Fremsat den 6. oktober 2022 af Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)

Fremsat den 6. oktober 2022 af Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)
Forslag
til
Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse på administration af Den
Europæiske Unions forordninger under den fælles land-
brugspolitik m.v. om:
1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist af Den
Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Euro-
pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-
ne.
2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak-
taten for Den Europæiske Unions Funktionsmåde uden
at være omfattet af en markedsordning.
4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-
brugsprodukter.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på støtte i landbrugs- og
skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for bevillinger
afsat på de årlige finanslove, og som er omfattet af artikel
107-109 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-
måde.
Stk. 3. Loven finder anvendelse på ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeris gennemførelse af projekter ved-
rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav-
bundsprojekter).
Kapitel 2
Bemyndigelser til at fastsætte regler om støtteordninger m.v.
§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-
denrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er
nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions for-
ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respekti-
ve områder fastsætte regler og træffe de beslutninger, der
er nødvendige for anvendelsen af ordninger og forordnings-
bestemmelser, som i medfør af Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, er
frivillige for medlemsstaterne at anvende.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om fravigelse af regler i Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov i det omfang, forordningerne indeholder adgang
hertil.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingel-
ser for støtte og vilkår for modtagelse af støtte, støtteniveau,
beregning af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte og
supplerende betingelser for udbetaling af støtte finansieret
helt eller delvist af Den Europæiske Garantifond for Land-
bruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling
af Landdistrikterne. Der kan desuden fastsættes regler om
administration af støtteordninger, herunder om prioritering,
udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om regnskab og
revision for støtte.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om forhold relateret til klassificering af
slagtekroppe omfattet af Den Europæiske Unions forordnin-
ger.
§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respekti-
ve områder fastsætte regler om støtte i landbrugs- og skov-
brugssektoren og i landdistrikter inden for de bevillinger,
der afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af
Den Europæiske Unions statsstøtteregler.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, herunder
om form, indhold og tidsfrister, betingelser og vilkår for
modtagelse af støtte, beregning af støtte, modtagerkreds, ud-
betaling af støtte, støtteniveau og støtteberettigede udgifter,
støttekriterier og andre forpligtelser. Der kan desuden fast-
sættes regler om administration af støtteordninger, herunder
Lovforslag nr. L 43 Folketinget 2022-23
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Landbrugsstyrelsen, j.nr. 22-1520-000301
DC000722
om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på an-
søgninger, og om regnskab og revision for støtte, nedsættel-
se, bortfald og tilbagebetaling af støtte.
§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-
denrigs- og boligministeren kan for de ordninger, der er
omfattet af § 1, stk. 1, inden for deres respektive områder,
medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions for-
ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, fastsætte
regler om følgende administrative foranstaltninger og sank-
tioner for overtrædelse af regler eller undladelse af opfyl-
delse af forpligtelser fastsat i denne lov, i regler fastsat i
medfør af denne lov eller i regler fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov vedrørende ansøgt støtte:
1) Reduktion af støtte til det retmæssige beløb.
2) Suspension af støtte.
3) Nedsættelse af støtte i form af en sanktion med et beløb
udover reduktionen.
4) Bortfald af støtte.
5) Hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt
støtte.
6) Hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med et beløb,
der overstiger den uberettigede udbetalte støtte.
7) Hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i
senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen
eller undladelsen fandt sted.
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at ordninger efter denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov betinges af, at eventuelle for-
pligtelser om klima, natur og miljø for ejendommens ejer
fastlægges i en tinglyst servitut.
§ 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at lov om indhentning af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter ikke finder
anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsarbej-
der, som modtager offentlig støtte i henhold til forordninger,
der er nævnt i denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1, og nationale
støtteordninger, som er omfattet af denne lovs § 1, stk. 2, i
det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på
baggrund af standardomkostninger.
Kapitel 3
Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter
§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige
lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved køb
af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende
salg af disse samt jordfordeling. Ministeren kan afholde
nødvendige anlægsudgifter.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler for gennemførelse af projekterne,
herunder om krav til projekterne.
Kapitel 4
Særlige oplysningspligter
§ 8. En tilsagnshaver eller en støttemodtager skal efter
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller reg-
ler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der
er omfattet af denne lov, i hele perioden, hvor betingelserne
for støtte skal være opfyldt, på forlangende af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligmini-
steren inden for deres respektive områder afgive erklæring
om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt.
Stk. 2. En tilsagnshaver eller en støttemodtager skal i hele
perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt,
underrette ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller
indenrigs- og boligministeren inden for hvis område ordnin-
gen hører, hvis betingelserne for støtte ikke længere er op-
fyldt.
§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberet-
te oplysninger om aftaler indgået efter § 13 d i lov om
vandforsyning m.v. og om påbud, forbud eller rådighedsind-
skrænkning, som er udstedt i medfør af §§ 24 og 26 a i
lov om miljøbeskyttelse. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen.
§ 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at importører, eksportører, støttemodta-
gere, producenter, handlende, virksomheder, indkøbsfælles-
skaber samt erhvervs- og brancheorganisationer skal afgi-
ve de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde indbe-
retningspligten til Europa-Kommissionen i medfør af Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at importører, eksportører, producen-
ter, handlende, virksomheder, indkøbsfællesskaber samt er-
hvervs- og brancheorganisationer skal indberette oplysnin-
ger, der skal danne grundlag for udbetaling af støtte finan-
sieret helt eller delvist af Den Europæiske Garantifond for
Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-
ling af Landdistrikterne. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen.
Kapitel 5
Formålsbestemte betalinger m.v.
§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om hel eller delvis betaling for omkostnin-
gerne ved kontrolopgaver, der udføres efter Den Europæiske
Unions forordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
endvidere fastsætte regler om hel eller delvis betaling for
særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende myndigheder
udfører efter anmodning.
Stk. 3. Betalingsforpligtelser efter regler, der er fastsat
i medfør af stk. 1 eller 2, og som ikke opfyldes rettidigt,
tillægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger, en årlig rente, der svarer til den fast-
satte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen
2
at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For
rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Be-
løbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
10.
§ 12. Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler
fastsat ved forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov, i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lov,
og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er
fastsat i Den Europæiske Unions forordninger, en årlig ren-
te, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med
tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf. dog stk. 2. Rentekrav,
der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter reg-
ler fastsat i medfør af denne lovs § 3, tillægges rente. For-
rentning skal ske med den i henhold til Den Europæiske
Unions statsstøtteregler til enhver tid fastsatte rentesats, der
anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af
statsstøtte. Renter tilskrives med renters rente fra den dato,
hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtage-
ren, og indtil datoen for tilbagebetaling af støtten. Renter,
der er påløbet i det foregående år, tilskrives rente hvert
efterfølgende år.
Stk. 3. Tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der
både er finansieret af nationale midler og Den Europæiske
Unions midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er
fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov.
Kapitel 6
Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater m.v.
Kontrol
§ 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov, overholdes.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med
henblik på tilsyn og kontrol med overholdelse af denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov eller Den Europæ-
iske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov.
§ 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for
overholdelse af denne lov eller af regler fastsat i medfør af
denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordnin-
ger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for over-
holdelse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejen-
dommens ejer efter regler fastsat i medfør af § 5, og efter
regler fastsat i medfør af lov om Landdistriktsfonden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.
§ 15. Den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat
i medfør af denne lov eller Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal efter
anmodning fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
eller indenrigs- og boligministeren, under hvis område ord-
ningen hører, eller den, som den pågældende minister har
bemyndiget hertil, give alle oplysninger, herunder om øko-
nomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning
for gennemførelse af kontrol.
Stk. 2. Den, der er omfattet af denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov eller Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal
vederlagsfrit yde den pågældende minister, under hvis områ-
de ordningen hører, eller den, som ministeren bemyndiger
hertil, fornøden bistand ved kontrol, udtagning af prøver,
kopiering og udlevering af skriftligt materiale samt udskrif-
ter af elektroniske data.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren eller den, som den pågælden-
de minister bemyndiger hertil, kan som led i løsningen af
opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat medfør af
denne lov eller Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov, uden at betale vederlag
medtage eller udtage prøver af planter, planteprodukter og
andre objekter mod kvittering.
§ 16. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-
denrigs- og boligministeren eller den, som den pågældende
minister bemyndiger hertil, har inden for deres respektive
områder, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod be-
hørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter,
forretningsbøger og papirer m.v., herunder også materiale,
der opbevares i elektronisk form, elektroniske data, for at
tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af kontrolopga-
ver i henhold til denne lov eller til regler fastsat i medfør
af denne lov, eller i henhold til Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemfø-
relse af kontrol efter stk. 1. Ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan inden
for deres respektive områder efter forhandling med justits-
ministeren fastsætte regler herom.
Stk. 3. Rigsrevisionen, repræsentanter for Europa-Kom-
missionen, Den Europæiske Revisionsret og lignende per-
soner, der er nødvendige for, at kontrolmyndigheden kan
leve op til sine retlige forpligtelser, kan på tilsvarende betin-
gelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri og indenrigs- og boligministeren eller den, som den
pågældende minister bemyndiger hertil, deltage i kontrollen
efter stk. 1.
§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-
denrigs- og boligministeren eller den, som den pågældende
minister bemyndiger dertil, kan inden for deres respektive
områder hos andre offentlige myndigheder indhente de op-
3
lysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen
af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov, bl.a. med henblik på registersamkøring og
sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder om
skatteforhold, eventuelt i elektronisk form.
Offentliggørelse af kontrolresultater
§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
med navns nævnelse offentliggøre resultater samt art og
omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennem-
føres i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør
af denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger
om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan
fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder regler om, at
klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, hvor, på hvilken måde og i hvilken form
virksomheder skal gøre kontrolresultaterne tilgængelige for
offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder
kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgænge-
lige.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggø-
relse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Mini-
steren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentlig-
gøres.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et
elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresulta-
ter.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel
enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra infor-
mationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver
har adgang til at få meddelt oplysninger fra informationssy-
stemet, som enten har været offentliggjort, eller som skal
offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående op-
lysninger som masseoplysninger.
Kapitel 7
Digitalisering m.v.
§ 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
og fra henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri og Indenrigs- og Boligministeriet om forhold omfat-
tet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater og den til en-
hver tid gældende, nationale eID-løsning eller lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre
end ministrene, der er nævnt i stk. 1, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku-
mentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med
dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om opfyl-
delse af underskriftskravet i stk. 4.
§ 20. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler
fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende.
Stk. 2. Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsæt-
ter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om,
hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed
i forbindelse med kundgørelsen.
Kapitel 8
Lokale aktionsgrupper og udvalg m.v.
§ 21. Indenrigs- og boligministeren nedsætter et indstil-
lingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om godken-
delse af indsendte lokale udviklingsstrategier.
Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan
medvirke til administration af denne lov.
§ 22. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ned-
sætter et udvalg med den opgave at rådgive med hensyn
til stillingtagen til Den Europæiske Unions landbrugspolitik
samt med hensyn til tilrettelæggelse af administrationen her-
af.
Stk. 2. Ministeren udnævner til formand for udvalget
en repræsentant fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri og fastsætter forretningsordenen for udvalget. I
forretningsordenen fastlægges udvalgets sammensætning og
antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller
grupper af organisationer. Ministeriet varetager sekretariats-
opgaver for udvalget.
§ 23. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ned-
sætter en overvågningskomité med repræsentanter for de
berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og
partnerskaber til at varetage forordningsbestemte opgaver
vedrørende administration af støtteordninger, der er omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1, og som er omfattet af den strategiske
plan for dansk udmøntning af Den Europæiske Unions fæl-
les landbrugspolitik.
Kapitel 9
Delegation og klage m.v.
§ 24. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri eller indenrigs- og boligministeren deres beføjelser
efter loven til en myndighed under det pågældende ministe-
rium, kan ministrene inden for deres respektive områder
fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighe-
dens afgørelser, herunder at klage i særlige tilfælde ikke
4
kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om
myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministrene kan fastsætte nærmere regler om
indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder efter forhandling med vedkommende minister hen-
lægge deres beføjelser efter loven til en anden statslig myn-
dighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens
eller institutionens afgørelser, herunder at klage i særlige
tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministre-
ne kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage,
herunder om formkrav til klagen.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder efter forhandling med vedkommende kommunale
organisation henlægge varetagelsen af opgaver vedrørende
støtteordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og
støtteordninger omfattet af § 1, stk. 2, til en kommunal
myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse
hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den
kommunale myndigheds eller institutions afgørelse, herun-
der om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte nærmere
regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til kla-
gen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden
at der foreligger klage. De pågældende ministre bevarer de-
res fulde instruktionsbeføjelse.
Stk. 4. Indenrigs- og boligministeren kan henlægge kom-
petencen til at træffe afgørelse om at indstille en ansøgning
om støtte til godkendelse hos ministeren eller at afvise an-
søgningen til den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Ministe-
ren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen
til at klage over den lokale aktionsgruppes bestyrelses afgø-
relser, og om den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang
til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Mini-
steren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage,
herunder om formkrav til klagen, og at afgørelserne kun kan
påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren kan
ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren
bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.
§ 25. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder indgå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse
med administration af ordninger omfattet af denne lov.
§ 26. Kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder,
offentligretlige organer og offentlige fonde kan deltage i
finansieringen af den støtte, som ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden
for deres respektive områder kan yde i medfør af loven i
relation til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om finansieringen nævnt i stk. 1.
§ 27. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov eller direkte anvendelige regler
i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov, kan, hvis ikke andet er fastsat i denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en
af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 4-8, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4,
i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden
skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som ud-
gangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af
klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i
klagen.
Kapitel 10
Straf
§ 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289 a, straffes med bøde den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
tier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes
i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør af denne
lov eller Den Europæiske Unions forordninger om for-
hold, der er omfattet af denne lov,
2) overtræder forbud meddelt efter § 14,
3) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse,
der træffes i henhold til denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov,
4) undlader at afgive den erklæring, som den pågældende
har pligt til at afgive i henhold til § 8, stk. 1,
5) undlader at opfylde underretningspligten i § 8, stk. 2,
6) undlader at opfylde en indberetningspligt efter regler
fastsat i medfør af § 10,
7) undlader at give alle oplysninger eller yde kontrolmyn-
digheden bistand efter § 15,
8) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter §
16, stk. 1, eller
9) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 14.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse
af regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov.
5
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 29. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for nærmere
angivne sager om overtrædelse af denne lov, regler fastsat
i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, der
ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødefo-
relæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,
hvis den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale
en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af
et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at
udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødefo-
relæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast-
sætter tidspunktet for ophævelse af lov om Landdistriktsfon-
den, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.
Kapitel 12
Ændringer i anden lovgivning
§ 31. I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af
2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov
nr. 133 af 25. februar 2020 og § 2 i lov nr. 784 af 4. maj
2021, foretages følgende ændringer:
1. § 19, nr. 5, affattes således:
»5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på
fødevare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver
klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne
lovs §§ 49-51, 56-62, 71, 72, 74, 75, 77-83, 85, 87-89
og 94 samt dyrevelfærdsloven og lov om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink.«
2. I § 19 indsættes som nr. 10:
»10) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter
§ 27 i lov om administration af den fælles landbrugs-
politik m.v.«
§ 32. I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 103 af 3. februar 2020, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 4, nr. 4, og § 5, stk. 2, nr. 3, ændres »0,5« til: »1,0«.
2. I § 8 indsættes efter »i særlige tilfælde«: »eller af hen-
syn til ejeren eller brugeren af arealets overholdelse af
forpligtelser for arealbaseret støtte finansieret af Den Euro-
pæiske Garantifond for Landbruget eller Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne«.
§ 33. I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6.
januar 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 45, stk. 4, ændres »lov om frø, kartofler og planter« til:
»lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.«
§ 34. I lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020 foretages følgende
ændring:
1. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling
for kontrol, der udføres efter lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når
kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde
omfattet af denne lov.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 35. I lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af
fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordforde-
lingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017,
foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres »Formanden og viceformæn-
dene skal være dommere, der udpeges af vedkommende
retspræsident« til: »Formanden og viceformændene udpeges
af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have
juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifi-
kationer af betydning for varetagelse af hvervet.«
Kapitel 13
Territorial gyldighed
§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik i
historisk perspektiv
2.2. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik
m.v. for perioden 2023-2027
2.3. Overordnet om den retlige ramme for lovforslaget
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovforslagets anvendelsesområde og bemyndigelser
til at fastsætte regler om ordninger m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Ordninger under Den Europæiske Unions
fælles landbrugspolitik m.v.
3.1.1.1.1. Kontrol med EU-handelsklasseskema for
slagtekroppe (Klassificeringskontrol)
3.1.1.2. Nationale støtteordninger inden for land-
brugssektoren, skovbrugssektoren og i landdi-
strikter, der er omfattet af Den Europæiske Uni-
ons statsstøtteregler
3.1.1.3. Klima-lavbundsprojekter
3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ris overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Ordninger under Den Europæiske Unions
fælles landbrugspolitik m.v.
3.1.3.2. Nationale støtteordninger inden for land-
brugssekoren, skovbrugssektoren og i landdistrik-
ter, der er omfattet af Den Europæiske Unions
statsstøtteregler
3.1.3.3. Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter
3.1.4. Udtagningsprojekter og pant
3.2. Konditionalitet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ris overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Lokale aktionsgrupper, udvalg m.v.
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ris overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Gebyr og rente
3.4.1. Gebyrordninger
3.4.1.1. Gældende ret
3.4.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.4.1.3. Den foreslåede ordning
3.4.2. Renter
3.4.2.1. Gældende ret
3.4.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.4.2.3. Den foreslåede ordning
3.5. Kontrol m.v.
3.5.1. Kontrol og tilsyn
3.5.1.1. Gældende ret
3.5.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.5.1.3. Den foreslåede ordning
3.5.2. Forbud og påbud
3.5.2.1. Gældende ret
3.5.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.5.2.3. Den foreslåede ordning
3.5.3. Adgang uden retskendelse og politiets bistand i
forbindelse hermed
3.5.3.1. Gældende ret
3.5.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.5.3.3. Den foreslåede ordning
3.5.4. Indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag
fra kommunerne
3.5.4.1. Gældende ret
3.5.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.5.4.3. Den foreslåede ordning
3.5.5. Offentliggørelse af kontrolresultater
3.5.5.1. Gældende ret
3.5.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.5.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Digitalisering
3.6.1. Obligatorisk digital kommunikation
3.6.1.1. Gældende ret
3.6.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.6.1.3. Den foreslåede ordning
3.6.2. Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lov-
tidende
3.6.2.1. Gældende ret
3.6.2.1.1. Landbrugsstøtteloven og landdistrikts-
fondsloven
3.6.2.1.2. Grundloven
3.6.2.1.3. Lovtidendeloven
3.6.2.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk
form
3.6.2.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende
3.6.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.6.2.3. Den foreslåede ordning
3.7. Delegation og klage
3.7.1. Delegation til andre offentlige myndigheder
3.7.1.1. Gældende ret
3.7.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.7.1.3. Den foreslåede ordning
3.7.2. Delegation til lokale aktionsgruppers bestyrel-
se
3.7.2.1. Gældende ret
7
3.7.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.7.2.3. Den Foreslåede ordning
3.7.3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
3.7.3.1. Gældende ret
3.7.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.7.3.3. Den foreslåede ordning
3.8. Håndhævelse
3.8.1. Administrative foranstaltninger og sanktioner
3.8.1.1. Gældende ret
3.8.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.8.1.3. Den foreslåede ordning
3.8.2. Håndhævelse af servitutter
3.8.2.1. Gældende ret
3.8.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.8.2.3. Den foreslåede ordning
3.8.3. Straffebestemmelser
3.8.3.1. Gældende ret
3.8.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.8.3.3. Den foreslåede ordning
3.8.3.3.1 Straf
3.8.3.3.2. Vejledende bødeniveauer for de enkelte ka-
tegorier af visse strafbare forhold
3.8.4. Straf for overtrædelse af administrativt fastsat-
te bestemmelser og bestemmelser fastsat af Den
Europæiske Union i forordninger
3.8.4.1. Gældende ret
3.8.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.8.4.3. Den foreslåede ordning
3.8.5. Administrative bødeforelæg
3.8.5.1. Gældende ret
3.8.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris overvejelser
3.8.5.3. Den foreslåede ordning
3.9. Ændring af lov om drift af landbrugsjorder
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ris overvejelser
3.9.3. Den foreslåede ordning
3.10. Ændring af lov om jordfordeling og offentligt køb
og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål
m.m. (jordfordelingsloven)
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ris overvejelser
3.10.3. Den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser
5.2. Digitaliseringsklar lovgivning
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Støtte fra Den Europæiske Union under den fælles
landbrugspolitik
10.2. Særligt om lovforslagets forhold til Den Europæ-
iske Unions statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at samle lovgrundlaget til sup-
plering af Den Europæiske Unions forordninger om den
fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark i én lov.
Det foreslås, at den nye hovedlov udformes som en bemyn-
digelseslov med henblik på at kunne fastsætte supplerende
regler til brug for administrationen af forordningsgrundla-
get for den fælles landbrugspolitik m.v., herunder i nødven-
digt omfang også de gennemførelsesretsakter, der udstedes i
medfør af forordningerne. Forordningsgrundlaget om støtte,
som ydes af Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(herefter EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-
vikling af Landdistrikterne (herefter ELFUL) til ordninger
beskrevet i en strategisk plan for den kommende program-
periode for 2023-2027, finder anvendelse fra den 1. januar
2023.
Med udformningen af lovforslaget som en bemyndigelses-
lov tilgodeses endvidere muligheden for at tilpasse dansk
ret til ændringer af den fælles landbrugspolitik ved senere
reformer inden for rammerne af Den Europæiske Unions
nuværende fælles landbrugspolitik.
Lovforslaget skal endvidere bemyndige ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren
til inden for deres respektive områder at fastsætte regler om
støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og til landdistrik-
ter, som er omfattet af artikel 107-109 i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (herefter TEUF).
Endvidere skal lovforslaget sikre, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrøren-
de udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte kli-
ma-lavbundsprojekter.
Med lovforslaget sikres således hjemmel til udmøntningen
af ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” af den
4. oktober 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radika-
le Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. På
samme måde vil lovforslaget kunne bidrage til udmøntnin-
gen af fremtidige aftaler om landbrugspolitikken.
8
Med lovforslaget foreslås en forenkling af lovgivningsstruk-
turen på området, hvorefter den danske regulering, der
skal sikre grundlaget for administrationen af den fælles
landbrugspolitik, samles i én ny hovedlov til brug for admi-
nistrationen af forordningsgrundlaget for Den Europæiske
Unions fælles landbrugspolitik efter 1. januar 2023. Lovfor-
slaget skal således fremadrettet erstatte dele af landbrugs-
støtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020,
og lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114
af 6. februar 2020 (herefter landdistriktsfondsloven). Hertil
kommer, at anvendelsesområdet for dele af lov om skove,
jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019 (herefter
skovloven), vil blive ændret, uden at loven dog ændrer ord-
lyd. Det skyldes, at dele af anvendelsesområdet foreslås at
overgå til dette lovforslag.
Samtidig medfører lovforslaget behov for ændringer af lov
om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 103
af 3. februar 2020 (herefter driftsloven), lov om fødevarer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022 (herefter fø-
devareloven), lov om planter og plantesundhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020 (herefter plan-
teloven), lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø-
og Fødevareklagenævnet (herefter klagenævnsloven) og lov
om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom
til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017.
2. Baggrund
2.1. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik i
historisk perspektiv
Det retlige grundlag for den fælles landbrugspolitik, som
er en af Unionens ældste politikker, er artikel 38-44 i
TEUF. Dette grundlag for den fælles landbrugspolitik er
forblevet uændret siden Romtraktaten fra 1957, hvor de op-
rindelige retningslinjer blev fastlagt.
Formålet med den fælles landbrugspolitik, som trådte i kraft
i 1962, var bl.a. at sikre borgerne i Det Europæiske Fælles-
skab fødevarer til overkommelige priser og skabe en rimelig
levestandard for landbrugerne.
Over tid blev bedrifterne så effektive, at der produceredes
flere fødevarer end nødvendigt. I 1984 blev der derfor
iværksat adskillige foranstaltninger, der skulle bringe pro-
duktionen på niveau med efterspørgslen.
I 1992 medførte MacSharry-reformen bl.a. nedsættelse af
garanterede priser og delvis kompensation i form af direkte
støtte (hektarstøtte m.v.) samt braklægning. Landbrugerne
blev tilskyndet til at være mere miljøvenlige.
I forbindelse med Agenda 2000-reformen blev bl.a. Den
Europæiske Unions politik for udvikling af landdistrikterne
indført som den fælles landbrugspolitiks søjle II. Med det-
te tiltag bestod den fælles landbrugspolitik herefter af to
søjler: 1) markedsforanstaltningerne i form af den fælles
markedsordning og den direkte støtte til landbrugerne, som
finansieredes af EGFL, og 2) landdistriktspolitikken under
søjle II, som fokuserede på miljø og udviklingsprogrammer
og forudsatte finansiering fra ELFUL medfinansieret med
nationale midler.
I 2003 blev en ny reform vedtaget, der bl.a. indebar en
afkobling af støtten fra produktionen. Eksisterende støtte-
ordninger som hektarstøtteordningen, markfrøstøtten og en
række dyrepræmier blev i stedet samlet i en afkoblet støtte-
ordning i form af enkeltbetalingsordningen. Samtidig blev
støtten også gjort afhængig af overholdelse af en række
krav vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyre-
velfærd samt reglerne for god landbrugs- og miljømæssig
stand, såkaldt krydsoverensstemmelse.
Det såkaldte ”Sundhedstjek” fra 2009 sikrede bl.a. den tota-
le afkobling af støtten fra produktionen ved at indarbejde
den i enkeltbetalingsordningen og omfordelte en del af mid-
lerne under den fælles landbrugspolitiks søjle I til søjle II for
at fremme udviklingen af landdistrikterne.
Reformen i 2013 indebar bl.a. en ændring af den afkoblede
støtte til et multifunktionelt system. Enkeltbetalingerne til
bedrifterne blev erstattet af et system med syv dele: Grund-
betaling, grøn betaling for offentlige miljøgoder, en supple-
rende betaling til unge landbrugere, en omfordelingsbetaling
til forøgelse af støtten til en bedrifts første hektarer, en yder-
ligere indkomststøtte i områder, der præges af naturbetinge-
de begrænsninger, støtte koblet til visse produktioner og en
forenklet ordning for mindre landbrugsvirksomheder.
I 2021 og 2022 gælder en overgangsforordning. Forordnin-
gen forlænger gyldigheden af de fleste af de regler for den
fælles landbrugspolitik, der gjaldt i perioden 2014-2020,
samtidig med at der sikres en overgang til den fremtidige
ramme for de strategiske planer under den fælles landbrugs-
politik.
Skovene omtales ikke direkte i traktaterne, og Den Euro-
pæiske Union har således ikke nogen fælles skovbrugspoli-
tik. Skovbrugspolitikken er dermed fortsat i første række
en national kompetence, men Den Europæiske Union har al-
ligevel fastlagt en europæisk skovstrategi og støtter en ræk-
ke foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, der
har en betydelig indvirkning på skovene i Den Europæiske
Union. Den fælles landbrugspolitik er den primære kilde til
EU-finansiering til skove. Cirka 90 pct. af Den Europæiske
Unions midler til skove finansieres af ELFUL.
2.2. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v.
for perioden 2023-2027
Den 1. juni 2018 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til
tre nye forordninger under den fælles landbrugspolitik. Den
2. december 2021 blev de tre forordninger, der samlet ud-
gør reformpakken for støtte, som ydes gennem EGFL og
ELFUL til ordninger beskrevet i en strategisk plan for pro-
gramperioden 2023-2027, vedtaget.
9
De centrale forordninger for Den Europæiske Unions fælles
landbrugspolitik m.v. i programperioden 2023-2027 er her-
efter følgende:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte
til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstater-
ne under den fælles landbrugspolitik og finansieres
gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-
ling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013
(herefter forordningen om støtte til strategiske planer).
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, for-
valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
(herefter den nye horisontale forordning).
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2117 om ændring af forordning (EU) nr.
1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs-
produkter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger
for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014
om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og
beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatisere-
de vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige for-
anstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-
råder (herefter ændringsforordningen).
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampag-
ner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennem-
ført i det indre marked og i tredjelande og om ophævel-
se af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (herefter for-
ordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød
for landbrugsprodukter).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for
visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om op-
hævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og
(EF) nr. 614/2009 (herefter forordningen om handels-
ordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro-
dukter).
Desuden finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF)
nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (herefter forordningen
om den fælles markedsordning) fortsat anvendelse efter 1.
januar 2023.
Støtten fra EGFL og ELFUL har til formål yderligere at
forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbrug, fø-
devarer og landdistrikterne og bidrage til at opfylde tre over-
ordnede målsætninger på det økonomiske, miljømæssige
og sociale område, som skal bidrage til gennemførelsen af
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. De overordne-
de målsætninger er 1) at fremme en intelligent, konkurren-
cedygtig, modstandsdygtig og diversificeret landbrugssektor
og dermed garantere fødevaresikkerheden på lang sigt, 2)
at støtte og styrke miljøbeskyttelsen, herunder biodiversitet,
og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Den Euro-
pæiske Unions miljø- og klimarelaterede målsætninger, her-
under dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og 3) at
styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne, jf.
artikel 5 i forordningen om støtte til strategiske planer.
Opfyldelsen af disse tre målsætninger forfølges ved hjælp
af en række specifikke målsætninger om f.eks. at støtte
en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed
i landbrugssektoren i hele Unionen med henblik på øget
fødevaresikkerhed og landbrugsmæssig diversitet på lang
sigt samt sikring af den økonomiske bæredygtighed af land-
brugsproduktionen i hele Unionen, at forbedre landbruger-
nes position i værdikæden, at bidrage til modvirkning af og
tilpasning til klimaforandringer, herunder ved at reducere
drivhusgasemissioner og øge kvælstofbinding, samt fremme
bæredygtig energi og at bidrage til at standse og vende
biodiversitetstab, forbedre økosystemtjenesterne og bevare
levesteder og landskaber, jf. artikel 6, stk. 1, i forordningen
om støtte til strategiske planer.
De specifikke målsætninger komplementeres af og er ind-
byrdes forbundne med den tværgående målsætning om at
modernisere landbruget og landdistrikterne ved at fremme
og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbru-
get og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf
blandt landbrugerne gennem bedre adgang til forskning, in-
novation, videnudveksling og uddannelse, jf. artikel 6, stk.
2, i forordningen om støtte til strategiske planer.
Ved forfølgelsen af de specifikke målsætninger træffer med-
lemsstaterne med støtte fra Europa-Kommissionen passende
foranstaltninger til at mindske den administrative byrde og
sikre forenkling af gennemførelsen af den fælles landbrugs-
politik, jf. artikel 6, stk. 3, i forordningen om støtte til strate-
giske planer.
I henhold til artikel 8 i forordningen om støtte til strategiske
planer skal medlemsstaterne forfølge målsætningerne i for-
ordningens artikel 5 og 6 ved at fastlægge støtteordninger
på grundlag af de typer af støtteordninger, der er omhandlet
i kapitel II-IV i forordningens afsnit III i overensstemmelse
med deres vurderinger af behovene og de fælles krav i kapi-
tel I i samme afsnit.
Medlemsstaterne fastlægger strategiske planer i overens-
stemmelse med forordningen om støtte til strategiske planer
for at gennemføre den støtte fra Unionen, der finansieres
gennem EGFL og ELFUL med henblik på opfyldelse af
de specifikke målsætninger og den tværgående målsætning,
der fremgår af forordningens artikel 6, stk. 1 og 2. Hver
medlemsstat skal udarbejde og gennemføre en national stra-
tegisk plan for landbrugspolitikken for perioden 2023-2027,
der omfatter den direkte landbrugsstøtte, støtte til landdi-
striktsudvikling og støtteordninger i bestemte sektorer, jf.
artikel 9 og 104, stk. 1, i forordningen om støtte til strategi-
ske planer. Den strategiske plan skal beskrive de planlagte
10
støtteordninger, samt hvordan de vil bidrage til opnåelse
af de fælles EU-mål og andre relevante internationale for-
pligtelser. Den strategiske plan skal godkendes af Europa-
Kommissionen, jf. artikel 118 i forordningen om støtte til
strategiske planer.
Reformen medfører, at medlemsstaterne har en øget mulig-
hed for at fastsætte det nærmere indhold af de enkelte støt-
teordninger i forhold til de tidligere programperioder. Det
medfører bl.a., at det er de enkelte medlemsstater, der er
forpligtet til at udforme de konkrete støtteordninger således,
at de opfylder kriterierne i bilag 2 i WTO-aftalen om land-
brug, jf. artikel 10 i forordningen om støtte til strategiske
planer, og med bilaget til aftalememorandummet mellem det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forende
Stater om visse olieafgrøder indenfor rammerne af GATT, jf.
artikel 11 i forordningen om støtte til strategiske planer.
Med forordningen om støtte til strategiske planer ophæ-
ves Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling
af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse
af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (herefter landdi-
striktsforordningen) med virkning fra 1. januar 2023, jf.
artikel 154, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske
planer. Dog således at forordningen med forbehold for Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2022 af
23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrø-
rende støtte ydet fra ELFUL og EGFL i 2021 og 2022 m.v.
fortsat finder anvendelse på gennemførelsen af programmer
for udvikling af landdistrikterne i medfør af landdistrikts-
forordningen indtil den 31. december 2025. Den finder på
samme betingelser anvendelse på udgifter afholdt af støtte-
modtagere og betalt af betalingsorganet inden for rammerne
af disse programmer for udvikling af landdistrikterne indtil
den 31. december 2025, jf. artikel 154, stk. 1, i forordningen
om støtte til strategiske planer.
En række nugældende forordninger vil ligeledes kunne finde
anvendelse efter 1. januar 2023. F.eks. kan nævnes Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af
17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Euro-
pæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske So-
cialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav-
og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF)
nr. 1083/2006. Desuden kan nævnes Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december
2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den
fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forord-
ning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98,
(EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008
(herefter den horisontale forordning), der fortsat finder an-
vendelse på gennemførelsen af programmer for udvikling af
landdistrikterne indtil den 31. december 2025.
Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitiks søjle I
angår som hidtil to elementer: markedsforanstaltningerne
under den fælles markedsordning for landbrugsprodukter og
den direkte støtte til landbrugerne, mens søjle II også som
hidtil angår støtte til landdistriktsudvikling.
Støtteordningerne i den strategiske plan finansieres helt
eller delvist henholdsvis af EGFL og ELFUL. Den stra-
tegiske plans indsatser under søjle I finansieres 100 pct.
af EGFL. Dog således at markedsordningen for biavlspro-
dukter suppleres af en tilsvarende national finansiering til
biavlsprodukter. Indsatserne under søjle II finansieres af
ELFUL og af national medfinansiering. Der vil i perioden
2022-2026 gennemsnitligt skulle overføres 6,3 pct. af bud-
gettet under EGFL til ELFUL (fleksmidlerne). Beløbene
vil være til rådighed som en del af budgettet til ELFUL
det følgende år fra 2023-2027. Medlemsstaterne kan i 2025
revidere beslutningen om overførsel af fleksmidler.
Der er krav om, at tre pct. af midlerne i søjle I målrettes
indsatsen for generationsskifte og unge landbrugere, jf. arti-
kel 95 i forordningen om støtte til strategiske planer. Efter
forordningen om støtte til strategiske planer skal 25 pct. af
midlerne under den direkte støtte (søjle I) anvendes til bio-
ordninger, jf. artikel 97, mens mindst 35 pct. af EU-midlerne
i søjle II (støtteordninger til landdistriktsudvikling), skal an-
vendes til miljø, klima og biodiversitetsformål, dyrevelfærd
samt naturbetingede eller andre områdespecifikke begræns-
ninger over perioden 2023-2027, jf. artikel 93. Endvidere er
der krav om, at mindst 5 pct. af EU-midlerne i søjle II skal
anvendes til Leaderprogrammet, jf. artikel 91 i forordningen
om støtte til strategiske planer.
Udover egentlige støtteordninger omfattet af den strategiske
plan for 2023-2027 vedrører den fælles landbrugspolitik og-
så den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Den fælles
markedsordning består af en intern dimension (markedsin-
tervention, regler om afsætning og producentorganisationer)
og en ekstern dimension vedrørende handelen med tredje-
lande (import- og eksporttilladelser, importafgifter, forvalt-
ning af toldkontingenter, eksportrestitutioner m.v.).
Den fælles markedsordning omfatter desuden konkurrence-
regler for virksomhederne og regler om statsstøtte. Den fæl-
les markedsordning indeholder også generelle bestemmelser
vedrørende undtagelsesforanstaltninger (bl.a. til forebyggel-
se af markedsforstyrrelser som følge af prisudsving eller
andre hændelser, markedsstøtteforanstaltninger i tilfælde af
dyresygdomme eller nedsat forbrugertillid som følge af ri-
sici for menneskers, dyrs eller planters sundhed samt foran-
staltninger i forbindelse med samordnet praksis i perioder
med alvorlig ubalance på markederne) og en reserve, der
kan anvendes til at imødegå eventuelle kriser i landbrugs-
sektoren, jf. forordningen om den fælles markedsordning.
Det bemærkes, at den fælles markedsordning også angår
ordninger omfattet af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er
nogen egentlig markedsordning, men som der alligevel er
11
fastsat visse regler om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer, jf.
forordningen om den fælles markedsordning.
Dertil kommer ordningerne under forordningen om oplys-
ningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter,
som finansieres af EGFL. Endeligt suppleres den fælles
landbrugspolitik af handelsordninger for visse varer frem-
stillet af landbrugsprodukter, jf. forordningen om handels-
ordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.
2.3. Overordnet om den retlige ramme for lovforslaget
Ifølge artikel 288, 1. og 2. pkt., i TEUF er en forordning
almengyldig og er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat. Forordningerne om den
fælles landbrugspolitik m.v. virker således som love i med-
lemsstaterne og gælder i den form, som de er vedtaget, og
må som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret.
Der henvises til afsnit 2.2. for nærmere om forordninger-
ne om den fælles landbrugspolitik m.v. i programperioden
2023-2027.
Forordningerne stiller krav om supplerende regler af hensyn
til anvendelsen af forordningerne. Dette kan f.eks. være
regler om administrative sanktioner, jf. artikel 59 og 85 i
den nye horisontale forordning, fastsættelse af minimums-
standarder for landbrugere og andre støttemodtagere for nor-
mer for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel
13 i forordningen om støtte til strategiske planer, og støtte-
betingelser, jf. f.eks. artikel 20 i forordningen om støtte til
strategiske planer.
Det bemærkes, at forordningerne om den fælles landbrugs-
politik m.v. indeholder en række bestemmelser, hvorefter
Europa-Kommissionen er tillagt kompetence til at vedtage
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Danmark er forpligtet til at indrette dansk lovgivning i over-
ensstemmelse med forordningernes bestemmelser således, at
den danske administration af området er i overensstemmelse
med Den Europæiske Unions ændrede forordningsgrundlag
for den fælles landbrugspolitik m.v. med virkning fra den 1.
januar 2023.
Med udformningen af lovforslaget som en bemyndigelses-
lov vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive om-
råder kunne fastsætte konkrete støtteordninger afhængig af
udformningen af forordningsgrundlaget for den fælles land-
brugspolitik m.v. og også af de nationale politiske valg, der
træffes i forbindelse med fastsættelsen af sådanne støtteord-
ninger.
Videre bemærkes det, at forordningsgrundlaget forventeligt
vil blive ændret i de kommende programperioder. Næste
programperiode forventes at begynde med virkning fra 1.
januar 2028. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ri vurderer derfor, at det vil være mest hensigtsmæssigt,
at lovforslaget udformes som en bemyndigelseslov, således
at det vil være muligt at fastsætte supplerende regler til
administration af et ændret forordningsgrundlag i kommen-
de programperioder, herunder også delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovforslagets anvendelsesområde og bemyndigelser
til at fastsætte regler om ordninger m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles
landbrugspolitik m.v.
Lovgrundlaget, der supplerer Den Europæiske Unions for-
ordninger om den fælles landbrugspolitik i Danmark, er
fordelt på tre forskellige love: dele af landbrugsstøtteloven,
landdistriktsfondsloven og dele af skovloven.
Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-5, sikrer, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte supplerende
regler med henblik på administrationen af Den Europæiske
Unions forordninger under den fælles landbrugspolitiks søj-
le I, hvilket vil sige direkte betalinger og markedsordningen.
Ministeren er således bemyndiget til at fastsætte de regler
eller iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendi-
ge for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger
om den fælles landbrugspolitik, jf. landbrugsstøttelovens
§ 1, stk. 1. Derudover kan ministeren fastsætte regler og
iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendel-
sen af ordninger, som det i medfør af forordninger om den
fælles landbrugspolitik er frivilligt for medlemsstaterne at
iværksætte. jf. landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2. Videre kan
ministeren fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i
forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil,
jf. landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3. Samtidig er ministeren
bemyndiget til at fastsætte regler om supplerende betingel-
ser for udbetaling af støttebeløb samt regler om reduktion
eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse
supplerende betingelser, jf. § 1, stk. 4 og 5.
For så vidt angår den direkte støtte til landbrugerne er den-
ne reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af
regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteord-
ninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og
om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og
Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (herefter forordningen
om direkte betalinger). Efter forordningen er der tale om et
antal elementer, som er henholdsvis obligatoriske eller valg-
fri for medlemsstaterne at indføre. Som eksempler på obli-
gatoriske elementer kan nævnes grundbetalingsordningen,
ordning for unge landbrugere, grøn støtte og krydsoverens-
stemmelse, mens mekanismer til omfordeling af grundbeta-
linger, koblede betalinger og ordning for mindre landbrugere
er valgfrie elementer.
12
Som eksempler på ordninger under direkte betalinger kan
nævnes bekendtgørelse nr. 129 af 25. januar 2022 om direk-
te støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
(herefter grundbetalingsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse
nr. 2278 af 3. december 2021 om slagtepræmie for kvier,
tyre og stude (herefter slagtepræmiebekendtgørelsen).
For så vidt angår den fælles markedsordning er denne regu-
leret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-
dukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr.
1234/2007.
Som eksempler på markedsordninger kan nævnes anven-
delse af EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe, jf. ar-
tikel 10 i forordningen om den fælles markedsordning
og bekendtgørelse nr. 1157 af 22. november 2019 om vej-
ning, klassificering og indberetning af markedspriser for
slagtekroppe af svin, kvæg og får og ordninger for godken-
delse af importører af hampefrø til andre formål end ud-
sæd, jf. Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU)
2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordnin-
gen med import- og eksportlicenser og om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse
og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser,
om ændring af Europa-Kommissionens forordning (EF) nr.
2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF)
nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og
om ophævelse af Europa-Kommissionens forordning (EF)
nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF)
nr. 507/2008 og bekendtgørelse nr. 989 af 26. juni 2020 om
import af hampefrø og rå hamp.
For så vidt angår eksempler på egentlige støtteordninger
kan nævnes støtte til frugt- og grøntsektoren, jf. artikel 32 i
forordningen om den fælles markedsordning og bekendtgø-
relse nr. 1098 af 1. juni 2021 om tilskud til producentorga-
nisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt,
samt støtte til biavlssektoren, jf. artikel 55 i forordningen
om den fælles markedsordning og bekendtgørelse nr. 439
af 15. marts 2021 om tilskud til støtteforanstaltninger til
forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af
biavlsprodukter.
Derudover kan som et eksempel på ordninger omfattet af
TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar-
kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler
om, nævnes kvalitets- og handelsnormer, jf. afdeling 1, kapi-
tel 1, afsnit II, i forordningen om den fælles markedsordning
og bekendtgørelse nr. 812 af 3. juni 2022 om kontrol af
overholdelsen af EU᾽s handelsnormer for friske frugter og
grøntsager.
Støtte under søjle I finansieres af EGFL.
Landdistriktsfondsloven sikrer, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver
for sig inden for deres respektive områder for programpe-
rioden 2014-2020 kan yde støtte til visse foranstaltninger
vedrørende:
1) Videnoverførsel og informationsaktioner.
2) Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika-
rordninger inden for landbrug.
3) Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva-
rer.
4) Investeringer i fysiske aktiver.
5) Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef-
ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa-
le hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger.
6) Bedrifts- og erhvervsudvikling.
7) Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi-
strikterne.
8) Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi-
sationer.
9) Miljø- og klimavenligt landbrug.
10) Økologisk landbrug.
11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi-
rektivet.
12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre
specifikke begrænsninger.
13) Dyrevelfærd.
14) Samarbejde.
15) Risikostyring.
16) Finansielle instrumenter.
Landdistriktsfondsloven sikrer desuden, at indenrigs- og bo-
ligministeren inden for rammerne af landdistriktsforordnin-
gen yder støtte til foranstaltninger, der er omfattet af artikel
43 i den nævnte forordning eller er omfattet af artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1303/2013.
Ovennævnte foranstaltninger er en del af Den Europæiske
Unions fælles landbrugspolitiks søjle II.
Som eksempler på støtteordninger efter landdistriktsfondslo-
ven, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har
etableret, kan nævnes tilskud til rydning af tilgroede arealer
og forberedelse til afgræsning, jf. bekendtgørelse nr. 1323 af
8. september 2020 om tilskud til rydning af tilgroede arealer
og forberedelse til afgræsning, tilskud til modernisering af
slagtesvinestalde, jf. bekendtgørelse nr. 551 af 28. april 2020
om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde, og areal-
støtte til økologisk landbrug, jf. bekendtgørelse nr. 1077 af
1. juni 2021 om økologisk arealtilskud.
Et eksempel på en ordning, som henhører under indenrigs-
og boligministerens ressort, er støtte til lokale aktionsgrup-
per, jf. bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om
oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fi-
skeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogram-
met for perioden 2014-2020.
Støtte under søjle II medfinansieres af ELFUL.
13
Endelig kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætte regler om og administrere tilskudsordninger i med-
før af skovlovens § 29.
Et eksempel på udmøntning af bemyndigelsen er ordningen
om tilskud til privat skovrejsning, jf. bekendtgørelse nr.
1102 af 2. juni 2021 om tilskud til privat skovrejsning.
Også støtte under disse ordninger henhører under søjle II og
medfinansieres af ELFUL på samme måde som de ordnin-
ger, der er etableret i medfør af landdistriktsfondsloven.
3.1.1.1.1. Kontrol med EU-handelsklasseskema for slagt-
ekroppe (Klassificeringskontrol)
Der er fastsat regler om klassificering af slagtekroppe
af kvæg, svin og får i forordningen om den fælles mar-
kedsordning, Europa-Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2017/1182 af 20. april 2017 om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 for så vidt angår EU-handelsklasseskemaerne for
slagtekroppe af kvæg, svin og får samt indberetning af mar-
kedspriser for visse kategorier af slagtekroppe og levende
dyr samt Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2017/1184 af 20. april 2017 om regler for anvendel-
sen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 for så vidt angår EU-handelsklasseskemaerne for
slagtekroppe af kvæg, svin og får og for så vidt angår ind-
beretning af markedspriserne for visse kategorier af slagt-
ekroppe og levende dyr.
Formålet med klassificering af slagtekroppe er at leve op
til Den Europæiske Unions handelsklasseskema, som regu-
leres i forordningen om den fælles markedsordning. For-
målet med handelsklasseskemaet er navnlig, at der sikres
en ensartet praksis for klassificering på tværs af Den Euro-
pæiske Union, idet klassificeringen hænger sammen med
prisdannelsen på markedet, herunder i forhold til at sikre
gennemsigtighed om afregningsforhold mellem landbruger
og slagteri.
Landbrugsstyrelsen har efter fast praksis i en længere årræk-
ke reguleret en række forhold angående godkendelse af vis-
se virksomheder til deltagelse i ordninger om klassificering
af EU-handelsskemaer for slagtekroppe ved bekendtgørelse
nr. 1157 af 22. november 2019 om vejning, klassificering
og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin,
kvæg og får (herefter klassificeringsbekendtgørelsen).
Herudover har der i bekendtgørelsen været fastsat krav om
gennemførelse af et uddannelsesforløb som forudsætning for
opnåelse af autorisation som kvalificeret klassificør til visu-
el klassificering af slagtekroppe, jf. klassificeringsbekendt-
gørelsens § 9, stk. 1, og § 18.
Endelig har der været regler om fastsættelse af vilkår om
nøjagtighed og kalibrering i tilladelser, der meddeles i hen-
hold til artikel 10 i Europa-Kommissionens delegerede for-
ordning (EU) 2017/1182, til anvendelse af automatiserede
metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får.
Klassificeringsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af land-
brugsstøtteloven. Landbrugsstøtteloven indeholder dog ikke
hjemmel til at fastsætte supplerende regler, som ikke direkte
angår gennemførelse af EU-forordningerne på området.
3.1.1.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssekto-
ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af
Den Europæiske Unions statsstøtteregler
Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at bortset fra de i
traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte,
som ydes ved hjælp af statsmidler, under enhver tænkelig
form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurren-
cevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse
produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang,
den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.
TEUF åbner dog mulighed for at yde statsstøtte til en række
politikformål. Med særlig relevans for landbrugs- og skov-
brugssektoren er det for det første i TEUF artikel 107, stk.
2, litra b), fastsat, at støtte til at råde bod på skader, der
er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige be-
givenheder, er forenelig med det indre marked. For det andet
kan Europa-Kommissionen med hjemmel i TEUF artikel
107, stk. 3, litra c), anse statsstøtte til fremme af den øko-
nomiske udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren og i
landdistrikter for forenelig med det indre marked, forudsat
at den ikke påvirker samhandelsvilkår.
For nærmere om forholdet til Den Europæiske Unions stats-
støtteregler henvises til afsnit 10.2.
Støtteordninger omfattet af Den Europæiske Unions stats-
støtteregler er løbende blevet etableret i medfør af materielle
tekstanmærkninger på finansloven. Som eksempel herpå kan
nævnes tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på
finansloven for finansåret 2022, der bemyndiger ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud i form
af kompensation til konstruerede minivådområder. I medfør
af tekstanmærkningen kan ministeren fastsætte regler om
støtten, herunder om betingelser for støtte, nedsættelse og
tilbagebetaling af tilskud.
Der findes lignende tekstanmærkning i nr. 106 til § 24 på
finansloven for finansåret 2022, og i nr. 194 og nr. 197 til §
23 på finansloven for finansåret 2022.
3.1.1.3. Klima-lavbundsprojekter
Det fremgår af tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 til §
23 på finansloven for 2022, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri er bemyndiget til at fastsætte regler om
tilskud til projekter, der har til formål at udtage kulstofrige
lavbundjorder af landbrugsmæssig drift og gennem afbryd-
ning af dræn, lukning af grøfter m.v., genoprette den naturli-
ge hydrologi i videst muligt omfang (klima-lavbundsprojek-
14
ter). I forlængelse heraf fremgår det af tekstanmærkning nr.
197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndi-
get til at gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved
køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgen-
de salg af disse samt jordfordeling.
Bemyndigelserne er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 211
af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbunds-
jorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi
(klima-lavbundsprojekter). Støtteordningen er godkendt af
Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791
i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den
31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under
ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom-
missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december
2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støt-
te i landbrugssektoren.
Ved bekendtgørelsen har ministeren henlagt kompetencen
til at yde tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder
til Miljøstyrelsen, jf. stk. 3 i tekstanmærkning nr. 194. Mi-
nisteren har henlagt kompetencen til at gennemføre klima-
lavbundsprojekter, herunder ved køb af projektarealer, køb
af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jord-
fordeling, til at afholde nødvendige anlægsudgifter og til
at yde lodsejerkompensation til Naturstyrelsen, jf. stk. 3 i
tekstanmærkning nr. 197. Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens
afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen kan ikke på-
klages til anden myndighed, jf. tekstanmærkning nr. 194,
stk. 5, og tekstanmærkning nr. 197, stk. 5.
Formålet med ordningen er at sikre, at kulstofrige lavbunds-
jorder kan udtages af den almindelige landbrugsdrift med
henblik på at vådgøre jorderne ved en afbrydning af de
eksisterende drænrør og -grøfter, som afvander landbrugs-
jorderne. Kulstofrige lavbundsjorder er tidligere vådområder
som moser og våde enge og har derfor et højt indhold af kul-
stof fra gamle planterester. Når lavbundsjorder udtørres og
iltes ved dræning og pløjning således, at jorden kan dyrkes,
vil kulstoffet rådne og gasse af, primært som CO2. Dette
bidrager til at øge atmosfærens koncentration af drivhusgas-
ser. Når lavbundsjorderne vådgøres, vil den naturlige hydro-
logi blive genskabt, og CO2-udledningen standses.
Indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder gen-
nem nationale tiltag er todelt i form af støtte til gennemfø-
relse af klima-lavbundsprojekter på private lodsejeres land-
brugsarealer i regi af Miljøstyrelsen og klima-lavbundspro-
jekter, der gennemføres af Naturstyrelsen.
Miljøstyrelsen yder tilskud til klima-lavbundsprojekter, der
har til formål at udtage kulstofrige lavbundsjorder af land-
brugsmæssig drift og gennem afbrydning af dræn, lukning
af grøfter m.v. genoprette den naturlige hydrologi på arealet
i videst muligt omfang (klima-lavbundsprojekter). Tilskud-
det kan ydes til kommuner, private lodsejere og fonde til
etablering af vådområder på kulstofrige lavbundsjorder.
Klima-lavbundsprojekterne i regi af Naturstyrelsen gennem-
føres ved udtagning af flere sammenhængende kulstofrige
lavbundsjorder af landbrugsmæssig drift, hvor der bliver
genskabt naturlig hydrologi på arealerne ved aktiv vådgø-
ring gennem afbrydning af dræn, lukning af grøfter, gen-
slyngning og/eller hævning af vandløbsbund m.v. Natursty-
relsen afholder udgifterne til projektet, herunder til forun-
dersøgelse, selve projektanlæggelsen, til efterfølgende ting-
lysning m.v. Støtten under ordningen ydes som en kombine-
ret naturalieydelse og som et tilskud i form af økonomisk
kompensation til de lodsejere, der deltager i projektet.
Udtagningen af kulstofrig lavbundsjord medfører en varig
kapacitetsnedlæggelse på det berørte areal, som sikres via en
tinglyst servitut om fastholdelse af naturlig hydrologi inden
for projektområdet, som vil gælde for såvel den nuværende
lodsejer som fremtidige lodsejere.
3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
vejelser
På nuværende tidspunkt er den danske regulering, der sup-
plerer Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v.,
fordelt på tre forskellige love: landdistriktsfondsloven, dele
af landbrugsstøtteloven og dele af skovloven.
Landdistriktsfondsloven og skovloven supplerer det nuvæ-
rende forordningsgrundlag om støtte til udvikling af land-
distrikterne fra ELFUL (søjle II) i perioden 2014-2022,
mens landbrugsstøtteloven supplerer det nuværende for-
ordningsgrundlag for direkte støtte fra EGFL (søjle I) i
2014-2022. For så vidt angår støtteordningerne under både
søjle I og II i den fælles landbrugspolitik pålægges med-
lemsstaterne med det nye forordningsgrundlag et større an-
svar for, hvordan den fælles landbrugspolitik gennemføres,
og hvordan målsætningerne opfyldes fra 1. januar 2023.
Supplerende samles reguleringen af støtteordninger under
den fælles landbrugspolitiks søjle I og II, som er beskre-
vet i en strategisk plan for den kommende reformperiode
2023-2027, i én forordning; forordningen om støtte til stra-
tegiske planer.
På baggrund af ovenstående er det Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at der er behov for at
øge gennemsigtigheden i det lovgrundlag, hvorefter der skal
fastsættes supplerende regler med henblik på administration
af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles land-
brugspolitik m.v. fra den 1. januar 2023. Derfor bør lov-
grundlaget samles i én lov, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 1, fremfor at gennemføre flere ændringer af eksisterende
lovgivning.
Derudover er det ministeriets vurdering, at udformningen
af lovforslaget som en bemyndigelseslov vil tilgodese hen-
synet til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive om-
råder vil kunne fastsætte supplerende regler med henblik på
administration af forordninger om forhold, der er omfattet
15
af lovforslaget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1,
herunder konkrete støtteordninger. Denne regelfastsættelse
vil være afhængig af udformningen af forordningsgrundla-
get for den fælles landbrugspolitik, herunder også delege-
rede retsakter og gennemførelsesretsakter samt forordnings-
grundlaget i kommende programperioder. Derudover vil den
supplerende regelfastsættelse også afhænge af de politiske
valg, der træffes i forbindelse med konkrete støtteordninger.
I relation til klassificering af slagtekroppe vurderer Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at det er nødvendigt
at tilvejebringe et klart hjemmelsgrundlag til at fastsætte
regler om forhold relateret til klassificering af slagtekroppe
omfattet af Den Europæiske Unions forordninger, jf. den
foreslåede § 2, stk. 5.
For så vidt angår nationale støtteordninger om statsstøtte til
fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og skov-
brugssektoren og i landdistrikter indgår disse som led i den
bredere fælles landbrugspolitik. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri finder det derfor hensigtsmæssigt, at
der vil kunne fastsættes regler om statsstøtte i landbrugs-
og skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet
af artikel 107-109 i TEUF med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse i § 3.
Videre er det ministeriets opfattelse, at det vil være hensigts-
mæssigt, at der med den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 7 tilvejebringes hjemmel til, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrø-
rende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte
klima-lavbundsprojekter. Den foreslåede § 7 vil således i
sammenhæng med lovforslagets § 3 erstatte tekstanmærk-
ning nr. 194 og 197 ad § 23 på finansloven for finansåret
2022.
