Kopi til orientering af Transportministeriets akstykke 3 om Transportministeriet om udskydelse af anlægsprojekter ifm. stigende priser og aktstykke 24 om EU’s vejpakke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke 24

https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/tru/bilag/2/2634128.pdf

24
Transportministeriet. København, den 5. oktober 2022.
a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der til medfinansiering af udgifter
til EU’s vejpakke tilføres:
– 11,8 mio. kr. til § 28.22.01. Færdselsstyrelsen
– 4,3 mio. kr. til § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.
– 0,4 mio. kr. til § 11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed.
Udgiften på 16,5 mio. kr. i 2022 finansieres af de på finansloven opførte midler på § 35.11.20. Reser-
ve til vejpakke.
b. Vejpakken blev vedtaget i EU den 9. juli 2020. Vejpakken er en del af udmøntningen af to EU-for-
ordninger samt et direktiv, der blandt andet har til formål, at chauffører, der fragter varer rundt på
de danske og europæiske veje, har ordentlige forhold og arbejdsvilkår, samt at konkurrencen på det
danske og europæiske marked er retfærdig for vognmændene og transportbranchen. Størstedelen af
vejpakken finder anvendelse i Danmark fra februar 2022.
Implementeringen af vejpakken i dansk lovgivning medfører nye regler om adgang til markedet for
international godskørsel, køre- og hviletid, digitale takografer samt kontrol af arbejdstid for mobile
arbejdstagere.
Vejpakken indebærer en række nye opgaver for Færdselsstyrelsen, primært følgende:
– Øget administration af tilladelser til bus- og godskørsel for fremmed regning, som følge af
skærpede krav om bl.a. etablering, kvalifikation, økonomisk grundlag samt vandel og god skik.
– Udvidede krav til Færdselsstyrelsens tilsyn i forhold til tilladelser til bus og godskørsel samt
kontrol med køre-hviletid og arbejdstid.
– Varebiler, der udfører international godstransport for fremmed regning, underlægges krav om
tilladelse.
– Skærpet kontrol med cabotagekørsel samt med udenlandske chauffører, der er udstationeret i
Danmark. Der skal i højere grad udveksles oplysninger på tværs af EU-medlemsstater.
– Udvikling af IT-systemer, som skal understøtte arbejdet med ovenstående opgaver.
Aktstykke nr. 24 Folketinget 2022-23
2022 - 1990
DG000509
Offentligt
TRU Alm.del - Bilag 2
Transportudvalget 2022-23
Vejpakken indebærer endvidere en række nye opgaver for politiet og anklagemyndigheden, primært
følgende:
– Kontrol af, at alle køretøjer, herunder varebiler, der har en samlet totalvægt på over 2,5 tons,
eller som kører cabotage, lever op til køre- og hviletidsforordningen, takografforordningen samt
fællesskabs- og transporttilladelser.
– Politiets kontrol vil med ændringen af køre- og hviletidsforordningens art. 36 medføre, at en øget
mængde data skal kontrolleres, da antallet af kontroldage bliver 56 dage.
– Kontrol af overholdelse af bestemmelser om arbejdstid for mobile arbejdstagere som led i vejside-
kontrollen.
– Kontrol af virksomheders og chaufførers overholdelse af anmeldelsespligt og dokumentationskrav
i forbindelse med udstationeringsdirektivet.
– Med indførelsen af risikoklassificeringssystemet vil politiet tillige skulle registrere kontroller,
hvor der ikke konstateres lovovertrædelser.
– Efterforskning og straffesagsbehandling af overtrædelser af bestemmelserne i relevante forordnin-
ger og direktiver.
Med nærværende aktstykke søges tilslutning til overførsel af 16,5 mio. kr. af en reserve til Vejpakken
afsat på finansloven for 2022, der skal medgå til finansiering af opgaverne beskrevet i det ovenståen-
de. Det bemærkes i den forbindelse, at størstedelen af vejpakkens bestemmelser er implementeret pr.
februar 2022.
Fra 1. januar 2023 indføres et omkostningsdækkende gebyr på Færdselsstyrelsens udstedelse af gods-
og busvognmandstilladelser, hvor en stor del af vejpakkens udgifter er indeholdt.
De bevillingsmæssige konsekvenser i 2023 og frem er indarbejdet på regeringens forslag til finanslo-
ven for 2023.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgift
§ 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndig-
hed mv. (Driftsbev.)
10. Almindelig virksomhed
18. Personaleomkostninger og lønninger 3,4 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,9 mio. kr.
§ 11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed
(Driftsbev.)
10. Almindelig virksomhed
18. Personaleomkostninger og lønninger 0,3 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 mio. kr.
§ 28.22.01. Færdselsstyrelsen (Driftsbev.)
10. Almindelig virksomhed
18. Personaleomkostninger og lønninger 11,8 mio. kr.
§ 35.11.20. Reserve til vejpakke
2
10. Reserve til vejpakke
49. Reserver og budgetregulering -16,5 mio. kr.
c. Sagen forlægges Finansudvalget, idet der er behov for Finansudvalgets tilslutning til at udmønte
reserven til EU’s vejpakke til Færdselsstyrelsen, politiet og anklagemyndigheden i 2022.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der tilføres 11,8 mio. kr. til §
28.22.01. Færdselsstyrelsen, 4,3 mio. kr. til § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.
og 0,4 mio. kr. til § 11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed fra § 35.11.20. Reserve til vejpakke,
således at der på lov om tillægsbevilling for 2022 opføres følgende:
Udgift
(mio. kr.)
§ 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. (Drifts-
bevilling)
4,3
§ 11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed (Driftsbevilling) 0,4
§ 28.22.01. Færdselsstyrelsen (Driftsbevilling) 11,8
§ 35.11.20. Reserve til vejpakke -16,5
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 5. oktober 2022
Trine Bramsen
/ Thomas Jørgensen
Til Finansudvalget.
3


