Fremsat den 6. oktober 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 6. oktober 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forskellige andre love
(Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på
kvindekrisecentre m.v. og fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af
24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16.
marts 2022 og § 2 i lov nr. 982 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »denne lov er«: »til personer,
der er fyldt 18 år,«.
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »Enhver, der«: »er fyldt 18 år
og«.
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 14, stk. 1, udgår »32, 36,«.
4. I § 3 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »om frakendelse af en plads
i et særligt dag- eller klubtilbud efter §§ 32 og 36,« og
»og om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
efter § 42 i de tilfælde, der er omfattet af de regler om afvik-
lingsperioden, som social- og ældreministeren har fastsat i
medfør af § 42, stk. 4«.
5. I § 5, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 108-110,« til: »§§ 108-110
og«.
6. § 5, stk. 1, nr. 2-4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 2.
7. § 5, stk. 7, ophæves.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 7 og 8.
8. I § 5, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., udgår »og
regionalt drevne tilbud efter §§ 32 og 36, jf. § 5, stk. 1, nr.
2«.
9. Overskriften før § 11, § 11 og overskriften før § 12 ophæ-
ves.
10. I overskriften før § 12 a og overskriften før § 12 b
ændres »Voksne« til: »Borgere«.
11. I § 12 a, stk. 1 og 2, og § 12 b, stk. 1, 1. pkt., ændres
»personer over 18 år« til: »borgere«.
12. § 13, stk. 5-7, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 5-7.
13. I § 13 b, stk. 1, udgår »lov om folkeskolen eller«.
14. Afsnit IV ophæves.
15. Overskriften til afsnit V affattes således:
»Afsnit V
Hjælp og støtte«.
16. § 101, stk. 10 og 12, ophæves.
Stk. 11 og 13 bliver herefter stk. 10 og 11.
17. Efter § 104 indsættes:
»§ 104 a. Personer, der er visiteret til et særligt klubtilbud
efter § 84 i barnets lov før det fyldte 18. år, kan forblive i
klubtilbuddet efter det fyldte 18. år, hvis kommunalbestyrel-
sen finder det hensigtsmæssigt.«
18. I § 114, stk. 4, nr. 8, ændres »§ 52, stk. 3, nr. 7,« til:
»barnets lov« og efter »bevilget støtte til køb af bil« indsæt-
tes: »efter § 90, nr. 7, i barnets lov, jf. stk. 1«.
19. I § 137 f, stk. 1, ændres »§§ 9 og 9 a« til: »§ 9«.
Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2022-23
Social- og Ældremin., j.nr. 2021-6322
DH000864
20. §§ 140, 140 a og 146 ophæves.
21. § 148, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
22. I § 148, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »og 3«.
23. § 148 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
24. I § 149, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 8« til: »§ 5, stk. 7«.
25. Kapitel 27 ophæves.
26. §§ 156 og 157 ophæves.
27. I § 158, stk. 1, ændres »sig selv, sin ægtefælle eller sine
børn« til: »sig selv eller sin ægtefælle«.
28. I § 158, stk. 1 og 2, udgår »eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
29. §§ 159 og 160 ophæves.
30. I § 161, stk. 1, udgår »41, 42,«, og efter »100« indsættes:
»eller efter §§ 86 eller 87 i barnets lov«.
31. I § 165 a, stk. 1 og 2, udgår »§ 42,«.
32. I overskriften til kapitel 30 udgår »og domstolsprøvel-
se«.
33. § 167, overskrifterne før § 168, § 168, overskriften før
§ 169 og §§ 169-172 ophæves.
34. Kapitel 30 a ophæves.
35. § 174, stk. 5 og 6, ophæves.
36. § 176, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
37. § 176, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I udgifterne efter stk. 1 indgår kommunens udgif-
ter til hjælp og støtte efter §§ 114 og 120 i barnets lov, med-
mindre kommunen har anmodet om refusion for udgifterne
efter § 198, stk. 2, i barnets lov.«
38. § 177, nr. 1-3, ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 1 og 2.
39. I § 181, stk. 2, udgår »§ 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk.
3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2,
og«.
40. § 181, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten
en kommunes udgifter til udlændinge, som inden 2 år ef-
ter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes
i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammen-
hængende periode på 2 år har klaret sig selv.«
41. § 182, stk. 1-3 og 5, ophæves.
Stk. 4 og 6-11 bliver herefter stk. 1-7.
42. I § 182, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt., udgår
»§ 45, stk. 5, og«.
43. § 184, stk. 2, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
44. § 194 ophæves.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022,
som ændret ved lov nr. 912 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Børn og unge-udvalget« til:
»Børne- og ungeudvalget«, »børn og unge-udvalget« ændres
til: »børne- og ungeudvalget«, og »børn og unge-udvalgets«
ændres til: »børne- og ungeudvalgets«.
2. I § 3 a, 1. og 2. pkt., § 9, stk. 13, 3. pkt., § 9 c, stk. 4, 1.
pkt., stk. 6, 1. og 2. pkt., stk. 12, 1. pkt., og stk. 13, 2. pkt.,
§ 66, stk. 1, 3. pkt., og § 84 a indsættes efter »efter lov om
social service«: »og barnets lov«.
3. I § 8, stk. 2, indsættes efter »lov om social service«: »og
§ 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov«.
4. I § 9 a, stk. 4, 1. og 4. pkt., og § 11 c, stk. 1, nr. 1, ændres
»kapitel 11 i lov om social service« til: »kapitel 4 og 5 i
barnets lov«.
5. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »kapitel 11 i lov om social
service« til: »kapitel 5 i barnets lov«.
6. I § 9 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., ændres »bevarer«
til: »får«, efter »efter lov om social service« indsættes: »og
barnets lov«, og »§ 76 a i lov om social service« ændres til:
»§ 120 i barnets lov«.
7. I § 9 b, stk. 1, 1. pkt., og § 9 c, stk. 7, 1. pkt., indsættes
efter »lov om social service«: »og § 90, nr. 1, i barnets lov«.
8. I § 9 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 119 i lov om
social service«: »og § 90, nr. 11, i barnets lov«, og efter
»§ 83 i lov om social service« indsættes: »og § 90, nr. 1, i
barnets lov«.
9. I § 9 b, stk. 2, og § 9 c, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter
»§§ 120 og 122 i lov om social service«: »og § 90, nr. 11, i
barnets lov«.
10. I § 9 c, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 66 i lov om social
service« til: »§ 43 i barnets lov«.
11. I § 9 c, stk. 2, nr. 7, ændres »§ 76 a i lov om social
service« til: »§ 120 i barnets lov«.
2
12. I § 9 c, stk. 4, 1. og 3. pkt., ændres »§ 76, stk. 3, i lov om
social service« til: »§ 114, stk. 1, i barnets lov«.
13. I § 9 c, stk. 6, 2. pkt., ændres »og efter lov om social
service« til: »og efter barnets lov«, og »§ 66 i lov om social
service« ændres til: »§ 43 i barnets lov«.
14. I § 9 c, stk. 7, 3. pkt., og stk. 9, 3. pkt., indsættes efter
»efter lov om social service«: »eller barnets lov«.
15. I § 11 c, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 50 i lov om social
service« til: »§§ 18-27 i barnets lov«.
16. Efter § 11 c indsættes før overskriften før § 12:
Ȥ 11 d. Hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlin-
gen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel
4 og 5 i barnets lov eller om udarbejdelse af en indstilling
om adoption uden samtykke efter § 70 i barnets lov be-
nytter rådgivning eller udredning fra den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation efter §§ 166 eller 167 i
barnets lov, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke vide-
regive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den
unges eller familiens rent private forhold, til den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation. Kommunalbesty-
relsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger
uden samtykke forsøge at få samtykke til at videregive op-
lysningerne.
Stk. 2. Den nationale videns- og specialrådgivningsorga-
nisation kan uden samtykke behandle nødvendige oplysnin-
ger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent pri-
vate forhold, som videregives fra en kommunalbestyrelsen i
forbindelse med rådgivning og udredning efter §§ 166 eller
167 i barnets lov, hvis oplysningerne videregives som led
i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge
efter kapitel 4 eller 5 i barnets lov eller om udarbejdelse
af en indstilling om adoption uden samtykke efter § 70 i
barnets lov.
§ 11 e. Skoler, skolefritidsordninger, sygeplejersker, sund-
hedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den
kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Fami-
lieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for
området for udsatte børn og unge, kan, men er ikke for-
pligtede til, indbyrdes at udveksle oplysninger om rent pri-
vate forhold om et barns eller en ungs personlige og familie-
mæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for
nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samar-
bejde om udsatte børn og unge. 1. pkt. finder også anvendel-
se for selvejende og private institutioner, private klinikker
og friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er
nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for
en sag efter barnets lov om et konkret barn eller en konkret
ung kan ske 1 gang på et møde. I særlige tilfælde kan der
ske en udveksling af oplysninger på et opfølgende møde.
§ 11 f. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden
for området for udsatte børn og unge, politiet og anklage-
myndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent
private forhold om et barns eller en ungs personlige og fami-
liemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for
nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og
unge.«
17. I § 12 c, 1. pkt., indsættes efter »i lov om social service«:
», § 90, nr. 1-3, i barnets lov«.
18. I § 18 ændres »§ 68 f i lov om social service« til: »§ 72
i barnets lov«, og »§ 74 i lov om social service« ændres til:
»§ 142 i barnets lov«.
19. I § 43, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om sygedag-
penge«: », barnets lov«.
20. I § 50, stk. 2, og § 55, stk. 2, nr. 7, ændres »§ 65 i lov om
social service« til: » § 151 i barnets lov«.
21. I § 55, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 74 i lov om social service«
til: »§ 142 i barnets lov«.
22. I § 59 a, stk. 6, og § 59 b, stk. 10, ændres »§ 72, stk. 1 og
7« til: »§ 72, stk. 1 og 8«.
23. I § 72, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-6« til: »jf. dog stk.
2-7«.
24. I § 72, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 166 eller 167 i lov om
social service« til: »§§ 144 eller 145 i barnets lov«, »§ 68,
stk. 2, i lov om social service« ændres til: »§ 100, stk. 1,
i barnets lov«, og »§ 68 b, stk. 1, i lov om social service«
ændres til: »§ 52, stk. 1, i barnets lov«.
25. I § 72, stk. 3, ændres »§ 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk.
2, i lov om social service« til: »§ 114, stk. 1, nr. 1, og § 120,
stk. 1, i barnets lov«.
26. I § 72 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Indgivelse af en anmodning om vurdering efter
§ 98, stk. 3, eller § 101 i barnets lov, hvor kommunalbesty-
relsen har truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted
efter § 97, stk. 2, i barnets lov eller om hjemgivelse efter
§ 100, stk. 1, i barnets lov, har opsættende virkning. Hvis
særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen om ændring
af anbringelsessted eller hjemgivelse straks. Afgørelsen om,
at en afgørelse iværksættes straks, kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
27. I § 72, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes efter »§ 114,
stk. 1 og 2, i lov om social service«: »og § 90, nr. 7, i
barnets lov«.
28. I § 73, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 169 i lov om social
service« til: »§ 147 i barnets lov«.
29. I § 73, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 65, stk. 3, i lov om social
service« til: »§ 151, stk. 3, i barnets lov«.
3
30. I § 82, stk. 3, § 83, stk. 2, og § 84, stk. 2, indsættes efter
»lov om social service«: »og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets
lov«.
31. Overskriften før § 88 og § 88 ophæves.
§ 3
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1.
juli 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om social service«: »,
barnets lov«.
2. I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 5, stk. 8, i lov om
social service«: »og § 158, stk. 1, i barnets lov«, og efter
»§ 148 a, stk. 4, i lov om social service« indsættes: »og
§ 157, stk. 1, i barnets lov«.
3. I § 3, stk. 2, udgår »eller kommunale plejefamilier«.
4. I § 4, stk. 1, nr. 1, § 5, stk. 11, 1. pkt., § 5 a, stk. 1, og
§ 12 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om
social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov«.
5. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog
§ 66 f« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. dog § 66 i barnets
lov«.
6. I § 4, stk. 3, § 7, stk. 3, nr. 3, § 10, stk. 1 og 4, og § 12,
stk. 2, nr. 6, indsættes efter »lov om social service«: »og
barnets lov«.
7. I § 5, stk. 4, indsættes efter »lov om social service«: »og
§ 12, stk. 2, i barnets lov«.
8. I § 5, stk. 6, indsættes efter »lov om social service«: »og
§ 12, stk. 3, i barnets lov«.
9. Efter § 5 a indsættes før overskriften før § 6:
»§ 5 b. Kommunalbestyrelsen kan under helt særlige om-
stændigheder anmode socialtilsynet om at undergive en an-
søgning om godkendelse som plejefamilie, jf. § 5, stk. 1, og
§ 5 a, en særlig hurtig behandling, jf. stk. 3, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1) Barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet ved
en afgørelse truffet efter § 143, stk. 1, i barnets lov i en
plejefamilie, jf. § 12, stk. 3, i barnets lov, der ikke er
godkendt af socialtilsynet efter §§ 5 og 5 a.
2) Kommunalbestyrelsen forventer, at barnet eller den un-
ge skal være anbragt uden for hjemmet, jf. § 46, stk.
1, eller § 47, stk. 1, i barnets lov, ud over perioden for
afgørelsen efter § 143, stk. 1, i barnets lov.
3) Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at anbrin-
ge barnet i en plejefamilie, der allerede er godkendt
af socialtilsynet, og har afsøgt mulighederne for anbrin-
gelse i en netværksplejefamilie, jf. § 58 i barnets lov.
4) Kommunalbestyrelsen har en forventning om, at pleje-
familien opfylder betingelserne for at blive godkendt af
socialtilsynet efter § 5, stk. 1, og § 5 a, og at barnet
eller den unge vil forblive anbragt hos familien efter
godkendelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i sin anmodning til
socialtilsynet, jf. stk. 1, redegøre for, hvordan den finder, at
betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt og begrunde, hvor-
dan plejefamilien vurderes at kunne imødekomme barnets
eller den unges behov for hjælp og støtte.
Stk. 3. Vurderer socialtilsynet, at betingelserne i stk. 1 og
2 er opfyldt, skal socialtilsynet træffe afgørelse efter § 5, stk.
1, og § 5 a inden 6 uger regnet fra kommunens afgørelse
om at anbringe barnet eller den unge i den konkrete plejefa-
milie.
Stk. 4. Socialtilsynet kan afvise kommunalbestyrelsens
anmodning, jf. stk. 1, hvis socialtilsynet ikke finder, at betin-
gelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Socialtilsynets afvisning
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens anmodning efter stk. 1 skal
sendes til det kompetente socialtilsyn, jf. § 2, samtidig med
orienteringen af socialtilsynet om anvendelsen af den ikke-
godkendte plejefamilie, jf. § 12, stk. 3, i barnets lov.«
10. I § 6, stk. 3, og § 16, stk. 1, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 8, i
lov om social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov«.
11. I § 7, stk. 3, nr. 5, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 7, i lov om
social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
12. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov om social
service«: »og § 173 i barnets lov«.
13. I § 16, stk. 1, indsættes efter »opgaverne efter lov om
social service«: »og barnets lov«.
§ 4
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7.
august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar
2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 3, ændres »§ 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om
social service er opfyldt« til: »§ 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, i
barnets lov er opfyldt,«.
2. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Afgørelse efter 1. pkt. kan træffes inden barnets fødsel,
når der i helt særlige tilfælde er grundlag herfor.«
3. I § 9, stk. 4, ændres », jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, i lov om
social service« til: »efter § 43, stk. 1, nr. 1-4, i barnets lov«,
og »§ 58, stk. 1, i lov om social service« ændres til: »§ 47,
stk. 1, i barnets lov«.
4. I § 10, stk. 1, ændres »børn og unge-udvalget efter § 68
e i lov om social service« til: »børne- og ungeudvalget efter
§ 72 i barnets lov«.
5. I § 15 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »børn og unge-udvalget«
til: »børne- og ungeudvalget«.
4
6. I § 25, nr. 4, udgår »og«, og i § 25, nr. 5, ændres »fortsæt-
ter.« til: »fortsætter, og«.
7. I § 25 indsættes som nr. 6:
»6) om en proces med henblik på at etablere kontakt mel-
lem et adopteret barn og de oprindelige slægtninge, jf.
§ 25 f.«
8. Efter § 25 e indsættes:
Ȥ 25 f. Et barn, der er adopteret gennem national adop-
tion efter § 4 a, stk. 1, og som er fyldt 12 år, kan tage
initiativ til, at der iværksættes en proces med henblik på at
etablere kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtnin-
ge. Anmodning herom sendes til Familieretshuset.
Stk. 2. Familieretshuset kan afslutte en proces efter stk.
1, hvis det vil være bedst for barnet, at der ikke etableres
kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtninge. Fami-
lieretshusets beslutning herom kan ikke påklages til højere
administrativ myndighed.«
9. I § 32 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »med godkendelse som
adoptant«.
§ 5
I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019, som ændret
ved § 10 i lov nr. 821 af 9. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 7, stk. 1, ændres
»§ 66, stk. 1, i lov om social service« til: »§ 43, stk. 1, i
barnets lov«.
2. I § 2, stk. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social
service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov«.
3. I § 2, stk. 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8,
§ 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 1,
§ 17, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 21, stk. 3, ændres »§ 66, stk. 1,
nr. 6 og 7, i lov om social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i
barnets lov«.
4. I § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4 a, § 9, stk. 3, § 15 a, stk. 1,
§ 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, § 16 b, stk. 1 og 2, og § 21 a
ændres »§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service« til:
»§ 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
5. I § 6, stk. 1, og § 8 ændres »§ 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk.
2, i lov om social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 3, i barnets
lov«.
6. I § 6, stk. 2, ændres »den kommunale plejefamilie« til:
»den specialiserede plejefamilie«.
7. I § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »Børn og
unge-udvalget« til: »Børne- og ungeudvalget«.
8. I § 11, stk. 4, og § 15, stk. 3, ændres »§ 75, stk. 1, i lov om
social service« til: »§ 143, stk. 1 og 2, i barnets lov«.
9. I § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, ændres »§ 66,
stk. 1, nr. 7, i lov om social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i
barnets lov«.
10. I § 16, stk. 6, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
11. I § 23, stk. 2, og § 24 ændres »børn og unge-udvalget«
til: »børne- og ungeudvalget«.
12. I § 23, stk. 6, ændres »§§ 72 og 73 og § 74, stk. 2 og 3,
i lov om social service« til: »§§ 140 og 141 og § 142, stk. 2
og 3, i barnets lov«.
13. I § 24 udgår »§ 169, stk. 2, og §§ 170-172 i lov om
social service«.
14. I § 24 indsættes som 2. pkt.:
»§ 147, stk. 2, og §§ 148-150 i barnets lov finder anven-
delse«.«
§ 6
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 24, 1. pkt., ændres »kapitel 11 i lov om social service«
til: »kapitel 5 i barnets lov«, og i 2. pkt. ændres »kapitel 11 i
lov om social service« til: »§ 20 i barnets lov«.
2. Efter § 29 a indsættes før overskriften før § 30:
»§ 29 b. Opholder et barn sig i en boform efter §§ 109
eller 110 i lov om social service med den ene forælder, og
godtgøres det, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold
fra den anden forælder, skal der af hensyn til barnets bedste
efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig
hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har
samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Dette
gælder dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have
kontakt med den anden forælder.«
§ 7
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af
7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni
2020, § 1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, § 3 i lov nr. 227
af 15. februar 2022 og § 9 i lov nr. 344 af 22. marts 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9, 1. pkt., ændres »kapitel 11 i lov om social service«
til: »kapitel 4-6 i barnets lov«.
2. I § 9, 2. pkt., ændres »§ 50 i lov om social service« til:
»§ 20 i barnets lov«.
3. I § 16, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Afholdelse af samtaler og rådgivning, når et barn ud-
nytter sin initiativret efter § 25 f i adoptionsloven.«
5
4. I § 24, stk. 1, ændres »kapitel 11 i lov om social service«
til: »kapitel 4 og 5 i barnets lov«, og »§ 58 i lov om social
service« ændres til: »§ 47 i barnets lov«.
5. I § 24, stk. 4, 2. pkt., og § 29 ændres »kapitel 11 i lov om
social service« til: »kapitel 4 og 5 i barnets lov«.
Beskæftigelsesministeriet
§ 8
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
240 af 12. februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 452 af
20. april 2022 og § 20 i lov nr. 1267 af 13. september 2022,
foretages følgende ændring:
1. I § 12 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »repatrierings-
loven«: », barnets lov«.
§ 9
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019,
som ændret ved § 3 i lov nr. 546 af 3. maj 2022, foretages
følgende ændringer:
1. To steder i § 5, stk. 1, nr. 4, ændres »lov om social
service« til: »barnets lov«.
2. I § 8, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 78 i lov om social service«
til: »§ 42 i barnets lov«.
§ 10
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17.
september 2015 som ændret ved § 30 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, § 6 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og
§ 5 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende
ændring:
1. I § 1, stk. 7, indsættes efter »lov om social service«: »eller
§ 90, nr. 11, i barnets lov«.
§ 11
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af
2. september 2022 som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 32, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1. pkt., ændres »og plejeve-
derlag efter § 120 i lov om social service« til: »i lov om
social service og § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 120
i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov«.
§ 12
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528
af 25. april 2022 som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af 14. juni
2022 og § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
1. I § 37 a, stk. 1, indsættes efter »lov om social service«:
»eller § 90, nr. 11, i barnets lov«.
§ 13
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241
af 12. februar 2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 466 af
20. marts 2021 og § 3 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 og senest
ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I § 13 f, stk. 12, nr. 3, og § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »lov
om social service« til: »barnets lov«, og »handicappet barn,«
ændres til: »et barn med handicap eller døende nærtstående,
efter lov om social service til pasning af«.
2. I § 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 6,
2. pkt., og § 96 ændres »lov om social service« til: »barnets
lov«.
3. I § 32, 1. pkt., § 68 a, stk. 4, 1. pkt., og § 69 j, stk. 11,
1. pkt., ændres »§ 42 i lov om social service« til: »§ 87 i
barnets lov«.
§ 14
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar
2021, som ændret ved bl.a. § 3 i lov nr. 527 af 27. marts
2021, § 3 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, lov nr. 343 af 22.
marts 2022 og senest ved § 4 i lov nr. 879 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændring:
1. I § 27, stk. 3, 1. pkt., og § 28, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov
om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortje-
neste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller
efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende« til:
»lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse
for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet
barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døen-
de«.
§ 15
I lov nr. 223 af 22. marts 2006 om lønmodtageres ret til
fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, som
ændret ved § 1 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændring:
1. I § 1, nr. 2 og 3, indsættes efter »lov om social service«:
»eller barnets lov«.
§ 16
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af
25. april 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 831 af 14. juni
2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I § 26 n, stk. 1, nr. 13, ændres »serviceloven« til: »lov om
social service, barnets lov«.
6
2. I § 26 s, stk. 2, nr. 4, ændres »servicelovens §§ 42 og 43«
til: »§§ 87 og 88 i barnets lov«.
3. I § 38 a, stk. 1, indsættes efter »lov om social service«:
»eller § 90, nr. 11, i barnets lov«.
§ 17
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som ændret
ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7 i lov nr. 452 af
20. april 2022, § 3 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov
nr. 878 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 48, stk. 2, 3. pkt., og § 53, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 42«
til: »§ 87 i barnets lov«, og efter »§ 120 i lov om social
service« indsættes »eller § 90, nr. 11, i barnets lov«.
2. I § 49, stk. 3, nr. 3, § 53, stk. 17, nr. 3, § 55, stk. 5, nr. 3,
og § 56 a, stk. 5, nr. 3, ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«, og efter »barn eller« indsættes: »efter lov om
social service eller barnets lov til pasning«.
3. I § 53, stk. 18, ændres »lov om social service« til: »bar-
nets lov«.
4. I § 74 a, stk. 10, ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«, og efter »barn eller« indsættes: »efter lov om
social service eller barnets lov modtager«.
§ 18
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
1186 af 19. august 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 3, nr. 1, ændres »afsnit IV i lov om social service« til:
»barnets lov«.
§ 19
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
229 af 12. februar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 546 af
3. maj 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 7 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 57 a, stk. 7, i lov om social
service« til: »§ 38, stk. 6, i barnets lov«.
§ 20
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som bl.a.
ændret ved § 1 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og § 10
i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og senest ved § 15 i lov
nr. 2382 af 14. december 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 2 a, stk. 5, ændres »§§ 42, 43 og 66 a i lov om social
service« til: »§§ 59, 87 og 88 i barnets lov«.
Børne- og Undervisningsministeriet
§ 21
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1.
oktober 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 882 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 5, 1. pkt., ændres »lov om social service
oprettet eller« til: »lov om socialtilsyn«.
2. I § 22, stk. 5, 2. pkt., ændres »der er oprettet eller god-
kendt efter lov om social service,« til: »der er godkendt efter
lov om socialtilsyn«.
§ 22
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni
2022 som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr.
2594 af 28. december 2021 og lov nr. 2595 af 28. december
2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 3, og § 3 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 19, stk. 2, i
lov om social service« til: »§ 15, stk. 1, i barnets lov«.
2. I § 4, stk. 3, ændres »lov om social service« til: »barnets
lov«.
3. I § 84, stk. 1, og § 91 ændres »hjælpeforanstaltninger
efter § 52 i lov om social service« til: »indsatser efter § 32
og kapitel 5 i barnets lov«.
§ 23
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 957 af 22. juni 2022 som ændret ved
§ 3 i lov nr. 2352 af 22. december 2021 og § 4 i lov nr. 880
af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 61 b indsættes efter »lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v.«: », barnets lov«.
§ 24
I lov om forberedende grunduddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, foretages
følgende ændring:
1. I § 34 a indsættes efter »lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v.«: », barnets lov«.
§ 25
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, foretages
følgende ændring:
1. I § 33, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 52, stk. 3, nr. 7, i lov om
social service« til: »kapitel 5 eller 6 i barnets lov«.
7
§ 26
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1166 af 11. august 2022, foretages
følgende ændring:
1. I § 34, stk. 3, ændres »§ 32 a, stk. 1, i lov om social
service« til: »§ 85, stk. 1, i barnets lov«.
§ 27
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
956 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 29 c indsættes efter »lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v.«: », barnets lov«.
§ 28
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 426 af 4. april 2022, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 916
af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 21 i, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »lov om social
service«: »eller § 90, nr. 1-3, i barnets lov«.
2. I § 21 i, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6,« til:
»§ 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
Justitsministeriet
§ 29
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15.
september 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 897
af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 71, nr. 6, ændres »§ 172 i lov om social service« til:
»§ 150 i barnets lov«.
2. I § 722, stk. 1, nr. 2, ændres »hjælpeforanstaltninger efter
§ 52 i lov om social service« til: »indsatser efter § 32 og
kapitel 5 i barnets lov«.
§ 30
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20.
september 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 897
af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 57, nr. 9, ændres »foranstaltninger efter § 52 i lov om
social service« til: »indsatser efter § 32 og kapitel 5 i barnets
lov«.
§ 31
I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 2020 af 11. december 2020, som ændret ved § 5 i lov nr.
2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »lov om social service«:
», barnets lov«.
§ 32
I lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1705 af 27. december 2018, som
ændret ved § 3 i lov nr. 2394 af 14. december 2021 og § 6 i
lov nr. 897 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 55 i lov om social service«
til: »§ 32, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
2. I § 13, stk. 1, nr. 6, ændres »en aflastningsordning« til: »et
støtteophold«, og »§ 55 i lov om social service« ændres til:
»§ 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov«.
3. I § 13, stk. 5, ændres »§ 57 a i lov om social service« til:
»§ 38 i barnets lov«.
4. I § 15, stk. 2, ændres »§ 63 a, stk. 3, i lov om social ser-
vice« til: »§§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge«.
5. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse
på en sikret døgninstitution.«
6. § 17, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse
på en særligt sikret afdeling.«
7. I § 18, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 3 og 4, i lov om social
service« til: »§ 105 i barnets lov«.
8. I § 19, stk. 2, ændres »§ 68 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og
stk. 2-4, i lov om social service« til: »§ 52, stk. 2-5, og § 53,
stk. 1 og 3, i barnets lov«.
9. I § 21, stk. 5, § 51, stk. 2, og § 53, stk. 2, ændres »§ 64 i
lov om social service« til: »§ 139 i barnets lov«.
10. I § 22, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 68, stk. 4, i lov om social
service« til: »§ 100, stk. 1 og 3, i barnets lov«.
11. I § 22, stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, ændres
»§ 68, stk. 1-4, i lov om social service« til: »§ 99, § 100, stk.
1 og 3, og § 102, stk. 1, i barnets lov«.
12. I § 23, stk. 5, ændres »børn og unge-udvalg« til: »børne-
og ungeudvalg«, og »§ 62 i lov om social service« ændres
til: »§ 50 i barnets lov«.
13. I § 24, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 48 i lov om social service«
til: »§ 5, stk. 3 og 4, i barnets lov«.
14. I § 32, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 5, jf. § 71, stk. 3 og 4, i
lov om social service« til: »§ 105 i barnets lov«.
8
15. I § 33, 2. pkt., ændres »Er barnet eller den unge i for-
vejen underlagt foranstaltninger efter § 52 i lov om social
service« til: »Er der i forvejen iværksat indsatser for barnet
eller den unge efter § 32 eller kapitel 5 i barnets lov«, og
»disse foranstaltninger« ændres til: »disse indsatser«.
16. I § 33, 3. pkt., og § 36, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter
»foranstaltningerne«: »og indsatserne«.
17. I § 34, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »lov om social
service«: », barnets lov«.
18. I § 36, stk. 1, 2. pkt., ændres »Er barnet eller den unge
underlagt foranstaltninger efter § 52 i lov om social service«
til: »Er der iværksat indsatser for barnet eller den unge efter
§ 32 eller kapitel 5 i barnets lov«, og »disse foranstaltnin-
ger« ændres til: »disse indsatser«.
19. I § 54, stk. 1, ændres »§§ 70 og 148 i lov om social
service« til: »§ 156 i barnets lov«.
20. I § 54, stk. 3, 1. pkt., ændres »foranstaltninger efter
§ 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, i lov om social service,« til:
»indsatser efter § 32 i barnets lov«, og i 2. pkt., ændres
»foranstaltninger« til: »indsatser«.
21. I § 56, stk. 3, ændres »§§ 170-172 i lov om social
service« til: »§§ 148-150 i barnets lov«.
§ 33
I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014, som
ændret ved § 14 i lov nr. 285 af 29. marts 2015, § 4 i lov nr.
140 af 28. februar 2018, lov nr. 486 af 30. april 2019 og § 2
i lov nr. 895 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«.
Skatteministeriet
§ 34
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18.
februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april
2021 og § 1 i lov nr. 2193 af 30. december 2021, foretages
følgende ændring:
1. I § 14, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »lov om social servi-
ce«: »eller barnets lov«.
§ 35
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.
186 af 1. marts 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
2193 af 30. november 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 2, nr. 2, og § 11, stk. 2, indsættes efter »lov om
social service«: »eller barnets lov«.
§ 36
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august
2015, som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 191 af 27. februar
2017, § 2 i lov nr. 1724 af 27. december 2018, § 17 i lov
nr. 1559 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 1944 af 15.
december 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 906 af 21. juni
2022, foretages følgende ændring:
1. To steder i § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om social
service« til: »barnets lov«.
§ 37
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17.
august 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1268 af
13. september 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »Ydelser efter lov om social
service,«: »barnets lov,«, »§ 45, stk. 5, § 66 b, stk. 4, 2.
pkt.,« udgår, og efter »§ 100 i lov om social service,« ind-
sættes: »ydelser efter § 59, stk. 1, 2. pkt., og § 89, stk. 5, i
barnets lov,«.
2. I § 7, nr. 11, 1. pkt., ændres »lov om social service § 52,
stk. 3, nr. 7« til: »kapitel 5 i barnets lov«.
3. I § 7, nr. 34, udgår »og 10«, og efter »lov om social
service« indsættes: »og § 34 i barnets lov«.
4. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 66 a, stk. 1, og § 66 b,
stk. 1, i lov om social service« til: »§ 57 og § 58, stk. 1, i
barnets lov«, og i 2. pkt. ændres »§ 55, stk. 4, i lov om social
service« til: »§ 197 i barnets lov«.
§ 38
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021, foretages
følgende ændring:
1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om social
service«: »eller barnets lov«.
§ 39
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26.
september 2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 904
af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »lov om social
service«: »eller § 90, nr. 1, i barnets lov«.
§ 40
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1147 af 31. maj 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om social servi-
ce«: »eller barnets lov«.
9
§ 41
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1327 af 10. september 2020, som ændret senest ved § 7 i
lov nr. 902 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 19, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 42 i lov om social
service« til: »§ 87 i barnets lov«.
§ 42
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 724 af 25. maj 2022, foretages følgende ændringer:
1. To steder i § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »lov om social
service« til: »barnets lov«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 57 a, stk. 7, i lov om social
service« til: »§ 38, stk. 7, i barnets lov«.
3. I § 4, stk. 7, ændres »§ 78 i lov om social service« til:
»§ 42 i barnets lov«.
§ 43
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28.
april 2021, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 902 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra f, ændres »§§ 42 og 43 i lov om
social service« til: »§§ 87 og 88 i barnets lov«.
2. I § 49 A, stk. 3, nr. 4, ændres »§ 42 i lov om social
service« til: »§ 87 i barnets lov«.
Indenrigs- og Boligministeriet
§ 44
I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. april 2022, som ændret
ved § 9 i lov nr. 426 af 18. maj 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, udgår »§ 44, jf. § 86, stk. 2, og«,
og efter »lov om social service« indsættes: »og § 90, nr. 3, i
barnets lov«.
2. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, udgår »§ 11, stk. 7,« og »32, 36,
41, 42, 45,«, og »lov om social service og« ændres til: »lov
om social service,«.
3. I § 1, stk. 2, nr. 4, indsættes efter litra a som nyt litra:
»b) § 31, § 81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87 og 89 i barnets
lov og«.
Litra b bliver herefter litra c.
4. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, der bliver litra c, indsættes efter
»litra a«: »og b«.
§ 45
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 890 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 37, 1. pkt., ændres »§ 102 i lov om social service« til:
»§ 116 i lov om social service og § 90, nr. 8, i barnets lov«.
§ 46
I lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje foretages følgende
ændring:
1. I § 142, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »lov om social
service«: »og barnets lov«.
§ 47
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 25. juni 2018, som ændret ved § 16 i lov nr. 551 af
7. maj 2019, § 15 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 12
i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og lov nr. 2598 af 28.
december 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
2. I § 1, stk. 3, udgår »10,«.
3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Forsøg efter § 10 kan uanset stk. 1 gennemføres
indtil den 31. marts 2023.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. I § 14 c, stk. 1, ændres »aflastning efter § 44, jf. § 84,
eller § 52, stk. 3, nr. 5, i lov om social service« til: »støtte-
ophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, eller § 90, nr. 2, i barnets
lov«, »aflastning efter § 44, jf. § 84, i lov om social service«
ændres til: »støtteophold efter § 90, nr. 2, i barnets lov«,
»§ 52, stk. 3, nr. 4 og 5, i lov om social service« ændres til:
»§ 32, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«, og »§ 66, stk. 1, nr. 5 og
6, i lov om social service« ændres til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i
barnets lov«.
5. I § 14 c, stk. 3, 3. pkt., ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«.
Sundhedsministeriet
§ 48
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27.
januar 2022, som ændret senest ved lov nr. 911 af 21. juni
2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 86, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »lov om social servi-
ce«: »eller barnets lov«.
2. Efter kapitel 20 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 20 a
10
Kennedy Centret
§ 87 a. Praktiserende læger, speciallæger og andre, der
virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan med sam-
tykke fra forældremyndighedens indehaver videregive op-
lysninger om børn og unge under 18 år med nedsat syns-
funktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan med
samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive
disse oplysninger til social-, sundheds- og undervisnings-
myndighederne.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret
efter stk. 1.«
3. I § 88 b og § 240 a, stk. 1 og 2, ændres »§§ 42, 44 eller
83« til: »§ 83«, og efter »lov om social service« indsættes:
»eller § 87 og § 90, nr. 1-3, i barnets lov«.
4. I § 205 d, stk. 1, indsættes efter »lov om social service«:
»eller § 90, nr. 1, i barnets lov«.
5. I § 240 a, stk. 2, indsættes efter »hjælp efter lov om social
service«: »og barnets lov«.
6. I § 240 a, stk. 3, indsættes efter »lov om social service«:
»eller § 90, nr. 1, i barnets lov«.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 49
I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om
integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret senest ved
§ 1 i lov nr. 916 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
1. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«.
§ 50
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25.
august 2022, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 893 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »børn og unge-udvalgets« til:
»børne- og ungeudvalgets«, »børn og unge-udvalget« æn-
dres til: »børne- og ungeudvalget«, og »Børn og unge-ud-
valget« ændres til: »Børne- og ungeudvalget«.
2. I § 11, stk. 15, 1. pkt., ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«, og »barn eller« ændres til: »barn, efter lov om
social service eller barnets lov til pasning af«.
3. I § 56 d, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 169, stk. 2, og
§§ 170-172 i lov om social service« til: »§ 147, stk. 2, og
§§ 148-150 i barnets lov«.
4. I § 62 l, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, i lov om
social service« til: »§ 43, stk. 1, i barnets lov«.
5. I § 62 l, stk. 6, 1. pkt., ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«.
6. I § 62 l, stk. 8, 2. pkt., ændres »§ 64, stk. 5, 2. pkt., i lov
om social service« til: »§ 139, stk. 2, i barnets lov«.
7. I § 62 l, stk. 12, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, i lov om
social service« til: »§ 43, stk. 1, i barnets lov«.
8. I § 62 m, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 62 n, stk. 1 og 2, og
§ 62 o, stk. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social
service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
9. I § 62 x, stk. 1, ændres »§§ 46-48 a, 50-50 b og 51, § 52,
stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54 a, § 55,
stk. 1-3, § 56, § 58, stk. 1-3 og 5, §§ 59 og 62-63 a, § 63 b,
stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63 c-65, § 66, stk. 1,
nr. 1-8, og stk. 2 og 3, §§ 66 a-66 f, 67-68 b og 69-75,
kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6,
§§ 140 a, 148, 156 og 157, kapitel 30 og § 172 a i lov om
social service« til: »§ 2, § 5, stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk. 3,
kapitel 3, § 32, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, § 32, stk. 2-5, §§ 34,
37, 40 og 42-45, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1-4, § 50, stk. 1-6,
§ 51, stk. 1, § 52, § 53, stk. 1 og 3, §§ 55-61, § 62, stk. 1, 3
og 4, § 63, §§ 65-67, § 74, stk. 2, kapitel 7, §§ 91-92 og 94,
kapitel 12, §§ 99, 100 og 102, kapitel 10, §§ 108-112, 124,
125, 127, 129, 139-152 og 155, § 156, stk. 1, 2, 4 og 5, og
kapitel 23 i barnets lov«.
10. I § 62 x, stk. 2, ændres »kapitel 12, § 140, stk. 1-3, 5 og
6, §§ 140 a og 148 og kapitel 30 i lov om social service« til:
»§§ 108-110, 113-121 og 144-150 og § 156, stk. 1, 2 og 4, i
barnets lov«.
11. I § 62 y, stk. 2 og 3, ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«.
12. I § 62 z ændres »§§ 49 a, 49 b og 50 c i lov om social
service« til: »§§ 11 e og 11 f i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og § 126 i barnets
lov«.
§ 51
I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
som ændret ved § 1 i lov nr. 546 af 3. maj 2022 foretages
følgende ændring:
1. I § 31 a ændres »§§ 52 eller 58 i lov om social service«
til: »§ 32, stk. 1, nr. 7, eller §§ 46 eller 47 i barnets lov«, og
»§ 66 b, stk. 1, i lov om social service« ændres til: »§ 58,
stk. 1, i barnets lov«.
Ikrafttræden m.v.
§ 52
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023, jf. dog stk.
2.
11
Stk. 2. Lovens § 2, nr. 31, træder i kraft den 1. januar
2023.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 1, stk. 7, i lov om
delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september
2015 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæ-
ves eller afløses af nye regler.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 3 i lov om arbejdsska-
desikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 10. marts 2022,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 86, stk. 3, og § 240 a,
stk. 3, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27.
januar 2022 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af nye regler.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 88, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 som ændret
ved lov nr. 912 af 21. juni 2022, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af nye regler.
Stk. 7. §§ 2-51 finder ikke anvendelse, hvis en afgørelse,
en indstilling eller en børnefaglig undersøgelse efter lov om
social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar
2022 med senere ændringer, er truffet, afgivet, gennemført
eller iværksat før lovens ikrafttræden. I disse situationer
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8. Ved administrationen af §§ 48, 49, 53, 55, 56 a
og 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter lovens
ikrafttræden indgår udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter den
hidtil gældende § 42 i lov om social service, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 170 af 24. januar 2022.
Stk. 9. Ved administrationen af § 13 f, stk. 12, nr. 3, § 32,
§ 68 a, stk. 4, 1. pkt., § 69 j, 11, 1. pkt., og § 75, stk. 4, i lov
om aktiv socialpolitik efter lovens ikrafttræden indgår udbe-
taling af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet
forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk arbejdsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig lidelse efter den hidtil gældende § 42 i lov
om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar
2022.
§ 53
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 31, 33, 50 og 51 kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske
forhold tilsiger. De ændringer, der følger af disse bestem-
melser, kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. §§ 4, 6 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger. De ændringer, der følger
af disse bestemmelser, kan sættes i kraft på forskellige tids-
punkter.
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Adoption uden samtykke inden fødslen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Midlertidig placering ved adoption uden samtykke
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Netværksadoption
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Initiativret for adopterede børn
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Samvær med børn på kvindekrisecentre m.v.
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Fast-track ordning for godkendelse af plejefamilier
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Ændringer som følge af barnets lov
2.7.1. Ændringer i lovgivning på Social- og Ældreministeriets ressort
2.7.1.1. Gældende ret
2.7.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.7.1.3. Den foreslåede ordning
2.7.2. Ændringer i lovgivning på andre ministerieområder end Social- og Ældreministeriets ressort
2.7.2.1. Gældende ret
2.7.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.7.2.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
4. Konsekvenser for FN’s Verdensmål
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfatttende skema
1. Indledning
Dette lovforslag udmønter sammen med det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov aftalen Børnene først, som rege-
ringen (Socialdemokratiet) og Enhedslisten, Radikale Venst-
re, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Det Kon-
servative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og
Kristendemokraterne indgik den 11. maj 2021.
Lovforslagene har til formål at hjælpe udsatte børn og fami-
13
lier tidligere og bedre end i dag. Lovgivningen om hjælp og
støtte til børn og unge, der efter gældende ret fremgår af lov
om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar
2022 som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022
og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022 (serviceloven), foreslås
samtidigt udskilt til en særskilt lov – barnets lov.
Med dette lovforslag foreslås de ændringer i lovgivningen,
der er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov.
Lovforslaget indeholder endvidere en række forslag på det
familieretlige område. Det drejer sig for det første om adop-
tionsområdet, hvor der med henblik på at sikre færre skift og
mere stabilitet for udsatte børn foreslås mulighed for at træf-
fe afgørelse om adoption inden fødslen. Samtidigt foreslås
der skabt mulighed for netværksadoptioner i tilfælde, hvor
et barn eller en ung har en særlig tilknytning til en person el-
ler familie, der ønsker at sikre barnet en stabil opvækst i en
blivende ramme, når barnets forældre ikke kan det. Endelig
foreslås der på adoptionsområdet en initiativret for barnet til
at søge at få kontakt med sine oprindelige slægtninge.
For det andet foreslås der på det familieretlige område en
ændring af forældreansvarsloven således, at der af hensyn til
barnets bedste skal træffes en midlertidig afgørelse om, at
et barn ikke har samvær og anden kontakt med den anden
forælder, når barnet opholder sig på et kvindekrisecenter el-
ler et tilbud efter servicelovens § 110 med den ene forælder,
når det godtgøres, at opholdet skyldes vold eller trusler om
vold fra den anden forælder, og den forælder, som barnet
opholder sig hos, anmoder om, at barnet ikke har samvær
eller anden kontakt med den anden forælder. Der skal dog
ikke træffes en sådan afgørelse, når det anses for bedst for
barnet at have kontakt med den anden forælder.
Derudover foreslås en fast-track ordning for godkendelse
af plejefamilier. Ordningen indebærer, at en anbringende
kommune under helt særlige omstændigheder vil kunne an-
mode et socialtilsyn om at undergive en ansøgning om god-
kendelse som plejefamilie en særlig hurtig behandling og
træffe afgørelse inden for en periode på seks uger. Det er
bl.a. en forudsætning, at kommunalbestyrelsen uden resultat
har afsøgt andre muligheder for anbringelse i en godkendt
plejefamilie, at plejefamilien ikke i forvejen er godkendt af
socialtilsynet, og anbringelsen i den konkrete plejefamilie
derfor kun vil kunne opretholdes i seks uger.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Adoption uden samtykke inden fødslen
2.1.1. Gældende ret
Efter § 2 i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af
7. august 2021, må adoption kun bevilges, når den efter
foretagen undersøgelse kan antages at være bedst for den,
som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos
adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der
foreligger anden særlig grund til adoptionen.
Efter lovens § 4 a, stk. 1, jf. §§ 25 a og 25 b, må adoption af
et barn kun bevilges, når ansøgeren er godkendt som adop-
tant af adoptionssamrådet eller Adoptionsnævnet. Sådanne
adoptioner, der kaldes fremmedadoptioner, kræver, at adop-
tanterne gennemgår et godkendelsesforløb.
Det følger dog af lovens § 4 a, stk. 2, at godkendelse som
adoptant ikke kræves ved stedbarnsadoption eller i situati-
oner, hvor der består nært slægtskab eller andet særligt til-
knytningsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller
dettes forældre. Sådanne adoptioner kaldes familieadoptio-
ner.
Det fremgår af § 7 i adoptionsloven, at adoption af en
person under 18 år kræver samtykke fra forældrene. Hvis
den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden,
forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller
lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt,
kræves kun samtykke fra den anden forælder. Gælder dette
begge forældrene, kræves samtykke fra værge.
Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter lovens § 7,
skal der efter lovens § 13, inden afgørelse træffes, indhentes
en erklæring, medmindre dette skønnes at ville kunne være
til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en ufor-
holdsmæssig forsinkelse af sagen.
Efter § 8, stk. 2, i adoptionsloven kan samtykke ikke mod-
tages før tre måneder efter barnets fødsel, medmindre gans-
ke særlige forhold foreligger. Inden samtykket modtages,
skal forældrene efter bestemmelsens stk. 3 være vejledt om
adoptionens og samtykkets retsvirkninger. Fristen giver mu-
lighed for at rådgive forældrene om de hjælpeforanstaltnin-
ger, der kan stilles til rådighed, hvis de vælger at beholde
barnet.
Selvom moren ønsker at bortadoptere sit nyfødte barn, in-
debærer bestemmelserne i §§ 7 og 13 i adoptionsloven, at
adoptionen som udgangspunkt ikke kan gennemføres, før
det er fastslået, hvem der anses som far eller medmor til
barnet efter børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af
7. august 2019 som ændret ved § 1 i lov nr. 227 af 15.
februar 2022. Herved sikres det, at barnets far eller medmor
får mulighed for at udtale sig om adoptionsspørgsmålet, jf.
§ 13 i adoptionsloven. Endvidere sikres det, at faderskabet
eller medmoderskabet så vidt muligt registreres således, at
barnet senere kan få oplyst, hvem dets genetiske far er, eller
hvem der har givet samtykke til, at moren blev behandlet
med assisteret reproduktion. Henset til, at en adoptionssag af
hensyn til barnet bør behandles hurtigst muligt, tilrettelæg-
ger Familieretshuset så vidt muligt behandlingen af disse
sager sådan, at afklaringen af forældreskabet til barnet ikke
trækker sagen unødigt i langdrag.
Faderskab og medmoderskab registreres efter kapitel 1 og 1
a i børneloven som udgangspunkt i forbindelse med barnets
fødsel. Som udgangspunkt registreres faderskab og medmo-
derskab på grundlag af den pågældendes ægteskab med mo-
14
ren eller på grundlag af en erklæring om at ville varetage
omsorgen og ansvaret for barnet.
Når der ikke er registreret faderskab eller medmoderskab
til barnet i forbindelse med fødslen, rejses der sag om fa-
derskab og medmoderskab. En sådan sag behandles indled-
ningsvist af Familieretshuset. Inden barnets fødsel kan sagen
efter § 4 i børneloven rejses af moderen eller af Familierets-
huset.
Det følger af § 8, stk. 1, i børneloven, at moren til brug for
behandlingen af sagen har pligt til at oplyse, hvem der er el-
ler kan være barnets far, og hvem der har givet samtykke en
eventuel behandling med assisteret reproduktion. Denne op-
lysningspligt gælder også, selvom hun ønsker at bortadopte-
re barnet.
Faderskab og medmoderskab kan fastslås ved anerkendelse
og ved afgørelse. Er der flere mulige fædre, er det ofte nød-
vendigt at foretage retsgenetiske undersøgelser for at fastslå,
hvem af dem der er far til barnet. Endvidere kan afgørelsen
ikke træffes, før alle mulige fædre er blevet inddraget i sag-
en. Det kan forekomme, at behandlingen af en sag om fader-
skab eller medmoderskab trækker ud, f.eks. hvis den eller
de mulige fædre eller den mulige medmor ikke umiddelbart
kan anerkende faderskabet eller medmoderskabet, eller hvis
en mand, der er eller kan være far til barnet, eller en mulig
medmor til barnet har ukendt adresse, bor i udlandet eller
ikke reagerer på Familieretshusets henvendelser. I så fald
kan adoptionen gennemføres, hvis alle de involverede mænd
og kvinder erklærer sig indforstået med adoptionen.
Ønsker en mulig far eller medmor ikke at tilslutte sig adopti-
onen, sættes adoptionssagen som udgangspunkt i bero, indtil
forældreskabet er endeligt fastlagt.
En mand, der har haft et seksuelt forhold til en kvinde i den
periode, hvor hun blev gravid, har efter § 6 i børneloven
i visse tilfælde ret til at få prøvet, om han er far til bar-
net. Anmodning herom skal fremsættes senest seks måneder
efter barnets fødsel. Tilsvarende kan en mand eller kvinde,
som har givet samtykke til, at moren blev behandlet med
assisteret reproduktion, inden seks måneder efter barnets
fødsel rejse sag om faderskab eller medmoderskab, jf. § 6 a
i børneloven. Disse muligheder for at rejse sag om faderskab
eller medmoderskab er efter praksis som udgangspunkt ikke
til hinder for at gennemføre adoptionen, selvom seksmåne-
ders-fristen ikke er udløbet. Hvis helt særlige forhold tyder
på, at der f.eks. kan være en mand, der har ret til at få
prøvet sit faderskab efter § 6 i børneloven, og som ønsker
at udnytte denne ret, bør adoptionen ikke gennemføres før
udløbet af seksmåneders-fristens udløb.
At forældreskabet til barnet fastslås efter adoptionen, berø-
rer ikke adoptionens gyldighed, og som følge af adoptionen
vil fastslåelsen af forældreskabet ikke have nogen retsvirk-
ninger.
Adoptionsloven indeholder i § 9 bestemmelser om adoption,
selvom forældrene ikke har givet samtykke til adoptionen.
Adoptionsbevilling kan efter § 9, stk. 2, i adoptionsloven
meddeles i særlige tilfælde, hvis væsentlige hensyn til, hvad
der er bedst for barnet, taler for det. Bestemmelsen fungerer
som en opsamlingsbestemmelse for sager, der falder uden
for anvendelsesområderne for bestemmelserne i § 9, stk. 3
og 4, om adoption uden samtykke.
Adoptionsbevilling kan efter § 9, stk. 3, i adoptionsloven
meddeles efter bestemmelsens stk. 2, hvis betingelserne for
anbringelse af barnet uden for hjemmet uden samtykke i
§ 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, i serviceloven er opfyldt, og det er
sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til
at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til
kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst
for barnet.
Efter § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, i serviceloven kan et barn
anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko
for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade
på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af
barnet eller overgreb, som barnet har været udsat for. I disse
situationer kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren træffe afgørelse om, at bar-
net anbringes uden for hjemmet.
Betingelsen i § 9, stk. 3, i adoptionsloven om, at det skal
være sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til
at varetage omsorgen for barnet, forudsætter, at forældrene
er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet i hele
barnets opvækst. Dette indebærer, at der skal foretages en
prognosevurdering af den fremtidige forældreevne.
Undersøgelsen af den fremtidige forældreevne udføres som
en del af den børnefaglige undersøgelse af barnets og famili-
ens forhold efter servicelovens § 50, jf. nedenfor. Manglen-
de forældreevne kan f.eks. skyldes svær, kronisk psykisk
lidelse, svære personlighedsforstyrrelser, mental retardering
og langvarigt misbrug. Der kan også være tale om forældre,
der inden for de seneste år ikke har været i stand til at tage
sig af deres børn, og hvor det ikke med støtte og behandling
har været muligt at forbedre forældreevnen.
Psykisk sygdom eller misbrugsproblemer udelukker ikke i
sig selv, at forældreevnen kan være til stede eller vil kunne
genvindes. Hvis det skønnes, at forældreevnen er til stede
eller vil kunne genvindes, er betingelserne for at gennem-
føre en adoption uden samtykke efter § 9, stk. 3, i adopti-
onsloven ikke opfyldt. Med den børnefaglige undersøgelse
skal der derfor foretages en prognosevurdering af, i hvilket
omfang forældrene inden for barnets opvækstperiode må
forventes at kunne udvikle sig så meget, at de vil kunne
komme til at tage sig af barnet i hjemmet og varetage den
daglige omsorg for barnet.
Kravene til prognosevurderingen afhænger af barnets al-
der. Der skal mere til for at sandsynliggøre, at en forælder
varigt er ude af stand til at tage sig af et helt lille barn, da
perioden til at vurdere forældreevnen og relationen til dette
barn er begrænset eller slet ikke er der.
15
Det forhold, at en forælder har nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og derfor har behov for f.eks. praktisk hjælp
til at varetage forældreskabet, betyder ikke i sig selv, at
forælderen er uden forældreevne.
Gennemførelsen af adoption efter § 9, stk. 3, forudsætter
således, at forældrenes og barnets forhold og deres indbyr-
des relationer er blevet grundigt belyst og nøje vurderet,
og at vurderingen viser, at det er sandsynliggjort, at foræl-
drene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for
barnet. Der er således tale om situationer, hvor forældrene
reelt ikke har evnen til at være forældre for deres barn.
Endvidere indebærer Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstols praksis i relation til artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) om børns og for-
ældres ret til familieliv, at der ved afgørelse om adoption
uden samtykke skal foretages en reel afvejning mellem bar-
nets interesse i at blive adopteret og forældrenes ønske om
genforening med barnet. Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstol har understreget, at en anbringelse uden for
hjemmet, der ligger forud for en eventuel adoption, sker
med henblik på hjemgivelse af barnet til forældrene. Myn-
dighederne har således en positiv pligt til aktivt at arbejde
for genforening af familien. Denne forpligtelse indebærer, at
der ved adoption af mindre børn stilles meget store krav til
grundlaget for afgørelsen.
Det er ikke efter § 9, stk. 3, i adoptionsloven et krav, at den,
der adopterer barnet, er godkendt som adoptant efter § 4 a,
stk. 1, i adoptionsloven, men i praksis adopteres børnene
af godkendte adoptanter. Der er dog ikke noget til hinder
for at gennemføre en adoption efter bestemmelsen som en
familieadoption.
§ 9, stk. 4, i adoptionsloven giver en plejefamilie mulighed
for at adoptere deres plejebarn uden samtykke fra barnets
forældre. Efter bestemmelsen er adoption navnlig betinget
af, at barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en
sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde
denne tilknytning. Bestemmelse kan således ikke anvendes
ved adoption af helt små børn.
En sag om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 3, i adop-
tionsloven består af to adskilte dele: I første del træffes der
afgørelse om frigivelse af barnet til adoption uden forældre-
nes samtykke. Kommunalbestyrelsen, børn og unge-udval-
get og Ankestyrelsen samt i nogle situationer også domsto-
lene er involveret i disse afgørelser. Anden del begynder, når
Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet er frigivet
til adoption uden samtykke. Det er først på dette tidspunkt,
der tages stilling til, hvem der skal adoptere barnet. I tilfæl-
de hvor adoptionen gennemføres som en familieadoption,
foretager Adoptionsnævnet ikke denne matchning.
Når det må antages, at et barn vil være anbragt uden for
hjemmet i en længere årrække, skal kommunalbestyrelsen
efter § 68 d i serviceloven i forbindelse med anbringelsesaf-
gørelse overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i
barnets opvækst taler for, at barnet i stedet bliver adopteret.
Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at barnet bør bortadop-
teres, at forældrene ikke vil give samtykke til adoptionen,
og at adoption vil kunne gennemføres uden samtykke efter
§ 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, forelægger kommunalbesty-
relsen efter § 68 e, stk. 1, i serviceloven sagen for børn og
unge-udvalget.
Efter § 68 e, stk. 2 og 3, i serviceloven skal en sådan
forelæggelse for børn og unge-udvalget bl.a. indeholde en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 i serviceloven, en rede-
gørelse for, at betingelserne for adoption uden samtykke
efter § 9, stk. 2 -4, i adoptionsloven er opfyldt og en redegø-
relse for, at betingelserne for anbringelse af barnet uden for
hjemmet i § 58, stk. 1, serviceloven er opfyldt.
På baggrund af indstillingen fra kommunalbestyrelsen kan
børn og unge-udvalget efter § 68 f i serviceloven indstille
til Ankestyrelsen, at styrelsen træffer afgørelse om, at barnet
adopteres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven.
Som beskrevet ovenfor er det Ankestyrelsens praksis, at af-
gørelse om adoption uden samtykke tidligst træffes tre må-
neder efter barnets fødsel. Dette er dog ikke til hinder for, at
kommunalbestyrelsen inden for disse tre måneder behandler
en sag om adoption uden samtykke, og at børn og unge-ud-
valget ligeledes i denne periode indstiller til Ankestyrelsen,
at der træffes afgørelse om adoption uden samtykke.
Når Ankestyrelsen har modtaget en indstilling efter § 68 f
i serviceloven fra børn og unge-udvalget om, at et barn
adopteres uden samtykke, træffer Ankestyrelsen efter § 10 i
adoptionsloven afgørelse om adoption af barnet efter lovens
§ 9.
Efter Ankestyrelsens praksis træffes afgørelsen herom tid-
ligst tre måneder efter barnets fødsel, også selvom Ankesty-
relsen har modtaget indstilling om adoption uden samtykke
fra børn og unge-udvalget inden dette tidspunkt. Baggrun-
den herfor er, at forældrene som alt overvejende hovedregel
tidligst kan give samtykke til adoption tre måneder efter
barnets fødsel, jf. § 8, stk. 2, i adoptionsloven.
Efter § 11 i adoptionsloven kan Ankestyrelsens afgørelse
forlanges indbragt for byretten inden 14 dage.
Modtager Ankestyrelsen anmodning om, at afgørelsen prø-
ves af retten, indbringer Ankestyrelsen sagen for byret-
ten. Opretholder byretten Ankestyrelsens afgørelse om, at
barnets kan frigives til adoption efter § 9 i adoptionsloven,
eller beslutter byretten, at barnet kan frigives til adoption i
en situation, hvor Ankestyrelsen har afslået adoption uden
samtykke, kan Ankestyrelsen ikke meddele bevilling til
adoption af barnet, før ankefristen er udløbet, og anke ikke
er iværksat inden ankefristens udløb. Efter § 475 i, stk. 1, i
retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. septem-
ber 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 897 af 21. juni
2022, er ankefristen fire uger. Indbringes afgørelsen ikke for
16
domstolene inden fristens udløb, vil Ankestyrelsen efter fri-
stens udløb kunne udstede adoptionsbevillingen. Fremkom-
mer der på dette stadie af sagen nye oplysninger, der viser,
at adoptionen ikke vil være bedst for barnet, vil Ankestyrel-
sen kunne undlade at gennemføre adoptionen eller udsætte
udstedelsen af bevillingen.
Når et barn ikke kan bortadopteres fra fødslen, selvom
forældrene ikke kan tage sig af det, kan der efter § 58 i
serviceloven træffes afgørelse om anbringelse af barnet uden
for hjemmet uden samtykke. Efter denne bestemmelse kan
børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren træffe afgørelse om, at barnet anbringes
uden for hjemmet, når der en åbenbar risiko for, at barnets
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af bl.a.
utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet. Efter
§ 75 i serviceloven kan formanden eller i dennes fravær
næstformanden for børn og unge-udvalget bl.a. træffe fore-
løbige afgørelser efter lovens § 58, som af hensyn til barnets
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
børn og unge-udvalget.
Når Ankestyrelsen efter § 10 i adoptionsloven har truffet
afgørelse om, at et barn skal adopteres uden samtykke, pla-
ceres barnet efter lovens § 32 a, stk. 1, hos den ansøger med
godkendelse som adoptant, der er udvalgt af Adoptionsnæv-
net til at adoptere barnet.
Det følger af § 84, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 726 af 10.
juli 2019 om adoption (adoptionsbekendtgørelsen), at en
midlertidig placering efter § 32 a i adoptionsloven ophører,
når Ankestyrelsen meddeler bevilling til adoption efter § 1,
2. pkt., i adoptionsloven, eller når retten har afsagt dom om,
at Ankestyrelsens afgørelse ophæves, og ankefristen herfor
er udløbet.
Under den midlertidige placering har ansøgeren efter § 7 a,
stk. 5, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768
af 30 november 2020 som ændret ved lov nr. 2215 af 29.
december 2020, forældremyndigheden over barnet.
Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 728 af 10. juli 2019 om
forretningsordenen for Adoptionsnævnet er en af Adoptions-
nævnets opgaver ved national adoption at udvælge den god-
kendte ansøger, som skønnes bedst egnet til at adoptere et
bestemt barn. Det følger af § 36 i adoptionsloven, at når
en adoptionsansøger med generel godkendelse som adoptant
søger om national fremmedadoption, sender Familieretshu-
set sagen til Adoptionsnævnet.
Når et barn frigives til adoption uden samtykke efter
§ 9, stk. 3, i adoptionsloven, sender Ankestyrelsen sagen
til Adoptionsnævnet. Herefter udvælger Adoptionsnævnet
blandt de godkendte adoptionsansøgere, der ønsker at adop-
tere et dansk barn, den ansøger, der skønnes bedst egnet til
at adoptere det konkrete barn. Der henvises til §§ 64 og 65
i adoptionsbekendtgørelsen og §§ 27-29 i Adoptionsnævnets
forretningsorden.
Det følger af § 20 a i forældreansvarsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1768 af 30. november 2020, at når et barn er
adopteret, kan der efter anmodning fra barnets oprindelige
slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt
med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde
samvær eller anden form for kontakt med den, som anmo-
der om fastsættelse af samvær m.v. Dette gælder også ved
midlertidig placering af barnet efter § 32 a i adoptionslo-
ven. Bestemmelsen i § 20 a skal ses i lyset af lovens § 1,
hvoraf følger, at i alle forhold, som er omfattet af loven,
skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og
beskyttelse komme i første række. Dette suppleres af lovens
§ 4, hvorefter afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad
der er bedst for barnet. Familieretshuset og familieretten
skal have fokus på, at afgørelserne skal medvirke til at sikre
barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden be-
handling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder
at være vidne til vold. Bestemmelsen i § 20 a indebærer, at
selvom en adoption efter § 16 i adoptionsloven indebærer
et fuldstændigt familieskifte, så betyder adoptionen ikke, at
muligheden for kontakt mellem barn og forælder og andre
slægtninge afskæres. Der kan dog kun fastsættes samvær
eller anden kontakt, hvis dette er til barnets bedste.
2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Social- og Ældreministeriet finder, at den første tid i et barns
liv er af stor betydning for barnets videre udvikling. Nogle
få forældre har så svært ved at klare forældrerollen, at de
trods støtte fra de sociale myndigheder vil give barnet en
start på livet, der er præget af voldsomme omsorgssvigt,
hvilket vil få store negative konsekvenser for barnet.
I disse situationer er løsningen i dag at beslutte, at barnet
fra fødslen skal anbringes uden for hjemmet efter § 58 i ser-
viceloven. I nogle af disse situationer er den bedste løsning
for barnet imidlertid at få mulighed for at starte livet med at
vokse op i en anden familie. Barnets behov for at starte livet
i en anden familie kan være åbenbart allerede inden fødslen,
f.eks. hvis forældrene på grund af mentale problemer varigt
er uden forældreevne.
Der er i dag ikke mulighed for inden barnets fødsel at træffe
afgørelse om gennem adoption at give barnet en ny familie.
Afgørelse om adoption kan i dag først træffes tre måneder
efter barnets fødsel, også selvom det inden fødslen er klart,
at barnet vil skulle bortadopteres. Dette betyder, at det er
nødvendigt at anbringe barnet midlertidigt i en plejefamilie
de første måneder af livet, for så derefter at træffe afgørelse
om frigivelse af barnet til adoption, tage stilling til, hvem
der skal adoptere barnet, og først derefter kan barnet flytte
til sin nye familie.
Disse børn skal beskyttes bedre. Der bør derfor etableres
mulighed for at træffe afgørelse om frigivelse til bortadop-
tion inden barnets fødsel sådan, at barnet hurtigst muligt
efter fødslen kan flytte til sin nye familie.
Denne mulighed bør alene omfatte børn, hvis forældre har
en så begrænset forældreevne, at det allerede inden barnets
17
fødsel kan sandsynliggøres, at de aldrig vil kunne tage va-
re på barnet, f.eks. fordi forældrene lider af svære kroni-
ske psykiske lidelser, svære personlighedsforstyrrelser eller
mental retardering. Der kan også være tale om forældre,
der på grund af manglende forældreevne tidligere har fået
et barn anbragt eller bortadopteret uden samtykke, navnlig
hvis forældrene trods støtte ikke har udvist interesse for eller
evne til at forbedre deres forældreevne.
Det skal understreges, at det ikke er hensigten med ordnin-
gen at skabe en ny adoptionsmulighed, men at der alene vil
være tale om at fremskynde behandlingen af disse adopti-
onssager sådan, at barnet så hurtigt som muligt kan flytte til
sin nye familie. Ordningen vil således have fokus på barnets
ret til at vokse op i sin egen familie og ikke i en plejefamilie.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres mulighed for, at der inden bar-
nets fødsel kan træffes afgørelse efter § 9, stk. 3, i adopti-
onsloven om at frigive barnet til adoption, når der i helt
særlige tilfælde er grundlag herfor. Forslaget foreslås gen-
nemført ved, at der som 2. pkt. i § 9, stk. 3, i adoptionsloven
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter afgørelse efter § 9,
stk. 3, vil kunne træffes inden barnets fødsel.
Med forslaget vil der blive etableret mulighed for, at Anke-
styrelsen inden fødslen kan træffes afgørelse om at frigive
barnet til adoption uden samtykke fra forældrene, når der
i helt særlige tilfælde er grundlag herfor. Der vil således
i alle sager, der er omfattet af forslaget, skulle foretages
en konkret vurdering af, om der er et klart grundlag for at
vurdere, at det vil være til barnets bedste at vokse op i sin
egen familie, der vil kunne sikre kontinuiteten og stabilite-
ten for barnet i opvæksten, frem for at være anbragt hele
barndommen.
Når Ankestyrelsen inden fødslen har truffet afgørelse om
at frigive barnet til adoption, vil Ankestyrelsen straks efter
fødslen skulle bede Adoptionsnævnet matche det frigivne
barn med en adoptant og straks efter matchningen placere
barnet hos den valgte adoptant efter § 32 a i adoptionsloven.
Proceduren for Adoptionsnævnets udvælgelse af, hvem der
skal adoptere barnet, er fastlagt i adoptionsbekendtgørelsen
og i nævnets forretningsorden. Som led i udmøntningen af
ordningen vil adoptionsbekendtgørelsen og forretningsorde-
nen blive ændret sådan, at Adoptionsnævnet hurtigst muligt
efter fødslen vil kunne udvælge, hvem der skal adoptere
barnet.
Den foreslåede mulighed for at adoptere et barn fra fødslen
vil ikke ændre betingelserne i § 9, stk. 3, i adoptionsloven
for adoption uden samtykke. Der vil dog skulle tages høj-
de for, at der er tale om en meget indgribende afgørelse,
der træffes på et ikke fuldstændigt oplyst grundlag, da der
i sagens natur hverken foreligger oplysninger om barnet
eller om forholdet mellem barnet og forældrene, ligesom
myndighederne ved afgørelsen om at frigive barnet til adop-
tion inden fødslen reelt aldrig har arbejdet for genforening
mellem barnet og forældrene. Dette vil indebære, at der vil
blive stillet meget store krav til grundlaget for afgørelsen, og
det vil skulle sikres, at Danmarks forpligtelser i forhold til
barnets bedste og retten til familieliv efter FN’s konvention
om barnets rettigheder og Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention overholdes. Der henvises til punkt 3.
En afgørelse om adoption af et barn inden fødslen vil efter
forslaget således kun kunne træffes i helt særlige tilfælde,
når der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, der
klart er begrundet i tungtvejende hensyn til barnets bed-
ste. Bestemmelsen vil i praksis navnlig kunne finde anven-
delse i relation til børn, hvis forældre navnligt på grund
af svære kroniske psykiske lidelser, svære personlighedsfor-
styrrelser, mental retardering eller langvarigt misbrug har en
så begrænset forældreevne, at det er sandsynliggjort, at for-
ældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen
for barnet, samt i situationer hvor forældrene har andre børn,
der på grund af manglende forældreevne er blevet anbragt
uden for hjemmet eller bortadopteret, og hvor forældrene
trods støtte ikke har udvist interesse for eller evne til at
forbedre deres forældreevne.
Det bemærkes, at selvom en sag om adoption uden sam-
tykke indledes i god tid inden barnets fødsel, er det ikke
sikkert, at det vil være muligt for Ankestyrelsen at træffe
afgørelse efter § 9, stk. 3, i adoptionsloven om frigivelse af
barnet til adoption inden fødslen. Det vil bl.a. kunne skyldes
arbejdet med at fastslå faderskabet til barnet og inddragelse
af den pågældende mand i sagen, den nødvendige overhol-
delse af forældrenes retssikkerhedsmæssige garantier i form
af partsrepræsentation, partshøring, ret til aktindsigt og ret
til at anmode om udsættelse af afgørelsen på at afgive en
udtalelse m.v., og behov for at indhente supplerende oplys-
ninger om forældrene.
Forslaget vil ikke ændre § 8, stk. 2, i adoptionsloven, hvor-
efter forældresamtykke til adoption ikke kan modtages før
tre måneder efter barnets fødsel, medmindre ganske særli-
ge forhold foreligger. En forælder vil således fortsat som
udgangspunkt ikke kunne give samtykke til bortadoption af
et barn før fødslen. Uanset om forælderen inden fødslen
gerne vil give samtykke til adoption, vil der således skulle
træffes afgørelse om frigivelse af barnet til adoption efter
§ 9, stk. 3, i adoptionsloven, såfremt betingelserne herfor
er opfyldt. Det vil dog kunne indgå som et element i vurde-
ringen af, om betingelserne i § 9, stk. 3, for adoption uden
samtykke er opfyldt, at forælderen klart har tilkendegivet
ikke at ville have noget med barnet at gøre.
De bestemmelser i serviceloven, der har betydning for be-
handlingen af sager om adoption uden samtykke, foreslås i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført såle-
des, at § 50 i serviceloven om børnefaglige undersøgelser
foreslås videreført som § 20 i barnets lov om børnefaglige
undersøgelser, § 58 i serviceloven om anbringelse uden for
hjemmet som § 47 i barnets lov, §§ 68 d - 68 f i servicelo-
ven om behandlingen af sager om adoption uden samtykke
som §§ 69, 70 og 72 i barnets lov, § 75 i serviceloven om
18
foreløbige afgørelser som § 143 i barnets lov og § 140 i
serviceloven om handleplaner som §§ 91 og 92 i barnets
lov om barnets plan og §§ 108 og 109 om ungeplaner. Be-
stemmelserne foreslås videreført uden ændringer af væsent-
lig betydning for behandlingen af sager om adoption uden
samtykke, idet dog betegnelserne handleplan og børn og
ungeudvalget foreslås ændret til henholdsvis barnets plan og
ungeplan samt børne- og ungeudvalget.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke berører mu-
lighederne efter § 20 a i adoptionsloven for at fastsætte
samvær eller anden kontakt med barnet efter adoptionen.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
2.2. Midlertidig placering ved adoption uden samtykke
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 32 a, stk. 1, 1. pkt., i adoptionsloven, at når
Ankestyrelsen har truffet afgørelse efter lovens § 10 om at
frigive et barn til adoption uden forældrenes samtykke efter
loven § 9, stk. 1-3, placeres barnet hos den ansøger med
godkendelse som adoptant, der er udvalgt af Adoptionsnæv-
net til at adoptere barnet. Der er tale om en midlertidig
placering, indtil afgørelsen om at frigive barnet til adoption
er endelig. Denne afgørelse er først endelig, når fristen på
14 dage i § 11, stk. 3, i adoptionsloven for at indbringe
afgørelsen er udløbet, og der ikke er fremsat anmodning
om domstolsprøvelse. Indbringes afgørelsen for domstolene,
er afgørelsen endelig, når dommen, der frigiver barnet til
adoption, er endelig.
Efter § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven må adoption af et
barn under 18 år kun bevilges, når ansøgeren er godkendt
som adoptant af adoptionssamrådet eller Adoptionsnæv-
net. Adoption efter § 4 a, stk. 1, kaldes fremmedadoption.
Efter § 4 a, stk. 2, i adoptionsloven kræves godkendelse
dog ikke ved adoption af ægtefælles eller samlevers barn
eller efter regler fastsat af social- og ældreministeren i til-
fælde, hvor der består nært slægtskab eller andet særligt
tilknytningsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet el-
ler dettes forældre. Adoption efter § 4 a, stk. 2, kaldes
familieadoption og omfatter efter § 1, nr. 3, i adoptionsbe-
kendtgørelsen navnlig adoption, hvor ansøgeren adopterer
et barnebarn, et søskendebarn eller en søskende, adoption
af et barn under 18 år af forældre, som ansøgeren gennem
nært og længerevarende bekendtskab er særligt knyttet til,
og adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt tilknyt-
ningsforhold til.
Efter § 9, stk. 1-3, i adoptionsloven kan der træffes afgørelse
om adoption uden samtykke fra barnets forældre, hvis foræl-
drene tilbagekalder et samtykke til adoption, hvis væsentlige
hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det, eller
hvis forældrene er ude af stand til at varetage omsorgen for
barnet.
Adoption efter § 9, stk. 1-3, i adoptionsloven kan gen-
nemføres både som fremmedadoption og som familieadopti-
on. Den, der adopterer et barn efter § 9, stk. 1-3, behøver
således ikke at være godkendt som adoptant efter § 4 a, stk.
1, i adoptionsloven.
I praksis gennemføres adoptioner efter § 9, stk. 1-3, normalt
som fremmedadoptioner.
Der vil dog kunne opstå situationer, hvor et barn, der er
frigivet til adoption uden samtykke efter § 9, stk. 3, fordi
forældrene er ude af stand til at varetage omsorgen for
barnet, har nære slægtninge, f.eks. en søskende til en af
barnets forældre, der gerne vil adoptere barnet. I så fald kan
adoptionen gennemføres, hvis det i overensstemmelse med §
2 i adoptionsloven må antages, at det er bedst for barnet at
blive adopteret af dette familiemedlem.
Når barnet ikke skal adopteres af en godkendt adoptant, men
gennem familieadoption af en nær slægtning m.v., kan bar-
net ikke placeres midlertidigt hos adoptanten efter § 32 a i
adoptionsloven, men må forblive anbragt efter servicelovens
regler herom.
2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Når en adoption uden samtykke efter § 9, stk. 1-3, i adop-
tionsloven søges gennemført som en familieadoption, bør
barnet som ved andre adoptioner efter § 9, stk. 1-3, hurtigst
muligt kunne placeres hos den kommende adoptant, mens
adoptionssagen færdigbehandles.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at når en adoption efter § 9, stk. 1-3, i adop-
tionsloven søges gennemført som en familieadoption, vil
barnet kunne placeres hos den kommende adoptant, når An-
kestyrelsen efter lovens § 10 har truffet afgørelse om, at
barnet kan adopteres uden samtykke.
Forslaget foreslås gennemført ved, at betingelsen om, at
ansøgeren skal have en godkendelse som adoptant, udgår af
§ 32 a, stk. 1, 1. pkt., i adoptionsloven.
Forslaget vil betyde, at bestemmelsen i § 32 a i adoptions-
loven også vil finde anvendelse ved familieadoption efter
§ 4 a, stk. 2, i adoptionsloven. Hvis det vil være bedst for et
barn, der skal bortadopteres efter § 9, stk. 1-3, i adoptionslo-
ven, at blive adopteret af et familiemedlem, vil barnet, når
Ankestyrelsen efter lovens § 10 har truffet afgørelse om,
at barnet kan adopteres uden samtykke, kunne placeres mid-
lertidigt hos den kommende adoptant, mens adoptionssagen
færdigbehandles.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 9.
2.3. Netværksadoption
2.3.1. Gældende ret
Efter § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven må adoption af et barn
19
kun bevilges, når ansøgeren er godkendt som adoptant af
adoptionssamrådet eller Adoptionsnævnet. Sådanne adoptio-
ner, der kaldes fremmedadoptioner, kræver, at adoptanterne
gennemgår et godkendelsesforløb.
Det følger dog af lovens § 4 a, stk. 2, at godkendelse
som adoptant ikke kræves ved stedbarnsadoption eller efter
regler fastsat af social- og ældreministeren i tilfælde, hvor
der består nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsfor-
hold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dettes foræl-
dre. Sådanne adoptioner kaldes familieadoptioner.
Det fremgår af § 1, nr. 3, i adoptionsbekendtgørelsen, at
ved familieadoption forstås en adoption, hvor ansøgeren
adopterer et barnebarn, et søskendebarn eller en søskende,
en adoption af et barn under 18 år af forældre, som ansøge-
ren gennem nært og længerevarende bekendtskab eller er
særligt knyttet til, en adoption af et barn, som ansøgeren
har et særligt tilknytningsforhold til, og en adoption af et
plejebarn. Begrebet familieadoption anvendes således også i
situationer, hvor barnet ikke har en egentlig familiemæssig
tilknytning til adoptanten.
Efter § 2 i adoptionsloven må adoption kun bevilges, når
den efter foretagen undersøgelse kan antages at være bedst
for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes op-
fostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne,
eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen. Dette
indebærer, at der ved familieadoption skal foretages en kon-
kret vurdering af, om adoption generelt vil bedst for barnet,
og om den, der anmoder om at familieadoptere barnet, vil
kunne varetage omsorgen for barnet i dets opvækst.
Efter § 66, stk. 1, nr. 4, i serviceloven kan et anbringelses-
sted for et barn være en netværksplejefamilie. Ved en net-
værksanbringelse forstås en anbringelse hos et barns familie
eller netværk, som har en tilknytning til barnet, der ikke er
baseret på en professionel relation.
Efter § 66 b, stk. 1 og 2, i serviceloven skal netværksple-
jefamilier være godkendt af kommunalbestyrelsen som kon-
kret egnede i forhold til anbringelse af et bestemt barn. Efter
§ 11, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 522 af 30. april
2019 om plejefamilier skal den kommunalbestyrelse, der
godkender netværksplejefamilien som konkret egnet, i for-
bindelse med godkendelsen tilbyde netværksplejefamilien et
grundkursus i at være plejefamilie. Det er en forudsætning
for at være netværksplejefamilie, at familien gennemfører
grundkurset i forbindelse med godkendelsen.
2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Anbringelse af et barn hos en netværksplejefamilie har visse
lighedspunkter med reglerne om familieadoption, idet de
begge er baseret på en allerede etableret nær relation mellem
barnet og henholdsvis plejefamilien og adoptanten.
Ved det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
bestemmelserne om netværksplejefamilier videreført som
§ 43, stk. 1, nr. 4, og §§ 58 og 59 i barnets lov.
Social- og Ældreministeriet finder, at mulighederne for at
adoptere et barn gennem reglerne om familieadoption efter
§ 4 a, stk. 2, i adoptionsloven bør udvides til også at omfatte
situationer, hvor der allerede er etableret en så nær relation
mellem barnet og adoptanten, at adoptanten kan godkendes
som netværksplejefamilie for barnet.
Inden en sådan familieadoption gennemføres, vil det i over-
ensstemmelse med § 2 i adoptionsloven skulle sikres, at
adoptionen er bedst for barnet, herunder at adoptanten vil
kunne varetage omsorgen for barnet i dets opvækst.
Det bør dog ikke være en betingelse for adoptionen, at adop-
tanten har gennemført det kursus, som en netværksplejefa-
milie skal gennemføre for at få et barn i pleje. Dette skyldes,
at det i øvrigt ikke er en betingelse for familieadoption, at
der gennemføres kursus eller lignende.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at adgang til familieadoption udvides til også at
omfatte situationer, hvor adoptanten opfylder betingelserne
i § 58 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov for at
kunne godkendes som netværksplejefamilie til barnet, dog
uden krav om gennemførelse af de kursus som plejefamilier
skal gennemføre. Forslaget foreslås gennemført ved, at der i
adoptionsbekendtgørelsen indsættes en bestemmelse herom.
2.4. Initiativret for adopterede børn
2.4.1. Gældende ret
Efter adoptionsloven behandles adoptionssager af Familie-
retshuset og Ankestyrelsen.
Efter § 16, stk. 1, i lov om Familieretshuset, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 766 af 7. august 2019 som ændret ved § 1 i lov
nr. 962 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 969 af 26. juni
2020 (Familieretshusloven), gennemfører Familieretshusets
Børneenhed bl.a. samtaler med børn i adoptionssager. Bør-
neenheden skal således afholde samtale med et barn under
18 år, når et barn, der er fyldt 12 år, skal give samtykke
til gennemførelse af en adoption, jf. § 6, stk. 2, i adoptions-
loven. Endvidere er det Børneenhedens opgave at afdække
barnets holdning til en adoption, hvis barnet er under 12 år,
jf. § 6, stk. 3, i adoptionsloven.
Efter § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven må adoption af et
barn under 18 år kun bevilges, når ansøgeren er godkendt
som adoptant. Sådanne adoptioner kaldes fremmedadoptio-
ner. Disse adoptioner er som udgangspunkt anonyme, idet
de oprindelige forældre normalt ikke kender identiteten på
den, der adopterer barnet. Godkendelse som adoptant kræ-
ves dog ikke ved familieadoption efter bestemmelsens stk.
2, herunder ved plejefamilieadoption, hvor der består nært
slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem
adoptanten og adoptivbarnet eller dettes forældre.
Når en part ansøger om godkendelse som adoptant, har
20
Familieretshuset ansvaret for at oplyse sagen til brug for
afgørelsen om godkendelse som adoptant.
Ved adoption gennemføres der efter § 16 i adoptionsloven
et fuldstændigt familieskifte, hvor adoptanterne træder i for-
ældrenes sted. Som et led i forberedelsen og håndteringen
af dette familieskifte er bl.a. åbenhed i adoptionen og den
adopteredes ret til egen historie et tema i adoptionsproces-
sen. Mere overordnet kan dette ses som et element i Post
Adoption Services (PAS), som er den internationale beteg-
nelse for de forskellige former for vejledning, støtte og råd-
givning, der er henvendt til adoptivfamilier og adopterede
efter adoptionen. Danmark er gennem Haagerkonventionen
af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbej-
de med hensyn til internationale adoptioner forpligtet til at
fremme dette arbejde.
Om et adoptivbarn har kendskab til og viden om sine op-
rindelige slægtninge (forældre, søskende m.v.), afhænger i
nogen grad af adoptionsformen. Ved plejefamilieadoptioner
er der tale om større børn, der ofte i et eller anden omfang
har haft kontakt med de oprindelige slægtninge under an-
bringelsen. På samme måde vil der ved andre familieadop-
tioner også være en formodning for, at barnet har et vist
kendskab til eller har haft en vis kontakt med de oprindelige
slægtninge. Derimod vil der ved fremmedadoption som ud-
gangspunkt være tale om anonyme adoptioner, og barnet vil
oftest ikke have kendskab til eller have haft kontakt med de
oprindelige slægtninge.
Når der er tale om en national adoption, kan den adopterede
henvende sig til adoptionsmyndighederne med ønske om at
få kontakt til de oprindelige slægtninge. Der er dog ikke tale
om en lovhjemlet ret, og en adopteret kan heller ikke søge
om at få fastsat kontakt med sine oprindelige slægtninge
efter § 20 a i forældreansvarsloven. Denne ret til at søge om
fastsættelse af kontakt tilkommer alene barnets oprindelige
slægtninge.
En adopteret kan søge Familieretshuset, Adoptionsnævnet
eller Ankestyrelsen om aktindsigt i sin adoptionssag. Da et
barn normalt betragtes som part i de familieretlige sager,
der vedrører barnets forhold, herunder sager om adoption,
er en adopterets adgang til sin egen adoptionssag reguleret
af forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22.
april 2014. Hvis den adopterede er under 18 år, udøver
forældrene barnets rettigheder på vegne af barnet. Et barn
kan således som altovervejende hovedregel ikke på egen
hånd søge om aktindsigt i sin adoptionssag. Efter §§ 9 og
10 i forvaltningsloven har en part som udgangspunkt ret til
aktindsigt i alle dokumenter, der vedrører sagen.
Det bemærkes, at efter § 35 i forældreansvarsloven kan et
barn, der er fyldt 10 år, anmode Familieretshuset om at
indkalde forældre, der ikke lever sammen, til et møde om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Denne ini-
tiativret omfatter ikke barnets oprindelige forældre.
En henvendelse fra de oprindelige slægtninge til adoptions-
myndighederne med ønske om oplysninger om et barn, der
er blevet bortadopteret, herunder med henblik på at skabe
kontakt til barnet, behandles af Ankestyrelsen. Ankestyrel-
sen videreformidler henvendelsen til den adopterede, hvis
han/hun er myndig. Inden da orienteres adoptanterne dog
om henvendelsen og oplyses om, at den vil blive bragt vi-
dere til den adopterede efter en kort tidsfrist, hvilket giver
adoptanterne mulighed for at oplyse barnet om dets adopti-
onsbaggrund, hvis det ikke er sket tidligere. Etablering af
kontakt mellem barnet og den oprindelige slægt vil afhænge
af den adopteredes eget ønske.
Hvis den adopterede ikke er myndig, er det alene adoptiv-
forældrene, der kontaktes af Ankestyrelsen, og ønsket om
kontakt videregives til dem.
Er der tale om en national adoption gennemført efter den
26. maj 2009, har de oprindelige forældre mulighed for at
få anonymiserede opfølgningsrapporter om barnets trivsel
og udvikling. Første rapport udarbejdes af Familieretshuset
eller Ankestyrelsen et år efter, barnet er kommet til sin nye
familie. Herefter udarbejder adoptanterne rapporter om bar-
net i de år, hvor barnet fylder 4, 7, 10, 13 og 16 år. De
oprindelige forældre har mulighed for at få rapporterne og
vil normalt modtage en besked fra Adoptionsnævnet, når en
opfølgningsrapport er modtaget. Adoptivforældrene har ikke
pligt til at udarbejde rapporterne, og de oprindelige forældre
har ikke krav på at modtage oplysninger om barnets forhold
og udvikling.
Af hensyn til muligheden for at opretholde kontakten mel-
lem barnet og den oprindelige slægt kan barnets oprinde-
lige slægtninge efter § 20 a i forældreansvarsloven søge
om at få fastsat kontakt med barnet, herunder også i form
af bl.a. telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fo-
tografier el.lign., navnlig hvis barnet forud for adoptionen
havde kontakt med dem. Ud over de oprindelige forældre
omfatter bestemmelsen bl.a. også bedsteforældre og foræl-
drenes søskende. En sådan ansøgning behandles af Familie-
retshuset. En anmodning efter § 20 a i forældreansvarsloven
forudsætter ikke, at ansøgeren ved, hvem der adopterede
barnet, eller kender barnets identitet efter adoptionen.
2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Begrebet ”åbenhed i adoption” dækker over flere forskellige
former for åbenhed, og forståelsen af begrebet vil derfor
også afhænge af den enkelte person og dennes situation. Be-
grebet anvendes ofte som udtryk for en adopterets viden om
og kontakt med sine oprindelige slægtninge.
En undersøgelse gennemført til brug for helhedsanalysen
af det danske adoptionssystem, ”Delundersøgelse 2: Voksne
adopteredes oplevelse af at være adopteret og behov for
støtte”, Ankestyrelsen, september 2014, peger ikke entydigt
på, at mere åbenhed i adoptioner i alle tilfælde vil være øn-
sket og hensigtsmæssigt. Undersøgelsen viser også, at åben-
hed generelt bidrager til en større forståelse af adoptionen
for den adopterede. En senere analyse, ”At vokse op som
21
adopteret i Danmark”, VIVE, 2017, viser bl.a., at graden af
åbenhed omkring adoptionen har stor betydning for de adop-
teredes identitetsdannelse. Åbenhed og lukkethed kan dog
ifølge analysen ikke nødvendigvis ses som noget ubetinget
positivt og negativt, men at det i høj grad er situationsbe-
stemt og kan ændre sig i løbet af opvæksten. Generelt ople-
vede de adopterede, som analysen omfattede, en manglende
mulighed for at tale om adoptionen som negativt, men de
kunne også opleve, at det på bestemte tidspunkter i livet
eller i forbindelse med bestemte typer af oplysninger kunne
være vanskeligt at håndtere åbenheden.
Social- og Ældreministeriet finder, at et barn, der er adopte-
ret ved fremmedadoption i Danmark, bør sikres adgang til
at påvirke sin egen situation i forhold til sine oprindelige
forældre og andre slægtninge gennem en selvstændig ret til
at tage initiativ til at søge tilbage til sine rødder. Barnet kan i
dag henvende sig til adoptionsmyndighederne med et ønske
om kontakt til sine oprindelige forældre og andre slægtnin-
ge, men det kan ikke ske uden adoptanternes samtykke, når
barnet ikke er fyldt 18 år. For langt de fleste adopterede børn
vil dette ikke udgøre en barriere i forhold til at søge tilbage
til de oprindelige slægtninge. Ministeriet finder imidlertid
ikke, at imødekommelsen af barnets behov for at søge sine
rødder bør afhænge af adoptanternes holdning, da det ikke
kan afvises, at adoptanterne i nogle situationer vil kunne
have modsatrettede interesser eller vil kunne være tilbage-
holdende i forhold til at imødekomme barnets ønsker.
Der bør derfor etableres en ret for børn, der er adopteret
ved fremmedadoption i Danmark, og som er fyldt 12 år, til
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at tage
initiativ til, at der iværksættes en proces med henblik på at
etablere kontakt til barnets oprindelige slægtninge. En sådan
initiativret kan ses som en forlængelse af den forpligtelse
til at sikre Post Adoption Service (PAS) til adopterede, der
påhviler danske myndigheder. Der er ikke behov for, at ord-
ningen omfatter voksne, da de selv kan tage initiativ til at få
etableret kontakt med deres oprindelige slægtninge.
Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at der ikke bør være
tale om en traditionel ansøgning om fastsættelse af kontakt,
som myndighederne kan imødekomme eller afslå. Der bør i
stedet være tale om at give en adopteret, der ikke er fyldt 18
år, ret til at tage initiativ til, at der iværksættes en proces, der
har til formål at etablere kontakt mellem barnet og de oprin-
delige slægtninge, navnlig de oprindelige forældre. Denne
proces bør samtidig tage højde for den sårbarhed, der ofte
vil være hos et barn, der søger afklaring af/oplysninger om
sin identitet og baggrund. Inden processen iværksættes, bør
det derfor gøres klart for barnet, at processen ikke nødven-
digvis vil føre til kontakt med de oprindelige slægtninge.
Det bør være Familieretshuset, der står for at iværksætte
denne proces. Det skyldes de kompetencer, der findes i Bør-
neenheden i Familieretshuset i forhold til at tale med og
rådgive børn, og Familieretshusets kompetencer i forhold til
at håndtere adoptionsforløb.
Under hensyn til den mulige følelsesmæssige kompleksitet,
som det at etablere kontakt mellem barnet og de oprindeli-
ge slægtninge kan rumme, og den måde, det kan påvirke
barnet, bør initiativretten kun gælde for børn, der er fyldt
12 år. Endvidere bør initiativretten afgrænses til nationalt
adopterede, dvs. situationer hvor barnet ved adoptionen som
udgangspunkt boede i Danmark. Dette skyldes, at den alene
bør omfatte situationer, hvor de geografiske forhold normalt
ikke udgør en praktisk hindring i forhold til at skabe kontakt
mellem den adopterede og de oprindelige slægtninge.
Da der er tale om følelsesmæssige komplekse forhold, vil
der kunne opstå situationer, hvor det ud fra en børne- og
adoptionsfaglig vurdering ikke er bedst for barnet at fortsæt-
te processen hen imod etablering af kontakt mellem barnet
og de oprindelige slægtninge. I sådanne situationer bør Fa-
milieretshuset kunne afslutte processen. Da der er tale om
en beslutning af processuel karakter, bør beslutningen ikke
kunne påklages til højere administrativ myndighed.
Den omhandlede initiativret vil ikke have til formål at give
en mindreårig adopteret en selvstændig ret til aktindsigt i
sin adoptionssag. Denne partsrettighed skal fortsat udøves
gennem adoptanterne, indtil barnet er fyldt 18 år og dermed
er blevet myndigt. Derfor skal den omhandlede initiativret
ikke give den adopterede ret til at få udleveret oplysninger
om de oprindelige slægtninges identitet, hvis de ikke ønsker
det.
Med en sådan initiativret vil et adopteret barn få en egentlig
rettighed i forhold til i dag, hvor en adopteret kun på egen
hånd kan henvende sig til myndighederne med et ønske om
at få kontakt med sine oprindelige slægtninge, når den adop-
terede er fyldt 18 år, og hvor kontakten formidles gennem
adoptivforældrene, når den adopterede ikke er fyldt 18 år.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres en initiativret for nationalt
adopterede børn, der er fyldt 12 år, til at anmode Familie-
retshuset om at igangsætte en proces med henblik på at
etablere kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtnin-
ge. Den foreslåede initiativret vil ikke omfatte adopterede,
der er fyldt 18 år.
Med forslaget vil barnet få ret til uden samtykke fra foræl-
dremyndighedsindehaveren at tage initiativ til at få kontakt
med sine oprindelige slægtninge gennem en proces, som
Familieretshuset igangsætter. Barnet vil til enhver tid kunne
standse processen, og det vil være frivilligt for de oprindeli-
ge slægtninge, som barnet ønsker at få kontakt med, om de
vil deltage i den foreslåede proces.
Forslaget foreslås gennemført ved, at der som § 25 f, stk. 1, i
adoptionsloven indsættes en bestemmelse, hvorefter et barn,
der er adopteret gennem national adoption og er fyldt 12
år, vil kunne tage initiativ til, at der iværksættes en proces
med henblik på at etablere kontakt mellem barnet og de
oprindelige slægtninge. Efter bestemmelsen vil anmodning
herom skulle sendes til Familieretshuset. Det foreslås efter
22
bestemmelsens stk. 2, at Familieretshuset vil kunne afslutte
en proces efter stk. 1, hvis det vil være bedst for barnet,
at der ikke etableres kontakt mellem barnet og de oprindeli-
ge slægtninge. Familieretshusets beslutning herom vil efter
forslaget ikke kunne påklages til højere administrativ myn-
dighed.
Endvidere foreslås forslaget gennemført ved, at anvendel-
sesområdet for § 25 i adoptionsloven, der giver social- og
ældreministeren ret til at fastsætte regler om behandlingen af
adoptionssager, vil blive udvidet til også at omfatte fastsæt-
telse af regler om den proces, der følger af den foreslåede
bestemmelse i § 25 f i adoptionsloven.
Endelig foreslås forslaget gennemført ved, at anvendelses-
området for § 16, stk. 1, i Familieretshusloven vil blive
udvidet sådan, at Børneenheden også vil varetage opgaven
med at afholde samtaler og yde rådgivning, når et barn ud-
nytter sin initiativret efter den foreslåede nye bestemmelse i
§ 25 f i adoptionsloven.
Etableres der kontakt mellem barnet og dets oprindelige
forældre og andre slægtninge, kan kontakten fremadrettet
foregå på aftalebasis. Er der ikke enighed om kontakten,
vil barnets oprindelige forældre og andre slægtninge efter
§ 20 a i forældreansvarsloven kunne søge om fastsættelse af
samvær eller anden kontakt.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6-8, og § 7, nr. 3, og
bemærkningerne hertil.
2.5. Samvær med børn på kvindekrisecentre m.v.
2.5.1. Gældende ret
Forældreansvarsloven regulerer barnets ret til samvær og
anden kontakt med den af forældrene, som barnet ikke har
bopæl hos.
Hvis der er uenighed om omfanget og udøvelsen af sam-
vær, kan der efter lovens § 21, stk. 1, træffes afgørelse
herom. Aftale eller afgørelse om samvær kan efter lovens
§ 21, stk. 3, ændres.
Der kan efter § 22 træffes afgørelse om anden kontakt
mellem barnet og forælderen og om ændring af en sådan af-
gørelse. Anden kontakt omfatter bl.a. telefonsamtaler, brev-
veksling, elektronisk post, fotografier el.lign.
Forældreansvarsloven indeholder i kapitel 5 bestemmelser
om midlertidige afgørelser om forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær og anden kontakt.
Efter § 29, stk. 1, i forældreansvarsloven kan der under be-
handlingen af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl,
samvær eller anden kontakt træffes en midlertidig afgørelse
om samvær eller anden kontakt. Efter bestemmelsen kan det
bl.a. under behandlingen af en sag om fastsættelse af sam-
vær bestemmes, at der skal være samvær under den videre
behandling af sagen. Bestemmelsen giver også mulighed for
under behandlingen af en sag om ophævelse af samvær at
suspendere samværet.
Hvis barnet ikke har samvær med den forælder, der anmoder
om samvær, skal Familieretshuset efter lovens § 29 a som
udgangspunkt hurtigst muligt og inden tre uger træffe en
midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær.
Afgørelser om samvær og anden kontakt, herunder midlerti-
dige afgørelser herom, træffes efter lovens § 30 a, stk. 2, af
Familieretshuset eller familieretten.
Det er forældreansvarslovens klare udgangspunkt, at barnet
har ret til kontakt med begge forældre. Det følger således
af lovens § 19, stk. 1, at barnets forbindelse med begge
forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med
den forælder, som det ikke har bopæl hos.
Efter § 1 i forældreansvarsloven skal hensynet til barnets
bedste og til barnets ret til trivsel og beskyttelse i alle for-
hold, der er omfattet af loven, komme i første række. Af-
gørelser efter forældreansvarsloven skal efter lovens § 4
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset
og familieretten skal ved afgørelsen have fokus på barnets
trivsel og på at skærme barnet mod vold og anden behand-
ling, der udsætter barnet for skade eller fare. Endvidere skal
der være fokus på at beskytte barnet mod at blive vidne
til vold. Sidstnævnte kan bl.a. have selvstændig betydning,
hvis barnet tidligere har været vidne til vold mellem foræl-
drene, eller hvis der har været vold mellem forældrene, som
barnet ikke har været vidne til, men hvor der er risiko for
fremtidig vold, som barnet kan blive vidne til. Det har ikke
betydning, hvem der har været offer for volden, og det skal
dermed også tillægges betydning, hvis der f.eks. har været
vold i forholdet mellem en forælder og dennes samlever.
Som supplement til bestemmelsen om barnets bedste i §§ 1
og 4 i forældreansvarsloven indeholder loven i § 4 a, stk.
1, en klar formodning for, at det er bedst for et barn, at
en forælder, der er idømt ubetinget fængselsstraf for per-
sonfarlig kriminalitet af grovere karakter såsom manddrab,
seksualforbrydelser eller grov vold eller for overtrædelse
af straffelovens terrorbestemmelser, ikke mod den anden
forælders ønske har forældremyndighed over barnet, og at
barnet ikke har bopæl hos eller samvær eller anden kontakt
med denne forælder mod den anden forælders ønske. Dette
gælder uanset, om det strafbare forhold er begået mod egne
børn, øvrige familiemedlemmer eller andre. § 4 a gælder
dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt
m.v. med den anden forælder.
Formålet med § 4 a i forældreansvarsloven er at sikre, at
der i forældreansvarssager ikke opstår tvivl om, at hensynet
til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse
altid sættes over andre hensyn, herunder over hensynet til
en forælder der er dømt for at have begået de nævnte straffe-
lovsovertrædelser.
Straf for kriminalitet, navnlig personfarlig kriminalitet, der
ikke er omfattet af § 4 a, stk. 1, indgår i vurderingen af,
23
hvad der er bedst for barnet. Tilsvarende gælder, hvis en
forælder ikke er idømt ubetinget fængselsstraf m.v., men
eksempelvis betinget frihedsstraf eller bøde, for kriminalitet
omfattet af § 4 a, stk. 1. Kriminalitet har dog kun betydning,
hvis der er tale om handlinger, der skaber tvivl om, hvorvidt
den pågældende er egnet til at drage omsorg for et barn,
herunder beskytte barnet mod radikalisering og ekstremis-
me. Det er navnlig tilfældet ved kriminalitet, der direkte
eller indirekte er rettet mod at skade andre mennesker.
Begrebet barnets bedste skal til enhver tid tolkes som den
bedst tænkelige løsning for det enkelte barn, og vurderingen
af barnets bedste skal altid ske ud fra en individuel vurde-
ring af det enkelte barns forhold. Vurderingen bygger på op-
lysninger om barnet, herunder oplysninger fra børnesagkyn-
dige undersøgelser og sagkyndige erklæringer, og på barnets
egne synspunkter alt efter barnets alder og modenhed.
Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der
tages hensyn til hovedprincipperne i forældreansvarsloven
om, at et barn har ret til to forældre, og at forældrene
skal tage ansvar for barnet dels ved at drage omsorg for
barnet, dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger
vedrørende barnet. Forældreansvarsloven bygger således på
en formodning om, at det er bedst for barnet at have kontakt
med begge sine forældre. Der skal dog altid foretages en
konkret vurdering af barnets bedste i den enkelte sag, og der
kan således f.eks. træffes afgørelse om at afslå eller ophæve
samvær, hvis det er bedst for barnet. Dette vil eksempelvis
i udgangspunktet være tilfældet, hvis en forælder har udøvet
vold mod barnet, ligesom vold mod den anden forælder
kan føre til, at barnets kontakt til den voldelige forælder
afskæres.
Som led i fastlæggelsen af, hvad der er barnets bedste, skal
der i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets
egne synspunkter alt efter alder og modenhed. Barnet skal
således inddrages under en sag om samvær, så dets perspek-
tiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette
kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige under-
søgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspek-
tiv. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gæl-
der ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet,
eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens om-
stændigheder. Dette gælder også ved midlertidige afgørelser,
men ved disse afgørelser må der dog tages hensyn til afgø-
relsens midlertidige karakter, og til, at den vil blive fulgt
op af en endelig afgørelse. Det må derfor ved midlertidige
afgørelser vurderes, hvad der er bedst for barnet ud fra et
kortere tidsperspektiv end, hvis der er tale om en endelig af-
gørelse. Der henvises til §§ 5 og 34 i forældreansvarsloven.
Efter § 109, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har
været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i
relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan væ-
re ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg
og støtte. Boformer efter § 109 i serviceloven benævnes
almindeligvis kvindekrisecentre.
Kvindekrisecentres virksomhed omfatter kvinder, som har
været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold, trusler
om vold eller tilsvarende. Der henvises til Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 3765-3766.
Ophold på et kvindekrisecenter er omfattet af det såkaldte
selvmøderprincip, som indebærer en ret for kvinden til at få
ophold og modtage hjælp på krisecentre uden forudgående
kommunal visitation. Selvmøderprincippet understøtter, at
ophold på kvindekrisecentre har en akut karakter og er afgø-
rende for, at kvinder udsat for vold m.v. kan få akut hjælp
uden at skulle afvente en afgørelse fra kommunen. Det er
således lederen af krisecenteret, der træffer afgørelse om op-
tagelse og udskrivning af kvinden på krisecenteret, jf. § 109,
stk. 3, i serviceloven.
Selvmøderprincippet og lederens indskrivningsret medfører,
at kvindekrisecentrene og lederne af disse har en vigtig op-
gave i forhold til beslutningen om at optage eller afvise
en kvinde. Det er afgørende, at kvinder, som får ophold,
befinder sig i kerneområdet for krisecentrenes virke. Derfor
er visitationsarbejdet på et kvindekrisecenter koncentreret
om en grundig visitationssamtale med kvinden. Visitationen
foretages således ofte af fagpersonale, der har viden om vold
og erfaring med at behandle voldsproblematikker.
Personalet på kvindekrisecentrene har løbende samtaler med
kvinderne efter optagelsen, og disse samtaler medvirker til
at sikre en løbende overvejelse af, om opholdet på kvin-
dekrisecenteret fortsat er berettiget. Hvis en kvinde ikke
længere opfylder betingelserne for opholdet, træffer lederen
afgørelse om, at kvinden skal udskrives fra kvindekrisecen-
teret.
Efter § 110, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med sær-
lige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde
sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud
om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Disse
boformer henvender sig til både kvinder og mænd og til en
bredere målgruppe end voldsramte.
Tilbud efter § 110 i serviceloven (§ 110-tilbud) er ligesom
tilbud efter lovens § 109 omfattet af selvmøderprincippet,
og det indebærer en ret for borgeren til at få ophold og
modtage hjælp på tilbuddet uden forudgående kommunal
visitation. Selvmøderprincippet understøtter, at tilbuddet har
en akut karakter. Det er lederen af tilbuddet, der træffer
afgørelse om optagelse og udskrivning.
Blandt § 110-tilbuddene findes i dag en række specialiserede
tilbud, der er målrettet mænd i krise, eksempelvis på grund
af partnervold eller skilsmisse. Disse tilbud tilbyder en mid-
lertidig bolig, hvor mændene kan have mulighed for ophold
med eventuelle børn. Under opholdet modtager mændene
støtte og hjælp.
§ 110 i serviceloven regulerer ikke optagelse af børn, men
bestemmelsen er ikke til hinder for, at et barn tager ophold
på et § 110-tilbud sammen med den ene forælder.
24
Når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter eller et
§ 110-tilbud med en voldsramt forælder, kan der opstå
spørgsmål om barnets samvær med den anden forælder.
Efter forældreansvarsloven vil opholdet ikke i sig selv kun-
ne være grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse om
afslag på samvær. Bestemmelserne om barnets bedste og
trivsel og beskyttelsen af barnet mod vold i lovens §§ 1 og 4
og § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven indebærer imidlertid,
at enhver tvivl om barnets trivsel og beskyttelse skal komme
barnet til gode, så der ikke fastsættes eller fastholdes et
samvær, hvor der er risiko for, at barnet udsættes for vold
eller for at være vidne til vold. Oplysning om, at barnet
sammen med den ene forælder har taget ophold på et kvin-
dekrisecenter eller et § 110-tilbud, er en væsentlig oplysning
i den forbindelse.
Efter praksis udsteder kvindekrisecentre erklæringer til Fa-
milieretshuset om baggrunden for opholdet, f.eks. at kvin-
den har været udsat for vold eller trusler om vold. Foreligger
der en sådan krisecentererklæring, der samtidigt indeholder
oplysninger om barnet og barnets perspektiv på baggrund af
volden, vil der kunne være grundlag for at træffe en midler-
tidig afgørelse om afslag på samvær. Dette forudsætter dog,
at volden m.v. er godtgjort eller sandsynliggjort, f.eks. ved
politianmeldelse, skadestuerapport m.v.
Ved afgørelsen lægges der også vægt på omfanget af
et eventuelt eksisterende samvær, barnets alder, konfliktni-
veauet mellem forældrene, konkrete beskyttelseshensyn, år-
sagen til opholdet på kvindekrisecenteret og oplysninger om
barnets forhold til den pågældende forælder. Af hensyn til
barnets bedste træffes der således i konkrete tilfælde afgø-
relse om, at samværet kan fastsættes eller ikke skal ophæ-
ves, idet det vurderes at være til barnets bedste at opretholde
kontakten med den anden forælder.
I praksis forekommer det aldrig eller sjældent, at der søges
om samvær med et barn, der opholder sig på et § 110-tilbud,
men i givet fald vil sagen blive behandlet på samme måde
som ved ophold på et kvindekrisecenter. Det bemærkes dog,
at der ved ophold på et § 110-tilbud ikke udstedes en kri-
secentererklæring som den, der udstedes ved ophold på et
kvindekrisecenter.
2.5.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Forældreansvarslovens regler om samvær og anden kontakt
skal administreres, så afgørelsen af forældrenes uenighed af-
spejler den bedst mulige løsning for det konkrete barn. Der
er således efter de gældende regler fokus på, at afgørelser
om samvær og anden kontakt skal være bedst for barnet.
Med de seneste ændringer af forældreansvarsloven er fokus
på barnets trivsel og på at skærme barnet mod vold og
anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare
eller for at være vidne til vold, blevet skærpet. Der henvi-
ses til lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af
forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
ning og forskellige andre love (Ændringer som følge af
lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen
af barnet i sager efter forældreansvarsloven), hvorved der
i § 4 i forældreansvarsloven blev indsat en bestemmelse
om beskyttelse af børn mod vold m.v. Der henvises videre
til lov nr. 202 af 5. marts 2019 om ændring af forældrean-
svarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
for forældre, der er dømt for visse former for kriminalitet
af grovere karakter) og lov nr. 2215 af 29. december 2020
om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for
overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser), hvorved
formodningsreglen imod, at barnet har samvær eller anden
kontakt med en volds- eller terrordømt forælder, blev indsat
som § 4 a i forældreansvarsloven.
Trods dette skærpede fokus på at skærme barnet mod vold
m.v. opstår der imidlertid fra tid til anden situationer, hvor
der er risiko for, at et barn, der opholder sig på et kvindekri-
secenter eller et § 110-tilbud med en voldsramt forælder, har
samvær med en voldelig forælder.
Efter ministeriets opfattelse er børn, der med en forælder
opholder sig på et kvindekrisecenter eller et § 110-tilbud på
grund af vold eller trusler om vold fra den anden forælder,
særligt sårbare, og der må derfor ikke opstå tvivl om hver-
ken mulighederne for at beskytte barnet mod en voldelig
forælder eller myndighedernes pligt til at sætte barnets bed-
ste først. Det bør derfor være helt klart, at hensynet til barnet
og barnets bedste også i disse situationer skal stå over andre
hensyn, herunder også over hensynet til den anden forælders
mulighed for at have kontakt med barnet.
Ministeriet finder på den baggrund, at når et barn opholder
sig på et kvindekrisecenter eller på et § 11o-tilbud med den
ene forælder, og det godtgøres, at opholdet skyldes vold
eller trusler om vold fra den anden forælder, bør der efter
anmodning træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet
ikke har samvær og anden kontakt med den anden forælder,
medmindre det er bedst for barnet at have kontakt med den
anden forælder.
En sådan ordning vil understøtte forældreansvarslovens fo-
kus på, at afgørelser efter loven skal medvirke til at sikre
barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden be-
handling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder
at beskytte barnet mod at være vidne til vold.
Ministeriet finder, at der helt undtagelsesvist kan være situa-
tioner, hvor det efter en konkret og individuel vurdering er
bedst for barnet at have kontakt til den forælder, som barnet
ikke opholder sig hos, mens sagen undersøges nærmere. Der
vil således under hensyn til barnets bedste kunne fastsættes
samvær, eventuelt under overvågning, eller der kan fastsæt-
tes anden kontakt, f.eks. videomøde.
Ministeriet finder endelig, at denne ordning ikke må gøre
det muligt at omgå et andet bærende princip i loven om, at
der er en generel formodning for, at det er bedst for et barn
at have kontakt med begge forældre.
25
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der som § 29 b i forældreansvarsloven ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter der af hensyn til barnets
bedste skal træffes en midlertidig afgørelse om, at et barn
ikke har samvær og anden kontakt med den anden forælder,
når barnet opholder sig i en boform efter servicelovens
§§ 109 eller 110 med den ene forælder, det godtgøres, at
opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden
forælder, og den forælder, som barnet opholder sig hos,
anmoder om, at der ikke er samvær eller anden kontakt med
den anden forælder. Efter den foreslåede bestemmelse skal
dette dog ikke gælde, når det anses for bedst for barnet at
have kontakt med den anden forælder.
Forslaget vil betyde, at når et barn, der er involveret i en
sag om samvær, opholder sig på et kvindekrisecenter eller
i et § 110-tilbud sammen med den ene forælder på grund
af vold eller trusler om vold fra den anden forælder, vil
det som udgangspunkt være bedst for barnet, at der træffes
afgørelse om at suspendere et allerede fastsat samvær eller
om midlertidigt at afslå at fastsætte samvær, herunder også
kontaktbevarende samvær efter § 29 a i forældreansvarslo-
ven. Dette vil dog forudsætte, at den forælder, der opholder
sig med barnet på kvindekrisecenteret eller § 110-tilbuddet,
anmoder om, at der ikke skal være samvær.
Bestemmelsen vil kun finde anvendelse, hvis det godtgøres,
at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden
forælder, og det derfor umiddelbart anses for bedst for bar-
net ikke at have kontakt med den anden forælder. Ved op-
hold på et kvindekrisecenter vil dette normalt kunne godtgø-
res ved fremlæggelse af en krisecentererklæring, som kvin-
dekrisecenteret har udfyldt, og ved ophold på et § 110-tilbud
vil dette normalt kunne godtgøres ved, at tilbuddet bidrager
med lignende oplysninger om årsagen til opholdet m.v.
Med henblik på vurderingen af barnets bedste bør erklærin-
gen indeholde oplysninger om den vold eller trusler herom,
som er foregået i familien, en beskrivelse af behovet for
midlertidigt at skærme barnet fra at have kontakt med den
anden forælder samt oplysninger om barnets situation og
belysning af barnets perspektiv, herunder i forhold til hvor-
dan volden m.v. påvirker barnet, og hvordan barnet selv
oplever sin situation i forhold til at have kontakt med den
anden forælder. Det vil kunne være nødvendigt at supplere
erklæringen med f.eks. andre sagkyndige udtalelser, politi-
anmeldelse af volden m.v., skadestuerapport m.v.
Fremlægges der ikke en erklæring fra kvindekrisecentret
eller tilsvarende oplysninger fra § 110-tilbuddet, vil det bero
på en konkret vurdering, om det trods den manglende erklæ-
ring vil kunne anses for godtgjort, at betingelserne for at
anvende den foreslåede bestemmelse vil være opfyldt. Det
bemærkes i den forbindelse, at forslaget ikke vil pålægge de
omhandlede kvindekrisecentre og § 110-tilbud at udarbejde
de nævnte erklæringer m.v.
Flytter barnet fra kvindekrisecenteret eller § 110-tilbuddet,
inden der er truffet en midlertidig afgørelse, vil den foreslåe-
de bestemmelse ikke længere finde anvendelse.
En afgørelse truffet efter den foreslåede bestemmelse vil
ikke bortfalde, selvom barnet flytter fra kvindekrisecenteret
eller § 110-tilbuddet, og den vil heller ikke bortfalde, selv-
om den omhandlede vold og de omhandlede trusler er an-
meldt til politiet, og politiet beslutter ikke at foretage videre
i sagen. Samværsforælderen vil dog under henvisning til
disse omstændigheder kunne søge om fastsættelse af midler-
tidigt samvær under den fortsatte behandling af sagen. Den
foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse ved afgø-
relsen af denne ansøgning.
I de situationer, hvor den foreslåede bestemmelse ikke vil
finde anvendelse, vil det forhold, at barnet opholder sig på
kvindekrisecenteret eller § 110-tilbuddet, indgå i den almin-
delige vurdering af barnets bedste og hensynet til barnets
trivsel og beskyttelse mod vold m.v.
Er der truffet afgørelse om at suspendere et samvær eller
en anden kontakt eller om midlertidigt at afslå at fastsætte
samvær eller anden kontakt, vil afgørelsen skulle følges op
af en nærmere undersøgelse af barnets bedste med henblik
på, at der træffes en endelig afgørelse i sagen. Under be-
handlingen af sagen vil en afgørelse om midlertidigt afslag
på samvær eller anden kontakt kunne ændres således, at der
fastsættes midlertidigt samvær under den videre behandlin-
gen af sagen, eventuelt alene i begrænset omfang eller under
overvågning.
Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
2.6. Fast-track ordning for godkendelse af plejefamilier
2.6.1. Gældende ret
Socialtilsynet har siden den 1. januar 2014 haft ansvaret for
at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med den generelle
kvalitet i tilbud omfattet af lov om socialtilsyn, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022 (socialtilsynsloven),
herunder med almene, forstærkede og specialiserede plejefa-
milier.
Af socialtilsynslovens § 5 fremgår, at socialtilsynet vareta-
ger opgaven med at godkende tilbud, herunder plejefamilier
omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, som generelt egnede. Godken-
delse af tilbuddene sker efter ansøgning. Godkendelsen in-
debærer en vurdering af, om tilbuddet er generelt egnet til at
modtage borgere i tilbuddets målgruppe inden for rammerne
af godkendelsen i overensstemmelse med de krav, der bl.a.
følger af socialtilsynslovens §§ 6 og 11 a-18.
Godkendelsen af plejefamilier skal, jf. § 5, stk. 3, i social-
tilsynsloven, som minimum omfatte plejefamiliens adresse,
antal pladser, plejefamilietype og plejefamiliens ydelser.
Det fremgår af § 5 a, stk. 1, i socialtilsynsloven, at socialtil-
synet ved sin godkendelse efter § 5 af almene plejefamilier,
26
forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven, skal følge et fast kon-
cept for godkendelsen, der er udarbejdet af Socialstyrelsen
og udstedt af Social- og Ældreministeriet som et bilag til
bekendtgørelse nr. 469 af 21. april 2022 om socialtilsyn
(socialtilsynsbekendtgørelsen). Konceptet beskriver centrale
elementer i godkendelsesforløbet og indeholder redskaber til
afdækning og vurdering af ansøgernes kompetencer.
I forbindelse med godkendelse af sociale tilbud, herunder
plejefamilier, som er omfattede af socialtilsynsloven, og det
efterfølgende driftsorienterede tilsyn med disse, vurderer so-
cialtilsynet tilbuddenes generelle kvalitet inden for følgende
temaer:
1. Uddannelse og beskæftigelse
2. Selvstændighed og relationer
3. Målgrupper, metoder og resultater
4. Sundhed og trivsel
5. Organisation og ledelse
6. Kompetencer
7. Økonomi
8. Fysiske rammer
Ved vurderingen af kvaliteten inden for tema 1-6 og 8 an-
vender socialtilsynet en centralt fastsat kvalitetsmodel, jf.
§ 14 i socialtilsynsbekendtgørelsen, som inden for hvert
tema er opdelt i en række kriterier og indikatorer. Der er ud-
arbejdet én kvalitetsmodel for plejefamilier og én for øvrige
sociale tilbud.
Som led i vurderingen af plejefamiliens økonomi inden for
temaet økonomi, jf. ovenfor, skal socialtilsynet, jf. § 11 c i
socialtilsynsloven, foretage en overordnet vurdering af, om
plejefamiliens økonomi giver grundlag for en stabil anbrin-
gelse.
Socialtilsynets godkendelse er en forudsætning for, at tilbud-
det, herunder plejefamilien, kan indgå i den kommunale
forsyning og dermed kan anvendes af kommunerne.
Det følger af § 5, stk. 7, i socialtilsynsloven, at socialtilsynet
i forbindelse med en godkendelse kan fastsætte vilkår, hvis
opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Social-
tilsynet kan således give en betinget godkendelse, hvis det
anses for overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgen-
de vil kunne opfylde betingelsen. Muligheden er således
reserveret til de tilfælde, hvor der alene udestår formalia,
eller hvor der er andre forhold, som er væsentlige nok til at
være en betingelse for godkendelse, men som omvendt trods
alt alene udgør en mindre del af det samlede godkendelses-
grundlag.
Det følger af socialtilsynslovens § 5, stk. 10, at socialtilsy-
net kan træffe afgørelse om ophør af en godkendelse, hvis
tilbuddet eller plejefamilien ikke længere opfylder betingel-
serne for at være godkendt, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 1.
Det fremgår af socialtilsynslovens § 5, stk. 11, at en pleje-
families godkendelse bortfalder, hvis plejefamilien ikke har
været benyttet til det godkendte formål i en sammenhængen-
de periode på tre år. Det er f.eks. tilfældet, hvis der ikke har
været anbragt børn eller unge hos plejefamilien inden for en
sammenhængende periode på tre år.
Af servicelovens § 4, stk. 4, fremgår det, at kommunen, i til-
fælde, hvor der er et akut behov for at placere en borger, og
der ikke kan findes et egnet og allerede godkendt tilbud, kan
anvende et tilbud, herunder en plejefamilie, i op til tre uger,
uden at tilbuddet er godkendt af socialtilsynet. Socialtilsynet
skal orienteres straks om anvendelsen af det tilbud eller den
plejefamilie, der ikke er godkendt af socialtilsynet.
I forlængelse heraf fremgår det af socialtilsynslovens § 5,
stk. 6, at socialtilsynet, når særlige grunde taler for det, kan
træffe afgørelse om, at tilbud, som ikke er godkendt af so-
cialtilsynet, og som kommunalbestyrelsen i akutsituationer
har visiteret borgere til i en periode på op til tre uger, jf.
servicelovens § 4, stk. 4, kan anvendes i yderligere tre uger.
Det følger af socialtilsynslovens § 5, stk. 8, at socialtilsynet
efter anmodning fra et allerede godkendt tilbud eller plejefa-
milie kan træffe afgørelse om, at den meddelte godkendelse
og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. lovens § 5,
stk. 1, kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller
inden for en nærmere bestemt periode. Der kan f.eks. være
tale om, at en plejefamilie, der er godkendt til to børn, får
godkendt en fravigelse af plejefamiliens godkendelse, såle-
des at plejefamilien inden for en afgrænset periode eller på
baggrund af nogle konkrete betingelser får mulighed for at
modtage tre børn, fordi den anbringende kommune ønsker,
at et tredje barn, som er en søskende til et af de andre børn,
gives mulighed for ophold i plejefamilien. En fravigelse
af rammerne for godkendelsen er kendetegnet ved at være
tidsbegrænset i modsætning til en ændring af godkendelsen,
som er permanent.
2.6.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Ministeriet finder, at der er behov for at etablere en ordning,
hvor socialtilsynet kan godkende familier hurtigt i de særli-
ge tilfælde, hvor det måtte være nødvendigt at placere et
barn akut i en plejefamilie, der ikke er godkendt, så barnet
ikke skal skifte anbringelsessted, og så færre akutanbragte
børn oplever skift i anbringelsessted inden for de første to
måneder.
Ministeriet finder det i den forbindelse centralt, at en sådan
ordning hverken direkte eller indirekte opfordrer kommu-
nerne til at anbringe akut i ikke-godkendte familier, og at det
heller ikke skal være med til at skabe en forventning om,
at en plejefamilie, som har et barn anbragt efter akutbestem-
melsen, kan godkendes som generelt egnet, hvis familien
reelt ikke opfylder kravene.
Ministeriet finder det desuden vigtigt at understrege, at en
sådan ordning ikke må betyde, at de plejefamilier, der god-
kendes i en sådan ordning, ikke skal opfylde de almindelige
krav, som stilles til plejefamiliers kvalitet i forbindelse med
godkendelse og løbende tilsyn.
27
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en fast-track ordning i social-
tilsynsloven, som medfører, at en anbringende kommunal-
bestyrelse under helt særlige omstændigheder vil kunne an-
mode socialtilsynet om at undergive en konkret ansøgning
om godkendelse af en plejefamilie, som ikke allerede er
godkendt af socialtilsynet, en særlig hurtig behandling, det
vil sige inden for en periode på seks uger fra det tidspunkt,
hvor kommunalbestyrelsen har anbragt et barn eller en ung
i plejefamilien. De seks uger svarer til den periode, hvor en
kommunalbestyrelse, jf. § 4, stk. 4, i serviceloven og § 5,
stk. 6, i socialtilsynsloven kan anvende f.eks. en plejefami-
lie, der ikke er godkendt af socialtilsynet.
At der vil være tale om helt særlige omstændigheder frem-
går af betingelserne for bestemmelsens anvendelse, jf. det i
lovforslagets § 3, nr. 9, foreslåede § 5 b, stk. 1, nr. 1-4, og
stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at der vil skulle være tale
om, at afgørelsen om anbringelse er truffet efter reglerne i §
143, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
om afgørelser truffet af formanden eller næstformanden for
kommunens børne- og ungeudvalg (foreløbige afgørelser),
fordi sagen af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkeli-
ge behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og
ungeudvalget.
Det vil desuden være betingelse for anvendelse af fast-track
ordningen, at den anbringende kommunalbestyrelse uden
resultat har afsøgt mulighederne for anvendelse af godkend-
te plejefamilier samt muligheden for anbringelse i en net-
værksplejefamilie.
Kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, at plejefamilien vil
opfylde betingelserne for at blive godkendt af socialtilsynet,
og at plejefamilien vil kunne opfylde barnets eller den unges
behov for støtte, samt at barnet eller den unge vil forblive
anbragt i den konkrete plejefamilie. Fast-track ordningen vil
således ikke kunne anvendes til foreløbige eller helt kortva-
rige anbringelser.
Kommunalbestyrelsen vil i sin anmodning til socialtilsynet
skulle redegøre for, hvordan den finder, at ovennævnte be-
tingelser for anvendelse af fast-track ordningen er opfyldt
og begrunde, hvordan plejefamilien vurderes at kunne imø-
dekomme barnets eller den unges behov for hjælp og støtte.
Socialtilsynet vil kunne afvise kommunalbestyrelsens an-
modning, hvis socialtilsynet ikke finder, at betingelserne for
anvendelse af fast-track ordningen er opfyldt, og afvisnin-
gen vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myn-
dighed. Hvis anmodningen afvises, og plejefamilien således
ikke godkendes af socialtilsynet inden for de angivne seks
uger, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne opretholde den
konkrete anbringelse ud over de seks uger.
Hvis socialtilsynet finder, at betingelserne for anvendelse
af fast-track ordningen er opfyldt, vil socialtilsynet skulle
gennemføre en fuld godkendelsesproces inden for de angiv-
ne seks uger. En plejefamilie, der godkendes i fast-track
ordningen vil således skulle opfylde de samme krav som
andre plejefamilier, og socialtilsynet vil skulle anvende det
fastsatte koncept for godkendelsen af plejefamilier, jf. § 5 a i
socialtilsynsloven.
Socialtilsynet vil have mulighed for at godkende plejefami-
lien med vilkår, jf. § 5, stk. 7, hvis tilsynet ved udløbet
af seks-ugers fristen vurdere, at plejefamilien vil kunne god-
kendes, men det mangler enkelte oplysninger eller skridt
i godkendelsen. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
plejefamilien ikke har haft mulighed for at deltage i de obli-
gatoriske kurser inden godkendelsen, men dette forventes at
ville ske inden for en kortere tidshorisont.
En plejefamilie, som bliver godkendt i en fast-track ordning
vil være generelt godkendt og ikke alene godkendt som
plejefamilie for det barn eller den unge, som begrundede
godkendelse i fast-track ordningen.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
2.7. Ændringer som følge af barnets lov
2.7.1. Ændringer i lovgivning på Social- og Ældreministeri-
ets ressort
2.7.1.1. Gældende ret
Reglerne om hjælp og støtte til børn og unge, herunder
børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
fremgår efter gældende ret af serviceloven.
Serviceloven indeholder i afsnit IV bestemmelser, der alene
regulerer hjælp og støtte til børn og unge. Dette afsnit inde-
holder kapitel 6 om generelle bestemmelser, kapitel 7 om
dagtilbud til børn, der efter gældende ret alene indeholder
bestemmelser om særlige dagtilbud og hjemmetræning, ka-
pitel 8, der efter gældende ret alene indeholder bestemmel-
ser om særlige klubtilbud, kapitel 9 om økonomiske tilskud
m.v., herunder merudgiftsydelse og dækning af tabt arbejds-
fortjeneste, kapitel 10 om personlig hjælp og ledsagelse,
kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, herunder an-
bringelser og behandlingen af sager om adoption, og kapitel
12 om tilbud til unge fra 18 til 22 år, der indeholder bestem-
melser om efterværn. Derudover indeholder serviceloven
også i afsnit II om forebyggelse, rådgivning og videnudvik-
ling bestemmelser, der alene vedrører hjælp og støtte til
børn. Det drejer sig efter § 11 om indsatser som led i det
tidlige forebyggende arbejde.
Derudover indeholder serviceloven også uden for afsnit IV
bestemmelser om hjælp og støtte, der finder anvendelse for
såvel voksne som børn og unge. Af § 44 fremgår eksplicit,
at bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse for børn, der har behov for det. De
tre nævnte bestemmelser vedrører hjælp og støtte i form
af personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til nødvendige
praktiske opgaver i hjemmet og madservice, aflastning samt
hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder
28
til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov
herfor. Herudover er der en række andre bestemmelser i
serviceloven, der hjemler hjælp og støtte, som også i rele-
vant omfang kan gives til børn og unge. Det drejer sig efter
§ 112 om hjælpemidler, § 113 om forbrugsgoder, § 113 b
om midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder, § 114 om
bilstøtte, § 116 om boligindretning, § 117 om individuel
befordring, § 118 om pasning af nærtstående med handicap
eller alvorlig sygdom og §§ 119-122 om pasning af nærtstå-
ende som ønsker at dø i eget hjem. Endelig kan social-
og ældreministeren efter § 101, stk. 12, fastsætte regler om
social stofmisbrugsbehandling efter § 101 af børn og unge
under 18 år i særlige tilfælde.
Serviceloven indeholder endvidere i andre afsnit end afsnit
IV om børn og unge generelle processuelle regler m.v., der
også finder anvendelse i relation til hjælp og støtte til børn
og unge. Det drejer sig om regler vedrørende de strukturelle
forhold, herunder kommuners og regioners forsyningsansvar
i §§ 4 og 5, rammeaftaler i § 6, Socialstyrelsens opgaver
med at følge udviklingen og mulighed for at give påbud i
§§ 13 b og 13 c, Tilbudsportalen i § 14, det generelle tilsyn
med forholdene for børn, unge og vordende forældre i §
146, det personrettede tilsyn i § 148, det driftsorienterede
tilsyn med tilbud, der ikke er omfattet af socialtilsynets
kompetence, i §§ 148 a og 149, finansiering og takstbe-
regning i §§ 173-175, statsrefusion i §§ 176-180 og 181,
mellemstatslig refusion efter § 180 a, forsøgsgodkendelse
efter § 184 og overførsel af regionale tilbud efter §§ 186
og 186 a. Endvidere indeholder serviceloven regler, der
knytter sig til behandlingen af sager om hjælp og støtte til
børn og unge, herunder efter § 3 at kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse, og hvad afgørelsen skal indeholde, efter
§ 3 a varslingspligt, efter §§ 140 og 140 a handleplaner,
efter §§ 158-161, 164 og 165 regler om egenbetaling og
tilbagebetaling, efter §§ 165 a og 165 b regler om ophør
af udbetaling af ydelser i særlige tilfælde, efter §§ 166-168
klageregler, efter §§ 169-172 særlige regler om domstolspr-
øvelse, efter § 182 regulering af satser og efter § 183 op-
gørelse af indtægtsgrundlag. Derudover indeholder service-
loven bestemmelser om rådgivning og støtte til kommuner,
regioner og borgere m.v. i §§ 13 og 13 a om den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation i Socialstyrelsen
(VISO) og til borgere i § 15 om den uvildige konsulentord-
ning (DUKH). Endelig indeholder serviceloven bestemmel-
ser, der også er af relevans for hjælp og støtte til børn og
unge, i § 16 om brugerinddragelse, i § 18 om samarbejdet
med frivillige sociale organisationer og foreninger, i § 18 a
om muligheden for at tegne ansvars- og ulykkesforsikringer
for frivillige, i §§ 152-155 c om underretningspligt, i §§
156-157 b om straf og i § 172 a bemyndigelse for social-
og ældreministeren til at fastsætte regler vedrørende Haager-
konventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg,
anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende foræl-
dreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haa-
gerbørnebeskyttelseskonventionen).
Også anden lovgivning på Social- og Ældreministeriets om-
råde indeholder bestemmelser, der relaterer sig til hjælp og
støtte til børn og unge. Det drejer sig for det første om lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 som ændret
ved lov nr. 912 af 21. juni 2022 (retssikkerhedsloven). Rets-
sikkerhedsloven indeholder generelt bestemmelser om be-
handlingen af sager på det socialretlige og beskæftigelses-
mæssige område, men indeholder også bestemmelser, der
knytter sig specifikt til behandlingen af sager om hjælp og
støtte efter serviceloven til børn og unge. Der henvises i en
række af disse bestemmelser eksplicit til serviceloven, her-
under bestemmelser vedrørende hjælp og støtte til børn. Det
drejer sig om § 3 a om offentliggørelse af sagsbehandlings-
frister, § 8 om bemyndigelse for social- og ældreministeren
til at fastsætte regler for behandling og opfølgning af sager,
§ 9 a om fastlæggelse af opholdskommune for børn og
unge under 18 år, § 9 b om ret til hjælp uden for opholds-
kommunen, § 9 c om mellemkommunal refusion, § 11 c
om indhentning af oplysninger uden samtykke, § 12 c om
sygehusadvis, § 12 g om aftaleoversigten, §§ 18-21 om
børn og unge-udvalget, § 43 om delegation af opgaver til
private, § 50 om Ankestyrelsen, § 55 om udvidet votering
i Ankestyrelsen, § 72 om opsættende virkning, § 73 om
domstolsprøvelse og §§ 82-84 om statistik.
For det andet drejer det sig om lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 171 af 28. januar 2022 (socialtilsyns-
loven). Denne lov indeholder bestemmelser om driftsorien-
teret tilsyn med tilbud efter serviceloven til bl.a. børn og
unge.
For det tredje drejer det sig om en række love på det fami-
lieretlige område. Adoptionsloven indeholder således hen-
visninger til servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte
til børn i § 9, stk. 3 og 4, hvor der henvises til servicelovens
regler om anbringelse og plejefamilier, i § 10, stk. 1, der
indeholder henvisning til servicelovens regler om adoption
uden samtykke, og i 15, stk. 3, der indeholder henvisning
til plejefamilier. Forældreansvarsloven indeholder i § 24
henvisning til servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til
børn og unge. Tilsvarende henvisning er indeholdt i §§ 9 og
24 i lov om Familieretshuset.
For det fjerde drejer det sig om lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 1.
august 2019 som ændret ved § 10 i lov nr. 821 af 9. juni
2020. Denne lov indeholder regler om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og
unge, der er anbragt efter serviceloven.
2.7.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
hjælp og støtte til børn og unge på det socialretlige område,
der i dag reguleres i serviceloven, udskilt til en særskilt ny
lov – barnets lov. Ministeriet finder det i den sammenhæng
nødvendigt, at der foretages konsekvensændringer i service-
loven ved ophævelse af de bestemmelser, der alene omhand-
29
ler hjælp og støtte til børn og unge, samt hvor relevant
konsekvensrettelse af de bestemmelser i serviceloven, der er
hjemmel for støtte til såvel voksne som børn og unge, og af
de understøttende bestemmelser i serviceloven, der regulerer
strukturen omkring hjælp og støtte efter serviceloven.
Ministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at de be-
stemmelser i serviceloven, der regulerer udveksling af op-
lysninger i sager om hjælp og støtte til børn og unge, samles
med de øvrige bestemmelser om udveksling af oplysninger
i retssikkerhedsloven, fremfor at de videreføres i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov.
2.7.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne, der alene omhandler hjælp
og støtte til børn og unge, i servicelovens § 11, afsnit IV, §
101, stk. 10 og 12, §§ 140, 140 a, 146, kapitel 27, §§ 156,
157, 159, 160 og 167-172 og kapitel 30 a ophæves. Det
foreslås videre, at der som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og den deri foreslåede udskillelse af
bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge foreta-
ges de nødvendige konsekvensændringer i §§ 1, 2, 3, 3 a, 5,
13, 13 b, 14, 113, 137 f, 148, 148 a, 158, 161, 165 a, 174,
176, 177, 181, 182 og 184 i serviceloven.
Det foreslås videre, at i de øvrige love, der berøres af
den foreslåede udskilning af bestemmelserne om hjælp og
støtte til børn fra serviceloven til det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, foretages de nødvendige konsekvens-
ændringer. Det drejer sig om retssikkerhedsloven, socialtil-
synsloven, adoptionsloven, voksenansvarsloven, forældrean-
svarsloven og Familieretshusloven. De foreslåede ændringer
består af henvisninger til serviceloven, der foreslås ændret
til det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov samt ind-
sættelse af henvisninger til det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. Derudover foreslås henvisningerne til børn
og unge-udvalget i de nævnte love ændret til børne- og
ungeudvalget.
Endelig foreslås bestemmelserne i serviceloven om deling af
oplysninger i sager om børn og unge videreført i retssikker-
hedsloven. Det drejer sig om § 13, stk. 5 og 6, i serviceloven
vedrørende deling af oplysninger i sager, hvor den nationale
videns- og specialrådgivningssituation er involveret, samt
§§ 49 a og 49 b om deling af oplysninger som led i det
tidligt forebyggende arbejde. Disse bestemmelser foreslås
med lovforslagets § 2, nr. 16, videreført som §§ 11 d-11 f i
retssikkerhedsloven.
Bestemmelserne vil i lighed med efter gældende ret udgø-
re specifik regulering af udveksling af oplysninger inden
for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-
er i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov
nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Det følger af databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, at behand-
lingen af almindelige personoplysninger alene må finde
sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Efter for-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra c, er indhentning og vide-
regivelse af personoplysninger lovlig, når behandlingen er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, efterlader et
nationalt råderum for medlemsstaterne til at indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af for-
ordningens bestemmelser om behandling af personoplysnin-
ger med henblik på overholdelse af forordningens artikel
6, stk. 1, litra c, ved at fastsætte mere præcist specifikke
krav til behandlingen for at sikre lovlig og rimelig behand-
ling. Efter bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, skal grundlaget
for behandling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c, fremgå af
EU-retten eller national ret.
De foreslåede bestemmelser i §§ 11 d-11 f i retssikkerheds-
loven vil være nationale særregler om de involverede myn-
digheders behandling, herunder udveksling, af personoplys-
ninger, som har hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1,
litra c, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.
Der vil i de fleste tilfælde omfattede af de foreslåede be-
stemmelser ikke være tale om oplysninger, som er særligt
beskyttede i databeskyttelsesforordningen. Der vil dog i
visse situationer kunne være tale om videregivelse af hel-
bredsoplysninger, som er særligt beskyttede efter artikel 9,
stk. 1, i forordningen. Det er Social- og Ældreministeriets
vurdering, at de med lovforslagets § 2, nr. 16, foreslåede
bestemmelser i §§ 11 d-11 f i retssikkerhedsloven i lighed
med de gældende bestemmelser i § 13, stk. 5 og 6, og
§§ 49 a og 49 b i serviceloven er inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningen med henvisning til databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 9, stk.
2, litra h.
Endvidere vil der kunne være tale om personoplysninger
vedrørende strafbare forhold. Herom følger det af forord-
ningens artikel 10, at behandling af personoplysninger ved-
rørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede
sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af forordningens ar-
tikel 6, stk. 1, kun må foretages under kontrol af en offentlig
myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende
garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Databeskyttelsesforordningens artikel 10 suppleres af data-
beskyttelseslovens § 8. Efter § 8, stk. 1, i databeskyttelses-
loven må der for den offentlige forvaltning ikke behandles
oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nød-
vendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter
bestemmelsens stk. 2 må sådanne oplysninger som udgangs-
punkt ikke videregives. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2
30
og 3, kan videregivelse af oplysningerne dog ske, hvis vi-
deregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige
interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, op-
lysningen angår, eller hvis videregivelsen er nødvendig for
udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for
en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Udveksling af oplysninger om strafbare forhold kan være
nødvendig for de involverede myndigheders varetagelse af
opgaver i relation til hjælp og støtte til børn og unge. De
foreslåede bestemmelser i §§ 11 d-11 f i retssikkerhedsloven
vurderes at falde inden for rammerne af det nationale råde-
rum efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jf. § 6, stk.
