Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af
byggeloven (Betingede byggetilladelser m.v.)
I. Indledning
Indenrigs- og Boligministeriet sendte den 24. juni 2022 udkast til forslag til lov om æn-
dring af byggeloven (Betingede byggetilladelser m.v.) i offentlig høring. Udkastet har
været sendt i høring hos de organisationer anført i den offentliggjorte høringsliste.
Indenrigs- og Boligministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra: BL -
Danmarks Almene Boliger, EjendomDanmark, Forbrugerrådet Tænk, Kommunernes
Landsforening (KL), Konstruktørforeningen, Københavns Kommune, Landinspektør-
foreningen og Praktiserende Landinspektørers Forening.
Indenrigs- og Boligministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra: Byg-
geskadefonden, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Bygningskonsulenter, Sikker-
hedsBranchen og Aarhus Universitet.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke ved-
rører lovforslaget, indgår som udgangspunkt ikke i høringsnotatet.
I punkt II. nedenfor gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Høringssva-
rene er alene gennemgået i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i høringssvarene er
kommenteret. Indenrigs- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af
samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som offentliggøres på Hø-
ringsportalen.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Bemærkninger til lovforslaget
Gennemgangen af de modtagne høringssvar nedenfor er opdelt efter temaer.
Generelle bemærkninger
BL – Danmarks Almene Boliger ser meget positivt på, at der med lovforslaget gives kom-
munalbestyrelsen mulighed for at sikre realiseringen af planlagte almene boliger.
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget.
Kommunernes Landsforening er positive over for muligheden for at realisere de lokal-
planlagte almene boliger.
Københavns Kommune ser overordnet positivt på intentionen om at sikre rammer for,
at kommunerne aktivt kan understøtte, at almene boliger kan opføres i samme takt som
Sagsnr.
2021 - 7756
Doknr.
538859
Dato
05-10-2022
Offentligt
L 31 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23
2
de private, da realisering af de lokalplanlagte almene boligbebyggelser er en reel pro-
blemstilling, som kommunen hidtil har manglet redskaber til at håndtere.
Praktiserende Landinspektørers Forening bifalder generelt alle justeringer, der gør reg-
lerne klarere og forenkler den efterfølgende administration (byggesagsbehandling) som
beskrevet.
Kommentar:
Indenrigs- og Boligministeriet noterer sig de positive tilkendegivelser.
Om betingede byggetilladelser
Ændring af byggelovens formål
EjendomDanmark vurderer, at den foreslåede bestemmelse slet ikke harmonerer med
byggelovens andre formål eller loven i sin helhed, da byggeloven har fokus på det kon-
krete byggeri, herunder bl.a. dets kvalitet og tilgængelighed, hvorimod forslaget er et
planlægningsredskab. EjendomDanmark mener derfor, at man for at sikre gennemsku-
eligheden og kvaliteten af byggelovgivningen burde holde de to ting adskilt. Ejendom-
Danmark anbefaler derfor, at denne del af lovforslaget udgår og såfremt man ønsker, at
lovgivning fremmer realiseringen af lokalplaners krav om almennyttige boliger, skal det
i stedet ske i lovgivning, der beskæftiger sig med planlægning, ikke byggeri.
Københavns Kommune mener ikke, at realisering af almene boliger hører hjemme i byg-
geloven, da sikring af en lokalplanlagt anvendelse ligger meget langt fra byggelovens
øvrige formål og bør derfor i stedet indføres i anden relevant lovgivning - eksempelvis
ved bestemmelser om rækkefølgeplanlægning i planloven.
Kommunernes Landsforening bakker op om formuleringen i formålsparagraffen.
Kommentar:
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at formålet med ændringen af bygge-
lovens formålsbestemmelse er, at byggeloven kan rumme bestemmelsen om betingede
byggetilladelser.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Betingelse for at betinge byggetilladelser
Kommunernes Landsforening påpeger, at betingelsen kan forstås både som betingelse
for ibrugtagning og betingelse for at opstarte byggearbejdet, hvorfor det bør fremgå af
lovbemærkningerne og vejledning til loven ift. de krav, der dokumenterer, at kravet er
opfyldt. Vejledningen bør desuden indeholde scenarier for håndtering af de problema-
tikker, der kan opstå i betingede byggetilladelser, f.eks. matrikelskel, brandforhold, ad-
gangsforhold, cykelparkering, etc.
Københavns Kommune udtaler, at formuleringen om, at en byggetilladelse ”kan forud-
sætte at der er indgået aftale…”, giver anledning til usikkerhed om kommunen kan til-
bageholde byggetilladelse, indtil der er indgået aftale, eller om det udelukkende og jf.
ordlyden i forslagets overskrift, kan stilles som betingelse i en byggetilladelse.
Kommentar:
3
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at det fremgår af nugældende bygge-
lovs § 16, stk. 1, at arbejder omfattet af byggelovens § 2 ikke må påbegyndes uden byg-
getilladelse.
Indenrigs- og Boligministeriet præciserer på baggrund af ovenstående ordlyden af be-
stemmelsen samt dertilhørende lovbemærkningerne således, at der nu fremgår, at
kommunalbestyrelsen kan nægte at udstede en byggetilladelse, før der foreligger en af-
tale mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller flere private grund-
ejere om køb af et grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyl-
delse af en lokalplans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlæg-
ning.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker endvidere, at bestemmelsen således udgør en
mulighed for at stille kravet om aftalen som et kriterium for at udstede en byggetilla-
delse.
Etablering af almene boliger i eksisterende byggeri
Kommunernes Landsforening påpeger, at der vil være tilfælde, hvor lokalplanlagt an-
vendelse for almene boliger skal ske i eksisterende byggeri, og dermed skal der være
foretaget væsentlige anvendelsesændringer eller ombygninger, hvorfor KL ønsker, at
byggeloven åbner muligheder for at anvende eksisterende konstruktioner i bredt om-
fang og dermed udvider bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte væsent-
lige anvendelsesændringer eller ombygninger.
Københavns Kommune påpeger, at nuværende formulering ikke tager højde for lokal-
planer, hvor der planlægges etablering af almene boliger i eksisterende bygningsmasse
og dermed ved anvendelsesændringer, fx fra kontor til bolig. De forslår derfor, at hvis
bestemmelsen skal kunne bruges bredt for tilvejebringelse af nye almene boliger, og ikke
kun i ny bebyggelse, bør den også finde anvendelse ved byggearbejde som er omfattet af
byggelovens § 16 og tilvejebringer nye boliger.
Kommentar:
Indenrigs- og Boligministeriet præciserer på baggrund af ovenstående ordlyden af be-
stemmelsen samt dertilhørende lovbemærkningerne således, at der nu fremgår, at be-
stemmelsen finder anvendelse for arbejder, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1,
litra a, b og c, dvs. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, samt væsent-
lige ombygninger og væsentlige anvendelsesændringer.
Gennemsigtige vilkår og paradigmer
Kommunernes Landsforening ønsker, at der fra lovgivers side tages stilling til og vejle-
des i, hvordan sådanne gennemsigtige vilkår kan se ud, så loven kan administreres ens
over hele landet. Desuden foreslås det at omformulere sætningen eller evt. uddybe, hvad
der menes med ’’offentligheden’’.
Københavns Kommune udtaler, at det af Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser i
lovforslagets afsnit 2.4.2 fremgår, at kommunalbestyrelsen bør indarbejde gennemsig-
tige vilkår og paradigmer for ordningens administration. I den forbindelse påpeger
kommunen, at hvis bestemmelsen ønskes håndhævet ensartet, bør lovgiver fastlægge et
administrationsgrundlag eller alternativt uddybe lovforslagets bemærkninger med ram-
mesætning eller eksempler på praksis. Kommunen anfører desuden, at for alle lokalpla-
4
ner vedtaget efter lovens ikrafttræden bør det være op til kommunen at fastsætte ret-
ningslinjer for, hvornår der kan meddeles betingede byggetilladelser – således evt. for
delområder eller matrikler afhængig af, hvad der er mest hensigtsmæssigt det konkrete
sted.
Kommentar:
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at for at sikre mest mulig fleksibilitet,
vurderes det, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er op til den enkelte kommune at
administrere ordningen om ’’betingede’’ byggetilladelser.
Indenrigs- og Boligministeriet præciserer på baggrund af ovenstående denne del af
lovbemærkninger således, at det fremgår, at kommunernes retningslinjer skal fastsæt-
tes med respekt for bestemmelsens formål og indhold m.v.
Indenrigs- og Boligministeriet uddyber endvidere på baggrund af ovenstående lovbe-
mærkningerne i forhold til kommunernes fastsættelse af retningslinjer, hvori der bl.a.
anføres et eksempel med et stort lokalplanlagt område.
Indgåelse af aftale
BL – Danmarks Almene Boliger anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, om kommunal-
bestyrelsen kan kræve en endelig købsaftale mellem den almene boligorganisation og private
grundejer, eller om en betinget købsaftale vil være tilstrækkelig til at opfylde forudsætnin-
gerne i byggetilladelsen. BL påpeger i den forbindelse, at når en almen boligorganisation
indgår en grundkøbsaftale, vil den altid være betinget af godkendelse af Skema B og eventu-
elt betinget af tilsagn om grundkøbslån. Ved anvendelse af den delegerede bygherremodel
vil det desuden være betinget af indgåelse af samarbejdsaftale og totalentrepriseaftale og evt.
andre ting. BL opfordrer derfor til, at det præciseres i bestemmelsen, eller bemærkningerne
hertil, at en betinget grundkøbsaftale vil være tilstrækkelig.
EjendomDanmark vurderer, at der er risiko for, at bestemmelsen om betingede bygge-
tilladelser vil medføre forsinkelser i byudviklingen, herunder pga. udfordringer med
maksimalpriserne for almene boliger. På den baggrund anbefaler EjendomDanamrk, at
forslaget justeres således, at det vil være tilstrækkeligt med en forhåndsaftale og at ud-
viklingen af de private ejendomme ikke betinges af forsinkelser i den almene proces.
Kommunernes Landsforening hæfter sig ved, at bestemmelsen er formuleret som en
mulighed og ikke et krav og påpeger, at det ikke fremgår klart af bemærkningerne, hvil-
ken slags aftale, der menes.
Københavns Kommune foreslår, at forudsætningen om en indgået aftale om køb af
grundareal beskrives mere præcist, idet almene boligorganisationers grundkøb enten
godkendes efter almenboliglovens § 26 eller som en integreret del af et skema A-til-sagn
om nybyggeri. Københavns Kommune udtaler i den forbindelse, at det er deres bekym-
ring, at de private bygherrer med den nugældende formulering i lovteksten får mulighed
for at annullere en indgået aftale, efter der er udstedt byggetilladelse. Kommunen udta-
ler desuden, at det ikke fremstår klart, hvorvidt vilkåret om indgåelse af aftale i en byg-
getilladelse vil skulle opfyldes før byggearbejdets påbegyndelse og ikke ved færdigmel-
ding, som de fleste dokumentationskrav i BR18. Kommunen foreslår, at der gives mu-
lighed for, at kommunen giver forhåndstilsagn, hvor alle øvrige aspekter af byggeriet er
afklaret, men at der ikke på dette tidspunkt udstedes en byggetilladelse med dertilhø-
rende frist for påbegyndelse af byggeriet, før aftalen er indgået. Alternativt forslås det,
5
at en byggetilladelse omfattet af lovforslaget får en længere gyldighed end et år, eksem-
pelvis tre år.
Kommentar:
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at det fremgår af den nuværende for-
mulering af bestemmelsens ordlyd, at der skal være tale om en aftale indgået mellem
en eller flere almene boligorganisationer og en eller flere private grundejere - godkendt
af kommunalbestyrelsen. På den baggrund er det op til den enkelte kommune at vur-
dere, hvornår betingelsen anses for opfyldt og dermed hvornår kommunalbestyrelsen
vælger at godkende aftalen. Indenrigs- og Boligministeriet vurderer ikke, at det er
nærliggende at lovgive nærmere herom, idet aftalerne må følge de almindelige aftale-
retlige principper.
