Fremsat den 6. oktober 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 6. oktober 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort)
§ 1
I lov om forsøg med et socialt frikort, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019, som
ændret ved lov nr. 2217 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 ændres »2019-2022« til: »2019-2024«.
2. I § 2, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »10.000 kr.«: »(2023-ni-
veau)«.
3. I § 2, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »20.000 kr.«: »(2023-
niveau)«.
4. § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som
2. og 3. pkt.:
»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perio-
den fra 2019 til 2023, kan tjene op til 20.000 kr. (2023-ni-
veau) skattefrit i hvert af årene 2023 og 2024, jf. dog stk.
4. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2024,
kan tjene op til 20.000 kr. (2023-niveau) skattefrit i året
2024.«
5. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal én gang i første kvar-
tal af henholdsvis 2023 og 2024 kontrollere, om borgerne,
som kommunen har udstedt socialt frikort til, stadig opfyl-
der betingelserne for at have et socialt frikort. Hvis en bor-
ger ikke længere opfylder betingelserne for at have et socialt
frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom
og deaktivere borgerens sociale frikort.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
6. I § 2 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som stk. 6:
»Stk. 6. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 2, og
stk. 3, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Belø-
bene afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foreta-
ges første gang den 1. januar 2024.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
7. I § 4 ændres »en særskilt fælleskommunal it-løsning, som
etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer« til:
»it-løsningen Socialtfrikort.dk«.
8. I § 6, stk. 2, ændres »2023« til: »2025«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2022-23
Social- og Ældremin., j.nr. 2022-1637
DH000897
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Partierne (Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og
Liberal Alliance) bag Aftalen om udmøntning af reser-
ven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet 2021-2024 har afsat midler til at forlæn-
ge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i
2023-2024. Det er samtidigt aftalt med ovenstående partier
samt KristenDemokraterne at reservere yderligere midler til
forlængelsen i den kommende aftale om udmøntning af re-
serven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet 2023-2026.
Folketinget vedtog i 2018 lov om forsøg med et socialt
frikort. I 2020 vedtog Folketinget yderligere lov om ændring
af lov om forsøg med et socialt frikort. Med et socialt frikort
får borgere med særlige sociale problemer, eksempelvis mis-
brug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed
for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette
fradrages i andre offentlige ydelser.
Frikortet har til formål at understøtte, at de mest udsatte
borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage
i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve
værdi herved i hverdagen.
Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virk-
somheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsat-
te borgere. Det sociale frikort skal således fjerne barrierer
og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet
under fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers
livsomstændigheder.
Formålet med lovforslaget er at forlænge forsøgsperioden
for det sociale frikort med yderligere to år i 2023-2024. Det-
te vil gøre det muligt at sikre yderligere udbredelse af det
sociale frikort blandt borgere og virksomheder samt yderli-
gere implementering af ordningen i landets kommuner.
Ordningen foreslås videreført med enkelte justeringer, her-
under dels at beløbsgrænsen fremadrettet reguleres, så vær-
dien af ordningen ikke udhules over tid, og dels at der én
gang årligt foretages kontrol af alle frikort for at sikre, at
borgerne fortsat er i målgruppen, hvormed risikoen for mis-
brug af ordningen og forskelsbehandling mellem borgerne
mindskes.
2. Forlængelse af forsøg med et socialt frikort
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019 (herefter
socialfrikortsloven), at borgere med særlige sociale proble-
mer i forsøgsperioden 2019-2022 har ret til et socialt frikort,
såfremt betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
Det sociale frikort giver, jf. lovens § 2, stk. 3, mulighed
for, at borgere kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. ka-
lenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder,
offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentli-
ge ydelser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort
i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene
2019 og 2020. En borger, der har fået udstedt et socialt
frikort i 2019, 2020 eller 2021, kan tjene op til 20.000 kr.
skattefrit i hvert af årene 2021 og 2022. En borger, der har
fået udstedt et socialt frikort i 2022, kan tjene op til 20.000
kr. skattefrit i året 2022.
Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, nr. 1, at målgruppen for
ordningen er borgere med særlige sociale problemer, der
opfylder betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter
afsnit V i lov om social service. Derudover er det et krav, at
borgerne hverken har været under ordinær uddannelse eller
har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det
seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort, jf. §
2, stk. 2, nr. 2. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet
for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12.
februar 2021, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, i lov om forsøg med et
socialt frikort.