2-3. Endvidere vurderes det, at den behandling af personop-
lysninger om strafbare forhold, som følger af de foreslåede
§§ 11 d-11 f i retssikkerhedsloven, vil være i overensstem-
melse med forordningens artikel 10 og databeskyttelseslo-
vens § 8, og at de foreslåede bestemmelser i §§ 11 d-11 f
i retssikkerhedsloven vil udgøre hjemmel i national ret til
behandling af personoplysningerne.
Det bemærkes, at behandlingen af personoplysninger i med-
før af de foreslåede bestemmelser i §§ 11 d-11 f i retssikker-
hedsloven vil skulle ske under iagttagelse af de grundlæg-
gende principper i forordningens artikel 5.
2.7.2. Ændringer i lovgivning på andre ministerieområder
end Social- og Ældreministeriets ressort
2.7.2.1. Gældende ret
Der henvises til bestemmelser i serviceloven om hjælp og
støtte til børn og unge i en lang række love på andre ministe-
riers end Social- og Ældreministeriets ressortområder.
På Beskæftigelsesministeriets område drejer det sig for det
første om lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 240 af 12. februar 2021 som ændret ved § 11 i lov nr.
452 af 20. april 2022 og § 20 i lov nr. 1267 af 13. september
2022, der indeholder hjemmel til, at Udbetaling Danmark
kan indhente, samkøre og sammenstille oplysninger til brug
for kommunens administration af kontante ydelser og øko-
nomiske tilskud efter bl.a. servicelovens bestemmelser om
hjælp og støtte til børn og unge. For det andet drejer det
sig om lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019
som ændret ved § 3 i lov nr. 546 af 3. maj 2022, (børnetil-
skudsloven), hvor der henvises til reglerne i serviceloven
om anbringelse af et barn, herunder i familiepleje, og om
døgnophold for et barn med forældremyndighedsindehaver-
ne m.v. For det tredje drejer det sig om lov om delpension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015 som
ændret ved § 30 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 6
i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og § 5 i lov nr. 2202
af 29. december 2020, (delpensionsloven), hvor der henvises
til reglerne om plejevederlag i kapitel 23 i serviceloven. For
det fjerde drejer det sig om lov om sygedagpenge, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022 som ændret ved
§ 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 (sygedagpengeloven), hvor
der henvises til reglerne i serviceloven om dækning af tabt
arbejdsfortjeneste og plejevederlag. For det femte drejer det
sig om lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528
af 25. april 2022 som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af 14.
juni 2022 og § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, (gammel
førtidspensionsloven), hvor der henvises til reglerne om ple-
jevederlag i serviceloven. For det sjette drejer det sig om
lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 466
af 20. marts 2021 og § 3 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 og
senest ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, der indeholder
henvisninger til servicelovens regler om støtte til pasning af
barn med handicap, pasning af døende nærtstående, anbrin-
gelse af børn og unge, dækning af tabt arbejdsfortjeneste og
særlige dag- og klubtilbud. For det syvende drejer det sig
om barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar
2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 27. marts 2021,
§ 3 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, § 2 i lov nr. 2380 af
14. december 2021, lov nr. 343 af 22. marts 2022 og senest
ved § 4 i lov nr. 879 af 21. juni 2022,, hvor der henvises til
servicelovens regler om dækning af tabt arbejdsfortjeneste
og plejevederlag. For det ottende drejer det sig om lov nr.
223 af 22. marts 2006 om lønmodtageres ret til fravær fra
arbejde af særlige familiemæssige årsager som ændret ved §
1 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, der indeholder henvisning til
bestemmelser i serviceloven om pasning af bl.a. et barn eller
ung med funktionsnedsættelse og om plejevederlag. For det
niende drejer det sig om lov om social pension, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som ændret ved § 1 i
lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni
2022 (pensionsloven), der indeholder henvisning til service-
lovens bestemmelser om plejevederlag og dækning af tabt
arbejdsfortjeneste. For det tiende drejer det sig om lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234
af 10. februar 2022 som ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28.
marts 2022, § 7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 3 i lov nr.
831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr. 878 af 21. juni 2022, der
indeholder henvisninger til servicelovens bestemmelser om
dækning af tabt arbejdsfortjeneste, plejevederlag og støtte
til pasning af barn med handicap. For det ellevte drejer det
sig om lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
1186 af 19. august 2022 (arbejdsskadesikringsloven), hvor
de relevante henvisninger er til servicelovens afsnit IV om
hjælp og støtte til børn og unge. For det tolvte drejer det sig
om lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
229 af 12. februar 2021 som ændret ved § 2 i lov nr. 546 af
3. maj 2022 (boligstøtteloven) der indeholder en henvisning
til servicelovens regler om forældrepålæg. Endelig drejer det
sig om lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 som bl.a. ændret
ved § 1 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og § 10 i lov
nr. 1559 af 27. december 2019 og senest ved § 15 i lov nr.
2382 af 14. december 2021, der indeholder en henvisning til
servicelovens regler om dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
På Børne- og Undervisningsministeriets område drejer det
31
sig for det første om lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1887 af 1. oktober 2021 som ændret senest ved
§ 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022 (folkeskoleloven), der
indeholder henvisning til anbringelsessteder efter servicelo-
ven. For det andet drejer det sig om dagtilbudsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022 som ændret ved
lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr. 2594 af 28. december
2021 og lov nr. 2595 af 28. december 2021, der indeholder
henvisninger til servicelovens regler om en børnepolitik, om
særlige dagtilbud og om særlig hjælp og støtte til børn og
unge. For det tredje drejer det sig om lov om de gymnasiale
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 22. juni 2022
som ændret ved § 3 i lov nr. 2352 af 22. december 2021 og
§ 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, for det fjerde om lov om
forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606
af 24. maj 2019, og for det femte om lov om erhvervsuddan-
nelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 21. juni 2022, der
alle tre indeholder henvisning til servicelovens hjælpemid-
delbestemmelser. For det sjette drejer det sig om lov om ef-
terskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af
12. august 2022, der indeholder henvisning til servicelovens
anbringelsesregler. For det syvende drejer det sig om lov om
friskoler og private grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.
1166 af 11. august 2022, der indeholder henvisning til ser-
vicelovens bestemmelser om hjemmetræning. Endelig drejer
det sig om lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 426 af 4. april 2022, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 916
af 21. juni 2022, der af relevans for børn og unge indeholder
henvisning til private leverandører af hjælp efter servicelo-
vens §§ 83 og 86 samt opholdssteder og døgninstitutioner.
På Justitsministeriets område er der tale om retsplejeloven,
der indeholder henvisning til serviceloven om sagkyndige
beskikket efter § 172 samt hjælp og støtte til børn og un-
ge efter § 52. Sidstnævnte henvises der også til i straffelo-
ven. Derudover drejer det sig på Justitsministeriets område
om lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 2020 af 11. december 2020, som ændret ved § 5 i lov nr.
2601 af 28. december 2021 (fondsloven), hvor der henvises
til fonde, der har indgået driftsaftale efter serviceloven. End-
videre indeholder lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1705 af 27. december 2018,
som ændret ved § 3 i lov nr. 2394 af 14. december 2021 og
§ 6 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, en række henvisninger
til servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte til børn
og unge. Det drejer sig om henvisninger til reglerne om
døgnophold, forældrepålæg og særligt støtte til børn og un-
ge, samt at bestemmelserne i §§ 48, 63 a- 63 c, 64, 68, 68
b, 70, 71, 148 og 170-172 i serviceloven finder tilsvarende
anvendelse i visse tilfælde omfattet af lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Endelig drejer det sig på Justitsmi-
nisteriets område om lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november
2014 som ændret ved § 14 i lov nr. 285 af 29. marts 2015,
§ 4 i lov nr. 140 af 28. februar 2018, lov nr. 486 af 30. april
2019 og § 2 i lov nr. 895 af 21. juni 2022, der indeholder en
henvisning til døgninstitutioner efter serviceloven.
På Skatteministeriets område drejer det sig om afskrivnings-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021 som
ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021 og § 1 i lov
nr. 2193 af 30. december 2021, der indeholder en henvis-
ning til døgninstitutioner og bygninger omfattet af service-
loven. Derudover drejer det sig om lov om registrering af
køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 2193 af 30. november 2021
(køretøjsregistreringsloven), der henviser til servicelovens
regler om bilstøtte. Tilsvarende henvisning findes i lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1107 af 2. juni 2021 (vægtafgiftsloven), og lov om afgift
efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj 2021 med senere
ændringer (brændstofforbrugsafgiftsloven). Endvidere drejer
det sig om lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 5.
august 2015 som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 191 af 27.
februar 2017, § 2 i lov nr. 1724 af 27. december 2018, §
17 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr.
1944 af 15. december 2020 og senest ved § 2 i lov nr.
906 af 21. juni 2022 (kompensationsloven), der indeholder
henvisning til servicelovens anbringelsesregler. Derudover
drejer det sig om ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1735 af 17. august 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
1268 af 13. september 2022, der indeholder henvisning til
ydelser efter serviceloven til dækning af nærmere bestemte
udgifter for modtageren, dækning af netværksplejefamiliers
omkostninger, dækning af udgifter ved ledsagelse, gavekort
ved social stofmisbrugsbehandling, godtgørelse i forbindel-
se med formidlet døgnophold samt til servicelovens anbrin-
gelsesregler. Endvidere indeholder lov om merværdiafgift,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 904 af 21. juni 2022 (moms-
loven) henvisning til ydelser efter § 83 i serviceloven. Pen-
sionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10.
september 2020 som ændret senest ved § 7 i lov nr. 902 af
21. juni 2022, indeholder henvisning til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste efter serviceloven. Lov om en børne- og un-
geydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022 (bør-
ne- og ungeydelsesloven) indeholder henvisning til service-
lovens regler om døgnophold for et barn eller en ung med
forældremyndighedsindehaveren m.v., om forældrepålæg og
om privat familiepleje. Endelig indeholder kildeskatteloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021 som senest
ændret ved § 5 i lov nr. 902 af 21. juni 2022, henvisning til
servicelovens regler om dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
På Indenrigs- og Boligministeriets område drejer det sig for
det første om lov om forpligtende kommunale samarbejder,
jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. april 2022 som ændret
ved § 9 i lov nr. 426 af 18. maj 2016, der indeholder en
henvisning til servicelovens bestemmelse om vedligeholdel-
sestræning for børn og unge, rådgivning til børn, unge og
familier, særlige dag- og klubtilbud, merudgiftsydelse, dæk-
ning af tabt arbejdsfortjeneste og ledsagelse. For det andet
drejer det sig om lov om leje af almene boliger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 som senest ænd-
32
ret ved § 1 i lov nr. 890 af 21. juni 2022 (almenlejeloven),
der indeholder en henvisning til servicelovens regler om bo-
ligindretning. Tilsvarende henvisning findes i lov om leje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019 som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 1167 af 8. juni 2021 (lejeloven). For
det fjerde drejer det sig om lov om frikommunenetværk, jf.
lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018 som ændret ved
lov § 16 i nr. 551 af 7. maj 2019, § 15 i lov nr. 1558 af 27.
december 2019, § 12 i lov nr. 1559 af 27. december 2019
og lov nr. 2598 af 28. december 2021 (frikommuneloven),
der indeholder henvisninger til servicelovens bestemmelser
om aflastning og anbringelse. Samtidigt foreslås, at perioden
for forsøg efter frikommunelovens § 10 forlænges til den 31.
marts 2023, således at forsøgene kan afsluttes i forbindelse
med ikrafttrædelsen af det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov.
På Sundhedsministeriets område drejer det sig om sund-
hedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022,
som ændret senest ved lov nr. 911 af 21. juni 2022, der inde-
holder henvisning til servicelovens regler om anbringelse,
dækning af tabt arbejdsfortjeneste og hjælp efter § 83, § 84,
stk. 2, og § 86, stk. 1, jf. § 44.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område drejer
det sig for det første om lov nr. 623 af 8. juni 2016 om
integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret senest ved §
1 i lov nr. 916 af 21. juni 2022, der indeholder en henvisning
til anbringelsesreglerne i serviceloven. For det andet drejer
det sig om udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205
af 25. august 2022, som ændret senest ved § 10 i lov nr.
893 af 21. juni 2022, der indeholder henvisninger til service-
lovens bestemmelser om støtte til pasning af et barn med
handicap og døende nærtstående, om rådgivning til børn,
unge og familier og om særlig støtte til børn og unge. Der-
udover indeholder udlændingeloven regler om, at en række
bestemmelser i serviceloven finder tilsvarende anvendelse i
visse tilfælde vedrørende uledsagede mindreårige og børn
og unge uden lovligt ophold. For det tredje drejer det sig
om lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstil-
ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret
ved § 1 i lov nr. 546 af 3. maj 2022 (Ukraine-særloven), der
indeholder henvisninger til servicelovens bestemmelser om
anbringelse.
2.7.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Bestemmelser i serviceloven vedrørende hjælp og støtte til
børn og unge foreslås med lovforslagets § 1 og det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov udskilt i en særskilt barnets
lov. Social- og Ældreministeriet finder det i den sammen-
hæng nødvendigt, at der foretages konsekvensændringer i
lovgivning på andre ministeriers ressortområder, hvor der
henvises til bestemmelser i serviceloven om hjælp og støtte
til børn og unge.
2.7.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der foretages de nødvendige konsekvensæn-
dringer i lovgivning på andre ministeriers områder, som
følge af den foreslåede udskillelse af bestemmelserne i ser-
viceloven om hjælp og støtte til børn og unge til en særskilt
lov. Der foreslås ændringer af lov om Udbetaling Danmark,
børnetilskudsloven, delpensionsloven, sygedagpengeloven,
gammel førtidspensionsloven, barselsloven, lov om lønmod-
tageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssi-
ge årsager, pensionsloven, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., arbejdsskadesikringsloven, boligstøtteloven, lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, folkeskoleloven, dagtil-
budsloven, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om er-
hvervsuddannelser, lov om efterskoler og frie fagskoler, lov
om friskoler og private grundskoler m.v., lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, retsplejeloven, fondsloven, lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, lov om erstatning
fra staten til ofre for forbrydelser, afskrivningsloven, køre-
tøjsregistreringsloven, vægtafgiftsloven, brændstofforbrugs-
afgiftsloven, kompensationsloven, ligningsloven, momslo-
ven, pensionsbeskatningsloven, børne- og ungeydelseslo-
ven, kildeskatteloven, lov om forpligtende kommunale sam-
arbejder, almenlejeloven, lejeloven, sundhedsloven, lov om
integrationsgrunduddannelse (igu) og udlændingeloven. De
foreslåede ændringer består for det første i ændring af hen-
visninger til serviceloven til henvisninger til det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, hvor den gældende henvis-
ning er til en bestemmelse i serviceloven, der alene vedrører
støtte til børn og unge, og hvor bestemmelsen derfor med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet og med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført i barnets
lov. For det andet foreslås der ændringer i form af tilføjelse
af henvisninger til barnets lov, hvor der efter gældende ret
henvises til bestemmelser i serviceloven, der vedrører hjælp
og støtte til såvel børn og unge som til voksne, og hvor
der derfor vil være behov for en tilføjelse af en henvisning
til barnets lov, idet den del af servicelovsbestemmelsen, der
vedrører hjælp og støtte til børn og unge med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført i barnets
lov.
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3.1. FN’s konvention om barnets rettigheder og Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention
FN’s konvention om barnets rettigheder (børnekonventio-
nen) indeholder en regulering af børns rettigheder på alle
samfundsområder.
Det fremgår af konventionens artikel 19, at deltagerstaterne
skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrati-
ve, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyt-
telse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold,
skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling,
mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug,
mens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers
varetægt.
Det grundlæggende hensyn til barnets bedste fastslås i kon-
ventionens artikel 3, stk. 1. Det følger af denne bestemmel-
33
se, at i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten dis-
se udøves af offentlige eller private institutioner for socialt
velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgiven-
de organer, skal barnets bedste komme i første række.
Efter konventionens artikel 9, stk. 1, skal deltagerstaterne
sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres
vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørel-
ser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med
gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse
er nødvendig af hensyn til barnets bedste. En sådan beslut-
ning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved foræl-
dres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene
lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bo-
pæl. Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at i be-
handlingen af enhver sag efter stk. 1 skal alle interesserede
parter gives mulighed for at deltage i sagsbehandlingen og
fremføre deres synspunkter.
Efter konventionens artikel 9, stk. 3, skal deltagerstaterne
respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller
begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig for-
bindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen
hvis dette strider mod barnets bedste. Denne ret og hensynet
til barnets bedste skal ses i sammenhæng med konventio-
nens artikel 19.
Efter konventionens artikel 20 har staterne pligt til at sør-
ge for særlig beskyttelse af et barn, der midlertidigt eller
konstant er afskåret fra sine familiemæssige omgivelser. En
sådan særlig beskyttelse kan bl.a. omfatte anbringelse i pleje
eller adoption. Endvidere følger det af artikel 21, at stater,
der anerkender og/eller tillader adoption, skal sikre, at bar-
nets bedste skal være af altafgørende betydning.
Det følger af artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK), at enhver har ret til respekt
for bl.a. sit familieliv. Adoption af et barn uden samtykke
og ophævelse af samvær mellem børn og deres forældre
udgør et indgreb i barnets og dets forældres ret til familie-
liv. Beskyttelsen efter artikel 8, stk. 1, er imidlertid ikke
absolut. Det følger således af bestemmelsens stk. 2, at ingen
offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne
ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nati-
onale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økono-
miske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at
beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte
andres ret og frihed.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen)
har i flere familieretlige sager udtalt, at artikel 8 kræver, at
de nationale myndigheder i den enkelte sag skal finde en
rimelig balance mellem barnets og forældrenes interesser, og
at der i den forbindelse skal lægges særlig vægt på hensynet
til barnets bedste. Domstolen inddrager børnekonventionen
ved fortolkningen af barnets bedste.
Efter Domstolens praksis har staterne som udgangspunkt
en bred skønsmargin ved vurderingen af, om det er nødven-
digt at anbringe et barn uden for hjemmet. Myndighedernes
skønsmargin indskrænkes imidlertid i takt med, at intensite-
ten i indgrebet i retten til familieliv øges. Domstolen foreta-
ger således en mere indgående prøvelse, når det drejer sig
om mere indgribende begrænsninger i retten til familieliv
som eksempelvis adoption uden samtykke eller afskæring
af barnets kontakt med sine forældre. Det samme gør sig
gældende ved vurderingen af overholdelse af retssikkerheds-
garantier, der har til formål at sikre forældrenes og barnets
ret til familieliv.
Ved tvangsindgreb påser Domstolen, at afgørelsen er truffet
på et tilstrækkeligt og aktuelt grundlag. Der skal således
bl.a. være indhentet de nødvendige lægelige og psykologi-
ske vurderinger og rapporter om familiens og barnets situa-
tion. Kravene hertil øges, jo mere indgribende afgørelsen er.
3.2. Adoption uden samtykke fra fødslen
Forslaget om adoption uden samtykke fra fødslen har til
formål at styrke kontinuitet og stabilitet i opvæksten for
et barn, når det allerede inden fødslen er klart, at barnets
forældre varigt er uden forældreevne og derfor ikke vil være
i stand til at tage sig af barnet. Den foreslåede ændring af
§ 9, stk. 3, i adoptionsloven vil betyde, at det i disse helt
særlige situationer vil blive muligt at gennemføre en adop-
tion af barnet fra fødslen, når dette er den bedste løsning
for barnet. På den måde vil barnet fra fødslen få sin egen
familie, der vil varetage omsorgen for barnet i dets opvækst,
i stedet for at skulle være anbragt i en længere årrække
forinden en eventuel bortadoption.
Forslaget, der vil indebære indgreb i retten til familieliv
efter EMRK artikel 8, stk. 1, er begrundet i hensynet til at
beskytte barnets rettigheder og friheder, herunder barnets ret
til at vokse op i sin egen familie. Forslaget varetager derfor
anerkendelsesværdige hensyn efter EMRK artikel 8, stk. 2.
Spørgsmålet er herefter, om sådanne indgreb i retten til fa-
milieliv går videre, end det er nødvendigt for at opnå det
tilsigtede formål, dvs. om indgrebet er proportionalt.
I sager om adoption uden samtykke har Domstolen under-
streget, at en anbringelse uden for hjemmet, der ligger forud
for en eventuel adoption, sker med henblik på hjemgivelse
af barnet til forældrene. Dette indebærer, at myndighederne
har en positiv pligt til aktivt at arbejde for genforening af
familien, inden der træffes afgørelse om adoption uden sam-
tykke. Det kan således indebære en overtrædelse af artikel 8,
hvis der træffes afgørelse om adoption af barnet uden sam-
tykke under henvisning til, at adoption er bedst for barnet,
og denne situation er opstået, fordi myndighederne har und-
ladt at tage relevante skridt til genforening af familien under
den forudgående anbringelse. Domstolen har dog samtidigt
understreget, at myndighederne under alle omstændigheder
har pligt til at træffe afgørelse om adoption ud fra, hvad der
vil være den bedste løsning for barnet. Der henvises navnlig
34
til Domstolens dom af 10. september 2019 i Strand Lobben
og andre mod Norge (sagsnr. 37283/13), præmis 208.
Videre har domstolen understreget, at adoption uden sam-
tykke er et meget vidtgående og definitivt indgreb, der kun
bør anvendes i exceptionelle situationer. Domstolen ses ik-
ke at have taget stilling til afgørelser om adoption uden
samtykke, der er truffet inden fødslen, men da der er tale
om meget indgribende afgørelser, stilles der meget store
krav til grundlaget for afgørelsen, og der skal foreligge helt
ekstraordinære omstændigheder, før der kan træffes afgørel-
se om adoption af et nyfødt barn, ligesom adoptionen skal
være begrundet i tungtvejende hensyn til barnets bedste. Det
bemærkes, at Domstolen heller ikke ses at have taget stilling
til tilsvarende indgribende afgørelser om anbringelse uden
samtykke, der er truffet inden fødslen.
Endelig stiller Domstolen strenge krav til dokumentationen
for, at ovennævnte betingelser for adoption uden samtykke
er opfyldt, bl.a. at der skal foreligge relevante og aktuelle
oplysninger om barnet og om dets relation til sine forældre.
Efter Social- og Ældreministeriets opfattelse vil den foreslå-
ede ændring af § 9, stk. 3, i adoptionsloven sikre en rimelig
balance mellem hensynene til det ufødte barns og forælde-
rens interesser. Ministeriet lægger herved vægt på, at der i
alle sager omfattet af den foreslåede ændring vil skulle fore-
tages en konkret vurdering af, om der er et klart grundlag
for at vurdere, at det vil være til barnets bedste at vokse op
i sin egen familie, der vil kunne sikre kontinuiteten og stabi-
liteten for barnet i opvæksten, frem for at være anbragt hele
barndommen. Når det drejer sig om afgørelser, der træffes
inden eller umiddelbart efter fødslen, skal der ved denne
vurdering navnlig lægges vægt på grundige undersøgelser af
forældrenes forældreevne på både kortere og længere sigt,
herunder deres vilje og evne til, med fornøden støtte, at for-
bedre deres forældreevne. Der vil således kun kunne træffes
afgørelse om adoption inden fødslen i ekstraordinære situa-
tioner, hvor det på afgørelsestidspunktet er dokumenteret, at
det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af
stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af
hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil
være bedst for barnet. Endelig lægger ministeriet vægt på, at
det ved administrationen af den forslåede ændring vil skulle
sikres, at Danmarks forpligtelser i forhold til barnets bedste
og retten til familieliv efter børnekonventionen og EMRK
overholdes.
Det er på denne baggrund ministeriets opfattelse, at indgre-
bet ikke vil gå videre end nødvendigt for at opnå det tilsig-
tede formål, og at den foreslåede ordning kan gennemføres
inden for rammerne af EMRK artikel 8.
3.3. Samvær med børn på krisecentre m.v.
Formålet med forslaget om afskæring af samvær med børn
på kvindekrisecentre m.v. er at styrke beskyttelsen af de
børn, der opholder sig på et kvindekrisecenter m.v. med den
ene forælder, når opholdet skyldes vold eller trusler om vold
fra den anden forælder. Den foreslåede bestemmelse i § 29
b i forældreansvarsloven vil betyde, at det i disse situationer
som udgangspunkt vil være bedst for barnet, at der træffes
afgørelse om at suspendere et allerede fastsat samvær eller
om midlertidigt at afslå at fastsætte samvær. Det følger dog
af forslaget, at dette ikke vil gælde, når det anses for bedst
for barnet at have kontakt med den anden forælder.
Forslaget, der vil indebære indgreb i retten til familieliv
efter EMRK artikel 8, stk. 1, er begrundet i hensynet til at
beskytte barnet mod en voldelig forælder, der ikke er i stand
til at tage sig af barnet, og som det derfor er bedst for barnet
ikke at have kontakt med. Forslaget har således til formål
at beskytte andres rettigheder og friheder, og det varetager
derfor anerkendelsesværdige hensyn efter EMRK artikel 8,
stk. 2.
Spørgsmålet er herefter, om denne mulighed for indgreb i
retten til familieliv går videre, end det er nødvendigt for
at opnå det tilsigtede formål, dvs. om indgrebet er proportio-
nalt.
Domstolens praksis i forhold til afskæring af samvær mel-
lem børn og forældre er restriktiv. Afskæring af samvær
må efter Domstolens praksis kun ske i særlige tilfælde og af-
gørelse om afskæring af samvær skal altid foretages på bag-
grund af en konkret vurdering, hvor hensynet til både barnet
og forældrene skal indgå. Domstolen har derfor udtalt, at
artikel 8 kræver, at de nationale myndigheder skal finde en
rimelig balance mellem barnets og forældrenes interesser,
og at der herved skal lægges særlig vægt på hensynet til
barnet bedste, herunder at der ikke må fastsættes samvær,
der kan skade barnets sundhed og udvikling. Der henvises
bl.a. til Domstolens dom af 9. juni 1998 i Bronda mod Itali-
en (sagsnr. 22430/93), præmis 62, og dom af 8. juli 2003 i
Sahin mod Tyskland (sagsnr. 30943/96), præmis 66.
Efter Social- og Ældreministeriets opfattelse vil den foreslå-
ede bestemmelse i § 29 b i forældreansvarsloven sikre en ri-
melig balance mellem hensynene til barnets og forælderens
interesser. Ministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at
der i alle sager omfattet af bestemmelsen skal foretages en
konkret vurdering af, om det er til barnets bedste at have
samvær m.v. med den pågældende forælder. Ved denne vur-
dering skal der lægges vægt på barnets hidtidige relation
til den pågældende forælder, barnets interesse i at have
kontakt med denne forælder og den nærmere karakter af
de omhandlede voldelige og truende handlinger. Endvidere
skal der lægges vægt på, at der alene er tale om en midler-
tidig afgørelse, der kun vil gælde, mens barnets forhold til
samværsforælderen afdækkes nærmere med henblik på at
træffe en endelig afgørelse om samværet, og at spørgsmålet
om midlertidig kontakt altid vil kunne tages op, hvis der
fremkommer nye oplysninger. Den omstændighed, at et barn
opholder sig på et kvindekrisecenter m.v. med den ene for-
ælder, og opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra
den anden forælder, medfører således ikke nødvendigvis,
at kontakten mellem barnet og den pågældende forælder
afbrydes. Endelig lægger ministeriet vægt på, at det ved
35
administrationen af bestemmelsen vil skulle sikres, at Dan-
marks forpligtelser i forhold til barnets bedste og retten til
familieliv efter børnekonventionen og EMRK overholdes.
Det er på denne baggrund ministeriets opfattelse, at indgre-
bet ikke vil gå videre end nødvendigt for at opnå det tilsig-
tede formål, og at den foreslåede ordning kan gennemføres
inden for rammerne af EMRK artikel 8.
4. Konsekvenser for FN’s Verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte 2030-dagsordenens
princip, ”Leave no one behind”, idet lovforslaget sammen
med det samtidigt fremsatte forslag om barnets lov skal
bidrage til at sikre bedre hjælp og støtte til de allermest ud-
satte børn og unge i Danmark. Formålet med barnets lov er
således bl.a. at hjælp og støtte efter loven skal iværksættes
med henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for
støtte, kan opnå samme mulighed for personlig udvikling,
sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldren-
de.
Lovforslaget vil bidrage til at sikre bedre hjælp og støtte til
de mest udsatte børn og unge ved at understøtte kontinuitet
for anbragte børn og unge gennem forslaget om udvidelsen
af reglerne om opsættende virkning i lovforslagets § 2, nr.
26, i sager om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted,
hvor en afgørelse om ændret anbringelsessted for eller hjem-
givelse af et barn som udgangspunkt ikke vil kunne iværk-
sættes, så længe Ankestyrelsen behandler en anmodning om
vurdering af afgørelsen. Tilsvarende gælder for forslaget om
en fast-track ordning for godkendelse af plejefamilier. De
to forslag vil samlet ses kunne bidrage til, at unødige skift
for barnet begrænses eller forhindres. Endelig vil forslaget
om adgang til at træffe afgørelse om adoption inden barnets
fødsel kunne bidrage til at sikre færre skift og mere stabilitet
for udsatte børn og unge, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Danmark har tilsluttet sig FN’s 17 verdensmål for bæredyg-
tig udvikling, herunder verdensmål 16 om fred, retfærdighed
og stærke institutioner. Efter delmål 16.2 skal mishandling,
udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold og
tortur mod børn stoppes. Forslaget om afskæring af samvær
med børn på kvindekrisecentre m.v. vil medvirke til opfyl-
delse af delmål 16.2, og det vurderes derfor, at lovforslaget
vil have positive konsekvenser for Danmarks opfyldelse af
verdensmål 16.
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra,
hvad der er bedst for barnet, og Familieretshuset og fami-
lieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til
at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller
anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare,
herunder at være vidne til vold. Afgørelser efter forældrean-
svarsloven træffes således uanset forældrenes køn.
Med lovforslaget foreslås det, at der efter anmodning som
udgangspunkt vil skulle træffes en midlertidig afgørelse om,
at barnet ikke har samvær og anden kontakt med den anden
forælder, når barnet med den ene forælder opholder sig på
et kvindekrisecenter eller et tilbud efter § 110 i serviceloven,
og det godtgøres, at opholdet skyldes vold eller trusler om
vold fra den anden forælder.
Kvinder er i væsentligt større omfang end mænd udsat for
partnervold, og kvinder tager derfor meget oftere ophold på
et kvindekrisecenter på grund af partnervold end mænd på
grund af partnervold tager ophold på et tilbud efter § 110 i
serviceloven. Dette indebærer, at når et barn, der opholder
sig på et kvindekrisecenter eller i et tilbud efter § 110 i
serviceloven, og der skal træffes afgørelse om samvær, vil
resultatet oftere blive, at barnet ikke har samvær med sin far
end med sin mor. Forslaget vil opretholde dette, og det vil
derfor have negative ligestillingsmæssige konsekvenser for
mænd.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre merudgifter på 0,1 mio. kr.
i 2023 og årligt herefter for Familieretshuset som følge
af den foreslåede ændring vedr. initiativret for adopterede
børn. Forslaget skønnes herudover ikke at medføre mer-
eller mindreudgifter af betydning. Forslaget forhandles med
kommunerne.
I forhold til forslaget om i særlige tilfælde, når et barn
eller en ung anbringes uden samtykke efter en foreløbig af-
gørelse (formandsafgørelse), at indføre en fast-track ordning
for godkendelse af plejefamilier vurderes den foreslåede
ordning både at medføre positive og negative implemente-
ringsmæssige konsekvenser for det offentlige. En ny fast-
track ordning forventes som en positiv implementeringskon-
sekvens for det offentlige at medføre, at kommunerne skal
træffe færre afgørelser om skift af anbringelsessted, da bar-
net eller den unge med det samme kan anbringes hos den
plejefamilie, hvor barnet eller den unge også skal blive bo-
ende på længere sigt.
Modsat vil forslaget indebære negative implementerings-
mæssige konsekvenser for det offentlige, idet kommunerne
skal foretage en mere omfattende begrundelse for valget
af den konkrete plejefamilie og redegøre for, hvorfor betin-
gelserne for anvendelse af fast-track ordningen er opfyldt,
ligesom socialtilsynet skal gennemføre vurderingen af ple-
jefamilien inden for kortere tid, hvilket har betydning for
tilsynets planlægning og tilrettelæggelse af deres godkendel-
sesprocesser og kan medføre mindre forsinkelser for god-
kendelser af andre sociale tilbud. Det vurderes dog, at der
vil være tale om et meget begrænset antal sager, der bliver
omfattet af fast-track ordningen, hvorfor de samlede imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige ved forslaget vur-
deres at være meget begrænsede.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have implemente-
ringsmæssige konsekvenser, idet lovforslaget i meget vidt
36
omfang viderefører gældende ret med de ændringer, der føl-
ger af forslaget om barnets lov.
Social- og Ældreministeriet har herudover overvejet, hvor-
vidt lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler
er iagttaget i lyset af, at det med lovforslaget foreslås, at
bestemmelserne i serviceloven om deling af oplysninger i
forbindelse med behandlingen af en sag om støtte til et barn
eller en ung flyttes til retssikkerhedsloven.
Det vurderes, at den foreslåede ordning bidrager til enkle
og klare regler i lovgivningen, da ordningen vil medfører, at
alle bestemmelser, der regulerer udveksling af oplysninger
i sager om støtte til børn og unge samles i retssikkerheds-
loven. Dette vurderes bl.a. at kunne bidrage til at gøre reg-
lerne lettere for myndighederne at forvalte.
Lovforslaget understøtter, at der kan kommunikeres digitalt
med borgerne og virksomheder. Princip nr. 2 om digital
kommunikation er derfor iagttaget i lovforslaget. Det forud-
sættes herefter fortsat, at al kommunikation mellem myn-
dighederne og borgeren eller virksomheden vil foregå via
Digital Post eller i papirform for de borgere, som er fritaget
fra at modtage post fra Digital Post.
Det vurderes, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk
sagsbehandling fraviges ved det foreslåede lovforslag. Dette
skyldes, at der er tale om et område, hvor der er behov for
en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag. Afgø-
relserne beror i høj grad på en skønsmæssig vurdering, hvor
barnets eller den unges samlede situation iagttages efter be-
lysning af forholdene omkring barnet eller den unge. Det
vil ikke være hensigtsmæssigt at indføre flere objektive kri-
terier i bedømmelserne, da der er tale om sager, hvor der
skal ske en samlet og konkret og individuel vurdering af
forholdene i sagen.
For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og
genbrug af data er den foreslåede ordning i lovforslaget
baseret på eksisterende begreber og genbrug af data.
Princip nr. 5 omhandler tryg og sikker datahåndtering. Med
lovforslaget foreslås det, at bestemmelserne i serviceloven
om deling af data i forbindelse med behandlingen af en sag
om støtte til et barn eller en ung flyttes til retssikkerhedslo-
ven. Det drejer sig om servicelovens § 13, stk. 5 og stk.
6, samt §§ 49 a og 49 b. Servicelovens § 13 vedrører spe-
cialrådgivning fra VISO til kommunerne. I den foreslåede
bestemmelse i § 11 d i retssikkerhedsloven vil der kunne ske
videregivelse af nødvendige oplysninger fra kommunen til
VISO uden samtykke i både sager om særlig støtte til børn
og unge eller om udarbejdelse af en indstilling om adoption,
ligesom VISO uden samtykke vil kunne behandle de oplys-
ninger, som videregives fra kommunen. Uanset adgangen
til at videregive og behandle oplysninger uden samtykke
fremgår det dog af forslaget, at det altid bør tilstræbes at
indhente samtykke. Servicelovens §§ 49 a og 49 b omhand-
ler udveksling af oplysninger i det tidlige og forebyggende
arbejde. Udvekslingen af oplysninger som led i det tidlige
eller tværfaglige samarbejde om børn og unge med særlige
støttebehov er omfattet af straffelovens, forvaltningslovens,
databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens al-
mindelige regler om tavshedspligt og videregivelse af oplys-
ninger. Endvidere kan der være andre regler i anden sektor-
lovgivning om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger
om rent private forhold af betydning for behandling af sager
om børn og unges sociale forhold. Lovforslaget indeholder
således en videreførelse af gældende regler, der vurderes at
leve op til princippet om tryg og sikker datahåndtering.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig
infrastruktur er det forudsat i lovforslaget, at den eksister-
ende fællesoffentlige infrastruktur, herunder CPR, NemID
(eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifi-
kationsmiddel) og Digital Post vil blive benyttet.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af
snyd og fejl er opfyldt, idet lovforslaget følger de samme
regler og principper som gældende ret.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative eller øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Det bemærkes herunder, at lovforslagets forslag om ændring
af forældreansvarslovens § 6, nr. 2, ikke har økonomiske el-
ler administrative konsekvenser for erhvervslivet, da bofor-
mer efter §§ 109 eller 110 i serviceloven ikke med forslaget
pålægges at udarbejde en krisecentererklæring eller afgive
lignende oplysninger om årsagen til opholdet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Det følger af retssikkerhedslovens § 72, at en klage over
en afgørelse som udgangspunkt ikke har opsættende virk-
ning. Det betyder, at afgørelsen kan iværksættes, inden
Ankestyrelsen har behandlet klagen. Der findes dog visse
undtagelser hertil, blandt andet i sager om hjemgivelse og
hjemgivelsesperiode og valg og ændring af anbringelses-
sted. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunal-
bestyrelsen i disse sager træffe afgørelse om at iværksætte
afgørelsen straks. Afgørelsen om, at en afgørelse iværksæt-
tes straks, kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Med lovforslaget foreslås det, at der tilføjes et stykke til
retssikkerhedslovens § 72 med et princip om opsættende
virkning i sager om hjemgivelse eller ændret anbringelses-
sted, hvor barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabs-
familie har bedt Ankestyrelsen om en vurdering af afgørel-
sen. Den foreslåede ordning gælder børn under 10 år, da
børn over 10 år med lovforslaget vil få selvstændige parts-
beføjelser og dermed bl.a. klageadgang i sager om hjemgi-
velse eller ændret anbringelsessted. Dette vurderes at være
en positiv administrativ konsekvens for børn under 10 år,
37
idet indførelsen af opsættende virkning i denne type sager
vil bidrage til at hindre unødige skift for barnet.
Den foreslåede ordning vil medføre, at flytningen eller
hjemgivelsen sættes i bero, indtil Ankestyrelsen har foreta-
get en vurdering af afgørelsen. Den foreslåede ordning vil
forhindre, at barnet bliver flyttet frem og tilbage, hvis Anke-
styrelsen finder frem til, at der er truffet en forkert afgørelse.
Lovforslaget vil bidrage til, at barnets behov for kontinuitet i
opvæksten sikres ved, at der kommer flere øjne på sagen og
der sikres en uvildig vurdering.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke natur- og miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. maj 2022
til den 24. juni 2022 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.: 3F - Den Offentlige Grup-
pe, 6-Byerne, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Universitet (Juridisk Institut), Adoption & Samfund, Adop-
tionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty
International, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Baglandet
København, Baglandet Ålborg, Baglandet Vejle, Baglandet
Århus, Bedsteforeningen, BUPL - Forbundet af Pædagoger
og Klubfolk, Børn og Familier, Byretterne, Børnehjælps-
dagen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnenes Bureau,
Børneringen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Danmarks Lærerforening, Danner, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicapfor-
bund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykologforening,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Han-
dicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Datatilsynet,
De Anbragtes Vilkår, Den Danske Dommerforening, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Cen-
trale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Departe-
mentet for Børn, Unge og Familie (Grønland), Digitalise-
ringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD
– Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og
unge, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt selskab
for Sundhedsplejersker, Familieretshuset, FOA – Fag og
Arbejde, FBU- ForældreLANDSforeningen, Forældre og
Fødsel, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af le-
dere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen
Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen til støt-
te for Mødre og Børn, Foreningen Retssikkerhed i Famili-
ers Trivsel (RIFT), Frivilligrådet, Godfar, HK Kommunal,
HK Landsklubben, Danmarks Domstole, Institut for Men-
neskerettigheder , Joannahuset, Jordemoderforeningen, Jule-
mærkefonden, Justitia, Jysk Børneforsorg, KFUM’s Socia-
le Arbejde, KL, Kvinderådet, KVINFO, Kredsdommerfor-
eningen , Kristelig Fagbevægelse, Københavns Universitet
(Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Børn og Samvær,
Landsforeningen DUI-leg og virke, Landsforeningen af ung-
domsskoleledere, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS),
Landsforeningen for børn og forældre, Landsforeningen for
Socialpædagoger, Landsstyreområdet for Sociale Anliggen-
der (Færøerne), Landsforeningen LEV, Ledernes Hoved-
organisation, Livsværk, Lev uden Vold, Lægeforeningen,
Lær for Livet, Mandecentret, Mentorbarn, Mødrehjælpen,
Plejefamiliernes Landsforening, Politiforeningen, Red Bar-
net, Red Barnet Ungdom, Retspolitisk Forening, Rigsom-
budsmanden i Grønland , Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsrevisionen, Rådet for etniske minoriteter, Røde Kors,
Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Selveje Danmark, Sind,
Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Socialpædagogernes
Landsforbund, Socialtilsynene, Socialt Lederforum, SUMH
– Sammenslutningen af Unge med Handicap, Syddansk
Universitet (Juridisk Institut), TABUKA , Tuba, Tænketan-
ken Adoption, Udbetaling Danmark, ULF Udviklingshæm-
medes Landsforbund , Ungdommens Røde Kors , Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, Ungdomsringen, UNICEF Danmark,
Vestre Landsret, Østre Landsret.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen 0,1 mio. kr. i 2023 og årligt herefter.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Den foreslåede fast-track ordning forven-
tes at medføre, at kommunerne skal træffe
færre afgørelser om skift af anbringelses-
sted.
Den foreslåede fast-track ordning forven-
tes at medføre, at kommunerne skal fo-
retage en mere omfattende begrundelse
for valget af den konkrete plejefamilie
og redegøre for, hvorfor betingelserne for
anvendelse af fast-track ordningen er op-
38
fyldt. Der forventes dog at være tale om
et meget begrænset antal sager.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneDer foreslås indført opsættende virkning i
sager om hjemgivelse eller ændret anbrin-
gelsessted, hvor barnets plejefamilie, støt-
teperson eller venskabsfamilie har bedt
Ankestyrelsen om en vurdering af afgø-
relsen.
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 1 i serviceloven er en formålsbestemmelse. Det fremgår
således af § 1, stk. 1, at formålet med serviceloven er at
tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale proble-
mer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også
kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der
følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer. Hjælp og støtte efter serviceloven er,
medmindre andet følger af den enkelte bestemmelse, ikke
aldersbegrænset. Formålsbestemmelsen i § 1, stk. 1, i ser-
viceloven finder således anvendelse for børn, unge, voksne
og ældre i det omfang, det er relevant.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, indsættes en afgrænsning til
personer, der er fyldt 18 år.
Med den foreslåede ændring vil formålet med serviceloven
være til personer, der er fyldt 18 år, at tilbyde rådgivning og
støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række
almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende
sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det
vil således ikke være et formål med serviceloven at tilbyde
sådanne ydelser til børn og unge under 18 år.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændring af § 2, stk.
1, i serviceloven, hvorved servicelovens anvendelsesområde
foreslås begrænset til personer, der er fyldt 18 år. Ændringen
er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge under
18 år, der i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt
lov – barnets lov. Formålet med serviceloven vil derfor ikke
være at yde hjælp og støtte til børn og unge under 18 år,
hvilket bør afspejles i bestemmelsen i § 1 i serviceloven om
lovens formål.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 2
§ 2 i serviceloven fastsætter lovens anvendelsesområde. Det
fremgår af bestemmelsen, at enhver, der opholder sig lovligt
her i landet, har ret til hjælp efter serviceloven. Hjælp og
støtte efter serviceloven er således, medmindre andet følger
af den enkelte bestemmelse, ikke aldersbegrænset.
Det foreslås, at der i § 2 indsættes en henvisning til er fyldt
18 år.
Den foreslåede ændring vil betyde, at enhver, der er fyldt
18 år og opholder sig lovligt her i landet, vil have ret til
hjælp efter serviceloven. Adgangen til hjælp og støtte efter
serviceloven vil således være aldersbegrænset, således at
loven alene finder anvendelse for personer, der er fyldt 18
år.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge under 18 år, der i dag fremgår af service-
loven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det findes
hensigtsmæssigt, at det herefter fremgår tydeligt af § 2 om
servicelovens anvendelsesområde, at loven alene vil finde
anvendelse for personer over 18 år. Hjælp og støtte til børn
og unge under 18 år, og for så vidt angår efterværn også
unge indtil de fylder 22 år, vil derimod skulle gives efter det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
39
Til nr. 3
Det fremgår af § 3, stk. 1, i serviceloven, at det er kommu-
nalbestyrelsen, der træffer afgørelse om tilbud efter service-
loven. Bestemmelsen i § 3, stk. 2, 1. pkt., indeholder særlige
krav til kommunalbestyrelsens afgørelse i visse tilfælde. Det
drejer sig om afgørelser om tilbud efter §§ 32, 36, 101, 103,
104 og 107-110, hvor afgørelsen indeholder oplysninger om
beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og
formålet hermed.
§ 14 i serviceloven vedrører Tilbudsportalen. Det fremgår
af bestemmelsens stk. 1, at social- og ældreministeren sam-
ler og formidler oplysninger om kommunale, regionale og
private tilbud omfattet af § 4 i socialtilsynsloven og om
kommunale, regionale og private tilbud efter §§ 32, 36, 103
og 104 i serviceloven i en landsdækkende oversigt (Tilbuds-
portalen).
Det fremgår af § 32 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har be-
hov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges
i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud eller i forbindelse
med andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudslo-
ven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældre-
ne i hjemmet som hjemmetræning.
§ 36 i serviceloven regulerer særlige klubtilbud. Det fremgår
af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til
større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov
for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem
deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i
dagtilbudsloven.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 32 og 36 i serviceloven
udgår i § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 14, stk. 1.
De foreslåede ændringer vil for det første betyde, at de
særlige krav i § 3, stk. 2, 1. pkt., til kommunalbestyrelsens
afgørelse om, at afgørelsen skal indeholde oplysninger om
beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og
formålet hermed, ikke vil finde anvendelse for kommunal-
bestyrelsens afgørelse om særlige dag- og klubtilbud efter
§§ 32 og 36.
De foreslåede ændringer vil for det andet betyde, at særlige
dag- og klubtilbud efter §§ 32 og 36 ikke vil være omfattet
af § 14, stk. 1, og dermed ikke vil skulle fremgå af Tilbuds-
portalen.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at
§§ 32 og 36 om særlige dag- og klubtilbud med lovforsla-
gets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. De foreslåede ændringer
af § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 14, stk. 1, såvel som den med
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede ophævelse af §§ 32 og
36 er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der
i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov –
barnets lov. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at også de
processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og
unge, kommer til at fremgå af barnets lov.
Bestemmelserne om særlige dag- og klubtilbud, der efter
gældende ret fremgår af §§ 32 og 36 i serviceloven, foreslås
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
med sproglige ændringer som §§ 82-84 i barnets lov. Be-
stemmelsen om de særlige krav til kommunalbestyrelsens
afgørelse om særlige dag- og klubtilbud, der efter gældende
ret fremgår af § 3, stk. 2, 1. pkt., i serviceloven foreslås med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført med
sproglige ændringer som § 10, stk. 4, i barnets lov. Efter §
164 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
særlige dag- og klubtilbud efter §§ 82-84 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov omfattet af Tilbudsportalen,
jf. § 14 i serviceloven. De foreslåede ændringer vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 10, 82-84
og 164 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til
dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2
og 2.7.1.3.
Til nr. 4
§ 3 a i serviceloven indeholder regler om en varslingsperi-
ode for visse afgørelser efter loven. Det følger således af
§ 3 a, stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsens afgørelser
om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud
efter §§ 32 og 36, om frakendelse af bilstøtte efter § 114
inden udløbet af genanskaffelsesperioden og om ophør af
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i de
tilfælde, der er omfattet af de regler om afviklingsperioden,
som social- og ældreministeren har fastsat i medfør af § 42,
stk. 4, skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra
borgerens modtagelse af afgørelsen.
Det fremgår af § 32 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har be-
hov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges
i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud eller i forbindelse
med andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudslo-
ven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældre-
ne i hjemmet som hjemmetræning.
§ 36 i serviceloven regulerer særlige klubtilbud. Det fremgår
af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til
større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov
for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem
deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i
dagtilbudsloven.
§ 42 i serviceloven vedrører tabt arbejdsfortjeneste. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 1, at kommunalbestyrelsen
skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til per-
40
soner, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen
er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den
nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det
er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der
passer det.
Det foreslås, at henvisningen i § 3 a, stk. 1, 2. pkt., i ser-
viceloven om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller
klubtilbud efter §§ 32 og 36 og om ophør af hjælp til dæk-
ning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i de tilfælde, der er
omfattet af de regler om afviklingsperioden, som social- og
ældreministeren har fastsat i medfør af § 42, stk. 4, udgår.
De foreslåede ændringer vil betyde, at bestemmelsen om
varslingsperiode i § 3 a, stk. 1, 2. pkt., ikke vil gælde for
afgørelser om frakendelse af plads i et særligt dag- eller
klubtilbud efter §§ 32 og 36 og om ophør af dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at
§§ 32 og 36 om særlige dag- og klubtilbud og § 42 om
tabt arbejdsfortjeneste med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet. De foreslåede ændringer af § 3 a, stk. 1, 2. pkt.,
såvel som den med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede
ophævelse af §§ 32, 36 og 42 er begrundet i, at hjælp og
støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven,
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det findes derfor
hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til
hjælp og støtte til børn og unge, herunder bestemmelsen om
varslingsperiode, kommer til at fremgå af barnets lov.
Bestemmelserne om særlige dag- og klubtilbud, der efter
gældende ret fremgår af §§ 32 og 36 i serviceloven, foreslås
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
med sproglige ændringer som §§ 82-84 i barnets lov. Be-
stemmelsen om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, der efter
gældende ret fremgår af § 42 i serviceloven, foreslås med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført som
§ 87 i barnets lov. Bestemmelsen om varslingsperiode for
kommunalbestyrelsens afgørelser foreslås, for så vidt angår
afgørelser om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller
klubtilbud og ophør af hjælp til dækning af tabt arbejds-
fortjeneste, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov videreført som § 11 i barnets lov. Denne bestemmelse
foreslås også at finde anvendelse for kommunalbestyrelsens
afgørelser om frakendelse af bilstøtte inden udløbet af gen-
anskaffelsesperioden, når der er tale om støtte til et barn
eller en ung. De foreslåede ændringer vil således ikke med-
føre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 11, 82-84
og 87 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til
dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2
og 2.7.1.3.
Til nr. 5 og 6
§ 5 i serviceloven vedrører regionsrådene. Efter § 5, stk. 1,
i serviceloven skal regionsrådet efter aftale med kommunal-
bestyrelserne i regionen etablere de i § 5, stk. 1, nr. 1-5,
nævnte tilbudstyper. Efter § 5, stk. 1, nr. 2-4, drejer det
sig om tilbud til børn og unge i form af særlige dag- og
klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne efter §§ 32 og 36, døgnin-
stitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, og sikrede døgninstituti-
oner, særligt sikrede afdelinger og delvis lukkede afdelinger
i tilknytning til sikrede døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr.
7.
Det fremgår af § 32 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har be-
hov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges
i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud eller i forbindelse
med andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudslo-
ven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældre-
ne i hjemmet som hjemmetræning.
§ 36 i serviceloven regulerer særlige klubtilbud. Det fremgår
af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til
større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov
for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem
deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i
dagtilbudsloven.
Efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven kan et anbringelses-
sted for børn og unge være døgninstitutioner, herunder del-
vis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og sær-
ligt sikrede afdelinger.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at § 5, stk. 1, nr.
2-4, ophæves, og med lovforslagets § 1, nr. 5, at der som
følge heraf foretages en teknisk ændring i § 5, stk. 1, nr. 1,
hvorved et komma ændres til et og.
De foreslåede ændringer vil betyde, at særlige dag- og klub-
tilbud, døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner,
særligt sikrede afdelinger og delvis lukkede afdelinger i til-
knytning til sikrede døgninstitutioner ikke vil være omfattet
af bestemmelsen i § 5, stk. 1, om regionsrådets etablering af
tilbud efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at
§§ 32 og 36 om særlige dag- og klubtilbud og § 66, stk.
1, nr. 7, om døgninstitutioner som anbringelsessteder med
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. De foreslåede
ændringer af § 5, stk. 1, i serviceloven såvel som den med
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede ophævelse af §§ 32, 36
og 66 er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der
i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov –
41
barnets lov. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at også de
processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og
unge, herunder bestemmelsen om regionsrådets oprettelse af
tilbud, kommer til at fremgå af barnets lov.
Bestemmelserne om særlige dag- og klubtilbud, der efter
gældende ret fremgår af §§ 32 og 36 i serviceloven, foreslås
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
med sproglige ændringer som §§ 82-84 i barnets lov. Be-
stemmelsen om døgninstitutioner som anbringelsessteder,
foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
videreført som § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov dog såle-
des at døgninstitutioner erstattes af børne- og ungehjem. Be-
stemmelsen om regionsrådets oprettelse af særlige dag- og
klubtilbud, døgninstitutioner for børn og unge med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutio-
ner, særligt sikrede afdelinger og delvis lukkede afdelinger
i tilknytning til sikrede døgninstitutioner, der efter gældende
ret fremgår af § 5, stk. 1, nr. 2-4, i serviceloven foreslås
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
uændret som § 13, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov. De foreslåede
ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 13, 43 og
82-84 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til
dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2
og 2.7.1.3.
Til nr. 7
§ 5 i serviceloven vedrører regionsrådene. Det fremgår af
§ 5, stk. 7, at regionsrådet kan drive døgninstitutioner, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 7, for børn og unge, som på grund af soci-
ale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive
anbragt uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til §
194, stk. 2.
Efter § 66, stk. 1, nr. 7, kan et anbringelsessted for børn
og unge være døgninstitutioner, herunder delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti-
tutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger.
§ 194, stk. 2, i serviceloven er en overgangsbestemmelse
i forbindelse med kommunalreformen. Det fremgår således
af bestemmelsen, at en kommunalbestyrelse, der overtager
døgninstitutioner efter § 194, stk. 1, i forbindelse med kom-
munalreformen i 2006 kan aftale med regionens forberedel-
sesudvalg, at regionsrådet på vegne af beliggenhedskommu-
nen driver døgninstitutioner, der er omfattet af § 194, stk. 1,
og som ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1.
januar 2007.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 5, stk. 7, ophæves.
Den foreslåede ændring vil betyde, at regionsrådet ikke med
hjemmel i § 5, stk. 7, vil kunne drive døgninstitutioner for
børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige
problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.
Den foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at
§ 66, stk. 1, nr. 7, om døgninstitutioner som anbringelsesste-
der med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Den
foreslåede ophævelse af § 5, stk. 7, i serviceloven såvel som
den med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede ophævelse af
§ 66 i serviceloven er begrundet i, at hjælp og støtte til
børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Det findes derfor hensigtsmæs-
sigt, at også de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte
til børn og unge, herunder bestemmelsen om regionsrådets
mulighed for at drive døgninstitutioner, kommer til at frem-
gå af barnets lov.
Bestemmelsen om døgninstitutioner som anbringelsessteder
foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
videreført som § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov, dog såle-
des at døgninstitutioner erstattes af børne- og ungehjem. Be-
stemmelsen, der efter gældende ret fremgår af § 5, stk. 1,
nr. 2-4, i serviceloven, om regionsrådets mulighed for at
drive døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af
sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at
blive anbragt uden for hjemmet, hvis det er aftalt med belig-
genhedskommunen i forbindelse med kommunalreformen i
overensstemmelse med § 194, stk. 2, i serviceloven, foreslås
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
uændret som § 13, stk. 1, nr. 1-3, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. De foreslåede ændringer vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 13 og 43
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til det-
te lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 8
§ 5 i serviceloven vedrører regionsrådet. Det fremgår af be-
stemmelsens stk. 8, 1. pkt., , at regionsrådet skal føre tilsyn
med regionalt drevne tilbud efter §§ 103 og 104 og regionalt
drevne tilbud efter §§ 32 og 36, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.
Efter § 5, stk. 1, nr. 2, i serviceloven skal regionsrådet efter
aftale med kommunalbestyrelserne i regionen etablere tilbud
til børn og unge i form af særlige dag- og klubtilbud til børn
og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne efter §§ 32 og 36.
Det fremgår af § 32 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har be-
hov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges
i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud eller i forbindelse
med andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudslo-
ven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældre-
ne i hjemmet som hjemmetræning.
§ 36 i serviceloven regulerer særlige klubtilbud. Det fremgår
af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til
42
større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov
for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem
deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i
dagtilbudsloven.
Det foreslås, at henvisningen i § 5, stk. 8, 1. pkt., der med
lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås at blive § 5, stk. 7, 1. pkt., til
regionalt drevne tilbud efter §§ 32 og 36, jf. § 5, stk. 1, nr. 2,
udgår.
Den foreslåede ændring vil betyde, at regionsrådet ikke vil
have en forpligtelse efter § 5, stk. 8, 1. pkt., der med lovfor-
slagets § 1, nr. 7, foreslås at blive § 5, stk. 7, 1. pkt., til at
føre tilsyn med regionalt drevne særlige dag- og klubtilbud.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at § 5,
stk. 1, nr. 2, i serviceloven om regionsrådenes etablering
af særlige dag- og klubtilbud med lovforslagets § 1, nr.
6, foreslås ophævet, og at §§ 32 og 36 om særlige dag-
og klubtilbud med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Den foreslåede ændringer af § 5, stk. 8, 1. pkt., der
med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås at blive § 5, stk. 7,
1. pkt., i serviceloven såvel som de med lovforslagets § 1,
nr. 6 og 14, foreslåede ophævelser af § 5, stk. 1, nr. 2, og
§§ 32 og 36 er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og
unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt
lov – barnets lov. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at også
de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og
unge, herunder bestemmelsen om regionsrådets tilsyn med
regionale særlige dag- og klubtilbud, kommer til at fremgå
af barnets lov.
Bestemmelserne om særlige dag- og klubtilbud, der efter
gældende ret fremgår af §§ 32 og 36 i serviceloven, foreslås
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
med sproglige ændringer som §§ 82-84 i barnets lov. Be-
stemmelsen om regionsrådets oprettelse af særlige dag- og
klubtilbud, der efter gældende ret fremgår af § 5, stk. 1,
nr. 2, i serviceloven foreslås med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov videreført som § 13, stk. 1, nr. 1, i
barnets lov. Endelig foreslås regionsrådets pligt til at føre
tilsyn med sådanne regionale særlige dag- og klubtilbud,
der efter gældende ret fremgår af § 5, stk. 8, 1. pkt., der
med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås at blive § 5, stk. 7, 1.
pkt., i serviceloven, videreført som § 158 i barnets lov. Den
foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle æn-
dringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 6, til §§ 82-84 og 158 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 9
Kapitel 3 i serviceloven, der omfatter bestemmelserne i
§§ 11-12 b omhandler kommunens rådgivning. § 11 har
overskriften børn, unge og forældre. Det fremgår af § 11,
stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats,
der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og
forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for
børn og unge med behov for særlig støtte. Det fremgår vide-
re af stk. 2, at kommunalbestyrelsen som led i det tidlige
forebyggende arbejde skal sørge for, at forældre med børn
og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en
ung, kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af
vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forplig-
tet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til
enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have
behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte
vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der
alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt
og som et åbent tilbud. Af § 11, stk. 3, fremgår, at kom-
munalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til
barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte
efter § 11, stk. 3, nr. 1-4, kan imødekomme barnets eller den
unges behov. Kommunalbestyrelsen kan efter § 11, stk. 3,
nr. 1-4 tilbyde forebyggende indsatser i form af konsulent-
bistand, herunder familierettede indsatser, netværks- eller
samtalegrupper, rådgivning om familieplanlægning og andre
indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en
ungs eller familiens vanskeligheder. Af § 11, stk. 4, frem-
går, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde
økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når
kommunalbestyrelsen vurderer, at støtten kan imødekomme
barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan
ydes økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med konsu-
lentbistand, jf. § 11, stk. 3, og til udgifter i forbindelse med
prævention. Efter § 11, stk. 5, er den økonomiske støtte
betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har
tilstrækkelige midler til det. Efter § 11, stk. 6, kan kommu-
nalbestyrelsen som led i det forebyggende arbejde beslutte
at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og
unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen
kan fastsætte kriterier for tildeling af støtten. Kommunalbe-
styrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ef-
ter § 11, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen tilbyde gratis
rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge
med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages
i samarbejde med andre kommuner. Efter § 11, stk. 7, skal
kommunalbestyrelsen etablere en særlig familievejlederord-
ning for familier med børn under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejlednin-
gen skal tilbydes, inden for tre måneder efter at kommunal-
bestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen
er konstateret. Endelig er social- og ældreministeren efter
§ 11, stk. 9, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
familievejlederordningen.
Overskriften inden § 12 er voksne og markerer således, at
bestemmelserne i den resterende del af kapitel 3 vedrører
kommunens rådgivning af voksne.
43
Det foreslås, at overskriften inden § 11, § 11 og overskriften
inden § 12 ophæves.
De foreslåede ændringer vil betyde, at serviceloven ikke vil
indeholde bestemmelserne, der efter gældende ret fremgår
af § 11 om kommunalbestyrelsens forebyggende arbejde
vedrørende børn og unge, herunder forpligtelsen til at skabe
sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde
og den målrettede indsats for børn og unge med behov for
særlig støtte, forpligtelsen til at yde familieorienteret råd-
givning, forebyggende indsatser, herunder konsulentbistand,
netværks- eller samtalegrupper og rådgivning om familie-
planlægning, samt rådgivning, undersøgelse og behandling
af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier, mulig-
heden for at yde økonomisk støtte i forbindelse med konsu-
lentbistand, til prævention og til fritidsaktiviteter og forplig-
telsen til at etablere en familievejlederordning.
Den foreslåede ophævelse af overskriften til § 11 og § 11
er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i
dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov –
barnets lov. Det foreslås således med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at barnets lov i kapitel 4 om hjælp og
støtte vil indeholde bestemmelser om forebyggende indsat-
ser. Kommunalbestyrelsens forpligtelser og muligheder i det
forebyggende arbejde, der efter gældende ret fremgår af § 11
i serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført uændret som § 14, stk. 1, og § 81,
stk. 4 og 5, og med sproglige ændringer som §§ 28-31 og
35 i barnets lov. Den foreslåede ophævelse af overskriften
til § 11 og § 11 i serviceloven vil således ikke medføre
materielle ændringer.
Idet kapitel 3 i serviceloven med den foreslåede ophævelse
af § 11 alene vil indeholde bestemmelser om kommunalbe-
styrelsens rådgivning af voksne, findes det hensigtsmæssigt,
at overskriften til § 12, der har ordlyden voksne, ophæves.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 14, 28-31, 35
og 81 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til
dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2
og 2.7.1.3.
Til nr. 10
Overskriften før § 12 a i serviceloven er voksne udsat for
æresrelaterede konflikter. Overskriften før § 12 b er voksne i
risiko for radikalisering og ekstremisme.
Det foreslås, at ordet voksne i overskrifterne før §§ 12 a og
12 b ændres til borgere.
De foreslåede ændringer vil betyde, at overskriften inden §
12 a vil være borgere udsat for æresrelaterede konflikter,
og overskriften inden § 12 b vil være borgere i risiko for
radikalisering og ekstremisme.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den
i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændring af § 2, stk.
1, i serviceloven, hvorved servicelovens anvendelsesområde
foreslås begrænset til personer, der er fyldt 18 år. Denne
ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge
under 18 år, der i dag fremgår af serviceloven, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt
i en særskilt lov – barnets lov. Der er således ikke behov
for i overskriften til §§ 12 a og 12 b at pointere, at der
er tale om voksne udsat for æresrelaterede konflikter hhv. i
risiko for ekstremisme og radikalisering. Det findes således
hensigtsmæssigt, at der i stedet henvises til borgere, som er
det begreb, der anvendes i § 12 a, stk. 3, og § 12 b, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 11
§ 12 a i serviceloven vedrører støtte til personer udsat for
æresrelaterede konflikter. Det fremgår af § 12 a, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18 år,
der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får
mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til § 10. Vide-
re fremgår af bestemmelsens stk. 2, at hvis kommunalbesty-
relsen skønner, at der er behov for det, skal personer over
18 år, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig
æresrelateret konflikt, tilbydes en handleplan.
§ 12 b vedrører støtte til personer, der er i risiko for ekstre-
misme eller radikalisering. Det fremgår af § 12 b, stk. 1, 1.
pkt., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over
18 år har mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning i
henhold til § 10, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko
for at blive radikaliserede eller de ønsker hjælp til at forlade
et ekstremistisk miljø.
Det foreslås, at henvisningen til personer over 18 år i § 12 a,
stk. 1 og 2, og § 12 b, stk. 1, 1. pkt., ændres til borgere.
De foreslåede ændringer vil for så vidt angår § 12 a betyde,
at kommunalbestyrelsen vil skulle sørge for, at borgere, der
henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får mu-
lighed for at få gratis rådgivning i henhold til § 10, og at
hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er behov for det,
vil borgere, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig
æresrelateret konflikt, skulle tilbydes en handleplan.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 12 b, stk.
1, betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle sørge for, at
borgere har mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning i
henhold til § 10, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko
for at blive radikaliserede eller de ønsker hjælp til at forlade
et ekstremistisk miljø.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den
i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændring af § 2, stk.
1, i serviceloven, hvorved servicelovens anvendelsesområde
foreslås begrænset til personer, der er fyldt 18 år. Denne
ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge
44
under 18 år, der i dag fremgår af serviceloven, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt
i en særskilt lov – barnets lov. Der er således ikke behov
for i §§ 12 a og 12 b at understrege, at bestemmelserne
finder anvendelse for personer over 18 år. Det findes således
hensigtsmæssigt, at der i stedet henvises til borgere, som er
det begreb, der anvendes i § 12 a, stk. 3, og § 12 b, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 12
§ 13 i serviceloven vedrører den nationale videns- og spe-
cialrådgivningsorganisation (VISO). § 13 indeholder i stk. 5
og 6 bestemmelser om udvekslingen af oplysninger mellem
VISO og kommunalbestyrelsen, når kommunalbestyrelsen
anvender VISO i sager om hjælp og støtte til børn og un-
ge. Det fremgår således af § 13, stk. 5, at hvis kommunalbe-
styrelsen som led i behandlingen af en sag om særlig støtte
til børn og unge efter kapitel 11 benytter rådgivning eller
udredning fra den nationale videns- og specialrådgivnings-
organisation efter § 13, stk. 1 og 2, kan kommunalbesty-
relsen uden samtykke videregive nødvendige oplysninger,
herunder om barnets, den unges eller familiens rent priva-
te forhold, til den nationale videns- og specialrådgivnings-
organisation. Kommunalbestyrelsen skal uanset adgangen
til at videregive oplysninger uden samtykke forsøge at få
samtykke til henholdsvis at videregive og behandle oplys-
ningerne. Videre fremgår af § 13, stk. 6, at den nationale vi-
dens- og specialrådgivningsorganisation uden samtykke kan
behandle nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den
unges eller familiens rent private forhold, som videregives
fra en kommune i forbindelse med rådgivning og udredning
efter § 13, stk. 1 og 2, hvis oplysningerne videregives som
led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og
unge efter kapitel 11.
Efter § 13, stk. 7, yder VISO gratis vejledende rådgivning til
kommuner i sager om adoption uden samtykke.
Det foreslås, at § 13, stk. 5-7, ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil betyde, at kommunalbestyrel-
sernes og VISO’s udveksling af oplysninger i sager om
støtte til børn og unge og VISO’s behandling af sådanne
oplysninger ikke vil være reguleret i § 13, stk. 5 og 6. End-
videre vil ophævelsen betyde, at det ikke vil fremgå af § 13,
at VISO yder gratis vejledende rådgivning til kommuner i
sager om adoption uden samtykke.
Den foreslåede ophævelse af § 13, stk. 5-7, er begrundet
i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af
serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det fin-
des derfor hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler
knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herunder bestem-
melserne om VISO’s rådgivning i sager om børn og unge,
herunder om adoption uden samtykke, og udvekslingen af
oplysninger i forbindelse hermed, kommer til at fremgå af
barnets lov.
Bestemmelsen i § 13, stk. 1, i serviceloven om VISO’s bi-
stand i form af gratis vejledende specialrådgivning til kom-
muner og borgere i de mest specialiserede og komplicerede
enkeltsager og til kommuner, regioner, skoler og instituti-
oner m.v. samt borgere om specialundervisning og special-
pædagogisk bistand foreslås således, for så vidt rådgivnin-
gen vedrører børn og unge, med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov videreført med sproglige ændringer
som § 165 i barnets lov. Tilsvarende foreslås den gældende
bestemmelse i § 13, stk. 2, i serviceloven om VISO’s gratis
vejledende udredning til kommuner og borgere i de få mest
sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsa-
ger, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være
til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud og
VISO’s gratis bistand til kommunens udredning vedrørende
specialundervisning og specialpædagogisk bistand, for så
vidt der er tale om udredning af børn og unge, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført med
sproglige ændringer som § 166 i barnets lov. VISO’s gratis
vejledende rådgivning til kommuner i sager om adoption
uden samtykke foreslås med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført uændret som § 167 i barnets lov.
Bestemmelserne i § 13, stk. 5 og 6, i serviceloven om ud-
veksling og behandling af oplysninger i sager om børn og
unge findes i lighed med § 13, stk. 7, ikke fortsat at skulle
fremgå af serviceloven, når bestemmelserne om hjælp og
støtte til børn og unge og de dertil knyttede processuelle
bestemmelser i serviceloven, med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås udskilt til en særskilt barnets
lov. Bestemmelserne i § 13, stk. 5 og 6, findes dog at burde
samles med den øvrige regulering af indhentning, udveks-
ling og behandling af oplysninger i socialretlige sager, der
fremgår af retssikkerhedsloven. Bestemmelserne i § 13, stk.
5 og 6, i serviceloven foreslås derfor med lovforslagets § 2,
nr. 16, videreført uændret som en ny § 11 d i retssikkerheds-
loven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 616, til bemærkningerne til §§ 165-167 i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 13
Det fremgår af § 13 b, stk. 1, i serviceloven, at socialstyrel-
sen skal følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser
og indsamle og formidle viden om effekt af indsatserne
på det mest specialiserede socialområde og på området for
den mest specialiserede specialundervisning, der gives i
henhold til folkeskoleloven eller lov om specialundervisning
for voksne.
Det foreslås, at henvisningen til folkeskoleloven i § 13 b,
stk. 1, i serviceloven udgår.
Den foreslåede ændring vil betyde, at socialstyrelsen ikke
45
i henhold til § 13 b, stk. 1, vil skulle følge udviklingen
i målgrupper, tilbud og indsatser og indsamle og formidle
viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede
socialområde og på området for den mest specialiserede
specialundervisning, der gives i henhold til folkeskoleloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til
børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Det findes derfor hensigtsmæs-
sigt, at også de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte
til børn og unge, herunder bestemmelsen om Socialstyrel-
sens opgaver med at følge udviklingen i målgrupper, tilbud
og indsatser og indsamle og formidle viden om effekt af ind-
satserne på det mest specialiserede socialområde og på om-
rådet for den mest specialiserede specialundervisning, når
det vedrører børn og unge, dvs. når specialundervisningen
gives i henhold til folkeskoleloven, kommer til at fremgå
af barnets lov. Socialstyrelsens forpligtelse til at følge ud-
viklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og indsamle og
formidle viden om effekt af indsatserne på det mest speciali-
serede socialområde og på området for den mest specialise-
rede specialundervisning, der i dag fremgår af § 13 b, stk.
1, foreslås således, for så vidt angår børne- og ungeområdet
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
uændret som §§ 160-162 i barnets lov. Den foreslåede æn-
dring vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 160-162 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovfor-
slags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 14
Afsnit IV i serviceloven omhandler hjælp og støtte til børn
og unge. Der er tale om et omfattende afsnit bestående af
kapitel 6 om generelle bestemmelser, kapitel 7 om dagtil-
bud, kapitel 8 om klubtilbud og andre socialpædagogiske
fritidstilbud til større børn og unge, kapitel 9 om økonomi-
ske tilskud, kapitel 10 om personlig hjælp og ledsagelse,
kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, kapitel 12 om
tilbud til unge fra 18 til 22 år og kapitel 13 om private
pasningsordninger uden offentlige tilskud.
Kapitel 6 om generelle bestemmelser indeholder §§ 19 og
19 a om forældresamarbejdet, om at opgaver og tilbud skal
udføres, så de fremmer børns og unges udvikling, trivsel
og selvstændighed, om sammenhængende børnepolitikker,
om sammenhængen til hjælp efter anden lovgivning, om
beredskab og om forberedelse af den unges overgang til
voksenlivet.
Kapitel 7 om dagtilbud indeholder §§ 32 og 32 a om særlige
dagtilbud og hjemmetræning.
Kapitel 8 om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritids-
tilbud til større børn og unge indeholder § 36 om særlige
klubtilbud.
Kapitel 9 om økonomisk tilskud indeholder §§ 39-43 om til-
skud til forældre med børnepasningsorlov, merudgiftsydelse
og dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Kapitel 10 om personlig hjælp og ledsagelse indeholder
§§ 44 og 45 om personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte
til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, madservice,
aflastning, hjælp til at vedligeholde fysiske og psykiske fær-
digheder og ledsagelse.
Kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge indeholder
§§ 46-75. Kapitlet indeholder en række bestemmelser, der
ikke direkte regulerer særlig støtte til børn og unge, men er
knyttet til, hvordan denne støtte ydes og processer knyttet
hertil. Det gælder bl.a. regulering af formålet med særlig
støtte til børn og unge, herunder formålet med indsatsen på
opholdssteder og døgninstitutioner, inddragelse af familie og
netværk, bisiddere for børn og unge, udveksling af oplysnin-
ger i det tidlige eller forebyggende arbejde, den børnefaglige
undersøgelse, herunder muligheden for at gennemføre den
uden samtykke og pligt til at bruge Børnehusene, hvornår
der kan iværksættes foranstaltninger, hvornår foranstaltnin-
ger skal ophøre, anbringelse uden samtykke, gennemførel-
se af lægelig undersøgelse eller behandling uden samtyk-
ke, fuldbyrdelse af afgørelser, Ankestyrelsens egendriftsbe-
føjelse, støtte til plejefamilier, videreførelse af anbringelser,
kommunens opgaver under en anbringelse, samvær og kon-
takt under en anbringelse, adgang til advokatbistand, særlige
regler om aktindsigt og muligheden for at træffe foreløbige
afgørelser. Hovedparten af kapitlet vedrører dog forskellige
typer af særlig støtte, der kan gives til børn og unge, og
betingelser for at den pågældende støtte kan gives. Det dre-
jer sig om ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub,
uddannelsessted el.lign., praktisk, pædagogisk eller anden
støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af bar-
nets eller den unges problemer, døgnophold for både foræl-
dremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre
medlemmer af familien i en plejefamilie, på et opholdssted
eller på en døgninstitution eller i et botilbud, aflastnings-
ordning i en plejefamilie eller netværksplejefamilie, på et
opholdssted eller på en døgninstitution, udpegning af en
fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele
familien, anbringelse af barnet eller den unge uden for hjem-
met på et anbringelsessted, formidling af praktiktilbud hos
en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den
forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge samt an-
den hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling
og praktisk og pædagogisk støtte og økonomisk støtte. Her-
udover indeholder kapitlet også bestemmelser om forældre-
pålæg og børne- og ungepålæg og særlige bestemmelser
rettet mod dømte børn og unge. Endelig skal nævnes, at de
sociale myndigheders opgaver i forbindelse med adoption
uden samtykke efter adoptionsloven er reguleret i kapitel 11
i serviceloven.
Kapitel 12 om tilbud til unge fra 18 til 22 år indeholder
bestemmelserne §§ 76 og 76 a om efterværn for unge i
alderen 18 til 22 år.
46
Kapitel 13 om private pasningsordninger uden offentlige
tilskud indeholder § 78 om privat døgnpleje.
Det foreslås, at afsnit IV i serviceloven ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil betyde, at hjælp og støtte til
børn og unge ikke vil være hjemlet i serviceloven, og at
de dertil knyttede processuelle regler m.v. ikke vil finde
anvendelse.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til
børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Det findes samtidigt hensigts-
mæssigt, at også de processuelle regler m.v. knyttet til hjælp
og støtte til børn og unge kommer til at fremgå af barnets
lov.
Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
de generelle bestemmelser i § 19 i serviceloven, der indgår i
lovens kapitel 6, videreført i kapitel 2 i forslaget til barnets
lov om barnets rettigheder og grundlæggende principper,
mens bestemmelserne i § 19 a i serviceloven om forbere-
delse af den unges overgang til voksenlivet for unge med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse foreslås at indgå i kapitel
13 i forslaget til barnets lov om efterværn og overgang til
voksenlivet.
Bestemmelserne i servicelovens kapitel 7 og 8, der indehol-
der §§ 32, 32 a og 36 om særlige dag- og klubtilbud og
hjemmetræning foreslås med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført i kapitel 8 i forslaget til barnets
lov om hjælp til børn og unge med funktionsnedsættelser og
deres familier.
Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
bestemmelserne i §§ 41-43 i serviceloven, der indgår i kapi-
tel 9, videreført i kapitel 8 i forslaget til barnets lov om
hjælp til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres
familier. Bestemmelserne i §§ 39 og 40 i serviceloven om
tilskud til forældre med børnepasningsorlov videreføres ik-
ke, da lov om børnepasningsorlov med lov nr. 141 af 25.
marts 2002 blev ophævet.
Bestemmelserne i §§ 44 og 45, der udgør kapitel 10 i ser-
viceloven, om personlig hjælp og ledsagelse foreslås med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov i lighed med
servicelovens øvrige bestemmelser om hjælp og støtte til
børn og unge med funktionsnedsættelser videreført i kapitel
8 i barnets lov om hjælp til børn og unge med funktionsned-
sættelser og deres familier.
Kapitel 11 i serviceloven er et omfattende kapitel, der derfor
ikke foreslås videreført som ét kapitel i barnets lov med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Formålsbestem-
melsen i § 46 i serviceloven foreslås med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført i kapitel 1 i for-
slaget til barnets lov om formål og anvendelsesområde. Be-
stemmelserne i §§ 47 og 48 i serviceloven om inddragelse
af familie og netværk og § 48 a om bisidder foreslås med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i
kapitel 2 i forslaget til barnets lov om barnets rettigheder og
grundlæggende principper.
§§ 49 a og 49 b i serviceloven om udveksling af oplysninger
i det tidlige eller forebyggende arbejde foreslås med lovfor-
slagets § 2, nr. 16, videreført i retssikkerhedsloven som §§
11 e og 11 f.
Bestemmelserne om den børnefaglige undersøgelse i § 50
i serviceloven foreslås med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført i ændret form med ændret anven-
delsesområde i kapitel 3 i forslaget til barnets lov om afdæk-
ning og børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges
behov. §§ 50 a-50 c i serviceloven om børnehusene foreslås
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
i kapitel 14 i forslaget til barnets lov om særlig hjælp og
støtte til børn, der har været udsat for overgreb.
§§ 52-53 i serviceloven om foranstaltninger foreslås med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i
henholdsvis kapitel 4 i forslaget til barnets lov om hjælp
og støtte og i det omfang bestemmelserne omhandler anbrin-
gelser af børn og unge uden for hjemmet i kapitel 5 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
§ 54 i serviceloven om støtte til forældre, hvis barn eller
ung er anbragt uden for hjemmet foreslås med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført i kapitel 7 i forsla-
get til barnets lov om hjælp til barnets forældre.
§ 54 a om koordinatorer for unge, der er idømt en sanktion
efter straffelovens § 74 a, foreslås med det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov videreført i kapitel 15 i forslaget
til barnets lov om dømte unge og unge i risiko for at begå
kriminalitet.
§ 55 i serviceloven om ydelser under et døgnophold og
godtgørelse herfor foreslås med det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov, for så vidt angår ydelserne, videreført
i kapitel 4 om hjælp og støtte og i kapitel 5 i forslaget
til barnets lov om anbringelser, for så vidt angår ydelserne
vedrører anbringelse. § 55, stk. 4, i serviceloven om godtgø-
relse af udgifter foreslås med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført i kapitel 21 i forslaget til barnets
lov om betaling, finansiering og takster.
§ 56 i serviceloven om muligheden for at iværksætte foran-
staltninger uden samtykke foreslås med det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov videreført i kapitel 4 i forslaget
til barnets lov om hjælp og støtte.
§ 57 i serviceloven om medvirken til udpegning af forældre-
myndighedsindehaver foreslås med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov videreført i kapitel 2 i forslaget til
barnets lov om barnets rettigheder og grundlæggende prin-
cipper.
Bestemmelserne i §§ 57 a og 57 b i serviceloven om for-
47
ældrepålæg og børne- og ungepålæg foreslås med det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov videreført i kapitel 4 i
forslaget til barnets lov om hjælp og støtte.
Bestemmelserne i §§ 57 c og 57 d i serviceloven om net-
værkssamråd og kriminalitetstruede børn og unge foreslås
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
i kapitel 15 i forslaget til barnets lov om dømte unge og
unge i risiko for at begå kriminalitet.
§§ 58-62 i serviceloven, der vedrører anbringelse af et barn
eller en ung uden for hjemmet, foreslås med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført i kapitel 5 i forsla-
get til barnets lov om anbringelser.
Bestemmelsen i § 63 i serviceloven om lægelig undersøgel-
se og behandling uden samtykke foreslås med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført i kapitel 4 i forsla-
get til barnets lov om hjælp og støtte.
§§ 63 a-63 c i serviceloven, der vedrører anbringelse på del-
vis lukkede døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger, foreslås med det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov videreført i kapitel 5 i forslaget
til barnets lov om anbringelser.
§§ 64 og 65 i serviceloven, der vedrører fuldbyrdelse af af-
gørelser og Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse, foreslås med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i
kapitel 17 i forslaget til barnets lov om sagsbehandling og
klage.
§§ 66-67 i serviceloven, der vedrører anbringelser og an-
bringelsessteder, foreslås med det samtidigt fremsatte for-
slag til forslaget til barnets lov videreført i kapitel 5 i barnets
lov om anbringelser.
Bestemmelserne i § 68 i serviceloven om ophør af foran-
staltninger foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov videreført i kapitel 10 i barnets lov om løbende
opfølgning, dog således at de bestemmelser, der relaterer sig
til efterværn, foreslås videreført i kapitel 13 i forslaget til
barnets lov om ungestøtte og overgangen til voksenlivet.
§ 68 a i serviceloven om videreførte anbringelser foreslås
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
med ændringer i kapitel 6 i forslaget til barnets lov om
videreførte og permanente anbringelser og adoption.
§ 68 b i serviceloven om kommunens opgaver i forbindelse
med anbringelsen foreslås med det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov videreført dels i kapitel 5 i forslaget til
barnets lov om anbringelser, dels i kapitel 10 om løbende
opfølgning.
§§ 68 c-68 h i serviceloven om adoption foreslås med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov i ændret form vi-
dereført i kapitel 6 i forslaget til barnets lov om videreførte
og permanente anbringelser og adoptioner.
§§ 69 og 70 i serviceloven om kommunens opgaver under
anbringelsen af et barn foreslås med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov videreført i kapitel 10 i barnets lov
om løbende opfølgning, dog således at § 70, stk. 3, i service-
loven foreslås videreført i kapitel 15 i forslaget til barnets
lov om dømte og kriminalitetstruede unge og § 70, stk. 4, i
serviceloven i kapitel 7 i forslaget til barnets lov om hjælp
til barnets forældre.
§ 71 i serviceloven om samvær og kontakt foreslås med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført med
sproglige ændringer i et selvstændigt kapitel 12 i forslaget
til barnets lov om samvær og kontakt.
§§ 72-75 i serviceloven, der indeholder forskellige sagsbe-
handlingsregler, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført i kapitel 17 i forslaget til barnets
lov om sagsbehandling og klage.
Bestemmelserne i §§ 76 og 76 a i serviceloven, der udgør
kapitel 12 om tilbud til unge fra 18 til 22 år foreslås med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i kapitel
13 i forslaget til barnets lov om ungestøtte og overgangen til
voksenlivet.
Bestemmelserne i § 78 i serviceloven, der udgør kapitel
13 om private pasningsordninger uden offentlige tilskud,
foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
videreført i kapitel 4 i forslaget til barnets lov om hjælp og
støtte.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags al-
mindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 15
Overskriften til kapitel V i serviceloven er voksne.
Det foreslås, at overskriften til kapitel V affattes således, at
den har ordlyden hjælp og støtte.
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel V skal ses
i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede
afgrænsning af servicelovens anvendelsesområde til alene at
være voksne, der er fyldt 18 år, og den i lovforslagets § 1,
nr. 14, foreslåede ophævelse af afsnit IV om hjælp og støtte
til børn. Det findes med disse foreslåede ændringer ikke
retvisende, at afsnit V har overskriften voksne, når service-
loven som helhed alene finder anvendelse for voksne. Det
findes derfor, at afsnittet i stedet bør have titlen hjælp og
støtte.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 14,
og de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 16
§ 101 i serviceloven vedrører social stofmisbrugsbehand-
ling. § 101 indgår i afsnit V i serviceloven, der har titlen
voksne. Det fremgår dog af § 101, stk. 12, at social- og
ældreministeren fastsætter regler om behandling efter § 101,
48
stk. 1 og 4, af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug
i særlige tilfælde. Af § 101, stk. 1, fremgår, at kommunalbe-
styrelsen skal tilbyde social behandling til personer med et
stofmisbrug, og af stk. 4 fremgår, at dette skal iværksættes
senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Efter § 101, stk. 9, kan kommunalbestyrelsen i forbindelse
med tilbud om behandling efter § 101, stk. 1, og under
behandlingsforløbet anvende gavekort med henblik på at
fastholde personen i behandling. Med et gavekort forstås et
elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til
at kunne købe varer i en forretning. Efter § 101, stk. 10,
finder bestemmelsen i § 101, stk. 9, tilsvarende anvendelse
som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et
stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør
af stk. 12 eller er i et tilbud efter § 52, stk. 3.
Det foreslås, at § 101, stk. 10 og 12, ophæves.
Med de foreslåede ændringer vil social- og ældreministeren
ikke efter § 101, stk. 12, kunne fastsætte regler om behand-
ling efter § 101, stk. 1 og 4, af børn og unge under 18
år med et stofmisbrug i særlige tilfælde, og bestemmelsen
i § 101, stk. 9, om anvendelsen af gavekort vil ikke finde
tilsvarende anvendelse som led i behandlingen af børn og
unge under 18 år med et stofmisbrug, der får behandling
efter regler fastsat i medfør af § 101, stk. 12, eller er i et
tilbud efter § 52, stk. 3.
Den foreslåede ophævelse af § 101, stk. 10 og 12, er be-
grundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag
fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets
lov. Det foreslås således med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at bestemmelserne om stofmisbrugsbehand-
ling, og herunder brugen af gavekort i § 101, stk. 10 og 12, i
serviceloven, videreføres som § 33 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Den foreslåede ophævelse af § 101,
stk. 10 og 12, vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 33 i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 17
§ 36 i serviceloven regulerer særlige klubtilbud. Det fremgår
af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til
større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov
for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem
deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i
dagtilbudsloven. Der er intet til hinder for, at unge over 18
år kan forblive i klubtilbuddet, hvis dette skønnes hensigts-
mæssigt. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter servicelo-
vens § 36 omfatter dog alene aldersgruppen under 18 år.
Det foreslås, at der som ny § 104 a indsættes en bestemmel-
se om, at personer, der er visiteret til et særligt klubtilbud
efter § 84 i barnets lov før det fyldte 18. år, kan forblive i
klubtilbuddet efter det fyldte 18. år, hvis kommunalbestyrel-
sen finder det hensigtsmæssigt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at unge, der er
visiteret til et særligt klubtilbud efter § 84 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, vil kunne fortsætte i klubtil-
buddet efter, at de fylder 18 år, hvis kommunalbestyrelsen
finder det hensigtsmæssigt.
§ 84 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov regulerer
særlige klubtilbud. Det fremgår af den foreslåede bestem-
melse, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn
og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,
behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et
af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.
Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen
skulle foretage en konkret og individuel helhedsvurdering af
behovet for hjælp og støtte ud fra forholdene i den enkelte
sag, når den unge fylder 18 år, herunder med hensyn til
hvordan den unges samlede behov for støtte, behandling
m.v. bedst vil kunne imødekommes.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at § 36 i ser-
viceloven om særlige klubtilbud med lovforslagets § 1, nr.
14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelsen om
særlige klubtilbud videreført som § 84 i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov. Det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov vil alene omfatte hjælp og støtte til børn og
unge under 18 år, og der vil derfor være behov for, at der
i serviceloven skabes hjemmel til, at voksne kan forblive i
særlige klubtilbud efter § 84 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, således at den hidtidige retstilstand viderefø-
res.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i § 84 i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov.
Til nr. 18
§ 114 i serviceloven vedrører bilstøtte. § 114, stk. 4, in-
deholder bemyndigelse for social- og ældreministeren til
at fastsætte regler om en række forhold vedrørende bilstøt-
te. Efter § 114, stk. 4, nr. 8, fastsætter social- og ældremi-
nisteren således regler om, i hvilket omfang et barn eller
en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen efter
§ 114, stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter § 52,
stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget
støtte til køb af bil. Bemyndigelsen i § 114, stk. 4, nr. 8, er
anvendt til at fastsætte reglerne i § 4 i bekendtgørelse nr.
1252 af 20. november 2017 om støtte til køb af bil efter
serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til § 52, stk. 3, nr. 7, i § 114,
stk. 4, nr. 8, ændres til barnets lov, og at det indsættes, at der
er tale om støtte til køb af bil efter § 90, nr. 7, i barnets lov,
jf. § 114, stk. 1.
49
De foreslåede ændringer vil betyde, at social- og ældremini-
steren efter § 114, stk. 4, nr. 8, i serviceloven vil kunne
fastsætte regler om, i hvilket omfang et barn eller en ung
under 18 år, som er omfattet af personkredsen efter § 114,
stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter barnets lov,
kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb
af bil efter § 90, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, jf. § 114, stk. 1, i serviceloven.
Den foreslåede ændring af henvisningen til § 52, stk. 3,
nr. 7, er begrundet i, at § 52, stk. 3, nr. 7, om anbringelse
med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Anbringel-
se som indsats foreslås videreført med sproglige ændringer
som § 46, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Dette medfører et behov for ændring af § 114, stk. 4, nr.
8, således, at social- og ældreministeren fortsat kan fastsætte
regler vedrørende bilstøtte til børn og unge, der er anbragt
uden for hjemmet.
Den foreslåede tilføjelse af, at bilstøtten gives efter § 90, nr.
7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, jf. § 114,
stk. 1, i serviceloven er begrundet i, at hjælp og støtte til
børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Dette gælder også bilstøtte,
som foreslås reguleret i § 90, nr. 7, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Samtidigt foreslås serviceloven med
dette lovforslags § 1, nr. 1, afgrænset til at finde anvendelse
for voksne over 18 år. Af § 90, nr. 7, i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov foreslås, at § 114 i serviceloven
om bilstøtte også vil finde anvendelse for børn og unge,
der har behov for det. Bilstøtte til børn og unge vil herefter
blive givet efter § 90, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, jf. § 114, stk. 1, i serviceloven. Dette medfø-
rer et behov for ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 114, stk. 4, nr. 8. De foreslåede ændringer vil ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 46 og 90
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til det-
te lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 19
§ 137 f i serviceloven indgår i kapitel 24 d om fuldbyrdelse
af strafferetlige foranstaltninger m.v., der er en del af afsnit
VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten over for voksne. Det fremgår af § 137 f, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til
at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i retssikkerhedsloven, træffer
afgørelse om de i § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og
7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2, nævnte indgreb.
§ 9 a i retssikkerhedsloven vedrører fastlæggelse af opholds-
kommune for personer under 18 år.
Det foreslås, at § 137 f, stk. 1, i serviceloven ændres, så der
alene henvises til § 9 i retssikkerhedsloven.
De indgreb, der henvises til i § 137 f, stk. 1, og som der
træffes afgørelse om efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk.
1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2, finder ikke
anvendelse for børn og unge. Der findes derfor ikke at være
grund til i § 137 f, stk. 1, i serviceloven at henvise til § 9 a
i retssikkerhedsloven, der fastsætter opholdskommunen for
personer under 18 år.
Til nr. 20
§§ 140 og 140 a i serviceloven vedrører handleplaner for
børn og unge. Det fremgår af § 140, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes af-
gørelse om foranstaltninger efter §§ 52, 76 og 76 a. Betyder
hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente
udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse
af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler
da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden fire
måneder at opstille en handleplan. Det fremgår videre af
§ 140, stk. 2, at en handleplan skal angive formålet med
indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå
formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultater-
ne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den
unges forhold efter § 50. Handleplanen skal i forhold til
de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde
konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og
udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål
med støtten efter § 46. Herudover skal handleplanen for
unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges
overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse
og uddannelse. Det fremgår af § 140, stk. 3, at en handle-
plan endvidere skal angive indsatsens forventede varighed. I
sager om anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr.
7, og § 58 skal en handleplan tillige angive, hvilke former
for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien
i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden
for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgi-
velse. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens
§ 74 a, fremgår det af § 140, stk. 4, i serviceloven, at handle-
planen skal indeholde en konkret plan for, hvordan den unge
snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen på-
begynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Efter
§ 140, stk. 5, kan der udarbejdes én samlet handleplan for
flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde
for børnenes individuelle forhold. Endelig fremgår af § 140,
stk. 6, at når et barn eller en ung anbringes på et anbringel-
sessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for
personer med et stofmisbrug efter § 101, skal relevante dele
af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres
til tilbuddet.
Af § 140 a, stk. 1, fremgår, at når kommunalbestyrelsen skal
udarbejde en handleplan til et barn eller en ung efter § 140,
kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at de elementer af en
handleplan efter § 140, stk. 1-3 og 5, der vedrører forældre-
ne, erstattes af en helhedsorienteret plan. For unge mellem
16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at handlepla-
nen efter § 140, stk. 1-4, erstattes af en helhedsorienteret
plan. Efter § 140 a, stk. 2, kan den helhedsorienterede plan
50
tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte
problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsind-
ehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til,
at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Ende-
lig fremgår af § 140 a, stk. 3, at den helhedsorienterede
plan indeholder de sociale foranstaltninger og indsatser samt
øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den hel-
hedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en
handleplan efter § 140, stk. 1-4.
§ 146 i serviceloven vedrører kommunalbestyrelsens tilsyns-
forpligtelse. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder
børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommu-
nen lever. Efter § 146, stk. 2, fører kommunalbestyrelsen
sit tilsyn på en sådan måde, at kommunen så tidligt som
muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at
være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18
år, eller hvor det må antages, at der kan opstå et behov for
særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen.
Det foreslås, at §§ 140, 140 a og 146 i serviceloven ophæ-
ves.
Den foreslåede ophævelse vil betyde, at serviceloven ikke
vil indeholde bestemmelser om handleplaner for børn og
unge eller om kommunalbestyrelsens generelle forpligtelse
til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge
under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever.
Den foreslåede ophævelse af §§ 140, 140 a og 146 er be-
grundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag
fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets
lov. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at også de processu-
elle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herun-
der om handleplaner for børn og unge og kommunalbesty-
relsens generelle tilsynsforpligtelse, kommer til at fremgå af
barnets lov.
Bestemmelserne i §§ 140 og 140 a i serviceloven om hand-
leplaner foreslås ikke med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført, men der foreslås i §§ 91 og 92
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov bestemmel-
ser om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde
en barnets plan i en række af de tilfælde, hvor der efter
gældende ret i § 140 i serviceloven er en forpligtelse til
at udarbejde en handleplan. Samtidigt foreslås der med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov som §§ 108 og
109 i forslaget til barnets lov bestemmelser om en ungeplan.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre et generelt
tilsyn med forholdene i kommunen for børn, unge og vor-
dende forældre, der efter gældende ret fremgår af § 146 i
serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført med sproglige ændringer som § 9
i barnets lov. Den foreslåede ophævelse af § 146 i service-
loven vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 9, 91, 92,
108 og 109 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt
2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 21
§ 148 i serviceloven vedrører det personrettede tilsyn. Det
fremgår af § 148, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i den
kommune, der har pligt til at iagttage de forpligtelser, der
påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, fø-
rer tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet
i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truf-
fet afgørelse om, jf. §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge
de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder
sit formål, herunder være opmærksom på, om der er behov
for at yde andre former for hjælp. Endelig fremgår det, at
opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og
så vidt muligt i samarbejde med denne.
Det foreslås, at § 148, stk. 3, ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at serviceloven ikke
indeholder bestemmelser om det personrettede tilsyn med
de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det
enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om.
Den foreslåede ophævelse af § 148, stk. 3, er begrundet i,
at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af
serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det fin-
des derfor hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler
knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herunder om det
personrettede tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminali-
tetsnævnet i forhold til det enkelte barn eller den enkelte
unge har truffet afgørelse om, kommer til at fremgå af bar-
nets lov.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre et personrettet
tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i
forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet
afgørelse om, der efter gældende ret fremgår af § 148, stk.
3, i serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov videreført med sproglige ændringer som
§ 156 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Den
foreslåede ophævelse af § 148, stk. 3, i serviceloven vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 156 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 22
§ 148 i serviceloven vedrører det personrettede tilsyn. Det
51
fremgår af § 148, stk. 4, at hvis den kommunalbestyrelse,
der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og
9 b i retssikkerhedsloven, i forbindelse med tilsynet efter §
148, stk. 1 og 3, bliver opmærksom på bekymrende forhold
i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kom-
munalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som
efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det driftsoriente-
rede tilsyn med tilbuddet.
Det foreslås, at henvisningen i § 148, stk. 4, til § 148, stk. 3,
udgår.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 148, stk. 3,
med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås ophævet. Kommunal-
bestyrelsens forpligtelse til at underrette den kommunalbe-
styrelse, som efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det
driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, som efter gældende
ret fremgår af § 148, stk. 4, i serviceloven foreslås med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført med
sproglige ændringer som § 156, stk. 4, i barnets lov.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 21, bemærkningerne til § 156 i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindeli-
ge bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 23
§ 148 a i serviceloven vedrører kommunalbestyrelsens
driftsorienterede tilsyn. Det fremgår af § 148, stk. 1, 1. pkt.,
at kommunalbestyrelsen fører et generelt driftsorienteret til-
syn med egne tilbud efter serviceloven, som ikke er omfattet
af § 4 i socialtilsynsloven, og med private tilbud efter ser-
viceloven beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af
§ 4 i socialtilsynsloven. Det fremgår af § 148 a, stk. 3, i
serviceloven, at det driftsorienterede tilsyn efter § 148 a, stk.
1, ikke omfatter netværksplejefamilier efter § 66, stk. 1, nr.
4, og egne værelser m.v. efter § 66, stk. 1, nr. 5.
Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 4, at anbringelsessteder
for børn og unge kan være netværksplejefamilier, og efter
§ 66, stk. 1, nr. 5, at anbringelsessteder for børn og unge
kan være egne værelser, kollegier eller kollegielignende op-
holdssteder.
Det foreslås, at § 148 a, stk. 3, i serviceloven ophæves.
Den foreslåede ændring vil betyde, at der ikke af service-
loven vil fremgå en undtagelse fra kommunalbestyrelsens
forpligtelse til at føre driftsorienteret tilsyn med netværks-
plejefamilier og egne værelser m.v.
Den foreslåede ophævelse af § 148 a, stk. 3, er begrundet
i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af
serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det gæl-
der bl.a. § 66, stk. 1, nr. 4 og 5, om netværksplejefamilier
og egne værelser m.v. som anbringelsessteder, der med dette
lovforslags § 1, nr. 14, foreslås ophævet og med det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført som
§ 43, stk. 1, nr. 4 og 5, i barnets lov. Det findes derfor hen-
sigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til hjælp
og støtte til børn og unge, herunder om det personrettede
tilsyn og undtagelser herfra, reguleres i barnets lov.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre driftsorienteret
tilsyn med de tilbud, som ikke er omfattet af socialtilsynets
kompetence efter socialtilsynsloven, der efter gældende ret
fremgår af § 148 a, stk. 1, i serviceloven, foreslås med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført som
§ 157, stk. 1, hvorefter bestemmelsen afgrænses til kun at
omfatte bestemmelserne om særlige dagtilbud og særlige
klubtilbud, der foreslås med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov som §§ 83 og 84. Som følge af den i § 157,
stk. 1, positive afgrænsning af hvilke tilbud kommunalbe-
styrelsen skal føre tilsyn med, er der ikke behov for at vide-
reføre § 148 a, stk. 3. Den foreslåede ophævelse af § 148
a, stk. 3, i serviceloven vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 14, til bemærkninger til §§ 43 og 157 i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 24
Det fremgår af § 149, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen og regionsrådet fastsætter en takst for det generelle
driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 8, og § 148 a, som
betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet.
Det foreslås, at henvisningen til § 5, stk. 8, i § 149, stk. 1,
ændres til § 5, stk. 7.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den i lovforsla-
gets § 1, nr. 7, foreslåede ændring, hvorved § 5, stk. 8, i
serviceloven bliver § 5, stk. 7.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 7.
Til nr. 25
Kapitel 27 i serviceloven indeholder bestemmelserne
§§ 152-155 c, der indeholder regler om underretningspligt.
§ 152 vedrører underretningspligten mellem kommuner, når
en familie med børn eller vordende forældre flytter imel-
lem kommuner. Det fremgår af § 152, stk. 1, at hvis en
familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende
forældre flytter fra én kommune til en anden kommune,
og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn el-
ler de vordende forældre har behov for særlig støtte af
hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter
fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytnings-
kommunen herom. Efter bestemmelsens stk. 2 skal fraflyt-
ningskommunen i forbindelse med underretningen oversen-
de nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af
52
relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har fore-
taget i sagen.
§ 153 vedrører den skærpede underretningspligt for offent-
ligt ansatte. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at person-
er, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal
underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen
af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at
antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov
for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få
behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres
forhold, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov
for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige
skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningsplig-
ten, eller at et barn eller en ung under 18 år har været
udsat for overgreb. Efter § 153, stk. 2, skal skoleledere på
folkeskoler underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har
ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et
kvartal. Endelig indeholder § 153, stk. 3, en bemyndigelse
for social- og ældreministeren til at fastsætte regler om un-
derretningspligt for andre grupper af personer, der under
udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller
grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker,
at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne
lov. Social- og ældreministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler om, at andre grupper af personer i forbindelse med akti-
viteter uafhængigt af deres erhverv har underretningspligt
efter § 153, stk. 1, nr. 2, dvs. vedrørende at et barn umiddel-
bart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af
de vordende forældres forhold.
§ 153 a indeholder hjemmel til videregivelse af oplysninger
til Kennedy Centret. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at
praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden
for social- og sundhedsvæsenet, med samtykke fra foræl-
dremyndighedsindehaveren kan videregive oplysninger om
børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Ken-
nedy Centret. Kennedy Centret kan med samtykke fra foræl-
dremyndighedens indehaver videregive disse oplysninger til
social-, sundheds- og undervisningsmyndighederne. § 153 a,
stk. 2, indeholder en bemyndigelse for sundhedsministeren
til at fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysnin-
ger til og fra Kennedy Centret.
§ 154 vedrører den almindelige underretningspligt. Det
fremgår af § 154, stk. 1, at den, der får kendskab til, at et
barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdra-
geres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behand-
ling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller
udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.
Efter § 155 skal kommunalbestyrelsen sikre, at der iværk-
sættes en rettidig og systematisk vurdering af alle under-
retninger efter §§ 152-154 med henblik på at afklare, om
barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommu-
nalbestyrelsen skal foretage central registrering af underret-
ningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af
indsatsen. Det er efter § 155, stk. 2, et krav, at kommunal-
bestyrelsen senest 24 timer efter modtagelsen af en under-
retning vurderer, om barnets eller den unges sundhed eller
udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværk-
sætte akutte foranstaltninger for barnet eller den unge.
Det fremgår af § 155 a, stk. 1, at når kommunalbestyrelsen
modtager en underretning om et barn eller en ung, over for
hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstalt-
ninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En el-
ler flere personer i den myndighed, der løser opgaver inden
for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har
deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderin-
gen. Efter bestemmelsens stk. 2 kan der til brug for vurde-
ringen af en underretning finde en samtale sted med barnet
eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedevæ-
relse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler
herfor. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en
ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den un-
ge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung
fra barnets eller den unges forældres side skal samtalen fin-
de sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren
og uden dennes tilstedeværelse. Efter stk. 3 kan samtalen
undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed
eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.
Efter § 155 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen senest
seks hverdage efter modtagelsen af en underretning efter
§§ 152-154 bekræfte modtagelsen over for den, der foretog
underretningen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere efter
§ 155 b, stk. 2, orientere den, der har foretaget underretning
efter § 153, om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har iværksat
en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn
eller den unge, som underretningen vedrører. Det gælder
dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. Endelig
fremgår det af § 155 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsen
ved en underretningen efter § 153 kan orientere den, der
foretog underretningen, om, hvilken type foranstaltning den
har iværksat, og om den planlagte varighed heraf, hvis op-
lysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den
støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller
tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog
ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.
Det fremgår af § 155 c, at når kommunalbestyrelsen modta-
ger en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær
på 15 pct. eller derover inden for et kvartal efter § 153, stk.
2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning
af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et
kvartal.
Det foreslås, at kapitel 27 ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at serviceloven ikke
indeholder bestemmelser om underretningspligt.
Den foreslåede ophævelse af kapitel 27 er begrundet i, at
hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af ser-
viceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det fin-
53
des derfor hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler
knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herunder om
underretningspligten, kommer til at fremgå af barnets lov.
Bestemmelserne om underretningspligt i kapitel 27 i ser-
viceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov videreført, alene med sproglige ændringer som
§§ 132-138 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Dog foreslås § 153 a i serviceloven med lovforslagets
§ 48, nr. 2, videreført som § 87 a i sundhedsloven. Den
foreslåede ophævelse af kapitel 27 i serviceloven vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 48, nr. 2,
til §§ 132-138 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt
2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 26
§§ 156 og 157 i serviceloven indeholder straffebestemmel-
ser.
Efter § 156 straffes den, som tilskynder eller hjælper et
barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter
serviceloven, til at undvige eller holder den undvegne skjult,
med fængsel i indtil to år eller under formildende omstæn-
digheder med bøde.
Efter § 157 straffes den, der i strid med reglerne i service-
loven anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje
eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje, med bøde.
Det foreslås, at §§ 156 og 157 ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at serviceloven ikke
indeholder straffebestemmelser for at tilskynde eller hjælpe
et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter
serviceloven, til at undvige eller holder den undvegne skjult
eller for at anbringe eller modtage et barn eller en ung i pleje
eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje i strid med
reglerne i serviceloven.
Den foreslåede ophævelse af §§ 156 og 157 er begrundet
i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af
serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det findes
derfor hensigtsmæssigt, at også straffebestemmelser knyttet
til hjælp og støtte til børn og unge kommer til at fremgå af
barnets lov.
Straffebestemmelserne, der efter gældende ret fremgår af
§§ 156 og 157 i serviceloven, foreslås med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført uændret som §§
209 og 210 i barnets lov. Den foreslåede ophævelse af §§
156 og 157 i serviceloven vil således ikke medføre materiel-
le ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 209 og
210 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til
dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2
og 2.7.1.3.
Til nr. 27
§ 158 i serviceloven vedrører betalingsforpligtelsen for
hjælp efter serviceloven. Det fremgår af § 158, stk. 1, at den,
der modtager hjælp efter serviceloven eller lov om bekæm-
pelse af ungdomskriminalitet til sig selv, sin ægtefælle eller
sine børn, medmindre andet er bestemt i serviceloven eller
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal betale for
den hjælp, der modtages.
Det foreslås, at henvisningen til sig selv, sin ægtefælle eller
sine børn i § 158, stk. 1, ændres til sig selv eller sin ægtefæl-
le.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der modtager
hjælp efter serviceloven eller lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet til sig selv eller sin ægtefælle, medmindre
andet er bestemt i serviceloven eller lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, betale for den hjælp, der modta-
ges. Bestemmelsen vil således ikke længere vedrøre hjælp
givet til børn.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt
i en særskilt lov – barnets lov. Der vil således ikke være
behov for i serviceloven at regulere betalingsforpligtelsen
for hjælp til børn.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 28
§ 158 i serviceloven vedrører betalingsforpligtelsen for
hjælp efter serviceloven. Det fremgår af § 158, stk. 1, at
den, der modtager hjælp efter serviceloven eller lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet til sig selv, sin ægtefælle
eller sine børn, medmindre andet er bestemt i serviceloven
eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal beta-
le for den hjælp, der modtages. § 158, stk. 2, i serviceloven
indeholder en bemyndigelse for social- og ældreministeren
til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om opkrævning af
et gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter service-
loven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Det foreslås, at henvisningen til lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet i § 158, stk. 1 og 2, i serviceloven udgår.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ydelser efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet ikke vil være omfattet
af bestemmelserne i § 158 i serviceloven. Udgangspunktet
om betalingsforpligtelse i § 158, stk. 1, vil derfor ikke gælde
for ydelser efter lov om ungdomskriminalitet, og der vil hel-
ler ikke være mulighed for, at social- og ældreministeren i
en bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om opkrævning
54
af et gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til
børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Det findes i den sammenhæng
hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til
hjælp og støtte til børn og unge, herunder om betalingsfor-
pligtelsen, kommer til at fremgå af barnets lov. Idet ydelser
efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet alene gi-
ves til børn og unge under 18 år, findes det hensigtsmæssigt,
at betalingsforpligtelsen også for disse ydelser reguleres i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Bestemmelsen om betalingsforpligtelse i § 158, stk. 1, i
serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov videreført uændret som § 186 i barnets lov. De
foreslåede ændringer af § 158, stk. 1 og 2, i serviceloven vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 186 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 29
§§ 159 og 160 i serviceloven indeholder bestemmelser om
betalingsforpligtelse.
§ 159 indeholder en bemyndigelse for social- og ældremini-
steren til at fastsætte regler om, at forældrene betaler for
døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, og § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår videre, at
der ikke kan fastsættes betaling for et døgnophold efter § 52,
stk. 3, nr. 7, i serviceloven og § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, når der er tale om en videreførelse af
en anbringelse efter § 68 a i serviceloven.
Efter § 160 betaler den unge for døgnophold efter § 76, stk.
3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, og for udslusningsophold efter
§ 76, stk. 3, nr. 3, efter regler, der fastsættes af social- og
ældreministeren i en bekendtgørelse.
Efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven kan kommunalbesty-
relsen iværksætte hjælp til et barn eller en ung ved anbrin-
gelse uden for hjemmet. Tilsvarende gælder efter § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet for børn og unge
omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
§§ 76 og 76 a i serviceloven vedrører efterværn. Efter § 76,
stk. 3, nr. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
opretholdt anbringelse som efterværn. Tilsvarende afgørelse
kan træffes efter § 76 a, stk. 2, for unge med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Efter § 76,
stk. 3, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
en udslusningsordning som efterværn.
Det foreslås, at §§ 159 og 160 ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil betyde, at serviceloven ikke
vil indeholde bestemmelser om betalingsforpligtelsen for
anbringelser og for efterværn i form af opretholdte anbrin-
gelser og udslusningsordninger.
Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, herun-
der anbringelser og efterværn, med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov –
barnets lov. Det findes i den sammenhæng hensigtsmæssigt,
at også de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til
børn og unge, herunder om betalingsforpligtelsen, kommer
til at fremgå af barnets lov.
Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng
med, at § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven om anbringelser og
§ 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven om
efterværn med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet og
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
videreført som § 43, stk. 1, nr. 7, og §§ 113-121 i barnets
lov.
Bestemmelserne om betalingsforpligtelse i § 159 og 160 i
serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført alene med sproglige og tekniske
ændringer som §§ 187 og 188 i barnets lov. Den foreslåede
ophævelse af §§ 159 og 160 i serviceloven vil således ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 14, til §§ 43, 113-121, 187 og 188 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags al-
mindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 30
§ 161 i serviceloven indeholder bestemmelser om betalings-
forpligtelse. Det fremgår af § 161, stk. 1, at der kan opkræ-
ves betaling for personaleomkostninger til madserviceord-
ninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og til aflastning efter § 84,
hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp efter §§ 41, 42,
96 eller 100.
§§ 41 og 42 vedrører merudgiftsydelse og dækning af tabt
arbejdsfortjeneste ved forsørgelse i hjemmet af et barn under
18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-
delse.
Det foreslås, at henvisningen i § 161, stk. 1, til §§ 41 og 42
udgår, og at der i stedet indsættes en henvisning til §§ 86
eller 87 i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at hjælp efter §§ 41 og
42 i serviceloven ikke vil udgøre en undtagelse til mulighe-
den for opkrævning af betaling for personaleomkostninger
til madserviceordninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og til hjælp
efter § 84. De foreslåede ændringer vil endvidere betyde, at
der ikke vil kunne opkræves betaling for personaleomkost-
ninger til madserviceordninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og til
55
aflastning efter § 84, hvis borgeren samtidig modtager hjælp
efter §§ 86 eller 87 i barnets lov.
Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, herunder
merudgiftsydelse og dækning af tabt arbejdsfortjeneste, med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt
i en særskilt lov – barnets lov.
Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng
med, at §§ 41 og 42 i serviceloven om merudgiftsydelse
og tabt arbejdsfortjeneste med lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslås ophævet og med det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov foreslås videreført som §§ 86 og 87 i barnets
lov. Samtidigt foreslås madservice efter § 83, stk. 1, nr. 3, og
aflastning efter § 84, stk. 1, for så vidt angår børn og unge,
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
som § 90, nr. 1 og 2, i barnets lov.
De foreslåede ændringer af § 161, stk. 1, i serviceloven vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 14, til §§ 86, 87 og 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 31
§ 165 a indeholder bestemmelser om ophør af udbetalingen
af ydelser i særlige tilfælde. Efter § 165 a, stk. 1, ophører
udbetaling af ydelser efter § 42, § 95, stk. 2, og §§ 96 og
100 for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægts-
fængslet, politiet eftersøger den pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller der foreligger en varetægtsfængs-
lingskendelse.
Det fremgår videre af § 165 a, stk. 2, at udbetaling af ydelser
efter § 42, § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører for person-
er, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet,
hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
§ 42 vedrører dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsør-
gelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri-
bende kronisk eller langvarig lidelse.
Det foreslås, at henvisningen i § 165 a, stk. 1 og 2, til § 42
udgår.
Den foreslåede ændring vil betyde, at bestemmelsen i
§ 165 a, stk. 1 og 2, om ophør af udbetaling af ydelser i
særlige tilfælde ikke vil finde anvendelse for dækning af
tabt arbejdsfortjeneste.
Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, herun-
der dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Det findes i den sammenhæng
hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til
hjælp og støtte til børn og unge, herunder om ophør af
udbetaling af ydelser i særlige tilfælde, kommer til at fremgå
af barnets lov.
Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng
med, at § 42 i serviceloven om tabt arbejdsfortjeneste med
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet og med det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført
uændret som § 87 i barnets lov. Bestemmelsen om, ophør
af udbetaling af dækning af tabt arbejdsfortjeneste i særlige
tilfælde, der efter gældende ret fremgår af § 165 a, stk. 1
og 2, i serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov videreført med sproglige ændringer
som § 192 i barnets lov. Den foreslåede ændring af § 165 a,
stk. 1 og 2, i serviceloven vil således ikke medføre materiel-
le ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 14, til §§ 87 og 192 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærk-
ninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 32
Overskriften til kapitel 30 i serviceloven er klage og dom-
stolsprøvelse.
Det foreslås, at henvisningen til og domstolsprøvelse i over-
skriften til kapitel 30 udgår, hvorved overskriften for kapitlet
alene vil være klage.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at de bestemmelser i
kapitel 30, der vedrører domstolsprøvelse, med lovforslagets
§ 1, nr. 33, foreslås ophævet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 33.
Til nr. 33
Serviceloven indeholder i kapitel 30, der indeholder
§§ 166-172, bestemmelser om klage og domstolsprøvelse.
Det fremgår af § 167, stk. 1, at en række afgørelser af
barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Det dre-
jer sig om afgørelser om forebyggende foranstaltninger samt
anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, ungepålæg
efter § 57 b, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68,
stk. 2, valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, behand-
ling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1, og samvær og
kontakt efter § 71, stk. 2. Det følger videre af § 167, stk. 2,
at i det omfang en afgørelse om behandling og uddannelse
eller samvær og kontakt angår den af forældrene, der ikke
har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på
samme måde indbringes for Ankestyrelsen. Efter § 167, stk.
3, kan afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter
56
§ 48 a af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen
efter reglerne i retssikkerhedsloven. Endvidere følger det af
§ 167, stk. 4, at afgørelser om efterværn efter § 76 eller
opretholdt anbringelse efter § 76 a, der træffes i medfør af
bestemmelserne om efterværn i § 68, stk. 11 og 13, inden
den unge fylder 18 år, af den unge kan indbringes for Anke-
styrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Bestemmelserne i §§ 168-172 vedrører børn og unge-ud-
valgets afgørelser. § 168 omhandler klage til Ankestyrel-
sen. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at afgørelser
truffet af børn og unge-udvalget efter § 74, kan indbringes
for Ankestyrelsen inden fire uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter
§ 75, stk. 3, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så
længe der verserer en sag om anbringelse efter § 58 for
børn og unge-udvalget. Efter § 74 træffer børn og unge-ud-
valget i et møde afgørelse om gennemførelse af en børne-
faglig undersøgelse uden samtykke efter § 51, anbringelse
uden for hjemmet uden samtykke efter § 58, opretholdelse
af en anbringelse efter § 62, gennemførelse af en lægelig
undersøgelse eller behandling uden samtykke efter § 63,
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1,
anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1,
anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk.
1 og 3, videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, godken-
delse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, ændring af
anbringelsessted efter § 69, stk. 3, afbrydelse af forbindelsen
m.v. efter § 71, stk. 3-5, flytning eller hjemtagelse efter
§ 78, stk. 4, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i vok-
senansvarsloven og brev- og telefonkontrol efter § 15, stk.
1, i voksenansvarsloven. Efter § 75, stk. 3, i serviceloven
skal en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 1, snarest muligt
og senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen
forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset
om foranstaltningen er ophørt. Efter § 168, stk. 2, er foræl-
dremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år,
berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen. Afgørel-
ser om samvær og kontakt efter § 71, stk. 3-5, og om kontrol
med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven, der angår den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan
tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan
plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 78, stk. 4, om
at et barn eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra
en privat familiepleje. Efter § 168, stk. 3, hindrer indbrin-
gelse af sagen for Ankestyrelsen ikke iværksættelse af de
besluttede foranstaltninger m.v. Dog kan Ankestyrelsens di-
rektør under ganske særlige omstændigheder bestemme, at
en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har
truffet afgørelse i sagen. Efter § 168, stk. 4, finder ved
behandlingen i Ankestyrelsen §§ 72 og 73 og § 74, stk. 2
og 3, tilsvarende anvendelse. Disse bestemmelser omhandler
gratis advokatbistand, orientering om retten til aktindsigt og
retten til at udtale sig. Efter § 168, stk. 4, 2. pkt., gælder
dette også, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om
særlig støtte til børn og unge op efter § 65 om Ankestyrel-
sens egendriftsbeføjelse, og Ankestyrelsen i den forbindelse
vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sag-
en kan resultere i, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelse
efter § 65, stk. 3. Endelig fremgår af § 168, stk. 5, at i
forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i
Ankestyrelsen.
§§ 169-172 indeholder bestemmelser om domstolsprøvel-
se. Det fremgår af § 169, stk. 1, at Ankestyrelsens afgørelser
efter § 65, stk. 3, dvs. i egendriftssager, og § 168, dvs. i
sager hvor børn og unge-udvalgets afgørelse er indbragt for
Ankestyrelsen, ved henvendelse til Ankestyrelsen inden fire
uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen,
kan kræves forelagt for retten. Det fremgår af § 169, stk. 2,
at hvis Ankestyrelsens afgørelse er stadfæstet ved dom, kan
fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny har
været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.
Efter § 170, stk. 1, tiltrædes byretten under hovedforhand-
lingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og
et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsy-
kiatri eller i psykologi. Efter bestemmelsens stk. 2, behand-
les sagerne efter retsplejelovens regler om borgerlige sager,
herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse med de ændringer, der er angivet i kapitel
30 i serviceloven. Det fremgår af § 170, stk. 3, at som
parter i retssagen anses forældremyndighedsindehaveren og
den unge, der er fyldt 12 år, uanset om den pågældende har
krævet afgørelsen forelagt for retten. Efter § 170, stk. 4, kan
retten bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede dø-
re. Videre følger af § 170, stk. 5, at ved offentlig gengivelse
af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke
uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling
eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer el-
ler på anden måde offentliggørelse af de pågældendes iden-
titet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. Endelig
fremgår af § 170, stk. 6, at ved afgivelse af dissens angives
dommernes navne ikke.
§ 171 indeholder bestemmelse om, at byrettens afgørelse
ikke kan indbringes for landsretten. Procesbevillingsnævnet
kan dog give tilladelse til anke, hvis sagen er af principiel
karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning
om tilladelse skal indgives til nævnet inden fire uger efter
dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis medde-
le tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden ét år
efter afsigelsen.
Det fremgår af § 172, stk. 1, at de sagkyndige, der er nævnt i
§ 170, beskikkes af domstolsstyrelsen efter forhandling med
social- og ældreministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter de-
res antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodt-
gørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under sam-
værgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygte-
de og vederhæftige. Efter § 172, stk. 2, gælder beskikkelse
for fire år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned,
57
i hvilken den pågældende fylder 70 år. Efter § 172, stk. 2,
kan ingen, der opfylder betingelserne i § 172, stk. 1, afslå
at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over
65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund. Endelig frem-
går af § 172, stk. 4, at udtagelsen for den enkelte sag blandt
de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden. Ingen
kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville
være udelukket fra at handle som dommer i sagen.
Det foreslås, at § 167, overskrifterne før § 168, § 168, over-
skriften før § 169 og §§ 169-172 ophæves.
De foreslåede ophævelser vil medføre, at serviceloven ikke
vil indeholde særlige regler om indgivelse af klage i sager
om hjælp og støtte til børn og ligeledes ikke vil indeholde
regler om domstolsprøvelse af sådanne sager.
De foreslåede ophævelser er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmel-
serne i serviceloven om gennemførelse af en børnefaglig
undersøgelse uden samtykke efter § 51, anbringelse uden
for hjemmet uden samtykke efter § 58, opretholdelse af
en anbringelse efter § 62, gennemførelse af en lægelig
undersøgelse eller behandling uden samtykke efter § 63,
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1,
anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk.
1, anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c,
stk. 1 og 3, videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,
ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, afbrydelse
af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, og flytning eller
hjemgivelse efter § 78, stk. 4. Det findes i den sammenhæng
hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til
hjælp og støtte til børn og unge, herunder om indgivelse af
klage og domstolsprøvelse, kommer til at fremgå af barnets
lov.
De foreslåede ophævelser skal således ses i sammenhæng
med, at de ovennævnte bestemmelser i §§ 51, 58, 62 og 63,
§ 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, §
69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4, i serviceloven med
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet og med det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført som
§§ 23, 40, 42, 47, § 50, stk. 1-6, § 61, § 62, stk. 1 og 2, §
63, stk. 1 og 2, § 67, § 98, stk. 4, og § 105 i barnets lov. Be-
stemmelserne om indgivelse af klage og domstolsprøvelse,
der efter gældende ret fremgår af §§ 166-172 i serviceloven,
foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
videreført som §§ 144-150 i barnets lov. Den foreslåede
ophævelse af §§ 166-172 i serviceloven vil således ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 14, til §§ 23, 40, 42, 47, 50, 61-62, 67, 98, 105
og 144-150 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt
2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 34
Kapitel 30 a i serviceloven har overskriften bemyndigelser
m.v. Kapitlet indeholder alene § 172 a, hvori social- og
ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om be-
handling af sager efter denne lov, der er omfattet af Haager-
konventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg,
anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende foræl-
dreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haa-
gerbørnebeskyttelseskonventionen). Ministeren bemyndiges
endvidere til at fastsætte regler om kommunernes adgang til
at opkræve betaling for foranstaltninger, der er truffet med
henvisning til konventionen.
Det foreslås, at kapitel 30 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at serviceloven ikke
indeholder en bemyndigelsesbestemmelse vedrørende Haa-
gerbørnebeskyttelseskonventionen.
De foreslåede ophævelser er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Det findes i den sammenhæng
hensigtsmæssigt, at også processuelle regler knyttet til hjælp
og støtte til børn og unge, herunder Haagerbørnebeskyttel-
seskonventionen, kommer til at fremgå af barnets lov.
Bemyndigelsen for social- og ældreministeren til at fastsæt-
te regler vedrørende Haagerbørnebeskyttelseskonventionen,
der efter gældende ret fremgår af § 172 a i serviceloven,
foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
videreført uændret som § 155 i barnets lov. Den foreslåede
ophævelse af kapitel 30 a i serviceloven vil således ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 155 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 35
§ 174 i serviceloven indeholder regler om takster og finan-
siering. § 174, stk. 5, indeholder bemyndigelse for social-
og ældreministeren til at fastsætte regler om kommunernes
finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner efter § 63
b, stk. 2, nr. 4-7, for børn og unge uden lovligt ophold her i
landet. § 174, stk. 6, indeholder bemyndigelse for social- og
ældreministeren til at fastsætte regler om opkrævning af en
fast takst hos kommunerne, når unge under 18 år har ophold
i Kriminalforsorgens institutioner.
Det foreslås, at § 174, stk. 5 og 6, ophæves.
Med den foreslåede ophævelse vil social- og ældreministe-
ren ikke have bemyndigelse til at fastsætte regler om kom-
munernes finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner
for børn og unge uden lovligt ophold her i landet og om op-
krævning af en fast takst hos kommunerne, når unge under
18 år har ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
58
Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmel-
sen om sikrede institutioner, der efter gældende ret fremgår
af § 63 b, og som med det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, foreslås videreført som § 62 i barnets lov. Det
findes i den sammenhæng hensigtsmæssigt, at også proces-
suelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og unge,
herunder om finansiering af ophold i sikrede institutioner for
børn og unge uden lovligt ophold og af ophold i Kriminal-
forsorgens institutioner for unge under 18 år, kommer til at
fremgå af barnets lov.
Bemyndigelsen for social- og ældreministeren til at fastsætte
regler vedrørende finansiering af ophold i sikrede institutio-
ner for børn og unge uden lovligt ophold, der efter gældende
ret fremgår af § 174, stk. 5, i serviceloven, foreslås med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført uændret
som § 195, stk. 3, nr. 3, i barnets lov. Bemyndigelsen for
social- og ældreministeren til at fastsætte regler vedrørende
finansiering af ophold i Kriminalforsorgens institutioner for
unge under 18 år, der efter gældende ret fremgår af § 174,
stk. 6, i serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov videreført uændret som § 195, stk. 3,
nr. 4, i barnets lov. Den foreslåede ophævelse af § 174, stk.
5 og 6, i serviceloven vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 62 og 195
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til det-
te lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 36
§ 176 i serviceloven vedrører statsrefusion i særligt dyre
enkeltsager. Det fremgår af § 176, stk. 1, at i de tilfælde,
hvor udgifterne til hjælp og støtte efter loven for en person
under 67 år i en konkret sag overstiger 850.000 kr. årligt
(2021-niveau), refunderer staten 25 pct. af den del af kom-
munens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af
udgifterne, der overstiger 1.660.000 kr. årligt (2021-niveau),
udgør statsrefusionen 50 pct. For den del af udgifterne, der
overstiger 2.090.000 kr. årligt (2021-niveau), udgør statsre-
fusionen 75 pct. Det fremgår videre, at i udgifterne indgår
kommunens udgifter til foranstaltninger efter § 13, stk. 1, nr.
3-9, og §§ 14-17 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-
litet.
Det foreslås, at § 176, stk. 1, 4. pkt. ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunernes ud-
gifter til foranstaltninger efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§
14-17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet ikke
vil indgå i beregningen af refusion for særligt dyre enkelt-
sager efter § 176, stk. 1, 1.-3. pkt., i serviceloven. Den
foreslåede ændring skal dog ses i sammenhæng med den i
lovforslagets § 1, nr. 37, foreslåede ændring af § 176, stk. 2,
hvorefter udgifterne til de nævnte foranstaltninger efter lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil blive omfattet af
denne bestemmelse.
Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt
i en særskilt lov – barnets lov. Det findes i den sammen-
hæng hensigtsmæssigt, at også processuelle regler knyttet til
hjælp og støtte til børn og unge, herunder om statsrefusion i
særligt dyre enkeltsager vedrørende børn og unge, kommer
til at fremgå af barnets lov. Da foranstaltninger efter lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrører børn og
unge i alderen 10 til 17 år, jf. § 1 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, findes det samtidigt, at bestemmelser
om refusion af kommunernes udgifter hertil bør fremgå af
barnets lov.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 37, til § 198 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt
2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 37
§ 176 i serviceloven vedrører statsrefusion i særligt dyre
enkeltsager. Efter § 176, stk. 2, finder bestemmelsen i § 176,
stk. 1, tilsvarende anvendelse for summen af en kommunes
udgifter til hjælp og støtte efter loven for børn og unge
under 18 år og udgifter til hjælp og støtte efter §§ 76 og 76 a
for unge i alderen 18-22 år, når de pågældende børn og unge
tilhører samme husstand.
Det foreslås, at § 176, stk. 2, affattes således, at det fremgår,
at i udgifterne efter § 176, stk. 1, indgår kommunens udgif-
ter til hjælp og støtte efter §§ 114 og 120 i barnets lov,
dog ikke såfremt kommunen har anmodet om refusion for
udgifterne efter § 198, stk. 2, i barnets lov.
Med den foreslåede bestemmelse vil kommunerne kunne
sammenlægge udgifterne til efterværn og opretholdt anbrin-
gelse efter §§ 114 og 120 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov med de udgifter, der anmodes om statsrefusion
for efter § 176, stk. 1, i serviceloven, som foreslås ændret
med lovforslagets § 1, nr. 36. Det foreslås dog samtidigt, at
kommunen ikke vil kunne anmelde udgifterne til refusion
efter § 176, stk. 1, såfremt udgifterne allerede er anmeldt
til refusion efter § 198, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, hvorefter udgifter til ydelser til børn
og unge i samme husstand kan sammenlægges mht. refu-
sion efter § 198, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov. Kommunen vil således skulle vælge, hvilken
refusionsordning de vil anmelde udgifterne til efterværn og
opretholdt anbringelse under, og der vil dermed ikke kunne
opnås refusion fra begge ordninger.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at hjælp og
støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven,
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det findes i den
59
sammenhæng hensigtsmæssigt, at også processuelle regler
knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herunder om
statsrefusion i særligt dyre enkeltsager vedrørende børn og
unge, kommer til at fremgå af barnets lov. Endvidere er den
foreslåede bestemmelse begrundet i kommunerne ikke bør
stilles dårligere i refusionsmæssig sammenhæng mht. udgif-
ter til efterværn og opretholdte anbringelser, end hvad der er
tilfældet efter gældende ret. Den foreslåede bestemmelse vil
således tage højde for, at der vil kunne være tilfælde, hvor
en ung, der modtager efterværn eller i opretholdt anbringel-
se efter §§ 114 eller 120 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, også modtager ydelser efter serviceloven, og
at kommunerne i lighed med efter gældende vil skulle have
mulighed for at sammenlægge disse udgifter med udgifter til
andre ydelser efter serviceloven, som den unge modtager.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
§ 198, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, der foreslås at videreføre den gældende bestemmelse i §
176, stk. 2, i serviceloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 198 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 38
§ 177 i serviceloven omhandler statsrefusion af kommuner-
nes udgifter til visse særlige former for hjælp og støtte
efter serviceloven. Det fremgår af § 177, nr. 1-3, at staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til tilskud efter
§ 41 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn
under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne, til hjælp efter § 42 til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et
barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne m.v., og til gratis advokatbistand, jf.
§ 72.
§§ 41 og 42 vedrører merudgiftsydelse og dækning af tabt
arbejdsfortjeneste ved forsørgelse i hjemmet af et barn under
18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-
delse.
Efter § 72, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde foræl-
dremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år,
gratis advokatbistand under en sag om gennemførelse af en
undersøgelse efter § 51, anbringelse uden for hjemmet efter
§ 58, opretholdelse af en anbringelse efter § 62, gennemfø-
relse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63,
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1,
anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1,
anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk.
1 og 3, videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, godken-
delse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, ændring af
anbringelsessted efter § 69, stk. 3, afbrydelse af forbindelsen
m.v. efter § 71, stk. 3-5, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og
2, i voksenansvarsloven og brev- og telefonkontrol efter §
15, stk. 1, i voksenansvarsloven.
Det foreslås, at § 177, nr. 1-3, ophæves.
Med den foreslåede bestemmelse vil serviceloven ikke in-
deholde bestemmelser om, at staten yder refusion for dele
af kommunernes udgifter til merudgiftsydelsen, tabt arbejds-
fortjeneste og advokatbistand.
Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmel-
serne i serviceloven om merudgiftsydelse og tabt arbejdsfor-
tjeneste. Det findes i den sammenhæng hensigtsmæssigt, at
også de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn
og unge, herunder om statsrefusion, kommer til at fremgå af
barnets lov.
Den foreslåede ophævelse skal således ses i sammenhæng
med, at §§ 41, 42 og 72 i serviceloven med lovforslagets §
1, nr. 14, foreslås ophævet og med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås videreført som §§ 86, 87
og 140 i barnets lov. Bestemmelsen om statsrefusion for
dele af kommunernes udgifter til merudgiftsydelsen, tabt
arbejdsfortjeneste og advokatbistand, der efter gældende ret
fremgår af § 177, nr. 1-3, i serviceloven, foreslås med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført uændret
som § 199 i barnets lov, dog afgrænset til målgrupperne for
barnets lov. Den foreslåede ophævelse af § 177, nr. 1-3, i
serviceloven vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, til §§ 86, 87, 140 og 199 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 39
§ 181 i serviceloven vedrører statens finansiering af udgifter
til hjælp og støtte efter serviceloven til udlændinge, der har
fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, opregnede
bestemmelser i udlændingeloven. Det fremgår af § 181, stk.
2, i serviceloven, at staten fuldt ud afholder udgifter til hjælp
efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9,
§§ 52 a og 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og
100 i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen, når
udlændingen er omfattet af § 181, stk. 1.
Efter § 11, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde en
forebyggende indsats til et barn, en ung eller familien, når
det vurderes, at støtte kan imødekomme barnets eller den
unges behov. Støtten kan være konsulentbistand, herunder
familierettede indsatser, netværks- eller samtalegrupper, råd-
givning om familieplanlægning og andre indsatser, der har
til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens
vanskeligheder.
§§ 41 og 42 vedrører merudgiftsydelse og dækning af tabt
60
arbejdsfortjeneste ved forsørgelse i hjemmet af et barn under
18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-
delse.
Kommunalbestyrelsen kan efter § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og
9, yde hjælp til et barn eller en ung i form af ophold i dag-
tilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.,
praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familie-
behandling eller behandling af barnets eller den unges pro-
blemer, døgnophold for både forældremyndighedsindehave-
ren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien,
aflastningsordning, en fast kontaktperson for barnet eller
den unge eller for hele familien, formidling af praktiktilbud
hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i
den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge samt
anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behand-
ling og praktisk og pædagogisk støtte.
§ 52 a vedrører økonomisk støtte. Efter § 52 a kan kommu-
nalbestyrelsen, når det må anses for at være af væsentlig
betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov
for støtte yde økonomisk støtte til dækning af udgifter i for-
bindelse med foranstaltninger efter § 52, stk. 3, eller efter §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfatten-
de foranstaltning efter § 52, stk. 3, eller efter §§ 13 og 14
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, udgifter, der
bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås,
eller at en hjemgivelse kan fremskyndes, og udgifter, der
kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn
under barnets anbringelse uden for hjemmet.
Efter § 54 skal kommunalbestyrelsen tilbyde en kontaktper-
son til forældre, hvis barn er anbragt uden for hjemmet.
§ 76 vedrører efterværn. Efterværn kan efter § 76, stk. 2,
være opretholdelse af en kontaktperson eller udpegning af
en kontaktperson.
Det foreslås, at henvisningen i § 181, stk. 2, til § 11, stk. 3,
§§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, §§ 52 a og 54, § 76,
stk. 2 og stk. 3, nr. 2, udgår.
Den foreslåede ændring vil betyde, at serviceloven ikke vil
indeholde bestemmelser om, at staten fuldt ud afholder ud-
gifterne til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3,
nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, i de
første tre år efter, at en udlænding har fået visse former for
opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt
i en særskilt lov – barnets lov. Dette gælder også bestem-
melserne i serviceloven om forebyggende indsatser, merud-
giftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, særlig støtte, økonomisk
støtte, kontaktperson til forældre til anbragte børn og kon-
taktperson som efterværn. Det findes i den sammenhæng
hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til
hjælp og støtte til børn og unge, herunder om statsrefusion,
kommer til at fremgå af barnets lov.
Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng
med, at § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og
9, §§ 52 a og 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, i serviceloven
med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet og med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført
som §§ 30, 32, 36, 75 og 76, § 77, stk. 1, §§ 78, 86 og 87
og § 114, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i barnets lov. Bestemmelsen
om statsrefusion for kommunernes udgifter i de første tre
år efter, at en udlænding har fået visse former for opholdstil-
ladelser, til visse former for forebyggende indsatser, merud-
giftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, særlig støtte, økonomisk
støtte, kontaktperson til forældre til anbragte børn og kon-
taktperson som efterværn, der efter gældende ret fremgår af
§ 181, stk. 2, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov videreført med sproglige ændringer som § 203,
stk. 2, i barnets lov. Den foreslåede ændring af § 181, stk. 2,
i serviceloven vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, til §§ 30, 32, 36, 75-78, 86, 87, 114 og 203 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovfor-
slags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 40
§ 181 i serviceloven vedrører statens finansiering af udgifter
til hjælp og støtte efter serviceloven til udlændinge, der har
fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, opregnede
bestemmelser i udlændingeloven. I § 181, stk. 2, er opregnet
en række typer af hjælp, som staten afholder udgifterne til,
i de første tre år efter, at en udlænding har fået opholdstilla-
delse efter en af de i § 181, stk. 1, nævnte bestemmelser
i udlændingeloven. Af § 181, stk. 3, fremgår, at uanset be-
stemmelsen i § 181, stk. 2, afholder staten en kommunes
udgifter til udlændinge i to tilfælde. Det gælder efter § 181,
stk. 3, nr. 1 udgifter til udlændinge, som inden 24 måneder
efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes
i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammen-
hængende periode på to år har klaret sig selv. Efter § 181,
stk. 3, nr. 2, gælder det udlændinge, når tilladelsen er med-
delt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren
fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i
landet.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 181, stk. 3, affattes såle-
des, at det fremgår, at uanset bestemmelserne i § 181, stk.
