Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Fremsat den 5. oktober 2022 af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR)
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 3, 2. pkt., og § 12, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 10,
stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2-4«.
2. I § 6, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»En kommunalbestyrelse, som efter 1. pkt. har overladt
opgaver til en anden kommunalbestyrelse, kan ligeledes til
denne anden kommunalbestyrelse overlade opgaver vedrø-
rende behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse,
som anmeldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse.«
3. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlin-
gen af sager efter kapitel 3-6 om bopælsregistrering i CPR
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. §
7 i lov om et indkomstregister.«
Stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.
4. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a. Kommunalbestyrelsen varetager den forebyg-
gende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bo-
pælsregistrering i CPR.«
5. I § 24 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Personer, der i medfør af § 16, stk. 7, anmelder
tilflytning fra udlandet til en anden kommunalbestyrelse end
tilflytningskommunens, kan samtidig anmelde en fremtidig
udrejse til denne kommune, hvis kommunalbestyrelsen i
tilflytningskommunen efter § 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har
overladt opgaver vedrørende behandling og registrering i
CPR af fremtidig udrejse til vedkommende kommune.«
6. I § 57, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 10, stk. 2 og 3« til: »§ 10,
stk. 2 og 4«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2022-23
Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-2271
DE000296
Offentligt
L 34 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Adgang for en kommune til at overlade opgaver
vedrørende registrering af fremtidig udrejse til en an-
den kommune i et International Citizen Service (ICS)
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.1.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
3.1.4. Den foreslåede ordning
3.2. Terminaladgang for kommuner til indkomstregiste-
ret til brug for sager om bopælsregistrering i CPR
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.2.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
3.2.4. Den foreslåede ordning
3.3. Lovfæstelse af kommunernes forpligtelse til en fore-
byggende og kontrollerende indsats med henblik på
at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.3.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
3.3.4. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø - og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ved lovforslaget foreslås det at tilvejebringe hjemmel til, at
en kommune, der har delegeret kompetence til, at en anden
kommune i et International Citizen Service (ICS) kan regi-
strere indrejse af borgere i kommunen, tillige kan delegere
kompetence til, at denne anden kommune i et ICS samtidigt
kan behandle og registrere en anmeldelse fra den pågælden-
de person om en fremtidig udrejse. Forslaget har til formål
at medvirke til at sikre, at der sker registrering af udrejse
af f.eks. udlændinge med kortere ophold her i landet. Et
ICS er et kontorfællesskab mellem relevante myndigheder,
hvor udenlandske arbejdstagere og deres familie kan få vej-
ledning og offentlig service ved indrejse i Danmark.
Med lovforslaget forslås det herudover, at der tilvejebringes
yderligere mulighed for kommunerne til at oplyse en sag
om bopælsregistrering i CPR til brug for kommunernes va-
retagelse af opgaven med at sikre korrekt bopælsregistrering
i CPR. Det foreslås således at tilvejebringe hjemmel til,
at kommunerne kan få terminaladgang til oplysninger i ind-
komstregisteret til brug for sager om bopælsregistrering i
CPR.
Det foreslås herudover at lovfæste kommunernes forpligtel-
se til at varetage den forebyggende og kontrollerende indsats
med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.
2. Baggrund
Det er et grundlæggende formål med Det Centrale Person-
register (CPR), at enhver bopælsregistreres i CPR på den
adresse, hvor vedkommende bor eller opholder sig, herunder
at personer, som opfylder betingelserne herfor, registreres
som udrejst i CPR. Baggrunden herfor er, at CPR´s oplys-
ninger om bopæl anvendes i mange sammenhænge som
grundlag for den offentlige administration og herudover kan
videregives til private med en berettiget interesse deri. Det
er kommunerne, der har ansvaret for at sikre korrekt bopæls-
registrering i CPR.
Kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR har i de senere år
været genstand for undersøgelse. I en rapport af 20. decem-
ber 2018 om kommunernes registrering af udrejste udlæn-
dinge fra konsulenthuset Implement Consulting Group afgi-
vet til Udlændinge- og Integrationsministeriet er det bl.a.
på baggrund af en kortlægning af forholdene i 15 udvalgte
kommuner konkluderet, at der finder en vis overregistrering
sted – det vil sige tilfælde, hvor en borgers udrejse tidsmæs-
sigt først registreres i CPR efter den faktiske udrejse. Det
fremgår bl.a. af rapporten, at kun et mindretal af de adspurg-
te kommuner anvender de redskaber, som de efter gældende
ret har til at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR, at kom-
munernes kontrol med bopælsregistreringen som hovedregel
tilgås fra et ydelsesperspektiv, og at validiteten i kommuner-
nes registrering har sammenhæng med, hvilket kontroltryk
der ledelsesmæssigt og politisk er opbakning til at udøve
over for borgerne, og hvor mange ressourcer, der stilles til
rådighed for registreringsarbejdet. Rapporten er tilgængelig
på www.cpr.dk, lovgrundlag, orienteringsbreve til kommu-
nerne, som bilag til orienteringsbrev 2019/1 af 15. marts
2019.
Den 3. februar 2020 nedsatte den daværende social- og
indenrigsminister en arbejdsgruppe bestående af det davæ-
rende Social- og Indenrigsministerium (formand for arbejds-
gruppen), KL, Danmarks Statistik, Digitaliseringsstyrelsen
og ATP, som fik til opgave at undersøge kvaliteten af bo-
pælsregistreringen i CPR. Som led i undersøgelsen anmode-
de arbejdsgruppen VIVE – Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd – om at foretage en belysning af
kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR og af kommuner-
nes indsats i den forbindelse samt om at identificere eventu-
2
elle forbedringsmuligheder, hvis dette skønnes nødvendigt
og relevant.
VIVE har i november 2020 afgivet to rapporter vedrørende
bopælsregistreringen i CPR i form af en hovedrapport og en
registerbaseret tillægsanalyse. Der henvises til www.vive.dk,
udgivelser.
VIVE´s undersøgelse viser, at langt den største del af bo-
pælsregistreringerne i CPR er korrekte, at der er en solid
kvalitet i CPR, at bopælsregistreringerne i høj grad er retti-
dige, at hovedparten af kommunerne peger på, at bopælsre-
gistreringen fungerer godt, og at registreringsarbejdet har
tilstrækkelige ressourcer.
VIVE´s undersøgelser viser imidlertid også, at der i visse
sammenhænge og befolkningsgrupper (udlændinge og efter-
kommere) er udfordringer med fejlagtige bopælsregistrerin-
ger, at registreringer af flytninger, udrejser og dødsfald sker
med en vis forsinkelse, og at visse kommuner har et forbed-
ringspotentiale i forhold til kvaliteten af deres bopælsregi-
streringer.
På baggrund af VIVE´s undersøgelser er arbejdsgruppen
den 16. februar 2021 fremkommet med en række anbefalin-
ger til indenrigs- og boligministeren om initiativer, der kan
medvirke til at forbedre kvaliteten af bopælsregistreringen
i CPR. En række af disse anbefalinger vedrører iværksættel-
se af informations- og vejledningskampagner. Herudover er
arbejdsgruppen fremkommet med en række anbefalinger til
ændring af CPR-lovgivningen med det formål at forbedre
kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR.
Med nærværende lovforslag udmøntes arbejdsgruppens an-
befalinger om ændring af CPR-lovgivningen, som inden-
rigs- og boligministeren umiddelbart og uden yderligere un-
dersøgelse har fundet grundlag for at udmønte. Arbejdsgrup-
pens anbefalinger er gengivet i forbindelse med gennemgan-
gen af de enkelte punkter i lovforslaget.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Adgang for en kommune til at overlade opgaver vedrø-
rende registrering af fremtidig udrejse til en anden kommune
i et International Citizen Center (ICS)
3.1.1. Gældende ret
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, fastsætter reglerne for
bopælsregistrering i CPR.
Kommunalbestyrelserne varetager opgaven med folkeregi-
strering (bopælsregistrering) i CPR, herunder registrering af
tilflytning fra udlandet (indrejse) og fraflytning til udlandet
(udrejse).
Efter CPR-lovens § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i
CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis
vedkommende efter lovens kapitel 4-6 skal være registreret
her i landet. Kommunalbestyrelsen råder alene over bopæls-
registrering af personer i egen kommune.
I CPR-lovens § 16, der regulerer anmeldelse af tilflytning
fra udlandet, er det i bestemmelsens stk. 2, 4. pkt., bestemt,
at den tilflyttende skal anmelde tilflytningen til tilflytnings-
kommunen. Efter CPR-lovens § 21, stk. 2, kan kommunal-
bestyrelsen kræve, at enhver person, der er omfattet af en
anmeldelse om tilflytning, inden registrering møder person-
ligt frem.
I CPR-lovens § 24, der regulerer anmeldelse af fraflytning
til udlandet, er det i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., bestemt,
at vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskom-
munen inden udrejsen.
Det følger af CPR-lovens § 24, stk. 5, jf. § 12, stk. 4,
1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan nægte at modtage en
anmeldelse af udrejse tidligere end 4 uger før den anmeldte
flyttedato. En kommune kan imidlertid vælge at modtage en
anmeldelse af udrejse på et tidligere tidspunkt, hvis kommu-
nen ønsker dette.
Det er almindeligt antaget, at kommunalbestyrelsen normalt
ikke kan overlade myndighedsudøvelse til en anden myn-
dighed, herunder en anden kommunalbestyrelse, medmindre
der foreligger lovhjemmel. Opgaver, der har karakter af
faktisk forvaltningsvirksomhed, vil således normalt kunne
overlades til andre, medmindre det fremgår af eller er forud-
sat i lovgivningen, at de pågældende opgaver skal udføres af
personer, der er ansat i kommunens forvaltning.
Ved myndighedsudøvelse forstås bl.a. den del af den kom-
munale forvaltning, der består i at regulere borgernes rets-
forhold. En kommunes beslutning om bopælsregistrering af
en person i CPR betragtes som en afgørelse i forvaltningslo-
vens forstand og dermed som myndighedsudøvelse.
Ved lov nr. 1251 af 18. december 2012 om ændring af
CPR-loven og sundhedsloven blev der i CPR-lovens § 6,
stk. 9, indført hjemmel til, at en kommunalbestyrelse efter
aftale helt eller delvist kan overlade opgaver vedrørende
registrering af indrejse i CPR af personer, der tilflytter kom-
munen fra udlandet og betjenes i et ICS, til en anden kom-
munalbestyrelse, som i et ICS varetager opgaver vedrørende
registrering af indrejse i CPR.
Som en afledt følge er det i CPR-lovens § 16, stk. 7, be-
stemt, at personer, der fra udlandet flytter til en kommune,
hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 6, stk. 9, har over-
ladt opgaver vedrørende registrering af indrejse til en anden
kommunalbestyrelse, og som betjenes i et ICS, kan anmel-
de indrejse til kommunalbestyrelsen i den kommune, der
i medfør af § 6, stk. 9, har fået overladt opgaver vedrøren-
de registrering af indrejse i et ICS. Vedkommende person
er dog ikke forpligtet til at anmelde indrejsen til denne
kommunalbestyrelse i et ICS, men kan vælge at anmelde
indrejsen til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen.
3
Baggrunden for tilvejebringelsen af adgangen til delegation
i CPR-lovens § 6, stk. 9, var etableringen i 2011 af fire In-
ternational Citizen Service (ICS) i henholdsvis København,
Odense, Aarhus og Aalborg, hvor udenlandske arbejdstagere
og deres medfølgende familie ved at henvende sig ét sted
kan få vejledning og offentlig service på tværs af relevante
myndigheder. I grundlaget for etablering af de fire centre
er det forudsat, at centrene etableres som kontorfællesska-
ber mellem de relevante myndigheder, uden at der sker
overførelse af myndighedskompetence. Der var fra de fire
værtskommuner for ICS fremsat ønske om, at der kunne
overlades opgaver til navnlig værtskommunerne vedrørende
registrering af indrejse i CPR for personer, der fra udlandet
tilflytter andre kommuner end værtskommunerne, men som
betjenes i et ICS.
Efter CPR-lovgivningen foretages identitetskontrol, vurde-
ring af fremlagt dokumentation for de data, der skal regi-
streres i CPR, samt selve afgørelsen om at registrere en
person som indrejst i CPR, af kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvortil den pågældende person indrejser og skal
bopælsregistreres.
Det er i bemærkningerne til CPR-lovens § 6, stk. 9, jf. Fol-
ketingstidende 2011-12, A, L 4, som fremsat, side 5, anført,
at identitetskontrol i forbindelse med indrejse og vurdering
af fremlagt dokumentation for de data, der i den forbindelse
skal registreres i CPR, i sig selv betragtes som myndigheds-
udøvelse, der hænger så tæt sammen med selve afgørelsen
om, hvorvidt en person kan registreres som indrejst, at over-
ladelse af disse opgaver til en anden myndighed kræver
lovhjemmel.
Det blev således i bemærkningerne til CPR-lovens § 6, stk.
9, antaget, at der ikke er hjemmel til at overlade opgaver i
forbindelse med registrering af indrejse til andre myndighe-
der, herunder til andre kommunalbestyrelser end kommunal-
bestyrelsen i bopælskommunen, hvorfor der var behov for
tilvejebringelse af hjemmel dertil ved en ændring af CPR-lo-
ven.
Der er ikke i CPR-loven hjemmel til, at en kommunalbe-
styrelse kan overlade opgaver vedrørende registrering af
udrejse til en anden kommunalbestyrelse. Behandlingen af
en anmeldelse af en fremtidig udrejse kan herudover ikke
betragtes som en så integreret del af en stillingtagen til
registrering af indrejse, at spørgsmålet herom er omfattet af
adgangen til delegation i CPR-lovens § 6, stk. 9.
En kommunalbestyrelse, som i medfør af CPR-lovens § 6,
stk. 9, i et ICS varetager opgaver vedrørende registrering
af indrejse i CPR på vegne af en kommunalbestyrelse i en
anden kommune, kan således ikke uden tilvejebringelse af
lovhjemmel hertil på vegne af denne anden kommunalbesty-
relse samtidigt behandle og træffe afgørelse om en anmel-
delse af fremtidig udrejse.
Såfremt behandling af en anmeldelse af en fremtidig udrejse
skal kunne overlades til en kommunalbestyrelse i et ICS,
vil det – i lighed med CPR-lovens § 16, stk. 7, vedrøren-
de anmeldelse af indrejse – kræve tilvejebringelse af hjem-
mel i CPR-lovens § 24 til, at en person, der betjenes i et
ICS, samtidigt med anmeldelsen af indrejse kan vælge at
anmelde en fremtidig udrejse til den kommune, der betjener
vedkommende i ICS.
3.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Den af den daværende social- og indenrigsminister nedsatte
arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge kvaliteten af
bopælsregistreringen i CPR, har anbefalet, at der tilvejebrin-
ges hjemmel i CPR-loven til, at hjemlen til delegation efter
CPR-lovens § 6, stk. 9, udvides til, at der samtidigt med en
registrering af indrejse i et ICS kan ske behandling af en
anmeldelse af fremtidig udrejse i CPR.
Baggrunden for arbejdsgruppens anbefaling er bl.a., at det er
anført i VIVE´s rapport om kvaliteten af bopælsregistrerin-
gen i CPR, at nogle kommuner har givet udtryk for, at det
er et problem, at der ikke samtidigt med en stillingtagen til
registrering af indrejse i et ICS er lagt procedurer ind med
henblik på registrering af mulig fremtidig udrejse.
Det har i arbejdsgruppen været overvejet, om adgangen til
delegation i sager om behandling af anmeldelse af fremtidig
udrejse skal begrænses, således at der f.eks. alene skal kun-
ne delegeres kompetence til at træffe afgørelse om registre-
ring af udrejse inden for en bestemt tidsgrænse, og således
at der alene vil kunne ske registrering af fremtidig udrejse,
hvis det ligger fast, at der ikke vil være behov for efterføl-
gende sagsbehandling.
Arbejdsgruppen har på den baggrund anbefalet, at hjemlen
til delegation efter CPR-lovens § 6, stk. 9, udvides således,
at der samtidigt med en registrering af indrejse kan ske
behandling af visse opgaver vedrørende registrering af en
fremtidig udrejse i CPR, men dog således, at der alene vil
kunne ske registrering af fremtidig udrejse, hvis det ligger
fast, at det kan ske uden forventet behov for efterfølgende
sagsbehandling.
Arbejdsgruppen har herved henvist til, at det daværende
Økonomi- og Indenrigsministerium foranlediget af en hen-
vendelse fra Københavns og Aarhus Kommuner i oriente-
ringsbrev nr. 2016/1 af 9. december 2016 til alle landets
kommuner henledte opmærksomheden på, at kommunerne,
særligt for så vidt angår registrering af udrejse i CPR for
udlændinge med relativt korte ophold i Danmark, efter mi-
nisteriets opfattelse efter CPR-lovgivningen kan indrette be-
handlingen af sager om udrejseregistrering i CPR således,
at kommunen i forbindelse med behandlingen af den pågæl-
dendes anmeldelse af indrejse samtidig behandler og i vidt
omfang registrerer oplysning om en forventet fremtidig ud-
rejsedato i CPR for den pågældende. Ministeriet tilkendegav
også, at ligger udrejsedatoen mere end et år ude i fremtiden,
vil kommunen efter ministeriets opfattelse være forpligtet til
at undersøge sagen inden den endelige registrering i CPR
af udrejsen, f.eks. ved at udsende en påmindelse om den
4
anmeldte udrejse. Den pågældende kan herefter oplyse, om
vedkommende fortsat agter at udrejse eller meddele eventu-
elle ændringer i forhold til udrejsedatoen. Ministeriets orien-
teringsbrev 2016/1 kan findes på www.cpr.dk under lovgiv-
ning, orienteringsbreve til kommunerne.
3.1.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
Ministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om
tilvejebringelse af hjemmel til delegation med henblik på, at
der samtidigt med en registrering af indrejse i et ICS kan ske
behandling af en anmeldelse af fremtidig udrejse i CPR.
Kommunerne kræver som oftest personligt fremmøde forud
for registrering af indrejse, jf. herved CPR-lovens § 21, stk.
2, der giver mulighed herfor.
Uden tilvejebringelse af hjemmel til, at en kommunalbe-
styrelse kan delegere opgaver vedrørende registrering af
udrejse til en kommune, der i et ICS på vegne af denne
varetager opgaven med registrering af indrejse, vil der for
personer, der i den forbindelse betjenes i et ICS, ikke kunne
drages nytte af muligheden for samtidigt med en registrering
af indrejse at kunne behandle spørgsmålet om eventuel an-
meldelse af fremtidig udrejse. Dette kan medføre en række
forsinkede registreringer af udrejser i CPR.
Tilvejebringelse af hjemmel til delegation vil give mulighed
for, at spørgsmålet om en eventuel anmeldelse af fremtidig
udrejse – også hvor en borger betjenes i et ICS – kan bli-
ve behandlet samtidig med anmeldelsen af indrejsen, og
dermed kan blive behandlet på et tidspunkt, hvor der er
kontakt med borgeren ved dennes personlige fremmøde. Det
kan derved også sikres, at borgeren både kan få relevant og
forståelig information om pligten til udrejseregistrering og
få mulighed for at anmelde en fremtidig udrejse.
Ministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at
hjemlen til delegation efter CPR-lovens § 6, stk. 9, udvides
således, at der samtidigt med en registrering af indrejse i
et ICS kan ske behandling og registrering af en fremtidig
udrejse i CPR, hvis borgeren ønsker at anmelde dette. Det
er herved forudsat, at registrering af udrejse ligger inden
for de rammer, som ministeriet har givet udtryk for i det
ovenfor nævnte orienteringsbrev af 9. december 2016, som
er gengivet ovenfor under pkt. 3.1.2.
En person vil ikke derved være forpligtet til at anmelde
en fremtidig udrejse i forbindelse med en indrejse, men vil
fortsat efter CPR-lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., alene være
forpligtet til at anmelde en fraflytning til bopælskommunen
inden udrejsen. I mange tilfælde vil det imidlertid være en
fordel for borgeren, at denne får mulighed for samtidig at
anmelde en fremtidig udrejse og dermed udtryk for god
borgerservice.
Såfremt en person ikke ønsker at anmelde en fremtidig
udrejse i forbindelse med anmeldelsen af indrejse i et ICS,
vil det imidlertid også i en sådan situation være hensigts-
mæssigt, at den pågældende af ICS´et kan modtage relevant
og forståelig information om pligten til at anmelde udrejse
m.v.
Særligt for så vidt angår arbejdsgruppens anbefaling om, at
der alene skal kunne ske registrering af fremtidig udrejse,
hvis det ligger fast, at det kan ske uden forventet behov for
efterfølgende sagsbehandling, finder Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet efter nærmere overvejelser ikke, at der er behov for
at fastsætte begrænsninger for den foreslåede lovhjemmel til
delegation vedrørende anmeldelse af fremtidig udrejse.
Ved delegation forbliver det overordnede ansvar for udførel-
sen af opgaven hos den delegerende kommunalbestyrelse.
Den delegerende kommunalbestyrelse kan fastsætte ret-
ningslinjer for varetagelsen af opgaven. Den delegerende
kommunalbestyrelse har herudover som følge af sit fortsat-
te ansvar for varetagelsen af opgaven, en pligt – og der-
med også ret – til at føre tilsyn med, hvorledes opgaven
med bopælsregistrering i CPR varetages i den bemyndigede
kommune. Tilsynspligten omfatter såvel overholdelsen af
lovgivningen for opgaven med bopælsregistrering i CPR,
som overholdelsen af eventuelle retningslinjer for opgaveva-
retagelsen udstedt af kommunalbestyrelsen. Den ansvarlige
kommunalbestyrelse vurderer selv, hvorledes tilsynet skal
føres, herunder hvilke foranstaltninger der skal indgå i tilsy-
net.
En kommunalbestyrelse kan således alene indgå aftale om
at delegere kompetence til at behandle sager om registrering
af udrejse under hensyn til overholdelse af de retningslinjer
for behandling af sager om anmeldelse af fremtidig udrejse,
som er anført ovenfor i ministeriets orienteringsbrev 2016/1
af 9. december 2016. Som anført ovenfor under afsnit 3.1.2.,
er det ministeriets opfattelse, at ligger den anmeldte udrejse-
dato mere end et år ude i fremtiden, vil kommunen være
forpligtet til at undersøge sagen inden den endelige registre-
ring i CPR af udrejsen, f.eks. ved at udsende en påmindelse
om den anmeldte udrejse. Ved delegation har den delegeren-
de kommunalbestyrelse således ansvaret for, at der i aftale-
grundlaget aftales sagsgange, der sikrer, at der ikke sker
endelig registrering af udrejse i CPR uden forudgående kon-
takt til vedkommende person, hvis udrejsen ligger et år efter
indrejsetidspunktet, uanset at denne på indrejsetidspunktet
selv har anmeldt udrejsen.
Under hensyn hertil finder ministeriet ikke anledning til at
fastsætte begrænsninger for den foreslåede adgang til dele-
gation.
3.1.4. Den foreslåede ordning
Forslaget om at tilvejebringe hjemmel til, at en kommunal-
bestyrelse, som efter CPR-lovens § 6, stk. 9, har overladt
opgaver til en anden kommunalbestyrelse, ligeledes til den-
ne kommunalbestyrelse kan overlade opgaver vedrørende
behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse, som
5
anmeldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse, fore-
slås gennemført ved at ændre CPR-lovens § 6, stk. 9.
Den foreslåede ændring af CPR-lovens § 6, stk. 9, vil med-
føre, at en kommune, som i medfør af § 6, stk. 9, 1. pkt.,
har overladt opgaver vedrørende registrering af tilflytning
fra udlandet til en anden kommunalbestyrelse, ligeledes til
denne kommunalbestyrelse kan overlade opgaver vedrøren-
de behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse,
som anmeldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse.
Derved vil en person, der betjenes i et ICS i forbindelse
med anmeldelse af indrejse, på samme måde, som hvis
vedkommende havde anmeldt indrejsen til bopælskommu-
nen, kunne få behandlet en anmeldelse af fremtidig udrejse,
hvis den pågældende ønsker dette.
Den kommune, der i et ICS, samtidigt med behandlingen
af en anmeldelse af indrejse skal behandle en anmeldelse
af fremtidig udrejse, skal behandle anmeldelsen om udrejse
efter den indgåede aftale om delegation og under hensyn til
overholdelse af de retningslinjer for behandling af sager om
anmeldelse af fremtidig udrejse, som er anført i ministeriets
orienteringsbrev af 9. december 2016.
Som anført ovenfor, vil kommunen efter ministeriets opfat-
telse være forpligtet til at undersøge sagen inden den en-
delige registrering i CPR af udrejsen, hvis den anmeldte
udrejsedato ligger mere end et år ude i fremtiden f.eks. ved
at udsende en påmindelse om den anmeldte udrejse. Ved
delegation har den delegerende kommunalbestyrelse således
ansvaret for, at der i aftalegrundlaget aftales sagsgange, der
sikrer, at der ikke sker endelig registrering af udrejse i CPR
uden forudgående kontakt til vedkommende person, hvis ud-
rejsen ligger et år efter indrejsetidspunktet, uanset at denne
på indrejsetidspunktet selv har anmeldt udrejsen.
Omfanget af delegationen vil i aftalegrundlaget mellem
kommunalbestyrelsen og ICS´et – ligesom ved delegation
af adgangen til registrering af indrejse – skulle aftales nær-
mere. Den delegerende kommunalbestyrelse vil således kun-
ne beslutte alene at overlade visse dele af behandlingen
af spørgsmålet om registrering af fremtidig udrejse til en
kommunalbestyrelse i en anden kommune i et ICS, f.eks.
således at den kommune, der i et ICS har fået overladt
opgaver, alene skal vejlede om reglerne for anmeldelse af
udrejse eller tage imod en anmeldelse af fremtidig udrejse,
men videregive denne til bopælskommunen med henblik på
dennes videre behandling heraf.
Forslaget om, at en person, der betjenes i et ICS, samtidigt
med anmeldelsen af indrejse kan vælge at anmelde en frem-
tidig udrejse til den kommune, der betjener denne i et ICS,
foreslås gennemført ved en ændring af CPR-lovens § 24,
hvor det i et nyt stk. 10 bestemmes, at personer, der i medfør
af § 16, stk. 7, anmelder tilflytning fra udlandet til en anden
kommunalbestyrelse end tilflytningskommunen, samtidigt
kan anmelde en udrejse til denne kommune, hvis kommu-
nalbestyrelsen i tilflytningskommunen efter det foreslåede
§ 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har overladt opgaver vedrørende
behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse til
vedkommende kommune.
En person vil således ikke være forpligtet til at anmelde
en fremtidig udrejse i forbindelse med en indrejse, men er
fortsat alene efter CPR-lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., forpligtet
til at anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden ud-
rejsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og
bemærkningerne hertil.
3.2. Terminaladgang for kommuner til indkomstregisteret til
brug for sager om bopælsregistrering i CPR
3.2.1. Gældende ret
Kommunerne er efter CPR-loven forpligtede til at sikre
korrekt bopælsregistrering i CPR, herunder registrering af
udrejse.
Kommunerne er i den forbindelse forpligtede til at tilrette-
lægge en forebyggende og kontrollerende indsats og i den
forbindelse have fokus på typer af sager, der erfaringsmæs-
sigt giver anledning til formodninger om fejlregistreringer.
Oplysninger om indkomst, herunder oplysninger om, at en
person gennem længere tid ikke har haft indkomst, kan have
stor betydning for, om en person vurderes at være korrekt
bopælsregistreret i CPR. Hvis en person gennem længere tid
ikke har haft indkomst, kan det således skabe en formodning
om, at den pågældende ikke opholder sig her i landet og
derfor i CPR skal registreres som udrejst.
Oplysninger om indkomst findes i dag i indkomstregisteret.
For så vidt angår spørgsmålet om terminaladgang til ind-
komstregisteret er det i § 7, stk. 1, i lov om et indkomstre-
gister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015 med
senere ændringer, bestemt, at kommunale og statslige myn-
digheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre uden for
de i lovens § 6 nævnte tilfælde kan få terminaladgang til
indkomstregisteret, i det omfang de pågældende i henhold til
anden lovgivning kan få sådan adgang.
Bestemmelsen blev indsat i 2006 ved vedtagelsen af selve
hovedloven, lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstre-
gister. Om baggrunden og rækkevidden af bestemmelsen
er i de almindelige bemærkninger til det bagvedliggende
lovforslag, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
3420-3422, bl.a. anført, at Skatteministeriet på grund af
registrets karakter og meget store omfang har fundet det
rigtigst, at registret etableres ved lov, og at spørgsmålet
om terminaladgang til registret ligeledes reguleres gennem
udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante særlovgiv-
ning. Det er anført, at lovforslaget derfor ledsages af et føl-
gelovforslag, der blandt andet har til formål at tilvejebringe
sådanne udtrykkelige bestemmelser om terminaladgang. Det
6
er anført, at adgangen til indhentelse og videregivelse af
oplysninger fra registret i øvrigt derimod alene reguleres af
de almindelige regler herom, herunder navnlig persondatalo-
vens regler. Det er herudover anført, at indkomstregistret
vil forbedre mulighederne for at opdage snyd og socialt
bedrageri væsentligt, at indkomstregistret således vil være
en væsentlig støtte for den fortsatte kampagne om fair play,
og at denne konklusion gør sig gældende for alle ordninger,
hvor indkomstregistrets kontrolmuligheder benyttes.
I de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, jf. Folketingsti-
dende 2005-06, tillæg A, side 3452 og 3453, er blandt andet
anført, at det foreslås, at kommunale og statslige myndighe-
der, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan få termi-
naladgang til oplysninger i indkomstregistret, i det omfang
de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få en
sådan terminaladgang til indkomstregistret. Det er anført, at
det således er et krav for at få terminaladgang til oplysninger
i indkomstregistret, at der i anden lovgivning er udtrykkelig
lovhjemmel til, at den pågældende myndighed m.v. kan få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Det er
også anført, at terminaladgang kun vil kunne opnås i det
omfang, de enkelte myndigheder kan/skal bruge oplysninger
fra indkomstregistret, og der vil kun blive givet adgang til
oplysninger, som er relevante og nødvendige for den enkel-
te myndighed. Det er ligeledes anført, at adgang alene vil
kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens
regler, og at det således i forbindelse med etablering af ter-
minaladgang til indkomstregistret konkret vil skulle overve-
jes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang, og
om der på det enkelte område kan gives en mere begrænset
adgang til oplysningerne i indkomstregistret. Det er endelig
anført, at det er et krav, at offentlige myndigheder m.v. ikke
må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke
har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018
om et indkomstregister kan myndigheder og andre indhente
oplysninger fra indkomstregisteret via webservice opslag
eller advisordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov om et
indkomstregister har adgang hertil, og hvis de med Skatte-
forvaltningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i lov
om et indkomstregister.
På baggrund af det i bemærkningerne til lovforslaget anførte
lægges det til grund, at terminaladgang til indkomstregiste-
ret kræver udtrykkelig lovhjemmel. Kommunerne kan såle-
des ikke få terminaladgang til indkomstregisteret til behand-
lingen af sager om bopælsregistrering efter CPR-loven uden
udtrykkelig lovhjemmel dertil i CPR-loven.
Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtrykke-
lig hjemmel i CPR-loven.
For så vidt angår adgang til oplysninger i indkomstregisteret
ud over egentlig terminaladgang fremgår det som anført
ovenfor af de almindelige bemærkninger til forslag til lov
om et indkomstregister, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg
A, side 3420, at når bortses fra egentlig terminaladgang, re-
guleres kommunernes adgang til at indhente oplysninger fra
indkomstregistret til brug for sager om bopælsregistrering
i CPR af de almindelige regler herom, herunder navnlig
persondatalovens regler (i dag databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven).
På den baggrund har Indenrigs- og Boligministeriet antaget,
at en kommune efter gældende ret f.eks. kan forespørge
Skatteforvaltningen, om der for nærmere bestemte personer
har været indkomst i en periode på f.eks. 3 eller 6 måne-
der. Ministeriet har ligeledes antaget, at en kommune også
efter gældende ret kan anvende oplysninger fra indkomstre-
gisteret, som kommunen har indhentet til brug for kontrol
i f.eks. sociale ydelsessager efter retssikkerhedslovens § 11
a, stk. 5, til brug for behandlingen af en bopælssag efter
CPR-loven. I alle tilfælde skal formålsbegrænsningsprincip-
pet i databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra b,
og databeskyttelseslovens § 5 iagttages ved indhentelse og
videregivelse af oplysninger fra indkomstregisteret.
3.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
I VIVE´s rapport er det kommet til udtryk, at kommuner-
ne ønsker adgang til at kunne indhente oplysninger fra ind-
komstregisteret i sager om bopælsregistrering i CPR, dels til
brug for opslag ved enkeltsager, hvor kommunen har en for-
modning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret i
CPR, dels til brug for generel kontrol, hvor oplysninger om,
at personer ikke har indtægt, kan pege på, at de ikke længere
opholder sig her i landet.
VIVE anfører i rapporten, at der er uklarhed om kommuner-
nes adgang til opslag i indkomstregisteret til brug for en sag
om bopælsregistrering.
Som anført under pkt. 3.2.1. lægges det på baggrund af for-
arbejderne til lov om et indkomstregister til grund, at kom-
munerne ikke kan få terminaladgang til indkomstregisteret
til behandlingen af sager om bopælsregistrering efter CPR-
loven uden udtrykkelig lovhjemmel dertil i CPR-loven, hvil-
ket der ikke er på nuværende tidspunkt.
Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der tilveje-
bringes hjemmel for kommunerne til adgang til indkomstre-
gisteret til brug for behandling af sager efter CPR-loven.
3.2.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
Oplysning om, at en person gennem længere tid ikke har
haft indkomst, er en oplysning, som kan skabe en formod-
ning om, at en person ikke opholder sig her i landet og
derfor i CPR skal registreres som udrejst. Sådanne oplysnin-
ger kan således være af væsentlig betydning i sager om
registrering af udrejse i CPR, både under behandlingen af en
konkret sag, men også til brug for kommunernes generelle
kontrol med bopælsregistreringen i CPR.
Det daværende Social- og Indenrigsministerium udsendte
den 15. marts 2019 et orienteringsbrev nr. 2019/1 til landets
7
kommuner vedrørende kommunernes registrering af udrejste
udlændinge. Baggrunden for orienteringsbrevet var en rap-
port fra konsulentfirmaet Implement Consulting Group, som
havde gennemført en kortlægning af praksis i 15 kommuner
vedrørende registrering af udrejse i CPR af udlændinge. I
rapporten fra Implement Consulting Group er der peget
på, at flere kommuner modtager lister fra Skattestyrelsen
over udenlandske arbejdstagere uden lønindkomst over en
længere periode, at indkomstforhold indgår som en central
komponent i alle kommuners undersøgelser af, om borgeren
har lønindkomst eller offentlig forsørgelse, og at visse kom-
muner har taget robotteknologi i brug til at udsøge udlæn-
dinge uden indkomst. I orienteringsbrev 2019/1 blev det på
den baggrund som et eksempel på kommunernes kontrolred-
skaber nævnt, at kommunen kan kontrollere, om f.eks. en
udlænding har indtægter her i landet ved opslag i indkomst-
registeret, idet det i orienteringsbrevet blev lagt til grund,
at den kommunale opgave med at sikre korrekt bopælsregi-
strering i CPR sker på grundlag af lovligt fremsendte og
indhentede oplysninger, herunder fra indkomstregisteret.
På baggrund af en række henvendelser om kommunernes
adgang til indkomstregisteret fandt det tidligere Social-
og Indenrigsministerium imidlertid anledning til at afklare
kommunernes adgang til at anvende oplysninger fra ind-
komstregisteret til brug for en sag efter CPR-loven.
I VIVE´s rapport om kvaliteten af bopælsregisteringen i
CPR anføres det herudover, at der er uklarhed om det præci-
se hjemmelsgrundlag for kommunernes adgang til oplysnin-
ger i indkomstregisteret, og at dette derfor bør afklares.
Som anført under pkt. 3.2.1. er det ministeriets opfattelse,
at terminaladgang til indkomstregisteret kræver udtrykkelig
lovhjemmel, hvilket der ikke på nuværende tidspunkt findes
i CPR-loven. En kommune kan således ikke anvende en
eventuel adgang til indkomstregisteret efter anden lovgiv-
ning til brug for en sag om bopælsregistrering i CPR. Som
ligeledes anført under pkt. 3.2.1. kan en kommune – når
bortses fra terminaladgang – efter gældende ret, navnlig
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, fo-
respørge Skatteforvaltningen, om der for nærmere bestemte
personer har været indkomst i en periode på f.eks. 3 eller
6 måneder. Tilsvarende kan en kommune også efter gæl-
dende ret anvende oplysninger fra indkomstregisteret, som
kommunen har indhentet til brug for kontrol i f.eks. sociale
ydelsessager efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 5, til
brug for behandlingen af en bopælssag efter CPR-loven.
På den baggrund udsendte det daværende Social – og Inden-
rigsministerium den 26. januar 2021 et præciserende orien-
teringsbrev nr. 2021/1 til kommunerne om brug af oplysnin-
ger om indkomst i forbindelse med kommunernes kontrol
med korrekt bopælsregistrering, og de muligheder der er
herfor efter gældende ret.
Ministeriet orienterede i brevet om, at kommunerne ikke
kan få terminaladgang til indkomstregisteret til brug for
kommunens behandling af CPR-sager, men at en kommune
f.eks. kan forespørge Skatteforvaltningen, om der for nær-
mere bestemte personer har været indkomst i en periode på
f.eks. 3 eller 6 måneder. Ministeriet orienterede ligeledes
om, at en kommune kan anvende oplysninger fra indkomst-
registret, som kommunen har indhentet til brug for kontrol
i f.eks. sociale ydelsessager efter retssikkerhedslovens § 11
a, stk. 5, i en bopælssag. Ligeledes orienterede ministeriet
om, at i alle tilfælde skal formålsbegrænsningsprincippet i
databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra b, og data-
beskyttelseslovens § 5 iagttages ved indhentelse og videre-
givelse af oplysninger fra indkomstregistret. Endelig orien-
terede ministeriet om, at mulighederne og rammerne for
brug af indkomstregistret vil blive overvejet i arbejdsgrup-
pen om kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR.