Ifølge bemærkningerne til § 2 i lov om forsøg med et so-
cialt frikort er borgere med særlige sociale problemer defi-
neret som personer, der er socialt udsatte (f.eks. på grund
af hjemløshed eller misbrug) eller har psykiske vanskelig-
heder (f.eks. angst eller depression), jf. Folketingstidende
2017-18, A, L 161 som fremsat, side 9. Personer med han-
dicap (kognitivt eller fysisk) indgår således ikke i definitio-
nen, medmindre de har særlige sociale problemer. Målgrup-
pen kan dog omfatte unge i efterværn, jf. § 76 i lov om so-
cial service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022
(herefter serviceloven), hvis kriterierne for socialt frikort i
øvrigt er opfyldt, da disse antages at opfylde betingelserne
for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i servicelo-
ven.
Det er kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en ansøg-
ning fra en borger kan udstede et socialt frikort, jf. § 2 i lov
om forsøg med et socialt frikort. En afgørelse om afslag kan
påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens § 5.
Efter de gældende regler skal indtægter på baggrund af et
socialt frikort ikke fradrages i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser. Det betyder, at der
ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal ses bort fra
indtægter på baggrund af et socialt frikort. Der skal tillige
ses bort fra indtægter via det sociale frikort ved vurdering
af eksempelvis ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (be-
hovsbestemte enkeltudgifter m.v.) efter kapitel 10 i lov om
2
aktiv socialpolitik. Formålet er at sikre, at det sociale frikort
supplerer den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til.
Det sociale frikort skal således ikke have betydning for bor-
gerens ret til anden hjælp.
Det fremgår af lovens § 4, at indtægt på baggrund af et
socialt frikort skal indberettes af virksomheden via en sær-
skilt fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af
et aktieselskab, som KL ejer. Denne it-løsning findes på
www.socialtfrikort.dk og drives af KOMBIT A/S.
Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfat-
tet af 225-timersreglen i lov om aktiv socialpolitik, skal
opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for, at
hjælpen ikke bliver nedsat.
Ifølge vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-time-
rsreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik § 11, kan arbejde udført via socialt
frikort tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde. 225-timersreglen indebærer en konkret vur-
dering af personens arbejdsevne, og der er ikke regler for,
at anvendelsen af det sociale frikort påvirker vurderingen af
personens arbejdsevne. Hvis der skal tages så omfattende
skånehensyn, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære
arbejdsmarked, vil personer dog efter en konkret vurdering
kunne være undtaget fra kravet om 225 timers arbejde som
følge af begrænset arbejdsevne.
Det betyder, at arbejde udført via et socialt frikort skal tælle
med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde,
når betingelserne til arbejdets karakter er opfyldt. Borgeren
skal selv oplyse antal timer og løn til kommunen.
Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter
via dette, kan ikke alene lægges til grund for vurderingen af
personens arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret og
individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til
225-timersreglen og førtidspension.
Det fremgår af § 6 stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at loven ophæves den 1. januar 2023.
2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Pr. 24. august 2022 var 6.687 borgere blevet visiteret til et
socialt frikort. Heraf havde 2.819 borgere anvendt deres so-
ciale frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser siden
ordningens ikrafttræden den 1. januar 2019. Ordningen har
således vundet stor udbredelse i løbet af forsøgsperioden, og
tendensen er stigende.
I 2020 gennemførte Ankestyrelsen ”Evaluering af det soci-
ale frikort”. Den viser, at det sociale frikort har en række
gevinster for både borgere og virksomheder, og at samarbej-
det mellem virksomhederne og de borgere, der har anvendt
det sociale frikort, generelt er velfungerende. Flere borgere
fremhæver øget trivsel, både fysisk og mentalt, som en posi-
tiv følge af, at de har anvendt deres sociale frikort i forbin-
delse med en ansættelse. Virksomhederne oplever en stor
værdi ved at se udsatte borgere udvikle sig via beskæftigelse
og ved, at der via frikortet skabes øget kontakt mellem en
marginaliseret samfundsgruppe og virksomheder.
”Evaluering af det sociale frikort 2022”, som Socialstyrelsen
har udarbejdet, tegner det samme billede af, at brugen af det
sociale frikort har positiv betydning for en borgers udvik-
ling. Evalueringen viser, at beskæftigelsen blandt borgere,
der har anvendt deres sociale frikort, er 9 pct. halvandet år
efter visitationstidspunktet, mens det tilsvarende er omkring
4 pct. blandt dem, der ikke har anvendt deres sociale frikort.
