Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20221/aktstykke/aktstk5/20221_aktstk_afgjort5.pdf
Afgjort den 6. oktober 2022 5 Skatteministeriet. København, den 23. september 2022. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2022 tilføres 69,0 mio. kr. til § 09.51.17. Civilretlige tiltag i udbyttesagen til finansiering af merudgifter i forhold til den aktuelle bevilling til de civilretlige tiltag, der er iværksat med henblik på at tilbageføre så mange som muligt af de ca. 12,7 mia. kr., der er udbetalt i forbindelse med formodet svig med refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat. Udgiften i 2022 finansieres af den på finansloven opførte bevilling på § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag. b. Skattestyrelsen varetager på vegne af Skatteforvaltningen indsatsen vedr. de civilretlige tiltag i udbyttesagen. Skattestyrelsen har med bistand fra Kammeradvokaten og lokalt antagne advokater i de udenlandske jurisdiktioner iværksat alle rimelige civilretlige tiltag for at tilbageføre så mange som muligt af de ca. 12,7 mia. kr., der er udbetalt i forbindelse med formodet svig med refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat. Der er i sagskomplekset anlagt sager mod ca. 500 personer og selskaber i USA, England, Dubai, Malaysia, Canada og Danmark. Kammeradvokaten har med væsentlig usikkerhed skønnet udgifterne til i alt ca. 4,3 mia. kr. for perioden 2017-2029 inkl. risici på samlet ca. 0,9 mia. kr., men ekskl. realiserede og evt. fremtidige pålagte og tildelte sagsomkostnin- ger. Kammeradvokaten vurderer samtidig med væsentlig usikkerhed, at der vil kunne indbringes et bruttoprovenu på op til ca. 8,5–9,5 mia. kr. Heraf er ca. 1,1 mia. kr. modtaget sfa. allerede indgåede forlig. På finansloven for 2022 er der afsat 303,1 mio. kr. til civilretlige tiltag i udbyttesagen i 2022. I april 2022 blev der tilført yderligere 210,2 mio. kr. til indsatsen vedr. de civilretlige tiltag i udbyttesagen svarende til en samlet bevilling på 513,3 mio. kr., jf. akt. 243 af 21. april 2022. Med den nuværende bevilling er der i 2022 alene afsat midler til kendte aktiviteter i Kammeradvokatens seneste udgifts- skøn for den samlede indsats i sagsførelsen, og der er således ikke afsat midler til eventuelle risici eller pålagte sagsomkostninger. Det blev derfor ifm. akt. 243 af 21. april 2022 fremhævet, at der kan opstå behov for tilførsel af yderligere midler i 2022, såfremt en række risici måtte blive aktualiseret. Aktstykke nr. 5 Folketinget 2022-23 AN015715 Forventede udgifter i 2022 Kammeradvokaten skønner nu med væsentlig usikkerhed, at udgifterne til sagsførelsen i 2022 kan beløbe sig til op mod 629,1 mio. kr. ekskl. pålagte sagsomkostninger. Heraf skønnes det samlede bevillingsbehov til kendte aktiviteter inkl. allerede aktualiserede risici at udgøre 582,3 mio. kr. i 2022. Dertil er der skønnet 46,8 mio. kr. til konkrete og generelle risici, jf. tabel 1. I forhold til den nuværende bevilling på 513,3 mio. kr. forventes for nuværende således en finansieringsmanko på 69,0 mio. kr. ekskl. risici i 2022, som er vanskeligt omgængeligt ved en fortsat forfølgelse af de civilretlige tiltag. Såfremt merudgifterne i forhold til bevillingen bliver mindre end 69,0 mio. kr. i 2022, vil evt. ufor- brugte midler blive nedskrevet ved bevillingsafregningen for 2022. Såfremt udgiften derimod overstiger dette beløb, vil Finansudvalget blive forelagt et nyt aktstykke i 2022. Tilgangen følger hidtidige praksis. Tabel 1. Udgiftsskøn for civilretlige tiltag i udbyttesagen 2022 Mio. kr. Tidligere skøn Revideret skøn Ændring Kendte aktiviteter 513,3 582,3 69,0 Kendte og generelle risici 327,9 46,8 -281,1 I alt 841,2 629,1 -212,1 Opjusteringen af skønnet for de kendte aktiviteter sker som følge af, at en række risici er aktuali- seret. De tre væsentligste årsager til opjusteringen i 2022 omfatter, 1) at der i Malaysia har været et større behov for konsulenter og eksperter i forberedelsen af den kommende hovedforhandling af sagen end tidligere forventet, 2) at den engelske