26. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed

Side 1/1
Ministeren
Dato
9. oktober 2022
J nr. 2022-82
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
26. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden
Vedlagt findes 26. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 10
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23


Side 1/7
Ministeren
Dato
9. oktober 2022
J nr. 2022-82
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2805
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
26. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed
Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den
nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.
Gasforsyningen
Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende
ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er
ændringer i kriseniveauet på gasforsyningsområdet i relation til gasmarkedet.
Imidlertid er det stadig en alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre sig.
Det er Energistyrelsens vurdering, at lækagerne på Nord Stream 1 og 2 for nu-
værende ikke har betydning for forsyningen af gas til Europa og Danmark, da in-
gen af rørledningerne var i drift. De relevante myndigheder koordinerer indsat-
sen, og Energistyrelsen følger situationen tæt.
Figur 1. Gaslagerbeholdning
Kilde: Energinet (5. oktober 2022)
Anm: Figur 1 illustrerer den danske gaslagersituation i indeværende år. Herunder den maksimale
gaslagerkapacitet, nuværende reserverede lagerkapacitet, mængden af nødgas, den samlede
mængde gas på lager (nødlager og kommercielle lagre), nødgas og fyldningskrav (kommerciel gas
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 10
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23
Side 2/7
reserveret af Energinet til frigivelse under en nødsituation), samt EU's forventede krav til lagerfyld-
ning.
De danske gaslagre er ca. 98 pct. fyldte. Danmark har derudover en biogaspro-
duktion. Energistyrelsen forventer, at den danske biogasproduktion i 2022 vil
svare til ca. 29 pct. af det årlige danske forbrug.
I et scenarie hvor det antages, at Danmark ikke modtager gas via import fra
Tyskland, er der med den nuværende lagerfyldning tilstrækkeligt gas til at
dække det danske og svenske forbrug i ca. tre normale vintermåneder under
forudsætning om fortsat dansk biogasproduktion. Det bemærkes, at der er tale
om en teknisk mængdeberegning, og at gaslagrene er en integreret del af det
liberaliserede gasmarked i EU, hvilket betyder, at gassen på danske lagre ikke
nødvendigvis er til danske slutkunder. Så længe markedet fungerer, handles
gassen frit og flyder derhen, hvor efterspørgslen er størst og prisen højest.
Ved at afbryde forsyningen til de ikke-beskyttede kunder (store virksomheder),
kan de beskyttede kunder (husholdninger, fjernvarme, hospitaler) forsynes læn-
gere. Det præcise antal dage afhænger dog af forbruget, som bl.a. påvirkes af
de aktuelle priser og temperaturforhold.
De øvrige EU-lande er også godt på vej med hensyn til at fylde sine gaslagre
op. Den gennemsnitlige gaslagrefyldning på tværs af EU-landene er ca. 90 pct.
Heriblandt er Tysklands gaslagre nået op på at være ca. 93 pct. fyldt. Også øv-
rige EU-lande med store gaslagre har opnået en høj fyldningsgrad, Frankrig ca.
97 pct., Italien ca. 92 pct. og Holland ca. 92 pct.
Energistyrelsen følger udviklingen tæt.
Olieforsyningen
Olieforsyningen til Danmark er fortsat stabil.
Ifølge den seneste opdatering fra Danske Olieberedskabslagre (FDO) har Dan-
mark, i overensstemmelse med lovgivningen, olieberedskabslagre svarende til
81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug i 2021. Hertil kommer beholdnin-
ger i olieselskabernes egne kommercielle olielagre.
EU’s sanktioner træder i kraft den 5. december 2022 for råolie, og den 5. februar
2023 for olieprodukter. Ifølge oplysninger fra IEA kom 25 pct. af EU’s råolie i ja-
nuar 2022 fra Rusland, og i august var det 17 pct. Dieselimporten fra Rusland til
Europa er nærmest den samme som før krigen. Når sanktionerne mod import af
bl.a. russisk diesel træder i kraft 5. februar 2023, er det IEA’s forventning, at an-
dre aktører vil kunne overtage dieselmarkedet i Europa fra Rusland i løbet af
2023. IEA forventer desuden, at flere nye aktører på verdensmarkedet vil være
klar i slutningen af 2023, og derfor forventes der at være et stabilt marked på
diesel på lidt længere sigt.