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles
landbrugspolitik m.v.
Det foreslås at samle det lovgrundlag, der skal finde an-
vendelse på administrationen af Den Europæiske Unions
forordninger under den fælles landbrugspolitik m.v. for pe-
rioden 2023-2027, i én lov.
Forordningerne under Den Europæiske Unions fælles land-
brugspolitik m.v. angår:
1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist af EGFL og
ELFUL.
2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak-
taten for Den Europæiske Unions funktionsmåde uden
at være omfattet af en markedsordning.
4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-
brugsprodukter.
Det foreslåede anvendelsesområde i lovforslagets § 1, stk.
1, angår også andet end forordninger under Den Europæiske
Unions fælles landbrugspolitik, da handelsordninger for vis-
se varer fremstillet af landbrugsprodukter ikke alene er en
del af den fælles landbrugspolitik, men også af den fælles
handelspolitik. Skovordninger er omfattet af forordningen
om støtte til strategiske planer og den nye horisontale for-
ordning og medfinansieres dermed af ELFUL.
Det bemærkes, at landdistriktsfondsloven uanset dette lov-
forslag også vil finde anvendelse for de støtteordninger,
som det er hensigten at etablere i overensstemmelse med
landdistriktsprogrammet for 2014-2022 efter lovens ikraft-
træden. Tilsvarende vil også gøre sig gældende i relation til
landbrugsstøtteloven.
For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde henvises
til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
I medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 2 vil ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmi-
nisteren inden for deres respektive områder kunne fastsætte
supplerende regler med henblik på administration af Den
Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugs-
politik m.v., hvilket vil sige ordninger omfattet af den fælles
landbrugspolitiks søjle I og II, herunder støtteordninger fi-
nansieret helt eller delvist af EGFL eller ELFUL, den fælles
markedsordning for landbrugsvarer og ordninger omfattet
af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar-
kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler
om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at ministrene
kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødven-
dige for anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger
om forhold, der er omfattet af dette lovforslag. Videre kan
ministrene fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er
nødvendige for anvendelsen af ordninger og regler, som i
medfør af Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af dette lovforslag, er frivillige for medlems-
staterne at anvende. Ministrene kan desuden inden for deres
respektive områder fastsætte regler om fravigelse af regler
i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af dette lovforslag i det omfang, forordningerne
indeholder adgang hertil. Endelig kan ministrene inden for
deres respektive områder fastsætte regler om ansøgning om
støtte, betingelser for støtte og vilkår for modtagelse af støt-
te, støtteniveau, beregning af støtte, modtagerkreds, udbeta-
ling af støtte og supplerende betingelser for udbetaling af
støtte finansieret helt eller delvist af EGFL og ELFUL. Der
kan desuden fastsættes regler om administration af støtte-
ordninger, herunder om prioritering, udvælgelse og afslag på
ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte.
Det bemærkes, at ministrenes fastsættelse af konkrete ord-
ninger inden for deres respektive områder, herunder anven-
delsen af valgmuligheder inden for disse ordninger, vil være
afhængig af udformningen af forordningsgrundlaget for Den
Europæiske Unions fælles landbrugspolitik og politiske valg
i forbindelse med fastsættelse af nationale ordninger.
16
For nærmere om rækkevidden af de foreslåede bemyndigel-
ser i § 2 henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne
hertil.
3.1.3.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssekto-
ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af
Den Europæiske Unions statsstøtteregler
Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 2, at loven også skal fin-
de anvendelse på støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren
og i landdistrikter inden for bevillinger afsat på de årlige
finanslove, og som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF.
Ved fastlæggelsen af lovforslagets anvendelsesområde i den
foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, anvendes den afgræns-
ning, der er angivet i Den Europæiske Unions fælles land-
brugspolitik, og de specifikke afgrænsninger, der angives af
Den Europæiske Unions institutioner i de dokumenter, der
udstedes på statsstøtteområdet.
For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde for så
vidt angår nationale støtteordninger omfattet af Den Euro-
pæiske Unions statsstøtteregler henvises til lovforslagets §
1, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 3, stk. 1, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og
boligministeren inden for deres respektive områder kan yde
støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter
inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,
og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte-
regler.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, kan
der fremover fastsættes regler om støtte inden for landbrugs-
eller skovbrugssektoren eller i landdistrikter, der hidtil har
været reguleret af regler fastsat i medfør af materielle tekst-
anmærkninger på finansloven.
Den foreslåede § 3 vil herefter erstatte den hidtidige praksis,
hvor der er optaget materielle tekstanmærkninger på finans-
loven som hjemmelsgrundlag for sådanne statsstøtteordnin-
ger.
Det vil være en forudsætning for udnyttelse af den foreslå-
ede bemyndigelse i lovforslagets § 3, at der er bevillings-
mæssig hjemmel på finansloven til finansiering af den på-
gældende støtteordning. Ligeledes er det en forudsætning,
at støtteordningen lovligt kan etableres i henhold til Den
Europæiske Unions statsstøtteregler.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 3 vil
blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
keri til at fastsætte regler om f.eks. kompensation for tabt
indkomst og udgifter i forbindelse med minivådområder,
som i dag er reguleret i bekendtgørelse nr. 653 af 14. april
2021 om tilskud til projekter om etablering af konstruerede
minivådområder i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad
24.23.08 til § 24 på finansloven for finansåret 2022, og
som ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af
18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
TEUF på de minimis-støtte i landbrugssektoren.
For nærmere om støtteordninger inden for landbrugssekto-
ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af
Den Europæiske Unions statsstøtteregler, henvises til lovfor-
slagets § 3 og bemærkningerne hertil.
3.1.3.3. Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter
Det foreslås i § 1, stk. 3, at loven også skal finde anven-
delse på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris gen-
nemførelse af projekter vedrørende udtagning af kulstofrige
lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter).
For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde for så
vidt angår klima-lavbundsprojekter henvises til lovforslagets
§ 1, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7 vil ministeren kunne
gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige
lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved køb
af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende
salg af disse samt jordfordeling. Ministeren kan afholde
nødvendige anlægsudgifter. Ministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler for ordningen, herunder om krav til projek-
terne.
Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser i §§ 3 og
7 vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri til at fastsætte regler om ministerens gennemførel-
se af klima-lavbundsprojekter, som i dag er reguleret ved
bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning
af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning
af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter) i medfør af
tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 og tekstanmærkning
nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret
2022. Det forventes, at der på samme vis som i den gæl-
dende bekendtgørelse også vil blive fastsat regler om en til-
skudsordning til kommuner, lodsejere og fonde til udtagning
af lavbundsjorder og om lodsejerkompensation, jf. lovforsla-
gets § 3.
Det bemærkes, at det forudsættes, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri vil delegere sine beføjelser til at
gennemføre projekterne vedrørende udtagning af kulstofrige
lavbundsjorder m.v. til Naturstyrelsen under miljøministeren
og i den sammenhæng også fastsætte regler om, at afgørel-
ser truffet af Naturstyrelsen ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed, jf. den foreslåede bestemmelse i §
24, stk. 2.
For nærmere om klima-lavbundsprojekter henvises til lov-
forslagets §§ 3 og 7 og bemærkningerne hertil.
3.1.4. Udtagningsprojekter og pant
17
Med bestemmelserne i dele af lovforslagets kapitel 2 samt
kapitel 3 vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
bl.a. blive bemyndiget til at fastsætte regler vedrørende til-
skudsordninger om udtagning af landbrugsarealer til anden
anvendelse, herunder udtagning af lavbundsjorde.
Udtagning af arealer har betydning for mange samfundsinte-
resser, herunder for sikkerheden for penge- og realkreditin-
stitutternes udlån til landbruget. Det er hensigten, at der i be-
kendtgørelser vedrørende udtagning af arealer i relevant om-
fang indsættes regler om, at panthavere, herunder realkredit-
og pengeinstitutter, orienteres om konkrete udtagningspro-
jekter, inden der indsendes ansøgning om tilskud. Ligeledes
indsættes i relevant omfang regler om, at der ved anmodning
om udbetaling af tilskud skal foreligge dokumentation for
en eventuel aftale mellem lodsejere og panthavere i priorite-
ringsrækkefølgen om hel eller delvis udbetaling af lodseje-
res tilskud til panthavere.
3.2. Konditionalitet
3.2.1. Gældende ret
Begrebet konditionalitet er på landbrugsområdet et nyt be-
greb, som samler de gældende regler om krydsoverensstem-
melse og i væsentligt omfang de eksisterende grønne krav
under grundbetalingsordningen om opretholdelse af perma-
nente græsarealer, krav om flere afgrødekategorier og kravet
om etablering af fem pct. miljøfokusområder på bedriften.
Begrebet krydsoverensstemmelse blev indført i 2003 ved
Den Europæiske Unions rådsforordning (EF) nr. 1782/2003
og gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EF) nr.
795/2004 og nr. 796/2004 som led i reformen af Den Euro-
pæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Reglerne om krydsoverensstemmelse gælder for landbruge-
re, der modtager støtte under direkte betalinger, og for land-
brugere, der modtager støtte efter arealordningerne under
landdistriktsprogrammet, herunder også for støtteordninger,
der etableres efter 1. januar 2023. Landbrugeren skal over-
holde alle kravene for hele bedriften, hvis landbrugsstøtten
skal udbetales i fuldt omfang.
Princippet for krydsoverensstemmelseskravene er, at udbeta-
lingen af Den Europæiske Unions landbrugsstøtte er koblet
til overholdelsen af en række krav om miljø, dyrevelfærd,
fødevaresikkerhed og dyresundhed m.v. med henblik på at
sikre en bæredygtig landbrugsproduktion og øge befolknin-
gens tillid til den fælles landbrugspolitik.
Krydsoverensstemmelseskravene består for det første af
de såkaldte lovbestemte forvaltningskrav, som er de forord-
ningsbestemmelser og nationale regler, som implementerer
de direktivbestemmelser, der er opregnet i bilag II til den
horisontale forordning. Det drejer sig om bestemmelser i
f.eks. Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle og Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter.
Kravene består dernæst af de standarder for god landbrugs-
og miljømæssig stand (GLM), som medlemsstaterne i hen-
hold til forordningens artikel 94 skal fastlægge på grundlag
af de minimumskrav, der fremgår af forordningens bilag
II. Det drejer sig f.eks. om anlæggelse af bræmmer langs
søer og vandløb, om beskyttelse af grundvand mod forure-
ning, om bevaring af jordens indhold af organiske stoffer
ved passende metoder, herunder forbud mod afbrænding af
stubmarker, undtagen af plantesundhedshensyn og lignende.
I medfør af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-4, og § 4, stk.
1 og 5, samt landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, og § 9,
stk. 4, udsteder Landbrugsstyrelsen årlige bekendtgørelser
om krydsoverensstemmelse, senest bekendtgørelse nr. 2370
af 10. december 2021 om krydsoverensstemmelse for kalen-
deråret 2022.
Den nuværende gennemførelse af krydsoverensstemmelses-
ordningen i dansk ret angiver de forordningsbestemmelser
og den danske implementering af de relevante direktiver på
sektorlovgivningens område, der er krydsoverensstemmel-
sesbelagt, jf. bilag II til den horisontale forordning. Krave-
ne fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen om krydsoverens-
stemmelse for kalenderåret 2022.
3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
vejelser
Med overgangen til forordningen om støtte til strategiske
planer og den nye horisontale forordning erstattes reglerne
om krydsoverensstemmelse og i væsentligt omfang de grøn-
ne krav af regler om konditionalitet. Konditionalitet er obli-
gatorisk at etablere.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-
dering, at der fortsat skal være hjemmel til, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler og
træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse her
i landet af reglerne for konditionalitet.
3.2.3. Den foreslåede ordning
De foreslåede bestemmelser i bl.a. § 2, stk. 1 og 4, og § 4
vil medføre, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
vil kunne fastsætte de nødvendige regler og træffe de beslut-
ninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske
Unions forordninger for så vidt angår konditionalitet.
De lovbestemte forvaltningskrav omfatter 11 krav i perioden
2023-2027 på områderne vandmiljø, biodiversitet, fødevare-
sikkerhed, plantebeskyttelsesmidler og dyrevelfærd, jf. bilag
III til forordningen om støtte til strategiske planer.
I forhold til standarderne for god landbrugs- og miljømæssig
stand (GLM) fremgår det af forordningen om støtte til stra-
18
tegiske planer, at det er medlemsstaten, der på baggrund af
de normer der fremgår af forordningens bilag III, nærmere
skal fastlægge disse i den strategiske plan. Af bilag III frem-
går, at hovedparten af de eksisterende normer fra krydsover-
ensstemmelsesordningen videreføres til konditionalitetsord-
ningen. Normerne vil derudover i væsentligt omfang blive
suppleret med de grønne krav under grundbetalingsordnin-
gen. Derudover er der kommet en ny GLM-norm om be-
skyttelse af kulstofrige jorder.
Standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand omfat-
ter ni krav i perioden 2023-2027 på områderne klimaæn-
dringer, vandmiljø, jordforbedring og jordbeskyttelse samt
biodiversitet, jf. bilag III til forordningen om støtte til strate-
giske planer.
Den foreslåede bemyndigelse i § 2, stk. 1 og stk. 4, giver
ministeren mulighed for at fastlægge indholdet af de krav
for konditionalitet eller tilsvarende basiskrav i kommende
reformperioder, hvis manglende overholdelse kan indebære,
at støttemodtageren pålægges en administrativ sanktion.
Den danske strategiske plan for 2023-2027 indeholder en
nærmere beskrivelse af den danske implementering af kon-
ditionalitet.
3.3. Lokale aktionsgrupper, udvalg m.v.
3.3.1. Gældende ret
Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 3, kan indenrigs- og
boligministeren fastsætte regler om etablering og drift af
lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af
loven.
Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1835 af 22.
december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrup-
per under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under
landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 med sene-
re ændringer.
Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter inden-
rigs- og boligministeren et indstillingsudvalg, der udvælger
og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som
støtteberettigede lokale aktionsgrupper samt om indsendte
lokale udviklingsstrategier.
Ministeren har anvendt bemyndigelsen til at nedsætte et
indstillingsudvalg for programperioden 2014-2022 med re-
præsentation fra regionale og lokale myndigheder, relevan-
te interesseorganisationer, landdistriktsaktører, fiskeriaktører
og eksperter på landdistrikts- og fiskeriområdet.
Indstillingsudvalget vurderer de indsendte ansøgninger om
godkendelse som tilskudsberettigede lokale aktionsgrupper i
forhold til den forventede merværdi for lokaludviklingen, og
udvalget vurderer de lokale udviklingsstrategier med vægt
på anvendelsen af Leader-metoden på baggrund af en række
fastlagte kriterier og afgiver indstilling herom til Bolig- og
Planstyrelsen. På grundlag af indstillingerne fra indstillings-
udvalget træffer Bolig- og Planstyrelsen afgørelse om god-
kendelse af de lokale udviklingsstrategier.
Efter landbrugsstøttelovens § 2 nedsætter ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri et udvalg med den opgave
at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den Europæiske
Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse
af administrationen heraf. Udvalget skal bestå af 24 af mini-
steren udnævnte medlemmer.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger to
medlemmer, erhvervsministeren et medlem, Dansk Industri
to medlemmer, Dansk Erhverv to medlemmer, Landbrug
& Fødevarer syv medlemmer, Dansk Gartneri fire medlem-
mer, Brancheudvalget for Frugt og Grønt et medlem, Øko-
logisk Landsforening og Øgruppen (Dansk Økologileveran-
dørforening) i fællesskab et medlem, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd et medlem, Forbrugerrådet Tænk et medlem,
Danmarks Naturfredningsforening et medlem og Friluftsrå-
det et medlem til udvalget, jf. landbrugsstøttelovens § 2, stk.
2.
Efter § 2, stk. 3, kan der møde en stedfortræder for hvert
af medlemmerne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
keri udnævner en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris repræsentanter i udvalget til formand for udvalget
og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets sekreta-
riatsopgaver varetages af ministeriet.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i medfør
af § 2 nedsat EU-landbrugsudvalget (§ 2-udvalget) med hen-
blik på at rådgive i forhold til beslutninger om Den Europæ-
iske Unions landbrugspolitik og administrationen heraf. Der
afholdes skriftlige høringer eller møder i udvalget forud
for rådsmøder (landbrug og fiskeri), hvor der er punkter af
landbrugspolitisk interesse på dagsordenen.
Efter § 7, stk. 1, i landdistriktsfondsloven nedsætter mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri et overvågningsud-
valg, der skal varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner
i forbindelse med administrationen af støtteordninger efter
loven.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i med-
før af § 7, stk. 1, nedsat et overvågningsudvalg for land-
distriktsprogrammet (Landdistriktsudvalget) for programpe-
rioden 2014-2022. Udvalget består af repræsentanter for
relevante myndigheder, landbrugs- og miljøorganisationer
og foreninger m.v. Formandskabet for udvalget varetages af
Landbrugsstyrelsen, der er forvaltningsmyndighed for land-
distriktsprogrammet.
Desuden kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
og indenrigs- og boligministeren inden for deres respekti-
ve områder i overensstemmelse med bestemmelsen i landdi-
striktsfondslovens § 7, stk. 3, nedsætte rådgivende udvalg
for støtteordninger efter loven.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i medfør
af § 7, stk. 3, nedsat et rådgivende udvalg i forbindelse
19
med miljøteknologiordningen i 2016. Udvalget skulle bidra-
ge med vurdering af den årlige miljøeffekt af de indkomne
ansøgninger til brug for prioriteringen.
De pågældende ministre kan endvidere efter lovens § 7, stk.
4, inden for deres respektive områder indhente rådgivning
hos andre udvalg, der er nedsat i medfør af anden lovgiv-
ning, og som har kompetence inden for det relevante områ-
de. Denne hjemmel har ikke været anvendt i nævneværdigt
omfang i programperioden 2014-2022.
3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
vejelser
Efter forordningen om støtte til strategiske planer er det
obligatorisk for medlemsstaterne at etablere en støtteordning
vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet (LAG-
ordning). Indenrigs- og boligministeren skal derfor have be-
myndigelse til at fastsætte regler om etablering og drift af
lokale aktionsgrupper.
Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfær-
dig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akva-
kulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern
Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænsefor-
valtning og visumpolitik (herefter forordningen om fælles
bestemmelser) er det obligatorisk for den ansvarlige for-
valtningsmyndighed at nedsætte et udvalg til at foretage
udvælgelsen af lokale udviklingsstrategier. Den nuværende
bemyndigelse i landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, hvoref-
ter indenrigs- og boligministeren nedsætter et indstillingsud-
valg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger
om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper
samt om indsendte lokale udviklingsstrategier, bør derfor
videreføres for så vidt angår udvælgelse og afgivelse af
indstilling om godkendelse af indsendte lokale udviklings-
strategier, men ikke for så vidt angår udvælgelse og afgivel-
se af indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale
aktionsgrupper. Efter artikel 32, stk. 2, i forordningen om
fælles bestemmelser skal udvalget alene udvælge lokale ud-
viklingsstrategier.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris op-
fattelse, at det nuværende EU-landbrugsudvalg (§ 2-udval-
get), der rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri om stillingtagen til Den Europæiske Unions land-
brugspolitik og tilrettelæggelse af administrationen heraf, er
hensigtsmæssigt og derfor bør videreføres.
Med henblik på at sikre den fornødne fleksibilitet i forhold
til sammensætningen af udvalget er det Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at den udtrykkelige
opregning af organisationer m.v., der er repræsenteret i ud-
valget, ikke bør videreføres. Desuden kan en udtrykkelig op-
regning af organisationer være misvisende, fordi organisati-
oner kan skifte navn, fusionere eller deles op. Fremover vil
ministeren i stedet fastlægge udvalgets sammensætning og
antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller
grupper af organisationer i udvalgets forretningsorden. Der-
med kan sammensætningen opdateres løbende.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at
der ikke som hidtil er behov for eksplicit at angive i lovbe-
stemmelsen, at der kan møde en stedfortræder for hvert af
medlemmerne, og bestemmelsen foreslås derfor ikke videre-
ført. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder
desuden, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
bør have bemyndigelse til at udnævne en repræsentant for
ministeriet til formand for udvalget og til at fastsætte udval-
gets forretningsorden. Endelig er det ministeriets opfattelse,
at bestemmelsen om, at udvalgets sekretariatsopgaver vare-
tages af ministeriet, er hensigtsmæssig og derfor bør videre-
føres.
Det fremgår af forordningen om støtte til strategiske planer,
at hver medlemsstat skal nedsætte en overvågningskomité,
der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske plan,
senest tre måneder efter Europa-Kommissionen har under-
rettet medlemsstaten om godkendelsen af den strategiske
plan.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil derfor
nedsætte en overvågningskomité til at varetage de forord-
ningsbestemte opgaver i forbindelse med gennemførelsen
af den strategiske plan. Komitéen vil i vidt omfang sva-
re til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet
(Landdistriktsudvalget), der er er nedsat for programperio-
den 2014-2022. Den kommende overvågningskomité for
den strategiske plan forventes imidlertid at have en bredere
sammensætning, da komitéen også skal varetage opgaver
vedrørende støtteordninger, der finansieres helt eller delvist
af EGFL, og som er omfattet af den strategiske plan.
Fremadrettet er det herudover ikke intentionen at nedsætte
rådgivende udvalg ved lov. Det bemærkes i den forbindelse,
at det ikke kræver særskilt lovhjemmel at nedsætte udvalg,
som alene har en rådgivende funktion.
EU-landbrugsudvalget, der er nedsat i medfør af landbrugs-
støttelovens § 2, fastholdes dog i lovforslagets § 22, da ko-
dificering af det pågældende rådgivende udvalg i lovgivnin-
gen er en del af en fast praksis på Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris område, jf. også EU-fiskeriudvalget
reguleret i § 5 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261
af 21. marts 2019 om bekendtgørelse af lov om fiskeri og
fiskeopdræt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder end-
videre, at der ikke som hidtil i landdistriktsfondslovens §
7, stk. 4, er behov for eksplicit at regulere adgangen for
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs-
og boligministeren til inden for deres respektive områder at
kunne indhente rådgivning hos andre udvalg, der er nedsat
20
i medfør af anden lovgivning, og bestemmelsen foreslås
derfor ikke videreført.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 21, stk. 1, at indenrigs- og boligministe-
ren nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver
indstilling om ansøgninger om godkendelse af indsendte lo-
kale udviklingsstrategier. Det forudsættes, at udvalget sam-
mensættes af repræsentanter fra f.eks. regionale og lokale
myndigheder, relevante interesseorganisationer, landdistrikt-
saktører og eksperter på området.
Det foreslås i § 21, stk. 2, at indenrigs- og boligministeren
kan fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktions-
grupper, der kan medvirke til administrationen af loven.
Det foreslås desuden i § 22, stk. 1, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri nedsætter et udvalg med den opgave
at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den Europæiske
Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse
af administrationen heraf.
Det foreslås i § 22, stk. 2, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri udnævner en repræsentant for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til formand for udvalget og
fastsætter udvalgets forretningsorden. Det foreslås desuden,
at udvalgets sammensætning og antallet af repræsentanter
for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer
fastlægges i udvalgets forretningsorden. Ministeriet vareta-
ger sekretariatsopgaver for udvalget.
Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse om ned-
sættelse af en overvågningskomité, der skal varetage en
række forordningsbestemte opgaver i forbindelse med admi-
nistration af de støtteordninger, der kan etableres efter de
i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger,
og som er omfattet af den strategiske plan. Overvågningsko-
mitéen vil efter den foreslåede § 23 blive sammensat af re-
præsentanter for de berørte myndigheder, interesseorganisa-
tioner, foreninger og andre relevante parter. Formandskabet
for overvågningskomitéen vil blive varetaget af Landbrugs-
styrelsen, der er forvaltningsmyndighed for den strategiske
plan.
3.4. Gebyr og rente
3.4.1. Gebyrordninger
3.4.1.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter land-
brugsstøttelovens § 5, stk. 1, fastsætte regler om hel eller
delvis betaling af omkostningerne ved administrationen af
eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen med de i § 1
nævnte forordninger. Derudover kan ministeren i medfør af
§ 5, stk. 2, fastsætte regler om hel eller delvis betaling for
særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende myndigheder
udfører efter anmodning.
Ministerens bemyndigelser efter landbrugsstøtteloven er ud-
nyttet ved bekendtgørelse nr. 2641 af 28. december 2021
om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr
m.v. og bekendtgørelse nr. 1724 af 26. november 2020 om
betaling for plantesundhedskontrol m.v.
Disse bekendtgørelser omfatter regler om hel eller delvis be-
taling af omkostningerne ved kontrollen af virksomhedernes
overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt
og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger
om den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Handels-
normerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse,
modenhed og mærkning.
Fødevarestyrelsen udfører denne kontrol som en integreret
del af kontrollen i medfør af lov om fødevarer. Der er i den
forbindelse etableret en praksis for at beregne og opkræve
betalingen for kontrollen i henhold til både landbrugsstøtte-
loven og lov om fødevarer som ét samlet beløb.
For så vidt angår Landbrugsstyrelsens kontrol af virksomhe-
dernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer
for friske frugter og grøntsager udføres denne oftest i forbin-
delse med eksportkontrol af plantesundheden efter lov om
planter og plantesundhed m.v.
Der er i den forbindelse etableret en praksis for at beregne
og opkræve betalingen for kontrollen i henhold til både
landbrugsstøtteloven og lov om planter og plantesundhed
m.v. som ét samlet beløb, når Landbrugsstyrelsen udfører
kontrol efter både lov om planter og plantesundhed m.v. og
bestemmelserne om handelsnormer for frugt og grøntsager
fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles
markedsordning for landbrugsvarer.
Det bemærkes, at når modtagerlandet ikke stiller krav om
eksempelvis et plantesundhedscertifikat, udføres der alene
en kontrol af overholdelsen af bestemmelserne om handels-
normerne ved en eksportkontrol. Landbrugsstyrelsen opkræ-
ver i den forbindelse alene betaling for handelsnormkontrol-
len. Beregningen og opkrævningen af betalingen vil i den
situation være den samme som ved den kombinerede plante-
sundheds- og handelsnormkontrol.
3.4.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at
det fortsat vil være hensigtsmæssigt, at der på samme måde
som hidtil sikres brugerbetaling af kontrol af virksomheder-
nes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for
friske frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs-
varer. De eksisterende gebyrordninger bør derfor viderefø-
res.
Endvidere er det ministeriets opfattelse, at det fortsat vil
være hensigtsmæssigt i visse tilfælde at samle kontrolbesøg
efter flere forskellige regelsæt i ét kontrolbesøg hos virk-
21
somheden og opkræve ét samlet gebyr for kontrollen. Dette
vil være relevant, når en kontrol efter en lovgivning indgår
som en integreret, men mindre del af et overordnet kontrol-
område efter anden lovgivning.
Ved eventuelle fremtidige justeringer af gebyrerne skal det
endvidere sikres, at der er balance mellem indtægter og om-
kostninger over en 4-årig periode. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri vil i overensstemmelse med Finansmi-
nisteriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.2, årligt vurdere, om
omkostningerne skal reduceres, eller om gebyrsatsen skal
justeres for at sikre denne balance.
3.4.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den hidtidige praksis og omfang for bruger-
betaling af kontrol af virksomhedernes overholdelse af be-
stemmelserne om handelsnormer for friske frugter og grønt-
sager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den
fælles markedsordning for landbrugsvarer videreføres.
Videre foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om, at betaling
for omkostningerne ved kontrolopgaver, der udføres efter
Den Europæiske Unions forordninger om den fælles mar-
kedsordning for landbrugsvarer, kan opkræves alene med
hjemmel i enten lov om fødevarer eller lov om planter og
plantesundhed m.v., jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 33
og 34 om ændring af henholdsvis fødevareloven og lov om
planter og plantesundhed m.v. Dette skyldes, at kontrollen
med overholdelse af forordningsgrundlaget typisk udgør en
naturlig mindre del af et overordnet kontrolområde omfattet
af lov om fødevarer eller lov om planter og plantesundhed
m.v.
Med den foreslåede bemyndigelse vil den hidtidige praksis
kunne videreføres, således at det fortsat vil være muligt at
samle kontrollen af handelsnormerne for frugt og grøntsager
fastsat af Den Europæiske Union med kontrol inden for
fødevarelovens område eller, når det er relevant, i forbindel-
se med eksportkontrol omfattet af lov om planter og plante-
sundhed m.v. Videre sikres det, at beregningsgrundlaget for
gebyrfastsættelsen i sådanne tilfælde fortsat kan ensrettes,
og det sikres, at afregningen overfor virksomhederne alene
sker ved to gebyrordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 11, 33 og 34.
3.4.2. Renter
3.4.2.1. Gældende ret
Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, 1.
pkt., tillægges uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilba-
gebetales inden udløbet af en frist, der fastsættes af den ud-
betalende myndighed, en årlig rente svarende til den rente,
der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre andet
er fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør mindst 50
kr., medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger.
Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støtte,
der skal tilbagebetales i medfør af regler, der er fastsat i
medfør af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, tilbagebetales
med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre
andet er fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat
i afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet,
til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte
referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr.,
tillægges dog ikke.
Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætte regler om beregning af renter
af beløb, der skal tilbagebetales efter skovlovens § 57, stk.
1, om tilbagebetaling af tilskud.
3.4.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det fremgår af den nye horisontale forordnings artikel 59,
stk. 1, litra e, at medlemsstaterne vedtager alle de love
og administrative bestemmelser og træffer alle øvrige for-
anstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv be-
skyttelse af Unionens finansielle interesser. Retsakterne og
foranstaltningerne skal blandt andet tage sigte på inddrivelse
af uretmæssige betalinger med renter og om nødvendigt
anlæggelse af retlige procedurer i den forbindelse.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer på
denne baggrund, at der fortsat er behov for en bestemmelse
om tilskrivning af renter i de situationer, hvor en støttemod-
tager ikke tilbagebetaler uretmæssig støtte rettidigt. Bestem-
melsen vil også omfatte tilfælde, hvor en uretmæssig beta-
ling skyldes en fejl begået af den kompetente myndighed,
hvis kravet om tilbagebetaling ikke imødekommes rettidigt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at
modellen for rentetilskrivning efter landbrugsstøttelovens §
20 og landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, bør videreføres,
idet rentetilskrivning er et væsentligt incitament for skyldne-
re til at tilbagebetale uretmæssig støtte rettidigt. Ligeledes
følger det af forordningsgrundlaget, at manglende tilbagebe-
taling skal pålægges renter.
3.4.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 12, at ved tilbagebetaling af støtte, der er
ydet efter regler, der er fastsat ved forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov, i denne lov eller i regler fastsat
i medfør af denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillæg-
ges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger, en årlig rente, der svarer til den fastsatte refe-
rencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne,
jf. dog stk. 2. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., ind-
drives dog ikke.
De pågældende tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåede
22
bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., blive tillagt en årlig rente,
der svarer til den fastsatte referencesats med det tillæg, der
fremgår af § 5, stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
459 af 13. maj 2014. Referencesatsen anses efter renteloven
som den officielle udlånsrente, Nationalbanken har fastsat
henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende
år.
Lovforslagets rentesats tilsigtes bragt på linje med den al-
mindelige rentesats i henhold til renteloven. Rentesatsen vil
dermed blive variabel, således at den følger renteniveauet på
samme måde som renten i henhold til renteloven.
Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse på
tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb, der skyldes
myndighedsfejl. Det indebærer, at uretmæssigt udbetalte be-
løb, der skyldes myndighedsfejl, er rentebærende ved mang-
lende rettidig tilbagebetaling.
De inddrevne rentebeløb vil tilfalde Den Europæiske Unions
landbrugsfonde i de tilfælde, hvor der er tale om tilbagebeta-
ling af EU-tilskud.
Det foreslås endvidere, at der ved tilbagebetaling af støtte,
der er ydet efter regler fastsat i medfør af lovforslagets §
3, tillægges rente. Forrentning skal ske med den i henhold
til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid
fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen
ved tilbagebetaling af statsstøtte.
Det foreslås endelig, at tilbagebetalingskrav i forbindelse
med støtte, der både er finansieret af nationale midler og
Den Europæiske Unions midler, i deres helhed forældes ef-
ter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag.
Dette indebærer, at tilbagebetalingskrav forældes efter arti-
kel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95
af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (svigsforordningen), der
bl.a. fastlægger en forældelsesfrist, der som udgangspunkt
er fire år fra det tidspunkt, hvor den uregelmæssighed, der
ligger til grund for tilbagesøgningskravet, fandt sted.
Ved nationale midler forstås i denne sammenhæng midler,
på grundlag af hvilke der har været søgt EU-medfinansie-
ring fra ELFUL eller EGFL i forbindelse med den pågæl-
dende støtte. Der kan være tale om midler fra offentlige
myndigheder, herunder staten, regioner og kommuner, samt
midler fra landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde
og Fonden for Økologisk Landbrug.
Der henvises til bemærkningerne til § 12, stk. 1, 2 og 3.
3.5. Kontrol m.v.
3.5.1. Kontrol og tilsyn
3.5.1.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs-
og boligministeren kan ifølge landbrugsstøttelovens § 4, stk.
1, landdistriktsfondslovens § 9, stk. 4, og skovlovens § 59,
nr. 1, fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af de
forordninger m.v., der er omfattet af lovene.
Kontrollen omfatter både administrativ og fysisk kon-
trol. Ved administrativ kontrol forstås kontrol og sammen-
stilling af oplysninger, som f.eks. støttemodtageren indberet-
ter i en ansøgning. Den fysiske kontrol kan omfatte kontrol
af f.eks. støttemodtagerens arealer eller dokumenter med
relation til den udbetalte støtte.
Der er udstedt en række bekendtgørelser, hvori der er fastsat
regler om kontrol. I bekendtgørelse nr. 1496 af 29. juni 2021
om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordnin-
gen m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1965 af 22.
oktober 2021, er det f.eks. fastsat, at der foretages kontrol
på stedet af de anmeldte arealer, afgrøder og produkter m.v.
Kontrollen sker ved satellitbaseret kontrol og stikprøvekon-
trol i marken. Efter § 6 i bekendtgørelse nr. 1108 af 11. no-
vember 2019 om krydsoverensstemmelse fører Landbrugs-
styrelsen og Fødevarestyrelsen kontrol med overholdelse
af krydsoverensstemmelseskravene, og Landbrugsstyrelsen
kan føre kontrol på enhver bedrift, som er omfattet af en
ansøgning om støtte.
Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, skal den, der er
støttemodtager efter loven, efter anmodning fra den minis-
ter, under hvis område støtteordningen hører, give alle op-
lysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige
forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse,
og vederlagsfrit yde den pågældende minister den fornødne
bistand ved kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt
materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elek-
tronisk form. Efter skovlovens § 56, nr. 1, har ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri under tilsyn efter lovens §
49 adgang til regnskaber, forretningsbøger m.v. Det gælder
også materiale, der opbevares i digital form.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., skal de af
loven omfattede virksomheders indehavere og de i virksom-
hederne beskæftigede personer yde den fornødne vejledning
og hjælp ved foretagelse af de eftersyn, som er omtalt i be-
stemmelsens 1. og 2. pkt., og det materiale, som er omtalt i
bestemmelsens 2. pkt., skal på de kontrollerende myndighe-
ders begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende
myndigheder.
Ved kontrollen skal myndigheden bl.a. overholde lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af
12. november 2019 (retssikkerhedsloven). Retssikkerhedslo-
vens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslovens § 1, stk.
1, anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den of-
fentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består
i husundersøgelse eller undersøgelse eller beslaglæggelse
af breve og andre papirer. Det indebærer, at bl.a. reglerne
om varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information
23
m.v. finder anvendelse. Efter retssikkerhedslovens § 1, stk.
2, finder lovens kapitel 3 (om forholdet til strafferetsplejen
ved gennemførelsen af tvangsindgreb) endvidere anvendelse
i en række andre tilfælde, hvor den offentlige forvaltning
foretager tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og efter
retssikkerhedsloven § 1, stk. 3, finder lovens kapitel 4 (om
retten til ikke at inkriminere sig selv m.v.) anvendelse ved
oplysningspligter, der er fastsat i lovgivning m.v.
3.5.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det følger direkte af den nye horisontale forordning og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom)
2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler
vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget,
om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr.
1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU)
nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU)
nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophæ-
velse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (herefter
finansforordningen), at medlemsstaterne skal foretage den
nødvendige kontrol med henblik på at sikre Den Europæiske
Unions interesser. Det er på den baggrund Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at de eksisteren-
de regler om ministrenes mulighed for at fastsætte regler om
kontrol, herunder regler om offentliggørelse af kontrolresul-
tater og om støttemodtagerens pligt til at bistå kontrolmyn-
dighederne ved kontrollens gennemførelse, bør videreføres
for at sikre håndhævelse af loven, de i medfør heraf fastsatte
regler og Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af dette lovforslag.
3.5.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med § 13, stk. 1, at videreføre gældende ret,
således at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren bemyndiges til inden for deres
respektive områder at fastsætte regler om tilsyn og kontrol
med overholdelsen af denne lov, regler fastsat i medfør af
dette lovforslag eller Den Europæiske Unions forordninger
om forhold, der er omfattet af dette lovforslag.
Med den foreslåede bemyndigelse vil ministrene inden for
deres respektive områder kunne fastsætte nærmere regler
for, hvordan myndighederne skal prioritere, planlægge, gen-
nemføre og følge op på kontrollen eller tilsynet, både når
der er tale om tilsyn eller kontrol med overholdelsen af
national lovgivning, og når det drejer sig om overholdelse
af Den Europæiske Unions forordninger, der er omfattet af
loven, jf. lovforslagets § 1, i det omfang ministrene inden
for deres respektive områder har henlagt opgaver til andre
offentlige myndigheder efter den foreslåede bestemmelse i §
24, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren også kun-
ne fastsætte regler om kontrolmyndighedens varetagelse af
kontrolopgaverne, såfremt dele af varetagelsen af kontrolop-
gaverne uddelegeres til f.eks. en kommune efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 24, stk. 3.
Den teknologiske udvikling giver løbende nye digitale mu-
ligheder, som vil kunne bruges ved kontrol. Det er bl.a.
forventningen, at satellitbaseret kontrol vil kunne anvendes
i et større omfang og på sigt vil kunne erstatte store dele af
den fysiske kontrol, som er tidskrævende for både ansøgere
og Landbrugsstyrelsen. Satellitbaseret kontrol vil kunne bi-
drage til at nedbringe de erhvervsøkonomiske omkostninger
og de administrative omkostninger for det offentlige.
Det foreslås desuden i § 13, stk. 2, at ministrene bemyndiges
til at fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med
henblik på tilsyn og kontrol med overholdelsen af denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministrene vil
kunne fastsætte regler om f.eks. opbevaring af regnskabsop-
lysninger, herunder at opbevaringen skal ske i et bestemt
tidsrum med henblik på, at ministrene i forbindelse med
tilsyn eller kontrol får adgang til dette. Den foreslåede be-
stemmelse skal sikre, at grundlaget for tilsyn eller kontrol
efter § 13, stk. 1, opbevares i en passende periode.
Det foreslås endvidere i § 15, stk. 1, at den, der er omfattet
af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller
Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov, efter anmodning fra ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministe-
ren, under hvis område ordningen hører, eller den, som den
pågældende minister har bemyndiget hertil, skal give alle
oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige
forhold, som har betydning for gennemførelse af kontrol.
Den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør
af denne lov eller Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov, skal efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 15, stk. 2, desuden vederlagsfrit yde den
pågældende minister, under hvis område ordningen hører,
eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil,
fornøden bistand ved kontrol, udtagning af prøver, kopiering
af skriftligt materiale samt udskrifter af elektroniske data.
Ministrene eller den, ministrene bemyndiger hertil, kan ef-
ter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, som led i
løsningen af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat
i medfør af denne lov eller Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af denne lov, uden at
betale vederlag medtage eller udtage prøver af planter, plan-
teprodukter og andre objekter mod kvittering. Den foreslåe-
de bestemmelse retter sig til eksempel mod støtteordningen
for stivelseskartofler, der er omtalt i den politiske aftale
om grøn omstilling af dansk landbrug. Bestemmelsen er
dog formuleret bredere med henblik på at kunne rumme
kommende støtteordninger, hvor det vil være nødvendigt at
24
medtage prøver for at kontrollere, om visse støttebetingelser
er overholdt.
De kontrollerende myndigheder skal i forbindelse med udø-
velse af deres beføjelser overholde relevante bestemmelser
i retssikkerhedsloven, herunder i relevant omfang proportio-
nalitetsprincippet i lovens § 2, ligesom de regler, som mini-
strene kan fastsætte i medfør af de foreslåede bestemmelser,
forudsættes udformet på en måde, så disse bestemmelser
kan overholdes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1.
3.5.2. Forbud og påbud
3.5.2.1. Gældende ret
Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven indeholder
ikke bestemmelser med adgang til at meddele forbud og
påbud. Skovloven indeholder i § 51, stk. 2, adgang til at
give påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold.
3.5.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at
en forsvarlig administration af området forudsætter, at myn-
dighederne er i besiddelse af en række instrumenter, som er
egnede til at sikre, at reglerne efterleves i praksis. Sådanne
instrumenter er f.eks. muligheden for at kunne udstede for-
bud og påbud for dermed at sikre, at reglerne overholdes.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil desuden
ensrette lovgivningen inden for ministerområdet med hen-
blik på at skabe en sammenhængende lovstruktur, idet der i
andre af ministeriets love allerede eksisterer bestemmelser,
hvorefter der er hjemmel til at udstede forbud og påbud,
bl.a. i fødevarelovens kapitel 13, plantelovens kapitel 2,
dyrlægelovens kapitel 9 og lov om hold af dyr, kapitel 12.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at
den foreslåede hjemmel til at kunne meddele påbud vil kun-
ne blive relevant f.eks. i forbindelse med tilsagn om tilskud
til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fysiske
vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Det er forventningen,
at sådanne tilsagn vil blive gjort betinget af, at de bestem-
melser, der skal tinglyses som servitut, overholdes. I tilfælde
af overtrædelse af servitutbestemmelserne vil overholdelsen
kunne sikres ved, at der udstedes et påbud om f.eks. ree-
tablering af et vådområde, hvis dette er blevet ændret ved
genopdyrkning af arealet eller lign.
Karakteren af de enkelte forbud og påbud vil afhænge af den
konkrete situation. Der er således efter Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeris opfattelse behov for at medtage
bestemmelser i lovforslaget, der giver adgang til at meddele
de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse
af loven, regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser
i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af dette lovforslag.
3.5.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 14, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder kan meddele de forbud og påbud, der er
nødvendige for overholdelse af loven eller af regler udstedt
i medfør heraf eller bestemmelser i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
3.5.3. Adgang uden retskendelse og politiets bistand i for-
bindelse hermed
3.5.3.1. Gældende ret
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om overhol-
delsen af de i § 1 nævnte forordninger, herunder med de
af disse forordninger omfattede varer, og med virksomhe-
der, som importerer, fremstiller, forhandler, opbevarer, trans-
porterer, bearbejder eller eksporterer disse varer, eller som
udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæden vedrø-
rende disse varer og deres bestanddele. Af bestemmelsens
stk. 2, 1. pkt., fremgår, at ministeren til enhver tid, såfremt
det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden
retskendelse har adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1
nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt
til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder. De kontrol-
lerende myndigheder kan efter § 4, stk. 3, 2. pkt., efterse
de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdninger, forret-
ningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedokumenter,
recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v., herun-
der også materiale, der opbevares i elektronisk form.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen er de af loven om-
fattede virksomheder ofte landbrugsbedrifter, hvor en opde-
ling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er
mulig. De kontrollerende myndigheders adgang kan derfor
ikke begrænses til den forretningsmæssige del af virksomhe-
den/bedriften, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side
1674.
Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i landdistriktsfondsloven,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs-
og boligministeren hver for sig inden for deres respektive
områder mod behørig legitimation uden retskendelse har
adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der
ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er
støttemodtager efter loven, for at tilvejebringe oplysninger,
der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold
til loven, regler fastsat i medfør af loven eller regler i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet heraf.
Endvidere fremgår det af § 49, stk. 1, i skovloven, at mini-
steren uden retskendelse mod legitimation har adgang til
private og offentlige ejendommes arealer for at udøve sine
25
beføjelser og opgaver efter denne lov eller regler, der er
udstedt i medfør af loven.
Ministrene har efter § 9, stk. 1, 2. pkt., i landdistriktsfonds-
loven og § 56, stk. 1, nr. 1, i skovloven adgang til regnska-
ber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale,
der opbevares i elektronisk form.
For at sikre, at myndighederne kan kontrollere overholdelse
af lovene, de i medfør heraf fastsatte regler og relevante
EU-regler, har myndighederne således til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme, lokaliteter og dokumenter, herunder
også materiale, der opbevares i elektronisk form.
De nævnte bestemmelser suppleres af § 4, stk. 2, 2. pkt.,
i landbrugsstøtteloven, § 9, stk. 3, i landdistriktsfondsloven
og § 49, stk. 4, i skovloven, hvorefter politiet om nødvendigt
yder bistand til gennemførelse af kontrollen. Dette kan være
nødvendigt i situationer, hvor tilsynsmyndigheden ikke kan
få adgang til et aflåst lokale, eller ejeren nægter at give
adgang. Den pågældende minister kan efter aftale med ju-
stitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand.
Kontrolmyndigheden har ikke adgang uden retskendelse i
de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistan-
ke om en strafbar overtrædelse, herunder om eksempelvis
svig med nationale midler og/eller EU-midler. I et sådant
tilfælde finder retssikkerhedslovens § 9 anvendelse, hvoref-
ter tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på
at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som
mistanken omfatter, alene kan gennemføres efter reglerne i
retsplejeloven om strafferetsplejen.
3.5.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-
dering, at kontrolmyndighedens adgang til virksomheder
uden retskendelse, eventuelt med politiets bistand, og ad-
gang til at gennemgå virksomhedens dokumenter er hen-
sigtsmæssig og nødvendig for at efterkomme forordnings-
grundlagets krav til medlemsstaternes kontrol. Det er derfor
ministeriets opfattelse, at en bestemmelse om adgang til at
udføre kontrol på stedet bør videreføres.
Af EU-domstolens dom i C-59/17 følger, at det er op til
medlemsstaterne at fastsætte regler, der giver adgang til at
kontrollere anvendelsen af EU-midler effektivt, herunder ad-
gangen til kontrol uden retskendelse.
I praksis spørger f.eks. Landbrugsstyrelsen virksomheden
om lov, før der foretages en kontrol. Hvis virksomheden har
brug for at indrette sig på en bestemt måde, vil man normalt
vente med kontrollen, hvis det ikke hindrer kontrollens ef-
fektivitet.
Hvis en virksomhed afviser kontrol, vil den ikke blive
gennemført, medmindre det er tvingende nødvendigt. Til
gengæld kan det betyde, at der ikke udbetales landbrugsstøt-
te. Muligheden for at foretage kontrol uden retskendelse
vurderes fortsat at være nødvendig, da kontroller i visse
tilfælde ikke vil kunne afvente en retskendelse.
3.5.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
indenrigs- og boligministeren eller den, som den pågælden-
de minister bemyndiger hertil, inden for deres respektive
områder til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme,
lokaliteter, transportmidler, recepter, forretningsbøger og pa-
pirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektro-
nisk form, elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger
til brug for løsning af kontrolopgaver i henhold til denne lov
eller til regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold
til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af loven.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til § 4,
stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., i landbrugsstøtteloven, § 9, stk.
1, i landdistriktsfondsloven og § 49, stk. 1, i skovloven. Be-
stemmelsen er tilpasset sprogligt, så den svarer til lignende
bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeris område, jf. bl.a. § 18, stk. 1, i
lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1132 af 3. juli 2020. Bestemmelsen er udvidet med en
adgang til at kontrollere transportmidler. Det skyldes dels
den sproglige tilpasning til lov om planter og plantesundhed,
dels at visse støtteordninger giver mulighed for at søge støt-
te til landbrugsmaskiner, hvorfor det vil være nødvendigt at
få adgang til disse i kontrolhenseende.
Det fremgår af Den Europæiske Unions forordninger, at
medlemsstaterne effektivt skal kontrollere, at betingelserne
for at få udbetalt støtte overholdes. Den foreslåede bestem-
melse skal sikre, at myndighederne effektivt kan kontrollere
overholdelsen af loven, de i medfør heraf udstedte regler og
Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet
af loven.
Det er typisk nødvendigt at danne sig et øjebliksbillede af
forholdene i en virksomhed, hvorfor uanmeldt kontrol efter
omstændighederne kan være den mest effektive form for
kontrol og dermed bedst kunne leve op til de fællesskabs-
retlige bestemmelser om, at medlemsstaterne effektivt skal
kontrollere overholdelsen af betingelserne for støtte. Til
brug herfor bør den ansvarlige myndighed være sikret
uhindret adgang samt om nødvendigt ret til at undersøge
støttemodtagerens arealer, gennemgå dokumenter og udtage
prøver. Myndighedernes adgang omfatter både landbrugsbe-
drifter og virksomheder m.v., herunder lokaler og transport-
midler, der anvendes som led i virksomheden. Myndighe-
derne kan også gøre sig bekendt med landbrugsbedriftens
eller virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale,
der opbevares i elektronisk form, i det omfang, det er nød-
vendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbeva-
26
ringssted. Uanmeldte kontroller foretages i overensstemmel-
se med retssikkerhedslovens § 5.
Kontrollen skal gennemføres under iagttagelse af reglerne
i retssikkerhedsloven, herunder retssikkerhedslovens § 2,
hvorefter tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre ind-
gribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis ind-
grebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. De
kontrollerende myndigheder skal med andre ord sikre, at
fysisk kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk.
1, er proportionale.
Myndighederne skal i øvrigt overholde andre relevante be-
stemmelser i retssikkerhedsloven i forbindelse med udøvelse
af deres beføjelser.
Der henvises herom til afsnit 3.5.1.1.
Det foreslås desuden i § 16, stk. 2, at politiet om nødven-
digt yder bistand til gennemførelse af kontrollen. Ministrene
kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler
herom. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrol-
myndigheden med bistand fra politiet kan få adgang til pri-
vate ejendomme, hvis det er nødvendigt for at gennembryde
eller fjerne hindringer for at kunne varetage opgaver inden
for lovens område. Bestemmelsen forventes kun helt undta-
gelsesvis at blive bragt i anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestem-
melser i landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og
skovloven.
Det foreslås desuden i § 16, stk. 3, at Rigsrevisionen, re-
præsentanter for Europa-Kommissionen, Den Europæiske
Revisionsret og personer med særlig fagkundskab og lignen-
de personer, der er nødvendige for, at kontrolmyndigheden
kan leve op til sine retlige forpligtelser, på tilsvarende be-
tingelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren eller den, som
den pågældende minister bemyndiger hertil, kan deltage i
kontrollen efter stk. 1.
Bestemmelsen giver mulighed for, at andre, såsom repræ-
sentanter for Europa-Kommissionen og Den Europæiske
Revisionsret eller personer med særlig fagkundskab, ifølge
med repræsentanter for danske myndigheder kan deltage
i kontrollen. Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og be-
myndigede personer skal vise nødvendig legitimation til
den, der kontrolleres, eller en repræsentant for denne.
3.5.4. Indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra
kommunerne
3.5.4.1. Gældende ret
Efter landdistriktsforordningens artikel 28, stk. 3, og 29, stk.
2, kan støtte til miljø- og klimavenligt landbrug og økolo-
gisk landbrug kun ydes, hvis der for det pågældende areal
ikke allerede er krav, som svarer til de forpligtelser, der ydes
tilskud for.
Dette indebærer f.eks., at hvis et areal allerede er pålagt rå-
dighedsindskrænkninger i form af forbud mod anvendelse af
pesticider, må støtten til miljø- og klimavenligt landbrug og
økologisk landbrug ikke også kompensere støttemodtageren
for ikke at anvende pesticider. Den del af støtten, der even-
tuelt kompenserer for pesticidfri drift, skal derfor fratrækkes
den samlede støtte.
Af denne grund er f.eks. tilsagn om økologisk arealtilskud
for et areal betinget af, at der for arealet ikke ved tilsagnspe-
riodens begyndelse og med virkning for tilsagnsperioden er
forpligtelse til at undlade brug af kemiske pesticider eller
forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil. Herudover bli-
ver støtten nedsat for arealer, for hvilke der efter tilsagnspe-
riodens begyndelse og med virkning inden for det pågælden-
de tilsagnsår er forpligtelse til at undlade brug af kemiske
pesticider eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil,
som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgiv-
ning.
Der er en række arealer i Danmark, der i medfør af an-
den lovgivning er pålagt rådighedsindskrænkninger som ek-
sempelvis forbud mod anvendelse af pesticider eller gød-
ning. Disse arealtyper er derfor udelukket fra at opnå f.eks.
økologisk arealtilskud. Det drejer sig om bl.a. 25 meter be-
skyttelseszonen omkring vandboringer. Efter § 21 b, stk. 1, i
miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25.
november 2019, må der ikke anvendes hverken pesticider
eller gødning eller foretages dyrkning i beskyttelseszonen.
Dertil kommer rådighedsindskrænkninger i form af påbud
og forbud, som kommunalbestyrelsen kan udstede efter mil-
jøbeskyttelseslovens § 24 for at undgå fare for forurening af
bestående eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand
eller overfladevand.
Kommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelseslovens §
26 a pålægge rådighedsindskrænkninger eller andre foran-
staltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller
fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat
eller pesticider.
Efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1450 af 5. oktober 2020 (vandforsyningsloven)
kan en kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning
derudover for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter
vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a bl.a. indgå aftaler
med ejeren eller indehaveren af andre rettigheder over en
ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i are-
alanvendelsen.
Det er dog ikke alle rådighedsindskrænkninger af denne
art med betydning for landbrugsstøtten, som ministeriet har
eller får viden om.
Hverken landbrugsstøtte-, landdistriktsfonds- eller skovlo-
ven indeholder særlige bestemmelser om kommunalbesty-
relsers indberetning af oplysninger af betydning for land-
brugsstøtten.
27
Miljøministeren er efter vandforsyningslovens § 13 e be-
myndiget til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
skal vurdere og indberette til Miljøministeriet om behovet
for indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige drik-
kevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæs-
sig anvendelse af pesticider i såkaldte boringsnære beskyt-
telsesområder.
I medfør af bestemmelsen er det i § 3 i bekendtgørelse nr.
1476 af 17. december 2019 om vurdering af boringsnære
beskyttelsesområder og indberetning bestemt, at kommunal-
bestyrelsen skal indberette til Miljøstyrelsen oplysninger om
aftaler, der er tilbudte eller indgåede, som omfatter borings-
nære beskyttelsesområder, påbud, forbud eller rådighedsind-
skrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26 a, der
er udstedt på arealer i boringsnære beskyttelsesområder og
evt. andre indsatser i boringsnære beskyttelsesområder med
betydning for beskyttelsen af nuværende og fremtidige drik-
kevandsinteresser, der er planlagte eller gennemførte. Indbe-
retningen skal i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 1,
foretages digitalt hvert år bl.a. via Danmarks Arealinforma-
tion.
3.5.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Under forordningsgrundlaget for støtte finansieret af EGFL
og ELFUL i programperioden 2023-2027 vil det være et
krav, at støtte kun ydes for forpligtelser, der går videre end
bl.a. minimumskrav til brug af gødningsstoffer og pesticider
samt andre obligatoriske krav under EU-retten.
Der vil derfor ikke kunne udbetales støtte for arealer med
rådighedsindskrænkninger i form af eksempelvis pesticid-
forbud, hvis det pågældende areal allerede er kompenseret
for ophør af brug af pesticider, eller hvis restriktionerne er
pålagt som en generel erstatningsfri regulering.
Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner,
som er udstedt i medfør af vandforsyningsloven, indeholder
i § 8 en pligt for kommunalbestyrelsen til at underrette Na-
turErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) om aftaler, som
er indgået efter vandforsyningslovens § 13 d. Landbrugssty-
relsen modtager imidlertid ikke i alle tilfælde indberetning
af oplysningerne.
For så vidt angår kommunalbestyrelsens indberetning til
Miljøstyrelsen efter bekendtgørelse nr. 1476 af 17. decem-
ber 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder
og indberetning, kan Landbrugsstyrelsen indhente disse op-
lysninger fra Arealinformation. Indberetningspligten er dog
som udgangspunkt begrænset til tinglyste aftaler i borings-
nære beskyttelsesområder. Beskyttelsesindsatser uden for
boringsnære beskyttelsesområder kan indberettes på frivil-
lig basis, og der er derfor ikke sikkerhed for, at samtlige
tiltag herom indberettes. Indberetningspligten er endvidere
begrænset til aftaler indgået efter den 1. januar 2020, som
er datoen for ikrafttrædelse af bekendtgørelse om vurdering
af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning. Land-
brugsstyrelsen er derfor ikke igennem den eksisterende ind-
beretningspligt til Miljøstyrelsen sikret viden om beskyttel-
sestiltag uden for boringsnære beskyttelsesområder. Oplys-
ningerne kan have betydning for landbrugsstøtten, hvis tilta-
gene er iværksat på et landbrugsareal. Indberetningspligten
ophører den 31. december 2022, jf. § 6 i bekendtgørelse nr.
1476 af 17. december 2019.
Tilsagnshaverne og støttemodtagerne har oplysningspligt
over for Landbrugsstyrelsen og skal af egen drift underrette
styrelsen, hvis betingelserne for støtte ikke længere fuldt
ud er opfyldt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det støt-
teberettigede areal er blevet omfattet af et pesticidforbud
som følge af et kommunalt påbud, forbud eller rådigheds-
indskrænkning efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a
eller en aftale efter vandforsyningslovens § 13 d.
