Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
4. oktober 2022
2021-1120
Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om private
fællesveje (Etablering af en tilladelsesordning for kabler
m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet i pri-
vate fællesveje på landet)
Hermed sendes høringsnotat og høringssvar til ovennævnte lov-
forslag.
Lovforslaget har været i høring fra den 29. juni 2022 til den 17. au-
gust 2022.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Offentligt
L 19 - Bilag 1
Transportudvalget 2022-23


Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: TRM Anders Robodo Petersen (arp@TRM.dk)
Fra: Morten Ørtved (mo@le34.dk)
Titel: Forslag til ændring af lov om private fællesveje
Sendt: 05-08-2022 13:00
Praktiserende Landinspektørers Forening har ikke kommentarer til det fremsendte forslag.
Med venlig hilsen / best regards
Morten Ørtved
Formand – Praktiserende Landinspektørers Forening
Kalvebod Brygge 31, 1780 København V Kontor +45 3886 1070 | formand@plf.dk
Gasværksvej 30R, 9000 Aalborg Mobil +45 2023 6952 | Direkte+45 9630 3653
Offentligt
L 19 - Bilag 1
Transportudvalget 2022-23
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), TRM Anders Robodo Petersen (arp@TRM.dk)
Cc: Claus Lundgaard Karlsen (clka@horsens.dk), Allan Lyng Hansen (alyha@horsens.dk)
Fra: Anette Frank Lyngsø (afl@horsens.dk)
Titel: Bemærkninger til udkast ang. "Høring over forslag til ændring af privatvejsloven" (Id nr. 117167)
Sendt: 04-08-2022 09:04
Bilag: Bemærkninger til nyt lovforslag vedr.docx;
Til Transportministeriet
Bemærkninger til udkast ang. "Høring over forslag til ændring af privatvejsloven"
Se vedhæftet
Med venlig hilsen
Anette Frank Lyngsø
Teknisk designer
Telefon direkte: 76292625
Mail: afl@horsens.dk
Teknik og Miljø
Affald og Trafik
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Vi behandler naturligvis dine personoplysninger efter reglerne for databeskyttelse. Læs mere her
Bemærkninger til nyt lovforslag vedr. opgravninger
 Hvordan skal kommunerne håndtere at være vejmyndighed for bestemt type ledninger og ikke for
vejen? § 24 a stk. 1
 Ifølge § 24 a stk. 1 ”…kan ledningsejeren ansøge kommunalbestyrelsen om at meddele tilladelse” -
Betyder det de ikke behøver at ansøge om en tilladelse (dvs. ”kan” paragraf), hvis der opnås
enighed med vejejere? Hvordan skal vejmyndigheden behandle en klage sag, hvis den ikke er
ansøgt?
 Hvordan skal ledningsejer dokumentere at der har været en dialog med vejejer og der ikke er
enighed? § 24 a stk. 1
 Hvad hvis en vejejer nægter at vejen er en privat fællesvej skal vejmyndigheden så til at
dokumentere dette f.eks. Ved at undersøge om andre har vejret? § 24 a stk. 1
 Elektroniske kommunikationsnet - hvad dækker dette præcist? Er det alene internet/tele eller
gælder det også almindelig el - Horsens Kommune vil gerne have en præcisering af præcist hvilke
ledningsanlæg det omhandler? § 24 a stk. 1
 Hvordan håndtere kommunen mellem de forskellige opgravninger, når vi kun er vejmyndighed for
det elektroniske kommunikationsnet? § 24 a stk. 1
 Får vejmyndigheden også en tilsynspligt ifm. Med reetableringen? § 24 a stk. 4
 Skal kommunen til at fastlægge en erstatningsstørrelse eller hvordan håndteres dette? § 24 a stk. 4
 Hvem skal forestå tinglysning af ledningsdeklarationerne - er det ledningsejer selv? § 24b stk. 1
 Hvis en ledningsejer ikke fjerne anlægget/ledningen efter endt brug, er kommunen så forpligtiget til
at fjerne det eller få ledningsejer til det? eller er det vejejeren selv der må slås med ledningsejer om
dette - altså er det et privatretsligt liggende imellem ledningsejer og vejejer. § 24b stk. 2
 Er det ledningsejer selv der skal varsler vejejer om en opgravning eller er det vejmyndigheden,
ligesom det sker på private fællesveje i byzone hvor vejmyndigheden skal hører vejejere før en
opgravningstilladelse? § 24 a stk. 5
 Ifølge punkt 2.3 fremgår det at Kommunen ikke er forpligtiget til at træffe bestemmelse efter den
forslåede § 24 a - skal det dermed forstås at paragraffen ikke er en "skal" paragraf men alene en
"kan" paragraf. Således at kommunen godt kan afvise at træffe afgørelse i en ansøgning?
 Der står at man vil indføre muligheden for at opkræve et gebyr - bliver det en fast pris eller skal det
afregnes efter de administrative omkostninger (ud fra time forbrug).
 Kan en vejejer eller ledningsejer klage over kommunens tilladelse og dermed udsætte arbejderne?
 Gælder det også for private fællestier på landet? Ligesom det gør i byzone
 Hvis kommunen meddeler tilladelse så fremgår det af skrivelsen af ledningerne kommer til at ligge
på det lovgivningsbestemte gæsteprincip, dette vil ikke være tilfældet hvis der opnås enighed
imellem ledningsejer og vejejer. I vores optik vil en ledningsejer altid være bedre beskyttet ved det
lovgivningsbestemte gæsteprincip end det frivillig aftale, det vil helt sikkert betyde at ledningsejer
ikke vil lægge mange kræfter i at opnå en frivillig aftale, hvor de risikere at skulle betale for at må
ligge i vejen.
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), TRM Anders Robodo Petersen (arp@TRM.dk)
Fra: Anita Albers (aniaf@aarhus.dk)
Titel: Vedr. Høring over udkast til forslag om ændring af lov om private fællesveje (Kabler m.v. til brug for elektroniske
kommunikationsnet)
Sendt: 13-07-2022 10:43
Til rette vedkommende.
Aarhus Kommune, MTM, Byrum har ingen bemærkninger til denne høring.
God sommer.
Med venlig hilsen
Anita Albers
Administrativ medarbejder │ Sagsbehandler
T + 45 8940 4400
E aniaf@aarhus.dk
TEKNIK OG MILJØ
Vejanlæg
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
www.aarhus.dk
anlaeg@mtm.aarhus.dk
Aarhus Kommune registrerer og bruger de personoplysninger, du indsender til os. Læs mere om kommunens behandling af dine
personoplysninger her: https://aarhus.dk/databeskyttelse
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), TRM Anders Robodo Petersen (arp@TRM.dk)
Fra: Anita Albers (aniaf@aarhus.dk)
Titel: VS: Høring frist 5/8: Forslag til Lov om ændring af lov om private fællesveje
Sendt: 19-08-2022 06:37
Hej.
Da jeg netop er tilbage efter ferie, har det ikke været muligt at indsende dette høringssvar tidligere. Jeg håber, det
kan nå at komme med i jeres betragtning og beklager den forsinkede tilbagemelding.
Med venlig hilsen
Anita Albers
Administrativ medarbejder │ Sagsbehandler
T + 45 8940 4400
E aniaf@aarhus.dk
TEKNIK OG MILJØ
Vejanlæg
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
www.aarhus.dk
anlaeg@mtm.aarhus.dk
Aarhus Kommune registrerer og bruger de personoplysninger, du indsender til os. Læs mere om kommunens behandling af dine
personoplysninger her: https://aarhus.dk/databeskyttelse
Fra: Annette Madsen Tilma <tanm@aarhus.dk>
Sendt: 1. august 2022 13:42
Til: Anita Albers <aniaf@aarhus.dk>; René Gerstrøm Helbo <regh@aarhus.dk>; Lone Rasmussen <lra@aarhus.dk>
Emne: SV: Høring frist 5/8: Forslag til Lov om ændring af lov om private fællesveje
Hej Anita.
Her er mine kommentarer til nedenstående Udkast om ændring af lov om private fællesveje samt Udkastet for
betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje.
Jf. §24a, stk. 1:
1. Hvordan forventes det, at kommunen kan sikre sig, at ledningsejer og vejejer har forsøgt at nå til enighed/haft
en kommunikation inden en gravansøgning fremsendes for elektroniske kommunikationsnet?
2. Det kan være problematisk at det ikke er alle ansøgninger for elektroniske kommunikationsnet, der på en
privat fællesvej i landzone, har en gravetilladelse (nogle af tilladelserne gives sandsynligvis direkte mellem
ledningsejer og vejejer).
Herved kan Vejmyndigheden miste overblikket over gravearbejder i en privat fællesvej i landzone – her
tænkes blandt andet på koordinering og klager.
3. Vil der stadig skulle foretages partshøring af vejejeren, inden en eventuel gravetilladelse kan gives - ligesom
hvis det var en privat fællesvej i Byområde?
Jf. §24a, stk. 5:
1. Umiddelbart fremgår det ikke af stk. 5, at der skal foreligge en gravetilladelse, hvis der skal ske renovering
eller andet af et eksisterende elektronisk kommunikationsnet – gælder der de samme regler som i §24a, stk.
1?
2. Hvis vejmyndigheden skal give en gravetilladelse, skal vejmyndigheden da vente 3 uger med at give tilladelsen,
og hvordan kan vejmyndigheden sikre sig at vejejeren er blevet varslet min. 3 uger før af ledningsejeren?
3. Hvad hvis det er akutarbejde, hvor vejejeren ikke skal underrettes, skal vejmyndigheden da underrettes med
efterfølgende fremsendelse af en graveansøgning/graveanmeldelse?
Kommentar til Udkastet for betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje:
§4: Det kan være administrativt tungt, at beregne de dokumenterede administrative udgifter i forbindelse med
sagsbehandling af en graveansøgning. Paragraffen vil derfor sandsynligvis ikke blive brugt i kommunerne.
Med venlig hilsen
Annette Tilma
Ingeniør, Gravetilladelser
M + 45 30709261
E tanm@aarhus.dk
TEKNIK OG MILJØ
Vejmyndighed
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
www.aarhus.dk
Aarhus Kommune registrerer og bruger de oplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Vi bruger oplysningerne for bedre at kunne besvare din
henvendelse. Aarhus Kommune er dataansvarlig for behandling af personoplysninger, og du kan læse mere om kommunens behandling af personoplysninger
her: https://aarhus.dk/databeskyttelse. Oplysninger om vores behandling af personoplysninger i forbindelse med sagsbehandling og forvaltning af offentlige
vejarealer og grønne områder i Aarhus Kommune kan læses her: www.aarhus.dk/databeskyttelse/mad.
Til: TRM Anders Robodo Petersen (arp@TRM.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Foreningen af Rådgivende Ingeniører (fri@frinet.dk)
Titel: SV: Høring over forslag til ændring af privatvejsloven
E-mailtitel: SV: Høring over forslag til ændring af privatvejsloven (Id nr.: 117167)
Sendt: 12-07-2022 10:38
FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.
Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Med venlig hilsen
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Fra: TRM Anders Robodo Petersen <arp@TRM.dk>
Sendt: 29. juni 2022 08:48
Til: postkasse@advokatsamfundet.dk; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <ae@ae.dk>; info@atea.dk; BRS
<brs@brs.dk>; info@bolignet.dk; info@beredskabsinfo.dk; sekretaer@dkcpc.dk; Danmarks Naturfredningsforening
<dn@dn.dk>; dibyggeri@di.dk; Ev@de.dk; de@danskenergi.dk; Dansk Erhverv <hoeringssager@danskerhverv.dk>;
dhf@danskhandicapforbund.dk; 'hoering@di.dk' <hoering@di.dk>; tdsf@d.dk; Dansk IT <dit@dit.dk>;
ledningsejerforum@greenpowerdenmark.dk; sekretariat@dansklive.dk; danskmetal@danskmetal.dk;
info@dansknet.dk; Dansk Vejforening <dv@dv.dk>; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; Danske
Handicaporganisationer <dh@handicap.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; ddl@ddl.org; DI Digital
<digital@di.dk>; info@energinet.dk; Fælles Fagligt Forbund (3F <3f@3f.dk>; pej@fibia.dk;
forbrugerombudsmanden@forbrugerombudsmanden.dk; Forbrugerrådet Tænk <hoeringer@fbr.dk>; sbs@fda.dk;
Foreningen af Rådgivende Ingeniører <fri@frinet.dk>; info@greenpowerdenmark.dk; 'itb@itb.dk' <itb@itb.dk>;
Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; Landbrug & Fødevarer <info@lf.dk>; Landdistrikternes Fællesråd
<mail@landdistrikterne.dk>; nrgi@nrgi.dk; sekretariat@parcelhus.dk; plf@plf.dk; radius@radiuselnet.dk;
Sammenslutning af Danske Småøer <sekretariatet@danske-smaaoer.dk>; seas-nve@seas-nve.dk; SEGES
<info@seges.dk>; info@kontakt.stofa.dk; regulering@tdcnet.dk; tekniq@tekniq.dk; jw@teleindu.dk;
regulation@telenor.dk; rikke.rosenmejer@teliacompany.com
Emne: Høring over forslag til ændring af privatvejsloven (Id nr.: 117167)
Til rette vedkommende
Se vedhæftet Transportministeriets høring over forslag til ændring af privatvejsloven.
