Lovudkast - Høring af forslag til lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
5. oktober 2022
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering udkast til Forslag
til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, som frem-
sat for Folketinget i dag den 5. oktober 2022.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 4
Erhvervsudvalget 2022-23


5. oktober 2022
NOTAT
Høringsnotat vedrørende lov om kreditforeningen af kommuner og re-
gioner i Danmark.
1. Indledning
I forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 blev det besluttet at overføre
ansvaret for at føre tilsyn med KommuneKredit fra det daværende Øko-
nomi- og Indenrigsministerium til Erhvervsministeriet. Erhvervsministeren
har i forlængelse heraf besluttet, at Finanstilsynet skal forestå tilsynet med
KommuneKredit. Lovforslaget har derfor til formål at forankre tilsynsan-
svaret med KommuneKredit hos Finanstilsynet.
Med lovforslaget fastsættes rammerne for det tilsyn, som Finanstilsynet
skal føre med KommuneKredit. KommuneKredit underlægges i et vist om-
fang tilsvarende krav og tilsynsrammer, som gælder for øvrige kreditinsti-
tutter. Disse rammer tilpasses dog KommuneKredits særlige virksomhed
og de afgrænsede risici, som KommuneKredit påtager sig.
Der indføres styrkede regler om KommuneKredits ledelse og indretning af
virksomheden. Reglerne udspringer af lov om finansiel virksomhed og in-
debærer, at KommuneKredit bl.a. omfattes af krav til egnethed og hæder-
lighed, krav om en forretningsorden for bestyrelsen og krav til bestyrelsens
overordnede og strategiske funktion.
Den regulatoriske ramme for KommuneKredits finansielle risici opdateres
og styrkes. Det indebærer, at der fastsættes tilsvarende krav til Kommune-
Kredits likviditet, som i dag gælder for kreditinstitutter. Kravene har til for-
mål at styre og begrænse både de kort- og langsigtede likviditetsrisici. End-
videre indføres krav om, at foreningen skal vedtage en politik for identifi-
cering, opgørelse, afrapportering og begrænsning af de markeds- og mod-
partsrisici, som foreningen kan påtage sig. Endelig fastsættes en begræns-
ning i loven for KommuneKredits markedsrisci.
Med lovforslaget gives der mulighed for, at grønlandske og færøske kom-
muner, mod en 100 pct. garanti fra den danske stat, kan optage lån og indgå
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 4
Erhvervsudvalget 2022-23
2/8
finansiel leasing med KommuneKredit. De grønlandske og færøske kom-
muner bliver ikke medlem af KommuneKredit, og de kommer derfor ikke
til at hæfte for foreningens forpligtelser.
Lovforslaget indebærer også, at KommuneKredit omfattes af en række ge-
nerelle tilsynsbestemmelser, der følger af lov om finansiel virksomhed, og
som også gælder for øvrige kreditinstitutter. Det gælder bl.a. i forhold til
indberetnings- og oplysningspligt over for Finanstilsynet, gennemførelse
af inspektioner, Finanstilsynets tavshedspligt, offentliggørelse af afgørel-
ser, samt klageadgang m.v. Dette vil grundlæggende medføre, at Finanstil-
synet kan føre tilsyn med KommuneKredit på samme måde, som Finans-
tilsynet i dag fører tilsyn med andre finansielle virksomheder.
Da Finanstilsynet bliver tilsynsmyndighed for KommuneKredit, indføres
der med lovforslaget en pligt for KommuneKredit til at betale et årligt bi-
drag til Finanstilsynet, som svarer til Finanstilsynets omkostninger ved det
tilsyn, som Finanstilsynet skal føre med KommuneKredit.
Lovforslaget har tidligere været i høring i september 2021, men lovproces-
sen blev dengang afbrudt og udsat. Lovforslaget har derfor været sendt i
offentlig høring på ny i perioden fra den 25. maj til den 1. juli 2022. Der er
modtaget syv høringssvar, heraf to med konkrete bemærkninger til lov-
forslaget.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Enkelte høringssvar
har givet anledning til redaktionelle ændringer og præciseringer i lovtek-
sten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen i de pågæl-
dende bestemmelser og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
KommuneKredit, Finans Danmark, Danske Regioner og Grønlands Er-
hverv udtrykker i deres høringsvar støtte til lovforslaget.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
3.1. KommuneKredit og statsstøttereglerne
3.2. Medlemmernes hæftelse
3/8
3.1. KommuneKredit og statsstøttereglerne
KommuneKredit foreslår, at der indføres en delegationsbestemmelse i lov
om KommuneKredit, der bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte
regler om KommuneKredits mulighed for at yde støtte i form af favorable
lånevilkår til visse typer anlægsinvesteringer.
KommuneKredit henviser til, at EU-Kommissionen i december 2021 god-
kendte et forslag til nye statsstøtteretningslinjer, som trådte i kraft i januar
2022 (”Guidelines on State aid for climate, environmental protection and
energy”). Retningslinjerne lægger op til en udvidet og mere fleksibel ad-
gang til at yde støtte til bestemte typer investeringer, der understøtter vir-
keliggørelsen af EU’s og medlemslandenes fastsatte mål for den grønne
omstilling. Et af de omfattede områder er energieffektiv fjernvarme, her-
under fjernvarme, der er baseret på affaldsvarme.
Retningslinjerne åbner for, at det er muligt at fremtidssikre den danske fi-
nansieringsmodel, hvor kommuner og forsyningsselskaber i hele landet har
adgang til langfristede og billigst mulige lån til grønne investeringer (uan-
set vedtagne/planlagte ændringer i rammevilkårene for fjernvarme og af-
faldsenergi i Danmark).
Anvendelse af de nye statsstøtteretningslinjer for lån i KommuneKredit
forudsætter, at Danmark anmelder en generel støtteordning, som godken-
des af EU-Kommissionen. Støtteordningen skal være baseret på en dansk
retsakt, f.eks. en bekendtgørelse. KommuneKredit anfører derfor, at det kan
være hensigtsmæssigt at indføre en delegationsbestemmelse.
Kommentar
Det fremgår af lovforslaget, at KommuneKredit skal sikre, at udlån og lea-
sing er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler og praksis. Der er
tale om en selvstændig forpligtelse, som på det daværende Økonomi- og
Indenrigsministeriums foranledning blev skrevet ind i KommuneKredits
vedtægter i 2015. KommuneKredit foretager således en konkret statsstøt-
teretlig vurdering af anmodninger om lån og leasing i lyset af den løbende
udvikling i regler og praksis inden for dette regelsæt.
Lovforslaget har til formål at fastsætte rammerne for det tilsyn, som Fi-
nanstilsynet skal føre med KommuneKredit. Finanstilsynet skal ikke føre
tilsyn med statsstøttereglernes overholdelse. Det vurderes derfor uhen-
sigtsmæssigt at indsætte bestemmelser om statsstøtte i dette lovforslag. Er-
hvervsministeriet har tidligere været i dialog med KommuneKredit om de
EU-retlige hjemler til tildeling af statsstøtte til fjernvarme. Det bemærkes
4/8
desuden, at spørgsmål om fjernvarme, herunder eventuelle støtteordnin-
ger, hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressortom-
råde.
3.2. Medlemmernes hæftelse
Kommunernes Landsforening bemærker, at det oprindelige høringsudkast
fra september 2021 indeholdt en justeret formulering af lovbestemmelsen
om medlemmernes solidariske hæftelse for foreningens forpligtelser i § 7,
stk. 1, og bemærkningerne hertil, hvorved det blev præciseret, at der skulle
være tale om en selvskyldnerkaution. Kommunernes Landsforening har be-
mærket, at den justerede formulering ikke fremgår af det reviderede lov-
forslag og anført, at det fortsat er Kommunernes Landsforenings opfattelse,
at kommunerne, som medlemmer af KommuneKredit, hæfter som selv-
skyldnerkautionister.
Kommentar
I det lovudkast, der blev sendt i offentlig høring i september 2021, var det
foreslået at ændre den gældende bestemmelse om medlemmernes hæftel-
sesform fra direkte hæftelse til selvskyldnerkaution. Hensigten var at
bringe lovens formulering i overensstemmelse med den forståelse af hæf-
telsesformen, som hidtil har hersket hos KommuneKredit og dets medlem-
mer.
Efter ønske fra KommuneKredit blev forslaget herom dog taget ud af lov-
forslaget forud for den fornyede høring, da KommuneKredit ikke ønskede
en ændring af bestemmelsen.
Med lovforslaget foreslås der derfor ingen ændringer i bestemmelsen om
medlemmernes hæftelse for foreningens forpligtelser jf. forslaget til § 7,
stk. 1, hvoraf det fremgår, at medlemmerne hæfter direkte solidarisk for
alle foreningens forpligtelser.
Forskellen mellem at hæfte direkte og at hæfte som selvskyldnerkautionist
består i, at en kreditor kan kræve sig betalt af den, der hæfter direkte, når
forfaldstiden er indtrådt, mens en selvskyldnerkautionist først kan kræves
at betale, når hovedmanden ikke har betalt på sidste rettidige betalingsdag.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
4.1. Organisationer m.v.
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Advokatsamfundet
5/8
Akademisk Arkitektforening
Akademikerne
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES),
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Capital Law CPH
CBS
CEPOS
Computershare
DAFINA
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Iværksætter forening
Dansk Investor Relations Forening - DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Management Råd
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Det nationale netværk af virksomhedsledere
Den Sociale Retshjælp
Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)
Drivkraft Danmark
e-nettet
Ejendomsforeningen
Experian
6/8
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgentu-
rer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
Frivilligrådet, (OBS – kun hvis det er relevant for den frivillige sektor)
FSR – danske revisorer
Garantiformuen
HK
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Intertrust (Denmark)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Komiteen for god selskabsledelse
Kromann Reumert
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Matercard Payment Services Denmark A/S
7/8
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets A/S
Nokas Kontantservice P/S
Nordic Blockchain Association
Oxfam IBIS
Parcelhusejernes Landsforening
Penneo A/S
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VISA
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Ældre sagen
Ørsted
4. 2. Ministerier
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsmisteriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for udviklingssamarbejde og ministeriet for nordisk samarbejde
Skatteministeriet (Skal altid høres)
Social- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Sundhedsministeriet
Transportministeriet og ministeriet for ligestilling
8/8
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
4.3. Styrelser, tilsyn m.v.
Digitaliseringsstyrelsen
Domstolsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (hvidvaskteam)
Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer)
Erhvervsstyrelsen (EU-høringer)
Finansiel Stabilitet
Forbrugerombudsmanden
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Datatilsynet
Nævnenes Hus
Økonomistyrelsen
4.4. Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Landsstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget:
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening


Høringsliste
Organisationer
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Akademikerne
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES),
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Capital Law CPH
CBS
CEPOS
Computershare
DAFINA
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Iværksætter forening
Dansk Investor Relations Forening - DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Management Råd
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
25. maj 2022
FINANSTILSYNET
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf. 33 55 82 82
Fax 33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
finanstilsynet@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 4
Erhvervsudvalget 2022-23
2
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Det nationale netværk af virksomhedsledere
Den Sociale Retshjælp
Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)
Drivkraft Danmark
e-nettet
Ejendomsforeningen
Experian
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
Frivilligrådet, (OBS – kun hvis det er relevant for den frivillige sektor)
FSR – danske revisorer
Garantiformuen
HK
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Intertrust (Denmark)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Komiteen for god selskabsledelse
Kromann Reumert
3
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Matercard Payment Services Denmark A/S
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets A/S
Nokas Kontantservice P/S
Nordic Blockchain Association
Oxfam IBIS
Parcelhusejernes Landsforening
Penneo A/S
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VISA
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Ældre sagen
Ørsted
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
4
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet
Justitsministeriet (skal kun høres ved lovforslag og ikke bekendtgørelser. Skal dog høres ved bekendtgørelser, der er udst
rekte hjemmel i EU-retsakter)
Klina-, Energi- og Forsyningsmisteriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for udviklingssamarbejde og ministeriet for nordisk samarbejde
Skatteministeriet (Skal altid høres)
Social- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Sundhedsministeriet
Transportministeriet og ministeriet for ligestilling
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Styrelser, tilsyn m.v.
Digitaliseringsstyrelsen
Domstolsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (hvidvaskteam)
Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer)
Erhvervsstyrelsen (EU-høringer)
Finansiel Stabilitet
Forbrugerombudsmanden
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Datatilsynet
Nævnenes Hus
Økonomistyrelsen
Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Landsstyre via Rigsombudsmanden i Grønland


Fremsat den 5. oktober 2022 af erhvervsminister (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Loven finder anvendelse på Kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark (foreningen).
§ 2. Kapitel 2 i lov om finansiel virksomhed finder tilsva-
rende anvendelse for denne lov.
Stk. 2. Artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse for
denne lov.
Kapitel 2
Foreningens formål og virksomhed
§ 3. Foreningen har til formål at yde lån og finansiel
leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og
boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes
låntagning. Foreningen kan herudover tilbyde sine låntagere
de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i
foreningens vedtægter.
Stk. 2. Foreningen driver sin virksomhed under navnet
KommuneKredit.
Stk. 3. Foreningen skal til enhver tid have et sæt vedtæg-
ter, der nærmere regulerer foreningens forhold, og som er
godkendt af Finanstilsynet.
§ 4. Foreningen kan yde de ydelser, der er nævnt i § 3,
stk. 1, til
1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber og
2) andre kommunale eller regionale formål, der opfylder
betingelserne i stk. 2.
Stk. 2. Det er en betingelse for at yde lån og finansiel
leasing til andre kommunale og regionale formål efter stk.
1, nr. 2, at en eller flere kommuner eller regioner stiller
selvskyldnerkaution for lånet eller den finansielle leasing-
kontrakt, eller at lånet ydes til eller at den finansielle lea-
singkontrakt indgås med selskaber m.v., der har vedtægter,
hvoraf det følger, at deltagerne hæfter solidarisk for de op-
tagne lån eller de indgåede leasingkontrakter, og hvori en
eller flere kommuner eller regioner er interessent eller delta-
ger.
Stk. 3. Foreningen kan endvidere yde lån og finansiel
leasing til grønlandske og færøske kommuner og visse grøn-
landske og færøske kommunale enheder mod fuld garanti
fra den danske stat.
§ 5. Enhver kommune og region, der har optaget lån hos
eller indgået finansiel leasingkontrakt med foreningen eller
hæfter for lån eller en finansiel leasingkontrakt som anført i
§ 4, stk. 1, er medlem af foreningen.
Stk. 2. Grønlandske og færøske kommuner, der har op-
taget lån hos eller indgået finansiel leasingkontrakt med
foreningen som anført i § 4, stk. 3, er ikke medlem af for-
eningen.
§ 6. Foreningen finansierer sig ved optagelse af lån på
penge- og kapitalmarkeder og indgåelse af finansielle instru-
menter til afdækningsformål.
Stk. 2. Foreningen kan optage efterstillet kapital med Fi-
nanstilsynets godkendelse.
§ 7. Medlemmerne hæfter direkte solidarisk for alle for-
eningens forpligtelser. Et medlem udtræder først af forenin-
gen, når skyldforholdet er afviklet og medlemmet er frigjort
for det solidariske ansvar i henhold til foreningens vedtæg-
ter.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Finans-
tilsynet godkende, at medlemmerne ikke hæfter for den ef-
terstillede kapital, som foreningen optager, jf. § 6, stk. 2.
§ 8. Foreningen kan udøve virksomhed gennem dattersel-
skaber efter forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.
Stk. 2. Foreningen kan fusionere med godkendte dattersel-
skaber, jf. stk. 1, efter forudgående godkendelse fra Finans-
tilsynet.
Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2022-23
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 4
Erhvervsudvalget 2022-23
Kapitel 3
Ledelse og styring
§ 9. Foreningens bestyrelse og direktion forestår ledelsen
af foreningens anliggender.
Stk. 2. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisa-
tion af foreningens virksomhed. Blandt bestyrelsens med-
lemmer skal mindst to være uafhængige.
Stk. 3. Direktionen skal varetage den daglige ledelse af
foreningen.
§ 10. § 64, stk. 1-3, § 64 e, stk. 1, §§ 65, 70, 71 og 72
a, § 72 c, § 75, stk. 1 og 2, § 75 a, stk. 1 og 2, og § 75 b
i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse
på foreningen.
Kapitel 4
Kapitalforhold
§ 11. Foreningens egenkapital skal til enhver tid udgøre
mindst 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser.
Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge foreningen at foretage
nedskrivninger af aktiver m.v.
Stk. 3. Hvis egenkapitalen bliver nedbragt til under det
krævede niveau, jf. stk. 1, skal foreningen indkræve det be-
løb, som behøves for at bringe egenkapitalen i overensstem-
melse med egenkapitalkravet. Beløbet skal indkræves fra
foreningens medlemmer efter retningslinjer fastsat i forenin-
gens vedtægter. De indbetalende medlemmer skal godtgøres
de indkrævede beløb med tillæg af en rente, så snart dette
kan ske, dog således at foreningen fortsat opfylder kravet i
stk. 1.
Kapitel 5
Finansielle risici, likviditet og markeds- og modpartsrisiko
§ 12. Foreningens bestyrelse skal fastsætte en politik for
styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumen-
ter, som straks efter godkendelse skal sendes til Finanstilsy-
net. Finanstilsynet kan pålægge foreningen at ændre i denne
politik.
§ 13. Artikel 411, artikel 412, stk. 1-3, artikel 413, stk.
1, artikel 414, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 416, stk. 1-4,
6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og
5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, artikel 425, stk.
1-5 og 7-9, og artikel 427-428 az i del 6 i Europa- Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende
anvendelse på foreningen.
Stk. 2. Kommissionens delegerede forordning (EU) om
supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så
vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter fin-
der tilsvarende anvendelse på foreningen.
Stk. 3. Artiklerne 1-4, 16 og 17, og bilagene 12, 13, 24
og 25 i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU)
om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anven-
delsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med
henblik på tilsyn finder tilsvarende anvendelse på forenin-
gen.
§ 14. Foreningens bestyrelse skal fastsætte en politik
for markeds- og modpartsrisici, som indeholder rammer
for, hvilke typer af markeds- og modpartsrisici i og uden
for handelsbeholdningen foreningen må påtage sig, samt
niveauet for de enkelte risici.
Stk. 2. Det skal fremgå af foreningens politik for mar-
keds- og modpartsrisici, hvordan markeds- og modpartsrisi-
ci identificeres, opgøres og afrapporteres.
Stk. 3. Politikken, jf. stk. 1, og væsentlige ændringer
hertil, der omfatter nye markeds- og modpartsrisici, væsent-
lige ændringer af de gældende rammer for markeds- og
modpartsrisici, væsentlige ændringer til opgørelse af mar-
kedsrisici eller væsentlige ændringer til begrænsningen af
modpartsrisici, skal godkendes af Finanstilsynet.
§ 15. Foreningens rammer for markedsrisici, jf. § 14, stk.
1, må ikke give anledning til, at de samlede markedsrisici
overstiger 25 pct. af egenkapitalen.
Stk. 2. Foreningen skal løbende sammenholde de opgjorte
markedsrisici med rammerne i foreningens politik for mar-
keds- og modpartsrisici, jf. § 14, stk. 1, og rammen nævnt i
stk. 1.
Stk. 3. Foreningen skal snarest nedbringe eller afdække
markedsrisici, hvis de samlede markedsrisici på noget tids-
punkt overstiger 25 pct. af egenkapitalen, jf. stk. 1. Forenin-
gen skal straks give Finanstilsynet meddelelse om sådanne
overskridelser.
§ 16. Det skal fremgå af foreningens politik for markeds-
og modpartsrisici, jf. § 14, stk. 1, hvilken kreditvurdering
udstedere af finansielle instrumenter, som foreningen ønsker
at investere i, som minimum skal have på erhvervelsestids-
punktet.
Stk. 2. Det skal fremgå af foreningens politik for mar-
keds- og modpartsrisici, jf. § 14, stk. 1, hvilken kreditvur-
dering modparter i handler med afledte finansielle instru-
menter, som foreningen ønsker at indgå aftale med, som
minimum skal have på indgåelsestidspunktet.
Kapitel 6
Videregivelse af fortrolige oplysninger
§ 17. § 117 og § 118, stk. 1, 5 og 6, i lov om finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 7
Regnskab og revision
§ 18. Foreningen skal udarbejde årsrapport efter de af Eu-
ropa-Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstan-
darder.
Stk. 2. § 183, stk. 1, 2 og 6, §§ 184-196, §§ 198 og 199,
og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed finder
tilsvarende anvendelse på foreningen.
Stk. 3. Med henblik på at sikre, at foreningens årsrapport
er i overensstemmelse med reglerne i § 18, stk. 1 og 2, og de
regler der er udstedt i medfør af heraf, kan Finanstilsynet
2
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser og
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal brin-
ges til ophør.
Stk. 4. Ud over den revision, der vælges i overensstem-
melse med stk. 2, jf. § 199 i lov om finansiel virksomhed,
udpeger erhvervsministeren efter indstilling fra foreningen
yderligere en revisor. Den udpegede revisor påser bl.a., at
foreningens långivning er i overensstemmelse med de gæl-
dende regler om kommunernes og regionernes låntagning,
jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og den afgrænsning af foreningens
kundegruppe, der er fastsat i § 4.
Stk. 5. Revisoren udpeget i henhold til stk. 4, 1. pkt.,
orienterer erhvervsministeren samt Finanstilsynet om sine
observationer og konklusioner.
Kapitel 8
Ophør
§ 19. Vurderer Finanstilsynet, at kreditorernes sikkerhed
væsentligt forringes, og har foreningen ikke foretaget for-
nødne foranstaltninger for at imødegå dette inden for en
frist, som fastsættes af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet
standse foreningens virksomhed eller foranstalte, at dens bo
bliver taget under skiftebehandling.
§ 20. Ophører foreningen med at drive virksomhed, an-
vendes reserverne bortset fra hensættelser til pension, og
efter at alle krav på foreningen er afviklet, efter bestyrelsens
nærmere bestemmelse.
Kapitel 9
Tilsyn m.v.
§ 21. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og
de regler, der er udstedt i medfør af loven, bortset fra § 3,
stk. 1, 1. pkt., § 4 og § 20.
§ 22. § 346, stk. 1-3, § 347, stk. 1-6, §§ 347 a, 354,
354 a, 354 g og 355, og § 372, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen.
§ 23. Finanstilsynet kan på foreningens bekostning foran-
ledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som
vedrører foreningen.
Kapitel 10
Kommunikation
§ 24. Kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed finder
tilsvarende anvendelse på foreningen.
Kapitel 11
Straffebestemmelser
§ 25. Overtrædelse af § 10, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr.
3 og 4, § 65, stk. 1, § 75, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, § 11, stk. 1 og 3, § 15, §17, jf. § 117,
og § 118, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, og § 18, stk.
2, jf. § 194, § 195, stk. 1 og 2, og § 200, stk. 1 og 2, i lov
om finansiel virksomhed, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 10, jf. § 64, e, stk. 1, § 70, stk.
1-4, § 71, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, § 12,
§ 13, stk. 1, jf. artikel 412, stk. 1 og 2, og artikel 415, stk.
1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, §§ 14 og 16, og § 18, stk. 2, jf. § 183 stk. 1, 1.
pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 3, og stk. 4,
1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., §§
189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., §
198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, i lov om finansiel virksomhed,
straffes med bøde.
Stk. 3. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes
straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse
af bestemmelser i reglerne.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens be-
stemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf.
dog stk. 6.
Stk. 6. Forældelsesfristen er dog 10 år for overtrædelse af
§ 10, jf. § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1, og § 75, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, § 13, jf. artikel 412, stk. 1
og 2, og artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber, og § 18, stk. 2, jf. § 183,
stk. 5, §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 193,
1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om
finansiel virksomhed.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse
§ 26. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark ophæves.
Stk. 3. § 18 har ikke virkning for regnskabsåret 2023. For
regnskabsåret 2023 finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Kapitel 13
Ændringer i anden lovgivning
§ 27. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 406 af 29. marts 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 49:
»49) Indenrigs- og Boligministeriet vedrørende oplysninger
om KommuneKredits overholdelse af § 3, stk. 1, 1.
pkt. i lov om kreditforeningen af kommuner og regio-
ner i Danmark.«
2. I § 361 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. KommuneKredit betaler årligt et grundbeløb til
Finanstilsynet på 850.000 kr.«
Stk. 11 bliver herefter stk. 12.
3
3. I § 361, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »1-10« til:
»1-11«.
Kapitel 14
Territorialbestemmelser
§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. KommuneKredit er undtaget fra EU-reguleringen af kreditinstitutter
2.2. KommuneKredit og de kommunale og regionale låneregler
2.3. KommuneKredit og statsstøttereglerne
2.4. KommuneKredits virksomhed
2.5. KommuneKredit og finansielt tilsyn
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. KommuneKredits virksomhed
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Ledelse og styring
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. KommuneKredits kapitalforhold
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. KommuneKredit og finansielle risici
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Regnskabs- og revisionsregler
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Ophør
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Tilsyn m.v., kommunikation og afgifter
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.9. Straffebestemmelser
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
I forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 blev det ved
kongelig resolution af 27. juni 2019 besluttet at overføre
ressortansvaret for KommuneKredit fra det daværende Øko-
nomi- og Indenrigsministerium til Erhvervsministeriet. Er-
hvervsministeren har i forlængelse heraf besluttet, at Finans-
tilsynet skal forestå tilsynet med KommuneKredit.
Formålet med lovforslaget er derfor at styrke de regulatori-
ske rammer for KommuneKredit og fastsætte rammerne for
det tilsyn, som Finanstilsynet skal føre med KommuneKre-
dit.
Det betyder, at KommuneKredit skal omfattes af nogle af
de krav og tilsynsrammer, som gælder for øvrige kreditinsti-
tutter, dog således at rammerne tilpasses KommuneKredits
5
særlige virksomhed og de afgrænsede risici, som Kommune-
Kredit påtager sig.
Med lovforslaget indføres bl.a. opdaterede og mere detalje-
rede regler om ledelse, end de regler som gælder for Kom-
muneKredit i dag i medfør af lov om en kreditforening af
kommuner og regioner i Danmark. De nye regler udspringer
af lov om finansiel virksomhed, som foreslås at finde tilsva-
rende anvendelse for KommuneKredit. Herudover gøres det
fremadrettet til et lovkrav, at bestyrelsen skal bestå af mindst
to uafhængige medlemmer.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer til det kapitalkrav,
som KommuneKredit i dag skal opfylde. Der foreslås dog
indført en mulighed for Finanstilsynet til at kræve nedskriv-
ning på aktiver mv.
Med lovforslaget indføres tilsvarende krav til Kommu-
neKredits likviditet, som i dag gælder for kreditinstitut-
ter. Konkret betyder det, at foreningen fremover skal leve
op til de såkaldte LCR- og NSFR-krav, som har til formål at
styre og begrænse både de kort- og langsigtede likviditetsri-
sici.
Endvidere indføres krav om, at foreningen skal vedtage en
politik med specifikke regler om identificering, opgørelse,
afrapportering og begrænsning af de markeds- og modparts-
risici, som foreningen kan påtage sig. Der foreslås bl.a.
også indsat en begrænsning i loven for KommuneKredits
markedsrisici.
Med lovforslaget indføres også regler fra lov om finansiel
virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger, som
ledelse og ansatte i KommuneKredit modtager som led i
udførelsen af deres hverv for KommuneKredit.
På regnskabsområdet foreslås det, at KommuneKredit frem-
over skal aflægge års- og delårsrapporter efter tilsvarende
regler, som gælder for kreditinstitutter, jf. kapitel 13 i lov
om finansiel virksomhed, dog tilpasset KommuneKredits
særlige virksomhed. Der indføres således også en bestem-
melse om, at KommuneKredit skal udarbejde årsrapport ef-
ter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabs-
standarder. Det vil i praksis betyde, at KommuneKredit kan
fortsætte med at aflægge årsregnskab efter IFRS.
Det betyder også, at der fremover kun vil være et krav om
mindst én statsautoriseret revisor mod det gældende krav
om mindst to statsautoriserede revisorer. KommuneKredit
vil dog selv kunne vælge at fortsætte med to revisorer.
Den gældende ordning med en revisor, der udpeges af den
ansvarlige minister, og som skal påse, at KommuneKredit
overholder de kommunale og regionale låneregler, foreslås
videreført.
Som følge af at Finanstilsynet bliver tilsynsmyndighed for
KommuneKredit, indføres der med lovforslaget en ny be-
stemmelse i lov om finansiel virksomhed, der fastsætter
en pligt for KommuneKredit til at betale en årlig afgift til
Finanstilsynet, som svarer til omkostningerne ved det tilsyn,
som Finanstilsynet vil skulle føre med KommuneKredit. Til-
svarende gælder for øvrige virksomheder under Finanstilsy-
nets tilsyn.
Den gældende bestemmelse om tilsynsmyndighedens mulig-
hed for at pålægge KommuneKredit tvangsbøder foreslås
afløst af straffebestemmelser, der svarer til dem, der gælder i
medfør af lov om finansiel virksomhed.
Foruden fastsættelse af en styrket regulatorisk ramme for
KommuneKredit foreslås det, at KommuneKredits virksom-
hedsområde udvides således, at KommuneKredit fremover
får mulighed for at yde lån og finansiel leasing til grønland-
ske og færøske kommuner og visse grønlandske og færøske
kommunale enheder mod fuld garanti fra den danske stat.
Endvidere foreslås indført en mulighed for, at erhvervsmini-
steren kan godkende, at KommuneKredit kan optage efter-
stillet kapital som f. eks. hybrid kernekapital, som kommu-
nerne og regionerne ikke hæfter for. Det skal være med til at
understøtte den højest mulige kreditvurdering for Kommu-
neKredit og mindske risikoen for en nedjustering af forenin-
gens kreditvurdering
Lovforslaget indebærer ikke i øvrigt ændringer af forenin-
gens rettigheder og forpligtelser, herunder i forhold til alle-
rede indgåede låneaftaler, der fortsætter uændret under den
nye lov.
2. Lovforslagets baggrund
Ved lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for
en Kreditforening af Kommuner i Danmark blev der skabt
hjemmel til oprettelsen af en kreditforening af kommuner
i Danmark. Foreningen er i dag organiseret under navnet
KommuneKredit.
Lovgrundlaget for foreningen blev moderniseret ved lov nr.
383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark, således at det på det tidspunkt gav
et retvisende og mere detaljeret billede af foreningens virk-
somhed.
I forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 blev det ved
kongelig resolution af 27. juni 2019 besluttet at overføre
ressortansvaret for KommuneKredit fra det hidtidige Øko-
6
nomi- og Indenrigsministerium til Erhvervsministeriet. Er-
hvervsministeren har i forlængelse heraf besluttet, at Finans-
tilsynet skal forestå tilsynet med KommuneKredit. Med den
foreslåede lov for KommuneKredit vil opgaven med at føre
finansielt tilsyn med KommuneKredit derfor fremover skul-
le påhvile Finanstilsynet.
I den forbindelse er der som nævnt ovenfor fundet behov
for at opdatere de regulatoriske rammer for og det afledte
finansielle tilsyn med KommuneKredit.
2.1 KommuneKredit er undtaget fra EU-reguleringen af kre-
ditinstitutter
Formelt set er KommuneKredit et kreditinstitut, således som
dette er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber (CRD). Det er dog i direktivets
artikel 2, stk. 5, nr. 4, fastslået, at direktivet ikke finder
anvendelse på blandt andet KommuneKredit. Der er således
fra EU’s side taget stilling til, at KommuneKredit er et sær-
ligt kreditinstitut, hvis virksomhed ikke gør det påkrævet,
at KommuneKredit automatisk omfattes af EU-reguleringen
af kreditinstitutter i CRD og hermed heller ikke af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber (CRR).
