Fremsat den 5. oktober 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 5. oktober 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra
prisreguleringen)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068
af 16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606
af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 7-18 og §§ 20 b
og 20 c« til: »jf. dog stk. 7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e«.
2. I § 20, stk. 9, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Værdien af overskydende CO2-kvoter, som er opstået
ved statsligt støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -ud-
nyttelse, skal dog overføres til CO2-fangstenheden, som skal
lade værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.«
3. I § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres », herunder regler for admi-
nistration af ordningen.« til: »og regler om administration af
ordningerne.«
4. I § 20, stk. 11, 2. pkt., ændres »kvoter og om fordeling
af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere.« til: »kvoter, om
fordeling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere og om
fremgangsmåde for overførsel af CO2-kvoter fra varmepro-
duktionsenheder til CO2-fangstenheder, jf. stk. 9, 2. pkt.«
5. I § 20 indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:
»Stk. 18. Stk. 1 finder ikke anvendelse for kollektive
varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter til opvarmet
vand, der er undtaget efter § 20 e.«
Stk. 18 bliver herefter stk. 19.
6. I § 20 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 20, stk. 18.« til: »§ 20,
stk. 19.«
7. Efter § 20 d indsættes:
»§ 20 e. Forsyningstilsynet undtager efter ansøgning, jf.
stk. 2, levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg
til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra § 20, stk. 1, når
følgende betingelser er opfyldt:
1) Det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsy-
ningsanlæg er uafhængige og med modsatrettede inte-
resser.
2) Der er indgået aftale mellem det geotermiske anlæg og
det kollektive varmeforsyningsanlæg, der indeholder
vilkår, om
a) et loft over de omkostninger, som det kollektive
varmeforsyningsanlæg, skal afholde,
b) etablering og effektiv drift af det geotermiske an-
læg, herunder at det kollektive varmeforsyningsan-
læg modtager en på forhånd aftalt andel i eventuel-
le effektiviseringsgevinster,
c) at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke pålæg-
ges omkostninger i forhold til det geotermiske an-
læg, før det geotermiske anlæg leverer opvarmet
vand, og
d) at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke pålæg-
ges omkostninger til en varmekapacitet, hvis ikke
det geotermiske anlæg stiller denne kapacitet til
rådighed for det kollektive varmeforsyningsanlæg i
de perioder, der er fastsat i aftalen.
3) Der er ikke påbegyndt levering af opvarmet vand fra
det geotermiske anlæg før efter den 1. januar 2023.
4) Projektet for levering af opvarmet vand fra det geoter-
miske anlæg er det selskabsøkonomisk mest fordelagti-
ge på tidspunktet for indgåelse af aftalen, jf. stk. 2.
5) Projektet for etablering af det geotermiske anlæg er
på ansøgningstidspunktet godkendt af kommunalbesty-
relsen som det samfundsøkonomisk mest fordelagtige
projekt efter lovens kapitel 2 og regler udstedt i medfør
heraf.
Lovforslag nr. L 36 Folketinget 2022-23
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2022-47
DB000575
Stk. 2. Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det op-
varmede vand leveres til, kan ansøge om undtagelse efter
stk. 1. Ansøgningen indsendes til Forsyningstilsynet sam-
men med dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan
betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Beskrivelsen skal være
underskrevet af begge aftaleparter. Der indsendes endvidere
en erklæring på tro og love fra begge aftaleparter om, at
betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Sker der ændringer i uafhængigheden, jf. stk. 1,
nr. 1, eller foretager aftaleparterne ændringer i aftalen, der
vedrører betingelserne i stk. 1, nr. 2, indsender det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,
ny ansøgning til Forsyningstilsynet. Ny ansøgning skal ind-
sendes, inden ændringerne træder i kraft. Forsyningstilsynet
vurderer, om undtagelsen fra § 20, stk. 1, jf. stk. 1, kan
opretholdes efter ændringerne.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om ansøgningsordningen, herunder om
dokumentation, beskrivelse og erklæring på tro og love.«
8. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 20, stk. 18,« til: »§ 20,
stk. 19,«.
9. I § 21, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6 og
7.« og »§ 20, stk. 18.« ændres til: »§ 20, stk. 19.«
10. I § 21, stk. 5, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6
og 7.«
11. I § 21 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Forsyningstilsynets beføjelser efter stk. 4 og 5
finder ikke anvendelse på virksomheder for opvarmet vand,
der er undtaget efter § 20 e.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
12. I § 21, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk.
1-7«.
13. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Det geotermiske anlæg skal anmelde omkostnin-
ger for levering af opvarmet vand, der er undtaget efter § 20
e, til Forsyningstilsynet. Anmeldelse skal foretages årligt fra
tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.
Stk. 2. Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det op-
varmede vand leveres til, skal anmelde udgifter til køb og
nyttiggørelse af opvarmet vand, der er er undtaget efter § 20
e, til Forsyningstilsynet. Anmeldelse skal foretages årligt fra
tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om frister
og formkrav for anmeldelse og om, at anmeldelse skal fore-
tages elektronisk.«
14. I § 23 b, stk. 2, indsættes som 2.-4. pkt.:
»Forsyningstilsynet udarbejder en analyse af omkostnin-
ger og udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter §
20 e. Forsyningstilsynet udarbejder analysen på baggrund
af de oplysninger, som det geotermiske anlæg og det kol-
lektive varmeforsyningsanlæg anmelder i medfør af § 21
a. Forsyningstilsynets analyse skal foreligge inden 5 år efter
idriftsættelse af det geotermiske anlæg.«
15. I § 33, stk. 1, indsættes efter »§ 21, stk. 1, 4 eller 5,«: »§
21 a, stk. 3,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra prisreguleringen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni
2020 (Regeringen (S), V, DF, RV, SF, EL, K, LA og A)
aftalte partierne at se på rammerne for geotermi. Aftaleparti-
erne indgik den 21. december 2021 Opfølgende aftale om
en konkret udmøntning af en model for prisregulering af
opvarmet vand fra geotermiske anlæg.
Aftaleparterne er enige om at indføre en særskilt prisregule-
ring af opvarmet vand fra geotermiske anlæg.
Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 aftalte
partierne endvidere at investere massivt i løsninger, der kan
indfange CO₂, f.eks. fra skorstene på større industrianlæg
med henblik på at pumpe den ned i undergrunden eller
genanvende den til grønne brændsler. Aftalepartierne beslut-
tede at afsætte en markedsbaseret pulje på 16 mia. kr. til
at indfange, anvende og lagre CO₂ fra 2024 med henblik
på at opnå CO₂-reduktionseffekter på 0,4 mio. ton årligt i
2025 og 0,9 mio. ton årligt i 2030. Puljen har fået titlen
CCUS-puljen. CCUS er en forkortelse for Carbon Capture,
Utilisation and Storage, dvs. fangst, anvendelse og lagring
af CO2.
En køreplan for fangst, transport og lagring af CO₂ af 14.
december 2021 fastlægger udmøntningen af støttepuljen,
herunder at midlerne skal bidrage til etablering af en samlet
værdikæde for fangst, transport, lagring og anvendelse af
CO2, der kan bidrage med reduktioner af Danmarks udled-
ning af CO2. Endvidere indeholder aftalen et pejlemærke
om en markedsbaseret udrulning af CCS på sigt, hvilket
bl.a. hænger sammen med kvoter og afgifter.
Lovforslaget har således til formål at implementere dele af
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 og Opfølgende
aftale af 21. december 2021 samt dele af En køreplan for
fangst, transport og lagring af CO2 i lov om varmeforsyning
(varmeforsyningsloven).
Lovforslaget indeholder forslag om fra den 1. januar 2023
at indføre en bestemmelse i varmeforsyningsloven, hvoref-
ter Forsyningstilsynet efter ansøgning vil skulle undtage
levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg fra prisreguleringen i var-
meforsyningsloven, når en række betingelser er opfyldt. Det
vil bl.a. være en betingelse, at det geotermiske anlæg og det
kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand
leveres til, er uafhængige og med modsatrettede interesser,
og at der bliver indgået en aftale, som indeholder nærme-
re angivne vilkår. Forsyningstilsynet vil skulle vurdere, at
betingelserne for en undtagelse er opfyldt. Det foreslås, at
Forsyningstilsynets almindelige indgrebsbeføjelser i priser
og betingelser ikke vil finde anvendelse på levering af det
opvarmede vand, der undtages fra prisreguleringen.
Det foreslås, at omkostninger til levering og udgifter til køb
og nyttiggørelse af det opvarmede vand årligt vil skulle
anmeldes til Forsyningstilsynet fra tidspunktet for idriftsæt-
telse af det geotermiske anlæg. Formålet er at sikre, at For-
syningstilsynet vil kunne udarbejde en analyse på baggrund
af de anmeldte oplysninger inden 5 år efter idriftsættelse af
det geotermiske anlæg, med henblik på at Forsyningstilsynet
kan evaluere på ordningen.
Endeligt foreslås det, at overskydende, dvs. sparede, gratis
tildelte CO2-kvoter, hvor overskuddet af gratis CO2-kvo-
ter er opstået ved statsligt støttet CO2-fangst, -transport,
-lagring og -udnyttelse, skal overføres til den støttede CO2-
fangstenhed, som skal lade værdien indgå i beregningen
3
af støttebeløbet med henblik på at finansiere CO2-fang-
sten. Samtidig foreslås det, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bl.a. be-
regningen af støttede gratis tildelte CO2-kvoter opstået ved
statsligt støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyttel-
se og om fremgangsmåde for overførsel af CO2-kvoterne til
CO2-fangstenheden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra
prisreguleringen
2.1.1. Gældende ret
Den gældende økonomiske regulering af fjernvarmesektoren
fremgår af varmeforsyningslovens kapitel 4.
Udgangspunktet for prisreguleringen følger af § 20, stk.
1, i varmeforsyningsloven. Prisreguleringen indebærer, at
varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige
omkostninger. De regulerede varmeforsyningsvirksomheder,
herunder geotermiske anlæg, kan i varmeprisen indregne
nødvendige udgifter til bl.a. energi, andre driftsomkostnin-
ger og administration. Geotermiske anlæg kan endvidere
indregne nødvendige udgifter til efterforskning i varmepri-
sen.
Det er Forsyningstilsynet, der i forbindelse med sit tilsyn
med varmepriserne afgør hvilke udgifter og omkostninger,
der må anses for nødvendige, og som derfor kan indregnes i
priserne. Derudover må prisen ikke være urimelig, jf. § 21,
stk. 4, i varmeforsyningsloven.
Det følger af § 20 b i varmeforsyningsloven, at visse var-
meforsyningsvirksomheder under nærmere betingelser kan
indregne et overskud i varmeprisen ud over de nødvendige
omkostninger for derigennem at opnå en fortjeneste. Det
drejer sig bl.a. om geotermiske anlæg, som leverer opvarmet
vand til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Muligheden
for indregning af et overskud er således en undtagelse til
udgangspunktet i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, om,
at alene nødvendige omkostninger kan indregnes i prisen for
varme.
De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens
mulighed for indregning af overskud i varmeprisen, kan som
udgangspunkt indregne et overskud på almindelige kommer-
cielle vilkår. Overskuddets størrelse afhænger derfor som
udgangspunkt af aftalen om levering til det kollektive var-
meforsyningsanlæg.
Det følger dog af Forsyningstilsynets praksis, at den samle-
de varmepris inklusive et § 20 b overskud ikke må overstige
den såkaldte substitutionspris. Substitutionsprisprincippet er
ikke fastsat ved lov, men er udviklet og fastslået i admini-
strativ praksis ud fra begrebet nødvendige omkostninger, jf.
§ 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.
Efter substitutionsprisprincippet skal prisen for varme, der
leveres fra en ekstern varmeproducent til et kollektivt var-
meforsyningsanlæg, fastsættes som det laveste af leveran-
dørens (den eksterne varmeproducent) omkostningsbestem-
te pris eller varmeaftagerens substitutionspris. Substitutions-
prisen bliver herved en maksimalpris. Substitutionsprisen
udgør varmeaftagerens pris ved at fremskaffe en tilsvaren-
de varmemængde enten ved egenproduktion eller ved køb
fra en anden leverandør. Det indebærer, at det geotermiske
anlæg, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsan-
læg, ikke vil kunne få solgt varme med overskud ud over
substitutionsprisen, hvis en anden varmeproducent eller den
aftagende varmeforsyningsvirksomhed selv kan levere eller
producere varmen billigere.
En varmeforsyningsvirksomheds substitutionspris er dyna-
misk og kan ændre sig fra år til år. Det er Forsyningstilsynet,
der af egen drift eller på baggrund af en anmeldelse eller
en klage, jf. § 3, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet, kan
vurdere, om substitutionsprisprincippet finder anvendelse i
et konkret leveringsforhold, herunder fastsætte substitutions-
prisen.
De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens
prisregulering, er derudover omfattet af en anmeldelsespligt
af visse oplysninger til Forsyningstilsynet efter § 21, stk.
1, i varmeforsyningsloven. Anmeldelsespligten indebærer,
at bl.a. priser for ydelser omfattet af § 20 og § 20 b i
varmeforsyningsloven skal anmeldes til Forsyningstilsynet
med angivelse af grundlaget for indregningen efter nærmere
regler fastsat af tilsynet.
Det følger af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven, at Forsy-
ningstilsynet bl.a. fører tilsyn med de priser (i bestemmelsen
»tariffer«), som de regulerede virksomheder maksimalt kan
opkræve for den producerede og leverede varme, dvs. den
offentligretligt regulerede varmepris.
Forsyningstilsynet kan gribe ind, såfremt priser, herunder
priser aftalt mellem parter, og betingelser m.v. er i strid
med eller urimelige i henhold til varmeforsyningsloven eller
regler udstedt i henhold hertil. Forsyningstilsynet vil kunne
kræve en reduktion af en varmepris, hvis den f.eks. oversti-
ger substitutionsprisen ved pålæg om regulering af fremtidi-
ge varmepriser.
Det følger af § 23 b, stk. 2, i varmeforsyningsloven, at For-
syningstilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analy-
ser af de af loven omfattede anlægs indtægts- og omkost-
ningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførelse af
deres opgaver. Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og
forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet
mener kan have betydning for ministerens varetagelse af
opgaver efter varmeforsyningsloven, jf. stk. 8.
Det følger af § 33 i varmeforsyningsloven, at undlader no-
gen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsynings-
tilsynet i medfør af § 21, stk. 1, 4 eller 5, eller § 22, stk.
2, kan Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge de på-
4
gældende daglige eller ugentlige bøder. Der er udpantnings-
ret for de i stk. 1 nævnte bøder, jf. stk. 2.
Det følger af § 34, stk. 1, nr. 7, i varmeforsyningsloven, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der meddeler bl.a. Forsyningstilsynet
urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning
undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med den politiske aftale om lov om klima fra den 6. decem-
ber 2019 har Danmark fået en målsætning om, at udlednin-
gen af drivhusgasser skal reduceres med 70 pct. i 2030 i
forhold til 1990. Udbredelse af geotermi kan spille en rolle i
at sikre en grøn varmeforsyning baseret på flere forskellige
varmekilder.
