Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB576

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/lovforslag/l37/20221_l37_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)
    Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om fremme af
    vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller,
    udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller
    produkter fra elektricitet (Power-to-X), anvendelsesområdet
    for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på
    havet og adgang til negativt pristillæg)
    (Lovforslag nr. L 37)
    Formålet med lovforslaget er at understøtte den grønne
    omstilling ved test og udvikling af grønne teknologier.
    Med lovforslaget foreslås det at støtten til forsøgsvind-
    møller omlægges og videreføres som investeringsstøtte for
    at udbygge Danmarks position som globalt foregangsland
    inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på vind-
    området. Lovforslaget giver desuden ministeren bemyndi-
    gelse til at give investeringsstøtte fra 2023 og frem til for-
    søgsmøller på land og hav. Udbetaling af støtte forudsætter,
    at der er afsat midler hertil. Da støttemodellen ændres fra
    driftsstøtte til investeringsstøtte, vil støtteordningen blive
    videreført i nye bestemmelser, og de eksisterende støtteord-
    ninger vil blive sat til at udløbe med udgangen af 2022. Det
    foreslås, at de nærmere regler om investeringsstøttemodel-
    len, herunder ansøgningsprocessen, fastsættes ved bekendt-
    gørelse.
    Med lovforslaget foreslås ændring af hjemlen i VE-lo-
    vens § 43 k til at afholde udbud af støtte til produktion
    af Power-to-X-produkter, så klima-, energi- og forsynings-
    ministeren også får hjemmel til at afholde udbud af støtte
    til anvendelse af Power-to-X-produkter. Eftersom det i de
    kommende år kan blive relevant at afholde et sådan udbud
    målrettet anvendelse, er formålet med lovforslaget at imø-
    dekomme eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler
    herom.
    Med lovforslaget foreslås, at der foretages mindre æn-
    dringer af VE-ordningerne vedrørende ordningernes anven-
    delsesområde for VE-anlæg i ø-drift. Formålet er at sik-
    re, at værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bo-
    nusordningen og grøn pulje omfatter solcelleanlæg på land
    i ø-drift. Andre VE-anlæg i ø-drift er efter gældende regler
    omfattet af ordningerne. Formålet er desuden at sikre, at
    garantifonden ikke finder anvendelse for VE-anlæg i ø-drift.
    Med lovforslaget foreslås det, at der sker en præcisering
    af VE-lovens § 22, § 25 og § 29 som vedrører klima, energi-
    og forsyningsministerens mulighed for at føre tilsyn med
    forundersøgelses-, etablerings- og elproduktionstilladelser
    til elproducerende anlæg på havet. VE-lovens bestemmelser
    giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for
    at fastsætte vilkår i forbindelse med udstedelsen af førnævn-
    te tilladelser. VE-lovens bestemmelser indeholder ikke en
    eksplicit adgang til at fastsætte vilkår om tilsyn og føre
    tilsyn med overholdelse af de vilkår, som er fastsat i tilladel-
    serne. Hjemlen følger indirekte af VE-lovens bestemmelser,
    men klima-, energi- og forsyningsministeren finder det hen-
    sigtsmæssigt at sikre en eksplicit hjemmel hertil.
    Endeligt foreslås det med lovforslaget, at der sker en
    præcisering af reguleringen i tilknytning til VE-lovens §§
    43 f, stk. 1 og §§ 43 g, stk. 1 vedrørende en fast afregnings-
    pris, der ekspliciterer Energistyrelsens adgang til at foretage
    modregning i pristillæg (som negativt pristillæg) ved en
    markedspris over den faste afregningspris for produktion af
    elektricitet ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas
    fremstillet ved biomasse.
    Lovforslaget har til hensigt at fremme vedvarende energi.
    Forslaget er erhvervsrettet og omfattet af de fælles ikraft-
    trædelsesdatoer. Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1.
    januar 2023.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 37 Folketinget 2022-23
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2021-3189
    DB000576