Det er derfor Social- og Ældreministeriets vurdering, at der
er brug for at forlænge forsøgsperioden med 2 år.
En forlængelse af forsøgsperioden vil gøre det muligt at
sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt bor-
gere og virksomheder, samt sikre stærkere implementering
af ordningen i landets kommuner.
Det er i forlængelse heraf Social- og Ældreministeriets vur-
dering, at der er behov for at indføre og foretage kontrol
med alle borgere med sociale frikort, så det sikres, at borger-
ne fortsat lever op til betingelserne for at modtage et socialt
frikort.
Eftersom sociale frikort ikke ophører automatisk, har alle
borgere, der er blevet visiteret til ordningen i perioden
2019-2022, fortsat deres frikort. En forlængelse af forsøgs-
perioden vil medføre, at alle borgere med et socialt frikort
vil få det forlænget yderligere i 2023 og 2024. Henset til den
tid, der er gået, siden en del af disse borgere fik et socialt
frikort, vil dette medføre en risiko for, at nogle af disse
borgere ikke længere er omfattet af målgruppen. Dette er
dels i uoverensstemmelse med formålet med ordningen, dels
skaber det forskelsbehandling mellem borgerne, idet nogle
borgere må antages at have adgang til at bruge ordningen,
selvom de ikke længere er i målgruppen.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsøgsperioden for det sociale frikort for-
længes med 2 år. Det vil medføre, at borgere med særlige
sociale problemer også vil kunne visiteres til og anvende et
socialt frikort i perioden 2023-2024. Borgere, der har været
visiteret til et socialt frikort i 2019-2022, vil få videreført
deres frikort og vil således også kunne tjene op til 20.000 kr.
skattefrit årligt via ordningen i 2023 og 2024.
Det foreslås i forlængelse heraf, at beløbsgrænsen på 20.000
kr. årligt og indtægtsgrænsen på 10.000 kr. det forgangne år,
som er et målgruppekriterie, årligt reguleres med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en satsregulering. På den måde
vil værdien af ordningen ikke udhules over tid.
Det foreslås også, at kommunerne fremover vil skulle fore-
tage en årlig kontrol af alle borgere med et socialt frikort
i 1. kvartal af henholdsvis 2023 og 2024 for at sikre, at
3
de fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt
frikort.
Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle deaktive-
re frikortet for borgere, som ikke længere opfylder betingel-
serne for at få udstedt et socialt frikort. Dette vil skulle gøres
via www.socialtfrikort.dk, hvor kommunerne også opretter
sociale frikort. Kommunerne vil i den forbindelse skulle
orientere borgerne om, at deres sociale frikort er blevet
deaktiveret.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,
på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et
socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visite-
rende kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere
borgerens frikort.
Eftersom der bliver udstedt socialt frikort til visiterede bor-
gere for hele forsøgsperioden, må det antages, at der er
borgere med et socialt frikort, der pga. udvikling i deres
personlige forhold m.v. siden visitationstidspunktet, som kan
være helt tilbage i 2019, ikke længere er omfattet af mål-
gruppen. Kontrollen vil derfor skulle være med til at sikre,
at borgerne fortsat er omfattet af målgruppen for ordningen,
hvormed bl.a. risikoen for misbrug af ordningen og forskels-
behandling mellem borgerne mindskes.
Det foreslås, at der ikke stilles krav til, hvordan kommu-
nerne nærmere organiserer og foretager kontrollen. Dog
anbefales det, at kontrollen gennemføres på en måde, der
er mindst muligt administrativt krævende for kommunerne,
og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumen-
tation. For så vidt angår opfølgningen på betingelserne
vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kun-
ne gennemføres administrativt via relevante registre.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Dan-
marks indfrielse af FN’s verdensmål om dels at gennemføre
nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstalt-
ninger for alle (delmål 1.3) og dels målet om at enhver, uan-
set alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion
eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i
sociale, økonomiske og politiske beslutninger (delmål 10.2).
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre kommunale og statslige
merudgifter.