2, afholder staten en kommunes udgifter til udlændinge, som
inden to år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en
sammenhængende periode på to år har klaret sig selv.
Den foreslåede nyaffattelse af § 181, stk. 3, vil betyde, at
staten vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, som
inden to år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af
61
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en
sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Der
er således tale om en videreførelse uden ændringer af § 181,
stk. 3, nr. 1.
Kommunen vil i lighed med efter gældende ret således
inden for to år efter datoen for opholdstilladelsen skulle
vurdere den enkeltes behov for anbringelse i døgnophold,
hvis retten til refusion efter den foreslåede bestemmelse i
§ 181, stk. 3, skal opnås. Det vil i lighed med gældende
ret ligeledes fortsat være en betingelse, at behovet for an-
bringelse er til stede ved ankomsten til landet, eller at det
viser sig kort tid herefter, jf. Folketingstidende 2016-17, A,
L 5 som fremsat, side 13. Det vil være uden betydning,
om døgnopholdet sker i et tilbud efter serviceloven eller i
et botilbudslignende tilbud, omfattet af socialtilsynslovens §
4, stk. 1, nr. efter almenboligloven. 3. Det foreslåede krav
om anbringelse inden for 24 månederto år vil være opfyldt
i de tilfælde, hvor personen, som mindreårig inden for 24
månederto år efter datoen for opholdstilladelsen er blevet
anbragt ipå et døgntilbudanbringelsessted efter det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov grundet betydelig og varigt
nedsat funktionsevne, og når personen fylder 18 år anbrin-
ges i et døgntilbud efter serviceloven eller i et botilbudslig-
nende tilbud. Udgifterne indtil den mindreårige fylder 18 år
vil dog ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse,
men af refusionsbestemmelserne i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov.
Den foreslåede nyaffattelse af § 181, stk. 3, vil betyde,
at serviceloven ikke vil indeholde bestemmelserne om, at
staten afholder en kommunes udgifter til udlændinge, når
opholdstilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog
længst indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets forældre
får lovligt ophold her i landet. Den foreslåede affattelse vil
således betyde, at bestemmelsen i § 181, stk. 3, nr. 2, vil
udgå.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Det findes i den sammenhæng
hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til
hjælp og støtte til børn og unge, herunder om statsrefusion
for udgifter til hjælp til en mindreårig asylansøger, der har
fået opholdstilladelse, indtil den pågældende fylder 18 år
eller forældrene får ophold i Danmark, kommer til at fremgå
af barnets lov.
Bestemmelsen om statsrefusion i disse situationer, der efter
gældende ret fremgår af § 181, stk. 3, nr. 2, i serviceloven,
foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
videreført uændret som § 203, stk. 3, nr. 2, i barnets lov, dog
afgrænset til målgrupperne for barnets lov. Den foreslåede
nyaffattelse af § 181, stk. 3, i serviceloven vil således ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 203 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 41
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om regulering
af forskellige satser i loven. Det fremgår således af § 182,
stk. 1, at det beløb, der er nævnt i § 41, reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter
regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen
foretages første gang den 1. januar 2022. Af § 182, stk.
2, fremgår, at det beløb, der er nævnt i § 32 a, stk. 6,
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb,
der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kro-
nebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar
2022. Af § 182, stk. 3, fremgår, at det beløb, der er nævnt
i § 42, stk. 3, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0
pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det på-
gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærme-
ste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1.
januar 2022. Af § 182, stk. 5, fremgår, at de beløb, der er
nævnt i § 55, stk. 4, reguleres en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrun-
des til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første
gang den 1. januar 2022.
§§ 41 og 42 vedrører merudgiftsydelse og dækning af tabt
arbejdsfortjeneste ved forsørgelse i hjemmet af et barn under
18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-
delse.
§ 32 a, stk. 6, vedrører kommunalbestyrelsens udgifter til
træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til brug for hjem-
metræning.
§ 55, stk. 4, vedrører godtgørelse af udgifter til kost og logi i
forbindelse med formidlet døgnophold for børn og unge, når
opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering.
Det foreslås, at § 182, stk. 1-3 og 5, ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil betyde, at serviceloven ikke
vil indeholde bestemmelser om regulering af satserne vedrø-
rende merudgiftsydelse, dækning af tabt arbejdsfortjeneste,
udgifter i forbindelse med hjemmetræning og godtgørelse af
udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnop-
hold, som ikke er omfattet af takstfinansering.
Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt
i en særskilt lov – barnets lov. Dette gælder også bestem-
melserne i serviceloven om merudgiftsydelse, tabt arbejds-
fortjeneste, hjemmetræning og godtgørelse af udgifter i for-
bindelse med formidlet døgnophold, som ikke er omfattet
62
af takstfinansiering. Det findes i den sammenhæng hensigts-
mæssigt, at også de processuelle regler knyttet til hjælp og
støtte til børn og unge, herunder om satsregulering, kommer
til at fremgå af barnets lov.
Den foreslåede ophævelse skal således ses i sammenhæng
med, at § 32 a, stk. 6, § 41, § 42, stk. 3, og § 55, stk. 4, i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet og
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
videreført som § 85, stk. 6, § 86, § 87, stk. 3, og § 197 i
barnets lov. Bestemmelserne om satsregulering af beløbene,
der efter gældende ret fremgår af § 182, stk. 1-3 og 5, i
serviceloven foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov videreført med alene tekniske ændringer som §
204, stk. 1 og 2, i barnets lov. Den foreslåede ophævelse af
§ 182, stk. 1-3 og 5, i serviceloven vil således ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, til §§ 85-87, 197 og 204 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 42
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om regulering
af forskellige satser i loven. Det fremgår af § 182, stk. 4,
1. pkt., at det beløb, der er nævnt i § 45, stk. 5, og § 97,
stk. 7, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 45 i serviceloven vedrører ledsagelse til børn og unge
mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund
af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne. Det fremgår af § 45, stk. 5, at modtagerens udgifter til
ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning
til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til
663 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter
anmodning fra modtageren.
Det foreslås, at henvisningen til § 45, stk. 5, i § 182, stk. 4,
1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås at blive §
182, stk. 1, 1. pkt., udgår.
Den foreslåede ændring vil betyde, at serviceloven ikke vil
indeholde bestemmelser om regulering af satsen for dæk-
ning af udgifter til ledsagerens befordring og andre aktivite-
ter med tilknytning til ledsageordningen, når der er tale om
ledsagelse af et barn eller en ung.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmel-
serne i serviceloven om ledsagelse til børn og unge. Det
findes i den sammenhæng hensigtsmæssigt, at også de pro-
cessuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og unge,
herunder om satsregulering, kommer til at fremgå af barnets
lov.
Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng
med, at § 45, stk. 5, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr.
14, foreslås ophævet og med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov foreslås videreført som § 89, stk. 5, i barnets
lov. Bestemmelserne om satsregulering af beløbet, der efter
gældende ret fremgår af § 182, stk. 4, foreslås med det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført med alene
tekniske ændringer som § 204, stk. 1, i barnets lov. Den
foreslåede ændring af § 182, stk. 4, der med lovforslagets §
1, nr. 41, foreslås at blive § 182, stk. 1, i serviceloven, vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14 og 41, til §§ 89 og 204 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 43
§ 184 i serviceloven vedrører forsøg. Efter bestemmelsens
stk. 1 kan Social- og Ældreministeriet godkende, at der gen-
nemføres forsøg med fravigelse af lovens bestemmelser. §
184, stk. 2, indeholder en opregning af forsøg, der ikke kan
gives godkendelse til. Efter § 184, stk. 2, nr. 2, gælder, at
der ikke kan gives godkendelse til forsøg om særlige dag-
og klubtilbud til børn og unge med betydeligt og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 32 og 36, der
medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes
egenbetaling.
§ 32 vedrører særlige dagtilbud til børn der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har behov for hjælp eller særlig støtte, og § 36 vedrører
særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan
dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§
65 og 66 i dagtilbudsloven.
Det foreslås, at § 184, stk. 2, nr. 2, i serviceloven ophæves.
Med den foreslåede ophævelse vil det ikke fremgå af ser-
viceloven, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg om
særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betyde-
ligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes
egenbetaling.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte
til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i
en særskilt lov – barnets lov. Dette vil medføre, at § 184,
stk. 1, om muligheden for at give godkendelse til forsøg,
der fraviger servicelovens bestemmelser ikke vil finde an-
vendelse for tilbud og bestemmelser, der vedrører hjælp og
støtte til børn og unge, da de ikke vil fremgå af servicelo-
ven. Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammen-
hæng med, at §§ 32 og 36 i serviceloven med lovforslagets
§ 1, nr. 14, foreslås ophævet og med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås videreført som §§ 82-84 i
63
barnets lov. Bestemmelserne om forsøg, der efter gældende
ret fremgår af § 184, stk. 1, foreslås med det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov videreført med alene tekniske
ændringer som § 206 i barnets lov. Samtidigt foreslås med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov bestemmelsen
om, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg om særlige
dag- og klubtilbud til børn og unge med betydeligt og va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der medfører
fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbe-
taling, videreført med alene sproglige ændringer som § 207,
nr. 2 i barnets lov. Den foreslåede ophævelse af § 184, stk.
2, nr. 2, i serviceloven vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, til §§ 82-84, 206 og 207 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 44
§ 194 i serviceloven indeholder en overgangsbestemmelse,
der er indsat i forbindelse med kommunalreformen. Det
fremgår af § 194, stk. 1, at kommunalbestyrelserne med
virkning fra den 1. januar 2007 overtager amtskommunale
døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, for børn og unge,
som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har
behov for at blive anbragt uden for hjemmet, og kommuner-
ne indtræder i aftaler med private tilbud, der er godkendt
af amtskommunerne. Det følger dog af § 194, stk. 2, at en
kommunalbestyrelse, der overtager døgninstitutioner efter §
194, stk. 1, i 2006 kunne aftale med regionens forberedel-
sesudvalg, at regionsrådet på vegne af beliggenhedskommu-
nen driver døgninstitutioner, som ejes af beliggenhedskom-
munen, videre efter den 1. januar 2007. For kommuner,
der oprettes den 1. januar 2007, kunne aftalen indgås af
sammenlægningsudvalget.
Det foreslås, at § 194 ophæves.
Med den foreslåede ophævelse vil der ikke af serviceloven
fremgå særlige overgangsregler for overtagelsen af amts-
kommunale døgninstitutioner for børn og unge, som på
grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov
for at blive anbragt uden for hjemmet, i forbindelse med
kommunalreformen.
Den foreslåede ændring er for det første begrundet i, at
hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af ser-
viceloven med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Dette gælder
også døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 7. Den foreslåe-
de ændring skal således ses i sammenhæng med, at § 66, stk.
1, nr. 7, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet og med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov foreslås videreført med ændringer som § 43, stk. 1, nr. 6,
i barnets lov således, at døgninstitutioner erstattes af børne-
og ungehjem. For det andet har overgangsbestemmelsen i
§ 194 udspillet sin rolle, idet de i bestemmelsens stk. 1
regulerede overtagelser er gennemført, og der ikke længere
kan indgås aftaler efter bestemmelsens stk. 2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, til § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt
2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til § 2
Til nr. 1
Overskriften inden § 18 i retssikkerhedsloven har titlen
”Børn og unge-udvalget”. De efterfølgende bestemmelser
i §§ 18-21 omhandler således børn og unge-udvalget i kom-
munerne.
Efter § 18 skal kommunalbestyrelsen nedsætte et børn og
unge-udvalg, der afgiver indstillinger om adoption uden
samtykke til Ankestyrelsen, jf. § 68 f i serviceloven, og
træffer afgørelse i sager vedrørende børn og unge, jf. § 74 i
serviceloven.
Børn og unge-udvalget består efter § 19, stk. 1, i retssik-
kerhedsloven af to medlemmer, der vælges af kommunal-
bestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer, der
udpeges af retspræsidenten i retskredsen, og to pædagogisk-
psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for
en periode, som svarer til den kommunale valgperiode.
Efter § 20, stk. 1, vælger børn og unge-udvalget selv sin
formand og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt
af kommunalbestyrelsen.
Social- og ældreministeren er i § 21, stk. 1, 1. pkt., bemyn-
diget til at fastsætte en forretningsorden for børn og unge-
udvalget.
Børn og unge-udvalget er også omtalt i § 55. Det fremgår
af § 55, stk. 2, nr. 2, at Ankestyrelsen træffer afgørelse ved
udvidet votering i sager om afgørelser truffet af børn og
unge-udvalget, jf. § 74 i serviceloven.
Derudover fremgår af § 65, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at
Ankestyrelsen kan behandle afgørelser efter reglerne i Haa-
gerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lov-
valg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende
forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn
(Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) i sager, hvor børn
og unge-udvalgets afgørelse er indbragt for Ankestyrelsen.
Endelig er børn og unge-udvalget omtalt i § 73, stk. 1, nr.
2, i retssikkerhedsloven, hvoraf fremgår, at Ankestyrelsens
afgørelser efter serviceloven kan indbringes for retten efter
de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a, når der er
tale om en sag om børn og unge-udvalgets beslutninger efter
reglerne i § 169 i serviceloven.
Det foreslås, at henvisningerne til Børn og unge-udvalget
ændres til Børne- og ungeudvalget, børn og unge-udvalget
64
til børne- og ungeudvalget og børn og unge-udvalgets til
børne- og ungeudvalgets overalt i retssikkerhedsloven.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at betegnelsen for
udvalget bør følge dansk retskrivning. De foreslåede æn-
dringer vil således ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 2
Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., i retssikkerhedsloven skal kommu-
nalbestyrelsen på de enkelte sagsområder fastsætte frister
for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøg-
ning, til afgørelsen skal være truffet. Det følger af § 3 a, at
fristerne for afgørelser efter serviceloven skal offentliggøres
på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne
gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgø-
relser efter serviceloven, som er hjemvist af Ankestyrelsen.
§ 9, stk. 13, i retssikkerhedsloven vedrører såkaldte uenig-
hedssager, dvs. sager, hvor der er uenighed mellem to eller
flere kommuner om, hvem der er ansvarlig for at yde hjælp
til en borger, dvs. hvilken kommune der er borgerens op-
holdskommune. Det fremgår af § 9, stk. 13, at i sådanne
tilfælde skal den af de uenige kommuner, som borgeren
har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som
opholdskommune for borgeren, indtil det er afklaret, hvilken
kommune der er opholdskommune. Det følger videre af be-
stemmelsen, at når rette opholdskommune er blevet bestemt,
og den fungerende opholdskommune ikke er personens op-
holdskommune, yder opholdskommunen refusion for den
fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor
uenigheden har bestået. Refusionen beregnes som refusion
efter § 9 c, stk. 1, dog således at opholdskommunen også
yder refusion for udgifter efter serviceloven.
§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om
mellemkommunal refusion. Efter § 9 c, stk. 4, 1. pkt., har
opholdskommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter
de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, og efter serviceloven fra
den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et
barn eller en ung uden for hjemmet, når der iværksættes for-
anstaltninger for den unge efter § 76, stk. 3, i serviceloven.
Efter § 9 c, stk. 6, 1. pkt., har opholdskommunen ret til
refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i §
9 c, stk. 1, og efter serviceloven, når en person får ophold
i et tilbud som nævnt i § 9 c, stk. 2, 4 og 5, i retssikkerheds-
loven og den tidligere opholdskommune var bekendt med de
forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der
måtte gribes ind.
Efter § 9 c, stk. 12, kan kommuner uden for de tilfælde, der
er nævnt i § 9 c, stk. 2-6, indbyrdes aftale, at en tidligere
opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de
love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, og efter serviceloven.
Endelig fremgår af § 9 c, stk. 13, i retssikkerhedsloven, at
krav mod en tidligere opholdskommune efter § 9 c, stk.
2-8, skal rejses senest tre år efter, at hjælpen er ydet. Krav
efter serviceloven skal dog rejses senest 12 måneder efter, at
hjælpen er ydet.
§ 66 i retssikkerhedsloven vedrører remonstration. Det frem-
går af § 66, stk. 1, 1. pkt., at inden en klage behandles,
skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere,
om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist
medhold. Det fremgår videre af § 66, stk. 1, 3. pkt., at hvis
en afgørelse er truffet efter bemyndigelse, jf. § 9, stk. 11,
skal klagen sendes til og vurderes af den kommune, der efter
§ 9, stk. 7 eller 9, eller § 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp
efter serviceloven.
§ 84 a i retssikkerhedsloven vedrører det såkaldte Dan-
markskort. Det fremgår af bestemmelsen, at social- og æl-
dreministeren hvert år inden den 1. juli på et kommuneop-
delt danmarkskort offentliggør det forudgående års statistik
over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i kla-
gesager efter serviceloven.
Det foreslås, at henvisningerne til serviceloven i § 3 a, 1. og
2. pkt., § 9, stk. 13, 3. pkt., § 9 c, stk. 4, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt.,
stk. 12, 1. pkt., og stk. 13, § 66, stk. 1, 2. pkt., og § 84 a i
retssikkerhedsloven suppleres af henvisninger til barnets lov.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 3 a i retssik-
kerhedsloven betyde, at fristerne for afgørelser efter service-
loven og barnets lov vil skulle offentliggøres på og fremgå
tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne vil også gæl-
de ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter
serviceloven og barnets lov, som er hjemvist af Ankestyrel-
sen.
For så vidt angår § 9, stk. 13, 3. pkt., § 9 c, stk. 4, 1.
pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 12, 1. pkt., i retssikkerhedsloven,
vil de foreslåede ændringer betyde, at bestemmelserne heri
om mellemkommunal refusion også vil finde anvendelse for
udgifter efter barnets lov. Der vil være tale om refusion
i uenighedssager, i sager om efterværn, i passivitetssager
og efter aftale. Endvidere vil den foreslåede ændring af
§ 9 c, stk. 13, i retssikkerhedsloven betyde, at krav om
mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven
og barnets lov vil skulle rejses senest 12 måneder efter, at
hjælpen er ydet.
Den foreslåede ændring af § 66, stk. 1, 3. pkt., vil medføre,
at hvis en afgørelse er truffet efter bemyndigelse, jf. § 9,
stk. 11, vil fastlæggelsen af, hvilken kommune en klage over
afgørelsen skal sendes til, for så vidt angår børn og unge,
vil være afhængig af hvilken kommune, der efter § 9, stk.
7 eller 9, eller § 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp efter
serviceloven og barnets lov.
Den foreslåede ændring af § 84 a vil betyde, at det kom-
muneopdelt danmarkskort, som social- og ældreministeren
hvert år inden den 1. juli skal offentliggøre det forudgående
års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens af-
gørelser i klagesager på, også vil skulle indeholde afgørelser
i klagesager efter barnets lov og ikke blot efter serviceloven.
65
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil
hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås
ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne med det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstæn-
dig lov – barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne i
retssikkerhedsloven finder anvendelse for sager efter barnets
lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende
ret, hvor hjælpen ydes efter serviceloven. Dette gælder også
bestemmelserne i retssikkerhedsloven om offentliggørelse af
frister for sagsbehandling, sagsbehandlingsfristernes anven-
delse ved hjemviste sager, mellemkommunal refusion og of-
fentliggørelse af Ankestyrelsens omgørelsesprocenter. Den
foreslåede udskilning af regler om hjælp og støtte til børn og
unge til en særskilt barnets lov medfører således behov for
ændring af § 3 a, 1. og 2. pkt., § 9, stk. 13, 3. pkt., § 9 c, stk.
4, 1. pkt., stk. 6, 1. og 2. pkt., stk. 12, 1. pkt., og stk. 13, og §
84 a i retssikkerhedsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 8, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at social-
og ældreministeren kan fastsætte regler for behandling og
opfølgning af sager efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94
a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192
a i serviceloven, herunder særlige tidsfrister for visse typer
af sager. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler
i bekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 2012 om vurdering
af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handi-
capkompenserende ydelser.
Det fremgår af § 44 i serviceloven, at bestemmelserne i §
83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anven-
delse vedrørende børn, der har behov herfor. Efter § 83
skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig hjælp og pleje,
hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
og madservice, efter § 84, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
skal afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller
andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne, og efter § 86, stk. 2, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at vedligeholde fysi-
ske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige socia-
le problemer har behov herfor. Herudover finder bestemmel-
serne i §§ 119-122 om plejevederlag for pasning af døende
nærtstående også anvendelse, når den døende er et barn eller
en ung under 18 år.
Det foreslås, at der i § 8, stk. 2, indsættes en henvisning til §
90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at social- og ældremini-
steren vil kunne fastsætte regler for behandling og opfølg-
ning af sager efter § 90, nr. 1-3 og 11, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede tilføjelse af § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets
lov til bemyndigelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2, i retssik-
kerhedsloven er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp
og støtte til børn og unge i serviceloven, herunder § 44,
med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Samtidigt foreslås
bestemmelserne med det samtidigt fremsatte forslag til bar-
nets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov, hvor
også de bestemmelser i serviceloven, der efter gældende ret
gælder både for børn, unge og voksne såsom §§ 119-122 i
serviceloven, vil indgå særskilt for hjælpen til børn og unge
under 18 år. Der vil således være behov for en ændring af §
8, stk. 2, i retssikkerhedsloven, så social- og ældreministeren
fortsat vil være bemyndiget til at fastsætte regler for behand-
ling og opfølgning af sager om hjælp til børn og unge under
18 år i form af personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte
til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, madservice,
aflastning, hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske
færdigheder og plejevederlag ved pasning af døende nært-
stående. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 4
§ 9 a i retssikkerhedsloven vedrører opholdskommunen for
børn og unge under 18 år, dvs. fastlæggelse af, hvilken
kommune der er forpligtet til at yde hjælp og støtte til
barnet eller den unge efter bl.a. serviceloven. Det fremgår
af § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at forældremyndighedsindehaverens
opholdskommune har pligt til at yde hjælp til barnet eller
den unge efter kapitel 11 i serviceloven og til at iagttage
de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Af § 9 a, stk. 4,
4. pkt., fremgår, at barnets eller den unges selvstændige op-
holdskommune samarbejder med forældremyndighedsinde-
haverens opholdskommune om at løse familiens problemer
og hører forældremyndighedsindehaveren samt barnet eller
den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 11 i ser-
viceloven.
Kapitel 3 a i retssikkerhedsloven indeholder regler om sa-
gens oplysning. Efter § 11 a, stk. 1 og 6, kan myndighe-
der, der behandler en sag forlange, at andre offentlige myn-
digheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psyko-
loger, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer,
der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengein-
stitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for
det offentlige, giver oplysninger om den pågældende borger,
der er nødvendige for at behandle sagen. Bestemmelsen in-
deholder dog et krav om, at der skal indhentes et samtykke
fra borgeren til indhentningen af oplysninger. § 11 c, stk.
1, indeholder mulighed for at fravige dette samtykkekrav i
en række tilfælde, hvor det er nødvendigt for sagens behand-
ling. Det drejer sig efter § 11 c, stk. 1, nr. 1, bl.a. om sager
vedrørende særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11
i serviceloven, hvor myndighederne kan påbegynde en sag
eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke.
66
Kapitel 11 i serviceloven indeholder bestemmelser om hjælp
og støtte til børn og unge.
Det foreslås, at henvisningerne til kapitel 11 i serviceloven
i § 9 a, stk. 4, 1. og 4. pkt., og i § 11 c, stk. 1, nr. 1, i
retssikkerhedsloven ændres til kapitel 4 og 5 i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der i reglerne om
opholdskommune for børn og unge i § 9 a, stk. 4, 1. og
4. pkt., vil blive henvist til kapitel 4 og 5 i barnets lov
fremfor til kapitel 11 i serviceloven. Det vil således efter § 9
a, stk. 4, 1. pkt., i retssikkerhedsloven være forældremyndig-
hedsindehaverens opholdskommune, der har pligt til at yde
hjælp til barnet eller den unge efter kapitel 4 og 5 i barnets
lov. Derudover vil det af § 9 a, stk. 4, 4. pkt., fremgå, at bar-
nets eller den unges selvstændige opholdskommune samar-
bejder med forældremyndighedsindehaverens opholdskom-
mune om at løse familiens problemer og hører forældremyn-
dighedsindehaveren samt barnet eller den unge, inden der
træffes afgørelse efter kapitel 4 og 5 i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil endvidere betyde, at samtykke-
kravet i § 11 a, stk. 1 og 6, i retssikkerhedsloven efter § 11
c, stk. 1, nr. 1, vil kunne fraviges, hvor det er nødvendigt for
sagens behandling, i sager om særlig støtte til børn og unge
efter kapitel 4 og 5 i barnets lov, således at myndighederne
kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældre-
nes samtykke.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
i kapitel 11 i serviceloven om hjælp og støtte til børn og
unge i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne i kapitel 11
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
i en selvstændig lov – barnets lov. Der vil være behov for,
at reglerne i retssikkerhedsloven finder anvendelse for sager
efter barnets lov i samme omfang, som det er tilfældet efter
gældende ret, hvor hjælpen ydes efter serviceloven. Dette
gælder også bestemmelserne i retssikkerhedsloven om op-
holdskommune og mulighederne for at indhente oplysninger
til brug for sagsbehandlingen uden forældremyndighedsind-
ehaverens samtykke. Den foreslåede udskilning af regler om
hjælp og støtte til børn og unge til en særskilt barnets lov
medfører således behov for ændring af § 9 a, stk. 4, 1. og 4.
pkt., og § 11 c, stk. 1, nr. 1, i retssikkerhedsloven, således
at der henvises til kapitel 4 og 5 i barnets lov i stedet for til
kapitel 11 i serviceloven. De foreslåede ændringer vil ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 5
§ 9 a i retssikkerhedsloven vedrører opholdskommunen for
børn og unge under 18 år, dvs. fastlæggelse af, hvilken
kommune der er forpligtet til at yde hjælp og støtte til barnet
eller den unge efter bl.a. serviceloven. Det fremgår af §
9 a, stk. 4, 2. pkt., at hvis et barn eller en ung under 18
år er anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den unge
dog selvstændig opholdskommune i den kommune, som har
truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i servicelo-
ven, eller den kommune, som har afgivet indstilling til Ung-
domskriminalitetsnævnet efter § 33 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Kapitel 11 i serviceloven indeholder bestemmelser om hjælp
og støtte til børn og unge, herunder anbringelse.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 11 i serviceloven i §
9 a, stk. 4, 2. pkt., i retssikkerhedsloven ændres til kapitel 5 i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 9 a, stk. 4,
2. pkt., i retssikkerhedsloven, vil fremgå, at et barn eller en
ung under 18 år, der er anbragt uden for hjemmet, får selv-
stændig opholdskommune i den kommune, som har truffet
afgørelse om anbringelsen efter kapitel 5 i barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne i
kapitel 11 i serviceloven om anbringelse med lovforslagets
§ 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås bestemmel-
serne i kapitel 11 om anbringelse med det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov –
barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne i retssikker-
hedsloven finder anvendelse for sager efter barnets lov i
samme omfang, som det er tilfældet efter gældende ret, hvor
hjælpen ydes efter serviceloven. Dette gælder også bestem-
melserne i retssikkerhedsloven om opholdskommune. Den
foreslåede udskilning af regler om hjælp og støtte til børn
og unge til en særskilt barnets lov medfører således behov
for ændring af § 9 a, stk. 4, 2. pkt., således at der henvises
til kapitel 5 i barnets lov i stedet for til kapitel 11 i service-
loven. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 6
§ 9 a i retssikkerhedsloven vedrører opholdskommunen for
børn og unge under 18 år, dvs. fastlæggelse af, hvilken
kommune der er forpligtet til at yde hjælp og støtte til barnet
eller den unge efter bl.a. serviceloven. Det følger af § 9 a,
stk. 7, 1. pkt., at hvis en ung under 18 år har selvstændig
opholdskommune efter § 9 a, stk. 4, 2. eller 3. pkt., dvs.
fordi den unge er anbragt uden for hjemmet, bevarer denne
kommune uanset reglerne i § 9, stk. 1, pligten til at yde
hjælp efter serviceloven, når den unge fylder 18 år, hvis
kommunen eller anden offentlig myndighed har medvirket
til, at den pågældende i umiddelbar forlængelse af anbrin-
gelsen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, eller
hvis den pågældende ved det fyldte 18. år får opretholdt sin
anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i serviceloven. Af §
9 a, stk. 8, 1. pkt., fremgår, at hvis en ung i umiddelbar
forlængelse af sin opretholdte anbringelse i en plejefamilie
efter § 76 a i serviceloven får ophold i en boform omfattet af
67
§ 9, stk. 7, bevarer den kommune, der efter stk. 7 har pligten
til at yde hjælp efter serviceloven, denne pligt.
Det foreslås, at henvisningerne i § 9 a, stk. 7, 1. pkt., og
stk. 8, 1. pkt., i retssikkerhedsloven til, at kommunen beva-
rer pligten til at yde hjælp efter serviceloven ændres til, at
kommunen får pligten til at yde hjælp efter serviceloven og
barnets lov. Samtidigt foreslås, at henvisningen til § 76 a i
serviceloven ændres til § 120 i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 9 a, stk. 7,
1. pkt., i retssikkerhedsloven, betyde, at hvis en ung under
18 år har selvstændig opholdskommune efter § 9 a, stk. 4, 2.
eller 3. pkt., vil denne kommune uanset reglerne i § 9, stk.
1, få pligten til at yde hjælp efter serviceloven og barnets
lov, når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden
offentlig myndighed har medvirket til, at den pågældende
i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en
boform omfattet af § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, eller
hvis den pågældende ved det fyldte 18. år får opretholdt sin
anbringelse i en plejefamilie efter § 120 i barnets lov.
For så vidt angår § 9 a, stk. 8, 1. pkt., i retssikkerhedslo-
ven vil de foreslåede ændringer betyde, at hvis en ung i
umiddelbar forlængelse af sin opretholdte anbringelse i en
plejefamilie efter § 120 i barnets lov får ophold i en boform
omfattet af § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven vil den kommu-
ne, der efter § 9 a, stk. 7, har pligten til at yde hjælp efter
serviceloven og barnets lov, få denne pligt.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven om hjælp og støtte til børn og unge med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Samtidigt foreslås be-
stemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig
lov – barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne i
retssikkerhedsloven finder anvendelse for sager efter barnets
lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende
ret, hvor hjælpen ydes efter serviceloven. Dette gælder også
bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 7 og 8, om
opholdskommune, hvorfor der er behov for en ændring af
de to bestemmelser. Dette skyldes for det første, at bestem-
melsen om videreført anbringelse i § 76 a i serviceloven,
der henvises til i § 9 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt.,
i retssikkerhedsloven, foreslås ophævet med lovforslagets §
1, nr. 14, og med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov videreført som § 120 i barnets lov. For det andet vil
den foreslåede udskilning og videreførelse i en selvstændig
barnets lov af bestemmelserne om hjælp og støtte til børn
betyde, at der i § 9 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt.,
ikke er tale om, at den kommune, der har truffet afgørelse
om anbringelse af et barn eller ung under 18 år, bevarer
pligten til at yde hjælp efter serviceloven, hvis den unge
efter sin 18 års fødselsdag opretholder anbringelsen i en ple-
jefamilie eller får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7,
i retssikkerhedsloven, eller efter den opretholdte anbringelse
får ophold i en sådan boform. Da anbringelsen, inden den
unge fylder 18 år, og den opretholde anbringelse vil være
ydet efter barnets lov og ikke serviceloven, vil der være tale
om, at den pågældende kommune vil få pligten til at yde
hjælp efter serviceloven. Dertil kommer, at bestemmelserne
om efterværn i § 76 i serviceloven med lovforslagets § 1,
nr. 14, foreslås ophævet, og bestemmelserne foreslås videre-
ført med sproglige ændringer, herunder at efterværn foreslås
betegnet som ungestøtte, som §§ 113-118 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et behov
for, at der i § 9 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., i
retssikkerhedsloven i tillæg til pligten til at yde hjælp efter
serviceloven også henvises til pligten til at yde hjælp efter
barnets lov.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændrin-
ger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 7
§ 9 b i retssikkerhedsloven vedrører hjælp, når en person op-
holder sig uden for opholdskommunen. Det fremgår af § 9
b, stk. 1, 1. pkt., at en person, som opholder sig midlertidigt
uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk
hjælp efter § 83 i serviceloven i den kommune, hvor perso-
nen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det
midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk
hjælp i opholdskommunen. Knyttet hertil er § 9 c, stk. 7,
i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion. Det
fremgår af 1. pkt. i denne bestemmelse, at opholdskommu-
nen refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter
§ 83 i serviceloven under en persons midlertidige ophold i
en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1.
Efter § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til
nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Efter § 44 finder
bestemmelserne i bl.a. § 83 tilsvarende anvendelse vedrø-
rende børn, der har behov herfor.
Det foreslås, at der i tillæg til henvisningen til § 83 i service-
loven i § 9 b, stk. 1, 1. pkt., og § 9 c, stk. 7, 1. pkt., i
retssikkerhedsloven indsættes en henvisning til § 90, nr. 1, i
barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at et barn eller en ung,
som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen,
efter § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven vil have ret
til personlig og praktisk hjælp efter § 90, nr. 1, i barnets
lov i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder
sig, når barnet eller den forud for det midlertidige ophold
er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskom-
munen. Endvidere vil de foreslåede ændringer betyde, at i
sådanne tilfælde vil § 9 c, stk. 7, 1. pkt., i retssikkerhedslo-
ven finde anvendelse, hvorved opholdskommunen vil skulle
refundere udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 90,
nr. 1, i barnets lov under barnets eller den unges midlertidige
ophold i en anden kommune.
68
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven om hjælp og støtte til børn og unge med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også § 44 i
serviceloven, hvorefter § 83 om personlig og praktisk hjælp
finder anvendelse for børn og unge under 18 år. Samtidigt
foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en
selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også personlig
og praktisk hjælp til børn og unge, der foreslås videreført
som § 90, nr. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, hvoraf foreslås at fremgå, at § 83 i serviceloven vil
finde anvendelse for børn og unge. Der vil, uanset udskil-
ningen af bestemmelserne om hjælp og støtte til børn til en
særskilt lov, være behov for, at retssikkerhedslovens regler
om adgang til praktisk og personlig hjælp ved et barns eller
en ungs midlertidige ophold i en anden kommune og ad-
gangen til mellemkommunal refusion for udgifterne hertil,
fortsat finder anvendelse. De foreslåede ændringer vil ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 8
§ 9 b i retssikkerhedsloven vedrører hjælp, når en person
opholder sig uden for opholdskommunen. Det fremgår af §
9 b, stk. 1, 2. pkt., at døende, for hvem der efter § 119 i
serviceloven udbetales plejevederlag i en anden kommune
end opholdskommunen, efter § 83 i serviceloven har ret til
personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejefor-
holdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet
bevilget af opholdskommunen.
§ 119 i serviceloven hjemler udbetaling af plejevederlag
ved pasning af en døende nærtstående. Bestemmelsen finder
også anvendelse, hvis den døende er et barn eller en ung
under 18 år.
Efter § 83 i serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde
personlig hjælp og pleje, samt hjælp eller støtte til nødvendi-
ge praktiske opgaver i hjemmet. Efter § 44 finder bestem-
melserne i bl.a. § 83 tilsvarende anvendelse vedrørende
børn, der har behov herfor.
Det foreslås, at der i § 9 b, stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedslo-
ven i tillæg til § 119 i serviceloven indsættes en henvisning
til § 90, nr. 11, i barnets lov, og at der i tillæg til § 83 i
serviceloven indsættes en henvisning til § 90, nr. 1, i barnets
lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at et barn eller en ung,
der er døende, og for hvem der efter § 90, nr. 11, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vil blive udbetalt
plejevederlag i en anden kommune end opholdskommunen,
efter § 90, nr. 1, i barnets lov, vil have ret til personlig og
praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder
sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af
opholdskommunen.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven om hjælp og støtte til børn og unge med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også § 44 i
serviceloven, hvorefter § 83 om personlig og praktisk hjælp
finder anvendelse for børn og unge under 18 år, samt § 119
om plejevederlag ved pasning af døende nærtstående, der
med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidigt
foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en
selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også personlig
og praktisk hjælp til børn og unge, der foreslås videreført
som § 90, nr. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, hvoraf foreslås at fremgå, at § 83 i serviceloven vil
finde anvendelse for børn og unge. Ligeledes foreslås der
med § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov en bestemmelse om, at § 119 i serviceloven vil finde
anvendelse for børn og unge. Der vil uanset udskilningen
af bestemmelserne om hjælp og støtte til børn til en sær-
skilt lov være behov for, at retssikkerhedslovens regler om
adgang til praktisk og personlig hjælp ved et døende barns
eller ungs ophold i en anden kommune fortsat finder anven-
delse. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 9
§ 9 b i retssikkerhedsloven vedrører hjælp, når en person
opholder sig uden for opholdskommunen. Efter § 9 b, stk. 1,
2. pkt., har døende, for hvem der efter § 119 i serviceloven
udbetales plejevederlag i en anden kommune end opholds-
kommunen, efter § 83 i serviceloven ret til personlig og
praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder
sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af
opholdskommunen. Det fremgår videre af § 9 b, stk. 2, at
plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§
120 og 122 i serviceloven, udbetales af den kommune, hvori
plejeforholdet finder sted.
§ 120 i serviceloven vedrører udbetaling af plejevederlag
ved pasning af døende nærtstående. Efter § 122 kan kommu-
nalbestyrelsen, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis,
yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når nærtstående i
forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer
en døende, kommunen varetager plejen helt eller delvis,
kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som
familien selv antager, eller et hospice varetager plejen.
Det foreslås, at der i § 9 b, stk. 2, i retssikkerhedsloven i til-
læg til §§ 120 og 122 i serviceloven indsættes en henvisning
til § 90, nr. 11, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at plejevederlag og
hjælp til sygeplejeartikler og lign., til et døende barn eller
ung efter § 90, nr. 11, i barnets lov, udbetales af den kommu-
ne, hvori plejeforholdet finder sted.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
69
om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås udskilt i en selvstændig lov
– barnets lov. Dette gælder også plejevederlag og hjælp til
sygeplejeartikler m.v., hvor der i § 90, nr. 11, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås en bestemmelse om,
at §§ 120 og 122 i serviceloven vil finde anvendelse for
børn og unge. Der vil, uanset udskilningen af bestemmelser-
ne om hjælp og støtte til børn til en særskilt lov, være behov
for, at retssikkerhedslovens regler om, hvilken kommune der
udbetaler plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler m.v.,
fortsat finder anvendelse. Den foreslåede ændring vil ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 10
§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om
mellemkommunal refusion. Efter § 9 c, stk. 2, har opholds-
kommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter en
række love, der er opregnet i § 9 c, stk. 1, når den tidligere
kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket
til, at en person får ophold i de i bestemmelsen oplistede
tilbud m.v. Efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, gælder bestemmelsen,
når personen får ophold på et anbringelsessted efter § 66 i
serviceloven.
§ 66 i serviceloven indeholder en opregning af anbringelses-
steder for børn og unge, der bliver anbragt uden for hjem-
met.
Det foreslås, at henvisningen i § 9 c, stk. 6, 2. pkt., i retssik-
kerhedsloven til § 66 i serviceloven ændres til § 43 i barnets
lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at en opholdskommune
har ret til refusion for udgifter efter de i § 9 c, stk. 1, nævnte
love, når et barn eller en ung får ophold på et anbringelses-
sted, jf. § 43 i barnets lov, når den tidligere kommune eller
anden offentlig myndighed har medvirket til opholdet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn i serviceloven med lovforslagets
§ 1 foreslås ophævet. Dette gælder også opregningen af an-
bringelsessteder i § 66 i serviceloven, der foreslås ophævet
med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmel-
serne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – bar-
nets lov. Det gælder også opregningen af anbringelsessteder,
der foreslås videreført som § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne i
retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion vil finde
anvendelse for sager efter barnets lov i samme omfang, som
det er tilfældet efter gældende ret, hvor hjælp og støtte til
børn, herunder anbringelser, ydes efter serviceloven. Den
foreslåede udskilning af regler om hjælp og støtte til børn til
en særskilt barnets lov medfører således behov for ændring
af § 9 c, stk. 2, nr. 6, i retssikkerhedsloven, således at der
henvises til § 43 i barnets lov i stedet for til § 66 i service-
loven. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2
og 2.7.1.3.
Til nr. 11
§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om
mellemkommunal refusion. Efter § 9 c, stk. 2, har opholds-
kommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter en
række love, der er opregnet i § 9 c, stk. 1, når den tidligere
kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til,
at en person får ophold i de i bestemmelsen oplistede tilbud
m.v. Efter § 9 c, stk. 2, nr. 7, gælder bestemmelsen, når per-
sonen får ophold i et døgnophold efter § 76 a i serviceloven.
§ 76 a vedrører opretholdt anbringelse af unge med betyde-
lig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det foreslås, at henvisningen i § 9 c, stk. 2, nr. 7, i retssik-
kerhedsloven til § 76 a i serviceloven ændres til § 120 i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at en opholdskommune
har ret til refusion for udgifter efter de i § 9 c, stk. 1, nævnte
love, når en person får ophold i et døgnophold efter § 120 i
barnets lov, når den tidligere kommune eller anden offentlig
myndighed har medvirket til opholdet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn i serviceloven med lovforslagets
§ 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelsen om
opretholdte anbringelser i § 76 a i serviceloven, der foreslås
ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås
bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstæn-
dig lov – barnets lov. Det gælder også bestemmelsen om
opretholdte anbringelser, der foreslås videreført som § 120 i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der vil være
behov for, at reglerne i retssikkerhedsloven om mellemkom-
munal refusion vil finde anvendelse for sager efter barnets
lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende
ret, hvor hjælp og støtte til børn, herunder anbringelser, ydes
efter serviceloven. Den foreslåede udskilning af regler om
hjælp og støtte til børn til en særskilt barnets lov medfører
således behov for ændring af § 9 c, stk. 2, nr. 7, i retssikker-
hedsloven, således at der henvises til § 120 i barnets lov i
stedet for til § 76 a i serviceloven. Den foreslåede ændring
vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 12
§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om
mellemkommunal refusion. Det fremgår af § 9 c, stk. 4, 1.
70
pkt., at opholdskommunen har ret til refusion for udgifter
til hjælp efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, og efter
serviceloven fra den kommune, der har truffet afgørelse om
anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når der
iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76, stk. 3,
i serviceloven. Det følger videre af § 9 c, stk. 4, 3. pkt., at
hvis en ung, for hvem der er iværksat foranstaltninger efter
§ 76, stk. 3, i serviceloven, bliver visiteret til en kommune
efter integrationslovens § 10, ydes refusionen dog af denne
kommune.
§ 76 i serviceloven vedrører efterværn. Det fremgår af §
76, stk. 3, at for unge, der er eller var anbragt uden for
hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 i
serviceloven eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold på
et anbringelsessted opretholdes, at udpege en fast kontakt-
person for den unge, at etablere en udslusningsordning i
det hidtidige anbringelsessted og at tildele andre former for
støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en
selvstændig tilværelse for den unge.
Det foreslås, at henvisningen til § 76, stk. 3, i serviceloven i
§ 9 c, stk. 4, 1. og 3. pkt., i retssikkerhedsloven ændres til §
114, stk. 1, i barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 76, stk. 3, i
serviceloven om efterværn med lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslås ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne i § 76,
stk. 3, om efterværn med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets
lov. Der vil være behov for, at reglerne i retssikkerhedsloven
om mellemkommunal refusion i efterværnssager vil finde
anvendelse for sager efter barnets lov i samme omfang, som
det er tilfældet efter gældende ret, hvor efterværn ydes efter
serviceloven. Den foreslåede udskilning af regler om efter-
værn til en særskilt barnets lov medfører således behov for
ændring af § 9 c, stk. 4, 1. og 3. pkt., i retssikkerhedsloven,
således at der henvises til § 114, stk. 1, i barnets lov i stedet
for til § 76, stk. 3, i serviceloven. De foreslåede ændringer
vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2
og 2.7.1.3.
Til nr. 13
§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om
mellemkommunal refusion. § 9 c, stk. 6, indeholder den
såkaldte passivitetsregel. Det fremgår således af § 9 c, stk.
6, 2. pkt., at en opholdskommune har ret til refusion for
udgifter til hjælp efter de beskæftigelsesrettede love, der er
nævnt i § 9 c, stk. 1, og efter serviceloven, når et barn eller
en ung får ophold på et anbringelsessted, jf. § 66 i servicelo-
ven, som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning
om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om
hjemgivelse var ubegrundet.
§ 66 i serviceloven indeholder en opregning af anbringelses-
steder for børn og unge, der bliver anbragt uden for hjem-
met.
Det foreslås, at henvisningen til udgifter efter serviceloven i
§ 9 c, stk. 6, 2. pkt., ændres til udgifter efter barnets lov, og
at § 66 i serviceloven ændres til § 43 i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at en opholdskommune
har ret til refusion for udgifter efter barnets lov, når et barn
eller en ung får ophold på et anbringelsessted, jf. § 43 i
barnets lov, som følge af en tidligere opholdskommunes
beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutnin-
gen om hjemgivelse var ubegrundet.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn i serviceloven med lovforslagets
§ 1 foreslås ophævet. Dette gælder også opregningen af an-
bringelsessteder i § 66 i serviceloven, der foreslås ophævet
med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmel-
serne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – bar-
nets lov. Det gælder også opregningen af anbringelsessteder,
der foreslås videreført som § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne
i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion i passi-
vitetssager vil finde anvendelse for sager efter barnets lov
i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende ret,
hvor hjælp og støtte til børn, herunder anbringelser, ydes
efter serviceloven. Den foreslåede udskilning af regler om
hjælp og støtte til børn til en særskilt barnets lov medfører
således behov for ændring af § 9 c, stk. 6, 2. pkt., i rets-
sikkerhedsloven, således at bestemmelsen vedrører udgifter
efter barnets lov frem for serviceloven, og så der henvises
til § 43 i barnets lov i stedet for til § 66 i serviceloven. De
foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2
og 2.7.1.3.
Til nr. 14
§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om
mellemkommunal refusion. Det fremgår således af § 9 c,
stk. 7, 1. pkt., at opholdskommunen refunderer udgifter til
personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven under
en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. §
9 b, stk. 1. Det fremgår videre af bestemmelsens 2. pkt.,
at opholdskommunen refunderer udgifter til plejevederlag
og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i
serviceloven, under en persons ophold i en anden kommune,
jf. § 9 b, stk. 2. Endelig fremgår af § 9 c, stk. 7, 3. pkt., at
i tilfælde omfattet af § 9, stk. 7 og 9, og § 9 a, stk. 7, ydes
refusion efter 1. og 2. pkt. dog af den kommune, der har
pligt til at yde hjælp efter serviceloven.
§ 9 b i retssikkerhedsloven vedrører hjælp, når en person
opholder sig uden for opholdskommunen. Efter § 9 b, stk. 1,
2. pkt., har døende, for hvem der efter § 119 i serviceloven
71
udbetales plejevederlag i en anden kommune end opholds-
kommunen, efter § 83 i serviceloven ret til personlig og
praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder
sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af
opholdskommunen. Det fremgår videre af § 9 b, stk. 2, at
plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§
120 og 122 i serviceloven, udbetales af den kommune, hvori
plejeforholdet finder sted.
§ 120 i serviceloven vedrører udbetaling af plejevederlag
ved pasning af døende nærtstående. Efter § 122 kan kommu-
nalbestyrelsen, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis,
yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når nærtstående i
forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer
en døende, kommunen varetager plejen helt eller delvis,
kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som
familien selv antager, eller et hospice varetager plejen.
Det fremgår af § 9 a, stk. 7, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at
hvis en ung under 18 år har selvstændig opholdskommune,
fordi den unge er anbragt, bevarer denne kommune uanset
§ 9, stk. 1, pligten til at yde hjælp efter serviceloven, når
den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig
myndighed har medvirket til, at den pågældende i umiddel-
bar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform om-
fattet af § 9, stk. 7, eller hvis den pågældende ved det fyldte
18. år får opretholdt sin anbringelse i en plejefamilie efter §
76 a i serviceloven.
Det fremgår af § 9 c, stk. 9, 3. pkt., i retssikkerhedsloven,
at hvis der for den ydelse, der skal ydes refusion for efter
bestemmelserne i § 9 c, er fastsat en takst eller beregnet
et priskrav efter serviceloven, har opholdskommunen ret til
refusion svarende til taksten eller priskravet.
Det foreslås, at der ved henvisningerne til serviceloven i
§ 9 c, stk. 7, 3. pkt., og stk. 9, 3. pkt., i retssikkerhedsloven
indsættes en henvisning til barnets lov.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 9 c, stk. 7,
3. pkt., i retssikkerhedsloven betyde, at refusion efter § 9
c, stk. 7, 1. og 2. pkt., for udgifter til personlig og praktisk
hjælp under midlertidigt ophold i en anden kommune og
for udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler
m.v. under en persons ophold i en anden kommune, vil blive
ydet af den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter
serviceloven eller barnets lov.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 9 c, stk. 9,
3. pkt., i retssikkerhedsloven betyde, opholdskommunen vil
have ret til refusion efter bestemmelserne i § 9 c svarende til
taksten eller det beregnede priskrav efter serviceloven eller
barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil
hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås
ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne med det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstæn-
dig lov – barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne i
retssikkerhedsloven vil finde anvendelse for sager efter bar-
nets lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gælden-
de ret, hvor hjælpen ydes efter serviceloven. Dette gælder
også bestemmelserne i retssikkerhedsloven om mellemkom-
munal refusion for udgifter til plejevederlag og sygeplejear-
tikler m.v., og om beregning af mellemkommunal refusion,
når der er fastsat en takst eller beregnet et priskrav. Den
foreslåede udskilning af regler om hjælp og støtte til børn
og unge til en særskilt barnets lov medfører således behov
for ændring af § 9 c, stk. 7, 2. pkt., og stk. 9, 3. pkt., i rets-
sikkerhedsloven. De foreslåede ændringer vil ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 15
Kapitel 3 a i retssikkerhedsloven indeholder regler om sa-
gens oplysning. Efter § 11 a, stk. 1 og 6, kan myndighe-
der, der behandler en sag forlange, at andre offentlige myn-
digheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psyko-
loger, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer,
der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengein-
stitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for
det offentlige, give oplysninger om den pågældende borger,
der er nødvendige for at behandle sagen. Bestemmelsen in-
deholder dog et krav om, at der skal indhentes et samtykke
fra borgeren til indhentningen af oplysninger. § 11 c, stk.
1, indeholder mulighed for at fravige dette samtykkekrav
i en række tilfælde, hvor det er nødvendigt for sagens be-
handling. Det drejer sig efter § 11 c, stk. 1, nr. 1, bl.a. om
indhentning af oplysninger i forbindelse med børnefaglige
undersøgelser efter § 50 i serviceloven.
Det fremgår af § 50, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at hvis
det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig
støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets el-
ler den unges forhold. Det fremgår videre af bestemmelsens
2. pkt., at undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig
undersøgelse, så vidt muligt gennemføres i samarbejde med
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
15 år.
Det foreslås, at henvisningen i § 11 c, stk. 1, nr. 1, i retssik-
kerhedsloven til § 50 i serviceloven ændres til §§ 17-27 i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelsen
efter § 11 c, stk. 1, nr. 1, i retssikkerhedsloven vil have
mulighed for at fravige kravet om samtykke til indhentning
af oplysninger i § 11 a, stk. 1 og 6, hvis det er nødvendigt
for sagens behandling i forbindelse med en børnefaglig un-
dersøgelse efter §§ 17-27 i barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil
hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås
ophævet. Dette gælder også bestemmelsen i § 50 i service-
72
loven om børnefaglige undersøgelser, der foreslås ophævet
med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmel-
serne med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Bestemmelsen
i § 50 i serviceloven om den børnefaglige undersøgelse
foreslås dog ikke videreført uændret i forslaget til barnets
lov. Derimod foreslås den erstattet af nye bestemmelser om
afdækning og børnefaglig undersøgelse i §§ 17-27 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, som vil finde an-
vendelse i færre tilfælde end den gældende bestemmelse om
børnefaglig undersøgelse i § 50 i serviceloven. Der henvises
i denne forbindelse til bemærkningerne til §§ 17-27 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Ovenstående medfører et behov for ændring af § 11 c, stk.
1, nr. 1, i retssikkerhedsloven, således at der fortsat vil være
mulighed for, at kommunalbestyrelsen, hvis det er nødven-
digt for sagens behandling, vil kunne indhente relevante
oplysninger i forbindelse med afklaringen af, hvilket behov
for hjælp og støtte efter den socialretlige lovgivning et barn
eller en ung har, uanset at det ikke er muligt at indhente et
samtykke hertil fra forældremyndighedsindehaveren.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 17-27 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de alminde-
lige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 16
Både serviceloven og retssikkerhedsloven indeholder be-
stemmelser om udveksling af oplysninger, der supplerer
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven. Serviceloven indeholder således i § 13, stk. 5 og 6, og
§§ 49 a og 49 b bestemmelser om udveksling af oplysninger.
§ 13 i serviceloven vedrører den nationale videns- og spe-
cialrådgivningsorganisation (VISO). § 13 indeholder i stk. 5
og 6 bestemmelser om udvekslingen af oplysninger mellem
VISO og kommunalbestyrelsen, når kommunalbestyrelsen
anvender VISO. Det fremgår således af § 13, stk. 5, at hvis
kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om
særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 benytter råd-
givning eller udredning fra den nationale videns- og special-
rådgivningsorganisation efter § 13, stk. 1 og 2, kan kommu-
nalbestyrelsen uden samtykke videregive nødvendige oplys-
ninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent
private forhold, til den nationale videns- og specialrådgiv-
ningsorganisation. Kommunalbestyrelsen skal uanset adgan-
gen til at videregive oplysninger uden samtykke forsøge at
få samtykke til henholdsvis at videregive og behandle oplys-
ningerne. Videre fremgår af § 13, stk. 6, at den nationale vi-
dens- og specialrådgivningsorganisation uden samtykke kan
behandle nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den
unges eller familiens rent private forhold, som videregives
fra en kommune i forbindelse med rådgivning og udredning
efter § 13, stk. 1 og 2, hvis oplysningerne videregives som
led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og
unge efter kapitel 11.
§ 49 a i serviceloven vedrører udveksling af oplysninger
som led i det tidlige og forebyggende arbejde med børn
og unge. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at skole, sko-
lefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger,
tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundheds-
tjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndig-
heder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn
og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent priva-
te forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og
familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må an-
ses som nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende
arbejde med udsatte børn og unge. Det fremgår af § 49 a,
stk. 2, at udvekslingen til brug for en eventuel sag efter
kapitel 11 i serviceloven om særlig støtte til børn og unge
og kapitel 12 om efterværn, af oplysninger om et konkret
barn eller ung kun kan ske én gang ved et møde. I særli-
ge tilfælde kan der dog ske en udveksling af oplysninger
mellem myndighederne og institutionerne ved et opfølgende
møde. Efter § 49 a, stk. 3, kan selvejende eller private insti-
tutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver
for den myndigheder, der er nævnt i § 49 a, stk. 1, indbyrdes
og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk.
1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk.
1. Efter § 49 a, stk. 4, er de myndigheder og institutioner,
der efter § 49 a, stk. 1-3, kan videregive oplysninger, ikke
forpligtede hertil.
§ 49 b i serviceloven vedrører udveksling af oplysninger
i forbindelse med forebyggelse af overgreb mod børn og
unge. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunale myndig-
heder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn
og unge, og politiet og anklagemyndigheden indbyrdes kan
udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et
barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstæn-
digheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig om led
i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.
Det foreslås, at bestemmelserne om udveksling af oplysnin-
ger om børn og unge på det sociale område, der supple-
rer databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
samles i retssikkerhedsloven.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse som
§ 11 d i retssikkerhedsloven. Det foreslås med § 11 d, stk.
1, at hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af
en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4
eller 5 i barnets lov eller om udarbejdelse af en indstilling
om adoption uden samtykke efter § 70 i barnets lov be-
nytter rådgivning eller udredning fra den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation efter §§ 166 eller 167 i
barnets lov, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke vide-
regive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den
unges eller familiens rent private forhold, til den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation. Kommunalbesty-
relsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger
uden samtykke forsøge at få samtykke til at videregive op-
lysningerne.
Det foreslås videre med § 11 d, stk. 2, at den nationale vi-
73
dens- og specialrådgivningsorganisation uden samtykke kan
behandle nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den
unges eller familiens rent private forhold, som videregives
fra en kommunalbestyrelse i forbindelse med rådgivning og
udredning efter §§ 166 eller 167 i barnets lov, hvis oplys-
ningerne videregives som led i behandlingen af en sag om
særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4 eller 5 i barnets
lov eller om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden
samtykke efter § 70 i barnets lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 d i retssikkerhedsloven
vil give mulighed for, at kommunalbestyrelsen og VISO vil
kunne udveksle oplysninger, og at VISO vil kunne behandle
oplysningerne uden forældremyndighedsindehaverens sam-
tykke i sager om særlig støtte til børn og unge eller om
udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke
efter kapitel 4 og 5 og § 70 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, hvor VISO yder rådgivning eller udredning
efter §§ 166 eller 167 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov. Der er således tale om en videreførelse af §
13, stk. 5 og 6, i serviceloven med alene de nødvendige
konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov samt med tilføjelse af udveksling og
behandling af oplysninger i sager om udarbejdelse af en
indstilling om adoption uden samtykke.
Tilføjelsen vedrørende indstilling om adoption uden samtyk-
ke skal ses i sammenhæng med, at det ved §§ 69-71 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås, at kom-
munalbestyrelsen i en række situationer skal overveje, om
adoption vil være bedst for barnet eller den unge, at kommu-
nalbestyrelsen skal indstille til børne- og ungeudvalget, at
et barn eller en ung adopteres uden samtykke, når dette vil
være bedst for barnet eller den unge, og at kommunalbesty-
relsen til brug for overvejelser om adoption og udarbejdelse
af en indstilling om adoption uden samtykke kan og i nogle
situationer skal anmode VISO om vejledende rådgivning.
Kommunalbestyrelsens adgang til at videregive oplysnin-
gerne til VISO efter den foreslåede § 11 d vil i lighed
med efter de gældende bestemmelser i § 13, stk. 5 og 6,
i serviceloven forudsætte, at der forinden forgæves har været
forsøgt indhentet samtykke fra forældremyndighedsindeha-
veren og, hvis den unge er fyldt 15 år, tillige fra den unge. I
overensstemmelse med gældende ret vil samtykket kunne
udelades i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren
eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke har ønsket at give
samtykke, eller hvor det ikke har været muligt at få kontakt
til (en af) forældremyndighedsindehaverne eller den unge,
jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 141 som fremsat, side
11.
Det vil være en forudsætning, at videregivelsen falder inden
for VISOs virksomhed, hvilket blandt andet vil sige, at det,
for så vidt angår rådgivning, vil kunne ske i de mest spe-
cialiserede og komplicerede enkeltsager, herunder sager om
udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke,
og for så vidt angår udredning, vil kunne ske i de få mest
sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsa-
ger, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være
til stede i den enkelte kommunes eller regionens tilbud, jf.
§§ 166 og 167 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 d skal ses i sammen-
hæng med, at § 13, stk. 5-7, i serviceloven om VISO med
lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås ophævet. Bestemmelserne
om VISOs rådgivnings- og udredningsvirksomhed foreslås
videreført uden ændringer som §§ 166 og 167 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. Idet de særlige regler om
videregivelse, indhentning og behandling af oplysninger i
socialretlige sager, som supplerer databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven, i øvrigt fremgår af retssikker-
hedsloven, foreslås det dog, at de dele af den gældende §
13 i serviceloven, som vedrører indhentning, videregivelse
og behandling af personoplysninger, dvs. § 13, stk. 5 og
6, videreføres uden ændringer i retssikkerhedsloven som §
11 d i umiddelbar forlængelse af bestemmelserne om bl.a.
kommunalbestyrelsens indhentning af oplysninger til brug
for sagsbehandlingen.
Begrundelsen for den foreslåede udvidelse af bestemmel-
sens anvendelsesområde i forhold til gældende ret til også at
omfatte sager om udarbejdelse af en indstilling om adoption
uden samtykke er, at kommunalbestyrelsen i disse sager
har samme behov for at søge rådgivning hos VISO som i
eksempelvis sager om anbringelse uden for hjemmet. Dette
skyldes, at det ved §§ 69-71 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov foreslås, at kommunalbestyrelsen i en række
situationer skal overveje, om adoption vil være bedst for
barnet eller den unge, at kommunalbestyrelsen skal indstille
til børne- og ungeudvalget, at et barn eller en ung adopteres
uden samtykke, når dette vil være bedst for barnet eller den
unge, og at kommunalbestyrelsen til brug for overvejelser
om adoption og udarbejdelse af en indstilling om adoption
uden samtykke kan og i nogle situationer skal anmode VISO
om vejledende rådgivning.
Ud over den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet til
også at omfatte adoption uden samtykke vil den foreslåede
bestemmelse ikke medføre materielle ændringer i forhold til
gældende ret.
Det foreslås videre, at der indsættes en ny bestemmelse som
§ 11 e i retssikkerhedsloven. Det foreslås med § 11 e, stk. 1,
at skoler, skolefritidsordninger, sygeplejersker, sundhedsple-
jersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommu-
nale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshu-
set og myndigheder, der løser opgaver inden for området for
udsatte børn og unge, kan, men ikke er forpligtede til, ind-
byrdes udveksle oplysninger om rent private forhold om et
barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstæn-
digheder, hvis udvekslingen må anses som nødvendig som
led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte
børn og unge. Det foreslås videre, at den foreslåede bestem-
melse i § 11 e, stk. 1, 1. pkt., også finder anvendelse for
selvejende og private institutioner, private klinikker og fri-
74
skoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt
i den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås med § 11 e, stk. 2, at udveksling af oplysninger
efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, til brug for
en sag efter barnets lov om et konkret barn eller en konkret
ung kan ske én gang på et møde. I særlige tilfælde kan der
ske udveksling af oplysninger på et opfølgende møde.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, i retssikker-
hedsloven vil give mulighed for at en række myndigheder
og institutioner som led i det tidlige og forebyggende arbej-
de vil kunne udveksle oplysninger om rent private forhold
vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæs-
sige omstændigheder. Det vil være et krav, at udvekslingen
må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyg-
gende samarbejde om udsatte børn og unge. De omfattede
myndigheder og institutioner foreslås at være skoler, skole-
fritidsordninger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger,
tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundheds-
tjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndig-
heder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn
og unge, samt selvejende og private institutioner, private
klinikker og friskoler, som løser opgaver for de forannævn-
te myndigheder. Der vil være tale om en mulighed for at
udveksle oplysninger, men ikke nogen forpligtelse for myn-
dighederne og institutionerne til udvekslingen. Private, der
ikke løser opgaver for det offentlige på de nævnte områder,
herunder f.eks. spejderklubber og sportsforeninger, vil ikke
kunne udveksle oplysninger efter den foreslåede bestemmel-
se.
Udvekslingen efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk.
1, vil dog med den foreslåede § 11 e, stk. 2, være begrænset
i de tilfælde, hvor udvekslingen sker til brug for en eventuel
sag efter barnets lov, og hvor der er tale om oplysninger
vedrørende et konkret barn eller ung, til som udgangspunkt
kun at kunne finde sted én gang på et møde. I særlige tilfæl-
de vil der kunne afholdes ét opfølgende møde.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 e er således en viderefø-
relse af § 49 a i serviceloven, således at bestemmelserne
i § 49 a, stk. 1, 3 og 4, foreslås videreført i § 11 e, stk.
1, i retssikkerhedsloven og bestemmelsen i § 49 a, stk.
2, i serviceloven foreslås videreført som § 11 e, stk. 2, i
retssikkerhedsloven. Videreførelsen foreslås foretaget med
sproglige ændringer for at lette forståelsen af bestemmelsen
samt de nødvendige konsekvensændringer som følge af det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåede
bestemmelse vil således ikke medføre materielle ændringer i
forhold til gældende ret.
Den foreslåede hjemmel til at udveksle oplysninger om rent
private forhold vil skulle være med til at understøtte og kva-
lificere fagpersoners tidlige eller forebyggende samarbejde
med konkrete børn og unge, der har behov for særlig støt-
te. Formålet vil være at give udsatte børn og unge en så
tidlig og kvalificeret støtte som muligt, så deres problemer
ikke vokser sig store og vanskeligt håndterbare.
Det vil i lighed med efter gældende ret være en betingelse
for, at der kan udveksles oplysninger om rent private for-
hold, at det sker som led i kommunens tidlige eller forebyg-
gende samarbejde på børne- og ungeområdet, jf. Folketings-
tidende 2009-10, A, L 178 som fremsat, side 41.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 e tænkes i lighed med
efter gældende ret anvendt i tilfælde, hvor en fagperson i sit
daglige arbejde med et barn eller en ung bliver bekymret for
et konkret barns eller ungs trivsel, udvikling eller sundhed
og i den sammenhæng har behov for at drøfte bekymringen
med en eller flere relevante fagpersoner for nærmere at
afklare problemets omfang. Drøftelsen vil have til formål
at afklare, hvorvidt den konkrete bekymring skal give anled-
ning til et særligt tiltag for barnet eller den unge. Denne
indledende drøftelse vil således have til formål så vidt mu-
ligt at afdække problemets karakter og vil på baggrund af
drøftelsernes konklusioner kunne føre til en række forskelli-
ge beslutninger. Den indledende drøftelse vil for det første
kunne forsøge at afklare, om der er tale om et alvorligt
problem, eller om bekymringen er grundløs. Hvis det viser
sig, at det pågældende barn eller ung kan have behov for
støtte, vil de pågældende fagpersoner så vidt muligt kunne
vurdere, om barnets eller den unges vanskeligheder er af en
sådan karakter, at det kan løses i de generelle tilbud som
f.eks. skole eller dagtilbud. Hvis det viser sig, at problemet
er af en sådan karakter, at de implicerede fagpersoner ikke
vil kunne vurdere dets omfang, eller hvis der er grund til at
antage, at et barn eller en ung under 18 år vil kunne have be-
hov for særlig støtte, som ikke vil kunne løses i de generelle
tilbud, bør der efterfølgende foretages en underretning efter
§ 133 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 e vil i lighed med den
gældende bestemmelse i § 49 a i serviceloven give hjemmel
til udveksling af oplysninger om rent private forhold, dvs.
bl.a. oplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentli-
ge sociale problemer. Det vil alene være oplysninger om
det konkrete barn eller unges personlige og familiemæssige
forhold, der vil kunne udveksles mellem de omfattede myn-
digheder. Der vil kunne udveksles oplysninger om forhold
i det konkrete barns og unges hjem, men kun hvis disse
oplysninger er nødvendige i forhold til indsatsen for barnet
eller den unge.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at der kun vil
kunne ske udveksling af oplysninger, hvis udvekslingen må
anses for nødvendig af hensyn til det tidlige forebyggende
samarbejde. Der vil således skulle være tale om børn eller
unge, hvis trivsel, udvikling og sundhed, der er en bekym-
ring for, og som på den baggrund vurderes eventuelt at have
behov for en tidlig forebyggende indsats. Udvekslingen af
oplysninger om rent private forhold vil skulle være med til
så vidt muligt at hindre, at barnet eller den unges problemer
vokser sig store og vanskelige at håndtere. Den foreslåede
bestemmelse bør i lighed med den gældende bestemmelse i
§ 49 a i serviceloven kun anvendes i de tilfælde, hvor der
er tale om børn og unge, som vurderes at være i risiko for
senere hen at komme i en udsat position f.eks. i relation til
75
omsorgssvigt, skolefrafald eller kriminalitet, og hvor hensy-
net til barnets tarv taler for, at en eller flere myndigheder
udveksler oplysninger med henblik på at afklare, hvorvidt
bekymringen skal give anledning til en tidlig indsats, herun-
der om der kan være behov for en underretning efter kapitel
14 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold efter
den foreslåede bestemmelse i § 11 e vil forudsætte, at den
pågældende myndighed eller institution først har forsøgt
selv at vurdere problemstillingens karakter. Det er i den
forbindelse dog vigtigt at understrege, at den pågældende
myndighed netop ikke altid forventes at kunne afdække pro-
blemets karakter. Problemernes omfang eller karakter vil
kunne være vanskelige at vurdere i begyndelsen og især i
barnets tidlige år. Det vil derfor være vigtigt, at der i disse
sager tages initiativ til en tværfaglig afklaring af problemets
karakter med henblik på at sikre, at der sker en tidlig eller
forebyggende afklaring af barnets problemer. Formålet med
den foreslåede bestemmelse i § 11 e er at understøtte og
kvalificere myndighedernes fælles faglige afklaring af pro-
blemerne, herunder om det berørte barn eller ung kan have
behov for en forebyggende indsats i det generelle tilbud,
eller om der er behov for en egentlig underretning efter ka-
pitel 14 i det samtidigt fremsatte forslag til barnet lov. Heri
ligger, at der med den foreslåede bestemmelse ikke skabes
adgang til, at de involverede myndigheder frit vil kunne
videregive enhver oplysning om et konkret barn eller unges
forhold. Der vil således alene kunne udveksles oplysninger,
som er nødvendige for, at de involverede myndigheder vil
kunne tage stilling til, om det pågældende barn eller den
unge kan have brug for støtte.
I overensstemmelse med forarbejderne til den gældende be-
stemmelse i § 49 a i serviceloven vil de pågældende myn-
digheder som udgangspunkt skulle have forsøgt eller have
overvejet muligheden for at indhente samtykke fra forældre-
myndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, før
der udveksles de fornødne oplysninger om et barns eller den
unges forhold, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 178 som
fremsat, side 43. Nogle forældre til udsatte børn eller unge
vil dog ikke altid kunne overskue myndighedernes behov for
at samarbejde om løsningen af barnets problemer. Det kan
f.eks. skyldes, at forældrene er angste eller problemfornæg-
tende og måske nærer en dybtliggende mistillid til offentlige
myndigheder. Det kan også skyldes, at forældrene befinder
sig i en misbrugssituation, der gør dem ude af stand til at
varetage barnets tarv, eller at forældrene har interesse i at
skjule, at der kan være problemer i hjemmet. Om man i
disse tilfælde alligevel vil skulle forsøge at få et samtykke
fra forældrene, eller om oplysningerne blot vil skulle videre-
gives med hjemmel i den foreslåede § 11 e, må afgøres i de
enkelte tilfælde på baggrund af myndighedernes kendskab
til familien.
Det vil således være muligt at udveksle oplysninger efter
den foreslåede bestemmelse i § 11 e, hvis myndighederne på
baggrund af en konkret bekymring for et barn eller den un-
ges trivsel, udvikling eller sundhed vurderer, at der kan være
behov for støtte, og hvis forældrene som følge af særlige
omstændigheder ikke kan forventes at ville deltage i samar-
bejdet. Myndighederne vil herefter indledningsvist kunne få
afklaret, hvilke initiativer der vil være mest hensigtsmæssige
for at hjælpe det pågældende barn eller den unge ud af
problemerne. Forslaget vil på den måde give myndighederne
mulighed for at gennemføre sådanne indledende drøftelser,
uden at et samtykke fra de unge eller deres forældre til
videregivelse af oplysningerne er nødvendigt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 2, vil udveks-
ling af oplysninger til brug for en eventuel sag om et kon-
kret barn eller en ung som udgangspunkt kunne finde sted
én gang. I særlige tilfælde vil udvekslingen af oplysninger
om et barn eller en ung dog kunne finde sted ved et opføl-
gende møde. Udvekslingen af oplysninger om rent private
forhold efter den foreslåede § 11 e vil altså kun kunne ske
ved to møder i alt. Det opfølgende møde vil f.eks. kunne
være aktuelt, hvis der sker afgørende nyt i barnets eller den
unges situation, som nødvendiggør, at man i det tværfaglige
samarbejde drøfter situationen en ekstra gang, inden man i
det tværfaglige samarbejde træffer beslutning om, hvorvidt
der er behov for at igangsætte en indsats og inddrage for-
ældrene. Hvis der senere opstår et nyt problemkompleks
vedrørende det samme barn eller unge og derved en eventuel
ny sag, vil der ikke være tale om samme forhold, og der vil
således kunne ske udveksling af oplysninger inden for det
tidlige eller forebyggende samarbejde ved et nyt møde, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Sker der videregivelse af oplysninger i strid med den fore-
slåede § 11 e, vil der efter omstændighederne kunne være
tale om et brud på tavshedspligten, som vil kunne være om-
fattet af straffelovens § 152 om strafansvar for uberettiget
videregivelse af fortrolige oplysninger fra en myndigheds-
person. Efter straffelovens § 152 a finder § 152 tilsvarende
anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæfti-
get med opgaver, der udføres efter aftale med det offentlige.
Endelig foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som
§ 11 f i retssikkerhedsloven, hvorefter kommunale myndig-
heder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn
og unge, politiet og anklagemyndigheden indbyrdes kan ud-
veksle oplysninger om rent private forhold om et barns eller
en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis
udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggel-
sen af overgreb mod børn og unge.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 f i retssikkerhedsloven
vil give mulighed for, at kommunale myndigheder, der løser
opgaver inden for området for udsatte børn og unge, politiet
og anklagemyndigheden indbyrdes kan udveksle oplysnin-
ger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs
personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvek-
slingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af
overgreb mod børn og unge. Den foreslåede bestemmelse er
således en uændret videreførelse af § 49 b i serviceloven og
vil ikke medføre materielle ændringer.
76
I overensstemmelse med forarbejderne til § 49 b i servicelo-
ven vurderes muligheden for at udveksle oplysninger hoved-
sagelig relevant i den helt indledningsvise sagsbehandling,
hvor der kun foreligger et sparsomt grundlag til vurderingen
af sagens karakter, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 181
som fremsat, side 34.
Oplysningerne vil efter den foreslåede bestemmelse kunne
udveksles uden samtykke fra den person, oplysningerne ve-
drører, i de situationer, hvor det må anses for nødvendigt
af hensyn til beskyttelsen af et barn eller en ung mod over-
greb. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor der
foreligger en mistanke om, at barnets eller den unges foræl-
dre, nære slægtninge eller venner til familien begår overgreb
mod barnet eller den unge, men hvor der endnu ikke er
vished herfor.
For de kommunale myndigheder vil muligheden for at ud-
veksle oplysninger i sager om overgreb eksempelvis kunne
være relevant i de indledende sagsskridt, og hvor der alene
er tale om en mistanke. Erfaringen viser, at det i disse
situationer kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er
grundlag for at foretage en politianmeldelse. Det er derfor
centralt, at den kommunale myndighed har en udtrykkelig
hjemmel til at udveksle oplysninger i en konkret sag med
politiet med henblik på at afklare behovet for en anmeldelse.
Politiet vil have mulighed for at notere henvendelsen fra den
kommunale myndighed, således at politiet efterfølgende vil
kunne se et mønster i eventuelt flere henvendelser vedrøren-
de samme barn eller ung eller samme mistænkte krænker.
For politiet vil muligheden for at udveksle oplysninger i
sager om overgreb mod børn og unge eksempelvis kunne
være relevant i situationer, hvor der netop er påbegyndt en
strafferetlig efterforskning om overgreb mod et barn eller
en ung, men hvor der endnu ikke er klarhed over sagens
karakter og udfald. I disse situationer vil det være afgørende
af hensyn til barnet eller den unge, at politiet oplyser den
kommunale myndighed om sagen med henblik på at gøre
den kommunale myndighed bekendt med, at der kan være et
barn eller en ung, som kan have behov for særlig støtte. Det
gælder også i sager, hvor der alene er mistanke om, at barnet
eller den unge har været udsat for overgreb. Den tidlige
oplysning til den kommiværksættelse af en børnefaglig un-
dersøgelse efter §§ 17-27unale myndighed vil kunne bidrage
til, at denne hurtigere bliver opmærksom på barnet eller den
unge og vil kunne vurdere behovet for i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov. Endvidere vil den kommunale
myndighed kunne iværksætte undersøgelse af barnets eller
den unges forhold i det børnehus, kommunen er tilknyttet,
således at barnet eller den unge kan få afdækket sine behov
for særlig støtte foranlediget af overgrebet.
Muligheden for at udveksle oplysninger vil endvidere i lig-
hed med efter gældende ret kunne være relevant for, at po-
litiet og den kommunale myndighed kan koordinere deres
indsatser og oplyse om påtænkte sagsskridt, således at ind-
satserne kan tilrettelægges hensigtsmæssigt. Dette vil kunne
afhjælpe, at den kommunale myndighed fejlagtigt indstiller
den sociale del af sagen, fordi politiet indleder en strafferet-
lig efterforskning. Politiet og den kommunale myndighed vil
da have mulighed for at tilrettelægge, hvorledes den socia-
le sag kan forløbe sideløbende med politiets efterforskning
uden at give komplikationer i forhold til efterforskningen.
De oplysninger, der må udveksles efter den foreslåede be-
stemmelse, vil i lighed med efter gældende ret være oplys-
ninger om rent private forhold om barnet eller den unge,
herunder oplysninger om helbredsmæssige forhold og væ-
sentlige sociale problemer. Endvidere vil der kunne udveks-
les oplysninger om personer, der mistænkes for at have be-
gået overgreb mod barnet eller den unge.
Udveksling af oplysninger mellem myndighederne i sager,
som falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, vil
skulle ske efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 166 og 167
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 17
§ 12 c i retssikkerhedsloven indeholder hjemmel til udveks-
ling af de såkaldte sygehusadviser. Det fremgår af bestem-
melsens 1. pkt., at til brug for tilrettelæggelsen af omsorgs-
opgaver m.v. efter § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108
i serviceloven og sundhedsloven samt til brug for opfølg-
ning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan
kommunalbestyrelser og sygehuse udveksle oplysninger om
indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i
kommunen samt borgernes akutte sygehusophold, hvor bor-
geren opholder sig på sygehuset til vurdering og behandling
uden at være indlagt.
Kapitel 16 i serviceloven indeholder bestemmelser om per-
sonlig hjælp og pleje, herunder § 83 om personlig hjælp og
pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i
hjemmet og madservice, § 84, stk. 1, om aflastning, og §
86, stk. 2, om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske
færdigheder, som efter § 44 også finder anvendelse for børn,
der har behov herfor.
Det foreslås, at der i § 12 c i retssikkerhedsloven i tillæg
til henvisningerne til § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108
i serviceloven indsættes en henvisning til § 90, nr. 1-3, i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelser
og sygehus til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver
m.v. efter § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108 i serviceloven,
§ 90, nr. 1-3, i barnets lov og sundhedsloven samt til brug
for opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpen-
ge vil kunne udveksle oplysninger om indlæggelse på og
udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen samt bor-
gernes akutte sygehusophold, hvor borgeren opholder sig på
sygehuset til vurdering og behandling uden at være indlagt.
77
Den foreslåede tilføjelse af § 90, nr. 1-3, i barnets lov til §
12 c i retssikkerhedsloven om sygehusadviser er begrundet
i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge
i serviceloven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Det
gælder også § 44, der med lovforslagets § 1, nr. 14, fore-
slås ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp
og støtte til børn, herunder § 44 i serviceloven, med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en
selvstændig lov – barnets lov. § 44 i serviceloven foreslås
således videreført som § 90 i barnets lov. Det foreslås af
denne bestemmelse at fremgå, at bl.a. § 83, § 84, stk. 1,
og § 86, stk. 2, i serviceloven, der indgår i kapitel 16 i
serviceloven, vil finde anvendelse for børn og unge under
18 år. Der vil således være behov for en ændring af § 12
c i retssikkerhedsloven, således at kommunalbestyrelsen og
sygehus til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver,
fortsat vil have mulighed for at udveksle oplysninger om
et barn eller en ungs indlæggelse eller udskrivning fra et
sygehus eller barnets eller den unges akutte sygehusophold,
når barnet eller den unge efter § 90, nr. 1-3, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov modtager personlig hjælp
og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver
i hjemmet, madservice, aflastning eller hjælp til vedligehol-
delse af fysiske eller psykiske færdigheder. Den foreslåede
ændring vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 18
§ 18 i retssikkerhedsloven vedrører børn og unge-udvalget
i kommunerne. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunal-
bestyrelsen nedsætter et børn og unge-udvalg, der afgiver
indstillinger om adoption uden samtykke til Ankestyrelsen,
jf. § 68 f i serviceloven, og træffer afgørelse i sager vedrø-
rende børn og unge, jf. § 74 i serviceloven.
Det fremgår af § 68 f, stk. 1, i serviceloven, at på baggrund
af en indstilling fra kommunalbestyrelsen kan børn og unge-
udvalget på et møde indstille til Ankestyrelsen, at styrelsen
træffer afgørelse om, at barnet eller den unge adopteres
efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, dvs. uden samtykke fra
barnets eller den unges forældre.
§ 74 i serviceloven indeholder i stk. 1 en opregning af
sagstyper, hvor børn og unge-udvalget træffer afgørelse på
et møde. Det drejer sig om afgørelse om gennemførelse af
en undersøgelse efter § 51, anbringelse uden for hjemmet
efter § 58, opretholdelse af en anbringelse efter § 62, gen-
nemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter
§ 63, anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner anbringelse
på sikrede døgninstitutioner, anbringelse på særligt sikrede
afdelinger, videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, god-
kendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, ændring
af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, afbrydelse af forbin-
delsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, flytning eller hjemtagelse
efter § 78, stk. 4, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i
voksenansvarsloven og brev- og telefonkontrol efter § 15,
stk. 1, i voksenansvarsloven.
Det foreslås, at henvisningen i § 18 i retssikkerhedsloven til
§ 68 f i serviceloven ændres til § 72 i barnets lov og fra § 74
i serviceloven til § 142 i barnets lov.
Med de foreslåede ændringer vil det fremgå af § 18 i retssik-
kerhedsloven, at kommunalbestyrelsen nedsætter et børn og
unge-udvalg, der vil afgive indstillinger om adoption uden
samtykke til Ankestyrelsen, jf. § 72 i barnets lov, og vil
træffe afgørelse i sager vedrørende børn og unge, jf. § 142 i
barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil
hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås
ophævet. Dette gælder også bestemmelserne i § 68 f i ser-
viceloven om børn og unge-udvalgets indstilling i sager
om adoption uden samtykke, og § 74 i serviceloven om i
hvilke sager børn og unge-udvalget træffer afgørelse på et
møde, der begge foreslås ophævet med lovforslagets § 1,
nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig
lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmelsen i § 68 f i
serviceloven, der foreslås videreført som § 72 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, og § 74 i serviceloven, der
foreslås videreført § 142 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af §
18 i retssikkerhedsloven, således at bestemmelsen fortsat
indeholder et retvisende billede af børne- og ungeudvalgets
opgaver.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 14, til bemærkningerne til §§ 72 og 142 i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 19
§ 43 i retssikkerhedsloven indeholder regulering af de situa-
tioner, hvor myndigheder overlader opgaver til private. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at når en myndig-
hed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagtilbudsloven, lov om
sygedagpenge og serviceloven til andre end offentlige myn-
digheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven
og offentlighedsloven bortset fra bestemmelserne i §§ 11-12
og 15-17 i offentlighedsloven i forhold til den opgave, der
udføres.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbesty-
relsen opfylder sit forsyningsansvar efter serviceloven ved
brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommu-
ner, regioner eller private tilbud. Tilsvarende fremgår af §
5, stk. 5, at regionsrådet opfylder sit forsyningsansvar efter
serviceloven ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med
andre kommuner, regioner eller private tilbud.
78
Det foreslås, at der i § 43, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerheds-
loven indsættes en henvisning til barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at bestemmelsen om, at
når en myndighed overlader opgaver til andre end offentlige
myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningslo-
ven og offentlighedsloven bortset fra bestemmelserne i §§
11-12 og 15-17 i forhold til den opgave, der udføres, også
vil gælde når opgaven overlades efter det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med lov-
forslagets § 1 foreslås ophævet. Samtidigt foreslås hjælp og
støtte til børn og unge med det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov reguleret i en selvstændig lov – barnets lov. De
strukturelle bestemmelser i serviceloven, der efter gældende
ret gælder for såvel hjælp og støtte til voksne som hjælp
og støtte til børn og unge, herunder bestemmelserne om
forsyningsansvar i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 5, foreslås, for så
vidt angår deres anvendelse for hjælp og støtte til børn og
unge videreført i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, for bestemmelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 5 i service-
lovens vedkommende som § 12, stk. 1, og § 13, stk. 4, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører
et behov for ændring af § 43, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerheds-
loven, således at bestemmelsen finder anvendelse, når en
myndighed overlader opgaver vedrørende hjælp og støtte til
børn og unge til private.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 11 og 12
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 20
§ 65 i serviceloven vedrører Ankestyrelsens egendriftsbefø-
jelse. Det fremgår af § 65, stk. 1, at Ankestyrelsen af egen
drift kan tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når
det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag
ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller
ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse
med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da
pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sags-
behandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.
Retssikkerhedsloven indeholder en række bestemmelser, der
relaterer sig til § 65 i serviceloven. Det gælder således efter
§ 50, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen træffer
afgørelser og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og
gennemføre afgørelser efter § 65 i serviceloven, og efter §
55, stk. 2, nr. 7, anvendes i sager efter § 65 i serviceloven
udvidet votering, dvs. at i mødet, hvor der træffes afgørelse,
deltager to medlemmer og to ankechefer.
Det foreslås, at henvisningerne i § 50, stk. 2, og § 55, stk. 2,
nr. 7, i retssikkerhedsloven til § 65 i serviceloven ændres til
§ 151 i barnets lov.
Med de foreslåede ændringer vil det fremgå af § 50, stk. 2,
i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen vil træffe afgørelser
og pålægge kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre
afgørelser efter § 151 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov. Videre vil det fremgå af § 55, stk. 2, nr. 7, i
retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen i sager efter § 151 i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vil anvende
udvidet votering.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil
hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås
ophævet. Dette gælder også bestemmelsen i § 65 i service-
loven om Ankestyrelsens egendriftskompetence i sager om
børn og unge, der foreslås ophævet med lovforslagets §
1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og
støtte til børn og unge med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets
lov. Dette gælder også bestemmelsen i § 65 i serviceloven,
der foreslås videreført som § 151 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring
af § 50, stk. 2, og § 55, stk. 2, nr. 7, i retssikkerhedslo-
ven, således at Ankestyrelsens egendriftskompetence fortsat
nævnes i § 50, stk. 2, og således at Ankestyrelsen fortsat vil
skulle anvende udvidet votering i sager, hvor Ankestyrelsen
har anvendt sin egendriftsbeføjelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, til bemærkningerne til § 151 i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærknin-
ger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 21
Det fremgår af § 55, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at der an-
vendes udvidet votering i en række sager, hvor Ankestyrel-
sen træffer afgørelse, dvs. at der deltager to medlemmer og
to ankechefer i det møde, hvor der træffes afgørelse. Dette
gælder efter § 55, stk. 2, nr. 2, i sager om afgørelser truffet
af børn og unge-udvalget, jf. § 74 i serviceloven.
§ 74 i serviceloven indeholder i stk. 1 en opregning af
sagstyper, hvor børn og unge-udvalget træffer afgørelse på
et møde. Det drejer sig om § 74. Børn og unge-udvalget
træffer i et møde afgørelse om gennemførelse af en undersø-
gelse efter § 51, anbringelse uden for hjemmet efter § 58,
opretholdelse af en anbringelse efter § 62, gennemførelse
af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63, an-
bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner anbringelse på sikrede
døgninstitutioner, anbringelse på særligt sikrede afdelinger,
videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, godkendelse
af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, ændring af an-
bringelsessted efter § 69, stk. 3, afbrydelse af forbindelsen
m.v. efter § 71, stk. 3-5, flytning eller hjemtagelse efter §
78, stk. 4, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenan-
svarsloven og brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i
voksenansvarsloven.
Det foreslås, at henvisningen i § 55, stk. 2, nr. 2, i retssikker-
79
hedsloven til § 74 i serviceloven ændres til § 142 i barnets
lov.
Med de foreslåede ændringer vil det fremgå af § 55, stk. 2,
nr. 2, at der ved Ankestyrelsens afgørelse i sager om børne-
og ungeudvalgets afgørelser efter § 142 i barnets lov vil
skulle anvendes udvidet votering.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil
hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås
ophævet. Dette gælder også bestemmelsen i § 74 i service-
loven om i hvilke sager børn og unge-udvalget træffer afgø-
relse på et møde, der foreslås ophævet med lovforslagets §
1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og
støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gæl-
der også bestemmelsen i § 74, der foreslås videreført som
§ 142 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Det-
te medfører et behov for ændring af § 55, stk. 2, nr. 2,
i retssikkerhedsloven, således at der fortsat skal anvendes
udvidet votering, når Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager
om børne- og ungeudvalgets afgørelser.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, til bemærkningerne til § 142 i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærknin-
ger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 22
§ 59 a i retssikkerhedsloven vedrører Ankestyrelsens be-
skæftigelsesudvalgs behandling af sager om klage over
kommunalbestyrelsens afgørelser. Det fremgår af § 59 a,
stk. 6, at en række bestemmelser i retssikkerhedsloven, her-
under § 72, stk. 1 og 7, finder anvendelse ved behandlingen
af klager efter § 59 a, stk. 1-3.
§ 59 b i retssikkerhedsloven vedrører Ankestyrelsens be-
skæftigelsesudvalgs behandling af sager om klage over an-
dre myndigheder end kommunalbestyrelsens afgørelser. Det
fremgår af § 59 b, stk. 10, at en række bestemmelser i
retssikkerhedsloven, herunder § 72, stk. 1 og 7, finder an-
vendelse ved behandlingen af klager efter § 59 b, stk. 1 og
3.
Det foreslås, at henvisningen til § 72, stk. 1 og 7, i § 59 a,
stk. 6, og § 59 b, stk. 10, ændres til § 72, stk. 1 og 8.
De foreslåede ændringer vil medføre, at § 72, stk. 1 og 8, vil
finde anvendelse ved Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalgs
behandling af klager efter § 59 a, stk. 1-3, og § 59 b, stk. 1
og 3.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 72, stk. 7, med
lovforslagets § 2, nr. 26, foreslås at blive stk. 8. De foreslåe-
de ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 23
§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virk-
ning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse
ikke har opsættende virkning, jf. dog stk. 2-6.
Det foreslås, at henvisningen i § 72, stk. 1, til stk. 2-6,
ændres til stk. 2-7.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med lovforsla-
gets § 2, nr. 626, foreslås indsat et nyt stykke 7 i § 72,
som ligeledes vil være en undtagelse til hovedreglen i § 72,
stk. 1, om at klager over en afgørelse ikke har opsættende
virkning.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 26.
Til nr. 24
§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virk-
ning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse
ikke har opsættende virkning, jf. dog § 72, stk. 2-6. Det
fremgår af § 72, stk. 2, 1. pkt., at klage efter §§ 166 el-
ler 167 i serviceloven over afgørelser om hjemgivelse og
hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, i serviceloven og
afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, i
serviceloven har opsættende virkning.
Efter § 166 i serviceloven kan kommunalbestyrelsens afgø-
relser efter serviceloven, medmindre andet er fastsat i ser-
viceloven eller retssikkerhedsloven, indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Efter
§ 167 i serviceloven kan en række afgørelser indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven af barnet
eller den unge, der er fyldt 12 år. Det drejer sig om afgø-
relser efter serviceloven om forebyggende foranstaltninger
samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, un-
gepålæg efter § 57 b, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode
efter § 68, stk. 2, valg af anbringelsessted efter § 68 b,
stk. 1, behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1, og
samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.
Efter § 68, stk. 2, kan et anbragt barn eller en anbragt ung
først hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet af-
gørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens læng-
de.
Efter § 68 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, hvor et barn
eller en ung skal anbringes.
Det foreslås, at henvisningen i § 72, stk. 2, 1. pkt., i retssik-
kerhedsloven til §§ 166 eller 167 i serviceloven ændres til
§§ 144 eller 145 i barnets lov, henvisningen til § 68, stk.
2, i serviceloven ændres til § 100, stk. 1, i barnets lov, og
henvisningen til § 68 b, stk. 1, i serviceloven ændres til § 52,
stk. 1, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at efter § 72, stk. 2, i
retssikkerhedsloven vil klage efter §§ 144 eller 145 i barnets
lov over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode
efter § 100, stk. 1, i barnets lov og afgørelser om valg af
80
anbringelsessted efter § 52, stk. 1, i barnets lov have opsæt-
tende virkning.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil
hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås
ophævet. Dette gælder også bestemmelserne om klage i §
167, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 33,
bestemmelsen om afgørelse om hjemgivelse i § 68, stk.
2, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14, og
bestemmelsen om valg af anbringelsessted i § 68 b, stk. 1,
der ligeledes foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr.
14. Dertil kommer, at bestemmelserne om klage i § 166
som følge af den med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede
ophævelsen af afsnit IV om børn og unge ikke længere vil
finde anvendelse for afgørelser om hjælp og støtte til børn
og unge. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og
støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov videreført i en selvstændig lov barnets lov. Dette gælder
også den del af bestemmelsen i § 166 i serviceloven, der
vedrører klage over afgørelser om hjælp og støtte til børn
og unge, og § 167, der samlet foreslås videreført som §§
144 og 145 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
bestemmelsen om afgørelse om hjemgivelsesperiode i § 68,
stk. 2, i serviceloven, der foreslås videreført som § 100,
stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, og
bestemmelsen om valg af anbringelsessted i § 68 b, stk. 1,
i serviceloven der foreslås videreført som § 52, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører
et behov for ændring af § 72, stk. 2, i retssikkerhedsloven,
således at der fortsat vil være opsættende virkning for klager
over afgørelser om hjemgivelse og om valg af anbringel-
sessted. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14 og 33, til bemærkningerne til § 52, stk. 1, § 100,
stk. 1, og §§ 144 og 145 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt
2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 25
§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virk-
ning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse
ikke har opsættende virkning, jf. dog § 72, stk. 2-6. Det
fremgår af § 72, stk. 3, at klage over en afgørelse om, at
anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes, jf. § 76,
stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven, har opsættende
virkning.
Det fremgår af § 76, stk. 3, nr. 1, at for unge, der er eller
var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter
reglerne i kapitel 11 eller efter § 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet umiddelbart inden det fyldte 18. år,
kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnop-
hold på et anbringelsessted opretholdes. Efter § 76 a, stk. 2,
kan kommunalbestyrelsen for unge med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart
inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter
reglerne i kapitel 11 eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet i en plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr.
1-4, træffe afgørelse om, at døgnophold opretholdes.
Det foreslås, at henvisningen i § 72, stk. 3, i retssikkerheds-
loven til § 76, stk. 3, nr. 1, jf. § 76 a, stk. 2, i serviceloven
ændres til § 114, stk. 1, nr. 1, og § 120, stk. 1, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at efter § 72, stk. 3, i
retssikkerhedsloven, vil klage efter § 144 og § 145, stk. 1,
nr. 8, i barnets lov over afgørelser om, at en anbringelse ikke
skal opretholdes, have opsættende virkning.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også be-
stemmelserne i § 76, stk. 3, og § 76 a, stk. 2, der foreslås
ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås be-
stemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig
lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmelserne i § 76,
stk. 3, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven, der foreslås videre-
ført som § 114, stk. 1, og § 120 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring
af § 72, stk. 3, i retssikkerhedsloven, således at der fortsat
vil være opsættende virkning for klager over afgørelser om,
at en anbringelse ikke skal opretholdes. Den foreslåede æn-
dring vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 114, 120,
144 og 145 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og
2.7.1.3.
Til nr. 26
§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virk-
ning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse
ikke har opsættende virkning. Der fremgår dog af § 72, stk.
2-6, en række undtagelser hertil, bl.a. har klager over afgø-
relser om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt
uden for hjemmet, og klager over afgørelser om ændring af
anbringelsessted, opsættende virkning efter § 72, stk. 3.
Det foreslås, at der som et nyt stykke 7 i § 72 indsættes
en bestemmelse om, at indgivelse af en anmodning om vur-
dering efter § 98, stk. 3, i barnets lov, hvor kommunalbesty-
relsen har truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted
efter § 97, stk. 2, i barnets lov eller om hjemgivelse efter
§ 100, stk. 1, i barnets lov, har opsættende virkning. Det
foreslås videre, at hvis særlige forhold gør det påkrævet,
kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte
afgørelsen om ændring af anbringelsessted eller hjemgivelse
straks. Endelig foreslås, at afgørelsen om, at en afgørelse
iværksættes straks, ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med §
98, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
81
hvor det foreslås, at plejeforældre, støttepersonen eller en
venskabsfamilie til et anbragt barn under 10 år vil få ret til
på barnets vegne at anmode Ankestyrelsen om en vurdering
af afgørelsen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om ændret anbringelsessted.
Med den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, 1. pkt., vil
indgivelse af en anmodning om vurdering i sager, hvor kom-
munalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse efter
§ 100, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
eller om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk. 2, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov skulle tillægges
opsættende virkning. Den foreslåede bestemmelse vil såle-
des betyde, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke
vil kunne iværksætte afgørelsen, dvs. hjemgive barnet eller
den unge eller gennemføre en ændring af, hvor barnet er
anbragt, inden Ankestyrelsen er fremkommet med en vurde-
ring. Retsstillingen med hensyn til opsættende virkning vil
med den foreslåede bestemmelse blive den samme i sager,
hvor der er indgivet en klage over kommunalbestyrelsens
afgørelse om hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted,
og hvor klagen tillægges opsættende virkning efter § 72,
stk. 2, i retssikkerhedsloven, og i sager hvor der vil blive
indgivet en anmodning om vurdering efter den foreslåede §
98, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgi-
velse eller ændring af anbringelsessted, og hvor anmodnin-
gen om vurdering vil blive tillagt opsættende virkning efter
den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, 1. pkt. Idet en
anmodning om vurdering i modsætning til en klage vil blive
indgivet til Ankestyrelsen og ikke til kommunalbestyrelsen,
vil Ankestyrelsen, når styrelsen modtager en anmodning om
vurdering, med det samme skulle tage kontakt til den kom-
munalbestyrelse, der har truffet afgørelsen med henblik på,
at kommunalbestyrelsen er orienteret om anmodningen, og
at denne tillægges opsættende virkning, således at kommu-
nalbestyrelsen ikke iværksætter afgørelsen om hjemgivelse
eller ændring af anbringelsessted.
Med den foreslåede § 72, stk. 7, 2. pkt., vil kommunalbesty-
relsen, hvis særlige forhold gør det påkrævet, kunne træffe
afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, uanset at der
er indgivet en anmodning om vurdering, der som udgangs-
punkt efter den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, 1.
pkt., vil skulle tillægges opsættende virkning. Denne mulig-
hed foreligger også efter gældende ret i tilfælde i sager,
hvor der er indgivet en klage over kommunalbestyrelsens
afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, jf.
§ 72, stk. 2, 2. pkt., i retssikkerhedsloven. Det vil være et
krav for, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse
om at iværksætte afgørelsen straks, trods at der er indgivet
en anmodning om vurdering, at særlige forhold gør det på-
krævet. Dette vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor kommu-
nalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted
er begrundet i, at barnet eller den unge er eller har været
udsat for vold eller overgreb på anbringelsesstedet, og hvor
det derfor vil være påkrævet af hensyn til barnets eller den
unges bedste at skifte anbringelsessted med det samme. Den
foreslåede mulighed vil skulle fortolkes indskrænkende, og
de særlige forhold vil som klart udgangspunkt skulle bero
på hensynet til barnets eller den unges bedste. Der vil i over-
ensstemmelse med forarbejderne til § 72, stk. 2, i retssikker-
hedsloven om opsættende virkning ved klage over afgørelse
om ændret anbringelsessted skulle lægges vægt på, om det
vil være i modstrid med formålet med anbringelsen, hvis
en anmodning om vurdering vil få opsættende virkning, jf.
Folketingstidende, 2004-05 (1. samling), tillæg A, side 275.
Med den foreslåede § 72, stk. 7, 3. pkt., vil kommunalbesty-
relsens afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks ikke
kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette
er i overensstemmelse med gældende ret efter § 72, stk. 2,
vedrørende klage over ændret anbringelsessted eller hjemgi-
velse, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at
afgørelsen skal iværksættes straks.
Den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, er begrundet i
at undgå, at formålet med en anmodning om vurdering for-
spildes ved, at kommunalbestyrelsen vil kunne iværksætte
hjemgivelsen eller ændringen af anbringelsessted, mens An-
kestyrelsen behandler anmodningen om vurdering, hvorved
der vil kunne påføres barnet eller den unge skader, som ikke
vil kunne genoprettes, såfremt Ankestyrelsen ophæver kom-
munalbestyrelsens afgørelse på baggrund af anmodningen
om vurdering.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 97, 98, 100
og 101 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til
de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 27
§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virk-
ning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse
ikke har opsættende virkning, jf. dog § 72, stk. 2-6. Det
fremgår af § 72, stk. 8, at Ankestyrelsen ved afgørelser om
støtte til køb af bil, jf. § 114, stk. 1 og 2, i serviceloven,
samtidig kan træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsi-
gelse af lån m.v.
Det fremgår af § 114, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når betin-
gelserne i § 114, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt. Det fremgår af §
114, stk. 2, at støtten ydes som et rentefrit lån inden for en
ramme på 199.000 kr. Støtte til køb af bil kan også gives til
børn og unge under 18 år.
Det foreslås, at der i § 72, stk. 8, der med lovforslagets § 2,
nr. 626, foreslås at blive stk. 9, indsættes en henvisning til §
90, nr. 7, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at Ankestyrelsen ved
afgørelser om støtte til køb af bil efter § 114, stk. 1 og 2, i
serviceloven og § 90, nr. 7, i barnets lov, samtidig vil kunne
træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån
m.v.
82
Den foreslåede tilføjelse af § 90, nr. 7, i barnets lov til
bestemmelsen i § 72, stk. 8, i retssikkerhedsloven, der med
lovforslagets § 2, nr. 626, foreslås at blive stk. 9, er begrun-
det i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge
i serviceloven foreslås udskilt i en selvstændig lov – barnets
lov. Dette gælder også de bestemmelser i serviceloven, der
efter gældende ret gælder både for børn, unge og voksne
såsom § 114 i serviceloven, der med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås reguleret særskilt for børn
og unge i barnets lov. Der vil således være behov for en
ændring af § 72, stk. 8, i retssikkerhedsloven, der med lov-
forslagets § 2, nr. 626, foreslås at blive stk. 9, således at
Ankestyrelsen fortsat vil kunne træffe afgørelse om bortfald
af bevilling, opsigelse af lån m.v., når støtten til køb af bil
er givet til et barn eller en ung. Den foreslåede ændring vil
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 90 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 28
Det fremgår af § 73, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, at
der kan ske indbringelse for retten efter de særlige regler i
kapitel 43 a i retsplejeloven af Ankestyrelsens afgørelse i
sager om børn og unge-udvalgets beslutninger, der er omfat-
tet af § 169 i serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til § 169 i serviceloven i § 73,
stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven ændres til § 147 i barnets
lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Ankestyrelsens af-
gørelser i sager om børne- og ungeudvalgets beslutninger,
der er omfattet af § 147 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, vil kunne indbringes for retten efter de særlige
regler i kapitel 43 a i retsplejeloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 169 i service-
loven med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås ophævet. Reg-
lerne i § 169 i serviceloven om mulighed for at indbringe
Ankestyrelsens afgørelse for retten, foreslås dog med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført uden
ændringer i barnets lov som § 147. Der er således behov
for en ændring af § 73, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven,
så Ankestyrelsens afgørelser i sager om børne- og ungeud-
valgets beslutninger fortsat vil kunne indbringes efter de
særlige regler i kapitel 43 a i retsplejeloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 29
Det fremgår af § 73, stk. 1, nr. 3, i retssikkerhedsloven, at
der kan ske indbringelse for retten efter de særlige regler
i kapitel 43 a i retsplejeloven af Ankestyrelsens afgørelse
efter § 65, stk. 3, i serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til § 65, stk. 3, i serviceloven i
§ 73, stk. 1, nr. 3, i retssikkerhedsloven ændres til § 151, stk.
3, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Ankestyrelsens af-
gørelser efter § 151, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov vil kunne indbringes for retten efter de særlige
regler i kapitel 43 a i retsplejeloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 65, stk. 3, i
serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Reglerne i § 65, stk. 3, i serviceloven om Ankesty-
relsens egendriftsbeføjelse, foreslås dog med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført uden ændringer
i barnets lov som § 151, stk. 3. Der er således behov for
en ændring af § 73, stk. 1, nr. 3, i retssikkerhedsloven, så
Ankestyrelsens afgørelser i egendriftssager fortsat vil kunne
indbringes efter de særlige regler i kapitel 43 a i retspleje-
loven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 30
§§ 82, 83 og 84 i retssikkerhedsloven vedrører dataindsam-
ling. Det fremgår således af § 82, stk. 3, at kommunalbesty-
relserne og regionsrådene har pligt til inden for en af mini-
steren fastsat frist at tilvejebringe og indsende statistiske
oplysninger m.v., som social- og ældreministeren anmoder
om, med hensyn til hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88,
90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192
og 192 a i serviceloven.
Det fremgår af § 83, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at kom-
munalbestyrelserne har pligt til inden for en af social- og æl-
dreministeren fastsat frist at give Social- og Ældreministeri-
et oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende
udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94
a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192
a i serviceloven, herunder om de mål, som de har sat for
udviklingen.
Efter § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven kan social- og æl-
dreministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysnin-
ger for hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a,
119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a
i serviceloven, jf. § 82, stk. 3, og § 83, stk. 2 og 4, og om
hvordan oplysningerne skal ajourføres og indsendes, herun-
der om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og
hvem der er datamodtager.
Det fremgår af § 44 i serviceloven, at bestemmelserne i §
83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anven-
delse vedrørende børn, der har behov herfor. Efter § 83
skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig hjælp og pleje,
hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
og madservice, efter § 84, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefæller, forældre el-
ler andre nære pårørende, der passer en person med nedsat
83
fysisk eller psykisk funktionsevne, og efter § 86, stk. 2, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at vedligeholde fysi-
ske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund
af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer har behov herfor.
Det foreslås, at der i § 82, stk. 3, § 83, stk. 2, og § 84, stk.
2, i retssikkerhedsloven, indsættes en henvisning til § 90, nr.
1-3 og 11, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 82, stk. 3,
betyde, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene vil have
pligt til inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebrin-
ge og indsende statistiske oplysninger m.v., som social- og
ældreministeren anmoder om, med hensyn til hjælpen ikke
blot efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122,
151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i service-
loven, men også efter § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 83, stk.
2, i retssikkerhedsloven, betyde, at kommunalbestyrelserne
vil have pligt til inden for en af social- og ældreministeren
fastsat frist at give Social- og Ældreministeriet oplysninger
om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen i
hjælpen ikke blot efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a,
119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a
i serviceloven, men også efter § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets
lov, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.
Endelig vil de foreslåede ændringer, for så vidt angår § 84,
stk. 2, i retssikkerhedsloven betyde, at social- og ældremini-
steren vil kunne fastsætte regler om omfanget af oplysninger
om hjælpen ikke blot efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94
a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192
a i serviceloven, jf. § 82, stk. 3, og § 83, stk. 2 og 4, men
også efter § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, og om, hvordan
oplysningerne skal ajourføres og indsendes, herunder om
leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem
der er datamodtager.
Den foreslåede tilføjelse af § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov
til bestemmelserne i § 82, stk. 3, § 83, stk. 2, og § 84, stk.
2, i retssikkerhedsloven er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også § 44 i
serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr.
14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte
til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder
også for § 44 i serviceloven, der foreslås videreført som § 90
i barnets lov. Der vil således være behov for en ændring af §
82, stk. 3, § 83, stk. 2, og § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven,
således at der fortsat vil blive indsamlet data om personlig
hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske
opgaver i hjemmet, madservice, aflastning og hjælp til ved-
ligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder til børn og
unge, og at social- og ældreministeren vil kunne fastsætte
regler om dataindsamlingen, uanset at hjælpen ydes efter det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov fremfor efter ser-
viceloven. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 90 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 31
§ 88 i retssikkerhedsloven vedrører Børnerådet. Det fremgår
således af bestemmelsens stk. 1, at social- og ældreministe-
ren nedsætter et børneråd, som skal virke som fortaler for
børn. Rådet er uafhængigt og tværfagligt sammensat. Som
led i sin fortalervirksomhed skal rådet informere og rådgive
regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt
arbejde på at sikre børns rettigheder. Rådet har endvidere
til opgave at vurdere og informere om børns vilkår i Dan-
mark. Rådet skal inddrage børns synspunkter i sit arbejde og
kan som led i sin fortalervirksomhed anmode institutioner,
hvor børn opholder sig, om at måtte aflægge dem besøg. Det
fremgår af § 88, stk. 2, 1. pkt., at staten betaler udgifterne
ved rådets virksomhed. Endelig er social- og ældreministe-
ren med bestemmelsen i § 88, stk. 2, 2. pkt., givet bemyn-
digelse til at fastsætte regler om rådets sammensætning og
opgaver.
Det foreslås, at overskriften før § 88 og § 88 ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil betyde, at retssikkerhedsloven
ikke vil indeholde bestemmelser om Børnerådet.
Den foreslåede ophævelse af § 88 er begrundet i, at hjælp og
støtte til børn og unge, med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov foreslås samlet i en særskilt lov – barnets
lov. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at bestemmelsen om
Børnerådet, der skal virke som fortaler for børn, kommer til
at fremgå af barnets lov.
Bestemmelsen i § 88 i retssikkerhedsloven foreslås i ændret
form videreført i barnets lov som § 211 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 211 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til § 3
Til nr. 1
§ 1 i socialtilsynsloven fastlægger lovens formål. Det frem-
går således af bestemmelsens 1. pkt., at formålet med loven
er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er
i overensstemmelse med formålet med offentlige og private
tilbud efter serviceloven og kapitel 40 i sundhedsloven.
Det foreslås, at der i § 1, 1. pkt., i socialtilsynsloven indsæt-
tes en henvisning til barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil formålet med socialtilsyns-
loven efter § 1, 1. pkt., i socialtilsynsloven være at bidrage
84
til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstem-
melse med formålet med offentlige og private tilbud efter
serviceloven, barnets lov og kapitel 40 i sundhedsloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at tilbud efter ser-
viceloven til børn og unge med det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov foreslås udskilt af serviceloven til en
særskilt lov – barnets lov. Socialtilsynet vil i samme omfang
som efter gældende ret skulle føre tilsyn med offentlige og
private tilbud til børn og unge, og der er derfor behov for
indsættelse af en henvisning til barnets lov i formålsbestem-
melsen i § 1 i socialtilsynsloven. De foreslåede ændringer
vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 2
Efter § 3 i socialtilsynsloven har socialtilsynene hjemmel til
at udføre en række opgaver opregnet i bestemmelsen. Det
drejer sig efter § 3, stk. 1, nr. 2, om, at socialtilsynet kan
tilbyde udførelse af opgaver efter delegation fra det det
ansvarlige regionsråd, jf. § 5, stk. 8, i serviceloven, eller
fra den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. § 148 a, stk. 4, i
serviceloven.
Af § 5, stk. 8, i serviceloven fremgår, at regionsrådet skal
føre tilsyn med regionalt drevne tilbud efter §§ 103 og 104
og regionalt drevne tilbud efter §§ 32 og 36, jf. § 5, stk.
1, nr. 2. Det gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommune
har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige
pladser i tilbuddet og om tilsyn. Regionsrådet kan delegere
sin kompetence efter denne bestemmelse til socialtilsynet.
Det fremgår af § 148 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører
generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter service-
loven, som ikke er omfattet af § 4 i socialtilsynsloven, og
med private tilbud efter serviceloven beliggende i kommu-
nen, som ikke er omfattet af § 4 i socialtilsynsloven. Det
driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes per-
sonale, bygninger og økonomi. Det fremgår videre af § 148
a, stk. 4, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan delege-
re sin kompetence efter denne bestemmelse til socialtilsynet.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, nr. 2, i socialtilsynsloven
indsættes henvisninger til § 157, stk. 1, og § 158, stk. 1, i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet kan til-
byde udførelse af opgaver efter delegation fra det ansvarlige
regionsråd, jf. § 5, stk. 8, i serviceloven og § 158, stk. 1, i
barnets lov, eller fra den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf.
§ 148 a, stk. 4, i serviceloven og § 157, stk. 1, i barnets lov.
Den foreslåede ændring sker som en konsekvens af, at tilbud
efter serviceloven til børn og unge med det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov foreslås udskilt af serviceloven
til en særskilt lov – barnets lov. For de tilbud efter barnets
lov, som socialtilsynet efter § 4 i socialtilsynsloven, som
foreslås ændret ved dette lovforslags § 3, nr. 4-6, i lighed
med gældende ret ikke vil skulle føre tilsyn med, vil det
ligeledes i overensstemmelse med gældende ret være hen-
holdsvis regionsrådet som driftsherre og kommunalbestyrel-
sen som driftsherre eller som beliggenhedskommune for et
privat tilbud, der skal føre det driftsorienterede tilsyn, jf.
§§ 157 og 158 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Efter § 157, stk. 3, og § 158, stk. 3, i barnets lov
vil henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet kunne
delegere udførelsen af denne opgave til socialtilsynet. Dette
medfører et behov for ændring af § 3, stk. 1, nr. 2, i social-
tilsynsloven, således at socialtilsynet fortsat kan påtage sig
udførelsen af opgaven. De foreslåede ændringer vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 157 og 158
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 3, stk. 2, i socialtilsynsloven, at socialtil-
synet efter anmodning fra den anbringende kommune skal
oplyse, hvilke plejefamilier eller kommunale plejefamilier
der i henhold til socialtilsynets oplysninger er egnede til at
imødekomme de behov, den anbringende kommune konkret
vurderer at et barn eller en ung har.
Det foreslås, at henvisningen kommunale plejefamilier i § 3,
stk. 2, udgår.
Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet efter
anmodning fra den anbringende kommune vil skulle oplyse,
hvilke plejefamilier der i henhold til socialtilsynets oplys-
ninger er egnede til at imødekomme de behov, den anbrin-
gende kommune konkret vurderer at et barn eller en ung har.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at begrebet kommu-
nal plejefamilie udgik af lovgivningen med lov nr. 1530 af
18. december 2018 om ændring af lov om social service, lov
om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier), hvor-
efter kommunale plejefamilier blev erstattet af plejefamilie-
typerne ”almene plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier”
og ”specialiserede plejefamilier”. Der er ved en fejl ikke
blevet gennemført de nødvendige konsekvensændringer i §
3, stk. 2, i socialtilsynsloven.
Til nr. 4
§ 4 i socialtilsynsloven vedrører lovens anvendelsesområde,
dvs. hvilke tilbud socialtilsynet godkender og fører tilsyn
med. Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 1, at socialtilsynet god-
kender og fører driftsorienteret tilsyn med almene plejefami-
lier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier
efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven.
§ 5 i socialtilsynsloven regulerer socialtilsynets godkendelse
af tilbud. Efter § 5, stk. 11, 1. pkt., bortfalder en godkendel-
sen fra socialtilsynet, hvis tilbuddet ikke har været benyttet
85
til det godkendte formål i en sammenhængende periode på
to år, dog tre år for almene plejefamilier, forstærkede pleje-
familier og specialiserede plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr.
1-3, i serviceloven.
§ 5 a i socialtilsynsloven indeholder særlige bestemmelser
om godkendelsen af plejefamilier. Det fremgår således af §
5 a, stk. 1, at socialtilsynet ved sin godkendelse efter § 5
af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specia-
liserede plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven,
skal følge et fast koncept for godkendelsen, der er udstedt
af Social- og Ældreministeriet, og som beskriver centrale
elementer i godkendelsesforløbet og indeholder redskaber til
afdækning og vurdering af ansøgernes kompetencer.
§ 12 a i socialtilsynsloven indeholder bestemmelser om so-
cialtilsynets indhentning af straffeattester. Det fremgår af
§ 12 a, stk. 3, at socialtilsynet som led i sin godkendelse
af en plejefamilie efter § 4, stk. 1, nr. 1, i socialtilsynslo-
ven jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven, skal indhente
straffeattest for personer, der søger om godkendelse som
plejefamilie. Dette er en betingelse for, at plejefamilien kan
godkendes.
Efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven kan anbringelsesste-
der for børn og unge være almene plejefamilier, forstærkede
plejefamilier og specialiserede plejefamilier.
Det foreslås, at henvisningerne i § 4, stk. 1, nr. 1, § 5, stk. 11,
1. pkt., § 5 a, stk. 1, og § 12 a, stk. 3, 1. pkt., i socialtilsyns-
loven til § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven ændres til § 43,
stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil, for så vidt angår § 4, stk. 1, nr.
1, i socialtilsynsloven, betyde, socialtilsynet vil skulle god-
kende og føre driftsorienteret tilsyn med almene plejefamili-
er, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier
efter § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov.
For så vidt angår § 5, stk. 11, 1. pkt., i socialtilsynsloven
vil den foreslåede ændring medføre, at en godkendelse fra
socialtilsynet vil bortfalde, hvis tilbuddet ikke har været
benyttet til det godkendte formål i en sammenhængende
periode på tre år, når der er tale om en almen plejefamilie,
forstærket plejefamilie eller specialiseret plejefamilier efter
§ 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov.
For så vidt angår § 5 a, stk. 1, i socialtilsynsloven vil den
foreslåede ændring betyde, at socialtilsynets forpligtelse til
at anvende et fast koncept for godkendelse af almene pleje-
familier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefa-
milier vil finde anvendelse ved godkendelse af plejefamilier
efter § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov.
Endelig vil den foreslåede ændring, for så vidt angår § 12
a, stk. 3, 1. pkt., i socialtilsynsloven, betyde, at socialtilsy-
nets forpligtelse til at indhente straffeattest for personer,
der søger om godkendelse som plejefamilie, vil gælde for
plejefamilier efter § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr.
1-3, i serviceloven om plejefamilier med lovforslagets § 1,
nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af plejefamilier i §
66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven, foreslås videreført som §
43, stk. 1, nr. 1-3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, dog med betegnelsen plejefamilier. Der er således behov
for en ændring af § 4, stk. 1, nr. 1, § 5, stk. 11, 1. pkt., § 5 a,
stk. 1, og § 12 a, stk. 3, 1. pkt., i socialtilsynsloven, således
at bestemmelserne fortsat vil finde anvendelse for plejefami-
lier for anbragte børn og unge. De foreslåede ændringer vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 5
§ 4 i socialtilsynsloven vedrører lovens anvendelsesområde,
dvs. hvilke tilbud socialtilsynet godkender og fører tilsyn
med. Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 2, at socialtilsynet
godkender og fører driftsorienteret tilsyn med døgntilbud
efter § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110
i serviceloven samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§
101 og 101 a i serviceloven.
Efter § 66, stk. 1, nr. 6-8, i serviceloven kan anbringelsesste-
der for børn og unge være opholdssteder for børn og unge,
døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikre-
de døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger og pladser
på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostaf-
deling. For så vidt angår sidstnævnte fremgår det af § 66
f, stk. 1, at hvis en efterskole, en fri fagskole eller en fri
grundskole med kostafdeling har otte pladser eller derunder
til anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7,
i serviceloven eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet, skal den enkelte plads være godkendt som
konkret egnet til det pågældende barn eller den pågældende
unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Det foreslås, at henvisningen i § 4, stk. 1, nr. 2, i socialtil-
synsloven til § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f i service-
loven ændres til § 43, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. dog § 66 i barnets
lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at socialtilsynet vil god-
kende og føre driftsorienteret tilsyn med opholdssteder for
børn og unge, døgninstitutioner, herunder delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti-
tutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger og pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6 og 7,
i barnets lov, dog således at i overensstemmelse med § 66 i
barnets lov vil den enkelte plads blot skulle være godkendt
som konkret egnet til det det pågældende barn eller den på-
gældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende
kommune, hvis en efterskole, en fri fagskole eller en fri
86
grundskole med kostafdeling har otte pladser eller derunder
til anbringelse af børn eller unge.
Den foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr.
6-8, i serviceloven om anbringelsessteder med lovforslagets
§ 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af anbringelses-
steder i § 66, stk. 1, nr. 6-8, i serviceloven, foreslås videre-
ført som § 43, stk. 1, nr. 6 og 7, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. For at sikre at socialtilsynet fortsat
godkender og fører driftsorienteret tilsyn med de pågælden-
de anbringelsessteder, er der behov for en ændring af § 4,
stk. 1, nr. 2, i socialtilsynsloven, således at der indsættes
henvisninger til de relevante bestemmelser i den foreslåede
barnets lov. De foreslåede ændringer vil således ikke medfø-
re materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 6
Det fremgår af § 4, stk. 3, i socialtilsynsloven, at socialtil-
synets godkendelse af og tilsyn med tilbud omfatter den
samlede indsats efter serviceloven, som leveres i tilbuddet.
§ 7, stk. 3, i socialtilsynsloven fastsætter, at socialtilsynet
ved varetagelsen af sin tilsynsopgave skal indhente relevant
information, herunder efter § 7, stk. 3, nr. 3, at socialtilsynet
skal indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk.
1, nr. 1-3, fra de kommuner, som har ansvar for de enkelte
borgeres ophold i tilbuddet i henhold til serviceloven, jf. §§
9-9 b i retssikkerhedsloven.
§ 10 i socialtilsynsloven vedrører socialtilsynets underret-
ning og orientering af andre myndigheder. Efter § 10, stk.
1, skal socialtilsynet, hvis tilsynet bliver opmærksomt på
bekymrende forhold i et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr.
1-3, underrette de kommuner, som har ansvar for de enkelte
borgeres ophold i tilbuddet i henhold til serviceloven, jf.
§§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, når disse borgere kan blive
berørt. Det fremgår videre af § 10, stk. 4, at socialtilsynet
kan orientere den kommune, som har ansvar i henhold til
serviceloven for den enkelte borgers ophold i tilbuddet, jf.
§§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvis socialtilsynet bliver op-
mærksomt på bekymrende forhold vedrørende kommunens
opgaver i forhold til den enkelte borger.
§ 12 i socialtilsynsloven vedrører tilbuddenes oplysnings-
pligt. Det fremgår af § 12, stk. 2, nr. 6, at tilbud og pleje-
familier, der er godkendt efter § 5, af egen drift og uden
unødigt ophold skal give den kommune med ansvar for den
enkelte borger efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i retssikker-
hedsloven, oplysninger om bekymrende forhold og hændel-
ser i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder har
foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet.
Det foreslås, at der i tillæg til henvisningerne til servicelo-
ven i § 4, stk. 3, § 7, stk. 3, nr. 3, § 10, stk. 1 og 4, og § 12,
stk. 2, nr. 6, i socialtilsynsloven også henvises til barnets lov.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 4, stk. 3, i
socialtilsynsloven, betyde, at socialtilsynets godkendelse af
og tilsyn med tilbud vil omfatte den samlede indsats efter
serviceloven og barnets lov, som leveres i tilbuddet.
For så vidt angår § 7, stk. 3, nr. 3, i socialtilsynsloven, vil
de foreslåede ændringer medføre, at forpligtelsen for social-
tilsynet til at indhente oplysninger vil gælde indhentning af
oplysninger fra de kommuner, som har ansvaret for borge-
rens ophold i tilbuddet i henhold til serviceloven og barnets
lov, jf. §§ 9-9b i retssikkerhedsloven.
Tilsvarende vil med de foreslåede ændringer af § 10, stk. 1
og 4, i socialtilsynsloven gælde, at underretning henholdsvis
orientering vil skulle gå til den kommune som i henhold
til serviceloven eller barnets lov har ansvaret for den enkel-
te borgers ophold på tilbuddet, jf. §§ 9-9b i retssikkerheds-
loven.
Endelig vil den foreslåede ændring af § 12, stk. 2, nr. 6, i
socialtilsynsloven medføre, at tilbud og plejefamilier, der er
godkendt efter § 5, af egen drift og uden unødigt ophold vil
skulle give den kommune med ansvar for den enkelte borger
efter serviceloven og barnets lov, jf. §§ 9-9 b i retssikker-
hedsloven, oplysninger om bekymrende forhold og hændel-
ser i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder har
foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet.
De foreslåede ændringer er for det første begrundet i, at ind-
satser og tilbud efter serviceloven til børn og unge med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt af
serviceloven til en særskilt lov – barnets lov. Dette medfører
et behov for ændring af § 4, stk. 3, i socialtilsynsloven, så
socialtilsynets tilsyn fortsat vil omfatte den samlede indsats,
som leveres i tilbuddet, uanset at indsatserne nu er hjemlet i
to forskellige love. For det andet er ændringerne begrundet
i, at med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov fore-
slås ikke blot indsatser og tilbud for børn og unge udskilt fra
serviceloven til en særskilt lov – barnets lov, men ansvaret
herfor foreslås også reguleret heri. Dette medfører behov for
en tilføjelse af barnets lov i § 7, stk. 3, nr. 3, § 10, stk. 1
og 4, og § 12, stk. 2, nr. 6, i socialtilsynsloven, der indehol-
der henvisninger til, hvilken kommune der er ansvarlig for
borgerens ophold i tilbuddet. De foreslåede ændringer vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 7
§ 5 i socialtilsynsloven omhandler godkendelse af til-
bud. Det fremgår af § 5, stk. 4, at socialtilsynets godkendel-
se er en betingelse for, at tilbud, som er nævnt i § 4, stk.
1, nr. 1-3, kan indgå i den kommunale forsyning, jf. § 4,
stk. 3, i serviceloven. Tilbuddene, der er nævnt i § 4, stk.
1, nr. 1-3, i socialtilsynsloven er almene plejefamilier, for-
stærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier efter
§ 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven, døgntilbud efter § 66,
stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110 i serviceloven
87
samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i
serviceloven samt tilbud i form af hjælp og støtte efter §§
83-87, 97, 98 og 102 i serviceloven, når en række betingel-
ser anført i § 4, stk. 1, nr. 3, litra a-d, i socialtilsynsloven er
opfyldte. Bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, foreslås
ændret med dette lovforslags § 3, nr. 4 og 5.
Det fremgår af § 4, stk. 3, i serviceloven, at tilbud omfattet
af krav om godkendelse, jf. § 4 i socialtilsynsloven, skal
være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommu-
nens forsyning.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 4, i socialtilsynsloven i tillæg
til § 4, stk. 3, i serviceloven også henvises til § 12, stk. 2, i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i henvisningen i
§ 5, stk. 4, i socialtilsynsloven til socialtilsynets godkendel-
se som krav for at kunne indgå i den kommunale forsyning
ikke blot vil blive henvist til § 4, stk. 3, i serviceloven, men
også til § 12, stk. 2, i barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås ikke blot tilbud for
børn og unge udskilt fra serviceloven til en særskilt lov
– barnets lov, men forsyningsansvaret foreslås også regule-
ret i § 12, stk. 2, i barnets lov. Dette medfører behov for
en tilføjelse af § 12, stk. 2, i barnets lov i § 5, stk. 4, i
socialtilsynsloven. Den foreslåede ændring vil ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 12 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 8
Det fremgår af § 5, stk. 6, i socialtilsynsloven, at socialtilsy-
net, når særlige grunde taler for det, kan træffe afgørelse om,
at tilbud og plejefamilier, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3,
og som ikke er godkendt af socialtilsynet, og som kommu-
nalbestyrelsen i akutsituationer har visiteret borgere til i en
periode på op til tre uger, jf. § 4, stk. 4, i serviceloven, kan
anvendes i yderligere tre uger.
Det fremgår af § 4, stk. 4, i serviceloven, at i tilfælde, hvor
der er et akut behov for at placere en borger, og der ikke
kan findes et egnet godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op
til tre uger indgå i den kommunale forsyning uden godken-
delse. Socialtilsynet skal orienteres straks om anvendelsen
af tilbud, der ikke er godkendt af socialtilsynet og kan på
anmodning fra den visiterende eller anbringende kommunal-
bestyrelse, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse
om, at et tilbud som ikke er godkendt af socialtilsynet kan
anvendes i yderligere tre uger, jf. § 5, stk. 6, i socialtilsyns-
loven.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 6, i socialtilsynsloven i tillæg
til § 4, stk. 4, i serviceloven også henvises til § 12, stk. 3, i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at der i henvisningen i §
5, stk. 6, i socialtilsynsloven, til muligheden for at ikkegod-
kendte tilbud og plejefamilier kan indgå i den kommunale
forsyning i yderligere tre uger med socialtilsynets godken-
delse ikke blot henvises til § 4, stk. 4, i serviceloven, men
også til § 12, stk. 3, i barnets lov.
Den foreslåede ændring begrundet i, at med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås ikke blot tilbud for
børn og unge udskilt fra serviceloven til en særskilt lov –
barnets lov, men forsyningsansvaret, herunder muligheden
for at anvende ikkegodkendte tilbud, foreslås reguleret i §
12, stk. 3, i barnets lov. Dette medfører behov for en tilføjel-
se af § 12, stk. 3, i barnets lov i § 5, stk. 6, i socialtilsyns-
loven. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 11 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 9
§ 5 i socialtilsynsloven omhandler godkendelse af til-
bud. Tilbuddene, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, i
socialtilsynsloven er bl.a. almene plejefamilier, forstærkede
plejefamilier og specialiserede plejefamilier efter § 66, stk.
1, nr. 1-3, i serviceloven. Bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 1
og 2, foreslås ændret med dette lovforslags § 3, nr. 2 og 3.
Det fremgår af § 5 a, stk. 1, at socialtilsynet ved sin godken-
delse efter § 5 af almene plejefamilier, forstærkede plejefa-
milier og specialiserede plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3,
i serviceloven, skal følge et fast koncept for godkendelsen,
der er udarbejdet af Socialstyrelsen og udstedt af Social- og
Ældreministeriet som et bilag til socialtilsynsbekendtgørel-
sen. Konceptet beskriver centrale elementer i godkendelses-
forløbet og indeholder redskaber til afdækning og vurdering
af ansøgernes kompetencer.
Det fremgår af § 5, stk. 4, i socialtilsynsloven, at socialtil-
synets godkendelse er en betingelse for, at tilbud, som er
nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan indgå i den kommunale
forsyning, jf. § 4, stk. 3, i serviceloven. Af § 4, stk. 4, i
serviceloven fremgår det, at i tilfælde, hvor der er et akut
behov for at placere en borger, og der ikke kan findes et
egnet godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op til tre uger
indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Social-
tilsynet skal orienteres straks om anvendelsen af tilbud, der
ikke er godkendt af socialtilsynet, og kan på anmodning
fra den visiterende eller anbringende kommunalbestyrelse,
når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at et
tilbud, som ikke er godkendt af socialtilsynet, kan anvendes
i yderligere tre uger, jf. § 5, stk. 6, i socialtilsynsloven.
Det foreslås at indsætte en ny § 5 b i socialtilsynsloven, som
medfører, at en anbringende kommune under helt særlige
omstændigheder kan anmode et socialtilsyn om at undergive
en ansøgning om godkendelse som plejefamilie en særlig
hurtig behandling og træffe afgørelse at godkende en pleje-
88
familie inden for en periode på seks uger, hvis kommunen
har anbragt et barn eller en unge i en ikkegodkendt plejefa-
milie.
Det foreslås med den foreslåede § 5 b, stk. 1, at en kom-
munalbestyrelse under helt særlige omstændigheder kan an-
mode socialtilsynet om at undergive en ansøgning om god-
kendelse som plejefamilie en særlig hurtig behandling, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet ved
en afgørelse truffet efter § 143, stk. 1, i barnets lov i en
plejefamilie, jf. § 12, stk. 3, i barnets lov, der ikke er
godkendt af socialtilsynet efter §§ 5 og 5 a.
2) Kommunalbestyrelsen forventer, at barnet eller den un-
ge skal være anbragt uden for hjemmet, jf. § 46, stk.
1, eller § 47, stk. 1, i barnets lov, ud over perioden for
afgørelsen efter § 143, stk. 1, i barnets lov.
3) Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at anbrin-
ge barnet i en plejefamilie, der allerede er godkendt
af socialtilsynet, og har afsøgt mulighederne for anbrin-
gelse i en netværksplejefamilie, jf. § 58 i barnets lov.
4) Kommunalbestyrelsen har en forventning om, at pleje-
familien opfylder betingelserne for at blive godkendt af
socialtilsynet efter § 5, stk. 1, og § 5 a, og at barnet
eller den unge vil forblive anbragt hos familien efter
godkendelsen.
Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen i sin anmod-
ning til socialtilsynet skal redegøre for, hvordan den finder,
at betingelserne i det foreslåede stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt
og begrunde, hvordan plejefamilien vurderes at kunne imø-
dekomme barnets eller den unges behov for hjælp og støtte.
Det foreslås i stk. 3, at hvis socialtilsynet vurderer, at betin-
gelserne i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 er opfyldt,
skal socialtilsynet træffe afgørelse efter § 5, stk. 1, og § 5
a inden seks uger regnet fra kommunens afgørelse om at
anbringe barnet eller den unge i den konkrete plejefamilie.
Det foreslås i stk. 4, at socialtilsynet kan afvise kommunal-
bestyrelsens anmodning, jf. det foreslåede stk. 1, hvis social-
tilsynet ikke finder, at betingelserne i det foreslåede stk. 1,
nr. 1-4 og stk. 2 er opfyldt. Socialtilsynets vurdering kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås i stk. 5, at kommunalbestyrelsens anmodning,
jf. den foreslåede stk. 1, skal sendes til det kompetente
socialtilsyn, jf. § 2 i socialtilsynsloven, samtidig med ori-
enteringen af socialtilsynet om anvendelsen af den ikkegod-
kendte plejefamilie, jf. § 12, stk. 3, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Det vil sige straks efter, at barnet er
blevet anbragt i den ikkegodkendte plejefamilie.
Forslaget medfører, at en anbringende kommunalbestyrelse
under helt særlige omstændigheder vil kunne anmode so-
cialtilsynet om at behandle en ansøgning om godkendelse
af en konkret plejefamilie, som ikke allerede er godkendt af
socialtilsynet, og træffe afgørelse i en fast-track ordning, det
vil sige inden for en periode på seks uger fra det tidspunkt,
hvor kommunalbestyrelsen har anbragt et barn eller en ung
i plejefamilien. De seks uger svarer til den periode, hvor en
kommunalbestyrelse, jf. § 4, stk. 4, i serviceloven og § 5,
stk. 6, i socialtilsynsloven kan anvende f.eks. en plejefami-
lie, der ikke allerede er godkendt af socialtilsynet.
En forudsætning for, at socialtilsynet vil kunne træffe afgø-
relse inden for seks uger er, at socialtilsynet meget hurtigt
modtager anmodningen fra kommunen og ansøgningen med
de nødvendige oplysninger fra plejefamilien. Plejefamiliens
ansøgning om godkendelse vil skulle indsendes til socialtil-
synet via indberetning på Tilbudsportalen, jf. § 2, stk. 1, i
socialtilsynsbekendtgørelsen.
At der er tale om helt særlige tilfælde fremgår af betingel-
serne for den foreslåede bestemmelsens anvendelse, jf. det
foreslåede stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår,
at der vil skulle være tale om en anbringelse, hvor der er
truffet afgørelse efter reglerne i § 143, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, om afgørelser truffet af
formanden eller næstformanden for kommunens børne- og
ungeudvalg (formandsafgørelser), fordi sagen af hensyn til
barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afven-
te, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget.
Det vil desuden være en betingelse for anvendelse af fast-
track ordningen, at den anbringende kommunalbestyrelse
uden resultat har afsøgt mulighederne for anvendelse af god-
kendte plejefamilier samt muligheden for anbringelse i en
netværksplejefamilie.
Kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om plejefamilien
vil kunne opfylde betingelserne for at blive godkendt som
generelt egnet plejefamilie af socialtilsynet, og at plejefami-
lien vil kunne opfylde barnets eller den unges behov for
støtte, samt at barnet eller den unge vil forblive anbragt i
den konkrete plejefamilie. Fast-track ordningen vil således
ikke kunne anvendes til foreløbige eller helt kortvarige an-
bringelser.
Kommunalbestyrelsen vil i sin anmodning til socialtilsynet
skulle redegøre for, om og hvordan de samlede betingelser
for anvendelse af fast-track ordningen er opfyldt. Socialtil-
synet vil kunne afvise kommunalbestyrelsens anmodning,
hvis socialtilsynet ikke finder, at betingelserne for anvendel-
se af fast-track ordningen er opfyldt, og afvisningen vil ikke
kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Hvis
anmodningen afvises, og plejefamilien således ikke godken-
des af socialtilsynet inden for de angivne seks uger, vil
kommunalbestyrelsen ikke kunne opretholde den konkrete
anbringelse ud over de seks uger.
Hvis socialtilsynet vurderer, at betingelserne for anvendelse
af fast-track ordningen er opfyldt, vil socialtilsynet skulle
gennemføre en fuld godkendelsesproces inden for de angiv-
ne seks uger. En plejefamilie, der godkendes i fast-track
ordningen vil således skulle opfylde de samme krav som
andre plejefamilier, og socialtilsynet vil skulle anvende det
89
fastsatte koncept for godkendelsen af plejefamilier, jf. § 5 a i
socialtilsynsloven.
Socialtilsynet vil have mulighed for at godkende plejefami-
lien med vilkår, jf. § 5, stk. 7, hvis tilsynet ved udløbet
af seks-ugers fristen vurderer, at plejefamilien vil kunne
godkendes, men der f.eks. mangler enkelte oplysninger,
skridt eller opfyldelse af kriterier i godkendelseskonceptet
i godkendelsen. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
plejefamilien ikke har haft mulighed for at deltage i de obli-
gatoriske kurser inden godkendelsen, men dette forventes at
ville ske inden for en kortere tidshorisont.
En plejefamilie, som bliver godkendt i en fast-track ordning
vil være generelt godkendt og ikke alene godkendt som
plejefamilie for det barn eller den unge, som begrundede
godkendelse i fast-track ordningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.6.2 og 2.6.3.
Til nr. 10
Det fremgår af § 6, stk. 3, i socialtilsynsloven, at hvis et
tilbud er omfattet af § 66, stk. 1, nr. 8, i serviceloven, fører
socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets organisation, ledelse
og økonomi.
§ 16 i socialtilsynsloven omhandler tilbuddenes årsbud-
get. Det fremgår af § 16, stk. 1, at tilbud som nævnt i §
4, stk. 1, nr. 2-4, med undtagelse af tilbud efter § 66, stk. 1,
nr. 8, i serviceloven, der søger om godkendelse, eller som er
godkendt af socialtilsynet, som grundlag for godkendelsen
og det driftsorienterede tilsyn efter socialtilsynsloven skal
udarbejde et årsbudget for varetagelsen af opgaverne efter
serviceloven, der skal godkendes af socialtilsynet.
Efter § 66, stk. 1, nr. 8, i serviceloven kan et anbringelses-
sted for børn og unge være pladser på efterskoler, frie fag-
skoler og frie grundskoler med kostafdeling.
Det foreslås, at henvisningerne i § 6, stk. 3, og § 16, stk.
1, i socialtilsynsloven til § 66, stk. 1, nr. 8, i serviceloven
ændres til § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 6, stk. 3,
i socialtilsynsloven, medføre, at socialtilsynet ikke vil føre
tilsyn med tilbuddets organisation, ledelse og økonomi, hvis
der er tale om et tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 7, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, dvs. pladser på efterskoler,
frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.
For så vidt angår § 16, stk. 1, i socialtilsynsloven, vil de
foreslåede ændringer betyde, at tilbud efter § 43, stk. 1,
nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, dvs.
pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling, efter § 16, stk. 1, i socialtilsynsloven, ikke vil
være omfattet af kravet om udarbejdelse af et årsbudget.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr.
8, i serviceloven om pladser på efterskoler, frie fagskoler og
frie grundskoler med kostafdeling som anbringelsessted med
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af
pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling som anbringelsessted i § 66, stk. 1, nr. 8, i ser-
viceloven, foreslås videreført uden ændringer som § 43, stk.
1, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette
medfører et behov for ændring af § 6, stk. 3, og § 16, stk.
