Fremsat den 5. oktober 2022 af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)

Fremsat den 5. oktober 2022 af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)
Forslag
til
Lov om ændring af byggeloven
(Betingede byggetilladelser m.v.)
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.
september 2016, som ændret senest ved lov nr. 2156 af 27.
november 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter »i byggeriets levetid«: », at sikre rea-
lisering af almene boliger i områder, hvor der i en lokalplan
er fastsat krav om almene boliger«.
2. Efter § 6 D indsættes:
»§ 6 E. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvi-
ses til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres
i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler
om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske
specifikationer kan opnås.
Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovti-
dende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke fore-
ligger på dansk.«
3. I § 8, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »sti«: »samt mindsteaf-
stand for bebyggelse mod vej«.
4. I § 25 E, stk. 3, og § 25 F, stk. 1-4, ændres »Trafik- og
Byggestyrelsen« til: »Bolig- og Planstyrelsen«.
5. Efter § 26 indsættes:
» § 26 A. Kommunalbestyrelsens tilladelse i henhold til
§ 16, stk. 1, om arbejder omfattet af § 2, stk. 1, litra a,
b og c, kan nægtes udstedt, før der foreligger en aftale
mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller
flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt
af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af en lokal-
plans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om
planlægning.
Stk. 2. Nægtelse af udstedelse af tilladelse efter stk. 1 kan
alene ske med henblik på opfyldelse af lokalplaner, der er
vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2023.«
6. I § 30, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »byggevarer«: »samt
markedsovervågning heraf«.
7. I § 31 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »og lokaliteter« til: »,
transportmidler og andre lokaliteter«.
8. I § 31 B, stk. 5, ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til:
»markedsovervågningsmyndigheden«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2022-23
Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-7756
DE000319
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af byggelovens formål
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.2. Undtagelse for kundgørelse af tekniske specifikatio-
ner i Lovtidende
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.3. Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse
af krav om mindsteafstand for bebyggelse mod vej
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.4. Mulighed for at betinge byggetilladelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.5. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen
om straf
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.6. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelser
vedrørende lokaliteter
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der er i november 2021 indgået en aftale mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne om ”Fon-
den for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud
af hjemløshed”, hvoraf det følger, at lovgivningen skal un-
derstøtte, at almene boliger kan opføres i samme takt som
private boliger. Lovforslaget medvirker til at udmønte dele
af den politiske aftale, der handler om at give kommunerne
mulighed for at anvende ”betingede” byggetilladelser til at
sikre realiseringen af almene boliger. Denne del af den poli-
tiske aftale har karakter af et forlig.
I forbindelse med ”Evaluering af planloven m.v. 2021”
har kommuner og KL peget på udfordringer med at sikre, at
de almene boliger, som kommunerne beslutter at stille krav
om i lokalplaner, opføres i samme takt som privat boligbyg-
geri.
Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020
med senere ændringer (herefter planloven), indeholder en
mulighed for at stille krav i en lokalplan om, at op til 25
pct. af boligmassen i nye boligområder skal være almene
boliger. Kravet kan stilles i forbindelse med inddragelse
af nye arealer til byzone, ændret lokalplanlægning for om-
råder planlagt til erhverv eller offentlige formål og ændret
lokalplanlægning for erhvervsdelen af områder planlagt til
blandet bolig og erhverv.
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel i
byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september
2016 med senere ændringer (herefter byggeloven), til, at
der kan stilles krav om ”betingede” byggetilladelser, når en
lokalplan indeholder bestemmelser om udlægning af almene
boliger. Dette krav skal medvirke til at give kommunerne
bedre muligheder for at sikre, at realiseringen af almene bo-
liger i lokalplanlagte områder sker i samme takt som privat
boligbyggeri. Derudover foreslås det, at byggelovens for-
målsbestemmelse udvides, så bestemmelserne kan rummes
inden for lovens formål. Ved byggetilladelser forstås der i
dette lovforslag tilladelser udstedt af kommunalbestyrelsen i
henhold til byggelovens § 16, stk. 1.
Der foreslås endvidere gennemført øvrige mindre justerin-
ger, navnlig undtagelse for kundgørelse af tekniske speci-
fikationer i Lovtidende, udvidelse af bemyndigelsesbestem-
melsen om fastsættelse af regler om mindsteafstand for be-
byggelse mod vej samt præcisering af to af byggelovens
bestemmelser om markedsovervågning.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af byggelovens formål
2.1.1. Gældende ret
Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse,
der blandt andet angiver, at loven har til formål at sikre,
at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den
frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og
sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltninger, der
kan øge byggeriets produktivitet, modvirke unødvendigt
ressourceforbrug, og som kan reducere klimapåvirkninger
og ressourceforbrug for byggeriet, og at fremme foranstalt-
ninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger i
byggeriets levetid.
Byggeriets anvendelse kan således være medvirkende til
at fastsætte, hvilke krav i byggelovgivningen et byggeri skal
2
leve op til. Derudover regulerer byggeloven ikke anvendelse
af byggeri.
Formålsbestemmelsen rummer dermed ikke et hensyn om
at sikre realisering af almene boliger i områder, hvor der i en
lokalplan er fastsat krav om almene boliger.
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslagets nr. 5, om at
indføre hjemmel i byggeloven til, at kommunalbestyrelsens
tilladelse i henhold til § 16, stk. 1, kan nægtes udstedt, før
der foreligger en aftale mellem en eller flere almene boligor-
ganisationer og en eller flere private grundejere om køb af
et grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen, som sikrer
opfyldelse af en lokalplans bestemmelse i henhold til § 15,
stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning, kan ikke rummes inden
for byggelovens nuværende formålsbestemmelse.