Indenrigs- og Boligministeriet præciserer på baggrund af ovenstående lovbemærknin-
gerne således, at det fremgår, at kravet eksempelvis må antages for sikret, når der er
indgået en aftale, som alene er betinget af betaling af købesummen og kommunalbe-
styrelsens godkendelse.
Betingede byggetilladelser i eksisterende lokalplaner
EjendomDanmark vurderer, at den foreslåede bestemmelse om, at bestemmelsen om
betingede byggetilladelser gælder uagtet lokalplanens vedtagelsestidspunkt er yderst
problematisk, idet der gribes ind i allerede eksisterende vedtagne lokalplaner og dermed
udgør det en underminering af den lokale planmyndighed og det kommunale demo-
krati. Derudover påpeger EjendomDanmark, at der er tale om en lovgivning med tilba-
gevirkende kraft, som vil være en kilde til voldsom usikkerhed for virksomhedernes
håndtering af de plankrav, som de er underlagt. Desuden påpeger de også, at da vente-
tiden på byggetilladelser er lang, selvom der er lagt lokalplaner, derfor kommer mange
virksomheder til at blive fanget i et limbo i perioden efter aftalen er indgået, mens de
venter på byggesagsbehandlingen. Ydermere vurderer EjendomDanmark, at denne del
af forslaget ikke er begrundet i den politiske aftale, hvorfor de anbefaler, at forslaget
alene kommer til at omfatte lokalplaner vedtaget efter lovens ikrafttrædelse.
Kommunernes Landsforening opfatter formuleringen af forslagets § 26, stk. 3, således,
at der ikke gives mulighed for at ”betinge” byggetilladelsen, hvis der allerede er givet
mindst én byggetilladelse til privat boligbyggeri. KL påpeger, at såfremt dette er hensy-
net og bestemmelsen skal fungere som en ”overgangsbestemmelse” for lokalplanområ-
der, der allerede er i gang med at blive udbygget, skal det fremgå tydeligt. Desuden an-
fører KL, at det skal fremgå, om der skelnes mellem delområder og lokalplanområder.
Københavns Kommune udtaler, at formuleringen i stk. 3 om at stk. 1 og 2 ikke finder
anvendelse, såfremt der allerede er givet mindst én byggetilladelse til et boligbyggeri i-
den for det pågældende lokalplanlagte område, kan enten uhensigtsmæssigt sætte stk.
1 ude af kraft, eller unødigt begrænse mulighederne inden for lokalplanområdet, fx hvis
der ønskes etablering af én enkelt ny bolig i eksisterende tagetage. På den baggrund
foreslår kommunen, at for at sikre kommunerne det bedste handlerum og dermed den
ønskede realisering af almene boliger i samme takt som de private boliger, bør stk. 3 i §
26 A kun være gældende for lokalplaner vedtaget før lovens ikrafttræden, og hvor der er
givet byggetilladelser til nye boliger, inden for det lokalplanlagte område eller delom-
råde.
Kommentar:
6
Indenrigs- og Boligministeriet præciserer på baggrund af ovenstående ordlyden af be-
stemmelsen samt dertilhørende lovbemærkningerne således, at der nu fremgår, at be-
stemmelsen ikke kan anvendes for lokalplaner vedtaget og offentliggjort før denne lovs
ikrafttræden.
Økonomiske og administrative konsekvenser
EjendomDanmark understreger, at et lovforslags hensigt ikke er målestok for dets kon-
sekvenser. De anfører, at uanset, hvor positivt man måtte anskue formålet om at øge
hastigheden, hvormed almene boliger opføres, er dette formål ikke i sig selv garanti for,
at det konkrete forslag hertil ikke har økonomiske konsekvenser af nogen art. Ejendom-
Danmark vurderer, at forslaget vil medføre konsekvenser i form af forsinkelser på ud-
vikling af byområder.
Kommentar:
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at det vurderes, at lovforslaget ikke vil
medføre økonomiske og administrative konsekvenser.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer.
Om undtagelse af offentliggørelse af tekniske specifikationer
Konstruktørforeningen bemærker, at det bør fremgå, på hvilken måde oplysninger om
tekniske specifikationer skal/kan opnås, samt hvilke(t) sprog de tekniske specifikatio-
ner skal være skrevet på.
EjendomDanmark påpeger, at det er uklart, hvordan ministeren skal gøre de tekniske
specifikationer tilgængelige, og anbefaler, at det af bestemmelsen fremgår, at ministe-
ren skal sikre, at de tekniske specifikationer er tilgængelige på Indenrigs- og Boligmini-
steriets hjemmeside eller en af ministeriet til formålet oprettet hjemmeside.
Yderligere påpeger EjendomDanmark, at det kan vise sig problematisk, at ministeren
kan fastsættes regler om, at tekniske specifikationer skal være gældende, selv om de ikke
foreligger på dansk. EjendomDanmark begrunder dette med, at det er principielt be-
tænkeligt, at gældende regler, som danske virksomheder skal følge, ikke er tilgængelige
på dansk. Dertil er det langt fra sikkert, at alle aktører, der skal bruge og kende til de
tekniske specifikationer, behersker fremmedsprog på tilstrækkeligt niveau, ligesom det
er uklart, hvilket sprog, der henvises til. EjendomDanmark foreslår, at bestemmelsen
præcises, så det fremgår, at de tekniske specifikationer altid skal være tilgængelige på
dansk, subsidiært at forskrifter eller dele heraf tilgængelige på andre sprog end dansk
skal oversættes af myndighederne, hvis virksomhederne beder om det.
Kommunernes Landsforening (KL) ønsker, en demokratisk adgang til reglerne omkring
byggeri i Danmark, herunder at også kommunerne og borgerne har fri adgang til nor-
mer, koder og standarder inden for byggelovgivningen.
Københavns Kommune mener ikke, at undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende er hen-
sigtsmæssig, og derudover strider mod almindelig demokratisk adgang til samfundets
regler. Københavns Kommune mener endvidere ikke, at de tekniske specifikationer ge-
nerelt er af sådan ”stor kompleksitet” eller ”rettet mod en snæver kreds af professionelle
brugere”, at det kan begrunde, at de tekniske specifikationer ikke skal være offentligt
tilgængelige. Det er vigtigt, at det nøje afvejes, hvilke tekniske specifikationer, som skal
være offentligt tilgængelige. De tekniske specifikationer, som allerede nu er udlagt til
7
rettighedshaver bør gennemgås, for at sikre at fx mindstekrav til fx lyddæmpning mel-
lem enheder er offentligt tilgængeligt, lige som brandmodstandsevne er det. Desuden
udtrykker Københavns Kommune bekymring for, at krav, som på nuværende tidspunkt
er umiddelbart tilgængeligt, fx i bygningsreglementet, overføres til ekstern kilde.
Kommentar:
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at de tekniske specifikationer, som
ikke kundgøres i Lovtidende kan tilgås hos den relevante myndighed, på biblioteker
landet over og rekvireres mod betaling hos rettighedshaver. Dette fremgår også af be-
mærkningerne til lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at det også fremgår af lovbemærkningerne, at bemyndigel-
sen til at undtage tekniske specifikationer kun vil blive anvendt, når der efter en kon-
kret vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende, herunder at de tekniske specifi-
kationer er ophavsretligt beskyttede, retter sig mod en snæver kreds af professionelle
brugere og har stor teknisk kompleksitet.
De tekniske specifikationer, som med forslaget vil kunne undtages fra kundgørelses-
kravet, indeholder teknisk detaljerede anvisninger og dokumentationsmetoder samt
beskrivelser af teknisk kontrol og testmetoder.
Inden for andre ressortområder, der ligesom byggerireguleringen, har stor teknisk
kompleksitet i reglerne, er der flere eksempler på, at der er fastsat alternative kundgø-
relsesmåder i lovgivningen, for så vidt angår tekniske specifikationer.
Forslaget om, at ministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer som
ikke indføres i Lovtidende, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk, er
begrundet i, at det ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuan-
cer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk engelsk).
Endelig bemærkes, at forslaget er kodificering af gældende praksis, og derfor ikke vil
betyde en ændring i praksis.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Om hjemmel til fastsættelse af krav om afstand for bebyggelse til skel mod vej
Landinspektørforeningen påpeger, at forslaget vil eliminere den tvivl, der har været om
krav til mindsteafstand til vej. Landinspektørforeningen imødeser derfor forslaget om,
at der kan fastsættes krav om afstand for bebyggelse til skel mod vej.
Kommunernes Landsforening (KL) og Københavns Kommune bemærker, at det kan
være uhensigtsmæssigt at regulere afstanden til vejskel, da det matrikulære skel mellem
to grunde kan være placeret midt i en privat fællesvej eller på den ene side af en privat
fællesvej. Københavns Kommune nævner, at begreberne ”til modstående vejlinje eller
udlagt linje mod vej” i stedet bør anvendes. KL ønsker, at hjemlen stemmer overens med
de traditionelle termer.
Kommentar:
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker, at bestemmelsen skal forstås som en bred
bemyndigelse til at fastsætte regler om mindsteafstand, herunder hvordan denne af-
stand skal bedømmes.
8
Indenrigs- og Boligministeriet er enig i, at begrebet vejskel, herunder ”skel mod vej”
kan være begrænsende i forhold til en konkret udmøntning af bestemmelsen. På den
baggrund ændres ordlyden af bestemmelsen, så ordet skel ikke fremgår.


Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 17. august 2022
Høringssvar – Høring over forslag til lov om ændring af
byggeloven
BL – Danmarks Almene Boliger har den 24. juni 2022 modtaget høring af forslag til ændring af
byggeloven af Indenrigs- og Boligministeriet.
Vi takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:
BL ser meget positivt på, at der med lovforslaget gives kommunalbestyrelsen mulighed for at
sikre realiseringen af planlagte almene boliger.
Lovforslaget giver kommunalbestyrelserne mulighed for at gøre byggetilladelser betinget af, at
der er indgået en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller flere private
grundejere om køb af et grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen med det formål at sikre
realisering af almene boliger.
Det fremgår ikke af lovforslaget, om kommunalbestyrelsen kan kræve en endelig købsaftale
mellem den almene boligorganisation og private grundejer, eller om en betinget købsaftale vil
være tilstrækkelig til at opfylde forudsætningerne i byggetilladelsen.
Når en almen boligorganisation indgår en grundkøbsaftale, vil den altid være betinget af
godkendelse af Skema B og eventuelt betinget af tilsagn om grundkøbslån. Ved anvendelse af
den delegerede bygherremodel vil det desuden være betinget af indgåelse af samarbejdsaftale
og totalentrepriseaftale og evt. andre ting.
BL opfordrer derfor til, at det præciseres i bestemmelsen, eller bemærkningerne hertil, at en
betinget grundkøbsaftale vil være tilstrækkelig.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
Offentligt
L 31 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23
    
•
•
•
•
•
Til: Indenrigs- og Boligministeriet (im@im.dk)
Cc: Dominika Lund Bendtsen (dolb@im.dk), Pia Saxild (PS@fbr.dk), Uffe Rabe Krag (urk@fbr.dk)
Fra: Jakob Steenstrup (jas@fbr.dk)
Titel: Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af byggeloven - sagsnummer 2021-7756
Sendt: 12-08-2022 09:14
Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovenstående lovforslag i høring.
Vi har gennemgået høringsmaterialet, støtter forslaget, og har ingen yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jakob Steenstrup
SENIORJURIST / SENIOR LEGAL ADVISER
T +45 7741 7716 | M +45 4194 7918
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: Janet Nielsen [mailto:jni@im.dk]
Sendt: 24. juni 2022 13:31
Cc: Dominika Lund Bendtsen
Emne: Høring af forslag til ændring af byggeloven j.nr.: 2021-7756 (IM Id nr.: 531007)
Til alle høringsparter
Hermed sender Indenrigs- og Boligministeriet udkast til lovforslag om ændring af byggeloven i offentlig høring.
