Fremsat den 5. oktober 2022 af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)

Fremsat den 5. oktober 2022 af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold og lov om leje af almene
boliger
(Videreførelse af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger til lejerne, forsøg med undladelse af beløbsopkrævning ved
husleje-, anke- og beboerklagenævnene samt rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen)
§ 1
I lov om leje, jf. lov nr. 341 af 22. marts 2022, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1311 af 27. september 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »53« til: »§ 53, stk. 1 og 4,«.
2. I § 17, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Den tinglyste aftale respekterer det størst mulige offent-
lige lån samt øvrige pantehæftelser og byrder, som var tin-
glyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.«
3. I § 72, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »der er pålagt ud-
lejeren i henhold til lov om fremme af energibesparelser
i bygninger,«: »samt rimelige udgifter til tredjemand til må-
nedlige leverancer af forbrugsoplysninger, der er pålagt ud-
lejeren i henhold til § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 2, i bekendt-
gørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og
bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder
om energiforbrug og fakturering m.v., når omkostningerne
er omfattet af bekendtgørelsens § 18, stk. 3, eller § 23, stk.
3,«.
4. I § 132, stk. 5, ændres »§ 83, stk. 3« til: »§ 82, stk. 3«, og
»§ 84, stk. 4« ændres til: »§ 83, stk. 4«.
§ 2
I lov om boligforhold, jf. lov nr. 342 af 22. marts 2022,
som ændret ved § 2 i lov nr. 889 af 21. juni 2022 og §
2 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I § 21, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 16« til: »§ 15«.
2. I § 22, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 16« til: »§ 15«.
3. § 51, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed giver kom-
munalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lejlighed,
hver gang den bliver ledig i den aftalte periode, jf. § 53, stk.
1.«
4. I § 82 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om forsøg, hvorefter huslejenævnet kan undlade at opkræve
de i stk. 1, 2. og 3. pkt., nævnte beløb for indbringelse af
sager for huslejenævnet, samt regler om tilladelse hertil.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
5. I § 89, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »ankenævnet«: », jf.
dog stk. 5«.
6. I § 89 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om forsøg, hvorefter ankenævnet kan undlade at opkræve
beløb efter stk. 4 for indbringelse af sager for ankenævnet,
samt regler om tilladelse hertil.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
7. Efter kapitel 12 indsættes:
»Kapitel 12 a
Beregning af bruttoetageareal
§ 101 a. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om beregning af boligers og erhvervslokalers brutto-
etageareal i henhold til denne lov.«
Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2022-23
Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2022-2047
DE000317
§ 3
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 om lov om leje af almene boliger af 4. september 2019,
som senest ændret ved § 1 i lov nr. 890 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 52, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »§ 129, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.,«: »samt rimelige udgifter til
tredjemand til månedlige leverancer af forbrugsoplysninger,
der er pålagt udlejeren i henhold til § 15, stk. 2, eller §
20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om
energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtel-
ser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering
m.v., når omkostningerne er omfattet af bekendtgørelsens
§ 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3,«.
2. I § 98, stk. 2, ændres »§ 109, stk. 3, i lov om leje« til: »§
95, stk. 3, i lov om boligforhold«.
3. I § 102, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »sag«: », jf. dog stk.
2«.
4. I § 102 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte reg-
ler om forsøg, hvorefter beboerklagenævnet kan undlade
at opkræve beløb efter stk. 1 for indbringelse af sager for
beboerklagenævnet, samt regler om tilladelse hertil.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 4, samt § 3, nr. 2, finder anvendelse
fra den 1. juli 2022.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Rettelser som følge af sammenskrivningen af leje-
lovgivningen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.2. Videreførelse af udlejers udgifter til månedlige for-
brugsmålinger
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.3. Forsøg med undladelse af beløbsopkrævning ved
nævnene
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder 3 hovedelementer, som dels skal
rette op på uhensigtsmæssigheder i lovgivningen og vide-
reføre den hidtil gældende retstilstand, som ikke med til-
strækkelig tydelighed er videreført i den nye lejelov og lov
om bolig forhold. Herudover skal lovforslaget sikre overens-
stemmelse mellem lejelovgivningens regler og energioply-
sningsbekendtgørelsen. Endeligt følges op på den udvidede
udfordringsret.
For det første indeholder lovforslaget en række ændrin-
ger af lejeloven og lov om boligforhold, som skal rette op
på utilsigtede ændringer i lovgivningen implementeret ved
lejeloven og lov om boligforhold samt rette fejlhenvisnin-
ger. Ændringerne foreslås for at bringe lovgivningen i over-
ensstemmelse med retspraksis efter vedtagelsen af lejeloven
og lov om boligforhold, som udmønter dele af lejelovsforli-
get af 11. juni 2014 mellem den daværende regering (S og
RV), Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.
For det andet foreslås det at indføre mulighed for udle-
jer til at medtage udgifter, som udlejeren må afholde til
tredjepart for at opfylde nye krav om månedlige leverancer
af forbrugsoplysninger til lejerne, i regnskaberne. Ændrin-
gen foreslås for at sikre overensstemmelse mellem lejelov-
givningens regler og energioplysningsbekendtgørelsen, som
implementerer energieffektivitetsdirektivet.
For det tredje foreslås det at give adgang til, at indenrigs-
og boligministeren kan fastsætte regler om forsøg med at
undlade at opkræve gebyrer for indbringelse af sager for
husleje-, anke- og beboerklagenævn. Ændringen foreslås på
baggrund af den udvidede udfordringsret, som har til formål
at bidrage til udvikling af nye løsninger ved, at der bl.a.
gives kommuner mulighed for at gøre opmærksom på uhen-
sigtsmæssigheder eller begrænsninger i lovgivningen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Rettelser som følge af sammenskrivningen af
lejelovgivningen
2.1.1. Gældende ret
Lovens § 1, nr. 1
Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om leje (lejeloven), jf. lov
nr. 341 af 22. marts 2022, at § 9, kapitel 3, §§ 62, 105-107,
109 og 113, § 115, stk. 2, §§ 119-123, § 127, stk. 3, og § 135
alene gælder for lejeforhold i ejendomme, der er beliggende
i regulerede kommuner, jf. dog stk. 2-4 og § 7, stk. 3. §§
42-45, 49-51 og 53 gælder ikke for lejeforhold i ejendomme
omfattet af § 6, stk. 1, 1. pkt.