For at understøtte, at realiseringen af almene boliger, som
kommunalbestyrelsen har besluttet at stille krav om, sker
i samme tempo som private boliger, er der behov for at
udvide byggelovens formålsbestemmelse, så lovens formål
kan rumme hensynet til at sikre realisering af almene boliger
i områder, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om almene
boliger.
Det foreslås derfor, at byggelovens formålsbestemmelse
i § 1 udvides til også at indeholde formål om at sikre reali-
sering af almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v.,
i områder, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om en
bestemt andel af almene boliger i medfør af planlovens § 15,
stk. 2, nr. 9.
Lovens formål om at sikre realisering af almene boliger
i lokalplanlagte områder vil indebære, at byggeloven fremo-
ver kan rumme regler, som varetager et hensyn, der under-
støtter en alsidighed i boligsammensætningen, hvor der er
fastsat lokalplansbestemmelser herom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1.
2.2. Undtagelse for kundgørelse af tekniske
specifikationer i Lovtidende
2.2.1. Gældende ret
Grundlovens § 22, 2. pkt., indebærer, at love skal kund-
gøres. Det antages, at kundgørelseskravet også gælder for
bekendtgørelser. Grundloven indeholder ikke bestemte krav
til kundgørelsens form.
Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende,
at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i Lov-
tidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgørelses-
form for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelo-
vens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtiden-
de kan fraviges ved lov, når der fastsættes en alternativ
kundgørelsesmåde.
Der findes flere eksempler på, at der i lovgivningen hen-
vises til tekniske specifikationer, samt at det har været nød-
vendigt at fravige den almindelige kundgørelsesordning i
Lovtidende på det pågældende ministeriums område.
Regler fastsat i medfør af byggeloven henviser til tekniske
specifikationer. Tekniske specifikationer indeholder blandt
andet dokumentationsmetoder, beskrivelser af teknisk kon-
trol og testmetoder, som er relevante i forbindelse med ef-
terlevelsen af visse krav. Disse tekniske specifikationer kan
tilgås hos pågældende myndighed, på biblioteker landet over
og rekvireres mod betaling hos rettighedshaver, og indføres
ikke i Lovtidende.
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelse og den
foreslåede ordning
Formålet med ændringen er, at indenrigs- og boligministe-
ren efter en konkret vurdering kan undtage nærmere angivne
tekniske specifikationer, der henvises til i regler fastsat i
medfør byggeloven, fra kravet om indførelse i Lovtidende. I
tilknytning hertil foreslås, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvordan der kan opnås adgang til ind-
holdet af de tekniske specifikationer, der ikke indføres i
Lovtidende. Forslaget skal sikre, at tekniske specifikationer
kan undtages fra indførelse i Lovtidende, og i stedet kund-
gøres på anden vis.
Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret
vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan
f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer er ophavsretligt
beskyttede, eller at tekniske specifikationer retter sig mod en
snæver kreds af professionelle brugere.
Tekniske specifikationer, som undtages fra kundgørelses-
kravet, indeholder oftest teknisk detaljerede anvisninger og
dokumentationsmetoder samt beskrivelser af teknisk kontrol
og testmetoder. Målgruppen for byggelovgivningen, herun-
der den professionelle byggebranche, er bekendt med og
vant til denne form for regulering, hvor der henvises til
tekniske specifikationer på området, som ikke kundgøres i
Lovtidende.
Det foreslås, at der i byggeloven indsættes en bestemmel-
se om, at indenrigs- og boligministeren kan fastsatte regler
om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i reg-
ler fastsat i medfør af denne lov ikke indføres i Lovtiden-
de. Regler fastsat i medfør af byggeloven, hvori der henvi-
ses til tekniske specifikationer, indføres i overensstemmelse
med den normale kundgørelsesordning i Lovtidende.
Ministeren kan herefter fastsætte regler om, hvordan
kundgørelse af tekniske specifikationer, der ikke indføres
i Lovtidende, skal ske. Der vil f.eks. kunne fastsættes reg-
ler om, at specifikationerne kan tilgås hos den pågældende
myndighed og på biblioteker landet over, og at specifika-
tionerne derudover vil kunne rekvireres mod betaling hos
rettighedshaver.
Vedrørende tekniske specifikationer affattet på andre
sprog end dansk bemyndiges indenrigs- og boligministeren
endvidere til at fastsætte regler om, at tekniske specifikatio-
ner, som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne
lov, og som ikke indføres i Lovtidende, kan undtages fra
3
den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter
skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte
er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige
nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på
originalsproget (typisk engelsk).
Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret
vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan
f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer retter sig mod en
snæver kreds af professionelle brugere, og er af særlig tek-
nisk karakter.
Forslaget er kodificering af gældende praksis, og vil der-
for ikke medføre en ændring af praksis.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 2.
2.3. Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af
krav om mindsteafstand for bebyggelse mod vej
2.3.1. Gældende ret
Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgø-
relsen om bygningsreglementet (herefter bygningsreglemen-
tet) fastsættes regler om mindsteafstand for bebyggelse til
skel mod anden grund eller sti, men det vurderes, at der
ikke på nuværende tidspunkt er udtrykkelig hjemmel til at
fastsætte regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej.
Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende be-
stemmelser, som blev moderniseret ved lov nr. 228 af 31.
marts 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærkningerne
til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side
167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var faste
krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti, hvilket var
kendt som det såkaldte fritliggende krav. Bestemmelsen blev
med vedtagelsen af lovforslaget i stedet udformet som en
bred bemyndigelse med henblik på senere at kunne fastsætte
andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det fremgår
dog ikke entydigt, om bestemmelsen også kan omfatte et
krav om mindsteafstand til vej.
