Præsentationer fra udvalgets høring om social udsathed i landdistrikterne den 5. oktober 2022

Folketinget
Folketinget
Åben høring om social
udsathed i landdistrikterne
Udvalget for Landdistrikter og Øer
| 5. oktober 2022
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 2
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23
Folketinget
Folketinget
Sune Caspersen
Senioranalytiker, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Åben høring om social udsathed i landdistrikterne
| 5. oktober 2022
Flyttemønstre mellem land og by
Sune Caspersen
sc@ae.dk
05-10-2022
Høring om social udsathed i landdistrikterne
Flere står uden for arbejdsmarkedet og er på offentlig forsørgelse i
den arbejdsdygtige alder i landdistrikterne.
Befolkningsudviklingen har været meget forskelligartet på tværs af
landets kommuner. Flyttemønstre mellem kommunerne bidrager
hertil.
Offentligt forsørgedes flyttemønstre går fra by- mod landkommuner
og forstærker dermed de sociale udfordringer i landdistrikterne.
Overblik
Flyttemønstre
Flest uden for arbejdsmarkedet i landdistrikterne
Flyttemønstre
Anm.: Bopæl opgjort pr. 1. januar 2022. Offentlig forsørgelse opgjort for 2021. Kommunerne Fanø,
Samsø, Ærø og Læsø er udeladt af diskretionshensyn.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Markant forskel på hvor stor en
andel af befolkningen i den
arbejdsdygtige alder, der står
uden for arbejdsmarkedet
6-7 pct. af de 25-64-årige i de
”stærkeste” kommuner
15-25 pct. i de ”svageste”
Personer uden for arbejdsmarkedet, pct.
9,5% 11,9% 13,2% 14,9%
Befolkningsvæksten er meget
ujævnt fordelt
Stor vækst i de største byer, i
Østjylland og på Sjælland
Negativ vækst i det sydlige,
nordlige og vestlige Danmark
Befolkningsudvikling seneste ti år
Flyttemønstre
Anm.: Befolkningsudviklingen er opgjort fra primo 2012 til primo 2022.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Befolkningsvækst 2012-2022, pct.
−11,3% 0,0% 17,4%
Flytninger mellem kommuner i 2020-2021
Flyttemønstre
Anm.: Nettotilflytning opgjort fra primo 2020 til ultimo 2021. Kommunerne Fanø, Samsø, Ærø og
Læsø er udeladt af diskretionshensyn.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
En bidragende faktor til
befolkningsvæksten er flyttemønstre
mellem kommunerne
Befolkningsvækst i København og
omegn drevet af nettoindvandring
fra udland og fødselsoverskud
Nettotilflytning, pct. af befolkningstal
−1,0% −0,5% 0,0% 0,5% 1,0%
Offentligt forsørgedes flyttemønstre i 2020-2021
Flyttemønstre
Anm.: Nettotilflytning opgjort fra primo 2020 til ultimo 2021. Kommunerne Fanø, Samsø, Ærø og
Læsø er udeladt af diskretionshensyn. Personer uden for arbejdsmarkedet er offentligt forsørgede
mindst 80 pct. af året i alderen 25-64 år.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Den negative befolkningsvækst
i særligt landkommuner
forstærkes af flyttemønstre
blandt personer uden for
arbejdsmarkedet i den
arbejdsdygtige alder
NB: Farveskala vendt i forhold
til forrige grafik
Nettotilflytning af personer uden for
arbejdsmarkedet, pct.
−0,3% −0,1% 0,0% 0,1% 0,3%
Offentligt forsørgedes flyttemønstre i 2020-2021
Flyttemønstre
Opsummering af forrige grafik
pba. kommunegrupper
Bevægelsen går tydeligt fra by
mod land
Anm.: Nettotilflytning opgjort fra primo 2020 til ultimo 2021. Personer uden for arbejdsmarkedet er
offentligt forsørgede mindst 80 pct. af året i alderen 25-64 år. Opgjort på Danmarks Statistiks
kommunegrupper.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
−0,26
−0,10
0,10
0,20%
Hovedstad Storby
Provinsby Opland Land
Stor andel står uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder i
landdistrikterne.
Befolkningsvækst ujævnt fordelt på tværs af landet.
En bidragende faktor er flyttemønstre mellem kommunerne.
Flyttemønstret for offentligt forsørgede går tydeligt fra by- mod
landkommuner.
Forstærker de sociale udfordringer i landdistrikterne, mens
højindkomstgrupper samler sig i og omkring de største byer.