1, i socialtilsynsloven, således at pladser på efterskoler, frie
fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling som anbrin-
gelsessteder i lighed med efter gældende ret ikke vil skulle
udarbejde et årsbudget, og socialtilsynet ikke vil føre tilsyn
med deres organisation, ledelse og økonomi. De foreslåede
ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 11
§ 7 i socialtilsynsloven vedrører socialtilsynets driftsorien-
terede tilsyn. Efter § 7, stk. 3, skal socialtilsynet ved vare-
tagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant information,
herunder efter § 7, stk. 3, nr. 5, oplysninger fra ungekri-
minalforsorgen om delvis lukkede døgninstitutioner, delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitu-
tioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i
serviceloven.
Efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven kan et anbringelses-
sted for børn og unge være døgninstitutioner, herunder del-
vis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og sær-
ligt sikrede afdelinger.
Det foreslås, at henvisningen i § 7, stk. 3, nr. 5, i socialtil-
synsloven til § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven ændres til §
43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
Den foreslåede ændringer vil medføre, at socialtilsynet i for-
bindelse med det driftsorienterede tilsyn vil skulle indhente
oplysninger fra ungekriminalforsorgen om delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstituti-
oner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr. 7,
i serviceloven om døgninstitutioner, herunder delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti-
tutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger, som anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr.
14, foreslås ophævet. Opregningen af døgninstitutioner, her-
under delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede af-
delinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger, som anbringelsessteder i § 66,
stk. 1, nr. 7, i serviceloven, foreslås videreført som § 43, stk.
1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette
medfører et behov for ændring af § 7, stk. 3, nr. 5, i social-
tilsynsloven, således at socialtilsynet i forbindelse med det
90
driftsorienterede tilsyn i lighed med efter gældende ret vil
skulle indhente oplysninger fra ungekriminalforsorgen om
delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt si-
krede afdelinger De foreslåede ændringer vil således ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 12
Det fremgår af § 9, stk. 1, i socialtilsynsloven, at socialtilsy-
net skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet. Af
bestemmelsens 2. pkt. fremgår, at rapportens konklusioner
skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale
område og det almene ældreboligområde, som hvert andet
år indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og re-
gionsrådet, jf. § 6 i serviceloven.
Efter § 6, stk. 1, i serviceloven indgår kommunalbestyrelser-
ne i regionen og regionsrådet hvert andet år en rammeaftale
om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommu-
nale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i
regionen.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 1, i socialtilsynsloven til
henvisningen til § 6 i serviceloven tilføjes en henvisning til
§ 173 i barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil der mht. rammeaftaler blive
henvist til såvel § 6 i serviceloven og § 173 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov i § 9, stk. 1, i socialtilsynslo-
ven.
Den foreslåede ændring begrundet i, at med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås ikke blot tilbud for
børn og unge udskilt fra serviceloven til en særskilt lov –
barnets lov, men også strukturerne omkring tilbud til børn
og unge, herunder indgåelsen af rammeaftaler, foreslås regu-
leret i § 173 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Dette medfører behov for en tilføjelse af § 173 i barnets
lov til § 9, stk. 1, i socialtilsynsloven. Den foreslåede æn-
dring vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 173 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 13
§ 16 i socialtilsynsloven omhandler tilbuddenes årsbud-
get. Det fremgår af § 16, stk. 1, at tilbud som nævnt i §
4, stk. 1, nr. 2-4, med undtagelse af tilbud efter § 66, stk. 1,
nr. 8, i serviceloven, der søger om godkendelse, eller som er
godkendt af socialtilsynet, som grundlag for godkendelsen
og det driftsorienterede tilsyn efter socialtilsynsloven skal
udarbejde et årsbudget for varetagelsen af opgaverne efter
serviceloven, der skal godkendes af socialtilsynet.
Det foreslås, at der i tillæg til henvisningerne til service-
loven i § 16, stk. 1, i socialtilsynsloven også henvises til
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at tilbud omfattet af
socialtilsynets godkendelse og tilsyn efter § 16, stk. 1, i
socialtilsynsloven vil skulle udarbejde et årsbudget for vare-
tagelsen af opgaver efter serviceloven og barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at indsatser og til-
bud efter serviceloven til børn og unge med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt af service-
loven til en særskilt lov – barnets lov. Dette medfører et
behov for ændring af § 16, stk. 1, i socialtilsynsloven, så
tilbuddenes årsbudget fortsat skal vedrøre varetagelsen af
opgaver for efter den socialretlige lovgivning om indsatser
for børn, unge og voksne, dvs. efter både serviceloven og
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåe-
de ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 9, stk. 3, i adoptionsloven, at der kan
meddeles adoption uden samtykke fra barnets forældre, hvis
betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i §
58, stk. 1, nr. 1 eller 2, i serviceloven er opfyldt, og det er
sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til
at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til
kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst
for barnet.
Det foreslås, at i § 9, stk. 3, i adoptionsloven ændres ”§ 58,
stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om social service er opfyldt” til ”§
47, stk. 1, nr. 1 eller 2, i barnets lov er opfyldt,”.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 58, stk. 1, nr. 1
og 2, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet. Samtidigt foreslås indholdet af § 58, stk. 1, nr. 1
og 2, i serviceloven videreført med sproglige ændringer som
§ 47, stk. 1, nr. 1 og 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov. Der er derfor behov for at ændre henvisningen
til § 58 i serviceloven i § 9, stk. 3, i adoptionsloven. Den
foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle æn-
dringer.
Der henvises i øvrigt til § 47 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3
Til nr. 2
Det fremgår af § 2 i adoptionsloven, at adoption kun må
bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan antages at
være bedst for den, som ønskes adopteret, og denne enten
ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos
denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen.
91
Det fremgår af § 7 i adoptionsloven, at adoption af en
person under 18 år kræver samtykke fra forældrene. Hvis
den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden,
forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller
lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt,
kræves kun samtykke fra den anden forælder. Gælder dette
begge forældrene, kræves samtykke fra værge.
Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter lovens § 7,
skal der efter lovens § 13 inden afgørelsen som udgangs-
punkt indhentes en erklæring. Efter § 8, stk. 2, i adoptionslo-
ven kan samtykke til adoption ikke modtages før tre måne-
der efter barnets fødsel, medmindre ganske særlige forhold
foreligger.
Selvom moren ønsker at bortadoptere sit nyfødte barn, in-
debærer bestemmelserne i §§ 7 og 13 i adoptionsloven, at
adoptionen som udgangspunkt ikke kan gennemføres, før
det er fastslået, hvem der anses som far eller medmor til
barnet. Herved sikres det, at barnets far eller medmor får
mulighed for at udtale sig om adoptionsspørgsmålet, og får
muligheden for at søge at få forældremyndigheden over
barnet. Ønsker en mulig far eller medmor ikke at tilslutte
sig adoptionen, sættes adoptionssagen som udgangspunkt i
bero, indtil forældreskabet er endeligt fastlagt.
Et barn kan efter § 9, stk. 3, i adoptionsloven frigives til
adoption uden samtykke, hvis betingelserne for anbringelse
af barnet uden for hjemmet uden samtykke i § 58, stk. 1, nr.
1 eller 2, i serviceloven er opfyldt, og det er sandsynliggjort,
at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage om-
sorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten
og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.
Betingelsen i § 9, stk. 3, om, at det skal være sandsynlig-
gjort, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage
omsorgen for barnet, forudsætter, at forældrene er ude af
stand til at varetage omsorgen for barnet i hele barnets
opvækst. Dette indebærer, at der skal foretages en prognose-
vurdering af den fremtidige forældreevne og dermed en vur-
dering af, hvordan fremtiden vil forme sig for barnet, hvis
barnet ikke gennem adoption får en ny familie. Det forhold,
at en forælder har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
og derfor har behov for f.eks. praktisk hjælp til at varetage
forældreskabet, betyder ikke i sig selv, at forælderen er uden
forældreevne.
Gennemførelsen af adoption efter § 9, stk. 3. forudsætter, at
forældrenes og barnets forhold og deres indbyrdes relationer
er blevet grundigt belyst og nøje vurderet, og at vurderingen
viser, at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude
af stand til at varetage omsorgen for barnet. Ved bortadop-
tion af helt små børn inddrages bl.a. fødselsoplysninger fra
hospitalet.
En sag om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 3, i adop-
tionsloven består af to adskilte dele: I første del træffes der
afgørelse om frigivelse af barnet til adoption uden forældre-
nes samtykke. Kommunalbestyrelsen, børn og unge-udval-
get og Ankestyrelsen samt i nogle situationer også domsto-
lene er involveret i disse afgørelser. Anden del begynder, når
Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet er frigivet
til adoption uden samtykke. Det er først på dette tidspunkt,
der tages stilling til, hvem der skal adoptere barnet. I tilfæl-
de hvor adoptionen gennemføres som en familieadoption,
foretager Adoptionsnævnet ikke denne matchning.
Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at barnet bør bortadop-
teres, og at adoption vil kunne gennemføres uden samtykke
efter § 9, 2-4, i adoptionsloven, forelægger kommunalbesty-
relsen efter § 68 e, stk. 1, i serviceloven sagen for børn og
unge-udvalget.
På baggrund af indstillingen fra kommunalbestyrelsen kan
børn og unge-udvalget efter § 68 f i serviceloven indstille
til Ankestyrelsen, at styrelsen træffer afgørelse om, at barnet
adopteres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Når Ankesty-
relsen har modtaget en indstilling efter § 68 f i serviceloven
fra børn og unge-udvalget om, at et barn adopteres uden
samtykke, træffer Ankestyrelsen efter § 10 i adoptionsloven
afgørelse om adoption af barnet efter lovens § 9.
Bestemmelsen i § 8, stk. 2, i adoptionsloven, hvorefter sam-
tykke til adoption ikke kan modtages før tre måneder efter
barnets fødsel, indebærer efter Ankestyrelsens praksis, at
der tidligst tre måneder efter barnets fødsel træffes afgørelse
om at frigive barnet til adoption uden samtykke.
Afgørelsen om frigivelse af barnet til adoption kan forlanges
indbragt for byretten inden 14 dage. Ankestyrelsen kan der-
for ikke meddele bevilling til adoption af barnet, før denne
frist er udløbet. Indbringes afgørelsen for domstolene, kan
Ankestyrelsen ikke meddele bevilling til adoption af barnet,
før dommen er endelig
Når barnet ikke kan bortadopteres fra fødslen, selvom for-
ældrene ikke kan tage sig af det, kan der efter § 58 i ser-
viceloven træffes afgørelse om anbringelse af barnet uden
for hjemmet uden samtykke. Efter § 75 i serviceloven kan
formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og
unge-udvalget bl.a. træffe foreløbige afgørelser efter lovens
§ 58, som af hensyn til barnets øjeblikkelige behov ikke kan
afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget.
Det foreslås, at der som § 9, stk. 3, 2. pkt., i adoptionsloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter afgørelse efter 1. pkt.
kan træffes inden barnets fødsel, når der i helt særlige tilfæl-
de er grundlag herfor.
Det foreslåede nye 2. pkt. vil betyde, at Ankestyrelsen in-
den fødslen vil kunne træffes afgørelse om at frigive barnet
til adoption uden samtykke fra forældrene, når der i helt
særlige tilfælde er grundlag herfor. Denne afgørelse vil for-
ældrene kunne forlange indbragt for byretten, hvis afgørelse
vil kunne indbringes for landsretten. Hvis afgørelsen om
at frigive barnet til adoption indbringes for domstolene, vil
forslaget også give byretten og landsretten mulighed for at
træffe afgørelse i sagen inden fødslen.
92
Forslaget vil ikke ændre ved, at en afgørelse om frigivelse af
et barn til adoption fortsat ikke bør træffes, før faderskabet
eller medmoderskabet til barnet er fastslået, eller før eventu-
elle mulige fædre og medmødre er blevet identificeret, eller
det konstateres, at de ikke kan identificeres, og alle identifi-
cerede mulige fædre og medmødre har haft mulighed for
at udtale sig om adoptionsspørgsmålet i overensstemmelse
med § 13 i adoptionsloven.
Når Ankestyrelsen inden fødslen har truffet afgørelse om
at frigive barnet til adoption, vil Ankestyrelsen straks efter
fødslen skulle bede Adoptionsnævnet matche det frigivne
barn med en adoptant og straks efter matchningen placere
barnet hos den valgte adoptant efter § 32 a i adoptions-
loven. Efter den i lovforslagets § 4, nr. 9, foreslåede ændring
af § 32 a i adoptionsloven vil barnet også kunne placeres
hos en adoptionsansøger, der skal adoptere barnet gennem
familieadoption.
Proceduren for Adoptionsnævnets udvælgelse af, hvem der
skal adoptere barnet, er fastlagt i adoptionsbekendtgørelsen
og i nævnets forretningsorden. Proceduren er fastlagt med
henblik på at sikre, at barnet adopteres af den adoptant, der
har de bedste forudsætninger til at sikre barnet den bedste
opvækst, herunder har de fornødne ressourcer til at håndte-
re barnets helbredsmæssige eller mentale situation. Denne
matchning mellem barn og adoptant foretages på grundlag
af oplysninger om barnets og de mulige adoptanters situa-
tion.
Som led i udmøntningen af ordningen vil adoptionsbekendt-
gørelsen og forretningsordenen blive ændret sådan, at Adop-
tionsnævnet straks efter fødslen vil kunne udvælge, hvem
der skal adoptere barnet. Det bemærkes, at denne udvælgel-
se ikke vil kunne foretages inden fødslen, da nævnet som
nævnt matcher et barn med kommende adoptanter ud fra
barnets konkrete behov. Vurderingen af et barns behov vil
bl.a. bero på en pædiatererklæring foretaget af nævnets pæ-
diater på baggrund af helbredsoplysninger om barnet efter
fødslen.
Der vil dog ikke være noget til hinder for, at udvælgelsen
forberedes inden fødslen på grundlag af de foreliggende
oplysninger om det ufødte barn. På den måde vil det være
muligt at foretage udvælgelsen hurtigst muligt efter fødslen
eller i forbindelse med udskrivningen af barnet fra fødeafde-
lingen.
Selvom en sag om adoption uden samtykke indledes i god
tid inden barnets fødsel, vil det dog ikke være sikkert, at
det vil være muligt for Ankestyrelsen at træffe afgørelse
efter § 9, stk. 3, i adoptionsloven om frigivelse af barnet til
adoption inden fødslen. Det vil bl.a. kunne skyldes arbejdet
med at fastslå faderskabet til barnet og inddragelse af den
pågældende mand i sagen, den nødvendige overholdelse af
forældrenes retssikkerhedsmæssige garantier i form af parts-
repræsentation, partshøring, ret til aktindsigt og ret til at an-
mode om udsættelse af afgørelsen på at afgive en udtalelse
m.v., og behov for at indhente supplerende oplysninger om
forældrene og barnet.
Når Ankestyrelsen inden barnets fødsel har truffet afgørel-
se om frigivelse af barnet til adoption efter § 9, stk. 3, i
adoptionsloven, vil vejen være banet for kort efter fødslen
midlertidigt at placere barnet hos den kommende adoptant
efter § 32 a i adoptionsloven. Dette vil dog forudsætte, at
det hurtigt efter fødslen er muligt at matche barnet med
en adoptant, der har mulighed for med det samme at hente
barnet og tage det med hjem. Viser det sig, at barnet har
særlige behov, vil det kunne være vanskeligt med det samme
at finde en adoptant, der kan håndtere barnets helbredsmæs-
sige eller mentale situation, hvorfor matchningen ikke vil
kunne gennemføres straks. Der vil også kunne forekomme
situationer, hvor barnet har så specielle behov, at det ikke er
muligt at finde en egnet adoptant.
Der vil således som udgangspunkt være nødvendigt i en
kortere periode at anbringe barnet uden for hjemmet efter
reglerne i kapitel 5 i det samtidigt fremsatte forslag til bar-
nets lov om anbringelse. Selvom det således i konkrete si-
tuationer ikke vil være muligt at gennemføre adoptionen fra
fødslen, vil forslaget dog kunne gøre det muligt at placere
barnet midlertidigt hos de kommende adoptanter inden tre
måneder efter fødslen.
Det bemærkes i den forbindelse, at adoptionen er for livet,
og at det set i det perspektiv må anses for uproblematisk, at
adoptionen afventer, at den rigtige adoptant til barnet findes.
Den foreslåede mulighed for at adoptere et barn fra fødslen
vil ikke ændre betingelserne i § 9, stk. 3, i adoptionsloven
for adoption uden samtykke. Der vil dog skulle tages højde
for, at der er tale om en meget indgribende afgørelse, der i
helt særlige tilfælde træffes på et ikke fuldstændigt oplyst
grundlag, da der i sagens natur hverken foreligger oplysnin-
ger om barnet eller om forholdet mellem barnet og forældre-
ne, ligesom myndighederne ved afgørelsen om at frigive
barnet til adoption inden fødslen reelt aldrig har arbejdet for
genforening mellem barnet og forældrene. Dette vil indebæ-
re, at der vil blive stillet meget store krav til grundlaget for
afgørelsen, og det vil skulle sikres, at Danmarks forpligtel-
ser i forhold til barnets bedste og retten til familieliv efter
FN’s konvention om barnets rettigheder og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention er overholdt. Der henvises
til de almindelige bemærkninger, punkt 3.
Endvidere vil en afgørelse om frigivelse af et barn til
adoption kunne forlanges indbragt for byretten inden 14
dage. Ankestyrelsen vil derfor ikke kunne meddele bevilling
til adoption af barnet, før denne frist er udløbet. Indbringes
afgørelsen for domstolene, vil Ankestyrelsen ikke kunne
meddele bevilling til adoption af barnet, før dommen er
endelig. Indbringes afgørelsen ikke for domstolene inden
fristens udløb, vil Ankestyrelsen efter fristens udløb kunne
udstede adoptionsbevillingen. Fremkommer der på dette sta-
die af sagen nye oplysninger, der viser, at adoptionen ikke
vil være bedst for barnet, vil Ankestyrelsen kunne undlade
93
at gennemføre adoptionen eller udsætte udstedelsen af bevil-
lingen.
En afgørelse om adoption af et barn inden fødslen vil ef-
ter forslaget således kun kunne træffes, når der foreligger
helt ekstraordinære omstændigheder, der klart er begrundet
i tungtvejende hensyn til barnets bedste. Bestemmelsen vil
i praksis navnlig kunne finde anvendelse i relation til børn,
hvis forældre på grund af svære kroniske psykiske lidelser,
svære personlighedsforstyrrelser eller mental retardering har
en så begrænset forældreevne, at det er sandsynliggjort, at
forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsor-
gen for barnet. Der vil også kunne være tale om forældre,
der på grund af manglende forældreevne tidligere har fået
et barn anbragt eller bortadopteret uden samtykke, navnlig
hvis forældrene trods støtte ikke har udvist interesse for eller
evne til at forbedre deres forældreevne.
Der vil således i alle sager, der er omfattet af forslaget,
skulle foretages en konkret vurdering af, om der er et klart
grundlag for at vurdere, at det vil være til barnets bedste
at vokse op i sin egen familie, der vil kunne sikre kontinuite-
ten og stabiliteten for barnet i opvæksten, frem for at være
anbragt hele barndommen.
Forslaget vil ikke ændre § 8, stk. 2, i adoptionsloven, hvor-
efter forældresamtykke til adoption ikke kan modtages før
tre måneder efter barnets fødsel, medmindre ganske særli-
ge forhold foreligger. En forælder vil således fortsat som
udgangspunkt ikke kunne give samtykke til bortadoption af
et barn inden fødslen. Uanset om forælderen inden fødslen
gerne vil give samtykke til adoption, vil der således skulle
træffes afgørelse om frigivelse af barnet til adoption efter
§ 9, stk. 3, i adoptionsloven, såfremt betingelserne herfor
er opfyldt. Det vil dog kunne indgå i vurderingen af, om
betingelserne i § 9, stk. 3, for adoption uden samtykke er
opfyldt, at forælderen har givet samtykke til adoptionen,
navnlig hvis forælderen har begrundet samtykket med en
erklæring om ikke at ville have noget med barnet at gøre.
Det vil ikke ændre proceduren for behandling af en sag
om adoption uden samtykke, at barnet fødes under behand-
lingen af sagen. Er sagen igangsat inden fødslen, fortsættes
behandlingen af den uændret efter fødslen. Det bemærkes
i den forbindelse, at efter § 15 a, stk. 3, i adoptionsloven
skal kommunalbestyrelsen under en sag om adoption uden
samtykke efter lovens § 9, stk. 2-4, beskikke en advokat
for barnet, inden sagen forelægges for børn og unge-udval-
get. Forslaget vil betyde, at denne pligt til advokatbeskik-
kelse også vil gælde, selvom barnet ved forelæggelsen for
børne- og ungeudvalget, jf. lovforslagets § 4, nr. 5, endnu
ikke er blevet født.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at den første tid
i et barns liv er af stor betydning for barnets videre ud-
vikling. Nogle få forældre har så svært ved at klare foræl-
drerollen, at de trods støtte fra de sociale myndigheder vil
give barnet en start på livet, der er præget af voldsomme
omsorgssvigt, hvilket vil få store negative konsekvenser for
barnet. I disse situationer er løsningen i dag at beslutte, at
barnet fra fødslen skal anbringes uden for hjemmet efter §
58 i serviceloven. I nogle af disse situationer er den bedste
løsning for barnet imidlertid at få mulighed for at starte livet
med vokse op i en anden familie. Disse børn skal beskyt-
tes bedre. Der bør derfor etableres mulighed for at træffe
afgørelse om frigivelse til bortadoption inden barnets fødsel
sådan, at barnet hurtigst muligt efter fødslen kan flytte til sin
nye familie.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.1, samt til den i lovforslagets § 4, nr. 9, foreslåede
ændring af § 32 a i adoptionsloven og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 3
Det fremgår af § 9, stk. 4, i adoptionsloven, at når et barn
er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie, jf. § 66, stk.
1, nr. 1-4, i serviceloven, og betingelserne for anbringelse
af barnet uden for hjemmet i § 58, stk. 1, i serviceloven er
opfyldt, kan adoption uden samtykke fra forældrene medde-
les plejeforældrene, hvis barnets tilknytning til plejefamilien
har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for
barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til
kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets
relation til sine forældre.
Det foreslås, at henvisningen til § 66, stk. 1, nr. 1-4, i ser-
viceloven i § 9, stk. 4, i adoptionsloven ændres til § 43, stk.
1, nr. 1-4, i barnets lov, og at henvisningen til § 58, stk. 1, i
serviceloven ændres til § 47, stk. 1, i barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 58, stk. 1, og §
66, stk. 1, nr. 1-4, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr.
14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås indholdet af § 58,
stk. 1, og § 66, stk. 1, nr. 1-4, i serviceloven videreført som
henholdsvis § 47, stk. 1, og § 43, stk. 1, nr. 1-4, i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov. Der er derfor behov for
at ændre henvisningerne i § 9, stk. 4, i adoptionsloven til §§
58 og 66 i serviceloven. De foreslåede ændringer vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 43 og 47 i det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 4
Når Ankestyrelsen modtager meddelelse fra kommunalbe-
styrelsen om, at børn og unge-udvalget efter § 68 f i service-
loven har indstillet, at et barn adopteres uden samtykke fra
forældrene, træffer Ankestyrelsen efter § 10, stk. 1, i adopti-
onsloven afgørelse om adoption af barnet uden samtykke ef-
ter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. Det bemærkes, at § 10, stk. 1, i adoptionsloven
henviser til § 68 e i serviceloven om kommunalbestyrelsens
indstilling om adoption uden samtykke, men bestemmelsen
burde rettelig henvise til § 68 f i serviceloven om børn og
unge-udvalgets indstilling om adoption uden samtykke.
94
Det foreslås, at henvisningerne til børn og unge-udvalget
og til § 68 e i serviceloven i § 10, stk. 1, i adoptionsloven
ændres til børne- og ungeudvalget og til § 72 i barnets lov.
De foreslåede ændringer er for det første begrundet i, at det
med den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af
retssikkerhedsloven foreslås at ændre betegnelsen fra børn
og unge-udvalget til børne- og ungeudvalget, således at det
følger dansk retskrivning. Den foreslåede ændring af beteg-
nelsen vil ikke medføre materielle ændringer.
For det andet er de foreslåede ændringer begrundet i, at §§
68 e og 68 f i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslås ophævet. Samtidigt foreslås indholdet af § 68 f i
serviceloven videreført som § 72 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Der er derfor behov for at ændre
henvisningerne i § 10, stk. 1, i adoptionsloven til børn og
unge-udvalget og til § 68 e i serviceloven.
De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 72 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 5
Efter 15 a, stk. 3, 1. pkt., i adoptionsloven skal kommunal-
bestyrelsen under en sag om adoption uden samtykke efter
lovens § 9, stk. 2-4, beskikke en advokat for barnet, inden
sagen forelægges for børn og unge-udvalget.
Det foreslås, at børn og unge-udvalget i § 15 a, stk. 3, 1.
pkt., i adoptionsloven ændres til børne- og ungeudvalget.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med den i lov-
forslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af retssikkerhedslo-
ven foreslås at ændre betegnelsen fra børn og unge-udvalget
til børne- og ungeudvalget således, at det følger dansk ret-
skrivning. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre
materielle ændringer.
Til nr. 6
Adoptionsloven indeholder i § 25, nr. 1-5, hjemmel for so-
cial- og ældreministeren til at fastsætte regler om behandling
af adoptionssager. Det drejer sig bl.a. efter nr. 4 om Anke-
styrelsens behandling af sager om adoption uden samtykke,
jf. lovens § 9, og efter nr. 5 om behandlingen af sager om
godkendelse af, at et adoptionsforløb fortsætter.
Det foreslås, at ”og” i § 25, nr. 4, i adoptionsloven udgår, og
at ”fortsætter. ” i bestemmelsens nr. 5 ændres til: ”fortsætter,
og”.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at det med lovfor-
slagets § 4, nr. 7, foreslås, at der som nr. 6 i § 25 i adoptions-
loven indsættes en yderligere hjemmelsbestemmelse. Den
foreslåede indsættelse af denne hjemmelsbestemmelse i §
25 vil forudsætte, at der foretages de foreslåede lovtekniske
tilpasninger af § 25, nr. 4 og 5.
De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 7.
Til nr. 7
Adoptionsloven indeholder i § 25, nr. 1-5, hjemmel for so-
cial- og ældreministeren til at fastsætte regler om behand-
ling af adoptionssager, f.eks. om godkendelse som adoptant,
om adoptionssagers behandling, herunder om indholdet af
ansøgninger om adoption m.v., og om afgivelse af samtykke
til adoption.
Der foreslås, at der i § 25 i adoptionsloven som nr. 6 indsæt-
tes en bestemmelse, der vil give social- og ældreministeren
hjemmel til at fastsætte regler om en proces med henblik
på at etablere kontakt mellem et adopteret barnet og de
oprindelige slægtninge, jf. den ved lovforslagets § 4, nr. 8,
foreslåede nye bestemmelse i § 25 f i adoptionsloven.
Efter den foreslåede § 25 f i adoptionsloven vil et barn,
der er adopteret gennem national adoption, og som er fyldt
12 år, kunne tage initiativ til, at der iværksættes en proces
med henblik på at etablere kontakt mellem barnet og de
oprindelige slægtninge. Anmodning herom vil skulle sendes
til Familieretshuset.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil social-
og ældreministeren få hjemmel til at fastsætte regler om Fa-
milieretshuset behandling af anmodninger om iværksættelse
af den omhandlede proces. Ved fastlæggelsen af processen
vil der skulle tages højde for den sårbarhed, der ofte vil være
hos et barn, der søger afklaring af/oplysninger om sin identi-
tet og baggrund. Processen vil derfor skulle sikre, at barnet
kommer skånsomt igennem forløbet med den nødvendige
børne- og adoptionsfaglige rådgivning og støtte. Samtidig
vil processen skulle sikre, at barnet ikke uden samtykke fra
de oprindelige slægtninge får oplyst deres identitet, og at de
oprindelige slægtninge tilsvarende ikke uden samtykke får
oplyst barnets og adoptanternes identitet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.4, og til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.
6 og 8, og § 7, nr. 3.
Til nr. 8
Efter adoptionsloven behandles adoptionssager af Familie-
retshuset og Ankestyrelsen.
Efter § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven må adoption af et
barn under 18 år kun bevilges, når ansøgeren er godkendt
som adoptant. Sådanne adoptioner kaldes fremmedadoptio-
ner. Disse adoptioner er som udgangspunkt anonyme, idet
de oprindelige forældre normalt ikke kender identiteten på
den, der adopterer barnet. Godkendelse som adoptant kræ-
ves dog ikke ved familieadoption efter bestemmelsens stk.
95
2, herunder ved plejefamilieadoption hvor der består nært
slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem
adoptanten og adoptivbarnet eller dettes forældre.
Ved adoption gennemføres der efter § 16 i adoptionsloven
et fuldstændigt familieskifte, hvor adoptanterne træder i for-
ældrenes sted. Som et led i forberedelsen og håndteringen
af dette familieskifte er bl.a. åbenhed i adoptionen og den
adopteredes ret til egen historie et tema i adoptionsproces-
sen. Mere overordnet kan dette ses som et element i Post
Adoption Services (PAS), som er den internationale beteg-
nelse for de forskellige former for vejledning, støtte og råd-
givning, der er henvendt til adoptivfamilier og adopterede
efter adoptionen. Danmark er gennem Haagerkonventionen
af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbej-
de med hensyn til internationale adoptioner forpligtet til at
fremme dette arbejde.
Om et adoptivbarn har kendskab til og viden om sine op-
rindelige slægtninge (forældre, søskende m.v.), afhænger i
nogen grad af adoptionsformen. Ved plejefamilieadoptioner
er der tale om større børn, der ofte i et eller anden omfang
har haft kontakt med de oprindelige slægtninge under an-
bringelsen. På samme måde vil der ved andre familieadop-
tioner også være en formodning for, at barnet har et vist
kendskab til eller har haft en vis kontakt med de oprindelige
slægtninge. Derimod vil der ved fremmedadoption som ud-
gangspunkt være tale om anonyme adoptioner, og barnet vil
oftest ikke have kendskab til eller have haft kontakt med de
oprindelige slægtninge.
Når der er tale om en national adoption, kan den adopterede
henvende sig til adoptionsmyndighederne med ønske om at
få kontakt til de oprindelige slægtninge. Der er dog ikke tale
om en lovhjemlet ret, og en adopteret kan heller ikke søge
om at få fastsat kontakt med sine oprindelige slægtninge.
En adopteret kan søge Familieretshuset, Adoptionsnævnet
eller Ankestyrelsen om aktindsigt i sin adoptionssag. Da et
barn normalt betragtes som part i de familieretlige sager,
der vedrører barnets forhold, herunder sager om adoption,
er en adopterets adgang til sin egen adoptionssag reguleret
af forvaltningsloven. Hvis den adopterede er under 18 år,
udøver forældrene som altovervejende hovedregel barnets
rettigheder på vegne af barnet. Et barn kan således normalt
ikke på egen hånd søge om aktindsigt i sin adoptionssag.
En henvendelse fra de oprindelige slægtninge til adoptions-
myndighederne med ønske om oplysninger om et barn, der
er blevet bortadopteret, herunder med henblik på at skabe
kontakt til barnet, behandles af Ankestyrelsen. Ankestyrel-
sen videreformidler henvendelsen til den adopterede, hvis
han/hun er myndig. Etablering af kontakt mellem barnet
og den oprindelige slægt vil afhænge af den adopteredes
eget ønske. Hvis den adopterede ikke er myndig, er det
alene adoptivforældrene, der kontaktes af Ankestyrelsen, og
ønsket om kontakt videregives til dem.
Er der tale om en national adoption gennemført efter den
26. maj 2009, har de oprindelige forældre mulighed for at
få anonymiserede opfølgningsrapporter fra adoptanterne om
barnets trivsel og udvikling.
Af hensyn til muligheden for at opretholde kontakten mel-
lem barnet og de oprindelige slægtninge kan barnets oprin-
delige slægtninge efter § 20 a i forældreansvarsloven søge
om at få fastsat kontakt med barnet, navnlig hvis barnet
forud for adoptionen havde kontakt med dem.
Det foreslås, at der som § 25 f, stk. 1, i adoptionsloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter et barn, der er adopteret
gennem national adoption efter lovens § 4 a, stk. 2, og som
er fyldt 12 år, kan tage initiativ til, at der iværksættes en
proces med henblik på at etablere kontakt mellem barnet og
de oprindelige slægtninge. Efter den foreslåede bestemmelse
skal anmodning herom sendes til Familieretshuset.
Den foreslåede bestemmelse i § 25 f, stk. 1, vil betyde, at et
adopteret barn, der er fyldt 12 år, vil få ret til uden samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren at tage initiativ til at
få kontakt med sine oprindelige slægtninge. Kontakten vil
blive søgt etableret gennem en proces, som Familieretshuset
igangsætter.
Barnet vil til enhver tid kunne standse processen, og det
vil være frivilligt for de oprindelige slægtninge, som barnet
ønsker at få kontakt med, om de vil deltage i processen.
Der vil således ikke være tale om en traditionel ansøgning
om fastsættelse af kontakt, som myndighederne kan imøde-
komme eller afslå. Der vil i stedet være tale om at give
barnet ret til at tage initiativ til, at der iværksættes en proces,
der har til formål at etablere kontakt mellem barnet og de
oprindelige slægtninge, navnlig de oprindelige forældre.
Sager om den foreslåede initiativret vil skulle behandles af
Familieretshuset, hvor det vil være Børneenheden, der vil
tage sig af dem. Det bemærkes i den forbindelse, at det
med lovforslagets § 7, nr. 3, foreslås, at anvendelsesområdet
for § 16, stk. 1, i Familieretshusloven om Børneenhedens
arbejdsområder udvides sådan, at Børneenheden også vil
varetage opgaven med at afholde samtale og yde rådgivning,
når et barn udnytter sin initiativret efter den foreslåede § 25
f i adoptionsloven.
Social- og ældreministeren vil fastsætte regler om processen
for behandlingen af anmodninger fra et adopteret barn om,
at der etableres kontakt mellem barnet og de oprindelige
slægtninge, jf. den ved lovforslagets § 4, nr. 7, foreslåede
hjemmelsbestemmelse i § 25, nr. 6, i adoptionsloven.
Denne proces vil skulle tage højde for den sårbarhed, der
ofte vil være hos et barn, der søger afklaring af/oplysninger
om sin identitet og baggrund. Processen vil derfor skulle
sikre, at barnet kommer skånsomt igennem forløbet med den
nødvendige børne- og adoptionsfaglige rådgivning og støtte.
Inden processen iværksættes, vil det skulle gøres klart for
barnet, at processen ikke nødvendigvis vil føre til kontakt
96
med de oprindelige slægtninge. Det første møde vil skulle
være rettet mod barnet og mod belysning af barnets overve-
jelser om kontakten til de oprindelige slægtninge. På det
første møde drøftes det også med barnet, om forældremyn-
dighedsindehaveren skal orienteres om sagen. Herefter vil
der med barnets accept kunne tages kontakt til de oprin-
delige slægtninge, som barnet ønsker at komme i kontakt
med. Hvis slægtningene ønsker at gå videre i processen, vil
næste skridt typisk være at indkalde dem til et møde.
Hvis de oprindelige slægtninge ikke ønsker at indgå i pro-
cessen, vil det være Familieretshusets opgave at sikre, at
barnet samtidig med oplysningen om, at de oprindelige
slægtninge ikke ønsker, at der etableres kontakt, får den
nødvendige støtte og rådgivning.
Der vil ikke være noget til hinder for, at barnet lader sig
bistå af andre, men det vil i sagens natur være nødvendigt, at
barnet også selv deltager.
I processen må barnet ikke uden samtykke fra de oprindeli-
ge slægtninge få oplyst deres identitet eller få oplysninger,
der gør det muligt for barnet at identificere de oprindelige
slægtninge, men til brug for afklaringen af barnets ønsker vil
det kunne være nødvendigt for Børneenheden at give barnet
generelle baggrundsoplysninger om barnets slægt, herunder
om dødsfald, og slægtninge, der ikke bor i Danmark, samt
slægtning, der ikke kan identificeres, f.eks. fordi faderskabet
til barnet ikke er blevet fastslået.
Den foreslåede initiativret vil ikke give barnet en selvstæn-
dig ret til aktindsigt i sin adoptionssag. Denne partsrettighed
skal fortsat som altovervejende hovedregel udøves gennem
adoptanterne, indtil barnet er fyldt 18 år og dermed er blevet
myndigt. Derfor skal den omhandlede initiativret ikke give
den adopterede ret til at få udleveret oplysninger om de
oprindelige slægtninges identitet, hvis de ikke ønsker det.
Der er ikke behov for, at den foreslåede ordning omfatter
voksne, da de selv kan tage initiativ til at få etableret kontakt
med deres oprindelige forældre.
Det foreslås videre, at der som § 25 f, stk. 2, 1. pkt., i
adoptionsloven indsættes en bestemmelse, hvorefter Fami-
lieretshuset kan afslutte en proces efter det foreslåede stk. 1,
hvis det vil være bedst for barnet, at der ikke etableres kon-
takt mellem barnet og de oprindelige slægtninge. Efter den
foreslåede bestemmelses 2. pkt. kan Familieretshusets be-
slutning herom ikke påklages til højere administrativ myn-
dighed.
Den foreslåede bestemmelse i § 25 f, stk. 2, vil give Fami-
lieretshuset mulighed for at afslutte den foreslåede proces,
hvis det vil være bedst for barnet, at der ikke etableres
kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtninge.
Når et barn har valgt at kontakte Familieretshuset med hen-
blik på at få kontakt med sine oprindelige slægtninge, vil
Familieretshuset skulle støtte barnets valg. Familieretshuset
vil dog skulle rådgive barnet om konsekvenserne for barnet
og dens adoptivfamilie af, at barnet får kontakt med sine
oprindelige slægtninge. Familieretshuset vil i den forbindel-
se kunne anbefale barnet ikke at søge kontakt med disse
slægtninge, hvis en eventuel kontakt ikke vil være til barnets
bedste, f.eks. fordi barnet er særligt skrøbeligt. Fastholder
barnet ønsket om at få kontakt med sine oprindelige slægt-
ninge, selvom etablering af kontakt vil kunne være problem-
fyldt, vil Familieretshuset som udgangspunkt skulle sikre
barnet den fornødne faglige understøttelse. Det kan dog ikke
udelukkes, at der rent undtagelsesvist vil være situationer,
hvor det utvivlsomt ud fra en børne- og adoptionsfaglig
vurdering vil være bedst for barnet, at der ikke etableres
kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtninge, eller at
kontakt først søges etableret på et senere tidspunkt. I så fald
vil Familieretshuset kunne afslutte processen.
Hverken barnet eller forældremyndighedsindehaveren vil
kunne påklage beslutningen herom. Selvom Familieretshu-
set har afsluttet processen, vil barnet på et senere tidspunkt
på ny kunne søge kontakten etableret.
Etableres der kontakt mellem barnet og dets oprindelige
forældre og andre slægtninge, kan den fremadrettet foregå
på aftalebasis. Er der ikke enighed om kontakten, vil barnets
oprindelige forældre og andre slægtninge efter § 20 a i for-
ældreansvarsloven kunne søge om fastsættelse af samvær
eller anden kontakt.
Den foreslåede initiativret er begrundet i, at et adopteret
barn bør sikres adgang til at påvirke sin egen situation i
forhold til sine oprindelige forældre og andre slægtninge
gennem en selvstændig ret til at tage initiativ til at søge
tilbage til sine rødder. Barnet kan i dag henvende sig til
adoptionsmyndighederne med et ønske om kontakt til sine
oprindelige forældre og andre slægtninge, men det kan ikke
ske uden adoptanternes samtykke, når barnet ikke er fyldt 18
år. For langt de fleste adopterede børn vil dette ikke udgøre
en barriere i forhold til at søge tilbage til de oprindelige
slægtninge, men barnets mulighed for at søge sine rødder
bør ikke afhænge af adoptanternes holdning, da det ikke kan
afvises, at adoptanterne i nogle situationer vil kunne have
modsatrettede interesser eller vil kunne være tilbageholden-
de i forhold til at imødekomme barnets ønsker.
Under hensyn til den mulige følelsesmæssige kompleksitet,
som den foreslåede proces kan rumme, og den måde, det
kan påvirke barnet, bør initiativretten kun gælde for børn,
der er fyldt 12 år. Endvidere bør initiativretten afgrænses
til nationalt adopterede, dvs. situationer hvor barnet ved
adoptionen boede i Danmark. Dette skyldes, at den alene
bør omfatte situationer, hvor de geografiske forhold normalt
ikke udgør en praktisk hindring i forhold til at skabe kontakt
mellem den adopterede og de oprindelige slægtninge.
Den foreslåede initiativret vil ikke omfatte adopterede, der
er fyldt 18 år, da de selv vil kunne tage initiativ til at søge
kontakt med deres oprindelige slægtninge.
Den foreslåede mulighed for Familieretshuset til at afslutte
97
den foreslåede proces er begrundet i, at der er tale om følel-
sesmæssige komplekse forhold, og at der derfor vil kunne
opstå situationer, hvor det ikke er bedst for barnet at få
kontakt med de oprindelige slægtninge. Da der er tale om
en beslutning af processuel karakter, bør beslutningen ikke
kunne påklages til højere administrativ myndighed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.4, og bemærkningerne til § 4, nr. 6 og 7, og § 7,
nr. 3.
Til nr. 9
Det fremgår af § 32 a, stk. 1, 1. pkt., i adoptionsloven, at når
Ankestyrelsen har truffet afgørelse efter loven § 10 om at
frigive et barn til adoption uden forældrenes samtykke efter
loven § 9, stk. 1-3, placeres barnet hos den ansøger med
godkendelse som adoptant, der er udvalgt af Adoptionsnæv-
net til at adoptere barnet. Der er tale om en midlertidig
placering, indtil afgørelsen om at frigive barnet til adoption
er endelig. Denne afgørelse er først endelig, når fristen på
14 dage i § 11, stk. 3, i adoptionsloven for at indbringe
afgørelsen er udløbet, og der ikke er fremsat anmodning om
domstolsprøvelse. Indbringes afgørelsen for domstolene, er
afgørelsen endelig, når dommen, der frigiver barnet til adop-
tion, er endelig. Indbringes afgørelsen ikke for domstolene
inden fristens udløb, vil Ankestyrelsen efter fristens udløb
kunne udstede adoptionsbevillingen. Fremkommer der nye
oplysninger, der viser, at adoptionen ikke vil være bedst
for barnet, vil Ankestyrelsen kunne undlade at gennemføre
adoptionen eller udsætte udstedelsen af bevillingen.
Efter § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven må adoption af et
barn under 18 år kun bevilges, når ansøgeren er godkendt
som adoptant af adoptionssamrådet eller Adoptionsnæv-
net. Adoption efter § 4 a, stk. 1, kaldes fremmedadoption.
Efter § 4 a, stk. 2, i adoptionsloven kræves godkendelse
dog ikke ved adoption af ægtefælles eller samlevers barn
eller efter regler fastsat af social- og ældreministeren i til-
fælde, hvor der består nært slægtskab eller andet særligt
tilknytningsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet el-
ler dettes forældre. Adoption efter § 4 a, stk. 2, kaldes
familieadoption og omfatter efter § 1, nr. 3, i adoptionsbe-
kendtgørelsen navnlig adoption, hvor ansøgeren adopterer
et barnebarn, et søskendebarn eller en søskende, adoption
af et barn under 18 år af forældre, som ansøgeren gennem
nært og længerevarende bekendtskab er særligt knyttet til,
og adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt tilknyt-
ningsforhold til.
Efter § 9, stk. 1-3, i adoptionsloven kan der træffes afgørelse
om adoption uden samtykke fra barnets forældre, hvis foræl-
drene tilbagekalder et samtykke til adoption, hvis væsentlige
hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det, eller
hvis forældrene er ude af stand til at varetage omsorgen for
barnet.
Adoption efter § 9, stk. 1-3, i adoptionsloven kan gen-
nemføres både som fremmedadoption og som familieadopti-
on. Den, der adopterer et barn efter § 9, stk. 1-3, behøver
således ikke at være godkendt som adoptant efter § 4 a, stk.
1, i adoptionsloven.
I praksis gennemføres adoptioner efter § 9, stk. 1-3, normalt
som fremmedadoptioner.
Der vil dog kunne opstå situationer, hvor et barn, der er
frigivet til adoption uden samtykke efter § 9, stk. 3, fordi
forældrene er ude af stand til at varetage omsorgen for
barnet, har nære slægtninge, f.eks. en søskende til en af
barnets forældre, der gerne vil adoptere barnet. I så fald
kan adoptionen gennemføres, hvis det i overensstemmelse
med § 2 i adoptionsloven må antages, at det er bedst for
barnet at blive adopteret af dette familiemedlem. Når barnet
ikke skal adopteres af en godkendt adoptant, men gennem
familieadoption af en nær slægtning m.v., kan barnet ikke
placeres midlertidigt hos adoptanten efter § 32 a i adoptions-
loven, men må forblive hos sin hidtidige plejefamilie.
Det foreslås, at betingelsen om, at ansøgeren skal have en
godkendelse som adoptant, udgår af § 32 a, stk. 1, 1. pkt., i
adoptionsloven.
Den foreslåede ændring vil betyde, at bestemmelsen i § 32 a
i adoptionsloven også vil finde anvendelse ved familieadop-
tion efter § 4 a, stk. 2, i adoptionsloven, når adoptantens
ansøgning om at adoptere barnet er imødekommet, fordi
dette er bedst for barnet. Herefter vil barnet kunne placeres
midlertidigt hos den kommende adoptant, mens adoptions-
sagen færdigbehandles.
Begrundelsen for forslaget er, at når en adoption efter § 9,
stk. 1-3, i adoptionsloven søges gennemført som en familie-
adoption, bør barnet som ved andre adoptioner efter § 9,
stk. 1-3, hurtigst muligt kunne placeres hos den kommende
adoptant, mens adoptionssagen færdigbehandles.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.
Til § 5
Til nr. 1
§ 2 i voksenansvarsloven vedrører lovens anvendelsesområ-
de. Det fremgår af § 2, stk. 1, i voksenansvarsloven, at loven
med de begrænsninger, der følger af de enkelte bestemmel-
ser, finder anvendelse for børn og unge, der er anbragt på et
anbringelsessted, der drives af en kommune, en region eller
en privat leverandør, jf. § 66, stk. 1, i serviceloven.
Det fremgår af § 3, stk. 1, 1. pkt., i voksenansvarsloven,
at ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra
forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelses-
steder efter § 66, stk. 1, i serviceloven, når et barn eller en
ung anbringes uden for hjemmet.
§ 7 i voksenansvarsloven vedrører generelle principper
for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at magtanvendelse
98
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på anbringelses-
steder efter § 66, stk. 1, i serviceloven kun må ske undtagel-
sesvis og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk
indsats.
§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af an-
bringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for
hjemmet. Det fremgår af bestemmelsen, at anbringelsesste-
der kan være almene plejefamilier, forstærkede plejefamili-
er, specialiserede plejefamilier, netværksplejefamilier, egne
værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, op-
holdssteder for børn og unge, døgninstitutioner, herunder
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger og pladser på efterskoler, frie fag-
skoler og frie grundskoler med kostafdeling.
Det foreslås, at henvisningerne i § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1.
pkt., og § 7, stk. 1, i voksenansvarsloven til § 66, stk. 1, i
serviceloven ændres til § 43, stk. 1, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil, for så vidt angår § 2, stk. 1,
i voksenansvarsloven, betyde, at voksenansvarsloven med
de begrænsninger, der følger af de enkelte bestemmelser,
vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på et
anbringelsessted, der drives af en kommune, en region eller
en privat leverandør, jf. § 43, stk. 1, i barnets lov.
For så vidt angår § 3, stk. 1, 1. pkt. i voksenansvarsloven,
vil den foreslåede ændring betyde, at ansvaret for at vareta-
ge den daglige omsorg ved en anbringelse vil overgå fra
forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelses-
stederne efter § 43, stk. 1, i barnets lov.
Endelig vil den foreslåede ændring, for så vidt angår § 7,
stk. 1, i voksenansvarsloven, betyde, at det generelle princip
i bestemmelsen om, at magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten kun må ske undtagelsesvis og aldrig
må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats, vil finde
anvendelse for anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, i barnets
lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, i
serviceloven om anbringelsessteder med lovforslagets § 1,
nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af anbringelsessteder
i § 66, stk. 1, i serviceloven foreslås videreført som § 43,
stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der
er således behov for en ændring af § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1.
pkt., og § 7, stk. 1, i voksenansvarsloven, således at bestem-
melserne fortsat vil finde anvendelse for anbringelsessteder
for børn og unge. De foreslåede ændringer vil ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 2
§ 2 i voksenansvarsloven vedrører lovens anvendelsesområ-
de. Det fremgår af § 2, stk. 2, at loven ikke finder anven-
delse for børn og unge, der er anbragt på efterskoler, frie
fagskoler og frie grundskoler med en kostafdeling, jf. § 66,
stk. 1, nr. 8, i serviceloven.
§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af an-
bringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for
hjemmet. Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 8, at et anbringel-
sessted for børn og unge kan være pladser på efterskoler,
frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.
Det foreslås, at henvisningen i § 2, stk. 2, i voksenansvars-
loven til § 66, stk. 1, nr. 8, i serviceloven ændres til § 43,
stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at voksenansvarsloven
ikke vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på
pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling, jf. § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr. 8, i
serviceloven om pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling som anbringelsessteder med
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af
pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling som anbringelsessteder i § 66, stk. 1, nr. 8, i
serviceloven foreslås videreført uden ændringer som § 43,
stk. 1, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Der er dermed behov for en ændring af § 2, stk. 2, i
voksenansvarsloven, således at voksenansvarsloven fortsat
ikke vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt
på pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
med kostafdeling. Den foreslåede ændring vil således ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 3
§ 2 i voksenansvarsloven vedrører lovens anvendelsesområ-
de. Det fremgår af § 2, stk. 4, at lovens §§ 6, 8 og 9 finder
anvendelse på interne skoler tilknyttet anbringelsessteder
efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven.
§ 4 i voksenansvarsloven vedrører husordener. Det fremgår
af § 4, stk. 1, at lederen af et anbringelsessted efter § 66,
stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven kan fastsætte en husorden,
der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold
på institutionen, jf. dog § 4, stk. 2.
§ 5 i voksenansvarsloven vedrører anvendelse af rusmiddel-
test med samtykke. Det fremgår af § 5, stk. 1, 1. pkt., at
personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og
7, i serviceloven kan anvende en rusmiddeltest, når et barn
eller en ung har et misbrug, eller der er konkrete grunde til
at antage, at barnet eller den unge har indtaget rusmidler.
§ 6 i voksenansvarsloven vedrører fysisk guidning. Det
99
fremgår af § 6, stk. 1, at bl.a. personalet på anbringelsesste-
der efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven fysisk kan
guide et barn eller en ung.
§ 8 i voksenansvarsloven vedrører afværgehjælp. Det frem-
går af bestemmelsen, at bl.a. personalet på anbringelsesste-
der efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven kortvarigt kan
fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation,
når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den
unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt
omfang.
§ 9 i voksenansvarsloven vedrører fysisk magtanvendel-
se. Det fremgår af § 9, stk. 1, at personalet på anbringel-
sessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven kan
fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholds-
rum.
§ 10 i voksenansvarsloven vedrører tilbageførelse ved røm-
ning. Det fremgår af bestemmelsen, at personalet på anbrin-
gelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven som
led i omsorgspligten kan tilbageføre et anbragt barn eller en
anbragt ung, der rømmer, når barnet eller den unge udviser
en adfærd, der medfører en risiko for skade på barnet eller
den unge selv eller på andre.
§ 11 i voksenansvarsloven vedrører tilbageholdelse. Det
fremgår af § 11, stk. 1, at børn og unge-udvalget eller Ung-
domskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om, at et barn
eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 66,
stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, kan tilbageholdes i op til
14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågældende
opholdssted eller den pågældende døgninstitution.
§ 15 i voksenansvarsloven vedrører kontrol med brevveks-
ling, telefonsamtaler og anden kommunikation. Det fremgår
af § 15, stk. 1, 1. pkt., at børn og unge-udvalget uden rets-
kendelse kan træffe afgørelse om kontrol med barnets eller
den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommu-
nikation med nærmere angivne personer uden for institutio-
nen under barnets eller den unges ophold på anbringelsesste-
der efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, når det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed
eller udvikling.
§ 16 i voksenansvarsloven vedrører undersøgelse af person
og opholdsrum. Det fremgår af § 16, stk. 1, at lederen af et
anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven
eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan be-
slutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt
barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis
der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den
unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages,
jf. dog § 16, stk. 2.
§ 17 i voksenansvarsloven vedrører anvendelse af alarm- el-
ler pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk
funktionsevne. Efter § 17, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
efter ansøgning fra et anbringelsessted efter § 66, stk. 1,
nr. 6 og 7, i serviceloven i særlige tilfælde træffe afgørelse
om for en afgrænset periode at anvende personlige alarm-
eller pejlesystemer over for anbragte børn og unge, der har
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når de i §
17, stk. 1, nr. 1-3, i voksenansvarsloven anførte betingelser
er opfyldte.
§ 19 i voksenansvarsloven vedrører indgreb i den anbragtes
adgang til internet og telefon. Efter § 19, stk. 1, kan kom-
munalbestyrelsen uden retskendelse træffe afgørelse om, at
personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7,
i serviceloven kan foretage indgreb i adgangen til internet og
telefon efter bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, i voksenan-
svarsloven for unge over og under 18 år, hvis de pågældende
er anbragt på et anbringelsessted i henhold til en strafferetlig
dom eller kendelse.
§ 21 i voksenansvarsloven vedrører registrering og indberet-
ning af magtanvendelse. Det fremgår af § 21, stk. 3, at ved
magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten, der har fundet sted på en intern skole på et opholdssted
eller en døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i
serviceloven, skal anbringelsesstedet foretage indberetning
til kommunalbestyrelsen i anbringelsesstedets beliggenheds-
kommune.
§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af an-
bringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for
hjemmet. Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, at et anbrin-
gelsessted for børn og unge kan være opholdssteder samt
døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikre-
de døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
Det foreslås, at henvisningerne i § 2, stk. 4, § 4, stk. 1, § 5,
stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1, § 10, § 11, stk.
1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19, stk. 1, og §
21, stk. 3, i voksenansvarsloven til § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i
serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil for det første betyde, at voksen-
ansvarslovens §§ 6, 8 og 9 ikke vil finde anvendelse på
interne skoler, der er tilknyttet anbringelsessteder efter § 43,
stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil endvidere betyde, at adgangen
til anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelses-
retten efter § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8,
§ 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16,
stk. 1, § 17, stk. 1, og § 19, stk. 1, i voksenansvarsloven
vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på et
anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov. Det
drejer sig om bestemmelser vedrørende fastsættelsen af hus-
ordener, anvendelse af rusmiddeltest med samtykke, fysisk
guidning, afværgehjælp, fysisk magtanvendelse, tilbagefør-
sel ved rømning, kontrol med brevveksling, telefonsamtaler
og anden kommunikation, undersøgelse af person og op-
holdsrum, anvendelse af alarm- og pejlesystemer og indgreb
i adgangen til telefon og internet.
100
Med den foreslåede ændring af § 21, stk. 3, i voksenansvars-
loven vil der endvidere skulle ske indberetning til kommu-
nalbestyrelsen i anbringelsesstedets beliggenhedskommune
af magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelses-
retten, der har fundet sted på en intern skole på et opholds-
sted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets
lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr.
6 og 7, i serviceloven om opholdssteder og døgninstitutio-
ner som anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslås ophævet. Opregningen af opholdssteder og døgnin-
stitutioner som anbringelsessteder i § 66, stk. 1, nr. 6 og 7,
i serviceloven, foreslås videreført som § 43, stk. 1, nr. 6, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov under samlebe-
tegnelsen børne- og ungehjem. Begreberne opholdssted og
døgninstitution videreføres, jf. § 43, stk. 3, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. Der er dermed behov for
en ændring af § 2, stk. 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt.,
§ 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1, § 15, stk.
1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 21, stk. 3,
i voksenansvarsloven, således at disse bestemmelser fortsat
vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på
et opholdssted eller en døgninstitution, uanset at dette er
reguleret i barnets lov fremfor i serviceloven. De foreslåede
ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 4
I voksenansvarsloven gælder en række særlige regler for
børn og unge anbragt på delvis lukkede døgninstitutioner,
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgn-
institutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1,
nr. 7, i serviceloven.
§ 4 i voksenansvarsloven vedrører husordener. Det fremgår
af § 4, stk. 2, at lederen af en delvis lukket døgninstitution,
en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret
døgninstitution og en særligt sikret afdeling efter § 66, stk.
1, nr. 6, i serviceloven skal fastsætte en skriftlig husorden,
der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold
på institutionen. Videre følger det af § 4, stk. 4, i voksen-
ansvarsloven, at på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitu-
tioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6,
i serviceloven kan personalet ved et anbragt barns eller en
anbragt ungs overtrædelse af reglerne i husordenen fastsætte
passende reaktioner over for barnet eller den unge.
§ 4 a i voksenansvarsloven vedrører nedsættelse eller frata-
gelse af lommepenge på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Af bestem-
melsen fremgår, at kommunalbestyrelsen, medmindre særli-
ge forhold taler imod det, kan træffe afgørelse om nedsættel-
se eller fratagelse af lommepenge i en nærmere afgrænset
periode, når et barn eller en ung, der er anbragt på en
delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på
en døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en særligt
sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven, har
begået grovere eller gentagne overtrædelser af reglerne i en
husorden fastsat efter § 4, stk. 2, i voksenansvarsloven.
§ 9 i voksenansvarsloven vedrører fysisk magtanvendel-
se. Det fremgår af § 9, stk. 3, at personalet på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstituti-
oner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven ud over de i § 9, stk.
2, i voksenansvarsloven nævnte tilfælde kan fastholde eller
føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum, når barnet
eller den unge overtræder regler i en husorden fastsat efter
§ 4, stk. 2, og magtanvendelsen er nødvendig for at bringe
overtrædelsen til ophør.
§ 15 a i voksenansvarsloven vedrører begrænsning af ad-
gang til ekstern kommunikation på sikrede døgninstitutio-
ner og særligt sikrede afdelinger. Af bestemmelsens stk.
1 fremgår, at lederen af en sikret døgninstitution eller en
særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven
skal fastsætte regler i husordenen efter § 4, stk. 2, i voksen-
ansvarsloven, der begrænser de anbragte børns og unges
adgang til telefonsamtaler og anden elektronisk kommunika-
tion til at kunne finde sted på nærmere afgrænsede områder
på institutionen og i bestemte tidsrum.
§ 16 i voksenansvarsloven vedrører undersøgelse af person
og opholdsrum. Det fremgår af § 16, stk. 5, 1. pkt., at ved
undersøgelse af barnets eller den unges person efter § 16,
stk. 1 eller 2, på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven kan der
foretages kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens
overflader samt gennemsøgning af tøjet.
§ 16 a i voksenansvarsloven vedrører tv-overvågning af in-
dendørs fællesarealer på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Det fremgår
af bestemmelsen, at på disse anbringelsessteder efter § 66,
stk. 1, nr. 6, i serviceloven skal indendørs fællesarealer tv-
overvåges.
§ 16 b i voksenansvarsloven vedrører døralarmer til værel-
serne på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutio-
ner og særligt sikrede afdelinger. Det fremgår af bestemmel-
sens stk. 1, at på de nævnte anbringelsessteder efter § 66,
stk. 1, nr. 6, i serviceloven skal der være døralarm ved ind-
gangen til de anbragte børns og unges værelser. Det fremgår
videre af § 16 b, stk. 2, at lederen og dennes stedfortræder
på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt
sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven skal
beslutte, at der skal ske anvendelse af døralarm, når det er
101
nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes,
eller sikkerhedshensyn iagttages.
Efter § 21 a i voksenansvarsloven har lederen af en delvis
lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgn-
institution, en sikret døgninstitution eller en særligt sikret
afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven eller dennes
stedfortræder pligt til at politianmelde personfarlig krimina-
litet, der har fundet sted på institutionen.
§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af an-
bringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for
hjemmet. Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 6, at anbringelses-
steder for børn og unge kan være opholdssteder. Det fremgår
videre af § 66, stk. 1, nr. 7, at anbringelsessteder kan være
døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikre-
de døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. I § 4, stk.
2, § 4, stk. 4, § 4 a, § 9, stk. 3, § 15 a, stk. 1, § 16, stk.
5, 1. pkt., § 16 a, § 16 b, stk. 1 og 2, og § 21 a i voksenan-
svarsloven henvises der til anbringelsessteder efter § 66, stk.
1, nr. 6, uanset at der i bestemmelsernes ordlyd henvises til
delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og/eller
særligt sikrede afdelinger. Med § 1, nr. 35, i lov nr. 1530
af 18. december 2018 om ændring af lov om social service,
lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) blev
der indsat et nyt nummer i § 66, stk. 1, hvorved § 66, stk.
1, nr. 3-7, blev til § 66, stk. 1, nr. 4-8. Der blev ved en
fejl ikke foretaget de nødvendige konsekvensændringer af
§ 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4 a, § 9, stk. 3, § 15 a, stk. 1,
§ 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, § 16 b, stk. 1 og 2, og § 21
a i voksenansvarsloven. I disse bestemmelser skulle således
rettelig henvises til § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven.
Det foreslås, at henvisningerne i § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4
a, § 9, stk. 3, § 15 a, stk. 1, § 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, § 16
b, stk. 1 og 2, og § 21 a i voksenansvarsloven til § 66, stk.
1, nr. 6, i serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets
lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at adgangen til anven-
delse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
efter § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4 a, § 9, stk. 3, § 15 a,
stk. 1, § 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, og § 16 b, stk. 1 og
2, i voksenansvarsloven vil finde anvendelse for børn og
unge, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 43, stk.
1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
idet de nævnte bestemmelser i voksenansvarsloven dog be-
grænser anvendelsen af de enkelte bestemmelser, så de ikke
finder anvendelse på alle anbringelsessteder omfattet af §
43, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Det drejer sig om bestemmelser vedrørende fastsættel-
sen af husordener, nedsættelse og fratagelse af lommepenge,
fysisk magtanvendelse, begrænsning af adgang til ekstern
kommunikation, undersøgelse af person og opholdsrum, tv-
overvågning af indendørs fællesarealer og anvendelse af dø-
ralarmer til værelserne.
Med den foreslåede ændring af § 21 a vil lederen af en
delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en særligt sik-
ret afdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes
stedfortræder endvidere have pligt til at politianmelde per-
sonfarlig kriminalitet, der har fundet sted på institutionen.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr. 7,
i serviceloven om døgninstitutioner som anbringelsessteder
med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregnin-
gen af døgninstitutioner som anbringelsessteder i § 66, stk.
1, nr. 7, i serviceloven, foreslås videreført som § 43, stk.
1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
under samlebetegnelsen børne- og ungehjem. Der er dermed
behov for en ændring af § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4 a, §
9, stk. 3, § 15 a, stk. 1, § 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, § 16
b, stk. 1 og 2, og § 21 a i voksenansvarsloven, således at
disse bestemmelser fortsat vil finde anvendelse for børn og
unge, der er anbragt på en døgninstitution, uanset at dette er
reguleret i barnets lov fremfor i serviceloven. De foreslåede
ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 5
§ 6 i voksenansvarsloven vedrører fysisk guidning. Efter
bestemmelsens stk. 1 kan bl.a. specialiserede plejefamilier,
der er godkendt efter § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk. 2, i
serviceloven, fysisk guide et barn eller en ung.
§ 8 i voksenansvarsloven vedrører afværgehjælp. Det frem-
går af bestemmelsen, at bl.a. specialiserede plejefamilier,
der er godkendt efter § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk. 2, i
serviceloven, kortvarigt kan fastholde eller føre et barn eller
en ung væk fra en situation, når det er nødvendigt for at
afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger
ting i et ikke ubetydeligt omfang.
§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af an-
bringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for
hjemmet. Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 3, at et anbringel-
sessted for børn og unge kan være en specialiseret plejefa-
milie. Det fremgår af § 66, stk. 2, at det er en betingelse for,
at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og un-
ge på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt
efter § 66 b, stk. 1, dvs. som netværksplejefamilie, efter §
66 e, stk. 1, dvs. af den anbringende kommune, hvis der er
tale om eget værelse, kollegie og lignende, eller § 66 f, stk.
1, dvs. af den anbringende kommune, hvis der er tale om
en plads på en kostskole, efterskole m.v., eller efter § 5 i
socialtilsynsloven for øvrige anbringelsessteder.
Det foreslås, at henvisningerne i § 6, stk. 1, og § 8 i vok-
senansvarsloven til § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk. 2, i
serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 3, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at adgangen til anven-
102
delse af fysisk guidning efter § 6, stk. 1, i voksenansvarslo-
ven og afværgehjælp efter § 8 vil finde anvendelse for børn
og unge, der er anbragt i en specialiseret plejefamilie efter §
43, stk. 1, nr. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1,
nr. 3, i serviceloven om specialiserede plejefamilier som
anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet. Opregningen af specialiserede plejefamilier som
anbringelsessteder i § 66, stk. 1, nr. 3, i serviceloven foreslås
videreført uden ændringer som § 43, stk. 1, nr. 3, i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov. Der er dermed behov
for en ændring af § 6, stk. 1, og § 8 i voksenansvarsloven,
således at disse bestemmelser fortsat vil finde anvendelse
for børn og unge, der er anbragt i en specialiseret plejefa-
milie, uanset at dette er reguleret i barnets lov fremfor i
serviceloven. Bestemmelsen om godkendelse i § 66, stk. 2, i
serviceloven foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, ophævet,
og indholdet videreført som § 43, stk. 2, i barnets lov. Der
findes dog ikke at være grund til at henvise til § 43, stk.
2, i barnets lov i § 6, stk. 1, og § 8 i voksenansvarsloven,
da der ikke kan ske anbringelse af et barn eller en ung i en
specialiseret plejefamilie, uden at plejefamilien er godkendt
efter § 5 i socialtilsynsloven. Henvisningen findes derfor at
være overflødig.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændrin-
ger.
Der henvises i øvrigt til § 44 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 6
§ 6 i voksenansvarsloven omhandler guidning. Det fremgår
af § 6, stk. 2, at det er en betingelse for fysisk guidning
efter § 6, stk. 1, at det vurderes at være nødvendigt af
hensyn til anbringelsesstedets ansvar for at varetage den
daglige omsorg efter § 3 eller af hensyn til tryghed og trivsel
på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den unge
generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte
børn og unge, personalet, den kommunale plejefamilie eller
andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.
Det foreslås, at den kommunale plejefamilie i § 6, stk. 2,
ændres til den specialiserede plejefamilie.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være en be-
tingelse for fysisk guidning efter § 6, stk. 1, at det vurderes
at være nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar
for at varetage den daglige omsorg efter § 3 eller af hensyn
til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor
barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for
de øvrige anbragte børn og unge, personalet, den specialise-
rede plejefamilie eller andre, der opholder sig på anbringel-
sesstedet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at begrebet kommu-
nal plejefamilie udgik af lovgivningen med lov nr. 1530
om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn,
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lignings-
loven (Mere kvalitet i plejefamilier), hvorefter kommunale
plejefamilier blev erstattet af plejefamilietyperne ”almene
plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”specialisere-
de plejefamilier”. Der er ved en fejl ikke blevet gennemført
de nødvendige konsekvensændringer i § 6, stk. 2, i voksen-
ansvarsloven. Efter § 6, stk. 1, i voksenansvarsloven, der
foreslås ændret med lovforslagets § 5, nr. 5, vil det være
specialiserede plejefamilier og dermed ikke andre former for
plejefamilier, der vil kunne anvende fysisk guidning. Dette
bør derfor også afspejles i bestemmelsen i § 6, stk. 2.
Til nr. 7
§ 11 i voksenansvarsloven vedrører tilbageholdelse i for-
bindelse med eller under en anbringelse. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 1, at børn og unge-udvalget eller Ung-
domskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om, at et barn
eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter §
66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, kan tilbageholdes i op
til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågælden-
de opholdssted eller den pågældende døgninstitution. Det
fremgår videre af § 11, stk. 2, i voksenansvarsloven, at børn
og unge-udvalget endvidere kan træffe afgørelse om, at et
barn eller en ung kan tilbageholdes i op til 14 dage under
anbringelsen.
§ 15 i voksenansvarsloven vedrører kontrol med brevveks-
ling, telefonsamtaler og anden kommunikation. Det fremgår
af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at børn og unge-udvalget
uden retskendelse kan træffe afgørelse om kontrol med bar-
nets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation med nærmere angivne personer uden for
institutionen under barnets eller den unges ophold på anbrin-
gelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven,
når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges
sundhed eller udvikling.
Det foreslås, at henvisningerne til Børn og unge-udvalget i §
11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, 1. pkt., i voksenansvarsloven
ændres til Børne- og ungeudvalget.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at det med den
i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af retssikker-
hedsloven foreslås at ændre betegnelsen fra børn og unge-
udvalget til børne- og ungeudvalget, således at det følger
dansk retskrivning. De foreslåede ændringer vil ikke medfø-
re materielle ændringer.
Til nr. 8
§ 11 i voksenansvarsloven vedrører tilbageholdelse i forbin-
delse med eller under en anbringelse. Det fremgår af § 11,
stk. 4, at afgørelser om tilbageholdelse efter § 11, stk. 1
og 2, kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, stk. 1, i
serviceloven, når betingelserne heri er opfyldt.
§ 15 i voksenansvarsloven vedrører kontrol med brevveks-
103
ling, telefonsamtaler og anden kommunikation. Det fremgår
af § 15, stk. 3, at en afgørelse efter § 15, stk. 1, om kontrol
med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, stk. 1, i service-
loven, når betingelserne heri er opfyldt.
Det fremgår af § 75, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at for-
manden eller i dennes fravær næstformanden for børn og
unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter bl.a.
§ 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven
for anbragte børn og unge, som af hensyn til barnets eller
den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen
behandles i børn og unge-udvalget.
Det foreslås, at henvisningerne i § 11, stk. 4, og § 15, stk. 3, i
voksenansvarsloven til § 75, stk. 1, i serviceloven ændres til
§ 143, stk. 1 og 2, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at afgørelser om tilba-
geholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse ef-
ter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og om kontrol
med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven vil kunne træffes
foreløbigt efter reglerne i § 143, stk. 1 og 2, i barnets lov,
når betingelserne deri er opfyldt.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 75, stk. 1, i
serviceloven om foreløbige afgørelser med lovforslagets §
1, nr. 14, foreslås ophævet. Muligheden for at formanden
for børne- og ungeudvalget eller i dennes fravær næstfor-
manden kan træffe foreløbige afgørelser foreslås videreført
som § 143, stk. 1 og 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov. Der er således behov for en ændring af § 11, stk.
4, og § 15, stk. 3, i voksenansvarsloven, således at der fort-
sat vil kunne træffes foreløbige afgørelser om afgørelser om
tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse
efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og om kontrol
med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
efter § 15, stk. 1, når det af hensyn til barnets eller den un-
ges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behandling
i børne- og ungeudvalget, uanset at muligheden for at træffe
foreløbige afgørelser er reguleret i barnets lov fremfor i ser-
viceloven. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 143 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 9
§ 14 i voksenansvarsloven vedrører isolation på sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt aflås-
ning af værelser om natten. Efter bestemmelsens stk. 1 kan
lederen af en sikret døgninstitution eller særligt sikret afde-
ling efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven eller dennes
stedfortræder beslutte at anbringe et barn eller en ung i et
særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende
fare for, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre.
§ 16 i voksenansvarsloven vedrører undersøgelse af person
og opholdsrum. I tillæg til mulighederne for at undersøge
person og opholdsrum efter § 16, stk. 1, hjemler bestemmel-
sens stk. 2, at lederen af en sikret døgninstitution eller en
særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven
eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan be-
slutte, at der skal foretages undersøgelse af, hvilke effekter
et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen eller på
døgninstitutionen, har i sin besiddelse på sin person eller
i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig
for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn iagt-
tages.
§ 18 i voksenansvarsloven indeholder særlige regler om
besøgs-, brev-, telefonkontrol m.v. for unge i varetægtssur-
rogat. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at for unge,
der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt på sikrede døgn-
institutioner efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven, gælder
§ 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven
tilsvarende.
§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af an-
bringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for
hjemmet. Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 7, at anbringelses-
steder for børn og unge kan være døgninstitutioner, herunder
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger.
Det foreslås, at henvisningerne i § 14, stk. 1, § 16, stk. 2,
og § 18, stk. 1, i voksenansvarsloven til § 66, stk. 1, nr. 7, i
serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at adgangen til anven-
delse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
efter § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, i voksenan-
svarsloven vil finde anvendelse for børn og unge, der er an-
bragt på en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 3, i barnets
lov. Det drejer sig om bestemmelser vedrørende isolation på
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt
aflåsning af værelser om natten, udvidede muligheder for
undersøgelse af person og opholdsrum samt særlige regler
om besøgs-, brev-, telefonkontrol m.v. for unge i varetægts-
surrogat.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr. 7,
i serviceloven om døgninstitutioner som anbringelsessteder
med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregnin-
gen af døgninstitutioner som anbringelsessteder i § 66, stk.
1, nr. 7, i serviceloven, foreslås videreført som § 43, stk.
1, nr. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
under samlebetegnelsen børne- og ungehjem. Der er dermed
behov for en ændring af § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 18,
stk. 1, i voksenansvarsloven, således at disse bestemmelser
fortsat vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt
på en døgninstitution, uanset at dette er reguleret i barnets
lov fremfor i serviceloven. De foreslåede ændringer vil ikke
medføre materielle ændringer.
104
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 10
§ 16 i voksenansvarsloven vedrører undersøgelse af person
og opholdsrum. Det fremgår af § 16, stk. 6, at lederen af
et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i servicelo-
ven eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan
beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller den unges
besiddelse, i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn.
§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af
anbringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden
for hjemmet. Anbringelsessteder kan efter § 66, stk. 1, nr.
5, være egne værelser, kollegier eller kollegielignende op-
holdssteder, efter § 66, stk. 1, nr. 6, være opholdssteder og
efter § 66, stk. 1, nr. 7, være døgninstitutioner, herunder
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger. I § 16, stk. 6, i voksenansvarslo-
ven henvises der til anbringelsessteder efter § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, dvs. til egne værelser, kollegier eller kollegielig-
nende opholdssteder samt opholdssteder. Med § 1, nr. 35 i
lov nr. 1530 af 18. december 2018 om ændring af lov om
social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i
plejefamilier) blev der indsat et nyt nummer i § 66, stk. 1,
hvorved § 66, stk. 1, nr. 3-7, blev til § 66, stk. 1, nr. 4-8. Der
blev ved en fejl ikke foretaget de nødvendige konsekvens-
ændringer af § 16, stk. 1, i voksenansvarsloven, hvor der
rettelig efter ikrafttrædelsen af lov nr. 1530 af 18. december
2018 skal henvises til § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven
om opholdssteder og døgninstitutioner.
Det foreslås, at henvisningen i § 16, stk. 6, i voksenansvars-
loven til § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i serviceloven ændres til §
43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at lederen eller den, der
bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte at tage
effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, i
bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn, når barnet eller den unge er anbragt på
et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr.
6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr.
6 og 7, i serviceloven om opholdssteder og døgninstitutio-
ner som anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslås ophævet. Opregningen af opholdssteder og døgnin-
stitutioner som anbringelsessteder i § 66, stk. 1, nr. 6 og 7,
i serviceloven, foreslås videreført som § 43, stk. 1, nr. 6,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov under samle-
betegnelsen børne- og ungehjem. Der er dermed behov for
en ændring af § 16, stk. 6, i voksenansvarsloven, således at
bestemmelsen fortsat vil finde anvendelse for børn og unge,
der er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution,
uanset at dette er reguleret i barnets lov fremfor i service-
loven. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 11
§ 23 i voksenansvarsloven vedrører klageadgang. Det frem-
går af § 23, stk. 2, at klager over afgørelser truffet af børn
og unge-udvalget eller kommunalbestyrelsen i medfør af
voksenansvarsloven kan indbringes for Ankestyrelsen.
Efter § 24 kan Ankestyrelsens afgørelser efter § 23, stk. 2,
i sager om klager over afgørelser truffet af børn og unge-ud-
valget og om klager over afgørelser efter § 11, stk. 5, om
tilbageholdelse truffet af kommunalbestyrelsen ved henven-
delse til Ankestyrelsen, inden fire uger efter klageren har
fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten, jf.
§ 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven.
Det foreslås, at henvisningerne til børn og unge-udvalget i §
23, stk. 2, og § 24 i voksenansvarsloven ændres til børne- og
ungeudvalget.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at det med de i
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændringer af retssikker-
hedsloven foreslås at ændre betegnelsen fra børn og unge-
udvalget til børne- og ungeudvalget, således at det følger
dansk retskrivning. De foreslåede ændringer vil ikke medfø-
re materielle ændringer.
Til nr. 12
§ 23 i voksenansvarsloven vedrører klageadgang. Efter §
23, stk. 2, kan en række afgørelser efter voksenansvarsloven
påklages til Ankestyrelsen. Det fremgår af § 23, stk. 6, at
ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 72 og 73 og §
74, stk. 2 og 3, i serviceloven anvendelse.
Efter § 72 i serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
12 år, gratis advokatbistand bl.a. under sager om tilbagehol-
delse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og om
brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1.
Det fremgår af § 73 i serviceloven, at inden der træffes
afgørelse i en sag, der er omfattet af § 72, dvs. bl.a. sager
om tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvars-
loven og om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i
voksenansvarsloven, påhviler det kommunalbestyrelsen at
gøre forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er
fyldt 12 år, bekendt med retten efter forvaltningsloven til at
se sagens akter og retten til at udtale sig, inden afgørelsen
træffes.
Det følger af § 74, stk. 2, at inden der træffes afgørelse om
bl.a. tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvars-
105
loven og om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i
voksenansvarsloven, skal forældremyndighedsindehaveren,
barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder
for forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den
unge have lejlighed til at udtale sig. Dette kan dog, for så
vidt angår barnet eller den unge, undlades, hvis barnet er
under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for
barnet eller den unge. Efter § 74, stk. 2, gælder retten til at
udtale sig også for en forælder, der ikke har del i forældre-
myndigheden, bl.a. i sager om brev- og telefonkontrol efter
§ 15, stk. 1, i voksenansvarsloven.
Det foreslås, at henvisningen i § 23, stk. 6, i voksenansvars-
loven til §§ 72 og 73 og § 74, stk. 2 og 3, i serviceloven
ændres til §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at i Ankestyrelsens be-
handling af en sag om klage over afgørelser efter voksen-
ansvarsloven vil §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov finde anven-
delse. Kommunalbestyrelsen vil således efter § 140 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov skulle tilbyde for-
ældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der
er fyldt 10 år, gratis advokatbistand i sager om tilbagehol-
delse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og om
brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i voksenansvarslo-
ven. Kommunalbestyrelsen hhv. børne- og ungeudvalget vil
efter hhv. § 141 og § 142, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov endvidere skulle gøre forældremyn-
dighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt
10 år, bekendt med retten efter forvaltningsloven til at se
sagens akter og retten til at udtale sig, inden Dette vil dog,
for så vidt angår barnet eller den unge, kunne undlades, hvis
barnet er under 10 år, eller hvis det må antages at være
til skade for barnet eller den unge. Efter § 142, stk. 3, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vil retten til
at udtale sig også gælde for en forælder, der ikke har del
i forældremyndigheden i sager om brev- og telefonkontrol
efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven.
Den foreslåede ændring af henvisningen i § 23, stk. 6, i
voksenansvarsloven er begrundet i, at §§ 72 og 73 og § 74,
stk. 2 og 3, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslås ophævet. De processuelle regler, der er indeholdt
i disse bestemmelser i serviceloven, foreslås dog med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i barnets
lov som §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3. Bestemmelser-
ne foreslås videreført med alene den ændring, at der gives
barnet ret til advokatbistand og at blive gjort bekendt med
retten til partsaktindsigt og partshøring fra 10 år frem for de
12 år, der fremgår af §§ 72 og 73 og § 74, stk. 2, i servicelo-
ven. Der er således behov for en ændring af § 23, stk. 6, i
voksenansvarsloven så de nævnte processuelle regler fortsat
finder anvendelse, uanset at de vil fremgå af barnets lov
fremfor af serviceloven.
Der henvises i øvrigt til §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og
3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 13 og 14
§ 24 i voksenansvarsloven indeholder en særlig adgang til
domstolsprøvelse. Efter bestemmelsen kan Ankestyrelsens
afgørelser efter § 23, stk. 2, i sager om klager over afgørel-
ser truffet af børn og unge-udvalget og om klager over af-
gørelser efter § 11, stk. 5, om tilbageholdelse truffet af kom-
munalbestyrelsen ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden
fire uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen,
kræves forelagt for retten, jf. § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i
serviceloven.
§ 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven indeholder en
række bestemmelser knyttet til domstolsprøvelsen af visse
afgørelser efter serviceloven. Efter § 169, stk. 2, kan fornyet
prøvelse for retten, når Ankestyrelsens afgørelse er stadfæ-
stet ved dom, kun kræves, hvis sagen på ny har været fore-
lagt Ankestyrelsen til afgørelse.
Det fremgår af § 170, stk. 1, at byretten under hovedfor-
handlingen tiltrædes af et retsmedlem, der er sagkyndig i
børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne-
eller ungdomspsykiatri eller i psykologi. Efter § 170, stk. 2,
behandles sagerne efter retsplejelovens regler om borgerlige
sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse med de ændringer, der er angivet i
kapitel 30 i serviceloven. Efter § 170, stk. 3, anses forældre-
myndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år som
parter, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen
forelagt for retten. Efter § 170, stk. 4, kan retten bestemme,
at retsmøderne skal foregå for lukkede døre. Efter § 170,
stk. 5, må der ved offentlig gengivelse af forhandlingerne
i retten eller af dommen ikke uden rettens tilladelse ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
under sagen nævnte personer eller på anden måde offentlig-
gørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbud-
det straffes med bøde. Derudover fremgår af § 170, stk. 6, at
ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.
Efter § 171 kan byrettens afgørelse ikke indbringes for
landsretten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse
til anke, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige
grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal
indgives til nævnet inden fire uger efter dommens afsigel-
se. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis
ansøgning indgives senere, men inden et år efter afsigelsen.
Efter § 172 beskikkes de sagkyndige, der er nævnt i §
170, af Domstolsstyrelsen efter forhandling med social- og
ældreministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og
træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De
beskikkede skal være myndige, må ikke være under værge-
mål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og ve-
derhæftige. Det fremgår af § 172, stk. 2, i serviceloven,
at beskikkelse gælder for fire år. En sagkyndig afgår ved
udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70
år. Efter § 172, stk. 3, kan ingen, der opfylder betingelserne
i § 172, stk. 1, afslå at modtage beskikkelse, medmindre den
106
pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelses-
grund. Endelig fremgår af § 172, stk. 4, at udtagelsen for
den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages
af retsformanden. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og
61 i retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som
dommer i sagen.
Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 13, at henvisningen i
§ 24 i voksenansvarsloven til § 169, stk. 2, og §§ 170-172
i serviceloven udgår. Samtidigt foreslås med lovforslagets §
5, nr. 14, at der i § 24 indsættes et nyt punkt, hvoraf foreslås
at fremgå, at §§ 147, stk. 2, og §§ 148-150 i barnets lov
finder anvendelse.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 169, stk. 2,
og §§ 170-172 i serviceloven med lovforslagets § 1, nr.
33, foreslås ophævet. De processuelle regler, der er inde-
holdt i disse bestemmelser i serviceloven, foreslås dog med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
uden ændringer i barnets lov som § 147, stk. 2, og §§
148-150. Der er således behov for en ændring af § 24 i
voksenansvarsloven, så de nævnte processuelle regler fortsat
finder anvendelse, uanset at de vil fremgå af barnets lov
fremfor af serviceloven. Det findes samtidigt hensigtsmæs-
sigt, at henvisningen fremgår af et selvstændigt punktum,
idet muligheden for at kræve Ankestyrelsens afgørelse fore-
lagt for retten ikke vil følge af § 147, stk. 2, og §§ 148-150
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, der foreslås
at videreføre § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven,
sådan som det fremgår af den gældende bestemmelse i §
24 i voksenansvarsloven, men snarere at de processuelle
regler i de nævnte bestemmelser skal finde anvendelse ved
indbringelse for retten af Ankestyrelsens afgørelse i sager
omfattet af § 24 i voksenansvarsloven.
Der henvises i øvrigt til §§ 169-172 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til § 6
Til nr. 1
Forældreansvarsloven indeholder bl.a. regler om fastsættelse
af samvær og anden kontakt med barnet, når barnets foræl-
dre ikke bor sammen. Der henvises til lovens §§ 19-22. Ef-
ter lovens § 24, 1. pkt., finder disse bestemmelser ikke
anvendelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter
kapitel 11 i serviceloven. Tilsvarende gælder efter bestem-
melsens 2. pkt., hvis barnet eller den unge opholder sig på
en institution eller er indlagt på sygehus under gennemførel-
se af en børnefaglig undersøgelse efter kapitel 11 i service-
loven.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 11 i serviceloven i
§ 24, 1. pkt., i forældreansvarsloven ændres til kapitel 5 i
barnets lov. Endvidere foreslås henvisningen til kapitel 11 i
serviceloven i § 24, 2. pkt., i forældreansvarsloven ændret til
§ 20 i barnets lov.
Den foreslåede ændring af § 24, 1. pkt., i forældreansvars-
loven er begrundet i, at kapitel 11 i serviceloven med lov-
forslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås
bestemmelserne i kapitel 11 i serviceloven om anbringelse
af børn uden for hjemmet videreført som kapitel 5 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er således behov
for at ændre henvisningen i § 24, 1. pkt., i forældreansvars-
loven til kapitel 5 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov.
Den foreslåede ændring af § 24, 2. pkt., i forældreansvars-
loven er begrundet i, at kapitel 11 i serviceloven med lov-
forslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås
bestemmelserne i kapitel 11 i serviceloven om børnefaglige
undersøgelser videreført som § 20 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Der er således behov for at ændre
henvisningen i § 24, 2. pkt., i forældreansvarsloven til § 20 i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til kapitel 5 og § 20 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og de almindelige bemærk-
ninger, punkt 2.7.1.3.
Til nr. 2
Forældreansvarsloven regulerer barnets ret til samvær og
anden kontakt med den af forældrene, som barnet ikke har
bopæl hos.
Hvis der er uenighed om omfanget og udøvelsen af sam-
vær, kan der efter lovens § 21, stk. 1, træffes afgørelse
herom. Aftale eller afgørelse om samvær kan efter lovens §
21, stk. 3, ændres.
Der kan efter § 22 træffes afgørelse om anden kontakt
mellem barnet og forælderen og om ændring af en sådan af-
gørelse. Anden kontakt omfatter bl.a. telefonsamtaler, brev-
veksling, elektronisk post, fotografier el.lign.
Forældreansvarsloven indeholder i kapitel 5 bestemmelser
om midlertidige afgørelser om forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær og anden kontakt.
Efter § 29, stk. 1, i forældreansvarsloven kan der under be-
handlingen af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl,
samvær eller anden kontakt træffes en midlertidig afgørelse
om samvær eller anden kontakt. Efter bestemmelsen kan det
bl.a. under behandlingen af en sag om fastsættelse af sam-
vær bestemmes, at der skal være samvær under den videre
behandling af sagen. Bestemmelsen giver også mulighed for
under behandlingen af en sag om ophævelse af samvær at
suspendere samværet.
Hvis barnet ikke har samvær med den forælder, der anmoder
om samvær, skal Familieretshuset efter lovens § 29 a som
udgangspunkt hurtigst muligt og inden tre uger træffe en
midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær.
107
Det er forældreansvarslovens klare udgangspunkt, at barnet
har ret til kontakt med begge forældre. Det følger således
af lovens § 19, stk. 1, at barnets forbindelse med begge
forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med
den forælder, som det ikke har bopæl hos.
Efter § 1 i forældreansvarsloven skal hensynet til barnets
bedste og til barnets ret til trivsel og beskyttelse i alle for-
hold, der er omfattet af loven, komme i første række. Af-
gørelser efter forældreansvarsloven skal efter lovens § 4
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset
og familieretten skal ved afgørelsen have fokus på barnets
trivsel og på at skærme barnet mod vold og anden behand-
ling, der udsætter barnet for skade eller fare. Endvidere skal
der være fokus på at beskytte barnet mod at blive vidne
til vold. Sidstnævnte kan bl.a. have selvstændig betydning,
hvis barnet tidligere har været vidne til vold mellem foræl-
drene, eller hvis der har været vold mellem forældrene, som
barnet ikke har været vidne til, men hvor der er risiko for
fremtidig vold, som barnet kan blive vidne til.
Som supplement til bestemmelsen om barnets bedste i §§
1 og 4 i forældreansvarsloven indeholder loven i § 4 a,
stk. 1, en klar formodning for, at det er bedst for et barn,
at en forælder, der er idømt ubetinget fængselsstraf for per-
sonfarlig kriminalitet af grovere karakter såsom manddrab,
seksualforbrydelser eller grov vold eller for overtrædelse
af terrorbestemmelserne i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1851 af 20. september 2021, som ændret senest ved
§ 1 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, ikke mod den anden
forælders ønske har forældremyndighed over barnet, og at
barnet ikke har bopæl hos eller samvær eller anden kontakt
med denne forælder mod den anden forælders ønske. Dette
gælder uanset, om det strafbare forhold er begået mod egne
børn, øvrige familiemedlemmer eller andre. § 4 a gælder
dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt
m.v. med den anden forælder.
Formålet med § 4 a i forældreansvarsloven er at sikre, at
der i forældreansvarssager ikke opstår tvivl om, at hensynet
til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse
altid sættes over andre hensyn, herunder over hensynet til
en forælder, der er dømt for at have begået de nævnte straf-
felovsovertrædelser.
Begrebet barnets bedste skal til enhver tid tolkes som den
bedst tænkelige løsning for det enkelte barn, og vurderingen
af barnets bedste skal altid ske ud fra en individuel vurde-
ring af det enkelte barns forhold. Vurderingen bygger på op-
lysninger om barnet, herunder oplysninger fra børnesagkyn-
dige undersøgelser og sagkyndige erklæringer, og på barnets
egne synspunkter alt efter barnets alder og modenhed.
Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der
tages hensyn til hovedprincipperne i forældreansvarsloven
om, at et barn har ret til to forældre, og at forældrene
skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for
barnet, dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger
vedrørende barnet. Forældreansvarsloven bygger således på
en formodning om, at det er bedst for barnet at have kontakt
med begge sine forældre.
Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af barnets
bedste i den enkelte sag, og der kan således f.eks. træffes
afgørelse om at afslå eller ophæve samvær, hvis det er bedst
for barnet. Dette vil eksempelvis i udgangspunktet være
tilfældet, hvis en forælder har udøvet vold mod barnet, lige-
som vold mod den anden forælder kan føre til, at barnets
kontakt til den voldelige forælder afskæres.
Som led i fastlæggelsen af, hvad der er barnets bedste, skal
der i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets
egne synspunkter alt efter alder og modenhed. Barnet skal
således inddrages under en sag om samvær, så dets perspek-
tiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette
kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige under-
søgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspek-
tiv. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gæl-
der ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet,
eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens om-
stændigheder. Dette gælder også ved midlertidige afgørelser,
men ved disse afgørelser må der dog tages hensyn til afgø-
relsens midlertidige karakter, og til, at den vil blive fulgt
op af en endelig afgørelse. Det må derfor ved midlertidige
afgørelser vurderes, hvad der er bedst for barnet ud fra et
kortere tidsperspektiv end, hvis der er tale om en endelig af-
gørelse. Der henvises til §§ 5 og 34 i forældreansvarsloven.
Efter § 109, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har
været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise
i relation til familie- eller samlivsforhold. Disse boformers
virksomhed omfatter kvinder, som har været udsat for fy-
sisk, psykisk eller seksuel vold, trusler om vold eller tilsva-
rende.
Boformer efter § 109 i serviceloven kaldes også kvinde-
krisecentre. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de
modtager under opholdet omsorg og støtte. Ophold på et
kvindekrisecenter er omfattet af det såkaldte selvmøderprin-
cip, som indebærer en ret for kvinden til at få ophold og
modtage hjælp på kvindekrisecentre uden forudgående kom-
munal visitation. Det er lederen af kvindekrisecenteret, der
træffer afgørelse om optagelse og udskrivning af kvinden på
krisecenteret, jf. § 109, stk. 3, i serviceloven.
Efter § 110, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med sær-
lige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde
sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud
om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Disse
§ 110-tilbud henvender sig til både kvinder og mænd og til
en bredere målgruppe end voldsramte. § 110 i serviceloven
regulerer ikke optagelse af børn, men bestemmelsen er ikke
til hinder for, at et barn tager ophold på et § 110-tilbud
sammen med den ene forælder.
Når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter eller et §
108
110-tilbud med en voldsramt forælder, kan der opstå spørgs-
mål om barnets samvær med den anden forælder.
Efter forældreansvarsloven vil opholdet ikke i sig selv kun-
ne være grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse om
afslag på samvær. Bestemmelserne om barnets bedste og
trivsel og beskyttelsen af barnet mod vold m.v. i lovens §§
1 og 4 og § 4 a, stk. 1, indebærer imidlertid, at enhver
tvivl om barnets trivsel og beskyttelse skal komme barnet til
gode, så der ikke fastsættes eller fastholdes et samvær, hvor
der er risiko for, at barnet udsættes for vold eller for at være
vidne til vold. Oplysning om, at barnet sammen med den
ene forælder har taget ophold på et kvindekrisecenter eller et
§ 110-tilbud, er væsentlig i den forbindelse.
Kvindekrisecentre udsteder erklæringer om baggrunden for
opholdet, f.eks. at kvinden har været udsat for vold eller
trusler om vold. Foreligger der en sådan kvindekrisecente-
rerklæring, der samtidigt indeholder oplysninger om barnet
og barnets perspektiv på baggrund af volden m.v., vil der
kunne være grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse
om afslag på samvær. Dette forudsætter dog, at volden m.v.
er godtgjort eller sandsynliggjort, f.eks. ved politianmeldel-
se, skadestuerapport m.v. Ved afgørelsen lægges der dog
også vægt på omfanget af et eventuelt eksisterende samvær,
barnets alder, konfliktniveauet mellem forældrene, konkrete
beskyttelseshensyn, årsagen til ophold på kvindekrisecente-
ret og oplysninger om barnets forhold til den pågældende
forælder. Af hensynet til barnets bedste træffes der således
i konkrete tilfælde afgørelse om, at samværet kan fastsættes
eller ikke skal ophæves, idet det vurderes at være til barnets
bedste at opretholde kontakten med den anden forælder.
I praksis forekommer det aldrig eller sjældent, at der søges
om samvær med et barn, der opholder sig på et § 110-tilbud,
men i givet fald vil sagen blive behandlet på samme måde
som ved ophold på et kvindekrisecenter. Det bemærkes dog,
at der ved ophold på et § 110-tilbud ikke udstedes en kri-
secentererklæring som den, der udstedes ved ophold på et
kvindekrisecenter.
Det foreslås med § 29 b, 1. pkt., i forældreansvarsloven, at
når et barn opholder sig i en boform efter §§ 109 eller 110
i serviceloven med den ene forælder, og det godtgøres, at
opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden
forælder, skal der af hensyn til barnets bedste efter anmod-
ning fra den forælder, som barnets opholder sig hos, træffes
en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær og
anden kontakt med den anden forælder. Det foreslås videre
med bestemmelsens 2. pkt., at dette ikke gælder, når det
anses for bedst for barnet at have kontakt med den anden
forælder.
Forslaget vil betyde, at når et barn, der er involveret i en sag
om samvær, opholder sig på et kvindekrisecenter eller et §
110-tilbudsammen med den ene forælder på grund af vold
eller trusler om vold fra den anden forælder, vil det som
udgangspunkt være bedst for barnet, at der træffes afgørelse
om at suspendere et allerede fastsat samvær eller om midler-
tidigt at afslå at fastsætte samvær, herunder også kontaktbe-
varende samvær efter § 29 a i forældreansvarsloven. Dette
vil dog forudsætte, at den forælder, der opholder sig med
barnet på kvindekrisecenteret eller § 110-tilbuddet, anmoder
om, at der ikke skal være samvær.
Bestemmelsen vil kun finde anvendelse, hvis det godtgøres,
at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden
forælder, og det derfor umiddelbart anses for bedst for bar-
net ikke at have kontakt med den anden forælder. Ved op-
hold på et kvindekrisecenter vil dette normalt kunne godtgø-
res ved fremlæggelse af en krisecentererklæring, som kvin-
dekrisecenteret har udfyldt, og ved ophold på et § 110-tilbud
vil dette normalt kunne godtgøres ved, at tilbuddet bidrager
med lignende oplysninger om årsagen til opholdet m.v.
Med henblik på vurderingen af barnets bedste bør erklærin-
gen m.v. indeholde oplysninger om den vold eller trusler
herom, som er foregået i familien, en beskrivelse af behovet
for midlertidigt at skærme barnet fra at have kontakt med
den anden forælder samt oplysninger om barnets situation
og belysning af barnets perspektiv, herunder i forhold til
hvordan volden m.v. påvirker barnet, og hvordan barnet selv
oplever sin situation i forhold til at have kontakt med den
anden forælder. Det vil kunne være nødvendigt at supplere
erklæringen med f.eks. andre sagkyndige udtalelser, politi-
anmeldelse af volden m.v., skadestuerapport m.v.
Fremlægges der ikke en erklæring fra kvindekrisecentret
eller tilsvarende oplysninger fra § 110-tilbuddet, vil det be-
ro på en konkret vurdering, om det trods den manglende
erklæring vil kunne anses for godtgjort, at betingelserne
for at anvende den foreslåede bestemmelse er opfyldt. Det
bemærkes i den forbindelse, at forslaget ikke vil pålægge de
omhandlede kvindekrisecentre og § 110-tilbud at udarbejde
de nævnte erklæringer m.v.
Er den omhandlede vold og de omhandlede trusler anmeldt
til politiet, og beslutter politiet ikke at foretage videre i sag-
en, vil dette indgå i samværsafgørelsen. Politiets beslutning
kan eventuelt give Familieretshuset anledning til at indhente
en supplerende krisecentererklæring.
Flytter barnet fra kvindekrisecenteret eller § 110-tilbuddet,
inden der er truffet en midlertidig afgørelse, vil den foreslåe-
de bestemmelse ikke længere finde anvendelse.
En afgørelse truffet efter den foreslåede bestemmelse vil
ikke bortfalde, selvom barnet flytter fra kvindekrisecenteret
eller § 110-tilbuddet, og den vil heller ikke bortfalde, selv-
om den omhandlede vold og de omhandlede trusler er an-
meldt til politiet, og politiet beslutter ikke at foretage videre
i sagen. Under henvisning til disse omstændigheder vil sam-
værsforælderen kunne søge om fastsættelse af midlertidigt
samvær under den fortsatte behandling af sagen. Den fore-
slåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse ved afgørelsen
af denne ansøgning.
I de situationer, hvor den foreslåede bestemmelse ikke vil
finde anvendelse, vil det forhold, at barnet opholder sig på
109
kvindekrisecenteret eller § 110-tilbuddet, indgå i den almin-
delige vurdering af barnets bedste og hensynet til barnets
trivsel og beskyttelse mod vold m.v.
Er der truffet afgørelse om at suspendere et samvær eller en
anden kontakt eller om midlertidigt at afslå at fastsætte sam-
vær eller anden kontakt, vil afgørelsen skulle følges op af en
nærmere undersøgelse af barnets bedste med henblik på, at
der træffes en endelig afgørelse i sagen. Under behandlingen
af sagen vil en afgørelse om midlertidigt afslag på samvær
kunne ændres således, at der fastsættes midlertidigt samvær
eller anden kontakt under den videre behandlingen af sagen,
eventuelt alene i begrænset omfang eller under overvågning.
Forslaget må ikke gøre det muligt at omgå et andet bærende
princip i loven om, at der er en generel formodning for, at
det er bedst for et barn at have kontakt med begge forældre.
Begrundelsen for forslaget er, at der trods det skærpede
fokus på at skærme barnet mod vold fra tid til anden opstår
situationer, hvor der er risiko for, at et barn, der opholder
sig på et kvindekrisecenter eller et § 110-tilbud med en
voldsramt forælder, har samvær med en voldelig forælder.
Børn, der med en forælder opholder sig på et kvindekrise-
center eller et § 110-tilbud på grund af vold fra den anden
forælder, er særligt sårbare, og der må derfor ikke opstå tvivl
om hverken mulighederne for at beskytte barnet mod en vol-
delig forælder eller myndighedernes pligt til at sætte barnets
bedste først. Det bør derfor være helt klart, at hensynet til
barnet og barnets bedste også i disse situationer skal stå over
andre hensyn, herunder også over hensynet til den anden
forælders mulighed for at have kontakt med barnet.
Når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter eller et §
110-tilbud med den ene forælder, og opholdet skyldes vold
mod denne forælder, bør der efter anmodning træffes en
midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær og an-
den kontakt med den anden forælder, medmindre det anses
for bedst for barnet at have kontakt med denne forælder.
Der vil helt undtagelsesvist kunne være situationer, hvor
det efter en konkret og individuel vurdering anses for bedst
for barnet at have kontakt til den forælder, som barnet ikke
opholder sig hos, mens sagen undersøges nærmere. Der vil
således under hensyn til barnets bedste kunne fastsættes
samvær, eventuelt under overvågning, eller der vil kunne
fastsættes anden kontakt, f.eks. videomøde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.5.2 og 2.5.3.
Til § 7
Til nr. 1
Ved modtagelsen af en sag følger det af § 4 i Familierets-
husloven, at Familieretshuset visiterer sagen på baggrund
af en indledende screening. Ved visitationen fastlægges det,
hvordan sagen skal behandles. Til brug for denne visitation
kan Familieretshuset efter § 9, 1. pkt. i Familieretshusloven
indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt
kommunalbestyrelsen har iværksat støtte til barnet efter ka-
pitel 11 i serviceloven, og hvilken type støtte der i givet fald
er tale om.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 11 i serviceloven i
§ 9, 1. pkt., i Familieretshusloven ændres til kapitel 4-6 i
barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at kapitel 11 i
serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidigt foreslås bestemmelserne i kapitel 11 i service-
loven om iværksættelse af støtte til børn videreført som ka-
pitel 4-6 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der
er således behov for at ændre henvisningen i § 9, 1. pkt., i
Familieretshusloven til kapitel 4-6 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Den foreslåede ændring vil ikke med-
føre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4-6 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 2
Ved modtagelsen af en sag følger det af § 4 i Familieretshus-
loven, at Familieretshuset visiterer sagen på baggrund af en
indledende screening. Ved visitationen fastlægges det, hvor-
dan sagen skal behandles. Til brug for denne visitation kan
Familieretshuset efter lovens § 9, 2. pkt., indhente oplysnin-
ger om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har gennemført eller
iværksat gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter
§ 50 serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til § 50 i serviceloven i § 9, 2.
pkt., i Familieretshusloven ændres til § 20 i barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 50 i servicelo-
ven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samti-
digt foreslås indholdet af § 50 i serviceloven videreført som
§ 20 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der
er således behov for at ændre henvisningen i § 9, 2. pkt., i
Familieretshusloven til § 20 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. Den foreslåede ændring vil ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 20 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 15 i Familieretshusloven, at Familieretshu-
sets Børneenhed yder støtte og rådgivning til børn, der er
berørt af familieretlige problemstillinger. Formålet med Bør-
neenhedens tilbud er at hjælpe barnet og understøtte barnets
trivsel. Støtten ydes med udgangspunkt i det enkelte barn og
dets behov for støtte.
Til brug for Familieretshusets behandling af sag, der invol-
110
verer børn, varetager Børneenheden efter § 16, stk. 1, nr.
1-3, i Familieretshusloven bl.a. følgende opgaver: Afholdel-
se af samtale med et barn efter bl.a. § 6 i adoptionsloven,
iværksættelse af børnesagkyndige undersøgelser og afdæk-
ning af barnets perspektiv i sager efter forældreansvarsloven
og adoptionsloven.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 1, i Familieretshusloven som
nr. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter Børneenheden va-
retager opgaven med afholdelse af samtaler og rådgivning,
når et barn udnytter sin initiativret efter den i lovforslagets §
4, nr. 8, foreslåede § 25 f i adoptionsloven.
Efter denne bestemmelse vil et barn, der er adopteret gen-
nem national adoption, og som er fyldt 12 år, kunne tage
initiativ til, at der iværksættes en proces med henblik på at
etablere kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtnin-
ge. Efter bestemmelsen vil anmodning herom skulle sendes
til Familieretshuset.
Forslaget vil betyde, at det vil være Familieretshusets Bør-
neenhed, der varetager opgaven med at afholdelse af samta-
le og yde rådgivning, når et barn udnytter sin initiativret
efter den foreslåede § 25 f i adoptionsloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Børneenheden i
Familieretshuset er i besiddelse af de faglige kompetencer,
der er nødvendige i forhold til at tale med og rådgive børn,
der benytter sig af den foreslåede initiativret.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 7 og 8,
og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.4.3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 24, stk. 1, i Familieretshusloven, at den
kommunalbestyrelse, der er forpligtet til at yde hjælp til
et barn efter kapitel 11 i serviceloven, jf. § 9 a i retssikker-
hedsloven, kan anmode Familieretshuset om at indlede en
sag efter forældreansvarsloven, hvis det må antages, at en
afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-
vær kan forhindre en umiddelbart forestående anbringelse
af barnet uden for hjemmet uden samtykke efter § 58 i
serviceloven ved at fjerne risikoen for, at barnets sundhed
eller udvikling lider alvorlig skade.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 11 i serviceloven i
§ 24, stk. 1, i Familieretshusloven ændres til kapitel 4 og
5 i barnets lov, og at henvisningen til § 58 i serviceloven
ændres til § 47 i barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at kapitel 11 i
serviceloven om særlig støtte til børn og unge med lovfor-
slagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Bestemmelserne om
særlig støtte til børn og unge foreslås med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført som kapitel 4 og
5 i barnets lov. Der er derfor behov for, at der i § 24, stk.
1, i Familieretshusloven henvises til kapitel 4 og 5 i barnets
lov. Samtidig foreslås § 58 i serviceloven videreført som §
47 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er
således behov for at ændre henvisningen i § 24, stk. 1, i
Familieretshusloven til § 47 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. De foreslåede ændringer vil ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 47 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 5
Det følger af § 24, stk. 1, i Familieretshusloven, at den
kommunalbestyrelse, der er forpligtet til at yde hjælp til
et barn efter kapitel 11 i serviceloven, jf. § 9 a i retssikker-
hedsloven, kan anmode Familieretshuset om at indlede en
sag efter forældreansvarsloven, hvis det må antages, at en
afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-
vær kan forhindre en umiddelbart forestående anbringelse
af barnet uden for hjemmet uden samtykke ved at fjerne
risikoen for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvor-
lig skade. Efter § 24, stk. 4, 1. pkt., i Familieretshusloven
holder Familieretshuset kommunalbestyrelsen orienteret om
behandlingen af sagen. Det følger af bestemmelsens 2. pkt.,
at når den kommunalbestyrelse, der har rettet henvendelse
efter § 24, stk. 1, på tidspunktet for sagens afslutning ikke
længere har forpligtelsen til at yde hjælp til barnet efter
kapitel 11 i serviceloven, gives orienteringen i stedet til den
kommunalbestyrelse, der har denne forpligtelse.
Efter § 7 i Familieretshusloven er § 7-sager komplekse sag-
er efter forældreansvarsloven. Efter Familieretshuslovens §
29 skal Familieretshuset, når behandlingen af en § 7-sag
indledes, rette henvendelse til den kommunalbestyrelse, der
er forpligtet til at yde hjælp til barnet efter kapitel 11 i
serviceloven, med henblik på at afdække behovet for at
finde helhedsorienterede løsninger for familien med hensyn
til forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 11 i serviceloven i §
24, stk. 4, 2. pkt., og § 29 i Familieretshusloven ændres til
kapitel 4 og 5 i barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at kapitel 11 i ser-
viceloven og særlig støtte til børn og unge med lovforslagets
§ 1, nr. 14, foreslås ophævet. Bestemmelserne om særlig
støtte til børn og unge foreslås med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov videreført som kapitel 4 og 5 i barnets
lov. Der er således behov for at ændre henvisningen i §
24, stk. 1, og § 29 i Familieretshusloven til kapitel 4 og
5 i barnets lov. De foreslåede ændringer vil ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til § 8
Til nr. 1
Det fremgår af § 12 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Udbetaling
111
Danmark, at Udbetaling Danmark kan indhente, samkøre og
sammenstille oplysninger efter § 12, stk. 1 og 2, i lov om
Udbetaling Danmark til brug for kommunens administration
af kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lov om ak-
tiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om sygedagpenge, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.
til børn og unge, lov om folkeskole, lov om social pension,
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., repatrieringsloven og serviceloven.
Det foreslås, at der i § 12 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes en
henvisning til barnets lov.
Med den foreslåede indsættelse af en henvisning til barnets
lov vil Udbetaling Danmark således kunne indhente, sam-
køre og sammenstille oplysninger til brug for kommunens
administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud
efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der hen-
vises hermed til økonomiske støtte efter § 35 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til
børn, herunder kontante ydelser og økonomiske tilskud efter
§ 52 a i serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov foreslås videreført i barnets lov, og der derfor
er behov for ændring af § 12 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om
Udbetaling Danmark, således at Udbetaling Danmark fortsat
kan indhente, samkøre og sammenstille oplysninger til brug
for kommunens administration af de pågældende ydelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 9
Til nr. 1
Af § 5, stk. 1, i børnetilskudsloven fremgår en række be-
tingelser for, at børnetilskud kan udbetales. Efter § 5, stk.
1, nr. 4, er det således en betingelse, at barnet ikke er
anbragt uden for hjemmet efter serviceloven, ikke sammen
med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en
døgnforanstaltning efter serviceloven eller i øvrigt forsørges
af offentlige midler.
Det foreslås, at henvisningerne til serviceloven i § 5, stk. 1,
nr. 4, i børnetilskudsloven ændres til barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at det vil være en be-
tingelse for udbetaling af børnetilskud, at barnet ikke er an-
bragt uden for hjemmet efter det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov og ikke sammen med en indehaver af foræl-
dremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den forslåede ændringer er begrundet i, at § 52, stk. 3, nr.
4, i serviceloven, der hjemler døgnophold for et barn eller
en ung sammen med forældremyndighedsindehaveren og §
52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven, der hjemler anbringelse uden
for hjemmet af børn og unge, med lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslås ophævet. Samtidig foreslås indholdet af § 52, stk. 3,
nr. 4, i serviceloven videreført som § 32, stk. 1, nr. 6, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, og § 52, stk. 3, nr.
7, i serviceloven foreslås videreført som § 46 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. De foreslåede ændringer vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 8, stk. 5, 1. pkt., i børnetilskudsloven, at
hvis et barn er i privat familiepleje, jf. § 78 i serviceloven,
kan børnetilskud efter Udbetaling Danmarks bestemmelse
udbetales til den, der har taget barnet i pleje.
§ 78 i serviceloven indeholder bestemmelser om privat
familiepleje af et barn under 14 år udover tre måneder med
plejetilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at henvisningen i § 8, stk. 5, 1. pkt., i børnetil-
skudsloven til § 78 i serviceloven ændres til § 42 i barnets
lov.
Med den foreslåede ændring vil børnetilskud efter Udbeta-
ling Danmarks bestemmelse kunne udbetales til den, der har
taget et barn i pleje, hvis barnet er i privat familiepleje efter
§ 42 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 78 i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås bestemmelsen i § 78 i serviceloven
videreført som § 42 i det samtidigt fremsatte forslag til bar-
nets lov. Den foreslåede ændringer vil således ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 42 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 10
Til nr. 1
Beskæftigelsesministeren er efter § 1, stk. 7, i delpensions-
loven bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om op-
tagelse og genindtræden i delpensionsordningen samt om
beregning m.v. af delpension for personer, som modtager
plejevederlag efter kapitel 23 i serviceloven.
Bemyndigelsen er anvendt til at udstede regler i bekendtgø-
relse nr. 558 af 29. april 2015 om delpension om, hvordan
det forhold, at en person modtager plejevederlag efter kapi-
tel 23, indvirker på retten til og beregningen af delpension.
Kapitel 23 i serviceloven indeholder bestemmelser om ret-
ten til plejevederlag ved pasning af døende nærtstående.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 7, i delpensionsloven indsættes
112
en henvisning til plejevederlag efter § 90, nr. 11, i barnets
lov.
Med den foreslåede ændring vil beskæftigelsesministeren
kunne fastsætte nærmere regler om optagelse og genindtræ-
den i delpensionsordningen samt om beregning m.v. af del-
pension for personer, som modtager plejevederlag efter ka-
pitel 23 i serviceloven eller efter § 90, nr. 11, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at pasning af nært-
stående døende, for så vidt angår døende under 18 år, med
§ 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår af § 90,
nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
§§ 119-122 i serviceloven, dvs. bestemmelserne i kapitel
23 i serviceloven, finder tilsvarende anvendelse for børn,
unge og familier, som har behov herfor på grund af barnets
eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske funktionsev-
ne. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre materi-
elle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 11
Til nr. 1
§ 32 i sygedagpengeloven vedrører lønmodtageres opfyldel-
se af et beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge fra kom-
munen. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk.
1. Det fremgår af § 32, stk. 3, at ved vurderingen af, om
beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra
perioder på indtil to år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven og plejevederlag
efter § 120 i serviceloven, eller hvor lønmodtageren har
været omfattet af en arbejdskonflikt.
§ 42 i sygedagpengeloven vedrører opfyldelse af et beskæf-
tigelseskrav for som selvstændig erhvervsdrivende at opnå
ret til sygedagpenge fra kommunen. Beskæftigelseskravet
fremgår af bestemmelsens stk. 1. Det fremgår af § 42, stk.
2, 1. pkt., at ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter
§ 42, stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil to år,
hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter
§ 42 i serviceloven og plejevederlag efter § 120 i servicelo-
ven eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter
barselsloven.
§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
§ 120 i serviceloven vedrører plejevederlag til personer, som
passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Det foreslås, at i § 32, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1. pkt., i
sygedagpengeloven ændres og plejevederlag efter § 120 i
serviceloven til i serviceloven og § 87 i barnets lov, plejeve-
derlag efter § 120 i serviceloven og § 90, nr. 11, i barnets
lov.
Det betyder, at der ved vurderingen af om beskæftigelses-
kravet i henholdsvis § 32, stk. 1, og § 42, stk. 1, i sygedag-
pengeloven er opfyldt, udover perioder hvor der er ydet tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven, også vil kunne
ses bort fra perioder på indtil to år, hvor der er ydet godtgø-
relse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov.
Tilsvarende vil forslaget betyde, at der, udover perioder hvor
der er ydet plejevederlag efter § 120 i serviceloven, også vil
kunne ses bort fra perioder på indtil to år, hvor der er ydet
plejevederlag efter § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov ved vurderingen af om beskæftigelses-
kravet i henholdsvis § 32, stk. 1, og § 42, stk. 1, i sygedag-
pengeloven er opfyldt.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 42 i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 42 i serviceloven vide-
reført som § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. De foreslåede ændringer er endvidere begrundet i, at
pasning af nærtstående døende, for så vidt angår døende
under 18 år, med § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det
fremgår af § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at §§ 119-122 i serviceloven finder tilsvarende
anvendelse for børn, unge eller familier, som har behov
herfor på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske
eller psykiske funktionsevne. Plejevederlag for pasning af
nærtstående døende under 18 år ydes efter gældende ret
efter §§ 119 og 120 i serviceloven. De foreslåede ændringer
vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 87 og 90 i det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 12
Til nr. 1
Det fremgår af § 37 a, stk. 1, i gammelførtidspensionsloven,
at udbetalingen af pension ophører med virkning fra den
første i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at
modtageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i
serviceloven, når modtageren kan få udbetalt plejevederlag
fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.
§ 120 i serviceloven vedrører plejevederlag for pasning af
nærtstående døende. Det fremgår af § 120, stk. 2, at person-
er, som ikke er berettiget til plejevederlag efter § 120, stk. 1,
får udbetalt 11.609 kr. månedligt i plejevederlag. Personer,
som er berettiget til plejevederlag efter § 120, stk. 1, kan
vælge i stedet at få udbetalt et sådant plejevederlag. Plejeve-
derlaget kan i sidstnævnte tilfælde ikke udbetales sammen
113
med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Det fremgår vi-
dere, at hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsæt-
tes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige
andel af plejeopgaven.
Det foreslås, at der i § 37 a, stk. 1, i gammelførtidspensions-
loven indsættes en henvisning til plejevederlag efter § 90,
nr. 11, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at udbetalingen af pen-
sion efter gammelførtidspensionsloven vil ophøre med virk-
ning fra den første i måneden efter, at der er truffet afgørelse
om, at modtageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk.
2, serviceloven eller § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, når modtageren kan få udbetalt ple-
jevederlag fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalin-
gen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at plejevederlag for
pasning af nærtstående døende, for så vidt angår døende
under 18 år, med § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det
fremgår af § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at § 120, stk. 2, i serviceloven finder tilsvarende
anvendelse for børn, unge eller familier, som har behov her-
for på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske el-
ler psykiske funktionsevne. Denne gruppe har hidtil kunnet
modtage plejevederlag efter § 120, stk. 2, i serviceloven, og
den foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 13
Til nr. 1
§ 13 f i lov om aktiv socialpolitik omhandler det skærpede
rådighedskrav. Det fremgår af § 13 f, stk. 1, at for ægtepar,
hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses-
eller kontanthjælp efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret
beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§
23-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejds-
muligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når
ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter §
26, stk. 1, i sammenlagt et år eller derover inden for tre år
og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have
haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 kalendermåneder.
Det fremgår af § 13 f, stk. 3, at for ægtepar, hvor en
eller begge ægtefæller er berettiget til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 11, og hvor
hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af
satserne i §§ 22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte
sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og §
13 a og efter reglerne i integrationsloven, når ægteparret har
modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1 eller
2, i sammenlagt et år eller derover inden for tre år, og den
pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft
mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder.
Det fremgår af § 13 f, stk. 6, at en ugift modtager af uddan-
nelses- eller kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på
baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte si-
ne arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13
a, når personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt
et år eller derover inden for tre år, og den pågældende ikke
har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Af § 13 f, stk. 12, nr. 3, fremgår at perioden på 12 kalender-
måneder for en ægtefælle i § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3,
nr. 2, og en ugift person i § 13 f, stk. 6, nr. 2, forlænges
med perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter
serviceloven til pasning af handicappet barn, handicappet
voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til
pasning af alvorligt sygt barn.
Af § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at en
person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte
sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Af bestemmel-
sens stk. 1, nr. 1-7 fremgår en række krav, der skal opfyldes,
for at personen anses for at udnytte sine arbejdsmulighe-
der. Efter § 75, stk. 1, nr. 7, skal personen således registrere
cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, senest tre uger efter, at personen har
opnået ret til ledighedsydelse. Efter § 75, stk. 4, 1. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik gælder kravet i § 75, stk. 1, nr.
7, ikke i en række tilfælde. Det gælder bl.a., når personen
modtager støtte efter serviceloven til pasning af handicappet
barn, handicappet voksen eller døende nærtstående.
For så vidt angår henvisningerne til støtte efter serviceloven
til pasning af et handicappet barn i § 13 f, stk. 6, nr. 2, og §
75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, ses der ikke
i forarbejderne til bestemmelserne at være foretaget en nær-
mere afgrænsning af hvilken støtte efter serviceloven, der
omfattes af bestemmelserne, jf. Folketingstidende 2015-16,
A, L 115 som fremsat, side 32-33 og Folketingstidende
2000-01, tillæg A, side 2546. Beskæftigelsesministeriet læg-
ger til grund, at der er tale om støtte efter § 42 i service-
loven om tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet
forsørger et barn eller ung med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig lidelse, samt støtte efter § 118 om støtte til
pasning af nærtstående med handicap og §§ 119-122 om
plejevederlag ved pasning af nærtstående, som ønsker at dø i
eget hjem.
Det foreslås, at henvisningerne til serviceloven i § 13 f,
stk. 12, nr. 3, og § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv social-
politik ændres til barnets lov, for så vidt angår pasning af
handicappet barn. Det foreslås endvidere, at henvisningen
til handicappet barn ændres til et barn med handicap eller
døende nærtstående, og efter serviceloven til pasning af.
114
De foreslåede ændringer vil betyde, at perioden på 12 kalen-
dermåneder for vurderingen af 225-timers reglen for ægte-
fæller efter § 13 f, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik
og for en ugift person efter § 13 f, stk. 6, efter § 13 f, stk.
12, nr. 3, vil blive forlænget med den periode, hvor den
pågældende har modtaget støtte efter det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov til pasning af et barn med handicap
eller en døende nærtstående.
De foreslåede ændringer vil endvidere betyde, at efter § 75,
stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, vil en person, der
modtager ledighedsydelse, ikke skulle opfylde kravet i § 75,
stk. 1, nr. 7, om registrering på Jobnet, når personen modta-
ger støtte efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
til pasning af et barn med handicap eller en døende nærtstå-
ende eller efter serviceloven til pasning af en handicappet
voksen eller en døende nærtstående.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
§ 22 i lov om aktiv socialpolitik vedrører selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Det fremgår af §
22, stk. 3, 2. pkt., at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
og overgangsydelsen ydes med den sats, som den enlige
forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var
opfyldt, når den enlige forsørger ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden
for hjemmet efter serviceloven.
§ 23 i lov om aktiv socialpolitik vedrører uddannelses-
hjælp. Det fremgår af § 23, stk. 5, 2. pkt., at uddannelses-
hjælp ydes med den sats, som den enlige forsørger ville
have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt, når
den enlige forsørger ikke har erhvervet ret til ekstra børnetil-
skud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet
efter serviceloven.
§ 25 i lov om aktiv socialpolitik vedrører kontanthjælp. Det
fremgår af § 25, stk. 6, 2. pkt., at kontanthjælp ydes med den
sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis be-
tingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag var opfyldt, når den enlige forsørger ikke har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er
anbragt uden for hjemmet efter serviceloven.
§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Af § 96 i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at hvis en per-
son, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6 c, ikke har be-
talt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller ser-
viceloven, kan kommunen fradrage den fremtidige månedli-
ge betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6 c i lov
om aktiv socialpolitik. Kapitel 4 regulerer selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp. Kapitel 6 c regulerer revalideringsydelse m.v.
Særlige dagtilbud for børn, der på grund af betydelig og va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for
hjælp eller særlig støtte, er reguleret i § 32 i serviceloven. §
36 i serviceloven indeholder endvidere bestemmelser om
særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan
dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§
65 og 66 i dagtilbudsloven.
Det foreslås, at henvisningerne til serviceloven ændres til
barnets lov i § 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 5, 2. pkt., § 25,
stk. 6, 2. pkt., og § 96 i lov om aktiv socialpolitik.
De foreslåede ændringer vil, for så for så vidt angår ændrin-
gerne i § 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 5, 2. pkt., og § 25, stk.
6, 2. pkt., betyde, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse efter § 22, stk. 3, 2. pkt., uddannelseshjælp
efter § 23, stk. 5, 2. pkt., og kontanthjælp efter § 25, stk.
6, 2. pkt., for enlige forsørgere, som ikke har ret til ekstra
børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden for
hjemmet efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
vil blive ydet med en sats, som svarer til, at den enlige
forsørger havde ret til ekstra børnetilskud.
De foreslåede ændringer af § 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, stk.
5, 2. pkt., og § 25. stk. 6, 2. pkt., er begrundet i, at § 52,
stk. 3, nr. 7, i serviceloven, der hjemler anbringelse uden
for hjemmet af børn og unge, med lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslås ophævet. Samtidig foreslås indholdet af § 52, stk.
3, nr. 7, i serviceloven videreført som § 46 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. De foreslåede ændringer vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Den foreslåede ændring af § 96 i lov om aktiv socialpolitik
vil betyde, at hvis en person, der modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp efter kapitel 4 eller revalideringsydelse m.v.
efter kapitel 6 c, ikke har betalt for dag- eller klubtilbud
efter dagtilbudsloven eller det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, vil kommunen kunne fradrage den fremtidige
månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og
6 c i lov om aktiv socialpolitik.
Den foreslåede ændring af § 96 i lov om aktiv socialpolitik
er begrundet i, at §§ 32 og 36 i serviceloven om særlige
dagtilbud og særlige klubtilbud med lovforslagets § 1, nr.
14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås indholdet af §§ 32
og 36 i serviceloven videreført som §§ 82-84 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåede ændring vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 46 og 82-84 i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærknin-
ger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
115
Til nr. 3
§ 32 i lov om aktiv socialpolitik vedrører feriegodtgørel-
se. Det fremgår af 1. pkt. i bestemmelsen, at feriegodtgø-
relse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til per-
soner, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i
serviceloven, bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes.
Af § 68 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik frem-
går, at feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte
ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp
efter § 42 i serviceloven, medfører fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. § 68 a, stk.
2, i lov om aktiv socialpolitik, når ferien holdes.
Det fremgår af § 69, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpo-
litik, at feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte
ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp
efter § 42 i serviceloven, medfører fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. § 69, stk. 9,
i lov om aktiv socialpolitik, når ferien holdes.
Det foreslås, at henvisningerne til § 42 i serviceloven æn-
dres til § 87 i barnets lov i § 32, 2. pkt., § 68 a, stk. 4, 1. pkt.,
og § 69 j, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
De foreslåede ændringer vil betyde, at feriegodtgørelse efter
ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der
er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, vil blive trukket fra i kon-
tanthjælpen, jf. § 32, 2. pkt., henholdsvis ressourceforløbsy-
delsen, jf. § 68 a, stk. 4, 1. pkt., og § 69 j, stk. 11, 1. pkt.
De foreslåede ændringer af § 32, 2. pkt., § 68 a, stk. 4, 1.
pkt., og § 69 j, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik
er begrundet i, at § 42 i serviceloven med lovforslagets § 1,
nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås indholdet af § 42
i serviceloven videreført som § 87 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. De foreslåede ændringer vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 87 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 14
Til nr. 1
§ 27 i barselsloven vedrører lønmodtageres opfyldelse af et
beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling
Danmark. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens
stk. 1. Det fremgår af § 27, stk. 3, 1. pkt., at ved vurderingen
af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der
bort fra perioder på indtil to år, hvor der efter serviceloven
er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af
et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet
vederlag ved pasning af døende eller efter barselslovens §
26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
§ 28 i barselsloven vedrører selvstændige erhvervsdrivendes
opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpen-
ge fra Udbetaling Danmark. Beskæftigelseskravet fremgår
af bestemmelsens stk. 1. Det fremgår af § 28, stk. 2, 1. pkt.,
at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1
er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil to år, hvor der
efter serviceloven er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortje-
neste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller
efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende
eller efter barselsloven er ydet barselsdagpenge til forældre
under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn.
§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Efter § 119 i serviceloven er personer, som passer en nært-
stående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning beret-
tiget til plejevederlag efter lovens § 120.
Det foreslås, at henvisningen til serviceloven i § 27, stk. 3,
1. pkt., og § 28, stk. 2, 1. pkt., i barselsloven, for så vidt
angår godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af
et handicappet barn i hjemmet, ændres til barnets lov. Det
foreslås samtidigt, at der, for så vidt angår vederlag ved
pasning af døende, henvises til både barnets lov og service-
loven.
De foreslåede ændringer vil betyde, at der ved vurderingen
af om beskæftigelseskravet i § 27, stk. 1, og § 28, stk.
1, i barselsloven er opfyldt, udover perioder hvor der er
ydet tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven eller
plejevederlag efter § 120 i serviceloven, også kan ses bort
fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter § 87 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov er ydet godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste ved pasning af et barn med handicap i
hjemmet, eller hvor der efter § 90, nr. 11, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov eller § 119 i serviceloven er
ydet vederlag ved pasning af døende.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 42 i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 42 i serviceloven vide-
reført uændret som § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov. De foreslåede ændringer er endvidere begrundet
i, at pasning af nærtstående døende, for så vidt angår døende
under 18 år, med § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det
fremgår af § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at §§ 119-122 i serviceloven finder tilsvarende
anvendelse for børn, unge eller familier, som har behov
herfor på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske
eller psykiske funktionsevne. De foreslåede ændringer vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 87 og 90 i det samtidigt fremsat-
116
te forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 15
Til nr. 1
§ 1 i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særli-
ge familiemæssige årsager regulerer en række tilfælde, hvor
lønmodtagere har ret til fravær fra arbejde efter loven. Efter
§ 1, nr. 2, er det tilfældet, hvis lønmodtageren er ansat af
kommunen efter bestemmelserne herom i serviceloven til at
passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse. Efter § 1, nr. 3, i lov om lønmodtageres
ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager
har lønmodtageren endvidere ret til fravær fra arbejde, hvis
lønmodtageren modtager plejevederlag efter bestemmelser-
ne herom i serviceloven for at passe en nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem.
Det fremgår af forarbejderne til § 1, nr. 2 og 3, i lov om løn-
modtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæs-
sige årsager, at der skal være tale om ansættelse i henhold
til § 103 a i serviceloven, for så vidt angår kriteriet i § 1,
nr. 2, i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af
særlige familiemæssige årsager, og for kriteriet i § 1, nr. 3,
plejevederlag efter § 104 i serviceloven, jf. Folketingstiden-
de, 2005-06, tillæg A, side 2705. Den daværende § 103 a
i serviceloven om pasning af nærtstående med betydeligt
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse er i dag § 118
i serviceloven. Den daværende § 104 i serviceloven om
pasning af nærtstående døende er i dag § 119 i serviceloven.
Det foreslås, at der i § 1, nr. 2 og 3, i lov om lønmodtageres
ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager
tilføjes en henvisning til barnets lov.
Med de foreslåede ændringer vil en lønmodtager have ret til
fravær fra arbejde, hvis lønmodtageren er ansat af kommu-
nen efter bestemmelserne herom i serviceloven eller barnets
lov til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kro-
nisk eller langvarig lidelse, samt hvis lønmodtageren modta-
ger plejevederlag efter bestemmelserne herom i serviceloven
eller barnets lov for at passe en nærtstående, der ønsker at
dø i eget hjem.
Den foreslåede ændring af § 1, nr. 2, er begrundet i, at pas-
ning af nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse, for så vidt angår nærtstående under 18
år, med § 90, nr. 10, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår af §
90, nr. 10, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at § 118 i serviceloven finder tilsvarende anvendelse for
børn, unge eller familier, som har behov herfor på grund af
barnets eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske funk-
tionsevne. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre
materielle ændringer.
Den foreslåede ændring af § 1, nr. 3, i lov om lønmodtageres
ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager
er begrundet i, at pasning af nærtstående døende, for så vidt
angår døende under 18 år, med § 90, nr. 11, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne
lov. Det fremgår af § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at §§ 119-122 i serviceloven finder
tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier, som har
behov herfor på grund af barnets eller den unges nedsatte fy-
siske eller psykiske funktionsevne. Den foreslåede ændring
vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 16
Til nr. 1
§ 26 n i pensionsloven vedrører opgørelse af ancienni-
tet. Det fremgår af § 26 n, stk. 1, nr. 13, at ved opgørelse
af anciennitet i Danmark kan perioder, hvor en person har
modtaget plejevederlag til pasning af døende nærtstående
efter serviceloven og bistandsloven medregnes som optje-
ning af anciennitet.
Det foreslås, at barnets lov tilføjes til opregningen i § 26 n,
stk. 1, nr. 13, og at henvisningen i samme bestemmelse til
serviceloven ændres til lov om social service.
Den foreslåede ændring vil medføre, at plejevederlag til
pasning af døende nærtstående efter det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og efter serviceloven vil blive medreg-
net som optjening af anciennitet.
Den foreslåede ændring er for det første begrundet i, at
plejevederlag for pasning af nærtstående døende, for så vidt
angår døende under 18 år, med § 90, nr. 11, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne
lov. Det fremgår af § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at § 120, stk. 2, i serviceloven finder
tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier, som har
behov herfor på grund af barnets eller den unges nedsatte fy-
siske eller psykiske funktionsevne. Denne gruppe har hidtil
kunnet modtage plejevederlag efter § 120, stk. 2, i service-
loven, og den foreslåede ændring vil således ikke medføre
materielle ændringer.
For det andet er ændringen begrundet i, at der bør henvises
til lov om social service fremfor til serviceloven, som er et
uofficielt kaldenavn.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
117
Det fremgår af § 26 s, stk. 1, i pensionsloven, at det er en
betingelse for ret til tidlig pension, at personen bevarer en
tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller
som medlem af en arbejdsløshedskasse, efter at Udbetaling
Danmark har truffet afgørelse efter § 26 r, stk. 2. Efter § 26
s, stk. 2, nr. 4, forstås perioder, hvor en forælder modtager
tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 42 og 43 også
som beskæftigelse.
§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under
18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-
delse. Efter § 43 kan der i tilfælde af ledighed udbetales
en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 42 og 43 i serviceloven i
§ 26 s, stk. 2, nr. 4, i pensionsloven ændres til §§ 87 og 88 i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at perioder, hvor en for-
ælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 i
barnets lov også forstås som beskæftigelse efter § 26 s i
pensionsloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at §§ 42 og 43 i
serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af §§ 42 og 43 i servicelo-
ven videreført som §§ 87 og 88 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Den foreslåede ændring vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 87 og 88 i det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 38 a, stk. 1, i pensionsloven, at udbetalin-
gen af pension ophører med virkning fra den første i måne-
den efter, at der er truffet afgørelse om, at modtageren har
ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i serviceloven, når
modtageren kan få udbetalt plejevederlag fra tidspunktet for
ophøret af pensionsudbetalingen.
§ 120 i serviceloven vedrører plejevederlag for pasning af
nærtstående døende. Det fremgår af § 120, stk. 2, at person-
er, som ikke er berettiget til plejevederlag efter § 120, stk. 1,
får udbetalt 11.609 kr. månedligt i plejevederlag. Personer,
som er berettiget til plejevederlag efter § 120, stk. 1, kan
vælge i stedet at få udbetalt et sådant plejevederlag. Plejeve-
derlaget kan i sidstnævnte tilfælde ikke udbetales sammen
med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Det fremgår vi-
dere, at hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsæt-
tes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige
andel af plejeopgaven.
Det foreslås, at der i § 38 a, stk. 1, i pensionsloven indsættes
en henvisning til plejevederlag efter § 90, nr. 11, i barnets
lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at udbetalingen af pen-
sion efter pensionsloven vil ophøre med virkning fra den
første i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at
modtageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i ser-
viceloven eller § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, når modtageren kan få udbetalt plejevederlag
fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at plejevederlag for
pasning af nærtstående døende, for så vidt angår døende
under 18 år, med § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det
fremgår af § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at § 120, stk. 2, i serviceloven finder tilsvarende
anvendelse for børn, unge eller familier, som har behov her-
for på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske el-
ler psykiske funktionsevne. Denne gruppe har hidtil kunnet
modtage plejevederlag efter § 120, stk. 2, i serviceloven, og
den foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 17
Til nr. 1
§ 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrører bereg-
ningen af størrelsen af dagpenge. Det fremgår af § 48, stk. 1,
at dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på
grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag. Det fremgår af § 48, stk. 2, 3. pkt., at
hvis indtægten helt eller delvis er opnået ved udbetaling af
tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven eller plejeve-
derlag efter § 120 i serviceloven, medregnes denne indtægt
ikke.
Efter § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
opnås ret til dagpenge efter et års medlemskab af en aner-
kendt arbejdsløshedskasse. Efter bestemmelsens stk. 2 er
retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i
§ 55, stk. 1, endvidere betinget af at et fuldtidsforsikret
medlem inden for de seneste tre år har haft en indkomst
på mindst 243.996 kr. (2021), at et deltidsforsikret medlem
inden for de seneste tre år, har haft en indkomst på mindst
162.660 kr. (2021), eller at medlemmet har gennemført en
uddannelse. Det fremgår af § 53, stk. 6, 2. pkt., at indkomst
opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42
i serviceloven eller plejevederlag efter § 120 i serviceloven
ikke medregnes.
§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
118
§ 120 i serviceloven vedrører plejevederlag for pasning af
nærtstående døende. Det fremgår af § 120, stk. 2, at person-
er, som ikke er berettiget til plejevederlag efter § 120, stk. 1,
får udbetalt 11.609 kr. månedligt i plejevederlag. Personer,
som er berettiget til plejevederlag efter § 120, stk. 1, kan
vælge i stedet at få udbetalt et sådant plejevederlag. Plejeve-
derlaget kan i sidstnævnte tilfælde ikke udbetales sammen
med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Det fremgår vi-
dere, at hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsæt-
tes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige
andel af plejeopgaven.
Det foreslås, at henvisningen til § 42 i serviceloven i §
48, stk. 2, 3. pkt., og § 53, stk. 6, 2. pkt., i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. ændres til § 87 i barnets lov, og ar
bestemmelsen udvides med, at henvisningen til § 120 i ser-
viceloven også kommer til at omfatte en henvisning til § 90
i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil for det første betyde, at efter §
48, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil
indkomst i form af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets
lov eller plejevederlag efter § 90 i barnets lov ikke indgå
i beregningen af størrelsen af dagpenge. For det andet vil
indkomst i form af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets
lov eller plejevederlag efter § 90 i barnets lov efter § 53, stk.
6, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke blive
medregnet ved opfyldelsen af indkomstkravet i § 53, stk. 2.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 42 i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 42 i serviceloven vide-
reført uændret som § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, og at der samtidigt indsættes henvisninger til
serviceloven og barnets lov vedrørende pasning af nærtstå-
ende, der ønsker at dø i eget hjem. De foreslåede ændringer
vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 87 og 90 i det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
§ 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrører bereg-
ningen af størrelsen af dagpenge. Det fremgår af § 48, stk. 1,
at dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på
grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag. Efter § 49, stk. 1, opgøres indtægten
på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov
om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag
for en beregningsperiode. Efter § 49, stk. 3, nr. 3, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beregningsperioderne
forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i perioden
forekommer perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter
serviceloven til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Efter § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. op-
nås ret til dagpenge efter et års medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse. Efter bestemmelsens stk. 2 er retten til
at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk.
1, endvidere betinget af at et fuldtidsforsikret medlem inden
for de seneste tre år har haft en indkomst på mindst 223.428
kr. (2017), at et deltidsforsikret medlem inden for de seneste
tre år, har haft en indkomst på mindst 148.956 kr., eller at
medlemmet har gennemført en uddannelse. Efter § 53, stk.
17, nr. 3, forlænges perioderne, hvor indkomst- henholdsvis
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, med sammenlagt op
til to år, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet
modtager støtte efter serviceloven til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at
dø i eget hjem.
§ 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omhandler dag-
pengeperioder. Af § 55, stk. 5, nr. 3, fremgår, at perioder
med støtte efter serviceloven til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem ikke medregnes i dagpengeperioden efter § 55,
stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
nedsættes dagpengene hver fjerde måned med et beløb sva-
rende til en dags dagpenge for medlemmet for et medlem,
som er indplaceret i dagpengeperioden. Perioden på fire
måneder forlænges efter § 56 a, stk. 5, nr. 3, med antallet
af måneder, hvor medlemmet har modtaget støtte efter ser-
viceloven til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Det foreslås, at henvisningerne til serviceloven i § 49, stk.