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelse og den
foreslåede ordning
I bygningsreglementet har der herefter været indført et
krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret i
2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den eksisteren-
de hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings afstand
mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen af byg-
ningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober 2020
til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne, at
der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde kravet
som hidtil.
Indenrigs- og Boligministeriet ønsker at imødekomme
dette, og foreslår på den baggrund, at byggelovens § 8,
stk. 1, nr. 4, ændres, således at det entydigt fremgår, at
bestemmelsen også omfatter mindsteafstand for bebyggelse
mod vej. Herefter vil det være muligt at fastlægge et rent
afstandskrav mod vej med en ændring af bekendtgørelsen
om bygningsreglementet. Ved udmøntning vil de nærmere
betingelser blive fastlagt.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse
i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat
regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens
§ 8, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 3.
2.4. Mulighed for at betinge byggetilladelser
2.4.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven
til, at en kommunalbestyrelse i forbindelse med udstedelse
af tilladelse efter § 16, stk. 1, kan kræve, at der er indgået
en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer
og en eller flere private grundejere, som ikke nødvendigvis
omfatter ansøgeren af byggetilladelsen, om køb af et grund-
areal godkendt af kommunalbestyrelsen med det formål at
sikre realisering af almene boliger, når en lokalplan i med-
før af planloven indeholder bestemmelser om udlægning af
almene boliger.
Ændringen af planloven ved lov nr. 221 af 3. marts 2015
gav kommunerne bedre mulighed for at udvikle byerne på et
socialt bæredygtigt grundlag og sikre en mere blandet bolig-
sammensætning. Herefter kunne kommunerne i kommune-
planen fastsætte retningslinjer om og rammer for lokalplan-
lægning for almene boliger og i en lokalplan fastsætte krav
om, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder
skulle være almene boliger.
Kravet kan stilles i forbindelse med inddragelse af nye
arealer til byzone, ændret lokalplanlægning for områder
planlagt til erhverv eller offentlige formål og ændret lokal-
planlægning for erhvervsdelen af områder planlagt til blan-
det bolig og erhverv.
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Kommunernes Landsforening og nogle kommuner pegede
blandt andet i forbindelse med ”Evalueringen af planloven
m.v. 2021” på, at der er udfordringer med at sikre, at de
almene boliger, der stilles krav om i lokalplaner, opføres i
samme takt som privat boligbyggeri. Kommunerne mener
således, at de gældende regler ikke er tilstrækkelige til at
kunne sikre, at almene boliger realiseres med en vis sam-
tidighed med de private boliger inden for lokalplanområ-
det. Dette skal ses i sammenhæng med, at planlægning efter
planloven ikke pålægger ejere og brugere af fast ejendom
en handlepligt. Kommunerne kan således ikke alene med
det nuværende lokalplanredskab sikre, at almene boliger
opføres, selvom der i en lokalplan er stillet krav om en
bestemt andel af almene boliger. De gældende regler er ikke
til hinder for, at privat boligbyggeri i et lokalplanområde
realiseres, uden at den planlagte andel af almene boliger
realiseres.
Som del af den politiske aftale fra november 2021 mellem
4
regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Enhedslisten og KristenDemokraterne om
”Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej
ud af hjemløshed” skal det sikres, at lovgivningen understøt-
ter, at almene boliger kan opføres i samme takt som private
boliger.
Det foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse i byg-
gelovens § 26 A, hvorefter kommunalbestyrelsens tilladelse
i henhold til § 16, stk. 1, kan nægtes udstedt til en ansøger
om byggetilladelse, før der foreligger en aftale mellem en
eller flere almene boligorganisationer og en eller flere priva-
te grundejere, som ikke nødvendigvis omfatter ansøgeren af
byggetilladelsen, om køb af et grundareal godkendt af kom-
munalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af en lokalplans
bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om plan-
lægning.
Bestemmelsen skal finde anvendelse både for opførelse af
ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og
andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold
til bestemmelser i byggeloven eller de i medfør af loven
udfærdigede bestemmelser, og for ændringer i benyttelse af
bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i
byggeloven eller de i medfør af loven udfærdigede bestem-
melser.
Bestemmelsen skal alene finde anvendelse for lokalplaner
vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2023.
Kommunalbestyrelsen gives dermed mulighed for at sikre
realisering af planlagte almene boliger, hvilket vil understøt-
te ændringen af planloven foretaget ved lov nr. 221 af 3.
marts 2015, hvor kommunalbestyrelsen fik mulighed for at
fastsætte krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være
almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for
nye boligområder.
I det omfang kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug
af den foreslåede mulighed for at realisere almene boliger,
vil det være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-
sætte nærmere retningslinjer for bestemmelsens anvendelse
i praksis. Lokalt kan der således indarbejdes gennemsigtige
vilkår og paradigmer om ordningens administration, herun-
der i f.eks. forretningsgange og projekteringer, som man kan
orientere sig i forud for et byggeprojekt. Fastsættelse heraf
skal i så fald følge almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger, herunder den almindelige lighedsgrundsætning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5.
2.5. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen
om straf
2.5.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305
af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingel-
ser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af
Rådets direktiv 89/106/EØF (herefter byggevareforordning)
fastsætter blandt andet regler om markedsføring og salg af
byggevarer og om markedskontrol heraf.
Byggevareforordningen henviser til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om kra-
vene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse
med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 339/93, som fastsætter horisontale EU-
regler for bl.a. markedskontrol, herunder også krav til med-
lemsstaterne om sanktioner for overtrædelse af EU-reglerne.
Indenrigs- og boligministeren er i medfør af den gældende
byggelovs § 30, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte
regler om straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske
Fællesskabers forordninger og direktiver om byggevarer,
bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede
bestemmelser.
Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i mar-
kedskontrolbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1465 af
28. juni 2021 om markedsføring, salg og markedskontrol af
byggevarer, med en strafbestemmelse, der henviser direkte
til byggevareforordningen.
Ved overtrædelse af markedskontrolbekendtgørelsen kan
der gives påbud om berigtigelse af det ulovlige forhold eller
straffes med bøde.
Byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., blev indsat i byggeloven
ved lov nr. 734 om ændring af byggeloven af den 8. juni
2018 med henblik på at gøre reglerne for overtrædelse af
byggevareforordningen mere gennemskuelige, således at det
blev mere tydeligt, hvilke regler der straffes efter ved en
eventuel overtrædelse.
I forbindelse med lovændringen blev det under udarbej-
delsen af bestemmelsen skønnet hensigtsmæssigt, at der
blev taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler
på området og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og pro-
duktoverensstemmelse m.v. (herefter markedsovervågnings-
forordning) blev vedtaget af Europaparlamentet og Rådet i
2019 og trådte i kraft i 2021. Markedsovervågningsforord-
ningen har til hensigt at højne produktsikkerheden samt
sikre bedre markedsovervågning på det indre marked for
produkter, herunder byggevarer.
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt indenrigs- og
boligministeren efter gældende regler har bemyndigelse til
at fastsætte strafbestemmelser for overtrædelse af markeds-
overvågningsforordningen, foreslås det at udvide ordlyden
af byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., til også at omfatte
markedsovervågningen udtrykkeligt.
Med den foreslåede ændring af byggelovens § 30, stk.
2, 2. pkt., vil der således indføres udtrykkelig hjemmel til,
at indenrigs- og boligministeren også er bemyndiget til at
fastsætte strafbestemmelser i form af bøde efter markeds-
overvågningsforordningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 6.
5
2.6. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen
vedrørende lokaliteter
2.6.1 Gældende ret
Efter de gældende regler har indenrigs- og boligministe-
ren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget her-
til, som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af
byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokali-
teter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige
omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle re-
levante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myn-
digheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som
besidder relevant teknisk indsigt.
Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i
dansk byggeri, lever op til de gældende sikkerheds- og sund-
hedsmæssige krav, er det helt afgørende, at der foretages en
effektiv markedskontrol af byggevarer.
Behovet for kontrolbesøg skal ses i lyset af, at det kan ha-
ve alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæssige konsekvenser,
såfremt der bliver anvendt byggevarer, der ikke opfylder de
gældende standarder eller krav i byggelovgivningen. Sådan-
ne byggevarer kan f.eks. indeholde giftige stoffer, som kan
have sundhedsskadelige eller deciderede livsfarlige konse-
kvenser. Ligeledes kan ulovlige byggevarer have en mang-
lende bæreevne og funktionalitet, som i yderste konsekvens
kan føre til sammenstyrtninger. Dette indebærer, at der i
visse tilfælde kan være behov for at skaffe sig adgang og
foretage nærmere undersøgelser – også imod forhandlerens
ønske, og at det bedst egnede middel til at gennemføre så-
danne undersøgelser er uanmeldte kontrolbesøg.
Markedskontrolordningen administreres i overensstem-
melse med reglerne i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.
november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-
delse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssik-
kerhedsloven).
Hovedreglen i retssikkerhedslovens § 5 er, at en part skal
underrettes inden et tvangsindgreb finder sted. Der findes
dog en mulighed for at fravige denne hovedregel, hvis øje-
medet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes,
hvis forudgående underretning skulle gives. Denne undta-
gelse tager først og fremmest sigte på tilfælde, hvor en
myndighed foretager tvangsindgreb som led i sin kontrol-
eller tilsynsvirksomhed. Kontrolbesøg kan således foretages
uvarslet, hvis det i det konkrete tilfælde efter en konkret
vurdering må antages, at øjemedet ville blive forspildt, så-
fremt der skete en forudgående varsling. Varsling vil også
kunne undlades i de tilfælde, hvor det generelt må antages,
at øjemedet ville blive forspildt, såfremt den pågældende
borger eller virksomhed var advaret forinden.
Med byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., er der desuden
hjemmel til, at kontrolenheden har adgang til 1) byggeva-
rer, 2) byggepladser, 3) lokaliteter og 4) relevante dokumen-
ter. Ved byggevarer forstås i denne sammenhæng alle varer,
der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker,
herunder bygninger og anlægsarbejder.
Ved byggepladser forstås et sted, hvor et bygværk op-
føres. Ved lokaliteter forstås såvel offentligt tilgængelige
eller private steder, hvor byggevarer opbevares eller lignen-
de af producenter, forhandlere, importører og øvrige omsæt-
ningsled. Som eksempler kan nævnes lagre, containere og
forretningslokaler. Ved relevante dokumenter forstås over-
ensstemmelseserklæringer, som er et dokument, der følger
enhver CE-mærket byggevare i medfør af byggevareforord-
ningen, og dokumenter med angivelse af virksomhedens
omsætning af den pågældende byggevare og dokumenter
med angivelse af, hvilke forhandlere der har aftaget den på-
gældende byggevare. Der skal gives adgang til dokumenter
både i fysisk og elektronisk form.
Det fremgår således ikke udtrykkeligt af gældende be-
stemmelser om markedskontrol, at den kontroludøvende
myndighed som led i kontrollen af lokaliteter også har ad-
gang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignende af
byggevarer foregår.
2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i
dansk byggeri, lever op til de gældende sikkerheds- og sund-
hedsmæssige krav, er det helt afgørende, at der foretages en
effektiv markedskontrol af byggevarer.