Opsummering
Flyttemønstre
Baggrund: Tilflytteres bidrag til vækst i indkomster
Flyttemønstre
Anm.: Opgjort for alle familier inkl. børn og studerende. Bidraget fra tilflyttere er opgjort som den
relative forskel på tilflytternes indkomst i 2020 til indkomsten i 2010 for de beboere, der boede i
kommunen i 2010 og også gør det i 2020. Bidraget er herefter skaleret i forhold til tilflytternes andel
af det samlede antal beboere. Kun tilflyttere fra andre kommuner i landet er medregnet.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Relativt bidrag til gennemsnitlig
disponibel indkomst
0,0% 0,7% 1,3% 2,4%
Baggrund: Danmarks Statistiks fem kommunegrupper
Flyttemønstre
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Hovedstadskommuner
Storbykommuner
Provinsbykommuner
Oplandskommuner
Landkommuner
Folketinget
Folketinget
Ditte Brøndum
Næstformand, Dansk Socialrådgiver-
forening
Åben høring om social udsathed i landdistrikterne
| 5. oktober 2022
Social udsathed i
landdistrikterne
Oplæg ved Ditte Brøndum, næstformand,
Dansk Socialrådgiverforening
Mit oplæg
• Socialt udsatte og udsatte børnefamilier i
landdistrikterne – et vue og en oplistning af udfordringer
Udsatte børn i landdistrikterne
Anbefalinger
• Bekæmp børnefattigdom
• Hold hånden under økonomien i de små landkommuner
• Hold øje med rekruttering og fastholdelse af medarbejderne
Folketinget
Folketinget
Michael Aagaard Seeberg
Udviklingschef, KFUM’s sociale arbejde,
Social Drive Out
Åben høring om social udsathed i landdistrikterne
| 5. oktober 2022
FORDI
VI SÆTTER
SPOR
i hinandens hjerter
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
Danmarks statistik Danmarks statistik
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
Kilde: Danmarks statistik
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
OVERSKRIFT
Rådet for Socialt Udsatte, ‘Socialt udsatte i udkantskommuner:’
https://strapi.ogtal.dk/uploads/85d95aacb7b9419290011f941d4a7dfd.pdf, s. 34
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
OVERSKRIFT
Kilde: Danmarks statistik (Kilde: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=45984)
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
DANMARK, SVERIGE OG NORGE: UDSATHED I
LANDDISSTRIKTER (I)
Kilder, egne beregninger baseret på:
Danmark: https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper
Norge: https://www.ssb.no/statbank/table/13138/ ; https://www.ssb.no/befolkning/artikler-og-publikasjoner/sentralitetsindeksen.oppdatering-med-2020-kommuner ;
https://www.ssb.no/befolkning/artikler-og-publikasjoner/ny-sentralitetsindeks-for-kommunene
Sverige: https://sdb.socialstyrelsen.se/if_ekb/val.aspx ; https://www.statistikdatabasen.scb.se/pxweb/sv/ssd/START__BE__BE0101__BE0101A/BefolkningNy/ ; http://liu.diva-
portal.org/smash/get/diva2:1566324/FULLTEXT02.pdf, kap 3 ; https://www.tillvaxtanalys.se/download/18.62dd45451715a00666f1f3a9/1586366195534/rapport_2014_04_rev1.pdf
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
DANMARK, SVERIGE OG NORGE: UDSATHED I
LANDDISSTRIKTER (II)
Kilder, egne beregninger baseret på:
Danmark: https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper
Norge: https://www.ssb.no/statbank/table/13138/ ; https://www.ssb.no/befolkning/artikler-og-publikasjoner/sentralitetsindeksen.oppdatering-med-2020-kommuner ;
https://www.ssb.no/befolkning/artikler-og-publikasjoner/ny-sentralitetsindeks-for-kommunene
Sverige: https://sdb.socialstyrelsen.se/if_ekb/val.aspx ; https://www.statistikdatabasen.scb.se/pxweb/sv/ssd/START__BE__BE0101__BE0101A/BefolkningNy/ ; http://liu.diva-
portal.org/smash/get/diva2:1566324/FULLTEXT02.pdf, kap 3 ; https://www.tillvaxtanalys.se/download/18.62dd45451715a00666f1f3a9/1586366195534/rapport_2014_04_rev1.pdf
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
Kilde: VIVE, Fællesskabsmålingen (2019):
https://www.vive.dk/media/pure/6552/849339, s. 159
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
Kort over sociale
caféer og
væresteder:
Kirkens Korshær
Blå Kors
Frelsens Hær
Headspace
Ventilen
KFUM’s Soc Arb
Kilde: egen kortlægning baseret på offentlige
oplysninger og Google kort
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
Kilde: egen kortlægning baseret på
offentlige oplysninger og Google kort
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
Social Drive Out, evaluering
En brugerundersøgelse fra 2021 baseret på 130
interviews
fordelt i hele landet viser, at:
 2/3 giver udtryk for en mindre følelse af ensomhed,
efter de kom med i mobilcaféen.
