Fremsat den 5. oktober 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 5. oktober 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet
(Power-to-X), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt
pristillæg)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som
ændret ved § 1 i lov nr. 499 af 1. maj 2019, § 2 i lov nr.
923 af 18. maj 2021, § 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021
og senest ved § 1 i lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres », som nettilsluttes på
terræn, og solcelleanlæg på søer« til: » på terræn og søer«.
2. I § 6, stk. 1, nr. 4, udgår », som nettilsluttes«.
3. I § 21, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 41«: » eller ikke
er nettilsluttet« og »solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugs-
installation« ændres til: »solcelleanlæg, som er tilsluttet i
egen forbrugsinstallation eller ikke er nettilsluttet,«.
4. I § 21, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »vandkraftslav,«:
»som er nettilsluttet, og«.
5. I § 22, stk. 8, indsættes efter » om ministerens adgang
til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,«:
»om tilsyn«.
6. I § 25, stk. 3, indsættes efter »nedtagning og sikkerheds-
stillelse for nedtagning af anlæg,«: » om tilsyn«.
7. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk. 5«.
8. I § 29, stk. 4, indsættes efter »programmer og af konkrete
projekter (VVM), om«: »tilsyn og om tilladelseshavers«.
9. Efter § 29 a indsættes:
»§ 29 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører
tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter
§§ 22, 25 og 29.«
10. I § 35 c, stk. 3 og 4, og § 35 d, stk. 3 og 4, ændres
»2024« til: »2022«.
11. Efter § 35 e indsættes:
»§ 35 f. Denne bestemmelse omhandler investeringsstøtte
i form af tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud
for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn
om tilskud til vindmøller omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud
efter stk. 2, herunder om følgende:
1) Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling
af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøg-
ningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.
2) Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten, til-
skudsloft, samt tilskuddets størrelse og beregning.
3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne
opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter
denne bestemmelse.
4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og for
at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.
5) Vilkår i tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud,
herunder vilkår om oplysningspligt, tilbagebetaling af
for meget udbetalt tilskud, og helt eller delvis bortfald
af tilsagn.
6) Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om tilskud,
herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samlede an-
søgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse, jf. nr. 1.
Stk. 4. Ministeren fører tilsyn med at reglerne i denne be-
stemmelse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle
betingelser og vilkår i tilsagn overholdes.«
Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2022-23
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2021-3189
DB000577
12. I § 43, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »35 e« til:
»35 f«.
13. I § 43 k, stk. 1, indsættes efter »produktion«: »og anven-
delse«.
14. I § 43 k, stk. 2, indsættes efter »udbud«: »af støtte til
produktion, jf. stk. 1,«.
15. I § 43 k indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan af-
holde udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«
16. I § 51 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet,
produceret på anlæg omfattet af § 43, f, stk. 1, eller § 43 g,
stk. 1, overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede
beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energistyrel-
sen et negativt pristillæg. Hvis markedsprisen i 1 time har
oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris,
modregnes det overskydende beløb i Energistyrelsens udbe-
taling af pristillæg.«
17. I § 55, stk. 2, og § 56, stk. 1, ændres »35 e« til: »35 f«.
18. I § 59 indsættes efter »samt disses koncernforbundne
virksomheder«: », tilladelsesindehavere«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 13-15.
Stk. 3. § 1, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for projekter,
hvor der er udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før
den 1. januar 2023. For sådanne projekter finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Adgang til negativt pristillæg
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Tilsyn med elproducerende anlæg på havet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er for det første at implementere
dele af ’Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022’ indgået
den 25. juni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om omlæg-
ning af støtte til forsøgsvindmøller i 2023-2024 fra drifts-
støtte til investeringsstøtte, samt at sikre lovhjemmel til at
ordningen også kan omfatte forsøgsvindmøller på hav. Støt-
ten til forsøgsvindmøller foreslås videreført for at udbygge
Danmarks position som globalt forgangsland inden for ud-
viklings- og demonstrationsprojekter på vindområdet.
Med ”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020” af 22.
juni 2020 blev der indgået aftale om, at 202 mio. kr.
(2020-priser) reserveres til forsøgsmøller i 2022-24 for at
styrke forskning- og udviklingsaktiviteter inden for vinde-
nergi. Dette lovforslag bemyndiger ministeren til at etablere
en investeringsstøtteordning for forsøgsvindmøller på land
for årene 2023 og 2024 med henblik på at allokere de reser-
verede midler, for så vidt angår de resterende 162,7 mio. kr.
(2020-priser). Derudover blev der i ”Aftale om grøn skatte-
reform for industri mv.” af 24. juni 2022 reserveret 100 mio.
kr. til en pulje til test af havvindmøller i 2024. Lovforslaget
bemyndiger ministeren til at etablere en investeringsstøtte-
ordning for forsøgsvindmøller på hav med henblik på at
allokere disse midler.
Da støttemodellen ændres fra driftsstøtte til investeringsstøt-
te, vil støtteordningen blive videreført i nye bestemmelser,
og de eksisterende støtteordninger vil blive sat til at udløbe
med udgangen af 2022.
Det foreslås, at de nærmere regler om investeringsstøtte-
modellen, herunder ansøgningsprocessen, fastsættes ved be-
kendtgørelse.
Lovforslaget har for det andet til formål at sikre, at der
også kan afholdes udbud af støtte til anvendelse af kemiske
brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X). Po-
wer-to-X-begrebet dækker over en række teknologier, som
alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille
brint. Brinten kan derefter anvendes direkte som brændstof i
vejtransporten eller i industrien, eller den kan viderekonver-
teres til andre brændstoffer, kemikalier og materialer. Den
gældende hjemmel i § 43 k i lov om fremme af vedvaren-
de energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september
2021 (herefter VE-loven), giver klima-, energi- og forsy-
ningsministeren mulighed for at afholde udbud af støtte til
produktion af Power-to-X-produkter. Det foreslås, at denne
3
bestemmelse udvides, så ministeren også har hjemmel til
at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-pro-
dukter. Eftersom det i de kommende år kan blive relevant
at afholde et sådan udbud målrettet anvendelse, er formålet
med lovforslaget at imødekomme eventuelle fremtidige po-
litiske ønsker og aftaler herom.
Lovforslaget har for det tredje til formål at tilpasse an-
vendelsesområdet for VE-ordningerne (værditabsordningen,
salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og
garantifonden) i forhold til VE-anlæg, der ikke nettilsluttes
(VE-anlæg i ø-drift). Ved ’VE’ forstås ’vedvarende ener-
gi’. Formålet er således at sikre, at værditabsordningen,
salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje
omfatter solcelleanlæg i ø-drift. Vindmøller, bølgekraftsan-
læg og vandkraftværker i ø-drift er omfattet af VE-ord-
ningerne, men for så vidt angår solcelleanlæg er anvendel-
sesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen,
VE-bonusordningen, grøn pulje i henhold til lovbestemmel-
sernes ordlyd afgrænset til solcelleanlæg, som nettilsluttes
på henholdsvis terræn og taget af bygninger eller integreret
i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af sol-
celler. Det har ikke været hensigten at undtage solcelleanlæg
i ø-drift fra ordningerne, men da solcelleanlæg i ø-drift ik-
ke nettilsluttes, må de gældende regler formentlig fortolkes
således, at ordningerne ikke finder anvendelse for sådanne
anlæg. Formålet er desuden at sikre, at garantifonden ikke
finder anvendelse i forhold til VE-anlæg i ø-drift. Det er
usikkert, om der i den nærmeste fremtid etableres VE-anlæg
i ø-drift, men da det ikke kan udelukkes foreslås ændringer-
ne for at fremtidssikre reglerne.
Lovforslaget har for det fjerde til formål, at præcisere, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår
om tilsyn i forundersøgelsestilladelser, jf. VE-lovens § 22,
etableringstilladelser, jf. VE-lovens § 25 og elproduktions-
tilladelser, jf. VE-lovens § 29, samt føre tilsyn med over-
holdelse af de vilkår, som er fastsat i tilladelserne ved ind-
sættelse af en eksplicit hjemmel hertil i loven. VE-lovens
bestemmelser giver klima-, energi- og forsyningsministeren
mulighed for at fastsætte vilkår i forbindelse med udste-
delsen af forundersøgelsestilladelser, etableringstilladelser
og elproduktionstilladelser. VE-lovens bestemmelser inde-
holder ikke en eksplicit adgang til at fastsætte vilkår om
tilsyn og føre tilsyn med overholdelse af de vilkår, som er
fastsat i tilladelserne. Hjemlen følger indirekte af VE-lovens
bestemmelser, men klima-, energi- og forsyningsministeren
finder det hensigtsmæssigt at sikre en eksplicit hjemmel
hertil.
Med lovforslaget foreslås det endelig, at det med en ekspli-
cit hjemmel i VE-loven præciseres, at Energistyrelsen kan
foretage modregning i pristillæg for produktion af elektrici-
tet ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet
ved biomasse. VE-lovens bestemmelser indeholder ikke i
dag en eksplicit adgang for Energistyrelsen til at fastsætte et
negativt pristillæg ved udregning og udbetaling af pristillæg,
selv om en sådan adgang må indfortolkes i de materielle
bestemmelser i §§ 43 f, stk. 1, og 43 g, stk. 1, om udbeta-
ling af en fast afregningspris, lige som administrationen er
tilrettelagt således, at der allerede i dag modregnes i pristil-
lægget. Den manglende eksplicitte hjemmel til at fastsætte
et negativt pristillæg vurderes umiddelbart at bero på en
utilsigtet redaktionel fejl ved en lovændring i 2008. Fejlen
er først blevet rigtig synlig i forbindelse med, at markedspri-
sen for produktion af elektricitet fra bl.a. biogas er steget
betydeligt fra de sidste måneder af 2021 og fortsat ind i
2022. Reglerne om adgang til modregning ved VE-elpro-
duktion var, inden der blev udarbejdet en lov om fremme
af vedvarende energi, indplaceret i lov om elforsyning jf.
lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 (herefter ”elfor-
syningsloven”). Ved lov nr. 1392 af 27. december 2008 om
fremme af vedvarende energi blev lovgivningen om frem-
me af produktion af energi ved anvendelse af vedvarende
energikilder samlet i VE-loven. Der blev dog ikke i den
forbindelse overført eller indsat eksplicitte bestemmelser om
Energistyrelsens adgang til at foretage modregning ved an-
vendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved bio-
masse i loven, hvilket bl.a. kan skyldes, at bestemmelsen om
modregning i elforsyningsloven var udgået af denne lov kort
tid forinden, og bl.a. derfor ikke blev medtaget i VE-loven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller
2.1.1. Gældende ret
I VE-loven §§ 35 c og 35 d er der fastsat hjemmel til at
give driftsstøtte til forsøgsvindmøller hhv. inden og uden for
de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre i
Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.
Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan forud for et
projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om
pristillæg til og med den 31. december 2024. Støtten gives
som et pristillæg til markedsprisen. Ministeren fastsætter
puljernes størrelse og antal, samt fastsætter pristillæggets
størrelse og støtteperiodens længde. Ministeren fastsætter
endvidere regler om loft for den samlede støtte pr. virksom-
hed pr. projekt samt regler om ansøgning om tilsagn og ud-
betaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse,
herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger
overstiger budgettet for puljen. Endelig kan ministeren fast-
sætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt
projekt.
De nærmere regler for støtteordningerne hhv. inden og uden
for de nationale testcentre er fastsat ved bekendtgørelse nr.
2136 af 26. november 2021 om pristillæg til elektricitet
fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nati-
onale testcentre og bekendtgørelse nr. 2137 af 26. november
2021 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvind-
møller på land uden for de to nationale testcentre.
Af bekendtgørelse nr. 2136 af 26. november 2021 om pris-
tillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land
inden for de to nationale testcentre § 8 fremgår det, at Ener-
gistyrelsen i 2022 inden for en pulje af 60 MW kan træffe
4
afgørelse om pristillæg til forsøgsvindmøller inden for de
nationale testcentre. Det fremgår endvidere, at pristillægget
fastsættes til 1,97 øre pr. kWh, som ydes i en periode på 3 år
fra nettilslutningen.
Af bekendtgørelse nr. 2137 af 26. november 2021 om pris-
tillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land
uden for de to nationale testcentre § 8 fremgår det, at Ener-
gistyrelsen i 2022 inden for en pulje af 30 MW kan træffe
afgørelse om pristillæg til forsøgsvindmøller på land uden
for de nationale testcentre. Det fremgår endvidere, at pristil-
lægget fastsættes til 1,54 øre pr. kWh, som ydes i en periode
på 20 år fra nettilslutningen.
2.1.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
De gældende støtteordninger for forsøgsvindmøller har
siden 2018 uddelt driftsstøtte til forsøgsvindmøller inden
for og uden for de nationale testcentre for store vindmøller,
med pristillæg fastsat efter de såkaldte ’teknologineutrale
udbud’, hvor forskellige VE-teknologier konkurrerede på
pris om støtte. I takt med, at kommercielle vindmøller i
vidt omfang kan opføres støttefrit, og der ikke er planlagt
flere teknologineutrale udbud, bliver det vanskeligt at fort-
sætte med den gældende støttemodel for forsøgsvindmøller,
hvor pristillæggene er koblet til de teknologineutrale udbud,
da støtten ikke reflekterer de højere udgifter ved forsøg
og demonstration. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
har derfor undersøgt behovet for støtte til forsøgsvindmøller
samt mulighederne for at tildele støtte, og har i forlængelse
af anbefalingerne i forsøgsmølleanalysen fra oktober 2021
vurderet, at der er behov for at indføre en ny støtteordning
for forsøgsvindmøller fra 2023. Forsøgsmølleanalysen blev
udarbejdet i forlængelse af Klimaaftalen for energi og indu-
stri mv. af 22. juni 2020.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fundet, at
modsat de faldende omkostninger ved at opstille kommer-
cielle vindmøller, så er udgifterne ved at udvikle forsøgs-
vindmøller stigende, da udviklingen af nye vindmølletyper
går hurtigere, og vindmøller har en kortere salgstid, hvilket
øger udgifterne til de enkelte vindmølletyper og begrænser
tidsrummet, hvor udgifterne kan blive indvundet. Hertil
kommer udfordringer med at realisere testforløb i Danmark
grundet begrænsede opstillingsmuligheder.
Det forventes, at et evt. fravær af en støtteordning vil påvir-
ke udviklingen af fremtidige vindmøller negativt.
Den danske førerposition inden for udviklings- og demon-
strationsprojekter på vindområdet forventes endvidere at
blive udfordret i en skærpet konkurrencesituation. Det er
derfor af væsentlig strategisk betydning for sektoren, at der
fortsat ydes støtte til forsøgsvindmøller, og at der sikres
forudsigelighed i adgangen til tilstrækkelige og tidssvarende
testfaciliteter til fuldskala vindmøller, det vil sige ikke blot
til test af enkelte vindmøllekomponenter, tæt på producen-
ternes udviklingsafdelinger i Danmark.
Støtteordningen vurderes at kunne bidrage til bedre ramme-
vilkår for branchen og kan dermed medvirke til at fasholde
Danmarks førerposition inden for vindteknologi samt bidra-
ge til fastholdelse af arbejdspladser i en skærpet konkurren-
cesituation.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil
være uhensigtsmæssigt at videreføre de gældende driftsstøt-
teordninger. Ordningen skaber incitament til at producere
elektricitet, frem for at gennemføre flest mulige typer for-
søg, og dermed incitament til at forsøgsvindmøllerne bliver
stående så længe som muligt med henblik på at sikre ind-
tægter fra salg af elproduktionen. Incitamentet forstærkes,
når pristillæggene som ydes i tillæg til markedsprisen, er
faldende. Pristillægget for forsøgsvindmøller inden for de
nationale testcentre er således faldet fra et beløb i 2018 på
13 øre pr. kWh for produktion i op til 3 år, og til 1,97 øre pr.
kWh i 2019 og herefter.
Det leder også til, særligt uden for de nationale testcentre for
store vindmøller, at forsøgsvindmøller står i hele støtteperio-
den, op til tyve år, eller længere, hvilket kan optage gode
teststeder, efter forsøg og demonstration er ophørt.
Med en investeringsstøtteordning forventes incitaments-
strukturen i højere grad at fremme opstillingen af anlæg,
hvor forsøgselementet er i fokus, og til at understøtte test på
egnede teststeder ved så vidt muligt at ensarte støttemodel-
len på tværs af teststeder, sammenlignet med den nuværende
støttemodel, hvor incitamentsstrukturen er knyttet til størrel-
sen af elproduktionen. I praksis vil det betyde, at der ikke
skelnes mellem, om forsøgsvindmøllerne opstilles inden for
de nationale testcentre eller uden for testcentrene.
Investeringsstøtte kan gives som et tilskud og udbetales i
forbindelse med etableringen af et nyt anlæg, og må ikke
være bundet op på produktionen. Det sikrer en større samti-
dighed i forhold til de omkostninger, der er forbundet med
opstillingen af forsøgsvindmøller, og vil give en større sik-
kerhed for opstillerne, og værdien af støtten vil dermed blive
større.