Det følger således af lejelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at
lejelovens kapitel 3 om omkostningsbestemt husleje m.v.
alene gælder i regulerede kommuner, og det følger af lejelo-
vens § 6, stk. 1, 2. pkt., at lejelovens § 53 ikke gælder for
ejendomme beliggende i regulerede kommuner.
Lejelovens § 19, stk. 1, som er indeholdt i lejelovens ka-
pitel 3, vedrører omkostningsbestemte lejemål. Det fremgår
af § 19, stk. 1, at ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke
fastsættes til et beløb, som overstiger det beløb, der kan
dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 24, og
afkastet af ejendommens værdi, jf. § 25. For lejemål, som er
forbedret, kan der til lejen efter 1. pkt. lægges en beregnet
forbedringsforhøjelse, jf. dog stk. 2.
Lejelovens § 19, stk. 2, som er indeholdt i lejelovens
kapitel 3, vedrører gennemgribende forbedrede lejemål. Det
fremgår af § 19, stk. 2, at ved lejeaftalens indgåelse må lejen
for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke fastsæt-
tes til et beløb, der overstiger det lejedes værdi efter § 42,
stk. 2 og 3, jf. dog stk. 3-6, § 21, stk. 1, og § 161, stk. 3. Ved
lejemål, som er forbedret gennemgribende, forstås lejemål,
hvor forbedringer efter principperne i § 128 væsentligt har
forøget det lejedes værdi, og hvor forbedringsudgiften enten
overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738
kr. Forbedringerne skal være gennemført inden for en perio-
de på 2 år og må ikke være omfattet af § 129, stk. 1, i den
tidligere gældende lov om sanering, jf. lovbekendtgørelse nr.
385 af 4. august 1983, m.v. vedrørende særlige lejeforhøjel-
ser. Beløbene i 2. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres
3
én gang årligt, jf. § 204, stk. 1. Ved genudlejning er det de
beløb, som var gældende ved forbedringernes gennemførel-
se, der finder anvendelse.
Det fremgår af § 53, stk. 2, i lejeloven, at det kan af-
tales, at lejen én gang årligt reguleres efter udviklingen
i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, jf. dog stk. 3. Leje-
forhøjelse kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige
meddelelse herom til lejeren.
Det følger således af lejelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at det
for omkostningsbestemte lejemål omfattet af § 19, stk. 1,
og for gennemgribende forbedrede lejemål omfattet af § 19,
stk. 2, ikke kan aftales, at lejen én gang årligt reguleres efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 341 om leje af
22. marts 2022 og lov nr. 342 om boligforhold af 22.
marts 2022, som trådte i kraft den 1. juli 2022, at formålet
med sammenskrivningen af lejelovgivningen var at skabe
bedre overblik over lejelovgivningen, jf. Folketingstidende
2021-22, L 47 som fremsat, side 41. Det var således ud-
gangspunktet ved udarbejdelsen af de nye love, at der alene
skulle være tale om en teknisk sammenskrivning af lejelov-
givningens regelsæt, som de forelå i henholdsvis den tidlige-
re lejelov og boligreguleringsloven.
Retstilstanden blev imidlertid fastslået med Vestre Lands-
rets dom af 22. april 2022, jf. TBB2022.484, som stadfæste-
de boligrettens dom af 14. december 2020, hvorefter lejemål
med en leje fastsat efter dagældende boligreguleringslovs
§ 5, stk. 1, om omkostningsbestemt leje, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 929 af 4. september 2019, kan nettoprisindekse-
res. Landsretten stadfæstede både boligrettens resultat og
begrundelse. Det fremgik af boligrettens begrundelse, at
hverken ordlyden af § 53, stk. 2, i den indtil 1. juli 2022
gældende lejelov eller bemærkningerne hertil var til hinder
for, at der i omkostningsbestemte lejemål kunne aftales pris-
talsregulering med nettoprisindekset.
Lovens § 1, nr. 2
Det fremgår af lejelovens § 17, stk. 3, at en lejer, der ved
aftale har erhvervet videregående rettigheder, f.eks. aftalt
uopsigelighed eller afståelsesret, kan kræve aftalen tinglyst
efter tinglysningsloven.
Lovens § 1, nr. 4
Det fremgår af § 132, stk. 5, i lejeloven, at huslejenævnets
afgørelse om forhåndsgodkendelse skal træffes senest 2 må-
neder efter, at huslejenævnet har modtaget bemærkninger
efter § 83, stk. 3, i lov om boligforhold eller svar efter § 84,
stk. 4, i lov om boligforhold, eller når fristen for svar efter
bestemmelserne er udløbet.
Lovens § 2, nr. 1
Det fremgår af § 21, stk. 2, nr. 6, i lov om boligforhold,
at frakendelse efter § 20 kan ske, når en ejer inden for en
periode på 2 år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i
medfør af § 16 i lejeloven og ikke har efterlevet en eller
flere endelige huslejenævnsafgørelser.
Det fremgår af lejelovens § 16, stk. 1, at det ikke er tilladt
for udlejere at tilbyde lejere betaling eller anden form for
ydelse med det formål at få lejeren til at bringe lejeforholdet
til ophør.
Lovens § 2, nr. 2
Det fremgår af § 22, stk. 1, 3. pkt., i lov om boligforhold,
at når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning
om tre endelige afgørelser inden for 2 år, som en ejer ikke
har efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har
fået indberetning om, at en ejer inden for en periode på
2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 16 i
lejeloven og ikke har efterlevet en eller flere endelige husle-
jenævnsafgørelser, skal Grundejernes Investeringsfond give
meddelelse om dette til de involverede huslejenævn.
Det fremgår af lejelovens § 16, at det ikke er tilladt for
udlejere at tilbyde lejere betaling eller anden form for ydelse
med det formål at få lejeren til at bringe lejeforholdet til
ophør.
Lovens § 2, nr. 3
Det fremgår af § 51, stk. 4, 1. pkt., i lov om boligforhold,
at udnyttelse af kommunal anvisningsret til en lejlighed i
privat udlejningsbyggeri giver kommunalbestyrelsen ret til
senere anvisning af denne lejlighed, hver gang den bliver
ledig i 6-årsperioden efter § 53, stk. 1.
Det fremgår af lov om boligforhold § 53, stk. 1, at varig-
heden af anvisningsretten aftales af kommunalbestyrelsen
og udlejeren.