Udkast til lovforslag samt høringsbrev og høringsliste kan også findes på Høringsportalen her.
Indenrigs- og Boligministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til lovudkastet sendes til im@im.dk med kopi
til dolb@im.dk senest den 18. august 2022.
Spørgsmål til lovforslaget kan stilles til Dominika Lund Bendtsen på dolb@im.dk eller telefon 7228 2468.
Venlig hilsen
Janet Nielsen
Specialkonsulent
Indenrigs- og Boligministeriet | Holmens Kanal 22 | 1260 København K.
Dato: 16. august 2022
Sags ID: SAG-2022-02996
Dok. ID: 3242962
E-mail: LCBJ@kl.dk
Direkte: 3370 3652
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Til: Indenrigs- og Boligministeriet
Att.: Dominika Lund Bendtsen
KL’s høringssvar til forslag til ændring af byggeloven
KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til
ændring af byggeloven.
Høringsudkastet af byggeloven indeholder:
• udvidelse af byggelovens formål, så lovens formål rummer hensy-
net til realisering af almene boliger i områder, hvor der i en lokal-
plan er fastsat krav om almene boliger.
• Undtagelse af offentliggørelse af tekniske specifikationer.
• Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af krav om
afstand for bebyggelse til skel mod vej.
• Præcisering af to af byggelovens markedsovervågningsbestem-
melser.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den ef-
terfølgende politiske behandling af høringssvaret. I forbindelse med eva-
luering af planloven har KL peget på udfordringer med at sikre, at de al-
mene boliger, som kommunerne beslutter at stille krav om i lokalplaner,
opføres i samme takt som privat boligbyggeri. Vi er derfor positive overfor
muligheden for at realisere de lokalplanlagte almene boliger, og vi bakker
op om formuleringen i formålsparagraffen. Nedenfor ses vores bemærk-
ninger til de forskellige dele af lovforslaget.
Mulighed for at betinge byggetilladelser
KL hæfter sig ved, at bestemmelsen er formuleret som en mulighed og
ikke et krav. Hvis lovforslaget træder i kraft, kan kommunerne forudsætte
i en byggetilladelse, at der er indgået aftale mellem almene boligorgani-
sationer og private grundejere om køb af et grundareal for at realisere al-
mene boliger. Det fremgår ikke klart af bemærkningerne, hvilken slags af-
tale, der menes. Det kan antages, at der sigtes til almenboliglovens reg-
ler om godkendelser af almene boligorganisationers grundkøb og -salg.
Hvis det er tilfældet, bør det fremgå tydeligt af lovbemærkningerne.
KL ønsker også, at det fremgår af lovbemærkningerne og af vejledningen
til loven, hvordan betingelsen kan fremgå af byggetilladelsen. Det kan
forstås som både betingelse for ibrugtagning og betingelse for at opstarte
byggearbejdet. Det bør fremgå i bemærkninger lov vejledning til loven i
de krav, der er til dokumentation, for at betingelsen er opfyldt. Derudover
Dato: 16. august 2022
Sags ID: SAG-2022-02996
Dok. ID: 3242962
E-mail: LCBJ@kl.dk
Direkte: 3370 3652
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
bør vejledningen indeholde scenarier for håndtering af de problematikker,
der kan opstå i betingede byggetilladelser om for eksempel matrikelskel,
brandforhold, adgangsforhold, cykelparkering, etc. KL bistår gerne i udar-
bejdelsen af vejledningen.
Det fremgår af høringsmaterialet, at kommunalbestyrelsen bør indarbejde
gennemsigtige vilkår og paradigmer for ordningens administration, herun-
der f.eks. forretningsgange og projekteringer, som offentligheden kan ori-
entere sig i, hvis kommunerne ønsker at gøre brug af den foreslåede mu-
lighed for realisering af almene boliger. KL ønsker, at der fra lovgivers
side tages stilling til og vejledes i, hvordan sådanne gennemsigtige vilkår
kan se ud, så loven kan administreres ens over hele landet. KL bemær-
ker, at både professionelle og ikke professionelle bygherrer er den pri-
mære målgruppe for informationerne om betingede byggetilladelser. Det
bør fremgå af lovbemærkningerne, hvad der forstås ved ”offentligheden”
samt ”forretningsgange og projekteringer” og alternativt kan sætningen
med fordel omformuleres, så den vejleder kommunerne i, hvad de gen-
nemsigtige vilkår består af.
Etablering af almene boliger i eksisterende byggeri
KL ønsker at understøtte mulighederne for at renovere og anvende eksi-
sterende konstruktioner for at minimere udledningen af indlejret CO2. Af
lovforslagets § 26 A stk. 2 fremgår det, at muligheden for den ”betingede”
byggetilladelse alene finder anvendelse på nyt byggeri. Der vil være til-
fælde, hvor der er lokalplanlagt anvendelse for almene boliger i eksiste-
rende byggeri, der skal have foretaget væsentlige anvendelsesændringer
eller ombygninger. KL ønsker, at byggeloven åbner muligheder for at an-
vende eksisterende konstruktioner i bredt omfang. Derfor vil det være
hensigtsmæssigt at supplere § 26 A stk. 2 med ”samt ved væsentlige an-
vendelsesændringer eller ombygninger”.
Hvis der allerede er givet byggetilladelse til privat byggeri
KL opfatter formuleringen af § 26 stk. 3, så der ikke er mulighed for at
”betinge” byggetilladelsen, hvis der allerede er givet mindst én byggetilla-
delse til privat boligbyggeri. Hvis det er hensynet, at bestemmelsen skal
fungere som en ”overgangsbestemmelse” for lokalplanområder, der alle-
rede er i gang med at blive udbygget, skal det fremgå tydeligt. Ligesom
det skal fremgå, om der skelnes mellem delområder og lokalplanområ-
der.
Mindsteafstand til skel mod vej
KL ønsker, at hjemlen i byggeloven stemmer overens med de traditio-
nelle termer, så det er klart, hvordan bygningsmyndighederne skal tolke
hjemlen. Det kan være uhensigtsmæssigt at regulere afstanden til vej-
skel, da det matrikulære skel mellem to grunde kan være placeret midt i
en privat fællesvej.
Undtagelse for offentliggørelse af tekniske specifikationer
KL ønsker at understøtte bygningsmyndighedernes praksis ved at lade
tekniske specifikationer være offentligt tilgængelige. I lovforslagets be-
mærkninger fremgår det, at bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter
Dato: 16. august 2022
Sags ID: SAG-2022-02996
Dok. ID: 3242962
E-mail: LCBJ@kl.dk
Direkte: 3370 3652
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
en konkret vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende, herunder
kan tænkes, at tekniske specifikationer er ophavsretligt beskyttede, at
tekniske specifikationer har en stor teknisk kompleksitet eller, at tekniske
specifikationer retter sig mod en snæver kreds af professionelle brugere.
KL ønsker at understøtte en transparant myndighedsproces og at tekni-
ske specifikationer er tilgængelige for både professionelle og ikke profes-
sionelle bygherrer. Vi har set et stigende behov for, at byggemyndighe-
den formidler bygningsreglementets kompleksitet til husejere, som ikke
repræsenteres ved en snæver kreds af professionelle brugere. KL ønsker
at understøtte en demokratisk adgang til reglerne omkring byggeri i Dan-
mark, og også at kommunerne og borgerne har fri adgang til normer, ko-
der og standarder indenfor bygningslovgivningen.
Samspil mellem planlov og byggelov
Dette forslag til ændring af byggeloven illustrerer et behov for at arbejde
med planlov og byggelov i samspil. Med forslag om klima i planlovens
formålsparagraf og et øget fokus på totaløkonomi og livscyklusvurderin-
ger i byggeloven, giver det anledning til at genbesøge, hvordan hensyn
og hjemmel i de to lovgivninger arbejder sammen. KL står til rådighed og
deltager gerne i et samarbejde om samspillet mellem de to lovgivninger.
Med venlig hilsen
Lærke Cecilie Bjerre, Bygningskonsulent, Center for Klima og Erhverv
Til: Indenrigs- og Boligministeriet (im@im.dk)
Cc: Dominika Lund Bendtsen (dolb@im.dk)
Fra: Jette Leth Djælund (jette@kf.dk)
Titel: SV: Høringssvar til forslag til ændring af byggeloven j.nr.: 2021-7756
E-mailtitel: SV: Høringssvar til forslag til ændring af byggeloven j.nr.: 2021-7756 (IM Id nr.: 531007)
Sendt: 05-07-2022 13:17
Til rette vedkommende
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til ændring af Byggeloven.
Konstruktørforeningen har 2 kommentarer til pkt. 5.
§ 6 E stk. 1. Der bør fastlægges eksempler på, hvilken måde oplysninger om tekniske specifikationer skal/kan
opnås.
§ 6 E stk. 2 der bør stilles krav om på hvilke(t) sprog disse tekniske specifikationer skal være i for at være
gældende, som minimum skandinavisk eller engelsk hvis ikke de foreligger på dansk.
Med venlig hilsen / Kind regards
Jette Leth Fejerskov Djælund
Chefkonsulent, Bygningskonstruktør MAK
General Manager of Professional and International Affairs
Bachelor of Architectural Technology and Construction Management MAK
Tlf.: +45 33 36 41 50
Mobil: +45 51 38 26 31
Få KF’s nyhedsbrev og bliv opdateret på dit fag og professionelle liv
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Tlf.: +4533364150
www.kf.dk
Fra: Janet Nielsen <jni@im.dk>
Sendt: 24. juni 2022 13:31
Cc: Dominika Lund Bendtsen <dolb@im.dk>
Emne: Høring af forslag til ændring af byggeloven j.nr.: 2021-7756 (IM Id nr.: 531007)
Til alle høringsparter
Hermed sender Indenrigs- og Boligministeriet udkast til lovforslag om ændring af byggeloven i offentlig høring.
Udkast til lovforslag samt høringsbrev og høringsliste kan også findes på Høringsportalen her.
Indenrigs- og Boligministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til lovudkastet sendes til im@im.dk med kopi
til dolb@im.dk senest den 18. august 2022.
Spørgsmål til lovforslaget kan stilles til Dominika Lund Bendtsen på dolb@im.dk eller telefon 7228 2468.
Venlig hilsen
Janet Nielsen
Specialkonsulent
Indenrigs- og Boligministeriet | Holmens Kanal 22 | 1260 København K.
Høringssvar fra Københavns Kommune til forslag til lov
om ændring af byggeloven vedr. betingede byggetilla-
delser mv.
Indenrigs- og Boligministeriet har den 24. juni 2022 sendt udkast til lov-
forslag om ændring af byggeloven i høring. Der henvises til Indenrigs-
og Boligministeriets sagsnummer 2021-7756.
Københavns Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar
til forslag om ændring af byggeloven.
Københavns Kommune har bemærkninger til de foreslåede bestemmel-
ser om betingede byggetilladelser (§ 26 A), undtagelse af offentliggø-
relse af tekniske specifikationer (§ 6 E) og indførelse af hjemmel til at fast-
sætte afstandskrav for bebyggelse til skel mod vej (§ 8, stk. 1, nr. 4), men
ikke til præcisering af byggelovens markedsovervågningsbestemmelser
(§ 30, stk. 2 og § 31 B, stk. 1)
Betingede byggetilladelser – realisering af almene boliger
Københavns Kommune ser overordnet positivt på intentionen om at
sikre rammer for, at kommunerne aktivt kan understøtte at almene
boliger kan opføres i samme takt som de private.
Realisering af de lokalplanlagte Almene Boligbebyggelser er således
en reel problemstilling, som kommunen hidtil har manglet redskaber
til at håndtere.
For at lovændringen skal få egentlig effekt og sikre flere nye almene
boliger har Københavns Kommune nogle generelle betragtninger
om den foreslåede model, herunder forslag til andre måder, der
kunne give kommunen større råderum.
