Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 27. maj 2014
Tilhører sager:
Aktører:
AX16248
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L195/20131_L195_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 27. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) [af undervisningsministeren (Christine Antorini)] 1. Ændringsforslag Undervisningsministeren har stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 8. maj 2014 og var til 1. behandling den 15. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be- handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings- udvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 19. marts 2014 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bi- lag 128. Den 8. maj 2014 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Produktionsskoleforeningen og Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøj- skoler. Undervisningsministeren har over for udvalget kommen- teret de skriftlige henvendelser til udvalget. Deputationer Endvidere har Produktionsskoleforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 11 spørgsmål til undervisningsmini- steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag 2 til be- tænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind- stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings- forslag. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke- parti støtter lovforslaget og den indgåede aftale om bedre er- hvervsuddannelser. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon- servative Folkeparti har noteret sig ministerens svar på spørgsmål 2, herunder muligheden for, at medarbejdere med et uddannelsesforløb, der ligger langt tilbage, typisk 20 år, får mulighed for at opkvalificere og forberede sig på et ho- vedforløb, f.eks. på industrioperatøruddannelsen, ved at gen- nemføre dele af grunduddannelsen efter en konkret vurde- ring fra skolen. Det bakker Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti op om, da det vil være i mod- strid med lovforslagets intentioner at forhindre voksne i at få den nødvendige efteruddannelse for at fastholde job, og me- ningsløst, hvis adgangen til den nødvendige opkvalificering kræver, at man går arbejdsløs først. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke- parti noterer sig også ministerens svar på spørgsmål 4 om det særlige »sammenfaldsproblem«, der opstår på det mer- kantile område i 2016, hvor såvel 5000 elever med en 2-årig hg som 3000 elever med en 1-årig hg skal kæmpe om de samme praktikpladser. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti noterer sig ministerens forventning om, at flere vil læse videre på eux frem for at søge praktik- Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2013-14 AX016248 plads, at uddannelsen får højere kvalitet og derfor vil skabe større efterspørgsel, og at regeringen vil invitere arbejdsmar- kedets parter til et møde for at drøfte praktikpladssituatio- nen. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke- parti opfordrer ministeren til med rettidig omhu at følge ud- viklingen i antallet af unge, der i 2016 vil søge praktikplads, og forinden sikre, at der skabes de praktikpladser, der er nødvendige. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for- kastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan stemme for de stillede ændringsforslag. Enhedslisten støtter ikke L 195. Reformen er omfattende, og Enhedslisten er glad for tiltagene med længere grundfor- løb, flere timer og mere efteruddannelse, mere bevægelse og bedre muligheder for videre uddannelse. Desværre opvejer disse gode initiativer på ingen måde de dårlige elementer, som reformen indfører. Enhedslisten kan ikke støtte forslaget, især fordi 1) reformen ikke medfører en eneste ny praktikplads, 2) reformen indfører karakteradgangskrav, 3) reformen afskærer 80 pct. af de unge fra personlig indi- viduel vejledning, 4) lærerne finansierer dele af reformen ved at løbe hurti- gere, og 5) reformen forringer enkelte uddannelser, hvor den mer- kantile uddannelse halveres og social- og sundhedsud- dannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse bliver forringet. De nye karakteradgangskrav vil udelukke mange motive- rede og fagligt dygtige elever fra erhvervsuddannelserne – faktisk hele 20 pct. Vi vil gå glip af rigtig mange dygtige håndværkere og SOSU-assistenter. Der findes masser af un- ge, for hvem digtanalyser i folkeskolen ikke var sjovt, men som til gengæld er gode til at reparere biler, eller har været arbejdsdreng i deres onkels firma, og det er problematisk, at de ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse. Samtidig er det et alvorligt problem, at aftalen sparer på vejledningsområdet og afskærer 80 pct. af de unge mulighe- den for personlig, individuel vejledning. Det er et problem, for selv om unge mener, at de er afklarede, skal de stadig udfordres på deres valg af uddannelse, især hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Dele af reformen er finansieret, ved at lærerne skal løbe hurtigere. Det vil betyde, at lærerne får dårligere betingelser for forberedelse og dermed for at sikre kvalitet i undervis- ningen, og samtidig bliver arbejdsvilkårene dårligere. Enhedslisten støtter ikke lovforslaget, fordi det ikke løser de grundlæggende problemer, som erhvervsskolerne ople- ver: Manglende praktikpladser og øget frafald. Samtidig for- ringes de unges adgang til vejledning og uddannelse, og kvaliteten i uddannelserne vil falde. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af- givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 1 1) I den under nr. 5 foreslåede § 5 c ændres i stk. 1 »§ 12, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.« [Lovteknisk korrektion] 2) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.« [Lovteknisk korrektion] 3) I den under nr. 18 foreslåede ændring af § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.« [Lovteknisk korrektion] 4) I den under nr. 42 foreslåede ændring af § 38, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »§ 12, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.« [Lovteknisk korrektion] Til § 2 5) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 2 g ændres i stk. 5, 3. pkt., »foretages alene, eleven unge søger« til: »foretages alene, hvis eleven søger«. [Sproglig rettelse af mangelfuld formulering] 6) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer: »01. I § 10 e, stk. 1 og 2, ændres »§ 10 a, stk. 3« til: »§ 10 a, stk. 4«.« [Lovteknisk korrektion] Til § 3 7) Nr. 3 udgår. [Lovteknisk korrektion, jf. ændringsforslag nr. 12] 8) I det under nr. 5 foreslåede § 19 e, stk. 3, ændres to steder »§ 19 dd« til: »§ 19 j«. [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7 og 12] 9) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 19 e, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »ordningen« til: »ordningen i stk. 1«. [Redaktionel ændring] 10) I det under nr. 8 foreslåede § 19 f, stk. 1, 4. pkt., æn- dres »§ 19 dd« til: »§ 19 j«. [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7 og 12] 11) I det under nr. 9 foreslåede § 19 g, 3. pkt., ændres »§ 19 dd« til: »§ 19 j«. 2 [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7 og 12] 12) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer: »01. Efter § 19 i indsættes: »§ 19 j. Kommunalbestyrelsen skal foruden den alminde- lige 10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervsrettet 10. -klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ik- ke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om er- hvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddan- nelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et hel- årsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningsti- mer. Stk. 2. Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126 undervisningstimer til erhvervsrettet ung- domsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Stk. 4. Den valgfri del af eud10 omfatter 294 undervis- ningstimer og skal introducere til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddan- nelse svarende til 252 undervisningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, indgår over- enskomster om samarbejdet, således at eleverne kan introdu- ceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelser- nes grundforløb er organiseret inden for. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages. Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i den valgfri del af eud10 og om samarbejdet om eud10 med en institution, der udbyder erhvervsuddan- nelse, herunder om overenskomsten m.v.«« [Lovteknisk korrektion, jf. ændringsforslag nr. 7. Ordlyden er uændret] 13) I den under nr. 10 foreslåede § 22, stk. 8, ændres i 2. pkt. »§ 19 dd« til: »§ 19 j«. [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7 og 12] Til § 5 14) I den under nr. 4 foreslåede § 3 a ændres i 2. pkt. »det samlede eksamensresultat beregnet ud fra prøvekarakterer og afsluttende standpunktskarakterer« til: »eksamen«. [Lovteknisk korrektion] Til § 11 15) I stk. 3, 2. pkt., og stk. 12, 2. pkt., ændres »henholds- vis« til: »og for elever, der«. [Lovteknisk korrektion] 16) I stk. 9 ændres »Lovens § 3, nr. 3-10,« til: »Lovens § 3, nr. 4-9, 01 og 10,«, og som 2. pkt. indsættes: »For elever, der går i 10. klasse i skoleåret 2014/15, finder de hidtil gældende regler om 10. klasse anvendelse, herun- der om 10. klasse som en 20/20-ordning.