Fremsat den 6. oktober 2022 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)

Tilhører sager:

Aktører:


    DC726

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/lovforslag/l42/20221_l42_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 6. oktober 2022 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)
    Forslag
    til
    Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
    Kapitel 1
    Etablering, formål og definition
    § 1. Fonden for Plantebaserede Fødevarer oprettes som en
    tilskudsordning inden for den offentlige forvaltning.
    Stk. 2. Fonden har til formål at bidrage til udviklingen af
    sektoren for plantebaserede fødevarer.
    § 2. Fonden kan yde tilskud til videnoverførsel og infor-
    mationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, herun-
    der sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, og til frem-
    stødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer, deltagel-
    se i kvalitetsordninger og lignende.
    § 3. Ved plantebaserede fødevarer forstås i denne lov
    alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige
    svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder både
    uforarbejdede og forarbejdede råvarer og ingredienser, her-
    under i kombination med enzymer og andre ikke-animalske
    ingredienser, der er egnede til fødevarefremstilling.
    Kapitel 2
    Bestyrelse og sekretariat
    § 4. Fonden for Plantebaserede Fødevarer ledes af en
    bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri på baggrund af indstillinger fra en række indstil-
    lingsberettigede organisationer.
    Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast-
    sætter de nærmere regler for bestyrelsen for Fonden for
    Plantebaserede Fødevarer, herunder regler for antallet af
    medlemmer af bestyrelsen, sammensætningen af bestyrel-
    sen, udpegningsperioden, udpegning af en forperson, hono-
    rering af medlemmerne af bestyrelsen og tilbagekaldelse af
    et bestyrelsesmedlems udnævnelse. Ministeren for fødeva-
    rer, landbrug og fiskeri udpeger de indstillingsberettigede
    organisationer.
    Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast-
    sætter fondens forretningsorden. Ministeren kan herunder
    fastsætte, at bestyrelsen kan delegerer afgørelseskompetence
    til forpersonen og sekretariatet.
    § 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stiller
    sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen.
    Kapitel 3
    Strategi, tildeling af tilskud m.v.
    § 6. Bestyrelsen udarbejder forslag til en flerårig strategi,
    der identificerer hovedudfordringer i sektoren og fondens
    indsatsområder. Mindst halvdelen af fondens midler søges
    målrettet projekter, der vedrører plantebaserede økologiske
    fødevarer.
    Stk. 2. Forslaget til flerårig strategi forelægges ministeren
    for fødevarer, landbrug og fiskeri til godkendelse.
    § 7. Bestyrelsen udarbejder hvert år forslag til en étårig
    handlingsplan for konkrete indsatsområder for fonden. Den
    étårige handlingsplan skal medvirke til gennemførelse af
    fondens strategi og danne grundlag for bestyrelsens indkal-
    delser og prioritering af projektansøgninger om tilskud.
    Stk. 2. Forslag til handlingsplanen forelægges for ministe-
    ren for fødevarer, landbrug og fiskeri til godkendelse.
    § 8. Bestyrelsen udarbejder en årlig beretning om fondens
    virke i det foregående år.
    § 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte nærmere regler for fondens strategi, handlingspla-
    ner og årlige beretning.
    § 10. Bestyrelsen indkalder projektansøgninger på bag-
    grund af den godkendte handlingsplan, jf. § 7, og den bevil-
    ling, der er fastsat på de årlige bevillingslove.
    Stk. 2. Fonden offentliggør i forbindelse med indkaldel-
    se af projektansøgninger de maksimale tilskudssatser, der
    skal være gældende for de projekter, som indkaldelsen ve-
    drører. Fonden offentliggør de kriterier, der indgår i vurde-
    ringen af de enkelte projektansøgninger om tilskud.
    Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2022-23
    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
    Landbrugsstyrelsen, j.nr. 21-1121-000001
    DC000726
    Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indkaldelsen af projektan-
    søgninger, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om tilsagn om tilskud til
    projekter.
    § 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast-
    sætter nærmere regler om ansøgning, tildeling og ydelse af
    projekttilskud fra fonden, herunder om tilskudsbetingelser,
    maksimale tilskudssatser og om tilskud til projekter, der kan
    opnå tilskud efter anden lovgivning, herunder at der ikke
    kan gives tilskud i henhold til denne lov.
    § 12. Fonden indhenter forskningsfaglig rådgivning hos
    Danmarks Innovationsfond i henhold til lov om Danmarks
    Innovationsfond.
    § 13. Det er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud
    fra fonden, at projektet ikke er påbegyndt, før der er givet
    tilsagn.
    § 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte regler om fondens virke, herunder om følgende:
    1) Regnskaber, revision og effektvurdering vedrørende
    projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud.
    2) Offentliggørelse af resultaterne af de projekter, hvortil
    der gives tilsagn om tilskud.
    3) Udbetaling af tilskud, der er ydet under loven.
    4) Evaluering af tilskudsordningen.
    Kapitel 4
    Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud
    § 15. Bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist
    bortfald af tilsagn i følgende tilfælde:
    1) Tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende op-
    lysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for
    sagens afgørelse.
    2) Tilsagnshaver har tilsidesat sin pligt til at yde den for-
    nødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemfø-
    relse eller til at udlevere eller indsende det nødvendige
    materiale til fonden, jf. § 16, stk. 3.
    3) Tilsagnshaver ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter
    kapitel 5.
    4) Projektet ikke er gennemført i overensstemmelse med
    tilsagnet.
    5) Tilsagnshavers er gået konkurs eller indtrådt i likvida-
    tion.
    Stk. 2. Bortfalder tilsagn om tilskud helt eller delvist, jf.
    stk. 1, kan bestyrelsen træffe afgørelse om hel eller delvis
    tilbagebetaling af tilskud. Ved tilbagebetaling af tilskud, der
    er ydet efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
    lov, tillægges rente. Forrentning skal ske med den til enhver
    tid fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissio-
    nen ved tilbagebetaling af statsstøtte. Renter tilskrives med
    renters rente fra den dato, hvor støtten første gang blev
    stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for tilba-
    gebetaling af støtten. Renter, der er påløbet i det foregående
    år, tilskrives rente hvert efterfølgende år.
    Kapitel 5
    Kontrol
    § 16. Tilsagnshaver skal i hele perioden, hvor betingelser-
    ne for tilskud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af
    denne lov skal opfyldes, underrette fonden, hvis betingelser-
    ne for tilskud ikke længere er opfyldt.
    Stk. 2. Tilsagnshaver skal i hele perioden, hvor betingel-
    serne for tilskud efter denne lov eller regler udstedt i medfør
    af denne lov skal opfyldes, på fondens forlangende afgive
    erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er
    opfyldt.
    Stk. 3. Tilsagnshaver skal efter anmodning fra fonden
    udlevere eller indsende regnskaber, forretningsbøger, papirer
    m.v. til brug for kontrollen.
    § 17. Fonden fører tilsyn med, at tilsagnshaver opfylder
    betingelserne for tilsagn om tilskud.
    Stk. 2. Fonden har til enhver tid, hvis det skønnes nødven-
    digt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til
    lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk
    person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov
    med henblik på at kunne gennemføre kontrol med tilsagns-
    havere. På tilsvarende måde har fonden adgang til det mate-
    riale, der er nævnt i § 16, stk. 3, for at kunne gennemføre
    kontrol med tilsagnshavere.
    Stk. 3. Bestyrelsen kan delegere fondens beføjelser efter
    stk. 2, til en myndighed under Ministeriet for Fødevarer,
    Landbrug og Fiskeri.
    Stk. 4. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemfø-
    relse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1 og 2. Ministeren
    for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med
    justitsministeren fastsætte regler herom.
    Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte nærmere regler om kontrol af tilsagnshavere.
    § 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller
    den, ministeren bemyndiger hertil, kan hos andre offentlige
    myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for
    at kontrollere overholdelsen af denne lov og de regler, der er
    udstedt i medfør af denne lov, med henblik på registersam-
    køring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.
    Kapitel 6
    Digitalisering
    § 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
    henholdsvis bestyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Land-
    brug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler
    fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Uni-
    ons retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov, skal
    foregå digitalt.
    Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
    der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
    formater og den til enhver tid gældende nationale eID-løs-
    ning el.lign.
    Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
    frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
    2
    Kapitel 7
    Klageadgang
    § 20. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
    ler udstedt i medfør af denne lov kan påklages til Miljø-
    og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i nævnets
    afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om Miljø- og Fødevare-
    klagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden
    administrativ myndighed. Afgørelser truffet af fonden kan
    alene påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.
    Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
    skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
    anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
    lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden kan
    genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Myndigheden
    skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som ud-
    gangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen af
    klagen, videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenæv-
    net. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
    påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
    bedømmelse og en udtalelse fra myndigheden med dennes
    bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i
    klagen.
    Kapitel 8
    Straf
    § 21. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
    lovgivning, straffes med bøde den, der
    1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
    tier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes
    i henhold til denne lov, eller i øvrigt afgiver urigtige
    eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger,
    som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til
    §§ 16 og 17, stk. 2,
    2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse,
    der træffes i henhold til denne lov, eller som forsøger
    herpå,
    3) undlader at udlevere eller indsende den dokumentation
    eller afgive de oplysninger, herunder oplysninger eller
    dokumentation m.v., som den pågældende har pligt til
    at afgive eller indsende i henhold til §§ 16 og 17, stk. 2,
    eller
    4) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til loka-
    liteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk
    person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne
    lov, jf. § 17, stk. 2.
    Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
    fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestem-
    melserne eller af vilkår, der fastsættes i henhold til reglerne.
    Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
    er) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
    Kapitel 9
    Ikrafttræden m.v.
    § 22. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
    § 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    3
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkt
    2.1. Etablering af Fonden for Plantebaserede Fødevarer
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
    vejelser og den foreslåede ordning
    2.1.2.1. Fondens formål mv.
    2.1.2.2. Fonden for Plantebaserede Fødevarers bestyrelse
    2.1.2.3. Sekretariatsbetjening af bestyrelsen
    2.1.2.4. Strategi og handlingsplaner
    2.1.2.5. Fonden for Plantebaserede Fødevarers tilskudsmu-
    ligheder
    2.1.2.6. Fonden for Plantebaserede Fødevarers kontrol med
    ydede tilskud
    2.1.2.7. Digitalisering
    2.1.2.8. Klageadgang
    2.1.2.9. Straf
    3. Konsekvenser for FN’s Verdensmål
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Klimamæssige konsekvenser
    8. Natur- og miljømæssige konsekvenser
    9. Forholdet til EU-retten
    10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    11. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Den 4. oktober 2021 indgik regeringen (Socialdemokratiet),
    Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radika-
    le Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye
    Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne Aftale
    om grøn omstilling af dansk landbrug.
    Efter aftalen skal der oprettes en fond for plantebaserede
    fødevarer, der bl.a. kan støtte udviklingsaktiviteter såsom
    sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, ud-
    dannelse og vidensformidling. Det skal tilstræbes, at mindst
    halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede
    økologiske fødevarer.
    Fondens arbejde skal bidrage til klima-, vandmiljø- og
    biodiversitetsmålsætningerne i Aftale om grøn omstilling
    af dansk landbrug ved at understøtte vækst og nye indtj-
    enings- og jobmuligheder på det plantebaserede fødevare-
    område. Det er hensigten, at fonden skal have fokus på
    værdikæder fra producent til forbruger og relationerne heri-
    mellem samt fokus på nye produkter og muligheder inden
    for plantebaserede fødevarer. Fondens tilskud vil bl.a. kun-
    ne gå til virksomheder, organisationer og forsknings- og
    vidensformidlingsinstitutioner.
    Med lovforslaget foreslås det, at fonden skal bidrage til at
    udvikle sektoren for plantebaserede fødevarer, og samtidig
    skal det sikres, at tilskud ydes i overensstemmelse med EU’s
    statsstøtteregler. Det betyder, at udmøntningen af udvik-
    lingsaktiviteterne efter forslaget vil ske i form af tilskud til
    videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, forsk-
    ning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forar-
    bejdning, til fremstødsforanstaltninger for planteprodukter,
    deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.
    Der afsættes som følge af Aftale om grøn omstilling af
    dansk landbrug ca. 85 mio. kr. årligt i 2023-2030 til fonden,
    og finansieringen tilvejebringes ved omprioritering af Pro-
    milleafgiftsfonden for Landbrugets midler på finansloven.
    Fonden udgøres af bestyrelsen og sekretariatet.
    2. Lovforslagets hovedpunkt
    2.1. Etablering af Fonden for Plantebaserede Fødevarer
    2.1.1. Gældende ret
    Der er ikke på nuværende tidspunkt i Danmark oprettet en
    fond med formålet at bidrage til udviklingen af sektoren for
    plantebaserede fødevarer. Der findes dog lignende ordninger
    som Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)
    og landbrugets promille- og afgiftsfonde (herfra som samle-
    betegnelse benævnt ”landbrugets fonde”), der yder tilskud
    til en række af de samme kategorier, som den foreslåede nye
    fond vil kunne yde tilskud til.
    GUDP er en statslig tilskudsordning, der finansieres på årets
    finanslov. Formålet med GUDP er at bidrage til en konkur-
    rence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduktion, her-
    under bidrage til udvikling af erhvervspotentialer, vækst,
    beskæftigelse, arbejdsmiljø og videreudvikling af en mar-
    4
    kedsdrevet økologisk sektor samtidig med, at et højt niveau
    sikres inden for følgende områder: klima, miljø- og natur-
    beskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed. Se-
    kretariatet for ordningen er henlagt til Landbrugsstyrelsen,
    som varetager den administrative håndtering af tilskudsord-
    ningen. Sekretariatet gennemgår de indkomne ansøgninger
    og sikrer, at de opfylder betingelserne i lov om Grønt Ud-
    viklings- og Demonstrationsprogram, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 23 af 4. januar 2017 (GUDP-loven) for at kunne modtage
    støtte. Sekretariatet bistår bl.a. bestyrelsen for programmet
    med åbning af ansøgningsrunder, udbetaling af tilskud og
    den løbende sagsbehandling i øvrigt. Derudover understøtter
    sekretariatet bestyrelsen for GUDP med udarbejdelse af ord-
    ningens strategi og handlingsplaner samt årsberetning.
    GUDP ledes af en ekstern bestyrelse, der udpeges af mini-
    steren for fødevarer, landbrug og fiskeri på baggrund af
    indstillinger fra en række ministerier, jf. § 2 i GUDP-lo-
    ven. Bestyrelsen træffer beslutning om tildeling af tilskud
    eller afslag samt træffer afgørelse om strategien for ordnin-
    gen. Bestyrelsen er dermed ordningens besluttende organ.
    Landbrugsstyrelsens Interne Revision fører tilsyn med ord-
    ningen. Derudover er ordningen omfattet af rigsrevisorlo-
    ven, jf. § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
    2021 om revisionen af statens regnskaber m.m., der indebæ-
    rer, at den eksterne revision varetages af Rigsrevisionen.
    Landbrugets fonde er en samlet betegnelse for de tre pro-
    milleafgiftsfonde, der finansieres på finansloven, og ni pro-
    duktionsafgiftsfonde. Fondene er oprettet af ministeren for
    fødevarer, landbrug og fiskeri med hjemmel i § 6 i lov om
    administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
    om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret
    af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v., jf.
    lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020 (landbrugsstøt-
    teloven).
    Landbrugets fonde er statsligt oprettede fonde, der ledes
    af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri på baggrund af indstillinger fra en ræk-
    ke organisationer, jf. § 8 i landbrugsstøtteloven. Organisatio-
    nerne repræsenterer både erhvervet og det offentlige. Bl.a.
    Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet Tænk er således
    indstillingsberettigede.
    Fondenes sekretariat varetages af landbrugserhvervet, pri-
    mært ved Landbrug & Fødevarer, og bistår bestyrelserne
    med ansøgningsmateriale, tilskudshåndtering m.v. Landbru-
    gets fonde er særlige forvaltningsmyndigheder, som bl.a.
    forvalter offentlige midler, og som er omfattet af bl.a. for-
    valtningsloven og offentlighedsloven.
    Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med fondenes budgetter og
    regnskaber, der indsendes til godkendelse hos Landbrugs-
    styrelsen. Derudover fører Landbrugsstyrelsen også et for-
    valtningsmæssigt tilsyn med fondene, hvor fondenes sagsbe-
    handling m.v. gennemgås. Landbrugsstyrelsen er endvidere
    klageinstans for afgørelser truffet af fondene.
    2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
    vejelser og den foreslåede ordning
    På samme måde som GUDP etableres den foreslåede Fond
    for Plantebaserede Fødevarer som en statslig tilskudsord-
    ning og finansieres over finansloven. Bestyrelsen for fonden
    vil være en særlig forvaltningsenhed, der i sit arbejde, her-
    under i forbindelse med afgørelser om tilsagn og afslag på
    tilskud, vil være omfattet af den offentligretlige regulering,
    herunder bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljø-
    oplysningsloven og databeskyttelsesloven.
    Fonden foreslås ledet af en bestyrelse, der foreslås udpeget
    af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. I modsæt-
    ning til GUDP vil udpegningen af bestyrelsen ikke ske
    på baggrund af indstillinger fra andre ministerier, men
    på baggrund af indstillinger fra en række organisationer
    inden for plantesektoren. Det forventes, at de indstillings-
    berettigede organisationer bliver Landbrug & Fødevarer,
    Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Fødevareforbun-
    det NNF, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Kli-
    mabevægelsen, Forbrugerrådet Tænk, Klimarådet og Dansk
    Erhverv. De indstillingsberettigede organisationer udvælges
    med henblik på at sikre, at bestyrelsesmedlemmerne til Fon-
    den for Plantebaserede Fødevarer har de relevante faglige
    egenskaber og viden om plantesektoren til at virke for ud-
    viklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer. Bestyrel-
    sesmedlemmerne vil blive udpeget på baggrund af deres
    personlige og faglige kompetencer og vil således ikke i for-
    bindelse med bestyrelsesarbejdet skulle varetage erhvervs-
    eller organisationsinteresser.
    Fondens sekretariat foreslås varetaget af Landbrugsstyrel-
    sen. Sekretariatet skal bistå bestyrelsen med opgaver svaren-
    de til dem, som GUDP-sekretariatet udfører. Sekretariatet
    foreslås henlagt til Landbrugsstyrelsen for at sikre fondens
    uafhængighed i forhold til erhvervs- og organisationsinteres-
    ser. Der vil blive ført tilsyn med fonden ved Intern Revision
    i Landbrugsstyrelsen og fonden vil være omfattet af rigsre-
    visorloven, jf. § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19.
    januar 2021 om revisionen af statens regnskaber m.m., der
    indebærer, at den eksterne revision varetages af Rigsrevisio-
    nen. Da sekretariatet for fonden foreslås at skulle henlægges
    til Landbrugsstyrelsen, skal fonden ikke fremsende budget-
    ter og regnskaber til kontrol og godkendelse i Landbrugssty-
    relsen. Derved vil fonden adskille sig fra landbrugets fonde,
    som skal fremsende både budgetter og regnskaber til kontrol
    og godkendelse, jf. landbrugsstøttelovens § 9, stk. 1.
    Fonden vil således adskille sig fra både landbrugets fonde
    og fra GUDP bl.a. i forhold til indstillingsberettigede til
    bestyrelsen, sammensætningen af bestyrelsen og sekretaria-
    tsbetjeningen, hvilket sikrer den fornødne uafhængighed og
    relevante faglige kompetencer til bestyrelsen.
    2.1.2.1. Fondens formål mv.
    Det har ved Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
    været et politisk ønske at sætte fokus på sektoren for plante-
    5
    baserede fødevarer og omstilling af fødevareproduktionen til
    en højere grad af planteproduktion til human konsum. Fon-
    den skal udmønte dette fokus og søge at øge og udvikle
    sektoren gennem tilskud til projekter vedrørende plantebase-
    rede fødevarer.
    Det foreslås, at formålet for den nye Fond for Plantebase-
    rede Fødevarer vil være at bidrage til udviklingen af sekto-
    ren for plantebaserede fødevarer. Det foreslås ligeledes, at
    mindst halvdelen af fondens midler søges målrettet projek-
    ter, der vedrører plantebaserede økologiske fødevarer.
    For at opnå formålet i den foreslåede § 1, stk. 2, kan
    fonden yde tilskud til videnoverførsel og informationsakti-
    oner, rådgivning, forskning og udvikling, såsom sortsudvik-
    ling, dyrkning og forarbejdning, fremstødsforanstaltninger
    for planteprodukter, deltagelse i kvalitetsordninger og lig-
    nende. Disse begreber anvendes i EU’s statsstøtteregler og
    dækker over bl.a. erhvervsuddannelse og kompetenceudvik-
    ling, deltagelse i messer for produkter og kvalitetsordninger,
    der kan være til beskyttede oprindelsesbetegnelser eller an-
    dre særlige kvaliteter ved et produkt. Det kan f.eks. også
    være klimamærker eller økologiske mærker. Det foreslås,
    at fondens støttemuligheder formuleres i overensstemmelse
    med EU’s statsstøtteregler, idet formuleringerne vurderes
    at afspejle ordlyden i Aftale om grøn omstilling af dansk
    landbrug.
    Da plantebaserede fødevarer både kan være produceret in-
    den for landbruget og inden for akvakultur, som f.eks.
    tang og andre spiselige alger, foreslås begrebet defineret i
    loven. Med denne lov foreslås plantebaserede fødevarer at
    være alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spise-
    lige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder
    både uforarbejdede og forarbejdede råvarer og ingredienser
    evt. i kombination med enzymer og andre ikke-animalske
    ingredienser, der er egnede til fødevarefremstilling.
    Fonden kan med sit formål og virke bidrage til, at de fø-
    devarer, der produceres, er sunde, velsmagende, af høj kva-
    litet, betalelige og tilgængelige for forbrugere. Fonden vil
    desuden kunne styrke fødevare- og jordbrugssektorens kon-
    kurrenceevne og fremme udviklingen af nye plantebaserede
    fødevareprodukter. Derudover vil fonden kunne bidrage til
    at sikre miljø, klima og gode arbejdsbetingelser i sektoren.
    Som fastsat i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
    skal det tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler
    anvendes til projekter vedrørende økologiske plantebaserede
    fødevarer.
    Fonden indgår som en del af den grønne omstilling af dansk
    landbrug og medvirker til at fremme plantebaserede fødeva-
    rer, herunder enzymer som tilsætnings- og hjælpestoffer i
    fødevareproduktionen, som et fremtidigt vækstområde, hvor
    nye indtjenings- og jobmuligheder kan etableres under hen-
    syn til vækst, miljø og klima.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1, 2 og 3 og be-
    mærkningerne hertil.
    2.1.2.2. Fonden for Plantebaserede Fødevarers bestyrelse
    Med lovforslaget bemyndiges ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri til at fastsætte de nærmere regler om
    bestyrelsen for den foreslåede Fond for Plantebaserede Fø-
    devarer. Der lægges op til en bemyndigelsesordning, da sek-
    toren for plantebaserede fødevarer er under udvikling, og
    fonden bliver en nyskabelse. Bemyndigelsesordningen giver
    mulighed for løbende at tilpasse fondens forhold, herunder
    bestyrelsens sammensætning og udpegning, så det sikres, at
    bestyrelsen tilføres de fornødne kompetencer.
    Der er mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
    Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
    Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,
    Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgået aftalte om,
    at der for den første bestyrelsesperiode vil blive nedsat
    en bestyrelse på i alt 11 medlemmer. Udgangspunktet vil
    være, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpe-
    ger forpersonen for fonden uden forudgående indstilling og
    udpeger de 10 bestyrelsesmedlemmer på baggrund af ind-
    stillinger fra relevante organisationer. Bestyrelsen forventes
    at virke i en periode på fire år ad gangen. Det vil være
    muligt i løbet af perioden at ændre på sammensætningen
    af bestyrelsen, hvis et medlem ønsker at udtræde. Et nyt
    bestyrelsesmedlem, der indtræder i stedet, vil blive udnævnt
    for den resterende del af den fireårige periode.
    De indstillingsberettigede organisationer mv. foreslås fast-
    lagt i en bekendtgørelse udstedt i medfør af denne lov,
    og foreslås at bestå af repræsentative producent-, branche
    - og interesseorganisationer, herunder repræsentanter for
    økologiske producenter og repræsentative råd. Det forven-
    tes, at følgende organisationer vil være indstillingsberetti-
    gede: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening,
    Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri,
    Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen, Forbrugerrå-
    det Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv. Det er væsentligt,
    at bestyrelsen får en bred kompetencefordeling, herunder
    inden for f.eks. produktion, forarbejdning, innovation, forsk-
    ning og udvikling, kommunikation og økonomisk forvalt-
    ning. Det er derudover væsentligt, at der i bestyrelsen er
    medlemmer med ledelsesmæssig erfaring og kompetencer,
    der kan sikre, at fonden ledes med en høj grad af profes-
    sionalisme. Bestyrelsen vil efter forslaget på baggrund af
    medlemmernes faglige kompetencer skulle udarbejde en
    strategi og handlingsplaner for fondens arbejde samt vurdere
    de enkelte ansøgninger i forhold til bl.a. projektets faglige
    indhold. Det er derfor væsentligt, at bestyrelsen har faglige
    kompetencer inden for fondens område.
    De indstillingsberettigede organisationer skal ved indstilling
    til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri overholde
    lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 751 af 26. april 2021 (ligestillingsloven). Ligestil-
    lingsloven fastsætter, at der skal indstilles både en mand og
    en kvinde til hver enkelt bestyrelsespost. Det vil være op
    til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved udpeg-
    ningen af bestyrelsen på baggrund af indstillingerne at sikre
    6
    en så vidt muligt ligelig fordeling af kvinder og mænd i
    bestyrelsen.
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vælger forper-
    sonen under hensyn til den pågældende persons viden og
    andre relevante forudsætninger for at kunne varetage hver-
    vet. Herunder lægges der vægt på bred samfundsmæssig og
    politisk indsigt, indsigt i fødevare- og landbrugssektoren for
    så vidt angår planter, og sektorens globale udfordringer samt
    forståelse for udvikling og innovation. Hertil kommer gene-
    rel forretningsforståelse og gode formidlingsevner. De øvri-
    ge bestyrelsesmedlemmer vil skulle udpeges på baggrund af
    deres personlige og faglige kompetencer og vil således ikke
    i forbindelse med deres virke i fondens bestyrelse skulle
    varetage erhvervs- eller organisationsinteresser.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkninger-
    ne hertil.
    2.1.2.3. Sekretariatsbetjening af bestyrelsen
    Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen af fonden henlæg-
    ges til Landbrugsstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer,
    Landbrug og Fiskeri. Omkostningerne til administrationen
    af fonden finansieres af de ca. 85 mio. kr. årligt i perioden
    2023-30, der er afsat til fonden på finansloven for 2022. Det
    forventes, at de årlige udgifter til administrationen af fon-
    den, herunder løn til sekretariatet, honorar til den eksterne
    bestyrelse m.v., vil være ca. 7 mio. kr.
    Sekretariatsfunktionen foreslås at bestå i understøttelse af
    bestyrelsens arbejde, bl.a. i relation til udarbejdelse af stra-
    tegi, handlingsplaner og årsberetninger, løbende sagshåndte-
    ring, kontakt til departementet og andre samarbejdspartnere
    samt kommunikation, herunder nyheder, hjemmeside og in-
    formationsmøder m.m. Derudover kan der være tale om
    udarbejdelse af ansøgningsmateriale og vejledninger, sags-
    behandling af ansøgninger samt forberedelse heraf til besty-
    relsens bevillingsmøder.
    Derudover foreslås det, at sekretariatet varetager udbetaling
    af tilskud til tilsagnshaverne samt godkendelse af statusrap-
    porter og evt. ansøgninger om ændring af tilsagn. Dermed
    vil fondens sekretariat skulle varetage opgaver svarende til
    de opgaver, som GUDP-sekretariatet håndterer for bestyrel-
    sen for GUDP.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkninger-
    ne hertil.
    2.1.2.4. Strategi og handlingsplaner
    Bestyrelsen i Fonden for Plantebaserede Fødevarer skal ef-
    ter lovforslaget udarbejde forslag til en strategi inden for
    fondens formål, og hvert år udarbejde forslag til étårige
    handlingsplaner. Bestyrelsen vil i strategien skulle identifi-
    cere hovedudfordringer i sektoren samt fondens mål og ind-
    satsområder, der formuleres inden for fondens formål. Det
    vil som udgangspunkt være op til bestyrelsen at fastlægge
    strategiperiodens længde. Strategien kan således løbe over
    f.eks. tre eller fem år, alt efter bestyrelsens faglige vurde-
    ring af, hvad der er nødvendigt for at fremme sektoren for
    plantebaserede fødevarer. I handlingsplanen udmøntes de
    konkrete indsatsområder, som skal danne grundlag for be-
    styrelsens indkaldelse af ansøgninger om tilskud. Ministeren
    for fødevarer, landbrug og fiskeri foreslås at skulle godken-
    de bestyrelsens forslag til strategi og handlingsplaner inden
    indkaldelse af ansøgninger.
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse
    af strategien sikrer indsigt i fondens arbejde, således at der
    kan sikres den fornødne koordination i forhold til nationale
    planer og strategier for plantefødevarer, plantebaseret kost
    og den grønne omstilling.
    Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
    ri bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fondens
    strategi, herunder om udarbejdelsen af strategien. Som et
    eksempel kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
    med bemyndigelsen fastsætte både et minimum og maksi-
    mum for strategiperiodernes længde. Reglerne kan være
    med til at sikre, at strategien får et indhold, der kan an-
    vendes som grundlag for fondens arbejde, at strategien har
    relevant sammenhæng med nationale strategier for planter
    og grøn omstilling, og at der er et fælles grundlag for at
    vurdere og godkende strategien. Det vil være op til fonden
    at fastlægge den faglige del af strategien ud fra bestyrelsens
    viden f.eks. i forhold til, hvilke dele af plantesektoren der
    prioriteres i strategien.
    På baggrund af strategien og handlingsplanen åbner besty-
    relsen ansøgningsrunder og træffer afgørelse om tilsagn.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 6 og 7 og bemærk-
    ningerne hertil.
    2.1.2.5. Fonden for Plantebaserede Fødevarers tilskudsmu-
    ligheder
    Inden for fondens formål som afgrænset ved forslagets § 1,
    stk. 2, vil fonden kunne yde tilskud til videnoverførsel og
    informationsaktioner, hvor støtten ydes til erhvervsuddan-
    nelse og kompetenceudvikling, herunder uddannelseskurser,
    workshops, coaching og demonstration. Fonden vil endvide-
    re kunne yde støtte til rådgivning, hvor støtten skal tage
    sigte på at hjælpe virksomheder, der er aktive i landbrugs-
    sektoren. Støtten kan også tage sigte på at hjælpe unge
    landbrugere med at anvende rådgivningstjenester til at for-
    bedre deres virksomheds eller investerings økonomiske og
    miljømæssige resultater samt virksomhedernes klimavenlig-
    hed og klimaresistens. Derudover kan der ydes støtte der
    hjælper små og mellemstore virksomheder, der har brug
    for konsulentbistand. Fonden foreslås ligeledes at kunne
    yde støtte til forskning og udvikling, såsom sortsudvikling,
    dyrkning og forarbejdning, og til fremstødsforanstaltninger
    for plantebaserede fødevarer og deltagelse i kvalitetsordnin-
    ger. Støtten til fremstødsforanstaltninger kan omfatte afhol-
    delse og deltagelse i konkurrencer, messer og udstillinger og
    publikationer til udbredelse af kendskabet til plantebaserede
    7
    fødevarer i en bredere offentlighed. Der kan ydes støtte til
    fremstødsforanstaltninger i Danmark, og både inden for og
    uden for EU’s grænser. Endvidere foreslås, at fonden kan
    yde støtte til deltagelse i kvalitetsordninger, som kan være til
    beskyttede oprindelsesbetegnelser eller andre særlige kvali-
    teter ved et produkt. Det kan f.eks. også være klimamærker
    eller økologiske mærker. Inden for rammerne af EU-rettens
    statsstøtteregler og i overensstemmelse med fondens formål
    vil eventuelle lignende foranstaltninger endvidere kunne op-
    nå tilskud.
    Fonden vil således være en national tilskudsordning.
    Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
    fastsætter de nærmere regler om ansøgning om og ydelse
    af projekttilskud fra fonden, herunder om tilskudsbetingel-
    ser, ansøgningsberettigede og maksimale tilskudssatser. Der
    foreslås en bemyndigelse til regeludstedelsen, da det vil væ-
    re nødvendigt løbende at kunne tilpasse og opdatere reglerne
    om ansøgningsbetingelser, støttebetingelser og støttesatser
    m.v.
    Derudover foreslås det, at ministeren for fødevarer, land-
    brug og fiskeri fastsætter nærmere regler om fondens virke,
    herunder om regnskaber, revision og effektvurdering vedrø-
    rende projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud, offent-
    liggørelse af resultaterne af de projekter, hvortil der gives
    tilsagn om tilskud, udbetaling af tilskud og bidrag, der er
    ydet under loven, og evaluering af ordningen.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1, 2, 10, 11 og 14
    og bemærkningerne hertil.
    2.1.2.6. Fonden for Plantebaserede Fødevarers kontrol med
    ydede tilskud
    Med lovforslaget vil en tilsagsnhaver skulle underrette fon-
    den, hvis betingelserne for modtagelse af tilskud ikke læn-
    gere er opfyldt, og bestyrelsen vil kunne kræve en erklæring
    fra tilsagnshaver om, hvorvidt betingelserne for modtagelse
    af tilskud fortsat er opfyldt.
    Derudover foreslås regler om kontrol med tilsagnshavere,
    herunder mulighed for udgående kontrol på stedet. Det er
    nødvendigt, at der kan gennemføres en effektiv kontrol af
    forholdene hos fondens tilsagnshavere, således at det kan
    sikres, at ydede tilskud anvendes i overensstemmelse med
    vilkårene for at opnå tilskuddet. Hvis der gennemføres den-
    ne form for kontrolbesøg, vil lov om retssikkerhed ved for-
    valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-
    ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019
    (retssikkerhedsloven) skulle overholdes. Det betyder bl.a.,
    at tilsynet skal varsles senest 14 dage, inden kontrollen
    gennemføres, medmindre formålet med kontrollen dermed
    forspildes.
    Det foreslås, at fonden står for gennemførelsen af kontrollen
    med tilsagnshavere og projekter. Det er forventningen, at
    kontrollen i praksis vil blive gennemført af fondens sekreta-
    riat. Der foreslås ligeledes mulighed for, at fonden kan dele-
    gere gennemførelsen af kontrol til institutioner under Mini-
    steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrolenheder
    til at gennemføre kontrollen. Det kan især være relevant,
    hvis der skal gennemføres en fysisk kontrol hos tilsagnsha-
    veren, da bl.a. Landbrugsstyrelsens kontrolenheder har erfa-
    ring med gennemførelse af fysiske kontroller.
    Det foreslås, at loven fastlægger, hvornår tilsagn om tilskud
    bortfalder helt eller delvist, og at bestyrelsen kan træffe af-
    gørelse om bortfald af tilsagn om tilskud, om tilbagebetaling
    m.v. Dette forventes bl.a. at kunne være relevant, hvis en
    kontrol viser, at projektet ikke gennemføres i overensstem-
    melse med det givne tilsagn. Derudover forventes det også
    at kunne være relevant, hvis f.eks. tilsagnshaver har givet
    urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for fon-
    dens vurdering af en ansøgning, hvis der indgives konkurs-
    begæring, herunder egenbegæring, eller hvis tilsagnshaver
    indtræder i likvidation og derfor ikke kan gennemføre det
    støttede projekt.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 15, 16, 17og 18 og
    bemærkningerne hertil.
    2.1.2.7. Digitalisering
    Den foreslåede ordning i § 19 vil medføre, at ministeren for
    fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne fastsætte regler om,
    at skriftlig kommunikation til og fra fonden om forhold, som
    er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
    lov eller af Den Europæiske Unions retsakter om forhold,
    der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.
    Sigtet med bestemmelsen er, at der løbende vil blive indført
    krav om obligatorisk digital kommunikation i takt med, at
    nye digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi
    er til stede.
    Ministeren vil kunne anvende bemyndigelsen efterhånden,
    som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres digital
    kommunikation, herunder eventuelt afgørelser baseret på
    automatiseret behandling.
    Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt
    med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, hvorefter
    virksomheder og private som hovedregel er forpligtede til at
    have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital
    post fra det offentlige, herunder fra fonden.
    Der vil, i samme omfang som ved anvendelse af lov om Di-
    gital Post fra offentlige afsendere, kunne fastsættes bestem-
    melser om undtagelse fra kravet om digital kommunikation,
    f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i tilfælde, hvor
    materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet
    til digital fremsendelse. Hvor det er relevant, vil der i øvrigt
    kunne fastsættes bestemmelser, som skal lette overgangen til
    digital kommunikation.
    Det foreslås i § 19, stk. 2, at ministeren bemyndiges til at
    fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
    der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
    8
    formater, den til enhver tid gældende nationale eID-løsning
    eller lignende. Derved bliver det muligt ved bekendtgørelse
    at fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer,
    herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer,
    skemaer og lignende, og særlige digitale formater m.v.
    For at samle kommunikationen mellem virksomheder og
    myndigheder er det forudsat, at denne så vidt muligt skal
    finde sted gennem en portalløsning etableret af Ministeriet
    for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (f.eks. ”Tast selv”) el-
    ler gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post
    virk.dk.
    Det vil fremgå af en bekendtgørelse, der udstedes på områ-
    det, på hvilken måde kommunikationen mellem fonden og
    de pågældende virksomheder m.v. fremover skal foregå.
    Efter den foreslåede bestemmelse til § 19, stk. 3, anses en
    digital meddelelse for at være kommet frem til adressaten,
    dvs. til modtageren af meddelelsen, når den er tilgængelig
    for denne. En hvilken som helst skriftlig kommunikation,
    som foretages digitalt via særlige digitale løsninger er om-
    fattet af bestemmelsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses
    for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i
    adressatens fysiske brevkasse.
    Det er normalt uden betydning, om f.eks. en afgørelse er
    kommet til adressatens kundskab. Det er således uden be-
    tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
    indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således risikoen
    ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
    Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder også
    for om f.eks. en ansøgning eller lignende kan anses for retti-
    dig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt afgøren-
    de for, om en ansøgning eller lignende til en myndighed
    anses for rettidig.
    En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgænge-
    lig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden
    kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil
    normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord-
    ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn-
    gelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den
    dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måt-
    te betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 19 og bemærknin-
    gerne hertil.
    2.1.2.8. Klageadgang
    Det foreslås, at afgørelser truffet af Fonden for Plantebasere-
    de Fødevarer vil kunne påklages til Miljø- og Fødevarekla-
    genævnet. Afgørelserne vil ikke kunne indbringes for anden
    administrativ myndighed.
    Det foreslås, at klager over afgørelser truffet efter den fore-
    slåede lov, alene vil kunne angå retlige spørgsmål.
    Efter forslaget vil en klage skulle indsendes til den myn-
    dighed (fonden), der har truffet den afgørelse, der ønskes
    påklaget. Fonden videresender klagen til nævnet, hvis af-
    gørelsen fastholdes. Fonden kan også vælge at genoptage
    sagen og omgøre sin afgørelse. Hvis afgørelsen fastholdes,
    sendes klagen til nævnet med det relevante materiale, herun-
    der den påklagede afgørelse, sagens dokumenter og fondens
    bemærkninger til sagen.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 20 og bemærknin-
    gerne hertil.
    2.1.2.9. Straf
    Med lovforslaget foreslås det, at en tilsagnshaver kan straf-
    fes med bøde, hvis tilsagnshaver afgiver urigtige eller vildle-
    dende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
    afgørelser efter loven, handler i strid med vilkår, der er fast-
    sat i en afgørelse, der træffes i henhold til loven, eller hvis
    tilsagnshaver undlader at udlevere eller indsende påkrævet
    dokumentation eller afgive påkrævede oplysninger. Derudo-
    ver kan en tilsagnshaver under fonden ifalde bødestraf, hvis
    denne undlader at give kontrolmyndigheden adgang til loka-
    liteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person,
    der har modtaget tilsagn om tilskud efter loven.
    Det foreslås også, at der kan pålægges selskaber m.v. (ju-
    ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
    kapitel 5.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 21 og bemærknin-
    gerne hertil.
    3. Konsekvenser for FN’s Verdensmål
    Fonden for Plantebaserede Fødevarer vil kunne støtte pro-
    jekter inden for sektoren for plantebaserede fødevarer. Et
    øget fokus på plantebaserede fødevarer og den udvikling
    inden for sektoren, som fonden kan støtte, skal bidrage posi-
    tivt til løsning af klimamæssige udfordringer. Dette skyldes,
    at plantebaserede fødevarer forventes at være mindre klima-
    belastende end animalske fødevarer. Fondens arbejde kan
    dermed også bidrage til arbejdet med FN’s verdensmål nr.
    13 om klimaindsats.