Københavns Kommune mener ikke at realisering af almene boliger,
hører hjemme i byggeloven. Sikring af en lokalplanlagt anvendelse
ligger meget langt fra byggelovens øvrige formål, og bør derfor i ste-
det indføres i anden relevant lovgivning. Det vil efter Københavns
Kommunes opfattelse være mere nærliggende at indføre bestem-
melsen i Planloven, for eksempel ved bestemmelser om rækkefølge-
planlægning som tidligere anført af Københavns Kommune.
Med de foreslåede bestemmelser om betingede byggetilladelser,
kan det tilføjes, at det fremstår uklart, hvordan muligheden for betin-
gede byggetilladelser skal udmønte sig i praksis.
16. august 2022
Sagsnummer
2022-0255072
Dokumentnummer
2022-0255072-1
Bygge-, Parkerings- og
Miljømyndighed
Byggesager Jura
Njalsgade 13
Postboks 416
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byggesager Jura 2/5
Af Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser i afsnit (2.4.2) frem-
går det, at kommunalbestyrelsen bør indarbejde gennemsigtige vil-
kår og paradigmer for ordningens administration.
Hvis bestemmelsen ønskes håndhævet ensartet, bør lovgiver fast-
lægge et administrationsgrundlag. Alternativt kunne lovforslagets
bemærkninger uddybes med rammesætning eller eksempler på
praksis.
København Kommune har en række kommentarer og forslag til æn-
dring og præcisering af den nye § 26 A i forslaget til ændring af byg-
geloven.
Til stk. 1 i § 26 A har vi følgende kommentarer:
Det vil være hensigtsmæssigt, at forudsætningen om en indgået af-
tale om køb af grundareal er mere præcist beskrevet, idet det bemær-
kes, at almene boligorganisationers grundkøb enten godkendes efter
almenboliglovens § 26 eller som en integreret del af et skema A-til-
sagn om nybyggeri. Det er vores bekymring at de private bygherrer,
med den nugældende formulering i lovteksten, får mulighed for at
annullere en indgået aftale, efter at der er udstedt byggetilladelse.
Det bør samtidig præciseres at de tilladelser, som kan tilbageholdes,
skal være inden for det aktuelle lokalplanområde, hvor der skal reali-
seres almene boliger, og derudover, at der kan administreres på del-
område eller matrikulært niveau.
Formuleringen i stk. 1, om at en byggetilladelse ”kan forudsætte at der
er indgået aftale…”, giver anledning til usikkerhed om kommunen kan
tilbageholde byggetilladelse, indtil der er indgået aftale, eller om det
udelukkende og jf. ordlyden i forslagets overskrift, kan stilles som be-
tingelse i en byggetilladelse.
Hvis det førstnævnte om forudsætning for byggetilladelse er gæl-
dende, kan det betyde stor usikkerhed for de private bygherrer, som
ikke kan få afklaret mulighederne for byggetilladelse, før end at der er
indgået aftale, dvs. bygherre mangler en generel godkendelse af pro-
jektet fra kommunens side.
Hvis sidstnævnte er gældende, vil en sådan betinget byggetilladelse
have en begrænset værdi for bygherre, da den udløber inden for 1 år,
som er en relativ kort tidshorisont for aftaler om køb af grundarealer,
da processerne med almene boliger ofte er tidskrævende.
Det er desuden forbundet med stort ressourcespild, både fra bygher-
res side og i den kommunale sagsbehandling, når allerede behand-
lede sager skal genbehandles, fordi byggeriet ikke kan påbegyndes
inden for et år af udstedelse af byggetilladelsen. Ny sagsbehandling
kan også medføre nye krav pga. ændrede regler i bygningsreglement
mv.
Det er endvidere ikke klart, hvorvidt vilkåret om indgåelse af aftale, i
en byggetilladelse, vil skulle opfyldes før byggearbejdets
Byggesager Jura 3/5
påbegyndelse og ikke ved færdigmelding, som de fleste dokumenta-
tionskrav i BR18.
Vi foreslår, at det præciseres, at der med lovforslaget er hjemmel til
at tilbagebolde byggetilladelsen, så det fremgår tydeligt, at det ikke
er en forudsætning, at aftalen skal stilles som vilkår i byggetilladelsen.
Vi foreslår endvidere, at der gives mulighed for, at kommunen giver
forhåndstilsagn, hvor alle øvrige aspekter af byggeriet er afklaret,
men at der ikke på dette tidspunkt udstedes en byggetilladelse, med
dertilhørende frist for påbegyndelse af byggeriet, før aftalen er ind-
gået. Alternativt at en byggetilladelse omfattet af lovforslaget får en
længere gyldighed end 1 år eksempelvis 3 år.
Til stk. 2 i § 26 A har vi følgende kommentarer:
Indledningsvis stiller vi spørgsmål ved om formuleringen, i bestem-
melsens stk. 2 ”stk. 1 finder anvendelse for opførsel af ny bebyggelse
og tilbygning til bebyggelse”, tager højde for lokalplaner, hvor der
planlægges etablering af almene boliger i eksisterende bygnings-
masse og dermed ved anvendelsesændringer, fx fra kontor til bolig.
Der er stort fokus på genanvendelse/transformation af de eksiste-
rende bygninger, for at modvirke unødigt råstofforbrug i bebyggel-
ser. De to dagsordener for hhv. realisering af almene boliger og be-
grænse klimapåvirkninger, må ikke spænde ben for hinanden.
For at bestemmelsen skal kunne bruges bredt for tilvejebringelse af
nye almene boliger, og ikke kun i ny bebyggelse, bør den derfor lige-
ledes finde anvendelse ved byggearbejde som er omfattet af bygge-
lovens § 16 og tilvejebringer nye boliger.
Til stk. 3 i § 26 A har vi følgende kommentarer:
Formuleringen i stk. 3 om at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse, såfremt
der allerede er givet mindst én byggetilladelse til et boligbyggeri in-
den for det pågældende lokalplanlagte område, kan enten uhensigts-
mæssigt sætte stk. 1 ude af kraft, eller unødigt begrænse mulighe-
derne inden for lokalplanområdet, fx hvis der ønskes etablering af én
enkelt ny bolig i eksisterende tagetage.
Det fremgår endvidere ikke entydigt, at byggetilladelsen skal være
udstedt efter lokalplanens bekendtgørelse.
For at sikre kommunerne det bedste handlerum og dermed den øn-
skede realisering af almene boliger i samme takt som de private boli-
ger, bør stk. 3 i § 26 A kun være gældende for lokalplaner vedtaget
før lovens ikrafttræden, og hvor der er givet byggetilladelser til nye
boliger, inden for det lokalplanlagte område eller delområde. For alle
lokalplaner vedtaget efter lovens ikrafttræden bør det være op til
kommunen at fastsætte retningslinjer for hvornår, der kan meddeles
betingede byggetilladelser – således evt. for delområder eller matrik-
ler afhængig af, hvad der er mest hensigtsmæssigt det konkrete sted.
Byggesager Jura 4/5
Det foreslås, at der med lovforslaget gives mulighed for at skelne mel-
lem lokalplanområdet som helhed, lokalplanens delområder og de
enkelte matrikler. Så kravet fx kan fastholdes inden for det enkelte del-
område i lokalplanen eller matrikel, såfremt andelen af almene boli-
ger i lokalplanen er fastlagt inden for hvert område og ikke udeluk-
kende for lokalplanen som helhed.
Det vil være hensigtsmæssigt hvis kommunen løbende, under ud-
bygningen af lokalplanområdet, kan tilbageholde tilladelse til en pro-
portional del af de realiserbare boliger, og så frigive arealerne til be-
byggelse, i takt med at der indgås aftale om de almene boliger.
En løsning kunne være at bygherre, der anmoder om byggetilladelse
skal have indgået en aftale med et alment boligselskab for den
mængde alment byggeri, som deres anmodning om byggetilladelse
giver anledning til. Hvis det almene byggeri ikke skal opføres på an-
moders matrikel, fordi det er placeret et andet sted i lokalplanen, vil
det så forudsætte, at anmoder indgår aftale med den grundejer, hvor
det almene byggeri skal opføres.
Undtagelse af offentliggørelse af tekniske specifikationer
For så vidt angår den foreslåede § 6 E, om at tekniske specifikationer ikke
indføres i Lovtidende, men kundgøres på anden vis har Københavns
Kommune følgende kommentarer:
Uanset at tilføjelsen er kodificering af praksis, mener vi ikke at denne fri-
tagelse er hensigtsmæssig, og endvidere at den strider mod almindelig
demokratisk adgang til samfundets regler.
Det er vores vurdering, som bygningsmyndighed, og i daglig dialog med
både almindelige borgere og professionelle, at de tekniske specifikatio-
ner, som på nuværende tidspunkt allerede er udlagt til 3. part / rettig-
hedshaver, for en stor dels vedkommende, ikke er af en sådan ”stor tek-
nisk kompleksitet” eller ”rettet mod en snæver kreds af professionelle
brugere”, at det kan begrunde, at de ikke skal være offentligt tilgænge-
lige.
Vi kan med tilføjelsen af § 6 E være bekymret for at yderligere krav, som
på nuværende tidspunkt er umiddelbart tilgængeligt, fx i bygningsreg-
lementet, overføres til ekstern kilde.
Det pålægger endvidere kommunen og borgerne ekstra udgifter, at have
adgang til informationen, typisk via abonnement til diverse standarder
og anvisninger. Samtidig skal informationen findes forskellige steder,
hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre, at det er de korrekte specifikatio-
ner, der benyttes.
Byggesager Jura 5/5
Særligt i anmeldelses -og lovliggørelsessager, samt i vejledningen af
borgere har det stor betydning at kunne henvise til dokumentation, som
er en direkte del af lovgivningen.
Der bør som minimum skelnes mellem overordnede kravsspecifikatio-
ner, som mindste ydeevne og funktionskrav, og så deciderede tekniske
detailbeskrivelser fx af installationer. Hvor førstnævnte bør fremgå af fx
bygningsreglementet. Hermed menes fx forskellen på mindstekrav om
luftskifte og så selve ventilationsanlæggets detailkrav til underkompo-
nenter. Ligeledes bør der for borger og kommune være fri adgang til nor-
mer, som anviser hvorledes en drifts- og vedligeholdelsesmanual udar-
bejdes, så myndighed, såvel som borger, kan efterprøve dokumentet ved
tvivlsspørgsmål.
Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at kommunerne modtager
mange anmeldelses- eller klagesager på de tekniske forhold, særligt ven-
tilation og lydforhold, hvor det kan være hensigtsmæssigt at kunne hen-
vise til et konkret krav.
Vi mener, at det er vigtigt, at det nøje afvejes, hvilke tekniske specifikatio-
ner, som skal være offentligt tilgængelige. De tekniske specifikationer,
som allerede nu er udlagt til rettighedshaver bør gennemgås, for at sikre
at fx mindstekrav til fx lyddæmpning mellem enheder er offentligt til-
gængeligt, lige som brandmodstandsevne er det.
Hjemmel til at fastsætte krav om afstand for bebyggelse til skel mod
vej
Københavns Kommune mener ikke, at det er hensigtsmæssigt med et
rent afstandskrav til skel mod vej, hvor begrebet vejskel anvendes. Lige-
som med det skrå højdegrænseplan skal det være ”til modstående
vejlinje eller udlagt linje mod vej.” Dette beskriver 2 byggelovsmæssigt
gennem mange år klart definerede begreber: ”Vejlinje” er den udmatri-
kulerede vejs afgrænsning og ”udlagt linje” er den i matriklen udlagte vej.
Årsagen til at det kan være uhensigtsmæssigt at regulere afstanden med
begrebet vejskel, er at det matrikulære skel mellem 2 genbogrunde kan
være placeret midt i en privat fællesvej, eller på den ene side af en privat
fællesvej.
