Samlenotat om miljørådsmødet den 24. oktober 2022, fra klima-, energi og foryningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
7. oktober 2022
J nr. 2022-3626
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2805
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Samlenotat om miljørådsmødet den 24. oktober 2022
Til udvalgets orientering fremsendes en kopi af det samlenotat om miljørådsmø-
det den 24. oktober 2022, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 8
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23


Side 1/25
Dato
6. oktober 2022
J nr. 2022-3626
Notat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022
Dagsorden Side
1. Rådskonklusioner om forberedelse af FN’s klimakonference COP27 2
- Vedtagelse
2. Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljø-
venligt design for bæredygtige produkter, KOM(2022) 142
9
- Politisk drøftelse
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 8
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23
Side 2/25
1. Rådskonklusioner om forberedelse af FN’s klimakonference COP27
KOM. nr. foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På miljørådsmødet den 24. oktober 2022 lægger formandskabet op til vedtagelse af
rådskonklusioner vedrørende forberedelsen af den 27. partskonference (COP27) un-
der FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Sharm el-Sheikh, Egypten den 6.-18. novem-
ber 2022.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner fastlægger EU’s prioriteter for COP27.
Rådskonklusionerne understreger, at verden befinder sig i en klima-nødsituation (cli-
mate emergency) og en energi- og fødevarekrise, og at øget global klimahandling -
og ambition, samt støtte til lande, der har brug for det, er helt nødvendig. Derudover
understreges vigtigheden af at øge tilpasningsindsatser, herunder til tab og skader
som følge af klimaforandringerne, og samtidig reducere udledninger globalt, et om-
fattende globalt stocktake, der lægger op til forøgede klimaambitioner og implemen-
tering af målet for klimafinansiering til udviklingslande. Endvidere opfordres alle par-
ter til at øge ambitioner i klimabidrag (NDC’er) og langsigtede strategier til FN, her-
under særligt i FN’s Søfartsorganisation (IMO). Det fremgår ligeledes, at EU vil op-
datere sin NDC snarest muligt i overensstemmelse med det endelige resultat af ”Fit
for 55” forhandlingerne.
Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen har i drøftel-
serne fremhævet vigtigheden af, at EU sender et klart signal om, at verden står midt
i en klima-, energi- og fødevarekrise, hvorfor det er nødvendigt at øge global handling
og ambition, at EU leverer konkret og styrket opfølgning og implementering af EU’s
NDC samt at sikre fokus på støtte til lande, der har mest brug for det.
Rådskonklusionerne forventes ikke at have økonomiske eller lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark.
Rådskonklusionerne forventes at være på dagsordenen for miljørådsmøde den 24.
oktober 2022 til vedtagelse.
2. Baggrund
Parisaftalen blev vedtaget på COP21 i Paris den 12. december 2015 og trådte i kraft
den 4. november 2016. På COP26 i Glasgow blev Parisaftalens regelsæt, dvs. den
globale ramme for den globale klimaindsats, forhandlet på plads. På COP26 vedtog
man desuden en sluterklæring, Glasgow klimapagt, som beskriver 1,5 graders mål-
sætningen som det entydige mål, som verden arbejder efter. Derudover indeholder
erklæringen en stærk reference til seneste videnskab, og det gøres klart, at det kræ-
Side 3/25
ver 45 procent reduktion i 2030 ift. 2010, hvis verden skal nå 1,5 graders målsætnin-
gen og at der ikke er overensstemmelse med målsætningerne og parternes samlede
indsats. Derfor vedtog man på COP26, at der skal udarbejdes et arbejdsprogram for
reduktioner inden 2030, der skal lægge pres på ambitioner og implementering ift.
reduktionsindsatsen.
Et væsentligt succesparameter for COP27 vil være, at parterne via NDC’er og hen-
sigtserklæringer kan demonstrere, at verden er tættere på målet om 45 pct. reduktion
inden 2030, end man var på COP26, samt at man vedtager arbejdsprogrammet for
reduktioner. COP27 ventes at have en omfattende klimafinansieringsdagsorden, for-
stærket af et afrikansk formandskab med fokus på øget finansiering til tilpasning,
herunder tab og skader. Der vil især være fokus på opfyldelse målet om at de udvik-
lede lande skal sikre USD 100 mia. årligt i klimafinansiering til udviklingslandene i
perioden 2020-2025 samt drøftelser om det nye klimafinansieringsmål gældende fra
2025 og frem. På spørgsmålet om tab og skader forventes der store diskussioner om
eventuel yderligere øremærket finansiering, herunder hvorvidt emnet skal have sit
eget dagsordenspunkt i klimaforhandlingerne, bl.a. med henblik på forhandlinger om
etablering af en finansieringsfacilitet til tab og skader, som foreslået af den samlede
gruppe af udviklingslande. Derudover vil der være fokus på det forberedende arbejde
for det globale stocktake, hvor parterne på COP28 i 2023 skal gøre status på de
kollektive fremskridt i implementeringen af Parisaftalen.
Rådskonklusioner forventes sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 24. oktober
2022 til vedtagelse.
3. Formål og indhold
Formandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, der fastlægger EU’s
prioriteter for COP27. Rådskonklusioner vedrørende EU’s position i forhold til klima-
finansiering blev fastlagt i Rådet for Økonomi og Finans (ECOFIN) den 4. oktober
2022.
Udkastet til rådskonklusioner er overordnet struktureret i følgende afsnit:
Nødvendighed af øget klimahandling
I udkastet understreges den ekstreme nødvendighed i at styrke den globale klima-
handling for at imødegå den nuværende klimanødsituation (climate emergency). Det
fremhæves samtidigt, at klimaforandringerne udgør eksistentielle trusler mod men-
neskeheden og biodiversiteten.
I udkastet fordømmes Ruslands krig mod Ukraine som en overtrædelse af internati-
onal lov og dens resulterende massive tab af liv og skade på civile. Det fremhæves
i den forbindelse, at krigen har alvorlig indirekte påvirkning på energi- og fødevare-
sikkerhed, og at Ruslands underminering af global sikkerhed og stabilitet skal adres-
seres af det internationale samfund.
Side 4/25
Der udtrykkes derudover påskønnelse af IPCC’s arbejde i udarbejdelsen af den
sjette hovedrapport (AR6), hvortil rapportens sektorspecifikke muligheder for halve-
ring af udledninger i 2030 fremhæves. Det understreges, at begrænsning af den glo-
bale opvarmning til 1,5°C kræver reduktioner i de næste årtier, der leder til en netto-
nuludledning i 2050. Dertil fremhæves nødvendigheden af at øge reduktionsambiti-
oner inden 2030 for at opnå en halvering af udledninger af drivhusgasser. I forbin-
delse med AR6 understreges desuden klimaforandringernes allerede vidtrækkende
globale konsekvenser, samt at klimatilpasningsindsatsen har reduceret nogle sår-
barheder, men også i nogle tilfælde er kommet for sent, og at tilpasning derfor bør
udvikles med øje for planlagte og systematiske tilgange.
Fremme handling, ambition og støtte
I udkastet understreges, at global klimahandling stadig er utilstrækkelig, og alle par-
ter opfordres til at udmelde ambitiøse mål og politikker, herunder understreges op-
fordringen til store økonomier om at øge deres ambitioner i deres nationalt bestemte
bidrag (NDC’er) og/eller langsigtede strategier (LT-LEDS) inden COP27. I den for-
bindelse opfordres parter til at underbygge deres NDC med robuste politikker og
handlinger.
I paragraf 29 i Glasgow klimapagten fra COP26 opfordres alle parter til at genbe-
søge, og hvis nødvendigt at styrke deres 2030-mål i deres NDC ift. Parisaftalens
temperaturmål inden udgangen af 2022. Der henvises i udkastet til beslutning i Rådet
om ”Fit for 55”-forslagene i juni 2022, der skal gøre EU i stand til at implementere
EU’s NDC og dermed nå EU’s 2030-klimamål om mindst 55 pct. reduktioner ift. 1990
niveau og klimaneutralitet i EU senest i 2050. Det fremgår ligeledes, at EU vil opda-
tere sin NDC snarest muligt i overensstemmelse med det endelige resultat af ”Fit for
55”-forhandlingerne.