KommuneKredit har været på denne undtagelsesliste siden
2006. I 2006 var kreditinstitutter reguleret af det såkaldte
2. bankharmoniseringsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til
at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut). Det var
ligeledes i dette direktivs artikel 2 fastslået, at det ikke fandt
anvendelse på blandt andet KommuneKredit.
KommuneKredit blev optaget på direktivets undtagelsesliste
på baggrund af en anmodning til EU-Kommissionen fra
Økonomimisteriet og Indenrigsministeriet.
I Danmark er også EKF Danmarks Eksportkredit og Dan-
marks Skibskredit A/S på undtagelseslisten.
Med lovforslaget ændres ikke ved den status, Kommune-
Kredit har på undtagelseslisten eller i forhold til EU-regule-
ringen i CRD og CRR. Lovforslaget indebærer dog, at der
indføres nationale regler for KommuneKredit, som fastsæt-
ter, at dele af EU-reguleringen for kreditinstitutter i CRR
finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. Kommu-
neKredit vil heller ikke automatisk være omfattet af de gen-
nemførelsesforordninger, der udstedes med hjemmel i CRR
eller CRD.
2.2. KommuneKredit og de kommunale og regionale låne-
regler
Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-
mark danner grundlag for foreningens virksomhed. Loven
begrænser foreningens udlånsmuligheder. Foreningen må
yde lån til og indgå finansielle leasingkontrakter med kom-
muner, regioner og kommunale fællesskaber, eller mod at en
eller flere kommuner eller regioner yder garanti herfor. Her-
udover må foreningen yde lån til eller indgå finansielle
leasingkontrakter med selskaber m.v., hvis en eller flere
kommuner eller regioner er interessent eller deltager, og det
følger af vedtægterne for selskabet m.v., at deltagerne hæf-
ter solidarisk for de optagne lån eller indgåede finansielle
leasingkontrakter. Der er således også mulighed for at yde
lån til datterselskaber af kommuner, regioner og kommunale
fællesskaber mod garanti fra en eller flere kommuner eller
regioner.
Lånene eller leasingen må kun ydes inden for rammerne af
de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om
kommunernes og regionernes låntagning.
Det foreslås, at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed ikke
skal påse, at KommuneKredit kun yder lån eller finansiel
leasing til kommuner og regioner, eller at udlånet sker inden
for de kommunale og regionale lånerammer. Ordningen med
den udpegede revisor, der blandt andet påser overholdelse
af de kommunale og regionale lånerammer, foreslås dog
videreført.
Der foreslås ingen ændringer i de kommunale og regionale
låneregler som følge af lovforslaget.
2.3. KommuneKredit og statsstøttereglerne
KommuneKredit skal sikre, at udlån og leasing er i overens-
stemmelse med EU’s statsstøtteregler og praksis. Der er tale
om en selvstændig forpligtelse, som på det daværende Øko-
nomi- og Indenrigsministeriums foranledning blev skrevet
ind i KommuneKredits vedtægter i 2015. KommuneKredit
foretager således en konkret statsstøtteretlig vurdering af
anmodninger om lån og leasing i lyset af den løbende udvik-
ling i regler og praksis inden for dette regelsæt.
KommuneKredit anses i relation til EU’s statsstøtteregler
for et ”særligt kreditinstitut”, jf. EU-Kommissionens kon-
krete beslutninger i sagerne State Aid N 209/2001 – Ireland
(Guarantee for borrowings of the Housing Finance Agency),
State Aid N 89/2004 – Ireland (Guarantee in favour of the
Housing Finance Agency (HFA), Social housing schemes
funded by the HFA), State Aid N 179/2004 – Finland (Fin-
nish municipal guarantees), State Aid N 395/2005 – Ireland
(Loan Guarantee for social infrastructure schemes funded by
the Housing Finance Agency) om afgrænsningen af sådanne
”særlige kreditinstitutters” virksomhed.
7
Det er alene EU-Kommissionen, der har kompetence til at
afgøre, hvorvidt der er tale om statsstøtte, som strider imod
EU’s statsstøtteregler (TEUF art. 107). Eventuelle klager
over overtrædelser af disse regler skal derfor rettes til EU-
Kommissionen. Kommissionens afgørelser kan indbringes
for EU-Domstolen. I relation til overholdelse af konkurren-
celovens § 11 a er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rette
klagemyndighed. Konkurrencelovens § 11 a giver Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen beføjelse til at udstede påbud
om, at statsstøtte skal bringes til ophør eller tilbagebetales,
når støtten har til formål eller til følge at forvride konkurren-
cen og ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. Fi-
nanstilsynet skal således ikke føre tilsyn med, at statsstøtte-
reglerne overholdes.
Der foreslås ingen ændringer i forhold til ansvaret for over-
holdelse af statsstøttereglerne som følge af lovforslaget.
2.4. KommuneKredits virksomhed
KommuneKredit må alene yde lån og finansiel leasing til
kommuner og regioner samt visse andre kommunale og
regionale formål jf. ovenfor punkt 2.2. Kommuner og regio-
ner, der har optaget lån hos eller indgået finansielle leasing-
kontrakter med foreningen eller hæfter for lån eller finan-
sielle leasingkontrakter ydet af foreningen, er automatisk
medlem af KommuneKredit.
For tiden er alle 98 kommuner og fem regioner medlem-
mer af foreningen. KommuneKredit er således tæt forbundet
med den kommunale og regionale sektor i Danmark.
Medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtel-
ser. Sikkerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er så-
ledes den samlede kommunale og regionale sektors økono-
mi. Foreningen har i lyset af sikkerhedsgrundlaget en meget
høj kreditværdighed, som afspejles i de lånevilkår, der kan
tilbydes.
Med lovforslaget åbnes der op for, at KommuneKredit kan
yde lån og finansiel leasing til de grønlandske og færøske
kommuner og visse kommunale enheder mod en fuld garanti
fra den danske stat. De grønlandske og færøske kommuner
bliver ikke medlemmer af foreningen, og kommer derfor
ikke til at hæfte for KommuneKredits forpligtelser. De ram-
mer, der gælder for KommuneKredits udlånsvirksomhed til
danske kommuner og regioner, jf. § 4, stk. 1 og 2, skal
ikke gælde for KommuneKredits udlånsvirksomhed til grøn-
landske og færøske kommuner. De grønlandske og færøske
kommuner er ikke omfattet af de regler, som indenrigs- og
boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes
låntagning. I stedet vil rammerne for disse lån være regu-
leret i en rammeaftale om statsgarantien, som indgås mel-
lem KommuneKredit, de danske myndigheder og Grønlands
Selvstyre eller de færøske myndigheder. Rammeaftalen vil
blandt andet regulere forholdet og ansvarsfordelingen mel-
lem parterne. Rammeaftalen vil endvidere afgrænse, hvilke
andre grønlandske og færøske kommunale enheder statsga-
rantien omfatter. Den vil desuden fastsætte, på hvilke betin-
gelser disse lån og finansielle leasingaftaler kan ydes, samt
ansvarsfordelingen mellem de danske m yndigheder, Grøn-
lands Selvstyre/de færøske myndigheder og foreningen. Den
ministerudpegede revisor, jf. lovforslagets § 18, stk. 4, vil
påse, at foreningen har sikret sig den fornødne dokumenta-
tion for, at lånene ydes til den låneberettigede kundegruppe,
som nærmere fastlagt i rammeaftalen om statsgaranti. Fi-
nanstilsynet vil ikke skulle påse, at KommuneKredit lever
op til sine forpligtelser i rammeaftalen.
Med lovforslaget foreslås der herudover ikke ændringer i
reglerne om KommuneKredits virksomhed og medlemmer.
Foreningen er ikke et fælleskommunalt selskab i medfør af
den kommunale styrelseslov og varetager ikke på statens el-
ler kommunernes vegne nogen form for myndighedsudøvel-
se eller offentlig forvaltning.
Gældende ret forudsætter, at der for foreningen er fastlagt
statutter, som kræver indenrigs- og sundhedsministerens
godkendelse. Disse er nedfældet i vedtægterne for forenin-
gen, hvor foreningens forhold, herunder aktiviteter, er nær-
mere reguleret. Fremadrettet vil det være Finanstilsynet, der
skal godkende foreningens vedtægter. Finanstilsynet kan hø-
re relevante parter herunder Indenrigs- og Boligministeriet
og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med godkendelse af en
vedtægtsændring.
2.5. KommuneKredit og finansielt tilsyn
Når KommuneKredit underlægges Finanstilsynets tilsyn,
vurderes det hensigtsmæssigt, at KommuneKredit ligeledes
omfattes af visse af de krav og tilsynsrammer, som gælder
for øvrige kreditinstitutter. Rammerne skal dog tilpasses
KommuneKredits særlige virksomhed og de afgrænsede ri-
sici, som KommuneKredit påtager sig. Det er ikke menin-
gen, at KommuneKredit skal underlægges alle de tilsvaren-
de regler, der gælder for kreditinstitutter.
Finanstilsynet fører traditionelt tilsyn med, at de finansiel-
le virksomheder overholder den finansielle lovgivning. Det
overordnede formål med Finanstilsynets tilsyn med de fi-
nansielle virksomheder er at sikre den finansielle stabilitet
og beskytte indskyderne og investorerne. Det finansielle til-
syn har fokus på egenkapital- og solvensreglerne samt på
de risikoområder, den enkelte virksomhed påtager sig. Risi-
koområderne kan normalt inddeles i kreditrisiko, markeds-
risiko, likviditetsrisiko samt IT-sikkerhedsrisiko og andre
operationelle risici.
Den finansielle lovgivning regulerer derfor blandt andet ka-
8
pital- og solvenskravene samt søger at begrænse og styre
de enkelte risici, som de finansielle virksomheder påtager
sig. Herudover findes en række regler om virksomhedernes
ledelsesmæssige struktur (governance regler), der går på
tværs af de enkelte risikoområder.
Flere af reglerne i den finansielle lovgivning indeholder et
proportionalitetsprincip. Det vil sige, at kravene til virksom-
heden stiger i takt med blandt andet virksomhedens størrelse
og kompleksitet eller størrelsen af de risici, som virksomhe-
den påtager sig. Et sådan proportionalitetsprincip vil også
gælde i relation til reglernes tilsvarende anvendelse på Kom-
muneKredit.
Med lovforslaget foreslås ingen ændringer i reglerne om
KommuneKredits egenkapital og solvens. Dette skal blandt
andet ses i lyset af, at medlemmerne fortsætter med at hæf-
te solidarisk for foreningens forpligtelser, bortset fra mulig-
heden for, at erhvervsministeren kan godkende, at medlem-
merne ikke skal hæfte for efterstillet kapital.
KommuneKredit yder alene lån og finansiel leasing til kom-
muner og regioner samt visse andre kommunale og regiona-
le formål samt til grønlandske og færøske kommuner mod
en fuld garanti fra den danske stat. I den finansielle lovgiv-
ning anses udlån til staten samt kommuner og regioner som
risikofri. Det vil sige, at et udlån eller en finansiel leasing til
en kommune eller region ikke anses for at indebære nogen
kreditrisiko. I lyset af at KommuneKredit alene yder lån
og finansiel leasing til kommuner og regioner samt visse
andre kommunale og regionale formål, er det Erhvervsmini-
steriets vurdering, at der ikke er behov for at underlægge
KommuneKredit regler, der svarer til de regler i den finan-
sielle lovgivning, der vedrører begrænsning og styring af
kreditrisici. Finanstilsynet vil derfor ikke føre tilsyn med
KommuneKredits kreditrisiko.
KommuneKredit er i kraft af sin virksomhed udsat for mar-
keds-, likviditets- samt IT-sikkerhedsrisici og andre opera-
tionelle risici. KommuneKredit har allerede selv valgt i vidt
omfang at følge centrale principper i den finansielle regule-
ring og indrettet sin virksomhed herefter, herunder for mar-
keds-, modparts-, likviditets-, IT-sikkerhedsrisici og andre
operationelle risici på governanceområdet.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de overordnede
rammer for disse risici bør fastsættes i reguleringen for
KommuneKredit. Med lovforslaget indføres således regule-
ring af markedsrisiko, modpartsrisiko, likviditetsrisiko samt
IT-sikkerhedsrisiko og andre operationelle risici på gover-
nanceområdet.
KommuneKredit har allerede fastsat en politik for finansiel-
le risici, der indeholder konkrete rammer for, hvilken risiko
foreningen må tage inden for kategorierne af markedsrisi-
ci. KommuneKredits overordnede princip for begrænsning
af likviditetsrisikoen er fastlagt i politik for likviditet, mens
de specifikke likviditetsrammer fremgår af politik for finan-
sielle risici.
KommuneKredit har endvidere allerede i dag en IT-strategi
og IT-sikkerhedspolitik, ligesom KommuneKredit har en po-
litik for operationelle risici.
Det er hensigten, at de relevante dele af bekendtgørelse nr.
1254 af 11. juni 2021 om ledelse og styring af pengeinstitut-
ter m.v. (ledelsesbekendtgørelsen) efterfølgende skal sættes i
kraft for KommuneKredit.
Finanstilsynet forventer, at der vil blive behov for min-
dre ændringer eller justeringer i KommuneKredits ledelses-
mæssige struktur, politikker, kontroller og processer, når
Finanstilsynet gennemfører sine inspektioner af Kommune-
Kredit. Dette er ikke usædvanligt i forbindelse med inspekti-
oner i finansielle virksomheder. Finanstilsynet forventer, at
disse mindre ændringer eller justeringer i KommuneKredits
ledelsesmæssige struktur ikke vil kræve store forandringer
eller medføre væsentligt større byrder for KommuneKredit.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. KommuneKredits virksomhed
3.1.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov
om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark
(lov nr. 383 af 3. maj 2006), at KommuneKredit har til
formål at yde lån og finansiel leasing inden for rammerne af
de regler, som indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
om kommunernes og regionernes låntagning, herunder de
hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i
foreningens vedtægter.
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, afgrænser forenin-
gens forretningsområde til at omfatte lån og finansiel lea-
sing, herunder de hertil knyttede finansielle ydelser, som er
nærmere bestemt i foreningens vedtægter.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen i § 1,
stk. 1, at de lån, som foreningen yder, skal respektere de reg-
ler, som er fastlagt for kommunernes og regionernes låntag-
ning, jf. bekendtgørelse nr. 1102 af 12. december 2002 om
kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
med senere ændringer (i dag bekendtgørelse nr. 1580 af 17.
december 2013 med senere ændringer), jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 5065.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen,
9
at finansiel leasing anses som en finansiel transaktion, der
kan sammenlignes med lån. Ved finansiel leasing forstås en
leasingaftale/lejeaftale, hvor alle væsentlige risici og forde-
le, som er forbundet med ejendomsretten til et aktiv, er over-
ført fra leasingselskabet til leasingtager. Der foregår inden
for leasingbranchen en løbende produktudvikling, der inde-
bærer, at sondringen mellem forskellige leasingformer bliver
mindre klar. Det er indholdet af leasingaftalen, herunder
særligt om den er indgået af finansieringsmæssige årsager,
der er afgørende for klassifikationen af leasingaftalen som
finansiel leasing.
Med tilknyttede finansielle ydelser forstås ifølge bemærk-
ningerne til bestemmelsen depotfunktion for foreningens eg-
ne obligationer, afdækning af lån med finansielle instrumen-
ter og rådgivning i forbindelse med lån, finansiel leasing
eller afledte finansielle instrumenter til afdækning af lån.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at
foreningen er organiseret under navnet KommuneKredit.
Bestemmelsen er indsat i loven med henblik på at præcisere,
at foreningen, som loven omhandler, er KommuneKredit.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, at
foreningen til enhver tid skal have et sæt vedtægter, der
nærmere regulerer foreningens forhold, og som er godkendt
af indenrigs- og sundhedsministeren.
Bestemmelsen er en videreførelse af lov nr. 35 af 19. marts
1998 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommu-
ner i Danmark, hvor det forudsattes, er der var fastlagt
statutter for foreningen, som krævede indenrigsministerens
godkendelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, at for-
eningen kan yde lån og finansiel leasing samt de finansielle
ydelser, som knytter sig hertil, til kommuner, regioner og
kommunale fællesskaber samt til andre kommunale og regi-
onale formål, hvor betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt. I
den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, angives betingel-
serne for, at foreningen kan yde lån og finansiel leasing
til andre kommunale og regionale formål ud over lån og
finansiel leasing til kommuner, regioner og kommunale fæl-
lesskaber. Disse betingelser er, at én eller flere kommuner
eller regioner yder garanti for lånebeløbet, eller at lånet ydes
til selskaber m.v., hvor det følger af selskabets vedtægter,
at deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori
én eller flere kommuner eller regioner er interessent eller
deltager.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, at forenin-
gens medlemmer er enhver kommune og region, der har
modtaget lån hos eller indgået finansielle leasingkontrakter
med foreningen eller hæfter for lån eller finansielle leasing-
kontrakter som anført under § 2. En kommune eller region
bliver medlem af foreningen, når den optager et lån hos
eller indgår en finansiel leasingkontrakt med foreningen, ga-
ranterer for et lån optaget hos eller en finansiel leasingkon-
trakt indgået med foreningen, eller deltager i et solidarisk
hæftende interessentselskab, der har optaget lån hos eller har
indgået en finansiel leasingkontrakt med foreningen.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 4, at foreningen
kan fremskaffe udlånsmidler ved optagelse af lån på penge-
og kapitalmarkeder med tilhørende finansielle instrumenter.
Bestemmelsen indebærer, at udlånsmidler ikke kun kan til-
vejebringes ved obligationsudstedelse.
Foreningen finansierer i dag de traditionelle obligationslån
ved udstedelse af obligationer på Nasdaq Copenhagen, mens
finansieringen af aftalelån tilvejebringes på det danske kapi-
talmarked eller på udenlandske kapitalmarkeder, afhængig
af hvor foreningen kan opnå de bedste relative vilkår. Fi-
nansieringen her sker i form af udstedelse af kortfristede
eller langfristede værdipapirer, låneaftaler med individuel
dokumentation og banklån. Derudover anvendes finansielle
instrumenter, herunder swaps, til afdækning af risici. En
swap er en aftale mellem to parter om at bytte betalinger,
f.eks. rente- eller afdragsbetalinger, på aftalte vilkår over en
aftalt periode.
Formuleringen i bestemmelsen giver mulighed for visse til-
pasninger i takt med samfundsudviklingen og udviklingen
på kapitalmarkederne. Det bemærkes, at indenrigs- og sund-
hedsministeren som tilsynsmyndighed kan pålægge forenin-
gen at ændre foreningens brug af finansielle instrumenter, jf.
den gældende § 9, stk. 3.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, at med-
lemmerne hæfter solidarisk for alle foreningens forpligtel-
ser. Sikkerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er
således den samlede kommunale sektors økonomi, herun-
der kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret. For-
eningen har i lyset af sikkerhedsgrundlaget en meget høj
kreditværdighed, som afspejles i de lånevilkår, der kan til-
bydes. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at medlem-
skab af foreningen ophører, når alle lån er tilbagebetalt,
og medlemmet på vedtægtsmæssig måde er frigjort for det
solidariske ansvar.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, at
foreningen kan udøve virksomhed gennem datterselskaber
efter forudgående godkendelse fra indenrigs- og sundheds-
ministeren som tilsynsmyndighed. Foreningen har tidligere
udøvet virksomhed gennem et datterselskab under navnet
KommuneLeasing A/S, som tilbød finansiel leasing til kom-
muner og kommunale fællesskaber i overensstemmelse med
10
reglerne, som er fastlagt for kommunernes låntagning. Kom-
muneLeasing blev i 2012 fusioneret ind i KommuneKre-
dit. KommuneKredit driver i dag ikke virksomhed i datter-
selskabsform. Begrebet datterselskab skal forstås i overens-
stemmelse med definitionen i selskabslovens § 7. Det frem-
går endvidere af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, at
foreningen kan fusionere med datterselskaber som nævnt i
§ 6, stk. 1, efter forudgående godkendelse fra indenrigs- og
sundhedsministeren som tilsynsmyndighed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, at forenin-
gen, inden for rammer fastsat af tilsynsmyndigheden, kan
opkræve bidrag til administration. Det fremgår af bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 5074, at der hermed er mulighed for at foreta-
ge visse tilpasninger af foreningens bidragssatser i lyset af
samfundsudviklingen. Således kan det bestemmes, at nogle
typer af lån ikke skal pålægges et administrationsbidrag,
såfremt dette ikke er normalt i forhold til den pågældende
type af lån uanset størrelsen af de konkrete administrations-
omkostninger, der er forbundet med de pågældende lån.
3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre
de gældende bestemmelser i §§ 1-6 i lov om kreditforenin-
gen af kommuner og regioner i Danmark, der regulerer for-
eningens formål og til hvem, foreningen kan tilbyde sine
ydelser, hvem der er medlem af foreningen, hvorledes for-
eningen finansierer sine udlån, medlemmernes hæftelsesan-
svar for foreningens forpligtelser og foreningens muligheder
for at udøve virksomhed gennem et datterselskab.
Regeringen har herudover i forbindelse med udarbejdelsen
af lovforslaget besluttet, at de grønlandske og færøske kom-
muner og visse grønlandske og færøske kommunale enhe-
der mod en fuld garanti fra den danske stat fremover skal
kunne optage lån og finansiel leasing i KommuneKredit. Er-
hvervsministeriet finder det derfor nødvendigt at indføre en
bestemmelse i lovforlagets § 4, stk. 3, der sikrer det nødven-
dige lovgrundlag herfor. De grønlandske og færøske kom-
muner bliver ikke medlemmer af foreningen og kommer
derfor ikke til at hæfte for KommuneKredits forpligtelser.
Det er hensigten, at der i forbindelse med lovforslaget
vil blive indgået en rammeaftale om statsgarantien mel-
lem KommuneKredit, de danske myndigheder og Grøn-
lands Selvstyre eller de færøske myndigheder, som nærme-
re regulerer forholdet og ansvarsfordelingen mellem par-
terne. Rammeaftalen vil endvidere afgrænse, hvilke andre
grønlandske og færøske kommunale enheder statsgarantien
omfatter. De grønlandske og færøske kommuner er ligeledes
ikke omfattet af de regler, som indenrigs- og boligministeren
fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. I
stedet vil rammeaftalen fastsætte, på hvilke betingelser disse
lån og finansielle leasingaftaler kan ydes, samt ansvarsfor-
delingen mellem de danske myndigheder, Grønlands Selv-
styre/de færøske myndigheder og foreningen. Den minister-
udpegede revisor, jf. lovforslagets § 18, stk. 4, vil påse, at
foreningen har sikret sig den fornødne dokumentation for, at
lånene ydes til den låneberettigede kundegruppe, som nær-
mere fastlagt i rammeaftalen om statsgaranti. Finanstilsynet
vil ikke skulle påse, at KommuneKredit lever op til sine
forpligtelser i rammeaftalen.
Som en konsekvens af at det fremover skal være Finans-
tilsynet, der fører tilsyn med KommuneKredit, er det i øv-
rigt nødvendigt, at Finanstilsynet indtræder som kompetent
myndighed til at godkende foreningens vedtægter i stedet
for indenrigs- og sundhedsministeren, der i dag har denne
kompetence, jf. den gældende § 1, stk. 3.
Det er i den forbindelse hensigten, at Finanstilsynet i sin
vurdering af en vedtægtsændring bl.a. skal sammenligne
med tilsvarende vedtægtsbestemmelser og risici i sammen-
lignelige finansielle virksomheder. Foretages en vedtægt-
sændring, der har relation til KommuneKredits udlånsvirk-
somhed, herunder særligt hvis ændringen har relation til de
regler, som er fastlagt for kommunernes og regionernes lån-
tagning samt visse andre kommunale og regionale formål,
kan Finanstilsynet vælge at høre Indenrigs- og Boligministe-
riet i sagen. Det kan også være relevant at høre Erhvervssty-
relsen, hvis ændringen vedrører foreningsretlige spørgsmål.
Som nævnt ovenfor foreslås det, at KommuneKredit kan
yde lån og finansiel leasing til grønlandske og færøske kom-
muner og visse kommunale enheder mod fuld garanti fra
den danske stat. Det er ikke hensigten, at de grønlandske og
færøske kommuner som følge heraf skal blive medlemmer
af foreningen med heraf følgende hæftelse for foreningens
forpligtelser. Dette foreslås præciseret i lovforslagets § 5,
stk. 2.
Endvidere finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt at
indføre mulighed for, at erhvervsministeren kan godkende,
at KommuneKredit kan optage efterstillet kapital som f.eks.
hybrid kernekapital, som kommunerne og regionerne ikke
hæfter for. Baggrunden herfor er, at selve muligheden for at
kunne udstede efterstillet kapital uden medlemmernes hæf-
telse i sig selv understøtter den højest mulige kreditvurde-
ring og mindsker risikoen for en nedjustering af foreningens
kreditvurdering.
KommuneKredit har i dag den højest mulige kreditvurde-
ring (rating) – på samme niveau som den danske stat. En høj
kreditvurdering er en forudsætning for, at foreningen fortsat
kan optage lån på kapitalmarkederne på favorable vilkår og
dermed sikre billigst mulig finansiering for kommuner og
regioner og andre låntagere med lånegaranti. Skulle der op-
stå et uventet behov for ekstra kapital, f.eks. som følge af en
11
ændret opfattelse af tilstrækkelig kapital hos ratingbureauer-
ne, er et umiddelbart alternativ til at udstede efterstillet kapi-
tal i dag at øge egenkapitalen via øget indtjening, hvilket vil
fordyre finansieringen for låntagerne. Med lovforslaget sik-
res således de bedst mulige rammer, for at KommuneKredit
fortsat vil kunne tilbyde den billigst mulige finansiering.
Endelig finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt ikke
at videreføre den gældende § 7 i lov om kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, om at tilsynsmyn-
digheden skal godkende det administrationsbidrag, som for-
eningen opkræver af låntager. Foreningens medlemmer er
repræsenteret i foreningens bestyrelse og kan herigennem
påvirke administrationsbidragets størrelse. Derfor finder Er-
hvervsministeriet ingen tungtvejende grunde til at fortsætte
med en ordning, hvor tilsynsmyndigheden skal godkende
administrationsbidragets størrelse.
3.2. Ledelse og styring
3.2.1. Gældende ret
De gældende bestemmelser i §§ 10-12 i lov om kreditfor-
eningen af kommuner og regioner i Danmark fastætter reg-
ler om foreningens ledelse, herunder fastsættelse af arbejds-
deling mellem bestyrelse og direktion, tegningsregler og
vederlag til bestyrelsesmedlemmer.
Det følger af den gældende § 10, stk. 1, at ledelsen af
foreningens anliggender forestås af foreningens bestyrelse
og direktion, og at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig
organisation af foreningens virksomhed, mens direktionen
skal varetage den daglige ledelse af foreningen. Bestemmel-
ser, der regulerer forhold vedrørende valg til bestyrelsen,
bestyrelsens sammensætning, beslutningsdygtighed og mø-
defrekvens fremgår i dag af foreningens vedtægter. Derudo-
ver regulerer vedtægterne forhold vedrørende direktionens
ansættelse og arbejdsopgaver.
Det følger af den gældende § 10, stk. 2, at foreningens be-
styrelse skal udfærdige skriftlige retningslinjer for forenin-
gens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen
mellem bestyrelse og direktion fastlægges.
Det følger videre af den gældende § 10, stk. 3, at foreningen
skal sende et eksemplar af de skriftlige retningslinjer, som
skal udarbejdes i medfør af § 10, stk. 2, til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, som også skal orienteres skriftligt om
eventuelle ændringer i disse retningslinjer. Bestemmelsen er
med til at sikre et fyldestgørende tilsyn med foreningen.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, at forenin-
gen tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i for-
ening med en direktør eller af to direktører i forening. For-
eningen tegnes desuden af et medlem af direktionen i fore-
ning med en dertil af bestyrelsens formand særlig bemyndi-
get medarbejder eller af to således bemyndigede medarbej-
dere i forening. Formålet med bestemmelsen er at klarlægge,
hvem der kan forpligte foreningen udadtil, for eksempel i
forbindelse med optagelse af lån.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, at vederlag
til bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af indenrigs- og
sundhedsministeren som tilsynsmyndighed, og at disse ve-
derlag ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter
hvervets art og arbejdets omfang.
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre
den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, der vedrører for-
eningens ledelse ved bestyrelsen og direktionen.
Regler vedrørende valg til bestyrelsen, bestyrelsens sam-
mensætning, beslutningsdygtighed og mødefrekvens frem-
går af foreningens vedtægter. Bestyrelsen består i dag af
10 medlemmer, hvoraf 8 er medlemsvalgte, heraf 6 kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer og 2 regionsrådsmedlemmer. Det
fremgår af vedtægterne, at ud over de medlemsvalgte med-
lemmer af bestyrelsen, vælger bestyrelsen yderligere to
medlemmer, der er uafhængige af foreningen. Disse to med-
lemmer skal besidde kvalifikationer inden for regnskabsvæ-
sen, revision, økonomi- eller risikostyring. Det er i den
forbindelse Erhvervsministeriets vurdering, at det er et væ-
sentligt karakteristikum ved foreningens bestyrelse, at den
blandt andet består af to uafhængige medlemmer. Det er
derfor også Erhvervsministeriets vurdering, at dette bør sik-
res som et lovkrav for KommuneKredit. Erhvervsministeriet
foreslår derfor, at der indsættes et nyt punktum herom i
lovforslagets § 9, stk. 2, der viderefører den gældende § 10,
stk. 1.
De krav, der følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk.
2 og 3, og som fastsætter, at foreningens bestyrelse skal ud-
færdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste
aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse
og direktion fastlægges, og at et eksemplar af retningslinjer-
ne skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der
ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer,
foreslås ikke videreført. Baggrunden herfor er, at tilsvarende
krav følger af bestemmelsen i § 71 i lov om finansiel virk-
somhed og af bekendtgørelse nr. 1254 af 11. juni 2021 om
ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendt-
gørelsen), der bl.a. er udstedt med hjemmel i § 71, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed. Med lovforslaget foreslås det,
at disse regler finder tilsvarende anvendelse på foreningen,
jf. lovforslagets § 11.
Erhvervsministeriet finder det ikke nødvendigt at viderefø-
re den gældende § 11, der fastsætter, hvem der kan tegne
12
foreningen. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af
foreningens vedtægter, som fremover kun vil kunne ændres
med Finanstilsynets godkendelse.
Erhvervsministeriet vurderer, at den gældende bestemmelse
i § 12, der fastsætter, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer
skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren som
tilsynsmyndighed, og at disse vederlag ikke må overstige,
hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets
omfang, ikke længere er formålstjenstlig. Normalt er det
bestyrelsen, der under ansvar over for dem, der har valgt
bestyrelsen, fastlægger honoraret til bestyrelsen. Erhvervs-
ministeriet vurderer i den forbindelse, at der ikke er nogen
tungtvejende grunde til at fortsætte med en ordning, hvor
bestyrelsens honorar skal godkendes af indenrigs- og sund-
hedsministeren eller andre tilsynsmyndigheder. Der eksiste-
rer i øvrigt ikke tilsvarende regler i den finansielle regule-
ring for finansielle virksomheder.
Vigtigheden af god ledelse for finansielle virksomheder er
blevet tydeligere i årenes løb, og kravene i den finansielle
lovgivning til god selskabsledelse er blandt andet i lyset
heraf løbende blevet præciseret, udbygget og skærpet. For
kreditinstitutter fremgår de væsentligste ledelsesbestemmel-
ser af kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed og af ledelses-
bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel heri. I forbin-
delse med at tilsynsansvaret for KommuneKredit overgår fra
Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Finanstilsynet, finder
Erhvervsministeriet det derfor også hensigtsmæssigt, at ud-
valgte ledelsesmæssige bestemmelser i kapitel 8 i lov om fi-
nansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse for Kom-
muneKredit. Efterfølgende er det hensigten også at sætte
udvalgte dele af ledelsesbekendtgørelsen og bekendtgørelse
nr. 877 af 12. juni 2020 om outsourcing for kreditinstitut-
ter (outsourcingbekendtgørelsen) i kraft for KommuneKre-
dit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring af
disse bekendtgørelser.