 2/3 har fået mod til at handle på udfordringer.
 1/2 har fået mod på at indgå i andre fællesskaber.
DRØMMESCENARIER
Vi drømmer om, at:
1. Udbrede til nye geografiske områder, hvor få sociale indsatser er
2. Udbygge Social Drive Out med bl.a. gældsrådgivning, retshjælp, ludomani.
3. Bringe flere fagligheder med ud – udbringe flere indgange
4. Udvide til nye målgrupper: mobilcafé til udsatte børn og unge
5. Målrette indsatsen mod socialt udsatte med lavere og højere kompleksitet:
Give videre med støtte eller udvide omfang af indsats
FORDI VI
SÆTTER SPOR
i hinandens
hjerter
Folketinget
Folketinget
Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd
Åben høring om social udsathed i landdistrikterne
| 5. oktober 2022
Social udsathed i
landdistrikterne –
konsekvenser og løsninger i et
landdistriktsperspektiv
Steffen Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd
Konsekvenserne set i et landdistriktsperspektiv
#1
Kommunernes økonomi  flere socialt udsatte borgere presser den kommunale
økonomi.
Det sociale arbejde i kommunerne  er dyrt og tidskrævende,
fordi der er længere mellem husene, og flere kan flyve under
radaren.
Centralisering lokalt  de fleste sociale og sundhedsmæssige
tilbud (jobcentre, misbrugsbehandling, borgerservice, væresteder,
lægehuse mv.) ligger i kommunernes hovedbyer – det er en udfordring
for socialt udsatte borgere og medarbejderne.
Konsekvenser i et landdistriktsperspektiv #2
Billige boliger ligger ofte længst væk fra de kommunale hovedbyer  socialt
udsatte familier søger de billigste boliger.
Konsekvenser:
 Socialt udsatte familier bor langt fra de kommunale tilbud.
 Ringe transportmuligheder i mange landdistrikter udgør barrierer for at
benytte de kommunale sociale tilbud.
 Afstanden til kommunale medarbejdere er større, og
synligheden af de socialt udsatte familier er mindre.
Løsningsforslag #1
Flere målrettede tilbud til de borgere og familier, der har brug for basale
fornødenheder, et lokalt fællesskab og/eller rådgivning.
Større fokus på indsatser, der forbedrer sociale netværk i land- og
yderkommunernes mest afsidesliggende områder. Fx bedre adgang til
væresteder.
Indtænke civilsamfundet i højere grad i de sociale indsatser 
landdistrikternes stærke fællesskaber og frivillige kræfter skal
bringes i spil i det sociale arbejde.
Flere midler til det sociale arbejde i landdistrikterne 
pengene skal følge de socialt udsatte borgere.
Folketinget
Folketinget
Thomas Ørting Jørgensen
Formand for Klima, Vækst- og
Udviklingsudvalget, Tønder Kommune
Åben høring om social udsathed i landdistrikterne
| 5. oktober 2022
KONSEKVENSER OG LØSNINGER
TØNDER KOMMUNES PERSPEKTIVER
FLYTTEMØNSTRES OG NÆRMILJØETS BETYDNING
FOR DEN
SOCIALE SAMMENSÆTNING OG BESKÆFTIGELSE
DEMOGRAFI - ANDEL MED FRIHEDSSTRAF
KONSEKVENSER OG LØSNINGER – TØNDER KOMMUNES PERSPEKTIVER
Andelen af tilflyttere til Tønder Kommune med
en frihedsstraf er 7-8 pct.
Dette er over dobbelt så meget som
landsgennemsnittet
DEMOGRAFI - BØRN OG UNGE MED FORANSTALTNING
KONSEKVENSER OG LØSNINGER – TØNDER KOMMUNES PERSPEKTIVER
Andelen af udsatte børn/unge, der modtager en
foranstaltning efter serviceloven,
er høj i Tønder Kommune.
Andelen er 2-3 gange højere end
landsgennemsnittet.