Side 3/7
Ifølge IEA er det internationale oliemarked velforsynet, fordi den russiske olie
har fundet nye markeder. Større reduktion af russisk olieproduktion kan påvirke
markedet, men den generelle forventning til økonomisk afmatning betyder dog,
at oliemarkedet generelt forventes at være forsynet. Omfattende konverteringer
til olie i andre energisektorer kan presse oliemarkedet. Energistyrelsen er igen-
nem dialog med oliesektoren blevet bekendt med bekymringer om mulighe-
derne for at kunne dække et væsentligt forøget gasolieforbrug, som måtte
kunne opstå ved konverteringer fra øvrige energiarter til olie. Energistyrelsen
følger udviklingen tæt.
Elforsyningen
Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Driften på Studstrupværket
er aktuelt berørt af brand i en silo med træpiller. Ørsted oplyser, at branden ikke
påvirker forsyningssikkerheden, da den relaterede kraftvarmeblok (blok 3) kan
opretholde driften på kul indtil siloen er klar til brug igen. Den umiddelbare vur-
dering er, at blok 3 ikke kommer til at køre på træpiller i denne varmesæson.
I et hovedscenarie er det forventningen, at der ikke vil være forsyningsafbrud
den kommende vinter som følge af effektmangel (utilstrækkelig elproduktion til
at imødekomme efterspørgslen). Der er imidlertid betydelig usikkerhed om for-
syningssituationen ligesom vejrforhold vil have stor betydning for, om der vil
være tilstrækkelig effekt. Ved et sammenfald af flere omstændigheder er der for-
højet risiko for, at der kan opstå effektmangel, bl.a. hvis gasforsyningerne til Eu-
ropa vedbliver med at være begrænsede ved et fuldt stop for gas fra Rusland,
vinteren bliver koldere end normalt, lange vindstille perioder, begrænsninger på
udlandsforbindelserne samt ekstraordinære havarier på kraftværker i ind- og ud-
land.
Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der
mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsa-
get til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være
tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag
oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt, som alle
relateres til fx skader og reparationer af elnettet.
Den 1. oktober 2022 er det meldt ud, at regeringen, med opbakning fra et bredt
flertal i Folketinget, vil udskyde lukning af kraftværker af hensyn til elforsynings-
sikkerheden. Energistyrelsen har vurderet, at følgende tre værker midlertidigt vil
kunne bidrage til elforsyningssituationen særligt i vinteren 2023/2024:
1) Studstrupværket blok 4, som er taget ud af drift i april 2022. Blokken har
kapacitet til at producere 360 MW og kan anvende kul.
Side 4/7
2) Esbjergværkets blok 3, som er i drift og aktuelt er godkendt til at blive
taget ud af drift i april 2023. Blokken har kapacitet til at producere 370
MW og kan anvende kul.
3) Kyndbyværkets blok 21, som er taget ud af drift i juni 2020. Blokken har
kapacitet til at producere 260 MW og kan anvende letolie.
På den baggrund genbesøger Energistyrelsen nu de tre konkrete sager. Som
led i sagsbehandlingen vil Energistyrelsen kunne tilbagekalde tilladelse til luk-
ning, og Energistyrelsen vil kunne udarbejde en ny tilladelse, hvor lukningen
midlertidigt er udskudt indtil sommeren 2024.
Forsyning med biomasse, herunder træpiller
Markedet for biomasse er også berørt af den generelle forsyningssituation. Ud-
buddet af træpiller er lavere end normalt bl.a. som følge af stop for import af træ
fra Rusland og Hviderusland. Biomasse handles på et konkurrencemarked, og
der findes ikke et entydigt overblik over forsyningssituationen.
Fast biomasse udgjorde i 2021 ca. 51 pct. af den samlede varmeproduktion i
den kollektive forsyning. Træpiller udgjorde ca. 14 pct. af den samlede varme-
produktion i den kollektive forsyning.
