Lovudkast - Høringsnotat m.v. af forslag til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring, fra erhvervsministeren

1
Sendt til:
sik@sik.dk
tma@kfst.dk
Den 18. august 2022
Bryggeriforeningens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om salg og markeds-
føring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.
Bryggeriforeningen takker for mulighed for at afgive høringssvar.
Bryggeriforeningen har ingen bemærkninger til ændring af lov om salg og markedsføring
af lattergas.
Bryggeriforeningens bemærkninger til ændring af lov om markedsføring:
Generelle bemærkninger
Bryggeriforeningen bakker op om Dansk Erhvervs høringssvars forslag om etablering af
et nævn med repræsentanter fra erhvervslivet samt repræsentanter, der varetager især
børn og unges interesser. I Danmark er der allerede en tradition for partnerskaber, og
med erfaringer fra Alkoholreklamenævnet og Alkoholpartnerskabet vurderer Bryggeri-
foreningen, at reklameområdet er egnet til behandling i partnerskab/nævn, således at der i
samarbejde mellem forbrugerinteresser og erhvervsinteresser kan findes en holdbar løs-
ning med bred opbakning og som samtidig kan skabe den ønskede effekt. I Alkoholrekla-
menævnet samarbejder erhvervslivet og forbrugerrepræsentanter med Forbrugerombuds-
manden om tilsyn med og sanktionering vedr. markedsføring af alkohol. Fordelene ved et
partnerskab/nævn er, at der i høj grad er mulighed for at reagere hurtigt på overtrædelser,
dvs. hurtig sagsbehandling, samt adgang til at vejlede erhvervslivet direkte via organisa-
tioner, så retningslinjer på området for anvendelse af retoucherede reklamer mv. efterle-
ves.
Specifikke bemærkninger
Bryggeriforeningen bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en præcis beskrivelse af,
hvordan en evt. mærkningsordning ønskes udformet samt i hvilke tilfælde kravet om
mærkning indtræder, herunder ikke mindst hvilke typer af reklamebilleder og reklame-
film, der kan undtages fra mærkning. Bryggeriforeningen vurderer, at de undtagelser bør
være beskrevet i lovforslaget efter indgående drøftelse med erhvervslivet. Det fremsatte
forslag til ændring af markedsføringsloven er dermed for upræcis, og det er ikke tilfreds-
stillende, at den konkrete udformning af mærkningsordningen først kendes efter udste-
delse af en bekendtgørelse og efterfølgende udarbejdelse af vejledningsmateriale hos
Forbrugerombudsmanden.
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 2
Erhvervsudvalget 2022-23
2
I lovforslaget forslås frist for implementering af mærkningsordningen til den 1. juli 2023.
Det er Bryggeriforeningens vurdering at denne frist er urimelig kort og ikke efterlader til-
strækkelig tid til, at erhvervslivet kan nå at implementere mærkningsordningen.
I lovforslaget foreslås det, at der i § 37 i markedsføringsloven indsættes et nyt stykke 4,
hvorefter overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser i §§ 5 og 6,
kan sanktioneres med fængsel i indtil 4 måneder, såfremt der er tale om særlige grove
overtrædelser, hvor der er handlet groft uagtsomt eller med fortsæt.
Anbefalinger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejdsgruppe for bødeniveauer
for overtrædelser af markedsføringsloven vedrørende justering af bødeniveauerne blev
vedtaget med ændringerne af markedsføringsloven pr. 1. januar 2022, hvor bødeniveau-
erne for overtrædelser af markedsføringsloven er sat voldsomt op. På nuværende tids-
punkt foreligger der ikke afsluttede sager, hvor den nye bødeberegningsmodel for over-
trædelser af markedsføringsloven har været anvendt, og derfor er det Bryggeriforenin-
gens vurdering at det er forhastet allerede nu at øge sanktionerne for overtrædelser af
markedsføringsloven ved at indføre den forslåede ændring der giver mulighed for fæng-
selsstraf. En eventuel yderligere stramning for overtrædelse af markedsføringsloven bør
ikke ske før der som minimum foreligger tilstrækkelig praksis til at kunne vurdere effek-
ten af den bødemodel der blev indført pr. 1. januar 2022.
Det er problematisk, at lovforslaget ikke forholder sig til anvendelsen af en mærknings-
ordning på reklamer og reklamefilm, der afsendes fra andre EU-lande og lande uden for
EU. Dette bør der findes en løsning på.
Såfremt ovenstående ønskes uddybet eller giver anledning til spørgsmål er I velkomne til
at kontakte Bryggeriforeningen.
Med venlig hilsen
Lea Kholghi Frederiksen
Erhvervspolitisk chef
lkf@bryggeriforeningen.dk
From: Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>
Sent: 05-07-2022 15:34:17 (UTC +02)
To: Lone Hansen <LOH@sik.dk>
Subject: SV: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring
Kære Lone Hansen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra: Lone Hansen <LOH@sik.dk>
Sendt: 5. juli 2022 15:18
Emne: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring
Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring.
Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022.
Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk
Venlig hilsen
Lone Hansen
Kommunikationskonsulent
Direkte: +45 33 73 20 88
Mobil: +45 25 43 16 21
E-mail: loh@sik.dk
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
www.sik.dk
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
mj@danskerhverv.dk Side 1/6
Sendt til:
sik@sik.dk
tma@kfst.dk
Den 18. august 2022
Dansk Erhvervs høringssvar over lov om ændring af lov om salg og markedsfø-
ring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.
Bemærkninger til lattergasloven:
Begrænsning af salg af lattergas til forbrugere
Dansk Erhverv noterer, at lovforslaget har til formål at begrænse forbrugernes, og særligt unges,
adgang til lattergas. Dansk Erhverv er positiv overfor hensigten med lovforslaget og bifalder, at
der også sættes fokus på salget af lattergas via sociale medier, og ikke kun i de fysiske butikker.
Dansk Erhverv noterer, at begrænsningerne alene retter sig mod det forbrugerrettede salg, og fin-
der det derudover centralt, at virksomheder fortsat vil kunne sælge lattergas i større partier end to
patroner, og uden alderskontrol, i forhold til engrossalg til andre virksomheder. I den sammen-
hæng vurderes den foreslåede kontrol med CVR-numre at være tilstrækkelig i forhold til at sikre
at salg af større partier af lattergaspatroner kun sker til virksomheder.
Bemærkninger til markedsføringsloven:
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv deler Erhvervsministeriets vurdering af, at når især bøn og unge udsættes for
normskabende og urealistiske fremstillinger af kroppen, kan det få betydning for børn og unges
trivsel, selvopfattelse og generelle livskvalitet, og det er meget positivt, at der sættes yderligere fo-
kus på emnet. Men vi står tvivlende over for, om forslaget reelt vil gøre en forskel.
Som det også fremgår af forslaget om mærkning af retoucherede reklamebilleder mv., er der i
Norge vedtaget lignende krav, som trådte i kraft 1. juli 2022, og det er ligeledes tydeligt, at inde-
værende forslag er stærkt inspireret af løsningen i Norge.
Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der i Norge er valgt en anden proces forud for fremsættelse
og efterfølgende vedtagelse af det norske forslag, hvor man dels har inddraget de relevante inte-
ressenter og der blev fremlagt en analyse af forslagets betydning i forhold til EU-retten samt ind-
draget erfaringer fra andre lande. Trods dette forarbejde har man i Norge allerede (11. august
DANSK ERHVERV
Side 7/7
2022) fundet det nødvendigt at foretage en tilpasning, idet kravet om retouchering fik utilsigtet
betydning for visse typer billeder.
Det er Dansk Erhvervs vurdering, at det er meget vanskeligt at opnå det ønskede formål gennem
regulering alene, og vi anbefaler, at det afdækkes, om alternativer til ændringer af markedsfø-
ringsloven kunne være en bedre løsning, fx etablering af et nævn med repræsentation af relevante
erhvervsrepræsentanter samt repræsentanter, der varetager især børn og unges interesser.
Dansk Erhverv anbefaler, at fremsættelsen af forslaget om retouchering af reklamebilleder mv.
trækkes tilbage og først genfremsættes efter forudgående dialog med relevante interessenter samt
en grundig analyse og udvalgsarbejde, således at der findes en holdbar løsning med bred opbak-
ning fra branchens aktører og som kan skabe den ønskede effekt.
Specifikke bemærkninger
Effekt af mærkningsordning
Det nævnes i lovforslaget, at mærkningspligten skal omfatte reklamebilleder på alle medier og
platforme og alle reklameflader. Det fremhæves, at influenter også omfattes, såfremt de modtager
direkte eller indirekte betaling for at reklamere for et produkt, hvis de samtidig publicerer et re-
toucheret billede af sig selv.
Modtagerne af reklamer og reklamefilm - herunder især børn og unge, anvender forskellige me-
dieplatforme fx internet og sociale medier. Platformene omfattes kun af et krav om mærkning,
hvis de omfattes af markedsføringslovens anvendelsesområde. Digital markedsføring, som afsen-
des inden for EU, reguleres i de fleste tilfælde efter et afsenderlandsprincip, hvorefter den er-
hvervsdrivende, som er ansvarlig for markedsføring, udelukkende skal sikre, at lovgivningen i det
land markedsføring afsendes fra, er overholdt. Afsendes indholdet fra et ikke EU/EØS-land, an-
lægges typisk et modtagerlandsprincip, hvorefter reglerne i det land, reklamerne målrettes, skal
efterleves.
Mange af de reklamer danskerne præsenteres for - og i høj de influenter/bloggere/ You Tubers,
der følges, afsender ikke deres indhold fra Danmark.
Lovforslaget forholder sig ikke til anvendelsen af en mærkningsordning på reklamer og reklame-
film, der afsendes fra andre EU-lande og lande uden for EU, og det er kritisabelt.
Reklamens formål er foruden at anvise konkrete produkter også at sælge drømme og skabe inspi-
rationer for reklamens målgrupper, og det er ikke nyt, at rollemodeller i reklamer og reklamefilm,
kopieres i drømmen om at opnå det (fiktive) liv modellerne afspejler.
Grænserne for, hvad der har været tilladt i reklamer og reklamefilm afspejler samfundsdebatten,
og reklamer har altid været genstand for debat, særligt når eksisterende grænser og holdninger
udfordres via reklamer.
DANSK ERHVERV
Side 7/7
Dansk Erhverv deler som nævnt indledningsvist Regeringens og de øvrige partier i Folketingets
ønsker om at bekæmpe mistrivsel og lavt selvværd blandt unge, og anerkender reklamens effekt i
også negativ påvirkning af denne målgruppe. Det er dog Dansk Erhvervs vurdering, at den traditi-
onelle reklame og reklamefilm udgør en mindre del af problemet.
Dette skyldes for det første, at modtagerne af traditionelle reklamer, som publiceres i magasiner,
blade og aviser samt vises på tv og i biografer, meget klart og tydeligt bliver identificeret som væ-
rende reklamer, og hermed er modtagerne, uanset om det er børn/unge eller andre ”forberedt”
på, at de præsenteres for reklame og har paraderne oppe i forhold til på et fornuftigt grundlag at
kunne vurdere, hvor realistisk både visuelt indhold og påstande, der fremføres i reklamen, er.
Den tidligere nedsatte Ekspertgruppe for børn, unge og markedsføring konkluderede netop, at
børn og unges evne til at spotte kommercielt indhold er god på traditionelle medieplatforme, og
de er i stand til at vurdere indholdet. Rapporten kan findes her: https://www.kfst.dk/analy-
ser/kfst/publikationer/dansk/2014/20140912-udvalg-om-boern-unge-og-markedsfoering-er-
kommet-med-sine-anbefalinger/
Ekspertgruppen gennemførte forskellige undersøgelser fx fokusgruppe med inddragelse af børn
og unge, og et af de områder, hvor det var vanskeligere for børn og unge at afkode, at de blev præ-
senteret for reklame eller kommercielt indhold, var bl.a. markedsføring i spil og markedsføring
via rollemodeller/influenter.
Dansk Erhverv anbefaler, at der forud for en genfremsættelse af forslaget, som led i afdækning af,
hvordan man bedst opnår at nedbringe mistrivsel og lavt selvværd blandt børn og unge, gennem-
føres en ny analyse, så man har et opdateret grundlag at basere en løsning på.
Hvordan forventes mærkningsordningen udformet?
En af årsagerne til, at Dansk Erhverv anbefaler, at forslaget trækkes tilbage, er at der savnes en
præcis beskrivelse af, hvordan en evt. mærkningsordning ønskes udformet samt i hvilke tilfælde
kravet om mærkning indtræder, herunder ikke mindst hvilke typer af reklamebilleder og reklame-
film, der kan undtages fra mærkning.
Det fremsatte forslag til ændringer af markedsføringsloven er for upræcist, og det er ikke tilfreds-
stillende, at den konkrete udformning af mærkningsordningen først kendes efter udstedelse af en
bekendtgørelse og efterfølgende udarbejdelse af vejledningsmateriale hos Forbrugerombudsman-
den.
Dansk Erhverv mener, at en mærkningspligt bør begrænses til de situationer, hvor retouchering
mv. medfører et kropspres/urealistiske kropsfremstillinger.
Herudover bør det præciseres, hvad der forstås ved ”retouchering og anden manipulering” og
”kroppens facon, størrelse eller hud”.
DANSK ERHVERV
Side 7/7
Mærkningsordningen/mærket bør desuden kunne tilpasses, så der gives mulighed for, at den er-
hvervsdrivende kan oplyse, hvilke dele af personens krop mv., der retoucheret, da der ellers er ri-
siko for, at reklamer omfattet af mærkningsordningen, bliver misvisende.
Som eksempel herpå kan nævnes reklamer for hårfarve. Hvis et hårfarveprodukt bliver markeds-
ført i en reklame, er selve modellens hårfarve ikke retoucheret eller ændret. Der kan dog fore-
komme små justeringer af modellens hud og som konsekvens deraf, vil reklamen skulle markeres
efter de foreslåede regler. Modtageren af reklamen vil dermed kunne få den opfattelse, at hårfar-
ven er retoucheret, hvilket vil være vildledende samt nedgøre fordelene/funktionerne ved produk-
tet, og dermed vil mærkningen i en sådan situation ikke give forbrugerne et retvisende billede.
I lovforslaget gives mulighed for, at visse reklamebilleder kan undtages fra kravet om mærkning,
men der er ikke en beskrivelse af, hvilke typer af reklamebilleder eller hvilke former billedbear-
bejdning, man kunne forestille sig undtaget.
Dansk Erhverv anbefaler, at al efterbehandling af reklamebilleder/reklamevideo, som ikke direkte
er ændringer på ansigt, krop og hud, undtages mærkningspligt. Efterbehandling omfatter bl.a.
korrektion af lysstyrke, kontrast, skygge, temperatur og farvemætning samt ændring af bag-
grundsfarver.
Tilsyn med efterlevelse af mærkningsordning
Der ikke med forslaget lagt op til, at Forbrugerombudsmanden tilføres yderligere ressourcer til at
føre tilsyn med, om de forslåede ændringer efterleves. Dermed kommer tilsynet med mærkning af
retoucherede reklamebilleder mv. til at fjerne ressourcer fra andre vigtige område, som Forbru-
gerombudsmanden skal påse fx grøn markedsføring, hvor både erhvervsliv og forbrugere i høj
grad efterspørger yderligere vejledning og tilsyn.
Dansk Erhverv ser derfor etableringen af et reklamenævn, som skal samarbejde med Forbruger-
ombudsmanden, som en effektiv løsning, idet det kunne indrettes således, at langt flere sager
kunne behandles via nævnet og i mere grove overtrædelser kunne sagerne tages op af Forbruger-
ombudsmanden, og dermed lette ressourcebehovet for Forbrugerombudsmanden. Et lignende
set-up kendes fra Alkoholreklamenævnet, hvor erhvervslivet og forbrugerrepræsentanter i samar-
bejde med Forbrugerombudsmanden har lykkedes med at sanktionere alkoholreklamer.
Desuden ville et nævn, igen i samarbejde med Forbrugerombudsmanden, foruden at reagere hur-
tige på overtrædelser også kunne udarbejde vejledningsmateriale, og herigennem hjælpe er-
hvervslivet med at efterleve givne retningslinjer på området for anvendelse af retoucherede rekla-
mer mv.
DANSK ERHVERV
Side 7/7
Implementering af mærkningsordning
Dansk Erhverv noterer, at kravet om mærkning af retoucherede billeder mv. forslås fastsat til
1. juli 2023 med den begrundelse, at der dermed vil være tid til at udvikle mærket.
Det er Dansk Erhvervs vurdering, at ikrafttrædelsesdatoen ikke efterlader tilstrækkelig tid til, at
erhvervslivet kan nå at implementere mærkningsordningen. Dette skyldes, at den endelige ud-
formning af bekendtgørelse og vejledningsmateriale med stor sandsynlighed først vil være klar
kort tid før ikrafttrædelsestidspunktet.
Reklamemateriale og reklamefilm produceres typisk lang tid (1-2 år) før det offentliggøres, og me-
get af indholdet produceres til anvendelse i flere lande eller globalt. Reklamebilleder anvendes
også på fysisk salgsmateriale i butikker (POS – point of sales materiale), og dette produceres lige-
ledes lang tid før kampagnerne i butikkerne eksekveres.
Dansk Erhverv anbefaler, at kravet om mærkning tidligst skal efterleves 1 år efter det endelige vej-
ledningsmateriale er offentliggjort.
Øget sanktioner for overtrædelse af markedsføringsloven
Det forslås, at der i § 37 i markedsføringslovens indsættes et nyt stykke 4, hvorefter overtrædelse
af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser i §§ 5 og 6, kan sanktioneres med fængsel i
indtil 4 måneder, såfremt der er tale om særlige grove overtrædelser, hvor der handlet groft uagt-
somt eller med fortsæt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejdsgruppe for bødeniveauer for overtrædelser af mar-
kedsføringsloven afgav deres rapport marts 2021 efter at have foretaget en grundig kortlægning af
behovet for evt. ændringer af sanktionsniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven.
Arbejdsgruppens kommissorium var begrænset til at behandle, hvorvidt bødeniveauerne for over-
trædelser af markedsføringsloven skulle justeres, men arbejdsgruppens flertal vurderede, at det
med fordel kan undersøges, om der bør indføres muligheder for fængselsstraf for grove og syste-
matiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser.
Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende justering af bødeniveauerne er vedtaget med ændrin-
gerne af markedsføringsloven pr. 1. januar 2022, hvor bødeniveauerne for overtrædelser af mar-
kedsføringsloven er sat markant op med indførelse af den nye bødemodel, hvor udmålingen af bø-
der sker på baggrund af den erhvervsdrivendes omsætning.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke afsluttede sager, hvor den nye bødeberegningsmodel
for overtrædelser af markedsføringsloven har været anvendt, og det er derfor for tidligt at øge
sanktionerne for overtrædelser af markedsføringsloven ved at indføre den forslåede ændring om
mulighed for fængselsstraf.
DANSK ERHVERV
Side 7/7
Dansk Erhverv anbefaler, at man afventer evt. yderligere stramning af sanktionerne for overtræ-
delse af markedsføringsloven, indtil der foreligger tilstrækkelig praksis til at kunne vurdere effek-
ten af den nye bødemodel.
Herudover er Dansk Erhverv enige med flertallet i arbejdsgruppen for bødeniveauer for overtræ-
delse af markedsføringsloven i, at spørgsmålet om fængselsstraf skal undersøges yderligere. Ind-
førelse af fængselsstraf er en væsentlig udvidelse af sanktionsmulighederne for overtrædelse af
markedsføringsloven, og skal kun indføres, hvis forudgående grundige undersøgelser konklude-
rer, at det er proportionalt og reelt har en effekt i forhold det meget lave antal erhvervsdrivende
(0-3 årligt), det vurderes at skulle anvendes i forhold til.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet eller giver an-
ledning til spørgsmål. Henvendelser vedrørende forslag om ændringer i reglerne for markedsfø-
ring af lattergas bedes rettet til Matthias Lumby Vesterdal på e-mail: mlv@danskerhverv.dk eller
telefon: 33 74 67 61, og henvendelser vedrørende ændringerne til markedsføringsloven kan rettes
til Martin Jørgensen på e-mail.: mjo@danskerhverv.dk eller telefon: 33 74 64 28.
Med venlig hilsen
Martin Jørgensen
Advokat & Chefkonsulent
S. 1
Lydens Hus // Gl. Kongevej 11-13, 5. sal. // 1610 København V
sekretariat@dansklive.dk // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
17. august 2022
Fremsendt pr. e-mail til sik@sik.dk og tma@kfst.dk
Høringssvar vedr. Sikkerhedsstyrelsens høring over udkast til ændring af lov om salg og
markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.
Generelt om udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til
forbrugere
Udkastet til lovforslaget fastsætter tiltag mod brug af lattergas til beruselsesformål:
● Skærpede regler ved salg til forbrugere
● Kontrol af CVR-numre ved køb af mere end mængdebegrænsningen på 17 gram
lattergas
● Forbud mod besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder
● Mulighed for at lukke profiler og fjerne indhold på sociale medier og andre online-
grænseflader
● Krav om, at forhandlere skal udføre alderskontrol sættes i kraft
Dansk Live bakker fuldt op om de foreslåede ændringer af lov om salg og markedsføring af
lattergas til forbrugere. Ud over, at det er enormt bebyrdende for festivaler, spillesteder og
koncertarrangører at rydde op efter gæster, der ulovligt har indtaget lattergas, er det i
visse tilfælde livsfarligt at anvende lattergas, særligt når gæster er påvirket af alkohol, da
dette kan påvirke åndedrætsorganet.
Medlemmer af Dansk Live oplever heldigvis ikke de store udfordringer med gæster, der
anvender lattergas, dels fordi reglerne på området har virket, og dels fordi flere af Dansk
Lives medlemmer har lavet yderligere interne tiltag på området.
Udkast til § 4a
Det fremgår af udkastet til kapitel 2, pkt. 6 som følger: “§ 4 a. Lattergas må ikke besiddes på
offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og
lign., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller har et andet
anerkendelsesværdigt formål.”
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 4a som følger: “Bestemmelsen skal fortolkes
i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i knivlovens § 1 og
ordensbekendtgørelsens § 2. Bestemmelsen omfatter således også besiddelse af lattergas i
nattelivet, på festivaler og på markedspladser.”
Dansk Live finder det vigtigt, at “et andet anerkendelsesværdigt formål” muliggør brug af
lattergas i salgssituationer, hvor eksempelvis frivillige foreninger på en festival benytter
chiffonflaske eller lignende.
S. 2
Lydens Hus // Gl. Kongevej 11-13, 5. sal. // 1610 København V
sekretariat@dansklive.dk // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk
Udkast til ændring af lov om markedsføring
Dansk Live har ingen kommentarer til de ændringer, der fremgår af udkastet til lov om
markedsføring fsva. en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder.
Dansk Live står naturligvis til rådighed med uddybende information, hvis det er
nødvendigt.
På vegne af Dansk Live
Sabrina Højbjerg
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
DK- 6700 Esbjerg
København den 6/7 2022
Sendt pr. mail til sik@sik.dk & tma@kfst.dk.
Deres reference: Mette Nysom Thomsen
Vores reference: Emma Welander Brændstrup
Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til
forbrugere og lov om markedsføring.
Dansk PersonTransport takker for muligheden for at komme med bidrag jf. høringsbrevet af den 5/7 2022.
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til lov.
Vi står til rådighed for yderligere spørgsmål.
På organisationens vegne,
Emma Welander
Dansk PersonTransport
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Den 03. 08 2022
Vedrørende sagsnr.: EMN-00-01- 000027
Høringssvar vedr. Høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas
til forbrugere og lov om markedsføring.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Thomas Kurz Ankersen
Chefkonsulent - jura og organisation
From: Rikke Gravlev Poulsen <rgp@regioner.dk>
Sent: 12-07-2022 10:13:04 (UTC +02)
To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>; Tina Madsen
<tma@kfst.dk>
Subject: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring
Til Sikkerhedsstyrelsen
Danske Regioner takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring om ændring af lov om
lattergas og lov om markedsføring. Danske Regioner har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Rikke Gravlev Poulsen
Seniorkonsulent
Team Forebyggelse og Kroniske Sygdomme
Center for Sundheds- og Socialpolitik
Danske Regioner
Dampfærgevej 22, 2100 København Ø
T 40 81 87 11 / E rgp@regioner.dk
From: Claus Bøgelund Kegel Nielsen <cbn@dsk.dk>
Sent: 11-07-2022 14:47:42 (UTC +02)
To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: Tina Madsen <tma@kfst.dk>
Subject: Styrelsens sagsnummer: EMN-00-01-Høring - ændring af lov om lattergas og lov om
markedsføring
Kære Mette Nysom Thomsen,
Tak for henvendelsen. Høringen består af forslag til ændring af lovgivning vedr. lattergas og ændring af
markedsføringsloven.
Vedrørende lattergas: Der er næppe nogen medlemmer hos De Samvirkende Købmænd, der i dag
forhandler lattergas, hvorfor effekten af forslaget er minimalt for medlemskredsen. Hos DSK er vi tilfredse
med den øgede fokus på de overtrædelser, der sker ved nethandel og i de af kioskmiljøet mv. Bevidste og
systematiske overtrædelser bør aldrig kunne betale sig.
Vedr. kravet fra tidligere om, at forhandlere skal udføre alderskontrol sættes i kraft:
En række varegrupper – udover lattergas - som f.eks. tobak, alkohol og håndkøbsmedicin må kun sælges til
personer på minimum 16 eller 18 år. I dag skal kassemedarbejderen i fysisk handel spørge om
fotolegitimation, hvis der er den mindste tvivl om kundens alder.
Det er uundgåeligt, at der foretages forkerte vurderinger af medarbejderne, ligesom mange kunder ikke
bryder sig om at blive afkrævet legitimation. Det gælder også ”voksne” kunder, der ellers opfylder
alderskravet. DSK ønsker derfor at gøre brug af ny teknologi og ”automatiserer” alderskontrollen. Det kan
f.eks. gøres ved, at kundens betalingskort validerer kundens alder, og et køb afvises, hvis kunden ikke
opfylder alderskravet ved f.eks. køb af alkohol, tobak og håndkøbsmedicin.
Se forslag fra DSK om alderstjek via betalingskort her https://dsk.dk/koebmaend-lad-os-bruge-
betalingskortet-til-at-forhindre-salg-af-tobak-og-alkohol-til-unge/
Hvis Styrelsen ikke allerede er vidende om det, vil vi oplyse, at Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet
før sommeren inviterede bl.a. detailhandelen og Kræftens Bekæmpelse til en fælles drøftelse af bedre
alderskontrol. Vi er stillet en opfølgning i udsigt, og myndighedernes ageren håndteres af
Sundhedsministeriets departement.
I markedsføringsloven stilles der forslag om obligatorisk mærkningsordning for retoucherede
reklamebilleder, hvor kroppens facon, størrelse eller hud er ændret. Derudover indføres mulighed for at
sanktionere grove og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsforbud med
fængselsstraf. DSK har noteret sig begge forslag og har ingen kommentarer til disse.
Mange hilsener
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, 2300 København S
D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16
cbn@dsk.dk | www.dsk.dk,
Twitter @ClausBoegelundN
PS! Jeg holder ferie fra mandag 25. juli til
og med onsdag den 10. august.
Fra: Lone Hansen <LOH@sik.dk>
Sendt: 5. juli 2022 15:18
Emne: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring
Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring.
Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022.
Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk
Venlig hilsen
Lone Hansen
Kommunikationskonsulent
Direkte: +45 33 73 20 88
Mobil: +45 25 43 16 21
E-mail: loh@sik.dk
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
www.sik.dk
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
½
Høringssvar til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas
til forbrugere og lov om markedsføring (obligatorisk mærkningsordning for
retoucherede reklamebilleder)
DI har udelukkende bemærkninger til forslagets del om ændring af markedsføringsloven
vedrørende obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder.
Det er klart anerkendelsesværdigt at ville gøre noget ved vrangforestillinger, om hvordan
kroppe ser ud – eller bør se ud – ikke mindst i forhold til børn og unge. Det kan fremkalde
mindreværdsfølelse og dårligt selvværd, hvilket kan påvirke deres livskvalitet. Formålet
med lovforslaget er således fint. Der bør dog foretages en realistisk vurdering af, om
forslaget vil have den tiltænkte effekt, herunder om dansk særregulering er proportionalt.
Forslaget om en mærkningsordning vil kun omfatte de retoucherede billeder, som man
kan finde på internettet mv., som kan karakteriseres som reklamebilleder. Ud af denne
delmængde vil forslaget endvidere kun gælde de billeder, hvor afsenderen er en
erhvervsdrivende med hjemsted i Danmark. Hvor stor en andel af de retoucherede
billeder, som vores børn og unge ser på nettet mv., udgør det? Svaret på dette spørgsmål
har betydning for forslagets effektivitet og proportionalitet.
Såfremt der indføres en mærkningsordning for et mindre udsnit af den samlede mængde
af de billeder, som man ønsker at advare imod, vil der så blive skabt en (utilsigtet) fejlagtig
opfattelse af, at alle de andre billeder ikke er retoucherede, selvom de faktisk er
retoucherede? Hvis det er tilfældet, kan forslaget ende med at virke imod sin hensigt. Så
ville det måske være bedre, at vi opdragede – og oplyste – vores børn og unge om, at alle
billeder (både reklamebilleder/ikke-reklamebilleder og både danske/udenlandske) kan
være retoucherede og i så fald ikke repræsenterer et realistisk eller sundt kropsideal.
Det bemærkes også, at forslaget er udtryk for dansk særregulering i EU. Det bør generelt
kræve tungtvejende hensyn at fravige udgangspunktet om, at de danske
markedsføringsretlige regler, der regulerer online-markedsføring over grænserne i EU,
skal følge de EU-harmoniserede regler. Dette bl.a. fordi danske særregler om online-
markedsføring vil have begrænset effekt for de danske forbrugere, som man ønsker at
beskytte, mens byrder og begrænsninger ved sådan regulering alene vil blive pålagt de
danske erhvervsdrivende – ikke deres udenlandske konkurrenter. Danske særregler vil
ikke gælde for de europæiske konkurrenter, da de kan markedsføre sig over for danske
forbrugere efter afsenderlandsprincippet, mens reglerne ikke vil kunne håndhæves over
for erhvervsdrivende, der er hjemmehørende udenfor EU.
Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerstyrelsen
Jeres sagsnr. EMN-00-01-000027
Att: Mette Nysom Thomsen og Tina Madsen
Sendt til sik@sik.dk og tma@kfst.dk
18. august 2022
LAHJ
2
DI bemærker endvidere, at håndhævelsen af de nye regler ifølge lovbemærkningerne
antages at kunne holdes inden for Forbrugerombudsmandens nuværende budget, hvilket
nødvendigvis vil medføre, at Forbrugerombudsmanden bliver nødt til at bruge færre
ressourcer på at håndhæve overtrædelser af anden forbrugerlovgivning. Det fremgår også
af lovbemærkningerne, at en del af disse ressourcer vil blive brugt på eksterne eksperter
(sagkyndig bistand), der skal hjælpe Forbrugerombudsmanden med at vurdere om
konkrete billeder har været retoucheret eller ej.
DI opfordrer på ovennævnte baggrund til en åbensindet og realistisk vurdering af om
varetagelsen af det meget anerkendelsesværdige formål opnås i tilstrækkelig grad med
forslaget sammenholdt med de omkostninger, byrder, øget lovkompleksitet,
forskelsbehandling af erhvervsdrivende, nedprioritering af andre områder mv., som
forslaget også vil medføre.
Med venlig hilsen
Lars Frolov-Hammer
Seniorchefkonsulent
From: Alberte Frederikke Høegh <afh@dmi.dk>
Sent: 08-08-2022 10:54:54 (UTC +02)
To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Subject: DMI: Høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af
lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.
Kære Sikkerhedsstyrelsen
DMI takker for muligheden for at afgive høring om udkast til lov om ændring af lov om salg og
markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.
DMI har ingen bemærkninger til høringen.
Mvh.
Alberte Høegh
Alberte Frederikke Høegh
Studentermedhjælper
Politik, Strategi & Kommunikation
M +45 25242426
E: afh@dmi.dk
From: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Sent: 09-08-2022 19:48:11 (UTC +02)
To: Lone Hansen <LOH@sik.dk>
Subject: VS: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring
Kan du hjælpe med hvor denne skal journaliseres?
Venlig hilsen
Sabrina Heinsvig
Kundekonsulent
Direkte: 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
Fra: Isabella Leandri-Hansen <ISLE@DSB.DK>
Sendt: 9. august 2022 14:23
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>; Tina Madsen <tma@kfst.dk>
Cc: DSBPOST <DSBPOST@dsb.dk>
Emne: SV: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring
Til Sikkerhedsstyrelsen,
DSB takker for hørings muligheden. DSB har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Isabella Leandri-Hansen
Direktionsassistent
Koncernsekretariatet, DSB, CVR 25 05 00 53
Direkte 24689692, E-mail isle@dsb.dk
DSB Rejs med
Fra: Lone Hansen <LOH@sik.dk>
Sendt: 5. juli 2022 15:18
Emne: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring
Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring.
Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022.
Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk
Venlig hilsen
Lone Hansen
Kommunikationskonsulent
Direkte: +45 33 73 20 88
Mobil: +45 25 43 16 21
E-mail: loh@sik.dk
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
www.sik.dk
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Sendes til sik@sik.dk og tma@kfst.dk.
Forbrugerombudsmandens høringssvar til Sikkerhedssty-
relsens høring om forslag til Lov om ændring om salg og
markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om mar-
kedsføring
Sikkerhedsstyrelsen har den 5. juli 2022 sendt et forslag til Lov om æn-
dring om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om
markedsføring i høring.
Forbrugerombudsmanden har følgende bemærkninger til lovforslaget:
1) Der er behov for at indsætte en definition af ”markedsføring” i
lattergasloven, idet brugen af udtrykket i lovforslaget adskiller sig
markant fra den gængse opfattelse af begrebet, hvilket kan give
anledning til tvivl om lovens anvendelsesområde.
