Erhvervsministerens lovprogram 2022-23

Statsministerens åbningsredegørelse i Folketinget -
Skriftlig del
Lovgivning - folketingsåret 2022/23
Tirsdag den 4. oktober 2022
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23
Forord – Ansvarligt gennem usikre tider
I februar 2022 vendte krigen tilbage til Europa. Ruslands brutale angreb på Ukraine viser, at vi ikke kan
tage freden og friheden for givet. Vi skal vedvarende forsvare den.
Krigen påvirker også vores hjemlige forhold. Vores energiforsyning er under pres. Og inflationen og de
kraftigt stigende priser på alt fra fødevarer til benzin udfordrer mange danskere.
Dansk økonomi er stærk. Arbejdsløsheden er lav. Eksporten vokser. Og beskæftigelsen er højere end
nogensinde. Derfor er Danmark godt rustet til at håndtere den usikkerhed, som møder os nu.
Vi skal hjælpe de danskere, der er hårdt ramt af prisstigningerne – på en økonomisk ansvarlig måde.
Regeringen har præsenteret et forslag til en stram finanslov. Vi vil prioritere sundhed, psykiatri og ældre
og sætte penge af til at håndtere de udfordringer, som inflationen skaber.
Regeringen vil fortsætte arbejdet med reformprogrammet Danmark kan mere. Vi skal styrke dansk
økonomi, få flere i arbejde og fremtidssikre velfærden. Med velfærdsaftaler med alle landets kommuner
vil vi tage livtag med bureaukratiet og skabe mere plads til nærvær og faglighed. Og vi vil klæde de næste
generationer bedre på til fremtiden med uddannelsesreformer – et nyt optagesystem og en ny struktur
for universitetsuddannelserne.
Samtidig skal vi fortsætte den ambitiøse grønne omstilling. Med mere grøn strøm – havvind og landvind
– og grøn varme til de danske husholdninger. Vigtige skridt fremad, der sammen med de øvrige grønne
beslutninger, vi har truffet, bringer os næsten tre fjerdedele af vejen til 70 procent i 2030.
Endelig vil regeringen fortsætte arbejdet med at øge trygheden i Danmark. Med en ny bandepakke vil vi
slå hårdt ned på de kriminelles forretningsmodel, bryde fødekæderne til banderne og give politiet bedre
redskaber til efterforskning.
Siden regeringen kom til, har ni ud af ti aftaler været brede aftaler hen over midten. Det brede samarbejde
ønsker regeringen at fortsætte i det nye folketingsår.
Regeringen ser frem til et godt samarbejde med Folketingets partier.
[Underskrift og evt. billede indsættes]
Mette Frederiksen
Statsminister
Erhvervsministeren
Ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere samt ændring af lov om
markedsføring (Skærpelse af regler om markedsføring af lattergas til beruselse og indførelse af
mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder samt mulighed for fængselsstraf) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen ved for det første at skærpe reglerne for
markedsføring af lattergas til forbrugere, sikre elektronisk aldersverificering, sætte fokus på salg til
beruselsesformål og tilpasse reglerne til ændrede salgskanaler. Denne del af lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om opfølgning på evaluering af lattergasloven mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti
og Alternativet fra januar 2022. For det andet har lovforslaget til formål at skærpe sanktionerne i
markedsføringsloven med henblik på at sanktionere grove og systematiske overtrædelser af
markedsføringslovens forbud mod vildledning med henblik på at øge den præventive effekt. Lovforslaget
har herudover til formål at indfco2øre en obligatorisk mærkningsordning ifm. retoucherede
reklamebilleder og -film, hvor kroppens facon, størrelse eller hud er ændret, og hvor dette kan bidrage til
kropspres. Mærkningsordningen skal skabe gennemsigtighed omkring anvendelsen af retoucherede
reklamebilleder og -film, og reducere presset ifm. urealistiske kropsidealer, som især børn og unge kan
udsættes for.
Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive
interesser (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/1828/EU om
adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om
ophævelse af direktiv 2009/22/EF i dansk ret. I overensstemmelse med direktivet er formålet med
lovforslaget at udvide ordningen for anlæggelse af grænseoverskridende og nationale gruppesøgsmål og
dermed forhøje forbrugerbeskyttelsen.
Ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, kreditaftaleloven, lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber og forskellige andre love (Indgreb overfor kreditter, der ydes
rentefrit og uden andre omkostninger, udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændringer af den finansielle regulering for blandt
andet at styrke forbrugerbeskyttelsen. Der foreslås for eksempel en ændring vedrørende regulering af
forbrugslånsvirksomheder, der udbyder de såkaldte ”Køb nu - betal senere-lån” (BNPL). Derudover
foreslås det, at Garantifonden for skadesforsikring dækker arbejdsulykkesforsikringer, uafhængigt af om
forsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab, hvilket sikrer en ensartet beskyttelse af de
sikrede under arbejdsulykkesforsikringer.
Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give Finanstilsynet tilsynsansvar for KommuneKredit og indføre en række
krav for KommuneKredit med udgangspunkt i reglerne, der er gældende for kreditinstitutterne. Det
betyder bl.a., at KommuneKredit vil blive underlagt regler for ledelse og styring, likviditet, markedsrisici
og tilsyn m.v. Med lovforslaget tages der dog højde for de særlige forhold, som gør sig gældende for
KommuneKredit. Endelig foreslås det at KommuneKredit fremadrettet får mulighed for at låne til
grønlandske og færøske kommuner mod en fuld statsgaranti.
Ændring af lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden (Deltagelse i CO2-lagringsaktiviteter) (Okt
I)
Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til, at Nordsøfonden kan deltage i licenser og aktiviteter
vedrørende lagring af CO2 i Danmark. For at staten kan få del i eventuelle kommende gevinster ved CO₂-
lagring, vil staten indgå som medejer af licenser til dansk CO₂- lagring varetaget af Nordsøfonden.
Gældende regler udvides desuden til også at omfatte Nordsøfondens deltagelse i enhver form for
involvering i CO2-lagringsaktiviteter. Lovforslaget er en opfølgning på aftale om rammevilkår for CO2-
lagring i Danmark – opfølgning på Danmarks CCS-strategi mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative,
Alternativet og Liberal Alliance fra juni 2022.
Lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med anden
opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet (Okt I)
Lovforslaget har til formål at etablere en ordning, hvor det bliver muligt at optage tillægslån med
statsgaranti på op til 150.000 kr. til skift fra olie- og gasfyr til andre opvarmningskilder i boliger i
landdistrikter, der ikke kan tilkobles fjernvarmenettet, og hvor der er usikkerhed om værdiansættelsen af
boligen og dermed friværdien. Ordningen skal give flere i disse områder mulighed for at udskifte deres
olie- og gasfyr til eksempelvis varmepumper. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens udspil
”Danmark kan mere II” fra april 2022 og aftalen om grøn strøm og varme mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2022.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse
af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i
finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række initiativer vedrørende governance i finansielle
virksomheder. Forslaget indeholder bl.a. nye strafbelagte regler om ledelsessvigt, og der foreslås skærpede
regler i forbindelse med ledelsens erstatningsansvar for beslutninger med et element af
interessekonflikter. Endvidere indebærer forslaget et nyt regelsæt for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse
til direktører i finansielle virksomheder. Lovforslaget følger dermed op på betænkningen fra Udvalget om
skærpet ansvarsvurdering af ledelse af finansielle virksomheder (Ansvarsudvalget). Lovforslaget
indeholder herudover en række ændringer vedrørende egnethed- og hæderlighedsvurderinger af
ledelsesmedlemmer og nøglepersoner i finansielle virksomheder.