Aktstykke 3

https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/tru/bilag/2/2634127.pdf

3
Transportministeriet. København, den 27. september 2022.
a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner, der indgår
som finansiering af aftale om Kompensation af borgere for stigende energipriser:
– På § 28.21.21. Mindre anlægsprojekter & Transportpuljer mv. nedskrives bevillingen i 2022 med
50,0 mio. kr. som følge af udskydelsen af projekter i Pulje til støjbekæmpelse.
– På § 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet nedskrives bevillin-
gen i 2022 med 251,8 mio. kr. som følge af udskydelsen af Sporfornyelse Slagelse-Korsør.
– På § 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen nedskrives bevillingen i 2022 med 10,0 mio. kr. som
følge af udskydelsen af Stilling Station.
På § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag nedskrives bevillingen i 2022 med 300,0 mio.
kr.
b. Baggrund
I Aftale mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti om Kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022
indgår det som en del af finansieringen, at de offentlige investeringer nedjusteres for 0,3 mia. kr. i
2022.
Nedjusteringen i 2022 foretages med nærværende aktstykke på en række anlægs- og puljeprojekter,
hvis udførsel er udskudt. På kommende bevillingslove indbudgetteres udgiftsbevillinger til de nævn-
te anlægs- og puljeprojekter i 2024 og 2025 svarende til nedskrivningerne i 2022, jf. tabel 1.
Tabel 1. Udskydelse af anlægsprojekter
mio. kr. (2022-pl) 2022 2023 2024 2025 I alt
Pulje til støjbekæmpelse -50,0 - 50,0 - 0,0
Sporfornyelse Slagelse-
Korsør
-251,8 - 251,8 - 0,0
Aktstykke nr. 3 Folketinget 2022-23
2022-4603
DG000498
Offentligt
TRU Alm.del - Bilag 2
Transportudvalget 2022-23
Stilling Station -10,0 - - 10,0 0,0
I alt -311,8 0,0 301,8 10,0 0,0
I aftalen indgår endvidere som en del af finansieringen 0,3 mia. kr. fra de generelle reserver i
2022. Med nærværende aktstykke foretages udmøntningen heraf ved nedskrivning af bevillingen på
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag.
Pulje til støjbekæmpelse
Vejdirektoratet har justeret tidsplanen for enkelte støjskærmsprojekter som følge af de nuværende
høje priser på stål og aluminium, jf. Transportministeriets Status for anlægs- og byggeprojekter,
1. halvår 2022. Projekterne indgår i Pulje til støjbekæmpelse, der blev besluttet ved Aftale om
Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021. Som følge af udskydelsen, reduceres puljens bevilling i 2022
med 50,0 mio. kr. (2022-priser), som flyttes til 2024.
Sporfornyelse Slagelse-Korsør
Projektet er udskudt til forventet udførelse i 2023 og 2024 pga. manglende bud på projektet, da
det blev sendt i udbud, jf. Transportministeriets Status for anlægs- og byggeprojekter, 1. halvår
2022. Projektets totaludgift er 251,8 mio. kr. (2022-priser). Ved projektets igangsættelse blev der
forudsat afholdt udgifter for 31,6 mio. kr. (2021-priser) før 2022, mens det resterende afløb var
forudsat fordelt med 210,9 mio. kr. (2021-priser) i 2022 og 7,5 mio. kr. (2021-priser) i 2023, jf.
akt. 252 af 3. juni 2021. Som følge af udskydelsen reduceres den samlede rammebevilling på §
28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet i 2022 med 251,8 mio. kr.
(2022-priser) svarende til projektets totaludgift, som flyttes til 2024, da afvigelser i forhold til det
forventede afløb kan håndteres inden for den samlede rammebevilling.
Stilling Station
Projektet har været planlagt til udførelse i 2022 og blev sendt i udbud i 2021. Der blev dog ikke
modtaget nogen konditionsmæssige bud (bud der lever op til mindstekravene i udbuddet). Det vil
tidligst være muligt at gennemføre projektet i 2025. Dette forhold er yderligere uddybet i Transport-
ministeriets orientering til Folketingets Transportudvalg og Finansudvalg af 30. marts 2022. Som
følge af udskydelsen reduceres projektbevillingen i 2022 med 10,0 mio. kr. (2022-priser), som flyttes
til 2025.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i 2022 specificeres således:
Udgift (mio. kr.)
§ 28.21.21. Mindre anlægsprojekter & Transportpuljer mv.
25. Transportpuljer mv.
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) -50,0
§ 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af
jernbanenettet
10. Fornyelse og vedligeholdelse af jernba-
nenettet
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) -251,8
§ 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen
2
40. Aftaler om kollektiv trafik
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) -10,0
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
49. Reserver og budgetregulering -300,0
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at nedskrive projekternes bevillinger samt
bevillingen på de generelle reserver i indeværende finansår.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at bevillingen på en
række anlægs- og puljeprojekter nedskrives i 2022, samt at der nedskrives bevilling på de generelle
reserver, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 optages følgende:
Udgift (mio. kr.)
§ 28.21.21. Mindre anlægsprojekter & Transportpuljer mv. -50,0
§ 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet -251,8
§ 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen -10,0
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag -300,0
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 27. september 2022
Trine Bramsen
/ Thomas Jørgensen
Til Finansudvalget.
3