Landinspektørforeningen
1
Indenrigs- og Boligministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
im@im.dk
dolb@im.dk
Høring over forslag til lov om ændring af byggeloven. Ref. sagsnr. 2021-7756
Indenrigs- og Boligministeriet har ved mail af 24. juni 2022 udsendt forslag til lov om ændring af byg-
geloven i høring.
Landinspektørforeningen har gennemgået høringsmaterialet. Foreningen forholder sig alene til for-
slag om justering af bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af krav om afstand for bebyggelse til
skel mod vej og har følgende bemærkninger.
Udvidet bemyndigelse til fastsættelse af krav om afstand for bebyggelse til skel mod vej
Det fremsatte forslag om udvidelse af den nuværende bestemmelse om, at der i bygningsreglemen-
tet kan fastsættes mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund til også at omfatte hjem-
mel til at fastsætte krav om afstand for bebyggelse til skel mod vej, eliminerer den tvivl, der har været
om krav til mindsteafstand til vej.
Landinspektørforeningen imødeser forslagets implementering og ikrafttrædelse.
Landinspektørforeningen står gerne til rådighed for en uddybning af de fremsatte bemærkninger.
Med venlig hilsen
Torben Juulsager
Formand
Kalvebod Brygge 31
1780 København V,
3886 1070
www.landinspektøren.dk
ddl@ddl.org
18. august 2022
Til: Indenrigs- og Boligministeriet (im@im.dk)
Cc: Dominika Lund Bendtsen (dolb@im.dk)
Fra: Morten Ørtved (mo@le34.dk)
Titel: Høringssvar sagsnr. 2021-7756
Sendt: 05-08-2022 08:22
Praktiserende Landinspektørers Forening har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag til lov om ændring af
byggeloven.
Vi bifalder generelt alle justeringer, der gør reglerne klarere og forenkler den efterfølgende administration
(byggesagsbehandling) som beskrevet.
Med venlig hilsen / best regards
Morten Ørtved
Formand – Praktiserende Landinspektørers Forening
Kalvebod Brygge 31, 1780 København V Kontor +45 3886 1070 | formand@plf.dk
Gasværksvej 30R, 9000 Aalborg Mobil +45 2023 6952 | Direkte+45 9630 3653


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
im@im.dk
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Vedlagt oversendes høringsnotat (bilag 1), høringssvar (bilag 2) og lovforslag (bilag 3)
til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af
byggeloven (Betingede byggetilladelser m.v.).
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Bilag
Bilag 1: Høringsnotat
Bilag 2: Høringssvar
Bilag 3: Lovforslag
Sagsnr.
2021 - 7756
Doknr.
551052
Dato
05-10-2022
Offentligt
L 31 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23


Fremsat den 5. oktober 2022 af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)
Forslag
til
Lov om ændring af byggeloven
(Betingede byggetilladelser m.v.)
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.
september 2016, som ændret senest ved lov nr. 2156 af 27.
november 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter »i byggeriets levetid«: », at sikre rea-
lisering af almene boliger i områder, hvor der i en lokalplan
er fastsat krav om almene boliger«.
2. Efter § 6 D indsættes:
»§ 6 E. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvi-
ses til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres
i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler
om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske
specifikationer kan opnås.
Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovti-
dende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke fore-
ligger på dansk.«
3. I § 8, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »sti«: »samt mindsteaf-
stand for bebyggelse mod vej«.
4. I § 25 E, stk. 3, og § 25 F, stk. 1-4, ændres »Trafik- og
Byggestyrelsen« til: »Bolig- og Planstyrelsen«.
5. Efter § 26 indsættes:
» § 26 A. Kommunalbestyrelsens tilladelse i henhold til
§ 16, stk. 1, om arbejder omfattet af § 2, stk. 1, litra a,
b og c, kan nægtes udstedt, før der foreligger en aftale
mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller
flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt
af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af en lokal-
plans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om
planlægning.
Stk. 2. Nægtelse af udstedelse af tilladelse efter stk. 1 kan
alene ske med henblik på opfyldelse af lokalplaner, der er
vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2023.«
6. I § 30, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »byggevarer«: »samt
markedsovervågning heraf«.
7. I § 31 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »og lokaliteter« til: »,
transportmidler og andre lokaliteter«.
8. I § 31 B, stk. 5, ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til:
»markedsovervågningsmyndigheden«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2022-23
Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-7756
DE000319
Offentligt
L 31 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af byggelovens formål
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.2. Undtagelse for kundgørelse af tekniske specifikatio-
ner i Lovtidende
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.3. Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse
af krav om mindsteafstand for bebyggelse mod vej
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.4. Mulighed for at betinge byggetilladelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.5. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen
om straf
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.6. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelser
vedrørende lokaliteter
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der er i november 2021 indgået en aftale mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne om ”Fon-
den for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud
af hjemløshed”, hvoraf det følger, at lovgivningen skal un-
derstøtte, at almene boliger kan opføres i samme takt som
private boliger. Lovforslaget medvirker til at udmønte dele
af den politiske aftale, der handler om at give kommunerne
mulighed for at anvende ”betingede” byggetilladelser til at
sikre realiseringen af almene boliger. Denne del af den poli-
tiske aftale har karakter af et forlig.
I forbindelse med ”Evaluering af planloven m.v. 2021”
har kommuner og KL peget på udfordringer med at sikre, at
de almene boliger, som kommunerne beslutter at stille krav
om i lokalplaner, opføres i samme takt som privat boligbyg-
geri.
Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020
med senere ændringer (herefter planloven), indeholder en
mulighed for at stille krav i en lokalplan om, at op til 25
pct. af boligmassen i nye boligområder skal være almene
boliger. Kravet kan stilles i forbindelse med inddragelse
af nye arealer til byzone, ændret lokalplanlægning for om-
råder planlagt til erhverv eller offentlige formål og ændret
lokalplanlægning for erhvervsdelen af områder planlagt til
blandet bolig og erhverv.
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel i
byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september
2016 med senere ændringer (herefter byggeloven), til, at
der kan stilles krav om ”betingede” byggetilladelser, når en
lokalplan indeholder bestemmelser om udlægning af almene
boliger. Dette krav skal medvirke til at give kommunerne
bedre muligheder for at sikre, at realiseringen af almene bo-
liger i lokalplanlagte områder sker i samme takt som privat
boligbyggeri. Derudover foreslås det, at byggelovens for-
målsbestemmelse udvides, så bestemmelserne kan rummes
inden for lovens formål. Ved byggetilladelser forstås der i
dette lovforslag tilladelser udstedt af kommunalbestyrelsen i
henhold til byggelovens § 16, stk. 1.
Der foreslås endvidere gennemført øvrige mindre justerin-
ger, navnlig undtagelse for kundgørelse af tekniske speci-
fikationer i Lovtidende, udvidelse af bemyndigelsesbestem-
melsen om fastsættelse af regler om mindsteafstand for be-
byggelse mod vej samt præcisering af to af byggelovens
bestemmelser om markedsovervågning.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af byggelovens formål
2.1.1. Gældende ret
Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse,
der blandt andet angiver, at loven har til formål at sikre,
at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den
frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og
sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltninger, der
kan øge byggeriets produktivitet, modvirke unødvendigt
ressourceforbrug, og som kan reducere klimapåvirkninger
og ressourceforbrug for byggeriet, og at fremme foranstalt-
ninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger i
byggeriets levetid.
Byggeriets anvendelse kan således være medvirkende til
at fastsætte, hvilke krav i byggelovgivningen et byggeri skal
2
leve op til. Derudover regulerer byggeloven ikke anvendelse
af byggeri.
Formålsbestemmelsen rummer dermed ikke et hensyn om
at sikre realisering af almene boliger i områder, hvor der i en
lokalplan er fastsat krav om almene boliger.
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslagets nr. 5, om at
indføre hjemmel i byggeloven til, at kommunalbestyrelsens
tilladelse i henhold til § 16, stk. 1, kan nægtes udstedt, før
der foreligger en aftale mellem en eller flere almene boligor-
ganisationer og en eller flere private grundejere om køb af
et grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen, som sikrer
opfyldelse af en lokalplans bestemmelse i henhold til § 15,
stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning, kan ikke rummes inden
for byggelovens nuværende formålsbestemmelse.
For at understøtte, at realiseringen af almene boliger, som
kommunalbestyrelsen har besluttet at stille krav om, sker
i samme tempo som private boliger, er der behov for at
udvide byggelovens formålsbestemmelse, så lovens formål
kan rumme hensynet til at sikre realisering af almene boliger
i områder, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om almene
boliger.
Det foreslås derfor, at byggelovens formålsbestemmelse
i § 1 udvides til også at indeholde formål om at sikre reali-
sering af almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v.,
i områder, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om en
bestemt andel af almene boliger i medfør af planlovens § 15,
stk. 2, nr. 9.
Lovens formål om at sikre realisering af almene boliger
i lokalplanlagte områder vil indebære, at byggeloven fremo-
ver kan rumme regler, som varetager et hensyn, der under-
støtter en alsidighed i boligsammensætningen, hvor der er
fastsat lokalplansbestemmelser herom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1.
2.2. Undtagelse for kundgørelse af tekniske
specifikationer i Lovtidende
2.2.1. Gældende ret
Grundlovens § 22, 2. pkt., indebærer, at love skal kund-
gøres. Det antages, at kundgørelseskravet også gælder for
bekendtgørelser. Grundloven indeholder ikke bestemte krav
til kundgørelsens form.
Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende,
at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i Lov-
tidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgørelses-
form for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelo-
vens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtiden-
de kan fraviges ved lov, når der fastsættes en alternativ
kundgørelsesmåde.
Der findes flere eksempler på, at der i lovgivningen hen-
vises til tekniske specifikationer, samt at det har været nød-
vendigt at fravige den almindelige kundgørelsesordning i
Lovtidende på det pågældende ministeriums område.
Regler fastsat i medfør af byggeloven henviser til tekniske
specifikationer. Tekniske specifikationer indeholder blandt
andet dokumentationsmetoder, beskrivelser af teknisk kon-
trol og testmetoder, som er relevante i forbindelse med ef-
terlevelsen af visse krav. Disse tekniske specifikationer kan
tilgås hos pågældende myndighed, på biblioteker landet over
og rekvireres mod betaling hos rettighedshaver, og indføres
ikke i Lovtidende.
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelse og den
foreslåede ordning
Formålet med ændringen er, at indenrigs- og boligministe-
ren efter en konkret vurdering kan undtage nærmere angivne
tekniske specifikationer, der henvises til i regler fastsat i
medfør byggeloven, fra kravet om indførelse i Lovtidende. I
tilknytning hertil foreslås, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvordan der kan opnås adgang til ind-
holdet af de tekniske specifikationer, der ikke indføres i
Lovtidende. Forslaget skal sikre, at tekniske specifikationer
kan undtages fra indførelse i Lovtidende, og i stedet kund-
gøres på anden vis.
Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret
vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan
f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer er ophavsretligt
beskyttede, eller at tekniske specifikationer retter sig mod en
snæver kreds af professionelle brugere.
Tekniske specifikationer, som undtages fra kundgørelses-
kravet, indeholder oftest teknisk detaljerede anvisninger og
dokumentationsmetoder samt beskrivelser af teknisk kontrol
og testmetoder. Målgruppen for byggelovgivningen, herun-
der den professionelle byggebranche, er bekendt med og
vant til denne form for regulering, hvor der henvises til
tekniske specifikationer på området, som ikke kundgøres i
Lovtidende.
Det foreslås, at der i byggeloven indsættes en bestemmel-
se om, at indenrigs- og boligministeren kan fastsatte regler
om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i reg-
ler fastsat i medfør af denne lov ikke indføres i Lovtiden-
de. Regler fastsat i medfør af byggeloven, hvori der henvi-
ses til tekniske specifikationer, indføres i overensstemmelse
med den normale kundgørelsesordning i Lovtidende.