2) Ordet ”anprise” bør udgår af den foreslåede § 10 a i lattergaslo-
ven, da anprisning netop ikke er ulovliggjort i lovforslaget, men
vil være i strid med markedsføringsloven.
3) Det bør fremgå af ordlyden af den foreslåede § 11 c i markedsfø-
ringsloven, at mærkningspligten omfatter reklamefilm.
4) Det bør præciseres i bemærkningerne til § 11 c, at det ikke er en
forudsætning for, at influenter skal mærke reklamebilleder/-film,
at de modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere
for et produkt.
5) Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at tilsyn med og
håndhævelse af et krav om mærkning, som det foreslåede, vil
medføre et forøget ressourceforbrug på 1-1 ½ årsværk i de første
år efter indførelsen af mærkningskravet.
6) Forbrugerombudsmanden støtter generelt, at overtrædelser af
markedsføringsloven under skærpende omstændigheder kan straf-
fes med fængsel.
Dato: 18. august 2022
Sag: FO-22/06410-2
Sagsbehandler: /THT
Direkte tlf.: +45 41 71 51 27
FORBRUGEROMBUDSMANDEN
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. 41 71 51 51
CVR-nr. 10 29 48 19
EAN-nr. 5798000018006
forbrugerombudsmanden@
forbrugerombudsmanden.dk
www.forbrugerombudsmanden.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Medlem af International Consumer
Protection & Enforcement Network
(ICPEN)
www.icpen.org
Medlem af International Consumer
2
7) Forbrugerombudsmanden foreslår, at bestemmelserne om ag-
gressiv handelspraksis fremgår af den foreslåede § 37, stk. 4, 1.
pkt., og at det i bemærkningerne til § 37, stk. 4, 2. pkt. uddybes,
hvad der kan være grove følgevirkninger af en lovovertrædelse.
Bemærkningerne er uddybet nedenfor.
Lovforslagets § 1, Markedsføring af lattergas:
1. Begrebet markedsføring
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2: ”Ved ”mar-
kedsføre” forstås alle handlinger, der gør lattergas tilgængeligt på mar-
kedet, herunder ved at sætte til salg eller stille lattergas til rådighed for
forbrugeren mod eller uden betaling. Det bemærkes dog, at markedsfø-
ringsbegrebet ikke handler om annoncering eller reklamer. Betydningen
af ordet skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen om eksempel-
vis tobak og elektroniske cigaretter i betydningen at bringe et produkt på
markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det tilgængeligt for
forbrugerne. Hensigten med ændringen er, at flytte gerningstidspunktet
til det tidspunkt, hvor lattergassen markedsføres over for forbrugerne i
den forstand, at lattergassen f.eks. lægges op på en hjemmeside eller på
anden måde bliver gjort tilgængelig for salg”.
Begrebet markedsføring anvendes derfor i loven med en ganske anden
betydning end den gængse opfattelse af ordet, som sædvanligvis anlæg-
ges ved lovfortolkning.
I lov om e-cigaretter § 2, nr. 9, anvendes begrebet ”markedsføring” på
samme måde, men er udtrykkeligt defineret som ”at gøre elektroniske
cigaretter […] tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling,
herunder ved fjernsalg. I tilfælde af fjernsalg på tværs af grænser anses
produktet for at være blevet markedsført i det land, hvori forbrugeren
befinder sig.”.
Uden en tilsvarende definition i lov om lattergas vil loven kunne give
anledning til unødige misforståelser og fortolkningstvivl om lovens ræk-
kevidde, hvilket generelt bør undgås, men i særdeleshed, når overtrædel-
ser er strafbelagt.
Forbrugerombudsmanden påpegede også behovet for en definition af
begrebet ”markedsføring”, da forslaget til lov om markedsføring af lat-
tergas til forbrugere var i høring og kan derfor også henvise til Forbru-
gerombudsmandens høringssvar til Sikkerhedsstyrelsen af 19. februar
2020 om udkast til forslag til lov om produkter og markedsovervågning –
særligt vedr. regulering af salget af lattergas.
3
Det er således fortsat Forbrugerombudsmandens vurdering, at der er be-
hov for en definition af markedsføring i lovteksten.
2. Lovforslagets § 1, nr. 12, ”anprise”
I lovforslagets § 1, nr. 12 foreslås, at der indføres en § 10 a med følgende
ordlyd: ”Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunikationsplatform
eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere bru-
ger-profiler, der anvendes til at anprise eller markedsføre lattergas til
forbrugere.”
Ordet ”anprise” bør udgå, idet anprisninger netop ikke er ulovliggjort i
lattergasloven, men vil være i strid med markedsføringslovens bestem-
melser om god skik.
Lovforslaget § 2, nr. 1, mærkning af retoucherede rekla-
mebilleder:
3. Reklamefilm
I såvel overskriften til § 11 c og i bestemmelsens stk. 1 og 2 anvendes
ordet ”reklamebilleder”.
Det følger dog af lovbemærkningerne (s. 21) ”Det er derudover Er-
hvervsministeriets vurdering, at for at mærkningskravet skal være effek-
tivt skal det omfatte både reklamebilleder og reklamefilm, uanset hvor
reklamen optræder. Mærkningspligten vil således omfatte reklamebille-
der på alle medier og platforme og alle reklameflader.
Det Forbrugerombudsmandens vurdering, at det bør fremgå af lovens
ordlyd, at mærkningspligten både omfatter reklamebilleder og –film.
4. Influenter kan være erhvervsdrivende, selv om de ikke modtager
betaling for at reklamere for andres produkter
Det fremgår af lovbemærkningerne til den foreslåede § 11 c, at: ”Mærk-
ningspligten vil påhvile den erhvervsdrivende, der anvender sådanne
retoucherede reklamebilleder i sin handelspraksis.” (s. 20). Endvidere
fremgår det af lovbemærkningerne, at influenter også kan være omfattet,
hvis de ”modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere for et
produkt, og i den forbindelse lægger et retoucheret billede op af sig
selv”. (s. 21).
4
Efter Forbrugerombudsmandens praksis kan influenter være erhvervsdri-
vende og derfor være omfattet af markedsføringsloven, selv om de ikke
har modtaget betaling for at reklamere for andres produkter. Det gælder
fx, hvis de reklamerer for deres egen tøjkollektion.
Forbrugerombudsmanden foreslår på den baggrund, at det præciseres i
bemærkningerne, at det ikke er en forudsætning for, at influenter skal
mærke reklamebilleder/-film, at de modtager direkte eller indirekte beta-
ling for at reklamere for et produkt. Derudover bør det overvejes at tyde-
liggøre, at mærkningspligten også omfatter mediebureauer, redaktører
mf., som formidler retoucherede reklamer.
5. Økonomiske konsekvenser for Forbrugerombudsmanden
Det fremgår af lovforslaget s. 24 om de økonomiske konsekvenser: ”På
baggrund af prioriteringsadgangen vurderes det, at lovforslaget ikke vil
medføre øgede udgifter for institutionen [Forbrugerombudsmanden].”
Forbrugerombudsmanden antager, at anvendelsen af retoucherede rekla-
mer er meget udbredt.
Det er derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at indførelsen af en
mærkningsordning vil kræve en betydelig informationsindsats og vejled-
ning til annoncører, bureauer, medier, influenter mv. Hertil kommer, at
det vil kunne blive nødvendigt for Forbrugerombudsmanden at indhente
sagkyndig bistand og/eller evt. indkøbe et dataprogram til brug for vurde-
ringen af, om et billede er blevet retoucheret.
Det er på den baggrund – og efter indhentelse af det norske Forbrukertil-
syns estimat ved indførsel af tilsvarende lovgivning i Norge – Forbruger-
ombudsmandens vurdering, at tilsynet med og håndhævelse af et krav om
mærkning, som det foreslåede, vil medføre et forøget ressourceforbrug på
1-1 ½ årsværk i de første år efter indførelsen af mærkningskravet.
Såfremt Forbrugerombudsmanden ikke tilføres nye ressourcer, vil tilsynet
med et krav om mærkning indgå i Forbrugerombudsmandens almindelige
prioriteringsadgang, hvilket vil have mærkbar betydning for Forbruger-
ombudsmandens behandling af andre sager.
Lovforslaget § 2, nr. 3, forhøjet straframme:
6. Fængselsstraf
Det foreslås i § 1, nr. 3, at der indsættes et nyt stk. 4, i markedsføringslo-
vens § 37, hvorefter overtrædelser af markedsføringslovens § 5, stk. 1 og
5
§ 6, stk. 1, under skærpende omstændigheder, kan straffes med fængsel
indtil 4 måneder.
Forbrugerombudsmanden har de seneste år behandlet sager om grove
overtrædelser af vildledningsbestemmelserne i markedsføringsloven, som
har en række af de samme karakteristika som overtrædelser af straffelo-
vens bedrageribestemmelse.
Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at der i forhold til særligt
grove, forsætlige og systematiske overtrædelser af markedsføringsloven,
er behov for at sanktionere med større præventiv effekt end en bødesank-
tion af hensyn til både forbrugere og de konkurrerende lovlydige er-
hvervsdrivende, der kan miste markedsandele som følge af de groft ulov-
lige forretningsmetoder.
Forbrugerombudsmanden henviser endvidere til, at overtrædelser af den
norske markedsføringslov kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder eller begge dele, ligesom overtrædelser af andre forbrugerbe-
skyttende bestemmelser i dansk lovgivning kan straffes med kortere
fængselsstraffe, således som anført i rapporten.
På den baggrund støtter Forbrugerombudsmanden generelt, at overtræ-
delser af markedsføringsloven under skærpende omstændigheder kan
straffes med fængsel.
7. Aggressiv handelspraksis og grove følgevirkninger
Det følger af den foreslåede § 37, stk. 4, 2. pkt., at det skal anses som en
skærpende omstændighed, når:
1) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere
har begået en lignende overtrædelse,
2) overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af
reglerne med økonomisk vinding for øje, eller
3) overtrædelsen er begået ved aggressiv handelspraksis, jf. § 7.
Det følger af markedsføringslovens § 7 om aggressiv handelspraksis, at
en erhvervsdrivende ikke må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller
utilbørlig påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbruge-
rens valgfrihed i forbindelse med et produkt.
I lovbemærkningerne til 2. pkt., nr. 3, om aggressiv handelspraksis er der
endvidere henvist til bilag I til markedsføringsloven, hvor der i nr. 24-31
er oplistet en række former for aggressiv handelspraksis, som altid er i
strid med markedsføringsloven.
6
Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at det af hensyn til systema-
tikken i markedsføringsloven og den nuværende sammenhæng mellem
markedsføringslovens §§ 5 og 6 om vildledende handelspraksis og § 7
om aggressiv handelspraksis vil være mere hensigtsmæssigt, at henvis-
ningen til såvel § 7 som bilag I, nr. 24-3 fremgår af 1. pkt.
Forbrugerombudsmanden foreslår på den baggrund, at der i 1. pkt., tilfø-
jes en henvisning til § 7 og bilag I, nr. 24-31, således at ordlyden bliver:
”Ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31, og under skærpende om-
stændigheder § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil
4 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279
eller anden lovgivning.”
2. pkt., nr. 3, kan herefter udgå.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at ”det fore-
slås, at muligheden for fængselsstraf bringes i anvendelse, hvor der efter
omstændighedernes karakter er tale om særligt grove overtrædelser eller
grove følgevirkninger”
Forbrugerombudsmanden foreslår, at det uddybes i bemærkningerne,
hvad der kan være grove følgevirkninger.
Forbrugerombudsmanden har f.eks. behandlet sager, hvor konsekvenser-
ne for andre erhvervsdrivende er yderst alvorlige, uden at der bliver tale
om bedrageri.
Endelig gør Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at der i forarbej-
derne anvendes både formuleringen ”særdeles grove” på s. 22 og formu-
leringen ”særligt grove” på s. 23.
Forbrugerombudsmanden foreslår, at formuleringerne ensrettes, alterna-
tivt at en tiltænkt forskel præciseres.
Med venlig hilsen
Christina Toftegaard Nielsen
forbrugerombudsmand
GRAKOM • Møllekajen 7, 3. th. • DK-5000 Odense C • +45 63 12 70 00 • grakom.dk
Forslag om obligatorisk mærkningsordning for
retoucherede reklamebilleder
GRAKOM, Creative Club og Dansk Fotografisk Forening kan ikke støtte forslaget om
en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder som sendt i
høring 5. juli 2022.
Forslaget synes at bygge på en forkert antagelse om, at forbrugerne ikke er bekendt
med anvendelsen af retoucherede reklamebilleder. Dette på trods af, at det af
forslaget fremgår, at 38 % af alle piger i 9. klasse selv redigerer deres billeder, inden
de lægger dem på sociale medier.
Ordningen vil ikke forhindre, at forbrugere, herunder pigerne i 9. klasse, udsættes for
reklamebilleder, der kan bidrage til mindreværdsførelser og dårligt selvværd. Dels vil
et mærket reklamebillede ikke indeholde oplysninger om, hvordan billedet er
retoucheret. Dels vil et ikke-mærket reklamebillede styrke billedets bidrag til det
dårlige selvværd, idet forbrugeren må formode, at billedet netop ikke er retoucheret.
Den danske grundskole styrker elevernes kritiske tilgang til bl.a. reklamer. Det synes
mere oplagt at intensivere dette arbejde for at indfri forslagets formål.
De fleste retoucherede billeder, vi eksponeres for, vil ikke være omfattet af
ordningen. Private billeder, pressefotos, TV-serier og film vil således ikke være
omfattet.
Forslaget vil ikke have nogen effekt i forhold til gennemsigtigheden på sociale
medier, internettet og videodelingstjenester fra udenlandske afsendere, enten fordi
forholdet er omfattet af afsenderlandsprincippet, eller fordi de danske
tilsynsmyndigheder reelt ikke kan forfølge de udenlandske erhvervsdrivende.
GRAKOM frygter derfor, at ordningen ikke vil tjene dens formål men i stedet skade
dansk erhvervsliv og svække Forbrugerombudsmandens arbejde for at beskytte
danske forbrugere.
Forslaget vil skævvride konkurrencen mellem danskproduceret reklame for det
danske marked og reklame produceret af udenlandske producenter og leverandører
for det globale marked.
17.08.2022
2022027/CHJ
Sikkerhedsstyrelsen
sik@sik.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
tma@kfst.dk
2/2
Forslaget er endnu et eksempel på dansk enegang i EU. Forslaget modarbejder
EU’s bestræbelser på at sikre et fælles marked for varer og tjenesteydelser med
harmoniserede regler om forbrugerbeskyttelse. Forslaget går endog helt unødigt
videre end de franske regler om “Photographie retouchée”, ligesom ordningen ikke
står i rimeligt forhold til formålet og giver anledning til forskelsbehandling.
En eventuel regulering af området bør ske gennem regler gældende for hele EU.
Venlig hilsen
Thomas Torp
Adm. direktør
Høringssvar
Kommentarer vedr. høring over ændring af lattergasloven og
markedsføringsloven
Green Power Denmark støtter en skærpelse af Markedsføringsloven, idet vi anser det som væsentligt
at få stoppet og fremadrettet forebygget, at selskaber systematisk anvender ulovlig markedsføring.
Som det fremgår af bemærkningerne, har der de seneste år været tilfælde af elhandlere, der
systematisk bryder Markedsføringsloven og groft vildleder kunderne. Disse få selskaber er med til at
undergrave branchens omdømme, hvorfor vi støtter en indsats målrettet denne ulovlige praksis. Vi
forventer, at en skærpelse med mulighed for fængselsstraf vil have en betydelig præventiv effekt.
Green Power Denmark anser imidlertid muligheden for fængselsstraf som en meget vidtgående
skærpelse af sanktionsniveauet. Det skal derfor være helt klart, at fængselsstraf kun kan finde sted i
de tilfælde hvor der er foretaget en grov og systematisk vildledning af forbrugerne, for at sikre den
fornødne proportionalitet mellem forseelsen og sanktionen. Green Power Denmark bifalder derfor at
der generelt stilles krav om forsæt eller grov uagtsomhed. Green Power Denmark frygter imidlertid
med den nuværende formulering af bestemmelsen og bemærkningerne hertil, at reglerne kan få den
utilsigtede konsekvens, at den rammer selskaber der har begået enkeltstående brud på
markedsføringsloven f.eks. ved fejl foretaget af medarbejdere i telemarketing.
Konkret bemærker Green Power Denmark at, den foreslåede § 37, stk. 4, nr. 1, om, at ” Det anses for
en skærpende begivenhed, når der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har
begået lignende overtrædelse” kan få meget vidtgående og potentielt utilsigtede konsekvenser særligt
når det fremgår af bemærkningerne, at ” Der vil være tale om gentagelsestilfælde, når den
erhvervsdrivende inden for de seneste fem år har begået en lignende overtrædelse. Den
erhvervsdrivendes overtrædelser behøver ikke at være identiske, når de dog er ensartet. Det er ikke en
forudsætning, at de tidligere overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system. ”
Efter Green Power Denmarks opfattelse er bestemmelsen både betænkelig og i strid med almindelige
retssikkerhedsprincipper. Dels lægges det til grund i bemærkningerne, at det ikke er et krav, at
overtrædelserne, som skal udløse fængselsstraf, har været til pådømmelse i det strafferetlige system.
Dette er efter Green Power Denmarks opfattelse et brud med almindelige strafferetlige principper.
Dels er en fem-årige periode for eventuelle gentagelser et alt for langt tidsinterval, især i betragtning
af, at der ikke stilles krav om identiske overtrædelser eller nedre grænse for antal. Green Power
Denmark frygter, at bestemmelsen som foreslået i markedsføringslovens i § 37, stk. 4, nr. 1, potentielt
2
kan ramme tilfælde, hvor et par sælgere for et selskab hver for sig med flere års mellemrum fejlagtigt
har overtrådt lovgivningen. Det skal i den forbindelse også tages i betragtning at markedsføringsloven
jo fortsat hjemler adgang til bødestraf og at der netop er vedtaget en skærpelse af
markedsføringslovens strafbestemmelser.
Green Power Denmark skal derfor på det kraftigste anbefale bestemmelsen i § 37, stk. 4, nr. 1 udgår.
Samtidigt er det Green Power Denmarks opfattelse, at gerningsbeskrivelserne i den forslåede § 37, stk.
4, nr. 2 og den foreslåede § 37, stk. 4 nr. 3, i fuldt ud omfatter de forhold som ønskes strafbelagt med
fængsel.
For så vidt angår den foreslåede § 37, stk. 4, nr. 2, hvoraf fremgår, at ”Det anses som skærpende
omstændighed, at overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse med vinding for øje”
ønskes det præciseret, at der med ”systematisk” menes gentagende overtrædelser.
1
18. august 2022
HØRINGSSVAR: HØRING AF FORSLAG TIL
ÆNDRING AF LOV OM LATTERGAS OG LOV OM
MARKEDSFØRING
Kreativitet & Kommunikation takker for muligheden for at give høringssvar på forslag til
ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring. Lad os allerede nu understrege, at
sammenlægningen af to lovændringer i én samlet lovændring og høring er kritisabelt.
Nærværende høringssvar forholder sig primært til mærkningsordning for retoucherede
reklamebilleder i markedsføringsloven samt kort til skærpelsen af straffen for grove og
systematiske overtrædelser af vildledningsforbuddet.
Kreativitet & Kommunikation repræsenterer som brancheforening reklame-, kommunikations-,
PR-, mediebureauer samt virksomheder generelt, der arbejder i spændingsfeltet mellem
kreativitet, effektivitet og kommunikation.
Forslaget om indførelse af en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder i
markedsføringsloven vil derfor have afgørende betydning for de virksomheder, vi repræsenterer.
Afgørende fordi, at byrden, man pålægger et helt erhverv, er enorm, men uden fornemmelse for,
om lovgivningen vil få den tilsigtede effekt.
Vi mener som udgangspunkt, at lovforslaget og lovgivningsprocessen omkring det bør
stoppes. Er der ikke opbakning til dette, mener vi at der som minimum bør laves afgørende
ændringer og tilpasninger i det nuværende forslag med inddragelse af både aktører, fagfolk,
etc.
Nærværende høringssvar indeholder først en række politiske overvejelser og afsluttes med
konkrete bemærkninger til lovteksten vedr. et retoucheringsmærke til reklamebilleder.
2
1 EN MÆRKNINGSORDNING KAN IKKE STÅ ALENE
Hos Kreativitet & Kommunikation kvitterer vi for ånden i forslaget med hensigten at beskytte
børn og unge i en retoucheret verden. Takterne i forslaget er gode men værktøjerne er ikke
hensigtsmæssige. Hos KreaKom tvivler vi på, at en mærkningsordning i sin nuværende
udformning er en farbar vej. Derfor mener vi, at man bør bruge ressourcerne på mere uddannelse
samt oplysningskampagner målrettet børn og unge i bl.a. skolerne og på
uddannelsesinstitutionerne.
En mærkningsordning rammer alene kommercielt indhold og aktører, der er underlagt danske
regler. Dette betyder at ordningen ikke vil dække et moderne medieforbrug, hvor børn og unge
også følger internationale influencere, hvor de fortsat vil blive mødt af ikke-markeret
retoucheret indhold, såvel kommercielt som ikke kommercielt. Herudover skal forbrugerne
navigere i, at danske influencere, med mange følgere, fortsat kan lægge ikke-kommercielt
retoucheret indhold ud.
Vi sætter spørgsmålstegn ved, om en mærkningsordning vil mudre forståelsen af, hvorfor noget
indhold er mærket som retoucheret, når andet indhold ikke er – og det på trods af, at indholdet
tydeligt er retoucheret. Desuden er det også muligt at manipulere billeder af kroppens facon,
størrelse eller hud uden at inddrage digitale retoucheringsmidler. Ved bestemte poseringer, hvor
kroppen vrides, kan man nemt forskønne virkeligheden og ændre kroppens facon uden
billedredigering. Det samme er gældende for lyssætning, make-up, håropsætning mv. Det er alle
virkemidler, man kan ændre på for at skabe et fordrejet billede af virkeligheden, som ikke vil
være underlagt en retoucheringsmærke i sit nuværende form. Netop det har influencere selv
været ude og påpege i forbindelse med lovforslaget.
Disse faldgruber vil man ikke kunne imødekomme med en mærkningsordning målrettet
retoucheret reklame. Med mere uddannelse og oplysning af de unge i, hvordan
billedmanipulation fungerer på de sociale medier, vil vi kunne hjælpe med at løse ovenstående
udfordringer. Branchen har bestemt også et ansvar, og KreaKom anbefaler derfor, at der i stedet
nedsættes et klagenævn i stil med Alkoholreklamenævnet. Nævnet vil kunne afgøre klager
vedrørende uhensigtsmæssig brug af retouchering og komme med vejledninger, der vil hjælpe de
erhvervsdrivende.
2 UOVERENSSTEMMELSE MELLEM LOVGIVNINGENS INTENTION OG DEN
FORVENTEDE EFFEKT
I Kreativitet & Kommunikation noterer vi os den betydelige økonomiske og administrative
byrde, der vil blive pålagt alle, der arbejder i og med reklame- og kommunikationsbranchen, hvis
lovgivningen vedtages.
Vedtages loven som høringen lægger op til, vil det reelt betyde, at alle, der producerer reklamer
og kommunikationsmateriale, som vi bl.a. ser i det offentlige rum, på busser, på sociale medier
3
mv., hvor virkeligheden er, at stort set alt indhold på den ene eller andet måde, er redigeret, vil
blive underlagt mærkningsordningen.
Det er endnu et mærke, som forbrugerne skal afkode, når de eksponeres for en reklame og
dermed en risiko for, at mærkningsordningerne, vil udvande hinanden. Mærkningsordningen vil
i praksis ramme en betydelig del af al reklamemateriale, herunder også uden for de sociale
medier. Man risikerer derfor, at forbrugernes øjne bliver blinde for mærket, da det bliver en fast
del af alle billeder de eksponeres for og dermed vil effekten af et sådan mærke hurtigt forsvinde.
Som forslaget ser ud nu, vil der blive skudt med spredehagl, uden man reelt har en fornemmelse
for, om man kommer roden af problemet til livs.
At debatten opstår nu, må ses som et udtryk for de unge generations store forbrug og påvirkning
af de sociale medier. Det er netop på de sociale medier, at det er sværest for målgruppen at
navigere i, hvad der er virkelighed, og hvad der er konstrueret. Det skal vi hjælpe de unge med.
Det ville være naivt at tro, at man med et trylleslag kan ændre denne verden ved indføre et
retoucheringsmærke. Men i stedet for at gennemføre et lovforslag, der sender utroligt gode
signaler, men mangler afgørende dybde og indsigter, er det helt afgørende at man i stedet samle
relevante aktører og sideløbende iværksætter en større undervisningsindsats.
Vores forslag er konkret, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med branchens aktører,
herunder også forbrugerorganisationer, samt målgruppen for lovforslaget, der kan give
anbefalinger til hvordan man bedst kommer problemet til livs. Arbejdsgruppen skal følge
udviklingen og kunne komme med anbefalinger til yderligere tiltag. Dette for at sikre den største
effekt af en eventuel ordning.
3 HARMONISEREDE REGLER PÅ TVÆRS AF GRÆNSER GIVER DE BEDSTE
RESULTATER
Ensartede regler og standarder på tværs af landegrænser skaber de bedste vilkår. Nationale
særregler og hensyn vil ikke gavne hverken forbrugere eller erhvervsliv. Derfor er det helt
essentielt at en eventuel definition af, hvornår noget betegnes som retoucheret, er fuldstændig
entydig. Vi savner klare retningslinjer, og vi mener ikke at sådanne skal besluttes uden
inddragelse af branchen, da man risikerer at ramme helt skævt, hvilket ikke er til gavn for
forbrugerne. Der må ikke opstå et behov for fortolkning af den endelige definition.
Det understreges desuden af, at mange af de influencere, som danske børn og unge følger, ikke er
danske, og derfor ikke som udgangspunkt er underlagt danske regler. Man dæmmer ikke op for
det, man gerne vil undgå, at børn og unge bliver eksponeret for. Det er ikke muligt at skærme
dem fra retoucherede billeder med en national mærkningsordning.
4
4 GENNEMARBEJDET LOVGIVNING FREM FOR FORHASTET LOVGIVNING
Ønsker man, trods ovenstående, at indføre en national mærkningsordning, er det vores klare
opfordring, at lovgivningsprocessen sættes på pause frem for at haste en mærkningsordning
igennem, hvis konsekvenser ikke er proportionel med lovgivningens formål. Inddrag de rigtige
aktører, som kan bidrage til et gennemarbejdet lovforslag, der rammer inden for skiven og er
operationelt i den verden, det skal leve i.
Hos KreaKom, brancheforeningen for indflydelsesindustrien, stiller vi gerne os selv og vores
medlemmer, herunder de kreative bureauer, som er blandt de dygtigste i verden til at udvikle og
eksekvere reklamebilleder- og film, til rådighed i sådan et arbejde.
5 SKÆRPELSE AF SANKTIONER
De anbefalinger, der kom fra den arbejdsgruppe, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
nedsatte i forhold til bødeniveauer blev vedtaget med ændringerne af markedsføringsloven pr. 1.
januar 2022.
I den forbindelse blev bødeniveauerne markant ændret, så udmålingerne af bøder sker på
baggrund af omsætning hos den erhvervsdrivende.
Vi har endnu ikke set sager afgjort efter de nye regler og vi mener derfor at det er for tidligt at
skærpe sanktionerne for de angivne overtrædelser.
Vi henviser herudover til Dansk Erhvervs høringssvar på dette område.
6 KRITISABEL SAMMENLÆGNING AF HØRINGER
Vi ønsker desuden at understrege, at sammenlægningen af to lovændringer i én høring er stærkt
kritisabelt. Der er tale om to styrelser og to forskellige love, som ikke har betydning for hinanden
– og det har ændringerne heller ikke. Det er ikke ordentligt lovarbejde at blande det sammen;
særligt ikke når der i markedsføringsloven er tale om så markant et forslag ift.
retoucheringsmærket.
Det ene lovforslag er ekstremt konkret og har en kun betydning for enkelte producenter,
hvorimod det andet lovforslag er langt mere indgribende og vidtgående og rammer alle
erhvervsdrivende, der laver kommunikation.
5
KONKRETE BEMÆRKNINGER TIL LOVTEKSTEN
Som nævnt indledningsvis mener vi som udgangspunkt, at lovforslaget og lovgivningsprocessen
bør stoppes. Er der ikke opbakning til dette, bør der laves afgørende ændringer og tilpasninger
lovteksten.
§ 11c, stk. 1
Retoucheringsdefinition
Det er helt essentielt at definitionen på, hvornår noget betegnes som retoucheret, er fuldstændig
entydig, og der må ikke opstå et behov fortolkning. Det bør derfor fx angives klart i
bemærkningerne - fx i afsnittet øverst s. 53 - at mærkningen ikke omfatter lys, glossing, etc.
Mærkningsordningen
Hvis man vil skævvridningen til livs, så er det lige så vigtigt at det, influencere lægger op af egen
drift, bliver markeret på samme måde som det betalte indhold. Influencere med mange følgere
påvirker deres følgere uanset om det indhold, de lægger op, er af egen drift eller betalt
partnerskab.
Det er afgørende, at der ikke er juridisk usikkerhed omkring, hvorvidt en erhvervsdrivende
influencer kun skal markere de billeder, der reelt indeholder tredjemands kommercielle
interesser, men også influencerens egne billeder, der vil være markedsføring af det brand
influenceren er i sig selv og driver en forretning på. Samtidig bør man være opmærksom på, at
bemærkningerne ikke kun tager stilling til influencere, hvis lovgivningen dækker bredere.
Eksempler bør derfor afspejle bredt den virkelighed, lovgivningen skal fungere i.
§ 11c, stk. 2 – beføjelse til m inisteren
Vi bemærker, at ministeren får en meget bred beføjelse ift. selve retoucheringsmærket, hvor det
både handler om 1) hvordan man skal markere og 2) undtagelser til mærkningspligten. På den
baggrund er Kreativitet & Kommunikations forslag, at man enten sætter høringsarbejdet på
pause og tager sig tid til at lave en gennemarbejdet lovtekst med inddragelse af alle relevante
aktører. Alternativt, hvis det ikke er muligt, så er vores anbefaling af bekendtgørelsen hurtigst
muligt sendes i høring, så man reelt som erhvervsdrivende ved, hvad man skal indrette sig efter.
Man kan i den forbindelse overveje at lave et åbent møde inden bekendtgørelsen, hvor
Kreativitet & Kommunikation samt og andre interessenter kan deltage og høre ministerens
tanker.
For Kreativitet & Kommunikations medlemmer bliver det særligt afgørende, hvordan der skal
mærkes – hvordan man rent praktiske mærker. Men også hvilke undtagelser, der er, når det
skal skrives over i en bekendtgørelse.
6
Til § 3 Ikrafttrædelse
Kreativitet & Kommunikation ønsker at påpege vigtigheden af, at mærket er skal være
færdigudviklet minimum 6 måneder inden ikrafttrædelsen, da størstedelen af vores medlemmers
kampagner bliver produceret lang tid i forvejen. Hvis mærket skal fremgå, så skal
retoucheringsmærket være tilgængeligt tids nok til at kunne blive inkorporeret i kampagner
forud for ikrafttrædelsen.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Kreativitet & Kommunikation stiller sig som altid gerne til rådighed, hvis der skulle opstå
spørgsmål i forbindelse med ovenstående høringssvar eller hvis vi i øvrigt kan bidrage i
processen. Vi og vores medlemmer stiller gerne op med konkrete eksperter fra branchen.
De bedste hilsner,
Charlie Stjerneklar
Administrerende direktør
Kreativitet & Kommunikation
cs@kreakom.dk |+45 22 68 54 54
www.kreakom.dk | +45 33 13 44 44
Bredgade 19E | DK-1260 København K
Kosmetik- og hygiejnebranchen· Børsen · DK-1217 København K · CVR 20965428
+45 7225 5770 · info@kosmetikoghygiejne.dk · www.kosmetikoghygiejne.dk
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
18. august 2022
Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om
markedsføring
Kosmetik- og hygiejnebranchen fremsætter hermed bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag om indførelse
af mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder mv.
Kosmetik- og hygiejnebranchen repræsenterer danske virksomheder, der fremstiller, importerer og distribuerer
kosmetiske produkter, herunder produkter til hudpleje, hårpleje og -farve, personlige plejeprodukter samt
hygiejneprodukter og produkter til vask- og rengøring.
Vi har stor forståelse for Regeringens og de øvrige partier i Folketingets ønske om at bekæmpe mistrivsel og lavt
selvværd blandt unge. Vi er dog tvivlende over for, om forslaget som fremlagt vil føre til det ønskede resultat.
Kosmetik- og hygiejnebranchen opfordrer til, at lovforslaget om indførelse af mærkningsordning for retoucherede
reklamebilleder mv. trækkes tilbage og først genfremsættes, når branchens aktører har været indkaldt til dialog om
vidensgrundlag, norske erfaringer og alternative løsninger med henblik på at finde en bæredygtig løsning i forhold til
målet.
For bemærkninger til lovforslaget henviser vi til Dansk Erhvervs høringssvar.
Venlig hilsen
Helle Fabiansen
Administrerende direktør
Kosmetik- og hygiejnebranchen
1/1
Metroselskabet I/S
Metrovej 5
DK-2300 København S
m.dk
Metroselskabets bemærkninger til høring om forslag til ændring af lov om
lattergas og lov om markedsføring
Styrelsens sagsnr.: EMN-00-01-000027
Metroselskabet har den 5. juli 2022 modtaget anmodning om udtalelse i
forbindelse med høring over forslag til ændring af lov om salg og markedsføring af
lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.
Forslaget til ændring af lov om lattergas har til formål at fastsætte nogle tiltag mod
brug af lattergas til beruselsesformål. Forslaget til ændring af markedsføringsloven
har til formål at indføre obligatoriske mærkningsordninger for retoucherede
reklamebilleder samt indføre mulighed for sanktioner.
Metroselskabet har gransket det fremsendte materiale og har ingen bemærkninger
hertil.
Hvis styrelsen har eventuelle spørgsmål til ovenstående, kan der rettes henvendelse
til Metroselskabet, Naboer og Ejendomme på mailadressen byggeprojekt@m.dk.