Der kan ydes støtte på op til 45 pct. af de støtteberettigede
omkostninger efter reglerne i artikel 41 om investeringsstøt-
te til fremme af energi fra vedvarende energikilder i Kom-
missionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014
om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (herefter
”den generelle gruppefritagelsesforordning”). For etablering
af forsøgsvindmøller, er de fulde etableringsomkostninger
støtteberettigede, og støtten skal være uafhængig af elpro-
duktionen.
Da støtten ydes som en procentsats af de støtteberettigede
omkostninger, samt udbetales ved etablering, forventes in-
citamentsstrukturen således i højere grad at rette sig mod
forsøgselementerne, da støtten ikke er afhængig af produk-
tionsniveauet, samt at opstillerne har mindre incitament til
5
at lade forsøgsvindmøller fortsætte med at producere, efter
forsøg og demonstration er afsluttet.
Det forventes, at scrapværdien, der er den forventede værdi
af forsøgsvindmøllen efter testperioden, vil skulle fratræk-
kes de støtteberettigede omkostninger.
Den eksisterende opdeling af støtteordningerne med afgræn-
sede puljer for hvert år, og puljer opdelt på henholdsvis
indenfor og uden for testcentrene øger risikoen for, at pro-
jekter enten ikke kan realiseres, eller at de forsinkes, fordi
den pågældende pulje i det pågældende år allerede er fuldt
udnyttet. Branchen efterspørger på den baggrund en større
grad af fleksibilitet. Med flere opdelte puljer kan et enkelt
stort projekt også påvirke puljernes størrelse, og dermed
om ansøgere kan forvente at opnå støtte. Endvidere er der,
som tilfældet også var tilbage i 2018, hvor forsøgsvindmøl-
leordningerne blev etableret, fortsat behov for at forsøgs-
vindmøllerne kan søge støtte i takt med testbehovet, der
ikke nødvendigvis harmonerer tidsmæssigt med åbning af
udbudsrunder i forbindelse med de teknologineutrale udbud.
Derfor foreslås det, at denne opdeling fjernes, så der for
fremtiden kan ydes tilskud til projekter inden for og uden for
testcentrene inden for samme pulje.
Med den foreslåede § 35 f i VE-loven bemyndiges klima-,
energi- og forsyningsministeren til at etablere en ny støt-
teordning for forsøgsvindmøller, der anvender investerings-
støtte som støttemodel, samt at yde tilsagn om støtte inden
for støtteordningen. Det forventes, at der oprettes puljer,
som kan søges efter først-til-mølle-princippet. Puljerne vil
blive oprettet og deres størrelse vil fremgå på Energistyrel-
sens hjemmeside og forventes ligeledes at blive lagt på Sta-
tens-tilskudspuljer.dk.
De foreslåede bemyndigelser vil endvidere kunne bruges til
at give investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på hav og
bemyndigelserne er ikke tidsmæssigt begrænset. Der vil dog
skulle afsættes midler på finansloven til eventuel støtte af
forsøgsvindmøller efter 2024.
Det forventes, at der vil blive oprettet separate puljer til
forsøgsvindmøller på hhv. hav (søterritoriet og i den eksklu-
sive økonomiske zone) og land, og at støtten vil blive ad-
ministreret efter så vidt muligt ensartede regler, med hjem-
mel i samme bestemmelse, dog med hensynstagen til at
imødekomme forskelle i støttebehov mv., for de omfattede
forsøgsvindmøller, og for at sikre at der midler til begge
kategorier af forsøgsvindmøller.
Investeringsstøtte til opstilling af forsøgsvindmøller forven-
tes at gives i overensstemmelse med artikel 41 i den ge-
nerelle gruppefritagelsesforordning om investeringsstøtte til
fremme af energi fra vedvarende energikilder, idet vindmøl-
ler, herunder forsøgsvindmøller, er omfattet af definitionen
af vedvarende energikilder heri. Den nye støtteordning for
forsøgsvindmøller skal videreføre de gældende støtteordnin-
gers formål med at udbygge Danmarks position som globalt
førende inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på
vindområdet.
Bemyndigelserne i den foreslåede § 35 f i VE-loven forven-
tes at blive udmøntet ved bekendtgørelse, bl.a. for en smidi-
gere proces omkring åbning af puljer, og for at skabe mest
mulig overskuelighed for betingelserne for at opnå støtte.
Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter
VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse
nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver
og beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som ad-
ministrerer tilskudsordningen.
For nærmere om den foreslåede § 35 f i VE-loven henvises
til lovforslagets § 1, nr. 11 og bemærkningerne hertil.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan give tilsagn
om pristillæg efter de gældende støtteordninger jf. §§ 35 c
og 35 d i VE-loven til og med den 31. december 2024. I
forbindelse med etablering af den nye støtteordning, ændres
hjemlen til at give driftsstøtte til kun at løbe til og med
2022, da den nye støtteordning vil erstatte de hidtil gælden-
de støtteordninger.
For nærmere om ændringen i §§ 35 c og 35 d i VE-loven
henvises til lovforslagets § 1, nr. og 10 og bemærkningerne
hertil.
2.2. Udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstof-
fer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 43 k i VE-loven, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan afholde udbud af støtte til produktion af
kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet i perio-
den 2022-2030.
Den gældende bestemmelse i § 43 k giver således klima-,
energi- og forsyningsministeren mulighed for at afholde
udbud af støtte til produktion af Power-to-X-produkter. Be-
stemmelsen giver dog ikke klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren mulighed for at afholde udbud af støtte til anven-
delse af Power-to-X-produkter, og ministeren har derfor på
nuværende tidspunkt ikke hjemmel til at afholde et sådan
udbud.
2.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det kan i de kommende år blive relevant at afholde udbud
af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. I så fald vil
der være behov for en hjemmel i VE-loven, som tager højde
for eventuelle fremtidige politiske initiativer om etablering
af en sådan ordning.
Det foreslås derfor, at § 43 k i VE-loven ændres, så klima-,
energi- og forsyningsministeren, udover at kunne afholde
udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og
produkter fra elektricitet (Power-to-X), også har mulighed
6
for at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-
produkter.
Formålet med den foreslåede ændring er at tage højde for
eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler om udbud
af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Anvendelse
af den foreslåede bestemmelse og den konkrete udmøntning
af udbuddene vil derfor skulle bygge på en politisk aftale.
Der tages med ændringen ikke stilling til den konkrete ud-
formning af et eventuelt udbud af støtte til anvendelse af
Power-to-X-produkter. Støtten vil kunne ydes til anvendelse
af en lang række kemiske brændstoffer og produkter på
grundlag af elektricitet. Det kan f.eks. være brint ved elek-
trolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter
som f.eks. ammoniak, metanol, flybrændstof, metan eller
kunstgødning.
Udbud af støtte til anvendelse vil f.eks. kunne fremme an-
vendelsen af Power-to-X-produkter i sektorer, hvor direkte
elektrificering ikke er mulig eller forbundet med meget sto-
re omkostninger. Dette kan være sektorer som søfarten og
luftfarten samt dele af industrien og dele af den tunge vej-
transport.
Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren afholder
udbud, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ministe-
ren vil kunne fastsætte betingelser for ydelse af støtte i
udbudsmateriale, indgå kontrakter med de vindende tilbuds-
givere, administrere kontrakterne og udbetale støtte i over-
ensstemmelse med disse.
Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter
VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse
nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver
og beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som af-
holder udbuddene, herunder evaluerer indkomne tilbud på
baggrund af udbudsmaterialet og indgår kontrakter med de
vindende tilbudsgivere. Energistyrelsen vil også varetage
opgaven med at administrere kontrakter indgået med vin-
dende tilbudsgivere, herunder udbetaling af støtte.
Udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter vil
skulle være i overensstemmelse med EU’s statsstøttereg-
ler. Dette indebærer bl.a., at udbudsbetingelser, kontrakter
med vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte vil skulle
overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra
EU. Afhængig af den konkrete udformning af udbuddene,
vil støtteordningen skulle statsstøtteanmeldes og godken-
des af Europa-Kommissionen, før udbuddene kan afholdes
af ministeren. Såfremt udbuddene ifølge statsstøttereglerne
skal godkendes af Europa-Kommissionen, vil bestemmelsen
først blive sat i kraft, når og i det omfang godkendelsen
foreligger. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens
ikrafttræden.
Såfremt udbud afholdes, vil information om udbuddene
fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og der vil også bli-
ve udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Eftersom selve
proceduren for tildeling af støtte skal være gennemsigtig, vil
der skulle være en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgive-
re vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsproces-
sen. De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v.,
vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud
for afholdelse af det pågældende udbud.
2.3. VE-anlæg i ø-drift
2.3.1. Gældende ret
Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusord-
ningen, grøn pulje og garantifonden er fem gældende ord-
ninger i VE-lovens kapitel 2. Hensigten med ordningerne er
at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale accept
af sådanne nye anlægsprojekter.
VE-anlæg, der ikke nettilsluttes (dvs. hverken nettilsluttes i
egen forbrugsinstallation fra det kollektive net eller direkte
til det kollektive net), siges at være i ø-drift. Vindmøller,
bølgekraftsanlæg, vandkraftværker, solcelleanlæg på havet
og solcelleanlæg på søer i ø-drift er efter gældende regler
omfattet af VE-ordningerne. For så vidt angår solcellean-
læg på land er anvendelsesområdet for værditabsordningen,
salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje i
henhold til lovbestemmelsernes ordlyd afgrænset til solcel-
leanlæg, som nettilsluttes på henholdsvis terræn og taget af
bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med
henblik på opsætning af solceller. Solcelleanlæg på land,
der er i ø-drift, kan efter de gældende regler derfor forment-
lig ikke anses for at være omfattet af værditabsordningen,
salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje,
da sådanne anlæg ikke nettilsluttes.
Reglerne vedrørende garantifonden er uklare, men må for-
mentlig fortolkes således, at garantifonden finder anvendel-
se for både vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og
vandkraftværker i ø-drift.
Nedenfor gennemgås gældende regler for de fem ordninger.
2.3.1.1. Værditabs- og salgsoptionsordning
Opstilleren af visse VE-anlæg skal i henhold til værditabs-
ordningen betale for det værditab på en beboelsesejendom,
som forårsages ved opstillingen. Opstilleren, der skal betale
for et værditab på 1 pct. eller mere af en beboelsesejendom-
mens værdi, skal desuden i henhold til salgsoptionsordnin-
gen i visse tilfælde tilbyde ejeren af beboelsesejendommen
at købe ejendommen ved salgsoption. Værditabs- og salgs-
optionsordningen reguleres i VE-lovens §§ 6-12.
Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, at opstilleren skal
betale for værditab på en beboelsesejendom, som forårsages
ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsma-
ster.
2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcellean-
7
læg på søer, som har en installeret effekt på 500 kW eller
derover.
3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcellean-
læg på søer, som har en installeret effekt på 50 kW eller
derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500
m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn eller
sø på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har
opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet
installeret effekt på 500 kW eller derover.
4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger
eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på
opsætning af solceller.
5) Solcelleanlæg på havet.
6) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet
ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lo-
vens § 50 d.
7) Hybridanlæg.
Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 4, at havvindmøller,
der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til
store havvindmølleparker efter de gældende bestemmelser i
VE-lovens § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, er undtaget fra kravet
om betaling af værditab.
Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 2 og 5, at kravet om beta-
ling af værditab kan nedsættes eller bortfalde, såfremt ejeren
har medvirket til tabet, og at kravet bortfalder, såfremt vær-
ditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens
værdi.
Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 6, at krav på betaling af
værditab forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyndig-
hedens afgørelse herom.
Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 7, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
værditabsordningen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendt-
gørelse nr. 935 af 18. juni 2022 om værditabsordningen,
salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden (herefter
bekendtgørelse om værditabsordningen m.v.).
Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 1 og 3, at opstilleren,
der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal
betale herfor efter VE-lovens § 6, skal tilbyde ejeren af
beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsopti-
on. Dette omfatter dog ikke opstillere af vindmøller opstillet
på de nationale testcentre for store vindmøller. Har ejeren af
beboelsesejendommen medvirket til værditabet, kan salgs-
optionen beløbsmæssigt nedsættes eller bortfalde.
Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 2, at retten til at få
tilbudt en salgsoption fra en opstiller omfatter ejere af føl-
gende beboelsesejendomme:
1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende
i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra en
vindmølle, og som i medfør af en afgørelse fra taksations-
myndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt
værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens
værdi.
2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende
i en afstand af op til 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraf-
tanlæg eller vandkraftværk, og som i medfør af en afgørelse
fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har
fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelses-
ejendommens værdi.
Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 4, at krav på at få
tilbudt en salgsoption bortfalder, hvis ejeren af beboelses-
ejendommen indgår aftale med opstilleren om værditabets
størrelse efter VE-lovens § 7, stk. 1.
Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 5, at ejeren først
skal meddele opstilleren, om ejeren ønsker at benytte den
tilbudte salgsoption, efter taksationsmyndigheden har truffet
afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse efter
VE-lovens § 7, dog senest 1 år efter første producerede kilo-
watt-time. Tidsfristen er dog for landbrugsejendomme altid
mindst 6 måneder og for øvrige ejendomme altid mindst
3 måneder fra det tidspunkt, hvor taksationsmyndighedens
afgørelse efter § 7 foreligger.
Det fremgår af § 6 a, stk. 6, at opstilleren og ejeren af be-
boelsesejendommen aftaler tidspunktet og vilkårene for ind-
frielsen af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt
opstilleren, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen. Allere-
de udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved
indfrielse af salgsoptionen.
Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 7, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om salgs-
optionsordningen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgø-
relse om værditabsordningen m.v.
Det fremgår af VE-lovens § 7, stk. 1, at det er taksati-
onsmyndigheden, der træffer afgørelse om værditabets og
salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurde-
ring heraf. Taksationsmyndigheden foretager vurderingen og
træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelleanlægget, bøl-
gekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede
kilowatt-time. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendom-
men kan uanset 1. pkt. indgå aftale om værditabets og
salgsoptionens størrelse efter VE-lovens § 9, stk. 10. Tak-
sationsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for en
administrativ myndighed, jf. VE-lovens § 12, stk. 1.
Det fremgår af VE-lovens § 11, at i sager, hvor taksations-
myndigheden tilkender værditabsbetaling, eller hvor opstil-
leren skal tilbyde salgsoption, afholder opstilleren sagsom-
kostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekretari-
at. I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anven-
des indbetalte gebyrer efter VE-lovens § 9, stk. 8, og §
10, stk. 2, til dækning af taksationsmyndighedens og sekre-
tariatets omkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af
klima-, energi- og forsyningsministeren.
8
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at opstilleren af anlæg
omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, skal afholde et offent-
ligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens
konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme,
og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for vær-
ditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstilleren
aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
VE-lovens § 9, stk. 2 og 3, regulerer, hvornår mødet skal
afholdes for de forskellige typer af anlæg omfattet af VE-lo-
vens § 6, stk. 1, og hvornår og hvordan indkaldelse til mødet
skal ske.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 4, at indkaldelse skal
sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som
helt eller delvis er beliggende i nær- og mellemzonen fra
den eller de planlagte vindmølleplaceringer, en afstand af
op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af sol-
celleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker eller en
afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger
inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte
havvindmølleplaceringer.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 5, at brevet med den
skriftlige meddelelse, jf. VE-lovens § 9, stk. stk. 3, sendes af
klima-, energi- og forsyningsministeren til ejere og beboe-
re. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver en
liste over adresser på bygninger omfattet af VE-lovens § 9,
stk. 4, nr. 1-3, til opstilleren. Klima-, energi- og forsynings-
ministeren videregiver endvidere en liste til opstilleren over
beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i
en afstand af op til seks gange højden fra den eller de plan-
lagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200
m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder
klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbej-
delse af listerne og udsendelse af den skriftlige meddelelse.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren skal godkende den skriftlige meddelel-
ses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden
den skriftlige meddelelse efter VE-lovens § 9, stk. 3, ud-
sendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige
godkende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsop-
tions- og VE-bonusordningen, som opstilleren skal udlevere
på det offentlige møde, jf. VE-lovens § 9, stk. 1, og kan
pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herun-
der visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orien-
teringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme
der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden
fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en
afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer
af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf.
VE-lovens § 9, stk. 8.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 7, at ejere, der vurderer,
at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg eller vandkraftværker påfører deres beboel-
sesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af
værditab og salgsoption til klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde,
jf. VE-lovens § 9, stk. 1. Er reglerne om orientering i VE-lo-
vens § 9, stk. 3-6, ikke overholdt, løber anmeldelsesfristen
dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er
opfyldt.