Det følger af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at myndig-
hederne ikke alene bør forlade sig på støttemodtagernes op-
lysninger, men - i det omfang dette er muligt - krydskontrol-
lere indholdet af disse oplysninger med andre oplysninger,
eksempelvis fra andre myndigheder.
For at undgå risiko for uberettiget udbetaling af støtte er det
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering,
at der er behov for, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri bemyndiges til at kunne fastsætte regler, hvoref-
ter kommuner pålægges at indberette til ministeren, hvis
der udstedes rådighedsindskrænkende tiltag af betydning for
landbrugsstøtten. Indberetning af sådanne oplysninger fra
den enkelte kommune vurderes samlet set at være mindre
byrdefuldt, end hvis Landbrugsstyrelsen i hver enkelt sag
skulle høre den pågældende kommune.
3.5.4.3. Den foreslåede ordning
For at undgå risiko for, at der uberettiget udbetales støtte,
foreslås det i lovforslagets § 9, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om aftaler
indgået efter vandforsyningslovens § 13 d og om påbud, for-
bud eller rådighedsindskrænkninger, som er udstedt i medfør
af miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a.
Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse kunne fast-
sætte regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes,
herunder oplysning om indholdet af de pågældende aftaler,
påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, om den geo-
grafiske udstrækning af rådighedsindskrænkningen og lig-
nende. Ministeren vil desuden kunne fastsætte regler om
tidsfrister for indberetningen, og i medfør af lovforslagets §
19 om, hvilket format indberetningen skal have.
Det er intentionen at pålægge kommunerne årligt at indbe-
rette nærmere fastsatte oplysninger, jf. ovenfor, inden en
nærmere fastsat frist. Det forventes dog også, at kommu-
nerne løbende vil kunne indberette. Den foreslåede bestem-
melse vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at rådighedsindskrænkninger, der er fastsat inden denne
28
lovs ikrafttræden, også skal indberettes, da sådanne rådig-
hedsindskrænkninger vil kunne få betydning for støtte efter
loven, regler fastsat i medfør heraf eller Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov. Det vurderes, at den byrde, der herved vil blive pålagt
kommunerne, er beskeden.
3.5.5. Offentliggørelse af kontrolresultater
3.5.5.1. Gældende ret
Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., kan mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler
om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt
art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som
gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør
af loven. Ministeren kan efter § 4 a, stk. 1, 2. pkt., fastsætte
regler om, at klage ikke har opsættende virkning.
Bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1.
pkt., er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1397 af 12.
december 2019 om fødevarekontrol og offentliggørelse af
kontrolresultater. Bekendtgørelsen indeholder reglerne om
den såkaldte Smiley-ordning på fødevareområdet, der admi-
nistreres af Fødevarestyrelsen. Hjemmelen for Smiley-ord-
ningen findes ud over i landbrugsstøtteloven tillige i lov
om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022,
og økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 4. januar
2017. I medfør af bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens §
4 a, stk. 1, 1. pkt., er det fastsat i bekendtgørelsens § 18,
at Fødevarestyrelsen offentliggør resultater og sanktioner på
baggrund af kontrollen med overholdelsen af fødevarelov-
givningen. Formålet med offentliggørelsen er at give forbru-
geren mulighed for at træffe et kvalificeret valg i relation til
den pågældende virksomheds håndtering af fødevarer. For
at sikre at resultaterne er så relevante som muligt for for-
brugerne, er det i medfør af landbrugsstøttelovens § 4 a,
stk. 1, 2. pkt., fastsat i bekendtgørelsens § 29, at kontrolre-
sultaterne, herunder bødestørrelse, offentliggøres inden de
administrative klagemuligheder er udtømte, bødeforelægget
er endeligt vedtaget, eller der er faldet endelig dom. Hvis
et kontrolresultat påklages eller indbringes for domstolene,
følger det af praksis, at hvis klageren får medhold ved
klageinstansen eller domstolene, bliver det offentliggjorte
kontrolresultat efterfølgende korrigeret i overensstemmelse
med disse instansers afgørelse.
Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, på
hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre
kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden,
herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for
pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.
I medfør af bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a,
stk. 2, er der udstedt bekendtgørelse nr. 1397 af 12. decem-
ber 2019 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrol-
resultater. Heri er fastsat regler om, at detailvirksomheder
som udgangspunkt skal ophænge Fødevarestyrelsens kon-
trolrapport i sin helhed ved indgangspartiet til virksomheden
umiddelbart efter, at virksomheden har modtaget denne. Det
er desuden fastsat, at fødevarevirksomhederne skal offent-
liggøre kontrolresultaterne på deres hjemmesider og andre
digitale platforme, hvor de markedsfører produkter eller ak-
tiviteter omfattet af fødevarelovgivningen. Virksomheder,
der er indplaceret i risikogruppe ”ultralav”, er dog fritaget
fra såvel pligten til at ophænge kontrolrapporten som pligten
til at offentliggøre deres kontrolresultater på deres hjemme-
sider og andre digitale platforme.
Ministeren kan efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3, fast-
sætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse,
herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren
kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.
Ministeren kan efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4,
bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af
ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kon-
trolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder
periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt
kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informations-
systemet at få meddelt oplysninger, som enten har været of-
fentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfat-
ter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.
Der er med hjemmel i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3
og 4, udstedt bekendtgørelse nr. 1397 af 12. december 2019
om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater,
hvorefter der under Smiley-ordningen offentliggøres kon-
trolrapporter på internettet i søgbar form på hjemmesiden
findsmiley.dk, jf. § 22, stk. 1, og § 25, stk. 1.
3.5.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det
hensigtsmæssigt, særligt af hensyn til Smiley-ordningen, at
videreføre offentliggørelsesordninger etableret i medfør af
landbrugsstøttelovens § 4 a. Bestemmelsen foreslås dog til-
passet sprogligt, så den svarer til lignende bestemmelser i
anden lovgivning på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris område, jf. f.eks. § 56 i lov om fødevarer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, og § 19 i lov
om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1132 af 3. juli 2020.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 er udformet som en
generel hjemmel, der omfatter kontrolresultater på lovens
område. Det forudsættes, at muligheden for at offentliggøre
oplysninger om sanktioner begrænses til den del af loven,
der er forbrugerorienteret og dermed bidrager til relevant
forbrugeroplysning for derigennem at understøtte fair kon-
kurrencevilkår – særligt Smiley-ordningen.
Vurderingen af, om bemyndigelsesbestemmelsen skal ud-
nyttes til at etablere en offentliggørelsesordning på et be-
stemt område, vil ske med udgangspunkt i de kriterier, som
29
er anbefalet i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myn-
digheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser
m.v. Disse kriterier fremgår i form af en ”tjekliste” i betænk-
ningens kapitel 4, afsnit 6, som indeholder seks spørgsmål,
som det i betænkningen anbefales at gennemgå forud for
indførelsen af nye ordninger med systematisk offentliggørel-
se af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på
internettet i ikke-anonymiseret form.
Som det fremgår af betænkningen, skal der være et konkret
behov for, at der sker offentliggørelse på en sådan måde, at
navne på fysiske eller juridiske personer fremgår eller kan
udledes af det offentliggjorte.
Hvis der under ordningen forventes offentliggjort oplysnin-
ger om den enkelte fysiske eller juridiske person, og hvis
offentliggørelse i almindelighed må betragtes som værende
særligt indgribende, taler dette imod at etablere ordningen.
Der skal desuden være samfundsmæssige hensyn, som taler
for at etablere ordningen, og de skal være så tungtvejende,
at ordningen – på trods af karakteren af de oplysninger om
fysiske og juridiske personer, som forventes offentliggjort
under ordningen – bør etableres.
Der skal være klar lovhjemmel til at etablere ordningen,
og det skal af bemærkningerne fremgå, hvordan der med
den påtænkte ordning vil kunne tænkes at ske fravigelse
af databeskyttelsesloven og de almindelige regler om tavs-
hedspligt. Det skal i den forbindelse understreges, at databe-
skyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og databeskyttelses-
loven (lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestem-
melser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger) fastlægger de databe-
skyttelsesretlige rammer for de offentliggørelsesordninger,
som etableres med hjemmel i den foreslåede § 18.
Det bemærkes, at de allerede iværksatte offentliggørelses-
ordninger for kontrolresultater på områder, herunder Smi-
ley-ordningen, efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris vurdering er i overensstemmelse med disse databe-
skyttelsesregler. Smiley-ordningen blev forinden iværksæt-
telsen forelagt Datatilsynet til udtalelse.
Sluttelig skal der som led i etablering af en offentliggørel-
sesordning tages stilling til, hvilke regler der af retssikker-
hedsmæssige grunde bør opstilles administrativt for forvalt-
ningsmyndighedernes behandling af sager, som falder ind
under den påtænkte offentliggørelsesordning.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 er udformet, så de nævn-
te seks kriterier kan opfyldes.
3.5.5.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, 1. pkt.,
vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med navns
nævnelse kunne offentliggøre resultater samt art og omfang
af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af den-
ne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren foreslås i
lovforslagets § 18, stk. 1, 2. pkt., bemyndiget til at kunne
fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder om at klage
ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.
Samtidig foreslås i § 18, stk. 2, at ministeren bemyndiges
til at kunne fastsætte regler om, hvor, på hvilken måde og i
hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultaterne til-
gængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser
virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolre-
sultater tilgængelige.
Endvidere vil ministeren efter den foreslåede bestemmelse
i § 18, stk. 3, kunne fastsætte regler om formen for og
omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse
kan ske elektronisk. Ministeren vil kunne bestemme, at visse
resultater ikke skal offentliggøres, herunder hvis resultatet
kun har begrænset relevans for offentligheden.
Sluttelig foreslås i § 18, stk. 4, at ministeren vil kunne be-
stemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af mi-
nisteren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende
kontrolresultater.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende ordning fra landbrugsstøtteloven. Dog foreslås
bestemmelsen samtidig udvidet til at omfatte hele lovforsla-
gets anvendelsesområde.
I lovforslagets § 18, stk. 5, foreslås, at ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri på ethvert tidspunkt, herunder
periodisk, vil kunne videregive såvel enkeltstående oplys-
ninger som masseoplysninger fra informationssystemet til
en ubestemt kreds af modtagere. Enhver vil have adgang
til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som
enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggø-
res. Adgangen vil omfatte såvel enkeltstående oplysninger
som masseoplysninger.
Det er hensigten, at de allerede eksisterende offentliggørel-
sesordninger etableret i medfør af landbrugsstøttelovens § 4
a i første omgang bliver videreført i medfør af den foreslåe-
de bestemmelse i § 18.
3.6. Digitalisering
3.6.1. Obligatorisk digital kommunikation
3.6.1.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter efter
landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af loven eller
30
regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt mellem
ministeriet og virksomhederne. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan
fastsætte tilsvarende regler efter bestemmelserne i landdi-
striktsfondslovens § 6, stk. 1, og skovlovens § 29 a, stk. 1.
Formålet med bestemmelserne er at sikre, at ministrene kan
stille krav om, at skriftlig kommunikation med ministerierne
som det klare udgangspunkt skal foregå digitalt.
Efter § 1 a, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, § 6, stk. 2, i
landdistriktsfondsloven og § 29 a, stk. 2, i skovloven kan
ministrene fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-
ge digitale formater og digital signatur eller lign.
Bemyndigelserne er udnyttet til at bestemme, at en stor del
af kommunikationen mellem Landbrugsstyrelsen og støtte-
modtagerne foregår digitalt i Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris ”Tast selv”.
Det bemærkes, at kravet om obligatorisk digital kommuni-
kation med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
via ministeriets portalløsninger understøtter hel eller delvis
automatisering af dele af Landbrugsstyrelsens sagsbehand-
ling. Sagsbehandlingen af flere støtte- og tilskudsordninger
er således allerede automatiserede, således at styrelsen, hvor
det er ubetænkeligt, træffer visse afgørelser alene baseret
på automatisk behandling, f.eks. tilsagnssagsbehandling på
visse ordninger om tilskud til investeringer i fysiske aktiver.
I landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistriktsfondslo-
vens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5, er det bestemt,
at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for modtageren af meddelelsen. Det
svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem,
når det er lagt i adressatens fysiske postkasse. Meddelelsen
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen, uanset om eller hvornår
vedkommende gør sig bekendt med indholdet. De pågæl-
dende bestemmelser er nødvendige, idet kommunikationen
foregår via styrelsens ”Tast selv”, hvorfor lov om Digital
Post fra offentlige afsendere ikke finder anvendelse.
Efter § 1 a, stk. 4, i landbrugsstøtteloven og § 6, stk. 4,
i landdistriktsfondsloven kan dokumenter, som er udstedt
af andre end ministrene eller de virksomheder, der er om-
fattet af landbrugsstøtteloven, udstedes uden personlig un-
derskrift, hvis der i stedet anvendes en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har udstedt dokumen-
tet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift. Bestemmelserne er indsat, for at der
ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan
opfyldes på anden måde end ved personlig underskrift.
Ministrene kan efter § 1 a, stk. 5, i landbrugsstøtteloven og §
6, stk. 5, i landdistriktsfondsloven fastsætte nærmere regler
om opfyldelse af underskriftskrav.
3.6.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Landbrugsstyrelsen har i sin strategi ”Nemt, enkelt og til
tiden” et særligt strategisk indsatsområde om ”Digitalisering
i Centrum”. Som led heri er der bl.a. etableret det såkald-
te ”Tast-selv” i 2021, som har erstattet det tidligere selvbe-
tjeningssystem. Tast-selv samordner kommunikationen med
landbrugerne og har bl.a. til formål at gøre kommunikatio-
nen mellem landbrugerne og Landbrugsstyrelsen mere tyde-
lig og intuitiv. En af målsætningerne under indsatsområdet
om ”Digitalisering i Centrum” er øget automatiseringsgrad i
interne arbejdsgange. Som en udmøntning af denne målsæt-
ning er flere støtte- og tilskudsordninger allerede automati-
serede således, at Landbrugsstyrelsen i dag træffer visse
afgørelser alene baseret på automatisk behandling. Det er
ministeriets forventning, at omfanget af afgørelser alene ba-
seret på automatisk behandling vil øges over tid, hvis det
på andre områder findes ubetænkeligt at træffe afgørelser på
fuldt automatiseret grundlag.
Realiseringen af de forudsatte gevinster og effekter af Land-
brugsstyrelsens digitaliseringsplan forudsætter, at det fortsat
som det klare udgangspunkt skal være obligatorisk at kom-
munikere med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis-
keri via ministeriets portalløsninger.
Ved i videst muligt omfang at fjerne manuelle rutiner og
papirhåndtering er det således hensigten at frigive tid og
ressourcer hos virksomheder/borgere og det offentlige.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin strategi en målsæt-
ning om bl.a. at sikre en effektiv og professionel erhvervs-
service til virksomhederne. Det skal være nemmere for virk-
somhederne at være i kontakt med det offentlige, bl.a. via
virk.dk. Indenrigs- og Boligministeriet har fokus på bruger-
venlig digital forvaltning og vil arbejde for øget automatise-
ring af virksomhedernes kontakt med det offentlige, anven-
delse af nye digitale muligheder og mere intelligent digital
kontrol. Der er derfor behov for en hjemmel til at iværksætte
sådanne tiltag på Indenrigs- og Boligministeriets område.
3.6.1.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning i § 19 vil medføre, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-
ren inden for deres respektive områder vil kunne fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministerierne
om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fast-
sat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal
foregå digitalt.
Sigtet med bestemmelsen er, at der løbende vil blive indført
krav om obligatorisk digital kommunikation i takt med, at
nye digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi
er til stede.
Ministrene vil kunne anvende bemyndigelsen på enkeltom-
31
råder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der
indføres digital kommunikation, herunder eventuelt afgørel-
ser baseret på automatiseret behandling. Ministeren vil efter
omstændighederne også kunne anvende bemyndigelsen ge-
nerelt for større områder.
Under flere støtteordninger træffer Landbrugsstyrelsen
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri alle-
rede i dag visse afgørelser alene baseret på automatisk be-
handling. Det er ministeriets forventning, at omfanget af
afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges
over tid i takt med den teknologiske udvikling og deraf
følgende øgede digitalisering. Der vil i den forbindelse i
en række tilfælde blive behandlet personoplysninger omfat-
tet af databeskyttelsesforordningen. En sådan behandling af
personoplysninger vil efter omstændighederne kunne med-
føre en evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i
databeskyttelsesforordningen. Det vurderes i den forbindelse
at være en passende foranstaltning til beskyttelse af den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser, at sådanne afgørelser vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 27, hvorefter afgørelserne vil
kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
foretager manuel klagesagsbehandling. Det forudsættes på
den baggrund, at der ikke foretages afskæring af rekurs på
områder, hvor sagsbehandlingen i første instans er fuldt ud
automatiseret.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt
med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, hvorefter
virksomheder og private som hovedregel er forpligtede til at
have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital
post fra det offentlige, herunder fra Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligministeriet.
Der vil i samme omfang som ved anvendelse af lov om Di-
gital Post fra offentlige afsendere kunne fastsættes bestem-
melser om undtagelse fra kravet om digital kommunikation,
f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i tilfælde, hvor
materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet
til digital fremsendelse. Hvor det er relevant, vil der i øvrigt
kunne fastsættes bestemmelser, som skal lette overgangen til
digital kommunikation.
Det foreslås i lovforslagets § 19, stk. 2, at ministrene be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om digital kommu-
nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, den til enhver tid gældende, nati-
onale eID-løsning eller lignende. Derved bliver det muligt
ved bekendtgørelse at fastsætte krav om anvendelse af be-
stemte it-systemer, herunder særlige portalløsninger, elektro-
niske formularer, skemaer og lignende, og særlige digitale
formater m.v.
For at samle kommunikationen mellem borgere og virksom-
heder og myndigheder er det forudsat, at denne så vidt
muligt skal finde sted gennem en portalløsning etableret
af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (f.eks.
”Tast selv”) eller gennem den digitale postløsning Offentlig
Digital Post under borger.dk eller virk.dk.
Det vil fremgå af bekendtgørelser, der udstedes på området,
på hvilken måde kommunikationen mellem Landbrugssty-
relsen eller Bolig- og Planstyrelsen og de pågældende virk-
somheder m.v. fremover skal foregå. Der vil i den forbindel-
se også kunne fastsættes regler om, at høringssvar i sager
med satellitbaseret kontrol skal indgives via den særlige
app, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har
fået udviklet, pt. kaldet ”Landbrugsstyrelsen”.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, anses en
digital meddelelse for at være kommet frem til adressaten,
dvs. til modtageren af meddelelsen, når den er tilgængelig
for denne. En hvilken som helst skriftlig kommunikation,
som foretages digitalt via særlige digitale løsninger, er om-
fattet af bestemmelsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses
for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i
adressatens fysiske postkasse.
Det er normalt uden betydning, om f.eks. en afgørelse er
kommet til adressatens kundskab. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således risikoen
ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder og-
så for om f.eks. en indberetning eller lignende kan anses
for rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt
afgørende for, om en indberetning eller lignende til en myn-
dighed anses for rettidig.
En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden
kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil
normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord-
ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn-
gelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den
dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måt-
te betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00.
Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller
forudsætter, at dokumenter, som udarbejdes af fysiske per-
soner, virksomheder eller andre myndigheder, skal være un-
derskrevet.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskrift-
skravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig
underskrift, foreslås det i § 19, stk. 4, at underskriftskravet
kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik,
der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks.
digital signatur.
Samtidig foreslås det i § 19, stk. 5, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig
underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den pågælden-
de underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumen-
tet som en pdf-fil. Med den foreslåede bestemmelse sikres
32
det, at underskriftskravet ikke udgør en unødig barriere for
digital kommunikation.
3.6.2. Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende
3.6.2.1. Gældende ret
3.6.2.1.1. Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven
Landbrugsstøtteloven udgør hjemlen for mange støtteord-
ninger med geografi i regelgrundlaget. Ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri kan efter § 1 i landbrugsstøttelo-
ven fastsætte regler og iværksætte de øvrige foranstaltnin-
ger, der er nødvendige for dansk anvendelse af Den Euro-
pæiske Unions forordninger. Der kan fastsættes regler om
betingelser for udbetaling af støtte samt om reduktion eller
bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse be-
tingelser, samt regler om krydsoverensstemmelse. Ministe-
ren kan herudover fastsætte regler og iværksætte de foran-
staltninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger,
som det i medfør af forordningerne er frivilligt for medlems-
staterne at etablere.
Landdistriktsfondsloven anvendes også som hjemmel for
mange støtteordninger med geografi i regelgrundlaget, hvor
§ 2, stk. 1, anvendes som bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om administration af støtteordninger og kryds-
overensstemmelse. Bestemmelsen bemyndiger ministeren til
at fastsætte regler om de støtteordninger, som kan etableres
efter loven. Der er således mulighed for at målrette anven-
delsen af støtteordningerne eller dele af støtteordningerne
til særlige områder af landet eller særlige arealer. Bestemte
støtteordninger kan f.eks. begrænses til kun at anvendes på
mindre øer eller for afgrænsede arealer, der opfylder særlige
kriterier.
I den forbindelse kan der udstedes regler med tilhørende
kortbilag til afgrænsningen af geografiske områder, hvor der
kan søges om støtte. Disse kortbilag skal på linje med alle
andre retsforskrifter kundgøres i Lovtidende. Dette hindrer
dog ikke, at kortværk tillige offentliggøres andre steder,
f.eks. på ministeriets hjemmeside.
Regler udstedt med hjemmel i landdistriktsfondsloven eller
landbrugsstøtteloven med tilhørende kortgrundlag kan efter
gældende ret ikke kundgøres autoritativt på andre måder end
i Lovtidende.
3.6.2.1.2. Grundloven
Det følger af grundlovens § 22, at et af Folketinget vedtaget
lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den
endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler
lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at grund-
loven ikke tager stilling til kundgørelsesmåden. Kundgørel-
sen af love vil derfor i princippet kunne ske ved annoncering
i f.eks. aviser, ved oplæsning i radio eller fjernsyn eller på
anden formålstjenlig måde, herunder gennem internettet. In-
den for meget vide rammer står lovgiver derfor frit med
hensyn til valget af kundgørelsesmåden og den nærmere
ordning af kundgørelsesformen.
Det fremhæves dog også i den juridiske litteratur, at der
må lægges stor vægt på kundgørelsen af love og bekendtgø-
relser, idet det er af afgørende betydning, at borgerne ikke
udsættes for håndhævelse af regler, der ikke er kundgjor-
te. Endvidere er det praktisk og principielt vigtigt, at der ved
en officiel kundgørelse tilvejebringes en autoritativ kilde til
sikker viden om retsreglernes nøjagtige ordlyd.
Der henvises til gennemgangen i afsnit 3.1.1.1. i de almin-
delige bemærkninger til lov om ændring af lov om udgi-
velsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folke-
tingstidende 2005-06, tillæg A, side 3114.
3.6.2.1.3. Lovtidendeloven
Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. au-
gust 2016, stammer fra 1870, og loven gennemførte ved
sin ikrafttræden en generel nyordning af kundgørelsesmåden
for love og en række andre retsforskrifter, således at det
hidtidige tinglæsningssystem blev erstattet med kundgørelse
i de trykte publikationer Lovtidende og Ministerialtidende.
Det følger af lovtidendelovens § 2, stk. 2, at der i Lovtiden-
de – foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 –
indføres alle ministerielle bekendtgørelser.
3.6.2.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form
Det fremgår af lovtidendelovens § 1 a, stk. 1, at justitsmi-
nisteren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form. Be-
stemmelsen blev indsat ved lov nr. 305 af 19. april 2006
om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og
en Ministerialtidende, hvor der blev skabt adgang til, at
Lovtidende blev etableret i elektronisk form, og at Lovtiden-
de i elektronisk form udgør den autoritative kundgørelses-
ordning. Den autoritative elektroniske kundgørelsesordning
indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågæl-
dende retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgø-
relse.
Det fremgår af Justitsministeriets overvejelser om at etable-
re Lovtidende i elektronisk form, at hensynet til retsanven-
delsen kræver, at man med stor sikkerhed kan finde frem
til tekster, der entydigt indeholder den autoritative ordlyd
af retsforskrifter, som er gældende, og at der derfor må tilve-
jebringes den nødvendige tekniske kapacitet samt tilstræk-
kelige fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger med
henblik på at sikre, at et elektronisk kundgørelsessystem
har en høj driftssikkerhed og frembyder høj sikkerhed for
autenticiteten af de kundgjorte retsforskrifter. Der henvises
til afsnit 3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lov om
ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Mini-
33
sterialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
3119.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at en Lovtiden-
de i elektronisk form må forudsætte en meget høj grad af
sikkerhed i de systemer, der anvendes til produktion og for-
midling af retsforskrifterne, for at forhindre, at de indeholdte
retsforskrifter hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes
eller forandres, og at de høje sikkerhedskrav må omfatte
ikke alene de rent edb-baserede systemer, men også arbejds-
rutiner m.v.
Herudover fremgår det af bemærkningerne, at det er af af-
gørende betydning for Lovtidendes funktion som den auto-
ritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er omfat-
tet af lovtidendelovens kundgørelsesordning, at Lovtidendes
sikkerhedsmæssige integritet ikke kan drages i tvivl, og
at sikkerhedsforanstaltningerne således har afgørende betyd-
ning for Lovtidendes funktion og troværdighed. Sikkerheds-
foranstaltningerne vil i visse sammenhænge kunne rette sig
mod brugerne af Lovtidende, f.eks. således at forbindelsen
til en brugers computer kan afbrydes, hvis der opstår mistan-
ke om, at den pågældende foretager handlinger, der udgør en
trussel mod Lovtidendes sikkerhed. Endvidere er det af be-
tydning, at der kan udstedes regler om sikkerheden m.v. ved
Lovtidende i elektronisk form, som er bindende for f.eks.
private, som leverer ydelser i forbindelse med udviklingen
og driften af Lovtidende i elektronisk form.
Det fremgår af afsnit 3.2.2.1. og 3.2.2.2. i de almindelige
bemærkninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en
Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 3120, at der – uanset at der stilles
høje sikkerhedskrav til det elektroniske kundgørelsessystem
– bør tages højde for risikoen for, at de elektronisk opbe-
varede retsforskrifter slettes, på anden måde tilintetgøres,
ændres eller manipuleres. Med henblik på at kunne håndte-
re sådanne helt ekstraordinære situationer blev det fundet,
at det ville være hensigtsmæssigt, at der fortsat opbevares
papirudgaver af alle retsforskrifter, der er omfattet af lovti-
dendelovens kundgørelsesordning. Det blev i den forbindel-
se fundet naturligt, at den myndighed, som har udstedt en
retsforskrift, er ansvarlig for at opbevare en papirudskrift
heraf med henblik på at opnå en ekstra sikkerhed mod slet-
ning m.v. af en elektronisk kundgjort retsforskrift. Der blev
samtidig peget på, at der allerede efter arkivloven findes en
pligt for den ansvarlige myndighed til at opbevare autentiske
retsakter.
På den baggrund blev der med hjemmel i lovens § 1 a, stk.
2, udstedt en bekendtgørelse om Lovtidende i elektronisk
form, jf. bekendtgørelse nr. 1395 af 12. december 2008. Det
fremgår af § 6 i bekendtgørelsen, at det påhviler Folketinget
eller vedkommende ministerium at drage omsorg for opbe-
varing af de underskrevne originaldokumenter i papirform i
overensstemmelse med arkivloven, når en forskrift er publi-
ceret i Lovtidende.
3.6.2.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende
Ved ændringen af lovtidendeloven ved lov nr. 305 af 19.
april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden-
de og en Ministerialtidende afskaffedes muligheden for at
bestemme, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser
(anordninger) ikke skulle indføres i Lovtidende, men at der i
stedet skulle kundgøres i overensstemmelse med forskrifter,
som blev meddelt af vedkommende minister. Hjemlen hertil
fandtes i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led.
Baggrunden for ophævelse af undtagelsesbestemmelsen i
lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, var, at det ressourcemæs-
sige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som
måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestemmel-
sen, ikke længere er til stede med en elektronisk kundgørel-
sesordning.
Det har været et udgangspunkt for vurderingen af, om und-
tagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led,
skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens § 3 er
den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der
er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Fravi-
gelser fra den almindelige kundgørelsesordning må derfor
kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en
sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn
gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og
ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning,
dvs. kundgørelse i Lovtidende.
Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særlige
hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrif-
ter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning
end den, der følger af lovtidendeloven. Sådanne særlige hen-
syn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller
hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget
snæver gruppe af berørte personer m.v.
I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilkendegi-
vet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse rets-
forskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der
fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i så
fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortområ-
de. Der henvises til afsnit 3.3. i de almindelige bemærknin-
ger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden-
de og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 3119.
3.6.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris lovgivning
findes en række ordninger, hvor kortgrundlag indgår i admi-
nistrationen.
Det afgørende er den måde kortet anvendes på til brug for
administrationen af ordningen, herunder om kortet anvendes
med retlig autoritet, der viser, hvor bestemte restriktioner er
gældende, eller om kortet anvendes som et dataopsamlings-
34
redskab, der alene viser, hvor myndigheden har registreret
bestemte forhold/data til brug for sagsbehandlingen. Såfremt
kortene er retligt bindende, finder ovennævnte kundgørel-
seskrav anvendelse, og kortene skal dermed kundgøres sam-
men med bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris erfa-
ring, at kortbilag til bekendtgørelser kan udgøre op til flere
tusinde sider ved kundgørelse i Lovtidende. Det samme gør
sig gældende for en bekendtgørelse med angivelse af lange
rækker af skriftlige koordinater evt. vedlagt et antal kortbil-
ag til illustration af de afgrænsede områder. Som eksempel
herpå kan henvises til bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar
2018 om afgrænsning af kystvandoplande på det tidligere
Miljø- og Fødevareministeriums område.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på den
baggrund overvejet hensigtsmæssigheden af at udstede en
større mængde kortbilag eller koordinatbilag ved en traditio-
nel bekendtgørelse, der kundgøres i Lovtidende, som det
f.eks. er sket med bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december
2017 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder ikke,
at det skaber de bedste rammer for brugervenligheden eller
tilgængeligheden af gældende ret, hvis brugerne af en støt-
teordning skal læse og sammenholde koordinater fra den
skriftlige bekendtgørelse med et kort over landet med tilsva-
rende koordinatangivelse. Det findes endvidere ikke bruger-
venligt, hvis brugeren skal læse omfangsrige kortbilag til en
bekendtgørelse, der ikke er fyldestgørende detaljerede, og
hvor der stadig vil være behov for at læse koordinater. Lan-
ge lister med koordinater i en bekendtgørelse kan være van-
skeligt tilgængelige for brugeren, og risikoen for fejl og
misforståelser er betydelige, hvis koordinaterne overføres
til et kort for at synliggøre, hvilke arealer der er udlagt til
hvilke formål.
De gældende regler om kundgørelse af kortbilag indebærer,
at selvom der findes præcise digitale kort, vil der fortsat
skulle ske kundgørelse af en traditionel bekendtgørelse med
kortbilag eller koordinater i Lovtidende.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-
dering, at det vil forbedre brugervenligheden betydeligt og
gøre administrationen af støtte mere hensigtsmæssig, hvis
kortbilag til bekendtgørelser kan udformes som et digitalt
kort, der offentliggøres på anden måde end i Lovtidende.
Det er på den baggrund Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris opfattelse, at der for regler om støtteordninger,
herunder konditionalitet med tilhørende kortbilag, gør sig
særlige hensyn gældende, der kan begrunde en fravigelse af
lovtidendelovens normale kundgørelsesordning.
Det er samtidig Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris opfattelse, at der ved kundgørelse af regler med tilhø-
rende kortbilag på anden vis end i Lovtidende bør gælde hø-
je krav til sikkerheden omkring den alternative kundgørelse,
således at der både er høj driftssikkerhed og høj sikkerhed
for autenticiteten af det kundgjorte kortværk svarende til de
krav, der stilles til udgivelsen af Lovtidende i elektronisk
form.
Det er endvidere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris opfattelse, at der skal være sikkerhed for, at der op-
bevares en uforgængelig kopi af et udstedt kortværk for den
enkelte støtteordning på samme måde som andre retsforsk-
rifter dog under hensyntagen til, at det er målsætningen, at
kortværk udgøres af et digitalt kort. Der skal samtidig være
sikkerhed for, at et udstedt kortværk er offentligt tilgænge-
ligt også efter, at det er afløst af et nyt kortværk, så brugerne
til enhver tid kan fastslå retstilstanden efter tidligere gælden-
de kort.
3.6.2.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede § 20 skal sikre, at kortværk, der er knyttet
til støtteordninger, herunder konditionalitet, efter en konkret
vurdering kan undtages fra indførelse i Lovtidende, således
at kortgrundlag kan kundgøres autoritativt på en anden må-
de.
Forslaget skaber således hjemmel til, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kort-
værk, der henvises til i administrative forskrifter udstedt i
medfør af denne lov, kan kundgøres i elektronisk form og
gøres tilgængelig for offentligheden på internettet og ikke
i Lovtidende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
foreslås i forlængelse heraf forpligtet til at fastsætte regler
om, hvorledes oplysning om indholdet af kortværk i stedet
kan fås. Interessenter vil til enhver tid via Lovtidende kunne
gøre sig bekendt med forskriftens eksistens og blive infor-
meret om, hvor oplysning om selve kortene kan tilgås.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere bl.a. skulle an-
vendes til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elek-
troniske kundgørelsesordning, herunder regler om IT-sikker-
hed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af de
kundgjorte kortgrundlag for de enkelte støtteordninger, samt
om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt kort-
værk og tilgængelighed i forhold til tidligere gældende kort.
Det er målsætningen, at kortgrundlag for de enkelte ordnin-
ger skal udformes som et digitalt kort, der findes online i
en autoritativ version på en platform med digitale kortdata,
der er let tilgængelig for brugerne. Det forventes, at korte-
ne vil indeholde søgemuligheder. Den digitale platform vil
endvidere skulle give adgang til tidligere udstedte kort til
de enkelte ordninger, så brugerne til enhver tid kan fastslå
retstilstanden efter tidligere gældende kort, som er kundgjort
digitalt gennem anvendelse af den foreslåede bestemmelse i
§ 20.
3.7. Delegation og klage
3.7.1. Delegation til andre offentlige myndigheder
3.7.1.1. Gældende ret
35
Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter
loven til en institution under ministeriet eller til en anden
statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fast-
sætte regler om adgangen til at klage over myndighedens
afgørelser, herunder at klage ikke skal kunne indbringes for
anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til
at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage (remon-
stration).
Der er ikke en bestemmelse i landdistriktsfondsloven om
henlæggelse af beføjelser til en institution under Ministeri-
et for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller Indenrigs- og
Boligministeriet. At ministrene kan foretage en sådan dele-
gation følger dog af det almindelige over-/underordnelses-
forhold. Efter lovens § 11, stk. 1, kan ministrene fastsætte
regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i hen-
hold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, herunder
om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed og om myndighedernes adgang til remon-
stration. De pågældende ministre kan fastsætte regler om
indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. I med-
før af § 11, stk. 2, kan ministrene efter forhandling med
vedkommende minister eller vedkommende kommunale or-
ganisation desuden henlægge opgaver efter loven til andre
offentlige myndigheder eller institutioner. Ministrene kan
i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at
klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til
remonstration. Ministrene kan ændre afgørelserne, uden at
der foreligger klage, og bevarer deres fulde instruktionsbe-
føjelse.
Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeriet
oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med
vedkommende minister andre statslige myndigheder til at
udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini-
steren kan efter lovens § 61, stk.1, fastsætte regler om klage
over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, herunder
at afgørelserne ikke kan påklages.
Bestemmelserne indebærer, at ministrene, hvis de delegerer
deres opgaver til en institution under ministeriet eller en
anden offentlig myndighed, kan fastsætte regler om klage
over de pågældende myndigheders afgørelser.
Det fremgår af stk. 3 til tekstanmærkning nr. 194 ad
23.22.02 og tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23
på finansloven for finansåret 2022, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser til
institutioner under ministeriet eller anden offentlig myndig-
hed. Efter tekstanmærkningernes stk. 5 kan afgørelser truffet
i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkningerne
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
3.7.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-
dering, at muligheden for at delegere ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministerens
beføjelser til andre offentlige myndigheder er hensigtsmæs-
sig og derfor bør videreføres. Der er som følge af det almin-
delige over-/underordnelsesforhold mellem myndigheder ik-
ke behov for en bestemmelse om delegation til institutioner
under det pågældende ministerium. Ministrenes mulighed
for at fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes
efter delegation, ønskes også videreført.
3.7.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at hvis ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri og indenrigs- og boligministeren henlægger deres be-
føjelser efter loven til en myndighed under det pågældende
ministerium, kan ministrene inden for deres respektive om-
råder fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder at klage i særlige tilfælde ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed og myn-
dighedens adgang til remonstration. Ministrene kan fastsæt-
te regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til
klagen.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri ligesom i dag vil delegere sine beføjelser efter loven
til Landbrugsstyrelsen. Afgørelser, som Landbrugsstyrelsen
træffer efter loven eller regler udstedt i medfør heraf, vil
som udgangspunkt kunne påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, jf. lovforslagets § 27. Det er endvidere hen-
sigten, at indenrigs- og boligministeren ligesom i dag vil
delegere sine beføjelser efter loven til Bolig- og Planstyrel-
sen. Det er hensigten at fastsætte regler om, at klageadgan-
gen som udgangspunkt vil blive afskåret for de afgørelser,
som Bolig- og Planstyrelsen træffer efter loven eller regler
udstedt i medfør heraf, ligesom det sker efter de gældende
regler.
Det foreslås videre, at ministrene efter forhandling med
vedkommende minister kan henlægge deres beføjelser ef-
ter loven til anden statslig myndighed eller institution. Det
foreslås desuden, at ministrene efter forhandling med
vedkommende kommunale organisation kan henlægge va-
retagelsen af opgaver vedrørende støtteordninger, der er
omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 2, til
en kommunal myndighed eller institution. Ministrene kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om adgang til at klage
over disse andre myndigheder eller institutioners afgørelser,
herunder at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til
remonstration. Ministrene kan fastsætte regler om indgivelse
af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende
ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger kla-
ge.
Det er bl.a. hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug
36
og fiskeri vil henlægge administration m.v. af klima-lav-
bundsprojekter til Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen under
Miljøministeriet. Det er også hensigten at fastsætte regler
om, at Miljøstyrelsen og Naturstyrelsens afgørelser som hid-
til ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
3.7.2. Delegation til lokale aktionsgruppers bestyrelse
3.7.2.1. Gældende ret
Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmi-
nisteren henlægge deres beføjelser vedrørende støtteordnin-
ger etableret efter loven til en privat organisation. Ministre-
ne kan fastsætte regler om adgangen til at klage over den
private organisations afgørelser, herunder om organisatio-
nens adgang til remonstration. Indenrigs- og boligministeren
kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af de lokale
aktionsgrupper kun kan påklages for så vidt angår retlige
spørgsmål. Ministrene kan ændre afgørelserne, uden at der
foreligger klage, og bevarer deres fulde instruktionsbeføjel-
se.
Ved bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om op-
rettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fi-
skeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogram-
met for 2014-2020 er de lokale aktionsgruppers bestyrelser
bemyndiget til at udarbejde og gennemføre en lokal udvik-
lingsstrategi ved at indstille projekter, der kan bidrage til
at nå strategiens mål, til tilskud. Den lokale aktionsgruppes
bestyrelse vurderer ansøgningerne og afgiver indstilling til
Indenrigs- og Boligministeriet om tilsagn om støtte. De
projektansøgninger, der ikke indstilles til tilsagn om støtte,
vil få afslag på ansøgningen fra den lokale aktionsgruppes
bestyrelse. Afgørelsen om at indstille eller ikke at indstille
en ansøgning om tilsagn kan påklages til Bolig- og Plansty-
relsen for så vidt angår retlige spørgsmål.
3.7.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-
dering, at muligheden for at delegere visse afgørelser og
dispositioner fra indenrigs- og boligministeren til lokale ak-
tionsgruppers bestyrelse er hensigtsmæssig og derfor bør
videreføres.
3.7.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at indenrigs- og boligministeren kan henlægge
det til den lokale aktionsgruppes bestyrelse at træffe afgørel-
se om at indstille en ansøgning om støtte til godkendelse hos
ministeren eller afvise ansøgningen.
De foreslåede bestemmelser skal sikre, at der er den for-
nødne hjemmel til delegation af kompetence til lokale ak-
tionsgruppers bestyrelse. Det vil ved bekendtgørelse blive
defineret præcis hvilke opgaver, der henlægges. Ministeren
vil kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over den
lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser, herunder om
den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang til remonstra-
tion. Indenrigs- og boligministeren vil kunne fastsætte regler
om, at afgørelser truffet af de lokale aktionsgrupper kun kan
påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.
Ministeren bevarer desuden sin fulde instruktionsbeføjelse
og kan instruere den lokale aktionsgruppes bestyrelse i det
omfang, disse udøver ministerens beføjelser på linje med
institutioner under det pågældende ministerium.
3.7.3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
3.7.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, jf. lov nr. 1715 af 27. december 2016 med
senere ændringer (herefter klagenævnsloven), at Miljø- og
Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for administrative
afgørelser, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgiv-
ning. Efter § 22 b, stk. 1, i landbrugsstøtteloven og § 11
a, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan afgørelser truffet i
henhold til lovene eller regler udstedt i medfør heraf på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger. Tilsvarende gælder for
afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af
tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, jf. § 49 i klagen-
ævnsloven. Siden 2019 har afgørelser om tilskud til skov
omfattet af landdistriktsprogrammet, der er truffet i henhold
til regler fastsat i medfør af skovlovens § 29, desuden kun-
net påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter regler
fastsat i medfør af skovlovens § 61, stk. 1.
Af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i klagenævnsloven, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 44, som fremsat,
side 34, fremgår, at Miljø- og Fødevareklagenævnet også
er øverste administrative rekursinstans for klager til nævnet
over afgørelser truffet i medfør af direkte anvendelige EU-
retsakter på landbrugsstøtteområdet.
Afgørelserne fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er endelige
i det administrative system, medmindre andet følger af lov-
givningen. Nævnets afgørelser kan dermed ikke indbringes
for anden administrativ myndighed. Klageadgang til nævnet
betyder, at klage over afgørelser til den overordnede ressort-
minister for området er afskaffet.
Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistrikts-
fondslovens § 11 a, stk. 2, og klagenævnslovens § 49, stk.
2, skal klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening.
Ifølge bemærkningerne til klagenævnsloven, jf. Folketings-
tidende 2016-17, tillæg A, L 44, som fremsat, side 27, inde-
bærer kravet om, at en klage skal indgives til den myndig-
hed, der har truffet afgørelsen, en pligt for den myndighed,
hvis afgørelse der er påklaget, til at overveje, om der er
37
grundlag for at genoptage sagen og dermed også en retlig
mulighed for – men normalt ikke en pligt til – at genoptage
sagen til fuld realitetsbehandling (remonstrationsadgang i
forbindelse med indgivelse af klage).
Myndigheden skal efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk.
2, 2. pkt., landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 2, 2. pkt.,
og klagenævnslovens § 49, stk. 2, 2. pkt., hvis den vil fast-
holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end tre uger efter modtagelse af klagen videresende klagen
til klageinstansen. I nogle tilfælde har førsteinstansen dog
behov for længere tid, hvis f.eks. klagepunkterne vedrører
komplicerede forhold. Endvidere kan førsteinstansen have
behov for længere tid til at undersøge, om der er grundlag
for at genoptage sagen.
Det fremgår eksempelvis af bemærkningerne til § 22 b i
landbrugsstøtteloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg
A, L 44, som fremsat, side 63, at fristen for oversendelse
af klager vedrørende afgørelser om direkte støtte til landbru-
gere efter grundbetalingsordningen og vedrørende afgørelser
om krydsoverensstemmelse er forlænget til to måneder. Den
forlængede frist er begrundet i, at der på de pågældende
områder årligt træffes en større mængde afgørelser inden for
en kort periode. Eventuelle klager indkommer dermed også
inden for en kort periode, idet klagefristen som udgangs-
punkt er fire uger regnet fra meddelelse af afgørelsen, jf. §
7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om
forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den
forlængede oversendelsesfrist for denne type sager blev vi-
dereført fra en tilsvarende praksis for klager til det daværen-
de Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den på-
klagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført
i klagen, jf. landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, 3. pkt.,
landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 2, 3. pkt., og klagen-
ævnslovens § 49, stk. 2, 3. pkt.
Efter § 15 i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om
forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet offent-
liggør nævnet løbende dets afgørelser og redegør herunder
særskilt for nævnets principielle afgørelser. Offentliggørel-
sen finder sted på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørel-
sesportal mfknafgoerelser.dk.
Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for behand-
ling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmod-
ninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på 900 kr.
for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders og orga-
nisationers vedkommende (2016-niveau).
Efter klagenævnslovens § 19, nr. 5, opkræves og betales
der dog ikke gebyr for indbringelse af klager over afgørel-
ser, der træffes efter de love på fødevare-, landbrugs- og
fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet, f.eks.
bestemmelser i klagenævnslovens § 49, der vedrører klager
over afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af
tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, § 74, der vedrø-
rer klageadgangen fastsat i landdistriktsfondsloven, og § 78,
der vedrører klageadgangen fastsat i landbrugsstøtteloven.
For så vidt angår klage over afgørelser om tilskud til skov
omfattet af landdistriktsprogrammet, der er truffet i henhold
til regler fastsat i medfør af skovlovens § 29, og som siden
2019 har kunnet påklages efter regler fastsat i medfør af
skovlovens § 61, stk. 1, indeholder klagenævnslovens § 19
ikke en tilsvarende undtagelse for så vidt angår gebyrbeta-
ling.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har dog i en periode fra
2019 til 2021 ikke opkrævet dette gebyr.
3.7.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-
dering, at den nuværende ordning om klageadgang for til-
skudsordninger etableret efter landbrugsstøtteloven, landdi-
striktsfondsloven og skovlovens § 29 for så vidt angår ord-
ninger omfattet af landdistriktsprogrammet samt efter regler
udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finanslo-
ven er hensigtsmæssig, og at den derfor bør videreføres. For
at undgå tvivl om, at klage over afgørelser truffet i henhold
til direkte anvendelige forordninger også kan indgives til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, foreslås det fastsat udtryk-
keligt i bestemmelsen, at sådanne afgørelser er omfattet af
klageadgangen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder desu-
den, at gældende ret for så vidt angår fritagelse fra betaling
af gebyr for at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
over afgørelser efter landbrugsstøtteloven og landdistrikts-
fondsloven bør videreføres. De sagskategorier, der i dag er
omfattet af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og
støtteordninger etableret i medfør af tekstanmærkninger ad
§ 24 på finansloven, og som fremover vil blive reguleret i
medfør af denne lov, bør således efter ministeriets opfattelse
fortsat friholdes fra gebyrbetaling ved klage. Herudover fin-
der ministeriet, at klager vedrørende afgørelser om tilskud
til skov omfattet af landdistriktsprogrammet, der i dag træf-
fes i henhold til regler fastsat i medfør af skovlovens §
29, og som fremover ligeledes vil blive reguleret i medfør
af dette lovforslag, tilsvarende bør friholdes for gebyrbeta-
ling. Det skyldes primært, at der er tale om klager over
afgørelser, der angår støtteordninger finansieret af offentlige
og Den Europæiske Unions midler.
3.7.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 27, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold
til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
eller direkte anvendelige regler i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis ikke andet
38
er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i en
af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og 4-8, i klagen-
ævnsloven. Klager over de omfattede afgørelser kan dermed
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at afgørelser vedrø-
rende ordninger omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, og
de nationalt finansierede støtteordninger omfattet af lovfor-
slagets § 1, stk. 2, kan påklages til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, medmindre klageadgangen er afskåret ved regler
fastsat i medfør af loven. Bestemmelsen indebærer samtidig,
at afgørelserne, hvis de er truffet af en styrelse efter dele-
gation, ikke kan indbringes for ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren.
Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at klageadgangen også
omfatter afgørelser, der er truffet i henhold til direkte anven-
delige forordninger, ligesom det var forudsat ved oprettelsen
af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås i § 27, stk. 2, at klage til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed,
der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbe-
tjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i klagenævnsloven. Hvis myn-
digheden vil fastholde afgørelsen, skal den snarest og som
udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelse af
klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i
klagen.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestem-
melserne i landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistrikts-
fondslovens § 11 a, stk. 2, og skovlovens § 63, stk. 2.
For så vidt angår fristen for oversendelse af klager til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, videreføres fristen på to måneder
for afgørelser med relation til konditionalitetsreglerne, som
erstatter de tidligere regler om krydsoverensstemmelse. Fri-
sten for førsteinstansens oversendelse af klager over afgørel-
ser vedrørende den direkte støtte vil fortsat være to måneder.
Det er forventningen, at antallet af ansøgninger om støtte i
medfør af nogle af de kommende bio-ordninger vil skulle
afgøres samtidig med afgørelsen af ansøgninger om direkte
støtte. Dette forventes at indebære, at der kan indkomme
et større antal klager over afgørelser inden for en kort peri-
ode. I sådanne tilfælde vil fristen for førsteinstansens over-
sendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet også blive to
måneder.
For så vidt angår gebyr for indbringelse af klager for Miljø-
og Fødevareklagenævnet foreslås det i § 31, nr. 2, at supple-
re klagenævnslovens § 19 med et nyt nr. 10, hvorefter der
ikke opkræves og betales gebyr for klager over afgørelser,
der indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet efter lov-
forslagets § 27.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
31, nr. 2.
3.8. Håndhævelse
3.8.1. Administrative foranstaltninger og sanktioner
3.8.1.1. Gældende ret
Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, land-
distriktsfondslovens § 2, stk. 2, og skovlovens § 57, stk. 1,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs-
og boligministeren hver for sig inden for deres respektive
områder kan fastsætte regler om bl.a. reduktion og bortfald
af ansøgt støtte ved manglende overholdelse af betingelser-
ne for støtte, herunder reglerne om krydsoverensstemmel-
se. Bemyndigelserne er bl.a. udnyttet til at fastsætte bestem-
melser om sanktion og bortfald af støtte i bekendtgørelse nr.
1496 af 29. juni 2021 om direkte støtte til landbrugere efter
grundbetalingsordningen m.v., og om bortfald af tilsagn og
tilbagebetaling af tilskud i bekendtgørelse nr. 1835 af 22.
december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrup-
per under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under
landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020.
Administrative foranstaltninger og sanktioner er i vidt om-
fang reguleret i afdeling III, afsnit V og VI i den horisontale
forordning, Europa-Kommissionens delegerede forordning
(EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 (sanktionsforordnin-
gen) og Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014. Hertil kommer svigsfor-
ordningen.
Af forordningsgrundlaget fremgår bl.a., at administrative
foranstaltninger og sanktioner skal sikre en effektiv beskyt-
telse af Den Europæiske Unions finansielle interesser. For
krydsoverensstemmelse fremgår det bl.a., at en overtrædelse
skal bedømmes ud fra, hvor omfattende, alvorlig, varig og
hyppig den er. Støttemodtageren kan helt udelukkes fra at
søge om støtte i det følgende kalenderår, hvis overtrædelsen
er forsætlig og meget alvorlig, omfattende, varig eller hyp-
pig.
Efter reglerne for andre støtteordninger bliver reduktion og
sanktion fastsat på baggrund af en procentuel beregning. Det
vil typisk bestå i forskellen mellem godkendt eller fastslået
areal og ansøgt areal, jf. f.eks. artikel 19 i sanktionsforord-
ningen.
Afgørelser vedrørende sanktioner under den Fælles Land-
brugspolitik har således hidtil primært været truffet direkte i
henhold til EU-regler.
3.8.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det følger af afsnit IV i den nye horisontale forordning,
at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktion og
tilbagebetaling for at imødegå overtrædelse af støttebetin-
39
gelser og konditionalitetskrav. Sanktionerne skal være effek-
tive og virke afskrækkende. Det er derfor Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at der skal væ-
re bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan fastsætte
regler herom. Ligeledes følger det af den nye horisontale
forordning, at der skal fastsættes regler om administrative
foranstaltninger. Ved administrative foranstaltninger forstås i
denne sammenhæng tilbagekaldelse af en uberettiget opnået
fordel eller reduktion af den ansøgte støtte til det faktisk
berettigede.
Udover at sanktionerne skal være effektive og virke af-
skrækkende, gælder det, at de skal stå i et rimeligt forhold
til overtrædelsen i overensstemmelse med EU-retten eller, i
mangel heraf, med national lovgivning, og om nødvendigt
medføre anlæggelse af søgsmål. Medlemsstaterne skal altså
sikre, at sanktionerne står i et rimeligt forhold og gradueres
efter, hvor alvorlig og omfattende den konstaterede mang-
lende overholdelse er, hvor længe den varer, og hvor hyppigt
den forekommer - også kendt som AOVG (alvor, omfang,
varighed og gentagelse). Det følger af rimelighedsvurderin-
gen, at administrative sanktioner aldrig kan medføre, at der
stilles krav om tilbagebetaling af et beløb, der overstiger den
samlede støtte i et givent støtteår, hvorfor bemyndigelsen
i loven ikke kan anvendes til at fastsætte regler, der vil
have en sådan virkning. Der kan dog være tilfælde, hvor en
ansøger kan udelukkes fra støtte i senere år, eller hvor der
vil ske modregning i fremtidig støtte.
Den største forskel fra de tidligere gældende regler om sank-
tioner er, at det efter den nye horisontale forordning vil
være op til medlemsstaterne at fastsætte de nærmere regler
om sanktioner. Hidtil har området været næsten fuldt ud
harmoniseret, hvor medlemsstaterne primært har anvendt
forordningerne direkte ved anvendelse af sanktioner. Med de
nye regler vil der ikke være samme grad af harmonisering
om end, der dog stadig er områder, hvor rammerne for sank-
tionsbestemmelserne er meget snævre i forordningsgrundla-
get, eller hvor der er fastsat materielle bestemmelser direkte
i forordningerne.
Der lægges fra EU᾽s side op til, at medlemsstaterne ikke
fraviger væsentligt fra de eksisterende sanktionssystemer, da
sanktionssystemets overordnede formål er uændret. Herudo-
ver skal kontrol- og sanktionssystemet årligt attesteres af
certificeringsorganet.
Det er derfor også hensigten, at den foreslåede bemyndigel-
se i store træk vil blive brugt til at videreføre de nuværende
sanktionssystemer, idet der også vil være mulighed for en
øget harmonisering mellem de forskellige støtteordninger
i og med, at forordningsgrundlaget herfor nu i store træk
er det samme. Der kan f.eks. fastsættes generelle regler på
tværs af støtteordninger om, at den ansøgte støtte vil blive
nedsat i tilfælde, hvor en ansøger ikke rettidigt har anmodet
om udbetaling, eller hvor de grundlæggende betingelser for
at være omfattet af ordningen og for at modtage støtte ikke
er opfyldt.
Herudover vil der være mulighed for at graduere sanktio-
nens størrelse efter graden af kontrol, så sanktionerne er
mere lempelige, hvis der er en høj grad af kontrol.
3.8.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
og indenrigs- og boligministeren for ordninger omfattet af
de forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov,
kan fastsætte regler om administrative foranstaltninger og
sanktioner for overtrædelse af regler eller undladelse af op-
fyldelse af forpligtelser fastsat i denne lov, i regler fastsat
i medfør af denne lov eller i regler fastsat i forordninger
om forhold, der er omfattet af denne lov. Der kan fastsættes
regler om reduktion af støtte til det retmæssige beløb, su-
spension af støtte, nedsættelse af støtte i form af en sanktion
med et beløb udover reduktionen, bortfald af støtte, hel eller
delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt støtte, hel eller
delvis tilbagebetaling af støtte med et beløb, der overstiger
den uberettigede udbetalte støtte samt hel eller delvis ude-
lukkelse fra at ansøge om støtte i senere perioder end det
tidspunkt, hvor overtrædelsen eller undladelsen fandt sted.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at ministre-
ne kan fastsætte regler om, at den ansøgte støtte bliver redu-
ceret, hvis ansøgeren ikke overholder betingelser for støtte
eller reglerne om konditionalitet. Der vil kunne fastsættes
regler om, at støtten bliver nedsat med et beløb, der over-
stiger det beløb, som reduktionen vil udgøre i form af en
sanktion. Bestemmelsen giver også mulighed for at fastsætte
regler om, at støtten helt bortfalder, og at en ansøger skal
tilbagebetale udbetalt støtte, herunder tilbagebetale et beløb,
der overstiger det uberettiget oppebårne beløb. Der vil kun-
ne fastsættes regler om, at en ansøger udelukkes helt eller
delvist fra at søge om støtte i senere perioder end den, hvor
overtrædelsen eller undladelsen fandt sted, eller modregning
i fremtidig støtte. Der vil dog ikke kunne fastsættes regler,
der medfører, at en ansøger skal tilbagebetale mere end 100
pct. af den ansøgte støtte i et givent støtteår.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at supplere de forord-
ningsmæssige krav om administrative foranstaltninger og
sanktioner, herunder kravet om, at sanktionerne skal gradue-
res efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig over-
trædelsen eller den manglende overholdelse er. Endvidere
skal sanktionerne være proportionale, idet de skal stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsen.
3.8.2. Håndhævelse af servitutter
3.8.2.1. Gældende ret
Efter landdistriktsfondsloven er der etableret støtteordnin-
ger, der i visse tilfælde gør brug af tinglyste servitutetter
som en betingelse for, at tilsagnshaver kan opnå et tilsagn
om tilskud.
