Redegørelse afgivet af udenrigsministeren (Jeppe Kofod) den 5. oktober 2022

Redegørelse afgivet af udenrigsministeren (Jeppe Kofod) den 5. oktober 2022
Redegørelse
om
samarbejdet i Arktis
(Skriftlig redegørelse)
1. INDLEDNING
Formålet med redegørelsen er at orientere Folketinget
om Kongeriget Danmarks konkrete indsatser i Arktis siden
sidste redegørelse med særligt fokus på det internationale
arktiske samarbejde. Redegørelsen fungerede indtil 2021
som en afrapportering på Kongerigets Arktiske Strategi
2011-2020. Der foreligger endnu ikke en ny fælles Arktis
strategi for Kongeriget.
Som nævnt i sluterklæringen fra det Udenrigs-, Sikker-
heds- og Forsvarspolitiske Kontaktudvalg, der for første
gang var samlet den 9. juni 2022 i Tórshavn, arbejder Færø-
erne og Grønland på at færdiggøre egen hhv. arktisk politik
og udenrigspolitisk strategi. Arbejdet med en fælles arktisk
strategi afventer disse.
Udenrigsministeren besluttede allerede i 2021, at der fort-
sat afgives en årlig arktisk redegørelse med henblik på at
fremhæve de vigtigste begivenheder og resultater om det
internationale arktiske samarbejde i det forgangne år. Akti-
viteter, der relaterer sig til forholdet mellem Danmark og
henholdsvis Grønland og Færøerne, behandles i regeringens
årlige redegørelse om rigsfællesskabet (R15/2022). Der er
samtidig taget højde for, at regeringens redegørelse om ud-
valgte internationale organisationer, herunder det nordiske
samarbejde (R2/2021), også behandler emner, der har rela-
tion til samarbejdet i Arktis.
1.1 Den generelle udvikling i Arktis
Temperaturstigningerne i Arktis, som har været tre gange
højere end det globale gennemsnit i perioden 1971-2019,
fortsætter med at sætte miljø og biodiversitet under
pres. Klimaforandringerne indebærer dramatiske ændringer
for de mennesker, som bor i Arktis med store krav til tilpas-
ningsevne. Gennem de senere år, er forhold som smeltning
af permafrost og naturbrande blevet mere hyppige fænome-
ner. Klimaforandringer gør samtidig Arktis mere tilgænge-
lig. Det skaber kommercielle muligheder, som dog også kan
have negative følgevirkninger bl.a. i forhold til det arktiske
miljø samt øget behov for Search and Rescue.
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 ændre-
de med ét slag afgørende forudsætningerne for det interna-
tionale arktiske samarbejde. Umiddelbart efter invasionen
besluttede de syv ligesindede arktiske stater at sætte samar-
bejdet i Arktisk Råd på pause. Denne beslutning blev kom-
munikeret via en fælles pressemeddelelse fra de syv den 3.
marts 2022.
Arktis er præget af en ny sikkerhedspolitisk dyna-
mik. Særligt Rusland er i færd med en markant udbygning
og konsolidering af de militære kapaciteter langs landets
lange arktiske kyst. Udbygningen vurderes at have defensiv
karakter, men rummer i stigende grad elementer, der kan
anvendes i offensive operationer. Den konkrete sikkerheds-
situation i regionen er indtil videre uændret efter Ruslands
invasion af Ukraine, men uforudsigeligheden er øget og de
langsigtede sikkerhedspolitiske implikationer er uklare. Am-
bitionen om lavspænding er derfor under pres, men forbliver
sammen med principperne i Ilulissat-erklæringen om fred,
dialog og samarbejde inden for gældende internationale spil-
leregler hjørnestenen i Kongerigets Arktis-politik.
NATO har i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling
øget sin opmærksomhed på Arktis. På NATO-topmødet i
Madrid i juni 2022 vedtog de allierede NATO’s nye strate-
giske koncept, hvori ‛Det Høje Nord’ nævnes for første
gang. Det slås fast, at Ruslands evne til at forstyrre de alli-
eredes forstærknings- og forsyningslinjer og den frie sejlads
over Nordatlanten udgør en strategisk udfordring for allian-
cen. Med Sverige og Finlands forventede medlemskaber af
NATO styrkes mulighederne for koordination og samarbejde
i Norden. Det vil samtidig indebære, at syv af de otte arkti-
ske stater vil være NATO-medlemmer.
Kongeriget forholder sig proaktivt til den nye dynamik og
samarbejder med allierede om sikkerheden i regionen. Så-
ledes øges Kongerigets overvågning og militære tilstedevæ-
Redegørelse nr. R 2 Folketinget 2022-23
Udenrigsmin., j.nr. 2022-4703
AS002101
relse fra 2023 yderligere som følge af den politiske aftale
mellem Regeringen og Naalakkersuisut om Arktis Kapaci-
tetspakke. Kongeriget arbejder desuden på tiltag, der skal
mindske risikoen for misforståelser og eskalering i kølvan-
det på den øgede tilstedeværelse ved blandt andet at styrke
rammer og procedurer for informationsudveksling. Samtidig
er samarbejdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne
styrket gennem det Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspoli-
tiske Kontaktudvalg.
2. INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS
På det seneste ministermøde i Arktisk Råd i maj 2021 i
Reykjavik under Islands formandskab deltog alle arktiske
stater på udenrigsministerniveau og udtrykte stærk opbak-
ning til et tæt samarbejde i dette forum.
Den russiske invasion af Ukraine satte imidlertid en brat
stopper for samarbejdet i Arktisk Råd med den nødvendige
beslutning om at sætte samarbejdet på pause.
2.1 Arktisk Råd, russisk formandskab for Arktisk Råd
og ministermødet den 19.-20. maj 2021
Arktisk Råd er det primære forum for det internationale
samarbejde om Arktis. Sikkerhedspolitik er undtaget fra
Arktisk Råds mandat. Kongeriget har en klar interesse i,
at det arktiske samarbejde er fast forankret i en multilateral
ramme. I dialog med repræsentanter for regionens oprindeli-
ge folk og med deltagelse af en række observatørstater og
organisationer samarbejder de otte arktiske stater om en lang
række emner, herunder miljøbeskyttelse, natur, klima, sund-
hed, marint samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling
i Arktis. Kongerigets indsats i Arktisk Råd ydes i et meget
tæt samarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
Rusland overtog i forbindelse med Arktisk Råds minister-
møde i Reykjavik den 19.-20. maj 2021 for-mandsskabet for
Rådet for perioden frem til maj 2023.
Det russiske formandskab forløb som et klassisk for-
mandsskab, indtil Rusland angreb Ukraine.
