Fremsat den 6. oktober 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 6. oktober 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af
24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16.
marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med den enkelte«:
», jf. dog § 117 a«.
2. Efter § 117 indsættes i kapitel 21:
»Hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende
sygdom
§ 117 a. Kommunalbestyrelsen skal, når en borger med
en hastigt fremadskridende sygdom anmoder herom, tilbyde
hjælp og støtte efter borgerens ønske, som omfattet af §§
83, 97, 112 og 116, uanset om betingelserne i de nævnte
bestemmelser er opfyldt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Hjælpen og
støtten efter 1. pkt. kan tildeles én gang per sygdomsforløb
og kan i øvrigt have en samlet maksimal værdi af 35.000 kr.
(2023-niveau). Kommunalbestyrelsen skal vejlede borgeren
om valg og sammensætning af hjælp og støtte.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere reg-
ler om kriterierne for vurdering af, om en borger er omfattet
af personkredsen efter stk. 1. Ministeren fastsætter endvide-
re nærmere regler om, hvilke typer af hjælp og støtte efter
§§ 112 og 116 der indgår i den hjælp og støtte, som er
omfattet af stk. 1.«
3. I § 182 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Det beløb, der er nævnt i § 117 a, stk. 1, 1. pkt.,
reguleres én gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb,
der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kro-
nebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar
2024.«
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslag nr. L 46 Folketinget 2022-23
Social- og Ældremin., j.nr. 2020-10181
DH000898
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre, at borgere med en
hastigt fremadskridende sygdom får mulighed for at få til-
delt hjælp og støtte med det samme, når de pågældende
borgere ansøger herom hos kommunalbestyrelsen.
Formålet med lovforslaget er at imødekomme intentionen
bag Forslag til folketingsbeslutning om hurtigere og me-
re fleksibel hjælp til als-patienter (patienter med den has-
tigt fremadskridende sygdom amyotrofisk lateral sklerose
(ALS)), B 41 fremsat den 20. oktober 2020 af Dansk Fol-
keparti. Lovforslaget medtager dog ikke alle de former for
hjælp, der er nævnt i beslutningsforslaget.
Beslutningsforslag B 41 pålagde regeringen at udarbejde
en model for hurtigere og mere fleksibel praktisk hjælp
og støtte til ALS-patienter inden udgangen af folketingsåret
2020/2021, og som skulle implementeres i landets kommu-
ner. Det fremgår af beslutningsforslaget, at sagsbehandlings-
tiden for ansøgninger om hjælp og støtte for borgere med
ALS ofte kan vare op til et år pr. ansøgning. Dette besvær-
liggør livet for borgere, der allerede er hårdt ramt af den
hastigt fremadskridende sygdom ALS, hvorfor der er behov
for at give hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte til
borgere med ALS. Social- og Ældreministeriet udarbejdede
inden udgangen af folketingsåret 2020/2021 en konkret mo-
del, som efterfølgende blev drøftet af Folketingets social- og
handicapordførere. Dette lovforslag fremsættes på baggrund
af de politiske drøftelser af den konkrete model.
Lovforslaget indeholder et forslag om at indføre en ny be-
stemmelse i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
170 af 24. januar 2022 som ændret ved § 41 i lov nr. 324
af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022
(herefter serviceloven), hvorefter kommunalbestyrelsen, når
en borger med en hastigt fremadskridende sygdom anmoder
herom, skal tilbyde hjælp og støtte efter borgerens ønske,
som omfattet af §§ 83, 97, 112 og 116, uanset om beting-
elserne i de nævnte bestemmelser er opfyldt. Hjælpen og
støtten kan tildeles én gang per sygdomsforløb, og kan i øv-
rigt have en samlet maksimal værdi af 35.000 kr. (2023-ni-
veau). Kommunalbestyrelsen skal vejlede borgeren om valg
og sammensætning af hjælp og støtte.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 som
ændret ved lov nr. 912 af 21. juni 2022 (herefter retssikker-
hedsloven) indeholder bestemmelser om kommunalbestyrel-
sens forpligtelser i ansøgninger og sager om hjælp og støtte
på det sociale område, herunder også efter serviceloven.
Retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, fastslår, at kommunalbe-
styrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som
muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp
og i så fald hvilken. Dette benævnes hurtighedsprincippet. I
hurtighedsprincippet ligger også, at hvis borgernes behov
ændrer sig, skal kommunalbestyrelsen så hurtigt som muligt
foretage relevante tilpasninger af hjælpen.
Det fremgår desuden af retssikkerhedslovens § 5, at kom-
munalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål
om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at
give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også råd-
givning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden
være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en
anden myndighed eller efter anden lovgivning.
Endelig følger det af servicelovens § 148, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp efter retssikkerhedslovens §§ 9-9 b, løbende skal følge
de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfyld-
er sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være op-
mærksom på, om der er behov for at yde andre former for
hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsæt-
ninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Dette
benævnes det personrettede tilsyn.
Ét af servicelovens formål er at tilgodese borgeres behov,
der følger af bl.a. nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-
ne. Servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte er der-
ved bl.a. generelt rettet mod borgere med funktionsnedsæt-
telse. Der findes på nuværende tidspunkt ikke særlige typer
af hjælp og støtte i serviceloven, som kan ydes til gruppen
af borgere med en hastigt fremadskridende sygdom. Hjælp
og støtte efter serviceloven tildeles og tilrettelægges på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte
persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den
enkelte.
Der er således ikke bestemmelser i serviceloven eller rets-
sikkerhedsloven, der alene regulerer kommunalbestyrelsens
forpligtelse i forbindelse med sagsbehandling eller tildeling
af hjælp og støtte rettet mod borgere med en hastigt fremad-
skridende sygdom.
2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Når borgere bliver ramt af en hastigt fremadskridende syg-
dom, vil de opleve, at deres livssituation hurtigt ændrer sig,
da borgeren vil opleve at få vedvarende og hastigt stigende
funktionstab. Derfor er det vigtigt, at borgere, der bliver
ramt af en hastigt fremadskridende sygdom, hurtigt kan
modtage hjælp og støtte efter serviceloven.
Trods retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, om hurtighedsprin-
cippet, retssikkerhedslovens § 5 om, at kommunalbestyrel-
sen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i for-
hold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter
2
den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejled-
ning, og servicelovens § 148, stk. 2, om det personrettede
tilsyn har sager i pressen dog alligevel givet eksempler på,
at borgere med en hastigt fremadskridende sygdom oplever
længerevarende og ufleksibel sagsbehandling, alt imens de-
res hjælpebehov hastigt ændrer sig, og at hjælp og støtte
derved ikke gives i tide.
Det er dog ikke alene borgere med ALS, men en større
gruppe af borgere med en hastigt fremadskridende sygdom,
der har brug for hurtig og fleksibel hjælp og støtte.
For at understøtte at den beskrevne gruppe sikres hurtig og
fleksibel hjælp og støtte, vil det efter Social- og Ældremini-
steriets opfattelse være understøttende at ændre de gældende
regler, således at gruppen med en hastigt fremadskridende
sygdom vil skulle tilbydes hjælp og støtte med det samme,
når de anmoder herom hos kommunalbestyrelsen uden, at
hjælpen og støtten ville skulle tildeles og tilrettelægges på
baggrund af en konkret og individuel vurdering af den en-
kelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med
den enkelte. Derved vil gruppen af borgere med en hastigt
fremadskridende sygdom undgå længerevarende og ufleksi-
ble sagsbehandlingsforløb, imens deres hjælpebehov hastigt
ændrer sig.
Ofte vil borgere, der bliver ramt af en hastigt frem-
adskridende sygdom, opleve funktionstab, der påvirker de-
res funktionsevne i forhold til f.eks. mobilitet, varetagelse af
nødvendige opgaver og funktioner i familien og i hushold-
ningen, muligheden for at vedligeholde sociale relationer,
m.v.