« [Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 7 og 12 og præ- cisering af ikrafttræden] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Der er tale om rettelse af en ukorrekt henvisning. Til nr. 2 Der er tale om rettelse af en ukorrekt henvisning. Til nr. 3 Der er tale om rettelse af en ukorrekt henvisning. Til nr. 4 Der er tale om rettelse af en ukorrekt henvisning. Til nr. 5 Der er alene tale om en sproglig rettelse med henblik på at korrigere en mangelfuld formulering. Til nr. 6 Der er tale om rettelse af en ukorrekt henvisning. Til nr. 7 I lovforslagets § 3, nr. 3, er der foreslået indføjet en ny § 19 dd om eud10. Af lovtekniske grunde foreslås bestemmel- sen i stedet indsat som § 19 j, da nummereringen § 19 dd ligger uden for almindelig praksis. Den i ændringsforslagets nr. 12 foreslåede § 19 j er enslydende med lovforslagets § 19 dd. Den nye § 19 j indføjes sidst i folkeskolelovens kapi- tel 2 a, der omhandler 10. klasses struktur og indhold. Der er alene tale om en lovteknisk rettelse. Bemærkningerne til lovforslagets § 19 dd vil derfor gælde uændret, men nu som bemærkninger til den foreslåede § 19 j. Der henvises til be- mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3. Med hensyn til, hvilke af folkeskolelovens bestemmelser i folkeskolelovens kapitel 2 der gælder for 10. klasse, gælder reguleringen her- om i folkeskolelovens §§ 19 h og 19 i også for eud10. Til nr. 8 Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af ændringsforslagene nr. 7 og 12, hvori det foreslås, at § 19 dd udgår og erstattes af en enslydende § 19 j. Til nr. 9 Der er tale om en redaktionel ændring. Til nr. 10 Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af ændringsforslagene nr. 7 og 12, hvori det foreslås, at § 19 dd udgår og erstattes af en enslydende § 19 j. 3 Til nr. 11 Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af ændringsforslagene nr. 7 og 12, hvori det foreslås, at § 19 dd udgår og erstattes af en enslydende § 19 j. Til nr. 12 I lovforslagets § 3, nr. 3, er der foreslået indføjet en ny § 19 dd om eud10. Af lovtekniske grunde foreslås bestemmel- sen i stedet indsat som § 19 j, da nummereringen § 19 dd ligger uden for almindelig praksis. Den i ændringsforslagets nr. 12 foreslåede § 19 j er enslydende med lovforslagets § 19 dd. Den nye § 19 j indføjes sidst i folkeskolelovens kapi- tel 2 a, der omhandler 10. klasses struktur og indhold. Der er alene tale om en lovteknisk rettelse. Bemærkningerne til lovforslagets § 19 dd vil derfor gælde uændret, men nu som bemærkninger til den foreslåede § 19 j. Der henvises til be- mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3. Til det oplyste om, hvilke af folkeskolelovens bestemmelser i folkeskolelovens kapitel 2 der gælder for 10. klasse, kan tilføjes, at folkesko- lelovens §§ 19 h og 19 i også gælder for eud10. Til nr. 13 Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af ændringsforslagene nr. 7 og 12, hvori det foreslås, at § 19 dd udgår og erstattes af en enslydende § 19 j. Til nr. 14 Ændringsforslaget indeholder en ændring af lovteknisk karakter. Af det under lovforslagets § 5, nr. 4, foreslåede § 3 a, 2. pkt., i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbin- delse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (eux-loven) frem- går det, at eleverne i eux-forløb efter den påtænkte særlige merkantile eux-model får »et bevis for opnået generel stu- diekompetence, når de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og det samlede eksamensresultat beregnet ud fra prøvekarakterer og afsluttende standpunktskarakterer er bestået«. Terminologisk er det mere lovteknisk korrekt at sige, at »eksamen« er »bestået«, end at et »eksamensresultat« er »bestået«. Dertil kommer, at »det samlede eksamensresul- tat« ikke er et hensigtsmæssigt begreb i lovteknisk forstand. I de gældende regler om eksamen i de gymnasiale uddannel- ser og eux-forløb, jf. bekendtgørelse nr. 930 af 3. juli 2013 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser, benyttes dels begrebet foreløbigt eksamensresultat (dvs. resultatet uden beregnet bonus, som gives til elever og kursister, der har ekstra fag på A-niveau efter den såkaldte bonus A-ordning), dels begrebet eksamensresultat. I »Eksamensresultat« er der indregnet bo- nus for elever og kursister, der har ret hertil efter bonus A- ordningen, mens det for andre svarer til »Foreløbigt eksa- mensresultat«. Hvis det først er bonus, der bringer »Eksa- mensresultat« over bestågrænsen, er det ikke tilstrækkeligt. Regler om de nærmere betingelser for, at eksamen bestås efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb, vil blive fastsat af undervisningsministeren i medfør af be- myndigelsen i eux-lovens § 7, stk. 3, 1. pkt., der efter lov- forslagets § 5, nr. 9, også vil komme til at omfatte bevis for opnået generel studiekompetence i den særlige merkantile eux-model. Til nr. 15 Der er alene tale om en sproglig ændring. Til nr. 16 Som følge af ændringsforlagene nr. 7 og 12, hvorved lov- forslagets § 3, nr. 3, (forslag om en ny § 19 dd om eud10 i folkeskoleloven) udgår og erstattes af § 19 j med enslydende ordlyd i folkeskoleloven, indgår ændringsforslag nr. 12 om den nye § 19 j i opremsningen i lovforslagets § 11, stk. 9. Lovforslagets § 3 træder i kraft den 1. august 2014. Lov- forslagets § 11, stk. 9, fastsætter, at de nye regler om 10. klasse finder anvendelse for undervisningen i 10. klasse fra skoleåret 2015/16 og senere. Ændringsforslaget præciserer ved indføjelse af et andet punktum, at de hidtil gældende regler om 10. klasse fortsat har virkning for elever, der går i 10. klasse i skoleåret 2014/15, herunder i en 20/20-ordning. Det har således været hensigten, at de gældende regler fortsat skal gælde i skole- året 2014/15, og frem til de nye regler får virkning fra skole- året 2015/16. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. 4 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 47 Dansk Folkeparti (DF) 22 Radikale Venstre (RV) 17 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Enhedslisten (EL) 12 Liberal Alliance (LA) 9 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 195 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren 2 Henvendelse af 15/5 2014 fra Produktionsskoleforeningen og Forstan- derkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler 3 Udkast til tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget 4 Tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget 5 1. udkast til betænkning 6 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren 5 1. udkast til betænkning 6 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren 7 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 195 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5 2014 fra Produktionssko- leforeningen og Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktions- højskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorledes »relevant erhvervser- faring« skal fortolkes, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om styrkelse af produktionsskolerne, til undervisningsministe- ren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om hg-praktikpladser i 2016, til undervisningsministeren, og mi- nisterens svar herpå 5 Spm. om måltal for andelen af elever på eux-forløb m.v., til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om drøftelser med erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter om fælles ramme for indhold og tilrettelæggelse af eux-forløb m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om der bliver samme eller mindre tid til pensum på hovedforlø- bet, når de faglige udvalg skal flytte dele af indholdet fra grundforlø- bet til hovedforløbet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvordan EMMA-kriterierne fungerer i praksis med de nye indgange, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om krav om, at fuldtidsbeskæftigelsen skal foregå på overens- komstmæssige forhold, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvad der afgør, om unge mennesker skal gå på kombinati- onsuddannelsen, produktionsskolen eller eud10, til undervisningsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvorfor ministeren ikke ønsker at iværksætte ændringer på produktionsskoleområdet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 6 Bilag 2 2 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønsket fra V, DF og KF. Spørgsmål 2: Ministeren bedes redegøre for, hvorledes »relevant erhvervserfaring«, jf. § 66 y, stk. 1, skal fortolkes, herunder hvornår der kan gives mulighed for et grundforløb. Ministeren bedes tilkendegive, om det er muligt for den store andel af de voksne, der påbegynder f.eks. en industrioperatøruddannelse, og hvis se- neste uddannelse er en folkeskoleuddannelse, der ligger 20-25 år tilbage i tiden, at få en konkret vurde- ring af skolen, der giver mulighed for at deltage i grunduddannelsen forud for hovedforløbet. Svar: Efter forslaget til § 66 y, stk. 1, om erhvervsuddannelse for voksne (euv) skal skolen i samråd med ele- ven udarbejde en personlig uddannelsesplan for eleven. Uddannelsesplanen skal udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer inden for følgende rammer, og således at elevens uddannelse bliver så kort som mulig: 1) Elever, der har mindst to års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannel- sesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse. 2) Elever, der har mindre end to års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med praktikuddannelse og med mulighed for at modtage grundforløbsundervisning, dog uden grundforløbets 1. del. 3) Elever, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del. Uddannelsesforløbet kan yderligere afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer. Grundforløbsundervisning kan med andre ord være aktuelt i forhold til elever, som har mindre end to års relevant erhvervserfaring, eller som ikke har relevant erhvervserfaring set i forhold til kravene i den valgte uddannelse. De voksne elever skal opfylde de samme adgangskrav til uddannelserne