Fremsat den 5. oktober 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Carl Valentin (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28177

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/beslutningsforslag/b12/20221_b12_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. oktober 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Carl Valentin (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om indtægtsregulering af bøder
    Folketinget pålægger regeringen at nedsætte et udvalg in-
    den den 1. januar 2023, der skal se på, hvordan man med
    fordel kan indføre et bødesystem, der i højere grad bygger
    på indtægtsregulering. Udgangspunktet skal være, at antallet
    af dagbøder skal afspejle lovovertrædelsens karakter, mens
    dagbødens størrelse skal fastsættes med udgangspunkt i per-
    sonens økonomiske formåen.
    Samtidig skal udvalget se på, om indtægtsregulering af
    bøder kan udbredes til også at omfatte virksomheder, såle-
    des at dagbødens størrelse fastsættes med udgangspunkt i
    virksomhedens omsætning og den indtægt eller omsætning,
    virksomheden har opnået ved lovovertrædelsen.
    Udvalget skal afslutte sit arbejde, således at de nødvendi-
    ge lovforslag kan fremsættes i indeværende folketingsår.
    Beslutningsforslag nr. B 12 Folketinget 2022-23
    AX028177
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 61 om indtægtsregulering af bø-
    der, folketingsåret 2014-15, 1. samling. Der henvises til
    www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15, 1.
    samling, tillæg A, B 61 som fremsat, og tillæg F, møde 66,
    kl. 11:27.
    Bøder skal ramme lige hårdt – uanset om man er di-
    rektør eller kontanthjælpsmodtager, kioskejer eller ansat i
    Mærsk. Det kræver, at bøderne i større grad er reguleret
    efter indtægt frem for en fast beløbsstørrelse, som er mest
    brugt i dag. Hvis en bøde skal være præventiv, skal den kun-
    ne mærkes, og det er derfor hensigtsmæssigt, at de, der tje-
    ner mere, får højere bøder end dem, der tjener mindre. Det
    er også mere retfærdigt.
    Beslutningsforslaget indebærer derfor, at indtægtsregule-
    ring skal udbredes i det danske bødesystem ved hjælp af
    dagbøder, som det allerede kendes i et vist omfang i dansk
    ret. Antallet af dagbøder skal signalere overtrædelsens ka-
    rakter, mens størrelsen af dagbøden fastsættes med udgangs-
    punkt i personens økonomiske formåen.
    Indtægtsregulerede bøder skal tydeligt markere, hvor al-
    vorligt samfundet ser på en konkret lovovertrædelse, men
    skal også sikre at personen – uanset indkomst – vil opleve
    et proportionalt ensartet indgreb i købekraften. Dermed vil
    bøden få en mere ensartet og præventiv effekt.
    Bødesystemet skal så vidt muligt udbredes til også at om-
    fatte virksomheder, således at størrelsen af dagbøden fast-
    sættes med udgangspunkt i virksomhedens omsætning og
    den indtægt eller omsætning, virksomheden har opnået ved
    lovovertrædelsen.
    Virksomheder har i dag mulighed for at kalkulere med, at
    det kan betale sig at bryde loven, hvis der er tale om en stor
    virksomhed og bøden er lille. Princippet skal være, at man i
    den sammenhæng sætter bøden op for de virksomheder, der
    har en høj omsætning.
    Både Finland og Sverige anvender indtægtsregulerede bø-
    der i langt højere grad end Danmark. I Danmark anvendes
    indtægtsregulerede bøder f.eks. i forbindelse med spiritus-
    kørsel og lign., hvor man bruger personens månedsløn som
    udgangspunkt, men derimod ikke ved fastsættelse af fartbø-
    der m.v.
    Færdselslovgivningen er blot ét eksempel på et område,
    hvor indtægtsregulerede bøder med fordel kan anvendes i
    større omfang ud over den eksisterende bestemmelse, hvor-
    efter personer med særlig lav indtægt kan få nedsat bøden til
    det halve af normalbøden. Der findes mange flere områder,
    som et indtægtsreguleret bødesystem med fordel kan udbre-
    des til, f.eks. skattelovgivningen, konkurrencelovgivningen,
    fiskerilovgivningen, miljølovgivningen osv.
    Forslagsstillerne anerkender, at der er behov for en grun-
    dig gennemgang af, hvor man med fordel kan indføre ind-
    tægtsbaserede bøder, hvad enten det er bøder, der udstedes
    til fysiske eller juridiske personer. Forslagsstillerne ønsker
    derfor, at der nedsættes et udvalg inden den 1. januar 2023,
    der kan komme med konkrete forslag til, hvor det kan være
    en idé at indføre indtægtsbaserede bøder, herunder hvordan
    en ordning kan skrues sammen på bl.a. skatte-, konkurren-
    ce-, fiskeri- og miljøområdet. Disse konkrete forslag skal så
    udmøntes i lovgivning, der kan fremsættes i indeværende
    folketingsår.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indtægtsregulering af
    bøder.
    (Beslutningsforslag nr. B 12)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3