Det fremgår af VE-lovens 9, stk. 8, at ejere ikke betaler
sagsomkostninger for behandling af krav efter VE-lovens §
9, stk. 7 for værditab og salgsoption på beboelsesejendom-
me, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op
til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølle-
placeringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller
de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg
eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en gruppe,
beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles
flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker,
beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre ejere be-
taler samtidig med anmeldelsen af krav efter VE-lovens § 9,
stk. 7, et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til klima-,
energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, så-
fremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling eller sagen
bortfalder.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 10, at indgår opstilleren
og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse,
kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndig-
heden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og for-
syningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En
aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og
salgsoption bortfalder.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 11, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger der vide-
regives til opstilleren. Bestemmelsen er udmøntet i bekendt-
gørelse om værditabsordningen m.v.
2.3.1.2. VE-bonus
Opstilleren af visse VE-anlæg skal tilbyde beboere, der er
naboer til det pågældende anlæg et årligt beløb, der kaldes
VE-bonus, svarende til en del af værdien af anlæggets pro-
duktion. Den VE-bonus, man får udbetalt, er ikke et fast be-
løb, men udregnes på baggrund af den såkaldte VE-bonus-
sats. Den forventede gennemsnitlige udbetaling fra et typisk
solcelleanlæg vil, afhængigt af vejr og elpris det pågældende
år, være ca. 2.500 kr. årligt. VE-bonussatsen er fast, men
afhænger dog af, hvor mange husstande i et område, der
er berettiget til VE-bonus, og som vælger at søge det, da
der er et loft over den samlede udbetaling på 1,5 % af
anlæggets produktion. VE-bonus udbetales én gang årligt, i
hele anlæggets levetid, og den er skattefri jf. § 7 R i lov
om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) jf.
lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021. VE-bonus
reguleres i VE-lovens § 13.
Det fremgår således af VE-lovens § 13, stk. 1, at opstilleren
9
skal tilbyde beboere, der er naboer til anlægget, en årlig
VE-bonus ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.
3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret
til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 2, at § 13, stk. 1,
nr. 1, ikke omfatter vindmøller på under 25 m, vindmøller
opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og
havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er
udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1,
og § 23.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at VE-bonus, som
er udbetalt eller udbetales af opstilleren efter regler fastsat i
medfør af VE-lovens § 13, stk. 4, ikke indgår ved vurdering
af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige og
medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 4, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvem der er
omfattet af pligten til at tilbyde VE-bonus, herunder om
kredsen af berettigede modtagere, beregningsgrundlaget og
størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt, fastsættelse af
sanktion, udbetalingsperiode, frister og renter. Bestemmel-
sen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december
2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcel-
leanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.
2.3.1.3. Grøn pulje
Grøn pulje blev oprettet på baggrund af en række analyser,
som blev aftalt med energiaftalen af 29. juni 2018. På bag-
grund af analyserne blev energiforligskredsen (regeringen
(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Liberal Alliance og Alternativet) i november 2019 enige om
at oprette en grøn pulje, hvor opstilleren ved opstilling af
visse vedvarende energianlæg indbetaler et beløb pr. opstil-
let MW til en pulje i den pågældende kommune, hvor VE-
anlægget opstilles. Beløbssatserne blev senere hævet som en
del af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, som blev
indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet
den 22. juni 2020. Grøn pulje reguleres i VE-lovens § 14.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstilleren senest
14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal ind-
betale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje,
ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.
3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er
opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles
forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den ka-
pacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at VE-lovens § 14,
stk. 1, nr. 1, ikke omfatter vindmøller på under 25 m, vind-
møller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøl-
ler og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område,
som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk.
3, nr. 1, og § 23. Det fremgår desuden, at hvis flere kommu-
nalbestyrelser har vetoret efter § 22 b, så skal opstilleren
fordele og indbetale beløbet efter VE-lovens § 14, stk. 4,
ligeligt mellem de berettigede kommuner. Det fremgår desu-
den, at der skal betales et beløb efter VE-lovens § 14, stk. 4,
svarende til de VE-teknologier omfattet af VE-lovens § 14,
stk. 1-3, som er omfattet af hybridanlægget efter VE-lovens
§ 14, stk. 1, nr. 4.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at opstillere omfattet
af VE-lovens § 14, stk. 1 og 2, skal betale et beløb, som
svarer til
1) 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,
2) 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,
3) 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og
4) 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 5, at kommunalbestyrel-
sen yder tilskud fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke
allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunal-
bestyrelsen overføre det af opstilleren indbetalte beløb til
statskassen.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 6, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn
pulje. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742
af 30. maj 2020 om grøn pulje (herefter bekendtgørelse om
grøn pulje).
Grøn pulje administreres af kommunerne, som indkalder til
ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Mid-
lerne kan anvendes bredt til kommunale formål, og kommu-
nerne har bl.a. mulighed for at prioritere, at midlerne tildeles
projekter ansøgt af nære naboer til VE-anlæg samt til grønne
tiltag i kommunen.
2.3.1.4. Garantifonden
Garantifonden er en ordning i medfør af VE-lovens § 21,
som har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller,
solcelleanlæg, bølgekrafts- og vandkraftsanlæg ved at øge
den lokale interesse i sådanne nye projekter.
10
Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulig-
hederne for lokale vindmølle-, solcelle-, bølgekrafts- og
vandkraftslav og dermed forbedre mulighederne for lokalt
forankrede projekter.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af
garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre loka-
le initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af
forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer,
tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af an-
søgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en
eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog
ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som
nævnt i VE-lovens § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen for-
brugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter ud-
bud, jf. VE-lovens § 23.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er
betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgnings-
tidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:
1) Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har
mindst ti deltagere.
2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativ-
gruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse
i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget plan-
lægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af
højst 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget
planlægges opstillet. Ved havvind-møller etableret uden for
udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kom-
mune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16
km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe,
beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere
solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcellean-
læg.
3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i
lavet eller i initiativgruppen.
4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet
vurderes som realistisk.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfat-
ter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår
til formål som nævnt i VE-lovens § 21, stk. 1. Garantien
bortfalder ved nettilslutningen af anlægget, ved møller dog
senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke
gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt,
medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 5, at inden for en
ramme på 10 mio. kr. træffer klima-, energi- og forsynings-
ministeren afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra
vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen. Der ydes
garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan
maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens §
21, stk. 1-5, også gælder for bølgekrafts- og vandkraftslav,
som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles
flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bøl-
gekraftanlæg.
2.3.1.5. Opstilleres oplysningspligt
Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere
af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker efter anmodning skal meddele klima-, energi- og
forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for
administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions- og
VE-bonusordningens gennemførelse og evaluering af værdi-
tabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.
Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 2, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Bestemmelsen
er udmøntet i bekendtgørelse om værditabsordningen mv.,
bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bo-
nusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker og bekendtgørelse om grøn
pulje.
2.3.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den
teknologiske udvikling medfører, at der inden for den nær-
meste fremtid kan blive etableret VE-anlæg i ø-drift. Mini-
steriet vurderer derfor, at der er behov for at ændre anven-
delsesområdet for VE-ordningerne i to henseender for at
fremtidssikre reglerne.
Det ene ændring vedrører det forhold, at anvendelsesområ-
det for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bo-
nusordningen og grøn pulje i forhold til solcelleanlæg på
land, dvs. på terræn og solcelleanlæg på taget af eller inte-
greret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning
af solceller, i henhold til lovbestemmelsernes ordlyd, bl.a. er
afgrænset til solcelleanlæg, der ”nettilsluttes”. Det er derfor
ministeriets vurdering, at reglerne må fortolkes således, at
ordningerne ikke omfatter solcelleanlæg på land i ø-drift,
da de ikke nettilsluttes (dvs. hverken nettilsluttes i egen
forbrugsinstallation fra de kollektive net eller direkte til det
kollektive net).
Der er tale om en utilsigtet afgrænsning i gældende ret ved
anvendelsen af ordet ”nettilsluttes”, og ministeriet vurderer,
at solcelleanlæg på land i ø-drift skal være omfattet af ord-
ningerne således, at det i forhold til anvendelsesområdet
for ordningerne er uden betydning om anlægget skal etable-
res i ø-drift eller nettilsluttes. Vindmøller, bølgekraftsanlæg,
vandkraftværker, solcelleanlæg på havet og solcelleanlæg på
søer i ø-drift er efter gældende regler omfattet af VE-ordnin-
gerne.
Det forslås derfor, at solcelleanlæg på land i ø-drift omfat-
tes af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bo-
11
nusordningen og grøn pulje på samme måde som andre
solcelleanlæg på land.
Den anden ændring vedrører det forhold, at anvendelsesom-
rådet for garantifonden formentlig må anses for generelt
at omfatte VE-anlæg i ø-drift. Betingelserne for ydelse af
garanti i henhold til reglerne om garantifonden medfører
dog formentlig i praksis, at ordningen ikke vil være relevant
for sådanne anlæg.
Ministeriet vurderer, at det ikke har været hensigten, at ga-
rantifonden skal finde anvendelse for projekter vedrørende
VE-anlæg i ø-drift, men at reglernes eventuelle anvendelse i
forhold til VE-anlæg i ø-drift i stedet er et udtryk for, at der
ikke blev taget højde for sådanne anlæg i forbindelse med
reglernes vedtagelse.
Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulig-
hederne for lokale vindmøllelav og andre lokale initiativ-
grupper og dermed forbedre mulighederne for lokalt forank-
rede VE-projekter.
Efter gældende regler omfatter garantifonden ikke VE-an-
læg, der nettilsluttes i egen forbrugsinstallation, hvor en
betydelig del af elproduktionen forbruges af elproducenten
selv, og ministeriet vurderer, at ordningen heller ikke skal
gælde for projekter vedrørende VE-anlæg i ø-drift, idet hele
elproduktionen fra sådanne anlæg forbruges af elproducen-
ten selv, og dermed ikke ledes ud på det kollektive net.
Det foreslås derfor, at reglerne om garantifonden ændres
således, at det kommer til at følge af bestemmelsens ordlyd,
at ordningen ikke finder anvendelse i forhold til projekter
om VE-anlæg der ikke nettilsluttes.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 1-4, og bemærkningerne hertil.
2.4. Adgang til negativt pristillæg
2.4.1. Gældende ret
I henhold til lovens § 43 f, kan klima-, energi- og forsy-
ningsministeren for elektricitet produceret på anlæg, som
anvender biogas, yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh,
som sammenlagt med markedsprisen udgør 82,5 øre pr.
kWh. Tilsvarende kan ministeren i henhold til lovens §
43 g for elektricitet produceret på anlæg, som anvender
forgasningsgas fremstillet ved biomasse, yde et pristillæg på
det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen
udgør 82,5 øre pr. kWh.
Der er ikke i VE-loven i dag en eksplicit bestemmelse, der
klart og tydeligt fastslår, at der er mulighed for at modregne
en høj markedspris i beregning og udbetaling af pristillæg
efter § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1. En sådan eksplicit be-
stemmelse fandtes i de tidligere regler i elforsyningsloven,
men udgik som følge af en utilsigtet redaktionel fejl ved
en lovændring i 2008. En sådan adgang til modregning må
dog stadig indfortolkes i bestemmelserne om en fast prisaf-
regning, idet det i loven fastsatte beløb for markedspris og
pristillæg udgør et loft, hvorefter anlæg ikke er berettiget til
en højere afregning, jf. førnævnte bestemmelser i §§ 43 f og
43 g. Energistyrelsen administrerer reglerne på dette grund-
lag. Modregning er et relevant tiltag at bringe i anvendelse,
hvor markedsprisen i sig selv overstiger det faste samlede
beløb for pristillæg og markedspris, der er fastsat i bestem-
melserne.
Det fremgår af lovens §§ 43 f, stk. 1, 3. pkt. og 43 g, stk.
1, 3. pkt., at anlægsejeren med virkning fra et årsskifte kan
vælge at modtage pristillæg efter bestemmelsernes stk. 2
i stedet for en fast prisafregning efter stk. 1. Ejeren kan
således vælge at modtage pristillæg i tillæg til markedspri-
sen i stedet for fast afregning. Vælger ejeren at modtage
pristillæg efter stk. 2, afhænger virksomhedens indtjening
af, hvordan markedsprisen for el udvikler sig, da støttemod-
tageren ud over pristillægget også modtager markedsprisen
for el. Valg af støttemodel er bindende, indtil der med virk-
ning fra et årsskifte kan vælges ny støttemodel.
Det følger af § 51 i VE-loven, at netvirksomhederne på
timebasis indberetter mængden af den elektricitet, der er
produceret på anlæg omfattet af bl.a. §§ 43 f og 43 g, til
Energistyrelsen. Energinet fastsætter retningslinjer for opgø-
relse og indberetning af elproduktionen. Af bestemmelsens
stk. 2, nr. 1, følger endvidere, at markedsprisen for elektri-
citet produceret på anlæg omfattet af bl.a. §§ 43 f og 43
g, fastsættes på timebasis som spotprisen for elektricitet i
det pågældende område. Med spotpris for elektricitet menes
den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr.
kWh på spotmarkedet for pågældende område, jf. § 51, stk.
3.
VE-lovens § 52 fastsætter bl.a., at Energinet skal sælge
elproduktion fra andre VE-elproduktionsanlæg, herunder an-
læg omfattet af §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1, på Nordpool
og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet har
udliciteret denne opgave til virksomheden Vindstød A/S.
Opgaven med at udbetale pristillæg efter §§ 43 f og 43 g,
er delegeret fra klima-, energi- og forsyningsministeren til
Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december
2021 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Energisty-
relsen fik per 1. januar 2018 overdraget opgaven med admi-
nistration af støtte til vedvarende energi fra Energinet.
I lovens § 51, stk. 4 og 5, er der eksplicitte bestemmelser
om modregning og negativt pristillæg, men de vedrører an-
dre VE-støtteordninger (forsøgshavvindmøller, vindmøller
på markedsvilkår og husstandsvindmøller og solceller), og
ikke støtten til biogas og forgasningsgas fremstillet ved bio-
masse.
Energistyrelsen fører tilsyn med, at de støtteberettigede an-
læg ikke er genstand for overkompensation. Der er et forbud
mod overkompensation i de EU-retlige statsstøtteregler.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
12
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at VE-loven fremadrettet bør indeholde en eksplicit adgang
til at foretage modregning ved anvendelse af et negativt
pristillæg, når der ydes økonomisk støtte på baggrund af fast
prisafregning efter §§ 43 f, stk. 1 eller 43 g, stk. 1. Det
vurderes at være en redaktionel fejl, at bestemmelsen om
adgang til modregning udgik ved en lovændring i 2008,
hvor hjemmelsgrundlaget for biogasstøtte i forbindelse med
elproduktion blev flyttet fra lov om elforsyning til VE-loven
i 2008. En adgang til at foretage modregning kan imidlertid
udledes af det eksisterende regelgrundlag. Med den foreslå-
ede præcisering af denne adgang i en klar og udtrykkelig
bestemmelse sikres der dog klarhed uden for enhver tvivl
om, at producenter af elektricitet ikke kan opnå en afregning
pr. kWh, der overstiger den for året fastsatte afregningspris
pr. kWh, når markedsprisen på elektricitet i sig selv oversti-
ger denne.
2.5. Tilsyn med elproducerende anlæg på hav
2.5.1. Gældende ret
Når et nyt elproduktionsanlæg på havet skal etableres og
producere elektricitet, kræver det en række tilladelser, her-
under fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Opstilleren af elproduktionsanlæg på havet skal for det
første have en forundersøgelsestilladelse efter VE-lovens §
22. Tilladelser til forundersøgelser gives enten til vinderen
af de statslige udbud eller efter modtagelse af ansøgning
om. etablering af havvindmølleparker uden for udbud (den
såkaldte åben dør-ordningen).
For at opnå tilladelse til forundersøgelse efter ansøgning
skal en række betingelser være opfyldt. Tilladelsen er blandt
andet betinget af, at ansøgeren har den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet, og om området, hvor udnyttelse af
vedvarende energi skal finde sted, er relevant. Tilladelsen
kan endvidere betinges af vilkår, herunder om de forhold,
som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelser-
nes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte
forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overhol-
delse af miljø- og sikkerhedskrav og lign, jf. VE-lovens §
22, stk. 8.
Opstiller af et elproduktionsanlæg på havet skal for det an-
det have en etableringstilladelse efter VE-lovens § 25. For
at opnå tilladelse til etablering af elproducerende anlæg på
havet skal en række betingelser være opfyldt. Disse betin-
gelser er beskrevet i kapitel 3 i VE-loven og øvrig sektor-
lovgivning, herunder lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurde-
ringsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober
2021. Tilladelsen er blandt andet betinget af, at ansøgerne
har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter §
24 i VE-loven, og at ansøgerne har den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet. Tilladelsen kan endvidere betinges
af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, instal-
lationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse
for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske, sikker-
heds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering
og drift, herunder ophold og beboelse, jf. VE-lovens § 25.
Derudover skal elproduktionsanlæg på havet have en elpro-
duktionstilladelse til at producere strøm, jf. § 29 i VE-lo-
ven. Tilladelsen er betinget af, at ansøgeren kan dokumen-
tere, at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er op-
fyldt. En tilladelse efter § 29 gives som udgangspunkt for
25 år og kan efter ansøgning forlænges. Der kan i tilladelsen
stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold
vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig
overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27
og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM), om tilsynsforpligtelse i
forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt
til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.