Det er på den baggrund Social- og Ældreministeriets vur-
dering, at den hjælp og støtte, som vil være relevant at
tilbyde borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, når
de anmoder kommunen herom, vil være en kombination af
personlig pleje, praktisk hjælp og madservice, ledsagelse,
udvalgte hjælpemidler og mindre hjælp til indretning af bo-
ligen. Der kan forekomme hjælpebehov hos personkredsen,
som ikke kan dækkes inden for rammerne af den omfattede
hjælp og støtte. Disse øvrige hjælpebehov vil blive dækket
gennem den eksisterende kommunale visitation og sagsbe-
handlingsproces på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af borgerens behov.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i serviceloven indsættes en bestemmelse
(§ 117 a) med overskriften ”Hjælp og støtte til borgere med
en hastigt fremadskridende sygdom”. Det foreslås i bestem-
melsens stk. 1, at kommunalbestyrelsen, når en borger med
en hastigt fremadskridende sygdom, herunder børn, unge
og voksne, anmoder herom, skal tilbydepersonlig hjælp og
pleje, praktisk hjælp eller støtte og madservice, ledsagelse,
udvalgte typer af hjælpemidler og mindre hjælp til indret-
ning af bolig uanset om betingelserne i de nævnte bestem-
melser er opfyldt. Hjælpen og støtten efter kan tildeles én
gang per sygdomsforløb, og kan i øvrigt have en samlet
maksimal værdi af 35.000 kr. (2023-niveau). Kommunalbe-
styrelsen skal vejlede borgeren om valg og sammensætning
af hjælp og støtte.
Det foreslås endvidere i den nye § 117 a, stk. 2, at social-
og ældreministeren fastsætter nærmere regler om kriterierne
for vurdering af, om en borger er omfattet af personkredsen
efter stk. 1. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler
om, hvilke typer af hjælp og støtte efter §§ 112 og 116 der
indgår i den hjælp og støtte, som er omfattet af stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen
alene skulle foretage en vurdering af, om borgeren er en
del af personkredsen, og hjælpen og støtten ville ikke skulle
tildeles og tilrettelægges på baggrund af en konkret og indi-
viduel vurdering af den enkelte persons behov og forudsæt-
ninger og i samarbejde med den enkelte. Med den foreslåe-
de bestemmelse skal kommunalbestyrelsen, når en borger
med en hastigt fremadskridende sygdom anmoder herom,
tilbyde hjælp og støtte efter det foreslåede § 117 a, stk. 1,
uden at borgeren skulle gennemgå forudgående sædvanlig
visitation. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med en
ansøgning efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, skulle foretage
en konkret og individuel vurdering af om den individuelle
borger er i målgruppen for hjælp og støtte efter det foreslåe-
de § 117 a, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil derfor i disse
sager ikke skulle foretage yderligere vurderinger af bl.a.
borgerens behov og situation. Dette vil sikre hurtig hjælp og
støtte til gruppen af borgere med en hastigt fremadskridende
sygdom.
Hjælpen og støtten efter det foreslåede § 117 a, stk. 1,
vil kunne tildeles af kommunalbestyrelsen én gang pr. syg-
domsforløb med en hastigt fremadskridende sygdom. Øvri-
ge hjælpebehov for borgere med en hastigt fremadskridende
sygdom, som ikke vil kunne blive dækket af hjælpen og
støtten efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, i serviceloven,
skal stadig dækkes af kommunalbestyrelsen, jf. de gældende
regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser i sager om
hjælp og støtte efter serviceloven. Øvrige hjælpebehov vil
blive dækket gennem den eksisterende kommunale visita-
tion og sagsbehandlingsproces på baggrund af en konkret
og individuel vurdering af borgerens behov, hvor de be-
tingelser, der normalt knytter sig til hjælpen og støtten efter
§§ 83, 97, 112 og 116 vil gælde.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslagets samlede merudgifter er 9,9
mio. kr. årligt. Lovforslaget vurderes ikke at medføre imple-
menteringskonsekvenser for stat og regioner.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for kommunerne, da sagsbehandlingen vil ske gen-
nem de allerede eksisterende kommunale sagsbehandlings-
arbejdsgange.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhand-
les med kommunerne.
