Tiltrådt aktstykke

Afgjort den 6. oktober 2022
26
Erhvervsministeriet. København, den 5. oktober 2022.
a. Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der etableres hjemmel til at udvide
målgruppen og forøge garantirammen for den statslige garantiordning til at understøtte likviditet i el-
markedet ved ændring af den eksisterende tekstanmærkning nr. 169 på § 08.33.17. Ordninger under
EKF Danmarks Eksportkredit, således at ordningen også kan omfatte danske transportkunder af gas
(grossister, såkaldte ”shippere”) , som var registreret som sådan hos Energinet pr. 30. september 2022
samt el- og gasselskaber, der defineres som kriseramte i henhold til EU’s statsstøtteregler. Endvidere
anmoder Erhvervsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der oprettes en ny hovedkonto §
08.33.23. Garantiordning for el- og gasselskaber, og at tekstanmærkning nr. 169 tilknyttes denne
konto i stedet for § 08.33.17. Ordninger under EKF Danmarks Eksportkredit.
b. El- og gasselskaberne indgår ofte fastprisaftaler mhp. at risikoafdække sig mod prisudsving og
dermed skabe sikkerhed for fremtidige indtægter. De energimængder, der omfattes af aftalerne,
afdækkes ofte med clearing ved centrale modparter (CCP’er). Risikoafdækningsaftalerne indeholder
typisk en forpligtigelse til at stille løbende sikkerhed i kontanter ved stigning i energipriserne, hvilket
kan medfører markante likviditetstræk ved store stigninger og udsving i energipriserne.
Som opfølgning på Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folke-
parti og Moderaterne om statslig garanti for at understøtte likviditeten i el-markedet af 8. september
2022 blev der med akt. 365 af 14. september 2022 etableret hjemmel til, at der kunne oprettes en
midlertidig statslig garantiordning til aktører på elmarkedet i Danmark.
Rammerne og målgruppen for ordningen er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 1307 af 23.
september 2022 om den statslige garantiordning i EKF Danmarks Eksportkredit til aktører på elmar-
kedet.
Oprettelsen af den statslige garantiordning fulgte af, at regeringen var blevet opmærksom på, at
situationen på el-markederne med betydelige prisstigninger og udsving i priserne på el betød, at
nogle selskaber kunne have vanskeligt ved at rejse den nødvendige likviditet på egen hånd, hvilket i
sidste ende kunne have betydning for forsyningssikkerheden i det danske energisystem.
Aktstykke nr. 26 Folketinget 2022-23
CQ002384
I forbindelse med implementeringen af garantiordningen er regeringen nu blevet opmærksom på,
at det kan være hensigtsmæssigt at udvide målgruppen for garantiordningen til også at omfatte
gasselskaber og teknisk set finansielt kriseramte selskaber.
Gasselskaber
Ved implementering af ordningen er det blevet afdækket, at visse gasselskaber kan stå med samme
likviditetsmæssige udfordring som elselskaberne, idet gasselskaber også ofte afdækker deres risici
med fastprisaftaler via et reguleret marked hos en central modpart (CCP’er), samt at det på grund
af kravene til sikkerhedsstillelse kan være vanskeligt for gasselskaberne at indgå nye kontrakter, der
øger gasleverancen til Danmark på kort og mellemlangt sigt.
Der lægges derfor op til at udvide ordningen til også at omfatte danske transportkunder af
gas (grossister, såkaldte ”shippere”), som registreret som sådan hos Energinet pr. 30. september
2022. Konkret sørger ”shipperne” for at sikre, at de nødvendige mængder gas tilføjes gasnettet.
Det er er Energinets vurdering, at hvis selskaberne ikke kan handle eller går konkurs, kan det have
betydning for forsyningssikkerheden i Danmark, da det vil være vanskeligt for øvrige aktører at sikre
balance mellem planlagt tilførsel af gas og forbrug i det danske marked.
Samtidig lægges der op til, at målgruppen kan justeres i forhold til, hvilke aktører der kan omfattes
af statsgarantien, hvis der viser sig behov herfor for at sikre stabiliteten og forsyningssikkerheden i
gasmarkedet.