Siden beslutningen om at sætte samarbejdet i Arktisk Råd
på pause de syv ligesindede arktiske stater drøftet det frem-
tidige samarbejde. Der har været bred enighed om følgende
principper:
– En forsat klar afstandtagen fra Ruslands ageren i Ukrai-
ne,
– Arktisk Råd skal bestå også på længere sigt som det
vigtigste dialog- og samarbejdsforum i Arktis,
– Et vist konkret aktivitetsniveau er nødvendigt for at op-
retholde Arktisk Råd som institution,
– De syv ligesindede arktiske stater skal stå sammen om
en fælles linje.
Pausen i Arktisk Råd har haft konsekvenser for Arktisk
Råds arbejde. Ikke mindst for befolkningen i Arktis, herun-
der de oprindelige folks organisationer, som bl.a. er invol-
veret i Arktisk Råds projektsamarbejde af betydning for
indbyggerne i Arktis. Hertil kommer det anerkendte arbejde
med at kortlægge klimaforandringer og deres påvirkning
af Arktis (benyttes bl.a. i rapporter fra ”Intergovernmental
Panel on Climate Change – IPCC”) og implementering af
den regionale handlingsplan vedr. marint affald, herunder
plastik. Hertil kommer konsekvenser for de mange fagfolk,
som arbejder med Arktisk Råd bl.a. i fagministerier og
blandt forskere med opgaver i regi af Arktisk Råd. Tilsva-
rende er situationen udfordrende for Arktisk Råds sekreta-
riat i Tromsø samt sekretariaterne for de fire ud af seks
arbejdsgrupper, som ikke dækkes af sekretariatet i Tromsø.
På denne baggrund har de syv arktiske stater besluttet at
genåbne visse dele af samarbejdet i Arktisk Råd – uden
Rusland. Derfor blev det i en fælles pressemeddelelse af 8.
juni 2022 fra de syv ligesindede stater meldt ud, at samar-
bejdet i de projekter under Rådets seks arbejdsgrupper, hvor
der ikke er russisk deltagelse, genoptages. Der vil stadig
ikke blive holdt formelle møder i Arktisk Råd. Samtidig
fortsætter overvejelserne om modaliteterne for samarbejdet
på længere sigt.
Generelt vurderes pausen i Arktisk Råds arbejde ikke at
have betydet en nedprioritering af de arktiske staters politi-
ske fokus på Arktis. Senest har USA den 26. august 2022
i en pressemeddelelse fra State Department meddelt, at præ-
sident Biden vil udnævne en tematisk Arktis ambassadør,
som skal udvikle og koordinere den amerikansk Arktis-poli-
tik. Der er endnu ikke sat navn på stillingen, hvis besættelse
til sin tid skal godkendes af Senatet.
2.2 Forebyggelse af ureguleret fiskeri i Det Arktiske Oce-
an
Den 2. oktober 2018 var Naalakkersuisut vært for under-
skrivelse af en internationalt bindende aftale, der skal sik-
re, at der ikke fiskes på det åbne hav i Det Arktiske Oce-
an, før der er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag for et
bæredygtigt fiskeri. Aftalen er indgået mellem de arktiske
kyststater (Canada, Kongeriget Danmark for så vidt angår
Færøerne og Grønland, Norge, Rusland og USA) og fem
større aktører på fiskeriområdet (EU, Island, Japan, Kina og
Sydkorea). Som det sidste af de ti lande ratificerede Kina
den 26. maj 2021 aftalen, som trådte i kraft den 25. juni
2021. Parterne er nu i gang med at forberede implementerin-
gen af aftalen, herunder udarbejdelsen af forretningsordener
for Conference of the Parties (COP) og det videnskabeli-
ge samarbejde i regi af Provisional Scientific Coordinating
Group (PSCG). Det første fysiske møde mellem aftalepart-
nerne (Conference of the Parties – COP) er planlagt til gen-
nemførelse 23.-25. november 2022 i Sydkorea.
2.3 EU
Efter længere tids forarbejde offentliggjorde Europa-Kom-
missionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste den 13. oktober
2021 en fælles meddelelse om prioriteterne for EU’s fremti-
dige Arktis-politik.
I meddelelsen lagde Europa-Kommissionen og Den Fæl-
les Udenrigstjeneste vægt på forholdet til Færøerne og
Grønland, der ønsker tættere samarbejde med EU. Der blev
desuden lagt op til et mere aktivt og grønnere EU-engage-
ment i Arktis med fokus på lavspænding, klima, grøn om-
stilling og bæredygtig udvikling til gavn for indbyggerne,
2
herunder de oprindelige folk, i den arktiske region. Grøn-
land havde en fremtrædende plads i meddelelsen som ét
ud af otte fokusområder, hvor EU bl.a. vil styrke sit engage-
ment med etableringen af et kommissionskontor i Nuuk.
Meddelelsen er generelt blevet godt modtaget, omend især
et forslag om vedtagelse af et moratorium på efterforskning
og udvinding af olie og gas i Arktis har mødt kritik fra visse
medlemsstater og tredjelande.
På baggrund af meddelelsen skulle medlemsstaterne i lø-
bet af foråret 2022 have diskuteret EU’s Arktis-politik i
Rådet og dermed lagt linjen for EU’s fremtidige arbejde i
regionen. Processen blev dog udskudt i lyset af Ruslands
invasion af Ukraine, og det er endnu uvist, hvornår Arktis-
politikken vil blive taget op til diskussion i Rådet.
Forud for offentliggørelsen af Kommissionens og Den
Fælles Udenrigstjenestes meddelelse vedtog Europa-Parla-
mentet den 7. oktober 2021 en betænkning om muligheder,
bekymringer og sikkerhedsmæssige udfordringer i Arktis.
2.4 Arktisk samarbejde i nordisk regi
Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram ”Et bæ-
redygtigt Arktis” for perioden 2022-2024 har i lighed med
foregående år bæredygtig udvikling som ledestjerne. Samar-
bejdsprogrammets prioriteter tager fortsat udgangspunkt i
udvikling i relation til fire kategorier: ”Planet,” ”People(s),”
”Prosperity” og ”Partnerships. ” Sigtet med programmet er
at skabe en klarere forbindelse til globale processer såsom
2030-agendaen og FN’s verdensmål. I 2022 omfattede det
arktiske samarbejdsprogram en åben pulje på 7,3 mio. kr.
samt yderligere 1 mio. kr. som følge af ubrugte midler fra
2021. Herudover er der afsat ca. 2 mio. kr. til en (lukket)
pulje for politiske prioriteringer. I kølvandet på Ruslands
invasion af Ukraine besluttede den Nordiske Rådgivnings-
komité for Arktis at udskyde stillingtagen vedrørende pro-
jektansøgninger tilknyttet Arktisk Råds arbejdsgrupper til et
senere tidspunkt.
3. SPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER
3.1 Forsvarets opgaveløsning i Arktis
Forsvarets hovedopgaver i Arktis er militært forsvar af
Grønland og Færøerne samt overvågning og suverænitets-
hævdelse. For Grønlands vedkommende er det tillige at va-
retage opgaver på havmiljøområdet og opgaver inden for
eftersøgning og redning i Kongerigets ansvarsområde. Des-
uden varetager Forsvaret gennem sin tilstedeværelse i og
omkring Grønland og Færøerne også opgaver på vegne af
andre myndigheder og fungerer som støtte til det civile sam-
fund i Grønland og på Færøerne, herunder fiskeriinspektion.
3.1.1 Forsvarsforlig og Arktis-aftalen
I det nuværende forsvarsforlig for 2018-2023 styrkes
overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt
operative indsatser i Arktis. Som opfølgning på tillægsafta-
len til forsvarsforliget fra 2019 indgik forsvarsforligskred-
sen den 11. februar 2021 en aftale (Aftale om principperne
for Arktis-kapacitetspakken), der fra 2023 yderligere styr-
ker overvågning og tilstedeværelse i Arktis og i Nordatlan-
ten. Efterfølgende er der indgået separate aftaler med Færø-
erne og Grønland om de kapaciteter der etableres i de to
dele af Kongeriget, herunder en luftvarslingsradar på Færø-
erne og en militær basisuddannelse i Grønland.
I det aktuelle forsvarsforlig er der afsat midler til op-
rydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i
Grønland. Herudover foretages der miljøoprydning i Grøn-
nedal, som strækker sig over en årrække og foregår i tæt di-
alog med de grønlandske myndigheder. Erfaringerne fra pro-
jekterne ventes at kunne komme Grønland og andre lande
med tilsvarende olieforureninger i arktisk klima til gode; ek-
sempelvis planlægger Forsvarsministeriets Ejendomsstyrel-
se at gennemføre en international konference om temaet i
efteråret 2022, som opfølgning på en tilsvarende konference
i 2018.
Det nuværende forsvarsforlig udløber ved udgangen af
2023. Færøerne og Grønland vil i forberedelserne af det
næste forsvarsforlig blive inddraget i forhold, der omhandler
Grønland og Færøerne og Forsvarets opgaveløsning i Arktis
og Nordatlanten på lige fod med deltagere fra Folketinget.
3.1.2 Internationalt samarbejde
Forsvarsministeriet har indtil Ruslands invasion af Ukrai-
ne i februar 2022 arbejdet tæt sammen med myndigheder fra
de øvrige otte arktiske stater gennem hhv. arbejdsgruppen
under Arktisk Råd Emergency Prevention Preparedness and
Response (EPPR) og Arctic Coast Guard Forum (ACGF).
Forsvaret ved Arktisk Kommando deltager i ACGF, der
er et uafhængigt og uformelt operativt samarbejde mellem
de otte arktiske kystvagter med fokus på eftersøgning, red-
ning og havmiljø. Rusland har formandskabet for ACGF
i 2021-2023. Den midlertidige suspendering af møde- og
øvelsesaktiviteten i ACGF vurderes på kort sigt at have
begrænsede operative konsekvenser. Arktisk Råds bindende
aftaler på eftersøgning-, redning- og havmiljøområdet er sta-
dig gældende.
Arktiske spørgsmål drøftes også inden for rammerne af
det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO) henset til
den geografiske placering af NORDEFCO-landene. I lyset
af den ændrede sikkerhedssituation i Europa, og beslutnin-
gen om Finland og Sveriges optagelse i NATO styrkes det
militære samarbejde i Norden. I optagelsesperioden støtter
Danmark Finland og Sverige med militære støtteaktiviteter
i form af militær tilstedeværelse i deres områder, hvilket
geografisk delvist er placeret i de arktiske egne.
Forsvaret deltog i 2022 i NATO-øvelsen COLD RE-
SPONSE i Norge. Desuden har Forsvaret udstationeret en
forbindelsesofficer til det norske forsvars operative hoved-
kvarter i Bodø. Danmark vil i 2022 udsende en forsvarsatta-
ché til Stockholm, som sideakkrediteres til Finland og Nor-
ge. Desuden udsender Forsvaret en forbindelsesofficer til
Sverige, som også lejlighedsvis vil være tilstede i Finland.
3
3.2 Klima
I Arktisk Råd er samarbejdet om monitering og vurdering
af klimaændringerne samlet i AMAP-arbejdsgruppen med
indspil og samarbejde med bl.a. CAFF. l forbindelse med
Arktisk Råds ministermøde i 2021 udgav AMAP en opsum-
mering af videnskabelige studier om arktiske klimaforan-
dringer og deres effekter (Arctic Climate Change Update
2021). AMAP har i 2022 publiceret de bagvedliggende vi-
denskabelige analyser, som bl.a. fremhæver, at temperaturen
i Arktis er steget 3,1°C fra 1971-2019, hvilket er tre gange
så meget som det globale gennemsnit i samme periode. Med
opvarmningen er de ekstreme vejrhændelser i Arktis ænd-
ret; antallet af varmeekstremer er øget, mens kuldeekstremer
er blevet sjældnere.
FN’s klimapanel, IPCC, udgav hen over 2021-2022 sin
Sjette Hovedrapport om observerede og fremtidige klima-
forandringer, der også præsenterer den aktuelle status og
fremtidige påvirkning af Arktis. Rapporten konkluderer
bl.a., at havisudbredelsen i perioden 1979-2019 er reduceret
ca. 40 pct. i september og ca. 10 pct. i marts, og at den
observerede reduktion hovedsageligt skyldes menneskelig
indflydelse. indlandsisen i Grønland er blevet mindre (siden
1992), og den tendens vil, under alle udledningsscenarier,
fortsætte i takt med den globale opvarmning.
Både AMAP og IPCC fremhæver, at klimaændringer-
ne i Arktis giver forøget risiko for naturbrande, algeo-
pblomstring og potentielle forstyrrelser gennem fødekæder-
ne, inklusive påvirkninger af fiskebe- stande og havpatte-
dyr. IPCC peger på, at flere af påvirkningerne i Arktis nær-
mer sig permanente ændringer. Det gælder f.eks. ændringer
i vandets kredsløb og påvirkninger af arktiske økosystemer
som følge af permafrostens tøen.