Det følger af VE-lovens § 58, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning
af omkostninger ved behandling af ansøgninger om tilladel-
se, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 22, § 25, og §
29, og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelserne. Be-
myndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om betaling
for myndighedsbehandling i Energistyrelsen nr. 1460 af 25.
juni 2021, § 1, stk. 2.
Det følger af VE-lovens § 59, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i
forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse
med udøvelse af tilsyn hos Energinet, andre elproduktions-
virksomheder, samt disses koncernforbundne virksomheder
og berørte forbrugere kan indhente oplysninger, som er nød-
vendige til varetagelsen af deres opgaver.
Det følger af VE-lovens § 71, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at for-
hold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser
i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en
nærmere angivet frist.
Det følger af § 72, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med
bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25
eller 29 uden tilladelse.
Det følger af § 72, stk. 1, nr. 5, i VE-loven, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med
bøde den, der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilla-
delse efter §§ 22, 24, 25 og 29.
Det følger af § 72, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med
bøde den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud
efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt for-
hold.
Det følger af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 7, at medmindre
13
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med
bøde den, der undlader at afgive oplysninger som omhandlet
i § 59.
Det følger endelig af § 72, stk. 1, nr. 8, i VE-loven, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning
straffes med bøde den, der meddeler klima-, energi- og for-
syningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenæv-
net urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmod-
ning undlader at afgive oplysninger.
Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsmi-
nisterens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Opga-
ven med at føre tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energi-
styrelsens opgaver og beføjelser, således at Energistyrelsen
foretager og administrerer tilsynet.
Energistyrelsen fører i dag tilsyn med vilkårene i forunders-
øgelsestilladelser, jf. VE-lovens § 22, etableringstilladelser
jf. VE-lovens § 25 og elproduktionstilladelser jf. VE-lovens
§ 29. Der føres primært et distancetilsyn, hvori der påses,
at de bagvedliggende selskaber har den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet til at drive og nedtage parkerne samt
at miljøvilkårene i tilladelserne, jf. §§ 22, 25 og 29 over-
holdes. Derudover føres der i mindre omfang et fysisk til-
syn, hvor det påses om miljøvilkårene i tilladelser overhol-
des. Energistyrelsen indhenter i forbindelse med udøvelsen
af tilsyn blandt andet oplysninger om tilladelsesindehavers
tekniske og økonomiske forhold, herunder årsregnskaber.
Energistyrelsen fastsætter derudover i etableringstilladelser
vilkår om, at tilladelsesindehaveren skal facilitere transport
og ophold i forbindelse med tilsyn.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det er med energiaftalen af 29. juni 2018 indgået aftale om,
at der skal udbydes tre havvindmølleparker med en kapacitet
på mellem 800 – 1000 MW inden udgangen af 2030. Der
er efterfølgende indgået flere aftaler om yderligere udbyg-
ning af havvind, herunder i Delaftale af 6. december 2021
mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kri-
stendemokraterne om investeringer i et fortsat grønnere
Danmark, og Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. ju-
ni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Dolkeparti, Liberale Allian-
ce, Alternative og Kristendemokraterne. Derudover er der
set en øget interesse for etablering af havvindmølleparker
gennem åben dør-ordningen). Der forventes derfor, at der i
de kommende år, vil blive etableret en række havvindmølle-
parker.
Derudover er flere elproduktionstilladelser for de havvind-
mølleparker, som blev etableret i starten af år 2000 ved at nå
deres udløbsdato. Dette giver et øget behov for at føre tilsyn
med blandt andet, at tilladelsesindehavere har den tekniske
og finansielle kapacitet til at kunne foretage nedtagning og
oprydning af parkerne. Der ses derudover et stigende antal
ansøgninger om levetidsforlængelse af eksisterende ældre
parker, hvilket kræver ekstra vedligehold af parkerne grun-
det udløb af designlevetid og dermed også et øget tilsyn med
at vedligeholdskravene overholdes.
Klima-, energi- og forsyningsministeriet foreslår derfor, at
det med en eksplicit hjemmel i VE-loven præciseres, at
klima-, energi- og forsyningsministeren har mulighed for at
fastsætte vilkår i forbindelse med udstedelsen af forundersø-
gelsestilladelser, etableringstilladelser og elproduktionstilla-
delser samt føre tilsyn med forundersøgelses-, etablerings-
og elproduktionstilladelser, som udstedes med hjemmel i
VE-lovens §§ 22, 25 og 29.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende solcelleanlæg i ø-
drift, kan potentielt have en positiv indvirkning på den loka-
le accept af projekter vedrørende sådanne anlæg og dermed
også medføre positive konsekvenser i forhold til delmål
7.2., hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale
energimix skal øges væsentligt inden 2030. Det er imidlertid
stor usikkerhed om, hvorvidt det bliver aktuelt med solcel-
leanlæg i ø-drift, og hvilken karakter sådanne eventuelle
anlæg vil have. Det forventes, at ændringen højst vil have
begrænset klimamæssige konsekvenser.
Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med
elproducerende anlæg på havet vurderes ikke at medføre
konsekvenser for FN’s verdensmål.
Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-
støtte til forsøgsvindmøller medfører indirekte en igangsæt-
telse af konkrete initiativer til reduktion af Danmarks eller
andre landes drivhusgasudledninger (verdensmål 13). Lov-
forslaget implementerer støtteordninger til forsøgsvindmøl-
ler, hvilket skal skabe incitament til yderligere forskning og
udvikling for i særdeleshed mere effektive vindmøller og
lavere LCOE (Levelized Cost of Energy). Opstilling af for-
søgsvindmøller vil samtidig medføre, at fossile brændstoffer
vil blive fortrængt.
Denne del af lovforslaget har derfor i første omgang primært
indirekte positive konsekvenser for FN’s verdensmål, men
der forventes på sigt at opstå afledte positive konsekvenser
af den yderligere forskning for en række af FN’s verdens-
mål, herunder delmål 7.1. for universel adgang til pålidelig
og moderne energiforsyning til en overkommelig pris, del-
mål 7.2. for andelen af vedvarende energi i det globale ener-
gimix og delmål 7.3. om fordobling af den globale hastighed
for forbedring af energieffektivitet.
Indflydelsen af de indirekte positive konsekvenser for FN’s
verdensmål er vanskelig at kvantificere, da konsekvenserne
er indirekte.
Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-
te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra
14
elektricitet (Power-to-X) vil have konsekvenser for FN’s
verdensmål afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslå-
ede bestemmelse anvendes. Eventuelle konsekvenser kan
derfor endnu ikke vurderes. Såfremt bestemmelsen anven-
des, kan der være positive konsekvenser i forhold til delmål
7.2., hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale
energimix skal øges væsentligt inden 2030. Udbuddene vil
kunne støtte anvendelse af el fra vedvarende energikilder
samt muligvis yderligere udbygning med vedvarende ener-
gi. Dette skyldes, at Power-to-X-teknologien kan producere
grøn brint og andre bæredygtige brændstoffer og produkter
ved anvendelse af store mængder vedvarende energi. Power-
to-X kan erstatte fossile alternativer i sektorer, der er svære
at elektrificere direkte som f.eks. luftfarten, søfarten samt
dele af den tunge landstransport og industrien.
Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt
pristillæg og lovforslagets § 1, nr. 7 vil ikke medføre konse-
kvenser for FN’s verdensmål.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets § 1, nr. 1-4 vedrørende VE-anlæg i ø-drift
medfører potentielt øgede økonomiske omkostninger af be-
grænset omfang for Energistyrelsen og Taksationsmyndig-
heden i forbindelse med at solcelleanlæg i ø-drift omfattes
af VE-ordningerne. Det er usikkert, om der vil blive opført
solcelleanlæg i ø-drift omfattet af VE-ordningerne, og det
forventes, at der højest vil blive tale om få anlæg inden for
den nærmeste fremtid. Omkostningerne vurderes derfor ikke
at være væsentlige.
Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrører tilsyn med
elproducerende anlæg på havet. Idet der er tale om en præci-
sering af den gældende retstilstand, medfører ændringerne
ikke materielle ændringer eller øgede økonomiske omkost-
ninger for klima-, energi- og forsyningsministeriet eller det
offentlige i øvrigt.
Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-
støtte til forsøgsvindmøller medfører ikke økonomiske kon-
sekvenser i form af merudgifter. Ordningen finansieres for-
venteligt med 162,7 mio. kr. (2020-priser) til forsøgsvind-
møller på land fra energiaftalen af 29. juni 2018, der blev re-
serveret i klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 af 22.
juni 2020 og 100 mio. kr. fra Aftale om grøn skattereform
for industri mv. af 24. juni 2022 til forsøgsvindmøller på
hav. Da støtten ændres fra driftsstøtte til investeringsstøtte
vil udgiftsprofilen ændre sig, da midlerne forventes udbetalt
over en væsentligt kortere periode og fordi midlerne forven-
tes udgiftsført på tidspunktet for meddelelse af tilsagn om
støtte. Det forventes, at støtten fordeles på tilsagn for halv-
delen af de afsatte midler i henholdsvis 2023 og 2024. Yder-
ligere støtte, eksempelvis støtte efter 2024, forudsætter at
der afsættes midler hertil.
Det vurderes umiddelbart, at afledte implementeringskonse-
kvenser for staten er begrænsede. Energistyrelsen admini-
strerer i forvejen de gældende støtteordninger for forsøgs-
vindmøller, og det forventes ikke umiddelbart, at de nye
støtteordninger for forsøgsvindmøller, markant vil ændre det
nødvendige arbejde med at administrere disse, om end der
dog vil være behov for ændringer.
De foreslåede ændringer vurderes generelt ikke umiddelbart
at øge omfanget af Energistyrelsens opgaver væsentligt. En
eventuel forøgelse af opgaver, forventes således afholdt in-
den for de afsatte midler.
Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-
støtte til forsøgsvindmøller vurderes ikke at have økonomi-
ske konsekvenser for regioner eller kommuner.
Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-
te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra
elektricitet (Power-to-X) vil have økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenser for det offentlige afhæn-
ger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bestemmelse
anvendes. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme
eventuelle fremtidige og endnu ukendte politiske aftaler
og ønsker. Lovforslagets eventuelle konsekvenser for det
offentlige kan derfor endnu ikke vurderes.
Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt
pristillæg, vil ikke have økonomiske konsekvenser og im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige, idet der alene
er tale om en præcisering af de gældende regler om pristil-
læg iht. støtteordningerne i §§ 43 f og g. Administrationen
af en modregningsadgang vil blive videreført uændret af
forslaget. Der er pt. en del støttemodtagende anlæg (mellem
50-100), der er reguleret efter § 43 f, stk. 1., mens der kun er
et fåtal anlæg (under 10), der er reguleret efter § 43 g, stk. 1.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget le-
ver op til princip 1 om enkle og klare regler. Lovforslaget le-
ver op til princip 2 om digital kommunikation, da VE-loven
allerede giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om
digital kommunikation, herunder regler om anvendelse af
et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk
anvendelse for visse personer og virksomheder.
De øvrige principper vurderes ikke at være relevante for
lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende VE-anlæg i ø-drift vil
medføre økonomiske omkostninger for opstillere af sådanne
anlæg, der er forbundet med ordningerne eftersom solcel-
leanlæg i ø-drift omfattes af værditabsordningen, salgsopti-
onsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje. Omkost-
ningerne for den enkelte opstiller vil afhænge af det pågæl-
dende anlægs størrelse og øvrige karakter samt omfanget
og karakteren af beboelse i området omkring anlægget. At
solcelleanlæg i ø-drift omfattes af ordningerne vil samtidig
kunne have positive økonomiske konsekvenser for erhvervs-
15
livet ved at fremme lokal accept af etablering af sådanne an-
læg. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt der vil blive opført
solcelleanlæg i ø-drift omfattet af ordningerne, og hvilken
karakter sådanne eventuelle anlæg vil have. Det forventes, at
der højst vil blive tale om få anlæg inden for den nærmeste
fremtid. Det er på denne baggrund ikke muligt at estimere
de samlede økonomiske konsekvenser, men det vurderes, at
der vil være tale om mindre konsekvenser.
At solcelleanlæg i ø-drift omfattes af værditabsordningen,
salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje
vil også medføre de administrative omkostninger for opstil-
leren af sådanne anlæg, der er forbundet med ordningerne,
herunder afholdelse af offentligt møde om ordningerne. Da
det forventes, at der højst vil blive opført få solcelleanlæg
i ø-drift omfattet af ordningerne inden for den nærmeste
fremtid vurderes det, at der vil være tale om mindre konse-
kvenser.
Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med
havvindmølleparker vurderes ikke, at medføre øgede økono-
miske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet,
idet der er tale om en præcisering af den gældende retstil-
stand, og at ændringerne dermed ikke medfører materielle
ændringer.
Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-
støtte til forsøgsvindmøller vurderes ikke at have negative
økonomiske omkostninger for erhvervslivet.
Det forventes at investeringsstøtteordningen vil have positi-
ve økonomiske konsekvenser for fabrikanter og opstillere
af forsøgsvindmøller svarende til den forventede bevillings-
mæssige ramme på 162,7 mio. kr. til forsøgsvindmøller på
land samt 100 mio. kr. til forsøgsvindmøller på hav fratruk-
ket udgifter til administration af ordningen.
De nærmere regler for støtte til forsøgsvindmøller vil blive
fastsat ved bekendtgørelse, men det forventes at ordningen
vil føre til en tidligere udbetaling af støtte end den hidtidige
driftsstøtteordning og i større omfang sikre at de afsatte
midler til forsøgsvindmøller på land bliver udbetalt.
De foreslåede ændringer vedrørende denne del af lovforsla-
get vurderes alene at have administrative konsekvenser for
de virksomheder, der søger om støtte gennem den frivillige
støtteordning til forsøgsvindmøller.
De administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge
af den foreslåede støtteordning for forsøgsvindmøller for-
ventes ikke at ændre sig markant i forhold til de gældende
støtteordninger for forsøgsvindmøller. Det forventes ikke, at
processen med at ansøge om støtte, vil være en væsentlig
større administrativ byrde, end at ansøge om støtte efter de
gældende støtteordninger.
Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-
te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra
elektricitet (Power-to-X) vil have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v. afhænger af,
hvorvidt og hvorledes den foreslåede bestemmelse anven-
des. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme even-
tuelle fremtidige og endnu ukendte politiske aftaler og øn-
sker. Lovforslagets eventuelle konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v. kan derfor endnu ikke vurderes.
Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt pris-
tillæg har ikke økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v., da den blot tydeliggør gældende
ret. Som anført under afsnit 4 om de økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
videreføres den nuværende administration af støtteordnin-
gerne efter §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1 uændret. Formålet
med forslaget om at indsætte en eksplicit hjemmel til at
praktisere modregning i lovens § 51 er alene at præcisere
den gældende retstilstand. Erhvervslivet i form af modtagere
af støtte til elproduktion fra biogas vil ikke opleve ændrin-
ger i Energistyrelsens administration som følge af forslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 1, nr. 1-12 og 16-18 vedrørende VE-anlæg
i ø-drift, tilsyn med elproducerende anlæg på havet, investe-
ringsstøtte til forsøgsvindmøller, adgang til negativt pristil-
læg samt ændringer af lovteknisk karakter vurderes ikke at
medføre administrative konsekvenser for borgerne.
Fsva. lovforslagets § 1, nr. 1-4 bemærkes det, at afgørelser
truffet af taksationsmyndigheden efter VE-lovens § 12 ikke
kan indbringes for en administrativ myndighed. Det gælder
også for taksationsmyndighedens afgørelser i henhold til
VE-ordningerne vedrørende solcelleanlæg i ø-drift.
Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-
te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra
elektricitet (Power-to-X) vil have administrative konsekven-
ser for borgerne afhænger af, hvorvidt og hvorledes den
foreslåede bestemmelse anvendes. Lovforslagets eventuelle
konsekvenser kan derfor endnu ikke vurderes. Lovforslaget
forventes dog ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende VE-anlæg i ø-drift
kan potentielt have en positiv indvirkning på den lokale ac-
cept af projekter vedrørende sådanne anlæg og dermed også
have positive klimamæssige konsekvenser. Det er imidlertid
stor usikkerhed om, hvorvidt det bliver aktuelt med solcel-
leanlæg i ø-drift, og hvilken karakter sådanne eventuelle
anlæg vil have. Det forventes derfor, at ændringen højst vil
have begrænsede positive klimamæssige konsekvenser.
Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med
havvindmølleparker er en præcisering af den gældende rets-
tilstand, og da ændringerne dermed ikke medføre materielle
ændringer, vurderes det, at ændringerne hverken medfører
positive eller negative klimamæssige konsekvenser.
Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-
16
støtte til forsøgsvindmøller vurderes at have indirekte posi-
tive klimamæssige konsekvenser. Lovforslaget foreslår en
støtteordning, der tilskynder til forsøg og demonstration af
vindmøller, der i sig selv bidrager til realiseringen af et fos-
silfrit elnet samt til udvikling og opsætning af mere effektive
vindmøller.
Denne del af lovforslaget kan også give indirekte positive
klimamæssige konsekvenser globalt set gennem tilskyndelse
til teknologiudvikling. Derudover opstilles der i forbindelse
med forsøg og demonstration vindmøller, der producerer
energi fra vedvarende energikilder, der kan fortrænge pro-
duktion af energi fra fossile energikilder i elsystemet.
Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-
te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra
elektricitet (Power-to-X) vil have klimamæssige konsekven-
ser afhænger af, hvorvidt og hvorledes den forslåede be-
stemmelse anvendes. Lovforslagets eventuelle konsekvenser
for klimaet kan derfor endnu ikke vurderes. Ved anvendelse
af bestemmelsen vil udbuddene potentielt kunne medvirke
til opfyldelsen af Danmarks mål om 70 procent reduktion af
drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 og klimaneu-
tralitet senest i 2050. Power-to-X kan bidrage med CO2-re-
duktioner ved bl.a. at erstatte fossile brændstoffer i en række
svært omstillelige sektorer som f.eks. søfarten og luffarten.
Lovforslagets § 1, nr. 7 og 16 vedrørende ændring af lov-
teknisk karakter og adgang til negativt pristillæg har ikke
klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med
havvindmølleparker er en præcisering af den gældende rets-
tilstand, og at ændringerne dermed ikke medføre materielle
ændringer, vurderes det, at ændringerne hverken medføre
positive eller negative miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
Lovforslagets § 1, nr. 10-12 vedrørende investeringsstøtte
til forsøgsvindmøller vurderes ikke at have direkte negative
miljø- og naturmæssige konsekvenser. Lovforslaget foreslår
en støtteordning til fabrikanter og opstillere af forsøgsvind-
møller, der vil skulle have en række tilladelser, inden de
enkelte vindmøller kan opstilles, herunder nødvendige tilla-
delser efter reglerne om miljøvurdering mv. Støtteordningen
skal tilskynde til etablering af forsøgsvindmøller, der ellers
ikke ville være blevet etableret. I den forstand har støtte-
ordningen indirekte miljø- og naturmæssige konsekvenser,
omend den forventeligt vil begrænse sig til et mindre antal
vindmøller.
Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-
te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra
elektricitet (Power-to-X) vil have miljø- og naturmæssige
konsekvenser afhænger af, hvorvidt og hvorledes den fore-
slåede bestemmelse anvendes. Formålet med bestemmelsen
er at imødekomme eventuelle fremtidige og endnu ukendte
politiske aftaler og ønsker. Lovforslagets eventuelle konse-
kvenser for natur og miljø kan derfor endnu ikke vurderes.
Lovforslagets § 1, nr. 7 og 16 vedrørende ændring af lovtek-
nisk karakter og adgang til negativt pristillæg vurderes ikke
at have hverken positive eller negative miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets § 1, nr. 1-6, 8-9 og nr. 18 vedrørende VE-an-
læg i ø-drift og tilsyn med havvindmølleparker indeholder
ikke EU-retlige aspekter.
Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-
støtte til forsøgsvindmøller udgør statsstøtte, jf. EUF-Trak-
tatens artikel 107, stk. 1, men vurderes at være forenelig
med det indre marked, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk.
3, da det forventes at ordningen kan tilrettelægges inden for
rammerne af den generelle gruppefritagelsesforordning.
Idet ordningen forventes at blive tilrettelagt inden for ram-
mer af den generelle gruppefritagelsesforordning, vil ord-
ningen være undtaget fra anmeldelsespligten i EUF-Trakta-
tens artikel 108, stk. 3, hvorfor det ikke er nødvendigt at
afvente Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.
Den konkrete udmøntning af støtte vil afhænge af den til
enhver tid gældende EU-retlige statsstøtteregulering.
Formålet med støtten er at understøtte opstilling af forsøgs-
vindmøller. Der ydes støtte til opstilling og idriftsættelse af
fuldskala forsøgsvindmøller, der opfylder nærmere fastsatte
kriterier med henblik på at sikre testelementet. Kriterierne
fastsættes nærmere på bekendtgørelsesniveau.
Volumen og intensitet af støtte forventes ligeledes begrænset
af forordningens grænser. Det forventes endvidere, at der
sættes yderligere grænser for støtteintensiteten og støttevo-
lumen pr. forsøgsvindmølle i den konkrete udmøntning af
støtteordningen på bekendtgørelsesniveau.
De forventede støttemodtagere er fabrikanter og opstillere
af forsøgsvindmøller, og det forventes at støtten, såfremt
der modtages fyldestgørende ansøgninger om tilsagn der
overstiger de afsatte midler, vil blive udmøntet efter et først-
til-mølle-princip.
Støtten forventes ikke at påvirke den indbyrdes konkurrence
mellem opstillerne, da støtten indrettes, så lige situationer
tilbydes lige vilkår. Støtten kan dog isoleret set give opstille-
re og producenter af vindmøller en fordel i forhold til andre
teknologier, hvorfor der kan være en mindre påvirkning af
konkurrence mellem de forskellige teknologier.
Lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til
anvendelse af Power-to-X-produkter giver klima-, energi-
og forsyningsministeren mulighed for at afholde udbud af
støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter
fra elektricitet (Power-to-X). Et sådan udbud vil skulle være
i overensstemmelse med de til enhver tid gældende stats-
17
støtteregler fra EU. Afhængig af den konkrete udformning
af udbuddene, vil disse også skulle anmeldes til og godken-
des af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde
udbuddene. Dette betyder, at afholdelse af udbud, kontrakter
med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte skal
overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra EU
og Europa-Kommissionens eventuelle statsstøttegodkendel-
se. Såfremt udbuddene skal godkendes af Europa-Kommis-
sionen, vil bestemmelsen tidligst kunne træde i kraft, når
og i det omfang denne godkendelse foreligger. Det foreslås
derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. Der skal desu-
den bl.a. tages forbehold for, at Europa-Kommissionen kan
stille vilkår i forhold til indretning af udbuddene.
Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt
pristillæg relaterer sig til støtteordninger, der er godkendt
af EU-Kommissionen. Forslaget præciserer alene gældende
ret, hvorefter der sker modregning i støtten, når markedspri-
sen på el ligger over den faste afregningspris.
Lovforslagets § 1, nr. 7 vedrører ændringer af lovteknisk
karakter, der ikke indeholder EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. juli 2022
til den 19. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Ad-
vent Advokatrådet – Advokatsamfundet, Affald Plus, Af-
faldVarme Aarhus, Akademikerne, Akademisk Arkitektfor-
ening, Albertslund Kommune, Alexandra Instituttet, Allerød
Kommune, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energio-
mrådet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arcadia E-Fuels, ARI (Affald- og ressourceindu-
strien under DI), Arla, Asfaltindustrien, Assens Kommune,
Ballard Power Systems Europe, Ballerup Kommune, BAT-
kartellet, Better Energy, Billund Kommune, Billund Vand
A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Biogas Danmark,
Biogasclean, Blik- og Rørarbejderforbundet, Blue World,
Bopa Law, Bornholms Energi, og Forsyning (BEOF), Born-
holms Regionskommune, Brancheforeningen Dansk Luft-
fart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branche-
foreningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for
Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for
Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata
Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev Kom-
mune, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
(BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byg-
ningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebo C4 – Carbon
Capture Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and
Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, CiP, Circle K, CO-
industri, Concito, Copenhagen Malmø Ports, Copenhagen
Merchants, Corre Energy, COWI, CPH Lufthavn, Crossbrid-
ge Energy Fredericia, CTR, DAKOFA, Dana Petroleum,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond),
Danfoss, DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene
Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie
Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæ-
gerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejds-
giverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Brand- og sik-
ringsteknisk Institut (DBI), Dansk Byggeri, Dansk Center
for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk
Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugs Grov-
vareselskab (DLG), Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-
ening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S,
Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcellefor-
ening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk
Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører
og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
ARK, Danske Bygningscenter, Danske Commodities A/S,
Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske halmleveran-
dører, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedi-
stributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udleje-
re, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DAN-
VAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energi-
selskaber, De Sammensluttede Vognmænd (DSV), DELTA,
Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Det
Forenede Dampskibs-Selsskab (DFDS), DI, Din Forsyning,
DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DRIVR DTU
– Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, Dy-
nElectro, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse, Egedal
Kommune, EKF Danmarks Eksportkredit, Electrochea, Em-
ballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi- og
Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark,
Energiforum Sydhavn, Energiklagenævnet, Energisammen-
slutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energy-
cluster, EnergyLab Nordhavn, Eniig - nu Norlys, Enyday,
Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA),
Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune, Estech, European Ener-
gy, European Green Cities ApS, Eurowind Energy A/S,
Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles For-
bund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe
Kommune, FDO FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Re-
alkreditrådet – FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden
Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Force Technology, Forenede
Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skattean-
kenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elek-
triske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikan-
ter og importører af elektriske husholdningsapparater (FE-
HA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forenin-
gen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøko-
nomi i Danmark (FPD), Foreningen for Slutbrugere af Ener-
gi Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-
18
eningen, Forsyningstilsynet, Fortum, Fredensborg Kommu-
ne, Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand A/S, Fre-
deriksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederiks-
berg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund
Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer,
Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAFSAM,
Gas Storage Denmark, Gate21, Gaz-system, Gentofte Kom-
mune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Gladsaxe Kom-
mune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green Hydrogen
Systems, Green Power Denmark, Greenisland, Greenlab
Skive, Greenpeace, Greenport North, GreenTech Advisor,
GreenWays, Greve Kommune, Gribskov Kommune, GTS
(Godkendt Teknologisk service), Guldborgsund Kommune,
H2 Energy Europe, Haderslev Kommune, Halsnæs Kom-
mune, Hanstholm Havn, Havarikommissionen, Havarikom-
missionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hedensted
Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Her-
ning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kommune,
Hitshals Havn, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-
Privat, HOFOR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjern-
køling A/S, HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holste-
bro Kommune, HORESTA, Horsens Kommune, Hulgaard
advokater, Hvidovre Kommune, Hydrogen Valley, Hylle-
gaard Udvikling, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kom-
mune, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos Danmark, Inge-
niørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvik-
ling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark, IRD
Fuel Cells A/S, Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt
Kommune, Justitia, KAB-Bolig, Kalundborg Kommune,
Karise Permatobia, Kerteminde Kommune, Kjærgaard A/S,
KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kolding Kommune, Kom-
munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperati-
ve arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kra-
ka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Køben-
havns Kulturcenter, Københavns Universitet, Køge Kommu-
ne, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsfor-
eningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lange-
land Kommune, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Ho-
vedorganisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lin-
de Gas, Lokale Pengeinstitutter, Lolland Kommune, Lunds-
by Biogas, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune,
MAN Energy Solutions, Mariagerfjord Kommune, Mel-
lemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Middelfart
Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug, Miljøorganisa-
tionen VedvarendeEnergi, Mineralolie Brancheforeningen,
MOE Rådgivende ingeniører, Molslinjen A/S, Morsø Kom-
mune, Mærsk Drilling, Mærsk Mc-Kinney Møller Center
for Zero Carbon Shipping, Maabjerg Energy Center – MEC,
N1 A/S, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,
Nationalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S,
NEL Hydrogen NetVarme, NGF Nature Energy, NOAH
Energi og Klima, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommu-
ne, Nordic Green Engineering, Nordisk Energirådgivning
ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nore-
co, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nyborg Kommune,
Nærbutikkernes Landsforening, Næstved Kommune, Næv-
nenes Hus, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred
Kommune, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, Partnerskabet
for Bølgekraft, Plan og Projekt Planenergi, Plastindustri-
en, Plesner Advokatpartnerselskab, Privat konsulent i udvik-
ling af energisystemer, Radius Elnet A/S, RAH Net, Ran-
bøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Regstrup Natur
og miljøforening, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Dan-
mark, Ren Energi Oplysning (REO), Restaurationsbranch-
en.dk, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune,
Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kom-
mune, Rønne Havn, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet
for grøn omstilling, Samsø Kommune, Scadinavian Airlines,
SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa,
Silkeborg Kommune, Sindal Biogas, SKAD - Autoskade- og
Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skanderborg Kom-
mune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMVdanmark,
Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, So-
laropti, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spirit Energy,
Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens
ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune, Stiesdal Hydro-
gen, Strandmøllen, Struer Kommune, Svendborg Kommune,
Syd Energi (SE), Syddansk Universitet, Syddjurs Kommu-
ne, Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiver-
ne Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Topsøe Total
S. A., Toyota, TREFOR/EWII, T-REGS, Triangle Energy
Alliance, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk
Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefabrikantforenin-
gen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kommune,
Vejle Kommune, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK, Ver-
dens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind systems A/S, Vest-
forbrænding, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommu-
ne, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindenergi
Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, VNG Dan-
mark AS, Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind
Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensna-
turfonden, Ældre Sagen, Ærø Kommune, Økologisk Lands-
forening, Ørsted, Aabenraa Kommune, Aalborg Energikon-
cern, Aalborg Forsyning, Aalborg Kommune, Aalborg Por-
tland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune og Aar-
hus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget medfører i begrænset omfang
merudgifter til administration og tilsyn for
Energistyrelsen og i begrænset omfang mer-
udgifter for Taksationsmyndigheden.
19
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Der vil være begrænsede implementerings-
konsekvenser for omlægningen støtte til for-
søgsvindmøller til investeringsstøtte.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Investeringsstøtteordningen vil have positi-
ve erhvervsøkonomiske konsekvenser sva-
rende til den forventede bevillingsmæssige
ramme på 162,7 mio. kr. til forsøgsvind-
møller på land samt 100 mio. kr. til for-
søgsvindmøller på hav fratrukket udgifter
til administration af ordningen.
Opstillere af VE-anlæg i ø-drift vil som en
konsekvens af at være omfattet af værditabs-
ordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonus-
ordningen og grøn pulje blive mødt af om-
kostninger. Der vurderes dog samlet at være
tale om mindre konsekvenser.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Opstillere af VE-anlæg i ø-drift vil som en
konsekvens af at være omfattet af værditabs-
ordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonus-
ordningen og grøn pulje blive mødt af admini-
strative omkostninger. Der vurderes dog sam-
let at være tale om mindre konsekvenser.
De administrative konsekvenser for erhvervs-
livet som følge af den foreslåede frivillige
støtteordning for forsøgsvindmøller forventes
ikke at ændre sig markant i forhold til de gæl-
dende støtteordninger for forsøgsvindmøller.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser De klimamæssige konsekvenser for hjem-
mel til støtte af forsøgsvindmøller og for
udbud til anvendelse af kemiske brænd-
stoffer og produkter fra elektricitet afhæn-
ger af den konkrete udmøntning
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Støtte til forsøgsvindmøller kan have begræn-
sede indirekte negative miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder hjemmel til at give støtte. Støtten vil blive tilrettelagt i overens-
stemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4, at opstilleren
skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forår-
sages ved opstilling af følgende:
2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcellean-
læg på søer, som har en installeret effekt på 500 kW eller
derover.
3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcellean-
læg på søer, som har en installeret effekt på 50 kW eller
derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500
m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn eller
sø på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har
opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet
installeret effekt på 500 kW eller derover.
4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger
eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på
opsætning af solceller.
I § 6 a er der fastsat regler om, at opstilleren, der forårsager
et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor,
jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe
ejendommen ved salgsoption.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 1, nr. 2, at opstilleren
20
skal tilbyde beboere, der er naboer til anlægget, en årlig VE-
bonus ved opstilling af solcelleanlæg omfattet af VE-lovens
§ 6, stk. 1, nr. 2-4.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at opstilleren
senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time
skal indbetale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal
grøn pulje, ved opstilling af solcelleanlæg omfattet af VE-
lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.
Solcelleanlæg i ø-drift er solcelleanlæg, der ikke nettilslut-
tes, dvs. som hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation
fra det kollektive net eller direkte til det kollektive net. De
gældende regler må formentlig fortolkes således, at solcelle-
anlæg på land, der er i ø-drift, ikke er omfattet af reglerne
om værditab i § 6, salgsoption i § 6 a, VE-bonus i § 13 og
grøn pulje i § 14 samt de tilknyttede regler i §§ 7, 9-12 og
14 a, da det efter ordlyden af § 6, stk. 1, nr. 2-4, kun er
solcelleanlæg på land, der nettilsluttes, som er omfattet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, nr. 2 og
3, at », som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer«
ændres til: »på terræn og søer«.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, nr. 4, at »,
som nettilsluttes« udgår.
De foreslåede ændringer vil medføre, at solcelleanlæg på
land, der er i ø-drift, vil blive omfattet af reglerne om beta-
ling for værditab på beboelsesejendomme i § 6 på samme
måde som solcelleanlæg, der nettilsluttes på terræn, eller
som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i byg-
ninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.