dommer i maj 2022 afsagde kendelse om, at der skal afholdes delhovedforhandling vedr. validity1), som er berammet til januar 2023, hvilket betyder, at tidsplaner og rammer for det engelske spor i vidt omfang er ændret ift. det forventede, og 3) at der vil være et større sags- og koordineringsbehov i Danmark i 2022 grundet sagernes udvikling i særligt Malaysia og England. I 2022 har Skatteforvaltningen derudover betalt ca. 11,2 mio. kr. i sagsomkostninger. Heraf indgår ca. 5,0 mio. kr. som acontobetaling i det engelske spor, samt 6,2 mio. kr. i det danske spor (svig- skomplekset). Sagsomkostningerne i det engelske spor er betalt til den sagsøgte, som fik medhold i spørgsmålet om Revenue Rule i anden instans. Sagsomkostningerne i Danmark vedrører den dom, som Østre Landsret afsagde som første instans, i april i erstatningssagen mod et større dansk advokatkontor, hvor Skatteforvaltningen ikke fik medhold, og hvor Skatteforvaltningen blev pålagt at betale ca. 6,2 mio. kr. i sagsomkostninger. Dommen er anket. I det nye udgiftsskøn på 629,1 mio. kr. er der indregnet yderligere konkrete og generelle risici på 46,8 mio. kr., som ikke er aktualiseret. De konkrete risici følger af den fortsatte usikkerhed i sagsførelsen i resten af 2022. Kammeradvokaten har således påpeget, at der kan opstå fordyrelser og/eller nye aktiviteter i resten af 2022, herunder blandt andet som følge af, 1) at tidsplanen for den videre sagsførelse i Malaysia fortsat er usikker, 2) at der i England er usikkerhed vedrørende det videre forløb i relation til et selskab over for hvem, Skatteforvaltningen ikke fik medhold i Court of Appeal, og 3) at der kan opstå yderligere fordyrelser i Danmark ift. sags- og koordineringsbehov henset til, at tidsplanerne for sagerne i USA og Malaysia endnu er usikre. Videre kan der opstå nye og uforudsete arbejdsstrømme, som der ikke er taget højde for i udgiftsskønnet. På baggrund af dialog med Kammeradvokaten vurderer Skattestyrelsen, at de fordyrende aktivi- teter i 2022 kan holdes inden for det samlede udgiftsskøn for 2017-2029. Det bemærkes, at appel- 2 domstolen i Dubai ved dom af 14. september 2022 har givet Skattestyrelsen medhold i et krav på 4,6 mia. AED (De Forenede Arabiske Emirater Dirham) (svarende til 8-9 mia. kr. afhængig af valutakurs) i sagen mod blandt andre sagens hovedbagmand. Sagen kan dog ankes til 3. instans. Når der er afklaring på, hvorvidt, og i givet fald hvornår, sagen ankes samt den fremadrettede proces for anke- og inddrivelse, kan Skattestyrelsen i samarbejde med Kammeradvokaten nærmere vurdere den eventuelle påvirkning af udgiftsskønnet for 2022 og det langsigtede økonomiske skøn for den samlede sagsførelse frem til 2029. Kammeradvokaten vil foretage en revurdering af de langsigtede økonomiske skøn forventeligt ultimo 2022. Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i 2022 specificeres således: Udgift § 09.51.17. Civilretlige tiltag i udbyttesagen 10. Civilretlige tiltag i udbyttesagen 22. Andre ordinære driftsomkostninger 69,0 mio. kr. § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag 10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag 49. Reserver og budgetregulering -69,0 mio. kr. c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på at sikre finansiering af de civilretlige tiltag i udbyttesagen i indeværende finansår. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 69,0 mio. kr. til § 09.51.17. Civilretlige tiltag i udbyttesagen. Udgiften finansieres af de på finansloven opførte midler på § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 opføres følgende: Udgift § 09.51.17. Civilretlige tiltag i udbyttesagen 69,0 mio. kr. § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag -69,0 mio. kr. 3 f. Finansministeriets tilslutning foreligger København, den 23. september 2022 Jeppe Bruus / Mikkel Dirks Til Finansudvalget. Tiltrådt af Finansudvalget den 06-10-2022 4 1) Validity relaterer sig til de juridiske rammer omkring refusionsansøgningerne, herunder de nærmere betingelser for at opnå udbytterefusion efter dansk ret. 5