Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20221/aktstykke/aktstk7/20221_aktstk_afgjort7.pdf

Afgjort den 6. oktober 2022
7
Sundhedsministeriet. København, den 20. september 2022.
a. Sundhedsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der overføres i alt 115,7 mio. kr.
i 2022 til § 16.91.61. Regulering af kommunal medfinansiering til kompensation til kommuner som
taber uforholdsmæssigt ved fastfrysning af den kommunale medfinansiering (KMF) for 2021.
Udgiften i 2022 på 115,7 mio. kr. finansieres af de på finansloven opførte midler under §
35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.
Endvidere anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at sundhedsministeren ved tekstanmærkning
bemyndiges til at udmønte et statsligt tilskud på i alt 115,7 mio. kr. til kommuner, som uforholds-
mæssigt har tabt som følge af fastfrysning af den kommunale medfinansiering for 2021, og til at
fastsætte nærmere regler om ydelsen af tilskuddet.
b. Den kommunale medfinansiering (KMF) har fra 2019 været fastlåst på niveauet for kommunernes
budgetter for 2019 for at give kommunerne budgetsikkerhed set i lyset af bl.a. store udsving i
betalingen i 2018.
Fastlåsningen af KMF har samtidig givet anledning til, at nogle kommuner er blevet låst på et
niveau, der ligger noget over, hvad de burde betale givet deres skønnede aktivitet (der kan f.eks. være
budgetteret for højt ud fra et hensyn om forsigtighed).
Med Aftale om kommunernes økonomi for 2023 blev det tilkendegivet, at der i forbindelse med
den generelle efterregulering af KMF for 2021 inddrages et hensyn til, at kommuner med en høj
budgettering af medfinansieringen ikke taber uforholdsmæssigt på ordningen.
Med den foreslåede model for kompensation til kommuner som taber uforholdsmæssigt ved fast-
frysning af KMF, vil kommuner med høj budgettering i praksis blive kompenseret for den andel af
betalinger for KMF for 2021, der lå 1,5 pct. over det forudsatte niveau for kommunens betalinger for
KMF for 2021. Denne er fastlagt på baggrund af det daværende skøn for aktiviteten i 2019 fastsat
på baggrund af den opgjorte aktivitet for 2017 korrigeret for eventuel tilbagebetaling til kommunen
i forbindelse med den generelle efterregulering af KMF for 2021. Kompensationen er beregnet efter
samme model som i forbindelse med tidligere statslige tilskud til kommuner med uforholdsmæssige
tab som følge af fastfrysningen af KMF, der første gang blev udmøntet vedrørende KMF for 2019
som opfølgning på Aftale om et nyt udligningssystem i 2020, jf. aktstykke nr. 156 af 11. februar 2021.
Aktstykke nr. 7 Folketinget 2022-23
Sundhedsmin., j.nr. 2211220
DI000722
Udgifterne forbundet med kompensation til de berørte kommuner foreslås håndteres ved, at der
tilføres i alt 115,7 mio. kr. i 2022 til § 16.91.61. Regulering af kommunale medfinansiering. Sund-
hedsministeriet fastsætter regler om de nærmere kriterier for opgørelse af uforholdsmæssige tab.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 specificeres således:
Udgift mio. kr.
§ 16.91.61. Regulering af kommunal medfinansiering (Reservationsbev.)
30. Kompensation til kommuner
42. Overførelsesudgifter til kommuner og regioner 115,7 mio. kr.
§ 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.
10. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.
49. Reserver og budgetregulering -115,7 mio. kr.
c. Aktstykket forelægges for Folketingets Finansudvalg nu med henblik på at tilvejebringe hjemmel
til, at sundhedsministeren kan udmønte et statsligt tilskud i indeværende finansår til kommuner som
taber uforholdsmæssigt ved fastfrysning af den kommunale medfinansiering for 2021.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der i 2022 overføres i alt 115,7 mio.
kr. til kompensation til kommuner, som taber uforholdsmæssigt ved fastfrysning af den kommunale
medfinansiering for 2021, således at der på forslag til tillægsbevillingslov for 2022 optages følgende:
Udgift mio. kr.
§ 16.91.61. Regulering af kommunal medfinansiering (Reservationsbev.) 115,7 mio. kr.
§ 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv. -115,7 mio. kr.
Endvidere anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling
for finansåret 2022 optages følgende tekstanmærkning under § 16. Sundhedsministeriet.
Materielle bestemmelser:
”Nr. 131. ad. 16.91.61
Sundhedsministeren bemyndiges til yde et yderligere tilskud på 115,7 mio. kr. i 2022 til kommuner,
som må tabe uforholdsmæssigt som følge af fastfrysningen af den kommunale medfinansiering for
2021.
Stk. 2 Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ydelsen af tilskuddet,
herunder om vilkår for tilskud, meddelelse af tilsagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud,
bortfald af meddelte tilsagn, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab,
revision og rapportering, samt tilsyn og kontrol. ”
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 20. september 2022
Magnus Heunicke
/ Pernille Tougaard
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 06-10-2022
3