Henvendelse af 11/10-22 fra Technical University of Denmark om målinger af drivhusgasser

Danmark risikerer at måtte stoppe de systematiske målinger af drivhusgasser
i luften og forlade det europæiske samarbejde ICOS.
Danmark deltager i det europæiske ICOS‐samarbejde om måling af drivhusgasser (Integrated
Carbon Observation System), men fremtiden for den danske deltagelse er usikker på grund af
manglende finansiering efter udgangen af 2022.
Vi foreslår, at målingerne videreføres i et nationalt overvågningsprogram finansieret af den
danske stat.
Etableringen af ICOS og drift af 10 målestationer (heraf 5 placeret i Grønland) har i Danmark
hidtil delvist været finansieret af midler til opbygning af forskningsinfrastruktur samt midler
fra de deltagende universiteter. Selve målingerne har dog karakter af overvågning, og der må
derfor hentes midler fra andre kilder end forskningsfonde, som overvejende støtter stærke
innovative ideer snarere end infrastruktur og monitering. Hvis ikke der opnås ny finansiering,
vil målingerne og medlemsskabet ophøre med udgangen af 2022.
Et nationalt overvågningsprogram er nødvendigt for at opgøre, hvad status er for
drivhusgasser og drivhusgasudveksling over dansk territorium, baseret på målinger og ikke
blot på beregninger.
Vi håber, at denne sag bliver taget op i udvalget til diskussion samt, at der bliver fundet en
løsning på den fremtidige finansiering.
På vegne af ICOS Danmark
Charlotte Scheutz
Professor og sektionsleder
Climate and Monitoring
DTU Sustain
Danmarks Tekniske Universitet
Telefon: 26285828
Mail: chas@dtu.dk
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 13
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23


1
Danmark risikerer at måtte stoppe de systematiske målinger af drivhusgasser
i luften og forlade det europæiske samarbejde ICOS.
Danmark deltager i det europæiske ICOS‐samarbejde om måling af drivhusgasser (Integrated
Carbon Observation System), men fremtiden for den danske deltagelse er usikker.
Hvad er ICOS?
‐ ICOS‐Europe: ICOS leverer standardiserede og offentligt tilgængelige
referencemålinger fra mere end 150 målestationer i 14 europæiske lande.
Stationerne måler drivhusgasser i atmosfæren og udveksling mellem atmosfæren,
havet, samt udvalgte dyrkede og naturlige økosystemer (https://www.icos‐cp.eu).
Data fra stationerne er frit tilgængelige.
‐ Dansk bidrag: Danmark har været med til at udvikle ICOS og bidrager med 2
målestationer på Sjælland, 3 i Jylland og 5 i Grønland (https://www.icosdenmark.dk).
Målestationerne drives i et samarbejde mellem Københavns Universitet, DTU og
Aarhus universitet.
Hvorfor er den danske deltagelse i ICOS i fare?
‐ Manglende finansiering: Etableringen af ICOS har i Danmark været finansieret af
midler til opbygning af forskningsinfrastruktur og af universiteterne selv. Selve
målingerne har dog karakter af overvågning, og der må derfor hentes midler fra
andre kilder end forskningsfonde, som hovedsageligt støtter stærke innovative ideer
snarere end infrastruktur og monitering. Hvis ikke der opnås ny finansiering, vil
målingerne og medlemsskabet ophøre med udgangen af 2022. Stationerne i
Grønland er p.t. finansieret med årlige bevillinger fra GEM (Greenland Ecosystem
Monitoring) (https://g‐e‐m.dk/).
Hvad risikerer Danmark at miste?
‐ Danmarks rolle som foregangsland på klimaområdet: Hvis Danmark udtræder af
ICOS, bliver vi det første land, der forlader samarbejdet. Det harmonerer dårligt med
Danmarks gode image på klimaområdet.