3
Lovforslaget berører ikke regionerne og medfører således
ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillings-
konsekvenser eller digitaliseringsrelaterede konsekvenser
for det offentlige. Lovforslaget følger seks ud af de syv prin-
cipper for digitaliseringsklar lovgivning. Således indeholder
lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforslaget
ændrer ikke på, hvorvidt der kan kommunikeres digitalt med
kommunerne. Lovforslaget ændrer heller ikke på sammen-
hæng på tværs. Lovforslaget ændrer endelig ikke på mulig-
hederne for tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af
offentlig infrastruktur, idet der fortsat kan kommunikeres
med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget har der-
med ikke betydning i forhold til disse principper. Lovfor-
slaget muliggør dog ikke automatisk sagsbehandling. Dette
skyldes, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en
konkret og individuel vurdering af, både om borgeren er
omfattet af personkredsen samt en vurdering af, hvorvidt
den udvalgte hjælp og støtte kan sammensættes til en værdi
på op til 35.000 kr. for den enkelte borger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vurderes at medføre positive konsekvenser for
borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, som om-
fattes af personkredsen, da lovforslaget vil medvirke til, at
denne gruppe af borgere får hurtigere og mere fleksibel
hjælp og støtte efter serviceloven.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juni 2022
til den 30. juni 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer, m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Danske Fysioterapeuter, Dansk Industri,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisa-
tioner, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Den
Uvildige Konsulentordning på handicapområdet – DUKH,
Ergoterapeutforeningen, FH – Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, FOA - Fag og Arbejde, 3F - Fagligt Fælles
Forbund, Handicapbranchen Danmark, HK/Kommunal, In-
stitut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiver-
forening, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Unge med
Handicap, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Social-
chefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt
Leder Forum og ULF – Udviklingshæmmedes Landsfor-
bund.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Det vurderes, at lovforslagets samlede
merudgifter er 9,9 mio. kr. årligt.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes at medføre positive
konsekvenser for borgere med en hastigt
fremadskridende sygdom, som omfattes
af personkredsen, da lovforslaget vil med-
virke til, at denne gruppe af borgere får
hurtigere og mere fleksibel hjælp og støt-
te efter serviceloven.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
4
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Servicelovens § 1 beskriver lovens formål og bl.a., hvordan
afgørelser skal træffes. Det fremgår af servicelovens § 1,
stk. 3, 2. pkt., at hjælpen tilrettelægges på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af den enkelte persons be-
hov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
Det foreslås, at der i servicelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., ind-
sættes », jf. dog § 117 a«.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at der indsættes
en undtagelse i § 117 a, og det vil betyde, at afgørelser i
sager om § 117 a ikke skal træffes på baggrund af en kon-
kret og individuel vurdering af den enkelte persons behov
og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
Til nr. 2
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt
som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp
og i så fald hvilken. Dette benævnes hurtighedsprincippet. I
hurtighedsprincippet ligger også, at hvis borgernes behov
ændrer sig, skal kommunalbestyrelsen så hurtigt som muligt
foretage relevante tilpasninger af hjælpen. Det fremgår des-
uden af retssikkerhedslovens § 5, at kommunalbestyrelsen
skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold
til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter
den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejled-
ning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom
på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed
eller efter anden lovgivning.
Endelig følger det af servicelovens § 148, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp og støtte, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, løbende
skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen og
støtten fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen
skal herunder være opmærksom på, om der er behov for
at yde andre former for hjælp og støtte. Opfølgningen skal
ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i
samarbejde med denne. Dette benævnes det personrettede
tilsyn.
Der er ikke bestemmelser i serviceloven eller retssikker-
hedsloven, der alene regulerer kommunalbestyrelsens for-
pligtelse i forbindelse med sagsbehandling eller tildeling af
hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende
sygdom.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i service-
loven som § 117 a. Det foreslås med § 117 a, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen skal, når en borger med en hastigt
fremadskridende sygdom anmoder herom, tilbyde hjælp og
støtte efter borgerens ønske, som omfattet af §§ 83, 97, 112
og 116, uanset om betingelserne i de nævnte bestemmelser
er opfyldt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Hjælpen og støtten efter
1. pkt. kan tildeles én gang per sygdomsforløb, og kan i øv-
rigt have en samlet maksimal værdi af 35.000 kr. (2023-ni-
veau). Kommunalbestyrelsen skal vejlede borgeren om valg
og sammensætning af hjælp og støtte.