I medfør af § 2, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan mini-
40
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs - og
boligministeren hver for sig inden for deres respektive om-
råder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingelser
for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af
støtte m.v. I den forbindelse kan der som betingelse for til-
skuddet fastsættes regler om tinglysning af servitutter. Servi-
tutterne kan indeholde krav om opretholdelse af en særlig
driftsform på arealerne. Formålet med servitutterne er bl.a.
at sikre en permanent arealtilstand af hensyn til klima, natur
eller miljø. Et eksempel herpå er lavbundsordningen, som er
hjemlet i bekendtgørelse nr. 318 af 1. marts 2021 om tilskud
til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter. Her stilles der
bl.a. krav om, at arealerne permanent skal henligge som
lavbundsområder og fastholdes som græs- eller naturarealer
med naturlig vandstand i overensstemmelse med tilsagnet
om støtte. Disse betingelser er tinglyst som en servitut
på samtlige ejendomme med arealer inden for projektarea-
let. Landbrugsstyrelsen er anført som påtaleberettiget i de
servitutter, der tinglyses i medfør af landdistriktsfondsloven.
3.8.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Håndhævelse af servitutter er efter Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeris opfattelse central for at understøt-
te, at formålet med støtteordninger kan opfyldes gennem
bl.a. opretholdelse af den ønskede arealtilstand.
Håndhævelse af de betingelser for støtte, som indgår i ser-
vitutterne, kan i første omgang ske gennem anvendelse af
sanktioner i henhold til de tilskudsbekendtgørelser, som de
pågældende projekter er omfattet af. Dette lader sig dog ikke
gøre i situationer, hvor en støttemodtager har overdraget
det pågældende areal til en tredjemand efter opretholdelses-
perioden, hvor støttemodtageren ikke længere er bundet af
betingelserne i støtteordningen, og hvor tredjemand heref-
ter overtræder servitutten. Eftersom den nye ejer af arealet
ikke er støttemodtager, er vedkommende ikke omfattet af
forpligtelserne i de pågældende tilskudsbekendtgørelser og
kan ikke pålægges sanktioner. Straffebestemmelsen i landdi-
striktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, retter sig alene mod
støttemodtagere og parter, der er omfattet af afgørelser,
hvorfor bestemmelsen ikke kan bringes i anvendelse over
for tredjemand.
Selvom opretholdelse af arealtilstanden fastlagt i servitutter
også kan håndhæves gennem anlæg af civilt søgsmål med
påstand om, at servituttens bestemmelser skal overholdes,
vurderes denne mulighed at være utilstrækkelig til at sikre
en enkel og effektiv håndhævelse af servitutter. I denne
vurdering er det indgået, at der kan være behov for hurtigt
at kunne stoppe en overtrædelse og eventuelt genoprette et
areal til dets tilstand før overtrædelsen. En overtrædelse vil
ikke i alle tilfælde kunne stoppes, inden en civil retssag kan
anlægges og gennemføres.
Der er derfor behov for at skabe hjemmel til en effektiv
håndhævelse af servitutovertrædelser.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer i
den forbindelse, at det vil være hensigtsmæssigt at følge
fortilfældet i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 240 af 13. marts 2019.
I medfør af naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, nr. 3, kan
miljøministeren yde lån og tilskud til kommuner, almen-
nyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private
ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af natu-
rområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet.
Tilskuddet efter naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, nr. 3,
kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om naturbevaring,
naturgenopretning og offentlighedens adgang, jf. § 55, stk.
3. Sådanne aftaler kan tinglyses på ejendommen i form af
servitutter.
Med hjemlen i naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 5, kan mil-
jøministeren fastsætte nærmere regler for administrationen
af tilskudsordninger, herunder fastsætte regler om meddelel-
se af påbud eller forbud med henblik på at sikre overholdel-
sen af servitutter med mulighed for strafsanktionering.
Der foreligger således fortilfælde for lovgivning, som gør
det muligt at strafsanktionere overtrædelser af servitutter
herunder servitutter, som kan henføres til tilsagn om tilskud
på betingelse af accept af vilkår eller begrænsninger på et
areal.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris op-
fattelse, at en lignende løsning til håndhævelse af servitutter
bør gennemføres med nærværende lovforslag.
3.8.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 5 foreslås, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at ordninger
efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
betinges af, at eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer
om klima, natur og miljø sikres i en tinglyst servitut. Be-
stemmelsen foreslås med henblik på at undgå tvivl om, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri som betingelse
for tilsagn om støtteordninger omfattet af lovforslaget kan
fastsætte som vilkår, at der tinglyses en servitut på ejendom-
men.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, som led
i en støtteordning, at sikre en permanent begrænsning i
arealanvendelsen via tinglysning af en servitut på ejendom-
men. Begrænsningerne skal være relevante i forhold til for-
målet med støtten og vil således knytte sig til de betingelser
for støtte i ordninger, der fastsættes i medfør af lovforsla-
gets øvrige regler. Dette kan eksempelvis være krav om,
at arealer permanent skal henligge som vådområde eller lav-
bundsområde og ikke må omlægges, tilføres gødning eller
pesticider.
Med § 14, stk. 1, foreslås, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri kan meddele de forbud og påbud, der er
41
nødvendige for overholdelse af denne lov eller af regler
fastsat i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse giver myndigheden en mulig-
hed for at håndhæve servitutbestemmelser, der er pålagt som
en betingelse for et tilskud.
Med § 14, stk. 2, foreslås endvidere, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri kan meddele de forbud og påbud,
der er nødvendige for overholdelse af forpligtelser fastsat i
en tinglyst servitut for ejendommens ejer efter regler fastsat
i medfør af § 5 og landdistriktsfondsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 114 af 6. februar 2020.
Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, giver mulighed
for at anvende forbud og påbud for at sikre overholdelse af
servitutter, som er fastlagt i medfør af tidligere gældende
ordninger, der fortsat er virksomme.
Den foreslåede bestemmelse giver myndigheden en mulig-
hed for at håndhæve servitutbestemmelser. En servitutover-
trædelse er således et ulovligt forhold, hvis den foreslåede
bestemmelse om forbud og påbud er anvendt.
De foreslåede bestemmelser om forbud og påbud suppleres
med en hjemmel til at strafsanktionere overtrædelser af eller
undladelse af at efterkomme meddelte forbud eller påbud, jf.
lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 2 og 9.
3.8.3. Straffebestemmelser
3.8.3.1. Gældende ret
Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., straffes med
bøde den, der til brug for afgørelser om støtte efter loven
giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier op-
lysninger af betydning for sagens afgørelse, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det samme
gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat
i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå, jf. lovens
§ 23, stk. 1, 2. pkt. Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk.
2, 1. pkt., straffes med bøde den, der i øvrigt undlader at
give oplysninger, der er afkrævet den pågældende i henhold
til landbrugsstøtteloven eller de i medfør heraf fastsatte reg-
ler. Det samme gælder efter § 23, stk. 2, 2. pkt., den, som
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne
forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig
straffelov. Med bøde straffes efter landbrugsstøttelovens §
23, stk. 3, desuden den, der overtræder lovens § 4, stk. 3,
sidste pkt., § 4, stk. 6, eller § 10, stk. 4, sidste pkt.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., skal virk-
somheders indehavere og de i virksomhederne beskæftigede
personer i forbindelse med kontrol udført som led i admini-
strationen af de forordninger, der er nævnt i landbrugsstøt-
telovens § 1, yde den fornødne vejledning og hjælp ved
myndighedernes kontrol og skal på begæring af de kontrol-
lerende myndigheder udlevere eller indsende materiale til de
kontrollerende myndigheder.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 6, skal den, der mod-
tager ydelser, eller som skal betale afgifter i henhold til
de forordninger, der er nævnt i lovens § 1, opbevare de
materialer, som myndighederne efter § 4, stk. 3, 2. pkt.,
er berettiget til at efterse, f.eks. forretningsbøger og øvrigt
regnskabsmateriale, i mindst fem år regnet fra udløbet af det
år, hvori ydelsen er modtaget, eller afgiften er betalt.
Landbrugsstøttelovens § 10, stk. 4, sidste pkt., vedrører den
kontrol, som de kontrollerende myndigheder kan udføre hos
virksomheder eller organisationer, der skal betale produkti-
ons- og promilleafgifter. Efter denne bestemmelse skal de
virksomheder eller organisationer, der skal betale produkti-
ons- og promilleafgifter, yde den fornødne vejledning og
hjælp i forbindelse med kontrol samt på begæring af de
kontrollerende myndigheder udlevere eller indsende materi-
ale som f.eks. forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale
herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,
til de kontrollerende myndigheder.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning, straffes efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr.
1, med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende op-
lysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørel-
ser, der træffes i henhold til landdistriktsfondsloven eller de
i medfør heraf fastsatte regler.
Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der
er fastsat i en sådan afgørelse, jf. landdistriktsfondslovens
§ 12, stk. 1, nr. 2. Med bøde straffes den, der undlader
at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den
pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller de
i medfør heraf fastsatte regler, jf. landdistriktsfondslovens
§ 12, stk. 1, nr. 3. Med bøde straffes også den, der afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold
til loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. landdistrikts-
fondslovens § 12, stk. 1, nr. 4. Det følger af landdistrikts-
fondslovens § 12, stk. 1, nr. 5 og 6, at den, der undlader
at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v.
efter lovens § 9, stk. 1, og den, der undlader at udlevere eller
indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand
efter § 9, stk. 2, straffes med bøde, medmindre strengere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den,
der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter
bl.a. lovens § 29, stk. 1, om tilskud, eller regler udstedt i
medfør af bl.a. § 29, stk. 2, om tilskud. Efter § 65, stk. 1,
nr. 4, straffes den, der tilsidesætter vilkår, der er knyttet til
en afgørelse efter bl.a. lovens § 29, stk. 1, om tilskud, eller
vilkår, der er knyttet til afgørelser, der er truffet efter regler,
der er udstedt i medfør af bl.a. § 29, stk. 2, om tilskud.
Efter landbrugsstøttelovens § 27, landdistriktsfondslovens §
12, stk. 2, og skovlovens § 66 kan der pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
42
Det følger af straffelovens § 289 a, stk. 1, at den, der til brug
for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af told eller
afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud
eller støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske
Fællesskabers institutioner eller andre fællesskabsorganer
giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier op-
lysninger, herunder undlader at opfylde en oplysningspligt
af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage
sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå uberetti-
get udbetaling til sig selv eller andre straffes med bøde eller
fængsel indtil et år og seks måneder.
Det følger endvidere af straffelovens § 289 a, stk. 2, at
på samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en
lovligt opnået fordel med hensyn til betalinger som nævnt i
stk. 1, og den, der uretmæssigt anvender udbetalinger som
nævnt i stk. 1 til andre formål end dem, de oprindelig var
bevilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til
privat brug.
Efter straffelovens § 289 a, stk. 3, finder bestemmelserne i
§ 289 a, stk. 1 og 2, kun anvendelse, hvor anden lovgivning
ikke indeholder en tilsvarende regulering.
3.8.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Den nye horisontale forordning og finansforordningen fast-
sætter en række krav til medlemsstaterne i forbindelse med
gennemførelsen af støtte finansieret af EGFL og ELFUL.
Medlemsstaterne skal i medfør af bl.a. artikel 59 i den nye
horisontale forordning træffe alle nødvendige foranstaltnin-
ger, herunder lovgivningsmæssige og administrative foran-
staltninger, for at beskytte Den Europæiske Unions finan-
sielle interesser. Medlemsstaterne skal pålægge sanktioner,
som er effektive, virker afskrækkende, og som står i et
rimeligt forhold til overtrædelsen, og skal om nødvendigt
anlægge retssag.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at det fortsat skal være muligt for ministrene at fastsætte
straffebestemmelser, som sammen med de administrative
foranstaltninger og sanktioner, som ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan
fastsætte regler om i medfør af lovforslagets § 4, skal bidra-
ge til, at ministrene kan leve op til de nævnte EU-krav om
sanktioner.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at
det af kontrolmæssige hensyn vil være hensigtsmæssigt at
strafsanktionere afgivelse af urigtige eller vildledende oplys-
ninger eller fortielse af oplysninger, undladelse af at opfyl-
de erklærings-, underretnings- eller indberetningspligten og
manglende bistand i forbindelse med myndighedernes kon-
trol. Ministeriet vurderer endvidere, at det af kontrolmæssi-
ge hensyn vil være hensigtsmæssigt at strafsanktionere und-
ladelse af at efterkomme et påbud eller overtrædelse af et
forbud efter lovforslagets § 14. Ydermere er det ministeriets
vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at straffe den, der
handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse.
Muligheden for at fastsætte straf for forsøg har ikke været
udnyttet for de ordninger omfattet af landbrugsstøtteloven,
der nu videreføres med forordningen om støtte til strategiske
planer. Det foreslås derfor, at muligheden for at fastsætte
straf for forsøg på overtrædelse af bestemmelserne ikke vi-
dereføres. Bestemmelsen kommer herved også til at svare til
lignende bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeris område.
3.8.3.3. Den foreslåede ordning
3.8.3.3.1. Straf
Det foreslås at give mulighed for at strafpålægge nærmere
opregnede overtrædelser af denne lov med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Visse overtrædelser af dette lovforslags bestemmelser eller
regler fastsat i medfør heraf vil samtidig kunne udgøre en
overtrædelse af straffelovens § 289 a. På den baggrund er
det i lovforslaget anført, at det er bestemmelserne i loven,
der finder anvendelse, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 1, sikrer, at straffe-
lovens § 289 a kan finde anvendelse i forhold til grovere
overtrædelser i relevant omfang af de nævnte bestemmelser
i den foreslåede § 28, stk. 1, for så vidt angår afgivelse af
urigtige eller vildledende oplysninger, herunder undladelse
af at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens
afgørelse. Dokumentfalsk vil typisk medføre, at der skal
tages stilling til, om bødestraf i henhold til § 28, stk. 1,
eller strengere straf i henhold til straffelovens § 289 a skal
finde anvendelse. Det bemærkes, at det i så fald vil bero på
domstolenes vurdering i det enkelte tilfælde af sagens kon-
krete omstændigheder, om et strafbart forhold skal henføres
under straffelovens bestemmelse, og om straffelovens højere
strafferamme dermed kan tages i brug. Forhold, der vil
kunne inddrages i denne vurdering, er eksempelvis overtræ-
delsens omfang, varigheden af overtrædelsen og størrelsen
på berigelsen, der er opnået gennem afgivelse af urigtige
eller vildledende oplysninger.
Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 1, at den, der afgiver urig-
tige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til dette
lovforslag, regler fastsat i medfør af denne lov eller Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov, straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse skal ses som en videreførelse
af gældende ret, idet der i modsætning til landdistriktsfonds-
loven og skovloven dog også henvises til afgørelser, der
træffes i henhold til de af Den Europæiske Unions forord-
43
ninger, der er omfattet af loven. Der er herudover ikke tilsig-
tet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Endvidere foreslås i § 28, stk. 1, nr. 2, at den, der overtræder
et forbud meddelt efter § 14, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 3, at den, der handler i strid
med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold
til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, straf-
fes med bøde.
Der er desuden i lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 4-9, en række
straffebestemmelser, der knytter sig til lovens anvendelses-
område, herunder bestemmelser om underretningspligt og
bistand ved kontrol.
I lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 4, foreslås det således at
straffe den, der undlader at afgive den erklæring, som den
pågældende har pligt til at afgive i henhold til § 8, stk. 1.
Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 5, at straffe den, der undlader
at opfylde underretningspligten i § 8, stk. 2.
I § 28, stk. 1, nr. 6, foreslås at straffe den, der undlader at
opfylde en indberetningspligt efter regler fastsat i medfør af
§ 10.
I lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7, foreslås at straffe den, der
undlader at give alle oplysninger eller yde kontrolmyndighe-
den bistand efter § 15.
Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 8, at straffe den, der undlader
at give kontrolmyndigheden adgang efter § 16, stk. 1.
I § 28, stk. 1, nr. 9, foreslås at straffe den, der undlader at
efterkomme påbud meddelt efter § 14.
3.8.3.3.2. Vejledende bødeniveauer for de enkelte kategorier
af visse strafbare forhold
Ved udmåling af bøder efter den foreslåede § 28 finder de
almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel
10 anvendelse. Der vil således bl.a. skulle lægges vægt på
lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gernings-
manden, jf. straffelovens § 80, stk. 1.
I det følgende fastsættes et vejledende bødeniveau for visse
overtrædelser af de foreslåede bestemmelser i § 28. Bøder-
nes fastsættelse vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne bødeniveau
vil kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis
der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10. Bødefastsættelsen bør afspejle karakteren
af overtrædelsen, beskyttelseshensynet bag den overtrådte
bestemmelse og den eventuelle økonomiske gevinst eller
besparelse, der er opnået.
Gennemgangen af kategorier af strafbare forhold i det føl-
gende er ikke udtømmende.
Gennemgangen omfatter som udgangspunkt sager, hvor
overtrædelsen er begået én gang, og hvor den pågældende
ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Niveauet
bør skærpes efter nedenstående principper, såfremt der er
tale om flere overtrædelser til samtidig pådømmelse, og/el-
ler såfremt den pågældende tidligere er straffet for ligeartet
kriminalitet.
Ved overtrædelse af forskellige straffebestemmelser
samtidig er udgangspunktet, at bødeniveauet fastsættes ud
fra dansk rets almindelige principper for bødeudmåling. Ek-
sempelvis vil afgivelse af urigtige oplysninger og samtidig
undladelse af at give kontrolmyndigheden adgang som ud-
gangspunkt kunne straffes efter både § 28, stk. 1, nr. 1, og
§ 28, stk. 1, nr. 6. For en mellemstor virksomhed vil nor-
malbøden således være 60.000 kr. for afgivelse af urigtige
oplysninger og 20.000 kr. for undladelse af at give kontrol-
myndigheden adgang, svarende til en samlet bøde på 80.000
kr.
Skærpelsen af bødeniveauet vil følge systematikken neden-
for i tilfælde af yderligere gentagelser.
Skema – normalbøder og skærpelse af bødeniveauer
Små og mindre virksomheder
(1-9 ansatte)
Mellemstore virksomheder
(10-49 ansatte)
Store virksomheder (50 ansatte
eller derover)
Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 9
1. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr.
2. gangstilfælde 60.000 kr. 120.000 kr. 180.000 kr.
3. gangstilfælde 90.000 kr. 180.000 kr. 270.000 kr.
Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 4-8
1. gangstilfælde 10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr.
2. gangstilfælde 20.000 kr. 40.000 kr. 60.000 kr.
3. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr.
44
Det er overtrædelsestidspunktet, der er afgørende for vurde-
ringen af antallet af medarbejdere i virksomheden. Antallet
af medarbejdere, f.eks. heltidsansatte og deltidsansatte, som
tælles med i opgørelsen, beregnes ud fra antal årsværk. Et
årsværk udgør 1924 timer pr. år, svarende til en fuldtidsan-
sat.
Efter lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1, straffes afgivelse af
urigtige eller vildledende oplysninger m.v. For forsætlig af-
givelse af urigtige eller vildledende oplysninger er det Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at
der kan være tale om en grovere overtrædelse sammenlignet
med, hvis den pågældende undlader at afgive nødvendige
oplysninger. Normalbøden i sådanne sager bør derfor som
udgangspunkt være højere end for overtrædelse af andre be-
stemmelser. Normalbøden for disse overtrædelser bør derfor
fastsættes til 30.000 kr.
Lovforslaget strafpålægger i § 28, stk. 1, nr. 2-3, overtrædel-
se af forbud, overtrædelse af vilkår i afgørelser truffet i med-
før af love eller af regler udstedt i medfør heraf eller bestem-
melser i Den Europæiske Unions forordninger omfattet af
loven. Derudover strafpålægges undladelse af at efterkomme
påbud, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 9. Baggrunden for
reglerne er, at overholdelse af vilkår og meddelte forbud
samt efterlevelse af påbud er central for at sikre, at reglerne
på området overholdes. På den baggrund bør manglende
overholdelse og efterkommelse som udgangspunkt medføre
en normalbøde i størrelsesordenen 30.000 kr. i lighed med
normalbøden for tilsvarende overtrædelser af regler på føde-
vareområdet.
Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 4, samt nr. 7-8, strafpålægger
manglende overholdelse af lovforslagets oplysnings-, under-
retnings- og indberetningspligter m.v. Reglerne skal medvir-
ke til, at der kan føres den fornødne kontrol med landbrugs-
virksomhederne, og på den baggrund bør normalbøden for
overtrædelse af disse regler fastsættes til 10.000 kr.
Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 5 og 6, strafpålægger mang-
lende overholdelse af regler om virksomhedernes samarbej-
de med myndighederne. Da myndighederne ikke har mulig-
hed for at føre effektiv kontrol, hvis virksomhederne ikke
samarbejder, bør normalbøden for overtrædelse af disse reg-
ler fastsættes til 10.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
3.8.4. Straf for overtrædelse af administrativt fastsatte be-
stemmelser og bestemmelser fastsat af Den Europæiske
Union i forordninger
3.8.4.1. Gældende ret
Ifølge landbrugsstøttelovens § 24 kan ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri i regler, der fastsættes i medfør af
landbrugsstøtteloven, fastsætte straf af bøde for overtrædel-
se af bestemmelser i reglerne.
I medfør af skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er
udstedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne eller for overtrædelse af be-
stemmelser i forordninger om forhold omfattet af loven, jf. §
46, stk. 3.
Bestemmelsen i landbrugsstøtteloven er bl.a. anvendt i be-
kendtgørelse nr. 989 af 26. juni 2020 om import af hampefrø
og rå hamp. Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at
der straffes med bøde, hvis visse regler i bekendtgørelsen
overtrædes.
Landdistriktsfondsloven indeholder ikke en tilsvarende be-
myndigelse til at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af
de regler, der fastsættes i medfør af loven, eller som fremgår
af forordningernes regler.
3.8.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-
dering, at bemyndigelsen i landbrugsstøtteloven og skovlo-
ven til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmel-
ser i regler fastsat i medfør af loven, bør videreføres.
I lyset af at det nye forordningsgrundlag i højere grad
end tidligere overlader det til medlemsstaterne at regulere
støttemodtagerens forhold i national ret, herunder ved at
iværksætte effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge
retssag i den forbindelse, findes det hensigtsmæssigt, at ord-
ningen videreføres og udvides til at omfatte hele lovforsla-
gets anvendelsesområde. Det findes også hensigtsmæssigt,
at ordningen udvides til også at omfatte indenrigs- og bolig-
ministerens område.
Herved sikres det, at de regler, som ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren fastsæt-
ter for gennemførelsen af Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af lovforslaget, og for
støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter,
som er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, kan håndhæves
effektivt og om nødvendigt gennem strafferetlige sanktioner,
hvis administrative sanktioner ikke er tilstrækkelige eller
ikke kan anvendes effektivt. Der lægges således ikke op til,
at bøder skal anvendes i sammenhæng med administrative
sanktioner for samme forhold men alene anvendes, hvor
administrative sanktioner ikke er effektive eller anvendeli-
ge. Administrative sanktioner kan dog fortsat suppleres af
bøde som følge af anden lovgivning, jf. i denne sammen-
hæng U2009. 1036H, hvor Højesteret udtalte, at det fulgte af
reglerne om støtte til landbrug, at landbrugsstøtten var ble-
vet ydet på en række nærmere angivne betingelser. Pligten
til at tilbagebetale en del af støtten var en civilretlig følge
45
af, at landbrugeren ved sin overtrædelse af bestemmelserne
om mærkning m.v. ikke havde overholdt betingelserne for
at modtage fuld landbrugsstøtte. Uanset at størrelsen af det
beløb, hvormed landbrugsstøtten var blevet nedsat, var fast-
sat ud fra en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang og
varighed, kunne nedsættelsen af støtten derfor ikke anses
som eller sidestilles med en strafferetlig sanktion. Dermed
var det ikke i strid med princippet om dobbeltstraf (ne bis in
idem), at landbrugeren også blev forelagt en bøde.
Desuden finder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis-
keri det hensigtsmæssigt, at der kan straffes med bøde for
overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske
Union, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde,
på tilsvarende måde som efter skovloven. Ministeriet finder,
at en sådan ordning bør omfatte hele lovforslagets anvendel-
sesområde og dermed også både ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministerens områ-
de.
3.8.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 28, stk. 2, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for
deres respektive områder kan fastsætte regler om straf af
bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af denne lov
svarende til bestemmelsen i landbrugsstøttelovens § 24.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de bekendt-
gørelser, der udstedes i medfør af lovens bemyndigelsesbe-
stemmelser, vil kunne fastsættes regler om bødestraf for
overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne.
Det foreslås desuden i § 28, stk. 3, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren
inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om
straf af bøde for overtrædelse af regler i Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de bekendt-
gørelser, der udstedes i medfør af lovforslagets bemyndigel-
sesbestemmelser, vil kunne fastsættes regler om bødestraf
for overtrædelse af bestemmelser fastsat i de forordninger,
der er omfattet af § 1, stk. 1.
3.8.5. Administrative bødeforelæg
3.8.5.1. Gældende ret
Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en
overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde,
kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi-
ve, at sagen kan afgøres uden retlig forfølgning, såfremt den
pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter be-
gæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse
finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et an-
klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale
sig, tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden
i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller
afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.
Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøtte-
loven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens
§ 23, stk. 1, hvorefter den, der til brug for afgørelser, der
træffes i henhold til de i lovens § 1 nævnte forordninger,
i henhold til lovens kapitel 2 i forbindelse med indbetaling
eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt
i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte reg-
ler giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig
straffelov. Det samme gælder den, der handler i strid med
vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger
herpå, jf. stk. 1.
Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkræ-
vet den pågældende i henhold til denne lov eller de i medfør
af loven fastsatte regler, straffes med bøde. Det samme gæl-
der den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt
efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 2.
Den, der overtræder landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste
pkt., § 4, stk. 6, eller § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes med
bøde. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt.,
skal virksomheders indehavere og de i virksomhederne be-
skæftigede personer i forbindelse med kontrol udført som
led i administrationen af de forordninger, der er nævnt i
landbrugsstøttelovens § 1, yde den fornødne vejledning og
hjælp ved myndighedernes kontrol og skal på begæring af
de kontrollerende myndigheder udlevere eller indsende ma-
teriale til de kontrollerende myndigheder.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 6, skal den, der mod-
tager ydelser, eller som skal betale afgifter i henhold til
de forordninger, der er nævnt i lovens § 1, opbevare de
materialer, som myndighederne efter § 4, stk. 3, 2. pkt.,
er berettiget til at efterse, f.eks. forretningsbøger og øvrigt
regnskabsmateriale, i mindst fem år regnet fra udløbet af det
år, hvori ydelsen er modtaget, eller afgiften er betalt.
Landbrugsstøttelovens § 10, stk. 4, sidste pkt., vedrører den
kontrol, som de kontrollerende myndigheder kan udføre hos
virksomheder eller organisationer, der skal betale produkti-
ons- og promilleafgifter. Efter denne bestemmelse skal de
virksomheder eller organisationer, der skal betale produkti-
ons- og promilleafgifter, yde den fornødne vejledning og
hjælp i forbindelse med kontrol samt på begæring af de kon-
trollerende myndigheder udlevere eller indsende materiale,
som f.eks. forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale,
herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,
til de kontrollerende myndigheder.
46
Det samme gælder den, der overtræder bestemmelser om
tavshedspligt i de i landbrugsstøttelovens § 1, nr. 4, nævnte
forordninger, medmindre højere straf er forskyldt efter bor-
gerlig straffelov, jf. § 23, stk. 3.
Den, der udfører eller indfører varer i strid med et udførsels-
eller indførselsforbud, der er indeholdt i eller udstedt i med-
før af de i § 1 nævnte forordninger eller uden at være i
besiddelse af en tilladelse, som kræves efter disse forordnin-
ger, eller som forsøger herpå, straffes med bøde, jf. § 23, stk.
4.
Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er fast-
sat i de i § 1 nævnte forordninger, straffes med bøde, jf. §
23, stk. 5.
Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en
overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde,
kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi-
ve, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-
klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i bødeforelægget
angivet bøde.
For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse
finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et an-
klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale
sig, tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden
i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller
afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.
Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøtte-
loven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens §
23.
Muligheden for at afslutte en sag med vedtagelse af et ad-
ministrativt bødeforelæg efter landbrugsstøttelovens § 29,
stk. 1, anvendes i forbindelse med overtrædelse af kvalitets-
og handelsnormer fastsat i Den Europæiske Unions forord-
ninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer,
jf. landbrugsstøttelovens § 23, stk. 5. Kvalitets- og handels-
normerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse,
modenhed og mærkning. Det er Fødevarestyrelsen, der med-
deler sådanne bødeforelæg. Bødestørrelsen i disse bødefore-
læg er baseret på de normalbødestørrelser, som er fastlagt i
lovbemærkningerne til fødevareloven. De nuværende vejle-
dende normalbødestørrelser på fødevarelovens område blev
fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december 2006, jf. Folke-
tingstidende 2006-07, tillæg A, side 988. De særligt i denne
sammenhæng relevante forhold er overtrædelse af regler om
varestandarder, handelsnormer, kvalitetsmæssige krav m.v.
samt manglende, urigtig eller utilstrækkelig mærkning m.v.,
hvor normalbøden i disse tilfælde er fastsat til 10.000 kr.
Der er tillige fastsat en normalbøde på 20.000 kr. for mang-
lende efterkommelse af påbud eller forbud, da disse har
karakter af at være forsætlige overtrædelser af reglerne.
3.8.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering hensigtsmæssigt, at relativt ukomplicerede sager
fortsat vil kunne afgøres med landbrugerens eller virksom-
hedens vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, hvis
vedkommende ønsker det.
Ministeriet finder derfor, at det bør være muligt at udstede
administrative bødeforelæg i visse sager om overtrædelser
af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov og regler
fastsat i den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af dette lovforslag, jf. § 1, stk. 1, hvorefter
landbrugsstøttelovens mulighed for at anvende administrati-
ve bødeforelæg udvides til hele lovforslagets anvendelses-
område.
3.8.5.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning medfører, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri under visse forudsætninger vil kunne
udstede administrative bødeforelæg.
Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler, der sik-
rer, at Fødevarestyrelsen fortsat kan anvende administrative
bødeforelæg ved overtrædelse af kvalitets- og handelsnor-
mer på samme måde som hidtil.
Det foreslås, at landbrugsstøttelovens nuværende ordning
for anvendelsen af administrative bødeforelæg udvides til
hele lovforslagets anvendelsesområde.
Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendel-
sesområde for ordningen med administrative bødeforelæg
skal ske efter forhandling med Justitsministeriet under ind-
dragelse af Rigsadvokaten i overvejelserne.
Udstedelse af nye bekendtgørelser, som udvider anvendel-
sesområdet for administrative bødeforelæg, vil skulle ske ef-
ter forhandling med Justitsministeriet og under inddragelse
af Rigsadvokaten.
For nærmere om administrative bødeforelæg henvises til
lovforslagets § 29 og bemærkningerne hertil.
3.9. Ændring af lov om drift af landbrugsjorder
3.9.1. Gældende ret
Efter § 3, stk. 1, i lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 103 af 3. februar 2020 (herefter driftsloven)
skal alle landbrugsjorder anvendes til jordbrugsmæssige for-
mål, det vil sige enten til dyrknings- eller naturformål. An-
vendelse til jordbrugsmæssige formål kan ske ved at lade
jorderne ligge som lysåben natur, idet der med driftslovens
bestemmelser lægges større vægt på varetagelse af natur-
værdier end tidligere bestemmelser om anvendelse af land-
brugsjorder.
47
Ejere eller brugere af landbrugsjorderne skal anvende disse
på forsvarlig jordbrugsmæssig måde, herunder ved anven-
delse til småbiotoper og småplantninger til og med 0,5 ha,
jf. lovens § 4, nr. 4. Småbiotoper og småplantninger må
dermed ikke overstige 0,5 ha. Småbiotoper er ifølge driftslo-
vens § 2, stk. 8, små arealer, der fungerer som levesteder for
vilde planter og dyr, og som i deres karakter adskiller sig fra
de omgivende landbrugsjorder.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, L 112, som fremsat, side 3936, fremgår,
at småplantninger f.eks. kan være et hjørne af en mark,
som er upraktisk at dyrke, og hvor en småplantning kan
gavne vildtet. Småbiotoper med buske, træer, levende hegn,
vandhuller, skrænter, diger, vejrabatter og lignende anses
ligeledes for jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse
med ønsket om at få mere naturindhold i anvendelsen af
jordressourcen. Småbiotoper kan opstå ved, at arealet hen-
ligger udyrket og gror til med selvsåede buske og træer men
kan også etableres aktivt ved, at jordbrugeren selv tilsår eller
tilplanter arealet med beplantning.
Driftslovens § 5, stk. 1, indeholder desuden pligt til at holde
landbrugsjorder fri for opvækst af træer og buske, dels af
naturhensyn, dels af hensyn til, at arealer uden større besvær
kan tages ind til dyrkning igen. Arealer med småbiotoper,
der består af træer og buske, samt småplantninger til og med
0,5 ha er efter § 5, stk. 2, nr. 3, dog undtaget fra denne
rydningspligt.
Rydningspligten skal hindre, at udyrkede arealer skifter va-
rigt karakter ved tilgroning med selvsåede buske og træ-
er. Rydningspligten forbedrer naturtilstanden, fordi tilgro-
ningen kan true de lysåbne naturarealers indhold af vilde
planter og dyr. Pligten gælder dog ikke for arealer, der lov-
ligt har beplantning, det vil sige anvendes til bl.a. småbio-
toper, solitære træer og buske, småplantninger samt anden
lovlig beplantning til og med 0,5 ha.
Endelig fremgår det af driftslovens § 8, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af landbrugsjorder, jf. lovens §§ 3-7, herun-
der om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at mi-
nisteren kan fastsætte uddybende regler, uanset at §§ 3-7
umiddelbart har virkning for borgerne, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, L 112, som fremsat, side 3938. Bekendt-
gørelser efter § 8 skal udstedes i overensstemmelse med
bemærkningerne til lovens §§ 3-7. Ministeren kan fravige
reglerne i særlige tilfælde. Det gælder både §§ 3-7 og
regler fastsat ved bekendtgørelse. De omhandlede ”særlige
tilfælde” er ikke nærmere beskrevet eller eksemplificeret i
bemærkningerne til bestemmelsen.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1236 af
24. november 2017 om jordressourcens anvendelse til dyrk-
ning og natur. Heri er der i § 6 gjort forskellige undtagelser
fra rydningspligten ifølge lovens § 5, stk. 2. Det er bl.a.
bestemt i stk. 1, nr. 5, at arealer med småbiotoper, der består
af træer og buske, samt småplantninger kan udgøre over
0,5 ha, hvis etableringen heraf sker i henhold til et meddelt
tilsagn, der fastsætter en arealstørrelse på over 0,5 ha. Land-
brugsstyrelsen kan ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 3, efter
ansøgning desuden fritage andre arealer for rydningspligten,
hvis overholdelsen af denne vil blive uforholdsmæssigt byr-
defuld for ejer eller bruger af arealet.
3.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
vejelser
En af prioriteterne i den politiske aftale om grøn omstilling
af dansk landbrug er, at landbrugsproduktionen i højere grad
skal ske under hensyntagen til natur og biodiversitet. Dette
søges bl.a. opnået ved, at der skal være øget mulighed for
at etablere småbiotoper m.v. på landbrugsjorder til gavn for
biodiversiteten, herunder for at sikre flere levesteder for dyr
og planter i landbrugslandskabet i forhold til i dag.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-
dering, at navnlig driftslovens § 4, nr. 4, og § 5, stk. 1, van-
skeliggør en øget udlægning af landbrugsjorderne til natur,
da bestemmelserne indebærer, at småbiotoper, der består af
træer og buske, og småplantninger ikke må overstige 0,5 ha.
Driftsloven bør derfor ændres for at lette tiltag til gavn for
natur og biodiversitet på landbrugsjorderne.
Ministeriet vurderer, at hektargrænsen i § 4, nr. 4, og §
5, stk. 1, bør hæves, så der kan etableres større områder
med småbiotoper og småplantninger, før rydningspligten
træder i kraft. Der bør dog som udgangspunkt være en øvre
hektargrænse for at undgå, at meget store udyrkede arealer
varigt skifter karakter ved tilgroning med selvsåede buske
og træer. Sådan tilgroning kan true de lysåbne naturarealers
indhold af vilde planter og dyr.
Ministeriet vurderer endeligt, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeris mulighed for at fravige loven bør udvi-
des. Ministeriet vurderer, at bestemmelsens begrænsning til
”særlige tilfælde” er for snæver til at muliggøre hensigten
om etablering af mere natur på landbrugsarealer. Der kan
særligt være behov for undtagelsesregler i de tilfælde, hvor
støtten finansieret af EGFL og ELFUL er betinget af krav,
som bedst opfyldes ved, at en eller flere bestemmelser i
driftsloven fraviges. Det gælder eksempelvis forordninger-
nes konditionalitetskrav om, at medlemsstaterne skal sikre,
at en mindsteandel af landbrugsjorderne ikke dyrkes, men
f.eks. anvendes til braklægning eller udlægges som småbio-
toper. Her kan lovens hektargrænse på 0,5 ha for småbioto-
per udgøre en unødig hindring.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den øvre grænse for størrelsen på småbioto-
per og småplantninger i driftslovens § 4, nr. 4, og § 5, stk. 2,
nr. 3, øges fra 0,5 til 1,0 ha.
48
Småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha vil der-
med være et jordbrugsmæssigt formål og altså en forsvarlig
jordbrugsmæssig måde at anvende jorden på, selvom der
ikke dyrkes afgrøder på arealerne. Rydningspligten vil her-
efter først gælde for småbiotoper, der består af træer og
buske, og småplantninger, der overstiger 1,0 ha. Det bliver
dermed muligt at lade større områder være småbiotoper og
småplantninger.
De større småbiotoper og småplantninger vil kunne gavne
natur og biodiversitet og sikre flere levesteder for dyr og
planter i landbrugslandskabet. Samtidig vil den foreslåede
hektargrænse på 1,0 ha sikre mod, at meget store arealer va-
rigt skifter karakter ved tilgroning. Den foreslåede ændring
vil understøtte administrationen af forordningerne om støtte
finansieret af Den Europæiske Union, som giver en vis mu-
lighed for at yde støtte for arealer, hvor der ikke foretages
dyrkning.
Det foreslås desuden, at bemyndigelsen i lovens § 8 til i
særlige tilfælde at fravige reglerne i §§ 3-7 bliver suppleret
med, at ministeren kan fravige reglerne af hensyn til ejeren
eller brugeren af arealets overholdelse af forpligtelser for
arealbaseret støtte finansieret af EGFL eller ELFUL.
Herved vil ministerens bemyndigelse til at fravige lovens §§
3-7 blive udvidet, så fravigelse også kan ske for at smidig-
gøre ejeren eller brugeren af arealets overholdelse af forplig-
telser for arealbaseret støtte finansieret af Den Europæiske
Union. Den foreslåede nyaffattelse af § 8 vil bl.a. give mu-
lighed for at fravige rydningspligten i § 5, stk. 1. Fravigelse
herfra vil indebære, at ejeren eller brugeren af arealet ikke er
forpligtet til at holde dette fri for opvækst af træer og buske.
Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne anven-
des til at fravige rydningspligten for arealer, som ejeren
eller brugeren anvender til at opfylde forpligtelser for støtte
finansieret af EGFL eller ELFUL. Det vil bl.a. gælde for-
pligtelser til opfyldelse af forordningernes krav om, at en
mindsteandel af landbrugsjorderne anvendes til braklægning
eller udlægges som småbiotoper, hvis hektargrænsen på 1,0
ha udgør en unødig hindring i opfyldelsen heraf, og fravigel-
se vil kunne ske i overensstemmelse med bemærkningerne
til §§ 3-7. Desuden vil § 8 fortsat kunne anvendes til eksem-
pelvis at fravige lovens § 3, stk. 2, nr. 3, hvorefter haver,
der inklusive bebyggelse er under 2 ha, ikke er omfattet af
kravet om anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Større
landbrugsejendomme kan have parker, der overskrider den-
ne grænse, og ministeren kan derfor fastsætte regler om, at
bestående haver og parker fortsat kan anvendes som sådan.
3.10. Ændring af lov om jordfordeling og offentligt køb
og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål
m.m. (jordfordelingsloven)
3.10.1. Gældende ret
Jordfordelingskommissionerne afsiger jordfordelingskendel-
ser i forbindelse med gennemførelse af bl.a. projekter ved-
rørende udtagning af landbrugsjorder til natur-, miljø- og
klimaformål.
Jordfordelingskommissionernes medlemmer, herunder for-
mand og viceformænd, udpeges for en periode på fire
år. Der er på landsplan to formandsposter og fire vicefor-
mandsposter – i alt seks hverv – fordelt på de to jordforde-
lingskommissioner, der dækker landet henholdsvis vest og
øst for Lillebælt.
Efter § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om jordfordeling og offentligt
køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, skal
formand og viceformænd i jordfordelingskommissionerne
være dommere, der udpeges af vedkommende retspræsident.
Den nuværende udpegningsperiode udløber med udgangen
af 2022.
3.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det har i nogen tid været vanskeligt at rekruttere dommere
til at varetage hvervet som formand og viceformand i jord-
fordelingskommissionerne. Aktuelt er fire ud af seks poster
besat, heraf med tre pensionerede dommere, der ikke kan
genudpeges.
Med hensyn til den kommende udpegningsperiode, der star-
ter den 1. januar 2023, er det ministeriets vurdering, at det
kun i begrænset omfang vil være muligt at besætte hvervene
som formand og viceformænd med dommere, sådan som
den nuværende lovgivning kræver.
Hvis der ikke kan rekrutteres dommere til besættelse af
de pågældende stillinger, vil konsekvensen kunne være, at
der ikke vil være tilstrækkeligt med beslutningsdygtige jord-
fordelingskommissioner til at imødekomme efterspørgslen
på afgørelser af jordfordelingsspørgsmål. Dette kan risikere
bl.a. at påvirke udmøntningen af regeringens mål om udtag-
ning af landbrugsjord til natur-, miljø- og klimaformål, der
skal realiseres ved projekter, der beror på frivillighed, herun-
der frivillig deltagelse i jordfordelinger.
En jordfordelingskendelse afsiges på baggrund af en jord-
fordelingsplan, som er forhandlet med de involverede lods-
ejere, og hvoraf de aftalte ejendomsoverdragelser frem-
går. Jordfordelingskendelsen har til formål at sikre den juri-
diske berigtigelse af de aftalte ejendomsoverdragelser som
led i gennemførelsen af et arealbaseret projekt. Den er i det
væsentlige af teknisk karakter og håndterer kun i begrænset
omfang tvistigheder.
På den baggrund vurderer Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, at hvervene som formand og viceformænd
forsvarligt kan varetages også af andre personer med juri-
diske kvalifikationer end dommere. Ministeriet finder dog
samtidig, at varetagelsen af hvervene som formand og næst-
formænd kræver juridiske kompetencer af en vis betydning.
49
3.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 2, stk. 4, 1. pkt., så også andre
end dommere kan udpeges til hvervene som formand og
viceformænd. Det foreslås samtidig, at formand og vicefor-
mænd skal have juridisk kandidateksamen eller tilsvaren-
de juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af
hvervet. Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at
udpegningen foretages af ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri.
Den foreslåede ordning vil svare til ordningen fastsat i be-
kendtgørelse nr. 1915 af 6. oktober 2021 om erstatnings- og
taksationskommissioner og overerstatnings- og taksations-
kommissioner til behandling af sager om erstatning og kom-
pensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv. Be-
kendtgørelsen angiver, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri udpeger formænd til disse kommissioner. Kandi-
daterne skal have en juridisk embedseksamen eller tilsvaren-
de juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af
hvervet.
I lyset af jordfordelingskommissionernes opgave vurderes
en sådan ordning ikke at give anledning til retssikkerheds-
mæssige overvejelser, herunder da formand og viceformænd
også efter den foreslåede ordning vil skulle have juridisk
kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer
af betydning for varetagelse af hvervet. Tilsvarende juridi-
ske kvalifikationer kan eksempelvis være cand.merc.jur. el-
ler en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på
tilsvarende niveau.
Der vil ved udpegningen navnlig blive lagt vægt på ansøge-
rens faglige kvalifikationer inden for regulering af fast ejen-
dom, erstatning, formueret og offentlig ret samt erhvervs-
mæssig erfaring inden for de nævnte områder.
Udpegning af dommere til jordfordelingskommissionerne
vil fortsat kunne ske under iagttagelse af reglerne i retspleje-
lovens § 47 a.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og
boligministeren, hvorfor det ikke i sig selv har hverken po-
sitive eller negative konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s
verdensmål. Lovforslaget skaber således hovedsageligt et
retligt grundlag for etablering af forskellige støtteordninger
til landbrugere m.m.
Etableringen af visse støtteordninger forventes dog at kun-
ne bidrage positivt til opfyldelse af visse målsætninger. Til
eksempel kan nævnes, at modellen med frivillige småbioto-
per forventes at ville have en positiv biodiversitetseffekt og
dermed understøtte delmål 15.5 om at begrænse forringelse
af naturlige levesteder og stoppe tilbagegangen af biodiver-
sitet. Modellen med frivillige småbiotoper er en ny model
for støtteberettigede arealer, hvor landbrugeren får mulighed
for at undlade at udøve landbrugsaktivitet på dele af sin
landbrugsjord uden at miste landbrugsstøtte.
Kravet i forordningen om støtte til strategiske planer om,
hvordan der skal anvendes 25 pct. af den direkte støtte til
bio-ordninger, forventes ved udmøntningen i støtteordninger
at have en positiv effekt på klimaet og miljøet og derved
understøtte bl.a. delmål 13.2 om, at tiltag mod klimaforan-
dringer skal integreres i nationale politikker, strategier og
planlægning.
Etableringen af ordninger, der støtter skovrejsning og bio-
diversitetsskov, vil have en positiv effekt på delmål 15.5
om at begrænse forringelse af naturlige levesteder og stop-
pe tilbagegangen af biodiversitet samt indikator 15.2.1 om
fremskridt i forhold til bæredygtig skovforvaltning.
Etableringen af investeringsstøtteordninger rettet mod f.eks.
grøn bioraffinering og miljø- og klimateknologi vil forvente-
ligt have positiv effekt på indikator 9.4.1 om CO2-udledning
ift. værditilvækst.
Etableringen af en indkomststøtteordning i form af grund-
læggende indkomststøtte sammenholdt med kravet om kon-
ditionalitet, jf. afsnit 3.2, kan have en positiv effekt på indi-
kator 2.4.1 om andel landbrugsområde under produktiv og
bæredygtig landbrugsaktivitet.
Udover at lovforslaget skal skabe bemyndigelser til, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-
ligministeren kan etablere ordninger, så rummer lovforslaget
i § 7 en hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan gennemføre klima-lavbundsprojekter. Gennem-
førelsen af disse projekter vil reducere CO2-udledninger og
have positiv effekt på delmål 13.2 om, at tiltag mod klima-
forandringer skal integreres i nationale politikker, strategier
og planlægning.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser
Lovforslaget skal supplere gennemførelsen af Den Europæ-
iske Unions forordninger inden for den fælles landbrugspo-
litik vedrørende:
1) Ordninger, der finansieres gennem Den Europæiske
Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæ-
iske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL).
2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i
TEUF uden at være omfattet af en markedsordning.
4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-
brugsprodukter.
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og
50
boligministeren til at administrere anvendelsen af forordnin-
gerne. Administrationen har økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for staten, men disse er som
udgangspunkt ikke forbundet med selve lovforslaget. Det
vil derimod først være ved udmøntningen af lovforslagets
bemyndigelser, at de økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser opstår.
Det samme gælder lovforslagets bemyndigelse til, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og
boligministeren inden for deres respektive områder kan yde
støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter
inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove
og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøt-
teregler. I tillæg hertil gælder det særligt for ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse til at yde
støtte til og gennemføre projekter vedrørende udtagning
af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), at
midlerne hidtil er bevilget til Miljøministeriets konto på
finanslovene. Det er imidlertid fortsat ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, der råder over midlerne ved at have
bemyndigelsen til at anvende dem. Som beskrevet under
afsnit 3.1.1.3. og bemærkningerne til § 7 er det hensigten,
at bemyndigelsen til at administrere støtteordningen og til
at etablere projekterne som hidtil delegeres til henholdsvis
Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.
Lovforslaget supplerer gennemførelsen af Den Europæiske
Unions forordning om den fælles markedsordning for land-
brugsvarer, om ordninger for landbrugsvarer omfattet af bi-
lag I i Traktaten for Den Europæiske Unions Funktionsmåde
uden at være omfattet af en markedsordning og om han-
delsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsproduk-
ter. Lovforslaget vil gælde tidsmæssigt uafhængigt af refor-
mperioderne for den støtte, som finansieres gennem EGFL
og ELFUL, og vil derfor også finde anvendelse på fremtidi-
ge forordninger, der måtte erstatte de nævnte. Lovforslaget
forventes på den baggrund ikke i sig selv at have økonomi-
ske eller implementeringsmæssige konsekvenser for staten,
regioner og kommuner.
Derimod vil udmøntning af bemyndigelserne ved fastsættel-
se af regler med etablering af støtteordninger og støtte efter
forordningerne have både økonomiske og implementerings-
mæssige konsekvenser for staten.
Eksempelvis forventes lovforslaget at medføre begrænsede
merudgifter på Justitsministeriets område, herunder for po-
litiet, anklagemyndigheden og domstolene, som afholdes in-
den for den eksisterende ramme.
Med forordningen om støtte til strategiske planer afløses
forordningen om direkte betalinger og landdistriktsforord-
ningen samt dele af forordningen om den fælles markeds-
ordning af forordningen om støtte til strategiske planer. Der
etableres dermed en fælles forordning for direkte betalinger,
for landdistriktsstøtte og for dele af markedsordningerne.
Støtte i form af direkte betalinger og støtteordninger i be-
stemte sektorer finansieres af EGFL, mens støtte til udvik-
ling af landdistrikterne finansieres af ELFUL og nationale
midler.
Med forordningen om støtte til strategiske planer indføres en
vis grad af fleksibilitet for overførsler mellem tildelingen af
midler, således at op til 25 pct. af midlerne til direkte beta-
linger kan overføres til ELFUL-tildelingen og omvendt. Der
kan overføres yderligere 15 pct. af midlerne til direkte be-
talinger til ELFUL-tildelingen, hvis midlerne anvendes til
støtteordninger, der er målrettet miljø- og klimamålsætnin-
ger. Desuden kan der overføres yderligere to pct. af midler-
ne til direkte betalinger til ELFUL-tildelingen, hvis midlerne
anvendes til støtte af unge landbrugere.
Den offentlige medfinansiering af støtteordninger til landdi-
striktsudvikling kan tilvejebringes fra forskellige kilder. Den
kan stamme fra statslige myndigheder, herunder Ministeri-
et for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og
Boligministeriet. Endvidere kan regioner, kommuner og pro-
mille- og produktionsafgiftsfonde bidrage med den nødven-
dige offentlige medfinansiering. Størrelsen af den nationa-
le offentlige medfinansiering vil afhænge af den konkrete
udmøntning af støttemulighederne i den strategiske plan,
da EU-medfinansieringssatsen vil afhænge af den konkrete
hjemmel for de enkelte støtteordninger i forordningen om
støtte til strategiske planer.
Lovforslaget indebærer, at de kommuner og regioner, der får
mulighed for og vælger at deltage aktivt i udmøntningen af
den strategiske plan, kan afholde udgifter til administration
og eventuel støtte til støtteordninger omfattet af lovforsla-
get. Der er således ikke tale om en lovpligtig kommunal
eller regional opgave men en deltagelse, som kommunen el-
ler regionen selv vælger. Ved deltagelse vil der være økono-
miske konsekvenser for henholdsvis regioner og kommuner,
men konsekvenserne følger ikke direkte af lovforslaget.
I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser, der i med-
før af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser nærmere
skal supplere gennemførelsen af de omfattede forordninger,
herunder ved etablering og regulering af tilskudsordningerne
i den strategiske plan og fremtidige gennemførelsesværktø-
jer for kommende reformperioder, vil der blive foretaget en
vurdering af de økonomiske konsekvenser for stat, regioner
og kommuner.
På tilsvarende vis vil de implementeringsmæssige konse-
kvenser for staten afhænge af den konkrete udmøntning af
støttemulighederne under de omhandlede forordninger dvs.
hvilke støtteordninger, der etableres, og hvilken administra-
tionsmodel, der vælges. Der er i den politiske aftale om
grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 afsat
midler til administration af bl.a. støtteordninger i medfør af
de nævnte forordninger.
Indførelse af nye støtteordninger med hjemmel i lovfor-
slagets bemyndigelser vurderes at få negative implemente-
ringskonsekvenser for staten. Etablering af nye støtteordnin-
51
ger, herunder udarbejdelse af bekendtgørelser, ansøgnings-
skemaer og vejledningsmateriale samt gennemførelse af
informationsaktiviteter vedrørende sådanne ordninger forud-
sætter en administrativ indsats i både Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og Indenrigs-
og Boligministeriet. Herudover må der forventes en bety-
delig administrativ belastning i forbindelse med etablering
af nye it-systemer samt drift af nye og eksisterende it-sy-
stemer. Desuden vil gennemførelse af administrativ og fy-
sisk kontrol, udbetaling af støtte og rapportering til Europa-
Kommissionen m.v. nødvendiggøre en øget administrativ
indsats i den kommende periode.
Indenrigs- og Boligministeriet træffer beslutninger og fast-
sætter regler om de lokale aktionsgrupper, herunder om
støtte i medfør af tilskudsordninger, der kan etableres med
hjemmel i lovforslaget. For disse ordninger forventes de
implementeringsmæssige konsekvenser at være fordelt på
henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
og Indenrigs- og Boligministeriet i overensstemmelse med
ressortfordelingen og de indgåede samarbejdsaftaler mellem
de pågældende ministerier.
Lovforslaget forventes ikke at få direkte implementerings-
mæssige konsekvenser for regioner og kommuner. Det for-
ventes dog, at de relevante regioner og kommuner vil vælge
at deltage aktivt i de lokale aktionsgrupper, der skal udfor-
me og gennemføre lokale udviklingsstrategier m.v. Det er
hensigten, at de lokale aktionsgrupper organiseres som for-
eninger, hvor myndighederne indgår på lige fod med private
interessenter. Der er dermed ikke tale om en lovpligtig kom-
munal eller regional opgave. Der vil være økonomiske kon-
sekvenser og implementeringskonsekvenser for de regioner
og kommuner, der vælger at deltage i de lokale aktionsgrup-
per, men konsekvenserne følger ikke direkte af lovforslaget.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,
at kommunerne skal indberette forskellige oplysninger til
Landbrugsstyrelsen, der har betydning for den støtte, der
ydes efter lovforslaget. Det må forventes, at udmøntning
af bemyndigelsen og dermed øget indberetningspligt i kom-
munerne vil medføre beskedne økonomiske og implemente-
ringsmæssige konsekvenser for kommunerne.
I forbindelse med udstedelsen af de bekendtgørelser, der
i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser skal
etablere og regulere de valgte støtteordninger, etablere en
pligt for kommunerne til indberetning til Landbrugsstyrelsen
og lignende, vil der blive foretaget en vurdering af de øko-
nomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
5.2. Digitaliseringsklar lovgivning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at
lovforslaget er i overensstemmelse med de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, der følger af politisk afta-
le af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier. Lovforsla-
get er dermed udformet, så det opfylder de generelle krav
om at understøtte en hel eller delvis digital administration
samt anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en
bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer
først og fremmest, at lovforslaget ved samling af dele af
landbrugsstøtteloven og hele landdistriktsfondsloven i ét
samlet lovforslag er i overensstemmelse med det første prin-
cip om enkle og klare regler.
Med hensyn til det andet princip om obligatorisk digital
kommunikation vurderes det, at lovforslaget er i overens-
stemmelse med dette, idet ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for
deres respektive områder bemyndiges til at fastsætte krav
om digital kommunikation. Ministrene vil også kunne fast-
satte bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital
kommunikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende el-
ler i tilfælde, hvor materialet på grund af dets særlige be-
skaffenhed ikke er egnet til digital fremsendelse.
Samtidig skaber lovforslagets bemyndigelser grundlag for
en automatisering og forenkling af såvel Landbrugsstyrel-
sens som Bolig- og Planstyrelsens bagvedliggende forret-
ningsprocesser, hvilket vurderes at være i overensstemmelse
med det tredje princip om at muliggøre automatisk sags-
behandling. Lovforslaget er formuleret ”teknologineutralt”
og kan således rumme implementering af nye og fremti-
dige teknologier, herunder f.eks. kontrol via satellit (mo-
nitorering). Satellitbaseret kontrol vil fremadrettet kunne
medføre nye krav til Landbrugsstyrelsens it-systemer. Det
vil samtidig kunne indebære, at kravene til virksomheder-
nes indberetninger eventuelt på sigt vil kunne lempes, idet
Landbrugsstyrelsen vil modtage de relevante oplysninger fra
satellitbilleder. Brugen af f.eks. satellitbaseret kontrol kan
medføre, at der fastsættes regler, der indebærer, at ansøgere
skal have en smartphone med henblik på at kunne indsende
georefererede billeder til styrelsen.
Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at afgørelser
i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller
i henhold til de direkte anvendelige bestemmelser i Den
Europæiske Unions retsakter kan træffes alene ved hjælp
af automatisk behandling. Automatiserede afgørelser træffes
alene, hvor afgørelsen kan træffes efter rent objektive krite-
rier, hvor det ligger helt fast hvilke faktiske oplysninger,
der er relevante, og hvilke retsvirkninger det indebærer, hvis
det ene eller det andet faktum foreligger. Lovforslagets be-
myndigelser sikrer, at ministrene kan fastsætte regler, der in-
deholder sådanne objektive kriterier. En del af afgørelserne
forudsætter imidlertid indtil videre fysisk kontrol på stedet
og udøvelse af skøn, hvorfor mulighederne for automatisere-
de afgørelser på visse af lovforslagets områder, eksempelvis
konditionalitet, jf. afsnit 3.2, er mere begrænsede.
Harmoniseringen af den foreslåede ordning vedrørende of-
fentliggørelse af kontrolresultater med udformningen af til-
svarende bestemmelser i lov om fødevarer og lov om planter
52
og plantesikkerhed er et eksempel på efterlevelse af det
fjerde princip om sammenhæng på tværs. Herudover sikrer
lovforslaget, at der i høj grad kan anvendes data og begreber
fra tidligere støtteperioder, som kan understøtte en smidig
overgang.
Om det femte princip om tryg og sikker datahåndtering
bemærkes, at datasikkerhed for de eksisterende systemer
prioriteres højt. Da der tages udgangspunkt i eksisterende
systemer, vurderes kravet til tryg og sikker datahåndtering at
være opfyldt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at den forventede udmøntning af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeris bemyndigelse til at fastsætte regler om
digital kommunikation ved anvendelse af Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast selv” kan være en
delvis fravigelse af det sjette princip om brug af fællesof-
fentlige løsninger. Fravigelsen skyldes dog, at anvendelsen
af portalløsningen vil sikre, at den digitale kommunikation
vil være let, hurtig og af god kvalitet. Samtidig vil anvendel-
sen af ”Tast selv” også indebære, at virksomhederne vil få
et bedre overblik over deres sager, og at alle meddelelser vil
være digitale. Anvendelsen af ministeriets egne it-systemer
indebærer også, at der kan stilles forskellige hjælpeværktø-
jer og beregningsmoduler til rådighed for støttemodtagerne,
der kan hjælpe dem med at ansøge om støtte, foretage nød-
vendige indberetninger m.v. Der vil i vidt omfang blive tale
om en videreførelse af, hvordan der i dag stilles krav om
digital kommunikation.
I det omfang bemyndigelsen i øvrigt benyttes til at fastsætte
regler om, at kommunikationen til og fra Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligmini-
steriet om forhold omfattet af lovforslaget sker gennem den
digitale postløsning Offentlig Digital Post under borger.dk
eller virk.dk, vurderes dette at være i fuld overensstemmelse
med det sjette princip.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer i
relation til det syvende princip om forebyggelse af snyd og
fejl, at lovforslaget giver mulighed for i tilstrækkeligt om-
fang at kontrollere og forebygge fejl og mangler. Lovforsla-
get bygger videre på allerede eksisterende systemer, der kan
videreudvikles med henblik på en mere effektiv og sikker
kontrol. Muligheden for offentliggørelse af kontrolresultater
i relevant omfang kan også tænkes at have præventiv karak-
ter. Det vurderes ikke, at lovforslaget vil øge mulighederne
for snyd og fejl.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget er først og fremmest en bemyndigelseslov med
henblik på at supplere gennemførelsen af Den Europæiske
Unions forordninger inden for den fælles landbrugspolitik
vedrørende ordninger, der finansieres gennem EGFL og EL-
FUL, den fælles markedsordning for landbrugsvarer, ordnin-
ger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i TEUF uden at
være omfattet af en markedsordning og handelsordninger
for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Lovforsla-
get bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
keri og indenrigs- og boligministeren til inden for deres
respektive områder og inden for de bevillinger, der afsæt-
tes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den
Europæiske Unions statsstøtteregler at yde nationalt finan-
sieret støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i land-
distrikter. Lovforslaget bemyndiger desuden ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at gennemføre projekter
vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-
lavbundsprojekter), herunder ved køb og salg af projekt-
og erstatningsarealer, jordfordeling, afholdelse af nødvendi-
ge anlægsudgifter, ydelse af lodsejerkompensation, og til at
fastsætte nærmere regler om ordningen.
Lovforslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv
at have økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Der vil ved udnyttelsen af lovforslagets bemyn-
digelser i form af bekendtgørelser blive foretaget en mere
konkret vurdering af de erhvervsøkonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
Det bemærkes, at for så vidt angår den kommende refor-
mperiode for støtte finansieret gennem EGFL og ELFUL,
forventes forordningen om støtte til strategiske planer at ha-
ve positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det
skyldes, at der i medfør af forordningen og lovforslaget kan
etableres en række støtteordninger, hvorefter der kan ydes
offentlig støtte til landbruget og til gennemførelse af forskel-
lige former for projekter. Virksomheder og landbrugsbedrif-
ter får dermed mulighed for efter ansøgning at opnå offent-
lig støtte for bl.a. landbrugsaktiviteter, for gennemførelse
af projekter, der fremmer vækst og konkurrenceevne og
landdistriktsudvikling og tilgodeser miljø og klima, miljø-
og klimavenlig drift af arealer eller kompensation for drift i
områder med produktionsmæssige ulemper.
Støtteordningerne, der etableres i medfør af lovforslaget, vil
i nogen grad få et ændret indhold i forhold til de støtteord-
ninger, der i dag er etableret i medfør af landbrugsstøtte- og
landdistriktsfondsloven. Det vurderes, at lovforslaget ikke
vil medføre øgede administrative byrder for erhvervslivet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at
afskaffelse af betalingsrettighederne ikke samlet set vil med-
føre støttemæssige konsekvenser for erhvervet, idet der vil
være tale om en omfordeling af støttemidlerne. Der vil dog
være en del støttemodtagere, der kommer til at opleve en
relativ nedgang i støtten. Nedgangen i støtte kan få betydeli-
ge konsekvenser for den erhvervsdrivende. Der er ved den
politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4.
oktober 2021 aftalt, at der skal iværksættes initiativer, der
kan afbøde støttefald for de hårdest ramte sektorer. Dette
skal ske ved støtteordninger, der er målrettet disse sektorer.
Lovforslaget indeholder desuden forslag til lempelse af plig-
ten i driftsloven til at rydde landbrugsjorder for opvækst
af træer og buske, idet det foreslås, at hektargrænsen for,
53
hvor store småbiotoper, der består af træer og buske, og
småplantninger må være, øges fra 0,5 til 1,0 ha. Rydnings-
pligten i sig selv indebærer begrænsede økonomiske konse-
kvenser for erhvervet. En lempelse af rydningspligten, som
den foreslåede, indebærer dermed også kun en begrænset
lempelse af de udgifter, som jordbrugere, der vælger ikke at
dyrke al jorden, i dag har til rydning.
Lovforslaget vurderes endvidere ikke i sig selv at være
relevant for principperne for agil erhvervsrettet regulering,
da lovforslaget ikke i sig selv understøtter virksomhedernes
mulighed for anvendelse af nye forretningsmodeller. Deri-
mod forventes udmøntningen af de enkelte støtteordninger i
mindre grad at resultere i aktiviteter, der understøtter, at nye
forretningsmodeller kan realiseres, herunder skaber bedre
muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknolo-
gier.
Lovforslaget stiller i sig selv desuden ikke krav om anven-
delse af specifikke teknologier eller løsninger som en forud-
sætning for at overholde lovens formål. Det kan være tilfæl-
det i forbindelse med udmøntningen i bekendtgørelser. Lov-
forslaget og heraf udstedte bekendtgørelser vil understøtte
virksomhederne i den teknologiske udvikling, da der både
i de nævnte forordninger, i Den Europæiske Union og i
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er fokus på
digitalisering.
Et udkast til lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrel-
sens Område for Bedre Regulering (OBR).
OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedel-
se af bekendtgørelser, som indebærer administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
OBR foretager endvidere en nærmere vurdering af de admi-
nistrative konsekvenser ved den konkrete udmøntning af
bestemmelserne.
Landbrugsstyrelsen har vurderet, at principperne for agil
erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete
ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger her-
til.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative
konsekvenser for borgerne. Lovforslaget retter sig primært
mod erhvervsdrivende, og det forventes ikke, at lovforslaget
indebærer særlige administrative konsekvenser for borgerne.
De omhandlede EU-forordninger, som lovforslaget skal sup-
plere anvendelsen af, indeholder de grundlæggende krav til
oplysningspligt, registrering og kontrol m.v., der stilles til
borgere, der vælger eksempelvis at modtage støtte, der er
finansieret gennem EGFL eller ELFUL.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive klimamæssige effek-
ter, idet ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får
bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundsprojekter i
den foreslåede § 7. Denne indsats forventes at få direkte ind-
virkninger på klimaet gennem en positiv effekt på klimaet
ved CO2-reduktion.
Lovforslagets øvrige bestemmelser vurderes alene at have
begrænsede klimamæssige konsekvenser, idet lovforslaget
hovedsageligt fastsætter bemyndigelser til ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmini-
steren til at fastsætte regler for udmøntningen af de i § 1
nævnte forordninger og TEUF til at yde støtte i landbrugs-
og skovbrugssektoren og i landdistrikter, som er omfattet af
artikel 107-109 i TEUF.
Den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
indeholder en overordnet politisk aftale om udmøntningen
af lovforslaget i perioden 2023-2027, herunder et ønske om
at styrke klimaindsatsen gennem f.eks. ordninger til udtag-
ning af lavbundsjorder. Dertil kommer ønsker om en fordob-
ling af det økologiske areal frem mod 2030, som forvente-
ligt vil betyde en reduktion i udledningen af drivhusgasser
med 0,5 mio. t. CO2-ækvivalenter i 2030. CO2-ækvivalen-
ter er en omregningsfaktor til sammenligning af forskellige
drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten. Disse initia-
tiver skal understøttes af støtteordninger i den danske strate-
giske plan.
I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør af
lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil der i relevant
omfang blive foretaget en miljøvurdering i overensstemmel-
se med lov om miljøvurdering af planer og programmer og
konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af
25. juni 2020, hvor der også indgår regler om vurdering af
påvirkningen af klimaet.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes alene at have begrænsede miljømæs-
sige konsekvenser. Lovforslaget fastsætter således hovedsa-
geligt bemyndigelser til ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til at fastsætte
regler for udmøntningen af de i § 1 nævnte forordninger og
TEUF til at yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og
i landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF
og til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige
lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter).
I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør
af lovens bemyndigelsesbestemmelser vil der i relevant om-
fang blive foretaget en miljøvurdering i overensstemmelse
med lov om miljøvurdering af planer og programmer og
konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af
25. juni 2020.
Ud over eventuelt miljøvurderinger i forbindelse med udste-
delsen af bekendtgørelser er der også foretaget en miljøvur-
54
dering af den nationale strategiske plan, jf. afsnit 2.2. Den
nationale strategiske plan fastlægger overordnet, hvorledes
forordningen om støtte til strategiske planer udmøntes i
Danmark, og er godkendt af Europa-Kommissionen.
Det fremgår blandt andet af den strategiske miljøvurdering
af Danmarks strategiske plan, at planen integrerer en ræk-
ke tværgående målsætninger og krav på miljø-, klima- og
naturbeskyttelsesområdet, og at implementeringen af den
strategiske plan vil understøtte arbejdet hen imod målsæt-
ningerne for disse politikområder. Af vurderingen fremgår
desuden, at den strategiske plan har et særligt fokus på at
skabe effekter i forhold til klima og miljø. Effekterne relate-
rer sig bl.a. til en reduktion i udvaskningen af næringsstof-
fer. Endvidere planlægges en række initiativer, der forventes
at have en gavnlig effekt på beskyttelsen af biodiversiteten.
Med den foreslåede ændring af driftsloven bliver det des-
uden muligt at etablere områder med småbiotoper og små-
plantninger til og med 1,0 ha på landbrugsarealer til gavn
for naturen og biodiversiteten.
Effekterne af flere arealer med småbiotoper er blevet vurde-
ret i den strategiske miljøvurdering af Danmarks strategiske
plan. Heraf fremgår om den foreslåede model med frivillige
småbiotoper, at der med modellen åbnes op for, at en mindre
del af arealerne under basisindkomstsstøtten ikke er omfattet
af et årligt aktivitetskrav. Dette vil betyde, at der kan opstå
småbiotoper i form af træer og buske, højt græs og våde
områder, der kan gavne biodiversiteten. Sådan et udlæg vur-
deres at kunne føre til en positiv påvirkning i forhold til
f.eks. vandmiljøet, da udvaskning af kvælstof og fosfor kan
nedsættes.
Der forventes altså positive effekter for både natur og miljø
ved udmøntningen af reglerne. Dette understøttes af den
politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som
bl.a. indeholder en overordnet politisk aftale om udmøntnin-
gen af den strategiske plan i perioden 2023-2027. Aftalen
forudsætter bl.a. iværksættelse af kvælstofreducerende tiltag
svarende til en reduktion af udledningen til kystvande og
fjorde på ca. 10.800 t. N. Reduktionen vil i nogen grad kom-
me fra udmøntningen af nærværende lov i støtteordninger
m.v.
For så vidt angår ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeris bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundspro-
jekter i den foreslåede bestemmelse i § 7, forventes denne
indsats ud over indvirkningen på klimaet også at få effekter
i forhold til miljø og natur. Projekterne vurderes at have
en positiv effekt på klimaet ved CO2-reduktion og klimatil-
pasning og vil understøtte natur- og miljømål under f.eks.
vandramme- og habitatdirektivet. Det fremgår desuden af
Miljøstyrelsens miljøvurdering fra 2020 af indsatsen, at der
vil være en række positive virkninger på miljøet, herunder
for biologisk mangfoldighed, flora og fauna, for påvirknin-
gen på luft og klimatiske forhold, for landskabet og for kul-
turarv. De enkelte projekter, der enten indgår i tilskudsord-
ningen administreret af Miljøstyrelsen eller Naturstyrelsens
projektindsats, er omfattet af miljøvurderingslovens regler
om miljøvurdering af konkrete projekter.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Støtte fra Den Europæiske Union under den fælles
landbrugspolitik
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger ram-
merne for anvendelsen af Den Europæiske Unions forord-
ninger inden for Den Europæiske Unions fælles landbrugs-
politik som omhandlet i TEUF artikel 38-44 i del 3, kapitel
2, afsnit III, vedrørende:
– Ordninger finansieret gennem EGFL og ELFUL.
– Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
– Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i TEUF
uden at være omfattet af en markedsordning.
– Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-
brugsprodukter.
I henhold til artikel 288 i TEUF gælder en forordning
umiddelbart i hver medlemsstat. Med den nye horisontale
forordning og forordningen om støtte til strategiske planer
gennemføres en regulering, som har direkte virkning i med-
lemsstaterne, og som derfor ikke må implementeres i danske
retsregler.
Forordninger stiller i de fleste tilfælde krav om, at der fast-
sættes supplerende regler i national ret. Dette gør sig bl.a.
gældende for de her omfattede forordninger inden for den
fælles landbrugspolitik, herunder i artikel 59, stk. 1, i den
nye horisontale forordning, hvoraf det fremgår, at medlems-
staterne vedtager i henhold til den fælles landbrugspolitik
alle de love og administrative bestemmelser og træffer alle
øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en
effektiv beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle
interesser. Yderligere er der i bestemmelsen oplistet en ræk-
ke områder, som de nationale regler skal sikre.
Derudover er det tilfældet ved artikel 23, stk. 6, 2. pkt., i for-
ordningen om den fælles markedsordning, som vedrører den
frivillige støtteordning om tilskud til skolefrugt, -grønt og
-mælk. Heraf følger det, at medlemsstaten efter indhentelse
af den relevante godkendelse fra sine nationale myndigheder
med ansvar for sundhed og ernæring kan beslutte, at støtte-
berettigede produkter, der er omhandlet i forordningens stk.
4 og 5, må indeholde begrænsede mængder af tilsat sukker,
salt og/eller fedt.
Lovforslaget indeholder dels bestemmelser, der er nødvendi-
ge for forordningernes anvendelse, dels bemyndigelser til,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og inden-
rigs- og boligministeren kan fastsætte yderligere suppleren-
de bestemmelser ved bekendtgørelse, jf. § 2. Lovforslaget
indeholder eksempelvis tværgående, fælles bestemmelser
om bl.a. myndighedernes adgang til at foretage kontrol på
stedet, jf. § 16, om erklærings- og underretningspligt, jf. §
8, klage, jf. § 27, og straf, jf. § 28. Derudover bemyndiger
lovforslaget ministrene til bl.a. at fastsætte supplerende støt-
55
tebetingelser, jf. § 2, samt regler om administrative foran-
staltninger og sanktioner, jf. § 4, om standardomkostninger,
jf. § 6, om straf for overtrædelse af administrativt fastsatte
bestemmelser, jf. § 28, stk. 2, og om, at klage ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 24.
I henhold til forordningen om støtte til strategiske planer
skal der for perioden 2023-2027 udarbejdes en strategisk
plan for at gennemføre den støtte fra Den Europæiske Uni-
on, der finansieres gennem EGFL og ELFUL. I den strate-
giske plan skal de støtteordninger, som medlemsstaten vil
etablere, beskrives.
10.2. Særligt om lovforslagets forhold til Den Europæ-
iske Unions statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109
I henhold til TEUF artikel 42 finder bestemmelserne i ka-
pitlet om konkurrenceregler, herunder statsstøttereglerne i
TEUF artikel 107-109, kun anvendelse på produktion af og
handel med landbrugsvarer i det omfang, Europa-Parlamen-
tet og Rådet beslutter det.
Ved landbrugsvarer forstås efter TEUF artikel 38, stk. 1,
3. pkt., bl.a. jordbrugsprodukter og husdyrprodukter, samt
varer der direkte er forbundet med disse produkter, og som
har undergået en første bearbejdning. De landbrugsvarer, der
er omfattet af reguleringen i den fælles landbrugspolitik, er
fastsat i bilag I til TEUF.
Hovedreglen i artikel 211, stk. 1, i forordningen om den
fælles markedsordning og artikel 145, stk. 1, i forordningen
om støtte til strategiske planer er dog, at Den Europæiske
Unions statsstøtteregler finder anvendelse på produktionen
af og handelen med landbrugsprodukter og dermed for de
foranstaltninger, som er omfattet af nærværende lovforslag.
Der er i forordningerne fastsat væsentlige undtagelser til de
nævnte hovedregler. Det fremgår således af artikel 211, stk.
1, i forordningen om den fælles markedsordning, at Den
Europæiske Unions statsstøtteregler ikke finder anvendelse
på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til
og i overensstemmelse med foranstaltningerne i forordnin-
gen, der helt eller delvis finansieres af Unionen, eller for-
ordningens artikel 213-218 som f.eks. nationalt finansierede
kriseordninger.
Derudover fremgår det af artikel 27 i forordningen om op-
lysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsproduk-
ter, hvortil der kan ydes EU-støtte, og som Europa-Kommis-
sionen har udvalgt i overensstemmelse med nærværende
forordning, og uanset artikel 211, stk. 1, i forordning (EU)
nr. 1308/2013 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr.
1184/2006 samt i medfør af artikel 42, stk. 1, i TEUF, at
artikel 107, 108 og 109 i TEUF ikke finder anvendelse
på de betalinger, som medlemsstaterne foretager i overens-
stemmelse med nærværende forordning, eller på tilskud, der
stammer fra medlemsstaternes skattelignende indtægter, ob-
ligatoriske bidrag eller andre finansielle instrumenter.
Herudover fremgår det af artikel 145, stk. 2, i forordningen
om støtte til strategiske planer, at Den Europæiske Unions
statsstøtteregler ikke finder anvendelse på betalinger, som
medlemsstaterne foretager i medfør af og i overensstemmel-
se med forordningen, eller på supplerende national finansie-
ring til interventioner, hvortil der ydes støtte fra Unionen,
der henhører under anvendelsesområdet for artikel 42 i
TEUF. Den Europæiske Unions statsstøtteregler finder der-
med anvendelse for alle samfinansierede støtteforanstaltnin-
ger, som ikke helt eller delvist falder ind under TEUF artikel
42. Bestemmelsen indebærer, at støtteforanstaltninger, som
er omfattet af forordningen om støtte til strategiske planer,
men som angår støtte til foranstaltninger til støtte for aktivi-
teter i landdistrikter eller foranstaltninger i skovbrugssekto-
ren, der ikke falder inden for anvendelsesområdet for TEUF
artikel 42, som hovedregel er omfattet af Den Europæiske
Unions statsstøtteregler.
Lovforslaget indeholder i § 3 en bemyndigelse til ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmi-
nisteren, hvorefter de pågældende ministre inden for deres
respektive områder kan fastsætte regler om støtte i land-
brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de
bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for
rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 er f.eks.
tiltænkt anvendt på situationer, hvor man ønsker at finansie-
re en foranstaltning, som i det væsentlige er udformet i
overensstemmelse med betingelserne for støtteordninger til
udvikling af landdistrikterne omfattet af forordningen om
støtte til strategiske planer, udelukkende med nationale mid-
ler, som f.eks. den danske ordning om støtte til udtagning af
kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af
naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter), jf. bekendtgø-
relse nr. 211 af 8. februar 2022.
Lovforslaget indeholder i § 7 desuden en bemyndigelse til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvorefter mi-
nisteren kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af
kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), her-
under ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer,
efterfølgende salg af disse samt jordfordeling. Ministeren
kan afholde de nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejer-
kompensation samt fastsætte nærmere regler for ordningen
inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,
og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte-
regler.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 er tiltænkt
anvendt på Naturstyrelsens gennemførelse af projekter ved-
rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav-
bundsprojekter) og ydelse af lodsejerkompensation i form af
naturalieydelse i den forbindelse. Gennemførelsen kan ske
ved køb af projektjord, køb af erstatningsjord, salg af disse
og jordfordeling.
For så vidt angår sådanne ordninger finder Den Europæiske
56
Unions statsstøtteregler fuldt ud anvendelse, uanset om for-
anstaltningen falder ind under TEUF artikel 42 eller ej.
De ordninger, der enten falder uden for TEUF artikel 42
eller er rent nationalt finansierede støtteordninger, er som
nævnt omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler i
TEUF artikel 107-109.
Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at bortset fra de i
traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte,
som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig
form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurren-
cevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse
produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang,
den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.
Til trods for dette generelle forbud åbner TEUF dog mulig-
hed for at yde statsstøtte til en række politikformål. Med
særlig relevans for landbrugs- og skovbrugssektoren er det
for det første i TEUF artikel 107, stk. 2, litra b), fastsat,
at støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af
naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, er
forenelig med det indre marked. For det andet kan Europa-
Kommissionen med hjemmel i TEUF art. 107, stk. 3, litra
c), anse statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling
i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter for for-
enelig med det indre marked, forudsat at den ikke påvirker
samhandelsvilkår.
Indførelse af støtteordninger omfattet af Den Europæiske
Unions statsstøtteregler forudsætter anmeldelse til Europa-
Kommissionen i henhold til TEUF artikel 108, stk. 3. Det
fremgår af TEUF artikel 108, stk. 3, 1. pkt., at Europa-Kom-
missionen skal underrettes så betids om en påtænkt indførel-
se (eller ændring) af statsstøtteforanstaltninger, at den kan
fremsætte sine bemærkninger til, om ordningen er forenelig
med det indre marked i henhold til artikel 107. I artikel 108,
stk. 3, 3. pkt., er der fastsat en såkaldt stand still-forpligtelse,
og det fremgår således, at en påtænkt støtteforanstaltning
ikke må gennemføres, før Europa-Kommissionen har truffet
endelig afgørelse.
Efter TEUF artikel 108, stk. 4, jf. TEUF artikel 109, kan
Rådet vedtage forordninger med henblik på anvendelsen af
TEUF artikel 107 og 108, herunder de former for støtte, der
er undtaget fra anmeldelsespligten i TEUF artikel 108, stk.
3, som f.eks. Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli
2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på visse
former for horisontal statsstøtte.
Af særlig interesse for landbrugs- og skovbrugssektoren og
landdistrikter har Europa-Kommissionen i medfør af forord-
ning (EU) 2015/1588 fastsat en særlig gruppefritagelsesord-
ning for støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i land-
distrikter ved forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014
om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og
108 i TEUF af visse kategorier af støtte i landbrugs- og
skovbrugssektoren og i landdistrikter. Støtte omfattet heraf
betragtes som forenelig med det indre marked, og iværksæt-
telse af støtteordninger i medfør af denne gruppefritagelses-
forordning forudsætter ikke en egentlig godkendelse, men
alene fremsendelse af et resumé af oplysningerne om den
pågældende støtteordning senest 10 arbejdsdage før ikraft-
trædelsen af ordningen.
Herudover har Europa-Kommissionen fastsat en særlig de
minimis-forordning om støtte til virksomheder inden for pri-
mærproduktion af landbrugsprodukter ved forordning (EU)
nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af ar-
tikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugs-
sektoren. Støtte omfattet heraf, der ikke overstiger 20.000
EUR over en periode på tre regnskabsår, anses ikke for at
opfylde alle kriterierne i TEUF artikel 107, stk. 1, og er
derfor fritaget fra underretningspligten i TEUF artikel 108,
stk. 3.
For så vidt angår støtteordningen vedrørende klima-lav-
bundsprojekter, der administreres af Miljøstyrelsen, og kli-
ma-lavbundsprojekter, der gennemføres af Naturstyrelsen,
og som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets §§ 3 og 4, er denne ordning godkendt af
Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791
i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den
31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under
ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom-
missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december
2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på de
minimis-støtte i landbrugssektoren.
Herudover ydes der efter regler fastsat i medfør af tekst-
anmærkning nr. 106 ad 24.21.02 til § 24 på finansloven
for finansåret 2022 tilskud til bevaringsarbejdet med gam-
le husdyr- og plantegenetiske ressourcer i overensstemmel-
se med Europa-Kommissionens gruppefritagelsesforordning
(EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med
det indre marked efter artikel 107 og 108 i TEUF af visse
kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i
landdistrikter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. april 2022
til den 20. maj 2022 været i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
350 Klimabevægelsen, 92-gruppen - Forum for Bære-
dygtig Udvikling, A. P. Møller Fonden, Advokatsamfun-
det/Advokatrådet, Agri Nord, Akademikernes Centralorga-
nisation, Akademirådet, Alle danske kommuner, Alle dan-
ske regioner, Amnesty International, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Bekæmpelsesmiddelrådets
medlemmer, BIOFOS, Biologiforbundet/Biologforbundet,
Bornholms Landbrug og Fødevarer, Branchearbejdsmiljørå-
det Jord til Bord, Brancheforeningen Genanvend Biomas-
se, Brancheforeningen SPT, Brancheudvalget for Frø , Byg-
ge- Anlægs- og Trækartellet, Bæredygtigt Landbrug (Lands-
foreningen for Bæredygtigt Landbrug), Centralorganisati-
onernes Fællesudvalg (CFU), CONCITO, Danmarks Jæ-
57
gerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Miljøun-
dersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet), Dansk Akva-
kultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk
Gartneri, Dansk Industri, Dansk Industri Fødevarer, Dansk
Industri Handel, Dansk Journalistforbund, Dansk Land-
og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Møllerforening, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Dansk
Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening (Danske Min-
kavlere), Dansk Planteværn, Dansk Selskab for Miljøret,
Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Danske Advoka-
ter, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder,
Danske Boligadvokater, Danske Halmleverandører, Danske
Juletræer, Danske Kartofler, Danske Landskabsarkitekter,
Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier,
Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Svineprodu-
center, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DAPO, Datatilsy-
net, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlæge-
forening, Den Danske Klimaskovfond, Den danske Landin-
spektørforening, Den Danske Naturfond, Det Danske Fjer-
kræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet, Århus Universitet, Det Miljøøkonomiske Råd, Det
Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK), Det Na-
tur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universi-
tet, DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø, Djursland
Landboforening, Dommerfuldmægtigforeningen, DTU, Dy-
renes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværnsorganisatio-
nernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Entomologisk Fag-
udvalg, Entomologisk Forening, Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfi-
skeriforeningen for Danmark, Finans Danmark, Finanstil-
synet, FMK-sekretariatet, Forbrugerrådet Tænk, FORCE
3, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark,
Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af dan-
ske biologer, Foreningen af Danske Buejægere, Forenin-
gen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses sup-
pleanter, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejde-
re i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Naturfrednings-
formænd i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af
Vandværker i Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og
Bygninger, Foreningen Danske Herregårdsjægere, Forenin-
gen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Generamte
Naboer til minkfarme, Foreningen for Reduceret jordbear-
bejdning i Danmark, Foreningen for Skånsomt Kystfiske-
ri (FSK), Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs, Frie
Bønder – Levende land, Friluftsrådet, GEUS, Greenpeace
Danmark, GrænseRegion Syd, HedeDanmark, Hedeselska-
bet, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, Jordbrugsakade-
mikerne, JA, Jordlab, Justitia, Jysk Jæger og Landbrugslaug,
Kammeradvokaten, KIMO Danmark, KL (Kommunernes
Landsforening), Klassificeringsudvalget, Klimarådet, Kol-
ding-Herreds Landbrugsforening, Kommunalteknisk chef-
forening, Kyst, Land & Fjord, Københavns Universitet, Kø-
benhavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceø-
konomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Landbo Limfjord, Landboforeningen Midt-
jylland, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, LandboUng-
dom, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund,
Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Byg-
nings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleram-
te, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Nabo-
er til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk Økolo-
gi, Lemvigegnens Landboforening, Mejeriforeningen, Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet, Nationalpark Kongernes Nord-
sjælland , Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, National-
park Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy, sekretariatet,
Nationalpark Vadehavet, Nationalt Center for Fødevarer
og Jordbrug (DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi
(DCE), Natur og Ungdom, NOAH, Nævnenes Hus, Ods-
herreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning og
Landskab, Landsforeningen, Praktiserende Landinspektørers
Forening, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Univer-
sitet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Grøn Omstil-
ling, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af Danske
Småøer, SEGES, SEGES svineproduktion, Skov & Land-
skab (Københavns Universitet), Skovdyrkerne (Skovdyrker-
foreningerne), Skovrådet, SMVdanmark, Småskovsforenin-
gen Danmark, Syddansk Universitet, Sønderjysk Landbo-
forening, Vadehavssamarbejdet, Verdens Skove, Verdens-
naturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Økologisk
Landsforening, Østdansk Landboforening, Aage V. Jensens
Fond, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Uni-
versitet - Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede area-
ler - Institut for Bioscience, Aarhus Universitet - Institut for
Agroøkologi.
Et udkast til lovforslag vedrørende ændring af lov om jord-
fordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jord-
brugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), der indgår
som § 35 i forslag til lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v., har i perioden fra den 1. juni 2022
til den 16. juni 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Advokatrådet,
Danske Advokater/ Danske Landbrugsadvokater, Den Dan-
ske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening,
Danmarks Naturfredningsforening, Danske Regioner, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Kommunernes Landsforening,
Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-
eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Frie
Bønder – Levende Land, Roskilde Universitet, SEGES,
Syddansk Universitet, Økologisk Landsforening.
12. Sammenfattende skema
58
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger rammerne for anvendelsen
af Den Europæiske Unions forordninger inden for Den Europæiske Unions fælles
landbrugspolitik som omhandlet i TEUF artikel 38-44. Lovforslaget indeholder
desuden bestemmelser, der giver mulighed for at fastsætte regler om støtte i
landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der
afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den Europæiske Unions
statsstøtteregler.
Er i strid med de principper for implemen-
tering af erhvervsrettet EU-regulering/Går
videre end minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovgrundlaget, der supplerer Den Europæiske Unions for-
ordninger om den fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark, er
fordelt på tre forskellige love: dele af landbrugsstøtteloven,
landdistriktsfondsloven og dele af skovloven.
Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-5, sikrer bl.a., at ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan supplere og admi-
nistrere i henhold til Den Europæiske Unions forordninger
under den fælles landbrugspolitiks søjle I og handelsordnin-
ger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.
Landdistriktsfondsloven sikrer, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver
for sig inden for deres respektive områder for programpe-
rioden 2014-2020 kan yde støtte til foranstaltninger, herun-
der også ved etablering af støtteordninger under landdistrikt-
sprogrammet 2014-2022 efter den 1. januar 2023, vedrøren-
de:
1) Videnoverførsel og informationsaktioner.
2) Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika-
rordninger inden for landbrug.
3) Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva-
rer.
4) Investeringer i fysiske aktiver.
5) Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef-
ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa-
le hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger.
6) Bedrifts- og erhvervsudvikling.
7) Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi-
strikterne.
8) Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi-
sationer.
9) Miljø- og klimavenligt landbrug.
10) Økologisk landbrug.
11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi-
rektivet.
12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre
specifikke begrænsninger.
13) Dyrevelfærd.
14) Samarbejde.
15) Risikostyring.
16) Finansielle instrumenter.
Landdistriktsfondsloven sikrer desuden, at indenrigs- og bo-
ligministeren inden for rammerne af forordning (EU) nr.
1305/2013 kan yde støtte til foranstaltninger, der er omfattet
af artikel 43 i den nævnte forordning eller er omfattet af
artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Ovennævnte foranstaltninger er en del af Den Europæiske
Unions fælles landbrugspolitiks søjle II.
Efter skovloven kan bl.a. etableres tilskudsordninger, som
medfinansieres af ELFUL på samme måde som anden støtte
under den fælles landbrugspolitiks søjle II.
For så vidt angår nationale støtteordninger i landbrugs- og
59
skovbrugssektoren og i landdistrikter, og som er omfattet af
artikel 107-109 i TEUF, er disse i vidt omfang helt eller del-
vist etableret inden for bevillinger afsat på de årlige finans-
love og i medfør af materielle tekstanmærkninger på finans-
loven, som f.eks. tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til §
24 på finansloven for finansåret 2022, der bemyndiger mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud i
form af kompensation til konstruerede minivådområder.
Med hensyn til ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ris bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundsprojekter,
herunder ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer,
efterfølgende salg af disse samt jordfordeling, er denne ord-
ning etableret med hjemmel i tekstanmærkning nr. 197 ad
23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, fastslår, at loven finder
anvendelse på administration af Den Europæiske Unions
forordninger under den fælles landbrugspolitik m.v. om:
1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist ved Den
Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Euro-
pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-
ne.
2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak-
taten for Den Europæiske Unions Funktionsmåde uden
at være omfattet af en markedsordning.
4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-
brugsprodukter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil finde
anvendelse for Den Europæiske Unions forordninger under
den fælles landbrugspolitik, jf. den foreslåede nr. 1-4. Disse
er bl.a.:
1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte
til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstater-
ne under den fælles landbrugspolitik og finansieres
gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-
ling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013
(herefter forordningen om støtte til strategiske planer),
2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, for-
valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
(herefter den nye horisontale forordning),
3. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2117 om ændring af forordning (EU) nr.
1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs-
produkter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger
for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014
om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og
beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatisere-
de vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige for-
anstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-
råder (herefter ændringsforordningen).
4. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampag-
ner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennem-
ført i det indre marked og i tredjelande og om ophævel-
se af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (herefter for-
ordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød
for landbrugsprodukter) og
5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for
visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om op-
hævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og
(EF) nr. 614/2009 (herefter forordningen om handels-
ordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro-
dukter).
Derudover vil loven også finde anvendelse for støtteordnin-
ger angående skove, som helt eller delvist finansieres af
ELFUL, jf. den foreslåede nr. 1.
Desuden er der også forskellige ordninger omfattet af TEUF
bilag I, som ikke er egentlige markedsordninger, men uan-
set er disse alligevel omfattet af visse regler, som f.eks.
kvalitets- og handelsnormer i forordningen om den fælles
markedsordning, jf. den foreslåede nr. 3.
Videre vil loven også finde anvendelse for handelsordnin-
ger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter, jf. den
foreslåede nr. 4.
Loven vil kunne finde anvendelse både på egentlige støtte-
ordninger og på ordninger uden elementer af støtte. Ordnin-
ger uden elementer af støtte kan f.eks. være handelsordnin-
ger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse på støtte i
landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden
for bevillinger afsat på de årlige finanslove, og som er om-
fattet af artikel 107-109 i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde.
Statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i land-
brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter indgår som
led i den bredere fælles landbrugspolitik. Inden for rammer-
ne af den fælles landbrugspolitik yder Den Europæiske Uni-
on bl.a. via de forordninger, der er nævnt i den foreslåede
bestemmelse i stk. 1, økonomisk støtte til landbrugs- og
skovbrugssektoren samt i landdistrikter. Da en støttes øko-
nomiske virkninger ikke afhænger af, om den finansieres af
Den Europæiske Union (evt. blot delvis) eller finansieres
60
af en medlemsstat alene, lægger Europa-Kommissionen ved
kontrol med statsstøtte særlig vægt på overensstemmelsen
og sammenhængen med den støtte, der ydes i henhold til
Den Europæiske Unions egen fælles landbrugspolitik, her-
under navnlig de målsætninger, der ligger til grund for den
fælles landbrugspolitik.
Ved fastlæggelsen af lovens anvendelsesområde i stk. 2 an-
gives den afgrænsning, der anvendes i Den Europæiske Uni-
ons fælles landbrugspolitik, og de specifikke afgrænsninger,
der anvendes af Unionens institutioner i de dokumenter, der
udstedes på statsstøtteområdet. Der kan f.eks. være tale om
definitionen af landbrugssektoren i artikel 2, nr. 3, i Kom-
missionens gruppefritagelsesforordning (EU) nr. 702/2014
af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter
artikel 107 og 108 i TEUF af visse kategorier af støtte i
landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, hvoref-
ter begrebet landbrugssektoren omfatter alle virksomheder,
der er aktive inden for primær landbrugsproduktion eller
forarbejdning eller afsætning af landbrugsprodukter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.2 og afsnit 10.2. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger samt § 3 og bemærk-
ningerne hertil.
Med forslaget til § 1, stk. 1 og 2, får loven karakter af
en rammelov, hvorefter der både kan fastsættes supplerende
regler med henblik på administration af de forordninger, der
er omfattet af stk. 1, og regler angående støtteordninger in-
den for landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter
omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler, der er
omfattet af stk. 2.
Endeligt foreslås det i stk. 3, at loven finder anvendelse på
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris gennemførelse
af projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbunds-
jorder (klima-lavbundprojekter).
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, § 7 og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, bemyndiger ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte de regler
og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige
for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions for-
ordninger om:
1) markedsordninger for landbrugsvarer,
2) ordninger for landbrugsvarer omfattet af TEUF bilag I
uden at være omfattet af en markedsordning,
3) ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt
landbrugsvarer,
4) oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske
forhold i landbruget og
5) foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige
omregningskurser inden for den fælles landbrugspoli-
tik.
Videre kan ministeren i medfør af landbrugsstøttelovens § 1,
stk. 2, fastsætte de regler og iværksætte foranstaltninger, der
er nødvendige for anvendelse her i landet af ordninger, som
det i medfør af de forordninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3,
er frivilligt for medlemslandene at iværksætte.
Derudover er ministeren efter landbrugsstøttelovens § 1, stk.
3, bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om fravigelse
af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder
adgang hertil.
Det følger af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4, at ministeren
kan fastsætte regler om supplerende betingelser for udbeta-
ling af støttebeløb i henhold til de i lovens stk. 1 og 2
nævnte forordninger samt regler om reduktion eller bortfald
af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende
betingelser.
Endvidere kan ministeren i medfør af landbrugsstøttelovens
§ 1, stk. 5, fastsætte regler om støttebetingelser m.v. samt
regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglen-
de overholdelse af disse støttebetingelser m.v. i forbindelse
med udnyttelsen her i landet af muligheder for etablering af
støtteordninger i henhold til de i lovens stk. 1 og 2 nævnte
forordninger.
Som eksempler på ministerens anvendelse af bemyndigel-
serne i § 1, stk. 1-5, kan nævnes grundbetalingsbekendtgø-
relsen, bekendtgørelse nr. 366 af 23. marts 2022 om tilskud
til frugt, grønt og mælk til uddeling på skoler og dagtilbud
mv. og bekendtgørelse nr. 613 af 30. maj 2017 om admini-
stration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs for-
ordninger om ordninger under den Fælles Landbrugspolitik
finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget
m.v.
Efter landdistriktsfondslovens § 1, stk. 1, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmi-
nisteren hver for sig inden for deres respektive områder yde
støtte til foranstaltninger, der er omfattet af afsnit III i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013
af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrik-
terne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets for-
ordning (EF) nr. 1698/2005, og foranstaltninger omfattet
af anden del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1303/2013 vedrørende:
1) Videnoverførsel og informationsaktioner.
61
2) Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika-
rordninger inden for landbrug.
3) Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva-
rer.
4) Investeringer i fysiske aktiver.
5) Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef-
ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa-
le hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger.
6) Bedrifts- og erhvervsudvikling.
7) Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi-
strikterne.
8) Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi-
sationer.
9) Miljø- og klimavenligt landbrug.
10) Økologisk landbrug.
11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi-
rektivet.
12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre
specifikke begrænsninger.
13) Dyrevelfærd.
14) Samarbejde.
15) Risikostyring.
16) Finansielle instrumenter.
Efter landdistriktsfondslovens § 1, stk. 2, yder indenrigs-
og boligministeren inden for rammerne af forordning (EU)
nr. 1305/2013 støtte til foranstaltninger, der er omfattet af
artikel 43 i den nævnte forordning eller er omfattet af artikel
35 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-
ren hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte
regler om støtte, som de pågældende ministre kan yde i
medfør af lovens § 1 for programperioden 2014-2020. Der
kan fastsættes regler om ansøgning om støtte, betingelser
for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af
støtte. De pågældende ministre kan også for sådan støtte
fastsætte regler om administration af støtteordninger, herun-
der om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på
ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte bevilget
efter denne lov.
Som eksempler på ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeris anvendelse af bemyndigelsen kan f.eks. nævnes be-
kendtgørelse nr. 236 af 15. februar 2022 om tilskud til vå-
dområdeprojekter og lavbundsprojekter 2022 og bekendtgø-
relse nr. 128 af 26. januar 2022 om tilskud til ekstensivering
med slæt.
Indenrigs- og boligministeren har i medfør af bestemmel-
sen udstedt bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015
om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav-
og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprog-
rammet for perioden 2014-2020 og bekendtgørelse nr. 2509
af 8. december 2021 om tilskud til projekter i udpegede
landdistrikter (LAG-områder).
Endelig følger det af skovlovens § 29 a, stk. 2, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere
regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der kan her-
under fastsættes regler om ansøgningernes form og indhold,
tidsfrister, vilkår for tilskud, ændring og bortfald af afgivne
tilsagn, regnskaber og revision og om, at tilskud primært
ydes til fredskovspligtige arealer. Der kan desuden fastsæt-
tes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1, nr. 5, i
en periode kan ydes til en brancheorganisation.
Som et eksempel på ministerens anvendelse af bemyndigel-
sen kan nævnes bekendtgørelse nr. 309 af 11. marts 2022 om
tilskud til skov med biodiversitetsformål 2022.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder kan fastsætte regler og træffe de beslut-
ninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov.
Eksempler på en sådan regelfastsættelse kunne f.eks. være
regler om grundlæggende indkomststøtte, jf. artikel 21 i for-
ordningen om støtte til strategiske planer, støtte til frivillige
ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd, jf.
artikel 31 i forordningen om støtte til strategiske planer,
støtteordninger i frugt- og grøntsagssektoren, jf. artikel 43,
stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer, og
støtteordninger i biavlssektoren, jf. artikel 55 i forordningen
om støtte til strategiske planer. Et andet eksempel kunne
være regler om procedurer m.v. i forbindelse med offentlige
interventionsordninger, jf. artikel 11-16 i forordningen om
den fælles markedsordning.
For så vidt angår støtteordninger, der finansieres helt eller
delvist af EGFL inden for rammerne af Danmarks strategi-
ske plan for programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i
forordningen om støtte til strategiske planer, og eventuelle
senere ændringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen
om støtte til strategiske planer, forventes det, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri vil etablere en støtteord-
ning om grundlæggende indkomststøtte, den såkaldte basi-
sindkomststøtte.
Videre forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri også vil etablere støtteordninger i form af støt-
teordninger om slagtepræmie, ko-præmie og stivelseskartof-
ler, såkaldte koblede indkomststøtteordninger.
62
Derudover forventes det, at ministeren etablerer et antal bio-
ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd. Det
kan f.eks. være ordninger om støtte til miljø- og klimaven-
ligt græs, ekstensivering med slæt, planteproduktion, biodi-
versitet og bæredygtighed, økologisk arealstøtte samt ny
arealregulering fra 2026. Disse støtteordninger vil udgøre et
supplement til den grundlæggende indkomststøtte, hvorfor
det vil være en forudsætning for disse, at ansøger opfylder
kriterierne for støtteberettigelse under støtteordningen for
grundlæggende indkomststøtte for at kunne ansøge under
disse ordninger.
Endelig forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri vil etablere støtteordninger for henholdsvis pro-
ducentorganisationers driftsprogrammer inden for frugt- og
grøntsagssektoren og for biavlsprodukter. For så vidt angår
støtteordninger for producentorganisationer inden for frugt-
og grøntsagssektoren forventes det, at ministeren vil fastsæt-
te regler om støtte til tiltag, der bl.a. sigter mod at samle ud-
buddet af produkter, sikre afsætning af produkter, understøt-
te positive miljø- og klimatiltag i produktionen m.v., mens
det for støtteordninger for biavlsprodukter forventes, at mi-
nisteren vil fastsætte regler om støtte til projekter inden for
udvalgte områder, f.eks. rådgivningstjenester, investeringer,
programmer for forskning, salgsfremstød og markedsføring
samt forbedring af produktkvaliteten.
De forventede støtteordninger som beskrevet ovenfor angår
alle den fælles landbrugspolitiks søjle I.
For så vidt angår støtteordninger, der medfinansieres af EL-
FUL inden for rammerne af Danmarks strategiske plan for
programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen
om støtte til strategiske planer og eventuelle senere ændrin-
ger af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til
strategiske planer, forventes det, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri vil etablere et antal støtteordninger til
landdistriktsudvikling. Det kan f.eks. være støtteordninger
om støtte til miljø- og klimateknologi, etablering af anlæg til
grøn bioraffinering, rydning og forberedelse til afgrænsning,
biodiversitetsskov, pleje af græs- og naturarealer, målret-
tet regulering, kvælstofvådområder, fosforvådområder, fysi-
ske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, lavbundsprojek-
ter, minivådområder, privat skovrejsning, såkaldt Ø-støtte og
etableringsstøtte til unge landbrugere.
Videre forventes det, at indenrigs- og boligministeren vil
fastsætte regler om fortsat at yde støtte til de lokale aktions-
grupper, jf. lovforslagets § 21. Lokale aktionsgrupper (LAG)
har til formål at styrke den socioøkonomiske struktur og
udvikling i landdistrikterne, både hvad angår erhvervsudvik-
ling, rammevilkår, bæredygtig udvikling og grøn omstilling
gennem den såkaldte LEADER-metode. Gennem ordningen
understøttes en afbalanceret territorial udvikling af landdi-
strikternes økonomi og levevilkår, inklusiv etablering af
arbejdspladser og fastholdelse af beskæftigelsen i andre er-
hverv end landbruget. Støtten gives til indsatser vedrørende
mobilisering af lokale aktører, drift af en lokal aktionsgrup-
pe og gennemførelse af operationer (projektstøtte). Støtten
kan gives til enhver fysisk eller juridisk person eller grupper
af fysiske eller juridiske personer, f.eks. foreninger, enkelt-
personer, små mikrovirksomheder, organisationer, almennyt-
tige sammenslutninger og offentlige myndigheder.
De forventede støtteordninger som beskrevet ovenfor angår
alle den fælles landbrugspolitiks søjle II.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af
landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, og foreslås udvidet til at
gælde for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår
lovforslagets § 1, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder kan fastsætte regler og træffe de beslut-
ninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger og
forordningsbestemmelser, som i medfør af Den Europæiske
Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov er
frivillige for medlemsstaterne at anvende.
Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren
kunne fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er
nødvendige for anvendelse af ordninger, som i medfør af
forordningsgrundlaget er frivillige for medlemsstaten af an-
vende. Som eksempler kan nævnes regler om supplerende
indkomststøtte til unge landbrugere, jf. artikel 30 i forord-
ningen om støtte til strategiske planer, og støtte til uddeling
af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i
uddannelsesinstitutioner, jf. artikel 22 i forordningen om den
fælles markedsordning.
Det samme vil gøre sig gældende for ordninger omfattet
af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar-
kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler
om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer, jf. afdeling 1, kapitel
1, afsnit II, i forordningen om den fælles markedsordning.
Derudover vil ministrene inden for deres respektive områder
i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kunne fast-
sætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for
anvendelsen af forordningsbestemmelser, som det i medfør
af forordningsgrundlaget er frivilligt for medlemsstaterne at
anvende. Den foreslåede bestemmelse bemyndiger ministre-
ne til at udnytte de valgmuligheder, som de enkelte ordnin-
ger, herunder obligatoriske ordninger, giver mulighed for.
Et eksempel herpå er muligheden for at yde grundlæggende
indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, jf. artikel
23, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer. Et
63
andet eksempel kunne være i forbindelse med den obligato-
riske ordning for import af hamp, jf. artikel 189 i forordnin-
gen om den fælles markedsordning. Bestemmelsen supple-
res af Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU)
2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordnin-
gen med import- og eksportlicenser og om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse
og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser,
om ændring af Europa-Kommissionens forordning (EF) nr.
2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF)
nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og
om ophævelse af Europa-Kommissionens forordning (EF)
nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF)
nr. 507/2008, hvorefter medlemsstaten kan fastsætte supple-
rende krav vedrørende licensansøgningen samt udstedelsen
og anvendelsen af licensen, jf. artikel 9, stk. 2. Derudover
kan nævnes et eksempel for så vidt angår støtte til privat
oplagring af ost, jf. artikel 17, litra f), i forordningen om den
fælles markedsordning. Bestemmelsen suppleres af Europa-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/591 af
30. april 2020 om midlertidig ekstraordinær støtte til privat
oplagring af visse oste og om forudfastsættelse af støtten,
hvorefter medlemsstaterne sikrer, at der er indført et system
baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier, såle-
des at de maksimale mængder, som tildeles medlemsstater-
ne, ikke overskrides, jf. artikel 1, stk. 2.
Loven vil kunne finde anvendelse både på egentlige støtte-
ordninger og på ordninger uden elementer af støtte. Ordnin-
ger uden element af støtte kan f.eks. være handelsordninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af
landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2, og foreslås udvidet til at
gælde for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår
lovforslagets § 1, stk. 1.
Videre foreslås det i stk. 3, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for
deres respektive områder kan fastsætte regler om fravigelse
af regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov i det omfang, forordningerne
indeholder adgang hertil. Et eksempel på dette kan være
fravigelse af krav om ikkeproduktive elementer, herunder
brak.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af
landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3, og foreslås udvidet til at
gælde for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår
lovforslagets § 1, stk. 1.
Endelig foreslås det i stk. 4, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden
for deres respektive områder kan fastsætte regler om ansøg-
ning om støtte, betingelser for støtte og vilkår for modtagel-
se af støtte, støtteniveau, beregning af støtte, modtagerkreds,
udbetaling af støtte og supplerende betingelser for udbeta-
ling af støtte finansieret helt eller delvist af EGFL og EL-
FUL. Der kan desuden fastsættes regler om administration
af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse og
afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støt-
te.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 skal ses i sammenhæng
med de foreslåede bemyndigelser i stk. 1-3. Det vil således
være i medfør af en bemyndigelse i stk. 1-3, at ministrene
inden for deres respektive områder vil kunne fastsætte regler
om selve anvendelsen af en ordning efter forordningsgrund-
laget, både nødvendige, jf. stk. 1, og frivillige, herunder
også fastsætte regler i medfør af frivillige tiltag inden for
de enkelte ordninger, jf. stk. 2, samt fastsætte regler om
fravigelse af forordningsgrundlaget i det omfang, dette giver
mulighed herfor, jf. stk. 3.
Supplerende vil ministrene inden for deres respektive om-
råder i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 4
kunne fastsætte det nærmere indhold af de enkelte støtte-
ordninger inden for rammerne af forordningerne under den
fælles landbrugspolitik og Danmarks strategiske plan for
2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte til strate-
giske planer, og eventuelle senere ændringer af denne, jf.
artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., vil medføre,
at ministrene inden for deres respektive områder for så vidt
angår støtte, der finansieres helt eller delvist af EGFL og
ELFUL, vil kunne fastsætte regler om f.eks. formkrav for
ansøgningen, krav om indgivelse af ansøgning i et bestemt
skema, krav om de oplysninger, der skal fremgå af ansøg-
ningen som bl.a. oplysninger om ansøgers ejerforhold i an-
dre virksomheder, som indgiver ansøgning under samme
ordning, og frist for indgivelse af ansøgning.
Derudover vil ministrene inden for deres respektive områder
kunne fastsætte regler om betingelser for støtte, støtteniveau
og beregningen af støtte.
Ministrene kan således i medfør af den foreslåede bemyndi-
gelse fastsætte regler om betingelser for støtte som f.eks.
kredsen af støttemodtagere, betydningen af tidligere modta-
get støtte, afgrænsning af projektperioden og opretholdelses-
perioden. Samtidig vil ministrene inden for deres respektive
områder kunne fastsætte regler om, at støtte til skovbrugs-
sektoren primært ydes med forudsætning om, at der noteres
fredskovpligt på arealet.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri vil fastsætte regler om anvendelsen af standardom-
64
kostninger for bl.a. visse projektstøtteordninger. Denne an-
vendelse af standardomkostninger indebærer, at størrelsen af
tilskud i de enkelte sager ikke fastsættes med udgangspunkt
i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud fastsat bestemt
beløb for den pågældende type af indkøb m.v.
For nærmere om standardomkostninger henvises til lovfor-
slagets § 6 og bemærkningerne hertil.
I medfør af stk. 4, 1. pkt., vil ministrene inden for deres
respektive områder også kunne fastsætte supplerende betin-
gelser for udbetaling af støtte. Det er hensigten at fastsætte
sådanne supplerende betingelser som en del af det såkaldte
konditionalitetssystem, der følger af afsnit III, afdeling 2,
i forordningen om støtte til strategiske planer, hvorunder
landbrugere og andre støttemodtagere, der modtager direkte
betalinger i henhold til forordningens kapitel II eller årlige
betalinger i henhold til forordningens artikel 70, 71 og 72,
pålægges en administrativ sanktion, hvis de ikke opfylder
lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-ret-
ten og GLM-normerne fastsat i de strategiske planer, jf.
forordningens bilag III, for så vidt angår følgende specifikke
områder: a) klima og miljø, herunder vand, jord og biodiver-
sitet i økosystemerne, b) folkesundhed og plantesundhed og
c) dyrevelfærd.
Det forventes således, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri vil fastsætte regler om sådanne supplerende betin-
gelser i form af minimumsstandarder for landbrugere og
andre støttemodtagere for hver GLM-norm, jf. artikel 12
og 13 samt bilag III i forordningen om støtte til strategiske
planer. En GLM-norm er en norm for god landbrugs- og
miljømæssig stand.
Det bemærkes, at senest fra 2025 vil supplerende betingelser
for udbetaling af støtte også angå social konditionalitet i
overensstemmelse med artikel 14 og bilag IV i forordningen
om støtte til strategiske planer.
Videre vil ministrene inden for deres respektive områder i
medfør af den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. også kunne
fastsætte regler om administration af støtteordninger. Det vil
bl.a. kunne være regler om ministrenes prioritering, udvæl-
gelse og afslag på ansøgninger. Derudover vil ministrene
også kunne fastsætte regler om regnskab og revision for den
modtagne støtte.
Sådanne kan f.eks. være regler om prioritering af ansøgning
på baggrund af en kvalitativ vurdering af ansøgningerne
eller det ansøgtes effekt i forhold til formålet med støtteord-
ningen. Derudover vil der eksempelvis kunne fastsættes reg-
ler om hensigtsmæssige regnskabssystemer eller regnskabs-
kodeks.
Det bemærkes, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri og indenrigs- og boligministeren ved fastsættelse
af konkrete ordninger inden for deres respektive områder,
herunder anvendelsen af valgmuligheder i regi af disse ord-
ninger, vil være afhængig af udformningen af kommende
forordningsgrundlag og efterfølgende politiske valg i forbin-
delse med fastsættelse af nationale ordninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af
landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, og skovlovens § 29, stk.
2, for ordninger under den fælles landbrugspolitiks søjle II,
som medfinansieres af ELFUL. Videre er den foreslåede be-
stemmelse en delvis videreførelse af landbrugsstøttelovens §
1, stk. 5, for så vidt angår ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeris bemyndigelse til at fastsætte regler om støttebe-
tingelser m.v. og en delvis videreførelse af landbrugsstøtte-
lovens § 1, stk. 4, angående ministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling
af støttebeløb i forbindelse med ordninger under den fælles
landbrugspolitiks søjle I, der finansieres af EGFL.
For så vidt angår programperioden 2023-2027 bemærkes
det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-
denrigs- og boligministeren inden for deres respektive områ-
der i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 2 forventes
at ville fastsætte regler om et antal forskellige støtteordnin-
ger, der finansieres helt eller delvist af EGFL og ELFUL
inden for rammerne af Danmarks strategiske plan for pro-
gramperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om
støtte til strategiske planer, og eventuelle senere ændringer
af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategi-
ske planer. Det forudsættes, at Danmarks strategiske plan for
programperioden 2023-2027 bidrager til udmøntningen af
”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” af den 4. ok-
tober 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,
Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Landbrugsstyrelsen har efter fast praksis i en længere år-
række reguleret en række forhold angående godkendelse af
visse virksomheder, autorisation af klassificører og tilladelse
til automatiserede klassificeringsmetoder relateret til EU-re-
guleringen om klassificering af slagtekroppe i klassificerin-
gsbekendtgørelsen.
Klassificeringsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af land-
brugsstøtteloven, som dog ikke indeholder hjemmel til at
fastsætte regler på disse områder, som ikke direkte angår
gennemførelse af EU-forordningsgrundlaget, hvorfor der er
behov for en specifik lovhjemmel.
I klassificeringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, jf.
65
stk. 2, og § 15, stk. 1, nr. 2, er det gjort muligt for visse
virksomheder, f.eks. mindre slagterier, der efter artikel 2,
stk. 1 og 3, i forordning (EU) 2017/1182 er undtaget fra den
obligatoriske klassificering af slagtekroppe, men som ønsker
at deltage i ordningen at opnå godkendelse til at udføre
klassificering i overensstemmelse med artikel 10, jf. bilag
IV i forordningen om den fælles markedsordning, på lige
vilkår med de øvrige virksomheder.
Efter artikel 9, litra a, i forordning (EU) 2017/1182 foretages
klassificering af slagtekroppe af kvæg, svin og får af bl.a.
kvalificerede klassificører, der har fået udstedt en autorisa-
tion til visuel klassificering af slagtekroppe.
Der er dog ikke fastsat nærmere bestemmelser i EU-retten
om, hvilket uddannelsesmæssigt forløb der skal ligge til
grund for en sådan autorisation.
I henhold klassificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, og §
18 er der etableret en sådan uddannelse i klassificering. Ud-
dannelsen er etableret som et mesterlæreforløb.
Efter artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1182 kan
medlemsstaterne give tilladelse til anvendelse af automatise-
rede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og
får, som består af en automatisk klassificeringsteknik og en
ligning, og som kan anvendes på deres område.
Efter klassificeringsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, kan der
fastsættes krav til nøjagtighed og kalibrering af automatiske
anlæg til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får.
Det foreslås i § 2, stk. 5, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om forhold
relateret til klassificering af slagtekroppe omfattet af Den
Europæiske Unions forordninger.
Det er først og fremmest hensigten at udnytte den foreslåede
bemyndigelse til at fastsætte regler, der viderefører mulighe-
den for frivillig deltagelse i ordninger om klassificering af
EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe for de virksom-
heder, som ikke er forpligtet til at deltage i henhold til EU-
grundlaget, herunder om de nærmere kriterier for deltagelse
m.v.
Herudover er det hensigten at udnytte den foreslåede be-
myndigelse til at fastsætte regler om autorisation af klassifi-
cører, herunder om indhold og gennemførelse af uddannel-
sesforløb, der kan danne grundlag for meddelelse af den
pågældende autorisation. Med forslaget bliver det muligt at
videreføre det allerede etablerede uddannelsesforløb.
Endelig er det hensigten at udnytte den foreslåede bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om særlige vilkår i tilladelser,
der meddeles i henhold til artikel 10 i Europa-Kommission-
ens delegerede forordning (EU) 2017/1182 til anvendelse af
automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af
kvæg og får, som f.eks. krav til nøjagtighed og kalibrering af
de pågældende automatiske anlæg.
Til § 3
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i tekstan-
mærkning nr. 170 ad 24.23.08 til finansloven for finansåret
2022 bemyndiget til at yde tilskud i form af kompensation
til konstruerede minivådområder. Efter tekstanmærkningens
stk. 2, 1. pkt., er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om beregning
af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning m.v. samt
om administration af ordningen. Ministeren kan herudover
i medfør af tekstanmærkningens stk. 3 bl.a. fastsætte regler
om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberetti-
get modtaget tilskud.
Tekstanmærkningen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 653
af 14. april 2021 om tilskud til projekter om etablering af
konstruerede minivådområder. Af bekendtgørelsens § 2, stk.
2, fremgår, at der til ansøgere, der har opnået tilsagn om
tilskud til etablering af minivådområder, kan gives tilsagn
om kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse
med vedligeholdelse af minivådområder. Kompensationen
ydes som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december
2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på de
minimis-støtte i landbrugssektoren.
En lignende bemyndigelse fremgår af tekstanmærkning nr.
194 ad 23.22.02 til § 23 på finansloven for 2022, hvorefter
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndi-
get til at fastsætte regler om tilskud til projekter, der har
til formål at udtage kulstofrige lavbundjorder af landbrugs-
mæssig drift og gennem afbrydning af dræn, lukning af
grøfter m.v. genoprette den naturlige hydrologi i videst mu-
ligt omfang (klima-lavbundsprojekter). I forlængelse heraf
fremgår det af tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til §
23 på finansloven for finansåret 2022, at ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at gennemføre
klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af projektarealer,
køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt
jordfordeling.
Bemyndigelserne er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 211
af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbunds-
jorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi
(klima-lavbundsprojekter). Støtteordningen er godkendt af
Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791
i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den
31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under
ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom-
missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december
66
2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støt-
te i landbrugssektoren.
Endelig er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved
tekstanmærkning nr. 106 ad 24.21.02 til § 24 på finansloven
for finansåret 2022 bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler
om ydelse af tilskud til bevaringsarbejdet med gamle hus-
dyr- og plantegenetiske ressourcer. Bemyndigelsen er udnyt-
tet ved bekendtgørelse nr. 520 af 31. maj 2016 om projekt-
tilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og
plantegenetiske ressourcer. Tilskud efter bekendtgørelsen er
ydet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens grup-
pefritagelsesforordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014
om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og
108 i traktaten for Den Europæiske Unions funktionsmåde
af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssekto-
ren og i landdistrikter.
Det foreslås derfor i stk. 1, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for
deres respektive områder kan fastsætte regler om at yde
støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter
inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,
og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte-
regler.
Med den foreslåede bestemmelse etableres der således en
generel bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder til at fastsætte regler om støtte i land-
brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de
bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for
rammen af den Europæiske Unions statsstøtteregler.
Sigtet med den foreslåede bemyndigelse er, at det fremover
bliver muligt at fastsætte regler om støtte inden for land-
brugs- eller skovbrugssektoren eller i landdistrikter, hvor
det hidtil har været praksis at regulere ved regler fastsat i
medfør af materielle tekstanmærkninger på finansloven.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i første om-
gang vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri til at fastsætte regler om støtte, som i dag er
reguleret i regler fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 106
ad 24.21.02, tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24
på finansloven for finansåret 2022 samt tekstanmærkning nr.
194 ad 23.22.02 og tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til
§ 23 på finansloven for finansåret 2022.
Det foreslås endvidere i stk. 2, 1. pkt., at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren
inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om
ansøgning om støtte, herunder om form, indhold og tidsfri-
ster, betingelser og vilkår for modtagelse af støtte, beregning
af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte, støtteniveau
og støtteberettigede udgifter, støttekriterier og andre forplig-
telser.
I medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt.,
vil der f.eks. kunne fastsættes almindelige krav til indholdet
af en støtteansøgning, herunder bl.a. særlige oplysninger og
erklæringer, som støttemodtager skal afgive om tidligere
modtaget de minimis-støtte. Endvidere vil der i medfør af
bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., bl.a. kunne fastsættes regler
om støttekriterier og andre forpligtelser, såsom at støttemod-
tager ikke må påbegynde projekter, før der er indsendt en
ansøgning om tilskud hertil, og at støttemodtager accepterer
tinglysning af en tilstandsservitut.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der desuden kan fastsættes
regler om administration af støtteordninger, herunder om
prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om
regnskab og revision for støtte, nedsættelse, bortfald og til-
bagebetaling af støtte.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt.,
vil der bl.a. kunne fastsættes regler om de såkaldte revisi-
onsklausuler i tilfælde af ændring i forpligtelser, der frem-
går af statsstøttereglerne, og som indebærer, at de påtagne
forpligtelser skal være mere vidtgående. I sådanne tilfælde
vil der kunne fastsættes regler om, at hvis støttemodtageren
ikke accepterer eller gennemfører den ændrede forpligtelse,
ophører forpligtelsen, og støttebeløbet kan nedsættes til det
beløb, der svarer til perioden frem til forpligtelsens ophør.
Det vil være en forudsætning for udnyttelse af den foreslåe-
de bemyndigelse i lovforslagets § 3, at der er bevillingsmæs-
sig hjemmel på finansloven til finansiering af den pågælden-
de støtteordning. Ligeledes vil det være en forudsætning,
at støtteordningen lovligt kan etableres i henhold til Den
Europæiske Unions statsstøtteregler.
Til § 4
Sanktioner og reduktioner er i vidt omfang reguleret i
afdeling III, afsnit V og VI, i den horisontale forord-
ning, Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU)
nr. 640/2014 af 11. marts 2014 og Europa-Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli
2014. Hertil kommer den generelle og horisontale Rådsfor-
ordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995
om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser.
Til brug for administrationen heraf følger det af landbrugs-
støttelovens § 1, stk. 4 og 5, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om reduktion eller
bortfald af støtte ved manglende overholdelse af de supple-
67
rende betingelser og støttebetingelser m.v., som ministeren
kan fastsætte for de ordninger, som ministeren kan etablere
i medfør af loven. Bestemmelsen er bl.a. anvendt til at fast-
sætte regler om nedsættelse af tilskud i bekendtgørelse nr.
1496 af 29. juni 2021 om direkte støtte til landbrugere efter
grundbetalingsordningen m.v. og i bekendtgørelse nr. 2370
af 10. december 2021 om krydsoverensstemmelse.
Det følger af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og
boligministeren hver for sig inden for deres respektive om-
råder kan fastsætte regler om suspension og reduktion af
ansøgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte
ved manglende overholdelse af landdistriktsfondslovens be-
stemmelser, de i medfør heraf fastsatte bestemmelser eller
ved manglende overholdelse af bestemmelser i regler fastsat
af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af
loven. Bestemmelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte regler
om administrativ sanktion i bekendtgørelse nr. 1077 af 1.
juni 2021 om økologisk arealtilskud.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter skov-
lovens § 57, stk. 1, desuden bestemme, at tilsagn om til-
skud helt eller delvis skal bortfalde, og at beløb, der er
udbetalt efter loven eller regler udstedt i medfør heraf skal
tilbagebetales ved manglende overholdelse af betingelser for
tilskud. Der er bl.a. fastsat regler om nedsættelse af tilskud i
bekendtgørelse nr. 1102 af 2. juni 2021 om tilskud til privat
skovrejsning.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 4 kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-
ren for de ordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, inden for
deres respektive områder, medmindre andet er fastsat i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov, fastsætte regler om følgende administrative
foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af regler el-
ler undladelse af opfyldelse af forpligtelser fastsat i denne
lov, i regler fastsat i medfør af denne lov eller i regler fastsat
i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov vedrørende ansøgt støtte:
1) Reduktion af støtte til det retmæssige beløb.
2) Suspension af støtte.
3) Nedsættelse af støtte i form af en sanktion med et beløb
udover reduktionen.
4) Bortfald af støtte.
5) Hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt
støtte.
6) Hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med et beløb,
der overstiger den uberettigede udbetalte støtte.
7) Hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i
senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen
eller undladelsen fandt sted.
Den foreslåede bestemmelse viderefører ministrenes kompe-
tence til at fastsætte regler om administrative foranstaltnin-
ger og sanktioner, der følger af forordningsgrundlaget nævnt
ovenfor, landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, landdistrikts-
fondslovens § 2, stk. 2, og skovlovens § 57, stk. 1. Bemyn-
digelsen forudsættes på baggrund af særligt artikel 59 i den
nye horisontale forordning at blive udnyttet i højere grad,
end tilfældet er i dag, da det i langt højere grad vil være
op til medlemsstaterne at fastsætte regler om administrative
foranstaltninger og sanktioner samt tilbagebetaling. Herved
forstås, at reglerne vil gå fra primært at være harmonisere-
de EU-regler til at være regler, der fastsættes nationalt, så
bemyndigelsen skal anvendes oftere.
Den foreslåede bestemmelse er nødvendig for at sikre en
effektiv håndhævelse af reglerne i loven, regler udstedt i
medfør af loven og regler fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Det forudsættes, at udmøntningen af den foreslåede bestem-
melse vil indebære, at en støttemodtager i tilfælde, hvor det
konstateres, at en eller flere betingelser for støtte er over-
trådt, kan få nedsat støtten. Ministrene vil kunne fastsætte
regler om, hvordan støtten nedsættes, herunder at støtten
nedsættes med et beløb, der er større end reduktionen i form
af en sanktion, at støtten helt bortfalder, at der skal ske
tilbagebetaling af allerede udbetalt støtte, og at en ansøger
kan udelukkes fra at søge om støtte i en senere periode. Re-
duktion kan til eksempel være en nedsættelse af støtten, så
ansøgeren modtager støtte for 9 ha, selvom vedkommende
har søgt støtte til 10 ha, fordi støttebetingelserne kun er
opfyldt på de 9 ha. Dette kan suppleres af en sanktion,
hvis afvigelsen efter reglerne er tilpas stor, således at der
alene udbetales støtte for f.eks. 8 ha. Hvis afvigelsen mel-
lem det støtteberettigede areal og det ansøgte areal er stor,
vil det efter omstændighederne kunne betyde fuldstændig
bortfald af støtte og evt. udelukkelse med et beløb i kom-
mende støtteår. For så vidt angår flerårige støtteordninger
vil udelukkelse kunne indebære, at støttemodtageren ikke
kan blive omfattet af et nyt tilsagn om tilskud i et eller fle-
re kalenderår. Der vil ligeledes kunne fastsættes en bagatel-
grænse, så mindre overtrædelser ikke medfører en yderligere
støttenedsættelse. Foranstående er alene eksempler, da der
vil kunne fastsættes forskellige regler, hvorefter støtten kan
reduceres. Der vil f.eks. være forskel på, om det drejer sig
om arealstøtte under den direkte støtte eller landdistriktsstøt-
te, ligesom der også vil kunne fastsættes særlige regler for
investeringsstøtte.
Det følger direkte af artikel 59, stk. 5, i den nye horisontale
forordning, at sanktionerne skal være proportionale. Ligele-
des oplistes en række tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke
kan pålægge sanktioner. Dette gælder f.eks., hvor den mang-
lende overholdelse skyldes myndighedsfejl og støttemodta-
geren ikke med rimelighed kunne opdage fejlen eller force
majeure. Det følger desuden direkte, at hvis den manglende
overholdelse af støttebetingelserne skyldes force majeure
68
eller ekstraordinære omstændigheder fastholder støttemodta-
geren retten til støtte.
Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte
regler, hvorefter beløbet for en administrativ sanktion i et
givent støtteår overstiger 100 % af beløbet i de støtteansøg-
ninger eller betalingsanmodninger, som sanktionen finder
anvendelse på. Der kan derimod fastsættes regler om, at en
ansøger udelukkes helt eller delvist fra at søge støtte i kom-
mende støtteår, eller at der modregnes i kommende støtte.
Der vil endvidere være behov for at kunne fastsætte natio-
nale regler om sanktion, f.eks. hvis Europa-Kommissionen
iværksætter en kriseordning, men ikke tager stilling til sank-
tionsspørgsmålet.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til f.eks.
at fastsætte regler om, at den ansøgte støtte vil blive ned-
sat i tilfælde, hvor en ansøger ikke rettidigt har anmodet
om udbetaling, hvor de grundlæggende betingelser for at
være omfattet af ordningen og for at modtage støtte ikke
er opfyldt, eller i tilfælde, hvor reglerne om konditionalitet
overtrædes.
Der vil kunne fastsættes regler, der graduerer forskellige ty-
per af overtrædelser afhængigt af, hvor alvorlig overtrædel-
sen er, og hvor betydningsfuld forpligtelsen er for formålet
med ordningen. En forpligtelse, der er delvist overtrådt, vil
eksempelvis stadig kunne bidrage til formålet med ordnin-
gen, og overtrædelsen vil derfor kunne blive bedømt mindre
hårdt. I disse tilfælde kan regler om suspension f.eks. finde
anvendelse, så ansøgeren beholder retten til støtte, hvis der
rettes op på overtrædelsen inden en fastsat frist. Omvendt
kan der være tilfælde, hvor overtrædelsen medfører, at ord-
ningens formål helt forspildes. I sådanne tilfælde vil der
ikke være det samme grundlag for at opretholde en del af
støtten, og ministrene vil kunne bestemme, at støtten helt
bortfalder. For flerårige forpligtelser kan bortfald betyde, at
tilsagn om tilskud helt bortfalder, og at støtte for efterfølgen-
de år derfor heller ikke udbetales. Endvidere vil der kunne
fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt
støtte i tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres efter,
at tilskuddet er udbetalt. Ved tilbagebetaling vil beregningen
af reduktion og sanktion være den samme som nævnt oven-
for. Der vil også kunne fastsættes regler om og hvordan,
tidligere udbetalt støtte skal tilbagebetales. Ministrene vil
kunne fastsætte regler om tilbagebetaling, uanset at støtte-
modtageren har opfyldt støttebetingelserne i et eller flere af
de andre år, som ordningen omfattede. Det vil f.eks. være
tilfældet, hvis støtten betales forud under forudsætning om
overholdelse af visse betingelser i en efterfølgende periode,
og hvor disse betingelser ikke længere kan overholdes f.eks.
som følge af videresalg af et areal, hvor køber ikke ønsker at
indgå i tilskudsbetingelsen. Der vil endvidere kunne fastsæt-
tes lignende bestemmelser om, at en senere ejer af et areal,
der forpligter sig til at overholde tilskudsbetingelser, skal
tilbagebetale støtte, selvom støtten ikke er udbetalt til den
pågældende. Dette vil være begrænset til tilfælde, hvor der
overtrædes betingelser for at opnå støtte i den periode, hvor
betingelserne skal være opfyldt.
Til § 5
Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-
ren hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte
regler om støtte, som de pågældende ministre kan yde i
medfør af § 1. Der kan fastsættes regler om ansøgning om
støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte
og udbetaling af støtte. De pågældende ministre kan også
for sådan støtte fastsætte regler om administration af støt-
teordninger, herunder om prioritering, udvælgelse af ansøg-
ninger og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision
for støtte bevilget efter denne lov. Bestemmelsen er bl.a.
anvendt til at fastsætte regler om tinglysning af servitutter
som betingelse for tilskud, eksempelvis i bekendtgørelse
nr. 318 af 1. marts 2021 om tilskud til vådområdeprojekter
og lavbundsprojekter. Her stilles der krav om, at arealerne
permanent skal henligge som lavbundsområder og fasthol-
des som græs- eller naturarealer med naturlig vandstand i
overensstemmelse med tilsagnet om støtte.
Det foreslås i § 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om, at ordninger efter denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov betinges af, at
eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer fastlægges i
en tinglyst servitut.
Bestemmelsen fastslår således udtrykkeligt den mulighed
for, at ministeren kan fastsætte regler om tinglysning af
servitutter som betingelse for tilskud, som er udledt af
landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen udvides
samtidig til at omfatte hele lovens anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at støtte med hjem-
mel i lovens bemyndigelser kan gøres betinget af, at støtte-
modtager som vilkår for tilskuddet får tinglyst en servitut
med opretholdelse af ordningsmæssige formål som f.eks.
bevaring og genopretning af miljø, natur og klima. Bestem-
melsen giver mulighed for at skabe en permanent begræns-
ning i arealanvendelsen ved, at en varig sikring af arealtil-
standen tinglyses på ejendommen. Den foreslåede bestem-
melse betyder, at ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
keri har en klar hjemmel til at betinge et tilsagn om tilskud
af eventuelle forpligtelser om tinglysning af servitutter på en
ejendom.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.2.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
69
Til § 6
I henhold til landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, kan mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler
om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige
og offentligt støttede kontrakter (herefter tilbudsloven) ikke
finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægs-
arbejder, som modtager offentlig støtte efter denne lov, i
det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på
baggrund af standardomkostninger.
Muligheden for at anvende standardomkostninger i forbin-
delse med Den Europæiske Unions landbrugsstøtteordninger
blev indført under den forrige programperiode for Landdi-
striktsprogrammet (2007-2013). Siden har Den Europæiske
Revisionsret anbefalet, at medlemsstaterne i højere grad gør
brug af metoden, da erfaringerne viser, at fejlraterne er min-
dre, samt at den administrative byrde mindskes. Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på denne baggrund
med virkning fra programperioden 2014-2022 anvendt stan-
dardomkostninger for en række projektstøtteordninger etab-
leret i medfør af landdistriktsfondsloven.
Der er etableret en række tilskudsordninger til investeringer
i fysiske aktiver, f.eks. staldmodernisering, som kan omfat-
te bygge- og anlægsarbejder, der anvender standardomkost-
ninger, og som dermed er fritaget fra reglerne i tilbudslo-
ven. Der er tillige anvendt standardomkostninger på nogle
natur- og miljøordninger med private ansøgere, f.eks. mini-
vådområder, hvorved de også fritages fra reglerne i tilbuds-
loven.
Da brugen af standardomkostninger imidlertid ikke er fore-
nelig med bestemmelserne i tilbudsloven på visse af mini-
steriets områder, foreslås ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri bemyndiget til at fastsætte regler om, at loven
ikke skal finde anvendelse for private udbydere af bygge-
og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte efter de i
lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger eller §
1, stk. 2.
Det foreslås i § 6, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om, at lov om indhentning af
tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter
ikke finder anvendelse for private udbydere af bygge- og
anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte i henhold til
forordninger, der er nævnt i denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1, og
nationale støtteordninger, som er omfattet af denne lovs §
1, stk. 2, i det omfang størrelsen af den offentlige støtte er
fastsat på baggrund af standardomkostninger.
Det foreslåede indebærer, at en støttemodtager ikke i alle
tilfælde vil skulle sende en arbejdsopgave i udbud.
Den foreslåede bestemmelse vil have et bredere anvendel-
sesområde sammenlignet med den tilsvarende bestemmel-
se i landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, da den også vil
kunne finde anvendelse for tilskudsordninger, der er nati-
onalt finansieret, og tilskudsordninger, der finansieres af
EGFL. Bestemmelsen forventes overvejende at blive an-
vendt som hidtil i forbindelse med projektstøtteordninger,
som helt eller delvist er finansieret af ELFUL.
Anvendelse af standardomkostninger indebærer, at størrel-
sen af tilskud i de enkelte sager fastsættes efter et forud
fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb
m.v., og dermed ikke med udgangspunkt i de faktisk afhold-
te udgifter. Anvendelse af standardomkostninger medfører
en klar forenkling af de støtteordninger, hvorefter der kan
ydes projektstøtte til forskellige bygge- og anlægsarbejder.
Hvis en støtteordning bliver sammensat sådan, at der kan
ydes støtte både i form af standardpriser for enhedsomkost-
ninger og refusion af faktiske udgifter, vil det alene være
den del, der omfatter standardomkostninger, der vil kunne
undtages fra reglerne i tilbudsloven. Det vil komme til at
fremgå af de enkelte bekendtgørelser, for hvilke investerin-
ger der vil kunne beregnes standardomkostninger.
Den foreslåede bestemmelse vil både kunne anvendes for
støtte, der helt eller delvist er finansieret af EU-midler, og
for nationalt finansieret støtte.
Bestemmelsen vil gælde for ”bygge- og anlægsarbejder”,
der skal forstås på samme måde som det tilsvarende begreb i
§ 1, stk. 5, i tilbudsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil alene få praktisk betydning
for offentligt støttede private bygge- og anlægsarbejder, som
efter gældende ret er de eneste private indkøb, der er omfat-
tet af tilbudsloven, jf. dennes § 1, stk. 2, nr. 2. Statslige,
regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer
omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 1, vil således fortsat
skulle gå frem efter lovens regler, selvom de modtager støtte
baseret på standardomkostninger.
I sager, hvor ansøgning indgives af private og offentlige
partnerskaber, vil tilbudsloven som udgangspunkt skulle føl-
ges, medmindre det er klart, at indkøb af ydelser hos under-
entreprenører alene forestås af private.
Til § 7
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i henhold
til stk. 1 i tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på
finansloven for finansåret 2022 bemyndiget til at gennem-
føre klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af projekta-
realer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse
70
samt jordfordeling. Efter tekstanmærkningens stk. 2 kan mi-
nisteren afholde nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejer-
kompensation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
er desuden bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for
ordningen, herunder om krav til projekterne, lodsejerkom-
pensation for værditab af arealerne og for kompensation
for øvrige udgifter for lodsejeren knyttet til udtagningen,
tinglysning af servitut på projektarealer om fastholdelse af
naturlig hydrologi i videst muligt omfang samt kontrol og
tilsyn.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter tekst-
anmærkningens stk. 3 henlægge sine beføjelser efter stk.
1 og 2 til institutioner under Miljøministeriet, Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller anden offentlig
myndighed. Efter stk. 4 kan lodsejerkompensation ikke ud-
betales, før der foreligger statsstøttegodkendelse fra Euro-
pa-Kommissionen, og afgørelser truffet i henhold til regler
udstedt i medfør af stk. 1-3 kan efter stk. 5 ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af
kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), her-
under ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer,
efterfølgende salg af disse samt jordfordeling. Ministeren
kan afholde nødvendige anlægsudgifter. Bestemmelsen er
en videreførelse af den del af tekstanmærkningen, der giver
mulighed for at gennemføre klima-lavbundsprojekter. Mini-
sterens kompetence til at yde lodsejerkompensation videre-
føres med lovforslagets § 3.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre tekstanmærknin-
gens stk. 1 og de dele af stk. 2, 1. pkt., der ikke vedrører
støtte, da støttedelen er omfattet af lovforslagets § 3.
Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren mulighed
for at gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved
køb og salg af projekt- og erstatningsarealer og jordforde-
ling. Bestemmelsen vil desuden fastlægge, at ministeren vil
kunne afholde de nødvendige anlægsudgifter til projekterne.
Det er hensigten, at ministeren i medfør af lovforslagets §
24, stk. 2, vil delegere beføjelsen til projektgennemførelsen
til Naturstyrelsen under Miljøministeriet som en viderefø-
relse af den nuværende ordning, hvorefter Naturstyrelsen
gennemfører klima-lavbundsprojekter inden for rammerne
af de bevillinger, der afsættes på finansloven. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan på denne måde råde over
Naturstyrelsens anlægsbevilling.
Det er i det hele hensigten at videreføre ordningen, som den
i dag er reguleret i bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022
om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på
genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojek-
ter).
Naturstyrelsen vil dermed fortsat kunne gennemføre kli-
ma-lavbundsprojekter gennem udtagning af kulstofrige lav-
bundsjorder af landbrugsmæssig drift. Indsatsen vil kunne
ske gennem opkøb og arrondering af ejendomme med det
formål at udtage lavbundsjorder, som efterfølgende vådgø-
res ved grøftelukning, sløjfning af dræn, omlægning af drift,
hvorved arealets naturlige hydrologi genoprettes i videst
mulige omfang. Styrelsen vil kunne afholde udgifter i for-
bindelse med forundersøgelse til projekterne, herunder også
selvom forundersøgelsen måtte vise, at projektet ikke er
realiserbart. Herudover kan styrelsen afholde omkostninger
til projektledelse, omkostninger til etablering af vådområdet
og udgifter til tinglysning og evt. udgifter i forbindelse med
jordfordeling. Det er hensigten, at projektarealerne som ud-
gangspunkt videresælges efter projekternes afslutning med
henblik på genanvendelse af midlerne til videre udtagning
af lavbundsjorder. I særlige situationer kan arealer beholdes
i offentligt eje, hvis det skønnes, at de herved kan bidrage
til opnåelse af væsentlige natur-, miljø- og friluftsmæssige
formål af betydning for samfundet.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler for gennemførelse af projekterne, herunder om krav
til projekterne.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre de dele af tekst-
anmærkningens stk. 2, 2. pkt., der ikke vedrører støtte, da
støttedelen vil være omfattet af lovforslagets § 3. Bestem-
melsen viderefører endvidere ikke muligheden for at fast-
sætte regler om tinglysning af servitut på projektarealer om
fastholdelse af naturlig hydrologi i videst muligt omfang
eller om kontrol og tilsyn, da sådanne bemyndigelser følger
af de foreslåede bestemmelser i § 5 og § 13, stk. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fast-
sætte nærmere regler om ordningen efter stk. 1, herunder om
krav til projekterne.
Til § 8
Efter landdistriktsfondslovens § 8, stk. 1, skal en støttemod-
tager efter loven eller regler udstedt i medfør af loven i hele
perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, på
forlangende af ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri eller indenrigs- og boligministeren afgive erklæring om,
hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt.
Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøttelo-
ven eller skovloven.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal en tilsagns-
71
haver eller en støttemodtager efter denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være
opfyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren inden
for deres respektive områder afgive erklæring om, hvorvidt
betingelserne for støtte er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til be-
stemmelsen i landdistriktsfondslovens § 8, stk. 1, idet be-
stemmelsen dog foreslås udvidet til at omfatte den til enhver
tid værende tilsagnshaver og til at omfatte hele lovforslagets
anvendelsesområde.
Den til enhver tid værende tilsagnshaver, der er omfattet
af et tilsagn om støtte, vil således blive sidestillet med en
støttemodtager, uanset om den pågældende har modtaget
støttebeløbet eller ej. Det relevante i den forbindelse er
tilsagnshaverens tilkendegivelse af, at denne vil overholde
tilsagnsbetingelserne i hele tilsagnsperioden. Dette vil for
f.eks. den planlagte støtteordning om engangskompensation
for etablering af vådområder kunne medføre, at en ny ejer
af et areal, såfremt denne indtræder i et støttetilsagn efter
engangskompensationen er udbetalt, dvs. accepterer at efter-
leve tilsagnsforpligtelserne, er omfattet af oplysningspligten
på trods af, at det ikke er den nye ejer, der har fået udbe-
talt engangskompensationen. Det forudsættes, at Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil blive underrettet om
overdragelse af tilsagn.
Efter § 8, stk. 2, i landdistriktsfondsloven skal en støttemod-
tager i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være
opfyldt, underrette ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri eller indenrigs- og boligministeren, hvis betingelser-
ne for støtte ikke længere er opfyldt. Efter skovlovens §
56, stk. 2, skal modtageren af tilskud i hele støtteperioden
underrette ministeren, hvis vilkårene for at modtage tilskud
ikke længere opfyldes.
Der er ikke en tilsvarende bestemmelse om underretnings-
pligt i landbrugsstøtteloven.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal en tilsagnsha-
ver eller en støttemodtager i hele perioden, hvor betingelser-
ne for støtte skal være opfyldt, underrette ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligmini-
steren inden for hvis område ordningen hører, hvis betingel-
serne for støtte ikke længere er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse svarer til de tilsvarende be-
stemmelser i landdistriktsfondsloven og skovloven, dog med
en ændret ordlyd, idet bestemmelsen foreslås udvidet til at
omfatte den til enhver tid værende tilsagnshaver og til at
omfatte hele lovens anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at støttemodtageren
eller den til enhver tid værende tilsagnshaver skal underrette
den relevante minister, hvis betingelserne for at opnå støtte
efter loven, regler udstedt i medfør af loven eller regler i
Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov, ikke længere er opfyldt.
Til § 9
Landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovloven
indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan fastsættes
regler om pligt for kommunalbestyrelser til at indberette op-
lysninger om aftaler indgået efter § 13 d i lov om vandfor-
syning m.v. og om påbud, forbud eller rådighedsindskrænk-
ning, som er udstedt i medfør af §§ 24 og 26 a i lov om
miljøbeskyttelse.
Det foreslås i § 9, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
skal indberette oplysninger om aftaler indgået efter vandfor-
syningslovens § 13 d og om påbud, forbud eller rådigheds-
indskrænkninger, som er udstedt i medfør af miljøbeskyttel-
seslovens §§ 24 og 26 a. Ministeren vil endvidere kunne
fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 er således ny.
Bestemmelsen foreslås indsat for at kunne sikre, at der ikke
uberettiget udbetales støtte for arealer, der er pålagt forskel-
lige rådighedsindskrænkninger der har betydning for mulig-
hederne for at straffe. Idet støtte efter nogle støtteordninger
også vil skulle kompensere ansøgeren for, at der ikke anven-
des eksempelvis pesticider, vil der ikke kunne opnås fuld
støtte for et areal, der allerede er pålagt begrænsninger med
hensyn til anvendelse af pesticider. Det vil bl.a. dreje sig
om den 25 meter beskyttelseszone omkring vandboringer,
hvor der efter § 21 b, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, hverken
må anvendes pesticider eller gødning eller foretages dyrk-
ning. Derudover vil der ikke kunne gives tilskud for arealer,
som i medfør af andre tilskudsordninger er underlagt pesti-
cidforbud.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtager ik-
ke oplysninger om de rådighedsindskrænkninger, der følger
af aftaler efter vandforsyningslovens § 13 d eller påbud,
forbud eller rådighedsindskrænkninger udstedt i medfør af
miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a. Oplysningerne
er imidlertid nødvendige for at sikre overholdelsen af Dan-
marks EU-retlige forpligtelser om f.eks. at undgå, at der
uberettiget udbetales støtte.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren vil
kunne fastsætte krav om, at kommunerne indberetter oplys-
72
ningerne til Landbrugsstyrelsen. Ministeren vil kunne fast-
sætte regler om hvilke oplysninger, der skal indberettes, her-
under om indholdet af de pågældende rådighedsindskrænk-
ninger, deres geografiske udstrækning og lignende. Mini-
steren vil herudover kunne begrænse indberetningspligten
til alene at vedrøre rådighedsindskrænkninger på landbrugs-
arealer. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om
tidsfrister for indberetningen. Efter lovforslagets § 19 vil
ministeren endvidere få mulighed for at fastsætte regler om
indberetningens format. Bestemmelsen i den foreslåede §
9 vil ligeledes kunne blive anvendt til at kræve rådigheds-
indskrænkninger, der er pålagt inden lovens ikrafttræden,
indberettet, da også sådanne rådighedsindskrænkninger vil
få betydning for støtte efter loven.
Der henvises til afsnit 3.5.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 10
Landbrugsstøttelovens § 3 fastsætter, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri kan kræve oplysning udleveret fra
importører, eksportører, producenter, handlende og branche-
organisationer.
Videre følger det af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om kontrol med de oplysninger, der skal danne grund-
lag for udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i
henhold til de i § 1 nævnte forordninger.
Bemyndigelsen er bl.a. blevet udnyttet til at fastsætte regler
om, at slagterierne via Landbrug & Fødevarer indberetter
slagtninger af kvier, tyre og stude elektronisk til Landbrugs-
styrelsen, jf. § 7, stk. 1, i slagtepræmiebekendtgørelsen.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte regler om, at importører, eksportører,
støttemodtagere, producenter, handlende, virksomheder, ind-
købsfællesskaber samt erhvervs- og brancheorganisationer
skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde
indberetningspligten til Europa-Kommissionen i medfør af
Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov.
Da forordningerne omfattet af lovforslaget dækker et brede-
re område sammenlignet med de forordninger, der er om-
fattet af landbrugsstøtteloven, får bestemmelsen et bredere
anvendelsesområde sammenlignet med den tilsvarende be-
stemmelse i landbrugsstøttelovens § 3.
Derudover foreslås det som en udvidelse sammenlignet med
bestemmelsen i landbrugsstøtteloven, at ministeren også vil
kunne fastsætte regler om at pålægge støttemodtagere at
give oplysninger, når dette er nødvendigt for at opfylde ind-
beretningspligten til Europa-Kommissionen i medfør af de
af lovforslaget omfattede forordninger.
Den foreslåede bestemmelse er i modsætning til bestemmel-
sen i landbrugsstøttelovens § 3 udformet som en bemyndi-
gelsesbestemmelse, så ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om, at de omfattede aktører skal
afgive de nødvendige oplysninger.
Det forventes, at indberetninger fra private aktører, bortset
fra sukkersektoren, alene vil omfatte oplysninger om priser
og producerede mængder, herunder om produktionsmetoder.
Det kan dog ikke udelukkes, at fremtidig EU-regulering
vil indebære krav om yderligere indberetninger fra private
aktører.
Den foreslåede bestemmelse anses for nødvendig, fordi
der påhviler medlemsstaterne en meget vidtgående indberet-
ningspligt til Den Europæiske Union. Landbrugsstyrelsen
vil uden den foreslåede bestemmelse kun modtage de nød-
vendige oplysninger fra private aktører ad frivillighedens
vej. Bestemmelsen er derfor nødvendig for at have sikker-
hed for at kunne opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Indberetningspligten vil hovedsageligt omfatte løbende
meddelelse af oplysninger vedrørende markedsforhold, der
berører den danske landbrugs- og fødevareforsyningskæde,
og forvaltningen af markedsordningerne. Det kan eksem-
pelvis dreje sig om periodiske indberetninger af priser og
arealer med visse afgrøder samt producerede og anvendte
mængder samt lagre af bestemte landbrugsprodukter. Et
andet eksempel vil være indberetninger vedrørende brug
af støtteordninger og markedsinstrumenter samt samhandel
med tredjelande, navnlig i relation til handelsaftaler.
Indberetningspligten vil bl.a. blive opfyldt efter samråd med
Danmarks Statistik, sådan at det sikres, at der ikke ved
opfyldelsen af indberetningspligten sker indsamling eller
behandling af materiale, som allerede foretages, eller som
mest hensigtsmæssigt vil kunne foretages af Danmarks Sta-
tistik. En række andre indberetninger vil dog ikke kunne
foretages af Danmarks Statistik, men vil ske på baggrund
af oplysninger fra private aktører, såsom erhvervs- og bran-
cheorganisationer samt private virksomheder inden for land-
brugs- og fødevareforsyningskæden. Ligeledes vil oplysnin-
ger blive indhentet fra andre offentlige myndigheder vedrø-
rende landbrugs- og fødevarer til Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om, at importører,
eksportører, producenter, handlende, virksomheder, indkøbs-
fællesskaber samt erhvervs- og brancheorganisationer skal
indberette oplysninger, der skal danne grundlag for udbeta-
73
ling af støtte finansieret helt eller delvist af EGFL eller
ELFUL. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler
om tidsfrister for indberetningen.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om en indberetningspligt for aktører-
ne omfattet af bestemmelsen i det omfang, sådanne oplys-
ninger skal danne grundlag for udbetalingen af støtte helt
eller delvist finansieret af EGFL og ELFUL. Videre kan
ministeren fastsætte tidsfrister for indberetningen.
Det er umiddelbart hensigten, at ministeren vil anvende
bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at Landbrug &
Fødevarer er forpligtet til at indberette oplysninger om slagt-
ninger af kvier, tyre og stude på danske slagterier til brug
for udbetalingen af den såkaldte slagtepræmie, da sådanne
oplysninger i dag allerede er tilgængelige i Landbrug &
Fødevarers database på basis af slagteriernes indberetninger
til Landbrug & Fødevarer.
Det er ikke hensigten, at ministeren vil anvende bemyndi-
gelsen således, at en privat aktør pålægges en videre pligt til
at indsamle oplysninger med henblik på indberetning, men
alene indberette oplysninger som allerede er i den private
aktørs besiddelse.
Det bemærkes, at ministeren i medfør af lovforslagets § 19
vil kunne fastsætte regler om indberetningens format.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5, og foreslås udvidet til at
gælde for hele lovforslagets anvendelsesområde.
Til § 11
Det følger af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hel
eller delvis betaling af omkostningerne ved administrationen
af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen med de
forordninger, der er nævnt i § 1 i landbrugsstøtteloven. Vi-
dere kan ministeren fastsætte regler om hel eller delvis
betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende
myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5, stk. 2.
Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved følgende
bekendtgørelser om betaling:
– Bekendtgørelse nr. 2641 af 28. december 2021 om beta-
ling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
– Bekendtgørelse nr. 1724 af 26. november 2020 om beta-
ling for plantesundhedskontrol m.v.
Disse bekendtgørelser angår bl.a. regler om hel eller delvis
betaling af omkostningerne ved kontrol af virksomhedernes
overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt
og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger
om den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Handels-
normerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse,
modenhed og mærkning.
Kontrollen efter landbrugsstøtteloven udføres som en inte-
greret del af kontrol efter lov om fødevarer og typisk ofte
også kontrol efter lov om planter og plantesundhed m.v.
Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for den
samlede kontrol i henhold til både landbrugsstøtteloven og
lov om fødevarer eller lov om planter og plantesundhed m.v.
som ét samlet beløb.
Det følger af § 20, stk. 1, i landbrugsstøtteloven, at beløb,
der ikke betales rettidigt, tillægges rente svarende til rente-
lovens § 5 fra forfaldsdagen, medmindre andet fremgår af
forordningsgrundlaget. Renten udgør mindst 50 kr.
I landdistriktsfondsloven og skovloven er der ikke fastsat
bestemmelser om betaling af omkostninger ved kontrolop-
gaver, der udføres efter loven, regler fastsat i medfør af
loven eller efter Den Europæiske Unions forordninger.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om hel eller delvis betaling for
omkostningerne ved kontrolopgaver, der udføres efter Den
Europæiske Unions forordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1,
nr. 2.
Efter 2023 vil eksportrestitutioner i form af støtteordninger
i forbindelse med eksport af bl.a. fjerkræ, æg og sukker
ikke være reguleret i forordningsgrundlaget. Derfor er det
alene ministerens mulighed efter landbrugsstøttelovens § 5,
stk. 1, for at fastsætte regler om hel eller delvis betaling af
omkostningerne ved kontrolopgaver, der udføres efter Den
Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsord-
ning for landbrugsvarer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, der
foreslås videreført.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at det
bliver muligt at videreføre den gældende danske praksis for
brugerbetaling af kontrollen med overholdelse af Den Euro-
pæiske Unions handelsnormer for frisk frugt og grønt, som
bl.a. er krav til kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning,
for så vidt angår danskproducerede varer, der omsættes i
fødevarevirksomheder, samt varer, der eksporteres til tredje-
lande uden for Den Europæiske Union. Brugerbetalingen
omfatter også den kontrol, der gennemføres i henhold til
artikel 89 i forordningen om den fælles markedsordning, når
der ved denne kontrol identificeres eventuel svigagtig eller
vildledende adfærd med hensyn til de handelsnormer, der
er omhandlet i artikel 73-91 i forordningen om den fælles
74
markedsordning, jf. artikel 1, stk. 4, litra a), i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts
2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med
henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgiv-
ningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plante-
sundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001,
(EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009,
(EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429
og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005
og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF,
1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets di-
rektiv 89/608/ EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF,
96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/
438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (herefter kon-
trolforordningen).
Kontrollen af fødevarevirksomhedernes overholdelse af
handelsnormerne for frugt og grønt fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger foretages af Fødevarestyrelsen som en
integreret del af kontrollen inden for fødevarelovens områ-
de. Tilsvarende foretager Landbrugsstyrelsen typisk kontrol
af overholdelse af handelsnormerne for frugt og grønt som
en integreret del af eksportkontrollen af plantesundheden
ved eksport til tredjelande uden for Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri endvidere kan fastsætte regler om hel eller delvis
betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende
myndigheder udfører efter anmodning.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil være en videreførel-
se af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 2, som dog udvides til at
gælde hele lovforslagets anvendelsesområde.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil bl.a. kunne anven-
des til at fastsætte regler om hel eller delvis betaling for
omkostningerne ved kontrolopgaver, hvis den pågældende
kontrolopgave efter anmodning ønskes foretaget andre ste-
der eller på andre tidspunkter end sædvanligt. Der vil f.eks.
kunne være tale om betaling for toldkontrol.
Det er hensigten i medfør af de foreslåede bestemmelser
i stk. 1 og 2 at videreføre de eksisterende gebyrtyper på
baggrund af den gældende gebyrstruktur.
Det forudsættes, at der i forbindelse med fastsættelse af
gebyrer i medfør af stk. 1 og 2 fortsat anvendes det overord-
nede princip om, at myndighedsbetjening af generel karakter
– f.eks. internationalt arbejde, beredskab, overvågning, mi-
nisterbetjening m.v. – bevillingsfinansieres. Opgaver, som
kan henføres til registrering, kontrol og certificering af virk-
somheders overholdelse af krav omfattet af Den Europæ-
iske Unions forordninger om den fælles markedsordning for
landbrugsvarer, samt faglig og administrativ understøttelse
heraf, herunder laboratorieanalyseomkostninger og ressour-
cer anvendt til kontrolinstruktion, samt faglig og teknisk
opdatering af personale, vil blive gebyrfinansieret.
Ved fastsættelse af gebyrer efter den foreslåede bemyndi-
gelse i stk. 1 og 2 vil Finansministeriets Budgetvejledning
2021 og vejledning om prisfastsættelse fra 2006 finde an-
vendelse. I overensstemmelse med Budgetvejledningens af-
snit 2.3.1.2. skal taksterne for de enkelte gebyrtyper, som
fastsættes i medfør af bemyndigelsen, fastsættes således, at
der opnås fuld dækning for de enkelte omkostninger, der
er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område, så-
ledes at der tilstræbes en balance over en løbende 4-årig
periode. Dette indebærer, at Landbrugsstyrelsen og Fødeva-
restyrelsen mindst en gang årligt skal vurdere, om der er
balance på de enkelte gebyrer, eller om omkostningerne el-
ler takster bør justeres.
Varig underdækning på gebyrordninger, som ikke sker med
henblik på at udligne tidligere års overdækning, kan kun
forekomme med hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse
eller med Finansministeriets godkendelse.
Finansloven indeholder en række særlige bevillingsbestem-
melser på § 24.21.01. Landbrugsstyrelsen. De særlige be-
villingsbestemmelser giver mulighed for, at Landbrugssty-
relsen kan fravige prisstigningsloftet for plantekontrolområ-
derne. Desuden fastsætter bestemmelserne, at Landbrugssty-
relsen i takstfastsættelsen for lovpligtige ydelser ikke skal
indregne kalkulatorisk momsandel. En kalkulatorisk mom-
sandel skal modsvare de omkostninger, som en myndighed
får refunderet fra den statslige momsrefusionsordning.
Ændringsforordningen indebærer ikke ændringer i forhold
til kontrol af handelsnormerne for frugt og grønt, hvorfor
det foreslås at videreføre den hidtidige gebyrfinansiering af
området uændret.
Det er derfor hensigten, at gebyrfinansieringen af Fødeva-
restyrelsens kontrolopgaver inden for lovforslagets område
som hidtil vil være baseret på princippet om, at denne kon-
trol indgår som en integreret delmængde af styrelsens øvrige
kontrolopgaver og ikke opgøres særskilt, men indgår som en
fuldt integreret delmængde af ressourceforbruget ved bereg-
ningen af gebyrer på de områder, hvor styrelsens aktiviteter
er brugerfinansierede. De gældende gebyrer fremgår af be-
kendtgørelse nr. 2641 af 28. december 2021 om betaling
for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Gebyret
består af en grundtakst pr. kontrolbesøg samt en takst pr.
påbegyndt kvarter baseret på den tid, som den tilsynsførende
anvender pr. kontrol i virksomheden. Gebyrerne vil ikke
kunne overstige de samlede udgifter til kontrollen.
75
Videre forudsættes det, at betalingen for Landbrugsstyrel-
sens kontrol af handelsnormer for friske frugter og grøntsa-
ger ved eksport fortsat i 2023 vil blive fastsat således:
– Basisgebyret pr. kontrolbesøg, inkl. én kontrolattest og
evt. ét plantesundhedscertifikat: 893 kr.
– Tillægsgebyr, når tidsforbruget overstiger én time: 684
kr. pr. påbegyndt time.
– Kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens nor-
male åbningstid: 1.563 kr.
– Tillægsgebyr, når tidsforbruget overstiger én time ved
kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens nor-
male åbningstid: 1.401 kr. pr. påbegyndt time.
– Udstedelse af yderligere kontrolattester ud over den
første attest: 348 kr. pr. attest.
– Udstedelse af yderligere kontrolattester ud over den
første attest ved kontrolbesøg, der ønskes udført uden
for styrelsens normale åbningstid: 609 kr. pr. attest.
Det foreslås i stk. 3, at betalingsforpligtelser efter regler, der
er fastsat i medfør af stk. 1 eller 2, og som ikke opfyldes
rettidigt, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Uni-
ons forordninger, tillægges en årlig rente, der svarer til den
fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsda-
gen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For
rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Be-
løbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
10.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på alle be-
talingsforpligtelser nævnt i stk. 1 og 2. Der vil således kunne
opkræves rente ved forsinket eller udeblivende betaling, der
svarer til referencesatsen efter renteloven. Den tillagte rente
skal dog udgøre mindst 50 kr. Samtidig kan der opkræves et
gebyr på 100 kr. for rykkerbreve.
Til § 12
Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1,
1. pkt., tillægges uretmæssigt modtagne beløb, der ikke til-
bagebetales inden udløbet af en frist, der fastsættes af den
udbetalende myndighed, en årlig rente svarende til den ren-
te, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre
andet er fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør
ifølge landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, sidste pkt., dog
mindst 50 kr., medmindre andet er fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger. Renten tillægges ifølge landbrugsstøt-
telovens § 20, stk. 2, sidste pkt., kun, såfremt den udbetalen-
de myndighed samtidig med at kræve tilbagebetaling giver
underretning om pligten til at betale rente.
Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støtte,
der skal tilbagebetales i medfør af regler, der er fastsat i
medfør af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, tilbagebetales
med tillæg af renter. Efter bestemmelsen i § 2, stk. 2, kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs-
og boligministeren hver for sig inden for deres respektive
områder fastsætte regler om suspension og reduktion af an-
søgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte ved
manglende overholdelse af landdistriktsfondslovens bestem-
melser, de i medfør af loven fastsatte bestemmelser eller
ved manglende overholdelse af bestemmelser i regler fastsat
af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af
landdistriktsfondsloven. Rentetillægget beregnes efter land-
distriktsfondslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., medmindre andet
et fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i
afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet,
til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte
referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr.,
tillægges dog ikke, jf. landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1,
sidste pkt.
Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætte regler om beregning af renter
af beløb, der skal tilbagebetales efter lovens § 57, stk. 1, om
tilbagebetaling af tilskud.
Det foreslås i stk. 1, at ved tilbagebetaling af støtte, der er
ydet efter regler fastsat ved forordninger om forhold, der
er omfattet af denne lov, i denne lov eller i regler fastsat i
medfør af denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges,
medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions for-
ordninger, en årlig rente, der svarer til den fastsatte referen-
cesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf.
dog stk. 2. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives
dog ikke.
Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt til-
passet version bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 20,
landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, og skovlovens § 59, nr.
2, således at tilbagebetalingskrav tillægges en årlig rente,
hvis der ikke betales rettidigt.
Ved tilbagebetaling af støtte forstås også krav rettet mod en
tilsagnshaver, som ikke har modtaget støtte, da det forudsæt-
tes, at en tilsagnshaver har accepteret at overholde tilsagns-
forpligtelserne, også selvom denne ikke har modtaget støtte.
Tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, 1. pkt., blive tillagt en årlig rente, der svarer til den
fastsatte referencesats med det tillæg, der fremgår af § 5,
stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj
2014. Referencesatsen anses efter renteloven som den offici-
elle udlånsrente, Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr.
den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.
Lovforslagets rentesats tilsigtes at bringes på linje med den
almindelige rentesats i henhold til renteloven med tilknytte-
de forskrifter. Rentesatsen bliver dermed variabel, så den
76
fremover følger renteniveauet på samme måde som renten i
henhold til renteloven.
Det er hensigten, at renter vil blive tilskrevet, hvis tilbage-
betaling af et fejlagtigt udbetalt beløb ikke sker rettidigt,
hvilket vil sige inden for den frist, der fremgår af det tilba-
gebetalingskrav, der sendes til støttemodtageren. Selvom en
fejlagtig udbetaling ikke beror på uretmæssige forhold hos
støttemodtageren, findes det hensigtsmæssigt, at der tillæg-
ges rente i tilfælde af manglende tilbagebetaling af støtte,
der ikke retmæssigt tilkommer den pågældende støttemodta-
ger. Tilbagebetalingskrav vil i praksis så vidt muligt blive
modregnet i senere udbetalinger af anden støtte, og det vil
derfor alene være i de tilfælde, hvor der ikke er sket mod-
regning, og hvor tilbagebetaling ikke sker rettidigt, at rente
tillægges.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ved tilbagebetaling af
støtte, der er ydet efter regler fastsat i medfør af lovens §
3, tillægges rente. Forrentning skal ske med den i henhold
til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid
fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen
ved tilbagebetaling af statsstøtte.
Efter artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2015/1589
om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i
TEUF (procedureforordningen) skal den støtte, der tilbage-
betales, indeholde renter beregnet på grundlag af en passen-
de sats, der fastsættes af Europa-Kommissionen. Renter til-
skrives fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev stillet
til modtagerens rådighed, og indtil tilbagebetaling sker.
Ifølge artikel 9, stk. 1, i Europa-Kommissionens forordning
(EU) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse
af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af
regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, som senest ændret ved
Europa-Kommissionens forordning (EU) 2016/2105 af 1.
december 2016 (herefter implementeringsforordningen) er
udgangspunktet, at den rentesats, der anvendes i forbindelse
med tilbagebetaling af statsstøtte, er en årlig procentsats
fastsat for hvert kalenderår.
Metoden for beregningen af rentesatsen er fastsat i imple-
menteringsforordningens artikel 9, stk. 2 og 3, og Europa-
Kommissionens meddelelse om revision af metoden for
fastlæggelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, jf.
EU-Tidende 2008, nr. C 14, side 6.
Europa-Kommissionen offentliggør de aktuelle og tidligere
rentesatser i Den Europæiske Unions Tidende og på Europa-
Kommissionens hjemmeside, jf. implementeringsforordnin-
gens artikel 10. Den rentesats, der gælder pr. 1. maj 2021,
er offentliggjort i EU-Tidende 2021, nr. C 139, side 4 af 20.
april 2021. Da Europa-Kommissionen som udgangspunkt
fastsætter rentesatsen særskilt for hver medlemsstat, gælder
der en særlig dansk rentesats.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., vil den
rentesats, der fastsættes af Europa-Kommissionen, også fin-
de anvendelse for den rente, der efter § 11, stk. 2, 1. pkt.,
tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til reg-
ler fastsat i medfør af lovens § 3. Renter vil blive tilskrevet
fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev stillet til
modtagerens rådighed, og indtil tilbagebetaling sker.
Den rentesats, der vil skulle anvendes, er efter implemente-
ringsforordningens artikel 11, stk. 1, den gældende sats på
den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet
til rådighed for støttemodtageren. Efter implementeringsfor-
ordningens artikel 11, stk. 3, anvendes den i artikel 11, stk.
1, omhandlede rentesats i hele perioden indtil tilbagebeta-
lingstidspunktet. Hvis der er gået mere end et år mellem
den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til
støttemodtagerens rådighed, og datoen for tilbagebetalingen
af støtten, beregnes rentesatsen imidlertid på ny med årlige
intervaller, idet der tages udgangspunkt i den gældende sats
på tidspunktet for den nye beregning.
Med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt.,
finder implementeringsforordningens artikel 11, stk. 1 og 3,
om fastlæggelse af størrelsen af rentesatsen og tilskrivnings-
metoden anvendelse for den rente, der efter § 12, stk. 2, 1.
pkt., tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til
regler fastsat i medfør af § 3.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at renter vil blive tilskrevet
med renters rente fra den dato, hvor støtten første gang
blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for
tilbagebetaling af støtten.
Renter, der er påløbet i det foregående år, vil blive tilskrevet
rente hvert efterfølgende år, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 12, stk. 2, 4. pkt.
De foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 2, 4. pkt., om til-
skrivning af renters rente svarer til implementeringsforord-
ningens artikel 11, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2, 3. og 4. pkt., vil inde-
bære, at krav om tilbagebetaling af ulovlig støtte ydet ud
over en periode på et år kan tilskrives renters rente fra det
første år, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet
til rådighed. For de efterfølgende år vil renter af hvert yder-
ligere beløb blive tilskrevet, hvormed der er ydet ulovlig
støtte i det pågældende år, idet beløbet bliver tillagt tidligere
tilskrevne renter. Tilskrivning af renters rente vil dog ikke
være relevant, hvis der er tale om en ulovlig støtte, som
kun har været stillet til modtagerens rådighed inden for et
77
kortere tidsrum, der ikke strækker sig ud over en periode på
et år.
Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2, at tilba-
gebetalingskrav i forbindelse med støtte, der er finansieret af
såvel nationale midler som EU-midler, i deres helhed foræl-
des efter de regler, der er fastsat i EU-regler om forhold, der
er omfattet af denne lov.
Det foreslås i stk. 3, at tilbagebetalingskrav i forbindelse
med støtte, der både er finansieret af nationale midler og
Den Europæiske Unions midler, i deres helhed forældes
efter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions for-
ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Tilbage-
betalingskrav forstås i denne sammenhæng som det samlede
beløb, der skal tilbagebetales. Det vil sige både uretmæssig
støtte og evt. påløbne renter.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af landdi-
striktsfondslovens § 5, stk. 2. Da lovforslagets anvendel-
sesområde er bredere sammenlignet med landdistriktsfonds-
lovens, vil den foreslåede bestemmelse dog også få et til-
svarende bredere anvendelsesområde sammenlignet med be-
stemmelsen i landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2.
Ved nationale midler forstås midler på grundlag af hvilke,
der har været søgt EU-medfinansiering fra ELFUL i forbin-
delse med den pågældende støtte. Der kan være tale om
midler fra offentlige myndigheder, herunder staten, regioner
og kommuner, samt midler fra landbrugets produktions- og
promilleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug.
Det er reglerne i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1238 af 9. november 2015, der finder anvendelse i tilfælde,
hvor der er sket en fejlagtig udbetaling af støtte finansieret
af Den Europæiske Union, og hvor fejlen ikke beror på en
uregelmæssighed hos den pågældende støttemodtager.
Forældelsesloven vil finde tilsvarende anvendelse på krav
om tilbagebetaling af rent nationale midler, og reglerne
medfører derfor ikke forskelsbehandling i forhold til regler,
der gælder for tvister af samme art.