På forskningsreserven 2022 blev der igen afsat bevilling
til Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) forankret
ved Dansk Meteorologisk Institut (DMI), som bl.a. inklu-
derer forskningsprojekter om fremskrivninger af klimaets
variabilitet i de kommende årtier, samt hvordan opvarmnin-
gen kan påvirke havstrømme og iskapper, og herunder ri-
sikoen for farlige irreversible såkaldte tipping points. Kort-
lægning af de igangværende og forventede fremtidige æn-
dringer i Arktis og Nordatlanten er et særligt fokusområde
for NCKF. Vidensopbygningen understøttes af DMI’s lange
meteorologiske dataserier, som indsamles via DMI’s obser-
vationsnetværk i Grønland og ved DMI’s vinterhavisobser-
vatorium i Qaanaaq. I juni 2020 frisatte DMI sine meteoro-
logiske observationsdata for Grønland, som nu er gratis og
lettilgængelige for alle, så data kan understøtte grøn omstil-
ling, innovation og vækst i Grønland. I juni 2021 blev der
frisat klimadata for Grønland, og i 2022 følger prognosedata
fra DMI’s vejr- og havmodel. Derudover understøtter DMI
opbygningen af viden om arktiske klimaændringer ved at
udvikle og analysere klimatidsserier baseret på satellitmålin-
ger og medvirker til udviklingen af nye satellitter til klimao-
vervågning i Arktis. Observationerne bruges til langsigtede
undersøgelser af klimaforandringernes effekter i og omkring
Grønland og ved Færøerne. Herudover monitorerer DMI
det arktiske ozonlag og i regi af NCKF forskes i sammen-
hængen mellem ozonlag og klimaforandringer. Med arktisk
forskning bidrager NCFK til FN’s klimapanel (IPCC), hvor
DMI er Danmarks ankerpunkt. En række data udstilles på
Polar Portal (www.polarportal.dk).
På forskningsreserven blev der i 2021 afsat bevilling til
PROMICE (Program for Monitoring of the Greenland Ice
Sheet) forankret ved De Nationale Geologiske Undersøgel-
ser for Danmark og Grønland (GEUS). PROMICE overvå-
ger afsmeltningen langs randen af Grønlands indlandsis ved
hjælp af målestationer på isen og satellitobservationer. GE-
US har i 2021 overtaget og er i gang med at opdatere det
amerikanske Greenland Climate Network (GC-Net) for at
drive dette sammen med PROMICE. GC-Net er et netværk
af målestationer på den indre del af indlandsisen, som blev
etableret for ca. 30 år siden som led i NASA/National Sci-
ence Foundation’s (NSF) klimaforskningsprogram. I samspil
mellem GC-Net og PROMICE er det muligt at måle, hvor
meget sne der falder på indlandsisens midte til at balancere
tabet fra afsmeltning og isbjerge, og dermed opstille en sam-
let massebalance for den grønlandske indlandsis. GEUS’
overtagelse af GC-Net vil sikre, at der fortsat tilvejebrin-
ges data og viden, så planlægning og indsats i forhold til
klimaforandringer og klimatilpasning kan foretages på det
bedst mulig grundlag. Den seneste undersøgelse viser, at
indlandsisen, alene ved det nuværende niveau af udlednin-
ger af drivhusgasser, er så langt ude af balance, at det vil
forårsage mindst 27 cm stigning i det globale havniveau
før balancen er genoprettet. Overvågningen af Grønlands
indlandsis bidrager til FN’s klimapanels (IPCC) og Arktisk
Råds vurderinger af klimaforandringerne i Arktis.
Kongeriget bidrager derudover fortsat aktivt til Arktisk
Råds ekspertgruppe om metan- og sodreduce- rende tiltag,
hvor arbejdet er sat i bero som følge af pausen i Arktisk
Råd. Ekspertgruppen udgiver hvert andet år en statusrapport
med tilhørende opfordringer til reducerende tiltag. Den se-
neste rapport udkom i maj 2021.
3.3 Miljø- og klimastøtte til Arktis (den tidligere DAN-
CEA-ordning)
Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) administrerer en særbe-
villing til monitering af miljø og naturforhold i Kongerigets
del af Arktis. Tilsvarende administrerer Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet (Energistyrelsen) en særbevilling til
monitering af klimaforhold i Kongerigets del af Arktis. Støt-
teordningerne er et bærende og samlende element for Kon-
gerigets internationale arktiske klima-, miljø- og naturbe-
skyttelsessamarbejde i Arktisk Råd.
Miljøstøtte til Arktis understøtter dels Kongerigets ind-
sats under AMAP (Arctic Monitoring Assessment Program)
vedr. global forurening af svært nedbrydelige organiske mil-
jøgifte (POP’er), tungmetaller, plast og mikroplast, radioak-
tivitet, sod m.m., og dels Kongerigets indsats under CAFF
(Conservation of Arctic Flora and Fauna) Circumpolar Bio-
diversity Monitoring Programme (CBMP) – begge i regi af
Arktisk Råd.
Klimastøtte til Arktis understøtter tilsvarende Arktisk
Råds klimaarbejde gennem langsigtede overvågningspro-
4
grammer, der belyser klimaforandringerne og deres effek-
ter. Det sker bl.a. i det tværfaglige og tværinstitutionelle
overvågningsprogram "Greenland Ecosystem Monitoring"
(GEM), der undersøger klimaforandringernes påvirkninger
på forskellige økosystemer i Grønland, som finansieres i
fællesskab med Miljøministeriet.
AMAP og CAFF planlægger en fælles vurderingsrapport
om klimaforandringernes betydning for arktiske økosyste-
mer, biodiversitet og ændringernes betydning for klimatiske
feedbacks. De to støtteordninger finansierer en stor del af
vidensopbygningen og klima-, miljø- og naturforhold i den
arktiske del af Kongeriget, til brug for Grønland, Færøerne
og Danmark og som bidrag til de globale og regionale kli-
ma-, miljø-, og natursamarbejder.
3.4 Miljø og natur
Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i sammenhæng
med den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i Arktis,
herunder fiskeriressourcer og havpattedyr. Det gælder også
for Grønland og Færøerne, som har kompetencen for deres
respektive natur- og miljøforvaltning under hensyn til de
forpligtelser, der følger af internationale aftaler, som er bin-
dende for Kongeriget.
3.4.1 Miljøsamarbejdet i Arktisk Råd
Gennem arbejdet i AMAP-arbejdsgruppen bidrager Kon-
geriget med viden om miljø- og klimaændringer i Grønland
og Færøerne, herunder global forurening af POP’er, tungme-
taller, plast og mikroplast, radioaktivitet og sod. Niveauer og
effekter af POP’er og tungmetaller overvåges i befolkningen
og i de marine dyr. De mangeårige tidsserier og data bidra-
ger til at styrke globale og regionale reguleringer som Mi-
namatakonventionen om udfasning af menneskeskabt kvik-
sølv og Stockholmkonventionen, som omhandler udfasning
af både gamle og nye POP-forbindelser. I regi af Minama-
takonventionen har Kongeriget bidraget til et nyt monite-
ringsprogram for kviksølv i luft, dyr, fisk, fugle og befolk-
ningen. I forbindelse med ministermødet i Arktisk Råd i
maj 2021 har Kongeriget sammen med Canada udarbejdet
fire videnskabelige rapporter om hhv. klimaændringernes
effekter på den globale forurenings påvirkning i Arktis, på
udviklingen i ophobning af kviksølv, på POP’er, på den
fortsatte forurening af arktiske økosystemer og udviklingen i
traditionel kost samt om konsekvenser af ændringer i kosten
med en større andel af importerede fødevarer. Denne viden
bidrager bl.a. til forståelse af stoffernes sundhedspåvirkning
af især gravide og børn og til forståelse af effekter på marine
økosystemer og specielt marine pattedyr. ”Contaminants of
Emerging Concern” er kemikalier, som har betydning for
økosystemerne og for den menneskelige sundhed, men som
ikke er reguleret i nuværende internationale aftaler. Kongeri-
get bidrager til undersøgelser af sådanne stoffer, der grundet
de globale transportsystemer i luft og vand samt opkoncen-
treringen i fødekæderne ofte findes tidligt i Grønland og
Arktis, selv om de er skabt i andre verdensdele. Desuden
måles niveauer af den globale forurening i luften, som ind-
går i globale transportmodeller.