De foreslåede ændringer vil desuden medføre, at de solcelle-
anlæg i ø-drift, der vil blive omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4,
også vil blive omfattet af reglerne om salgsoption i § 6 a,
VE-bonus i § 13 og grøn pulje i § 14 samt af de tilknyttede
regler i §§ 7, 9-12 og 14 a og VE-lovens generelle bestemm-
melser blandt andet i kapitel 10 om påbud og sanktioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af
garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre loka-
le initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af
forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer,
tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af an-
søgninger til myndigheder, med henblik på at opstille én
eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog
ikke vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation
som nævnt i VE-lovens § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen
forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter
udbud, jf. VE-lovens § 23.
VE-lovens § 21, stk. 2-5, indeholder nærmere regler om
betingelser og vilkår for ydelse af garanti.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens §
21, stk. 1-5, også gælder for bølgekrafts- og vandkraftslav,
som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles
flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bøl-
gekraftanlæg.
VE-anlæg i ø-drift er VE-anlæg, der ikke nettilsluttes, dvs.
som hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation fra det
kollektive net eller direkte til det kollektive net. De gælden-
de regler må formentlig fortolkes således, at anvendelsesom-
rådet for garantifonden omfatter VE-anlæg i ø-drift.
Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, 2. pkt.,
at efter »§ 41« indsættes: »eller ikke er nettilsluttet«, og at
»solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation« ændres
til: »solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallati-
on eller ikke er nettilsluttet,«.
Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 6, 1.
pkt., at efter »vandkraftslav,« indsættes: »som er nettilsluttet,
og«.
De foreslåede ændringer vil medføre, at garantifonden ikke
finder anvendelse i forhold til projekter om VE-anlæg i
ø-drift, da sådanne anlæg ikke nettilsluttes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at
udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske
stat. Forundersøgelser, og efterfølgende udnyttelse af energi,
kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 22, stk.
8, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte vil-
kår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal under-
søges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og
resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersø-
gelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overholdelse af
miljø- og sikkerhedskrav og lign. Oplistningen af hvilke
vilkår klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
i forundersøgelsestilladelserne er ikke udtømmende, og kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte øvrige
vilkår efter en konkret vurdering i hver enkelt behandling af
forundersøgelsestilladelserne.
Det foreslås, at der i VE-lovens § 22, stk. 8, efter »om mini-
sterens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf.
§ 24, stk. 4,« indsættes: »om tilsyn«.
Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte vilkår om tilsyn i forundersøgelsestilla-
delserne.
21
Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i forunders-
øgelsestilladelsen om, at tilladelsesindehaveren vil skulle
fremsende dokumentation for, at tilladelsesindehaveren be-
nytter sig af de miljømæssige foranstaltninger, som fastsæt-
tes i forundersøgelsestilladelser med henblik på tilsyn, jf.
VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være krav om fremsendel-
se af dokumentation for, at de alene foretager undersøgelser
uden for sælers og marsvins parring- og yngelperioder eller
fremsendelse af dokumentation for, at støjniveauet fra forun-
dersøgelserne har været under de fastsatte grænseværdier,
hvis forundersøgelsestilladelserne fastsætter vilkår herom.
Præciseringen betyder endvidere, at klima-, energi- og for-
syningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i
forundersøgelsestilladelser om, at ansøger vil skulle stille
transport- og opholdsfaciliteter til rådighed i forbindelse
med tilsynet.
Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 9.
Den foreslående ændring er en præcisering af den gældende
retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elpro-
duktionsanlæg, der udnytter vand eller vind med tilhørende
interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive
økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående
anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren.
Det følger af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladelserne medde-
les til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgel-
sestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at
have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, stk.
3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren betinge god-
kendelse af elproduktionsanlæg af vilkår, herunder krav til
konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, ned-
tagning, sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt
økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold
i forbindelse med etablering af drift, herunder ophold og
beboelse. Oplistningen af hvilke krav klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om i etableringstil-
ladelserne er ikke udtømmende, og klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en konkret
vurdering.
Det foreslås, at der i VE-lovens § 25, stk. 3, efter »nedtag-
ning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg,« indsæt-
tes: »om tilsyn«.
Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte vilkår om tilsyn i etableringstilladelser-
ne.
Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etablerings-
tilladelser om, at tilladelsesindehaveren vil skulle fremsende
dokumentation for, at de til stadighed har den fornødne
finansielle og tekniske kapacitet med henblik på tilsyn, jf.
VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være dokumentation i
form af årsregnskaber, herunder bestemte nøgletal eller af-
taler om drift og vedligeholdelse (O&M aftaler), eller en
uafhængige vurderinger af omkostningerne forbundet med
nedtagning af parken i forbindelse med vurderingen af sik-
kerhed for afvikling af anlægget. Det betyder endvidere, at
klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne
fastsætte vilkår i etableringstilladelsen om, at tilladelsesind-
ehaver vil skulle fremsende dokumentation for, at tilladel-
sesindehaveren benytter sig af de miljømæssige foranstalt-
ninger, som fastsættes i etableringstilladelsen. Det kunne
f.eks. være dokumentation for, at de anvender bobbelgardi-
ner i forbindelse med pælenedramning eller bortskræmmer
havpattedyr inden installation af fundamenter, eller doku-
mentation for opfyldelse af øvrige vilkår i etableringstilla-
delsen.
Det betyder derudover, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etableringstilla-
delsen om, at ansøger vil skulle stille transport- og opholds-
faciliteter til rådighed i forbindelse med tilsynet.
Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 9.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den gældende
retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af §
25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse
af energi, når tilladelsen hertil er givet af klima-, energi- og
forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25
år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladel-
sen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.
Der blev med lov nr. 1201 af 15. november 2017, indsat
en ny stk. 4 i VE-lovens § 29, hvormed der blev givet
klima-, energi- og forsyningsministeren en mulighed for i
særlige situationer at kunne give dispensation til, at et elpro-
duktionsanlæg på havets drives midlertidigt uden elproduk-
tionstilladelse. Endvidere blev der med lov nr. 1201 af 15.
november 2017 indsat en henvisning i § 29, stk. 1, til stk. 4.
Med lov nr. 2065 af 21. december 2020 blev der indsat et
nyt stk. 2 i VE-loven § 29, samtidig blev de tidligere stk. 2-5
til stk. 3-6. I den forbindelse blev den gældende § 29, stk.
22
1, ikke konsekvensrettet, således at der henvises til stk. 5 i
stedet for stk. 4.
Det foreslås, at henvisningen i VE-lovens § 29, stk. 1, 1.
pkt., ændres fra stk. 4 til stk. 5.
Der er tale om en konsekvensrettelse affødt af ændringerne
ved lov nr. 2065 af 21. december 2020.
Ændringen vil sikre, at der fremover korrekt henvises til
dispensationsadgangen i § 29, stk. 5.
Til nr. 8
Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet § 25,
stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af
energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og for-
syningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år,
jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen
kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.
Det følger endvidere af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelse
kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter
§§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM) og i en
eventuel udbudskontrakt er opfyldt.
Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29, stk.
4, kan der i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske
og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om
pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilla-
delser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og
stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de
nævnte forhold. Oplistningen af hvilke krav klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om i elproduk-
tionstilladelser er ikke udtømmende, og klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en
konkret vurdering.
Det foreslås, at der i VE-lovens § 29, stk. 4, efter »program-
mer og af konkrete projekter (VVM), om« indsættes: »tilsyn
og om tilladelseshavers«.
Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsættes vilkår om tilsyn i elproduktionstilladel-
ser.
Bestemmelsen præciserer, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår om tilsyn i
elproduktionstilladelsen.
Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduk-
tionstilladelser om, at tilladelsesindehaveren vil skulle frem-
sende dokumentation for, at de til stadighed har den fornød-
ne finansielle og tekniske kapacitet med henblik på tilsyn,
jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være dokumentation i
form af fremsendelse af årsregnskaber, herunder bestemte
nøgletal eller aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M
aftaler), og en uafhængig tredjemandsvurdering af omkost-
ningerne forbundet med nedtagning af parken, i forbindelse
med vurderingen af sikkerhed for afvikling af anlægget.
Det betyder endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduktions-
tilladelser om, at tilladelsesindehaver vil skulle fremsende
dokumentation for, at tilladelsesindehaveren benytter sig af
de miljømæssige foranstaltninger, som fastsættes i elproduk-
tionstilladelsen. Det kunne f.eks. være dokumentation for, at
de anvender bobbelgardiner i forbindelse med pælenedram-
ning eller bortskræmmer havpattedyr inden installation af
fundamenter, dokumentation for at de har gennemført an-
lægsprojektet under hensynstagen til beskyttede områder, el-
ler dokumentation i forhold til opfølgende fugleundersøgel-
ser, der viser hvordan fugle reagerer på havvindmølleparker
efter etablering, hvis dette er påkrævet i elproduktionstilla-
delsen.
Det betyder eksempelvis også, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil kunne fastsætte vilkår om, at opstiller
skal foretage yderligere inspektioner af parker med henblik
på, at sikre den rette vedligeholdelse af parker. Det kunne
f.eks. være relevant i forbindelse med, at klima-, energi-
og forsyningsministeren udsteder en levetidsforlængelse af
elproduktionstilladelsen, hvor der er et øget behov for, at
kunne påse parkens behov for vedligeholdelse og restleve-
tid.
Den foreslåede bestemmelse præciserer endvidere, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne
fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at ansøger vil
skulle stille transport- og opholdsfaciliteter til rådighed i
forbindelse med tilsyn. Det vil eksempelvis kunne betyde,
at der f.eks. vil kunne fastsættes vilkår om, at tilladelses-
indehaveren vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter
samt intern transport til rådighed i forbindelse med udøvelse
af tilsyn med eksempelvis de fastsatte miljøvilkår eller om
tilladelsesindehavere foretager den rette vedligeholdelse.
Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 9.
Den foreslående ændring er en præcisering af den gældende
retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgang til at
udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske
stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi
kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og for-
syningsministeren.
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elpro-
duktionsanlæg, der udnytter vand og vind med tilhørende
23
interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive
økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående
anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren.
Det fremgår endvidere af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg
omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på
udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-,
energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Ministeren
kan dog efter § 29, stk. 5, i VE-loven i særlige tilfælde give
tilladelse til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt
drives uden den tilladelse, der kræves efter stk. 1.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til for-
undersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og for-
syningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være
relevant. Tilladelse gives som en eneret for et nærmere angi-
vet område og tidsrum.
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 2, at en virksomhed for
at opnå en etableringstilladelse, skal have den fornødne tek-
niske og finansielle kapacitet. Det er endvidere en betingel-
se for udstedelse af etableringstilladelser, at der foreligger
en godkendt forundersøgelsesrapport for området, jf. VE-lo-
vens § 24.
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at elproduktionstilla-
delse kan gives, når ansøger dokumenterer, at vilkår stillet
efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter og i en eventuel
udbudskontrakt er opfyldt.
Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-loven,
indebærer, at virksomheder, som meddeles tilladelse efter
VE-lovens bestemmelser, skal betale omkostningerne til til-
syn med overholdelse af vilkår i tilladelsen. Bemyndigelsen
er udmøntet ved § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1460 af
25. juni 2021 om betaling for myndighedsbehandling i Ener-
gistyrelsen.
Den gældende bestemmelse i § 59 indebærer, at klima-,
energi- og forsyningsministeren, forsyningstilsynet og Ener-
giklagenævnet, i forbindelse med behandling af en klage el-
ler i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet, an-
dre elproduktionsvirksomheder samt disse koncernforbund-
ne virksomheder og berørte forbrugere kan indhente oplys-
ninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.
Det følger af VE-lovens § 71, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at for-
hold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser
i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en
nærmere angivet frist.
Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning
straffes med bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter
§§ 22, 24, 25 eller 29 uden tilladelse.
Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 5, i VE-loven, at den,
der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter
§§ 22, 24, 25 og 29 straffes med bøde medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, at den,
der undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,
herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold straffes
med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Det følger af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 7, at den, der
undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59 straffes
med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 8, i VE-loven, at den,
der meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, For-
syningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildle-
dende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive
oplysninger straffes med bøde medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Det følger af den foreslåede § 29 b, at klima-, energi- og for-
syningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår
og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29.
Bestemmelsen præciserer for det første, at klima-, energi-
og forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn
med vilkår, som bliver fastsat i forundersøgelsestilladelser,
jf. VE-loven § 22, stk. 8. Det vil f.eks. kunne være fysisk
tilsyn, hvor det påses, at tilladelsesindehaveren benytter sig
af de miljøforanstaltninger, som fastsættes i forundersøgel-
sestilladelsen, som eksempelvis at arbejdet alene sker i et
bestemt tidspunkt på året, hvis dette er påkrævet af hensyn
til f.eks. sæler og marsvin parrings- og yngleperiode, i for-
undersøgelsestilladelsen. Det vil ligeledes kunne være et
distancetilsyn, hvor tilladelsesindehaver vil skulle fremsen-
de dokumentation for, at de efterkommer de miljøvilkår,
som er fastsat i forundersøgelsestilladelsen.
Bestemmelsen præciserer for det andet, at klima-, energi- og
forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn med
vilkår, som bliver fastsat i etableringstilladelser, jf. VE-lo-
ven § 25, stk. 3. Det vil f.eks. kunne være et fysisk tilsyn,
hvor der påses, hvorvidt at tilladelsesindehaver benytter sig
af boblegardiner eller langsom opstart af nedramning af mo-
nopæle, hvis dette er påkrævet i etableringstilladelsen. Det
vil ligeledes kunne være et distancetilsyn, hvor det f.eks.
påses om tilladelsesindehaver fortsat har den fornødne tek-
niske og finansielle kapacitet til fortsat at drive, vedligehol-
de og evt. nedtage havvindmølleparker eller hvor det påses
om tilladelsesindehaver efterkommer de miljøvilkår, som er
fastsat i etableringstilladelsen på baggrund af efterspurgt og
fremsendt dokumentation herfor.
Bestemmelsen præciserer for det tredje, at klima-, energi-
og forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn med
samtlige vilkår, som bliver fastsat i elproduktionstilladelser,
jf. VE-lovens § 29, stk. 4. Det vil f.eks. kunne være tilsyn
med vilkår om, at tilladelsesindehaver har den fornødne
24
tekniske og finansielle kapacitet til drive, vedligeholde og
evt. nedtage elproducerende anlæg på havet. Klima-, energi-
og forsyningsministeren vil løbende kunne vurdere, hvorvidt
der sker ændringer i tilladelsesindehaverens finansielle og
tekniske kapacitet, der har relevans for etableringstilladelser
eller elproduktionstilladelser og de vilkår, som er opstillet i
disse.
For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt tilladelsesindehaver
har den fornødne finansielle kapacitet forventes det, at til-
synet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af ind-
hentede af årsregnskaber, herunder relevante nøgletal. Det
forventes endvidere, at tilsynet som hidtil vil skulle gennem-
føres på baggrund af indhentede af oplysninger om tilstræk-
keligheden i de stillede sikkerheder for anlægs afvikling og
nedtagning, estimat af omkostninger til nedtagelse af anlæg,
oplysninger om typen af garantier eller henlæggelser til ned-
tagning og størrelsen af evt. bankgarantier eller henlæggel-
ser ved årets udgang.
For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt tilladelsesindehave-
ren har den fornødne tekniske kapacitet forventes det, at
tilsynet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af
f.eks. indhentede aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M
aftaler), udtalelser om, hvorvidt der er sket ændringer i
teknisk kapacitet m.v., vindmølleparkens produktion det se-
neste regnskabsår, møllernes gennemsnitlige rådighed, om
der er møller, som har haft længerevarende eller hyppige
driftstop, om parken forventes, at kunne holdes i drift til
tilladelsens udløb, om der er tilknyttet en af sikkerhedssty-
relsens godkendt driftsleder og dokumentation herfor samt
om parken overholder krav om service og vedligehold, jf.
bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020 om teknisk
certificering og servicering af vindmøller m.v.
Herefter forventes det, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil påse, hvorvidt tilladelsesindehavere til stadighed
har den finansielle og tekniske kapacitet. Tilsynet af den
tekniske og finansielle kapacitet vil skulle sikre, at tilladel-
sesindehaveren til stadighed har den tekniske og finansielle
kapacitet til at drive, vedligeholde og evt. nedtage elprodu-
cerende anlæg på havet, og at tilladelsesindehaveren ikke
kun ved tidspunktet for udstedelsen af tilladelsen, besidder
den tekniske og finansielle kapacitet. Vurderingen af, om en
virksomhed besidder den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet vil bero på et konkret skøn.
For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt at tilladelsesindeha-
ver overholder vilkår i forundersøgelses-, etablerings- og
elproduktionstilladelser, forventes det, at tilsynet som hidtil
delvist vil skulle gennemføres på baggrund af indhentet do-
kumentation for, at vilkårene opfyldes og delvist vil skulle
gennemføres på baggrund af fysisk besigtigelse på anlægs-
området. Tilladelsesindehaveren vil som hidtil skulle stille
transport og ophold til rådighed for dette tilsyn, jf. den fore-
slåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 5, 6 og 8.