På grund af CPR’s funktion som grundregister, hvis oplys-
ninger i vidt omfang umiddelbart lægges til grund i den
offentlige administration, er det væsentligt, at kommunerne
har de nødvendige kontrolredskaber til deres opgave med at
sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.
Det vil lette kommunernes arbejde i sager om kontrol af
bopælsregistrering, at kommunen selv kan indhente oplys-
ninger fra indkomstregisteret fremfor at skulle anmode Skat-
teforvaltningen herom. Det vil herudover lette Skatteforvalt-
ningens arbejde, hvis kommunerne selv kan indhente oplys-
ninger fra indkomstregisteret.
Ministeriet finder på den baggrund, at der bør tilvejebringes
lovhjemmel i CPR-loven til, at kommunerne får terminalad-
gang til indkomstregisteret til brug i sager om bopælsregi-
strering i CPR.
Ministeriet har herved også henset til, at en sådan udvidel-
se af kommunernes kontrolredskaber – der har været efter-
spurgt af kommunerne – vil medvirke til at understøtte den
samtidigt hermed foreslåede lovfæstelse af kommunernes
pligt til at sikre en forebyggende og kontrollerende indsats
og dermed på flere måder understøtte formålet med at sikre
kvaliteten i bopælsregistreringen i CPR.
Kommunerne vil kunne anvende adgangen dertil som led
i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel
kontrol.
3.2.4. Den foreslåede ordning
Forslaget om at tilvejebringe adgang for kommunerne til at
få terminaladgang til indkomstregisteret til brug for kommu-
nernes varetagelse af opgaven med at sikre korrekt bopæls-
registrering i CPR foreslås gennemført ved, at der indsættes
en specifik hjemmel hertil i CPR-lovens § 10.
Efter den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelsen
til brug for behandlingen af sager efter kapitel 3-6 om bo-
pælsregistrering i CPR få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.
Oplysninger, der vil være relevante at indhente fra ind-
8
komstregisteret til brug for en sag om bopælsregistrering
i CPR, vil være oplysninger om indtægtsforhold, som f.eks.
kan vise, at en person har været uden indtægt i en vis perio-
de, hvilket særligt for f.eks. udenlandske arbejdstagere kan
give en formodning om, at den pågældende ikke længere
opholder sig her i landet.
Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en
enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for
kontrol.
Med forslaget vil der blive behandlet personoplysninger om-
fattet af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordnin-
gen.
Der vil være tale om oplysninger om navn og kontaktop-
lysninger på arbejdsgiver og oplysninger om indtægtsfor-
hold, dvs. private økonomiske forhold, som alle er almin-
delige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6. Behandlingen heraf vurderes at være om-
fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, hvorefter personoplysninger lovligt kan behandles, hvis
behandlingen er nødvendig til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse eller henhører under offentlig myndigheds-
udøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Indenrigs- og Boligministeriet finder således, at den foreslå-
ede behandling kan ske inden for rammerne af databeskyt-
telsesloven og databeskyttelsesforordningen, og at behand-
lingen er saglig og nødvendig og står i rimeligt forhold til de
mål, der forfølges med lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, med tilhø-
rende bemærkninger.
3.3. Lovfæstelse af kommunernes forpligtelse til en forebyg-
gende og kontrollerende indsats med henblik på at sikre
korrekt bopælsregistrering i CPR
3.3.1. Gældende ret
Efter CPR-lovens § 6, stk. 3, varetager kommunerne be-
handlingen af flytteanmeldelser og skal i den forbindelse
sikre, at der ikke sker registrering i CPR af en anmeldt flyt-
ning, hvis der er tvivl om, hvorvidt den anmeldte flytning er
korrekt.
Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, skal en kommunalbestyrelse,
der får en formodning om, at en person ikke er korrekt bo-
pælsregistreret, undersøge sagen for at rette eventuelle fejl.
Det er herudover fast antaget, at kommunerne på ulovbe-
stemt grundlag er forpligtede til at varetage både en fore-
byggende og kontrollerende indsats for at sikre korrekt bo-
pælsregistrering i CPR.
For at forebygge ukorrekte bopælsregistreringer skal kom-
munerne tilrettelægge sagsgange og procedurer, der sikrer,
at kommunerne i så høj grad som muligt bliver opmærksom-
me på, om der er forhold, der generelt giver en sådan tvivl
om, hvorvidt en anmeldt flytning er korrekt, at denne skal
undersøges nærmere før kommunens accept heraf.
Kommunerne anvender i vid udstrækning det kommunale
flyttesystem E-flyt til behandlingen af flytteanmeldelser, og
kommunerne kan i E-flyt på baggrund af generelle erfarin-
ger opsætte kriterier for, hvornår en anmeldt flytning skal
udtages til nærmere sagsbehandling. Som eksempler på for-
hold, der kan give anledning til generel tvivl om, hvorvidt
en flytning er korrekt, kan nævnes en anmeldelse af flytning
til en bolig, hvor der i forvejen er tilmeldt så mange andre
personer, at det skaber tvivl om den anmeldte flytning, an-
meldelse af flytning til en erhvervsejendom eller anmeldelse
af flytning til en bolig, hvor der løbende er hyppige til- og
frameldinger.
Som et eksempel på en anden form for forebyggende ind-
sats kan nævnes information om reglerne for registrering
af udrejse og pligten til anmeldelse heraf inden udrejsen,
allerede når kommunen i forbindelse med vedkommendes
anmeldelse af indrejse er i kontakt med den pågældende
person, og denne skal opholde sig her i landet i en kortere
periode. Herudover kan kommunen i forbindelse med regi-
strering af indrejse benytte sig af CPR-lovgivningens mulig-
heder for at registrere en fremtidig udrejse, som anført under
pkt. 3.1.2.
Ud over den forebyggende indsats er en kommune forpligtet
til at varetage en generel kontrollerende indsats på områ-
der, som kommunen erfaringsmæssigt ved kan give anled-
ning til formodninger om ukorrekte bopælsregistreringer i
CPR. Som eksempler herpå kan nævnes en generel kontrol
med, at udenlandske studerende og arbejdstagere på korte-
varende ophold her i landet bliver registreret som udrejst i
CPR henholdsvis kontrol af, om personer er berettigede til at
være registreret med bopæl i deres sommerhus hele året.
Som en følge af det kommunale selvstyre tilrettelægger
kommunerne selv den forebyggende og kontrollerende ind-
sats med henblik på at sikre korrekt bopælsregistrering i
CPR.
I et brev af 23. april 2019 til alle landets borgmestre fra
den daværende økonomi- og indenrigsminister indskærpede
ministeren kommunernes forpligtelse til i tilrettelæggelsen
af den forebyggende og kontrollerende indsats i forhold til
at sikre korrekte bopælsregistreringer i CPR at have fokus
på typer af sager, der erfaringsmæssigt giver anledning til
formodninger om fejlregistreringer. Det blev i brevet bl.a.
tilkendegivet, at en acceptabel, løbende kontrolindsats efter
det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriums opfattel-
se vil indebære, at kommunen som minimum hver 3 måned
kontrollerer bopælsregistreringen i CPR – herunder særligt
for så vidt angår udenlandske studerende og arbejdstagere,
som erfaringsmæssigt ofte giver anledning til fejlregistrerin-
ger.
3.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
9
I VIVE’s rapport om kvaliteten af bopælsregistreringen i
CPR er det anført, at det er indtrykket fra VIVE´s interview-
undersøgelse, at oplevelsen af et politisk mandat til at forføl-
ge bopælsregistreringsopgaven i CPR kan have en positiv
betydning for opgavens udførelse, herunder i hvilket omfang
borgernes egne flytteanmeldelser kontrolleres. Det er anført,
at dette også blev påpeget i rapporten fra Implement Consul-
ting Group fra 2018, som er nævnt under pkt. 2. Det er
anført i VIVE’s rapport, at det samme rimeligvis gælder de
ressourcemæssige tildelinger til opgavens løsning.
Det er i VIVE´s rapport anført, at det i nogle kommunale
interview blev nævnt, at der er stor politisk opmærksomhed
på området, og det blev nævnt, at den daværende økono-
mi- og indenrigsministers brev til kommunerne af 23. april
2019, samt den større opmærksomhed på området forud for
reformen af det kommunale udlignings- og tilskudssystem
har medført større politisk bevågenhed på området internt i
kommunerne. Det er anført, at interviewene dog overordnet
set indikerer en politisk og ledelsesmæssig vilje i mange
kommuner til at investere i at have et bopælsregister af høj
kvalitet – ikke mindst på grund af de mange afledte effekter,
som registret har på kommunens øvrige opgavevaretagelse.
Det er andet steds i VIVE’s rapport anført, at nogle kommu-
ner på kontrolområdet har økonomiske målsætninger for,
hvor mange midler der hvert år skal identificeres i form af
bl.a. tilbagebetalingskrav i forbindelse med ydelser, som er
modtaget med urette.
I VIVE’s rapport er det herudover anført, at kommunerne i
dag har en handlepligt vedrørende afklaring af tvivlsspørgs-
mål om en persons bopælsoplysninger, men at handlepligten
ikke omfatter det mere forebyggende arbejde med eksem-
pelvis systematisk at udtage en større del eller eventuelt alle
flytteanmeldelser til kontrol. Det er anført, at hvis det ud
fra en samlet vurdering findes ønskværdigt og nødvendigt,
at kvaliteten i bopælsregistreringen forbedres, kan det være
en mulighed at indskrive en sådan handlepligt i selve lovtek-
sten.
Arbejdsgruppen, som fik til opgave at undersøge kvaliteten
af bopælsregistreringen i CPR, har på baggrund af VIVE’s
rapport anbefalet, at det nærmere overvejes, om der er be-
hov for at præcisere kommunernes pligt til både det fore-
byggede og kontrollerende arbejde i forbindelse med vareta-
gelsen af opgaven med at sikre korrekt bopælsregistrering
i CPR. KL, som har været repræsenteret i arbejdsgruppen,
har bemærket, at KL under hensyn til, at VIVE’s rapport
viser et meget positivt billede af kommunernes varetagelse
af CPR opgaven, vurderer, at der ikke er behov for en sådan
præcisering.
3.3.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
Indenrigs- og Boligministeriet er enigt med KL i, at VIVE’s
rapport om kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR viser et
overvejende positivt billede af kommunernes varetagelse af
opgaven med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR. Mi-
nisteriet finder i lyset heraf, at der skal foreligge mere tungt-
vejende grunde, der taler for at lovfæste kommunernes pligt
til en forebyggende og kontrollerende indsats for så vidt
angår bopælsregistreringen i CPR.
VIVE peger i rapporten på den betydning, det har for løsnin-
gen af bopælsregistreringsopgaven, at der er både politisk
mandat til at føre kontrol og ledelsesmæssig opmærksomhed
på opgaven i kommunerne. Det er i rapporten bl.a. anført, at
det i VIVE´s interview med nogle af de hertil udvalgte kom-
muner fra kommunal side er peget på, at politisk opmærk-
somhed, bl.a. som følge af fokus på korrekte registreringer
i bl.a. CPR i forbindelse med det kommunale tilskuds- og
udligningssystem, har betydet, at der er tilført ressourcer
til opgaven med at sikre korrekt bopælsregistrering i kom-
munen. Det er dog også anført i rapporten, at interviewene
overordnet set indikerer en politisk og ledelsesmæssig vilje i
mange kommuner til at investere i høj kvalitet i bopælsregi-
streringen i CPR – ikke mindst på grund af de mange afledte
effekter, som registret har på kommunens øvrige opgaveva-
retagelse.
Det er ydermere anført i VIVE´s rapport, at nogle kommu-
ner på kontrolområdet har økonomiske mål for, hvor mange
midler kommunernes kontrolindsats skal sikre i form af bl.a.
tilbagebetalingskrav i forhold til ydelser, som er modtaget
med urette.
Disse omstændigheder, som er afdækket gennem VIVE´s
undersøgelse, harmonerer i vid udstrækning med de om-
stændigheder, som blev afdækket i rapporten af 20. decem-
ber 2018 fra Implement Consulting Group om kommuner-
nes registrering af udrejste udlændinge, som er nævnt under
pkt. 2. Den heri foretagne kortlægning viser, at kommuner-
nes kontrol med bopælsregistreringen som hovedregel tilgås
fra et ydelsesperspektiv, og at validiteten i kommunernes re-
gistrering har sammenhæng med, hvilket kontroltryk der le-
delsesmæssigt og politisk er opbakning til at udøve over for
borgerne, hvor mange ressourcer, der stilledes til rådighed
for registreringsarbejdet, og hvilke processer og arbejdsgan-
ge kommunen har mulighed for at tage i anvendelse for at
sikre korrekt bopælsregistrering. Det er herudover i rappor-
ten om forskelligheder vedrørende praksis for kommunernes
oprydning og screening anført, at et mindretal af kommuner-
ne foretager regelmæssig oprydning i bopælsregistreringer
bl.a. ved at gennemgå returnerede valgkort, bopælsregistre-
ringer på kollegier, boligforeninger, adresser med mange
bopælsregistrerede, forsvundne personer samt personer med
ukendt adresse.
Rapporterne fra VIVE og Implement Consulting Croup vi-
ser således, at der er forskelle i kommunernes varetagelse
af den forebyggende og kontrollerende indsats, og peger
på, at kontrolindsatsen kan være afhængig af, om der er
et økonomisk incitament herfor henholdsvis et politisk og
ledelsesmæssigt fokus på kvaliteten af opgavevaretagelsen.
En lovfæstelse af den kommunale forpligtelse til at varetage
både den forebyggende og kontrollerede indsats for at sikre
10
korrekt bopælsregistrering i CPR vil efter ministeriets opfat-
telse understøtte vigtigheden af kommunernes vedvarende
fokus på høj kvalitet i bopælsregistreringen, også i situatio-
ner, hvor der ikke er et direkte økonomisk incitament for
kommunen.
På den baggrund og henset til den betydning, bopælsregi-
streringen på mange offentlige forvaltningsområder i stigen-
de grad tillægges, finder ministeriet efter en samlet vurde-
ring, at det vil være mest hensigtsmæssigt at lovfæste kom-
munernes forpligtelse til at sikre korrekt bopælsregistrering
i CPR, således at denne forpligtelse udtrykkeligt fremgår
af loven. Derved tydeliggøres forpligtelsen over for kommu-
nerne, og samtidig bliver borgerne bekendt hermed, hvilket
samlet set må forventes at have en positiv effekt på kvalite-
ten af bopælsregistreringen i CPR.
Ministeriet foreslår på den baggrund, at kommunernes pligt
til den forebyggende og kontrollerende indsats for at sikre
korrekt bopælsregistrering lovfæstes.
3.3.4. Den foreslåede ordning
Forslaget om at lovfæste kommunernes forpligtelse til at
varetage den forebyggende og kontrollerende indsats med at
sikre korrekt bopælsregistrering i CPR foreslås gennemført
ved, at der i CPR-lovens kapitel 3 indsættes en ny bestem-
melse § 10 a, hvorefter kommunalbestyrelsen varetager den
forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt
bopælsregistrering i CPR.
Forslaget er en lovfæstelse af den allerede – på ulovbestemt
grundlag – gældende kommunale forpligtelse til at vareta-
ge en forebyggende og kontrollerende indsats. Forslaget er
således ikke udtryk for en ændring af gældende ret, men
en lovfæstelse af den allerede gældende retstilstand. Som
tilfældet er i dag, vil kommunerne således også fremover
under hensyn til det kommunale selvstyre selv skulle tilret-
telægge opgaven med at varetage den forebyggende og kon-
trollerende indsats.
Som anført i pkt. 3.3.1. har den daværende økonomi- og
indenrigsminister i et brev af 23. april 2019 til landets
borgmestre bl.a. tilkendegivet nogle minimumsstandarder
for kommunernes tilrettelæggelse af den forebyggende og
kontrollerende indsats. Det er i brevet bl.a. tilkendegivet,
at en acceptabel løbende kontrolindsats efter det daværende
Økonomi- og Indenrigsministeriums opfattelse indebærer,
at kommunen som minimum hver 3. måned kontrollerer
bopælsregistreringen i CPR – herunder særligt for så vidt
angår udenlandske studerende og arbejdstagere.
Det er således Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at
kommunerne allerede efter gældende ret – på ulovbestemt
grundlag – ikke er fuldstændigt fritstillet i forhold til tilret-
telæggelsen af den forebyggende og kontrollerende indsats
med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR, men er un-
derlagt visse minimumsstandarder for tilrettelæggelse af op-
gaven, som har til formål at sikre, at CPR vedvarende er
korrekt udvisende i forhold til bopælsregistrering af person-
er.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, med tilhø-
rende bemærkninger.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes samlet set ikke at få økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser af betyd-
ning for det offentlige. I forhold til de forslag, der har
sammenhæng med den foretagne undersøgelse af kvaliteten
af bopælsregistreringen i CPR, er der tale om forslag, som
først og fremmest har positive konsekvenser for kommuner-
ne. Forslaget om, at kommunerne får terminaladgang til
indkomstregisteret, går ud på at give kommunerne et yderli-
gere redskab i forhold til at oplyse sager, hvor der er en
formodning for, at en person ikke er korrekt bopælsregistre-
ret i CPR. Der er tale om et redskab, som kommunerne har
efterspurgt, og som kommunerne i forvejen har erfaring med
på området med kontrol af ydelser. I forhold til forslaget
om at give kommunerne mulighed for at overlade opgaver
til en anden kommune i et ICS vedrørende registrering i
CPR af fremtidig udrejse, som anmeldes i forbindelse med
anmeldelse af en indrejse, vil dette forslag kunne indebære
en administrativ lettelse for de kommuner, som vælger at
gøre brug af denne mulighed, idet forslaget giver mulighed
for at registrere en udrejse umiddelbart i tilfælde, hvor kom-
munerne i dag ofte efterfølgende bruger tid og ressourcer på
at undersøge og behandle udrejsesagen som følge af, at bor-
gere, f.eks. udenlandske studerende og arbejdstagere, glem-
mer at anmelde udrejsen. Kommunerne kender herudover til
samarbejdet med andre kommuner gennem det allerede eksi-
sterende samarbejde med andre kommuner i ICS-centrene. I
forhold til forslaget om at regulere den kommunale pligt til
en forebyggende og kontrollerende indsats med henblik på
at sikre korrekt bopælsregistrering er der tale om at lovfæste
en allerede eksisterende forpligtelse, hvilket ikke vurderes at
have økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-
sekvenser for kommunerne.
I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning
opfylder forslaget princippet om klare og enkle regler, men
forslaget opfylder ikke princippet om automatisk sagsbe-
handling, idet der i vidt omfang er tale om regulering af
processer, som indgår i allerede eksisterende sagsbehand-
lingsprocedurer i kommunerne, som ikke er baseret på auto-
matiske sagsprocesser. I forhold til principperne om digital
kommunikation henholdsvis tryg og sikker datahåndtering
giver forslagene ikke anledning til særskilte bemærkninger
herom, idet det vil være de almindelige regler for sikker
digital kommunikation henholdsvis datahåndtering, som vil
være gældende. De øvrige principper for digitaliseringsklar
lovgivning vurderes ikke relevante for forslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
11
Lovforslaget forventes samlet set at medvirke til en forbed-
ring af kvaliteten i bopælsregistreringen i CPR. Den for-
bedrede datakvalitet forventes således at have visse mindre
positive økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, som i vidt omfang aftager data om bl.a. bopæl
fra CPR.