Udkastet fremhæver EU’s indsats som et led i REPowerEU-planen for at reducere
forbruget af fossile brændsler og samtidigt frigøre sig fra import af fossile brændsler
fra Rusland.
I udkastet fremhæves, at alle lande skal øge tilpasningsindsatser og samtidigt redu-
cere udledninger hurtigst muligt, således at tilpasningsbehovet kan forblive inden for
håndgribelige rammer, mens man anerkender de specifikke behov og omstændig-
heder i lande, som er særligt sårbare over for effekterne af klimaforandringerne. Ud-
kastet fremhæver, at der tages hensyn til, at klimaforandringer påvirker alle lande og
kan resultere i økonomiske og ikke-økonomiske tab og skader. Derudover fremhæ-
ves det, at EU og dets medlemslande er verdensledende bidragsydere af udviklings-
hjælp og klimafinansiering. Dertil bekræftes EU’s engagement i implementeringen af
klimafinansieringsmålet på USD100 mia., og der ses frem til arbejdet for en fordob-
ling af finansiering til tilpasning fra 2019 i 2025. Det understreges, at der er behov for
at dedikere plads i forhandlingsdagsordenen til at drøfte artikel 2.1(c) i Parisaftalen.
Artikel 2.1(c) har til formål at sikre, at finansieringsstrømmene gøres konsistente med
Side 5/25
Parisaftalens mål om omstilling til lavemission og modstandsdygtighed over for kli-
maforandringer. Der sendes desuden en anmodning til multilaterale udviklingsban-
ker om at øge ambitioner for tilpasningsfinansiering.
Tekst om klimafinansiering følger ECOFIN-rådskonklusioner specifikt om klimafinan-
siering, som blev vedtaget d. 4. oktober. De ventes derfor at blive refereret i selve
rådskonklusionerne, som vedtages d. 24. oktober 2022.
Levering i Sharm El-Sheikh
EU anerkender Glasgow klimapagten fra COP26 som en balanceret pakke, som har
bragt ambitiøse resultater på tværs af alle områder.
Man ser frem til at vedtage arbejdsprogrammet for reduktioner (MWP) på COP27
med et design, som er funderet i seneste videnskab, erfaringsudveksling, som kan
undersøge, hvordan sektorpolitikker kan understøtte klimaindsatsen, som komple-
menterer det globale stocktake og understøtter 1,5°C målsætningen. EU ser desu-
den frem til den første højniveau-ministerrundbordsdrøftelse om pre-2030 ambition
på COP27 og understreger, at den skal udmunde i anbefalinger og forsøge at skubbe
på for global ambition og implementering på linje med 1,5°C-målsætningen.
Der lægges i udkastet op til at sikre ambitiøs global handling på klimaforandringerne
og følge op på initiativer igangsat i Glasgow, og der anerkendes vigtigheden af at
demonstrere fremskridt for det globale mål for tilpasning. EU bekræfter sit fortsatte
engagement i fuld operationalisering af Santiago-netværket, som skal bidrage til at
facilitere teknisk bistand til implementering af indsatser for at afværge, minimere og
håndtere tab og skader forbundet med klimaændringer. EU ser frem til fortsættelsen
af Glasgow Dialogen som blev igangsat på COP26, omkring arrangementer for fi-
nansiering ifm. tab og skader og EU gentager sin vilje til at engagere sig konstruktivt
med partnere omkring deres behov.
EU genbekræfter vigtigheden af, at det første globale stocktake (som kulminerer på
COP28), som en del af Parisaftalens femårige ambitionscyklus, er formålsdrevet og
fremadskuende. EU ønsker at man ifm. de igangværende tekniske dialoger skal fo-
kusere på mulighederne for at styrke parters handlinger og støtte internationalt sam-
arbejde. EU ser desuden frem til fortsatte drøftelser om det nye klimafinansierings-
mål post-2025.
Der lægges tillige op til at diskutere fremtiden for UNFCCC, adressere kønsdimensi-
onen i klimapolitik, og drøfte promoveringen af internationalt samarbejde og klima-
handling i landsbrugssektoren. Derudover fremhæves vigtigheden af handling fra
ikke-statslige aktører, samt deres inklusion i UNFCCC-processen.
Andre internationale organisationer og processer
Side 6/25
Afslutningsvis understreges det i udkastet, at klima- og biodiversitetskrisen, ørken-
spredning og andre påvirkninger på land, vand og hav er tæt forbundet, og der op-
fordres til øget koordination mellem relevante konventioner på individuelle områder,
herunder vigtigheden af at sikre synergier mellem klimakonventionen (UNFCCC) og
biodiversitetskonventionen (CBD), inklusiv det kommende post-2020 biodiversitets-
mål. EU fortsætter med at fremhæve den grundlæggende rolle som bæredygtig hav-
og vandforvaltning spiller for klimadagsordenen. EU understreger forholdet mellem
klimaforandringer og menneskerettigheder. Slutteligt opfordres den internationale
luftfartsorganisation (ICAO) og den internationale søfartsorganisation (IMO) til at øge
deres respektive bidrag i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,
der er ratificeret af Danmark d. 1. november 2016.
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der er ratificeret af
Danmark d. 21. december 1993.
Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,
der er ratificeret af Danmark d. 31. maj 2002.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der frem til og på rådsmødet vil være drøftelser om EU's opfølgning
på Glasgow klimapagtens paragraf 29, jf. ovenfor. Mens nogle medlemslande støtter
udkastet ift. EU’s NDC, opfordrer en anden gruppe lande til en mere ambitiøs tekst.
Side 7/25
Derudover forventes enighed om rådskonklusionerne på miljørådsmødet den 24. ok-
tober.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at EU sender et klart signal om situationens alvor (igen-
nem brug af ordene climate emergency) og om vigtigheden af at holde Parisaftalens
målsætning om 1,5 grader i live i overensstemmelse med den seneste klimaviden-
skab, og at der sendes utvetydige signaler til andre parter, især G20 og store udle-
dere, om nødvendigheden af at øge globale ambitioner og handling. Regeringen fin-
der det særdeles vigtigt, at der på trods af energi- og fødevarekrise ikke slækkes på
de globale klimaambitioner og implementering heraf, nærmere tværtimod. Energikri-
sen understreger netop behovet for en hurtigere grøn omstilling af energisektoren og
fortsatte høje klimaambitioner.
Regeringen arbejder for, at EU går foran og viser globalt klimalederskab ved at gen-
besøge og styrke EU’s NDC inden udgangen af 2022 med udgangspunkt i resulta-
terne af Fit for 55-forhandlingerne og RepowerEU, og at disse medfører overopfyl-
delse af EU’s reduktionsmål på mindst 55 pct. Det er vigtigt, at EU viser omverdenen,
at EU både sætter ambitiøse klimamål, som er lovbundne i EU’s klimalov, og forplig-
ter sig til konkret lovgivning, der skal indfri målet. Derudover bør det fremhæves, at
EU vil genbesøge sin NDC løbende jf. EU’s klimalov. Øget handling er vigtigt for at
sikre, at andre store udledere gør det samme.
I forbindelse med forhandlingerne af arbejdsprogrammet for reduktioner er det vigtigt
for regeringen, at arbejdsprogrammet kan bidrage til at nå målet om 45 pct. CO2-
reduktioner før 2030 og holde kursen mod 1,5 graders-målsætningen i tråd med
GCP. Regeringen ønsker desuden, at arbejdsprogrammet knyttes til de årlige mini-
stermøder for at give politisk engagement og retning til programmets mere tekniske
arbejde. Det bør både omhandle øgede ambitioner og implementering af klimahand-
ling, og dette bør understøttes af en sektorbaseret tilgang med inddragelse af ikke-
statslige aktører.