Lovens § 2, nr. 7
Efter lejelovens § 206 kan indenrigs- og boligministeren
fastsætte nærmere regler om beregning af boligers og er-
hvervslokalers bruttoetageareal i henhold til lejeloven.
Efter den tidligere gældende lov nr. 929 af 4. september
2019 om midlertidig regulering af boligforholdene (boligre-
guleringsloven) § 66 a kunne indenrigs- og boligministeren
fastsætte nærmere regler om beregning af boligers og er-
hvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.
Lov om boligforhold indeholder ikke en hjemmel til, at
indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om bereg-
ning af boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal i hen-
hold til lov om boligforhold.
Lovens § 3, nr. 2
Det fremgår af § 98, stk. 2, i almenlejeloven, at bestem-
melserne i § 109, stk. 3, i lejeloven finder tilsvarende anven-
delse.
Det fremgår af lejelovens § 109, stk. 3, at indbringelse
efter §§ 89 eller 90 i lov om boligforhold af en afgørelse,
hvorved nævnet har tiltrådt iværksættelse af en forbedring,
har opsættende virkning.
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Lovens § 1, nr. 1
4
Adgangen til at regulere lejen i omkostningsbestemte leje-
mål og gennemgribende forbedrede lejemål, jf. lejeloven §
19, stk. 1 og 2, i regulerede kommuner efter nettoprisindeks
blev som følge af formuleringen af den ny lejelovs § 6, stk.
1, 2. pkt. afskåret. Dette var imidlertid ikke hensigten.
Efter de indtil den 1. juli 2022 gældende regler i lejelov-
givningen antoges, at lejen i gennemgribende forbedrede
lejemål, hvor lejen var fastsat efter dagældende boligregu-
leringslovs § 5, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4.
september 2019, kunne reguleres efter bestemmelsen i da-
gældende lejelovs § 53, stk. 2, 2. pkt., hvorefter det kunne
aftales, at lejen én gang årligt reguleres efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Det fremgik af forarbejderne til § 1, nr. 32, i lov nr. 310 af
30. marts 2015, hvorved blandt andet lejelovens § 53, stk. 2,
blev ændret, at ”Det indebærer, at lejemål, hvor lejen er fast-
sat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, også fremover
kan reguleres efter lejelovens § 53, stk. 2, 2. pkt.,(…)”, jf.
Folketingstidende, 2014-15, L 97 som fremsat, side 70.
Retsstillingen blev endeligt fastslået for lejemål omfattet
af reglerne om omkostningsbestemt leje, herunder gennem-
gribende moderniserede lejemål, med Vestre Landsrets dom
af 22. april 2022, jf. TBB2022.484, som stadfæstede bolig-
rettens dom af 14. december 2020, hvorefter lejen i omkost-
ningsbestemte lejemål kan nettoprisindekseres. Landsretten
stadfæstede både boligrettens resultat og begrundelse. Det
blev lagt til grund, at hverken ordlyden af § 53, stk. 2, i den
indtil 1. juli 2022 gældende lejelov eller bemærkningerne
hertil var til hinder for, at der i omkostningsbestemte lejemål
kunne aftales pristalsregulering med nettoprisindekset.
Det fremgår af forarbejderne til § 6 i lov om leje, jf. lov
nr. 341 af 22. marts 2022, at der bortset fra en præcisering,
hvorefter accessoriske enkeltværelser efter loven ikke vil
kunne omfattes af reglerne om småejendomme, ikke med
§ 6 er tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, jf.
Folketingstidende 2021-22, L 47, som fremsat, side 44.
Det er herefter Indenrigs- og Boligministeriets opfattel-
se, at det ikke var hensigten, at lovens § 6, stk. 1, skulle
medføre ændringer i muligheden for at regulere lejen efter
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i lejemål med en leje-
fastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 1 og 2.
Det foreslås derfor, at lejelovens § 6, stk. 1, ændres, såle-
des at det tydeliggøres, at lovens § 53, stk. 2, om mulighe-
den for at regulere lejen én gang årligt efter stigningerne
i Danmarks Statistiks nettoprisindeks finder anvendelse for
lejemål med en lejefastsættelse efter § 19, stk. 1 og 2.
Lovens § 1, nr. 2
Efter ordlyden af § 17, stk. 3, i den nye lejelov respekteres
størst mulige offentlige lån til enhver tid ikke længere.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lov
nr. 341 af 22. marts 2022, at offentlige lån dog skal respek-
teres, også selvom disse stiftes senere end den tinglyste
rettighed, samt at der ikke med bestemmelsen er tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand, jf. Folketingstidende
2021-22, L 47 som fremsat, side 145.
Det er herefter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse,
at det ikke var hensigten, at lovens § 17, stk. 3, skulle
ændres, hvorefter lejeres rettigheder tinglyst i medfør af §
17, stk. 3, ikke skulle respektere størst mulige offentlige lån
til enhver tid.
Det foreslås herefter, at lejelovens § 17, stk. 3, ændres,
således at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at den ting-
lyste aftale respekterer størst mulige offentlige lån samt de
øvrige pantehæftelser og byrder, som var tinglyst ved afta-
lens anmeldelse til tinglysning.
Lovens § 1, nr. 4
Det foreslås at foretage en rettelse i henvisningen fra §
132, stk. 5, i lejeloven, som handler om huslejenævnets
afgørelse om forhåndsgodkendelse af leje, der ved en fejl
henviser til hhv. § 83, stk. 3, og § 84, stk. 4 i lov om
boligforhold, som rettelig burde være § 82, stk. 3, og § 83,
stk. 4, i lov om boligforhold.
Lovens § 2, nr. 3
Ved lov nr. 2157 af 27. november 2021 blev varigheden
for en aftale om anvisningsret ændret, således at aftalen ikke
længere maksimalt må strække sig over 6 år, idet varigheden
med ændringen kan aftales frit mellem kommunalbestyrel-
sen og udlejeren.
Det foreslås på den baggrund, at § 51, stk. 4, 1. pkt., i
lov om boligforhold, vedrørende aftalens varighed, ændres,
således at bestemmelsen henviser til den aftalte periode og
ikke den 6-årige periode.
