Betænkning afgivet den 27/5-14

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 27. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov
om folkeskolen og forskellige andre love
(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.)
[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 16 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. maj 2014 og var til 1.
behandling den 15. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 19.
marts 2014 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bi-
lag 128. Den 8. maj 2014 sendte undervisningsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Produktionsskoleforeningen og
Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøj-
skoler.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Produktionsskoleforeningen mundtligt
over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til undervisningsmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2 af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag 2 til be-
tænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
forslag.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti støtter lovforslaget og den indgåede aftale om bedre er-
hvervsuddannelser. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti har noteret sig ministerens svar på
spørgsmål 2, herunder muligheden for, at medarbejdere med
et uddannelsesforløb, der ligger langt tilbage, typisk 20 år,
får mulighed for at opkvalificere og forberede sig på et ho-
vedforløb, f.eks. på industrioperatøruddannelsen, ved at gen-
nemføre dele af grunduddannelsen efter en konkret vurde-
ring fra skolen. Det bakker Venstre, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti op om, da det vil være i mod-
strid med lovforslagets intentioner at forhindre voksne i at få
den nødvendige efteruddannelse for at fastholde job, og me-
ningsløst, hvis adgangen til den nødvendige opkvalificering
kræver, at man går arbejdsløs først.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti noterer sig også ministerens svar på spørgsmål 4 om
det særlige »sammenfaldsproblem«, der opstår på det mer-
kantile område i 2016, hvor såvel 5000 elever med en 2-årig
hg som 3000 elever med en 1-årig hg skal kæmpe om de
samme praktikpladser. Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti noterer sig ministerens forventning
om, at flere vil læse videre på eux frem for at søge praktik-
Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2013-14
AX016248
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 195 Bilag 8
Offentligt
plads, at uddannelsen får højere kvalitet og derfor vil skabe
større efterspørgsel, og at regeringen vil invitere arbejdsmar-
kedets parter til et møde for at drøfte praktikpladssituatio-
nen. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti opfordrer ministeren til med rettidig omhu at følge ud-
viklingen i antallet af unge, der i 2016 vil søge praktikplads,
og forinden sikre, at der skabes de praktikpladser, der er
nødvendige.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan stemme for de
stillede ændringsforslag.
Enhedslisten støtter ikke L 195. Reformen er omfattende,
og Enhedslisten er glad for tiltagene med længere grundfor-
løb, flere timer og mere efteruddannelse, mere bevægelse og
bedre muligheder for videre uddannelse.
Desværre opvejer disse gode initiativer på ingen måde de
dårlige elementer, som reformen indfører. Enhedslisten kan
ikke støtte forslaget, især fordi
1) reformen ikke medfører en eneste ny praktikplads,
2) reformen indfører karakteradgangskrav,
3) reformen afskærer 80 pct. af de unge fra personlig indi-
viduel vejledning,
4) lærerne finansierer dele af reformen ved at løbe hurti-
gere, og
5) reformen forringer enkelte uddannelser, hvor den mer-
kantile uddannelse halveres og social- og sundhedsud-
dannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse
bliver forringet.
De nye karakteradgangskrav vil udelukke mange motive-
rede og fagligt dygtige elever fra erhvervsuddannelserne –
faktisk hele 20 pct. Vi vil gå glip af rigtig mange dygtige
håndværkere og SOSU-assistenter. Der findes masser af un-
ge, for hvem digtanalyser i folkeskolen ikke var sjovt, men
som til gengæld er gode til at reparere biler, eller har været
arbejdsdreng i deres onkels firma, og det er problematisk, at
de ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse.
Samtidig er det et alvorligt problem, at aftalen sparer på
vejledningsområdet og afskærer 80 pct. af de unge mulighe-
den for personlig, individuel vejledning. Det er et problem,
for selv om unge mener, at de er afklarede, skal de stadig
udfordres på deres valg af uddannelse, især hvis flere skal
vælge en erhvervsuddannelse.
Dele af reformen er finansieret, ved at lærerne skal løbe
hurtigere. Det vil betyde, at lærerne får dårligere betingelser
for forberedelse og dermed for at sikre kvalitet i undervis-
ningen, og samtidig bliver arbejdsvilkårene dårligere.