Regeringen finder det desuden vigtigt, at EU og medlemslandene fastholder fokus
på at bidrage til indfrielsen af de udviklede landes kollektive forpligtelse om at mobi-
lisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra offentlige og private kilder. Regeringen arbej-
der for, at EU sender et klart signal om støtte til at implementere opfordringen i Glas-
gow klimapagten om at fordoble finansieringen målrettet klimatilpasning til udvik-
lingslande. Regeringen støtter EU's ønske om at inkludere Parisaftalens artikel 2.1(c)
i den formelle forhandlingsagenda for at sikre fokus på at fremme den grønne om-
stilling ved at vende de offentlige og private finansieringsstrømme i grøn retning. Re-
geringen har desuden fokus på at styrke de multilaterale udviklingsbankers fokus på
klimaindsatsen. Regeringen støtter, at EU anlægger en konstruktiv linje ift. drøftel-
serne om et kollektivt klimafinansieringsmål for perioden efter 2025, og regeringen
finder det i den forbindelse vigtigt, at målet Ikke kun drejer sig om grøn finansiering,
Side 8/25
men bidrager til at vende alle finansieringsstrømmene i grøn retning, samt at kredsen
af bidragsydere udvides
Endvidere arbejder regeringen for, at EU spiller en konstruktiv rolle i drøftelserne om
tilpasning, herunder tab og skader. I den sammenhæng har Danmark senest målret-
tet den ekstra klimabistand på 100 mio. kr., der blev afsat som del af ”aftale om
finansloven for 2022”, til en række konkrete indsatser på klimatilpasning, herunder
klimaskabte tab og skader, for at understrege at Danmark går forrest i støtten til de
fattigste og mest sårbare lande. Konkret i forhandlingerne vil regeringen arbejde for
den endelige operationalisering af Santiago Netværket og anlægge en proaktiv og
konstruktiv tilgang til drøftelser om finansieringsarrangementer til tab og skader, uan-
set hvor der under COP27 bliver mulighed herfor.
Derudover skal det bemærkes, at Egypten på forhånd har fået kritik for deres hånd-
tering af civilsamfundets deltagelse på COP27. Flere regeringskritiske egyptiske
NGO’er er blevet afvist adgang til COP’en, og der forventes kritik fra internationale
og nationale NGO’er. På den baggrund arbejdes der fra dansk side på en stærk
repræsentation af danske og udenlandske civilsamfundsorganisationer i forbindelse
med COP27 samt at have ungedelegater med i den danske delegation.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 9/25
2. Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til mil-
jøvenligt design for bæredygtige produkter
KOM (2022) 142
Nyt notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 30. marts 2022 fremsat forslag til forordning om fast-
læggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og
om ophævelse af direktiv 2009/125/EF. Kommissionen præsenterer ecodesignfor-
ordningen som hjørnestenen i en pakke af indbyrdes forbundne initiativer vedrørende
bæredygtige produkter. Initiativerne skal sikre, at bæredygtige produkter på det indre
marked bliver normen, og at EU bliver en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær
økonomi.
Med forslaget bygges der videre på erfaringer fra det gældende ecodesigndirektiv,
som bl.a. har udgjort et væsentligt bidrag til at reducere energiforbruget fra energire-
laterede produkter. Med forslaget foreslås en udvidet ramme, der skal forbedre pro-
dukters miljømæssige bæredygtighed og sikre fri bevægelighed på det indre marked
ved at fastsætte krav til miljøvenligt design til næsten alle produkter, som markeds-
føres i EU. Ved udvidelsen sættes større fokus på produkters miljø- og klimaaftryk
samt cirkulær økonomi.
Der foreslås bl.a. tilføjet bestemmelser om digitalt produktpas, som skal bidrage til
digitalisering af produkt- og produktionsdata på tværs af værdikæder. Dertil foreslås
tilføjet bestemmelser om mærkning, obligatoriske kriterier for grønne offentlige ind-
køb og incitamenter for bæredygtige indkøb. Desuden foreslås mulighed for at ind-
føre forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter. Forslaget forventes ikke
at finde anvendelse, hvor krav til miljømæssig bæredygtighed allerede er fastsat på
et niveau, som Kommissionen vurderer er tilfredsstillende.
Forslaget vurderes i sig selv ikke at have væsentlige statsfinansielle eller samfunds-
økonomiske konsekvenser, men visse bestemmelser af forslaget vurderes at øge de
erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet væsentligt, samtidigt med at for-
slaget forventes at give danske virksomheder en fordel på det europæiske indre mar-
ked. Tilsvarende vil forslaget i sig selv ikke have konsekvenser for beskyttelsesni-
veauet i Danmark.
Regeringen hilser forslaget velkommen. Regeringen støtter en sammenhængende
produktpolitik, der styrker det indre marked, fremmer bæredygtigheden af produkter
og bidrager til danske og europæiske målsætninger om energi, klima og miljø. Re-
geringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter nærmere undersøgelse
af forslagets bestemmelser.
Side 10/25
Forslaget forventes at være sat på dagsordenen for miljørådsmøde den 24. oktober
2022 til en politisk drøftelse.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (”Kommissionen”) har den 30. marts 2022 fremsat forslag til
forordning om miljøvenligt design af bæredygtige produkter (”ecodesignforordnin-
gen”), KOKM(2022) 142. Med forordningen ophæves det eksisterende ecodesigndi-
rektiv.
Forordningen skal bidrage til at realisere de ambitioner, der er fastlagt i en række
initiativer relateret til den Europæiske Grønne Pagt, inklusiv Handlingsplanen for Cir-
kulær Økonomi, den Europæiske Industristrategi, Fit for 55 og det 8. Miljøhandlings-
program.
Forslaget udgør ifølge Kommissionen hjørnestenen i en pakke af initiativer, som om-
fatter en EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, revision af byggevarefor-
ordningen og forslag til regulering, der skal styrke forbrugerne i den grønne omstil-
ling. Initiativerne skal bidrage til en mere ressourceeffektiv, klimaneutral og cirkulær
økonomi med mindre afhængighed af energi og ressourcer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om EU’s indre marked og skal
behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 27. april 2022.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 24. oktober 2022 til
politisk drøftelse.
3. Formål og indhold
Hovedformålet med forslaget til ecodesignforordning er at øge produkters bæredyg-
tighed og forbedre det indre markeds funktion. Forordningen vil derved bidrage til
opnåelse af EU’s klima-, miljø- og energimål. Forordningen har til hensigt at sikre, at
produkter bidrager til en ressourceeffektiv, klimaneutral, forureningsfri cirkulær øko-
nomi samt at mindske EU’s energi- og ressourceafhængighed.
Forslaget til ecodesignforordning bygger på erfaringer fra det gældende ecodesign-
direktiv, som fastsætter rammerne for EU-krav til miljøvenligt design af energirelate-
rede produkter med det formål at øge energieffektiviteten og miljøbeskyttelsesni-
veauet. Ecodesigndirektivet er ifølge Kommissionen et effektivt værktøj til regulering
af energirelaterede produkter og har leveret markante bidrag til EU’s energi- og kli-
mamål. Kommissionen fremhæver i forslaget et endnu uudnyttet potentiale for at
sikre produkters cirkularitet samt et fortsat stort potentiale for energieffektivisering af
energirelaterede produkter.
Side 11/25
Med forslaget reguleres, med få undtagelser, alle produkters adgang til og frie be-
vægelighed på det indre marked, og dermed forebygges et fragmenteret indre mar-
ked på grund af forskelligartede nationale tiltag til at forbedre produkternes bæredyg-
tighed.
Nedenfor er de væsentligste elementer i forslaget gengivet.
Udvidelse af anvendelsesområde og fastsættelse af ecodesignkrav
Med forslaget lægger Kommissionen op til at udvide ecodesignreglernes anvendel-
sesområde til at omfatte alle produkter, som markedsføres i EU, med undtagelse af
fødevarer, foder, lægemidler, veterinærlægemidler, levende planter, dyr, mikroorga-
nismer, produkter af menneskelig oprindelse og produkter fra planter og dyr til deres
fremtidige reproduktion. Hermed fastlægges en ramme for fastsættelse af design- og
informationskrav til produkter med henblik på at forbedre deres cirkularitet, energi-
ydeevne og andre bæredygtighedsaspekter. Herunder vil det også være muligt at
stille krav til indholdet af kemikalier, der hindrer genbrug og genanvendelse. Forord-
ningen vil ikke finde anvendelse, hvor krav til miljømæssig bæredygtighed allerede
er fastsat på et tilfredsstillende niveau i anden lovgivning.
Det foreslås at bemyndige Kommissionen til at fastsætte ecodesignkrav ved delege-
rede retsakter, hvor Kommissionen skal tage hensyn til synspunkter fra et ecode-
signforum, bestående af bl.a. repræsentanter fra medlemsstater og industri. Kom-
missionens forslag har karakter af en rammelovgivning, og der vil derfor først opnås
virkning for konkrete produktkategorier, når der vedtages retsakter for disse.
