Fremsat den 5. oktober 2022 af Rasmus Nordqvist (SF) og Carl Valentin (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28173

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/beslutningsforslag/b8/20221_b8_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. oktober 2022 af Rasmus Nordqvist (SF) og Carl Valentin (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om et styrket og aktivt tilsyn på miljø- og naturområdet
    Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde en re-
    degørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturom-
    rådet. Redegørelsen bør indeholde en oversigt over de in-
    stanser, som har tilsynsforpligtelsen over for myndigheder,
    forsyningsselskaber og virksomheder, og en oversigt over
    tilsynenes sanktionsmuligheder og muligheder for at sikre
    gennemførelse af afgørelser. Redegørelsen bør endvidere
    gennemgå, hvordan tilsynene rapporterer og offentliggør de-
    res aktiviteter og afgørelser.
    Redegørelsen sendes i ekstern høring hos kommuner, re-
    levante interesseorganisationer og grønne foreninger som
    Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Ornitolo-
    gisk Forening (DOF) og Dansk Sportsskytte Forbund (DSF).
    Folketinget opfordrer endvidere regeringen til på bag-
    grund af redegørelsen og høringssvarene at udarbejde for-
    slag til ny struktur for tilsynet på miljø- og naturområdet
    med henblik på at skabe et mere aktivt, effektivt og kompe-
    tent tilsyn. Det nye tilsyn skal sikre, at opgaver på miljøom-
    rådet bliver varetaget korrekt og til tiden, og at der eksisterer
    passende sanktionsmuligheder, hvis dette ikke er tilfældet.
    Forslaget til ny struktur for tilsynet på miljø- og naturom-
    rådet forelægges Folketinget senest i folketingsåret 2023-24.
    Beslutningsforslag nr. B 8 Folketinget 2022-23
    AX028173
    Bemærkninger til forslaget
    Baggrund
    Da vandområdeplanernes tredje planperiode i henhold til
    vandrammedirektivet var i offentlig høring i foråret 2022,
    viste det sig, at en lang række opgaver, som skulle udføres
    af kommunerne i anden planperiode (2015-21) endnu ikke
    var udført, på trods af at de har været kendte i 6 år. En del af
    opgaverne stammer endda helt tilbage fra første planperiode
    (2009-15) og fra lovgivning fra før første planperiode. Den
    manglende opfyldelse af forpligtelserne kommer først for en
    dag, når næste planperiode skal tilrettelægges, og det uden
    sikkerhed for, at de bliver udført i denne periode (vand-
    områdeplanerne kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside,
    mst.dk).
    Efter forslagsstillernes opfattelse er der derfor brug for et
    mere aktivt tilsyn med kommunernes opgavevaretagelse på
    miljø- og naturområdet.
    Det mangelfulde og ineffektive tilsyn på miljø- og na-
    turområdet dokumenteres endvidere af miljøminister Lea
    Wermelins svar på MOF alm. del – spørgsmål 1033 (folke-
    tingsåret 2020-21). Svaret er foranlediget af en sag, hvor
    TV SYD har dokumenteret, at spildevandsudledninger har
    fundet sted,
    – uden at udløbene er indberettet af kommunen og regi-
    streret i Miljøstyrelsens database,
    – uden at de konkrete overløbshændelser er blevet korrekt
    indberettet i en årrække,
    – uden at kommuner har reageret på henvendelser om
    manglende udledningstilladelser og anmodninger om
    som myndighed at udarbejde sådanne tilladelser.
    (»Spildevand hældes i bæk og ender i beskyttet område –
    kommune glemte at indberette det i årevis«, TV SYD, den
    3. marts 2021 og flere efterfølgende artikler).
    TV SYD dokumenterede, at sagen langtfra var eneståen-
    de. Tværtimod gjorde op mod halvdelen af kommunerne i
    området sig skyldige i lignende mangelfulde registreringer
    og indberetninger.
    Ministeren medgiver i svaret på MOF alm. del – spørgs-
    mål 1033 (folketingsåret 2020-21), at »kommunerne i denne
    sag ikke har løftet deres ansvar for, at vi får et bedre vand-
    miljø«. Og ministeren anfører, at »Miljøministeriet har ikke
    mulighed for at sanktionere kommunerne ift. indberetninger
    af overløb.«
    Ministeren angiver, at »det er Ankestyrelsen, der fører
    tilsyn med, at kommuner og regioner overholder lovgivnin-
    gen.« Men ministeren drager ikke nogen konklusioner, på
    baggrund af at det åbenlyst ikke er sket i denne sag.
    Efter forslagsstillernes opfattelse er Ankestyrelsen ikke
    velegnet til at varetage denne opgave. Ankestyrelsen har
    ingen kompetencer på miljø- og naturområdet, og man fører,
    så vidt det er oplyst, intet aktivt tilsyn med miljø- og natu-
    rområdet. Ankestyrelsen har mulighed for at gennemtvinge
    afgørelser, men må søge viden og kompetence andre steder,
    hvis nogen beder dem forholde sig til en sag. Det sker i
    øvrigt, så vidt vides, kun sjældent, da kun ganske få ved,
    at Ankestyrelsen fører tilsyn på miljø- og naturområdet, når
    det angår kommunerne.
    Konklusionen er, at der mangler tilsyn med kommunernes
    opgavevaretagelse, når det handler om tilladelser, indberet-
    ning af data og udførelse af opgaver på miljø- og naturområ-
    det.
    Det manglende aktive tilsyn og de manglende sanktioner
    overfor kommunerne er for det første et problem for retsfø-
    lelsen på miljø- og naturområdet. Når en landmand eller en
    virksomhed overtræder loven eller undlader at opfylde sin
    indberetningspligt, kan man meget vel risikere strenge sank-
    tioner. Det bør også gælde kommunerne, hvis der skal være
    en opfattelse af retfærdighed på miljø- og naturområdet.
    Hertil kommer, at de indberettede oplysninger er grund-
    laget for kommende indsatser på f.eks. vandmiljøområ-
    det. Vandplaner bliver udformet på et utilstrækkeligt grund-
    lag, hvis der ikke foreligger korrekte og tilstrækkelige op-
    lysninger om de forskellige påvirkninger. Hvis spildevands-
    udledninger bliver underrapporteret, vil indsatsen mod spil-
    devandspåvirkning af vandløb og søer blive utilstrækkelig.
    Af svaret på spørgsmål 1033 fremgår det endvidere, at
    Miljøstyrelsen har tilsyn med spildevandsselskaber. Dette
    tilsyn sker på basis af udledningstilladelser, som altså i man-
    ge tilfælde ikke findes. Og Miljøstyrelsen følger ikke op
    på egne afgørelser og på konstatering af manglende indbe-
    retninger. Derfor bør Miljøstyrelsen pålægges at følge sine
    sager til dørs og have mulighed for at føre et mere aktivt
    tilsyn.
    Konsekvensen af det mangelfulde tilsyn på miljø- og na-
    turområdet er endelig, at grønne ngo’ere skal bruge tid og
    sparsomme ressourcer på at holde øje med overholdelse
    af landets lovgivning og med myndighedernes indsats. Det
    burde være en opgave, som styrelser, kommuner og myndig-
    heder varetog fuldt ud.
    Der er derfor efter forslagsstillernes opfattelse brug for
    en gentænkning og en styrkelse af tilsynet på miljø- og
    naturområdet.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Rasmus Nordqvist (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et styrket og aktivt
    tilsyn på miljø- og naturområdet.
    (Beslutningsforslag nr. B 8)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3