Lovens § 2, nr. 7
Den tidligere gældende boligreguleringslovs § 66 a blev
ved en fejl ikke videreført i lov nr. 341 om boligforhold af
22. marts 2022.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt kapitel 12 a om
beregning af bruttoetageareal og § 101 a i lov om boligfor-
hold, hvorefter indenrigs- og boligministeren fastsætter nær-
mere regler om beregning af boligers og erhvervslokalers
bruttoetageareal i henhold til denne lov.
Lovens § 2, nr. 1 og 2, og § 3, nr. 2
Det foreslås, at der foretages en rettelse i henvisningen
i § 21, stk. 2, nr. 6, og § 22, stk. 1, 3. pkt., i lov om
boligforhold, der ved en fejl henviser til § 16 i lejeloven,
som rettelig burde være § 15 i lejeloven, samt en rettelse af
henvisningen i § 98, stk. 2, i lov om leje af almene boliger,
der ved en fejl henviser til § 109, stk. 3, i lov om leje, som
rettelig burde være § 95, stk. 3, i lov om boligforhold.
2.2. Videreførelse af udlejers udgifter til månedlige
forbrugsmålinger
2.2.1. Gældende ret
Lovens § 1, nr. 3
5
Der er som følge af implementeringen af energieffektivi-
tetsdirektivet i § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 734 af 23.
maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplys-
ningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og
fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen) fastsat
krav om, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere
eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, skal leveres for-
brugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug
eller aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og
slutbrugere mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden
for fyringssæsonen.
Tilsvarende er der i § 20, stk. 2, i energioplysningsbe-
kendtgørelsen fastsat krav om, at såfremt der er installeret
fjernaflæste målere eller fjernaflæste fordelingsmålere, skal
leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk kø-
leforbrug eller aflæsninger af fjernkølingsfordelingsmålere
til slutbrugeren mindst hver måned. Dette gælder dog ikke
uden for kølingssæsonen.
Der er i § 18, stk. 3, i energioplysningsbekendtgørelsen
givet mulighed for, at omkostninger som følge af overdra-
gelsen af opgaven med fordelingen af omkostningerne ved
faktureringsoplysninger om individuelt forbrug af varme og
varmt brugsvand i ejendomme med flere lejligheder og byg-
ninger til flere formål til tredjepart, såsom tjenesteleveran-
dør, som omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det
faktiske individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan vi-
dereføres til slutkunder og slutbrugere i det omfang, sådanne
omkostninger er rimelige.
Der er i § 23, stk. 3, i energioplysningsbekendtgørelsen
givet mulighed for, at omkostninger som følge af overdra-
gelsen af opgaven med fordelingen af omkostningerne ved
faktureringsoplysninger om individuelt forbrug af varme,
køling og varmt brugsvand i ejendomme med flere lejlig-
heder og bygninger til flere formål til tredjepart, såsom
tjenesteleverandør, som omfatter måling og fordeling samt
opgørelse af det faktiske individuelle forbrug i sådanne ejen-
domme, kan videreføres til slutkunder og slutbrugere i det
omfang, sådanne omkostninger er rimelige.
Det fremgår af § 72, stk. 4, i lejeloven, at i regnskabet
for varme og opvarmning af vand samt i kølingsregnskabet
kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbruget i
regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsy-
ningsanlæg eller fra et naturgasanlæg, skal udlejeren dog
medtage den samlede udgift. Udgifter til kontrol, eftersyn og
vedligeholdelse af varmeanlæg henholdsvis kølingsanlæg,
der er pålagt udlejeren i henhold til lov om fremme af ener-
gibesparelser i bygninger, skal medtages i regnskabet.
Bestemmelsen indeholder en udtømmende oplistning af,
hvilke udgifter der kan medtages i regnskabet. De månedli-
ge udgifter som følge af energioplysningsbekendtgørelsen er
ikke indeholdt i bestemmelsen, og udlejer kan derfor ikke
medtage disse udgifter i det årlige regnskab efter lejeloven.
Lovens § 3, nr. 1
Det fremgår af § 52, stk. 2, i lov om leje af almene boliger
(almenlejeloven), at udgifterne opgøres i et forbrugsregn-
skab. For så vidt angår varme og varmt vand, kan udlejeren
i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget,
herunder el og gas til opvarmning, og for så vidt angår
køling, kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbru-
get i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt
forsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede
udgift. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udgif-
ter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg,
jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, medreg-
nes i regnskabet. Udgifter til betaling af de ydelser, der er
nævnt i § 129, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., skal
medtages i regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter ved-
rørende forsyning med vand, herunder vand- og aflednings-
afgift, medtages. Rabatydelser og lignende skal godskrives i
regnskabet.
Bestemmelsen indeholder en udtømmende oplistning af,
hvilke udgifter der kan medtages i det årlige regnskabet. De
månedlige udgifter som følge af energioplysningsbekendt-
gørelsen, jf. ovenfor er ikke indeholdt i bestemmelsen, og
udlejer kan derfor ikke medtage disse udgifter i det årlige
regnskab efter almenlejeloven.
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Energioplysningsbekendtgørelsen fastsætter, at omkost-
ninger som følge af overdragelsen af opgaven med forde-
lingen af omkostningerne ved faktureringsoplysninger om
individuelt forbrug af varme, køling og varmt brugsvand
i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere
formål til tredjepart, som omfatter måling og fordeling samt
opgørelse af det faktiske individuelle forbrug i sådanne ejen-
domme, kan videreføres til slutkunder og slutbrugere i det
omfang sådanne omkostninger er rimelige, jf. §§ 18, stk. 3
og 23, stk. 3.
Lejeloven og almenlejeloven indeholder imidlertid ikke en
hjemmel til, at udlejer kan medtage disse oplysninger i det
årlige regnskab.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at der
som en konsekvens af energioplysningsbekendtgørelsens
regler er behov for at ændre lejelovens § 72, stk. 4, og al-
menlejelovens § 52, stk. 2, således at der indsættes hjemmel
til, at udlejeren kan medtage de ovenfor nævnte udgifter i
regnskabet.
2.3. Forsøg med undladelse af beløbsopkrævning
ved indbringelse af sager for husleje-, anke- og
beboerklagenævnene
2.3.1. Gældende ret
Lovens § 2, nr. 4
Efter den gældende lejelovgivning har man ved indbrin-
gelse af sager for husleje-, anke- eller beboerklagenævn
pligt til at indbetale et beløb.