En AMAP rapport fra 2021 om sodforureningen i Arktis
dokumenterer forsat høje niveauer af sod, men fald i forure-
ningen fra svovlholdige forbindelser. Kongeriget har desu-
den bidraget til et nyt arktisk moniteringsprogram for plast
og mikroplast samt moniteringsguidelines, som er de første
regionale guidelines til brug for kommende overvågning af
global og lokal plastforurening i Arktis, men også til gavn
for andre regionale og internationale organisationer. Samar-
bejdet om regulering og beskyttelse af havmiljøet er centre-
ret i arbejdsgruppen PAME (Protection of Arctic Marine
Environment). I regi af PAME er vejledningen til implemen-
tering af en økosystembaseret tilgang til forvaltning af ark-
tiske marine økosystemer under revidering. Der har været
afholdt flere workshops og konferencer, der har bidraget til
at sætte fokus på konkret implementering af økosystembase-
ret forvaltning i Arktis.
Som en del af PAMEs arbejdsprogram er der ved at blive
udarbejdet en rapport om identifikation af økologiske mål
for Arktis. Økologiske mål har tidligere været defineret af
OSPAR for Nordsøen. PAME har udarbejdet en regional
handlingsplan om marint affald i Arktis, som understøttes
af AMAPs moniteringsprogram, med fokus på marint affald
transporteret fra andre regioner ind i Arktis og på den lokale
forurening af marint affald. Handlingsplanen indeholder 59
strategiske handlinger, der omfatter reduktion af påvirknin-
ger fra fiskeri og akvakultur, forbedring af affaldshåndtering
fra skibe og offshore installationer, forbedring af affalds-
håndtering på land, bæredygtige produkter i Arktis, samt op-
rydning af den arktiske kyst, styrkelse af forskning og mo-
nitering, formidling og ungeinddragelse samt internationalt
samarbejde. Kongeriget skulle have overtaget formandska-
bet for PAME i 2023-2025, men Sverige har tilkendegivet,
at de gerne vil fortsætte formandskabet i endnu en periode,
henset til at der pt. er pause i samarbejdet under Arktisk Råd
grundet situationen i Ukraine.
3.4.2 Biodiversitetssamarbejdet i Arktisk Råd
Biodiversitetssamarbejdet i Arktisk Råd er samlet i
CAFF. Grønland er delegationsleder på vegne af Kongeri-
get Danmark. I 2023-2025 vil Kongeriget skulle varetage
formandskabet for denne arbejdsgruppe.
Arbejdet i CAFF bidrager med input til Kongerigets arbej-
de i globale fora for naturbeskyttelse. Kongeriget prioriterer
arbejdet med en ny strategisk plan, som CAFF har under
udarbejdelse. Arbejdsplanen skal bl.a. bidrage til regionens
implementering af Biodiversitetskonventionens Post 2020
Global Biodiversity Framework og vil blive et vigtigt grund-
lag for den kommende formandsskabsperiode. Ligeledes
leder Kongeriget fortsat CAFF’s Circumpolar Biodiversity
Monitoring Programme (CBMP) sammen med USA.
CBMP/CAFF udgav i 2021 en videnskabeligt vurdering
af den landlevende biodiversitet, med et markant bidrag fra
grønlandske og danske forskere. Kongeriget indgår endvide-
re i tiltag om inddragelse af unge i naturspørgsmål og om
arktiske migrerende fuglearter. Kongeriget bidrager til sam-
arbejdet i PAME relateret til beskyttelse af havet og invasive
arter, bl.a. er der taget initiativ til et projekt om invasive
5
arter, som har til formål at forbedre vidensgrundlaget for
arbejdet i CAFF og PAME i forhold til specifikke handlin-
ger/aktiviteter i Arktisk Råd’s Strategi og handlingsplan om
invasive arter (ARIAS, Arctic Invasive Alien Species). Pro-
jektet vil fokusere på risikoen for potentiel overførsel af in-
vasive arter fra skibe via ballastvand og biofueling i arktiske
farvande. Derudover bidrager Kongeriget til et PAME-pro-
jekt, som har til formål at kortlægge marine og kystnære
aktiviteter for minedrift, herunder deponering og udlednin-
ger af affald og minespildevand til havmiljøet. Projektet
vil give en oversigt over de nuværende arktiske kyst- og
marine-minedriftaktiviteter med henblik på at identificere
og vurdere den nuværende praksis for marine udledninger
af restprodukter. I samarbejde med AMAP bidrager Konge-
riget sammen med CAFF til at sætte fokus på, hvordan
klimaforandringer vil påvirke økosystemer fremover.
3.4.3 Beskyttelse af miljø og havmiljø
Kongeriget er part til Biodiversitetskonventionen (CBD),
og arbejdet i Arktisk Råd (arbejdsgrupperne CAFF og PA-
ME) understøtter implementeringen af konventionens arbej-
de. Parterne til konventionen skal vedtage nye globale natur-
mål og rammen for arbejdet (post 2020-rammen) på den 15.
partskonference (COP15), som afholdes i december 2022 i
Canada. I den forbindelse arbejder Kongeriget for at frem-
tidige mål er ambitiøse og styrker implementering af kon-
ventionens vision for 2050 og FN’s verdensmål. CAFF og
PAME samarbejder bl.a. om et projekt om forvaltningsfor-
anstaltninger (other effective area-based conservation mea-
sures), der kan bidrage til implementering af et evt. kom-
mende globalt naturmål på 30 pct. beskyttede havområder.
I regi af CBD arbejder Kongeriget for fuld og effektiv
inddragelse af oprindelige folk og lokalsamfund, herunder
deres videnssystemer, samt at dette skal ske i overensstem-
melse med oprindelige folks frivillige, informerede og for-
udgående samtykke. I regi af CBD pågår ligeledes arbejdet
med identifikationen af ”økologisk eller biologisk signifi-
kante havområder”.