Med venlig hilsen
Anders Petersen
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
arp@trm.dk
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), TRM Anders Robodo Petersen (arp@TRM.dk)
Fra: Pia Saxild (PS@fbr.dk)
Titel: SV: Høring over forslag til ændring af privatvejsloven
E-mailtitel: SV: Høring over forslag til ændring af privatvejsloven (Id nr.: 117167)
Sendt: 04-07-2022 13:08
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder og
vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget
eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig er
interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Uffe Rabe Krag
POLITISK CHEF
T +45 7741 7741
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: TRM Anders Robodo Petersen [mailto:arp@TRM.dk]
Sendt: 29. juni 2022 08:48
Til: postkasse@advokatsamfundet.dk; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; info@atea.dk; BRS; info@bolignet.dk;
info@beredskabsinfo.dk; sekretaer@dkcpc.dk; Danmarks Naturfredningsforening; dibyggeri@di.dk; Ev@de.dk;
de@danskenergi.dk; Dansk Erhverv; dhf@danskhandicapforbund.dk; 'hoering@di.dk'; tdsf@d.dk; Dansk IT;
ledningsejerforum@greenpowerdenmark.dk; sekretariat@dansklive.dk; danskmetal@danskmetal.dk;
info@dansknet.dk; Dansk Vejforening; Danske Advokater; Danske Handicaporganisationer; Danske Regioner;
ddl@ddl.org; DI Digital; info@energinet.dk; Fælles Fagligt Forbund (3F; pej@fibia.dk;
forbrugerombudsmanden@forbrugerombudsmanden.dk; Forbrugerrådet Tænk Hoeringer; sbs@fda.dk; Foreningen
af Rådgivende Ingeniører; info@greenpowerdenmark.dk; 'itb@itb.dk'; Kommunernes Landsforening; Landbrug &
Fødevarer; Landdistrikternes Fællesråd; nrgi@nrgi.dk; sekretariat@parcelhus.dk; plf@plf.dk; radius@radiuselnet.dk;
Sammenslutning af Danske Småøer; seas-nve@seas-nve.dk; SEGES; info@kontakt.stofa.dk; regulering@tdcnet.dk;
tekniq@tekniq.dk; jw@teleindu.dk; regulation@telenor.dk; rikke.rosenmejer@teliacompany.com
Emne: Høring over forslag til ændring af privatvejsloven (Id nr.: 117167)
Til rette vedkommende
Se vedhæftet Transportministeriets høring over forslag til ændring af privatvejsloven.
Med venlig hilsen
Anders Petersen
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
arp@trm.dk
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), TRM Anders Robodo Petersen (arp@TRM.dk)
Fra: Info@a2012.dk (info@a2012.dk)
Titel: Høringssvar om ændringer i privatvejsloven
Sendt: 15-08-2022 13:25
Til Transportministeriet
Vedr. lovforslag om gravearbejder m.m. i forbindelse med kabler for elektroniske kommunikationsnet
A2012, Antennesammenslutningen af 2012, skal hermed fremkomme med følgende indvendinger mod lovforslaget.
1. Det er vores opfattelse, at forslaget indebærer ekspropriation af private rettigheder, og at der ikke er sådanne
hensyn til almenvellet, at ekspropriation kan gennemføres, jf. Grundlovens § 73. Det er en væsentlig lovteknisk
mangel, at forslaget slet ikke forholder sig til denne ekspropriationssituation. Forslaget er derfor så mangelfuldt,
at det bør trækkes tilbage.
2. Når vi nedenfor taler om antenneforeninger, drejer det sig om privatejede, selvstændige foreninger, ofte drevet
på frivillig basis af ulønnede bestyrelsesmedlemmer, der til sine medlemmer leverer bredbånd, tv og lignende
tjenester, som medlemmerne ønsker. De kan også hedde antennelaug, net-foreninger, bredbåndsforeninger eller
lignende.
3. Når vi nedenfor taler om fiberselskaber tænker vi primært på el-selskabernes aflæggere, men også om TDC Net og
andre større, privatejede fiberselskaber.
4. Lovforslaget forholder sig slet ikke til, at fiberselskaberne markedsfører sig på et urigtigt, faktuelt grundlag. Man
påstår, at fiberforbindelser er andre forbindelser som f.eks. coaxforbindelser overlegne. På denne måde har
fiberselskaberne skabt en urigtig hype om deres aktiviteter, som der slet ikke er sagligt belæg for. Deres
markedsføring er faktuelt forkert. Kendsgerningen er, at coax kan levere lige så hurtige og hurtigere forbindelser
end fiber. Kendsgerningen er også, at videreførelse af eksisterende coaxanlæg, ofte efter en teknisk opgradering,
hvor der også bruges fiber, kan gennemføres til forbrugerpriser, der er meget lavere end fiberselskabernes priser,
selv om tilslutning til fiber markedsføres som gratis, hvilket også er faktuelt forkert. Vi redegør gerne nærmere for
disse forhold.
Vi har helt friske eksempler på, at fiberselskaber på faktuelt urigtigt grundlag både vedrørende teknik og
økonomi får uvidende forbrugere til at skrotte velfungerende coaxanlæg til fordel for dyrere fiberforbindelser,
der angives at være gratis.
5. Mange steder i landet er der etableret kabelbårne bredbåndsforbindelser med anvendelse af en kombination af
fiber og coaxkabel, kabelnet som leverer fuldt ud samme ydelser og hastigheder – eller højere - end rene fibernet
udbredt af fiberselskaberne. Sådanne net er oftest etableret og ejes af lokale antenneforeninger. Andre
bredbåndsforbindelser er i stedet for med coax- og fibernet etableret med luftbårne bredbåndsforbindelser.
6. Gennem mange år har el-selskabernes fiberselskaber nedgravet kilometervis af overflødige fiberkabler, hvor de
har gennemgravet byer, der allerede er dækket af privatejede coax- og fibernet. Fiberselskaberne har traditionelt
erobret 10-15% af antenneforeningernes medlemmer, men 2/3 af disse er i løbet af ca. 1 år vendt tilbage til
antenneforeningerne fordi fiberselskabernes forbindelser er dyrere, mindre brugervenlige og ikke bedre end de
eksisterende forbindelser etableret af antenneforeningerne. Dvs. 90-95% af forbrugerne stemmer med fødderne
og fravælger fiberselskaberne ”gratis” tilbud. Der ligger således i dag rundt om i Danmark tusinde af kilometer
nedgravede fiberkabler, der aldrig er taget i brug. Fiberselskaberne har aldrig villet oplyse, hvor mange af deres
tilslutningsmuligheder, der reelt er kommer i brug eller hvor mange, der aldrig er kommet i brug.
Fiberselskabernes virksomhed repræsenterer derfor et kæmpemæssigt samfundsmæssigt spild – formentlig i
multimilliard-klassen. Vi opfordrer på det kraftigste transportministeriet til at skaffe disse oplysninger til veje –
uanset om dette lovforslag bliver gennemført eller ej.
7. Efter lovforslaget vil fiberselskaberne med kommunalbestyrelsens godkendelse fuldstændig kunne udkonkurrere
en eksisterende antenneforening ved falske argumenter om, at deres fiberforbindelser er bedre end det
eksisterende net. Hvad det notorisk ikke er. Formelt giver lovforslaget de privatejede antenneforeninger samme
rettigheder som fiberselskaberne til at bede kommunalbestyrelserne tillade gravning i områder omfattet af
privatvejsloven, som det giver til fiberselskaberne. Men de faktiske forhold er helt anderledes. Fiberselskaberne
har så mange ledige milliarder kroner til rådighed, at en privatejet antenneforening, der i modsætning til
fiberselskaberne skal se på rentabilitet, slet ikke har mulighed for at konkurrere. Og erfaringen viser, at
kommunerne er alt for svage og ikke sagligt funderede til at kunne overskue denne situation. Der kan
dokumenteres en række eksempler på, hvordan fiberselskaber har lokket kommuner til ulovligt at markedsføre
deres produkter i direkte breve til borgerne.
Der er altså – i modsætning til, hvad lovforslaget angiver – tale om, at loven af fiberselskaberne skal bruges til at
erobre nye markeder, hvor selskaberne tromler velfungerende infrastruktur ned til fordel for deres egen fiber.
8. Lovforslaget vil derfor på et urigtigt faktuelt grundlag både vedr. teknik og priser give fiberselskaberne en
konkurrencemæssig fordel ved ekspropriation af private rettigheder, som ikke har nogen begrundelse i hensynet
til almenvellet. Forslaget er hermed også i skarp modstrid med mange års politik om markedsbaseret udrulning af
digital infrastruktur.
9. Hvis ministeriet vælger alligevel at fremme forlaget, skal vi anmode om, at vores indvendinger vedr. urigtigt
teknisk og økonomisk grundlag samt vores indvendinger mod ekspropriation bliver håndteret nøje i
bemærkningerne, så det klart kan ses ved en evt. senere domstolsprøvelse, at ministeriet var advaret mod disse
forhold.
10. A2012 repræsenterer 40 antenne- og internetforeninger fordelt over hele landet med ca. 80.000 husstande som
medlemmer og levering fra såvel YouSee som Stofa og ”frie” antenneforeninger. Antenneforeningerne ser det som
vores opgave at skaffe medlemmerne det bedst mulige internet og tv-programmer til de lavest mulige
omkostninger. Se mere på www.a2012.dk.
11. A2012 skal samtidig anmode om at blive opført på listen over høringsberettigede organisationer vedr. sager af
denne art.
På vegne af A2012
Bernt Freiberg Poul Juul
Cand.scient, formand Cand.polit, næstformand.
Poul Juul
Næstformand A2012, Antennesammenslutningen af 2012.
Formand for Informationsudvalget i A2012
Tlf. 44402012. Mail: pj@a2012.dk
CVR: 34 75 93 59
Privat: Kovangen 532, 3480 Fredensborg.
*SAGDI-2020-18462*
(+45) 7216 0000
dibyggeri@di.dk
byggeri.di.dk CVR: 16 07 75 93
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af lov om private
fællesveje
Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af lov om
private fællesveje. DI Byggeri har ikke kommentarer til ovennævnte høring.
Med venlig hilsen
Trine de Fine Skibsted
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Mail: trm@trm.dk og arp@trm.dk
15. august 2022
TDFS
DI-2020-18462
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), TRM Anders Robodo Petersen (arp@TRM.dk)
Fra: Jørn Bitsch (JB@parcelhus.dk)
Titel: Vedrørende høring om ”Forslag til Lov om ændring af lov private fællesveje (Kabler m.v. til brug for elektroniske
kommunikationsnet)”
Sendt: 16-08-2022 13:58
Parcelhusejernes Landsforening (PL) takker for det fremsendte høringsmateriale.
Vores umiddelbart eneste bemærkning er i relation til den foreslåede bestemmelse § 24 a, stk. 4.
For at modvirke usikkerhed omkring erstatning og retablering, skal vi foreslå, at man i lighed med den henvisning til
Lov om offentlige veje, der er foretaget i § 24 a, stk. 3, indsætter tilsvarende henvisning til de relevante
bestemmelser i ”byreglerne” i Lov om private fællesveje.
Der er ikke kommentarer til den senere fremsendte høring om gebyr for behandling af ansøgninger jf. § 24 a.
Med venlig hilsen
Parcelhusejernes Landsforening
Jørn Bitsch
Sekretariatschef
1
Til Transportministeriet
Sendt pr. mail til trm@trm.dk samt arp@trm.dk
17. august 2022
Fiberalliancens høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af
lov om private fællesveje
Fiberalliancen hilser det udsendte udkast til lovforslag velkommen. Lovforslaget har sigte på
at fremme muligheden for at nedgrave bredbåndsinfrastruktur på private fællesveje i
landzoner, og er således en opfølgning på initiativ nr. 12 i den nye telepolitiske aftale fra
december 2021 om at indføre bedre graveadgang på private fællesveje.
Transportministeriet har i tillæg udsendt et forslag til bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse om betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje i høring.
Fiberalliancens bemærkninger til begge høringer fremgår af nærværende høringssvar.
Indledende bemærkninger
Fiberalliancen har i flere år peget på, at de energiselskabsejede fibernetselskaber oplever
problemer med at nedgrave fibernet på private fællesveje i landzoner, hvor kommunerne
ikke har vejmyndighed. Her er graveadgangen betinget af en forudgående privatretlig aftale
mellem vejarealets ejer (lodsejere) og fibernetselskabet.
Igennem årene har der været talrige eksempler på, at berørte lodsejere ikke har reageret på
en graveanmodning om fremføring af fibernet til ejendomme med vejret til vejen (fællesvej).
I en del tilfælde har lodsejeren krævet en økonomisk kompensation for graveadgangen,
selvom der som oftest alene graves i vejarealet - typisk i vejrabat - og ikke i afgrøder. I nogle
tilfælde har der været tale om ublu høje beløbsstørrelser. Der er også eksempler på at
2
lodsejere har nægtet at imødekomme en graveanmodning på grund af nabostridigheder og
deslige.
De svære gravevilkår på private fællesveje i landzoner hæmmer fibernetselskabernes
mulighed for at tilbyde en samfundskritisk infrastruktur, som fibernet repræsenterer, til alle
husstande og virksomheder indenfor selskabernes respektive forsyningsområder.
Gravevilkårene er med til at forsinke og fordyre anlægsprocessen, og et stigende antal
husstande og virksomheder i landområderne afskæres adgang til hurtigt bredbånd gennem
fibernet. Problemets omfang forventes at vokse i takt med at fibernetselskaberne skal ud til
de ”sværeste” adresser som primært er lokaliseret i landdistrikterne.