Enhedslisten støtter ikke lovforslaget, fordi det ikke løser
de grundlæggende problemer, som erhvervsskolerne ople-
ver: Manglende praktikpladser og øget frafald. Samtidig for-
ringes de unges adgang til vejledning og uddannelse, og
kvaliteten i uddannelserne vil falde.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) I den under nr. 5 foreslåede § 5 c ændres i stk. 1 »§ 12,
stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.«
[Lovteknisk korrektion]
2) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 13, stk. 2, 2.
pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.«
[Lovteknisk korrektion]
3) I den under nr. 18 foreslåede ændring af § 19, stk. 1, 3.
pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.«
[Lovteknisk korrektion]
4) I den under nr. 42 foreslåede ændring af § 38, stk. 1,
nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »§ 12, stk. 1, 3. pkt.« til: »§
12, stk. 1, 4. pkt.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 2
5) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 2 g ændres i
stk. 5, 3. pkt., »foretages alene, eleven unge søger« til:
»foretages alene, hvis eleven søger«.
[Sproglig rettelse af mangelfuld formulering]
6) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 10 e, stk. 1 og 2, ændres »§ 10 a, stk. 3« til: »§ 10 a,
stk. 4«.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 3
7) Nr. 3 udgår.
[Lovteknisk korrektion, jf. ændringsforslag nr. 12]
8) I det under nr. 5 foreslåede § 19 e, stk. 3, ændres to
steder »§ 19 dd« til: »§ 19 j«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7 og
12]
9) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 19 e, stk. 4,
1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »ordningen« til:
»ordningen i stk. 1«.
[Redaktionel ændring]
10) I det under nr. 8 foreslåede § 19 f, stk. 1, 4. pkt., æn-
dres »§ 19 dd« til: »§ 19 j«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7 og
12]
11) I det under nr. 9 foreslåede § 19 g, 3. pkt., ændres »§
19 dd« til: »§ 19 j«.
2
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7 og
12]
12) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 19 i indsættes:
Ȥ 19 j. Kommunalbestyrelsen skal foruden den alminde-
lige 10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervsrettet 10.
-klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er
motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ik-
ke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om er-
hvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddan-
nelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et hel-
årsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningsti-
mer.
Stk. 2. Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse,
jf. § 19 c, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning
svarende til 126 undervisningstimer til erhvervsrettet ung-
domsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 4. Den valgfri del af eud10 omfatter 294 undervis-
ningstimer og skal introducere til erhvervsuddannelserne, jf.
lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst
samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddan-
nelse svarende til 252 undervisningstimer. Heri indgår de
126 timers brobygning, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelser og
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, indgår over-
enskomster om samarbejdet, således at eleverne kan introdu-
ceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelser-
nes grundforløb er organiseret inden for.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever,
der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for
optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indholdet i den valgfri del af eud10 og om samarbejdet
om eud10 med en institution, der udbyder erhvervsuddan-
nelse, herunder om overenskomsten m.v.««
[Lovteknisk korrektion, jf. ændringsforslag nr. 7. Ordlyden
er uændret]
13) I den under nr. 10 foreslåede § 22, stk. 8, ændres i 2.
pkt. »§ 19 dd« til: »§ 19 j«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7 og
12]
Til § 5
14) I den under nr. 4 foreslåede § 3 a ændres i 2. pkt. »det
samlede eksamensresultat beregnet ud fra prøvekarakterer
og afsluttende standpunktskarakterer« til: »eksamen«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 11
15) I stk. 3, 2. pkt., og stk. 12, 2. pkt., ændres »henholds-
vis« til: »og for elever, der«.
[Lovteknisk korrektion]
16) I stk. 9 ændres »Lovens § 3, nr. 3-10,« til: »Lovens §
3, nr. 4-9, 01 og 10,«, og som 2. pkt. indsættes:
»For elever, der går i 10. klasse i skoleåret 2014/15, finder
de hidtil gældende regler om 10. klasse anvendelse, herun-
der om 10. klasse som en 20/20-ordning.«
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 7 og 12 og præ-
cisering af ikrafttræden]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om rettelse af en ukorrekt henvisning.
Til nr. 2
Der er tale om rettelse af en ukorrekt henvisning.
Til nr. 3
Der er tale om rettelse af en ukorrekt henvisning.
Til nr. 4
Der er tale om rettelse af en ukorrekt henvisning.
Til nr. 5
Der er alene tale om en sproglig rettelse med henblik på
at korrigere en mangelfuld formulering.
Til nr. 6
Der er tale om rettelse af en ukorrekt henvisning.