Kongeriget er ydermere part i havkonventionen OSPAR
om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav,
herunder havområder øst og nord for Grønland. Danmark er
delegationsleder på vegne af Kongeriget.
På ministermødet i 2021 genbekræftede parterne forplig-
tigelsen til at beskytte det arktiske havmiljø, herunder gen-
nem samarbejde med andre relevante organisationer, såsom
Arktisk Råd og Den Internationale Søfartsorganisation. Som
opfølgning på dette har OSPAR nedsat en arbejdsgruppe til
at varetage OSPARs arbejde med beskyttelsen af Arktis. Her
deltager repræsentanter fra Danmark og Grønland.
Kongeriget indgår endvidere i FN’s arbejde med en jurid-
isk bindende tillægsaftale til FN’s havretskonvention om
beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af marin biodiversitet
uden for national jurisdiktion (Biodiversity Beyond National
Jurisdiction) (BBNJ-aftalen). Arbejdet med tillægsaftalen
er særligt begrundet i, at der har vist sig et behov for at
implementere og operationalisere havretskonventionens be-
stemmelser om biodiversitet i områder uden for national
jurisdiktion. Den femte session af FN-forhandlingerne blev
afholdt den 15.-26. august 2022. Da forhandlingsparterne
ikke nåede til enighed, blev forhandlingerne suspenderet
med ambition om snarlig genoptagelse af femte session og
indgåelse af aftalen.
3.5 Kontinentalsokkelprojektet
Under henvisning til FN’s havretskonvention fra 1982 har
Kongeriget Danmark i perioden 2009-2014 indleveret doku-
mentation (delsubmissioner) til FN’s Kommission for Konti-
nentalsoklens grænser (CLCS) om en udvidelse af kontinen-
talsoklen i fem områder. De fem områder fordeler sig med
to ved Færøerne og tre ved Grønland, og de bliver behandlet
enkeltvis af CLCS. Kontinentalsokkelprojektet har haft til
opgave at identificere de områder, hvor krav om retten til
nye havbundsområder kan fremsættes.
Projektet blev igangsat i 2002 i et samarbejde mellem
Danmark, Færøerne og Grønland. Efter indlevering af den
sidste delsubmission i 2014, der omfatter området med
Nordpolen, har opgaven været et løbende beredskab til
de konsultationer, der kommer, når CLCS vil behandle de
enkelte delsubmissioner. Når konsultationerne med CLCS
er afsluttet, vil CLCS fremkomme med sine anbefalinger
vedr. den ydre grænse for de respektive landes adkomst til
kontinentalsoklen.
CLCS gav i 2014 sin anbefaling vedr. delsubmissionen
nord for Færøerne. Kongerigets kontinentalsokkel overlap-
per i dette område med sokler fra hhv. Norge og Island. Ef-
ter forhandlinger undertegnede parterne i Stockholm den 30.
oktober 2019 delingsaftaler vedrørende området, og Folke-
tinget gav sit samtykke efter grundlovens § 19 den 25. maj
2021.
Såfremt der efter CLCS’ anbefalinger stadig eksisterer
overlappende krav til nabolande, vil den endelige afgræns-
ning være genstand for politiske forhandlinger mellem disse
lande. Kongeriget Danmark lægger – helt i tråd med Ilulis-
sat-erklæringen – stor vægt på dialog og direkte forhandlin-
ger mellem samtlige relevante stater, herunder Rusland, bå-
de i forhold til tekniske geofaglige spørgsmål samt i forhold
til spørgsmål vedr. afgrænsning af overlappende sokkelkrav.
3.6 Grænsedragning mellem Grønland og Canada
For at skabe yderligere fremgang i spørgsmål om græn-
sedragning mv. i farvandene mellem Canada og Grønland
etablerede Udenrigsministeriet sammen med Naalakkersui-
sut og Canadas regering i forbindelse med fejringen af 10-
året for Ilulissat-erklæringen i 2018 en fælles arbejdsgruppe,
som skulle se nærmere på udestående grænseforhold i far-
vandet mellem Canada og Grønland.
På baggrund af intensive forhandlinger undertegnede
udenrigsminister Jeppe Kofod, Grønlands Formand for Naa-
lakkersuisut Múte B. Egede og den canadiske udenrigsmi-
nister Mélanie Joly den 14. juni 2022 samlet en aftale, der
indebærer, at Tartupaluk (Hans Ø) deles. Aftalen moderni-
serer desuden den gældende grænsetraktat fra 1973 og etab-
lerer den maritime grænse i Lincolnhavet indenfor 200 sø-
6
mil. Herudover fastsættes kontinentalsokkelgrænsen udover
200 sømil i Labradorhavet.
Traktaten træder i kraft, når parterne skriftligt har infor-
meret hinanden om, at de nødvendige indenlandske proce-
durer er blevet gennemført. For Danmarks vedkommende
indebærer det indhentelse af Folketingets samtykke efter
grundlovens § 19, stk. 1.
Der er med aftalen etableret en landegrænse mellem Grøn-
land og Canada, som følger den nord-sydgående kløft, der
løber gennem øen. Man vil med aftalen opretholde den fort-
satte adgang til - og bevægelighed på - hele øen for Inuit
og lokalbefolkningen i Avarnersuaq (Grønland) og Nunavut
(Canada). Der vil blive etableret et særligt grænseregime for
andre besøgende, som blandt andet tager hensyn til øens
karakter og isolerede beliggenhed.
Fra Kongerigets side har det været helt centralt at ind-
drage de lokale borgere i processen. En fælles delegation
af embedsmænd fra Naalakkersuisut og Udenrigsministeri-
et har mødtes med lokale fangere mv. og organisationer i
Qaanaaq og Siorapaluk, som er dén beboelse, der er tættest
på øen. De lokale borgere ønsker, at aftalen skal blive start-
skuddet til et udbygget samarbejde med Canada. Aftalen in-
deholder derfor tekst, der skal bane vej for et sådant styrket
samarbejde mellem Canada og Grønland, ikke mindst for
beboerne omkring Qaanaaq.
Aftalen udvider Kongeriget Danmark med et nyt maritimt
område, der svarer omtrent til arealet af Jylland, Fyn og
Sjælland tilsammen. Den samlede maritime grænse til Cana-
da er i alt 3.962 km og dermed verdens længste maritime
grænse. Aftalen udgør den første konkrete udmøntning af
sin art af Ilulissat-erklæringen fra 2008.
Aftalen viser, at diplomati og dialog baseret på internatio-
nal retsorden fortsat kan levere solide resultater. Et vigtigt
signal - ikke mindst i en tid, hvor den internationale retsor-
den er under pres.
Forhandlingsresultatet skyldes i høj grad et tæt og tillids-
fuldt samarbejde mellem Grønland og Danmark og en meget
stor indsats fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur,
Geodatastyrelsen, GEUS – De Nationale Geologiske Under-
søgelser for Danmark og Grønland, og DTU Space.