Det digitale produktpas og forbrugerrettet information
Ved at indføre et digitalt produktpas med obligatoriske informationer tilknyttet et givet
produkt, ønsker Kommissionen at fremme tilgængeligheden af informationer om pro-
dukter, herunder information om deres bæredygtighed. Kommissionen vurderer, at
forbedret datadeling af produktinformationer i værdikæder kan reducere produkters
negative miljøpåvirkning samt bidrage til udviklingen af den cirkulære økonomi. Ifølge
forslaget vil det blive fastsat igennem delegerede retsakter, hvilke obligatoriske in-
formationer, tekniske specifikationer, og hvilke aktører, der løbende skal have ad-
gang til at opdatere informationerne i det digitale produktpas. Kommissionen foreslår,
at aktører langs værdikæden, der via de delegerede retsakter har fået adgangsret-
tigheder, skal have gratis adgang til informationerne. Aktører som virksomheder,
myndigheder og forbrugere skal således efter forslaget have adgang til informatio-
nerne (produktdata).
I Kommissionens forslag opstilles horisontale krav til det tekniske design, funktion og
anvendelighed af det digitale produktpas. Forslaget fastsætter, at et digitalt produkt-
pas skal være forbundet via en databærer til et unikt produkt-ID, og at de tilgængelige
informationer skal være baseret på åbne standarder, der er udviklet i interoperabelt
format samt være maskinlæsbare, strukturerede og søgbare. Derudover skal pro-
duktpassenes interoperabilitet etableres, således at dataoverførsel fra et produktpas
Side 12/25
til et andet er muligt. Dette skal bl.a. muliggøre sporbarhed af farlige stoffer langs
produkters fulde livscyklus. Kommissionen foreslår desuden, at produktpasset skal
indeholde oplysninger om operatør-ID og facilitets-ID for at sikre operatøransvaret
for bl.a. deling af forbrugerrettet information om produktet vedr. samling, installation,
anvendelse, opbevaring, reparation og bortskaffelse.
Forordningen indeholder et forslag om oprettelse og vedligehold af et register for en
række informationer i de digitale produktpas, som Kommissionen vil have ansvaret
for. Registeret skal indeholde informationer om f.eks. en liste over databærere og
unikke produktidentifikatorer. Gennem delegerede retsakter vil Kommissionen vur-
dere hvilke supplerende informationer, der skal være tilgængelige i registeret. Kom-
missionen vurderer, at den supplerende information i registeret skal kunne anvendes
til, at markedsovervågningsmyndigheder kan verificere autenticiteten af produktpas-
sene, effektivisere markedsovervågningsprocedurer samt automatisere informati-
onsudvekslinger mellem nationale toldvæsener, ved at forbinde registeret til EU-kvik-
skranken til udveksling af certifikater på toldområdet (EU CSW-CERTEX).
Fremme af bæredygtigt forbrug
Kommissionen kan i forbindelse med vurdering af produkter opstille niveauer (klas-
ser) for, hvordan de enkelte produkter præsterer i forhold til udvalgte parametre. Der
kan efter forslaget i de delegerede retsakter fastsættes krav om, at medlemslande
skal bruge de to bedste klasser eller EU’s miljømærke, når de vil fremme brug af
bæredygtige produkter. Hvis der i delegerede retsakter ikke fastlægges præstations-
niveauer, kan Kommissionen i retsakterne specificere, hvilke parametre ved produk-
terne, som medlemslande skal søge at fremme.
Kommissionen vil styrke efterspørgslen efter mere bæredygtige produkter ved at
fastsætte bindende kriterier og mål for grønne offentlige indkøb for ordregivende
myndigheder og enheder. Ifølge forslaget skal Kommissionen i delegerede retsakter
kunne vedtage tekniske specifikationer, udvælgelseskriterier, tildelingskriterier, kon-
traktydelsesklausuler eller mål til offentlige indkøb. Kravene skal gælde for både det
offentliges egne indkøb og anlægsarbejder samt de kontrakter, som det offentlige
indgår med andre. I vurderingen af, om der skal fastlægges bindende krav, vil der for
de enkelte produktgrupper skulle tages højde for værdien og volumen af indkøbene,
behovet for at styrke efterspørgslen, samt hvorvidt omkostningerne forbundet her-
med er proportionale.
Destruktion af usolgte forbrugerprodukter
Kommissionen foreslår initiativer, som skal forebygge destruktion af usolgte forbru-
gerprodukter, herunder produkter, der returneres i henhold til forbrugerfortrydelses-
retten. Det foreslås, at større virksomheder skal offentliggøre oplysninger om antal
usolgte, kasserede forbrugerprodukter og grunden hertil. Det skal endvidere oplyses,
hvordan produkterne er håndteret i henhold til affaldshierarkiet. Kommissionen kan i
delegerede retsakter helt forbyde destruktion af visse produkter efter høring af inte-
Side 13/25
ressenter. Kommissionen skal i så fald beskrive undtagelsesmulighederne begrun-
det i sundheds- og sikkerhedshensyn, skader på produkterne forårsaget af forbruge-
ren, produktets tilstand samt afvisning af donation, forberedelse med henblik på gen-
brug og genfremstilling. Kommissionen kan i gennemførselsretsakter foreslå kon-
krete rammer for præsentation af oplysningskravene.
Små og mellemstore virksomheder (SMV) foreslås undtaget reguleringen om de-
struktion af usolgte produkter. Dog kan mellemstore virksomheder blive inkluderet,
hvis de står for en væsentlig del af destruktionen af produkter inden for en produkt-
gruppe. Små virksomheder vil kun blive inkluderet, hvis de bliver brugt til at omgå et
forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter gennem delegerede retsakter.
Markedsovervågning
Af forslaget fremgår, at medlemsstaterne skal udarbejde og indsende toårige planer
for fremtidig markedsovervågning. Hensigten er at sikre passende kontrol med over-
holdelsen af forordningen og ecodesignkrav til produkter fastsat i delegerede retsak-
ter. Planerne skal således orientere sig mod fremtidig markedsovervågning og skal
indeholde en oversigt over tiltag til at reducere manglende overensstemmelse, prio-
ritering af indsatser samt omfanget af planlagte kontroller i den givne periode.
Kommissionen tillægges i den forbindelse kompetence til at udstede gennemførsels-
retsakter dels med krav til minimumskontrol udført af medlemsstaternes markeds-
overvågningsmyndigheder samt med anvisning af specifikke produkttyper, som skal
prioriteres af markedsovervågningsmyndighederne. Markedsovervågningsmyndig-
hederne forpligtes desuden til at rapportere typen og graden af alle straffe, der er
pålagt som følge af uoverensstemmelse efter forordningen.
Det foreslås samtidigt, at markedsovervågningsmyndighederne skal have mulighed
for at udfakturere udgifter til test og dokumentkontrol ved kontrollerede produkters
uoverensstemmelse. Derudover lægges der op til, at markedsovervågningsmyndig-
hederne skal kunne påbyde erhvervsdrivende at tilbagekalde produkter fra forbru-
gerne. Efter gældende regler kan produkter alene tilbagetrækkes fra markedet og
ikke fra forbrugerne.
Dertil er der med forslaget sket en strømlining af forordningen med Europa-Parla-
mentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for
markedsføring af produkter. Kontrollen med overholdelsen af ecodesignforordningen
omfattes af markedsovervågningsforordningen.
Harmoniserede standarder
Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at kunne vedtage såkaldte “fælles spe-
cifikationer” som alternativ til harmoniserede standarder. Der er tale om en nødløs-
ning i tilfælde, hvor udviklingen af harmoniserede standarder er blokeret, eller der er
opstået unødig forsinkelse. De fælles specifikationer skal ligesom harmoniserede
Side 14/25
standarder give fabrikanten formodning om overensstemmelse med lovkravene om
miljøvenligt design.