Til nr. 7
I lovforslagets § 3, nr. 3, er der foreslået indføjet en ny §
19 dd om eud10. Af lovtekniske grunde foreslås bestemmel-
sen i stedet indsat som § 19 j, da nummereringen § 19 dd
ligger uden for almindelig praksis. Den i ændringsforslagets
nr. 12 foreslåede § 19 j er enslydende med lovforslagets §
19 dd. Den nye § 19 j indføjes sidst i folkeskolelovens kapi-
tel 2 a, der omhandler 10. klasses struktur og indhold. Der er
alene tale om en lovteknisk rettelse. Bemærkningerne til
lovforslagets § 19 dd vil derfor gælde uændret, men nu som
bemærkninger til den foreslåede § 19 j. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3. Med hensyn til,
hvilke af folkeskolelovens bestemmelser i folkeskolelovens
kapitel 2 der gælder for 10. klasse, gælder reguleringen her-
om i folkeskolelovens §§ 19 h og 19 i også for eud10.
Til nr. 8
Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af
ændringsforslagene nr. 7 og 12, hvori det foreslås, at § 19 dd
udgår og erstattes af en enslydende § 19 j.
Til nr. 9
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 10
Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af
ændringsforslagene nr. 7 og 12, hvori det foreslås, at § 19 dd
udgår og erstattes af en enslydende § 19 j.
3
Til nr. 11
Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af
ændringsforslagene nr. 7 og 12, hvori det foreslås, at § 19 dd
udgår og erstattes af en enslydende § 19 j.
Til nr. 12
I lovforslagets § 3, nr. 3, er der foreslået indføjet en ny §
19 dd om eud10. Af lovtekniske grunde foreslås bestemmel-
sen i stedet indsat som § 19 j, da nummereringen § 19 dd
ligger uden for almindelig praksis. Den i ændringsforslagets
nr. 12 foreslåede § 19 j er enslydende med lovforslagets §
19 dd. Den nye § 19 j indføjes sidst i folkeskolelovens kapi-
tel 2 a, der omhandler 10. klasses struktur og indhold. Der er
alene tale om en lovteknisk rettelse. Bemærkningerne til
lovforslagets § 19 dd vil derfor gælde uændret, men nu som
bemærkninger til den foreslåede § 19 j. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3. Til det oplyste om,
hvilke af folkeskolelovens bestemmelser i folkeskolelovens
kapitel 2 der gælder for 10. klasse, kan tilføjes, at folkesko-
lelovens §§ 19 h og 19 i også gælder for eud10.
Til nr. 13
Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af
ændringsforslagene nr. 7 og 12, hvori det foreslås, at § 19 dd
udgår og erstattes af en enslydende § 19 j.
Til nr. 14
Ændringsforslaget indeholder en ændring af lovteknisk
karakter.
Af det under lovforslagets § 5, nr. 4, foreslåede § 3 a, 2.
pkt., i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbin-
delse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (eux-loven) frem-
går det, at eleverne i eux-forløb efter den påtænkte særlige
merkantile eux-model får »et bevis for opnået generel stu-
diekompetence, når de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved
afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og det
samlede eksamensresultat beregnet ud fra prøvekarakterer
og afsluttende standpunktskarakterer er bestået«.
Terminologisk er det mere lovteknisk korrekt at sige, at
»eksamen« er »bestået«, end at et »eksamensresultat« er
»bestået«. Dertil kommer, at »det samlede eksamensresul-
tat« ikke er et hensigtsmæssigt begreb i lovteknisk forstand.
I de gældende regler om eksamen i de gymnasiale uddannel-
ser og eux-forløb, jf. bekendtgørelse nr. 930 af 3. juli 2013
om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende
ungdoms- og voksenuddannelser, benyttes dels begrebet
foreløbigt eksamensresultat (dvs. resultatet uden beregnet
bonus, som gives til elever og kursister, der har ekstra fag på
A-niveau efter den såkaldte bonus A-ordning), dels begrebet
eksamensresultat. I »Eksamensresultat« er der indregnet bo-
nus for elever og kursister, der har ret hertil efter bonus A-
ordningen, mens det for andre svarer til »Foreløbigt eksa-
mensresultat«. Hvis det først er bonus, der bringer »Eksa-
mensresultat« over bestågrænsen, er det ikke tilstrækkeligt.
Regler om de nærmere betingelser for, at eksamen bestås
efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb,
vil blive fastsat af undervisningsministeren i medfør af be-
myndigelsen i eux-lovens § 7, stk. 3, 1. pkt., der efter lov-
forslagets § 5, nr. 9, også vil komme til at omfatte bevis for
opnået generel studiekompetence i den særlige merkantile
eux-model.
Til nr. 15
Der er alene tale om en sproglig ændring.
Til nr. 16
Som følge af ændringsforlagene nr. 7 og 12, hvorved lov-
forslagets § 3, nr. 3, (forslag om en ny § 19 dd om eud10 i
folkeskoleloven) udgår og erstattes af § 19 j med enslydende
ordlyd i folkeskoleloven, indgår ændringsforslag nr. 12 om
den nye § 19 j i opremsningen i lovforslagets § 11, stk. 9.