Den anførte problemstilling skærpes yderligere af den nye politiske målsætning om, at alle
boliger og virksomheder i Danmark skal have adgang til minimum 100/30 Mbit/s i 2025 – og
endnu vigtigere – at mindst 98 procent af alle boliger og virksomheder i 2025 være dækket
med en infrastruktur, der kan levere 1 Gbit/s (1.000 Mbit/s) i downloadhastighed.
Det fremgår af den telepolitiske aftale, at forligskredsen i 2025 skal se nærmere på, hvordan
også de sidste procenter – den såkaldte restgruppe – kan dækkes med gigabit. En ikke
uvæsentlig andel af restgruppen har adresse på private fællesveje i landzoner.
Fiberalliancen har tidligere foreslået som løsning, at fibernetselskaberne søger direkte ved
kommunen – altså udenom vejarealets ejer(e) – i lighed med private fællesveje i byer og
bymæssige områder. Her gennemfører kommunen en partshøring af grundejerne og
udsteder tilladelse til placering af ledninger m.m. i private fællesveje på relevante, saglige
og proportionale vilkår, og grundejerne kan ikke modsætte sig, at en tilladelse udnyttes.
Henset til, at der er tale om udbygning af en samfundskritisk infrastruktur, som har
afgørende betydning for den fremtidige bosætning og erhvervsaktivitet i landdistrikterne,
bør denne løsningsmodel være i kommunernes egen interesse.
Konkrete bemærkninger
§24 a, stk. 1
I § 24 a, stk. 1 foreslås det, at ledningsejeren kan ansøge kommunalbestyrelsen om at
meddele tilladelse til, at de nødvendige kabler mv. placeres i færdselsarealet til forsyning af
ejendomme med vejret eller stien på gæsteprincippets vilkår, i de tilfælde, hvor det ikke har
været muligt at indgå en privatretlig aftale med vejarealets ejer om etableringen og
vilkårene herfor.
Det fremgår dog ikke konkret hvornår ledningsejeren kan anmode kommunalbestyrelsen
om at gå ind i sagen. I bemærkningerne til lovforslagets § 1 anføres det, at det teoretiske og
praktiske udgangspunkt er, at kommunalbestyrelsen og dermed forslaget til ny § 24 a, stk.
3
1, først kommer i spil, når en af aftaleparterne, formegentlig oftest ledningsejeren, retter
henvendelse til kommunen og forelægger den sammenbrudte forhandlingssituation.
I lovbemærkningerne henvises der til, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI)
i medfør af § 9 n, stk. 1, nr. 5, jf. § 9 m, stk. 1, nr. 9, jf. § 9 j, stk. 2, i lov om graveadgang,
etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af
infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august
2019 (herefter graveloven), kan bestemme, at ejeren af en ejendom skal give adgang til
etablering af et højhastighedsnet til elektronisk kommunikationsnet i private veje og private
fællesveje på landet. Forud for SDFI’s indtrædelse i sagen har vejarealets ejer en 2-måneders
frist til at reagere på en graveanmodning fra en ledningsejer, jf. § 9 j, stk. 3. Ifølge
Transportministeriet har bestemmelsen kun været anvendt én gang til at placere ledninger
i private veje og private fællesveje på landet. I den konkrete sag tog det mere end 12
måneder at behandle klagesagen og den samlede ”ventetid” var på omkring 1 ½ år.
Fiberalliancen mener, at der i bestemmelsen bør fastsættes en tidsfrist for de privatretlige
forhandlinger mellem ledningsejer og vejarealets ejer, og at tidsfristen bør ligge på niveau
med den typiske tidsfrist for kommunernes behandling af graveanmodninger for private
fællesveje i byer og bymæssige områder, nemlig omkring 2 uger. En længere frist vil hæmme
og fordyre fibernetselskabernes mulighed for en fuld udbygning af fibernet i
landdistrikterne.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen ikke
er forpligtet til at træffe bestemmelse efter den foreslåede § 24 a, og at
kommunalbestyrelsens afgørelse af en ansøgningssag vil kunne være at henvise parterne,
herunder modtageren af den ønskede infrastruktur, til at genoptage forhandlingerne, hvor
dette efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være mest hensigtsmæssigt.
Fiberalliancen finder det ikke hensigtsmæssigt hvis kommunalbestyrelsens afgørelse alene
kan bestå i at henvise en ansøgningssag til fornyede forhandlinger mellem ledningsejer og
lodsejer, da der hermed er risiko for en længerevarende sagsproces som kan fordyre
udbygningen af fibernet. I sidste ende kan det føre til, at fiberoperatøren er nødt til at
indstille et anlægsprojekt til skade for lokalsamfundet.
§24 a, stk. 4
I §24 a, stk. 4 fremgår det, at en tilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ledningsejeren yder
vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade ved anbringelse eller
tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af de omhandlede kabler og eventuelt
tilbehør, retablerer vejareal og arbejdsareal efter end arbejde og skriftligt underretter
kommunen om, at retableringsarbejderne er gennemført.
4
Hvis der er tale om erstatning for anbringelse af anlægget i vejarealet vil det betyde
fravigelse af gæsteprincippet. Det bør derfor præciseres, at der alene er erstatning for
strukturskader eller ødelagte afgrøder, som erstattes efter ”Landsaftale for el- og fiberanlæg
på landbrugsjord”.
§24 b, stk. 1
I § 24 b, stk. 1 fremgår det, at ledningsejeren har ret til at få tinglyst en ledningsdeklaration
om anlæggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller stiarealet uden arealejerens
samtykke.
Fiberalliancen finder bestemmelsen hensigtsmæssig, idet en tinglysning af en
ledningsdeklaration for anlæggets tilstedeværelse – uden fravigelse af gæsteprincippet –
giver en beskyttelse af infrastrukturen - i tillæg til Ledningsejerregistret (LER).
Den foreslåede bestemmelse skal også ses i lyset af gravelovens § 6, hvor det fremgår, at
kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der nedlægges i privat
ejendom, skal tinglyses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.
Fiberalliancen har kendskab til eksempler på, at berørte lodsejere ikke har indvilliget i at få
tinglyst en ledningsdeklaration om et fiberanlægs tilstedeværelse på en privat fællesvej.
Forslag om fastsættelse af regler om opkrævning af gebyr ved behandling af ansøgning
Ifølge de almindelige bemærkninger til lovforslaget, og den foreslåede ændring af
bekendtgørelsen om betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje, er det intentionen
at give kommunalbestyrelsen mulighed for at opkræve et gebyr til hel eller delvis dækning
af kommunernes omkostninger ved behandling af afsøgninger i henhold til loven.
Fiberalliancen støtter ikke indførelse af et gebyr for behandling af ansøgninger om
graveadgang på private fællesveje i landzoner - ligesom der heller ikke opkræves gebyr for
ansøgninger om placering af ledninger m.m. i private fællesveje i byer og bymæssige
områder eller andre vejtyper.
Der bør således ikke være forskel på om hvorvidt en ansøgning om graveadgang sker i et
byområde eller i et landdistrikt.
Borgere og virksomheder bosat på private fællesveje i landzoner hører i forvejen blandt de
allerdyreste adresser at dække med fibernet som følge af en ofte meget spredt bebyggelse
og lange grave- og ledningsafstande. Indførelse af et gebyr for behandling af ansøgning om
graveadgang vil gøre det endnu dyrere for fibernetselskaberne at udrulle fibernet i
landdistrikterne – hvad enten der er tale om et gebyr efter tidsforbrug eller et fast gebyr.
5
Adgang til fibernet som en samfundskritisk infrastruktur har som sagt en afgørende
betydning for den fremtidige bosætning og erhvervsaktivitet i landdistrikterne – og har
dermed også en positiv betydning for kommunernes fremtidige skattegrundlag og
indtægter. Det er derfor også i kommunernes egen interesse at få udbygget fibernettet til
alle borgere og virksomheder – ikke mindst borgere som er bosat på private fællesveje i
landzoner.
Fiberalliancen foreslår på den baggrund, at muligheden for gebyrfinansiering udgår,
subsidiært at der indføres et loft for opkrævning af et mindre, fast gebyr på i størrelsesorden
1.000 kr. – svarende til det mindre, faste gebyr, som kommunerne kan opkræve i medfør af
bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer på byggeområdet.
________________________
Fiberalliancen står naturligvis til rådighed for besvarelse af Transportministeriets eventuelle
spørgsmål i forbindelse med dette høringssvar, ligesom Fiberalliancen gerne uddyber
høringssvaret ved et møde.
Med venlig hilsen
Christian Vonger Berg
Fiberalliancen
chb@greenpowerdenmark.dk
Mobil: +45 2275 0411
Højby Hovedgade 83 · DK-4573 Højby · Tlf.:(+45) 59 96 17 00 fda@fda.dk
www.fda.dk · CVR-NR.: DK10547776
Høringssvar – fælles for jeres
j.nr. 2022-1120 &
j.nr. 2022-3640
forslag til ændringer af lov om private veje og bekendtgørelse om samme
Sendt via mail til trm@trm.dk og arp@trm.dk
Højby den17. august 2022.
FDA, Forenede Danske Antenneanlæg takker for de tilsendte forslag og for muligheden for at kommentere dem.
FDA har følgende bemærkninger til forslaget til ændring af loven:
• Vi vil opfordre til, at det genovervejes om det er proportionalt, at anlæg i sin helhed skal fjernes jfr. § 24 b.
Stk. 2.
Uanset at forslaget må antages at være i overensstemmelse med gæsteprincippet, jfr. bemærkningerne til
bestemmelsen, så virker det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, at ledninger i jorden skal opgraves.
Allerede fordi bestemmelsen alene omfatter kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet, vil der være
tale om bløde ledninger (evt. tynde trækrør), som efter vores vurdering ikke vil være generende efterføl-
gende. At udstyr over jorden bør nedtages, har vi ikke som sådan bemærkninger til.
• Vi støtter i øvrigt fra FDAs side intentionerne med lovforslaget.
FDA har ingen bemærkninger til forslaget til ændring af bekendtgørelsen, idet vi bemærker at gebyret alene skal
dække de dokumenterede administrative udgifter.
Med venlig hilsen
FDA, Forenede Danske Antenneanlæg
[afsendt elektronisk uden signatur]
Søren Birksø Sørensen
Sekretariatschef
*SAG*
Høringssvar vedr. høring over udkast til forslag om ændring af lov om pri-
vate fællesveje
DI skal hermed takke for høringen vedr. forslag til ændring af lov om private fællesveje.
Grundlæggende er vi positivt stemte og ser forslaget som en forbedring af rammevilkårene
for at udbrede den digitale infrastruktur i hele landet. Det er essentielt for bosætning og
erhvervsudvikling i hele landet.
DI støtter, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at der kan anlægges kabler
på private fællesveje. Denne løsning er en fornuftig måde at fremme forhandlingerne
mellem ledningsejere og ejere af private fællesveje.
Med venlig hilsen
Morten Kristiansen, Fagleder
DI Digital
Til Transportministeriet
trm@trm.dk; arp@trm.dk
17. august 2022
MOKR
DI-2018-15718
Cerius A/S • CVR-nr. 2811 3285 • Teknikerbyen 25 • 2830 Virum • cerius.dk • 70 29 20 24
Radius Elnet A/S • CVR-nr. 2991 5458 • Teknikerbyen 25 • 2830 Virum • radiuselnet.dk • 70 20 48 00
17.08 2022
Hovedkontor:
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
1
Transportministeriet
Fremsendt til trm@trm.dk og arp@trm.dk
Høringssvar på Forslag til Lov om ændring af lov om
private fællesveje (Kabler m.v. til brug for elektroniske
kommunikationsnet)
Cerius A/S (Cerius) og Radius Elnet A/S (Radius) har modtaget Transportministeriets forlag til Lov om
ændring af private fællesveje i høring.
Det fremsendte lovforslag giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger.
I baggrunden for lovforslaget er der blandt andet henvist til de vanskeligheder, der er forbundet med at
etablere ledninger til brug for elektroniske kommunikationsnet i vejarealer, der er klassisificeret som
private fællesveje og private fælles stier på landet.
Cerius og Radius er ejere af el-distributionsnet, og dermed ikke omfattet af det fremsendte lovforslag,
men de udfordringer der beskrives i lovforslagets bemærkninger, gør sig imidlertid også gældende for
etablering af el-net.
Der henvises i bemærkningerne til lovforslaget til den Landsaftale, der foreligger for etablering af el- og
fiberanlæg i landbrugsjord, men denne aftale løser imidlertid ikke de udfordringer, der er forbundet
med etablering af el-infrastruktur i vejarealer.
El-distributionsnettet er i vidt omfang udbygget, og problemstillingen er således primært begrænset til
udbygning af eksisterende tilslutninger, hvor en ejendomsejer ønsker at udvide eller på anden måde
ændre sine tilslutningsforhold. Med den generelle øgede elektrificering af samfundet er det imidlertid
en problemstilling vi forventer vi vil møde oftere i fremtiden.
Venlig hilsen
Mette-Marie Joensen
Lead Legal Counsel
30327447
memaj@radiuselnet.dk
*SAG*
Høringssvar vedr. høring over udkast til forslag om ændring af lov om pri-
vate fællesveje
DI skal hermed takke for høringen vedr. forslag til ændring af lov om private fællesveje.