Geotermisk energi er varme, der produceres i jordens in-
dre. Der er flere geologiske forhold, der udfordrer indvin-
dingen af geotermisk varme til fjernvarmebrug. Udnyttelsen
af den geotermiske varme afhænger af, om der er vandholdi-
ge lag i undergrunden (et såkaldt reservoir), og om vandet
kan pumpes op og særligt tilbage i undergrunden igen. Lige-
ledes afhænger udnyttelsen af vandets kvalitet og beskaffen-
hed.
Geotermi er på nuværende tidspunkt ikke en meget udbredt
teknologi i Danmark. Geotermisk efterforskning er af natur
en særligt risikabel aktivitet, som, uanset hvor omhygge-
ligt den forberedes og gennemføres, kan ende med, at der
ikke er grundlag for at etablere geotermisk varmeprodukti-
on. Desuden kan også succesfulde boringer ved geotermisk
efterforskning være meget omkostningstunge. Til gengæld
er gevinsten ved et succesfuldt forløb af efterforskning og
drift af et geotermisk anlæg, at geotermisk varme kan bidra-
ge til en omkostningseffektiv grøn varmeforsyning baseret
på flere forskellige varmekilder i årene fremover.
Den gældende prisregulering i varmeforsyningsloven kan
skabe usikkerhed om det geotermiske anlægs økonomiske
rammevilkår. Denne usikkerhed kan reducere nogle priva-
te aktørers incitament til at investere i geotermi, selvom
varmeforsyningsloven giver mulighed for, at geotermiske
anlæg ved levering af opvarmet vand til et kollektivt varme-
forsyningsanlæg, vil kunne indregne et overskud i prisen.
Det følger af de politiske aftaler, at der skal indføres en sær-
skilt prisregulering af geotermisk varme i varmeforsynings-
loven.
Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt
ikke regler, der giver mulighed for efter ansøgning til For-
syningstilsynet og under visse betingelser at få undtaget
levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg fra var-
meforsyningslovens gældende prisregulering og det i admi-
nistrativ praksis udviklede substitutionsprisprincip.
Det er ministeriets vurdering, at indførelsen af en mulighed i
varmeforsyningsloven for at få opvarmet vand fra geotermi-
ske anlæg undtaget fra prisreguleringen vil kunne bidrage til
at fremme udnyttelsen af geotermi.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at Forsyningstilsynet
efter ansøgning vil skulle undtage levering af opvarmet vand
fra geotermiske anlæg til et kollektivt varmeforsyningsan-
læg fra den gældende prisregulering, såfremt visse betingel-
ser er opfyldt. Undtagelsen vil finde anvendelse for både det
geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg,
som det opvarmede vand leveres til.
Der foreslås en række betingelser for at kunne blive undta-
get fra den gældende prisregulering. Det foreslås således,
at der skal være indgået en aftale mellem parter, der er
uafhængige og med modsatrettede interesser. Aftalen vil i
hele aftaleperioden skulle indeholde visse forbrugerbeskyt-
tende elementer. Det drejer sig bl.a. om et loft over de
omkostninger, som det kollektive varmeforsyningsanlæg vil
kunne komme til at afholde, en sikring af, at det geotermiske
anlæg etableres og drives effektivt, og af at det kollektive
varmeforsyningsanlæg vil skulle have en andel af eventuel-
le effektiviseringsgevinster. Projektet for det geotermiske
anlæg vil skulle være godkendt af kommunalbestyrelsen ef-
ter varmeforsyningslovens godkendelsesregler og derudover
efter aftaleparternes vurdering være det selskabsøkonomisk
mest fordelagtige.
Det foreslås, at det kollektive varmeforsyningsanlæg, som
det opvarmede vand leveres til, vil kunne indsende en an-
søgning til Forsyningstilsynet sammen med dokumentation
for og en beskrivelse af, hvordan betingelserne for en und-
tagelse er opfyldt i aftalen. Beskrivelsen vil skulle være
underskrevet af begge aftaleparter. Aftaleparterne vil endvi-
dere skulle indsende en erklæring på tro og love om, at
betingelserne er opfyldt.
Forslaget indebærer, at Forsyningstilsynet efter ansøgning
vil skulle vurdere, at betingelserne for en undtagelse er op-
fyldt. Forsyningstilsynet vil her kunne lægge aftaleparternes
erklæring på tro og love til grund.
Det foreslås i den forbindelse, at Forsyningstilsynets almin-
delige indgrebsbeføjelser i priser og betingelser ikke vil fin-
de anvendelse på opvarmet vand, der undtages i medfør af
den foreslåede regulering.
Det foreslås endelig at indføre en særskilt årlig anmeldelses-
pligt for det geotermiske anlæg og det kollektive varmefor-
syningsanlæg for omkostninger til levering og udgifter til
køb og nyttiggørelse af det opvarmede vand, der undtages
prisreguleringen. Anmeldelsespligten til Forsyningstilsynet
foreslås at indtræde fra tidspunktet for idriftsættelse af det
geotermiske anlæg efter nærmere regler fastsat af Forsy-
ningstilsynet. Formålet er at sikre, at Forsyningstilsynet vil
kunne udarbejde en analyse af virkningen af den foreslåede
regulering med henblik på eventuelle ændringer i regulerin-
gen af fremtidige geotermiprojekter.
5
2.2. Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangsten-
heder
2.2.1. Gældende ret
I medfør af § 19 i lov om CO2-kvoter tildeles nogle varme-
producenter omfattet af varmeforsyningslovens prisregule-
ring i kapitel 4 gratis CO2-kvoter til hel eller delvis dækning
af varmeproduktionen.
I de tilfælde, hvor varmeproducenten ikke anvender de gra-
tis tildelte CO2-kvoter, fordi CO2-udledningen er mindre
end antaget i kvotetildelingen, skal de overskydende gratis
tildelte CO2-kvoter efter gældende ret modregnes i varme-
prisen, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 9. Det betyder,
at de overskydende gratis tildelte CO2-kvoter skal komme
varmekunderne til gode i stedet for varmeproducenten i
overensstemmelse med princippet om nødvendige omkost-
ninger i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.
Bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, mod-
svarer bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 8,
hvorefter varmeproducenters køb af CO2-kvoter til dækning
af CO2-udledning kan indregnes i varmeprisen, når de gratis
tildelte CO2-kvoter ikke er tilstrækkelige til at dække CO2-
udledningen fra varmeproduktionen.
I medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 11, er klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om de overskydende gratis tildelte CO2-kvo-
ter, som skal modregnes efter varmeforsyningslovens § 20,
stk. 9, i varmeprisen, herunder regler for administration af
ordningen. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelse
om værdifastsættelse af de i 1. pkt. nævnte kvoter, om til-
deling og forbrug af CO2-kvoter til varmeproduktion, om
tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af gratis
CO2-kvoter i forholdet mellem varmeproduktionsenheder og
varmeaftagere ved underskud eller overskud af kvoter og
om fordeling af gratis CO2-kvoter mellem flere varmeafta-
gere.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendt-
gørelse nr. 1181 af 2012 om CO2-kvoter tildelt til varme-
produktion. I bekendtgørelsen er fastsat regler om bl.a.
fremgangsmåden for modregning, beregning af CO2-udled-
ningen fra varmeproduktion, værdien af overskuddet af var-
mekvoter og information om omfanget af CO2-udledning fra
varmeproducenten til varmeaftagerne.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Fangst, lagring og anvendelse af CO2 er en klimateknologi,
som kan give et væsentligt bidrag til at opfylde Danmarks
samlede klimamålsætning. Imidlertid er der i dag ikke et
tilstrækkeligt økonomisk incitament til at fange og anvende
eller lagre CO2. Med Klimaaftale for energi og industri mv.
2020 har aftalepartierne derfor besluttet at afsætte en pulje
til at fremme fangst og lagring af CO2 på i alt 16 mia. kr.,
som udmøntes i perioden 2024 til 2048. Puljen skal støtte
fangst og lagring af 0,4 mio. tons CO2 per år fra 2025 og
yderligere 0,5 mio. tons CO2 per år fra 2030.
Støttepuljen skal således være med til at finansiere etable-
ring af en samlet værdikæde for fangst, transport og lagring
eller anvendelse af CO2, der kan bidrage med reduktioner af
Danmarks CO2-udledninger. Støttepuljen målrettes i første
fase CO2-fangst, hvor fangstoperatører efterfølgende køber
sig til transport og lagring. Varmeproduktion er en væsentlig
punktkilde til CO2-udledning.
Efter de gældende regler skal alle overskydende gratis CO2-
kvoter tildelt efter § 19 i lov om CO2-kvoter til varmepro-
ducenter omfattet af varmeforsyningsloven modregnes i var-
meprisen efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, jf. § 20,
stk. 9, uanset hvordan overskuddet af gratis CO2-kvoter er
opstået.
Varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, vil i tilfælde af støtte
til fangst, transport, lagring og udnyttelse af CO2 medføre,
at den statslige støttepulje indirekte kommer til at betale for
varmekundernes varmeforbrug, idet støttepuljen netop skal
bidrage til at etablere CO2-fangst, som har til hensigt at ned-
sætte CO2-udledningen fra varmeproducenten. Det vil ned-
sætte CO2-udledningen hos varmeproducenten og dermed
behovet for CO2-kvoter.
Modregnes de overskydende gratis tildelte CO2-kvoter i var-
meprisen, bliver nedsættelsen i varmeprisen finansieret af
støtten til CO2-fangst. I den situation, hvor en varmeforsy-
ningsvirksomhed modtager statsstøtte til CO2-fangst, -trans-
port, -lagring og -udnyttelse, hvorved virksomheden kan
nedsætte CO2-udledningen, kan støtten potentielt flyde vide-
re til varmeforsyningsvirksomhedens kunder, såfremt virk-
somheden som følge af de sparede gratis tildelte CO2-kvoter
nedsætter varmepriserne med et tilsvarende beløb. Dette
vil eventuelt kunne medføre indirekte statsstøtte i form af
lavere varmepriser til de af virksomhedens kunder, der udø-
ver økonomisk aktivitet. Værdien af eventuelt overskydende
gratis CO2-kvoter, der er opstået som følge af en statslig
støtte til CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, skal
derfor overføres til CO2-fangstenheden.
Det vil også understøtte den politiske beslutning i En køre-
plan for fangst, transport og laring af CO2 om en markeds-
baseret udrulning af CCS på sigt.
På den baggrund foreslås det at indføre en bestemmelse
i varmeforsyningsloven om, at overskydende gratis tildel-
te CO2-kvoter, hvor den eller de overskydende gratis CO2-
kvoter er opstået ved statslig støttet CO2-fangst, skal over-
føres til den statsstøttede CO2-fangstenhed, som vil skulle
6
lade værdien af den eller de overskydende gratis CO2-kvoter
indgå i beregningen af støttebeløbet.
Den foreslåede bestemmelse om, at overskydende gratis
CO2-kvoter, som er opstået ved statslig støtte, skal overføres
til den statsstøttede CO2-fangstenhed, er formuleret således,
at det ikke kun vil være den allerede besluttede støttepulje
på 16 mia. kr., der vil blive omfattet. Eventuelle fremtidige
statslige støttepuljer til CO2-fangst vil også være omfattet.
Ved støtte eller statslig støtte forstås al støtte, der er om-
fattet af EU’s statsstøttebegreb, som det er defineret i Trak-
taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
art. 107, stk. 1, herunder statsstøtte fra staten, kommuner,
m.v.
Det foreslås samtidig, at ministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om de overskydende gratis tildelte
CO2-kvoter m.v. ændres, således at det sikres, at klima-,
energi- og forsyningsministeren også vil kunne fastsætte
nærmere regler om de overskydende gratis kvoter, som skal
overføres til statsstøttede CO2-fangstenheder. Det gælder
f.eks. regler om beregning og værdifastsættelse af de over-
skydende gratis CO2-kvoter opstået ved statslig støttet CO2-
fangst. Ministeren vil i medfør af den foreslåede ændring
også kunne fastsætte regler om administration af den nye
ordning med overførsel af CO2-kvoter til statsligt støttede
CO2-fangsenheder, herunder om tidspunkt og fremgangsmå-
de for overførsel af CO2-kvoter fra varmeproduktionsenhe-
der til CO2-fangstenheder. Der ændres i øvrigt ikke ved,
hvad ministeren allerede i dag kan fastsætte regler om. Det
er således alene en udvidelse af ministerens bemyndigelser
til at fastsætte regler om CO2-kvoter til varmeproduktion.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
For så vidt angår overførsel af gratis tildelte CO2-kvoter til
statsstøttede CO2-fangstenheder, vurderes lovforslaget ikke
at have økonomiske eller implementeringsmæssige konse-
kvenser for regioner og kommuner.
Forsyningstilsynet fører allerede i medfør af varmeforsy-
ningslovens § 21 tilsyn med, at de overskydende CO2-kvo-
ter modregnes i varmeprisen i overensstemmelse med reg-
lerne. Lovforslaget om, at overføre CO2-kvoter til CO2-
fangstenheden ændrer ikke ved dette tilsyn. Lovforslaget
ændrer udelukkende på, hvilke CO2-kvoter der indregnes i
varmeprisen i de tilfælde, hvor en varmeforsyningsvirksom-
hed også deltager i statsligt støttet CO2 -fangst.
For så vidt angår undtagelse af opvarmet vand fra geotermi-
ske anlæg fra prisreguleringen, vurderes lovforslaget ikke at
have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekven-
ser for regioner.
Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have økonomi-
ske eller implementeringsmæssige konsekvenser for kom-
muner. Det skyldes, at kommunerne allerede er godkendel-
ses- og planlægningsmyndighed efter de gældende regler
i varmeforsyningsloven. Kommunerne godkender projekter
for kollektive varmeforsyningsanlæg, hvis projektet er det
samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.
De med lovforslaget foreslåede krav om, at projektet for
etablering af det geotermiske anlæg skal være godkendt af
kommunalbestyrelsen efter varmeforsyningslovens krav om
positiv samfundsøkonomi indebærer således ikke nye opga-
ver for kommunerne.
Den foreslåede indførelse af en mulighed for efter ansøg-
ning af få undtaget opvarmet vand fra geotermiske anlæg
fra prisreguleringen forventes at medføre mindre administra-
tive konsekvenser for Forsyningstilsynet. Det skyldes, at an-
søgning om undtagelse fra den gældende prisregulering, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7, vil skulle indsendes til Forsynings-
tilsynet for en gennemgang af, om betingelserne herfor er
opfyldt. Inden for de næste år forventes det at dreje sig om
ganske få ansøgninger, formentlig færre end fem. Undtages
opvarmet vand fra et geotermisk anlæg fra prisreguleringen,
vil Forsyningstilsynet derimod ikke skulle føre tilsyn med
overholdelsen af princippet om nødvendige omkostninger.
Lovforslaget vil for så vidt angår undtagelse af opvarmet
vand fra geotermiske anlæg fra prisreguleringen ligeledes
kunne medføre mindre implementeringskonsekvenser for
Forsyningstilsynet, såfremt Forsyningstilsynet i forbindelse
med udmøntning af den foreslåede hjemmel, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 13, ved bekendtgørelse fastsætter nærmere reg-
ler om anmeldelse.
