Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20221/aktstykke/aktstk3/20221_aktstk_afgjort3.pdf
Afgjort den 6. oktober 2022 3 Transportministeriet. København, den 27. september 2022. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner, der indgår som finansiering af aftale om Kompensation af borgere for stigende energipriser: – På § 28.21.21. Mindre anlægsprojekter & Transportpuljer mv. nedskrives bevillingen i 2022 med 50,0 mio. kr. som følge af udskydelsen af projekter i Pulje til støjbekæmpelse. – På § 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet nedskrives bevillin- gen i 2022 med 251,8 mio. kr. som følge af udskydelsen af Sporfornyelse Slagelse-Korsør. – På § 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen nedskrives bevillingen i 2022 med 10,0 mio. kr. som følge af udskydelsen af Stilling Station. På § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag nedskrives bevillingen i 2022 med 300,0 mio. kr. b. Baggrund I Aftale mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om Kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022 indgår det som en del af finansieringen, at de offentlige investeringer nedjusteres for 0,3 mia. kr. i 2022. Nedjusteringen i 2022 foretages med nærværende aktstykke på en række anlægs- og puljeprojekter, hvis udførsel er udskudt. På kommende bevillingslove indbudgetteres udgiftsbevillinger til de nævn- te anlægs- og puljeprojekter i 2024 og 2025 svarende til nedskrivningerne i 2022, jf. tabel 1. Tabel 1. Udskydelse af anlægsprojekter mio. kr. (2022-pl) 2022 2023 2024 2025 I alt Pulje til støjbekæmpelse -50,0 - 50,0 - 0,0 Sporfornyelse Slagelse- Korsør -251,8 - 251,8 - 0,0 Aktstykke nr. 3 Folketinget 2022-23 2022-4603 DG000498 Stilling Station -10,0 - - 10,0 0,0 I alt -311,8 0,0 301,8 10,0 0,0 I aftalen indgår endvidere som en del af finansieringen 0,3 mia. kr. fra de generelle reserver i 2022. Med nærværende aktstykke foretages udmøntningen heraf ved nedskrivning af bevillingen på § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag. Pulje til støjbekæmpelse Vejdirektoratet har justeret tidsplanen for enkelte støjskærmsprojekter som følge af de nuværende høje priser på stål og aluminium, jf. Transportministeriets Status for anlægs- og byggeprojekter, 1. halvår 2022. Projekterne indgår i Pulje til støjbekæmpelse, der blev besluttet ved Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021. Som følge af udskydelsen, reduceres puljens bevilling i 2022 med 50,0 mio. kr. (2022-priser), som flyttes til 2024. Sporfornyelse Slagelse-Korsør Projektet er udskudt til forventet udførelse i 2023 og 2024 pga. manglende bud på projektet, da det blev sendt i udbud, jf. Transportministeriets Status for anlægs- og byggeprojekter, 1. halvår 2022. Projektets totaludgift er 251,8 mio. kr. (2022-priser). Ved projektets igangsættelse blev der forudsat afholdt udgifter for 31,6 mio. kr. (2021-priser) før 2022, mens det resterende afløb var forudsat fordelt med 210,9 mio. kr. (2021-priser) i 2022 og 7,5 mio. kr. (2021-priser) i 2023, jf. akt. 252 af 3. juni 2021. Som følge af udskydelsen reduceres den samlede rammebevilling på § 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet i 2022 med 251,8 mio. kr. (2022-priser) svarende til projektets totaludgift, som flyttes til 2024, da afvigelser i forhold til det forventede afløb kan håndteres inden for den samlede rammebevilling. Stilling Station Projektet har været planlagt til udførelse i 2022 og blev sendt i udbud i 2021. Der blev dog ikke modtaget nogen konditionsmæssige bud (bud der lever op til mindstekravene i udbuddet). Det vil tidligst være muligt at gennemføre projektet i 2025. Dette forhold er yderligere uddybet i Transport- ministeriets orientering til Folketingets Transportudvalg og Finansudvalg af 30. marts 2022. Som følge af udskydelsen reduceres projektbevillingen i 2022 med 10,0 mio. kr. (2022-priser), som flyttes til 2025. Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i 2022 specificeres således: Udgift (mio. kr.) § 28.21.21. Mindre anlægsprojekter & Transportpuljer mv. 25. Transportpuljer mv. 51. Anlægsaktiver (anskaffelser) -50,0 § 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet 10. Fornyelse og vedligeholdelse af jernba- nenettet 51. Anlægsaktiver (anskaffelser) -251,8 § 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen 2 40. Aftaler om kollektiv trafik 51. Anlægsaktiver (anskaffelser) -10,0 § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag 10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag 49. Reserver og budgetregulering -300,0 c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at nedskrive projekternes bevillinger samt bevillingen på de generelle reserver i indeværende finansår. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at bevillingen på en række anlægs- og puljeprojekter nedskrives i 2022, samt at der nedskrives bevilling på de generelle reserver, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 optages følgende: Udgift (mio. kr.) § 28.21.21. Mindre anlægsprojekter & Transportpuljer mv. -50,0 § 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet -251,8 § 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen -10,0 § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag -300,0 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 27. september 2022 Trine Bramsen / Thomas Jørgensen Til Finansudvalget. Tiltrådt af Finansudvalget den 06-10-2022 3