Lovforslaget har herudover ikke økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om, at borgere får mulighed for i et ICS at få
behandlet en fremtidig udrejse i forbindelse med deres ind-
rejse, forventes at have positive administrative konsekvenser
for disse borgere, der herved fritages for i forbindelse med
den senere udrejse at anmelde denne til kommunen. Lov-
forslaget er herved udtryk for god borgerservice over for
en gruppe af borgere, f.eks. udenlandske arbejdstagere og
studerende, som kan opleve sproglige og forståelsesmæssige
barrierer i forhold til kravet om anmeldelse af udrejse i
forbindelse med, at de pågældende fraflytter landet.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni
2021 til den 18. august 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: ATP, Advo-
katrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL- Danmarks
Almene Boliger, Borgerservice Danmark, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regio-
ner, Datatilsynet, FH- Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finans Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL og
Rigsombudsmanden i Grønland.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Positive konsekvenser for kommunerne ved
tilvejebringelse af et yderligere kontrolred-
skab i sager om bopælsregistrering i CPR,
samt adgang til delegation i visse udrejsesa-
ger.
Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Positive konsekvenser forbundet med mu-
ligheden for anmelde en fremtidig udrejse
samtidig med behandlingen i et ICS af an-
meldelse af indrejse.
Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
12
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for im-
plementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end mi-
nimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter CPR-lovens § 6, stk. 3, afgør kommunalbestyrelsen,
om en anmeldt flytning opfylder betingelserne for at blive
registreret, jf. lovens kapitel 4-6. Kommunalbestyrelsen må
ikke registrere en person på en adresse, hvis der er tvivl om,
hvorvidt vedkommende bor eller opholder sig der, jf. lovens
§ 6, stk. 1 og 2, men skal først undersøge sagen, herunder
ved anvendelse af reglerne i § 10, stk. 2 og 3. Kommunalbe-
styrelsen kan anvende bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 2,
ved enhver anmeldelse af flytning til en adresse, hvor der i
forvejen er registreret andre.
I CPR-lovens § 10, stk. 1, er det bestemt, at en kommunal-
bestyrelse, der får en formodning om, at en person ikke er
korrekt bopælsregistreret, skal undersøge sagen for at rette
eventuelle fejl.
I CPR-lovens § 10, stk. 2, er det bestemt, at kommunalbe-
styrelsen til brug for undersøgelsen af en persons bopælsfor-
hold ud over de oplysninger, som den har adgang til efter
anden lovgivning, kan afkræve følgende oplysninger:
1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om
dennes bopælsforhold.
2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter
til eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem
der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.
3) Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befor-
dringspligt efter postloven, private tele- og forsyningssel-
skaber, private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløs-
hedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik
på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold.
I CPR-lovens § 10, stk. 3, er det bestemt, at kommunalbe-
styrelsen til brug for undersøgelsen af en persons bopælsfor-
hold kan indhente oplysninger i elektronisk form fra andre
offentlige myndigheder. Oplysningerne kan indhentes som
led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel
søgning til brug for kontrol.
Efter CPR-lovens § 12, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen
nægte at modtage flytteanmeldelser tidligere end 4 uger før
den angivne flyttedato. Hvis kommunalbestyrelsen har en
formodning om, at den anmeldte flytning ikke er korrekt,
kan den til brug for sin stillingtagen anvende reglerne i § 10,
stk. 2 og 3.
Ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det i CPR-lovens § 10
at indsætte et nyt stk. 3, hvorved kommunerne får yderligere
et kontrolredskab i sager om bopælsregistrering i CPR.
Efter det nye foreslåede stk. 3 vil kommunalbestyrelsen
til brug for behandlingen af sager efter kapitel 3-6 om
bopælsregistrering i CPR således kunne få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et ind-
komstregister.
De gældende bestemmelser i CPR-lovens § 10, stk. 3 og
4, bliver derved til stk. 4 og 5.
Det foreslås på den baggrund at ændre henvisningen i
CPR-lovens § 6, stk. 3, 2. pkt., og § 12, stk. 4, 2. pkt.,
således at »§ 10, stk. 2 og 3« ændres til »§ 10, stk. 2-4«.
Derved vil den udvidelse af kommunernes mulighed for
kontrol i sager om bopælsregistrering i CPR, der er foreslået
i lovforslagets § 1, nr. 3, i overensstemmelse med formålet
hermed, ikke alene kunne finde anvendelse i en sag, som
kommunen behandler efter CPR-lovens § 10, stk. 1, men
vil tillige kunne finde anvendelse ved enhver anmeldelse af
flytning, hvor kommunen finder, at der er tvivl om, hvorvidt
den anmeldte flytning er korrekt, jf. CPR-lovens § 6, stk. 3,
og CPR-lovens § 12, stk. 4.
Den foreslåede ændring er herudover en konsekvensæn-
dring som en følge af, at de gældende bestemmelser i CPR-
lovens § 10, stk. 3 og 4, bliver til stk. 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. og pkt. 3.3. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter CPR-lovens § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i
CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis
vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i
landet. Kommunalbestyrelsen råder alene over bopælsregi-
strering af personer i egen kommune.
Det er almindeligt antaget, at kommunalbestyrelsen nor-
13
malt ikke kan overlade myndighedsudøvelse til en anden
myndighed, herunder en anden kommunalbestyrelse, med-
mindre der foreligger lovhjemmel.
Ved myndighedsudøvelse forstås bl.a. den del af den kom-
munale forvaltning, der består i at regulere borgernes rets-
forhold. En kommunes beslutning om bopælsregistrering af
en person i CPR betragtes som en afgørelse i forvaltningslo-
vens forstand og dermed som myndighedsudøvelse.
Ved lov nr. 1251 af 18. december 2012 om ændring af
CPR-loven og sundhedsloven blev der i CPR-lovens § 6,
stk. 9, indført hjemmel til, at en kommunalbestyrelse efter
aftale helt eller delvist kan overlade opgaver vedrørende
registrering af indrejse i CPR af personer, der tilflytter kom-
munen fra udlandet og betjenes i et ICS, til en anden kom-
munalbestyrelse, som i et ICS varetager opgaver vedrørende
registrering af indrejse i CPR. Et ICS er et kontorfællesskab
mellem relevante myndigheder, hvor udenlandske arbejdsta-
gere og deres familie kan få vejledning og offentlig service
ved indrejse i Danmark. Der henvises for nærmere til pkt.
3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som en afledt følge er det i CPR-lovens § 16, stk. 7,
bestemt, at personer, der fra udlandet flytter til en kommu-
ne, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 6, stk. 9, har
overladt opgaver vedrørende registrering af indrejse til en
anden kommunalbestyrelse, og som betjenes i et ICS, kan
anmelde indrejse til kommunalbestyrelsen i den kommune,
der i medfør af § 6, stk. 9, har fået overladt opgaver vedrø-
rende registrering af indrejse i et ICS. Vedkommende person
er ikke forpligtet til at anmelde indrejsen til et ICS, men kan
vælge at anmelde indrejsen til bopælskommunen.
I CPR-lovens § 24, der regulerer anmeldelse af fraflytning
til udlandet, er det i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., bestemt,
at vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskom-
munen inden udrejsen.
Det følger af CPR-lovens § 24, stk. 5, jf. § 12, stk. 4,
1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan nægte at modtage en
anmeldelse af udrejse tidligere end 4 uger før den anmeldte
flyttedato. En kommune kan imidlertid vælge at modtage en
anmeldelse af udrejse på et tidligere tidspunkt, hvis kommu-
nen ønsker dette.
Der er ikke i CPR-loven hjemmel til, at en kommunal-
bestyrelse kan overlade opgaver vedrørende registrering af
udrejse til en anden kommunalbestyrelse. Behandlingen af
en anmeldelse af en fremtidig udrejse kan herudover ikke
betragtes som en så integreret del af en stillingtagen til
registrering af indrejse, at spørgsmålet herom er omfattet
adgangen til delegation i CPR-lovens § 6 stk. 9.
En kommunalbestyrelse, som i medfør af CPR-lovens §
6, stk. 9, i et International Citizen Service varetager opga-
ver vedrørende registrering af indrejse i CPR på vegne af
en kommunalbestyrelse i en anden kommune, kan således
ikke uden tilvejebringelse af lovhjemmel på vegne af denne
anden kommunalbestyrelse samtidigt behandle og træffe af-
gørelse om en anmeldelse af fremtidig udrejse.
Det foreslås i lovens § 6, stk. 9, at indsætte et 2. pkt.,
hvorefter en kommunalbestyrelse, som efter CPR-lovens §
6, stk. 9, 1. pkt., har overladt opgaver til en anden kommu-
nalbestyrelse, ligeledes til denne anden kommunalbestyrelse
kan overlade opgaver vedrørende behandling og registrering
i CPR af fremtidig udrejse, som anmeldes i forbindelse med
anmeldelse af en indrejse.
Derved kan en kommunalbestyrelse, der har overladt op-
gaver til anden kommunalbestyrelse i et ICS vedrørende re-
gistrering af indrejse, beslutte ligeledes at overlade opgaver
til denne anden kommunalbestyrelse vedrørende behandling
og registrering i CPR af fremtidig udrejse, som anmeldes
i forbindelse med anmeldelse af en indrejse. Ved den fore-
slåede bestemmelse tilvejebringes således hjemmel til dele-
gation for så vidt angår opgaver vedrørende behandling og
registrering i CPR af fremtidig udrejse.
Efter bestemmelsen er det en betingelse, at den delege-
rende kommunalbestyrelse har overladt opgaver vedrørende
registrering af indrejse til en anden kommunalbestyrelse i
et International Citizen Service efter § 6, stk. 9. Det er
endvidere en betingelse, at der er tale om opgaver vedrø-
rende eventuel anmeldelse og registrering af en fremtidig
udrejse, der behandles i forbindelse med anmeldelsen af en
indrejse. Der kan således ikke efter bestemmelsen overlades
opgaver vedrørende anmeldelse af udrejse, som foretages
af en borger i et ICS uden, at det sker i forbindelse med
borgerens anmeldelse af indrejse. Sådanne anmeldelser skal
som hidtil behandles af bopælskommunen efter CPR-lovens
§ 24, stk. 1, 2. pkt.
Der kan ligeledes ikke efter bestemmelsen overlades op-
gaver vedrørende registrering af udrejse, der vedrører en
periode, der ligger forud for anmeldelsen af den aktuelle
indrejse, f.eks. hvor en person, der tidligere har boet i Dan-
mark, ved anmeldelse af genindrejse betjenes i et ICS og
i den forbindelse samtidigt ønsker at blive registreret som
udrejst i en tidligere periode.
En kommune, der har overladt opgaver vedrørende be-
handling og registrering af udrejse til en anden kommune
efter den foreslåede bestemmelse, vil til enhver tid kunne
vælge at kalde delegationen tilbage og således fremover
varetage opgaven selv. Den delegerende kommune vil her-
udover fortsat skulle varetage opgaven vedrørende eventuel
registrering af fremtidig udrejse, hvis den pågældende per-
son vælger ikke at gøre brug af den service, som ydes i et
ICS i forbindelse behandlingen af anmeldelse af indrejse.
Den delegerende kommunalbestyrelse kan fastsætte ret-
ningslinjer for varetagelsen af opgaven. Den delegerende
kommunalbestyrelse har herudover som følge af sit fortsatte
ansvar for varetagelsen af opgaven, en pligt – og dermed
også ret – til at føre tilsyn med, hvorledes opgaven med bo-
pælsregistrering i CPR varetages i den bemyndigede kom-
mune. Tilsynspligten omfatter såvel overholdelse af lovgiv-
ningen vedrørende bopælsregistrering i CPR, som overhol-
delsen af eventuelle retningslinjer for opgavevaretagelsen
udstedt af kommunalbestyrelsen. Den ansvarlige kommunal-
bestyrelse vurderer selv, hvorledes tilsynet skal føres, herun-
der hvilke foranstaltninger der skal indgå i tilsynet.
Omfanget af delegationen vil i aftalegrundlaget skulle
14
aftales nærmere. Den delegerende kommunalbestyrelse vil
kunne beslutte alene at overlade visse dele af behandlingen
af sager om registrering af fremtidig udrejse til en kommu-
nalbestyrelse i en anden kommune i et ICS, f.eks. således at
den kommune, der i et ICS har fået overladt opgaver vedrø-
rende registrering af udrejse, alene skal vejlede om reglerne
for anmeldelse af udrejse, eller tage imod en anmeldelse af
fremtidig udrejse, men videregive denne til bopælskommu-
nen med henblik på dennes videre behandling heraf.
Den kommune, der i et ICS, samtidigt med behandlingen
af en anmeldelse af indrejse skal behandle en anmeldelse
af fremtidig udrejse, skal behandle anmeldelsen om udrejse
efter den indgåede aftale om delegation og CPR-lovgivnin-
gen, samt de retningslinjer for behandling af sager om an-
meldelse af fremtidig udrejse, som er anført i ministeriets
orienteringsbrev 2016/1 af 9. december 2016.
Som anført i orienteringsbrevet vil en kommune efter mi-
nisteriets opfattelse være forpligtet til at undersøge sagen
inden den endelige registrering i CPR af udrejsen, hvis
den anmeldte udrejsedato ligger mere end et år ude i fremti-
den f.eks. ved at udsende en påmindelse om den anmeldte
udrejse. Ved delegation har den delegerende kommune såle-
des ansvaret for, at der i aftalegrundlaget aftales sagsgange,
der sikrer, at der ikke sker endelig registrering af udrejse
i CPR uden forudgående kontakt til vedkommende person,
hvis udrejsen ligger et år efter indrejsetidspunktet, uanset
at den pågældende person på indrejsetidspunktet selv har
anmeldt den fremtidige udrejse.
Den egentlige registrering i CPR af en fremtidig udrejse
sker først på den anmeldte udrejsedato. CPR-systemet in-
deholder imidlertid mulighed for teknisk understøttelse af
behandlingen af en anmeldelse af en fremtidig udrejse. Det
er således muligt i CPR at registrere en fremtidig hændelse
vedrørende f.eks. udrejse i funktionen ”Vent”. Kommunen
kan registrere den fremtidige hændelse som en ufærdig hæn-
delse, der kræver efterfølgende godkendelse af kommunen,
før der sker endelig registrering i CPR af udrejsen på sel-
ve udrejsedatoen. Kommunen kan herudover registrere en
fremtidig hændelse som en færdig hændelse, som derved
registreres i CPR på selve udrejsedatoen uden yderligere
behandling af kommunen. Hvis der efter en registrering af
en såkaldt færdig hændelse i CPR sker efterfølgende æn-
dringer i vedkommendes registrering i CPR, vil en færdig
hændelse automatisk ændres til en ufærdig hændelse, hvor-
ved kommunen skal forholde sig dertil. Kommunerne har
herudover mulighed for at anføre i et notatfelt i CPR, at
en person forventes at udrejse på et givet tidspunkt og sam-
tidigt sætte en udløbsdato på notatet. Er der indsat et notat
med en sådan udløbsdato, vil den aktuelle bopælskommune
på udrejsetidspunktet modtage et advis i CPR 14 dage inden
udløbsdatoen, således at kommunen kan tage stilling til den
videre behandling af sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister,
jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015 med senere
ændringer, at kommunale og statslige myndigheder, aner-
kendte arbejdsløshedskasser og andre uden for de i lovens
§ 6 nævnte tilfælde kan få terminaladgang til indkomstre-
gisteret, i det omfang de pågældende i henhold til anden
lovgivning kan få sådan adgang.
Det lægges på den baggrund til grund, at kommunerne
ikke kan få terminaladgang til indkomstregisteret til behand-
lingen af sager om bopælsregistrering efter CPR-loven uden
udtrykkelig lovhjemmel dertil i CPR-loven.
Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtryk-
kelig hjemmel i CPR-loven.
Indenrigs- og Boligministeriet har antaget, at en kommune
efter gældende ret f.eks. kan forespørge Skatteforvaltningen,
om der for nærmere bestemte personer har været registreret
indkomst i indkomstregisteret i en periode på f.eks. 3 eller
6 måneder, ligesom en kommune efter gældende ret kan
anvende oplysninger fra indkomstregisteret, som kommunen
har indhentet til brug for kontrol i f.eks. sociale ydelsessager
efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 5, til brug for behand-
lingen af en bopælssag efter CPR-loven. I alle tilfælde skal
formålsbegrænsningsprincippet i databeskyttelsesforordnin-
gens art. 5, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 5
iagttages ved indhentelse og videregivelse af oplysninger fra
indkomstregisteret.
For nærmere vedrørende kommunernes adgang til oplys-
ninger fra indkomstregisteret henvises til pkt. 3.2.1. i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt § 10, stk. 3, i CPR-lo-
ven. Efter det foreslåede stk. 3 kan kommunalbestyrelsen
til brug for behandlingen af sager efter kapitel 3-6 om bo-
pælsregistrering i CPR få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner-
ne kan anmode Skatteforvaltningen om terminaladgang til
indkomstregisteret til brug for behandlingen af sager om
bopælsregistrering i CPR. Derved kan kommunerne selv
indhente oplysninger fra indkomstregisteret i stedet for at
skulle rette henvendelse til Skatteforvaltningen herom.
Terminaladgangen til indkomstregisteret vil kunne anven-
des til at indhente oplysninger som led i behandlingen af en
enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for
kontrol.
De oplysninger, der kan være relevante at indhente fra
indkomstregisteret til brug for en sag om bopælsregistrering
i CPR, vil være oplysninger om indtægtsforhold, som f.eks.
kan vise, at en person har været uden indtægt i en vis perio-
de, hvilket særligt for udenlandske arbejdstagere kan give en
formodning om, at den pågældende ikke længere opholder
sig her i landet. Oplysninger om indkomstforhold vil være
relevante i oplysningen af en konkret sag om en persons
bopælsregistrering i CPR, men vil også være relevante i for-
bindelse med kommunernes generelle kontrol med bopæls-
registreringen i CPR.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni
15
2018 om et indkomstregister kan myndigheder og andre
indhente oplysninger fra indkomstregisteret via webservice
opslag eller advisordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov
om et indkomstregister har adgang hertil, og hvis de med
Skatteforvaltningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i
lov om et indkomstregister.
Dataudvekslingen mellem de myndigheder m.v., som har
adgang til oplysninger i indkomstregisteret, og indkomstre-
gisteret foregår i et offentligt standardformat fastsat af Skat-
teforvaltningen efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen i
en kommunikationsløsning, der sikrer autenticitet, integritet,
uafviselighed og fortrolighed, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørel-
sen om et indkomstregister. Det følger af bekendtgørelsens
§ 15, stk. 2, at sikkerhedsforskrifter og –procedurer som op-
fylder kravene efter § 15, stk. 1, omfatter dels sådanne, som
fremgår af databeskyttelsesforordningen, dels sådanne som
fastlægges i forbindelse med indgåelse af aftaler efter § 7,
stk. 4, i lov om et indkomstregister mellem den pågældende
myndighed m.v. og Skatteforvaltningen.