og til skoleun- dervisningen i hoverforløbene (overgangskravene), som de unge elever. Hvis den voksnes erhvervserfa- ring og eventuelle forudgående uddannelse ikke rækker til, at disse betingelser er opfyldt, er den forudgå- ende erhvervserfaring ikke fuldt ud relevant, og afskærer således ikke den voksne fra grundforløbsunder- visning. Det kan kun vurderes konkret, i hvilken udstrækning grundforløbsundervisning vil være aktuel i forhold til personer, som ønsker at gennemføre industrioperatøruddannelsen, og som ikke har skoleundervisning ud over folkeskolen, som vedkommende har forladt 20 – 25 år før begyndelsen af erhvervsuddannelsen, da det vil afhænge af, hvad den enkelte tidligere har beskæftiget sig med, og hvad kravene i industriopera- tøruddannelsen bliver. De faglige udvalg skal dels fastsætte adgangskrav til skoleundervisningen i hovedforløbet, dels kriteri- erne for standardmerit for relevant erhvervserfaring og tidligere uddannelse, som kan medføre afkortning af praktikuddannelsen og skoledelen, herunder kriterier for opfyldelse af to års relevant erhvervserfaring. Om den enkeltes erhvervserfaring er relevant eller foreligger i tilstrækkeligt omfang, og derfor kan er- statte grundforløbet og praktikuddannelsen i den pågældende uddannelse, afgøres derefter konkret af sko- len på baggrund af regler, som fastsættes af undervisningsministeren efter indstilling fra det faglige ud- valg. Da uddannelsesmålene er de samme for en erhvervsuddannelse tilrettelagt for unge og for voksne, for- udsættes det at indgå i de faglige udvalgs henholdsvis skolernes relevansbedømmelser, at de pågældende 7 voksne kan nå uddannelsesmålene med den standardiserede eller individuelle afkortning, som tilkommer den enkelte voksne. Spørgsmål 4: Vil ministeren redegøre for den under 1. behandling nævnte problemstilling ift. HG, hvorefter ca. 5000 elever i 2016 vil afslutte et 2-årigt HG-forløb samtidig med, at ca. 3000 elever afslutter et 1- årigt HG- forløb, og vil ministeren oplyse, hvordan det kan sikres, at hovedparten af alle disse elever vil få en prak- tikplades? Svar: Som det fremgår af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er aftalepartierne opmærk- somme på, at der på det merkantile område vil være en særlig praktikpladsudfordring i 2016, og ministe- riet vil derfor følge udviklingen nøje. Det skyldes, at de merkantile grundforløb forkortes, og at der derfor i en overgangsperiode vil være flere elever der bliver færdige på grundforløbene end i dag. Det er vanskeligt at vurdere, hvordan praktikpladssituationen bliver på det merkantile område, når refor- men implementeres, da der udover en omlægning af varighederne på de merkantile grundforløb med re- formen også gennemføres en række øvrige initiativer, som forventes at få betydning for praktikpladssitua- tionen. På de merkantile uddannelser bliver hovedforløb i uddannelserne »kontor med specialer« samt »finans- uddannelsen« i fremtiden alene udbudt med et forudgående obligatorisk studiekompetencegivende forløb på et år (eux) efter grundforløbet. Det betyder, at de unge, som påbegynder grundforløbet på disse uddan- nelser i 2015 ikke vil søge praktikpladser i 2016. Eux-forløbene, som også kan søges af elever, som følger detail- og handelsuddannelserne, sikrer et højere fagligt niveau inden overgangen til hovedforløbene og giver endvidere eleverne bedre muligheder for at læse videre hvis de alternativt ønsker det. I aftalen og lovforslaget indgår herudover en række øvrige initiativer, der styrker erhvervsuddannelser- nes kvalitet, som arbejdsgiverne har efterspurgt og som derfor må forventes at øge uddannelsernes og ele- vernes attraktivitet for virksomhederne. Bl.a. vil reformen indebære, at kvaliteten i grundforløbene styrkes, herunder med et minimumstimetal. For uddannelserne detailhandelsuddannelse med specialer, handelsuddannelse med specialer, eventkoor- dinatoruddannelsen, generelt kontoruddannelse og sundhedsservicesekretæruddannelsen får skolerne der- udover økonomisk mulighed for at styrke undervisningen på grundforløbets 2. del. Samtidig styrkes den praktikpladsopsøgende indsats generelt med reformen. Der er således afsat ekstra midler til det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale med en virksom- hed. Det skal bemærkes, at regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af praktikpladssi- tuationen bl.a. med udgangspunkt i, at eleverne med reformen bliver mere kvalificerede, motiverede og afklarede, når de påbegynder og afslutter et grundforløb. Det vil også gælde for de elever, der påbegynder de nye merkantile grundforløb. Endelig bemærkes, at regeringen i udspillet til en ny vækstpakke har foreslået yderligere initiativer, der kan understøtte det praktikpladsopsøgende arbejde, bl.a. lægges der op til at afsætte midler til flere prak- tikpladskonsulenter i de etablerede praktikcentre. 8