Til § 13
Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, at ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om kontrol med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordnin-
ger, herunder med de af disse forordninger omfattede varer
og med virksomheder, som importerer, fremstiller, forhand-
ler, opbevarer, transporterer, bearbejder eller eksporterer dis-
se varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i om-
sætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.
Af landdistriktsfondslovens § 9, stk. 4, fremgår tilsvarende,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs-
og boligministeren hver for sig inden for deres respektive
områder kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de for-
anstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.
Det fremgår desuden af skovlovens § 59, nr. 1, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
tilsyn med de foranstaltninger, der er ydet tilskud til efter
loven.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol
med, at denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
eller Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der
er omfattet af denne lov, overholdes.
Den foreslåede bestemmelse viderefører muligheden for, at
ministrene kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmini-
steren hjemmel til inden for deres respektive områder at
fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at loven eller de
i medfør heraf fastsatte regler eller Den Europæiske Unions
forordninger om forhold omfattet af loven, overholdes. Mi-
nistrene kan i medfør af den foreslåede bestemmelse fast-
sætte regler vedrørende myndigheder, der er bemyndiget til
at udøve de pågældende ministres beføjelser ved kontrol, jf.
§ 24, stk. 2 og 3.
Det forudsættes, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri og indenrigs- og boligministeren i de regler, der vil
blive fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, sik-
rer, at proportionalitetsprincippet i retssikkerhedslovens § 2
og øvrige relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven kan
overholdes i forbindelse med udførelsen af det tilsyn og den
kontrol, som reglerne vedrører.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1. i de almindelige
bemærkninger.
I takt med den teknologiske udvikling udvikles der løbende
nye digitale værktøjer, som vil kunne bruges i forbindelse
med kontrol af overholdelsen af reglerne. Det er forventnin-
gen, at eksempelvis satellitbaseret kontrol løbende vil kunne
anvendes til kontrol af støttebetingelsernes overholdelse i et
større omfang end i dag. Det er derfor også hensigten, at der
vil blive fastsat regler om, at en del af kontrollen sker ved
satellitbaseret kontrol og stikprøvekontrol i marken.
Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat regler om
kontrollen af konditionalitet. Som det fremgår af den nye
78
horisontale forordning kan medlemsstaterne anvende deres
eksisterende kontrolsystemer og forvaltning til at sikre, at
reglerne om konditionalitet overholdes.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i medfør af
§ 4, stk. 5, i landbrugsstøtteloven bemyndiget til at fastsætte
regler om kontrol med de oplysninger, der skal danne grund-
lag for udbetaling af ydelser eller opkrævningen af afgifter
i henhold til de i lovens § 1 nævnte forordninger. Den,
som modtager ydelser eller skal betale afgifter i henhold
til de i § 1 nævnte forordninger, skal i henhold til § 4,
stk. 6, opbevare de forretningsbøger, øvrige regnskabsma-
teriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt
korrespondance m.v. nævnt i stk. 3, 2. pkt., i mindst fem år
regnet fra udløbet af det år, hvori ydelse er modtaget eller
afgift er betalt.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og
kontrol med overholdelsen af denne lov eller regler fastsat
i medfør af denne lov eller Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne i
landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5 og 6, men udvides til at
omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde og til også
at omfatte indenrigs- og boligministeren. Den foreslåede
bestemmelse udformes som en bemyndigelse for ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmi-
nisteren til at fastsætte regler om opbevaring af oplysninger
med henblik på tilsyn og kontrol med overholdelse af loven
eller de i medfør heraf fastsatte regler eller Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov.
Ministrene vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kun-
ne fastsætte regler om, at visse oplysninger skal opbevares
i et vist tidsrum med henblik på, at ministrene i forbindelse
med tilsyn eller kontrol får adgang til disse.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at en støt-
temodtager skal opbevare gødningsplaner, gødningsregnska-
ber, skatte-, moms- og driftsregnskaber og lignende doku-
menter i en bestemt periode.
Til § 14
Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven indeholder
ikke specifikke hjemler for ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til at med-
dele forbud og påbud. Skovloven rummer mulighed for i
visse tilfælde at meddele påbud, f.eks. i § 51, stk. 2, hvor der
kan gives påbud om at lovliggøre et ulovligt forhold.
Det foreslås i § 14, stk. 1, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for
deres respektive områder kan meddele de forbud og påbud,
der er nødvendige for overholdelse af denne lov eller af
regler fastsat i medfør af denne lov eller bestemmelser i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov.
Den foreslåede hjemmel vil medføre, at der vil kunne med-
deles påbud, f.eks. i forbindelse med tilsagn om tilskud
til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fysiske
vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Det er forventningen,
at sådanne tilsagn vil blive betinget af overholdelse af en
række bestemmelser, der tinglyses som servitut. I tilfælde af
overtrædelse af servitutbestemmelserne vil overholdelsen af
servitutten kunne sikres ved, at ministeren udsteder et påbud
eller forbud. Der vil f.eks. efter den foreslåede bestemmelse
kunne udstedes påbud om at reetablere et vådområde, hvis
dette i strid med en tinglyst servitut er blevet ændret ved
genopdyrkning af arealet eller lign. Den foreslåede bestem-
melse vil kunne anvendes uanset eventuelle skift i ejerfor-
holdene siden tilsagnet om tilskud.
Herudover vil der kunne blive anvendt påbud og forbud
i forbindelse med salgsfremme/promotion-ordningen, hvor
der vil kunne være behov for at benytte påbud i forbindelse
med manglende overholdelse af reglerne for anvendelse af
generisk reklamemateriale.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes
ved overtrædelser af markedsordninger, hvor der ikke er
etableret en egentlig støtteordning. Et eksempel på dette er
kvalitets- og handelsnormer.
Både påbud og forbud efter den foreslåede bestemmelse vil
indholdsmæssigt komme til at afhænge af den konkrete situ-
ation, idet det i forbindelse med administrationen vil blive
påset, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene
betinger.
Som udgangspunkt vil påbud og forbud skulle meddeles
den ansvarlige. Den relevante myndighed vil dog undtagel-
sesvist kunne meddele påbud og forbud til personer, som
repræsenterer den ansvarlige, f.eks. en ansat, hvis omstæn-
dighederne gør, at det ikke er muligt eller forsvarligt at
afvente kontakt med den ansvarlige. Dette vil også komme
til at gælde i situationer, hvor det ikke umiddelbart kan være
muligt at identificere den ansvarlige, og hvor forbud og
påbud derfor vil kunne rettes til den, der konkret håndterer
sagen.
I de fleste tilfælde forudsætter påbud og forbud, at tilsyns-
myndigheden har konstateret en overtrædelse. Det vil dog
efter omstændighederne kunne være muligt at meddele på-
bud og forbud allerede på det tidspunkt, hvor det er åben-
79
lyst, at der vil ske en overtrædelse af reglerne, hvis forholdet
ikke rettes.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri desuden kunne meddele de
forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af for-
pligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejendommens ejer
efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, og lov om Land-
distriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar
2020.
Den foreslåede bestemmelse vil således give mulighed for
at anvende forbud og påbud med henblik på at sikre over-
holdelse af servitutter, som er fastlagt i ordninger, der er
etableret før lovforslagets ikrafttrædelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.8.2, om håndhævelse af servitutter.
Til § 15
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, er de kontrolleren-
de myndigheder berettiget til at foretage eftersyn af va-
rer og uden erstatning udtage prøver af varerne i det om-
fang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffen-
hed. Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til
at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdnin-
ger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedo-
kumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance
m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk
form. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og
hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævn-
te materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæ-
ring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndig-
heder.
Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, skal den, der er
støttemodtager efter denne lov, efter anmodning fra den re-
levante minister, under hvis område støtteordningen hører,
give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regn-
skabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens
gennemførelse, og vederlagsfrit yde den pågældende minis-
ter den fornødne bistand ved kontrol, kopiering og udleve-
ring af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som
opbevares i elektronisk form.
Efter skovlovens § 56, nr. 1, har ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri under tilsyn efter lovens § 49 adgang til
regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. Det gælder også
materiale, der opbevares i digital form.
Den foreslås i stk. 1, at den, der er omfattet af denne lov el-
ler regler fastsat i medfør af denne lov eller Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov, efter anmodning fra ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren, under hvis
område ordningen hører, eller den, som den pågældende mi-
nister har bemyndiget hertil, skal give alle oplysninger, her-
under om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som
har betydning for gennemførelse af kontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide be-
stemmelserne i henholdsvis landdistriktsfondslovens § 9,
stk. 2, og skovlovens § 56, nr. 1, til at omfatte hele lovfor-
slagets anvendelsesområde.
Den foreslåede oplysningspligt vil gælde for den, der er
omfattet af loven, de i medfør af loven fastsatte regler eller
Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov, det vil sige både støttemodtagere, im-
portører, eksportører, producenter, handlende, virksomheder,
indkøbsfællesskaber samt erhvervs- og brancheorganisatio-
ner og lignende, som er omfattet af loven, og som kan være
omfattet af den kontrol, som udføres i medfør af loven, de
i medfør heraf fastsatte regler eller i medfør af Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov.
Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold
er et vigtigt led i kontrollen med f.eks. overholdelse af støt-
tebetingelser eller kontrol med importører, eksportører m.v.
Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen,
vil kunne kræves afgivet.
Det bemærkes, at den foreslåede oplysningspligt vil være
begrænset af retssikkerhedslovens § 10.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, 3. pkt., skal virksom-
hedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede
personer yde den fornødne vejledning og hjælp ved det ef-
tersyn, som de kontrollerende myndigheder kan foretage ef-
ter bestemmelsens 1. og 2. pkt., og det heri nævnte materiale
skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres
eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.
Det foreslås i stk. 2, at den, der er omfattet af denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov eller Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov, vederlagsfrit skal yde den pågældende minister, under
hvis område ordningen hører, eller den, som ministeren be-
myndiger hertil, fornøden bistand ved kontrol, udtagning af
prøver, kopiering og udlevering af skriftligt materiale samt
udskrifter af elektroniske data.
Den foreslåede bestemmelse er, sammenlignet med den til-
svarende bestemmelse i landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, 3.
80
pkt., udvidet til at omfatte hele lovens anvendelsesområde
og til også at omfatte indenrigs- og boligministeren.
Pligten til at medvirke ved kontrol vil angå praktisk bistand
i forbindelse med kontrol. Bistanden kan bl.a. bestå i iden-
tifikation og kopiering af dokumenter. Det fremgår direkte
af den foreslåede bestemmelse, at den fornødne bistand vil
skulle ydes vederlagsfrit. Myndighederne vil dermed veder-
lagsfrit kunne forlange udskrifter af data, der er opbevaret
elektronisk, og kopier af relevant materiale. Det vil dog kun
være oplysninger, som er af direkte betydning for kontrol-
len, der kan kræves afgivet i medfør af den pågældende
bestemmelse.
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren,
eller den som den pågældende minister bemyndiger hertil,
som led i løsningen af opgaver i henhold til denne lov, regler
fast i medfør af denne lov eller Den Europæiske Unions for-
ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, uden at
betale vederlag kan medtage eller udtage prøver af planter,
planteprodukter og andre objekter mod kvittering.
Det foreslåede vil bl.a. indebære, at den relevante kontrol-
myndighed overfor den berørte vil skulle kvittere for prøver
af planter, planteprodukter og andre objekter, der medtages
som led i kontrollen.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes at blive anvendt
i overensstemmelse med det almindelige proportionalitets-
princip, således at der alene medtages og udtages prøver i
relevant omfang og af begrænset værdi. Der kan f.eks. være
tale om udtagning af kartoffelprøver med henblik på at fast-
slå, om sorten er støtteberettiget til en given støtteordning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 16
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om kontrol
med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger, herun-
der med de af disse forordninger omfattede varer, og med
virksomheder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbe-
varer, transporterer, bearbejder eller eksporterer disse varer,
eller som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæ-
den vedrørende disse varer og deres bestanddele.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 1. pkt., har de kon-
trollerende myndigheder til enhver tid, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse ad-
gang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i er-
hvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i
stk. 1 nævnte virksomheder.
Med hensyn til de lokaliteter, hvor de kontrollerende myn-
digheder har adgang til at efterse dokumenter m.v., fremgår
det af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-
dende 1998-99, tillæg A, side 1674, at de af lovforslaget
omfattede virksomheder ofte er landbrugsbedrifter, hvor en
opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er
mulig. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til
at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del
af virksomheden/bedriften. De kontrollerende myndigheder
er efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., berettiget til at foretage
eftersyn af varerne og uden erstatning at udtage prøver af
varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge
deres beskaffenhed. Vedkommende myndighed er endvidere
berettiget til at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmate-
riale, ledsagerdokumenter, recepter, analysemateriale samt
korrespondance m.v., herunder også materiale, der opbeva-
res i elektronisk form.
Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1, har ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmi-
nisteren hver for sig inden for deres respektive områder
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes
eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støtte-
modtager efter denne lov, for at tilvejebringe oplysninger,
der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold
til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller regler i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet her-
af. På tilsvarende måde har den minister, under hvis område
støtteordningen hører, adgang til regnskaber, forretningsbø-
ger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i
elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for
løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i
medfør heraf eller regler fastsat af Den Europæiske Union
om forhold omfattet af denne lov.
Efter skovlovens § 49, stk. 1, har ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri uden retskendelse mod legitimation ad-
gang til private og offentlige ejendommes arealer for at ud-
øve sine beføjelser og opgaver efter denne lov eller regler,
der er udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder
foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Eje-
ren eller brugeren skal så vidt muligt have besked herom i
forvejen. Efter § 49, stk. 2, har ministeren desuden adgang
til bygninger, der helt eller delvis udnyttes erhvervsmæssigt,
for at udøve tilsyn efter §§ 56-59 på ejendomme, hvortil der
er ydet tilskud. Retten efter stk. 1 gælder efter § 49, stk.
3, også for personer, som ministeren bemyndiger hertil. For
tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, gælder
efter § 56, stk. 1, nr. 1, særligt, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, eller den ministeren bemyndiger hertil,
under tilsyn efter § 49 også har adgang til regnskaber, for-
81
retningsbøger, papirer m.v. Det gælder også materiale, der
opbevares i digital form.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren eller den, som
den pågældende minister bemyndiger hertil, inden for de-
res respektive områder, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter,
transportmidler, recepter, forretningsbøger og papirer m.v.,
herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,
elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for
løsning af kontrolopgaver i henhold til denne lov eller til
regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil i en sprogligt tilpasset ver-
sion videreføre bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 4,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., landdistriktsfondslo-
vens § 9, stk. 1, og skovlovens § 49, stk. 1-3, og § 56,
stk. 1, nr. 1. Dog således, at anvendelsen indskrænkes i
relation til bestemte brancheorganisationer eller bestemte
producentsammenslutninger, da bestemmelsen vedrørende
bemyndigelse til disse ikke videreføres.
Den foreslåede bestemmelse tilsigter, at kontrollen i over-
ensstemmelse med retssikkerhedsloven i begrundede tilfæl-
de kan ske uanmeldt og uden forudgående meddelelse til
støttemodtageren, da dette kan være en forudsætning for, at
myndigheden vil kunne få et reelt billede af forholdene på
den pågældende bedrift eller virksomhed.
Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet adgang
til, at myndigheden kan foretage kontrol uden retskendel-
se. Kontrollen vil skulle gennemføres i overensstemmelse
med relevante regler i retssikkerhedsloven, herunder propor-
tionalitetsprincippet i lovens § 2 og reglerne om varsling i §
5.
Tvangsindgreb vil kun kunne finde anvendelse, hvis det
skønnes nødvendigt for løsning af opgaver efter loven, reg-
ler udstedt i medfør af loven eller i henhold til Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov. Det almindelige proportionalitetsprincip samt
proportionalitetsprincippet i retssikkerhedslovens § 2 inde-
bærer herved, at myndigheden til enhver tid er forpligtet
til at anvende den mindst indgribende foranstaltning, der er
tilstrækkelig til opnåelse af formålet.
Kontrolmyndigheden vil ikke have adgang uden retskendel-
se i de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger mis-
tanke om en strafbar overtrædelse, herunder om eksempelvis
svig med nationale midler og/eller EU-midler. I et sådant
tilfælde vil retssikkerhedslovens § 9 finde anvendelse, hvor-
efter tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på
at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som
mistanken omfatter, alene vil kunne gennemføres efter reg-
lerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.
Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede
personer vil skulle forevise nødvendig legitimation for den
ansvarlige ejer eller en repræsentant for denne. Som ud-
gangspunkt skal det ske, inden kontrollen påbegyndes, men
er ejeren eller en repræsentant for denne ikke til stede,
vil kontrollen kunne gennemføres uden at forevise legitima-
tion. Kommer ejeren eller en repræsentant for denne til stede
senere, vil legitimation skulle forevises på det tidspunkt.
Myndighedernes adgang efter den foreslåede bestemmelse
vil omfatte både offentlige og private ejendomme, lokali-
teter og transportmidler, såsom landbrugsbedrifter og virk-
somheder m.v., herunder lokaler og køretøjer, som anvendes
som led i virksomheden. Myndighederne vil endvidere ha-
ve ret til at gøre sig bekendt med landbrugsbedriften eller
virksomhedens skriftlige materiale herunder materiale, der
opbevares i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt
for at udøve kontrol efter lovforslaget og uanset opbeva-
ringssted. Kontrollen gennemføres ofte på landbrugsbedrif-
ter, hvor en opdeling i en privat og forretningsmæssig del
ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt i disse tilfælde
at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til
den forretningsmæssige del af ejendommen. Adgangen til
at kontrollere transportmidler er en udvidelse af gældende
ret, som dels skyldes en ensretning af ordlyden i forhold
til ministeriets andre love, dels skyldes, at der under visse
støtteordninger gives støtte til landbrugsmaskiner, hvorfor
adgangen til at kontrollere disse er nødvendig.
Det bemærkes, at der i forbindelse med kontrollen vil kun-
ne være behov for at foretage fotografiske optagelser eller
lignende, herunder såvel optagelser med almindeligt hånd-
holdt kamera som optagelser med drone. Optagelser med
droner vil blive udført af kontrollører med dronebevis og
i overensstemmelse med de særlige regler, der gælder for
professionel flyvning med droner.
Det forudsættes, at fotografering som hidtil vil blive anvendt
med mådehold, og kun når dette er nødvendigt for at kunne
dokumentere forhold af betydning for afgørelse af en kon-
trolsag, og hvor disse forhold enten er af flygtig karakter
eller er vanskelige at beskrive.
Fotografier og videooptagelser vil blive behandlet i overens-
stemmelse med den øvrige lovgivning om dokumenter og
oplysninger som fastsat i f.eks. forvaltningsloven, databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det følger
af § 15 i offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni
2013 med senere ændringer, at fotografier ligesom andre
dokumenter i sagen skal journaliseres. Ligesom det gør
82
sig gældende for andre dokumenter m.v., der skal indgå i
afgørelsens faktiske grundlag, forudsættes det, at der i for-
bindelse med en partshøring oplyses om fotograferingen, jf.
forvaltningslovens kapitel 5.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 2. pkt., yder politiet
om nødvendigt bistand til kontrollen efter stk. 2, 1. pkt.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale
med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 3, yder politiet om
nødvendigt bistand til gennemførelse af den kontrol, der
er nævnt i stk. 1. De i stk. 1 nævnte ministre kan hver
for sig inden for deres respektive områder efter aftale med
justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Efter skovlovens § 49, stk. 4, yder politiet nødvendig bi-
stand til at opnå adgang efter § 49, stk. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 2, at politiet om nødvendigt yder bistand
til gennemførelse af kontrol efter stk. 1. Ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren
kan inden for deres respektive områder efter forhandling
med justitsministeren fastsætte regler herom.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre bestemmelserne i
landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 2. pkt., landdistriktsfonds-
lovens § 9, stk. 3, og skovlovens § 49, stk. 4.
Der vil bl.a. være tale om magtanvendelse, som forudsætter
politiets bistand, hvis tilsynsmyndighedernes adgang til pri-
vate ejendomme forudsætter behov for at gennembryde eller
fjerne hindringer som eksempelvis en låst dør eller en ejer,
som nægter kontrolmyndigheden adgang.
Det foreslås derfor, at politiet om nødvendigt yder bistand
til gennemførelse af kontrollen i bestemmelsens stk. 1, og
at der efter forhandling med justitsministeren kan fastsættes
regler herom. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i
lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets
bistand til andre myndigheder er som politiets øvrige opga-
ver underlagt politiets prioritering af ressourcerne. Politiet
kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning om bi-
stand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne
varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk.
1, nr. 6.
Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet mulig-
hed for, at kontrolmyndigheden med bistand fra politiet vil
kunne få adgang, hvis det er nødvendigt for at kunne udføre
kontrollen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, og hvor
formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke adgang opnås.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 forventes som hidtil
kun undtagelsesvis at blive bragt i anvendelse.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 4, kan Rigsrevisionen,
eventuelt sammen med Den Europæiske Revisionsret, på til-
svarende betingelser som nævnt i stk. 2 efterse de pågælden-
de virksomheders varebeholdninger samt det i stk. 3, 2. pkt.,
nævnte materiale, som efter de pågældende myndigheders
skøn er af betydning for den revisionsmæssige kontrol med
administrationen af de i § 1 nævnte forordninger.
Efter bemærkningerne til landdistriktsfondslovens § 9, stk.
1, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, side
35, giver bestemmelsen endvidere mulighed for, at andre,
såsom repræsentanter for Europa-Kommissionen og EU’s
Revisionsret, ifølge med repræsentanter for danske myndig-
heder kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed inde-
bærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe
beslutninger inden for lovens område. Beslutninger inden
for lovens område af betydning for den enkelte støttemodta-
ger kan kun træffes af de danske myndigheder.
Det foreslås i stk. 3, at Rigsrevisionen, repræsentanter for
Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og
lignende personer, der er nødvendige for, at kontrolmyndig-
heden kan leve op til sine retlige forpligtelser, på tilsvarende
betingelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren eller den, som
den pågældende minister bemyndiger hertil, kan deltage i
kontrollen efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal ses som en videreførelse
af muligheden for, at Rigsrevisionen, repræsentanter for Eu-
ropa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og lig-
nende personer vil kunne medvirke ved kontrollen, som
fremgår af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 4, og bemærknin-
gerne til landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1. Den foreslåede
bestemmelse medtages, så det vil fremgå udtrykkeligt af
lovteksten, at de nævnte personer vil kunne deltage i kon-
trollen efter bestemmelsen i stk. 1. Der vil samtidig være
tale om en udvidelse i forhold til den kontrol, som mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri i dag kan udføre
efter skovlovens bestemmelser i §§ 49 og 56, stk. 1. Dette
indebærer ikke, at de pågældende kan træffe beslutninger
inden for lovens område, da beslutninger af betydning for
den enkelte støttemodtager kun kan træffes af dem, som
efter loven eller de i medfør heraf fastsatte regler har en
sådan beføjelse. Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og
bemyndigede personer vil skulle vise nødvendig legitima-
tion for den ansvarlige eller en repræsentant for denne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 17
83
Efter landbrugsstøttelovens § 22 a kan ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger
dertil, hos andre offentlige myndigheder indhente de oplys-
ninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af
de relevante forordningsbestemmelser, loven samt de regler,
der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på regi-
stersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontrolø-
jemed.
Efter landdistriktsfondslovens § 10 kan ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren
inden for deres respektive områder hos andre offentlige
myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for
at kontrollere overholdelsen af regler fastsat af EU vedrø-
rende støtte efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013, regler i denne lov
og de regler, der er udstedt i medfør heraf, med henblik på
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kon-
troløjemed.
Efter skovlovens § 56, stk. 1, nr. 3, gælder særligt for tilsyn
med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri til brug for tilsynet kan
indhente nødvendige oplysninger hos skatte- og afgiftsmyn-
digheder og andre offentlige myndigheder.
Det foreslås i § 17, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren eller den, som
den pågældende minister bemyndiger dertil, inden for deres
respektive områder hos andre offentlige myndigheder kan
indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrol-
lere overholdelsen af denne lov, regler fastsat i medfør af
denne lov eller Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov, bl.a. med henblik på
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kon-
troløjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i elektro-
nisk form.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle videreføre ministre-
nes mulighed for at indhente oplysninger hos andre offentli-
ge myndigheder til brug for kontrol efter loven, som fremgår
af landbrugsstøttelovens § 22 a, landdistriktsfondslovens §
10 og skovlovens § 56, stk. 1, nr. 3.
Efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
er der ikke krav om, at der skal være udtrykkelig lovhjem-
mel til registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed.
Det vurderes dog hensigtsmæssigt udtrykkeligt at angive, at
den foreslåede bestemmelse vil kunne omfatte registersam-
køring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed,
så der ikke opstår tvivl om, at der er adgang hertil, herun-
der også for så vidt angår oplysninger om juridiske person-
er. Bestemmelsen bliver dermed også udformet som tilsva-
rende bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris område, jf. f.eks. § 65 a i lov om hold af dyr.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der til brug
for planlægning, gennemførelse eller opfølgning på kontrol
i medfør af lovforslaget hos andre offentlige myndigheder
vil kunne indhentes de oplysninger, herunder fortrolige op-
lysninger, som vurderes at kunne bidrage til en effektiv
myndighedsindsats både generelt og i relation til konkrete
sager.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er bl.a., at der
vil kunne være behov for at kunne kontrollere rigtigheden
af de oplysninger, der afgives til Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri eller Indenrigs- og Boligministeriet i
forbindelse med tilskudsansøgninger eller øvrige oplysnin-
ger, der indsendes til ministerierne indeholdende oplysnin-
ger fra andre offentlige myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-
ren vil kunne fastlægge, hvilke oplysninger, herunder fortro-
lige oplysninger, andre offentlige myndigheder skal udleve-
re, således at der vil kunne udføres en effektiv myndigheds-
og kontrolindsats både generelt og i relation til konkrete
sager. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a.
vil blive anvendt til, at Landbrugsstyrelsen kan indhente
oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR),
Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), ligesom det fort-
sat vil være relevant at indhente oplysninger med henblik på
kontrol for dobbeltfinansiering.
Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bestemmelse
vil blive anvendt ved administrationen af konditionalitet,
hvor der vil kunne være behov for at indhente, samkøre
og sammenstille oplysninger fra forskellige myndigheder
m.v. Ligeledes er det hensigten, at bestemmelsen vil blive
anvendt ved administrationen af social konditionalitet, hvor
der eksempelvis vil kunne være behov for at indhente, sam-
køre og sammenstille oplysninger, herunder fortrolige oplys-
ninger, fra Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynets under-
retning til Landbrugsstyrelsen ved manglende overholdelse
af regler om arbejdsmiljø. Det gælder dog ikke oplysninger,
der er underlagt særlig tavshedspligt efter arbejdsmiljølo-
vens § 79, stk. 2, hvorefter Arbejdstilsynet ikke over for
arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har
modtaget en klage.
I forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen i § 17 vil de
til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler, herun-
der databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
blive iagttaget i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger.
84
Til § 18
Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offent-
liggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og
omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennem-
føres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af
loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage
ikke har opsættende virkning. Der findes ikke en tilsvarende
bestemmelse i skovloven eller landdistriktsfondsloven.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri med navns nævnelse kan offentliggøre resultater
samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol,
som gennemføres i henhold til denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren
kan fastsætte regler om offentliggørelsen herunder fastsætte
regler om, at klage ikke har opsættende virkning på offent-
liggørelsen.
Da lovforslaget har et bredere anvendelsesområde end land-
brugsstøtteloven, kommer den foreslåede bestemmelse til at
få et tilsvarende bredere anvendelsesområde sammenlignet
med den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøttelovens §
4 a, stk. 1. Der er dog foreløbigt ikke tilsigtet nogen ændrin-
ger i anvendelsen af bestemmelsen.
De foreslåede bestemmelser er i alt væsentligt udformet som
tilsvarende bestemmelser om offentliggørelsesordninger i
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris øvrige lov-
givning. Bestemmelsen vil give ministeren hjemmel til at
fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af
resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af
kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler
udstedt i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Hjemmel til at offentliggøre resultaterne vil omfatte såvel
ordinær offentlig kontrol som andre relevante offentlige
kontroller, f.eks. resultater af kontrolkampagner. Offentlig-
gørelsen vil kunne omfatte kontrol med både national lov-
givning og fælleskabslovgivning.
Det er hensigten med bestemmelsen at videreføre den hidti-
dige praksis for offentliggørelse. Offentliggørelsen vil om-
fatte dels resultaterne fra klassificeringskontrollen under
ordningen om vejning, klassificering og indberetning af
markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får, dels
resultaterne fra kontrollen under Smiley-ordningen.
Offentliggørelsen under klassificeringskontrollen vil omfatte
de påbud/henstillinger, der gives til slagterierne. Offentlig-
gørelsen foretages i aggregeret form, hvorfor de omtalte
slagterier ikke vil blive nævnt med navns nævnelse.
Offentliggørelsen under Smiley-ordningen vil omfatte både
gode og dårlige kontrolresultater, herunder indskærpelser,
påbud, forbud, politianmeldelser m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke blive anvendt til of-
fentliggørelse af resultater af kontrollen med støttemodtage-
res overholdelse af kriterier for støtteordninger.
Vurdering af, om bestemmelsen vil skulle udnyttes til at eta-
blere en offentliggørelse på et bestemt område, vil ske med
udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænkning
nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse
af kontrolresultater, afgørelser m.v. Disse kriterier fremgår
i form af en ”tjekliste” i betænkningens kapitel 4, afsnit 6,
side 122, som opregner seks spørgsmål, som det i betænk-
ningen anbefales, at man gennemgår forud for indførelse af
nye ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysnin-
ger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på internettet i
ikke-anonymiseret form.
Den foreslåede bestemmelse er udformet, så de nævnte seks
kriterier kan opfyldes.
I forhold til bestemmelsens 2. pkt., hvorefter ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen,
vurderes dette nødvendigt, da erfaringer på fødevareområ-
det viser, at kontrolresultaterne skal offentliggøres hurtigst
muligt efter kontrollen, for at resultaterne er relevante for
forbrugerne. Bestemmelsen vil derfor give mulighed for,
at der vil kunne ske offentliggørelse af kontrolresultater,
inden klagemulighederne er udtømte, eller der er faldet en-
delig dom. Hvis et kontrolresultat påklages eller indbringes
for domstolene, vil det offentliggjorte kontrolresultat efter-
følgende blive korrigeret, hvis klageren får medhold ved
klageinstansen henholdsvis domstolene. Hjemlen til offent-
liggørelse uanset klage vil kun blive anvendt, hvis dette
vurderes nødvendigt for at opnå formålet med den enkelte
offentliggørelsesordning.
Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal
gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentlig-
heden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fri-
tages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om hvor, på hvilken måde og i
hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultaterne til-
gængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser
85
virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolre-
sultater tilgængelige.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videre-
førelse af bestemmelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk.
2, men anvendelsesområdet udvides, da lovforslaget dækker
et større område end landbrugsstøtteloven. Der er dog ikke
foreløbigt tilsigtet nogen ændring i anvendelsen af bestem-
melsen i praksis, og den vil således fortsat give hjemmel til
at fastsætte regler om virksomheders pligt til at offentliggøre
kontrolresultater.
Som led i Smiley-ordningen er det i bekendtgørelse nr.
2121 af 24. november 2021 om fødevarekontrol og offent-
liggørelse af kontrolresultater bestemt, at detailvirksomhe-
der skal offentliggøre kontrolresultaterne ved ophængning
i detailvirksomhederne og på deres eventuelt egne hjemme-
sider. Engrosvirksomheder skal offentliggøre kontrolresulta-
terne på deres hjemmesider. Offentliggørelsen medvirker til
at sikre overholdelsen af kvalitetsregler som f.eks. om klas-
sificering af oksekød.
Virksomheder kan i øvrigt frit anvende kontrolresultaterne i
markedsføring, så længe det ikke er vildledende. Herved får
virksomhederne et positivt incitament til at sikre overholdel-
se af lovgivningen.
Under Smiley-ordningen på fødevareområdet er virksomhe-
der uden fast kontrolfrekvens desuden fritaget fra at offent-
liggøre deres kontrolrapporter på deres hjemmeside, da de
kan være adskillige år gamle og derfor ikke aktuelle, eller
hvor kontrolrapportens informationsværdi vil være meget
begrænset. Det drejer sig om virksomheder, der af Fødevare-
styrelsen er placeret i gruppen af ultralavrisikovirksomheder
(eksempelvis materialister, apotekere, keramikere, vinhand-
lere m.fl.).
Det er hensigten, at reglerne vil skulle muliggøre en fortsæt-
telse af den hidtidige kontrolmodel, herunder en fortsættelse
af Smiley-ordningen.
Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om formen
for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggø-
relse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse
resultater ikke skal offentliggøres.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om formen for og omfanget af
offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elek-
tronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke
skal offentliggøres.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videre-
førelse af den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøttelo-
vens § 4 a, stk. 3, men vil blive udvidet til at gælde hele
lovforslagets anvendelsesområde. Der er dog ikke foreløbigt
tilsigtet nogen ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.
På fødevareområdet sker der løbende offentliggørelse af
kontroloplysninger på internettet. Kontrolresultaterne bliver
sammenfattet i en lettilgængelig kategorisering på basis af
objektive kriterier, som på detailområdet bliver anskuelig-
gjort ved grafiske symboler – de såkaldte smileyer.
Formålet med offentliggørelsen er at sikre forbrugerne rele-
vant og aktuel information, og der kan være kontrolresulta-
ter, der vil være mindre relevante for forbrugerne. Offent-
liggørelse kan eksempelvis være vildledende, hvis den er
baseret på en enkelt observation og ikke et egentligt kon-
trolbesøg. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor
det ved en administrativ kontrol er konstateret, at en regi-
streringspligtig virksomhed er registreret hos den relevante
myndighed. En sådan kontrol, hvor der udarbejdes en kon-
trolrapport uden anmærkninger, kunne forlede forbrugerne
til at tro, at der er gennemført en egentlig fysisk kontrol,
hvor alt er fundet at være i orden. Resultatet af sådanne
administrative kontroller uden anmærkninger kan i medfør
af den foreslåede bestemmelse derfor undtages fra offentlig-
gørelsen.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om
form og omfang for offentliggørelse.
Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til at
videreføre hidtidig model for kontrol på området. Der vil
efter den foreslåede ordning også kunne etableres nye of-
fentliggørelsesordninger.
Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at offentliggørelse
skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-infor-
mationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren kan
på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel
enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra infor-
mationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver
har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplys-
ninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal
offentliggøres. Adgangen vil omfatte såvel enkeltstående
oplysninger som masseoplysninger.
Det foreslås i stk. 4, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på
grundlag af et elektronisk informationssystem vedrørende
kontrolresultater.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videre-
86
førelse af landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, 1. pkt., idet
bestemmelsen dog vil få et bredere anvendelsesområde som
følge af, at lovforslagets anvendelsesområde er bredere end
landbrugsstøttelovens. Det er foreløbigt ikke forventningen,
at der skal ske ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse kan ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri bestemme, at offentliggørelse skal
ske på grundlag af et af ministeren oprettet elektronisk in-
formationssystem vedrørende kontrolresultater.
Det foreslås i stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, kan videre-
give såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger
fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtage-
re. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få
meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, el-
ler som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkelt-
stående oplysninger som masseoplysninger.
Under Smiley-ordningen bliver kontrolrapporterne eksem-
pelvis offentliggjort på internettet på hjemmesiden findsmi-
ley.dk i søgbar form.
Til § 19
Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, fastsætter ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov
eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt
mellem ministeriet og virksomhederne.
Efter landdistriktsfondslovens § 6, stk. 1, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-
ren hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs-
og Boligministeriet om forhold, som er omfattet af denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Efter skovlovens § 29 a, stk. 1, kan ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri desuden fastsætte regler om, at
ansøgninger, efterfølgende indberetninger og underretninger
i medfør af § 29 skal foregå digitalt, og at kommunikation
i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren
og ansøgerne. Formålet med bestemmelserne er at sikre, at
ministrene kan stille krav om, at skriftlig kommunikation
med ministerierne som det klare udgangspunkt skal foregå
digitalt.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder kan fastsætte regler om, at skriftlig kom-
munikation til og fra henholdsvis Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligministeriet om
forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.
Den foreslåede bestemmelse skal ses som en sprogligt til-
passet videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i land-
brugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, landdistriktsfondslovens § 6,
stk. 1, og skovlovens § 29 a, stk. 1.
Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det al-
mindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er
formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender
sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk-
ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende
2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a
giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte
regler om ret til at anvende digital kommunikation ved hen-
vendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningslo-
ven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler,
der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke
etableres en pligt hertil. Den foreslåede bestemmelse giver
derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga-
torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder
anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger,
som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og In-
denrigs- og Boligministeriet stiller til rådighed.
Den foreslåede bemyndigelse vil ligesom hidtil blive udnyt-
tet således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil
gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign.,
som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over
for myndigheden.
Regler med krav om digital kommunikation forventes at
blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er på
plads, og den fornødne teknologi er til stede. Ministrene
vil kunne anvende den foreslåede bestemmelse på enkelt-
områder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at
der indføres en samlet digital, herunder automatiseret, sags-
behandling og digital kommunikation. Ministrene vil også
kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte sådanne regler
generelt for større områder.
Det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling an-
vendes i videst muligt omfang inden for lovforslagets områ-
de, og at der ikke er formkrav i lovgivningen, der forhindrer,
at kommunikationen mellem virksomheder og borgere på
den ene side og myndighederne på den anden side kan
foregå digitalt. Den digitale kommunikation vil bidrage til
grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst
mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligministeriet.
87
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har allerede
i dag automatiseret store dele af sagsbehandlingen helt eller
delvist. Forudsætningen for dette er, at kommunikationen
i videst muligt omfang foregår digitalt, f.eks. ved brug af
portal-løsningen ”Tast selv”.
En stor del af kommunikationen i forbindelse med sags-
behandlingen inden for både landbrugsstøtte-, landdistrikts-
fonds- og skovlovens område er allerede digitaliseret, herun-
der helt eller delvist automatiseret, i medfør af de gældende
bestemmelser om digital kommunikation. Der er således
ikke tiltænkt nogen væsentlig ændring i den måde, som
borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder i
dag kommunikerer med ministerierne på. Bemyndigelsen
er udformet generelt, så der skabes grundlag for, at der i
fremtiden administrativt kan fastsættes regler med krav om
digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende
ret er omfattet af en sådan pligt.
Den foreslåede bemyndigelse vil omfatte al kommunikation
mellem på den ene side virksomheder og borgere og på den
anden side myndigheder samt mellem offentlige myndighe-
der indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for kommunikation
om alle forhold, der bliver omfattet af lovforslaget eller
regler, der vil blive fastsat i medfør heraf, eller af Den
Europæiske Unions forordninger.
Regler med krav om obligatorisk digital kommunikation vil
indebære, at henvendelser om forhold, som er omfattet af
loven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare ud-
gangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis
de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale må-
de. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejled-
ningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende
myndighed vejleder om reglerne på området, herunder om
pligten til digital kommunikation. Kun hvis der, f.eks. inden
for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den
pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan
henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for ikke
at være modtaget.
Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under
realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af
den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgø-
relse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almin-
delige forvaltningsretlige regler og principper om eksempel-
vis partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med
indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på,
hvordan offentlige myndigheder håndterer situationer, hvor
f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil således i
samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til,
at en frist m.v. ikke er overholdt.
De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberet-
ning eller indsendelse i papirform, vil også finde anvendel-
se, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overens-
stemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsæt-
tes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.
Det vil fremgå nærmere af de bekendtgørelser, der udstedes
i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, hvem der omfat-
tes af pligten til digital kommunikation, om hvilke forhold,
på hvilken måde og hvilke sanktioner, der knytter sig til
manglende indberetning eller indsendelse i overensstemmel-
se med den foreskrevne digitale måde. Pligten til digital
kommunikation vil også omfatte kommunikation mellem
ministerierne og en rådgiver, der optræder på en virksomhed
eller fysisk persons vegne. Det er også hensigten, at det vil
komme til at fremgå hvilke praktiske og tekniske forudsæt-
ninger, der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om
vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk
udstyr af nærmere bestemt art for at kunne leve op til lov-
givningens krav.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse også vil
blive udnyttet til at fastsætte regler om pligt til digital kom-
munikation mellem myndighederne og til at fastsætte krav
om anvendelse af digital kommunikation ved myndigheder-
nes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve
om partshøring, afgørelser og lignende.
Der vil ved udnyttelsen af bemyndigelsen kunne fastsæt-
tes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunika-
tion. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-
denrigs- og boligministeren vil således i forbindelse med
fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation
tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af per-
soner eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være om-
fattet af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Så-
danne undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf
i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemær-
kes samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i
medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke
automatisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at
benytte en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
eller Indenrigs- og Boligministeriet etableret portalløsning
til kommunikation vedrørende forhold omfattet af dette lov-
forslag.
I dag er der krav om, at visse dokumenter skal indsendes
i papirform. Der vil ligeledes ifølge den foreslåede bestem-
melse kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kra-
vet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på
grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan
fremsendelse.
Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 2, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
88
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller
lignende.
Efter landdistriktsfondslovens § 6, stk. 2, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmini-
steren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur eller lignende.
Efter skovlovens § 29 a, stk. 2, kan ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signa-
tur eller lignende.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater, eID eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse vil med visse ændringer vide-
reføre de tilsvarende bestemmelser i § 1 a, stk. 2, i land-
brugsstøtteloven, § 6, stk. 2, i landdistriktsfondsloven samt §
29 a, stk. 2, i skovloven.
Ministrene vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler
med krav om, at virksomheder og borgere vil skulle oply-
se en e-mailadresse, som myndighederne kan anvende til
kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag
eller henvendelse. Dette forventes i praksis typisk at være
vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i
Offentlig Digital Post. I den forbindelse vil der også kun-
ne pålægges den pågældende pligt til at underrette om en
eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag
afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails
automatisk bliver videresendt til den nye adresse.
Der vil også kunne fastsættes regler med krav om anven-
delse af eID eller lignende ved andre former for digital
kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndig-
hederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er den, som
vedkommende giver sig ud for at være. Der vil endvidere
kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer
(herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer,
skemaer og lignende) og særlige digitale formater for at
sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne indberet-
ninger eller for at sikre, at indsendt dokumentationsmateria-
le har den fornødne validitet.
Det er hensigten, at enhver kommunikation omfattet af lov-
forslaget så vidt muligt vil skulle finde sted enten gennem
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast selv”
eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post
under borger.dk eller virk.dk. Det vil afhænge af den pågæl-
dende kommunikations art og indhold, hvilken portal der vil
skulle finde anvendelse. Lovforslaget vil således også kom-
me til at omfatte tilsvarende fremtidige offentlige digitale
løsninger.
Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistriktsfonds-
lovens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5, anses en
digital meddelelse for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Det foreslås i stk. 3, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestem-
melserne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistrikts-
fondslovens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en digital med-
delelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt,
hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår
den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelel-
sen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at
gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil
der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet
fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågæl-
dende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adres-
saten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks.
hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har
sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløs-
ning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at
modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning,
jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modta-
geren i sit elektroniske system har installeret anordninger
(spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelel-
sen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten
oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at
vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lig-
nende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på med-
delelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende prin-
cipper for beregning af frister i forbindelse med klager.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndighe-
den på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller
læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registre-
89
ret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasy-
stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er til-
gængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen
som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestidspunktet for en
digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer
med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at
være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger her-
om.
It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig kapa-
citetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke
kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på
fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til, at
fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for
myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er
ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed
eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse
ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos
myndigheden.
Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 4, at hvor
det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et
krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri eller virksomhederne, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 6, stk. 4, at hvor
det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et
krav, at et dokument, som er udstedt af andre end henholds-
vis ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og inden-
rigs- og boligministeren, skal være underskrevet, kan dette
krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer enty-
dig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.
dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter
med personlig underskrift.
Det foreslås i stk. 4, at hvor det efter denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er
udstedt af andre end ministrene, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku-
mentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med
dokumenter med personlig underskrift.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videre-
førelse af bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk.
4, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 4. For så vidt angår
den del af landdistriktsstøtten, der er omfattet af skovloven,
vil der være tale om en udvidelse af anvendelsesområdet i
forhold til gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse fraviger underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligministe-
riet inden for deres respektive områder, hvor der efter loven
eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet
er underskrevet.
Underskriftskravet vil kunne fremgå udtrykkeligt eller for-
udsætningsvist af de pågældende regler.
Underskrift på dokumenter, der udstedes af ministerierne
eller andre offentlige myndigheder, kan på tilsvarende vis
undlades efter forvaltningslovens § 32 b. For at der ikke skal
opstå tvivl om, at også virksomheder og borgere kan opfylde
evt. underskriftskrav på anden måde end ved personlig un-
derskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om,
at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID.
Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 5, og landdistrikts-
fondslovens § 6, stk. 5, kan ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren fastsætte
nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i be-
stemmelsernes stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videre-
førelse af bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk.
5, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 5. På tilsvarende må-
de som med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil der være
tale om en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til
gældende ret for så vidt angår den del af landdistriktsstøtten,
der er omfattet af skovloven.
Herefter vil ministrene kunne fastsætte regler om, hvordan
kravet om underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved, at den
pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner
og sender dokumentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde
vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal
være ledsaget af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådan-
ne originale tilladelser og lignende udstedt af andre myn-
digheder skal kunne indsendes som bilag til en ansøgning,
f.eks. i indscannet form.
Endvidere vil der kunne stilles krav om, at virksomheder
eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en
myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et
eksemplar af det pågældende dokument forsynet med ori-
90
ginale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få
forevist i kontroløjemed.
Det forventes desuden, at omfanget af afgørelser alene base-
ret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med
den teknologiske udvikling. Det kan dog ikke udelukkes,
at der på sigt i forbindelse med afgørelser alene baseret
på automatisk sagsbehandling behandles personoplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningen. En sådan behand-
ling af personoplysninger vil muligvis kunne medføre en
evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i databeskyt-
telsesforordningen. Disse afgørelser vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 27, hvorefter afgørelserne vil
kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til § 20
Det følger af Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1098 af 10. august 2016, § 2, stk. 2, at der i Lovtidende –
foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 – indføres
alle ministerielle bekendtgørelser.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises
til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i
Lovtidende.
Der er i dag ikke tilsvarende regler i landbrugsstøtteloven,
landdistriktsfondsloven eller skovloven.
Den foreslåede bestemmelse skal skabe mulighed for, at
kortværk, der henvises til i forskrifter udstedt i medfør af
denne lov, kan undtages fra kundgørelse i Lovtidende og
dermed kundgøres autoritativt på en måde, der er mere hen-
sigtsmæssig.
Forslaget vil give ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
keri bemyndigelse til administrativt at fastsætte regler om, at
kortværk, som der henvises til i forskrifter udstedt i medfør
af denne lov, kan kundgøres autoritativt i elektronisk form
og gøres tilgængelig for offentligheden et andet sted på in-
ternettet end der, hvor der sker kundgørelse i Lovtidende.
De kortværk, der skal kunne henvises til i regler udstedt i
medfør af denne lov, er eksempelvis kortlag i Internet Mark-
kort (IMK), der er et offentligt dataregister med tilhørende
kortværk med samtlige landets markblokke (geografisk sam-
menhængende enheder bestående af landbrugsarealer).
Det forudsættes, at adgangen til kortværk til de forskellige
støtteordninger i elektronisk form skal være gratis for bru-
gerne.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter
regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om
sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri i det tilfælde, hvor bemyn-
digelsen i stk. 1 udnyttes, bliver forpligtet til at fastsætte
regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelses-
ordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og
sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt
om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt kort-
værk og om tilgængelighed i forhold til tidligere gældende
kort. Digitale kortværk forudsættes at være offentligt tilgæn-
gelige også efter, at det er afløst af nyt kortværk, således at
retstilstanden efter tidligere gældende kort kan fastslås.
Derudover vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
blive forpligtet til at fastsætte regler om, hvor kortværk
i autoritativ form kan findes. Da disse regler vil skulle
kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige
offentlighed således via Lovtidende, der er det normale
kundgørelsesmedie, kunne få oplysning om, hvor de kan
tilgå kortgrundlaget for de forskellige støtteordninger.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.6.2.2. for nærmere om baggrunden for den foreslåede
ændring.
Til § 21
Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter inden-
rigs- og boligministeren et indstillingsudvalg, der udvælger
og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som
støtteberettigede lokale aktionsgrupper og om indsendte lo-
kale udviklingsstrategier.
Det foreslås i stk. 1, at indenrigs- og boligministeren ned-
sætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstil-
ling om godkendelse af indsendte lokale udviklingsstrategi-
er.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil være en delvis vi-
dereførelse af landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, idet det
foreslås, at indstillingsudvalget ikke udvælger og afgiver
indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale akti-
onsgrupper.
Efter forordningen om fælles bestemmelser er det obligato-
risk for den ansvarlige forvaltningsmyndighed at nedsætte
et indstillingsudvalg med henblik på udvælgelse af lokale
udviklingsstrategier.
91
Det er forudsat, at udvalget sammensættes af repræsentan-
ter fra f.eks. regionale og lokale myndigheder, relevante
interesseorganisationer, landdistriktsaktører og eksperter på
området.
Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 3, kan indenrigs- og
boligministeren fastsætte regler om etablering og drift af
lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af
loven.
Under den nuværende reformperiode (2014-2022) har mini-
steren fastsat sådanne regler i bekendtgørelse nr. 1835 af 22.
december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrup-
per under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under
landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 med sene-
re ændringer.
Det foreslås i stk. 2, at indenrigs- og boligministeren kan
fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrup-
per, der kan medvirke til administrationen af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre landdistrikts-
fondslovens § 2, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil give indenrigs- og boligmi-
nisteren bemyndigelse til at fastsætte regler om etablering
og drift af lokale aktionsgrupper, herunder om sammensæt-
ning og funktioner.
De lokale aktionsgrupper vil blive etableret som private lo-
kale foreninger med egne vedtægter og bestyrelse oprettet
i overensstemmelse med de almindeligt gældende forenings-
principper og i overensstemmelse med forordningsgrundla-
get for dette lovforslag. Foreningens formål er at udarbejde
og gennemføre en strategi, der inddrager relevante lokale
parter og interessenter til gavn for udvikling af lokalområ-
det.
For nærmere oplysninger om lokale aktionsgrupper henvises
til lovforslagets afsnit 3.3. og bemærkningerne til lovforsla-
gets § 2.
Til § 22
Efter landbrugsstøttelovens § 2, stk. 1, nedsætter ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri et udvalg med den opgave
at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den Europæiske
Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse
af administrationen heraf. Udvalget består af 24 medlemmer
udnævnt af ministeren.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri nedsætter et udvalg med den opgave at rådgive
med hensyn til stillingtagen til Den Europæiske Unions
landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af ad-
ministrationen heraf.
Den foreslåede bestemmelse viderefører landbrugsstøttelo-
vens § 2, stk. 1, idet det dog foreslås, at antallet af medlem-
mer ikke eksplicit angives i bestemmelsen.
Udvalgets opgave vil som hidtil være at rådgive ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri med hensyn til stillingta-
gen til Den Europæiske Unions landbrugspolitik m.v. Det
er hensigten, at udvalget vil skulle holde regelmæssige mø-
der og afgive udtalelser ikke blot om udformningen af dan-
ske synspunkter vedrørende de spørgsmål, der behandles i
Rådet for Den Europæiske Union under deltagelse af mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt i komitéer
og arbejdsudvalg under Rådet for Den Europæiske Union,
hvori landbrugsspørgsmål drøftes, men også med hensyn til
tilrettelæggelsen af den nationale administration af markeds-
ordningerne for landbrugsvarer m.v. Udvalget vil herunder
skulle afgive høringssvar til forslag til rådsvedtagelser i Den
Europæiske Union til brug for forelæggelse for Folketingets
Europaudvalg i medfør af Lov om Danmarks tiltrædelse af
De europæiske Fællesskaber. Udvalgets medlemmer udpe-
ges efter indstilling fra fødevareerhvervenes organisationer
samt repræsentanter for arbejdstagere, forbrugere og miljø-
interesser.
Hidtil har det udtrykkeligt fremgået af landbrugsstøttelovens
§ 2, stk. 2, hvilke organisationer der var repræsenteret i
udvalget. Det foreslås i stk. 1, at den udtrykkelige opregning
af organisationsrepræsentation ikke videreføres, således at
den fornødne fleksibilitet i forhold til sammensætningen af
udvalget vil blive sikret.
Efter landbrugsstøttelovens § 2, stk. 3, kan der møde sted-
fortræder for hvert af medlemmerne. Ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri udnævner en af Miljø- og Føde-
vareministeriets repræsentanter i udvalget til formand for
udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets
sekretariatsopgaver varetages af ministeriet.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri udnævner til formand for udvalget en repræsentant
fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og fast-
sætter forretningsordenen for udvalget. I forretningsordenen
fastlægges udvalgets sammensætning og antallet af repræ-
sentanter for de enkelte organisationer eller grupper af or-
ganisationer. Ministeriet varetager sekretariatsopgaver for
udvalget.
Den foreslåede bestemmelse viderefører landbrugsstøttelo-
vens § 2, stk. 3, dog således at det ikke foreslås medtaget
i bestemmelsen, at der kan møde stedfortræder for hvert af
medlemmerne. Det foreslås desuden som noget nyt, at mini-
92
steren i forretningsordenen fastsætter udvalgets sammensæt-
ning og antallet af repræsentanter for de enkelte organisatio-
ner eller grupper af organisationer.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende praksis for
kodificering af det pågældende rådgivende udvalg i lovgiv-
ningen på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
område. Således er også EU-fiskeriudvalget lovreguleret, jf.
§ 5, i fiskeriloven.
Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i den aktuelle
kreds af organisationer, der i dag er repræsenteret i udvalget,
men med bestemmelsen vil der være fleksibilitet i forhold til
at kunne ændre organisationsrepræsentationen fremover.
Til § 23
Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 1, nedsætter ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri et overvågningsudvalg
med repræsentanter for de berørte myndigheder, interesse-
organisationer, foreninger og partnerskaber til at varetage
tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administration af støt-
teordninger efter denne lov.
Det foreslås i § 23, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri nedsætter en overvågningskomité med repræsentan-
ter for de berørte myndigheder, interesseorganisationer, for-
eninger og partnerskaber til at varetage forordningsbestemte
opgaver vedrørende administration af støtteordninger, der er
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og som er omfattet af den
strategiske plan for dansk udmøntning af Den Europæiske
Unions fælles landbrugspolitik.
Efter forordningen om støtte til strategiske planer er det ob-
ligatorisk for de enkelte medlemsstater at nedsætte en over-
vågningskomité for deres strategiske plan senest tre måne-
der efter, at Europa-Kommissionen har truffet beslutning om
godkendelse af den strategiske plan. Udvalget skal sammen-
sættes bredt, og repræsentanter for Europa-Kommissionen
deltager i overvågningskomitéens arbejde med rådgivende
funktion.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videre-
førelse af § 7, stk. 1, i landdistriktsfondsloven. Da støtteord-
ninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, også kan være finansieret
af EGFL, dækker bestemmelsen dog et bredere område sam-
menlignet med bestemmelsen i landdistriktsfondslovens § 7,
stk. 1.
I overensstemmelse med forordningen om støtte til strategi-
ske planer vil der blive nedsat en bredt sammensat overvåg-
ningskomité med deltagelse af repræsentanter fra de berørte
myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og andre
relevante parter til at varetage de forordningsbestemte op-
gaver. Formandskabet for overvågningskomitéen vil blive
varetaget af Landbrugsstyrelsen.
Overvågningskomitéen vil alene komme til at dække de
støtteordninger, der er omfattet af Danmarks strategiske
plan. I overensstemmelse med forordningen om støtte til
strategiske planer skal overvågningskomitéen behandle al-
le problemstillinger, der har indvirkning på den strategiske
plans fremskridt med hensyn til at nå de fastlagte mål. Des-
uden vil overvågningskomitéen skulle afgive udtalelse om
bl.a. metodologi og prioriteringskriterier i forbindelse med
udvælgelsen af operationer, de årlige præstationsrapporter,
evalueringsplanen og ændringer heri samt forslag til ændrin-
ger af den strategiske plan.
Til § 24
Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter
loven til en institution under ministeriet eller anden statslig
institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte
regler om adgangen til at klage over denne myndigheds
afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes
for anden administrativ myndighed og om myndighedens
adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.
Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmi-
nisteren hver for sig inden for deres respektive områder fast-
sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet i
henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. De pågæl-
dende ministre kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klage, herunder om formkrav til klagen.
Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeriet
oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med
vedkommende minister andre statslige myndigheder til at
udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini-
steren kan efter lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om
klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf.
§ 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Mini-
steren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over
afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven
herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.
Det foreslås i stk. 1, at henlægger ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren deres
beføjelser efter loven til en myndighed under det pågælden-
de ministerium, kan ministrene inden for deres respektive
områder fastsætte regler om adgangen til at klage over myn-
dighedens afgørelser, herunder at klage i særlige tilfælde
93
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og
om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte
regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til
klagen.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre de beføjelser,
som ministrene har efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2,
landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, og skovlovens §§ 43,
stk. 1, og 61. Det foreslås herudover fastsat direkte i bestem-
melsen, at det kun i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Som hovedregel vil den foreslåede bemyndigelse ikke blive
udnyttet til at fravige to-instansprincippet, men tager deri-
mod sigte på at gøre det muligt at afskære klageadgang i de
situationer, hvor der ellers vil være mulighed for at få prøvet
afgørelser i tre instanser.