Grundlæggende er vi positivt stemte og ser forslaget som en forbedring af rammevilkårene
for at udbrede den digitale infrastruktur i hele landet. Det er essentielt for bosætning og
erhvervsudvikling i hele landet.
DI støtter, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at der kan anlægges kabler
på private fællesveje. Denne løsning er en fornuftig måde at fremme forhandlingerne
mellem ledningsejere og ejere af private fællesveje.
Med venlig hilsen
Morten Kristiansen, Fagleder
DI Digital
Til Transportministeriet
trm@trm.dk; arp@trm.dk
17. august 2022
MOKR
DI-2018-15718
Dato: 16. august 2022
Sags ID: SAG-2017-02112
Dok. ID: 3242829
E-mail: AKF@kl.dk
Direkte: 3370 3797
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Att: Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
trm@trm.dk og arp@trm.dk
Høringssvar over udkast til forslag om ændring af lov om private
fællesveje (Kabler m.v. til brug for elektroniske
kommunikationsnet)
Arbejdskraftmanglen og klimaforandringer er to af velfærdssamfundets
helt store udfordringer de kommende år. Et af de vigtigste svar på disse
udfordringer er, at vi skruer op for brugen af data, teknologi og
digitalisering af services. For at lykkes er det helt afgørende at alle
borgere, virksomheder og myndigheder har den nødvendige adgang til
tidssvarende mobil- og bredbåndsforbindelser. Derfor ser KL det positivt,
at Regeringen i december har sat nye mål for udbredelsen af en
tidssvarende digital infrastruktur og vil understøtte udbredelsen på landet
med det nuværende lovforslag.
Som ministeriet angiver, vil lovforslaget dog medføre nye administrative
opgaver for kommunerne. I og med at kommunerne ville skulle tage
stilling nye ansøgninger vil der være tale om nye, ressourcekrævende
opgaver. På den baggrund forventer KL, at opgaven i kommunerne
kompenseres. Som også ministerieret foreslår i bemærkningerne til
lovforslaget, forventer KL en ny hjemmel til kommunerne til at opkræve
gebyr fra ansøger, som kan dække omkostningerne ved behandlingen af
en ansøgning.
Med venlig hilsen
Pia Færch
Kontorchef, Center for Digitalisering og teknologi
Landinspektørforeningen
1
Transportministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
trm@trm.dk
arp@trm.dk
Høring over udkast til forslag om ændring af lov om private fællesveje (Kabler til brug for elek-
troniske kommunikationsnet). Ref. sagsnr. 2021-1120
Transportministeriet har ved mail af 29. juni 2022 udsendt udkast til forslag om ændring af lov om pri-
vate fællesveje (Kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet) i høring.
Landinspektørforeningen har gennemgået høringsmaterialet og har følgende bemærkninger.
Indledningsvis skal det bemærkes, at landinspektørforening ikke forholder sig til lovforslagets politi-
ske formål – at fremme muligheden for udbygning af elektroniske kommunikationsnet på landet.
§ 24 a
Det giver god mening, at lovforslaget giver kommunerne mulighed for og hjemmel til at meddele tilla-
delse til placering af de omhandlede kabler i privat fællesveje på landet på foranledning af lednings-
ejerens ansøgning og på samme vilkår, som gælder for tilladelse til nedgravning af ledninger i privat
fællesvej i buer og bymæssige områder. Det skaber en form for analogi mellem lovens byregler og
landregler.
Landinspektørforeningen er også enig med forslagsstiller i, at ledningerne skal placeres på gæste-
princippets vilkår i respekt for beskyttelse af ”arealejers” rettigheder.
§ 24 b
Private fælles vejes geografiske placering er ikke statisk især ikke på landet. Private fællesveje på
landet omlægges ofte blandt andet som følge af strukturændringer i landbruget og anden ændring i
arealanvendelsen i det åbne land. Derfor bør lovforslaget strammes op i forhold til tinglysning af en
ledningsdeklaration.
Landinspektørforeningen forslår, at der i forbindelse med kommunens meddelelse om tilladelse til
ledningsanlæggets placering i privat fællesvej skal stilles et egentligt krav til ledningsejer om, at led-
ningsejer skal tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse – og uændret som fore-
slået i lovudkastet ”uden arealejerens samtykke”.
Det vil sikre ledningernes tilstedeværelse og formelle ”synlighed” uanset arealets anvendelse over tid
(privat fællesvej, landbrug, skov m.v.) – hvilket er i både ledningsejers interesse samt i ”arealejers”
og ”tredje mands” interesse.
Kalvebod Brygge 31
1780 København V
3886 1070
www.landinspektøren.dk
ddl@ddl.org
17. august 2022
Landinspektørforeningen
2
En særlig bemærkning. I princippet er den samme problematik gældende for private fællesvej i byer
og bymæssige områder. Landinspektørforeningen vil derfor opfordre Transportministeriet til at over-
veje et lignende krav til ledningsejer om tinglysning af en ledningsdeklaration som vilkår for tilladelse
til nedgravning af ledninger i private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Landinspektørforeningen står gerne til rådighed for en uddybning af de fremsatte bemærkninger.
Med venlig hilsen
Torben Juulsager
Formand
1
17. august 2022
trm@trm.dk
arp@trm.dk
Høringssvar fra TI og Dansk Erhverv vedr. forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje samt
forslag til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling af gebyrer efter lov om private
fællesveje
Transportministeriet har hhv. den 29. juni 2022 og den 4. juli 2022 sendt følgende forslag i høring:
 Lov om ændring af lov om private fællesveje (Kabler m.v. til brug for elektroniske
kommunikationsnet)
 Forslag til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling af gebyrer efter lov om
private fællesveje
Begge høringer har frist den 17. august 2022.
Teleindustrien og Dansk Erhverv takker for muligheden for at fremsende sine bemærkninger til de to
høringer. For nemheds skyld er bemærkninger til begge høringer samlet i nærværende høringssvar.
Overordnede bemærkninger
Forslaget om at ændre loven om private fællesveje følger af den telepolitiske aftale, som regeringen,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgik i december 2021. Det fremgår af aftalen, at det er til gavn
for alle danskere at styrke incitamentet til at investere i udbygning og opgradering af bl.a.
bredbåndsinfrastrukturen, hvilket bl.a. skal ske ved at indføre bedre graveadgang på private fællesveje.
TI’s og Dansk Erhvervs medlemmer oplever i dag løbende udfordringer med at få gravetilladelser fra ejere
af private fællesveje beliggende i landzoner i forbindelse med etablering af digital infrastruktur. Der er
bl.a. tilfælde, hvor grundejeren ikke reagerer på graveanmodninger fra ledningsejeren, eller hvor
grundejeren kræver økonomisk kompensation for graveadgangen, selvom der som oftest alene graves i
vejarealet – typisk i vejrabatten – og ikke i afgrøder. Der er også tilfælde, hvor grundejeren af forskellige
årsager ikke ønsker etablering af fibernet via sin vej, selvom naboerne med vejret ønsker at blive koblet på
fibernettet. Årsagerne kan fx være, at grundejeren ikke selv har interesse i en fiberforbindelse eller
nabostridigheder, hvor grundejeren ikke vil efterkomme sine naboers ønsker. TI og Dansk Erhverv er derfor
positive over for, at der med forslaget til ændring af lov om private fællesveje er lagt op til at tage et
vigtigt skridt mod at løse disse udfordringer ved at give kommunalbestyrelser hjemmel til at udstede
tilladelse til at placere ledninger langs private fællesveje på landet.
Den proces i privatvejsloven, der med forslaget lægges op til at skulle gælde fremadrettet, kommer dog til
at gælde parallelt med processen efter graveloven, hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
(SDFI) kan bestemme, at grundejeren skal give adgang til etablering af et højhastighedsnet til elektronisk
2
kommunikationsnet frem til en bygnings adgangspunkt. Processen, der med forslaget lægges op til,
kommer navnlig til at gælde parallelt med den frist, som grundejeren har til at afvise en ledningsejers
graveanmodning efter gravelovens § 9 j, stk. 3. Fristen lyder på to måneder efter datoen for modtagelsen af
anmodningen. Med andre ord kan ledningsejeren risikere at skulle vente to måneder på svar fra
grundejeren, før ledningsejeren kan tage stilling til, om denne ønsker at rejse sagen for SDFI eller ansøge
kommunen om gravetilladelse. Dette vil kunne forlænge udrulningstiden mærkbart i landzonerne. Den
proces, der lægges op til at skulle gælde i privatvejsloven betyder desuden, at de to måneder vil være i
tillæg til den tid, som kommunalbestyrelsen efterfølgende måtte bruge på sagsbehandling. TI vurderer, at
en frist på to måneder er uhensigtsmæssig lang, idet den dels unødigt forsinker, at borgere og
virksomheder i landzonerne kan koble sig på ny bredbåndsinfrastruktur og drage nytte af denne, dels
betyder, at der som minimum går to måneder mere, inden ledningsejeren kan komme i jorden,
sammenlignet med private fællesveje i byer og bymæssige områder. For disse områder skal ledningsejeren
ikke rette henvendelse til grundejeren først, og sagsbehandlingstiden hos kommunen er her normalt to
uger.
TI og Dansk Erhverv mener på den baggrund, at fristen for ejere af private fællesveje til at reagere på en
ledningsejers graveanmodning bør mindskes, således at udrulningstiden i landzonerne nærmer sig
udrulningstiden i byer og bymæssige områder. Mere konkret foreslår TI og Dansk Erhverv, at der i
privatvejsloven indsættes en frist for, hvornår ejere af private fællesveje senest skal reagere på en
ledningsejers graveanmodning i henhold til privatvejsloven. Samtidig bør manglende reaktion anses som
om, at der ikke kan opnås enighed mellem parterne i henhold til § 24 a, stk. 1. TI og Dansk Erhverv
foreslår, at fristen skal være to uger. Det vil betyde, at udrulningstiden i landzone, når grundejeren ikke
reagerer, højst bliver ca. fire uger (to uger hos grundejer, ca. to uger hos kommunen). Til sammenligning
tager den proces ca. to uger i byer og bymæssige områder.
Med forslaget om ændring af lov om private fællesveje og den foreslåede ændring af bekendtgørelsen om
betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje lægges der som noget nyt op til at give
kommunalbestyrelser mulighed for at tage gebyr for sagsbehandlingen af graveanmodninger for private
fællesveje. Gebyrbetaling er hverken i tråd med kommunernes sagsbehandling af graveanmodninger for
private fællesveje i byer og bymæssige områder, hvor kommunerne ikke har mulighed for at opkræve et
gebyr, eller den telepolitiske aftale fra december 2021. Af den telepolitiske aftale fremgår det bl.a., at
telebranchens rammevilkår skal være gode og forudsigelige, og at der – for at skabe incitament til
udbygning af den digitale infrastruktur – skal være færre byrder på branchen. Forslaget om at indføre et nyt
sagsbehandlingsgebyr – herunder uden at der fastsættes et egentligt loft for gebyret – ses dermed ikke at
være konsistent med den telepolitiske ramme. Det vil i stedet øge omkostningerne – og uforudsigeligheden
– ved at etablere den digitale infrastruktur, som borgere og virksomheder i landzonerne efterspørger. TI og
Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at muligheden for gebyrfinansiering udgår, subsidiært at der
indføres et loft på 1.000 kr. for gebyret.
Specifikke bemærkninger
Til forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje har TI og Dansk Erhverv følgende bemærkninger:
§ 24 a, stk. 1:
Det fremgår af lovforslaget, at ledningsejeren kan ansøge kommunalbestyrelsen om at meddele tilladelse
til, at kabler og eventuelt tilbehør placeres i ”færdselsarealet”. TI og Dansk Erhverv gør opmærksom på, at
kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet oftest nedlægges i vejrabatten, ikke færdselsarealet, for
så vidt angår private fællesveje i landzone. For så vidt angår ledninger, der nedlægges i private fællesveje i
3
byer eller bymæssige områder, anvendes en mere overordnet terminologi, hvor kommunalbestyrelsens
tilladelse kræves for nedlæggelse af ledninger ”i og på private fællesveje”, jf. privatvejslovens § 68, stk. 1,
nr. 1. TI og Dansk Erhverv skal opfordre til, at denne mere overordnede terminologi også anvendes for
private fællesveje i landzone, og at ”i færdelsesarealet” derfor erstattes med ”i den private fællesvej”.
Alternativt opfordrer TI og Dansk Erhverv til, at ”i færdelsesarealet” erstattes med ”vejrabatten”.
Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at ledningsejeren kan ansøge kommunalbestyrelsen om at meddele
tilladelse til, at kabler og eventuelt tilbehør placeres i færdselsarealet ”til forsyning af ejendomme med
vejret til vejen eller stien”. TI og Dansk Erhverv gør opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor det er
hensigtsmæssigt at forsyne andre ejendomme igennem private fællesveje i landzone, som ikke har vejret.