For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt transportmidler
ligeledes er omfattet af bestemmelsens ordlyd, indsættes der
i byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., at den kontroludøven-
de myndighed foruden adgang til kontrol af byggevarer,
byggepladser og lokaliteter ligeledes har adgang til trans-
portmidler, hvor opbevaring eller lignende af byggevarer
foregår. Med denne præcisering sigtes der desuden efter at
komme så tæt som muligt på markedsovervågningsforord-
ningens ordlyd i forordningens præambelbetragtning num-
mer 38 samt artikel 14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler
ligeledes anføres udtrykkeligt som eksempel på de lokalite-
ter, hvor den kontroludøvende myndighed som led i kontrol-
len kan få adgang til.
For at sikre, at den kontroludøvende myndighed får mu-
lighed for at få adgang til alle relevante lokaliteter, hvor
opbevaring eller lignende af byggevarer foregår, foreslås
det at præcisere bestemmelsens ordlyd til at omfatte ”andre
lokaliteter” frem for alene at nævne ”lokaliteter”. Formålet
med denne præcisering er at understrege i endnu højere grad
end tidligere, at lokaliteter anført i bestemmelsens ordlyd
ikke udgør en udtømmende liste af lokaliteter. Der er derfor
tale om en opsamlingspræcisering.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 7.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have offentlige økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser, da det vil
6
være frivilligt for kommunerne at gøre brug af muligheden
for at betinge byggetilladelser.
De eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser af
lovforslaget skal forhandles med Kommunernes Landsfor-
ening, men det vurderes ikke, at kommunerne kompenseres
herfor gennem DUT.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
res ikke relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni
2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitekt-
forening, Altinex Oil Denmark A/S, Andelsboligforeninger-
nes Fællesrepræsentation (ABF), Ankenævnet på Energio-
mrådet, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Astma-Allergi Danmark,
Banedanmark, BAT-Kartellet, Bips-Byggeri, Informations-
teknologi, Produktivitet og Samarbejde, BL – Danmarks
Almene Boliger, BCK (Branchen for Kaffe- og Convenien-
celøsninger), Blik- og Rørarbejderforbundet, BOSAM - Bo-
ligforeningernes Sammenslutning i Danmark, Branchefor-
eningen Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Byg-
ningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen
for Storkøkkenudstyr (BFS), Kooperationen, Byggeskade-
fonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byg-
gesocietet, Bygherreforeningen, Bygningsfredningsforenin-
gen (BYFO), Connect Sport, Dabyfo – Forum for Danske
Bygningsmyndigheder, DANAK, Dancert – Teknologisk
Institut, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Byg-
geri og Anlæg, Danmarks Lejerforening, Danmarks Tekni-
ske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand-
og Sikringsteknisk Institut, Dansk Center for Lys, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Indu-
stri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Standard,
Dansk Teater, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk
Varme Service, DVS, Dansk Ventilation Service, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bered-
skaber, Danske Handicaporganisationer, Danske Kloakme-
stre, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske
Udlejere, DANVA, Den Danske Landinspektørforening, Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologi-
ske Råd, DHI Danmark, DI Dansk Byggeri, DI Digital,
DI Energi, DI Fødevarer, DI Handel, DI Rådgiverne, Ør-
sted, E. On Denmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark,
Drivkraft Danmark, Energiforum Danmark, Energiservice
A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation,
ETA Danmark A/S, Eurofins, Evida, FABA, APPLIA Dan-
mark, Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet
Arkitekter og Designere, Forbundet Træ- Industri-Byg i
Danmark (3F), FORCE Technology, Foreningen af Dan-
ske Kraftvarmemærker, Foreningen af Rådgivende Ingeni-
ører, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsikring og
Pension, FSR Danske Revisorer, Glasindustrien, God Ad-
gang, Grundfos, HE-sekretariatet, Hofor, Horesta, Hoved-
stadens Beredskab, SMVdanmark, Ingeniørforeningen Dan-
mark, Kommunernes Landsforening, Konstruktørforenin-
gen, KTC - Kommunalteknisk Chefforening, Københavns
Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefon-
den, Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur,
Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinmestrenes Forenin-
gen, Molio – Byggeriets Videncenter, NGF Nature Ener-
gy, Nævnenes Hus, Nævnenes Hus – Byggeklageenheden,
Nævnenes Hus – Planklagenævnet, Parcelhusejernes Lands-
forening, Plan Energi, Plastindustrien, Praktiserende Land-
inspektørers Forening, Realdania, Rambøll, Rørforeningen,
Byens Ejendom, Seges, SikkerhedsBranchen, Skorstensfe-
jerlauget, Statens Byggeforskningsinstitut, Statikeranerken-
delsesudvalget, Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk Uni-
versitet, Tekniq Installatørernes Organisation, Teknologisk
Institut, Teleindustrien, Træinformation, Frie Uafhængige
Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Varmepumpefa-
brikantforeningen, VELTEK, Vindmølleindustrien, Vindues-
industrien – Wind Denmark, Aalborg Universitet og Aarhus
Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merud-
gifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
7
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse,
der blandt andet angiver, at loven har til formål at sikre,
at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den
frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og
sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltninger, der
kan øge byggeriets produktivitet, modvirke unødvendigt res-
sourceforbrug, og som kan reducere klimapåvirkninger og
ressourceforbrug for byggeriet, samt at fremme foranstalt-
ninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger i
byggeriets levetid.
Byggeriets anvendelse kan være medvirkende til at fast-
sætte, hvilke krav i byggelovgivningen et byggeri skal leve
op til. Derudover regulerer byggeloven ikke anvendelse af
byggeri.
Formålsbestemmelsen rummer dermed ikke et hensyn om
at sikre realisering af almene boliger i områder, hvor der i
en lokalplan er fastsat krav om en bestemt andel af almene
boliger.