Forhold til øvrig produktregulering
Det foreslås, at Kommissionen i medfør af ecodesignforordningen som udgangs-
punkt alene fastsætter krav til ikke-regulerede produktgrupper eller supplerer eksi-
sterende produktspecifik EU-regulering, hvor denne ikke i tilstrækkelig grad sikrer
miljømæssig bæredygtighed. For produkter, hvor der i EU-reguleringen ikke er fast-
sat bindende krav, som sikrer miljømæssigt bæredygtighed, vil ecodesignforordnin-
gen være den retlige ramme for at fastsætte sådanne krav. Eksempler herpå er pro-
duktgrupper som tekstiler og fodtøj.
For andre produkter, som er omfattet af forordningen, og som er reguleret efter en
anden produktspecifik regulering, vil udgangspunktet være, at forordningen alene
finder anvendelse, når disse produkters miljømæssige bæredygtighed ikke håndte-
res tilstrækkeligt af andre instrumenter. For så vidt angår byggevarer foreslår Kom-
missionen, at krav om deklarering om miljømæssig bæredygtighed bliver stillet i med-
før af byggevareforordningen. For så vidt angår energirelaterede byggevarer vil bæ-
redygtighedsaspekter imidlertid primært blive håndteret i ecodesignforordningen, da
flere af disse byggevarer allerede er reguleret i det eksisterende ecodesigndirektiv.
Den reviderede byggevareforordning kan dog finde komplementær anvendelse, hvor
det er nødvendigt, navnlig i forhold til sikkerhedsaspekter.
Det følger videre af forslaget, at der efter ecodesignforordningen vil kunne træffes
foranstaltninger for at begrænse tilstedeværelsen af kemikalier i produkter, når det
vurderes at være nødvendigt for at forbedre produkternes bæredygtighedsmæssige
egenskaber set i et livscyklusperspektiv. Regulering af kemikalier af hensyn til sund-
hed, miljø og fødevaresikkerhed vil fortsat ske i medfør af gældende direktiver og
forordninger. Dermed vil ecodesignforordningen kunne supplere eksisterende lovgiv-
ning om kemikalier.
Kommissionen foreslår yderligere, at der i delegerede retsakter stilles krav om infor-
mation vedrørende stoffer, der har negativ effekt på bæredygtigheden af produkter,
herunder krav om, at information om stoffernes tilstedeværelse i produkter skal vide-
reføres gennem værdikæden. Efter forslaget vil der i de delegerede retsakter dog
ikke stilles krav om videregivelse af information om negative miljø- og sundhedsef-
fekter. Dette vil fortsat være reguleret efter gældende lovgivning.
Derudover foreslås indførelse af forpligtelser for online markedspladser og online
søgemaskiner, især til at samarbejde med markedsovervågningsmyndigheder, til at
efterkomme myndigheders påbud om at fjerne ulovligt indhold og til at designe onli-
nemarkedspladsen på en sådan måde, at det muliggør oplysning om en række for-
hold.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Side 15/25
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Der foreligger for nuværende ingen udtalelser fra Europa-Parla-
mentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Kommissionen
bemærker, at det er vigtigt at fastsætte et harmoniseret regelsæt for at opnå et vel-
fungerende indre marked for bæredygtige produkter på tværs af alle medlemsstater
med lige vilkår for virksomheder, der opererer på det indre marked. Kommissionen
bemærker hertil, at tiltag med udspring fra de enkelte medlemsstater vil føre til en
høj risiko for fragmentering af markedet, forskellige niveauer af bevidsthed og infor-
mation om produkters miljøpåvirkning på tværs af EU og ekstra omkostninger for
virksomheder.
Kommissionen bemærker yderligere, at der kun på EU-niveau vil kunne opstilles har-
moniserede produkt- og informationskrav om bæredygtighedsaspekter gældende i
hele EU, hvor der sikres fri bevægelighed for varer, lige vilkår for virksomheder, som
opererer på det indre marked, og relevant og pålidelig information om bæredygtighed
og cirkulære egenskaber, uanset i hvilken medlemsstat, produkter købes. Herudover
bemærker Kommissionen, at en fælles tilgang på EU-niveau vil skabe et større og
mere effektivt marked og dermed et styrket incitament for industrien til fortsat udvik-
ling med fokus på bæredygtighed, hvor markedets størrelse også gør det muligt at
fremme produkters bæredygtighed og påvirke produktdesign og værdikædeledelse
på verdensplan.
Regeringen har på det foreliggende grundlag gennemgået forslaget og er enig i Kom-
missionens vurdering af, at ændringerne er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
6. Gældende dansk ret
Da forslaget ændrer det EU-retlige grundlag for ecodesignkrav til produkter fra direktiv
til forordning, vil forslagets vedtagelse medføre behov for konsekvensændring af dan-
ske regler, herunder bl.a.:
 Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 2166 af 29. november 2021 (ecodesignloven)
 Bekendtgørelse nr. 1321 af 9. juni 2021 om miljøvenligt design af energirelate-
rede produkter (ecodesignbekendtgørelsen)
 Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018
(BR18) med senere ændringer
Side 16/25
7. Konsekvenser
Med forslaget foreslås det eksisterende ecodesigndirektiv erstattet med en ny ram-
meforordning med et udvidet anvendelsesområde og en række nye bestemmelser.
Den nye forordning vil fastlægge de overordnede rammer og formål, mens en væ-
sentlig del af de konkrete krav, herunder produktkrav, vil fastsættes ved Kommissio-
nens vedtagelse af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter hjemlet i for-
ordningen. Derved vil forslagets direkte konsekvenser være forholdsvist begræn-
sede. Der vil ved Kommissionens fremsættelse af forslag til delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter foretages konsekvensvurderinger af disse. Visse bestem-
melser i forslaget vil dog have virkning fra forordningens ikrafttrædelse, bl.a. bestem-
melser om usolgte forbrugerprodukter og markedsovervågning.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at medføre behov for at ændre i love og bekendtgørelser, jf. oven-
for under punkt 6. Da forslaget ændrer reguleringens retsaktsform fra direktiv til for-
ordning, vil forslagets vedtagelse medføre, at national implementering skal justeres,
da forordningens bestemmelser vil finde direkte anvendelse.
Regeringen er ved at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forordningen vurderes ikke i sig selv at føre til væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forordningen medfører evt. væsentlige statsfinansielle udgifter, hvil-
ket analyseres nærmere.
Vedtagelse af produktspecifikke delegerede retsakter og gennemførselsretsakter
vurderes at kunne føre til væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser afhængigt
af retsakternes indhold og antal. Dette vil skulle vurderes for hver enkelt retsakt.
Dertil vurderes forslaget at kunne føre til væsentlige erhvervsøkonomiske konse-
kvenser i forbindelse informationskrav om destruktion af ikke-solgte forbrugerproduk-
ter, herunder særligt i forbindelse med indhentning og tilgængeliggørelse af data.
Dertil vurderes der at være væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for de
berørte virksomheder i forbindelse med vedtagelse af delegerede retsakter og gen-
nemførselsretsakter for specifikke produktgrupper, som vil skulle vurderes for hver
enkelt retsakt.
Danske producenter vurderes generelt at have et højt fokus på bæredygtigheden af
deres produkter samt en høj digitaliseringsparathed ift. digitale produktpas. Hermed
vurderes forslaget og dets efterfølgende retsakter umiddelbart også at have positive
erhvervsøkonomiske effekter, da de bindende minimumskrav ventes at øge efter-
spørgslen efter danske bæredygtige produkter på det europæiske marked.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Side 17/25
Forslaget til ecodesignforordning vurderes at sikre mere lige konkurrencevilkår for
virksomheder på det indre marked, fremme cirkulære forretningsmodeller samt øge
beskæftigelsen i reparationssektoren. Bestemmelser i forslaget, samt i de efterføl-
gende delegerede retsakter, vurderes ligeledes at mindske den danske og europæ-
iske energi- og ressourceafhængighed, højne værdien af genbrugsmaterialer og fo-
rebygge destruktion af brugbare forbrugerprodukter.
Retsakter, som udstedes i medfør af forslaget, forventes at udgøre et positivt bidrag
til den bæredygtige udvikling i Danmark, inkl. energieffektivt forbrug og produktion.