Med venlig hilsen
Caroline Binne Larsen
Naboer og Ejendomme
T
E
+45 3311 1700
m@m.dk
2022-07-12
CR-X-3P-CR-185-0102/CABL
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Brevet er fremsendt pr. mail til sik@sik.dk og tma@kfst.dk
Att.: Mette Nysom Thomsen
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
Info@mldk.org
www.mldk.org
Sikkerhedsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sendt pr. mail til sik@sik.dk og tma@kfst.dk.
København den 18. august 2022
HØRINGSSVAR
VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALG OG MARKEDSFØRING AF LATTERGAS
TIL FORBRUGERE OG LOV OM MARKEDSFØRING – LOVFORSLAGETS §2
MÆRKNING AF RETOUCHEREDE REKLAMEBILLEDER
MLDK Mærkevareleverandørerne vil gerne takke for muligheden for at
afgive høringssvar til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af
lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.
Dette høringssvar fokuserer udelukkende på lovforslagets §2, som
omhandler retouchering af reklamebilleder, da det har relevans for mange
af MLDK’s medlemsvirksomheder.
Retouchering af reklamebilleder kan ifølge forarbejderne til loven være
vildledende og være med til at skabe et usundt socialt og kropsligt pres for
at skulle se perfekt ud – særligt for børn og unge.
Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at en obligatorisk
mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder kan være med til at
skabe gennemsigtighed omkring brugen af retoucheret reklame og bidrage
til at bevidstgøre forbrugerne om, at fremstillingen af personerne i
reklamen afviger fra, hvordan personerne ser ud i virkeligheden, for i sidste
ende at nedbringe det sociale og kropslige pres hos særligt unge
forbrugere.
Hos MLDK Mærkevareleverandørerne og blandt dagligvareproducenterne
bakker vi fuldt ud op omkring forslagets intention om, at forhindre et
usundt pres for at at se perfekt ud - særligt for børn og unge.
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
Info@mldk.org
www.mldk.org
MLDK støtter således intentionen i lovforslaget, men ikke selve forslaget.
Vi har følgende primære kritikpunkter, særligt relateret til billeder på
produkters emballager.
1. Danske regler kan ende som handelshindring: Lovforslaget er et problem
i forhold til den frie bevægelighed af varer inden for EU. Lovforslaget
indebærer, at der udvikles et fælles statsligt mærke, som altså kun er
lovpligtigt i Danmark. Det betyder, at produkter, som lovligt kan sælges i
andre EU-lande, ikke kan flyde frit ind i Danmark uden at have en unik
emballage for Danmark eller at blive ompakket.
Mange internationale dagligvareproducenter opererer på europæisk eller
nordisk niveau med emballagedesign, og de danske regler kommer derfor
til at virke som en reel handelshindring, jf. direktiv 94/62/EC, artikel 18.
Et unikt dansk mærkningskrav for emballager kan i forhold til EU-retten
efter vores opfattelse ikke begrundes i sundhedshensyn, bl.a. fordi det er
uproportionalt. Hvad angår mærkningskrav på emballage, har nationale
variationer mellem forskellige medlemsstater historisk set ført til klager
til Kommissionen i henhold til artikel 34 i TEUF. Det er sandsynligt, at det
også ville være tilfældet i Danmark.
Endvidere vil et behov for ompakning og unikke danske emballager være
fordyrende, og vil efter vores overbevisning, klart overstige 4 millioner
DKK årligt for branchen i økonomiske og administrative konsekvenser.
2. For kort tid til implementering: Et andet problem er lovens ikrafttrædelse
allerede den 1. juli 2023.
I Norge blev en lignende lov med ikrafttrædelse 1. juli 2022 vedtaget med
kort varsel, og de nærmere regler om mærkningen blev udstedt af
Forbrukertilsynet den 17. juni 2022 (i det danske forslag er der en
tilsvarende bemyndigelse til Erhvervsministeren). Dette har medført
store og urimelige udfordringer for producenter, primært i forhold til
emballage-problematikken.
Mange dagligvareproducenter arbejder med deres emballager med lange
planlægnings-horisonter, fordi det er omfattende proces at ændre
emballagedesign og producere nye emballager, særligt for produkter som
sælges i flere lande. Denne lov skal først vedtages, og dernæst skal
Erhvervsministeren udarbejde en bekendtgørelse, der fastsætter regler
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
Info@mldk.org
www.mldk.org
om, hvordan mærkning faktisk skal ske og eventuelle undtagelser til
mærkningspligten.
Derfor anser vi det som realistisk, at de endelige mærkningsregler først
udstedes i løbet af januar - juni 2023. Dette vil også, i Danmark, skabe
store og urimelige udfordringer for dagligvareproducenter for alle typer
af reklamematerialer, men særligt for emballager. Lovens ikrafttræden
bør derfor, efter vores vurdering, mindst udskydes til 1. juli 2024, forudsat
at de endelige regler udstedes senest 1. juli 2023.
3. Lovens anvendelsesområde skal defineres præcist: Et tredje problem er
reglernes meget brede formuleringer og anvendelsesområde.
Der bliver udarbejdet en bekendtgørelse med regler om, hvad der faktisk
angiver, hvad der er ulovlige retoucheringer af kroppens facon, størrelse
eller hud. Det er uklart, hvad der kommer til at stå i denne
bekendtgørelse, fordi det overlades i princippet helt til
Erhvervsministeren at fastsætte de faktiske mærkningsregler.
Også her er der erfaringer fra Norge, hvor man allerede kort tid efter
lovens ikrafttræden måtte revidere de nærmere regler om mærkningen.
Dels er vi bekymrede for, at bekendtgørelsens indhold skaber en
handelshindring (se ovenfor under punkt 1) fordi produktemballager ikke
undtages mærkningskravet. Dels er vi bekymrede for, at lovens
anvendelsesområde bliver alt for omfattende.
Forslagets ordlyd siger enhver ændring af kroppens facon, størrelse eller
hud skal mærkes. Mange retoucheringer har rent praktiske/tekniske eller
billedæstetiske formål. Det kunne være at fjerne et hår, der stritter,
justere kontrasten på billedet, for at det bedre skal afspejle personens
virkelige udseende eller, som forarbejderne selv nævner, røde øjne eller
hårfarve. Sådanne retoucheringer er ikke vildledende og skaber ikke
usundt pres i forhold til urealistiske kropsidealer. Derfor bør lovens §11c
ordlyd være mere konkret og som minimum præcisere, at alene
retoucheringer, der som effekt skaber oplevelse af mere urealistiske
kropsidealer, skal mærkes.
Vi håber, at vi med dette høringssvar har ansporet til at kigge mod
erfaringer fra Norge. Dermed foreslår vi, at lovforslagets §2 trækkes tilbage
med det formål at give den lovforberedende proces ordentlig tid.
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
Info@mldk.org
www.mldk.org
Erfaringerne fra Norge kan indhentes og indarbejdes i lovforslaget, og
relevante parter fra erhvervslivet og berørte brancher kan inddrages.
Vi mener lovens anvendelsesområde bør præciseres væsentligt inden
loven fremsættes og gerne i dialog med berørte brancher, samt at lovens
ikrafttræden tager højde for en rimelig planlægningshorisont hos
producenterne.
Hos MLDK Mærkevareleverandørerne støtter vi fuldt ud intentionen om at
forhindre et usundt pres for kropsidealer og bidrager gerne til det videre
arbejde med loven.
Niels Jensen, CEO
From: Helena Baungaard-Sørensen <helenabaungaard@yahoo.com>
Sent: 16-08-2022 23:45:02 (UTC +02)
To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>; Tina Madsen
<tma@kfst.dk>
Cc: Katrine Mau (EM-DEP) <katmau@em.dk>
Subject: Sagsnr. EMN-00-01-000027 - Bemærkning til lovforslag af 05-07-2022,
Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsministeriet
Kære Sikkerhedsstyrelsen og Tina Madsen,
Vedhæftet er bemærkninger til sagsnr. EMN-00-01-000027 med høringsfrist 18. august 2022.
I må gerne bekræfte modtagelse af denne mail og vedhæftede dokument med
bemærkningerne.
På forhånd mange tak.
Bedste hilsner,
Helena Baungaard-Sørensen
Founder & Owner af vandmærket 'no retouch'
Website: http://www.no-retouch.com
Phone number: +45 22531178
E-mail: helenabaungaard@yahoo.com // helena.baungaard@nbi.ku.dk
Sagsnr. EMN-00-01-000027
1
Bemærkninger til ”Forslag til Lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til for-
brugere og lov om markedsføring” (læs: advarsels-mærke på retoucherede billeder og reklamer i Danmark)
1. Forbud /
Advarselsmærke i
Norge, Frankrig og
Israel
”Den norske model” om et advarselsmærke er slet ikke norsk. Den stammer
faktisk fra Israel, som indførte dette i 2013 (læs mere om den israelske
retoucherings-lov her fra Center of Israel Education).
Frankrig fulgte efter i 2017. (læs mere om den franske lov her i artiklen fra
Forbes).
I Israel og Frankrig har de indført, at der skal stå på ALLE reklamer, hvis de er
retoucheret. Der er dog aldrig blevet indført et fælles ’forbudsmærke’, som
virksomhederne skal bruge. Det har og er op til deres egen fortolkning og
indtil videre, er der ikke givet nogle bøder/kontrol med dette. Læs artikel om
dette i Jyllands-Posten her.
I 2021 publicerede Professor Rachel F. Rodgers og PhD Katherine Laveway
denne videnskabelige artikel, som grundigt undersøger den franske
retoucherings-lov. Den kan læses her og deres konklusion er bl.a.:
“In addition, it allows for the continued portrayal of unrealistic images, rather
than encouraging systemic change in the bodies portrayed.”
“In addition, experimental data strongly suggest that the addition of the
“photographie retouchée” label is not helpful for individuals exposed to media
images bearing it, while the law essentially continues to tolerate or even
support the use of digital modification in media imagery. As an example of an
attempted regulatory solution to the problem of unrealistic media images, the
French “photographie retouchée” law therefore emerges as unsuccessful.”
Denne artikel fra the Washington Post fra 2021 undersøger endvidere fordele
og ulemper ved ”den norske model” ved flere andre videnskabelige artikler.
2. Forslag om
advarselsmærke i
Københavns
Kommune i 2019
Forslag om et advarselsmærke på retoucherede reklamer blev sat til høring i
Teknik -og Miljøforvaltningen i april 2019 og nedstemt i juni 2019. Bl.a. ved
disse begrundelser. Læs mere om det her i notatet fra Københavns Kommune.
”AFA JCDecaux påpeger ”Det forventes derfor, at en fremtidig mærkning af
samtlige retoucherede reklamer vil have en særdeles negativ indvirkning på
AFA JCDecaux’ omsætning i København. Det vurderes, at forslaget kan ændre
omsætningspotentialet med et trecifret millionbeløb set over kontraktens
resterende løbetid.” (AFA JCDecaux har kontrakt til 2030 og skal derved
kompenseres, hvis advarselsmærket skulle indføres).
Sagsnr. EMN-00-01-000027
2
”AFA JCDecaux nævner derfor igen muligheden for indførelsen af en positiv
mærkning igen, hvilket virksomheden mener bedre kan resultere i en realistisk,
praktisk mulighed for indførelse af en mærkningsordning”.
3. Intro af det positive
og frivillige
vandmærke
’no retouch’
’no retouch’ er skabt med det formål, at anerkende foto og reklamer for IKKE
at være retoucherede. Mærket blev iværksat i 2014. Ligesom f.eks. Ø-
mærket, som anerkender fødevarer for ikke at være fyldt med sprøjtegift og
pesticider, Astma-Allergi mærket på produkter uden allergifremkaldende
indhold, 'ingen parfume’, ’ ikke testet på dyr’, 'no sugar', Fair-Trade mærket.
'no retouch' er derved ikke et forbud/advarselsmærkat, men et frivilligt og
positivt vandmærke/pejlemærke, som vil skabe stor anerkendelse for
virksomheden og forbrugeren. Læs mere her på www.no-retouch.com.
Der er opnået Design og Varemærke patent i 2016 på ’no retouch’. Stifter
Helena Baungaard-Sørensen stiller dette til rådighed for Folketinget, for at
kunne frembringe det positive vandmærke/koncept.
4. Hvorfor navnet ’no
retouch’?
Det kan godt hedde noget andet og være et nyt mærke end det nuværende.
Navnet ’no retouch’ er søsat, fordi det er simpelt og hurtigt for både forbruger
og virksomhed at aflæse og afkode. Det virker hertil på et internationalt plan i
alle andre lande (f.eks. som FairTrade navnet) og det følger et af de mest
brugte hashtags #nofilter.
Andre store bevægelsers navn indeholder ofte det, som man vil kæmpe imod.
Fx Kræftens Bekæmpelse, Plastic Change, CO2-neutral, Røgfri Fremtid, Astma-
Allergi etc. Så man ikke som forbruger skal have viden før man forstår hvad
mærket adresserer. F.eks. Svanemærket, hvor det ikke direkte fortæller, hvad
det dækker over og hvad mærket står for.
5. Hvad definerer
’retouchering’ og
hvor går grænsen?
Der findes flere forskellige definitioner på retouchering, men den overordnet
definition kan være al digital ændring/kropsforskønnelse på ansigt og krop.
Dvs. alle andre ’virkelige’ værktøjer såsom make-up, tøj, frisure, lyssætning
mv. er tilladt.
Cremefirmaet Dove har givet deres egen fortolkning, som kan læses her. De
har i 2019 lavet deres ’eget’ positive vandmærke ’no digital distortion’, som
kun Dove kan benytte.
Sagsnr. EMN-00-01-000027
3
Det er i teorien en fin idé med et advarselsmærke. Men er det realistisk, at
det vil virke? Kender du til andre brancher ud over tobaksindustrien, som er
blevet påtvunget sådanne ‘advarselsmærker’ på deres reklamer/produkter -
og hvor at det rent faktisk har virket? Det svarer lidt til, at sætte et
’sprøjtegiftsmærke’ på alle æblerne i supermarkedet i stedet for, at hylde
med et Ø-mærke? Her er et eksempel med de forskellige ’brancher’ i dag:
6. Hvem kan definere
det endelige
’regelsæt’ for
mærket?
Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med professionelle fotografer og fx
fagfolk fra Dansk Fotografisk Forening, Dansk Annoncørforening/Dansk
Erhverv, Medierådet for Børn og Unge, Aller Medier, AFA JCDecaux
(reklamebureau for Københavns Kommune) og andre interessenter.
7. Hvordan kan det
søsættes og hvad
kan omkostninger
være?
Business Case: ’no retouch’ kan nemt følge den samme model, som er opsat
for ’Nøglehulsmærket’:
• Nøglehullet er Miljø- og Fødevareministeriets officielle
ernæringsmærke, der på en enkel og synlig måde gør det nemmere at
finde de sundere fødevarer og madretter og når du handler.
Sagsnr. EMN-00-01-000027
4
• Brug af Nøglehullet i markedsføring af en fødevare er frivillig og
vederlagsfrit, men forudsætter at virksomheden overholder kravene
i Nøglehulsbekendtgørelsen.
• Brugen af Nøglehullet på fødevarer skal ikke anmeldes til den lokale
fødevarekontrolenhed.
- Derved skal der ikke den større godkendelsesproces i gang for
virksomheder, der ønsker, at benytte mærkningen af ’no retouch’. Men der vil
løbende være stikprøvekontrol, ligesom der i dag er ved brug af
Nøglehulsmærket, som alle kan benytte, hvis de overholder lovkravene. Læs
mere her. Der er i dag ansat 1 medarbejder, som varetager Nøglehulsmærket i
Danmark/under Fødevarestyrelsen og Fødevarekontrollen.
Bud på gode organisationer til, at kunne søsætte vandmærket:
Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge, LMS (Landsforeningen
for Selvskade og Spiseforstyrrelser), Videnscenteret Digitalt Ansvar, Dansk
Journalistforbund/Forbundet for Influencere og Bloggere, Dansk
Markedsføring, Danske Annoncører/Dansk Erhverv etc.
8. Det gør ingen
forskel, det er lige
så slemt med
plastik-operationer
eller at gå til
frisøren mv.
Der er nemlig rigeligt for især unge teenager og børn, at skulle forholde sig til
og ’leve’ op til i den virkelige verden, som det er i dag. Problemet med
retouchering er, at dette bliver det næste uopnåelige lag oven på deres og
vores egen forståelse/afspejling af hinanden. Og vi har (indtil videre) ikke en
iPad foran vores ansigt, når vi går ud af døren.
FairTrade-mærket har heller ikke løst alle verdens udfordringer med
underbetaling af arbejdere eller dårlige arbejdsvilkår. Det er startet småt, og
fået forbrugere og virksomheder til, at tage et positivt valg, hvis de har lyst til
det. Og vi kan også være ’Better than FairTrade’ – altså være og skabe endnu
bedre vilkår, end hvad FairTrade egentlig forlanger idag.
’ikke testet på dyr’/Cruelty-free kaninen har heller ikke elimineret alle
dyreforsøg i hverken hudpleje, make-up eller skønhedsbranchen.
’ingen sukker’ mærke på sodavand har heller ikke elimineret alle læskedrikke
med sukker eller afskaffet fedme i ét quickfix.
De økologiske kartofler fra Samsø er også fragtet via færge, herefter i en
diesel-lastvogn og pakket ind i en plastikpose. Alting kan altid optimeres –
men vi skal starte ét sted.
From: Søren F. Jensen <sfj@slks.dk>
Sent: 16-08-2022 09:39:19 (UTC +02)
To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>; Tina Madsen
<tma@kfst.dk>
Subject: SV: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring
Til Sikringsstyrelsen
Radio- og tv-nævnet har modtaget høring over udkast til lov om ændring af lov om slag og markedsføring af
lattergas til forbrugere og lov om markedsføring med høringsfrist den 18. august 2022.
Radio- og tv-nævnet har ingen bemærkninger til udkastet.
På vegne af Radio- og tv-nævnet
Venlig hilsen
Søren F. Jensen
Specialkonsulent, cand.jur.
Medier
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14
1611 København V
T 33 95 42 00
M 33 73 33 27
sfj@slks.dk | slks.dk
Slots- og Kulturstyrelsen behandler dine oplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Sådan håndterer vi dine personoplysninger.
Fra: Lone Hansen <LOH@sik.dk>
Sendt: 5. juli 2022 15:18
Emne: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring
Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring.
Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022.
Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk
Venlig hilsen
Lone Hansen
Kommunikationskonsulent
Direkte: +45 33 73 20 88
Mobil: +45 25 43 16 21
E-mail: loh@sik.dk
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
www.sik.dk
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.


NOTAT
Høringsnotat – Forslag til ændring af lattergasloven og markedsfø-
ringsloven
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at begrænse brugen af lattergas til beruselses-
formål gennem skærpede regler ved salg til forbrugere, kontrol af CVR-
numre ved salg af større mængder lattergas, forbud mod at besidde latter-
gas på offentligt tilgængelige steder samt mulighed for at lukke profiler og
fjerne indhold på sociale medier.
Desuden har lovforslaget til formål at modvirke negativ påvirkning af børn
og unge med urealistiske kropsidealer ved at indføre en obligatorisk mærk-
ning af reklamefotos og reklamefilm, hvis de er retoucherede, så kroppens
facon, størrelse eller hud er ændret.
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring fra 27. juni til 18. august
2022. Der er modtaget 29 høringssvar, hvoraf 11 indeholder konkrete be-
mærkninger til lovforslaget. I fire høringssvar er der bemærkninger til for-
slaget til ændring af lattergasloven, mens der i ti høringssvar er bemærk-
ninger til forslaget til ændring af lov om markedsføring.
De generelle bemærkninger fra høringen til forslaget til ændring af latter-
gasloven og lov om markedsføring gennemgås og kommenteres nedenfor
i afsnit 2.
De væsentligste konkrete bemærkninger til enkelte emner gennemgås og
kommenteres nedenfor i afsnit 3.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og lovforslagets bemærkninger. Disse ændrer ikke
ved substansen i forslaget og omtales derfor ikke nærmere i notatet.
2. Generelle bemærkninger
Ændringer i lattergasloven
Høringssvarene fra Dansk Erhverv, Dansk Live, og De Samvirkende Køb-
mænd udtrykker opbakning til forslaget om ændring af lattergasloven.
Kommentar
Høringen tegner overordnet et billede af opbakning til stramning af latter-
gasloven.
31. august 2022
2022 - 3672
mibesc
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 2
Erhvervsudvalget 2022-23
2
Ændringer i markedsføringsloven
Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte erhvervsorganisatio-
ner (Bryggeriforeningen, Creative Club, Dansk Erhverv (DE), Dansk Fo-
tografisk Forening, Dansk Industri (DI), GRAKOM, Kosmetik & Hygiejne
Branchen, Kreativitet og Kommunikation, Mærkevareleverandørerne
(MLDK) bakker op om, at urealistiske fremstillinger af kroppen kan have
betydning for børn og unges trivsel, men finder forslaget problematisk. De
hørte erhvervsorganisationer kan ikke støtte forslaget, og størstedelen op-
fordrer til, at forslaget trækkes tilbage.
DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen, Kreativitet og Kommunikation og
MDLK, opfordrer til, at forslaget først genfremsættes efter forudgående
dialog med relevante interessenter samt grundig analyse og udvalgsar-
bejde, så der kan findes en holdbar løsning med opbakning fra branchens
aktører, som kan skabe den ønskede effekt. Disse organisationer tvivler på,
at forslaget reelt vil gøre en forskel og anbefaler, at det afdækkes, om der
er alternativer til regulering.
Creative Club, Dansk Fotografisk Forening og GRAKOM ser forslaget,
som endnu et eksempel på dansk enegang i EU. Disse organisationer me-
ner, at en eventuel regulering bør ske gennem regler gældende for hele EU.
Bryggeriforeningen, DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet
og Kommunikation foreslår som alternativ til forslaget, at der etableres et
nævn i stil med Alkoholreklamenævnet med repræsentation af relevante
erhvervsrepræsentanter samt repræsentanter, der varetager især børn og
unges interesser.
DI støtter formålet med lovforslaget, men mener, at der bør foretages en
realistisk vurdering af, om forslaget vil have den tiltænkte effekt, herunder
om dansk særregulering er proportionalt.
MDLK anfører, at et dansk mærkningskrav for emballager ikke i forhold
til EU-retten kan begrundes i sundhedshensyn, bl.a. fordi det er uproporti-
onalt. MDLK mener, at et behov for ompakning mv. på grund af mærk-
ningskravet vil overstige 4 mio. kr. årligt for branchen i økonomiske og
administrative konsekvenser.
Kommentar
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at når især børn og unge udsættes
for normskabende og urealistiske fremstillinger af kroppen, der ikke af-
spejler virkeligheden, kan det fremkalde mindreværdsfølelse og dårligt
selvværd, hvilket kan påvirke deres livskvalitet. Det er derfor Erhvervsmi-
nisteriets vurdering, at en obligatorisk mærkningsordning for retouche-
rede reklamebilleder kan være med til at skabe gennemsigtighed omkring
brugen af retoucheret reklame, og bidrage til at bevidstgøre forbrugerne
3
om, at fremstillingen af personerne i reklamen afviger fra, hvordan perso-
nerne ser ud i virkeligheden.
Udkastet til lovforslaget er inspireret af det norske lovforslag prop. 134 L,
der ligger til grund for den norske lov nr. 62 af 11. juni 2021 om retouche-
ret reklame. Loven er udmøntet ved bekendtgørelse (nr. 1114 af 17. juni
2022 om mærkning af retoucheret reklame). Derudover har Forbrukertil-
synet, der fører tilsyn med loven, udarbejdet en vejledning til forståelse af
mærkningskravet.
Den norske lov omfatter som det danske lovforslag alle reklamebilleder og
reklamefilm i alle medier og på alle platforme. Mærkningskravet gælder
reklame på traditionelle medier og sociale medier, som reklameplakater,
tidsskrifter, reklamebrochurer, tv- og biografreklamer, Instagram, TikTok,
Snapchat og Youtube.
I Norge er det vurderet, at ordningen ikke vil medføre omkostninger af be-
tydning for den enkelte erhvervsdrivende, der skal mærke retoucheret re-
klame. Erhvervsministeriet deler denne vurdering i forhold til den foreslå-
ede danske ordning.
Det norske lovforslag indeholder en indgående analyse af problemstillin-
ger vedr. ordningen, fordele og ulemper ved modellen, anvendelsesområ-
det og forholdet til bl.a. EU-retten, herunder direktivet om urimelig han-
delspraksis og servicedirektivet, som ligger til grund for det danske lov-
forslag. Erhvervsministeriet deler den norske vurdering af forholdet til
EU-retten og mener ikke, at EU-retten er til hinder for den foreslåede dan-
ske ordning.
3. Bemærkninger til konkrete emner
3.1 Lattergasloven
Dansk Erhverv er positiv over for hensigten med lovforslaget om at be-
grænse forbrugernes og særligt unges adgang til lattergas og bifalder, at
der sættes fokus på salget af lattergas via sociale medier og ikke kun i fy-
siske butikker. Dansk Erhverv finder det centralt, at virksomheder fortsat
vil kunne sælge lattergas i større mængder end to patroner til andre virk-
somheder.
De Samvirkende Købmænd (DSK) udtrykker tilfredshed med et øget fokus
på overtrædelser ved nethandel og i kioskmiljøet og understreger, at bevid-
ste og systematiske overtrædelser aldrig bør kunne betale sig. DSK fore-
slår, at alderskontrol ved salg af lattergas, men fx også tobak, alkohol og
håndkøbsmedicin, automatiseres, eksempelvis ved at kundens alder vali-
deres gennem betalingskortet.
4
Dansk Live udtrykker opbakning til ændringerne i lattergasloven og be-
grunder det med, at det er bebyrdende for festivaller, spillesteder og kon-
certarrangører at rydde op, når gæster ulovligt har indtaget lattergas, ud-
over at det kan være livsfarligt at anvende lattergas, særligt når gæster er
påvirket af alkohol. Dansk Live understreger, at der ikke opleves de store
udfordringer med gæsters brug af lattergas, fordi reglerne på området har
virket og fordi nogle af Dansk Lives medlemmer har lavet yderligere in-
terne tiltag.
Forbrugerombudsmanden ønsker ordet ”markedsføring” præciseret i lov-
forslaget for ikke at skabe tvivl om lovens rækkevidde. Desuden ønsker
forbrugerombudsmanden ordet ”anprise” fjernet fra den foreslåede § 10 a.
Kommentar
Alle afgivne høringssvar støtter ændringerne af lattergasloven. DSK fore-
slår en automatisering af alderskontrol, f.eks. gennem betalingskortet.
Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet arbejder løbende på at sikre
en effektiv alderskontrol.
3.2. Mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder
3.2.1 Forslagets effekt og anvendelsesområde
DI anfører, at forslaget om en mærkningsordning kun vil omfatte de retou-
cherede billeder, som man kan finde på internettet mv., som kan karakteri-
seres som reklamebilleder. Ud af denne delmængde vil forslaget endvidere
kun gælde de billeder, hvor afsenderen er en erhvervsdrivende med hjem-
sted i Danmark. Mærkningsordningen vil således kun gælde en mindre del
af det samlede antal retoucherede billeder, som børn og unge udsættes for.
DI mener, at det vil kunne skabe en (utilsigtet) fejlagtig opfattelse af, at
alle de andre billeder ikke er retoucherede, selvom de faktisk er retouche-
rede. Dermed kan forslaget ende med at virke imod sin hensigt.
Bryggeriforeningen, DE, Creative Club, Dansk Fotografisk Forening,
GRAKOM, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet og Kommuni-
kation anfører, at modtagerne af reklamer og reklamefilm - herunder især
børn og unge - anvender forskellige medieplatforme, internet og sociale
medier. Platformene omfattes imidlertid kun af et krav om mærkning, hvis
de omfattes af markedsføringslovens anvendelsesområde. Digital mar-
kedsføring, som afsendes inden for EU, reguleres i de fleste tilfælde efter
et afsenderlandsprincip, hvorefter den erhvervsdrivende, som er ansvarlig
for markedsføring, udelukkende skal sikre, at lovgivningen i det land mar-
kedsføring afsendes fra, er overholdt. Afsendes indholdet fra et ikke
EU/EØS-land, anlægges typisk et modtagerlandsprincip, hvorefter reg-
lerne i det land, reklamerne målrettes, skal efterleves.
5
Bryggeriforeningen, DE, Creative Club, Creative Club, Dansk Fotografisk
Forening, GRAKOM, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet og
Kommunikation peger i den forbindelse på, at mange af de reklamer dan-
skerne præsenteres for - og i høj de influencere/bloggere/ You Tubers, der
følges - ikke afsender deres indhold fra Danmark. Forslaget vil derfor ikke
have nogen effekt ift. gennemsigtigheden på sociale medier, internettet og
videodelingstjenester fra udenlandske afsendere, men vil pålægge danske
erhvervsdrivende byrder og begrænsninger, der ikke pålægges deres uden-
landske konkurrenter. Mange børn og unge følger influencere, som ikke er
danske, og som derfor som udgangspunkt ikke er underlagt danske regler.
Bryggeriforeningen, DE og Kosmetik & Hygiejne Branchen finder det pro-
blematisk, at lovforslaget ikke forholder sig ikke til anvendelsen af en
mærkningsordning på reklamer og reklamefilm, der afsendes fra andre EU-
lande og lande uden for EU.
MDLK anfører, at lovforslaget er et problem i forhold til den frie bevæge-
lighed af varer inden for EU. Lovforslaget indebærer, at der udvikles et
fælles statsligt mærke, som altså kun er lovpligtigt i Danmark. Det betyder,
at produkter, som lovligt kan sælges i andre EU-lande, ikke kan flyde frit
ind i Danmark uden at have en unik emballage for Danmark eller at blive
ompakket. MDLK mener ikke, at et dansk mærkningskrav for emballager
i forhold til EU-retten kan begrundes i sundhedshensyn, bl.a. fordi det er
uproportionalt. MDLK mener, at et behov for ompakning mv. vil oversige
4 mio. kr. årligt for branchen i økonomiske og administrative konsekven-
ser.
Helena Baungaaard-Sørensen (stifter af vandmærket ”no retouch”) anfø-
rer, at det er tvivlsomt, om en mærkningsordning som den foreslåede vil
virke, og henviser til, at tobaksindustrien er den eneste branche, som er
blevet tvunget til at anvende et advarselsmærke, og hvor det har virket.
Helena Baungaard-Sørensen mener, at et eksisterende vandmærke som ”no
retouch” vil være en enklere og bedre løsning, idet der er tale om et frivil-
ligt og positivt pejlemærke, som vil skabe stor anerkendelse for virksom-
heden og forbrugeren.
Creative Club, Dansk Fotografisk Forening og Grakom anfører, at forsla-
get vil skævvride konkurrencen mellem danskproduceret reklame for det
danske marked og reklame produceret af udenlandske producenter og le-
verandører for det globale marked.
Creative Club, Dansk Fotografisk Forening og Grakom peger på, at ord-
ningen ikke forhindrer, at forbrugere udsættes for reklamebilleder, der kan
bidrage til mindreværdsfølelse eller dårligt selvværd. Dels vil et mærket
reklamebillede ikke indeholde oplysninger om, hvordan billedet er retou-
cheret. Dels vil et ikke-mærket reklamebillede styrke billedets bidrag til
6
det dårlige selvværd, idet forbrugeren må formode, at billedet netop ikke
er retoucheret. Endelig vil de fleste retoucherede billeder, vi eksponeres
for, ikke være omfattet af ordningen. Private billeder, pressefotos, TV-se-
rier og film vil således ikke være omfattet.
Kreativitet og Kommunikation peger på, at det også muligt at manipulere
billeder af kroppens facon, størrelse eller hud uden at inddrage digitale re-
toucheringsmidler. Ved bestemte poseringer, hvor kroppen vrides, kan
man nemt forskønne virkeligheden og ændre kroppens facon uden billed-
redigering. Det samme er gældende for lyssætning, make-up, håropsætning
mv. Det er alle virkemidler, man kan ændre på for at skabe et fordrejet
billede af virkeligheden, som ikke vil være underlagt en retoucherings-
mærke i sit nuværende form. Netop det har influencere selv været ude og
påpege i forbindelse med lovforslaget.
Kreativitet og Kommunikation anfører videre, at en mærkningsordning vil
være endnu et mærke, som forbrugerne skal afkode, når de eksponeres for
en reklame og dermed risiko for, at mærkningsordningerne vil udvande
hinanden. Mærkningsordningen vil i praksis ramme en betydelig del af al
reklamemateriale, herunder også uden for de sociale medier. Man risikerer
derfor, at forbrugerne bliver blinde for mærket, da det bliver en fast del af
alle billeder, de eksponeres for, og dermed vil effekten af et sådan mærke
hurtigt forsvinde.
Bryggeriforeningen, DE og Kosmetik & Hygiejne Branchen mener, at de
traditionelle reklamer og reklamefilm udgør en mindre del af problemet.
Dette skyldes for det første, at modtagerne af traditionelle reklamer, som
publiceres i magasiner, blade og aviser samt vises på tv og i biografer, me-
get klart og tydeligt bliver identificeret som værende reklamer, og hermed
er modtagerne, uanset om det er børn/unge eller andre ”forberedt” på, at de
præsenteres for reklame og har paraderne oppe i forhold til på et fornuftigt
grundlag at kunne vurdere, hvor realistisk både visuelt indhold og på-
stande, der fremføres i reklamen, er.
Bryggeriforeningen, DE og Kosmetik & Hygiejne Branchen peger på, at
den tidligere nedsatte Ekspertgruppe for børn, unge og markedsføring
netop konkluderede, at børn og unges evne til at spotte kommercielt ind-
hold er god på traditionelle medieplatforme, og at de er i stand til at vurdere
indholdet. Det anbefales derfor, at der forud for en evt. genfremsættelse af
lovforslaget gennemføres en ny analyse, så der er et opdateret grundlag at
basere en løsning på.
