B 76 - svar på spm. 6 om der vil være tale om en besparelse, hvis man undlader at fjerne de kulturhistoriske anlæg og dermed sikrer anlæggenes bevarelse, fra miljøministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Kopi til: kulturministeren
- Adressat: miljøministeren
- Stiller: Mette Bock
KUU B 76 - svar på spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B76/spm/6/svar/1141482/1376984.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. NST-401-01156 Den 3. juni 2014 Folketingets Kulturudvalg har i brev af 28. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 6 til B 76, forslag til folketingsbeslutning om understøttelse af bevaring af kulturhistoriske vandanlæg, herunder historiske vandmøller med tilhørende vandtekniske anlæg, voldgrave, kaskadeanlæg, karpedamme m.m., som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Bock (LA). Spørgsmål nr. 6 (B 76) Er ministeren enig i, at der vil være tale om en besparelse, hvis man undlader at fjerne kulturhistoriske anlæg og dermed sikrer anlæggenes bevarelse? Svar Der er ikke tale om, at kommunerne med vandplanerne forpligtes til at fjerne kulturhistoriske anlæg, men at der visse steder skal gennemføres vandløbsrestaureringer i vandløb, som potentielt kan påvirke kulturhistoriske vandanlæg. Det vil naturligvis give en besparelse, hvis ellers påtænkte vandløbsrestaureringer ikke gennemføres. Men Danmark er samtidig efter EU-vandrammedirektivet forpligtet til at gennemføre indsatser med henblik på at sikre god tilstand i vandmiljøet, med mindre der efter en konkret vurdering kan gøres undtagelse herfra i de enkelte vandområder. I øvrigt vil det være sådan, at såfremt det besluttes ikke at gennemføre en indsats ét sted, vil der i mange tilfælde i stedet skulle gennemføres en indsats et andet sted, så det vil normalt ikke i sig selv medføre en besparelse. Dette gælder også i forhold til vandløb, der har forbindelse til kulturhistoriske vandanlæg. Det er væsentligt for myndighederne at være opmærksom på de flersidige hensyn i forbindelse med gennemførelse af restaureringsprojekter, herunder at udforme projekterne så væsentlige kulturhistoriske interesser ikke bliver tilsidesat. Kirsten Brosbøl / Mads Leth-Petersen Kulturudvalget 2013-14 B 76 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt