Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2022)

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2022)
Social- og ældreministeren (Astrid Krag):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til Barnets lov
(Lovforslag nr. L 44)
Lovforslaget udmønter sammen med det samtidigt frem-
satte forslag til lov om ændring af lov om social service,
lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde og forskellige andre love (Ændringer som følge af
barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden
samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecen-
tre m.v. og fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.)
(følgelovforslaget) de lovgivningsmæssige elementer i afta-
len om Børnene Først, som regeringen (Socialdemokratiet)
og Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Alternativet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik
den 11. maj 2021.
Med lovforslaget samles reglerne om støtte og hjælp til
børn og unge med behov for særlig støtte ét sted, uanset om
støttebehovet har afsæt i sociale problemer, en funktionsned-
sættelse hos barnet eller andre sociale udfordringer.
Med lovforslaget foreslås det samtidig at indføre en ræk-
ke nye bestemmelser, som primært er målrettet børn og unge
med behov for særlig støtte, herunder anbragte børn og un-
ge.
Lovforslaget har til formål at styrke kvaliteten i sagsbe-
handlingen og sikre, at børn og unge med behov for særlig
støtte får den rette hjælp i tide.
Med lovforslaget foreslås det, at børn og unge får flere
rettigheder, og at barnets eller den unges perspektiv skal væ-
re styrende i sagsbehandlingen og i de indsatser, der sættes i
værk. Børn og unge skal opleve, at deres stemme bliver hørt
og inddraget i de beslutninger, der vedrører deres eget liv.
Lovforslaget skal således afspejle et tidssvarende børne-
syn, hvor børn er til i deres egen ret og skal ses som
selvstændige individer med egen stemme. Lovforslaget skal
sikre, at børn og unges retssikkerhed prioriteres, og at børn
og unge fremover skal opleve et børnevenligt system, der
møder dem med en målrettet og sammenhængende indsats,
der afspejler børnenes eller de unges egne ønsker og behov.
Lovforslaget skal samtidig sikre, at det aldrig bliver bar-
nets eller den unges ansvar selv at løse udfordringerne. Den
pligt skal også fremadrettet påhvile de voksne omkring bar-
net eller den unge.
Med lovforslaget foreslås det at forenkle og sanere i unø-
digt bureaukratiske proceskrav med henblik på at sikre stør-
re fleksibilitet i reglerne, så proceskravene fremover i højere
grad afspejler behovet i den enkelte sag. De ændrede regler
skal give større rum for den socialfaglige vurdering og sikre,
at tid og ressourcer først og fremmest prioriteres til de mest
komplekse sager. Samtidig skal ændringerne understøtte, at
børn, unge og familier med behov for særlig støtte oplever,
at indsatsen kommer hurtigere i gang.
Med lovforslaget sker der samtidigt et opgør med stigma-
tiserende sprogbrug, så børn og unge ikke får det indtryk,
at de er et problem, der skal løses. Der skal i højere grad
være fokus på, hvordan de voksne omkring barnet kan støtte
op om en positiv forandring for det enkelte barn eller den
enkelte unge.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Til lovforslag nr. L 44 Folketinget 2022-23
Social- og Ældremin., j.nr. 2022-5085
DH000913