3.7 Søfart og sejladssikkerhed
FN’s Søfartsorganisations (IMO) Polarkode har til hensigt
at styrke sikkerheden ved sejlads i arktiske farvande og
stiller særlige krav til skibes udstyr og konstruktion samt
træning af besætning med henblik på at imødegå de særlige
risici forbundet med sejlads i isfyldte farvande.
I dag omfatter sikkerhedsdelen i polarkoden ikke fartøjer
såsom fiskeskibe, mindre lastskibe (brutto-tonnage under
500) og lystfartøjer, der ikke anvendes kommercielt. Fra
dansk side arbejdes der for, at dele af Polarkoden bliver
obligatorisk for disse skibe, som sejler i arktiske farvande. I
tillæg hertil vedtog IMO’s medlemslande i maj 2021 en
vejledning til mindre skibe, som opfordres til at opfylde
sikkerhedsdelen af Polarkoden. Målet med disse tiltag er at
højne sikkerheden til søs i arktiske egne ved at få en bredere
anvendelse af Polarkoden.
Danmark har desuden været initiativtager til en fælles in-
spektionskampagne i regi af det regionale havnestatskontrol-
samarbejde for Europa og Canada (Paris MoU; det regiona-
le havnestatssamarbejde for Europa og Canada). Med kam-
pagnen indsamles data og viden omhandlende Polarkodens
implementering på verdensplan. Hensigten med inspektions-
kampagnen er at arbejde for sikkerhed til søs i Arktis ved
at fremme viden om og efterlevelse af polarkoden. Inspekti-
onskampagnen løber henover sommeren 2022, hvorefter der
vil blive fulgt op på inspektionskampagnens resultater i den
regionale organisation for havnestatskontrol (Paris MoU).
Danmark, som repræsenterer Kongeriget i IMO, fastlæg-
ger løbende de fælles positioner til brug for arbejdet i IMO i
dialog med Naalakkersuisut.
DMI driver en vejrtjeneste i Grønland og står for at vars-
le farligt vejr og udarbejde vejrudsigter og far- vandsudsig-
ter for hele Grønland og det omliggende hav. DMI har
siden marts 2021 leveret vejrinformation og –udsigter på
grønlandsk til borgerne på DMIs grønlandske Facebooksi-
de. DMI har stort fokus på at styrke den operationelle over-
vågning og modellering af havisen i Det Arktiske Ocean
med henblik på at understøtte sikker sejlads. Grundlaget for
varslingen bliver stadig bedre, bl.a. gennem udvikling af
finmaskede vejrmodeller for vindforholdene i de grønland-
ske fjorde. I forbindelse med udmøntningen af Nordatlant-
puljen blev der på FL21 afsat én mio. kr. årligt i perioden
2021-2024 til at styrke DMIs vejrtjeneste i Grønland, her-
under arbejdet med at styrke kvaliteten og præcisionen af
vejrudsigter. Der er et stort potentiale i at udvikle og eta-
blere varsling af farlige vejrhændelser i Grønland. I 2022
blev varsling af kraftig vind og isslag opsat på operationelt
plan til myndigheder. DMI arbejder også på at etablere vars-
ling af sneskred. Dette vil indebære lokalt samarbejde om
lokale målinger. I henhold til SOLAS-Konventionen (”Inter-
national Convention for the Safety of Life at Sea”) betjener
DMI’s istjeneste skibsfarten i de grønlandske farvande, med
et udvidet fokus på Kap Farvel området, hvor isforholdene
er særligt farlige. Både den daglige produktion og udvikling
af nye typer isinformationer sker i tæt samarbejde med istje-
nester i USA, Canada og Norge samt Copernicus Marine
Services. Fokuserede isoplysninger leveres i specielle situa-
tioner.
DMI deltager aktivt i EU’s jordobservationsprogram Co-
pernicus, som understøtter brugen af satellitdata og modeller
i Det Arktiske Ocean.
3.8 Søkort og havbundskortlægning
En væsentlig forudsætning for søfart og sejladssikkerhed
i Arktis er pålidelige søkort. Geodatastyrelsen (GST) har
siden 2009 samarbejdet med Naalakkersuisut om en moder-
nisering og opdatering af søkort i det sydvestlige Grønland
(Fra Uummannarsuaq til Upernavik), så de er egnet til
moderne navigation. Kortlægningen planlægges afsluttet i
2026.
7
I 2021 påbegyndte GST udgivelsen af en ny type elektro-
niske søkort (Basis ENC), hvilket betyder, at skibe, som
er omfattet af SOLAS konventionen, i praksis al større kom-
merciel skibstrafik med og uden passagerer, i løbet af 1-2
år vil have god dækning med elektroniske søkort på vestky-
sten af Grønland. Basis ENC’erne vil løbende blive konver-
teret til bedre søkort (fulde ENC) frem mod udgangen af
2026. GST samarbejder derudover med Naalakkersuisut og
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om at få lavet
en plan for modernisering af søkortlægningen for resten af
Grønland efter 2026, så den imødekommer både civile og
forsvarsmæssige behov.
GST støtter aktivt bestræbelserne under det såkaldte Nip-
pon Foundation-GEBCO Seabed 2030 Project om at få op-
målt og kortlagt verdenshavene inden 2030 og få etableret
en global dybdedatabase. Særligt i de arktiske egne, hvor
kun omkring 14 pct. af havet er kortlagt med moderne søop-
målingsudstyr, er der et stort behov for at øge dybdedataind-
samlingen.
3.9 Kortlægning samt digital infrastruktur for arktiske
geografiske data
Data og korttjenester samt tilhørende digital infrastruktur
har stor betydning for et samfunds udvikling og udgør et
betydningsfuldt bidrag til den grundlæggende indsats for
digitalisering og udvikling af Arktis. Styrelsen for Datafor-
syning og Infrastruktur (SDFI) afslutter en nykortlægning af
Grønland i det åbne land (del af landjorden uden for byerne
og bygderne) ved udgangen af 2022.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) sam-
arbejder med de øvrige arktiske landes kortlægningsmyndig-
heder om den digitale infrastruktur for geografiske data med
fokus på at understøtte udbredelse og genanvendelse af ark-
tiske data, der bl.a. er opbygget i Arktisk Råds arbejdsgrup-
per. Samarbejdet står for Arctic SDI Geoportal, der giver
adgang til arktiske reference- og baggrundskort og tematiske
data, herunder en digital højdemodel. Som opfølgning på
Arktisk Råds ministermøde i 2021 leder SDFI udarbejdelsen
af forslag til en datapolitik for Arktisk Råd i samarbejde
med rådets sekretariat og arbejdsgrupper. Som følge af Rus-
lands invasion af Ukraine har Arctic SDI-samarbejdet siden
marts 2022 været sat på pause.