Ændring af konkurrenceloven (Krav om anmeldelse af visse fusioner under
omsætningstærsklerne, indførelse af mulighed for markedsefterforskning, forældelse m.v.) (Nov
I)
Lovforslaget har til formål at give yderligere værktøjer til konkurrencemyndighederne, som skal modvirke
forhold, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Det handler bl.a. om at give mulighed for at
konkurrencemyndighederne kan indlede en markedsefterforskning af et marked eller adfærd. Endelig
indeholder forslaget yderligere justeringer af konkurrenceloven. Lovforslaget er en delvis opfølgning på
regeringens udspil ”Tech-giganter: mere retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse” fra august
2021.
Ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af
sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at implementere EU’s mobilitetsdirektiv som medfører ændringer i de
gældende bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende flytninger af hjemsted (omdannelser),
fusioner og spaltninger. Derudover har lovforslaget til formål at indføre nye og skærpede
sanktionsmuligheder, som skal have en adfærdsregulerende effekt i ejendomsmæglerbranchen og skabe
større incitament til at overholde reglerne. Endelig foreslås en justering af restaurationsloven, der har til
formål at forebygge diskrimination i nattelivet.
Lov om forsikringsvirksomhed (Nov I)
Lovforslaget vil i en ny hovedlov udskille og videreføre gældende regler for forsikringsvirksomhed fra
lov om finansiel virksomhed. Formålet er at skabe et bedre overblik over lovgivningen og dermed gøre
den mere brugervenlig. Forslaget indgår i opsplitningen af lov om finansiel virksomhed i sektorlove.
Lovforslaget vil finde anvendelse på forsikringsselskaber og stort set alle danske pensionsselskaber, som
i dag reguleres som forsikringsvirksomhed.
Ændring af lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Udvidelse af lovens anvendelsesområde bl.a. med fokus på forskningsområdet) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at justere anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske
direkte investeringer m.v. i Danmark. Efter den oprindelige lov trådte i kraft 1. juli 2021, er der
identificeret yderligere områder, hvor screening af investeringer m.v. kan være relevant., hvorfor
anvendelsesområdet udvides bl.a. med fokus på forskningsområdet.
Ændring af lov om erhvervsfremme (Justering af krav til den nationale
standardiseringsorganisation) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at stille krav til bestyrelsessammensætningen i den nationale
standardiseringsorganisation (NSO) og forpligte organisationen til at følge rimelige lønniveauer svarende
til de statslige overenskomster samt til at udvise økonomisk sparsommelighed inden for hele
organisationen og ikke kun på de statsligt finansierede forretningsområder.
Ændring af årsregnskabsloven (Gennemførelse af EU-direktiv om land-for-land rapportering)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre krav om, at de største multinationale virksomheder årligt skal oplyse
offentligheden om deres aktiviteter i hele verden, herunder belyse indtægter og skattebetalinger m.v. I
den forbindelse stilles krav om, at den pågældende revisor skal udtale sig i tilknytning til sin erklæring
vedrørende årsregnskabet, om virksomheden har offentliggjort de krævede oplysninger. Den øgede
gennemsigtighed skal bidrage til at fremme et fair og effektivt skattesystem, der understøtter gode
vækstbetingelser baseret på princippet om, at virksomheder betaler skatter i det land, hvor deres indtægter
genereres.
Redegørelser til Folketinget:
• Redegørelse om erhvervslivets konkurrenceevne (vækst, regulering m.v.) (Mar II)
• Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst (Apr II)
• Redegørelse om erhvervsfremme m.v. (Maj I)


Side 1 | 1
Erhvervsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 5. oktober 2022
Erhvervsministerens lovprogram 2022-23
Vedlagt uddrag af statsministerens skriftlige redegørelse til Folketinget den 4.
oktober 2022 omfattende forordet og den del af regeringens lovprogram
2022-23, som forventes fremsat af erhvervsministeren og henvist til behand-
ling i Erhvervsudvalget, samt forventede redegørelser fra erhvervsministeren.
Erhvervsministerens lovprogram indeholder to lovforslag omhandlende grøn-
landske forhold. Disse to lovforslag er ikke medtaget i vedlagte uddrag af
lovprogrammet, da lovforslagene forventes henvist til behandling i Grøn-
landsudvalget.
Med venlig hilsen
Liza Christensen,
udvalgssekretær
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23