Lovforslagets § 3 træder i kraft den 1. august 2014. Lov-
forslagets § 11, stk. 9, fastsætter, at de nye regler om 10.
klasse finder anvendelse for undervisningen i 10. klasse fra
skoleåret 2015/16 og senere.
Ændringsforslaget præciserer ved indføjelse af et andet
punktum, at de hidtil gældende regler om 10. klasse fortsat
har virkning for elever, der går i 10. klasse i skoleåret
2014/15, herunder i en 20/20-ordning. Det har således været
hensigten, at de gældende regler fortsat skal gælde i skole-
året 2014/15, og frem til de nye regler får virkning fra skole-
året 2015/16.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S) fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
Annette Vilhelmsen (SF) Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V)
Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V)
Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF)
Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
4
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 195
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren
2 Henvendelse af 15/5 2014 fra Produktionsskoleforeningen og Forstan-
derkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler
3 Udkast til tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget
4 Tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget
5 1. udkast til betænkning
6 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
5 1. udkast til betænkning
6 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
7 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 195
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5 2014 fra Produktionssko-
leforeningen og Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktions-
højskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorledes »relevant erhvervser-
faring« skal fortolkes, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
3 Spm. om styrkelse af produktionsskolerne, til undervisningsministe-
ren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om hg-praktikpladser i 2016, til undervisningsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
5 Spm. om måltal for andelen af elever på eux-forløb m.v., til undervis-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om drøftelser med erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter
om fælles ramme for indhold og tilrettelæggelse af eux-forløb m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm., om der bliver samme eller mindre tid til pensum på hovedforlø-
bet, når de faglige udvalg skal flytte dele af indholdet fra grundforlø-
bet til hovedforløbet, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
8 Spm. om, hvordan EMMA-kriterierne fungerer i praksis med de nye
indgange, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om krav om, at fuldtidsbeskæftigelsen skal foregå på overens-
komstmæssige forhold, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
10 Spm. om, hvad der afgør, om unge mennesker skal gå på kombinati-
onsuddannelsen, produktionsskolen eller eud10, til undervisningsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
11 Spm. om, hvorfor ministeren ikke ønsker at iværksætte ændringer på
produktionsskoleområdet, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
6
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønsket fra V, DF og KF.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes »relevant erhvervserfaring«, jf. § 66 y, stk. 1, skal fortolkes,
herunder hvornår der kan gives mulighed for et grundforløb. Ministeren bedes tilkendegive, om det er
muligt for den store andel af de voksne, der påbegynder f.eks. en industrioperatøruddannelse, og hvis se-
neste uddannelse er en folkeskoleuddannelse, der ligger 20-25 år tilbage i tiden, at få en konkret vurde-
ring af skolen, der giver mulighed for at deltage i grunduddannelsen forud for hovedforløbet.
Svar:
Efter forslaget til § 66 y, stk. 1, om erhvervsuddannelse for voksne (euv) skal skolen i samråd med ele-
ven udarbejde en personlig uddannelsesplan for eleven. Uddannelsesplanen skal udarbejdes på grundlag
af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer inden
for følgende rammer, og således at elevens uddannelse bliver så kort som mulig:
1) Elever, der har mindst to års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannel-
sesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse.
2) Elever, der har mindre end to års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal
gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med praktikuddannelse og med mulighed
for at modtage grundforløbsundervisning, dog uden grundforløbets 1. del.
3) Elever, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et
uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden
grundforløbets 1. del.
Uddannelsesforløbet kan yderligere afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer.
Grundforløbsundervisning kan med andre ord være aktuelt i forhold til elever, som har mindre end to
års relevant erhvervserfaring, eller som ikke har relevant erhvervserfaring set i forhold til kravene i den
valgte uddannelse. De voksne elever skal opfylde de samme adgangskrav til uddannelserne og til skoleun-
dervisningen i hoverforløbene (overgangskravene), som de unge elever. Hvis den voksnes erhvervserfa-
ring og eventuelle forudgående uddannelse ikke rækker til, at disse betingelser er opfyldt, er den forudgå-
ende erhvervserfaring ikke fuldt ud relevant, og afskærer således ikke den voksne fra grundforløbsunder-
visning.