Det vurderes, at den administrative opgave kan håndteres in-
den for de eksisterende rammer og ressourcer i Forsynings-
tilsynet, jf. § 23 c, i varmeforsyningsloven.
De foreslåede anmeldelseskrav har til formål at sikre, at
Forsyningstilsynet vil kunne evaluere den foreslåede nye
prisregulering således, at eventuelle uhensigtsmæssigheder
vil kunne tilrettes til fremtidige projekter for geotermiske
anlæg. En af Forsyningstilsynets opgaver efter varmeforsy-
ningsloven er bl.a. at udarbejde periodiske analyser af om-
kostningsforhold for de af loven omfattede anlæg. Den fore-
slåede indsættelse af en pligt for Forsyningstilsynet til at
udarbejde en analyse inden for 5 år efter idriftsættelse af
det geotermiske anlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, vurderes
således ikke i sig selv at føre til et øget ressourcebehov
hos Forsyningstilsynet. Det er på nuværende tidspunkt ikke
hensigten at fastsætte nærmere krav til, hvordan Forsynings-
tilsynet vil skulle udarbejde denne analyse. Det vurderes så-
ledes, at opgaven vil kunne håndteres inden for eksisterende
rammer og ressourcer i Forsyningstilsynet.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne om digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget lever op til princip 1 om digitaliseringsklar
lovgivning om enkle og klare regler.
7
Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunika-
tion, da lovforslaget giver ministeren og Forsyningstilsynet
hjemmel til at fastsætte regler om elektronisk dokumenta-
tion eller anmeldelse.
De resterende principper er ikke relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
For så vidt angår overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede
CO2-fangstenheder, vurderes lovforslaget ikke at have di-
rekte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget om, at værdien af overskydende gratis CO2-kvoter
skal indgå i beregningen af støttebeløbet til CO2-fangst,
-transport, -lagring og -udnyttelse, har ikke i sig selv direkte
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil
medføre, at værdien af overskydende gratis CO2-kvoter,
som er opstået pga. CO2-fangst, ikke modregnes i varme-
prisen, hvorved varmepriserne fastholdes på samme niveau
som ellers.
Forslaget har til hensigt at bidrage til, at der på længere
sigt skabes et marked for fangst, transport og lagring eller
anvendelse.
For så vidt angår undtagelse af opvarmet vand fra geotermi-
ske anlæg fra prisreguleringen vurderes lovforslaget ikke
at have væsentlige direkte økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
De gældende regler i varmeforsyningsloven indeholder mu-
lighed for produktion af geotermisk varme på lige fod
med andre teknologier til produktion af varme. Lovforslaget
medfører, at det bliver muligt for opvarmet vand fra geoter-
miske anlæg efter ansøgning, og hvis en række nærmere
angivne betingelser er opfyldt, at blive undtaget fra prisre-
guleringen, jf. § 20 i varmeforsyningsloven. Lovforslaget
medfører således ændringer i vilkår, men ikke ændringer i
adgangen til at producere geotermisk varme.
For varmeaftagerne, herunder erhvervslivet, kan denne del
af lovforslaget dog medføre øgede omkostninger til var-
me. Det skyldes, at fritagelsen for substitutionsprisprincip-
pet indebærer, at varmeaftagerne ikke er sikret den billigste
varme i hele kontraktens løbetid. Hvis der i kontraktperio-
den kommer billigere alternativer, kommer det ikke nødven-
digvis varmeaftagerne til gavn.
Lovforslaget vurderes at have adfærdsvirkninger i forhold til
at øge produktionen af geotermisk varme
Da investeringer i geotermiske anlæg er relativt store og
etableringshorisonten kan være lang sammenlignet med an-
dre energiproduktionsanlæg, vurderes dette at have en posi-
tiv indflydelse på incitamentet til at investere i produktion
af opvarmet vand fra geotermiske anlæg. Dette vurderes i
særlig grad at gøre sig gældende ved projekter baseret på
stordrift, hvor etableringsfasen og dermed kapitalbindingen
kan være særligt lang.
Det er vurderingen, at en øget satsning på geotermi vil føre
til produktudvikling og dermed en forbedring af produktivi-
teten, som kan bidrage til lavere priser på opvarmet vand
produceret på geotermiske anlæg. Dermed bliver geotermi
en mere konkurrencedygtig varmekilde, som kan bidrage til
øget konkurrence i forhold til andre teknologier, herunder
biomasse og store varmepumper.
Samlet set vurderes lovforslaget ikke at medføre væsentlige
administrative omkostninger for virksomhederne, der efter
ansøgning undtages den gældende prisregulering.
Dog medfører denne del af lovforslaget få administrative
omkostninger for virksomhederne i forbindelse med ansøg-
ning til Forsyningstilsynet.
Derudover medfører lovforslaget administrative omkostnin-
ger, fordi det geotermiske anlæg og de kollektive varmefor-
syningsanlæg årligt vil skulle anmelde omkostninger og ud-
gifter til det opvarmede vand, der undtages prisreguleringen,
til Forsyningstilsynet fra tidspunkt for idriftsættelsen af det
geotermiske anlæg.
På baggrund af oplysninger fra Forsyningstilsynet om, at
tilsynet forventer at kræve færre oplysninger end for anlæg
under den gældende prisregulering, er det vurderingen, at
lovforslaget alt i alt vil medføre lidt færre administrative
omkostninger og under bagatelgrænsen for krav om kvanti-
ficering på 4 mio. kr.
I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering
vurderes princippet om anvendelse af nye forretningsmodel-
ler ikke at være relevant, da lovforslaget ikke ændrer på
anvendelsen af forretningsmodeller.
Princippet om mere enkel og formålsbestemt regulering vur-
deres at være relevant for så vidt angår prisregulering af
geotermiske anlæg, da denne del af lovforslaget forventes at
medføre en lettere anmeldelse til Forsyningstilsynet for de
omfattede virksomheder i form af forventeligt færre data.
Princippet om teknologineutral regulering opfyldes ikke
med lovforslaget for så vidt angår prisregulering af geoter-
miske anlæg, idet lovforslaget netop giver mulighed for sær-
lige vilkår for varme fra et geotermisk anlæg i forhold til
andre teknologier til varmeproduktion.
Princippet om teknologineutral regulering vurderes at være
relevant, idet lovforslaget for så vidt angår overførsel af
CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder gælder for
alle typer af anlæg omfattet af varmeforsyningsloven.
Princippet om helhedstænkende regulering vurderes at være
relevant, da de nuværende regler om modregning af gratis
tildelte CO2-kvoter i varmeprisen skal hænge sammen med
støttepuljen, der udbydes.
8
Princippet om at sikre brugervenlig digitalisering vurderes
at være opfyldt for den del af lovforslaget, der vedrører
prisregulering af geotermiske anlæg, da de omfattede virk-
somheder vil være forpligtede til årligt at indberette produk-
tionsomkostninger og priser, som de i forvejen må forventes
at være i besiddelse af.
Princippet om at sikre brugervenlig digitalisering vurderes
ikke at være relevant for denne del af lovforslaget, der ve-
drører overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fang-
stenheder. Det er forventningen, at de foreslåede bemyndi-
gelser vil blive udmøntet på en brugervenlig måde i forhold
til at lade overskydende gratis CO2-kvoter indgå i beregnin-
gen af støttebeløbet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Muligheden for at undtage opvarmet vand fra geotermiske
anlæg fra prisreguleringen vurderes at kunne øge incitamen-
tet og dermed fremme udnyttelsen af geotermi.
Eftersom geotermisk varme er en vedvarende energiform,
vil den ændrede regulering potentielt kunne føre til en re-
duktion i CO2-udledningerne. De potentielle effekter frem
mod 2030 forventes dog at være beskedne, da geotermi har
en lang etableringshorisont, og størstedelen af fjernvarme-
sektoren forventes at være omstillet til vedvarende energi
i 2030. Den resterende fossile varmeproduktion forventes
i 2030 begrænset til spids- og reservelast, dvs. i forbindel-
se med spidsbelastning, hvor fossil varmeproduktion kan
anvendes som den sidst prioriterede varmeproduktion, eller
som reserveproduktion, hvis anden varmeproduktion ikke er
tilgængelig.
Eventuelt fossil varmeproduktion ventes af tekniske årsager
ikke at kunne fortrænges af geotermi, samt affaldsvarme,
der i udgangspunktet prioriteres før anden varmeprodukti-
on. I Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-
nomi fra juni 2020 er bl.a. aftalt, at kapaciteten i affaldsfor-
brændingssektoren skal tilpasses de danske affaldsmængder
frem mod 2030. Her vil geotermiske anlæg i visse tilfælde
kunne erstatte varmeproduktionen fra affaldsforbrændings-
anlæg, der lukkes som følge af Klimaplanen – alternativt
forventes andre anlæg, der er baseret på vedvarende energi,
at erstatte affaldsvarmen. Det drejer sig eksempelvis om
varmepumpe- og biomasseanlæg. Geotermi vurderes derfor
ikke at ændre på mængden af fossil varmeproduktion, men
vil kunne erstatte affald som varmekilde, i det omfang der
vil være et sammenfald mellem placering af geotermianlæg
og de affaldsforbrændingsanlæg, der tages ud af drift. Frem
mod 2030 forventes det kun at være i Aarhus, at der etable-
res ny geotermisk varmeproduktionskapacitet.
En øget udbredelse af geotermi kan spille en rolle i at sikre
en grøn varmeforsyning baseret på flere forskellige varme-
kilder.
For så vidt angår overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede
CO2-fangstenheder har lovforslaget til hensigt at bidrage
til etablering af en samlet værdikæde for fangst, transport
og lagring eller anvendelse af CO2, der kan bidrage med
CO2-reduktioner. Forslaget har ikke i sig selv direkte klima-
mæssige gevinster, men hænger sammen med den statslige
CCUS-pulje, som vurderes at kunne bidrage med CO₂-re-
duktioner i størrelsesordenen på 0,4 mio. ton årligt i 2025 og
0,9 mio. ton årligt i 2030.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget om at undtage opvarmet vand fra geotermiske an-
læg fra prisreguleringen indeholder ingen EU-retlige aspek-
ter.
Forslaget om overførsel af overskydende CO2-kvoter til
statsligt støttede CO2-fangstenheder har statsstøtteretlige
aspekter.
I den situation, hvor en varmeforsyningsvirksomhed modta-
ger statsstøtte til CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyt-
telse, hvorved virksomheden kan nedsætte CO2-udlednin-
gen, kan støtten potentielt flyde videre til varmeforsynings-
virksomhedens kunder, såfremt virksomheden som følge af
de sparede gratis CO2-kvoter nedsætter varmepriserne med
et tilsvarende beløb. Dette vil eventuelt kunne medføre indi-
rekte statsstøtte i form af lavere varmepriser til de af virk-
somhedens kunder, der udøver økonomisk aktivitet. Værdi-
en af eventuelt overskydende eller sparede gratis CO2-kvo-
ter, der er opstået som følge af statsligt støttet CO2-fangst,
skal derfor overføres til CO2-fangstenheden.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. maj – 24.
juni 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød
Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund
Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune,
Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kom-
mune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kom-
mune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia
Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kom-
mune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faa-
borg-Midtfyns Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe
Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov
Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommu-
ne, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør
9
Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød
Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holste-
bro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune,
Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Bran-
de Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune,
Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding
Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre
Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-
Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kom-
mune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs
Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næs-
tved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Ods-
herred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune,
Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskil-
de Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,
Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kom-
mune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kom-
mune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommu-
ne, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg
Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby
Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen
Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune,
Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune,
Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kommune,
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-
ening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Billund Vand
A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Branche-
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-
tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemsto-
re Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen,
Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Byg-
ge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecen-
trum, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Power
and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri,
Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den
Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Al-
mene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Na-
turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk
Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Kontor/afdeling Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Faci-
lities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gart-
neri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),
Dansk Miljøteknologi, Dansk Solcelleforening, Dansk Stan-
dard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Advo-
kater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Dan-
ske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regio-
ner, Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevands-
forening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselska-
ber, Decentral Energi, DELTA Dansk Elektronik, DENFO,
Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI,
Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU
– Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening,
E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi-
forum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten,
Eniig, Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S,
Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F),
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet – Fi-
nansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbruger-
rådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fa-
brikanter og importører af elektriske husholdningsapparater
(FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmevær-
ker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsy-
net, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,
FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor,
GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen
for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen,
Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling
A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV Dan-
mark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark,
IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommu-
nernes Landsforening, Københavns Universitet, Landbrug
& Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Sol-
celleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,
LCA Center, Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmølle-
laug, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S,
Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folke-
center for Vedvarende Energi, Noreco, NRGi Renewables
A/S, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Ren Energi Op-
lysning (REO), SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Light-
ning Consultants ApS, Gaia Solar/ Solaropti/ Sunfactor,
Solenergi Danmark A/S, Statens ByggeforskningsInstitut,
Syd Energi (SE), Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tekno-
logisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Var-
mepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende
Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-
ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas
Wind systems A/S, Wind Denmark, Wind Estate A/S, WWF
Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-
borg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet,
CTR, COWI, Danske Halmleverandører, EA Energianaly-
se, Energinet, Fors A/S, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme,
MOE Rådgivende ingeniører, Netvarme, Niras, Planener-
gi, Plan og Projekt, Rambøll, VEKS, Verdo Randers, Vest-
forbrænding, Aalborg Energikoncern, Hulgaard Advokater,
Oxfam IBIS, Ældresagen, og Kredsløb.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
10
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen De foreslåede regler om geotermi forventes
kun at medføre mindre administrative opgaver
i forbindelse med implementering for Forsy-
ningstilsynet. Implementeringen vurderes at
kunne håndteres inden for de eksisterende
rammer og ressourcer i Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet vil således kunne få min-
dre administrative opgaver, da ansøgning om
undtagelse fra den gældende prisregulering vil
skulle gennemgås af Forsyningstilsynet. Und-
tages opvarmet vand fra et geotermisk anlæg
fra prisreguleringen, vil Forsyningstilsynet ik-
ke skulle føre tilsyn med overholdelsen af
princippet om nødvendige omkostninger.
De foreslåede regler vil ligeledes kunne med-
føre mindre implementeringskonsekvenser for
Forsyningstilsynet, såfremt Forsyningstilsynet
i forbindelse med udmøntning af den foreslåe-
de hjemmel fastsætter nærmere regler om an-
meldelse. Endelig foreslås det, at Forsynings-
tilsynet udarbejder en analyse inden for 5 år
efter idriftsættelse af det geotermiske anlæg,
hvilket ligger inden for Forsyningstilsynets al-
mindelige opgaver.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen De foreslåede regler om geotermi vurderes
ikke at have direkte økonomiske konsekven-
ser. Dog kan erhvervslivet potentielt få højere
varmeomkostninger, da fritagelsen for substi-
tutionsprisprincippet indebærer, at varmeafta-
gerne ikke vil være sikret den billigste varme
i hele kontraktens løbetid.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen De foreslåede regler om geotermi forventes at
medføre færre implementeringsmæssige kon-
sekvenser end for anlæg under den gældende
prisregulering og under bagatelgrænsen for
krav om kvantificering på 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Muligheden for at undtage opvarmet vand fra
geotermiske anlæg fra prisreguleringen vurde-
res at kunne øge incitamentet og dermed frem-
me udnyttelsen af geotermi. Eftersom geoter-
misk varme er en vedvarende energiform, vil
den ændrede regulering potentielt kunne føre
til en reduktion i CO2-udledningerne.