Erhvervsministeriet vurderer det hensigtsmæssigt, at be-
stemmelserne i § 64, stk. 1-3, § 64 e, stk. 1, §§ 65, 70,
71 og 72 a, § 72 c, § 75, stk. 1 og 2, § 75 a, stk. 1 og 2, og §
75 b i kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed finder tilsva-
rende anvendelse på foreningen. Bestemmelserne indeholder
bl.a. krav til egnethed og hæderlighed for medlemmerne af
bestyrelse og direktion, krav til bestyrelsens overordnede og
strategiske funktion, krav om effektive former for virksom-
hedsstyring, krav ved outsourcing af opgaver samt krav om
at have en whistleblowerordning og beskyttelse af whistle-
blowere. Endelig indeholder bestemmelserne bemyndigelse
til at fastsætte de regler, der fremgår af ledelsesbekendtgø-
relsen og outsourcingbekendtgørelsen.
Fordelen ved at lade de omtalte udvalgte bestemmelser finde
tilsvarende anvendelse på foreningen er, at der er tale om
et veludviklet regelsæt, som allerede anvendes i praksis, og
som løbende tilpasses udviklingen. Både KommuneKredit
og Finanstilsynet kender regelsættet, hvilket har betydning
for foreningens retssikkerhed og for Finanstilsynets mulig-
hed for at udføre den bedst mulige forvaltning af tilsynsop-
gaven.
Det er i øvrigt et grundlæggende princip i ledelsesbekendt-
gørelsen, at virksomhederne skal træffe foranstaltninger til
en betryggende ledelse, der er proportionale i forhold til
virksomhedens konkrete forhold. Det gælder bl.a. i forhold
til virksomhedens forretningsmodel, størrelse, struktur og
ydelser. Dette proportionalitetsprincip vil også skulle gælde
for KommuneKredit.
Derimod vurderes det ikke relevant at lade bestemmelserne
i ledelsesbekendtgørelsen om fastsættelse af solvensbehov,
om kreditpolitik, om gearingsrisiko, om godkendelse af in-
terne modeller til opgørelse af virksomhedens solvens, om
compliancefunktionen for virksomheder, der er værdipapir-
handlere, og om risici forbundet med securitisering i kraft
for KommuneKredit. Herudover vurderes bekendtgørelsens
bilag om kreditområdet og om risikoen for overdreven gea-
ring heller ikke at være relevante at sætte i kraft for forenin-
gen.
For KommuneKredit er der således en række områder, hvor
foreningen adskiller sig fra traditionelle kreditinstitutter og
derfor ikke nødvendigvis behøver at leve op til helt samme
krav som andre kreditinstitutter på disse områder. Det skyl-
des, at KommuneKredit er en forening, der fungerer som
indkøbsforening for medlemmerne, at medlemmerne alene
er danske kommuner og regioner, at foreningen ikke indgår
aftaler med forbrugere, at medlemmerne hæfter solidarisk
for foreningens forpligtelser, bortset fra muligheden for at
erhvervsministeren kan godkende, at medlemmerne ikke
hæfter for efterstillet kapital jf. lovforslagets § 7, stk. 2, at
foreningen ikke skal udbetale udbytte eller lignende til med-
lemmerne, at foreningen reelt ikke påtager sig kreditrisici,
og at foreningen har et relativt begrænset virksomhedsområ-
de.
Finanstilsynet forventer alene, at der kan opstå behov for
mindre ændringer eller justeringer i KommuneKredits nu-
værende ledelsesmæssige struktur, politikker, kontroller og
processer, når Finanstilsynet gennemfører sine inspektioner
af KommuneKredit. Dette er ikke usædvanligt i forbindelse
med inspektioner i finansielle virksomheder.
Det er Finanstilsynets forventning, at sådanne mindre æn-
dringer eller justeringer i KommuneKredits ledelsesmæssige
struktur ikke vil kræve store forandringer eller medføre væ-
sentlig større byrder for KommuneKredit.
3.3. KommuneKredits kapitalforhold
3.3.1. Gældende ret
13
Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov
om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark,
at foreningens egenkapital til enhver tid skal udgøre mindst
1 pct. af foreningens samlede forpligtelser.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestem-
melse, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5075,
at foreningens samlede forpligtelser opgøres som den regn-
skabsmæssige værdi af foreningens passiver, eksklusiv
egenkapitalen.
Egenkapitalkravet på 1 pct. opgjort efter det gældende prin-
cip i § 8, stk. 1, skal ses i lyset af det særlige sikkerheds-
grundlag for foreningens virksomhed, hvor medlemmerne
hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser, og hvor sik-
kerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er den sam-
lede kommunale sektors økonomi, herunder kommunernes
selvstændige skatteudskrivningsret.
Det følger af den gældende § 8, stk. 2, at hvis egenkapitalen
måtte blive nedbragt under 1 pct. af foreningens samlede
forpligtelser, skal der fra medlemmerne, og efter retningslin-
jer fastsat i foreningens vedtægter, indkræves det beløb, som
behøves for at bringe egenkapitalen op på et niveau, som
er i overensstemmelse med egenkapitalkravet, jf. stk. 1. Det
indkrævede beløb, med tillæg af en af tilsynsmyndigheden
godkendt rente, skal godtgøres de indbetalende medlemmer,
så snart dette kan ske, uden at bringe egenkapitalen ned på
et niveau, som ikke er i overensstemmelse med egenkapital-
kravet, jf. stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestem-
melse, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5075,
at bestemmelsen ikke lagde op til praksisændringer, da
en tilsvarende bestemmelse fremgik af foreningens vedtæg-
ter. Dog forudsatte bestemmelsen som noget nyt, at renten
ved tilbagebetalingen af indkrævede beløb bliver godkendt
af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed.
Endelig fremgår det af bemærkningerne til den gældende
lov, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5075, at
renten forudsættes fastsat på et passende niveau i forhold til
det generelle renteniveau på det pågældende tidspunkt.
3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at egenkapi-
talkravet i § 8, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kom-
muner og regioner i Danmark videreføres i dette lovfor-
slag. Det er fortsat tilfældet, at foreningen har et særligt
sikkerhedsgrundlag, hvor medlemmerne hæfter solidarisk
for foreningens forpligtelser bortset fra muligheden for, at
erhvervsministeren kan godkende, at medlemmerne ikke
hæfter for efterstillet kapital, og hvor sikkerhedsgrundlaget
for foreningens virksomhed er den samlede kommunale sek-
tors økonomi, herunder kommunernes selvstændige skatte-
udskrivningsret.
Erhvervsministeriet finder det også hensigtsmæssigt, at kra-
vet i den gældende § 8, stk. 2, der fastsætter, at foreningen
om nødvendigt skal indkræve det beløb, som behøves for
at bringe egenkapitalen op på et niveau, som er i overens-
stemmelse med egenkapitalkravet, videreføres ved dette lov-
forslag. Erhvervsministeriet finder det i samme forbindelse
hensigtsmæssigt at fastholde kravet om, at de indbetalende
medlemmer skal godtgøres de indkrævede beløb med tillæg
af en rente, så snart dette kan ske, dog således at forenin-
gen fortsat opfylder egenkapitalkravet. Erhvervsministeriet
finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet skal
godkende den tillagte rente, da en sådan opgave ligger uden
for Finanstilsynets normale arbejdsområde. Det foreslås der-
for, at godkendelseskravet i bestemmelsen ikke videreføres
ved dette lovforslag.
Det forudsættes fortsat, at renten skal fastsættes på et pas-
sende niveau i forhold til det generelle renteniveau på det
pågældende tidspunkt, dvs. markedskonform rente. Kommu-
neKredit kan vælge at regulere dette forhold nærmere i sine
vedtægter.
Finanstilsynet har for så vidt angår penge- og realkreditinsti-
tutter mulighed for at pålægge disse at foretage nedskrivnin-
ger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundla-
get, jf. lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 5. Dette
er et af de væsentlige værktøjer i tilsynet med penge- og
realkreditinstitutter, som Finanstilsynet kan benytte sig af
for at sikre, at virksomhederne har opgjort kapitalgrundlaget
retvisende. Nedskrivning af aktiver m.v. vil have en afsmit-
tende effekt på egenkapitalen, da reducering af et aktiv, på
grund af den regnskabsmæssige balance mellem aktiver og
passiver, alt andet lige vil medføre en reducering af egenka-
pitalen.
Det er i den forbindelse Erhvervsministeriets vurdering, at
det vil være hensigtsmæssigt i tilsynet med KommuneKredit
at der fastsættes en tilsvarende mulighed for, at Finanstilsy-
net kan pålægge KommuneKredit, at foretage nedskrivning
af aktiver. En sådan ordning vil være i overensstemmel-
se med Finanstilsynets almindelige kompetencer og frem-
gangsmåder. Erhvervsministeriet foreslår derfor med lovfor-
slagets § 11, stk. 2, at Finanstilsynet tildeles kompetence
hertil. Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede bestemmelse
til forskel fra den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel
virksomhed ikke inkluderer ordlyden ”til brug for opgørel-
sen af kapitalgrundlaget”. Dette skyldes, at KommuneKredit
ikke er omfattet af krav om solvensbehovsopgørelse.
3.4. KommuneKredit og finansielle risici
3.4.1. Gældende ret
14
I henhold til den gældende § 9, stk. 1, i lov om kredit-
foreningen af kommuner og regioner i Danmark reguleres
foreningens mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart
genudlån, såkaldt mismatch, af indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren som tilsynsmyndighed (nu indenrigs- og boligmini-
steren).
Bestemmelsen medfører, at tilsynsmyndigheden kan give
foreningen mulighed for at optage lån uden øjeblikkeligt
genudlån med henblik på at forbedre foreningens likvidi-
tetsberedskab. I det omfang foreningen optager lån uden
umiddelbart genudlån, medfører det en markedsrisiko, idet
provenuet fra låneoptagelsen skal placeres for eksempel som
indskud i et kreditinstitut eller ved investering i værdipapi-
rer.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2005-06, tillæg A, side 5075, at foreningens
låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån dog ikke må have
et omfang, som ikke kan begrundes set i forhold til forenin-
gens almindelige udlånsvirksomhed. Med bestemmelsen kan
indenrigs- og boligministeren således også fastsætte regler
om, at lån uden øjeblikkeligt genudlån ikke må overstige det
budgetterede bruttoudlån plus refinansieringsbehovet for ek-
sisterende udlån inden for en nærmere defineret periode. Det
fremgår endvidere af bemærkningerne til den gældende §
9, stk. 1, at reglerne for styring af finansielle risici, jf. den
gældende § 9, stk. 3, skal sikre, at midler som følge af
låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån kan opgøres, og
at risikoen forbundet med låneoptagelse uden øjeblikkeligt
genudlån minimeres.
Det følger af den gældende § 9, stk. 2, at indenrigs- og
sundhedsministeren (nu indenrigs- og boligministeren) som
tilsynsmyndighed kan fastsætte regler for foreningens likvi-
ditet. Bestemmelsen medfører, at indenrigs- og boligministe-
ren bl.a. kan fastsætte regler om, at KommuneKredit til
enhver tid skal have en samlet positiv overskudslikviditet
inden for en nærmere defineret periode, ligesom der kan
fastsættes regler om den maksimale størrelse af foreningens
samlede finansieringsbehov som følge af løbetidsforskelle
mellem ydede og optagne lån. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med foreningens muligheder for at optage lån
uden øjeblikkeligt genudlån, jf. § 9, stk. 1, og udformningen
af regler for styring af finansielle risici, jf. § 9, stk. 3.
Bestemmelsen i den gældende § 9, stk. 3, indebærer, at
KommuneKredit skal udarbejde regler for styring af finan-
sielle risici, herunder for kredit-, rente- og valutarisici, samt
for brug af finansielle instrumenter. Reglerne skal sendes til
Indenrigs- og Boligministeriet. Indenrigs- og boligministe-
ren kan som tilsynsmyndighed pålægge foreningen at ændre
disse regler.
De gældende lovregler sætter således ingen specifikke be-
grænsninger for foreningens mulighed for at påtage sig li-
kviditetsrisici eller mismatch. Tilsynsmyndigheden kan som
nævnt regulere foreningens mulighed for låneoptagelse uden
umiddelbart genudlån (mismatch), ligesom tilsynsmyndig-
heden kan fastsætte regler for foreningens likviditet, jf. §
9, stk. 1 og 2. Dette er sket ved brev af 25. januar 2007
og ændring heraf ved brev af 22. november 2012 fra det
daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, som med
hjemmel i § 9, stk. 1 og 2, har pålagt krav til Kommune-
Kredit, for så vidt angår overskudslikviditet og grænser for
mismatch mellem den optagne finansiering og de ydede lån.
Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums krav
til overskudslikviditet indebærer, at et fremtidigt likviditets-
underskud, som følge af at udbetalingerne (til investorer-
ne), der overstiger indbetalingerne (fra låntagerne), ikke må
overstige KommuneKredits egenkapital. Kravet sikrer, at
der på lang sigt altid vil være tilstrækkelig likviditet via
indbetalinger og egenkapital til at dække KommuneKredits
udbetalinger.
Kravet vedr. mismatch i finansiering er fastsat således, at
forskellen mellem den samlede finansiering og udlånet ikke
må udgøre mere end 25 pct. af det samlede udlån. Samtidig
har det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium sat
en grænse for, hvor meget renterisiko KommuneKredit må
påtage sig. Kravet begrænser KommuneKredits mulighed
for f.eks. at forhåndsudstede obligationer, men kravet be-
grænser ikke traditionelle likviditetsrisici.
De interne regler for styring af finansielle risici og brug af
finansielle instrumenter, som KommuneKredit har vedtaget
i henhold til § 9, stk. 3, udmønter blandt andet de krav,
det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium har stil-
let til foreningen for så vidt angår overskudslikviditet og
mismatch mellem den optagne finansiering og de ydede lån.
Ud over de ovennævnte begrænsninger, som det daværende
Indenrigs- og Sundhedsministerium har meddelt Kommune-
Kredit, sætter de gældende lovregler dog ingen specifikke
begrænsninger for foreningens mulighed for at påtage sig
markedsrisici. Dette er alene begrænset i KommuneKredits
interne regler for styring af finansielle risici og brug af
finansielle instrumenter, som er godkendt af tilsynsmyndig-
heden. På markedsrisikoområdet har KommuneKredit i de
interne regler sat rammer for markeds- og modpartsrisici,
ligesom der er fastsat retningslinjer for, hvorledes markeds-
og modpartsrisiko skal identificeres, opgøres og rapporteres.
3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
KommuneKredit er i kraft af sin virksomhed udsat for finan-
sielle risici, herunder likviditets-, markeds- og modpartsrisi-
ci. Med den gældende lovgivning er det KommuneKredit
selv, der beslutter, hvor store finansielle risici, foreningen
15
ønsker at påtage sig, idet tilsynsmyndigheden dog skal god-
kende denne beslutning. KommuneKredit har allerede selv
valgt i vidt omfang at følge centrale principper i den fi-
nansielle regulering, herunder for likviditets-, markeds- og
modpartsrisiko, men KommuneKredit er altså ikke i dag
lovmæssigt forpligtet til at følge disse principper og rammer.
Det er hensigten med lovforslaget, at tilsynet med Kommu-
neKredit fremover skal påhvile Finanstilsynet. I den forbin-
delse finder Erhvervsministeriet behov for at opdatere de
regulatoriske rammer for KommuneKredits finansielle risici
og tilpasse disse rammer til den øvrige tilsynsramme, som
Finanstilsynet allerede i dag opererer indenfor i sit tilsyn
med finansielle virksomheder.
Erhvervsministeriet finder det derfor nødvendigt, at Kom-
muneKredit underlægges visse af de samme krav, som
gælder for øvrige kreditinstitutter, så der fremover bliver
lovfastsatte rammer for KommuneKredits påtagelse af fi-
nansielle risici. Ved fastsættelsen af hvilke konkrete bestem-
melser i den finansielle lovgivning som skal finde tilsva-
rende anvendelse på KommuneKredit, er der taget hensyn
til KommuneKredits særlige virksomhed og de afgrænsede
risici, som KommuneKredit påtager sig, herunder at Kom-
muneKredit alene låner ud til kommuner og regioner, og
dermed reelt ikke påtager sig kreditrisiko.
Flere af reglerne i den finansielle lovgivning er i øvrigt
formuleret således, at de indeholder et proportionalitetsprin-
cip. Det vil sige, at kravene til virksomheden stiger i takt
med blandt andet virksomhedens størrelse og kompleksitet
eller størrelsen af risici, som virksomheden påtager sig. Et
sådan proportionalitetsprincip vil også gælde i relation til de
foreslåede regler om finansielle risici for KommuneKredit.
Helt konkret finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt,
at visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber om likviditet med senere ændringer, Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så
vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter med
senere ændringer, samt tekniske standarder udstedt af Kom-
missionen, jf. lovforslagets § 13, finder tilsvarende anven-
delse på KommuneKredit.
Med denne bestemmelse i lovforslaget tilsigtes det, at lov-
givningen fremover begrænser KommuneKredits kortsigte-
de og langsigtede likviditetsrisici i modsætning til i dag,
hvor lovgivningen ikke specifikt adresserer likviditetsrisi-
ko. Tilsvarende anvendelse af den regulering på Kommune-
Kredit, som også gælder for almindelige kreditinstitutter,
vil herudover lette Finanstilsynets løbende likviditetstilsyn
med KommuneKredit og samtidig understøtte transparens i
forhold til KommuneKredits investorer og andre markedsak-
tører.
Det skal bemærkes, at KommuneKredit allerede i dag opgør
og overholder de likviditetskrav, som med lovforslaget fore-
slås at finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. Er-
hvervsministeriet vurderer derfor, at det ikke vil kræve æn-
dringer af KommuneKredits nuværende likviditetspolitik el-
ler vil få væsentlig økonomisk effekt på KommuneKredit.
Som følge af den foreslåede § 13 i lovforslaget vurderer
Erhvervsministeriet, at den gældende § 9, stk. 2, i lov om
kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der
bemyndiger tilsynsmyndigheden til at fastsætte regler for
foreningens likviditet, ikke bør videreføres.
Erhvervsministeriet finder det også hensigtsmæssigt, at der
i lovforslagets §§ 14-16 fastsættes konkrete rammer, der
regulerer KommuneKredits påtagelse af markeds- og mod-
partsrisici. Det er således Erhvervsministeriets vurdering,
at rammerne for markeds- og modpartsrisici bør reguleres
specifikt i loven, og ikke alene ved begrænsninger sat af
tilsynsmyndigheden og i KommuneKredits interne regler for
styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumen-
ter, som det er tilfældet i dag.
Som følge af de foreslåede bestemmelser i §§ 14-16 i lov-
forslaget, der sætter begrænsninger for, hvor stor markeds-
risiko KommuneKredit må påtage sig, vurderer Erhvervsmi-
nisteriet, at der ikke er behov for at videreføre bestemmel-
sen i den gældende § 9, stk. 1, i lov om kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, der giver tilsynsmyn-
digheden adgang til at regulere foreningens mulighed for
låneoptagelse uden umiddelbart genudlån.
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at den gæl-
dende § 9, stk. 3, i lov om kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark, der bestemmer, at Kommunekredit skal
udarbejde regler/en politik for styring af finansielle risici og
brug af finansielle instrumenter, videreføres i lovforslagets §
12. Det er en forudsætning, at denne interne politik skal hol-
de sig inden for de rammer, som KommuneKredit i øvrigt
foreslås at skulle omfattes af for så vidt angår likviditets-,
markeds- og modpartsrisici. Den interne politik skal afspejle
den risikotagning, som bestyrelsen ønsker, at direktionen
kan påføre KommuneKredit som led i den daglige drift,
således at politikken kan anvendes som et aktivt styrings-
værktøj.
Erhvervsministeriet bemærker i samme forbindelse, at Fi-
nanstilsynet i det lovforberedende arbejde har set på Kom-
muneKredits interne regler for styring af finansielle risi-
ci. Finanstilsynet vurderer i den forbindelse, at Kommune-
Kredit allerede i dag i sine interne regler for styring af
finansielle risici og brug af finansielle instrumenter holder
16
sig betryggende inden for de grænser, som KommuneKredit
foreslås at skulle omfattes af med lovforslaget.
3.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger
3.5.1. Gældende ret
Den gældende lov om KommuneKredit indeholder ikke
særlige regler om adgangen for ledelsen og ansatte mv. til
at videregive og udnytte fortrolige oplysninger, som disse
modtager som led i udførelsen af deres hverv for Kommune-
Kredit.
Kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler
om finansielle virksomheders videregivelse og udnyttelse af
fortrolige oplysninger.
Hovedbestemmelsen om videregivelse og udnyttelse af for-
trolige oplysninger findes i § 117, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed og angiver, at personer knyttet til en finansiel
virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed skal hemme-
ligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
under udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen omhandler
alle former for kundeoplysninger, dvs. oplysninger om fysi-
ske og juridiske personer.
Bestemmelsen beskytter for det første mod videregivelse
af fortrolige oplysninger om virksomheden selv, først og
fremmest forretnings- og driftshemmeligheder. Bestemmel-
sen svarer på dette punkt til selskabslovens § 132, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1952 af 11. oktober 2021. Den finansielle
virksomheds bestyrelse kan beslutte, at oplysninger, der ale-
ne vedrører den finansielle virksomhed og ikke dens kunder,
kan videregives.
For det andet beskytter bestemmelsen den finansielle virk-
somheds kunder mod videregivelse eller udnyttelse af for-
trolige oplysninger. For fysiske personer supplerer bestem-
melsen de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger (”herefter databeskyttelsesforordningen”) og i lov
nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (herefter ”databeskyttelsesloven”).
Bestemmelsen fastslår, at videregivelse eller udnyttelse ale-
ne kan ske, hvis det anses for ”berettiget”. Ved vurderingen
af om en videregivelse er berettiget, skal der foretages en
konkret afvejning af den finansielle virksomheds interesse
i at kunne videregive oplysninger over for kunders beretti-
gede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes. Be-
stemmelsen beskytter også mod uberettiget udnyttelse af
oplysninger, og vurderingen af, om der er tale om berettiget
udnyttelse, svarer til den vurdering, som foretages i videre-
givelsestilfælde.
Efter § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er oplys-
ninger modtaget efter stk. 1 omfattet af tavshedspligten i stk.
1, hvorfor der skal foreligge en berettigelse til at videregive
eller udnytte oplysningerne. Det har betydning i de situatio-
ner, hvor modtageren af oplysninger ikke i forvejen er pålagt
tavshedspligt efter den finansielle lovgivning.
Det følger af § 118 i lov om finansiel virksomhed, at en
finansiel virksomhed kan videregive sædvanlige oplysninger
om kundeforhold til brug for varetagelse af administrative
opgaver. Bestemmelsen er en undtagelse til § 117, stk.
1. Det er kun de fortrolige oplysninger, som er nødvendige
for administrationens varetagelse, der må videregives efter §
118, stk. 1. Bestemmelsen giver mulighed for at outsource
opgaver til en anden virksomhed og i den forbindelse vide-
regive sædvanlige kundeoplysninger. Ved bekendtgørelse nr.
816 af 27. juni 2007 om sædvanlige kundeoplysninger i
finansielle virksomheder har Finanstilsynet i henhold til §
118, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed fastsat, hvad der
udgør sædvanlige kundeoplysninger.
Det følger af § 118, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
at den, der modtager oplysninger i forbindelse med outsour-
cing af administrative opgaver, pålægges tavshedspligt. Det
har betydning i de situationer, hvor modtageren af oplysnin-
ger ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt efter den finan-
sielle lovgivning.
Databeskyttelsesforordningen fastlægger de grundlæggende
regler for behandling af oplysninger om fysiske personer,
som foretages af offentlige myndigheder og private virk-
somheder m.fl. Videregivelse og udnyttelse af fortrolige op-
lysninger om fysiske personer, der er kunder i finansielle
virksomheder, er også reguleret i databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven, der supplerer databeskyttel-
sesforordningen.
I databeskyttelsesforordningen er der hjemmel i artikel 6,
stk. 2 og 3, til at fastsætte eller opretholde særregler med
forrang for databeskyttelsesloven for behandling af person-
oplysninger. For følsomme oplysninger er der hjemmel her-
til i artikel 9, stk. 4. Det følger af disse regler, at der er
mulighed for særregler i relation til behandlingen af person-
oplysninger, og at disse særregler har forrang i forhold til
databeskyttelsesloven. Hjemlen til at fastsætte eller opret-
holde særregler findes i artikel 6, stk. 2 og 3, i databeskyt-
telsesforordningen, og for følsomme oplysninger i artikel 9,
stk. 4. Det fremgår af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne
kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser
for at tilpasse anvendelsen af denne forordnings bestemmel-
17
ser med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og
e.
Det er en forudsætning, at de nationale særregler har hjem-
mel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
c, hvorefter behandlingen skal være nødvendig for at over-
holde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarli-
ge. Alternativt skal den nationale særregel have hjemmel
i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandlin-
gen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
De gældende videregivelsesregler i lov om finansiel virk-
somhed for så vidt angår fysiske personer er udtryk for
særregler i relation til databeskyttelsesreglerne.
Datatilsynet fører ifølge § 27 i databeskyttelsesloven tilsyn
med enhver behandling, der er omfattet af databeskyttelses-
loven, databeskyttelsesforordningen og anden lovgivning,
som ligger inden for databeskyttelsesforordningens rammer
for særregler om behandling af personoplysninger. Datatil-
synet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Det inde-
bærer, at Datatilsynet både er tilsynsmyndighed i forhold
til databeskyttelsesreglerne og reglerne om videregivelse af
kundeoplysninger i den finansielle lovgivning. Finanstilsy-
net udfører et supplerende tilsyn i forhold til Datatilsynets
tilsyn med regler, der er udstedt som særregulering i henhold
til databeskyttelsesforordningen.
3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at indføre
regler om KommuneKredits ledelses og ansattes muligheder
for at videregive fortrolige oplysninger, de modtager som
led i udførelsen af deres hverv for KommuneKredit. Tilsva-
rende regler gælder for de finansielle virksomheder, som
Finanstilsynet også fører tilsyn med. På denne måde sikres
KommuneKredits låntagere (medlemmerne) den samme for-
trolighed, som hvis de var låntagere i et almindeligt pen-
geinstitut, ligesom KommuneKredit sikres mod uberettiget
videregivelse af oplysninger om KommuneKredit.
Det foreslås i lovforslagets § 17 at lade § 117 og § 118, stk.
1 og 5-6, i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af
fortrolige oplysninger finde tilsvarende anvendelse i forhold
til KommuneKredit.
Det er hensigten efterfølgende at sætte de relevante dele af
bekendtgørelsen om sædvanlige kundeoplysninger i kraft for
KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende
ændring af bekendtgørelsen.
3.6. Regnskabs- og revisionsregler
3.6.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, i lov om Kre-
ditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at for-
eningen for hvert regnskabsår udarbejder en årsrapport ef-
ter retningslinjer fastsat i foreningens vedtægter. Der kan
således fastsættes nærmere retningslinjer for udarbejdelse af
årsrapporten i foreningens vedtægter. Det fremgår af Kom-
muneKredits gældende vedtægter, at årsrapporten skal inde-
holde en resultatopgørelse, en balance, en ledelsespåtegning,
noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis,
og oversigt over bevægelserne i egenkapitalen og en revisi-
onspåtegning. Årsregnskabet er fra og med regnskabsåret
2007 aflagt efter de internationale regnskabsstandarder (her-
efter ”IFRS”). Endvidere fremgår det af vedtægterne, at det
beløb, hvormed indtægterne ved den årlige regnskabsafslut-
ning efter fornøden henlæggelse til pension overstiger udgif-
terne, henlægges efter bestyrelsens nærmere bestemmelse til
foreningens reserver.
Det følger endvidere af § 13, stk.1, at et eksemplar af årsrap-
porten skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu
Indenrigs- og Boligministeriet).
Videre følger det af § 13, stk. 2, at årsrapporten skal revide-
res af mindst to revisorer, hvoraf mindst den ene skal være
statsautoriseret.
Det følger af den gældende § 14 i lov om Kreditforenin-
gen af kommuner og regioner i Danmark, at bestyrelsen
vælger en eller to revisorer, som skal være statsautorisere-
de. Tilsynsmyndigheden, udpeger yderligere en revisor. Be-
stemmelsen indebærer, at der kan være op til tre revisorer
for foreningen.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 15, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5077, at den af
tilsynsmyndigheden udpegede revisor bl.a. løbende fører til-
syn med, at foreningens långivning er i overensstemmelse
med de gældende regler om kommunernes og regionernes
låntagning og den afgrænsning af foreningens kundegruppe,
der er fastsat i loven.
KommuneKredit er udsteder af omsættelige værdipapirer
(obligationer), der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. KommuneKredit er derfor omfattet
af kapitalmarkedsloven (lovbekendtgørelse nr. 2014 af 1.
november 2021 om kapitalmarkeder). Begrebet omsættelige
værdipapirer skal forstås i overensstemmelse med § 4, stk.
1, nr. 1, i kapitalmarkedsloven. Erhvervsstyrelsen udøver
i øjeblikket regnskabskontrollen med KommuneKredits års-
rapporter, da KommuneKredit er en udsteder, som ikke er
under tilsyn af Finanstilsynet, jf. § 213, stk. 8, i kapitalmar-
kedsloven.
18
3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med nærværende lovforslag kommer KommuneKredit
under tilsyn af Finanstilsynet. Det vil herefter være Finans-
tilsynet, der udøver regnskabskontrollen med Kommune-
Kredits årsrapporter i stedet for Erhvervsstyrelsen.
KommuneKredit kan i dag selv vælge, efter hvilket regelsæt
foreningen vil aflægge årsrapport (årsregnskab). Kommune-
Kredit har valgt at aflægge årsregnskab i overensstemmelse
med de internationale regnskabsstandarder i IFRS.
Erhvervsministeriet vurderer, at der bør være større klarhed
om, efter hvilket regelsæt KommuneKredit skal udarbejde
års- og delårsrapporter. Erhvervsministeriet vurderer også,
at det vil være hensigtsmæssigt, at KommuneKredit skal
fortsætte med at anvende de af Kommissionen vedtagne
internationale regnskabsstandarder ved udarbejdelse af års-
og delårsrapporter. Dette skyldes, at KommuneKredit har
omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et re-
guleret marked i lande uden for Danmark, hvor investorerne
betrygges ved, at der aflægges regnskaber efter de kendte
internationale standarder.
Erhvervsministeriet foreslår derfor, at KommuneKredit skal
fortsætte med at aflægge års- og delårsrapporter efter de
internationale regnskabsstandarder også kaldet IFRS.
Erhvervsministeriet foreslår derudover, at KommuneKredit
bliver omfattet af relevante bestemmelser i kapitel 13 i lov
om finansiel virksomhed, som indeholder generelle regler
om årsrapport og revision for finansielle virksomheder. Ka-
pitel 13 fastslår bl.a., hvem der er ansvarlig for at aflæg-
ge årsrapporten, underskriftsregler og grundlæggende forud-
sætninger for årsrapportens udarbejdelse. Da bestemmelser-
ne i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed udgør grundla-
get for udarbejdelsen af årsrapporten og valg af revisor, bør
KommuneKredit blive omfattet af disse bestemmelser, dog
tilpasset KommuneKredits særlige forhold.