Forbrugere vurderes derudover at skulle spille en mere aktiv rolle i den grønne om-
stilling. Det skal f.eks. ske ved at lette bæredygtige valg for forbrugere, bl.a. ved at
fjerne de mindst bæredygtige produkter fra markedet. Retsakter med hjemmel i
ecodesignforordningen vurderes at bidrage omkostningseffektivt til energi- og klima-
målsætninger samt højne forsyningssikkerheden ved fortsat fastlæggelse af energi-
, klima- og miljøkrav til produkter.
8. Høring
Forslaget har været i høring med frist den 13. april 2022 i specialudvalgene for Klima-
, Energi- og Forsyningspolitik, Miljø og Erhvervspolitik. Der er indkommet hørings-
svar fra Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Dansk Naturfredningsforening, Rå-
det for Grøn Omstilling og Plastic Change, Dansk Standard (DS), Danmarks Tekni-
ske Universitet (DTU), Forbrugerrådet Tænk, IDA, Landbrug og Fødevarer (L&F)
samt Velux.
Dansk Erhverv byder Kommissionens forslag velkomment og deler Kommissionens
vision for cirkulær økonomi. DE fremhæver vigtigheden af udvikling af harmonise-
rede løsninger til det indre marked og erhvervslivets inddrages i udviklingen af pro-
duktspecifikke krav. Hertil bemærker DE, at konkrete produktkrav i de kommende
retsakter bør prioriteres for produkter med påviseligt højt ressourcetræk og/eller mil-
jøpåvirkning, hvor det giver mening privat- og samfundsøkonomisk. Desuden under-
streger DE, at det er afgørende, at der lukkes for smuthuller i reguleringen, der tilla-
der salg af produkter på tredjelandes online salgsplatforme, der ikke er i overens-
stemmelse med lovgivningen i EU.
Dertil støtter DE den øgede digitalisering af data ved produktpasset, men fremhæver
at nogen information fortsat bør være til stede fysisk på produktet, bl.a. særligt sik-
kerhedsmærkning. Sekundær information kan gøres tilgængelig i det digitale pro-
duktpas, hvortil indberetningspligten bør placeres så tidligt i værdikæden som muligt.
DE deler Kommissionens opfattelse af, at produkter skal levetidsforlænges for at
imødekomme ressourceknaphed og omstilling til en cirkulær økonomi. Hertil mener
DE, at Ecodesigndirektivet er det rigtige sted at regulere produkters holdbarhed og
mulighed for reparation og genbrug. DE mener dog, at krav til markedsføring af pro-
dukter, der holder længere, skal stilles på producentniveau. Desuden fremhæves
offentlige indkøb som en stærk drivkraft i den grønne omstilling og at grønne krav
Side 18/25
bør indgå som en konkurrenceparamenter i alle offentlige udbud, bl.a. skal 50 pct. af
udbud ske ved totalomkostninger og totalkrav for at signalere, at produktion af bæ-
redygtige produkter er værd at investere i.
DE understreger, at SMV’er ikke destruerer produkter, der ellers kunne være afsat
og at de derfor som hovedregel bør undtages krav om indberetning af destruktion af
usolgte forbrugerprodukter.
Dansk Industri støtter op om Kommissionens forslag til ecodesignforordning, herun-
der at der er fokus på at styrke det indre marked. DI fremhæver, at lige konkurren-
cevilkår og et styrket indre marked er en styrke i det eksisterende ecodesigndirektiv,
og anser det som positivt, at dette fastholdes i forslaget til ecodesignforordning.
Dertil påpeger DI, at markedsovervågning og standardisering er vigtige elementer og
byder velkomment, at Kommissionen ønsker at styrke bl.a. tilsynet af produkter. Dog
støtter DI ikke op om forslagets brug af tredjepartsverificeringer. Ligeledes ser DI
bekymrende til, at forslaget indeholder beføjelser til Kommissionen til udvikling af
tekniske specifikationer uden for det etablerede standardiseringssystem og efter-
spørger, at dette trækkes tilbage, eller at brugen af denne bestemmelse i videst mu-
lige omfang begrænses og strømlines med øvrig lovgivning.
DI støtter forordningens tilgang om proportionalitet og fastsættelse af produktkrav på
et videnskabeligt grundlag og fremhæver, at produktkrav alene bør indføres, hvis
deres bidrag til at gøre produkter mere cirkulære står på mål med kravenes omkost-
ninger. Hertil mener DI, at industrien bør være tæt involveret i det lovudviklende ar-
bejde med viden om de konkrete produkter og hvad der praktisk kan lade sig gøre.
DI er dog skeptisk over for inklusionen af kemikalier i ecodesignforordningen, og op-
fordrer regeringen til at undersøge, hvilke kemiske stoffer som reelt er til hinder for
genanvendelse og derved bør reguleres i ecodesignforordningen. Ligeledes ser DI
det som positivt, at grønne offentlige indkøb er inkluderet i Kommissionens forslag til
forordning.
DI fremhæver det digitale produktpas som et element med et potentiale som redskab
til adgang til data på tværs af værdikæden og til at understøtte udviklingen af nye
forretningsmodeller. Der er dog bekymring for de administrative byrder ved det digi-
tale produktpas, særligt ift. data som i forvejen indberettet andetsteds. Hertil efter-
spørger DI, at Kommissionen prioriterer brugervenligheden og at den starter ud med
få produktgrupper og et begrænset antal informationskrav. Dertil fremhæver DI et
spørgsmål om sikkerhed ift., hvem der har adgang til hvilke data, og anbefaler en
adgang til data på en ”need-to-know”-tankegang.
Dansk Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change byder
Kommissionens forslag velkomment, og ser særligt positivt på udvidelsen af anven-
delsesområdet og det digitale produktpas. Ligeledes støttes der op om at udvide
Side 19/25
markedsovervågningen og ses positivt til, at der pålægges obligatoriske krav til of-
fentlige indkøb.
Det kritiseres dog, at der med ecodesignforordningen ikke præsenteres klare tidsfri-
ster for implementeringen eller midler til at imødekomme den lave hastighed for be-
slutningsprocesserne på området. Dette gælder bl.a. også forbud mod destruktion af
usolgte varer, som fastsættes på produktniveau i det efterfølgende retsakter, frem
for et direkte forbud i forordningsforslaget.
Der fremhæves et potentielt smuthul i lovgivning ifm. krav til onlinesalg og tredje-
partslogistikvirksomheder, som har begrænset ansvar ift. fysiske butikker og impor-
tører. Dertil finder Dansk Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Pla-
stic Change finder det kritisabelt, at selvregulerende tiltag fortsat er inkluderet i for-
slaget, da de eksisterende tiltag ikke har formået at levere resultater til sammenlig-
ning med regulerede produktgrupper.
Dansk Standard hilser forslaget til ecodesignforordning velkomment og finder det
positivt, at Kommissionen fortsat vil arbejde med CE-mærkning baseret på harmoni-
serede standarder. DS finder det hensigtsmæssigt, hvis der tilføjes i forordningstek-
sten, at harmoniserede standarder skal udarbejdes efter proceduren i Standardise-
ringsforordningen, også når det gælder godkendelse af standarder med henblik på
godkendelse til offentliggørelse i EU’s Lovtidende, således at spillereglerne er de
samme på tværs af lovgivninger.
Ligeledes understreger DS, at bestemmelsen om Kommissionens bemyndigelse til
at udvikle tekniske specifikationer bør begrænses til at være undtagelsesvis, og frem-
hæver at den forslåede praksis er i modstrid med Ny Metode. DS foreslår, at denne
tilgang kun må bruges i særlige tilfælde, hvor Kommissionen f.eks. forgæves har
fremsat en standardiseringsanmodning. Hertil fremhæver DS regeringens tilsva-
rende holdning i Grund- og Nærhedsnotat til Standardiseringsstrategien.
DS anbefaler desuden, at offentlige myndigheders bestilte type 1-miljømærker kan
antages som efterlevelse af produktkrav på lige fod med EU-miljømærket.
DTU fremhæver en misvisende brug af ordet ”bæredygtighed” i forordningsudkastet,
med henvisning til den vestlige verdens belastning af klodens bæreevne langt over
det sikre råderum, bl.a. med reference til danskernes årlige CO2-udlening på 17 tons
CO2e, hvor bæreevnen vurderes af IPCC til 2-4 tons pr. verdensborger.