De samlede offentlige merudgifter skønnes at være i størrel-
sesordenen 29 mio. kr. tilsammen i 2023 og 2024. De stats-
lige udgifter indebærer blandt andet formidling og forank-
ring, dækning af skattemæssigt mindreprovenu og mindre
fradrag i sociale ydelser og drift af IT-løsningen (www.so-
cialtfrikort.dk). De kommunale merudgifter skønnes at være
i forbindelse med kommunal visitation, kontrol og klage-
sagsoplysning. De kommunaløkonomiske konsekvenser skal
forhandles med KL. Det sociale frikort har karakter af en
skatteudgift og vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over
skatteudgifter.
Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede udgiftsområder
forventes at ligge inden for de statslige udgiftslofter.
Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor hver-
ken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-
kvenser for regionerne.
Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonse-
kvenser i form af visitering og klagesagsbehandling i kom-
munerne og Ankestyrelsen.
For så vidt angår visitation skal kommunerne forholde sig
hertil på samme måde, som de hidtil har gjort det. Det
indebærer, at borgere vil skulle visiteres til det sociale fri-
kort på baggrund af en konkret individuel vurdering af, om
den pågældende er i målgruppen for servicelovens ydelser
og tilbud til voksne på baggrund af særlige sociale proble-
mer, opfylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og
beskæftigelse.
Kommunale sagsbehandlere skal således ved behandling af
en borgers ansøgning om et socialt frikort tjekke borgerens
indkomst de forgangne 12 måneder, undersøge om borge-
ren har været under uddannelse i samme periode, og om
vedkommende opfylder opholdskravet for ret til uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpoli-
tik. Dertil skal sagsbehandlerne vurdere, om vedkommende
opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter
afsnit V i lov om social service.
Det forventes, at kommunerne samlet set vil skulle visitere
ca. 2.650 borgere til ordningen årligt i 2023 og 2024.
For så vidt angår den foreslåede årlige kontrol i 2023 og
2024 af borgere, der har et socialt frikort, stilles der ikke
krav til, hvordan kommunerne organiserer og foretager den-
ne. Kontrollen kan dog med fordel foretages i forbindelse
med kommunernes normale arbejdsgange, der indebærer
løbende opfølgning eller kontrol af modtagere af kontant-
hjælp, ressourceforløbsydelse m.v. Ligeledes anbefales det,
at kontrollen gennemføres på en måde, der er mindst muligt
administrativt krævende for kommunerne.
Det forventes, at kommunerne vil skulle kontrollere ca.
7500 borgere i første kvartal af 2023, og knap 9000 borgere
i første kvartal af 2024.
Social- og Ældreministeriet har herudover overvejet, hvor-
vidt lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er
iagttaget i lyset af det overordnede formål, der forfølges
med lovforslaget, om at lave en forsøgsordning med få reg-
ler og krav til administration for både kommuner, erhvervs-
liv m.v. og borgere.
4
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om
digital kommunikation, da det med lovforslaget forventes,
at borgerens ansøgning om et socialt frikort vil ske digitalt,
dog med mulighed for ansøgning på blanket, der sendes til
kommunen. Borgeren får derudover svar på sin ansøgning
via Digital Post. Det forventes samtidig, at kommunernes
behandling af borgerens ansøgning skal ske digitalt via
kommunens ESDH-system. Ligeledes forventes det, at sags-
behandlingen skal ske automatisk for så vidt angår de dele
af afgørelsen, der træffes efter objektive kriterier, herunder
vurderingen af om borgeren lever op til indkomst-, uddan-
nelses- og opholdskravet jf. § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om
forsøg med et socialt frikort. I den forbindelse vil der i nogle
tilfælde ske deling af oplysninger på tværs af kommunale
forvaltninger, herunder fx på tværs af social- og beskæftigel-
sesforvaltninger. Kommunerne vil dermed foretage automa-
tiseret behandling af ansøgninger, dog suppleret af manuel
behandling for så vidt angår kriteriet, om at borgeren skal
være i målgruppen for afsnit V i lov om social service, da
det indebærer et fagligt skøn. Dermed er lovforslaget også i
overensstemmelse med princip nr. 3 og nr. 4 om automatisk
sagsbehandling og genbrug af data.
For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databe-
handling henvises til Folketingstidende 2020-2021, tillæg A,
L 91 som fremsat, hvor det reguleres, at behandlingen af
personoplysninger skal følge gældende lov om behandlinger
af personoplysninger og leve op til kravene hertil.
Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med prin-
cip nr. 6, da den tekniske understøttelse af lovforslaget,
www.socialtfrikort.dk, er baseret på allerede eksisterende
offentlig infrastruktur, herunder NemID, MitID, Digital Post
og i nogle kommuners tilfælde Borger.dk. Både kommuner,
virksomheder og borgere, der gør brug af ordningen, skal
anvende NemID eller MitID til at logge ind på www.so-
cialtfrikort.dk, og borgere, der har ansøgt om et socialt fri-
kort, får svar på deres ansøgning via Digital Post. I nogle
tilfælde er det ligeledes muligt at ansøge om et socialt fri-
kort via Borger.dk. Offentlig infrastruktur benyttes derfor i
løsningen.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af
snyd og fejl er efterlevet, idet kommunerne skal behandle
borgeres ansøgning om socialt frikort med brug af relevante
offentlige registre, herunder indkomstregistret m.fl., mens
borgerne ikke selv skal angive, om de lever op til målgrup-
pekriterierne for ordningen.
Det sociale frikort er medvirkende til, at socialt udsatte men-
nesker gives bedre muligheder for at deltage i samfundets
arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve øget værdi i
hverdagen. Desuden skal det sociale frikort fjerne barrierer
og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet
under fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers
livsomstændigheder.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Da det er frivilligt at ansætte borgere via et socialt frikort,
har lovforslaget ingen økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for de virksomhe-
der, der vælger at benytte ordningen og dermed ansætter en
borger via det sociale frikort.
Med lovforslaget videreføres www.socialtfrikort.dk, som al-
lerede er kendt og benyttet af virksomhederne.
Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsør-
gelsesydelser for en borger med et socialt frikort er betinget
af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver
via www.socialtfrikort.dk, skal arbejdsgiveren påtage sig de
administrative forpligtelser, der er forbundet hermed i lighed
med, hvad der har været gældende i den hidtidige forsøgspe-
riode.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgere.
Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan
ansøge om at blive en del af. På baggrund af borgerens
ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den
enkelte person er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at tilbyde et socialt frikort.
Borgere, der har haft et socialt frikort i 2019-2022, får auto-
matisk videreført deres sociale frikort i 2023-2024 og skal
derfor ikke foretage sig noget i forbindelse med lovændrin-
gen.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at
borgeren opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpoli-
tik. Opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen, jf. § 11, stk. 10, 1.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 30. juni 2022
til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne. Ankestyrelsen, BL – Dan-
5
marks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårø-
rende af Misbrugere; tidligere Landsforeningen til pårøren-
de for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmis-
brugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforenin-
gen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk So-
cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysiotera-
peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond
(SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA -
Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
Frelsens Hær, FSD – Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuri-
sten, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA, Hus for-
bi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS – be-
handlingscenter for stofbrugere, KFUK’s Sociale Arbejde,
KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds
Skole, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrise-
centre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Lands-
foreningen LEV Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for
stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsfor-
eningen Bedre Psykiatri, LOS – De private tilbud, Mænde-
nes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Røde Kors
Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer
for Hjemløse i Danmark, SAND – De Hjemløses Landsor-
ganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt
Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS) og Socialpæ-
dagogernes Landsforbund.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen De samlede offentlige merudgifter skøn-
nes at være i størrelsesordenen 29 mio. kr.
tilsammen i 2023 og 2024.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget har administrative konse-
kvenser i form af visitering og klagesags-
behandling i kommunerne og Ankestyrel-
sen.
Lovforslaget lever op til de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen For de virksomheder, der vælger at be-
nytte ordningen og dermed ansætte en
borger via det sociale frikort, vil der væ-
re visse administrative konsekvenser for-
bundet med ansættelsen, herunder i for-
bindelse med indberetning af lønudbeta-
ling til it-løsningen Socialtfrikort.dk på
www.socialtfrikort.dk.
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Borgere, der har haft et socialt frikort i
2019-2022, får automatisk videreført de-
res sociale frikort i 2023-2024 og skal
derfor ikke foretage sig noget ifm. lovæn-
dringen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at borgere med særlige sociale problemer i forsøgsperioden
i årene 2019-2022 har ret til et socialt frikort, såfremt betin-
gelserne i lovens § 2, stk. 2, er opfyldt.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at tidsperioden
”2019-2022” i § 1 ændres til ”2019-2024”, sådan at forsøgs-
ordningen vil blive forlænget til også at gælde i 2023 og
2024.