Den foreslåede § 29 b, i VE-loven er begrundet i, at det
er vurderet hensigtsmæssigt, at det præciseres, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan føre tilsyn med over-
holdelse af vilkår. For det første af hensyn til sikring af,
at vilkårene i etablerings- og elproduktionstilladelsen, som
blandt andet er begrundet i miljøhensyn, overholdes. For
det andet til sikring af, at tilladelsesindehavere besidder den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet, ikke blot på an-
søgningstidspunktet men under hele elproduktionsperioden,
således at elproduktionsanlæg drives forsvarligt og af for-
svarligt drevne virksomheder. For det tredje for at sikre, at
tilladelsesindehavere har den tekniske og finansielle kapaci-
tet til at foretage nedtagning og oprydning, når anlæggene er
udtjent eller når elproduktionstilladelsen udløber.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige
retstilstand, og indeholder ikke materielle ændringer.
Til brug for tilsyn, vil klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kunne indhente oplysninger, jf. VE-lovens § 59.
Tilsynet med overholdelsen af vilkår i tilladelsen er en ge-
byrfinansieret opgave i overensstemmelse med § 58, stk. 1,
nr. 2, i VE-loven. Bemyndigelsen er udmøntet ved § 1, stk.
2, i bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for
myndighedsbehandling i Energistyrelsen.
Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsmini-
sterens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Opgaven
med at føre tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf. be-
kendtgørelse nr. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december
2021 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, således at
Energistyrelsen foretager og administrerer tilsyn, herunder
kan udstede påbud, jf. VE-lovens § 71 og anmelde forhold,
jf. § 72.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger ovenfor.
Til nr. 10
Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 3 og § 35 d, stk.
3, at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for et
projekts påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn
om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med
den 31. december 2024, for elektricitet omfattet af hhv. § 35
c, stk. 1 og § 35 d, stk. 1.
Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 4 og § 35 d, stk. 4 at
klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter puljernes
størrelse og antal for perioden fra den 1. januar 2020 til og
med den 31. december 2024.
Det følger af den foreslåede ændring af § 35 c, stk. 3 og 4 og
§ 35 d, stk. 3 og 4 at »2024« ændres til »2022«. ¬
Disse ændringer hænger sammen med den foreslåede § 35
f, hvorefter støtteordningerne vil blive omlagt til investe-
ringsstøtte. Den nye støtteordning bliver ikke videreført i
de eksisterende bestemmelser, da de hidtil anvendte bestem-
melser fortsat anvendes som hjemmel til administration og
udbetaling af pristillæg til forsøgsvindmøller, der allerede
25
har opnået tilsagn eller opnår tilsagn frem til udgangen af
2022.
De foreslåede ændringer vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren ikke kan give tilsagn om pristillæg ef-
ter den 31. december 2022.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan yde investerings-
støtte til forsøgsvindmøller.
Det foreslås med § 35 f, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at kunne yde tilskud til forsøgs-
vindmøller og bemyndiges til at kunne fastsætte en række
nærmere regler relateret hertil samt føre tilsyn.
Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter
VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse
nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver
og beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som ad-
ministrerer tilskudsordningen.
Det foreslås med § 35 f, stk. 1 at bestemmelsen omhandler
investeringsstøtte i form af tilskud til opstilling af forsøgs-
vindmøller.
Det forventes, at forsøgsvindmøller omfattet af stk. 1 vil
være vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye
vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af
forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vind-
møllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergi. Vind-
møller der har et prototypecertifikat efter § 11 eller et certi-
fikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og
demonstration og hvor der foreligger en forsøgsplan efter §
15 i bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020 om tek-
nisk certificering og servicering af vindmøller m.v., vil være
omfattet, men det forventes også at andre typer af forsøgs-
vindmøller under visse omstændigheder kan omfattes. De
nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det foreslås med § 35 f, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forud for arbejdets påbegyndelse og efter
ansøgning vil kunne give tilsagn om tilskud til opstilling af
forsøgsvindmøller.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne bruges til at give
investeringsstøtte til både forsøgsvindmøller der opstilles
på land og på søterritoriet og den eksklusive økonomiske
zone. Det forventes, at der vil blive oprettet separate puljer
til forsøgsvindmøller på hhv. hav og land, og at støtten vil
blive administreret efter så vidt muligt ensartede regler, med
hjemmel i samme bestemmelse, dog med hensynstagen til
forskelle for de omfattede forsøgsvindmøller, og for at sikre,
at der midler til begge kategorier af forsøgsvindmøller.
Den foreslåede betingelse om, at tilsagn skal være givet
forud for arbejdets påbegyndelse, indebærer, at der ikke må
være indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller
påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. i relation
til den tilskudsberettigede forsøgsvindmølle, før tilsagn om
tilskud skriftligt er meddelt. Ved ”arbejdets påbegyndelse”
forstås i overensstemmelse med definition 23 i den gene-
relle gruppefritagelsesforordning og VE-lovens § 5, stk. 1,
nr. 9, enten påbegyndelsen af etablerings-/anlægsarbejdet i
forbindelse med investeringsprojektet eller det første retligt
bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre
forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter
hvad der indtræffer først. Erhvervelse af jord og andet for-
beredende arbejde såsom indhentning af tilladelser og gen-
nemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyn-
delse af arbejdet. I forbindelse med virksomhedsovertagelser
er »arbejdets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af
aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksom-
hedsenhed.
Det foreslås med § 35 f, stk. 3, at ministeren vil kunne fast-
sætte nærmere regler om tilskud efter stk. 2, herunder om
det, der følger af nr. 1-6. Oplistningen er ikke udtømmende,
og ministeren vil således kunne fastsætte yderligere regler
om tilskud, hvis det er nødvendigt.
Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 1, at ministeren vil kunne
fastsætte regler om ansøgning om tilsagn og ansøgning om
udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren,
ansøgningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.
Administrationen af tilskudsordningen vil ske inden for
de statslige rammer for tilskudsadministration og i overens-
stemmelse med anbefalingerne i bl.a. Økonomistyrelsens
vejledninger på området. Ansøgninger vil kunne opnå til-
sagn inden for den tilsagnsramme for puljen, der er afsat. På
baggrund af den krævede dokumentation, overholdelse be-
tingelser og vilkår i tilsagnet og fastsatte frister m.v., vil der
kunne ansøges om udbetaling af tilskuddet, som inden for en
udbetalingsramme og svarende til de tilsagn, der er givet, vil
kunne udbetales.
Det forventes at der vil blive fastsat regler om fremsendel-
se af ansøgninger, hvem ansøgning skal fremsendes til, be-
handling af ansøgninger om tilsagn om tilskud og udbetaling
af tilskud, herunder selve ansøgningsproceduren, ansøgnin-
gens form og indhold samt tidsfrister. Desuden forventes der
at blive fastsat regler om, at der skal anvendes elektroniske
standardblanketter, bl.a. til brug for kontrol.
Det forventes, at Energistyrelsen vil indkalde til ansøgninger
og fastsætte en ansøgningsperiode, som vil blive offentlig-
gjort på Energistyrelsens hjemmeside og på Statens-tilsud-
spuljer.dk i overensstemmelse med cirkulære nr. 10082 af
26. november 2019 om Statens-tilskudspuljer.dk. Ved dis-
se ansøgningsrunder vurderes de indkomne ansøgninger i
overensstemmelse med de regler, der vil blive fastsat ved
bekendtgørelse. De godkendte ansøgninger vil kunne opnå
tilsagn inden for den bevillingsramme for puljen, der er
afsat.
26
Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt. Det
foreslås, at ministeren kan fastsætte disse regler, for at der
kan sikres størst mulig målretning af støtten og tilpasning
til markedet. Det forventes at ansøgningspuljerne så vidt
muligt inden for de budgetmæssige rammer holdes åben for
løbende ansøgninger. De nærmere regler forventes at blive
fastsat ved bekendtgørelse.
Det forslås med § 35 f, stk. 3, nr. 2 at ministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om støtteberettigede omkostninger,
støtteintensitet, tilskudsloft, samt tilskuddets størrelse og be-
regning.
Støtten forventes at blive udmøntet inden for gruppefritagel-
sesforordningens artikel 41 og vil derfor holdes inden for
de her fastsatte beløbsgrænser og grænser for støtteintensi-
tet. Med bemyndigelsen vil det også være muligt at tage
højde for fremtidige ændringer i den EU-retlige statsstøtte-
regulering.
Det forventes, at de støtteberettigede omkostninger vil om-
fatte de investeringsomkostninger, der er direkte nødvendige
for opstillingen af en forsøgsvindmølle, mens de ikke vil
omfatte afledte omkostninger af projektet. Ved opgørelsen af
de støtteberettigede omkostninger, forventes det at en række
aktiver vil skulle modregnes, eksempelvis forsøgsvindmøl-
lens scrapværdi. De nærmere regler forventes at blive fastsat
ved bekendtgørelse.
Det forventes, at støtteintensiteten og tilskudsloft pr. for-
søgsvindmølle vil begrænses inden for EU’s statsstøtteregler
og at tilskudsloftet pr. forsøgsvindmølle vil blive fastsat så-
vel beløbsmæssigt som procentuelt af de støtteberettigede
omkostninger, med henblik på at fordele støtten til et stør-
re antal forsøgsvindmøller. Derudover forventes, at der vil
blive fastsat en grænse for mange identiske forsøgsvindmøl-
letyper, der kan opnå tilsagn, med henblik på at sikre, at
støtten fordeles til flere forskellige forsøgsvindmøllemodel-
ler. Det forventes, at der vil kunne blive fastsat forskellige
regler for støtteintensitet, tilskudsloft mv. afhængigt af, om
forsøgsvindmøllen placeres på land eller på hav, da vilkåre-
ne for at teste forsøgsvindmøller på hav vurderes at være
væsentligt mere omkostningstunge end på land. De nærmere
regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det forslås med § 35 f, stk. 3, nr. 3, at ministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om den dokumentation, der skal
tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få
udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.
Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren i
den forbindelse vil fastsætte regler om, at opstilling af for-
søgsvindmøller dokumenteres med projektregnskaber, tro-
og loveerklæringer, revision m.v., samt regler om en sær-
lig regnskabs- og revisionsinstruks. Der forventes endvide-
re at blive fastsat regler om, hvilken dokumentation der
skal indsendes i forbindelse med ansøgning om hel eller
delvis udbetaling, herunder dokumentation for, at opstilling
af forsøgsvindmøllen eller relevante dele heraf er gennem-
ført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkår
for tilsagnet, og at relevante omkostninger til projektet er
afholdt. Der vil også kunne fastsættes regler om, at oplys-
ninger m.v. skal bekræftes af en revisor.
Der forventes eksempelvis at blive stillet krav om dokumen-
tation for, at forsøgsvindmøllerne opfylder definitionen af en
forsøgsvindmølle på idriftsættelsestidspunktet, med hensyn
til relevante certifikater og lignende. De nærmere regler for-
ventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 4, at ministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om betingelser for at kunne opnå
tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt tilskud efter
denne bestemmelse.
Det forventes, at betingelserne vil fremgå af en bekendtgø-
relse og blandt andet vil kunne blive afspejlet i udformnin-
gen af tro- og loveerklæringer. Det forventes blandt andet at
der vil være betingelser om at indhente relevante tilladelser
og overholde relevant lovgivning. Der forventes også at bli-
ve fastsat betingelser om, at de relevante omkostninger er
afholdt, inden ansøgning om hel eller delvis udbetaling af
tilskud.
Desuden forventes, at der fastsættes betingelser om, at ansø-
ger ikke må være en kriseramt virksomhed, at arbejdet ikke
må være påbegyndt, samt øvrige betingelser med henblik på
overholdelse af de EU-retlige statsstøtteregler.
Der forventes derudover, at der fastsættes betingelser om,
at tilsagnsmodtager i hele perioden, hvor betingelserne for
tilskud efter loven eller regler udstedt i medfør af loven
skal opfyldes, skal underrette den ansvarlige myndighed,
hvis betingelser for at modtage tilskud ikke længere er op-
fyldt. Manglende overholdelse af denne underretningspligt
forventes at kunne medføre bortfald at tilsagn og eventuelt
bødestraf fastsat i medfør af VE-lovens § 73.
Det forventes endeligt, at der efter bestemmelsen kan fast-
sættes betingelser forbundet med eventuel mulighed for ra-
teudbetaling af tilskuddet.
Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 5, at ministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om vilkår i tilsagn om tilskud og
udbetaling af tilskud, herunder vilkår om oplysningspligt,
tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud, og helt eller
delvis bortfald af tilsagn.
Der forventes eksempelvis, at der vil blive fastsat regler om
vilkår i form af tidsfrister for opstilling og idriftsættelse af
forsøgsvindmøller, samt frist for ansøgning om udbetaling af
tilskud efter idriftsættelse af forsøgsvindmøllen. Desuden vil
der kunne fastsættes specifikke vilkår om tilskudsmodtagers
oplysningsforpligtelse ved ændringer, som har indflydelse
på projektet, aflæggelse af projektregnskab, revision, afrap-
portering, samt at den administrerende myndighed til enhver
tid vil kunne kræve oplysninger om projektets faglige og
økonomiske status.
27
Det forventes derudover at der fastsættes regler for tilba-
gebetaling af for meget udbetalt støtte og regler om helt
eller delvis bortfald af tilsagn i visse situationer. Det kan
eksempelvis være, hvis tilsagnsmodtageren eller af denne
bemyndigede personer har afgivet urigtige eller vildledende
oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for an-
søgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud. Det kunne
også være i det tilfælde, at betingelserne for tilskuddet eller
vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes.
Det forventes, at Energistyrelsen i forbindelse med admini-
stration af ordningerne bl.a. vil skulle påse, at forsøgsvind-
møllen er opstillet i overensstemmelse med tilsagnsgrund-
laget, herunder projektbeskrivelsen, og at vilkårene for til-
sagnet om tilskud og udbetaling af tilskud er blevet over-
holdt. Er det ikke tilfældet, vil der kunne træffes afgørelse
om, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder. De
nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det forventes endvidere at der kan fastsættes regler om, at
ydede tilskud skal tilbagebetales, ved afgørelse om helt eller
delvist bortfald af tilsagn. Det forventes, at delvist bortfald
af et tilsagn eller krav om delvis tilbagebetaling eksempelvis
vil kunne komme på tale, hvis forsøgsvindmøllen kun del-
vist er opført og idriftsat i overensstemmelse med projektbe-
skrivelsen, forudsat at projektet alligevel helt eller delvist
har opfylder de betingelser og vilkår, der lå til grund for
tilsagnet om tilskud eller udbetaling af tilskud. Det kunne
endvidere komme på tale i situationer, hvor der er foretaget
rateudbetalinger, men projektet alligevel ikke realiseres.
Der forventes endvidere at der efter bestemmelsen kan fast-
sættes regler om, at et allerede meddelt tilsagn i særlige
tilfælde efter ansøgning kan ændres.
Dette vil efter en konkret vurdering også kunne gælde, selv-
om opstilling af forsøgsvindmøllen er igangsat. Ændringer
vedrørende et meddelt tilsagn vil blandt andet kunne inde-
bære, at opstillingen af forsøgsvindmøllen ændres, eller at
dele af projektet udgår. Ændringer må ikke blive så omfat-
tende, at forsøgsvindmøllen ikke længere i det væsentlige
kan anses for indeholdt i den oprindelige ansøgning. Der
vil skulle gennemføres et konkret skøn i hvert enkelt af
ovennævnte tilfælde.
De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgø-
relse.
Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 6, at ministeren vil kunne
fastsætte regler om kriterier for udvælgelse af ansøgninger
om tilskud, herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samle-
de ansøgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse.
Det forventes, at tildelingen af tilsagn om tilskud vil ske
efter princippet om først-til-mølle, således at der træffes
afgørelse om tilsagn om tilskud, for de projekter som opfyl-
der kriterierne, i den rækkefølge som Energistyrelsen mod-
tager fyldestgørende ansøgninger i. Hvis flere fyldestgøren-
de ansøgninger er modtaget samme dag, og disse tilsammen
overstiger den resterende bevillingsmæssige ramme, forven-
tes det at Energistyrelsen vil trække lod blandt disse. Det
forventes, at ansøgere vil kunne blive tilbudt et reduceret til-
sagn, hvis deres ansøgning overstiger den resterende bevil-
lingsmæssige ramme. De nærmere regler forventes at blive
fastsat ved bekendtgørelse
Det foreslås med § 35 f, stk. 4, at klima-, energi- og for-
syningsministeren fører tilsyn med reglerne i denne bestem-
melse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle betin-
gelser og vilkår i tilsagn.
Det forventes, at tilsynet skal understøttes af regler om op-
lysningspligts for ansøger. Det forventes, at tilsynet skal
sikre, at overholdelse af betingelser og vilkår, der stilles
for at kunne give tilsagn om tilskud, er opfyldt, samt, at
betingelserne og vilkår for udbetalingen af tilskuddet efter
opstilling af forsøgsvindmøllen er opfyldt.