For at sikre et tilsvarende regelgrundlag for regnskabsaflæg-
gelse, som gælder for kreditinstitutter, foreslår Erhvervsmi-
nisteriet også, at KommuneKredit skal kunne blive omfattet
af bekendtgørelse nr. 1306 af 16. december 2008 om anven-
delse af internationale regnskabsstandarder for virksomhe-
der omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendt-
gørelsen for finansielle virksomheder) samt bekendtgørelse
nr. 281 af 5. september 2014 om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabs-
bekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i lov om fi-
nansiel virksomhed. Det er således hensigten, at de relevante
dele af disse bekendtgørelser skal sættes i kraft for Kommu-
neKredit. Dette forventes at ske ved en kommende ændring
af bekendtgørelserne.
Erhvervsministeriet vurderer i øvrigt, at det er hensigtsmæs-
sigt, at kravene til foreningens revision i § 199 og § 200, stk.
1 og 2, i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende
anvendelse for KommuneKredit, dog tilpasset Kommune-
Kredits særlige forhold. De krav, der gælder for revisionen i
§ 199 og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed,
og som bl.a. omhandler valget af revisor og revisorens med-
delelsespligt til Finanstilsynet, har tæt tilknytning til de krav,
der gælder om årsrapporter i kapitel 13 i lov om finansiel
virksomhed. Det er derfor naturligt, at årsrapport- og revisi-
onsreglerne følges ad for KommuneKredit.
For at sikre et tilsvarende regelgrundlag for revision, som
også gælder for kreditinstitutter, vurderer Erhvervsministe-
riet tillige, at KommuneKredit skal kunne omfattes af be-
kendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens
gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finan-
sielle koncerner (revisionsbekendtgørelsen), samt bekendt-
gørelse nr. 284 af 18. april 2018 om Finanstilsynets certi-
ficering af statsautoriserede revisorer (certificeringsbekendt-
gørelsen), der er udstedt med hjemmel i henholdsvis § 199,
stk. 12 og 13, i lov om finansiel virksomhed. Det er således
hensigten, at de relevante dele af disse bekendtgørelser skal
sættes i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske
ved en kommende ændring af bekendtgørelserne.
Som følge af at det foreslås, at KommuneKredit skal omfat-
tes af tilsvarende regnskabs- og revisionsregler, som gælder
for kreditinstitutter, videreføres ikke den gældende § 13 og
§ 14, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark.
Erhvervsministeriet vurderer det dog hensigtsmæssigt, at
kravet i den gældende § 14, 2. pkt., hvorefter tilsynsmyn-
digheden skal udpege yderligere en revisor, foreslås videre-
ført med mindre justeringer. Det foreslås således, at den
udpegede revisor skal udpeges af erhvervsministeren efter
indstilling fra foreningen. Erhvervsministeren kan vælge at
høre Finanstilsynet i forbindelse hermed. Den udpegede re-
visor har blandt andet løbende ført tilsyn med, at forenin-
gens långivning er i overensstemmelse med de gældende
regler om kommunernes og regionernes låntagning og den
afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i
loven.
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det præci-
seres i lovens § 18, stk. 4, at dette er den udpegede revisors
opgaver, ligesom det foreslås, at det præciseres i loven, at
den udpegede revisor skal orientere erhvervsministeren samt
Finanstilsynet om sine observationer og konklusioner.
3.7. Ophør
3.7.1. Gældende ret
19
Det følger af den gældende § 20 i lov om Kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, at såfremt tilsynsmyn-
digheden skønner, at kreditorernes sikkerhed væsentligt for-
ringes, og foreningen ikke inden udløbet af en frist, stillet
af tilsynsmyndigheden, har foretaget det fornødne til imøde-
gåelse heraf, kan tilsynsmyndigheden standse foreningens
virksomhed eller foranstalte, at dens bo tages under skifte-
behandling. Bestemmelsen gælder, uanset på hvilken måde
tilsynsmyndigheden er kommet i besiddelse af de oplysnin-
ger, der fører til, at tilsynsmyndigheden skønner, at kreditor-
ernes sikkerhed væsentligt forringes.
Det følger endvidere af § 21 i lov om Kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, at såfremt forenin-
gen ophører med at drive virksomhed, anvendes reserver-
ne, bortset fra hensættelser til pension, og efter at alle
krav på foreningen er afviklet, efter bestyrelsens nærmere
bestemmelse. Anvendelsesmåden skal godkendes af tilsyns-
myndigheden, jf. § 15, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark. Bestemmelsen gælder,
uanset om foreningen ophører med at drive virksomhed på
eget initiativ eller som følge af, at tilsynsmyndigheden har
standset foreningens virksomhed i medfør af § 20 i lov om
Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.
3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre
den gældende § 20 i lov om Kreditforeningen af kommuner
og regioner i Danmark. Af bestemmelsen, der foreslås vide-
reført ved § 19 i lovforslaget, vil det fremgå, at Finanstilsy-
net fremover er tilsynsmyndighed for foreningen.
Erhvervsministeriet finder det også hensigtsmæssigt at vide-
reføre den gældende § 21 i lov om Kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark. Dette foreslås derfor ved
§ 20 i lovforslaget. Erhvervsministeriet finder det dog ikke
passende, at Finanstilsynet vil skulle godkende anvendelses-
måden af reserverne ved foreningens ophør, da en sådan
opgave ligger uden for Finanstilsynets normale arbejdsom-
råde. Dette krav foreslås derfor udtaget.
3.8. Tilsyn m.v., kommunikation og afgifter
3.8.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, i lov
om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark,
at indenrigs- og sundhedsministeren (nu indenrigs- og bolig-
ministeren) som tilsynsmyndighed påser overholdelsen af
loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven. In-
denrigs- og boligministerens tilsyn er først og fremmest ba-
seret på indberetninger fra foreningen. Det er indenrigs- og
boligministeren som tilsynsmyndighed, der fastsætter, hvad
KommuneKredit skal indberette af oplysninger jf. nærmere
herom i § 16 i lov om Kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark nedenfor.
Tilsynsmyndigheden påser KommuneKredits overholdelse
af lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-
mark, blandt andet overholdelse af egenkapitalkravet i lo-
vens § 8, stk. 1, og fører ligeledes tilsyn med, at foreningen
overholder rammerne for foreningens låneoptagelse uden
øjeblikkeligt genudlån, der er udstedt i medfør af lovens §
9, stk. 1, regler for likviditet udstedt i medfør af lovens §
9, stk. 2, samt overholdelse af retningslinjer for finansielle
risici og brug af finansielle instrumenter, jf. § lovens 9, stk.
3.
Den revisor, der er udpeget af tilsynsmyndigheden, jf. §
14, 2. pkt., i lov om Kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark, fører herudover blandt andet løbende
tilsyn med, at foreningens långivning er i overensstemmelse
med de gældende regler om kommunernes og regionernes
låntagning og den afgrænsning af foreningens kundegruppe,
der er fastsat i § 2 i lov om Kreditforeningen af kommuner
og regioner i Danmark.
Tilsynsmyndigheden kan i medfør af den gældende § 15,
stk. 2, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark pålægge medlemmer af foreningens bestyrelse og
direktion daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de undla-
der at overholde deres forpligtelser efter lovens § 8 (kapi-
talkrav), § 9 (mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart
genudlån), § 10, stk. 2 og 3, (bestyrelsens udfærdigelse af
retningslinjer for aktivitetsområder og indmeldelse af disse
til tilsynsmyndigheden), § 13, stk. 1, (krav om årsrapport)
og § 16 (fremsendelse af oplysninger til tilsynsmyndighe-
den) eller regler udstedt i medfør af loven.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende lov om
Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at
formålet med anvendelsen af tvangsbøder er at fremtvinge
opfyldelsen af en handlepligt for bestyrelsen og direktionen,
men ikke er en straf for en forseelse. Det er en betingelse for
anvendelse af tvangsbøder, at ulovligheden af bestyrelsens
og direktionens undladelse af at udføre en foranstaltning,
som den efter loven har pligt til at udføre, fremtræder med
den fornødne klarhed. Det vil sige, at der for at anvende
tvangsbøder ikke må være rimelig tvivl om, at loven er
tilsidesat. Desuden er det en betingelse for anvendelsen af
tvangsbøder, at disse skal være påkrævet frem for mindre
indgribende sanktioner.
KommuneKredit sender i henhold til den gældende § 16
i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-
mark de oplysninger, som tilsynsmyndigheden ønsker, til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Oplysningerne skal sen-
des inden udløbet af en frist, som tilsynsmyndigheden stil-
ler. Foreningen indberetter i dag kvartalsvise oplysninger til
20
Indenrigs- og Boligministeriet. Det følger af bemærkninger-
ne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A,
side 5078, at oplysninger ud over regnskabsoversigter for
eksempel kan være dokumentation for overholdelse af regler
for foreningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån
udstedt i medfør af § 9, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark, dokumentation for over-
holdelse af regler for foreningens likviditet udstedt i medfør
af lovens § 9, stk. 2, samt dokumentation for overholdelse
af retningslinjer for finansielle risici og brug af finansielle
instrumenter, jf. lovens § 9, stk. 3. Endvidere følger det
af bemærkningerne, at lovens § 16 indebærer, at indenrigs-
og boligministeren som tilsynsmyndighed frit kan fastsætte
frekvensen for indberetning af de ønskede oplysninger.
Den gældende § 17 i lov om Kreditforeningen af kommuner
og regioner i Danmark pålægger medlemmer af foreningens
bestyrelse, direktion eller revision at oplyse Indenrigs- og
Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet) af
egen drift om forhold af særlig væsentlig betydning for for-
eningen, og som kan bevirke, at foreningen ikke kan opfylde
sine forpligtelser i henhold til loven eller forskrifter udstedt i
medfør af loven. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-
melsen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5079,
at indberetningspligten eksempelvis indebærer, at medlem-
mer af foreningens bestyrelse, direktion eller revision, som
formoder, at foreningen ikke opfylder egenkapitalkravet, jf.
§ 8, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark, er forpligtede til straks at meddele dette
til tilsynsmyndigheden.
Det følger af den gældende bestemmelse § 18 i lov om
Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at
tilsynsmyndigheden på foreningens bekostning, kan foran-
ledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som
vedrører foreningen. Af bemærkningerne til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5079, fremgår
det, at det eksempelvis indebærer, at tilsynsmyndigheden
kan foranstalte en ekstraordinær revision af foreningen, hvor
foreningen pålægges at betale for udførelsen af denne revi-
sion.
Endelig følger det af den gældende bestemmelse i § 19, i lov
om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark,
at tilsynsmyndigheden kan pålægge foreningen at betale et
bidrag til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet.
3.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Da tilsynet med KommuneKredit overgår til Finanstilsynet,
finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt at ændre i en
række af tilsynsbestemmelserne i lov om Kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark.
Den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, i lov om Kredit-
foreningen af kommuner og regioner i Danmark foreslås
ændret, så det i stedet kommer til at følge, at Finanstilsynet
påser overholdelsen af loven og de regler, der er udstedt i
medfør af loven, jf. lovforslagets § 21.
Da der ikke længere er sammenfald mellem den myndighed,
der har tilsyn med KommuneKredit, og den myndighed,
der er øverste tilsynsmyndighed for kommuner og regioner,
vurderer Erhvervsministeriet dog også, at der er behov for
afklaring af, hvilke dele af loven som Finanstilsynets tilsyn
omfatter.
Erhvervsministeriet foreslår derfor, at det med lovforslaget
fastsættes, at Finanstilsynet ikke fører tilsyn med overhol-
delsen af lovforslagets § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 4. Den
udpegede revisor, jf. lovforslagets § 18, stk. 4, vil fortsat
påse, at KommuneKredits långivning er i overensstemmelse
med de gældende regler om kommunernes og regionernes
låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og den afgrænsning af
foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 4. Finanstilsynet
skal dog fremadrettet føre tilsyn med lovforslagets § 3, stk.
1, 2. pkt., om foreningens adgang til at tilbyde andre finan-
sielle ydelser, end dem der er nævnt i § 3, stk. 1, 1. pkt.
Finanstilsynet skal således påse, at KommuneKredit alene
yder finansielle ydelser i overensstemmelse med vedtægter-
ne.
De gældende bestemmelser i § 15, stk. 2 og 3, i lov om Kre-
ditforeningen af kommuner og regioner i Danmark vedrører
tvangsbøder. Erhvervsministeriet finder ikke behov for at
videreføre disse bestemmelser. Erhvervsministeriet vurderer,
at det i stedet er hensigtsmæssigt, at Finanstilsynets mulig-
heder for reaktioner og straf overfor KommuneKredit svarer
til de muligheder, som Finanstilsynet også har overfor finan-
sielle virksomheder. Der henvises til afsnit 3.9 nedenfor.
For at Finanstilsynet kan føre tilsyn med KommuneKredit
inden for de grundlæggende rammer, som Finanstilsynet
fører tilsyn med finansielle virksomheder, finder Erhvervs-
ministeriet det hensigtsmæssigt, at en række generelle til-
synsbestemmelser i lov om finansiel virksomhed skal finde
tilsvarende anvendelse i forhold til KommuneKredit. Derfor
foreslås det med lovforslagets § 22, at reglerne i § 346,
stk. 1-3, (gennemførelse af inspektioner), § 347, stk. 1-6,
(oplysningspligt overfor Finanstilsynet), § 347 a (offentlig-
gørelse af Finanstilsynets vurdering af virksomheden), § 354
(Finanstilsynets tavshedspligt), § 354 a (pligten til offentlig-
gørelse af principielle afgørelser), § 354 g (videregivelse af
oplysninger om en person, der har indberettet om overtræ-
delse af loven), § 355 (partsstatus) og § 372, stk. 1, (klage-
adgang) i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende
anvendelse på KommuneKredit.
Erhvervsministeriet påtænker ikke en praksisændring i for-
hold til KommuneKredits oplysningsforpligtelse til tilsyns-
21
myndigheden. KommuneKredit er således allerede i dag
underlagt en oplysningspligt overfor Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet, jf. den gældende § 16 i lov om Kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, hvorefter Kommune-
Kredit skal tilvejebringe ønskede oplysninger. Ved at lade
§ 347, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed finde tilsva-
rende anvendelse for KommuneKredit fastsættes imidlertid
mere præcise oplysningsregler, som også gælder for kredit-
institutter. De oplysninger, Finanstilsynet kan kræve efter §
347, stk. 1-6, er f.eks. statistiske oplysninger og oplysninger
til brug for tilsynet med likviditets-, markeds- og modparts-
risici.
Ligeledes foreslås det, at oplysningsforpligtelsen for Kom-
muneKredits bestyrelse, direktion og revision i den gælden-
de § 17 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner
i Danmark til af egen drift at meddele tilsynsmyndigheden
oplysninger om forhold, der er af særlig betydning, bliver
erstattet af en tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel
virksomhed § 75, stk. 1-2, jf. lovforslagets § 10. Erhvervs-
ministeriet vurderer ikke, at lovændringen vil få praktisk
betydning for foreningen, men finder det hensigtsmæssigt
og mere gennemskueligt, at KommuneKredit underlægges
de samme oplysningsforpligtelser, som gælder for finansiel-
le virksomheder.
Erhvervsministeriet finder ikke behov for at ændre i den
gældende § 18 i lov om Kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark, om at tilsynsmyndigheden på Kommu-
neKredits bekostning kan foranledige, at der foretages en
undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen. Denne
bestemmelse foreslås derfor videreført ved lovforslagets §
23.
Erhvervsministeriet foreslår også, at kapitel 2 a i lov om
finansiel virksomhed om kommunikation finder tilsvarende
anvendelse på foreningen, jf. § 24 i lovforslaget. Erhvervs-
ministeren har udnyttet hjemlen i kapitel 2 a i lov om
finansiel virksomhed til at fastsætte regler om digital kom-
munikation ved bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om
digital kommunikation. Bekendtgørelsen gør digital kom-
munikation med Finanstilsynet obligatorisk. Lovforslaget vil
medføre, at KommuneKredit kan omfattes af bekendtgørel-
sen om digital kommunikation. Det er hensigten efterfølgen-
de at sætte bekendtgørelsen om digital kommunikation i
kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en
kommende ændring af bekendtgørelsen.
Som konsekvens af at KommuneKredit fremover underlæg-
ges Finanstilsynets tilsyn, finder Erhvervsministeriet det i
øvrigt nødvendigt, at den gældende § 19 i lov om Kredit-
foreningen af kommuner og regioner i Danmark, der giver
tilsynsmyndigheden mulighed for at pålægge foreningen at
betale et bidrag til afholdelse af udgifter forbundet med
tilsynet, udgår. I stedet foreslår Erhvervsministeriet, at Kom-
muneKredit omfattes af afgiftsbestemmelsen i § 361 i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 27, nr. 2.
Afgiften for KommuneKredit foreslås fastsat til et årligt
grundbeløb til Finanstilsynet på 850.000 kr. i 2016-ni-
veau. Beløbet indeksreguleres hvert år. For 2022-niveau
forventes det at udgøre ca. 1.300.000 kr. Beløbet svarer til
Finanstilsynets forventede årlige omkostninger ved at føre
tilsyn med KommuneKredit. KommuneKredit vil blive op-
krævet afgift første gang, efter loven er trådt i kraft, hvilket
forventes at være i 2. halvår 2023.
3.9. Straffebestemmelser
3.9.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, i lov om Kredit-
foreningen af kommuner og regioner i Danmark medfører,
at tilsynsmyndigheden kan pålægge daglige eller ugentlige
tvangsbøder til medlemmer af foreningens bestyrelse og di-
rektion, hvis de undlader at overholde deres forpligtelser
efter § 8, § 9, § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, og § 16 i lov om
Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark eller
regler udstedt i medfør af disse bestemmelser. Tvangsbøder
efter stk. 2 kan inddrives ved udpantning, jf. § 15, stk. 3,
i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-
mark.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at tvangs-
bøder ikke er en straf for en forseelse. Formålet med tvangs-
bøder er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen at frem-
tvinge opfyldelsen af en handlepligt, og tvangsbøder kan
ikke anvendes til gennemtvingelse af pligter, der påhviler
det enkelte medlem af bestyrelsen og direktionen.
Gældende ret indeholder således ikke regler om straf for
KommuneKredit eller dets ledelsesmedlemmers, udover
hvad der ellers følger af straffeloven m.v.
I lov om finansiel virksomhed er overtrædelse af en ræk-
ke angivne bestemmelser strafbelagt. Virksomheder, der er
omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. lov om finansiel
virksomhed § 5, jf. § 1, vil derfor kunne straffes for over-
trædelse af disse bestemmelser. For overtrædelse af lov om
finansiel virksomhed kan visse overtrædelser straffes med
bøde eller fængsel op til 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 373, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, eller med bøde, jf. § 373, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed.
3.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Da tilsynet med KommuneKredit overgår til Finanstilsynet,
finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at der fore-
tages ændringer i tilsynsbestemmelserne i lov om Kreditfor-
22
eningen af kommuner og regioner i Danmark. Erhvervsmi-
nisteriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at Finans-
tilsynets muligheder for reaktioner og straf overfor Kommu-
neKredit og foreningens ledelsesmedlemmer svarer til de
muligheder, som Finanstilsynet også har overfor finansielle
virksomheder.
Erhvervsministeriet finder ikke behov for at videreføre be-
stemmelserne i § 15, stk. 2 og stk. 3, i lov om Kreditfor-
eningen af kommuner og regioner i Danmark om tvangs-
bøder. Lovforslaget betyder, at en række bestemmelser vil
blive pålagt tilsvarende strafansvar med mulighed for bøde
eller fængsel, som gælder for finansielle virksomheder i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 25. Erhvervsmi-
nisteriet vurderer, at der ikke længere vil være behov for
tvangsbøder for at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt
for foreningens bestyrelse og direktion, fordi Finanstilsynet
med lovforslaget får andre midler til at sikre lovens overhol-
delse.
De gældende bestemmelser i § 15, stk. 2 og 3, i lov om Kre-
ditforeningen af kommuner og regioner i Danmark foreslås
at udgå. I stedet foreslås det med nærværende forslag, at en
række af de bestemmelser, der er strafbelagt i lov om finan-
siel virksomhed, også strafbelægges for KommuneKredit, så
foreningen kan straffes på lige fod med øvrige parter, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Derfor foreslås det med lovforslagets § 25, stk. 1, at indsæt-
te straffehjemmel for overtrædelse af lovforslagets § 10, §
11, stk. 1 og 3, § 15, § 17 og § 18, stk. 2. Det foreslås,
at strafferammen for disse overtrædelser fastsættes til bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette svarer til den
strafferamme, der gælder for bestemmelserne i medfør af §
373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Tilsvarende foreslås det med lovforslagets § 25, stk. 2, at
indsætte straffehjemmel for overtrædelse af lovforslagets §
10, § 12, § 13, stk. 1, §§ 14 og 16, og § 18, stk. 2. Det
foreslås, at strafferammen for disse overtrædelser fastsættes
til bøde. Dette svarer til den strafferamme, der gælder for
bestemmelserne i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre et øget ressourcebehov for Finans-
tilsynet, som følge af at Finanstilsynet fremover vil skulle
føre tilsyn med KommuneKredit. Udgifterne hertil vil blive
pålagt KommuneKredit.
Baseret på erfaringerne fra Finanstilsynets opgaver over for
finansielle virksomheder af tilsvarende størrelse og erfarin-
gen fra tilsynet med andre særegne finansielle virksomheder,
f.eks. Danmarks Skibskredit og ATP, estimerer Finanstilsy-
net ressourcebehovet ved et finansielt tilsyn med Kommune-
Kredit til 1,4 årsværk.
Det foreslås, at omkostningerne hertil finansieres ved, at
KommuneKredit pålægges en årlig afgiftspligt, ligesom det
er tilfældet for øvrige finansielle virksomheder, der er om-
fattet af Finanstilsynets tilsyn. Afgiften for KommuneKredit
foreslås fastsat til et årligt grundbeløb på 850.000 kr. i 2016-
niveau. Beløbet indeksreguleres hvert år, og i 2022-niveau
forventes det at udgøre ca. 1.300.000 kr. Beløbet svarer
til Finanstilsynets årlige omkostninger til 1,4 årsværk. Kom-
muneKredit vil blive opkrævet afgift første gang, efter loven
er trådt i kraft, hvilket forventes at være i 2. halvår 2023.
Ud over afgiftspligten estimerer KommuneKredit, at lovfor-
slaget vil medføre meromkostninger for KommuneKredit
på ca. 3.500.000 kr. om året. Omkostningerne udspringer
dels af, at KommuneKredit underlægges mere detaljerede
og styrkede ledelsesregler, dels af at KommuneKredit un-
derlægges et styrket tilsyn med likviditetsrisici. Omkostnin-
gerne omfatter således udvikling og drift af IT-system til
brug for likviditetsindberetninger samt omkostninger til tre
fuldtidsansatte.
De samlede meromkostninger for KommuneKredit vil in-
debære forhøjede administrationsudgifter i KommuneKre-
dit. KommuneKredits omkostninger skal alt andet lige dæk-
kes af den rentemarginal, KommuneKredit beregner sig
overfor sine låntagere. Det kan derfor ikke udelukkes, at
KommuneKredits øgede omkostninger vil medføre tilsva-
rende øgede omkostninger for KommuneKredits låntagere,
dvs. kommuner og regioner.
4.1 Digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget er vurderet i forhold til principperne om digita-
liseringsklar lovgivning.
Lovforslaget indeholder enkle og klare regler derved, at
KommuneKredit på flere områder underlægges tilsvarende
regler og tilsynsramme, som også gælder for øvrige kredit-
institutter. Lovforslaget er således med til at sikre en mere
ensartet reguleringsmæssig ramme.
Lovforslaget indeholder også regler, som understøtter brug
af digital kommunikation. Med lovforslaget foreslås det,
at kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed om kommuni-
kation skal finde tilsvarende anvendelse på KommuneKre-
dit. Erhvervsministeren har udnyttet bemyndigelserne i ka-
pitel 2 a i lov om finansiel virksomhed til at fastsætte regler
om digital kommunikation ved bekendtgørelse nr. 677 af 21.
juni 2011 om digital kommunikation. Lovforslaget indebæ-
23
rer således, at det kan blive obligatorisk for KommuneKre-
dit at kommunikere digitalt med Finanstilsynet.
Lovforslaget indebærer, at KommuneKredit pålægges nye
indberetningskrav til brug for tilsynet. Dette gælder særligt
i forhold til tilsynet med likviditetsrisici. Lovkravene inde-
bærer, at KommuneKredit skal udarbejde og indberette nye
data, der ikke er identisk med de data, som KommuneKredit
allerede i dag udarbejder og indberetter.
Endelig er lovforslaget med til at styrke princippet om tryg
og sikker databehandling derved, at KommuneKredit bliver
underlagt krav til behandling af fortrolige oplysninger, som
medfører, at KommuneKredits låntagere sikres den samme
fortrolighed, som hvis de var låntagere i et almindeligt kre-
ditinstitut.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget indeholder ikke erhvervsrettet regulering eller
regulering, der indirekte påvirker erhvervslivet. Lovforsla-
get medfører derfor heller ikke økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
Erhvervsstyrelsens Område for bedre Regulering (OBR) har
tillige vurderet dette og har på den baggrund ikke afgivet
bemærkninger til lovforslaget.
5.1. Agil erhvervsrettet regulering
Lovforslaget er ikke erhvervsrettet, hvorfor OBR ikke
har vurderet principperne for agil erhvervsrettet regule-
ring. Principperne er dog tænkt ind i lovforslaget.
Det vurderes i den forbindelse, at lovforslaget ikke inde-
bærer hindringer for f.eks. brug af nye teknologier. Lovfor-
slaget er ikke teknologineutralt, idet der kan stilles krav
om, at kommunikationen med Finanstilsynet skal foregå di-
gitalt. Dette foreslås for at gøre tilsynsarbejdet mere effek-
tivt for Finanstilsynet og kommunikationen lettere for både
KommuneKredit og Finanstilsynet. Lovforslaget er herudo-
ver helhedstænkende, idet KommuneKredit underlægges en
tilsvarende regulering og tilsynsramme, som gælder for al-
mindelige kreditinstitutter. Det gælder f.eks. KommuneKre-
dits likviditetsindberetninger til Finanstilsynet, som skal ske
via allerede etablerede kanaler og på samme måde som for
almindelige kreditinstitutter.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Som det fremgår af pkt. 2.1. ovenfor, er KommuneKredit
formelt set et kreditinstitut, således som dette er defineret
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber. Det er dog i direktivets artikel 2, stk. 5, nr.
4, fastslået, at direktivet ikke finder anvendelse på blandt
andet KommuneKredit. KommuneKredit er således på den
såkaldte undtagelsesliste og har været det siden 2006. Med
lovforslaget ændres ikke ved den status
Lovforslaget indebærer dog, at der indføres nationale reg-
ler for KommuneKredit, som fastsætter, at dele af EU-re-
guleringen for kreditinstitutter om likviditet og likviditets-
overdækning skal finde tilsvarende anvendelse på Kom-
muneKredit. Dette gælder relevante regler i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler
til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likvi-
ditetsdækningskrav for kreditinstitutter og Kommissionens
Gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december
2020. Disse er nærmere behandlet ovenfor i lovforslagets
pkt. 3.4. og bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, og
§ 13.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslaget har i perioden 25. maj 2022 til 1.
juli 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Aka-
demisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Ca-
pital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for
International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Indu-
stri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations
Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management
Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske
Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske
Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Dan-
ske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerfor-
ening, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Den So-
24
ciale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat (DØRS),
Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experi-
an, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset
i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddi-
que Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for
platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-
ringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør
Flemming Kosakewitsch, Frivilligrådet, FSR – danske revi-
sorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisa-
tion, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Bran-
cheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA
Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommu-
nernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse,
Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Uni-
versitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker,
Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Libe-
rale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond (LD), Mastercard Payment Services Den-
mark A/S, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets
A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Associ-
ation, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo
A/S, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevi-
sionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebygge-
riets Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekom-
munikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark,
VISA, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reu-
ters Nordic, Transparency International Danmark, Ældre
sagen, Ørsted, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Under-
visningsministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsens
Område for Bedre Regulering (OBR), Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Justits-
ministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsmisteriet, Kirke-
ministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for ud-
viklingssamarbejde og Ministeriet for nordisk samarbejde,
Skatteministeriet, Social- og Ældreministeriet, Statsministe-
riet, Sundhedsministeriet, Transportministeriet og ministeri-
et for ligestilling, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeri-
et, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervssty-
relsen, Erhvervsstyrelsen (hvidvaskteam), Erhvervsstyrelsen
(Nationale høringer), Erhvervsstyrelsen (EU-høringer), Fi-
nansiel Stabilitet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sik-
kerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, Nævnenes
Hus, Økonomistyrelsen, Færøernes Hjemmestyre via Rigs-
ombudsmanden på Færøerne og Grønlands Landsstyre via
Rigsombudsmanden i Grønland.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Det foreslås, at KommuneKredit på-
lægges en årlig afgiftspligt, ligesom
det er tilfældet for øvrige finansiel-
le virksomheder, der er omfattet af
Finanstilsynets tilsyn. Afgiften for
KommuneKredit foreslås fastsat til et
årligt grundbeløb på 850.000 kr. i
2016-niveau. Beløbet indeksreguleres
hvert år, og i 2022-niveau forventes
det at udgøre ca. 1.300.000 kr. Beløbet
dækker Finanstilsynets årlige omkost-
ninger ved at skulle føre tilsyn med
KommuneKredit svarende til 1,4 års-
værk. KommuneKredit vil blive op-
krævet afgift første gang, efter loven
er trådt i kraft, hvilket forventes at væ-
re i 2. halvår 2023.
Ud over tilsynsafgiften estimerer
KommuneKredit, at lovforslaget vil
medføre meromkostninger for Kom-
25
muneKredit på ca. 3.500.000 kr. om
året. Omkostningerne udspringer dels
af, at KommuneKredit underlægges
mere detaljerede og styrkede ledelses-
regler, dels af at KommuneKredit un-
derlægges et styrket tilsyn med likvi-
ditetsrisici. Omkostningerne omfatter
således udvikling og drift af IT-system
til brug for likviditetsindberetninger
samt omkostninger til tre ekstra fuld-
tidsansatte.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
KommuneKredit vurderer, at det til
brug for likviditetsindberetninger er
nødvendigt med udvikling af deres IT-
system. KommuneKredit har indreg-
net dette i estimatet ovenfor.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten KommuneKredit er formelt set et kreditinstitut, således som dette er defi-
neret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber. Det er dog i direktivets
artikel 2, stk. 5, nr. 4, fastslået, at direktivet ikke finder anvendelse på
blandt andet KommuneKredit. KommuneKredit er således på den såkaldte
undtagelsesliste og har været det siden 2006. Med lovforslaget ændres
ikke ved den status, som KommuneKredit har på undtagelseslisten eller i
forhold til EU-reguleringen.
Lovforslaget indebærer dog, at der indføres nationale regler for Kommu-
neKredit, som fastsætter, at dele af EU-reguleringen for kreditinstitutter
om likviditet og likviditetsoverdækning skal finde tilsvarende anvendelse
på KommuneKredit. Dette gælder relevante regler i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende
regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdæ-
kningskrav for kreditinstitutter og Kommissionens Gennemførelsesforord-
ning (EU) 2021/451 af 17. december 2020. Disse er nærmere behandlet
ovenfor i lovforslagets pkt. 3.4. og bemærkningerne til § 2, stk. 2, og § 13.
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-
regulering/
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
26
Der findes i dag ikke en formel bestemmelse i den gældende
lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-
mark, der direkte angiver, at loven finder anvendelse på
KommuneKredit. Dette følger implicit af loven.
Det foreslås i lovforslagets § 1, at loven finder anvendelse
på Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark
(foreningen).
Bestemmelsen vil tydeliggøre lovens anvendelsesområ-
de. Dette er praksis i dag for nye love.
Til § 2
Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark indeholder ikke i dag bestemmelser om
definitioner.
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, at kapitel 2 i lov
om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse for
denne lov.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§
10, 17, 18, 22 og 24, hvori det foreslås, at en række bestem-
melser i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende
anvendelse på KommuneKredit. I den forbindelse vil det
være hensigtsmæssigt, at definitionerne i lov om finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse for denne lov. Be-
stemmelsen vil medføre dette.
