Fremsat den 5. oktober 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 5. oktober 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om id-kort til de mest udsatte borgere med stofmisbrug
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der indebærer, at
de mest udsatte borgere med stofmisbrug kan få udleveret et id-kort, således at de undtages for sanktioner som bøder og
konfiskering af narkotika til eget forbrug.
Beslutningsforslag nr. B 9 Folketinget 2022-23
AX028175
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings-
forslag nr. B 32 om id-kort til de mest udsatte borgere
med stofmisbrug, folketingsåret 2021-22. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2021-22, 1.
samling, tillæg A, B 32 som fremsat, tillæg B, beretning
over B 32, og tillæg F, møde 58, kl. 17:56.
Man kan ikke straffe misbrug væk, og vi hjælper ikke
stofafhængige ved at konfiskere deres stof og give dem
bøder og pletter på straffeattesten. Forslagsstillerne mener,
at Danmark – ligesom Norge arbejder på det og en række
andre lande allerede har gjort det – bør afkriminalisere be-
siddelse af narkotika til eget forbrug og erstatte straf med
behandlingstilbud. De eksisterende regler hjælper ikke men-
nesker ud af misbrug, men bidrager til gengæld til stigmati-
sering og frygt for at søge hjælp. Internationale organisatio-
ner som Human Rights Watch, FN og WHO anbefaler afkri-
minalisering af narkotika til eget forbrug, ligesom danske
eksperter fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Uni-
versitet påpeger, at de udenlandske erfaringer viser, at afkri-
minalisering ikke fører til stigende forbrug, men til gengæld
kan gavne skadesreduktionen for unge såvel som udsatte
(»Forskere og eksperter har svært ved at finde argumenter
for ikke at afkriminalisere stoffer«, JydskeVestkysten, den
18. maj 2021).
Forslagsstillerne er dog klar over, at et flertal i Folketinget
ikke ønsker en generel afkriminalisering af narkotika til eget
forbrug. Det foreslås derfor, at man indfører et id-kort til de
mest udsatte borgere, der lider af stofafhængighed, så de ik-
ke sanktioneres af politiet. Det fremgår af forståelsespapiret
»Retfærdig retning for Danmark« mellem Socialdemokrati-
et, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at »En ny regering
vil føre en aktiv og ambitiøs socialpolitik, og vil blandt
andet fremlægge forslag, der: (…) Giver de mest udsatte
stofmisbrugere et id-kort, der skal sikre dem mere hjælp og
værdighed« (»Regeringen Mette Frederiksens forståelsespa-
pir – Retfærdig retning for Danmark«, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, den 25. juni 2019, side 10).
For at der kan gives en advarsel i stedet for bøde eller
anden straf ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget
brug, er det en forudsætning, at den pågældendes sociale
forhold taler for det, og at den pågældende er stærkt afhæn-
gig. I praksis forudsætter Rigsadvokaten og justitsministe-
ren, at advarsel skal anvendes frem for bøde, hvis betingel-
serne i øvrigt er til stede. Det fremgår af flere af justitsmini-
sterens svar til Retsudvalget, og det fremgår også af svarene,
at politiet, når en person sigtes for besiddelse af narkotika,
er opmærksom på at få indhentet og beskrevet oplysninger
om personens daglige misbrug, sociale status og manglende
muligheder for at betale bøden i sådanne sager, således at
sagerne kan afgøres med en advarsel. Det fremgår samtidig,
at det i hver enkelt sag beror på et konkret politimæssigt
skøn, når der skal tages stilling til, hvorvidt en sigtet er stof-
misbruger og stærkt afhængig, herunder om sagerne kan bli-
ve afgjort med en advarsel, jf. Retsudvalget, alm. del – svar
på spørgsmål 594, 1105, 1227, 1497 og 1499, folketingsåret
2019-20, og Retsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål
227-233, folketingsåret 2020-21.