3, nr. 3, § 53, stk. 17, nr. 3, § 55, stk. 5, nr. 3, og § 56 a,
stk. 5, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændres
til barnets lov, og at der samtidigt indsættes henvisninger til
serviceloven og barnets lov vedrørende pasning af nærtstå-
ende, der ønsker at dø i eget hjem.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 49, stk. 3,
nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betyde, at be-
regningsperioderne vil kunne forlænges efter reglerne i § 53,
stk. 17, hvis der i perioden forekommer perioder, hvor med-
lemmet modtager støtte efter det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller efter serviceloven eller det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 53, stk. 17,
nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betyde, at pe-
rioderne, hvor indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet
vil skulle være opfyldt, vil blive forlænget med sammenlagt
op til to år, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet
modtager støtte efter det samtidigt fremsatte forslag til bar-
nets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
eller efter serviceloven eller det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 55, stk.
119
5, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betyde, at
perioder med støtte efter det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller efter serviceloven eller det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem, ikke vil blive medregnet i dagpengeperio-
den efter § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 56 a, stk. 5,
nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betyde, perio-
den på fire måneder efter § 56 a, stk. 1, vil blive forlænget
med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget
støtte efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter
serviceloven eller det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven om støtte til pasning af børn med fysiske
og psykiske funktionsnedsættelser med lovforslagets § 1,
nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås støtte til denne
gruppe fremover givet efter det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. For så vidt angår støtte til pasning af døen-
de nærtstående vil sådan støtte ligeledes med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov blive givet efter denne, når
der er tale om et døende barn. De foreslåede ændringer vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 3
Efter § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. op-
nås ret til dagpenge efter et års medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse. Efter bestemmelsens stk. 2 er retten til
at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk.
1, endvidere betinget af at et fuldtidsforsikret medlem inden
for de seneste tre år har haft en indkomst på mindst 223.428
kr. (2017), at et deltidsforsikret medlem inden for de seneste
tre år, har haft en indkomst på mindst 148.956 kr., eller at
medlemmet har gennemført en uddannelse. Efter § 53, stk.
17, nr. 3, forlænges perioderne, hvor indkomst- henholdsvis
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, med sammenlagt op
til to år, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet
modtager støtte efter serviceloven til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at
dø i eget hjem. Efter § 53, stk. 18, forlænges perioden dog
ud over to år med den resterende periode, hvor der ydes
støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
efter serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen i § 53, stk. 18, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. til serviceloven ændres til bar-
nets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at perioden til optje-
ning af ret til dagpenge vil blive forlænget ud over to år
med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning
af handicappet eller alvorligt sygt barn efter det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven om støtte til pasning af børn med fysiske
og psykiske funktionsnedsættelser med lovforslagets § 1,
nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås støtte til denne
gruppe fremover givet efter det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 74 a, stk. 10, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., at et medlem har ret til efterløn, selv om
medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke
opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende
efter serviceloven modtager støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Det foreslås, at henvisningen til serviceloven i § 74, stk.
10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret til barnets
lov, og at der, for så vidt angår plejevederlag for pasning
af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, indsættes en
henvisning til serviceloven og til barnets lov.
De foreslåede ændringer vil medføre, at et medlem vil have
ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for over-
gang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi den pågældende
efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov modtager
støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
eller efter serviceloven eller det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov plejevederlag for pasning af nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven om støtte til pasning af børn med fysiske
og psykiske funktionsnedsættelser med lovforslagets § 1,
nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås støtte til denne
gruppe fremover givet efter det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. For så vidt angår støtte til pasning af døen-
de nærtstående vil sådan støtte ligeledes med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov blive givet efter denne, når
der er tale om et døende barn. De foreslåede ændringer vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 18
Til nr. 1
§ 3 i arbejdsskadesikringsloven indeholder bemyndigelse
for beskæftigelsesministeren til at fastsætte, hvordan loven
skal gælde for visse bestemte grupper, der er oplistet i be-
stemmelsen. Det drejer sig bl.a. efter § 3, nr. 1, om de
120
personer, der er omfattet af afsnit IV i serviceloven. Afsnit
IV i serviceloven omhandler hjælp og støtte til børn og
unge, herunder ved anbringelse på opholdssteder og døgnin-
stitutioner. Bemyndigelsen i § 3 i arbejdsskadesikringsloven
er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 586 af 1.
juni 2017 om sikring efter lov om arbejdsskadesikring for
personer i døgnophold efter lov om social service.
Det foreslås, at henvisningen til afsnit IV i serviceloven i §
3, nr. 1, i arbejdsskadesikringsloven ændres til barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil beskæftigelsesministeren
efter § 3, nr. 1, i arbejdsskadesikringsloven kunne fastsætte,
hvordan arbejdsskadesikringsloven skal gælde for personer,
der er omfattet af barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at afsnit IV i
serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af afsnit IV i serviceloven
om hjælp og støtte til børn videreført i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov. Barnets lov vil indeholde de
bestemmelser, der efter gældende ret indgår i afsnit IV i
serviceloven, men vil også indeholde andre bestemmelser
om hjælp og støtte til børn, herunder rådgivning og forebyg-
gende indsatser samt hjælp til børn med handicap, herunder
hjælpemidler. Idet bestemmelserne vil indgå i en samlet ny
barnets lov om hjælp og støtte til børn, findes det ikke
hensigtsmæssigt at udskille og identificere de bestemmelser,
der efter gældende ret udgør afsnit IV i serviceloven. Det
vil derimod være muligt for beskæftigelsesministeren i kraft
af bemyndigelsesbestemmelsen i § 3, nr. 1, i arbejdsskadesi-
kringsloven at afgrænse, hvordan arbejdsskadesikringsloven
skal gælde for personer, der er omfattet af barnets lov i lig-
hed med reguleringen i bekendtgørelse om sikring efter lov
om arbejdsskadesikring for personer i døgnophold efter lov
om social service. Der er således ikke med den foreslåede
ændring af bemyndigelsesbestemmelsen tiltænkt en udvidel-
se af arbejdsskadesikringslovens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 19
Til nr. 1
§ 7 a i boligstøtteloven regulerer, at Udbetaling Danmark
i visse tilfælde træffer afgørelse om, at et barn ikke skal
medregnes ved beregning af boligstøtte efter boligstøttelo-
ven. Efter § 7 a, stk. 1, nr. 2, træffer Udbetaling Danmark
således afgørelse om, at barnet ikke medregnes, når kommu-
nalbestyrelsen efter § 57 a, stk. 7, i serviceloven har truffet
afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg
vedrørende barnet.
Efter § 57 a, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindeha-
veren et forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns
eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero
på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit
forældreansvar. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at et
forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handlepligter
for forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede
til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges proble-
mer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Efter § 57
a, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen oplyse forældremyndig-
hedsindehaveren om, at overholdelse af forældrepålægget er
en betingelse for at modtage børne- og ungeydelsen og for,
at det pågældende barn eller den pågældende unge medreg-
nes ved beregningen af boligstøtten. Det fremgår af § 57 a,
stk. 8, at hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt et
forældrepålæg ikke efterlever pålægget, og at den manglen-
de efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder,
skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette. Afgø-
relsen er gældende for ét kvartal.
Det foreslås, at henvisningen til § 57 a, stk. 7, i serviceloven
i § 7 a, stk. 1, nr. 2, i boligstøtteloven ændres til § 38, stk. 6,
i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at Udbetaling Danmark
efter § 7 a, stk. 1, nr. 2, i boligstøtteloven vil træffe afgørelse
om, at et barn ikke medregnes ved beregningen af boligstøt-
te, når kommunalbestyrelsen efter § 38, stk. 6, i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov har truffet afgørelse
om manglende efterlevelse af et forældrepålæg vedrørende
barnet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 57 a i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 57 a i serviceloven
videreført som § 38 i det samtidigt fremsatte forslag til bar-
nets lov. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre
materielle ændringer.
I forhold til den gældende bestemmelse i § 7 a, stk. 1, nr.
2, i boligstøtteloven, hvor der henvises til § 57 a, stk. 7,
i serviceloven om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at
oplyse forældremyndighedsindehaveren om konsekvenserne
ved manglende overholdelse af forældrepålægget, herunder
ved beregning af boligstøtte, foreslås det dog, at der i stedet
henvises til § 38, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, der er en videreførelse af § 57 a, stk. 8,
i serviceloven, der regulerer kommunalbestyrelsens afgørel-
se om manglende efterlevelse af et forældrepålæg. Dette
er begrundet i, at § 38, stk. 6, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov om kommunalbestyrelsens afgørelse
om manglende efterlevelse af et forældrepålæg vurderes at
være af større relevans for bestemmelsen i § 7 a, stk. 1, nr. 2,
i boligstøtteloven.
Der henvises i øvrigt til § 38 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 20
Til nr. 1
§ 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indeholder
121
en regulering af personkredsen, der er omfattet af ordningen
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter § 2 a, stk. 5, er
bl.a. personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 42, 43
og 66 a i serviceloven omfattet af ordningen.
§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under
18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-
delse. Efter § 43 kan der i tilfælde af ledighed udbetales
en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42.
§ 66 a i serviceloven indeholder en oplistning af typerne af
plejefamilier. § 66 b i serviceloven indeholder bestemmel-
ser om netværksplejefamilier. Dette omhandler bl.a. efter
bestemmelsens stk. 4 muligheden for at netværksplejefami-
lien kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det
fremgår af forarbejderne til § 2 a, stk. 5, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, at det foreslås at indsætte en hen-
visning til § 66 a i serviceloven, som regulerer indbetaling
af ATP-bidrag, når der udbetales tabt arbejdsfortjeneste til
netværksplejefamilier, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
26 som fremsat, side 16. Det må således lægges til grund,
at henvisningen i § 2 a, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension rettelig skulle være til §§ 42, 43 og 66 b i
serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 42, 43 og 66 a i service-
loven i § 2 a, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion ændres til §§ 59, 87 og 88 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at personer, der modta-
ger ydelser i henhold til §§ 59, 87 og 88 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov vil være omfattet af ordnin-
gen efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette
vil således efter § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til bar-
nets lov omfatte personer, der modtager tabt arbejdsfortjene-
ste på baggrund af forsørgelse af et barn under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Endvidere
vil det gælde personer, der efter § 88 i det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov, modtager en særlig supplerende
ydelse til den tabte arbejdsfortjeneste efter § 88 i barnets
lov. Endelig vil det gælde netværksplejefamilier efter § 59 i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at §§ 42, 43 og
66 b i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet. Samtidig foreslås indholdet af §§ 42, 43 og 66 b i
serviceloven videreført som §§ 59, 87 og 88 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåede ændring vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 59, 87 og 88 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 21
Til nr. 1
§ 20, stk. 5, i folkeskoleloven vedrører specialundervis-
ning. Det fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at specialunder-
visning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter
serviceloven oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. §
22.
Anbringelsessteder for børn og unge er reguleret i § 66 i
serviceloven. Af bestemmelsen fremgår, at anbringelsesste-
der for børn og unge kan være almene plejefamilier, forstær-
kede plejefamilier, specialiserede plejefamilier, netværksple-
jefamilier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende
opholdssteder, opholdssteder for børn og unge, døgninsti-
tutioner samt pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling. Serviceloven indeholder ikke
bestemmelser om godkendelse af anbringelsessteder. God-
kendelsen af anbringelsessteder efter § 66 i serviceloven,
dog undtaget egne værelser og i visse tilfælde kostskoler, er
derimod reguleret i socialtilsynsloven.
Det foreslås, at henvisningen til oprettet eller godkendt efter
serviceloven i § 20, stk. 5, 1. pkt., i folkeskoleloven ændres
til godkendt efter socialtilsynsloven.
Den foreslåede ændring vil betyde, at specialundervisning
efter § 20, stk. 5, i folkeskoleloven vil kunne indrettes på et
anbringelsessted, der er godkendt efter socialtilsynsloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at reguleringen af
anbringelsessteder i serviceloven, herunder § 66, med lov-
forslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås
reguleringen af anbringelsessteder, herunder § 66 i service-
loven, videreført som § 43 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. Barnets lov vil dog i lighed med serviceloven
ikke indeholde regler om godkendelse af anbringelsesste-
der, dog undtaget egne værelser og i visse tilfælde kostsko-
ler. Reguleringen af godkendelsen af anbringelsessteder vil
fortsat fremgå af socialtilsynsloven, hvorfor det findes hen-
sigtsmæssigt, at der i § 20, stk. 5, i folkeskoleloven henvises
til anbringelsessteder godkendt efter socialtilsynsloven. Den
foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle æn-
dringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
§ 20, stk. 5, i folkeskoleloven vedrører specialundervis-
ning. Det fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at specialun-
dervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et
efter serviceloven oprettet eller godkendt anbringelsessted,
jf. § 22. I forlængelse heraf fremgår det af § 22, stk. 5,
2. pkt., i folkeskoleloven, at en kommunalbestyrelse efter
overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelses-
sted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter
serviceloven, kan henvise elever til specialundervisning i
anbringelsesstedet.
122
Anbringelsessteder for børn og unge er reguleret i § 66 i
serviceloven. Af bestemmelsen fremgår, at anbringelsesste-
der for børn og unge kan være almene plejefamilier, forstær-
kede plejefamilier, specialiserede plejefamilier, netværksple-
jefamilier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende
opholdssteder, opholdssteder for børn og unge, døgninsti-
tutioner samt pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling. Serviceloven indeholder ikke
bestemmelser om godkendelse af anbringelsessteder. God-
kendelsen af anbringelsessteder efter § 66 i serviceloven,
dog undtaget egne værelser og i visse tilfælde kostskoler, er
derimod reguleret i socialtilsynsloven.
Det foreslås, at henvisningen til der er oprettet eller god-
kendt efter serviceloven i § 22, stk. 5, 2. pkt., i folkeskolelo-
ven ændres til godkendt efter socialtilsynsloven.
Den foreslåede ændring vil betyde, at en kommunalbesty-
relse efter overenskomst med et i kommunen beliggende
anbringelsessted, der er godkendt efter socialtilsynsloven,
vil kunne henvise elever til specialundervisning på anbrin-
gelsesstedet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at reguleringen af
anbringelsessteder i serviceloven, herunder § 66, med lov-
forslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås
reguleringen af anbringelsessteder, herunder § 66 i service-
loven, videreført som § 43 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. Barnets lov vil dog i lighed med serviceloven
ikke indeholde regler om godkendelse af anbringelsesste-
der, dog undtaget egne værelser og i visse tilfælde kostsko-
ler. Reguleringen af godkendelsen af anbringelsessteder vil
fortsat fremgå af socialtilsynsloven, hvorfor det findes hen-
sigtsmæssigt, at der i § 22, stk. 5, i folkeskoleloven henvises
til anbringelsessteder godkendt efter socialtilsynsloven. De
foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 22
Til nr. 1
Det fremgår af § 3, stk. 3, i dagtilbudsloven, at kommunal-
bestyrelsen skal sikre, at fritids- og klubtilbud medvirker til
udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepoli-
tik, jf. § 19, stk. 2, i serviceloven, herunder at tilbuddene
medvirker til at skabe indbyrdes sammenhæng mellem til-
buddene efter dagtilbudsloven og andre relevante love og
yde særlig støtte til de børn og unge under 18 år, der har
behov herfor.
Det fremgår af § 3 a, stk. 2, i dagtilbudsloven, at kommu-
nalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens
rammer for dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede ind-
satser på området. Det fremgår videre af bestemmelsen, at
kommunalbestyrelsen skal sikre, at de fastsatte rammer og
eventuelle prioriterede indsatser medvirker til, at dagtilbud-
dene kan opfylde de krav, der følger af dagtilbudslovens
afsnit II, og til udmøntningen af kommunens sammenhæn-
gende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i serviceloven.
§ 19, stk. 2, i serviceloven vedrører kommunernes børnepo-
litikker. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbesty-
relsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der
har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle
og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over
for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammen-
hængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af
kommunalbestyrelsen og offentliggøres.
Det foreslås, at henvisningerne til § 19, stk. 2, i serviceloven
i § 3, stk. 3, og § 3 a, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven ændres
til en henvisning til § 15, stk. 1, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil, for så vidt angår § 3, stk. 3, i
dagtilbudsloven betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle
sikre, at fritids- og klubtilbud medvirker til udmøntningen af
kommunens sammenhængende børnepolitik efter § 15, stk.
1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Tilsvaren-
de vil den foreslåede ændring, for så vidt angår § 3 a, stk.
2, 2. pkt., i dagtilbudsloven betyde, at kommunalbestyrelsen
vil skulle sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle priorite-
rede indsatser medvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde de
krav, der følger af dagtilbudslovens afsnit II, og til udmønt-
ningen af kommunens sammenhængende børnepolitik efter
§ 15, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 19, stk. 2, i
serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 19, stk. 2, i servicelo-
ven videreført som § 15, stk. 1, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Den foreslåede ændring vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 15 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4, stk. 3, i dagtilbudsloven, at dag-, fritids-
og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund
af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der
ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter
denne lov, oprettes efter bestemmelserne i serviceloven.
Særlige dagtilbud for børn, der på grund af betydelig og va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for
hjælp eller særlig støtte, er reguleret i § 32 i serviceloven. §
36 i serviceloven indeholder endvidere bestemmelser om
særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan
dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§
65 og 66 i dagtilbudsloven.
123
Det foreslås, at henvisningen til serviceloven i § 4, stk. 3, i
dagtilbudsloven ændres til barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at det vil følge af § 4,
stk. 3, i dagtilbudsloven, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v.
til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et sær-
ligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes
gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes
efter bestemmelserne i barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at §§ 32 og 36 i ser-
viceloven om særlige dagtilbud og særlige klubtilbud med
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås
indholdet af §§ 32 og 36 i serviceloven videreført som §§
82-84 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Den
foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle æn-
dringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 82-84 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 3
Efter § 80 i dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen gi-
ve forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets
skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til
privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtil-
bud. Efter § 84, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dog be-
slutte, at forældre ikke kan få tilskud til privat pasning,
hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse
af hjælpeforanstaltninger efter § 52 i serviceloven anser det
for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud.
Efter § 86 i dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen be-
slutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og
indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk
tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et
dagtilbud. Det følger dog af § 91, at kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til pasning
af egne børn, hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med
iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 i service-
loven anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et
dagtilbud.
§ 52 i serviceloven omhandler foranstaltninger for børn og
unge. Det fremgår af § 52, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk.
3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af
hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte,
jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foran-
staltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der
er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter §
50 i serviceloven. Det fremgår videre af § 52, at afgørelsen
træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren,
jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og
§ 68 a. En afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, om anbringel-
se kræver endvidere samtykke, hvis den unge er fyldt 15
år. Bestemmelsen i § 52, stk. 3, indeholder en oplistning
af typer af tilbud, som kommunalbestyrelsen kan iværksæt-
te hjælp inden for. Det drejer sig om ophold i dagtilbud,
fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. praktisk,
pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling
eller behandling af barnets eller den unges problemer, døgn-
ophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet el-
ler den unge og andre medlemmer af familien, aflastnings-
ordning, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller
den unge eller for hele familien, anbringelse af barnet eller
den unge uden for hjemmet, formidling af praktiktilbud hos
en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den
forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge samt an-
den hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling
og praktisk og pædagogisk støtte.
Det foreslås, at henvisningen til hjælpeforanstaltninger efter
§ 52 i serviceloven i § 84, stk. 1, og § 91 i dagtilbudsloven
ændres til indsatser efter § 32 og kapitel 5 i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at kommunalbestyrelsen
i tilfælde, hvor kommunen i forbindelse med iværksættelse
af indsatser efter § 32 og kapitel 5 i barnets lov anser det
for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, vil
kunne beslutte efter henholdsvis § 84, stk. 1, og § 91 i
dagtilbudsloven, at forældrene ikke vil kunne få tilskud til
privat pasning henholdsvis tilskud til pasning af egne børn.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 52 i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 52 i serviceloven vi-
dereført som § 32 og for så vidt angår anbringelser som
kapitel 5 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. De
foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 23
Til nr. 1
Det fremgår af § 61 b i gymnasieloven, at i fortsættelse af
undervisningen efter gymnasieloven kan en elev eller kursist
anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 61
a, stk. 1 og 2, i gymnasieloven, ved overgangen til ledighed
eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller serviceloven,
og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang
til ledighed eller beskæftigelse.
§ 112 i serviceloven indeholder bestemmelser om støtte til
hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne. Bestemmelsen gælder for børn, unge og
voksne.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til barnets lov i §
61 b i gymnasieloven.
124
Den foreslåede ændring vil betyde, at en elev eller kursist i
fortsættelse af undervisningen på gymnasieuddannelsen kan
anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 61
a, stk. 1 og 2, i gymnasieloven, ved overgangen til ledighed
eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v., barnets lov eller
serviceloven, og op til tre måneder efter elevens overgang til
ledighed eller beskæftigelse.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at støtte til hjælpe-
midler efter § 112 i serviceloven, for så vidt angår børn
og unge, med § 90, nr. 4, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår
af § 90, nr. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at § 112 i serviceloven finder tilsvarende anvendelse for
børn, unge eller familier, som har behov herfor på grund af
barnets eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske funk-
tionsevne. Der er således behov for en ændring af § 61 b i
gymnasieloven, således at en elev under 18 år i fortsættelse
af undervisningen efter gymnasieloven vil kunne anvende
bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1
og 2, i gymnasieloven, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte
i form af tilbud om hjælpemidler efter barnets lov, og op til
tre måneder efter elevens overgang til ledighed eller beskæf-
tigelse. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 24
Til nr. 1
Det fremgår af § 34 a i lov om forberedende grunduddan-
nelse, at i fortsættelse af undervisningen efter lov om forbe-
redende grunduddannelse kan en elev anvende de bevilgede
hjælpemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1 og 2, i lov om
forberedende grunduddannelse, ved overgangen til ledighed
eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller serviceloven,
og op til tre måneder efter elevens overgang til ledighed
eller beskæftigelse.
§ 112 i serviceloven indeholder bestemmelser om støtte til
hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne. Bestemmelsen gælder for børn, unge og
voksne.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til barnets lov i §
34 a i lov om forberedende grunduddannelse.
Den foreslåede ændring vil betyde, at en elev i fortsættel-
se af undervisningen på den forberedende grunduddannelse
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af §
34, stk. 1 og 2, i lov om forberedende grunduddannelse, ved
overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes
tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpe-
midler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., barnets lov eller serviceloven, og op til tre måneder
efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at støtte til hjælpe-
midler efter § 112 i serviceloven, for så vidt angår børn
og unge, med § 90, nr. 4, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår
af § 90, nr. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at § 112 i serviceloven finder tilsvarende anvendelse for
børn, unge eller familier, som har behov herfor på grund
af barnets eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske
funktionsevne. Der er således behov for en ændring af § 34
a i lov om forberedende grunduddannelse, således at en elev
under 18 år i fortsættelse af undervisningen efter lov om
forberedende grunduddannelse vil kunne anvende bevilgede
hjælpemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1 og 2, i lov om
forberedende grunduddannelse, ved overgangen til ledighed
eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter barnets lov, og
op til tre måneder efter elevens overgang til ledighed eller
beskæftigelse. Den foreslåede ændring vil ikke medføre ma-
terielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 25
Til nr. 1
Det fremgår af § 30, stk. 1, i efterskoleloven, at staten yder
indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen
på kurser af mindst to ugers varighed på efterskoler. Det føl-
ger videre, at støtten ydes ud fra et indkomstgrundlag. Af §
33, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at indtil udgangen af den måned,
hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte
elevstøtte ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Af
§ 33, stk. 1, 3. pkt., fremgår, at staten yder maksimal elev-
støtte til en elev, hvis begge forældre er afgået ved døden, til
en elev, der aldrig har haft bopæl hos nogen af sine forældre,
og til en elev anbragt uden for hjemmet i henhold til § 52,
stk. 3, nr. 7, i serviceloven.
Det fremgår af § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven, at kommu-
nalbestyrelsen kan iværksætte hjælp i form af en anbringelse
af et barn eller en ung på et anbringelsessted.
Det foreslås, at henvisningen til § 52, stk. 3, nr. 7, i service-
loven i § 30, stk. 1, i efterskoleloven ændres til kapitel 5
eller 6 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at staten yder maksimal
elevstøtte til en elev, som er anbragt uden for hjemmet efter
kapitel 5 eller 6 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov.
125
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 52, stk. 3, nr.
7, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet. Samtidig foreslås indholdet af § 52, stk. 3, nr. 7,
i serviceloven videreført i kapitel 5 og 6 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåede ændring vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til kapitel 5 og 6 i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærknin-
ger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 26
Til nr. 1
§ 34 i friskoleloven vedrører undervisning i hjemmet. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 3, at kommunalbestyrelsen
tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt
til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32
a, stk. 1, i serviceloven, vederlagsfri specialpædagogisk råd-
givning i hjemmet om undervisningen.
§ 32 a i serviceloven vedrører hjemmetræning. Det fremgår
af § 32 a, stk. 1, jf. § 32, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
hvis en række betingelser er opfyldt og efter anmodning
fra indehaveren af forældremyndigheden, godkender at for-
ældrene helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet
af børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har brug for hjælp eller støtte.
Det foreslås, at henvisningen til § 32 a, stk. 1, i serviceloven
i § 34, stk. 3, i friskoleloven ændres til § 85, stk. 1, i barnets
lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelsen
tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt
til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 85, stk.
1, i barnets lov, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i
hjemmet om undervisningen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 32 a i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 32 a i serviceloven
videreført som § 85, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. Den foreslåede ændring vil således ikke med-
føre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 85 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 27
Til nr. 1
Det fremgår af § 29 c i erhvervsuddannelsesloven, at i fort-
sættelse af undervisningen efter erhvervsuddannelsesloven
kan en elev anvende de bevilgede hjælpemidler, der er om-
fattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, i erhvervsuddannelsesloven,
ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller serviceloven, og op til tre måneder efter
elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
§ 112 i serviceloven indeholder bestemmelser om støtte til
hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne. Bestemmelsen gælder for børn, unge og
voksne.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til barnets lov i §
29 c i erhvervsuddannelsesloven.
Den foreslåede ændring vil betyde, at en elev i fortsættelse
af undervisningen efter erhvervsuddannelsesloven kan an-
vende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b,
stk. 1 eller 2, i erhvervsuddannelsesloven, ved overgangen
til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., barnets
lov eller serviceloven, og op til tre måneder efter elevens
overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at støtte til hjælpe-
midler efter § 112 i serviceloven, for så vidt angår børn
og unge, med § 90, nr. 4, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår
af § 90, nr. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at § 112 i serviceloven finder tilsvarende anvendelse for
børn, unge eller familier, som har behov herfor på grund
af barnets eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske
funktionsevne. Der er således behov for en ændring af §
29 c i erhvervsuddannelsesloven, således at en elev under
18 år i fortsættelse af undervisningen efter erhvervsuddan-
nelsesloven vil kunne anvende bevilgede hjælpemidler, der
er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, i erhvervsuddannelseslo-
ven, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil
der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud
om hjælpemidler efter barnets lov, og op til tre måneder
efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse. Den
foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 28
Til nr. 1
Det fremgår af § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, at en række arbejdsgivere, som opfylder betingel-
sen i § 21 a, stk. 2, efter ansøgning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan blive fritaget for at betale merbidrag
efter § 21 a, stk. 1, for elever og lærlinge på erhvervsuddan-
nelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannel-
sen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren ud-
danner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed,
som har indgået uddannelsesaftale med eleven eller lærlin-
126
gen. Det fremgår af § 21 i, stk. 1, nr. 1, at dette gælder for
private leverandører, der udfører opgaver efter §§ 83, 83 a
eller 86 i serviceloven.
Efter § 44 i serviceloven finder bestemmelserne i § 83, §
84, stk. 1, og § 86, stk. 2, tilsvarende anvendelse vedrørende
børn, der har behov herfor.
Det fremgår af § 83, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og mad-
service.
Det fremgår af § 84, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle,
forældre eller andre nære pårørende, der passer en person
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det fremgår af § 86, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske fær-
digheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har
behov herfor.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til § 90, nr. 1-3, i
barnets lov i § 21 i, stk. 1, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Den foreslåede ændring vil betyde, at private leverandører,
der udfører opgaver efter § 83, § 84, stk. 1, eller § 86, stk.
2, i serviceloven, jf. § 90, nr. 1-3, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov vil være omfattet af bestemmelsen i
§ 21 i, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og dermed vil kunne blive fritaget for merbidrag efter §
21 a, stk. 1, for elever og lærlinge på uddannelserne til
social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent,
som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den
offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftalen
med eleven eller lærlingen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at personlig hjælp
og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver
i hjemmet og madservice efter § 83 i serviceloven, for så
vidt angår børn og unge, med § 90, nr. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne
lov. Det fremgår af § 90, nr. 1, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at § 83 i serviceloven finder tilsvaren-
de anvendelse for børn, unge eller familier, som har behov
herfor på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske
eller psykiske funktionsevne. Den foreslåede ændring er
endvidere begrundet i, at afløsning og aflastning efter §
84, stk. 1, i serviceloven, for så vidt angår børn og unge,
med § 90, nr. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår af § 90,
nr. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at §
84, stk. 1, i serviceloven finder tilsvarende anvendelse for
børn, unge eller familier, som har behov herfor på grund af
barnets eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske funk-
tionsevne. Den foreslåede ændring er endelig begrundet i, at
hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder
efter § 86, stk. 2, i serviceloven, for så vidt angår børn og
unge, med § 90, nr. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår af §
90, nr. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at § 86, stk. 2, i serviceloven finder tilsvarende anvendelse
for børn, unge eller familier, som har behov herfor på grund
af barnets eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske
funktionsevne. Der er således behov for en ændring af § 21
i, stk. 1, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
således at bestemmelsen fortsat vil finde anvendelse for pri-
vate leverandører, der yder personlig hjælp og pleje, hjælp
og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, mad-
service, afløsning, aflastning eller hjælp til at vedligeholde
fysiske eller psykiske færdigheder. Den foreslåede ændring
vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
Af § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fremgår, at en række arbejdsgivere, som opfylder betingel-
sen i § 21 a, stk. 2, efter ansøgning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan blive fritaget for at betale merbidrag
efter § 21 a, stk. 1, for elever eller lærlinge på erhvervsud-
dannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddan-
nelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren
uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndig-
hed, som har indgået uddannelsesaftale med eleven eller
lærlingen. Det fremgår af § 21 i, stk. 1, nr. 2, at dette gælder
for private leverandører, der udfører opgaver efter bl.a. § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i serviceloven.
§ 66 i serviceloven indeholder en opregning af anbringelses-
steder for børn og unge. Anbringelsessteder kan efter § 66,
stk. 1, nr. 5, være egne værelser, kollegier eller kollegielig-
nende opholdssteder, efter § 66, stk. 1, nr. 6, opholdssteder
for børn og unge, og efter § 66, stk. 1, nr. 7, døgninstitu-
tioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgn-
institutioner og særligt sikrede afdelinger. § 21 i blev indsat
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med lov nr.
1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser
og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparame-
tre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af prak-
tikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivi-
tetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.). Af
bemærkningerne til det af undervisningsministeren fremsat-
te ændringsforslag til § 21 i fremgår, at servicelovens § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, oplister to af de mulige anbringelsessteder
for børn og unge, som kommunalbestyrelsen kan benytte,
hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om anbrin-
gelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52. Det frem-
går videre af bemærkningerne, at servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 5, vedrører opholdssteder, og § 66, stk. 1, nr. 6, vedrører
døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner
127
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikre-
de døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. jf. Folke-
tingstidende 2018-19 (1. samling), B, betænkning over L
104, side 6. Der skulle således rettelig i § 21 i, stk. 1, nr.
2, have været en henvisning til § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i
serviceloven fremfor § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i
serviceloven i § 21 i, stk. 1, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ændres til en henvisnings til § 43, stk. 1,
nr. 6, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at private leverandører,
der udfører opgaver efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov
vil være omfattet af bestemmelsen i § 21 i, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og dermed vil kunne
blive fritaget for merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever og
lærlinge på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og
social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner
efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har
indgået uddannelsesaftalen med eleven eller lærlingen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 66 i servicelo-
ven om anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslås ophævet. Opregningen af anbringelsessteder, herun-
der opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 6, og døgninstitutio-
ner efter § 66, stk. 1, nr. 7, foreslås videreført som § 43, stk.
1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov under
samlebetegnelsen børne- og ungehjem. Der er således behov
for en ændring af § 21 i, stk. 1, nr. 1, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, således at bestemmelsen fortsat
vil finde anvendelse for private leverandører, der udfører
opgaver på opholdssteder og døgninstitutioner for børn og
unge. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 29
Til nr. 1
Det fremgår af § 71 i retsplejeloven, at en række personer
kan begære sig fritaget for nævninge- og domsmandshver-
vet. Efter § 71, nr. 6, gælder denne bestemmelse for sagkyn-
dige, der er beskikket efter § 92 i retsplejeloven eller efter §
172 i serviceloven, og lægdommere ved boligretterne.
Det fremgår af § 172, stk. 1, i serviceloven, at de sagkyndi-
ge, der er nævnt i § 170, beskikkes af Domstolsstyrelsen
efter forhandling med social- og ældreministeren. Efter §
170, stk. 1, i retsplejeloven tiltrædes byretten under hoved-
forhandlingen af en sag af et retsmedlem, der er sagkyndig
i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i bør-
ne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi. § 170, stk. 1,
vedrører hovedforhandlingen i sager, hvor Ankestyrelsens
afgørelse efter § 65, stk. 3, eller § 168 er krævet forelagt
rettet efter § 169. Disse sager vedrører efter § 168 Ankesty-
relsens afgørelse i sager, hvor en afgørelse truffet af børn og
unge-udvalget er indbragt for Ankestyrelsen, og efter § 65,
stk. 3, Ankestyrelsens afgørelse efter § 51, 58, 63, 68 a og
71 i egendriftssager. Der er således i alle tilfælde tale om
sager vedrørende støtte til børn og unge.
Det foreslås, at henvisningen til § 172 i serviceloven i § 71,
nr. 6, i retsplejeloven ændres til § 150 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at sagkyndige, der er
beskikket efter § 150 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov efter § 71, nr. 6, i retsplejeloven kan begære sig
fritaget for nævninge og domsmandshvervet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 172 i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 172 i serviceloven
videreført som § 150 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov. Den foreslåede ændring vil således ikke medfø-
re materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 150 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
§ 722 i retsplejeloven indeholder en oplistning af en ræk-
ke tilfælde, hvor tiltale i en sag kan frafaldes helt eller
delvist. Det fremgår af § 722, stk. 1, nr. 2, at tiltale kan
frafaldes helt eller delvist, hvor det i medfør af § 723, stk. 1,
fastsættes som vilkår, at sigtede undergives hjælpeforanstalt-
ninger efter § 52 i serviceloven.
§ 52 i serviceloven omhandler foranstaltninger for børn og
unge. Det fremgår af § 52, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk.
3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af
hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte,
jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foran-
staltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der
er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter §
50 i serviceloven. Det fremgår videre af § 52, at afgørelsen
træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren,
jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og
§ 68 a. En afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, om anbringel-
se kræver endvidere samtykke, hvis den unge er fyldt 15
år. Bestemmelsen i § 52, stk. 3, indeholder en oplistning
af typer af tilbud, som kommunalbestyrelsen kan iværksæt-
te hjælp inden for. Det drejer sig om ophold i dagtilbud,
fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. praktisk,
pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling
eller behandling af barnets eller den unges problemer, døgn-
ophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet el-
ler den unge og andre medlemmer af familien, aflastnings-
ordning, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller
den unge eller for hele familien, anbringelse af barnet eller
den unge uden for hjemmet, formidling af praktiktilbud hos
en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den
128
forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge samt an-
den hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling
og praktisk og pædagogisk støtte.
Det foreslås, at henvisningen til hjælpeforanstaltninger efter
§ 52 i serviceloven i § 722, stk. 1, nr. 2, i retsplejeloven
ændres til indsatser efter § 32 og kapitel 5 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at det i § 722, stk. 1, nr.
2, i retsplejeloven, nævnes, at tiltale kan frafaldes helt eller
delvist, hvor det i medfør af § 723, stk. 1, fastsættes som
vilkår, at sigtede undergives indsatser efter § 32 eller kapitel
5 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 52 i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 52 i serviceloven vide-
reført som § 32 og. for så vidt angår anbringelser. i kapitel 5
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåe-
de ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 32 og kapitel 5 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 30
Til nr. 1
§ 57 i straffeloven vedrører betinget fængsel. Det fremgår af
bestemmelsen, at retten som vilkår for udsættelse af fuldbyr-
delsen af fængselsstraf kan bestemme, at den dømte i hele
prøvetiden eller en del af denne skal undergives tilsyn. Det
fremgår videre, at retten endvidere kan fastsætte andre vil-
kår, som findes formålstjenlige. Efter § 57, nr. 9, kan et
sådant vilkår være, at den dømte efter kommunens afgørelse
undergives foranstaltninger efter § 52 i serviceloven, even-
tuelt af nærmere angiven art, og efterkommer de forskrifter,
kommunen meddeler den pågældende.
§ 52 i serviceloven omhandler foranstaltninger for børn og
unge. Det fremgår af § 52, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk.
3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af
hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte,
jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foran-
staltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der
er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter §
50 i serviceloven. Det fremgår videre af § 52, at afgørelsen
træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren,
jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og
§ 68 a. En afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, om anbringel-
se kræver endvidere samtykke, hvis den unge er fyldt 15
år. Bestemmelsen i § 52, stk. 3, indeholder en oplistning
af typer af tilbud, som kommunalbestyrelsen kan iværksæt-
te hjælp inden for. Det drejer sig om ophold i dagtilbud,
fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. praktisk,
pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling
eller behandling af barnets eller den unges problemer, døgn-
ophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet el-
ler den unge og andre medlemmer af familien, aflastnings-
ordning, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller
den unge eller for hele familien, anbringelse af barnet eller
den unge uden for hjemmet, formidling af praktiktilbud hos
en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den
forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge samt an-
den hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling
og praktisk og pædagogisk støtte.
Det foreslås, at henvisningen til foranstaltninger efter § 52 i
serviceloven i § 57, nr. 9, i straffeloven ændres til indsatser
efter § 32 og kapitel 5 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at det i § 57, nr. 9, næv-
nes, at der ved udsættelse af fuldbyrdelsen af fængselsstraf
kan fastsættes vilkår om, at den dømte efter kommunens
afgørelse undergives indsatser efter § 32 og kapitel 5 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, eventuelt af nær-
mere angivet art, og efterkommer de forskrifter, kommunen
meddeler den pågældende.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 52 i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 52 i serviceloven vide-
reført som § 32 og for så vidt angår anbringelser i kapitel 5
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåe-
de ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 32 og kapitel 5 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 31
Til nr. 1
§ 1 i fondsloven omhandler lovens anvendelsesområde. Der
fremgår af § 1, stk. 4, en oplistning af en række fonde
og foreninger, som loven ikke finder anvendelse for. Det
fremgår således af § 1, stk. 4, nr. 2, at loven ikke finder an-
vendelse for fonde, med hvilke en kommune eller region har
indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller regionens
forpligtelser i henhold til serviceloven og dagtilbudsloven,
såfremt fonden ikke varetager andre opgaver.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til barnets lov i §
1, stk. 4, nr. 2, i fondsloven.
Den foreslåede ændring vil betyde, at fondsloven ikke vil
finde anvendelse for fonde, med hvilke en kommune eller
region har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller
regionens forpligtelser i henhold til barnets lov, såfremt fon-
den ikke varetager andre opgaver.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 4 i serviceloven,
hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de
nødvendige tilbud, og at kommunalbestyrelsen opfylder det-
te forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samar-
bejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud, for
129
så vidt angår tilbud til børn og unge foreslås videreført som
§ 10 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er
således behov for ændring af § 1, stk. 4, nr. 2, i fondsloven
således at fonde, med hvilke en kommune eller region har
indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller regionens
forpligtelser på børne- og ungeområdet, fortsat er undtaget
fra fondslovens anvendelsesområde. Den foreslåede ændring
vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 32
Til nr. 1
§ 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrø-
rer det såkaldte forbedringsforløb, der i en handleplan skal
angive en eller flere foranstaltninger for barnet eller den
unge. Der kan fastsættes de i § 13, stk. 1, nr. 1-9, fastsat-
te foranstaltninger. Det fremgår af § 13, stk. 1, nr. 5, at
det kan fastsættes, at barnet eller den unge skal indgå i et
døgnophold efter reglerne i § 55 i serviceloven for både
forældremyndighedsindehaverne, barnet eller den unge og
andre medlemmer af familien i en almen, forstærket eller
specialiseret plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller
på en døgninstitution.
Det fremgår af § 55, stk. 1, i serviceloven, at under et
døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, § 76, stk. 3, nr. 1
og 3, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven eller efter § 13, stk. 1,
nr. 5 og 6, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet modtager barnet, den unge eller de vordende forældre
omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og
behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages
undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden
behandling.
Det foreslås, at henvisningen til § 55 i serviceloven i § 13,
stk. 1, nr. 5, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
ændres til § 32, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det som foranstalt-
ning i et forbedringsforløb vil kunne fastsættes, at barnet
eller den unge skal indgå i et døgnophold efter reglerne i §
32, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov for både forældremyndighedsindehaverne, barnet eller
den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie,
på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med lov-
forslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestem-
melserne i § 55 i serviceloven, der foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets
lov. Dette medfører et behov for ændring af § 13, stk. 1, nr.
5, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det findes
samtidigt mest hensigtsmæssigt, at der i § 13, stk. 1, nr.
5, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet henvises
til bestemmelsen om døgnophold for barnet eller den un-
ge sammen med forældremyndighedsindehaveren og andre
medlemmer af familien, der efter gældende ret fremgår af §
52, stk. 3, nr. 4, i serviceloven, og som foreslås videreført
som § 32, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, fremfor til bestemmelsen om indholdet i et
døgnophold. Den foreslåede ændring vil ikke medføre mate-
rielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 32 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
§ 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrø-
rer det såkaldte forbedringsforløb, der i en handleplan skal
angive en eller flere foranstaltninger for barnet eller den
unge. Der kan fastsættes de i § 13, stk. 1, nr. 1-9, fastsatte
foranstaltninger. Det fremgår af § 13, stk. 1, nr. 6, at det
kan fastsættes, at barnet eller den unge skal indgå i en aflast-
ningsordning efter reglerne i § 55 i serviceloven i en almen,
forstærket eller specialiseret plejefamilie, eller netværksple-
jefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution.
Det fremgår af § 55, stk. 1, i serviceloven, at under et
døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, § 76, stk. 3, nr. 1
og 3, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven eller efter § 13, stk. 1,
nr. 5 og 6, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet modtager barnet, den unge eller de vordende forældre
omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og
behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages
undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden
behandling.
Det foreslås, at i § 13, stk. 1, nr. 6, i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet ændres en aflastningsordning til et
støtteophold, og henvisningen til § 55 i serviceloven ændres
til § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil medføre, at det som foranstalt-
ning i et forbedringsforløb vil kunne fastsættes, at barnet
eller den unge skal indgå i et støtteophold efter reglerne i §
32, stk. 1, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov i en almen, forstærket eller specialiseret plejefamilie
eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en
døgninstitution.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med lov-
forslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestem-
melserne i § 55 i serviceloven, der foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – bar-
nets lov. Samtidigt foreslås det, der i § 52, stk. 3, nr. 5, i
serviceloven betegnes som en aflastningsordning, i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov betegnet som et støtte-
130
ophold. Dette medfører et behov for ændring af § 13, stk.
1, nr. 6, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det
findes samtidigt mest hensigtsmæssigt, at der i § 13, stk. 1,
nr. 6, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet henvises
til bestemmelsen om aflastning, der med det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov betegnes støtteophold, der efter
gældende ret fremgår af § 52, stk. 3, nr. 5, i serviceloven, og
som foreslås videreført som § 32, stk. 1, nr. 7, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, fremfor til bestemmelsen
om indholdet i opholdet. De foreslåede ændringer vil ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 32, stk. 1, nr. 7, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 3
§ 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrø-
rer det såkaldte forbedringsforløb, der i en handleplan skal
angive en eller flere foranstaltninger for barnet eller den
unge. Det fremgår af § 13, stk. 5, at Ungdomskriminali-
tetsnævnet i sin afgørelse kan henstille til den ansvarlige
kommune at vurdere, om der er grundlag for at meddele et
forældrepålæg som opfølgning på nævnets afgørelse efter
reglerne i § 57 a i serviceloven.
Efter § 57 a, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindeha-
veren et forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns
eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero
på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit
forældreansvar. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at et
forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handlepligter
for forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede
til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges proble-
mer, og som står i rimeligt forhold til formålet.
Det foreslås, at henvisningen til § 57 a i serviceloven i § 13,
stk. 5, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet ændres
til § 38 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Ungdomskriminali-
tetsnævnet i sin afgørelse vil kunne henstille til den ansvarli-
ge kommune at vurdere, om der er grundlag for at meddele
et forældrepålæg som opfølgning på nævnets afgørelse efter
reglerne i § 38 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med lov-
forslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestem-
melserne i § 57 a i serviceloven, der foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets
lov. Således foreslås bestemmelsen om forældrepålæg, der
efter gældende ret fremgår af § 57 a i serviceloven, videre-
ført uden ændringer som § 38 i det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af §
13, stk. 5, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, så-
ledes at Ungdomskriminalitetsnævnet fortsat i sin afgørelse
vil kunne henstille til den ansvarlige kommune at vurdere,
om der er grundlag for at meddele et forældrepålæg. Den
foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 39 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 4
§ 15 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrø-
rer anbringelse af et barn eller en ung på en delvis lukket
døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninsti-
tution. Det fremgår af § 15, stk. 2, at bestemmelsen i § 63 a,
stk. 3, i serviceloven finder anvendelse.
Det fremgår af § 63 a, stk. 3, i serviceloven, at kommunal-
bestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og
vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse under den konkrete
anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller delvis
lukket afdeling på en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13 i
voksenansvarsloven.
Det foreslås, at henvisningen til § 63 a, stk. 3, i serviceloven
i § 15, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
ændres til §§ 12 og 13 i voksenansvarsloven.
Den foreslåede ændring vil medføre, at §§ 12 og 13 i vok-
senansvarsloven vil finde anvendelse, når et barn eller en
ung i henhold til lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet er anbragt på en delvis lukket døgninstitution eller på en
delvis lukket afdeling på en døgninstitution.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til
børn og unge, herunder bestemmelsen i § 63 a, stk. 3, i
serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr.
14. Bestemmelsen i § 63 a, stk. 3, foreslås ikke videreført i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, da bestemmel-
sen ikke findes at have selvstændig værdi, udover hvad der
allerede følger af §§ 12 og 13 i voksenansvarsloven. Der
er således behov for en ændring af § 15, stk. 2, i lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet, således at §§ 12 og 13 i
voksenansvarsloven fortsat vil finde anvendelse, når et barn
eller en ung i henhold til lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet er anbragt på en delvis lukket døgninstitution
eller på en delvis lukket afdeling på en døgninstitution. Den
foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 5
§ 16 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrø-
rer anbringelse af børn og unge på sikrede døgninstitutio-
131
ner. Det fremgår af § 16, stk. 2, at bestemmelsen i § 63 b,
stk. 4, i serviceloven finder anvendelse.
Efter § 63 b, stk. 4, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse
om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete an-
bringelse på en sikret døgninstitution.
Det foreslås, at § 16, stk. 2, affattes således, at det fremgår,
at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere
rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en
sikret døgninstitution.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den gældende ordlyd
af § 63 b, stk. 4, i serviceloven vil fremgå direkte af lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og at kommunalbesty-
relsen dermed i lighed med efter gældende ret vil kunne
træffe afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den
konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution. Den fore-
slåede ændring vil således ikke medføre ændringer i forhold
til gældende ret.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til
børn og unge, herunder bestemmelsen i § 63 b, stk. 4, i
serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr.
14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte
til børn og de dertil knyttede processuelle regler med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en
selvstændig lov – barnets lov. Bestemmelsen i § 63 b, stk.
4, i serviceloven om kommunalbestyrelsens kompetence til
at træffe afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under
den konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution fore-
slås ikke videreført i sin gældende form. Med henblik på
at opnå den fornødne klarhed over kommunalbestyrelsens
kompetencer for børn og unge, der efter lov om bekæmpel-
se af ungdomskriminalitet anbringes på en sikret afdeling,
foreslås dette at fremgå særskilt af lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 6
§ 17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrører
anbringelse af børn og unge på særligt sikrede døgninstituti-
oner. Det fremgår af § 17, stk. 2, at bestemmelsen i § 63 c,
stk. 4, i serviceloven finder anvendelse.
Efter § 63 c, stk. 4, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse
om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete an-
bringelse på en særligt sikret døgninstitution.
Det foreslås, at § 17, stk. 2, affattes således, at det fremgår,
at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere
rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en
særlig sikret afdeling.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den gældende ordlyd
af § 63 c, stk. 4, i serviceloven vil fremgå direkte af lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og at kommunalbesty-
relsen dermed i lighed med efter gældende ret vil kunne
træffe afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den
konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling. Den fore-
slåede ændring vil således ikke medføre ændringer i forhold
til gældende ret.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til
børn og unge, herunder bestemmelsen i § 63 c, stk. 4, i
serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr.
14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte
til børn og de dertil knyttede processuelle regler med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en
selvstændig lov – barnets lov. Bestemmelsen i § 63 c, stk.
4, i serviceloven om kommunalbestyrelsens kompetence til
at træffe afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under
den konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling fore-
slås ikke videreført i sin gældende form. Med henblik på
at opnå den fornødne klarhed over kommunalbestyrelsens
kompetencer for børn og unge, der efter lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet anbringes på en særligt sikret afde-
ling, foreslås dette at fremgå særskilt af lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 7
Det fremgår af § 18, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet, at Ungdomskriminalitetsnævnet i forbin-
delse med en afgørelse om anbringelse efter § 14 kan træffe
afgørelse om samvær og kontakt under anbringelsen efter
reglerne i § 71, stk. 3 og 4, i serviceloven.
Det fremgår af § 71, stk. 3, i serviceloven, at når det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed
eller udvikling, kan børn og unge-udvalget for en bestemt
periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under
tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de
samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan
der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af
samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem
forældrene eller netværket og barnet eller den unge, ligesom
der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges
anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller
netværket. Det følger videre af § 71, stk. 4, at ved viden
eller formodning om, at den person, som barnet eller den
unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et
barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre
særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe
afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med
barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail-
132
eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå
under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.
Det foreslås, at henvisningen til § 71, stk. 3 og 4, i servicelo-
ven i § 18, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-
litet ændres til § 105 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Ungdomskriminali-
tetsnævnet vil kunne træffe afgørelse om samvær og kontakt
under en anbringelse efter § 105 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til børn
og unge, herunder bestemmelserne om samvær og kontakt i
§ 71, stk. 3 og 4, i serviceloven, der foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og de dertil knyttede processu-
elle regler med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Således
foreslås bestemmelsen om samvær og kontakt, der efter
gældende ret fremgår af § 71, stk. 3 og 4, i serviceloven,
videreført som § 105 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 18,
stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således
at Ungdomskriminalitetsnævnet fortsat kan træffe afgørelse
vedrørende samvær og kontakt efter bestemmelserne. Den
foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 105 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 8
Efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om valg af
konkret anbringelsessted i overensstemmelse med en afgø-
relse fra Ungdomskriminalitetsnævnet om anbringelse. Det
fremgår videre af § 19, stk. 2, at bestemmelserne i § 68
b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-4, i serviceloven finder
anvendelse.
Det fremgår af § 68 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., at samtidig med
valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets
eller den unges skolegang. Er anbringelsesstedet beliggende
i en anden kommune end barnets eller den unges opholds-
kommune, har opholdskommunen pligt til at underrette den
stedlige kommune forud for anbringelsen. Det fremgår vide-
re af § 68 b, stk. 2, at ved valg af anbringelsessted skal
kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imø-
dekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal
lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde
nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en
anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig. Kom-
munen skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets
eller den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå
skoleskift, medmindre hensynet til barnets eller den unges
behov taler imod. Efter § 68 b, stk. 3, skal kommunalbe-
styrelsen, hvis barnet eller den unge har søskende, der er
anbragt uden for hjemmet, vælge samme anbringelsessted,
medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller den unges
behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Ende-
lig fremgår det af § 68 b, stk. 4, at forud for anbringelsen
skal kommunalbestyrelsen hjælpe barnet eller den unge med
at finde en person i barnets eller den unges familie eller
netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson
under anbringelsen. Kommunen kan efter behov dække støt-
tepersonens udgifter til telefon, transport og lign.
Det foreslås, at henvisningen til § 68 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
og stk. 2-4, i serviceloven i § 19, stk. 1, i lov om bekæmpel-
se af ungdomskriminalitet ændres til § 52, stk. 2-5, og § 53,
stk. 1 og 3, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at når kommunalbesty-
relsen træffer afgørelse om et konkret anbringelsessted, efter
at Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om an-
bringelse, vil § 52, stk. 2-5, og § 53, stk. 1 og 3, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov finde anvendelse.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til børn
og unge, herunder bestemmelserne om valg af anbringelses-
sted, kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med valg
af anbringelsessted og forpligtelse til at hjælpe barnet eller
den unge med at finde en støtteperson i § 68 b, stk. 1, 2. og
3. pkt., og stk. 2-4, i serviceloven, der foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og de dertil knyttede processu-
elle regler med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Således
foreslås bestemmelserne, der efter gældende ret fremgår af
§ 68 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-4, i serviceloven,
videreført som § 52, stk. 2-5, og § 53, stk. 1 og 3, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører
et behov for ændring af § 19, stk. 2, i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Den foreslåede ændring vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 52 og 53 i det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 9
Det fremgår af § 21, stk. 5, i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet, at Ungdomskriminalitetsnævnet på bag-
grund af en orientering fra Ankestyrelsen om, at kommu-
nalbestyrelsen i en konkret sag ikke foretager de fornødne
sagsskridt, kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemfø-
re nævnets afgørelse inden for en nærmere angivet tidsfrist
og henstille til, at dette om nødvendigt sker med politiets
bistand efter reglerne i § 64 i serviceloven.
Det fremgår af § 51, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ung-
133
domskriminalitet, at hvis et barn eller en ung ikke efterlever
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, og træffer den an-
svarlige kommune ikke de fornødne foranstaltninger med
henblik på at sikre efterlevelsen, indberetter ungekriminal-
forsorgen dette til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det frem-
går videre af § 51, stk. 2, at Ungdomskriminalitetsnævnet
på baggrund af en indberetning kan pålægge kommunalbe-
styrelsen at gennemføre afgørelsen inden for en nærmere
angivet tidsfrist og henstille til, at dette om nødvendigt sker
ved politiets bistand efter reglerne i § 64 i serviceloven.
Af § 53, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet fremgår, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at ind-
bringe sagerne for Ungdomskriminalitetsnævnet og bidrage
til sagernes oplysning, og at Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelser fuldbyrdes. Det fremgår videre af § 53, stk. 2, at
bestemmelserne i § 64 i serviceloven finder anvendelse.
Det fremgår af § 64, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen har ansvaret for, at bl.a. afgørelser efter § 12, §
13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. § 14, og
§ 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fuldbyr-
des. Efter § 64, stk. 2, i serviceloven har kommunen mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til foræl-
dremyndighedsindehaverens bolig, rum eller gemmer for at
eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på
at fuldbyrde afgørelserne. Kommunen kan hente og bringe
barnet eller den unge til stedet, hvor bl.a. en straksreakti-
on, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
eller et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemføres. Ef-
ter § 64, stk. 3, har kommunen mod behørig legitimation
og uden retskendelse adgang til et anbringelsessted for at
eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på
at fuldbyrde bl.a. en afgørelse efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Af § 64, stk. 4,
fremgår, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at
kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse
har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og
rum, når adgangen til hjemmet sker som led i bl.a. den
ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet og må anses for nødvendig for at
afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et
barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og forældrene
har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges
støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige
foranstaltninger. Det fremgår af § 64, stk. 5, at politiet yder
bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter § 64,
stk. 2-4. Social- og ældreministeren fastsætter efter aftale
med justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse
om politiets bistand til kommunen. Efter § 64, stk. 6, skal
fuldbyrdelse af afgørelser omfattet af § 64, stk. 1, ske så
skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik
på at sikre barnets eller den unges bedste. Kommunen skal
afsøge mulighederne for at opnå forældremyndighedsinde-
haverens, barnets eller den unges og eventuelt andre familie-
medlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgø-
relsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til barnets eller
den unges behov i afgørende grad taler imod. Efter § 64,
stk. 7, skal fuldbyrdelse af en afgørelse, hvor politiet yder
bistand til kommunen, registreres og indberettes af kommu-
nen til Ankestyrelsen. Der udarbejdes årligt en rapport over
anvendelsen af bestemmelsen. Endelig fremgår af § 64, stk.
8, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 64, stk. 4,
skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrel-
sen. Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af
bestemmelsen.
Det foreslås, at henvisningen til § 64 i serviceloven i § 21,
stk. 5, § 51, stk. 2, og § 53, stk. 2, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet ændres til § 139 i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 21, stk. 5, og
§ 51, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
medføre, at Ungdomskriminalitetsnævnet vil kunne henstil-
le til kommunalbestyrelsen, at gennemførelse af nævnets
afgørelse sker med politiets bistand efter bestemmelserne i
§ 139 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. De
foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 53, stk. 1, i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet medføre, at §
139 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, vil fin-
de anvendelse kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse af Ung-
domskriminalitetsnævnets afgørelser.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til
børn og unge, herunder bestemmelserne om fuldbyrdelse af
afgørelser i § 64 i serviceloven, der foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og de dertil knyttede processuelle
regler med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Således fore-
slås bestemmelserne om fuldbyrdelse, der efter gældende ret
fremgår af § 64 i serviceloven, videreført som § 139 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et
behov for ændring af § 21, stk. 5, § 51, stk. 2, og § 53, stk.
2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således at
Ungdomskriminalitetsnævnet for det første fortsat vil kunne
henstille til kommunalbestyrelsen, at gennemførelse af næv-
nets afgørelse sker med politiets bistand efter disse regler,
og for det andet at reglerne finder anvendelse for fuldbyrdel-
sen af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. De foreslå-
ede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 139 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 10
§ 22 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrører
bl.a. hjemgivelse af børn og unge, der er anbragt efter lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Efter § 22, stk. 1,
træffer Ungdomskriminalitetsnævnet afgørelse om hjemgi-
velse af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk. 2 eller 3,
134
efter forelæggelse fra kommunalbestyrelsen. Det fremgår af
§ 22, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsens forelæggelse
skal indeholde kommunalbestyrelsens begrundede stillingta-
gen til, om der bør ske hjemgivelse, hjemgivelsesperiodens
længde og indsatsen under og efter hjemgivelsesperioden
efter reglerne i § 68, stk. 4, i serviceloven.
Det fremgår af § 68, stk. 4, i serviceloven, at kommunal-
bestyrelsen skal fastsætte længden af en hjemgivelsesperio-
de. Hjemgivelsesperioden kan vare op til seks måneder, og
længden fastsættes under hensyn til muligheden for at sikre
en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den
unge, forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge
eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 52, stk. 3, nr. 1,
3, 5 eller 6, og kommunens mulighed for at foretage en vur-
dering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §§
58 eller 68 a i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et
samtykke til en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Det foreslås, at henvisningen til § 68, stk. 4, i serviceloven
i § 22, stk. 2, 1. pkt., i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet ændres til § 100, stk. 1 og 3, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbesty-
relsens forelæggelse for Ungdomskriminalitetsnævnet om
hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter §
14, stk. 2 eller 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-
litet, vil skulle indeholde kommunalbestyrelsens begrundede
stillingtagen til, om der bør ske hjemgivelse, hjemgivelses-
periodens længde og indsatsen under og efter hjemgivelses-
perioden efter reglerne i § 100, stk. 1 og 3, i barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til børn
og unge, herunder bestemmelserne om fastsættelse af læng-
den af hjemgivelsesperioden i § 68, stk. 4, i serviceloven,
der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt
foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og de
dertil knyttede processuelle regler med det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov –
barnets lov. Således foreslås bestemmelserne om fastsættelse
af længden af hjemgivelsesperioden, der efter gældende ret
fremgår af § 68, stk. 4, i serviceloven, videreført som §
100, stk. 1 og 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Dette medfører et behov for ændring af § 22, stk. 2, 1.
pkt., i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således
at disse regler fortsat finder anvendelse ved kommunalbe-
styrelsens forelæggelse for Ungdomskriminalitetsnævnet af
en sag om hjemgivelse. De foreslåede ændringer vil ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 100 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 11
§ 22 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrører
bl.a. hjemgivelse af børn og unge, der er anbragt efter lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af §
22, stk. 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen efter reglerne i §
68, stk. 1-4, i serviceloven kan træffe afgørelse om hjemgi-
velse af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk. 1, i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis forældremyn-
dighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år, samtykker
hertil. Efter § 22, stk. 6, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen
efter reglerne i § 68, stk. 1-4, i serviceloven træffe afgørelse
om hjemgivelse af et barn eller en ung anbragt efter § 14,
stk. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis
barnet eller den unge giver samtykke til hjemgivelsen. Ef-
ter § 22, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen, forud for at et
forbedringsforløb fastsat i medfør af § 13 ophører, træffe
afgørelse om hjemgivelse efter reglerne i § 68, stk. 1-4, i
serviceloven.
§ 68 i serviceloven vedrører hjemgivelse. Det fremgår af
§ 68, stk. 1, at foranstaltninger efter § 52, stk. 3, herunder
anbringelser, skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke
længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder
18 år, jf. dog bestemmelserne om efterværn. Efter § 68,
stk. 2, kan et anbragt barn eller en anbragt ung først hjemgi-
ves, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde. I særlige
tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal
være en hjemgivelsesperiode. Det følger af § 68, stk. 3, at i
tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om
at få hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt med
samtykke, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgs-
målet om hjemgivelse, senest syv dage fra anmodningen
fremsættes. Det samme gælder, såfremt en ung over 15 år,
der er anbragt med samtykke, anmoder om at blive hjem-
givet. Endelig fremgår det af § 68, stk. 4, i serviceloven,
at kommunalbestyrelsen skal fastsætte længden af en hjem-
givelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare op til seks
måneder, og længden fastsættes under hensyn til muligheden
for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet
eller den unge, forberedelse af eventuel støtte til barnet eller
den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 52,
stk. 3, nr. 1, 3, 5 eller 6, og kommunens mulighed for at
foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe
afgørelse efter §§ 58 eller 68 a i situationer, hvor forældrene
har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter
§ 52, stk. 3, nr. 7.
Det foreslås, at henvisningerne til § 68, stk. 1-4, i servicelo-
ven i § 22, stk. 5, 1. pkt.,stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet ændres til § 99, § 100,
stk. 1 og 3, og § 102, stk. 1, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil medføre, at kommunalbestyrel-
sen vil kunne træffe afgørelse om hjemgivelse af et barn
eller en ung, der er anbragt efter § 14, stk. 1 eller 4, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller forud for ophør
af et forbedringsforløb efter § 13 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet efter reglerne i § 99, § 101, stk. 1 og 3,
og § 102, stk. 1, i barnets lov.
135
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til børn
og unge, herunder bestemmelserne om hjemgivelse i § 68,
stk. 1-4, i serviceloven, der foreslås ophævet med lovforsla-
gets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp
og støtte til børn og de dertil knyttede processuelle regler
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
i en selvstændig lov – barnets lov. Således foreslås bestem-
melserne om hjemgivelse, der efter gældende ret fremgår af
§ 68, stk. 1-4, i serviceloven, videreført som § 99, § 101,
stk. 1 og 3, og § 102, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 22,
stk. 5, 1. pkt.,stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, således at disse regler fortsat vil
finde anvendelse ved kommunens afgørelse om hjemgivelse
af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 14, stk. 1 eller
4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller hvor
der er truffet afgørelse om et forbedringsforløb efter § 13 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. De foreslåede
ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 99, 100 og 102 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 12
§ 23 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrø-
rer opretholdelse af anbringelser. Det fremgår af § 23, stk.
5, at fornyet afgørelse om opretholdelse af en anbringelse
efter § 23, stk. 1 eller 2, træffes af kommunens børn og
unge-udvalg efter reglerne i § 62 i serviceloven inden for-
bedringsforløbets udløb, når en anbringelse uden samtykke
skal opretholdes efter udløb.
§ 62 i serviceloven vedrører opretholdelse af anbringel-
ser. Det fremgår af § 62, stk. 1, at hvis barnet eller den
unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det
seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsæt-
ter opretholdelse af anbringelse uden samtykke ud over et
år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i
udvalget. Det fremgår videre af § 62, stk. 2, at hvis barnet
eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden
for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse,
forudsætter opretholdelse af en anbringelse uden samtykke
ud over to år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet
afgørelse i udvalget. Bestemmelsens stk. 3-5 vedrører be-
regning af fristerne i stk. 1 og 2 samt muligheden for at
fastsætte kortere og længere frister. Efter § 62, stk. 6, finder
bestemmelserne i § 62, stk. 1-5 tilsvarende anvendelse, når
Ankestyrelsen anvender sin egendriftsbeføjelse.
Det foreslås for det første, at betegnelsen børn og unge-ud-
valget i § 23, stk. 5, i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet ændres til børne- og ungeudvalget. For det andet
foreslås, at henvisningen i samme bestemmelse til § 62 i
serviceloven ændres til § 50 i barnets lov.
Den foreslåede ændring af betegnelsen for kommunens bør-
ne- og ungeudvalg er en konsekvens af den i lovforslagets
§ 2, nr. 1, foreslåede ændring af udvalgets navn i retssik-
kerhedsloven, således at det følger dansk retskrivning. Den
foreslåede ændring vil ikke have materiel betydning.
De foreslåede ændringer vil medføre, at fornyet afgørelse
om opretholdelse af en anbringelse efter § 23, stk. 1 eller
2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil skulle
træffes af kommunens børne- og ungeudvalg efter reglerne
i § 50 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov inden
forbedringsforløbets udløb, når en anbringelse uden samtyk-
ke skal opretholdes efter udløbet.
Den foreslåede ændring af henvisningen fra § 62 i servicelo-
ven til § 50 i barnets lov er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til
børn og unge, herunder bestemmelserne om opretholdelse af
anbringelser i § 62 i serviceloven, der foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og de dertil knyttede processuelle
regler med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Således fore-
slås bestemmelserne om opretholdelse af anbringelser, der
efter gældende ret fremgår af § 2 i serviceloven, videreført
med sproglige ændringer som § 50 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring
af § 23, stk. 5, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet, således at disse regler fortsat vil finde anvendelse, når
en anbringelse skal opretholdes efter forbedringsforløbets
udløb. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 50 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 13
§ 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrører
ændring af anbringelsessted for børn og unge, der er an-
bragt efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det
fremgår af § 24, stk. 1, at ved ændring af anbringelsessted,
hvor der ikke kan opnås samtykke, skal kommunalbestyrel-
sen forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet. Det
fremgår af § 24, stk. 2, nr. 1, at til brug for Ungdomskri-
minalitetsnævnets afgørelse om ændring af anbringelsessted
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der bl.a.
indeholder barnets eller den unges holdning til ændringen
opnået ved gennemførelse af en samtale efter reglerne i § 48
i serviceloven.
Det fremgår af § 48, stk. 1, i serviceloven, at inden der
træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og
63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, skal der finde
en samtale sted med barnet eller den unge herom. Samtalen
kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført
136
en samtale med barnet eller den unge ved gennemførelse
af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50, eller en ungefaglig
undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra foræl-
dremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse,
når hensynet til barnets eller den unges bedste taler her-
for. Det fremgår videre af § 48, stk. 2, at samtalen kan und-
lades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter
i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan
samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den
påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.
Det foreslås, at henvisningen til § 48 i serviceloven i § 24,
stk. 2, nr. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
ændres til § 5, stk. 3 og 4, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-
sens indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet om ændring
af anbringelsessted bl.a. vil skulle indeholde barnets eller
den unges holdninger og synspunkter til ændringen efter
reglerne i § 5, stk. 3 og 4, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til børn
og unge, herunder bestemmelserne om børnesamtaler i §
48 i serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets
§ 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp
og støtte til børn og de dertil knyttede processuelle regler
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført
i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder dog ikke
bestemmelsen om børnesamtaler i § 48 i serviceloven, der
ikke foreslås videreført. Til gengæld foreslås det med § 5,
stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilveje-
bringes og inddrages. Det fremgår videre, at inddragelse og
samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensy-
net til barnets eller den unges bedste taler for det. Af §
5, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
fremgår, at bestemmelsen i § 5, stk. 3, om tilvejebringelse
og inddragelse af barnets eller den unges holdninger og
synspunkter kan undlades, hvis barnets eller den unges al-
der eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. I
sådanne tilfælde følger det af bestemmelsen, at barnets eller
den unges perspektiver skal tilvejebringes på anden vis. Den
med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede ophævelse af § 48
i serviceloven, medfører et behov for ændring af § 24, stk.
2, nr. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det
findes hensigtsmæssigt, at inddragelse af børn og unge i
sager efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fort-
sat følger reglerne om inddragelse af børn og unge efter
den socialretlige lovgivning, og det foreslås således, at be-
stemmelserne i § 5, stk. 3 og 4, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov vil finde anvendelse ved kommunens
indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet om ændring af
anbringelsessted.
Der henvises i øvrigt til § 5 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt
2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 14
§ 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet giver
Ungdomskriminalitetsnævnet mulighed for at træffe afgørel-
se uden samtykke om, at en ungefaglig undersøgelse skal
gennemføres under ophold på en institution, ved benyttelse
af et børnehus eller indlæggelse på et sygehus, herunder
en psykiatrisk afdeling. Det fremgår af § 32, stk. 2, at
Ungdomskriminalitetsnævnet i forbindelse med en sådan
afgørelse kan træffe afgørelse om samvær og kontakt efter
reglerne i § 71, stk. 5, jf. § 71, stk. 3 og 4, i serviceloven.
Af § 71, stk. 5, i serviceloven fremgår, at reglerne i §
71, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse under gennemfø-
relsen af en børnefaglig undersøgelse efter § 50 eller en
ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet under ophold på en institution, indlæg-
gelse på et sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som
kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk. 1 og 2,
i serviceloven eller § 32 i lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet. Efter § 71, stk. 3, kan børn og unge-udvalget,
når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges
sundhed eller udvikling, for en bestemt periode træffe afgø-
relse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse
af en repræsentant for kommunen. Under de samme betin-
gelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes
afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller
brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene eller
netværket og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes
afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted
ikke må oplyses over for forældrene eller netværket. Efter
§ 71, stk. 4, skal børn og unge-udvalget ved viden eller
formodning om, at den person, som barnet eller den unge
skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn
eller en ung, medmindre særlige forhold taler imod det,
for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den
pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form
af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller
om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en
repræsentant for kommunen.
Det foreslås, at henvisningen til § 71, stk. 5, jf. § 71, stk. 3
og 4, i serviceloven i § 32, stk. 2, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet ændres til § 105 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Ungdomskriminali-
tetsnævnet i forbindelse med en afgørelse om gennemførelse
af en ungefaglig undersøgelse uden samtykke på en institu-
tion m.v., vil kunne træffe afgørelse om begrænsning af
samvær og kontakt efter bestemmelserne i § 105 i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
137
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til børn
og unge, herunder bestemmelserne om samvær og kontakt
i § 71, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr.
14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte
til børn og de dertil knyttede processuelle regler med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en
selvstændig lov – barnets lov. Således foreslås bestemmel-
serne om samvær og kontakt, der efter gældende ret fremgår
af § 71 i serviceloven, videreført med tekniske og sproglige
ændringer som § 105 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 32,
stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således
at bestemmelsen om begrænsning af samvær og kontakt
fortsat vil finde anvendelse i forbindelse med Ungdomskri-
minalitetsnævnets afgørelse om gennemførelse af en unge-
faglig undersøgelse uden samtykke på en institution m.v.
Der henvises i øvrigt til § 105 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 15
Det fremgår af § 33, 1. pkt., i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, at den ungefaglige undersøgelse skal
resultere i en begrundet indstilling om, hvorvidt der er
grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende
fald, af hvilken art disse bør være. Det fremgår videre af
bestemmelsens 2. pkt., at hvis barnet eller den unge i forve-
jen underlagt foranstaltninger efter § 52 i serviceloven, skal
der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger bør
videreføres.
Efter § 52 i serviceloven skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk. 3, når det må
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et
barns eller en ungs særlige behov for støtte. Bestemmelsen i
§ 52, stk. 3, indeholder en opregning af en række forskellige
typer af hjælp og støtte, herunder anbringelse.
Det foreslås, at henvisningen i § 33, 2. pkt., i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, til, at er barnet eller
den unge i forvejen underlagt foranstaltninger efter § 52 i
serviceloven ændres, således at det i stedet fremgår, at er
der i forvejen iværksat indsatser for barnet eller den unge
efter § 32 eller kapitel 5 i barnets lov. Samtidigt foreslås
henvisningen til disse foranstaltninger ændret, således at der
i stedet fremgår disse indsatser.
Den foreslåede ændring vil betyde, at der efter § 33, 2. pkt.,
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil skulle tag-
es stilling til, om indsatser efter barnets lov bør videreføres,
hvis der i forvejen er iværksat indsatser for barnet eller
den unge efter § 32 eller kapitel 5 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, i den indstilling, som den ungefaglige
undersøgelse skal resultere i.
Den foreslåede ændring er for det første begrundet i, at be-
stemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i service-
loven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder
også opregningen af hjælp og støtte til børn og unge i §
52 i serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets §
1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og
støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Således
foreslås bestemmelsen om hjælp og støtte i § 52 i servicelo-
ven, videreført med tekniske og sproglige ændringer som
§ 32 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, dog
således at anbringelser foreslås videreført i kapitel 5 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. For det andet er
ændringen begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
betegnet som indsatser fremfor som efter gældende ret i ser-
viceloven foranstaltninger. Ovenstående medfører samlet set
et behov for ændring af § 33, 2. pkt., i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, således at der fortsat vil skulle tages
stilling til allerede iværksat hjælp og støtte til børn og unge i
forbindelse med den ungefaglige undersøgelse.
Der henvises i øvrigt til § 32 og kapitel 5 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 16
Det fremgår af § 33, 1. pkt., i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet, at den ungefaglige undersøgelse skal re-
sultere i en begrundet indstilling om, hvorvidt der er grund-
lag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald,
af hvilken art disse bør være. Det fremgår af § 33, 3. pkt., at
indstillingen skal indeholde oplysninger om, hvordan foræl-
dremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge stiller
sig til foranstaltningerne, og om forhold i familien eller i
dennes omgivelser, som kan bidrage til at bringe barnet eller
den unge tilbage i trivsel.
Det fremgår af § 36, stk. 1, 1. pkt., i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, at kommunalbestyrelsen til brug for
en fornyet behandling af en sag efter § 21, stk. 1, skal udar-
bejde en begrundet indstilling om, hvorvidt der er grundlag
for at ændre eller iværksætte foranstaltninger, og i bekræf-
tende fald, af hvilken art disse bør være, eller om de fastsat-
te foranstaltninger bør ophøre. Det fremgår af § 36, stk. 1, 3.
pkt., at indstillingen skal indeholde oplysninger om, hvordan
forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge
stiller sig til foranstaltningerne, og om forhold i familien
eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at bringe
barnet eller den unge tilbage i trivsel.
Det foreslås, at der i tillæg til foranstaltningerne i § 33, 3.
pkt., og § 36, stk. 1, 3. pkt., også henvises til indsatserne.
De foreslåede ændringer vil betyde, at indstillingen som
resultat af den ungefaglige undersøgelse henholdsvis i for-
bindelse med genbehandling også vil skulle indeholde op-
lysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaverne og
barnet eller den unge stiller sig til eventuelle indsatser
iværksat efter barnets lov.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med de i
138
lovforslagets § 32, nr. 515, foreslåede ændringer af § 33,
2. pkt., og § 36, stk. 1, 2. pkt., i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. De foreslåede ændringer er begrundet
i, at hjælp og støtte, der efter gældende ret i serviceloven
betegnes foranstaltninger, med det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov i barnets lov foreslås betegnet som ind-
satser. Dette medfører et behov for ændring af § 33, 3. pkt.,
og § 36, stk. 1, 3. pkt., således at indstillingen efter de to
bestemmelser fortsat også vil skulle indeholde oplysninger
om forældremyndighedsindehaverens og barnets eller den
unges holdning til eventuel hjælp og støtte iværksat efter
den socialretlige lovgivning. De foreslåede ændringer vil
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger, punkt
2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 17
Af § 34, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet fremgår en række krav til, hvad en indstilling om anbrin-
gelse af et barn eller en ung uden for hjemmet skal indehol-
de. Af § 34, stk. 2, nr. 4, fremgår således, at indstillingen
skal indeholde en vurdering af forældremyndighedsindeha-
verens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller
den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige
behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven eller
anden relevant lovgivning.
Det foreslås, at det i § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminaltiet tilføjes en henvisning til barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en indstillingen om
anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet vil
skulle indeholde en vurdering af forældremyndighedsinde-
haverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet
eller den unge og tage hånd om barnets eller den unges sær-
lige behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven,
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov eller anden
relevant lovgivning.
Den foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Samtidigt foreslås be-
stemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig
lov – barnets lov. Det bør således også af § 34, stk. 2, nr.
4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fremgå, at
en indstilling om anbringelse uden for hjemmet af et barn
eller en ung skal indeholde en vurdering af forældremyndig-
hedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for
barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den
unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter bl.a.
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåe-
de ændring vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 18
Det fremgår af § 36, stk. 1, 1. pkt., i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, at kommunalbestyrelsen til brug
for en fornyet behandling af en sag efter § 21, stk. 1,
skal udarbejde en begrundet indstilling om, hvorvidt der er
grundlag for at ændre eller iværksætte foranstaltninger, og i
bekræftende fald, af hvilken art disse bør være, eller om de
fastsatte foranstaltninger bør ophøre. Det fremgår videre af
§ 36, stk. 1, 2. pkt., at hvis barnet eller den unge underlagt
foranstaltninger efter § 52 i serviceloven, skal der desuden
tages stilling til, om disse foranstaltninger bør videreføres.
Efter § 52 i serviceloven skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk. 3, når det må
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et
barns eller en ungs særlige behov for støtte. Bestemmelsen i
§ 52, stk. 3, indeholder en opregning af en række forskellige
typer af hjælp og støtte, herunder anbringelse.
Det foreslås, at henvisningen i § 36, stk. 1, 2. pkt., i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, til, at er barnet eller
den unge underlagt foranstaltninger efter § 52 i serviceloven
ændres, således at det i stedet fremgår, at er der iværksat
indsatser for barnet eller den unge efter § 32 eller kapitel
5 i barnets lov. Samtidigt foreslås henvisningen til disse
foranstaltninger ændret, således at der i stedet fremgår disse
indsatser.
Den foreslåede ændring vil betyde, at der efter § 36, stk.
1, 2. pkt., i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil
skulle tages stilling til, om indsatser efter barnets lov bør
videreføres, hvis der er iværksat indsatser for barnet eller
den unge efter § 32 eller kapitel 5 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, i kommunalbestyrelsens indstilling i
forbindelse med fornyet behandling.
Den foreslåede ændring er for det første begrundet i, at be-
stemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i service-
loven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder
også opregningen af hjælp og støtte til børn og unge i §
52 i serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets §
1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og
støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Således
foreslås bestemmelsen om hjælp og støtte i § 52 i servicelo-
ven, videreført med tekniske og sproglige ændringer som
§ 32 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, dog
således at anbringelser foreslås videreført i kapitel 5 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. For det andet er
ændringerne begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
betegnet som indsatser fremfor som efter gældende ret i
serviceloven foranstaltninger. Ovenstående medfører samlet
set et behov for ændring af § 36, stk. 1, 2. pkt., i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således at der fortsat
vil skulle tages stilling til allerede iværksat hjælp og støtte
til børn og unge i forbindelse med genbehandling efter lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der henvises i øvrigt til § 32 og kapitel 5 i det samtidigt
139
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 19
§ 54 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrø-
rer tilsyn. Efter § 54, stk. 1, fører kommunalbestyrelsen
efter reglerne i §§ 70 og 148 i serviceloven tilsyn med
børn og unge, der er underlagt en afgørelse fra Ungdomskri-
minalitetsnævnet, herunder med, at de straksreaktioner og
forbedringsforløb, som Ungdomskriminalitetsnævnet efter
§§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har
truffet afgørelse om, til stadighed opfylder deres formål i
forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge.
§ 70 i serviceloven vedrører det personrettede tilsyn. § 148
vedrører kommunalbestyrelsens driftsorienterede tilsyn med
tilbud, der ikke er omfattet af socialtilsynets kompetence.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 70 og 148 i serviceloven
i § 54 stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
ændres til § 156 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-
sen vil skulle føre tilsyn med børn og unge, der er underlagt
en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, efter reglerne
i § 156 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til børn
og unge, herunder bestemmelserne om det personrettede til-
syn i § 70, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr.
14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til
børn og de dertil knyttede processuelle regler med det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstæn-
dig lov – barnets lov. Således foreslås bestemmelserne om
det personrettede tilsyn, der efter gældende ret fremgår af §
70 i serviceloven, og den del af det driftsorienterede tilsyn
efter § 148 i serviceloven, der vedrører tilbud til børn og
unge, videreført samlet som § 156 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Dette medfører samlet et behov for
ændring af § 54, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet, således at bestemmelserne om personrettet og
driftsorienteret tilsyn fortsat vil finde anvendelse for børn
og unge, der er underlagt en afgørelse fra Ungdomskrimina-
litetsnævnet.
Der henvises i øvrigt til § 156 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 20
Det fremgår af § 54, stk. 3, 1. pkt., i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, at kommunalbestyrelsen under et
barns eller en ungs forbedringsforløb kan træffe afgørelse
om supplerende foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1-6,
8 og 9, i serviceloven, når det anses for at være af væsent-
lig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige
behov for støtte, og der kan opnås samtykke hertil fra foræl-
dremyndighedsindehaverne. Det fremgår af § 54, stk. 3, 2.
pkt., i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at kom-
munalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger,
der er bedst egnede i forhold til barnets eller den unges
problemer og behov.
Efter § 52 i serviceloven skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk. 3, når det må
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et
barns eller en ungs særlige behov for støtte. Bestemmelsen i
§ 52, stk. 3, indeholder en opregning af en række forskellige
typer af hjælp og støtte. Efter § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og
9, kan hjælp være ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdoms-
klub, uddannelsessted el.lign., praktisk, pædagogisk eller
anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling
af barnets eller den unges problemer, døgnophold for bå-
de forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge
og andre medlemmer af familien, aflastningsordning, udpeg-
ning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller
for hele familien, formidling af praktiktilbud hos en offent-
lig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindel-
se udbetaling af godtgørelse til den unge og anden hjælp,
der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk
og pædagogisk støtte.
Det foreslås, at henvisningen til foranstaltninger efter § 52,
stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, i serviceloven i § 54, stk. 3, 1.
pkt., i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet ændres
til indsatser efter § 32 i barnets lov, og at henvisningen til
foranstaltninger i § 54, stk. 3, 2. pkt., ændres til indsatser.
De foreslåede ændringer vil betyde, at kommunalbestyrelsen
under et barns eller en ungs forbedringsforløb vil kunne
træffe afgørelse om supplerende indsatser efter § 32 i bar-
nets lov, når det anses for at være af væsentlig betydning af
hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte,
og der kan opnås samtykke hertil fra forældremyndigheds-
indehaverne. Ændringerne vil endvidere betyde, at kommu-
nalbestyrelsen vil skulle vælge den eller de indsatser, der er
bedst egnede i forhold til barnets eller den unges problemer
og behov.
De foreslåede ændringer er for det første begrundet i, at
bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i ser-
viceloven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette
gælder også opregningen af hjælp og støtte til børn og unge
i § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, i serviceloven, der foreslås
ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås be-
stemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig
lov – barnets lov. Således foreslås bestemmelsen om hjælp
og støtte i § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, i serviceloven, vide-
reført som § 32 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. For det andet er ændringerne begrundet i, at hjælp og
støtte til børn og unge med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov foreslås betegnet som indsatser fremfor som
efter gældende ret i serviceloven foranstaltninger. Ovenstå-
140
ende medfører samlet set et behov for ændring af § 54, stk.
3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således at
kommunalbestyrelsen fortsat vil kunne træffe afgørelse om
iværksættelse af supplerende hjælp og støtte under et barns
eller en ungs forbedringsforløb, og så kommunalbestyrelsen
vil skulle vælge den indsats, der er bedst egnet.
Der henvises i øvrigt til § 32 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 21
§ 56 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vedrører
en særlig adgang til domstolsprøvelse. Det fremgår af § 56,
stk. 1, at Ankestyrelsens afgørelser i sager som nævnt i §
55, stk. 2, ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden fire uger
efter at forældremyndighedsindehaverne eller en ung, der er
fyldt 12 år, har fået meddelelse om afgørelsen, kan kræves
forelagt for retten. Det fremgår af § 56, stk. 3, at bestemmel-
serne i §§ 170-172 i serviceloven finder anvendelse.
§§ 170-172 i serviceloven vedrører domstolsprøvelse. Det
fremgår af § 170, stk. 1, at byretten under hovedforhand-
lingen tiltrædes af et retsmedlem, der er sagkyndig i børne-
forsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller
ungdomspsykiatri eller i psykologi. Efter § 170, stk. 2, be-
handles sagerne efter retsplejelovens regler om borgerlige
sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse med de ændringer, der er angivet i
kapitel 30 i serviceloven. Efter § 170, stk. 3, anses forældre-
myndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år som
parter, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen
forelagt for retten. Efter § 170, stk. 4, kan retten bestemme,
at retsmøderne skal foregå for lukkede døre. Efter § 170,
stk. 5, må der ved offentlig gengivelse af forhandlingerne
i retten eller af dommen ikke uden rettens tilladelse ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
under sagen nævnte personer eller på anden måde offentlig-
gørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbud-
det straffes med bøde. Derudover fremgår af § 170, stk. 6, at
ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.
Efter § 171 kan byrettens afgørelse ikke indbringes for
landsretten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse
til anke, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige
grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal
indgives til nævnet inden fire uger efter dommens afsigel-
se. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis
ansøgning indgives senere, men inden et år efter afsigelsen.
Efter § 172 beskikkes de sagkyndige, der er nævnt i §
170, af Domstolsstyrelsen efter forhandling med social- og
ældreministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og
træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De
beskikkede skal være myndige, må ikke være under værge-
mål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og ve-
derhæftige. Det fremgår af § 172, stk. 2, i serviceloven,
at beskikkelse gælder for fire år. En sagkyndig afgår ved
udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70
år. Efter § 172, stk. 3, kan ingen, der opfylder betingelserne
i § 172, stk. 1, afslå at modtage beskikkelse, medmindre den
pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelses-
grund. Endelig fremgår af § 172, stk. 4, at udtagelsen for
den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages
af retsformanden. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og
61 i retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som
dommer i sagen.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 170-172 i serviceloven
i § 56 stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
ændres til §§ 148-150 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelserne i
§§ 148-150 i barnets lov vedrørende domstolsprøvelse vil
finde anvendelse for Ankestyrelsens afgørelser efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som indbringes for ret-
ten efter bestemmelserne i lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med
lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også de
processuelle regler, der knytter sig til hjælp og støtte til børn
og unge, herunder bestemmelserne om domstolsprøvelse i
§§ 170-172 i serviceloven, der foreslås ophævet med lovfor-
slagets § 1, nr. 33. Samtidigt foreslås bestemmelserne om
hjælp og støtte til børn og de dertil knyttede processuelle
regler med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vi-
dereført i en selvstændig lov – barnets lov. Således foreslås
bestemmelserne om domstolsprøvelse, der efter gældende
ret fremgår af §§ 170-172 i serviceloven, videreført som §§
148-150 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Det-
te medfører et behov for ændring af § 56, stk. 3, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således at bestemmel-
serne om domstolsprøvelse fortsat vil finde anvendelse for
Ankestyrelsens afgørelser, der er indbragt for retten, efter
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der henvises i øvrigt til §§ 148-150 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 33
Til nr. 1
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 4, i offererstatningsloven, at
staten yder erstatning for tingsskade, der ved overtrædelse
af borgerlig straffelov forvoldes i den danske stat af person-
er, der er optaget i døgninstitution for børn og unge efter
serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til serviceloven i § 3, stk. 1, nr.
4, i offererstatningsloven ændres til barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at staten yder erstatning
for tingsskade, der ved overtrædelse af borgerlig straffelov
141
forvoldes i den danske stat af personer, der er anbragt på en
døgninstitution efter barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelsen i
§ 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven om anbringelse af et barn
uden for hjemmet og § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven om
døgninstitutioner med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås op-
hævet, og at anbringelser uden for hjemmet på en døgninsti-
tution samtidigt foreslås reguleret i kapitel 5 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. Der er på baggrund heraf
behov for en ændring af § 3, stk. 1, nr. 4, i offererstatnings-
loven, således at staten fortsat yder erstatning for tingsskade
ved overtrædelse af den borgerlige straffelov, der er forvoldt
i Danmark af børn og unge, der er anbragt på en døgninsti-
tution. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til kapitel 5 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 34
Til nr. 1
Det fremgår af § 14, stk. 1, i afskrivningsloven, at erhvervs-
mæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver
enkelt bygning efter reglerne i kapitel 3 i afskrivningslo-
ven. Efter § 14, stk. 2, kan afskrivning dog ikke foretages
på bygninger, der anvendes til en række formål oplistet i
bestemmelsen, herunder efter nr. 4 beboelse eller hertil knyt-
tede formål. Undtagelsen om at afskrivning ikke kan foreta-
ges, gælder efter § 14, stk. 2, nr. 4, hoteller og campinghyt-
ter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af
serviceloven, og som udsættes for et tilsvarende slid.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til barnets lov i §
14, stk. 2, nr. 4, i afskrivningsloven.
Den foreslåede ændring vil betyde, at undtagelsen i § 14,
stk. 2, nr. 4, om at afskrivning ikke kan foretages på bygnin-
ger, der anvendes til beboelse eller dertil knyttede formål,
ikke vil gælde for døgninstitutioner og bygninger, der er
omfattet af det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at anbringelsesste-
der, herunder døgninstitutioner, for så vidt angår børn og
unge, foreslås reguleret i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov fremfor i serviceloven. Der er således behov for
ændring af § 14, stk. 2, nr. 4, således at der fortsat kan
ske afskrivning for denne type af bygninger. Den foreslåede
ændring vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til kapitel 5 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 35
Til nr. 1
Det fremgår af § 8, stk. 2, nr. 2, i køretøjsregistreringsloven,
at nummerplader udleveres uden betaling til køretøjer tilhø-
rende en person med handicap, som opfylder betingelserne
for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter serviceloven.
Det fremgår videre af § 11, stk. 1, i køretøjsregistrerings-
loven, at for registrering af en ny ejer eller bruger af et
køretøj, der sker uden afmelding af køretøjet, betales 380 kr.
Det fremgår dog af stk. 2 i samme bestemmelse, at der ikke
skal ske betaling, hvis et køretøj omregistreres til en person
med handicap, der opfylder betingelserne for at få støtte til
erhvervelse af køretøjet efter serviceloven.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til barnets lov i §
8, stk. 2, nr. 2, og § 11, stk. 2, i køretøjsregistreringsloven.
De foreslåede ændringer vil betyde, at de særlige regler i
§ 8, stk. 2, i køretøjsregistreringsloven om, at nummerpla-
der udleveres uden betaling også vil finde anvendelse for
personer med handicap, som efter det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov opfylder betingelserne for at få støtte
til erhvervelse af køretøjet. Tilsvarende vil de foreslåede
ændringer betyde, at de særlige regler i § 11, stk. 2, i køre-
tøjsregistreringsloven, om at der ikke skal ske betaling, når
et køretøj omregistreres til en person med handicap, som
efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov opfylder
betingelserne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at støtte til bil efter
§ 114 i serviceloven for så vidt angår børn og unge med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, med § 90,
nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
reguleret i denne lov. Det fremgår af § 90, nr. 7, i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov, at § 113 i serviceloven
finder tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier,
som har behov herfor på grund af barnets eller den unges
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Der er således
behov for ændring af § 8, stk. 2, nr. 2, og § 22, stk. 2, i kø-
retøjsregistreringsloven, så disse bestemmelser fortsat finder
anvendelse for denne gruppe. De foreslåede ændringer vil
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 36
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i kompensationsloven, at
der til personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A den første
dag i indkomståret, og som har barn eller børn, der ved
indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, ydes i overensstem-
melse med de bestemmelser, som følger af § 5 i kompen-
sationsloven, en supplerende skattefri kompensation på det
beløb, der er anført i § 1, stk. 2, 2.-9. pkt., i kompensati-
onsloven, hvis barnet den første dag i indkomståret faktisk
opholder sig her i landet, ikke har indgået ægteskab, ikke er
142
anbragt uden for hjemmet efter serviceloven, ikke sammen
med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en
døgnforanstaltning efter serviceloven eller i øvrigt forsørges
af offentlige midler.
Det foreslås, at henvisningen til serviceloven to steder i § 1,
stk. 2, 1. pkt., i kompensationsloven ændres til barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at ret til supplerende
skattefri kompensation efter kompensationsloven bl.a. vil
være betinget af, at barnet ikke er anbragt efter det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, og at barnet ikke sammen
med forældremyndighedsindehaveren er optaget i en døgn-
foranstaltning efter forslaget til barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at bestemmelsen i
§ 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven om anbringelse af et barn
uden for hjemmet med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet, og at anbringelser uden for hjemmet foreslås regu-
leret i kapitel 5 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Tilsvarende foreslås bestemmelsen om døgnophold for
forældremyndighedsindehaveren og barnet i § 52, stk. 3, nr.
4, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, ophævet, og
bestemmelser herom foreslås reguleret i § 32, stk. 1, nr. 6,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er på
baggrund heraf behov for en ændring af § 1, stk. 2, 1. pkt.,
i kompensationsloven, således at det fortsat er en betingelse
for supplerende skattefri kompensation efter kompensations-
loven, at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet, og at
forældremyndighedsindehaveren og barnet ikke er optaget
i en døgnforanstaltning. De foreslåede ændringer vil ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 32 og kapitel 5 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 37
Til nr. 1
§ 7 i ligningsloven indeholder en opregning af en række
indkomsttyper, som ikke medregnes i den skattepligtige
indkomst. Efter § 7, nr. 9, gælder det bl.a. ydelser efter
serviceloven til dækning af nærmere bestemte udgifter for
modtageren og ydelser efter § 45, stk. 5, og § 66 b, stk. 4, 2.
pkt., i serviceloven.
§ 45 i serviceloven omhandler ledsagelse til børn og unge
mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund
af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne. Efter § 45, stk. 5, kan modtagerens udgifter til ledsa-
gerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til
ledsageordningen dækkes med et beløb på op til 663 kr. år-
ligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning
fra modtageren.
§ 66 b i serviceloven omhandler netværksplejefamilier. Efter
§ 66 b, stk. 4, 1. pkt., skal den kommunalbestyrelse, der
har godkendt netværksplejefamilien, ud over godtgørelse for
kost og logi efter § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens
øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet
eller den unge boende. Efter § 66 b, stk. 4, 2. pkt., kan op
til 20.000 kr. pr. barn eller ung årligt dækkes som øvrige
omkostninger uden forevisning af dokumentation.
Det foreslås, at der i § 7, nr. 9, i ligningsloven indsættes en
henvisning til ydelser efter barnets lov. Samtidigt foreslås
henvisningen til § 45, stk. 5, og § 66 b, stk. 4, 2. pkt.,
i serviceloven at udgå, og der foreslås i stedet indsat en
henvisning til ydelser efter § 59, stk. 1, 2. pkt., og § 89, stk.
5, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil for det første betyde, at ydelser
efter barnets lov til dækning af nærmere bestemte udgifter
for modtageren ikke vil blive medregnet i den skattepligtige
indkomst.
De foreslåede ændringer vil for det andet betyde, at dæk-
ning af ledsagerudgifter efter § 89, stk. 5, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og dækning af netværksple-
jefamiliers udgifter efter § 59, stk. 1, 2. pkt., i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov vil være omfattet af § 7, nr.
9, i ligningsloven og dermed ikke indgå i den skattepligtige
indkomst.
De foreslåede ændringer er for det første begrundet i, at
hjælp og støtte til børn og unge, herunder ydelser til dæk-
ning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, med lov-
forslagets § 1 og det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov foreslås flyttet fra serviceloven til en ny barnets lov. Der
er således behov for en ændring af § 7, nr. 9, i ligningslo-
ven, så ydelser til dækning af nærmere bestemte udgifter
for modtageren fortsat ikke medregnes i den skattepligtige
indkomst.
De foreslåede ændringer er for det andet begrundet i, at §
45, stk. 4, og § 66 b, stk. 4, 2. pkt., i serviceloven med lov-
forslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås
dækning af ledsagerudgifter videreført som § 89, stk. 5, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Tilsvarende fore-
slås dækning af netværksplejefamiliers udgifter videreført
som § 59, stk. 1, 2. pkt., i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. Der er således behov for en ændring af § 7,
nr. 9, i ligningsloven så dækning af ledsagerudgifter og af
netværksplejefamiliers udgifter fortsat ikke medregnes i den
skattepligtige indkomst. De foreslåede ændringer vil ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 59 og 89 i det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
§ 7 i ligningsloven indeholder en opregning af en række
indkomsttyper, som ikke medregnes i den skattepligtige ind-
komst. Efter § 7, nr. 11, gælder det for beløb, der af kommu-
nen ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og
unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, jf. §
143
52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven, i det omfang beløbene ikke
overstiger de vejledende satser udsendt af Kommunernes
Landsforening. Det følger af § 7, nr. 11, 2. pkt., at skattefri-
heden ikke omfatter beløb, der udbetales som honorering af
personligt arbejde på opholdsstedet m.v.
Det fremgår af § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven, at kommu-
nalbestyrelsen kan iværksætte hjælp i form af en anbringelse
af et barn eller en ung på et anbringelsessted.
Det foreslås, at henvisningen til § 52, stk. 3, nr. 7, i service-
loven i § 7, nr. 11, i ligningsloven ændres til kapitel 5 i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at beløb, der af kommu-
nen ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og
unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet efter
kapitel 5 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, ikke
medregnes i den skattepligtige indkomst.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 52, stk. 3, nr.
7, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet. Samtidig foreslås indholdet af § 52, stk. 3, nr. 7, i
serviceloven videreført i kapitel 5 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Den foreslåede ændring vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til kapitel 5 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 3
§ 7 i ligningsloven indeholder en opregning af en række
indkomsttyper, som ikke medregnes i den skattepligtige ind-
komst. Efter § 7, nr. 34, gælder det gavekort til personer
med et stofmisbrug efter § 101, stk. 9 og 10, i serviceloven.
Det fremgår af § 101, stk. 9, i serviceloven, at i forbindel-
se med tilbud om stofmisbrugsbehandling efter § 101, stk.
1, og under behandlingsforløbet kan kommunalbestyrelsen
anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i
behandling. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fy-
sisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer
i en forretning. Det fremgår videre af § 101, stk. 10, at
bestemmelsen i § 101, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse
som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et
stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør
af § 101, stk. 12, eller er i et tilbud efter § 52, stk. 3.
Det foreslås, at henvisningen til § 101, stk. 10, i servicelo-
ven, i § 7, nr. 34, i ligningsloven udgår, og at der samtidigt
indsættes en henvisning til § 34 i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at gavekort, der ydes
af kommunalbestyrelsen, som led i behandlingen af børn
og unge under 18 år med et stofmisbrug efter § 34 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov ikke vil skulle
medregnes i den skattepligtige indkomst.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 101, stk. 10,
i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 101, stk. 10, i service-
loven videreført som § 34 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. Den foreslåede ændring vil således ikke med-
føre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 16,
bemærkningerne til § 34 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt
2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 9, stk. 6, 1. pkt., i ligningsloven, at godt-
gørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse
med formidlet døgnophold omfattet af § 66 a, stk. 1, og §
66 b, stk. 1, i serviceloven, ikke medregnes ved indkomstop-
gørelsen. Det fremgår videre af § 9, stk. 6, 2. pkt., at dette
dog kun gælder den del af godtgørelsen, der ikke overstiger
satser, som fastsættes efter § 55, stk. 4, i serviceloven. Vi-
dere fremgår af bestemmelsens 3. pkt., at udgifter, der er
godtgjort efter 1. pkt., ikke kan fradrages ved indkomstop-
gørelsen. Endelig fremgår af § 9, stk. 6, 4. pkt., at reglerne i
§ 9, stk. 6, 1.-3. pkt. ikke finder anvendelse, hvis formidlet
døgnophold udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det foreslås, at henvisningen til § 66 a, stk. 1, og § 66 b, stk.
1, i serviceloven i § 9, stk. 6, 1. pkt., i ligningsloven ændres
til § 57 og § 58, stk. 1, i barnets lov. Endvidere foreslås det,
at henvisningen til § 55, stk. 4, i serviceloven i § 9, stk. 6, 2.
pkt., i ligningsloven ændres til § 197 i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil for det første betyde, at godtgø-
relse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med
formidlet døgnophold omfattet af § 57 og § 58, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, ikke medregnes
ved indkomstopgørelsen. For det andet vil de foreslåede
ændringer betyde, at dette alene gælder den del af godtgørel-
sen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter § 197 i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 55, stk. 5, § 66
a, stk. 1, og § 66 b, stk. 1, i serviceloven med lovforslagets
§ 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås indholdet
af § 55, stk. 4, i serviceloven videreført som § 197 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, § 66 a, stk. 1,
foreslås videreført som § 57 i samme lovforslag, og § 66
b, stk. 1, foreslås videreført som § 58, stk. 1, i samme lov-
forslag. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 57, 58 og 197 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 38
Til nr. 1
Det fremgår af § 16, stk. 1, i vægtafgiftsloven, at personer
144
med varigt nedsat funktionsevne, som efter serviceloven kan
opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for vægtafgift
og tillægsafgift for privat anvendelse. Det fremgår videre, at
afgiftsfritagelsen kun gælder, så længe køretøjet er registre-
ret for og benyttes af den pågældende.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til barnets lov i §
16, stk. 1, 1. pkt., i vægtafgiftsloven.
Den foreslåede ændring vil betyde, at de særlige regler om
fritagelse for afgifter, der fremgår af § 16 i vægtafgiftsloven
også vil finde anvendelse for personer med varigt nedsat
funktionsevne, som efter det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov kan opnå støtte til erhvervelse af en bil.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at støtte til bil ef-
ter § 114 i serviceloven for så vidt angår børn og unge
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, med
§ 90, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår af § 90, nr. 7,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at § 114 i
serviceloven finder tilsvarende anvendelse for børn, unge
eller familier, som har behov herfor på grund af barnets eller
den unges nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Der
er således behov for en ændring af § 16 i vægtafgiftsloven,
så denne bestemmelse fortsat finder anvendelse for denne
gruppe. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 39
Til nr. 1
Af § 13 i momsloven fremgår en række varer og ydelser,
der er fritaget for afgift efter loven. Dette gælder efter § 13,
stk. 1, nr. 2, social forsorg og bistand, herunder sådan, som
præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner
inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser
med nær tilknytning hertil. Det fremgår videre, at fritagelsen
ikke omfatter ydelser, der er visiteret i henhold til § 83 i ser-
viceloven, og som leveres af andre end kommuner efter reg-
lerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen
for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen.
Det fremgår af § 83, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og mad-
service.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til § 90, nr. 1, i
barnets lov i § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., i momsloven.
Den foreslåede ændring vil betyde, at momsfritagelsen efter
§ 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ikke vil finde anvendelse for
ydelser, der er visiteret i henhold til § 90, nr. 1, i barnets
lov, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne
om frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for
ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at personlig hjælp
og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver
i hjemmet og madservice efter § 83 i serviceloven, for så
vidt angår børn og unge, med § 90, nr. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne
lov. Det fremgår af § 90, nr. 1, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at § 83 i serviceloven finder tilsvaren-
de anvendelse for børn, unge eller familier, som har behov
herfor på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske
eller psykiske funktionsevne. Der er således behov for en
ændring af § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., i momsloven, således
at bestemmelsen fortsat vil finde anvendelse for børn og
unge, der modtager personlig hjælp og pleje, hjælp eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og mad-
service. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 40
Til nr. 1
Det fremgår af § 7, stk. 1, i brændstofforbrugsafgiftsloven,
at personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter ser-
viceloven kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages
for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Det fremgår videre,
at hvis bilen er dieseldreven, betales afgift efter de i § 3, stk.
1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for
udligningsafgift. Endelig fremgår af § 7, stk. 1, at afgiftsfri-
tagelsen og -nedsættelsen kun gælder, så længe køretøjet er
registreret for og benyttes af den pågældende.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til barnets lov i §
7, stk. 1, 1. pkt., i brændstofforbrugsafgiftsloven.
Den foreslåede ændring vil betyde, at de særlige regler om
brændstofforbrugsafgifter, der fremgår af § 7 i brændstof-
forbrugsafgiftsloven også vil finde anvendelse for personer
med varigt nedsat funktionsevne, som efter det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov kan opnå støtte til erhvervel-
se af en bil.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at støtte til bil efter
§ 114 i serviceloven for så vidt angår børn og unge med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med § 90,
nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
reguleret i denne lov. Det fremgår af § 90, nr. 7, i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov, at § 114 i serviceloven
finder tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier,
som har behov herfor på grund af barnets eller den unges
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Der er således
behov for en ændring af § 7 i brændstofforbrugsafgiftsloven,
så denne bestemmelse fortsat finder anvendelse for denne
145
gruppe. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 41
Til nr. 1
Det fremgår af § 19, stk. 2, 2. pkt., i pensionsbeskatnings-
loven, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
en person, der modtager hjælp efter § 42 i serviceloven,
medregnes ikke indbetalinger til en ordning omfattet af ka-
pitel 1 i pensionsbeskatningsloven.
§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Det foreslås, at henvisningen til § 42 i serviceloven i § 19,
stk. 2, 2. pkt., i pensionsbeskatningsloven ændres til § 87 i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at indbetalinger, som de
kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet
af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven for en person, der
modtager hjælp efter § 87 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af
personens skattepligtige indkomst.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 42 i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 42 i serviceloven vide-
reført som § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre mate-
rielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 87 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 42
Til nr. 1
§ 2 i børne- og ungeydelsesloven indeholder en række betin-
gelser for at have ret til børne- og ungeydelse. Det drejer
sig efter § 2, stk. 1, nr. 4, bl.a. om, at ens barn ikke er
anbragt uden for hjemmet efter serviceloven, ikke sammen
med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en
døgnforanstaltning efter serviceloven eller i øvrigt forsørges
af offentlige midler.
Det foreslås, at henvisningen til serviceloven to steder i § 2,
stk. 1, nr. 4, i børne- og ungeydelsesloven ændres til barnets
lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at retten til børne- og
ungeydelse bl.a. vil være betinget af, at barnet ikke er an-
bragt efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
og at barnet ikke sammen med forældremyndighedsindeha-
veren er optaget i en døgnforanstaltning efter det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at bestemmelsen i
§ 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven om anbringelse af et barn
uden for hjemmet med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet, og at anbringelser uden for hjemmet foreslås regu-
leret i kapitel 5 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Tilsvarende foreslås bestemmelsen om døgnophold for
forældremyndighedsindehaveren og barnet i § 52, stk. 3, nr.
4, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, ophævet, og
bestemmelser herom foreslås reguleret i § 32, stk. 1, nr. 6,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er på
baggrund heraf behov for en ændring af § 2, stk. 1, nr. 4,
i børne- og ungeydelsesloven, således at det fortsat er en be-
tingelse for ret til børne- og ungeydelse, at barnet ikke er an-
bragt uden for hjemmet, og at forældremyndighedsindeha-
veren og barnet ikke er optaget i en døgnforanstaltning. De
foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 32 og kapitel 5 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
§ 2 i børne- og ungeydelsesloven indeholder en række betin-
gelser for at have ret til børne- og ungeydelse. Det drejer
sig efter § 2, stk. 1, nr. 5, bl.a. om, at kommunalbestyrelsen
ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling
Danmark, at en afgørelse om manglende efterlevelse af et
forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i serviceloven, skal have
den virkning, at børne- og ungeydelsen ikke skal udbetales.
Efter § 57 a i serviceloven, skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren
et forældrepålæg når der er risiko for, at et barns eller en
ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at
forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit foræl-
dreansvar. Af § 57 a, stk. 8, fremgår, at hvis kommunen
vurderer, at den, der er meddelt et forældrepålæg, ikke efter-
lever pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror
på undskyldelige omstændigheder, skal kommunalbestyrel-
sen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen er gældende for
ét kvartal. Henvisningen i § 2, stk. 1, nr. 5, i børne- og
ungeydelsesloven burde således rettelig have været til § 57
a, stk. 8, i serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til § 57 a, stk. 7, i serviceloven
i § 2, stk. 1, nr. 5, i børne- og ungeydelsesloven ændres til §
38, stk. 7, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at retten til børne- og
ungeydelse bl.a. vil være betinget af, at kommunalbestyrel-
sen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling
Danmark, at en afgørelse om manglende efterlevelse af et
forældrepålæg, jf. § 38, stk. 7, i det samtidigt fremsatte
146
forslag til barnets lov, skal have den virkning, at børne- og
ungeydelsen ikke skal udbetales.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelsen i §
57 a, stk. 8, i serviceloven om manglende efterlevelse af et
forældrepålæg med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet, og bestemmelsen foreslås videreført uden indholdsmæs-
sige ændringer i § 38 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov. Der er på baggrund heraf behov for en ændring
af § 2, stk. 1, nr. 5, i børne- og ungeydelsesloven, således at
det fortsat er en betingelse for ret til børne- og ungeydelse,
at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har
meddelt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om manglen-
de efterlevelse af et forældrepålæg skal have den virkning,
at børne- og ungeydelsen ikke skal udbetales. Den foreslåe-
de ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 38 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 4, stk. 7, i børne- og ungeydelsesloven, at
hvis barnet er i privat familiepleje, jf. § 78 i serviceloven,
udbetales børne- og ungeydelsen til den eller de personer,
der har taget barnet i pleje, med henholdsvis fuld ydelse
eller halv ydelse til hver.
Det fremgår af § 78, stk. 1, i serviceloven, at ingen må mod-
tage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje
i en sammenhængende periode ud over tre måneder uden at
have tilladelse dertil fra kommunalbestyrelsen i den stedlige
kommune.
Det foreslås, at henvisningen til § 78 i serviceloven i § 4,
stk. 7, i børne- og ungeydelsesloven ændres til § 42 i barnets
lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis et barn er i privat
døgnpleje efter § 42 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, vil børne- og ungeydelsen blive udbetalt til den
eller de personer, der har taget barnet i pleje, med henholds-
vis fuld ydelse eller halv ydelse til hver.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelsen i
§ 78 i serviceloven om privat døgnpleje med lovforslagets
§ 1, nr. 14, foreslås ophævet, og at bestemmelsen samtidigt
foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer som §
42 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er på
baggrund heraf behov for en ændring af § 4, stk. 7, i børne-
og ungeydelsesloven, således at børne- og ungeydelsen fort-
sat udbetales til de, der har et barn i privat døgnpleje. Den
foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 42 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 43
Til nr. 1
§ 49 A, stk. 3, i kildeskatteloven indeholder en opregning
af en række indkomster, som er omfattet af den arbejdsmar-
kedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der skal foretages
indeholdelse af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Det
fremgår af § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra f, at dette bl.a. gælder
ydelser efter §§ 42 og 43 i serviceloven.
§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under
18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-
delse. Efter § 43 kan der i tilfælde af ledighed udbetales
en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 42 og 43 i serviceloven
i § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra f, i kildeskatteloven ændres til §§
87 og 88 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at tabt arbejdsfortjeneste
efter § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og
særlig supplerende ydelse hertil efter § 88 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, vil skulle henregnes som
arbejdsbidragspligtig indkomst efter § 49 A, stk. 3, nr. 2,
litra f, i kildeskatteloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at §§ 42 og 43 i
serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af §§ 42 og 43 i servicelo-
ven videreført som §§ 87 og 88 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Den foreslåede ændring vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 87 og 88 i det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
§ 49 A, stk. 3, i kildeskatteloven indeholder en opregning
af en række indkomster, som er omfattet af den arbejdsmar-
kedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der skal foretages
indeholdelse af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Det
fremgår af § 49 A, stk. 3, nr. 4, at dette bl.a. gælder indbe-
talinger, som de kommunale myndigheder foretager til en
ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven for en
person, der modtager hjælp efter § 42 i serviceloven.
§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Det foreslås, at henvisningen til § 42 i serviceloven i § 49 A,
stk. 3, nr. 4, i kildeskatteloven ændres til § 87 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at indbetalinger, som de
kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet
af § 19 i pensionsbeskatningsloven for en person, der mod-
147
tager hjælp efter § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, vil skulle henregnes som arbejdsbidragspligtig
indkomst efter § 49 A, stk. 3, nr. 4, i kildeskatteloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 42 i ser-
viceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophæ-
vet. Samtidig foreslås indholdet af § 42 i serviceloven vide-
reført som § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre mate-
rielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 87 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 44
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale
samarbejder, at kommunalbestyrelserne i de i medfør af § 2,
stk. 1, i loven udpegede grupper af kommuner samarbejder
med virkning fra den 1. januar 2007 efter reglerne i loven.
I lovens § 1, stk. 2, er defineret, hvad samarbejdet omfat-
ter. Det fremgår bl.a. af § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, at sam-
arbejde omfatter genoptræningsområdet, for så vidt angår
kommunalbestyrelsens opgaver efter § 44, jf. § 86, stk. 2, og
§§ 85 og 86 i serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til § 44, jf. § 86, stk. 2, i
serviceloven i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, i lov om forpligtende
kommunale samarbejder udgår, og at der samtidigt indsættes
en henvisning til § 90, nr. 3, i barnets lov.
Med de foreslåede ændring vil det forpligtende kommunale
samarbejde efter § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, i lov om forpligten-
de kommunale samarbejder på genoptræningsområdet som
hidtil omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter §§ 85 og
86 i serviceloven, og det vil blive tilføjet, at samarbejdet
også omfatter opgaver efter § 90, nr. 3, i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 44 i servicelo-
ven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samti-
digt foreslås hjælp efter § 44, jf. § 86, stk. 2, i serviceloven,
til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til børn
og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor,
med § 90, nr. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov reguleret i denne lov. Det fremgår af § 90, nr. 3, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at § 86, stk. 2,
i serviceloven finder tilsvarende anvendelse for børn, unge
eller familier, som har behov herfor på grund af barnets eller
den unges nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Der
er derfor behov for en ændring af § 1, stk. 2, nr. 2, litra
b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, således
at bestemmelsen også fremadrettet vil finde anvendelse for
kommunalbestyrelsens opgaver med hensyn til at yde hjælp
til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til børn
og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor,
hvilket efter gældende ret sker efter § 44, jf. § 86, stk.
2, i serviceloven. Den foreslåede ændring vil således ikke
medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale
samarbejder, at kommunalbestyrelserne i de i medfør af § 2,
stk. 1, i loven udpegede grupper af kommuner samarbejder
med virkning fra den 1. januar 2007 efter reglerne i loven.
I lovens § 1, stk. 2, er defineret, hvad samarbejdet omfat-
ter. Af § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, fremgår, at samarbejdet
omfatter det sociale område, for så vidt angår kommunalbe-
styrelsens opgaver efter § 10, stk. 4, § 11, stk. 7, §§ 12,
32, 36, 41, 42, 45, 97, 98, 100-104, 107-110, 112-114, 116,
123-136 f, 141 og 148 a i serviceloven og efter bestemmel-
sens litra b også § 16, stk. 1, i retssikkerhedsloven, for så
vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter litra a.
Det foreslås, at henvisningen til § 11, stk. 7, og §§ 32, 36,
41, 42 og 45 i serviceloven i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov
om forpligtende kommunale samarbejder udgår.
Med den foreslåede ændring vil kommunernes opgaver efter
§ 11, stk. 7, og §§ 32, 36, 41, 42 og 45 i serviceloven
ikke længere være omfattet af lov om forpligtende kommu-
nale samarbejder. Den foreslåede ændring skal ses i sam-
menhæng med den i lovforslagets § 44, nr. 3, foreslåede
indsættelse af et § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, hvorefter kommu-
nalbestyrelsens opgaver efter en række bestemmelser i bar-
nets lov foreslås omfattet af lov om forpligtende kommunale
samarbejder.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 11, stk. 7, og
§§ 32, 36, 41, 42 og 45 med lovforslagets § 1, nr. 9 og 14,
foreslås ophævet. Samtidigt foreslås hjælp efter de nævnte
bestemmelser i serviceloven videreført med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. Der er således behov for
en ændring af § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, således at der ikke
henvises til ophævede bestemmelser i serviceloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 44, nr. 3, og
til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale
samarbejder, at kommunalbestyrelserne i de i medfør af § 2,
stk. 1, i loven udpegede grupper af kommuner samarbejder
med virkning fra den 1. januar 2007 efter reglerne i loven.
I lovens § 1, stk. 2, er defineret, hvad samarbejdet omfat-
ter. Af § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, fremgår, at samarbejdet
omfatter det sociale område, for så vidt angår kommunalbe-
148
styrelsens opgaver efter § 10, stk. 4, § 11, stk. 7, §§ 12,
32, 36, 41, 42, 45, 97, 98, 100-104, 107-110, 112-114, 116,
123-136 f, 141 og 148 a i serviceloven og efter bestemmel-
sens litra b også § 16, stk. 1, i retssikkerhedsloven, for så
vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter litra a.
Det fremgår af § 11, stk. 7, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og be-
handling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres famili-
er.
Det fremgår af § 32, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund
af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan
tilrettelægges i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud eller
i forbindelse med andre tilbud efter serviceloven eller efter
dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis
af forældrene i hjemmet som hjemmetræning. Kommunal-
bestyrelsens forpligtelse til at sørge for det fornødne antal
pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betyde-
lig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har
behov for hjælp eller særlig støtte, er reguleret i § 32, stk. 3,
i serviceloven.
§ 36 i serviceloven omhandler særlige klubtilbud. Det frem-
går af § 36, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for,
at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud
til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt be-
hov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem
deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i
dagtilbudsloven.
Det fremgår af § 41, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved
forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller ind-
gribende kronisk eller langvarig lidelse.
Af § 42, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen skal yde
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der
i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri-
bende kronisk eller langvarig lidelse.
Endelig fremgår det af § 45, stk. 1, at kommunalbestyrel-
sen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn
og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene
på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Det foreslås, at det som et nyt litra b i § 1, stk. 2, nr. 4,
i lov om forpligtende kommunale samarbejder indsættes en
henvisning til kommunalbestyrelsens opgaver efter § 31, §
81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87 og 89 i barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil kommunalbestyrelsens op-
gaver efter § 31, § 81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87 og 89
i barnets lov, således være omfattet af lov om forpligtende
kommunale samarbejder. Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med den i lovforslagets § 44, nr. 2, foreslåede
ændring af § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende
kommunale samarbejder, hvorefter henvisningen til § 11,
stk. 7, og §§ 32, 36, 41, 42 og 45 i serviceloven ophæ-
ves. Såvel denne som den foreslåede ændring i lovforslagets
§ 44, nr. 2, er begrundet i, at det med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås, at § 11, stk. 7, og §§ 32, 36,
41, 42 og 45 videreføres i barnets lov.
Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
den gældende § 11, stk. 7, i serviceloven videreført som
§ 31 i barnets lov, for så vidt angår børn og unge med
adfærdsvanskeligheder, og som § 81, stk. 1, for så vidt angår
børn og unge med nedsat funktionsevne. Af denne foreslås
at fremgå, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis råd-
givning, undersøgelse og behandling af børn og unge med
adfærdsvanskeligheder og deres familier.
Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
den gældende § 32 i serviceloven videreført som § 83 i
barnets lov. Af denne foreslås at fremgå, at kommunalbesty-
relsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i særlige
dagtilbud.
Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
den gældende § 36 i serviceloven videreført som § 84 i
barnets lov. Af denne foreslås at fremgå, at kommunalbesty-
relsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i særlige
klubtilbud.
Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
den gældende § 41 i serviceloven videreført som § 86 i
barnets lov. Af denne foreslås at fremgå, at kommunalbe-
styrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved
forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller ind-
gribende kronisk eller langvarig lidelse.
Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
den gældende § 42 i serviceloven videreført som § 87 i bar-
nets lov. Af denne foreslås at fremgå, at kommunalbestyrel-
sen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
den gældende § 45 i serviceloven videreført som § 89 i
barnets lov. Af denne foreslås at fremgå, at kommunalbesty-
relsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn
og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene
på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 44, nr. 2, til
§ 31, § 81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87 og 89 i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
149
Til nr. 4
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale
samarbejder, at kommunalbestyrelserne i de i medfør af § 2,
stk. 1, i loven udpegede grupper af kommuner samarbejder
med virkning fra den 1. januar 2007 efter reglerne i loven.
I lovens § 1, stk. 2, er defineret, hvad samarbejdet omfat-
ter. Af § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, fremgår, at samarbejdet om-
fatter det sociale område, for så vidt angår kommunalbesty-
relsens opgaver efter § 16, stk. 1, i retssikkerhedsloven, for
så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter litra a. Af
§ 1, stk. 2, nr. 4, litra a, fremgår, at samarbejdet omfatter
det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens
opgaver efter § 10, stk. 4, § 11, stk. 7, §§ 12, 32, 36, 41, 42,
45, 97, 98, 100-104, 107-110, 112-114, 116, 123-136 f, 141
og 148 a i serviceloven.
Af § 16, stk. 1, i retssikkerhedsloven fremgår, at kommunal-
bestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kom-
munale opgaver løses, jf. § 15 i retssikkerhedsloven. Tilsy-
net omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde,
opgaverne udføres på.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om
forpligtende kommunale samarbejder, der med lovforslagets
§ 44, nr. 3, foreslås at blive litra c, indsættes en henvisning
til det i lovforslagets § 44, nr. 3, foreslåede litra b.
Med den foreslåede ændring vil samarbejdet efter lov om
forpligtende kommunale samarbejder efter § 1, stk. 2, nr.
4, litra c, også omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter
§ 16, stk. 1, i retssikkerhedsloven, for så vidt angår kommu-
nalbestyrelsens opgaver nævnt i den lovforslagets foreslåede
§ 1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om forpligtende kommunale
samarbejder, dvs. opgaver efter § 31, § 81, stk. 1, og §§ 83,
84, 86, 87 og 89 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
i lovforslagets § 44, nr. 2, foreslåede ændring af § 1, stk.
2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbej-
der, hvorefter henvisningen til § 11, stk. 7, og §§ 32, 36,
41, 42 og 45 i serviceloven foreslås ophævet. Samtidigt
skal den foreslåede ændring ses i sammenhæng med den i
lovforslagets § 44, nr. 3, foreslåede nye bestemmelse i §
1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om forpligtende kommunale
samarbejder, hvorefter der indsættes en henvisning til § 31,
§ 81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87 og 89 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, som er de bestemmelser der
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
at videreføre de gældende bestemmelser i § 11, stk. 7, og
§§ 32, 36, 41, 42 og 45 i serviceloven. Retssikkerhedsloven,
herunder kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn
efter § 16, stk. 1, i retssikkerhedsloven, forventes at finde
anvendelse for barnets lov i sin helhed ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 1152 af 7. juni 2021 om retssikkerhed
og administration på det sociale område (retssikkerhedsbe-
kendtgørelsen). Således vil det være relevant, at lov om for-
pligtende kommunale samarbejder også finder anvendelse
for kommunalbestyrelsens opgaver efter § 31, § 81, stk. 1,
og §§ 83, 84, 86, 87 og 89 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov. Den foreslåede ændring vil ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 44, nr. 2 og 3, og de almindelige bemærkninger, punkt
2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 45
Til nr. 1
Det fremgår af § 37, 1. pkt., i almenlejeloven, at lejeren har
ret til at installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i
§ 102 i serviceloven.
Det fremgår af § 102 i serviceloven, at kommunalbestyrel-
sen ud over tilbud efter § 85 kan give tilbud af behandlings-
mæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale
problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med
henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psyki-
ske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås
gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden
lovgivning.
§ 116 i serviceloven omhandler boligindretning. Det fremgår
af bestemmelsens stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal yde
hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødven-
dig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for
den pågældende. Det fremgår videre af § 116, stk. 2, at
en person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den
pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den,
som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade bo-
ligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog
højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne
have fået udført boligindretningen for hos den håndværker,
som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren
vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen
har anvist. Efter § 116, stk. 3, fastsætter social- og ældremi-
nisteren nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge
håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af
hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker
samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering
efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne
herfor. Efter bestemmelsen i § 116, stk. 4, kan kommunal-
bestyrelsen i de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter
stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som op-
holdssted, yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af
anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der
ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes
behov. Efter § 116, stk. 5, kan personer, der modtager social
pension, ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig
om personer, der har en hjælpeordning efter § 96. Endelig er
social- og ældreministeren efter § 116, stk. 6, bemyndiget til
150
i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om, i hvilket
omfang hjælp efter § 116, stk. 1, 2 og 4, skal tilbagebetales,
herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb
kan sikres ved pant i ejendommen.
Det foreslås, at henvisningen i § 37, 1. pkt., i almenlejeloven
til § 102 i serviceloven ændres til § 116 i serviceloven og §
90, nr. 8, i barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil en lejer omfattet af almenle-
jeloven således efter § 37, 1. pkt., i almenlejeloven have ret
til at installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i §
116 i serviceloven og § 90, nr. 8, i barnets lov.
Den foreslåede ændring er for det første begrundet i, at der
i § 37, 1. pkt., i almenlejeloven ved en fejl er henvist til §
102 i serviceloven. Der skulle rettelig være henvist til § 116
i serviceloven, der omhandler boligindretning.
Den foreslåede ændring er for det andet begrundet i, at
bestemmelserne i serviceloven, der vedrører boligindretning
til børn og unge under 18 år med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne med det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov med § 90, nr. 8, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det
fremgår af § 90, nr. 8, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at § 116 i serviceloven finder tilsvarende anven-
delse for børn, unge eller familier, som har behov herfor
på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske eller
psykiske funktionsevne. Der er derfor behov for en tilføjelse
i § 37, 1. pkt., i almenlejeloven, således at bestemmelsen
finder anvendelse uanset, om der er tale om boligindretning
efter serviceloven eller barnets lov. Den foreslåede ændring
vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 46
Til nr. 1
Det fremgår af § 142, stk. 2, 1. pkt., i lejeloven, at lejeren
af en beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse
har ret til at installere hjælpemidler m.v. i det lejede og ef-
ter udlejerens anvisning på ejendommens fællesarealer efter
bestemmelserne i serviceloven, hvis kommunalbestyrelsen
garanterer for betaling af retableringsudgifter ved lejerens
fraflytning.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til barnets lov i §
142, stk. 2, 1. pkt., i lejeloven.
Med den foreslåede ændring i § 142, stk. 2, 1. pkt., vil lejer-
en af en beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse
også have ret til at installere hjælpemidler m.v. i det lejede
og efter udlejerens anvisning på ejendommens fællesarealer
efter bestemmelserne i barnets lov. Det vil fortsat være en
betingelse, at kommunalbestyrelsen garanterer for betaling
af retableringsudgifter ved lejerens fraflytning.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven, der vedrører hjælpemidler til børn og unge
under 18 år med § 90, nr. 4-6, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås videreført i barnets lov. Der
er derfor behov for en tilføjelse i § 142, stk. 2, 1. pkt., i
lejeloven, således at bestemmelsen finder anvendelse uanset,
om der er tale om et hjælpemiddel efter serviceloven eller
barnets lov. Den foreslåede ændring vil således ikke medfø-
re materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 47
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i frikommuneloven, at lovens
formål er at give kommuner, der er organiseret i frikommu-
nenetværk, jf. § 2, mulighed for at gennemføre forsøg indtil
den 31. december 2021 med henblik på at kunne bidrage
til en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem
effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kom-
munerne. Visse forsøg kan dog gennemføres indtil den 31.
december 2022 hhv. 31. december 2023, jf. henvisningen i §
1, stk. 1, til § 1, stk. 2-4.
Det foreslås, at henvisningen i § 1, stk. 1, til stk. 2-4 ændres
til stk. 2-5.
Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvensændring
som følge af den med lovforslagets § 47, nr. 3, foreslåede
indsættelse af et nyt § 1, stk. 4, i frikommuneloven.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 47, nr. 3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 3, i frikommuneloven, at forsøg
efter §§ 9, 9 d, 10, 25, 26 e, 27-27 b, 29 og 30 a uanset § 1,
stk. 1, kan gennemføres indtil den 31. december 2022.
Det foreslås, at henvisningen til § 10 i § 1, stk. 3, i frikom-
muneloven udgår.
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 1, stk. 3, ikke
regulerer varigheden af forsøg efter § 10. Den foreslåede
ændring er begrundet i, at varigheden af forsøg efter § 10
med den i lovforslagets § 47, nr. 3, foreslås særskilt regule-
ret. Der er således tale om en konsekvensændring.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 47, nr. 3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 1, stk. 1, i frikommuneloven, at lovens
formål er at give kommuner, der er organiseret i frikommu-
nenetværk, jf. § 2, mulighed for at gennemføre forsøg indtil
151
den 31. december 2021. Visse forsøg kan dog gennemføres
indtil den 31. december 2022 hhv. 31. december 2023, jf.
henvisningen i § 1, stk. 1, til § 1, stk. 2-4. Af § 1, stk. 3,
fremgår, at bl.a. forsøg efter § 10 kan gennemføres indtil
den 31. december 2022.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som stk. 3
i § 1, hvorefter forsøg efter § 10 uanset stk. 1 kan gennemfø-
res indtil den 31. marts 2023.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsøg efter §
10, der vedrører forsøg på området for udsatte børn og unge,
vil kunne gennemføres indtil den 31. marts 2023 fremfor
som efter gældende ret alene indtil den 31. december 2022.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov foreslås at træde i kraft den
1. april 2023, og at det findes hensigtsmæssigt, at forsøg
på området for udsatte børn og unge efter frikommuneloven
afsluttes i forbindelse hermed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 1, stk. 1, i frikommuneloven, at formålet
med loven er at give kommuner, der er organiseret i et fri-
kommunenetværk, mulighed for at gennemføre forsøg indtil
den 31. december 2021. Det fremgår dog af § 1, stk. 4,
at bl.a. forsøg efter § 14 c kan gennemføres indtil den 31.
december 2023.
Det fremgår af § 32, stk. 2, at forsøg efter frikommunelo-
ven skal være iværksat senest den 1. oktober 2018, idet
indenrigs- og boligministeren dog kan godkende en senere
iværksættelse af forsøg.
§ 14 c i frikommuneloven indeholder bestemmelser om et
forsøg vedrørende anvendelse af personlige alarm- eller pej-
lesystemer og situationsbestemt video-, audio- og bevægel-
sesovervågning af børn og unge med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne. Det fremgår således af § 14
c, stk. 1, at social- og ældreministeren kan godkende frikom-
muneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommu-
ne i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne
på det specialiserede socialområde kan træffe afgørelse om
i en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller
pejlesystemer over for børn og unge med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 17 i voksenansvarsloven,
som er i aflastning efter § 44, jf. § 84, eller § 52, stk. 3,
nr. 5, i serviceloven, og at anvende situationsbestemt video-,
audio- og bevægelsesovervågning over for børn og unge
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. §
17 i voksenansvarsloven, der er i aflastning efter § 44, jf.
§ 84, i serviceloven eller er anbragt efter § 52, stk. 3, nr.
4 og 5, i serviceloven på et godkendt opholdssted eller en
godkendt døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i ser-
viceloven, når de i bestemmelsens nr. 1-5 anførte betingelser
er opfyldte.
Efter § 44 i serviceloven finder bestemmelserne i § 83, §
84, stk. 1, og § 86, stk. 2, tilsvarende anvendelse vedrørende
børn, der har behov herfor. Efter § 84, stk. 1, skal kommu-
nalbestyrelsen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefæl-
le, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår
af § 52, stk. 3, nr. 4, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen
for børn og unge kan iværksætte støtte i form af døgnophold
for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den
unge og andre medlemmer af familien og efter bestemmel-
sens nr. 5 kan iværksættes aflastningsordning.
§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af
anbringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden
for hjemmet. Anbringelsessteder kan efter § 66, stk. 1, nr.
5, være egne værelser, kollegier eller kollegielignende op-
holdssteder, efter § 66, stk. 1, nr. 6, være opholdssteder og
efter § 66, stk. 1, nr. 7, være døgninstitutioner, herunder
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger. I § 14 c, stk. 1, i frikommunelo-
ven henvises der til anbringelsessteder efter § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, dvs. til egne værelser, kollegier eller kollegielig-
nende opholdssteder samt opholdssteder. Med § 1, nr. 35 i
lov nr. 1530 af 18. december 2018 om ændring af lov om
social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i
plejefamilier) blev der indsat et nyt nummer i § 66, stk. 1,
hvorved § 66, stk. 1, nr. 3-7, blev til § 66, stk. 1, nr. 4-8. Der
blev ved en fejl ikke foretaget de nødvendige konsekvens-
ændringer af § 14 c, stk. 1, i frikommuneloven, hvor der
rettelig efter ikrafttrædelsen af lov nr. 1530 af 18. december
2018 skal henvises til § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven
om opholdssteder og døgninstitutioner.
Det foreslås, at for det første at henvisningen i § 14 c, stk. 1,
i frikommuneloven til aflastning efter § 44, jf. § 84, eller §
52, stk. 3, nr. 5, i serviceloven ændres til støtteophold efter §
32, stk. 1, nr. 7, eller § 90, nr. 2, i barnets lov. For det andet
foreslås, at henvisningen i § 14 c, stk. 1, i frikommuneloven
til aflastning efter § 44, jf. § 84, i serviceloven ændres til
støtteophold efter § 90, nr. 2, i barnets lov. For det tredje
foreslås, at henvisningen i § 14 c, stk. 1, i frikommuneloven
til § 52, stk. 3, nr. 4 og 5, i serviceloven ændres til § 32, stk.
1, nr. 6, i barnets lov. Endelig foreslås, at henvisningen i §
14 c, stk. 1, i frikommuneloven til § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i
serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil betyde, at social- og ældre-
ministeren vil kunne godkende frikommuneforsøg, hvoref-
ter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunene-
tværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede
socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode
at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for
børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-
tionsevne, jf. § 17 i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge, som er i støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7 eller
§ 90, nr. 2, i barnets lov, og at anvende situationsbestemt
video-, audio- og bevægelsesovervågning over for børn og
152
unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
jf. § 17 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge,
der er i støtteophold efter § 90, nr. 2, i barnets lov eller er
anbragt efter § 32, stk. 1, nr. 6, i barnets lov på et godkendt
opholdssted eller en godkendt døgninstitution efter § 43, stk.
1, nr. 6, i barnets lov, når de i § 14 c, stk. 1, nr. 1-5, i
frikommuneloven anførte krav er opfyldt.
Idet forsøg efter frikommuneloven efter § 32, stk. 2, i fri-
kommuneloven skal være iværksat senest den 1. oktober
2018, idet indenrigs- og boligministeren dog kan dispensere
herfra, vil de foreslåede ændringer ikke medføre, at social-
og ældreministeren vil kunne godkende nye frikommune-
forsøg efter § 14 c. Derimod vil de foreslåede ændringer
medføre, at de godkendelser, der er givet efter § 14 c, vil
indebære, at forsøgene efter ikrafttrædelsen af det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov vil kunne omfatte børn, der
er i støtteophold efter § 90, nr. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov eller er anbragt efter § 32, stk. 1,
nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov på et
godkendt opholdssted eller en godkendt døgninstitution efter
§ 43, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 44, § 52, stk.
3, nr. 4 og 5, og § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven
om aflastning, døgnophold for et barn med familie samt
opholdssteder og døgninstitutioner som anbringelsessteder
med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Bestemmel-
sen i § 44 om aflastning efter § 84, stk. 1, for børn og
unge med funktionsnedsættelser foreslås med det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov videreført som § 90, nr. 2,
i barnets lov. Bestemmelsen i § 52, stk. 3, nr. 4, i service-
loven om døgnophold for barnet og familien foreslås med
samme lovforslag videreført som § 32, stk. 1, nr. 6, i barnets
lov under betegnelsen familieanbringelse. Opregningen af
opholdssteder og døgninstitutioner som anbringelsessteder i
§ 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, foreslås videreført
som § 43, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov under samlebetegnelsen børne- og ungehjem.
Der er således behov for ændringer af § 14 c, stk. 1, i
frikommuneloven, således at der i bestemmelsen fortsat hen-
vises til de bestemmelser, der regulerer hhv. aflastning, an-
bringelse og anbringelsessteder, uanset at dette er reguleret i
barnets lov fremfor i serviceloven.
Det bemærkes, at henvisningen til § 52, stk. 3, nr. 5, i
serviceloven foreslås at udgå, da det af § 14 c, stk. 1, i
frikommuneloven fremgår, at der skal være tale om et barn
eller en ung, der er anbragt efter § 52, stk. 3, nr. 4 og 5, i
serviceloven, og der ikke kan ske anbringelse efter § 52, stk.
3, nr. 5.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændrin-
ger.
Der henvises i øvrigt til §§ 32, 43 og 90 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige be-
mærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
Til nr. 5
Efter § 14 c i frikommuneloven er social- og ældreministe-
ren bemyndiget til at godkende frikommuneforsøg, hvoref-
ter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunene-
tværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede
socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode
at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for
børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-
tionsevne under de i bestemmelsen anførte betingelser. Det
fremgår af § 14 c, stk. 3, 1. pkt., at tilladelser efter § 14 c,
stk. 1, alene kan bringes i anvendelse i forhold til børn og
unge, der har ophold i en kommune i frikommunenetværket
om bedre styring af udgifterne på det specialiserede social-
område. Det fremgår videre af § 14 c, stk. 3, 2. pkt., at
afgørelse efter § 14 c, stk. 1, træffes af kommunalbestyrel-
sen i barnets eller den unges opholdskommune, jf. § 9, stk.
2, i retssikkerhedsloven. Endelig fremgår af § 14 c, stk. 3, 3.
pkt., i frikommuneloven, at hvis opholdskommunen ikke er
den kommune, der har pligt til at yde barnet eller den unge
hjælp efter barnets lov, jf. § 9 i retssikkerhedsloven, træffes
afgørelsen dog af sidstnævnte kommune efter indstilling fra
opholdskommunen.
Det foreslås, at henvisningen til serviceloven i § 14 c, stk. 3,
3. pkt., i frikommuneloven ændres til barnets lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis opholdskom-
munen ikke er den kommune, der har pligt til at yde barnet
eller den unge hjælp efter barnets lov, vil afgørelse efter §
14 c, stk. 1, i frikommuneloven skulle træffes af sidstnævnte
kommune efter indstilling fra opholdskommunen.
Ændringen er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og
støtte til børn i serviceloven med lovforslagets § 1 foreslås
ophævet, og at hjælp og støtte til børn i stedet foreslås
reguleret i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der
er derfor behov for en ændring af henvisningen i § 14 c, stk.
3, 3. pkt., i frikommuneloven.
de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 48
Til nr. 1
Det fremgår af § 86, stk. 3, i sundhedsloven, at sundhedsmi-
nisteren efter forhandling med justitsministeren, social- og
ældreministeren og udlændinge- og integrationsministeren
kan fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at
vælge sygehus i henhold til § 88, stk. 1, og §§ 82 a og 87,
bl.a. efter § 86, stk. 3, nr. 3, når personerne er anbragt på
en sikret døgninstitution i henhold til serviceloven, herunder
som led i en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse.
