Fremsat den 6. oktober 2022 af Erling Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), Lise Bech (DD), Pia Kjærsgaard (DF) og Mette Thiesen (NB)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28180

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/beslutningsforslag/b14/20221_b14_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 6. oktober 2022 af Erling Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), Lise Bech (DD),
    Pia Kjærsgaard (DF) og Mette Thiesen (NB)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at fjerne muligheden for at dispensere fra dyrevelfærdsloven i
    naturnationalparkerne
    Folketinget pålægger regeringen at fjerne ministeren for
    fødevarer, landbrug og fiskeris mulighed for at dispensere
    fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1 og 2. Muligheden
    for at dispensere blev indsat som § 20 a i dyrevelfærdsloven
    i lov nr. 1177 af 8. juni 2021 om adgang til at etablere natur-
    nationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.
    Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye
    Borgerlige vil ikke gå på kompromis med god dyrevelfærd
    og ser med stor alvor på, at en lang række dyrevelfærdsorga-
    nisationer udtrykker bekymring over den konkrete dispensa-
    tionsmulighed, som regeringen har indført.
    Beslutningsforslag nr. B 14 Folketinget 2022-23
    AX028180
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings-
    forslag nr. B 204, folketingsåret 2021-22. Der henvises
    til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2021-22,
    tillæg A, B 204 som fremsat.
    Den 3. juni 2021 stemte et flertal i Folketinget (S, SF, RV,
    EL, KF, LA, ALT, og Sikandar Siddique (UFG) og Susanne
    Zimmer (UFG)) for lovforslag nr. L 229 (Adgang til at
    etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommu-
    nikation m.v.).
    I naturnationalparkerne får naturen i højere grad lov til
    at udvikle sig på naturlige præmisser. Der drives ikke land-
    brug, og skoven henlægges som urørt skov. Der bliver udsat
    store græssende dyr, som skal være med til at skabe en
    spændende natur, hvor der er mange levesteder for dyr og
    planter (»Naturnationalparkerne i Danmark«, www.natursty-
    relsen.dk).
    For at imødekomme hensynet til natur og biodiversitet i
    en naturnationalpark gav L 229 ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri hjemmel til at undtage bestemte dyre-
    hold, der udsættes i en sådan naturnationalpark, og dyrenes
    afkom fra bestemmelserne i dyrevelfærdslovens § 3 og § 9,
    stk. 1 og 2.
    Det betyder, at ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
    keri i de kommende naturnationalparker kan dispensere fra
    følgende paragraffer i dyrevelfærdsloven:
    »§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de be-
    handles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes
    og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærds-
    mæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse
    med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.« og
    »§ 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses
    mindst en gang om dagen.
    Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på
    græs el.lign. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.«
    Bekymrede dyreorganisationer
    Dispensationsmuligheden er blevet kritiseret af flere or-
    ganisationer, herunder Dyrenes Beskyttelse (»Naturnatio-
    nalparker: Det mener Dyrenes Beskyttelse«, www.dyrenes-
    beskyttelse.dk, den 13. december 2021), Det Dyreetiske
    Råd (»Høringssvar om rewilding i naturnationalparker«,
    detdyreetiskeraad.dk, 2021), Den Danske Dyrlægeforening
    (»Giv ikke køb på dyrevelfærden i naturnationalparker«,
    www.ddd.dk, den 15. februar 2021) og Landbrug & Fødeva-
    rer (»Tre foreninger siger fra: Afviser forskellige regler i og
    udenfor naturnationalparker«, landbrugsavisen.dk, den 20.
    april 2021).
    Organisationernes bekymringer omhandler bl.a. manglen-
    de tilskudsfodring af dyrene om vinteren og afvigelsen fra
    kravet om jævnlige tilsyn, hvilket i værste fald kan føre til
    uforsvarlige forhold i form af unødig smerte, lidelse, angst
    og varige men (L 229 – bilag 1: Høringssvar (del 1 af 4),
    folketingsåret 2020-21).
    Disse bekymringer deler vi i Venstre, Danmarksdemokra-
    terne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Derfor stillede
    vi bl.a. ændringsforslag under behandlingen af L 229, hvor
    vi netop foreslog, at ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeris dispensationsmulighed fra dyrevelfærdslovens § 3
    og § 9, stk. 1 og 2, skulle udgå af lovforslaget. Ændrings-
    forslaget blev desværre stemt ned ved 2. behandling af S,
    SF, RV, EL, LA, ALT og Susanne Zimmer (UFG). Ved 3.
    behandling af L 229 stemte Venstre, Dansk Folkeparti, Nye
    Borgerlige og Inger Støjberg (UFG) derfor imod lovforsla-
    get med særlig vægt på den fremsatte skepsis fra de tidligere
    nævnte dyrevelfærdsorganisationer og den manglende ind-
    dragelse af lokale borgere og organisationer i udmøntningen
    af naturnationalparkerne. Der henvises til www.folketingsti-
    dende.dk, Folketingstidende 2020-21, tillæg F, møde 123,
    kl. 10.31, og møde 128, kl. 11.19.
    Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og
    Nye Borgerlige vil fortsat ikke gå på kompromis med god
    dyrevelfærd eller dyrenes sikkerhed i de kommende naturna-
    tionalparker. Derfor fremsætter vi dette beslutningsforslag.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Erling Bonnesen (V):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne
    muligheden for at dispensere fra dyrevelfærdsloven i
    naturnationalparkerne.
    (Beslutningsforslag nr. B 14)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3