De foreslåede regler om overførsel af over-
skydende CO2-kvoter til statsligt støttede
CO2-fangstenheder har ikke i sig selv direkte
klimamæssige gevinster, men hænger sammen
med den statslige pulje til CCUS, som vurde-
Ingen
11
res at kunne bidrage med CO₂-reduktioner fra
2025.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget om prisregulering af geotermiske anlæg indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Forslaget om overførsel af overskydende CO2-kvoter til statsligt støttede CO2-fangstenheder
har statsstøtteretlige aspekter.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Anvendelsesområdet for varmeforsyningslovens prisregule-
ring (kapitel 4) fremgår af § 20, stk. 1, i varmeforsyningslo-
ven. Virksomheder omfattet af § 20 kan alene indregne de
nødvendige omkostninger, der fremgår af § 20, stk. 1.
Kollektive varmeforsyningsanlæg er omfattet af bestemmel-
sen i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Ved kollektive
varmeforsyningsanlæg forstås i medfør af § 2, stk. 1, i var-
meforsyningsloven, virksomhed, der driver en række anlæg
med det formål at levere energi til bygningers opvarmning
og forsyning med varmt vand. Såvel det geotermiske anlæg
som det anlæg, som det opvarmede vand vil skulle leveres
til, er kollektive varmeforsyningsanlæg og dermed omfattet
af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.
Det følger af den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, 1. pkt.,
at jf. dog stk. 7-18 og §§ 20 b og 20 c ændres til jf. dog stk.
7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e.
Den foreslåede ændring i § 20, stk. 1, 1. pkt., er en konse-
kvens af den foreslåede indsættelse af nye bestemmelser i §
20, stk. 18, og § 20 e i varmeforsyningsloven.
Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre
korrekt henvisning til de nye bestemmelser i § 20, stk. 18,
og § 20 e i varmeforsyningsloven.
Til nr. 2
Varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, indeholder i dag en re-
gel om, at værdien af overskydende gratis CO2-kvoter tildelt
til varmeproduktion i medfør af § 19 i lov om CO2-kvoter
skal modregnes i priserne for ydelser omfattet af varmefor-
syningslovens § 20, stk. 1. Bestemmelsen i § 20, stk. 1, in-
deholder princippet om nødvendige omkostninger. Princip-
pet indebærer, at de omfattede virksomheder kan opkræve
de nødvendige omkostninger, der er forbundet med produk-
tion og levering af opvarmet vand.
Virksomheder omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk.
1, skal således efter de gældende regler modregne vær-
dien af de overskydende gratis CO2-kvoter i den varme-
pris, som opkræves varmeaftager for levering af opvarmet
vand. Fremgangsmåden for overførsel til varmeaftager er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1181 af 12. december 2012
om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion. Modregningen
i varmeprisen medfører, at overskydende gratis CO2-kvoter
kommer varmeaftager til gode.
Modregning i varmeprisen er underlagt Forsyningstilsynets
tilsyn med tariffer og betingelser m.v. i medfør af varmefor-
syningslovens § 21. Modregning i varmeprisen skal således
anmeldes til Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1, og
Forsyningstilsynet kan i medfør af § 21, stk. 4, give pålæg
om ændring af varmeprisen, hvis tilsynet finder, at modreg-
ningen er i strid med reglerne eller urimelig.
Aftalepartierne bag Klimaaftalen for energi og industri mv.
2020 har besluttet at afsætte en markedsbaseret pulje på
16 mia. kr. til bl.a. at indfange, anvende og lagre CO₂ fra
2024 med henblik på at opnå CO₂-reduktionseffekter. I det
omfang, at CO2-kvoteoverskuddet er opstået som følge af
investeringer finansieret af en statslig støttepulje, er det ikke
hensigtsmæssigt at lade værdien af de overskydende gratis
tildelte CO2-kvoter komme varmeaftagerne til gode. Deri-
mod bør værdien anvendes til at finansiere en del af investe-
ringen i CO2-fangst, således at det statslige støttebeløb vil
kunne nedsættes.
Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i var-
meforsyningslovens § 20, stk. 9, at der indsættes et nyt 2.
pkt., hvorefter værdien af overskydende gratis CO2-kvoter,
hvor den eller de overskydende gratis CO2-kvoter er opstå-
12
et ved statsligt støttet CO2-fangst, -transport, -lagring eller
udnyttelse, skal overføres til CO2-fangstenheden, som skal
lade værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at aftaleparti-
erne bag Klimaplanen har besluttet at afsætte en støttepulje
for at skabe grobund for en samlet værdikæde for fangst,
transport, lagring og anvendelse af CO2, der kan bidrage
med reduktioner.
Den foreslåede ændring vil medføre, at værdien af oversky-
dende gratis CO2-kvoter, som er opstået ved statsligt støttet
CO2-fangst m.v., ikke vil skulle overføres til varmeaftager
i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, 1. pkt.,
men derimod til den CO2-fangstenhed, som har modtaget
støttebeløbet med henblik på, at CO2-fangstenheden lader
værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.
Det vil medføre, at støttebeløbet vil blive nedsat med over-
skuddet.
Dermed vil de overskydende gratis CO2-kvoter være med
til at finansiere CO2-fangstanlæggene i stedet for at nedsæt-
te varmeprisen for varmeaftagerne. Det betyder samtidig,
at den statslige støtte til de enkelte CO2-fangstanlæg vil
kunne nedsættes, og der dermed vil kunne støttes flere an-
læg. Hermed sikres overholdelse af statsstøttereglerne og
princippet om indregning af nødvendige omkostninger i var-
meprisen. Den statslige støttepulje forventes på længere sigt
at skabe et marked for CO2-udnyttelse og -lagring, hvilket
dette lovforslag understøtter.
Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 9, 2. pkt., i var-
meforsyningsloven, om, at overskydende gratis CO2-kvoter
skal overføres til den statsligt støttede CO2-fangstenhed, er
formuleret således, at det ikke kun er den allerede besluttede
støttepulje på 16 mia. kr., der vil være omfattet. Eventuelle
fremtidige statslige støttepuljer til CO2-fangst vil også være
omfattet.
Ved støtte eller statslig støtte forstås al støtte, der er om-
fattet af EU’s statsstøttebegreb, som det er defineret i Trak-
taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
art. 107, stk. 1, herunder statsstøtte fra staten og kommuner
m.v.
En CO2-fangstenhed behøver ikke i alle tilfælde at være ud-
skilt fra den virksomhed omfattet af varmeforsyningslovens
§ 20, stk. 1, som har modtaget gratis CO2-kvoter i medfør af
§ 19 i lov om CO2-kvoter. I sådanne tilfælde vil værdien af
den eller de overskydende CO2-kvoter ikke skulle overføres
til et andet selskab, men virksomheden skal fortsat lade
værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.
CO2-fangstenheden kan også være et udskilt selskab, som
alene håndterer CO2-fangst. Det kunne f.eks. være kommu-
nalt ejet tilknyttet virksomhed i medfør af § 2 f i varmefor-
syningsloven eller § 4, stk. 2, i lov om elforsyning. I sådan-
ne tilfælde vil værdien af den eller de overskydende CO2-
kvoter skulle overføres til fangstenheden, som drives som en
tilknyttet virksomhed til den virksomhed, som har modtaget
CO2-kvoter i medfør af § 19 i lov om CO2-kvoter. Det vil
være den øvrige regulering af de enkelte virksomheder, der
modtager CO2-kvoter i medfør af § 19 i lov om CO2-kvoter,
der afgør, hvorvidt en CO2-fangstenhed kan være en del af
den virksomhed, der modtager CO2-kvoter i medfør af § 19
i lov om CO2-kvoter.
Det er hensigten, at der fastsættes nærmere regler om over-
førsel af værdien af overskydende gratis tildelte CO2-kvoter
til CO2-fangstenheden i medfør af den foreslåede ændrede
bemyndigelse i § 20, stk. 11, 2. pkt., jf. lovforslaget § 1,
nr. 3, samt hvad der forstås ved overskydende gratis CO2-
kvoter opstået ved statsligt støttet CO2-fangst, og hvordan
værdien beregnes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i
varmeforsyningsloven § 20, stk. 11, 3. pkt., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4. Se hertil bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 3
og 4.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 20, stk. 11, 1. pkt., i varme-
forsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om de overskydende gratis
CO2-kvoter efter stk. 9, herunder regler for administration af
ordningen.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1181 af 12.
december 2012 om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion. I
bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler om, hvordan man
beregner CO2-udledningen fra varmeproduktion, om frem-
gangsmåden ved modregning i varmeprisen, herunder at det
er muligt at aftale en anden fremgangsmåde mellem parter-
ne, og om information til varmemodtageren om omfanget af
CO2-udledningen.
Det følger af de med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede
ændringer i varmeforsyningslovens § 20, stk. 11, 1. pkt., at,
herunder regler for administration af ordningen ændres til og
regler om administration af ordningerne.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om indsættelse
af et nyt punktum i § 20, stk. 9, i varmeforsyningsloven,
i lovforslagets § 1, nr. 2, om, at der foreslås indført en
særordning for overskydende gratis CO2-kvoter opstået ved
statsligt støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyttel-
se. Der vil herefter være to ordninger for overførsel af over-
skydende CO2-kvoter.
Det er hensigten at anvende den udvidede bemyndigelse til
bl.a. at fastsætte regler om, hvad der forstås ved CO2-kvoter
opstået ved statsligt støttet CO2-fangst og om administration
heraf.
13
I denne forbindelse vil det indgå, at der ved støtte eller stats-
lig støtte forstås al støtte, der er omfattet af EU’s statsstøtte-
begreb, som det er defineret i Traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) art. 107, stk. 1, herunder
statsstøtte fra staten og kommuner m.v.
Til nr. 4
Det fremgår af 2. pkt. i § 20, stk. 11, i varmeforsynings-
loven, at ministeren herunder kan fastsætte bestemmelse
om værdifastsættelse af overskydende gratis CO2-kvoter,
om tildeling og forbrug af CO2-kvoter til varmeproduktion,
om tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af
CO2-kvoter i forholdet mellem varmeproduktionsenheder og
varmeaftagere ved underskud eller overskud af kvoter og
om fordeling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1181 af 12.
december 2012 om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion. I
bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler om, hvordan man
beregner CO2-udledningen fra varmeproduktion, om frem-
gangsmåden ved modregning i varmeprisen, herunder at det
er muligt at aftale en anden fremgangsmåde mellem parter-
ne, og om information til varmemodtageren om omfanget af
CO2-udledningen.
Det følger af de med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede
ændringer i § 20, stk. 11, 2. pkt., i varmeforsyningsloven, at
kvoter og om fordeling af CO2-kvoter mellem flere varme-
aftagere ændres til kvoter, om fordeling af CO2-kvoter mel-
lem flere varmeaftagere og fremgangsmåde for overførsel af
CO2-kvoter fra varmeproduktionsenheder til CO2-fangsten-
heder, jf. stk. 9, 2. pkt.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om ændringer
af varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, i lovforslagets § 1,
nr. 2, om, at værdien af overskydende gratis CO2-kvoter
opstået ved statsligt støttet CO2-fangst, -transport, -lagring
og -udnyttelse, skal overføres til den CO2-fangstenhed, som
har modtaget støtte til etablering af CO2-fangst.
Med ændringerne sikres det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til også at fastsætte nærmere
regler om de overskydende gratis kvoter, som skal overføres
til statsstøttede CO2-fangstenheder. Dermed vil ministeren
også kunne fastsætte regler om beregning og værdifastsæt-
telse af de overskydende gratis CO2-kvoter opstået ved
statslig støttet CO2-fangst. Ministeren vil også kunne fast-
sætte regler om tidspunkt og fremgangsmåden for overfør-
sel af CO2-kvoter til CO2-fangstenheder, som har modtaget
statslig støtte til etablering af CO2-fangst.
Det er forventningen, at den udvidede bemyndigelse i første
omgang bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler om,
hvad der forstås ved CO2-kvoter opstået ved statsligt støt-
tet CO2-fangst, herunder om beregning og værdiansættelse
heraf, samt – ved behov – om sammenhængen med den gæl-
dende ordning for modregning af CO2-kvoter i varmeprisen
og om overførsel af CO2-kvoter opstået ved statslig støttet
CO2-fangst til CO2-fangstenheden. Det bemærkes i denne
forbindelse, at det allerede af udbudsmaterialet fremgår, at
værdien af CO2-kvoter i forbindelse med CCUS-puljen skal
opgøres som futureprisen (EUA Futures Price) ved tildeling
af gratis CO2-kvoter årligt. Det forventes, at vil blive taget
højde herfor i fastsættelsen af reglerne.
En mindre del af stk. 2 foreslås nyaffattet af sproglige grun-
de. Det drejer sig om den del af sætningen, som handler
om fordeling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere. For
at kunne tilføje det foreslåede nye led i sætningen »om
fremgangsmåden for overførsel af CO2-kvoter fra varmepro-
duktionsenheder til CO2-fangstenheder, jf. stk. 9, 2. pkt.«,
er det nemlig nødvendigt at slette et »og« og indsætte et
komma før, »om fordeling af CO2-kvoter mellem flere var-
meaftagere«. Den foreslåede nyaffattelse medfører ikke ma-
terielle ændringer af bestemmelsen. Bemyndigelsen indebæ-
rer således fortsat, at ministeren kan fastlægge fordelingen
af CO2-kvoter mellem varmeaftagerne.
Til nr. 5
Det følger af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at de
regulerede virksomheder i priserne for levering til det inden-
landske marked af bl.a. opvarmet vand med det formål at
levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med
varmt vand alene kan indregne nødvendige udgifter. Det
drejer sig bl.a. om nødvendige udgifter til energi, herunder
varmekøb.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i
varmeforsyningsloven om, at § 20, stk. 1, ikke finder anven-
delse for kollektive varmeforsyningsanlægs indregning af
udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.
Det følger af den foreslåede ændring i § 20, at der efter stk.
17 som nyt stk. 18 indsættes, at stk. 1 ikke finder anvendelse
for kollektive varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter
til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere,
at princippet om nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1,
i varmeforsyningsloven ikke finder anvendelse for et kollek-
tivt varmeforsyningsanlægs udgifter til opvarmet vand, der
undtages i medfør af den foreslåede § 20 e.
Kollektive varmeforsyningsanlæg skal forstås i overens-
stemmelse med § 2, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det
drejer sig bl.a. om anlæg til fremføring af opvarmet vand, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 2, i varmeforsyningsloven. Fremføringsanlæg
omfatter både varmedistributionsanlæg og transmissionsan-
læg.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive
varmeforsyningsanlægs udgifter til opvarmet vand i henhold
til aftale efter den foreslåede § 20 e i varmeforsyningsloven,
vil kunne indregnes i varmeprisen fuldt ud.