Kommentar
Flere høringsparter har peget på, at forslaget om en mærkningsordning
kun vil omfatte en lille del af de retoucherede billeder, som børn og unge
udsættes på internettet mv., bl.a. fordi kravet kun gælder de billeder, hvor
7
afsenderen er en erhvervsdrivende med hjemsted i Danmark. Høringspar-
terne peger samtidig på, at mange af de reklamer, danskerne præsenteres
for - og i høj grad de influencere/bloggere/ You Tubers, der følges - ikke
afsender deres indhold fra Danmark. Høringsparterne finder derfor, at
forslaget ikke vil have nogen effekt ift. gennemsigtigheden på sociale me-
dier, internettet og videodelingstjenester fra udenlandske afsendere, men
vil pålægge danske erhvervsdrivende byrder og begrænsninger, der ikke
pålægges deres udenlandske konkurrenter. Høringsparterne stiller sig ge-
nerelt tvivlende om, forslaget vil have en reel effekt og mener, at forslaget
i stedet risikerer at medføre en utilsigtet billede af, at alle de andre billeder
ikke er retoucherede, selvom de faktisk er retoucherede. Flere høringspar-
ter finder det problematisk, at forslaget ikke forholder sig til anvendelsen
af en mærkningsordning på reklamer og reklamefilm, der afsendes fra an-
dre EU-lande og lande uden for EU.
Markedsføringsloven finder i overensstemmelse med de folkeretlige juris-
diktionsprincipper som udgangspunkt anvendelse, når erhvervsdrivende
markedsfører sig på det danske marked, jf. det såkaldte virkningsprincip.
Det er således uden betydning, om den pågældende erhvervsdrivende er
etableret i Danmark eller i udlandet.
Der gælder dog særlige regler, når erhvervsdrivende, der er etableret i ét
EU/EØS-land via internettet eller andre online tjenester, retter deres mar-
kedsføring mod privatpersoner eller erhvervsdrivende bosat i et andet
EU/EØS-land. I de tilfælde gælder der som udgangspunkt et afsender-
landsprincip, jf. e-handelslovens §§ 3-4. Når afsenderlandsprincippet fin-
der anvendelse, betyder det, at erhvervsdrivendes markedsføring som ud-
gangspunkt blot skal overholde den offentligretlige lovgivning, herunder
markedsføringslovgivningen som gælder i det land, hvor den erhvervsdri-
vende er etableret.
Når f.eks. en tysk erhvervsdrivende via internettet markedsfører sig over
for danske forbrugere, skal markedsføringen som udgangspunkt kun over-
holde den tyske markedsføringslov. Tilsvarende skal en dansk erhvervsdri-
vende, som markedsfører sig på internettet over for forbrugere bosat i an-
dre EU/EØS-lande, som udgangspunkt kun overholde den danske mar-
kedsføringslov.
Mærkningsordningen vil således ikke gælde for erhvervsdrivende etableret
i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, i det omfang markedsføringen
til danske forbrugere foregår online. Mærkningsordningen vil således
kunne medføre en konkurrencefordel for virksomheder etableret i et andet
EU- eller EØS-land end Danmark.
8
Det er ikke hensigten, at mærkningsordningen skal finde anvendelse på
emballager. Dette vil blive præciseret i bekendtgørelse. Mærkningsordnin-
gen vil kun finde anvendelse på en delmængde af de reklamebilleder, som
forbrugerne udsættes for. Mærkningsordningen vil imidlertid finde anven-
delse på traditionelle medier, som reklameplakater i det offentlige rum (på
busser o.l), tidsskrifter, reklamebrochurer, tv- og biografreklamer og so-
ciale medier med danske hjemmesider eller influencere/bloggere. Det er
vurderingen, at ganske mange børn og unge følger danske influ-
encere/bloggere.
Det er derfor vurderingen, at mærkningsordningen kan være med til at
skabe større gennemsigtighed omkring anvendelse af retoucherede rekla-
mebilleder, og at det vil kunne bidrage til at reducere det pres i forbindelse
med urealistiske kropsidealer, som især børn og unge udsættes for.
I forhold til en frivillig mærkningsordning bemærkes det, at SF den 9.
marts 2021 stillede et beslutningsforslag (B 232) om en frivillig mærk-
ningsordning for reklamer, hvor der ikke er anvendt digital retouchering,
eller hvor der ikke er foretaget kropsændringer på de afbildede personer.
Formålet med forslaget var at stille børn og unge bedre i forhold til den
påvirkning, de kan opleve gennem reklamer og influencere på sociale me-
dier, ved at give producenterne af billedmateriale mulighed for at synlig-
gøre, om der er tale om et retoucheret foto. Forslagsstillerne ønskede på
den baggrund, at regeringen skulle etablere det nødvendige grundlag for
at gennemføre en frivillig mærkningsordning for reklamer og billeder, som
ikke anvender digital retouchering, eller hvor der ikke er foretaget krops-
ændringer på de afbildede personer.
Regeringens holdning til B 232 var, at grundlaget for en frivillig mærk-
ningsordning allerede er til stede, og at det ikke er nødvendigt, at en myn-
dighed skal være kontrolinstans for en frivillig mærkningsordning, som
etableres af branchen. Derudover eksisterer der allerede et frivilligt
mærke - ”no retouch” - som er et nonprofitmærke, som virksomheder kan
anvende og brande sig med, når der anvendes reklamefotos, der ikke er
digitalt retoucherede.
Det vurderes, at den foreslåede mærkningsordning vil være mere effektiv
end en frivillig mærkningsordning.
3.2.2. Udformning af mærkningsordningen samt undtagelser hertil
Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, Kosmetik & Hygiejne Branchen og
MDLK anfører, at lovforslaget ikke indeholder en præcis beskrivelse af,
hvordan en evt. mærkningsordning ønskes udformet, samt i hvilke tilfælde
kravet om mærkning indtræder, og hvilke typer af reklamebilleder og re-
klamefilm eller former for billedbehandling der kan undtages fra mærk-
9
ning. Undtagelser bør være beskrevet i lovforslaget efter indgående drøf-
telse med erhvervslivet. Det fremsatte forslag til ændring af markedsfø-
ringsloven er dermed for upræcist, og det er ikke tilfredsstillende, at den
konkrete udformning af mærkningsordningen først kendes efter udstedelse
af en bekendtgørelse og efterfølgende udarbejdelse af vejledningsmateriale
hos Forbrugerombudsmanden.
Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, Kosmetik & Hygiejne Branchen og
MDLK finder, at en mærkningspligt bør begrænses til de situationer, hvor
retouchering mv. medfører et kropspres/urealistiske kropsfremstillinger.
Herudover bør det præciseres, hvad der forstås ved ”retouchering og anden
manipulering” og ”kroppens facon, størrelse eller hud”. Mange retouche-
ringer har rent praktiske/tekniske eller billedæstetiske formål. Det kunne
være at fjerne et hår, der stritter, justere kontrasten på billedet, for at det
bedre skal afspejle personens virkelige udseende eller, som forarbejderne
selv nævner, røde øjne eller hårfarve. Sådanne retoucheringer er ikke vild-
ledende og skaber ikke usundt pres i forhold til urealistiske kropsidealer.
Mærkningsordningen/mærket bør desuden kunne tilpasses, så der gives
mulighed for, at den erhvervsdrivende kan oplyse, hvilke dele af personens
krop mv., der retoucheret, da der ellers er risiko for, at reklamer omfattet
af mærkningsordningen, bliver misvisende. Endelig anbefales det, at al ef-
terbehandling af reklamebilleder/reklamevideo, som ikke direkte er æn-
dringer på ansigt, krop og hud, undtages mærkningspligt. Efterbehandling
omfatter bl.a. korrektion af lysstyrke, kontrast, skygge, temperatur og far-
vemætning samt ændring af baggrundsfarver.
Kreativitet og Kommunikation anfører, at det er helt essentielt, at definiti-
onen på, hvornår noget betegnes som retoucheret, er fuldstændig entydig,
og der må ikke opstå et behov for fortolkning. Det bør derfor fx angives
klart i bemærkningerne - fx i afsnittet øverst s. 53 - at mærkningen ikke
omfatter lys, glossing, etc. Retningslinjer for mærkningsordningen bør
ikke besluttes uden inddragelse af branchen. Det foreslås derfor, at hø-
ringsarbejdet enten sættes på pause, så der bliver tid til at lave en gennem-
arbejdet lovtekst med inddragelse af alle relevante aktører. Alternativt, hvis
det ikke er muligt, så er vores anbefaling af bekendtgørelsen hurtigst mu-
ligt sendes i høring, så man reelt som erhvervsdrivende ved, hvad man skal
indrette sig efter.
Kreativitet og Kommunikation anfører videre, at hvis man vil skævvrid-
ningen til livs, så er det vigtigt, at det, som influencere lægger op af egen
drift, bliver markeret på samme måde, som det indhold, de bliver betalt for.
Influencere med mange følgere påvirker deres følgere, uanset om det ind-
hold, de lægger op, er af egen drift eller betalt partnerskab.
DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og MDLK henviser til den norske
proces forud for fremsættelse og vedtagelse af det norske lovforslag, hvor
relevante interessenter var inddraget, og der blev fremlagt en analyse af
10
forslagets betydning i forhold til EU-retten. Trods dette forarbejde har man
i Norge allerede (11. august 2022) fundet anledning til at foretage en til-
pasning af reglerne.
Forbrugerombudsmanden anfører, at det bør fremgå af lovens ordlyd, at
at mærkningspligten både omfatter reklamebilleder og –film.
Forbrugerombudsmanden peger videre på, at efter Forbrugerombudsman-
dens praksis kan influencere være erhvervsdrivende og derfor være omfat-
tet af markedsføringsloven, selv om de ikke har modtaget betaling for at
reklamere for andres produkter. Det gælder fx, hvis de reklamerer for deres
egen tøjkollektion. Det foreslås derfor, at det præciseres i bemærkningerne,
at det ikke er en forudsætning for, at influencere skal mærke reklamebille-
der/-film, at de modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere
for et produkt. Derudover bør det overvejes at tydeliggøre, at mærknings-
pligten også omfatter mediebureauer, redaktører mfl., som formidler retou-
cherede reklamer.
Kommentar
Flere høringsparter har peget på, at lovforslaget bør justeres, så det fremgår,
at kravet om mærkning kun gælder for retoucheringer, der medfører et krops-
pres/urealistiske kropsfremstillinger. Herudover finder flere høringspar-
ter, at det bør præciseres, hvad der forstås ved ”retouchering og anden
manipulering” og ”kroppens facon, størrelse eller hud”. Høringsparterne
finder endvidere, at erhvervsministeren får tillagt en vidtgående hjemmel
til at fastsætte regler om, hvordan mærkningen skal ske og undtagelser fra
mærkningskravet, og finder, at dette kun bør ske efter drøftelser med de
relevante aktører.
For så vidt angår hjemlen til at fastsætte nærmere regler om mærkets ud-
formning, anvendelse og evt. undtagelser til mærkningskravet, vil de rele-
vante aktører blive inddraget i forbindelse med den høring over udkastet
til bekendtgørelse, der vil finde sted. Det bemærkes i den forbindelse, at
Norge valgte ikke at fastsætte undtagelser til mærkningspligten, selvom der
i høringsnotatet var lagt op til en række undtagelser, herunder bl.a. retou-
chering der fjernede blåmærker, enkelte skjulte filipenser og farven på læ-
ber. Begrundelsen herfor var, at flere af høringsparterne mente, at undta-
gelser burde begrænses til et minimum, og at undtagelser ville medvirke til
at mærkningskravet blev kompliceret at forholde sig til. Især yngre men-
nesker havde fremhævet, at mærkningskravet burde være så omfattende
som muligt.
Flere høringsparter har endvidere peget på, at Norge allerede i august
2022 fandt det nødvendigt at ændre reglerne. Det er korrekt, at Forbru-
kertilsynet i august 2022 ændrede vejledningen om mærkningspligt af re-
toucheret reklame således, at efterbehandling af billeder og videoer, som
ændrer huden, ikke vil udløse mærkningspligt, såfremt ændringen ikke
11
medfører kropspres. I vejledningen understreges det, at afgørende for, om
mærkningspligten skal indtræde, er, at ændringerne medfører kropspres.
Det fremgår af vejledningen, at sminke og justeringer i lyssætning (LED-
lys, blitz, reflektor) forud for optagelse af billeder eller film ikke er omfattet
af mærkningspligten. Brug af filter som ændrer udseendet i billeder, men
som ikke medfører ændringer af kroppens facon og størrelse, men kun på-
virker hud, skal kun mærkes, hvis ændringen medfører kropspres.
Lovforslaget vil med fordel kunne justeres i overensstemmelse hermed.
Lovforslaget har til formål at modvirke kropspres og negativ påvirkning af
børn og unge med urealistiske kropsidealer ved at indføre en obligatorisk
mærkning af reklamefotos og reklamefilm, hvis de er retoucherede, så
kroppens facon, størrelse eller hud er ændret. På baggrund af høringssva-
rene vurderes det, at lovforslaget med fordel kan præciseres, så det frem-
går tydeligere, hvornår mærkningskravet finder anvendelse, herunder
hvad der forstås ved ”retouchering og anden manipulering” og ”kroppens
facon, størrelse eller hud”. Det vurderes bl.a., at det bør fremgå af selve
lovbestemmelsen, at mærkningspligten gælder for retoucherede reklame-
fotos og reklamefilm, hvor kroppens facon, størrelse eller hud er ændret,
og ændringen kan bidrage til kropspres.
3.2.3. Tilsyn med efterlevelse af mærkningsordning
Bryggeriforeningen, DE, DI og Kosmetik & Hygiejne Branchen peger på,
at der ikke med forslaget lagt op til, at Forbrugerombudsmanden tilføres
yderligere ressourcer til at føre tilsyn med, om de forslåede ændringer ef-
terleves. Dermed kommer tilsynet med mærkning af retoucherede rekla-
mebilleder mv. til at fjerne ressourcer fra andre vigtige områder, som For-
brugerombudsmanden skal påse, fx grøn markedsføring, hvor både er-
hvervsliv og forbrugere i høj grad efterspørger yderligere vejledning og
tilsyn.
Bryggeriforeningen, DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet
og Kommunikation foreslår, at der etableres et reklamenævn, som skal
samarbejde med Forbrugerombudsmanden, idet det kunne indrettes såle-
des, at langt flere sager kunne behandles via nævnet, og i mere grove over-
trædelser kunne sagerne tages op af Forbrugerombudsmanden og dermed
lette ressourcebehovet for Forbrugerombudsmanden. Et lignende set-up
kendes fra Alkoholreklamenævnet, hvor erhvervslivet og forbrugerrepræ-
sentanter i samarbejde med Forbrugerombudsmanden har lykkedes med at
sanktionere alkoholreklamer. Desuden ville et nævn i samarbejde med For-
brugerombudsmanden foruden at reagere hurtigere på overtrædelser også
kunne udarbejde vejledningsmateriale, og herigennem hjælpe erhvervsli-
vet med at efterleve givne retningslinjer på området for anvendelse af re-
toucherede reklamer mv.
12
Forbrugerombudsmanden anfører, at det må antages, at anvendelsen af re-
toucherede reklamer er meget udbredt. Det er derfor Forbrugerombuds-
mandens vurdering, at indførelsen af en mærkningsordning vil kræve en
betydelig informationsindsats og vejledning til annoncører, bureauer, me-
dier, influencere mv. Hertil kommer, at det vil kunne blive nødvendigt for
Forbrugerombudsmanden at indhente sagkyndig bistand og/eller evt. ind-
købe et dataprogram til brug for vurderingen af, om et billede er blevet
retoucheret.
Forbrugerombudsmanden vurderer på den baggrund - og efter indhentelse
af det norske Forbrukertilsyns estimat ved indførsel af tilsvarende lovgiv-
ning i Norge – at tilsynet med og håndhævelse af et krav om mærkning,
som det foreslåede, vil medføre et forøget ressourceforbrug på 1-1 ½ års-
værk i de første år efter indførelsen af mærkningskravet.
Forbrugerombudsmanden anfører videre, at såfremt Forbrugerombuds-
manden ikke tilføres nye ressourcer, vil tilsynet med et krav om mærkning
indgå i Forbrugerombudsmandens almindelige prioriteringsadgang, hvil-
ket vil have mærkbar betydning for Forbrugerombudsmandens behandling
af andre sager.
Kommentar
Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt, at tilsynet med den foreslåede
mærkningsordning placeres hos Forbrugerombudsmanden, der i forvejen
fører tilsyn med og har den fornødne indsigt i anvendelsen af markedsfø-
ringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.
Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med mærkningsordningen efter
reglerne i markedsføringsloven og bekendtgørelsen om Forbrugerombuds-
mandens virksomhed. Det indebærer, at Forbrugerombudsmanden har
mulighed for at prioritere blandt de sager, som forelægges Forbrugerom-
budsmanden. På baggrund af prioriteringsadgangen vurderes det, at lov-
forslaget ikke vil medføre øgede udgifter for institutionen. Det bemærkes i
den forbindelse, at Forbrugerombudsmanden med Finansloven for 2022
får tilført 7 mio. kr. årligt i 2022-2025, som bl.a. går til bekæmpelse af
greenwashing og et generelt styrket tilsyn.
3.2.4. Implementeringsfristen
Bryggeriforeningen, DE og Kosmetik & Hygiejne Branchen anfører, at den
foreslåede ikrafttrædelsesdato ikke efterlader tilstrækkelig tid til, at er-
hvervslivet kan nå at implementere mærkningsordningen. Dette skyldes, at
den endelige udformning af bekendtgørelse og vejledningsmateriale med
stor sandsynlighed først vil være klar kort tid før ikrafttrædelsestidspunk-
tet.
13
Disse organisationer peger på, at reklamemateriale og reklamefilm produceres
typisk lang tid (1-2 år), før det offentliggøres, og meget af indholdet produce-
res til anvendelse i flere lande eller globalt. Reklamebilleder anvendes
også på fysisk salgsmateriale i butikker (POS – point of sales materiale), og
disse produceres ligeledes lang tid før kampagnerne i butikkerne eksekveres.
Det anbefales derfor, at kravet om mærkning tidligst skal efterleves 1 år efter
det endelige vejledningsmateriale er offentliggjort.
Kreativitet og Kommunikation understreger vigtigheden af, at mærket skal
være færdigudviklet minimum 6 måneder inden ikrafttrædelsen, da kampag-
ner produceres lang tid i forvejen.
MDLK peger på. at den norske lov og de nærmere regler, der blev udstedt den
17. juni 2022 har medført store og urimelige udfordringer for producenter,
primært i forhold til emballageproblematikken. Der peges på, at dagligvare-
producenter arbejder med deres emballager med lange planlægnings-horison-
ter, fordi det er omfattende proces at ændre emballagedesign og producere nye
emballager, særligt for produkter som sælges i flere lande. MDLK finder det
realistisk, at de endelige mærkningsregler først udstedes i løbet af januar - juni
2023. Dette vil tilsvarende i Danmark skabe store og urimelige udfordringer
for dagligvareproducenter for alle typer af reklamematerialer, men særligt for
emballager. Lovens ikrafttræden bør derfor udskydes til 1. juli 2024, forudsat
at de endelige regler udstedes senest 1. juli 2023.
Kommentar
Det er vigtigt, at virksomheder sikres rimelig tid til at omstille sig til nye reg-
ler. De fælles ikrafttrædelsesdatoer er netop indført for at sikre, at virksom-
heder som udgangspunkt ikke skal forholde sig til lovgivning, som har direkte
konsekvenser for erhvervslivet, mere end to gange om året. Den foreslåede
Ikrafttrædelsesdato - 1. juli 2023 - i forhold til fremsættelsesdatoen er læn-
gere, end hvad der er sædvanligt i forhold til erhvervsrettet lovgivning. Det
vurderes imidlertid vigtigt, at branchens ønske om at blive inddraget imøde-
kommes, ligesom der bør sikres rimelig tid til omstilling og udvikling af
mærke. På den baggrund foreslås det, at ikrafttrædelsesdatoen for denne del
af lovforslaget ændres til 1. januar 2024.
3.3. Forhøjet strafferamme for overtrædelser af markedsføringslovens
vildledningsforbud
Bryggeriforeningen, DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet
og Kommunikation henviser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ar-
bejdsgruppe for bødeniveauer for overtrædelser af markedsføringsloven,
som afgav sin rapport marts 2021 efter at have foretaget en grundig kort-
lægning af behovet for evt. ændringer af sanktionsniveauet for overtrædel-
ser af markedsføringsloven. Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende ju-
stering af bødeniveauerne er vedtaget med ændringerne af markedsførings-
loven pr. 1. januar 2022, hvor bødeniveauerne for overtrædelser af mar-
kedsføringsloven er sat markant op med indførelse af den nye bødemodel,
14
hvor udmålingen af bøder sker på baggrund af den erhvervsdrivendes om-
sætning.
Bryggeriforeningen, DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet
og Kommunikation påpeger, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger
afsluttede sager, hvor den nye bødeberegningsmodel for overtrædelser af
markedsføringsloven har været anvendt, og det er derfor for tidligt at øge
sanktionerne for overtrædelser af markedsføringsloven ved at indføre den
forslåede ændring om mulighed for fængselsstraf. Det anbefales derfor, at
man afventer evt. yderligere stramning af sanktionerne for overtrædelse af
markedsføringsloven, indtil der foreligger tilstrækkelig praksis til at kunne
vurdere effekten af den nye bødemodel.
Bryggeriforeningen, DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet
og Kommunikation er enige med flertallet i arbejdsgruppen for bødeni-
veauer for overtrædelse af markedsføringsloven i, at spørgsmålet om fæng-
selsstraf skal undersøges yderligere. Indførelse af fængselsstraf er en væ-
sentlig udvidelse af sanktionsmulighederne for overtrædelse af markedsfø-
ringsloven, og skal kun indføres, hvis forudgående grundige undersøgelser
konkluderer, at det er proportionalt og reelt har en effekt i forhold det me-
get lave antal erhvervsdrivende (0-3 årligt), det vurderes at skulle anvendes
i forhold til.
Forbrugerombudsmanden finder, at der i forhold til særligt grove, forsæt-
lige og systematiske overtrædelser af markedsføringsloven er behov for at
sanktionere med større præventiv effekt end en bødesanktion af hensyn til
både forbrugere og de konkurrerende lovlydige erhvervsdrivende, der kan
miste markedsandele som følge af de groft ulovlige forretningsmetoder.
Forbrugerombudsmanden henviser endvidere til, at overtrædelser af den
norske markedsføringslov kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må-
neder eller begge dele, ligesom overtrædelser af andre forbrugerbeskyt-
tende bestemmelser i dansk lovgivning kan straffes med kortere fængsels-
straffe, således som anført i rapporten. På den baggrund støtter Forbruger-
ombudsmanden generelt, at overtrædelser af markedsføringsloven under
skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel.
Green Power Denmark støtter en skærpelse af markedsføringsloven, da det
er vigtigt at får stoppet og forebygget, at selskaber systematisk anvender
ulovlig markedsføring. Green Power Denmark finder imidlertid, at der er
tale om en meget vidtgående skærpelse af sanktionsniveauet, og at det skal
være helt klart, at fængselsstraf kun kan finde sted, hvis der er tale om grov
og systematisk vildledning af forbrugerne, så der sikres den fornødne pro-
portionalitet mellem forseelsen og sanktionen.
15
Green Power Denmark, mener på den baggrund, at den foreslåede bestem-
melse i § 37, stk. 4, nr. 1, hvorefter det anses som en skærpende omstæn-
dighed, hvis virksomheden har begået en lignende overtrædelse, bør udgå,
idet bestemmelsen kan få vidtgående og potentielt utilsigtede konsekven-
ser. Green Power Denmark peger på, at ifølge bemærkningerne vil der
være tale om gentagelsestilfælde, når den erhvervsdrivende inden for de
seneste fem år har begået en lignende overtrædelse. Det følger endvidere,
at den erhvervsdrivendes overtrædelser ikke behøver at være identiske, når
de dog er ensartet. Endelig følger det, at det ikke er en forudsætning, at de
tidligere overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system.
Green Power Denmark mener, at der er tale om et alt for langt tidsinterval,
og at det kan ramme tilfælde, hvor enkelte sælgere med flere års mellem-
rum fejlagtigt har overtrådet lovgivningen. Derudover mener Green Power
Denmark, at det er i strid med almindelige retssikkerhedsprincipper, at det
ikke er et krav, at overtrædelserne har været til pådømmelse i det straffe-
retlige system. Green Power Denmark mener, at gerningsbeskrivelserne i
den forslåede § 37, stk. 4, nr. 2, og den foreslåede § 37, stk. 4 nr. 3, i fuldt
ud omfatter de forhold, som ønskes strafbelagt med fængsel.
Kommentar
Det er regeringens opfattelse, at det ikke må kunne betale sig at bryde mar-
kedsføringslovens regler. Det er ligeledes vurderingen, at det i tillæg til
den forventede effekt af den nye bødemodel vil have en yderligere præven-
tiv effekt for de særligt grove tilfælde af overtrædelser af markedsførings-
lovens vildledningsbestemmelser, hvis de ansvarlige kan blive idømt fæng-
selsstraf.
Lovforslaget tager sigte på, at særligt grove, forsætlige og systematiske
overtrædelser af markedsføringslovens bestemmelser om aggressiv han-
delspraksis eller forbud mod vildledning kan sanktioneres med fængsels-
straf. Det tager ikke sigte på at sanktionere tilfælde, hvor en sælger fejlag-
tigt har overtrådt lovgivningen en enkelt gang eller to, med fængselsstraf.
Det foreslås på den baggrund, at lovforlaget justeres i overensstemmelse
hermed. Systematiske overtrædelser kan f.eks. være, hvis der er tale om et
stort antal overtrædelser, eller hvis det kan påvises, at særligt grove over-
trædelser er gennemtænkte, tilrettelagte eller følger et fastlagt system.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde og af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
16
Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden har vurderet, at der vil være
tale om 0-3 sager om året, hvor fængselsstraf vil kunne komme på tale. I
de få og særligt grove sager vil det efter regeringens opfattelse sende et
væsentligt præventivt signal, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængsels-
straf.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes centralor-
ganisation, Alkohol og Samfund, AMGROS, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien, Autobranchen Danmark, Ba-
nedanmark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Byg-
gesocietetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår,
Clean Clothes Campaign, CO-Industri, Coop, Creative Club, Danmarks 29
Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Apotekerfor-
ening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Dan-
marks Idrætsforbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederier, Dan-
marks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Dan-
marks Skohandler Forening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk
Affaldsforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Boldspil-Union, Dansk De-
tail, Dansk DLF, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance,
Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk
Fjernvarme, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Industri, Dansk Inkasso
Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Live, Dansk Markedsføring, Dansk Retursy-
stem, Dansk Skovforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd,
Dansk Tekstil & Beklædning, Danske Advokater, Danske Andelsselska-
ber, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludle-
jere, Danske Busvognmænd, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Dan-
ske Fysioterapeuter, Danske Fodterapeuter, Danske Malermestre, Danske
Medier, Danske Regioner, Danske Reklame og Relationsbureauers Bran-
cheforening, Danske Revisorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De
Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyr-
lægeforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DSK - De Samvirkende
Købmænd, Det Økologiske Råd, DSB, DTL – Danske Vognmænd, Ecola-
bel, Eksportrådet, Energi- og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM - For-
enede Danske Motorejere, FEHA – Foreningen af Producenter og Impor-
tører af Elektriske Husholdningsapparater, Feriehusudlejernes Branchefor-
ening, Finans og Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Advokater og Advo-
katfuldmægtige, Foreningen af Danske Inkassoadvokater, FDIM - For-
eningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige Ankla-
gere, Foreningen af Registrerede Revisorer/Foreningen af Statsautorise-
rede Revisorer, FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring
17
og Pension, Fødevarestyrelsen, Giftlinjen, Green Power Denmark, GRA-
KOM, HORESTA, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, I/S Amager
Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, Investeringsfondsbranchen, IT-
Brancheforeningen, ITEK, Justitsministeriet, Kreativitet og Kommunika-
tion, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Kosmetik & Hygi-
ejne Branchen, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale Er-
hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Metroselskabet,
Midttrafik, No Retouch, Nærbutikkernes Landsforening, Patrade Legal
ApS, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende Tandlægers Organi-
sation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for
Samfundsansvar, Sex og Samfund, Statens og Kommunernes Indkøbsser-
vice, Sundhedsstyrelsen, Sydtrafik, Søsportens Brancheforening, Tandlæ-
geforeningen, Teleindustrien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S, Vestre
Landsret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V. S. O. D.), Ørsted
og Østre Landsret.
5. Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger til lovforsla-
get
Bryggeriforeningen
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Live
De Samvirkende Købmænd (DSK)
Forbrugerombudsmanden
GRAKOM, Creative Club og Dansk Fotografisk Forening
Green Power Denmark
Kosmetik- og hygiejnebranchen
Kreativitet & Kommunikation
Mærkevareleverandørerne
No Retouch


ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings-
svar til Forslag til Lov om ændring af lov om salg og markedsføring af
lattergas til forbrugere og lov om markedsføring (Skærpelse af regler om
markedsføring af lattergas til beruselse og indførelse af mærkningsordning
for retoucherede reklamebilleder og reklamefilm samt mulighed for fæng-
selsstraf).
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 2
Erhvervsudvalget 2022-23


ørings
HØRINGSLISTE
Høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og mar-
kedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring
3F Fagligt Fælles Forbund
Advokatsamfundet
Akademikernes centralorganisation
Alkohol og Samfund
AMGROS
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arriva Tog
Asfaltindustrien
Autobranchen Danmark
Banedanmark
Begravelse Danmark
Bilbranchen
Bryggeriforeningen
Byggesocietetet
Bygherreforeningen
Byretterne
Børnerådet
Børns Vilkår
Clean Clothes Campaign
CO-Industri
Coop
Danmarks 29 Aktive Forbrugere
Danmarks Almene Boliger
Danmarks Apotekerforening
Danmarks Fotohandler Forening
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Nationalbank
Danmarks Rederier
Danmarks Rejsebureau Forening
Danmarks Restauranter og Caféer
Danmarks Skohandler Forening
[Brevdato]
Sagsnr. [Sagsnr.]
[Navn 1] [Navn 2]
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Telefon.: 33 73 20 00
sik@sik.dk
www.sik.dk
Vatno 27 40 31 23
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 2
Erhvervsudvalget 2022-23
2/5
Danmarks Sportshandler-Forening
Dansk Affaldsforening
Dansk Annoncørforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Bilbrancheråd
Dansk Byggeri
Dansk Boldspil-Union
Dansk Detail
Dansk DLF
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Elbil Alliance
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Industri
Dansk Inkasso Brancheforening
Dansk Kredit Råd
Dansk Kørelærer-Union
Dansk Landbrugsrådgivning
Dansk Live
Dansk Markedsføring
Dansk Retursystem
Dansk Skovforening
Dansk Tandplejerforening
Dansk Taxi Råd
Dansk Tekstil & Beklædning
Danske Advokater
Danske Andelsselskaber
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Bedemænd
Danske Biludlejere
Danske Busvognmænd
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Danske Fysioterapeuter
Danske Fodterapeuter
Danske Malermestre
Danske Medier
Danske Regioner
Danske Reklame og Relationsbureauers Brancheforening
Danske Revisorer
Danske Spil
3/5
De Danske Bilimportører
De Lokale Ugeaviser A/S
Den Danske Dommerforening
Den Danske Dyrlægeforening
Den Danske Fondsmæglerforening
DSK - De Samvirkende Købmænd
Det Økologiske Råd
Digitaliseringsstyrelsen
DSB
DTL – Danske Vognmænd
Ecolabel
Eksportrådet
Energi- og Olieforum
Erhvervsstyrelsen
Fair Trade
Falck
FDM - Forenede Danske Motorejere
FEHA – Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsap-
parater
Feriehusudlejernes Brancheforening
Finans og Leasing
Finans Danmark
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet TÆNK
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige
Foreningen af Danske Inkassoadvokater
FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier
Foreningen af Offentlige Anklagere
Foreningen af Registrerede Revisorer/Foreningen af Statsautoriserede Reviso-
rer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
Forsikring og Pension
Fødevarestyrelsen
Giftlinjen
Green Power Denmark
HORESTA
Huset Markedsføring
Håndværksrådet
I/S Amager Ressourcecenter
4/5
Ingeniørforeningen
Investeringsfondsbranchen
IT-Brancheforeningen
ITEK
Kreativitet og Kommunikation
Kommunernes Landsforening
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Kvinderådet
Landbrug & Fødevarer
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Landsorganisationen i Danmark
Lederne
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lægeforeningen
Metroselskabet
Midttrafik
Nærbutikkernes Landsforening
Nævnenes Hus
Parcelhusejernes Landsforening
Patent- og Varemærkestyrelsen
Patrade Legal ApS
Praktiserende Tandlægers Organisation
Radio- og tv-nævnet
Rigsadvokaten
Rigspolitichefen
Rigspolitiet
Rådet for Samfundsansvar
Sex og Samfund
Statens og Kommunernes Indkøbsservice
Sundhedsstyrelsen
Sydtrafik
Søfartsstyrelsen
Søsportens Brancheforening
Tandlægeforeningen
Teleindustrien
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Toldstyrelsen
TV 2 DANMARK A/S
Vestre Landsret
5/5
Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V. S. O. D.)
Ørsted
Østre Landsret


Fremsat den 5. oktober 2022 af erhvervsministeren (Simon Kollerup):
Forslag
til
Lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og
lov om markedsføring
(Skærpelse af regler om markedsføring af lattergas til beruselse, indførelse af mærkningsordning for retoucherede
reklamebilleder og reklamefilm samt indførelse af mulighed for fængselsstraf)
§ 1
I lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere,
jf. lov nr. 800 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om markedsføring og besiddelse af lattergas
(lattergasloven)«.«
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Loven finder anvendelse på markedsføring og be-
siddelse af lattergas.«
3. I § 2 indsættes som nr. 3-6:
»3) Markedsføring: At gøre lattergas tilgængeligt mod eller
uden betaling, herunder via internettet.
4) Cracker: Aggregat som anvendes til at åbne lattergas-
patroner, så gassen kan udtømmes.
5) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder
et websted, dele af et websted eller en applikation,
hvor der markedsføres, sælges eller formidles salg af
lattergas.