Det foreslås, at byggelovens formålsbestemmelse i § 1
udvides til også at indeholde formål om at sikre realisering
af almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., i områder,
hvor der i en lokalplan er fastsat krav om en bestemt andel
af almene boliger i medfør af planlovens § 15, stk. 2, nr. 9.
Den foreslåede ændring af formålet i byggelovens § 1
vil således medføre, at byggeloven fremover kan rumme
regler, som varetager et hensyn, der understøtter en varieret
og alsidig beboersammensætning, hvor der er fastsat lokal-
plansbestemmelser for at fremme en sådan sammensætning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende,
at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i
Lovtidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgø-
relsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtiden-
delovens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovti-
dende kan fraviges ved lov, når der fastættes en alternativ
kundgørelsesmåde.
Efter det foreslåede § 6 E, stk. 1, 1. pkt., kan indenrigs-
og boligministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne
tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat
i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
8
Det vil betyde, at sådanne tekniske specifikationer ikke
indføres i Lovtidende.
Efter det foreslåede § 6 E, stk. 1, 2. pkt., fastsætter in-
denrigs- og boligministeren endvidere regler om, hvordan
oplysning om indholdet af sådanne tekniske specifikationer
kan opnås.
Det vil betyde, at hvis indenrigs- og boligministeren fast-
sætter regler om, at tekniske specifikationer undtages fra
kundgørelse i Lovtidende, vil ministeren også fastsætte reg-
ler om, hvordan der herefter opnås tilgang til tekniske spe-
cifikationer. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at
specifikationerne kan tilgås hos den pågældende myndighed
og på biblioteker landet over, og at specifikationerne derud-
over vil kunne rekvireres mod betaling hos rettighedshaver.
Efter det foreslåede § 6 E, stk. 2, kan indenrigs- og bolig-
ministeren fastsætte regler om, at tekniske specifikationer,
som ikke indføres i Lovtidende, jf. § 6 E, stk. 1, skal være
gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
Det vil betyde, at tekniske specifikationer affattet på andre
sprog end dansk, som ikke indføres i Lovtidende, undtages
fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter
skal udfærdiges på dansk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgø-
relsen om bygningsreglementet fastsættes regler om mind-
steafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti,
men det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er tvivl om,
hvorvidt der også kan fastsættes regler om mindsteafstand
for bebyggelse mod vej.
Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende be-
stemmelser, som senest blev moderniseret ved lov nr. 228 af
31. marts. 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærknin-
gerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg
A, side 167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var
faste krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti, hvil-
ket var kendt som det såkaldte fritliggende krav. Bestemmel-
sen blev med vedtagelsen af lovforslaget i stedet udformet
som en bred bemyndigelse med henblik på senere at kunne
fastsætte andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det
fremgår dog ikke entydigt, at bestemmelsen også kan omfat-
te et krav om mindsteafstand til vej.
I bygningsreglementet har der herefter været indført et
krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret per
1. januar 2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den
eksisterende hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings
afstand mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen
af bygningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober
2020 til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne,
at der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde
kravet som hidtil.
Det foreslås, at byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, ændres, såle-
des at det entydigt fremgår, at bestemmelsen også omfatter
mindsteafstand for bebyggelse mod vej.
Det betyder, at det herefter vil være muligt at fastlægge et
rent afstandskrav for bebyggelse mod vej med en ændring af
bekendtgørelsen om bygningsreglementet.
Bestemmelsen forventes at blive udmøntet således, at der
kan udstedes regler, der er sammenlignelige med det, der var
gældende frem til per 1. januar 2021. Det vil fortsat være
således, at bestemmelsen skal forstås som en bred bemyn-
digelse til at fastsætte regler om mindsteafstand, herunder
hvordan denne afstand skal bedømmes. Ved udmøntning vil
de nærmere betingelser blive fastlagt.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse
i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat
regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens
§ 8, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Byggelovens § 25 E, stk. 3, og § 25 F, stk. 1-4, henviser
på nuværende tidspunkt til den daværende Trafik- og Byg-
gestyrelse.
Det foreslås, at betegnelsen ændres til Bolig- og Plansty-
relsen.
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 5
Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven
til, at en kommunalbestyrelse i forbindelse med udstedelse
af byggetilladelse kan kræve, at der er indgået en aftale
mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller
flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt
af kommunalbestyrelsen med det formål at sikre realisering
af almene boliger, når en lokalplan i medfør af planloven
indeholder bestemmelser om udlægning af almene boliger.
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i byggelo-
vens § 26 A, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsens tilladel-
se i henhold til § 16, stk. 1, om arbejder omfattet af § 2,
stk. 1, litra a, b og c, kan nægtes udstedt, før der foreligger
en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer
og en eller flere private grundejere om køb af et grundareal
godkendt af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af
en lokalplans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i
lov om planlægning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbe-
styrelsen kan nægte at udstede en byggetilladelse til privat
boligbyggeri inden for lokalplanens rammer, før der er ind-
gået en aftale mellem en eller flere almene boligorganisati-
oner og en eller flere private grundejere, som ikke nødven-
digvis omfatter ansøgeren af byggetilladelsen, om køb af et
grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen vil hermed få mulighed for at sikre,
at den indgåede aftale sikrer realisering af kravet stillet efter
§ 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning. Kravet må eksem-
pelvis antages for sikret, når der er indgået en aftale, som
alene er betinget af betaling af købesummen og kommunal-
9
bestyrelsens godkendelse, men der kan være tale om andre
situationer. Afgørende for kommunalbestyrelsens vurdering
af aftalens karakter må være, om sælgeren ikke længere har
ret til ensidigt at trække sig ud af aftalen.
Forslaget vil ikke hindre ansøgeren i at indsamle doku-
mentation og indgive en ansøgning om byggetilladelse pa-
rallelt med processen vedrørende indgåelse af en aftale med
en eller flere almene boligorganisationer.