Det bemærkes, at adgangen til at klage ikke vil kunne af-
skæres i de tilfælde, hvor en afgørelse er truffet alene på
baggrund af automatisk behandling.
Den foreslåede bestemmelse vedrører også ministrenes mu-
lighed for at fastsætte regler om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil det være
muligt at regulere selve indsendelsen og behandlingen af
klager. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler med en
frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens
form, indhold eller indsendelse. Ligeledes vil der i medfør
af bestemmelsen kunne fastsættes regler med krav om, at
klager skal indgives gennem den myndighed, der har truffet
afgørelsen. Modellen indebærer, at myndigheden skal vide-
resende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved
er det hensigten at opnå en hurtigere og mere effektiv sags-
gang.
Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter
loven til en institution under ministeriet eller anden statslig
institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte
regler om adgangen til at klage over denne myndigheds
afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes
for anden administrativ myndighed og om myndighedens
adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.
Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bolig-
ministeren hver for sig inden for deres respektive områ-
der efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver
efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller insti-
tutioner. De pågældende ministre kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myn-
digheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til
denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder
om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens
adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla-
ge. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler
om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De
pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der
foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres ful-
de instruktionsbeføjelse.
Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeriet
oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med
vedkommende minister andre statslige myndigheder til at
udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini-
steren kan efter lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om
klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf.
§ 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Mini-
steren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over
afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven
herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder efter forhandling med vedkommende
minister kan henlægge deres beføjelser efter loven til en
anden statslig myndighed eller institution. Ministrene kan
i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at
klage over myndighedens eller institutionens afgørelser, her-
under at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om
indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestem-
melser i henholdsvis § 22, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, §
11, stk. 2, i landdistriktsfondsloven, § 43 og § 61 i skovlo-
ven. Det foreslås fastsat direkte i bestemmelsen, at det kun
i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage ikke kan indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Sigtet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at skabe
grundlag for at opnå langsigtede rationaliseringsgevinster
ved f.eks. etablering af servicefællesskaber på tværs af insti-
tutioner og myndigheder.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministrene få mulighed
for at delegere administrationen eller dele af administratio-
nen til andre statslige myndigheder eller institutioner. Der
vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at andre statslige myn-
digheder helt eller delvist skal varetage kontrolopgaver, hvis
94
sådanne opgaver vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne
placeres hos en sådan anden myndighed eller institution. På
tilsvarende vis vil der kunne fastsættes regler om, at andre
offentlige myndigheder deltager i eksempelvis opgaver ved-
rørende prioritering mellem ansøgninger om støtte til land-
distriktsudvikling.
Ministrene vil i forbindelse med henlæggelse af opgaverne
kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over myn-
dighedens eller institutionens afgørelser på tilsvarende måde
som beskrevet i bemærkningerne til stk. 1.
Det er som hovedregel ikke hensigten at udnytte bemyndi-
gelsen til at fravige princippet om, at der kan klages til den
overordnede myndighed, men derimod at gøre det muligt at
afskære klageadgang i de situationer, hvor der ellers vil være
mulighed for at få prøvet afgørelser i tre instanser.
Dog er der i dag afskåret klageadgang til anden instans for
de afgørelser, som Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen træffer
vedrørende de klima-lavbundsprojekter, som der vil kunne
fastsættes regler om i lovforslagets §§ 3 og 7. Dette vil kun-
ne videreføres efter den foreslåede bestemmelse. Derudover
er det ikke hensigten, at rekurs til anden instans vil blive
afskåret for andre områder, medmindre det konkret vurderes
at være nødvendigt og vil være retssikkerhedsmæssigt ube-
tænkeligt.
Adgangen til at klage vil ikke kunne afskæres i de tilfælde,
hvor en afgørelse er truffet alene på baggrund af automatisk
sagsbehandling.
Ministrene vil bevare deres beføjelser, herunder instrukti-
onsbeføjelsen, på de områder, der uddelegeres til andre
statslige myndigheder eller institutioner, da disse funktionelt
vil høre under den pågældende minister. Ministrene vil der-
med også kunne ændre de andre statslige myndigheder eller
institutioners afgørelse, uden at der foreligger klage.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri vil udnytte den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til
at henlægge administration m.v. af klima-lavbundsprojekter,
som fremover vil blive reguleret i regler fastsat i medfør
af lovforslagets §§ 3 og 7, til henholdsvis Miljøstyrelsen
og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Det er endvidere
hensigten, at der fastsættes regler om, at afgørelser truffet
af henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen efter regler
fastsat i medfør af de foreslåede §§ 3 og 7 om klima-lav-
bundsprojekter, som hidtil ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Det er endvidere hensigten, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri vil udnytte den foreslåede bemyndigelse
til at henlægge visse beføjelser i medfør af lovforslaget til
andre ministerier. Der er f.eks. forordninger vedtaget i med-
før af TEUF artikel 43, som omhandler spørgsmål, som i
henhold til gældende dansk ressortfordeling henhører under
andre ministres ressort. Dette gælder bl.a. nogle af de varer,
der er opført som landbrugsvarer i bilag I til TEUF, samt
varer uden for bilag I ved hvis fremstilling, der er anvendt
landbrugsvarer. Der vil være foranstaltninger, der er nødven-
dige for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions
forordninger angående disse varer, som vil blive gennemført
af Skatteministeriet. Som følge heraf har Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri indgået kontrolrammer med
toldmyndighederne. Toldstyrelsen er i dag de nationale told-
myndigheder i Danmark. Ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri vil således udnytte den foreslåede bemyndigelse
til at delegere visse beføjelser til toldmyndighederne.
Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bolig-
ministeren hver for sig inden for deres respektive områ-
der efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver
efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller insti-
tutioner. De pågældende ministre kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myn-
digheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til
denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler herunder
om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens
adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla-
ge. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler
om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De
pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der
foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres ful-
de instruktionsbeføjelse.
Bemyndigelsen er blevet anvendt i bekendtgørelse nr. 2509
af 8. december 2021 om tilskud til projekter i udpegede
landdistrikter.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder efter forhandling med vedkommende
kommunale organisation kan henlægge varetagelsen af op-
gaver vedrørende støtteordninger, der er omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1, og støtteordninger omfattet af § 1, stk. 2, til kommu-
nal myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse
hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den
kommunale myndigheds eller institutions afgørelse, herun-
der om at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om
indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De
pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der
foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres ful-
de instruktionsbeføjelse.
95
Den foreslåede bestemmelse vil skulle videreføre mulighe-
den for, at ministrene kan delegere varetagelsen af opgaver
vedrørende støtte til landdistriktsudvikling til kommunale
myndigheder eller institutioner, men foreslås udvidet til at
omfatte alle støtteordninger efter lovforslagets § 1, stk. 1,
nr. 1, samt nationalt finansierede støtteordninger omfattet af
lovforslagets § 1, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren
inden for deres respektive områder efter forhandling med
vedkommende kommunale organisation kunne fastsætte reg-
ler om kommunale myndigheders eller institutioners med-
virken ved varetagelse af opgaver efter loven eller regler
fastsat i medfør heraf. Med bestemmelsen vil ministrene få
mulighed for at delegere administrationen eller dele af admi-
nistrationen til kommunale myndigheder eller institutioner
eller sammenslutninger eller grupper af sådanne.
Det henvises til bemærkningerne til stk. 1 for så vidt angår
adgangen til at fastsætte regler om klage efter bestemmel-
sen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministrene
inden for deres respektive områder bevarer deres fulde in-
struktionsbeføjelse over for den pågældende kommunale
myndighed eller institution. De pågældende ministre vil så-
ledes kunne instruere den kommunale myndighed eller insti-
tution, i det omfang disse varetager opgaver efter loven.
Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, kan indenrigs- og
boligministeren henlægge sine beføjelser vedrørende støtte-
ordninger etableret i medfør af § 2 til en privat organisa-
tion. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler
om adgangen til at klage over den private organisations
afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør
heraf udstedte regler, herunder om den private organisations
adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla-
ge. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet
af de lokale aktionsgrupper kun kan påklages, for så vidt
angår retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne,
uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde
instruktionsbeføjelse.
Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og boligministeren kan
henlægge kompetencen til at træffe afgørelse om at indstil-
le en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren
eller at afvise ansøgningen til den lokale aktionsgruppes
bestyrelse. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte
regler om adgangen til at klage over den lokale aktionsgrup-
pes bestyrelses afgørelser og om den lokale aktionsgruppes
bestyrelses adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen, og
at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår retlige
spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne uden, at der
foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktions-
beføjelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en delvis viderefø-
relse af landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, idet det dog
foreslås fastsat direkte i bestemmelsen, at indenrigs- og bo-
ligministeren alene vil kunne henlægge det til den lokale ak-
tionsgruppes bestyrelse at træffe afgørelse om at indstille en
ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller at
afvise ansøgningen. Ministerens mulighed for at delegere si-
ne beføjelser efter loven bliver dermed indsnævret sammen-
lignet med landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, der generelt
giver ministeren mulighed for at delegere opgaver vedrøren-
de støtteordninger til en privat organisation. Bestemmelsen
i landdistriktsfondsloven har i praksis ikke været anvendt til
andet end delegation til den lokale aktionsgruppes bestyrel-
se.
Efter den foreslåede bestemmelse vil indenrigs- og boligmi-
nisteren på samme måde som efter de foreslåede stk. 1-3
kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over den
lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser og om bestyrel-
sens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage. Ministeren vil kunne fastsætte regler om indgivelse af
klage, herunder om formkrav til klagen, og at afgørelserne
kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Mini-
steren kan desuden ændre afgørelserne, uden at der forelig-
ger klage, og bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse over for
den lokale aktionsgruppes bestyrelse.
Ifølge den foreslåede bestemmelse vil indenrigs- og bolig-
ministeren kunne delegere kompetencen til at prioritere og
vælge mellem ansøgningerne under administrationsmodel-
len lokaludvikling styret af lokalsamfundet til den lokale ak-
tionsgruppes bestyrelse. Den lokale aktionsgruppes bestyrel-
se vil kunne afgive indstilling til Indenrigs- og Boligministe-
riet om tilsagn om støtte til projekter og træffe afgørelse om
afslag på de ansøgninger, der ikke indstilles. Afgørelserne
kan påklages til indenrigs- og boligministeren. Ministeren
kan bestemme, at afgørelserne kun kan påklages for så vidt
angår retlige spørgsmål.
Indenrigs- og boligministeren kan efter forhandling med
justitsministeren bestemme, at forvaltningsloven helt eller
delvis skal gælde for den lokale aktionsgruppes bestyrelse,
jf. § 1, stk. 3, i forvaltningsloven. Offentlighedsloven finder
bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 direk-
te anvendelse, jf. § 5, stk. 1, i offentlighedsloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.1. om obligatorisk digital
kommunikation og afsnit 3.7.2. om delegation til lokale ak-
tionsgruppers bestyrelser.
Til § 25
96
I medfør af § 3 i landdistriktsfondsloven kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-
ren hver for sig inden for deres respektive områder indgå
de aftaler, der er nødvendige i forbindelse med administra-
tion af støtteordninger omfattet af loven. Bestemmelsen i
landdistriktsfondslovens § 3 giver ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren mulig-
hed for at indgå aftaler med f.eks. kommuner, lokale akti-
onsgrupper eller finansieringsvirksomheder om deltagelse i
administration og kontrol af støtteordninger.
Det foreslås i § 25, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres re-
spektive områder vil kunne indgå de aftaler, der er nødven-
dige i forbindelse med administration af ordninger omfattet
af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre landdistrikts-
fondslovens § 3, idet bestemmelsens indhold dog vil blive
udvidet til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren
mulighed for inden for deres respektive områder at indgå
aftaler med f.eks. kommuner, lokale aktionsgrupper eller
finansieringsvirksomheder om deltagelse i administration og
kontrol med de ordninger, der fremgår af lovforslagets § 1.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri vil kunne benytte den foreslåede bemyndigelse til
f.eks. at kunne inddrage de nævnte aktører, hvor der kræves
en særlig indsigt i en ordning. Dette vil eksempelvis kunne
ske ved, at kommunerne bliver inddraget ved indhentning af
kommunale tilladelser i forbindelse med kontrol, eller hvor
der i administrationen eller kontrollen kan ses en fordel ved
at indhente særlig rådgivning eller anden ekspertise fra de
nævnte aktører. Det er desuden hensigten, at indenrigs- og
boligministeren vil kunne benytte den foreslåede bemyndi-
gelse til at indgå aftaler med lokale aktionsgrupper, hvor der
er særligt behov for bidrag for at kunne skabe udvikling og
innovation i lokalsamfundet.
Yderligere er det hensigten, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri vil kunne benytte den foreslåede bestem-
melse til at indgå aftaler med relevante aktører, så som
erhvervs- og brancheorganisationer om deltagelse i forvalt-
ning og kontrol af oplysninger vedrørende danske markeds-
forhold, der er nødvendige for at opfylde Den Europæiske
Unions regler om medlemsstaternes indberetningspligt på
landbrugsområdet, jf. lovforslagets § 10.
Den foreslåede bestemmelse anses navnlig for nødvendig
under hensyn til, at der påhviler medlemslandene en meget
vidtgående indberetningspligt til Den Europæiske Union og
herunder om forvaltning og kontrol af markedsoplysninger
om landbrugs- og fødevarer. Aftalerne, der som udgangs-
punkt agtes indgået i medfør af den foreslåede bestemmelse,
forventes hovedsagelig at komme til at omfatte løbende ad-
ministration og kontrol ved opfyldelse af indberetningsplig-
ten i forbindelse med at sikre kvalitet, validitet og frekvens
af meddelelse af oplysninger til Den Europæiske Union.
Til § 26
Efter § 4, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan kommuner,
regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige or-
ganer og offentlige fonde deltage i finansieringen af de for-
anstaltninger, der kan ydes støtte til efter loven.
Det foreslås i stk. 1, at kommuner, regioner, andre offentlige
myndigheder, offentligretlige organer og offentlige fonde
kan deltage i finansieringen af den støtte, som ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-
ren inden for deres respektive områder kan yde i medfør
af loven i relation til Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af landdi-
striktsfondslovens § 4, stk. 1.
For den støtte, der ydes fra ELFUL, er det i henhold til for-
ordningen om støtte til strategiske planer en betingelse for
hjemtagning af EU-midler til finansiering, at den nationale
medfinansiering er offentlig.
Ved offentlige udgifter forstås i henhold til artikel 3, litra e,
i forordningen om støtte til strategiske planer ethvert bidrag
til finansiering af operationer, som hidrører fra nationale,
regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, EU-
budgettet, der er stillet til rådighed for EGFL og ELFUL,
offentligretlige organers budget eller sammenslutninger af
offentlige myndigheders eller offentligretlige organers bud-
get.
Det er dermed ikke muligt, at midler fra private organisati-
oner og private almennyttige fonde kan indgå i finansierin-
gen.
Det bemærkes, at bl.a. landbrugets produktions- og promil-
leafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug kan delta-
ge i finansieringen af de støtteordninger til landdistriktsud-
vikling, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1,
ligesom de har kunnet under landdistriktsfondsloven.
Efter landdistriktsfondslovens § 4, stk. 2, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-
ren hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte
97
nærmere regler om den finansiering, der er nævnt i lovens §
4, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder kan fastsætte regler om finansieringen
nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af landdi-
striktsfondslovens § 4, stk. 2.
Bestemmelsen foreslås videreført, hvorefter ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-
ren inden for deres respektive områder kan fastsætte nærme-
re regler om finansieringen nævnt i den foreslåede stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indeholder bemyndigelse for
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs-
og boligministeren til inden for deres respektive områder at
fastsætte regler om, at kommuner og andre offentlige myn-
digheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kan
bidrage til den offentlige finansiering, som danner grundlag
for hjemtagning af EU-medfinansieringen.
Dermed kan der ved bekendtgørelse fastsættes regler for,
hvornår medfinansiering af indsatser fra andre offentlige
myndigheder vil kunne ske og betingelser for sådan medfi-
nansiering, herunder hvilke krav til dokumentation der skal
opfyldes.
Til § 27
Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 1, kan afgørelser
truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til
regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afde-
linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 4, 7 og 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Efter landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, kan afgørelser
truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til
regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets af-
delinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og 4-7, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Efter skovlovens § 61, stk. 1, kan ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætte regler om klage over afgørel-
ser, der er truffet efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder
om, at afgørelserne ikke kan påklages. I praksis er bemyn-
digelsen bl.a. blevet anvendt til at fastsætte regler om, at
afgørelser om tilskud til privat skovrejsning kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at klagen skal indgives
i overensstemmelse med bestemmelserne i skovlovens §§ 62
og 63, jf. § 29 i bekendtgørelse nr. 1102 af 2. juni 2021 om
tilskud til privat skovrejsning.
Efter klagenævnslovens § 49 kan afgørelser truffet i henhold
til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24
på finansloven, hvis ikke andet er fastsat i medfør heraf,
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-8, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås i stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller direkte an-
vendelige regler i Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov, hvis ikke andet er fast-
sat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og nr.
4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide be-
stemmelserne om klageadgang til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, som fremgår af landbrugsstøttelovens § 22 b, stk.
1, landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, og klagenævnslo-
vens § 49 til hele lovforslagets anvendelsesområde.
Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at klageadgangen til
Miljø- og Fødevareklagenævnet også vil omfatte afgørelser,
der er truffet i henhold til direkte anvendelige bestemmelser
i Den Europæiske Unions forordninger.
Afgørelserne vil ifølge den foreslåede bestemmelse herefter
kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis der
ikke er fastsat andet i regler udstedt i medfør af loven. Kla-
gen behandles i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr.
1-2 og 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan
dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistrikts-
fondslovens § 11 a, stk. 2, og klagenævnslovens § 49,
stk. 2, indgives klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen af klagen
videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved vide-
resendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en ud-
98
talelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at klage til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed,
der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbe-
tjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet.
Med forslaget vil førsteinstansens remonstrationsadgang bli-
ve videreført og udvidet til hele lovforslagets anvendelses-
område, idet kravet om skriftlig indgivelse af klage via før-
steinstansen vil indebære en pligt for førsteinstansen, hvis
afgørelse, der er påklaget, til at overveje, om der er grundlag
for at genoptage sagen til fuld realitetsbehandling.
I forlængelse heraf foreslås det i stk. 2, 2. pkt., at myndig-
heden som hidtil, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest
og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter mod-
tagelsen af klagen, skal videresende klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Det er forventningen, at der på nogle områder fortsat år-
ligt vil skulle træffes en større mængde afgørelser om land-
brugsstøtte inden for en forholdsvis kort periode, og at even-
tuelle klager ligeledes vil indkomme inden for en tilsvarende
kort periode, jf. klagefristen på fire uger. Dette vil bl.a.
være tilfældet for afgørelser om direkte støtte efter grundbe-
talingsordningen og afgørelser om konditionalitet. På disse
områder vil oversendelsesfristen også fremover være to må-
neder, ligesom tilfældet er i dag. Det er ydermere forvent-
ningen, at afgørelser om støtte efter de kommende regler om
bio-ordninger vil blive truffet samtidig med afgørelserne om
direkte støtte. For at sikre at administrationen kan følge med
for så vidt angår behandlingen af de indkomne klager, vil
oversendelsesfristen for klager over afgørelser vedrørende
bio-ordninger også blive to måneder.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2, 3. pkt., skal kla-
gen ved videresendelsen som hidtil være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i
klagen.
Til § 28
Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., straffes med
bøde den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold
til de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne lovs
kapitel 2 i forbindelse med indbetaling eller udbetaling af
de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i henhold til denne
lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigti-
ge eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af
betydning for sagens afgørelse, medmindre højere straf er
forskyldt efter borgerlig straffelov.
Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 1, straffes
med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplys-
ninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser,
der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør heraf
fastsatte regler, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den,
der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter §
29, stk. 1, eller § 31, stk. 1, eller regler udstedt i medfør
af § 29, stk. 2, § 30 eller § 33, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i § 28, stk. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289 a, straffes en række hand-
linger, undladelser eller overtrædelser med bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den, der afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betyd-
ning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov, regler
fast i medfør af denne lov eller Den Europæiske Unions for-
ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffe-
lovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse viderefører § 23, stk. 1, 1. pkt.,
i landbrugsstøtteloven, § 12, stk. 1, nr. 1, i landdistrikts-
fondsloven og § 65, stk. 1, nr. 3, i skovloven, idet der dog i
modsætning til bestemmelserne i landdistriktsfondsloven og
skovloven tillige henvises til afgørelser, der træffes direkte i
medfør af Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov. Der er herudover ikke tilsigtet
ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, straffes med bøde
den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkræ-
vet den pågældende i henhold til denne lov eller de i medfør
af loven fastsatte regler. Det samme gælder den, som afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold,
medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffe-
lov.
Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 3, straffes
med bøde den, der undlader at afgive den dokumentation og
de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive
i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,
medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning. På samme vilkår straffes efter stk. 1, nr. 4, den, der
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
99
oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den, der overtræder et forbud
meddelt efter § 14, straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, er ny.
I stk. 1, nr. 3 foreslås, at den, der handler i strid med vilkår,
der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289 a.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, svarer til de
tilsvarende i landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., land-
distriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og skovlovens § 65,
stk. 1, nr. 4.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den, der undlader at afgive
den erklæring, som den pågældende har pligt til at afgive i
henhold til lovens § 8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 4, er ny, men vide-
refører dele af landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, og landdi-
striktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 3 og 4. I bestemmelsen
vil der i modsætning til disse bestemmelser nu direkte blive
henvist til den bestemmelse, hvorefter der er pligt til at afgi-
ve erklæring. Samtidig omfatter den foreslåede bestemmelse
hele lovforslagets anvendelsesområde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at den, der undlader at opfylde
underretningspligten i § 8, stk. 2, straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse er ny, men viderefører dele
af landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, og landdistriktsfonds-
lovens § 12, stk. 1, nr. 3 og 4. I bestemmelsen vil der i
modsætning til disse bestemmelser nu direkte blive henvist
til den bestemmelse i lovforslaget, hvorefter der er underret-
ningspligt. Samtidig omfatter den foreslåede bestemmelse
hele lovforslagets anvendelsesområde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at den, der undlader at opfylde en
indberetningspligt i regler fastsat i medfør af § 10, straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffe-
lovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelser er ny, men viderefører dele
af landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, idet der direkte vil
blive henvist til den bestemmelse i loven, hvorefter der kan
fastsættes regler om pligt til indberetning. Samtidig omfatter
den foreslåede bestemmelse hele lovforslagets anvendelses-
område.
Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 3, straffes med bøde
den, der i forbindelse med det eftersyn, som de kontrolle-
rende myndigheder kan foretage på stedet, ikke yder den
fornødne vejledning og hjælp, eller som på begæring ikke
udleverer det materiale, som de kontrollerende myndigheder
er berettiget til at efterse. Med bøde straffes desuden den,
der ikke opbevarer det materiale, som de kontrollerende
myndigheder er berettiget til at efterse, og som den pågæl-
dende er forpligtet til at opbevare i mindst fem år regnet fra
udløbet af det år, hvori støtten er udbetalt.
Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 6, straffes
med bøde den, der undlader at udlevere eller indsende mate-
riale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 9,
stk. 2, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at den, der undlader at give alle
oplysninger eller yde kontrolmyndigheden bistand efter §
15, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt til-
passet version bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 23,
stk. 3, og landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 6, hvoref-
ter det straffes med bøde, hvis der ikke i forbindelse med
kontrol gives de oplysninger og den bistand, som den pågæl-
dende er forpligtet til at bidrage med.
Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 5, straffes
med bøde den, der undlader at give kontrolmyndigheden
adgang til virksomheden m.v. efter § 9, stk. 1, medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at den, der undlader at give
kontrolmyndigheden adgang efter § 16, stk. 1, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289 a.
Den foreslåede bestemmelse viderefører og udvider bestem-
melsen i landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 5, til hele
lovforslagets anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at straffe
den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til
virksomheden m.v.
Endvidere foreslås det i stk. 1, nr. 9, at den, der overtræder
100
forbud meddelt efter § 14, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 9, er ny.
Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser i stk.1, nr. 7
og nr. 8, anvendes til f.eks. at håndhæve servitutforpligtelser
i medfør af lovens § 5.
Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., straffes med
bøde den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i
en afgørelse om udbetaling af støtte efter loven eller de i
medfør af loven fastsatte regler, eller som forsøger herpå,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, straffes
med bøde den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat
i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov eller de i
medfør heraf fastsatte regler, medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 4, straffes med bøde den,
der tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en afgørelse om
tilskud efter lovens § 29, stk. 1, eller vilkår, der er knyttet til
afgørelser, der er truffet efter regler, der er udstedt i medfør
af lovens § 29, stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
Der findes kun i begrænset omfang fast retspraksis for bø-
der på området. I det følgende fastsættes et vejledende bø-
deniveau for visse overtrædelser af de bestemmelser, som
ministeren i § 29 foreslås bemyndiget til at udstede admini-
strative bødeforelæg for.
Gennemgangen af de nedenfor nævnte kategorier af strafba-
re forhold er ikke udtømmende. Gennemgangen omfatter
som udgangspunkt sager, hvor overtrædelsen er begået én
gang, og hvor den pågældende ikke tidligere er straffet for
ligeartet kriminalitet. Niveauet bør skærpes efter nedenstå-
ende generelle principper, såfremt der er tale om flere tilfæl-
de til samtidig pådømmelse, og/eller såfremt den pågælden-
de tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.
Skema – normalbøder og skærpelse af bødeniveauer
Små og mindre virksomheder
(1-9 ansatte)
Mellemstore virksomheder
(10-49 ansatte)
Store virksomheder (50 ansatte
eller derover)
Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 9
1. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr.
2. gangstilfælde 60.000 kr. 120.000 kr. 180.000 kr.
3. gangstilfælde 90.000 kr. 180.000 kr. 270.000 kr.
Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 4-8
1. gangstilfælde 10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr.
2. gangstilfælde 20.000 kr. 40.000 kr. 60.000 kr.
3. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr.
Det er overtrædelsestidspunktet, der vil være afgørende for
vurderingen af overtrædelsen i forhold til antallet af medar-
bejdere i virksomheden. Antallet af medarbejdere, f.eks. hel-
tidsansatte og deltidsansatte, som tælles med i opgørelsen,
beregnes ud fra antallet af årsværk. Et årsværk svarer til
1924 timer pr. år. Det vil sige, at en fuldtidsansat er lig med
ét årsværk.
Det bemærkes, at bødestraffen, uanset de ovenfor angivne
retningslinjer for bødernes fastsættelse, fortsat vil bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og
det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i både op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de ovenfor
omtalte almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-
lovens kapitel 10.
For afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, jf.
lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1, er normalbøden for overtræ-
delser fastsat til 30.000 kr.
For overtrædelse af forbud meddelt efter § 14, jf. lovforsla-
gets § 28, stk. 1, nr. 2, er normalbøden for overtrædelser
fastsat til 30.000 kr.
For at handle i strid med vilkår i afgørelser meddelt i medfør
af loven eller af regler udstedt i medfør heraf eller bestem-
melser i den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af loven, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 3,
er normalbøden for overtrædelser fastsat til 30.000 kr.
For undladelse af at overholde en række oplysningspligter,
underretningspligter, indberetningspligter m.v., jf. lovforsla-
101
gets § 28, stk. 1, nr. 4-6, er normalbøden for overtrædelser
fastsat til 10.000 kr.
For undladelse af at overholde regler om virksomhedernes
samarbejde med myndighederne, jf. lovforslagets § 28, stk.
1, nr. 7 og 8, er normalbøden for overtrædelser fastsat til
10.000 kr.
For undladelse af at efterkomme påbud, jf. lovforslagets §
28, stk. 1, nr. 9, er normalbøden for overtrædelser fastsat til
30.000 kr.
Efter landbrugsstøttelovens § 24 kan der i regler, der fast-
sættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtræ-
delse af bestemmelser i reglerne eller forsøg herpå.
Efter skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er udstedt
efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-
stemmelser i forskrifterne.
Det foreslås i stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes efter
loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-
stemmelser i forskrifterne.
Bestemmelsen svarer til landbrugsstøttelovens § 24 og skov-
lovens § 65, stk. 3, men udvides til at omfatte hele lovforsla-
gets anvendelsesområde. Muligheden i landbrugsstøtteloven
for at straffe for forsøg foreslås dog ikke videreført. For de
regler, der, herunder af indenrigs- og boligministeren, kan
fastsættes om støtte finansieret af ELFUL, vil der dermed
være tale om en nyskabelse.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at der i de regler, som
ministrene vil kunne udstede i medfør af loven, og som skal
regulere de ordninger, der etableres i medfør af forordninger
om forhold, der er omfattet af denne lov, og i medfør af
lovens § 1, stk. 2, vil kunne fastsættes regler om bødestraf
for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Da det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidlige-
re lægger det over på medlemsstaterne at regulere støtte-
modtagerens forhold, herunder ved at iværksætte effektive
sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag, vurderes det
hensigtsmæssigt, at ministrene kan fastsætte straf for over-
trædelser af administrativt fastsatte bestemmelser udstedt i
medfør af lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre, at Danmark
kan leve op til EU-kravene. Bestemmelsen vil supplere
ministrenes mulighed for i medfør af lovforslagets § 4 at
fastsætte regler om reduktion af den støtte, som støttemod-
tageren har søgt om i tilfælde af overtrædelse af støttebetin-
gelserne.
For så vidt angår udmålingen af bøder efter den foreslåede
bestemmelse finder de almindelige strafudmålingsprincipper
i straffelovens kapitel 10 anvendelse.
Efter skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er ud-
stedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forordninger vedrørende forhold, der er
omfattet af loven.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres
respektive områder kan fastsætte regler om straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske
Union i forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide mulig-
heden for at fastsætte regler om straf for overtrædelse af
bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union i skovlovens
§ 65, stk. 3, til hele lovforslagets anvendelsesområde.
Da det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidligere
lægger det over på medlemsstaterne at regulere støttemodta-
gerens forhold, herunder ved at iværksætte effektive sankti-
oner og om nødvendigt anlægge retssag, vurderes det hen-
sigtsmæssigt, at der overordnet set kan straffes med bøde
for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske
Union, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil være en forudsætning for at
sikre håndhævelsen af bestemmelserne på området, herun-
der den håndhævelse af EU-retsakterne, som Danmark som
medlemsland er forpligtet til.
Bestemmelsen vil give mulighed for, at der kan fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i de af § 1,
stk. 1, omfattede forordninger med tilhørende gennemførel-
sesbestemmelser.
For udmålingen af bøder efter den foreslåede bestemmelse
finder de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelo-
vens kapitel 10 anvendelse. Ved udmåling af bøder vil der
således blive lagt vægt på bl.a. lovovertrædelsens grovhed
og på oplysningerne om gerningsmanden, jf. straffelovens §
80, stk. 1.
Efter landbrugsstøttelovens § 27, landdistriktsfondslovens §
12, stk. 2, og skovlovens § 66 kan der pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
Som en videreførelse heraf foreslås det i stk. 4, at der kan
102
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-
ter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, med-
mindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herun-
der aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber,
foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndighe-
der. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens §
26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navn-
lig under hensyn til deres størrelse og organisation kan side-
stilles med de i stk. 1 nævnte selskaber.
Selskaber m.v. (juridiske personer) vil være omfattet af
strafansvaret efter lovforslagets § 28, stk. 4.
Det følger af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar
for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens
virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes
en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller
den juridiske person som sådan. I de tilfælde, hvor straffe-
bestemmelserne omhandler pligter og forbud for virksomhe-
den, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden eller en
eller flere personer med tilknytning til virksomheden – ofte
ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod virksomheden ale-
ne eller mod både virksomheden og en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden. Udgangspunktet er, at
tiltale rejses mod den juridiske person, men der kan være
anledning til tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske
personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsæt-
ligt eller udvist grov uagtsomhed. Tiltale mod underordne-
de ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være
tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som
den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt
tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den
juridiske person.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.4.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 29
Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en
overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde,
kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi-
ve, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-
klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse,
finder bestemmelserne i retsplejelovens § 895 tilsvarende
anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller
bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfal-
der videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.
Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøtte-
loven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens §
23, hvorefter den, der til brug for afgørelser, der træffes i
henhold til de i landbrugsstøttelovens § 1 nævnte forordnin-
ger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med
indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler,
i øvrigt i henhold til denne lov eller de i medfør af loven
fastsatte regler giver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
borgerlig straffelov. Det samme gælder den, der handler i
strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som
forsøger herpå, jf. stk. 1.
Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkræ-
vet den pågældende i henhold til denne lov eller de i medfør
af loven fastsatte regler, straffes med bøde. Det samme gæl-
der den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt
efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 2.
Den, der overtræder landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste
pkt., § 4, stk. 6, og § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes med
bøde. Det samme gælder den, der overtræder bestemmelser
om tavshedspligt i de i landbrugsstøttelovens § 1, nr. 4,
nævnte forordninger, medmindre højere straf er forskyldt
efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 3.
Den, der udfører eller indfører varer i strid med et udførsels-
eller indførselsforbud, der er indeholdt i eller udstedt i med-
før af de i § 1 nævnte forordninger, eller uden at være i
besiddelse af en tilladelse, som kræves efter disse forordnin-
ger, eller som forsøger herpå, straffes med bøde, jf. § 23, stk.
4.
Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er fast-
sat i de i § 1 nævnte forordninger, straffes med bøde, jf. §
23, stk. 5.
Muligheden for at afslutte overtrædelsessager med vedtagel-
se af et administrativt bødeforelæg efter landbrugsstøttelo-
vens § 29 anvendes i forbindelse med overtrædelse af kva-
litets- og handelsnormer fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs-
varer, jf. landbrugsstøttelovens § 23, stk. 5. Kvalitets- og
handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, stør-
relse, modenhed og mærkning. Det er Fødevarestyrelsen,
der meddeler sådanne bødeforelæg. Bødestørrelsen i disse
bødeforelæg er baseret på de normalbødestørrelser, som er
fastlagt i lovbemærkningerne til fødevareloven. De nuvæ-
rende vejledende normalbødestørrelser på fødevarelovens
område blev fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december 2006,
103
jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988. De særligt
i denne sammenhæng relevante forhold er overtrædelse af
regler om varestandarder, handelsnormer, kvalitetsmæssige
krav m.v. samt manglende, urigtig eller utilstrækkelig mærk-
ning m.v., hvor normalbøden i begge tilfælde er fastsat til
10.000 kr. Der er tillige fastsat en normalbøde på 20.000
kr. for manglende efterkommelse af påbud eller forbud, da
disse har karakter af at være forsætlige overtrædelser af
reglerne.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte
regler om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
for nærmere angivne sager om overtrædelse af denne lov,
regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den Europæ-
iske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af den-
ne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i
et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden
retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i
bødeforelægget.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at retsplejelovens regler om
krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke
er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på
sådanne bødeforelæg.
Videre foreslås det i stk. 3, at hvis bøden vedtages, bortfal-
der videre forfølgning.
Med forslaget til § 29 vil muligheden i landbrugsstøttelo-
vens § 29 blive videreført og foreslås udvidet til hele lov-
forslagets anvendelsesområde. Bestemmelsen foreslås dog
sprogligt tilpasset, så den svarer til lignende bestemmelser
i anden lovgivning, f.eks. § 25 i lov om planter og plante-
sundhed m.v.
Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestem-
melse i stk. 1 alene vil blive anvendt til at give ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at ud-
stede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i
bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-
trædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden
bevismæssige tvivlsspørgsmål, og når sanktionsniveauet lig-
ger fast. Overtrædelserne skal generelt være klare og umid-
delbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsæt-
telsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige
elementer af betydning.
Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler, der sik-
rer, at Fødevarestyrelsen fortsat vil kunne anvende admini-
strative bødeforelæg ved overtrædelse af kvalitets- og han-
delsnormer på samme måde som hidtil.
Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete
tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser
konkret ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevis-
mæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om
det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at sagen i så fald
vil blive overgivet til politiet og anklagemyndigheden til
videre foranstaltning.
Dette kan eksempelvis være i situationer, hvor omfanget
af overtrædelsen forudsætter nærmere undersøgelser, hvor
indsamling af beviser forudsætter særlig sagkundskab, eller
ejerforholdene er komplekse.
Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendel-
sesområde for ordningen med administrative bødeforelæg
skal ske efter forhandling med Justitsministeriet under ind-
dragelse af Rigsadvokaten.
Det vil fortsat være en forudsætning for, at sagen vil kun-
ne afsluttes ved et administrativt bødeforelæg, at den på-
gældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig
skyldig, dels vedtager sagens udenretlige afgørelse. Hvis
den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker
at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi
vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke
kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri, overgår sagen til
politi og anklagemyndighed med henblik på en sædvanlig
strafferetlig forfølgning.
Vedtagne bøder vil som hidtil kunne inddrives ved udpant-
ning, jf. § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.8.5.
Til § 30
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2023.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov om Land-
distriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar
2020.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at ophæve
landdistriktsfondsloven ved en bekendtgørelse, når loven
har udtømt sit formål for så vidt angår etableringen, admi-
nistrationen og senere revisioner af støtteordninger under
loven og forordningsgrundlaget for Den Europæiske Unions
fælles landbrugspolitik, og der således ikke længere vil være
104
behov for at udstede regler eller træffe afgørelser i medfør af
loven. Det forventes, at dette vil være tilfældet i 2043.
Derudover vil det også være muligt for ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri i overensstemmelse med landdi-
striktsprogrammet 2014-2022 at etablere nye støtteordninger
med tilhørende ansøgningsrunder i perioden 2023-2025. Så-
danne ordninger etableres i lighed med de øvrige støtte-
ordninger efter landdistriktsfondsloven og landdistriktsprog-
rammet 2014-2022 under det nugældende forordningsgrund-
lag for Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.1. og afsnit 3.1.3.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 31
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for behand-
ling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmod-
ninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på 900 kr.
for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders og orga-
nisationers vedkommende (2016-niveau).
Det følger dog af klagenævnslovens § 19, nr. 5, at der ikke
opkræves og betales gebyr for klager over afgørelser, der
træffes efter de love på fødevare-, landbrugs- og fiskeriom-
rådet, som giver klageadgang til nævnet efter bestemmelser
i §§ 49-62, 71, 72, 74, 75, 77-89, 93 og 94 samt dyrevel-
færdsloven og lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink.
Afgørelser om tilskud til skov omfattet af landdistriktsprog-
rammet, der er truffet i henhold til regler fastsat i medfør
af skovlovens § 29, har siden 2019 kunnet påklages til Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet efter regler fastsat i medfør af
skovlovens § 61, stk. 1. Klagenævnslovens § 19 indeholder
ikke en gebyrundtagelse for så vidt angår klage over disse
afgørelser.
Det foreslås, at klagenævnslovens § 19, nr. 5, ændres såle-
des, at der ikke opkræves og betales gebyr for klager over
afgørelser, der træffes efter de love på fødevare-, landbrugs-
og fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet efter
bestemmelserne i denne lovs §§ 49-51, 56-62, 71, 72, 74,
75, 77-83, 85, 87-89 og § 94 samt dyrevelfærdsloven og lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
Den foreslåede formulering i § 31, nr. 1, vil indebære, at der
ikke opkræves og betales gebyr for klager over afgørelser i
medfør af de nævnte love.
Med forslaget udgår af ordensmæssige grunde en række
henvisninger i bestemmelsen til love, som er blevet ophæ-
vet siden klagenævnslovens ikrafttrædelse, og hvor der ikke
længere er behov for gebyrundtagelsen i § 19, men som ved
en fejl ikke er medtaget i forbindelse med forslagene til op-
hævelse af de pågældende love. Det gælder henvisningerne
til love nævnt i klagenævnslovens §§ 52-55 og § 93, som er
ophævet ved §§ 7-10 og 12 i lov nr. 1551 af 18. december
2018 om ophævelse af en række love på Miljø- og Fødeva-
reministeriets og Udenrigsministeriets områder. Herudover
gælder det også de love, der er nævnt i klagenævnslovens
§§ 84 og 86, og som er ophævet ved § 26, stk. 2 og 3, i lov
om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1132 af 3. juli 2020.
Det foreslås endvidere med § 31, nr. 2, at klagenævnslovens
§ 19 får et nr. 10, der inkluderer klager over afgørelser, der
indbringes for nævnet efter § 27 i lov om administration af
den fælles landbrugspolitik m.v.
Det følger af lovforslagets § 27, at afgørelser truffet efter
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf eller i henhold
til direkte anvendelige bestemmelser i Den Europæiske Uni-
ons forordninger, hvis ikke andet er fastsat i regler udstedt i
medfør af loven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære en videreførelse
af gebyrundtagelsen i forbindelse med klage for så vidt an-
går de sagskategorier, der i dag er undtaget gebyrbetaling
i medfør af klagenævnslovens § 19, nr. 5, jf. §§ 49, 74 og
78, som fremover vil blive reguleret i medfør af dette lov-
forslag med hensyn til kommende programperioder under
Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse indebære en ud-
videlse af gebyrundtagelsen for så vidt angår klager over
afgørelser om tilskud til skov efter tilskudsordninger i over-
ensstemmelse med landdistriktsprogrammet 2014-2022, da
sådanne afgørelser på nuværende tidspunkt træffes efter reg-
ler fastsat i medfør af skovloven.
Fremadrettet vil klager over afgørelser om tilskud til skov
omfattet af nærværende lovforslag således også blive undta-
get fra gebyrbetaling i lighed med gebyrundtagelsen for så
vidt angår de øvrige ordninger inden for lovens anvendelses-
område. Det bemærkes, at såfremt der fastsættes regler om
støtteordninger i overensstemmelse med landdistriktsprog-
rammet 2014-2022 i medfør af skovloven, vil klager over
afgørelser efter disse regler derfor ikke være omfattet af
gebyrundtagelsen i klagenævnslovens § 19, nr. 5.
Til § 32
105
Til nr. 1
Det fremgår af § 4, nr. 4, i driftsloven, at ejere eller brugere
af landbrugsjorder, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, jf.
§ 3, stk. 2, skal anvende landbrugsjorderne på forsvarlig
jordbrugsmæssig måde ved anvendelse til småbiotoper og
småplantninger til og med 0,5 ha.
Småbiotoper er ifølge driftslovens § 2, stk. 8, små arealer,
der fungerer som levesteder for vilde planter og dyr, og som
i deres karakter adskiller sig fra de omgivende landbrugsjor-
der.
Det foreslås at ændre hektargrænsen i lovens § 4, stk. 4, på
”0,5” til ”1,0”, således at landbrugsjorderne kan anvendes til
småbiotoper og småplantninger til og med en øvre grænse
på 1,0 ha.
Det fremgår desuden af lovens § 5, stk. 2, nr. 3, at arealer
med småbiotoper, der består af træer og buske, samt små-
plantninger til og med 0,5 ha er undtaget fra kravet i § 5, stk.
1, om friholdelse for opvækst af træer og buske.
Det foreslås at ændre hektargrænsen i lovens § 5, stk. 2, nr.
3, på ”0,5” til ”1,0”.
Forslaget vil indebære, at småbiotoper, der består af træer
og buske, samt småplantninger til og med 1,0 ha fremover
vil være undtaget fra kravet i § 5, stk. 1, om friholdelse for
opvækst af træer og buske.
Med den foreslåede ændring vil grænsen for, hvor store
småbiotoper og småplantninger må blive, blive øget fra 0,5
til 1,0 ha.
Den foreslåede ændring vil først og fremmest indebære, at
småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha vil anses
for at være et jordbrugsmæssigt formål og en forsvarlig
jordbrugsmæssig måde at anvende landbrugsjorderne på,
selvom der ikke dyrkes afgrøder på arealerne.
Ændringen vil dernæst indebære, at rydningspligten i lovens
§ 5, stk. 1, først vil gælde for småbiotoper, der består af
træer og buske, og småplantninger, der overstiger 1,0 ha.
Det vil derfor efter forslaget blive muligt at udlægge områ-
der på til og med 1,0 ha som småbiotoper eller med små-
plantninger. Småplantninger kan f.eks. være et hjørne af en
mark, som det er upraktisk at dyrke, og hvor en småplant-
ning samtidig kan gavne vildtet. Småbiotoper med buske,
træer, levende hegn, vandhuller, skrænter, diger, vejrabatter
og lignende vil ligeledes blive anset for jordbrugsmæssige
formål i overensstemmelse med ønsket om at få mere natur-
indhold i anvendelsen af jordressourcen.
Til nr. 2
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter §
8 i driftsloven fastsætte nærmere regler om anvendelse af
landbrugsjorder, jf. lovens §§ 3-7, herunder om fravigelser
af reglerne i særlige tilfælde.
Det foreslås at udvide bestemmelsen sådan, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri også kan fastsætte regler
om fravigelse af lovens §§ 3-7 af hensyn til ejeren eller
brugeren af arealets overholdelse af forpligtelser for arealba-
seret støtte finansieret af Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) eller Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at mini-
steren ved regeludstedelse vil kunne fravige driftslovens be-
stemmelser i §§ 3-7 af hensyn til, at ejeren eller brugeren af
arealet vil kunne overholde forpligtelser, som den pågælden-
de er pålagt for at kunne opnå arealbaseret støtte finansieret
af EGFL eller ELFUL.
Med arealbaseret støtte finansieret af EGFL og ELFUL me-
nes støtte omfattet af forordningen om støtte til strategiske
planer eller senere forordninger, der måtte afløse den nævnte
forordning, og som ydes på baggrund af et areal.
Den foreslåede tilføjelse vil i denne sammenhæng eksem-
pelvis kunne blive anvendt i forhold til forordningernes
krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at en mindsteandel
af landbrugsjorderne ikke dyrkes, men f.eks. anvendes til
braklægning eller udlægges som småbiotoper, hvis lovens
grænse på 1,0 ha udgør en unødig hindring i opfyldelsen af
sådanne krav, og hvis fravigelsen kan ske i overensstemmel-
se med bemærkningerne til lovens §§ 3-7.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse ligeledes kunne
fastsættes regler om fravigelse af rydningspligten for arealer,
der indgår i en særlig støtteordning om etablering af småbi-
otoper og lignende udyrkede arealer, hvis rydningspligten
udgør en hindring for en sådan ordning.
Til § 33
Det følger af fødevarelovens § 45, stk. 4, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,
at betaling for kontrol, der udføres efter økologiloven, lov
om hold af dyr eller lov om frø, kartofler og planter, skal
opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et
overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.
Lov om frø, kartofler og planter er blevet ophævet som
106
følge af plantesundhedsforordningen, og bemyndigelsen ud-
nyttes således ikke længere.
Det følger af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hel
eller delvis betaling af omkostningerne ved administrationen
af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen med de
forordninger, der er nævnt i § 1 i landbrugsstøtteloven. Vi-
dere kan ministeren fastsætte regler om hel eller delvis
betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerede
myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5, stk. 2.
Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved bekendt-
gørelse nr. 2641 af 28. december 2021 om betaling for kon-
trol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
Bekendtgørelsen angår bl.a. regler om hel eller delvis be-
taling af omkostningerne ved kontrol af virksomhedernes
overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt
og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger
om den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Handels-
normerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse,
modenhed og mærkning.
Fødevarestyrelsen foretager kontrol af virksomhedernes
overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt
og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger
om den fælles markedsordning for landbrugsvarer for så vidt
angår fødevarevirksomheder i detailleddet. Handelsnormer-
ne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed
og mærkning. Denne kontrol udføres som en integreret del
af kontrol efter lov om fødevarer. Efter fast praksis beregnes
og opkræves betalingen for kontrollen i henhold til både
landbrugsstøtteloven og lov om fødevarer som ét samlet
beløb, jf. betalingsbekendtgørelsen.
Det foreslås, at ”lov om frø, kartofler og planter” i § 45, stk.
4, ændres til ”lov om administration af den fælles landbrugs-
politik m.v.”.
Med den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 45, stk.
4, vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne
fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter
lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.,
skal opkræves efter § 45, stk. 2, når kontrollen indgår som
en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsæt-
te regler om, at betalingen for Fødevarestyrelsens kontrol
af fødevirksomheders overholdelse af handelsnormerne for
frugt og grønt fastsat i Den Europæiske Unions forordnin-
ger, jf. lov om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v., når denne kontrol er en integreret del af et overordnet
kontrolområde af fødevarevirksomheder i detailleddet, kan
opkræves efter lov om fødevarer.
Til § 34
Det følger af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hel
eller delvis betaling af omkostningerne ved administrationen
af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen med de
forordninger, der er nævnt i § 1 i landbrugsstøtteloven. Vi-
dere kan ministeren fastsætte regler om hel eller delvis
betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende
myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5, stk. 2.
Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved bekendt-
gørelse nr. 1724 af 26. november 2020 om betaling for
plantesundhedskontrol m.v.
Bekendtgørelsen angår bl.a. regler om hel eller delvis be-
taling af omkostningerne ved kontrol af virksomhedernes
overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for fris-
ke frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs-
varer. Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvali-
tet, størrelse, modenhed og mærkning.
Landbrugsstyrelsen foretager kontrol af virksomhedernes
overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for fris-
ke frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs-
varer i forbindelse med eksport til tredjelande uden for Den
Europæiske Union. Denne kontrol udføres ofte som en inte-
greret del af kontrol efter lov om planter og plantesundhed
m.v. Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for
kontrollen i henhold til både landbrugsstøttelovens § 5 og
lov om planter og plantesundhed m.v. som ét samlet beløb,
når dette er tilfældet.
Det bemærkes, at når modtagerlandet ikke stiller krav om
eksempelvis et plantesundhedscertifikat, udføres der alene
en kontrol af overholdelsen af bestemmelserne om handels-
normerne ved en eksportkontrol.
Landbrugsstyrelsen opkræver i den forbindelse alene beta-
ling for handelsnormkontrollen. Beregningen og opkrævnin-
gen af betalingen vil i den situation være den samme som
ved den kombinerede plantesundheds- og handelsnormkon-
trol.
Det foreslås, at der i § 13 i lov om planter og plantesundhed
m.v. indsættes et nyt stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsæt-
te regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter lov
om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal
opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår som en del af
107
et overordnet kontrolområde omfattet af lov om planter og
plantesundhed m.v.
Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om, at beta-
ling for kontrol, der udføres efter lov om administrationen
af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter §
13, stk. 1, når kontrollen indgår som en del af et overordnet
kontrolområde omfattet af lov om planter og plantesundhed
m.v.
Den foreslåede bemyndigelse forudsættes anvendt til at fast-
sætte regler om, at betalingen for Landbrugsstyrelsens kon-
trol med eksportørers overholdelse af handelsnormerne for
friske frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger, når denne kontrol er en integreret del af et
overordnet kontrolområde i forbindelse med eksport til tred-
jelande udenfor Den Europæiske Union, jf. lov om admini-
stration af den fælles landbrugspolitik m.v., kan opkræves
efter lov om planter og plantesundhed m.v.
Til § 35
Det fremgår af § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om jordfordeling og
offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige
formål m.m., at formanden og viceformændene i jordforde-
lingskommissionerne skal være dommere, der udpeges af
vedkommende retspræsident.
§ 2, stk. 4, 1. pkt., foreslås ændret, således at formanden
og viceformændene udpeges af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, og således at vedkommende skal have
juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifi-
kationer af betydning for varetagelse af hvervet.
Lovforslaget indebærer en ændring af udpegningsprocedu-
ren, således at udpegning af jordfordelingskommissionernes
formænd og viceformænd fremover foretages af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri. For dommere vil udpeg-
ningen dog som hidtil skulle ske efter retsplejelovens § 47 a.
Den foreslåede ændring af § 2, stk. 4, 1. pkt., vil endvide-
re medføre, at personkredsen, der kan udpeges til formand
og viceformænd for jordfordelingskommissionerne, ændres,
så andre personer end dommere med en juridisk kandida-
teksamen eller en anden relevant dansk eller udenlandsk
uddannelse på tilsvarende niveau kan udpeges til formand
og viceformænd.
Det afgørende for udpegning til de pågældende hverv vil ef-
ter forslaget være, at vedkommende efter en konkret vurde-
ring findes at besidde de fornødne juridiske kvalifikationer.
Egnede kandidater kan efter lovforslaget være f.eks. pensi-
onerede dommere, retsassessorer, dommerfuldmægtige, juri-
diske professorer, advokater, samt kandidater, der i særlig
grad har relevante erhvervsmæssige kompetencer uden at
være juridiske kandidater.
Til § 36
Det foreslås i § 36, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Forordningerne, der regulerer den fælles landbrugspolitik
samt støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdi-
strikter, og som er omfattet af artikel 107-109 i Traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder ikke an-
vendelse for Færøerne og Grønland, der ikke er medlem af
Den Europæiske Union.
108
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 31. I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338
af 2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73
i lov nr. 133 af 25. februar 2020, og § 2 i lov nr. 784 af 4.
maj 2021, foretages følgende ændringer:
§ 19. Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke
gebyr for klager i følgende sager:
1-4) ---
5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love
på fødevare-, landbrugs- og fiskeriets område, som
giver klageadgang til nævnet efter bestemmelserne
i denne lovs §§ 49-72, 74, 75, 77-89, 93 og 94
samt dyrevelfærdsloven og lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink.
6-9) ---
1. § 19, nr. 5, affattes således:
»5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på
fødevare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver kla-
geadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§
49-51, 56-62, 71, 72, 74, 75, 77-83, 85, 87-89 og 94 samt
dyrevelfærdsloven og lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink.«
2. I § 19 indsættes som nr. 10:
»10) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet
efter § 27 i lov om administration af den fælles landbrugs-
politik m.v.«
Lov om drift af landbrugsjorder § 32. I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 103 af 3. februar 2020, foretages følgende æn-
dringer:
§ 4. Ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er
omfattet af § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, skal anvende
landbrugsjorderne på forsvarlig jordbrugsmæssig
måde ved anvendelse til følgende jordbrugsmæssi-
ge formål:
1-3) ---
4) Småbiotoper og småplantninger til og med 0,5
ha.
§ 5. ---
1. I § 4, nr. 4, og § 5, stk. 2, nr. 3, ændres »0,5« til: »1,0«.
109
Stk. 2. Følgende landbrugsjorder er undtaget fra
kravet i stk. 1 om friholdelse for opvækst af træer
og buske:
1-2) ---
3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og
buske, samt småplantninger til og med 0,5 ha.
§ 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
landbrugsjorder, jf. §§ 3-7, herunder om fravigel-
ser af reglerne i særlige tilfælde.
2. I § 8 indsættes efter »i særlige tilfælde«: »eller af
hensyn til ejeren eller brugeren af arealets overholdelse
af forpligtelser for arealbaseret støtte finansieret af Den
Europæiske Garantifond for Landbruget eller Den Euro-
pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-
ne«.
Lov om fødevarer § 33. I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6.
januar 2022, foretages følgende ændring:
§ 45. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at be-
taling for kontrol, der udføres efter økologiloven,
lov om hold af dyr eller lov om frø, kartofler og
planter, skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen
indgår som en del af et overordnet kontrolområde
omfattet af denne lov.
1. I § 45, stk. 4, ændres »lov om frø, kartofler og planter«
til: »lov om administrationen af den fælles landbrugspoli-
tik m.v.«.
Lov om planter og plantesundhed m.v. § 34. I lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020 foretages følgende
ændring:
§ 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om betaling for omkostninger
ved kontrolopgaver, der udføres efter denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af
Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvi-
dere fastsætte regler om betaling for særlige ydel-
ser og ekspeditioner, herunder autorisationer, certi-
ficeringer, godkendelser, registreringer, tilladelser,
undersøgelser, attestationer og dispensationer m.v.,
der ydes i henhold til denne lov eller regler fast-
sat i medfør af denne lov eller i henhold til Den
1. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling
for kontrol, der udføres efter lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 1,
når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrol-
område omfattet af denne lov.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
110
Europæiske Unions forordninger om forhold, der
er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Bestillinger på plantesundhedscertifikater
for frø og konsumvarer, der udføres til stater, der
ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, kan
mod betaling af et tillæg til certifikatgebyret be-
handles forud for tidligere modtagne bestillinger. I
hastende tilfælde betales et tillæg på 50 pct. af cer-
tifikatgebyret fastsat efter stk. 1. I meget hastende
tilfælde betales tillige et tillæg på 400 kr.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om betaling
for omkostninger ved opgaver vedrørende opføl-
gende kontrol og genkontrol efter konstatering af
manglende overholdelse af pligt til bekæmpelse af
uønskede hjemmehørende plantearter efter regler
fastsat i medfør af § 12.
Stk. 4. Ministeren kan i regler fastsat efter stk. 1
fastsætte nærmere regler om den private juridiske
persons opkrævning af gebyr i forbindelse med
opgaver henlagt i medfør af § 22, stk. 3.
Lov om jordfordeling og offentligt køb og salg
af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål
m.m. (jordfordelingsloven)
§ 35. I lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af
fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfor-
delingsloven) foretages følgende ændring:
§ 2
Stk. 2-3 ---
Stk. 4. Formanden og næstformanden skal være
dommere, der udpeges af vedkommende retspræsi-
dent. De øvrige 9 medlemmer skal være 3 vurde-
ringssagkyndige medlemmer, udpeget efter indstil-
ling fra erhvervs- og vækstministeren, 3 jordbrugs-
kyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra
Landbrug & Fødevarer og 3 medlemmer udpeget
efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsfor-
ening).
1. I § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres »Formanden og vi-
ceformændene skal være dommere, der udpeges af
vedkommende retspræsident” til »Formanden og vicefor-
mændene udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og skal have juridisk kandidateksamen eller
tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for vare-
tagelse af hvervet.«
111