    Fondens arbejde kan indgå i arbejdet med FN’s verdensmål
    nr. 2 med forbedring af fødevaresikkerhed og fremme af
    bæredygtigt landbrug. Derudover kan fonden også bidrage
    til arbejdet med FN’s verdensmål nr. 9 om understøttelse af
    innovation, da fonden vil kunne yde støtte til forskning og
    udvikling, og nr. 15 om livet på landet. Dette verdensmål
    drejer sig om støtte til bæredygtig brug af økosystemer
    på land og standse udpining af jord og tab af biodiversi-
    tet. Ved støtte til forbedring af bl.a. økologisk planteproduk-
    tion mindskes belastningen på jorden og den omgivende
    natur og biodiversitet. Det er dog ikke muligt at kvantificere
    disse konsekvenser.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige
    9
    Der er på finansloven for 2022 afsat ca. 85 mio. kr. årligt
    i årene 2023-2030 til fonden, svarende til 675 mio. kr. i
    alt. Midlerne afsættes ved en omprioritering af midlerne til
    Promilleafgiftsfonden for Landbruget.
    Der er implementeringskonsekvenser for staten, da der skal
    oprettes et sekretariat for den nye fond for plantebaserede
    fødevarer, der understøtter bestyrelsen med bl.a. arbejdet
    med strategi, handlingsplaner, årsberetninger, effektvurde-
    ring, sagshåndtering, aktindsigter, kontakt til departemen-
    tet og andre samarbejdspartnere samt kontrol. Sekretariatet
    foreslås varetaget af Landbrugsstyrelsen.
    Derudover vil der være opgaver for sekretariatet knyttet
    til forberedelse af ansøgningsrunderne med klargøring af
    ansøgningsmateriale og vejledninger.
    Hertil vil der være omkostninger til honorering af medlem-
    merne af bestyrelsen. Endelig kan der være opgaver knyttet
    til kommunikation, nyheder, hjemmeside og informations-
    møder.
    Det vurderes, at der vil være årlige driftsomkostninger til
    fonden, herunder løn til sekretariatet, kontrol og opfølgning
    på projekter, honorar til bestyrelsen, på ca. 7 mio. kr. Det
    finansieres inden for den på finansloven afsatte bevilling til
    fonden. Det forventes, at honoraret til bestyrelsen samlet vil
    være på mellem 500.000 kr. og 700.000 kr. årligt.
    Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter
    på Justitsministeriets område, som forventes at kunne holdes
    inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ram-
    me. Sådanne merudgifter kan forekomme i forbindelse med
    eksempelvis straffesager.
    Der skal gennemføres IT-relaterede løsninger til håndtering
    af bl.a. fondens ansøgninger og udbetaling af tilsagn om
    støtte. Det estimeres, at startomkostningerne til bl.a. IT-løs-
    ninger vil være ca. 3-5 mio. kr. i 2022. Dette finansieres
    inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
    egen ramme.
    Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-
    dering, at de syv principper om digitaliseringsklar lovgiv-
    ning er fulgt, i det omfang de er relevante for dette lovfor-
    slag. Det 1. princip om, at lovgivningen bør være enkel og
    klar, så den er let at forstå for borgere og virksomheder ef-
    terleves med selve lovforslaget og vil i øvrigt blive iagttaget
    ved udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelser til udstedel-
    se af bekendtgørelser.
    Det 2. princip om digital kommunikation understøttes i
    forslagets § 19, som bemyndiger ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri til at fastsætte krav om, at ansøgere
    skal anvende de digitale løsninger, som fonden stiller til
    rådighed. Der vil efter forslaget i administrationen af fonden
    blive lagt vægt på digital kommunikation med ansøgere,
    herunder at tilsagn sendes elektronisk, og at udbetalinger
    sker til tilsagnshavers Nemkonto. Dette er også med til
    at opfylde det 6. princip om anvendelse af eksisterende
    offentlig infrastruktur. Derudover vil fonden skulle have en
    hjemmeside, hvor relevant materiale om ansøgningsrunder,
    vejledninger og nyheder vil blive kommunikeret til fondens
    interessenter.
    Det har ikke været muligt at følge det 3. princip, om under-
    støttelse af automatisk sagsbehandling, da ansøgninger om
    tilskud til projekter vil kræve en faglig vurdering af projek-
    tets egnethed, innovation, overensstemmelse med fondens
    formål m.v. Denne vurdering vil indeholde et fagligt skøn,
    og det er derfor ikke muligt at opsætte en udtømmende og
    digitaliseringsklar række af objektive kriterier.
    Det 4. princip om ensartede begreber og genbrug af data
    er fulgt, bl.a. ved at fonden i relevant omfang og under over-
    holdelse af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyt-
    telsesforordningen om brug af persondata vil kunne genbru-
    ge data, som eventuelt indhentes af Landbrugsstyrelsen eller
    andre myndigheder. Derudover er det 5. princip om sikker
    datahåndtering fulgt, da ansøgninger og sagsbehandling for
    fonden foreslås håndteret ved digitalt it-system med fornø-
    dent fokus på it- og datasikkerhed. Ligeledes vil der med
    den digitale sagsbehandlingsløsning være fokus på at sikre
    muligheden for at gennemføre kontrolforanstaltninger, der
    forebygger snyd og fejl, som er det 7. princip. Derudover er
    der med den foreslåede § 18 mulighed for at indhente oplys-
    ninger fra andre offentlige myndigheder, der er nødvendige
    for at kontrollere overholdelsen af denne lov og de regler,
    der er udstedt i medfør af denne lov. Det kan være med hen-
    blik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger
    i kontroløjemed. Dette vil også medvirke til at forebygge
    fejl og snyd.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet
    Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre nogen øko-
    nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vurderes ikke at have nogen administrative
    konsekvenser for borgerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Tilskud til plantebaserede fødevarer forventes at have posi-
    tive konsekvenser for klimaet, men det er ikke muligt at
    kvantificere disse konsekvenser.
    8. Natur- og miljømæssige konsekvenser
    Den foreslåede fond er et led i den grønne omstilling og skal
    efter forslaget kunne yde tilskud til udvikling af sektoren
    for plantebaserede fødevarer. Udviklingen af sektoren, som
    fonden kan bidrage til, skal bidrage positivt til løsning af
    natur- og miljømæssige udfordringer. Dette vil bl.a. være på
    baggrund af fondens fokus på økologi, der kan medvirke til,
    at planteproduktionen bliver mindre belastende for natur og
    miljø. Det er ikke muligt at kvantificere disse konsekvenser.
    10
    9. Forholdet til EU-retten
    Fonden for Plantebaserede Fødevarers ydelse af tilsagn om
    tilskud skal ske under iagttagelse af statsstøttereglerne. Det
    vil sige, at fondens ydelse af tilsagn om tilskud skal væ-
    re i overensstemmelse med Kommissionens forordning nr.
    702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre
    marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Euro-
    pæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte
    i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, Kom-
    missionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om vis-
    se kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
    henhold til traktatens artikel 107 og 108 og Kommissionens
    forordning nr. 1388/2014 af 16. december 2014 om forene-
    lighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i trak-
    taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse
    kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig
    med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer
    og akvakulturprodukter, eller ydelse af tilsagn om tilskud
    skal søges statsstøttenotificeret.
    10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Lovforslaget har været i høring i perioden 13. juni 2022
    til 28. juli 2022 hos følgende høringsparter: 3F, Bæredyg-
    tigt Landbrug, CONCITO, Danmarks Frie Forskningsfond,
    Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk
    Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse,
    Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR),
    Fjerkræafgiftsfonden, Fiskeristyrelsen, Fiskeafgiftsfonden,
    Fonden for Økologisk Landbrug, FOOD & Biocluster Den-
    mark, Forbrugerrådet Tænk, Frøafgiftsfonden, FSR - dan-
    ske revisorer, Fødevareforbundet NNF, Fødevarestyrelsen,
    Greenpeace, Hesteafgiftsfonden, Horesta, Innovationscenter
    for Økologisk landbrug, ICROFS, Kartoffelafgiftsfonden,
    Klimabevægelsen, Klimarådet, Kvægafgiftsfonden, Køben-
    havns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Mælkeafgifts-
    fonden, Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareklagenævnet,
    Plantebranchen, Rigsrevisionen, Produktionsafgiftsfonden
    for frugt og gartneriprodukter, Promilleafgiftsfonden for
    frugtavlen og gartneribruget, Promilleafgiftsfonden for land-
    brug, Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling, SE-
    GES Innovation, Sukkerroeafgiftsfonden, Svineafgiftsfon-
    den, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Tænketan-
    ken Frej, Økologisk Landsforening, Aalborg Universitet og
    Aarhus Universitet.
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (Hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (Hvis ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Der er i 2023-2030 afsat i alt 675 mio.
    kr. til fonden svarende til ca. 84-85 mio.
    kr. årligt, jf. Aftale om grøn omstilling
    af danske landbrug. De løbende driftsom-
    kostninger på ca. 7 mio. kr. finansieres af
    de afsatte midler til fonden, herunder sam-
    lede udgifter til honorar til bestyrelsen på
    mellem 500.000 kr. og 700.000 kr. årligt.
    Lovforslaget forventes at medføre begræn-
    sede merudgifter på Justitsministeriets
    område til eventuelle straffesager mv.,
    som forventes at kunne holdes inden for
    Justitsministeriets eksisterende økonomi-
    ske ramme.
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Der vil være startomkostninger, herunder
    til IT-opsætning, på ca. 3-5 mio. kr. i
    2022-23.
    Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
    livet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borger-
    ne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Tilskud til plantebaserede fødevarer for-
    ventes at have positive konsekvenser for
    klimaet, men det er ikke muligt at kvantifi-
    cere disse konsekvenser.
    Ingen
    11
    Natur- og miljømæssige konsekvenser Fonden yder tilskud til udvikling og styr-
    kelse af plantebaserede fødevarer. Det øge-
    de fokus på plantebaserede fødevarer for-
    ventes at bidrage til at forbedre miljø og
    klima. Det er ikke muligt at kvantificere de
    natur- og miljømæssige konsekvenser.
    Ingen
    Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder statsstøtte, og tilskudsmulighederne tilrettelægges i overensstem-
    melse statsstøttereglerne. Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.
    [Er i strid med de fem principper for im-
    plementering af erhvervsrettet EU regu-
    lering] / [Går videre end minimumskrav
    i EU-regulering] (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Det foreslås i § 1, stk. 1, at Fonden for Plantebaserede
    Fødevarer oprettes som en tilskudsordning inden for den
    offentlige forvaltning.
    Fonden vil dermed være omfattet af de offentligretlige reg-
    ler, herunder offentlighedsloven, forvaltningsloven, databe-
    skyttelsesloven og miljøoplysningsloven.
    Det foreslås i § 1, stk. 2, at fonden har til formål at bidrage
    til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer.
    Med formålet kan fonden bidrage til at fremme udviklingen
    af nye plantebaserede fødevarer, sikre, at de fødevarer, der
    produceres, er sunde og af høj kvalitet, og styrke fødevare-
    og jordbrugssektorens konkurrenceevne.
    Derudover skal formålet være med til at sikre klima, miljø
    og gode arbejdsbetingelser i erhvervet samt forbedre forbru-
    gernes muligheder for at få gode, sunde og smagfulde plan-
    tebaserede fødevarer som alternativ til animalske produkter.
    Om de formål, der kan ydes støtte til, henvises i øvrigt til
    lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.1.
    Til § 2
    Det foreslås i § 2, at fonden kan yde tilskud til videnoverfør-
    sel og informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvik-
    ling, herunder sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, og
    til fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer,
    deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.
    Fonden yder efter forslaget tilskud til projekter, der vedrører
    plantebaserede fødevarer jf. forslagets § 3.
    Inden for fondens formål som afgrænset ved forslagets §
    1, stk. 2, vil Fonden for Plantebaserede Fødevarer med for-
    slaget kunne yde tilskud til videnoverførsel og informations-
    aktioner, der er begreber anvendt i EU’s statsstøtteregler,
    hvor støtten kan ydes til erhvervsuddannelse og kompeten-
    ceudvikling, herunder uddannelseskurser, workshopper og
    coaching og demonstration.
    Derudover vil fonden kunne yde støtte til rådgivning, hvor
    støtten skal tage sigte på at hjælpe virksomheder, der er
    aktive i landbrugssektoren, og unge landbrugere med at an-
    vende rådgivningstjenester til at forbedre deres virksomheds
    eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater
    samt dens klimavenlighed og klimaresistens. Endvidere kan
    fonden yde støtte til små og mellemstore virksomheder, der
    har brug for konsulentbistand. Konsulentbistand kan ydes i
    overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, hvorefter det
    f.eks. ikke er muligt at yde støtte til varig eller regelmæssig
    bistand. Derudover må bistanden ikke indgå i virksomhe-
    dens almindelige driftsudgifter, såsom løbende skatterådgiv-
    ning, regelmæssig juridisk rådgivning eller reklamevirksom-
    hed.
    Fonden foreslås ligeledes at kunne yde støtte til forskning
    og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejd-
    ning. Derudover kan forskning og udvikling vedrøre forbru-
    gertilpasning og fødevaresikkerhed. Fonden foreslås også
    at kunne yde støtte til fremstødsforanstaltninger for plante-
    produkter og deltagelse i kvalitetsordninger. Støtten til frem-
    stødsforanstaltninger kan omfatte afholdelse og deltagelse
    i konkurrencer, messer og udstillinger og publikationer til
    udbredelse af kendskabet til landbrugsprodukter i en brede-
    re offentlighed. Der foreslås også, at der kan ydes støtte
    til oprettelse af eller deltagelse i kvalitetsordninger, som
    kan være til beskyttede oprindelsesbetegnelser eller andre
    særlige kvaliteter ved et produkt. Det kan f.eks. også være
    klimamærker eller økologiske mærker. Inden for rammerne
    af statsstøttereglerne og i overensstemmelse med fondens
    formål vil eventuelle lignende foranstaltninger endvidere
    kunne opnå tilskud.