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 2, at artikel 4 og 5 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
finder tilsvarende anvendelse for denne lov.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
13, hvori det foreslås, at en række bestemmelser i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber med senere ændringer vil skulle finde
tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. I den forbindel-
se vil det være hensigtsmæssigt, at definitionerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber med senere ændringer finder tilsvarende
anvendelse for denne lov. Bestemmelsen vil medføre dette.
Til § 3
Det følger af den gældende § 1, stk. 1, i lov om kreditfor-
eningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen
har til formål at yde lån og finansiel leasing inden for ram-
merne af de regler, som indenrigs- og sundhedsministeren
(nu indenrigs- og boligministeren) fastsætter om kommuner-
nes og regionernes låntagning, herunder de hertil knyttede
finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens ved-
tægter.
Det følger endvidere af den gældende § 1, stk. 2, at forenin-
gen er organiseret under navnet KommuneKredit.
Endelig følger det af den gældende § 1, stk. 3, at foreningen
til enhver tid skal have et sæt vedtægter, der nærmere regu-
lerer foreningens forhold, og som er godkendt af indenrigs-
og sundhedsministeren (nu indenrigs- og boligministeren).
Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 1, at foreningen har til
formål at yde lån og finansiel leasing inden for rammerne af
de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om
kommunernes og regionernes låntagning. Foreningen kan
herudover tilbyde sine låntagere de hertil knyttede finansiel-
le ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i § 1, stk. 1, idet ”indenrigs- og sundhedsministeren”
dog foreslås ændret til ”indenrigs- og boligministeren”. End-
videre foreslås bestemmelsen opdelt i to punktummer for at
tydeliggøre, at de finansielle ydelser, som foreningen herud-
over kan tilbyde, ikke reguleres af de regler, som indenrigs-
og boligministeren fastsætter om kommunernes og regioner-
nes låntagning, men følger af foreningens vedtægter, som
Finanstilsynet skal godkende. Ændringerne i bestemmelsen
vil ikke have materiel betydning for KommuneKredits virke
og aktiviteter.
Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 2, at foreningen driver
sin virksomhed under navnet KommuneKredit.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 1, stk.
2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark.
Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 3, at foreningen til
enhver tid skal have vedtægter, der nærmere regulerer for-
eningens forhold, og som er godkendt af Finanstilsynet.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse. Dog foreslås ”indenrigs- og sundhedsministeren”
ændret til ”Finanstilsynet”, der fremover bliver tilsynsmyn-
dighed for KommuneKredit. Det er i den forbindelse hen-
sigten, at Finanstilsynet i sin vurdering af en vedtægtsæn-
dring for KommuneKredit bl.a. skal sammenligne med til-
svarende vedtægtsbestemmelser og risici i sammenlignelige
finansielle virksomheder. Har vedtægtsændringen relation til
KommuneKredits udlånsvirksomhed, herunder særligt hvis
ændringen har relation til de regler, som er fastlagt for
27
kommunernes og regionernes låntagning, samt visse andre
kommunale og regionale formål, vil Finanstilsynet kunne
vælge at høre Indenrigs- og Boligministeriet i sagen. Det
vil også kunne være relevant at høre Erhvervsstyrelsen, hvis
ændringen vedrører foreningsretlige spørgsmål.
Til § 4
Det følger af den gældende § 2, stk. 1, at foreningen kan yde
de i § 1, stk. 1, nævnte ydelser til:
1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
2) andre kommunale eller regionale formål, for hvilke betin-
gelserne efter stk. 2 er opfyldt.
Det følger videre af den gældende § 2, stk. 2, at det er
en betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre
kommunale og regionale formål efter stk. 1, nr. 2, at en eller
flere kommuner eller regioner yder garanti for lånebeløbet,
eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis vedtægter
deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori
en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller
deltager.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at foreningen kan yde de ydelser,
der er nævnt i § 3, stk. 1, til
1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber og
2) andre kommunale eller regionale formål, der opfylder
betingelserne i stk. 2.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i § 2, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommu-
ner og regioner i Danmark. Bestemmelsen vil indebære,
at KommuneKredit fortsat begrænses til alene at yde lån,
finansiel leasing eller hertil knyttede finansielle ydelser, der
følger af KommuneKredits vedtægter, til kommuner, regio-
ner og kommunale fællesskaber, samt til andre regionale
formål, der opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2.
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 2, at det er en betingelse
for at yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og
regionale formål efter stk. 1, nr. 2, at en eller flere kommu-
ner eller regioner stiller selvskyldnerkaution for lånet eller
den finansielle leasingkontrakt, eller at lånet ydes til eller at
den finansielle leasingkontrakt indgås med selskaber m.v.,
der har vedtægter, hvoraf det følger, at deltagerne hæfter
solidarisk for de optagne lån eller de indgåede leasingkon-
trakter, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er
interessent eller deltager.
Bestemmelsen er grundlæggende en videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, idet det dog præciseres,
at når KommuneKredit yder lån og finansiel leasing til an-
dre kommunale og regionale formål, er det en betingelse, at
en kommune eller region hæfter som selvskyldnerkautionist
for lånet eller den finansielle leasingaftale (eller at lånet
ydes til eller at den finansielle leasingkontrakt indgås med
selskaber m.v., der har vedtægter, hvoraf det følger, at delta-
gerne hæfter solidarisk for de optagne lån eller de indgåede
leasingkontrakter, og hvori en eller flere kommuner eller
regioner er interessent eller deltager). Det er en præcisering,
at kommunen eller regionen hæfter som selvskyldnerkautio-
nist, i modsætning til den gældende bestemmelse i § 2, stk.
2, hvoraf det fremgår, at en kommune eller region garanterer
for lånebeløbet. I praksis har KommuneKredit som hovedre-
gel krævet, at kommunerne opfylder deres garantiforpligtel-
se ved at stille en selvskyldnerkaution. Ændringen forventes
derfor ikke at få materiel betydning.
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 3, at foreningen endvi-
dere kan yde lån og finansiel leasing til grønlandske og
færøske kommuner og visse grønlandske og færøske kom-
munale enheder mod fuld garanti fra den danske stat.
Bestemmelsen indebærer, at KommuneKredit fremover kan
tilbyde lån og finansiel leasing til grønlandske og færøske
kommuner på tilnærmelsesvis samme måde, som Kommu-
neKredit tilbyder til danske kommuner og regioner. Der vil
blive indgået en rammeaftale om statsgarantien mellem de
danske myndigheder, Grønlands Selvstyre eller de færøske
myndigheder og foreningen, som nærmere regulerer forhol-
det og ansvarsfordelingen mellem parterne. Rammeaftalen
vil endvidere afgrænse, hvilke andre grønlandske og fær-
øske kommunale enheder statsgarantien omfatter. De grøn-
landske og færøske kommuner er ikke omfattet af de regler,
som indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommuner-
nes og regionernes låntagning. Rammeaftalen vil derfor og-
så fastsætte, på hvilke betingelser disse lån og finansielle
leasingaftaler kan ydes, samt ansvarsfordelingen mellem de
danske myndigheder, Grønlands Selvstyre/de færøske myn-
digheder og foreningen.
Til § 5
Det følger af den gældende § 3 i lov om kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark, at medlem af foreningen
er enhver kommune og region, der har optaget lån hos eller
indgået finansielle leasingkontrakter med foreningen eller
hæfter for lån eller finansielle leasingkontrakter som anført i
§ 2.
Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 1, at enhver kommune
og region, der har optaget lån hos eller indgået finansiel
leasingkontrakt med foreningen eller hæfter for lån eller en
finansiel leasingkontrakt som anført i § 4, stk.1, er medlem
af foreningen.
28
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i § 3 i lov om kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark.
Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 2, at grønlandske og
færøske kommuner, der har optaget lån hos eller indgået
finansiel leasingkontrakt med foreningen som anført i § 4,
stk. 3, ikke er medlem af foreningen.
Bestemmelsen er ny og præciserer indholdet til stk. 1, så-
ledes at det kun vil være kommuner og regioner omfattet
af lovens § 4, stk. 1, der kan blive medlemmer af forenin-
gen. Præciseringen skal sikre, at det fortsat kun er danske
kommuner og regioner, der kan blive medlemmer af for-
eningen.
Som nævnt ovenfor, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, foreslås
det, at KommuneKredit kan yde lån og finansiel leasing
til grønlandske og færøske kommuner og visse kommunale
enheder mod fuld garanti fra den danske stat. Det er ikke
hensigten, at de grønlandske og færøske kommuner, der vil
kunne optage lån eller finansiel leasing i KommuneKredit
som følge heraf, skal blive medlemmer af foreningen med
heraf følgende hæftelse for foreningens forpligtelser, jf. lov-
forslagets § 7, stk. 1.
Til § 6
Det følger af den gældende § 4 i lov om kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark, at foreningen finansierer
sig ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder med
tilhørende finansielle instrumenter.
Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 1, at foreningen finan-
sierer sig ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder
og indgåelse af finansielle instrumenter til afdækningsfor-
mål.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i § 4 i lov om kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark, idet der dog bliver tilføjet, at anven-
delsen af finansielle instrumenter skal ske til afdækningsfor-
mål. Tilføjelsen vil være en kodificering af den allerede
gældende retstilstand, hvor KommuneKredit alene anvender
tilhørende finansielle instrumenter til afdækningsformål. Be-
stemmelsen vil indebære, at KommuneKredit ikke må an-
vende finansielle instrumenter til andet end afdækningsmæs-
sige formål. Hermed begrænses de risici, KommuneKredit
kan påtage sig.
Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 2., at foreningen kan
optage efterstillet kapital med Finanstilsynets godkendelse.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 7, stk. 2, hvori det foreslås, at erhvervsministeren efter
indstilling fra Finanstilsynet kan godkende, at medlemmerne
ikke hæfter for den efterstillede kapital, foreningen optager.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at foreningen kan
optage efterstillet kapital, som f.eks. hydrid kernekapital,
der er med til at styrke foreningens kapitalgrundlag. Efter-
stillet kapital er kendetegnet ved, at den kan nedskrives,
såfremt egenkapitalen i foreningen ikke er tilstrækkelig. Ved
at få muligheden for at optage efterstillet kapital bliver for-
eningen bedre stillet i forhold til at opretholde den højst
mulige kreditvurdering hos ratingbureauerne i alle tænkelige
scenarier.
KommuneKredit har i dag den højst mulige kreditvurdering
(rating) – på samme niveau som den danske stat. En høj
kreditvurdering er en forudsætning for, at foreningen fortsat
kan optage lån på kapitalmarkederne på favorable vilkår
og dermed sikre billigst mulig finansiering for kommuner
og regioner og andre låntagere med lånegaranti. Skulle der
opstå et uventet behov for ekstra kapital, f.eks. som følge
af en ændret opfattelse af tilstrækkelig kapital hos ratingbu-
reauerne, er et umiddelbart alternativ til at udstede efterstil-
let kapital at øge egenkapitalen via øget indtjening. Selve
muligheden for at kunne udstede efterstillet kapital uden
medlemmernes hæftelse vurderes i sig selv at understøtte
den højest mulige kreditvurdering og vil mindske risikoen
for en nedjustering af foreningens kreditvurdering.
Endelig indeholder bestemmelsen en betingelse om, at Fi-
nanstilsynet vil skulle godkende, at KommuneKredit opta-
ger efterstillet kapital. Betingelsen indebærer, at Kommune-
Kredit vil skulle søge Finanstilsynet om forudgående tilla-
delse, inden foreningen optager efterstillet kapital.
Til § 7
Det følger af den gældende § 5 i lov om kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, at medlemmerne hæf-
ter direkte solidarisk for alle foreningens forpligtelser. Et
medlem udtræder først af foreningen, når skyldforholdet er
afviklet, og medlemmet på vedtægtsmæssig måde er frigjort
for det solidariske ansvar.
Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 1, at medlemmerne
hæfter direkte solidarisk for alle foreningens forpligtelser. Et
medlem udtræder først af foreningen, når skyldforholdet er
afviklet, og medlemmet er frigjort for det solidariske ansvar
i henhold til foreningens vedtægter.
Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i §
5 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark.
29
Dog foreslås det at ændre bestemmelsens ordlyd, så udtryk-
ket ”på vedtægtsmæssig måde” erstattes af ”i henhold til
foreningens vedtægter”. Ændringen vil være uden materiel
betydning, således at medlemskab af foreningen fortsat først
vil kunne ophøre, når alle lån er tilbagebetalt, og medlem-
met er frigjort for det solidariske ansvar i henhold til for-
eningens vedtægter.
Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 2, at erhvervsministeren
efter indstilling fra Finanstilsynet kan godkende, at medlem-
merne ikke hæfter for den efterstillede kapital, foreningen
optager jf. § 6, stk. 2.
Bestemmelsen hænger sammen med lovforslagets § 6, stk.
2., hvori det foreslås, at foreningen kan optage efterstillet
kapital med Finanstilsynets godkendelse.
Til § 8
Det følger af den gældende § 6, stk. 1, i lov om kreditfor-
eningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen
kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forud-
gående godkendelse fra tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1.
Det følger endvidere af den gældende § 6, stk. 2, at forenin-
gen kan fusionere med de i stk. 1 godkendte datterselskaber
efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden, jf. §
15, stk. l.
Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 1, at foreningen kan ud-
øve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående
godkendelse fra Finanstilsynet.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i § 6, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner
og regioner i Danmark, idet det dog foreslås, at ”tilsynsmyn-
digheden, jf. stk. 1” ændres til ”Finanstilsynet”. Ændringen
er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, at
Finanstilsynet fremadrettet skal være tilsynsmyndighed for
foreningen.
Bestemmelsen vil fortsat indebære, at KommuneKredit kan
tilrettelægge sin virksomhed, så en konkret aktivitet, f.eks.
finansiel leasing, vil kunne udøves i et datterselskab.
Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 2, at foreningen kan
fusionere med godkendte datterselskaber, jf. stk. 1, efter
forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i § 6, stk. 2, idet det dog foreslås, at ”tilsynsmyndig-
heden, jf. stk. 1” ændres til ”Finanstilsynet”. Ændringen
er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, at
Finanstilsynet fremadrettet skal være tilsynsmyndighed for
foreningen.
Til § 9
Det følger af den gældende § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om
kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at
foreningens bestyrelse og direktion forestår ledelsen af for-
eningens anliggender. Af bestemmelsens andet pkt. følger
det, at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation
af foreningens virksomhed. Endelig følger det af bestem-
melsens tredje pkt., at direktionen varetager den daglige
ledelse af foreningen.
Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark indeholder ikke regler om bestyrelsens
sammensætning. Dette er i dag alene reguleret ved forenin-
gens vedtægter. Vedtægterne for KommuneKredit bestem-
mer i dag, at bestyrelsen skal bestå af 10 medlemmer, hvoraf
8 er medlemsvalgte, heraf 6 borgmestre og 2 regionsråds-
medlemmer. Det fremgår af vedtægterne, at ud over de
medlemsvalgte medlemmer af bestyrelsen, vælger bestyrel-
sen yderligere to medlemmer, der er uafhængige af forenin-
gen. Disse to medlemmer skal besidde kvalifikationer inden
for regnskabsvæsen, revision, økonomi- eller risikostyring.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at foreningens bestyrelse og direk-
tion forestår ledelsen af foreningens anliggender.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10, stk.
1, 1. pkt., og vil således indebære, at ansvaret for ledelsen
af KommuneKredits anliggender fortsat placeres hos besty-
relsen og direktionen. Dette overordnede ledelsesansvar for
KommuneKredit foreslås i øvrigt suppleret af lovforslagets
§ 10, hvori det foreslås, at en række ledelsesregler fra lov
om finansiel virksomhed vil skulle finde tilsvarende anven-
delse for KommuneKredit.
Det foreslås i § 9, stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen skal sørge for
en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10,
stk. 1, 2. pkt., i lov om kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark. Bestemmelsen vil derfor indebære, at
det fortsat påhviler KommuneKredits bestyrelse at sørge for
en forsvarlig organisation af KommuneKredit. Dette over-
ordnede ledelsesansvar foreslås i øvrigt suppleret af lovfor-
slagets § 10, hvori det foreslås, at en række ledelsesregler
fra lov om finansiel virksomhed vil skulle finde tilsvarende
anvendelse for KommuneKredit.
Det forslås i lovforslagets § 9, stk. 2, 2. pkt., at blandt
bestyrelsens medlemmer skal mindst to være uafhængige.
30
Bestemmelsen er ny, men afspejler foreningens nuværende
vedtægter i forhold til sammensætningen af KommuneKre-
dits bestyrelse. Af vedtægterne fremgår det således allerede
i dag, at bestyrelsen skal vælge to medlemmer, der er uaf-
hængige af foreningen. Den foreslåede bestemmelse vil der-
for indebære, at vedtægternes krav om to uafhængige besty-
relsesmedlemmer fremover bliver et lovkrav, der ikke kan
ændres ved en eventuel vedtægtsændring. Med den foreslå-
ede bestemmelse tilsigtes ikke en ændring af bestyrelsens
sammensætning i forhold til i dag.
Ved udtrykket ”uafhængige” forstås, at de to medlemmer
ikke må være kommunalbestyrelsesmedlemmer eller regi-
onsrådsmedlemmer, ligesom de heller ikke må være ansat i
foreningen.
Det foreslås i lovforslagets § 9, stk. 3, at direktionen skal
varetage den daglige ledelse af foreningen.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10, stk.
1, 3. pkt., i lov om kreditforeningen af kommuner og regio-
ner i Danmark, idet ordet ”varetager” dog foreslås ændret til
”skal varetage”. Der er tale om en sproglig præcisering uden
materiel betydning. Bestemmelsen vil derfor indebære, at
det fortsat påhviler KommuneKredits direktion at varetage
den daglige ledelse af foreningen.
De krav, der følger af de gældende § 10, stk. 2 og 3, i
lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-
mark, og som fastsætter, at foreningens bestyrelse skal ud-
færdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste
aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse
og direktion fastlægges, og at et eksemplar af retningslin-
jerne skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu
Indenrigs- og Boligministeriet), der ligeledes skal oriente-
res skriftligt om eventuelle ændringer, foreslås ikke vide-
reført. Baggrunden herfor er, at tilsvarende krav følger af
bestemmelsen i § 71 i lov om finansiel virksomhed og af be-
kendtgørelse nr. 1254 af 11. juni 2021 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl., der bl.a. er udstedt med hjemmel i
§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. KommuneKredit
foreslås i stedet at skulle omfattes af disse regler med dette
lovforslag, jf. lovforslagets § 10.
Til § 10
Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark indeholder ikke i dag udførlige krav til
ledelsen af foreningen.
Det følger dog af den gældende § 10, stk. 1, at foreningens
bestyrelse og direktion forestår ledelsen af foreningens an-
liggender, at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organi-
sation af foreningens virksomhed, og at direktionen vareta-
ger den daglige ledelse af foreningen.
Herudover følger det af den gældende § 10, stk. 2, at
foreningens bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslin-
jer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori
arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlæg-
ges. Disse retningslinjerne skal sendes til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, der ligeledes skal orienteres skriftligt
om eventuelle ændringer, jf. den gældende § 10, stk. 3.
Med lovforslaget tilsigtes det at styrke ledelsesreglerne for
KommuneKredit ved at lade udvalgte bestemmelser i kapitel
8 i lov om finansiel virksomhed finde tilsvarende anvendel-
se for KommuneKredit.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 10, at § 64, stk. 1-3, §
64 e, stk. 1, §§ 65, 70, 71, 72 a og 72 c, § 75, stk. 1 og 2,
§ 75 a, stk. 1 og 2, og § 75 b i lov om finansiel virksomhed
finder tilsvarende anvendelse på foreningen.
De foreslåede bestemmelser, som vil skulle finde tilsvarende
anvendelse for KommuneKredit, indeholder bl.a. krav til
egnethed og hæderlighed for medlemmerne af bestyrelse og
direktion, krav til bestyrelsens overordnede og strategiske
funktion, krav om effektive former for virksomhedsstyring,
krav ved outsourcing af opgaver samt krav om at have en
whistleblowerordning og beskyttelse af whistleblowere. En-
delig indeholder bestemmelserne bemyndigelse til at fast-
sætte de regler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1254 af
11. juni 2021 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
(ledelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 877 af 12.
juni 2020 om outsourcing for kreditinstitutter (outsourcing-
bekendtgørelsen).
Bestemmelsen i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav til egnethed og hæderlighed for medlem-
merne af virksomhedens bestyrelse og direktion. Lovforsla-
get vil derfor medføre, at medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen fremover skal opfylde tilsvarende krav og godken-
des af Finanstilsynet. Kravet vil gælde for nye medlemmer
af bestyrelsen eller direktionen, der vælges eller ansættes
efter lovens ikrafttræden.
Herudover indeholder § 64, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed en pligt for medlemmer af bestyrelsen eller direkti-
onen til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold
som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den
finansielle virksomheds ledelse og om forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene efterfølgende ændres. Lovfor-
slaget vil derfor medføre, at KommuneKredits bestyrelses-
og direktionsmedlemmer underlægges en tilsvarende oplys-
ningspligt overfor Finanstilsynet.
31
Endelig indeholder § 64, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed et krav om, at den finansielle virksomhed påser
overholdelsen af § 64, stk. 1. KommuneKredit vil således
tilsvarende fremover blive forpligtet til at påse, at medlem-
mer af KommuneKredits bestyrelse og direktion opfylder
egnethed- og hæderlighedskravene.
Bestemmelsen i § 64 e, stk. 1, fastsætter, at bestyrelsen for
den finansielle virksomhed skal sikre, at dens medlemmer
har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og er-
faring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de
hermed forbundne risici. Bestyrelsens sammensætning skal
afspejle en tilstrækkelig bred erfaring. Lovforslaget medfø-
rer derfor, at KommuneKredits bestyrelse vil skulle efterleve
tilsvarende kompetence- og erfaringskrav.
Det tiltænkes konkret, at KommuneKredits bestyrelse kan
opfylde kravet i § 64 e, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed ved, at de to uafhængige medlemmer af bestyrelsen
skal besidde kvalifikationer inden for regnskabsvæsen, revi-
sion, økonomi- eller risikostyring. KommuneKredit stiller
allerede i dag disse kompetencekrav til de to uafhængige
medlemmer i sine vedtægter. Det er derfor Finanstilsynets
vurdering, at dette nye lovkrav ikke vil kræve ændringer i
sammensætningen af KommuneKredits bestyrelse.
Bestemmelsen i § 65 i lov om finansiel virksomhed inde-
holder krav om, at bestyrelsen skal fastsætte en forretnings-
orden om udførelsen af sit hverv, samt en bemyndigelse
for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler til forret-
ningsordenens indhold. Bemyndigelsen er udnyttet ved le-
delsesbekendtgørelsen. Lovforslaget vil derfor medføre, at
KommuneKredits bestyrelse tilsvarende vil skulle fastsætte
en sådan forretningsorden for sit hverv i overensstemmelse
med de regler, der vil blive fastsat for KommuneKredit i
ledelsesbekendtgørelsen.
Bestemmelsen i § 70 i lov om finansiel virksomhed inde-
holder krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funk-
tion. Det gælder bl.a. krav om, at bestyrelsen skal fastlægge
virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter og risikopro-
fil, fastlægge politikker for styringen af aktiviteterne og de
tilknyttede risici, give direktionen retningslinjer om bl.a.
risikostyringen samt vurdere, om direktionen varetager sine
opgaver med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politi-
kker og retningslinjer. Herudover indeholder § 70, stk. 6,
i lov om finansiel virksomhed bemyndigelse for Finanstil-
synet til at fastsætte nærmere regler om de forpligtelser,
der påhviler bestyrelsen. Bemyndigelsen er udnyttet ved
ledelsesbekendtgørelsen. Lovforslaget vil derfor medføre,
at KommuneKredits bestyrelse vil skulle efterleve krav til
bestyrelsens overordnede og strategiske funktion svarende
til kravene i § 70 i lov om finansiel virksomhed og efterleve
de regler herom, der vil blive fastsat for KommuneKredit i
ledelsesbekendtgørelsen.
Bestemmelsen i § 71 i lov om finansiel virksomhed indehol-
der krav om effektive former for virksomhedsstyring. Heri
ligger bl.a. krav om, at virksomheden skal have en klar orga-
nisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og
konsekvent ansvarsfordeling, skriftlige forretningsgange for
alle væsentlige aktivitetsområder samt effektive procedurer
til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de
risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for. Her-
udover indeholder § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere
regler om de foranstaltninger, som skal træffes for at have
effektive former for virksomhedsstyring. Bemyndigelsen er
udnyttet ved ledelsesbekendtgørelsen. Lovforslaget vil der-
for indebære, at KommuneKredit vil skulle efterleve krav
om effektiv virksomhedsstyring svarende til kravene i § 71
i lov om finansiel virksomhed og efterleve de regler herom,
der vil blive fastsat for KommuneKredit i ledelsesbekendt-
gørelsen.
Ledelsesbekendtgørelsen er som ovenfor nævnt udstedt med
hjemmel i § 65, stk. 2, § 70, stk. 6, og 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed. Lovforslaget vil således medføre,
at KommuneKredit kan omfattes af de relevante bestemmel-
ser i ledelsesbekendtgørelsen. Det er hensigten i forbindelse
med lovforslaget at sætte udvalgte dele af ledelsesbekendt-
gørelsen i kraft for KommuneKredit. Dette forventes at ske
ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.
Det er et grundlæggende princip i ledelsesbekendtgørelsen,
at virksomhederne skal træffe foranstaltninger til en betryg-
gende ledelse, der er proportionale i forhold til virksomhe-
dens konkrete forhold. Det gælder bl.a. i forhold til virksom-
hedens forretningsmodel, størrelse, struktur og ydelser. Det-
te proportionalitetsprincip vil også skulle gælde for Kom-
muneKredit.
For KommuneKredit er der en række områder, hvor for-
eningen adskiller sig fra traditionelle kreditinstitutter, og
derfor ikke behøver at blive pålagt samme krav som andre
kreditinstitutter. Det skyldes, at KommuneKredit er en fore-
ning, der fungerer som indkøbsforening for medlemmerne,
at medlemmerne alene er danske kommuner og regioner,
at foreningen ikke indgår aftaler med forbrugere, at med-
lemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser, at
foreningen ikke skal udbetale udbytte eller lignende til med-
lemmerne, at foreningen reelt ikke påtager sig kreditrisici,
og at foreningen har et relativt begrænset virksomhedsområ-
de.
Finanstilsynet forventer, at der kan opstå behov for min-
dre ændringer eller justeringer i KommuneKredits ledelses-
mæssige struktur, politikker, kontroller og processer, når
Finanstilsynet gennemfører sine inspektioner af Kommune-
Kredit. Dette er ikke usædvanligt i forbindelse med inspek-
tioner i finansielle virksomheder. Det er Finanstilsynets for-
ventning, at sådanne mindre ændringer eller justeringer i
32
KommuneKredits ledelsesmæssige struktur ikke vil kræve
store forandringer eller medføre væsentligt større byrder for
KommuneKredit.
Bestemmelsen i § 72 a i lov om finansiel virksomhed giver
i medfør af stk. 1 og 2 bl.a. kreditinstitutter mulighed for at
outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet til en
leverandør, men samtidig også Finanstilsynet kompetence
til at kræve en outsourcingaftale til ophør, hvis denne ikke
opfylder de regler, der er fastsat i medfør af bestemmelsens
stk. 3. Bestemmelsens stk. 3 indeholder en bemyndigelse til,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om virk-
somhedernes outsourcing. Bemyndigelsen er udnyttet ved
outsourcingbekendtgørelsen. Med lovforslaget vil Kommu-
neKredit blive omfattet af regler svarende til § 72 a i lov om
finansiel virksomhed, og det er i samme forbindelse også
hensigten at sætte outsourcingbekendtgørelsen i kraft for
KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kommende
ændring af bekendtgørelsen.
Bestemmelsen i § 72 c i lov om finansiel virksomhed med-
fører, at kravene til outsourcing udstedt i medfør af § 72
a, stk. 3, ikke gælder for virksomhedernes autentifikation
af brugere ved anvendelse af MitID-løsningen, jf. lov om
MitID og NemLog-in. Det indebærer, at outsourcingregler-
ne ikke skal gælde for KommuneKredits autentifikation af
brugere ved anvendelse af MitID-løsningen. Det er således
reglerne i lov om MitID og NemLog-in og regler udstedt i
medfør heraf, der fastsætter rammerne for juridiske enheders
og erhvervsbrugeres anvendelse af MitID.
Bestemmelsen i § 75, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed indeholder bl.a. krav om, at virksomheden og de
enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen straks skal
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er afgø-
rende for virksomhedens fortsatte drift. Ligeledes forpligtes
virksomheden og de enkelte medlemmer af bestyrelsen og
direktionen til hurtigst muligt at meddele Finanstilsynet op-
lysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets
tilsyn.
Oplysninger af væsentlig betydning for Finanstilsynets til-
syn vil være oplysninger, der ikke umiddelbart truer virk-
somhedens fortsatte drift. Det kan f.eks. være oplysninger
om nye forretningsområder, der medfører, at virksomheden
får en anden risikoprofil, eller oplysninger om, at virksom-
heden er ved at komme i økonomiske vanskeligheder.
Lovforslaget vil medføre, at KommuneKredit og de enkelte
medlemmer af KommuneKredits bestyrelse og direktion vil
blive pålagt en oplysningspligt tilsvarende den, der følger af
§ 75 i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen i § 75 a i lov om finansiel virksomhed in-
deholder krav om, at virksomheden skal have en whistle-
blowerordning for sine ansatte, hvor dens ansatte via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette over-
trædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle
regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller
medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Bestemmelsen
stiller desuden krav om, at virksomheden skal følge op på
indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumente-
re, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetninger-
ne. Lovforslaget vil derfor medføre, at KommuneKredit
tilsvarende vil skulle have en whistleblowerordning, der ef-
terlever kravene i § 75 a i lov om finansiel virksomhed, og
at KommuneKredit vil skulle følge op på og dokumentere
indberetninger til ordningen.
Bestemmelsen i § 75 b i lov om finansiel virksomhed inde-
holder krav om, at virksomheden ikke må udsætte en whist-
leblower for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige føl-
ger som følge af, at denne har indberettet virksomhedens
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle
regulering til Finanstilsynet eller til virksomhedens whistle-
blowerordning. Endvidere fastsætter bestemmelsen en godt-
gørelsesret for whistleblowere, som har været udsat for ufor-
delagtig behandling eller ufordelagtige følger. Lovforslaget
vil således medføre, at KommuneKredit pålægges en tilsva-
rende beskyttelsespligt og godtgørelsespligt for whistleblo-
were, som følger af § 75 b i lov om finansiel virksomhed.
Det bemærkes i øvrigt i tilknytning til bestemmelserne i 75
a og b i lov om finansiel virksomhed, at KommuneKredit
fortsat også vil være omfattet af reglerne i lov nr. 1436 af
29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.
Til § 11
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kom-
muner og regioner i Danmark, at foreningens egenkapital til
enhver tid skal udgøre mindst 1 pct. af foreningens samlede
forpligtelser.
Det følger videre af den gældende bestemmelse i § 8, stk.
2, at måtte foreningens egenkapital blive nedbragt til under
1 pct. af foreningens samlede forpligtelser, skal der fra
medlemmerne, og efter retningslinjer fastsat i foreningens
vedtægter, indkræves det beløb, som behøves for at bringe
egenkapitalen op på et niveau, som er i overensstemmelse
med egenkapitalkravet, jf. stk. 1. Det indkrævede beløb,
med tillæg af en af tilsynsmyndigheden godkendt rente, skal
godtgøres de indbetalende medlemmer, så snart dette kan
ske uden at bringe egenkapitalen ned på et niveau, som ikke
er i overensstemmelse med egenkapitalkravet, jf. stk. 1.
Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 1, at foreningens egen-
kapital til enhver tid skal udgøre mindst 1 pct. af forenin-
gens samlede forpligtelser.
33
Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 1, i lov
om kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-
mark. Egenkapitalkravet for KommuneKredit vil således
blive fastholdt uændret.
Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 2, at Finanstilsynet kan
pålægge foreningen at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, er
ny. Der findes ikke i dag regler for, at tilsynsmyndigheden
kan pålægge KommuneKredit at foretage nedskrivninger af
aktiver.
Bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet kan pålægge
KommuneKredit at nedskrive værdien af et aktiv, som regn-
skabsmæssigt kan medføre en reduktion af KommuneKre-
dits egenkapital. Nedskrivning af aktiver m.v. vil have en af-
smittende effekt på egenkapitalen, da reducering af et aktivs
værdi – på grund af den regnskabsmæssige balance mellem
aktiver og passiver – alt andet lige vil medføre en reducering
af egenkapitalen. En korrekt opgørelse af aktivernes værdi
er således med til at sikre, at kapitalgrundlaget opgøres ret-
visende. Bestemmelsen vil i praksis kunne benyttes, hvis
KommuneKredit har opgjort f. eks. et udlån eller et værdi-
papir til en for høj værdi.
Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 3, at hvis egenkapita-
len bliver nedbragt under det krævede niveau, jf. stk. 1,
skal foreningen indkræve det beløb, som behøves for at
bringe egenkapitalen i overensstemmelse med egenkapital-
kravet. Beløbet skal indkræves fra foreningens medlemmer
efter retningslinjer fastsat i foreningens vedtægter. De ind-
betalende medlemmer skal godtgøres de indkrævede beløb
med tillæg af en rente, så snart dette kan ske, dog således at
foreningen fortsat opfylder kravet i stk. 1.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8, stk.
2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark og pålægger således fortsat KommuneKredit at
indkræve beløb fra sine medlemmer, hvis KommuneKredits
egenkapital nedbringes til under 1 pct. af foreningens sam-
lede forpligtelser. Bestemmelsen er dog ændret derved, at
der ikke længere vil være et krav om, at rentetillægget ved
tilbagebetaling til medlemmerne skal godkendes af tilsyns-
myndigheden. Det forudsættes dog fortsat, at renten skal
fastsættes på et passende niveau i forhold til det generelle
renteniveau på det pågældende tidspunkt, dvs. markedskon-
form rente. KommuneKredit vil kunne vælge at regulere
dette forhold nærmere i sine vedtægter.
Til § 12
Det følger af den gældende § 9, stk. 3, i lov om kredit-
foreningen af kommuner og regioner i Danmark, at Kom-
muneKredit skal udarbejde regler for styring af finansielle
risici, herunder for kredit-, rente- og valutarisici, samt for
brug af finansielle instrumenter. Reglerne skal sendes til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Bolig-
ministeriet). Indenrigs- og boligministeren kan som tilsyns-
myndighed pålægge foreningen at ændre disse regler.
Det foreslås i lovforslagets § 12, at foreningens bestyrelse
skal fastsætte en politik for styring af finansielle risici og
brug af finansielle instrumenter, som straks efter godkendel-
se skal sendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan pålægge
foreningen at ændre i denne politik.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12 er en vi-
dereførelse af den gældende § 9, stk. 3, i lov om kreditfor-
eningen af kommuner og regioner i Danmark med enkelte
sproglige tilpasninger. Udtrykket ”regler” erstattes således
med ”en politik”, og Finanstilsynet indsættes i stedet for
”Indenrigs- og Sundhedsministeriet”, da Finanstilsynet med
lovforslaget bliver tilsynsmyndighed for KommuneKredit.
Bestemmelsen vil medføre, at foreningen fortsat skal udar-
bejde en politik for styring af finansielle risici, at denne
som hidtil skal godkendes af bestyrelsen og indsendes til
tilsynsmyndigheden, og at tilsynsmyndigheden fortsat kan
forlange ændringer i politikken.
Til § 13
Det følger af den gældende § 9, stk. 2, i lov om kreditfor-
eningen af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyn-
digheden, jf. § 15, stk. 1, kan fastsætte regler for forenin-
gens likviditet.
Bestemmelsen indebærer, at tilsynsmyndigheden bl.a. kan
fastsætte regler om, at KommuneKredit til enhver tid skal
have en samlet positiv overskudslikviditet inden for en nær-
mere defineret periode, ligesom der kan fastsættes regler
om den maksimale størrelse af foreningens samlede finan-
sieringsbehov som følge af løbetidsforskelle mellem ydede
og optagne lån. Den gældende lov om kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark adresserer hverken den
kortsigtede eller den langsigtede likviditetsrisiko.
Loven indeholder altså ingen konkrete regler for Kommu-
neKredits likviditetsstyring, men giver tilsynsmyndigheden
mulighed for at fastsætte sådanne regler.
Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium anvend-
te som tilsynsmyndighed lovens bemyndigelse til at fastsæt-
te regler ved brev af 25. januar 2007 og ændring heraf ved
brev af 22. november 2012. Heri pålagde det daværende In-
denrigs- og Sundhedsministerium KommuneKredit et krav
34
om overskudslikviditet, der indebærer, at et fremtidigt likvi-
ditetsunderskud, som følge af at udbetalingerne (til investo-
rerne), der overstiger indbetalingerne (fra låntagerne), ikke
må overstige KommuneKredits egenkapital. Kravet sikrer,
at der på langt sigt altid vil være tilstrækkelig likviditet via
indbetalinger og egenkapital til at dække KommuneKredits
udbetalinger.
Desuden pålagde det daværende Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisterium KommuneKredit et krav om, at forskellen mel-
lem den samlede finansiering og udlånet ikke må udgøre
mere end 25 pct. af det samlede udlån. Samtidig har det
daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium sat en græn-
se for, hvor meget renterisiko KommuneKredit må påtage
sig. Grænserne for forskellen mellem den samlede finansie-
ring og udlånet og for renterisikoen begrænser Kommune-
Kredits mulighed for f.eks. at forhåndsudstede obligationer,
men kravet begrænser ikke traditionelle likviditetsrisici.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at artikel 411, artikel
412, stk. 1-3, artikel 413, stk. 1, artikel 414, artikel 415, stk.
1 og 2, artikel 416, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og 420,
artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423
og 424, artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, og artikel 427-428 az
i del 6 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.
Bestemmelsen vil medføre, at KommuneKredit bliver un-
derlagt LCR- og NSFR-kravene i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (CRR) med senere ændringer, som også gælder for
øvrige kreditinstitutter. CRR er efterfølgende ændret ved
Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876
af 20. maj 2019 (CRR II) om ændring af forordning (EU) nr.
575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding
ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponerin-
ger mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive
investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings-
og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.
LCR-kravet adresserer de kortsigtede likviditetsrisici og in-
debærer, at KommuneKredit skal holde en vis mængde
højlikvide aktiver af høj kvalitet, som kan anvendes til at
modgå kortsigtede perioder med likviditetsstress. LCR-kra-
vet er baseret på opgørelser af hhv. højlikvide aktiver og
forventede ind- og udgående pengestrømme i et stresssce-
narie og dækker over en 30-dages tidshorisont. Kommune-
Kredits kortsigtede likviditetsrisici relaterer sig primært til
handlen på derivatmarkeder samt byggekreditter. LCR-kra-
vet for KommuneKredit vil derfor være et krav, der sikrer,
at KommuneKredit har en tilstrækkelig mængde højlikvide
aktiver til at dække de potentielle pengestrømme relateret til
derivater og byggekreditter de næste 30 dage i et stresssce-
narie.
NSFR-kravet adresserer de langsigtede likviditetsrisici og
indebærer et krav til forholdet mellem KommuneKredits
tilgængelige stabile finansiering og KommuneKredits nød-
vendige stabile finansiering. Den tilgængelige stabile finan-
siering opgøres som en vægtning af poster i passivsiden i
balancen, mens den nødvendige stabile finansiering opgøres
som en vægtning af aktivsiden i balancen. NSFR-kravet er
således baseret på regnskabstal og dækker over en 1-årig
tidshorisont. KommuneKredits langsigtede likviditetsrisici
relaterer sig til løbetiden på finansieringen (passivsiden)
relativt til løbetiden på udlånet (aktivsiden). NSFR-kravet
vil for KommuneKredit derfor være et krav, der sikrer, at
KommuneKredit har en forsvarlig finansiering af sine udlån
det kommende år.
Artikel 412 sætter LCR-kravet i kraft. Artikel 416, stk. 1-4,
og stk. 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1,
2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, og artikel
425, stk. 1-5 og 7-9, definerer LCR-kravet nærmere.
Artikel 413 sætter NSFR-kravet i kraft. Artikel 427-428 az i
del 6 definerer NSFR-kravet nærmere.
Artikel 414 vil pålægge KommuneKredit at underrette Fi-
nanstilsynet ved brud på et af kravene, mens artikel 415 vil
pålægge KommuneKredit løbende at indberette kravene til
Finanstilsynet.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, at Kommissionens
delegerede forordning (EU) om supplerende regler til for-
ordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdæ-
kningskrav for kreditinstitutter finder tilsvarende anvendelse
på KommuneKredit.
Bestemmelsen vil medføre, at Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om suppleren-
de regler til forordning (EU) nr. 575/2013 med senere æn-
dringer, der definerer LCR-kravet yderligere, også vil finde
anvendelse for KommuneKredit.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 3, at artikel 1-4, 16 og
17, samt bilag 12, 13, 24 og 25 i Kommissionens Gennem-
førelsesforordning (EU) om gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår insti-
tutters indberetning med henblik på tilsyn finder tilsvarende
anvendelse på KommuneKredit.
Artikel 1-4, 16 og 17 i Kommissionens Gennemførelsesfor-
ordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020 specificerer
de overordnede indberetningskrav (f.eks. frekvens, opgørel-
35
sesstandard og frister). Bilag 12 og 13 er hhv. de indberet-
ningsskemaer og dertil hørende instrukser og indberetnings-
skemaer, der anvendes til indberetning af NSFR-kravet. Bi-
lag 24 og 25 er hhv. de indberetningsskemaer og dertil
hørende instrukser og indberetningsskemaer, der anvendes
til indberetning af LCR-kravet.
KommuneKredit opgør løbende LCR- og NSFR-kravene
i overensstemmelse med CRR. Bestyrelsen for Kommune-
Kredit har i ”Politik for finansielle risici” fastsat suppleren-
de rammer for likviditetsrisikoen, idet både LCR og NSFR
skal overholdes med 10 procentpoint over det lovkrav (100
pct.), der gælder for kreditinstitutter. Bestyrelsen har hermed
sat supplerende rammer for både den kortsigtede og den
langsigtede likviditetsrisiko. LCR- og NSFR-opgørelserne
offentliggøres i KommuneKredits årsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13 vil medfø-
re, at KommuneKredit fremover vil skulle overholde LCR-
og NSFR-kravene og indberette disse til Finanstilsynet, som
tilsynsmyndighed for KommuneKredit.
Den foreslåede bestemmelse vil have begrænsede effekter
for KommuneKredit, da KommuneKredit allerede opgør og
overholder LCR og NSFR. KommuneKredit vil dog skulle
tilpasse sine IT-systemer, så de kan indberette via Finanstil-
synets og Nationalbankens fælles indberetningssystem.
Til § 14
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov
om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark,
at foreningen skal udarbejde regler for styring af finansielle
risici og brug af finansielle instrumenter. Bestemmelsen vi-
dereføres i lovforslagets § 12. Bestemmelsen indeholder dog
ikke krav om, at foreningens politik herom specifikt skal
forholde sig til markeds- og modpartsrisici.
Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 1, at foreningens besty-
relse skal fastsætte en politik for markeds- og modpartsrisi-
ci, som indeholder rammer for, hvilke typer af markeds- og
modpartsrisici i og uden for handelsbeholdningen forenin-
gen må påtage sig, samt niveauet for de enkelte risici.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fastsættes
som lovkrav, at KommuneKredit skal have en politik for
styring af foreningens markeds- og modpartsrisici, og at
denne politik skal angive niveauerne for de enkelte mar-
kedsrisici.
KommuneKredit vil kunne vælge, at denne politik bliver
en del af KommuneKredits overordnede politik for styring
af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, som
KommuneKredit vil skulle udarbejde, jf. forslagets § 12.
Markedsrisici omfatter grundlæggende renterisiko, kredit-
spændsrisiko, valutarisiko, aktierisiko og råvarerisiko. Ram-
merne for de enkelte markedsrisici i politikken vil skulle
fastsættes således, at det sikres, at den samlede markedsrisi-
ko ligger inden for lovens ramme på 25 pct. af egenkapita-
len, jf. forslaget til § 15, stk. 1. Samtidig skal rammerne
afspejle den risikotagning, som bestyrelsen ønsker, at direk-
tionen kan påføre KommuneKredit som led i den daglige
drift, således at politikken kan anvendes som et aktivt sty-
ringsværktøj.
Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 2, at det skal fremgå af
foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, hvordan
markeds- og modpartsrisici identificeres, opgøres og afrap-
porteres.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det stilles som
et lovkrav til politikken, at denne eksplicit tager stilling til,
hvordan markeds- og modpartsrisici identificeres, opgøres
og afrapporteres. Bestemmelsen vil ligeledes indebære, at
det som udgangspunkt vil være KommuneKredit, der skal
tage stilling til, hvordan markeds- og modpartsrisici identifi-
ceres, opgøres og afrapporteres, jf. dog bestemmelsens stk. 3
nedenfor.
Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 3, at politikken, jf.
stk. 1, og væsentlige ændringer hertil, der omfatter nye
markeds- og modpartsrisici, væsentlige ændringer af de gæl-
dende rammer for markeds- og modpartsrisici, væsentlige
ændringer til opgørelse af markedsrisici eller væsentlige æn-
dringer til begrænsningen af modpartsrisici skal godkendes
af Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet
skal godkende politikken og væsentlige ændringer af ram-
mer, opgørelsesmetoder eller begrænsninger af markeds- og
modpartsrisici. Ved væsentlige ændringer menes ændringer i
opgørelsesmetoder eller rammer, som giver anledning til nye
eller ændrede risici eller opgørelse af risici. Ikke væsentlige
ændringer vil kunne notificeres til Finanstilsynet, men der
stilles ikke krav herom.
Finanstilsynet vil vurdere, hvorvidt ændringer i opgørelses-
metoder medfører uacceptable risici for KommuneKredits
finansielle stilling. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis me-
toderne ikke tager højde for væsentlige risikoparametre,
eller hvis KommuneKredit ønsker at tage risici, som Kom-
muneKredit ikke har tilstrækkelige ressourcer eller kompe-
tencer til at håndtere. Finanstilsynet vil endvidere vurdere,
hvorvidt den samlede ramme afspejler den risikotagning,
som bestyrelsen ønsker, at direktionen kan påføre Kommu-
neKredit som led i den daglige drift, og hvorvidt dette ligger
inden for lovens fastsatte rammer. Finanstilsynet vil også
vurdere, hvorvidt de metoder, der anvendes for opgørelse af
risici, er tilstrækkelig dækkende for de risici, der tages. Fi-
36
nanstilsynets stillingtagen vil ske med udgangspunkt i inter-
nationale og nationale standarder samt vejledninger.
Til § 15
Det følger af den gældende § 9, stk. 3, i lov om Kreditfor-
eningen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen
skal udarbejde regler for styring af finansielle risici og brug
af finansielle instrumenter. Bestemmelsen videreføres i lov-
forslagets § 12. Bestemmelsen indeholder dog ikke specifik-
ke krav om rammer for markedsrisici.
Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 1, at foreningens ram-
mer for markedsrisici, jf. § 14, stk. 1, ikke må give anled-
ning til, at de samlede markedsrisici overstiger 25 pct. af
egenkapitalen.
Bestemmelsen vil medføre, at KommuneKredit ikke må ha-
ve rammer, som muliggør en markedsrisiko, der overstiger
25 pct. af egenkapitalen, når markedsrisiciene opgøres efter
de metoder, der fremgår af KommuneKredits politik, jf. lov-
forslagets § 14.
Den foreslåede grænse for KommuneKredit for markedsrisi-
cienes andel af den samlede egenkapital er fastsat relativt
højere end det observerede niveau for andre finansielle virk-
somheder. Dette skal ses i lyset af, at KommuneKredits
risiko næsten udelukkende består af markeds- og modparts-
risici, idet foreningen ikke har væsentlig kreditrisiko.
Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 2, at foreningen løben-
de skal sammenholde de opgjorte markedsrisici med ram-
merne i foreningens politik for markeds- og modpartsrisici
jf. § 14, stk. 1, og rammen nævnt i stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at KommuneKredit løbende vil
skulle opgøre sine markedsrisici efter de metoder og opgø-
relsesmetoder, som fremgår af foreningens politik for mar-
keds- og modpartsrisici, og at KommuneKredit vil skulle
sammenholde disse med de fastsatte rammer i politikken og
den lovpligtige ramme på 25 pct. af egenkapitalen.
Frekvensen for opgørelse og sammenholdelse af markedsri-
sici vil afhænge af, hvor tæt den gældende eksponering er
på den fastsatte ramme i politikken og loven. Det vil uanset
eksponeringens størrelse dog forventes, at KommuneKredit
foretager en månedlig opgørelse af markedsrisici og sam-
menholdelse. Ved eksponering tæt på politikkens og lovens
ramme vil der forventes en mere hyppig frekvens. I lyset af
beholdningens størrelse vil det være naturligt at fortage dag-
lige opgørelser af markedsrisiciene og intradag-opgørelser
på stikprøvebasis, hvis eksponeringen er tæt på politikkens
og lovens ramme.
Der foreslås i lovforslagets § 15, stk. 3, at foreningen snarest
skal nedbringe eller afdække markedsrisici, hvis de samlede
markedsrisici på noget tidspunkt overstiger 25 pct. af egen-
kapitalen, jf. stk. 1. Foreningen skal straks give Finanstilsy-
net meddelelse om sådanne overskridelser.
Bestemmelsen vil medføre en pligt for KommuneKredit til
snarest at nedbringe eller afdække markedsrisici, der over-
skrider den lovpligtige ramme på 25 pct. af egenkapitalen,
og en pligt til straks at meddele Finanstilsynet om overskri-
delsen. Der gælder tilsvarende forpligtelse for øvrige finan-
sielle virksomheder i henhold til den finansielle regulering.
Med formuleringen ”snarest” tiltænkes det, at Kommune-
Kredit vil skulle nedbringe eller afdække sin markedsrisi-
ko hurtigst muligt og senest 7 dage efter, overskridelsen
har fundet sted. Hvis overskridelsen ikke overstiger lovens
ramme, men dog overstiger den af bestyrelsen fastsatte ram-
me, vil KommuneKredit skulle rapportere og reagere som
beskrevet i KommuneKredits politik for markeds- og mod-
partsrisici.
Til § 16
Det følger af § 9, stk. 3, i lov om Kreditforeningen af kom-
muner og regioner i Danmark, at foreningen skal udarbejde
regler for styring af finansielle risici og brug af finansiel-
le instrumenter. Bestemmelsen videreføres i lovforslagets §
12. Bestemmelsen indeholder dog ikke specifikke krav om
rammer for modpartsrisici.
Det foreslås i lovforslagets § 16, stk. 1, at det skal fremgå
af foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, jf. §
14, stk. 1, hvilken kreditvurdering udstedere af finansielle
instrumenter, som foreningen ønsker at investere i, som mi-
nimum skal have på erhvervelsestidspunktet.
Bestemmelsen vil indebære, at KommuneKredits bestyrelse
skal stille krav til, hvilken kreditvurdering udstedere af fi-
nansielle instrumenter skal have på erhvervelsestidspunktet,
før KommuneKredit kan investere i deres finansielle instru-
menter. Disse krav vil skulle fremgå af KommuneKredits
politik for markeds- og modpartsrisici. Bestyrelsen vil f.eks.
kunne fastsætte, at udstederen skal have en bestemt mini-
mumsrating fra et givent ratingbureau.
Det foreslås i lovforslagets § 16, stk. 2, at det skal fremgå
af foreningens politik for markeds- og modpartsrisici, jf.
§ 14, stk. 1, hvilken kreditvurdering modparter i handler
med afledte finansielle instrumenter, som foreningen ønsker
at indgå aftale med, som minimum skal have på indgåelses-
tidspunktet.
Bestemmelsen vil indebære, at KommuneKredits bestyrelse
37
skal stille krav til, hvilken kreditvurdering modparter i hand-
ler med afledte finansielle instrumenter, som foreningen
ønsker at indgå aftale om, skal have på indgåelsestidspunk-
tet. Disse krav vil skulle fremgå af KommuneKredits politik
for markeds- og modpartsrisici. Bestyrelsen vil f.eks. kunne
fastsætte, at modparten skal have en bestemt minimumsra-
ting fra et givent ratingbureau.
Forslagets § 16, stk. 1 og 2, vil betyde, at KommuneKredit
vil blive underlagt krav for at sikre udstederes og modpar-
ters soliditet, lignende de krav som i dag stilles til finansielle
virksomheder i henhold til den finansielle lovgivning.
Til § 17
Den gældende lov om Kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark indeholder ikke regler om adgangen for
ledelsen og ansatte mv. til at videregive og udnytte fortrolige
oplysninger, som disse modtager som led i udførelsen af
deres hverv for KommuneKredit.
Den gældende § 117 i lov om finansiel virksomhed indehol-
der hovedreglen om, at personer knyttet til en finansiel virk-
somhed eller dennes holdingvirksomhed, ikke uberettiget
må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de
under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Be-
stemmelsen beskytter fortrolige oplysninger om virksomhe-
den selv og om virksomhedens kunder, hvorved forstås både
private og juridiske personer.
I § 118, stk. 1, og stk. 5-6, i lov om finansiel virksomhed
findes en modifikation til den gældende videregivelsesregel
i § 117 i lov om finansiel virksomhed. Efter § 118, stk.
1, kan en finansiel virksomhed videregive sædvanlige kun-
deoplysninger til brug for varetagelse af administrative op-
gaver. Det følger videre af § 118, stk. 5, at oplysninger
modtaget efter § 118, stk. 1, er underlagt tavshedspligt efter
bestemmelsen i § 117, stk. 1. § 118, stk. 6, giver bemyndi-
gelse til at udstede nærmere regler om, hvilke oplysninger
der er sædvanlige kundeoplysninger efter § 118, stk. 1. Be-
myndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr.
816 af 27. juni 2007 om sædvanlige kundeoplysninger i
finansielle virksomheder.
Det foreslås i lovforslagets § 17, at § 117 og § 118, stk.
1, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende
anvendelse.
Formålet med bestemmelsen er at beskytte fortrolige oplys-
ninger om KommuneKredit og dets medlemmer/kunder på
tilsvarende måde, som det i dag gælder for finansielle virk-
somheder og deres kunder.
Bestemmelsen vil medføre, at personer knyttet til Kommu-
neKredit ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplys-
ninger, som det gennem virksomhedsudøvelsen får kend-
skab til. Det omfatter både oplysninger om KommuneKredit
selv og om KommuneKredits medlemmer/kunder.
Bestemmelsen vil bl.a. omfatte KommuneKredits bestyrel-
se samt øvrige ansatte, herunder direktionen. Det er som
udgangspunkt afgørende, at den pågældende person har et
ansættelsesforhold med KommuneKredit eller er medlem
af bestyrelsen. Personer, der ikke har en ansættelsesretlig
relation f.eks. konsulenter, vil kun have adgang til fortrolige
oplysninger i det omfang, det er berettiget at videregive
oplysninger til disse. De vil i så fald være bundet af den
tavshedspligt, der følger af § 117, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed.
Begrebet »fortrolige oplysninger« skal forstås bredt og
omfatter alle oplysninger, som ikke er offentlig tilgængeli-
ge. Hvis oplysningerne er offentlig tilgængelige, kan de ikke
anses for fortrolige og er dermed ikke omfattet af bestem-
melsen.
Der vil foreligge en videregivelse af oplysninger, når oplys-
ningerne overlades til andre. Det vil således være videregi-
velse, når oplysningerne forlader KommuneKredit. Det er
ikke en forudsætning for, at der foreligger videregivelse, at
disse læses af modtageren.
Det følger af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis det er
berettiget. Ved vurdering af, hvorvidt en videregivelse eller
udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvej-
ning af foreningens interesse i at kunne udnytte eller videre-
give oplysninger over for medlemmets/kundens berettigede
forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.
En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget,
hvis der foreligger et samtykke fra medlemmet/kunden.
En videregivelse vil endvidere være berettiget, hvis vide-
regivelsen sker på baggrund af en retlig forpligtelse. Det
vil således være berettiget at videregive oplysninger, hvis
det følger af et krav i lovgivningen om at videregive de
pågældende oplysninger. Det kan eksempelvis være videre-
givelse af fortrolige oplysninger til Finanstilsynet i henhold
til denne lov. Tilsvarende gælder, hvis pligten til at give
oplysningerne ikke følger direkte af lovgivningen, men hvor
varetagelse af opgaver pålagt i medfør af lovgivningen for-
udsætter videregivelse af de pågældende oplysninger.
Videregivelse af fortrolige oplysninger vil endvidere kunne
ske til brug for politimæssig efterforskning af en sag. Vide-
regivelse af fortrolige oplysninger til brug for politimæssig
efterforskning kan ske, hvis hensynet til at opklare straffe-
38
retlige forhold vejer særligt tungt. Det forudsættes i den for-
bindelse, at der alene videregives oplysninger af relevans for
en sag, som politiet undersøger eller kan undersøge. Dette
betyder bl.a., at politiet som led i almindelig politimæssig
efterforskning kan få adgang til oplysning om en eller flere
af KommuneKredits medlemmer/kunder.
Efter 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er den, som
modtager oplysninger efter stk. 1, omfattet af tavshedsplig-
ten i stk. 1. Bestemmelsen har betydning i de situationer,
hvor modtageren af oplysningerne ikke i forvejen er pålagt
tavshedspligt i medfør af den finansielle lovgivning. Mod-
tageren vil herefter alene kunne videregive oplysningerne,
hvis videregivelsen er berettiget i henhold til stk. 1.
Den omstændighed, at tavshedspligten følger oplysningerne
ved videregivelse, indebærer ikke, at berettiget videregivelse
kan ske i videre omfang end ellers.
Det vil påhvile KommuneKredit som led i en forsvarlig
drift af foreningen at sikre sig, at den, der modtager for-
trolige oplysninger, er bevidst om den tavshedspligt, der
følger med. Det kan f.eks. ske ved, at der i en aftale om
outsourcing gøres opmærksom på den nævnte tavshedspligt
for modtageren.
Ved at lade § 118, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fin-
de tilsvarende anvendelse for KommuneKredit foreslås det
endvidere, at KommuneKredit kan videregive sædvanlige
kundeoplysninger til brug for varetagelse af administrative
opgaver. Videregivelsen vil kunne ske til såvel potentielle
datterselskaber som til øvrige virksomheder.
Administrative opgaver skal forstås bredt. I den virksomhed,
der skal løse den administrative opgave, er det dog alene de
medarbejdere, som skal varetage den pågældende opgave,
der må have adgang til oplysningerne.
Ved at lade § 118, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit foreslås
det, at modtageren af sædvanlige kundeoplysninger til brug
for varetagelse af administrative opgaver omfattes af samme
tavshedspligt som KommuneKredit. Det vil indebære, at
hvis KommuneKredit overlader varetagelsen af administra-
tive opgaver til andre, bliver KommuneKredit ansvarlig for,
at dette sker forsvarligt. Ledelsen i KommuneKredit vil der-
for i givet fald skulle sikre sig, at dette er tilfældet, herunder
at modtageren af fortrolige oplysninger er bekendt med den
tavshedspligt, som følger oplysningerne.
Til § 18
Det følger af den gældende § 13 i lov om Kreditforenin-
gen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen for
hvert regnskabsår udarbejder en årsrapport efter retningslin-
jer fastsat i foreningens vedtægter. Der kan således fastsæt-
tes nærmere retningslinjer for udarbejdelse af årsrapporten i
foreningens vedtægter.
KommuneKredits gældende vedtægter fastsætter i forlæn-
gelse heraf, at årsrapporten skal indeholde en resultatopgø-
relse, en balance, en ledelsespåtegning, noter, herunder re-
degørelse for anvendt regnskabspraksis, og oversigt over
bevægelserne i egenkapitalen og en revisionspåtegning. Års-
regnskabet er fra og med regnskabsåret 2007 aflagt efter de
internationale regnskabsstandarder (herefter ”IFRS”). End-
videre fremgår det af vedtægterne, at det beløb, hvormed
indtægterne ved den årlige regnskabsafslutning efter fornø-
den henlæggelse til pension overstiger udgifterne, henlæg-
ges efter bestyrelsens nærmere bestemmelse til foreningens
reserver.
Det følger af den gældende § 13, stk. 1, 2. pkt., i lov om
Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at
et eksemplar af årsrapporten skal sendes til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet).
Det følger videre af den gældende § 13, stk. 2, i lov om
kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at
årsrapporten skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf
mindst den ene skal være statsautoriseret.
Endelig følger det af den gældende § 14 i lov om Kreditfor-
eningen af kommuner og regioner i Danmark, at bestyrelsen
vælger en eller to revisorer, som skal være statsautorisere-
de. Tilsynsmyndigheden udpeger yderligere en revisor.
Det uddybes i bemærkningerne til den gældende § 15 i lov
om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark,
jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5077, at den
af tilsynsmyndigheden udpegede revisor blandt andet løben-
de fører tilsyn med, at foreningens långivning er i overens-
stemmelse med de gældende regler om kommunernes og
regionernes låntagning og den afgrænsning af foreningens
kundegruppe, der er fastsat i loven.
Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 1, at foreningen skal
udarbejde årsrapport efter de af Europa-Kommissionen ved-
tagne internationale regnskabsstandarder.
Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, vil indebære, at
det nu fremgår af loven, at KommuneKredit skal aflægge
regnskab efter IFRS. KommuneKredit aflægger dog allerede
i dag regnskab efter IFRS, og bestemmelsen vil derfor inde-
bære en fortsættelse heraf.
I forlængelse af kravet om, at KommuneKredit skal aflægge
regnskab efter IFRS, foreslås det dog også, at relevante
39
regler om regnskabsaflæggelse og revision i kapitel 13 i
lov om finansiel virksomhed skal supplere kravene i IFRS
og finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit, jf.
nedenfor til lovforslagets § 18, stk. 2. Herunder tiltænkes
det også, at KommuneKredit skal omfattes af de relevante
regler, der følger af bekendtgørelse nr. 1306 af 16. december
2008 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed
(IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder), samt
bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle
rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
med senere ændringer (regnskabsbekendtgørelsen), der er
udstedt med hjemmel i henholdsvis § 186, stk. 3, og bl.a. §
196 i lov om finansiel virksomhed. Det er således hensigten,
at de relevante dele af disse bekendtgørelser skal sættes i
kraft for KommuneKredit, så KommuneKredit omfattes af
et tilsvarende regelgrundlag for regnskabsaflæggelse, som
gælder for kreditinstitutter, dog tilpasset KommuneKredits
særlige forhold. Dette forventes at ske ved en kommende
ændring af bekendtgørelserne.
Ligeledes er det hensigten, at KommuneKredit i forhold
til regler om revision skal omfattes af et tilsvarende re-
gelgrundlag, som gælder for kreditinstitutter, dog tilpasset
KommuneKredits særlige forhold. KommuneKredit vil der-
for også skulle omfattes af relevante dele af bekendtgørelse
nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens gennemfø-
relse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle kon-
cerner med senere ændringer (revisionsbekendtgørelsen) og
bekendtgørelse nr. 2084 af 18. april 2018 om Finanstilsynets
certificering af statsautoriserede revisorer (certificeringsbe-
kendtgørelsen), jf. også bemærkningerne til lovforslagets §
18, stk. 2, nedenfor.
Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 2, at § 183, stk. 1, 2
og 6, §§ 184-196, §§ 198 og 199, og § 200, stk. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse
på foreningen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, stk. 2, er
ny og erstatter de gældende §§ 13 og 14. Bestemmelsen
vil medføre, at de regler i kapitel 13 i lov om finansiel
virksomhed om årsrapporter og revision, der er relevante
for KommuneKredit, skal finde tilsvarende anvendelse for
KommuneKredit.
Af § 183, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremgår
det, at en årsrapport skal indeholde en ledelsesberetning, en
ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance,
en resultatopgørelse, anden totalindkomst, noter, herunder
redegørelse for anvendt regnskabspraksis og en oversigt
over bevægelserne i egenkapitalen. Revisionspåtegningen
indgår også i årsrapporten. Lovforslaget indebærer derved,
at KommuneKredit fremover vil skulle udarbejde en årsrap-
port, der indeholder disse elementer svarende til § 183, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed.
Af § 183, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, fremgår
det, at årsrapporten skal udarbejdes efter reglerne i kapitel
13 ”Årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud” i
lov om finansiel virksomhed, samt de regler, der er udstedt i
medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed. Lovforslaget
indebærer derved, at KommuneKredit fremover vil blive
omfattet af kravet om at udarbejde sin årsrapport efter de
regler i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, som skal
finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit, samt de
regler, der er udstedt i medfør af § 196, og som Kommune-
Kredit vil skulle omfattes af. Finanstilsynet har i medfør af
§ 196 i lov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørel-
se nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. med senere
ændringer (regnskabsbekendtgørelsen). Det er hensigten, at
KommuneKredit vil skulle omfattes af denne bekendtgørel-
se.
§ 183, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, giver Finans-
tilsynet hjemmel til at fastsætte oplysningskrav for de virk-
somheder, der følger de i § 183, stk. 3, nævnte standar-
der. Med de nævnte standarder forstås de af Kommissionen
vedtagne internationale regnskabsstandarder. Finanstilsynet
har i medfør af § 183, stk. 6, udstedt bekendtgørelse nr.
1306 af 16. december 2008 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om
finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle
virksomheder). Med lovforslaget vil KommuneKredit der-
ved kunne omfattes af reglerne i IFRS-bekendtgørelsen for
finansielle virksomheder. Det er hensigten, at Kommune-
Kredit vil skulle omfattes af denne bekendtgørelse.
Det følger af § 184, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for
virksomheden. Lovforslaget indebærer, at det er bestyrelsen
og direktionen i KommuneKredit, som vil skulle aflægge
årsrapporten for foreningen.
Det følger af § 184, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
at hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrappor-
ten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og
eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller af-
tale. Desuden har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at
årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres
i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig
har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrappor-
ten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen
fastsatte frister. Lovforslaget medfører således, at hvert en-
kelt ledelsesmedlem i KommuneKredit fremover vil have
ansvar for, at disse krav overholdes svarende til § 184, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Ansvaret for indsendelse
af årsrapporten inden for de fastsatte frister påhviler dog ale-
ne hvert enkelt bestyrelsesmedlem. På nuværende tidspunkt
skal KommuneKredit ikke aflægge koncernregnskab, men
KommuneKredit kan få godkendelse af Finanstilsynet til
at oprette et datterselskab, jf. lovforslagets § 8, stk. 1. Får
40
KommuneKredit en godkendelse til at oprette et dattersel-
skab, vil bestemmelserne for koncernregnskab også blive
relevante for KommuneKredit.
Det følger af § 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen, når årsrap-
porten er udarbejdet, skal underskrive årsrapporten og datere
underskriften. Ledelsen skal give deres underskrift i tilknyt-
ning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems
navn og funktion i forhold til selskabet er tydeligt angivet,
og hvori de erklærer sig om en række specifikt fastsatte for-
hold. Disse forhold er bl.a., at årsrapporten er aflagt i over-
ensstemmelse med lovgivningens krav og evt. vedtægter el-
ler aftaler, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab
giver et retvisende billede af aktiver og passiver, finansiel-
le stilling samt resultat, og at ledelsesberetningen indehol-
der en retvisende redegørelse for virksomhedens og, hvis
der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens udvikling i
aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af
de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer. Lovforslaget
indebærer, at bestyrelsen og direktionen i KommuneKredit
fremover vil skulle underskrive den udarbejdede årsrapport
og erklære sig om de specifikke forhold nævnt i § 185, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed. På nuværende tidspunkt
skal KommuneKredit ikke aflægge koncernregnskab, men
efter lovforslagets § 8, stk. 1, vil KommuneKredit kunne
få godkendelse af Finanstilsynet til at oprette et dattersel-
skab. Får KommuneKredit godkendelse til at oprette et
datterselskab, vil reglerne for koncernregnskab også blive
relevante for KommuneKredit.
Det følger af § 185, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
at såfremt årsrapporten underskrives digitalt, jf. § 6 b i
lov om finansiel virksomhed, så bortfalder kravet i § 185,
stk. 1, om, at underskriften og underskriftens datering skal
gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens
navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåteg-
ningen. Lovforslaget indebærer derved, at hvis bestyrelsen
og direktionen i KommuneKredit fremover underskriver års-
rapporten digitalt, bortfalder kravet om underskrifternes til-
knytning til ledelsespåtegningen, hvilket svarer til indholdet
af § 185, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 185, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
at medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal erklære i
ledelsespåtegningen, hvorvidt en evt. supplerende beretning
i årsrapporten giver en retvisende redegørelse inden for
rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for så-
danne beretninger. Lovforslaget indebærer, at medlemmerne
af KommuneKredits bestyrelse og direktion fremover skal
erklære sig om evt. supplerende beretninger svarende til §
185, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 185, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
at selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvist uenig i års-
rapporten eller har indvendinger mod, at den skal godken-
des med det indhold, der er besluttet, kan medlemmer ikke
undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilken-
degive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende
begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåteg-
ning. Med lovforslaget vil medlemmerne af KommuneKre-
dits bestyrelse blive omfattet af disse krav om underskrift af
den udarbejdede årsrapport svarende til § 185, stk. 4, i lov
om finansiel virksomhed.
Det følger at § 186, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give
et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver,
finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal
indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som be-
retningen omhandler. Med lovforslaget vil KommuneKredit
fremover blive omfattet af kravet om et retvisende billede af
årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab samt en ret-
visende redegørelse for ledelsesberetningen. På nuværende
tidspunkt skal KommuneKredit ikke aflægge koncernregn-
skab, men efter lovforslagets § 8, stk. 1, vil KommuneKredit
kunne få godkendelse af Finanstilsynet til at oprette et dat-
terselskab. Får KommuneKredit godkendelse til at oprette et
datterselskab, vil bestemmelserne for koncernregnskab også
blive relevante for KommuneKredit.
Det følger af § 186, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
hvis anvendelse af bestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed eller regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finan-
siel virksomhed ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende
billede som krævet i § 186, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, så skal der gives yderligere oplysninger i årsregn-
skabet henholdsvis koncernregnskabet. Med lovforslaget vil
KommuneKredit fremover være omfattet af kravet om at gi-
ve yderligere oplysninger med henblik på et retvisende bille-
de. Det indebærer, at hvis anvendelse af de bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, der skal finde anvendelse for
KommuneKredit, eller regler udstedt i medfør af § 196 i lov
om finansiel virksomhed, ikke er tilstrækkelige til et give et
retvisende billede, så skal KommuneKredit give yderligere
oplysninger i årsregnskabet samt i et evt. koncernregnskab.
Det følger af § 186, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
at hvis anvendelse af bestemmelserne i kapitel 13 i lov om
finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af § 196 i
lov om finansiel virksomhed i særlige tilfælde vil stride mod
kravet i § 186, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
om det retvisende billede, så skal bestemmelserne fraviges,
så dette krav opfyldes. Fravigelsen skal hvert år oplyses
i noterne ledsaget af en konkret og fyldestgørende begrun-
delse med oplysninger om, hvilken indvirkning fravigelsen
har på virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling
samt resultat. Lovforslaget indebærer, at KommuneKredit
fremover vil kunne fravige de bestemmelser i kapitel 13 i
lov om finansiel virksomheder, som KommuneKredit er om-
fattet af, med henvisning til det retvisende billede svarende
41
til bestemmelsen i § 186, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed.
Det følger af § 187, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at for at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et ret-
visende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde
en retvisende redegørelse, så skal kravene i bestemmelsens
efterfølgende stk. 2 og stk. 3 opfyldes. Det fastsættes i §
187, stk. 2 og stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at års-
rapporten skal udarbejdes, så den støtter regnskabsbrugerne
i deres økonomiske beslutninger. Bestemmelserne definerer
årsrapportens regnskabsbrugere, samt hvad de omhandlede
beslutninger som minimum skal vedrøre. Desuden fastsæt-
tes, at årsrapporten skal udarbejdes, så den oplyser om for-
hold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, og at
oplysningerne skal være pålidelige i forhold til, hvad regn-
skabsbrugerne normalt forventer. Med lovforslaget vil Kom-
muneKredit fremover blive omfattet af disse krav til årsrap-
porten som støtte til regnskabsbrugere i deres økonomiske
beslutninger for opfyldelse af det retvisende billede svaren-
de til kravene i § 187 i lov om finansiel virksomhed. På nu-
værende tidspunkt skal KommuneKredit ikke aflægge kon-
cernregnskab, men KommuneKredit kan få godkendelse af
Finanstilsynet til at oprette et datterselskab, jf. lovforslagets
§ 8. Hvis KommuneKredit får godkendelse til at oprette et
datterselskab, vil også bestemmelserne for koncernregnskab
blive relevante for KommuneKredit.
Det følger af § 188, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at årsrapporten skal udarbejdes efter en række grundlæg-
gende forudsætninger. Disse er klarhed, substans, væsentlig-
hed, going concern, neutralitet, periodisering, konsistens,
bruttoværdi og formel kontinuitet. Bestemmelsen indeholder
en nærmere definition af de grundlæggende forudsætnin-
ger. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive
omfattet af kravet om at udarbejde årsrapporten efter de
grundlæggende forudsætninger.
Det følger videre af § 188, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, at opstilling og klassifikation, konsolideringsmeto-
de, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte
monetære enhed ikke må ændres fra år til år (reel kontinui-
tet). Reel kontinuitet kan dog fraviges under visse omstæn-
digheder, som bestemmelsen behandler nærmere, herunder
hvis ændringen er nødvendig som følge af nye regler udstedt
i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed. Med
lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af
kravet om at udarbejde årsrapporten efter reel kontinuitet
samt undtagelserne hertil. Finanstilsynet har i medfør af
§ 196 i lov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørel-
se nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabs-
bekendtgørelsen). Det er hensigten, at KommuneKredit vil
skulle omfattes af denne bekendtgørelse.
Det følger af § 188, stk. 3 og stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om pligt
til modregning. Videre fastsættes det, at visse af de grund-
læggende forudsætninger i § 188, stk. 1, og bestemmelserne
i § 188, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, om bl.a. op-
stilling og klassifikation kan fraviges i særlige tilfælde. Ved
fravigelse finder oplysningskravene i § 186, stk. 3, 2. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed tilsvarende anvendelse. Med
lovforslaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet
af bestemmelserne om fravigelse af visse grundlæggende
forudsætninger i særlige tilfælde med heraf afledte oplys-
ningskrav til følge samt af eventuelle regler om pligt til
modregning svarende til kravene i § 188, stk. 3 og stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 189 i lov om finansiel virksomhed, at aktiver
og forpligtelser som udgangspunkt skal måles til dagsværdi,
medmindre Finanstilsynet har fastsat andet i medfør af §
196 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen fastlår
videre, at aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i over-
ensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes
i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør
af § 196 i lov om finansiel virksomhed. Med lovforslaget
vil Kommunekredit fremover blive omfattet af kravet om
dagsværdi som udgangspunkt for måling og den heraf af-
ledte regnskabsmæssige behandling svarende til kravet i §
189 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har som
ovenfor nævnt endvidere i medfør af § 196 i lov om finan-
siel virksomhed udstedt regnskabsbekendtgørelsen. Det er
hensigten, at KommuneKredit vil skulle omfattes af denne
bekendtgørelse.
Det følger af § 190, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, at supplerende beretninger skal give en retvisende
redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte
retningslinjer for sådanne beretninger. Supplerende beretnin-
ger er f.eks. videnregnskaber, grønne regnskaber, sociale
regnskaber og etiske regnskaber. Bestemmelsen fastsætter
videre, at supplerende beretninger skal opfylde de grundlæg-
gende forudsætninger i § 188, stk. 1 og 2, i lov om finan-
siel virksomhed samt kvalitetskravene i § 187, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed med de lempelser, der følger af
forholdets natur. Af de supplerende beretninger skal også
fremgå de metoder og målegrundlag, som de er udarbejdet
efter. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover være
omfattet af kravene til supplerende beretninger om retvisen-
de redegørelse og oplysning om metoder og målegrundlag
samt kvalitetskravene om relevans og pålidelighed svarende
til § 190, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 191 i lov om finansiel virksomhed, at regn-
skabsåret skal følge kalenderåret, og at første regnskabspe-
riode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12
måneder, dog højst 18 måneder. Bestemmelsen pålægger og-
så moder- og dattervirksomheder pligt til at sikre, at datter-
virksomheden har samme regnskabsår som modervirksom-
heden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold,
42
som er ude af moder- og dattervirksomhedens kontrol. Fi-
nanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om,
at regnskabsåret skal følge kalenderåret. Med lovforslaget
vil KommuneKredit fremover blive omfattet af kravene til
regnskabsår. På nuværende tidspunkt har KommuneKredit
ikke et datterselskab, men KommuneKredit vil efter lovfor-
slagets § 8, stk. 1, kunne få godkendelse af Finanstilsynet
til at oprette et datterselskab. Hvis KommuneKredit får god-
kendelse til at oprette et datterselskab, vil bestemmelserne
for dattervirksomheders regnskabsår gælde for Kommune-
Kredit.
Det følger af § 192 i lov om finansiel virksomhed, at indreg-
ning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foreta-
ges i danske kroner eller euro. Videre fastsætter bestemmel-
sen, at Finanstilsynet i medfør af § 196 kan fastsætte regler,
så beløbene anføres i andre fremmede valutaer. Med lovfor-
slaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af krave-
ne om anvendelse af danske kroner eller euro som monetær
enhed ved indregning, måling og oplysning. Finanstilsynet
har som ovenfor nævnt endvidere i medfør af § 196 i lov om
finansiel virksomhed udstedt regnskabsbekendtgørelsen. Det
er hensigten, at KommuneKredit vil skulle omfattes af den-
ne bekendtgørelse.
Det følger af § 193, i lov om finansiel virksomhed, at års-
rapporten skal revideres af virksomhedens eksterne reviso-
rer, jf. § 199 i lov om finansiel virksomhed. Revisionen
omfatter ikke ledelsesberetningen og eventuelle suppleren-
de beretninger. Revisor skal dog afgive en udtalelse om,
hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overens-
stemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregn-
skab. Lovforslaget indebærer, at KommuneKredit vil blive
omfattet af kravet om ekstern revision af årsrapporten og om
udtalelse vedrørende ledelsesberetningen.
Det følger af § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
årsrapporten i den form, hvori den er forelagt og godkendt
af bestyrelsen, skal indsendes til Finanstilsynet ved digital
kommunikation uden ugrundet ophold efter det bestyrelses-
møde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt. Med lovfor-
slaget vil KommuneKredit fremover blive omfattet af kravet
til indsendelse af den bestyrelsesgodkendte årsrapport.
Det følger af § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrappor-
ten, samt for virksomheder med intern revisor tillige intern
revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten,
skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse
af årsrapporten efter stk. 1, jf. stk. 2. Lovforslaget indebæ-
rer derved, at KommuneKredit vil blive omfattet af kravet
om, at KommuneKredits eksterne revisors revisionsproto-
kollater vedrørende årsrapporten indsendes til Finanstilsynet
samtidig med indsendelse af årsrapporten.
Det følger af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervssty-
relsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og
senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning. Virk-
somheder, der har pligt til at udarbejde delårsrapport,
skal ligeledes indsende den udarbejdede delårsrapport til
Erhvervsstyrelsen senest tre måneder efter delårsperiodens
afslutning. Med lovforslaget vil KommuneKredit blive om-
fattet af kravet om at indsende årsrapporten til Erhvervssty-
relsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og
senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des vil KommuneKredit skulle indsende delårsrapport til
Erhvervsstyrelsen senest tre måneder efter delårsperiodens
afslutning.
Det følger af § 195, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
at den indsendte årsrapport i det mindste skal indeholde
de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåteg-
ning. Herudover fastsætter bestemmelsen, at virksomheden
for at få offentliggjort supplerende beretninger skal indsende
disse sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrap-
porten, således at de obligatoriske bestanddele og de sup-
plerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument
betegnet »årsrapport«. Lovforslaget indebærer derved, at
KommuneKredit fremover vil blive omfattet af tilsvarende
krav til årsrapportens indhold med fuld revisionspåtegning
ved indsendelse samt krav til offentliggørelse af supplerende
beretninger.
Det følger af § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse
af årsrapporter og delårsrapporter, herunder regler om at
indsendelse og kommunikation i forbindelse hermed skal
ske digitalt. Med lovforslaget vil KommuneKredit fremover
kunne blive omfattet af bekendtgørelse om indberetning til
og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen
for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved
eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder,
som er udstedt i medfør af bl.a. § 195, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed. Det er hensigten, at KommuneKredit
bliver omfattet af denne bekendtgørelse.
Det følger af § 196, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling
af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstil-
ling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og
ledelsesberetning. Videre bemyndiges Finanstilsynet i § 196,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, til at fastsætte regler
for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregn-
skab, herunder hvilke selskaber koncernregnskabet skal om-
fatte. Endelig bemyndiges Finanstilsynet i § 196, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed til at fastsætte regler for udfærdi-
gelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker
kortere perioder end årsrapporten.
43
Bemyndigelserne i § 196 i lov om finansiel virksomhed er
i dag udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 281 af 26.
marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber m.fl., med senere ændringer (regn-
skabsbekendtgørelsen). Med lovforslaget vil bemyndigelser-
ne i § 196 i lov om finansiel virksomhed finde tilsvarende
anvendelse på KommuneKredit, således at Finanstilsynet vil
kunne fastsætte nærmere regler om de i § 196 i lov om fi-
nansiel virksomhed omhandlede forhold for KommuneKre-
dit.
Det er hensigten, at KommuneKredit i lighed med andre
kreditinstitutter, der aflægger årsrapport efter de internatio-
nale regnskabsstandarder, skal omfattes af relevante dele
af regnskabsbekendtgørelsen. Det vil bl.a. betyde, at Kom-
muneKredit omfattes af krav om, at KommuneKredits års-
rapport bl.a. skal indeholde en ledelsesberetning, en femårs-
oversigt med hoved- og nøgletal, oplysninger om personale-
udgifter, honorar til den revisionsvirksomhed, som udfører
den lovpligtige revision, m.m. KommuneKredit vil også bli-
ve omfattet af krav om at udarbejde og offentliggøre en
halvårsrapport.
Det følger af § 198, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder skal foretage regel-
mæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i over-
ensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdi-
get af Finanstilsynet. Indberetningerne skal indsendes til
Finanstilsynet i elektronisk form. Med lovforslaget vil Kom-
muneKredit fremover blive omfattet af kravet om at foretage
regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet.
Det følger af § 198, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i § 198, stk. 1, 2.
pkt., om, at indberetningerne skal indsendes til Finanstilsy-
net i elektronisk form. Med lovforslaget vil KommuneKredit
fremover være omfattet af denne dispensationsmulighed.
Det følger af § 199, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder skal have mindst
én statsautoriseret revisor, og denne skal, såfremt der er
tale om revision af pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller
forsikringsselskaber, tillige være certificeret af Finanstilsy-
net. Vælges mere end én revisor eller udpeges en revisor ef-
ter 3. pkt., skal de yderligere valgte eller udpegede revisorer
være statsautoriserede, og såfremt der er tale om revision af
pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller forsikringsselska-
ber, skal den eller de underskrivende revisorer tillige være
certificeret af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i særlige til-
fælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer
på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der
er valgt af generalforsamlingen.
Med lovforslaget vil KommuneKredit blive omfattet af til-
svarende krav, der vil indebære, at KommuneKredit skal
have mindst én statsautoriseret revisor, der tillige skal være
certificeret som revisor for penge- og realkreditinstitutter
af Finanstilsynet. Yderligere valgte eller udpegede revisorer
i KommuneKredit vil også skulle være statsautoriserede,
og den eller de underskrivende revisorer skal tillige være
certificeret som revisor for penge- og realkreditinstitutter af
Finanstilsynet. Finanstilsynet vil ligeledes i særlige tilfælde
kunne udpege en yderligere revisor, der fungerer på samme
vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af
generalforsamlingen.
Det følger af § 199, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
revisorerne i en finansiel virksomhed, i en finansiel holding-
virksomhed eller i en forsikringsholdingvirksomhed tillige
skal være revisorer i virksomhedens dattervirksomheder. Er
dattervirksomheden et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
et forsikringsselskab, skal de valgte underskrivende reviso-
rer endvidere være certificerede af Finanstilsynet til at revi-
dere denne type virksomhed. Det er dog tilstrækkeligt, at de
tilsammen er certificerede til at revidere de enkelte typer af
finansiel virksomhed i koncernen. Med lovforslaget vil revi-
sorerne i KommuneKredit således tillige skulle være reviso-
rer i eventuelle dattervirksomheder, som KommuneKredit
måtte oprette, og eventuelt være certificerede til at revidere
typen af virksomhed.
Det følger af § 199, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
at stk. 2 ikke finder anvendelse på modervirksomheder
og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Dan-
mark. Med lovforslaget vil revisorerne i KommuneKredit
blive undtaget fra kravet om også at være revisorer for
KommuneKredits eventuelle dattervirksomheder, såfremt
disse ikke er hjemmehørende i Danmark.
Det følger af § 199, stk. 4, at Finanstilsynet kan fratage en
revisor dennes certificering, jf. § 199, stk. 1, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, og dermed retten til at revidere den
konkrete type af finansiel virksomhed og i stedet udpege en
anden revisor, jf. § 199, stk. 1, 3. pkt., indtil nyt valg er
foretaget, såfremt revisor ikke inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist kan dokumentere, at denne opfylder kravene til
certificering, eller Finanstilsynet finder, at revisor helt eller
delvist ikke har fungeret tilfredsstillende, og hvor der er
grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage revisi-
onen på forsvarlig måde. Med lovforslaget vil Finanstilsynet
få tilsvarende beføjelse i forhold til certificerede revisorer i
KommuneKredit.
Det følger af § 199, stk. 5, at revisorer, der i henhold
til § 199, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed får frata-
get certificeringen, kan forlange Finanstilsynets afgørelse
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er med-
delt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
44
virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den
pågældende revisor under sagens behandling kan opretholde
sit hverv som revisor for den konkrete type af finansiel
virksomhed. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen
for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former. Med lovforslaget vil disse muligheder og regler for
prøvelse af Finanstilsynets afgørelser finde tilsvarende an-
vendelse for revisorer i KommuneKredit.
Det følger af § 199, stk. 6, at ved revisorskifte skal virk-
somheden og afgående revisor senest 1 måned efter fratræ-
den give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet
skyldes særlige forhold. Lovforslaget vil derfor indebære, at
KommuneKredit og en afgående revisor i KommuneKredit
tilsvarende vil skulle afgive en redegørelse til Finanstilsynet,
hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Det følger af § 199, stk. 7, at Finanstilsynet kan pålægge
revisor og for virksomheder med intern revisor tillige in-
tern revisionschef at give oplysninger om forholdene i en
finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed, i en
forsikringsholdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders
dattervirksomheder. Lovforslaget vil medføre, at Finanstil-
synet kan pålægge KommuneKredits revisorer og eventuelle
interne revisionschef en tilsvarende oplysningsforpligtelse
om forholdene i KommuneKredit eller eventuelle dattersel-
skaber.
Det følger af § 199, stk. 8, at Finanstilsynet kan foranstalte
en ekstraordinær revision i en finansiel virksomhed, i en fi-
nansiel holdingvirksomhed, i en forsikringsholdingvirksom-
hed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Den
finansielle virksomhed kan pålægges at betale for revisio-
nens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrel-
se. Med lovforslaget vil Finanstilsynet tilsvarende kunne
foranstalte en ekstraordinær revision i KommuneKredit og
pålægge KommuneKredit at betale for dennes udførelse.
Det følger af § 199, stk. 9, at §§ 144-149 i selskabsloven
om revision finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende
anvendelse på finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, der ikke
er aktieselskaber. Med lovforslaget vil §§ 144-149 i selska-
bsloven om revision således også med fornødne tilpasninger
finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit.
Det følger af § 199, stk. 10, at bestyrelsen ikke kan tillade,
jf. § 80, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer
udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncer-
nen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions-
og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisions-
opgaver i virksomheder inden for koncernen eller i virksom-
heder inden for samme administrationsfællesskab. Finans-
tilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt. Med
lovforslaget vil eventuelle interne revisions- og vicerevisi-
onschefer i KommuneKredit blive omfattet af tilsvarende
begrænsninger, således at disse ikke må udføre revisionsop-
gaver i virksomheder uden for koncernen eller udføre andet
arbejde end revisionsopgaver indenfor koncernen. Kommu-
neKredit har ikke i dag en intern revision, men omfattes af
kravet i § 199, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed, da
KommuneKredit vil kunne vælge at oprette en intern revi-
sion eller på sigt vil kunne blive pålagt at oprette en intern
revision efter reglerne i § 17, stk. 3, i revisionsbekendtgørel-
sen.
Det følger af § 199, stk. 11, at bestyrelsen ikke kan tillade,
jf. § 80, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer
påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med ha-
bilitetsbestemmelser svarende til dem, der i medfør af revi-
sorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovplig-
tig revision af virksomheder af interesse for offentligheden
finder anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af
interesse for offentligheden. Med lovforslaget vil eventuelle
interne revisions- og vicerevisionschefer i KommuneKredit
blive omfattet af tilsvarende begrænsninger, således at dis-
se ikke må påtage sig hverv, der bevirker, at de kommer
i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der i
medfør af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifik-
ke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse
for offentligheden finder anvendelse for eksterne revisorer
for virksomheder af interesse for offentligheden. Kommune-
Kredit har ikke i dag en intern revision, men omfattes, da
KommuneKredit vil kunne vælge at oprette en intern revi-
sion eller på sigt vil kunne blive pålagt at oprette en intern
revision efter reglerne i § 17, stk. 3, i revisionsbekendtgørel-
sen.
Det følger af § 199, stk. 12, at Finanstilsynet fastsætter
bestemmelser om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder, i forsik-
ringsholdingvirksomheder og i sådanne virksomheders dat-
tervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte be-
stemmelser om intern revision og om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler.
Bemyndigelserne i § 199, stk. 12, i lov om finansiel virk-
somhed er i dag udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr.
1912 af 22. december 2015 om revisionens gennemførelse
i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner
med senere ændringer (revisionsbekendtgørelsen). Med lov-
forslaget vil bemyndigelserne i § 199, stk. 12, i lov om
finansiel virksomhed finde tilsvarende anvendelse på Kom-
muneKredit, således at Finanstilsynet vil kunne fastsætte
nærmere regler om de i § 199, stk. 12, i lov om finansiel
virksomhed omhandlede forhold for KommuneKredit.
Det er hensigten, at KommuneKredit i lighed med andre
kreditinstitutter skal omfattes af relevante dele af revisions-
45
bekendtgørelsen. Det forventes, at det bl.a. vil betyde, at
KommuneKredit omfattes af de generelle krav i kapitel 1
om anvendelsesområde og definitioner, kapitel 2 om den
eksterne revision, kapitel 3 om den interne revision, kapitel
4 om revisionspåtegningen, kapitel 5 om fælles bestemmel-
ser og kapitel 12 om strafbestemmelser og ikrafttræden.
Det følger af § 199, stk. 13, at Finanstilsynet fastsætter
nærmere bestemmelser om certificering af revisorer, jf. stk.
1 og 4. Bemyndigelsen er i dag udnyttet til at udstede be-
kendtgørelse nr. 2084 af 18. april 2018 om Finanstilsynets
certificering af statsautoriserede revisorer (certificeringsbe-
kendtgørelsen). Med lovforslaget vil bemyndigelserne i §
199, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed finde tilsvarende
anvendelse på KommuneKredit, således at Finanstilsynet vil
kunne fastsætte nærmere regler om certificeringen af reviso-
rerne, jf. § 199, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virksomhed,
for KommuneKredit.
Det er hensigten, at revisorerne for KommuneKredit i lighed
med revisorer for penge- og realkreditinstitutter skal omfat-
tes af relevante dele af certificeringsbekendtgørelsen. Det
vil bl.a. betyde, at KommuneKredits revisorer omfattes af
krav om erfaring og debiterbare timer, efteruddannelseskrav,
ansøgningskrav og regler om fratagelse af certificeringen
m.v.
Det følger af § 200, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at en ekstern revisor og en intern revisionschef straks skal
meddele Finanstilsynet ethvert forhold og enhver beslutning
vedrørende den finansielle virksomhed, som revisoren bliver
vidende om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som
kan 1) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser
eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for meddelelse
af tilladelse, eller som særligt vedrører virksomhedens akti-
viteter, 2) påvirke virksomhedens fortsatte drift eller 3) føre
til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusio-
nen modificeres. Med lovforslaget vil disse krav om med-
delelse til Finanstilsynet finde tilsvarende anvendelse for
KommuneKredits eksterne revisorer og en eventuel intern
revisionschef.
Det følger af § 200, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
meddelelsespligten tillige omfatter ethvert forhold og enhver
beslutning omfattet af stk. 1, som den eksterne revisor og
en intern revisionschef bliver vidende om som revisor for
en virksomhed, der har snævre forbindelser med den finan-
sielle virksomhed. Med lovforslaget vil meddelelsespligten
for KommuneKredits eksterne revisorer og en eventuel in-
tern revisionschef tilsvarende omfatte sådanne forhold, som
denne bliver vidende om som revisor for en virksomhed,
der har snævre forbindelser med den finansielle virksomhed,
herunder eventuelle datterselskaber til KommuneKredit.
Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 3, at Finanstilsynet
kan, yde vejledning, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl
skal rettes, og at overtrædelser bringes til ophør, med hen-
blik på at sikre, at foreningens årsrapport er i overensstem-
melse med reglerne i § 18, stk. 1 og 2, og de regler, der er
udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen tydeliggør, at det er Finanstilsynet, der får
kompetence til at give reaktioner, hvis KommuneKredits
aflæggelse af årsrapport ikke efterlever de regler, der gælder
herfor. Bestemmelsen svarer til, hvad der også gælder for
finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder, jf. § 197 i lov om fi-
nansiel virksomhed. Bestemmelsen foreslås eksplicit anført
for KommuneKredit, så regelgrundlaget for KommuneKre-
dit bliver ensartet med det, der følger af lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 4, at ud over den revi-
sion, der vælges i overensstemmelse med stk. 2, jf. § 199
i lov om finansiel virksomhed, udpeger erhvervsministeren
efter indstilling fra foreningen yderligere en revisor. Den
udpegede revisor påser bl.a., at foreningens långivning er
i overensstemmelse med de gældende regler om kommuner-
nes og regionernes låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og den
afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 4.