Statsstøtteretligt kriseramte el- og gasselskaber
I den eksisterende garantiordning for elselskaber tiltrådt med akt. 365 af 14. september 2022 er
det et krav, at selskaberne ikke må være såkaldt ”kriseramte” i henhold til definitionen i EU᾽s
statsstøtteregler. Et selskab bliver bl.a. defineret som kriseramt, når det har tabt over halvdelen af
selskabets tegnede kapital.
Underliggende EU-regler og regnskabspraksis medfører, at selskaberne skal regnskabsføre hele
eller dele af den negative værdi af deres risikoafdækningsaftaler, der er et resultat af stigende
priser. Den negative værdiregulering kan medføre, at egenkapitalen i selskaberne regnskabsteknisk
udhules, indtil aftalerne udløber, hvilket typisk er efter 1-5 år. Disse selskaber kan dermed blive
kriseramte i teknisk, statsstøtteretlig forstand, selvom den underlæggende forretning var og er sund
og den statsstøtteretlige krisetilstand alene måtte være midlertidig.
Det vurderes på den baggrund, at såfremt selskaber, der defineres som statsstøtteretligt kriseramte
på det tidspunkt, hvor garantien stilles, ikke omfattes af garantiordningen, så er der en risiko for, at
systemisk vigtige selskaber, som i udgangspunktet var tiltænkt at skulle omfattet af ordningen, ikke
vil blive omfattet af ordningen ved meget høje prisstigninger.
Der lægges derfor op til, at ordningen også skal omfatte el- og gasselskaber, som defineres som
kriseramt i henhold til EU’s statsstøtteregler på det tidspunkt, hvor garantien stilles.
Det bemærkes hertil, at intentionen med udvidelsen er, at det fortsat kun skal være ellers sunde
og professionelle selskaber, der midlertidigt falder under den statsstøtteretlig definition af at være
kriseramt som følge af markante, midlertidige regnskabsmæssige værditab på deres fastprisaftaler,
der skal kunne få hjælp ved garantiordningen. Det undersøges derfor, om der på operationel vis kan
indbygges et krav om, at selskaber i målgruppen ikke var kriseramte, inden de markante prisudsving,
der har præget energimarkederne siden årsskiftet 2021/2022, satte ind.
Udvidelse af garantirammen
Gasmarkedet i Danmark er ifølge de foreliggende oplysninger generelt noget mindre end elmarke-
det, hvoraf de handlede volumener, der afdækkes med clearing ved centrale modparter, også er
2
mindre. På baggrund af dialog med sektoren vurderes det derfor, at det samlede likviditetsbehov
til afdækning af gaskontrakter er lavere end for elkontrakter. Der lægges på den baggrund op til at
udvide den samlede statslige garantiramme for den statslige garantiordning fra 100 mia. kr. til 125
mia. kr.
Udstedelsen af statsgarantier kan medføre en risiko for fremtidige tab for staten. Der skal i henhold
til statens principper for garantier og genudlån, samt budgetvejledningens punkt 2.2.15 Garantier,
statsforskrivninger og udlån mv. afsættes finansiering af den samlede garantiramme svarende til de
statsfinansielle risici ved udstedelsen af nye garantier.
De statsfinansielle risici ved den statslige garantiordning afdækkes ved, at EKF på vegne af
staten modtager sin forholdsvise andel (op til 80 pct.) af den markedskonforme kreditpræmie på
det garanterede udlån. Renten fastsættes af den kommercielle part (privat långiver), der dækker de
resterende minimum 20 pct. af risikoen på udlånet. Dermed modtager staten indtægter, som svarer til
det private markeds vurdering af risikoen ved at stille statsgarantien til den konkrete virksomhed.
Set i lyset af, at justeringen af målgruppen og garantirammen ikke ændrer på disse forhold, vil der
fortsat ikke skulle afsættes særskilt statslig finansiering til at afdække statens risici ved ordningen.
Oprettelse af ny hovedkonto
Med akt. 365 af 14. september 2022 blev tekstanmærkning 169 knyttet til § 08.33.17. Ordninger
under EKF Danmarks Eksportkredit, som er placeret inden for delloftet for driftsudgifter. Garanti-
ordningen bør rettelig være placeret uden for udgiftslofterne.