Efter tilvejebringelse af lovhjemmel for kommunerne til
terminaladgang til indkomstregisteret skal kommunerne så-
ledes indgå en abonnementsaftale med Udviklings- og For-
enklingsstyrelsen for at få adgang til indkomstoplysningerne
i eIndkomst Udstilling. Ved indgåelse af aftalen sikres, at
kommunerne kun får adgang til netop de relevante og nød-
vendige oplysninger for kommunernes opgave med kontrol
med bopælsregistreringen efter CPR-loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Efter CPR-lovens § 6, stk. 3, varetager kommunerne be-
handlingen af flytteanmeldelser og skal i den forbindelse
sikre, at der ikke sker registrering i CPR af en anmeldt flyt-
ning, hvis der er tvivl om, hvorvidt den anmeldte flytning er
korrekt.
Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, skal en kommunalbestyrel-
se, der får en formodning om, at en person ikke er korrekt
bopælsregistreret, undersøge sagen for at rette eventuelle
fejl.
Det er herudover fast antaget, at kommunerne på ulovbe-
stemt grundlag er forpligtede til at varetage både en fore-
byggende og kontrollerende indsats for at sikre korrekt bo-
pælsregistrering i CPR.
For at forebygge ukorrekte bopælsregistreringer skal kom-
munerne tilrettelægge sagsgange og procedurer, der sikrer,
at kommunerne i så høj grad som muligt bliver opmærksom-
me på, om der er forhold, der generelt giver en sådan tvivl
om, hvorvidt en anmeldt flytning er korrekt, at denne skal
undersøges nærmere før kommunens accept heraf.
Ud over den forebyggende indsats er en kommune for-
pligtet til at varetage en generel kontrollerende indsats på
områder, som kommunen erfaringsmæssigt ved, kan give
anledning til formodninger om ukorrekte bopælsregistrerin-
ger i CPR.
Som en følge af det kommunale selvstyre tilrettelægger
kommunerne selv den forebyggende og kontrollerende ind-
sats med henblik på at sikre korrekt bopælsregistrering i
CPR.
Som anført under pkt. 3.3.1. har den daværende økonomi-
og indenrigsminister i et brev af 23. april 2019 til landets
borgmestre bl.a. tilkendegivet nogle minimumsstandarder
for kommunernes tilrettelæggelse af den forebyggende og
kontrollerende indsats. Det er i brevet bl.a. tilkendegivet,
at en acceptabel løbende kontrolindsats efter det daværende
Økonomi- og Indenrigsministeriums opfattelse indebærer,
at kommunen som minimum hver 3. måned kontrollerer
bopælsregistreringen i CPR – herunder særligt for så vidt
angår udenlandske studerende og arbejdstagere.
Det er således Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse,
at kommunerne allerede efter gældende ret – på ulovbestemt
grundlag – ikke er fuldstændigt frit stillet i forhold til til-
rettelæggelsen af den forebyggende og kontrollerende ind-
sats med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR, men er
underlagt visse minimumsstandarder for tilrettelæggelse af
opgaven, som har til formål at sikre, at CPR vedvarende er
korrekt udvisende i forhold til bopælsregistrering af person-
er.
Det foreslås, at der efter lovens § 10 indsættes en ny be-
stemmelse § 10 a, hvori det bestemmes, at kommunalbesty-
relsen varetager den forebyggende og kontrollerende indsats
med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.
Forslaget er således en lovfæstelse af den allerede – på
ulovbestemt grundlag – gældende kommunale forpligtelse
til at varetage en forebyggende og kontrollerende indsats.
Forslaget er ikke udtryk for en ændring af gældende ret,
men alene en lovfæstelse af den allerede gældende retstil-
stand. Kommunerne skal således fortsat under hensyn til det
kommunale selvstyre tilrettelægge opgaven med at varetage
den forebyggende og kontrollerende indsats, idet kommu-
nerne dog er underlagt visse minimumsstandarder for tilret-
telæggelse af opgaven, som har til formål at sikre, at CPR
vedvarende er korrekt udvisende i forhold til bopælsregistre-
ring af personer.
Kommunalbestyrelserne skal således sikre, at der er bå-
de de tilstrækkelige og fornødne ressourcer til at varetage
opgaven med behandlingen af flytteanmeldelser. Der skal
endvidere tilrettelægges sagsgange og procedurer, der sikrer,
at kommunerne i så høj grad som muligt bliver opmærksom-
me på, om der er forhold, der generelt medfører tvivl om,
hvorvidt en anmeldt flytning er korrekt og derfor ikke må
registreres i CPR uden yderligere oplysning af sagen.
Indenlandske flytninger og anmeldelse af udrejse anmel-
des som udgangspunkt digitalt af borgerne og behandles
af hovedparten af kommunerne i det kommunale flyttesy-
stem E-flyt, hvor nogle anmeldte indenlandske flytninger
henholdsvis anmeldte udrejser på baggrund af kommunens
fastsatte kriterier herom umiddelbart registreres i CPR uden
manuel sagsbehandling. Enhver registrering af anmeldt flyt-
ning i CPR er imidlertid en forvaltningsretlig afgørelse,
hvorved kommunen har truffet afgørelse om at acceptere
16
den anmeldte flytning, også uanset at den anmeldte flyt-
ning ikke er blevet undergivet manuel sagsbehandling. En
kommune opfylder således efter ministeriets opfattelse ik-
ke forpligtelsen til en generel forebyggende kontrol, hvis
kommunens system til behandlingen af flytteanmeldelser er
indrettet således, at alle anmeldte flytninger uden videre
accepteres af kommunen og dermed registreres i CPR.
Til brug for den forebyggende kontrol skal kommunerne
således f.eks. i E-flyt opsætte kriterier for, hvornår en an-
meldt flytning på baggrund af kommunens generelle erfarin-
ger m.v. skal udtages til nærmere sagsbehandling. Det kunne
f.eks. være det forhold, at der i forvejen er tilmeldt så mange
andre personer på adressen, at det skaber tvivl om, hvorvidt
den anmeldte flytning er korrekt, at der anmeldes flytning
til en erhvervsejendom, eller at der anmeldes flytning til en
bolig, hvor der løbende er hyppige til– og frameldinger.
En anden form for forebyggende indsats kan være infor-
mation om reglerne for registrering af udrejse og pligten
til anmeldelse heraf inden udrejsen, allerede når kommunen
i forbindelse med en persons anmeldelse af indrejse er i
kontakt med den pågældende person, og denne oplyser alene
at skulle opholde sig her i landet i en kortere periode. Her-
udover kan kommunen i forbindelse med registrering af
indrejse benytte sig af CPR-lovgivningens muligheder for at
registrere en fremtidig udrejse, som anført under pkt. 3.1.2.
Herudover skal kommunerne som hidtil varetage den ge-
nerelle kontrollerende indsats på områder, som kommunen
erfaringsmæssigt ved kan give anledning til formodninger
om ukorrekte bopælsregistreringer i CPR, f.eks. en generel
kontrol med, at udenlandske studerende og arbejdstagere på
kortevarende ophold her i landet bliver registreret som ud-
rejst i CPR. Til brug for kontrollen heraf kan kommunerne
f.eks. anvende den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede
tilvejebringelse af adgang for kommunerne til at indhente
oplysninger fra indkomstregisteret om, hvorvidt personer i
længere perioder har været uden indkomst.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
I CPR-lovens § 24, der regulerer anmeldelse af fraflytning
til udlandet, er det i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., bestemt,
at vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskom-
munen inden udrejsen.
Efter CPR-lovens § 6, stk. 9, kan en kommunalbestyrelse
efter aftale helt eller delvist overlade opgaver vedrørende
registrering af indrejse i CPR af personer, der tilflytter kom-
munen fra udlandet og betjenes i et ICS, til en anden kom-
munalbestyrelse, som i et ICS varetager opgaver vedrørende
registrering af indrejse i CPR.
I CPR-lovens § 16, stk. 7, er det bestemt, at personer, der
fra udlandet flytter til en kommune, hvor kommunalbesty-
relsen i medfør af § 6, stk. 9, har overladt opgaver vedrøren-
de registrering af indrejse til en anden kommunalbestyrelse,
og som betjenes i et ICS, kan anmelde indrejse til kommu-
nalbestyrelsen i den kommune, der i medfør af § 6, stk. 9,
har fået overladt opgaver vedrørende registrering af indrejse
i et ICS.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at tilvejebringe
hjemmel til, at en kommunalbestyrelse, som efter CPR-lo-
vens § 6, stk. 9, har overladt opgaver til en anden kommu-
nalbestyrelse, ligeledes til denne kommunalbestyrelse kan
overlade opgaver vedrørende behandling og registrering i
CPR af udrejse, som anmeldes i forbindelse med anmeldelse
af en indrejse.
Der er ikke i CPR-lovens § 24 hjemmel til, at en person,
der betjenes i et ICS, samtidigt med anmeldelsen af indrejse
kan vælge at anmelde en fremtidig udrejse til den kommune,
der betjener vedkommende i dette ICS.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 10 i CPR-lovens §
24. Efter det foreslåede stk. 10 kan personer, der i medfør
af § 16, stk. 7, anmelder tilflytning fra udlandet til en anden
kommunalbestyrelse end tilflytningskommunens, samtidig
anmelde en fremtidig udrejse til denne kommune, hvis kom-
munalbestyrelsen i tilflytningskommunen efter det i lovfor-
slagets § 1, nr. 2, foreslåede § 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har
overladt opgaver vedrørende behandling og registrering i
CPR af fremtidig udrejse til vedkommende kommune.
Med den foreslåede bestemmelse vil en person, der i med-
før af CPR-lovens § 6, stk. 9, 1. pkt., betjenes i et ICS
i forbindelse med vedkommendes anmeldelse af indrejse,
samtidigt kunne anmelde en fremtidig udrejse i det pågæl-
dende ICS.
Som anført under de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 2, er det en betingelse, at der er tale om en
eventuel anmeldelse og registrering af en fremtidig udrejse,
der behandles i forbindelse med anmeldelsen af en indrejse i
et ICS.
Der kan således ikke efterfølgende anmeldes udrejse til et
ICS, ligesom der i forbindelse med anmeldelsen af indrejse
ikke kan anmeldes udrejse fra et tidspunkt, der ligger forud
for anmeldelsen af den aktuelle indrejse, f.eks. hvor en per-
son, der tidligere har boet i Danmark, ved anmeldelse af
genindrejse betjenes i et ICS og i den forbindelse samtidigt
ønsker at få ændret datoen for en tidligere registrering af
udrejse eller at blive registreret som udrejst i en tidligere
periode.
En person vil ikke som følge af den foreslåede bestem-
melse blive forpligtet til at anmelde en fremtidig udrejse i
forbindelse med en indrejse, der behandles i et ICS, men er
fortsat alene efter CPR-lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., forpligtet
til at anmelde en fraflytning til bopælskommunen inden ud-
rejsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
I CPR-lovens § 57, stk. 5, er der bl.a. henvist til CPR-lo-
vens § 10, stk. 2 og 3.
Ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt
17
stk. 3 i CPR-lovens § 10, hvorved CPR-lovens § 10, stk. 3
og 4, bliver til stk. 4 og 5.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 10, stk. 2 og 3,
i § 57, stk. 1, nr. 5, ændres til § 10, stk. 2 og 4.
Den foreslåede ændring er således en ren konsekvensæn-
dring.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
At loven træder i kraft på dette tidspunkt indebærer, at
de danske myndigheder vil kunne anvende bestemmelserne
under de foreskrevne betingelser og med den foreskrevne
retsvirkning fra denne dato.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Lovens territoriale gyldighedsområde følger hovedlovens
territoriale gyldighedsområde. Efter CPR-lovens § 60, jf.
lov nr. 426 af 31. maj 2000, gælder CPR-loven ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særli-
ge grønlandske forhold tilsiger. CPR-loven er med virkning
fra den 1. januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning nr. 1198 af 29. november 2006 om ikrafttræden
for Grønland af lov om Det Centrale Personregister.
Ved lov nr. 1834 af 8. december 2020 om ændring af lov
om Det Centrale Personregister (Tildeling af personnummer
til færinger, udlevering af oplysninger om til- og fraflytning
til almene boligorganisationer m.v., ændring af reglerne for
behandling af sager om bopælsregistrering af børn m.v.)
blev der indsat et nyt stk. 2 i CPR-lovens § 60, hvorved det
blev bestemt, at lovens § 3, stk. 2 og 10, § 4, stk. 1, § 26,
stk. 4, og § 56 a, der alle vedrører Rigsombudsmanden på
Færøernes adgang til tildeling af personnumre til færinger,
uanset CPR-lovens § 60, stk. 1, ved kongelig anordning
kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger. Ved kongelig anordning nr. 2234 af
29. december 2020 om ikrafttræden for Færøerne af visse
bestemmelser i lov om Det Centrale Personregister er de
anførte bestemmelser sat i kraft for Færøerne med virkning
fra den 1. januar 2021.
Det foreslås med 1. pkt., at loven ikke gælder for Færø-
erne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning
helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås
med 2. pkt., at dele af loven kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
18
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 702 af 23. maj 2022, foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk.3. Kommunalbestyrelsen afgør, om en anmeldt flyt-
ning opfylder betingelserne for at blive registreret, jf. kapitel
4-6. Kommunalbestyrelsen må ikke registrere en person på
en adresse, hvis der er tvivl om, hvorvidt vedkommende
bor eller opholder sig der, jf. stk. 1 og 2, men skal først
undersøge sagen, herunder ved anvendelse af reglerne i §
10, stk. 2 og 3.
Stk. 4-8. ---
1. I § 6, stk. 3, 2. pkt., og § 12, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 10,
stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2- 4«.
Stk. 9. En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller
delvist overlade opgaver vedrørende registrering af indrejse
i CPR af personer, der tilflytter kommunen fra udlandet
og betjenes i et International Citizen Service, til en anden
kommunalbestyrelse, som i et International Citizen Service
varetager opgaver vedrørende registrering af indrejse i CPR.
2. I § 6, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»En kommunalbestyrelse, som efter 1. pkt. har overladt
opgaver til en anden kommunalbestyrelse, kan ligeledes til
denne anden kommunalbestyrelse overlade opgaver vedrø-
rende behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse,
som anmeldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse.«
§ 10. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgel-
sen af en persons bopælsforhold ud over de oplysninger,
som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve føl-
gende oplysninger:
1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om
dennes bopælsforhold.
2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter
til eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem
der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.
3) Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befor-
dringspligt efter postloven, private tele- og forsyningsselska-
ber, private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløsheds-
kasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at
fastlægge vedkommendes bopælsforhold.
Stk. 3-4. ---
3. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlin-
gen af sager efter kapitel 3-6 om bopælsregistrering i CPR få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister.«
Stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.
4. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a. Kommunalbestyrelsen varetager den forebyggen-
de og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopælsre-
gistrering i CPR.«
19
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan nægte at modtage flyt-
teanmeldelser tidligere end 4 uger før den angivne flytteda-
to. Hvis kommunalbestyrelsen har en formodning om, at den
anmeldte flytning ikke er korrekt, kan den til brug for sin
stillingtagen anvende reglerne i § 10, stk. 2 og 3.
Stk. 5-7. ---
§ 24. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. En person, som samlever på fælles bopæl med
en person omfattet af stk. 7 eller 8, og som grundet
dennes arbejde og lign. har samme opholdsmønster som
vedkommende, har ret til at forblive registreret på bopælen,
såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab
eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder
betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partner-
skab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden
starten på dette opholdsmønster. Tilsvarende gælder deres
børn under 18 år, såfremt de har bopæl hos forældrene.
5. I § 24 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Personer, der i medfør af § 16, stk. 7, anmelder
tilflytning fra udlandet til en anden kommunalbestyrelse end
tilflytningskommunens, kan samtidig anmelde en fremtidig
udrejse til denne kommune, hvis kommunalbestyrelsen i
tilflytningskommunen efter § 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har
overladt opgaver vedrørende behandling og registrering i
CPR af fremtidig udrejse til vedkommende kommune.«
§ 57. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning straffes med bøde den, der forsætligt eller ved
grov uagtsomhed
1) ikke rettidigt anmelder en flytning, jf. § 12, stk. 1, 1.
pkt., § 13, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 24, stk. 1,
2) ikke anmelder en opgivet flytning, jf. § 12, stk. 6, 1.
pkt.,
3) afgiver forkerte oplysninger om selve flytningen og de
forhold, der skal registreres i forbindelse hermed, jf. § 12,
stk. 2, § 16, stk. 4, § 20, stk. 1 og 2, og § 26, stk. 1,
4) overtræder § 40, stk. 2 og 3, § 40, stk. 5, 3. pkt., §§ 44
og 47 samt vilkår fastsat efter § 32, stk. 2, § 35, 3. pkt., § 36,
3. pkt., og § 40, stk. 1, eller
5) undlader at afgive oplysninger efter § 10, stk. 2 og 3, §
13, stk. 4, og § 55, stk. 4, eller afgiver urigtige oplysninger,
jf. § 10, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2.
6. I § 57, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 10, stk. 2 og 3« til: »§ 10,
stk. 2 og 4«.
20


Høringsnotat
over
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2021 til den 18. august 2021
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
ATP, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL-Danmarks Almene Boliger,
Borgerservice Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Danske Regioner, Datatilsynet, FH- Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-
mark, Institut for Menneskerettigheder, KL og Rigsombudsmanden i Grønland.
Indenrigs- og Boligministeriet har modtaget svar fra følgende:
ATP, BL-Danmarks Almene Boliger, Borgerservice Danmark, Datatilsynet, Finans
Danmark, Institut for Menneskerettigheder og KL.
Herudover har Dataetisk Råd afgivet en udtalelse til lovforslaget.
I det følgende gengives og kommenteres de væsentligste punkter i de modtagne hø-
ringssvar.
Det skal bemærkes, at den i høringsudkastet foreslåede nye bestemmelse i CPR-lovens
§ 10, stk. 4, (lovforslagets § 1, nr. 3) om give kommunerne adgang til at anmode en
arbejdsgiver om adresseoplysninger og indhente bankkontoudskrifter fra pengeinsti-
tutter til brug for oplysningen af en sag om bopælsregistrering, samt forslaget om at
fastsætte mulighed efter CPR-lovens § 57 for at straffe med bøde for undladelse af at
udlevere disse oplysninger til en kommune (lovforslagets § 1, nr. 6), er udtaget af lov-
forslaget. Baggrunden herfor er, at det er vurderet, at der skal foretages en generel
revision af straffebestemmelsen i CPR-lovens § 57. Det er på den baggrund fundet
mest hensigtsmæssigt ikke at fastlægge en pligt for arbejdsgivere og pengeinstitutter
til at udlevere oplysninger.
Der er ydermere ud over de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af mini-
steriets egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet mere tekniske, herunder lov-
tekniske, ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.
Sagsnr.
2021 - 2271
Doknr.