Ifølge § 82, stk. 1, 3. pkt., i lov om boligforhold skal der
ved indbringelse af sager for huslejenævnet betales et beløb
på 315 kr. (2021-niveau) for hver sag. I henhold til 4. pkt.,
skal der dog ved indbringelse af sager om forhåndsgodken-
delse af leje, jf. § 132, stk. 2, i lov om leje betales et beløb
6
på 526 kr. (2021-niveau). Indbringes sager om lejemålets
stand forud for forbedring, jf. § 19, stk. 3, i lov om leje
betales et beløb på 4.016 kr. (2021-niveau). Beløbene regu-
leres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks.
Der er ikke hjemmel til at undlade at opkræve beløb for
indbringelse af huslejenævnssager i hverken lejeloven eller
lov om boligforhold.
Lovens § 2, nr. 5 og 6, og § 3, nr. 3
Ifølge § 89, stk. 4, i lov om boligforhold skal der betales
et beløb på 166 kr. (2021-niveau) for hver lejlighed eller
lokale, hvorom afgørelse indbringes for ankenævnet i Kø-
benhavns Kommune. Beløbet reguleres én gang årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Ifølge almenlejelovens § 102, stk. 1, 3. pkt., skal der ved
indbringelse af sager for beboerklagenævnet betales et beløb
på 149 kr. (2022-niveau) for hver sag. Beløbet reguleres én
gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettopris-
indeks.
Der er ikke hjemmel til at undlade at opkræve beløb for
indbringelse af ankenævnssager eller beboerklagenævnssa-
ger i hverken lov om boligforhold eller almenlejeloven.
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Københavns Kommune har som led i den udvidede ud-
fordringsret påpeget en uhensigtsmæssighed ved, at nogle
borgere begrænses i adgangen til at få prøvet sager hos hus-
leje-, anke- eller beboerklagenævnene som følge af kravet
om betaling af et beløb herfor. Med henblik på at imøde-
komme Københavns Kommunes anmodning om en forsøgs-
ordning, hvor kommunen kan undlade at opkræve et beløb
ved indbringelse af sager for nævnene, foreslås det med
lovforslaget, at der som et led i den udvidede udfordringsret
indsættes bestemmelser i lov om boligforhold om indenrigs-
og boligministerens kompetence til at fastsætte nærmere
regler om forsøg, hvorefter huslejenævn og ankenævnet i
Københavns Kommune kan undlade at opkræve et beløb
ved indbringelse sager.
Det foreslås ligeledes, at der som et led i den udvidede ud-
fordringsret indsættes en bestemmelse i almenlejeloven om
indenrigs- og boligministerens kompetence til at fastsætte
nærmere regler om forsøg, hvorefter beboerklagenævnet kan
undlade at opkræve et beløb ved indbringelse af sager.
Ordningen vil være en tilladelsesordning, som gør det mu-
ligt for enhver kommune at deltage i forsøget efter tilladelse
fra indenrigs- og boligministeren.
Det foreslås som kriterie for at få tilladelse, at kommunen
har afsat midler til at finansiere de manglende indbetalinger
ved indbringelse af sager og til de merudgifter, som må
forventes som følge af afskaffelsen af gebyret.
Herudover foreslås det som kriterie, at kommunen ligele-
des har afsat midler til at sikre, at sagsbehandlingstiden i
nævnene i kommunen ikke generelt forlænges som følge af
tiltaget.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den foreslåede mulighed for at aftale årlig regulering
af lejen efter stigningen i nettoprisindekset vil principielt
medføre, at huslejer i gennemgribende forbedrede lejemål
kan stige mere end efter den gældende formulering af lov-
teksten, som ikke giver adgang til årlig indeksregulering af
lejen i denne gruppe af boliger. Den manglende adgang til
indeksregulering er imidlertid en utilsigtet ændring i forhold
til den tidligere gældende lov om midlertidig regulering af
boligforholdene. Den foreslåede indeksregulering vurderes
på den baggrund at være uden økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner.
Den foreslåede rettelse vedrørende anvisningsaftalens va-
righed vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner.
Forslaget om mulighed for i regnskaberne at medtage
omkostninger til tredjepart for månedlige leverancer af for-
brugsoplysninger til lejerne vil medføre en marginal forøgel-
se af såvel almene som private lejeres samlede udgifter til
varme og køling. Hensigten med forslaget er at gøre det mu-
ligt at pålægge slutbrugeren forbrugsafhængige udgifter. Da
udgifterne, som lejerne således pålægges, opkræves som
del af forbruget, ventes forslaget ikke at medføre ændrede
huslejer. På den baggrund ventes den foreslåede indregning
af omkostninger til forbrugsoplysninger at være uden øko-
nomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Forslaget om på forsøgsbasis at undlade beløbsopkræv-
ning ved indbringelse af sager for husleje-, anke- og be-
boerklagenævnene vurderes ikke at have økonomiske kon-
sekvenser for stat, regioner og kommuner. Det beror på
frivillighed, hvorvidt kommunerne ønsker at gøre brug af
forsøgsordningen, og det overlades til den enkelte kommu-
nalbestyrelse at afsætte midler til at finansiere de manglende
gebyrer ved indbringelse af sager og til de merudgifter, som
må forventes som følge af afskaffelsen af gebyret, samt til at
sikre, at sagsbehandlingstiden i nævnene i kommunen ikke
generelt forlænges som følge af tiltaget.
Lovforslaget skønnes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for stat, regioner og kommuner.
Indenrigs- og Boligministeriet har herudover overvejet,
hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er ef-
terlevet, idet lovforslaget bl.a. med den foreslåede ordning i
lovens § 1, nr. 3, og § 3, nr. 1, sikrer overensstemmelse med
eksisterende lovgivning, samt at lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og
4, sikrer, at uhensigtsmæssigheder rettes efter vedtagelsen af
sammenskrivningen samt som følge af retspraksis.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning
vurderes ikke relevante at gennemgå, og lovforslaget vur-
7
deres samlet at leve op til de syv centrale principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Den foreslåede mulighed for at aftale årlig regulering
af lejen efter stigningen i nettoprisindekset kan principielt
medføre øgede lejeindtægter til udlejere af gennemgribende
forbedrede lejemål. Imidlertid er den nuværende manglende
adgang til indeksregulering en utilsigtet ændring i forhold til
bestemmelserne i den tidligere gældende lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Den foreslåede rettelse vedrørende anvisningsaftalens va-
righed vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Den foreslåede mulighed for at medtage omkostninger for
månedlige leverancer af forbrugsoplysninger i regnskaberne
i lovforslagets § 1, nr. 3 og § 3, nr. 1, vil skulle implemente-
res af udlejerne, men forventes ikke at medføre en væsentlig
forøgelse af udlejernes løbende administration.