Der kan således være nærliggende ejendomme, som ikke har vejret til den ene private fællesvej, men vejret
til den anden private fællesvej eller vejadgang via en offentlig vej. I disse tilfælde kan det være mere
hensigtsmæssigt at forsyne ejendommen igennem den ene private fællesvej sammenlignet med den anden
private fællesvej eller sammenlignet med den offentlige vej. Det skyldes dels, at den ene private fællesvej
kan være en sidevej til en vej, hvor ledningsejeren allerede har etableret elektroniske kommunikationsnet,
dels at den ene private fællesvej kan være kortere end den anden private fællesvej eller den offentlige vej. I
begge tilfælde kan ledningstraceet blive væsentlig kortere, såfremt ledningerne føres igennem den ene
private fællesvej frem for den anden private fællesvej eller den offentlige vej. Derved vil ledningsejerens
etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger blive mindre, og man vil kunne reducere antallet af private
fællesveje, der skal arbejdes i. Det vil mindske den gene ejendommene kan opleve i forbindelse med
etableringen. TI og Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at der efter ”til forsyning af ejendomme med
vejret til vejen eller stien” tilføjes ”eller til forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme uden
vejret til vejen eller stien”.
§ 24 a, stk. 4:
Det fremgår af lovforslaget, at tilladelse meddelt af kommunalbestyrelsen bl.a. skal betinges af, at
ledningsejeren yder vedkommende grundejere "erstatning for eventuel skade ved anbringelse eller
tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør”. TI og
Dansk Erhverv gør opmærksom på, at bestemmelsen kan misforstås, hvis den læses således, at
ledningsejeren skal yde vedkommende grundejere erstatning for selve tilstedeværelsen af de omhandlede
kabler og eventuelt tilbehør, og altså ikke kun erstatning for eventuelle skader, der kan opstå under
tilstedeværelsen. TI og Dansk Erhverv forstår bestemmelsen således, at ledningsejeren skal yde
vedkommende grundejere erstatning for eventuelle skader, der måtte opstå under tilstedeværelsen. Det er
sådan den tilsvarende bestemmelse for private fællesveje i byer og bymæssige områder i privatvejslovens §
68, stk. 2, nr. 1, er blevet administreret hos kommunerne. Førstnævnte fortolkning stemmer heller ikke
overens med, at ledningsejerens kabler og eventuelle tilbehør skal placeres på gæsteprincippets vilkår, da
en erstatning for selve tilstedeværelsen af de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør vil betyde, at
gæsteprincippet fraviges. TI og Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at det i lovbemærkningerne eller
høringsnotatet præciseres, at en tilladelse meddelt af kommunalbestyrelsen skal betinges af, at
ledningsejeren skal yde vedkommende grundejere erstatning for eventuelle skader, der måtte opstå under
tilstedeværelsen.
§ 24 b, stk. 1:
Det følger af lovforslaget, at ledningsejeren har ret til at få tinglyst en ledningsdeklaration om anlæggets
tilstedeværelse i eller på vejarealet eller stiarealet uden arealejerens samtykke. TI og Dansk Erhverv gør
opmærksom på, at en ledningsdeklaration vedrørende kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet
4
altid vil blive tinglyst servitutstiftende, for så vidt angår private fællesveje i landzone. Tinglysningslovens §
10, stk. 5 stiller følgende krav til, hvad et servitutdokument skal angive:
”Et servitutdokument skal altid angive den eller de påtaleberettigede, samt om servitutten er
tidsbegrænset og i givet fald den periode, dokumentet skal være tinglyst. Perioden kan
forlænges ved ny tinglysning. Desuden skal servituttens geografiske udstrækning angives, og
det skal fremgå, hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til servitutten.”
For at undgå tvivl om, hvad ledningsejeren har ret til uden arealejeres samtykke, skal TI og Dansk erhverv
opfordre til, at der til § 24 b, stk. 1 føjes, at ledningsejeren skal være påtaleberettiget, at servitutten skal
være tidsubegrænset, og at ledningsejeren skal udarbejde tinglysningsridset (servituttens geografiske
udstrækning) til brug for tinglysningen.
Tvister mellem vejmyndighed og forsyningsselskab:
Det følger af privatvejlovens § 87 a, stk. 1, at tvister mellem en vejmyndighed og et forsyningsselskab om
ledninger i og over vejareal, jf. §§ 67-69 og § 70, stk. 1, afgøres af transportministeren. Desuden regulerer §
87 a, stk. 3 søgsmålsfristen for vejmyndighedens afgørelse, og § 87 a, stk. 4 regulerer indbringelsens
opsættende virkning. Tilsvarende gælder for offentlige veje, jf. vejlovens § 133. TI og Dansk Erhverv skal
opfordre til, at der indsættes en tilsvarende paragraf for tvister om ledninger, jf. privatvejslovens § 24 a, i
private fællesveje i landzone.
Yderligere bemærkninger
TI og Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en eventuel uddybning af de enkelte dele af dette
høringssvar.
Med venlig hilsen
Jakob Willer
Teleindustrien
Poul Noer
Dansk Erhverv


NOTAT
4. oktober 2022
2021-1120
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om private fællesveje (Kabler m.v.
til brug for elektroniske kommunikationsnet)
Transportministeriet hørte den 29. juni 2022 en række myndighe-
der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast
til forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (Kabler
m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet). Høringsfristen
udløb den 17. august 2022.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærk-
ninger til lovforslaget: Aarhus Kommune, Antennesammenslutnin-
gen af 2012, Cerius og Radius (fællessvar), DI, DI Byggeri, DI Digi-
tal, Fiberalliancen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Anten-
neanlæg, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Horsens Kom-
mune, KL, Landinspektørforeningen, Parcelhusejernes Landsfor-
ening, Praktiserende Landinspektørers Forening og Teleindustrien
og Dansk Erhverv (fællessvar).
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-
ninger til lovforslaget: DI Byggeri, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-
gen af Rådgivende Ingeniører og Praktiserende Landinspektørers
Forening.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet hø-
ringssvar til lovforslaget: Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Atea A/S, Beredskabsstyrelsen, Bolignet A/S,
Center for Beredskabskommunikation (CFB), Danish Cable Protec-
tion Commitee DKCPC, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk
Handicap Forbund, Dansk IT (DIT), Dansk Ledningsejerforum,
Dansk Live, Dansk Metal, Dansk Net A/S, Dansk Vejforening, Dan-
ske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Energinet, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fibia, Forbrugerombuds-
manden, IT-Branchen, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, NRGi, Sammenslutning af Danske Småøer, SEAS-NVE,
Offentligt
L 19 - Bilag 1
Transportudvalget 2022-23
Side 2/23
SEGES, Stofa A/S, TDC Net A/S, Tekniq, Telenor A/S og Telia
Danmark A/S.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-
mærkninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-
mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår
ikke i notatet.
Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er
sendt til Folketingets Transportudvalg.
1. Generelle bemærkninger
Teleindustrien og Dansk Erhverv (fælles høringssvar) bemærker, at
de er positive over for, at der med forslaget er lagt op til at tage et
vigtigt skridt ved at give kommunalbestyrelser hjemmel til at ud-
stede tilladelse til at placere ledninger langs private fællesveje på
landet.
KL anser det for positivt, at regeringen i december 2021 har sat nye
mål for udbredelsen af en tidssvarende digital infrastruktur og vil
understøtte udbredelsen på landet med det nuværende lovforslag.
DI og DI Digital oplyser, at de grundlæggende er positivt stemte og
ser forslaget som en forbedring af rammevilkårene for at udbrede
den digitale infrastruktur i hele landet.
Forenede Danske Antenneanlæg oplyser, at de støtter intentio-
nerne med lovforslaget.
Cerius og Radius bemærker, at de er ejere af el-distributionsnet, og
dermed ikke omfattet af det fremsendte lovforslag, men de udfor-
dringer der beskrives i lovforslagets bemærkninger, gør sig også
gældende for etablering af el-net.
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at baggrunden
for lovforslaget er den politiske aftale af 21. december 2021 om
”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået mel-
Side 3/23
lem regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Som et led i aftalen indgår et initiativ om, at der indføres bedre
graveadgang på private fællesveje til etablering af bredbånd
m.m.
Transportministeriet har noteret sig Cerius og Radius’ bemærk-
ninger om, at de oplever samme problematikker i forbindelse med
etablering af el-nettet, og vil lade det indgå i Transportministeri-
ets løbende vurdering af mulige ændringer af ministeriets lovgiv-
ning.
Antennesammenslutningen af 2012 bemærker generelt, at lov-
forslaget slet ikke forholder sig til, at fiberselskaberne markedsfø-
rer sig på et urigtigt, faktuelt grundlag. Man påstår, at fiberforbin-
delser er andre forbindelser som f.eks. coaxforbindelser overlegne.
På denne måde har fiberselskaberne skabt en urigtig hype om de-
res aktiviteter, som der slet ikke er sagligt belæg for. Deres mar-
kedsføring er faktuelt forkert. Kendsgerningen er, at coax kan le-
vere lige så hurtige og hurtigere forbindelser end fiber. Kendsger-
ningen er også, at videreførelse af eksisterende coaxanlæg, ofte ef-
ter en teknisk opgradering, hvor der også bruges fiber, kan gen-
nemføres til forbrugerpriser, der er meget lavere end fiberselska-
bernes priser, selv om tilslutning til fiber markedsføres som gratis,
hvilket også er faktuelt forkert.
Antennesammenslutningen af 2012 bemærker, at foreningen har
helt friske eksempler på, at fiberselskaber på faktuelt urigtigt
grundlag både vedrørende teknik og økonomi får uvidende forbru-
gere til at skrotte velfungerende coaxanlæg til fordel for dyrere fi-
berforbindelser, der angives at være gratis.
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at der med lov-
forslaget foreslås tilføjet en hjemmel i lov om private fællesveje,
som skal give kommunerne hjemmel til at tillade placering af fi-
berkabler mv. i private fællesveje på landet. Baggrunden for lov-
forslaget er den politiske aftale af 21. december 2021 om ”En mar-
kedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Side 4/23
Som et led i aftalen indgår et initiativ om, at der indføres bedre
graveadgang på private fællesveje til etablering af bredbånd
m.m.
Vedrørende påstandene om fiberselskabernes markedsføring har
Transportministeriet ikke mulighed for at vurdere disse.
2. Ekspropriation
Antennesammenslutningen af 2012 bemærker, at det er forenin-
gens opfattelse, at forslaget indebærer ekspropriation af private
rettigheder, og at der ikke er sådanne hensyn til almenvellet, at ek-
spropriation kan gennemføres, jf. Grundlovens § 73. Det er en væ-
sentlig lovteknisk mangel, at forslaget slet ikke forholder sig til
denne ekspropriationssituation. Forslaget er derfor så mangelfuldt,
at det bør trækkes tilbage.
Herudover bemærkes det, at lovforslaget vil derfor på et urigtigt
faktuelt grundlag både vedr. teknik og priser give fiberselskaberne
en konkurrencemæssig fordel ved ekspropriation af private ret-
tigheder, som ikke har nogen begrundelse i hensynet til almenvel-
let. Forslaget er hermed også i skarp modstrid med mange års poli-
tik om markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur.
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er mini-
steriets vurdering, at der ikke er tale om et ekspropriativt ind-
greb.
Den grundlovssikrede beskyttelse af ejendomsretten fremgår af
grundlovens § 73, stk. 1, hvorefter ingen kan tilpligtes at afstå sin
ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske
ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Forslaget til ny § 24 a flugter med en række andre bestemmelser i
privatvejsloven, som alle har elementer af indgreb i den private
ejendomsret, men som betegnes som ”erstatningsfri regulering af
ejendomsretten”.
Det, der taler for at betegne det som erstatningsfri regulering af
ejendomsretten, er følgende forhold:
 Private fællesveje på landet, der er taget i brug, må ikke
nedlægges helt eller delvist uden kommunalbestyrelsens
tilladelse. Det betyder bl.a., at vejarealets ejer ikke uden
videre kan inddrage vejens areal i sin markdrift eller lig-
nende.
Side 5/23
 Så længe arealet anvendes som privat fællesvej, vil det ef-
ter fast taksationspraksis have en værdi af 0 kr./m2.
 Etablering af kablerne og tilsyn og reparation af kablerne
sker med vilkår om, at ledningsejeren skal erstatte enhver
skade, der dermed forårsages på vejen og dens omgivel-
ser. Der er således ikke udsigt til, at vejejeren eller de ved-
ligeholdelsespligtige grundejere lider et økonomisk tab.
Vejen skal principielt have samme stand og funktionalitet
efter endt ledningsarbejde som før.
 Kommunen har ved hjemlen til at fastsætte andre saglige
og relevante vilkår for tilladelsen mulighed for at afbøde
en række af generne i forbindelse med ledningsarbejderne
på vejen.
3. Frister
Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker bl.a., at fristen for
ejere af private fællesveje til at reagere på en ledningsejers grave-
anmodning bør mindskes, således at udrulningstiden i landzo-
nerne nærmer sig udrulningstiden i byer og bymæssige områder.
Konkret foreslås der indsat en frist for, hvornår ejere af private fæl-
lesvej senest skal reagere på en ledningsejers graveanmodning i
henhold til privatvejsloven. Samtidig bør manglende reaktion an-
ses som om, at der ikke kan opnås enighed mellem parterne i hen-
hold til forslagets § 24 a, stk. 1. Der foreslås en frist på to uger.
Fiberalliancen bemærker bl.a., at det ikke fremgår konkret, hvor-
når ledningsejeren kan anmode kommunalbestyrelsen om at gå ind
i sagen.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1 anføres det, at det teoretiske
og praktiske udgangspunkt er, at kommunalbestyrelsen og dermed
forslaget til ny § 24 a, stk. 1, først kommer i spil, når en af aftale-
parterne, formentlig oftest ledningsejeren, retter henvendelse til
kommunen og forelægger den sammenbrudte forhandlingssitua-
tion.