6) Kommunikationsplatform: Online platform som med
henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besø-
gende at oprette en profil og udforske andre profiler, og
hvis primære funktion består i at give brugerne af plat-
formen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser
eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift,
lyd, billeder eller video.«
4. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Markedsføring af lattergas til forbrugere og forbud mod
besiddelse«
5. § 3 affattes således:
»§ 3. Det er forbudt at markedsføre mere end 17 gram
lattergas pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår
som en forbruger, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lattergas må ikke markedsføres i Danmark til for-
brugere eller personer, der fremstår som forbrugere, under
18 år.
Stk. 3. Lattergas må ikke markedsføres til beruselsesfor-
mål uanset mængde.«
6. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Lattergas må ikke besiddes på offentligt tilgænge-
lige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsord-
ninger og lignende, medmindre det sker som led i erhvervs-
udøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt formål.«
7. § 5 affattes således:
»Det er forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere
fra udsalgssteder, hvor der markedsføres alkohol, crackers,
tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter,
elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med
og uden nikotin.«
8. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. Ved handel med lattergas, der overstiger mængde-
begrænsningen i § 3, stk. 1, skal forhandleren forud for beta-
lingstransaktionen kontrollere, at køberen er en erhvervsdri-
vende med gyldigt CVR-nummer.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2022-23
Erhvervsmin.,
Sikkerhedsstyrelsen, j.nr.
CQ002324
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 2
Erhvervsudvalget 2022-23
Stk. 2. Forhandleren skal have en relevant procedure for
kontrollen i stk. 1. Kontrollen skal dokumenteres, og doku-
mentation for den udførte kontrol skal opbevares i 2 år.«
9. § 6 affattes således:
Ȥ 6. Forhandlere af lattergas skal kontrollere, at forbru-
geren er fyldt 18 år, inden salget gennemføres.
Stk. 2. Ved forbrugerrettet internethandel skal forhandlere
af lattergas drive et alderskontrolsystem, som effektivt sik-
rer, at forbrugeren er fyldt 18 år.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2, herunder om de
nærmere krav til selve kontrollen, om et alderskontrolsy-
stem, og om forhandleres pligt til at give kontrolmyndighe-
den oplysninger om systemets indhold og anvendelse.«
10. I § 7 udgår »salg og«.
11. I § 8 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Har kontrollen nødvendiggjort en betaling, kan
kontrolmyndigheden kræve udgiften refunderet fra forhand-
leren. Refusionen omfatter enhver omkostning forbundet
med køb af lattergassen.«
12. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommuni-
kationsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne
indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at mar-
kedsføre lattergas til forbrugere.«
13. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Digital kommunikation
§ 11 a. Skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndig-
heden om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i
medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan undtage en borger eller
erhvervsdrivende fra digital kommunikation, når særlige
omstændigheder taler for det.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om digital
kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer
og særlige digitale formater.
Kapitel 3 b
Klage
§ 11 b. Kontrolmyndighedens afgørelser truffet efter den-
ne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klage-
adgang vedrørende afgørelser, der er truffet på baggrund af
regler udstedt i medfør af § 11, stk. 1 og 2.«
14. § 12, stk. 1, affattes således:
Ȥ 12. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) markedsfører eller indfører lattergas i strid med §§ 3-5,
2) besidder lattergas i strid med § 4 a,
3) ikke opfylder betingelserne i § 5 a eller § 6, stk. 2,
4) ikke kontrollerer, at forbrugeren er fyldt 18 år, jf. § 6,
stk. 1,
5) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger, jf. §
9, eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med
sagsbehandlingen,
6) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til er-
hvervsmæssige lokaliteter eller transportmidler i strid
med § 10, stk. 1, eller
7) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud fra
kontrolmyndigheden meddelt i henhold til § 10 a.«
15. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », nr. 1-3,«.
16. I § 12, stk. 2, nr. 5, ændres »den erhvervsdrivende« til:
»den, der markedsfører,«.
17. I § 13, stk. 1, ophæves », jf. dog stk. 2«.
18. § 13, stk. 2, ophæves.
§ 2
I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 11 b indsættes før overskriften før § 12:
»Mærkning af retoucherede reklamebilleder og reklamefilm
§ 11 c. En erhvervsdrivende, der i sin handelspraksis an-
vender retoucherede reklamebilleder eller reklamefilm, hvor
kroppens facon, størrelse eller hud er ændret, og dermed kan
bidrage til kropspres, skal mærke billederne, jf. stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvordan reklamebilleder og reklamefilm skal mærkes, her-
under eventuelle undtagelser til mærkningspligten.«
2. I § 37, stk. 3, indsættes efter »§ 11 b, stk. 1,«: »§ 11 c, stk.
1,«.
3. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31, jf. §
9, og under skærpende omstændigheder ved overtrædelse af
§ 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil
4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straf-
felovens § 279 eller anden lovgivning. Det anses som skær-
pende omstændigheder, når overtrædelsen er begået som led
i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk
vinding for øje.«
Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. november 2022, jf.
dog stk. 2 og 3.
2
Stk. 2. § 1, nr. 8 og 9, og § 2, nr. 3, træder i kraft den 1.
juli 2023.
Stk. 3. § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2024.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identitet
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. CVR-kontrol
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Kriminalisering af besiddelse og markedsføring til beruselsesformål
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Sociale medier
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Sanktioner over for forbrugere
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Krav om mærkning af retoucherede reklamebilleder og reklamefilm
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Forhøjet strafferamme
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget skal give mulighed for at sætte yderligere
ind over for de udfordringer, som brugen af lattergas til be-
ruselsesformål medfører i samfundet. Det er en udmøntning
af en aftale om nye tiltag mod misbrug af lattergas, som
blev indgået af Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet
den 20. januar 2022. Aftalen tog udgangspunkt i erfaringer-
ne med den gældende lov nr. 800 af 9. juni 2020 om salg og
markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven).
Lattergasloven blev vedtaget 9. juni 2020 på baggrund af
den første aftale om lattergas blandt aftalepartierne fra 21.
januar 2020. Denne aftale havde til formål at dæmme op for
misbrug af lattergas til beruselse, da misbrug er farligt og
i værste fald kan medføre kvælning. Salget af lattergas til
beruselsesformål skulle stoppes, og der blev bl.a. fastsat et
forbud mod at sælge lattergas til unge under 18 år, fastsat
en mængdebegrænsning, så der ikke må sælges mere end to
små lattergaspatroner til en forbruger pr. dag, samt fastsat, at
der ikke må sælges lattergas til forbrugere på udsalgssteder,
hvor der samtidig forhandles alkohol, tobak eller e-cigaretter
m.v.
Siden lattergasloven trådte i kraft den 10. juni 2020,
har lattergasmarkedet dog ændret sig markant. De primære
salgskanaler har flyttet sig fra fysiske butikker og webshops
til, at salget nu foregår på sociale medier og fra forbruger
til forbruger. Det er derfor nødvendigt at tilpasse reglerne i
overensstemmelse hermed.
Dette lovforslags ændring af lattergasloven vil gøre det
muligt at kræve, at sociale medier og andre onlinegrænsefla-
4
der lukker eller fjerner profiler, som relaterer sig til salg af
lattergas.
Desuden foreslås forbuddet mod salg af mere end 17 gram
lattergas til forbrugere pr. dag udvidet, så det også omfatter
købere, der fremstår som forbrugere. Dette foreslås for at
sikre, at sager, hvor kontrolmyndigheden i forbindelse med
kontrol anvender skjult identitet, kan føres til domfældelse
og vi kan sikre virkningen af vores tiltag på baggrund af den
politiske aftale fra 2020. Ydermere foreslås en obligatorisk
kontrol af CVR-numre i forbindelse med salg for at sikre, at
der ikke sælges til en forbruger, men reelt er tale om salg til
erhverv.
Lovforslaget berører også forbrugerne direkte, idet der
foreslås indført et forbud mod at besidde lattergas på offent-
ligt tilgængelige steder, medmindre det skal bruges til er-
hverv eller andre anerkendelsesværdige formål, f.eks. frem-
stilling af flødeskum. Det foreslås, at overtrædelse af for-
buddet skal kunne straffes med bøde, hvor størrelsen afhæn-
ger af, om der vurderes at være tale om lattergas til eget
brug eller det er en mængde, som må formodes at være til
videresalg.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer
af markedsføringsloven. Dels foreslås indført en obligato-
risk mærkningspligt for erhvervsdrivende, der i deres han-
delspraksis anvender retoucherede reklamebilleder eller re-
klamefilm, der ændrer kroppens facon, størrelse eller hud
og dermed kan bidrage til kropspres, dels foreslås indført
mulighed for at sanktionere gentagne og systematiske over-
trædelser af markedsføringslovens vildledningsforbud med
fængselsstraf. Det følger af markedsføringslovens §§ 5 og
6, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde
urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform
eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildle-
de gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er fak-
tuelt korrekte. Det følger videre, at erhvervsdrivendes han-
delspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væ-
sentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger
på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig
måde.
2. Lovforslagets baggrund
På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn siden lattergas-
lovens ikrafttræden den 10. juni 2020 er det Erhvervsmini-
steriets overordnede vurdering, at det åbenlyse salg af latter-
gas, som kunne observeres i fysiske butikker før lattergaslo-
vens ikrafttræden, i overvejende grad er stoppet. Den samme
tendens gør sig gældende for så vidt angår online salg af
lattergas, hvor Sikkerhedsstyrelsen i dag konstaterer ulovligt
salg af lattergas på ganske få danske hjemmesider. Det er på
den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at den umid-
delbare tilgængelighed for både unge og voksne af lattergas
er blevet væsentligt mindre. Alt andet lige er det sværere
for den enkelte forbruger at anskaffe sig lattergaspatroner
til beruselsesformål gennem de salgskanaler, som var frem-
herskende på tidspunktet for den gældende lovs vedtagelse.
På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn er det dog
samtidig Erhvervsministeriets opfattelse, at en del af salget
af lattergaspatroner til beruselsesformål nu foregår via andre
kanaler, herunder sociale medier (som Snapchat) og uden-
landske hjemmesider m.v., og at der derfor må forventes at
være et vist illegalt marked for salg af lattergaspatroner til
private forbrugere i Danmark.
Det fremgår af den første politiske aftale af 21. januar
2020 om indgreb mod misbrug af lattergas, at effekten af
reglerne og den igangsatte forebyggende indsats skal evalue-
res senest et år efter lovens ikrafttrædelse med henblik på en
vurdering af, om der skal foretages yderligere restriktioner
for salget af lattergas til forbrugere. Sikkerhedsstyrelsen har
derfor foretaget en evaluering af lattergasloven i 2021. Eva-
lueringen afdækker særligt udfordringerne, der redegøres
nærmere for herunder.
For det første vurderes det at være meget vanskeligt med
det nuværende lovgrundlag at opnå domfældelse i sager,
hvor Sikkerhedsstyrelsen som led i styrelsens kontrol har
handlet under skjult identitet, da der alene er tale om putati-
ve forsøg i disse situationer.
For det andet identificerer evalueringen, at private forbru-
gere kan anskaffe sig lattergas til beruselse ved at snyde
med CVR-numre. Derfor bør kontrollen på området styrkes
ved at stille krav til lattergassælgende virksomheder om, at
virksomhederne skal kontrollere CVR-numre på de kunder,
der køber lattergas. I den forbindelse er det dog afgørende at
sikre, at det erhvervsrettede og legale salg af lattergaspatro-
ner fortsat påvirkes i det mindst mulige omfang.
For det tredje afdækker evalueringen en problematik om-
kring såkaldte gigantpatroner, der typisk indeholder op til
1300 gram lattergas. Disse patroner er som følge af deres
store indhold af lattergas forbudt at sælge til forbrugere,
eftersom der alene må sælges 17 gram lattergas til hver
enkelt forbruger pr. dag, hvilket svarer til to små lattergaspa-
troner indeholdende ca. 7-8,5 gram lattergas. Alligevel kan
gigantpatronerne observeres henkastet i det fri, og i enkelte
tilfælde er der af Sikkerhedsstyrelsen konstateret salg til for-
brugere, hvilket indikerer, at også gigantpatroner misbruges
til beruselse.
På baggrund af Erhvervsministeriets evaluering af den
gældende lattergaslov har aftaleparterne bag den første poli-
tiske aftale om lattergas indgået en ny aftale den 22. januar
2022, hvor der iværksættes konkrete tiltag vedrørende de
iagttagede udfordringer med henholdsvis øget salg af latter-
gas på sociale medier, manglende mulighed for at idømme
straf efter anonym myndighedskontrol, snyd med brug af
CVR-numre og besiddelse og salg af lattergas til beruselses-
formål. Det er således disse tiltag, som lovforslaget følger
op på.
Erhvervsministeren nedsatte i april 2020 Arbejdsgrup-
pen for bødeniveau for overtrædelser af markedsføringslo-
ven. Arbejdsgruppen havde til opgave at komme med an-
befalinger til, hvordan bødeniveauet eventuelt kan ændres,
såfremt der var et politisk ønske herom. På baggrund af
Arbejdsgruppens anbefalinger blev der ved den seneste æn-
dring af markedsføringsloven indført en omsætningsbestemt
bødemodel for overtrædelser af markedsføringsloven, der
5
sikrer en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet for overtræ-
delser af loven, så overtrædelser straffes med sanktioner, der
er mærkbare, jf. lov nr. 2192 af 30. november 2021 om æn-
dring af lov om markedsføring. Arbejdsgruppen fandt imid-
lertid, at det med fordel kunne undersøges, om der burde
indføres mulighed for fængselsstraf for grove og systema-
tiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbe-
stemmelser. På den baggrund iværksatte Erhvervsministeriet
sammen med Justitsministeriet en afdækning af muligheden
for at indføre fængselsstraf for grove og systematiske over-
trædelser af markedsføringsloven. Afdækningen viser, at der
ikke er noget juridisk til hinder for at indføre en sådan
fængselsstraf.
På den baggrund indeholder lovforslaget mulighed for at
sanktionere særligt grove og systematiske overtrædelser af
markedsføringslovens vildledningsbestemmelser.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identi-
tet
3.1.1. Gældende ret
Det er efter den gældende lattergaslovs § 3, jf. § 12, stk. 1,
nr. 1, strafbart at sælge mere end 17 gram lattergas til hver
enkelt forbruger pr. dag. Ligesom det straffes at sælge eller
markedsføre lattergas til forbrugere under 18 år.
Lattergaslovens § 8, stk. 1, fastsætter, at Sikkerhedsstyrel-
sen fører kontrol med, at regler i lattergasloven og regler
fastsat i medfør af lattergasloven, overholdes. Det fremgår
af lovens § 8, stk. 2, at kontrollen skal udøves på en sådan
måde, at der gribes ind med de midler og den hurtighed,
som risikoens alvor kræver, herunder ved brug af en skjult
identitet. Loven giver således Sikkerhedsstyrelsen hjemmel
til at foretage køb under skjult identitet. Denne hjemmel er
nødvendig for, at der kan gennemføres en effektiv kontrol
af salg af lattergas til forbrugere både i fysiske butikker og
online.
I en konkret sag, hvor Sikkerhedsstyrelsen under skjult
identitet havde købt et antal lattergaspatroner over den til-
ladte mængde på en webshop og efterfølgende politianmeldt
forhandleren, opgav anklagemyndigheden påtalen, da der
ikke var foretaget et salg til en forbruger i lattergaslovens
forstand.
En forbruger er efter lattergaslovens § 2, nr. 2, defineret
som en fysisk eller juridisk person, der hovedsageligt hand-
ler uden for sit erhverv.
Da Sikkerhedsstyrelsens køb under skjult identitet blev
foretaget på vegne af en kontrolmyndighed, var der ikke
tale om et salg til en forbruger, der handlede uden for sit
erhverv. Det betød, at der i retlig forstand ikke var tale om
en fuldbyrdet forbrydelse, men om et såkaldt putativt forsøg
på salg til en person, som forhandleren troede var forbruger.
Hertil kom, at det følger af straffelovens § 21, stk. 3, at
forsøg kun straffes, når der for lovovertrædelsen kan idøm-
mes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder, for så vidt
ikke andet er bestemt. Da strafferammen i lattergaslovens
§ 12, stk. 1, alene er bøde, kan der ikke straffes for forsøgs-
handlinger.
På baggrund af anklagemyndighedens påtaleopgivelse har
Sikkerhedsstyrelsen ikke foretaget anmeldelse af yderligere
sager, hvor der er anvendt skjult identitet.
3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
En klar forudsætning i de gældende regler og den politiske
aftale fra 2020, som de er baseret på, er, at reglerne skal
håndhæves og føre til straf for dem, som ikke overholder
reglerne.
Det vil kræve en lovændring, hvis der skal kunne ske
domfældelse i sager, hvor der føres kontrol under brug af
skjult identitet, og hvor der konstateres forsøg på ulovligt
salg af lattergas.
Erhvervsministeriet vurderer, at de nuværende regler i
sig selv ikke vil kunne give den ønskede adfærdsændring
omkring markedsføring af lattergas, hvis der ikke er mulig-
hed for at straffe forhandlere for at sælge lattergas ud over
den tilladte mængde. Derfor bør reglerne ændres, så der
også kan straffes i de tilfælde, hvor lattergas over mængde-
begrænsningen markedsføres til personer, der fremstår som
forbrugere. Derved kan der opnås domfældelse i de situati-
oner, hvor ansatte i Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med
kontrol under brug af skjult identitet kan konstatere, at lat-
tergas over mængdebegrænsningen er tilgængeligt for dem,
selvom de alene fremstår som forbrugere.
Udfordringerne med Sikkerhedsstyrelsens brug af skjult
identitet ved udøvelsen af kontrol efter de gældende reg-
ler udspringer af ordlyden i § 3 og vedrører to primære
problemstillinger. Den ene er situationen omkring selve sal-
get. Når Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrol og køber latter-
gas under skjult identitet, kan det, afhængigt af omstændig-
hederne, være i strid med provokationsforbuddet, hvorefter
der ikke må opfordres til en forbrydelse. Det bemærkes,
at lovændringen ikke ændrer på, at Sikkerhedsstyrelsens
kontrol under brug af skjult identitet aldrig må anspore til
ulovlige handlinger i strid med provokationsforbuddet. Den
anden problemstilling omhandler det faktum, at Sikkerheds-
styrelsen ikke er en forbruger, men en myndighed, og derfor
fuldbyrdes gerningsindholdet i bestemmelsen ikke i den si-
tuation, hvor en forhandler sælger lattergas over mængdebe-
grænsningen til en ansat i Sikkerhedsstyrelsen, som udfører
kontrol under brug af skjult identitet.
Erhvervsministeriet lægger med lovforslaget op til en æn-
dring af den gældende § 3 i lattergasloven om forbud mod
salg af mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger
pr. dag. Det foreslås for det første at ændre formuleringen,
således at bestemmelsen kriminaliserer markedsføring af lat-
tergas til forbrugere eller personer, der fremstår som forbru-
gere. Dermed erstattes ”sælge” med ”markedsføre”.
I denne lov skal ”markedsføre” derfor forstås som alle
handlinger, hvor lattergas gøres tilgængelig på markedet,
herunder ved at lattergas sættes til salg eller stilles til rå-
6
dighed for forbrugere mod eller uden betaling. Det bemær-
kes samtidig, at markedsføringsbegrebet i dette lovforslag
ikke vedrører annoncering eller reklamer. Betydningen af
markedsføring skal forstås i overensstemmelse med lovgiv-
ningen om eksempelvis tobak og elektroniske cigaretter,
hvor der ved markedsføring forstås at bringe et produkt på
markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det
tilgængeligt for forbrugerne. Hensigten med lovændringen
er således at flytte gerningstidspunktet til det tidspunkt,
hvor lattergassen markedsføres over for forbrugerne i den
forstand, at lattergassen f.eks. lægges op på en hjemmeside
eller på anden måde gøres tilgængelig for salg.
For det andet foreslås det at tilføje, at forbuddet også
omfatter personer, der fremstår som forbrugere. På den må-
de vil den situation, hvor Sikkerhedsstyrelsens medarbejder
handler under brug af skjult identitet i forbindelse med kon-
trollen og dermed fremstår som en forbruger blive inklude-
ret, hvorved specifikke salg afdækket ved Sikkerhedsstyrel-
sens kontrolkøb foretaget under skjult identitet kan straffes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
3.2. CVR-kontrol
3.2.1. Gældende ret
Der stilles i dag ikke krav til, at forhandlere af lattergas
skal kontrollere gyldigheden af CVR-numre, som købende
erhvervsdrivende oplyser i forbindelse med en betalings-
transaktion, når der handles med lattergas.
Det følger dog af lattergaslovens § 3, stk. 1, at det er
forbudt at sælge mere end 17 gram lattergas til hver enkelt
forbruger pr. dag. En forbruger defineres i henhold til lovens
§ 2 som en fysisk eller juridisk person, der hovedsageligt
handler uden for sit erhverv.
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, er dermed ikke til hinder for,
at der kan sælges mere end 17 gram lattergas, hvis der er
tale om et salg til en erhvervsdrivende eller en person, som
handler på vegne af en erhvervsdrivende. Med andre ord
forhindrer lattergasloven ikke, at der kan handles lattergas
mellem erhvervsdrivende uden nogen form for mængdebe-
grænsning.
En måde at vurdere, om en kunde er erhvervsdrivende,
er ved at bede om et CVR-nummer i forbindelse med et
salg af lattergas. I praksis har bestemmelsen derfor haft den
virkning, at forhandlere af lattergas i stort omfang har stillet
krav om angivelse af et CVR-nummer, hvis en kunde ønsker
at købe mere end 17 gram lattergas.
Lattergasloven forpligter imidlertid ikke forhandleren til
at kontrollere indtastede CVR-numres gyldighed, eller om
købere handler uden for deres erhverv. Idet der ikke stilles
krav til, at forhandlere af lattergas skal kontrollere gyldig-
heden af CVR-numre, har Sikkerhedsstyrelsen derfor ikke
efter de gældende regler mulighed for at kontrollere, om for-
handlerne kontrollerer CVR-numre med henblik på at sikre,
at der alene sælges lattergas til andre erhvervsdrivende.
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
CVR er statens stamregister med oplysninger om alle dan-
ske virksomheder. En købers angivelse af et gyldigt CVR-
nummer kan derfor bekræfte identiteten af den erhvervsdri-
vende, som ønsker at købe lattergas, idet CVR-nummeret
entydigt identificerer den juridiske enhed, som er tildelt det
pågældende CVR-nummer. Et CVR-nummer kan dermed
bruges af en erhvervsdrivende til at dokumentere, at der rent
faktisk er tale om en erhvervsdrivende og ikke en forbruger,
og at virksomheden ikke er ophørt.
På baggrund af de gældende regler kan forhandlere frit
sælge lattergas til andre erhvervsdrivende uden nogen form
for mængdebegrænsning. Lattergas er anerkendt som et fø-
devaretilsætningsstof, der er inkluderet på EU-listen over
godkendte fødevaretilsætningsstoffer i overensstemmelse
med forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætnings-
stoffer. Lattergas kan ligeledes anvendes som drivmiddel i
industrielle processer. Erhvervsministeriet finder det derfor
afgørende, at handel med lattergas mellem erhvervsdrivende
fortsat kan ske uden begrænsning, og at der i den forbindel-
se ikke pålægges de erhvervsdrivende unødvendige byrder.
Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med kontrol efter
lattergasloven set eksempler på, at forbrugere har indta-
stet fiktive CVR-numre med henblik på at fremstå som
erhvervsdrivende. Et fiktivt CVR-nummer skal i denne sam-
menhæng forstås som et CVR-nummer, som er uden tilknyt-
ning til den pågældende køber, f.eks. hvor en forbruger an-
vender et CVR-nummer, der tilhører en tilfældig erhvervs-
drivende, som ingen relation har til købet. Det kan også
være, hvor en forbruger indtaster otte vilkårlige cifre for
at fremstå som en erhvervsdrivende, der ikke nødvendigvis
eksisterer. På den måde har det vist sig muligt for nogle for-
brugere at omgå de foranstaltninger, som mange erhvervs-
drivende har opstillet for at sikre, at der ikke sælges større
mængder lattergas end tilladt til forbrugere.
Erhvervsministeriet finder det af afgørende betydning, at
der fortsat sættes ind over for salget af lattergas til beru-
selsesformål, særligt over for unge. Aftalekredsen bag den
første aftale om indgreb mod misbrug af lattergas har i den
nye aftale af 20. januar 2022 om opfølgning på evaluerin-
gen af lattergasloven besluttet, at forhandlere af lattergas i
forbindelse med betalingstransaktioner forpligtes til at kon-
trollere, at der handles med erhvervsdrivende. Kontrollen
skal ske ved et eftersyn af, om der er opgivet et gyldigt
CVR-nummer i forbindelse med betalingstransaktionen.
I forlængelse heraf er det Erhvervsministeriets vurdering,
at forhandlere af lattergas skal forpligtes til at have en pro-
cedure for kontrollen af CVR-numre. Proceduren kan være
forskellig fra forhandler til forhandler, og det afgørende
for proceduren vurderes at være, at kontrollen udføres som
påkrævet af den enkelte forhandler. Herved forstås, at den
pågældende forhandler skal kunne udføre kontrollen på en
måde, hvor det er muligt at konstatere, at den pågældende
erhvervsdrivende, som ønsker at købe lattergas, er identisk
med den erhvervsdrivende, hvis CVR-nummer oplyses. Det
vil afhænge af de konkrete omstændigheder for den enkelte
7
forhandler, hvad der vurderes at være en relevant procedure,
og dermed vil der i vidt omfang være metodefrihed for
forhandlerne.
Det foreslås endvidere, at kontrollen skal dokumenteres,
og at dokumentationen skal opbevares i 2 år. Forslaget vil
således medføre en dokumentationspligt for forhandlere af
lattergas. På den måde sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen
i forbindelse med kontrollen på området kan anmode for-
handlere om dokumentation for, at kontrollen med CVR-
numre er udført, når der sælges lattergas til erhvervsdriven-
de.
Erhvervsministeriet vurderer, at den foreslåede ordning vil
sikre, at forhandlere af lattergas fortsat kan sælge lattergas
til erhvervsdrivende uden begrænsning. Samtidig vil ordnin-
gen forhindre, at forbrugere kan angive fiktive CVR-numre
og dermed uberettiget udgive sig for at være erhvervsdriven-
de med henblik på at købe større mængder lattergas end
tilladt.
3.3. Kriminalisering af besiddelse og markedsføring til beru-
selsesformål
3.3.1. Gældende ret
Det følger af lattergaslovens § 3, at det er forbudt at sælge
mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger pr.
dag, og at lattergas ikke må sælges til forbrugere under 18
år. Derudover følger det af lattergaslovens § 4, at forbrugere
ikke må indføre mere end 17 gram lattergas til Danmark pr.
dag, og at forbrugere under 18 år ikke må indføre lattergas
til Danmark, uanset mængde. Det følger endvidere af latter-
gaslovens § 5, at det er forbudt at sælge lattergas til forbru-
gere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, tobaksvarer,
tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller elektroni-
ske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden ni-
kotin.
De nævnte bestemmelser i lattergasloven blev i 2020
fastsat for at sikre, at lattergas ikke sælges til beruselsesfor-
mål. Som det fremgår af bemærkningerne til lattergasloven,
jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som frem-
sat, side 51, var det Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at det er
vanskeligt at bevise, hvornår salg af lattergaspatroner sker til
beruselsesformål. Det fremgår desuden, at regeringen på den
baggrund ønskede at tage yderligere skridt for at komme
salg af lattergaspatroner til beruselsesformål til livs. Der
henvises endvidere til de specielle bemærkninger til §§ 9-11
i det fremsatte lovforslag (§§ 3-5 i det vedtagne lovforslag),
jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som frem-
sat, side 51-56.
Bestemmelserne i lattergaslovens §§ 3-5 blev således fast-
sat på baggrund af et overordnet ønske om at erstatte den
generelle bestemmelse om produktsikkerhed i § 4, stk. 1, i
lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 1.
januar 2019, med bestemmelser, som alene vedrører salget
og dermed anvendelsen af lattergas. Lattergasloven indehol-
der imidlertid ikke nogen specifik bestemmelse om, at salg
af lattergas til beruselsesformål er forbudt.
Lattergasloven indeholder heller ikke bestemmelser om
besiddelse af lattergas. Efter lattergasloven er der således
ingen begrænsning for mængden af lattergas, som en person
må besidde, herunder på offentligt tilgængelige steder. Der
findes dog begrænsninger i andre regelsæt, f.eks. reglerne
om transport af farligt gods, da lattergaspatroner betragtes
som trykflasker.
3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med lattergasloven blev der fastsat en mængdebegræns-
ning på 17 gram lattergas, som lovligt kan sælges til hver
enkelt forbruger pr. dag. På trods heraf viser Sikkerhedssty-
relsens kontrol på området, at der i flere tilfælde er solgt
større mængder fra f.eks. kiosker. Derudover har Sikker-
hedsstyrelsen i forbindelse med kontrol og på baggrund af
henvendelse fra borgere konstateret, at små og store latter-
gaspatroner ofte ligger henkastet på offentligt tilgængelige
steder og i naturen, hvilket indikerer salg til forbrugere. Som
følge heraf har Sikkerhedsstyrelsen en formodning om, at
dele af salget af lattergas fortsat sker med henblik på beru-
selsesformål.
Lattergasloven har ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt
haft den positive effekt, at det er blevet sværere for forbru-
gere at anskaffe lattergas til beruselsesformål. Erhvervsmini-
steriet vurderer dog, at de gældende regler i lattergasloven
ikke er fuldt ud tilstrækkelige til at bringe salget af lattergas
til beruselsesformål til ophør.
Regeringen ønsker derfor, at der fastsættes regler, der klart
og tydeligt angiver, at salg af lattergas til beruselsesformål
er forbudt. Som led i de opfølgende tiltag, der er besluttet
af aftalekredsen bag lattergasaftalen, foreslås det derfor, at
salg af lattergas til beruselse forbydes uanset den solgte
mængde. Hvorvidt der er tale om salg til beruselsesformål
vil afhænge af de nærmere omstændigheder omkring salget,
herunder hvor og hvordan lattergassen sælges. Indikatorerne
for salg til beruselsesformål fremgår af de specielle bemærk-
ninger til § 1, nr. 5.
For så vidt angår besiddelse af lattergas er der ikke i
lattergasloven nogen øvre grænse for mængden af lattergas,
som personer lovligt må besidde. Det gælder, uanset om der
er tale om forbrugere eller personer, som udøver erhvervs-
mæssig virksomhed. Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse
med kontrollen i henhold til lattergasloven og på baggrund
af oplysninger fra politiet konstateret tilfælde af, at personer
færdes på offentligt tilgængelige steder med større mængder
lattergas, f.eks. i en bil eller i nattelivet. Ifølge Sikkerheds-
styrelsen er dette et væsentligt problem, hvis salget af latter-
gas til beruselsesformål skal bringes til ophør.
Lattergas har ikke i almindelighed et anerkendelsesvær-
digt formål for forbrugere på offentligt tilgængelige ste-
der. Et anerkendelsesværdigt formål kan f.eks. være at bruge
lattergassen som drivmiddel i en sifon til fremstilling af bl.a.
flødeskum eller anden skum eller som fødevaretilsætnings-
stof i mad- og drikkevarer. Der er således en formodning
for, at personer, som færdes med lattergas på offentligt til-
gængelige steder, fx i nattelivet, ønsker at anvende lattergas
8
til beruselsesformål eller markedsføre lattergassen til andre
forbrugere.
Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det er hensigts-
mæssigt at fastsætte regler om besiddelse af lattergas på
offentligt tilgængelige steder m.v. Som et andet led i de
opfølgende tiltag, der er besluttet af aftalekredsen bag latter-
gasaftalen, foreslås det, at besiddelse af lattergas uden aner-
kendelsesværdigt formål forbydes. Forslaget vil medføre, at
det bliver forbudt for personer at besidde lattergas på offent-
ligt tilgængelige steder, medmindre besiddelsen sker som
led i udøvelse af erhverv, eller fordi den pågældende person
har et andet anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen.
Forbuddet skal ses i lyset af, at beruselse ved brug af
lattergas kan være særdeles farligt, når dette kombineres
med alkohol eller andre rusmidler. Forslaget skal medvirke
til at holde lattergas væk fra lokaliteter, hvor særligt mange
unge færdes, for på den måde at begrænse muligheden for at
de bliver introduceret til lattergas som rusmiddel.
Besiddelse på offentligt tilgængelige steder m.v. skal for-
stås på samme måde som i § 1 i lov nr. 376 af 27. april 2016
om knive og blankvåben m.v. Ved offentligt tilgængelige
steder forstås steder, hvortil der er almindelig adgang, her-
under veje, parker, offentlige transportmidler, restaurationer
(herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og
butikscentre i åbningstiden, forlystelsessteder og offentlige
kontorer. Området svarer til det område, der er omfattet
af ordensbekendtgørelsens § 2. Besiddelse af lattergas på
offentligt tilgængelige steder m.v. skal endvidere forstås så-
dan, at dette ikke alene omfatter at bære lattergas fysisk,
men at besiddelsen også kan omfatte besiddelse i et køretøj
eller lignende, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt
sted, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 107 som
fremsat, side 13.
Udover offentligt tilgængelige steder finder bestemmelsen
også anvendelse på uddannelsessteder, ungdomsklubber, fri-
tidsordninger og lignende, uanset om der er offentlig adgang
til det pågældende sted eller ej.
Ved uddannelsessteder forstås steder, hvor der foregår
undervisning, såsom folkeskoler, gymnasier, universiteter,
tekniske skoler, produktionsskoler mv., uanset om der er
tale om private uddannelsessteder. Uddannelsessteder dæk-
ker såvel undervisningslokaler som andre områder på disse
steder (f.eks. et sportsområde eller en fællessal). Ved ung-
domsklubber forstås klubtilbud og andre socialpædagogiske
fritidstilbud til større børn og unge, jf. lov om social service,
men også andre klubordninger og lignende fritidstilbud til
større børn og unge er omfattet af bestemmelsen, uanset
om ordningerne drives i kommunalt, regionalt eller privat
regi eller som selvejende institutioner. Ved fritidsordninger
forstås dagtilbud til større børn og unge, jf. lov om social
service, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 107 som
fremsat, side 13.