Forslaget om forsøg med undladelse af beløbsopkrævning
ved indbringelse af sager for husleje-, anke- og beboerkla-
genævnene vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet. I det omfang en kommune vælger at gøre
brug af forsøgsordningen, kan det medføre mindre besparel-
ser for erhvervslivet.
Lovforslaget har forud for dets offentlige høring været
forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering
(OBR), som har vurderet, at lovforslaget medfører admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet, men at disse konse-
kvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de
ikke kvantificeres nærmere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Da det som følge af energieffektivitetsdirektivet er frivil-
ligt for medlemslandene at implementere adgangen til at
videreføre udgifter til slutkunder og slutbrugere, er med-
lemslandene således ikke pålagt implementering som følge
af EU-ret. Lovforslaget vurderes derfor for så vidt angår
ændringerne i forbrugsregnskabsreglerne i lovforslagets §
1, nr. 3, og § 3, nr. 1, ikke at være en implementering af
EU-ret, men derimod en ændring som følge af energioply-
sningsbekendtgørelsen for at skabe overensstemmelse med
lejelovgivningen.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni
2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-
tation, BL Danmarks Almene Boliger, Bornholms Regi-
onskommune, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforenin-
gen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Advokater, Dan-
ske Lejere, Danske Regioner, Danske studerendes fælles-
råd, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening, Dom-
merfuldmægtigforeningen, EjendomDanmark, Finans Dan-
mark, Forsikring & Pension, Grundejernes Investeringsfond,
Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, KL, Københavns
Kommune, Landbrug & Fødevarer, Lejernes Hus, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, Lejernes Retshjælp, Præsi-
denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet og Aar-
hus Kommune.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
8
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Da det som følge af energieffektivitetsdirektivet er frivilligt for med-
lemslandene at implementere adgangen til at videreføre udgifter til
slutkunder og slutbrugere, er medlemslandene således ikke pålagt imple-
mentering som følge af EU-ret. Lovforslaget vurderes derfor for så vidt
angår ændringerne i forbrugsregnskabsreglerne i lovforslagets § 1, nr. 3,
og § 3, nr. 1, ikke at være en implementering af EU-ret, men derimod
en ændring som følge af energioplysningsbekendtgørelsen for at skabe
overensstemmelse med lejelovgivningen.
Er i strid med de 5 principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af lejelovens § 6, stk. 1, at § 9, kapitel 3, §§
62, 105-107, 109 og 113, § 115, stk. 2, §§ 119-123, § 127,
stk. 3, og § 135 alene gælder for lejeforhold i ejendomme,
der er beliggende i regulerede kommuner, jf. dog stk. 2-4 og
§ 7, stk. 3. §§ 42-45, 49-51 og 53 gælder ikke for lejeforhold
i ejendomme omfattet af 1. pkt.
Det foreslås, at § 6, stk. 1, 2. pkt. ændres, således at § 53,
stk. 1 og 4, ikke finder anvendelse for § 6, stk. 1, 1. pkt.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at lejen for leje-
mål med en lejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 1 og 2,
efter aftale kan reguleres én gang årligt efter stigningerne i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i henhold til lejelovens
§ 53, stk. 2.
Lejen i lejemål med en omkostningsbestemt leje efter leje-
lovens § 19, stk. 1, og lejen i lejemål med en leje fastsat
efter en gennemgribende forbedring efter lejelovens § 19,
stk. 2, vil således kunne aftales reguleret én gang årligt efter
stigningerne i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at æn-
dringen ikke vil medføre en materiel ændring i retsstillin-
gen, som var gældende forud for lov nr. 341 om leje af
22. marts 2022, men alene rette op på en utilsigtet ændring
i retsstillingen indført ved den nævnte lov. Den foreslåede
ændring har ikke til hensigt at medføre ændringer i den rets-
stilling, som eksisterede forud for lov nr. 341 af 22. marts
2022.
Det fremgik af forarbejderne til § 1, nr. 32, i lov nr. 310 af
30. marts 2015, hvorved blandt andet lejelovens § 53, stk. 2,
blev ændret, at ”Det indebærer, at lejemål, hvor lejen er fast-
sat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, også fremover
kan reguleres efter lejelovens § 53, stk. 2, 2. pkt.,(…)”, jf.
Folketingstidende, 2014-15, L 97 som fremsat, side 70.
Retsstillingen blev endeligt fastslået for lejemål omfattet
af reglerne om omkostningsbestemt leje, herunder gennem-
gribende moderniserede lejemål, med Vestre Landsrets dom
af 22. april 2022, jf. TBB2022.484, som stadfæstede bolig-
rettens dom af 14. december 2020, hvorefter lejen i omkost-
ningsbestemte lejemål kan nettoprisindekseres.
Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 341 om leje
af 22. marts 2022:
”Formålet med sammenskrivningen er alene at skabe bed-
re overblik over lejelovgivningen. Der er således som det
klare udgangspunkt for nærværende lovforslag alene tale om
en teknisk sammenskrivning af lejelovgivningens regelsæt,
som de i dag findes i henholdsvis lejeloven og boligregule-
ringsloven. Som et led i sammenskrivningen er der foreslået
enkelte indholdsmæssige ændringer som fortrinsvist har til
formål at samordne lovgivningen på områder, hvor der i
dag er mindre betydende forskelle imellem lejeloven og bo-
ligreguleringsloven. Der for disse ændringers vedkommende
tale om ændringer af meget begrænset betydning, som med-
tages for at fremme forenklingen. Disse ændringer er frem-
hævet i lovforslagets bemærkninger. ”, jf. Folketingstidende,
2021-22, L 47, som fremsat, s. 41.
Det fremgår af forarbejderne til § 6 i lov om leje, jf. lov
nr. 341 af 22. marts 2022, at der bortset fra en præcisering,
hvorefter accessoriske enkeltværelser efter loven ikke vil
kunne omfattes af reglerne om småejendomme, ikke med
§ 6 er tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, jf.
Folketingstidende 2021-22, L 47, som fremsat, side 44.