Afgørelser i henhold til den foreslåede § 35 f vil alene kun-
ne påklages til Energiklagenævnet jf. VE-lovens § 66. Kla-
ger skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, inden
4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
Det forventes, at der i henhold til VE-lovens § 73 ved be-
kendtgørelse vil blive fastsat bødestraf for overtrædelse af
reglerne i denne bestemmelse eller vilkår fastsat i medfør af
reglerne heri. Det forventes, at der eksempelvis vil fastsæt-
tes regler om bødestraf for afgivelse af urigtige eller vildle-
dende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilskud,
ansøgning om udbetaling af tilskud eller ved manglende
overholdelse af ansøgers oplysningspligt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 1, at bestemmelsen
indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter
§§ 35 a-35 e og 36, 37 og 38-42.
Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 2, at klima-, energi-,
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§
35 a-35 e, 36, 37 og 38-42, om beregningen af vindmøllers
installerede effekt og produktion og om andre forhold af be-
tydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Kli-
ma-, energi-, forsyningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om, hvordan produktionsomkostninger for energipro-
duktion til elektricitet fra anlæg omfattet af efter §§ 35 a-35
e og 41 skal opgøres.
Det følger af den foreslåede ændring af § 43, stk. 1 og stk. 2,
1. og 2. pkt., at »35 e« ændres til: »35 f«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 11 om indsættelse af § 35 f, der bemyn-
diger ministeren til at lave en investeringsstøtteordning til
forsøgsvindmøller.
28
Investeringsstøtten skal være omfattet af de fælles bestem-
melser for pristillæg og andre ydelser til vindmøller.
Til nr. 13
Det fremgår af § 43 k, stk. 1, i VE-loven, at bestemmelsen
omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brænd-
stoffer eller produkter fra elektricitet. Det fremgår af § 43
k, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
afholde udbud i perioden 2022-2030.
Det foreslås, at der i § 43 k, stk. 1, efter »produktion«
indsættes: »og anvendelse«.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af § 43 k, stk. 1,
skal ses i lyset af ændringsforslagene beskrevet nedenfor i §
1, nr. 14 og 15, som ændrer i § 43 k, stk. 2, og indsætter et
nyt stk. 3 i § 43 k.
De foreslåede ændring af § 43 k, stk. 1, vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren, udover at kunne af-
holde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer
og produkter fra elektricitet (Power-to-X), også har mulig-
hed for at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-
X-produkter. Med den foreslåede ændring tages højde for
eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler om udbud
af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Anvendelse
af den foreslåede bestemmelse og den konkrete udmøntning
af eventuelle udbud vil derfor skulle bygge på en politisk
aftale.
Der tages med ændringen ikke stilling til den konkrete ud-
formning af eventuelle udbud af støtte til anvendelse af
Power-to-X-produkter. Støtten vil kunne ydes til anvendelse
af en lang række kemiske brændstoffer og produkter på
grundlag af elektricitet. Det kan f.eks. være brint ved elek-
trolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter
som f.eks. ammoniak, metanol, flybrændstof, metan eller
kunstgødning. Afholdelse af udbud vil f.eks. kunne fremme
anvendelsen af Power-to-X-produkter i sektorer, hvor direk-
te elektrificering ikke er muligt eller forbundet med meget
store omkostninger. Dette kan være sektorer som søfarten
og luftfarten samt dele af industrien og dele af den tunge
vejtransport.
Såfremt ministeren afholder udbud, vil den foreslåede be-
stemmelse medføre, at ministeren vil kunne fastsætte betin-
gelser for udbuddene i udbudsmateriale og indgå kontrakter
med vindende tilbudsgivere. Ministeren vil endvidere kunne
administrere kontrakterne og udbetale støtte i overensstem-
melse med disse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i henhold til den
foreslåede bestemmelse kunne afholde ét eller flere udbud
af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter samt beslut-
te, hvornår og hvor mange udbud der afholdes. Ministeren
vil på baggrund af udbuddene indgå kontrakter med de vin-
dende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale
støtte. Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til
accept af indkomne tilbud og udbetaling af støtte.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministerens
kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen,
jf. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Ener-
gistyrelsens opgaver og beføjelser.
Udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter vil
skulle overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler
fra EU. Afhængig af den konkrete udformning af udbudde-
ne, vil udbuddene skulle anmeldes til og godkendes af Eu-
ropa-Kommissionen, før ministeren kan afholde dem. Dette
betyder, at afholdelse af udbud, indgåelse af kontrakter med
vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte skal ske i
overensstemmelse med de til enhver tid gældende statsstøt-
teregler fra EU og Europa-Kommissionens eventuelle stats-
støttegodkendelse. Såfremt udbuddene skal godkendes af
Europa-Kommissionen, vil bestemmelsen tidligst kunne træ-
de i kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger. Det
foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2.
Det endelige udbudsmateriale og kontraktvilkår m.v. vil
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
afholdelse af udbuddene i henhold til bestemmelsen.
Med lovforslaget ændres ikke materielt i klima-, energi- og
forsyningsministerens gældende hjemmel i § 43 k til at af-
holde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer
og produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14 og 15
Det fremgår af § 43 k, stk. 2, i VE-loven, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden
2022-2030. Det fremgår af § 43 k, stk. 1, at den pågældende
bestemmelse omhandler udbud af støtte til produktion af
kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet.
Det foreslås, at der i § 43 k, stk. 2, efter »udbud« indsættes:
»af støtte til produktion, jf. stk. 1,«.
Det foreslås, at der i § 43 k indsættes stk. 3, hvoraf det frem-
går, at »klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde
udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer skal ses i lyset af
ændringsforslaget i § 1, nr. 13 ovenfor.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der skelnes mellem
henholdsvis udbud af støtte til produktion og anvendelse
i forhold til den tidsperiode, hvori udbuddene kan afhol-
des. Udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer
og produkter fra elektricitet (Power-to-X) kan fortsat afhol-
des i perioden 2022-2030, mens udbud af støtte til anvendel-
se af Power-to-X-produkter ikke foreslås tidsbegrænset.
De foreslåede bestemmelser vil således medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministerens mulighed for at afholde
29
udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter ikke
begrænses til en bestemt årrække. Den foreslåede bestem-
melse skal kunne imødekomme eventuelle fremtidige politi-
ske ønsker og aftaler, som endnu ikke er kendte og derfor
endnu ikke kan afgrænses tidsmæssigt.
Med lovforslaget ændres ikke materielt i klima-, energi- og
forsyningsministerens gældende hjemmel i § 43 k til at af-
holde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer
og produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 13, ovenfor.
Til nr. 16
Det fremgår af §§ 43 f, stk. 1, og 43 g, stk. 1, i VE-loven,
at klima-, energi- og forsyningsministeren for elektricitet
produceret på anlæg, som anvender biogas (§ 43 f) og for-
gasningsgas fremstillet ved biomasse (§ 43 g), kan yde et
pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med
markedsprisen udgør 82,5 øre pr. kWh. Der er ikke i de
gældende regler indsat en eksplicit hjemmel til at modregne
en høj markedspris i beregning og udbetaling af pristillæg
efter § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1.
§ 51 indeholder generelle bestemmelser om fastsættelse af
pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt.
2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 51 indsættes et stk. 6. Ifølge det
foreslåede § 51, stk. 6, vil det eksplicit fremgå, at Energisty-
relsen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af lovens
§ 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, beregner et negativt pristil-
læg, hvis den fastsatte markedspris i 1 time har oversteget
det samlede beløb for pristillæg og markedspris fastsat i
bestemmelserne. Det overskydende beløb bliver modregnet
i Energistyrelsens udbetaling af et samtidigt eller senere
pristillæg til anlægget.
Med den foreslåede tilføjelse vil det blive præciseret i reg-
lerne, at støtteordningen om elproduktion fra biogas eller
forgasningsgas i lovens §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1,
indeholder en adgang til modregning (negativt pristillæg).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af VE-lovens § 55, stk. 2, at udbetaling af
pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35
a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a
og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbage-
holdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for
en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug
for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden
ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.
Det fremgår af VE-lovens § 56, stk. 1, at klima-, energi-,
og forsyningsministeren udbetaler beløb til berigtigelse af
for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og
anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre
ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 e, 36, 37, 38-43,
43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør
af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for
meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.
Det følger af den foreslåede ændring af § 55, stk. 2 og § 56,
stk. 1, at »35 e« ændres til: »35 f«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 11 om indsættelse af § 35 f, der bemyn-
diger ministeren til at lave en investeringsstøtteordning til
forsøgsvindmøller.
Investeringsstøtten skal være omfattet af § 55, stk. 2, der
vedrører tilbageholdelse af udbetaling af pristillæg og andre
ydelser mv., og § 56, der vedrører regulering af udbetaling
af pristillæg og andre ydelser bl.a. i tilfælde af, at der er
udbetalt for meget eller for lidt.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende § 59 i VE-loven, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og
Energiklagenævnet i forbindelse med behandling af en klage
eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet,
andre elproduktionsvirksomheder samt disses koncernfor-
bundne virksomheder og berørte forbrugere kan indhente
oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres
opgaver.
Det foreslås, at der i VE-lovens § 59, efter »samt disses kon-
cernforbundne virksomheder«. indsættes: »tilladelsesindeha-
vere«.
Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet kan
indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af
deres opgaver med behandling af klage eller i forbindelse
med udøvelse af tilsyn. Oplysningerne fra bl.a. tilladelses-
indehavere vil blive indhentet i forbindelse med vilkår i for-
undersøgelsestilladelsen, jf. § 22 og etableringstilladelsen,
jf. § 25.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den øgede interes-
se for etablering af elproducerende anlæg på havet, hvor
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i den forbindelse
har modtaget ansøgninger på etablering af elproducerende
anlæg på havet fra ansøgere, der ikke i dag er elproduce-
rende virksomheder. Ansøgerne har været nyoprettede virk-
somheder, der endnu ikke har drevet virksomhed bestående
af produktion, transmission, distribution, aggregering, flek-
sibelt elforbrug, energilagring eller elhandel.
Til § 2
30
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2023.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr.
13-15.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil fastsætte tidspunktet for ikraft-
trædelsen af den foreslåede bestemmelse om udbud af støtte
til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra
elektricitet (Power-to-X). Såfremt udbuddene skal anmeldes
til og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren
kan afholde dem, vil bestemmelsen tidligst kunne træde i
kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger.
Det foreslås i stk. 3, at denne lovs § 1, nr. 1-4, ikke finder
anvendelse for projekter, hvor der er udstedt en byggetilla-
delse efter byggeloven før den 1. januar 2023. For sådanne
projekter finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da VE-loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland.
31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1791 af 2. september 2021, som ændret ved § 1 i
lov nr. 499 af 1. maj 2019, § 2 i lov nr. 923 af 18. maj 2021,
§ 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021 og senest ved § 1 i
lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 6. Opstilleren skal betale for værditab på en beboelses-
ejendom, jf. dog stk. 4 og 5, som forårsages ved opstilling af
følgende:
1) …
2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og solcelle-
anlæg på søer, og som har en installeret effekt på 500
kW eller derover.
1. I § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres », som nettilsluttes på
terræn, og solcelleanlæg på søer« til: » på terræn og søer«.
3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og solcelle-
anlæg på søer, og som har en installeret effekt på 50
kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i
en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcel-
leanlæg på terræn eller sø på 50 kW eller derover,
der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetil-
ladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret
effekt på 500 kW eller derover
Nr. 4-7…
Stk. 2-7…
§ 6. …
Nr. 1-3. …
4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger
eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på
opsætning af solceller…
2. I § 6, stk. 1, nr. 4, udgår », som nettilsluttes«.
§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe
afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og sol-
cellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som opta-
ges til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersø-
gelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og
forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på
at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette
gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsin-
stallation som nævnt i § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen
forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter
udbud, jf. § 23.
3. I § 21, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 41«: » eller ikke
er nettilsluttet« og »solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugs-
installation« ændres til: »solcelleanlæg, som er tilsluttet i
egen forbrugsinstallation eller ikke er nettilsluttet,«.
Stk. 2-6. …
§ 21. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Stk. 1-5 gælder også for bølgekrafts- og vandkraft-
slav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstil-
les flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste
bølgekraftanlæg…
4. I § 21, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »vandkraftslav, «:
» som er nettilsluttet, og«.
32
§ 22. …
Stk. 2-7. …
Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som
skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes
forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte
forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overhol-
delse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.
5. I § 22, stk. 8, indsættes efter » om ministerens adgang
til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,«:
»om tilsyn«.
§ 25. …
Stk. 2…
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan betin-
ge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til
konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, ned-
tagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt
økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold
i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og
beboelse.
6. I § 25, stk. 3, indsættes efter »nedtagning og sikkerheds-
stillelse for nedtagning af anlæg«: » krav om tilsyn«.
§ 29. Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift
med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er
givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk.
4. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter
ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives
for et kortere tidsrum.
7. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk. 5«.
Stk. 2-6
§ 29. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tek-
niske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget,
om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet
i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede an-
læg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrø-
rende de nævnte forhold.
8. I § 29, stk. 4, indsættes efter »programmer og af konkrete
projekter (VVM), om«: »tilsyn og om tilladelseshavers«.
9. Efter § 29 indsættes
»§ 29 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører
tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter
§ 22, § 25 og § 29.«
§ 35 c. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud
for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn
om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med
den 31. december 2024 for elektricitet fra vindmøller omfat-
tet af stk. 1.
10. I § 35 c, stk. 3 og 4, og § 35 d, stk. 3 og 4, ændres
»2024« til: »2022«
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
puljernes størrelse og antal for perioden fra den 1. januar
2020 til og med den 31. december 2024.
Stk. 5-6. …
§ 35 d. …
33
Stk. 2. …
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud
for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn
om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med
den 31. december 2024 for elektricitet fra vindmøller omfat-
tet af stk. 1.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
puljernes størrelse og antal for perioden fra den 1. januar
2020 til og med den 31. december 2024.
Stk. 5-6. …
11. Efter § 35 e indsættes:
»§ 35 f. Denne bestemmelse omhandler investeringsstøtte i
form af tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud
for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn
om tilskud til vindmøller omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud
efter stk. 2, herunder om følgende:
1) Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af
tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøg-
ningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.
2) Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten, til-
skudsloft, samt tilskuddets størrelse og beregning.
3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kun-
ne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud
efter denne bestemmelse.
4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og
for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestem-
melse.
5) Vilkår i tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud,
herunder vilkår om oplysningspligt, tilbagebetaling
af for meget udbetalt tilskud, og helt eller delvis bort-
fald af tilsagn.
6) Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om tilskud,
herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samlede an-
søgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse, jf. stk.
4, nr. 3.
Stk. 4. Ministeren fører tilsyn med at reglerne i denne be-
stemmelse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle
betingelser og vilkår i tilsagn overholdes.
§ 43. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pris-
tillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 e, 36, 37 og 38-42.
12. I § 43, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »35 e« til:
»35 f«.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg
og andre ydelser efter §§ 35 a-35 e, 36, 37 og 38-42, om
beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion
og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristil-
læg og andre ydelser. Klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan produktions-
omkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg
omfattet af §§ 35 a-35 e og 41 skal opgøres.
§ 43 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af støtte
til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra
elektricitet.
13. I § 43 k, stk. 1, indsættes efter »produktion«: »og anven-
delse«.
34
§ 43 k. …
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-
de udbud i perioden 2022-2030.
14. I § 43 k, stk. 2, indsættes efter »udbud«: »af støtte til
produktion, jf. stk. 1,«.
§ 43 k. …
Stk. 2. … 15. I § 43 k indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan af-
holde udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«
§ 51. …
Stk. 2-5. … 16. I § 51 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet,
produceret på anlæg omfattet af § 43, f, stk. 1, eller § 43 g,
stk. 1, overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede
beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energistyrel-
sen et negativt pristillæg. Hvis markedsprisen i 1 time har
oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris,
modregnes det overskydende beløb i Energistyrelsens udbe-
taling af pristillæg.«
§ 55. …
Stk. 2 Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter be-
stemmelserne i §§ 35 a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45
a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse
bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten eller til-
skudsmodtageren uanset anmodning ikke inden for en fast-
sat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en
afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse
eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.
17. I § 55, stk. 2, og § 56, stk. 1, ændres »35 e« til: »35 f«.
Stk. 3-4 …
§ 56. Klima-, energi- og forsyningsministeren udbetaler
beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre
ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der
ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§
35 a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og
50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og
opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg
eller anden ydelse.
Stk. 2-4. …
§ 59. Klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsy-
ningstilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med
behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af
tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder samt
disses koncernforbundne virksomheder og berørte forbruge-
re indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen
af deres opgaver.
18. I § 59 indsættes efter »samt disses koncernforbundne
virksomheder«: »tilladelsesindehavere«.
35