    Listen over fondens støttemuligheder er ikke udtømmende,
    da fonden ligeledes kan yde støtte til lignende kategorier,
    som dem nævnt ovenfor. Det er dog et krav, at det er
    lignende støttekategorier, da al støtte ydet af fonden, skal
    overholde EU’s statsstøtteregler.
    Fonden vil dermed kunne understøtte en række forskellige
    tiltag, der skal styrke udviklingen af en stærk og leverings-
    dygtig sektor for plantebaserede fødevarer.
    Til § 3
    Det foreslås i § 3, at der ved plantebaserede fødevarer for-
    12
    stås alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige
    svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder både
    uforarbejdede og forarbejdede råvarer og ingredienser, her-
    under i kombination med enzymer og andre ikke-animalske
    ingredienser, der er egnede til fødevarefremstilling.
    Da plantebaserede fødevarer både kan være produceret in-
    den for landbruget og inden for akvakultur, som f.eks.
    tang og andre spiselige alger, foreslås begrebet defineret i
    loven. Med denne lov foreslås plantebaserede fødevarer at
    være alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spise-
    lige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder
    både uforarbejdede og forarbejdede råvarer og ingredienser
    evt. i kombination med enzymer og andre ikke-animalske
    ingredienser, der er egnede til fødevarefremstilling.
    Til § 4
    Det foreslås i § 4, stk. 1, at Fonden for Plantebaserede Føde-
    varer ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for
    fødevarer, landbrug og fiskeri på baggrund af indstillinger
    fra en række indstillingsberettigede organisationer.
    Med den foreslåede bestemmelse vil fonden blive ledet for
    af en bestyrelse. Fonden vil bestå af bestyrelsen og et se-
    kretariat, der understøtter bestyrelsens arbejde. Det foreslås,
    at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil udpege
    fondens bestyrelse på baggrund af indstillinger fra repræsen-
    tative producent-, branche- og interesseorganisationer, her-
    under repræsentanter for økologiske producenter, repræsen-
    tative råd, fonde, forskningsinstitutioner og virksomheder,
    der hver især indstiller én kvindelig og én mandlig kandidat
    til en post i bestyrelsen for fonden. De indstillede til besty-
    relsen skal have relevant faglig viden inden for området
    plantebaserede fødevarer, som f.eks. viden om produktion,
    forarbejdning, innovation, forskning og udvikling, kommu-
    nikation, afsætningsfremme og økonomisk forvaltning. Be-
    styrelsen skal på baggrund af medlemmernes faglige og le-
    delsesmæssige kompetencer udarbejde en strategi og hand-
    lingsplaner for fondens arbejde, samt vurdere de enkelte
    ansøgninger i forhold til bl.a. projektets faglige indhold. Det
    er derfor væsentligt, at bestyrelsen har faglige kompetencer
    inden for fondens område.
    Det foreslås i § 4, stk. 2, at ministeren for fødevarer, land-
    brug og fiskeri fastsætter de nærmere regler for bestyrelsen
    for Fonden for Plantebaserede Fødevarer, herunder regler
    for antallet af medlemmer af bestyrelsen, sammensætningen
    af bestyrelsen, udpegning af en forperson, honorering af
    medlemmerne af bestyrelsen og tilbagekaldelse af et besty-
    relsesmedlems udnævnelse. Ministeren for fødevarer, land-
    brug og fiskeri udpeger de indstillingsberettigede organisati-
    oner.
    Med bestemmelsen bemyndiges ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri til at fastsætte de nærmere regler for
    bestyrelsen for fonden. Der lægges op til en bemyndigel-
    sesordning, da området for plantebaserede fødevarer er for-
    holdsvist nyt, og det er en helt ny fond. Det vurderes derfor
    at være nødvendigt, at der gives ministeren mulighed for
    løbende at tilpasse fondens forhold, herunder bestyrelsens
    sammensætning og udpegning. Det er væsentligt for fondens
    virke, at bestyrelsen tilføres de rigtige kompetencer inden
    for området. Reglerne for bestyrelsen vil med den foreslåe-
    de bemyndigelse blive fastsat i en bekendtgørelse, og det
    forventes, at der for fondens første bestyrelsesperiode, der
    vil være 4 år, vil blive sammensat en bestyrelse bestående
    af en forperson og 10 bestyrelsesmedlemmer. Dette er i
    overensstemmelse med Aftale om grøn omstilling af dansk
    landbrug, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokra-
    tiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Ra-
    dikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
    Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
    Med den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
    udpegning af forpersonen for fonden kan ministeren i en
    bekendtgørelse fastsætte, at ministeren for fødevarer, land-
    brug og fiskeri for den første udpegningsperiode vil udpege
    forpersonen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer uden
    forudgående indstilling. Der udpeges en person, som mini-
    steren anser for egnet til at igangsætte fonden, og som har
    særlige forudsætninger for at skabe bedre rammer for en
    mere strategisk samordning mellem aktiviteter på landbrugs-
    og fødevareområdet og nationale planer for planter og den
    grønne omstilling. Endvidere vil den direkte ministerudpeg-
    ning af forpersonen sikre, at organisationerne stilles lige,
    fordi det ikke vil være muligt at indstille til udpegning af
    forpersonen, når den øvrige del af bestyrelsen udpeges efter
    indstilling fra indstillingsberettigede organisationer.
    Der forventes at blive gennemført en evaluering efter besty-
    relsens første periode med fokus på bestyrelsens arbejde. På
    baggrund af denne evaluering vil der kunne tages stilling til
    et eventuelt behov for at revidere reglerne for bestyrelsens
    sammensætning. Det er umiddelbart forventningen, at besty-
    relsen for den anden periode vil bestå af 10 medlemmer, og
    at forpersonen vil blive udpeget af bestyrelsen selv, blandt
    de udpegede medlemmer.
    De indstillingsberettigede organisationer vil efter forslaget
    blive udpeget af ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
    ri, og fastsat i en bekendtgørelse. De indstillingsberettigede
    organisationer forventes i fondens to første bestyrelsespe-
    rioder at være Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsfor-
    ening, Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk In-
    dustri, Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen, For-
    brugerrådet Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv. Hvis en af
    de nævnte organisationer opløses eller sammenlægges med
    en anden organisation, vil ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri efter forslaget kunne udpege en anden repræsenta-
    tiv organisation, der vil blive indstillingsberettiget i stedet
    for den udtrædende organisation. Det samme gør sig gæl-
    dende, hvis en af de indstillingsberettigede organisationer
    ikke længere ønsker at indstille til bestyrelsen.
    Med bemyndigelsen vil ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri kunne fastsætte regler om, at organisationerne mv.
    skal indstille kandidater til bestyrelsesposterne på baggrund
    13
    af kandidaternes personlige egenskaber og viden, og at be-
    styrelsens medlemmer i forbindelse med bestyrelsens arbej-
    de ikke skal varetage den enkelte organisations politiske
    interesser og ikke skal indgå i bestyrelsen som repræsentant
    for organisationen.
    De indstillingsberettigede organisationer vil ved indstilling
    af kandidater til bestyrelsen skulle overholde lov om ligestil-
    ling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 751 af
    26. april 2021, og dermed indstille både en kvinde og en
    mand som kandidat til bestyrelsen. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri gennemgår indstillingerne og udpeger
    bestyrelsen blandt kandidaterne. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri vil ved udpegningen blandt de indstille-
    de kandidater, så vidt det er muligt, sørge for en ligelig
    fordeling mellem kvinder og mænd.
    Ved udskiftning i løbet af bestyrelsesperioden vil den ind-
    stillingsberettigede organisation mv., hvis kandidat, der øns-
    kes udskiftet, efter forslaget skulle indstille en ny kvindelig
    og mandlig kandidat til bestyrelsen. Det medlem, der udpe-
    ges på baggrund af en ny indstilling, vil efter forslaget blive
    udpeget for den resterende del af bestyrelsesperioden.
    Det foreslås i § 4, stk. 3, at ministeren for fødevarer, land-
    brug og fiskeri fastsætter fondens forretningsorden. Ministe-
    ren kan herunder fastsætte, at bestyrelsen kan delegere afgø-
    relseskompetence til forpersonen og sekretariatet.
    Med forslaget bemyndiges ministeren for fødevarer, land-
    brug og fiskeri til at udstede en forretningsorden for fon-
    den. Herefter vil ministeren kunne fastsætte bestyrelsens ad-
    gang til delegation til forpersonen og sekretariat. Således vil
    bestyrelsen f.eks. kunne delegere sine beslutningsbeføjelser
    af administrativ karakter til sekretariatet, hvilket kan være
    relevant, når f.eks. sager om tilbagebetaling af tilskud skal
    behandles eller ved behandling af ansøgninger om ændring
    af projekter. Derudover kan ministeren fastsætte regler i
    forretningsordenen om delegation af afgørelseskompetence,
    f.eks. ved sager af hastende karakter, regler om hvornår be-
    styrelsen er beslutningsdygtig og afstemningsregler. Herud-
    over vil der, inden for rammerne af bl.a. forvaltningsloven,
    kunne være regler om bestyrelsens habilitet og tavshedspligt
    samt mulighed for at specificere sekretariatets opgaver og
    beføjelser, herunder sekretariatets mulighed for at træffe
    administrative afgørelser. Delegation af kompetence til se-
    kretariatet kan efter forslaget kun ske i sager, der ikke er
    praksisdannende eller -ændrende, og som ikke har principiel
    karakter.
    Til § 5
    Det foreslås i § 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeri stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen.
    Sekretariatet for Fonden for Plantebaserede Fødevarer for-
    ventes at blive varetaget af Landbrugsstyrelsen under Mini-
    steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det vil styrke
    synergien til det tværgående nationale arbejde med og strate-
    gier for den grønne omstilling og plantebaserede fødevarer.
    Sekretariatsfunktionen vil bestå i at understøtte bestyrelsens
    arbejde med bl.a. udarbejdelse af fondens strategi, hand-
    lingsplaner og årsberetninger, den løbende sagshåndtering
    samt kontakt til departementet og andre samarbejdspartne-
    re. Herudover forventes sekretariatet at skulle understøtte
    kommunikation fra fonden, herunder nyheder, hjemmeside
    og informationsmøder m.m. Ligeledes vil sekretariatet være
    med til at udarbejde ansøgningsmateriale og vejledninger
    til ansøgninger, varetage sagsbehandling i forbindelse med
    gennemførelse af projekter samt forberedelse af materiale til
    bestyrelsens bevillingsmøder.
    Yderligere vil sekretariatet efter forslaget varetage udbeta-
    ling af tilskud til tilsagnshaverne samt godkendelse af sta-
    tusrapporter og evt. ansøgninger om ændring af tilsagn.
    Det er bestyrelsen, der efter forslaget har ansvaret for fon-
    den, og bestyrelsen vil blive fondens ledende organ, der
    træffer afgørelser om fondens virke, f.eks. afgørelser om
    tilsagn eller afslag på tilsagn. Sekretariatet understøtter efter
    forslaget bestyrelsen i arbejdet, men har som udgangspunkt
    ikke afgørelseskompetence i forhold til tildeling af tilsagn
    eller afslag på ansøgninger.
    Til § 6
    Det foreslås i § 6, stk. 1, at bestyrelsen udarbejder forslag
    til en flerårig strategi, der identificerer hovedudfordringer
    i sektoren og fondens indsatsområder. Mindst halvdelen af
    fondens midler søges målrettet projekter, der vedrører plan-
    tebaserede økologiske fødevarer.
    Forslaget indebærer, at bestyrelsen for Fonden for Planteba-
    serede Fødevarer skal udarbejde et forslag til en strategi,
    der inden for fondens formål skal fastlægge fondens arbejde
    i den pågældende periode, strategien strækker sig over. Be-
    styrelsen skal i strategien identificere hovedudfordringer og
    indsatsområder i sektoren for plantebaserede fødevarer, som
    fonden i sit virke vil fokusere på.
    Fonden skal have et særligt fokus på økologi, da det med
    Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug blev fastlagt,
    at det skal tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler
    anvendes til plantebaserede økologiske fødevarer. Økologi
    udgør en vigtig faktor bl.a. i forhold til at sikre gode mil-
    jømæssige forhold ved dyrkningen af de planter, der skal
    indgå i de plantebaserede fødevarer.
    Det foreslås i § 6, stk. 2, at forslaget forelægges for ministe-
    ren for fødevarer, landbrug og fiskeri til godkendelse.
    Bestyrelsens forslag til strategi vil skulle forelægges for
    ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til godkendel-
    se. Ministeren påser, at de ovennævnte krav til strategien er
    opfyldt. Når ministeren har godkendt fondens strategi, vil
    bestyrelsen kunne igangsætte arbejde med at opfylde strate-
    gien. Det er hensigten, at ministeren og bestyrelsen har en
    løbende dialog om udviklingen af sektoren for plantebasere-
    de fødevarer og fondens muligheder for at bidrage hertil.
    14
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse
    af strategien foreslås for at medvirke til overordnet indsigt i
    fondens arbejde og bidrage til åbenhed og gennemsigtighed
    i forhold til fondens anvendelse af midler. Derudover sikrer
    ministerens godkendelse, at fondens medvirken til nationale
    planer og strategier for planter, plantebaseret kost, opfyldel-
    se af økologiske mål og den grønne omstilling fremgår tyde-
    ligt.
    Til § 7
    Det foreslås i § 7, at bestyrelsen hvert år udarbejder forslag
    til en étårig handlingsplan for konkrete indsatsområder for
    fonden. Den étårige handlingsplan skal medvirke til gen-
    nemførelse af fondens strategi og danne grundlag for besty-
    relsens indkaldelser og prioritering af projektansøgninger
    om tilskud.