Fiberalliancen mener, at der i bestemmelsen bør fastsættes en tids-
frist for de privatretlige forhandlinger mellem ledningsejer og veja-
realets ejer, og at tidsfristen bør ligge på niveau med den typiske
tidsfrist for kommunernes behandling af graveanmodninger for
private fællesveje i byer og bymæssige områder, nemlig omkring 2
uger.
Transportministeriet skal hertil først og fremmest bemærke, at
lov om private fællesveje ikke indeholder lovfastsatte frister for
Side 6/23
vejmyndighedernes behandling af gravetilladelser i byer eller by-
mæssige områder.
I ministeriets høringsforslag blev der lagt op til, at såfremt der
ikke kunne opnås enighed med vejarealets ejer om vilkårene for
placering af kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet i
det areal, der er taget i brug for en privat fællesvej eller privat
fællesvej, kunne ledningsejeren ansøge kommunalbestyrelsen om
at meddele tilladelse. Høringsversionen havde dermed ikke indar-
bejdet frister i forhold til den situation, hvor en grundejer ikke re-
agerede på en henvendelse fra en ledningsejer.
Transportministeriet noterer sig, at gravelovens kapitel 2 om ud-
nyttelse og etablering af infrastruktur indeholder en række næ-
sten enslydende bestemmelser, herunder § 9 f, stk. 2, § 9 h, stk. 2,
og § 9 j, stk. 2, hvorefter en anmodning, der ikke er rimelig, kan
afvises. Afvisning skal ske skriftligt og meddeles ansøgeren sna-
rest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modtagelsen af
anmodningen.
I en række situationer vil den foreslåede bestemmelse § 24 a, stk.
1, i privatvejsloven skulle kombineres med bestemmelsen i grave-
lovens § 9 j, stk. 2, for at sikre, at kabler m.v. til brug for elektro-
niske kommunikationsnet kan føres ad en privat fællesvej frem til
nærliggende ejendomme.
Dette taler med stor vægt for, at forslaget til ny bestemmelse i pri-
vatvejsloven lægger sig tæt op ad gravelovens tilsvarende be-
stemmelser.
Transportministeriet har på denne baggrund indsat et nyt stk. 2 i
forslaget til § 24 a, hvor det foreslås, at en ansøgning tidligst kan
fremsendes til vejmyndigheden, når det kan sandsynliggøres, at
der ikke er enighed og heller ikke udsigt til enighed, eller når are-
alejeren ikke har besvaret ledningsejerens anmodning senest 2
måneder efter modtagelsen af anmodningen.
Lovforslaget vil derfor også indebære, at en operatør såfremt
denne ikke har hørt noget senest 2 måneder efter anmodning
herom, kan sende en ansøgning til vejmyndigheden i stedet for.
Dermed sikres det også, at eventuel passivitet fra en grundejer
ikke er ensbetydende med, at operatøren ikke vil kunne gå til
vejmyndigheden.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at skulle en grundejer om-
gående afvise en anmodning fra en ledningsejer på sådan vis, at
Side 7/23
der ikke kan forventes opnået enighed, da kan ledningsejeren om-
gående anmode vejmyndigheden om en tilladelse. I den situation
vil ledningsejeren ikke skulle afvente 2 måneder før en ansøgning
kan sendes til vejmyndigheden. Det afgørende er, at ledningseje-
ren på almindelig privatretligt grundlag har forsøgt at indgå en
aftale med vejejeren.
4. Dokumentation forhandling
Aarhus Kommune og Horsens Kommune spørger ind til, hvordan
det forventes, at kommunen kan sikre sig, at ledningsejer og vejejer
har forsøgt at nå til enighed/haft en kommunikation inden en grav-
ansøgning fremsendes for elektroniske kommunikationsnet?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at konstateringen af,
eller dokumentationen for, at der har været en forudgående dia-
log, og at der ikke har kunnet opnås enighed mellem arealejeren
og ledningsejeren, ikke er nærmere beskrevet i bemærkningerne
til lovforslaget.
Efter Transportministeriets vurdering bør ledningsejeren skrift-
ligt kunne dokumentere, at der ikke har været muligt at opnå
enighed. Det kan være ved fremlæggelse af skriftlig henvendelse,
der er afslået, ved fremlæggelse af mailkorrespondance m.v. Det
vil derfor også være et individuelt skøn i den enkelte sag.
Som omtalt oven for under pkt. 3 er der indarbejdet et nyt stk. 2 i
lovforslagets § 24 a, stk. 2, som indebærer, at en operatør såfremt
denne ikke har hørt noget senest 2 måneder efter anmodning
herom, kan sende en ansøgning til vejmyndigheden i stedet for.
Dermed sikres det også, at eventuel passivitet fra en grundejer
ikke er ensbetydende med, at operatøren ikke vil kunne gå til
vejmyndigheden.
5. Gebyr
Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker bl.a., at der lægges op
til en ændring af bekendtgørelsen om betaling af gebyrer efter lov
om private fællesveje, som vil betyde, at kommunerne kan kræve et
gebyr for behandlingen af en anmodning om gravetilladelse i pri-
vate fælles på landet. Hertil bemærkes det, at gebyrbetaling hver-
ken er i tråd med kommunernes sagsbehandling af graveanmod-
ninger for private fællesveje i byer og bymæssige områder, hvor
kommunerne ikke har mulighed for at opkræve et gebyr, eller den
telepolitiske aftale fra december 2021.
Side 8/23
Teleindustrien og Dansk Erhverv foreslår, at gebyrbetalingen fjer-
nes, eller at der subsidiært fastsættes en grænse på 1.000 kr.
Fiberalliancen bemærker bl.a., at de ikke støtter indførelsen af et
gebyr for behandling af ansøgninger om graveadgang på private
fællesveje i landzoner - ligesom der heller ikke opkræves gebyr for
ansøgninger om placering af ledninger m.m. i private fællesveje i
byer og bymæssige områder eller andre vejtyper.
Der bør således ikke være forskel på, om en ansøgning om gravead-
gang sker i et byområde eller i et landdistrikt.
Borgere og virksomheder bosat ved private fællesveje i landzoner
hører i forvejen blandt de allerdyreste adresser at dække med fiber-
net som følge af en ofte meget spredt bebyggelse og lange grave- og
ledningsafstande. Indførelse af et gebyr for behandling af ansøg-
ning om graveadgang vil gøre det endnu dyrere for fibernetselsk-
aberne at udrulle fibernet i landdistrikterne – hvad enten der er
tale om et gebyr efter tidsforbrug eller et fast gebyr.
Adgang til fibernet som en samfundskritisk infrastruktur har som
sagt en afgørende betydning for den fremtidige bosætning og er-
hvervsaktivitet i landdistrikterne – og har dermed også en positiv
betydning for kommunernes fremtidige skattegrundlag og indtæg-
ter. Det er derfor også i kommunernes egen interesse at få udbyg-
get fibernettet til alle borgere og virksomheder – ikke mindst bor-
gere som er bosat på private fællesveje i landzoner.
Fiberalliancen foreslår på den baggrund, at muligheden for gebyr-
finansiering udgår, subsidiært at der indføres et loft for opkræv-
ning af et mindre, fast gebyr på i størrelsesorden 1.000 kr.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget vil med-
føre nye administrative byrder for kommunerne, som Transport-
ministeriet foreslår, at kommunerne får hjemmel til at kompen-
sere ved at opkræve et gebyr, som dækker de dokumenterede ad-
ministrative udgifter i forbindelse med behandlingen af en ansøg-
ning efter privatvejslovens § 24 a.
I modsætning til reglerne for ledninger i private fællesveje i by-
erne vil der ikke være et krav om, at der skal indhentes en tilla-
delse fra kommunen. Derimod lægges der med forslaget op til, at
operatørerne kan anmode herom i de tilfælde, hvor det ikke er
muligt på privatretligt grundlag at opnå en aftale med grund-
ejerne.
Side 9/23
KL bemærker, at som ministeriet angiver, vil lovforslaget dog med-
føre nye administrative opgaver for kommunerne. I og med at
kommunerne ville skulle tage stilling nye ansøgninger, vil der være
tale om nye, ressourcekrævende opgaver. På den baggrund forven-
ter KL, at opgaven i kommunerne kompenseres. Som også ministe-
rieret foreslår i bemærkningerne til lovforslaget, forventer KL en
ny hjemmel til kommunerne til at opkræve gebyr fra ansøger, som
kan dække omkostningerne ved behandlingen af en ansøgning.
Horsens Kommune spørger ind til, om gebyret bliver en fast pris
eller skal det afregnes efter de administrative omkostninger (ud fra
time forbrug)?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at der på samme tid
som høringen over lovforslaget blev sendt et udkast til ændring af
bekendtgørelse om betaling af gebyrer efter lov om private fælles-
veje, hvor der gives kommunalbestyrelserne hjemmel til at op-
kræve et gebyr, som dækker de dokumenterede administrative
udgifter i forbindelse med behandlingen af en ansøgning efter pri-
vatvejslovens § 24 a.
Det har ikke ændret sig efter den offentlige høring.
6. Tvister og klager
Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at det følger af privat-
vejlovens § 87 a, stk. 1, at tvister mellem en vejmyndighed og et
forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal, jf. §§ 67-69 og §
70, stk. 1, afgøres af transportministeren. Desuden regulerer § 87 a,
stk. 3, klagefristen for indbringelse af vejmyndighedens afgørelse,
og § 87 a, stk. 4, regulerer indbringelsens opsættende virkning. Til-
svarende gælder for offentlige veje, jf. vejlovens § 133.
Teleindustrien og Dansk Erhverv skal opfordre til, at der indsættes
en tilsvarende paragraf for tvister om ledninger, jf. privatvejslovens
§ 24 a, i private fællesveje i landzone.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Transportministe-
riet ikke finder grundlag for at imødekomme dette ønske. Trans-
portministeriet finder, at ledningsejernes interesser kan vareta-
ges på betryggende vis ved adgangen i privatvejslovens § 87, stk.
2, til at indbringe en klage for Vejdirektoratet, som herefter fore-
tager en retlig prøvelse af kommunens afgørelse.
Horsens Kommune spørger, om en vejejer eller ledningsejer kan
klage over kommunens tilladelse og dermed udsætte arbejderne?
Side 10/23
Transportministeriet skal hertil bemærke, at kommunalbestyrel-
sens afgørelser, herunder afslag på ansøgningen, kan indbringes
for Vejdirektoratet som klagemyndighed, jf. privatvejslovens § 87,
stk. 2, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen om Vejdirektoratets
opgaver og beføjelser.
Det indebærer bl.a., at klager kan anmode Vejdirektoratet om at
tillægge klagen opsættende virkning, jf. privatvejslovens § 87, stk.
7, på gravearbejderne.
6. § 24 a, stk. 1
Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker bl.a., at det fremgår af
lovforslaget, at ledningsejeren kan ansøge kommunalbestyrelsen
om at meddele tilladelse til, at kabler og eventuelt tilbehør placeres
i ”færdselsarealet”.
Hertil gøres der opmærksom på, at kabler til brug for elektroniske
kommunikationsnet oftest nedlægges i vejrabatten, ikke færdsels-
arealet, for så vidt angår private fællesveje i landzone. Der opfor-
dres til, at der anvendes en mere overordnet terminologi, hvor ”i
færdselsarealet” erstattes med ”i den private fællesvej”.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig i,
at begrebet ”færdselsareal” kan give anledning til usikkerhed med
hensyn til, hvilket areal der henvises til.
Ministeriet har ændret ordlyden i bestemmelsen så ”i færdselsare-
alet” udgår og erstattes med ”i den private fællesvej eller private
fællessti”.
Herudover bemærker Teleindustrien og Dansk Erhverv bl.a. også,
at det fremgår af lovforslaget, at ledningsejeren kan ansøge kom-
munalbestyrelsen om at meddele tilladelse til, at kabler og eventu-
elt tilbehør placeres i færdselsarealet ”til forsyning af ejendomme
med vejret til vejen eller stien”.
Teleindustrien og Dansk Erhverv gør opmærksom på, at der kan
være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at forsyne andre ejen-
domme igennem private fællesveje i landzone, som ikke har vejret.
Der kan således være nærliggende ejendomme, som ikke har vejret
til den ene private fællesvej, men vejret til den anden private fæl-
lesvej eller vejadgang via en offentlig vej. I disse tilfælde kan det
være mere hensigtsmæssigt at forsyne ejendommen igennem den
ene private fællesvej sammenlignet med den anden private fæl-
lesvej eller sammenlignet med den offentlige vej.
Side 11/23
Derved vil ledningsejerens etablerings- og vedligeholdelsesomkost-
ninger blive mindre, og man vil kunne reducere antallet af private
fællesveje, der skal arbejdes i. Det vil mindske den gene ejendom-
mene kan opleve i forbindelse med etableringen.
Teleindustrien og Dansk Erhverv opfordrer til, at der efter ”til for-
syning af ejendomme med vejret til vejen eller stien” tilføjes ”eller
til forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme uden
vejret til vejen eller stien”.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslaget i hørings-
versionen var møntet på at følge systematikken i privatvejsloven,
hvis bestemmelser om private fællesveje på landet som udgangs-
punkt indebærer, at vejmyndigheden skal varetage de vejberetti-
gede ejeres tarv, når den træffer afgørelser.