Det er altså op til politiet at indhente tilstrækkelige oplys-
ninger og undersøge, om forudsætningerne er til stede, for
at en stofmisbruger, der er pågrebet med narkotika til eget
forbrug, hører til i personkredsen, der skal gives en advarsel
frem for en bøde for besiddelse af narkotika. Det kan ifølge
ministerens svar heller ikke udelukkes, at der kan være en-
kelte sager, hvor de nødvendige oplysninger om den sigtede
ikke er blevet indhentet, og hvor sagen burde være blevet
afgjort med en advarsel frem for en bøde. Dertil kommer,
at det kun er i de sager, der ender med en advarsel, at det
pågældende skøn vil fremgå eksplicit af sagen.
I modsætning hertil oplyser Københavns Politi i justitsmi-
nisterens svar på Retsudvalget, alm. del – spørgsmål 1618,
folketingsåret 2020-21, »at vurderingen af, hvorvidt en per-
son er misbruger eller ej, ud fra politikredsens opfattelse
først og fremmest vil basere sig på en social- og sundheds-
faglig vurdering. Politikredsen har ikke forudsætninger for
selvstændigt at foretage en sådan vurdering i forbindelse
med sigtelse af personer for besiddelse mv. af euforiseren-
de stoffer, medmindre der er tale om helt åbenlyse tilfæl-
de, hvor personen f.eks. er kendt fra misbrugsmiljøet i
byen. Københavns Politi kan således ikke med sikkerhed
vurdere, i hvilket omfang de unge, der findes i besiddelse af
euforiserende stoffer, er misbrugere.«
Ifølge Gadejuristen sker det i adskillige sager, at mange-
årige stofbrugere tildeles bøder, selv om de som følge af
deres sociale forhold og langvarige misbrug kun skulle have
haft en advarsel. På den baggrund mener Gadejuristen, at
politiet stadig har et generelt problem med håndteringen af
den slags sager, til trods for at Rigsadvokaten flere gange
har understreget muligheden for at bruge advarsel frem for
bøde til stærkt stofafhængige (»Mangeårige stofbrugere får
stadig ulovlige bøder, hvis de er i besiddelse af narkotika«,
Information, den 21. februar 2021).
På den baggrund mener forslagsstillerne, at det på samme
tid kan lette politiets arbejde i vurderingen af, om der skal
gives en advarsel frem for en bøde, og det kan sikre, at
færre sager afgøres med bøde på et mangelfuldt grundlag,
og dermed forbedre retssikkerheden og værdigheden for de
udsatte borgere, hvis der indføres et id-kort til de mest ud-
satte borgere, der lider af stofafhængighed.
Forslagsstillerne bemærker endvidere, at Socialdemokra-
tiet i foråret 2019 netop foreslog et sådant id-kort med
henblik på at hjælpe de mest udsatte mennesker i vores sam-
fund. Den nuværende statsminister, Mette Frederiksen (S),
udtalte således følgende i april 2019: »Stofmisbrugsscenen
på Vesterbro er den hårdeste, vi har i Danmark. Derfor kan
man godt lave særlige indsatser her, som man også allerede
gør. Men mange fortæller, at de stadig bliver stoppet af poli-
tiet. Og det skal politiet ikke bruge tid og ressourcer på. Vi
vil i stedet give de mest udsatte mere hjælp og værdighed«
(»Socialdemokratiet vil give stofmisbrugere id-kort, så poli-
2
tiet lader dem være«, dr.dk, den 18. april 2019). De gode
intentioner bør derfor nu føres ud i livet, så de mest udsatte
borgere føler sig hjulpet frem for jagtet.
Finansiering
Forslaget skønnes at medføre begrænsede administrative
merudgifter, mens det samtidig frigiver ressourcer hos poli-
tiet og Kriminalforsorgen. Forslaget skønnes således at være
tæt på udgiftsneutralt.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om om id-kort til de mest
udsatte borgere med stofmisbrug.
(Beslutningsforslag nr. B 9)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4