Det er dermed hensigten, at der kan sættes ind over for
besiddelsen af lattergas i miljøer, hvor der en formodning
for, at lattergassen i ikke ubetydeligt omfang anvendes til
beruselsesformål. Det gælder f.eks. på festivaler, i nattelivet
og på uddannelsessteder.
3.4. Sociale medier
3.4.1. Gældende ret
Lattergasloven indeholder ikke bestemmelser, der regule-
rer salg af lattergas på sociale medier.
3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Sikkerhedsstyrelsen har efter ikrafttrædelsen af lattergas-
loven konstateret, at fysiske butikker i stort omfang efterle-
ver kravene vedrørende salg af lattergas, og at der i mindre
grad end før sælges lattergas.
Sikkerhedsstyrelsen fører endvidere kontrol med salg af
lattergas online, og fra november 2020 har denne online-
kontrol også omfattet forskellige fremtrædende sociale me-
dier. Styrelsen har i den forbindelse konstateret, at salget af
lattergas i stigende grad sker via sociale medier, som særligt
anvendes af unge mennesker. En forhandler på de sociale
medier er i udgangspunktet ikke en almindelig virksomhed,
men derimod ofte en privatperson med et alias eller et bru-
gernavn, der kan forbindes med lattergas. Derved bliver for-
handleren igennem en profil, der er oprettet med henblik på
at sælge lattergas, søg- og kontaktbar for andre brugere af
det pågældende sociale medie.
Opererer forhandlere på sociale medier, som nævnt oven-
for, er det forbundet med betydelige vanskeligheder for Sik-
kerhedsstyrelsen som kontrolansvarlig myndighed at hånd-
hæve reglerne om salg af lattergas til forbrugere. Derfor har
styrelsen indledt samarbejde med flere udbydere af sociale
medier, f.eks. ved at indgå aftaler om, at aliasser og bruger-
navne, der associeres med lattergas, eller hvor der formidles
ulovligt salg af lattergas, bliver lukket af tjenesteudbyderen
bag det pågældende sociale medie.
Erhvervsministeriet vurderer dog, at det på trods af det
igangværende og fortsatte samarbejde med sociale medier er
nødvendigt at kunne sætte yderligere ind de steder, hvor der
bliver solgt lattergas. Dette gælder særligt, hvor der er tale
om forhandlere, som ikke samarbejder med myndigheder-
ne. Yderligere tiltag på området vil ligeledes imødekomme,
at udviklingen på området sker hurtigt, hvorfor salget af
lattergas kan rykke over på nye sociale medier eller sociale
medier, hvor myndighederne har udfordringer med at indgå
aftaler med f.eks. udenlandske tjenesteudbydere bag de soci-
ale medier om nedlukning af profiler.
Der vurderes at være behov for at kunne pålægge tjeneste-
udbyderne bag de sociale medier en forpligtelse til at sikre,
at sociale medier ikke bruges som platform af forhandlere
til at sælge lattergas til forbrugere i større mængder end
tilladt. En sådan forpligtelse vil harmonere med det overord-
nede ansvar, som tjenesteudbyderne af sociale medier bør
have for at hindre sundhedsskadelig adfærd blandt brugerne,
henset til den indflydelse og betydning, som sociale medier
har i samfundet.
9
Som led i de opfølgende tiltag, der er besluttet af aftale-
kredsen bag lattergasaftalen, foreslås det derfor, at tjeneste-
udbydere af sociale medier skal kunne påbydes at lukke
eller fjerne profiler, som forbindes med markedsføring af
lattergas til forbrugere. Dermed vil tjenesteudbyderne blive
forpligtet til at reagere. Det foreslås ligeledes, at det skal
være strafbart for den enkelte tjenesteudbyder, hvis påbud
ikke efterkommes.
3.5. Sanktioner over for forbrugere
3.5.1. Gældende ret
Sanktionsniveauet i den gældende lattergaslov følger
samme niveau som lov om produkter og markedsovervåg-
ning, idet forslagene til de to love blev fremsat samlet og
siden delt. Det betyder, at udgangspunktet for bødefastsæt-
telsen starter på 50.000 kr. Strafudmålingen beror på dom-
stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det angivne
strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder. Det er forudsat, at bøde-
størrelserne skal følge den almindelige prisudvikling i sam-
fundet.
Begge love tager udgangspunkt i, at det er en erhvervsdri-
vende, som overtræder reglerne, hvorfor der ikke er taget
specifikt stilling til forbrugere, som overtræder reglerne, ud
over at der er mulighed for at lempe på bødens størrelse alt
efter de konkrete omstændigheder.
Der er endnu ikke domspraksis i sager, hvor der er sket
overtrædelse af lattergasloven, og der kan derfor ikke fast-
slås en bødepraksis. Praksis i kontrolmyndigheden er dog
indtil videre, at i sager, hvor en forbruger indfører latter-
gas til Danmark over den tilladte mængde, differentieres
bødeindstillingerne til anklagemyndigheden efter mængden,
herunder om mængden indikerer, at indførslen sker til eget
forbrug eller med videresalg for øje. Bødeindstillingerne for
salg af de mindste mængder over den tilladte begrænsning
ligger på 15.000 kr. Der er vedtaget to bøder på denne stør-
relse. Bødestørrelsen skal ses i lyset af, at det betragtes som
alvorligt, når en forbruger bestiller store mængder lattergas
til levering, særligt når der købes væsentligt større mængder,
end en forbruger umiddelbart ville kunne købe i Danmark,
hvor der er mængdebegrænsning på 17 gram lattergas, sva-
rende til to små patroner.
Når en forbruger sælger lattergas til andre forbrugere,
sidestiller Sikkerhedsstyrelsen dette med erhvervsdrivendes
salg, når der samtidig besiddes en større mængde lattergas
eller findes kundelister, regnskaber m.v. Bødeindstillingen
er en konkret vurdering ud fra sagens omstændigheder med
udgangspunkt i 50.000 kr.
3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås med dette lovforslag at gøre besiddelse af
lattergas på offentligt tilgængelige steder forbudt, medmin-
dre besiddelsen sker som led i erhvervsudøvelse eller har et
andet anerkendelsesmæssigt formål.
Det forudsættes, at ulovlig besiddelse af lattergas i små
mængder på op til 1.349 gram i udgangspunktet straffes
med en bødestørrelse på 3.000 kr., mens bødestørrelsen ved
besiddelse af en middelstor mængde fra 1.350 til 2.699 gram
bør starte på 5.000 kr.
Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være bedst forene-
ligt med lovens formål at bibeholde bødestørrelsen, når der
er tale om forbrugeres salg af større mængder lattergas
og hvor erhvervsdrivende markedsfører lattergas. I så fald
vil bødeniveauet som udgangspunkt starte på 50.000 kr.
I de sager, hvor eksempelvis den mængde lattergas, som
forbrugeren besidder, er så stor, at det må formodes, at
vedkommende har videresalg for øje, vil situationen således
sidestilles med erhvervsdrivendes markedsføring af lattergas
til forbrugere. En stor mængde vurderes at være 2.700 gram
eller derover, svarende til fire gigantpatroner eller ca. 350
små patroner.
Der vil imidlertid skulle foretages en konkret vurdering
af, om der er tale om besiddelse af lattergas med videresalg
for øje, og også andre forhold end mængden af lattergas
kan tale for, at der er tale om besiddelse med henblik på
videresalg. Andre indikatorer vil også kunne være, om der
sammen med lattergassen findes f.eks. regnskaber, kundeli-
ster eller crackers og balloner.
De foreslåede bødestørrelser er udgangspunkter, og det
angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder. Strafudmålin-
gen vil altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
3.6. Krav om mærkning af retoucherede reklamebilleder og
reklamefilm
3.6.1. Gældende ret
Der findes i lovgivningen ikke regler om, at reklamebille-
der eller reklamefilm skal være mærket, såfremt der er an-
vendt digital retouchering eller der på anden vis er foretaget
kropsændring på de afbildede personer.
Det følger af markedsføringsloven, at erhvervsdrivende
skal udvise god skik i deres markedsføring, jf. lovens § 3,
stk. 1 og 4. Derudover følger det af markedsføringslovens
§ 3, stk. 2, at markedsføring, der retter sig mod børn og
unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for
den pågældende markedsføring, skal være udformet med
særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed
og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de
er lettere at påvirke og præge.
Det følger videre af markedsføringslovens §§ 5 og 6, at en
erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urigti-
ge oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller
på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede
gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktu-
elt korrekte. Det følger videre, at erhvervsdrivendes han-
10
delspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væ-
sentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger
på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig
måde.
Retoucherede reklamer kan således efter omstændigheder-
ne være i strid med markedsføringslovens krav om god skik
og lovens forbud om vildledning. Det er i så fald Forbruger-
ombudsmanden, der afgør, om retoucheret markedsføring er
i strid med markedsføringslovens regler. I en straffesag om
retouchering er det anklagemyndigheden, der tager stilling
til tiltalespørgsmål, og det er domstolene, der i sidste ende
afgør, om retoucheringen er i strid med markedsføringslo-
vens regler.
Markedsføringsloven finder i overensstemmelse med de
folkeretlige jurisdiktionsprincipper som udgangspunkt an-
vendelse, når erhvervsdrivende markedsfører sig på det dan-
ske marked, jf. det såkaldte virkningsprincip. Det er således
uden betydning, om den pågældende erhvervsdrivende er
etableret i Danmark eller i udlandet.
Der gælder dog særlige regler, når erhvervsdrivende, der
er etableret i ét EU/EØS-land, via internettet eller andre
online tjenester retter deres markedsføring mod privatperso-
ner eller erhvervsdrivende bosat i et andet EU/EØS-land. I
de tilfælde gælder der som udgangspunkt et afsenderlands-
princip, jf. e-handelslovens §§ 3-4. Når afsenderlandsprin-
cippet finder anvendelse, betyder det, at erhvervsdrivendes
markedsføring som udgangspunkt blot skal overholde den
offentligretlige lovgivning, herunder markedsføringslovgiv-
ningen, som gælder i det land, hvor den erhvervsdrivende er
etableret.
Når f.eks. en tysk erhvervsdrivende via internettet mar-
kedsfører sig over for danske forbrugere, skal markedsførin-
gen som udgangspunkt kun overholde den tyske markedsfø-
ringslov. Tilsvarende skal en dansk erhvervsdrivende, som
markedsfører sig på internettet over for forbrugere bosat i
andre EU/EØS-lande, som udgangspunkt kun overholde den
danske markedsføringslov.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en obligatorisk
mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder og re-
klamefilm kan være med til at skabe gennemsigtighed om-
kring brugen af retoucheret reklame, både fordi forbrugerne
bliver eksponeret for mange reklamer fra dansk etablerede
erhvervsdrivende, og fordi der fortsat optræder mange ana-
loge retoucherede reklamer, f.eks. i magasiner, på busser og
på standere i bybilledet. Det er på den baggrund Erhvervs-
ministeriets vurdering, at den foreslåede ordning vil have en
effekt, uanset at afsenderlandsprincippet finder anvendelse.
3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I juni 2020 udsendte Børns Vilkår en rapport i samarbejde
med TrygFonden (»Krop, køn og digital adfærd«, Børns
Vilkår og TrygFonden, juni 2020), hvor det bl.a. fremgår, at
38 pct. af alle piger i 9. klasse redigerer deres billeder, inden
de lægger dem på de sociale medier. Det fremgår endvidere
af rapporten, at næsten 1.900 samtaler på BørneTelefonen i
2019 blev registreret under emnet krop og/ eller udseende. I
interviewundersøgelsen beskriver piger et pres for at skulle
se perfekte ud. Det er et pres, som flere af dem mener, kom-
mer fra de mange photoshoppede og retoucherede billeder,
der florerer på sociale medier. Dette kan påvirke trivslen for
unge.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at når især børn
og unge udsættes for normskabende og urealistiske fremstil-
linger af kroppen, der ikke har noget med virkeligheden
at gøre, kan det bidrage til kropspres og fremkalde mindre-
værdsfølelse og dårligt selvværd, hvilket kan påvirke deres
livskvalitet. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering,
at en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede rekla-
mebilleder og reklamefilm kan være med til at skabe gen-
nemsigtighed omkring brugen af retoucheret reklame, og
bidrage til at bevidstgøre forbrugerne om, at fremstillingen
af personerne i reklamen afviger fra, hvordan personerne ser
ud i virkeligheden.
Erhvervsministeriet foreslår derfor, at der indføres en ob-
ligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebille-
der og reklamefilm, hvor kroppens facon, størrelse eller
hud er ændret ved manipulering af billedet, og ændringen
kan bidrage til kropspres. Mærkningspligten vil påhvile den
erhvervsdrivende, der anvender sådanne retoucherede rekla-
mebilleder eller reklamefilm i sin handelspraksis.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en sådan ord-
ning må formodes at bidrage til at reducere det kropspres i
forbindelse med urealistiske kropsidealer, som ikke mindst
børn og unge udsættes for. Det pres, som fremstilling af
urealistiske kropsidealer medvirker til, er imidlertid ikke
begrænset til børn og unge. Derudover er det pres, som
fremstilling af urealistiske kropsidealer medvirker til, ikke
begrænset til at forekomme på kanaler og platforme, som er
rettet mod børn og unge. Erhvervsministeriet foreslår derfor,
at mærkningsordningen skal gælde for retoucherede rekla-
mebilleder og reklamefilm i forbindelse med markedsføring
generelt og ikke blot begrænses til markedsføring rettet mod
børn og unge.
Det er derudover Erhvervsministeriets vurdering, at for
at mærkningskravet skal være effektivt, skal det omfatte
både reklamebilleder og reklamefilm, uanset hvor reklamen
optræder. Mærkningspligten vil således omfatte reklamebil-
leder og reklamefilm på alle medier og platforme og alle
reklameflader. Influencere vil dermed også være omfattet,
Efter Forbrugerombudsmandens praksis kan influencere væ-
re erhvervsdrivende og derfor omfattet af markedsføringslo-
ven, selv om de ikke har modtaget betaling for at reklamere
for andres produkter. Det gælder f.eks., hvis de reklamerer
for deres egen tøjkollektion. Det er derfor ikke en forudsæt-
ning for, at influencere skal mærke reklamebilleder eller
reklamefilm, at de modtager direkte eller indirekte betaling
for at reklamere for et produkt.
Det vil være Forbrugerombudsmanden, der foretager vur-
deringen af, om et reklamebillede eller en reklamefilm er re-
toucheret og omfattet af kravet om mærkning. I en straffesag
vil det være politiet, der foretager efterforskningen, og tilta-
lespørgsmålet i en straffesag foretages af anklagemyndighe-
11
den. Til brug for vurderingen vil Forbrugerombudsmanden
kunne kræve at få indsendt originalbilledet eller filmen,
der har været anvendt i reklamen, til sammenligning. De
erhvervsdrivende er underlagt en strafbelagt oplysningspligt
efter markedsføringslovens § 25, stk. 2, der foreskriver, at
Forbrugerombudsmanden fra enhver kan kræve alle oplys-
ninger, som skønnes nødvendige for Forbrugerombudsman-
dens virksomhed. Oplysningspligten er dog med forbehold
for forbuddet mod selvinkriminering, jf. retssikkerhedslo-
vens § 10.
Det vil evt. kunne være nødvendigt at indhente sagkyndig
bistand eller anvende et dataprogram til brug for vurderin-
gen. Hvis der alene er tale om mindre ændringer i et rekla-
mebillede eller reklamefilm, må det antages, at Forbruger-
ombudsmanden ikke vil prioritere at tage sådanne sager op
til behandling, jf. Forbrugerombudsmandens prioriteringsad-
gang. Ved mindre ændringer forstås f.eks. fjernelse af et
skoldkoppear e.l. Grænsedragningen vil blive fastlagt ved
Forbrugerombudsmandens praksis og i sidste instans ved
domstolene.
Det foreslås, at mærkningen vil skulle ske ved anvendel-
se af et fælles statsligt mærke, der let kan hentes af de er-
hvervsdrivende. Det foreslås endvidere, at der ved bekendt-
gørelse fastsættes regler om, hvordan mærkning skal ske og
eventuelle undtagelser til mærkningspligten.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en obligatorisk
mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder og re-
klamefilm kan være med til at skabe gennemsigtighed om-
kring brugen af retoucheret reklame, og bidrage til at be-
vidstgøre forbrugerne om, at fremstillingen af personerne i
reklamen afviger fra, hvordan personerne ser ud i virkelig-
heden.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin-
gerne hertil.
3.7. Forhøjet strafferamme
3.7.1. Gældende ret
Efter markedsføringslovens § 37, stk. 3, kan overtrædelse
af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6 a og
6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 14,
stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 19,
§ 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 279 eller anden lovgivning.
Markedsføringslovens § 37, stk. 3, giver således ikke mu-
lighed for, at der kan idømmes fængselsstraf for overtræ-
delser af markedsføringslovens strafbelagte bestemmelser,
medmindre der er tale om tilsidesættelse af et forbud eller
påbud nedlagt af retten, eller et påbud, som Forbrugerom-
budsmanden har meddelt i henhold til markedsføringslovens
§ 28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller § 38. I disse tilfælde kan
der straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, jf.
markedsføringslovens § 37, stk. 1. Overtrædelse af andre
strafbelagte bestemmelser, herunder vildledningsbestemmel-
serne i markedsføringslovens §§ 5 og 6, straffes alene med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 279 eller anden lovgivning, jf. lovens § 37, stk. 3. Efter
de gældende regler forudsætter anvendelse af fængselsstraf
for grov og systematisk vildledning af forbrugerne således,
at overtrædelserne også udgør en overtrædelse af anden lov-
givning, herunder straffelovens § 279 om bedrageri. Det
betyder, at selv særligt grove og systematiske overtrædelser
af markedsføringsloven alene kan straffes med bøde.
3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Forbrugerombudsmanden har gennem de senere år be-
handlet flere sager om grove og systematiske overtrædelser
af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser. Især på
elmarkedet har Forbrugerombudsmanden oplevet et betyde-
ligt antal klager over enkelte selskabers aggressive og vild-
ledende telefonsalg. Forbrugerombudsmanden modtog såle-
des i 2020 i alt 1.030 klager over uanmodede telefoniske
henvendelser. En række sager vedrørte kunder, som følte
sig vildledt i forbindelse med leverandørskifte hos elselska-
ber. Forbrugerombudsmanden politianmeldte de involverede
selskaber for bl.a. at overtræde markedsføringsloven, men
modtog også efter politianmeldelserne klager over selska-
bernes vildledende telefonsalg. Konkurrerende elselskaber,
der ikke anvender tilsvarende vildledende metoder, har kla-
get til Forbrugerombudsmanden over, at de mister markeds-
andele som følge af de fortsatte ulovlige forretningsmodel-
ler.
Erhvervsministeren nedsatte i april 2020 Arbejdsgrup-
pen for bødeniveau for overtrædelser af markedsføringslo-
ven. Arbejdsgruppen havde til opgave at komme med an-
befalinger til, hvordan bødeniveauet eventuelt kan ændres,
såfremt der var et politisk ønske herom. På baggrund af
Arbejdsgruppens anbefalinger blev der ved den seneste æn-
dring af markedsføringsloven indført en omsætningsbestemt
bødemodel for overtrædelser af markedsføringsloven, der
sikrer en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet for overtræ-
delser af loven, så overtrædelser straffes med sanktioner, der
er mærkbare, jf. lov nr. 2192 af 30. november 2021 om æn-
dring af lov om markedsføring. Arbejdsgruppen fandt imid-
lertid, at det med fordel kunne undersøges, om der burde
indføres mulighed for fængselsstraf for grove og systema-
tiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbe-
stemmelser. På den baggrund iværksatte Erhvervsministeriet
sammen med Justitsministeriet en afdækning af muligheden
for at indføre fængselsstraf for grove og systematiske over-
trædelser af markedsføringsloven. Afdækningen viser, at der
ikke er noget juridisk til hinder for at indføre en sådan
fængselsstraf.
Beskyttelseshensynene bag markedsføringsloven er over-
ordnet at beskytte forbrugernes økonomiske interesser mod
virksomheders urimelige handelspraksis. Derved er hensy-
net også indirekte at beskytte lovlydige virksomheder mod
deres konkurrenter, der ikke følger reglerne i markedsfø-
ringsloven, og derved sikre fair konkurrence.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det ikke må
kunne betale sig at bryde markedsføringslovens regler. Det
12
er ligeledes Erhvervsministeriets vurdering, at det i tillæg
til den forventede effekt af den nye bødemodel vil have
en yderligere præventiv effekt for de særligt grove tilfæl-
de af overtrædelser af markedsføringslovens vildlednings-
bestemmelser, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængsels-
straf. Særligt grove overtrædelser kan f.eks. være gentagne,
forsætlige eller systematiske overtrædelser.
Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden har vurderet,
at der vil være tale om 0-3 sager om året, hvor fængselsstraf
vil kunne komme på tale. I de få og særligt grove sager vil
det efter regeringens opfattelse sende et væsentligt præven-
tivt signal, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængselsstraf.
Regeringen foreslår derfor, at domstolene ved overtrædel-
ser af markedsføringslovens § 7 og bilag I, nr. 24-31, jf.
§ 9, der omhandler aggressiv handelspraksis, og under skær-
pende omstændigheder overtrædelse af § 5, stk. 1, og § 6,
stk. 1, kan udmåle fængselsstraf i indtil 4 måneder. Fæng-
selsstraf forudsætter, at overtrædelsen eller undladelsen er
begået med forsæt eller grov uagtsomhed.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde og af samtlige omstændighe-
der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, samt bemærknin-
gerne hertil.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget forventes at bidrage positivt til at understøtte
FN’s verdensmål 3.5. Det følger af verdensmålet i 3.5, at
forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, herunder
narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes.
Med lovforslaget stilles der yderligere krav til markedsfø-
ringen af lattergas til forbrugere i Danmark, og det gøres
forbudt for forbrugere at besidde lattergas uden anerkendel-
sesværdigt formål. Det overordnede hensyn bag tiltagene i
lovforslaget er, at lattergas ikke anvendes til beruselsesfor-
mål, idet der er betydelige sundhedsmæssige risici forbun-
det med indtagelsen af lattergas i beruselsesøjemed. På den
baggrund er der med lovforslaget tale om en forebyggende
indsats mod det misbrug af lattergas, der har vist sig at
eksistere i Danmark, særligt blandt unge.
FN´s verdensmål vurderes ikke at være relevante for lov-
forslagets ændring af markedsføringsloven.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser
for det offentlige.
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter på Justits-
ministeriets område. Merudgifterne omfatter udgifter i bl.a.
politiet, anklagemyndigheden og domstolene til håndtering
af straffesager.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at det forudsættes at
lattergas indføres i § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse
nr. 1297 af 18. november 2010 om udenretlig vedtagelse af
konfiskation.
Det vurderes, at den foreslåede ændring af markedsfø-
ringsloven vil medføre begrænsede merudgifter for staten,
som forventes afholdt inden for Erhvervsministeriets økono-
miske ramme.
Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med mærk-
ningsordningen efter reglerne i markedsføringsloven og
bekendtgørelsen om Forbrugerombudsmandens virksom-
hed. Det indebærer, at Forbrugerombudsmanden har mulig-
hed for at prioritere blandt de sager, som forelægges Forbru-
gerombudsmanden. På baggrund af prioriteringsadgangen
vurderes det, at lovforslaget ikke vil medføre øgede udgifter
for institutionen.
Det vurderes, at forslaget ikke medfører implementerings-
konsekvenser for regioner og kommuner.
Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for di-
gitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne er
relevante. Dette indebærer bl.a., at reglerne så vidt muligt er
udformet på en klar og konsistent måde, jf. princip 1.
I det foreslåede kapitel 3 a i lattergasloven, foreslås, at
Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmel-
ser om obligatorisk digital kommunikation til og fra Sikker-
hedsstyrelsen.. Det forudsættes i den forbindelse, at der vil
blive fastsat regler, som sikrer, at der i vid udstrækning
vil blive anvendt digital post, så meddelelser sendes sikkert
både til og fra Sikkerhedsstyrelsen. Forslaget følger dermed
princip 2 om digital kommunikation og princip 6 om anven-
delse af offentlig it-infrastruktur.
Forslaget understøtter princip 3 om automatisk sagsbe-
handling til en vis grad, idet der foreslås, at forhandlere
fremadrettet skal foretage kontrol af, om der handles med et
CVR-nummer. Denne kontrol skal foretages i tillæg til den
nuværende alderskontrol og medfører, at kontrolmyndighe-
dens kontrol bliver forenklet og således ikke længere beror
på et skøn.
Lovforslaget anvender i høj grad allerede kendte begreber
fra anden lovgivning, jf. princip 4.
Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgaver vil medføre, at
der behandles relevant produkt- og virksomhedsinformati-
on. Styrelsen vil have et lovligt behandlingsgrundlag i hen-
hold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, idet der vil være tale om offentlig myndighedsudøvelse.
Lovforslagets ændring af markedsføringsloven vurderes
ligeledes at leve op til principperne for digitaliseringsklar
lovgivning, i det omfang principperne er relevante. Dette
indebærer bl.a., at reglerne så vidt muligt er udformet på en
klar og konsistent måde, jf. princip 1.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes samlet at medføre mindre økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
13
Der forventes alene at være mindre administrative konse-
kvenser for erhvervslivet i forbindelse med kravet om et
alderskontrolsystem og dokumentation af kontrol med CVR-
numre ved markedsføring af lattergas, henset til at markeds-
føring af lattergas til forbrugere til legitime formål vurderes
at være begrænset.
Endelig forventes mindre negative administrative konse-
kvenser for kommunikationsplatforme og onlinegrænsefla-
der, der ved påbud kan pålægges at blokere eller fjerne
indhold fra deres brugergrænseflader.
Det vurderes, at lovforslagets ændring af markedsførings-
loven vil medføre mindre negative løbende økonomiske
omkostninger og omstillingsomkostninger for erhvervslivet
i forbindelse med mærkningspligten for retoucherede rekla-
mebilleder og reklamefilm. De løbende omkostninger vil
udgøre en del af de omkostninger, der allerede vil være for-
bundet med opsætning og redigering af reklamebilledet/re-
klamefilmen, og omkostningerne for den enkelte virksom-
hed må derfor antages at være meget begrænsede. Omkost-
ningerne tjener direkte til efterlevelse af en informationsfor-
pligtelse, idet formålet med mærkningspligten er at bidrage
til gennemsigtighed omkring anvendelsen af reklamebilleder
og reklamefilm. Mærket vil blive udviklet af staten og stillet
til rådighed, så det let kan downloades til alle formater og
kanaler.
Samlet set forventes lovforslaget at medføre økonomi-
ske og administrative konsekvenser for under 4 mio. kr.
årligt. Konsekvenserne vil derfor ikke blive kvantificeret
yderligere.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Der stilles ikke krav om specifikke teknologier eller løs-
ninger i lovforslaget som forudsætning for at overholde lo-
vens formål. Der er derimod metodefrihed til at vælge den
løsning, som passer bedst til den enkelte forhandler, så læn-
ge formålet opfyldes. Forslaget understøtter dermed princip
2 og 3.
Princip 1 og 4 vurderes ikke at være relevante for forsla-
get.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke væsentlige miljø- eller naturmæssi-
ge konsekvenser, dog kan lovforslaget forhåbentlig være
med til at mindske antallet af henkastede lattergaspatroner i
naturen, som følge af mindre salg til beruselse.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er notificeret over for Kommissionen i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-
dets tjenester (kodifikation).
Lovforslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspek-
ter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. ju-
ni 2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F Fag-
ligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes
centralorganisation, Alkohol og Samfund, AMGROS, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustri-
en, Autobranchen Danmark, Banedanmark, Begravelse Dan-
mark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet,
Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår,
Clean Clothes Campaign, CO-Industri, Coop, Creative Club,
Danmarks 29 Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boli-
ger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fotohandler
Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsfor-
bund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederier, Dan-
marks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og
Caféer, Danmarks Skohandler Forening, Danmarks Sports-
handler-Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncør-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbranche-
råd, Dansk Byggeri, Dansk Boldspil-Union, Dansk Detail,
Dansk DLF, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk El-
bil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Er-
hverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Fotogra-
fisk Forening, Dansk Industri, Dansk Inkasso Branchefor-
ening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Live, Dansk Markedsføring,
Dansk Retursystem, Dansk Skovforening, Dansk Tandple-
jerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil & Beklædning,
Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Arki-
tektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere,
Danske Busvognmænd, Danske Erhvervsskoler og Gymna-
sier, Danske Fysioterapeuter, Danske Fodterapeuter, Danske
Malermestre, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Re-
klame og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Re-
visorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De Lokale
Ugeaviser A/S, Den Danske Dommerforening, Den Dan-
ske Dyrlægeforening, Den Danske Fondsmæglerforening,
DSK - De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd,
DSB, DTL – Danske Vognmænd, Ecolabel, Eksportrådet,
Energi- og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM - Forenede
Danske Motorejere, FEHA – Foreningen af Producenter
og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, Ferie-
husudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing, Finans
Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbru-
gerrådet TÆNK, Foreningen af Advokater og Advokatfuld-
mægtige, Foreningen af Danske Inkassoadvokater, FDIM
- Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revi-
sorer/Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDIH –
Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring og Pen-
14
sion, Fødevarestyrelsen, Giftlinjen, Green Power Denmark,
GRAKOM, HORESTA, Huset Markedsføring, Håndværks-
rådet, I/S Amager Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, In-
vesteringsfondsbranchen, IT-Brancheforeningen, ITEK, Ju-
stitsministeriet, Kreativitet og Kommunikation, Kommuner-
nes Landsforening, Kulturministeriet, Kosmetik & Hygiejne
Branchen, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Dan-
mark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinsti-
tutter, Lægeforeningen, Metroselskabet, Midttrafik, No Re-
touch, Nærbutikkernes Landsforening, Patrade Legal ApS,
Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende Tandlægers
Organisation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspo-
litichefen, Rådet for Samfundsansvar, Sex og Samfund,
Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Sundhedsstyrel-
sen, Sydtrafik, Søsportens Brancheforening, Tandlægefor-
eningen, Teleindustrien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S,
Vestre Landsret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark
(V. S. O. D.), Ørsted og Østre Landsret.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre merud-
gifter for det offentlige.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Begrænsede merudgifter
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Begrænsede merudgifter
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Nej
Klimamæssige konsekvenser Ingen Nej
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Lovforslaget har ikke væsentlige miljø- el-
ler naturmæssige konsekvenser, dog kan
lovforslaget forhåbentlig være med til at
mindske antallet af henkastede lattergaspa-
troner i naturen, som følge af mindre salg
til beruselse.
Nej
Forholdet til EU-retten Lovforslaget er notificeret over for Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifika-
tion).
Lovforslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspekter.
[Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-regule-
ring] /[Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering]
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende lovs titel er ”lov om salg og markedsføring
af lattergas” (herefter benævnt lattergasloven).
Det foreslås, at lovens titel fremover skal være ”Lov om
markedsføring og besiddelse af lattergas (lattergasloven)”.
Ændringen i titlen foreslås som følge af, at det primære
forbud i lovens § 3 omformuleres, så salg udgår af lovtek-
sten og at der indføres forbud mod besiddelse af lattergas på
offentligt tilgængelige steder.
Til nr. 2
15
Det fremgår af § 1 i lov om salg og markedsføring af
lattergas (lattergasloven), at loven finder anvendelse på lat-
tergas.
Det foreslås, at anvendelsesområdet i § 1 omformuleres,
så loven finder anvendelse på markedsføring og besiddelse
af lattergas.
Ændringen vil medføre, at det klart fremgår, at loven fin-
der anvendelse på markedsføring og besiddelse af lattergas.
Til nr. 3
I den gældende lattergaslovs § 2 fremgår der definitioner
på lattergas og forbruger.
Det foreslås at indsætte yderligere fire definitioner i § 2,
som nr. 3-6.
Det foreslås i § 2, nr. 3, at markedsføring defineres som
det at gøre lattergas tilgængeligt for forbrugere mod eller
uden betaling, herunder via internettet.
Definitionen foreslås indsat for gøre det klart, at markeds-
føringsbegrebet i denne del af lovforslaget ikke vedrører an-
noncering eller reklamer. Betydningen af ordet skal forstås i
overensstemmelse med lovgivningen om eksempelvis tobak
og elektroniske cigaretter, hvor der ved ”markedsføring”
forstås at bringe et produkt på markedet, sætte det til salg
eller på anden måde gøre det tilgængeligt for forbrugerne.
I § 2, nr. 4, foreslås cracker defineret som et aggregat, som
anvendes til at åbne lattergaspatroner, således at gassen kan
udtømmes.
Crackers bruges til at ”åbne” en lattergaspatron, så indhol-
det kan udtømmes i eksempelvis en ballon og indtages via
denne. Flødeskumssifoner er ikke omfattet af definitionen af
crackers, selv om disse også ”åbner” lattergaspatronen, idet
sifoner har et legitimt formål.
Det foreslås i § 2, nr. 5, at en onlinegrænseflade defineres
som enhver form for software, herunder et websted, dele
af et websted eller en applikation, hvor der markedsføres,
sælges eller formidles salg af lattergas.
En onlinegrænseflade vil således være enhver form for
software, herunder et websted, dele af et websted eller en
applikation, der giver brugere adgang til produkter eller ind-
hold. Definitionen af en onlinegrænseflade foreslås dermed
at kunne rumme den teknologiske udvikling inden for områ-
det, hvorefter nye onlinegrænseflader, som løbende forven-
tes at blive udviklet, vil være omfattede af definitionen. I
øjeblikket er det særligt hjemmesider og applikationer til
mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt for at
tilgå eksempelvis en webshop. Dette formodes dog at ændre
sig i takt med, at der kommer nye løsninger på markedet. På
nuværende tidspunkt omfatter begrebet onlinegrænseflade
bl.a. onlinemarkedspladser, som formidler salget mellem er-
hvervsdrivende og forbrugere.