153
Det foreslås, at det tilføjes til § 86, stk. 3, nr. 3, at den
sikrede døgninstitution kan være i henhold til barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil bemyndigelsen i § 86, stk.
3, også gælde for personer, der er anbragt på en sikret døgn-
institution i henhold til det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne i
serviceloven, der vedrører sikrede døgninstitutioner for børn
og unge under 18 år med § 62 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås videreført i barnets lov. Der
er derfor behov for en tilføjelse i § 86, stk. 3, nr. 3, i sund-
hedsloven, således at bemyndigelsen i denne bestemmelse
fortsat finder anvendelse, når der er tale om anbringelse af
et barn eller en ung på en sikret døgninstitution efter den
foreslåede barnets lov. Den foreslåede ændring vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 153 a, stk. 1, i serviceloven, at praktise-
rende læger, speciallæger og andre, der virker inden for so-
cial- og sundhedsvæsenet, med samtykke fra forældremyn-
dighedens indehaver kan videregive oplysninger om børn og
unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Cen-
tret. Kennedy Centret kan med samtykke fra forældremyn-
dighedens indehaver videregive disse oplysninger til social-,
sundheds- og undervisningsmyndighederne. Det fremgår af
§ 153 a, stk. 2, i serviceloven, at sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger til
og fra Kennedy Centret.
Bekendtgørelse nr. 372 af 17. april 2007 om videregivelse
af oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat
synsfunktion til og fra Synsregistret, der føres af Kennedy
Centret, fastsætter nærmere regler om videregivelse af op-
lysninger til og fra Kennedy Centret og om kravet om sam-
tykke.
Kennedy Centret er et selvstændig nationalt forsknings- og
rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retar-
dering. Kennedy Centret består af en øjenklinik og Synsre-
gistret, og centret hører under Rigshospitalet. Centret blev
i forbindelse med en ressortomlægning i 2007 flyttet fra
Socialministeriet til Sundhedsministeriet, og med lov nr. 552
af 18. juni 2012 overført som én samlet enhed til Region
Hovedstaden pr. 1. juli 2012. Centret er således en del af
det regionale sundhedsvæsen, som er omfattet af sundheds-
lovens afsnit VI om sygehusydelser.
Kennedy Centret udfører biomedicinsk grundforskning med
hovedfokus på det genetiske område og forsker tillige især
inden for sjældne arvelige sygdomme samt handicap. Desu-
den stiller Kennedy Centret sin viden til rådighed for patien-
ter og familier i form af diagnostik, rådgivning, behandling
og rehabilitering, herunder optisk rehabilitering, af patien-
ter. Endvidere stiller Kennedy Centret bio- og databanker
samt registre til rådighed for forskere og offentlige myndig-
heder i henhold til gældende regler.
Synsregistret er en landsdækkende database, der benyttes til
opbevaring og bearbejdning af oplysninger om blindhedsår-
sager blandt børn og unge under 18 år og benyttes i forbin-
delse med behandling og formidling af sociale og behand-
lingsmæssige tilbud. I databasen registreres børn i alderen
0-17 år med nedsat synsfunktion med det formål at sikre,
at børnene får den nødvendige hjælp til at kunne klare sig i
hjemmet, i skolen og institutionen. Det er kommunerne, der
har ansvaret for, at de synshandicappede børn får den nød-
vendige hjælp, og derfor sendes oplysning fra Synsregisteret
til den lokale kommunale sagsbehandler. Registret er binde-
leddet i indsatsen for børn med synshandicap. Tilrettelæg-
gelsen af forskellige initiativer, herunder af forebyggende
karakter, behandling og pædagogisk/social indsats er således
sket i tillid til, at registret fortsat kan udfylde denne opgave,
herunder at registret er så dækkende som muligt.
Det foreslås at indsætte kapitel 20 a med titlen Kennedy
Centret bestående af § 87 a om videregivelse af oplysninger
til og fra Kennedy Centret.
Det foreslås med § 87 a, stk. 1, at fastsætte, at praktiserende
læger, speciallæger og andre, der virker inden for social-
og sundhedsvæsenet, med samtykke fra forældremyndighe-
dens indehaver kan videregive oplysninger om børn og
unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy
Centret. Kennedy Centret kan med samtykke fra forældre-
myndighedens indehaver videregive disse oplysninger til so-
cial-, sundheds- og undervisningsmyndighederne. Det fore-
slås endvidere i § 87 a, stk. 2, at fastsætte, at sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af
oplysninger til og fra Kennedy Centret.
Med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås kapitel 27 i servicelo-
ven, hvori § 153 a er placeret, ophævet. Det vil betyde, at
der ikke vil være tilstrækkelig klar hjemmel til at videregive
oplysninger til og fra Kennedy Centret.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af service-
lovens § 153 a uden ændringer. Den foreslåede ændring vil
således betyde, at der fortsat vil være hjemmel til at videre-
give oplysninger til og fra Kennedy Centret, når bestemmel-
sen i serviceloven ophæves.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2 an-
vendes til at udstede en bekendtgørelse, der afløser bekendt-
gørelse nr. 372 af 17. april 2007, hvor der indsættes en pligt
til at videregive oplysninger til og fra Kennedy Centret.
Til nr. 3
Det fremgår af § 88 b i sundhedsloven, at regionsrådet kan
aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, at en person,
som yder hjælp i medfør af §§ 42, 44 eller 83, § 84, stk.
1, eller §§ 85, 97 eller 118 i serviceloven, også yder respira-
tionsbehandling.
154
Det fremgår af § 240 a, stk. 1, i sundhedsloven, at regions-
rådet og kommunalbestyrelserne kan indgå aftale om, at re-
gionsrådets betaling af udgifter til respirationshjælpere over-
føres til kommunalbestyrelsen, for så vidt angår personer,
som modtager respirationsbehandling i hjemmet efter § 79,
stk. 1, i sundhedsloven og hjælp efter §§ 42, 44 eller 83, §
84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i serviceloven. Vi-
dere fremgår det af § 240 a, stk. 2, i sundhedsloven, at en
kommunalbestyrelse kan indgå aftale med regionsrådet om,
at kommunalbestyrelsens betaling af udgifter til hjælp efter
serviceloven overføres til regionsrådet, for så vidt angår
personer, som modtager respirationsbehandling i hjemmet
efter § 79, stk. 1, i sundhedsloven og hjælp efter §§ 42, 44
eller 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i
serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 42, 44 eller 83 i service-
loven i § 88 b og § 240 a, stk. 1 og 2, ændres til § 83,
og at det samtidigt tilføjes, at bestemmelsen også finder
anvendelse for så vidt angår personer, som modtager hjælp
efter § 87 og § 90, nr. 1-3, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 88 b i
sundhedsloven, betyde, at regionsrådet kan aftale med kom-
munalbestyrelserne i regionen, at en person, som yder hjælp
i medfør af § 87 eller § 90, nr. 1-3, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, også yder respirationsbehandling. For
så vidt angår § 240 a, stk. 1 og 2, i sundhedsloven, vil de
foreslåede ændringer betyde, at regionsrådet hhv. kommu-
nalbestyrelsen vil kunne aftale, at den anden part afholder
udgifter til hhv. respirationsbehandling i hjemmet efter §
79, stk. 1, i sundhedsloven og hjælp efter § 87 og § 90,
nr. 1-3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der
henvises i øvrigt til den foreslåede ændring af § 240 a, stk.
2, i lovforslagets § 48, nr. 5.
De foreslåede ændringer er for det første begrundet i, at
bestemmelsen i serviceloven, der vedrører hjælp i form af
tabt arbejdsfortjeneste til børn med handicap efter § 42 i
serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet,
og med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov fore-
slås bestemmelsen videreført som § 87 i barnets lov. For
det andet foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, § 44 i
serviceloven, hvorefter § bestemmelserne i § 83, § 84, stk.
1, og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende
børn, der har behov herfor, ophævet. Med § 90, nr. 1-3, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås hjælpen,
der efter gældende ret er omfattet af § 44 i serviceloven,
reguleret i barnets lov. Det fremgår af § 90, nr. 1-3, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at § 83, 84, stk. 1,
og § 86, stk. 2, i serviceloven finder tilsvarende anvendelse
for børn, unge eller familier, som har behov herfor på grund
af barnets eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske
funktionsevne.
Der er derfor behov for ændring af § 88 b og § 240 a,
stk. 1 og 2, i sundhedsloven således at bestemmelserne om
kommunalbestyrelsens og regionsrådenes muligheder for at
indgå aftaler vedrørende respirationsbehandling og hjælp
efter serviceloven fortsat vil finde anvendelse, når der er
tale om hjælp efter den foreslåede barnets lov. De foreslåede
ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
48, nr. 5, til §§ 87 og 90 i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt
2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 205 d, stk. 1, i sundhedsloven, at regionsrå-
det og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftale om
tilrettelæggelse af hjælperordninger i hjemmet til personer,
som både har respirationshjælpere efter § 79, stk. 1, i sund-
hedsloven og hjælpere efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i lov om
social service.
Det foreslås, at der i § 205 d, stk. 1, indsættes en henvisning
til § 90, nr. 1, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at også børn, der modta-
ger hjælp efter § 90, nr. 1, i barnets lov, jf. § 83 i servicelo-
ven, og som samtidigt har respirationshjælpere efter § 79,
stk. 1, i sundhedsloven vil være omfattet af bestemmelsen
i § 205, stk. 1, hvorefter regionsrådet og kommunalbestyrel-
serne i regionen skal indgå aftale om tilrettelæggelsen af
hjælperordningen i hjemmet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven, der vedrører hjælp til børn og unge med han-
dicap efter § 83 i serviceloven med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås reguleret i barnets lov. Det
fremgår af § 90, nr. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at § 83 i serviceloven finder tilsvarende anven-
delse for børn, unge eller familier, som har behov herfor
på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske eller
psykiske funktionsevne.
Der er derfor behov for ændring af § 205 d, stk. 1, i sund-
hedsloven, således at bestemmelsen om regionsrådets og
kommunalbestyrelsernes indgåelse af aftale om tilrettelæg-
gelse af hjælperordninger fortsat vil finde anvendelse, når
der er tale om hjælp efter den foreslåede barnets lov. Den
foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle æn-
dringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 5
Det fremgår af § 240 a, stk. 2, i sundhedsloven, at en kom-
munalbestyrelse kan indgå aftale med regionsrådet om, at
kommunalbestyrelsens betaling af udgifter til hjælp efter
serviceloven overføres til regionsrådet, for så vidt angår per-
soner, som modtager respirationsbehandling i hjemmet efter
§ 79, stk. 1, sundhedsloven og hjælp efter §§ 42, 44 eller 83,
§ 84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i serviceloven.
155
Det foreslås, at der i § 240 a, stk. 2, i sundhedsloven indsæt-
tes en henvisning til udgifter til hjælp efter barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at en kommunalbestyrel-
se efter § 240 a, stk. 2, i sundhedsloven vil kunne indgå afta-
le med regionsrådet om, at kommunalbestyrelsens betaling
af udgifter til hjælp efter serviceloven og efter barnets lov
vil kunne overføres til regionsrådet. Bestemmelsen omhand-
ler med den i lovforslagets § 48, nr. 3, foreslåede ændring
personer, som modtager respirationsbehandling i hjemmet
efter § 79, stk. 1, i sundhedsloven og hjælp efter § 83, § 84,
stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i serviceloven eller
efter § 87 eller § 90, nr. 1-3, i barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven, for så vidt angår hjælp til børn og unge med
handicap, efter de gældende bestemmelser i §§ 42, 44 og 83
og § 84, stk. 1, i serviceloven med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås reguleret i barnets lov.
Der er derfor behov for ændring af § 240 a, stk. 2, således
at bestemmelsen om kommunalbestyrelsens mulighed for
at indgå aftale med regionsrådet om betalingen af udgifter
til hjælp fortsat vil finde anvendelse, når der er tale om
hjælp efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. De
foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
48, nr. 3, til § 90 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og
2.7.2.3.
Til nr. 6
§ 240 a, stk. 3, i sundhedsloven indeholder en bemyndigel-
se for sundhedsministeren til efter forhandling med social-
og ældreministeren at fastsætte regler om fordeling mellem
regionsrådet og kommunalbestyrelsen af udgifterne til hjæl-
perordninger til personer, som modtager hjælp til respirati-
onsbehandling efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 83, 85, 95
eller 96 i lov om social service.
Det foreslås, at der i § 240 a, stk. 3, indsættes en henvisning
til § 90, nr. 1, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at bemyndigelsen også
vil gælde fastsættelse af regler om fordeling mellem regi-
onsrådet og kommunalbestyrelsen af udgifterne til hjælpe-
rordninger til børn, som modtager hjælp til respirationsbe-
handling efter § 79, stk. 1, i sundhedsloven og hjælp efter §
90, nr. 1, i barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven, der vedrører hjælp til børn og unge med han-
dicap efter § 83 i serviceloven med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås reguleret i barnets lov. Det
fremgår af § 90, nr. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at § 83 i serviceloven finder tilsvarende anven-
delse for børn, unge eller familier, som har behov herfor
på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske eller
psykiske funktionsevne.
Der er derfor behov for ændring af § 240 a, stk. 3, i sund-
hedsloven, således at bemyndigelsen fortsat vil finde anven-
delse, når der er tale om hjælp efter den foreslåede barnets
lov. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre mate-
rielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 49
Til nr. 1
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om en integrationsgrundud-
dannelse (igu), at i de perioder af integrationsuddannelses-
forløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleunder-
visning, modtager udlændingen en godtgørelse. Det fremgår
af § 10, stk. 4, 2. pkt., at for en enlig forsørger, der ikke
har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af, at per-
sonens barn er anbragt uden for hjemmet efter serviceloven,
jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, udgør godtgørelsen for en måned
den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis
betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag var opfyldt.
Det foreslås, at henvisningen til serviceloven i § 10, stk.
4, 2. pkt., i lov om en integrationsgrunduddannelse (igu)
ændres til barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil reglen i § 10, stk. 4, 2. pkt.,
om, at godtgørelsen efter § 10, stk. 1, udgør godtgørelsen for
en måned den sats, som den enlige forsørger ville have haft
ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskuds-
vis udbetaling af børnebidrag var opfyldt, finde anvendelse,
hvis den enlige forsørgers barn er anbragt efter det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne i
serviceloven vedrørende anbringelse foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 14, og med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov foreslås videreført i kapitel 5 i barnets
lov. Der er derfor behov for ændring af § 10, stk. 4, 2.
pkt., i lov om en integrationsgrunduddannelse, således at
reglen om godtgørelse i denne bestemmelse fortsat finder
anvendelse, når den enlige forsørgers barn er anbragt uden
for hjemmet efter barnets lov. Den foreslåede ændring vil
således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 50
Til nr. 1
Børn og unge-udvalget i kommunen varetager efter udlæn-
156
dingeloven en række opgaver vedrørende uledsagede min-
dreårige udlændinge, ledsagede mindreårige udlændinge
uden lovligt ophold og unge mellem 18 og 22 år uden lov-
ligt ophold. Det drejer sig efter § 62 l, stk. 1, om anbringelse
af en uledsaget mindreårig udlænding, efter § 62 l, stk. 3,
om foreløbige afgørelser om anbringelse af en uledsaget
mindreårig udlænding, efter § 62 m, stk. 1, om anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger, efter §
62 n, stk. 1, om anbringelse på sikrede døgninstitutioner,
efter § 62 o, stk. 1, om anbringelse på særligt sikrede afde-
linger, efter § 62 o, stk. 3, om forelæggelse af en instituti-
onsleders beslutning om overførsel af et barn til en særligt
sikret afdeling, efter § 62 q, stk. 6, om gennemførelse af en
børnefaglig undersøgelse på en institution eller et sygehus,
§ 62 y, stk. 1 og 3, om iværksættelse og ophør af sociale
foranstaltninger for ledsagede mindreårige udlændinge uden
lovligt ophold og unge udlændinge mellem 18 og 22 år
uden lovligt ophold. Derudover indeholder § 56 b, stk. 1,
og § 56 d, stk. 1, regler om klage over og indbringelse for
domstolene af børn og unge-udvalgets afgørelser, § 62 l, stk.
6, regler om anbringelsens gyldighed efter at en uledsaget
mindreårig udlænding er meddelt opholdstilladelse, § 62 l,
stk. 10, mulighed for at udlændinge- og integrationsministe-
ren efter forhandling med social- og ældreministeren kan
fastsætte regler om børn og unge-udvalgets sagsbehandling,
§ 62 m, stk. 4, og § 62 n, stk. 4, mulighed for at udlændinge-
og integrationsministeren efter forhandling med social- og
ældreministeren kan fastsætte regler om, at børn og unge-
udvalget kan dispensere fra aldersgrænsen for anbringelse i
delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger henholdsvis
sikrede døgninstitutioner, § 62 q, stk. 6, regler om hvornår
en børnefaglig undersøgelse skal være afsluttet efter børn og
unge-udvalgets afgørelse, og § 62 r, stk. 3, regler om orien-
tering af børn og unge-udvalget om ophør af en anbringelse.
Det foreslås, at børn og unge-udvalget overalt i loven æn-
dres til børne- og ungeudvalget, børn- og ungeudvalgets
til børne- og ungeudvalgets og Børn og unge-udvalget til
Børne- og ungeudvalget.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at det med lovfor-
slagets § 2, nr. 1, foreslås at ændre betegnelsen fra børn og
unge-udvalget til børne- og ungeudvalget, således at det føl-
ger dansk retskrivning. De foreslåede ændringer vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 2
§ 11 i udlændingeloven omhandler bl.a. mulighederne for
at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I § 11,
stk. 3, er der opregnet en række krav herfor, bl.a. efter § 11,
stk. 3, nr. 8, at udlændingen har været i ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste fire år forud for
meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, og efter §
11, stk. 3, nr. 9, at udlændingen må antages at være tilknyt-
tet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles. Efter § 11, stk. 4,
er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse endvidere
betinget af, at udlændingen opfylder to af de betingelser, der
er opregnet i § 11, stk. 4, nr. 1-4. Betingelsen i § 11, stk. 4,
nr. 2, er, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæfti-
gelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst
fire år inden for de sidste fire år og seks måneder forud for
meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det fremgår i tilknytning til ovenstående af § 11, stk. 15, 1.
pkt., at den periode, hvor en udlænding inden for de sidste
fire år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholds-
tilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne have
modtaget støtte efter serviceloven til pasning af et handicap-
pet barn eller en døende nærtstående eller efter barselloven
til pasning af et alvorligt sygt barn, kan medregnes ved
beregning af perioden på de tre år og seks måneder, der er
nævnt i § 11, stk. 3, nr. 8, i udlændingeloven. Det fremgår
endvidere af § 11, stk. 15, 2. pkt., at betingelsen i § 11, stk.
3, nr. 9, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen modtager
eller kunne have modtaget den ovenfor omtalte støtte efter
serviceloven eller barselsloven på det tidspunkt, hvor tids-
ubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Endelig
følger det af § 11, stk. 15, 3. pkt., i udlændingeloven, at
tilsvarende gælder mht. kriteriet i § 11, stk. 4, nr. 2, for
en udlænding, der har modtaget eller kunne have modtaget
den omtalte støtte efter serviceloven eller barselsloven i en
periode på fire år inden for de sidste fire år og seks måneder.
Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 15, 1. pkt., i udlæn-
dingeloven til støtte efter serviceloven til pasning af et han-
dicappet barn ændres til støtte efter barnets lov til pasning af
et handicappet barn. Samtidigt foreslås det, at henvisningen
i samme bestemmelse til støtte efter serviceloven til pasning
af en døende nærtstående ændres til støtte efter serviceloven
eller barnets lov til pasning af en nærtstående.
De foreslåede ændringer vil betyde, at støtte efter barnets
lov til pasning af et barn med handicap eller efter servicelo-
ven eller barnets lov til pasning af en døende nærtstående
efter § 11, stk. 15, 1. pkt., i udlændingeloven vil kunne
medregnes ved beregning af perioden på de tre år og seks
måneder, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 8, i udlændingelo-
ven. Ligeledes vil det efter § 11, stk. 15, 2. pkt., i udlændin-
geloven være således, at betingelsen i § 11, stk. 3, nr. 9, ikke
vil finde anvendelse, hvis udlændingen modtager eller kun-
ne have modtaget støtte til pasning af et barn med handicap
efter barnets lov eller støtte efter serviceloven eller barnets
lov til pasning af en døende nærtstående. Endelig vil det
efter § 11, stk. 15, 3. pkt., i udlændingeloven være således,
at perioder, hvor en udlænding inden for de sidste fire år og
seks måneder forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles, har eller kunne have
modtaget støtte efter barnets lov til pasning af et barn med
handicap eller støtte efter serviceloven eller barnets lov til
pasning af en nærtstående, vil kunne medregnes ved bereg-
ningen af de fire år i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2.
De foreslåede ændringer er for det første begrundet i, at
hjælp og støtte til børn, herunder støtte til pasning af et barn
med handicap, med det samtidigt fremsatte forslag til bar-
157
nets lov foreslås overført til en ny barnets lov. Der er derfor
behov for ændring af § 11, stk. 15, 1. pkt., i udlændingelo-
ven, således at støtte til pasning af et barn med handicap vil
blive betragtet på samme måde med hensyn til opnåelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, som støtte til pasning af et
barn med handicap efter den gældende servicelov.
De foreslåede ændringer er for det andet begrundet i, at pas-
ning af nærtstående døende, for så vidt angår døende under
18 år, med § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår af §
90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at §§ 119-122 i serviceloven finder tilsvarende anvendelse
for børn, unge eller familier, som har behov herfor på grund
af barnets eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske
funktionsevne. De foreslåede ændringer vil ikke medføre
materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 56 d, stk. 1, i udlændingeloven, at Anke-
styrelsens afgørelse i sager om klager over afgørelser truffet
af børn og unge-udvalget efter § 56 b, stk. 2, ved henven-
delse til Ankestyrelsen inden fire uger efter, at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen, kan kræves forelagt for
retten. Det fremgår videre, at § 169, stk. 2, og §§ 170-172
i serviceloven finder tilsvarende anvendelse, jf. dog § 56 d,
stk. 2, i udlændingeloven.
Reglerne i § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven ve-
drører domstolsprøvelse, herunder mulighed for at indbringe
byrettens afgørelse for landsretten samt beskikkelsen af sag-
kyndige.
Det foreslås, at henvisningen til § 169, stk. 2, og §§ 170-172
i serviceloven i § 56 d, stk. 1, 2. pkt., i udlændingeloven
ændres til § 147, stk. 2, og §§ 148-150 i barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil bestemmelserne i § 147,
stk. 2, og §§ 148-150 i barnets lov finde anvendelse i sager,
hvor Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over afgø-
relser truffet af børn og unge-udvalget efter § 56 b, stk. 2, i
udlændingeloven indbringes for retten.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at reguleringen af
domstolsprøvelse af børn og unge-udvalgets og Ankestyrel-
sens afgørelser om bl.a. anbringelse af børn uden for hjem-
met uden samtykke i § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i service-
loven med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås ophævet. Med
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås de
nævnte bestemmeler videreført i barnets lov som § 147, stk.
2, og §§ 148-150. Der er derfor behov for ændring af § 56
d, stk. 1, 2. pkt., i udlændingeloven, således at de nævnte
bestemmelser fortsat vil gælde, uanset at bestemmelserne vil
fremgå af barnets lov fremfor af serviceloven. Den foreslåe-
de ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til §§ 147-150 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 62 l, stk. 1, 1. pkt., i udlændingeloven, at
børn og unge-udvalget i den kommune, hvor en uledsaget
mindreårig udlænding er indkvarteret efter § 42 a, stk. 5,
kan træffe afgørelse om, at den mindreårige udlænding, hvis
denne er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2,
skal anbringes på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i
serviceloven. Det følger videre, at det er et krav, at der
er en åbenbar risiko for, at den uledsagede mindreårige
udlændings sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på
grund af utilstrækkelig omsorg, behandling, overgreb, krimi-
nel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller
tilpasningsproblemer. Det fremgår af § 62 l, stk. 1, 3. pkt.,
i udlændingeloven, at kommunen mod behørig legitimation
og uden retskendelse har adgang til et indkvarteringssted
efter § 42 a, stk. 5, i udlændingeloven eller et anbringelses-
sted efter § 66, stk. 1, i serviceloven for at eftersøge og
medtage en uledsaget mindreårig udlænding med henblik på
fuldbyrdelse af en afgørelse om anbringelse.
Det foreslås, at henvisningerne til § 66, stk. 1, i serviceloven
to steder i § 62 l, stk. 1, i udlændingeloven ændres til § 43,
stk. 1, i barnets lov.
Med de foreslåede ændringer vil børne- og ungeudvalget
for det første kunne træffe afgørelse om anbringelse af en
uledsaget mindreårig udlænding på et anbringelsessted efter
§ 43, stk. 1, i barnets lov, hvis betingelserne i § 62 l, stk.
1, 1. pkt., er opfyldte. For det andet vil kommunen mod
behørig legitimation og uden retskendelse have adgang til et
anbringelsessted efter § 43, stk. 1, i barnets lov med henblik
på fuldbyrdelse af en sådan afgørelse om anbringelse.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelsen om
anbringelsessteder for børn i § 66, stk. 1, i serviceloven med
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Med det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov foreslås bestemmelsen
videreført i barnets lov som § 43, stk. 1. Der er derfor behov
for ændring af § 62 l, stk. 1, i udlændingeloven, således at
der for det første fortsat vil kunne ske anbringelse af uled-
sagede mindreårige udlændinge på anbringelsessteder efter
den sociale lovgivning, uanset reglerne vil fremgå af barnets
lov fremfor af serviceloven. For det andet er der fortsat
behov for, at kommunen mod behørig legitimation og uden
retskendelse med henblik på fuldbyrdelse af en afgørelse om
anbringelse har adgang til anbringelsessteder, selvom de vil
fremgå af barnets lov fremfor af serviceloven. De foreslåede
ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 5
158
Det fremgår af § 62 l, stk. 1, i udlændingeloven, at børn og
unge-udvalget i den kommune, hvor en uledsaget mindre-
årig udlænding er indkvarteret efter § 42 a, stk. 5, kan træffe
afgørelse om, at den mindreårige udlænding, hvis denne er
omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, skal anbringes
på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i serviceloven. Det
fremgår videre af § 62 l, stk. 6, i udlændingeloven, at hvis
den uledsagede mindreårige udlænding meddeles opholdstil-
ladelse gælder afgørelsen efter stk. 1 om anbringelse, indtil
der efter reglerne i serviceloven er truffet afgørelse om,
hvorvidt anbringelsen skal opretholdes eller ophøre.
Det foreslås, at henvisningen til serviceloven i § 62 l, stk. 6,
1. pkt., i udlændingeloven ændres til barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil anbringelsen efter § 62
l, stk. 1, i udlændingeloven af en uledsaget mindreårig ud-
lænding, der er meddelt opholdstilladelse, gælde indtil, der
efter reglerne i barnets lov er truffet afgørelse om, hvorvidt
anbringelsen skal opretholdes eller ophøre.
Den foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven vedrørende afgørelser om anbringelse med
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet og med det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført i
barnets lov. Der er derfor behov for ændring af § 62 l,
stk. 6, 1. pkt., i udlændingeloven, således at anbringelsen
af en uledsaget mindreårig udlænding, der er meddelt op-
holdstilladelse, fortsat gælder, indtil der er truffet afgørelse
om ophør af eller fortsat anbringelse efter reglerne i den
socialretlige lovgivning. Den foreslåede ændring vil således
ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 6
Det fremgår af § 62 l, stk. 1, 3. pkt., i udlændingeloven, der
foreslås ændret med lovforslagets § 50, nr. 5, at kommunen
mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang
til et indkvarteringssted efter § 42 a, stk. 5, i udlændingelo-
ven eller et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i servicelo-
ven for at eftersøge og medtage en uledsaget mindreårig
udlænding med henblik på fuldbyrdelse af en afgørelse om
anbringelse. Det fremgår af § 62 l, stk. 8, 1. pkt., i udlændin-
geloven, at politiet yder bistand hertil. Det fremgår videre
af § 62 l, stk. 8, 2. pkt., at regler fastsat i medfør af § 64,
stk. 5, 2. pkt., i serviceloven finder tilsvarende anvendelse
for denne bistand fra politiet. Social- og ældreministeren er
efter § 64, stk. 5, 2. pkt., i serviceloven bemyndiget til efter
aftale med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om
politiets bistand til kommunen i forbindelse med fuldbyrdel-
se af en afgørelse om anbringelse. Bemyndigelsen er ikke på
nuværende tidspunkt anvendt.
Det foreslås, at henvisningerne til § 64, stk. 5, 2. pkt., i ser-
viceloven i § 62 l, stk. 1, 3. pkt., i udlændingeloven ændres
til § 139, stk. 2, i barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil regler fastsat i medfør af §
139, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
finde tilsvarende anvendelse for politiets bistand efter § 62 l,
stk. 1.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bemyndigelsen i
§ 64, stk. 5, 2. pkt., for social- og ældreministeren til efter
aftale med justitsministeren at fastsætte regler om politiets
bistand til kommunen i forbindelse med fuldbyrdelse af en
afgørelse om anbringelse med lovforslagets § 1, nr. 14, fore-
slås ophævet. Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov foreslås bestemmelsen videreført i barnets lov som §
139, stk. 2. Der er derfor behov for ændring af § 62 l, stk. 1,
3. pkt., i udlændingeloven, således at regler fastsat af social-
og ældreministeren efter aftale med justitsministeren om po-
litiets bistand ved fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse
fortsat finder tilsvarende anvendelse ved fuldbyrdelse af af-
gørelser om anbringelse efter udlændingeloven. Den foreslå-
ede ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 139 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 7
Det fremgår af § 62 l, stk. 1, i udlændingeloven, der foreslås
ændret med lovforslagets § 50, nr. 1 og 5, at børn og un-
ge-udvalget i den kommune, hvor en uledsaget mindreårig
udlænding er indkvarteret efter § 42 a, stk. 5, kan træffe
afgørelse om, at den mindreårige udlænding, hvis denne er
omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, skal anbringes
på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i serviceloven. Det
fremgår videre af § 62 l, stk. 10, 1. pkt., i udlændingeloven,
at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarte-
ringsstedet ligger, træffer afgørelse om valg af det konkrete
anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i serviceloven.
Det foreslås, at henvisningen til § 66, stk. 1, i serviceloven
i § 62 l, stk. 10, 1. pkt., i udlændingeloven ændres til § 43,
stk. 1, i barnets lov.
Med den foreslåede ændring vil det være kommunalbesty-
relsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, der
træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted efter
§ 43, stk. 1, i barnets lov, for en uledsaget mindreårig udlæn-
ding, der skal anbringes efter § 62 l, stk. 1, i udlændingelo-
ven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelsen
i servicelovens § 66, stk. 1, om valg af konkret anbringel-
sessted for børn med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås op-
hævet. Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
foreslås bestemmelsen videreført i barnets lov som § 43,
stk. 1. Der er derfor behov for ændring af § 62 l, stk. 10,
1. pkt., i udlændingeloven, således at det fortsat vil være
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor en mindreårig
uledsaget udlænding er indkvarteret, der træffer afgørelse
om konkret anbringelsessted, hvis udlændingen efter § 62
l, stk. 1, skal anbringes uden for indkvarteringsstedet. Den
159
foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle æn-
dringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 8
Det fremgår af § 62 m, stk. 1, i udlændingeloven, der
foreslås ændret med lovforslagets § 50, nr. 1, at børn og
unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af en
uledsaget mindreårig udlænding på delvis lukkede døgnin-
stitutioner og delvis lukkede afdelinger efter § 66, stk. 1,
nr. 7, i serviceloven, når betingelserne i § 62 m, stk. 2, i
udlændingeloven er opfyldt. Det fremgår af § 62 m, stk. 2,
1. pkt., at delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven alene må
anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske
behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder
eller at kunne fastholde den uledsagede mindreårige udlæn-
ding fysisk.
Det fremgår af § 62 n, stk. 1, i udlændingeloven, der fore-
slås ændret med lovforslagets § 50, nr. 1, at børn og unge-
udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af en uledsaget
mindreårig udlænding på sikrede døgninstitutioner efter §
66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven, når betingelserne i § 62
n, stk. 2, i udlændingeloven er opfyldt. Det fremgår af §
62 n, stk. 2, at en sikret døgninstitution for børn og unge
mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven
alene må anvendes, hvis der er en åbenbar risiko for, at den
uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade på grund af misbrugsproblemer, krimi-
nel adfærd eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer
hos udlændingen, jf. § 62 m, stk. 2, nr. 1-3, i udlændin-
geloven, og når det er absolut påkrævet for at afværge, at
udlændingen skader sig selv eller andre, og risikoen for
skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre, mere
lempelige forholdsregler, det i en indledende iagttagelsespe-
riode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for
den videre socialpædagogiske behandling eller det på bag-
grund af den indledende iagttagelsesperiode fastslås, at det
er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende
behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution.
Det fremgår af § 62 o, stk. 2, i udlændingeloven, at en
særligt sikret afdeling for børn og unge mellem 12 og 17 år
efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven alene må anvendes
for uledsagede mindreårige udlændinge, når der foreligger
et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter
§ 62 n, stk. 2, i udlændingeloven, anbringelse i en sikret
døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet den
uledsagede mindreårige udlænding ved en forudgående sær-
lig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold
eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller døgninstitution
uforsvarligt, og der i forhold til den uledsagede mindreåri-
ge udlænding med psykisk afvigende adfærd foreligger en
skriftlig lægefaglig vurdering af, at udlændingen udviser
aktuelle symptomer på en diagnose.
Det foreslås, at henvisningerne til § 66, stk. 1, nr. 7, i ser-
viceloven i § 62 m, stk. 1, § 62 m, stk. 2, 1. pkt., § 62 n, stk.
1 og 2 og § 62 o, stk. 2, i udlændingeloven ændres til § 43,
stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
Med de foreslåede ændringer vil der fortsat i §§ 62 m, 62 n
og 62 o blive henvist til den bestemmelse i den socialretlige
lovgivning, der vedrører delvis lukkede døgninstitutioner
og afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelsen
i servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7, om delvis lukkede døgn-
institutioner og afdelinger, sikrede afdelinger og særligt si-
krede afdelinger med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås op-
hævet. Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
foreslås bestemmelsen videreført i barnets lov som § 43, stk.
1, nr. 6, dog således at døgninstitutioner erstattes af børne-
og ungehjem, og med en henvisning til § 43, stk. 3, hvoref-
ter børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgnin-
stitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitu-
tioner og særlig sikrede afdelinger eller som et opholdssted
for børn og unge. Der er derfor behov for ændring af § 62
m, stk. 1 og 2, § 62 n, stk. 1 og 2, og § 62 o, stk. 2 i
udlændingeloven, således at der i disse bestemmelser fortsat
henvises til den bestemmelse i den socialretlige lovgivning,
der vedrører delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger,
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. De
foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 9
Det fremgår af § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, at hvis en
mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvar-
teret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller
andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted,
og som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, har behov for
særlig støtte, og der er begrundet formodning om, at udlæn-
dingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i
indkvarteringssystemet, finder §§ 46-48 a, 50-50 b og 51, §
52, stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54 a, §
55, stk. 1-3, § 56, § 58, stk. 1-3 og 5, §§ 59 og 62-63 a, §
63 b, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63 c-65, § 66, stk.
1, nr. 1-8, og stk. 2 og 3, §§ 66 a-66 f, 67-68 b og 69-75,
kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§
140 a, 148, 156 og 157, kapitel 30 og § 172 a i serviceloven
anvendelse med de fornødne tilpasninger.
§ 46 i serviceloven omhandler formålet med at yde støtte
til børn og unge efter loven. Det fremgår af § 46, stk. 1, at
formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt
160
behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå
de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og
et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten
skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges
bedste og skal have til formål at sikre kontinuitet i opvæk-
sten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile
relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller
den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, at
sikre barnets eller den unges muligheder for personlig ud-
vikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale
relationer og netværk, at understøtte barnets eller den unges
skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,
at fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
at forberede barnet eller den unge til et selvstændigt vok-
senliv. Det fremgår videre af § 46, stk. 2, at støtten skal
være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt
kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære
miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på
baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller
den enkelte unges og familiens forhold. Endelig fremgår det
af § 46, stk. 3, at støtten skal bygge på barnets eller den un-
ges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter
altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse
med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskelig-
heder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien
og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal
foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres
for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den
unge.
I forlængelse heraf fremgår det af § 47, at kommunalbesty-
relsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk
inddragelse af familie og netværk.
Det fremgår af § 48, stk. 1, at der inden der træffes afgørelse
efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2
og 3, og §§ 68-71 og 75, skal finde en samtale sted med bar-
net eller den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der
umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet
eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersø-
gelse, jf. § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Samtalen kan
finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indeha-
ver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets
eller den unges bedste taler herfor. Det fremgår videre af §
48, stk. 2, at samtalen kan undlades, i det omfang barnets
modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod
samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres,
skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilve-
jebragt.
Det fremgår af § 48 a, stk. 1, at et barn eller en ung, hvis sag
behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens
behandling ret til at lade sig bistå af andre. Det fremgår dog
af stk. 2, at stk. 1 ikke finde anvendelse, hvis myndigheden
træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i
at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat
ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at
tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der
er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage
andre interesser end barnets eller den unges. Det fremgår
videre af stk. 3, at myndigheden kan træffe afgørelse om
at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis
det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges
uforbeholdne mening belyst. Endelig fremgår det af stk. 4,
at en bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år
og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.
§ 50 i serviceloven handler om den børnefaglige undersøgel-
se. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at hvis det må
antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, her-
under på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den un-
ges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefag-
lig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde
med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er
fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt,
som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende,
end formålet tilsiger. Det fremgår videre af stk. 2, at kom-
munalbestyrelsens undersøgelse skal anlægge en helhedsbe-
tragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et
eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i for-
hold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte
barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold,
skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber
og andre relevante forhold. Af stk. 3 fremgår, at der som
led i undersøgelsen skal finde en samtale sted med barnet
eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets
eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgøren-
de grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen
ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den
unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde
sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og
uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller
den unges bedste taler herfor. Af stk. 4 fremgår, at kommu-
nalbestyrelsen i sin undersøgelse skal afdække ressourcer
og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge,
der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige
forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne al-
dersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Af stk. 5 fremgår, at
kommunalbestyrelsen som led i undersøgelsen skal inddrage
de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den
unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage
sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller an-
dre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet
eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psy-
kolog. Iværksætter kommunen en psykologisk undersøgel-
se af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen
foretages af en autoriseret psykolog. Af stk. 6 fremgår, at
undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til,
om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i
bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er
iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen
gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling
til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være
oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren
161
og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne,
og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som
kan bidrage til at klare vanskelighederne. Efter stk. 7 skal
undersøgelsen afsluttes senest fire måneder efter, at kommu-
nalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en
ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen
undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden fire måneder, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og
snarest herefter afslutte undersøgelsen. Af stk. 8 fremgår, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med undersøgelsen skal
vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventu-
elle andre børn i familien. En undersøgelse kan gennemfø-
res som én samlet undersøgelse for flere børn i familien,
dog således at der tages højde for børnenes individuelle
forhold. Af stk. 9 fremgår, at hvis det må antages, at der kan
opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter
fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres
forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt
i samarbejde med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder
anvendelse ved afgørelsen.
Det fremgår af § 50 a, at kommunalbestyrelserne i hver
region skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse
af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge
har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Ef-
ter bestemmelsens stk. 2 kan social- og ældreministeren
fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift,
finansiering og opgaver m.v.
Det fremgår i forlængelse heraf af § 50 b, at når et barn eller
en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke her-
om, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige
undersøgelse efter § 50 benytte det børnehus, som kommu-
nen er tilknyttet.
Det fremgår af § 51, at når det må anses for nødvendigt
for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade
på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn
og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndigheds-
indehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gen-
nemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller
indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En
sådan undersøgelse skal være afsluttet inden to måneder
efter børn og unge-udvalgets afgørelse. Det fremgår videre
af bestemmelsens stk. 2, at når det må anses for nødvendigt
for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade
på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn
og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndigheds-
indehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gen-
nemføre undersøgelsen ved benyttelse af det børnehus, som
kommunen er tilknyttet. Efter stk. 3 kan en afgørelse efter
bestemmelsens stk. 1 og 2 træffes foreløbigt efter reglerne i
§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Det fremgår af § 52, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk. 3, når
det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til
et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54,
stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kom-
munalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger,
som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket
gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørel-
sen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehave-
ren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og §
68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke
fra den unge, der er fyldt 15 år. Efter bestemmelsens stk.
2, kan støtte efter bestemmelsens stk. 3 kun iværksættes
efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter §
50 eller en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold
taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut
støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen. Af § 52,
stk. 3, nr. 1-7 og 9, fremgår, at kommunalbestyrelsen kan
iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: 1) Op-
hold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted
el.lign. ; 2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjem-
met; 3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller
den unges problemer; 4) Døgnophold, jf. § 55, for både for-
ældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og an-
dre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en for-
stærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et op-
holdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3,
6 og 7, eller i et botilbud, jf. § 107; 5) Aflastningsordning,
jf. § 55, i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie,
i en specialiseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie,
på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1,
nr. 1-4, 6 og 7; 6) Udpegning af en fast kontaktperson for
barnet eller den unge eller for hele familien; 7) Anbringelse
af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringel-
sessted, jf. § 66; og 9) Anden hjælp, der har til formål at yde
rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Af
§ 52, stk. 4, fremgår, at kommunalbestyrelsen under en gra-
viditet skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3,
nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov
for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra
forældrene. § 52, stk. 2, finder anvendelse ved afgørelsen.
Det fremgår af § 53, at samtykke fra forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse
efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringel-
sen, jf. § 140, stk. 2, 1. pkt.
Det fremgår af § 54, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i
forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden
for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Det fremgår videre af §
54, stk. 2, at kommunalbestyrelsen under barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr.
7, skal træffe afgørelse om støtte til forældrene efter stk.
1, efter § 52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Støtten
skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som
har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte
forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den un-
ge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet
eller den unge under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene. Det
162
fremgår videre af § 54, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at kravet om den særskilte plan for støtten til foræl-
drene i stk. 2, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes
en helhedsorienteret plan for en eller begge forældre, når
der er tale om forældre med komplekse og sammensatte
problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte
plan erstattes af en helhedsorienteret plan.
Det fremgår af § 54 a, at kommunalbestyrelsen skal tilknytte
en koordinator til unge, der er idømt en sanktion efter straf-
felovens § 74 a. Koordinatoren skal være tilknyttet gennem
hele forløbet og være den unges rådgiver, sikre sammen-
hængen i faserne og afholde møder med den unge, forældre-
ne og andre relevante parter med henblik på at fastholde de
målsætninger, der er fastlagt i handleplanen efter § 140.
Det fremgår af § 55, stk. 1, at under et døgnophold efter
§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, modtager barnet, den unge eller
de vordende forældre omsorg, personlig støtte, socialpæda-
gogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der
endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes
terapi eller anden behandling. Det følger videre af bestem-
melsens stk. 2, at et aflastningsophold, som ydes under et
døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1. Det fremgår
endeligt af bestemmelsens stk. 3, at hjælp efter stk. 1 kan
ydes af det sted, hvor barnet, den unge eller de vordende
forældre har døgnophold, eller på anden måde.
Det fremgår af § 56, at afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1 og
3, for så vidt angår behandling af barnets eller den unges
problemer, og nr. 6, jf. § 52, stk. 1, kan træffes, selv om
forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltnin-
gen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig be-
tydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov
for støtte, og når formålet med foranstaltningen skønnes at
kunne opnås uanset det manglende samtykke.
Det fremgår af § 58, stk. 1, at hvis der er en åbenbar risiko
for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller
behandling af barnet eller den unge, overgreb, som barnet
eller den unge har været udsat for, misbrugsproblemer, kri-
minel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos
barnet eller den unge eller andre adfærds eller tilpasnings-
problemer hos barnet eller den unge, kan børn og unge-ud-
valget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver
og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at
barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet efter §
52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en sådan afgørelse,
når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke
kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i
hjemmet. Det fremgår af § 58, stk. 2, at når hensynet til
barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan
børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal
anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældre-
myndighedens indehaver og den unge giver samtykke til
anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7. Af bestemmelsens stk.
3, fremgår, at såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig
enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset be-
tingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge
uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den
unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under
den unges fortsatte ophold i hjemmet. Af stk. 5 fremgår, at
afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne
i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Det fremgår af § 59, en indstilling om anbringelse uden for
hjemmet efter § 58 skal omfatte for det første den børnefag-
lige undersøgelse efter § 50, herunder beskrivelsen af, at be-
tingelserne i § 58 anses for opfyldt, og af de ressourcer hos
barnet, familien og netværket, som kan bidrage til at klare
vanskelighederne under anbringelsen, jf. § 50, stk. 6. For
det andet en vurdering af forældremyndighedsindehaverens
kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den
unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige behov,
herunder med hjælp og støtte efter denne lov eller anden
relevant lovgivning. For det tredje den handleplan for an-
bringelsen efter § 140, herunder den støtte og de initiativer,
som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie
under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter. For
det fjerde barnets eller den unges holdning til den påtænkte
foranstaltning.
Det fremgår af § 62, stk. 1, at hvis barnet eller den unge
ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det sene-
ste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter
opretholdelse af en foranstaltning efter § 58 ud over et år
fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i
udvalget. Det fremgår af § 62, stk. 2, at hvis barnet eller
den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det
seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsæt-
ter opretholdelse af en foranstaltning efter § 58 ud over to
år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i
udvalget. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at hvis sagen
efter stk. 1 og 2 er indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt
domstolene, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller
dom. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan børn og unge-
udvalget, Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist
for fornyet behandling i udvalget. Det fremgår af § 62, stk.
4, at børn og unge-udvalget ved afgørelser efter § 58 undta-
gelsesvist kan fastsætte en længere frist end nævnt i stk.
1-3, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med
overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over
fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten. Det
fremgår af § 62, stk. 5, at børn og unge-udvalget i særlige
tilfælde kan træffe afgørelse om, at en anbringelse uden
for hjemmet efter § 58 af et barn, der ikke er fyldt 1 år,
skal gælde i tre år, hvis det er overvejende sandsynligt, at
de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede i
denne periode. De samme beføjelser har Ankestyrelsen og
retten. Endelig fremgår det af § 62, stk. 6, at bestemmelser-
ne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser,
som Ankestyrelsen træffer efter § 65, stk. 3.
Det fremgår af § 63, stk. 1, at hvis forældremyndighedsinde-
163
haveren undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller
behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der
udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat
funktionsevne, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse
om at gennemføre undersøgelsen eller behandlingen. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 2, at en sådan afgørelse kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne
herfor er opfyldt.
§ 63 a omhandler anbringelse på delvis lukkede døgninstitu-
tioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 1, at børn og unge-udvalget
kan træffe afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgn-
institutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutio-
ner, når betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Af §
63 a, stk. 2, fremgår, at delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og
unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, alene må
anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske
behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder
eller at kunne fastholde barnet eller den unge fysisk. Der
skal endvidere være risiko for, at barnets eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kri-
minel adfærd hos barnet eller den unge, misbrugsproblemer
hos barnet eller den unge eller andre adfærds- eller tilpas-
ningsproblemer hos barnet eller den unge. Af § 63 a, stk.
3, fremgår, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdel-
se under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgn-
institution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution,
jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge. Af § 63 a, stk. 4, fremgår, at social- og ældremini-
steren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og
forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgnin-
stitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner,
og at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at
dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige situationer i
forhold til børn under 12 år.
§ 63 b i serviceloven omhandler anbringelse på sikrede
døgninstitutioner. Det fremgår af § 63 b, stk. 1, at børn og
unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og
unge mellem 12 og 17 år på sikrede døgninstitutioner, jf. §
52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne
i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt. Af stk. 2, nr. 1-3 fremgår, at
en sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 7, alene må
anvendes til børn og unge, når det er absolut påkrævet for at
afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre,
og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges
ved andre mere lempelige forholdsregler, det i en indledende
iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe
et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling,
eller det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode
fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et
længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller
døgninstitution. Af § 63 b, stk. 3, fremgår, at hvis betingel-
serne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt for et barn eller en ung, der
er fyldt 15 år, og som er anbragt på en åben døgninstitution,
jf. § 66, stk. 1, nr. 7, hvortil der også er knyttet en sikret
døgninstitution, kan lederen af den åbne døgninstitution el-
ler dennes stedfortræder, uanset hvilket anbringelsesgrund-
lag der ligger til grund for anbringelsen uden for hjemmet,
træffe midlertidig beslutning om overførsel til den sikrede
døgninstitution. Overførslen kan iværksættes straks. Beslut-
ningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget
i opholdskommunen til afgørelse. Det fremgår af § 63 b, stk.
4, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere
rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en sik-
ret døgninstitution. Endelig fremgår det af bestemmelsens
stk. 5, at social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder
om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærme-
re rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, og at børn
og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra
aldersgrænsen i stk. 1 i særlige situationer i forhold til børn
under 12 år.
§ 63 c omhandler anbringelse på en særligt sikret afde-
ling. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at børn og un-
ge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og
unge mellem 12 og 17 år på særligt sikrede afdelinger, når
betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Af stk. 2 fremgår, at en
særligt sikret afdeling alene må anvendes til børn og unge,
når 1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret
døgninstitution efter § 63 b, stk. 2, 2) anbringelse i en sikret
døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet bar-
net eller den unge ved en forudgående særlig voldelig eller
psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat op-
hold i en sikret afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og
3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvi-
gende adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig vurdering af,
at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på en
diagnose. Det fremgår af § 63 c, stk. 3, at hvis betingelserne
i stk. 2 eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet er opfyldt for et barn eller en ung, der er fyldt
15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution eller dennes
stedfortræder, uafhængigt af om der på den sikrede døgnin-
stitution er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig be-
slutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslut-
ningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget
i opholdskommunen til afgørelse. Af § 63 c, stk. 4, fremgår,
at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere
rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en
særligt sikret afdeling. Endelig fremgår af § 63 c, stk. 5, at
social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om
forholdene på og anvendelsen af særligt sikrede afdelinger,
herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte
de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse
samt om orientering af forældremyndighedens indehaver.
Det fremgår af § 64, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har
ansvaret for, at afgørelser efter §§ 51, 57 b, 58 og 63, §
68, stk. 2, § 68 a og § 69, stk. 3, i serviceloven og efter
§ 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. §
14, og § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
fuldbyrdes. Det fremgår videre af § 64, stk. 2, at kommunen
164
mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang
til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gem-
mer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med
henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i stk.
1. Kommunen kan hente og bringe barnet eller den unge
til stedet, hvor børne- og ungepålægget skal opfyldes, med
henblik på at fuldbyrde afgørelser efter § 57 b eller stedet,
hvor en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb, jf. § 13, stk.
3 eller 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal
gennemføres. Det fremgår af § 64, stk. 3, at kommunen
mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang
til et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, for at eftersøge og
medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde
en afgørelse efter § 69, stk. 3, eller efter § 24, stk. 1, jf.
§ 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det
fremgår videre af § 64, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation
og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens
indehavers bolig og rum, når adgangen til hjemmet sker
som led i den børnefaglige undersøgelse efter § 50 eller den
ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet og må anses for nødvendig for at
afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et
barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og forældrene
har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges
støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige
foranstaltninger. Det fremgår af § 64, stk. 5, at politiet yder
bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk.
2-4. Social- og ældreministeren fastsætter efter aftale med
justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse om po-
litiets bistand til kommunen. Af § 64, stk. 6, fremgår, at
fuldbyrdelse af afgørelser omfattet af stk. 1 skal ske så skån-
somt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at
sikre barnets eller den unges bedste. Kommunen skal afsøge
mulighederne for at opnå forældremyndighedsindehaverens,
barnets eller den unges og eventuelt andre familiemedlem-
mers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens
fuldbyrdelse, medmindre hensynet til barnets eller den un-
ges behov i afgørende grad taler imod. Det fremgår af § 64,
stk. 7, at fuldbyrdelse af en afgørelse, jf. stk. 3, hvor politiet
yder bistand til kommunen efter stk. 5, skal registreres og
indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Der udarbejdes
årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen. Endelig
fremgår af § 64, stk. 8, at kommunalbestyrelsens afgørelser
efter stk. 4 skal registreres og indberettes af kommunen til
Ankestyrelsen. Der udarbejdes årligt en rapport over anven-
delsen af bestemmelsen.
Af § 65 fremgår, at Ankestyrelsen af egen drift kan tage
sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må
antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke
har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke
har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med
barnets eller den unges bedste, jf. dog stk. 6. Ankestyrel-
sen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de
fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne
afgørelser. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at hvis der er
behov for foranstaltninger efter §§ 52 eller 52 a og kommu-
nalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent om-
fang, kan Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse
om foranstaltninger. Ankestyrelsen kan dog ikke træffe en
foreløbig afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, når afgørelsen
vedrører et barn eller en ung i et forbedringsforløb efter §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. An-
kestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om
tilfælde omfattet af 2. pkt. og om afgørelser efter 1. pkt.,
når afgørelsen vedrører et barn eller en ung, der er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Efter stk. 3 kan Ankestyrelsen endvi-
dere selv træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 63, 68 a og 71. Det
fremgår af § 65, stk. 4, at Ankestyrelsen kan pålægge kom-
munalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og
desuden kan bestemme, at afgørelserne skal gennemføres
inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses
for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bed-
ste. Det fremgår af stk. 5, at hvis borgere, fagpersoner eller
andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke
har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne
sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse
med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette
Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er
grundlag for at tage sagen op efter stk. 1. Endelig fremgår
det af § 65, stk. 6, at Ankestyrelsen ikke kan træffe afgørelse
efter stk. 1 og 3 i sager om et barn eller en ung, der er
pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I
sager omfattet af 1. pkt. kan Ankestyrelsen træffe afgørelse
om at pålægge kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for
Ungdomskriminalitetsnævnet. Ankestyrelsen skal orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet om afgørelser efter 2. pkt.
Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 1-8, at anbringelsessteder
for børn og unge kan være almene plejefamilier, forstær-
kede plejefamilier, specialiserede plejefamilier, netværksple-
jefamilier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende
opholdssteder, opholdssteder for børn og unge, døgninstitu-
tioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgn-
institutioner og særligt sikrede afdelinger eller pladser på
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling. Det fremgår af § 66, stk. 2, at det er en betingelse for,
at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge
efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, eller efter § 19, stk. 1,
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i et anbringel-
sessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 b, stk.
1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f, stk. 1, eller efter § 5 i lov
om socialtilsyn. Af § 66, stk. 3, fremgår, at døgninstitutioner
kan oprettes og drives af kommuner, eller af regioner, eller
som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen el-
ler regionsrådet indgår aftale med.
§ 66 a omhandler plejefamilier. Det fremgår af bestemmel-
sen, at ved anbringelse af et barn eller en ung i en pleje-
familie skal kommunalbestyrelsen vælge den plejefamilie,
165
der imødekommer barnets eller den unges behov for støt-
te. Kommunalbestyrelsen kan vælge en netværksplejefami-
lie eller en af følgende plejefamilietyper: 1) Almene plejefa-
milier: familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og
sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette til mo-
derate støttebehov; 2) Forstærkede plejefamilier: familier,
der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling
og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebe-
hov; eller 3) Specialiserede plejefamilier: familier, der er
godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og
trivsel for børn og unge med svære støttebehov.
§ 66 b omhandler netværksplejefamilier. Det fremgår af be-
stemmelsens stk. 1, at netværksplejefamilier skal være god-
kendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller
en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende
kommune. Det følger videre af stk. 2, at den kommunalbe-
styrelse, der godkender netværksplejefamilien som konkret
egnet, i forbindelse med godkendelsen skal tilbyde plejefa-
milien et grundkursus i at være plejefamilie. Det fremgår
af stk. 3, at afgørelser om godkendelse som netværkspleje-
familie for et bestemt barn eller en bestemt ung ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Af stk. 4
fremgår, at den kommunalbestyrelse, der har godkendt net-
værksplejefamilien, ud over godtgørelse for kost og logi
efter § 55, stk. 4, skal dække netværksplejefamiliens øvrige
og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller
den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn eller ung årligt
kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af
dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret
vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste. Endvidere følger det af stk. 5, at
afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære omkost-
ninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan påkla-
ges efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område. Af stk. 6 fremgår, at en
familie, der har haft et barn midlertidigt placeret efter § 32
a i adoptionsloven, kan godkendes som netværksplejefami-
lie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse
om adoption efter § 9 i adoptionsloven. Endelig fremgår af
stk. 7 en bemyndigelse for social- og ældreministeren til at
fastsætte nærmere regler om godkendelse, om grundkursus
til netværksplejefamilier, om dækning af netværksplejefami-
liers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende
og om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til
netværksplejefamilier.
Af § 66 c, stk. 1, fremgår, at når der er truffet afgørelse
om at anbringe et barn eller en ung i en almen plejefamilie,
en forstærket plejefamilie, en specialiseret plejefamilie eller
en netværksplejefamilie, skal den kommunalbestyrelse, der
har ansvaret for barnets eller den unges ophold hos plejefa-
milien efter §§ 9 og 9 a i retssikkerhedsloven sørge for, at
plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den
fornødne efteruddannelse, og sikre, at plejefamilien modta-
ger den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i
overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Videre frem-
går af stk. 2, at støtten til plejefamilien skal være intensiv i
begyndelsen af anbringelsen, dvs. i det første år, plejefamili-
en har barnet eller den unge anbragt hos sig. Den intensive
støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for an-
bringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til
barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal opstarts-
forløbet senest være gennemført inden for 1 år fra anbrin-
gelsestidspunktet. Efter stk. 3 skal støtten til plejefamilien
ydes af en anden person end den, der aftaler honorering og
andre vilkår med plejefamilien. Endelig fremgår af stk. 4 en
bemyndigelse for social- og ældreministeren til at fastsætte
nærmere regler om supervision, rådgivning, vejledning og
efteruddannelse af almene plejefamilier, forstærkede plejefa-
milier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier,
om omfanget af den intensive støtte i begyndelsen af en
anbringelse, om plejefamiliernes pligt til at modtage den
intensive støtte og om gennemførelse af kursus i det under-
liggende materiale til Socialstyrelsens tæt støttede opstarts-
forløb forud for udbydelse af dette forløb til plejefamilier.
§ 66 d omhandler faglig støtte til netværksplejefamilier
og adoptanter. Det følger af bestemmelsen, at kommunal-
bestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til net-
værksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens
omfang og til familier, der har adopteret et barn eller en
ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien. Efter
bestemmelsens stk. 2 er social- og ældreministeren bemyn-
diget til at fastsætte nærmere regler om faglig støtte til
netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn
eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i famili-
en.
Bestemmelserne i § 66 e omhandler anbringelse på eget
værelse m.v. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at eg-
ne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder,
hvor den unge selv råder over sin egen bolig skal være
godkendt som konkret egnede til den pågældende unge af
kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Efter
stk. 2 kan afgørelsen om godkendelse ikke indbringes for
anden administrativ myndighed. Endelig er der i stk. 3 givet
en bemyndigelse til social- og ældreministeren til at fastsæt-
te nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med egne
værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder.
Bestemmelserne i § 66 f omhandler anbringelse på eftersko-
ler m.v. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at hvis en
efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med kostaf-
deling har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn
eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller efter § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal den enkelte
plads være godkendt som konkret egnet til det pågældende
barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen
i den anbringende kommune. Efter stk. 2 kan social- og
ældreministeren fastsætte nærmere regler om godkendelse af
og tilsyn med konkret godkendte pladser på efterskoler, frie
fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.
Efter § 67 er formålet med indsatsen på opholdssteder og
døgninstitutioner efter § 66 stk. 1, nr. 6 og 7, at varetage
omsorg og sikre trivsel og udvikling for de anbragte børn
166
og unge. Opholdssteder og døgninstitutioner skal arbejde
målrettet med at understøtte uddannelse, beskæftigelse og
forebyggelse af kriminalitet for de anbragte børn og unge.
§ 68 omhandler ophør af foranstaltninger og videreførelse af
anbringelser. Efter bestemmelsens stk. 1 skal foranstaltnin-
ger efter § 52, stk. 3, ophøre, når formålet er nået, når de ik-
ke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder
18 år, dog undtaget bestemmelserne om efterværn i §§ 76 og
76 a. Efter stk. 2 kan et anbragt barn eller en anbragt ung
først hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet af-
gørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens læng-
de. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. Det følger af stk.
3, at i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren anmo-
der om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt
med samtykke efter § 52, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest syv dage
fra anmodningen fremsættes. Det samme gælder, såfremt en
ung over 15 år, der er anbragt med samtykke efter § 52, stk.
1, anmoder om at blive hjemgivet. Kommunalbestyrelsen
skal efter stk. 4 fastsætte længden af en hjemgivelsesperio-
de. Hjemgivelsesperioden kan vare op til seks måneder, og
længden fastsættes under hensyn til muligheden for at sikre
en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den
unge, forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge
eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 52, stk. 3, nr. 1,
3, 5 eller 6, og kommunens mulighed for at foretage en vur-
dering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §§
58 eller 68 a i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt
et samtykke til en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3,
nr. 7. Det fremgår af stk. 5, at hjemgivelsesperioden er en
videreførelse af den eksisterende anbringelse efter § 52, stk.
3, nr. 7. Kommunalbestyrelsen har efter bestemmelsens stk.
6 ikke pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse
i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrel-
sen eller ved retten. Kommunalbestyrelsen kan endvidere
efter bestemmelsens stk. 7 afvise at behandle en anmodning
fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af et
barn eller en ung, der er anbragt efter § 58, hvis der ikke er
sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyn-
dighedsindehaveren, barnet eller den unge, eller § 68 a, hvis
der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos
anbringelsesstedet, barnet eller den unge. Det fremgår af be-
stemmelsens stk. 8, at når kommunalbestyrelsen behandler
en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren eller den
unge, der er fyldt 15 år, om hjemgivelse af et barn eller en
ung, der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbe-
styrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelses-
periodens længde, hvis der er grundlag herfor. Hvis kommu-
nalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjemgive
barnet eller den unge, forelægges sagen til afgørelse i børn
og unge-udvalget. Det følger af stk. 9, at i alle tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse af
et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58 eller § 68
a, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere børn og
unge-udvalget herom. Forud for hjemgivelse skal kommu-
nalbestyrelsen efter bestemmelsens stk. 10 revidere handle-
planen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan og
angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I
forbindelse med en sanktion efter straffelovens § 74 a skal
revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse
eller beskæftigelse nås. Efter bestemmelsens stk. 11 skal
kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune senest
seks måneder forud for ophør af en anbringelse ved det
fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har
behov for efterværn eller opretholdt anbringelse og i givet
fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal
iværksættes efter §§ 76 eller 76 a. Kommunalbestyrelsen
skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret
handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan og herunder have taget stilling til den unges videre
forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt
øvrige relevante forhold. Hvis en ung frem til sit fyldte
18. år har været anbragt som led i et forbedringsforløb, jf.
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
udarbejder kommunalbestyrelsen en handleplan. Det følger
af bestemmelsens stk. 12, at hvis en ung i alderen 18 til 22
år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som
har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter
opholdskommune, skal den hidtidige opholdskommune for-
ud for skiftet oversende den unges reviderede handleplan
eller relevante dele af en helhedsorienteret plan til den nye
opholdskommune, medmindre der er truffet afgørelse om
foranstaltninger efter § 76 a. Oversendelse af handleplanen
eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske
med samtykke fra den unge og forældremyndighedsindeha-
veren. Endelig fremgår det af § 68, stk. 13, at den nye
opholdskommune inden 30 dage fra modtagelsen skal træffe
afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for støtte efter §
76, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltnin-
ger der skal iværksættes. Hvis der iværksættes støtte efter
§ 76, skal der udarbejdes en ny handleplan, eller relevante
dele af en helhedsorienteret plan skal opdateres.
§ 68 a omhandler videreførte anbringelser. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 1, at børn og unge-udvalget kan træffe
afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter § 52, stk.
3, nr. 7, eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år,
fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført
anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så
stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og
længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for
barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelses-
stedet. Afgørelser om videreførelse af en anbringelse efter
1. pkt. skal ikke forelægges for børn og unge-udvalget til
fornyet afgørelse efter § 62 i serviceloven. Det fremgår
videre af § 68 a, stk. 2, at for et barn eller en ung, der
er fyldt 15 år, kan der kun træffes afgørelse om en sådan
videreførelse af en anbringelse, hvis barnet eller den unge
samtykker i afgørelsen. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at
børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om videreførelse
af en anbringelse, uanset at betingelserne i § 52, stk. 1,
eller § 58, stk. 1, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet ikke længere er opfyldt. Endelig fremgår
167
det af § 68 a, stk. 4, i serviceloven, at til brug for børn
og unge-udvalgets afgørelse om videreførelse af anbringel-
sen, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der
indeholder en revideret undersøgelse af barnets eller den
unges forhold, jf. § 50 eller § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, en revideret handleplan eller et revide-
ret forbedringsforløb, en psykologisk, lægefaglig eller anden
børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges
tilknytning til anbringelsesstedet og barnets eller den unges
holdning til videreførelse af anbringelsen.
§ 68 b i serviceloven omhandler kommunens opgaver i for-
bindelse med et barns anbringelse. Det fremgår af bestem-
melsens stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse
om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse
med handleplanen eller forbedringsforløbet. Samtidig med
valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets
eller den unges skolegang. Er anbringelsesstedet beliggende
i en anden kommune end barnets eller den unges opholds-
kommune, har opholdskommunen pligt til at underrette den
stedlige kommune forud for anbringelsen. Det følger vide-
re af § 68 b, stk. 1, at ved valg af anbringelsessted skal
kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imø-
dekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal
lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde
nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en
anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig. Kom-
munen skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets
eller den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå
skoleskift, medmindre hensynet til barnets eller den unges
behov taler imod. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3,
at hvis barnet eller den unge har søskende, der er anbragt
uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge samme
anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes eller bar-
nets eller den unges behov eller andre væsentlige forhold
taler imod dette. Endelig fremgår det af § 68 b, stk. 4,
at forud for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen hjælpe
barnet eller den unge med at finde en person i barnets eller
den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at
være dennes støtteperson under anbringelsen. Kommunen
kan efter behov dække støttepersonens udgifter til telefon,
transport og lign.
§ 69 i serviceloven omhandler kommunalbestyrelsens opga-
ver under et barns anbringelse. Det fremgår af bestemmel-
sens stk. 1, at i det omfang det må anses for nødvendigt
under hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommu-
nalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet
eller den unge på anbringelsesstedet træffe afgørelse om
ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under
opholdet. Efter stk. 2 kræver kommunalbestyrelsens afgørel-
se om ændring af anbringelsessted samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år. Det
gælder dog efter § 69, stk. 3, at hvis samtykke til ændret an-
bringelsessted ikke opnås skal børn og unge-udvalget træffe
afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. dog § 24 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen
skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med
anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinui-
tet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov
for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringel-
sessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træf-
fes herefter af kommunalbestyrelsen. Efter § 69, stk. 4, skal
kommunalbestyrelsen til brug for børn og unge-udvalgets
afgørelse om ændring af anbringelsessted udarbejde en ind-
stilling, der indeholder den seneste handleplan, barnets eller
den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, en
beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller
den unge under fortsat ophold på det aktuelle anbringelses-
sted kan imødekomme barnets eller den unges behov for
støtte, en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede
egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov
for støtte og for nære og stabile voksenrelationer, en udtalel-
se fra det aktuelle anbringelsessted og øvrige nødvendige
oplysninger. Efter § 69, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen,
inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørel-
se om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente
udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af
sagen.
Det fremgår af § 70, at kommunalbestyrelsen senest tre må-
neder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for bar-
net, den unge eller de vordende forældre, skal vurdere, om
indsatsen skal ændres, og om handleplanen, relevante dele
af en helhedsorienteret plan eller et forbedringsforløb skal
revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst
seks måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Be-
slutning om revision af handleplanen eller relevante dele
af en helhedsorienteret plan skal så vidt muligt ske med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år. Videre følger af § 70, stk. 2, at ved
anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen
efter bestemmelsens stk. 1 og af behovet for revision af
handleplanen, relevante dele af en helhedsorienteret plan
eller forbedringsforløbet ske på baggrund af det løbende
tilsyn med barnet eller den unge og efter kontakt med foræl-
dremyndighedsindehaveren. Tilsynet skal omfatte mindst to
årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen
taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt
finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelses-
stedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt
andre forhold end de hidtil beskrevne er relevante, og i så
fald skal disse indgå i en revideret handleplan, relevante
dele af en helhedsorienteret plan eller et revideret forbed-
ringsforløb. Det fremgår videre, at for unge, der er idømt en
sanktion efter straffelovens § 74 a, skal vurdering og revi-
sion af handleplan eller en helhedsorienteret plan og indsats
særlig vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer i
uddannelse eller beskæftigelse. Det skal senest i forbindelse
med den første vurdering konkretiseres, hvordan de overord-
nede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af
sanktionen. Endelig fremgår af § 70, stk. 4, i serviceloven,
at hvis der er udarbejdet en plan for støtten til forældrene,
skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne, når der
er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal, senest tre må-
neder efter at barnet eller den unge har fået ophold uden for
168
hjemmet, tilbyde en sådan revision. Kommunalbestyrelsen
skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en
vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af
planen eller af relevante dele af en helhedsorienteret plan.
§ 71 omhandler samvær og kontakt under en anbringel-
se. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at barnet eller
den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og
netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familie-
medlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjem-
met. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til bar-
nets eller den unges bedste og under hensyntagen til beskyt-
telsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og
beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge
for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og foræl-
drene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af
samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge
også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare
nære relationer til forældre og netværket. Kommunalbesty-
relsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene
får information om barnets hverdag, og til at bidrage til
et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesste-
det. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem for-
ældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarsloven,
opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden
for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves
efter reglerne i bestemmelsens stk. 2-5. Det følger således
af § 71, stk. 1, at kommunalbestyrelsen om fornødent skal
træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og
kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og
kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet
til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Der
kan ikke efter træffes afgørelser, som medfører, at samvær
og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om må-
neden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af
forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter
bestemmelsens stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan med
samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge,
der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem
forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er
en tredje person til stede. Efter § 71, stk. 3, kan børn og
unge-udvalget når det er nødvendigt af hensyn til barnets
eller den unges sundhed eller udvikling, for en bestemt peri-
ode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under
tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de
samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan
der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af
samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem
forældrene eller netværket og barnet eller den unge, ligesom
der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges
anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller
netværket. Af bestemmelsens stk. 4 fremgår, at ved viden
eller formodning om, at den person, som barnet eller den
unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et
barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre
særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe
afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med
barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail-
eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå
under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Det
fremgår videre af § 71, stk. 5, at bestemmelserne i § 71, stk.
2-4, finder tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af
en børnefaglig undersøgelse efter § 50 eller en ungefaglig
undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet under ophold på en institution, indlæggelse på
et sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kom-
munen er tilknyttet. Efter § 71, stk. 6, i serviceloven kan
Ungdomskriminalitetsnævnet i forbindelse med en afgørelse
om anbringelse uden for hjemmet eller i forbindelse med en
afgørelse om ungefaglig undersøgelse under ophold på en
institution, indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af
det børnehus, som kommunen er tilknyttet træffe afgørelse
efter § 71, stk. 3-5. Det fremgår af § 71, stk. 7, at en afgø-
relse efter stk. 3 og 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne
i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Af § 71, stk.
8, følger, at en afgørelse om kontrol med barnets eller den
unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommuni-
kation med forældrene alene kan træffes efter § 15, stk. 1,
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Endelig
fremgår af § 71, stk. 9, i serviceloven, at kommunalbestyrel-
sen i barnets opholdskommune kan yde støtte til udgifter
til forældrenes transport i forbindelse med møder i barnets
opholdskommune.
Det fremgår af § 72, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde forældremyndighedens indehaver og den unge, der
er fyldt 12 år, gratis advokatbistand under en sag om gen-
nemførelse af en undersøgelse efter § 51, anbringelse uden
for hjemmet efter § 58, opretholdelse af en anbringelse ef-
ter § 62, gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 63, anbringelse på delvis lukkede døgnin-
stitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
efter § 63 a, stk. 1, anbringelse på sikrede døgninstitutioner
efter § 63 b, stk. 1, anbringelse på særligt sikrede afdelinger
efter § 63 c, stk. 1 og 3, videreførelse af en anbringelse efter
§ 68 a, godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk.
3, ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, afbrydelse
af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, tilbageholdelse efter
§ 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge og brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge. Videre følger
af § 72, stk. 2, i serviceloven, at forældremyndighedens in-
dehaver, den unge, der er fyldt 12 år, og plejeforældrene skal
have tilbud om gratis advokatbistand under en sag om flyt-
ning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter § 78, stk.
4. Det fremgår af § 72, stk. 3, at under en sag om afbrydelse
af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, og en sag om brev-
og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, med den af forældrene, der ikke
har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om
gratis advokatbistand. Endelig fremgår af § 72, stk. 4, at der
gælder samme regler om salær og godtgørelse for udlæg til
advokater som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
retsplejelovens kapitel 31.
Det fremgår af § 73, stk. 1, i serviceloven, at inden der
169
træffes afgørelse i en sag efter § 72, påhviler det kommunal-
bestyrelsen at gøre indehaveren af forældremyndigheden og
den unge, der er fyldt 12 år, bekendt med retten til efter
forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale
sig, inden afgørelsen træffes. Tilsvarende forpligtelse har
kommunalbestyrelsen efter bestemmelsens stk. 2 over for de
personer, der er nævnt i § 72, stk. 2 og 3, for så vidt angår de
heri nævnte afgørelser.
Af § 74, stk. 1, fremgår, at børn og unge-udvalget træffer af-
gørelse i et møde om gennemførelse af en undersøgelse efter
§ 51, anbringelse uden for hjemmet efter § 58, opretholdelse
af en anbringelse efter § 62, gennemførelse af en lægelig un-
dersøgelse eller behandling efter § 63, anbringelse på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1, anbringelse på sikrede
døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, anbringelse på særligt
sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1 og 3, videreførelse
af en anbringelse efter § 68 a, godkendelse af en foreløbig
afgørelse efter § 75, stk. 3, ændring af anbringelsessted efter
§ 69, stk. 3, afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk.
3-5, flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4, tilbagehol-
delse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge og brev- og telefonkontrol efter § 15,
stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Ef-
ter § 74, stk. 2, i serviceloven skal forældremyndighedsinde-
haveren, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden
bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet
eller den unge, inden der træffes afgørelse, have lejlighed
til at udtale sig over for børn og unge-udvalget. Dette kan
for så vidt angår barnet eller den unge undlades, hvis barnet
er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade
for barnet eller den unge. Efter § 74, stk. 3, finder stk. 2
tilsvarende anvendelse på den af forældrene, der ikke har
del i forældremyndigheden, inden der træffes afgørelse efter
§ 71, stk. 3-5, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse
på plejeforældre, inden der træffes afgørelse efter § 78, stk.
4. Det fremgår af § 74, stk. 4, at til vedtagelse af en afgørel-
se efter §§ 51, 58, 62 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk.
1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5,
og § 75, stk. 3, i serviceloven samt § 11, stk. 1 og 2, og
§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge kræves, at mindst fire af børn og unge-udvalgets fem
medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter § 78,
stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed. Det fremgår
af § 74, stk. 5, i serviceloven, at såfremt dommeren ikke er
enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets pro-
tokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indehol-
de oplysning om dommerens afvigende opfattelse. Endelig
fremgår af bestemmelsens stk. 6, at børn og unge-udvalgets
afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være
begrundede og indeholde oplysning om klageadgang.
§ 75 i serviceloven vedrører foreløbige afgørelser også be-
tegnet som akutafgørelser. Efter bestemmelsens stk. 1 kan
formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og
unge-udvalget træffe foreløbige afgørelser efter lovens §§
51, 58 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1 og 3, § 63 c,
stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78,
stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, som af hensyn til
barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afven-
te, at sagen behandles i børn og unge-udvalget. Formanden
eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-ud-
valget kan endvidere i sager om et barn eller en ung, der
er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf.
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
træffe foreløbige afgørelser efter §§ 63 og 68 a, § 71, stk.
3-5, og § 78, stk. 4, efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge og efter § 14, stk.
2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og
2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, som af hensyn til barnets eller den
unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behand-
ling i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår af § 75,
stk. 2, at forældremyndighedens indehaver og eventuelle
andre parter inden 24 timer efter iværksættelsen af en forelø-
big afgørelse skal have skriftlig meddelelse om afgørelsen
samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal tillige
indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven
at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt om
retten til vederlagsfri advokatbistand. Efter bestemmelsens
stk. 3 skal en foreløbig afgørelse snarest muligt og senest
inden syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen forelæg-
ges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om for-
anstaltningen er ophørt. Det fremgår af § 75, stk. 4, at en
afgørelse, der er godkendt efter bestemmelsens stk. 3, har
gyldighed i 1 måned. En afgørelse vedrørende § 51 eller
vedrørende § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-
litet har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog
højst to måneder regnet fra den foreløbige afgørelse. En
afgørelse vedrørende § 78, stk. 4, har gyldighed, indtil der
træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse. Det
fremgår af § 75, stk. 5, at direktøren for Ankestyrelsen har
samme beføjelser som formanden for børn og unge-udvalget
og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgø-
relsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i en måned,
dog således at fristerne i bestemmelsens stk. 4, 2. og 3. pkt.
finder anvendelse. Direktøren kan undtagelsesvis bestemme,
at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen
inden for den frist, der er nævnt i bestemmelsens stk. 3. Af
§ 75, stk. 6, fremgår, at hvis børn og unge-udvalget eller,
når et barn eller en ung er pålagt en straksreaktion, jf. § 12
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet ikke
inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med di-
rektørens foreløbige afgørelse efter § 75, stk. 5, i servicelo-
ven skal børn og unge-udvalget eller Ungdomskriminalitets-
nævnet umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og
unge-udvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørel-
se har ikke virkning, før direktøren snarest muligt og senest
ti dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen
skal have virkning. Hvis direktøren træffer afgørelse om, at
170
børn og unge-udvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen af-
gørelse efter reglen i § 65, stk. 3, senest otte uger efter
børn og unge-udvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelse. Ankestyrelsens afgørelse træffes dog efter §§ 63
og 68 og efter § 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen vedrører et
barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Endelig fremgår af § 75, stk. 7, at
formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn
og unge-udvalget eller direktøren for Ankestyrelsen straks
skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig
afgørelse, der vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Kapitel 13 i serviceloven består af § 78. Det fremgår af stk.
1 i denne bestemmelse, at ingen må modtage et barn under
14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhæn-
gende periode ud over tre måneder uden at have tilladelse
dertil fra kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Vi-
dere fremgår af bestemmelsens stk. 2, at plejetilladelse kan
kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen
må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet. Ved
udstedelse af plejetilladelse skal kommunen gøre forældre-
myndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne
i § 78, stk. 4. Af § 78, stk. 3, fremgår, at det påhviler
forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjem-
met har fornøden plejetilladelse. Efter § 78, stk. 4, kan
børn og unge-udvalget i forældremyndighedsindehaverens
opholdskommune efter begæring af plejeforældrene eller
barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung ikke
må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt
det må antages at skade barnet eller den unge. Forud for
afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommu-
ne. Videre fremgår af bestemmelsens stk. 5, at en afgørelse
efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når
betingelserne herfor er opfyldt. Af § 78, stk. 6, fremgår,
at reglerne i bestemmelsens stk. 1-5 ikke gælder i tilfælde,
hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden,
men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden
af forældrene. Endelig fremgår af § 78, stk. 7, at døgnple-
jehjem, der modtager børn og unge under 18 år, og som
drives af private uden offentlige midler, kun må oprettes og
drives med tilladelse af kommunalbestyrelsen i den stedlige
kommune. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune
fører tilsyn med forholdene i hjemmet.
§ 101 i serviceloven vedrører stofmisbrugsbehandling. Af
§ 101, stk. 10, fremgår, at § 101, stk. 9, finder tilsvarende
anvendelse som led i behandlingen af børn og unge under 18
år med et stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat
i medfør af § 101, stk. 12, eller er i et tilbud efter § 52,
stk. 3. Af § 101, stk. 9, som der henvises til fremgår, at i for-
bindelse med tilbud om stofmisbrugsbehandling efter § 101,
stk. 1 og under behandlingsforløbet kan kommunalbestyrel-
sen anvende gavekort med henblik på at fastholde personen
i behandling. Med et gavekort forstås et elektronisk eller
fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe
varer i en forretning. Social- og ældreministeren er efter §
101, stk. 12, givet bemyndigelse til at fastsætte regler om
behandling efter § 101, stk. 1 og 4, af børn og unge under 18
år med et stofmisbrug i særlige tilfælde.
§ 140 i serviceloven omhandler handleplaner. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbej-
de en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstalt-
ninger efter §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet
eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en
handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foran-
staltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrel-
sen snarest muligt og senest inden fire måneder at opstille
en handleplan. Det fremgår videre af § 140, stk. 2, at en
handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken
indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen
skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige
undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Handlepla-
nen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i under-
søgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller
den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det
overordnede formål med støtten. Herudover skal handlepla-
nen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for
den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til be-
skæftigelse og uddannelse. Efter § 140, stk. 3, skal en hand-
leplan endvidere angive indsatsens forventede varighed. I
sager om anbringelse uden for hjemmet skal en handleplan
tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal
iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet
eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden
efter barnets eller den unges hjemgivelse. Det fremgår af
§ 140, stk. 5, at der kan udarbejdes én samlet handleplan
for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage
højde for børnenes individuelle forhold. Endelig fremgår det
af § 140, stk. 6, at når et barn eller en ung anbringes på
et anbringelsessted eller visiteres til et behandlingstilbud for
personer med et stofmisbrug efter § 101, skal relevante dele
af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres
til tilbuddet.
I forlængelse af § 140 fremgår det af § 140 a, stk. 1, at
når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til
et barn eller en ung kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at
de elementer af en handleplan, der vedrører forældrene,
erstattes af en helhedsorienteret plan. For unge mellem 16
og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen
erstattes af en helhedsorienteret plan. Det fremgår videre
af § 140 a, stk. 2, at den helhedsorienterede plan kan til-
bydes forældre og unge med komplekse og sammensatte
problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsind-
ehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til,
at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Ende-
171
lig fremgår det af § 140 a, stk. 3, at den helhedsorienterede
plan indeholder de sociale foranstaltninger og indsatser samt
øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den hel-
hedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en
handleplan efter § 140, stk. 1-4.
Det personrettede tilsyn er reguleret i servicelovens §
148. Det fremgår af denne bestemmelses stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp efter serviceloven efter §§ 9-9 b i retssikkerhedslo-
ven fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen
i denne kommune i forhold til den enkelte person har truf-
fet afgørelse om. Tilsynet omfatter ikke det generelle drifts-
orienterede tilsyn efter § 148 a og socialtilsynsloven. Det
fremgår videre af § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i
den kommune, der har pligt til at yde hjælp løbende skal
følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat op-
fylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former
for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forud-
sætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Videre
fremgår af bestemmelsens stk. 3, at kommunalbestyrelsen i
den kommune, der har pligt til at iagttage de forpligtelser,
der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet fører tilsyn med de tilbud, som Ung-
domskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn eller
den enkelte unge har truffet afgørelse om efter §§ 12-14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbe-
styrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre
sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for
hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsæt-
ninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Endelig
fremgår det af § 148, stk. 4, at hvis den kommunalbesty-
relse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet i
forbindelse med tilsynet bliver opmærksom på bekymrende
forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal
kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse,
som efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det driftsori-
enterede tilsyn med tilbuddet.
§§ 156 og 157 i serviceloven indeholder straffebestemmel-
ser. Det fremgår af § 156, at den, som tilskynder eller hjæl-
per et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet
efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne
skjult, straffes med fængsel i indtil to år eller under formil-
dende omstændigheder med bøde.
Efter § 157 i serviceloven straffes den, der i strid med reg-
lerne i denne lov anbringer eller modtager et barn eller en
ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje,
med bøde.
Kapitel 30 i serviceloven omhandler klage og domstolspr-
øvelse. Det fremgår af § 166, stk. 1, at kommunalbestyrel-
sens afgørelser efter serviceloven, medmindre andet er fast-
sat i serviceloven eller retssikkerhedsloven, kan indbringes
for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerheds-
loven. Det fremgår videre af, § 166, stk. 2, i serviceloven, at
afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, der træffes af
lederen af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
Af § 167 i serviceloven fremgår, at en række afgørelser af
barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Det dre-
jer sig om forebyggende foranstaltninger samt anbringelse
uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, ungepålæg efter § 57
b, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2,
valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, behandling og
uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1, og samvær og kontakt
efter § 71, stk. 2. Det fremgår videre af § 167, stk. 2,
at i det omfang afgørelsen om uddannelse og behandling
eller samvær og kontakt angår den af forældrene, der ikke
har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på
samme måde indbringes for Ankestyrelsen. Af § 167, stk. 3,
fremgår, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge
efter § 48 a af barnet eller den unge kan indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Endelig
fremgår af § 167, stk. 4, i serviceloven, at afgørelser om
efterværn efter § 76 eller opretholdt anbringelse efter § 76 a,
der træffes i medfør af § 68, stk. 11 og 13, inden den unge
fylder 18 år, af den unge kan indbringes for Ankestyrelsen
efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Endelig indeholder § 172 a i serviceloven en bemyndigel-
se for social- og ældreministeren til at fastsætte regler
om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet
af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompeten-
ce, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde ved-
rørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse
af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om kommunernes adgang til
at opkræve betaling for foranstaltninger, der er truffet med
henvisning til konventionen.
Det foreslås, at henvisningerne i § 62 x, stk. 1, i udlændin-
geloven til servicelovens §§ 46-48 a, 50-50 b og 51, § 52,
stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54 a, § 55,
stk. 1-3, § 56, § 58, stk. 1-3 og 5, §§ 59 og 62-63 a, § 63 b,
stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63 c-65, § 66, stk. 1, nr.
1-8, og stk. 2 og 3, §§ 66 a-66 f, 67-68 b og 69-75, kapitel
13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 140 a,
148, 156 og 157, kapitel 30 og § 172 a ændres til § 2, § 5,
stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk. 3, kapitel 3, § 32, stk. 1, nr. 1-3,
og 5-8, § 32, stk. 2-5, §§ 34, 37, 40 og 42-45, § 46, stk. 2, §
47, stk. 1-4, § 50, stk. 1-6, § 51, stk. 1, § 52, § 53, stk. 1 og
3, §§ 55-61, § 62, stk. 1, 3 og 4, § 63, §§ 65-67, § 74, stk.
2, kapitel 7, §§ 91-92 og 94, kapitel 10, §§ 99-100 og 102,
kapitel 12, §§ 108-112, 124, 125, 127, 129, 139-152 og 155,
§ 156, stk. 1, 2, 4 og 5, og kapitel 23 i barnets lov.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 46
i serviceloven om formålet med hjælp og støtte til børn
vil blive ændret til § 2 i barnets lov. Det fremgår af §
2, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at hjælp og støtte efter barnets lov skal iværksættes med
henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for
172
særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for personlig
udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres
jævnaldrende, og at hjælp og støtte også kan iværksættes
med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre
livskvaliteten for barnet, den unge eller familien. Det frem-
går videre af § 2, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at hjælp og støtte efter barnets lov skal ydes
med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov, med
henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Det frem-
går yderligere, at hjælp og støtte vil, i det omfang, det vil
være relevant for det enkelte barn eller den enkelte unge,
skulle tilrettelægges med henblik på at sikre barnets eller
den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning
af kompetencer, blandt andet til at indgå i sociale relationer
og netværk, at fremme barnets eller den unges sundhed og
trivsel, at understøtte barnets eller den unges skolegang og
mulighed for at gennemføre en uddannelse, at forberede
barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv, samt at
sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der
tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at un-
derstøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer
og øvrige netværk. Det fremgår derudover af § 2, stk. 3, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hjælp og
støtte skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så
vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i
det nære miljø. Det fremgår endelig af § 2, stk. 4, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at barnets eller
den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samar-
bejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette
ikke er muligt, skal baggrunden herfor forklares og begrun-
des over for forældremyndighedsindehaveren og for barnet
eller den unge. Bestemmelsen er således ikke identisk med
den gældende bestemmelse i § 46 i serviceloven, men det
findes, at indsatser for mindreårige udlændinge uden lovligt
ophold efter den socialretlige lovgivning bør have samme
formål, som hvad der gælder for børn med lovligt ophold i
Danmark.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 47 i
serviceloven om inddragelse af familie og netværk vil blive
ændret til § 8, stk. 3, i barnets lov. Det fremgår af § 8,
stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
kommunalbestyrelsen i alle sager skal overveje, hvordan
der kan ske en systematisk inddragelse af barnets eller den
unges familie og netværk.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 48 i
serviceloven om børnesamtaler vil blive ændret til § 5, stk. 3
og 4, i barnets lov. Det fremgår af § 5, stk. 3, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at barnet eller den unges
holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages,
inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven
om barnets eller den unge forhold. Inddragelse og samtaler
kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens
indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til
barnets eller den unges bedste taler herfor. Det fremgår af §
5, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
stk. 3 kan undlades, hvis barnet eller den unges alder eller
andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnet eller
den unges perspektiver skal i disse tilfælde tilvejebringes på
anden vis.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 48
a i serviceloven om bisidder til børn og unge vil blive
ændret til § 6 i barnets lov. Det fremgår af § 6, stk. 1,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at et barn
eller en ung, hvis sag behandles efter barnets lov, på ethvert
tidspunkt af sagens behandling har ret til at lade sig bistå
af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet eller den
unge om retten efter 1. pkt. Det fremgår af § 6, stk. 2, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at stk. 1 ikke skal
finde anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om,
at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå
bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden
kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets
eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde
til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end
barnets eller den unges. Det fremgår af § 6, stk. 3, i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov, at myndigheden kan
træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis
fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets
eller den unges uforbeholdne mening belyst. Det fremgår af
§ 6, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
en bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og
er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 50 i
serviceloven om børnefaglig undersøgelse vil blive ændret
til kapitel 3 i barnets lov, som i stedet vil omfatte afdækning
og børnefaglig undersøgelse i forhold til både barnet eller
den unge og eventuelle vordende forældre. Det fremgår
b.la. af § 18, stk. 1, som er indeholdt i kapitel 3, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbe-
styrelsen i alle sager, hvor det må antages, at et barn eller en
ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov, skal vur-
dere, om der er tale om en problemstilling, der ikke kræver
yderligere afdækning af barnets, eller den unges støttebehov,
en problemstilling, der kræver afdækning af et eller flere
forhold af betydning for barnets eller den unges støttebehov
eller en problemstilling, der kræver en børnefaglig undersø-
gelse af barnets eller den unges støttebehov. Der vil således
ikke med den foreslåede bestemmelse til § 18, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov være krav om gen-
nemførelse af en børnefaglig undersøgelse i alle de tilfælde,
hvor det er et krav efter den gældende bestemmelse i § 50
i serviceloven, men der vil skulle foretages en indledende
screening og vurdering af behovet for yderligere afdækning.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 50 a
i serviceloven om kommunalbestyrelsernes oprettelse af et
børnehus i hver region og bemyndigelse til, at social- og
ældreministeren kan fastsætte regler herom vil blive ændret
til § 124 i barnets lov. Det fremgår af § 124, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbe-
styrelserne i regionerne skal oprette et børnehus i hver regi-
on til udredning af et barns eller en ungs forhold, når barnet
173
har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Det
fremgår af § 124, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at social- og ældreministeren kan fastsætte nær-
mere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering
og opgaver m.v.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 50
b i serviceloven om pligten til at anvende et børnehus, når
et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved
mistanke herom vil blive ændret til § 125 i barnets lov. Det
fremgår af § 125 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at når et barn eller en ung har været udsat for overgreb,
eller når der er mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen
til brug for den børnefaglige undersøgelse efter lovens § 20,
benytte det børnehus, kommunen er tilknyttet efter reglerne
i § 124.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 51
i serviceloven om muligheden for at gennemføre en børne-
faglig undersøgelse uden samtykke på en institution eller et
sygehus vil blive ændret til § 23 i barnets lov. Det fremgår af
§ 23, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at når det må anses for nødvendigt for at vurdere, om der er
åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs
sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en børnefaglig
undersøgelse under ophold på en institution eller indlæggel-
se på et sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan
undersøgelse vil skulle være afsluttet inden 2 måneder efter
børne- og ungeudvalgets afgørelse. Det fremgår af § 23,
stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er
åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs
sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre den børnefaglige
undersøgelse ved benyttelse af det børnehus, som kommu-
nen er tilknyttet, jf. § 124.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 52,
stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og § 52, stk. 4, i serviceloven
om foranstaltninger vil blive ændret til §§ 32, stk. 1, nr.
1-3 og 5-8, og § 32, stk. 2-5, i barnets lov. Det fremgår
af § 32, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at kommunalbestyrelsen, når det må anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs
særlige behov for støtte, skal træffe afgørelse om en eller
flere støttende indsatser, jf. dog § 54 i lov om bekæmpel-
se af ungdomskriminalitet, herunder ophold i dagtilbud, fri-
tidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign., praktisk,
pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, udpegning af en
fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele
familien, formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller
privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbe-
taling af godtgørelse til den unge, familiebehandling eller
behandling af barnet eller den unge, familieanbringelse i
form af et døgnophold, for både forældremyndighedsindeha-
veren, barnet eller den unge og andre medlemmer af fami-
lien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie,
i en specialiseret plejefamilie, på et opholdssted eller på
en døgninstitution, jf. § 43, eller i et botilbud, jf. § 107 i
lov om social service, støtteophold i en almen plejefamilie,
i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie
eller i en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på
en døgninstitution, jf. § 43 eller anden hjælp, der har til
formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pæda-
gogisk støtte. Det fremgår af § 32, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at afgørelsen træffes med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§
38-40. Det fremgår af § 32, stk. 3, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at ved en afgørelse efter stk. 1 skal
kommunalbestyrelsen vælge den eller de støttende indsatser,
som bedst kan imødekomme barnets eller den unges særli-
ge behov for støtte. Afgørelsen skal angive formålet med
indsatsen og den forventede varighed. Det fremgår af § 32,
stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag
af en afdækning eller børnefaglig udnersøgelse af barnets
eller den unges behov, jf. § 17, stk. 1, nr. 2 og 3, eller en
ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed. Det fremgår
af § 32, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet med
samtykke fra forældrene træffe afgørelse om indsatser efter
stk. 1, nr. 2, 3, 5, 6 eller 8, når det må anses for at være af
væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for
støtte efter fødslen. Stk. 4 finder anvendelse ved afgørelsen.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 53
i serviceloven om, at samtykke til anbringelse uden for
hjemmet skal omfatte formålet med anbringelsen, vil blive
ændret til § 46, stk. 2, i barnets lov. Det fremgår af § 46,
stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år, skal omfatte formålet med anbringelsen.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 54
i serviceloven om støtte til forældre, hvis barn er anbragt
uden for hjemmet, vil blive ændret til §§ 75-78, der indgår
i kapitel 7 i barnets lov. Det fremgår af § 75 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsinde-
haveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 eller 47 i
barnets lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet. Det fremgår af § 76 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at under barnets eller den unges an-
bringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i barnets
lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til
forældremyndighedsindehaveren efter § 32, § 75 eller efter
anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til
at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen
med henblik på at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen
for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i
samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Det
174
fremgår af § 77, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at når kommunalbestyrelsen iværksætter støtte
efter §§ 75 eller 76, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en
særskilt plan for støtten til forældrene. i forbindelse med
en indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 af
et barn eller en ung, der har søskende under atten år i hus-
standen, og hvor anbringelsen er begrundet i omsorgssvigt
eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene, skal
kommunalbestyrelsen fastsætte en plan efter § 77, stk. 1,
uanset om forældrene har afvist at modtage støtten efter
§§ 75 eller 76, jf. § 77, stk. 2. Det fremgår af § 77, stk.
3, at uanset at betingelserne i § 77, stk. 2, er opfyldt, kan
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvor det er åbenlyst
unødvendigt, undlade at udarbejde en plan efter § 77, stk.
1. Kommunalbestyrelsen skal begrunde, hvorfor der ikke
udarbejdes en plan for støtten til forældrene. Det fremgår af
§ 78 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kom-
munalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om den særskilte
plan for støtten til forældrene, jf. § 77, stk. 1, kan fraviges,
og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan
for en eller begge forældre, jf. § 110, når der er tale om
forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor
der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Foræl-
drene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes
af en helhedsorienteret plan.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 54 a
i serviceloven om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at
tilknytte en koordinator til unge, der er idømt en sanktion
efter straffelovens § 74 a, vil blive ændret til § 127 i barnets
lov. Det fremgår af § 127, stk. 1, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilknytte
en koordinator til unge, der er idømt en sanktion efter straf-
felovens § 74 a. Det fremgår af § 127, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at koordinatoren skal være
tilknyttet gennem hele forløbet og være den unges rådgiver,
sikre sammenhængen i sanktionens faser og afholde møder
med den unge, forældrene og andre relevante parter med
henblik på at fastholde de målsætninger, der er fastlagt i
barnets plan, jf. §§ 91-92, ungeplanen, jf. §§ 108-109, eller
den helhedsorienterede plan, jf. § 110.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 55,
stk. 1-3, i serviceloven om de ydelser, der skal gives under
et døgnophold, vil blive ændret til § 45 i barnets lov. Det
fremgår af § 45, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at barnet, den unge eller de vordende for-
ældre modtager omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk
rådgivning og behandling under en familieanbringelse efter
§ 32, stk. 1, nr. 6, et døgnophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, eller
§ 46, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov
eller et døgnophold efter § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 14
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår
af § 45, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at ved særlige behov kan der foretages undersøgelser
og observation samt ydes terapi eller anden behandling. Det
fremgår af § 45, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at et støtteophold, jf. 32 som ydes under et
døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 56 i
serviceloven om iværksættelse af foranstaltninger uden for-
ældremyndighedsindehaverens samtykke, vil blive ændret
til § 37 i barnets lov. Det fremgår af § 37 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at hvis det må anses for
at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller
en ungs særlige behov for støtte, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, for så
vidt angår behandling af barnet eller den unge, uanset at for-
ældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, når formålet
med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende
samtykke.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 58,
stk. 1-3 og 5, i serviceloven om anbringelse af et barn uden
for hjemmet uden samtykke, vil blive ændret til § 47, stk.
1-4, i barnets lov. Det fremgår af § 47, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den
unge, der er fyldt 15 år, kan træffe afgørelse om, at barnet
eller den unge anbringes uden for hjemmet, når der er en
åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller
udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig om-
sorg for eller behandling af barnet eller den unge, overgreb,
som barnet eller den unge har været udsat for, misbrugs-
problemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale van-
skeligheder hos barnet eller den unge eller andre adfærds-
eller tilpasnings-problemer hos barnet eller den unge. Det
fremgår af § 47, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at der kun kan træffes en afgørelse efter stk. 1,
når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke
kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i
hjemmet efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgel-
se, jf. § 20, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af §
47, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at børne- og ungeudvalget kan beslutte, at barnet eller den
unge skal anbringes uden for hjemmet efter § 58, stk. 1,
selv om forældremyndighedsindehaveren og den unge giver
samtykke til anbringelse efter § 46, stk. 1, når hensynet til
barnet eller den unge på afgørende måde taler for det. Det
fremgår af § 47, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse
om anbringelse af en ung, der er fyldt femten år, uden for
hjemmet, uanset at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, og
at forældremyndighedsindehaveren ikke vil give samtykke
til anbringelsen, hvis den unge samtykker. Det er et krav, at
anbringelsen må anses at være af væsentlig betydning for
den unges særlige behov, og problemerne ikke kan løses
under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 59 i
serviceloven om, hvad en indstilling om anbringelse af et
barn uden for hjemmet uden samtykke skal indeholde, vil
blive ændret til § 51, stk. 1, i barnets lov. Det fremgår af §
51, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
175
at kommunens indstilling til børne- og ungeudvalget om an-
bringelse uden for hjemmet efter §§ 47 eller 49 skal omfatte
den børnefaglige undersøgelse, jf. § 20, herunder beskrivel-
sen af, at betingelserne i §§ 47 eller 49 er opfyldt, og af
de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan bi-
drage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf. §
22, stk. 5, en vurdering af forældremyndighedsindehaverens
kompetencer til at varetage omsorgen for det kommende
barn, barnet eller den unge og at tage hånd om barnets eller
den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter
denne lov eller anden relevant lovgivning, barnets plan, jf. §
91, eller ungeplanen, jf. §§ 108 og 109, samt en beskrivelse
af den støtte og de initiativer, som er påtænkt for det kom-
mende barn, barnet eller den unge og dennes familie under
anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter og barnets
eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 62
i serviceloven om opretholdelsen af en anbringelse af et
barn uden for hjemmet, vil blive ændret til § 50, stk. 1-6,
i barnets lov. Det fremgår af § 50, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at hvis barnet eller den unge
fortsat skal være anbragt uden for hjemmet ud over ét år
fra, at børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse efter §
47, skal udvalget træffe fornyet afgørelse herom, jf. dog stk.
2. Det fremgår af § 50, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at har barnet eller den unge været
anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før den
aktuelle anbringelse, er fristen for genbehandling efter stk.
1 i stedet to år. Det fremgår af § 50, stk. 3, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at er sagen efter stk. 1 og 2
indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt domstolene, regnes
fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Det fremgår
af § 50, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen eller retten
kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 fastsætte en kortere
frist for fornyet behandling i udvalget, hvis der er begrundet
tvivl om hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til
stede henholdsvis et eller to år senere. Det fremgår af §
50, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og retten uanset
bestemmelserne i stk. 1 og 2 undtagelsesvis kan fastsætte
en længere frist, når de forhold, der ligger til grund for afgø-
relsen, med overvejende sandsynlighed må antages også at
gælde ud over fristen og at hensynet til barnet eller den unge
på afgørende måde taler for, at fristen forlænges. For endnu
ufødte børn og børn under et år, kan der dog alene træffes
afgørelse om at forlænge fristen til tre år. Det fremgår af §
50, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som
Ankestyrelsen træffer efter § 151, stk. 3.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 63
i serviceloven om gennemførelse af lægelig undersøgelse
eller behandling af et barn uden forældremyndighedsindeha-
verens samtykke, vil blive ændret til § 40 i barnets lov. Det
fremgår af § 40 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at la-
de et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livs-
truende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller
den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan
børne- og ungeudvalget træffe afgørelse om at gennemføre
undersøgelsen eller behandlingen.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 63
a i serviceloven om anbringelse af et barn på en delvis
lukket døgninstitution eller afdeling, vil blive ændret til §
61 i barnets lov. Det fremgår af § 61, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget
kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung mellem 12
og 17 år skal anbringes, jf. §§ 46 og 47, på en delvis lukket
døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på en døgnin-
stitution, når det er afgørende for den socialpædagogiske
behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder
eller at kunne fastholde barnet eller den unge fysisk. Der
skal endvidere være risiko for, at barnets eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kri-
minel adfærd hos barnet eller den unge, misbrugsproblemer
hos barnet eller den unge, eller andre adfærds- eller tilpas-
ningsproblemer hos barnet eller den unge. Det fremgår af §
61, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelsen af og forholdene under en anbringelse på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner. Social- og ældreministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at børne- og ungeudvalget i særlige
situationer kan træffe afgørelse om at anbringe et barn, der
er yngre end 12 år, på en delvis lukket døgninstitution eller
en delvis lukket afdeling på en døgninstitution.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 63
b, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, i serviceloven om
anbringelse af et barn på en sikret døgninstitution, vil blive
ændret til § 62, stk. 1, 3 og 4, i barnets lov. Det fremgår
af § 62, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at
et barn eller en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes,
jf. §§ 46 og 47, på en sikret døgninstitution, hvis en af
følgende betingelser er opfyldt: det er absolut påkrævet for
at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller
andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan
afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, det i en
indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at
tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske
behandling, eller det på baggrund af den indledende iagtta-
gelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet,
at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på
en sikret afdeling eller døgninstitution. Det fremgår af §
62, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-3 eller § 16, stk. 1, i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er opfyldt for
et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt
på en åben døgninstitution, jf. § 43, stk. 1, nr. 6, hvortil
der også er knyttet en sikret døgninstitution, kan lederen af
den åbne døgninstitution eller dennes stedfortræder, uanset
hvilket anbringelsesgrundlag der ligger til grund for anbrin-
176
gelsen, træffe midlertidig beslutning om overførsel af barnet
eller den unge til den sikrede døgninstitution. Overførslen
kan iværksættes straks. Beslutningen herom skal straks fore-
lægges børne- og ungeudvalget til afgørelse, jf. stk. 1, i
den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse. Det
fremgår af § 62, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at social- og ældreministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af sikrede døgninstitutioner,
herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte
de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse,
og at børne- og ungeudvalget i særlige situationer kan træffe
afgørelse om at anbringe et barn, der er yngre end 12 år, på
en sikret døgninstitution.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 63 c
i serviceloven om anbringelse af et barn på en særligt sikret
afdeling, vil blive ændret til § 63 i barnets lov. Det fremgår
af § 63, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at
et barn eller en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf.
forslagets §§ 46 og 47, på en særligt sikret afdeling, hvis
følgende betingelser er opfyldte: Der foreligger et grundlag
for anbringelse på en sikret døgninstitution efter forslagets
§ 62, stk. 1; Anbringelse på en sikret døgninstitution ikke
er eller vil være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge
ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende
adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold på en sikret
døgninstitution uforsvarligt; og der, hvis barnet eller den
unge har en psykisk afvigende adfærd, foreligger en skriftlig
lægefaglig vurdering af, at barnet eller den unge udviser
aktuelle symptomer på en diagnose. Det fremgår af § 63,
stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at er
betingelserne i stk. 1 eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet opfyldt for et barn eller en ung,
der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution
eller dennes stedfortræder, uafhængigt af om der på den
sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, træffe
midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret
afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børne-
og ungeudvalget til afgørelse, jf. stk. 1, i den kommune, der
har truffet afgørelse om anbringelse. Det fremgår af § 63,
stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om
forholdene på og anvendelsen af særligt sikrede afdelinger,
herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte
de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse
samt om orientering af forældremyndighedsindehaveren.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 64 i
serviceloven om fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse
af et barn uden for hjemmet og herunder afgang til hjemmet,
vil blive ændret til § 139 i barnets lov. Det fremgår af §
139, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter
§§ 23, 39, 40 og 47, § 100, stk. 1, § 67 og § 98, stk. 4, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og efter § 12,
§ 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. § 14, og
§ 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fuldbyr-
des. Det fremgår af § 139, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at kommunen mod behørig legitima-
tion og uden retskendelse har adgang til forældremyndig-
hedsindehaverens bolig, rum eller gemmer for at eftersøge
og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde
de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente
og bringe et barn eller en ung til det sted, hvor et børne-
og ungepålæg skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde
afgørelser efter § 40, eller det sted, hvor en straksreaktion,
jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, el-
ler et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemføres. Det
fremgår af § 139, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at kommunen mod behørig legitimation og uden
retskendelse har adgang til et anbringelsessted efter § 43,
stk. 1, for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med
henblik på at fuldbyrde en afgørelse efter § 98, stk. 4, eller
efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet. Det fremgår af § 139, stk. 4, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen,
når følgende kriterier er opfyldt, kan træffe afgørelse om
adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig og rum
mod behørig legitimation og uden retskendelse; adgangen til
hjemmet sker som led i børnefaglige undersøgelse efter §
20 eller den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og må anses for nød-
vendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig
skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og
forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller
den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere
lempelige foranstaltninger. Det fremgår af § 139, stk. 5, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at politiet yder
bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk.
2-4. Det fremgår af § 139, stk. 6, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at fuldbyrdelse af afgørelser omfattet
af stk. 1 skal ske så skånsomt, som omstændighederne til-
lader, og med henblik på at sikre barnets eller den unges
bedste. Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå
forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges
og eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets fri-
villige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre
hensynet til barnets eller den unges behov i afgørende grad
taler imod. Det fremgår af § 139, stk. 7, i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov, at fuldbyrdelse af en afgørelse
omfattet af stk. 3, hvor politiet yder bistand til kommunen
efter stk. 5, skal registreres og indberettes af kommunen til
Ankestyrelsen. Der udarbejdes årligt en rapport over anven-
delsen af bestemmelsen. Det fremgår af § 139, stk. 8, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbe-
styrelsens afgørelser efter stk. 4 skal registreres og indberet-
tes af kommunen til Ankestyrelsen. Der udarbejdes årligt en
rapport over anvendelsen af bestemmelsen. Det fremgår af §
139, stk. 9, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
social- og ældreministeren fastsætter efter aftale med justits-
ministeren nærmere regler i en bekendtgørelse om politiets
bistand til kommunen efter stk. 5.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 65 i
177
serviceloven om Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse, vil bli-
ve ændret til §§ 151 og 152 i barnets lov. Det fremgår af §
151, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at Ankestyrelsen af egen drift kan tage sager op om støtte
efter barnets lov til børn og unge, når det må antages, at
en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget
de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de
fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller
den unges bedste, jf. dog stk. 5 og 6. Ankestyrelsen kan
pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sags-
behandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser efter
kapitel 3-7 og kapitel 9-12 i barnets lov. Det fremgår af
§ 151, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at Ankestyrelsen kan træffe foreløbige afgørelser om
indsatser efter § 32, § 35, stk. 4 og 5, og § 46, hvis
der er behov herfor, og kommunalbestyrelsen undlader at
iværksætte disse i fornødent omfang. Det fremgår af § 151,
stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
Ankestyrelsen kan træffe afgørelse efter §§ 23, 40, 47, 67,
104 og 105. Det fremgår af § 151, stk. 4, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at Ankestyrelsen kan pålæg-
ge kommunalbestyrelsen at gennemføre en afgørelse efter
stk. 1-3 og kan bestemme, at afgørelsen skal gennemføres
inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste. Det
fremgår af § 151, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at Ankestyrelsen ikke kan træffe afgørelse
efter stk. 1 og 3 i sager om et barn eller en ung, der er
pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I
sager omfattet af 1. pkt. kan Ankestyrelsen træffe afgørelse
om at pålægge kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for
Ungdomskriminalitetsnævnet. Ankestyrelsen skal orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet om afgørelser efter 2. pkt. Det
fremgår af § 151, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at Ankestyrelsen ikke kan træffe en foreløbig
afgørelse efter § 46, når afgørelsen vedrører et barn eller
en ung i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen skal ori-
entere Ungdomskriminalitetsnævnet om tilfælde omfattet af
1. pkt. og om afgørelser efter stk. 2, når afgørelsen vedrører
et barn eller en ung, der er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13
og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Det fremgår af § 152 i det samtidigt fremsatte forslag til bar-
nets lov, at borgere, fagpersoner eller andre, der har grund
til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget el-
ler truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlings-
skridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller
den unges bedste, kan underrette Ankestyrelsen. Ankestyrel-
sen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen
op efter § 151, stk. 1.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66,
stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2 og 3, i serviceloven om anbringel-
sessteder for børn, vil blive ændret til § 43 i barnets lov. Det
fremgår af § 43, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at børn og unge kan anbringes på følgende
anbringelsessteder: almene plejefamilier, forstærkede pleje-
familier, specialiserede plejefamilier, netværksplejefamilier,
egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdsste-
der, børne- og ungehjem, jf. stk. 3, og pladser på efterskoler,
frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Det
fremgår af § 43, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at det er en betingelse for, at der kan træffes
afgørelse om støtteophold til eller anbringelse af børn og
unge efter § 32, stk. 1, nr. 7, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, i
barnets lov eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringel-
sesstedet er godkendt efter § 58, stk. 1, § 65, stk. 1, eller
§ 66, stk. 1, eller efter § 5 i socialtilsynsloven. Det frem-
går af § 43, stk. 3, børne- og ungehjem kan oprettes og
drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgn-
institutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner,
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger eller
som et opholdssted for børn og unge. Det fremgår af § 43,
stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
døgninstitutioner efter § 43, stk. 3, kan oprettes og drives af
kommuner, jf. § 12, eller af regioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2
og 3, og § 13, stk. 6, eller som selvejende institutioner, som
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 a
i serviceloven om valg og typer af plejefamilier, vil blive
ændret til §§ 55 og 57 i barnets lov. Det fremgår af § 55 i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved anbringelse
af et barn eller en ung i en plejefamilie skal kommunalbe-
styrelsen vælge den plejefamilietype efter §§ 57 og 58 og
den konkrete plejefamilie, der imødekommer barnets eller
den unges behov for støtte, herunder eventuelle behov som
følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet
eller den unge. Det fremgår af § 57 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at et barn eller en ung kan anbringes
i en af følgende plejefamilietyper: almene plejefamilier, fa-
milier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre
udvikling og trivsel for børn og unge med lette til moderate
støttebehov; forstærkede plejefamilier, familier, der er god-
kendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel
for børn og unge med moderate til svære støttebehov; eller
specialiserede plejefamilier, familier, der er godkendt til at
varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og
unge med svære støttebehov.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66
b i serviceloven om netværksplejefamilier, vil blive ændret
til §§ 58 og 59 i barnets lov. Det fremgår af § 58, stk.
1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en
netværksplejefamilie skal være godkendt som konkret egnet
i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommu-
nalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at
anbringe barnet eller den unge. Det fremgår af § 58, stk.
2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den
kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien,
i forbindelse med godkendelsen skal tilbyde plejefamilien et
grundkursus i at være plejefamilie.
178
Det fremgår af § 58, stk. 3, i det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov, at afgørelse om godkendelse som net-
værksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det
fremgår af § 58, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at en familie, der har haft et barn midlerti-
digt placeret efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes
som netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver
Ankestyrelsens afgørelse om adoption efter § 9 i adoptions-
loven. Det fremgår af § 58, stk. 5, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at social- og ældreministeren kan fast-
sætte nærmere regler om godkendelse af og grundkursus til
netværksplejefamilier. Det fremgår af § 59, stk. 1, i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den kommunalbe-
styrelse, der har godkendt netværksplejefamilien efter § 58,
stk. 1, skal ud over godtgørelse for kost og logi, jf. § 197,
dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære om-
kostninger ved at have barnet eller den unge boende. Op
til 20.000 kr. pr. barn eller ung årligt kan dækkes som øv-
rige omkostninger uden forevisning af dokumentation. Net-
værksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden
få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-
ste. Det fremgår af § 59, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at netværksplejefamilien kan frabede
sig kompensation efter stk. 1. Det fremgår af § 59, stk. 3,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at afgørel-
ser om dækning af øvrige og ekstraordinære omkostninger
og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan påklages til
Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedslo-
ven. Det fremgår af § 59, stk. 4, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at social- og ældreministeren kan
fastsætte nærmere regler om dækning af netværksplejefami-
liers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende
og beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til net-
værksplejefamilier.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 c
i serviceloven om efteruddannelse og supervision m.v. til
plejefamilier, vil blive ændret til § 56 i barnets lov. Det
fremgår af § 56, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at når der er truffet afgørelse om at anbringe et
barn eller en ung i en plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4,
skal kommunalbestyrelsen sørge for, at plejefamilien under
anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddan-
nelse, og sikre, at plejefamilien modtager den fornødne
supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse
med plejeopgavens omfang. Det fremgår af § 56, stk. 2, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at støtten til
plejefamilien efter stk. 1, skal være intensiv i det første år,
plejefamilien har barnet eller den unge anbragt hos sig. Den
intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt in-
den for anbringelsens første halve år, medmindre særlige
hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde
skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for 1 år
fra anbringelsestidspunktet. Det fremgår af § 56, stk. 3, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at støtten til
plejefamilien efter stk. 1, skal ydes af en anden person end
den, der aftaler honorering og andre vilkår med plejefamili-
en. Det fremgår af § 56, stk. 4, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at social- og ældreministeren kan
fastsætte nærmere regler om supervision, rådgivning, vejled-
ning og efteruddannelse af almene plejefamilier, forstærkede
plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværkspleje-
familier, om omfanget af den intensive støtte i begyndelsen
af en anbringelse, plejefamiliernes pligt til at modtage den
intensive støtte og om gennemførelse af kursus.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 d
i serviceloven om faglig støtte til netværksplejefamilier og
adoptanter vil blive ændret til § 60 og § 74, stk. 2, i barnets
lov. Det fremgår af § 60, stk. 1, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
den fornødne faglige støtte til netværksplejefamilier i over-
ensstemmelse med plejeopgavens omfang. Det fremgår af §
60, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler
om faglig støtte til netværksplejefamilier. Det fremgår af §
74, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige
støtte til familier, der har adopteret et barn eller en ung, der
tidligere har været anbragt i pleje i familien.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 e i
serviceloven om anbringelse på egne værelser m.v., vil blive
ændret til § 65 i barnets lov. Det fremgår af § 65, stk. 1, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at egne værel-
ser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den
unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 43, stk. 1, nr. 5,
skal være godkendt som konkret egnede til den pågældende
unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer
afgørelse om at anbringe den unge.
Det fremgår af § 65, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at afgørelse om godkendelse efter stk. 1 ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det fremgår af § 65, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at social- og ældreministeren kan fastsætte
nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med egne væ-
relser, kollegier og kollegielignende opholdssteder.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 f i
serviceloven om anbringelse på en efterskole m.v., vil blive
ændret til § 66 i barnets lov. Det fremgår af § 66, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en efterskole,
en fri fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling,
der har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn
eller unge efter §§ 46 eller 47, eller efter § 14 i lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet, skal være godkendt som
konkret egnet til det pågældende barn eller den pågældende
unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer
afgørelse om at anbringe barnet eller den unge. Det fremgår
af § 66, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte
pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling.
179
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 67 i
serviceloven om formålet med en anbringelse, vil blive ænd-
ret til § 44 i barnets lov. Det fremgår af § 44 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at formålet med indsatsen
på børne- og ungehjem efter § 43, stk. 1, nr. 6, er at varetage
omsorg og sikre trivsel og udvikling for de anbragte børn
og unge. Børne- og ungehjem skal så vidt muligt arbejde
målrettet med at understøtte uddannelse, beskæftigelse og
forebyggelse af kriminalitet for de anbragte børn og unge.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 68 i
serviceloven om ophør af foranstaltninger og videreførelse
af anbringelser vil blive ændret til §§ 99, 100, 102, 111 og
112 i barnets lov. Det fremgår af § 99 i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov, at indsatser efter §§ 32, 46 og 47
skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfyl-
der deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§
114, 115 og 120. Det fremgår af § 100, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsespe-
riodens længde, jf. stk. 3, forud for hjemgivelse af et barn
eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 el-
ler 47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte,
at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen
af, om et barn eller en ung skal hjemgives, skal indgå, om
hjemgivelsen vil være til barnets eller den unges bedste. Det
fremgår af § 100, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at en hjemgivelsesperiode kan vare op til 6
måneder, og længden fastsættes under hensyn til muligheden
for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet
eller den unge, forberedelse af eventuel støttende indsats til
barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen
efter § 32, og kommunens mulighed for at foretage en vur-
dering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §§
47 eller 67 i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et
samtykke til en frivillig anbringelse efter § 46. Det fremgår
af § 100, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksi-
sterende anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67. Det fremgår af
§ 100, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere
barnets plan, jf. §§ 91 og 92, ungeplanen, jf. §§ 108 og 109,
eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 110, og
angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I
forbindelse med en sanktion efter straffelovens § 74 a skal
revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse
eller beskæftigelse nås. Det fremgår af § 102, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i tilfælde, hvor
forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få hjemgi-
vet et barn eller en ung, der er anbragt med samtykke efter
§ 46, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet
om hjemgivelse, senest syv dage efter anmodningen frem-
sættes. Tilsvarende gælder, såfremt en ung over 15 år, der
er anbragt med samtykke efter § 46, anmoder om at blive
hjemgivet. Det fremgår af § 102, stk. 2, i det samtidigt frem-
satte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen ikke har
pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse i den
periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen
eller ved retten. Det fremgår af § 102, stk. 3, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen
kan afvise at behandle en anmodning fra forældremyndig-
hedsindehaveren om hjemgivelse af et barn eller en ung,
der er anbragt efter følgende bestemmelser; § 47, hvis der
ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos foræl-
dremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, eller §
67, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene
hos anbringelsesstedet, barnet eller den unge. Det fremgår af
§ 102, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at når kommunalbestyrelsen behandler en anmodning fra
forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt
15 år, om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt
efter § 47 eller § 67, skal kommunalbestyrelsen træffe afgø-
relse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde, jf.
stk. § 100, stk. 1, hvis der er grundlag herfor. Hvis kommu-
nalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjemgive
barnet eller den unge, forelægges sagen til afgørelse i børne-
og ungeudvalget, jf. §§ 47 eller 67. Det fremgår af § 102,
stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
kommunalbestyrelsen skal umiddelbart orientere børne- og
ungeudvalget om afgørelser om hjemgivelse af et barn eller
en ung, der er anbragt efter §§ 47 eller 67. Det fremgår af
§ 111, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune
senest seks måneder forud for ophør af en anbringelse ved
det fyldte 18. år skal træffe afgørelse om efterværnsindsatser
til den unge efter §§ 113-121. Det fremgår af § 111, stk.
2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kom-
munalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse efter stk. 1, i
samarbejde med den unge skal have revideret ungeplanen
eller relevante dele af den helhedsorienterede plan, herunder
have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til
uddannelse, beskæftigelse og øvrige relevante forhold. Det
fremgår af § 111, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at hvis en ung frem til sit fyldte 18. år har været
anbragt som led i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal kommunalbe-
styrelsen, inden der træffes afgørelse efter stk. 1, udarbejde
en ungeplan, jf. § 108. Det fremgår af § 112, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis en ung i
alderen 18 til 22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18.
år, eller som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte
18. år, skifter opholdskommune, skal den hidtidige opholds-
kommune forud for skiftet oversende den unges reviderede
ungeplan eller relevante dele af den helhedsorienterede plan,
jf. § 111, stk. 2, til den nye opholdskommune, medmindre
der er truffet afgørelse om indsatser efter §§ 119-121. Det
fremgår af § 112, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at oversendelse af ungeplanen eller relevante
dele af den helhedsorienterede plan skal ske med samtykke
fra den unge. Det fremgår af § 112, stk. 3, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at den nye opholdskommu-
ne skal inden 30 dage fra modtagelsen af ungeplanen efter
stk. 1 træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov
for indsatser efter §§ 113-116 og §§ 117-118, og i givet
fald træffe afgørelse om, hvilken indsats der skal iværksæt-
tes. Hvis der iværksættes indsatser efter §§ 113-118, skal
180
ungeplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede
plan opdateres, jf. § 108.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 68 a i
serviceloven om videreført anbringelse vil blive ændret til §
67 i barnets lov. Det fremgår af § 67, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget
kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter
§ 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, eller efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet har været anbragt uden
for hjemmet i mindst 3 år, jf. dog § 68, stk. 2, fortsat skal
være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse,
hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning
til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må
antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den
unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Det er ikke
et krav, at betingelserne i § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1,
eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er
opfyldt. Det fremgår af § 67, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at når der er truffet afgørelse om en
permanent anbringelse efter stk. 1, skal børne- og ungeud-
valget ikke træffe afgørelse efter § 50 om opretholdelse af
anbringelsen. Det fremgår af § 67, stk. 3, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at for et barn eller en ung,
der er fyldt 15 år, kan der kun træffes afgørelse om en
permanent anbringelse efter stk. 1, hvis barnet eller den
unge samtykker i afgørelsen.
Det fremgår af § 67, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at til brug for børne- og ungeudvalgets afgø-
relse om en permanent anbringelse efter stk. 1, skal kommu-
nalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder en re-
videret børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges
forhold, jf. § 20 i barnets lov eller § 31 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, en revideret barnets plan, jf. § 91,
eller ungeplan, jf. § 108, eller et revideret forbedringsforløb,
jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-
litet, en psykologisk helhedsvurdering af barnets eller den
unges tilknytning til anbringelsesstedet foretaget af en auto-
riseret psykolog, og barnets eller den unges holdning til en
permanent anbringelse.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 68 b i
serviceloven om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindel-
se med anbringelse, herunder om at træffe valg om konkret
anbringelsessted, vil blive ændret til § 52 og § 53, stk. 1 og
3, i barnets lov. Det fremgår af § 52, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i
overensstemmelse med barnets plan, jf. § 91, eller ungepla-
nen, jf. § 108, eller forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af §
52, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
ved valg af anbringelsessted skal kommunalbestyrelsen væl-
ge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme bar-
nets eller den unges behov, herunder eventuelle behov som
følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet
eller den unge. Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på
anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile
voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse
i en plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4, er mest hensigts-
mæssig. Kommunalbestyrelsen skal endvidere lægge vægt
på hensynet til barnets eller den unges skolegang, herunder
hensynet til at undgå skoleskift, medmindre hensynet til
barnets eller den unges behov taler imod. Det fremgår af §
52, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at hvis barnet eller den unge har søskende, der er anbragt
uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge samme
anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes eller bar-
nets eller den unges behov eller andre væsentlige forhold
taler imod dette. Det fremgår af § 52, stk. 4, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at samtidig med valg af
anbringelsessted skal kommunalbestyrelsen tage stilling til
barnets eller den unges skolegang. Det fremgår af § 52,
stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end
den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af
barnet eller den unge, skal kommunalbestyrelsen underrette
den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende, om
anbringelsen forud for anbringelsen. Det fremgår af § 53,
stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
kommunalbestyrelsen, så vidt muligt inden en anbringelse,
skal hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i
barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpe-
ges til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Det
fremgår af § 53, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at kommunalbestyrelsen efter behov kan dække
støttepersonens udgifter til telefon, transport og lignende.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 69 i
serviceloven om kommunens opgaver under anbringelsen,
vil blive ændret til §§ 97 og 98, § 100, stk. 2, og § 106
i barnets lov. Det fremgår af § 97, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at når et barn eller en ung
anbringes uden for hjemmet, overtager kommunalbestyrel-
sen i den anbringende kommune ansvaret for den daglige
omsorg for barnet eller den unge. Det fremgår af § 97, stk.
2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommu-
nalbestyrelsen, i det omfang det må anses for nødvendigt
under hensynet til formålet med anbringelsen, skal på bag-
grund af den løbende opfølgning, jf. §§ 95 og 96, og det
personrettede tilsyn med barnet eller den unge på anbringel-
sesstedet, jf. § 156, træffe afgørelse om ændret anbringelses-
sted, behandling, uddannelse m.v. under anbringelsen uden
for hjemmet. Det fremgår af § 98, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsens
afgørelse om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk.
2, kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og
barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, jf. dog stk. 4. Det
fremgår af § 98, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udta-
lelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen,
inden der træffes afgørelse om ændret anbringelsessted. Det
fremgår af § 98, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at barnets plejefamilie, støtteperson eller ven-
skabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering
af kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 97, stk. 2, om
181
ændring af anbringelsessted for et barn under 10 år. Det
fremgår af § 98, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke
opnås, træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted af
børne- og ungeudvalget, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal børne- og un-
geudvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og
barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten
vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst
imødekommes ved en ændring af anbringelsessted.
Det fremgår af § 98, stk. 5, i det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov, at til brug for børne- og ungeudvalgets
afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk. 4, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der bl.a. skal
indeholde den seneste barnets plan, jf. §§ 91 og 92, eller
ungeplan, jf. § 108, barnets eller den unges holdning til
ændringen af anbringelsesstedet, jf. § 4, stk. 3, en beskrivel-
se af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge,
jf. § 32, stk. 1, nr. 8, under fortsat ophold på det aktuelle
anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges
behov for støtte, en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds
forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den
unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelatio-
ner, og en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk.
2. Det fremgår af § 100, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal indhente
en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning
af sagen, inden der træffes afgørelse om hjemgivelse. Det
fremgår af § 106 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra
det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden
der træffes afgørelse om ændret samvær.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 70
i serviceloven om vurdering og revision af indsatsen og
handleplanen under en anbringelse, vil blive ændret til §§
79, 95, 96 og 129 og § 156, stk. 5, i barnets lov. Det
fremgår af § 79, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde at revidere
en udarbejdet plan for støtten til forældrene efter §§ 77
eller 78, når der er behov for det, jf. dog stk. 2 og stk.
3. Det fremgår af § 79, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen senest tre
måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden
for hjemmet skal tilbyde en revision af planen. Det fremgår
af § 79, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at hvis kommunalbestyrelsen har foretaget en revision
efter stk. 1 eller stk. 2, skal kommunalbestyrelsen herefter
med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af,
om der er behov for at tilbyde en revision af planen eller
af relevante dele af en helhedsorienteret plan. Det fremgår
af § 95, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge op på bar-
nets eller den unges trivsel og udvikling eller de vordende
forældres forhold, når der er iværksat en indsats efter §§ 32,
46, 47, 114, 115 og 120. Det fremgår af § 95, stk. 2, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at opfølgningen
efter stk. 1 første gang skal finde sted på det tidligste af
følgende tidspunkter når afdækningen eller den børnefaglige
undersøgelse af barnets behov efter §§ 19 eller 20 er afslut-
tet eller tre måneder efter iværksættelse af indsatsen. Det
fremgår af § 95, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal i forbindelse
med den første opfølgning træffe beslutning om den frem-
adrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Kommunalbesty-
relsens beslutning skal afspejle forholdene i den konkrete
sag, og barnets eller den unges ønsker og behov skal ind-
drages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning
over for barnet eller den unge og forældrene. Det fremgår
af § 95, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den løbende
opfølgning skal vurdere, om indsatsen skal justeres, eller
om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse
af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19 eller 20. Kommu-
nalbestyrelsen skal desuden løbende tage stilling til tilrette-
læggelsen af opfølgningen og vurdere, om der er behov for
at udarbejde eller revidere barnets plan, jf. §§ 91 og 92,
eller ungeplan, jf. § 108, eller revidere relevante dele af en
helhedsorienteret plan, jf. § 110, eller et forbedringsforløb,
jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet. Det fremgår af § 95, stk. 5, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at vurderingen, jf. stk. 4, skal omfat-
te en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil
beskrevne, jf. §§ 92, 108 eller 110, eller § 13, stk. 1, i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante. I gi-
vet fald skal disse forhold indgå i en revideret barnets plan,
ungeplan, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller
et revideret forbedringsforløb. Det fremgår af § 95, stk. 6, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at beslutning
om revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele
af en helhedsorienteret plan skal ske med inddragelse af
barnet eller den unge og forældrene og så vidt muligt med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år. Det fremgår af § 96, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at er barnet eller den unge
anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 skal den
løbende opfølgning efter § 95 ses i sammenhæng med det
løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 156, stk. 2 og
5, og skal ske efter kontakt med forældremyndighedsindeha-
veren. Det fremgår af § 96, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at er barnet eller den unge anbragt
uden for hjemmet, skal vurderingen af behovet for revision
af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af en hel-
hedsorienteret plan eller forbedringsforløbet, jf. § 95, stk.
4-5, ske med udgangspunkt i resultatet af den børnefaglige
undersøgelse, jf. § 20, eller den ungefaglige undersøgelse
efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det
fremgår af § 129, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at for unge, der er idømt en sanktion efter
straffelovens § 74 a, skal vurdering og revision af barnets
plan eller ungeplanen, jf. § 95, stk. 4 og 5, og § 96, stk.
2, og indsatsen særligt vedrøre, hvordan det sikres, at den
unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Det fremgår
af § 129, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at det senest i forbindelse med den første vurdering af
182
planen skal konkretiseres, hvordan de overordnede mål om
uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen. Det
fremgår af § 156, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at tilsynet efter § 156, stk. 1, skal omfatte
mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor
kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal
så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra
anbringelsesstedet.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 71 i
serviceloven om samvær og kontakt under en anbringelse vil
blive ændret til §§ 103-105 og 107, der indgår i kapitel 12
i barnets lov. Det fremgår af § 103, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at barnet eller den unge
har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, her-
under søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer,
venner m.v. under en anbringelse uden for hjemmet. Barnet
eller den unge har ret til, at kommunalbestyrelsen inddrager
barnets eller den unges holdning til omfang, rammer og
sted for samværet m.v. Det fremgår af § 103, stk. 2, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at barnet eller
den unge kan anmode om, at samværet alene kan finde sted
med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den
unge eller om at få suspenderet samværet med forældre eller
netværk i en periode. Det fremgår af § 103, stk. 3, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbe-
styrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller
den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Det
skal ske under hensyntagen til barnets eller den unges bedste
og til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og ud-
vikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod over-
greb. Det fremgår af § 103, stk. 4, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal under
hensyntagen til barnets eller den unges bedste understøtte,
at forældrene kan spille en positiv rolle i barnets eller den
unges liv. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt
til at sikre, at forældrene får information om barnets eller
den unges hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde
mellem forældrene og anbringelsesstedet. Det fremgår af
§ 103, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at samvær og kontakt, der er aftalt eller fastsat efter
forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres el-
ler midlertidigt ophæves efter reglerne i §§ 104 og 105. Det
fremgår af § 104, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge
samvær og kontakt mellem barnet eller den unge og dennes
familie og netværk ud fra forholdene i den enkelte sag og
under hensyntagen til barnets eller den unges tryghed, triv-
sel og eventuelle behov for støtte, herunder som følge af en
eventuel fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved til-
rettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på barnets
eller den unges ønsker, jf. § 103, stk. 1 og 2, samt på at
understøtte, at barnet eller den unge også på længere sigt har
mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre
og netværket. Det fremgår af § 104, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen om
fornødent skal træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen
af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår
for samværet og kontakten. Kommunalbestyrelsen skal fore-
tage en konkret og individuel vurdering ud fra forholdene i
den enkelte sag, herunder barnets eller den unges alder, mo-
denhed og eventuelle funktionsnedsættelse. Ved afgørelsen
lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og
formålet med anbringelsen. Det fremgår af § 104, stk. 3, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunal-
bestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedsinde-
haveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om,
at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal
støttes ved, at der er en tredje person til stede, herunder efter
anmodning efter § 103, stk. 2, barnets eller den unges støtte-
person. Det fremgår af § 104, stk. 4, i det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen kan efter
anmodning efter § 103, stk. 2, træffe afgørelse om at suspen-
dere samvær mellem barnet eller den unge og forældre eller
netværk i en afgrænset periode. Det fremgår af § 104, stk.
5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at der ikke
efter stk. 2 og 4 kan træffes afgørelser, som medfører, at
samvær og kontakt kun må finde sted mindre end 1 gang om
måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse
af forbindelsen og skal træffes af børne- og ungeudvalget
efter § 105. Det fremgår af § 105, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at når det er nødvendigt af
hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling,
kan børne- og ungeudvalget for en bestemt periode træffe
afgørelse om at samvær kun må foregå under tilstedeværelse
af en repræsentant for kommunen, at afbryde forbindelsen
i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse
mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge,
eller at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må
oplyses over for forældrene eller netværket. Det fremgår af
§ 105, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet
eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb
mod et barn eller en ung, skal børne- og ungeudvalget,
medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt
periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes
forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller
brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær
kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for
kommunen. Det fremgår af § 107 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at §§ 104 og 105 finder tilsvarende
anvendelse under gennemførelsen af en den børnefaglige
undersøgelse efter § 20 eller en ungefaglig undersøgelse ef-
ter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet under
ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller ved
benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf.
§ 125, jf. § 23, stk. 1 og 2, i barnets lov eller § 32 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 72 i
serviceloven om advokatbistand og aktindsigt m.v. i forbin-
delse med en række foranstaltninger, herunder anbringelse
af et barn uden samtykke, vil blive ændret til § 140 i barnets
lov. Det fremgår af § 140, stk. 1, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
183
forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge,
der er fyldt 10 år, gratis advokatbistand, når der træffes
afgørelse efter følgende bestemmelser gennemførelse af en
undersøgelse efter § 23, anbringelse uden for hjemmet efter
§ 47, opretholdelse af en anbringelse efter § 50, gennemfø-
relse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter §
41, anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en
delvis lukket afdeling på en døgninstitution efter § 61, stk.
1, anbringelse på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1,
anbringelse på en særligt sikret afdeling efter § 63, stk. 1
og 2, videreførelse af en anbringelse efter § 67, godkendelse
af en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 4, ændring af
anbringelsessted efter § 98, stk. 4, afbrydelse af forbindelsen
m.v. efter § 105, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, og brev-
og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge. Det fremgår af § 140, stk. 2,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at forældre-
myndighedsindehaveren, barnet eller den unge, der er fyldt
10 år, og plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokat-
bistand under en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat
familiepleje efter § 42, stk. 4. Det fremgår af § 140, stk.
3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at under
en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105, og
en sag om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge, med den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal
denne have tilbud om gratis advokatbistand. Det fremgår af
§ 140, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at om salær og godtgørelse for udlæg til advokater gælder
samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,
jf. retsplejelovens kapitel 31.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 73
i serviceloven om partshøring, vil blive ændret til § 141 i
barnets lov. Det fremgår af § 141, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen,
inden der træffes afgørelse i en sag efter § 140, skal gøre
forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge,
der er fyldt 10 år, bekendt med retten til efter forvaltningslo-
ven at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden afgø-
relsen træffes. Det fremgår af § 141, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse over for de personer, der er nævnt i § 140, stk.
2 og 3, for så vidt angår de i disse bestemmelser nævnte
afgørelser.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 74 i
serviceloven, om hvilke afgørelser børn og unge-udvalget
træffer afgørelse om i et møde, vil blive ændret til § 142
i barnets lov. Det fremgår af § 142, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget
træffer i et møde afgørelse efter følgende bestemmelser
gennemførelse af en undersøgelse efter § 23, anbringelse
uden for hjemmet efter § 47, opretholdelse af en anbringelse
efter § 50, gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 41, anbringelse på en delvis lukket døgn-
institution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution
efter § 61, stk. 1, anbringelse på en sikret døgninstitution
efter § 62, stk. 1, anbringelse på en særligt sikret afdeling
efter § 63, stk. 1 og 2, videreførelse af en anbringelse efter
§ 67, godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 143, stk.
4, ændring af anbringelsessted efter § 98, stk. 4, afbrydelse
af forbindelsen m.v. efter § 105, flytning eller hjemtagelse
efter § 42, stk. 4, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, eller brev-
og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge. Det fremgår af § 142, stk. 2,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at inden
børne- og ungeudvalget træffer afgørelse, skal forældremyn-
dighedsindehaveren, barnet eller den unge, advokaten og
eventuel anden bisidder for forældremyndighedsindehaveren
eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig
over for børne- og ungeudvalget. Dette kan dog, for så vidt
angår barnet eller den unge, undlades, hvis barnet er under
10 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet
eller den unge. Det fremgår af § 142, stk. 3, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse for den af forældrene, der ikke har del i foræl-
dremyndigheden, inden der træffes afgørelse efter § 105 og
§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, når afgørelsen vedrører den pågældende forælder. Stk.
2 finder ligeledes tilsvarende anvendelse for plejeforældre,
inden der træffes afgørelse efter § 42, stk. 4. Det fremgår
af § 142, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at mindst fire ud af børne- og ungeudvalgets fem med-
lemmer skal stemme for vedtagelse af en afgørelse efter §§
23, 41, 47 og 50, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, § 63, stk. 1
og 2, § 67, § 98, stk. 4, § 105, og § 143, stk. 4, og efter
§ 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge. Afgørelser efter § 42, stk. 4,
træffes ved almindelig stemmeflerhed. Det fremgår af § 142,
stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
såfremt dommeren ikke er enig i børne- og ungeudvalgets
afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og medde-
lelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om
dommerens afvigende opfattelse. Det fremgår af § 142, stk.