Bestemmelsens 1. pkt. er i hovedtræk en videreførelse af
den gældende § 14, 2. pkt., idet revisoren dog fremover
udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra forenin-
gen. Erhvervsministeren kan vælge at høre Finanstilsynet i
forbindelse med udpegningen af denne revisor. Herudover
præciseres det i 2. pkt., at den udpegede revisor blandt an-
det påser, at foreningens långivning er i overensstemmelse
med de gældende regler om kommunernes og regionernes
låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og den afgrænsning af for-
eningens kundegruppe, der er fastsat i § 4. Dette svarer til de
opgaver, den udpegede revisor hidtil har udført. Der er ikke
med den forslåede bestemmelse tiltænkt nogen ændringer af
materiel betydning.
Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 5, at revisoren udpeget
i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal orientere erhvervsministeren
samt Finanstilsynet om sine observationer og konklusioner.
Det er for kreditinstitutter et krav, at revisorerne skal indsen-
de deres revisionsprotokoller til Finanstilsynet, jf. lov om
finansiel virksomhed § 194, stk. 2, som sættes i kraft for
foreningen, jf. lovforslagets § 18, stk. 2. Hvis Finanstilsynet
herved modtager oplysninger om KommuneKredits mang-
lende overholdelse af § 4, om hvem KommuneKredit må
yde lån og finansiel leasing til eller § 3, stk. 1, 1. pkt., ifølge
hvilken foreningen skal yde lån og finansiel leasing inden
for rammerne af de regler, som indenrigs- og boligministe-
ren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning,
46
kan Finanstilsynet videregive disse til Indenrigs- og Bolig-
ministeriet.
Til § 19
Det følger af den gældende § 20 i lov om kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, at såfremt kreditorer-
nes sikkerhed, som skønnet af tilsynsmyndigheden, jf. §
15, stk. 1, væsentligt forringes, og foreningen ikke inden
udløbet af en af tilsynsmyndigheden stillet frist har foretaget
det fornødne til imødegåelse heraf, er tilsynsmyndigheden
berettiget til at standse foreningens virksomhed eller foran-
stalte dens bo taget under skiftebehandling.
Det foreslås i lovforslagets § 19, at vurderer Finanstilsynet,
at kreditorernes sikkerhed væsentligt forringes, og har for-
eningen ikke foretaget fornødne foranstaltninger for at imø-
degå dette inden for en frist, som fastsættes af Finanstilsy-
net, kan Finanstilsynet standse foreningens virksomhed eller
foranstalte, at dens bo bliver taget under skiftebehandling.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse, idet ordet ”tilsynsmyndigheden” dog ændres til ”Fi-
nanstilsynet”. Herudover foreslås sproglige forbedringer af
bestemmelsen. Ændringerne tiltænkes ikke materiel betyd-
ning.
Den foreslåede bestemmelse skal finde anvendelse, uanset
på hvilken måde Finanstilsynet er kommet i besiddelse af
de oplysninger, der efter Finanstilsynets skøn beviser, at
kreditorernes sikkerhed er væsentligt forringet.
Til § 20
Det følger af den gældende § 21 i lov om kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, at såfremt forenin-
gen ophører med at drive virksomhed, anvendes reserverne,
bortset fra hensættelser til pension, og efter at alle krav på
foreningen er afviklet, efter bestyrelsens nærmere bestem-
melse. Anvendelsesmåden skal godkendes af tilsynsmyndig-
heden, jf. § 15, stk. 1.
Det foreslås i lovforslagets § 20, at ophører foreningen med
at drive virksomhed, anvendes reserverne bortset fra hensæt-
telser til pension, og efter at alle krav på foreningen er
afviklet, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melses 1. punkt. Den gældende bestemmelses 2. pkt., fore-
slås ikke videreført, da det ikke vurderes hensigtsmæssigt,
at Finanstilsynet skal godkende anvendelsen af reserverne
ved foreningens ophør. En sådan opgave ligger uden for
Finanstilsynets normale tilsynskompetence. Det indebærer,
at foreningens bestyrelse, ved foreningens ophør, fremover
vil skulle bestemme, hvorledes reserverne, efter hensættelser
til pension, og efter at alle krav på foreningen er afviklet,
skal anvendes, uden at dette vil skulle godkendes af Finans-
tilsynet eller af nogen anden myndighed. Bestemmelsen vil
gælde, uanset om foreningen ophører med at drive virksom-
hed på eget initiativ eller som følge af, at Finanstilsynet har
standset foreningens virksomhed i medfør af § 19.
Til § 21
Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov om kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark, at indenrigs- og sund-
hedsministeren (nu indenrigs- og boligministeren) som til-
synsmyndighed påser overholdelsen af loven og af de regler,
der er udstedt i medfør heraf.
Det foreslås med lovforslagets § 21, at Finanstilsynet påser
overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i
medfør af loven, bortset fra § 3, stk. 1, 1. pkt., § 4 og § 20.
Bestemmelsen vil medføre, at det fremover vil være Finans-
tilsynet, der skal føre tilsyn med KommuneKredit i stedet
for indenrigs- og boligministeren. Konsekvensen af dette
bliver, at KommuneKredit grundlæggende vil blive under-
lagt de samme tilsynsrammer som øvrige kreditinstitutter,
Finanstilsynet fører tilsyn med. Finanstilsynet vil dog ikke
føre tilsyn med lovforslagets § 3, stk. 1, 1. pkt., § 4 og §
20. Disse bestemmelser vedrører rammerne for foreningens
långivning og finansiel leasing til kommuner og regioner
m.v., samt anvendelse af foreningens reserver ved evt. op-
hør. Den særligt udpegede revisor, jf. forslagets § 18, stk.
4, vil fortsat bl.a. påse, at foreningens långivning er i over-
ensstemmelse med de gældende regler om kommunernes
og regionernes låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og den
afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 4.
Til § 22
Den gældende bestemmelse i § 16 i lov om kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark giver tilsynsmyndighe-
den ret til at kræve oplysninger af foreningen. Efter bestem-
melsen skal foreningen sende de af tilsynsmyndigheden, jf.
§ 15, stk. 1, ønskede oplysninger til Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet) inden udløbet
af en af tilsynsmyndigheden stillet frist.
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed reguleres i kapitel 21 i lov
om finansiel virksomhed.
Da KommuneKredit fremover skal underlægges Finanstilsy-
nets tilsyn, er det nødvendigt, at udvalgte bestemmelser i
kapitel 21 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende
anvendelse i forhold til tilsynet med KommuneKredit. Det
47
gælder bl.a. i forhold til Finanstilsynets mulighed for at
kræve oplysninger fra KommuneKredit, men omfatter også
andre aspekter af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Det foreslås i lovforslagets § 22, at § 346, stk. 1-3, § 347,
stk. 1-6, §§ 347 a, 354, 354 a, 354 g og 355, og § 372,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende
anvendelse på foreningen.
Bestemmelserne fastlægger regler om Finanstilsynets tilsyn,
som skal finde tilsvarende anvendelse i tilsynet med Kom-
muneKredit.
Det følger af § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet skal undersøge de finansielle virksomheders
forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetnin-
ger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed. Den fore-
slåede bestemmelse vil derfor medføre, at dette også gælder
for tilsynet med KommuneKredit.
En tilsvarende anvendelse af § 346, stk. 2, betyder for
KommuneKredit, at der efter en inspektion af Kommune-
Kredit skal afholdes et møde med deltagelse af foreningens
bestyrelse, direktion og eksterne revisor, medmindre inspek-
tionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i Kom-
muneKredit. For KommuneKredits vedkommende vil der
ikke, som forudsat i bestemmelsen, være krav om deltagel-
se fra en intern revisionschef eller ansvarshavende aktuar,
da foreningen ikke benytter sådanne funktioner. På mødet
skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende
inspektionen.
En tilsvarende anvendelse af § 346, stk. 3, vil medføre, at
væsentlige konklusioner efter et inspektionsbesøg fremsen-
des i form af en skriftlig rapport til foreningens bestyrelse,
direktion og eksterne revisor.
Det følger af § 347 i lov om finansiel virksomhed, at Finans-
tilsynet har adgang til at kræve oplysninger fra finansielle
virksomheder mv., samt adgang til at møde op på virksom-
heden for at undersøge, om virksomheden overholder den
finansielle lovgivning.
En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 1, vil medføre, at
foreningen samt dennes eventuelle leverandører og underle-
verandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 2, vil medføre,
at foreningen samt dennes eventuelle leverandører og un-
derleverandører, der har afgivet oplysninger efter stk. 1,
har pligt til hurtigst muligt at berigtige oplysningerne over
for Finanstilsynet, hvis denne efterfølgende konstaterer, at
oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for
afgivelsen, eller at oplysningerne på et senere tidspunkt er
blevet misvisende.
En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 3, vil medføre, at
Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse kan få adgang til foreningen med henblik på
indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Be-
stemmelsen i § 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
har baggrund i en redegørelse, som Justitsministeriet og
Miljø- og Energiministeriet afgav til Folketinget den 17. de-
cember 1996 om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndighe-
ders adgang til fast ejendom uden retskendelse, og følger de
i redegørelsen fastlagte retningslinjer herfor. Finanstilsynets
adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af und-
tagelsen i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. Fi-
nanstilsynet har derfor som udgangspunkt udelukkende ad-
gang til forretningslokaler. Finanstilsynet må kun skaffe sig
adgang til en virksomheds forretningslokaler uden retsken-
delse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve
sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke
kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger
som f.eks. tvangsbøder. Hvis der er en begrundet mistanke
om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning,
finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.
En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 4, vil medføre, at
Finanstilsynet kan indhente oplysninger og til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til
de virksomheder, med hvilke foreningen har særlig direkte
eller indirekte forbindelse, i det omfang det er nødvendigt
for bedømmelse af foreningens økonomiske stilling.
En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 5, vil medføre,
at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regn-
skaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre for-
retningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes
nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse
af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestem-
melserne i denne lov.
En tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 6, vil medføre, at
Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse kan få adgang til en leverandør eller underleve-
randør med henblik på indhentelse af oplysninger om den
outsourcede aktivitet.
Med en tilsvarende anvendelse af § 347, stk. 1-6, i lov
om finansiel virksomhed, i forhold til KommuneKredit, er
der ikke påtænkt nogen praksisændring ift. de nuværende
regler i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner
i Danmark, idet bestemmelsen erstatter den gældende § 16
i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-
mark, som pålægger foreningen en tilsvarende oplysnings-
pligt til tilsynsmyndigheden. De oplysninger, Finanstilsynet
kan kræve efter § 347, stk. 1-6, er både løbende indberetnin-
48
ger og specifikke oplysninger, f.eks. statistiske oplysninger,
samt oplysninger til brug for tilsynet med likviditets-, mar-
keds- og modpartsrisici.
En tilsvarende anvendelse af § 347 a i lov om finansiel
virksomhed vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om foreningens pligt til at offentliggøre oplysninger
om Finanstilsynets vurdering af foreningen og om, at Fi-
nanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne
før foreningen. Ministeren har med hjemmel i bestemmel-
sen udstedt bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014
om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre
Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Bekendtgørelsen
fastsætter virksomhedens og Finanstilsynets pligt til at of-
fentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets væsentligste
konklusioner efter en inspektion i virksomheden. Efterføl-
gende er det hensigten at sætte denne bekendtgørelse i kraft
for KommuneKredit. Dette forventes at ske ved en kom-
mende ændring af bekendtgørelsen.
En tilsvarende anvendelse af § 354 i lov om finansiel virk-
somhed vil medføre, at Finanstilsynet underlægges samme
skærpede tavshedspligt i forhold til tilsynet med Kommu-
neKredit som for andre finansielle virksomheder. Bestem-
melsen fastsætter i stk. 1, at Finanstilsynets ansatte, under
ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e, er forpligtede til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab
til gennem tilsyns- og afviklingsvirksomheden, og fortrolige
oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel Stabili-
tet. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver
som led i Finanstilsynets drift samt eksperter, der handler
på tilsynets vegne. Af § 354, stk. 2-16, følger en række
undtagelser og modifikationer til udgangspunktet i § 354,
stk. 1, herunder, at fortrolige oplysninger kan videregives
til administrative myndigheder og domstole, som behandler
afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet, jf. § 354, stk. 6,
nr. 4. Disse vil ligeledes finde anvendelse for foreningen.
En tilsvarende anvendelse af § 354 a i lov om finansiel
virksomhed vil medføre, at reaktioner givet efter § 345, stk.
12, nr. 4, (reaktioner besluttet af Finanstilsynets bestyrelse i
sager af principiel karakter og i sager, der har videregående
betydelige følger), eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til foreningen skal offentliggø-
res med angivelse af foreningens navn. KommuneKredit vil
skulle offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et
sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og
senest tre hverdage efter at foreningen har modtaget under-
retning om reaktionen, jf. stk. 1. Der følger en række undta-
gelser og modifikationer til dette udgangspunkt i § 354 a,
stk. 2-6, som ligeledes vil finde anvendelse for foreningen.
En tilsvarende anvendelse af 354 g i lov om finansiel virk-
somhed vil i forhold til KommuneKredit medføre, at Fi-
nanstilsynets ansatte ikke må videregive oplysninger om en
person, hvis vedkommende har indberettet en virksomhed
(herunder foreningen) eller en person til Finanstilsynet for
overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle
regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Der følger
enkelte undtagelser og modifikationer til dette udgangspunkt
i § 354 g, stk. 2-4, som ligeledes vil finde anvendelse for
foreningen.
En tilsvarende anvendelse af § 355 i lov om finansiel virk-
somhed vil medføre, at foreningen anses som part i forhold
til Finanstilsynet, når Finanstilsynet har truffet eller vil træf-
fe afgørelse over for foreningen i medfør af lov om finan-
siel virksomhed eller forskrifter fastsat i medfør af lov om
finansiel virksomhed. Bestemmelserne i § 355, stk. 2-7, vil
ligeledes skulle finde anvendelse for foreningen og vedrører,
hvem der tillige kan opnå partsstatus i forhold til Finanstil-
synets afgørelser.
En tilsvarende anvendelse af § 372, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed vil medføre, at afgørelser truffet af Finanstilsy-
net i henhold til lov om finansiel virksomhed og regler
udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber (CRR), samt forordninger og regler
udstedt i medfør af (CRR), kan indbringes for Erhvervsan-
kenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt Kom-
muneKredit.
Det er grundlæggende tiltænkt, at de ovenstående regler i
lov om finansiel virksomhed skal forstås på samme vis for
foreningen som for de øvrige omfattede kreditinstitutter, om
end reglerne skal tilpasses foreningens konkrete forhold, så-
ledes at det f.eks. ikke bliver et krav, at foreningen skal have
en intern revisionschef eller ansvarshavende aktuar ifølge §
346, stk. 2, lov om finansiel virksomhed.
Til § 23
Det følger af den gældende § 18 i lov om kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndighe-
den, jf. § 15, stk. 1, på foreningens bekostning kan foran-
ledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som
vedrører foreningen. Af bemærkningerne til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5079, fremgår
det, at det eksempelvis indebærer, at tilsynsmyndigheden
kan foranstalte en ekstraordinær revision af foreningen, hvor
foreningen pålægges at betale for udførelsen af denne revi-
sion.
Det foreslås i lovforslagets § 23, at Finanstilsynet på for-
eningens bekostning kan foranledige, at der foretages en
undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen.
Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i § 18
49
i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-
mark. Bestemmelsen foreslås dog ændret således, at ”Fi-
nanstilsynet” indsættes i stedet for ”Tilsynsmyndigheden”,
og at ”jf. § 15, stk. 1” udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at tilsynet med Kommune-
Kredit foreslås at overgå til Finanstilsynet.
Til § 24
Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark indeholder ingen regler om skriftlig
kommunikation mellem KommuneKredit og tilsynsmyndig-
heden.
Det foreslås i lovforslagets § 24, at kapitel 2 a i lov om
finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på for-
eningen.
Kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed omfatter §§ 6, 6 a
og 6 b.
Det følger af § 6, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Finanstilsynet, erhvervsministeren
og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lov om
finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af lov om
finansiel virksomhed, skal foregå digitalt. Det følger videre
af § 6, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digi-
tal signatur eller lignende. Erhvervsministeren har udnyttet
denne bemyndigelse til at udstede bekendtgørelse nr. 677
af 21. juni 2011 om digital kommunikation mellem borgere
og virksomheder på den ene side og Finanstilsynet på den
anden side. Efterfølgende er det hensigten at sætte denne
bekendtgørelse i kraft for KommuneKredit. Dette forventes
at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.
Det følger af § 6 a, i lov om finansiel virksomhed, at en
digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Det fremgår af § 6 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at hvor det i lov om finansiel virksomhed eller i regler ud-
stedt i medfør af lov om finansiel virksomhed er krævet, at
et dokument, som er udstedt af andre end en myndighed, jf.
§ 6, stk. 1, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes
ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation
af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådan-
ne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig
underskrift. Det følger videre af § 6 b, stk. 2, at erhvervs-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af
underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om
personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af
dokumenter.
Til § 25
Det følger af den gældende § 15, stk. 2, i lov om kreditfor-
eningen af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyn-
digheden kan pålægge medlemmer af foreningens bestyrelse
og direktion daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de
undlader at overholde deres forpligtelser efter § 8, § 9, § 10,
stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, og § 16 i denne lov eller regler
udstedt i medfør af disse bestemmelser. Det fremgår dog af
bemærkningerne til bestemmelsen, at tvangsbøder ikke er en
straf for en forseelse. Gældende ret indeholder således ikke
regler om straf for KommuneKredit eller dets ledelsesmed-
lemmer, udover hvad der ellers følger af straffeloven m.v.
Den foreslåede § 25 fastsætter, hvilke bestemmelser der kan
strafpålægges.
Det foreslås i § 25, stk. 1, at overtrædelse af § 10, jf. § 64,
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 65, stk. 1, § 75, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, § 11, stk. 1 og
3, § 15, §17, jf. § 117, og § 118, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, og § 18, stk. 2, jf. § 194, § 195, stk. 1 og 2, og
§ 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af en af de bestemmelser, der er nævnt i bestemmelsen.
Indsættelse af strafhjemlen for overtrædelse af § 10, § 17
og § 18, stk. 2, indebærer, at overtrædelse af de nævnte
bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som finder
tilsvarende anvendelse for KommuneKredit, og som er straf-
belagte ifølge § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
tilsvarende strafbelægges i denne lov. Konsekvensen af be-
stemmelsen bliver således, at strafferammen for Kommune-
Kredits overtrædelse af de ovennævnte bestemmelser svarer
til strafferammen for øvrige virksomheder, der er omfattet af
bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed. For en nær-
mere beskrivelse af de enkelte bestemmelsers ansvarssub-
jekter og handlepligter/forbud henvises til bemærkningerne
til de enkelte bestemmelser.
Indsættelsen af straffehjemlen for overtrædelse af § 11, stk.
1 og 3, i denne lov medfører, at der vil kunne pålægges
strafansvar, hvis foreningens egenkapital ikke mindst udgør
1 pct. af foreningens samlede forpligtelser mv. Bestemmel-
sen svarer til § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
hvorefter pengeinstitutter kan straffes, hvis instituttet over-
træder § 124, stk. 1, 2 og 5, om kapitalgrundlagskravet i
lov om finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet for overtræ-
50
delsen er foreningen. Det betyder, at foreningen og/eller dets
ledelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Indsættelsen af straffehjemlen for overtrædelse af § 15 i
denne lov medfører, at der vil kunne pålægges strafansvar,
hvis foreningens rammer for markedsrisici giver anledning
til, at foreningens samlede markedsrisici overstiger 25 pct.
af egenkapitalen mv., eller hvis foreningen undlader sna-
rest at nedbringe eller afdække markedsrisici, hvis de sam-
lede markedsrisici på noget tidspunkt overstiger 25 pct.
af egenkapitalen. Ansvarssubjektet for overtrædelsen er for-
eningen. Det betyder, at foreningen og/eller dens ledelse kan
straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i § 25, stk. 2, at overtrædelse af § 10, jf. § 64,
e, stk. 1, § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, § 12, § 13, stk. 1, jf. artikel 412, stk. 1 og 2,
og artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, §§ 14 og 16, og § 18, stk. 2, jf. §
183 stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og
3, og stk. 4, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, og stk. 2,
1. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193,
1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, i lov om finansiel
virksomhed, straffes med bøde.
Straf efter stk. 2 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af en af de bestemmelser, der er nævnt i bestemmelsen.
Indsættelse af strafhjemlen for overtrædelse af § 10 og § 18,
stk. 2, indebærer, at overtrædelse af de nævnte bestemmel-
ser i lov om finansiel virksomhed, som finder tilsvarende
anvendelse for KommuneKredit, og som er strafbelagt med
bøde ifølge § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
tilsvarende strafbelægges med bøde i denne lov. Konsekven-
sen af bestemmelsen bliver således, at strafferammen for
KommuneKredits overtrædelse af de ovennævnte bestem-
melser svarer til strafferammen for øvrige virksomheder,
der er omfattet af bestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed. For en nærmere beskrivelse af de enkelte bestem-
melsers ansvarssubjekter og handlepligter/forbud henvises
til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Indsættelsen af straffehjemmel ift. §§ 12, 14 og 16 i lovfor-
slaget betyder, at der vil kunne pålægges strafansvar for
overtrædelse af reglerne om, at foreningen skal udarbejde
en politik for styring af finansielle risici og brug af finan-
sielle instrumenter, jf. lovforslagets § 12. Bestyrelsen skal
godkende den politik, som foreningen skal udarbejde. Straf-
ansvar kan også pålægges for overtrædelse af lovforslagets §
14, hvorefter foreningens bestyrelse skal fastsætte en politik
for markeds- og modpartsrisici, rammer for modpartsrisici,
samt hvordan markeds- og modpartsrisici identificeres, op-
gøres og afrapporteres. Væsentlige ændringer hertil kræver
Finanstilsynets godkendelse, jf. stk. 3. Lovforslagets § 16
stiller konkrete krav til indholdet af politikken. Dette svarer
i praksis til, at der straffes for de samme forhold, som der
efter den gældende retsstilling kan gives tvangsbøder for,
jf. § 15, stk. 2, i lov om Kreditforeningen af kommuner
og regioner i Danmark, dvs. for overtrædelse af § 9, stk.
3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark. Ansvarssubjektet for overtrædelsen af bestemmel-
serne er foreningen. Det betyder, at foreningen og/eller dens
ledelse kan straffes med bøde.
Indsættelse af strafhjemlen for overtrædelse af § 13, stk.
1, indebærer, at overtrædelse af de nævnte bestemmelser i
CRR, som finder tilsvarende anvendelse for KommuneKre-
dit, og som er strafbelagt med bøde ifølge § 373, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, tilsvarende strafbelægges med
bøde i denne lov. Konsekvensen af bestemmelsen bliver så-
ledes, at strafferammen for KommuneKredits overtrædelse
af de ovennævnte bestemmelser svarer til strafferammen for
øvrige virksomheder, der er omfattet af bestemmelserne i
lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelserne i § 25, stk. 1 og 2, er subsidiære i forhold
til straffelovens regler. Bestemmelserne får derfor betydning
ved overtrædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Be-
stemmelsen får derudover den betydning, at også overtræ-
delser, der sker ved uagtsomhed, der ikke straffes efter straf-
feloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens §
19, kan straffes.
De strafbelagte bestemmelser er enten bestemmelser, som
indeholder konkrete handlepligter for foreningen eller fysi-
ske personer, eller bestemmelser, som indeholder forbud for
eksempelvis foreningens og foreningens ledelse, ansatte el-
ler rådgivere.
Da det ikke vurderes at være påkrævet at indføre særlige
bestemmelser, der hjemler straf for forsøg, er forsøg ikke
specifikt anført som en strafbar handling og kan således ikke
straffes efter loven, jf. straffelovens § 21, stk. 3.
Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 3, at der i regler ud-
stedt i medfør af loven kan fastsættes straf af bøde eller
fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i
reglerne.
Bestemmelsen vil indebære, at der kan fastsættes straf for
overtrædelse af regler, der er udstedt på baggrund af de
bemyndigelsesbestemmelser i lov om finansiel virksomhed,
og som finder tilsvarende anvendelse for KommuneKredit
i henhold til denne lov. Bestemmelsen svarer således til
bestemmelsen i § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
51
Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 4, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafan-
svar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens
virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en
eller flere personer, knyttet til den juridiske person, eller den
juridiske person som sådan.
I de tilfælde hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter og forbud for foreningen, er de mulige ansvarssub-
jekter ved overtrædelse af bestemmelserne foreningen og/el-
ler en eller flere personer med tilknytning til foreningen. Det
vil oftest være ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod
foreningen alene eller mod både foreningen og en eller
flere personer med tilknytning til foreningen. Ved valg af
ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod
den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være an-
ledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person –
tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller
udvist grov uagtsomhed. Der bør som udgangspunkt ikke
rejses tiltale mod underordnede ansatte.
Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 5, at forældelsesfristen
for overtrædelse af lovens bestemmelser eller bestemmelser
i forordninger, hvor der i denne lov er fastsat regler om
strafansvar, skal være fem år, jf. dog stk. 6.
Det følger af straffelovens § 93, stk. 1, at forældelsesfristen,
når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for
overtrædelsen, er to år, og at forældelsesfristen, når der ikke
er hjemlet højere straf end fængsel i fire år, er fem år.
Det følger af lovforslaget, at strafferammen for overtrædelse
af bestemmelserne er foreslået til bøde eller fængsel i indtil
fire måneder, jf. § 25, stk. 1, og bøde, jf. § 25, stk. 2. Den
foreslåede forældelsesfrist er længere end den generelle for-
ældelsesfrist, der følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en ræk-
ke overtrædelser først opdages ved undersøgelser, og at Fi-
nanstilsynets undersøgelser ofte sker med mere end to års
intervaller, og der derfor kan være indtruffet forældelse ved
opdagelsen af disse overtrædelser.
Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 6, at forældelsesfristen
skal være 10 år for overtrædelse af § 10, jf. § 70, stk. 1-4,
§ 71, stk. 1, og § 75, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, § 13, jf. artikel 412, stk. 1 og 2, og artikel
415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, og § 18, stk. 2, jf. § 183, stk. 5, §§ 186 og
187, § 188, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 199, stk.
2 og 6, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed..
Fælles for de anførte bestemmelser i bestemmelsen i lovfor-
slagets § 25, stk. 6, er, at deres overtrædelse kan have alvor-
lige økonomiske konsekvenser for foreningen eller medlem-
merne m.v., eller at bestemmelserne er karakteriseret ved,
at de er alvorlige og vanskelige for Finanstilsynet af føre et
effektivt tilsyn med. En konstatering af en overtrædelse vil
ofte kræve gennemgang af omfattende materiale og længere-
varende undersøgelser.
Det er således hensigten, at den foreslåede forældelsesfrist
skal medvirke til at sikre en øget og styrket håndhævelses-
og sanktioneringsmulighed over for både grove overtrædel-
ser, men også overtrædelser, som isoleret set ikke nødven-
digvis er meget alvorlige, men som kan være vanskelige for
Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med.
Til § 26
Det foreslås i lovforslagets § 26, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. juli 2023.
Det foreslås i lovforslagets § 26, stk. 2, at lov nr. 383 af 3.
maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark ophæves.
Det foreslås i lovforslagets § 26, stk. 3, at § 18 ikke har
virkning for regnskabsåret 2023. For regnskabsåret 2023
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Forslaget om den senere virkningsdato for § 18 skyldes, at
denne vedrører regnskabsforhold. Det følger af § 18, at §
183, stk. 1, 2 og 6, §§ 184-196, §§ 198 og 199, og § 200,
stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed om årsrapport og
revision skal finde tilsvarende anvendelse på foreningen. Da
årsrapporten følger kalenderåret, vil det være uhensigtsmæs-
sigt, hvis KommuneKredit ikke er omfattet af de samme
regnskabsregler hele 2023.
Bestemmelsen vil medføre, at regnskabsreglerne i lov om
finansiel virksomhed først skal have virkning for Kommu-
neKredit fra og med 2024. For 2023 vil KommuneKredits
regnskab og revision fortsat skulle ske efter reglerne i §§ 13
og 14 i den gældende lov om kreditforeningen af kommuner
og regioner i Danmark.
Til § 27
Til nr. 1
Det følger af lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1,
52
at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem til-
syns- og afviklingsvirksomheden. § 354, stk. 6, indeholder
en række undtagelser til bestemmelsen, som giver Finanstil-
synets ansatte mulighed for at videregive oplysninger til de
i bestemmelsens nr. 1-45 nævnte myndigheder og personer
mv.
Det foreslås, at der i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed efter nr. 48 indsættes et nyt nr. 49, der affattes
således: »49) Indenrigs- og Boligministeriet vedrørende op-
lysninger om KommuneKredits overholdelse af § 3, stk. 1,
1. pkt., i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark. «
Bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet får mulighed
for at videregive oplysninger, som Finanstilsynets ansatte
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden med Kommu-
neKredit om KommuneKredits overholdelse af § 3, stk. 1, 1.
pkt., til Indenrigs- og Boligministeriet. Efter § 3, stk. 1, 1.
pkt., skal foreningen yde lån og finansiel leasing inden for
rammerne af de regler, som indenrigs- og boligministeren
fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. Fi-
nanstilsynet påser ikke overholdelsen af lovens § 3, stk. 1, 1
pkt., jf. § 22, stk. 1. Finanstilsynet vil typisk få kendskab til
oplysninger herom gennem modtagelse af rapportering fra
den udpegede revisor, som særligt påser overholdelsen af, at
foreningen yder lån og finansiel leasing inden for rammerne
af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter
om kommunernes og regionernes låntagning.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 19 i lov om kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndighe-
den, jf. § 15, stk. 1, kan pålægge foreningen at betale et
bidrag til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet.
Den gældende § 361, stk. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed fastsætter, hvilke virksomheder under Finanstilsynets
tilsyn der skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet,
samt størrelsen på de grundbeløb, de enkelte virksomheder
skal betale.
Den gældende § 361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed
fastsætter, at grundbeløb, jf. stk. 1-10, er angivet i 2016-ni-
veau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstil-
synets bevilling på finansloven.
I forbindelse med at tilsynet med KommuneKredit overgår
til Finanstilsynet, er det hensigten med lovforslaget, at Kom-
muneKredit skal betale tilsynsafgift på samme måde som
øvrige virksomheder under Finanstilsynets tilsyn.
Det foreslås derfor i § 361 i lov om finansiel virksomhed,
at der efter stk. 10 indsættes et nyt stk. 11, der fastsætter, at
KommuneKredit årligt skal betale et grundbeløb til Finans-
tilsynet på 850.000 kr.
Bestemmelsen vil medføre, at KommuneKredit fremover
skal betale en fast årlig afgift til afholdelse af udgifter for-
bundet med tilsynet, der vil være lovfastsat som et grundbe-
løb. Det årlige grundbeløb angivet i 2016-niveau foreslås
for KommuneKredit at udgøre 850.000 kr. Beløbet indeks-
reguleres hvert år. Reguleret til 2021-niveau forventes det
at udgøre ca. 1.300.000 kr. KommuneKredit vil første gang
blive opkrævet afgift, efter loven er trådt i kraft, dvs. for 2.
halvår 2023.
Til nr. 3
Den gældende § 361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed
fastsætter, at grundbeløb, jf. stk. 1-10, er angivet i 2016-ni-
veau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstil-
synets bevilling på finansloven.
Det foreslås, at henvisningen i § 361, stk. 11, i lov om
finansiel virksomhed, der bliver stk. 12, ændres fra »1-10«
til »1-11«.
Ændringen foreslås som en konsekvens af lovforslagets §
27, nr. 2, hvorefter det foreslås at indsætte en ny afgiftsbe-
stemmelse for KommuneKredit og samtidig rykke den gæl-
dende § 361, stk. 11.
Til § 28
Det følger af den gældende § 24 i lov om kreditforeningen
af kommuner og regioner i Danmark, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i lovforslagets § 28, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 24
i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-
mark, og vil således ikke indebære ændringer af lovens terri-
toriale afgrænsning.
53


Offentligt
ERU
Alm.del
-
Bilag
4
Erhvervsudvalget
2022-23