Det er herefter Indenrigs- og Boligministeriets opfattel-
se, at det ikke var hensigten, at lovens § 6, stk. 1, skulle
medføre ændringer i muligheden for at regulere lejen efter
9
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i lejemål med en leje-
fastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli
2022, samtidig med at lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022
trådte i kraft, jf. den foreslåede § 4, stk. 2. Bestemmelsen
kan dog først håndhæves efter dennes lovs vedtagelse, stad-
fæstelse og ikrafttrædelse.
Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af lejelovens § 17, stk. 3, at en lejer, der ved
aftale har erhvervet videregående rettigheder, f.eks. aftalt
uopsigelighed eller afståelsesret, kan kræve aftalen tinglyst
efter tinglysningsloven.
Det foreslås, at der i § 17, stk. 3, indsættes, at den tingly-
ste aftale respekterer størst mulige offentlige lån samt de øv-
rige pantehæftelser og byrder, som var tinglyst ved aftalens
anmeldelse til tinglysning.
Bestemmelsen medfører, at tinglyste aftaler om videregå-
ende rettigheder, jf. bestemmelsens 1. pkt., respekterer størst
mulige offentlige lån til enhver tid samt øvrige pantehæftel-
ser og byrder, som var tinglyst ved aftalens anmeldelse til
tinglysning.
Bestemmelsen har til formål at rette op på en fejl, som
blev indført ved lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at æn-
dringen ikke vil medføre en materiel ændring i retsstillin-
gen, som var gældende forud for lov nr. 341 om leje af
22. marts 2022, men alene rette op på en utilsigtet ændring
i retsstillingen indført ved den nævnte lov. Den foreslåede
ændring har ikke til hensigt at medføre ændringer i den rets-
stilling, som eksisterede forud for lov nr. 341 af 22. marts
2022.
Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 341 om leje
af 22. marts 2022:
”Formålet med sammenskrivningen er alene at skabe bed-
re overblik over lejelovgivningen. Der er således som det
klare udgangspunkt for nærværende lovforslag alene tale om
en teknisk sammenskrivning af lejelovgivningens regelsæt,
som de i dag findes i henholdsvis lejeloven og boligregule-
ringsloven. Som et led i sammenskrivningen er der foreslået
enkelte indholdsmæssige ændringer som fortrinsvist har til
formål at samordne lovgivningen på områder, hvor der i
dag er mindre betydende forskelle imellem lejeloven og bo-
ligreguleringsloven. Der for disse ændringers vedkommende
tale om ændringer af meget begrænset betydning, som med-
tages for at fremme forenklingen. Disse ændringer er frem-
hævet i lovforslagets bemærkninger. ”, jf. Folketingstidende,
2021-22, L 47, som fremsat, s. 41.
Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til § 17,
stk. 3:
”I stk. 3 foreslås, at en lejer, der ved aftale har erhvervet
videregående rettigheder, fx aftalt uopsigelighed eller afstå-
elsesret, kan kræve aftalen tinglyst efter tinglysningsloven.
[…]
Offentlige lån skal dog respekteres, også selvom disse
stiftes senere end den tinglyste rettighed.
[…]
Forslaget indebærer, at den gældende lejelovs § 7 bliver
videreført med redaktionelle og sproglige ændringer. Der
er ikke dermed tilsigtet ændringer i den gældende retstil-
stand. ”, jf. Folketingstidende, 2021-22, L 47 som fremsat,
s. 145.
Da den med nr. 341 om leje af 22. marts 2022 ændrede
ordlyd i § 17, stk. 3, ikke er beskrevet i forarbejderne til
lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022, og da de specielle be-
mærkninger til § 17, stk. 3, jf. Folketingstidende, 2021-22,
L 47 som fremsat, s. 145, beskriver, at der ikke er tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand, er det Indenrigs- og
Boligministeriets opfattelse at der er tale om en så åbenlys
fejl, at retsstillingen må fortolkes i dette lys og derved anses
for uændret.
Den foreslåede ændring har således ikke til hensigt at
medføre ændringer i den retsstilling, som eksisterede forud
for lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at lejelo-
vens § 17, stk. 3, også inden denne lovs ikrafttrædelse vil
blive fortolket i overensstemmelse med ovenstående.
Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af lejelovens § 72, stk. 4, at i regnskabet
for varme og opvarmning af vand samt i kølingsregnskabet
kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbruget i
regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsy-
ningsanlæg eller fra et naturgasanlæg, skal udlejeren dog
medtage den samlede udgift. Udgifter til kontrol, eftersyn og
vedligeholdelse af varmeanlæg henholdsvis kølingsanlæg,
der er pålagt udlejeren i henhold til lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, skal medtages i det årlige
regnskab.
Det fremgår af § 15, stk. 2, i energioplysningsbekendt-
gørelsen, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere
eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, leveres forbrugs-
oplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug eller
aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og slut-
brugere mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden for
fyringssæsonen.
Det fremgår af § 18, stk. 3, i energioplysningsbekendt-
gørelsen, at omkostninger som følge af overdragelsen af
opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som
omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske
individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres
til slutkunder og slutbrugere i det omfang, sådanne omkost-
ninger er rimelige.
10
Det fremgår af § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgø-
relsen, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller
fjernaflæste fordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger,
jf. stk. 1, baseret på faktisk køleforbrug eller aflæsninger
af fjernkølingsfordelingsmålere til slutbrugeren mindst hver
måned. Dette gælder dog ikke uden for kølingssæsonen.
Det fremgår af § 23, stk. 3, i energioplysningsbekendt-
gørelsen, at omkostninger som følge af overdragelsen af
opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som
omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske
individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres
til slutkunder og slutbrugere i det omfang, sådanne omkost-
ninger er rimelige.
Det foreslås i § 72, stk. 4, 3. pkt., at indsætte, at rimeli-
ge omkostninger til tredjemand til månedlige leverancer af
forbrugsoplysninger, der er pålagt udlejeren i henhold til §
15, stk. 2, eller § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 734 af
23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres op-
lysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug
og fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen), kan
medtages i regnskabet, når omkostningerne er omfattet af
bekendtgørelsens § 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre, at udlejeren
i varme- eller køleregnskabet kan medtage omkostninger
som følge af overdragelsen af opgaven med fordeling af
omkostningerne ved faktureringsoplysninger om individuelt
forbrug af varme, køling og varmt brugsvand i ejendomme
med flere lejligheder og bygninger til flere formål til tredje-
part, såsom tjenesteleverandører, som omfatter måling og
fordeling samt opgørelse af det faktiske individuelle forbrug
i sådanne ejendomme, når det sker som følge af § 15, stk. 2,
eller § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgørelsen.