6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kom-
munalbestyrelsen skal underrette Ankestyrelsen, hvis børne-
og ungeudvalget ikke træffer afgørelse i overensstemmelse
med kommunalbestyrelsens indstilling om anbringelse uden
samtykke efter § 47 eller om opretholdelse af en anbringelse
efter § 67, og der ved afgørelsen ikke er enstemmighed
i børne- og ungeudvalget. Er barnet eller den unge allere-
de anbragt, opretholdes anbringelsen under Ankestyrelsens
behandling af sagen. Det fremgår af § 142, stk. 7, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og unge-
udvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 75 i
serviceloven om akutafgørelser vil blive ændret til § 143 i
barnets lov. Det fremgår af § 143, stk. 1, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at formanden eller i dennes
fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget kan træf-
fe foreløbige afgørelser efter lovens §§ 23, 40 og 47, § 61,
stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 63, stk. 1 og 2, § 67, § 98, stk. ,
184
og § 105 i barnets lov og § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk.
1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som
af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov
ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudval-
get. Det fremgår af § 143, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at formanden eller i dennes fravær
næstformanden for børne- og ungeudvalget i sager om et
barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, kan træffe foreløbige afgørelser efter
§§ 40, § 42, stk. 4, og § 105 i barnets lov, efter § 11, stk.
2, og § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
og efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk.
1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som af hensyn
til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan af-
vente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det
fremgår af § 143, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at forældremyndighedsindehaver og eventuelle
andre parter, jf. § 140, inden 24 timer efter iværksættelsen
af en foreløbig afgørelse skal have skriftlig meddelelse om
afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om
retten til vederlagsfri advokatbistand. Det fremgår af § 143,
stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
en foreløbig afgørelse efter stk. 1 og 2 skal snarest muligt
og senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen
forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset
om foranstaltningen er ophørt. Det fremgår af § 143, stk.
5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en
afgørelse, der er godkendt efter stk. 4, har gyldighed i en
måned. En afgørelse efter § 23 i barnets lov eller efter § 32
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har gyldighed,
indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst to måneder regnet
fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse efter §
42, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse
om flytning eller hjemtagelse. Det fremgår af § 143, stk. 6,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at direktøren
for Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for
børne- og ungeudvalget, jf. stk. 1-3, og kan pålægge kom-
munalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den foreløbige
afgørelse har gyldighed i en måned, jf. dog de frister, der er
nævnt i § 143, stk. 5, 2. og 3. pkt. Direktøren kan undtagel-
sesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes
af Ankestyrelsen inden for den frist, der er nævnt i § 143,
stk. 4. Det fremgår af § 143, stk. 7, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at hvis børne- og ungeudvalget eller,
når et barn eller en ung er pålagt en straksreaktion, jf. § 12
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet ikke in-
den en måned træffer afgørelse i overensstemmelse med di-
rektørens foreløbige afgørelse, jf. stk. 6, skal børne- og un-
geudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet umiddelbart
orientere Ankestyrelsen herom. Børne- og ungeudvalgets
eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse har ikke virk-
ning, før direktøren snarest muligt og senest 10 dage efter
afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal have
virkning. Hvis direktøren træffer afgørelse om, at børne- og
ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse
ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse ef-
ter § 151, stk. 3, senest otte uger efter børne- og ungeudval-
gets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Ankesty-
relsens afgørelse efter 3. pkt. træffes dog efter §§ 40 og 100
i barnets lov og efter § 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen vedrører
et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. §
12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i
et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Det fremgår af § 143, stk. 8, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at formanden eller
i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget,
jf. stk. 1 og 2, eller direktøren for Ankestyrelsen, jf. stk.
6, straks skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en
foreløbig afgørelse efter stk. 1 og 2, der vedrører et barn
eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til kapitel
13 i serviceloven om private pasningsordninger uden offent-
ligt tilskud, der alene indeholder § 78 om privat døgnpleje,
vil blive ændret til § 42 i barnets lov. Det fremgår af §
42, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i
privat familiepleje i en sammenhængende periode ud over
3 måneder uden at have tilladelse dertil fra kommunalbe-
styrelsen i den stedlige kommune. Det fremgår af § 42,
stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en undersø-
gelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til
gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal kom-
munen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom
på bestemmelserne i stk. 4. Det fremgår af § 42, stk. 3,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at det på-
hviler forældremyndighedsindehaveren at sikre sig, at pleje-
hjemmet har fornøden plejetilladelse. Det fremgår af § 42,
stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
børne- og ungeudvalget i forældremyndighedsindehaverens
opholdskommune kan efter begæring af plejeforældrene el-
ler barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung
ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje,
såfremt det må antages at skade barnet eller den unge. Forud
for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kom-
mune. Det fremgår af § 42, stk. 5, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at reglerne i stk. 1-4 gælder ikke i
tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyn-
digheden, men barnet eller den unge får døgnophold hos
den anden af forældrene. Det fremgår af § 42, stk. 6, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at døgnplejehjem,
der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af
private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives
med tilladelse af kommunalbestyrelsen i den stedlige kom-
mune. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune fører
tilsyn med forholdene i hjemmet.
185
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 101,
stk. 10 og 12, i serviceloven om gavekort til stofmisbrugsbe-
handling, vil blive ændret til § 34 i barnets lov. Det fremgår
af § 34, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at kommunalbestyrelsen kan anvende gavekort som led
i social behandling af en ung med et stofmisbrug, der får
behandling efter § 33, i et tilbud efter § 32, stk. 1, eller §
43 med henblik på at fastholde den unge i behandlingen. Det
fremgår af § 34, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at med gavekort forstås et elektronisk eller
fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe
varer i en forretning. Det fremgår af § 34, stk. 3, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at gavekort efter
stk. 1 kan modtages, uden at værdien heraf fradrages i for-
sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige
ydelser. Det fremgår af § 34, stk. 4, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at social- og ældreministeren kan
fastsætte nærmere regler om anvendelse af gavekort efter
stk. 1.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 140,
stk. 1-3, 5 og 6, i serviceloven om handleplaner, vil blive
ændret til §§ 91, 92 og 94 barnets lov om barnets plan,
og til §§ 108 og 109 om ungeplanen. Det fremgår af § 91,
stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
kommunalbestyrelsen, når der træffes afgørelse om indsatser
efter § 32, stk. 1, skal tage stilling til, om der skal udarbej-
des en barnets plan, jf. dog § 108. Planen skal i givet fald
foreligge senest tre måneder efter, at der er truffet afgørelse
om indsats. Det fremgår af § 91, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at når der træffes afgørelse
om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal kom-
munalbestyrelsen udarbejde en barnets plan. Planen skal fo-
religge senest tre måneder efter, at der er truffet afgørelse
om anbringelse. Hvis anbringelsen sker uden samtykke, jf.
§ 47, skal planen dog foreligge, når der træffes afgørelse
om anbringelse, jf. § 51, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af §
91, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at der kan udarbejdes én samlet barnets plan for flere børn
i familien. Den samlede barnets plan skal i så fald tage
højde for børnenes individuelle forhold. Det fremgår af §
92, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at barnets plan, jf. § 91, skal indeholde konkrete mål for bar-
nets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse
med det overordnede formål med indsatsen, jf. § 32, stk.
3. Planen skal så vidt muligt udarbejdes med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
15 år. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns ønsker
og behov, og kommunalbestyrelsen skal inddrage barnet el-
ler den unge og forældrene i formuleringen af målene. Det
fremgår af § 92, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at barnets plan skal tage udgangspunkt i den
valgte indsats. Hvis der er foretaget en afdækning eller en
børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov,
jf. §§ 18 eller 20, skal barnets plan desuden tage udgangs-
punkt i resultaterne heraf. Det fremgår af § 92, stk. 3, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i sager om
anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal barnets
plan angive, hvilke former for støtte der skal iværksættes
for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge
er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller
den unges hjemgivelse. Det fremgår af § 94 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at når et barn eller en ung
anbringes på et anbringelsessted efter § 43 eller visiteres til
et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter
§ 33, og der er udarbejdet en barnets plan efter § 91 eller
en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af
barnets plan eller den helhedsorienterede plan udleveres til
tilbuddet.
Det fremgår af § 108, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til,
om der skal udarbejdes en ungeplan i følgende tilfælde; når
en ung, der har en barnets plan efter § 91 fylder 16 år, når en
ung, der modtager støtte efter § 32, stk. 1, hvor kommunen
har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan
efter § 91, fylder 16 år, når der iværksættes støtte efter §§
113-116 og §§ 117-121 for en ung over 16 år, som ikke
tidligere har modtaget støtte efter § 32, stk. 1, eller når
der iværksættes støtte efter §§ 113-116 og §§ 117-121. Det
fremgår af § 108, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at i sager om anbringelse uden for hjemmet,
jf. §§ 46 og 47, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en un-
geplan, medmindre særlige forhold taler imod. Det fremgår
af § 108, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at en ungeplan skal foreligge senest 3 måneder efter,
at der er truffet afgørelse om indsatsen. Det fremgår af §
108, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at i sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
skal planen udarbejdes før, der træffes afgørelse om indsats,
jf. § 51, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af § 109, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ungeplanen skal
tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal
tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Ungeplanen
skal indeholde konkrete mål for den unges trivsel og udvik-
ling i overensstemmelse med det overordnede formål med
støtten, jf. § 32, stk. 3. De konkrete mål skal afspejle den
enkelte unges ønsker og behov, overgangen til voksenlivet,
herunder med hensyn til beskæftigelse og uddannelse, og
kommunalbestyrelsen skal inddrage den unge og forældrene
i formuleringen af målene. Det fremgår af § 109, stk. 2,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at planen
skal så vidt muligt udarbejdes med samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren og den unge. Det fremgår af § 109,
stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
ungeplanen skal tage udgangspunkt i den valgte indsats og
kan tage udgangspunkt i barnets plan, jf. §§ 91-92, hvis der
er udarbejdet en sådan. Hvis der er foretaget en afdækning
eller undersøgelse af den unges behov, jf. §§ 18 eller 20,
skal ungeplanen desuden tage udgangspunkt i resultaterne
heraf. Det fremgår af § 109, stk. 4, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at i sager om anbringelse uden for
hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal en ungeplan tillige angive,
hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes
for familien i forbindelse med, at den unge er anbragt uden
for hjemmet, og i tiden efter den unges hjemgivelse. Det
186
fremgår af § 109, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at når en ung anbringes på et anbringelsessted
efter § 43 eller visiteres til et behandlingstilbud for personer
med et stofmisbrug efter § 33, og der er udarbejdet en unge-
plan efter § 108 eller en helhedsorienteret plan efter § 110,
skal relevante dele af ungeplanen eller den helhedsorientere-
de plan udleveres til tilbuddet.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 140
a i serviceloven om helhedsorienterede planer vil blive ænd-
ret til § 110 i barnets lov. Det fremgår af § 110, stk. 1, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at for unge
mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at
ungeplanen, jf. §§ 108 og 109, erstattes af en helhedsorien-
teret plan. Det fremgår af § 110, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen
kan tilbyde, at de elementer af barnets plan, jf. §§ 91 og
92, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret
plan. Det fremgår af § 110, stk. 3, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at den helhedsorienterede plan kan
tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte
problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsind-
ehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke
til, at ungeplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Det
fremgår af § 110, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at den helhedsorienterede plan vedrører de ind-
satser, der iværksættes efter denne lov, samt øvrige relevan-
te indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede
plan skal opfylde kravene til indholdet af en barnets plan, jf.
§§ 91 og 92, eller en ungeplan, jf. §§ 108 og 109.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 148
i serviceloven om det personrettede tilsyn, vil blive ændret
til § 156, stk. 1, 2 og 4, i barnets lov. Det fremgår af §
156, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til
at yde hjælp efter denne lov, jf. § 9 a i retssikkerhedslo-
ven, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen
i denne kommune i forhold til det enkelte barn eller den
enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. § 9, stk. 1. Tilsynet
omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 157
og lov om socialtilsyn. Det fremgår af § 156, stk. 2, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbe-
styrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp
efter denne lov, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, løbende skal
følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat op-
fylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for
hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra barnets eller den unges
forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med barnet
eller den unge og dennes familie. Det fremgår af § 156, stk.
4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis
den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller
den unges ophold i tilbuddet, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven,
i forbindelse med tilsynet efter stk. 1 og 3 bliver opmærk-
som på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af
socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen underrette den
kommunalbestyrelse, som efter § 2 i socialtilsynsloven har
ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 156 i
serviceloven om straf for at tilskynde eller hjælpe et barn,
der er anbragt uden for hjemmet, til at undvige, eller holde
den undvegne skjult, vil blive ændret til § 209 i barnets
lov. Det fremgår af § 209 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at den, som tilskynder eller hjælper et barn eller
en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov,
til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med
fængsel i indtil to år eller under formildende omstændighe-
der med bøde.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 157
i serviceloven om straf for at anbringe eller modtage et
barn eller en ung i pleje eller fjerne et barn eller en ung
fra familiepleje i strid med serviceloven, vil blive ændret til
§ 210 i barnets lov. Det fremgår af § 210 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at den, der i strid med
reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn eller en
ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje,
straffes med bøde.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til kapitel
30 i serviceloven om klage og domstolsprøvelse, vil blive
ændret til §§ 144-150 i barnets lov. Det fremgår af § 144 i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunal-
bestyrelsens afgørelser efter barnets lov kan indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven, medmin-
dre andet er fastsat i barnets lov eller i retssikkerhedsloven.
Det fremgår af § 145, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at følgende afgørelser kan af barnet eller den
unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i retssikkerhedsloven; indsatser efter § 32, stk. 1,
anbringelse uden for hjemmet efter § 46, ungepålæg efter
§ 39, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk.
1, valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1, behandling
og uddannelse m.v. efter § 97, stk. 2, samvær og kontakt
efter § 104, stk. 2, og ungestøtte efter §§ 114 og 115 eller
opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af
§ 111 og § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år. Det
fremgår af § 145, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at i det omfang afgørelsen efter § 145, stk.
1, nr. 5 og 7, angår den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne indbringes
for Ankestyrelsen. Det fremgår af § 145, stk. 3, i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov, at afgørelser i sager
om bisidder til børn og unge efter § 6 kan af barnet eller
den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i rets-
sikkerhedsloven.
Det fremgår af § 146, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at afgørelser truffet af børne- og ungeudval-
get, jf. § 142, kan indbringes for Ankestyrelsen inden fire
uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En
klage over en afgørelse efter § 143, stk. 4, kan dog ikke
187
behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag
om anbringelse efter § 47 for børne- og ungeudvalget. Det
fremgår af § 146, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at børne- og ungeudvalgets afgørelser kan ind-
bringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaver
og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år. Afgørelser efter
§ 105 i barnets lov og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, der angår den af forældrene, der
ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af denne
indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældre-
ne indbringe afgørelser efter § 42, stk. 4. Det fremgår af
§ 146, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at indbringelse af en afgørelse for Ankestyrelsen ikke
hindrer iværksættelse af afgørelsen. Dog kan Ankestyrelsens
direktør under ganske særlige omstændigheder bestemme,
at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har
truffet afgørelse i sagen. Det fremgår af § 146, stk. 4, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved behandlin-
gen i Ankestyrelsen finder §§ 140 og 141 og § 142, stk.
2 og 3, tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Anke-
styrelsen af egen drift tager en sag om støtte til børn og unge
op, jf. § 151, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer,
at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan
resultere i, at Ankestyrelsen træffer afgørelse efter § 151,
stk. 3. Det fremgår af § 146, stk. 5, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at i forbindelse med behandlingen af
sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedsindehaveren
og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, ret til at få
dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.
Det fremgår af § 147, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at Ankestyrelsens afgørelser efter § 146 og
§ 151, stk. 3, ved henvendelse til Ankestyrelsen inden fire
uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen,
kan kræves forelagt for retten. Det fremgår af § 147, stk. 2, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at er Ankesty-
relsens afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse
for retten kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt
Ankestyrelsen til afgørelse.
Det fremgår af § 148, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at byretten under hovedforhandlingen tiltræ-
des af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et
retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykia-
tri eller i psykologi.
Det fremgår af § 148, stk. 2, i det samtidigt fremsatte for-
slag til barnets lov, at sagerne behandles efter retsplejelo-
vens regler om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om
prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de
ændringer, der er angivet i dette kapitel. Det fremgår af §
148, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
som parter anses forældremyndighedsindehaveren og barnet
eller den unge, der er fyldt 10 år, uanset om den pågældende
har krævet afgørelsen forelagt for retten. Det fremgår af §
148, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede
døre. Det fremgår af § 148, stk. 5, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at ved offentlig gengivelse af forhand-
lingerne i retten eller af dommen må der ikke uden rettens
tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl
for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden
måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtræ-
delse af forbuddet straffes med bøde. Det fremgår af § 148,
stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved
afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.
Det fremgår af § 149 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at byrettens afgørelse ikke kan indbringes for
landsretten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse
til anke, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige
grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal
indgives til nævnet inden fire uger efter dommens afsigel-
se. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis
ansøgning indgives senere, men inden et år efter afsigelsen.
Det fremgår af § 150, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at de sagkyndige, der er nævnt i § 148, be-
skikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med social-
og ældreministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal
og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De
beskikkede skal være myndige, må ikke være under værge-
mål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og ve-
derhæftige. Det fremgår af § 150, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at beskikkelse gælder for
fire år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned,
i hvilken den pågældende fylder 70 år. Det fremgår af §
150, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at
modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over
65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund. Det fremgår
af § 150, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede
sagkyndige foretages af retsformanden. Ingen kan udtages,
som efter §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være udelukket
fra at handle som dommer i sagen.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 172
a i serviceloven om Haagerkonventionen, vil blive ændret
til § 155 i barnets lov. Det fremgår af § 155 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at social- og ældreministe-
ren kan fastsætte regler om behandling af sager efter denne
lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af 19. oktober
1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse
og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltnin-
ger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonven-
tionen). Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kom-
munernes adgang til at opkræve betaling for foranstaltnin-
ger, der er truffet med henvisning til konventionen.
Der henvises i øvrigt til § 2, § 5, stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk. 3,
kapitel 3, § 32, stk. 1, nr. 1-3, og 5-8, § 32, stk. 2-5, §§ 34,
37, 40 og 42-45, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1-4, § 50, stk. 1-6, §
51, stk. 1, § 52, § 53, stk. 1 og 3, §§ 55-61, § 62, stk. 1, 3
og 4, § 63, §§ 65-67, § 74, stk. 2, kapitel 7, §§ 91-92 og 94,
kapitel 10, §§ 99-100 og 102, kapitel 12, §§ 108-112, 124,
125, 127, 129, 139-152 og 155, § 156, stk. 1, 2, 4 og 5, og
188
kapitel 23 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og
til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 10
Det fremgår af § 62 x, stk. 2, i udlændingeloven, at hvis en
ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år, der ikke har lovligt
ophold, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, har
behov for særlig støtte, og der er begrundet formodning om,
at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekom-
mes i indkvarteringssystemet, finder kapitel 12, § 140, stk.
1-3, 5 og 6, §§ 140 a og 148 og kapitel 30 i serviceloven
anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Kapitel 12 i serviceloven omhandler tilbud til unge fra 18
til 22 år og indeholder to bestemmelser, §§ 76 og 76 a. Det
fremgår af § 76, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
hjælp efter § 76, stk. 2-5, til unge i alderen fra 18 til 22
år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af
hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge
er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god over-
gang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på
at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt
øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig
bolig. Det fremgår videre, af § 76, stk. 2, at kommunalbe-
styrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kon-
taktperson kan opretholdes efter det fyldte 18. år. Efter §
76, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen for unge, der er eller
var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter
reglerne i kapitel 11 i serviceloven eller efter § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddelbart inden
det fyldte 18. år, træffe afgørelse om, at døgnophold på et
anbringelsessted opretholdes, at udpege en fast kontaktper-
son for den unge, at etablere en udslusningsordning i det
hidtidige anbringelsessted og at tildele andre former for støt-
te, der har til formål at bidrage til en god overgang til en
selvstændig tilværelse for den unge. Det fremgår videre af §
76, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om,
at støtte efter § 76, stk. 2 og 3, kan tildeles eller genetableres
indtil det fyldte 23. år, hvis den unge fortryder tidligere at
have afvist støtte og behovet fortsat er til stede, den unges
situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte,
eller støtte er ophørt og behovet herfor opstår igen. Efter
§ 76, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen tilbyde unge, der
umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år støtte i form af en kontaktperson frem
til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes
støtte i form af opretholdelse af døgnophold. Efter § 76,
stk. 6, skal kommunalbestyrelsen tilbyde unge, der umiddel-
bart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for
hjemmet på eget værelse, kollegium eller kollegielignende
opholdssteder støtte i form af en kontaktperson frem til det
fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte
i form af opretholdelse af døgnophold. Efter § 76, stk. 7,
skal tilbud efter § 76, stk. 2-6, ophøre, når de ikke længere
opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for
støtte, eller når den unge fylder 23 år. Endelig fremgår af
§ 176, stk. 8, at kommunalbestyrelsen i det omfang det er
muligt, skal sørge for, at unge, som har været anbragt uden
for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 i serviceloven eller
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende
tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset
om der iværksættes foranstaltninger efter § 76, stk. 3, eller §
76 a, stk. 2, i serviceloven.
Efter § 76 a i serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilby-
de hjælp efter § 76 a, stk. 2 og 3, til unge i alderen 18 til
22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig
betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis
den unge eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen
skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder
have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste
boform. Af § 76 a, stk. 2, fremgår, at for unge med bety-
delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for
hjemmet efter reglerne i kapitel 11 i serviceloven eller efter
§ 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i en ple-
jefamilie kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at
døgnopholdet opretholdes. Såfremt den unges plejefamilie
ikke længere vurderes egnet som plejefamilie for den på-
gældende unge, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge
anbringelse i en anden plejefamilie, som den unge har en
nær relation til og er tryg ved. Ved tilbud om anbringelse
hos en anden plejefamilie skal betingelserne i § 76 a, stk. 1
være opfyldt. Endelig fremgår det af § 76 a, stk. 3, at opret-
holdelse af et døgnophold efter § 76 a, stk. 2, skal ophøre,
når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den
unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.
§ 140 i serviceloven omhandler handleplaner. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbej-
de en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstalt-
ninger efter §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet
eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en
handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foran-
staltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrel-
sen snarest muligt og senest inden fire måneder at opstille
en handleplan. Det fremgår videre af § 140, stk. 2, at en
handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken
indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen
skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige
undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Handlepla-
nen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i under-
søgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller
den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det
overordnede formål med støtten. Herudover skal handlepla-
nen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for
den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til be-
skæftigelse og uddannelse. Efter § 140, stk. 3, skal en hand-
leplan endvidere angive indsatsens forventede varighed. I
sager om anbringelse uden for hjemmet skal en handleplan
tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal
iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet
eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden
189
efter barnets eller den unges hjemgivelse. Det fremgår af
§ 140, stk. 5, at der kan udarbejdes én samlet handleplan
for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage
højde for børnenes individuelle forhold. Endelig fremgår det
af § 140, stk. 6, at når et barn eller en ung anbringes på
et anbringelsessted eller visiteres til et behandlingstilbud for
personer med et stofmisbrug efter § 101, skal relevante dele
af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres
til tilbuddet.
I forlængelse af § 140 fremgår det af § 140 a, stk. 1, at
når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til
et barn eller en ung kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at
de elementer af en handleplan, der vedrører forældrene,
erstattes af en helhedsorienteret plan. For unge mellem 16
og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen
erstattes af en helhedsorienteret plan. Det fremgår videre
af § 140 a, stk. 2, at den helhedsorienterede plan kan til-
bydes forældre og unge med komplekse og sammensatte
problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsind-
ehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til,
at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Ende-
lig fremgår det af § 140 a, stk. 3, at den helhedsorienterede
plan indeholder de sociale foranstaltninger og indsatser samt
øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den hel-
hedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en
handleplan efter § 140, stk. 1-4.
Det personrettede tilsyn er reguleret i servicelovens §
148. Det fremgår af denne bestemmelses stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp efter serviceloven efter §§ 9-9 b i retssikkerhedslo-
ven fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen
i denne kommune i forhold til den enkelte person har truf-
fet afgørelse om. Tilsynet omfatter ikke det generelle drifts-
orienterede tilsyn efter § 148 a og socialtilsynsloven. Det
fremgår videre af § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i
den kommune, der har pligt til at yde hjælp løbende skal
følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat op-
fylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former
for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forud-
sætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Videre
fremgår af bestemmelsens stk. 3, at kommunalbestyrelsen i
den kommune, der har pligt til at iagttage de forpligtelser,
der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet fører tilsyn med de tilbud, som Ung-
domskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn eller
den enkelte unge har truffet afgørelse om efter §§ 12-14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbe-
styrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre
sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for
hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsæt-
ninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Endelig
fremgår det af § 148, stk. 4, at hvis den kommunalbesty-
relse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet i
forbindelse med tilsynet bliver opmærksom på bekymrende
forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal
kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse,
som efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det driftsori-
enterede tilsyn med tilbuddet.
Kapitel 30 i serviceloven vedrører klage og domstolsprøvel-
se, herunder af børn og unge-udvalgets afgørelser om bl.a.
anbringelse. Det fremgår således af § 166, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter serviceloven, medmindre
andet er fastsat i serviceloven eller i retssikkerhedsloven,
kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel
10 i retssikkerhedsloven. I § 167 er fastsat, at en række
afgørelser af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan
indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerheds-
loven. Det drejer sig om følgende afgørelser efter servicelo-
ven: Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden
for hjemmet efter § 52, stk. 3; ungepålæg efter § 57 b; hjem-
givelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2; valg af an-
bringelsessted efter § 68 b, stk. 1; behandling og uddannelse
m.v. efter § 69, stk. 1; og samvær og kontakt efter § 71,
stk. 2. Det fremgår videre af § 167, stk. 2, at i det omfang
afgørelsen om behandling og uddannelse m.v. eller samvær
og kontakt angår den af forældrene, der ikke har del i foræl-
dremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde
indbringes for Ankestyrelsen. Endelig fremgår af § 167, stk.
2, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter
§ 48 a i serviceloven af barnet eller den unge kan indbrin-
ges for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. §
168 i serviceloven vedrører klager over afgørelser truffet af
børn og unge-udvalget. Det fremgår af bestemmelsens stk.
1, at børn og unge-udvalgets afgørelser kan indbringes for
Ankestyrelsen. § 168 indeholder endvidere bestemmelser
om klagefrist, afvisningsgrunde, den klageberettigede kreds,
opsættende virkning, advokatbistand, vejledning om aktind-
sigt, mødebehandling og dækning af transportudgifter. En-
delig indeholder kapitel 30 i §§ 169-172 bestemmelser om
domstolsprøvelse, herunder deltagelse af sagkyndige og mu-
lighed for at indbringe byrettens dom for landsretten.
Det foreslås, at henvisningerne i § 62 x, stk. 2, i udlændin-
geloven til kapitel 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 140 a
og 148 og kapitel 30 i serviceloven ændres til §§ 108-110,
113-121 og 144-150 og § 156, stk. 1, 2 og 4, i barnets lov.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til kapitel
12 i serviceloven om tilbud til unge fra 18 til 22 år vil blive
ændret til §§108-110 og 113-121 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Disse bestemmelser omhandler unge-
støtte og overgangen til voksenlivet.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 140,
stk. 1-3, 5 og 6, i serviceloven om handleplaner, vil blive
ændret til §§ 108 og 109 om ungeplanen i barnets lov. Det
fremgår af § 108, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om
der skal udarbejdes en ungeplan i følgende tilfælde; når en
ung, der har en barnets plan efter § 91 fylder 16 år, når en
190
ung, der modtager støtte efter § 32, stk. 1, hvor kommunen
har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan
efter § 91, fylder 16 år, når der iværksættes støtte efter §§
113-116 og §§ 117-121 for en ung over 16 år, som ikke
tidligere har modtaget støtte efter § 32, stk. 1, eller når
der iværksættes støtte efter §§ 113-116 og §§ 117-121. Det
fremgår af § 108, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at i sager om anbringelse uden for hjemmet,
jf. §§ 46 og 47, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en un-
geplan, medmindre særlige forhold taler imod. Det fremgår
af § 108, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets
lov, at en ungeplan skal foreligge senesttre3 måneder efter,
at der er truffet afgørelse om indsatsen. Det fremgår af §
108, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at i sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
skal planen udarbejdes før, der træffes afgørelse om indsats,
jf. § 51, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af § 109, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ungeplanen skal
tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal
tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Ungeplanen
skal indeholde konkrete mål for den unges trivsel og udvik-
ling i overensstemmelse med det overordnede formål med
støtten, jf. § 32, stk. 3. De konkrete mål skal afspejle den
enkelte unges ønsker og behov, overgangen til voksenlivet,
herunder med hensyn til beskæftigelse og uddannelse, og
kommunalbestyrelsen skal inddrage den unge og forældrene
i formuleringen af målene. Det fremgår af § 109, stk. 2,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at planen
skal så vidt muligt udarbejdes med samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren og den unge. Det fremgår af § 109,
stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
ungeplanen skal tage udgangspunkt i den valgte indsats
og kan tage udgangspunkt i barnets plan, jf. §§ 91 og 92,
hvis der er udarbejdet en sådan. Hvis der er foretaget en
afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af den unges
behov, jf. §§ 19 eller 20, skal ungeplanen desuden tage
udgangspunkt i resultaterne heraf. Det fremgår af § 109,
stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i
sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47,
skal en ungeplan tillige angive, hvilke former for støtte der
selvstændigt skal iværksættes for familien i forbindelse med,
at den unge er anbragt uden for hjemmet, og i tiden efter
den unges hjemgivelse. Det fremgår af § 109, stk. 5, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når en ung
anbringes på et anbringelsessted efter § 43 eller visiteres til
et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter
§ 33, og der er udarbejdet en ungeplan efter § 108 eller
en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af
ungeplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til
tilbuddet.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 140
a i serviceloven om helhedsorienterede planer vil blive ænd-
ret til § 110 i barnets lov. Det fremgår af § 110, stk. 1, i
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at for unge
mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at
ungeplanen, jf. §§ 108 og 109, erstattes af en helhedsorien-
teret plan. Det fremgår af § 110, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen
kan tilbyde, at de elementer af barnets plan, jf. §§ 91 og
92, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret
plan. Det fremgår af § 110, stk. 3, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at den helhedsorienterede plan kan
tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte
problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsind-
ehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke
til, at ungeplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Det
fremgår af § 110, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at den helhedsorienterede plan vedrører de ind-
satser, der iværksættes efter denne lov, samt øvrige relevan-
te indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede
plan skal opfylde kravene til indholdet af en barnets plan, jf.
§§ 91 og 92, eller en ungeplan, jf. §§ 108 og 109.
Det fremgår, at det med § 113, stk. 1, foreslås, at kommu-
nalbestyrelsen skal tilbyde indsatser efter §§ 114 og 115 til
unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for
støtte, og den unge har samtykket. Det fremgår videre, at det
med § 113, stk. 2, foreslås, at indsatsen skal bidrage til en
god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have
fokus på at understøtte den unges uddannelse, beskæftigelse
og øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig
bolig.
Det fremgår, at det med § 114, stk. 1, foreslås, at for unge,
der er eller var anbragt uden for hjemmet på et anbringelses-
sted efter reglerne i kapitel 5 i barnets lov eller efter § 14
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddelbart
inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe af-
gørelse om; at døgnophold, jf. § 45, på et anbringelsessted,
jf. § 43, opretholdes, at udpege en fast kontaktperson for den
unge, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, at etablere en udslusningsord-
ning, jf. § 45, i det hidtidige anbringelsessted, og at tildele
andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en
god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Det
fremgår videre, at det med § 114, stk. 2, foreslås, at kommu-
nalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast
kontaktperson, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, i barnets lov eller § 13,
stk. 1, nr. 7, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
opretholdes efter det fyldte 18. år.
Det fremgår af § 115, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge,
der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den
unge, der er fyldt 15 år, jf. § 47 eller § 14, stk. 2-4, i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, en udpeget fast
kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Hvis den unges
døgnophold opretholdes efter § 114, stk. 1, nr. 1, tilbydes
dog ikke en kontaktperson. Det fremgår af § 115, stk. 1,
i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommu-
nalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det
fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 46
i barnets lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
191
minalitet, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende
opholdssteder, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, og som ikke tilbydes
opretholdelse af døgnopholdet efter § 114, stk. 1, nr. 1, en
kontaktperson frem til det fyldte 19. år.
Det fremgår af § 116, nr. 1-3, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om, at indsatser efter § 114 kan tildeles eller gen-
etableres indtil den unges fyldte 23. år i følgende situatio-
ner; den unge fortryder tidligere at have afvist indsatser, og
behovet fortsat er til stede, den unges situation ændrer sig,
så der opstår et behov for støtte, eller indsatsen er ophørt, jf.
§ 117, og behovet for støtte opstår igen.
Det fremgår af § 117 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at indsatser efter §§ 114 og 115 skal ophøre, når
de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den
unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.
Det fremgår af § 118 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at kommunalbestyrelsen, i det omfang det er
muligt, skal sørge for, at unge, som har været anbragt uden
for hjemmet efter reglerne i kapitel 5 i barnets lov eller
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende
tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset
om der iværksættes indsatser efter § 114, stk. 1, eller § 120.
Det fremgår af § 119, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde indsat-
ser efter § 120 til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det
må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til
den unges behov for støtte, og hvis den unge har samtyk-
ket. Det fremgår af § 119, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov, at støtten skal bidrage til en god
overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg
og forberedelse til den unges næste bolig.
Det fremgår af § 120, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at for unge med betydelig og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det
fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i ka-
pitel 5 i barnets lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet i en plejefamilie efter § 43, stk. 1, nr.
1-4, i barnets lov kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
om, at døgnophold, jf. § 32, opretholdes. Det fremgår af §
120, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
såfremt den unges plejefamilie ikke længere vurderes egnet
som plejefamilie for den unge, kan kommunalbestyrelsen
tilbyde den unge anbringelse i en anden plejefamilie, som
den unge har en nær relation til og er tryg ved.
Det fremgår af § 121 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at opretholdelse af døgnophold efter § 119, stk.
1, skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål
under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når
den unge fylder 23 år.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 148
i serviceloven om det personrettede tilsyn, vil blive ændret
til § 156, stk. 1-4, i barnets lov. Det fremgår af § 156, stk.
1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommu-
nalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp
efter denne lov, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, fører tilsyn
med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune
i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har
truffet afgørelse om, jf. § 9, stk. 1, i barnets lov. Tilsynet
omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 157
og socialtilsynsloven. Det fremgår af § 156, stk. 2, i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbe-
styrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp
efter denne lov, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, løbende skal
følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat op-
fylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former
for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra barnets eller den
unges forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med
barnet eller den unge og dennes familie. Det fremgår af §
156, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at
§ 156, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for kommu-
nalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at iagttage de
forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, for børn og unge, som
Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om, jf. §§
12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det
fremgår af § 156, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at hvis den kommunalbestyrelse, der har ansva-
ret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. § 9 a i
retssikkerhedsloven, i forbindelse med tilsynet efter § 156,
stk. 1 og 3, i barnets lov bliver opmærksom på bekymrende
forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal
kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse,
som efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det driftsori-
enterede tilsyn med tilbuddet.
Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til kapitel
30 i serviceloven om klage og domstolsprøvelse vil blive
ændret til §§ 144-150 i barnets lov. De foreslåede bestem-
melser i §§ 144-150 i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov er en videreførelse af bestemmelserne i kapitel
30 i barnets lov, for så vidt angår de afgørelser der efter
gældende ret træffes efter serviceloven om hjælp og støtte til
børn og unge. Det fremgår således af § 144 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsens
afgørelser efter barnets lov kan indbringes for Ankestyrel-
sen efter reglerne i retssikkerhedsloven, medmindre andet er
fastsat i barnets lov eller i retssikkerhedsloven. Videre frem-
går af § 145 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov,
at en række afgørelser af barnet eller den unge, der er fyldt
10 år, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i rets-
sikkerhedsloven. Det drejer sig om følgende afgørelser efter
det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov: Indsatser efter
§ 32, stk. 1; anbringelse uden for hjemmet efter § 46; unge-
pålæg efter § 40; hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter
§ 100, stk. 1; valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1; be-
handling og uddannelse m.v. efter § 97, stk. 2; samvær og
kontakt efter § 104, stk. 2, og ungestøtte efter §§ 114 og 115
192
eller opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør
af § 111 og § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år. Det
følger af § 145, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov, at i det omfang afgørelsen om behandling og
uddannelse m.v. eller om samvær og kontakt angår den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan
afgørelsen af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endelig
fremgår af § 145, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag
til barnets lov, at afgørelser i sager om bisidder til børn og
unge efter § 5 af barnet eller den unge kan indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven.
§ 146 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vedrø-
rer klage til Ankestyrelsen over afgørelser truffet af børne-
og ungeudvalget. Af § 146, stk. 1, fremgår, at klagefristen er
fire uger, dog kan en klage ikke behandles af Ankestyrelsen,
så længe der verserer en sag om anbringelse efter § 47 for
børne- og ungeudvalget. Efter § 146, stk. 2, 1. pkt., kan
børne- og ungeudvalgets afgørelser indbringes for Ankesty-
relsen af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller
den unge, der er fyldt 10 år. Efter § 146, stk. 3, tillægges
en klage ikke opsættende virkning, dog kan Ankestyrelsens
direktør under ganske særlige omstændigheder bestemme,
at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har
truffet afgørelse i sagen. Efter § 146, stk. 4, finder bestem-
melserne i §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, om ad-
vokatbistand, vejledning om aktindsigt og mulighed for at
udtale sig tilsvarende anvendelse. Efter § 146, stk. 6, har
forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge,
der er fyldt 10 år, i forbindelse med behandlingen af sagen
i Ankestyrelsen, ret til at få dækket udgifter til transport til
møder i Ankestyrelsen. §§ 147-150 i det samtidigt fremsat-
te forslag til barnets lov vedrører domstolsprøvelse. Efter
§ 147, stk. 1, kan Ankestyrelsens afgørelser efter § 146
ved henvendelse til Ankestyrelsen inden fire uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt
for retten. Det fremgår videre af § 147, stk. 2, at hvis An-
kestyrelsens afgørelse er stadfæstet ved dom, kan fornyet
prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny har været
forelagt Ankestyrelsen til afgørelse. § 148 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov vedrører byrettens behand-
ling af sagen. Det fremgår af § 148, stk. 1, at byretten under
hovedforhandlingen tiltrædes af et retsmedlem, der er sag-
kyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i
børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi. Det fremgår
videre af bestemmelsens stk. 2, at sagerne behandles efter
retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel
43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse
med de ændringer, der er angivet i dette kapitel. Efter stk. 3
anses som parter forældremyndighedsindehaveren og barnet
eller den unge, der er fyldt 10 år, uanset om den pågældende
har krævet afgørelsen forelagt for retten. Efter § 148, stk. 4,
kan retten bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede
døre, og efter stk. 5 må der ved offentlig gengivelse af
forhandlingerne i retten eller af dommen ikke uden rettens
tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl
for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden
måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtræ-
delse af forbuddet straffes med bøde. Det fremgår af § 148,
stk. 6, at ved afgivelse af dissens angives dommernes navne
ikke. Efter § 149 i det samtidigt fremsatte forslag til bar-
nets lov kan byrettens afgørelse ikke indbringes for landsret-
ten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke,
hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i
øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives til
nævnet inden fire uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan
dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgi-
ves senere, men inden et år efter afsigelsen. § 150 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til barnets lov vedrører de sagkyndi-
ge retsmedlemmer. Efter bestemmelsens stk. 1 beskikkes de
sagkyndige af Domstolsstyrelsen efter forhandling med so-
cial- og ældreministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres
antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørel-
se. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværge-
mål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og
vederhæftige. Efter stk. 2 gælder beskikkelse for fire år. En
sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den
pågældende fylder 70 år. Efter bestemmelsens stk. 3 kan
ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, afslå at modtage
beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller
har anden rimelig fritagelsesgrund. Endelig fremgår af be-
stemmelsens stk. 4, at udtagelsen for den enkelte sag blandt
de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden. Ingen
kan udtages, som efter §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville
være udelukket fra at handle som dommer i sagen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 108-110,
113-121 og 144-150 og § 156, stk. 1, 2 og 4, i det samti-
digt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 11
Det fremgår af § 62 y, stk. 2, i udlændingeloven, hvis en
mindreårig udlænding, som er indkvarteret sammen med en
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i for-
ældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding
i alderen 18 til 22 år meddeles opholdstilladelse, gælder
afgørelsen om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter
§ 62 x, indtil der er truffet afgørelse om særlig støtte eller
ophør heraf efter reglerne i serviceloven.
Det fremgår videre af § 62 y, stk. 3, i udlændingeloven, at
afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne
i serviceloven, der er iværksat efter § 62 x, stk. 1, i udlæn-
dingeloven skal træffes af kommunalbestyrelsen eller børn
og unge-udvalget i den kommune, hvortil udlændingen visi-
teres, efter integrationslovens § 10, senest to måneder efter
at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændinge-
styrelsen om, at udlændingen skal visiteres til kommunen.
Det foreslås, at henvisningerne til serviceloven i § 62 y, stk.
2 og 3, i udlændingeloven ændres til barnets lov.
Med de foreslåede ændringer vil en afgørelse om iværksæt-
telse af sociale foranstaltninger efter § 62 x i udlændingelo-
193
ven for det første gælde indtil der er truffet afgørelse om
særlig støtte eller ophør heraf efter barnets lov, når den
mindreårige udlænding er meddelt opholdstilladelse.
For det andet vil de foreslåede ændringer betyde, at der i
§ 62 y, stk. 3, henvises til afgørelse om særlig støtte eller
ophør heraf efter reglerne i barnets lov.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne
i serviceloven vedrørende hjælp og støtte til børn med det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført
i barnets lov. Der er derfor behov for ændring af § 62 y,
stk. 2 og 3, i udlændingeloven, således at der henvises til
afgørelser om støtte eller ophør af støtte efter barnets lov. De
foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til nr. 12
Det fremgår af § 62 z i udlændingeloven, at udlændinge-
myndighederne kan udveksle oplysninger om rent private
forhold vedrørende en mindreårig udlændings eller en ung
udlændings personlige og familiemæssige omstændigheder
efter betingelserne i og med myndighederne, der er nævnt i
§§ 49 a, 49 b og 50 c i serviceloven i forbindelse med en
sag, der behandles i medfør af § 62 x i udlændingeloven.
Bestemmelserne i §§ 49 a og 49 b i serviceloven omhandler
udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende
arbejde. Det fremgår af § 49 a, stk. 1, at skole, skolefritids-
ordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæ-
ger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjenes-
te, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndigheder,
der løser opgaver inden for området for udsatte børn og
unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private
forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og
familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må an-
ses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende
samarbejde om udsatte børn og unge. Det fremgår videre
af bestemmelsens stk. 2, at udvekslingen af oplysninger til
brug for en eventuel sag efter servicelovens kapitel 11 og
12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved
et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af
oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er
nævnt i § 49 a, stk. 1, ved et opfølgende møde. Det fremgår
af § 49 a, stk. 3, at selvejende eller private institutioner,
private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for de
myndigheder, der er nævnt i § 49 a, stk. 1, indbyrdes og
med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i § 49
a, stk. 1, kan udveksle oplysninger i samme omfang som
nævnt i § 49 a, stk. 1. Endelig fremgår af § 49 a, stk. 4, de
myndigheder og institutioner, der efter bestemmelsens stk.
1-3 kan videregive oplysninger, ikke er forpligtede hertil.
I forlængelse heraf fremgår det af § 49 b, stk. 1, at kommu-
nale myndigheder, der løser opgaver inden for området for
udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden
indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold
vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæs-
sige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nød-
vendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og
unge.
§ 50 c vedrører udvekslingen af oplysninger under behand-
lingen af en sag, hvor et børnehus benyttes. Det fremgår
af bestemmelsen, at personalet i børnehuset, politiet og an-
klagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede
sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser
opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyr-
des kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrø-
rende barnets eller den unges personlige og familiemæssige
omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig
af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.
Det foreslås, at henvisningen i § 62 z i udlændingeloven til
§§ 49 a, 49 b og 50 c i serviceloven ændres til §§ 11 e og 11
f i retssikkerhedsloven og § 126 i barnets lov.
Den foreslåede ændring betyder, at udlændingemyndighe-
derne vil kunne udveksle oplysninger om rent private for-
hold vedrørende en mindreårig udlændings personlige og
familiemæssige omstændigheder efter betingelserne i og
med myndighederne, der er nævnt i de i dette lovforslag
§ 2, nr. 616, foreslåede §§ 11 e og 11 f i retssikkerheds-
loven, i forbindelse med en sag, der behandles i medfør
af § 62 x i udlændingeloven. Den foreslåede ændring vil
endvidere betyde, at under behandlingen af en sag, hvor et
børnehus benyttes, vil personalet i børnehuset, politiet og
anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autorisere-
de sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser
opgaver inden for området for udsatte børn og unge, ind-
byrdes kunne udveksle oplysninger om rent private forhold
vedrørende en mindreårig udlændings personlige og familie-
mæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for
nødvendig af hensyn til den mindreåriges sundhed og udvik-
ling.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at §§ 49 a, 49 b og
50 c i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås
ophævet. Samtidigt foreslås udvekslingen af oplysninger i
det tidlige eller forebyggende arbejde og under behandlin-
gen af en sag i et børnehus, som i dag fremgår af §§ 49
a og 49 b, i serviceloven med lovforslagets § 2, nr. 616,
videreført som §§ 11 e og 11 f i retssikkerhedsloven. Endvi-
dere foreslås udvekslingen af oplysninger i forbindelse med
behandlingen af en sag i et børnehus, som i dag fremgår af
§ 50 c i serviceloven, videreført som § 126 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 616, til
§ 126 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til
de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 51
Til nr. 1
194
Det fremgår af § 31 a i lov nr. 324 af 16. marts 2022
om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordre-
vet fra Ukraine som ændret ved § 1 i lov nr. 546 af 3.
maj 2022 (Ukraine-særloven), at kommunalbestyrelsen i den
kommune, der træffer afgørelse om anbringelsessted for et
barn eller en ung efter §§ 52 eller 58 i serviceloven, kan
godkende en netværksplejefamilie efter § 66 b, stk. 1, i
serviceloven som konkret egnet til et bestemt barn eller en
bestemt ung, der er meddelt opholdstilladelse efter Ukraine-
særloven, hvis netværksplejefamilien deler et kulturelt og
sprogligt fællesskab med barnet eller den unge.
Det foreslås for det første, at henvisningen i § 31 a i Ukrai-
ne-særloven til §§ 52 eller 58 i serviceloven ændres til § 32,
stk. 1, nr. 7, eller §§ 46 eller 47 i barnets lov. For det andet
foreslås, at henvisningen i § 31 a i Ukraine-særloven til § 66
b, stk. 1, i serviceloven ændres til § 58, stk. 1, i barnets lov.
De foreslåede ændringer vil medføre, at kommunalbestyrel-
sen i den kommune, der træffer afgørelse om anbringelses-
sted for et barn eller en ung efter § 32, stk. 1, nr. 7, eller §§
46 eller 47 i barnets lov, kan godkende en netværksplejefa-
milie efter § 58, stk. 1, i barnets lov som konkret egnet til et
bestemt barn eller en bestemt ung, der er meddelt opholdstil-
ladelse efter Ukraine-særloven, hvis netværksplejefamilien
deler et kulturelt og sprogligt fællesskab med barnet eller
den unge.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at §§ 52, 58 og 66
b, stk. 1, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, fore-
slås ophævet. Samtidigt foreslås med det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov bestemmelsen om aflastning i § 52
i serviceloven videreført som § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets
lov om støtteophold, bestemmelsen om anbringelse med
samtykke i § 52 i serviceloven videreført som § 46 i barnets
lov og bestemmelsen om anbringelse uden samtykke i § 58 i
serviceloven videreført som § 47 i barnets lov. Der er derfor
behov for at ændre henvisningerne til §§ 52, 58 og 66 b, stk.
1, i serviceloven i § 31 a i Ukraine-særloven. De foreslåede
ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 32, 46 og
47 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og de
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Til § 52
Det foreslås med § 52, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
april 2023, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 1 vil gene-
relt betyde, at loven vil finde anvendelse på sager, der er
omfattet af de bestemmelser i de love, der foreslås ændret
ved lovforslagets §§ 1-51, og som de pågældende myndig-
heder har under behandling ved lovens ikrafttræden, jf. dog
den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 3. Den foreslåe-
de ikrafttrædelsesbestemmelse vil også betyde, at loven vil
finde anvendelse, hvis barnet er født inden lovens ikrafttræ-
den eller er blevet til ved en graviditet, der er sket inden
lovens ikrafttræden.
Dette vil bl.a. betyde, at forslaget om adoption inden fødslen
også vil finde anvendelse, hvis barnet er blevet til ved en
graviditet, der er sket inden lovens ikrafttræden, at forslaget
om midlertidig placering af et barn under behandlingen af en
sag om adoption uden samtykke også vil finde anvendelse,
hvis afgørelsen om frigivelse af barnet til adoption er truffet
inden lovens ikrafttræden, og at forslaget vedrørende børn
på kvindekrisecentre og § 110-tilbud også vil finde anven-
delse, hvis barnet har taget ophold på kvindekrisecentret
eller § 110-tilbuddet inden lovens ikrafttræden, herunder og-
så hvis Familieretshuset eller familieretten har en samvær-
ssag vedrørende et sådant barn under behandling ved lovens
ikrafttræden.
Det foreslås videre med § 52, stk. 2, at lovforslagets § 2, nr.
31, træder i kraft den 1. januar 2023.
Den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 2, vil betyde, at
lovforslagets § 2, nr. 31, vil træde i kraft den 1. januar
2023. Med lovforslagets § 2, nr. 31, foreslås, at overskrif-
ten til § 88 og § 88 i retssikkerhedsloven ophæves. § 88
i retssikkerhedsloven vedrører Børnerådet. Bestemmelsen
foreslås med ændringer videreført som § 211 i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov. Det fremgår af § 212, stk.
2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at § 211
i dette lovforslag træder i kraft den 1. januar 2023. Der er
således behov for, at § 88 i retssikkerhedsloven ophæves på
samme tidspunkt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til § 211 og § 212, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov.
Det foreslås af ordensmæssige hensyn med § 52, stk. 3, at
regler fastsat i medfør af § 1, stk. 7, i delpensionsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Det foreslås videre af ordensmæssige hensyn med § 52, stk.
4, at regler fastsat i medfør af § 3 i arbejdsskadesikringslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 10. marts 2022, forbli-
ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Af ordensmæssige hensyn foreslås endvidere med § 52, stk.
5, at regler fastsat i medfør af § 86, stk. 3, og § 240 a, stk.
3, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 21. juni
2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler.
Af ordensmæssige hensyn foreslås endelig med § 52, stk. 6,
at regler fastsat i medfør af § 88, stk. 2, i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 265 af 25. februar 2022 som ændret ved lov nr.
912 af 21. juni 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af nye regler. Den foreslåede bestemmelse vil
omfatte regler om Børnerådet fastsat i bekendtgørelse nr.
580 af 9. maj 2022.
Herudover foreslås med § 52, stk. 7, at lovforslagets §§
2-51 ikke finder anvendelse, hvis en afgørelse, en indstil-
ling eller en børnefaglig undersøgelse efter serviceloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 med senere
195
ændringer er truffet, afgivet, gennemført eller iværksat før
lovens ikrafttræden. I disse situationer finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 7, vil betyde, at
de foreslåede ændringer af anden lovgivning end servicelo-
ven i lovforslagets §§ 2-51 ikke vil finde anvendelse for
afgørelser efter serviceloven truffet før lovens ikrafttræden,
indstillinger efter serviceloven afgivet før lovens ikrafttræ-
den og børnefaglige undersøgelser efter serviceloven, der
er gennemført eller iværksat før lovens ikrafttræden, og at
de hidtil gældende bestemmelser vil finde anvendelse i de
nævnte situationer. Med bestemmelsen sikres det således, at
der ikke vil være behov for, at der træffes nye afgørelser,
afgives nye indstillinger eller gennemføres nye børnefaglige
undersøgelser som følge af de foreslåede ændringer af ser-
viceloven og det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil således eksempel-
vis betyde, at når der før lovens ikrafttræden er truffet af-
gørelse om anbringelse af et barn uden for hjemmet i en
plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven, der
med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås
videreført som § 43, stk. 1, nr. 1-4, i barnets lov, og der op-
står spørgsmål om bortadoption af barnet uden samtykke, vil
afgørelsen herom skulle træffes efter den gældende bestem-
melse i § 9, stk. 3, i adoptionsloven. Den ved lovforslagets §
4, nr. 3, foreslåede ændring af § 9, stk. 3, i adoptionsloven,
hvorefter henvisningen til § 66, stk. 1, nr. 1-4, i serviceloven
ændres til en henvisning til § 43, stk. 1, nr. 1-4, i barnets
lov, vil således ikke finde anvendelse. Derimod vil den fore-
slåede overgangsbestemmelse ikke finde anvendelse på den
ved lovforslagets § 4, nr. 3, foreslåede anden ændring af § 9,
stk. 3, i adoptionsloven, hvorefter det ikke længere vil være
en betingelse for adoption uden samtykke, at betingelserne
for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk. 1,
i serviceloven er opfyldt, og at det i stedet vil være betingel-
serne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 47,
stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, der
vil skulle være opfyldt. Dette skyldes, at der i § 9, stk. 3,
er tale om en henvisning til betingelser efter serviceloven,
og altså ikke til at der skal foreligge en afgørelse truffet
efter serviceloven, en indstilling afgivet efter serviceloven
eller en børnefaglig undersøgelse efter serviceloven, som er
gennemført eller iværksat.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil endvidere eksem-
pelvis betyde, at når Ankestyrelsen efter lovens ikrafttræden
modtager meddelelse fra kommunalbestyrelsen om, at børn
og unge-udvalget før lovens ikrafttræden efter den tidligere
bestemmelse i § 68 e i serviceloven har indstillet, at et barn
adopteres uden samtykke fra forældrene, behandles sagen
efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i adoptionslo-
ven. Den ved lovforslagets § 4, nr. 4, foreslåede ændring af
§ 10 stk. 1, i adoptionsloven, hvorefter henvisningen til §
66, stk. 1, nr. 1-4, i serviceloven ændres til en henvisning
til § 43, stk. 1, nr. 1-4, i barnets lov, vil således ikke finde
anvendelse.
Samtidig vil den foreslåede overgangsbestemmelse eksem-
pelvis også betyde, at Familieretshuset efter § 9 i Familier-
etshusloven til brug for visitationen af en sag efter lovens
§ 4 vil kunne indhente oplysninger om, hvorvidt en kommu-
nalbestyrelse har gennemført eller iværksat gennemførelse
af en børnefaglig undersøgelse efter § 50 i serviceloven før
lovens ikrafttræden.
Med hensyn til de ved lovforslagets § 1 foreslåede ændrin-
ger i serviceloven henvises til de foreslåede overgangsbe-
stemmelser i § 213 i det samtidigt fremsatte forslag til bar-
nets lov.
Det foreslås med § 52, stk. 8, at ved administrationen af
§ 48, § 49, § 53, § 55, § 56 a, og § 74 a i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. efter lovens ikrafttræden indgår
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjem-
met forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse efter den hidtil gældende §
42 i serviceloven jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar
2022.
Endelig foreslås med § 52, stk. 9, at ved administrationen af
§ 13 f, stk. 12, nr. 3, § 32, § 68 a, stk. 4, 1. pkt., § 69 j, 11, 1.
pkt., og § 75, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik efter lovens
ikrafttræden indgår udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk arbejdsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter den
hidtil gældende § 42 i lov om social service jf. lovbekendt-
gørelse nr. 170 af 24. januar 2022.
Med § 52, stk. 8 og 9, foreslås særlige overgangsbestemmel-
ser vedrørende lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets
område.
Efter § 48, stk. 2, 3. pkt., § 49, stk. 3, nr. 3, § 53, stk.
6, 2. pkt., § 53, stk. 17, nr. 3, § 53, stk. 18, § 55, stk. 5,
nr. 3, § 56 a, stk. 5, nr. 3, og § 74 a, stk. 10, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234
af 22. februar 2022, medfører perioder med udbetaling af
tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger
et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse efter den hidtidige § 42 i lov om social
service, ret til, at optjeningsperioden for ret til dagpenge,
beregningsperioden for opgørelsen af dagpengesatsen, dag-
penge- og referenceperiodens længde og opgørelsen af ka-
rensperioden, mulighed for, at de respektive perioder kan
forlænges med længden af den periode, hvori der er modta-
get tabt arbejdsfortjeneste efter den hidtidige § 42 i lov om
social service.
Desuden betragtes perioder med tabt arbejdsfortjeneste efter
den hidtidige § 42 i lov om social service ikke som ordinært
arbejde og kan dermed ikke medregnes til optjening af ret-
ten til dagpenge eller indgå i opgørelsen af indtægtsgrundla-
get ved beregningen af dagpengesatsen.
196
Yderligere medfører udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste ef-
ter den hidtidige § 42 i lov om social service, at et medlem
har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for
overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter §
62, fordi den pågældende efter § 42 i lov om social service
modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn, der ønsker at dø i eget hjem.
I dette lovforslags § 17 er der indarbejdet konsekvensæn-
dringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som følge
af, at udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der
i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri-
bende kronisk eller langvarig lidelse, jf. den hidtidige § 42
i lov om social service, overflyttes til § 87 i forslaget til
barnets lov, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag
herom.
Det foreslås derfor, at det i en overgangsbestemmelse fast-
sættes, at ved administrationen af § 48, § 49, § 53, § 55, §
56 a, og § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter
lovens ikrafttræden indgår udbetaling af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
efter den hidtil gældende § 42 i lov om social service.
Forslaget betyder, at perioder med tabt arbejdsfortjeneste
efter den hidtidige § 42 i lov om social service fortsat vil
kunne lægges til grund ved opgørelsen af rettighederne efter
de ovenfor nævnte bestemmelser i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
Det bemærkes, at tabt arbejdsfortjeneste efter den hidtidige
§ 42 i lov om social service teoretisk set vil kunne have
betydning for opgørelsen af retten til dagpenge efter § 53 og
ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for dagpengesatsen
efter § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i op til 18
år efter tidspunktet for udbetalingen af tabt arbejdsfortjene-
ste efter den hidtidige § 42 i lov om social service.
Af § 13 f, stk. 12, nr. 3, fremgår at perioden på 12 kalender-
måneder for en ægtefælle i § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3,
nr. 2, og en ugift person i § 13 f, stk. 6, nr. 2, forlænges
med perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter
serviceloven til pasning af handicappet barn, handicappet
voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til
pasning af alvorligt sygt barn.
§ 32 i lov om aktiv socialpolitik vedrører feriegodtgørel-
se. Det fremgår af 1. pkt. i bestemmelsen, at feriegodtgø-
relse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til per-
soner, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i
serviceloven, bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes.
Af § 68 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik frem-
går, at feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte
ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp
efter § 42 i serviceloven, medfører fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. § 68 a, stk.
2, i lov om aktiv socialpolitik, når ferien holdes.
Det fremgår af § 69, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpo-
litik, at feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte
ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp
efter § 42 i serviceloven, medfører fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. § 69, stk. 9,
i lov om aktiv socialpolitik, når ferien holdes.
Af § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at
en person, der modtager ledig-hedsydelse, aktivt skal udnyt-
te sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Af be-stem-
melsens stk. 1, nr. 1-7 fremgår en række krav, der skal
opfyldes, for at personen anses for at udnytte sine arbejds-
muligheder. Efter § 75, stk. 1, nr. 7, skal personen således
registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, senest tre uger efter, at perso-
nen har opnået ret til ledighedsydelse. Efter § 75, stk. 4, 1.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik gælder kravet i § 75, stk. 1,
nr. 7, ikke i en række tilfælde. Det gælder bl.a., når personen
modtager støtte efter serviceloven til pasning af handicappet
barn, handicappet voksen eller døende nærtstående.
Af § 96 i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at hvis en per-
son, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6 c, ikke har be-
talt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller ser-
viceloven, kan kommunen fradrage den fremtidige månedli-
ge betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6 c i lov
om aktiv socialpolitik. Kapitel 4 regulerer selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp. Kapitel 6 c regulerer revalideringsydelse m.v.
Særlige dagtilbud for børn, der på grund af betydelig og va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for
hjælp eller særlig støtte, er reguleret i § 32 i serviceloven. §
36 i serviceloven indeholder endvidere bestemmelser om
særlige klub-tilbud til større børn og unge, der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan
dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§
65 og 66 i dagtilbudsloven.
Der henvises i øvrigt til § 87 i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.
Den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 9, vil medføre, at
ved administrationen af § 13 f, stk. 12, nr. 3, § 32, § 68
a, stk. 4, 1. pkt., § 69 j, 11, 1. pkt., § 75, stk. 4, og §
96 i lov om aktiv socialpolitik efter lovens ikrafttræden vil
indgå udbetaling af tabt arbejdsfortjenes til personer, der i
hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk arbejdsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse efter den hidtil gældende § 42
i serviceloven.
De foreslåede ændringer vil betyde, at perioden på 12 kalen-
dermåneder for vurderingen af 225-timers reglen for ægte-
fæller efter § 13 f, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik
197
og for en ugift person efter § 13 f, stk. 6, efter § 13 f, stk.
12, nr. 3, vil blive forlænget med den periode, hvor den
pågældende har modtaget støtte efter servicelovens § 42.
De foreslåede ændringer i stk. 2, vil betyde, at personer,
der har ferieydelse efter servicelovens § 42, vil få foretaget
fradrag i denne ydelse uanset den foreslåede ændring i lov-
forslaget § 13, nr. 3 til § 32, 2. pkt., § 68 a, stk. 4, 1. pkt., og
§ 69 j, stk. 11, 1. pkt.
De foreslåede ændringer vil endvidere betyde, at efter § 75,
stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, vil en person, der
modtager ledighedsydelse, ikke skulle opfylde kravet i § 75,
stk. 1, nr. 7, om registrering på Jobnet, når personen modta-
ger støtte efter § 42 i serviceloven efter ikrafttrædelsen af
barnets lov.
Den foreslåede ændring i stk. 4 vil betyde, at hvis en
person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter
kapitel 4 eller revalideringsydelse m.v. efter kapitel 6 c, der
ikke har betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven
eller efter serviceloven, vil kommunen kunne fradrage den
fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter
kapitel 4 og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 96 i lov om
aktiv socialpolitik.
Til § 53
De foreslåede bestemmelser i § 53 vedrører lovens territori-
ale anvendelsesområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland.
Med stk. 2 foreslås det, at §§ 31, 33, 50 og 51 ved kongelig
anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-
ger. Der er tale om de foreslåede ændringer af fondsloven,
lov om erstatning til ofre for forbrydelser, udlændingeloven
og Ukraine-særloven.
I stk. 3 foreslås det, at §§ 4, 6 og 7 kan sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger. Der er tale om de foreslåede ændringer af adopti-
onsloven, forældreansvarsloven og Familieretshusloven. De
foreslåede ændringer af disse tre love kan ikke sættes i kraft
for Færøerne, da de færøske myndigheder har overtaget
sagsområdet person-, familie- og arveret, herunder lovgiv-
ningen om adoption og samvær.
De øvrige ændringer skal ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland. Dette skyldes, at den lovgivning,
der foreslås ændret, ikke finder anvendelse i og ikke kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvilket indebæ-
rer, at de foreslåede ændringer i §§ 1-3, 5, 8-30, 32 og
34-49 heller ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland. Det drejer sig om serviceloven, retssikkerhedslo-
ven, socialtilsynsloven, voksenansvarsloven, lov om Udbe-
taling Danmark, børnetilskudsloven, delpensionsloven, sy-
gedagpengeloven, lov om aktiv socialpolitik, barselsloven,
lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige fa-
miliemæssige årsager, lov om en kontantydelse, lov om so-
cial pension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., arbejds-
skadesikringsloven, boligstøtteloven, lov om arbejdsmarke-
dets tillægspension, folkeskoleloven, dagtilbudsloven, lov
om de gymnasiale uddannelser, lov om forberedende grund-
uddannelse, lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om erhvervsud-
dannelser, lov om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, rets-
plejeloven, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet, afskrivningsloven, køretøjsregistreringsloven,
ligningsloven, vægtafgiftsloven, momsloven, brændstoffor-
brugsafgiftsloven, pensionsbeskatningsloven, børne- og un-
geydelsesloven, kildeskatteloven, lov om forpligtende kom-
munale samarbejder, almenlejeloven, lejeloven, frikommu-
neloven og lov om integrationsgrunduddannelse (igu).
Det følger således af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sund-
hedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det følger
endvidere af § 278, stk. 2, at §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§
61-63, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247, 254, 266-268, §
271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272-274 og 276 ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger. Det følger endelig af § 278, stk. 3, at kapitel 12
og kapitel 54-57 ved kongelig anordning kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særli-
ge færøske og grønlandske forhold tilsiger. De foreslåede
ændringer i sundhedsloven vedrører sundhedslovens kapitel
19-20a, 62 og 74. De omfattede kapitler kan ikke sættes i
kraft for Færøerne eller Grønland. Lovforslaget vil derfor
indebære, at de foreslåede ændringer i sundhedsloven ikke
vil gælde for Færøerne og Grønland, ligesom de ikke skal
kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.
I stk. 4 foreslås det, at de ændringer, der følger af de love,
der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3,
kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. For så vidt an-
går love, hvor der foreslås ændringer af flere bestemmelser,
vil den foreslåede bestemmelse gøre det muligt at sætte de
enkelte ændringer i kraft etapevist.
198
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24.
januar 2021, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts
2022 og § 2 i lov nr. 982 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 1. Formålet med denne lov er 1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »denne lov er«: »til personer,
der er fyldt 18 år,«.
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale
problemer,
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan
have et forebyggende sigte, og
3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2-3. ---
§ 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til
hjælp efter denne lov.
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »Enhver, der«: »er fyldt 18 år
og«.
Stk. 2-3. ---
§ 3. ---
Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om til-
bud efter §§ 32, 36, 101, 103, 104 og 107-110, skal afgø-
relsen indeholde oplysninger om beslutninger om den kon-
krete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. Hvis
den konkrete indsats ændres væsentligt, finder forvaltnings-
lovens kapitel 3-7 anvendelse ved kommunens beslutning
herom. Beslutninger om væsentlige ændringer af den kon-
krete indsats kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne
i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 14, stk. 1, udgår »32, 36,«.
§ 3 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse
eller nedsættelse af hjælp efter §§ 95, 96 og 98 skal medde-
les med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagel-
se af afgørelsen. 1. pkt. gælder ligeledes for kommunalbe-
styrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et særligt
dag- eller klubtilbud efter §§ 32 og 36, om frakendelse af
bilstøtte efter § 114 inden udløbet af genanskaffelsesperio-
den og om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-
neste efter § 42 i de tilfælde, der er omfattet af de regler
om afviklingsperioden, som social- og ældreministeren har
fastsat i medfør af § 42, stk. 4.
4. I § 3 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »om frakendelse af en plads
i et særligt dag- eller klubtilbud efter §§ 32 og 36,« og
»og om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
efter § 42 i de tilfælde, der er omfattet af de regler om afvik-
lingsperioden, som social- og ældreministeren har fastsat i
medfør af § 42, stk. 4«.
Stk. 2. ---
§ 5. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen
skal regionsrådet etablere
1) tilbud efter §§ 103 og 104, § 107, stk. 2, og §§ 108-110, 5. I § 5, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 108-110,« til: »§§ 108-110
og«.
199
2) særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter §§
32 og 36,
6. § 5, stk. 1, nr. 2-4, ophæves.
Nr. 5 bliver nr. 2.
3) døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, jf. § 66, stk. 1, nr. 7,
4) sikrede døgninstitutioner, særligt sikrede afdelinger og
delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgninsti-
tutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, og
5) tilbud om behandling af personer med et stofmisbrug
efter §§ 101 og 101 a.
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Regionsrådet kan drive døgninstitutioner, jf. § 66,
stk. 1, nr. 7, for børn og unge, som på grund af sociale eller
adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt
uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til § 194, stk.
2.
7. § 5, stk. 7, ophæves.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 7 og 8.
Stk. 8. Regionsrådet skal føre tilsyn med regionalt drevne
tilbud efter §§ 103 og 104 og regionalt drevne tilbud efter
§§ 32 og 36, jf. § 5, stk. 1, nr. 2. Det gælder dog ikke for
tilbud, hvor en kommune har indgået en generel aftale om
anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn. Re-
gionsrådet kan delegere sin kompetence efter denne bestem-
melse til socialtilsynet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
8. I § 5, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., udgår »og
regionalt drevne tilbud efter §§ 32 og 36, jf. § 5, stk. 1, nr.
2«.
Stk. 9. ---
Børn, unge og forældre 9. Overskriften før § 11, § 11 og overskriften før § 12 ophæ-
ves.
§ 11. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats,
der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og
forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for
børn og unge med behov for særlig støtte.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige
forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og
unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung,
kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af
vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forplig-
tet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til
enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have
behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte
vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der
alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt
og som et åbent tilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende
indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes,
at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den
unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende
forebyggende indsatser:
1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
2) Netværks- eller samtalegrupper.
3) Rådgivning om familieplanlægning.
4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns
eller en ungs eller familiens vanskeligheder.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren,
når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2
200
kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig
støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til:
1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr.
1.
2) Udgifter i forbindelse med prævention.
Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældre-
myndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler
til det.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyg-
gende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritids-
aktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støt-
te. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling
af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om
tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgiv-
ning, undersøgelse og behandling af børn og unge med ad-
færdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i
samarbejde med andre kommuner.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig fami-
lievejlederordning for familier med børn under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-
ne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at
kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsned-
sættelsen er konstateret.
Stk. 9. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere reg-
ler om familievejlederordningen.
Voksne
Voksne udsat for æresrelaterede konflikter 10. I overskriften før § 12 a og overskriften før § 12 b
ændres »Voksne« til: »Borgere«.
§ 12 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer
over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede
konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold
til § 10.
11. I § 12 a, stk. 1 og 2, og § 12 b, stk. 1, 1. pkt., ændres
»personer over 18 år« til: »borgere«.
Stk. 2. Skønner kommunalbestyrelsen, at der er behov for
det, skal personer over 18 år, der risikerer at blive eller
er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en
handleplan.
Stk. 3-4. ---
Voksne i risiko for radikalisering og ekstremisme
§ 12 b. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer
over 18 år har mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning
i henhold til § 10, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko
for at blive radikaliserede eller de ønsker hjælp til at forlade
et ekstremistisk miljø. Tilbuddet om rådgivning kan omfatte
opsøgende arbejde.
Stk. 2-4. ---
§ 13. ---
Stk. 2-4. ---
201
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen
af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel
11 benytter rådgivning eller udredning fra den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation efter stk. 1 og
2, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive nød-
vendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller
familiens rent private forhold, til den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation. Kommunalbestyrelsen skal
uanset adgangen til at videregive oplysninger uden samtyk-
ke forsøge at få samtykke til henholdsvis at videregive og
behandle oplysningerne.
12. § 13, stk. 5-7, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 6. Den nationale videns- og specialrådgivningsorgani-
sation kan uden samtykke behandle nødvendige oplysninger,
herunder om barnets, den unges eller familiens rent private
forhold, som videregives fra en kommune i forbindelse med
rådgivning og udredning efter stk. 1 og 2, hvis oplysninger-
ne videregives som led i behandlingen af en sag om særlig
støtte til børn og unge efter kapitel 11.
Stk. 7. Den nationale videns- og specialrådgivningsorga-
nisation yder gratis vejledende rådgivning til kommuner i
sager om adoption uden samtykke.
Stk. 8-10. ---
§ 13 b. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i målgrup-
per, tilbud og indsatser og indsamle og formidle viden om
effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde
og på området for den mest specialiserede specialundervis-
ning, der gives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om
specialundervisning for voksne.
13. I § 13 b, stk. 1, udgår »lov om folkeskolen eller«.
Stk. 2-5. ---
§ 14. Social- og ældreministeren samler og formidler op-
lysninger om kommunale, regionale og private tilbud omfat-
tet af § 4 i lov om socialtilsyn og om kommunale, regionale
og private tilbud efter denne lovs §§ 32, 36, 103 og 104 i en
landsdækkende oversigt (Tilbudsportalen).
Stk. 2-8. ---
Afsnit IV 14. Afsnit IV ophæves.
Børn og unge
Kapitel 6
Generelle bestemmelser
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver
og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres
i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det
fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændig-
hed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og
forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for
børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med et andet særligt behov for støtte.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammen-
hængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammen-
hængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og
den målrettede indsats over for børn og unge med behov
for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal
202
udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og of-
fentliggøres.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats,
der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet
særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den ind-
sats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter
anden lovgivning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab
til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager
om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes
skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggø-
res. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løben-
de efter behov, dog med maksimalt 4 års interval.
Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
§ 19 a. Kommunalbestyrelsen skal, når en ung med be-
tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modta-
ger hjælp efter denne lov, fylder 16 år, påbegynde forbere-
delsen af overgangen til voksenlivet. Det samme gælder for
unge, hvis forældremyndighedsindehavere modtager hjælp
efter denne lov alene med afsæt i den unges betydelige
og varigt nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller
indgribende kroniske eller langvarige lidelse. Forberedelsen
skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå
i dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen
skal ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte
tilfælde tilsiger.
Stk. 2. I forberedelsen, jf. stk. 1, skal indgå overvejelser
om følgende forhold vedrørende den unge:
1) Behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsæt-
telsen eller lidelsen.
2) Uddannelse.
3) Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag.
4) Boligforhold.
5) Sociale forhold.
6) Øvrige relevante forhold.
Stk. 3. Forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal
være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og således at
denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er
fyldt 18 år.
Kapitel 7
Dagtilbud til børn
§§ 20-31. (Ophævet)
Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af
hjælpen i hjemmet
§ 32. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp
til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
203
eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig
støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk.
3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre
tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen
kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet
som hjemmetræning, jf. § 32 a.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere reg-
ler om samarbejdet med forældre, om inddragelse af barnet
eller den unge, om udredning af barnets eller den unges
behov og om fremgangsmåden ved kommunens sagsbehand-
ling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på
grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v.,
der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige
dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.
Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendt-
gørelse regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.
Stk. 5. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendt-
gørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for
ophold i de særlige dagtilbud.
§ 32 a. Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning
fra indehaveren af forældremyndigheden, at forældrene helt
eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, jf. § 32, stk.
1, 3. pkt., hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv
og trivsel og imødekommer barnets eller den unges behov.
2) Forældrene er i stand til at udføre opgaverne.
3) Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare trænings-
metoder.
Stk. 2. Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er
fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har ka-
rakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke
godkendes som en del af hjemmetræningen.
Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 skal ske på baggrund
af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis træningsme-
toden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et
ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre,
at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden sker med
inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med
indsatsen over for barnet eller den unge, herunder at ind-
satsen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske
og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske,
sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang,
skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med trænings-
metoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige
kompetencer.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til forældre, der
forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
i hjemmet. Der kan ikke ydes hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn
efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
204
uanset om undervisningen foregår i kombination med hjem-
metræning efter denne lov. Kommunalbestyrelsen skal, hvis
den tillægger omfanget af hjemmeundervisningen betydning
i forbindelse med en afgørelse om hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste, foretage en konkret vurdering af omfan-
get af hjemmeundervisningen med afsæt i barnets eller den
unges alder og funktionsevne.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredska-
ber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn
eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til
træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn
eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.
Stk. 7. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om do-
kumenterbare metoder, godkendelse af hjemmetræning, ind-
dragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tilsyn med ind-
satsen, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug
af sundhedsfaglige træningselementer og træningsredskaber,
kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af
støtte hertil.
Kapitel 8
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til stør-
re børn og unge
§§ 33-35. (Ophævet)
Særlige klubtilbud
§ 36. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn
og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,
behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et
af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendt-
gørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for
ophold i de særlige klubtilbud.
Kapitel 9
Økonomiske tilskud m.v.
Tilskud til forældre, der vælger privat pasning
§§ 37-38. (Ophævet)
Tilskud til forældre med børnepasningsorlov
§ 39. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et sup-
plerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til
børnepasning, jf. lov om børnepasningsorlov. Kommunalbe-
styrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre
med børn i en bestemt aldersgruppe.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af til-
skuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt. Til-
skuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.
205
Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og
orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den
hidtidige indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede or-
lovshavere skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen
mindst udgøre et beløb svarende til de arbejdsløshedsdag-
penge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld
ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet hermed over-
stiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat af kommunalbe-
styrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsy-
delsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de
arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget
til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for orlovs-
ydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og or-
lovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til
den kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til
efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumen-
tation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.
§ 40. Kommunalbestyrelsen giver et særligt supplerende
tilskud til enlige forældre, der
1) er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændigt er-
hvervsdrivende,
2) har børn i alderen fra 24 uger og indtil det fyldte 5. år,
som kommunalbestyrelsen ikke kan anvise plads i et dagtil-
bud, jf. §§ 19 og 21 i dagtilbudsloven, og
3) vælger børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf. lov om
børnepasningsorlov.
Stk. 2. Der kan alene udbetales særligt supplerende tilskud
til den af forældrene, barnet bor mest hos. Hvis et barn bor
lige meget hos begge forældre, udbetales særligt suppleren-
de tilskud alene til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt
folkeregisteret.
Stk. 3. Det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 udgør
forskellen mellem orlovsydelsen og kontanthjælpens forsør-
gersats, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25.
Stk. 4. Det særligt supplerende tilskud og orlovsydelsen
tilsammen kan ikke overstige 80 pct. af den hidtidige ind-
tægt.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter § 39 giver et sup-
plerende tilskud, der er højere end eller lig med tilskud efter
stk. 1, udbetales alene tilskud efter § 39. Hvis det særligt
supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end tilskud efter §
39, udbetales alene tilskud efter stk. 1.
Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumen-
tation for, at modtageren modtager orlovsydelse til børne-
pasning.
Merudgiftsydelse
§ 41. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødven-
dige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under
18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
206
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidel-
se. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens
af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter
andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.
Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sand-
synliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merud-
gifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter.
Stk. 3. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter
kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 4.596
kr. pr. år (2015-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønne-
de merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebe-
løb, der er deleligt med 100.
Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbe-
styrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.
Stk. 5. Social- og ældreministeren kan i en bekendtgørelse
fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes
hjælp til, og betingelserne herfor.
Tabt arbejdsfortjeneste
§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger
et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nød-
vendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet
passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det
er moderen eller faderen, der passer det.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i
hjemmet, gælder ikke i forhold til de i stk. 1 nævnte børn,
som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7,
i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingel-
se, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er
en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse,
og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for bar-
net.
Stk. 3. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere
bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 31.936 kr. om
måneden. Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den
andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør
af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensions-
ordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan
dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejds-
giverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal
betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af
bidraget.
Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere reg-
ler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste ef-
ter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til
pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag.
§ 43. I tilfælde af ledighed skal kommunalbestyrelsen gi-
ve en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager
hjælp efter § 42, i op til 3 måneder efter udgangen af den
207
måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for udbe-
taling af ydelsen er, at personen
1) er arbejdsløshedsforsikret,
2) ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3) ikke er selvforskyldt ledig,
4) ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbej-
de og
5) ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden
lovgivning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal give den særlige sup-
plerende ydelse uden hensyn til modtagerens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Stk. 3. Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste dagpen-
gebeløb, jf. § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ydelsen
kan dog højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af
personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde.
Stk. 4. Den særlige supplerende ydelse nedsættes med det
beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgive-
ren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med
ophør af ansættelsen.
Stk. 5. Kommunen skal indbetale ATP-bidrag af den sær-
lige supplerende ydelse efter lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bi-
draget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Social- og
ældreministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte regler om bi-
dragsbetaling.
Stk. 6. Kommunen skal indbetale bidrag til den særlige
pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension til den særlige pensionsopsparing af
den særlige supplerende ydelse. Social- og ældreministeren
skal efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om bidragsbe-
taling og indberetning. Indbetales opsparingsbeløbet ikke
rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kapitel 10
Personlig hjælp og ledsagelse
§ 44. Bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk.
2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har
behov herfor.
§ 45. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsa-
gelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som
ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke
for børn og unge mellem 12 og 18 år, som har et døgnophold
efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7.
Stk. 2. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk.
1, har ret til selv at udpege en person til at udføre opga-
ven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede
person.
208
Stk. 3. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer
med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til
ledsagelse efter stk. 1.
Stk. 4. Modtageren kan opspare timer inden for en periode
på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retnings-
linjer herfor.
Stk. 5. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og
andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan
dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af
kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.
Stk. 6. Social- og ældreministeren kan i en bekendtgørelse
fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.
Kapitel 11
Særlig støtte til børn og unge
Formål
§ 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har
et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan
opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed
og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støt-
ten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges
bedste og skal have til formål at
1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø,
der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved
at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relati-
oner og øvrige netværk,
2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig
udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale
relationer og netværk,
3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulig-
hed for at gennemføre en uddannelse,
4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksen-
liv.
Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så
problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i
hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt
tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering
af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens
forhold.
Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges eg-
ne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal
altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med
alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder
skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med
dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstalt-
ningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for foræl-
dremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.
Inddragelse af familie og netværk
§ 47. Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der
kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk.
§ 48. Inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57
a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og
209
75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den
unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart
forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge
ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50,
eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæm-
pelse af ungdomskriminalitet. Samtalen kan finde sted uden
samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden den-
nes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges
bedste taler herfor.
Stk. 2. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets mo-
denhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod
samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres,
skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilve-
jebragt.
Bisidder til børn og unge
§ 48 a. Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter
denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret
til at lade sig bistå af andre.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis myndigheden
træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i
at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat
ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at
tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der
er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage
andre interesser end barnets eller den unges.
Stk. 3. Myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke
en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes
af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne
mening belyst.
Stk. 4. En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt
15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.
§ 49. (Ophævet)
Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende
arbejde
§ 49 a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sund-
hedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den
kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Fami-
lieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for
området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle
oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns
eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder,
hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det
tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og
unge.
Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for
en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller
en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan
der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndighe-
der og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende
møde.
210
Stk. 3. Selvejende eller private institutioner, private klinik-
ker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder,
der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder
og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i
samme omfang som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3
kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.
§ 49 b. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden
for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklage-
myndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent
private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige
og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må
anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb
mod børn og unge.
Børnefaglig undersøgelse
§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger
til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge
barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes
som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt mu-
ligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og
den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemfø-
res så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være
mere omfattende, end formålet tilsiger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal
anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete
forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke
er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge,
skal omfatte barnets eller den unges
1) udvikling og adfærd,
2) familieforhold,
3) skoleforhold,
4) sundhedsforhold,
5) fritidsforhold og venskaber og
6) andre relevante forhold.
Stk. 3. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale
sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i
det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens
karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførel-
se. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om
barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Sam-
talen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighe-
dens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet
til barnets eller den unges bedste taler herfor.
Stk. 4. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen af-
dække ressourcer og problemer hos barnet, familien og net-
værket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen af-
dække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats
for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen
inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller
den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddra-
ge sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller
andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet
211
eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psy-
kolog. Iværksætter kommunen en psykologisk undersøgel-
se af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen
foretages af en autoriseret psykolog.
Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stilling-
tagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltnin-
ger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis
der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at under-
søgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages
stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der
skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsind-
ehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltnin-
gerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser,
som kan bidrage til at klare vanskelighederne.
Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter,
at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn
eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersø-
gelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder,
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering
og snarest herefter afslutte undersøgelsen.
Stk. 8. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbe-
styrelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse
af eventuelle andre børn i familien. En undersøgelse kan
gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i
familien, dog således at der tages højde for børnenes indivi-
duelle forhold.
Stk. 9. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov
for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal
kommunen undersøge de vordende forældres forhold nær-
mere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbej-
de med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse
ved afgørelsen.
§ 50 a. Kommunalbestyrelserne i regionen skal oprette et
børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en
ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for
overgreb, eller ved mistanke herom.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og
opgaver m.v.
§ 50 b. Når et barn eller en ung har været udsat for over-
greb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen
til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 50 benytte
det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a.
§ 50 c. Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus
benyttes, jf. § 50 a, kan personalet i børnehuset, politiet og
anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede
sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser
opgaver inden for området for udsatte børn og unge, ind-
byrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrø-
rende barnets eller den unges personlige og familiemæssige
omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig
af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.
212
§ 51. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om
der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en
ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den
unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgel-
sen under ophold på en institution eller indlæggelse på syge-
hus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse
skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-ud-
valgets afgørelse.
Stk. 2. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om
der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en
ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den
unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersø-
gelsen ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er
tilknyttet, jf. § 50 a.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt
efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Foranstaltninger
§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om for-
anstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væ-
sentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige
behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den
eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer
og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige under-
søgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b
og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3,
nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gen-
nemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50, eller en
ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan
der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3
sideløbende med undersøgelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden
for følgende typer af tilbud:
1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannel-
sessted el.lign.
2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den
unges problemer.
4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsind-
ehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af
familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie,
i en specialiseret plejefamilie, på et opholdssted eller på en
døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7, eller i et
botilbud, jf. § 107.
5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en almen plejefamilie, i en
forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller i
en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på en døgn-
institution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7.
6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den
unge eller for hele familien.
213
7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på
et anbringelsessted, jf. § 66.
8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat
arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af
godtgørelse til den unge.
9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, be-
handling og praktisk og pædagogisk støtte.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet
træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3,
4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af
væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for
støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra
forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.
§ 52 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren,
når det må anses for at være af væsentlig betydning af hen-
syn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog
stk. 2. Der kan ydes økonomisk støtte til:
1) Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52,
stk. 3, eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet, eller hvis støtten erstatter en ellers mere
indgribende og omfattende foranstaltning efter § 52, stk. 3,
eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet.
2) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet
kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes.
3) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem for-
ældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.
Stk. 2. Støtte efter stk. 1, nr. 1, kan kun ydes, når forældre-
myndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler
til det.
§ 53. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og
den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3,
nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk.
2, 1. pkt.
§ 54. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndig-
hedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets
eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk.
3, nr. 7, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-
litet.
Stk. 2. Under barnets eller den unges anbringelse uden
for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 14 i lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunalbestyrel-
sen træffe afgørelse om støtte til forældrene efter stk. 1, efter
§ 52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Støtten skal så
vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været
årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i
at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en even-
tuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge
under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en
særskilt plan for støtten til forældrene.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om
den særskilte plan for støtten til forældrene, jf. stk. 2, kan
fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorien-
214
teret plan for en eller begge forældre, når der er tale om
forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor
der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Foræl-
drene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes
af en helhedsorienteret plan.
§ 54 a. Kommunalbestyrelsen skal tilknytte en koordinator
til unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74
a. Koordinatoren skal være tilknyttet gennem hele forløbet
og være den unges rådgiver, sikre sammenhængen i faserne
og afholde møder med den unge, forældrene og andre rele-
vante parter med henblik på at fastholde de målsætninger,
der er fastlagt i handleplanen, jf. § 140.
§ 55. Under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og
7, § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2, eller efter
§ 13, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet modtager barnet, den unge eller de vor-
dende forældre omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk
rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der endvi-
dere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi
eller anden behandling.
Stk. 2. Et aflastningsophold, som ydes under et døgnop-
hold, indgår som en ydelse efter stk. 1.
Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan ydes af det sted, hvor barnet,
den unge eller de vordende forældre har døgnophold, eller
på anden måde.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen godtgør udgifter til kost og
logi i forbindelse med formidlet døgnophold for børn og
unge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf.
§ 174, stk. 1. For første og andet barn eller ung placeret
på samme sted udgør godtgørelsen 174 kr. pr. døgn pr. barn
under 10 år og 186 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år
(2016-niveau). For tredje barn eller ung og derover placeret
på samme sted udgør godtgørelsen 162 kr. pr. døgn pr. barn
eller ung (2016-niveau) uanset barnets eller den unges alder.
§ 56. Afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1 og 3, for så vidt
angår behandling af barnets eller den unges problemer, og
nr. 6, jf. § 52, stk. 1, kan træffes, selv om forældremyndig-
hedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når
det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til
barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når for-
målet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset
det manglende samtykke.
§ 57. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn
eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang
medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældre-
myndigheden.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere i fornødent
omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver
af forældremyndigheden, når Familieretshuset til brug for
behandlingen af en sag efter forældreansvarslovens § 15 a,
stk. 1, anmoder kommunalbestyrelsen herom.
215
Forældrepålæg
§ 57 a. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at
meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg,
jf. stk. 3, når der er risiko for, at et barns eller en ungs
udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældre-
myndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.
Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der
foreligger oplysninger om,
1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at
undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,
2) at barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en
overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
våbenloven eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for
anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
3) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpas-
ningsproblemer, eller
4) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde
med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller
den unges problemer.
Stk. 3. Et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete
handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal
være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den
unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formå-
let. Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsinde-
haveren skal
1) sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved
personligt at følge barnet eller den unge i skole,
2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende
barnets eller den unges skolegang,
3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritids-
aktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det pågæl-
dende sted,
4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere
fastsat tidspunkt,
5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram eller
6) deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen
af barnets eller den unges problemer.
Stk. 4. Afgørelse om forældrepålæg efter stk. 1 træffes
uden forudgående gennemførelse af en børnefaglig undersø-
gelse, jf. § 50.
Stk. 5. Hvis der er truffet afgørelse om forældrepålæg efter
stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 52,
stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter § 52, stk. 3,
nr. 1, 2, 3, 6 og 9, selv om forældremyndighedsindehaveren
ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes, at
formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset det
manglende samtykke, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæm-
pelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 6. Afgørelsen om forældrepålæg træffes for en af-
grænset periode af højst 12 måneders varighed. Forældrepå-
lægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndig-
hedsindehaveren om, at overholdelse af pålægget er en be-
tingelse for at modtage børne- og ungeydelsen, jf. lov om
en børne- og ungeydelse, og for, at det pågældende barn
216
eller den pågældende unge medregnes ved beregningen af
boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte.
Stk. 8. Hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt
et forældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever pålægget, og
at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige
omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
om dette. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
bortfald af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer,
1) at forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksisterer,
eller
2) at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse bar-
nets eller den unges problemer.
Børne- og ungepålæg
§ 57 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at
meddele et barn eller en ung i alderen 10-17 år et børne- og
ungepålæg, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer
eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er
risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og
når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller
den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter
§ 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets
eller den unges problemer, jf. dog §§ 12 og 13 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelsen om børne-
og ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindeha-
verens samtykke.
Stk. 2. Meddelelse af et børne- og ungepålæg forudsætter,
at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge
1) har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i
øvrigt ikke opfyldes,
2) er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffelo-
ven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivlo-
ven eller er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et
vist omfang eller en vis grovhed,
3) har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller
4) nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om
løsningen af barnets eller den unges problemer.
Stk. 3. Et børne- og ungepålæg skal angive en eller flere
konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som vurde-
res at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets
eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold
til formålet. Det kan herunder fastsættes, at barnet eller den
unge skal
1) modtage en eller flere foranstaltninger efter § 52, stk. 3,
nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,
2) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,
3) bidrage til at genoprette forrettet skade eller
4) deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, her-
under udføre samfundsnyttigt arbejde.
Stk. 4. Børne- og ungepålæg efter stk. 1, jf. stk. 3, nr.
2-4, iværksættes uden forudgående gennemførelse af en bør-
nefaglig undersøgelse, jf. § 50.
Stk. 5. Hvis der er truffet afgørelse om børne- og ungepå-
læg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
efter § 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter §
217
52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, selv om forældremyndigheds-
indehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det
vurderes, at formålet med foranstaltningen vil kunne opnås
uanset det manglende samtykke.
Stk. 6. § 57 a, stk. 6 og 9, finder tilsvarende anvendelse på
børne- og ungepålægget efter stk. 1.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om bør-
ne- og ungepålæg efter stk. 1 overveje, om der samtidig bør
træffes afgørelse om forældrepålæg efter § 57 a.
Stk. 8. Overholder barnet eller den unge ikke et børne-
og ungepålæg, skal kommunalbestyrelsen, når det vurderes
relevant, straks underrette politiet og anmode om bistand til
kommunens udøvelse af beføjelser efter § 64, stk. 2.
Stk. 9. Social- og ældreministeren kan efter forhandling
med justitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets
bistand til kommunerne i forbindelse med gennemførelse af
børne- og ungepålæg.
Netværkssamråd
§ 57 c. Kommunalbestyrelsen skal, senest 7 dage efter
den har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung
under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig krimi-
nalitet, indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren,
eventuelt relevante personer fra netværket og relevante fag-
personer til et netværkssamråd med henblik på drøftelse af
behov for iværksættelse af foranstaltninger.
Stk. 2. Modtager kommunalbestyrelsen inden for 1 år efter
netværkssamrådets afholdelse, jf. stk. 1, dokumentation fra
politiet om mistanke mod den unge under 18 år for genta-
gen, alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen uden
fornyet indkaldelse til netværkssamråd vurdere, om der er
behov for at iværksætte eller ændre foranstaltninger.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for børn og unge,
der er omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder anvendelse i sager, som afvises
af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 42, stk. 1, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen
skal senest 7 dage efter modtagelse af sagen fra Ungdoms-
kriminalitetsnævnet indkalde til netværkssamråd efter stk. 1.
Kriminalitetstruede børn og unge
§ 57 d. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med løs-
ladelse give unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf
eller været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurro-
gat, et tilbud om udslusning. Tilbuddet om udslusning skal
så vidt muligt etableres inden løsladelsen og have en varig-
hed på mindst 6 måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal
som minimum have et omfang svarende til en kontaktperson
efter § 52, stk. 3, nr. 6.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og
unge på sikrede institutioner tilbydes screening med henblik
på at afdække psykiatriske problemer. Screeningen forud-
sætter samtykke fra forældremyndighedsindehaver og fra
unge, der er fyldt 15 år.
218
Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere reg-
ler om screeningens omfang, herunder hvem der kan udføre
den, og hvornår den skal udføres.
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
§ 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den
unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund
af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller
den unge,
2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære
sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller
den unge, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt
15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes
uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes
en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning
om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den
unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende
måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at
barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter
stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den
unge giver samtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig
enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset be-
tingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge
uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den
unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under
den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4. Børn og unge-udvalget kan ikke træffe afgørelse
efter stk. 1-3 i sager om børn og unge, der er henvist til
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 10 og 11 i lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter
reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
§ 59. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter
§ 58 skal omfatte
1) den børnefaglige undersøgelse, jf. § 50, herunder beskri-
velsen af, at betingelserne i § 58 anses for opfyldt, og af
de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan
bidrage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf.
§ 50, stk. 6,
2) en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompe-
tencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge og
tage hånd om barnets eller den unges særlige behov, herun-
der med hjælp og støtte efter denne lov eller anden relevant
lovgivning,
3) den handleplan for anbringelsen, jf. § 140, herunder den
støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den
unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjem-
met og i tiden derefter, og
219
4) barnets eller den unges holdning til den påtænkte foran-
staltning.
§§ 60-61. (Ophævet)
§ 62. Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt
uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den
aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foran-
staltning efter § 58 ud over 1 år fra børn og unge-udvalgets
afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.
Stk. 2. Hvis barnet eller den unge har været anbragt uden
for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den
aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foran-
staltning efter § 58 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets
afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.
Stk. 3. Er sagen efter stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrel-
sen eller forelagt domstolene, regnes fristen fra den endelige
afgørelse eller dom. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan
børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten fastsætte
en kortere frist for fornyet behandling i udvalget.
Stk. 4. Børn og unge-udvalget kan ved afgørelser efter §
58 undtagelsesvis fastsætte en længere frist end nævnt i stk.
1-3, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med
overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over
fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.
Stk. 5. Børn og unge-udvalget kan i særlige tilfælde træffe
afgørelse om, at en anbringelse uden for hjemmet efter §
58 af et barn, der ikke er fyldt 1 år, skal gælde i 3 år, hvis
det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder
anbringelsen, vil være til stede i denne periode. De samme
beføjelser har Ankestyrelsen og retten.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved afgørel-
ser, som Ankestyrelsen træffer efter § 65, stk. 3.
Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke
§ 63. Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at
lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en
livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet
eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne,
kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemfø-
re undersøgelsen eller behandlingen.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter
reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner
§ 63 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7,
jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, må alene anvendes, når
det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at
kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne
220
fastholde barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere
være risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller
udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller
den unge.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær-
mere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse
under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgnin-
stitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution,
jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge.
Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringel-
se på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, og at børn og unge-udvalget
kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i
stk. 2 i særlige situationer i forhold til børn under 12 år.
Anbringelse på sikrede døgninstitutioner
§ 63 b. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
at anbringe børn og unge mellem 12 og 17 år på sikrede
døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og §
58, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 2. En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 7, må
alene anvendes til børn og unge, når
1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den
unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke
på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige
forholdsregler,
2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkræ-
vet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpæ-
dagogiske behandling,
3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode
efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværk-
sættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret af-
deling eller døgninstitution,
4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i
lov om rettens pleje,
5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3
samtidig er opfyldt,
6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i
straffeloven, eller
7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt op-
hold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, eller § 16, stk. 1,
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opfyldt for et
barn eller en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på en
åben døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, hvortil der også
er knyttet en sikret døgninstitution, kan lederen af den åbne
døgninstitution eller dennes stedfortræder, uanset hvilket an-
bringelsesgrundlag der ligger til grund for anbringelsen uden
for hjemmet, træffe midlertidig beslutning om overførsel
til den sikrede døgninstitution. Overførslen kan iværksættes
221
straks. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og
unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf.
§ 74, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær-
mere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en
sikret døgninstitution.
Stk. 5. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder
om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærme-
re rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, og at børn
og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra
aldersgrænsen i stk. 1 i særlige situationer i forhold til børn
under 12 år.
Anbringelse på særligt sikrede afdelinger
§ 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at
anbringe børn og unge mellem 12 og 17 år på særligt sikrede
afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når
betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 7, må
alene anvendes til børn og unge, når
1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgn-
institution efter § 63 b, stk. 2,
2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil
være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en forud-
gående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har
gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller
døgninstitution uforsvarligt, og
3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvi-
gende adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig vurdering af,
at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på en
diagnose.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 2 eller § 17, stk. 1, i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opfyldt for et barn
eller en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgn-
institution eller dennes stedfortræder, uafhængigt af om der
på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling,
træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt
sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges
børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf.
stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 7.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær-
mere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en
særligt sikret afdeling.
Stk. 5. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om forholdene på og anvendelsen af særligt sikrede
afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til
at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete
anbringelse samt om orientering af forældremyndighedens
indehaver.
Fuldbyrdelse af afgørelser og adgang til hjemmet
§ 64. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser
efter §§ 51, 57 b, 58 og 63, § 68, stk. 2, § 68 a og § 69,
stk. 3, i denne lov og efter § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk.
222
2-4, § 24, stk. 1, jf. § 14, og § 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet fuldbyrdes.
Stk. 2. Kommunen har mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til forældremyndighedens indehavers
bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn
eller en ung med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der
er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente og bringe barnet
eller den unge til stedet, hvor børne- og ungepålægget skal
opfyldes, med henblik på at fuldbyrde afgørelser efter § 57 b
eller stedet, hvor en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæm-
pelse af ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb, jf. §
13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-
litet, skal gennemføres.
Stk. 3. Kommunen har mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til et anbringelsessted efter § 66, stk. 1,
for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik
på at fuldbyrde en afgørelse efter § 69, stk. 3, eller efter §
24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at
kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse
har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og
rum, når
1) adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige
undersøgelse efter § 50 eller den ungefaglige undersøgelse
efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og
må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar
risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed
eller udvikling, og
2) forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets
eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre
mere lempelige foranstaltninger.
Stk. 5. Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen
af beføjelser efter stk. 2-4. Social- og ældreministeren fast-
sætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler i en
bekendtgørelse om politiets bistand til kommunen.
Stk. 6. Fuldbyrdelse af afgørelser omfattet af stk. 1 skal
ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med
henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Kom-
munen skal afsøge mulighederne for at opnå forældremyn-
dighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelt
andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvir-
ken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til bar-
nets eller den unges behov i afgørende grad taler imod.
Stk. 7. Fuldbyrdelse af en afgørelse, jf. stk. 3, hvor politiet
yder bistand til kommunen efter stk. 5, skal registreres og
indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Der udarbejdes
årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 4
skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrel-
sen. Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af
bestemmelsen.
Ankestyrelsens beføjelser uden klage
§ 65. Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om sær-
lig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en
223
kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de
fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de for-
nødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den
unges bedste, jf. dog stk. 6. Ankestyrelsen kan da pålægge
kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehand-
lingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.
Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter §§ 52
eller 52 a og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte
disse i fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe
en foreløbig afgørelse om foranstaltninger. Ankestyrelsen
kan dog ikke træffe en foreløbig afgørelse efter § 52, stk.
3, nr. 7, når afgørelsen vedrører et barn eller en ung i et
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen skal orientere Ung-
domskriminalitetsnævnet om tilfælde omfattet af 2. pkt. og
om afgørelser efter 1. pkt., når afgørelsen vedrører et barn
eller en ung, der er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse
efter §§ 51, 58, 63, 68 a og 71.
Stk. 4. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen
at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden be-
stemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nær-
mere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af
hensyn til barnets eller den unges bedste.
Stk. 5. Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund
til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget el-
ler truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlings-
skridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller
den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Anke-
styrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage
sagen op efter stk. 1.
Stk. 6. Ankestyrelsen kan ikke træffe afgørelse efter stk.
1 og 3 i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I sager omfattet
af 1. pkt. kan Ankestyrelsen træffe afgørelse om at pålægge
kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for Ungdomskri-
minalitetsnævnet. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskri-
minalitetsnævnet om afgørelser efter 2. pkt.
§ 65 a. (Udelades)
Anbringelsessteder for børn og unge
§ 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være
1) almene plejefamilier,
2) forstærkede plejefamilier,
3) specialiserede plejefamilier,
4) netværksplejefamilier,
5) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholds-
steder,
6) opholdssteder for børn og unge,
7) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutio-
ner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller
224
8) pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
med kostafdeling.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse
om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5
eller 7, eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet i et anbringelsessted, at anbringelsesstedet
er godkendt efter § 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f,
stk. 1, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.
Stk. 3. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af kommu-
ner, jf. § 4, eller af regioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk.
7, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrel-
sen eller regionsrådet indgår aftale med.
Almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier
§ 66 a. Ved anbringelse af et barn eller en ung i en
plejefamilie skal kommunalbestyrelsen vælge den plejefami-
lie, der imødekommer barnets eller den unges behov for
støtte. Kommunalbestyrelsen kan vælge en netværksplejefa-
milie, jf. § 66 b, eller en af følgende plejefamilietyper:
1) Almene plejefamilier: familier, der er godkendt til at vare-
tage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge
med lette til moderate støttebehov.
2) Forstærkede plejefamilier: familier, der er godkendt til at
varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og
unge med moderate til svære støttebehov.
3) Specialiserede plejefamilier: familier, der er godkendt til
at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn
og unge med svære støttebehov.
Netværksplejefamilier
§ 66 b. Netværksplejefamilier skal være godkendt som
konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt
ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der godkender netværks-
plejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, skal i forbindelse
med godkendelsen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at
være plejefamilie.
Stk. 3. Afgørelser om godkendelse som netværksplejefa-
milie for et bestemt barn eller en bestemt ung kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse, der har godkendt net-
værksplejefamilien, skal ud over godtgørelse for kost og
logi, jf. § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens øvrige
og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller
den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn eller ung årligt
kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af
dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret
vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 5. Afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære
omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan
påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 6. En familie, der har haft et barn midlertidigt placeret
efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes som netværks-
225
plejefamilie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens
afgørelse om adoption efter § 9 i adoptionsloven.
Stk. 7. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse, jf. stk. 1, om grundkursus til net-
værksplejefamilier, om dækning af netværksplejefamiliers
omkostninger ved at have et barn eller en ung boende og
om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til net-
værksplejefamilier, jf. stk. 4.
Efteruddannelse og supervision m.v.
§ 66 c. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn
eller en ung i en almen plejefamilie, en forstærket plejefami-
lie, en specialiseret plejefamilie eller en netværksplejefami-
lie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, skal den kommunalbestyrelse, der
har ansvaret for barnets eller den unges ophold hos plejefa-
milien, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, sørge for, at plejefamilien under
anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddan-
nelse, og sikre, at plejefamilien modtager den fornødne su-
pervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med
plejeopgavens omfang.
Stk. 2. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal være in-
tensiv i begyndelsen af anbringelsen, dvs. i det første år,
plejefamilien har barnet eller den unge anbragt hos sig. Den
intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt in-
den for anbringelsens første halve år, medmindre særlige
hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal
opstartsforløbet senest være gennemført inden for 1 år fra
anbringelsestidspunktet.
Stk. 3. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal ydes af en
anden person end den, der aftaler honorering og andre vilkår
med plejefamilien.
Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om supervision, rådgivning, vejledning og efteruddan-
nelse af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, spe-
cialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier, om om-
fanget af den intensive støtte i begyndelsen af en anbringel-
se, om plejefamiliernes pligt til at modtage den intensive
støtte og om gennemførelse af kursus i det underliggende
materiale til Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb for-
ud for udbydelse af dette forløb til plejefamilier.
Faglig støtte til netværksplejefamilier og adoptanter
§ 66 d. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne
faglige støtte til
1) netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopga-
vens omfang og
2) familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidlige-
re har været anbragt i pleje i familien.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om faglig støtte til netværksplejefamilier og familier,
der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været
anbragt i pleje i familien.
Egne værelser m.v.
226
§ 66 e. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende
opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig,
jf. § 66, stk. 1, nr. 5, skal være godkendt som konkret egne-
de til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den
anbringende kommune.
Stk. 2. Afgørelsen om godkendelse kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kolle-
gier og kollegielignende opholdssteder.
§ 66 f. Har en efterskole, en fri fagskole eller en fri
grundskole med kostafdeling otte pladser eller derunder til
anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal
den enkelte plads være godkendt som konkret egnet til det
pågældende barn eller den pågældende unge af kommunal-
bestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte
pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling.
Formålet med indsatsen på opholdssteder og døgninstitutio-
ner
§ 67. Formålet med indsatsen på opholdssteder og døgn-
institutioner efter § 66 stk. 1, nr. 6 og 7, er at varetage
omsorg og sikre trivsel og udvikling for de anbragte børn
og unge. Opholdssteder og døgninstitutioner skal arbejde
målrettet med at understøtte uddannelse, beskæftigelse og
forebyggelse af kriminalitet for de anbragte børn og unge.
Ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser
§ 68. Foranstaltninger efter § 52, stk. 3, skal ophøre, når
formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål,
eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76 og 76 a.
Stk. 2. Et anbragt barn eller en anbragt ung kan først hjem-
gives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk.
4. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
der ikke skal være en hjemgivelsesperiode.
Stk. 3. I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren
anmoder om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er
anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, skal kommunalbe-
styrelsen tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest
7 dage fra anmodningen fremsættes. Det samme gælder,
såfremt en ung over 15 år, der er anbragt med samtykke efter
§ 52, stk. 1, anmoder om at blive hjemgivet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte længden af en
hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare op til
6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til:
1) muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgi-
velse for barnet eller den unge,
227
2) forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge
eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3,
5 eller 6, og
3) kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om
der er grundlag for at træffe afgørelse efter § 58 eller § 68 a
i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til
en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 5. Hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den
eksisterende anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle
en anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er
under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en
anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgi-
velse af et barn eller en ung, der er anbragt efter
1) § 58, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forhol-
dene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den
unge, eller
2) § 68 a, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af
forholdene hos anbringelsesstedet, barnet eller den unge.
Stk. 8. Når kommunalbestyrelsen behandler en anmodning
fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er
fyldt 15 år, om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er
anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens
længde, jf. stk. 2, hvis der er grundlag herfor. Hvis kommu-
nalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjemgive
barnet eller den unge, forelægges sagen til afgørelse i børn
og unge-udvalget, jf. § 58 eller § 68 a.
Stk. 9. I alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er
anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen
umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom.
Stk. 10. Forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen
revidere handleplanen, jf. § 140, eller relevante dele af en
helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, og angive den videre
indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med
en sanktion efter straffelovens § 74 a skal revisionen særlig
vedrøre, hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelse
nås.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskom-
mune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbrin-
gelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt
den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringel-
se, jf. § 76 a, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke
foranstaltninger der skal iværksættes efter §§ 76 eller 76
a. Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med
den unge have revideret handleplanen eller relevante dele
af en helhedsorienteret plan og herunder have taget stilling
til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og
beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Hvis en ung
frem til sit fyldte 18. år har været anbragt som led i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, udarbejder kommunalbestyrelsen en
handleplan, jf. § 140.
Stk. 12. Hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har været
anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en fast
228
kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommu-
ne, skal den hidtidige opholdskommune forud for skiftet
oversende den unges reviderede handleplan eller relevante
dele af en helhedsorienteret plan, jf. stk. 11, til den nye
opholdskommune, medmindre der er truffet afgørelse om
foranstaltninger efter § 76 a. Oversendelse af handleplanen
eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske med
samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaveren.
Stk. 13. Den nye opholdskommune skal inden 30 dage
fra modtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har
behov for støtte efter § 76, og i givet fald træffe afgørelse
om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Hvis der
iværksættes støtte efter § 76, skal der udarbejdes en ny
handleplan, jf. § 140, eller relevante dele af en helhedsorien-
teret plan, jf. § 140 a, skal opdateres.
§ 68 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om,
at et barn eller en ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har
været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal
være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse,
hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning
til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må
antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den
unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser
om videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke
forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse
efter § 62.
Stk. 2. For et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan der
kun træffes afgørelse om videreførelse af en anbringelse ef-
ter stk. 1, hvis barnet eller den unge samtykker i afgørelsen.
Stk. 3. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, uanset at betin-
gelserne i § 52, stk. 1, eller § 58, stk. 1, eller § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om
videreførelse af anbringelsen, jf. stk. 1, skal kommunalbe-
styrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder
1) en revideret undersøgelse af barnets eller den unges for-
hold, jf. § 50 eller § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet,
2) en revideret handleplan, jf. § 140, eller et revideret for-
bedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet,
3) en psykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig
helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til
anbringelsesstedet og
4) barnets eller den unges holdning til videreførelse af an-
bringelsen.
Kommunens opgaver i forbindelse med anbringelsen
§ 68 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med
handleplanen, jf. § 140, eller forbedringsforløbet, jf. §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages
229
stilling til barnets eller den unges skolegang. Er anbringel-
sesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller
den unges opholdskommune, har opholdskommunen pligt til
at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen.
Stk. 2. Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge
det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets
eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt på an-
bringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile
voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i
en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, er mest hensigtsmæs-
sig. Kommunen skal endvidere lægge vægt på hensynet til
barnets eller den unges skolegang, herunder hensynet til at
undgå skoleskift, medmindre hensynet til barnets eller den
unges behov taler imod.
Stk. 3. Hvis barnet eller den unge har søskende, der er
anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge
samme anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes
eller barnets eller den unges behov eller andre væsentlige
forhold taler imod dette.
Stk. 4. Forud for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen
hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i barnets
eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til
at være dennes støtteperson under anbringelsen. Kommunen
kan efter behov dække støttepersonens udgifter til telefon,
transport og lign.
§ 68 c. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde faglig støtte
til plejefamilier, der har et barn eller en ung anbragt med
henblik på at adoptere barnet eller den unge. Den faglige
støtte skal målrettes situationen før adoptionen.
Myndighedernes opgaver i forbindelse med adoption
§ 68 d. I forbindelse med en afgørelse om anbringelse af
et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr.
7, jf. § 52, stk. 1, eller § 58 eller efter § 14 i lov om bekæm-
pelse af ungdomskriminalitet, hvor det må antages, at barnet
eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, skal
kommunalbestyrelsen overveje, om hensynet til kontinuitet
og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at
barnet eller den unge i stedet bliver adopteret.
§ 68 e. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at adoption af
et barn eller en ung ikke kan gennemføres med samtykke fra
barnets eller den unges forældre, jf. § 7 i adoptionsloven, og
kommunalbestyrelsen vurderer, at adoption vil kunne gen-
nemføres uden samtykke fra forældrene efter § 9, stk. 2-4, i
adoptionsloven, forelægger kommunalbestyrelsen sagen for
børn og unge-udvalget.
Stk. 2. En forelæggelse for børn og unge-udvalget efter
stk. 1 skal indeholde en indstilling om, at barnet eller den
unge adopteres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Indstil-
lingen skal indeholde følgende:
1) Den børnefaglige undersøgelse, jf. § 50, eller den unge-
faglige undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet.
230
2) Handleplanen, jf. § 140, eller forbedringsforløbet, jf. §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
3) En redegørelse for, at betingelserne for adoption uden
samtykke efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven er opfyldt.
4) Oplysninger om barnets eller den unges holdning til den
påtænkte adoption, jf. § 6, stk. 1 og 3, i adoptionsloven.
Stk. 3. En indstilling om adoption i medfør af § 9, stk.
3 eller 4, i adoptionsloven skal endvidere indeholde en rede-
gørelse for, at betingelserne for anbringelse af barnet eller
den unge uden for hjemmet i § 58, stk. 1, er opfyldt.
§ 68 f. På baggrund af en indstilling fra kommunalbesty-
relsen, jf. § 68 e, stk. 2, kan børn og unge-udvalget på et
møde indstille til Ankestyrelsen, at styrelsen træffer afgørel-
se om, at barnet eller den unge adopteres efter § 9, stk. 2-4, i
adoptionsloven.
Stk. 2. Inden indstilling efter stk. 1 afgives, skal børn og
unge-udvalget give barnet eller den unge, barnets eller den
unges forældre, indehaverne af forældremyndigheden over
barnet eller den unge og barnets eller den unges eventuelle
plejeforældre samt advokaterne og bisidderne for dem lejlig-
hed til at udtale sig. Plejeforældre kan efter 1. pkt. udtale sig
under mødet i børn og unge-udvalget, men anses alene som
part i sagen, hvis de søger om adoption af barnet.
Stk. 3. En indstilling efter stk. 1 kan kun vedtages, hvis
mindst 4 af udvalgets 5 medlemmer stemmer for indstillin-
gen. Indstillingen skal være skriftlig og begrundet, og den
skal meddeles sagens parter, jf. stk. 2, kommunalbestyrelsen
og Ankestyrelsen. Er dommeren ikke enig i indstillingen,
skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om
indstillingen skal indeholde oplysning om dommerens opfat-
telse. Hvis indstillingen ikke vedtages, gives skriftlig med-
delelse herom til sagens parter, jf. stk. 2, og kommunalbesty-
relsen. Meddelelsen skal begrundes, og den skal indeholde
oplysning om dommerens opfattelse.
§ 68 g. (Ophævet)
§ 68 h. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om behandlingen af sager efter §§ 68 e og 68 f.
Kommunens opgaver under anbringelsen
§ 69. I det omfang det må anses for nødvendigt under
hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommunalbe-
styrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller
den unge på anbringelsesstedet, jf. § 70 stk. 2, og § 148,
træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling,
uddannelse m.v. under opholdet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af
anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndigheds-
indehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke op-
nås, jf. stk. 2, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse
om ændring af anbringelsessted, jf. dog § 24 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal
børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med an-
231
bringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet
i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for
støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelses-
sted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes
herefter af kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.
Stk. 4. Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om
ændring af anbringelsessted, jf. stk. 3, skal kommunalbesty-
relsen udarbejde en indstilling, der indeholder
1) den seneste handleplan, jf. § 140,
2) barnets eller den unges holdning til ændringen af anbrin-
gelsesstedet, jf. § 48,
3) en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet
eller den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold på
det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller
den unges behov for støtte,
4) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede eg-
nethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for
støtte og for nære og stabile voksenrelationer,
5) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 5, og
6) øvrige nødvendige oplysninger.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgø-
relse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse
eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det ak-
tuelle anbringelsessted til belysning af sagen.
§ 70. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter,
at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den
unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal
ændres, og om handleplanen, jf. § 140, relevante dele af
en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, eller et forbedringsfor-
løb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter
med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurde-
ring. Beslutning om revision af handleplanen eller relevante
dele af en helhedsorienteret plan skal så vidt muligt ske med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år.
Stk. 2. Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen
af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision af hand-
leplanen, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller
forbedringsforløbet ske på baggrund af det løbende tilsyn
med barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1 og 3, og efter
kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter
§ 148, stk. 1 og 3, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg
på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller
den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilste-
deværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal
omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de
hidtil beskrevne, jf. § 140 eller § 13, stk. 1, i lov om bekæm-
pelse af ungdomskriminalitet, er relevante, og i så fald skal
disse indgå i en revideret handleplan, relevante dele af en
helhedsorienteret plan eller et revideret forbedringsforløb.
Stk. 3. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelo-
vens § 74 a, skal vurdering og revision af handleplan eller
en helhedsorienteret plan og indsats særlig vedrøre, hvordan
det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller beskæfti-
gelse. Det skal senest i forbindelse med den første vurdering
232
konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse
og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen.
Stk. 4. Er der udarbejdet en plan for støtten til forældrene
efter § 54, stk. 2 eller 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde
at revidere denne, når der er behov for det. Kommunalbe-
styrelsen skal, senest 3 måneder efter at barnet eller den
unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan
revision. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12
måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er
behov for at tilbyde en revision af planen eller af relevante
dele af en helhedsorienteret plan.
Samvær og kontakt
§ 71. Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt
med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforæl-
dre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringel-
sen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under
hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under
hensyntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sund-
hed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge
mod overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller
den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved
tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at
barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed
for at skabe og bevare nære relationer til forældre og net-
værket. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til
at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag,
og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene
og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er
aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af foræl-
dreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges
anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller mid-
lertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe
afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kon-
takten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kon-
takten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til
barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Der kan
ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at sam-
vær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om
måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse
af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget ef-
ter stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt
15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og
barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje
person til stede.
Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller
den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udval-
get for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær
kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for
kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for
en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde
forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller tele-
fonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet
eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at
233
barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses
over for forældrene eller netværket.
Stk. 4. Ved viden eller formodning om, at den person,
som barnet eller den unge skal have samvær med, har
begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og
unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imod det,
for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den
pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form
af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller
om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en
repræsentant for kommunen.
Stk. 5. Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse under gen-
nemførelsen af en børnefaglig undersøgelse efter § 50 eller
en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet under ophold på en institution, ind-
læggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det børnehus,
som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk. 1 og 2,
eller § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 6. Ungdomskriminalitetsnævnet kan i forbindelse med
en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller i forbindelse
med en afgørelse om ungefaglig undersøgelse under ophold
på en institution, indlæggelse på et sygehus eller ved benyt-
telse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 32 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, træffe afgørelse
efter stk. 3-5.
Stk. 7. En afgørelse efter stk. 3 og 4 kan træffes foreløbigt
efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 8. En afgørelse om kontrol med barnets eller den
unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommuni-
kation med forældrene kan alene træffes efter § 15, stk. 1, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune
kan yde støtte til udgifter til forældrenes transport i forbin-
delse med møder i barnets opholdskommune.
Advokatbistand, aktindsigt m.v.
§ 72. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndig-
hedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, gratis
advokatbistand under en sag om
1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,
3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,
4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behand-
ling efter § 63,
5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1,
6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk.
1,
7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk.
1 og 3,
8) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,
9) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,
10) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3,
11) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5,
234
12) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksen-
ansvar for anbragte børn og unge og
13) brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge.
Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver, den unge, der er
fyldt 12 år, og plejeforældrene skal have tilbud om gratis
advokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse
fra privat familiepleje efter § 78, stk. 4.
Stk. 3. Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v.
efter § 71, stk. 3-5, og en sag om brev- og telefonkontrol
efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge, med den af forældrene, der ikke har del i forældre-
myndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbi-
stand.
Stk. 4. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri
proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 73. Inden der træffes afgørelse i en sag efter § 72, på-
hviler det kommunalbestyrelsen at gøre indehaveren af for-
ældremyndigheden og den unge, der er fyldt 12 år, bekendt
med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og
retten til at udtale sig, inden afgørelsen træffes.
Stk. 2. Tilsvarende forpligtelse har kommunalbestyrelsen
over for de personer, der er nævnt i § 72, stk. 2 og 3, for så
vidt angår de heri nævnte afgørelser.
§ 74. Børn og unge-udvalget træffer i et møde afgørelse
om
1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,
3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,
4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behand-
ling efter § 63,
5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1,
6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk.
1,
7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk.
1 og 3,
8) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,
9) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,
10) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3,
11) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5,
12) flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4,
13) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksen-
ansvar for anbragte børn og unge og
14) brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge.
Stk. 2. Inden der træffes afgørelse, skal indehaveren af
forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og
eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indeha-
ver eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig
over for børn og unge-udvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet
eller den unge kan undlades, hvis barnet er under 12 år, eller
hvis det må antages at være til skade for barnet eller den
unge.
235
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på den af for-
ældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der
træffes afgørelse efter § 71, stk. 3-5, og § 15, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge. Stk. 2 finder ligele-
des anvendelse på plejeforældre, inden der træffes afgørelse
efter § 78, stk. 4.
Stk. 4. Til vedtagelse af en afgørelse efter lovens §§ 51,
58, 62 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og
3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 75, stk. 3, samt
§ 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge kræves, at mindst 4 af børn og unge-
udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser
efter § 78, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 5. Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne afgø-
relse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen
om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dom-
merens afvigende opfattelse.
Stk. 6. Børn og unge-udvalgets afgørelser skal meddeles
skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og indeholde
oplysning om klageadgang.
Foreløbige afgørelser
§ 75. Formanden eller i dennes fravær næstformanden for
børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter
lovens §§ 51, 58 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1 og 3,
§ 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og §
78, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, som af hensyn til
barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afven-
te, at sagen behandles i børn og unge-udvalget. Formanden
eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-ud-
valget kan endvidere i sager om et barn eller en ung, der
er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf.
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
træffe foreløbige afgørelser efter §§ 63 og 68 a, § 71, stk.
3-5, og § 78, stk. 4, efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge og efter § 14, stk.
2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2,
§ 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, som af hensyn til barnets eller den un-
ges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behandling
i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver og eventuelle an-
dre parter, jf. § 72, skal inden 24 timer efter iværksættelsen
af en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om afgø-
relsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal
tillige indeholde oplysning om retten til efter forvaltningslo-
ven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt om
retten til vederlagsfri advokatbistand.
Stk. 3. En foreløbig afgørelse efter stk. 1 skal snarest mu-
ligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen
forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset
om foranstaltningen er ophørt.
Stk. 4. En afgørelse, der er godkendt efter stk. 3, har
gyldighed i 1 måned. En afgørelse vedrørende § 51 eller
236
vedrørende § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst
2 måneder regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En
afgørelse vedrørende § 78, stk. 4, har gyldighed, indtil der
træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.
Stk. 5. Direktøren for Ankestyrelsen har samme beføjelser
som formanden for børn og unge-udvalget, jf. stk. 1 og 2,
og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgø-
relsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i 1 måned, jf.
dog de frister, der er nævnt i stk. 4, 2. og 3. pkt. Direktøren
kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse
skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist, der er
nævnt i stk. 3.
Stk. 6. Hvis børn og unge-udvalget eller, når et barn eller
en ung er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæm-
pelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb
efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet ikke inden 1 måned
træffer afgørelse i overensstemmelse med direktørens fore-
løbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget el-
ler Ungdomskriminalitetsnævnet umiddelbart orientere An-
kestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets eller Ungdoms-
kriminalitetsnævnets afgørelse har ikke virkning, før direk-
tøren snarest muligt og senest 10 dage efter afgørelsen har
taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis
direktøren træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets
eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse ikke skal have
virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i §
65, stk. 3, senest 8 uger efter børn og unge-udvalgets eller
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Ankestyrelsens af-
gørelse efter 3. pkt. træffes dog efter §§ 63 og 68 og efter
§ 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet, når sagen vedrører et barn eller en ung,
der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 7. Formanden eller i dennes fravær næstformanden
for børn og unge-udvalget, jf. stk. 1, eller direktøren for
Ankestyrelsen, jf. stk. 5, skal straks orientere Ungdomskri-
minalitetsnævnet om en foreløbig afgørelse efter stk. 1, der
vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion,
jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpel-
se af ungdomskriminalitet.
Kapitel 12
Tilbud til unge fra 18 til 22 år
§ 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk.
2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at
være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov
for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen
skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse
og herunder have fokus på at understøtte den unges uddan-
nelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks.
anskaffelse af selvstændig bolig.
237
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at
en udpeget fast kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6, eller §
13, stk. 1, nr. 7, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet, kan opretholdes efter det fyldte 18. år.
Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet
i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 eller efter
§ 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddel-
bart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om,
1) at døgnophold, jf. § 55, på et anbringelsessted, jf. § 66,
opretholdes,
2) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 52, stk.
3, nr. 6,
3) at etablere en udslusningsordning, jf. § 55, i det hidtidige
anbringelsessted og
4) at tildele andre former for støtte, der har til formål at
bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for
den unge.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at
støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres indtil
det fyldte 23. år, hvis
1) den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og beho-
vet fortsat er til stede,
2) den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et
behov for støtte, eller
3) støtte er ophørt, jf. stk. 7, og behovet herfor opstår igen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umid-
delbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år, jf. § 58 eller § 14, stk. 2-4, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, støtte i form af en kon-
taktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge,
der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnop-
hold efter stk. 3, nr. 1.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umid-
delbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for
hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 14 i lov om bekæmpel-
se af ungdomskriminalitet, på eget værelse, kollegium eller
kollegielignende opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5, støtte
i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten
tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse
af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.
Stk. 7. Tilbud efter stk. 2-6 skal ophøre, når de ikke længe-
re opfylder deres formål under hensyn til den unges behov
for støtte, eller når den unge fylder 23 år.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er
muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for
hjemmet efter reglerne i kapitel 11 eller efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, umiddelbart inden det
fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere
anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes for-
anstaltninger efter stk. 3 eller § 76 a, stk. 2.
§ 76 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk.
2 og 3 til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den
238
unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge
er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god over-
gang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og
forberedelse til den unges næste boform.
Stk. 2. For unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18.
år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11
eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
i en plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-4, kan kommunal-
bestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold, jf. § 52,
opretholdes. Såfremt den unges plejefamilie ikke længere
vurderes egnet som plejefamilie for den pågældende unge,
kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en
anden plejefamilie, som den unge har en nær relation til
og er tryg ved. Ved tilbud om anbringelse hos en anden
plejefamilie skal betingelserne i stk. 1 være opfyldt.
Stk. 3. Opretholdelse af døgnophold efter stk. 2 skal ophø-
re, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til
den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder
23 år.
Kapitel 13
Private pasningsordninger uden offentlige tilskud
Privat dagpasning
§ 77. (Ophævet)
Privat døgnpleje
§ 78. Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnop-
hold i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud
over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra kommunal-
bestyrelsen i den stedlige kommune.
Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en
undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil
være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse
skal kommunen gøre forældremyndighedens indehaver op-
mærksom på bestemmelserne i stk. 4.
Stk. 3. Det påhviler forældremyndighedens indehaver at
sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.
Stk. 4. Børn og unge-udvalget i forældremyndighedsinde-
haverens opholdskommune kan efter begæring af plejeforæl-
drene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller
en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat fami-
liepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller den
unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den
stedlige kommune.
Stk. 5. En afgørelse efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter
reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i tilfælde, hvor kun
den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet
eller den unge får døgnophold hos den anden af forældrene.
Stk. 7. Døgnplejehjem, der modtager børn og unge under
18 år, og som drives af private uden offentlige midler, må
kun oprettes og drives med tilladelse af kommunalbestyrel-
sen i den stedlige kommune. Kommunalbestyrelsen i den
stedlige kommune fører tilsyn med forholdene i hjemmet.
239
Afsnit V 15. Overskriften til afsnit V affattes således:
Voksne »Hjælp og støtte«.
§ 101. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse som led i be-
handlingen af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug,
der får behandling efter regler fastsat i medfør af stk. 12
eller er i et tilbud efter § 52, stk. 3.
16. § 101, stk. 10 og 12, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10 og stk. 13 bliver stk. 11.
Stk. 11. ---
Stk. 12. Social- og ældreministeren fastsætter regler om
behandling efter stk. 1 og 4 af børn og unge under 18 år med
et stofmisbrug i særlige tilfælde.
17. Efter § 104 indsættes:
»§ 104 a. § 84 i barnets lov kan finde tilsvarende anven-
delse for voksne, som har behov herfor.«
§ 114. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendt-
gørelse regler om
1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om
vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som
er berettiget til at opnå støtte,
2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af
bil, herunder om private aktørers deltagelse heri,
3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbage-
betalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergi-
velse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne
og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i
den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der
knytter sig dertil,
4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil,
hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om
fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til
køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af
en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse
med genbevilling af støtte til køb af en bil,
5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket
omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til
indretningen,
6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køre-
undervisning m.v.,
7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbrin-
ger en bil, og
8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er
omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden
for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb
af bil eller få bevilget støtte til køb af bil.
18. I § 114, stk. 4, nr. 8, ændres »§ 52, stk. 3, nr. 7,« til: »bar-
nets lov« og efter »bevilget støtte til køb af bil« indsættes
»efter § 90, nr. 7, i barnets lov, jf. stk. 1«.
§ 137 f. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har
pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, træffer afgørelse
om de i § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137
i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2, nævnte indgreb.
19. I § 137 f, stk. 1, ændres »§§ 9 og 9 a« til: »§ 9«.
240
Stk. 2-5. ---
§ 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handle-
plan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. §§
52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge,
at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan,
er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen
tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest
muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.
20. §§ 140, 140 a og 146 ophæves.
Stk. 2. En handleplan skal angive formålet med indsat-
sen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formå-
let. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af
den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges
forhold, jf. § 50. Handleplanen skal i forhold til de proble-
mer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete
mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i
overensstemmelse med det overordnede formål med støtten,
jf. § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt
16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til vok-
senlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.
Stk. 3. En handleplan skal endvidere angive indsatsens for-
ventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet,
jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal en handleplan tillige angi-
ve, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes
over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge
opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller
den unges hjemgivelse.
Stk. 4. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelo-
vens § 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan
for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutnin-
gen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i
beskæftigelse.
Stk. 5. Der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere
børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for
børnenes individuelle forhold.
Stk. 6. Når et barn eller en ung anbringes på et anbringel-
sessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for
personer med et stofmisbrug efter § 101, skal relevante dele
af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres
til tilbuddet.
§ 140 a. Når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
handleplan til et barn eller en ung, jf. § 140, kan kommunal-
bestyrelsen tilbyde, at de elementer af en handleplan, jf. §
140, stk. 1-3 og 5, der vedrører forældrene, erstattes af en
helhedsorienteret plan. For unge mellem 16 og 23 år kan
kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen, jf. § 140, stk.
1-4, erstattes af en helhedsorienteret plan.
Stk. 2. Den helhedsorienterede plan, jf. stk. 1, kan tilby-
des forældre og unge med komplekse og sammensatte pro-
blemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsind-
ehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til,
at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan.
Stk. 3. Den helhedsorienterede plan indeholder de sociale
foranstaltninger og indsatser samt øvrige relevante indsatser
241
efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal
opfylde kravene til indholdet af en handleplan efter § 140,
stk. 1-4.
§ 146. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de for-
hold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende
forældre i kommunen lever.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører sit tilsyn efter stk. 1 på
en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få
kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for
særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, eller hvor
det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til
et barn umiddelbart efter fødslen.
§ 148. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har
pligt til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunal-
bestyrelsen efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som Ung-
domskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn eller
den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. §§ 12-14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbe-
styrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre
sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for
hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsæt-
ninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
21. § 148, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. Hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret
for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, i for-
bindelse med tilsynet efter stk. 1 og 3 bliver opmærksom
på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af lov
om socialtilsyn, skal kommunalbestyrelsen underrette den
kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov om socialtilsyn har
ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.
22. I § 148, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »og 3«.
§ 148 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke netværksplejefa-
milier, jf. § 66, stk. 1, nr. 4, eller egne værelser m.v., jf. § 66,
stk. 1, nr. 5.
23. § 148 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 4-5. ---
§ 149. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet fastsætter en
takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk.
8, og § 148 a, som betales af de tilbud, der er omfattet af
tilsynet.
24. I § 149, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 8« til: »§ 5, stk. 7«.
Stk. 2. ---
Kapitel 27 25. Kapitel 27 ophæves.
Underretningspligt
§ 152. Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år
eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden
kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere
børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte
242
af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter
fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytnings-
kommunen herom.
Stk. 2. I forbindelse med en underretning efter stk. 1, skal
fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale,
herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fra-
flytningskommunen har foretaget i sagen.
§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offent-
ligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de
under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til
eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for
særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige
skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningsplig-
ten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for
overgreb.
Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommu-
nalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15
pct. eller derover inden for et kvartal.
Stk. 3. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om
underretningspligt for andre grupper af personer, der under
udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller
grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker,
at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne
lov. Social- og ældreministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler om, at andre grupper af personer har underretningspligt
efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af
deres erhverv.
§ 153 a. Praktiserende læger, speciallæger og andre, der
virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan med sam-
tykke fra forældremyndighedens indehaver videregive op-
lysninger om børn og unge under 18 år med nedsat syns-
funktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan med
samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive
disse oplysninger til social-, sundheds- og undervisnings-
myndighederne.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret
efter stk. 1.
§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung
under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsæt-
tes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever
under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i
fare, har pligt til at underrette kommunen.
§ 155. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes
en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger
efter §§ 152-154 med henblik på at afklare, om barnet eller
den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen
243
skal foretage central registrering af underretningerne med
henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter
modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om bar-
nets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om
der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger
over for barnet eller den unge.
§ 155 a. Når kommunalbestyrelsen modtager en underret-
ning om et barn eller en ung, over for hvem kommunal-
bestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger, skal kom-
munalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer
i den myndighed, der løser opgaver inden for området for
udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i be-
handlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.
Stk. 2. Til brug for vurderingen af en underretning efter
§§ 152-154, jf. stk. 1, kan der finde en samtale sted med bar-
net eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke
fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilste-
deværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste
taler herfor. Ved underretning om overgreb mod et barn eller
en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den
unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en
ung fra barnets eller den unges forældres side skal samtalen
finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indeha-
ver og uden dennes tilstedeværelse.
Stk. 3. Samtale efter denne bestemmelse kan undlades, i
det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens
karakter taler imod samtalens gennemførelse.
§ 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage ef-
ter modtagelsen af en underretning efter §§ 152-154 bekræf-
te modtagelsen af underretningen over for den, der foretog
underretningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der har
foretaget underretning efter § 153, om, hvorvidt den har
iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende
det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette
gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning ef-
ter § 153 orientere den, der foretog underretningen, om,
hvilken type foranstaltning den har iværksat, og om den
planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne
have væsentlig betydning for den støtte, som den pågælden-
de under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet
eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold
gør sig gældende.
§ 155 c. Når kommunalbestyrelsen modtager en underret-
ning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller
derover inden for et kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kommu-
nalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og
ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.
§ 156. Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en
ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til
at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med
26. §§ 156 og 157 ophæves.
244
fængsel i indtil 2 år eller under formildende omstændigheder
med bøde.
§ 157. Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer
eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et
barn eller en ung fra familiepleje, straffes med bøde.
§ 158. Den, der modtager hjælp efter denne lov eller lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til sig selv, sin æg-
tefælle eller sine børn, skal, medmindre andet er bestemt i
denne lov eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
betale for den hjælp, der modtages.
27. I § 158, stk. 1, ændres »sig selv, sin ægtefælle eller sine
børn« til: »sig selv eller sin ægtefælle«.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan i en bekendtgørelse
fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig
betaling for ydelser efter denne lov eller lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet.
28. I § 158, stk. 1 og 2, udgår »eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
§ 159. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om,
at forældrene betaler for døgnopholdet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7,
og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der
kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold efter § 52,
stk. 3, nr. 7, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse
efter § 68 a.
29. §§ 159 og 160 ophæves.
§ 160. Den unge betaler for døgnophold efter § 76, stk.
3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, og for udslusningsophold efter
§ 76, stk. 3, nr. 3, efter regler, der fastsættes af social- og
ældreministeren i en bekendtgørelse.
§ 161. Der kan opkræves betaling for personaleomkost-
ninger til madserviceordninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og
til hjælp efter § 84, hvis borgeren ikke samtidig modtager
hjælp efter §§ 41, 42, 96 eller 100.
30. I § 161, stk. 1, udgår »41, 42,«.
Stk. 2-4. ---
§ 165 a. Udbetaling af ydelser efter § 42, § 95, stk. 2, og
§§ 96 og 100 ophører for personer, som bevidst unddrager
sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
31. I § 165 a, stk. 1 og 2, udgår »§ 42,«.
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på vare-
tægtsfængsling eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Udbetaling af ydelser efter § 42, § 95, stk. 2,
og §§ 96 og 100 ophører endvidere for personer, som be-
vidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3-4. ---
Kapitel 30
Klage og domstolsprøvelse 32. I overskriften til kapitel 30 udgår »og domstolsprøvel-
se«.
§ 167. Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge,
der er fyldt 12 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne
33. § 167, overskrifterne før § 168, § 168, overskriften før §
169 og §§ 169-172 ophæves.
245
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde:
1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for
hjemmet efter § 52, stk. 3.
2) Ungepålæg efter § 57 b.
3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.
4) Valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1.
5) Behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1.
6) Samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.
Stk. 2. I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 5 og 6,
angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndig-
heden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes
for Ankestyrelsen.
Stk. 3. Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge
efter § 48 a kan af barnet eller den unge indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område.
Stk. 4. Afgørelser om efterværn efter § 76 eller opretholdt
anbringelse efter § 76 a, der træffes i medfør af § 68, stk. 11
og 13, inden den unge fylder 18 år, kan af den unge indbrin-
ges for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Børn og unge-udvalgets afgørelser
Klage til Ankestyrelsen
§ 168. Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. §
74, kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over
en afgørelse efter § 75, stk. 3, kan dog ikke behandles af
Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse
efter § 58 for børn og unge-udvalget.
Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen
er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er
fyldt 12 år. Afgørelser efter § 71, stk. 3-5, og § 15, stk. 1, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der angår
den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,
kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere
kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 78, stk. 4.
Stk. 3. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer
ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger m.v.
Dog kan direktøren under ganske særlige omstændigheder
bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankesty-
relsen har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder § 72, § 73
og § 74, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Dette gælder
også, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om særlig
støtte til børn og unge op, jf. § 65, og Ankestyrelsen i den
forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behand-
lingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen selv træffer
afgørelse efter § 65, stk. 3.
Stk. 5. I forbindelse med behandlingen af sagen i Ankesty-
relsen har forældremyndighedens indehaver og den unge,
der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til
møder i Ankestyrelsen.
246
Domstolsprøvelse
§ 169. Ankestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 3, og
§ 168 kan ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves
forelagt for retten.
Stk. 2. Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet ved dom,
kan fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny
har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.
§ 170. Byretten tiltrædes under hovedforhandlingen af et
retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmed-
lem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i
psykologi.
Stk. 2. Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om
borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af admi-
nistrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer, der er
angivet i dette kapitel.
Stk. 3. Som parter anses forældremyndighedens indehaver
og den unge, der er fyldt 12 år, uanset om den pågældende
har krævet afgørelsen forelagt for retten.