Transportministeriet kan dog konstatere, at i henhold til gravelo-
vens § 9 j, stk. 2, skal ejere af private ejendomme imødekomme
enhver rimelig anmodning fra udbydere af offentlige højhastig-
hedsnet til elektronisk kommunikation om adgang til etablering
af deres net frem til en bygnings adgangspunkt. En anmodning
skal indgives skriftligt og angive, hvilken privat ejendom der an-
modes om adgang til.
Gravelovens bestemmelser bygger således ikke på, at udbyderen
eller den i hvis interesse kablet til elektronisk kommunikation skal
etableres, har en særlig privatretlig ret til at råde over arealeje-
rens ejendom.
Lovforslaget bygger på den politiske aftale af 21. december 2021
om ”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået
mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Som et
led i aftalen indgår et initiativ om, at der indføres bedre gravead-
gang på private fællesveje til etablering af bredbånd m.m.
Transportministeriet har derfor på baggrund af de modtagne hø-
ringssvar ændret bestemmelsens ordlyd så ”med vejret” udgår af
forslaget til ny § 24 a, stk. 1, i privatvejsloven.
Transportministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at den
tidligere ordlyd kunne resultere i unødigt besværlige situationer,
hvor ledningsejer på trods af en lettere adgang, ville være nødt til
at omlægge anderledes for at sikre, at ledningen lægges, hvor
Side 12/23
ejendommen har en vejret. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt el-
ler i overensstemmelse med det politiske ønske om at lette udbre-
delsen på landet.
Fiberalliancen bemærker bl.a., at det fremgår af de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen ikke er for-
pligtet til at træffe bestemmelse efter den foreslåede § 24 a, og at
kommunalbestyrelsens afgørelse af en ansøgningssag vil kunne
være at henvise parterne, herunder modtageren af den ønskede in-
frastruktur, til at genoptage forhandlingerne, hvor dette efter kom-
munalbestyrelsens vurdering vil være mest hensigtsmæssigt.
Fiberalliancen finder det ikke hensigtsmæssigt hvis kommunalbe-
styrelsens afgørelse alene kan bestå i at henvise en ansøgningssag
til fornyede forhandlinger mellem ledningsejer og lodsejer, da der
hermed er risiko for en længerevarende sagsproces som kan for-
dyre udbygningen af fibernet. I sidste ende kan det føre til, at fiber-
operatøren er nødt til at indstille et anlægsprojekt til skade for lo-
kalsamfundet.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at som reglerne er i
dag i lov om private fællesveje har vejmyndighederne ikke hjem-
mel til at bestemme, at der må placeres ledninger i private fælles-
veje på landet.
Lovforslaget beror på den politiske aftale af 21. december 2021
om ”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået
mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Som et led i aftalen indgår et initiativ om, at der indføres bedre
graveadgang på private fællesveje til etablering af bredbånd
m.m.
Det foreslås derfor, at kan der ikke opnås enighed med vejarealets
ejer om vilkårene for placering af kabler til brug for elektroniske
kommunikationsnet kan ledningsejeren ansøge kommunalbesty-
relsen om at meddele tilladelse. Det samme gør sig gældende, hvis
en arealejer ikke har besvaret ledningsejerens anmodning senest
2 måneder efter modtagelsen af anmodningen.
Lovforslaget skal afspejle, at det fortsat som udgangspunkt bør
være et privatretligt mellemværende mellem ledningsejer og
Side 13/23
grundejer, men der kan være situationer, hvor det vurderes hen-
sigtsmæssigt, at ledningsejeren kan indhente en tilladelse ved
vejmyndigheden.
Aarhus Kommune bemærker, at det kan være problematisk at det
ikke er alle ansøgninger for elektroniske kommunikationsnet, der
på en privat fællesvej i landzone, har en gravetilladelse (nogle af til-
ladelserne gives sandsynligvis direkte mellem ledningsejer og ve-
jejer). Herved kan Vejmyndigheden miste overblikket over grave-
arbejder i en privat fællesvej i landzone – her tænkes blandt andet
på koordinering og klager.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at i henhold til de gæl-
dende regler i privatvejsloven for private fællesveje på landet
hverken skal eller kan vejmyndigheden behandle graveansøgnin-
ger m.m. i forbindelse ledninger etableret i og på private fælles-
veje på landet.
Dette til trods skal ledningerne som udgangspunkt registreres i
Ledningsejerregistret, jf. lov om registrering af ledningsejere og
udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret
(LER-loven) § 2, stk. 1.
Den, der påtænker at udføre et gravearbejde i en privat fællesvej
på landet, vil herefter, jf. LER-lovens § 7, stk. 1 og 2, skulle fore-
spørge i Ledningsejerregistret, inden gravearbejdet påbegyndes,
medmindre der graves på egen ejendom. Hermed er der taget for-
holdsregler, der skulle reducere graveskader.
Herudover spørger Aarhus Kommune, om der vil stadig skulle fo-
retages partshøring af vejejeren, inden en eventuel gravetilladelse
kan gives – ligesom hvis det var en privat fællesvej i Byområde?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at behandlingen af en
anmodning vil være omfattet af forvaltningslovens regler, da der
vil være tale om en forvaltningsretlig afgørelse. Forvaltningslo-
vens § 19 om partshøring vil derfor også skulle overholdes i for-
bindelse med behandlingen af en anmodning.
Horsens Kommune ønsker at vide, hvordan kommunerne skal
håndtere at være vejmyndighed for bestemt type ledninger og ikke
for vejen?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at i henhold til privat-
vejslovens § 1, stk. 2, varetages de offentlige hensyn af kommunal-
bestyrelsen, der er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for de
private fællesveje og private fællesstier.
Side 14/23
Kommunalbestyrelsen er således vejmyndighed for de private
fællesveje i kommunen.
I de særlige bemærkninger til privatvejslovens formålsbestem-
melse § 1 er det pointeret, at private fællesveje er arealer, som
ejerne af andre ejendomme end den vejen ligger på, har fået ret til
at benytte som færdselsareal. Retten er som udgangspunkt af pri-
vatretlig karakter, idet retten til at benytte de pågældende veje
hviler på et særligt grundlag, typisk en aftale, der kan være sikret
ved tinglyst servitut. Private fællesveje kan som udgangspunkt
lovligt benyttes af andre end de vejberettigede, og vejene indgår
således i vidt omfang sammen med de offentlige veje i det almin-
delige vejnet. Vejene er derfor undergivet en offentligretlig regule-
ring gennem reglerne i privatvejsloven.
Respekten for, at de private fællesveje principielt er privat ejen-
dom, indebærer, at vejmyndigheden skal have en sikker hjemmel
for at kunne regulere et bestemt spørgsmål i relation til de private
fællesveje.
Formålet med lovforslaget er netop at indsætte en hjemmel for
kommunen til at træffe afgørelser om etablering m.m. af kabler til
brug for elektroniske kommunikationsnet i og på private fælles-
veje og private fællesstier på landet.
Herudover bemærker Horsens Kommune, at ifølge bestemmelsen
”…kan ledningsejeren ansøge kommunalbestyrelsen om at meddele
tilladelse”. Betyder det, at de ikke behøver at ansøge om en tilla-
delse, hvis der opnås enighed med vejejere? Hvordan skal vejmyn-
digheden behandle en klage sag, hvis den ikke er ansøgt?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede be-
stemmelse er tiltænkt som en undtagelse. Forstået sådan, at hvis
arealejeren og ledningsejeren er enige om vilkårene for placering
af kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet i og på pri-
vate fællesveje og private fællesstier på landet, foreligger en pri-
vatretlig aftale, som kommunen som vejmyndighed ikke kan eller
skal forholde sig til.
Horsens Kommune spørger ind til, om vejmyndigheden skal doku-
mentere, hvorvidt en vej er en privat fællesvej, hvis en vejejer næg-
ter det?
Side 15/23
Transportministeriet skal hertil bemærke, at denne situation ikke
adskiller sig fra andre situationer, hvor vejmyndigheden anmo-
des om at tage stilling til en klage, ansøgning eller anmodning
vedrørende en vej.
Det er en forudsætning for, at kommunen kan administrere vejen
efter privatvejslovens regler, at vejen er en privat fællesvej, jf. de-
finitionen i privatvejslovens § 10, nr. 3.
Vejrettigheder til private fællesveje på landet er typisk opstået
ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men
den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndig-
hed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved ekspropriation.
Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut
på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse
af vejretten, eller være fastslået i en dom.
Om en grundejer har en sådan vejret, er et spørgsmål om fortolk-
ning af skriftlige eller mundtlige aftaler og dermed som udgangs-
punkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom,
vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge el-
ler faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom.
Hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet kan
efter privatvejsloven tage stilling hertil. Det kan i tilfælde af
uenighed kun domstolene. Men kommunen kan efter omstændig-
hederne administrere en vej efter privatvejslovens regler, indtil
privatretlig uenighed er bilagt, eventuelt ved domstolene.
Denne undersøgelse vil typisk bestå i f.eks. en henvendelse til ve-
jens ejer, undersøgelse af matrikelkort samt eventuelle fore-
spørgsler til Geodatastyrelsen, undersøgelse af tilværelsen af tid-
ligere afgørelser truffet af kommunen efter privatvejslovens reg-
ler, undersøgelser af om betingelserne i § 1 i vejrettighedsloven er
opfyldt, forespørgsler til mulige vejberettigede med anmodning
om, at disse redegør for grundlaget for deres antagelse om vejret-
tigheder. På baggrund af sin undersøgelse, må kommunen træffe
afgørelse om, hvorvidt den mener, at den har tilstrækkeligt kvali-
ficerede grunde til at administrere vejen efter privatvejslovens
regler, indtil spørgsmålet om vejrettigheder er afklaret mellem
parterne, eventuelt ved en dom.
Horsens Kommune ønsker at vide, hvad elektroniske kommunika-
tionsnet præcis dækker over?
Side 16/23
Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig i,
at det ikke har fremgået tydeligt nok i bemærkningerne til lov-
forslaget.
Begrebet ”elektroniske kommunikationsnet” er i telelovens § 2,
stk. 4, defineret som ”Transmissionssystemer, uanset om de byg-
ger på en permanent infrastruktur eller centraliseret administra-
tionskapacitet, og, hvor det er relevant, koblings- og dirigerings-
udstyr og andre ressourcer, herunder netelementer, der ikke er
aktive, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp af tråd-
forbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagne-
tiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs-
og pakkekoblede, herunder i internettet) og mobilnet, elkabelsy-
stemer, i det omfang de anvendes til transmission af signaler, net,
som anvendes til radio- og tv”.
Lovforslaget anvender samme definition, hvilket for at tydelig-
gøre det er tilføjet i de specielle bemærkninger til lovforslagets §
24 a.
Hosens Kommune bemærker, at det ifølge punkt 2.3 fremgår, at
kommunen ikke er forpligtiget til at træffe bestemmelse efter den
foreslåede § 24 a - skal det dermed forstås at paragraffen ikke er en
"skal" paragraf men alene en "kan" paragraf. Således at kommunen
godt kan afvise at træffe afgørelse i en ansøgning?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at be-
stemmelsen er en ”kan-regel”, altså en fakultativ bestemmelse. I
og med at kommunen kan træffe afgørelse, vil en afvisning af en
anmodning også være en afgørelse. Kommunen kan således ikke
afslå at træffe afgørelse.
Kommunen kan heller ikke generelt afvise at give tilladelser. Det
ville være i strid med det forvaltningsretlige princip om forbud
imod at sætte skøn under regel. Kommunen ville derimod kunne
opstille en række saglige kriterier for, hvad der skal være opfyldt,
før kommunen vil realitetsbehandle en anmodning.
7. § 24 a, stk. 3 (nu stk. 4)
Parcelhusejernes Landsforening bemærker, at for at modvirke
usikkerhed omkring erstatning og retablering, foreslås det, at man
i lighed med den henvisning til lov om offentlige veje, der er foreta-
get i § 24 a, stk. 3, indsætter tilsvarende henvisning til de relevante
bestemmelser i ”byreglerne” i Lov om private fællesveje.
Side 17/23
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ikke vurderes at
være nødvendigt at henvise til privatvejslovens § 67, der er en
henvisningsregel vedrørende gravearbejder i privat fællesveje i
byer og bymæssige områder, som henviser til vejlovens §§ 73-76.
Som det fremgår af § 24 a, stk. 4 i den reviderede forslag, henvi-
ses der til vejlovens §§ 74-76, for så vidt angår bl.a. pligten til at
undersøge koordinationsmulighederne, inden anmodning af gra-
vetilladelse rettes til kommunen, og om kommunens mulighed for
at fastsætte saglige vilkår for sin gravetilladelse.
Problematikken omkring erstatning for skader i forbindelse med
gravearbejder og arbejder på kabler og teknikskabe m.m. er
håndteret i det reviderede forslag til § 24 a, stk. 5.
8. § 24 a, stk. 4 (nu stk. 5)
Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at det fremgår af lov-
forslaget, at tilladelse meddelt af kommunalbestyrelsen bl.a. skal
betinges af, at ledningsejeren yder vedkommende grundejere "er-
statning for eventuel skade ved anbringelse eller tilstedeværelse
samt ved eftersyn og istandsættelse af de omhandlede kabler og
eventuelt tilbehør”.
Teleindustrien og Dansk Erhverv gør opmærksom på, at bestem-
melsen kan misforstås, hvis den læses således, at ledningsejeren
skal yde vedkommende grundejere erstatning for selve tilstedevæ-
relsen af de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør, og altså ikke
kun erstatning for eventuelle skader, der kan opstå under
tilstedeværelsen.