511988
Dato
27-08-2022
Offentligt
L 34 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23
2
Det skal endelig bemærkes, at de dele af lovudkastet, der omhandlede registrering i
CPR af Palæstina som fødselsregistreringssted, samt anførelse af medmoderskab i
CPR-lovens bilag 1 under slægtskabsforhold, er udskilt fra lovforslaget og vedtaget
særskilt ved henholdsvis lov nr. 2604 af 28. december 2021 og § 7 i lov nr. 227 af 15.
februar 2022.
2. Høringssvarene
2.1. Positive tilkendegivelser vedrørende udvidelse af kommunernes muligheder
for kontrol med bopælsregistreringen i CPR
ATP, Borgerservice Danmark og KL har givet udtryk for, at de ser positivt på de
forslåede udvidelser af kommunernes muligheder for kontrol med bopælsregistrerin-
gen.
ATP bemærker i den forbindelse, at korrekte oplysninger om bopæl i CPR er af afgø-
rende betydning for offentlig administration, og at oplysningerne blandt andet bliver
lagt til grund for administration og kontrol af en række forskellige ydelsesområder.
ATP bemærker herudover, at i takt med digitaliseringen af den offentlige administrati-
on bliver CPR´s data i stigende grad lagt umiddelbart og objektivt til grund for sags-
behandlingen, og at korrekte registreringer af bopæl og korrekte oplysninger om,
hvorvidt borgere er indrejst eller udrejst fra Danmark, er helt afgørende for, at ATP og
andre offentlige myndigheder kan levere en korrekt administration af ydelser til bor-
gerne.
Borgerservice Danmark bemærker bl.a., at ændringerne ud fra et samlet hele vil
tilgodese kommunernes arbejde, og at det ud fra en samfundsmæssig betragtning må
være af højeste interesse, at bopælsregistreringerne i CPR er korrekte.
KL bemærker, at KL grundlæggende finder, at lovforslaget indeholder en række for-
nuftige elementer. KL bemærker særligt, at der gives kommunerne hjemmel til E-
indkomstregisteret i sager om bopælsregistrering, hvilket vil øge kommunernes mu-
ligheder for at understøtte sagsbehandling med digitale løsninger.
2.2. Særligt vedrørende kommunernes adgang til at indhente oplysninger
fra indkomstregisteret
Datatilsynet har bemærket, at det særligt bør overvejes, hvorvidt adgang til oplys-
ninger om indtægtsforhold vil være i overensstemmelse med princippet om datamini-
mering. Datatilsynet har på baggrund af ministeriets forespørgsel supplerende be-
mærket, at Datatilsynets bemærkninger ikke skal opfattes således, at enhver adgang til
indkomstregisteret og enhver adgang til at indhente økonomiske oplysninger i sig selv
vil være i strid med minimeringsprincippet.
For at sikre tilstrækkelig behandlingssikkerhed anbefaler Datatilsynet, at der indføres
organisatoriske kontroller til autorisation og styring af adgangsrettigheder, således at
kun relevante aktører kan tilgå personoplysninger, der er nødvendige for den behand-
ling af personoplysninger, som de skal foretage, og at de enkelte brugere således ikke
bør autoriseres til anvendelser, som de ikke har behov for, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra f, jf. artikel 32, stk. 1, litra b.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger
3
Efter princippet om dataminimering må oplysninger alene behandles, hvis formålet
med behandlingen ikke med rimelighed kan opfyldes på anden måde, og behandlingen
skal begrænses til det, der er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen.
Ministeriet finder, at den foreslåede adgang for kommunerne til indkomstregisteret er
i overensstemmelse med dataminimeringsprincippet. Ministeriet har herved henset
til, at der er tale om økonomiske oplysninger, dvs. almindelige personoplysninger om-
fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvilket Datatilsynet
tillige har noteret sig. Ministeriet har også lagt vægt på, at oplysninger om en persons
indtægtsforhold eller manglende indtægt fra indkomstregisteret ofte er af væsentlig
betydning i sager om bopælsregistrering i CPR, både i sager om bopælsregistrering,
hvor en kommune har en konkret formodning om, at en person ikke er korrekt bo-
pælsregistreret i CPR, men også som et led i kommunernes generelle forpligtelse til
kontrol med bopælsregistreringen i CPR, f. eks. som led i den løbende kontrol af, om
udlændinge fortsat opholder sig her i landet.
Ministeriet finder ikke, at en kommunal adgang til oplysninger om en persons økono-
miske forhold på en hensigtsmæssig måde kan opfyldes på anden vis, f.eks. ved at
kommunerne hver gang, der vurderes at være behov for denne type af oplysninger til
brug for at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR, skal rette henvendelse til Skattefor-
valtningen og anmode om at få udleveret oplysninger dvs. både i enkeltsager og ved
den løbende generelle kontrol. Ministeriet har også lagt vægt på, at kommunerne ved
den foreslåede bestemmelse ikke får adgang til samtlige oplysninger i indkomstregi-
steret.
Som anført i lovforslaget, skal kommunerne efter tilvejebringelse af lovhjemmel for
kommunerne til terminaladgang til indkomstregisteret således indgå en abonne-
mentsaftale med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen for at få adgang til indkomstop-
lysningerne i eIndkomst Udstilling. Ved indgåelse af aftalen sikres, at kommunerne
kun får adgang til netop de relevante og nødvendige oplysninger for kommunernes
opgave med kontrol med bopælsregistreringen efter CPR-loven.
I forhold til spørgsmålet om behandlingssikkerhed i relation til kommunernes adgang
til indkomstregistret efter den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 10, stk. 3, skal
ministeriet – som også oplyst i bemærkningerne til lovforslaget – bemærke, at efter §
14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomstregister kan myn-
digheder og andre indhente oplysninger fra indkomstregistret via webservice opslag
eller advis-ordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister har adgang
hertil, og hvis de med Skatteforvaltningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i lov
om et indkomstregister.
Som ligeledes oplyst i bemærkningerne til lovforslaget foregår dataudvekslingen mel-
lem de myndigheder m.v., som har adgang til oplysninger i indkomstregisteret, og
indkomstregisteret i et offentligt standardformat fastsat af Skatteforvaltningen efter
aftale med Digitaliseringsstyrelsen i en kommunikationsløsning, der sikrer autentici-
tet, integritet, uafviselighed og fortrolighed, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen om et
indkomstregister. Det følger af bekendtgørelsens § 15, stk. 2, at sikkerhedsforskrifter
og –procedurer som opfylder kravene efter § 15, stk. 1, omfatter dels sådanne, som
fremgår af databeskyttelsesforordningen, dels sådanne som fastlægges i forbindelse
med indgåelse af aftaler efter § 7, stk. 4, i lov om et indkomstregister mellem den på-
gældende myndighed m.v. og Skatteforvaltningen.
.
4
2.3. Den foreslåede lovfæstelse i lovforslagets § 1, nr. 4, af kommunernes for-
pligtelse til at varetage den forebyggende og kontrollerende indsats med at sik-
re korrekt bopælsregistrering i CPR
BL - Danmarks Almene Boliger er positive overfor, at kommunernes forpligtelse til
at varetage den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopæls-
registrering i CPR foreslås lovfæstet, da boligorganisationerne anvender CPR som
værktøj til at undgå og opdage ulovlig fremleje.
KL har bemærket, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det fortsat er
op til den enkelte kommune at tilrettelægge den konkrete indsats, f.eks. med fokus på
sager med undringsværdige forhold, og at der dermed ikke er formelle krav om f.eks.
systematisk udtagning af en større del eller alle flyttemeddelelser.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at det er korrekt, at der ikke med den foreslåede lovfæstelse
fastsættes formelle krav om f.eks. systematisk udtagning af en større del eller alle flyt-
temeddelelser.
2.4. Forslag om tilvejebringelse af yderligere hjemmel til kontrol i lovforslaget i
form af registersamkøring
ATP og KL har anbefalet, at der tilvejebringes hjemmel til, at Udbetaling Danmark
(Den Fælles Dataenhed) kan foretage registersamkøringer til brug for kommunernes
kontrol med bopælsregistreringen i CPR i lighed med den allerede eksisterende ad-
gang hertil på ydelsesområdet.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger
Den nedsatte arbejdsgruppe, som på baggrund af VIVE´s undersøgelser af kvaliteten
af bopælsregisteringen i CPR kom med en række anbefalinger til indenrigs- og bolig-
ministeren om initiativer, der kan medvirke til at forbedre kvaliteten af bopælsregi-
streringen i CPR, anbefalede at tilvejebringe hjemmel til registersamkøring på CPR-
området.
Lovforslaget indeholder, som anført i bemærkningerne til lovforslaget, de af arbejds-
gruppens anbefalinger om ændring af CPR-lovgivningen, som indenrigs- og boligmini-
steren umiddelbart og uden yderligere undersøgelse har fundet grundlag for at ud-
mønte.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at medtage forslaget om registersamkøring i dette
lovforslag, da forslaget indebærer principielle persondataretlige overvejelser om ad-
gang til registersamkøring, herunder særligt proportionalitet og hensynet til datami-
nimering.
Arbejdsgruppens anbefaling om at tilvejebringe hjemmel til, at Udbetaling Danmark
(Den Fælles Dataenhed) kan foretage registersamkøringer til brug for kommunernes
kontrol med bopælsregistreringen i CPR, er således ikke medtaget i nærværende lov-
forslag.
2.5. Vedrørende den foreslåede adgang til at delegere kompetence til et
ICS til at behandle opgaver om fremtidig udrejse
ATP har bemærket, at det fremgår af forslagets § 6, stk. 9, at der ved registrering af
indrejse kan ske registrering af fremtidig udrejse. ATP bemærker, at det er uhensigts-
5
mæssigt, såfremt anvendere af CPR modtager adviseringer om hændelser, der endnu
ikke har fundet sted.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger
Som oplyst i bemærkningerne til lovforslaget kan CPR-systemet teknisk understøtte
behandlingen af en anmeldelse af fremtidig udrejse, men den egentlige registrering af
den fremtidig udrejse i CPR sker først på den anmeldte udrejsedato. Først på dette
tidspunkt adviseres modtagere af oplysninger fra CPR om den registrerede udrejse.


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Vedlagt sendes høringsvar og høringsnotat til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Kommu-
nernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR). Selve lovforslaget vedlægges også, da
der er sket flere ændringer siden oversendelsen i forbindelse med den eksterne høring.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Bilag:
Bilag 1: Lovforslaget
Bilag 2: Høringssvar til lovforslaget
Bilag 3: Høringsnotatet over lovforslaget
Sagsnr.
2021 - 2271
Doknr.
545929
Dato
05-10-2022
Offentligt
L 34 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23


T
Fax
4
CVR-nr.
ATP's
høringssvar
til
udkast
til
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(Kommunernes
kontrol
med
bopælsregistrering
i
CPR
mv.)
Generelle
bemærkninger
ATP
har
den
29.
juni
2021
modtaget
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
CPR
til
høring.
Forslaget
har
til
formål
at
forbedre
kommunernes
rammer
for
at
sikre
kvaliteten
af
bopælsregistreringen
i
CPR.
ATP
skal
indledningsvis
understrege,
at
korrekte
oplysnngeme
om
bopæl
i
CPR-
registeret
er
af
afgørende
betydning
for
offentlig
administration
Blandt
andet
bliver
oplysningeme
lagt
til
grund
for
administrationen
og
kontrol
af
en
række
forskel
ge
ydelsesområder.
|
ATP
drejer
det
sig
fx
om
administration
af
ATP
Livslang
Pension,
folkepension,
boligstøtte,
barselsdagpenge,
børnetilskud
og
børne-
og
ungeydelsen.
I
takt
med
digitalisering
af
den
offentlige
administration
bliver
CPR’s
data
i
stigende
grad
lagt
umiddelbart
og
objektivt
til
grund
for
sagsbehandlingen.
Korrekte
registreringer
af
bopæl
og
korrekte
oplysninger
om
hvorvidt
borgere
er
indrejst
til
eller
udrejst
fra
Danmark,
er
derfor
en
helt
afgørende
forudsætning
for,
at
ATP
og
andre
offentlige
myndigheder
kan
levere
en
korrekt
administration
af
ydelser
til
borgerne
ATP
ser
derfor
positivt
på
de
initiativer,
som
lovforslaget
indeholder,
da
de
sigter
på
at
forbedre
kvaliteten
af
bopælsregistreringen.
Specifikke
bemærkninger
Den
Fælles
Dataenheds
bistand
til
kommunemes
bopælsregistrering
ATP
har
sammen
med
Digitaliseringsstyrelsen,
KL
og
Danmarks
Statistik
deltaget
i
den
arbejdsgruppe
under
Indenrigs-
og
Boligministeriet
der
den
16
februar
2021
er
fremkommet
med
de
anbefalinger
til
ministeriet,
der
ligger
til
grund
for
de
ændringer,
der
udmøntes
i
lovforslaget.
ATP
vil
gøre
opmærksom
på,
at
arbejdsgruppen
har
anbefalet,
at
der
tilvejebringes
hjemmel
til,
at
Den
Fælles
Dataenhed
i
Udbetaling
Danmark
kan
bistå
kommunerne
med
at
kontrollere
borgernes
bopælsregistreringer
i
CPR.
Den
Fælles
Dataenhed
har
gennem
årene
opbygget
en
ekspertise
og
erfaring
i
arbejdet
med
registerbaseret
Indenrigs-
og
Boligministeriet
Holmens
Kanal
22
1060
København
K
Sendt
pr.
mail
til
bm@cpr.dk
IP
neg
illerød
213
8
02
www.atp.dk
43405810
Telefontid
Mandag
-
Torsdag
8
00-16
00
Fredag
8
00-15
30
18
august
2021
Ref
nr
UDK-01-01
000309033
Oplys
venligst
ved
henvendelse
atp
A
Kongens
Væ
g
3400
H
70111
8204
Offentligt
L
34
-
Bilag
1
Indenrigs-
og
Boligudvalget
2022-23
dokumentation,
der
hjælper
kommuneme,
Udbetaling
Danmark
og
staten
til
at
sikre
borgerne
får
udbetalt
korrekte
ydelser
og
forhindre
snyd
med
offentlige
ydelser.
Den
Fælles
Dataenhed
har
fx
udviklet
et
værktøj
til
kommunemes
løbende
kontrol
af,
at
kriterierne
for
udbetaling
af
kontanthjælp
er
overholdt.
I
2020
blev
dette
værktøj
anvendt
af
93
pct.
af
kommunerne
og
resulterede
i
et
provenu
på
230
mio.
kr.
til
kommunerne
som
følge
af
korrekte
udbetalinger.
Indenrigs-
og
Boligministeriet
har
meddelt,
at
anbefalingen
om
at
tilvejebringe
hjemmel
til,
at
Udbetaling
Danmark
kan
bistå
kommuneme
med
CPR-kontrol,
ikke
er
medtaget
i
lovforslaget
i
denne
omgang.
Det
skyldes,
at
ministeriet
vil
afvente
at
Styrelsen
for
Arbejdsmarked
og
Rekruttering
har
fulgt
op
på
en
benchmarking
af
kommunemes
anvendelse
af
Den
Fælles
Dataenhed,
for
at
vurdere,
omen
hjemmel
er
hensigtsmæssig.
ATP
vil
i
den
sammenhæng
gøre
opmærksom
på,
at
både
anvendelsesgraden
og
nytteværdien
i
kommunerne
af
Den
Fælles
Dataenheds
bistand,
som
illustreret
i
eksemplet
ovenfor,
allerede
er
meget
høj.
I
forhold
til
vigtigheden
af
korrekt
bopælsregistrering
for
offentlig
administrationen,
korrekte
udbetalinger
af
ydelser
og
sikring
af
at
borgeme
ikke
snyder
med
ydelser,
er
det
både
ATP's
og
KL's
vurdering,
at
kommunerne
i
stort
omfang
vil
anvende
Den
Fælles
Dataenheds
registerbaserede
dokumentation
til
at
sikre
korrekt
bopælsregistrering.
Der
gør
sig
endvidere
det
forhold
gældende,
at
arbejdet
med
at
forbedre
kvaliteten
af
bopælsregistreringer
fx
ved
krav
om
fysisk
fremmøde,
opslag
i
elndkomst
manuel
gennemgang
af
returneret
post
og
returnerede
sundhedskort
er
administrativt
tunge
og
tidskrævende
værktøjer.
Ved
at
lade
Den
Fælles
Dataenhed
understøtte
arbejdet
med
at
udpege
adresser
med
usædvanlige
bopælssammensætninger,
vil
kommuneme
i
vidt
omfang
kunne
erstatte
disse
værktøjer.
ATP
vil
derfor
anbefale
at
give
Den
Fælles
Dataenhed
hjemmel
til
at
bistå
kommunerne
med
den
fremadrettede
bopælskontrol.
Øvrige
bemærkninger
Det
fremgår
af
forslagets
§
6,
stk.
9,
at
der
ved
registrering
af
indrejse
i
CPR
kan
ske
registrering
af
fremtidig
udrejse.
ATP
ønsker
i
denne
forbindelse
at
gøre
opmærksom
på,
at
det
er
uhensigtsmæssigt,
såfremt
anvendere
af
registret
modtager
advseringer
om
hændelser,
der
endnu
ikke
har
fundet
sted.
ATP
foreslår
derfor,
at
der
overvejes
en
løsning,
hvor
registreringer
af
fremtidige
hændelser
holdes
i
CPR-systemet,
og
først
videregives
til
anvendeme,
når
hændelserne
indtræffer.
Med
venlig
hilsen
Hans
Chr.
Jelstrup
Vicedirektør
i
ATP
atp
København,
den
15.
juli
2021
Høringssvar
-
Ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
BL
-
Danmarks
Almene
Boliger
har
den
29.
juni
2021
modtaget
høring
over
udkast
til
forslag
til
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister.
Kommunernes
forpligtelse
til
at
forebygge
og
kontrollere
korrekt
registrering
i
CPR
BL
er
positive
overfor,
at
det
med
forslaget
til
ændringen
af
CPR-loven
lovfæstes
i
§
10
a,
at
det
er
kommunernes
forpligtelse
af
foretage
en
forebyggende
og
kontrollerende
indsats
med
henblik
på
at
sikre
korrekt
bopælsregistrering
i
CPR.
Boligorganisationerne
anvender
CPR
til
at
sikre,
at
boligerne
bebos
af
de
berettigede
personer,
herunder
som
et
værktøj
til
at
undgå
og
opdage
ulovlig
fremleje
i
de
almene
boliger.
Derfor
er
det
også
vigtigt,
at
registreringen
i
CPR
er
korrekt.
BL
noterer,
at
lovændringen
ikke
medfører
en
ændring
i
gældende
ret,
men
at
ændringen
indføres
for
at
kunne
håndhæve,
at
kommunerne
har
en
lovfæstet
forpligtelse.
BL
har
herudover
ikke
yderligere
bemærkninger
til
høringen.