‐ Ekspertise: I kraft af danske forskeres deltagelse i udviklingen af ICOS og
implementeringen af ICOS‐Europe i 2014, har de danske forskere en høj ekspertise
og høj international anerkendelse på området. Hvis ikke måleprogrammet
fortsættes, vil denne ekspertise ikke kunne opretholdes på sigt.
‐ Evnen til at finde de bedste løsninger: Fordi ICOS leverer de mest præcise og
certificerede målinger af drivhusgasudveksling i landet, vil en nedlæggelse betyde, at
vi ikke kan være sikre på at kunne finde de bedste klimaløsninger for f.eks. land‐ og
skovbrug. Det vil være dyrt for Danmark og en skidt løsning for både klimaet og
landbruget.
‐ Verdens 3. længste måleserie: Målestationen i en dansk bøgeskov ligger på 3.
pladsen af de længste kontinuerte målinger af drivhusgas‐udveksling i verden. Data
fra denne station anvendes af talrige forskere verden over.
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 13
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23
2
Hvorfor er det vigtigt for Danmark fortsat at være end del af ICOS?
‐ Nationale drivhusgasmålinger: Danmark bør vide, hvad status er for drivhusgasser og
drivhusgasudveksling over dansk territorium, baseret på målinger og ikke blot på
beregninger.
‐ EU‐krav: Det forventes, at EU‐landene bliver pålagt at måle drivhusgasser med
henblik på verifikation af nationale drivhusgas‐emissions opgørelser
(https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC117323). De danske
ICOS stationer vil være afgørende for etablering og drift af et fremtidigt dansk
satellitbaseret drivhusgasovervågningsprogram.
Hvorfor er det nødvendigt med kontinuerte målinger?
‐ Klimaeffekter: Ændringer i klimaet og effekter på økosystemer skal måles over lange
tidsperioder (30 år eller længere), grundet den store naturlige variation i klimaet.
Netop derfor er det danske bidrag med meget lange tidsserier særlig værdifuldt.
‐ Tørken i 2018: Med basis i den lange tidsserie af målinger fra en ICOS ‐station i en
bøgeskov, kunne det påvises, at tørken i 2018 medførte en reduktion i skovens
binding af kulstof på 25% i forhold til normale år (https://www.env.dtu.dk/om‐
os/nyheder/Nyhed?id={B1C4BC01‐9CB6‐41A5‐82C8‐FF48EA64E211}).
‐ Nord Stream 2022: ICOS‐stationer i Sverige og Norge kunne tydeligt vise udbredelsen
af metan‐”skyen” fra udslippet (https://www.icos‐cp.eu/event/1221).
Hvordan og hvorfor skal det danske ICOS‐netværk udbygges?
‐ Atmosfæremålestationer: Det eksisterende netværk af målestationer i Danmark bør
udbygges med 2 nye atmosfæremålestationer: en på Jyllands vestkyst (modtager
hovedsagelig ren luft fra Nordsøen) og en nær Storkøbenhavn (høje
drivhusgasemissioner).
‐ Videnscenter: Vi foreslår, at der oprettes et nationalt kompetence‐center med
henblik på at udnytte ICOS data til gavn for samfundet, erhvervslivet og forskningen.
Hvad koster det?
‐ Vedvarende måleprogram: Et meningsfuldt måleprogram på drivhusgasområdet bør
være langsigtet.
‐ Årlige udgifter:
o Drift af målestationerne i Jylland og på Sjælland: 6,1 mill. kr/år
o Drift af målestationerne i Grønland: 3,0 mill. kr/år
o Etablering og drift af 2 atmosfæremålestationer (gns. af 5 år): 3,0 mill. kr/år
o Drift af videnscenter: 2,7 mill. kr/år
Kontakt
Charlotte Scheutz (chas@dtu.dk), Climate and Monitoring, Danmarks Tekniske Universitet
Kim Pilegaard (kipi@dtu.dk), Climate and Monitoring, Danmarks Tekniske Universitet