Den foreslåede bestemmelse i § 117 a, stk. 1, vil omfatte
personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp eller støtte og mad-
service efter § 83, ledsagelse efter § 97, udvalgte typer af
hjælpemidler efter § 112 og mindre hjælp til indretning af
bolig efter § 116. Der vil ikke inden for rammerne af det
foreslåede § 117 a, stk. 1, kunne indgå andre former for
hjælp og støtte efter serviceloven. Der vil med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse i § 117 a, stk. 2, i en bekendt-
gørelse blive fastsat en udtømmende liste over omfattet
hjælp og støtte efter §§ 112 og 116. Derudover forventes
det, at hjælpen og støtten f.eks. vil blive beskrevet i et vej-
ledende katalog udarbejdet af Socialstyrelsen, som vil kunne
fungere som en vejledning til de borgere, der er omfattet
af personkredsen, når de vil skulle udvælge hjælp og støtte
efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, med evt. vejledning og
rådgivning fra kommunale sagsbehandlere. Tidligere tildelt
hjælp og støtte efter serviceloven har ikke direkte indvirk-
ning på borgerens valg og sammensætning af hjælp efter det
foreslåede § 117 a. Hvis borgeren allerede på tidspunktet,
før borgeren får konstateret en hastigt fremadskridende syg-
dom, gennem den eksisterende sagsbehandling på grund af
andre støttebehov, har modtaget et hjælpemiddel, der også er
muligt at udvælge efter det foreslåede § 117 a, vil borgeren
kunne vælge f.eks. et andet hjælpemiddel, som også er mu-
ligt at vælge efter det foreslåede § 117 a, så borgeren ikke
modtager to af det samme hjælpemiddel, hvis dette ikke er
borgerens ønske.
Den foreslåede bestemmelse i § 117 a, stk. 1, retter sig mod
borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, som an-
moder kommunalbestyrelsen om hjælp og støtte, efter at de
har fået konstateret en hastigt fremadskridende sygdom. Den
pågældende borger kan altså have henvendt sig til kommu-
nen tidligere i relation til andre af borgerens støttebehov
uden, at det har indvirkning på, om borgeren er i person-
kredsen for den foreslåede § 117 a.
Den foreslåede bestemmelse i § 117 a, stk. 1, vil ikke inde-
holde de betingelser, der normalt knytter sig til bevillingen
af de nævnte bestemmelser §§ 83, 97, 112 og 116. Dette
medfører, at hvis en borger vælger hjælpemidler efter § 112
som del af den hjælp og støtte, man vil kunne få efter den
5
foreslåede bestemmelse i § 117 a, stk. 1, vil det f.eks. ikke
være en betingelse, at hjælpemidlet opfylder kriteriet om,
at hjælpemidlet i væsentlig grad skal kunne afhjælpe de
varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig
grad lette den daglige tilværelse i hjemmet. Hvis en borger
vælger en mindre hjælp til indretning af bolig efter § 116
som en del af den hjælp og støtte, som man vil kunne få
efter den foreslåede bestemmelse i § 117 a, stk. 1, vil det
endvidere bl.a. ikke være en betingelse, at indretningen er
nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted
for den pågældende borger. Hvis en borger vælger personlig
pleje, praktisk hjælp og madservice efter § 83 som del af
den hjælp og støtte, man vil kunne få efter det foreslåede
§ 117 a, stk. 1, vil det f.eks. ikke være en betingelse, at
hjælpen efter § 83 vil skulle medvirke til, at borgeren kan
fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet hjælpen vil
skulle bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis en borger vælger
ledsagelse efter § 97 som en del af den hjælp og støtte,
man vil kunne få efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, vil
det f.eks. ikke være en betingelse, at borgeren er under
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021, dog således
at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år.
Efter det foreslåede i § 117 a, stk. 1, vil sammensætningen
af hjælpen og støtten ske efter borgerens ønske. Det vil
indebære, at det alene vil være borgerens valg, der vil afgøre
sammensætningen af hjælp og støtte, så længe borgeren er
omfattet af personkredsen. Kommunalbestyrelsen vil altså
ikke skulle foretage en individuel og konkret vurdering af
borgerens situation og behov eller den visitation, som sæd-
vanligvis indgår, når en borger ansøger om hjælp og støtte
efter serviceloven. Der er således tale om en fravigelse af §
1, stk. 3, 2. pkt., i serviceloven, jf. dog § 117 a. Såfremt en
borger f.eks. udvælger hjælp efter § 83 som en del af den
hjælp og støtte, man vil kunne få efter det foreslåede § 117
a, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen hverken skulle vurdere
borgerens konkrete behov for hjælp og støtte eller bedøm-
me ansøgerens samlede situation, herunder tage hensyn til
ansøgerens pårørende og netværk, hvor det forudsættes, at
eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand vil del-
tage i opgaveudførelsen i hjemmet. Kommunalbestyrelsen
skal alene vurdere, om den ansøgende borger vil være om-
fattet af personkredsen for, at borgeren kan blive visiteret
til hjælpen og støtten efter § 117 a, stk. 1. I øvrigt vil den
nærmere tilrettelæggelse af personlig pleje, praktisk hjælp
og madservice efter § 83 og ledsagelse efter § 97 efter det
foreslåede § 117 a, stk. 1, skulle afklares ved dialog mellem
den pågældende borger og den udførende medarbejder og
ledsager.
Efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen
skulle vejlede borgeren om valg og sammensætning af hjælp
og støtte. Kommunalbestyrelsen vil således kunne rådgive
og vejlede borgeren om, hvilken hjælp og støtte der vil
være relevant efter det foreslåede § 117 a, stk. 1. Derved
vil borgeren kunne modtage sparring og hjælp i valg og
sammensætning af hjælp og støtte.
Det vil fortsat gælde, at kommunalbestyrelsen skal behandle
spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at
afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken, følge op
i sagen samt vurdere ansøgningen i forhold til alle relevante
hjælpemuligheder. Det indebærer, at kommunalbestyrelsens
forpligtelser om at dække hjælpebehovet for borgere med
en hastigt fremadskridende sygdom stadig vil gælde med
hensyn til de hjælpebehov, som ikke vil kunne dækkes af
hjælp og støtte efter det foreslåede § 117 a, stk. 1. Øvrige
hjælpebehov for borgere med en hastigt fremadskridende
sygdom, som ikke vil kunne dækkes af hjælp og støtte efter
det foreslåede § 117 a, stk. 1, skal dækkes af kommunal-
bestyrelsen, jf. gældende regler om kommunalbestyrelsens
forpligtelser i sager om hjælp og støtte efter serviceloven
gennem den eksisterende kommunale visitation og sagsbe-
handlingsproces på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af borgerens behov, hvor de betingelser, der nor-
malt knytter sig til hjælp og støtte efter §§ 83, 97, 112 og
116 stadig vil gælde.
Det foreslåede beløbsmaksimum på 35.000 kr. vil medføre
at al den hjælp og støtte, som den pågældende borger vil
udvælge efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, samlet set ikke
må have en værdi, der vil overstige dette beløb. Den på-
gældende borger vil efter eget ønske frit kunne sammensæt-
te den kombination af hjælp og støtte, som borgeren ønsker,
så længe den maksimale værdi af den udvalgte hjælp ikke
overstiger det maksimale beløb. Den pågældende borger vil
frit efter eget ønske kunne udvælge hjælp og støtte efter én
af de bestemmelser, der fremgår af det foreslåede § 117 a,
stk. 1, flere af bestemmelserne eller alle bestemmelserne, så
længe det samlede beløb ikke overstiger maksimumbeløbet
på 35.000 kr. Den pågældende borger vil f.eks. efter eget
ønske kunne vælge alene at få ledsagelse efter § 97 til en
samlet værdi af op til 35.000 kr. Den pågældende borger
vil dog f.eks. også kunne vælge at få både personlig pleje,
praktisk hjælp og madservice efter § 83, ledsagelse efter §
97, udvalgte hjælpemidler efter § 112 og mindre hjælp til
indretning af bolig efter § 116, så længe den samlede værdi
ikke overstiger 35.000 kr. Det bemærkes, at værdiansættel-
sen af hjælpemidler efter § 112, som er omfattet af hjælpen
efter det foreslåede § 117 a, er inkl. afskrivning.
Efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, kan hjælpen og støtten
tildeles én gang per sygdomsforløb og kan i øvrigt have
en samlet maksimal værdi af 35.000 kr. (2023-niveau). Det
betyder, at hjælpen og støtten kan bruges til behov som
følge af en borgers sygdomsforløb, men det er ikke et krav,
at beløbet anvendes på én gang.
Med det foreslåede § 117 a, stk. 2, vil social- og ældremini-
steren fastsætte nærmere regler om kriterierne for vurdering
af, om en borger er omfattet af personkredsen og om, hvilke
typer af hjælpemidler efter § 112 og mindre ændringer i
boligen efter § 116, der indgår i den hjælp og støtte, som
borgeren kan udvælge.