SDFI har ansvaret for driften af GNET (Grønlands GNSS
(Global Navigation Satellit System) netværk). GNET er den
fundamentale geodætiske infrastruktur i Grønland. GNET
består af 60 permanente GNSS-målestationer, som sikrer
pålidelige geodata bl.a. til brug for en effektiv klimaover-
vågning, herunder af indlandsisens masse og suverænitets-
håndhævelse. I det forgange samt det kommende år er fokus
rettet på driftskonsolidering og forbedret internetsikkerhed
ved stationerne.
3.10 Mineralske råstoffer
I samarbejde med Naalakkersuisut, driver og udbygger
GEUS geo-databaser, som benyttes af mineral- og minein-
dustrien. Ligeledes bistår GEUS Grønland med forsknings-
baseret viden om geologien i Arktis og de dertil knyttede
mineralressourcer. SDFI står for at levere det opdaterede
topografiske grundlag for de geologiske kort.
3.11 Forskning
Forskning udgør en væsentlig del af fundamentet for ark-
tisk samarbejde og skaber grundlaget for vigtige politiske
beslutninger om bæredygtig udvikling og miljø i Arktis.
3.11.1 Forskningsaftalen
De otte arktiske stater samt Grønland og Færøerne under-
skrev i maj 2017 en juridisk bindende aftale om styrket
forskningssamarbejde i og om Arktis. Aftalen trådte i kraft
den 23. maj 2018 i forbindelse med 10-året for Ilulissat-
erklæringen. Aftalen skal understøtte samarbejde og friere
bevægelighed for forskere, forskningsudstyr m.m. på tværs
af den arktiske region og understreger, at forskning udgør
en væsentlig del af fundamentet for arktisk samarbejde. Det
har været et hensyn i aftalen, at den ikke ekskluderede ikke-
arktiske nationer, men aftalen er ikke bindende for de par-
ter, som er ikke-arktiske nationer. Danmark følger løbende
implementeringen af Arktisk Råds forskningsaftale gennem
de årlige møder og dialog med aftalens parter. Da aftalen
omfatter Rusland, har samarbejdet været sat på pause siden
marts 2022.
3.11.2 International arktisk hub
Den Internationale Arktiske Hub finansieres af både Dan-
mark (3,0 mio. kr. pr. år) og Grønland (0,75 mio. kr. pr.
år) via finanslovene. Formålet med hub’en er at etablere
en koordinerende platform i Grønland for grønlandske, dan-
ske og internationale polarforskere samt arktiske interessen-
ter. Danmark og Grønland arbejder fortsat med at imple-
mentere en fælles vision og skabe synlighed om hub’en
nationalt og internationalt.
3.11.3 Forum for Arktisk Forskning
Forum for Arktisk Forskning (FAF) har siden 2014 funge-
ret som et centralt organ for arktisk forskningssamarbejde
med deltagelse af repræsentanter fra alle de centrale forsk-
ningsinstitutioner i Danmark, Færøerne og Grønland. FAF
har bidraget til samarbejde og koordinering på tværs af dan-
ske, grønlandske og færøske institutioner og Arktisk Kom-
mando vedrørende feltaktiviteter i Arktis.
3.11.4 UArctic
Arktisk Universitet (UArctic) er et internationalt samar-
bejde mellem universiteter m.fl. i den arktiske region, der
støttes med 3 mio. kr. over finansloven. Bevillingen går
dels til drift af UArctic, til UArctics mobilitetsprogram for
studerende, forskere og undervisere, North2North, dels til
konkrete projekter, som udvælges efter åbent opslag for
Kongerigets medlemmer i UArctic. I lighed med tidligere
år modtog UArctic i 2022 et reduceret antal ansøgninger,
som muligvis skyldes COVID-19 pandemien.
8
3.11.5 Europæisk samarbejde om arktisk forskning
I 2020 igangsattes EU-projektet EU-PolarNet2, som er
verdens største konsortium for arktisk ekspertise og infra-
struktur. Projektets formål er bl.a. at komme med anbefalin-
ger til Europa-Kommissionen om EU᾽s indsats inden for
arktisk forskning. Konsortiet består af 25 partnere, som
repræsenterer alle europæiske og associerede lande med
polarforskningsaktiviteter. Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet repræsenterer Danmark og Grønland som partner i
projektet, mens Færøerne deltager selvstændigt.
3.11.6 Kongeriget Danmarks Partnerskab for Rum i
Arktis
Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har taget
initiativ til, at der på tværs af faglige temaer inden for
rumområdet etableres en række nationale rumpartnerskaber,
hvor offentlige og private aktører samarbejder om forsk-
ning, innovation, uddannelse og andre mulige fælles projek-
ter. Partnerskab for Rum i Arktis samler – og er åbent for –
alle vidensinstitutioner, virksomheder, myndigheder, interes-
seorganisationer, tænketanke og andre aktører i Kongeriget,
der arbejder i krydsfeltet mellem Arktis og rumbaserede løs-
ninger. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil som led i
implementeringen af regeringens strategi for dansk forsvars-
industri afsøge interessen for at introducere et nyt tema med
fokus på udvikling af teknologier og kompetencer, der kan
understøtte Forsvarets opgaveløsning i Arktis.
3.11.7 Nyt forskningsskib
Der er afsat i alt 320 mio. kr. i perioden 2021-2023 til at
bygge Danmarks Tekniske Universitets (DTU) nye oceangå-
ende forskningsskib, som afløser for det nuværende Dana
IV. A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formaal har doneret 50 mio. kr. til skibet. Et
nyt forskningsskib vil indgå i Kongerigets samlede flåde
af forskningsskibe og vil udgøre et vigtigt supplement til
de eksisterende skibe på Færøerne og i Grønland. DTU er
ansvarlig for udbuddet og byggeriet af det nye forsknings-
skib, som forventes at være klar i 2025. Designfasen blev i
sommeren 2022 sendt i udbud.
3.11.8 Forståelsespapir om polarforskning med Sydkorea
UFM underskrev i december 2021 et forståelsespapir med
det koreanske Hav- og Fiskeriministerium om samarbejde
inden for polarforskning. Formålet med papiret er skabe
bedre rammer for forskningssamarbejde i Arktis og Antark-
tis med fokus på at øge forståelsen for klimaforandringer.
3.11.9 Styrket arktisk forskning og marin forskningspro-
gram
På aftalen om forskningsreserven for 2022 blev der afsat
samlet 17,0 mio. kr. til arktisk forskning, hvoraf 5,9 mio. kr.
går til effektivisering og udvikling af forskningsstationerne i
Grønland, som skal sikre et fortsat godt fundament for den
arktiske forskning inden for alle forskningsfelter. Der blev
herudover på finansloven for 2022 afsat samlet 21,2 mio.
kr. i perioden 2020-2023 til et forskningsprogram om marin
forskning i Nordatlanten.
9