Med
venlig
hilsen
GN
DANMARKS
ALMENE
BOLIGER
Studiestræde
50,
1554
København
V,
Telefon
3376
2000,
Fax
3376
2001,
www.bl.dk,
email
bl@bl.dk
Bent
Madsen
Adm.
direktør
Birgitte
Mikkelsen
Fra:
Eva
Freidahl
Graae
<boseg@herning.dk>
Sendt:
18.
august
2021
09:59
Til:
bm@cpr.dk
Cc:
Annie
Bekke
Kjær;
Jensen,
Mark
Korshøj;
Kent
Jensen
-
Borgerservice
(KentJensen@holstebro.dk);
Lynggarrd,
Jessie;
Marqvardsen,
Helle;
Overgaard,
Morten;
Sara
Mia
Petersen
Emne:
Borgerservice
Danmark
-
høringssvar
på
ændring
af
lov
om
Det
centrale
personregister
Vedhæftede
filer:
Svar
på
henvendelse
af
18.
maj
2020.pdf;
Brev
til
indenrigsministeren
vedr.
forbedringer
ift.
folkeregistret.pdf
Opfølgningsflag:
Opfølgning
Flagstatus:
Afmærket
Att.
Indenrigs
og
Boligministeriet,
Chefkonsulent
Birgitte
Mikkelsen
Bestyrelsen
har
set
lovforslaget
igennem
og
imødeser,
at
lovændringerne
kan
træde
i
kraft
allerede
1.
januar
og
gerne
tidligere.
Ud
fra
et
samlet
hele
vil
ændringerne
tilgodese
kommunernes
arbejde
og
ud
fra
en
samfundsmæssig
betragtning
må
det
være
af
højeste
interesse
at
bopælsregistreringerne
til
en
hver
tid
er
korrekte.
Det
er
positivt,
at
ændringerne
ikke
vurderes
at
have
økonomiske
konsekvenser
for
det
offentlige
eller
administrative
konsekvenser
for
borgerne.
Vi
er
spændt
på,
hvordan
ICS’erne
i
praksis
vil
imødekomme,
at
kommunerne
kan
have
forskellige
ønsker
ift.
muligheden
for
hhv.
registrering
og
hhv.
behandling
af
fremtidig
udrejse
anmeldt
ved
indrejse
í
ICS’en.
Vi
hæfter
os
ved
at
kommunernes
adgang
til
at
indhente
oplysninger
fra
arbejdsgiver/
seneste
arbejdsgiver
og
banker
bliver
indskrevet
i
loven,
som
en
sidste
mulighed,
når
øvrige
sagsbelysningsmuligheder
er
udtømte.
Fint
at
fødestedsregistreringerne
udvides,
så
oplysningerne
automatisk
deles
i
de
respektive
systemer,
der
anvender
de
pågældende
data.
Foreningen
forventer,
at
der
fortsat
vil
blive
arbejdet
med
afdækning
af
muligheder
for
sikring
af
lovhjemmel
til
de
sagsbelysningsoptimeringer
og
øgede
muligheder
for
deling
af
oplysninger
på
tværs
af
myndigheder,
som
foreningen
har
angivet
i
vores
brev
til
indenrigsministeren
af
18.
maj
2020.
Med
venlig
hilsen
Eva
Freidahl
Graae
BORGERSERVICE
DANMARK
|
FORMAND
Eva
Freidahi!
Grace
|
Borgerservicechef
[Torvet
5|
7400
Hem
ng
www.borgorsorvicedanmark.dk
|
boseg@heming.dk|
96282450
Følg
0s
på
LinkedIn
hl
Høring
over
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(ministeriets
sagsnr.
2021-2271)
1.
Ved
brev
af
29.
juni
2021
har
Indenrigs-
og
Boligministeriet
anmodet
om
Datatilsynets
even-
tuelle
bemærkninger
til
ovennævnte
lovændringsforslag.
2.
Datatilsynet
finder
efter
en
gennemgang
af
det
tilsendte
materiale
anledning
til
at
komme
med
følgende
bemærkninger:
Det
fremgår
af
lovændringsforslagets
pkt.
3,
at
det
foreslås,
at
der
i
lovens
§
10,
indsættes
stk.
3
og
4
med
følgende
ordlyd:
»Stk.
3.
Kommunalbestyrelsen
kan
til
brug
for
behandlingen
af
sager
efter
kapitel!
3-6
om
bopælsregistrering
i
CPR
få
terminaladgang
til
oplysninger
Í
Indkomstregisteret,
jf.
§
7
i
lov
om
et
indkomstregister.
Stk.
4.
Medfører
oplysninger,
som
kommunalbestyre!sen
har
adgang
til
efter
anden
lavgiv-
ning,
eller
som
kommunalbestyrelsen
har
indhentet
efter
stk.
2
og
3,
ikke
en
afklaring
af
ved-
kommendes
bopælsforhold,
som
kan
danne
grundlag
for
en
afgørelse
herom,
kan
kommu-
nalbestyrelsen
uden
samtykke
fra
den,
hvis
bopælsforhold
undersøges,
indhente
oplysnin-
ger
om
vedkommendes
bopælsforhold
fra
vedkommendes
arbejdsgiver
henholdsvis
kon-
toudskrifter
fra
vedkommendes
pengeinstitut,
i
det
omfang
sådanne
op-lysninger
kan
med-
virke
til
at
fastlægge
den
pågældendes
bopælsforhold.
Er
den
registrerede
ikke
i
et
aktuelt
ansættelsesforhold,
kan
kommunen
indhente
oplysningeme
fra
vedkommendes
seneste
ar-
bejdsgiver.«
Datatilsynet
har
noteret
sig
Indenrigs-
og
Boligministeriets
bemærkninger
om,
at
der
behand-
les
personoplysninger
i
forbindelse
med
anvendelsen
af
ovenstående
bestemmelser
i
form
af
navn,
arbejdsgiver,
indtægtsforhold,
pengeinstitut
og
oplysninger
om
private
økonomiske
for-
hold,
og
at
Indenrigs-
og
Boligministeriet
anfører,
at
der
er
hjemmel
hertil
i
databeskyttelses-
forordningens
artikel
6,
stk.
1,
litra
e.
Datatilsynet
Carl
Jacobsens
Vej
35
2500
Valby
T3319
3200
dt@datatilsynet
dk
datatilsynet.dk
CVR
11883729
indenrigs-
og
Boligministeriet
Holmens
Kanal
22
1060
København
K
Sendt
til:
bm@cpr.dk
Kopi
sendt
til:
cpr@cpr.dk
20.
Jull
2021
J.nr.
2021-11-0662
Dok.nr.
369435
Sagsbehandler
Rasmus
Martens
DATATILSYNET
Datatilsynet
ska!
i
lyset
af
den
terminaladgang,
som
kommunalbestyrelsen
kan
få
efter
den
fo-
resláede
§
10,
stk.
3,
understrege,
at
behandling
af
personoplysninger
skal
ske
under
iagtta-
gelse
af
databeskyttelsesforordningen'
og
databeskyttelsesloven?.
Datatilsynet
kan
navnlig
pege
på
følgende
regler
i
forordningen
og
loven:
*
Grundbetingelsere
i
forordningens
artikel
5
om
lovlighed,
rimelighed
og
gennemsig-
tighed,
formålsbegrænsning,
dataminimering,
rigtighed,
opbevaringsbegrænsning
samt
integritet
og
fortrolighed.
»
Regler
om
de
registrerede
personers
rettigheder
i
forordningens
kapitel
3,
herunder
o
Den
dataansvarliges
oplysningspligt
ved
modtagelse/indsamling
af
oplysnin-
ger,
jf.
forordningens
artikel
13
og
14.
o
Den
registreredes
ret
til
indsigt
og
øvrige
rettigheder.
*
Reglerne
om
personoplysningssikkerhed
i
forordningens
kapitel
4,
afdeling
2
-
her-
under
kravet
om
tilstrækkelig
behandlingssikkerhed
i
forordningens
artikel
32.
Efter
forordningens
artikel
5,
stk.
1,
litra
c
skal
personoplysninger
være
tilstrækkelige,
rele-
vante
og
begrænset
til,
hvad
der
er
nødvendigt
i
forhold
til
de
formål,
hvortil
de
behandles
(»dataminimering«).
Det
bør
særligt
overvejes,
hvorvidt
adgang
til
oplysninger
om
indtægtsforhold
vil
være
i
over-
ensstemmelse
med
princippet
om
dataminimering.
Tilsvarende
gælder
i
forhold
til
de
oplys-
ninger,
som
kommunalbestyrelsen
kan
indsamle,
jf.
den
foreslåede
§
10,
stk.
4,
idet
indsam-
ling
af
oplysninger
om
private
økonomiske
forhold
umiddelbart
ikke
vil
være
i
overensstem-
melse
med
princippet
om
dataminimering.
For
at
sikre
tilstrækkelig
behandlingssikkerhed
anbefaler
Datatilsynet,
at
der
indføres
organi-
satoriske
kontroller
til
autorisation
og
styring
af
adgangsrettigheder,
således
at
kun
relevante
aktører
kan
tilgå
personoplysninger,
der
er
nødvendige
for
den
behandling
af
personoplysnin-
ger,
som
de
skal
foretage.
De
enkelte
brugere
bør
således
ikke
autoriseres
til
anvendelser,
som
de
ikke
har
behov
for,
jf.
databeskyttelsesforordningens
artikel
5,
stk.
1,
litra
f,
jf.
artikel
32,
stk.
1,
litra
b.
3.
Skulle
ovenstående
give
anledning
til
spørgsmål,
er
Indenrigs-
og
Boligministeriet
velkom-
men
til
at
kontakte
undertegnede
på
tif.
29
49
32
85
og
e-mail
da
s
t
kellertil
Da-
tatilsynet
på
tif.
33
19
32
00
og
e-mail
dt@datatilsynet
dk.
Med
venlig
hilsen
Rasmus
Martens
Side
2
af
2
1
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning
(EU)
2016/679
af
27
april
2016
om
beskyttelse
af
fysiske
personer
|
forbin-
delse
med
bahandiing
af
parsonoplysninger
og
om
fri
udveksling
af
sådanne
oplysninger
og
om
ophævelse
af
direktiv
95/48/EF
(generel
forordning
om
databeskyttelse).
2
Lovnr
502af23
maj
2018
om
supplerende
bestemmelser
til
forordning
om
beskytte!isa
af
fysiske
personer
|
forbindelse
med
behandling
af
personoplysninger
og
om
fri
udveksling
af
sådanne
oplysninger
(databeskyttelsesloven).
LBI
e
[E
Høringssvar
til
forslag
til
œÍndring
af
CPR-
loven
Resumé
Udkast
til
œndring
af
CPR-loven
indeho
der
blandt
andet
et
forslag
t1
en
ny
be-
stemmelse,
hvorefter
pengeinst'tutter
bliver
forpligtet
t'l
at
ud
evere
kontoudskrif
ter
til
en
kommune
på
anmodning,
hvis
oplysningerne
kan
medvirke
til
fastiæg
gelse
af
en
borgers
bopcælsforhold.
Finans
Danmark
er
betænkelig
ved
proport
onaliteten
i
fors
aget
i
forhold
til
de
meget
vidtgående
og
personlige
oplysninger,
der
kan
fremgå
af
en
borgers
kon
toudskrifter.
Det
skal
også
ses
i
lyset
af,
at
det
ikke
er
sikkert,
at
formålet
med
at
afklare
en
borgers
bopcæisforhold
ved
brug
af
kontoudskrifter
kan
lade
sig
gøre,
da
de
enkelte
posteringer
i
dag
ikke
nødvendigvis
giver
indsigt
i,
hvor
en
borger
geografisk
foretager
sine
indkøb.
Finans
Danmarks
holdning
er,
at
det
vil
være
mindre
indgribende
og
proportio
nett,
hvis
bestemmelsen
i
stedet
blev
œndret
til,
at
pengeinstitutter
bliver
forplig
tede
til
at
udlevere
oplysninger,
hvis
de
ligger
inde
med
relevante
oplysninger
om
en
kundes
bopclsforhold.
På
den
måde
bliver
det
enkelte
pengeinstitut
ikke
forpligtet
til
at
udlevere
flere
oplysninger
end
der
er
relevant
for
en
kommunes
af-
gørelse
om
bopælsforhold.
Det
bemærkes
i
den
forbindelse,
at
pengeinstitutter
efter
den
nugældende
CPR-
lovs
§
10,
stk.
2,
nr.
3
allerede
er
forpligtede
til
at
oplyse,
den
adresse,
som
en
kunde
har
oplyst
til
pengeinstituttet
eller
andre
oplysninger
om
en
kundes
bo
pælsforhotd,
Indenrigs-
og
Boligministeriet
Holmens
Kanal
22
1060
København
K
(cc
AN
@
FINANS
DANMARK
Hnans
Danmark
Amoliegade
7
=
1256
København
K
www
finansdanmeark
dk
18
Gugust
2021
Dok:
FIDA
1824564804-691495-v]
Kontakt
Ida
Bruun
Høringssvar
DM@Cpr.dk
spo:
ow
Høring
over
udkast
til
forslag
til
lov
om
cœndring
af
lov
om
Det
Centrale
Person-
register
Finans
Danmark
takker
for
muligheden
for
at
give
bemcrkninger
t'l
høringen
om
udkast
til
œndring
af
CPR-loven.
Vi
finder
i
forbindelse
med
høringen
anledning
til
at
gøre
opmærksom
på
nogle
uhensigtsmæssigheder
ved
udkastets
§
10,
stk.
4
om,
at
pengeinstitutter
bliver
for
pligtet
til
at
udlevere
kontoudskrifter
til
en
kommune
på
anmodning,
hvis
oplys
ningeme
kan
medvirke
til
fastlæggelse
af
en
borgers
bopælsforhold.
Det
er
Finans
Danmarks
vurdering,
at
i
en
række
tilfælde
v'I
kontoudskrifter
ikke
være
med
til
at
skabe
større
klarhed
over
en
borgers
indenlandske}
bopælsfor
hold,
da
oplysninger
i
posteringer
for
kontoudskrifter
i
dag
i
mange
ti
fœlde
ikke
siger
noget
om,
hvor
en
borger
geografisk
har
foretaget
et
indkøb.,
Det
skal
ses
i
tyset
af
de
mange
forskellige
muligheder
for
betalinger,
der
findes
i
dag,
og
der
for
vil
kontoudskrifter
af
den
grund
ikke
nødvendigvis
være
særlig
anvendelige
for
at
klarlægge
en
borgers
bopcæœlsforhold.
Det
betyder,
at
kontoudskrifter
i
en
række
tilfælde
ikke
vil
kunne
medvirke
til
at
fastlægge
en
borgers
bopælsforhold.
Finans
Danmark
er
samtidig
også
betænkelig
ved
proportionaliteten
ved
udka-
stets
§
10,
stk.
4,
da
det
samtidig
også
vil
betyde,
at
kommunalbestyrelsen
i
nogle
tilfælde
vil
få
langt
flere
oplysninger
end
der
er
behov
for
(og
dermed
flere
oplys-
ninger
end
formålet
tilsiger).
Pengeinstitutter
vil
dermed
blive
forpligtede
til
at
ud-
levere
flere
oplysninger
end
nødvendigt,
herunder
oplysninger
af
følsom
karakter,
der,
da
der
f.eks.
vil
kunne
fremgå
transaktioner
til
politiske
partier
eller
fagfor
eninger.
Samtidig
forholder
udkastet
til
lovforslaget
sig
heller
ikke
til
begrænsnin
ger
for
forpligtelsen,
f.eks.
er
der
ikke
angivet
en
tidsperiode
for,
hvor
langt
til
bage
kontoudskrifterne
må
dække
over.
Finans
Danmarks
holdning
er,
at
det
vil
være
mindre
indgribende
og
proportio
nelt,
hvis
bestemmelsen
i
stedet
blev
ændret
til,
at
pengeinstitutter
bliver
forplig
tede
til
at
udlevere
oplysninger,
hvis
de
ligger
inde
med
relevante
oplysninger
om
en
kundes
bopcœlsforhold.
Stk.
4.
Medfører
oplysninger,
som
kommunalbestyrelsen
har
adgang
til
efter
anden
lovgivning,
eller
som
kommunalbestyrelsen
har
indhentet
efter
stk.
2
og
y
Z
Finans
Danmark
|
A
lieg
7
|
1256K
I
.finansdanmark,dk
18.
august
2021
Dok
ne
FIDA-1826564804-691495.v1
Høringssvar
Denhavn
K
www
a
a1
ikke
en
afklaring
af
vedkommendes
bopæœlsforhold,
som
kan
danne
gru
d
g
for
en
afgørelse
herom
kan
kommunab
styrel
en
uden
amtykke
fra
de
is
bopæl
forhold
undersøges,
indhente
oplysninger
om
vedko
mendes
b
Isforhold
fra
vedkommendes
arbejdsgiver
eller
pengeinstitut,
i
det
omf
n
danne
oplysninger
kan
medvirke
til
at
fast
œgg
den
pågæœ
d
ndes
bo
Isforhold.
Er
den
registrerede
ikke
i
et
aktuelt
anscœttelsesforhold,
kan
ko
unen
indhente
oplysningerne
fra
vedkommendes
seneste
arbejdsgiver.
En
sådan
udformning
af
bestemmelsen
vil
være
med
t
at
sikre,
at
det
enkelte
pengeinstitut
ikke
bliver
forpligtet
til
at
udlevere
flere
op
ysninger
end
der
erre
e
vant
for
en
kommunes
afgørelse
om
bopælsforhold.
Det
er
i
den
forbindelse
vig
tigt,
at
det
fremgår
af
Iovbemærkninger,
hvilken
typer
af
oplysninger
en
kommu
nalbestyrelse
kan
kræve
ud
everet
fra
et
pengeinstitut.
Finans
Danmark
indgå
gemei
en
dialog
med
ndenrigs-
og
Bo
'gministeriet
om,
hvilke
op
ysninger
et
pengeinstitut
ligger
inde
med
der
kan
være
med
t'
a
klarlægge
en
kundes
b
pæœlsforhold.
Hvis
udkast
til
bestemmelsen
fastholdes
i
den
nuværende
form
v
det
være
fo
målstjenesteligt,
hvis
det
fremgår
klart
af
Iovbemcærkn
ngerne,
at
pengeinstitut
teme
ikke
er
forpligtede
til
at
vurdere,
om
kommuna
bestyrelsens
oplysninger
er
utilstrækkelige
efter
§
10,
stk.
2
og
3,
før
de
anvender
stk.
4.
Hjemlen
til
at
udle-
vere
kontoudskrifter
bør
være
klar,
således
at
penge`'nstitutter
uden
betingelser
bliver
pålagt
at
udlevere
kontoudskrifter
og
der
dermed
ikke
opstår
en
regelkon-
flikt
i
forhold
til
de
regler
om
fortrolighed,
som
pengeinstitutter
er
underlagt.
Kjeld
Gosvig-Jensen
Direkte
+45
4083
8327
Mail
18.
ougust
2021
Dok
nv.
FIDA-1826564804-691495-v1
1256
København
K
www
finansdanmark
dk
Høringssvar
Hnans
Danmark
Amaliegade
7
Med
venlig
hilsen
HØRINGSSVAR
OVER
FORSLAG
TIL
ÆNDRINGSLOV
AF
LOV
OM
DET
CENTRALE
PERSONREGISTER
Indenrigs-
og
Boligministeriet
har
ved
e-mail
af
29.
juni
2021
anmodet
om
Institut
for
Menneskerettigheders
eventuelle
bemærkninger
til
udkast
til
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(Kommunernes
kontrol
med
bopælsregistreringen
i
CPR
m.v).