Ministeren kan herefter fastsætte regler om, hvordan
kundgørelse af tekniske specifikationer, der ikke indføres
i Lovtidende, skal ske. Der vil f.eks. kunne fastsættes reg-
ler om, at specifikationerne kan tilgås hos den pågældende
myndighed og på biblioteker landet over, og at specifika-
tionerne derudover vil kunne rekvireres mod betaling hos
rettighedshaver.
Vedrørende tekniske specifikationer affattet på andre
sprog end dansk bemyndiges indenrigs- og boligministeren
endvidere til at fastsætte regler om, at tekniske specifikatio-
ner, som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne
lov, og som ikke indføres i Lovtidende, kan undtages fra
3
den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter
skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte
er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige
nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på
originalsproget (typisk engelsk).
Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret
vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan
f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer retter sig mod en
snæver kreds af professionelle brugere, og er af særlig tek-
nisk karakter.
Forslaget er kodificering af gældende praksis, og vil der-
for ikke medføre en ændring af praksis.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 2.
2.3. Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af
krav om mindsteafstand for bebyggelse mod vej
2.3.1. Gældende ret
Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgø-
relsen om bygningsreglementet (herefter bygningsreglemen-
tet) fastsættes regler om mindsteafstand for bebyggelse til
skel mod anden grund eller sti, men det vurderes, at der
ikke på nuværende tidspunkt er udtrykkelig hjemmel til at
fastsætte regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej.
Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende be-
stemmelser, som blev moderniseret ved lov nr. 228 af 31.
marts 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærkningerne
til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side
167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var faste
krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti, hvilket var
kendt som det såkaldte fritliggende krav. Bestemmelsen blev
med vedtagelsen af lovforslaget i stedet udformet som en
bred bemyndigelse med henblik på senere at kunne fastsætte
andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det fremgår
dog ikke entydigt, om bestemmelsen også kan omfatte et
krav om mindsteafstand til vej.
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelse og den
foreslåede ordning
I bygningsreglementet har der herefter været indført et
krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret i
2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den eksisteren-
de hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings afstand
mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen af byg-
ningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober 2020
til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne, at
der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde kravet
som hidtil.
Indenrigs- og Boligministeriet ønsker at imødekomme
dette, og foreslår på den baggrund, at byggelovens § 8,
stk. 1, nr. 4, ændres, således at det entydigt fremgår, at
bestemmelsen også omfatter mindsteafstand for bebyggelse
mod vej. Herefter vil det være muligt at fastlægge et rent
afstandskrav mod vej med en ændring af bekendtgørelsen
om bygningsreglementet. Ved udmøntning vil de nærmere
betingelser blive fastlagt.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse
i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat
regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens
§ 8, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 3.
2.4. Mulighed for at betinge byggetilladelser
2.4.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven
til, at en kommunalbestyrelse i forbindelse med udstedelse
af tilladelse efter § 16, stk. 1, kan kræve, at der er indgået
en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer
og en eller flere private grundejere, som ikke nødvendigvis
omfatter ansøgeren af byggetilladelsen, om køb af et grund-
areal godkendt af kommunalbestyrelsen med det formål at
sikre realisering af almene boliger, når en lokalplan i med-
før af planloven indeholder bestemmelser om udlægning af
almene boliger.
Ændringen af planloven ved lov nr. 221 af 3. marts 2015
gav kommunerne bedre mulighed for at udvikle byerne på et
socialt bæredygtigt grundlag og sikre en mere blandet bolig-
sammensætning. Herefter kunne kommunerne i kommune-
planen fastsætte retningslinjer om og rammer for lokalplan-
lægning for almene boliger og i en lokalplan fastsætte krav
om, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder
skulle være almene boliger.
Kravet kan stilles i forbindelse med inddragelse af nye
arealer til byzone, ændret lokalplanlægning for områder
planlagt til erhverv eller offentlige formål og ændret lokal-
planlægning for erhvervsdelen af områder planlagt til blan-
det bolig og erhverv.
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Kommunernes Landsforening og nogle kommuner pegede
blandt andet i forbindelse med ”Evalueringen af planloven
m.v. 2021” på, at der er udfordringer med at sikre, at de
almene boliger, der stilles krav om i lokalplaner, opføres i
samme takt som privat boligbyggeri. Kommunerne mener
således, at de gældende regler ikke er tilstrækkelige til at
kunne sikre, at almene boliger realiseres med en vis sam-
tidighed med de private boliger inden for lokalplanområ-
det. Dette skal ses i sammenhæng med, at planlægning efter
planloven ikke pålægger ejere og brugere af fast ejendom
en handlepligt. Kommunerne kan således ikke alene med
det nuværende lokalplanredskab sikre, at almene boliger
opføres, selvom der i en lokalplan er stillet krav om en
bestemt andel af almene boliger. De gældende regler er ikke
til hinder for, at privat boligbyggeri i et lokalplanområde
realiseres, uden at den planlagte andel af almene boliger
realiseres.
Som del af den politiske aftale fra november 2021 mellem
4
regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Enhedslisten og KristenDemokraterne om
”Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej
ud af hjemløshed” skal det sikres, at lovgivningen understøt-
ter, at almene boliger kan opføres i samme takt som private
boliger.
Det foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse i byg-
gelovens § 26 A, hvorefter kommunalbestyrelsens tilladelse
i henhold til § 16, stk. 1, kan nægtes udstedt til en ansøger
om byggetilladelse, før der foreligger en aftale mellem en
eller flere almene boligorganisationer og en eller flere priva-
te grundejere, som ikke nødvendigvis omfatter ansøgeren af
byggetilladelsen, om køb af et grundareal godkendt af kom-
munalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af en lokalplans
bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om plan-
lægning.
Bestemmelsen skal finde anvendelse både for opførelse af
ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og
andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold
til bestemmelser i byggeloven eller de i medfør af loven
udfærdigede bestemmelser, og for ændringer i benyttelse af
bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i
byggeloven eller de i medfør af loven udfærdigede bestem-
melser.
Bestemmelsen skal alene finde anvendelse for lokalplaner
vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2023.
Kommunalbestyrelsen gives dermed mulighed for at sikre
realisering af planlagte almene boliger, hvilket vil understøt-
te ændringen af planloven foretaget ved lov nr. 221 af 3.
marts 2015, hvor kommunalbestyrelsen fik mulighed for at
fastsætte krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være
almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for
nye boligområder.
I det omfang kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug
af den foreslåede mulighed for at realisere almene boliger,
vil det være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-
sætte nærmere retningslinjer for bestemmelsens anvendelse
i praksis. Lokalt kan der således indarbejdes gennemsigtige
vilkår og paradigmer om ordningens administration, herun-
der i f.eks. forretningsgange og projekteringer, som man kan
orientere sig i forud for et byggeprojekt. Fastsættelse heraf
skal i så fald følge almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger, herunder den almindelige lighedsgrundsætning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5.
2.5. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen
om straf
2.5.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305
af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingel-
ser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af
Rådets direktiv 89/106/EØF (herefter byggevareforordning)
fastsætter blandt andet regler om markedsføring og salg af
byggevarer og om markedskontrol heraf.
Byggevareforordningen henviser til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om kra-
vene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse
med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 339/93, som fastsætter horisontale EU-
regler for bl.a. markedskontrol, herunder også krav til med-
lemsstaterne om sanktioner for overtrædelse af EU-reglerne.
Indenrigs- og boligministeren er i medfør af den gældende
byggelovs § 30, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte
regler om straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske
Fællesskabers forordninger og direktiver om byggevarer,
bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede
bestemmelser.
Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i mar-
kedskontrolbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1465 af
28. juni 2021 om markedsføring, salg og markedskontrol af
byggevarer, med en strafbestemmelse, der henviser direkte
til byggevareforordningen.
Ved overtrædelse af markedskontrolbekendtgørelsen kan
der gives påbud om berigtigelse af det ulovlige forhold eller
straffes med bøde.
Byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., blev indsat i byggeloven
ved lov nr. 734 om ændring af byggeloven af den 8. juni
2018 med henblik på at gøre reglerne for overtrædelse af
byggevareforordningen mere gennemskuelige, således at det
blev mere tydeligt, hvilke regler der straffes efter ved en
eventuel overtrædelse.
I forbindelse med lovændringen blev det under udarbej-
delsen af bestemmelsen skønnet hensigtsmæssigt, at der
blev taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler
på området og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og pro-
duktoverensstemmelse m.v. (herefter markedsovervågnings-
forordning) blev vedtaget af Europaparlamentet og Rådet i
2019 og trådte i kraft i 2021. Markedsovervågningsforord-
ningen har til hensigt at højne produktsikkerheden samt
sikre bedre markedsovervågning på det indre marked for
produkter, herunder byggevarer.
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt indenrigs- og
boligministeren efter gældende regler har bemyndigelse til
at fastsætte strafbestemmelser for overtrædelse af markeds-
overvågningsforordningen, foreslås det at udvide ordlyden
af byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., til også at omfatte
markedsovervågningen udtrykkeligt.
Med den foreslåede ændring af byggelovens § 30, stk.
2, 2. pkt., vil der således indføres udtrykkelig hjemmel til,
at indenrigs- og boligministeren også er bemyndiget til at
fastsætte strafbestemmelser i form af bøde efter markeds-
overvågningsforordningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 6.
5
2.6. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen
vedrørende lokaliteter
2.6.1 Gældende ret
Efter de gældende regler har indenrigs- og boligministe-
ren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget her-
til, som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af
byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokali-
teter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige
omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle re-
levante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myn-
digheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som
besidder relevant teknisk indsigt.
Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i
dansk byggeri, lever op til de gældende sikkerheds- og sund-
hedsmæssige krav, er det helt afgørende, at der foretages en
effektiv markedskontrol af byggevarer.
Behovet for kontrolbesøg skal ses i lyset af, at det kan ha-
ve alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæssige konsekvenser,
såfremt der bliver anvendt byggevarer, der ikke opfylder de
gældende standarder eller krav i byggelovgivningen. Sådan-
ne byggevarer kan f.eks. indeholde giftige stoffer, som kan
have sundhedsskadelige eller deciderede livsfarlige konse-
kvenser. Ligeledes kan ulovlige byggevarer have en mang-
lende bæreevne og funktionalitet, som i yderste konsekvens
kan føre til sammenstyrtninger. Dette indebærer, at der i
visse tilfælde kan være behov for at skaffe sig adgang og
foretage nærmere undersøgelser – også imod forhandlerens
ønske, og at det bedst egnede middel til at gennemføre så-
danne undersøgelser er uanmeldte kontrolbesøg.
Markedskontrolordningen administreres i overensstem-
melse med reglerne i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.
november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-
delse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssik-
kerhedsloven).
Hovedreglen i retssikkerhedslovens § 5 er, at en part skal
underrettes inden et tvangsindgreb finder sted. Der findes
dog en mulighed for at fravige denne hovedregel, hvis øje-
medet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes,
hvis forudgående underretning skulle gives. Denne undta-
gelse tager først og fremmest sigte på tilfælde, hvor en
myndighed foretager tvangsindgreb som led i sin kontrol-
eller tilsynsvirksomhed. Kontrolbesøg kan således foretages
uvarslet, hvis det i det konkrete tilfælde efter en konkret
vurdering må antages, at øjemedet ville blive forspildt, så-
fremt der skete en forudgående varsling. Varsling vil også
kunne undlades i de tilfælde, hvor det generelt må antages,
at øjemedet ville blive forspildt, såfremt den pågældende
borger eller virksomhed var advaret forinden.
Med byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., er der desuden
hjemmel til, at kontrolenheden har adgang til 1) byggeva-
rer, 2) byggepladser, 3) lokaliteter og 4) relevante dokumen-
ter. Ved byggevarer forstås i denne sammenhæng alle varer,
der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker,
herunder bygninger og anlægsarbejder.