Forslaget vil medføre, at borgere med særlige sociale pro-
blemer, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, i lov om
forsøg med et socialt frikort, også vil kunne visiteres til og
anvende et socialt frikort i 2023 og 2024.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om forsøg med
et socialt frikort, at der kan udstedes et socialt frikort til
borgere med særlige sociale problemer, som bl.a. hverken
har været under ordinær uddannelse eller har haft arbejds-
indkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for
tilkendelsen af socialt frikort.
Det foreslås som følge af forslaget om en årlig regulering
af beløbet, at det i § 2, stk. 2. nr. 2, i lov om forsøg med
et socialt frikort skal fremgå, at beløbet på 10.000 kr. er
2023-niveau.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 6.
Til nr. 3
Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at et socialt frikort giver mulighed for, at borgere kan
tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår.
Det foreslås som følge af forslaget om en årlig regulering
af beløbet, at det i § 2, stk. 3. 1. pkt., i lov om forsøg med
et socialt frikort skal fremgå, at beløbet på 20.000 kr. er
2023-niveau.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 6.
Til nr. 4
Det fremgår af § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om forsøg med et
socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt
frikort i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af
årene 2019 og 2020. Det følger af lovens § 2, stk. 3, 3. pkt.,
at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019,
2020 eller 2021, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert
af årene 2021 og 2022, og efter lovens § 2, stk. 3, 4. pkt.,
kan en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,
tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.
Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsord-
ningen med et socialt frikort forlænges til og med 2024,
er der behov for en bestemmelse, der ligesom ovennævnte
bestemmelser tilsvarende regulerer muligheden for at tjene
op til 20.000 kr. skattefrit i 2023 og 2024.
Med henblik på at forenkle og samle de nævnte bestem-
melser med bestemmelser, der regulerer muligheden for at
tjene 20.000 kr. skattefrit i 2023 og 2024, foreslås det, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, at § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om
forsøg med et socialt frikort ophæves, og at der i stedet
indsættes et nyt § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt., der samlet regulerer
muligheden for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit i årene
2019-2024, sådan at en borger, der har fået udstedt et socialt
frikort perioden fra 2019 til 2023, kan tjene op til 20.000
kr. (2023-niveau) skattefrit i hvert af årene 2023 og 2024,
og at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2024,
kan tjene op til 20.000 kr. (2023-niveau) skattefrit i året
2024. Herefter vil borgere med særlige sociale problemer,
der opfylder lovens § 2, stk. 2, også kunne visiteres til og
anvende et socialt frikort i 2023 og 2024.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det er ikke reguleret i lov om forsøg med et social frikort,
om kommunerne skal forholde sig til, hvorvidt borgere, som
er visiteret til ordningen med et socialt frikort, fortsat lever
op til betingelserne for at få udstedt et socialt frikort i årene
efter visitationen.
Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at der i lov
om forsøg med et socialt frikort indsættes et nyt § 2, stk.
4, om, at kommunalbestyrelsen i første kvartal af 2023 og
2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommunen har
udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort. Indtægt på baggrund af et socialt
frikort skal ikke indgå i beregningen af, om borgeren har
haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. (2023-niveau) inden
for det seneste år forud for kontrollen.
Hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen ori-
entere borgeren og deaktivere borgerens sociale frikort via
www.socialtfrikort.dk.
Forslaget vil således medføre, at borgere, der har fået ud-
stedt et socialt frikort i løbet af forsøgsperioden med ordnin-
gen med et socialt frikort, skal have frataget deres sociale
frikort, hvis det ved en af kommunens kontroller vurderes,
7
at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,
på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et
socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visite-
rende kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere
borgerens frikort.
Kontrollerne skal udføres én gang pr. borger i første kvartal
af henholdsvis 2023 og 2024. I første kvartal af 2023 skal
kommunerne føre kontrol med alle borgere med sociale fri-
kort, der er udstedt i perioden 2019-2022, mens kontrollen i
første kvartal af 2024 skal omfatte alle borgere med sociale
frikort, der er udstedt i perioden 2019-2023. Kommunerne
bør kontrollere de borgere, som kommunen har udstedt soci-
ale frikort til.
Der stilles ikke krav til, hvordan kommunerne organiserer
og foretager kontrollen. Kontrollen kan dog med fordel fore-
tages i forbindelse med kommunernes normale arbejdsgange
med løbende opfølgning eller kontrol af modtagere af kon-
tanthjælp, ressourceforløbsydelse mv.
