Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)
Tilhører sager:
Aktører:
DE301
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/lovforslag/l34/20221_l34_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022) Indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR) (Lovforslag nr. L 34) Lovforslaget udmønter en række anbefalinger til inden- rigs- og boligministeren om initiativer, der kan medvirke til at forbedre kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR. For det første foreslås det at tilvejebringe hjemmel til, at en kommune, der har delegeret kompetence til, at en anden kommune i et International Citizen Service (ICS) kan regi- strere indrejse af borgere i kommunen, tillige kan delegere kompetence til, at denne anden kommune i et ICS samtidigt kan behandle og registrere en anmeldelse fra den pågælden- de person om en fremtidig udrejse. Forslaget har til formål at medvirke til at sikre, at der sker registrering af udrejse af f.eks. udlændinge med kortere ophold her i landet. Et ICS er et kontorfællesskab mellem relevante myndigheder, hvor udenlandske arbejdstagere og deres familie kan få vej- ledning og offentlig service ved indrejse i Danmark. For det andet forslås det at tilvejebringe hjemmel til, at kommunerne kan få terminaladgang til oplysninger i ind- komstregisteret til brug for sager om bopælsregistrering i CPR. For det tredje foreslås det at lovfæste kommunernes for- pligtelse til at varetage den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2022-23 Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-2271 DE000301