Ved byggepladser forstås et sted, hvor et bygværk op-
føres. Ved lokaliteter forstås såvel offentligt tilgængelige
eller private steder, hvor byggevarer opbevares eller lignen-
de af producenter, forhandlere, importører og øvrige omsæt-
ningsled. Som eksempler kan nævnes lagre, containere og
forretningslokaler. Ved relevante dokumenter forstås over-
ensstemmelseserklæringer, som er et dokument, der følger
enhver CE-mærket byggevare i medfør af byggevareforord-
ningen, og dokumenter med angivelse af virksomhedens
omsætning af den pågældende byggevare og dokumenter
med angivelse af, hvilke forhandlere der har aftaget den på-
gældende byggevare. Der skal gives adgang til dokumenter
både i fysisk og elektronisk form.
Det fremgår således ikke udtrykkeligt af gældende be-
stemmelser om markedskontrol, at den kontroludøvende
myndighed som led i kontrollen af lokaliteter også har ad-
gang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignende af
byggevarer foregår.
2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i
dansk byggeri, lever op til de gældende sikkerheds- og sund-
hedsmæssige krav, er det helt afgørende, at der foretages en
effektiv markedskontrol af byggevarer.
For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt transportmidler
ligeledes er omfattet af bestemmelsens ordlyd, indsættes der
i byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., at den kontroludøven-
de myndighed foruden adgang til kontrol af byggevarer,
byggepladser og lokaliteter ligeledes har adgang til trans-
portmidler, hvor opbevaring eller lignende af byggevarer
foregår. Med denne præcisering sigtes der desuden efter at
komme så tæt som muligt på markedsovervågningsforord-
ningens ordlyd i forordningens præambelbetragtning num-
mer 38 samt artikel 14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler
ligeledes anføres udtrykkeligt som eksempel på de lokalite-
ter, hvor den kontroludøvende myndighed som led i kontrol-
len kan få adgang til.
For at sikre, at den kontroludøvende myndighed får mu-
lighed for at få adgang til alle relevante lokaliteter, hvor
opbevaring eller lignende af byggevarer foregår, foreslås
det at præcisere bestemmelsens ordlyd til at omfatte ”andre
lokaliteter” frem for alene at nævne ”lokaliteter”. Formålet
med denne præcisering er at understrege i endnu højere grad
end tidligere, at lokaliteter anført i bestemmelsens ordlyd
ikke udgør en udtømmende liste af lokaliteter. Der er derfor
tale om en opsamlingspræcisering.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 7.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have offentlige økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser, da det vil
6
være frivilligt for kommunerne at gøre brug af muligheden
for at betinge byggetilladelser.
De eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser af
lovforslaget skal forhandles med Kommunernes Landsfor-
ening, men det vurderes ikke, at kommunerne kompenseres
herfor gennem DUT.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
res ikke relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni
2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitekt-
forening, Altinex Oil Denmark A/S, Andelsboligforeninger-
nes Fællesrepræsentation (ABF), Ankenævnet på Energio-
mrådet, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Astma-Allergi Danmark,
Banedanmark, BAT-Kartellet, Bips-Byggeri, Informations-
teknologi, Produktivitet og Samarbejde, BL – Danmarks
Almene Boliger, BCK (Branchen for Kaffe- og Convenien-
celøsninger), Blik- og Rørarbejderforbundet, BOSAM - Bo-
ligforeningernes Sammenslutning i Danmark, Branchefor-
eningen Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Byg-
ningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen
for Storkøkkenudstyr (BFS), Kooperationen, Byggeskade-
fonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byg-
gesocietet, Bygherreforeningen, Bygningsfredningsforenin-
gen (BYFO), Connect Sport, Dabyfo – Forum for Danske
Bygningsmyndigheder, DANAK, Dancert – Teknologisk
Institut, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Byg-
geri og Anlæg, Danmarks Lejerforening, Danmarks Tekni-
ske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand-
og Sikringsteknisk Institut, Dansk Center for Lys, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Indu-
stri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Standard,
Dansk Teater, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk
Varme Service, DVS, Dansk Ventilation Service, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bered-
skaber, Danske Handicaporganisationer, Danske Kloakme-
stre, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske
Udlejere, DANVA, Den Danske Landinspektørforening, Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologi-
ske Råd, DHI Danmark, DI Dansk Byggeri, DI Digital,
DI Energi, DI Fødevarer, DI Handel, DI Rådgiverne, Ør-
sted, E. On Denmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark,
Drivkraft Danmark, Energiforum Danmark, Energiservice
A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation,
ETA Danmark A/S, Eurofins, Evida, FABA, APPLIA Dan-
mark, Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet
Arkitekter og Designere, Forbundet Træ- Industri-Byg i
Danmark (3F), FORCE Technology, Foreningen af Dan-
ske Kraftvarmemærker, Foreningen af Rådgivende Ingeni-
ører, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsikring og
Pension, FSR Danske Revisorer, Glasindustrien, God Ad-
gang, Grundfos, HE-sekretariatet, Hofor, Horesta, Hoved-
stadens Beredskab, SMVdanmark, Ingeniørforeningen Dan-
mark, Kommunernes Landsforening, Konstruktørforenin-
gen, KTC - Kommunalteknisk Chefforening, Københavns
Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefon-
den, Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur,
Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinmestrenes Forenin-
gen, Molio – Byggeriets Videncenter, NGF Nature Ener-
gy, Nævnenes Hus, Nævnenes Hus – Byggeklageenheden,
Nævnenes Hus – Planklagenævnet, Parcelhusejernes Lands-
forening, Plan Energi, Plastindustrien, Praktiserende Land-
inspektørers Forening, Realdania, Rambøll, Rørforeningen,
Byens Ejendom, Seges, SikkerhedsBranchen, Skorstensfe-
jerlauget, Statens Byggeforskningsinstitut, Statikeranerken-
delsesudvalget, Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk Uni-
versitet, Tekniq Installatørernes Organisation, Teknologisk
Institut, Teleindustrien, Træinformation, Frie Uafhængige
Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Varmepumpefa-
brikantforeningen, VELTEK, Vindmølleindustrien, Vindues-
industrien – Wind Denmark, Aalborg Universitet og Aarhus
Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merud-
gifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
7
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse,
der blandt andet angiver, at loven har til formål at sikre,
at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den
frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og
sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltninger, der
kan øge byggeriets produktivitet, modvirke unødvendigt res-
sourceforbrug, og som kan reducere klimapåvirkninger og
ressourceforbrug for byggeriet, samt at fremme foranstalt-
ninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger i
byggeriets levetid.
Byggeriets anvendelse kan være medvirkende til at fast-
sætte, hvilke krav i byggelovgivningen et byggeri skal leve
op til. Derudover regulerer byggeloven ikke anvendelse af
byggeri.
Formålsbestemmelsen rummer dermed ikke et hensyn om
at sikre realisering af almene boliger i områder, hvor der i
en lokalplan er fastsat krav om en bestemt andel af almene
boliger.
Det foreslås, at byggelovens formålsbestemmelse i § 1
udvides til også at indeholde formål om at sikre realisering
af almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., i områder,
hvor der i en lokalplan er fastsat krav om en bestemt andel
af almene boliger i medfør af planlovens § 15, stk. 2, nr. 9.
Den foreslåede ændring af formålet i byggelovens § 1
vil således medføre, at byggeloven fremover kan rumme
regler, som varetager et hensyn, der understøtter en varieret
og alsidig beboersammensætning, hvor der er fastsat lokal-
plansbestemmelser for at fremme en sådan sammensætning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende,
at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i
Lovtidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgø-
relsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtiden-
delovens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovti-
dende kan fraviges ved lov, når der fastættes en alternativ
kundgørelsesmåde.
Efter det foreslåede § 6 E, stk. 1, 1. pkt., kan indenrigs-
og boligministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne
tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat
i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
8
Det vil betyde, at sådanne tekniske specifikationer ikke
indføres i Lovtidende.
Efter det foreslåede § 6 E, stk. 1, 2. pkt., fastsætter in-
denrigs- og boligministeren endvidere regler om, hvordan
oplysning om indholdet af sådanne tekniske specifikationer
kan opnås.
Det vil betyde, at hvis indenrigs- og boligministeren fast-
sætter regler om, at tekniske specifikationer undtages fra
kundgørelse i Lovtidende, vil ministeren også fastsætte reg-
ler om, hvordan der herefter opnås tilgang til tekniske spe-
cifikationer. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at
specifikationerne kan tilgås hos den pågældende myndighed
og på biblioteker landet over, og at specifikationerne derud-
over vil kunne rekvireres mod betaling hos rettighedshaver.
Efter det foreslåede § 6 E, stk. 2, kan indenrigs- og bolig-
ministeren fastsætte regler om, at tekniske specifikationer,
som ikke indføres i Lovtidende, jf. § 6 E, stk. 1, skal være
gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
Det vil betyde, at tekniske specifikationer affattet på andre
sprog end dansk, som ikke indføres i Lovtidende, undtages
fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter
skal udfærdiges på dansk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgø-
relsen om bygningsreglementet fastsættes regler om mind-
steafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti,
men det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er tvivl om,
hvorvidt der også kan fastsættes regler om mindsteafstand
for bebyggelse mod vej.
Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende be-
stemmelser, som senest blev moderniseret ved lov nr. 228 af
31. marts. 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærknin-
gerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg
A, side 167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var
faste krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti, hvil-
ket var kendt som det såkaldte fritliggende krav. Bestemmel-
sen blev med vedtagelsen af lovforslaget i stedet udformet
som en bred bemyndigelse med henblik på senere at kunne
fastsætte andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det
fremgår dog ikke entydigt, at bestemmelsen også kan omfat-
te et krav om mindsteafstand til vej.
I bygningsreglementet har der herefter været indført et
krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret per
1. januar 2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den
eksisterende hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings
afstand mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen
af bygningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober
2020 til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne,
at der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde
kravet som hidtil.
Det foreslås, at byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, ændres, såle-
des at det entydigt fremgår, at bestemmelsen også omfatter
mindsteafstand for bebyggelse mod vej.
Det betyder, at det herefter vil være muligt at fastlægge et
rent afstandskrav for bebyggelse mod vej med en ændring af
bekendtgørelsen om bygningsreglementet.
Bestemmelsen forventes at blive udmøntet således, at der
kan udstedes regler, der er sammenlignelige med det, der var
gældende frem til per 1. januar 2021. Det vil fortsat være
således, at bestemmelsen skal forstås som en bred bemyn-
digelse til at fastsætte regler om mindsteafstand, herunder
hvordan denne afstand skal bedømmes. Ved udmøntning vil
de nærmere betingelser blive fastlagt.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse
i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat
regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens
§ 8, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Byggelovens § 25 E, stk. 3, og § 25 F, stk. 1-4, henviser
på nuværende tidspunkt til den daværende Trafik- og Byg-
gestyrelse.
Det foreslås, at betegnelsen ændres til Bolig- og Plansty-
relsen.
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 5
Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven
til, at en kommunalbestyrelse i forbindelse med udstedelse
af byggetilladelse kan kræve, at der er indgået en aftale
mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller
flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt
af kommunalbestyrelsen med det formål at sikre realisering
af almene boliger, når en lokalplan i medfør af planloven
indeholder bestemmelser om udlægning af almene boliger.
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i byggelo-
vens § 26 A, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsens tilladel-
se i henhold til § 16, stk. 1, om arbejder omfattet af § 2,
stk. 1, litra a, b og c, kan nægtes udstedt, før der foreligger
en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer
og en eller flere private grundejere om køb af et grundareal
godkendt af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af
en lokalplans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i
lov om planlægning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbe-
styrelsen kan nægte at udstede en byggetilladelse til privat
boligbyggeri inden for lokalplanens rammer, før der er ind-
gået en aftale mellem en eller flere almene boligorganisati-
oner og en eller flere private grundejere, som ikke nødven-
digvis omfatter ansøgeren af byggetilladelsen, om køb af et
grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen vil hermed få mulighed for at sikre,
at den indgåede aftale sikrer realisering af kravet stillet efter
§ 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning. Kravet må eksem-
pelvis antages for sikret, når der er indgået en aftale, som
alene er betinget af betaling af købesummen og kommunal-
9
bestyrelsens godkendelse, men der kan være tale om andre
situationer. Afgørende for kommunalbestyrelsens vurdering
af aftalens karakter må være, om sælgeren ikke længere har
ret til ensidigt at trække sig ud af aftalen.