Privat forsyning med træpiller
Der findes i omegnen af 100.000 træpillefyr i private hjem i Danmark, hvoraf de
fleste husstande med træpillefyr ligger i landzoner. Energistyrelsen har ud fra
den hidtidige dialog med branchen vurderet, at det ikke kan udelukkes, at der i
løbet af vinteren kan opstå et forsyningssikkerhedsproblem. Den 29. september
afholdt Energistyrelsen et branchemøde om træpiller, hvor producenter, impor-
tører, leverandører og forhandlere af træpiller drøftede forsyningssituationen.
Branchens melding er, at de er mere fortrøstningsfulde ift. forsyningssituationen,
end de var i august. Branchen vurderer således, at der ikke vil opstå en generel
mangel på træpiller i indeværende fyringssæson. Energistyrelsen vil i lyset af
dette foretage en revurdering af forsyningsbilledet. Dertil er der en opmærksom-
hed på risikoen for, at der for nogle vil være en oplevet mangel på træpiller
grundet de høje priser.
I september 2022 er der igangsat en række tiltag for at understøtte forsynings-
sikkerheden for husholdninger med individuelle træpillefyr. Der er blandt andet
etableret et kriseberedskabssamarbejde, der skal følge forsyningssituationen
tæt, og udenrigstjenesten skal bistå importørerne med at afsøge verdensmarke-
det for træpiller. Energistyrelsen har fået udarbejdet en rapport fra Teknologisk
Institut, der bl.a. omhandler muligheden for at fyre med andre brændsler i pri-
vate træpillefyr. Konklusionen er, at der ikke umiddelbart findes et godt alternativ
til træpiller, når det gælder de fleste små husstandskedler. Ligeledes konklude-
rer rapporten også, at der kan være øget partikelforurening ved at anvende an-
dre brændsler og træpiller af en dårligere kvalitet i de mindre træpillefyr. Desu-
den er der igangsat en kommunikationsindsats om borgernes muligheder for at
Side 5/7
reducere eget forbrug af træpiller, herunder anvendelse af alternative opvarm-
ningsformer. Desuden er det besluttet at bæredygtighedskravene for træpiller
målrettet private husstande midlertidigt fjernes fra 1. november 2022 til 30. april
2024. Med Aftale om vinterhjælp er det besluttet, at skrotningsordningen, der
støtter varmepumper på abonnement, udvides til også at omfatte husholdninger
med træpillefyr.
Kollektiv forsyning med træpiller
Konsekvenserne af en eventuel mangel af træpiller vurderes umiddelbart at
være mindre for den kollektive forsyning end for de individuelle træpilleforbru-
gere, bl.a. fordi de fleste kollektive varmeforsyningsselskaber har mere end én
varmekilde og typisk indgår lange leveringsaftaler.
Dialog med øvrige sektoransvarlige myndigheder
Energistyrelsen er i dialog med de øvrige sektoransvarlige myndigheder om de-
res sektorers sårbarheder over for svigt i energiforsyningen. Der er især fokus
på sårbarhederne i forbindelse med elforbrugsaflastninger. Dialogen foregår
blandt andet i regi af NOST-samarbejdet.
Energipriser
Den seneste uge har Danmark oplevet fald i prisen på gas og el, hvilket under-
streger, at markedet er præget af usikkerhed. Prisen for og olie er fortsat højere
sammenlignet med tidligere år.
Nedenfor ses et overblik over udviklingen i gas-, olie- og elpriserne fra 2019-
2022, jf. figur 2, 3 og 4.
Figur 2. Udvikling i gasprisen
Figur 3. Udvikling i olieprisen
Side 6/7
Figur 4. Udvikling i elprisen
Prisen på træpiller
Der findes ikke nogen central prisbørs, der fastsætter prisen på træpiller. Base-
ret på tal fra branchen vurderer Energistyrelsen, at nogle private husholdninger
kan opleve en fordobling eller mere af prisen på træpiller den kommende vinter.
Den kollektive forsynings benyttelse af længerevarende leveringsaftaler, samt
flere tilgængelige varmekilder, vurderes at gøre den kollektive forsyning mindre
sårbar over for løbende prisstigninger på træpiller.
Energistyrelsen monitorerer både forsyningssituationen og markedet for gas,
olie, el og træpiller tæt.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 7/7
Bilag 1 –Den generelle situation for diverse forsyningsformer