Stk. 4. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå
for lukkede døre.
Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten
eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
under sagen nævnte personer eller på anden måde offentlig-
gørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbud-
det straffes med bøde.
Stk. 6. Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne
ikke.
§ 171. Byrettens afgørelse kan ikke indbringes for lands-
retten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til an-
ke, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde
i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives
til nævnet inden 4 uger efter dommens afsigelse. Nævnet
kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning
indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.
§ 172. De sagkyndige, der er nævnt i § 170, beskikkes af
domstolsstyrelsen efter forhandling med social- og ældremi-
nisteren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer
bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikke-
de skal være myndige, må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værge-
målslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.
Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår
ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fyl-
der 70 år.
Stk. 3. Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå
at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over
65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.
Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskik-
kede sagkyndige foretages af retsformanden. Ingen kan ud-
tages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være
udelukket fra at handle som dommer i sagen.
247
Kapitel 30 a 34. Kapitel 30 a ophæves.
Bemyndigelser m.v.
§ 172 a. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler
om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet
af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompeten-
ce, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde ved-
rørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse
af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om kommunernes adgang til
at opkræve betaling for foranstaltninger, der er truffet med
henvisning til konventionen.
§ 174. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om
kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgninstituti-
oner efter § 63 b, stk. 2, nr. 4-7, for børn og unge uden
lovligt ophold her i landet.
35. § 174, stk. 5 og 6, ophæves.
Stk. 6. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler
om opkrævning af en fast takst hos kommunerne, når unge
under 18 år har ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
§ 176. I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte
efter loven for en person under 67 år i en konkret sag over-
stiger 860.000 kr. årligt (2022-niveau), refunderer staten 25
pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette
beløb. For den del af udgifterne, der overstiger 1.680.000 kr.
årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 50 pct. For den
del af udgifterne, der overstiger 2.120.000 kr. årligt (2022-
niveau), udgør statsrefusionen 75 pct. I udgifterne efter 1.-3.
pkt. indgår kommunens udgifter til foranstaltninger efter §
13, stk. 1, nr. 3-9, og §§ 14-17 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
36. § 176, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for summen af
en kommunes udgifter til hjælp og støtte efter loven for børn
og unge under 18 år og udgifter til hjælp og støtte efter §§
76 og 76 a for unge i alderen 18-22 år, når de pågældende
børn og unge tilhører samme husstand.
37. I § 176, stk. 2, ændres »loven for børn og unge under 18
år og udgifter til hjælp og støtte efter §§ 76 og 76 a for unge
i alderen 18-22 år« til: »barnets lov og til foranstaltninger
efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§ 14-17 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet«.
Stk. 3-4. ---
§ 177. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter
til: 38. § 177, nr. 1-3, ophæves.
1) Tilskud efter § 41 til merudgifter ved forsørgelse i hjem-
met af barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 1 og 2.
2) Hjælp efter § 42 til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
m.v.
3) Gratis advokatbistand, jf. § 72.
4) Tilskud efter § 100 til dækning af nødvendige merudgifter
ved forsørgelsen af personer med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
248
5) Boformer efter §§ 109 og 110, herunder udgifter til
bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i
forbindelse med boformen.
§ 181. ---
Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp efter § 11,
stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54,
§ 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i de første 3
år efter datoen for opholdstilladelsen.
39. I § 181, stk. 2, udgår »§ 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk.
3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2,
og«.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en
kommunes udgifter til 40. § 181, stk. 3, affattes således:
1) udlændinge, som inden 24 måneder efter datoen for op-
holdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog
kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på
2 år har klaret sig selv, og
»Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten
en kommunes udgifter til udlændinge, som inden 2 år efter
datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgn-
ophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængen-
de periode på 2 år har klaret sig selv.«
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig
asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller
barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
§ 182. Det beløb, der er nævnt i § 41, reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. janu-
ar 2016.
41. § 182, stk. 1-3 og 5, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 1 og stk. 6-11 bliver stk. 2-7.
Stk. 2. Det beløb, der er nævnt i § 32 a, stk. 6, reguleres
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang
den 1. januar 2009.
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 42, stk. 3, reguleres en
gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket
en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. janu-
ar 2021.
Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i § 45, stk. 5, og § 97,
stk. 7, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Belø-
bet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foreta-
ges første gang den 1. januar 2006.
42. I § 182, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt., udgår »§
45, stk. 5, og«.
Stk. 5. De beløb, der er nævnt i § 55, stk. 4, reguleres
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang
den 1. januar 2017.
Stk. 6-11. ---
§ 184. ---
Stk. 2. Der kan ikke gives godkendelse efter stk. 1 til:
1) Forsøg, som indebærer, at borgere stilles dårligere end
efter loven.
2) Forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge
med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
43. § 184, stk. 2, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
249
tionsevne, jf. §§ 32 og 36, der medfører fravigelse af de
almindelige regler om forældrenes egenbetaling.
3) Forsøg, som medfører statslige merudgifter.
4) Forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om tilsyn.
5) Forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om klage.
Stk. 3. ---
§ 194. Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra
den 1. januar 2007 amtskommunale døgninstitutioner, jf. §
66, stk. 1, nr. 7, for børn og unge, som på grund af socia-
le eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive
anbragt uden for hjemmet, jf. dog stk. 2, og kommunerne
indtræder i aftaler med private tilbud, der er godkendt af
amtskommunerne.
44. § 194 ophæves.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der overtager døgninstitu-
tioner, jf. stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regio-
nens forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af belig-
genhedskommunen driver døgninstitutioner, der er omfattet
af stk. 1, og som ejes af beliggenhedskommunen, videre
efter den 1. januar 2007. For kommuner, der oprettes den
1. januar 2007, kan aftale efter 1. pkt. indgås af sammenlæg-
ningsudvalget.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022,
som ændret ved lov nr. 912 af 21. juni 2022, foretages føl-
gende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Børn og unge-udvalget« til:
»Børne- og ungeudvalget«, »børn og unge-udvalget« ændres
til: »børne- og ungeudvalget« og »børn og unge-udvalgets«
ændres til: »børne- og ungeudvalgets«.
§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter
lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af
kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder
også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser
efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrel-
sen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens af-
gørelse.
2. I § 3 a, 1. og 2. pkt., § 9, stk. 13, 3. pkt., § 9 c, stk. 4,
1. pkt., stk. 6, 1. og 2. pkt., stk. 12, 1. pkt., og stk. 13, § 66,
stk. 1, 3. pkt., og § 84 a indsættes efter »efter lov om social
service«: »og barnets lov«.
§ 8. ---
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
for behandling og opfølgning af sager efter §§ 79, 79 a,
83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2
og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, herunder
særlige tidsfrister for visse typer af sager.
3. I § 8, stk. 2, indsættes efter »lov om social service«: »og
§ 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov«.
Stk. 3. ---
§ 9. ---
Stk. 2-12. ---
Stk. 13. Opstår der uenighed mellem to eller flere kom-
muner om, hvilken kommune der er en persons opholds-
kommune, må den af de uenige kommuner, som personen
har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som
opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune
250
der er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune
er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke
er personens opholdskommune, yder opholdskommunen re-
fusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den
periode, hvor uenigheden har bestået. Refusionen beregnes
som refusion efter § 9 c, stk. 1.
Stk. 14. ---
§ 9 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Forældremyndighedsindehaverens opholdskommu-
ne har pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i lov om so-
cial service og til at iagttage de forpligtelser, der påhviler
kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet. Er et barn eller en ung under 18 år anbragt
uden for hjemmet, får barnet eller den unge dog selvstændig
opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse
om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service,
eller den kommune, som har afgivet indstilling til Ungdoms-
kriminalitetsnævnet efter § 33 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Bliver et barn eller en ung, der har
selvstændig opholdskommune efter 2. pkt., eller bliver et
barn eller en ung, der er anbragt efter udlændingelovens §
62 l, stk. 1, eller § 62 x, stk. 1, visiteret til en kommune efter
integrationslovens § 10, får barnet eller den unge selvstæn-
dig opholdskommune i denne kommune fra det tidspunkt,
hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbe-
styrelsen, jf. integrationslovens § 4. Barnets eller den un-
ges selvstændige opholdskommune samarbejder med foræl-
dremyndighedens indehavers opholdskommune om at løse
familiens problemer og hører forældremyndighedsindehave-
ren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse
efter kapitel 11 i lov om social service. Barnets eller den
unges selvstændige opholdskommune træffer afgørelser ved-
rørende barnets eller den unges forhold. Afgørelser, der er
målrettet forældremyndighedsindehaveren, træffes af foræl-
dremyndighedsindehaverens opholdskommune.
4. I § 9 a, stk. 4, 1. og 4. pkt., og § 11 c, stk. 1, nr. 1, ændres
»kapitel 11 i lov om social service« til: »kapitel 4 og 5 i
barnets lov«.
5. I § 9 a, stk. 4, 2. ændres »kapitel 11 i lov om social
service« til: »kapitel 5 i barnets lov«.
Stk. 5-6. ---
Stk. 7. Har en ung under 18 år selvstændig opholdskom-
mune efter stk. 4, 2. eller 3. pkt., bevarer denne kommune
uanset § 9, stk. 1, pligten til at yde hjælp efter lov om social
service, når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller an-
den offentlig myndighed har medvirket til, at den pågælden-
de i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en
boform omfattet af § 9, stk. 7, eller hvis den pågældende ved
det fyldte 18. år får opretholdt sin anbringelse i plejefamilie
efter § 76 a i lov om social service. § 9, stk. 8, 11 og 14,
finder tilsvarende anvendelse.
6. I § 9 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., ændres »bevarer«
til: »får«, efter »efter lov om social service« indsættes: »og
barnets lov«, og » § 76 a i lov om social service« ændres til:
»§ 120 i barnets lov«.
Stk. 8. Får en ung i umiddelbar forlængelse af sin opret-
holdte anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov om social
service ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, bevarer
den kommune, der efter stk. 7 har pligten til at yde hjælp
efter lov om social service, denne pligt. § 9, stk. 8, 11 og 14,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 9 b. En person, som opholder sig midlertidigt uden for
opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp
7. I § 9 b, stk. 1, 1. pkt., og § 9 c, stk. 7, 1. pkt., indsættes
efter »lov om social service«: »og § 90, nr. 1, i barnets lov«.
251
efter § 83 i lov om social service i den kommune, hvor
personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for
det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og prak-
tisk hjælp i opholdskommunen. Døende, for hvem der efter
§ 119 i lov om social service udbetales plejevederlag i en
anden kommune end opholdskommunen, har efter § 83 i lov
om social service ret til personlig og praktisk hjælp i den
kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp
forud herfor er blevet bevilget af opholdskommunen.
8. I § 9 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 119 i lov om
social service«: »og § 90, nr. 11, i barnets lov«, og efter
»§ 83 i lov om social service« indsættes: »og § 90, nr. 1, i
barnets lov«.
Stk. 2. Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign.,
jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, udbetales af den
kommune, hvori plejeforholdet finder sted.
9. I § 9 b, stk. 2, og § 9 c, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter
»§§ 120 og 122 i lov om social service«: »og § 90, nr. 11, i
barnets lov«.
Stk. 3. ---
§ 9 c. ---
Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion for udgifter
til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når den tidligere
kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til,
at en person får ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,
2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om
almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) institutioner under Kriminalforsorgen,
5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan
sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4,
6) anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om
social service eller
10. I § 9 c, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 66 i lov om social
service« til: »§ 43 i barnets lov«.
7) døgnophold efter § 76 a i lov om social service. 11. I § 9 c, stk. 2, nr. 7, ændres »§ 76 a i lov om social
service« til: »§ 120 i barnets lov«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Opholdskommunen har ret til refusion for udgifter
til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov
om social service fra den kommune, der har truffet afgørelse
om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet,
når der iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76,
stk. 3, i lov om social service. Når den kommune, der har
truffet afgørelse om anbringelsen, selv har ret til refusion
efter stk. 6, ydes refusionen dog af den kommune, der var
refusionspligtig efter stk. 6. Bliver en ung, for hvem der er
iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social
service, visiteret til en kommune efter integrationslovens §
10, ydes refusion efter 1. pkt. dog af denne kommune.
12. I § 9 c, stk. 4, 1. og 3. pkt., ændres »§ 76, stk. 3, i lov om
social service« til: »§ 114, stk. 1, i barnets lov«.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Opholdskommunen har ret til refusion for udgifter
til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov
om social service, når en person får ophold i et tilbud som
nævnt i stk. 2, 4 og 5 og den tidligere opholdskommune
var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det
var åbenbart, at der måtte gribes ind. En opholdskommune
har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der
er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, når et
barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 66 i
lov om social service, som følge af en tidligere opholdskom-
munes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at
beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.
13. I § 9 c, stk. 6, 2. pkt., ændres »og efter lov om social
service« til: »og efter barnets lov«, og »§ 66 i lov om social
service« ændres til: »§ 43 i barnets lov«.
252
Stk. 7. Opholdskommunen refunderer udgifter til personlig
og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service under
en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9
b, stk. 1. Endvidere refunderer opholdskommunen udgifter
til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§
120 og 122 i lov om social service, under en persons ophold
i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 2. I tilfælde omfattet af
§ 9, stk. 7 og 9, og § 9 a, stk. 7, ydes refusion efter 1. og 2.
pkt. dog af den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter
lov om social service.
14. I § 9 c, stk. 7, 3. pkt., og stk. 9, 3. pkt., indsættes efter
»efter lov om social service«: »eller barnets lov«.
Stk. 8. ---
Stk. 9. De udgifter, som opholdskommunen kan få dækket
efter stk. 2-7, er opholdskommunens faktiske udgifter. De
faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fæl-
lesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en
følge af driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat
en takst eller beregnet et priskrav efter lov om social service,
har opholdskommunen ret til refusion svarende til taksten
eller priskravet.
Stk. 10-11. ---
Stk. 12. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt
i stk. 2-6, indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune
fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i
stk. 1, og efter lov om social service. Det fastsættes i aftalen,
hvor længe den skal gælde.
Stk. 13. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk.
2-8 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet. Krav
efter lov om social service skal dog rejses senest 12 måneder
efter, at hjælpen er ydet.
§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan
kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, fraviges i sager
om
1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om
social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag
eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i
forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov om social
service,
15. I § 11 c, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 50 i lov om social
service« til: »§§ 18-27 i barnets lov«.
2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag
eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågældende per-
son selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17 i lov om
social pension,
3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om
social pension, og frakendelse eller overflytning til anden
pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
4) tilbagebetaling af sociale ydelser
5) indstilling til Familieretshuset om at træffe afgørelse om
optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a i
lov om social service og
6) mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår
følgende oplysninger om den borger, der ydes refusion for:
a) Cpr-nummer.
b) Hjemmel til udgiften.
c) Udgiftens elementer.
d) Antal af enheder.
Stk. 2-4. ---
253
16. Efter § 11 c indsættes inden overskriften til § 12:
Ȥ 11 d. Hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlin-
gen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel
4 og 5 i barnets lov eller om udarbejdelse af en indstilling
om adoption uden samtykke efter § 70 i barnets lov be-
nytter rådgivning eller udredning fra den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation efter §§ 166 eller 167 i
barnets lov, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke vide-
regive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den
unges eller familiens rent private forhold, til den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation. Kommunalbesty-
relsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger
uden samtykke forsøge at få samtykke til henholdsvis at
videregive og behandle oplysningerne.
Stk. 2. Den nationale videns- og specialrådgivningsorgani-
sation kan uden samtykke behandle nødvendige oplysninger,
herunder om barnets, den unges eller familiens rent private
forhold, som videregives fra en kommunalbestyrelsen i for-
bindelse med rådgivning og udredning efter §§ 166 eller
167 i barnets lov, hvis oplysningerne videregives som led
i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge
efter kapitel 4 eller 5 i barnets lov eller om udarbejdelse
af en indstilling om adoption uden samtykke efter § 70 i
barnets lov.
§ 11 e. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sund-
hedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den
kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Fami-
lieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for
området for udsatte børn og unge, kan, men er ikke for-
pligtede til, indbyrdes at udveksle oplysninger om rent pri-
vate forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige
og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må
anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende
samarbejde om udsatte børn og unge. 1. pkt. finder anven-
delse for selvejende og private institutioner, private klinikker
og friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er
nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for
en eventuel sag efter barnets lov om et konkret barn eller
ung kan ske 1 gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der
ske en udveksling af oplysninger ved et opfølgende møde.
§ 11 f. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden
for området for udsatte børn og unge, politiet og anklage-
myndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent
private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige
og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må
anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb
mod børn og unge.«
§ 12 c. Til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver
m.v. efter § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108 i lov om
social service og sundhedsloven samt til brug for opfølgning
af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan kommu-
nalbestyrelser og sygehuse udveksle oplysninger om indlæg-
17. I § 12 c, 1. pkt., indsættes efter »efter lov om social
service«: », § 90, nr. 1-3, i barnets lov«.
254
gelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen
samt borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren ophol-
der sig på sygehuset til vurdering og behandling uden at
være indlagt. Udvekslingen kan ske automatisk og uden bor-
gerens samtykke.
Børn og unge-udvalget
§ 18. Kommunalbestyrelsen nedsætter et børn og unge-ud-
valg, der afgiver indstillinger om adoption uden samtykke til
Ankestyrelsen, jf. § 68 f i lov om social service, og træffer
afgørelse i sager vedrørende børn og unge, jf. § 74 i lov om
social service.
18. I § 18 ændres »§ 68 f i lov om social service« til: »§ 72 i
barnets lov«, og »§ 74 i lov om social service« ændres til: »§
142 i barnets lov«.
§ 19. Børn og unge-udvalget består af
1) 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt
dens medlemmer,
2) 1 byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i rets-
kredsen, og
3) 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af
Familieretshuset for en periode, som svarer til den kommu-
nale valgperiode.
Stk. 2-3. ---
§ 20. Børn og unge-udvalget vælger selv sin formand og
næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af kommu-
nalbestyrelsen.
Stk. 2. ---
§ 21. Social- og ældreministeren fastsætter forretnings-
ordenen for børn og unge-udvalget. Social- og indenrigsmi-
nisteren kan i forretningsordenen bemyndiges til at dispen-
sere fra kravet i § 19, stk. 2, om, at der for hvert medlem
udpeges en stedfortræder.
Stk. 2. ---
§ 43. Når en myndighed overlader opgaver efter lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
dagtilbudsloven, lov om sygedagpenge og lov om social
service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfat-
tet af reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed
i forvaltningen bortset fra bestemmelserne i §§ 11-12 og
15-17 i forhold til den opgave, der udføres. Dette gælder
også for privatinstitutioner, jf. § 19, stk. 5, og § 51, stk. 4, i
dagtilbudsloven og for friplejeboliger.
19. I § 43, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om sygedag-
penge«: », barnets lov«.
Stk. 2. ---
§ 50. ---
Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelser og pålægger kom-
munalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter §
65 i lov om social service.
20. I § 50, stk. 2, og § 55, stk. 2, nr. 7, ændres »§ 65 i lov om
social service« til: » § 151 i barnets lov«.
Stk. 3-4. ---
§ 55. ---
Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende:
1) Sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at sagen har prin-
cipiel eller generel betydning, jf. § 52 c, stk. 1.
255
2) Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74 i lov
om social service.
21. I § 55, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 74 i lov om social service«
til: »§ 142 i barnets lov«.
3) Afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet i med-
før af § 14, stk. 2-4, og §§ 15-18, 23, 24 og 32 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
4) Sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionslo-
ven.
5) Sager om tilbageholdelse i boligen efter § 127 og om
optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og
129 a i lov om social service.
6) Afgørelser, der er udsat med henblik på udvidet votering,
jf. § 53, stk. 3.
7) Sager, som Ankestyrelsen beslutter at tage op af egen
drift efter § 65 i lov om social service.
8) Andre sager, som direktøren beslutter har principiel eller
generel betydning.
Stk. 3-4. ---
§ 59 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 52 a, stk. 5, §§ 57, 59,
60 og 66-70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 finder anvendelse på
behandling af klager efter stk. 1-3.
22. I § 59 a, stk. 6, og § 59 b, stk. 10, ændres »§ 72, stk. 1 og
7« til: »§ 72, stk. 1 og 8«.
§ 59 b. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 57, nr. 1, § 59, § 67, stk.
2, §§ 68 og 70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 finder anvendelse
på Beskæftigelsesudvalget og dets behandling af klager og
spørgsmål efter stk. 1 og 3.
§ 65. ---
Stk. 2. Ankestyrelsen kan behandle afgørelser efter reg-
lerne i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kom-
petence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde
vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse
af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) i sager, hvor
børn og unge-udvalgets afgørelse er indbragt for Ankestyrel-
sen.
Stk. 3. ---
§ 72. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virk-
ning, jf. dog stk. 2-6.
23. I § 72, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-6« til: »jf. dog stk.
2-7«.
Stk. 2. Klage efter §§ 166 eller 167 i lov om social servi-
ce over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode
efter § 68, stk. 2, i lov om social service og afgørelser om
valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, i lov om social
service har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør
det påkrævet, træffer kommunalbestyrelsen samtidig med
afgørelse om valg af anbringelsessted eller ændret anbrin-
gelsessted afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Af-
gørelsen om, at en afgørelse iværksættes straks, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
24. I § 72, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 166 eller 167 i lov om
social service« til: »§§ 144 eller 145 i barnets lov«, »§ 68,
stk. 2, i lov om social service« ændres til: »§ 100, stk. 1,
i barnets lov«, og »§ 68 b, stk. 1, i lov om social service«
ændres til: »§ 52, stk. 1, i barnets lov«.
Stk. 3. Klage over en afgørelse om, at anbringelse uden for
hjemmet ikke skal opretholdes, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76
a, stk. 2, i lov om social service, har opsættende virkning.
25. I § 72, stk. 3, ændres »§ 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk.
2, i lov om social service« til: »§ 114, stk. 1, nr. 1, og § 120,
stk. 1, i barnets lov«.
256
Stk. 4-7. --- 26. I § 72 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Indgivelse af en anmodning om vurdering efter
§ 98, stk. 3, eller § 101 i barnets lov, hvor kommunalbesty-
relsen har truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted
efter § 97, stk. 2, i barnets lov eller om hjemgivelse efter
§ 100, stk. 1, i barnets lov, har opsættende virkning. Hvis
særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Afgørel-
sen om, at en afgørelse iværksættes straks, kan ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.«
Stk. 8. Ankestyrelsen kan ved afgørelser om støtte til køb
af bil, jf. § 114, stk. 1 og 2, i lov om social service, samtidig
træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån
m.v.
27. I § 72, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes efter »§ 114,
stk. 1 og 2, i lov om social service«: »og § 90, nr. 7, i barnets
lov«.
§ 73. Der kan ske indbringelse for retten efter de særlige
regler i kapitel 43 a i retsplejeloven af følgende:
1) Ankestyrelsens afgørelse om optagelse i særlige botilbud
uden samtykke efter §§ 129 og 129 a i lov om social service
2) Ankestyrelsens afgørelse i sager om børn og unge-udval-
gets beslutninger, der er omfattet af § 169 i lov om social
service.
28. I § 73, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 169 i lov om social
service« til: »§ 147 i barnets lov«.
3) Ankestyrelsens afgørelse efter § 65, stk. 3, i lov om social
service.
29. I § 73, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 65, stk. 3, i lov om social
service« til: »§ 151, stk. 3, i barnets lov«.
4) Ankestyrelsens afgørelse i sager, hvor Ungdomskrimina-
litetsnævnets afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen efter §
55, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 2-3. ---
§ 82. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt
til inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og
indsende statistiske oplysninger m.v., som social- og ældre-
ministeren anmoder om, med hensyn til hjælpen efter §§ 79,
79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk.
2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service.
30. I § 82, stk. 3, § 83, stk. 2, og § 84, stk. 2, indsættes efter
»lov om social service«: »og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets
lov«.
Stk. 4. ---
§ 83. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en
af sundheds- og ældreministeren fastsat frist at give Social-
og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forvent-
ninger vedrørende udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a,
83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og
3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, herunder om
de mål, som de har sat for udviklingen.
Stk. 3-4. ---
§ 84. ---
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler
om omfanget af oplysninger for hjælpen efter §§ 79, 79 a,
83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2
og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, jf. § 82,
stk. 3, og § 83, stk. 2 og 4, og om, hvordan oplysningerne
skal ajourføres og indsendes, herunder om leveranceform,
257
leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamod-
tager.
§ 84 a. Social- og ældreministeren offentliggør hvert år
inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det
forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Anke-
styrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service.
Børnerådet 31. Overskriften før § 88 og § 88 ophæves.
§ 88. Social- og ældreministeren nedsætter et børneråd,
som skal virke som fortaler for børn. Rådet er uafhængigt
og tværfagligt sammensat. Som led i sin fortalervirksomhed
skal rådet informere og rådgive regering og Folketing om
børns forhold i samfundet samt arbejde på at sikre børns
rettigheder. Rådet har endvidere til opgave at vurdere og
informere om børns vilkår i Danmark. Rådet skal inddrage
børns synspunkter i sit arbejde og kan som led i sin fortaler-
virksomhed anmode institutioner, hvor børn opholder sig,
om at måtte aflægge dem besøg.
Stk. 2. Staten betaler udgifterne ved rådets virksom-
hed. Social- og ældreministeren fastsætter regler om rådets
sammensætning og opgaver.
§ 3
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1.
juli 2022, foretages følgende ændringer:
§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre, at
borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med
formålet med offentlige og private tilbud efter lov om so-
cial service og kapitel 40 i sundhedsloven. Formålet skal
opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt
kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre
driftsorienteret tilsyn med tilbuddene.
1. I § 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om social service«: »,
barnets lov«.
§ 3. Socialtilsynet kan tilbyde
1) konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsy-
nets tilsynsfaglige, socialfaglige eller sundhedsfaglige viden
til en kommune, en region eller et tilbud og
2) udførelse af opgaver efter delegation fra det ansvarlige
regionsråd, jf. § 5, stk. 8, i lov om social service, eller fra
den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. § 148 a, stk. 4, i lov
om social service.
2. I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 5, stk. 8, i lov om
social service«: »og § 158, stk. 1, i barnets lov«, og efter
»§ 148 a, stk. 4, i lov om social service« indsættes »og §
157, stk. 1, i barnets lov«.
Stk. 2. Socialtilsynet skal efter anmodning fra den anbrin-
gende kommune oplyse, hvilke plejefamilier eller kommu-
nale plejefamilier der i henhold til socialtilsynets oplysnin-
ger er egnede til at imødekomme de behov, den anbringende
kommune konkret vurderer at et barn eller en ung har.
3. I § 3, stk. 2, udgår »eller kommunale plejefamilier«.
Stk. 3. ---
§ 4. Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret til-
syn med følgende tilbud:
1) Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og spe-
cialiserede plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om
social service.
4. I § 4, stk. 1, nr. 1, § 5, stk. 11, 1. pkt., § 5 a, stk. 1, og § 12
a, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social
service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov«.
258
2) Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§
107-110 i lov om social service samt stofmisbrugsbehand-
lingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service.
5. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog
§ 66 f,« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. dog § 66 i barnets
lov«.
3) Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og
102 i lov om social service, når
a) tilbuddet leveres til beboere i boligformer efter andre
bestemmelser end nævnt i nr. 2, dog ikke friplejeboliger,
b) hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og
ydes af et fast ansat personale,
c) tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfatter støtte
efter § 85 i lov om social service og
d) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
4) Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Godkendelse af og tilsyn med tilbud, jf. stk. 1,
omfatter den samlede indsats efter lov om social service,
som leveres i tilbuddet.
6. I § 4, stk. 3, § 7, stk. 3, nr. 3, § 10, stk. 1 og 4, og § 12, stk.
2, nr. 6, indsættes efter »lov om social service«: »og barnets
lov«.
§ 5. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 er en betingelse for, at
tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan indgå i den
kommunale forsyning, jf. § 4, stk. 3, i lov om social service.
7. I § 5, stk. 4, indsættes efter »lov om social service«: »og §
12, stk. 2, i barnets lov«.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Socialtilsynet kan, når særlige grunde taler for det,
træffe afgørelse om, at tilbud og plejefamilier, som er nævnt
i § 4, stk. 1, nr. 1-3, og som ikke er godkendt af socialtil-
synet, og som kommunalbestyrelsen i akutsituationer har
visiteret borgere til i en periode på op til 3 uger, jf. § 4, stk.
4, i lov om social service, kan anvendes i yderligere 3 uger.
8. I § 5, stk. 6, indsættes efter »lov om social service«: »og §
12, stk. 3, i barnets lov«.
Stk. 7. ---
Stk. 8. Godkendelsen bortfalder, hvis tilbuddet ikke har
været benyttet til det godkendte formål i en sammenhæn-
gende periode på 2 år, dog 3 år for almene plejefamilier,
forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service.
Stk. 9-10. ---
Stk. 11. Godkendelsen bortfalder, hvis tilbuddet ikke har
været benyttet til det godkendte formål i en sammenhæn-
gende periode på 2 år, dog 3 år for almene plejefamilier,
forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service. Godkendel-
sen bortfalder endvidere, hvis tilbuddet eller plejefamilien
anmoder socialtilsynet
Stk. 12. ---
Særligt for godkendelsen af plejefamilier
§ 5 a. Socialtilsynet skal ved sin godkendelse efter § 5
af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specia-
liserede plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om
social service, følge et fast koncept for godkendelsen, der
er udstedt af Social- og Indenrigsministeriet, og som beskri-
ver centrale elementer i godkendelsesforløbet og indeholder
259
redskaber til afdækning og vurdering af ansøgernes kompe-
tencer.
Stk. 2. Socialtilsynet skal som en integreret del af god-
kendelsesprocessen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at
være plejefamilie.
Stk. 3. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om socialtilsynets godkendelse af plejefamilier, her-
under om elementerne i godkendelseskonceptet.
9. Efter § 5 a indsættes før overskriften til § 6:
»§ 5 b. En kommunalbestyrelse kan under helt særlige
omstændigheder anmode socialtilsynet om at undergive en
ansøgning om godkendelse som plejefamilie, jf. § 5, stk. 1,
og § 5 a, en særlig hurtig behandling, jf. stk. 3, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1) Barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet ved en
afgørelse truffet efter § 143, stk. 1, i barnets lov i en plejefa-
milie, jf. § 12, stk. 3, i barnets lov, der ikke er godkendt af
socialtilsynet efter §§ 5 og 5 a.
2) Kommunalbestyrelsen forventer, at barnet eller den unge
skal være anbragt uden for hjemmet, jf. § 46, stk. 1, eller
§ 47, stk. 1, i barnets lov, ud over perioden for afgørelsen
efter § 143, stk. 1, i barnets lov.
3) Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at anbringe
barnet i en plejefamilie, der allerede er godkendt af social-
tilsynet, og har afsøgt mulighederne for anbringelse i en
netværksplejefamilie, jf. § 58 i barnets lov.
4) Kommunalbestyrelsen har en forventning om, at plejefa-
milien opfylder betingelserne for at blive godkendt af social-
tilsynet efter § 5, stk. 1, og § 5 a, og at barnet eller den unge
vil forblive anbragt hos familien efter godkendelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i sin anmodning til so-
cialtilsynet, jf. stk. 1, redegøre for opfyldelsen af betingel-
serne i stk. 1, nr. 1-4, og begrunde, hvordan plejefamilien
vurderes at kunne imødekomme barnets eller den unges be-
hov for hjælp og støtte.
Stk. 3. Hvis socialtilsynet vurderer, at betingelserne i stk.
1, nr. 1-4, og stk. 2 er opfyldt, skal socialtilsynet træffe
afgørelse efter § 5, stk. 1, og § 5 a inden 6 uger regnet fra
kommunens afgørelse om at anbringe barnet eller den unge i
den konkrete plejefamilie.
Stk. 4. Socialtilsynet kan afvise kommunalbestyrelsens an-
modning, jf. stk. 1, hvis socialtilsynet ikke finder, at betin-
gelserne i stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 er opfyldt. Socialtilsynets
vurdering kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens anmodning efter stk. 1 skal
sendes til det kompetente socialtilsyn, jf. § 2, samtidig med
orienteringen af socialtilsynet om anvendelsen af den ikke-
godkendte plejefamilie, jf. § 12, stk. 3, i barnets lov.«
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er tilbuddet omfattet af § 66, stk. 1, nr. 8, i lov om
social service, fører socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets
organisation, ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§
13-18.
10. I § 6, stk. 3, og § 16, stk. 1, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 8, i
lov om social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov«.
260
Stk. 4. ---
§ 7. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopga-
ven indhente relevant information, herunder
1) aflægge anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i tilbuddet,
2) indhente oplysninger fra tilbuddet, herunder tilbuddets
seneste årsrapport, jf. § 12, stk. 5,
3) indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk.
1, nr. 1-3, fra de kommuner, som har ansvar for de enkelte
borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social servi-
ce, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område,
4) indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk.
1, nr. 4, fra de kommuner, hvis borgere modtager behandling
for alkoholmisbrug på behandlingsstedet i henhold til sund-
hedslovens § 141, stk. 1,
5) indhente oplysninger fra ungekriminalforsorgen om del-
vis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikre-
de afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service
og
11. I § 7, stk. 3, nr. 5, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 7, i lov om
social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
6) indhente oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet
samt fra andre relevante personer.
Stk. 4-6. ---
§ 9. Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbud-
denes kvalitet. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftel-
serne om den rammeaftale på det sociale område og det al-
mene ældreboligområde, som hvert andet år indgås mellem
kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, jf. § 6 i
lov om social service.
12. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov om social
service«: » og § 173 i barnets lov«.
Stk. 2. ---
§ 10. Hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på bekymren-
de forhold i et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3,
skal socialtilsynet underrette de kommuner, som har ansvar
for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov
om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, når disse borgere kan
blive berørt.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Socialtilsynet kan orientere den kommune, som har
ansvar i henhold til lov om social service for den enkelte
borgers ophold i tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område, hvis socialtil-
synet bliver opmærksomt på bekymrende forhold vedrøren-
de kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger.
§ 12 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Socialtilsynet skal som led i sin godkendelse af en
plejefamilie efter § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3,
i lov om social service, indhente straffeattest for personer,
der søger om godkendelse som plejefamilie. Dette er en
betingelse for, at plejefamilien kan godkendes.
261
§ 16. Tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, med und-
tagelse af tilbud efter § 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social
service, der søger om godkendelse, eller som er godkendt
af socialtilsynet, skal som grundlag for godkendelsen og det
driftsorienterede tilsyn efter denne lov udarbejde et årsbud-
get for varetagelsen af opgaverne efter lov om social service,
der skal godkendes af socialtilsynet, jf. § 11 b.
13. I § 16, stk. 1, indsættes efter »opgaverne efter lov om
social service«: » og barnets lov«.
Stk. 2-4. ---
§ 4
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august
2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Adoption kan meddeles efter stk. 2, hvis betingel-
serne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk.
1, nr. 1 eller 2, i lov om social service er opfyldt og det er
sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til
at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til
kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst
for barnet.
1. I § 9, stk. 3, ændres »§ 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om
social service er opfyldt« til: »§ 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, i
barnets lov er opfyldt,«.
2. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Afgørelse efter 1. pkt. kan træffes inden barnets fødsel,
når der i helt særlige tilfælde er grundlag herfor.«
Stk. 4. Når barnet er anbragt uden for hjemmet i en pleje-
familie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service, og
betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i §
58, stk. 1, i lov om social service er opfyldt, kan adoption ef-
ter stk. 2 meddeles plejeforældrene, hvis barnets tilknytning
til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil
være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navn-
lig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets
opvækst og til barnets relation til sine forældre.
3. I § 9, stk. 4, ændres », jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, i lov om
social service« til: »efter § 43, stk. 1, nr. 1-4, i barnets lov«,
og »§ 58, stk. 1, i lov om social service« ændres til: »§ 47,
stk. 1, i barnets lov«.
§ 10. Når Ankestyrelsen modtager meddelelse fra kommu-
nalbestyrelsen om, at børn og unge-udvalget efter § 68 e i
lov om social service har indstillet, at et barn adopteres uden
samtykke fra forældrene, træffer Ankestyrelsen afgørelse om
adoption af barnet efter § 9, stk. 2-4, hvis betingelserne er
opfyldt.
4. I § 10, stk. 1, ændres »børn og unge-udvalget efter § 68
e i lov om social service« til: »børne- og ungeudvalget efter
§ 72 i barnets lov«.
Stk. 2. ---
§ 15 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal under en sag om adop-
tion uden samtykke efter § 9, stk. 2-4, beskikke en advokat
for barnet, inden sagen forelægges for børn og unge-udval-
get. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tilbyde forældrene,
indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en an-
den end forældrene, og barnets eventuelle plejeforældre at få
beskikket en advokat.
5. I § 15 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »børn og unge-udvalget«
til: »børne- og ungeudvalget«.
Stk. 4. ---
§ 25. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler
om behandling af sager efter denne lov, herunder
262
1) om godkendelse som adoptant,
2) om adoptionssagers behandling, herunder om indholdet af
ansøgninger om adoption m.v.,
3) om afgivelse af samtykke til adoption, jf. §§ 6 og 8,
4) om Ankestyrelsens behandling af sager om adoption uden
samtykke, jf. § 9, og
6. I § 25, nr. 4, udgår »og«, og i § 25, nr. 5, ændres »fortsæt-
ter.« til: »fortsætter, og«.
5) om behandlingen af sager om godkendelse af, at et adop-
tionsforløb fortsætter. 7. I § 25 indsættes som nr. 6:
»6) om en proces med henblik på at etablere kontakt mellem
et adopteret barn og de oprindelige slægtninge, jf. § 25 f.«
8. Efter § 25 e indsættes:
Ȥ 25 f. Et barn, der er adopteret gennem national adop-
tion efter § 4 a, stk. 1, og som er fyldt 12 år, kan tage
initiativ til, at der iværksættes en proces med henblik på at
etablere kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtnin-
ge. Anmodning herom sendes til Familieretshuset.
Stk. 2. Familieretshuset kan afslutte en proces efter stk.
1, hvis det vil være bedst for barnet, at der ikke etableres
kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtninge. Fami-
lieretshusets beslutning herom kan ikke påklages til højere
administrativ myndighed.«
§ 32 a. Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse efter § 10
om, at et barn skal adopteres efter § 9, stk. 1-3, placeres
barnet hos den ansøger med godkendelse som adoptant, der
er udvalgt af Adoptionsnævnet til at adoptere barnet. Den
midlertidige placering ophører, når Ankestyrelsen meddeler
bevilling til adoption efter § 1, 2. pkt., eller retten afsiger
dom om, at Ankestyrelsens afgørelse om adoption ophæves,
og ankefristen herfor er udløbet.
9. I § 32 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »med godkendelse som
adoptant«.
§ 5
I lov om voksenansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 1.
august 2019, som ændret ved § 10 i lov nr. 821 af 9. juni
2020, foretages følgende ændringer:
§ 2. Loven finder med de begrænsninger, der følger af de
enkelte bestemmelser, anvendelse over for børn og unge, der
er anbragt på et anbringelsessted, der drives af en kommune,
en region eller en privat leverandør, jf. § 66, stk. 1, i lov om
social service.
1. I § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 7, stk. 1, ændres
»§ 66, stk. 1, i lov om social service« til: »§ 43, stk. 1, i
barnets lov«.
Stk. 2. Loven finder dog ikke anvendelse over for børn
og unge, der er anbragt på efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med en kostafdeling, jf. § 66, stk. 1, nr. 8, i lov
om social service.
2. I § 2, stk. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social
service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. §§ 6, 8 og 9 finder anvendelse på interne skoler
tilknyttet anbringelsessteder efter § § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i
lov om social service.
3. I § 2, stk. 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8,
§ 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 1,
§ 17, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 21, stk. 3, ændres »§ 66, stk. 1,
nr. 6 og 7, i lov om social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i
barnets lov«.
Stk. 5. ---
§ 4. Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr.
6 og 7, i lov om social service kan fastsætte en husorden,
263
der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold
på institutionen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lederen af en delvis lukket døgninstitution, en
delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgn-
institution og en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr.
6, i lov om social service skal fastsætte en skriftlig husorden,
der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold
på institutionen.
4. I § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4 a, § 9, stk. 3, § 15 a, stk. 1,
§ 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, § 16 b, stk. 1 og 2, og § 21 a
ændres »§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service« til: »§ 43,
stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6,2) i lov
om social service kan personalet ved et anbragt barns eller
en anbragt ungs overtrædelse af reglerne i en husorden, som
er fastsat efter stk. 2, fastsætte passende reaktioner over for
barnet eller den unge.
Stk. 5. ---
§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan, medmindre særlige for-
hold taler imod det, træffe afgørelse om nedsættelse eller
fratagelse af lommepenge i en nærmere afgrænset periode,
når et barn eller en ung, der er anbragt på en delvis lukket
døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitu-
tion, en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling
efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, har begået
grovere eller gentagne overtrædelser af reglerne i en husor-
den fastsat efter § 4, stk. 2.
§ 5. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
6 og 7, i lov om social service kan anvende en rusmiddeltest,
når et barn eller en ung har et misbrug eller der er konkrete
grunde til at antage, at barnet eller den unge har indtaget
rusmidler. Barnet eller den unge skal forinden have afgivet
et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. For
børn under 12 år skal forældremyndighedsindehaveren have
afgivet et generelt samtykke til, at barnet i konkrete situatio-
ner kan samtykke til at aflægge en rusmiddeltest.
Stk. 2-4. ---
§ 6. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
6 og 7, i lov om social service og specialiserede plejefamili-
er, der er godkendt efter § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk. 2, i
lov om social service, kan fysisk guide et barn eller en ung.
5. I § 6, stk. 1, og § 8 ændres »§ 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk.
2, i lov om social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 3, i barnets
lov«.
Stk. 2. Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk.
1, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til anbringel-
sesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg efter §
3 eller af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i
tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver chi-
kane over for de øvrige anbragte børn og unge, personalet,
den kommunale plejefamilie eller andre, der opholder sig på
anbringelsesstedet.
6. I § 6, stk. 2, ændres »den kommunale plejefamilie« til:
» den specialiserede plejefamilie«.
§ 7. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, i lov om
social service må kun ske undtagelsesvis og må aldrig erstat-
te omsorg og socialpædagogisk indsats.
Stk. 2-4. ---
264
§ 8. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
6 og 7, i lov om social service og specialiserede plejefamili-
er, der er godkendt efter § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk. 2,
i lov om social service, kan kortvarigt fastholde eller føre et
barn eller en ung væk fra en situation, når det er nødvendigt
for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller
beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.
§ 9. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
6 og 7, i lov om social service kan fastholde eller føre et
barn eller en ung til et andet opholdsrum.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Personalet på delvis lukkede døgninstitutioner, del-
vis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgnin-
stitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr.
6, i lov om social service kan ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde anvende fysisk magt efter stk. 1, når barnet eller
den unge overtræder regler i en husorden fastsat efter §
4, stk. 2, og magtanvendelsen er nødvendig for at bringe
overtrædelsen til ophør.
§ 10. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
6 og 7, i lov om social service kan som led i omsorgspligten
tilbageføre et anbragt barn eller en anbragt ung, der rømmer,
når barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en
risiko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre.
§ 11. Børn og unge-udvalget eller Ungdomskriminalitets-
nævnet kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung,
der er anbragt på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr.
6 og 7, i lov om social service, kan tilbageholdes i op til
14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågældende
opholdssted eller den pågældende døgninstitution.
7. I § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »Børn og
unge-udvalget« til: »Børne- og ungeudvalget«.
Stk. 2. Børn og unge-udvalget kan endvidere træffe afgø-
relse om, at et barn eller en ung kan tilbageholdes i op til 14
dage under anbringelsen.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Afgørelse efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt
efter reglerne i § 75, stk. 1, i lov om social service, når
betingelserne heri er opfyldt.
8. I § 11, stk. 4, og § 15, stk. 3, ændres »§ 75, stk. 1, i lov om
social service« til: »§ 143, stk. 1 og 2, i barnets lov«.
Stk. 5-7. ---
§ 14. Lederen af en sikret døgninstitution eller særligt
sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service
eller dennes stedfortræder kan beslutte at anbringe et barn
eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når der er
overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig
selv eller andre.
9. I § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, ændres »§ 66,
stk. 1, nr. 7, i lov om social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i
barnets lov«.
Stk. 2-4. ---
§ 15. Børn og unge-udvalget kan uden retskendelse træffe
afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveks-
ling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærme-
re angivne personer uden for institutionen under barnets
eller den unges ophold på anbringelsessteder efter § 66, stk.
1, nr. 6 og 7, i lov om social service, når det er nødvendigt
265
af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvik-
ling. Afgørelsen træffes for en bestemt periode.
Stk. 2. ---
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter
reglerne i § 75, stk. 1, i lov om social service, når betingel-
serne heri er opfyldt.
Stk. 4. ---
§ 15 a. Lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt
sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,5) i lov om social
service skal fastsætte regler i husordenen efter § 4, stk.
2, der begrænser de anbragte børns og unges adgang til
telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation til at
kunne finde sted på nærmere afgrænsede områder på institu-
tionen og i bestemte tidsrum.
Stk. 2-3. ---
§ 16. Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr.
6 og 7, i lov om social service eller den, der bemyndiges
dertil, kan uden retskendelse beslutte, at der skal foretages
en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs
person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at
antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter,
og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn ikke kan iagttages, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ud over tilfælde nævnt i stk. 1 kan lederen af en
sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter
§ 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service eller den, der
bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte, at der skal
foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en
ung, der er anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen,
har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis
en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Ved undersøgelse af barnets eller den unges person
efter stk. 1 eller 2 på sikrede døgninstitutioner og særligt
sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6,6) i lov om
social service kan der foretages kropsvisitation i form af
undersøgelse af kroppens overflader samt gennemsøgning
af tøjet. Personalet kan til brug for undersøgelsen af tøjet
kræve, at barnet eller den unge tager sit tøj af.
Stk. 6. Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service eller den, der bemyndiges
dertil, kan uden retskendelse beslutte at tage effekter, der
findes i barnets eller den unges besiddelse, i bevaring, hvis
det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn.
10. I § 16, stk. 6, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
social service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
Stk. 7. ---
§ 16 a. På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6,8) i lov om
social service skal indendørs fællesarealer tv-overvåges.
§ 16 b. På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
266
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6,9) i lov om
social service skal der være døralarm ved indgangen til de
anbragte børns og unges værelser.
Stk. 2. Lederen og dennes stedfortræder på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstituti-
oner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
efter § 66, stk. 1, nr. 6,10) i lov om social service skal
beslutte, at der skal ske anvendelse af døralarm efter stk.
1, når det er nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser
overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.
Stk. 3. ---
§ 17. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra et
anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om social
service i særlige tilfælde træffe afgørelse om for en afgræn-
set periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer
over for anbragte børn og unge, der har betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, når
1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade
anbringelsesstedet skader sig selv eller andre,
2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at
afværge denne risiko og
3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til
anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
Stk. 2. ---
§ 18. For unge, der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt
på sikrede døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om
social service, gælder § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1.
pkt., i retsplejeloven tilsvarende.
Stk. 2. ---
§ 19. Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse træffe
afgørelse om, at personalet på anbringelsessteder efter §
66, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om social service kan foretage
indgreb efter stk. 2 og 3 over for unge over og under 18
år, hvis de pågældende er anbragt på et anbringelsessted i
henhold til en strafferetlig dom eller kendelse.
Stk. 2-5. ---
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved magtanvendelse eller andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten efter stk. 1, der har fundet sted på en intern
skole på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 66,
stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om social service, skal anbringelses-
stedet endvidere foretage indberetning til kommunalbesty-
relsen i anbringelsesstedets beliggenhedskommune.
Stk. 4-5. ---
§ 21 a. Lederen af en delvis lukket døgninstitution, en
delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgn-
institution eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1,
nr. 6,11) i lov om social service eller dennes stedfortræder
har pligt til at politianmelde personfarlig kriminalitet, der
har fundet sted på institutionen.
267
§ 23. ---
Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af børn og unge-ud-
valget eller kommunalbestyrelsen i medfør af denne lov kan
indbringes for Ankestyrelsen.
11. I § 23, stk. 2, og § 24 ændres »børn og unge-udvalget«
til: »børne- og ungeudvalget«.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 72 og
73 og § 74, stk. 2 og 3, i lov om social service anvendelse.
12. I § 23, stk. 6, ændres »§§ 72 og 73 og § 74, stk. 2 og 3,
i lov om social service« til: »§§ 140 og 141 og § 142, stk. 2
og 3, i barnets lov«.
Stk. 7-8. ---
§ 24. Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over af-
gørelser truffet af børn og unge-udvalget og om klager over
afgørelser efter § 11, stk. 5, truffet af kommunalbestyrelsen
efter § 23, stk. 2, kan ved henvendelse til Ankestyrelsen, in-
den 4 uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen,
kræves forelagt for retten, jf. § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i
lov om social service.
13. I § 24 ændres »§ 169, stk. 2, og §§ 170-172 i lov om
social service« til: ». § 147, stk. 2, og §§ 148-150 i barnets
lov finder anvendelse«.
§ 6
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29.
december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 24. Bestemmelserne om samvær og anden kontakt i den-
ne lov finder ikke anvendelse, hvis barnet er anbragt uden
for hjemmet efter kapitel 11 i lov om social service. Tilsva-
rende gælder, hvis barnet eller den unge opholder sig på en
institution eller er indlagt på sygehus under gennemførelse
af en børnefaglig undersøgelse efter kapitel 11 i lov om
social service.
1. I § 24, 1. pkt., ændres »kapitel 11 i lov om social service«
til: »kapitel 5 i barnets lov«, og i 2. pkt. ændres »kapitel 11 i
lov om social service« til: »§ 20 i barnets lov«.
2. Efter § 29 a indsættes før overskriften før § 30:
»§ 29 b. Opholder et barn sig i en boform efter §§ 109
eller 110 i lov om social service med den ene forælder, og
godtgøres det, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold
fra den anden forælder, skal der af hensyn til barnets bedste
efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig
hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har
samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Dette
gælder dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have
kontakt med den anden forælder.«
§ 7
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af
7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni
2020, § 1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, § 3 i lov nr. 227
af 15. februar 2022 og § 9 i lov nr. 344 af 22. marts 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 9. Til brug for visitationen af en sag efter § 4 kan
Familieretshuset, hvis det er nødvendigt for afklaringen af,
om sagen er kompleks, indhente oplysninger fra kommunal-
bestyrelsen om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har iværksat
støtte til barnet efter kapitel 11 i lov om social service, og
hvilken type støtte der i givet fald er tale om. Familieretshu-
1. I § 9, 1. pkt., ændres »kapitel 11 i lov om social service«
til: »kapitel 4-6 i barnets lov«.
2. I § 9, 2. pkt., ændres »§ 50 i lov om social service« til: »§
20 i barnets lov«.
268
set kan endvidere indhente oplysninger om, hvorvidt kom-
munalbestyrelsen har gennemført eller iværksat gennemfø-
relse af en børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om
social service.
§ 16. Til brug for Familieretshusets behandling af en sag
omfattet af denne lov varetager Børneenheden bl.a. følgende
opgaver:
1) Afholdelse af samtale med et barn efter følgende bestem-
melser:
a) § 5, jf. § 34, i forældreansvarsloven.
b) § 6, stk. 2, og § 18, stk. 3, i adoptionsloven, når barnet er
under 18 år.
c) § 22 i navneloven.
d) § 4, stk. 2, i værgemålsloven.
2) Iværksættelse af børnesagkyndige undersøgelser efter §
33 i forældreansvarsloven.
3) Afdækning af barnets perspektiv efter § 34 i forældrean-
svarsloven og § 6, stk. 3, og § 18, stk. 4, i adoptionsloven. 3. I § 16, stk. 1, indsættes som nr. 4:
Stk. 2. --- »4) Afholdelse af samtaler og rådgivning, når et barn udnyt-
ter sin initiativret efter § 25 f i adoptionsloven.«
§ 24. Den kommunalbestyrelse, der er forpligtet til at yde
hjælp til et barn efter kapitel 11 i lov om social service,
jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, kan anmode Familieretshuset om at indlede
en sag efter forældreansvarsloven, hvis det må antages, at en
afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-
vær kan forhindre en umiddelbart forestående anbringelse af
barnet uden for hjemmet uden samtykke efter § 58 i lov om
social service ved at fjerne risikoen for, at barnets sundhed
eller udvikling lider alvorlig skade.
4. I § 24, stk. 1, ændres »kapitel 11 i lov om social service«
til: »kapitel 4 og 5 i barnets lov«, og »§ 58 i lov om social
service« ændres til: »§ 47 i barnets lov«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Familieretshuset holder kommunalbestyrelsen ori-
enteret om behandlingen af sagen, herunder hvis Familier-
etshuset afslutter sagen, uden at der træffes en afgørelse. Har
den kommunalbestyrelse, der har rettet henvendelse efter
stk. 1, på tidspunktet for sagens afslutning ikke forpligtelsen
til at yde hjælp til barnet efter kapitel 11 i lov om social
service, gives orienteringen i stedet til den kommunalbesty-
relse, der har denne forpligtelse.
5. I § 24, stk. 4, 2. pkt., og § 29 ændres »kapitel 11 i lov om
social service« til: »kapitel 4 og 5 i barnets lov«.
§ 29. Familieretshuset skal, når behandlingen af en §
7-sag indledes, rette henvendelse til den kommune, der er
forpligtet til at yde hjælp til barnet efter kapitel 11 i lov om
social service, med henblik på at afdække behovet for at
finde helhedsorienterede løsninger for familien med hensyn
til forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
§ 8
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
240 af 12. februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 452 af
20. april 2022 og § 20 i lov nr. 1267 af 13. september 2022,
foretages følgende ændring:
§ 12 a. Udbetaling Danmark kan indhente, samkøre og
sammenstille oplysninger efter § 12, stk. 1 og 2, til brug
1. I § 12 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »repatrierings-
loven«: », barnets lov«.
269
for kommunens administration af kontante ydelser og øko-
nomiske tilskud efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om
folkeskole, lov om social pension, lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
repatrieringsloven og lov om social service. Derudover kan
Udbetaling Danmark indhente og samkøre oplysninger efter
§ 50, stk. 5, i integrationsloven til brug for kommunens
administration af integrationsloven.
Stk. 2-6. ---
§ 9
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019,
som ændret ved § 3 i lov nr. 546 af 3. maj 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
1) Barnet eller en af forældrene, der har forældremyndighe-
den over barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til
børnetilskud efter §§ 2-3 har haft fast bopæl her i landet i
det seneste år og med hensyn til børnetilskud efter § 4 har
haft fast bopæl her i landet i de seneste 3 år. En ret, der
er erhvervet ved fast bopæl, bevares uanset senere fravær,
når pågældende på ny får fast bopæl her. Betingelsen om
dansk indfødsret gælder dog ikke for udlændinge, som har
fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlæn-
dingeloven.
2) Barnet faktisk opholder sig her i landet, jf. dog stk. 2 og
3.
3) Barnet ikke har indgået ægteskab.
4) Barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om
social service, ikke sammen med en indehaver af forældre-
myndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om
social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler.
1. I § 5, stk. 1, nr. 4, ændres »lov om social service« to
steder til: »barnets lov«.
5) Den, der skal have børnetilskuddet udbetalt, har fast bo-
pæl her i landet. Dette gælder dog ikke udbetaling af det
særlige børnetilskud til en person, der har ret til at modtage
pension efter lov om social pension i udlandet.
Stk. 2-4. ---
§ 8. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om
social service, kan børnetilskud efter Udbetaling Danmarks
bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er
barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnetilskud i givet
fald til plejemoderen.
2. I § 8, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 78 i lov om social service«
til: »§ 42 i barnets lov«.
Stk. 6-7. ---
§ 10
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17.
september 2015, som ændret ved § 30 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, § 6 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og
270
§ 5 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om optagelse og genindtræden i delpensionsordningen
samt om beregning m.v. af delpension for personer, som
modtager plejevederlag efter kapitel 23 i lov om social ser-
vice.
1. I § 1, stk. 7, indsættes efter »lov om social service«: »eller
§ 90, nr. 11, i barnets lov«.
§ 11
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af
2. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændring:
§ 32. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter
stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år,
hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter
§ 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service,
eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejds-
konflikt.
1. I § 32, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1. pkt., ændres »og plejeve-
derlag efter § 120 i lov om social service« til: »i lov om
social service og § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 120
i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov«.
Stk. 4-5. ---
§ 42. ---
Stk. 2. Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk.
1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der
er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og
plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dag-
penge til forældre med alvorligt syge børn efter barselslo-
ven. Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort
fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den
31. august 2020. For en selvstændig erhvervsdrivende, der i
løbet af perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den
30. september 2021 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge
efter § 57, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
kan der også ved vurderingen helt eller delvis ses bort fra
perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30.
september 2021.
Stk. 3. ---
§ 12
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af
25. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af 14. juni
2022 og § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
§ 37 a. Udbetalingen af pension ophører med virkning fra
den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at mod-
tageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i lov om
social service, når modtageren kan få udbetalt plejevederlag
fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.
1. I § 37 a, stk. 1, indsættes efter »lov om social service«:
»eller § 90, nr. 11, i barnets lov«.
Stk. 2. ---
§ 13
271
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241
af 12. februar 2021, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 466 af
20. marts 2021 og § 3 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 og senest
ved § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 13 f. ---
Stk. 2-11. ---
Stk. 12. Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for
hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder for
både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift
person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med
1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på
grund af dokumenteret sygdom,
2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov, jf. § 13, stk. 7,
3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter
lov om social service til pasning af handicappet barn, handi-
cappet voksen eller døende nærtstående eller efter barselslo-
ven til pasning af alvorligt sygt barn,
1. I § 13 f, stk. 12, nr. 3, og § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »lov
om social service« til: »barnets lov«, og »handicappet barn,«
ændres til: »et barn med handicap eller døende nærtstående,
efter lov om social service til pasning af«.
4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt,
5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været
vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet
opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. stk. 9,
og
6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær
uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til
uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af ar-
bejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget
en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af,
at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 13-17. ---
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-
taling af børnebidrag, ydes selvforsørgelses- og hjemrejsey-
delsen og overgangsydelsen med den sats, som den enlige
forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var
opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke
har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at bar-
net er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service,
jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag.
2. I § 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 6,
2. pkt., og § 96 ændres »lov om social service« til: »barnets
lov«.
Stk. 4-8. ---
§ 23. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret
til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk.
1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis ud-
betaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den
272
sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis be-
tingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig
forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud,
som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov
om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
§ 25. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret
til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk.
1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, ydes kontanthjælpen med den
sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis be-
tingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig
forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud,
som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov
om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 7-13. ---
§ 32. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetal-
te ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage
hjælp efter § 42 i lov om social service bliver trukket fra
i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag
svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørel-
sen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie
med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 13, stk.
11.
3. I § 32, 1. pkt., § 68 a, stk. 4, 1. pkt., og § 69 j, stk. 11,
1. pkt., ændres »§ 42 i lov om social service« til: »§ 87 i
barnets lov«.
§ 68 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbe-
talte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage
hjælp efter § 42 i lov om social service, medfører fradrag i
ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf.
stk. 2, når ferien holdes. Fradraget sker i ressourceforløbsy-
delsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietil-
lægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodt-
gørelse skal afholdes før ferie efter § 69, stk. 5. En person
kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt
ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen
ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhæn-
gende måneder.
Stk. 5. ---
§ 69 j. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbe-
talte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage
hjælp efter § 42 i lov om social service, medfører fradrag i
ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf.
stk. 9, når ferien holdes. Fradraget sker i ressourceforløbsy-
delsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietil-
lægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodt-
273
gørelse skal afholdes før ferie efter § 69 k, stk. 5. En person
kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt
ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen
ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhæn-
gende måneder.
Stk. 12-14. ---
§ 75. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke
står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret
vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan
deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller
der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige
uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen
har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, §
13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov, personen er nødt til at passe
sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed
eller personen modtager støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller
døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af
alvorligt sygt barn. Når personen igen står til rådighed for
et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest
efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 5. ---
§ 96. Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6
c, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven
eller lov om social service, kan kommunen fradrage den
fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter
kapitel 4 og 6 c.
§ 14
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar
2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 27. marts 2021
og § 3 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 27. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter
stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år,
hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for
tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i
hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning
af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn. Endvidere ses bort fra pe-
rioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge efter § 21,
men hvor den anden forælder har fået udbetalt barselsdag-
pengene eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt refusion,
og fra perioder, hvor lønmodtageren har været omfattet af en
arbejdskonflikt.
1. I § 27, stk. 3, 1. pkt., og § 28, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov
om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortje-
neste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller
efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende« til:
»lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse
for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet
barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døen-
de«.
Stk. 4. ---
274
§ 28. ---
Stk. 2. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter
stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år,
hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for
tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i
hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning
af døende eller efter denne lov er ydet barselsdagpenge til
forældre under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dag-
penge til forældre med alvorligt syge børn. Ved vurderingen
kan endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og
med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Stk. 3. ---
§ 15
I lov nr. 223 af 22. marts 2006 om lønmodtageres ret til
fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager foreta-
ges følgende ændringer:
§ 1. En lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet, når
1) tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i
tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens
umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig (force
majeure),
2) lønmodtageren er ansat af kommunen efter bestemmelser-
ne herom i lov om social service til at passe en nærtstående
med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
eller
1. I § 1, nr. 2 og 3, indsættes efter »lov om social service«:
»eller barnets lov«.
3) lønmodtageren modtager plejevederlag efter bestemmel-
serne herom i lov om social service for at passe en nærtstå-
ende, der ønsker at dø i eget hjem.
§ 16
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af
25. april 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 831 af 14. juni
2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 26 n. Ved opgørelse af anciennitet i Danmark kan perio-
der, hvor en person har modtaget følgende ydelser, med-reg-
nes som optjening af anciennitet:
1) Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
2) Praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
3) Uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov
om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv arbejdsmarkeds-
politik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
4) Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
5) Særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesord-
ning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
6) Midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.
7) Kontantydelse efter lov om kontantydelse.
275
8) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og lov om
dagpenge under sygdom og fødsel.
9) Barselsdagpenge efter barselsloven og lov om dagpenge
under sygdom og fødsel.
10) Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistands-
loven.
11) Feriegodtgørelse efter lov om ferie.
12) Fleksløntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
13) Plejevederlag til pasning af døende nærtstående efter
serviceloven og bistandsloven.
1. I § 26 n, stk. 1, nr. 13, ændres »serviceloven« til: »lov om
social service, barnets lov«.
14) Tabt arbejdsfortjeneste efter bistandsloven og servicelo-
ven fra før 2003.
15) Løn under værnepligtsuddannelse og tid som militær-
nægter.
16) Ydelser under skolepraktik og praktikpladskompense-
rende uddannelse.
17) Perioder med skolepraktik på SU-berettigende uddannel-
ser.
18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem efter det
fyldte 40. år.
Stk. 2-3. ---
§ 26 s. ---
Stk. 2. Ved beskæftigelse forstås
1) beskæftigelse som lønmodtager,
2) ansættelse i fleksjob,
3) perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb,
4) perioder, hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjene-
ste efter servicelovens §§ 42 og 43,
2. I § 26 s, stk. 2, nr. 4, ændres »servicelovens §§ 42 og 43«
til: »§§ 87 og 88 i barnets lov«.
5) perioder med barselsdagspenge,
6) perioder med ledighedsydelse,
7) beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af
en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller
8) beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende.
Stk. 3-10. ---
§ 38 a. Udbetalingen af pension ophø-rer med virkning fra
den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at mod-
tageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i lov om
social ser-vice, når modtageren kan få udbetalt plejevederlag
fra tidspunktet for ophø-ret af pensionsudbetalingen.
3. I § 38 a, stk. 1, indsættes efter »lov om social service«:
»eller § 90, nr. 11, i barnets lov«.
Stk. 2. ---
§ 17
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 234 af 10. februar 2022, som ændret ved § 2 i lov
nr. 371 af 28. marts 2022 og § 7 i lov nr. 452 af 20. april
2022, foretages følgende ændringer:
§ 48. ---
Stk. 2. Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i op-
gørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået ved lønarbejde,
medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt be-
skæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gælden-
de overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige
1. I § 48, stk. 2, 3. pkt., og § 53, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 42«
til: »§ 87 i barnets lov«, og efter »§ 120 i lov om social
service« indsættes »eller § 90, nr. 11, i barnets lov«.
276
løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået
ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller
plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes
denne indtægt ikke i opgørelsen efter 1. pkt.
Stk. 3-7. ---
§ 49. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan forlænges efter
reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i perioden på 24 måneder,
jf. stk. 2, 1. pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt.,
forekommer perioder, hvor medlemmet modtager
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) støtte efter lov om social service til pasning af handicap-
pet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem, eller
2. I § 49, stk. 3, nr. 3, § 53, stk. 17, nr. 3, § 55, stk. 5, nr. 3,
og § 56 a, stk. 5, nr. 3, ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«, og efter »barn eller« indsættes »efter lov om
4) dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsforde-
lingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midler-
tidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
frem til og med den 31. december 2021.
social service eller barnets lov til pasning«.
Stk. 4-7. ---
§ 53. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes
kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigel-
sesforhold, der er i overensstemmelse med gældende over-
enskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller pleje-
vederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes
indkomsten ikke efter 1. pkt.
Stk. 7-16. ---
Stk. 17. Perioderne i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog
stk. 10, hvor indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet
skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år,
hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om
social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den
forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i §
55, stk. 1, jf. § 56, eller
5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse
af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af
covid-19, frem til og med den 31. december 2021.
Stk. 18. De i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10,
angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal
være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 17, med den
3. I § 53, stk. 18, ændres »lov om social service« til: »bar-
nets lov«.
277
resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handi-
cappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.
Stk. 19-25. ---
§ 55. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Perioden på 3 år eller højst 1½ år efter henholdsvis
stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder, og der medregnes ikke
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlem-
met modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge el-
ler dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk.
3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning
af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem, og
4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder
under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31.
december 2021.
Stk. 6-8. ---
§ 56 a. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Et medlem har ret til efterløn, selv om medlem-
met på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder
rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov
om social service modtager støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 6-10. ---
§ 74 a. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Et medlem har ret til efterløn, selv om medlem-
met på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder
rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov
om social service modtager støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
4. I § 74 a, stk. 10, ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«, og efter »barn eller« indsættes »efter lov om
social service eller barnets lov modtager«.
Stk. 11-12. ---
§ 18
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
1186 af 19. august 2022, foretages følgende ændringer:
§ 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvor-
dan loven skal gælde for
1) de personer, der er omfattet af afsnit IV i lov om social
service,
1. I § 3, nr. 1, ændres »afsnit IV i lov om social service« til:
»barnets lov«.
2) uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig
på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et
uddannelses- eller praktikforløb m.v., og
3) personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i
arbejdsgiverens tjeneste.
§ 19
278
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
229 af 12. februar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 546 af
3. maj 2022, foretages følgende ændringer:
§ 7 a. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at det
pågældende barn ikke medregnes ved beregningen af bolig-
støtten, hvis der træffes en af følgende afgørelser:
1) En afgørelse truffet af Udbetaling Danmark efter § 2, stk.
1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen
om et barns ophold her i landet ikke er opfyldt.
2) En afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen efter § 57 a,
stk. 7, i lov om social service om manglende efterlevelse af
et forældrepålæg vedrørende et barn.
1. I § 7 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 57 a, stk. 7, i lov om social
service« til: »§ 38, stk. 6, i barnets lov«.
3) En afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen om, at unge-
ydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbe-
tales ved manglende efterlevelse af pligten til uddannelse,
beskæftigelse eller anden aktivitet for et barn, der er mellem
15 og 17 år, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
Stk. 2. ---
§ 20
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som bl.a. ændret
ved § 1 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og § 10 i lov nr.
1559 af 27. december 2019 og senest ved § 15 i lov nr. 2382
af 14. december 2021, foretages følgende ændringer:
§ 2 a. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Personer, der modtager ydelser i henhold til 23, 25,
52, 68, 69 j og 74 a i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 42
og 43 i lov om social service omfattes af ordningen.
1. I § 2 a, stk. 5, ændres »§§ 42, 43 og 66 a i lov om social
service« til: »§§ 59, 87 og 88 i barnets lov«.
Stk. 6. ---
§ 21
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1.
oktober 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 882 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 20. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Specialundervisning kan indrettes i dagbehand-
lingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller
godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af
den i stk. 3 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kost-
skoleform.
1. I § 20, stk. 5, 1. pkt., og § 22, stk. 5, 2. pkt., ændres »lov
om social service oprettet eller« til: »lov om socialtilsyn«.
Stk. 6-8. ---
§ 22. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst
med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud hen-
vise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbe-
handlingstilbudet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse
efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbrin-
gelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt
efter lov om social service, henvise elever til specialunder-
visning i anbringelsesstedet.
279
Stk. 6-13. ---
§ 22
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni
2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr.
2594 af 28. december 2021 og lov nr. 2595 af 28. december
2021, foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at fritids- og
klubtilbud medvirker til udmøntningen af kommunens sam-
menhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i lov om social
service, herunder at tilbuddene medvirker til at
1. I § 3, stk. 3, og § 3 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 19, stk. 2, i
lov om social service« til: »§ 15, stk. 1, i barnets lov«.
1) skabe indbyrdes sammenhæng mellem tilbuddene efter
denne lov og andre relevante love og
2) yde særlig støtte til de børn og unge under 18 år, der har
behov herfor.
Stk. 4. ---
§ 3 a. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-
gøre kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuel-
le prioriterede indsatser på området. Kommunalbestyrelsen
skal sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioritere-
de indsatser medvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde de
krav, der følger af afsnit II, og til udmøntningen af kommu-
nens sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i lov
om social service.
Stk. 3-7. ---
§ 4. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,
behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af
tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i
lov om social service.
2. I § 4, stk. 3, ændres »lov om social service« til: »barnets
lov«.
§ 84. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene
ikke kan få tilskud til privat pasning efter § 80, stk. 1,
hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse
af hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social service
anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud.
3. I § 84, stk. 1, og § 91 ændres »hjælpeforanstaltninger efter
§ 52 i lov om social service« til: »indsatser efter § 32 og
kapitel 5 i barnets lov«.
Stk. 2-3. ---
§ 91. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene
ikke kan få tilskud til pasning af egne børn efter § 86,
hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse
af hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social service
anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud.
§ 23
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 957 af 22. juni 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 2352
af 22. december 2021 og § 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændring:
280
§ 61 b. Eleven eller kursisten kan i fortsættelse af under-
visningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemid-
ler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1 eller 2, ved overgangen
til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og op til 3 måneder efter elevens eller
kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
1. I § 61 b indsættes efter »lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v.«: », barnets lov«.
§ 24
I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 606 af 24. maj 2019, foretages følgende ændring:
§ 34 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter
denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfat-
tet af § 34, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte
i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service,
og op til 3 måneder efter elevens overgang til ledighed eller
beskæftigelse.
1. I § 34 a indsættes efter »lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v.«: », barnets lov«.
§ 25
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1172 af 12. august 2022, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 33. Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19
år, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte, jf. § 30, stk. 1,
ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis elevens
forældre ved kursets begyndelse har forskellig bopæl og
enten er separerede eller ikke gift med hinanden, beregnes
den indkomstbestemte elevstøtte dog ud fra indkomsten for
den af forældrene, hos hvem eleven ved kursets begyndelse
har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders
eventuelle samlever ved kursets begyndelse. Staten yder
maksimal elevstøtte til en elev, hvis begge forældre er afgået
ved døden, til en elev, der aldrig har haft bopæl hos nogen
af sine forældre, og til en elev anbragt uden for hjemmet i
henhold til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service. En
elev kan kun ansøge om beregning af et nyt støttebeløb på
baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, hvis
en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet
af støtteperioden, hvis elevens forældre i løbet af støtteperio-
den får bevilling til separation eller skilsmisse, eller hvis
elevens bopælsforælder i løbet af støtteperioden får bevilling
til separation eller skilsmisse fra en ægtefælle.
1. I § 33, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 52, stk. 3, nr. 7, i lov om
social service« til: »kapitel 5 eller 6 i barnets lov«.
Stk. 2-3. ---
§ 26
I lov om friskoler og private grundskoler, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1166 af 11. august 2022, foretages følgende æn-
dringer:
§ 34. ---
Stk. 2. ---
281
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kom-
munalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
i hjemmet i henhold til § 32 a, stk. 1, i lov om social service,
vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om
undervisningen.
1. I § 34, stk. 3, ændres »§ 32 a, stk. 1, i lov om social
service« til: »§ 85, stk. 1, i barnets lov«.
Stk. 4. ---
§ 27
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
956 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
§ 29 c. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter
denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfat-
tet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte
i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service,
og op til 3 måneder efter elevens overgang til ledighed eller
beskæftigelse.
1. I § 29 c indsættes efter »lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v.«: », barnets lov«.
§ 28
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 426 af 4. april 2022, som ændret ved § 2 i
lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 916 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 21 i. Følgende arbejdsgivere, som opfylder betingelsen
i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter §
21 a, stk. 1, for elever eller lærlinge på erhvervsuddannelsen
til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til
social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner
efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har
indgået uddannelsesaftale med eleven [eller lærlingen]:
1) Private leverandører, der udfører opgaver efter §§ 83, 83 a
eller 86 i lov om social service, og
1. I § 21 i, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »lov om social
service«: »eller § 90, nr. 1-3, i barnets lov«.
2) private leverandører, der udfører opgaver efter § 66, stk.
1, nr. 5 og 6, og §§ 85, 107, 108 og 110 i lov om social
service.
2. I § 21 i, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6,« til:
»§ 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
Stk. 2-3. ---
§ 29
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15.
september 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 897 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 71. Følgende personer kan begære sig fritaget for næv-
ninge- og domsmandshvervet:
1) Folketingets medlemmer og dets tjenestemænd,
2) tjenstgørende militærpersoner,
3) told- og postvæsenets tjenestemænd, faste brandfolk samt
de ved jernbaner, telegrafer og telefoner ansatte personer,
4) læger og jordemødre,
5) lodser,
6) sagkyndige, der er beskikket efter § 92 i denne lov eller
efter § 172 i lov om social service, og lægdommere ved
boligretterne,
1. I § 71, nr. 6, ændres »§ 172 i lov om social service« til: »§
150 i barnets lov«.
7) de, som er fyldt 60 år,
282
8) de, som på grund af deres helbredstilstand eller erhvervs-
eller familieforhold ikke uden fare for deres velfærd eller
uforholdsmæssig ulempe kan opfylde nævninge- eller doms-
mandspligten,
9) de, som har taget bopæl i en anden kreds end den, for
hvilken deres udtagelse gælder,
10) de, som i to perioder har været udtaget til nævninge- og
domsmandslister.
§ 722. Tiltale i en sag kan helt eller delvis frafaldes i
tilfælde,
1) hvor den påsigtede lovovertrædelse efter loven ikke kan
medføre højere straf end bøde og forholdet er af ringe straf-
værdighed,
2) hvor det i medfør af § 723, stk. 1, fastsættes som vilkår, at
sigtede undergives hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om
social service,
2. I § 722, stk. 1, nr. 2, ændres »hjælpeforanstaltninger efter
§ 52 i lov om social service« til: »indsatser efter § 32 og
kapitel 5 i barnets lov«.
3) hvor sigtede var under 18 år på gerningstidspunktet, og
der fastsættes vilkår efter § 723, stk. 1,
4) hvor straffelovens § 10 b eller § 89 er anvendelig, når
det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive
idømt, og at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af
væsentlig betydning,
5) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt
forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald
kan forventes idømt,
6) hvor lovgivningen indeholder særlig hjemmel for, at tilta-
le kan frafaldes, eller
7) hvor dette følger af bestemmelser fastsat af justitsministe-
ren eller rigsadvokaten.
Stk. 2-3. ---
§ 30
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. sep-
tember 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 897 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 57. Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme, at
den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne skal under-
gives tilsyn. Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som
findes formålstjenlige, herunder at den dømte
1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted,
arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med
bestemte personer,
2) tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant
ophold fastsættes ved dommen en længstetid, der i alminde-
lighed ikke kan overstige 1 år,
3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignen-
de medikamenter,
4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af al-
kohol, narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent
på hospital eller i særlig institution,
5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbe-
handling af mindst et års varighed,
6) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på
hospital,
283
7) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om
indskrænkninger i rådigheden over indtægter og formue og
om opfyldelse af økonomiske forpligtelser,
8) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertræ-
delsen,
9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger
efter § 52 i lov om social service, eventuelt af nærmere angi-
ven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler
den pågældende, eller
1. I § 57, nr. 9, ændres »foranstaltninger efter § 52 i lov om
social service« til: »indsatser efter § 32 og kapitel 5 i barnets
lov«.
10) efterkommer en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
§ 31
I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 2020 af 11. december 2020, som ændret ved § 5 i lov nr.
2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Loven omfatter ikke:
1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden
stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne,
2) fonde, med hvilke en kommune eller region har indgået
aftale til opfyldelse af kommunens eller regionens forpligtel-
ser i henhold til lov om social service og dagtilbudsloven,
såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,
1. I § 1, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »lov om social service«:
», barnets lov«.
3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og god-
kendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over
sit hovedformål varetager andre opgaver,
4) fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,
5) fonde, der i medfør af § 3 i lov om erhvervsdrivende
fonde ikke er omfattet af nævnte lov,
6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendel-
se eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og
økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden
lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden
lovgivning, og
7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes
af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet
tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er
fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse
af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.
Stk. 5-8. ---
§ 32
I lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1705 af 27. december 2018, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 2394 af 14. december 2021 og § 6 i lov nr. 897
af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 13. Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et for-
bedringsforløb i form af en handleplan med en varighed af
op til 2 år. For børn og unge i alderen 10 til 14 år kan
handleplanen i helt særlige tilfælde have en varighed af op
til 4 år. Handleplanen skal angive en eller flere konkrete for-
anstaltninger for barnet eller den unge, som vurderes egnede
i forhold til barnets eller den unges problemer og behov. Det
kan herunder fastsættes, at barnet eller den unge skal
284
1) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,
2) tage ophold i en ungdomsklub, på et uddannelsessted
el.lign.,
3) modtage praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjem-
met,
4) modtage familiebehandling eller behandling af sine pro-
blemer,
5) indgå i et døgnophold efter reglerne i § 55 i lov om social
service for både forældremyndighedsindehaverne, barnet el-
ler den unge og andre medlemmer af familien i en plejefami-
lie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted
eller på en døgninstitution,
1. I § 13, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 55 i lov om social service«
til: »§ 32, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
6) indgå i en aflastningsordning efter reglerne i § 55 i lov
om social service i en plejefamilie, kommunal plejefamilie
eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en
døgninstitution,
2. I § 13, stk. 1, nr. 6, ændres »en aflastningsordning« til: »et
støtteophold«, og »§ 55 i lov om social service« ændres til:
»§ 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov«.
7) have udpeget en fast kontaktperson,
8) have formidlet praktiktilbud hos en offentlig eller privat
arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse modtage
udbetaling af godtgørelse eller
9) modtage anden hjælp, der har til formål at yde rådgiv-
ning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ungdomskriminalitetsnævnet kan i afgørelsen hen-
stille til den ansvarlige kommune at vurdere, om der er
grundlag for at meddele et forældrepålæg som opfølgning
på nævnets afgørelse efter reglerne i § 57 a i lov om social
service.
3. I § 13, stk. 5, ændres »§ 57 a i lov om social service« til:
»§ 38 i barnets lov«.
§ 15. ---
Stk. 2. Bestemmelsen i § 63 a, stk. 3, i lov om social
service finder anvendelse.
4. I § 15, stk. 2, ændres »§ 63 a, stk. 3, i lov om social ser-
vice« til: »§§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge«.
Stk. 3. ---
§ 16. --- 5. § 16, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Bestemmelsen i § 63 b, stk. 4, i lov om social
service finder anvendelse.
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse
på en sikret døgninstitution.«
Stk. 3. ---
§ 17. --- 6. § 17, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Bestemmelsen i § 63 c, stk. 4, i lov om social
service finder anvendelse.
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse
på en særligt sikret afdeling.«
§ 18. ---
Stk. 2. Ungdomskriminalitetsnævnet kan i forbindelse med
en afgørelse om anbringelse, jf. § 14, træffe afgørelse om
samvær og kontakt under anbringelsen efter reglerne i § 71,
stk. 3 og 4, i lov om social service.
7. I § 18, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 3 og 4, i lov om social
service« til: »§ 105 i barnets lov«.
§ 19. ---
Stk. 2. Bestemmelserne i § 68 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og
stk. 2-4, i lov om social service finder anvendelse.
8. I § 19, stk. 2, ændres »§ 68 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk.
2-4, i lov om social service« til: »§ 52, stk. 2-5, og § 53, stk.
1 og 3, i barnets lov«.
285
§ 21. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ungdomskriminalitetsnævnet kan på baggrund af
en orientering fra Ankestyrelsen om, at kommunalbestyrel-
sen i en konkret sag ikke foretager de fornødne sagsskridt,
pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre nævnets afgø-
relse inden for en nærmere angivet tidsfrist og henstille til,
at dette om nødvendigt sker med politiets bistand efter reg-
lerne i § 64 i lov om social service.
9. I § 21, stk. 5, § 51, stk. 2, og § 53, stk. 2, ændres »§ 64 i
lov om social service« til: »§ 139 i barnets lov«.
Stk. 6. ---
§ 22. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens forelæggelse skal indeholde
kommunalbestyrelsens begrundede stillingtagen til, om der
bør ske hjemgivelse, hjemgivelsesperiodens længde og ind-
satsen under og efter hjemgivelsesperioden efter reglerne i
§ 68, stk. 4, i lov om social service. Kommunalbestyrelsen
skal inden forelæggelsen af sagen indhente en udtalelse fra
anbringelsesstedet.
10. I § 22, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 68, stk. 4, i lov om social
service« til: »§ 100, stk. 1 og 3, i barnets lov«.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i § 68, stk.
1-4, i lov om social service træffe afgørelse om hjemgivelse
af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk. 1, hvis foræl-
dremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år,
samtykker hertil. Kommunalbestyrelsen skal straks orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis der træffes afgørelse om
hjemgivelse. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelsen
af længden af hjemgivelsesperioden endvidere tage hensyn
til, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal have mulighed for
at gennemgå kommunalbestyrelsens orientering om hjemgi-
velse. Hvis der ikke foreligger samtykke fra både forældre-
myndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år, skal
kommunalbestyrelsen forelægge sagen for Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet, jf. stk. 1.
11. I § 22, stk. 5, 1. pkt.,stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, ændres »§
68, stk. 1-4, i lov om social service« til: »§ 99, § 100, stk. 1
og 3, og § 102, stk. 1, i barnets lov«.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i § 68, stk.
1-4, i lov om social service træffe afgørelse om hjemgivelse
af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk. 4, hvis barnet
eller den unge giver samtykke til hjemgivelsen. Kommunal-
bestyrelsen skal straks orientere Ungdomskriminalitetsnæv-
net, hvis der træffes afgørelse om hjemgivelse. Kommunal-
bestyrelsen skal ved fastsættelsen af længden af hjemgivel-
sesperioden endvidere tage hensyn til, at Ungdomskriminali-
tetsnævnet skal have mulighed for at gennemgå kommunal-
bestyrelsens orientering om hjemgivelse. Hvis den unge, der
er fyldt 15 år, ikke samtykker til hjemgivelsen, skal sagen
forelægges for Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. stk. 1.
Stk. 7. Forud for at et forbedringsforløb fastsat i medfør af
§ 13 ophører, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
hjemgivelse efter reglerne i § 68, stk. 1-4, i lov om social
service.
§ 23. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Fornyet afgørelse, jf. stk. 1 eller 2, træffes af kom-
munens børn og unge-udvalg efter reglerne i § 62 i lov
om social service inden forbedringsforlø-bets udløb, når en
anbringelse uden samtykke skal opretholdes efter udløb.
12. I § 23, stk. 5, ændres »børn og unge-udvalg« til: »børne-
og ungeudvalg«, og »§ 62 i lov om social service« ændres
til: »§ 50 i barnets lov«.
286
§ 24. ---
Stk. 2. Til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørel-
se om ændring af anbringelsessted skal kommunalbestyrel-
sen udarbejde en indstilling, der indeholder
1) barnets eller den unges holdning til ændringen opnået ved
gennemførelse af en samtale efter reglerne i § 48 i lov om
social service,
13. I § 24, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 48 i lov om social service«
til: »§ 5, stk. 3 og 4, i barnets lov«.
2) en beskrivelse af, hvorfor foranstaltninger efter § 13
under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted ikke
kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte,
3) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede eg-
nethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for
støtte og nære og stabile voksenrelationer,
4) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted og
5) øvrige nødvendige oplysninger.
Stk. 3. ---
§ 32. ---
Stk. 2. Ungdomskriminalitetsnævnet kan i forbindelse med
en afgørelse efter stk. 1 træffe afgørelse om samvær og
kontakt efter reglerne i § 71, stk. 5, jf. § 71, stk. 3 og 4, i lov
om social service.
14. I § 32, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 5, jf. § 71, stk. 3 og 4, i
lov om social service« til: »§ 105 i barnets lov«.
Stk. 3. ---
§ 33. Den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31, skal resulte-
re i en begrundet indstilling om, hvorvidt der er grundlag
for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af
hvilken art disse bør være, jf. § 34. Er barnet eller den unge
i forvejen underlagt foranstaltninger efter § 52 i lov om
social service, skal der desuden tages stilling til, om disse
foranstaltninger bør videreføres. Indstillingen skal indeholde
oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaverne
og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og
om forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan
bidrage til at bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel.
15. I § 33, 2. pkt., og § 36, stk. 1, 2. pkt., ændres »Er
barnet eller den unge i forvejen underlagt foranstaltninger
efter § 52 i lov om social service« til: »Er der i forvejen
iværksat indsatser for barnet eller den unge efter § 32 eller
kapitel 5 i barnets lov«, og »disse foranstaltninger« ændres
til: »disse indsatser«.
16. I § 33, 3. pkt., og § 36, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter
»foranstaltningerne«: »og indsatserne«.
§ 36. Kommunalbestyrelsen skal til brug for en fornyet
behandling af en sag, jf. § 21, stk. 1, udarbejde en begrundet
indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at ændre eller
iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvil-
ken art disse bør være, eller om de fastsatte foranstaltninger
bør ophøre. Er barnet eller den unge underlagt foranstaltnin-
ger efter § 52 i lov om social service, skal der desuden tages
stilling til, om disse foranstaltninger bør videreføres. Ind-
stillingen skal indeholde oplysninger om, hvordan forældre-
myndighedsindehaverne og barnet eller den unge stiller sig
til foranstaltningerne, og om forhold i familien eller i dennes
omgivelser, som kan bidrage til at bringe barnet eller den
unge tilbage i trivsel. Kommunalbestyrelsen udarbejder om
nødvendigt en ny ungefaglig undersøgelse, jf. §§ 29-31.
Stk. 2. ---
§ 34. ---
Stk. 2. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet, jf.
§ 14 eller § 14, jf. §§ 15-17, skal derudover indeholde:
287
1) En beskrivelse af, at betingelserne i § 14 eller i § 14, jf.
§§ 15-17, anses for opfyldt, og af de ressourcer hos barnet
eller den unge, familien og netværket, som kan bidrage til at
bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel under anbringel-
sen.
2) En beskrivelse af den støtte og de initiativer, som er
påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under
anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter.
3) Barnets eller den unges holdning til den påtænkte anbrin-
gelse.
4) En vurdering af forældremyndighedsindehaverens kom-
petencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge
og tage hånd om barnets eller den unges særlige behov,
herunder med hjælp og støtte efter lov om social service
eller anden relevant lovgivning.
17. I § 34, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »lov om social
service«: »barnets lov«.
Stk. 3. ---
§ 51. ---
Stk. 2. Ungdomskriminalitetsnævnet kan på baggrund af
en indberetning pålægge kommunalbestyrelsen at gennem-
føre afgørelsen inden for en nærmere angivet tidsfrist og
henstille til, at dette om nødvendigt sker ved politiets bistand
efter reglerne i § 64 i lov om social service.
Stk. 3. ---
§ 53. ---
Stk. 2. Bestemmelserne i § 64 i lov om social service
finder anvendelse.
Stk. 3. ---
§ 54. Kommunalbestyrelsen fører efter reglerne i §§ 70 og
148 i lov om social service tilsyn med børn og unge, der
er underlagt en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet,
herunder med, at de straksreaktioner og forbedringsforløb,
som Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 har truffet
afgørelse om, til stadighed opfylder deres formål i forhold til
det enkelte barn eller den enkelte unge.
18. I § 54, stk. 1, ændres »§§ 70 og 148 i lov om social
service« til: »§ 156 i barnets lov«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan under et barns eller en
ungs forbedringsforløb træffe afgørelse om supplerende for-
anstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, i lov om
social service, når det anses for at være af væsentlig betyd-
ning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov
for støtte og der kan opnås samtykke hertil fra forældremyn-
dighedsindehaverne. Kommunalbestyrelsen skal vælge den
eller de foranstaltninger, der er bedst egnede i forhold til
barnets eller den unges problemer og behov.
19. I § 54, stk. 3, 1. pkt., ændres »foranstaltninger efter
§ 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, i lov om social service,« til:
»indsatser efter § 32 i barnets lov«, og i 2. pkt., ændres
»foranstaltninger« til: »indsatser«.
§ 56. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 170-172 i lov om social servi-
ce finder anvendelse.
20. I § 56, stk. 3, ændres »§§ 170-172 i lov om social
service« til: »§§ 148-150 i barnets lov«.
§ 33
I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014, som
288
ændret ved § 14 i lov nr. 285 af 29. marts 2015, § 4 i lov nr.
140 af 28. februar 2018, lov nr. 486 af 30. april 2019 og § 2 i
lov nr. 895 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 3. Staten yder erstatning for tingsskade, der ved overtræ-
delse af borgerlig straffelov forvoldes i den danske stat af
personer, der
1) er tvangsanbragt på institution under kriminalforsorgen,
2) er anholdt med henblik på fængsling eller er varetægts-
fængslet,
3) efter straffelovens § 49, stk. 2, er overført til institution
uden for kriminalforsorgen,
4) er optaget i døgninstitution for børn og unge efter lov om
social service,
1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«.
5) på grund af mental retardering er optaget i længerevaren-
de botilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, jf. § 92 i lov om social service, eller
6) er indlagt eller tilbageholdt mod deres vilje på de hospita-
ler m.v., der er nævnt i § 1 i lov om sindssyge personers
hospitalsophold.
Stk. 2-4. ---
§ 34
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18.
februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april
2021 og § 1 i lov nr. 2193 af 30. december 2021, foretages
følgende ændringer:
§ 14. ---
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke
foretages på bygninger, der anvendes til
1) kontor,
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kredit-
institut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral,
reguleret marked, fondsmæglerselskab samt lignende virk-
somhed inden for den finansielle sektor, herunder betalings-
formidling,
3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der
sker postsortering med industrielt præg,
4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller
og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der
er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et
tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
1. I § 14, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »lov om social servi-
ce«: »eller barnets lov«.
5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlæ-
geklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed
med sygdomsbehandling.
Stk. 3. ---
§ 35
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.
186 af 1. marts 2020, som ændret senest ved 2 i lov nr. 2193
af 30. november 2021, foretages følgende ændringer:
§ 8. ---
Stk. 2. Nummerplader udleveres uden betaling efter stk. 1
til:
1. I § 8, stk. 2, nr. 2, og § 11, stk. 2, indsættes efter »lov om
social service«: »eller barnets lov«.
1) Køretøjer tilhørende politiet.
289
2) Køretøj tilhørende en person med handicap, som opfylder
betingelserne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter
lov om social service.
§ 11. ---
Stk. 2. Der skal ikke ske betaling, hvis et køretøj omregi-
streres til en person med handicap, der opfylder betingelser-
ne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om
social service.
§ 36
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august 2015,
som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017,
§ 2 i lov nr. 1724 af 27. december 2018, § 17 i lov nr.
1559 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 1944 af 15.
december 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 906 af 21. juni
2022, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Til personer, der er skattepligtige efter kildeskatte-
lovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A den
første dag i indkomståret, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, ydes i overens-
stemmelse med de bestemmelser, som følger af § 5, stk. 1-6,
en supplerende skattefri kompensation på det beløb, der er
anført i 2.-9. pkt., hvis barnet den første dag i indkomståret
faktisk opholder sig her i landet, ikke har indgået ægteskab,
ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service,
ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er
optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service
eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. For indkomst-
årene 2015 og 2016 udgør beløbet 220 kr. pr. barn, dog
maksimalt 440 kr. For indkomståret 2017 udgør beløbet 215
kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr. For indkomståret 2018
udgør beløbet 175 kr. pr. barn, dog maksimalt 350 kr. For
indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør belø-
bet 60 kr. pr. barn, dog maksimalt 120 kr. For personer, der
ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. §
1 a i lov om social pension, eller modtager eller får forskud
på førtidspension eller seniorpension efter lov om social
pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig eller almindelig førtidspension m.v., ydes kompensation
med det beløb, der er anført i 7.-9. pkt. For indkomståret
2018 udgør beløbet 215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr.
For indkomståret 2019 udgør beløbet 210 kr. pr. barn, dog
maksimalt 420 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 100 kr. pr. barn, dog maksimalt
200 kr.
1. To steder i § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om social
service« til: »barnets lov«.
Stk. 3-5. ---
§ 37
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. au-
gust 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1268 af 13.
september 2022, foretages følgende ændringer:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at
gaven alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens
290
fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens alvorli-
ge sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer, der
har været udsat for en ulykke, forbrydelse eller katastrofe,
eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at
gaven er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter af
vederlag, samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens
initiativ.
2) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts
1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og
fiskere og deres efterladte.
3) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august
1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere
og deres efterladte.
4) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juli
1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne
og til sårede den 9. april 1940.
5) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede og
til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne
den 29. august 1943.
6) Legater, der udbetales fra en fond, stiftelse, forening m.v.
til militært personel eller civile, der er udsendt eller har væ-
ret udsendt på tjeneste af den danske stat på militær mission
i udlandet, og som under eller som følge af opholdet får
fysiske eller psykiske skader, samt legater, der ydes til de
pågældendes pårørende, hvis den udsendte er kommet fysisk
eller psykisk til skade eller er omkommet i forbindelse med
opholdet.
7) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober
1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de
i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21
ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i
overensstemmelse med reglerne i § 20 som en årlig rente,
samt de i § 22 ommeldte renteydelser til efterladte.
8) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, ekstra
tillægsydelse, personlige tillæg og helbredstillæg, bistands-
og plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold
til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v., og personlige tillæg, helbredstil-
læg, invaliditetstillæg og tillæg efter § 72 c, der udbetales i
henhold til lov om social pension.
9) Ydelser efter lov om social service, lov om dag-, fritids-
og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om aktiv socialpo-
litik og lov om integration af udlændinge i Danmark (inte-
grationslov) til dækning af nærmere bestemte udgifter for
modtageren, ydelser efter § 45, stk. 5, § 66 b, stk. 4, 2. pkt.,
§ 97, stk. 7, og § 100 i lov om social service, ydelser efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes på
grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, danskbonus efter
integrationslovens § 22, ydelser efter lov om specialpædago-
gisk støtte ved videregående uddannelser, ydelser efter §§
162, 172-175, 178 og 179 og regler fastsat i medfør af §
177, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser
efter §§ 15 f, 15 g, 15 i og 15 j i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., ydelser fastsat i medfør af
§ 10, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu),
ydelse efter § 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som
1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »Ydelser efter lov om social
service,«: »barnets lov,«, »§ 45, stk. 5, § 66 b, stk. 4, 2.
pkt.,« udgår, og efter »§ 100 i lov om social service,« ind-
sættes »ydelser efter § 59, stk. 1, 2. pkt., og § 89, stk. 5, i
barnets lov,«.
291
har opbrugt deres dagpengeret samt ydelser efter lov om
repatriering.
10) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for
Hvide Sande Fondet.
11) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller
til beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt
uden for hjemmet, jf. lov om social service § 52, stk. 3,
nr. 7, i det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende
satser udsendt af Kommunernes Landsforening. Skattefrihe-
den omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af
personligt arbejde på opholdsstedet m.v.
2. I § 7, nr. 11, 1. pkt., ændres »lov om social service § 52,
stk. 3, nr. 7« til: »kapitel 5 i barnets lov«.
12) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr.
179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet
modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for
legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed.
13) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (bo-
ligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så
vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov
om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirk-
somhed.
14) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag
som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, stk. 1,
3. pkt.
15) Udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættelsespenge,
som oppebæres af personer, der af den danske stat er ud-
sendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende ydelser,
der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten
i udlandet. Beløb, der af Europa-Kommissionen er udbetalt
til personer, der af den danske stat er udstationeret til mid-
lertidig tjeneste ved Europa-Kommissionen til dækning af
merudgifter i forbindelse med udstationeringen.
16) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i
forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som
den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den
periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gæl-
der naturalydelser og kostpenge, der ydes ved aftjening af
civil værnepligt.
17) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5.
november 1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og
repræsentanter for neurosedynskadede børn.
18) Statslig godtgørelse til hiv-smittede personer eller disses
efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de
pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller
er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske
sygehuse, samt støtte, der udbetales af Blødererstatningsfon-
den til blødere, der efter behandling med blodprodukter ved
danske sygehuse er blevet konstateret hiv-smittede, eller til
disses efterladte og statslig godtgørelse til nyrepatienter med
nefrogen systemisk fibrose (NSF), når godtgørelsen ydes, i
sammenhæng med at patienterne har fået konstateret følge-
sygdommen NSF efter MR-scanning i det danske sundheds-
væsen med et gadoliniumholdigt kontrastmiddel.
19) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftel-
sens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisatio-
ner og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem,
292
når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerken-
delse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes
af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt
af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når
hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af
modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse,
at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.
20) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettige-
de efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, jf. § 85 a, stk. 2, i lov
om arbejdsskadesikring, samt kapitalbeløb, der udbetales til
den erstatningsberettigede efter § 17, stk. 7, 4. og 5. pkt., §
27 og § 85, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring. Det samme
gælder for kapitalbeløb, der udbetales i henhold til § 17, stk.
7, 4. og 5. pkt., og § 27 i lov om arbejdsskadesikring, når er-
statningen er tilkendt efter lov om erstatning og godtgørelse
til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.
21) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74
m.
22) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening
m.v., som er godkendt af told- og skatteforvaltningen, og
hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende
arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der overstiger et grund-
beløb på 13.000 kr. (2010-niveau) inden for et kalenderår,
medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del
af værdien, der overstiger grundværdien. Grundbeløbet i 2.
pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. Told- og skatte-
forvaltningen offentliggør hvert år en liste over de fonde,
stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte en frist for, hvornår en an-
søgning m.v. om godkendelse senest skal være modtaget, for
at fonden, stiftelsen, foreningen m.v. kan optages på listen
for det pågældende år.
23) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler og
lov om efterskoler og frie fagskoler til personer, som, når
støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om
social pension for at modtage folkepension, som modtager
førtidspension eller seniorpension, eller som modtager inva-
liditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
24) Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse ikke-
realiseret avance ved udtagning af varer og tjenesteydelser
fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne for-
muegoder til privat brug for den pågældende.
25) Naturalydelser og kontantbeløb, der ydes til indsatte i
kriminalforsorgens institutioner i medfør af lov om fuldbyr-
delse af straf m.v.
26) Findeløn og godtgørelser, som udbetales i henhold til lov
om hittegods eller bestemmelserne om danefæ og danekræ
i museumsloven, samt dusører og belønninger for indsats
for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller
forhindre en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke
hører til den pågældendes erhverv.
27) Tilskud til dækning af flytte- og etableringsudgifter efter
§ 63 c i lov om almene boliger m.v.
293
28) Kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhus-
ning efter regler fastsat i medfør af § 14 b, stk. 1 og 2, i lov
om en Cityring samt erstatning og beløb ydet i forbindelse
med genhusning, som i øvrigt udbetales af Metroselskabet
I/S i anledning af gener og ulemper fra anlægget af Cityrin-
gen.
29) Godtgørelse fra den danske stat til asbestofre og til deres
arveberettigede efterladte, hvis asbestofrene er afgået ved
døden under en offentlig myndigheds behandling af deres
sag om godtgørelse.
30) Præmiebonus, som udbetales af Team Danmark til me-
daljetagere ved de olympiske lege og de paralympiske le-
ge. Præmiebonus, som udbetales af Team Danmark til et
idrætsforbund, og som videreformidles til medaljetagere ved
de olympiske lege og de paralympiske lege. Præmiebonus,
som udbetales af andre til medaljetagere ved de paralympi-
ske lege, i det omfang en sådan præmiebonus sammen med
den præmiebonus, der er udbetalt af Team Danmark, ikke
overstiger den præmiebonus, som Team Danmark udbetaler
til medaljetagere ved de olympiske lege efter 1. eller 2. pkt.
Bonusbeløbene efter 1. og 2. pkt. skal være fastsat forud
for de pågældende lege og udgøre samme beløb for alle
medaljetagere i henholdsvis de individuelle discipliner og
holddisciplinerne.
31) Godtgørelse fra den danske stat til nulevende thalidomi-
dofre, der er diagnosticeret med skade forårsaget af læge-
midlet thalidomid.
32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med et socialt
frikort.
33) De dele af en førtidspension, der er tilkendt på Færøer-
ne eller i Grønland, som udbetales som et skattefrit beløb
efter færøsk henholdsvis grønlandsk ret, og som efter den
berettigede persons tilflytning til Danmark efter færøsk hen-
holdsvis grønlandsk ret fortsat udbetales af Færøerne eller
Grønland. Skattefriheden gælder alene førtidspensionsydel-
ser, der forfalder til udbetaling i de første 12 måneder fra
tilflytningen til Danmark.
34) Gavekort til personer med et stofmisbrug, jf. § 101, stk.
9 og 10, i lov om social service.
3. I § 7, nr. 34, udgår »og 10«, og efter »lov om social
service« indsættes »og § 34 i barnets lov«.
35) Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som
følge af covid-19, og som er tilbagebetalt senest 3 år efter
modtagelsen.
36) Vederlagsfri gældsrådgivning omfattet af § 63 b i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-
heder.
§ 9. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi
i forbindelse med formidlet døgnophold omfattet af § 66 a,
stk. 1, og § 66 b, stk. 1, i lov om social service, medregnes
ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del
af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes
efter § 55, stk. 4, i lov om social service. Udgifter, der er
godtgjort efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved indkomstop-
gørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
4. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 66 a, stk. 1, og § 66 b,
stk. 1, i lov om social service« til: »§ 57 og § 58, stk. 1, i
barnets lov«, og i 2. pkt. ændres »§ 55, stk. 4, i lov om social
service« til: »§ 197 i barnets lov«.
294
formidlet døgnophold udøves som selvstændig erhvervsvirk-
somhed.
§ 38
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1107 af 2. juni 2021, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 16. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter
lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en
bil, fritages for vægtafgift og tillægsafgift for privat anven-
delse. Afgiftsfritagelsen gælder kun, så længe køretøjet er
registreret for og benyttes af den pågældende.
1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om social
service«: »eller barnets lov«.
Stk. 2-3. ---
§ 39
I lov om merværdiafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af
26. september 2019, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 904
af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiro-
praktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt
tandlæge- og anden dentalvirksomhed.
2) Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres
af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for
ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær
tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter ikke ydelser, der er
visiteret i henhold til § 83 i lov om social service, og
som leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit
leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen
afregnes mellem leverandøren og kommunen.
1. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »lov om social
service«: »eller § 90, nr. 1, i barnets lov«.
3) Skoleundervisning og undervisning på videregående ud-
dannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omsko-
ling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig
eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser
med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke
kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som
primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.
4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og
varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses
fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsæt-
ning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje,
og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs,
patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrø-
rer borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning,
at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrej-
ning.
5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fy-
sisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives
med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøve-
re samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Frita-
gelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager
professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog
kun, når der deltager professionelle på begge hold.
6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoo-
logiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser
med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke ra-
295
dio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger,
koncerter og lign.
7) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstne-
risk virksomhed.
8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder
levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlej-
ningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ik-
ke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af væ-
relser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1
måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads,
samt udlejning af opbevaringsbokse.
9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:
a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhø-
rende jord.
b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemod-
net, og særskilt levering af en bebygget grund.
10) Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder
ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres
af forsikringsmæglere og -formidlere.
11) Følgende finansielle aktiviteter:
a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvalt-
ning af egne udlån.
b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger
herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har
ydet kreditten.
c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbrin-
gelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler,
fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke
inddrivelse af fordringer.
d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta,
pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalings-
middel, bortset fra samlerobjekter.
e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af
forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer,
bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver be-
stemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejen-
dom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt
eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en
fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
f) Forvaltning af investeringsforeninger.
12) Lotterier og lign. samt spil om penge, herunder spil på
totalisator eller anden lignende måde.
13) Postydelser og dertil knyttede varer, der leveres af post-
operatører, der varetager postbefordringspligten helt eller
delvis. Fritagelsen gælder alene ydelser og dertil knyttede
varer omfattet af postbefordringspligten. Fritagelsen omfat-
ter ikke leverancer, hvor der er forhandlet individuelle vil-
kår.
14) Frimærker leveret til pålydende værdi, som kan anven-
des til frankering her i landet, stempelmærker og lignende
værdimærker.
15) Personbefordring. Fritagelsen omfatter dog ikke anden
erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. I
forbindelse med befordring til eller fra udlandet omfatter fri-
tagelsen efter 1. pkt. tillige passagernes ledsagende bagage
og transportmidler.
16) Ydelser i direkte tilknytning til bisættelser.
296
17) Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afhol-
delsen af velgørende arrangementer. Afgiftsfritagelse med-
deles efter forudgående ansøgning til told- og skatteforvalt-
ningen. Som velgørende arrangementer anses arrangementer
af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til vel-
gørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er en
betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at leveringen
sker for arrangørens regning og risiko, og at arrangøren
ikke i øvrigt driver virksomhed med levering af tilsvarende
varer og ydelser. Indsamling og salg af brugte varer af ringe
værdi, der foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages
ligeledes for afgiften efter forudgående ansøgning til told-
og skatteforvaltningen. Det er en betingelse for meddelelse
af afgiftsfritagelse, at den velgørende forening m.fl. ikke i
øvrigt driver virksomhed, der er registreringspligtig efter §
47, og at salget udelukkende sker til virksomheder, der er
registrerede efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af fritagelse.
18) Varer leveret fra genbrugsbutikker, hvis overskud fuldt
ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennytti-
ge formål. Det er en forudsætning, at butikken kun sælger
brugte varer, der er modtaget vederlagsfrit, og at butikken
kun beskæftiger ulønnet, frivillig arbejdskraft.
19) Ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer,
som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift i hen-
hold til nr. 1-6, 13 og 15, for så vidt angår transport af syge
eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt
konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og 21, eller for
hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde
deres medlemmer de for udøvelsen af deres virksomhed
direkte nødvendige tjenester. Det er en forudsætning, at det
enkelte medlems betaling for disse ydelser nøjagtigt svarer
til medlemmets andel i de fælles udgifter, og at afgiftsfrita-
gelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
20) Investeringsguld, jf. § 73 a, herunder investeringsguld
repræsenteret af værdipapirer, som indebærer en ejendoms-
ret eller et tilgodehavende til guldet. Fritagelsen omfatter
tillige formidling af investeringsguld udført af formidlere,
der handler i andres navn og for andres regning.
21) Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med
afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagel-
sen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det
er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til for-
eningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på
anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumente-
res. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig ka-
rakter er ikke omfattet af fritagelsen.
22) Offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikkekom-
mercielle virksomhed.
Stk. 2-3. ---
§ 40
I lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse per-
son- og varebiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj
2021, foretages følgende ændringer:
297
§ 7. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter
lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en
bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen
dieseldreven, betales afgift efter de i § 3, stk. 1, under B
eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsaf-
gift. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så læn-
ge køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.
1. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om social servi-
ce«: »eller barnets lov«.
Stk. 2-4. ---
§ 41
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327
af 10. september 2020, som ændret senest ved § 7 i lov nr.
902 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 19. ---
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
en person, der omfattes af §§ 2 a eller 2 b i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, medregnes ikke indbetalin-
ger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for
de nævnte personer. Det samme gælder indbetalinger til en
ordning omfattet af kapitel 1 for en person, der modtager
hjælp efter § 42 i lov om social service.
1. I § 19, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 42 i lov om social
service« til: »§ 87 i barnets lov«.
Stk. 3-5. ---
§ 42
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 724 af 25. maj 2022, foretages følgende ændringer:
§ 2. Retten til børne- og ungeydelsen er betinget af,
1) at den person, der har forældremyndigheden over barnet
eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er
fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
2) at barnet faktisk opholder sig her i landet, jf. dog stk. 2,
3) at barnet ikke har indgået ægteskab,
4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om
social service, ikke sammen med en indehaver af forældre-
myndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om
social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler,
1. To steder i § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »lov om social
service« til: »barnets lov«.
5) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal
har meddelt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om mang-
lende efterlevelse af et forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i
lov om social service, skal have den virkning, at børne- og
ungeydelsen ikke skal udbetales,
2. I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 57 a, stk. 7, i lov om social
service« til: »§ 38, stk. 7, i barnets lov«.
6) at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned
har givet meddelelse til Udbetaling Danmark om, at en afgø-
relse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse,
beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2
a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den
virkning, at ungeydelsen skal standses,
7) at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten
over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i
riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den
periode, udbetalingen vedrører. Hvis kravet i 1. pkt. ikke er
opfyldt, udbetales en forholdsmæssig andel af ydelsen efter
3. pkt., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Efter 6
måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de
seneste 10 år udbetales 25 pct. af ydelsen, efter 12 måneders
bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10
298
år udbetales 50 pct. af ydelsen, og efter 18 måneders bopæl
eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år
udbetales 75 pct. af ydelsen1)2), og
8) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal
har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om
standsning af børneydelsen.
Stk. 2. ---
§ 4. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om
social service, udbetales børne- og ungeydelsen til den eller
de personer, der har taget barnet i pleje, med henholdsvis
fuld ydelse eller halv ydelse til hver.
3. I § 4, stk. 7, ændres »§ 78 i lov om social service« til:
»§ 42 i barnets lov«.
Stk. 8-10. ---
§ 43
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28.
april 2021, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 902 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 49 A. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for
hvilken der skal foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbi-
drag, omfatter ud over de indkomster, der er nævnt i stk. 1
og 2:
1) Indbetalinger til pensionsordninger som nævnt i pensions-
beskatningslovens § 19, herunder indbetalinger til Arbejds-
markedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte
dagpengeydelser i henhold til lov om sygedagpenge, som ar-
bejdsgivere, tidligere arbejdsgivere og offentlige myndighe-
der foretager, og skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier
for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og
som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager
indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning,
der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.
2) Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som
foretages for modtagere af
a) sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge,
b) barseldagpenge i henhold til barselloven,
c) delpension i henhold til lov om delpension,
d) førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i hen-
hold til lov om social pension eller lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.,
e) kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse
efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik,
f) ydelser efter §§ 42 og 43 i lov om social service, 1. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra f, ændres »§§ 42 og 43 i
lov om social service« til: »§§ 87 og 88 i barnets lov«.
g) fleksydelse efter lov om fleksydelse,
h) dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
i) godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og
j) efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
299
3) Indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension,
som er omfattet af § 19, stk. 4, i pensionsbeskatningsloven
efter §§ 33 b-33 e i lov om social pension.
4) Indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager
til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven
for en person, der modtager hjælp efter § 42 i lov om social
service.
2. I § 49 A, stk. 3, nr. 4, ændres »§ 42 i lov om social
service« til: »§ 87 i barnets lov«.
5) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensi-
onsordning i fremmed stat, og som ikke medregnes ved
den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
6) Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte an-
satte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse
omfattet af lov om firmapensionskasser eller til en hjælpe-
og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatnings-
lovens § 52.
7) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager på vegne af
en medarbejderdeltager i et medarbejderinvesteringsselskab,
jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.
§ 44
I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 446 af 8. april 2022, som ændret ved § 9 i
lov nr. 426 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Samarbejdet omfatter
1) beskæftigelsesområdet, for så vidt angår kommunalbesty-
relsens opgaver efter
a) § 3, stk. 2-4, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. og regler udstedt i medfør
heraf og
b) § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det soci-
ale område i det omfang, bestemmelsen finder anvendelse
på kommunalbestyrelsens opgaver efter litra a,
2) genoptræningsområdet, for så vidt angår kommunalbesty-
relsens opgaver efter
a) § 140 i sundhedsloven,
b) § 44, jf. § 86, stk. 2, og §§ 85 og 86 i lov om social
service og
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, udgår »§ 44, jf. § 86, stk. 2, og«,
og efter »lov om social service« indsættes »og § 90, nr. 3, i
barnets lov«.
c) § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens
opgaver efter litra b,
3) natur- og miljøområdet, for så vidt angår kommunalbesty-
relsens opgaver efter
a) lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt i medfør af
loven,
b) lov om vandforsyning m.v. og regler udstedt i medfør af
loven,
c) lov om forurenet jord og regler udstedt i medfør af loven,
d) lov om beskyttelse af havmiljøet og regler udstedt i med-
før af loven,
e) lov om kemikalier og regler udstedt i medfør af loven,
f) lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og reg-
ler udstedt i medfør af loven,
g) lov om råstoffer og regler udstedt i medfør af loven,
h) lov om okker og regler udstedt i medfør af loven,
300
i) lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelses-
områder (miljømålsloven) og regler udstedt i medfør af lo-
ven,
j) lov om vandplanlægning og regler udstedt i medfør af
loven,
k) lov om naturbeskyttelse, dog med undtagelse af § 35, stk.
11, og § 49, stk. 3, samt regler udstedt i medfør af loven,
l) lov om vandløb og regler udstedt i medfør af loven,
m) regler udstedt i medfør af lov om sommerhuse og campe-
ring m.v.,
n) regler om miljøvurdering af konkrete projekter efter lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) og regler fastsat af miljø- og fødevaremini-
steren i medfør heraf,
o) § 2, stk. 1, nr. 5, litra a, jf. § 18, stk. 3, i lov om støtte til
udvikling af landdistrikterne,
p) lov om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og
andre småøer og i områder med spredt bebyggelse og regler
udstedt i medfør af loven og
q) lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
4) det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrel-
sens opgaver efter
a) § 10, stk. 4, § 11, stk. 7, §§ 12, 32, 36, 41, 42, 45, 97,
98, 100-104, 107-110, 112-114, 116, 124-136, 141 og 148 a
i lov om social service og
2. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, udgår »§ 11, stk. 7,« og »32, 36,
41, 42, 45,«, og »lov om social service og« ændres til: »lov
om social service,«.
3. I § 1, stk. 2, nr. 4, indsættes efter litra a som nyt litra:
b) § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens
opgaver efter litra a, og
»b) § 31, § 81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87 og 89 i barnets
lov og«.
Litra b bliver herefter litra c.
5) specialundervisningsområdet, for så vidt angår kommu-
nalbestyrelsens opgaver efter
4. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, der bliver litra c, indsættes efter
»litra a«: »og b«.
a) § 3, stk. 2, § 4, § 20, stk. 2 og 5, § 21, stk. 1 og 2, jf. §
20, stk. 3, § 22, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, og § 22, stk. 2, jf. §
20, stk. 3, i lov om folkeskolen og regler udstedt i medfør
heraf, for så vidt angår undervisningen i specialskoler og
specialklasser, og § 12, stk. 2, i lov om folkeskolen og regler
udstedt i medfør heraf, for så vidt angår pædagogisk-psyko-
logisk rådgivning, og
b) lov om specialundervisning for voksne og regler udstedt i
medfør heraf.
§ 45
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som senest ændret ved § 1 i lov
nr. 890 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 37. Lejeren har ret til at installere hjælpemidler m.v.
efter bestemmelserne i § 102 i lov om social service. Udlejer
kan stille krav om, at lejeren foretager retablering ved fra-
flytning, og at kommunalbestyrelsen garanterer for betaling
af retableringsudgifterne. Lejeren skal underrette udlejeren,
før indretningen finder sted.
1. I § 37, 1. pkt., ændres »§ 102 i lov om social service« til:
»§ 116 i lov om social service og § 90, nr. 8, i barnets lov«.
§ 46
301
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september
2019, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1167 af 8. juni
2021, foretages følgende ændringer:
§ 29. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Lejeren af en beboelseslejlighed eller et værelse til
helårsbeboelse har ret til at installere hjælpemidler m.v. i det
lejede og efter udlejerens anvisning på ejendommens fælles-
arealer efter bestemmelserne i lov om social service, hvis
kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af retablerings-
udgifter ved lejerens fraflytning. Lejeren skal forudgående
skriftligt anmelde de påtænkte installationer m.v. til udleje-
ren. Lejeren har ret til at lade installationerne udføre, hvis
udlejeren ikke har gjort skriftlig, begrundet indsigelse senest
6 uger efter lejerens anmeldelse af arbejderne. Udlejeren
kan nægte lejeren at lade installationerne på fællesarealerne
udføre, hvis de er til væsentlig ulempe for ejendommen eller
de øvrige lejere.
1. I § 29, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »lov om social
service«: »og barnets lov«.
Stk. 10. ---
§ 47
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 25. juni 2018, som ændret ved § 16 i lov nr. 551 af
7. maj 2019, § 15 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 12
i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og lov nr. 2598 af 28.
december 2021, foretages følgende ændringer:
§ 1. Formålet med denne lov er at give kommuner, der
er organiseret i frikommunenetværk, jf. § 2, mulighed for
at gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021, jf. dog
stk. 2-4, med henblik på at kunne bidrage til en bedre op-
gaveløsning til gavn for borgerne gennem effektiviseringer,
regelforenklinger og bedre styring i kommunerne.
1. I § 1, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Forsøg efter §§ 9, 9 d, 10, 25, 26 e, 27-27 b, 29 og
30 a kan uanset stk. 1 gennemføres indtil den 31. december
2022.
2. I § 1, stk. 3, udgår »10,«.
3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 4. --- »Stk. 4. Forsøg efter § 10 kan uanset stk. 1 gennemføres
indtil den 31. marts 2023.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 14 c. Social- og ældreministeren kan godkende frikom-
muneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommu-
ne i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne
på det specialiserede socialområde kan træffe afgørelse om
i en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller
pejlesystemer over for børn og unge med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 17 i lov om voksenan-
svar for anbragte børn og unge, som er i aflastning efter
§ 44, jf. § 84, eller § 52, stk. 3, nr. 5, i lov om social
service, og at anvende situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning over for børn og unge med betyde-
lig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 17 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, der er i aflastning
efter § 44, jf. § 84, i lov om social service eller er anbragt
efter § 52, stk. 3, nr. 4 og 5, i lov om social service på et
4. I § 14 c, stk. 1, ændres »aflastning efter § 44, jf. § 84, eller
§ 52, stk. 3, nr. 5, i lov om social service« til: »støtteophold
efter § 32, stk. 1, nr. 7, eller § 90, nr. 2, i barnets lov«,
»aflastning efter § 44, jf. § 84, i lov om social service«
ændres til: »støtteophold efter § 90, nr. 2, i barnets lov«,
»§ 52, stk. 3, nr. 4 og 5, i lov om social service« ændres til:
»§ 32, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«, og »§ 66, stk. 1, nr. 5 og
6, i lov om social service« ændres til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i
barnets lov«.
302
godkendt opholdssted eller en godkendt døgninstitution efter
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, når
1) der er risiko for, at barnet eller den unge skader sig selv
eller andre,
2) det personlige alarm- og pejlesystem eller den situations-
bestemte video-, audio- og bevægelsesovervågning kan bi-
drage til at afværge denne risiko,
3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til
anvendelsen af det personlige alarm- og pejlesystem eller
den situationsbestemte video-, audio- og bevægelsesover-
vågning,
4) det samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige
middel til at tilgodese hensynet til barnet eller den unge,
herunder hensynet til barnets eller den unges værdighed og
selvbestemmelse og behovet for at drage omsorg for barnet
eller den unge, og
5) barnet eller den unge ikke modsætter sig den situationsbe-
stemte video-, audio- og bevægelsesovervågning.
Stk. 2-4. ---
§ 48
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. janu-
ar 2022, som ændret senest ved lov nr. 911 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 86. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter forhandling med ju-
stitsministeren, social- og ældreministeren og udlændinge-
og integrationsministeren fastsætte regler om, at personer
ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1 og
§§ 82 a og 87, når
1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner,
2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven,
kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psyki-
atrien eller straffeloven,
3) de er anbragt på en sikret døgninstitution i henhold til
lov om social service, herunder som led i en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, eller
1. I § 86, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »lov om social servi-
ce«: »eller barnets lov«.
4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er
undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven.
2. Efter kapitel 20 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 20 a
Kennedy Centret
§ 87 a. Praktiserende læger, speciallæger og andre, der
virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan med sam-
tykke fra forældremyndighedens indehaver videregive op-
lysninger om børn og unge under 18 år med nedsat syns-
funktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan med
samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive
disse oplysninger til social-, sundheds- og undervisnings-
myndighederne.
303
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret
efter stk. 1.«
§ 88 b. Regionsrådet kan aftale med kommunalbestyrel-
serne i regionen, at en person, som yder hjælp i medfør af §§
42, 44 eller 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 97 eller 118 i lov om
social service, også yder respirationsbehandling.
3. I § 88 b og § 240 a, stk. 1 og 2, ændres »§§ 42, 44 eller
83« til: »§ 83«, og efter »lov om social service« indsættes:
»eller § 87 og § 90, nr. 1-3, i barnets lov«.
§ 205 d. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regio-
nen indgår aftale om tilrettelæggelse af hjælperordninger
i hjemmet til personer, som både har respirationshjælpere
efter § 79, stk. 1, og hjælpere efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i
lov om social service.
4. I § 205 d, stk. 1, indsættes efter »lov om social service«:
»eller § 90, nr. 1, i barnets lov«.
Stk. 2. ---
§ 240 a. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne kan ind-
gå aftale om, at regionsrådets betaling af udgifter til respi-
rationshjælpere overføres til kommunalbestyrelsen, for så
vidt angår personer, som modtager respirationsbehandling i
hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 42, 44 eller 83,
§ 84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov om social
service.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan indgå aftale med regi-
onsrådet om, at kommunalbestyrelsens betaling af udgifter
til hjælp efter lov om social service overføres til regionsrå-
det, for så vidt angår personer, som modtager respirationsbe-
handling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 42,
44 eller 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov
om social service.
5. I § 240 a, stk. 2, indsættes efter »hjælp efter lov om social
service«: »og barnets lov«.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling
med social- og ældreministeren regler om fordeling mellem
regionsrådet og kommunalbestyrelsen af udgifterne til hjæl-
perordninger til personer, som modtager hjælp til respirati-
onsbehandling efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 83, 85, 95
eller 96 i lov om social service.
6. I § 240 a, stk. 3, indsættes efter »lov om social service«:
»eller § 90, nr. 1, i barnets lov«.
§ 49
I lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 623 af 8. juni 2016, som ændret ved § 1
i lov nr. 562 af 7. maj 2019, § 11 i lov nr. 2189 af 29.
december 2020 og lov nr. 722 af 27. april 2021, foretages
følgende ændringer:
§ 10. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-
taling af børnebidrag, udgør godtgørelsen for 1 måned den
sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis be-
tingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig
forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud,
som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov
om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
1. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«.
Stk. 5-11. ---
304
§ 50
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25.
august 2022, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 893 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »børn og unge-udvalgets« til:
»børne- og ungeudvalgets«, »børn og unge-udvalget« æn-
dres til: »børne- og ungeudvalget«, og »Børn og unge-udval-
get« ændres til: »Børne- og ungeudvalget«.
§ 11. ---
Stk. 2-13. ---
Stk. 14. Den periode, hvor en udlænding inden for de
sidste 4 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset op-
holdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne
have modtaget støtte efter lov om social service til pasning
af et handicappet barn eller en døende nærtstående eller efter
barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, kan medreg-
nes ved beregning af perioden på de 3 år og 6 måneder, der
er nævnt i stk. 3, nr. 8. Stk. 3, nr. 9, finder ikke anvendelse,
hvis udlændingen modtager eller kunne have modtaget støtte
som nævnt i 1. pkt. på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles. Tilsvarende gælder for
en udlænding, der har modtaget eller kunne have modtaget
støtte som nævnt i 1. pkt. i en periode på 4 år inden for de
sidste 4 år og 6 måneder, jf. stk. 4, nr. 2.
2. I § 11, stk. 14, 1. pkt., ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«, og »barn eller« ændres til: »barn, efter lov om
social service eller barnets lov til pasning af«.
Stk. 15-19. ---
§ 44 c. ---
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der gennemfører en fore-
byggende samtale med eller tilbyder anden form for særlig
støtte til forældrene til en mindreårig udlænding, jf. § 11,
stk. 3, og § 52, stk. 3, nr. 3 og 9, i lov om social service,
på grund af kendskab til eller begrundet mistanke om, at
den mindreårige udlænding opholder sig uden for landet på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ be-
tydning for skolegang og integration, skal i den forbindelse
oplyse forældrene om reglerne om bortfald af opholdstilla-
delse, jf. § 17.
3. I § 44 c, stk. 2 og 3, ændres »§ 11, stk. 3, og § 52, stk. 3,
nr. 3 og 9, i lov om social service« til: »§ 30 og § 32, stk. 1,
nr. 5 og 8, i barnets lov«.
Stk. 3. Underretning efter stk. 1 skal indeholde oplysning
om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har gennemført en fore-
byggende samtale med eller tilbudt forældrene til en mindre-
årig udlænding, der er omfattet af stk. 1, anden form for
særlig støtte efter reglerne i § 11, stk. 3, og § 52, stk. 3, nr.
3 og 9, i lov om social service, og om kommunalbestyrelsen
i den forbindelse har orienteret forældrene om reglerne om
bortfald af opholdstilladelse, jf. stk. 2.
§ 56 b. En uledsaget mindreårig udlænding, der er fyldt
12 år, og en repræsentant for en uledsaget mindreårig udlæn-
ding, jf. § 56 a, stk. 1, kan klage over børn og unge-udval-
gets afgørelser efter § 62 l, stk. 1, § 62 l, stk. 3, 2. pkt., og
§ 62 q, stk. 6, og børn og unge-udvalgets afgørelser efter
regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, og § 62 u, stk. 2.
Stk. 2-3. ---
305
§ 56 d. Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over
afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 56 b, stk. 2,
kan ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt
for retten. § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i lov om social
service finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2.
4. I § 56 d, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 169, stk. 2, og §§
170-172 i lov om social service« til: »§ 147, stk. 2, og §§
148-150 i barnets lov«.
Stk. 2. ---
§ 62 l. Børn og unge-udvalget i den kommune, hvor
indkvarteringsstedet ligger, kan træffe afgørelse om, at en
uledsaget mindreårig udlænding, der er indkvarteret på et
indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, og som er omfattet af
§ 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, skal anbringes uden for
indkvarteringsstedet på et anbringelsessted efter § 66, stk.
1, i lov om social service, herunder på delvis lukkede døgn-
institutioner og delvis lukkede afdelinger, sikrede døgninsti-
tutioner og særligt sikrede afdelinger, hvis der er en åben-
bar risiko for, at den uledsagede mindreårige udlændings
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af util-
strækkelig omsorg, behandling, overgreb, kriminel adfærd,
misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningspro-
blemer. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser
truffet efter 1. pkt. og afgørelser truffet efter regler fastsat
i medfør af stk. 10, nr. 7, fuldbyrdes. Kommunen har mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til et ind-
kvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, eller et anbringelsessted,
jf. § 66, stk. 1, i lov om social service, for at eftersøge og
medtage en uledsaget mindreårig udlænding med henblik på
fuldbyrdelse af disse afgørelser.
5. To steder i § 62 l, stk. 1, ændres »§ 66, stk. 1, i lov om
social service« til: »§ 43, stk. 1, i barnets lov«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Formanden eller i dennes fravær næstformanden
for børn og unge-udvalget kan træffe foreløbig afgørelse
om anbringelse efter stk. 1, når anbringelsen af hensyn til
den uledsagede mindreårige udlændings øjeblikkelige behov
ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udval-
get. En foreløbig afgørelse efter stk. 1 skal snarest muligt
og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen
forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset
om foranstaltningen er ophørt.
Stk. 4-5. ---
Stk. 6. Meddeles en uledsaget mindreårig udlænding, der
er anbragt uden for indkvarteringsstedet efter stk. 1, 1. pkt.,
opholdstilladelse, gælder afgørelsen om anbringelse, indtil
der efter reglerne i lov om social service er truffet afgørelse
om, hvorvidt anbringelsen skal opretholdes eller ophøre. Af-
gørelse om opretholdelse eller ophør af en anbringelse, der
er iværksat efter stk. 1, 1. pkt., skal træffes af børn og unge-
udvalget i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, jf.
integrationslovens § 10, stk. 1, og senest 1 måned efter at
kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændingesty-
relsen om, at udlændingen skal visiteres til kommunen. Af-
gørelse om opretholdelse eller ophør af en anbringelse, der
er iværksat efter stk. 3, skal træffes af børn og unge-udvalget
i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, jf. integrati-
onslovens § 10, stk. 1, senest 7 dage efter at kommunalbe-
styrelsen er blevet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at
udlændingen skal visiteres til kommunen.
6. I § 62 l, stk. 6, 1. pkt., ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«.
306
Stk. 7. ---
Stk. 8. Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen
af beføjelser efter stk. 1, 3. pkt. Regler fastsat i medfør af §
64, stk. 5, 2. pkt., i lov om social service finder tilsvarende
anvendelse for politiets bistand efter 1. pkt. Fuldbyrdelse
af en afgørelse truffet efter regler fastsat i medfør af stk.
10, nr. 7, hvor politiet yder bistand til kommunen efter 1.
pkt., skal registreres og indberettes af kommunen til Anke-
styrelsen. Ankestyrelsen udarbejder årligt en oversigt over
anvendelsen af bestemmelsen.
7. I § 62 l, stk. 8, 2. pkt., ændres »§ 64, stk. 5, 2. pkt., i lov
om social service« til: »§ 139, stk. 2, i barnets lov«.
Stk. 9. ---
Stk. 10. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter
forhandling med social- og ældre ministeren fastsætte nær-
mere regler om
1) børn og unge-udvalgets behandling af sager om anbrin-
gelse m.v., herunder om retten til at udtale sig over for børn
og unge-udvalget, inden der træffes afgørelse,
2) fornyet afgørelse ved opretholdelse af længerevarende
foranstaltninger,
3) den uledsagede mindreårige udlændings adgang til bisid-
der,
4) den uledsagede mindreårige udlændings adgang til gratis
advokatbistand,
5) afholdelse af samtale med en uledsaget mindreårig udlæn-
ding, inden der træffes afgørelse om anbringelser,
6) orientering om retten til at se sagens akter og retten til at
udtale sig,
7) ændring af anbringelsessted m.v. under opholdet og fore-
løbige afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.,
8) anbringelse af en uledsaget mindreårig udlænding, der er
indkvarteret på et privat opholdssted efter Udlændingestyrel-
sens anvisning herom, jf. § 42 a, stk. 7, og
9) Ankestyrelsens beføjelse til at tage sager om særlig støtte
til uledsagede mindreårige udlændinge op af egen drift.
Stk. 11. ---
Stk. 12. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ind-
kvarteringsstedet ligger, træffer afgørelse om valg af det
konkrete anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i lov om social
service. Kommunalbestyrelsen vælger det anbringelsessted,
som bedst kan imødekomme udlændingens særlige behov.
8. I § 62 l, stk. 12, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, i lov om
social service« til: »§ 43, stk. 1, i barnets lov«.
§ 62 m. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social
service, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
9. I § 62 m, stk. 1, § 62 m, stk. 2, 1. pkt., § 62 n, stk. 1 og 2,
og § 62 o, stk. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social
service« til: »§ 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.
Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service må
alene anvendes, når det er afgørende for den socialpædago-
giske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i pe-
rioder eller at kunne fastholde den uledsagede mindreårige
udlænding fysisk. Der skal endvidere være en åbenbar risiko
for, at udlændingens sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade på grund af
1) kriminel adfærd hos udlændingen,
2) misbrugsproblemer hos udlændingen eller
307
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos udlændin-
gen.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter
forhandling med social- og ældreministeren fastsætte regler
om, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at
dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige situationer i
forhold til udlændinge under 12 år.
Stk. 5. ---
§ 62 n. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1,
nr. 7, i lov om social service, når betingelserne i stk. 2 er
opfyldt.
Stk. 2. En sikret døgninstitution for børn og unge mellem
12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service
må alene anvendes, hvis der er en åbenbar risiko for, at den
uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade på grund af misbrugsproblemer, kriminel
adfærd eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos
udlændingen, jf. § 62 m, stk. 2, nr. 1-3, og når
1) det er absolut påkrævet for at afværge, at udlændingen
skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på
forsvarlig måde kan afværges ved andre, mere lempelige
forholdsregler,
2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkræ-
vet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpæ-
dagogiske behandling eller
3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode
efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværk-
sættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret af-
deling eller døgninstitution.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter
forhandling med social- og ældreministeren fastsætte nær-
mere regler om, at børn og unge-udvalget kan træffe afgø-
relse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige
situationer i forhold til udlændinge under 12 år.
Stk. 5. ---
§ 62 o. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
anbringelse på særligt sikrede afdelinger, når betingelserne i
stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En særligt sikret afdeling for børn og unge mellem
12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service
må alene anvendes for uledsagede mindreårige udlændinge,
når
1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgn-
institution efter § 62 n, stk. 2,
2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil væ-
re tilstrækkelig, idet den uledsagede mindreårige udlænding
ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende
adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afde-
ling eller døgninstitution uforsvarligt, og
3) der i forhold til den uledsagede mindreårige udlænding
med psykisk afvigende adfærd foreligger en skriftlig læge-
308
faglig vurdering af, at udlændingen udviser aktuelle sympto-
mer på en diagnose.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 2 opfyldt for en uledsaget
mindreårig udlænding, der er fyldt 15 år, kan lederen af en
sikret døgninstitution eller den, vedkommende bemyndiger
dertil, uafhængigt af at der på den sikrede døgninstitution er
en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om
overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen skal
straks forelægges børn og unge-udvalget i den kommune,
hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, til afgø-
relse.
Stk. 4-6. ---
§ 62 q. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Er det nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar
risiko for alvorlig skade på en uledsaget mindreårig udlænd-
ings sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget
uden samtykke fra repræsentanten, jf. § 56 a, stk. 1, og
udlændingen, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre un-
dersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse
på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan under-
søgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og
unge-udvalgets beslutning.
Stk. 7. ---
§ 62 r. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om ophør
af en anbringelse, jf. stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen
umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom. Kan
kommunalbestyrelsen ikke imødekomme en begæring fra
udlændingen eller dennes repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, om
ophør af anbringelsen, forelægges sagen til afgørelse i børn
og unge-udvalget.
§ 62 x. Har en mindreårig udlænding uden lovligt ophold,
som er indkvarteret sammen med en forældremyndigheds-
indehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsind-
ehaverens sted, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2,
behov for særlig støtte, og er der begrundet formodning om,
at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekom-
mes i indkvarteringssystemet, finder §§ 46-48 a, 50-50 b og
51, § 52, stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54
a, § 55, stk. 1-3, § 56, § 58, stk. 1-3 og 5, §§ 59 og 62-63 a,
§ 63 b, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63 c-65, § 66,
stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2 og 3, §§ 66 a-66 f, 67-68 b og 69-75,
kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§
140 a, 148, 156 og 157, kapitel 30 og § 172 a i lov om social
service anvendelse med de fornødne tilpasninger.
10. I § 62 x, stk. 1, ændres »§§ 46-48 a, 50-50 b og 51, §
52, stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54 a, §
55, stk. 1-3, § 56, § 58, stk. 1-3 og 5, §§ 59 og 62-63 a, §
63 b, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63 c-65, § 66, stk.
1, nr. 1-8, og stk. 2 og 3, §§ 66 a-66 f, 67-68 b og 69-75,
kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§
140 a, 148, 156 og 157, kapitel 30 og § 172 a i lov om social
service« til: »§ 2, § 5, stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk. 3, kapitel 3,
§ 32, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, § 32, stk. 2-5, §§ 34, 37, 40 og
42-45, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1-4, § 50, stk. 1-6, § 51, stk. 1,
§ 52, § 53, stk. 1 og 3, §§ 55-61, § 62, stk. 1, 3 og 4, § 63,
§§ 65-67, § 74, stk. 2, kapitel 7, §§ 91-92 og 94, kapitel 12,
§§ 99, 100 og 102, kapitel 10, §§ 108-112, 124, 125, 127,
129, 139-152 og 155, § 156, stk. 1, 2, 4 og 5, og kapitel 23 i
barnets lov«.
Stk. 2. Har en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år
uden lovligt ophold, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2,
behov for særlig støtte, og er der begrundet formodning om,
at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekom-
mes i indkvarteringssystemet, finder kapitel 12, § 140, stk.
11. I § 62 x, stk. 2, ændres »kapitel 12, § 140, stk. 1-3, 5 og
6, §§ 140 a og 148 og kapitel 30 i lov om social service« til:
»§§ 108-110, 113-121 og 144-150 og § 156, stk. 1, 2 og 4, i
barnets lov«.
309
1-3, 5 og 6, §§ 140 a og 148 og kapitel 30 i lov om social
service anvendelse med de fornødne tilpasninger.
§ 62 y. Kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget
i den kommune, hvor en mindreårig udlænding uden lovligt
ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyn-
dighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndig-
hedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen 18
til 22 år uden lovligt ophold er indkvarteret, kan træffe afgø-
relse om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62
x.
Stk. 2. Meddeles en mindreårig udlænding, som er ind-
kvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver el-
ler andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens
sted, eller en ung udlænding i alderen 18 til 22 år opholds-
tilladelse, gælder afgørelsen om iværksættelse af sociale for-
anstaltninger efter § 62 x, indtil der er truffet afgørelse om
særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne i lov om social
service.
12. I § 62 y, stk. 2 og 3, ændres »lov om social service« til:
»barnets lov«.
Stk. 3. Afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter
reglerne i lov om social service, der er iværksat efter § 62
x, stk. 1, skal træffes af kommunalbestyrelsen eller børn og
unge-udvalget i den kommune, hvortil udlændingen visite-
res, efter integrationslovens § 10, senest 2 måneder efter at
kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændingesty-
relsen om, at udlændingen skal visiteres til kommunen.
§ 62 z. Udlændingemyndighederne kan udveksle oplys-
ninger om rent private forhold vedrørende en mindreårig
udlændings eller en ung udlændings personlige og familie-
mæssige omstændigheder efter betingelserne i og med myn-
dighederne, der er nævnt i §§ 49 a, 49 b og 50 c i lov
om social service i forbindelse med en sag, der behandles i
medfør af § 62 x.
13. I § 62 z ændres »§§ 49 a, 49 b og 50 c i lov om social
service« til: »§§ 11 e og 11 f i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og § 126 i barnets
lov«.
§ 51
I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstil-
ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret
ved § 1 i lov nr. 546 af 3. maj 2022 foretages følgende
ændringer:
§ 31 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer
afgørelse om anbringelsessted for et barn eller en ung, der
skal anbringes efter §§ 52 eller 58 i lov om social service,
kan godkende en netværksplejefamilie efter § 66 b, stk. 1, i
lov om social service som konkret egnet til et bestemt barn
eller en bestemt ung, der er meddelt opholdstilladelse efter
denne lov, hvis netværksplejefamilien deler et kulturelt og
sprogligt fællesskab med barnet eller den unge.
1. I § 31 a ændres »§§ 52 eller 58 i lov om social service«
til: »§ 32, stk. 1, nr. 7, eller §§ 46 eller 47 i barnets lov«, og
»§ 66 b, stk. 1, i lov om social service« ændres til: »§ 58,
stk. 1, i barnets lov«.
310