Det kan kun vurderes konkret, i hvilken udstrækning grundforløbsundervisning vil være aktuel i forhold
til personer, som ønsker at gennemføre industrioperatøruddannelsen, og som ikke har skoleundervisning
ud over folkeskolen, som vedkommende har forladt 20 – 25 år før begyndelsen af erhvervsuddannelsen,
da det vil afhænge af, hvad den enkelte tidligere har beskæftiget sig med, og hvad kravene i industriopera-
tøruddannelsen bliver.
De faglige udvalg skal dels fastsætte adgangskrav til skoleundervisningen i hovedforløbet, dels kriteri-
erne for standardmerit for relevant erhvervserfaring og tidligere uddannelse, som kan medføre afkortning
af praktikuddannelsen og skoledelen, herunder kriterier for opfyldelse af to års relevant erhvervserfaring.
Om den enkeltes erhvervserfaring er relevant eller foreligger i tilstrækkeligt omfang, og derfor kan er-
statte grundforløbet og praktikuddannelsen i den pågældende uddannelse, afgøres derefter konkret af sko-
len på baggrund af regler, som fastsættes af undervisningsministeren efter indstilling fra det faglige ud-
valg.
Da uddannelsesmålene er de samme for en erhvervsuddannelse tilrettelagt for unge og for voksne, for-
udsættes det at indgå i de faglige udvalgs henholdsvis skolernes relevansbedømmelser, at de pågældende
7
voksne kan nå uddannelsesmålene med den standardiserede eller individuelle afkortning, som tilkommer
den enkelte voksne.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren redegøre for den under 1. behandling nævnte problemstilling ift. HG, hvorefter ca. 5000
elever i 2016 vil afslutte et 2-årigt HG-forløb samtidig med, at ca. 3000 elever afslutter et 1- årigt HG-
forløb, og vil ministeren oplyse, hvordan det kan sikres, at hovedparten af alle disse elever vil få en prak-
tikplades?
Svar:
Som det fremgår af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er aftalepartierne opmærk-
somme på, at der på det merkantile område vil være en særlig praktikpladsudfordring i 2016, og ministe-
riet vil derfor følge udviklingen nøje. Det skyldes, at de merkantile grundforløb forkortes, og at der derfor
i en overgangsperiode vil være flere elever der bliver færdige på grundforløbene end i dag.
Det er vanskeligt at vurdere, hvordan praktikpladssituationen bliver på det merkantile område, når refor-
men implementeres, da der udover en omlægning af varighederne på de merkantile grundforløb med re-
formen også gennemføres en række øvrige initiativer, som forventes at få betydning for praktikpladssitua-
tionen.
På de merkantile uddannelser bliver hovedforløb i uddannelserne »kontor med specialer« samt »finans-
uddannelsen« i fremtiden alene udbudt med et forudgående obligatorisk studiekompetencegivende forløb
på et år (eux) efter grundforløbet. Det betyder, at de unge, som påbegynder grundforløbet på disse uddan-
nelser i 2015 ikke vil søge praktikpladser i 2016. Eux-forløbene, som også kan søges af elever, som følger
detail- og handelsuddannelserne, sikrer et højere fagligt niveau inden overgangen til hovedforløbene og
giver endvidere eleverne bedre muligheder for at læse videre hvis de alternativt ønsker det.
I aftalen og lovforslaget indgår herudover en række øvrige initiativer, der styrker erhvervsuddannelser-
nes kvalitet, som arbejdsgiverne har efterspurgt og som derfor må forventes at øge uddannelsernes og ele-
vernes attraktivitet for virksomhederne.
Bl.a. vil reformen indebære, at kvaliteten i grundforløbene styrkes, herunder med et minimumstimetal.
For uddannelserne detailhandelsuddannelse med specialer, handelsuddannelse med specialer, eventkoor-
dinatoruddannelsen, generelt kontoruddannelse og sundhedsservicesekretæruddannelsen får skolerne der-
udover økonomisk mulighed for at styrke undervisningen på grundforløbets 2. del.
Samtidig styrkes den praktikpladsopsøgende indsats generelt med reformen. Der er således afsat ekstra
midler til det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale med en virksom-
hed.
Det skal bemærkes, at regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af praktikpladssi-
tuationen bl.a. med udgangspunkt i, at eleverne med reformen bliver mere kvalificerede, motiverede og
afklarede, når de påbegynder og afslutter et grundforløb. Det vil også gælde for de elever, der påbegynder
de nye merkantile grundforløb.
Endelig bemærkes, at regeringen i udspillet til en ny vækstpakke har foreslået yderligere initiativer, der
kan understøtte det praktikpladsopsøgende arbejde, bl.a. lægges der op til at afsætte midler til flere prak-
tikpladskonsulenter i de etablerede praktikcentre.
8