Forslaget vil ikke hindre ansøgeren i at indsamle doku-
mentation og indgive en ansøgning om byggetilladelse pa-
rallelt med processen vedrørende indgåelse af en aftale med
en eller flere almene boligorganisationer.
I det omfang kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug
af den foreslåede mulighed for at realisere almene boliger,
vil det være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-
sætte nærmere retningslinjer for bestemmelsens anvendelse
i praksis. Lokalt kan der således indarbejdes gennemsigtige
vilkår og paradigmer om ordningens administration, herun-
der i f.eks. forretningsgange og projekteringer, som man kan
orientere sig i forud for et byggeprojekt. Fastsættelse heraf
skal i så fald følge almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger, herunder den almindelige lighedsgrundsætning.
Nærmere fastsættelse af retningslinjer lokalt skal ses i
lyset af, at der kan være store forskelle mellem lokalplan-
lagte områder. En lokalplans geografiske område kan f.eks.
deles op i en række delområder med forskellige anvendel-
sesbestemmelser. Et eksempel herpå kunne være et stort lo-
kalplanlagt område, hvor et eller flere delområder er udlagt
til boliger, et delområde til erhverv eller blandet bolig og
erhverv, mens et delområde er udlagt til offentlige formål,
eksempelvis skole eller daginstitutioner, idet der for den del
af lokalplanen, der er udlagt til boligformål, er pligt til at
sikre, at 25 pct. af boligmassen opføres som almene boliger.
Kommunalbestyrelsens retningslinjer vedrørende admini-
stration af ordningen om betingede byggetilladelser vil i
lyset heraf eksempelvis kunne udformes således, at udste-
delsen af en byggetilladelse alene vil kunne nægtes, for så
vidt angår byggeri, på de dele af et lokalplanlagt område,
som er udlagt til boligbyggeri, idet disse grundejere vil have
mulighed for at medvirke til at realisere det almene bolig-
byggeri. Realisering af byggeri på arealer, som er udlagt
til erhvervsmæssige formål eller offentlige formål, vil ikke
kunne bidrage til at realisere kravet om almene boliger og
vil derfor ikke nødvendigvis skulle afvente realisering af
det planlagte almene boligbyggeri inden for lokalplanens
område.
Henvisningen til arbejder omfattet af byggelovens § 2, stk.
1, litra a, b og c, betyder, at bestemmelsen finder anvendelse
for opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse,
ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er
væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i med-
før af loven udfærdigede bestemmelser, og for ændringer
i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til
bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede
bestemmelser.
Efter det foreslåede § 26 A, stk. 2, vil nægtelse af udste-
delse af tilladelse efter stk. 1 alene kunne ske med henblik
på opfyldelse af lokalplaner, der er vedtaget og offentliggjort
efter 1. januar 2023.
Det betyder, at bestemmelsen om betingede byggetilladel-
ser alene kan anvendes i forbindelse med lokalplaner, som er
vedtaget og offentliggjort efter denne lovs ikrafttræden, og
derfor ikke lokalplaner, som er vedtaget og offentliggjort før
denne lovs ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
I medfør af § 30, stk. 2, 2. pkt., kan indenrigs- og bolig-
ministeren fastsætte bestemmelser om straf af bøde for over-
trædelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og
direktiver om byggevarer og om bygningers energiforhold
og lignende bygningsrelaterede bestemmelser. Dette bety-
der, at der blandt andet kan fastsættes bødestraf for overtræ-
delse af byggevareforordningen, herunder de bestemmelser
i byggevareforordningen, som henviser til forordningen om
kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbin-
delse med markedsføring af produkter.
Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i mar-
kedskontrolbekendtgørelsen med en strafbestemmelse, der
henviser direkte til byggevareforordningen.
Bestemmelsen blev indført i byggeloven i 2018. I lovbe-
mærkningerne hertil nævnes det, at det under udarbejdelsen
af bestemmelsen blev skønnet hensigtsmæssigt, at der blev
taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler på
området og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt.
Der er på nuværende tidspunkt ikke udtrykkelig hjemmel
til, at indenrigs- og boligministeren har bemyndigelse til at
kunne fastsætte regler om straf i form af bøde for overtræ-
delse af markedsovervågningsforordningen.
Det foreslås, at byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., præcise-
res, således at indenrigs- og boligministeren endvidere kan
fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af
De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om
byggevarer samt markedsovervågning heraf og om bygnin-
gers energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestem-
melser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
I medfør af § 31 B, stk. 1, har indenrigs- og boligmini-
steren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget
hertil, som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af
byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokali-
teter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige
omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle re-
levante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myn-
digheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som
besidder relevant teknisk indsigt.
Det foreslås, at transportmidler fremover udtrykkeligt
fremgår af § 31 B, stk. 1, 1. pkt., således at den kontroludø-
vende myndighed foruden adgang til kontrol af byggevarer,
byggepladser og lokaliteter ligeledes har adgang til trans-
10
portmidler, hvor opbevaring eller lignende af byggevarer
foregår. Med denne præcisering sigtes der efter at komme så
tæt som muligt på markedsovervågningsforordningens ord-
lyd i forordningens præambelbetragtning nummer 38 samt
artikel 14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler ligeledes anfø-
res udtrykkeligt som eksempel på de lokaliteter, hvor den
kontroludøvende myndighed som led i kontrollen kan få
adgang til.
Det betyder, at den udøvende kontrolmyndighed også kan
få adgang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignende
af byggevarer foregår, uden retskendelse, således at mulig-
heden for at stoppe salget og distributionen af ulovlige varer
styrkes.
Det foreslås endvidere, at ordlyden af byggelovens § 31
B, stk. 1, 1. pkt., i forhold til udtrykket ”lokaliteter” ligele-
des præciseres således, at bestemmelsens ordlyd fremover
omfatter ”andre lokaliteter” frem for alene at nævne udtryk-
ket ”lokaliteter”.
Denne præcisering foreslås for at sikre, at den kontroludø-
vende myndighed får mulighed for at få adgang til alle rele-
vante lokaliteter, hvor opbevaring eller lignende af byggeva-
rer foregår. Formålet hermed er at understrege i endnu høje-
re grad end tidligere, at lokaliteter anført i bestemmelsens
ordlyd ikke udgør en udtømmende liste af lokaliteter. Der er
derfor tale om en opsamlingspræcisering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Byggelovens § 31 B, stk. 5, henviser på nuværende tids-
punkt til daværende Trafik- og Byggestyrelsen.
Det foreslås, at betegnelsen ændres til markedsovervåg-
ningsmyndigheden.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Da byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. sep-
tember 2016 med senere ændringer, ikke gælder for Færøer-
ne og Grønland, jf. byggelovens § 34, gælder loven heller
ikke for Færøerne og Grønland.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. sep-
tember 2016, som ændret senest ved lov nr. 2156 af 27.
november 2021, foretages følgende ændringer:
§ 1. Denne lov har til formål:
at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges såle-
des, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og
sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende,
at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede area-
ler får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsig-
tede brug og vedligeholdes forsvarligt,
at sikre, at byggeskader udbedres,
at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse,
at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet,
at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets pro-
duktivitet,
at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødven-
digt ressourceforbrug i bebyggelser,
at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødven-
digt råstofforbrug i bebyggelser,
at fremme foranstaltninger, som kan reducere klimapå-
virkninger og ressourceforbrug for byggeriet, og at fremme
foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige merom-
kostninger i byggeriets levetid.
1. I § 1 indsættes efter »i byggeriets levetid«: », at sikre rea-
lisering af almene boliger i områder, hvor der i en lokalplan
er fastsat krav om almene boliger«.
2. Efter § 6 D indsættes:
»§ 6 E. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvi-
ses til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres
i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler
om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske
specifikationer kan opnås.
Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovti-
dende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke fore-
ligger på dansk.«
§ 8. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler
om
1-3) ....
4) mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund
eller sti.
3. I § 8, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »sti«: »samt mindsteaf-
stand for bebyggelse mod vej«.
§ 25 E....
Stk. 2....
Stk. 3. Undlader et forsikringsselskab at forestå gennemfø-
relsen af eftersyn efter stk. 1 og regler fastsat i medfør af
4. I § 25 E, stk. 3, og § 25 F, stk. 1-4, ændres »Trafik- og
Byggestyrelsen« til: »Bolig- og Planstyrelsen«.
12
stk. 4, kan Trafik- og Byggestyrelsen rekvirere et eftersyn
på forsikringsselskabets regning. Dette gælder dog ikke,
hvis forsikringsselskabet kan godtgøre, at den manglende
gennemførelse af eftersyn og udarbejdelse af elektronisk
oversigt skyldes forhold hos bygningsejeren. Der er udpant-
ningsret for beløbet.
Stk. 4....
§ 25 F. Trafik- og Byggestyrelsen indsamler, kontrollerer
og organiserer oplysninger fra eftersynene, jf. § 25 E.
Stk. 2. Forsikringsselskaberne indsender oplysninger om
eftersyn efter § 25 E og skadesudbedring efter § 25 B, stk. 2,
til Trafik- og Byggestyrelsen.
Stk. 3. Forsikringsselskaberne indbetaler et gebyr til dæk-
ning af Trafik- og Byggestyrelsens udgifter til bearbejdning
af oplysninger om eftersyn og kontrol i medfør af de i stk. 4
fastsatte regler.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om forsikringsselskabernes oplysningspligt og indbe-
talingspligt efter stk. 2 og 3. Transport- og bygningsministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om Trafik- og Byggesty-
relsens indsamling, kontrol og organisering af oplysningerne
efter stk. 1 og om Trafik- og Byggestyrelsens bearbejdning
og offentliggørelse af oplysningerne fra eftersynene.
Stk. 5....
5. Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26 A. Kommunalbestyrelsens tilladelse i henhold til
§ 16, stk. 1, om arbejder omfattet af § 2, stk. 1, litra a,
b og c, kan nægtes udstedt, før der foreligger en aftale
mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller
flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt
af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af en lokal-
plans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om
planlægning.
Stk. 2. Nægtelse af udstedelse af tilladelse efter stk. 1 kan
alene ske med henblik på opfyldelse af lokalplaner, der er
vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2023.«
§ 30....
Stk. 2. I de bestemmelser, der udfærdiges af transport-
og bygningsministeren i medfør af loven, kan fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-
ne. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere
fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse
af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver
om byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende
bygningsrelaterede bestemmelser.
Stk. 3.-5. ...
6. I § 30, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »byggevarer«: »samt
markedsovervågning heraf«.
§ 31 B. Transport- og bygningsministeren, eller den of-
fentlige myndighed, der er bemyndiget hertil, har som led i
kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af § 31 og § 31 A,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legi-
timation uden retskendelse adgang til kontrol af byggevarer,
7. I § 31 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »og lokaliteter« til: »,
transportmidler og andre lokaliteter«.
13
byggepladser og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere,
importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer,
og adgang til alle relevante dokumenter i både fysisk og
elektronisk form. Myndigheden kan ved kontrollen lade sig
bistå af personer, som besidder relevant teknisk indsigt.
Stk. 2.-4. ...
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at ethvert led i omsætningen af byggevarer skal
yde Trafik- og Byggestyrelsen og personer, der er særligt be-
myndigede hertil, jf. § 31 A, stk. 1, bistand ved forsendelse
af prøver og afholde udgifterne herved.
8. I § 31 B, stk. 5, ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til:
»markedsovervågningsmyndigheden«.
14