På den baggrund foreslår DTU at forslagets titel ændres med henblik på at fremme
en bæredygtig udvikling og strømline forslaget til at fremhæve, at produkter ikke i sig
selv er bæredygtige, når der stilles produktkrav til dem, men at de kan blive mere
bæredygtige.
Side 20/25
Forbrugerrådet Tænk ser forslaget som et vigtigt skridt i den grønne omstilling af
produktion og forbrug, som kan understøtte forbrugerens rolle samt nedsætte res-
source- og klimabelastningen ved at fremme holdbare produkter. Forbrugerrådet
Tænk fremhæver, at det er en forudsætning for, at forbrugere kan bidrage til den
grønne omstilling, at de mest bæredygtige valg bliver de letteste for forbrugeren, og
roser forslaget for netop at handle om dette.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til som minimum at bibeholde forslagets ambitions-
niveau og ser gerne yderligere stramninger. Hertil fremhæves, at regler så vidt muligt
skal være af bindende karakter frem for frivillige aftaler, at der stilles krav til produkt-
designet og ikke blot informationskrav, at informationskravene udmøntes i obligato-
riske mærkningskrav for hele EU og at forordningen stiller mere præcise krav vedrø-
rende begrænsningen af problematisk kemi.
I forhold til mærkning af produkter fremhæver Forbrugerrådet Tænk særligt afvejning
mellem, at information skal være tilgængelig for forbrugere i en købssituation, men
at denne information ikke skal forvirre forbrugeren eller udvande de eksisterende
mærkningsordninger. Her henvises til brugen af det digitale produktpas som en mulig
løsning for visning af forbrugerrettet mærkning i visse tilfælde.
Forbrugerrådet Tænk bemærker desuden, at forslagets meget ambitiøse karakter
betyder, at det kun for alvor kan få effekt, hvis der afsættes betydelige ressourcer og
effektiv styring med omfattende inddragelse af interesser ved udarbejdelse af de en-
kelte produktspecifikke retsakter.
IDA hilser forslaget til ecodesignforordning velkomment med støtte til det udvidede
anvendelsesområde, inklusionen af flere aspekter, herunder muligheden for lang le-
vetid og senere genanvendelse samt overgangen fra direktiv til forordning.
IDA fremhæver vigtigheden af en hurtig udvikling af krav inden for forskellige pro-
duktområder, da det ellers forsinker den klima- og miljømæssige virkning, og efter-
spørger, at der fra dansk side lægges afgørende vægt på hastigheden af vedtagelse
af produktkrav, med henvisning til den langsommelige proces for Product Environ-
mental Footprint (PEF). Ligeledes påpeger IDA, at inddragelse af offentlighed og en
bred aktørinvolvering er centralt, samt at arbejdet i forbindelse med ecodesignforord-
ningen sker parallelt med det videre arbejde med EU’s miljømærke.
Landbrug og Fødevarer støtter generelt, at der anvendes ensartede metoder i EU til
beregning af produkters miljømæssige aftryk, som PEF, da det er med til at sikre
reelle muligheder for at sammenligne produkter og bidrager til mere lige konkurrence
i EU.
Velux hilser forslaget til ecodesignforordning velkommen og bakker op om udvidel-
sen til et fokus på ressourceeffektivitet i et livscyklusperspektiv og fremhæver, at det
Side 21/25
at gøre bæredygtige produkter til normen og at styrke det indre marked er afgørende
for at nå EU’s målsætninger for klimaneutralitet og cirkulær økonomi.
Velux støtter op om indsatsen for at sikre fair og lige vilkår for produkter på det indre
marked og en styrkelse af markedsovervågningen af produkter på tværs af det indre
marked. Samtidig fremhæver Velux, at omkostningerne som følge af produktkrav
skal være proportionale med de reducerede miljø- og klimapåvirkninger, samt at krav
ikke må kompromittere produkters funktionalitet og sikkerhed.
Ligeledes gør Velux opmærksom på snitfladerne til byggevareforordningen og opfor-
drer til, at krav til byggevarer fortsat stilles via den reviderede Byggevareforordnin-
gen, da der er særlige hensyn i forhold til byggevarers miljømæssige og strukturelle
performance, inkl. sundhed og sikkerhed. Velux understreger vigtigheden af, at me-
toder til vurdering og verifikation af overensstemmelse er baseret på europæiske
standarder og regulering.
Forordningen er forud for rådsmødet blevet forelagt Miljøspecialudvalget med hen-
blik på mundtlige kommentarer den 4. september 2022:
Dansk Standard efterlyste en standardiseret formulering i forordningstekster vedrø-
rende tilgangen til standardiseringsprocesserne og eventuelle undtagelser. Man var
generelt positive over for forslaget, men særligt bekymrede for artikel 26 med hensyn
til den fortsatte mulighed for at gøre brug af eksisterende Type 1-miljømærker som
Svanen. Man mente, at det digitale produktpas først og fremmest skulle ses som et
værktøj mellem virksomheder og myndigheder, og at det var mindre egnet til forbru-
ger kommunikation.
Rådet for Grøn Omstilling hæftede sig ved regeringens holdning til offentlig grønne
indkøb og bemærkede, at det skulle være muligt også at stille krav om indkøb af
genbrugsprodukter uafhængig af bredere kriterier for miljømærker og offentlig
grønne indkøb. Rådet så et stort potentiale i produktpasset som værktøj til informa-
tion af forbrugere.
Dansk Mode og Tekstil gav udtryk for, at man så produktpasset primært som et værk-
tøj for virksomheder og myndigheder, men anderkendte, at der også var et potentiale
for forbrugerene. I forhold til digitalisering blev det påpeget, at man skulle huske at
tage i betragtning, at digitaliseringen var langt i Danmark men ikke nødvendigvis i
resten af verden. Man så gerne, at regeringen blev skarpere i forhold til prioriteringen
af genbrug frem for genanvendelse i den cirkulære økonomi og i forhold til snitfladen
til kemikalielovgivningen og genanvendelse af den eksisterende masse af tekstiler.
Dansk Industri var i udgangspunktet meget positive over for forslaget til dansk hold-
ning, idet man særligt noterede opbakning til, at man fra dansk side ikke ville omgå
standardiseringsprocesserne. I forhold til produktpasset fandt man det vigtigt, at man
ikke skulle indberette til flere forskellige steder, samt at data i vidt omfang skulle
Side 22/25
forblive decentralt hos virksomhederne. Dansk Industri bakkede også op om den
fortsatte mulighed for at bruge nationale/regionale Type 1-miljømærker som Svanen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev offentliggjort den 30. marts 2022, som en del af en større pakke om
bæredygtige produkter. Forslaget behandles i arbejdsgruppen for det indre marked
under konkurrenceevneområdet, hvor der har været afholdt fem arbejdsgruppemø-
der. Møderne har indeholdt en præsentation af henholdsvis forslaget og dele af kon-
sekvensanalysen med mulighed for at stille Europa-Kommissionen spørgsmål til
disse.
Generelt tages forslaget positivt imod blandt alle medlemsstater og Kommissionen
roses for et højt ambitionsniveau for en grøn omstilling af det indre marked. Der gives
dog blandt nogle medlemsstater udtryk for bekymring ift. overlap til øvrig produktre-
gulering, manglende produktkriterier samt de brede beføjelser tildelt Kommissionen
og medlemsstaternes mindskede indflydelse på udviklingen af produktspecifikke
krav i forhold til det eksisterende ecodesigndirektiv.
Forslaget har været drøftet første gang på konkurrenceevnerådsmødet den 29. sep-
tember 2022.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag til ecodesignforordning velkommen som
en del af Kommissionens initiativ for bæredygtige produkter. Initiativet spiller en vigtig
rolle i forhold til at bidrage til en klimaneutral, ressourceeffektiv og forureningsfri cir-
kulær økonomi, hvor økonomisk vækst afkobles fra brug af naturressourcer.