14
Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendel-
se, hvor det opvarmede vand fra et geotermisk anlæg er
videresolgt til et varmedistributionsanlæg via et transmissi-
onsanlæg, og hvor det er transmissionsanlægget, der, som
kollektivt varmeforsyningsanlæg, har indgået en aftale om
levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg efter den
foreslåede § 20 e.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at udgiften
til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e, vil kunne
dækkes fuldt ud ved varmedistributionsanlæggets opkræv-
ning af priser hos varmeaftagerne, uanset om varmedistribu-
tionsanlægget modtager det opvarmede vand direkte fra det
geotermiske anlæg eller via et transmissionsanlæg.
Det kollektive varmeforsyningsanlægs udgifter til køb og
udnyttelse af det opvarmede vand vil skulle anmeldes til
Forsyningstilsynet i medfør af den foreslåede § 21 a, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, men vil ikke være omfattet
af Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4
og 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Det indebærer f.eks., at
Forsyningstilsynet ikke vil skulle tage stilling til udgiftens
eventuelle nødvendighed, herunder ikke indlede forhandling
med henblik på at få bragt forholdet til ophør.
Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 18
herefter bliver stk. 19. Den foreslåede ændring er en konse-
kvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke i § 20,
stk. 18. Der tilsigtes med ændringen ikke foretaget materiel-
le ændringer.
Til nr. 6
Det følger bl.a. af § 20 b, stk. 1, 2. pkt. i varmeforsynings-
loven, at industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme
til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan indkalkulere et
overskud i prisen, dog ikke for overskudsvarme, der er om-
fattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18.
Det følger af den foreslåede ændring i § 20 b, stk. 1, 2. pkt.,
at § 20, stk. 18, ændres til § 20, stk. 19.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
indsættelse af en ny bestemmelse i § 20, stk. 18, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 5, hvorefter stk. 18 herefter bliver stk. 19.
Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre
korrekt henvisning til den nye bestemmelse i § 20, stk. 19, i
varmeforsyningsloven.
Til nr. 7
Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt
ikke en bestemmelse, der giver mulighed for at undtage
opvarmet vand fra et geotermisk anlæg fra prisreguleringen i
varmeforsyningsloven, når en række betingelser er opfyldt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk.
1, i varmeforsyningsloven, at Forsyningstilsynet efter ansøg-
ning, jf. stk. 2, undtager levering af opvarmet vand fra et
geotermisk anlæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra
§ 20, stk. 1, når en række betingelser er opfyldt.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en
ny regulering af opvarmet vand fra nye geotermiske anlæg
med henblik på at fremme udnyttelsen af geotermi.
Muligheden for at indgå aftale om prisfastsættelsen er en
undtagelse fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, dvs.
fra princippet om nødvendige omkostninger. Den foreslåede
bestemmelse henviser alene til § 20, stk. 1. Begrundelsen
herfor er, at § 20, stk. 1, afgrænser anvendelsesområdet for
hele § 20. Er en levering af opvarmet vand ikke omfattet af
§ 20, stk. 1, medfører det, at de øvrige bestemmelser i § 20
ikke finder anvendelse.
Muligheden for at aftale og opkræve en aftalt pris, som
ikke nødvendigvis svarer til prisen fastsat efter princippet
om nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1, eller efter
Forsyningstilsynets vurdering af rimelige priser efter § 21,
stk. 4, vil potentielt kunne stille varmeaftagerne dårligere,
end hvis det kollektive varmeforsyningsanlæg, hvortil de er
tilsluttede, selv producerede den samme mængde varme el-
ler købte den af tredjemand. Med henblik på at sikre varme-
aftagerne bedst muligt foreslås indført en række betingelser,
der vil skulle være opfyldt, for at kunne blive undtaget fra §
20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.
De nærmere betingelser for en undtagelse er oplistet i den
foreslåede § 20 e, stk. 1, nr. 1-5. Betingelserne er kumula-
tive, hvilket indebærer, at samtlige betingelser vil skulle
være opfyldt for, at Forsyningstilsynet kan imødekomme en
undtagelse. Er betingelserne opfyldt, vil geotermiske anlæg
og de kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede
vand leveres til, have ret til at få levering af det opvarmede
vand undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.
Undtager Forsyningstilsynet opvarmet vand fra et geoter-
misk anlæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, vil den
foreslåede bestemmelse medføre, at prisfastsættelsen ikke
vil være omfattet af § 20 i varmeforsyningsloven og det i
administrativ praksis udviklede substitutionsprisprincip. En
undtagelse vil endvidere medføre, at Forsyningstilsynets
indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4 og 5, ikke vil kunne
finde anvendelse. Det indebærer bl.a., at Forsyningstilsynet
ikke vil kunne pålægge hverken det geotermiske anlæg eller
det kollektive varmeforsyningsanlæg at skulle efterregulere
sin varmepris ved nedsættelse af prisen i de fremadrettede
leveringer af det opvarmede vand.
Det foreslås i § 20 e, stk. 1, nr. 1, at det vil være en betingel-
se, at det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsy-
ningsanlæg er uafhængige og med modsatrettede interesser.
Ved modsatrettede interesser forventes en producent f.eks.
at ville forsøge at opnå så høj en pris som muligt, mens
køber omvendt forventes at forsøge at opnå så lav en pris
som muligt. Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det
opvarmede vand skal leveres til, forventes at varetage var-
mekundernes interesser ved at forsøge at forhandle sig frem
15
til en aftale, der indebærer så lav en pris som mulig af
hensyn til varmekunderne. Tilsvarende forventes i forhold
til vilkår i øvrigt forbundet med den kommende levering af
opvarmet vand.
Forslaget indebærer, at når opvarmet vand undtages efter
den foreslåede § 20 e, vil det kollektive varmeforsyningsan-
læg kunne indregne udgifter til varmekøbet fuldt ud i sine
priser over for varmekunderne, uden at Forsyningstilsynet
vil kunne gribe ind i prisfastsættelsen. Det er således væ-
sentligt, at den forhandlede pris, og vilkår i øvrigt, er så
fordelagtige for varmekunderne som muligt.
Kravet om uafhængighed vil gælde for kollektive varme-
forsyningsanlægs aftaler med enhver type varmeforsynings-
virksomhed, uanset hvilken selskabsform varmeforsynings-
virksomheden er organiseret som.
Kravet om uafhængighed vil medføre, at koncernforbund-
ne virksomheder ikke vil kunne blive omfattet af den fore-
slåede § 20 e via en aftale med en anden virksomhed i
koncernen. Det skyldes, at der i et koncernforhold ikke
eksisterer en sådan interessemodsætning, og der er derfor
som udgangspunkt ikke nogen sikkerhed for, at den pris,
der forhandles mellem to koncernforbundne virksomheder,
er den samme, som ville blive sat mellem uafhængige parter.
Kravet om uafhængighed vil endvidere medføre, at i tilfæl-
de, hvor det geotermiske anlæg og varmeaftageren er i et
koncernforhold, f.eks. som henholdsvis produktions- og dis-
tributionsvirksomhed, vil de ikke kunne blive omfattet af
den foreslåede § 20 e, da der i et sådant tilfælde ikke vil
være tale om en aftale indgået mellem to uafhængige parter
med modsatrettede interesser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke vil
kunne indgås aftaler om priser med henblik på en omgåelse
af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, herunder For-
syningstilsynets indgrebsmuligheder.
Det er afgørende, at varmeaftagernes interesser varetages
i hele aftaleperioden. Det drejer sig bl.a.om kravet om uaf-
hængighed. Det følger bl.a. af den foreslåede § 20 e, stk.
3, at sker der ændringer i uafhængigheden, jf. stk. 1, nr.
1, eller foretager aftaleparterne ændringer i aftalen, der ve-
drører betingelserne i stk. 1, nr. 2, indsender det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,
ny ansøgning til Forsyningstilsynet. Skifter et anlæg eksem-
pelvis ejer inden for aftaleperioden, vil det kollektive var-
meforsyningsanlæg således skulle indsende en ny ansøgning
til Forsyningstilsynet, inden ændringerne træder i kraft med
henblik på Forsyningstilsynets kontrol af, om undtagelsen
fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, jf. stk. 1, fortsat vil
kunne opretholdes. Der henvises til bemærkningerne til det
foreslåede stk. 3.
Det foreslås i § 20 e, stk. 1, nr. 2, at det vil være en betingel-
se, at der er indgået aftale mellem det geotermiske anlæg
og det kollektive varmeforsyningsanlæg, der indeholder en
række vilkår, som vil skulle dokumenteres og beskrives i
forbindelse med ansøgningen til Forsyningstilsynet, jf. den
foreslåede stk. 2.
Formålet med det foreslåede krav om, at der skal være ind-
gået en aftale mellem et geotermisk anlæg og det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand skal leve-
res til, er at sikre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg er
med i beslutningen om, at muligheden for at blive undtaget
fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, vil skulle anven-
des. Herved lægges der vægt på, at det vil være til gavn
for det kollektive varmeforsyningsanlæg at aftage opvarmet
vand fra et geotermisk anlæg reguleret i en privatretlig aftale
frem for den gældende prisregulering i varmeforsyningslo-
ven.
Det foreslås i § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra a, at der i aftalen vil
skulle være et loft over de omkostninger, som det kollektive
varmeforsyningsanlæg, kan afholde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den privatretlige
aftale indeholder et loft over de omkostninger, der vil kunne
overvæltes på det kollektive varmeforsyningsanlæg.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der mel-
lem aftaleparterne vil skulle være aftalt et loft over de sam-
lede omkostninger og dermed over den samlede pris, som
varmeaftagerne vil kunne komme til at betale for levering af
det opvarmede vand.
Et loft vil ikke nødvendigvis skulle forstås som et fast
loft, eksempelvis udtrykt som en fast pris pr. MWh leve-
ret mængde opvarmet vand, men som en mekanisme, der
lægger en begrænsning på, hvor høj omkostningen på det
opvarmede vand må være under givne forhold.
Givne forhold vil kunne være overordnede faktorer som
f.eks. elpriser eller lokale eller projektspecifikke forhold, der
vil kunne påvirke de samlede omkostninger ved produktion
og levering af opvarmet vand fra det geotermiske anlæg. Det
er ikke hensigten at fastsætte nærmere krav til sådanne for-
hold.
Det foreslås med § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra b, at aftalen vil
skulle indeholde vilkår om etablering og effektiv drift af det
geotermiske anlæg, herunder at det kollektive varmeforsy-
ningsanlæg modtager en på forhånd aftalt andel i eventuelle
effektiviseringsgevinster.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det geotermiske
anlæg kontinuerligt har incitament til den mest muligt effek-
tive produktion og levering af det opvarmede vand, og at
effektiviseringsgevinster kommer varmeaftagerne til gode
i et vist omfang via det kollektive varmeforsyningsanlægs
priser. Formålet er således at sikre den billigst mulige geo-
termiske varmeforsyning for varmeaftagerne.
Bestemmelsen vil således medføre, at den indgåede aftale
vil skulle indeholde nærmere vilkår om, at det geotermiske
anlægs etableres og drives effektivt, herunder at det kollek-
tive varmeforsyningsanlæg modtager en på forhånd aftalt
16
andel i eventuelle effektiviseringsgevinster, som forudsæt-
ning for at kunne få det opvarmede vand undtaget fra §
20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det er ikke hensigten at
fastsætte nærmere krav til sådanne effektiviseringsgevinster
m.v.. Det er dog forventningen, at eventuelle gevinster vil
skulle komme både det geotermiske anlæg og det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,
til gode.
Det foreslås med § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra c, at aftalen
vil skulle indeholde vilkår om, at det kollektive varmefor-
syningsanlæg ikke pålægges omkostninger i forhold til det
geotermiske anlæg, før det geotermiske anlæg leverer opvar-
met vand.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede
vand leveres til, ikke opkræves og indregner omkostninger
i varmepriserne, før det geotermiske anlæg påbegynder at
levere opvarmet vand.
Bestemmelsen vil medføre, at omkostninger, der påløber
hos det geotermiske anlæg, inden det geotermiske anlæg
påbegynder at levere opvarmet vand, ikke kan pålægges det
kollektive varmeforsyningsanlæg og dermed de varmekun-
der, der er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg via
priserne på varme.
Det drejer sig f.eks. om de omkostninger, der kan være for-
bundet med risici relateret til efterforskning, boring, opstart,
indvinding og nedlukning af undergrundsaktiviteterne, dvs.
de eventuelle omkostninger, der kan være forbundet med, at
undergrundsdelen i projektet måtte slå fejl.
Omkostninger, som det kollektive varmeforsyningsanlæg
selv vil skulle afholde med henblik på at kunne modtage
opvarmet vand fra det geotermiske anlæg, vil ikke være
omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Indregning af omkostninger i varmeprisen forudsætter leve-
ring af varme. Forsyningstilsynet vil som led i sin tilsyns-
virksomhed efter § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven, kun-
ne føre tilsyn med, at det kollektive varmeforsyningsanlæg
ikke indregner omkostninger, før der påbegyndes levering
af det opvarmede vand. Begrundelsen herfor er, at den fore-
slåede § 20 e undtager en ordning og ikke det kollektive
varmeforsyningsanlæg. Forsyningstilsynet vil således kunne
føre tilsyn med, at der ikke overvæltes omkostninger i for-
hold til bl.a. undergrundsrisici på det kollektive varmefor-
syningsanlæg. Forsyningstilsynet vil tilsvarende kunne føre
tilsyn med og vurdere indregningsadgang for det kollekti-
ve varmeforsyningsanlægs afholdte investeringsomkostnin-
ger. For indregningsadgang af omkostninger efter, at der er
påbegyndt levering af opvarmet vand fra det geotermiske
anlæg, henvises til den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk.
1, nr. 2, litra a.
Det foreslås med § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra d, at aftalen skal
indeholde vilkår om, at det kollektive varmeforsyningsan-
læg ikke pålægges omkostninger til en varmekapacitet, hvis
ikke det geotermiske anlæg stiller denne kapacitet til rådig-
hed for det kollektive varmeforsyningsanlæg i de perioder,
der er fastsat i aftalen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres
til, ikke vil skulle betale for en varmekapacitet, der ikke
er tilgængelig i nærmere aftalte perioder. Derved vil den
økonomiske risiko for det kollektive varmeforsyningsanlæg
blive reduceret.
Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at
fastlægge et nærmere omfang af varmekapacitet eller tids-
horisont. Det er således forventningen, at der mellem det
geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg,
som det opvarmede vand leveres til, indgås aftale om leve-
ring af en vis mængde opvarmet vand fra det geotermiske
anlæg.
Det vil være op til den privatretlige aftale at fastslå, hvor
lang tid varmekapaciteten ikke vil skulle være tilgængelig
for det kollektive varmeforsyningsanlæg, førend det kollek-
tive varmeforsyningsanlægs betaling helt eller delvist vil
skulle bortfalde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive
varmeforsyningsanlæg ikke vil kunne indregne omkostnin-
ger forbundet med periodens manglende levering i sine var-
mepriser. Indleder Forsyningstilsynet en sag, enten af egen
drift eller på baggrund af en henvendelse eller en klage, vil
Forsyningstilsynet kunne vurdere dette. Det skyldes, at det
kollektive varmeforsyningsanlæg fortsat vil være omfattet af
Forsyningstilsynets tilsyn. Den foreslåede bestemmelse vil
således konkret medføre, at det geotermiske anlæg ikke må
afholde omkostninger forbundet med periodens manglende
levering og heller ikke efterfølgende vil kunne overvælte
omkostningerne på det kollektive varmeforsyningsanlæg,
herunder heller ikke i forbindelse med en genoptagelse af
levering.