Det anbefales desuden, at kontrollen gennemføres på en
måde, der er mindst muligt administrativt krævende for
kommunerne, og som ikke stiller store krav til borgerne om
dokumentation. For så vidt angår opfølgningen på betingel-
serne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne
at kunne gennemføres administrativt via relevante registre.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår ikke af lov om forsøg med et socialt frikort, om
beløbene på 20.000 kr., som borgerne maksimalt kan tjene
via ordningen pr. kalenderår, og på 10.000 kr., som borgerne
maksimalt må have haft som arbejdsindkomst inden for det
seneste år forud for tilkendelsen af socialt frikort, skal regu-
leres.
Det foreslås med § 2, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, at
beløbene fremover årligt reguleres med satsreguleringspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Forslaget skal
sikre, at værdien af ordningen ikke udhules over tid.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med socialt frikort, at
indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af
virksomheden til kommunen via en særskilt fælleskommu-
nal it-løsning, som etableres og drives af et aktieselskab,
som KL ejer.
Da it-løsningen siden lovens vedtagelse er blevet udviklet
og i dag består af den konkrete it-løsning Socialfrikort.dk
på www.socialtfrikort.dk, foreslås det, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7, at den del af bestemmelsen i § 4 i lov om forsøg
med et socialt frikort, der beskriver it-løsningen ”en særskilt
fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af et
aktieselskab, som KL ejer” ændres til ”it-løsningen Social-
tfrikort.dk".
Med forslaget vil den konkrete it-løsning herefter fremgå
direkte af bestemmelsen i loven.
Til nr. 8
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med socialt
frikort, at loven ophæves den 1. januar 2023.
Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsord-
ningen med et socialt frikort forlænges til og med 2024, vil
det være nødvendigt at ændre ophævelsesdatoen i lov om
forsøg med et socialt frikort.
Det foreslås derfor, at ”2023” i lovens § 6, stk. 2, ændres til
”2025”, sådan at loven først ophæves den 1. januar 2025.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at det socia-
le frikort videreføres i 2023 og 2024 for at sikre yderligere
udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og virksom-
heder samt yderligere implementering af ordningen i landets
kommuner.
Da lov om forsøg med et socialt frikort, jf. § 8, ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1160 af 15. november 2019, som ændret ved lov nr.
2217 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 1. Formålet med denne lov er, at borgere med særlige
sociale problemer i en forsøgsperiode i årene 2019-2022 har
ret til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er
opfyldt.
1. I § 1 ændres »årene 2019-2022« til: »årene 2019-2024«.
§ 2. ---
Stk. 2. Der kan udstedes et socialt frikort til borgere med
særlige sociale problemer, som
1) opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte
efter afsnit V i lov om social service,
2) hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft
en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste
år forud for tilkendelsen af et socialt frikort og
2. I § 2, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »10.000 kr.«: »(2023-ni-
veau)«.
3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3. Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at
borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår
ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentli-
ge myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsør-
gelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydel-
ser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og
2020. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2021,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og
2022. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.
3. I § 2, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »20.000 kr.«: »(2023-
niveau)«.
Stk. 4-5. --- 4. § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som
2. og 3. pkt.:
»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perioden
fra 2019 til 2023, kan tjene op til 20.000 kr. (2023-niveau)
skattefrit i hvert af årene 2023 og 2024, jf. dog stk. 4. En
borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2024, kan tjene
op til 20.000 kr. (2023-niveau) skattefrit i året 2024.«
5. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal én gang i første kvartal
af henholdsvis 2023 og 2024 kontrollere, om borgerne, som
kommunen har udstedt socialt frikort til, stadig opfylder
betingelserne for at have et socialt frikort. Hvis en borger
ikke længere opfylder betingelserne for at have et socialt
frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom
og deaktivere borgerens sociale frikort.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
6. I § 2 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som stk. 6:
9
»Stk. 6. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 2 og stk. 3,
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene
afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages
første gang den 1. januar 2024.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
§ 4. Indtægt på baggrund af det sociale frikort skal ind-
berettes fra virksomheden til kommunen via en særskilt
fælleskommunal IT-løsning, som etableres og drives af et
aktieselskab, som KL ejer.
7. I § 4 ændres »en særskilt fælleskommunal it-løsning, som
etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer« til:
»it-løsningen Socialtfrikort.dk«.
§ 6. ---
Stk. 2. Loven ophæves den 1. januar 2023. 8. I § 6, stk. 2, ændres »2023« til: »2025«.
10