Det gældende ecodesigndirektiv udgør en effektiv ramme til at stille krav til energire-
laterede produkter om bl.a. energieffektivitet, og regeringen arbejder for, at ecode-
signforordningen skal styrkes med henblik på at levere på energi- og klimamål. Re-
geringen arbejder for en ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og miljøindsats i EU,
der bl.a. kan bidrage til at realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. driv-
husgas-reduktion i forhold til 1990 samt drive den grønne omstilling både i Danmark
og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050. Det er fortsat vigtigt for regeringen,
at ecodesignforordningen bidrager til ecodesigndirektivets nuværende anvendelses-
område for energirelaterede produkter og leverer på energieffektivitet. Ecodesignfor-
ordningen må ikke minimere eller forsinke energieffektiviseringsindsatsen for ener-
girelaterede produkter unødvendigt, men skal fortsat levere ind til det fælleseuropæ-
iske energieffektiviseringsmål under energieffektivitetsdirektivet, hvor det leverede
halvdelen af 2020-målet for energieffektivitet. Regeringen arbejder for, at det fælles-
europæiske energieffektiviseringsmål hæves til mindst 40 pct., hvorfor ecodesignfor-
ordningen skal styrkes til at levere på energieffektivitet.
Side 23/25
Regeringen støtter Kommissionens forslag om ecodesignforordningen som juridisk
ramme, hvormed der efterfølgende kan fastsættes konkrete produktkrav, der frem-
mer bæredygtigt forbrug og produktion. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at
der med ecodesignforordningen skabes en sammenhængende juridisk ramme for
bæredygtige produkter, der omfatter både eksisterende og kommende produktregu-
lering i EU. Regeringen arbejder således for, at miljøkravene som udgangspunkt
fastsættes i den særskilte regulering af specifikke produktgrupper, men at man i regi
af ecodesignforordningen kan komplementere med yderligere miljøkrav.
Regeringen bakker op om den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet til den
videst mulige række af produkter, samt at der stilles krav til produkterne ud fra flere
parametre om miljømæssig bæredygtighed, således at det kan bidrage yderligere til
omstillingen til en cirkulær økonomi. Regeringen undersøger afklaring på anvendel-
sesområdet i forhold til anden EU-regulering. I forbindelse med udarbejdelsen af de
specifikke produktkrav ønsker regeringen, at der gives prioritet til produktgrupper i
de værdikæder, der fremhæves i Kommissionens Handlingsplan for Cirkulær Øko-
nomi. Regeringen finder det vigtigt, at ecodesignforordningen sikrer, at designkrav til
produkter med militære formål skal tage hensyn til den operative effektivitet og mili-
tære sikkerhed i opgaveløsningen. Det gælder for anvendelse af kemikalier, det di-
gitale produktpas samt obligatoriske kriterier for offentlige indkøb.
Regeringen ser en løbende skærpelse af krav i ecodesignforordningen som vigtigt
for at leve op EU’s klima- og miljømål, herunder i forhold til energibesparelser samt
mål om at reducere materialefodaftrykket og det forbrugsbaserede klima- og miljøaf-
tryk for snarest muligt at bringe fodaftrykket inden for de planetære grænser. Rege-
ringen finder det vigtigt, at både eksisterende og kommende rammer for at fastsætte
ecodesignkrav til produkter bliver anvendt fuldt ud i den efterfølgende implemente-
ring for at sikre den maksimale effekt for miljø og klima.
Regeringen bemærker, at forordningen indeholder et forslag om, at Kommissionen
får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for de konkrete produktgrupper, som
efter de gældende bestemmelser vedtages som gennemførselsforanstaltninger. Re-
geringen vil undersøge, hvad dette har af betydning for Danmarks indflydelse på
udarbejdelse af retsakterne.
Regeringen er meget positiv over for, at Kommissionen med forslaget strømliner reg-
lerne på ecodesignområdet med forslaget til revision af bygningsdirektivet, så det
gøres klart, at der er mulighed for nationalt at fastsætte krav til drivhusgasemissioner
eller brændselsform i opvarmningsanlæg, da dette kan understøtte regeringens øn-
ske om at udfase fossile brændsler i den individuelle opvarmning.
Regeringen vil arbejde for, at ecodesignforordningen sigter mod at gøre bæredygtigt
forbrug og produktion nemt, mere transparent og pålideligt for forbrugere såvel som
producenter.
Side 24/25
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen til brug for fastsættelsen af produkt-
krav vil udvikle og forbedre videnskabeligt baserede vurderingsværktøjer, med hen-
blik på at styrke aspekter, der fremmer cirkulær økonomi. Regeringen ønsker en ho-
risontal tilgang til tekniske eller fælles specifikationer inden for standardisering, så
Kommissionens beføjelser til at fastsætte standarder uden om de etablerede stan-
dardiseringsorganer er ensartede på tværs af lovgivninger. Regeringen finder, at
Kommissionens beføjelser til at omgå standardiseringssystemet skal formuleres, så
de kun kan anvendes i helt særlige nødstilfælde og ikke bliver en mulighed for at
omgå New Legislative Framework-systemet.
Regeringen ønsker, at forslaget skal understøtte et velfungerende indre marked med
effektiv og ensartet implementering og håndhævelse af produktkrav og vil arbejde
for, at kravene står på mål med gevinsten, samt at virksomheder og myndigheder
ikke pålægges uforholdsmæssige store byrder. Regeringen vil arbejde for, at der
sikres en stærk og effektiv markedsovervågning af de skærpede produktkrav, der
bl.a. tager højde for den stigende handel online for både at beskytte forbrugerne og
sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne samt forslag om at sikre myndighe-
dernes mulighed for at kunne kræve ulovligt indhold fjernet.
Regeringen er positiv over for forslaget om indførelsen af et digitalt produktpas og
arbejder således for, at der med forslaget indføres en forpligtelse hertil. Produktpas-
set er et vigtigt værktøj til at accelerere omstillingen til en cirkulær økonomi, og det
kan bidrage til at spore produkter og sikre øget tilgængelighed af produktinformation
langs værdikæden.
Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen strømliner udviklingen af digitale pro-
duktpas på tværs af produkter, og at interoperabilitet understøttes via bl.a. ensartet
infrastruktur for datadeling af produktinformationer. Regeringen vil arbejde for, at det
digitale produktpas skal udvikles med henblik på at gøre det nemt for virksomheder
at dele informationer langs værdikæden og ved at bygge infrastrukturen for datade-
ling på eksisterende åbne principper. Regeringen ønsker, at Kommissionens forslag
til etablering af et centralt register for informationer i de digitale produktpas bliver
begrænset for bl.a. at reducere virksomheders administrative byrder. Regeringen vil
arbejde for, at der findes den rette balance mellem beskyttelse af virksomheders
forretningsfølsomme data og øget adgang til produktdata for aktører langs værdikæ-
den. Regeringen ønsker, at tiltag for at støtte små og mellemstore virksomheder i at
leve op til krav foregår på nationalt plan.
Regeringen ser offentlige indkøb som en væsentlig drivkraft for cirkulær økonomi og
stiller sig positiv for Kommissionens forslag om at gøre det muligt inden for de enkelte
produktgrupper at fastlægge bindende krav til grønne indkøb i den offentlige sektor.
Dette vil understøtte regeringens målsætning om, at alle offentlige indkøb skal være
miljømærkede i 2030. Regeringen vil arbejde for, at kommende krav om grønne ind-
køb så vidt muligt tager udgangspunkt i kriterierne for EU-miljømærket, Svanemær-
ket eller andre type 1-miljømærker, hvor kriterier fastlægges på et tilsvarende niveau.
Side 25/25
Regeringen finder det vigtigt, at ecodesignforordningen understøtter målene i EU’s
kemikaliestrategi, herunder målet om at sikre ikke-giftige materialekredsløb. Rege-
ringen ønsker bl.a., at der stilles krav til alle produkter om at minimere indholdet af
skadelige kemikalier, at informationer om alle skadelige kemikalier i produkter, i hele
deres livscyklus, skal videregives, og at det digitale produktpas som udgangspunkt
anvendes hertil. Regeringen finder videre, at de mest skadelige kemikalier i produk-
ter skal omfattes af et generelt forbud.
Regeringen vil arbejde for, at det med Kommissionens forslag gøres muligt inden for
de enkelte produktgrupper at forbyde destruktion af usolgte forbrugerprodukter, idet
det forebygger spild af naturressourcer og styrker virksomhedernes incitament til kun
at producere, hvad de forventer at kunne sælge. Samtidigt finder regeringen det po-
sitiv, at større virksomheder skal redegøre for mængden af destruerede forbruger-
produkter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. september 2022 til
orientering. Grund- og nærhedsnotatet er oversendt den 25. maj 2022.