Det foreslås i § 20 e, stk. 1, nr. 3, at det vil være en betingel-
se for en undtagelse, at der ikke er påbegyndt levering af
opvarmet vand fra det geotermiske anlæg før efter den 1.
januar 2023.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at muligheden for
efter ansøgning til Forsyningstilsynet at få opvarmet vand
fra et geotermisk anlæg undtaget fra § 20, stk. 1, i varme-
forsyningsloven, vil finde anvendelse på nye geotermiske
anlæg, dvs. anlæg, der ikke er påbegyndt levering af opvar-
met vand fra det geotermiske anlæg før efter den 1. januar
2023.
Den foreslåede undtagelsesmulighed vil finde anvendelse
fra den 1. januar 2023, uanset om aftalen om levering er
indgået før eller efter den 1. januar 2023, forudsat at be-
tingelserne efter § 20 e, stk. 1, kan vurderes opfyldt af
Forsyningstilsynet efter lovens ikrafttræden, og der ikke er
påbegyndt levering af opvarmet vand fra det geotermiske
anlæg før efter den 1. januar 2023. Den foreslåede bestem-
17
melse muliggør, at aftaleparterne vil kunne udarbejde og
indgå aftaler før den 1. januar 2023. Forsyningstilsynet vil
dog først kunne behandle en ansøgning om undtagelse efter
den 1. januar 2023, hvor loven foreslås at træde i kraft. Der
henvises til lovforslagets § 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eksisterende geo-
termiske anlæg, hvor der er påbegyndt levering af geoter-
misk varme den 1. januar 2023, ikke vil kunne indgå nye af-
taler med et kollektivt varmeforsyningsanlæg, med henblik
på at opnå en undtagelse i medfør af § 20 e, heller ikke efter
den 1. januar 2023.
Det foreslås i § 20 e, stk. 1, nr. 4, at projektet for levering
af opvarmet vand fra det geotermiske anlæg skal være det
selskabsøkonomisk mest fordelagtige på tidspunktet for ind-
gåelse af aftalen, jf. stk. 2.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at projektet på
tidspunktet for aftalens indgåelse mellem aftaleparterne er
selskabsøkonomisk mest fordelagtigt.
Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at
fastlægge et nærmere indhold om, hvad der konkret vil skul-
le forstås som selskabsøkonomisk mest fordelagtigt i det
konkrete tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at det vil
være op til aftaleparterne at foretage den nødvendige vurde-
ring af, at projektet for levering af opvarmet vand fra det
geotermiske anlæg er det selskabsøkonomisk mest fordelag-
tige som forudsætning for at kunne få det opvarmede vand
undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Særligt
bør det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarme-
de vand vil skulle leveres til, have fokus herpå af hensyn til
varmekunderne. Aftaleparterne vil kunne anvende og lægge
vægt på de selskabsøkonomiske beregningsforudsætninger,
der følger af bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om god-
kendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
(projektbekendtgørelsen), og som har til formål at analyse-
re de økonomiske konsekvenser af et projekts gennemførel-
se for det kollektive varmeforsyningsanlæg, men er ikke
begrænset til at anvende de beregningsforudsætninger, der
fremgår af bekendtgørelsen.
I det omfang, det er nødvendigt for kommunalbestyrelsens
vurdering af samfundsøkonomien i et projekt, vil en ansøg-
ning om godkendelse af projektet bl.a. skulle være ledsaget
af selskabsøkonomiske vurderinger. Kommunalbestyrelsen
vil således efter gældende regler i projektbekendtgørelsen
som led i behandlingen af projektforslag for godkendelse af
et geotermisk anlæg ligeledes kunne indhente en vurdering
af selskabsøkonomien for projektet.
Det foreslås i § 20 e, stk. 1, nr. 5, at projektet for etablering
af det geotermiske anlæg på ansøgningstidspunktet er god-
kendt af kommunalbestyrelsen som det samfundsøkonomisk
mest fordelagtige projekt efter lovens kapitel 2 og regler
udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være
en forudsætning for at få opvarmet vand fra et geotermisk
anlæg undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at
projektet er godkendt af kommunalbestyrelsen som det sam-
fundsøkonomisk mest fordelagtige projekt på tidspunktet for
ansøgningen til Forsyningstilsynet efter den foreslåede stk.
2.
Varmeforsyningslovens kapitel 2 omhandler den kommuna-
le varmeforsyningsplanlægning. Det fremgår bl.a. af § 4,
stk. 1, at projekter for etablering af nye kollektive varmefor-
syningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksister-
ende anlæg, kræver kommunalbestyrelsens godkendelse.
Kollektive varmeforsyningsanlæg skal forstås i overens-
stemmelse med definitionen i § 2, stk. 1, i varmeforsynings-
loven. Geotermiske anlæg er reguleret i § 2, stk. 1, nr. 2.
De nærmere regler for den kommunale godkendelse er regu-
leret i projektbekendtgørelsen. Projekter for kollektive var-
meforsyningsanlæg skal forelægges kommunalbestyrelsen
til godkendelse. Godkendelsespligtige projekter er bl.a. eta-
blering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg. Bekendtgø-
relsen indeholder i bilag 1 en oversigt over de projekttyper,
der er godkendelsespligtige. Det drejer sig bl.a. om geoter-
misk energi. Retlige og faktiske dispositioner til gennemfø-
relse af et projekt må først foretages efter, at projektet er
godkendt. Kommunalbestyrelsen skal ved godkendelsen på-
se, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfunds-
økonomisk mest fordelagtige projekt og i overensstemmelse
med formålsbestemmelsen i § 1 i varmeforsyningsloven i
øvrigt.
Der tilsigtes med den foreslåede bestemmelse ikke foretaget
ændringer i den kommunale godkendelse for så vidt angår
kravet om positiv samfundsøkonomi. Kommunalbestyrelsen
vil således som hidtil kunne godkende et projekt for geoter-
misk energi, hvis det opfylder kravet om positiv samfundsø-
konomi.
Geotermisk energi er derudover reguleret i lov om anvendel-
se af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533
af 16. december 2019 (undergrundsloven). Undergrundslo-
ven indeholder i kapitel 4 a særlige bestemmelser om efter-
forskning og indvinding af geotermisk energi. Indvinding af
varmt vand fra undergrunden kræver forudgående tilladelse
fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det forudsættes, at den virksomhed, der ansøger kommunal-
bestyrelsen om godkendelse af et projekt for geotermisk
energi, har opnået den fornødne tilladelse efter undergrund-
sloven.
Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 2, 1. pkt., at det
kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand
leveres til, kan ansøge om undtagelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle
indsendes en ansøgning til Forsyningstilsynet om at blive
undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det fore-
18
slås, at det er det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det
opvarmede vand leveres til, der på aftaleparternes vegne vil
kunne indsende ansøgningen.
Kravet om, at der skal indgås en aftale mellem parterne,
foreslås indført med henblik på at sikre, at det kollektive
varmeforsyningsanlæg er med i beslutningen om, at mulig-
heden for at blive undtaget prisreguleringen udnyttes. Det
er derfor hensigtsmæssigt, at det er det kollektive varme-
forsyningsanlæg, der vil kunne indsende en ansøgning til
Forsyningstilsynet.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med be-
handlingen af ansøgningen vil skulle vurdere, at forudsæt-
ningerne for en undtagelse, dvs. de foreslåede betingelser,
som fremgår af nr. 1-5, er opfyldt. Forsyningstilsynet vil i
den forbindelse kunne lægge aftaleparternes erklæring på tro
og love til grund, jf. det foreslåede 4. pkt.
Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 2, 2. pkt., at ansøg-
ningen indsendes til Forsyningstilsynet sammen med doku-
mentation for og en beskrivelse af, hvordan betingelserne i
stk. 1 er opfyldt.
Forslaget indebærer, at en ansøgning om at blive undtaget
fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, vil skulle ledsages
af dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan betingel-
serne i stk. 1 er opfyldt. Kravet om skriftlighed er afgørende
for, at Forsyningstilsynet vil kunne vurdere, at betingelserne
for en undtagelse er afspejlet i parternes aftale, jf. den fore-
slåede § 20 e, stk. 1, nr. 2.
Der forventes i første omgang ikke at ville blive stillet nær-
mere krav til ansøgningsordningen, herunder krav til den
dokumentation og beskrivelse, der i forbindelse med ansøg-
ningen vil skulle indsendes til Forsyningstilsynet. Det vil
som udgangspunkt være op til aftaleparterne at indsende de
oplysninger, der er nødvendige for, at Forsyningstilsynet vil
kunne behandle en ansøgning om en undtagelse fra prisregu-
leringen efter 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Ministeren
vil på et senere tidspunkt i medfør af den foreslåede stk.
4 kunne fastsætte nærmere regler, hvis det vurderes nødven-
digt og hensigtsmæssigt.
Dokumentationen og beskrivelsen må dog nødvendigvis væ-
re så fyldestgørende, at materialet er egnet til Forsyningstil-
synets behandling af ansøgningen. Forsyningstilsynet vil i
medfør af den gældende § 23 b, stk. 5 og 6, i varmeforsy-
ningsloven, kunne indhente yderligere oplysninger, såfremt
oplysningerne er nødvendige til varetagelsen af tilsynets op-
gave.
Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 2, 3. pkt., at beskri-
velsen skal være underskrevet af begge aftaleparter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
begge parter har kendskab til og står inde for, at oplysnin-
gerne er korrekte.
Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 2, 4. pkt., at der
endvidere indsendes en erklæring på tro og love fra begge
aftaleparter om, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aftaleparterne
vil skulle fremsende en underskreven erklæring på tro og
love om, at betingelserne for at kunne blive undtaget § 20,
stk. 1, i varmeforsyningsloven er opfyldt. En erklæring på
tro og love vil være en erklæring om, at de oplysninger, som
aftaleparterne har afgivet, er sande, og at betingelserne i nr.
1-5 er opfyldt. Forsyningstilsynet vil kunne lægge parternes
erklæring på tro og love til grund.
Det følger af § 34, stk. 1, nr. 7, i varmeforsyningsloven, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der meddeler bl.a. Forsyningstilsynet
urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning
undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger.
For så vidt angår erklæring på tro og love er der skærpet
straf i medfør af § 161, i straffeloven, jf. bekendtgørelse
1851 af 20. september 2021 af straffeloven, for denne type
erklæringer. Af bestemmelsen følger, at den, der uden for
det i § 158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig myn-
dighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på
lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller
tilstedt, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 3, 1. pkt., at sker der
ændringer i uafhængigheden, jf. stk. 1, nr. 1, eller foretager
aftaleparterne ændringer i aftalen, der vedrører betingelserne
i stk. 1, nr. 2, indsender det kollektive varmeforsyningsan-
læg, som det opvarmede vand leveres til, ny ansøgning til
Forsyningstilsynet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
betingelserne for en undtagelse efter ændringer forsat er
opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at det kol-
lektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand le-
veres til, vil skulle indsende en ny ansøgning til Forsynings-
tilsynet med ledsagelse af den beskrivelse og de dokumenter
m.v., der fremgår af den foreslåede stk. 2. Dette gælder alle
ændringer, som vedrører betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2,
men ikke andre ændringer i aftalen af øvrig karakter. Den
foreslåede bestemmelse vil således medføre, at Forsynings-
tilsynet vil skulle tage stilling til, om betingelserne for fort-
sat at være undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven
er opfyldt.
Forsyningstilsynets opgave i forbindelse med sagsbehand-
lingen af en ny ansøgning vil være den samme som ved For-
syningstilsynets behandling af den oprindelige ansøgning
om en undtagelse fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningslo-
ven. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 3, 2. pkt., at ny
ansøgning skal indsendes, inden ændringerne træder i kraft.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det
19
kollektive varmeforsyningsanlæg indsender en ny ansøgning
til Forsyningstilsynet, inden ændringerne træder i kraft med
henblik på Forsyningstilsynets vurdering af, om betingelser-
ne for undtagelsen fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven,
kan opretholdes efter ændringerne.
Det vil være aftaleparternes eget ansvar og risiko, at ændrin-
gerne lever op til betingelserne i § 20 e, stk. 1, nr. 1 og
2, således at undtagelsen fra prisreguleringen i § 20, stk. 1,
vil kunne opretholdes. Det vil således også være parternes
eget ansvar og risiko, at fornyet ansøgning med tilhørende
materiale indsendes i så god tid til Forsyningstilsynet, at
tilsynet vil kunne nå at forholde sig til materialet, inden
ændringerne træder i kraft. Risikoen for parterne vil være, at
Forsyningstilsynet vurderer, at undtagelsen ikke kan opret-
holdes, hvilket vil medføre, at prisfastsættelsen for leverin-
gen af det opvarmede vand fra det geotermiske anlæg falder
tilbage i den almindelige prisregulering efter § 20, stk. 1
Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 3, 3. pkt., at Forsy-
ningstilsynet vurderer, om undtagelsen fra § 20, stk. 1, jf.
stk. 1, kan opretholdes efter ændringerne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net vil skulle vurdere, om undtagelsen fra § 20, stk. 1, jf. stk.
1, fortsat vil kunne opretholdes, inden ændringerne træder i
kraft. Det skyldes, at opvarmet vand fra et geotermisk anlæg
vil blive omfattet af den gældende prisregulering i § 20, stk.
1, i varmeforsyningsloven, hvis undtagelsen ikke vil kunne
opretholdes. Omfattes opvarmet vand fra et geotermisk an-
læg af prisregulering i § 20, stk. 1, vil Forsyningstilsynet
herefter kunne vurdere og gribe ind i priser og vilkår i med-
før af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven. Forsyningstilsy-
net vil således kunne afskære indregningsadgang af visse
omkostninger i de fremadrettede priser, hvis omkostninger-
ne efter Forsyningstilsynets vurdering må anses for at være
unødvendige efter § 20, stk. 1, eller efter Forsyningstilsynets
vurdering føre til urimelige priser efter § 21, stk. 4.
Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 4, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ansøgningsordningen, herunder om dokumentation, beskri-
velse og erklæring på tro og love.
Forslaget bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om ansøgningsordningen,
herunder nærmere regler om dokumentation, beskrivelse og
erklæring på tro og love.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren i en
bekendtgørelse vil kunne udmønte de nærmere regler for en
ansøgningsordning, hvor det kollektive varmeforsyningsan-
læg, som det opvarmede vand leveres til, på aftaleparternes
vegne vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om at blive und-
taget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.
Den foreslåede bemyndigelse til ministeren vil f.eks. kunne
anvendes til at fastsætte regler om de nærmere oplysninger,
som ansøgningen vil skulle indeholde for at sikre en effek-
tiv og ensartet sagsbehandling i Forsyningstilsynet. Det kan
f.eks. være dokumentation for ejerforhold og uafhængighed.
