Kopi til orientering af spørgsmål og svar fra MEP Margrete Auken vedrørende manglende gennemsigtighed med hensyn til de potentielle miljøvirkninger af Lynetteholm-projektet og spørgsmål og svar fra MEP Pernille Weiss om EU's emissionshandelssystem og ligebehandling af søfarts- og luftfartssektorerne
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: TRU alm. del (Bilag 4)
- Hovedtilknytning: TRU alm. del (Bilag 4)
Aktører:
Spørgsmål til Kommissionen vedr. Lynetteholm-projektet og gennemsigtighed af potentielle miljøpåvirkninger
https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/tru/bilag/4/2634336.pdf
PE735.412v01-00 Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-002532/2022 til Kommissionen jf. forretningsordenens artikel 138 Margrete Auken (Verts/ALE), Pär Holmgren (Verts/ALE), Alice Kuhnke (Verts/ALE), Jakop G. Dalunde (Verts/ALE), Ville Niinistö (Verts/ALE), Hannah Neumann (Verts/ALE), Niklas Nienaß (Verts/ALE), Malin Björk (The Left), Emma Wiesner (Renew), Rasmus Andresen (Verts/ALE), Heidi Hautala (Verts/ALE), Sylwia Spurek (Verts/ALE) Om: Manglende gennemsigtighed med hensyn til de potentielle miljøvirkninger af Lynetteholm-projektet på Østersøen En langsigtet forståelse blandt Østersølandene har hidtil forhindret store byggeprojekter i at begrænse vandgennemstrømningen i Østersøen. Lynetteholm-projektet (en kunstig halvø i Øresund mellem Kattegat og Østersøen), som blev godkendt i juni 2021, har imidlertid potentiale til at blokere vandstrømmen til Østersøen med op til 0,5 %. Dette vil sandsynligvis få alvorlige konsekvenser for Østersøen. Denne udvikling blev vedtaget uden høring af andre involverede lande end Sverige i henhold til konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne/direktivet om miljøkonsekvensvurdering. Da projektet kan bringe havmiljøet i Østersøen i fare, er det bydende nødvendigt, at alle miljøpåvirkninger undersøges grundigt, og at de relevante lande/NGO'er har indflydelse på sagen. Disse krav støttes af 17 organisationer i Østersøområdet med over 1,5 mio. medlemmer. I denne forbindelse bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at sikre, at Lynetteholm-projektet ikke bringer havmiljøet i Østersøen i fare? 2. Hvordan vil Kommissionen sikre, at Østersølandene og NGO'er i disse lande kan give udtryk for deres bekymringer over Lynetteholm-projektet? Offentligt TRU Alm.del - Bilag 4 Transportudvalget 2022-23
Svar fra Kommissionen på spørgsmål vedr. EU's emissionshandelssystem og ligebehandling af sø- og luftfartssektorerne
https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/tru/bilag/4/2634339.pdf
DA E-002439/2022 Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne af ledende næstformand Frans Timmermans (7.9.2022) Kommissionen foreslog den 14. juli 2021 som en del af "Fit for 55-pakken" (FF55) en revision af EU direktivet om emissionshandelssystemet (ETS)1. Kommissionens forslag sikrer ensartethed i den måde, hvorpå biomasse og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændsler behandles i de forskellige ETS-sektorer. Overholdelsesforpligtelserne for anvendelse af sådanne brændstoffer ville derfor være det samme i alle sektorer, der er omfattet af ETS, herunder luftfart og søfart. Emissioner fra forbrænding af bæredygtig biomasse har i øjeblikket en emissionsfaktor på nul. Den nøjagtige behandling af brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændsler er endnu ikke fastlagt i henhold til lovgivningsprocessen for revisionen af ETS-direktivet. I henhold til Kommissionens forslag skal den biologiske fraktion af brændstoffer tildeles en nulemissionsfaktor, forudsat at det certificeres, at den overholder bæredygtighedskriterierne, der er fastsat i direktivet om vedvarende energi (RED)2. De detaljerede ordninger for overvågning og rapportering om emissioner for hver brændstofsmulighed, der er certificeret i overensstemmelse med RED's bæredygtighedskrav, foreslås defineret af gennemførelseslovgivning, herunder for den søfartssektoren. I sådanne retsakter skal det også præciseres, hvordan der skal tages hensyn til emissioner fra brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændsler under hensyntagen til drivhusgasemissionsbesparelser og for at undgå dobbelttælling. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder Offentligt TRU Alm.del - Bilag 4 Transportudvalget 2022-23
Spørgsmål til Komissionen vedr. EU's emissionshandelssystem og ligebehandling af sørfarts- og luftfartssektorerne
https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/tru/bilag/4/2634338.pdf
PE734.900v01-00 Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-002439/2022 til Kommissionen jf. forretningsordenens artikel 138 Pernille Weiss (PPE) Om: EU's emissionshandelssystem og ligebehandling af søfarts- og luftfartssektorerne Forslaget om EU's emissionshandelssystem indeholder en bestemmelse, der fastsætter, at emissionsfaktoren for biomasse skal være nul for luftfartssektoren. Der findes imidlertid ikke en lignende bestemmelse for søfartssektoren. Kommissionen bedes besvare følgende spørgsmål: 1. Er det hensigten, at begge sektorer (luftfart og søfart) skal behandles ens med hensyn til at belønne brugen af nye bæredygtige brændstoffer, eftersom de begge er sektorer, der har svært ved at nedbringe deres emissioner? 2. Hvis det er Kommissionens hensigt, at begge sektorer skal behandles ens, hvordan vil dette så blive omsat til den retlige ramme for søfartssektoren? Offentligt TRU Alm.del - Bilag 4 Transportudvalget 2022-23
Svar fra Kommissionen på spørgsmål vedr. Lynetteholm-projektet og gennemsigtigheden af potentielle miljøpåvirkninger
https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/tru/bilag/4/2634337.pdf
DA E-002532/2022 Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne af Virginijus Sinkevičius (8.9.2022) I sin rolle som traktaternes vogter beskæftiger Kommissionen sig med bredere spørgsmål ud over individuelle projekter med det formål at beskytte EU's havmiljø, herunder Østersøen, og indleder traktatbrudsprocedurer, når medlemsstaterne ikke overholder deres relevante forpligtelser i henhold til EU's miljølovgivning. I forbindelse med direktivet om vurdering af virkninger på miljøet (VVM)1, som de ærede medlemmer nævner, har Kommissionen indledt en formel traktatbrudsprocedure mod Danmark vedrørende den danske lovgivnings overensstemmelse med et sådant direktiv2. Kommissionen har imidlertid ikke dokumentation for, at de danske myndigheder ikke vil anvende de relevante EU-miljøkrav i forbindelse med dette projekt, herunder krav i forbindelse med vurdering af virkninger og offentlig deltagelse. Under alle omstændigheder indeholder VVM-direktivet regler om offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, som Danmark har gennemført i sin nationale lovgivning. Østersøstaterne og ikkestatslige organisationer har derfor allerede mulighed for at give udtryk for deres betænkeligheder med hensyn til individuelle projekter som dette. De nationale domstole og dommere er de primære vogtere af den korrekte gennemførelse af EU- retten og har ansvaret for at kontrollere lovligheden af de nationale offentlige forvaltningers handlinger og aktiviteter. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1). 2 INFR(2019)2221. Offentligt TRU Alm.del - Bilag 4 Transportudvalget 2022-23