POLITISK FOKUS
SÆRLIG INDSATSER TIL UDSATTE BØRN, UNGE OG DERES FAMILIER
Tværfagligt fællesskab
- Koordinering af indsatser
- Viden deling
Frelsens Hær
SIND
Ballast - KFUM
BROEN
Varmestuen
HOME-START
Sozialdienst
LEV
Blå Kors
UDDANNELSE SOM BESKYTTELSES FAKTOR
KONSEKVENSER OG LØSNINGER – TØNDER KOMMUNES PERSPEKTIVER
• Udflytning af uddannelser og offentlige arbejdspladser til landdistrikter
• Datamatiker uddannelsen og pædagog uddannelsen
er afgørende for Tønder Kommunes fremtid
VEDVARENDE ENERGI OG DEN GRØNNE OMSTILLING
KONSEKVENSER OG LØSNINGER – TØNDER KOMMUNES PERSPEKTIVER
• Vedvarende Energi (VE)
• Den grønne omstilling
• Tilsvarende grønne uddannelser i lokalområdet,
som understøtter den grønne omstilling
3 OVERSKRIFTER PÅ LØSNINGER
• Understøtter kommunerne i partnerskaber med de frivillige
organisationer og NGO’er
• Fortsætte med udflytning af uddannelser – matchet med
lokal områdets profil
• Giv mulighed for fonde med social islæt af VE projekter
Folketinget
Folketinget
Tonni Hansen
Borgmester, Langeland Kommune
Åben høring om social udsathed i landdistrikterne
| 5. oktober 2022
Åben høring om social
udsathed i landdistrikterne
Langeland Kommune
Onsdag d. 5. oktober 2022
Borgmester Tonni Hansen
Flyttemønstre på Langeland
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport over
flyttemønstre:
 Langeland Kommune er den kommune, der har haft
den relativt største nettotilflytning af offentligt
forsørgede i alderen 25-64 år
 De kommuner som oplever størst nettotilflytning af
offentligt forsørgede, er kommuner som allerede
har mange borgere på offentlig forsørgelse
Flyttemønstre fortsat
• Langeland Kommune har cirka 12.300 indbyggere
• Gennemsnitsalderen er 52 år (landsgennemsnittet er 42 år)
• Andel på offentlig forsørgelse:
Kilde: jobindsats.dk
Flyttemønstre fortsat
• 41 % af borgerne på offentlig
forsørgelse er
førtidspensionister
• 35 % af borgerne er i enten
fleksjob eller på
sygedagpenge
• Det er næsten dobbelt så
mange som
landsgennemsnittet
Kilde: jobindsats.dk
Udfordringer på beskæftigelses- og
uddannelsesområdet
• Lønmodtagerne i Langeland Kommune er primært ufaglærte eller har
erhvervsfaglige uddannelser
• En mindre andel har en videregående uddannelse
Kilde: jobindsats.dk
Udfordringer på beskæftigelses- og
uddannelsesområdet fortsat
• Beskæftigelsen på Langeland er præget af sæsonudsving
• I fjerde kvartal/første kvartal er arbejdsløsheden højest
• I sommermånederne er flest i beskæftigelse
Kilde: jobindsats.dk
Udfordringer på beskæftigelses- og
socialområdet fortsat
• Virksomhederne er SMV’er med få ansatte. Kun 15 virksomheder har
over 50 ansatte.
• Der er kun få job til borgere med videregående uddannelser – fx
akademikere
Kilde: jobindsats.dk
Udfordringer på beskæftigelses- og
socialområdet fortsat
• Langeland Kommune har det næsthøjeste forbrug pr. anbringelse for 0-
22 årige
• Investerer færrest penge i forebyggende tiltag grundet manglende
økonomi.
• Der er behovsbesøg hos 60 % af 0-1 årige og 40 % af 1-4 årige
• 55 % af de børn af anbragte børn er fra tilflyttede familier
Udgifter til anbringelser Andel af udgifter til forebyggende
tiltag
Kilde: Kl.dk
(Nøgletal fra Kend-din-kommune rapporten)
Opsamling og afslutning
• Manglende statsligt fokus på investering i infrastruktur (Bredbånd og Rute 9)
• Langeland Kommune er præget af sæsonudsving og manglende beskæftigelse til
borgere med lange uddannelser.
• Manglende uddannelsesinstitutioner medfører at unge borgere flytter fra Langeland
for at tage uddannelse og vender kun retur i lille antal.
• Billige huslejer og lejligheder uden indskud er attraktivt for borgere på offentlig
forsørgelse
• Manglende økonomi har næsten umuliggjort boligsocial indsats.
• Forholdsvis store udgifter til ydelser og sociale indsatser
Sammenlagt: Landdistrikterne udhules økonomisk og uddannelsesmæssigt, hvorimod
storbyerne oplever den modsatte effekt.