Ministeren kan med hjemmel i § 25 a i varmeforsyningslo-
ven ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om form-
krav til ansøgningen. Det følger bl.a. af § 25 a, stk. 1, i
varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte regler om, at kommunikation om for-
hold, som er omfattet af varmeforsyningsloven, skal ske di-
gitalt, herunder fastsætte regler om obligatorisk anvendelse
af et bestemt digitalt system. Ministeren kan med hjemmel
i den gældende § 25 a i varmeforsyningsloven således bl.a.
fastsætte nærmere regler om, at en ansøgning om undtagelse
fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, skal ske digitalt.
Det er ikke hensigten at udnytte bemyndigelsen i den fore-
slåede § 20 e, stk. 4, på nuværende tidspunkt. Ministeren vil
på et senere tidspunkt kunne fastsætte nærmere regler, hvis
det vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.
Til nr. 8
Det følger af § 21, stk. 1, 2. pkt. i varmeforsyningsloven, at
anmeldelse efter 1. pkt. for overskudsvarme, der er omfattet
af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18, foretages af den
varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres
til.
Det følger af den foreslåede ændring i § 21, stk. 1, 2. pkt., at
§ 20, stk. 18 ændres til § 20, stk. 19.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
indsættelse af en ny bestemmelse § 20, stk. 18, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 5, hvorefter stk. 18 herefter bliver stk. 19.
Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre
korrekt henvisning til den nye bestemmelse i § 20, stk. 19, i
varmeforsyningsloven.
Til nr. 9
Det følger af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven, at såfremt
Forsyningstilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling
på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er
urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 b
eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-
handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6.
Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 4, at jf.
dog 6 ændres til jf. dog stk. 6 og 7, og § 20, stk. 18 ændres
til § 20, stk. 19.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-
de indsættelse af et nyt stk. 7 i § 21 i varmeforsyningslo-
ven. Den foreslåede § 21, stk. 7, vil medføre, at Forsynings-
tilsynets beføjelser efter § 21, stk. 4, ikke vil kunne anven-
des på opvarmet vand, der er undtaget efter den foreslåede
20
§ 20 e. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærk-
ninger hertil.
Den foreslåede ændring er endvidere en konsekvens af den
foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse § 20, stk. 18, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter stk. 18 bliver stk. 19.
Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre
korrekt henvisning til den nye bestemmelse i § 20, stk. 19, i
varmeforsyningsloven.
Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring derudo-
ver at ændre den måde, som Forsyningstilsynet i dag fører
tilsyn i medfør af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.
Til nr. 10
Det følger af § 21, stk. 5, i varmeforsyningsloven, at såfremt
tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produk-
tion eller andre betingelser må antages at ville medføre
en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af
energi, kan tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4
give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på
anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk.
6.
Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 5, at jf.
dog 6 ændres til jf. dog stk. 6 og 7.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-
de indsættelse af et nyt stk. 7 i § 21 i varmeforsyningslo-
ven. Den foreslåede § 21, stk. 7, vil medføre, at Forsynings-
tilsynets beføjelser efter § 21, stk. 5, ikke vil kunne anven-
des på opvarmet vand, der er undtaget efter den foreslåede §
20 e. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærknin-
ger hertil.
Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring derudo-
ver at ændre den måde, som Forsyningstilsynet i dag fører
tilsyn i medfør af § 21, stk. 5, i varmeforsyningsloven.
Til nr. 11
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse
i varmeforsyningsloven om, at Forsyningstilsynet ikke kan
anvende sine beføjelser på opvarmet vand, der er omfattet af
§ 20 e i varmeforsyningsloven.
Det følger af den foreslåede ændring i § 21, at der efter stk.
6 som nyt stk. 7 indsættes, at Forsyningstilsynets beføjelser
efter stk. 4 og 5 ikke finder anvendelse på virksomheder for
opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser ikke vil kunne finde
anvendelse på opvarmet vand, der er undtaget efter den
foreslåede § 20 e i varmeforsyningsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net ikke vil kunne rejse en tilsynssag om prisfastsættelsen på
varme m.v., dvs. hverken af egen drift eller på baggrund
af en anmeldelse eller en klage efter § 3, stk. 2, i lov
om Forsyningstilsynet. Forslaget vil dermed medføre, at
Forsyningstilsynet ikke vil kunne vurdere omkostningens
eventuelle nødvendighed efter § 20, stk. 1, eller vurdere, at
en pris er urimelig efter § 21, stk. 4, for opvarmet vand,
der er undtaget efter § 20 e. Forsyningstilsynet vil heller
ikke kunne afskære indregningsadgang for det kollektive
varmeforsyningsanlæg eller give pålæg om nedsættelse af
varmepriser.
Forsyningstilsynet vil som hidtil, jf. § 3, stk. 3, i lov om
Forsyningstilsynet, ikke have kompetence til at behandle
eventuelle tvister mellem parterne, herunder eksempelvis
konkrete fortolkningsspørgsmål for så vidt angår den ind-
gåede aftale efter den foreslåede § 20 e, stk. 1, nr. 2.
Det følger af § 21, stk. 7, i varmeforsyningsloven, at be-
stemmelserne i § 21, stk. 1-6, tilsvarende finder anvendelse
for vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der ejer kollekti-
ve varmeforsyningsanlæg.
Det følger endvidere af den foreslåede ændring i § 21, at
stk. 7 herefter bliver stk. 8. Den foreslåede ændring er en
konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke i §
21. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærknin-
ger hertil.
Til nr. 12
Det følger af § 21, stk. 7, i varmeforsyningsloven, at be-
stemmelserne i § 21, stk. 1-6, tilsvarende finder anvendelse
for vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der ejer kollekti-
ve varmeforsyningsanlæg. Bestemmelsen indebærer bl.a., at
vedtægtsbestemmelser skal anmeldes til Forsyningstilsynet
for at opnå gyldighed, jf. § 21, stk. 1 og 3, ligesom Forsy-
ningstilsynet kan gøres indgreb i vedtægtsbestemmelser i
medfør af § 21, stk. 4, hvis bestemmelser af tilsynet vurde-
res urimelige.
Det følger af den foreslåede ændring i § 21, stk. 7, der bliver
stk. 8, at stk. 1-6 ændres til stk. 1-7.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
indsættelse af et nyt stk. 7 i § 21, jf. lovforslagets § 1, nr.
11. Ændringen indebærer, at Forsyningstilsynet heller ikke
vil kunne gribe ind over for vedtægtsbestemmelser vedrø-
rende opvarmet vand fra geotermiske anlæg, der undtages
i medfør af den foreslåede § 20 e. Der tilsigtes med ændrin-
gen derudover ikke foretaget indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 13
Det følger af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at tariffer
(priser), betingelser m.v. for ydelser omfattet af bl.a. § 20,
stk. 1, skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter nærmere
regler fastsat af tilsynet. Både det geotermiske anlæg, der
leverer opvarmet vand, og det kollektive varmeforsynings-
anlæg, som det opvarmede vand leveres til, er i dag omfattet
af anmeldelsespligten til Forsyningstilsynet. Foretager de re-
gulerede varmeforsyningsvirksomheder ikke af sig selv den
21
påkrævede anmeldelse, kan Forsyningstilsynet give pålæg
om anmeldelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes, jf. stk. 2. Det
følger af stk. 3, at priser m.v., der ikke er anmeldt, er ugyldi-
ge. Det betyder, at priser m.v. som udgangspunkt ikke vil
kunne gøres gældende over for varmeaftagerne.
Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, at der skal
foretages anmeldelse til Forsyningstilsynet af omkostninger
for levering og udgifter til køb og nyttiggørelse af opvarmet
vand fra geotermiske anlæg, som efter den foreslåede § 20 e
under visse betingelser vil kunne undtages fra princippet om
nødvendige omkostninger i § 20, stk. 1, i varmeforsynings-
loven. Opvarmet vand, der undtages efter den foreslåede §
20 e, er således ikke omfattet af de eksisterende anmeldel-
sesregler i varmeforsyningsloven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at sik-
re, at der er en anmeldelsespligt for omkostninger m.v. til
opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.
Det følger af den foreslåede § 21 a, stk. 1, 1. pkt., at det
geotermiske anlæg skal anmelde omkostninger for levering
af opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e, til Forsy-
ningstilsynet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en
særskilt anmeldelsespligt for det geotermiske anlæg.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at Forsyningstilsynet
modtager de oplysninger om omkostninger, der er nødvendi-
ge for, at Forsyningstilsynet vil kunne udarbejde en analyse
af omkostninger for opvarmet vand, der undtages efter §
20 e i varmeforsyningsloven, jf. den foreslåede § 23 b, stk.
2, 2. pkt. Det vil være vanskeligt for Forsyningstilsynet at
vurdere, om undtagelsesmuligheden for det opvarmede vand
fungerer hensigtsmæssigt i såvel et samfundsøkonomisk
som forbrugerøkonomisk perspektiv, hvis ikke omkostnin-
ger, herunder til produktion, anmeldes løbende.
Ved omkostninger forstås bl.a. oplysning om de investe-
ringsomkostninger, som det geotermiske anlæg har haft, her-
under omkostninger til forundersøgelser samt etablering af
anlæg under såvel som over jorden, varmepumper, faste så-
vel som variable omkostninger til produktion af geotermisk
varme m.v.
Det følger af den foreslåede § 21 a, stk. 1, 2. pkt., at anmel-
delse skal foretages årligt fra tidspunktet for idriftsættelse af
det geotermiske anlæg.
Ved tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg
forstås det tidspunkt, hvor anlægget leverer opvarmet vand.
Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler for
anmeldelsen. Det drejer sig både om form og tidsfrister for
anmeldelse Der henvises til bemærkningerne til den foreslå-
ede § 21 a, stk. 4.
Undtages levering af opvarmet vand efter den foreslåede
§ 20 e i varmeforsyningsloven, vil den foreslåede bestem-
melse således medføre, at det geotermiske anlæg vil skulle
foretage anmeldelse af omkostninger efter den foreslåede
§ 21 a, stk. 1, og ikke efter den gældende bestemmelse i
§ 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven. En anmeldelse efter
den foreslåede § 21 a, stk. 1, vil herunder også indebære,
at det geotermiske anlæg ikke vil skulle opgøre og anmelde
de nødvendige omkostninger efter 20, stk. 1, i varmeforsy-
ningsloven. Det er således forventningen, at anmeldelseskra-
vet efter den foreslåede § 21 a, stk. 1, vil være mindre
omfattende for det geotermiske anlæg end en anmeldelse
efter den gældende § 21, stk. 1.
Det følger af den foreslåede § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at det
kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand
leveres til, skal anmelde udgifter til køb og nyttiggørelse
af opvarmet vand, der er er undtaget efter § 20 e, til Forsy-
ningstilsynet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en
anmeldelsespligt for det kollektive varmeforsyningsanlæg,
som det opvarmede vand leveres til.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive
varmeforsyningsanlæg vil skulle foretage anmeldelse af sine
udgifter til køb og nyttiggørelse af opvarmet vand, der er
undtaget efter den foreslåede § 20 e. Det vil f.eks. kunne
være omkostninger til at forbinde et aftalt leveringspunkt
for det opvarmede vand med et eksisterende transmissions-
eller distributionsnet og andre eventuelle omkostninger til
varmevekslere, temperaturhævning og pumper m.v., der af-
holdes af den varmeforsyningsvirksomhed, som det opvar-
mede vand leveres til.
Den foreslåede bestemmelse vil således sikre, at Forsynings-
tilsynet modtager de oplysninger om det kollektive varme-
forsyningsanlægs udgifter til køb af det opvarmede vand,
der er nødvendige for, at Forsyningstilsynet vil kunne udar-
bejde en analyse af priser m.v. på opvarmet vand, der undta-
ges efter § 20 e i varmeforsyningsloven, jf. den foreslåede §
23 b, stk. 2, 2. pkt.. Den foreslåede bestemmelse vil således
give Forsyningstilsynet mulighed for at kunne opgøre de
samlede omkostninger ved opvarmet vand fra geotermiske
anlæg mere retvisende.
Det følger af den foreslåede § 21 a, stk. 2, 2.pkt., at anmel-
delse skal foretages årligt fra tidspunktet for idriftsættelse af
det geotermiske anlæg.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere,
at der indtræder en årlig anmeldelsespligt for det kollektive
varmeforsyningsanlæg fra tidspunktet for idriftsættelse af
det geotermiske anlæg. Ved tidspunktet for idriftsættelse af
det geotermiske anlæg forstås det tidspunkt, hvor anlægget
leverer opvarmet vand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,
vil skulle anmelde udgifter til opvarmet vand, der er er und-
taget efter § 20 e efter regler fastsat af Forsyningstilsynet.
22
Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler for
anmeldelsen, herunder formen for anmeldelse. Der henvises
til bemærkningerne til den foreslåede § 21 a, stk. 4.
Forsyningstilsynet vil ikke skulle føre sit almindelige tilsyn
med anmeldelser efter den foreslåede bestemmelse. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.
Det følger af den foreslåede § 21 a, stk. 3, at Forsyningstil-
synet kan give pålæg om anmeldelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net vil kunne give pålæg om anmeldelse, såfremt anmeldel-
sespligten ikke overholdes.
Ved at indføre en bestemmelse om pålæg vil Forsyningstil-
synet få mulighed for at kunne udøve en effektiv håndhæ-
velse, såfremt anmeldelsespligten ikke overholdes. Et pålæg
om at foretage anmeldelse er en mindre indgribende foran-
staltning end bødestraf, hvorved anlæggene ved et pålæg vil
få mulighed for at rette op på det ulovlige forhold inden
eventuel pålæg af tvangsbøde.
Det følger af den foreslåede § 21 a, stk. 4, at Forsyningstil-
synet kan fastsætte regler om frister og formkrav for anmel-
delse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige
Forsyningstilsynet til at kunne fastsætte nærmere regler om
formkrav og tidsfrister for anmeldelse af omkostninger m.v.,
der er relateret til det opvarmede vand, og som endvidere
vil kunne give Forsyningstilsynet det fornødne datagrundlag
med henblik på en senere analyse af virkningen af foreslåe-
de regulering. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og
bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net vil kunne fastsætte regler om formen for anmeldelse
og om, at anmeldelse vil skulle ske elektronisk. Elektronisk
anmeldelse har tydelige fordele med hensyn til bl.a. Forsy-
ningstilsynets analysemuligheder. Kravet vil ikke være sær-
ligt indgribende, da kravet kun vil gælde de virksomheder,
hvor leveringen af det opvarmede vand er omfattet af den
foreslåede § 20 e og ikke fysiske personer.
I forhold til fristen for anmeldese vil forsyningstilsynet
f.eks. kunne fastsætte, at anmeldelse skal ske sammen med
anmeldelse efter § 21, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede ændring af § 33, stk. 1, i varmeforsyningslo-
ven, hvorefter det foreslås at give Forsyningstilsynet hjem-
mel til at kunne udstede administrative tvangsbøder ved
manglende overholdelse af pålæg i medfør af den foreslåede
§ 21 a, stk. 3. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og
bemærkninger hertil.
Til nr. 14
Det følger af § 23 b, stk. 2, i varmeforsyningsloven, at For-
syningstilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analy-
ser af de af loven omfattede anlægs indtægts- og omkost-
ningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførelse af
deres opgaver. Forsyningstilsynet skal udarbejde analyser og
statistiske oplysninger med henblik på, at sådanne oplysnin-
ger kan indgå i de øvrige energimyndigheders arbejde.
Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt
ikke en bestemmelse om, at Forsyningstilsynet skal udar-
bejde en analyse af omkostninger og udgifter til opvarmet
vand, der undtages efter den foreslåede § 20 e.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2, at
der indsættes tre nye punktummer.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2, 2.
pkt., at Forsyningstilsynet udarbejder en analyse af omkost-
ninger og udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter §
20 e.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der
i overensstemmelse med de politiske aftaler udarbejdes en
analyse af virkningen af den foreslåede regulering efter §
20 e, jf. lovforlagets §1, nr. 7, således, at der tilvejebringes
erfaringer m.v., der vil kunne indgå i en eventuel ny regelud-
vikling for så vidt angår regulering af opvarmet vand fra
geotermiske anlæg.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2, 3.
pkt., at Forsyningstilsynet udarbejder analysen på baggrund
af de oplysninger, som det geotermiske anlæg og det kollek-
tive varmeforsyningsanlæg anmelder i medfør af § 21 a.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det er Forsyningstil-
synet, der vil skulle udarbejde analysen af virkningen af,
at opvarmet vand fra et geotermisk anlæg undtages fra §
20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det foreslås, at Forsy-
ningstilsynet vil skulle udarbejde analysen på baggrund af
de oplysninger, som det geotermiske anlæg og det kollekti-
ve varmeforsyningsanlæg anmelder til Forsyningstilsynet i
medfør af den foreslåede § 21 a.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2, 4.
pkt., at Forsyningstilsynets analyse skal foreligge inden 5 år
efter idriftsættelse af det geotermiske anlæg.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der indføres en
pligt for Forsyningstilsynet til at have udarbejdet en analy-
se inden for 5 år efter idriftsættelse af det geotermiske an-
læg. Det er ikke hensigten at fastætte nærmere krav til, hvor-
dan Forsyningstilsynet vil skulle udarbejde analysen. Det
vil således også være op til Forsyningstilsynet at vurdere,
hvornår der inden for de fem år er anmeldt tilstrækkeligt
med oplysninger efter den foreslåede § 21 a til brug for
Forsyningstilsynets analyse.
Forsyningstilsynet har efter den gældende § 23 b, stk. 8,
en pligt til at gøre klima-, energi- og forsyningsministeren
opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betyd-
ning for ministerens varetagelse af opgaver efter varmefor-
23
syningsloven. Den foreslåede indsættelse af et nyt punktum
i § 23 b, stk. 2, har ikke til hensigt at ændre herpå.
Til nr. 15
Det følger af § 33 i varmeforsyningsloven, at såfremt nogen
undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsy-
ningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1, 4 eller 5, eller § 22,
stk. 2, kan Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge
de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er udpant-
ningsret for de i stk. 1 nævnte bøder, jf. stk. 2.
Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved vedtagelsen
af lov nr. 503 af 17. juni 2008 om ændring af lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsy-
ning og lov om Energinet.dk. Det følger bl.a. af de speci-
elle lovbemærkninger, at tvangsbøder først kan pålægges
efter påbud, og at det forudsættes, at virksomheden klart
har fået formuleret, hvilke handlinger virksomheden skal
foretage. Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i
tilfælde, hvor overtrædelsen er let konstaterbar. Såfremt det
i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre, om
en virksomhed på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud
meddelt af Forsyningstilsynet, forudsættes det således, at
Forsyningstilsynet ikke anvender tvangsbøder i et sådant
tilfælde.
Det følger af den foreslåede ændring af § 33, stk. 1, at der
efter § 21, stk. 1, 4 eller 5, indsættes § 21 a, stk. 3.
Den foreslåede ændring i § 33, stk. 1, skal ses i sammen-
hæng med indsættelsen af den foreslåede indsættelse af en
ny bestemmelse i § 21 a i varmeforsyningsloven. Det fore-
slås i § 21 a, stk. 3, at Forsyningstilsynet vil kunne give
pålæg til det geotermiske anlæg og det kollektive varmefor-
syningsanlæg om at foretage anmeldelse af omkostninger og
udgifter til opvarmet vand, der er omfattet af den foreslåede
§ 20 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Forsy-
ningstilsynet mulighed for at kunne anvende tvangsbøder,
hvor anlæggene ikke overholder anmeldelsespligten. At an-
meldelsespligten overholdes, er en afgørende forudsætning
for, at Forsyningstilsynet vil kunne udarbejde den analyse
efter den foreslåede§ 23 b, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
som tvangsmiddel vil kunne pålægge daglige eller ugentli-
ge bøder, hvis det geotermiske anlæg eller det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,
undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsy-
ningstilsynet i medfør af den foreslåede § 21 a, stk. 3.
Forsyningstilsynets afgørelse om udstedelse af tvangsbøder
vil skulle anvendes med forsigtighed. Udstedelse af tvangs-
bøder vil, som det allerede følger af gældende ret, først
kunne pålægges efter påbud med angivelse af en frist. Ad-
ministrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor
overtrædelsen er let konstaterbar. Såfremt det i et konkret
tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre, om anlægget på
tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud meddelt af Forsy-
ningstilsynet, forudsættes det således, at Forsyningstilsynet
ikke anvender tvangsbøder i et sådant tilfælde.
Forsyningstilsynets udstedelse af tvangsbøder vil være un-
derlagt de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger,
herunder proportionalitetsprincippet. Forsyningstilsynets af-
gørelser om tvangsbøder vil kunne påklages til Energiklage-
nævnet i medfør af § 26 i varmeforsyningsloven.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023
i overensstemmelse med den fælles ikrafttrædelsesdato for
erhvervsrettet lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse om mulighed for efter ansøg-
ning til Forsyningstilsynet at få opvarmet vand fra et geoter-
misk anlæg undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningslo-
ven, vil finde anvendelse fra den 1. januar 2023 uanset, om
aftalen om levering er indgået før eller efter den 1. januar
2023. Den foreslåede bestemmelse muliggør, at aftaleparter-
ne vil kunne udarbejde og indgå aftaler før den 1. januar
2023. Forsyningstilsynet vil dog først kunne behandle en
ansøgning om undtagelse efter den 1. januar 2023, hvor
loven foreslås at træde i kraft.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet varme-
forsyningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og
ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 36 i
varmeforsyningsloven.
24
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af
16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af
28. december 2021 og ved § 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksom-
heder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt
geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det
indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bort-
set fra naturgas med det formål at levere energi til bygnin-
gers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne
nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsom-
kostninger, efterforskning, administration og salg, omkost-
ninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder
omkostninger til energispareaktiviteter efter §§ 28 a, 28 b
og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og
underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med
etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne,
jf. dog stk. 7-17 og §§ 20 b og 20 c. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål
fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om el-
forsyning. 1. pkt. finder ikke anvendelse på levering af over-
skudsvarme fra virksomheder, hvor anlægget, der udnytter
og leverer overskudsvarme, har en varmekapacitet på under
0,25 MW.
1. «I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 7- 18 og §§ 20
b og 20 c« til: »jf. dog stk. 7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e«.
Stk. 2. – 8. ---
Stk. 9. Værdien af overskydende CO2-kvoter tildelt til
varmeproduktion i medfør af § 19 i lov om CO2-kvoter
modregnes i priserne for ydelser omfattet af stk. 1. Ved over-
skydende kvoter forstås, at antallet af gratis tildelte kvoter
til producenten i medfør af § 19 i lov om CO2-kvoter er
større end det antal, producenten faktisk har haft behov for
til dækning af CO2-udledningen fra varmeproduktionen
2. I § 20, stk. 9, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Værdien af overskydende CO2-kvoter, som er opstået ved
statsligt støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyttel-
se, skal dog overføres til CO2-fangstenheden, som skal lade
værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.«
Stk. 10. ---
Stk. 11. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de kvoter, som er nævnt i stk. 8,
og om de overskydende CO2-kvoter efter stk. 9, herunder
regler for administration af ordningen. Ministeren kan her-
under fastsætte bestemmelse om værdifastsættelse af de i 1.
pkt. nævnte kvoter, om tildeling og forbrug af CO2-kvoter
til varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde ved-
rørende overførsel af CO2-kvoter i forholdet mellem varme-
produktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller
overskud af kvoter og om fordeling af CO2-kvoter mellem
flere varmeaftagere.
3. I § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres », herunder regler for admi-
nistration af ordningen.« til: »og regler om administration af
ordningerne.«
4. I § 20, stk. 11, 2. pkt., ændres »kvoter og om fordeling
af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere« til: »kvoter, om
fordeling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere og om
fremgangsmåde for overførsel af CO2-kvoter fra varmepro-
duktionsenheder til CO2-fangstenheder, jf. stk. 9, 2. pkt.«
Stk. 12.- 17. --- 5. I § 20 indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:
Stk. 18. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om prisloft på overskudsvarme, herunder regler
»Stk. 18. Stk. 1 finder ikke anvendelse for kollektive
varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter til opvarmet
vand, der er undtaget efter § 20 e.«
25
om generelle og individuelle prislofter og om gyldighedspe-
rioder for prislofter
Stk. 18 bliver herefter stk. 19.
§ 20 b. Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas-
eller biomassebaserede varme- eller kraftvarmeværker, som
leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til
et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen for de i §
20, stk. 1, nævnte ydelser indkalkulere et overskud. Ligele-
des kan eldrevne varmepumper, der leverer varme til et kol-
lektivt varmeforsyningsanlæg, og industrivirksomheder, der
leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsan-
læg, indkalkulere et overskud, dog ikke for overskudsvarme,
der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18.
6. I § 20 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 20, stk. 18.« til: »§ 20,
stk. 19.«
Stk. 2. – 3. ---
7. Efter § 20 d indsættes:
»§ 20 e. Forsyningstilsynet undtager efter ansøgning, jf.
stk. 2, levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg
til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra § 20, stk. 1, når
følgende betingelser er opfyldt:
1) Det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsy-
ningsanlæg er uafhængige og med modsatrettede in-
teresser.
2) Der er indgået aftale mellem det geotermiske anlæg
og det kollektive varmeforsyningsanlæg der indehol-
der vilkår, om
a) et loft over de omkostninger, som det kollektive
varmeforsyningsanlæg skal afholde,
b) etablering og effektiv drift af det geotermiske an-
læg, herunder at det kollektive varmeforsynings-
anlæg modtager en på forhånd aftalt andel i even-
tuelle effektiviseringsgevinster,
c) at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke på-
lægges omkostninger i forhold til det geotermiske
anlæg, før det geotermiske anlæg leverer opvar-
met vand, og
d) at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke på-
lægges omkostninger til en varmekapacitet, hvis
ikke det geotermiske anlæg stiller denne kapacitet
til rådighed for det kollektive varmeforsyningsan-
læg i de perioder, der er fastsat i aftalen.
3) Der er ikke påbegyndt levering af opvarmet vand fra
det geotermiske anlæg før efter den 1. januar 2023.
4) Projektet for levering af opvarmet vand fra det geoter-
miske anlæg er det selskabsøkonomisk mest fordel-
agtige på tidspunktet for indgåelse af aftalen, jf. stk.
2.
5) Projektet for etablering af det geotermiske anlæg er
på ansøgningstidspunktet godkendt af kommunalbe-
styrelsen som det samfundsøkonomisk mest fordelag-
tige projekt efter lovens kapitel 2 og regler udstedt i
medfør heraf.
Stk. 2. Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det op-
varmede vand leveres til, kan ansøge om undtagelse efter
stk. 1. Ansøgningen indsendes til Forsyningstilsynet sam-
men med dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan
26
betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Beskrivelsen skal være
underskrevet af begge aftaleparter. Der indsendes endvidere
en erklæring på tro og love fra begge aftaleparter om, at
betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Sker der ændringer i uafhængigheden, jf. stk. 1,
nr. 1, eller foretager aftaleparterne ændringer i aftalen, der
vedrører betingelserne i stk. 1, nr. 2, indsender det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,
ny ansøgning til Forsyningstilsynet. Ny ansøgning skal ind-
sendes, inden ændringerne træder i kraft. Forsyningstilsynet
vurderer, om undtagelsen fra § 20, stk. 1, jf. stk. 1, kan
opretholdes efter ændringerne.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om ansøgningsordningen, herunder om
dokumentation, beskrivelse og erklæring på tro og love.«
§ 21. Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§
20 eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat
af energi-, forsynings- og klimaministeren (Forsyningstilsy-
net), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat
af tilsynet. Anmeldelse efter 1. pkt. for overskudsvarme,
der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk.
18, foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som over-
skudsvarmen leveres til. Forsyningstilsynet kan fastsætte
regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal
foretages elektronisk. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler
om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en
registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens
revisor. Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.
8. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 20, stk. 18,« til: »§ 20,
stk. 19,«.
Stk. 2. – 3. ---
Stk. 4. Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,
20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-
handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6. 1. pkt. finder ikke anvendelse på
virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af regler
udstedt i medfør af § 20, stk. 18.
9. I § 21, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6 og
7.« og »§ 20, stk. 18.« ændres til: »§ 20, stk. 19.«
Stk. 5. Såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg
med forenet produktion eller andre betingelser må antages
at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkono-
misk anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling
som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af tariffer, om-
kostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6.
10. I § 21, stk. 5, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6
og 7.«.
Stk. 6. --- 11. I § 21 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anven-
delse for vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der ejer kol-
lektive varmeforsyningsanlæg.
»Stk. 7. Forsyningstilsynets beføjelser efter stk. 4 og 5 finder
ikke anvendelse på virksomheder for opvarmet vand, der er
undtaget efter § 20 e.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
27
12. I § 21, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk.
1-7«.
13. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Det geotermiske anlæg skal anmelde omkostnin-
ger for levering af opvarmet vand, der er undtaget efter § 20
e, til Forsyningstilsynet. Anmeldelse skal foretages årligt fra
tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.
Stk. 2. Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det op-
varmede vand leveres til, skal anmelde udgifter til køb og
nyttiggørelse opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e,
til Forsyningstilsynet. Anmeldelse skal foretages årligt fra
tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om frister
og formkrav for anmeldelse og om, at anmeldelse skal fore-
tages elektronisk.«
§ 23 b. --- 14. I § 23 b, stk. 2, indsættes som 2. -4 pkt.:
Stk. 2. Forsyningstilsynet udarbejder og offentliggør perio-
diske analyser af de af loven omfattede anlægs indtægts- og
omkostningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførel-
se af deres opgaver.
»Forsyningstilsynet udarbejder en analyse af omkostninger
og udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20
e. Forsyningstilsynet udarbejder analysen på baggrund af de
oplysninger, som det geotermiske anlæg og det kollektive
varmeforsyningsanlæg anmelder i medfør af § 21 a. Forsy-
ningstilsynets analyse skal foreligge inden 5 år efter idrift-
sættelse af det geotermiske anlæg.«
§ 33. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud
meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1, 4 eller
5, eller § 22, stk. 2, kan Forsyningstilsynet som tvangsmid-
del pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
15. I § 33, stk. 1, indsættes efter »§ 21, stk. 1, 4 eller 5,«: »§
21 a, stk. 3,«.
Stk. 2. ---
28