I det omfang kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug
af den foreslåede mulighed for at realisere almene boliger,
vil det være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-
sætte nærmere retningslinjer for bestemmelsens anvendelse
i praksis. Lokalt kan der således indarbejdes gennemsigtige
vilkår og paradigmer om ordningens administration, herun-
der i f.eks. forretningsgange og projekteringer, som man kan
orientere sig i forud for et byggeprojekt. Fastsættelse heraf
skal i så fald følge almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger, herunder den almindelige lighedsgrundsætning.
Nærmere fastsættelse af retningslinjer lokalt skal ses i
lyset af, at der kan være store forskelle mellem lokalplan-
lagte områder. En lokalplans geografiske område kan f.eks.
deles op i en række delområder med forskellige anvendel-
sesbestemmelser. Et eksempel herpå kunne være et stort lo-
kalplanlagt område, hvor et eller flere delområder er udlagt
til boliger, et delområde til erhverv eller blandet bolig og
erhverv, mens et delområde er udlagt til offentlige formål,
eksempelvis skole eller daginstitutioner, idet der for den del
af lokalplanen, der er udlagt til boligformål, er pligt til at
sikre, at 25 pct. af boligmassen opføres som almene boliger.
Kommunalbestyrelsens retningslinjer vedrørende admini-
stration af ordningen om betingede byggetilladelser vil i
lyset heraf eksempelvis kunne udformes således, at udste-
delsen af en byggetilladelse alene vil kunne nægtes, for så
vidt angår byggeri, på de dele af et lokalplanlagt område,
som er udlagt til boligbyggeri, idet disse grundejere vil have
mulighed for at medvirke til at realisere det almene bolig-
byggeri. Realisering af byggeri på arealer, som er udlagt
til erhvervsmæssige formål eller offentlige formål, vil ikke
kunne bidrage til at realisere kravet om almene boliger og
vil derfor ikke nødvendigvis skulle afvente realisering af
det planlagte almene boligbyggeri inden for lokalplanens
område.
Henvisningen til arbejder omfattet af byggelovens § 2, stk.
1, litra a, b og c, betyder, at bestemmelsen finder anvendelse
for opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse,
ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er
væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i med-
før af loven udfærdigede bestemmelser, og for ændringer
i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til
bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede
bestemmelser.
Efter det foreslåede § 26 A, stk. 2, vil nægtelse af udste-
delse af tilladelse efter stk. 1 alene kunne ske med henblik
på opfyldelse af lokalplaner, der er vedtaget og offentliggjort
efter 1. januar 2023.
Det betyder, at bestemmelsen om betingede byggetilladel-
ser alene kan anvendes i forbindelse med lokalplaner, som er
vedtaget og offentliggjort efter denne lovs ikrafttræden, og
derfor ikke lokalplaner, som er vedtaget og offentliggjort før
denne lovs ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
I medfør af § 30, stk. 2, 2. pkt., kan indenrigs- og bolig-
ministeren fastsætte bestemmelser om straf af bøde for over-
trædelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og
direktiver om byggevarer og om bygningers energiforhold
og lignende bygningsrelaterede bestemmelser. Dette bety-
der, at der blandt andet kan fastsættes bødestraf for overtræ-
delse af byggevareforordningen, herunder de bestemmelser
i byggevareforordningen, som henviser til forordningen om
kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbin-
delse med markedsføring af produkter.
Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i mar-
kedskontrolbekendtgørelsen med en strafbestemmelse, der
henviser direkte til byggevareforordningen.
Bestemmelsen blev indført i byggeloven i 2018. I lovbe-
mærkningerne hertil nævnes det, at det under udarbejdelsen
af bestemmelsen blev skønnet hensigtsmæssigt, at der blev
taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler på
området og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt.
Der er på nuværende tidspunkt ikke udtrykkelig hjemmel
til, at indenrigs- og boligministeren har bemyndigelse til at
kunne fastsætte regler om straf i form af bøde for overtræ-
delse af markedsovervågningsforordningen.
Det foreslås, at byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., præcise-
res, således at indenrigs- og boligministeren endvidere kan
fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af
De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om
byggevarer samt markedsovervågning heraf og om bygnin-
gers energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestem-
melser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
I medfør af § 31 B, stk. 1, har indenrigs- og boligmini-
steren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget
hertil, som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af
byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokali-
teter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige
omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle re-
levante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myn-
digheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som
besidder relevant teknisk indsigt.
Det foreslås, at transportmidler fremover udtrykkeligt
fremgår af § 31 B, stk. 1, 1. pkt., således at den kontroludø-
vende myndighed foruden adgang til kontrol af byggevarer,
byggepladser og lokaliteter ligeledes har adgang til trans-
10
portmidler, hvor opbevaring eller lignende af byggevarer
foregår. Med denne præcisering sigtes der efter at komme så
tæt som muligt på markedsovervågningsforordningens ord-
lyd i forordningens præambelbetragtning nummer 38 samt
artikel 14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler ligeledes anfø-
res udtrykkeligt som eksempel på de lokaliteter, hvor den
kontroludøvende myndighed som led i kontrollen kan få
adgang til.
Det betyder, at den udøvende kontrolmyndighed også kan
få adgang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignende
af byggevarer foregår, uden retskendelse, således at mulig-
heden for at stoppe salget og distributionen af ulovlige varer
styrkes.
Det foreslås endvidere, at ordlyden af byggelovens § 31
B, stk. 1, 1. pkt., i forhold til udtrykket ”lokaliteter” ligele-
des præciseres således, at bestemmelsens ordlyd fremover
omfatter ”andre lokaliteter” frem for alene at nævne udtryk-
ket ”lokaliteter”.