6
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 117 a, stk. 1,
er rettet mod personkredsen af borgere med en hastigt frem-
adskridende sygdom, herunder børn, unge og voksne. Per-
sonkredsen vil blive nærmere defineret i en bekendtgørelse,
jf. det foreslåede i § 117 a, stk. 2, dels i form af en række
kriterier, der afgrænser gruppen af borgere med en hastigt
fremadskridende sygdom, og dels en vejledende og ikke-ud-
tømmende liste med eksempler på diagnoser, som vil være
at betragte som hastigt fremadskridende sygdomme, jf. det
foreslåede § 117 a, stk. 1, 1. pkt. Listen over diagnoser
skal forstås som vejledende og ikke udtømmende, da det
f.eks. kan være, at en borger har en meget sjælden sygdom,
som opfylder kriterierne, men som på nuværende tidspunkt
ikke er en kendt sygdom, hvorfor og sygdommen af den
årsag ikke figurerer på listen over diagnoser. Derfor skal
afgørelsen af om en borger er omfattet af personkredsen
træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af, om
borgeren opfylder de oplistede kriterier, afgrænser gruppen
af borgere med en hastigt fremadskridende sygdom. Hertil
vil listen over diagnoser kunne benyttes vejledende. De
kriterier, der afgrænser gruppen af borgere med en hastigt
fremadskridende sygdom, vil blive udarbejdet af Socialsty-
relsen og Rehabiliteringscenter for Muskelsvind. Den vej-
ledende og ikke udtømmende diagnoseliste udarbejdet af
Sundhedsstyrelsen. Vurderingen af, om en borger er omfat-
tet af personkredsen, kan f.eks. ske ud fra et dokument fra
borgerens læge.
Efter det foreslåede § 117 a, stk. 2, vil det i en bekendtgørel-
se blive afgrænset, hvilke typer af hjælpemidler efter § 112
og hvilken mindre hjælp til indretning af bolig efter § 116,
der indgår i den hjælp og støtte, som borgeren kan vælge
efter det foreslåede § 117 a, stk. 1. Af bekendtgørelsen vil
det fremgå, at f.eks. udvalgte rollatorer og kørestole efter
§ 112 samt fjernelse af dørtrin og opsætning af gelændere
efter § 116 vil indgå i den hjælp og støtte, som borgeren kan
vælge efter det foreslåede § 117 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2 og 2.3.
Til nr. 3
§ 182 i serviceloven indeholder regler om regulering af
forskellige beløb og takster i andre bestemmelser i service-
loven.
Det foreslås, at der som ny bestemmelse i § 182, stk. 8,
indsættes en bestemmelse om, at det beløb, der er nævnt
i § 117 a, stk. 1, 1. pkt., reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-
leringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering,
afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages
første gang den 1. januar 2024.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Da serviceloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og
ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. service-
lovens § 196, vil de foreslåede ændringer af serviceloven
heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24.
januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts
2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes
ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar
for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang
det er muligt for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte
persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den
enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige
og økonomiske hensyn.
1. I § 1, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med den enkelte«: »,
jf. dog § 117 a«.
2. Efter § 117 indsættes i kapitel 21:
»Hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende
sygdom
§ 117 a. Kommunalbestyrelsen skal, når en borger med
en hastigt fremadskridende sygdom anmoder herom, tilbyde
hjælp og støtte efter borgerens ønske, som omfattet af §§
83, 97, 112 og 116, uanset om betingelserne i de nævnte
bestemmelser er opfyldt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Hjælpen og
støtten efter 1. pkt. kan tildeles én gang per sygdomsforløb
og kan i øvrigt have en samlet maksimal værdi af 35.000 kr.
(2023-niveau). Kommunalbestyrelsen skal vejlede borgeren
om valg og sammensætning af hjælp og støtte.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere reg-
ler om kriterierne for vurdering af, om en borger er omfattet
af personkredsen efter stk. 1. Ministeren fastsætter endvide-
re nærmere regler om, hvilke typer af hjælp og støtte efter
§§ 112 og 116 der indgår i den hjælp og støtte, som er
omfattet af stk. 1.«
§ 182. ---
Stk. 2-7. --- 3. I § 182 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Det beløb, der er nævnt i § 117 a, stk. 1, 1. pkt.,
reguleres én gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb,
der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kro-
nebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar
2024.«
Stk. 8-11. --- Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.
8