Derfor anmodes Finansudvalget om, at der oprettes en ny hovedkonto § 08.33.23. Garantiordning
for el- og gasselskaber. Den nye konto placeres uden for udgiftslofterne. Kontoen oprettes uden ind-
tægts- eller udgiftsbevilling, men såfremt garantien kaldes, vil det være muligt at afholde eventuelle
træk på garantiordningen fra kontoen.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i 2022 specificeres således:
§ 08.33.23. Garantiordning for el- og gasselskaber (ny hovedkonto)
10. Garantiordning for el- og gasselskaber
46. Tilskud til anden virksomhed / investeringstilskud 0,0 mio. kr.
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på, at garantiordningen kan understøtte likviditets-
behovet for aktørerne på det danske el- og gasmarkedet som følge af de aktuelle og potentielle
fremtidige store prismæssige udsving.
d. Udvidelsen af ordningen til også at omfatte statsstøtteretligt kriseramte virksomheder kræver en noti-
ficering hos EU-kommissionen. Der tages derfor forbehold for statsstøttegodkendelse af denne del af
udvidelsen af ordningen, ligesom der kan komme nødvendige justeringer i ordningen som følge af
notificeringen. Ordningen forventes notificeret inden for rammerne af de særlige statsstøttereglerne
etableret på grund af energikrisen (Kommissionens meddelelse om ”Midlertidige kriserammebestem-
melser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands angreb på Ukraine”
(2022/C 131 I/01) med senere ændringer).
e. Under henvisning til ovenstående anmodes Finansudvalget om tilslutning til, at der oprettes en
ny hovedkonto § 08.33.23., således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 opføres
følgende:
3
Udgift (mio. kr.)
§ 08.33.23. Garantiordning for el- og gasselskaber (ny hovedkonto) 0,0
Endvidere anmodes om, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 optages følgende
ændrede tekstanmærkning nr. 169 under § 8. Erhvervsministeriet.
Materielle bestemmelser.
"Nr. 169. ad 08.33.23.
Stk. 1. Erhvervsministeren bemyndiges til at etablere en statslig garantiordning inden for en
statsgaranteret ramme på 125,0 mia. kr., hvoraf der kan ydes statsgaranti på op til 80 pct. af
pengeinstitutters m.v. nye udlån eller nye garantier til danske transportkunder af gas (grossister,
såkaldte ”shippere”), som var registreret som sådan hos Energinet pr. 30. september 2022, danske
el-producenter samt danske el-handlere med produktionsbalanceansvar i Danmark til at afdække
finansielle forpligtelser, som vedrører kontrakter eller prisaftaler på el og gas, der er clearet hos en
central modpart omfattet af EU/EØS-regulering. Målgruppen kan justeres i forhold til, hvilke aktører
der kan omfattes af statsgarantien, hvis der viser sig behov herfor for at sikre stabiliteten på det
danske el- og gasmarked. Garantierne kan udstedes i perioden 14. september 2022 til 1. april 2024.
Stk. 2. Der opkræves garantipræmier og gebyrer fra omfattede virksomheder vedrørende de indivi-
duelle garantier.
Stk. 3. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om oprettelse, organisering, drift,
tilsyn mv. af garantiordningen.
Stk. 4. Garantiordningen henlægges til administration i EKF Danmarks Eksportkredit.
Stk. 5. Staten hæfter for træk på ordningen via en statsgaranti på 125,0 mia. kr. Såfremt modtagne
præmier på ordningen ikke er tilstrækkelige til at finansiere eventuelle træk på udstedte garantier,
dækker staten tabene. Tilsvarende vil et overskud i ordningen tilfalde staten efter ordningens udløb.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan udstrække ordningen til ligeledes at gælde for virksomheder på
Færøerne og i Grønland. ”
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 5. oktober 2022
Simon Kollerup
/ Kasper Hjortebjerg Lund
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 06-10-2022.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL, når regeringen følger op på ordningen fra og med foråret
2023, vil opfordre Finansudvalget til at følge med i, om garantiordningen anvendes, og om den er blevet anvendt
hensigtsmæssigt, således at det offentlige med garantiordningen ikke har bidraget til at hjælpe virksomheder med at
udnytte ordningen, herunder til at opnå en overnormal profit.
4