Teleindustrien og Dansk Erhverv forstår bestemmelsen således, at
ledningsejeren skal yde vedkommende grundejere erstatning for
eventuelle skader, der måtte opstå under tilstedeværelsen. Det er
sådan den tilsvarende bestemmelse for private fællesveje i byer og
bymæssige områder i privatvejslovens § 68, stk. 2, nr. 1, er blevet
administreret hos kommunerne.
Teleindustrien og Dansk Erhverv opfordrer til, at det i lovbemærk-
ningerne eller høringsnotatet præciseres, at en tilladelse meddelt af
kommunalbestyrelsen skal betinges af, at ledningsejeren skal yde
vedkommende grundejere erstatning for eventuelle skader, der
måtte opstå under tilstedeværelsen.
Fiberalliancen bemærker, at i § 24 a, stk. 4, fremgår det, at en tilla-
delse efter stk. 1 skal betinges af, at ledningsejeren yder vedkom-
Side 18/23
mende grundejere erstatning for eventuel skade ved anbringelse el-
ler tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af de om-
handlede kabler og eventuelt tilbehør, retablerer vejareal og ar-
bejdsareal efter end arbejde og skriftligt underretter kommunen
om, at retableringsarbejderne er gennemført. Hvis der er tale om
erstatning for anbringelse af anlægget i vejarealet vil det betyde
fravigelse af gæsteprincippet. Det bør derfor præciseres, at der
alene er erstatning for strukturskader eller ødelagte afgrøder, som
erstattes efter ”Landsaftale for el- og fiberanlæg på landbrugsjord”.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at affattelsen af de er-
statningsudløsende handlinger svarer til formuleringen i privat-
vejslovens § 68, stk. 2, nr. 1. Der er således ikke tilsigtet forskelle
mellem de to bestemmelser.
Selve erstatningsspørgsmålet og dermed også hvilke handlinger,
der er erstatningsudløsende, behandles efter dansk rets alminde-
lige erstatningsregler om erstatning uden for kontrakt (culpareg-
len). I tilfælde af uenighed mellem ledningsejeren og grundejeren
må sagen afgøres ved domstolene.
Horsens Kommune spørger, om kommunen skal fastlægge en er-
statningsstørrelse eller hvordan det håndteres?
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at vejmyndighe-
den ikke skal tage stilling til erstatningsposter og erstatningens
størrelse. Vejmyndigheden skal alene fastsætte vilkår for tilladel-
sen om, at ledningsejeren skal erstatte de tab, denne forårsager
ved anbringelse eller tilsyn med sine ledninger.
Erstatningsspørgsmålet i øvrigt håndteres efter dansk rets almin-
delige erstatningsregler uden for kontrakt. Det betyder, at en
uenighed mellem en grundejer, der mener at have lidt en ska-
de/økonomisk tab som følge af grave- og ledningsarbejder, udført
af ledningsejeren eller dennes selvstændige entreprenør må afgø-
res ved domstolene.
Horsens Kommune spørger om vejmyndigheden også får en til-
synspligt i forbindelse med reetableringen?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at i og med at kommu-
nen kan give tilladelse og kommunen i så fald bl.a. skal fastsætte
vilkår om at vejarealet og eventuelt arbejdsareal skal retableres
efter endt gravearbejde, har kommunen en tilsynspligt.
Side 19/23
Denne tilsynspligt adskiller sig principielt ikke fra kommunens
pligt til at føre tilsyn med, at påbudte vedligeholdelsesarbejder,
vintervedligeholdelsesarbejder m.m. på private fællesveje lever op
til kommunens bestemmelse, herunder er afmærket i overens-
stemmelse med kommunens forskrifter.
9. § 24 a, stk. 5 (nu stk. 6)
Aarhus Kommune bemærker, at det umiddelbart ikke fremgår af
stk. 5, at der skal foreligge en gravetilladelse, hvis der skal ske re-
novering eller andet af et eksisterende elektronisk kommunikati-
onsnet – gælder der de samme regler som i §24 a, stk. 1?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det er korrekt. Der
er ikke krav om, at ledningsejeren skal ansøge om tilladelse til
gravearbejder i den private fællesvej eller have vejejerens tilla-
delse, inden reparations- eller renoveringsarbejder på ledninger i
eller på den private fællesvej påbegyndes.
Forslaget til ny § 24 a, stk. 5, 2. pkt. indeholder alene en bestem-
melse om, har ledningsejeren skal varsle vejejeren med mindst 3
uger, før ordinære eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder på eksi-
sterende ledninger i vejen anbragt efter § 24 a, stk. 1, iværksættes.
Herudover spørger Aarhus Kommune ind til, at hvis vejmyndighe-
den skal give en gravetilladelse, skal vejmyndigheden da vente 3
uger med at give tilladelsen, og hvordan kan vejmyndigheden sikre
sig at vejejeren er blevet varslet min. 3 uger før af ledningsejeren?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslaget til ny § 24
a, stk. 5, indeholder ikke en bestemmelse om, at vejmyndigheden
skal vente 3 uger med at give tilladelse.
Forslaget indeholder heller ikke bestemmelser om, at vejmyndig-
heden skal sikre sig, at ledningsejeren med et varsel på mindst 3
uger meddeler vejejeren, hvor et ordinært ledningseftersyn eller -
arbejde iværksættes.
Hvis ledningsejeren undlader at overholde varslets længde, og ve-
jejeren kan godtgøre, at dette har medført et tab, vil der foreligge
en erstatningssag, som må afgøres efter dansk rets almindelige
erstatningsregler uden for kontrakt, og dermed af domstolene i
tilfælde af uenighed mellem ledningsejer og skadelidte.
Endelig spørger Aarhus Kommune ind til, hvad hvis det er akutar-
bejde, hvor vejejeren ikke skal underrettes, skal vejmyndigheden
Side 20/23
da underrettes med efterfølgende fremsendelse af en graveansøg-
ning/graveanmeldelse?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at vejmyndigheden
ikke er pålagt pligter til at orientere eller godkende retableringer
efter akutarbejder.
I tilfælde af manglende eller mangelfuld retablering vil der fore-
ligge en erstatningssag mellem ledningsejeren og de skadelidte,
som ved uenighed må afgøres ved domstolene.
Horsens Kommune spørger, om det er ledningsejer selv der skal
varsle vejejer om en opgravning eller er det vejmyndigheden, lige-
som det sker på private fællesveje i byzone hvor vejmyndigheden
skal høre vejejere før en opgravningstilladelse?
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at vejmyndighe-
den også skal meddele sin tilladelse efter den foreslåede § 24 a,
stk. 1, til vejarealets ejer. I denne tilladelse forudsættes det, at gra-
veperioden er fastsat, således at vejejeren og de vejberettigede
kan indrette sig herefter.
Senere varslinger af vedligeholdelsesarbejder m.v. påhviler led-
ningsejeren og involverer således ikke vejmyndigheden.
10. § 24 b
Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at det følger af lov-
forslaget, at ledningsejeren har ret til at få tinglyst en ledningsde-
klaration om anlæggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller sti-
arealet uden arealejerens samtykke. Der gøres i den forbindelse op-
mærksom på, at en ledningsdeklaration vedrørende kabler til brug
for elektroniske kommunikationsnet altid vil blive tinglyst servitut-
stiftende, for så vidt angår private fællesveje i landzone. Tinglys-
ningslovens § 10, stk. 5 stiller følgende krav til, hvad et servitutdo-
kument skal angive:
”Et servitutdokument skal altid angive den eller de
påtaleberettigede, samt om servitutten er tidsbe-
grænset og i givet fald den periode, dokumentet skal
være tinglyst. Perioden kan forlænges ved ny tinglys-
ning. Desuden skal servituttens geografiske udstræk-
ning angives, og det skal fremgå, hvilken eller hvilke
ejendomme der er herskende i henhold til servitut-
ten.”
Side 21/23
For at undgå tvivl om, hvad ledningsejeren har ret til uden areal-
ejeres samtykke, skal Teleindustrien og Dansk Erhverv opfordre til,
at der til § 24 b, stk. 1 føjes, at ledningsejeren skal være påtalebe-
rettiget, at servitutten skal være tidsubegrænset, og at ledningseje-
ren skal udarbejde tinglysningsridset (servituttens geografiske ud-
strækning) til brug for tinglysningen.
Landinspektørforeningen bemærker, at private fælles vejes geogra-
fiske placering er ikke statisk især ikke på landet. Private fællesveje
på landet omlægges ofte blandt andet som følge af strukturændrin-
ger i landbruget og anden ændring i arealanvendelsen i det åbne
land. Derfor bør lovforslaget strammes op i forhold til tinglysning
af en ledningsdeklaration.
Landinspektørforeningen foreslår, at der i forbindelse med kom-
munens meddelelse om tilladelse til ledningsanlæggets placering i
privat fællesvej skal stilles et egentligt krav til ledningsejer om, at
ledningsejer skal tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets til-
stedeværelse – og uændret som foreslået i lovudkastet ”uden areal-
ejerens samtykke”.
Det vil sikre ledningernes tilstedeværelse og formelle ”synlighed”
uanset arealets anvendelse over tid (privat fællesvej, landbrug,
skov m.v.) – hvilket er i både ledningsejers interesse samt i ”areal-
ejers” og ”tredje mands” interesse.
Forenede Danske Antenneanlæg bemærker, at foreningen vil op-
fordre til, at det genovervejes om det er proportionalt, at anlæg i
sin helhed skal fjernes jfr. § 24 b, Stk. 2. Uanset at forslaget må an-
tages at være i overensstemmelse med gæsteprincippet, jfr. be-
mærkningerne til bestemmelsen, så virker det hverken rimeligt el-
ler hensigtsmæssigt, at ledninger i jorden skal opgraves.
Allerede fordi bestemmelsen alene omfatter kabler til brug for
elektroniske kommunikationsnet, vil der være tale om bløde led-
ninger (evt. tynde trækrør), som efter vores vurdering ikke vil være
generende efterfølgende. At udstyr over jorden bør nedtages, har
foreningen ikke som sådan bemærkninger til.
Fiberalliancen bemærker, at i § 24 b, stk. 1, fremgår det, at led-
ningsejeren har ret til at få tinglyst en ledningsdeklaration om an-
læggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller stiarealet uden are-
alejerens samtykke.
Fiberalliancen finder bestemmelsen hensigtsmæssig, idet en ting-
lysning af en ledningsdeklaration for anlæggets tilstedeværelse –
Side 22/23
uden fravigelse af gæsteprincippet – giver en beskyttelse af infra-
strukturen - i tillæg til Ledningsejerregistret (LER).
Den foreslåede bestemmelse skal også ses i lyset af gravelovens § 6,
hvor det fremgår, at kabler til brug for elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester, der nedlægges i privat ejendom, skal tingly-
ses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Transportministe-
riet ikke finder anledning til at skrive bestemmelser i tinglys-
ningsloven ind i privatvejsloven, da disse bestemmelser allerede
er gældende – også for ledninger, der placeres i og på private fæl-
lesveje i byer og bymæssige område.
Transportministeriet har endvidere overvejet, hvorvidt bestem-
melsen i forslagets § 24 b, stk. 1, bør fastholdes som en ret for led-
ningsejeren til at tinglyse sine ledninger, når gravelovens § 6 in-
deholder en pligt for ledningsejeren til at tinglyse samme lednin-
ger.
Forskellen mellem de to bestemmelser er dog, at forslaget til § 24
b, stk. 1, tydeliggør, at tinglysningen kan ske uden arealejerens
samtykke, og at ledningsejeren afholder udgifterne ved tinglys-
ningen.
Idet Transportministeriet finder, at disse to forhold bør fremgå
eksplicit af bestemmelsen i privatvejsloven, fastholdes forslaget til
§ 24 b, stk. 1, i omskrevet form, således at ledningsejeren i over-
ensstemmelse med gravelovens § 6 skal tinglyse sine ledninger.
Horsens Kommune spørger ind til, at hvis en ledningsejer ikke fjer-
ner anlægget/ledningen efter endt brug, er kommunen så forpligti-
get til at fjerne det eller få ledningsejer til det? eller er det vejejeren
selv der må slås med ledningsejer om dette - altså er det et privat-
retsligt liggende imellem ledningsejer og vejejer. § 24 b, stk. 2?
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at lovforslaget
ikke direkte forholder sig til spørgsmålet, ligesom Transportmini-
steriet heller ikke er bekendt med, at domstolene har udtalt sig ge-
nerelt om spørgsmålet. Det er dog en almindelig antagelse vedrø-
rende gæsteprincippet, at ledningsejeren er forpligtet til at fjerne
sin ”døde” ledninger m.m., medmindre fjernelsen vil være et ufor-
holdsmæssigt bebyrdende indgreb sammenholdt med de formål,
som ønsket opnået ved fjernelsen.
Side 23/23
I udgangspunktet vil det være et privatretligt anliggende mellem
ledningsejeren og arealejeren.
Transportministeriet har genovervejet nødvendigheden af hø-
ringsversionens § 24 b, stk. 2, og er samlet set kommet frem til, at
den del af bestemmelsen, som omhandlede fjernelsen af døde led-
ninger mv. ikke er nødvendig, da ledningerne vil være omfattet af
gæsteprincippet, og det derfor også er gæsteprincippet, som af-
gør, hvad der skal ske med ledningerne. Den del af lovforslaget er
derfor også taget ud af den endelige version.