Denne præcisering foreslås for at sikre, at den kontroludø-
vende myndighed får mulighed for at få adgang til alle rele-
vante lokaliteter, hvor opbevaring eller lignende af byggeva-
rer foregår. Formålet hermed er at understrege i endnu høje-
re grad end tidligere, at lokaliteter anført i bestemmelsens
ordlyd ikke udgør en udtømmende liste af lokaliteter. Der er
derfor tale om en opsamlingspræcisering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Byggelovens § 31 B, stk. 5, henviser på nuværende tids-
punkt til daværende Trafik- og Byggestyrelsen.
Det foreslås, at betegnelsen ændres til markedsovervåg-
ningsmyndigheden.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Da byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. sep-
tember 2016 med senere ændringer, ikke gælder for Færøer-
ne og Grønland, jf. byggelovens § 34, gælder loven heller
ikke for Færøerne og Grønland.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. sep-
tember 2016, som ændret senest ved lov nr. 2156 af 27.
november 2021, foretages følgende ændringer:
§ 1. Denne lov har til formål:
at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges såle-
des, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og
sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende,
at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede area-
ler får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsig-
tede brug og vedligeholdes forsvarligt,
at sikre, at byggeskader udbedres,
at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse,
at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet,
at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets pro-
duktivitet,
at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødven-
digt ressourceforbrug i bebyggelser,
at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødven-
digt råstofforbrug i bebyggelser,
at fremme foranstaltninger, som kan reducere klimapå-
virkninger og ressourceforbrug for byggeriet, og at fremme
foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige merom-
kostninger i byggeriets levetid.
1. I § 1 indsættes efter »i byggeriets levetid«: », at sikre rea-
lisering af almene boliger i områder, hvor der i en lokalplan
er fastsat krav om almene boliger«.
2. Efter § 6 D indsættes:
»§ 6 E. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvi-
ses til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres
i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler
om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske
specifikationer kan opnås.
Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovti-
dende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke fore-
ligger på dansk.«
§ 8. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler
om
1-3) ....
4) mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund
eller sti.
3. I § 8, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »sti«: »samt mindsteaf-
stand for bebyggelse mod vej«.
§ 25 E....
Stk. 2....
Stk. 3. Undlader et forsikringsselskab at forestå gennemfø-
relsen af eftersyn efter stk. 1 og regler fastsat i medfør af
4. I § 25 E, stk. 3, og § 25 F, stk. 1-4, ændres »Trafik- og
Byggestyrelsen« til: »Bolig- og Planstyrelsen«.
12
stk. 4, kan Trafik- og Byggestyrelsen rekvirere et eftersyn
på forsikringsselskabets regning. Dette gælder dog ikke,
hvis forsikringsselskabet kan godtgøre, at den manglende
gennemførelse af eftersyn og udarbejdelse af elektronisk
oversigt skyldes forhold hos bygningsejeren. Der er udpant-
ningsret for beløbet.
Stk. 4....
§ 25 F. Trafik- og Byggestyrelsen indsamler, kontrollerer
og organiserer oplysninger fra eftersynene, jf. § 25 E.
Stk. 2. Forsikringsselskaberne indsender oplysninger om
eftersyn efter § 25 E og skadesudbedring efter § 25 B, stk. 2,
til Trafik- og Byggestyrelsen.
Stk. 3. Forsikringsselskaberne indbetaler et gebyr til dæk-
ning af Trafik- og Byggestyrelsens udgifter til bearbejdning
af oplysninger om eftersyn og kontrol i medfør af de i stk. 4
fastsatte regler.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om forsikringsselskabernes oplysningspligt og indbe-
talingspligt efter stk. 2 og 3. Transport- og bygningsministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om Trafik- og Byggesty-
relsens indsamling, kontrol og organisering af oplysningerne
efter stk. 1 og om Trafik- og Byggestyrelsens bearbejdning
og offentliggørelse af oplysningerne fra eftersynene.
Stk. 5....
5. Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26 A. Kommunalbestyrelsens tilladelse i henhold til
§ 16, stk. 1, om arbejder omfattet af § 2, stk. 1, litra a,
b og c, kan nægtes udstedt, før der foreligger en aftale
mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller
flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt
af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af en lokal-
plans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om
planlægning.
Stk. 2. Nægtelse af udstedelse af tilladelse efter stk. 1 kan
alene ske med henblik på opfyldelse af lokalplaner, der er
vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2023.«
§ 30....
Stk. 2. I de bestemmelser, der udfærdiges af transport-
og bygningsministeren i medfør af loven, kan fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-
ne. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere
fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse
af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver
om byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende
bygningsrelaterede bestemmelser.
Stk. 3.-5. ...
6. I § 30, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »byggevarer«: »samt
markedsovervågning heraf«.
§ 31 B. Transport- og bygningsministeren, eller den of-
fentlige myndighed, der er bemyndiget hertil, har som led i
kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af § 31 og § 31 A,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legi-
timation uden retskendelse adgang til kontrol af byggevarer,
7. I § 31 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »og lokaliteter« til: »,
transportmidler og andre lokaliteter«.
13
byggepladser og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere,
importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer,
og adgang til alle relevante dokumenter i både fysisk og
elektronisk form. Myndigheden kan ved kontrollen lade sig
bistå af personer, som besidder relevant teknisk indsigt.
Stk. 2.-4. ...
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at ethvert led i omsætningen af byggevarer skal
yde Trafik- og Byggestyrelsen og personer, der er særligt be-
myndigede hertil, jf. § 31 A, stk. 1, bistand ved forsendelse
af prøver og afholde udgifterne herved.
8. I § 31 B, stk. 5, ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til:
»markedsovervågningsmyndigheden«.
14