    Med forslaget lægges der op til, at bestyrelsen årligt ud-
    arbejder forslag til étårige handlingsplaner. Fonden skal
    tilstræbe at anvende mindst halvdelen af midlerne på plan-
    tebaserede økologiske fødevarer, hvilket således vil skulle
    afspejles i fondens strategi og handlingsplaner. Forslaget
    indebærer, at den étårige handlingsplan skal medvirke til at
    gennemføre fondens strategi og skal danne grundlaget for
    årets ansøgningsrunde. Ligeledes vil handlingsplanen, der
    skal udmønte de konkrete indsatsområder, som bestyrelsen
    ønsker at fokusere på i det pågældende år, være basis for
    prioriteringen og bedømmelsen af de indkommende ansøg-
    ninger.
    Det foreslås i § 7, stk. 2, at forslag til handlingsplanen fore-
    lægges for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til
    godkendelse.
    Det foreslås, at forslaget til årets handlingsplan forelægges
    til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendel-
    se. Ministeren påser, at de ovennævnte krav til handlingspla-
    nen er opfyldt.
    Til § 8
    Det foreslås i § 8, at bestyrelsen udarbejder en årlig beret-
    ning om fondens virke i det foregående år.
    Med forslaget forpligtes bestyrelsen til hvert år at udarbejde
    en beretning om fondens arbejde i det foregående år.
    Til § 9
    Det foreslås i § 9, at ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeri kan fastsætte nærmere regler for fondens strategi,
    handlingsplaner og årlige beretning.
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges
    med forslaget til at fastsætte nærmere regler for fondens
    strategi f.eks. i forhold til udarbejdelsen af strategien og
    handlingsplaner. Det kan f.eks. være regler for, hvor ofte
    der skal udarbejdes en strategi, og hvilket tidsrum strategien
    omhandler. Det vil efter forslaget som udgangspunkt være
    op til bestyrelsen at fastlægge strategiens længde. Det vil
    ligeledes efter forslaget skulle sikres, at strategien får et ind-
    hold, der kan anvendes som grundlag for fondens arbejde,
    at strategien koordineres i forhold til nationale strategier
    for planter og den grønne omstilling, og at der er et fælles
    grundlag for at vurdere og godkende strategien. Det vil efter
    forslaget være op til fonden at fastlægge det faglige indhold
    af strategien ud fra bestyrelsens viden f.eks. i forhold til
    hvilke dele af plantesektoren og værdikæden, der prioriteres
    i strategien. Derudover kan det være regler om strategiens
    format samt evt. frist for fremsendelsen af strategien til mi-
    nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse. På
    samme måde kan ministeren fastsætte nærmere regler for
    handlingsplaner.
    Derudover bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri at fastsætte nærmere regler om bestyrelsens årlige
    beretning. Beretningen forventes at skulle indeholde en be-
    skrivelse af, hvordan årets midler er anvendt og eventuelt
    en beskrivelse af baggrunden, hvis fonden ikke har anvendt
    alle midler. Beretningen forventes ligeledes at beskrive de
    indkomne ansøgninger og baggrunden for de udvalgte pro-
    jekter. Derudover forventes beretningen også at indeholde
    en generel beskrivelse af, hvordan det forgangne år er forlø-
    bet, herunder om opsatte mål er opnået, om der har været
    særlige udfordringer m.v.
    Til § 10
    Det foreslås i § 10, stk. 1, at bestyrelsen indkalder projektan-
    søgninger på baggrund af den godkendte handlingsplan, jf. §
    7, og den bevilling, der er fastsat på de årlige bevillingslove.
    Med forslaget vil det være op til bestyrelsen at træffe beslut-
    ning om anvendelsen af den bevilling, der afsættes til fon-
    den på årets bevillingslov. Denne beslutning om anvendelse
    af midlerne skal efter forslaget være i overensstemmelse
    med fondens strategi og handlingsplanen for det pågældende
    år, som skal være godkendt af ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri. Bestyrelsen åbner årets ansøgningsrun-
    de på baggrund af både beslutningen om anvendelsen af
    de afsatte midler og årets handlingsplan. Offentliggørelse af
    ansøgningsrunden skal som minimum ske på statens-tilskud-
    spuljer.dk, jf. cirkulære nr. 10082 af 26. november 2019
    om Statens-Tilskudspujer.dk, men der kan også være andre
    relevante hjemmesider og kanaler.
    Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at fonden i forbindelse
    med indkaldelse af projektansøgninger offentliggør de mak-
    simale tilskudssatser, der skal være gældende for de projek-
    ter, som indkaldelsen vedrører.
    Med forslaget skal fonden ved åbning af ansøgningsrunden
    offentliggøre de støttesatser, som ansøgerne vil kunne opnå,
    hvis de ansøger om støtte. Disse støttesatser vil skulle være
    i overensstemmelse med regler om maksimale støttesatser,
    som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
    med den foreslåede bemyndigelse i forslaget til § 11. Som
    eksempel vil bestyrelsen kunne fastsætte, at der ydes op til
    50 pct. i støtte til en given kategori af projekter, selvom
    15
    det efter de af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
    fastsatte regler er muligt at yde op til 70 pct. i støtte.
    Det foreslås i § 10, stk. 2, 2. pkt., at fonden offentliggør
    de kriterier, der indgår i vurderingen af de enkelte projektan-
    søgninger om tilskud.
    Med forslaget skal fonden ved åbning af ansøgningsrunden
    offentliggøre de kriterier, som bestyrelsen lægger vægt på i
    vurderingen af de indkomne ansøgninger. Offentliggørelsen
    vil med forslaget kunne ske på fondens hjemmeside, hvor
    ansøgningsmateriale og vejledninger ligeledes forudsættes
    at blive tilgængelige.
    De saglige kriterier kan inden for rammen af fondens stra-
    tegi og handlingsplan eksempelvis være, at projektet opfyl-
    der fondens formål, projektets nyhedsværdi, den faglige
    kvalitet, effekt, relevans og samfunds- og erhvervsmæssige
    hensyn samt ansøgers organisatoriske forhold. I forbindelse
    med åbning af en ansøgningsrunde skal bestyrelsen for fon-
    den efter forslaget offentliggøre både de maksimale tilskud-
    ssatser, der kan ansøges om og offentliggøre de tildelings-
    kriterier, der vil indgå i vurderingen af de indkommende an-
    søgninger. Dette skal sikre gennemsigtighed for ansøgerne,
    så det klart fremgår, hvilke krav der er til ansøgningen, hvil-
    ket tilsagn om tilskud der kan forventes, og hvilke kriterier
    der vil blive lagt vægt på i behandlingen af de indkommen-
    de ansøgninger. Fondens bestyrelse forudsættes sammensat
    med den nødvendige faglige viden og viden om forvaltning,
    organisering mv., og det er med udgangspunkt i denne vi-
    den, at bestyrelsen træffer afgørelser om tildeling af tilskud
    fra fonden ud fra de nævnte forhold.
    Det foreslås i § 10, stk. 3, at bestyrelsen træffer efter indkal-
    delsen af projektansøgninger, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om
    tilsagn om tilskud til projekter.
    Det er med forslaget op til bestyrelsen for Fonden for Plan-
    tebaserede Fødevarer at træffe afgørelse om tildeling af
    tilsagn om tilskud til ansøgte projekter. Afgørelsen træffes
    bl.a. ud fra fondens formål, den godkendte strategi, det på-
    gældende års godkendte handlingsplan og de offentliggjorte
    kriterier.
    Til § 11
    Det foreslås i § 11, at ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeri fastsætter regler om ansøgning, tildeling og ydelse
    af projekttilskud fra fonden, herunder om tilskudsbetingelser
    og maksimale tilskudssatser og om tilskud fra fonden til
    projekter, der kan opnå tilskud efter anden lovgivning, her-
    under om at der ikke kan gives tilskud i henhold til denne
    lov.
    Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om ansøgning
    om tilskud fra fonden, og fondens ydelse af tilskud til an-
    søgte projekter. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
    ri vil i denne forbindelse bl.a. kunne fastsætte regler om
    tilskudsbetingelser og de maksimale tilskudssatser, der kan
    opnås for de enkelte ansøgte projekter. De regler, ministeren
    for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter om dette i med-
    før af denne lov, vil skulle være i overensstemmelse med
    EU’s statsstøtteregler.
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil derudover
    med bemyndigelsen kunne fastsætte regler om, hvad der kan
    ydes tilskud til, hvor længe et projekt kan løbe, regler for
    ændringer, f.eks. af budgetter, hvilke krav der skal være op-
    fyldt for, at der kan opnås tilskud, hvem der kan ansøge om
    støtte mv. Projekterne kan enten være étårige eller fleråri-
    ge. Det forventes, at det ved bekendtgørelse vil blive fastsat,
    at projektet skal være gennemført i løbet af maksimalt fem
    år, men med mulighed for at dispensere fra fristen.
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse
    vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der bl.a. fastsætter
    reglerne for ansøgning om tilskud og tilskudskravene samt
    indeholder en oversigt over fondens støttemuligheder.
    Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat
    regler om, at virksomheder, organisationer, herunder for-
    eninger, universiteter og andre offentlige- og private forsk-
    nings- og videnformidlingsinstitutioner mv. vil være tilskud-
    sberettigede. Herudover forudsættes der fastsat regler om,
    at et projekt skal have en vis størrelse for at komme i
    betragtning til støtte. Ligeledes forudsættes det, at der vil
    blive fastsat et loft over, hvor meget et projekt kan mod-
    tage i støtte. Minimumsgrænsen foreslås fastsat for at sik-
    re, at projekterne er af en kvalitet og størrelse, der kan
    bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede føde-
    varer. Maksimumsgrænsen foreslås fastsat for at sikre, at
    fondens midler bliver fordelt over en række projekter hvert
    år. Beløbsgrænserne forudses at skulle tage udgangspunkt i
    GUDP-ordningens beløbsgrænser og tilpasses i forhold til
    fondens samlede finansielle omfang. Der vil endvidere blive
    fastsat regler om antallet af ansøgningsrunder om året. Det
    forventes, at der vil være mindst én ansøgningsrunde årligt.
    Forslaget indebærer, at der i vurderingen af indsatser og pro-
    jekter vil kunne lægges vægt på muligheden for, at indsatser
    og projekter under fonden kan medfinansieres med andre
    tilskudsordninger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
    og Fiskeri, eller andre nationale eller internationale tilskud-
    sordninger. Dette vil kunne medføre behov for fastlæggelse
    af administrative regler om f.eks. tilskud til projekter, der
    kan opnå tilskud efter andre ordninger mv.
    Til § 12
    Det foreslås i § 12, at fonden indhenter forskningsfaglig
    rådgivning hos Danmarks Innovationsfond i henhold til lov
    om Danmarks Innovationsfond.
    Med forslaget vil fonden skulle indhente forskningsfaglig
    rådgivning hos Danmarks Innovationsfond efter lov om
    Danmarks Innovationsfond i forbindelse med ansøgninger,
    der vedrører forskningsprojekter. Det forudses at være af
    væsentlig betydning, at bestyrelsen for fonden indhenter
    relevant faglig rådgivning forud for tildeling af tilskud til
    16
    de enkelte forskningsprojekter. Det vil sikre en forsknings-
    faglig vurdering af indkomne ansøgninger om forsknings-
    projekter og dermed yderligere kvalitetssikre afgørelsen om
    tilskud.
    Til § 13
    Det foreslås i § 13, at det er en betingelse for at opnå tilsagn
    om tilskud fra fonden, at projektet ikke er påbegyndt, før der
    er givet tilsagn.
    Forslaget indebærer, at der i overensstemmelse med de gæl-
    dende regler og betingelser i EU’s statsstøtteregler ikke kan
    ydes tilskud til igangværende projekter. Det er dermed en
    forudsætning for at opnå tilskud, at projektet, der søges om
    tilskud til, ikke er påbegyndt, inden der er givet tilsagn om
    støtte, da fondens støttemuligheder og -betingelser skal være
    i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
    Til § 14
    Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 1, at ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om fondens
    virke, herunder om regnskaber, revision og effektvurdering
    vedrørende projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud.
    Med forslaget vil ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
    keri kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. regnskaber,
    revision og effektvurderinger for projekter, der har modtaget
    tilskud. Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler om,
    at tilsagnshavere skal udarbejde et regnskab for projektet og
    sikre, at regnskabet revideres. Reglerne vil skulle sikre, at
    der kan gennemføres kontrol af bl.a., hvad de ydede midler
    er anvendt til, og at midlerne er anvendt korrekt. Derudover
    forudsættes der fastsat regler om, at der for projekter, der
    modtager tilskud, skal være opstillet konkrete og målbare
    effektmål, så det er muligt at vurdere, om projektet har haft
    den ønskede effekt.
    Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 2, at ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om fondens
    virke, herunder om offentliggørelse af resultaterne af de
    projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud.
    Med det foreslåede vil ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeri kunne fastsætte regler om offentliggørelse af resulta-
    ter af projekter, der har modtaget tilskud fra fonden. Det
    forudsættes, at der vil blive fastsat regler om offentliggø-
    relse af forskningsresultater, således at disse resultater i
    udgangspunktet gøres tilgængelige for alle. Resultaternes
    offentliggørelse er væsentlig, når resultaterne er opnået gen-
    nem offentlig støtte, og kan i nogle tilfælde være et krav
    ifølge statsstøttereglerne.
    Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 3, at ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om fondens
    virke, herunder om udbetaling af tilskud, der er ydet under
    loven.
    Med det foreslåede vil ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri kunne fastsætte regler om udbetaling af tilskud
    og bidrag til projekter, der har fået tilsagn om tilskud. Det
    forudsættes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at der før
    udbetaling af tilskud skal fremsendes en statusrapport over
    projektet, så det er muligt løbende at følge med i projektet,
    regler om mulighed for ratebetalinger, krav om f.eks. slut-
    rapport i forbindelse med den sidste udbetaling, regler om at
    udbetaling sker til modtagerens Nemkonto m.v.
    Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 4, at ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om fondens
    virke, herunder om evaluering af tilskudsordningen.
    Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri kan fastsætte regler om evaluering af fondens
    virke. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om evalu-
    ering af fondens samlede virke. Det er relevant med løbende
    mellemrum at evaluere, om ordningen har den ønskede virk-
    ning. Det forventes i den forbindelse at blive fastsat regler
    om bl.a., hvor ofte der skal gennemføres en evaluering, og
    hvem der skal gennemføre denne.
    Til § 15
    Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 1, at bestyrelsen træffer afgø-
    relse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis tilsagnsha-
    ver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har
    fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
    Forslaget indebærer, at såfremt tilsagnet er givet på bag-
    grund af et urigtigt eller ufuldstændigt oplysningsgrundlag,
    vil et tilsagn ikke kunne opretholdes. Der vil kunne træffes
    afgørelse om, at et eventuelt allerede udbetalt tilskud vil
    skulle tilbagebetales helt eller delvist.
    Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 2, at bestyrelsen træffer afgø-
    relse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis tilsagnsha-
    ver har tilsidesat sin pligt til at udlevere eller indsende det
    regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. til fonden, jf. den
    foreslåede § 16, stk. 3.
    Med den foreslåede bestemmelse vil tilsagn om tilskud bort-
    falde helt eller delvist ved tilskudshaverens tilsidesættelse af
    sin pligt til på fondens anmodning at indsende eller udlevere
    regnskaber, forretningsbøger og andre relevante papirer mv.
    Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 3, at bestyrelsen træffer afgø-
    relse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis tilsagnsha-
    ver ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter det foreslåede
    kapitel 5.
    Med det foreslåede vil et tilsagn bortfalde, hvis tilsagnsha-
    ver ikke opfylder sine forpligtelser efter det foreslåede kapi-
    tel 5. Efter kapitel 5 er tilsagnshaver forpligtet til at oplyse
    fonden, hvis betingelser for tilsagn ændrer sig, på fondens
    anmodning afgive erklæring om, at tilsagnets betingelser
    fortsat er opfyldt samt på fondens anmodning indsende eller
    udlevere regnskaber, forretningsbøger mv.
    Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 4, at bestyrelsen træffer afgø-
    17
    relse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis projektet
    ikke er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.
    Med det foreslåede vil tilsagn bortfalde, hvis det pågælden-
    de projekt, hvortil der er ansøgt om støtte, ikke gennemføres
    i overensstemmelse med det modtagne tilsagn. Der kan ikke
    efter forslaget ydes tilskud til projektet, hvis det gennemfør-
    te ikke er det projekt, der er bevilget tilskud til. Hvis der
    er udbetalt tilskud i rater til dele af projektet, vil fonden
    efter forslaget skulle vurdere, om disse dele af projektet
    er i overensstemmelse med det ansøgte. Hvis dette ikke er
    tilfældet, forudsættes reglerne at fastlægge, at det udbetalte
    tilskud kan kræves tilbagebetalt.
    Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 5, at bestyrelsen træffer afgø-
    relse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis tilsagnsha-
    ver er gået konkurs eller indtrådt i likvidation.
    Forslaget indebærer, at et tilsagn bortfalder, hvis tilsagnsha-
    ver går konkurs eller indtræder i likvidation. Med denne
    bestemmelse vil et tilsagn bortfalde, hvis der indgives kon-
    kursbegæring, herunder egenbegæring, eller tilsagnshaver
    indtræder i likvidation. Bestemmelsen har til hensigt at sik-
    re, at tilskud ikke udbetales til en tilsagnshaver, der ikke er i
    stand til at gennemføre det ansøgte projekt.
    Det foreslås i § 15, stk. 2, at bortfalder tilsagn om tilskud
    helt eller delvist, jf. stk. 1, kan bestyrelsen træffe afgørelse
    om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud. Ved tilbagebe-
    taling af tilskud, der er ydet efter regler fastsat i medfør af
    denne lov, tillægges rente. Forrentning skal ske med den til
    enhver tid fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kom-
    missionen ved tilbagebetaling af statsstøtte. Renter tilskrives
    med renters rente fra den dato, hvor støtten første gang blev
    stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for tilba-
    gebetaling af støtten. Renter, der er påløbet i det foregående
    år, tilskrives rente hvert efterfølgende år.
    Med den foreslåede bestemmelse vil bestyrelsen kunne træf-
    fe afgørelse om, at tilskud skal tilbagebetales helt eller del-
    vist, når bestyrelsen vurderer, at en af de i den foreslåede
    § 15, stk. 1, situationer foreligger. Hvis bestyrelsen træffer
    afgørelse om tilbagebetaling, skal det ske med rente. Rente
    vil blive fastsat i henhold til den rente, der gælder efter EU’s
    statsstøtteregler og vil blive beregnet fra den dato, hvor
    tilsagnet blev modtaget. Det skyldes, at et af formålene med
    tilbagebetaling af uberettiget statsstøtte er at genoprette den
    økonomiske situation, der eksisterede før, tilskuddet blev
    modtaget.
    Til § 16
    Det foreslås i § 16, stk. 1, at tilsagnshaver i hele perioden,
    hvor betingelserne for tilskud efter denne lov eller regler
    udstedt i medfør af denne lov skal opfyldes, skal underret-
    te fonden, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er
    opfyldt.
    Det er væsentligt, at betingelserne for et tilsagn, og de for-
    hold som tilsagn er givet på baggrund af, er gældende i hele
    projektets løbeperiode. Hvis dette ikke er tilfældet, skal fon-
    den have oplysning herom, således at fonden kan handle på
    de ændrede forhold og tage stilling til, hvilken betydning de
    ændrede forhold har på tilsagnet om tilskud. Oplysningerne
    sendes til fonden, så snart tilsagnshaver er bekendt hermed.
    Den foreslåede oplysningspligt vil skulle iagttages i over-
    ensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10. Det følger
    således af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der
    er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk
    person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,
    gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at
    meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den
    mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger,
    som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmel-
    sen af den formodede lovovertrædelse.
    Det foreslås i § 16, stk. 2, at tilsagnshaver i hele perioden,
    hvor betingelserne for tilskud efter denne lov eller regler
    udstedt i medfør af denne lov skal opfyldes, på bestyrelsens
    forlangende skal afgive erklæring om, hvorvidt betingelser-
    ne for tilskud fortsat er opfyldt.
    Med forslaget vil fonden kunne kræve, at tilsagnshaver i he-
    le tilsagnsperioden afgiver en erklæring om, at betingelserne
    for tilsagnet fortsat er overholdt.
    Fonden forudsættes at skulle udforme en skabelon for den
    nødvendige erklæring, som tilsagnshaver skal afgive med de
    nødvendige oplysninger.
    Det foreslås i § 16, stk. 3, at tilsagnshaver efter anmodning
    fra fonden skal udlevere eller indsende regnskaber, forret-
    ningsbøger, papirer m.v. til brug for kontrollen.
    Med forslaget bliver tilsagnshaver forpligtet til udlevere ma-
    teriale, der er relevant for gennemførelse af kontrol med det
    ydede tilsagn og forvaltningen af de udbetalte midler. Hvis
    tilsagnshaver ikke udleverer eller indsender påkrævet mate-
    riale, kan tilsagnshaver straffes med bøde. Der henvises til
    de specielle bemærkninger til den foreslåede § 21.
    Til § 17
    Det foreslås i § 17, stk. 1, at fonden fører tilsyn med, at
    tilsagnshaver opfylder betingelserne for tilsagn om tilskud.
    Med den foreslåede bestemmelse er det fonden, der fører
    tilsyn med at tilsagnhavere opfylder betingelserne for at
    modtage og opretholde tilsagn om tilskud efter reglerne i
    denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Det forventes i
    praksis, at det vil være sekretariatet, der udfører kontrollen.
    Det foreslås i § 17, stk. 2, at fonden til enhver tid, hvis
    det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden rets-
    kendelse har adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af
    en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om
    tilskud efter denne lov med henblik på at kunne gennemføre
    kontrol med tilsagnshavere. På tilsvarende måde har fonden
    18
    adgang til det materiale, der er nævnt i § 16, stk. 3, for at
    kunne gennemføre kontrol med tilsagnshavere.
    Med forslaget har fonden til enhver tid mod behørig legiti-
    mation uden retskendelse adgang til lokaliteter, der ejes eller
    drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget
    tilsagn om tilskud efter denne lov med henblik på at kunne
    gennemføre kontrol med tilsagnshavere.
    Forslaget indebærer, at fonden får adgang til kontrolbesøg
    hos tilsagnshaver. Det er nødvendigt for at kunne gennemfø-
    re en effektiv kontrol med de foranstaltninger, der ydes til-
    skud til, og af hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt. Der
    skal derfor være adgang til at foretage kontrol på de fy-
    siske lokaliteter. Adgangen til kontrol foreslås at omfatte
    den virksomhed og øvrige projektlokaliteter, der ejes eller
    drives af den fysiske eller juridiske person, der har mod-
    taget tilsagn om støtte. Der er derfor som udgangspunkt
    ikke adgang til tilsagnshavers private bolig, medmindre den
    private bolig i væsentligt omfang også har været anvendt i
    forbindelse med projektet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
    tilsagnshaver har udført projektet fra sin private bolig. Loka-
    liteter omfatter den pågældende virksomhed og andre fysi-
    ske steder, der er anvendt i forbindelse med projektet. Det
    kan være kontorer med relevant materiale, f.eks. regnskaber,
    lagerhaller, hvor relevant udstyr opbevares mv.
    Derudover skal der efter forslaget være mulighed for at gøre
    sig bekendt med virksomhedens eller andre tilsagnshaveres
    skriftlige materiale, herunder regnskaber, forretningsbøger,
    bilag mv., i det omfang, det er nødvendigt for at udøve
    kontrol efter denne lov og uanset opbevaringssted.
    Kontrollen vil skulle gennemføres i overensstemmelse med
    retssikkerhedsloven. Ved gennemførelse af tilsyn vil det
    f.eks. være et krav, at der varsles om tilsynet 14 dage før
    gennemførelsen, medmindre formålet med tilsynet dermed
    forspildes.
    Det foreslås i § 17, stk. 3, at bestyrelsen kan delegere fon-
    dens beføjelser efter stk. 2, til en myndighed under Ministe-
    riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
    Den kontrollerende myndighed vil efter lovforslaget være
    fonden. Det forventes, at kontrollen primært vil blive udført
    af fondens sekretariat, men fonden vil også kunne bemyndi-
    ge en institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
    og Fiskeri til at gennemføre kontrollen med tilsagnshavere
    og projekter. Dette kan især blive aktuelt, hvis der skal
    foretages en fysisk kontrol hos tilsagnshaver, da f.eks. Land-
    brugsstyrelsens kontrolenheder har erfaring med gennemfø-
    relse af fysisk kontrol og iagttagelse af retssikkerhedslovens
    regler mv.
    Den kontrollerende myndighed, der forventeligt vil være
    fondens sekretariat og efter behov en institution under Mini-
    steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal kunne føre
    kontrol med tilsagnshaverne ved bl.a. at have adgang til de
    lokaler mv., som tilsagnshaver ejer eller driver samt adgang
    til regnskaber, forretningsbøger, papirer mv., der kan give de
    nødvendige oplysninger om projektet og tilsagnshaver for at
    kunne føre kontrol med projektet og anvendelse af midler
    fra fonden.
    Det foreslås i § 17, stk. 4, at politiet om nødvendigt yder
    bistand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i
    stk. 1 og 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
    kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler
    herom.
    Det vil med bestemmelsen være muligt for den kontrolle-
    rende myndighed at bede politiet om hjælp ved gennemfø-
    relsen af kontrol, hvis det viser sig nødvendigt. Det vil
    bl.a. være nødvendigt med politiets bistand, hvis tilsagns-
    haver nægter fonden, eller den fonden bemyndiger til at
    gennemføre kontrollen, adgang til lokaliteter. Det foreslås,
    at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får mulighed
    for at fastsætte nærmere regler om politiets assistance ved
    kontrolbesøg. Disse regler foreslås at kunne fastsættes efter
    forhandling med justitsministeren, der er ressortansvarlig for
    politiet.
    Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i lov om poli-
    tiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets bistand til
    andre myndigheder er som politiets øvrige opgaver under-
    lagt politiets prioritering af ressourcerne. Politiet kan derfor
    i givet fald afslå en konkret anmodning om bistand til en
    anden myndighed ud fra hensynet til at kunne varetage mere
    presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk. 1, nr. 6.
    Det foreslås i § 17, stk. 5, at ministeren for fødevarer, land-
    brug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol af tilsagnsha-
    vere.
    Den foreslåede bemyndigelse vil give ministeren for fødeva-
    rer, landbrug og fiskeri mulighed for at fastsætte regler om
    gennemførelsen af kontrollen af projekter, der er støttet af
    fonden. Denne bemyndigelse forudsættes anvendt ved bl.a.
    fastsættelse af regler om fremsendelse af slutrapport forud
    for endelig udbetaling af tilskud, og at opgørelser over om-
    kostninger ved projektet skal være påtegnet af en godkendt
    revisor. Derudover kan der efter bestemmelsen fastsættes
    regler om indberetningsskemaer og erklæringer.
    Til § 18
    Det foreslås i § 18, at ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeri eller den, ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
    ri bemyndiger hertil, hos andre offentlige myndigheder kan
    indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere
    overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i
    medfør af denne lov, med henblik på registersamkøring og
    sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.
    Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri, eller den ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeri bemyndiger hertil, vil have mulighed for bl.a. at ind-
    hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i forbin-
    delse med udførelse af kontrol med tilsagnshaverne.
    19
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der til brug
    for planlægning, gennemførelse eller opfølgning på kontrol i
    medfør af loven hos andre offentlige myndigheder vil kunne
    indhentes de nødvendige oplysninger, som vurderes at kun-
    ne bidrage til en effektiv myndighedsindsats både generelt
    og i relation til konkrete sager. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri vil også kunne bestemme, hvilke oplys-
    ninger, som andre offentlige myndigheder skal udlevere i
    forbindelse med en effektiv myndighedsindsats både gene-
    relt og i relation til konkrete sager.
    Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er bl.a., at der
    vil kunne være behov for at kunne kontrollere rigtigheden af
    de oplysninger, der afgives til fonden og Ministeriet for Fø-
    devarer, Landbrug og Fiskeri i forbindelse med tilskudsan-
    søgninger eller øvrige oplysninger, der indsendes til fonden
    og ministeriet med oplysninger fra andre offentlige myndig-
    heder.
    Det vurderes hensigtsmæssigt, at den foreslåede bestemmel-
    se kommer til at omfatte registersamkøring og sammenstil-
    ling af oplysninger i kontroløjemed, så der ikke opstår tvivl
    om, at der er adgang hertil. Det er forventningen, at de op-
    lysninger, der skal indhentes vil omhandle juridiske person-
    er, da det forventes at være juridiske personer, f.eks. virk-
    somheder, organisationer, foreninger mv., der kan ansøge
    om støtte fra fonden. Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt
    til, at der kan indhentes oplysninger fra Det Centrale Virk-
    somhedsregister (CVR), skatteoplysninger og oplysninger
    fra kommuner. Det vil f.eks. være relevant i forhold til at
    kontrollere for dobbeltfinansiering.
    Bestemmelsen foreslås for, at der kan indhentes relevante
    oplysninger om ansøger, der forventes at skulle være en
    juridisk person og om projektet, der er søgt om støtte til. Det
    er derfor primært oplysninger af virksomheds-, skatte- og
    regnskabsmæssige forhold, der forventes at være relevante
    at indhente oplysninger om.
    Bestemmelsen bliver udformet som tilsvarende bestemmel-
    ser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris om-
    råde, jf. f.eks. § 65 a i lov om hold af dyr.
    Registersamkøring og sammenstilling af oplysninger mv.
    vil ske efter de til enhver tid gældende databeskyttelsesretli-
    ge regler, herunder databeskyttelsesforordningen og databe-
    skyttelsesloven.
    Til § 19
    Det foreslås i § 19, stk. 1, at ministeren for fødevarer, land-
    brug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommu-
    nikation til og fra fonden om forhold omfattet af denne
    lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den
    Europæiske Unions retsakter om forhold, der er omfattet af
    denne lov, skal foregå digitalt.
    Den foreslåede bestemmelse skal ses som en sprogligt til-
    passet version af de tilsvarende bestemmelser i f.eks. land-
    brugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, og landdistriktsfondslovens §
    6, stk. 1.
    Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det al-
    mindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er
    formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender
    sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk-
    ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende
    2001-02, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a
    giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte
    regler om ret til at anvende digital kommunikation ved hen-
    vendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningslo-
    ven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler,
    der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke
    etableres en pligt hertil. Den foreslåede bestemmelse giver
    derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga-
    torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder
    anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger,
    som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til
    rådighed.
    Regler med krav om digital kommunikation forventes at
    blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er
    på plads, og den fornødne teknologi er til stede. Bemyndi-
    gelsen er udformet generelt, så der skabes grundlag for, at
    der i fremtiden uden en lovændring kan fastsættes regler
    med krav om digital kommunikation om forhold, der ikke
    efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt. Det findes
    hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst
    muligt omfang inden for lovens område, og at der ikke er
    formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikatio-
    nen mellem virksomheder og organisationer på den ene side
    og myndighederne på den anden side kan foregå digitalt.
    Regler med krav om obligatorisk digital kommunikation vil
    indebære, at henvendelser om forhold, som er omfattet af
    loven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare ud-
    gangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis
    de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale må-
    de. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejled-
    ningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende
    myndighed vejleder om reglerne på området, herunder om
    pligten til digital kommunikation.
    Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag
    under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse
    af den obligatoriske digitale kommunikation vil være en
    afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de
    almindelige forvaltningsretlige regler og principper om ek-
    sempelvis partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten
    med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre
    på, hvordan offentlige myndigheder håndterer situationer,
    hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil så-
    ledes i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til
    årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt. Det vil fremgå
    nærmere af den bekendtgørelse, der udstedes i medfør af
    bemyndigelsesbestemmelsen, på hvilken måde, om hvilke
    forhold og hvem der omfattes af pligten til digital kommuni-
    kation. Pligten til digital kommunikation vil også omfatte
    20
    kommunikation mellem fonden og en rådgiver, der optræder
    på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det kan også
    blive relevant at fastsætte regler om, hvilke praktiske og tek-
    niske forudsætninger der skal være opfyldt hos den enkelte,
    herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse
    af teknisk udstyr af nærmere bestemt art for at kunne leve
    op til lovgivningens krav.
    Der vil ved udnyttelsen af bemyndigelsen kunne fastsæt-
    tes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunika-
    tion. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil såle-
    des i forbindelse med fastsættelse af regler om obligatorisk
    digital kommunikation tillige kunne fastsætte regler om, at
    visse grupper af personer, organisationer eller virksomheder
    undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obliga-
    torisk digital kommunikation. Sådanne undtagelsesregler vil
    følge lignende kriterier i lov om Digital Post fra offentlige
    afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse for tilslut-
    ning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra
    offentlige afsendere, ikke automatisk medfører en samtidig
    fritagelse for pligten til at benytte en af Ministeriet for
    Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etableret portalløsning til
    kommunikation vedrørende forhold omfattet af denne lov.
    Der vil ligeledes ifølge den foreslåede bestemmelse kunne
    fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital
    fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på grund af sin sær-
    lige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan fremsendelse.
    Det foreslås i § 19, stk. 2, at ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital
    kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
    stemer, særlige digitale formater, eID eller lignende.
    Den foreslåede bestemmelse svarer med visse ændringer
    til de tilsvarende bestemmelser i f.eks. § 1 a, stk. 2, i land-
    brugsstøtteloven og § 6, stk. 2, i landdistriktsfondsloven.
    Ministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om
    anvendelse af eID eller lignende former for digital kommu-
    nikation.
    Der vil kunne fastsættes regler med krav om anvendelse af
    eID eller lignende ved andre former for digital kommunika-
    tion, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndighederne kan
    få sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende
    giver sig ud for at være. Der vil endvidere kunne stilles
    krav om anvendelse af bestemte it-systemer (herunder sær-
    lige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og
    lignende) og særlige digitale formater for at sikre, at myn-
    dighederne kan håndtere de modtagne dokumenter, f.eks.
    ansøgninger og regnskaber eller for at sikre, at indsendt
    dokumentationsmateriale har den fornødne validitet.
    Det foreslås i § 19, stk. 3, at en digital meddelelse anses for
    at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
    for meddelelsen.
    Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne i
    landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, og landdistriktsfondslo-
    vens § 6, stk. 3.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en digital med-
    delelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt,
    hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med
    indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår
    den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelel-
    sen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at
    gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil
    der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet
    fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågæl-
    dende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
    I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adres-
    saten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks.
    hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har
    sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløs-
    ning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at
    modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning,
    jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modta-
    geren i sit elektroniske system har installeret anordninger
    (spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelel-
    sen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten
    oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at
    vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lig-
    nende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.
    Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på med-
    delelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er
    obligatorisk at sende digitalt.
    Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende prin-
    cipper for beregning af frister i forbindelse med klager.
    En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndighe-
    den på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller
    læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registre-
    ret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasy-
    stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
    anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er til-
    gængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen
    som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestidspunktet for en
    digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer
    med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at
    være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
    afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger her-
    om.
    Til § 20
    Det foreslås i § 20, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold
    til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov kan
    påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behand-
    ler sagen i nævnets afdelingen, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i lov
    om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne kan ikke
    indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser
    truffet af fonden kan alene påklages for så vidt angår retlige
    spørgsmål.
    21
    Med den foreslåede bestemmelse skal klager over afgørel-
    ser, der er truffet i medfør af denne lov, eller regler udstedt
    i medfør af loven, indgives til Miljø- og Fødevareklagenæv-
    net. Indgivelsen af klagen og nævnets behandling af klagen
    vil følge reglerne i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
    net. Med forslaget vil der kun kunne klages over f.eks. den
    retlige subsumption, sagsbehandlingen eller regelfortolknin-
    gen. Det skyldes, at bestyrelsen træffer sine afgørelser med
    baggrund i sin faglige specialviden.
    Det foreslås i § 20, stk. 2, at klage til Miljø- og Fødevare-
    klagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har
    truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening,
    jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagen-
    ævnet. Myndigheden kan genoptage en sag efter indgivet
    klage. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen,
    snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter
    modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstan-
    sen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
    påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
    bedømmelse og en udtalelse fra myndigheden med dennes
    bemærkninger til sagen og de klagepunkter anført i klagen.
    Efter forslaget vil en klage skulle indsendes til den myn-
    dighed (fonden), der har truffet den afgørelse, der ønskes
    påklaget. Fonden videresender klagen til nævnet, hvis af-
    gørelsen fastholdes. Fonden kan også vælge at genoptage
    sagen og omgøre sin afgørelse. Hvis afgørelsen fastholdes,
    sendes klagen til nævnet med det relevante materiale, herun-
    der den påklagede afgørelse, sagens dokumenter og fondens
    bemærkninger til sagen.
    Til § 21
    Det foreslås i § 21, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf
    er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde
    den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
    fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes
    i henhold til denne lov, og i øvrigt afgiver urigtige eller
    vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den
    pågældende har pligt til at afgive i henhold til § 16.
    Med forslaget vil det være muligt at straffe tilsagnshavere,
    der i forbindelse med behandlingen af ansøgning eller i den
    efterfølgende projektperiode afgiver urigtige eller vildleden-
    de oplysninger eller fortier oplysninger, der er af betydning
    for afgørelser, der skal træffe efter denne lov. Derudover vil
    det med forslaget være mulig at straffe tilsagnshavere med
    bøde, hvis der afgives urigtige eller vildledende oplysninger
    eller forties oplysninger, som tilsagnshavere er forpligtet til
    at afgive efter denne lovs § 16.
    Det foreslås i § 21, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er
    forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,
    der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse,
    der træffes i henhold til denne lov, eller som forsøger herpå.
    Med forslaget vil det være muligt at straffe tilsagnshavere
    med bøde, hvis tilsagnshavere handler i strid med vilkår, der
    er fastsat i en afgørelse, der er truffet efter denne lov, eller
    hvis tilsagnshavere forsøger at handle i strid med vilkår, der
    er fastsat i en afgørelse, der er truffet efter denne lov. Det
    betyder, at tilsagnshavere f.eks. vil kunne ifalde bødestraf,
    hvis vilkår og betingelser i et tilsagn om støtte ikke overhol-
    des, eller hvis tilsagnshavere forsøger at handle i strid med
    vilkår i et tilsagn.
    Det foreslås i § 21, stk. 1, nr. 3, at medmindre højere straf er
    forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,
    der undlader at udlevere eller indsende den dokumentation
    eller afgive de oplysninger, som den pågældende har pligt til
    at afgive eller indsende i henhold til §§ 16 og 17, stk. 2.
    Med forslaget vil det være muligt at straffe tilsagnshavere,
    hvis tilsagnshaver ikke udleverer eller indsender den doku-
    mentation, tilsagnshaver er forpligtet til at udlevere eller
    indsende efter reglerne i de foreslåede §§ 16 og 17. Det
    kan være udlevering eller indsendelse af f.eks. regnskaber,
    bilag, forretningsbøger mv., som fonden skal bruge for at
    føre kontrol med tilsagnshavers anvendelse af midler, som
    er ydet af fonden.
    Det foreslås i § 21, stk. 1, nr. 4, at medmindre højere straf
    er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde
    den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til
    lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk
    person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov,
    jf. § 17, stk. 2.
    Med forslaget vil det være muligt at straffe den, der undla-
    der at give kontrolmyndigheden adgang til lokaliteter, der
    ejes eller drives af den, der har modtaget tilskud efter denne
    lov. Efter den foreslåede § 17 skal fonden eller den fonden
    bemyndiger hertil, føre kontrol med projekter, som fonden
    yder støtte til.
    Der foreslås et vejledende bødeniveau på 10.000 kr. for de
    foreslåede nr. 1-4. Bødens endelige fastsættelse vil dog bero
    på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde,
    og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i både op-
    og nedadgående retning, hvis der foreligger skærpende eller
    formildende omstændigheder, jf. de almindelige regler om
    straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Bødefastsæt-
    telsen bør afspejle karakteren af overtrædelsen, beskyttelses-
    hensynet bag den overtrådte bestemmelse og den eventuelle
    økonomiske gevinst eller besparelse, der er opnået.
    Det foreslås i § 21, stk. 2, at i regler, der udstedes i medfør
    af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for over-
    trædelse af bestemmelserne eller af vilkår, der fastsættes i
    henhold til reglerne.
    Det foreslåede stk. 2 bemyndiger ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om bødestraf ved
    overtrædelse af de regler, ministeren i øvrigt er bemyndi-
    get til at fastsætte, samt ved overtrædelse af vilkår for
    tilskud fra fonden, der fastsættes efter ministerens bemyn-
    digelse. Det kan f.eks. være fastsættelse af bødestraf ved
    manglende overholdelse af vilkår om fremsendelse af rap-
    porter om et projekt, der har modtaget tilskud.
    22
    Det foreslås i § 21, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v.
    (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
    kapitel 5.
    Med den foreslåede bestemmelse vil juridiske personer, som
    f.eks. selskaber og fonde, kunne ifalde bødestraf.
    Til § 22
    Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2023.
    Til § 23
    Den foreslåede bestemmelse angiver lovens territoriale gyl-
    dighedsområde. Det foreslås, at loven ikke finder anvendel-
    se for Færøerne og Grønland. Det skyldes, at erhvervsstøtte-
    området er overtaget af Færøerne og Grønland.
    23