Med
udkastet
foreslås
det
blandt
andet,
at
kommunerne
uden
samtykke
kan
pålægge
en
arbejdsgiver
at
oplyse
om
en
nuværende
eller
tidligere
ansats
bopælsforhold,
i
det
omfang
sådanne
oplysninger
kan
medvirke
til
at
fastlægge
den
pågældendes
bopælsforhold,
og
såfremt
kommunen
ikke
på
anden
måde
har
kunne
afklare
personens
bopælsforhold
(forslag
til
§
10,
stk.
4,
i
CPR-loven).
Behovet
for
at
give
kommunerne
adgang
til
at
afkræve
oplysninger
fra
en
persons
arbejdsgiver
skyldes
et
ønske
fra
kommunerne
herom,
da
det
forventes,
at
en
arbejdsgiver
ofte
vil
have
kendskab
til
den
ansattes
reelle
opholdsadresse
(lovudkastets
almindelige
bemærkninger,
punkt
3.1.3.3).
Instituttet
finder,
som
det
også
anføres
af
ministeriet
i
lovudkastet,
at
en
oplysningspligt
til
arbejdsgivere
i
sager
vedrørende
udenlandske
arbejdstagere
i
kortevarende
eller
tidsbegrænsede
ansættelsesforhold,
f.eks.
au-pairs
eller
sæsonarbejdere,
kan
bidrage
til
at
afklare,
om
den
udenlandske
arbejdstager
er
udrejst
af
Danmark.
Det
kan
imidlertid
efter
instituttets
opfattelse
i
mange
tilfælde
ikke
uden
videre
forventes,
at
en
arbejdsgiver
har
kendskab
til
den
ansattes
reelle
opholdsadresse,
idet
det
i
de
fleste
tilfælde
ikke
vil
have
betydning
for
arbejdspladsen
at
have
kendskab
hertil.
Derudover
må
det
efter
instituttets
opfattelse
forventes,
at
hvis
en
person
har
en
anden
opholdsadresse
end
den,
der
fremgår
af
CPR-registeret,
så
vil
--
AKT
440876
--
BILAG
2
--
[
Høringssvar
vedr.
forslag
til
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(Kommune...
-
INSTITUT
FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Indenrigs-
og
Boligministeriet
Holmens
Kanal
22
1060
København
K
E-mail:
bm@cpr.dk
Kopi
til:
cpr@cpr.dk
WILDERS
PLADS
BK
1403
KØBENHAVN
K
TELEFON
3269
8888
MOBIL
91325719
MIKL@HUMANRIGHTS
DK
MENNESKERET.DK
.
21/01984
2
5T
2021
personen
antageligvis
ikke
dele
den
reelle
opholdsadresse
med
sin
arbejdsgiver,
men
i
stedet
oplyse
den
adresse,
der
fremgår
af
CPR-
registeret.
Hvis
det
er
tilfældet,
vil
arbejdsgiveren
ikke
kunne
bidrage
til
sagens
oplysning.
Det
må
samtidig
antages,
at
det
kan
have
negativ
indflydelse
for
en
persons
agtelse
på
arbejdspladsen,
hvis
kommunen
retter
henvendelse
til
arbejdsgiveren
og
oplyser,
at
kommunen
er
i
tvivl
om
personens
reelle
opholdsadresse,
idet
en
sådan
henvendelse
fra
kommunen
kan
give
anledning
til
overvejelser
fra
arbejdsgiveren
om,
hvorvidt
den
ansatte
spekulerer
i
at
opnå
visse
fordele
ved
en
eventuel
ukorrekt
registrering
i
CPR-registeret.
'
En
kommunes
beslutning
om
at
afkræve
en
arbejdsgiver
oplysninger
skal
overholde
et
generelt
forvaltningsretligt
krav
om
proportionalitet,
dvs.
der
skal
sikres
en
balance
mellem
legitime
kontrolhensyn
på
den
ene
side
og
beskyttelsen
af
den
enkelte
borgers
privatliv
og
personlige
integritet
—
og
dermed
retssikkerheden
—
på
den
anden
side.
Sådanne
overvejelser
gjorde
sig
også
gældende,
da
det
i
2000
blev
fastlagt,
hvilke
kontrolmuligheder
kommunerne
skulle
have
for
at
håndtere
forkerte
adresseangivelser
i
CPR-registeret
(lovudkastets
almindelige
bemærkninger,
punkt
3.1.3.1).
Det
yder
efter
instituttets
opfattelse
ikke
i
alle
tilfælde
en
tilstrækkelig
beskyttelse
af
den
ansatte,
at
kommunen
først
skal
have
forsøgt
på
anden
måde
at
afklare
personens
bopælsforhold,
før
kommunen
kan
rette
henvendelse
til
vedkommendes
nuværende
eller
tidligere
arbejdsgiver,
idet
kravet
for
at
rette
henvendelse
til
en
arbejdsgiver
derudover
alene
er,
at
oplysninger
om
vedkommendes
bopælsforhold
kan
medvirke
til
at
fastlægge
den
pågældendes
bopælsforhold.
Henset
til
den
potentielle
skadevirkning
for
den
ansatte
ved,
at
arbejdsgiveren
bliver
gjort
opmærksom
på,
at
kommunen
undersøger
pågældendes
boligforhold,
og
det
forhold,
at
det
i
mange
tilfælde
må
forventes,
at
arbejdsgiveren
ikke
vil
kunne
bidrage
yderligere
til
sagens
oplysning,
bør
der
fastsættes
skærpede
krav
til,
hvornår
en
kommune
kan
fastsætte
en
pligt
for
en
arbejdsgiver
til
at
afgive
oplysninger
om
den
ansattes
bopælsforhold.
Sådanne
skærpede
krav
skal
sikre,
at
kommunen
alene
retter
henvendelse
til
nuværende
eller
tidligere
arbejdsgivere
i
de
sager,
hvor
kommunen
har
en
begrundet
forventning
om,
at
arbejdsgiveren
er
i
besiddelse
af
oplysninger,
som
enten
kan
fastlægge
den
pågældendes
bopælsforhold,
eller
kan
fastlægge,
om
personen
må
forventes
at
være
udrejst
af
Danmark,
hvilket
f.eks.
kan
tilfældet
ved
visse
former
for
kortevarende
eller
tidsbegrænsede
ttelsesforhold.
Institut
for
Menneskerettigheder
anbefaler,
at
der
fastsættes
skærpede
krav
til,
hvornår
kommunen
kan
pålægge
nuværende
eller
tidligere
arbejdsgivere
at
give
oplysninger
om
en
ansats
bopælsforhold,
f.eks.
ved,
at
kommunen
skal
have
en
begrundet
forventning
om,
at
arbejdsgiveren
kan
være
i
besiddelse
af
relevante
oplysninger.
Med
venlig
hilsen
Mikkel
Lindberg
Laursen
SPECIALKONSULENT
VæŒIrE
ansæ
KL
høringssvar
på
ændring
af
lov
om
Det
centrale
personregister
Indenrigs-
og
Boligministeriet
har
sendt
udkast
til
forslag
t
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister.
I
lovforslaget
foreslås
implementeret
en
række
anbefalinger,
fremsat
af
en
arbejdsgruppe
nedsat
af
daværende
Social
og
Indenrigsminister
Arbejdsgruppen
har
undersøgt
kvaliteten
af
bopælsregistrering
i
CPR
Og
det
Nationale
Forsknings
og
Analysecenter
for
velfærd
(VIVE)
har
gennemført
en
analyse
heraf.
Vive
konstaterer,
at
langt
den
største
del
af
bopælsregistreringerne
er
korrekte
ligesom
at
bopælsregistreringerne
i
høj
grad
er
rettidige.
Grundlæggende
anses
kvaliteten
af
registreringerne
i
CPR
derfor
som
solid.
Der
er
imidlertid
også
forhold,
der
kan
forbedres.
|
visse
sammenhænge
og
med
visse
befolkningsgrupper
sker
registreringer
af
flytninger,
udrejser
og
dødsfald
med
en
vis
forsinkelse.
Det
skyldes,
at
der
i
dag
mangler
hjemmel
og
redskaber
til
at
understøtte
bopælskontrollen
på
disse
parametre.
KL
finder
grundlæggende
at
lovforslaget
indeholder
en
række
fornuftige
elementer.
Særligt
bemærkes
at
der
gives
hjemmel
til
at
kommunerne
kan
få
terminaladgang
til
E-indkomst
registeret
i
sager
om
bopælsregistrering.
Dette
vil
øge
kommunernes
muligheder
for
at
understøtte
sagsbehandling
med
digitale
løsninger.
Desuden
gives
der
mulighed
for,
at
en
kommune,
med
henblik
på
at
fastlægge
borgers
bopælsforhold,
fremadrettet
kan
rette
henvendelse
til
arbejdsgiver
samt
indhente
kontoudtog,
hvis
øvrige
tiltag
ikke
har
været
tilstrækkelige
informationer
til
at
oplyse
en
sag.
I
forslaget
lovfæstes
kommunernes
forpligtelse
til
at
varetage
en
forebyggende
og
kontrollerende
indsats
ift.
at
sikre
korrekt
bopælsregistrering
i
CRP.
Det
fremgår
af
lovbemærkningerne,
at
kommunerne
som
minimum
hver
3.
måned
skal
kontrollere
bopælsregistreringen
i
CPR
—
herunder
særligt
udenlandske
studerende
og
arbejdstagere.
Det
fremgår
af
bemærkningerne
at
det
forsat
er
op
til
den
enkelte
kommune
at
tilrettelægge
den
konkrete
indsats,
fx
med
fokus
på
sager
med
undringsværdige
forhold,
og
der
er
dermed
ikke
formelle
krav
om
fx
systematisk
udtagning
af
en
større
del
eller
alle
flytteanmeldelser
til
kontrol
i
den
forbindelse.
DI
Dato:
3
august
2021
Sags
ID
SAG-2020-01018
Dok.
ID
3109959
E-mail
ANBK@kI
dk
Direkte
3370
3758
Weidekampsgade
10
Postboks
3370
2300
København
S
www.kl.dk
Sida
1
af
2
Indenrigs
og
Boligministeriet
Chefkonsulent
Birgitte
Mikkelsen
bm@cpr.dk
Den
Fælles
Dataenhed
og
støtte
til
kontrolindsats
I
forlængelse
heraf
undrer
det
KL,
at
ministeriet
ikke
har
valgt
at
følge
anbefalingen
om
give
Den
Fælles
Data-enhed
(DFD)
i
UDK
hjemmelsgrundlag
til
at
foretage
registersamkøring
på
vegne
af
kommunerne
til
brug
herfor.
Den
Fælles
Dataenhed
understøtter
allerede
i
dag
med
succes
kommunernes
kontrolindsats
på
en
række
ydelsesområder
—
både
i
forhold
til
den
løbende
sagsbehandling
og
i
forbindelse
med
egentlige
kontrolsager.
DFD's
understøttelse
anvendes
aktivt
af
alle
kommuner
og
den
monetære
effekt
alene
på
kontanthjælpsområdet
er
opgjort
til
et
trecifret
mio.
beløb.
Den
Fælles
Dataenhed
kan
identificere
usædvanlige
husstandssammensætninger
(odd
one
out)
via
statistisk
Dataanalyse
baseret
på
en
række
kriterier
herfor,
og
dermed
understøtte
kommunernes
arbejde
med
at
fokusere
indsatsen
på
undringsværdige
forhold
Ved
at
lade
DFD
arbejde
digitalt
understøttet
og
databaseret
vil
det
i
givet
fald
medføre
at
kommunerne
fokusere
den
manuelle
opfølgning
på
den
andel
af
sagerne,
hvor
der
er
identificeret
undringsværdige
forhold.
Dette
forventes
at
ville
øge
kvaliteten
af
bopælskontrollen
grundet
de
bedre
værktøjer
hertil.
En
løsning
i
regi
af
DFD
til
brug
herfor
vil
kunne
etableres
for
et
mindre
beløb.
Med
venlig
hilsen
Pia
Færch
Kontorchef
Center
for
Digitalisering
og
Teknolog
Dato
3
august
2021
Sags
ID
SAG-2020-01018
Dok
ID
3108959
E-mail
ANBK@kl
dk
Direkte
3370
3758
Weldakampsgade
10
Postboks
3370
2300
København
S
www
kl.dk
Side
2af
2
*
Forslag
til
Lov
om
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(Kommunernes
kontrol
med
bopæls-
registreringen
i
CPR
m.v.)
1.
Dataetisk
Råd
er
et
regeringsn
dsat
forum,
som
bl.a
rådgiver
Folketinget
ministre
og
offentlige
myndighe-
der
om
dataetiske
spørgsmål
ved
brugen
af
data
og
ny
teknologi,
herunder
i
lyset
af
de
mange
fordele,
som
brugen
af
data
og
ny
teknologi
kan
give.
Rådet
forholder
sig
t
|
etiske
spørgsmål
om
forholdet
mellem
på
den
ene
side
fordelene
ved
anvendelse
af
ny
teknologi
og
på
den
anden
side
hensynet
til
borgernes
grundlæggende
rettigheder,
retssikkerhed
og
grund-
læggende
samfundsmæssige
værdier
Ved
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(kommunernes
kontrol
med
bopælsregi-
streringen
i
CPR
m.v.),
er
der
blandt
andet
stillet
forslag
om,
at
kommunerne
under
visse
betingelser
kan
indhente
kontoudskrifter
fra
borgernes
pengeinstitutter
uden
borgernes
samtykke,
i
det
omfang
sådanne
op-
lysninger
kan
medvirke
til
at
fastlægge
de
pågældendes
bopælsforhold
og
andre
oplysning
ikke
er
tilstrække-
lige.
Dataetisk
Rád
har
ikke
været
hørt
over
lovforslaget,
men
finder
det
relevant
at
fremsætte
bemærkninger
2.
Dataetisk
Råd
har
følgende
bemærkninger
til
lovforslaget:
Dataetisk
Råd
finder,
at
hensynet
til
et
korrekt
og
retvisende
CPR-register
er
et
anerkendelsesværdigt
formål,
men
det
er
rådets
opfattelse,
at
den
forslåede
adgang
til
uden
samtykke
at
indhente
bankoplysninger
i
form
af
kontoudtog
er
dataetisk
betænkeligt.
Lovforslaget
indebærer,
at
kommunerne
får
adgang
til
at
indhente
oplysninger
så
at
sige
i
blinde,
dvs.
uden
på
forhånd
at
vide
eller
kunne
vide,
om
oplysningerne
vil
kunne
anvendes
til
det
givne
formål
(at
fastslå
bor-
gerens
bopæl).
En
sådan
indhentelse
har
uanset
sin
sit
specifikke
formål
og
sit
afgrænsede
anvendelsesområde
efter
rådets
opfattelse
karakter
af
fishing
expedition
eller
datahøst
og
adskiller
sig
i
øvrigt
grundlæggende
fra
den
måde
Indenrigs-
og
boligminister
Kaare
Dybvad
Bek
Indenrigs-
og
Boligministeriet
Holmens
Kanal
22
1060
København
K
Sendt
til
e-mail:
Kopi
til:
,
Sekretariatet
for
Dataetisk
Råd
post@dataetiskraad.dk
www.dataetiskraad.dk
Dato
24.09.2021
D
taetis
Råd
bm@cpr.dk
cpr@cpr.dk
myndigheder
normalt
oplyser
sager
i
det
offentlige,
jf.
retsgrundsætningen
om
offentlige
myndigheders
oplys-
ningspligt.
Det
er
rådets
opfattelse,
at
en
sådan
indsamling
af
oplysninger
udgør
et
alvorligt
indgreb
i
borgernes
privatliv,
som
meget
nøje
bør
afvejes
i
forhold
til
de
gevinster,
der
søges
opnået.
Der
ses
ikke
foretaget
en
nærmere
analyse
og
vurdering
heraf,
og
det
er
således
uklart,
hvorvidt
indgrebet
er
proportionalt.
Efter
rådets
opfattelse
bør
vurderingen
omfatte
rimeligheden
af
at
indsamle
data
om
borgerne,
uden
at
kom-
munerne
reelt
kan
vide
om
indhentelsen
vil
forsyne
kommunerne
med
relevante
oplysninger
og
med
overve-
jende
sandsynlighed
vil
omfatte
private
oplysninger,
som
kommunerne
under
andre
omstændigheder
ikke
vil
være
berettiget
til
at
indhente
—
heller
ikke
med
borgerens
samtykke.
Dataetisk
Råd
anbefaler
derfor,
at
der,
inden
lovforslaget
fremsættes
i
Folketinget,
foretages
en
analyse
og
vurdering
af
forslagets
proportionalitet
i
forhold
til
de
væsentlige
dataetiske
betænkeligheder,
der
er
forbundet
med
indsamling
af
oplysninger
i
blinde
og
indsamling
af
ungdvendige
og
efter
omstændighederne
meget
pri-
vate
oplysninger.
Såfremt
lovforslaget
fremsættes,
anbefaler
rådet,
at
der
fastsættes
klare
regler,
som
sikrer,
at
kommunerne
ikke
anvender
de
indhentede
oplysninger
til
andet
formål
end
det
udtrykkeligt
angivne
og
at
oplysninger,
som
ikke
kan
anvendes
til
at
fastslå
borgernes
bopæl,
straks
slettes.
Rådet
anbefaler
endvidere,
at
borgerne
i
muligt
omfang
orienteres
inden
indsamlingen
og
får
mulighed
for
at
gøre
indsigelse
imod
indsamlingen,
inden
den
iværksættes.
Rådet
henviser
i
øvrigt
til
principperne
í
rådets
værktøj
til
myndigheder,
der
arbejder
med
datasamkøring.
Værktøjet
skal
understøtte,
at
offentlige
myndigheder
gør
sig
de
nødvendige
overvejelser
forud
for
beslutnin-
ger
om
samkøring
af
data
ved
brug
af
nye
teknologier
og
vil
også
kunne
fungere
som
guide
ved
udarbejdelse
af
lovforslag
til
bredere,
dataetiske
overvejelser
med
henblik
på
at
træffe
beslutninger,
der
er
dataetisk
for-
svarlige.
Ud
over
dataetiske
aspekter
indebærer
lovforslaget
principielle
spørgsmål
vedrørende
borgernes
retssikker-
hed,
bankhemmeligheden
mv.,
som
ikke
synes
at
være
belyst
i
lovens
forarbejder.
Lovforslaget
ses
endvidere
at
indebære
en
fravigelse
af
det
forvaltningsretlige
undersøgelsesprincip,
der
gæl-
der
for
offentlige
myndigheder
om,
at
myndighederne
alene
må
indhente
nødvendige
og
relevante
oplysninger
til
brug
for
behandling
af
en
sag
vedrørende
konkrete
borgere.
Dette
synes
heller
ikke
at
være
belyst
í
lovens
forarbejder.
Dataetisk
Råd
står
til
rådighed
for
uddybning,
yderligere
rådgivning
mv.
Med
venlig
hilsen
for
Dataetisk
Råd
Johan
Busse
Formand
Side
2
af
2