I relation til dette lovforslag er det udelukkende online-
grænseflader, som anvendes til at markedsføre, sælge eller
formidle salg af lattergas. Kommunikationsplatforme, som
ligeledes omfattes af dette lovforslag, er at betragte som
en underkategori til onlinegrænseflader. Disse er særligt
relevante, hvor kommunikationsplatformen anvendes til at
formidle kontakten og deraf følgende salg af lattergas.
I § 2, nr. 6, foreslås det at definere kommunikationsplat-
form som en online platform, som med henblik på opnåelse
af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og
udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i
at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig
og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn,
ord, på skrift, lyd, billeder eller video.
At platformen er online indebærer, at interaktion på plat-
formen sker via internettet. Online platforme varierer i for-
mat og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt
af en tjenesteudbyder, men de kan som regel tilgås via et
websted fra både stationære og bærbare computere og via
applikationer på mobile enheder, såsom tabletcomputere og
smartphones. Platforme, som udbydes ved hjælp af f.eks.
telefax eller telex, er ikke omfattet.
Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes
af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af fortjene-
ste, skal forstås således, at kommunikationsplatformen har
et kommercielt sigte, hvilket omfatter alle aktiviteter, der
er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der
skal ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at
en kommunikationsplatform godt kan have et kommercielt
sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksom-
hed i almindelighed ikke betegnes som kommerciel. Kom-
munikationsplatformen skal sigte mod at generere en om-
sætning. Det kan f.eks. være, at tjenesteudbyderen tilbyder
ydelser eller produkter mod betaling til andre fysiske og
juridiske personer, som ønsker at promovere sine ydelser
eller produkter på kommunikationsplatformen. Denne beta-
ling kan også udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan
f.eks. opnå fortjeneste ved at give virksomheder adgang
til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app
køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste
ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til kommuni-
kationsplatformen uden betaling, muligheden for at tilkøbe
premium-medlemsskaber for f.eks. et ugentligt, månedligt
eller årligt beløb.
Platformen skal tilbyde den besøgende at oprette en pro-
fil og udforske andre profiler. Brugeren kan således efter
registrering på platformen få adgang til at skabe sociale
relationer ved at forbinde sig med andre brugere, som også
har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller
ved at andre brugere følger brugerprofilen. “Venne-” eller
”følger-”netværket på platformen er typisk synligt for andre
brugere, og den primære sociale interaktion på platformen
består af en offentlig, delvist offentlig eller privat kontinuer-
lig strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én
selv. Det bemærkes hertil, at det ikke er en forudsætning for
at falde ind under definitionen af kommunikationsplatform,
at brugere tilknytter sig til andre brugere.
Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af
definitionen af en kommunikationsplatform er, at en primær
funktion af platformen skal bestå i at muliggøre det for
brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentatio-
ner med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller
16
video. Dette skal forstås bredt, således at f.eks. en tilslutning
ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan ske ved at
trykke på en ”like”-knap på en anden brugers indhold på
platformen. Brugergenereret indhold gøres typisk let tilgæn-
geligt for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer
informationen, skal foretage sig andet for at give disse per-
soner adgang til den pågældende information.
Kravet om primær funktion betyder, at definitionen kun
omfatter den del af en given kommunikationsplatform, som
opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder i tilknytning
til sin kommunikationsplatform også tilbyder en separat tje-
neste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at handle med
varer eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er
denne del ikke omfattet af loven.
Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er
genstand for meget brugertrafik, også tilbyder en interaktiv
kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere
at interagere og dele indhold på deres websted gennem f.eks.
en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal
omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem bru-
gere, som udgør en mindre og rent accessorisk del, der er
knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks. journali-
stisk eller redaktionelt indhold m.m. Kommentarsektionen
i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk funk-
tion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggø-
relsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. I
visse tilfælde tilbyder en virksomhed f.eks. salg af produk-
ter på sit websted som den primære funktion, men virksom-
heden giver også brugerne adgang til at kommunikere og
meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en
interaktiv kommunikationsmulighed. Den del af webstedet,
som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikati-
onsmulighed, skal anses for en accessorisk del af webstedet,
som ikke er omfattet af begrebet kommunikationsplatform.
Til nr. 4
Kapitlets overskrift er ”salg og markedsføring af lattergas
til forbrugere”.
Det foreslås, at kapitlets overskrift fremover skal være
”Markedsføring af lattergas til forbrugere og forbud mod
besiddelse”.
Ændringen i overskriften foreslås som følge af, at det
primære forbud i lovens § 3 omformuleres, så salg udgår
og der i § 4 a foreslås at indføre forbud mod besiddelse af
lattergas på offentligt tilgængelige steder.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 3, stk. 1, i lov om salg og
markedsføring af lattergas til forbrugere, at det er forbudt at
sælge mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger
pr. dag.
Mængdebegrænsningen blev indført ved lov nr. 800 af den
9. juni 2020 og har til formål at dæmme op for de situati-
oner, hvor lattergas bliver solgt i mængder, der overstiger
den mængde, som vurderes ikke at kunne rummes af legiti-
me formål. Mængdebegrænsningen svarer til, at der lovligt
kan sælges højst 2 små lattergaspatroner med 7-8,5 gram i
hver. Det er uden betydning, om de i alt tilladte 17 gram
lattergas sælges i en eller flere beholdere. Lattergas findes
på markedet i andre beholdere, som indeholder mere eller
mindre lattergas end små lattergaspatroner. Fælles er dog, at
det er tilladt at sælge op til 17 gram, mens det er ulovligt at
sælge over mængdebegrænsningen.
Mængdebegrænsningen er fastsat på baggrund af en afvej-
ning af, at forbrug til beruselse af blot en enkelt lattergaspa-
tron efter Sundhedsstyrelsens vurdering er sundhedsskade-
lig, men at det fortsat skal være muligt for forbrugere at
købe lattergas til legitime formål, herunder som drivmiddel i
sifoner til at lave skum af f.eks. fløde.
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om salg og markedsføring
af lattergas til forbrugere, at lattergas ikke må sælges eller
markedsføres i Danmark til forbrugere under 18 år.
Bestemmelsen forbyder salg og markedsføring af latter-
gaspatroner til forbrugere under 18 år. Bestemmelsen tjener
som en beskyttelse mod risikoen for et potentielt misbrug,
som nogle unge under 18 år kan udvikle ved anvendelse af
lattergas til beruselsesformål.
Der findes i dag ikke et egentlig forbud mod salg og
markedsføring af lattergas til beruselsesformål.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at det forbydes at markedsføre
mere end 17 gram lattergas pr. dag til en forbruger eller en
person, der fremstår som en forbruger, jf. dog stk. 2 og 3.
Ændringen af bestemmelsens ordlyd foretages primært for
at præcisere, at forbuddet også gælder over for personer,
der fremstår som forbrugere. Denne præcisering er relevant
for personer, som arbejder med kontrolmyndigheden for at
kontrollere, at reglerne bliver overholdt.
Ændringen foretages også for at fremrykke fuldbyrdelsen
af den ulovlige gerning, så denne sker allerede ved markeds-
føringen af mere end 17 gram lattergas til forbrugere eller
personer, der fremstår som forbrugere. Den ulovlige gerning
er derfor ikke længere betinget af, at et egentligt salg til en
forbruger har fundet sted. Det betyder, at overtrædelse af
forbuddet sker i det øjeblik, hvor f.eks. en webshop lægger
lattergas over mængdebegrænsningen op på shoppen og der-
med markedsfører til forbrugerne.
Ved ”markedsføre” forstås i henhold til lovforslaget alle
handlinger, der gør lattergas tilgængeligt på markedet, her-
under ved at sætte til salg eller stille lattergas til rådighed
for forbrugeren mod eller uden betaling. Opbevares latter-
gas ”under disken”, i lagerlokalet, eller i bagagerummet på
en bil, så det kun sælges ved direkte forespørgsel fra en
forbruger, vil dette blive anset for tilgængeliggørelse, som
omfattes af begrebet ”markedsføre”. De situationer, hvor
lattergas markedsføres via internettet, på sociale medier eller
via andre digitale kanaler, vil ligeledes være omfattet.
Det bemærkes, at markedsføringsbegrebet ikke handler
om annoncering eller reklamer. Betydningen af ordet vil
skulle forstås i tråd med lovgivningen om eksempelvis tobak
og elektroniske cigaretter i betydningen at bringe et produkt
på markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det
tilgængeligt for forbrugerne.
17
Det understreges, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol under
brug af skjult identitet aldrig må anspore til ulovlige hand-
linger (provokationsforbuddet). Dette er særligt aktuelt i de
situationer, hvor lattergas opbevares ”under disken”, i lager-
lokalet, eller i bagagerummet på en bil, så det kun sælges
ved direkte forespørgsel fra en forbruger. I disse situationer
må der søges bevis for markedsføringen ved eksempelvis
klip fra videoovervågning, vidneudsagn fra forbruger eller
den tilsynsførendes observationer.
Sikkerhedsstyrelsen skal ligeledes iagttage, at provokati-
onsforbuddet medfører, at der alene må købes den mindste
udbudte mængde lattergas over mængdebegrænsningen, når
der gennemføres kontrolkøb.
Forbuddet mod at markedsføre mere end 17 gram lattergas
pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår som en
forbruger, gælder for erhvervsdrivende såvel som forbruge-
re, som markedsfører lattergas til andre forbrugere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at lattergas ikke må markedsføres
i Danmark til forbrugere eller personer, der fremstår som
forbrugere, under 18 år.
Den sproglige formulering i bestemmelsen tilpasses der-
med ændringen af § 3, stk. 1. Bestemmelsen indebærer fort-
sat, at enhver tilgængeliggørelse af lattergas til forbrugere
under 18 år er ulovlig.
Forhandleren er ansvarlig for at sikre, at en forbruger,
som køber lattergas, er over 18 år. Forhandleren skal kræve
fremvisning af gyldig billedlegitimation, der dokumenterer,
at forbrugeren er fyldt 18 år, jf. den foreslåede § 6.
Forbuddet mod at markedsføre lattergas over for forbruge-
re under 18 år vil gælde for alle forhandlere, uanset om
de er erhvervsdrivende eller forbrugere, som markedsfører
lattergas til andre forbrugere.
Det foreslås i stk. 3, at lattergas ikke må markedsføres til
beruselsesformål uanset mængde.
Med bestemmelsen forbydes enhver tilgængeliggørelse
af lattergas til beruselsesformål. Forbuddet indføres for at
beskytte forbrugerne, idet lattergas er sundhedsskadeligt at
indtage selv i små mængder. Der sendes samtidig et klart
signal til brugerne om, at anvendelse af lattergas til berusel-
se selv i små mængder er sundhedsskadeligt og ikke accep-
teres af samfundet.
Lattergas fra patroner bliver typisk misbrugt ved, at det in-
haleres fra gaspatronerne via en flødeskumssifon eller fra en
ballon, som fyldes med gassen fra patronerne. En indikator
for, at lattergassen sælges til beruselsesformål, kan være de
omstændigheder, lattergassen markedsføres under. Sælges
der f.eks. balloner og crackers fra samme udsalgssted, vil
dette klart indikere, at lattergassen sælges til beruselsesfor-
mål.
En anden indikator kan være, hvilken type udsalgssted
lattergassen sælges fra. Markedsføring på diskoteker, festi-
valer, ungdomsklubber eller lignende steder, hvor lattergas
ikke umiddelbart har et legitimt formål, vil ligeledes indike-
re, at salget sker med beruselse for øje, ligesom markedsfø-
ring fra en bil, der indeholder et større lager af patroner,
også indikerer, at formålet er beruselse.
Markedsføring fra bagagerummet eller ud af sideruden på
en bil, via profiler på sociale medier eller lignende, hvor
sælgeren enten kun forhandler lattergas eller lattergas sam-
men med andre rusmidler, vil ligeledes indikere, at salget
sker til beruselsesformål.
Måden, markedsføringen af lattergassen sker på, kan lige-
ledes indikere, at det sker til beruselsesformål. Eksempelvis
vil mere eller mindre skjulte henvisninger til anvendelse af
lattergas til beruselse i en annonce eller anden reklame kun-
ne indikere, at forhandleren henvender sig særligt til forbru-
gere, som ønsker at anvende lattergas til beruselsesformål.
Forbuddet mod at markedsføre lattergas til beruselsesfor-
mål vil gælde, uanset om der er tale om erhvervsdrivende
eller forbrugere, som markedsfører lattergassen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere
indeholder ingen regler om besiddelse af lattergas.
Det foreslås i § 4 a, at lattergas ikke må besiddes på
offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdoms-
klubber, fritidsordninger og lignende, medmindre det sker
som led i erhvervsudøvelse eller har et andet anerkendelses-
værdigt formål.
Besiddelse på offentligt tilgængelige steder m.v. skal for-
stås på samme måde som i § 1 i lov nr. 376 af 27. april
2016 om knive og blankvåben samt ordensbekendtgørelsens
§ 2. Ved offentligt tilgængelige steder forstås således steder,
hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, of-
fentlige transportmidler, restaurationer (herunder diskoteker,
værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åbningsti-
den, forlystelsessteder og offentlige kontorer, jf. Folketings-
tidende 2015-16, tillæg A, L 107 som fremsat, side 13.
Forbuddet mod besiddelse af lattergas på offentligt tilgæn-
gelige steder vil endvidere omfatte besiddelse i nattelivet,
på festivaler og på markedspladser. Besiddelse af lattergas
på offentligt tilgængelige steder m.v. skal endvidere forstås
sådan, at dette ikke alene omfatter at bære lattergas fysisk,
men at besiddelsen også kan omfatte besiddelse i et køretøj
eller lignende, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt
sted.
Med erhvervsudøvelse menes formål, hvor lattergas an-
vendes i forbindelse med udøvelse af et givent erhverv. Det
kan eksempelvis være på en bar eller i et professionelt
køkken. Med andet anerkendelsesværdigt formål menes de
situationer, hvor lattergas anvendes på legitim vis, f.eks.
som drivmiddel i en sifon, der kan lave skum. Det er dog
ikke afgørende, hvilket redskab der anvendes, men måden
hvorpå lattergassen anvendes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
18
Til nr. 7
Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere
indeholder i § 5 et forbud mod at sælge lattergas til forbru-
gere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol eller produk-
ter relateret til tobak eller elektroniske cigaretter.
Det foreslås i § 5, at det forbydes at markedsføre latter-
gas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor der markedsføres
alkohol, crackers, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebasere-
de rygeprodukter eller elektroniske cigaretter og genopfyld-
ningsbeholdere med og uden nikotin.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at
markedsføring erstatter salg. Ændringen foreslås som følge
af, at det primære forbud i lovens § 3 omformuleres, således
at salg udgår og erstattes af markedsføring.
Det foreslås endvidere, at crackers indsættes i den foreslå-
ede § 5, så det bliver forbudt at markedsføre lattergas til
forbrugere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, crack-
ers, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeproduk-
ter eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere
med og uden nikotin.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at lattergas anven-
des til legitime formål. Lattergas er ikke beregnet til direkte
menneskelig indtagelse, men alene som et fødevaretilsæt-
ningsstof, og Sundhedsstyrelsen advarer om, at der er en
forøget risiko for iltmangel og i værste fald kvælning, hvis
lattergas indtages samtidig med f.eks. alkohol, da alkohol
påvirker hjernens evne til at reagere på iltmangel.
Det foreslås derfor, at lattergas ikke må sælges på steder,
hvor der sælges rusmidler som alkohol i form af f.eks. øl,
vin eller spiritus, eller hvor der sælges crackers, som kan
anvendes til at ”åbne” lattergaspatronen, så gassen kan ud-
tømmes i f.eks. en ballon og herefter indtages. Det foreslås
yderligere, at lattergas heller ikke må sælges samme sted
som tobaksvarer (produkter, som helt eller delvist består af
tobak, uanset om den er generisk modificeret samt varer,
der fortrinsvist benyttes i forbindelse med tobaksrygning),
tobakssurrogater (produkter med indhold af nikotin, der ikke
er tobaksvarer, som defineret i § 2, nr. 2, i lov om tobaksva-
rer m.v.).
Der foreslås et endvidere et forbud mod at markedsføre
lattergas samme sted som elektroniske cigaretter, som defi-
neret i § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. Yder-
mere foreslås det forbudt at markedsføre lattergas samme
sted som urtebaserede rygeprodukter (produkter baseret på
planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og
som kan forbruges via en forbrændingsproces). Endelig om-
fattes også genopfyldningsbeholdere til elektroniske cigaret-
ter af forbuddet, uanset om disse er med eller uden nikotin.
Salg af lattergas på steder, hvor ovennævnte produkter
markedsføres, kan give forbrugere et uhensigtsmæssigt ind-
tryk af, at lattergas har et naturligt beruselsesformål. Forsla-
get indebærer på den baggrund, at lattergas alene må sælges
på steder, hvor lattergassen kan indgå som en naturlig del af
produktporteføljen, hvilket eksempelvis er isenkrambutikker
eller specialforretninger, som primært sælger lattergas.
Markedsføring af lattergas i strid med den foreslåede § 5
sanktioneres efter den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 8
Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere
indeholder ikke krav til forhandleren af lattergas om at kon-
trollere, at køber handler på vegne af en virksomhed, når
der sælges lattergas i mængder, som overstiger mængdebe-
grænsningen. Da det imidlertid er forbudt at sælge mere end
17 gram til hver enkelt forbruger pr. dag, stilles der dermed
et indirekte krav til forhandleren.
Det foreslås i § 5 a, at der gives forhandleren en klar
forpligtelse til at kontrollere, at denne ikke handler med
en forbruger. Det foreslås derfor i stk. 1, at ved handel
med lattergas, der overstiger mængdebegrænsningen i § 3,
stk. 1, skal forhandleren forud for betalingstransaktionen
kontrollere, at køberen er en erhvervsdrivende med gyldigt
CVR-nummer.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ved han-
del med lattergas over mængdebegrænsningen pålægges for-
handlere et ansvar for at kontrollere, om den danske køber
reelt er erhvervsdrivende. Derved afskæres forbrugere mu-
ligheden for at omgå mængdebegrænsningen, ved f.eks. at
foretage køb over de tilladte 17 gram pr. dag under anven-
delse af falske oplysninger, herunder brug af fiktive eller
vilkårlige CVR-numre.
Der indføres derfor et krav til forhandleren af lattergas
om, at denne, forud for at salget gennemføres, skal kontrol-
lere CVR-nummeret på deres kunde.
Kravet medfører ikke, at sælgeren får pligt til at kontrol-
lere, om køberen har et anerkendelsesværdigt formål med
købet inden for rammerne af sit erhverv. Kravet går alene
på, at sælgeren vil skulle kontrollere, om det CVR-nummer,
som køber oplyser, er gyldigt eller ej.
At sælgere forud for betalingstransaktionen vil skulle kon-
trollere, at der handles med en erhvervsdrivende med gyl-
digt CVR-nummer, betyder, at når der handles i en fysisk
butik, vil denne kontrol bl.a. kunne foretages ved at kon-
statere, om købet foretages på et kreditkort udstedt til en
erhvervsdrivende eller efter rekvisition fra en erhvervsdri-
vende.
Ved internethandel vil kontrollen eksempelvis kunne fore-
tages ved, at der indsættes et felt i forbindelse med ordreaf-
givelsen, hvor køberen skal indtaste sit CVR-nummer. For-
handleren vil derefter skulle foretage et krydstjek af, om det
oplyste CVR-nummer er gyldigt. Dette kan f.eks. ske ved
opslag via det Centrale Virksomhedsregister.
Transaktionen skal afvises, hvis køber oplyser et CVR-
nummer, som ikke er gyldigt.
Det foreslås i stk. 2, at forhandleren skal have en relevant
procedure for kontrollen i stk. 1. Kontrollen skal dokumen-
teres, og dokumentation for den udførte kontrol skal opbe-
vares i 2 år.
Bestemmelsen skal sikre, at forhandlerne indfører relevan-
te kontrolprocedurer, og at de efterfølgende kan dokumente-
re, at kontrollen har fundet sted.
19
Der vil være metodefrihed til, hvordan disse procedurer
udformes, så længe forhandleren kan redegøre for relevante
procedurer, og at disse er effektive til at sikre, at CVR-kon-
trollen gennemføres. Proceduren kan eksempelvis bestå af
en tjekliste med punkter, som ekspedienten skal udføre i
forbindelse med salg af lattergas.
Dokumentation og relevante procedurer hos forhandleren
vil efter lovens ikrafttræden indgå i Sikkerhedsstyrelsens
markedsovervågning. Forhandleren skal kunne dokumente-
re over for kontrolmyndigheden, at CVR-kontrollen er gen-
nemført for hvert enkelt salg af lattergas over mængdebe-
grænsningen. Forhandleren vælger selv formatet af doku-
mentationen, så længe det kan dokumenteres, at kontrollen
er foretaget. Det kan f.eks. være ved hjælp af skærmbilleder
fra det Centrale Virksomhedsregister eller med en udfyldt
tjekliste.
Når forhandleren handler med faste kunder, vil det være
tilstrækkeligt, at der foretages periodisk kontrol, som fore-
tages ud fra en konkret vurdering. Som eksempel kan der
efter kontrollen ved første salg kontrolleres hver 6. måned
eller for hvert 10. salg til samme virksomhed for at sikre,
at CVR-nummeret fortsat er gyldigt. Denne kontrol vil lige-
ledes skulle dokumenteres og opbevares.
Dokumentationen skal opbevares i 2 år efter hvert salg
af lattergas. Knyttes dokumentationen op på en procedure,
f.eks. ved henvisning til konkrete punkter i en tjekliste,
omfatter opbevaringskravet tillige den procedure, som var
gældende på tidspunktet for salget.
Det toårige opbevaringskrav knytter sig til den strafferet-
lige forældelse for de almindelige overtrædelser af lattergas-
loven, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af § 6 i lov om salg og markedsføring af lat-
tergas til forbrugere, at forhandlere af lattergas skal drive
et effektivt alderskontrolsystem ved forbrugerrettet internet-
handel.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at forhandlere af lattergas skal
kontrollere, at forbrugeren er fyldt 18 år, inden salget gen-
nemføres.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes et krav om,
at forhandlere af lattergas skal kontrollere alderen på forbru-
gere eller personer, der fremstår som en forbrugere, som
ønsker at købe lattergas. Bestemmelsen skal dermed bidrage
til at sikre, at forhandleren overholder forbuddet mod at sæl-
ge lattergas til forbrugere eller personer, der fremstår som
forbrugere, som ikke er fyldt 18 år, jf. den foreslåede § 3,
stk. 2.
Alderskontrollen i fysiske butikker vil skulle ske ved kon-
trol af køberens billedlegitimation, eksempelvis ved, at for-
handleren kræver fremvisning af gyldig legitimation. Det er
væsentligt, at der er tale om billedlegitimation eller anden
form for legitimation, hvor forhandleren kan verificere, at
personen, som fremviser legitimationen, er den person, som
forsøger at købe lattergas. Derfor vil et sygesikringsbevis ik-
ke i sig selv være tilstrækkelig legitimation. Foregår handlen
online, er alderskontrollen reguleret i bestemmelsens stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at ved forbrugerrettet internethandel
skal forhandlere af lattergas drive et alderskontrolsystem,
som effektivt sikrer, at forbrugeren er fyldt 18 år.
Alderskontrolsystemet vil derfor skulle benyttes ved han-
del over internettet. Bestemmelsen indebærer et krav til for-
handlerne om at sikre et system, der effektivt verificerer
køberens alder. Det er således ikke tilstrækkeligt med f.eks.
et pop-up vindue, der anmoder køberen om at bekræfte, at
vedkommende er fyldt 18 år, som det ses på nogle hjemme-
sider i dag. Der skal således ske en verificering af en købers
alder, således at det sikres, at personer under 18 år ikke kan
købe lattergas.
Det foreslåede alderskontrolsystem er udtryk for, at myn-
dighederne skal have de bedste muligheder for at håndhæve
aldersgrænsen for salg af lattergas.
Samtidig skal det sikres, at den rette tilgængelige løsning
til et alderskontrolsystem kan implementeres hos forhandle-
re af lattergas. I den henseende er det ikke hensigten, at
der vil blive udviklet en central løsning, som sælgere kan
benytte til alderskontrol ved salg af lattergas.
Det vil således være den enkelte forhandlers ansvar at
have et alderskontrolsystem, der effektivt kan anvendes til
at verificere køberes alder i forbindelse med et salg til en
forbruger. Som eksempel på et effektivt alderskontrolsystem
kan forhandleren ved forbrugerrettet internethandel kræve
en form for brugeroprettelse, hvor brugerens alder skal veri-
ficeres, før et køb af lattergas kan gennemføres.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2,
herunder om de nærmere krav til selve kontrollen, om et
alderskontrolsystem, og om forhandleres pligt til at give
kontrolmyndigheden oplysninger om systemets indhold og
anvendelse.
Bestemmelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte krav til,
hvordan systemet på sikker vis kan kontrollere, at købere
er over 18 år. Bemyndigelsen kan imidlertid alene anvendes
til at fastsætte regler i det omfang, der er nødvendigt for at
sikre, at lattergas ikke sælges til forbrugere under 18 år.
Det forudsættes, at reglerne, som fastsættes i medfør af
stk. 3, bliver strafbelagt i medfør af lattergaslovens § 12, stk.
6. Efter § 12, stk. 6, kan det i regler udstedt i medfør af
lattergasloven fastsættes, at overtrædelse af reglerne straffes
med bøde.
Til nr. 10
I lattergaslovens § 7 fremgår det, at erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om kontrol med salg og mar-
kedsføring af lattergas til forbrugere, herunder om udstedel-
se af forbud og påbud.
Det foreslås i § 7, at formuleringen ”salg og” udgår, hvor-
efter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kontrol med markedsføring af lattergas til forbrugere, herun-
der om udstedelse af forbud og påbud.
20
Ændringen i § 7 foreslås som følge af, at det primære
forbud i lovens § 3 omformuleres, så salg udgår. Erhvervs-
ministeren vil følgelig have bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om kontrol med markedsføring af lattergas
til forbrugere, herunder om udstedelse af forbud og påbud.
Til nr. 11
I den gældende lov om salg og markedsføring af lattergas
til forbrugere findes ingen bestemmelse om refusion af kon-
trolmyndighedens udlæg i forbindelse med kontrollen.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at har kontrollen nødvendiggjort
en betaling, kan kontrolmyndigheden kræve udgiften refun-
deret fra forhandleren. Refusionen omfatter såvel omkost-
ningen til lattergassen som fragt heraf.
At kontrollen har nødvendiggjort en betaling vil særligt
være aktuelt ved kontroller under brug af skjult identitet, da
en sådan kontrol af natur vil betyde, at myndigheden ikke
kan anvende betalingskort knyttet til myndigheden. I praksis
vil det betyde, at kontrolmyndigheden foretager købet uden
at give sig til kende og først i den efterfølgende sagsbehand-
ling afslører, at der er tale om et salg til en person, der frem-
står som forbruger. Forhandleren vil herefter blive mødt af
et refusionskrav til dækning af myndighedens omkostninger
til køb af lattergassen plus eventuel fragt.
Bestemmelsen skal tage højde for webbutikker, online-
markedspladser og sociale medier, som udgør en voksende
del af den samlede handel med lattergas, og som ikke har et
offentligt tilgængeligt salgslokale, hvor kontrolmyndigheden
kan foretage kontrollen. Bestemmelsen vil også blive bragt
i anvendelse, når der foretages kontrol af webbutikker, selv
om virksomheden også har en fysisk butik, da det oftest ikke
er muligt at anvende samme løsning på f.eks. CVR-kontrol-
len i fysiske og webbaserede butikker.
Bestemmelsen vil finde anvendelse på både internetbase-
ret markedsføring og markedsføring ved fysiske salgssteder
og sidestiller således vilkårene for kontrol. Bestemmelsen
skal desuden finde anvendelse på både etablerede virksom-
heder og private, som markedsfører lattergas til forbrugere.
Til nr. 12
Der findes i den gældende lattergaslov ikke bestemmelser
om kommunikationsplatforme eller onlinegrænseflader.
Det foreslås, at der indsættes en § 10 a, som giver kon-
trolmyndigheden mulighed for at påbyde en kommunikati-
onsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne
indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at mar-
kedsføre lattergas til forbrugere. Der vil være tale om en
afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor kontrolmyn-
digheden skal iagttage reglerne om partshøring, begrundelse
og klagevejledning m.v.
Forslaget skal ses i lyset af, at salg af lattergas til beru-
selsesformål har flyttet sig markant fra primært at foregå i
kiosker og på webshops til nu primært at ske via de sociale
medier, hvor forbrugere sælger til andre forbrugere. For i
højere grad at kunne sætte ind over for denne type salg
skal bestemmelsen sikre, at kommunikationsplatforme og
onlinegrænseflader, som ikke ad frivillig vej vil bidrage til
at fjerne brugerprofiler, salgsopslag eller andet indhold på
deres brugergrænseflader, kan påbydes at ændre eller fjerne
indholdet. I den forbindelse bemærkes det, at kontrolmyn-
digheden som udgangspunkt vil anmode om, at brugerpro-
filer og salgsopslag m.v. fjernes frivilligt. Et påbud om at
ændre eller fjerne indhold vil dermed som udgangspunkt
først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har konstateret,
at en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade ikke
har efterkommet en anmodning om frivilligt at fjerne det på-
gældende indhold. Der henvises til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 3.4.
Bestemmelsen vil kunne anvendes i situationer, hvor Sik-
kerhedsstyrelsen finder eller modtager en underretning om
salgsopslag eller brugerprofiler m.v., hvorfra der sælges lat-
tergas til beruselsesformål. Bestemmelsen giver mulighed
for at påbyde ændring eller fjernelse af alle typer af latter-
gasrelateret indhold, der måtte findes på kommunikations-
platformen eller onlinegrænsefladen. Terminologien, som
den enkelte kommunikationsplatform eller onlinegrænsefla-
de anvender, er således ikke afgørende for anvendelsen af
bestemmelsen.
Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at påbyde kom-
munikationsplatforme eller onlinegrænseflader at foretage
løbende screening af indholdet på den pågældende kom-
munikationsplatform eller onlinegrænseflade. Bestemmelsen
vil udelukkende kunne anvendes i konkrete tilfælde, hvor
der er konstateret ulovligt indhold.
Til nr. 13
Der findes ikke bestemmelser om obligatorisk digital
kommunikation i den gældende lattergaslov. Ligesom den
gældende lov ikke indeholder mulighed for at træffe afgørel-
ser på området og derfor heller ikke indeholder bestemmel-
ser om klageadgang, herunder afskæring af denne.
Det foreslås at indsætte to nye kapitler og to nye bestem-
melser efter kapitel 3.
Det foreslåede kapitel 3 a indeholder forslag til en be-
stemmelse vedrørende digital kommunikation.
Det foreslås i stk. 1, at skriftlig kommunikation til og fra
kontrolmyndigheden om forhold vedrørende denne lov og
regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf.
dog stk. 2.
Bestemmelsen medfører, at det vil blive obligatorisk at
kommunikere digitalt ved al skriftlig kommunikation med
Sikkerhedsstyrelsen. Dette vil f.eks. betyde, at skriftlige
henvendelser m.v. til Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som
er omfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør
af loven, ikke anses for behørigt modtaget af Sikkerheds-
styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end ved den fore-
skrevne digitale metode. Hertil skal det bemærkes, at hvis
oplysninger m.v. bliver sendt til Sikkerhedsstyrelsen på an-
den måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis
pr. brev, følger det af offentlige myndigheders almindelige
vejledningspligt, at Sikkerhedsstyrelsen må vejlede om reg-
21
lerne på området, herunder om pligten til at kommunikere
på den foreskrevne digitale måde.
Det foreslås i § 11 a, stk. 2, at kontrolmyndigheden kan
undtage en borger eller erhvervsdrivende fra digital kommu-
nikation, når særlige omstændigheder taler for det.
Med bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 fastsættes en
undtagelsesmulighed til det foreslåede stk. 1, idet kontrol-
myndigheden får mulighed for at undtage en borger eller
virksomhed fra at kommunikere digitalt med kontrolmyn-
digheden. Undtagelsen kan anvendes, når særlige omstæn-
digheder taler for det. En særlig omstændighed kan f.eks.
foreligge, hvor en person med handicap har en funktions-
nedsættelse af en sådan karakter, at det vurderes at være
uhensigtsmæssigt at tvinge den pågældende person til at
kommunikere digitalt med kontrolmyndigheden. I så fald
kan myndigheden tilbyde andre kommunikationskanaler,
som den pågældende borger eller erhvervsdrivende har mu-
lighed for at bruge. Undtagelse er ligeledes aktuel i situatio-
ner, hvor parten er undtaget fra digital post, eller hvor det er
påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale
om en person uden dansk CPR-nummer eller en erhvervsdri-
vende m.v. med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en
dansk digital signatur.
Det forhold, at en erhvervsdrivende eller borger oplever,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sit eID eller oplever lignende
hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde,
kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digital kommuni-
kation. I så fald må den pågældende anvende en computer
på et folkebibliotek eller anmode en partsrepræsentant om at
varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.
Det foreslås i § 11 a, stk. 3, at en digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen.
I overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, her-
under § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, fastsætter det
foreslåede stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet
frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for
adressaten.
Endvidere foreslås det i § 11, stk. 4, at erhvervsministe-
ren kan fastsætte regler om digital kommunikation og om
anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale for-
mater.
På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsnin-
ger, herunder selvbetjeningsløsninger til brug for kommuni-
kation om forhold, som er omfattet af loven eller regler
udstedt i medfør af loven.
Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstem-
melse med de til enhver tid gældende regler om den danske
nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infra-
struktur.
Det foreslås at indsætte § 11 b, hvorefter kontrolmyndig-
hedens afgørelser truffet efter lattergasloven eller regler fast-
sat i medfør heraf ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen afskærer den administrative klageadgang
fra kontrolmyndigheden til Erhvervsministeriets departe-
ment og andre administrative myndigheder. Nødvendighe-
den i at afskære klageadgangen skyldes, at der vil være tale
om behandling af sager, som kræver betydelig sagkundskab,
der som udgangspunkt findes hos kontrolmyndigheden. Det
er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis Erhvervsministeriets
departement eller andre administrative myndigheder uden
den forudsatte sagkundskab skal håndtere denne type af sa-
ger.
Afgørelser om påbud efter den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 10 a kan træffes over for kommunikations-
platforme og onlinegrænseflader. Der vil derfor være tale
om en tredjepart, som alene formidler det ulovlige salg ved
at stille en platform eller onlinegrænseflade til rådighed. På
nuværende tidspunkt løses sagerne, hvor der konstateres
ulovligt salg af lattergas eller formidling af kontakt mellem
køber og sælger, som udgangspunkt gennem et samarbej-
de mellem kontrolmyndigheden og en tredjepart i form af
en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade. Derud-
over vil afgørelserne kunne indbringes for domstolene efter
de civilretlige regler herom.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om klageadgang vedrørende afgørelser, der er truffet
på baggrund af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 1 og 2.
Med bestemmelsen vil der således kunne fastsættes en
særlig klageadgang, der afviger fra stk. 1 om, at kontrol-
myndighedens afgørelser, truffet efter denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
Bestemmelsen indebærer, at det vil være muligt for er-
hvervsministeren at fastsætte en særlig klageadgang for for-
brugere, hvis produkter tilbageholdes af told- og skattefor-
valtningen, og kontrolmyndigheden efterfølgende træffer af-
gørelse om, at produkterne ikke må frigives til forbrugeren.
Udmøntningen af bemyndigelsen afhænger af, hvilke nær-
mere regler der fastsættes efter lattergaslovens § 11, stk. 1
og 2, og ikke mindst hvornår de pågældende regler fastsæt-
tes. Dette vil som anført ovenfor være betinget af, at der
tilføres finansiering til told- og skatteforvaltningens bistand
til kontrolmyndigheden.
Til nr. 14
I § 12 i lov om salg og markedsføring af lattergas til
forbrugere findes hjemmel til at straffe visse overtrædelser
af loven med bøde.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder nr. 1-6.
Straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser er i ud-
gangspunktet bøde, medmindre der foreligger skærpende
omstændigheder, jf. § 12, stk. 2, eller højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning.
Det foreslåede udgangspunkt for bødernes størrelse over
for forbrugere er beskrevet i pkt. 3.5.2 i de almindelige
bemærkninger og der henvises derfor hertil.
22
Det foreslås i § 12, nr. 1, at den, der markedsfører eller
indfører lattergas i strid med §§ 3-5, kan straffes med bø-
de. Bestemmelsen medfører, at det fortsat skal være strafbart
at markedsføre mere end 17 gram lattergas til hver enkelt
forbruger pr. dag. Det gøres med lovforslaget endvidere
strafbart at markedsføre mere end 17 gram lattergas til
personer, der fremstår som forbrugere. Dette skal sikre, at
sager, hvor kontrolmyndigheden handler under brug af skjult
identitet, kan strafforfølges. Der henvises til bemærkninger-
ne til § 1, nr. 5.
Overtrædelse af den foreslåede § 3, stk. 1, kan ske i fire
forskellige situationer. For det første i de situationer, hvor
en erhvervsdrivende markedsfører lattergas ud over mæng-
debegrænsningen til en forbruger. Det bemærkes, at det ikke
er et krav, at et egentligt salg er gennemført, før den ulov-
lige handling er fuldbyrdet. Der henvises til lovforslagets
bemærkninger til § 1, nr. 5, om det fremrykkede fuldbyrdel-
sesmoment.
Den anden situation, som kan udgøre en overtrædelse af
den foreslåede § 3, stk. 1, er, hvor en forbruger markedsfø-
rer lattergas over mængdebegrænsningen til andre forbruge-
re. Dette kan f.eks. ske via profiler på sociale medier, via
bagagerumssalg eller salg i nattelivet. Det er ikke et krav,
at markedsføringen sker som led i en økonomisk transaktion
mellem køber og sælger. Gerningen vil også være fuldbyr-
det, hvis en forbruger vederlagsfrit stiller lattergas til rådig-
hed for en gruppe af venner i forbindelse med en fest eller
lignende. Oftest vil denne type overtrædelse ske samtidig
med, at den foreslåede § 3, stk. 3, også overtrædes.
Den tredje og fjerde situation, der kan udgøre en overtræ-
delse af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, er, hvor
markedsføringen sker, som ovenfor beskrevet, men hvor kø-
ber ikke er en forbruger, men en person, der fremstår som en
forbruger. Situationen vil f.eks. opstå, når kontrolmyndighe-
den som led i markedsovervågningen udgiver sig for at være
forbruger ved at føre kontrol ved brug af skjult identitet, jf.
§ 10, stk. 2.
Herudover videreføres det, at det er strafbart at markeds-
føre lattergas til en forbruger under 18 år uanset mængde. På
samme måde kriminaliseres det at markedsføre lattergas
uanset mængde til forbrugere eller personer, der fremstår
som forbrugere, under 18 år.
Forbuddet mod at markedsføre lattergas til forbrugere el-
ler personer, som fremstår som forbrugere, under 18 år, samt
forbuddet mod markedsføring til beruselsesformål gælder
for både erhvervsdrivende og forbrugere. Det er ikke et krav,
at markedsføringen er sket som led i en økonomisk transak-
tion, idet også vederlagsfri tilgængeliggørelse af lattergas
til personer under 18 år, eller til beruselsesformål, vil være
omfattet af bestemmelserne.
Det gøres ligeledes strafbart at overtræde den gældende
bestemmelse i § 4, hvorefter det er forbudt for forbrugere
at indføre mere end 17 gram lattergas til Danmark pr. dag,
mens det videreføres uændret, at det er strafbart for forbru-
gere under 18 år at indføre lattergas uanset mængde til Dan-
mark.
Endelig foreslås det at videreføre, at det er strafbart at
markedsføre lattergas fra udsalgssteder, hvor der sælges al-
kohol, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygepro-
dukter eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbehol-
dere med og uden nikotin, efter § 5 i lattergasloven. Som
konsekvens af ændringen i § 1, nr. 7, gøres det ligeledes
strafbart at markedsføre lattergas sammen med crackers.
Overtrædelse af § 4, stk. 1, kan ske enten ved, at latter-
gassen indføres ved den fysiske landegrænse, via lufthavne,
eller ved at erhververen får lattergassen tilsendt som pakke
ind i Danmark. Uanset omstændighederne er det den, der
indfører lattergassen, og ikke sælgeren, som er strafsubjektet
for overtrædelse af denne bestemmelse. Overtrædelse af stk.
2, kan ske under samme omstændigheder som stk. 1, men
hvis erhververen er under 18 år, foreligger der et forbud,
som svarer til markedsføringsforbuddet i den foreslåede § 3,
stk. 2.
Overtrædelse af den foreslåede § 5, vil være fuldbyrdet
allerede i det øjeblik, hvor lattergassen markedsføres fra
samme sted, hvor der forhandles alkohol, crackers, tobaks-
varer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller
elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og
uden nikotin. Det er således ikke et krav, at et egentligt
salg af lattergassen og f.eks. alkoholen har fundet sted til
samme kunde. Fuldbyrdelsen af overtrædelsen er sket allere-
de ved markedsføringen fra samme udsalgssted, uanset om
produkterne reelt har været solgt til en kunde eller ej. Dette
betyder også, at det vil udgøre en overtrædelse, uanset om
forhandleren indfører systemer, som sikrer, at samme kunde
ikke kan købe lattergas og f.eks. alkohol samtidigt.
Overtrædelse af bestemmelsen vil som oftest føre til, at
også den foreslåede § 3, stk. 3, om markedsføring til beru-
selsesformål overtrædes. Har overtrædelse af begge bestem-
melser fundet sted, straffes i sammenstød.
Det foreslås i nr. 2, at det gøres strafbart at besidde latter-
gas i strid med § 4 a.
Overtrædelse af § 4 a vil f.eks. være fuldbyrdet i de si-
tuationer, hvor forbrugere besidder lattergas på uddannelses-
steder (gymnasier, folkeskoler, videregående uddannelser,
erhvervsskoler eller praktikpladser m.v.), ungdomsklubber
(både private og offentlige), fritidsordninger, lignende steder
eller på alle offentligt tilgængelige steder, herunder også i
nattelivet (på barer, diskoteker, klubber eller lignende), på
festivalpladser, til koncerter, markedspladser m.v. Forbud-
det vil også være overtrådt, hvis f.eks. markedsboder eller
lignende på de ovennævnte steder besidder lattergas med
henblik på markedsføring, undtagen hvor lattergassen besid-
des som led i erhvervsudøvelsen eller til et andet anerken-
delsesværdigt formål, f.eks. hvis en bar benytter skum til
fremstilling af drinks og derfor har en sifon med tilhørende
lattergaspatroner liggende.
Det foreslås i nr. 3, at det gøres strafbart ikke at leve op til
kravene til kontrol i §§ 5 a eller 6, stk. 2.
Overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 1, fuldbyrdes,
hvis en forhandler af lattergas forhandler lattergas ud over
mængdebegrænsningen på 17 gram pr. dag til en forbruger
23
eller en person, der fremstår som en forbruger, og ikke forud
for betalingstransaktionen foretager den lovpligtige CVR-
kontrol med henblik på at sikre sig, at køberen reelt er en
anden erhvervsdrivende. Overtrædelse af den foreslåede § 5
a, stk. 2, sker, hvis forhandleren ikke har lavet de relevante
procedurer, som skal sikre, at kontrollen udføres – også af
forhandlerens ansatte. Der ifaldes ligeledes strafansvar, hvis
kontrollen ikke er udført, eller forhandleren forsømmer at
opbevare dokumentationen for den udførte kontrol.
Med bestemmelsen bliver det strafbart for forhandleren af
lattergas ved internethandel ikke at have et effektivt alders-
kontrolsystem. Det vil sige, at forhandleren kan ifalde straf
ved ikke at have et alderskontrolsystem eller ved at have et
alderskontrolsystem, der ikke er effektivt.
Det foreslås i nr. 4, at den, der ikke kontrollerer, at forbru-
geren er fyldt 18 år, jf. § 6, stk. 1, kan straffes med bøde.
Dette medfører, at en forhandler af lattergas, som ikke
kontrollerer forbrugerens gyldige billedlegitimation eller på
anden måde sikrer sig, at forbrugeren er fyldt 18 år, kan
straffes. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 9.
Det foreslås i nr. 5, at den, der undlader at give kontrol-
myndigheden oplysninger, som kontrolmyndigheden efter §
9 kan kræve udleveret, eller afgiver urigtige oplysninger i
forbindelse med sagsbehandlingen, kan straffes med bøde.
Dermed videreføres den gældende bestemmelse i § 12,
stk. 1, nr. 2, hvorefter det er strafbart at undlade at give kon-
trolmyndigheden de oplysninger, som kontrolmyndigheden
har skønnet nødvendige for kontrolmyndighedens virksom-
hed. Herudover er det også strafbart, hvis den pågældende
afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med den sagsbe-
handling, som kontrolmyndigheden foretager.
Når kontrolmyndigheden anmoder om oplysninger i hen-
hold til lovens § 9, er oplysningerne af betydning for, at
myndigheden kan udøve sine kontrolaktiviteter. Modtager
kontrolmyndigheden ikke de krævede oplysninger, kan det
hindre myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det er der-
for nødvendigt, at tilsidesættelse af oplysningspligten kan
straffes med bøde. Ligeledes er det væsentligt at kunne
straffe for afgivelse af urigtige oplysninger.
Oplysninger, som afgives mundtligt, f.eks. under kontrol-
besøg eller telefonisk, er ligeledes omfattet af bestemmel-
sen. Det betyder, at bestemmelsen går videre, end hvad der
er indeholdt i straffelovens § 163 om afgivelse af urigtige
skriftlige oplysninger til det offentlige. Derudover gælder
det, at den foreslåede bestemmelse i § 12, nr. 4 om forbud
mod afgivelse af urigtige oplysninger, i modsætning til straf-
felovens § 163, fuldbyrdes allerede ved uagtsomhed.
Hvis der opstår en konkret mistanke om, at den, fra hvem
myndighederne kræver oplysningerne, har begået en lov-
overtrædelse, der kan medføre straf, kan kontrolmyndighe-
den ikke længere kræve oplysningerne udleveret, medmin-
dre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilveje-
bragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formode-
de lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10. Sagen må
i stedet overgives til politiet til nærmere efterforskning efter
retsplejelovens regler.
Det foreslås i nr. 6 at videreføre, at det er strafbart at und-
lade at give kontrolmyndigheden adgang til erhvervsmæssi-
ge lokaliteter eller transportmidler i strid med § 10, stk. 1.
Det er således strafbart at undlade at give kontrolmyndig-
heden adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og trans-
portmidler, hvor der kan findes lattergas, som er omfattet af
lattergaslovens anvendelsesområde.
Strafbestemmelsen finder anvendelse, uanset at kontrol-
myndigheden efterfølgende rekvirerer politiets bistand, jf.
§ 10, stk. 5, og på den måde skaffer sig adgang. Hvis der
opstår en konkret mistanke om, at den, som er genstand
for kontrolbesøget, har begået en lovovertrædelse, der kan
medføre straf, kan tvangsindgreb over for den mistænkte
med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de
forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter
reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikker-
hedslovens § 9.
Det foreslås i nr. 7, at det gøres strafbart at overtræde eller
undlade at efterkomme et påbud fra kontrolmyndigheden
meddelt i henhold til § 10 a.
Der vil typisk være tale om påbud om fjernelse eller æn-
dring af dele af indholdet på de pågældende kommunikati-
onsplatforme eller onlinegrænseflader, eller om blokering af
brugere, som benytter platformene eller grænsefladerne.
Straffen for ikke at efterkomme kontrolmyndighedens på-
bud skal være med til at sikre en høj efterlevelse på de
afgørelser, som kontrolmyndigheden udsteder til de aktører,
som ikke selv markedsfører lattergas, men som via deres øv-
rige virke som kommunikationsplatforme eller onlinegræn-
seflade stiller onlineplads til rådighed for brugerne. På den
måde skal muligheden for at pålægge straf være med til
at sikre, at kontrollen med markedsføring af lattergas via
kommunikationsplatforme eller onlinegrænseflader også får
den ønskede effekt.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
12.
Til nr. 15
Det fremgår af lattergaslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at
straffen efter stk. 1 under skærpende omstændigheder kan
stige til fængsel indtil 2 år.
Det foreslås at ændre i § 12, stk. 2, 1. pkt., så alene nr. 1-3
skal kunne medføre fængselsstraf.
Bestemmelsen tilpasses, så ikke overtrædelse af alle num-
re i § 12, stk. 1, skal kunne medføre fængselsstraf, men
alene de groveste overtrædelser.
Til nr. 16
Det fremgår af lattergaslovens § 12, stk. 2, nr. 5, at har
en erhvervsdrivende forsøgt at omgå eller unddrage sig kon-
trolmyndighedens kontrol, anses dette som en skærpende
omstændighed.
24
Det foreslås at ændre ”den erhvervsdrivende” i § 12, stk.
2, nr. 5, til ”den, der markedsfører lattergas,”.
Ændringen skal ses i lyset af, at en del af den handel,
der i dag foregår med lattergas til beruselsesformål, sker
fra en forbruger til en anden forbruger. Det vurderes derfor
hensigtsmæssigt at omformulere bestemmelsen, så det ikke
kun er erhvervsdrivende, der kan omfattes af strafforhøjel-
sen under skærpede omstændigheder.
Til nr. 17
Det fremgår af lattergaslovens § 13, stk. 1, at loven træder
i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at ”, jf. dog stk. 2” slettes.
§ 13, stk. 2, omhandler erhvervsministerens bemyndigelse
til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 6. Da § 6
sættes i kraft med dette lovforslag, og § 13, stk. 2, ophæves,
er henvisningen ikke længere relevant. Som en konsekvens
heraf udgår henvisningen til stk. 2.
Til nr. 18
Det fremgår af lattergaslovens § 13, stk. 2, at erhvervsmi-
nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 6.
Det foreslås, at § 13, stk. 2, ophæves.
Med lovforslaget sættes § 6 i kraft. Erhvervsministerens
bemyndigelse i § 13, stk. 2, til at fastsætte tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 6 er dermed overflødig, hvorfor bestem-
melsen ophæves.
Til § 2
Til nr. 1
Der findes i lovgivningen i dag ikke regler om, at rekla-
mebilleder eller reklamefilm skal være mærkede, såfremt
der er anvendt digital retouchering eller der på anden vis
er foretaget kropsændringer på de afbildede personer. Re-
toucherede reklamebilleder eller reklamefilm kan dog efter
omstændighederne være i strid med markedsføringslovens
krav om god skik, jf. lovens § 3, og lovens forbud mod
vildledning, jf. lovens §§ 5 og 6.
Det foreslås at indsætte § 11 c i markedsføringsloven.
Det foreslåede stk. 1 indebærer, at en erhvervsdrivende,
der i sin handelspraksis anvender retoucherede reklamebil-
leder eller reklamefilm, hvor fremstillingen af kroppens fa-
con, størrelse eller hud er ændret i forhold til det naturlige
udgangspunkt, og dermed kan bidrage til kropspres, skal
mærke billederne.
Bestemmelsen er ny og har til formål at skabe gennemsig-
tighed i forbindelse med retoucherede reklamebilleder og
reklamefilm og dermed modvirke den eventuelle negative
påvirkning, som især børn og unge kan udsættes for gennem
reklamer med urealistiske kropsfremstillinger. Mærknings-
pligten er imidlertid ikke begrænset til reklamer rettet mod
børn og unge, men gælder reklamer generelt.
Mærkningspligten omfatter både reklamebilleder og rekla-
mefilm, uanset hvor og på hvilket medie reklamen optræ-
der. Mærkningspligten vil gælde for influencere, såfremt de
modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere
for et produkt og i den forbindelse lægger et retoucheret/ma-
nipuleret billede op af sig selv eller andre. Efter Forbruger-
ombudsmandens praksis kan influencere være erhvervsdri-
vende og derfor omfattet af markedsføringsloven, selv om
de ikke har modtaget betaling for at reklamere for andres
produkter. Det gælder f.eks., hvis de reklamerer for deres
egen tøjkollektion. Det er derfor ikke en forudsætning for, at
influencere skal mærke reklamebilleder eller reklamefilm, at
de modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere
for et produkt.
Pligten til mærkning indtræder, hvis fremstillingen af
kroppens facon, størrelse eller hud er ændret ved retouche-
ring eller anden manipulering og ændringen kan bidrage til
kropspres. Med retouchering og anden manipulering forstås
ændringer af billedet/filmen, som er gjort samtidig med eller
efter at billedet/filmen er taget, som indebærer ændringer af
kroppens facon, størrelse eller hud. Det kan f.eks. også være
ved anvendelse af apps eller filtre, som ændrer kroppens
fremtoning. Med ”krop” forstås også hoved og ansigt. Fjer-
nelse af eksempelvis røde øjne og ændring af farve på hår,
øjne, øjenbryn eller øjenvipper falder uden for mærknings-
kravet. Som eksempler på retouchering af kroppens facon
kan nævnes billeder/film, hvor muskler er gjort større, taljen
er gjort smallere, halsen eller ben er gjort længere, ansigtet
eller næsen er gjort smallere eller bredere, og øjne eller
læber, der er gjort større eller mindre. Også hudændringer er
omfattet af mærkningskravet. Det kan f.eks. være strækmær-
ker, akne, cellulitis, ar, eller kropshår, der er fjernet.
Efterbehandling af reklamebilleder/film, der ikke er direk-
te ændringer af kroppens facon, størrelse eller hud er ikke
omfattet mærkningspligt. Det kan f.eks. være korrektion
af lysstyrke, kontrast, skygge, temperatur og farvemætning
samt ændring af baggrundsfarver. Makeup, justeringer i lys-
sætning (LED-lys), blitz eller reflektor i forbindelse med at
billedet/filmen bliver taget falder ligeledes uden for mærk-
ningspligten.
Det vil være Forbrugerombudsmanden, der foretager vur-
deringen af, om et reklamebillede eller en reklamefilm
er retoucheret og omfattet af kravet om mærkning. Til
brug for vurderingen vil Forbrugerombudsmanden kunne
kræve at få indsendt originalbilledet eller filmen, der har
været anvendt i reklamen, til sammenligning. De erhvervs-
drivende er underlagt en strafbelagt oplysningspligt efter
markedsføringslovens § 25, stk. 2, der foreskriver, at For-
brugerombudsmanden fra enhver kan kræve alle oplysnin-
ger, som skønnes nødvendige for Forbrugerombudsmandens
virksomhed. Oplysningspligten er dog med forbehold for
selvinkrimineringsforbuddet, jf. retssikkerhedslovens § 10.
Det vil evt. kunne være nødvendigt at indhente sagkyndig
bistand eller anvende et dataprogram til brug for vurderin-
gen. Hvis der alene er tale om mindre ændringer i et rekla-
mebillede eller reklamefilm, må det antages, at Forbruger-
ombudsmanden ikke vil prioritere at tage sådanne sager op
til behandling, jf. Forbrugerombudsmandens prioriterings-
adgang. Mindre ændringer kan f.eks. være fjernelse af et
skoldkoppear, en enkelt filipens, et blåt mærke e.l. Grænse-
25
dragningen vil blive fastlagt ved Forbrugerombudsmandens
praksis og i sidste instans ved domstolene.
Mærkningen vil skulle ske ved anvendelse af et fælles
statsligt mærke, der let kan hentes af de erhvervsdrivende og
anvendes på alle relevante kanaler og formater.
Det foreslås, at erhvervsministeren kan få hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om mærkningsordningen.
Det foreslåede stk. 2 indeholder hjemmel til, at erhvervs-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan rekla-
mebilleder og reklamefilm skal mærkes, så det sikres, at
forbrugerne let kan genkende mærket, og at mærkningen
bliver tydelig. Bestemmelsen giver også erhvervsministeren
mulighed for at undtage visse former for retoucheringer fra
mærkningspligten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af markedsføringslovens § 37, stk. 3, at over-
trædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4,
§§ 6 a og 6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk.
1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og
§ 19, § 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtrædelse af
§ 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning.
Det følger endvidere af den gældende § 37, stk. 5, i
markedsføringsloven, at ved udmåling af bøder efter § 37,
stk. 1-3, lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den er-
hvervsdrivendes omsætning. For juridiske personer fastsæt-
tes bødeniveauet efter en model, hvor de erhvervsdrivende
inddeles i 8 kategorier efter deres størrelse målt på omsæt-
ning. For hver kategori er fastsat tre overordnede bødeni-
veauer.
Det foreslås at ændre § 37, stk. 3, således, at den foreslåe-
de bestemmelse i § 11 c, jf. forslagets § 2, nr. 1, strafsankti-
oneres. Strafferammen er bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11 c er de fysiske
og juridiske personer, der anvender retoucherede reklame-
billeder eller reklamefilm i deres handelspraksis.
De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af den
foreslåede § 11 c er uagtsomhed eller forsæt, jf. straffelo-
vens § 19, 2. pkt.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. den
gældende markedsføringslovs § 37, stk. 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af markedsføringslovens § 37, stk. 3, at over-
trædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4,
§§ 6a og 6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk.
1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og
§ 19, § 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtrædelse af
§ 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning.
Det følger af den gældende § 37, stk. 5, i markedsførings-
loven, at ved udmåling af bøder efter § 37, stk. 1-3, lægges
vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes
omsætning. For juridiske personer fastsættes bødeniveauet
efter en model, hvor de erhvervsdrivende inddeles i 8 kate-
gorier efter deres størrelse målt på omsætning.
Det foreslås, at der i § 37 indsættes et nyt stykke 4, der
indebærer, at ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31,
jf. § 9, og under skærpende omstændigheder § 5, stk. 1, og
§ 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279
eller anden lovgivning.
De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af mar-
kedsføringsloven er uagtsomhed eller forsæt, jf. straffelo-
vens § 19, 2. pkt.
Det følger af markedsføringslovens §§ 5 og 6, at en er-
hvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urigtige
oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på an-
den måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennem-
snitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt kor-
rekte. Det følger videre, at erhvervsdrivendes handelspraksis
ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige
oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en
uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
Det følger endvidere af markedsføringslovens § 7, der
omhandler aggressiv handelspraksis, at en erhvervsdrivende
i sin handelspraksis ikke må benytte chikane, ulovlig tvang,
vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet til væsentligt
at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et
produkt.
Bestemmelsen omfatter aggressive salgsmetoder som
f.eks. gentagne fremsendelser af produkter, som forbrugeren
ikke har bedt om, og truende eller utilbørligt sprog eller ad-
færd. I nr. 24-31 i bilag 1 til den gældende markedsførings-
lov er der endvidere oplistet en række former for aggressiv
handelspraksis, som altid er ulovlig i medfør af lovens § 9.
Fængselsstraf forudsætter, at overtrædelsen eller undladel-
sen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde og af samtlige omstændighe-
der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at det anses som
skærpende omstændigheder, når overtrædelsen eller undla-
delsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af
reglerne med økonomisk vinding for øje.
En overtrædelse kan f.eks. være systematisk, hvis der er
tale om et stort antal overtrædelser, eller hvis det kan påvi-
ses, at meget grove overtrædelser er gennemtænkte, eller
følger et på forhånd fastlagt system eller princip.
26
Den foreslåede bestemmelse har nær sammenhæng med,
at det ikke må kunne betale sig at bryde reglerne. Det skal
derfor anses som en skærpende omstændighed, hvis den er-
hvervsdrivende systematisk overtræder reglerne for at opnå
økonomisk vinding.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. novem-
ber 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Det bemærkes, at loven således træder i kraft forskudt
fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer, som er hovedreglen for
erhvervsrettet regulering. Ændringerne i lattergasloven vur-
deres dog at være af særligt hastende karakter, idet lattergas
udgør en betydelig risiko for befolkningen. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft inden den forestå-
ende julefrokostsæson af hensyn til lovens formål om at
begrænse lattergas til beruselsesformål.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 8 og 9, og § 2, nr. 3, træder
i kraft den 1. juli 2023.
Ikrafttrædelsen af § 1, nr. 8, der indeholder forslag til §
5 a, foreslås udskudt til 1. juli 2023. Dette tidspunkt falder
sammen med de fælles ikrafttrædelsesdatoer og giver for-
handlere af lattergas tid til at foretage de nødvendige tilpas-
ninger af deres forretning til at kunne foretage CVR-kontrol,
når der forhandles lattergas i en mængde, der overstiger
begrænsningen i § 3, stk. 1, samtidig med at det giver inter-
netbaserede forhandlere af lattergas tid til at implementere
de fornødne ændringer på webshops m.v., så de kan foretage
en effektiv alderskontrol.
Det foreslås i stk. 3, at § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1.
januar 2024. Dermed vil der være tid til at udvikle mærket
til brug for mærkningen af retoucherede reklamebilleder og
reklamefilm.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi ho-
vedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. latter-
gaslovens § 14 og markedsføringslovens § 41.
27
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere,
jf. lov nr. 800 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
Lov om salg og markedsføring af lattergas til for-
brugere
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om markedsføring og besiddelse af lattergas
(lattergasloven)«.
§ 1. Loven finder anvendelse på lattergas. 2. § 1 affattes således:
»§ 1. Loven finder anvendelse på markedsføring og besid-
delse af lattergas.«
§ 2. I denne lov forstås ved:
1-2) ---
3. I § 2 indsættes som nr. 3-6:
»3) Markedsføring: At gøre lattergas tilgængeligt mod el-
ler uden betaling, herunder via internettet.
4) Cracker: Aggregat som anvendes til at åbne lattergaspa-
troner, så gassen kan udtømmes.
5) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder
et websted, dele af et websted eller en applikation, hvor der
markedsføres, sælges eller formidles salg af lattergas.
6) Kommunikationsplatform: Online platform som med
henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at
oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære
funktion består i at muliggøre det for brugere af platformen
at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med
indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video.«
Kapitel 2
Salg og markedsføring af lattergas til forbrugere
4. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Markedsføring af lattergas til forbrugere og forbud mod
besiddelse«
§ 3. Det er forbudt at sælge mere end 17 g lattergas til
hver enkelt forbruger pr. dag, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lattergas må ikke sælges eller markedsføres i Dan-
mark til forbrugere under 18 år.
5. § 3 affattes således:
»§ 3. Det er forbudt at markedsføre mere end 17 gram
lattergas pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår
som en forbruger, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lattergas må ikke markedsføres i Danmark til for-
brugere eller personer, der fremstår som forbrugere, under
18 år.
Stk. 3. Lattergas må ikke markedsføres til beruselsesfor-
mål uanset mængde.«
6. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Lattergas må ikke besiddes på offentligt tilgænge-
lige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsord-
ninger og lignende, medmindre det sker som led i erhvervs-
udøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt formål.«
28
§ 5. Det er forbudt at sælge lattergas til forbrugere fra
udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, tobaksvarer, tobaks-
surrogater […]
7. § 5 affattes således:
»Det er forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere
fra udsalgssteder, hvor der markedsføres alkohol, crackers,
tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter,
elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med
og uden nikotin.«
8. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. Ved handel med lattergas over mængdebegræns-
ningen i § 3, stk. 1, skal forhandleren forud for betalings-
transaktionen kontrollere, at køberen er en erhvervsdrivende
med gyldigt CVR-nummer.
Stk. 2. Forhandleren skal have en relevant procedure for
kontrollen i stk. 1. Kontrollen skal dokumenteres og doku-
mentation for den udførte kontrol skal opbevares i 2 år.«
§ 6. Forhandlere af lattergas skal ved forbrugerrettet inter-
nethandel drive et effektivt alderskontrolsystem.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om alderskontrolsystemet nævnt i stk. 1, herunder om de
nærmere krav til systemet, og om forhandleres pligt til at
give kontrolmyndigheden oplysninger om systemets indhold
og anvendelse.
9. § 6 affattes således:
Ȥ 6. Forhandlere af lattergas skal kontrollere, at forbruge-
ren er fyldt 18 år, inden salget gennemføres.
Stk. 2. Ved forbrugerrettet internethandel skal forhandlere
af lattergas drive et alderskontrolsystem, som effektivt sik-
rer, at forbrugeren er fyldt 18 år.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2, herunder om de
nærmere krav til selve kontrollen, om et alderskontrolsy-
stem, og om forhandleres pligt til at give kontrolmyndighe-
den oplysninger om systemets indhold og anvendelse.«
§ 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kontrol med salg og markedsføring af lattergas […]
10. I § 7 udgår »salg og«.
§ 8. ---
Stk. 2. ---
11. I § 8 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Har kontrollen nødvendiggjort en betaling, kan
kontrolmyndigheden kræve udgiften refunderet fra forhand-
leren. Refusionen omfatter enhver omkostning forbundet
med køb af lattergassen.«
12. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunika-
tionsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne
indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at mar-
kedsføre lattergas til forbrugere.«
13. Efter § 11 indsættes før kapitel 4:
»Kapitel 3 a
Digital kommunikation
§ 11 a. Skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighe-
den om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i
medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan undtage en borger eller
erhvervsdrivende fra digital kommunikation, når særlige
omstændigheder taler for det.
29
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om digital
kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer
og særlige digitale formater.
Kapitel 3 b
Klage
§ 11 b. Kontrolmyndighedens afgørelser truffet efter denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klage-
adgang vedrørende afgørelser, der er truffet på baggrund af
regler udstedt i medfør af § 11, stk. 1 og 2.«
§ 12. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder §§ 3, 4 eller 5 eller § 6, stk. 1,
2) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter
§ 9, stk. 1, eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse
med sagsbehandlingen,
3) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter §
10, stk. 1
14. § 12, stk. 1, affattes således:
Ȥ 12. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) markedsfører eller indfører lattergas i strid med §§ 3-5,
2) besidder lattergas i strid med § 4 a,
3) ikke opfylder betingelserne i §§ 5 a eller 6, stk. 2,
4) ikke kontrollerer, at forbrugeren er fyldt 18 år, jf. § 6,
stk. 1,
5) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger, som
kontrolmyndigheden efter § 9 kan kræve udleveret, eller
afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med sagsbehand-
lingen,
6) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til er-
hvervsmæssige lokaliteter eller transportmidler i strid med
§ 10, stk. 1, eller
7) overtræder eller undlader af efterkomme et påbud fra
kontrolmyndigheden meddelt i henhold til § 10 a.«
§ 12. ---
Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan under skærpende omstæn-
digheder stige til fængsel indtil 2 år […]
15. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », nr. 1-3,«.
1-4) ---
5) den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddra-
ge sig kontrolmyndighedens kontrol
Stk. 3-7. ---
16. I § 12, stk. 2, nr. 5, ændres »den erhvervsdrivende« til:
»den der markedsfører«.
§ 13. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden-
de, jf. dog stk. 2.
17. I § 13, stk. 1, ophæves », jf. dog stk. 2«.
§ 2
I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 11 b indsættes før overskriften før § 12:
30
»Mærkning af retoucherede reklamebilleder og reklame-
film
§ 11 c. En erhvervsdrivende, der i sin handelspraksis an-
vender retoucherede reklamebilleder eller reklamefilm, hvor
kroppens facon, størrelse eller hud er ændret, og som der-
med kan bidrage til kropspres, skal mærke billederne, jf. stk.
2.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvordan reklamebilleder og reklamefilm skal mærkes, her-
under eventuelle undtagelser til mærkningspligten.«
§ 37. ---
Stk. 3. § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6a og 6 b, § 7, stk.
1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, §
16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 19, § 20, stk. 1 og 3,
og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279
eller anden lovgivning.
Stk. 4-10. ---
2. I § 37, stk. 3, indsættes efter »§ 11 b, stk. 1,«: »§ 11 c, stk.
1,«.
§ 37. ---
Stk. 3. § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6a og 6 b, § 7, stk.
1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, §
16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 19, § 20, stk. 1 og 3,
og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279
eller anden lovgivning.
Stk. 4-10. ---
3. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31, jf.
§ 9, og under skærpende omstændigheder overtrædelse af §
5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil
4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straf-
felovens § 279 eller anden lovgivning. Det anses som skær-
pende omstændigheder, når overtrædelsen er begået som led
i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk
vinding for øje.«
Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.
31