Det foreslås, at omkostningerne skal være rimelige. Det
forudsættes navnlig, at omkostningerne skal stå i rimeligt
forhold til hhv. varme- eller køleudgifterne generelt. Opstår
der mistanke om, at der i de medtagne udgifter til tredje-
mand er indeholdt udgifter til udarbejdelsen af det årlige
regnskab, vil det kunne bevirke, at beløbet ved en prøvelse
reduceres.
Som almindelige omkostninger anses f.eks. omkostninger,
som betales til udbydere af tjenesterne, og der ses derfor
bort fra aftaler om omkostninger, som ikke anses for at være
indgået på markedsvilkår.
Det vil være en betingelse for, at der kan medtages om-
kostninger i regnskabet, at opgaven er overdraget til tredje-
mand. Udlejer vil således ikke selv kunne forestå opgaven
med at levere månedlige oplysninger til lejerne og medtage
en beregnet økonomisk kompensation for sin tid i regnska-
bet.
Det vil tillige være en betingelse for, at omkostninger
kan medtages i regnskabet, at omkostningerne knytter sig
til de månedlige leverancer af forbrugsoplysninger. Der vil
således ikke kunne medtages omkostninger i regnskabet,
som ikke knytter sig til de månedlige leverancer af forbrugs-
oplysninger. Omkostninger til f.eks. levering af det årlige
regnskab og medfølgende forbrugsoplysninger vil således
ikke kunne medtages i regnskabet.
Det foreslås endeligt, at omkostningerne skal være omfat-
tet af § 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3, i energioplysningsbe-
kendtgørelsen.
Ændringen vurderes ikke at være en implementering af
EU-ret, idet det som følge af energieffektivitetsdirektivet
er frivilligt for medlemslandene at implementere adgangen
til at videreføre udgifter til slutkunder og slutbrugere, og
medlemslandene er således ikke pålagt implementering som
følge af EU-retten.
Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af lejelovens § 132, stk. 5, at huslejenævnets
afgørelse om forhåndsgodkendelse skal træffes senest 2 må-
neder efter, at huslejenævnet har modtaget bemærkninger
efter § 83, stk. 3, i lov om boligforhold, eller svar efter § 84,
stk. 4, i lov om boligforhold, eller når fristen for svar efter
bestemmelserne er udløbet.
Det fremgår af lov om boligforhold § 83, stk. 3, at i sager
efter kapitel 18 i lov om leje skal nævnet dog altid, inden
der pålægges en lejer en retsfølge efter § 154, stk. 1, i lov
om leje, undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan
gøre brug af tilbud fra kommunen, hvis nævnet vurderer, at
der er tale om en sag af social karakter.
Lov om boligforhold § 84 består alene af to stykker, og §
84, stk. 4, findes således ikke.
Det foreslås at ændre § 132, stk. 5, hvorefter huslejenæv-
nets afgørelse om forhåndsgodkendelse skal træffes senest 2
måneder efter, at huslejenævnet har modtaget bemærkninger
efter § 82, stk. 3, i lov om boligforhold eller svar efter § 83,
stk. 4, i lov om boligforhold, eller når fristen for svar efter
bestemmelserne er udløbet.
Det fremgår af lov om boligforhold § 82, stk. 3, at senest
1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part
i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse
af, at denne må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2
uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige
omstændigheder taler herfor.
Det fremgår af lov om boligforhold § 83, stk. 4, at nævnet
fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger, for
besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter
eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige
omstændigheder taler herfor.
Følgende fremgår af forarbejderne til lejelovens § 132:
”Bestemmelsen viderefører med sproglige og redaktionelle
ændringer den gældende lejelovs § 59 a, stk. 1, 2 og 4, om
huslejenævnets forhåndsgodkendelse af lejefastsættelser og
lejeforhøjelser samt den gældende lejelovs § 59 b, stk. 1,
om oplysninger til huslejenævnet og de berørte beboere. Be-
stemmelsen viderefører ligeledes den gældende lejelovs §
59 b, stk. 4, om, hvornår huslejenævnet kan ændre en for-
håndsgodkendelse samt den gældende lejelovs § 59 b, stk. 5,
om, hvornår afgørelser om forhåndsgodkendelser senest skal
være truffet. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse
11
tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand. ”, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, L 47, som fremsat, s. 263.
Den tidligere gældende lejelovs § 59 b, stk. 5, der henvi-
ses til, er videreført i lejelovens § 132, stk. 5. Det fremgår
af § 59 b, stk. 5, at huslejenævnets forhåndsgodkendelse
efter § 59 a, stk. 2-5, skal træffes senest 2 måneder efter,
at huslejenævnet har modtaget bemærkninger efter § 39,
stk. 3, eller svar efter § 40, stk. 4, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, eller når fristen for svar efter
bestemmelserne er udløbet.
Den tidligere gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 3,
er videreført i lov om boligforhold § 82, stk. 3, og tidligere
gældende boligreguleringslovs § 40, stk. 4, er videreført i
lov om boligforhold § 83, stk. 4.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at der
er tale om en så klar fejl, at retsstillingen må fortolkes i
dette lys, og ministeriet vurderer således, at retsstillingen er
uændret. Ændringen har således til formål at rette op på de
fejlhenvisninger, som utilsigtet blev indført ved lov nr. 341
af 22. marts 2022, og den foreslåede ændring har ikke til
hensigt at medføre ændringer i den gældende retsstilling.
Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli
2022, samtidig med at lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022
trådte i kraft, jf. lovforslagets § 4, stk. 2. Bestemmelsen kan
dog først håndhæves, efter dennes lovs vedtagelse, stadfæs-
telse og ikrafttrædelse.
Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 21, stk. 2, nr. 6, i lov om boligforhold,
at frakendelse efter § 20 kan ske, når en ejer inden for en
periode på 2 år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i
medfør af § 16 i lov om leje og ikke har efterlevet en eller
flere endelige huslejenævnsafgørelser.
Det følger af lejelovens § 16, stk. 1, at det ikke er tilladt
for udlejere at tilbyde lejere betaling eller anden form for
ydelse med det formål at få lejeren til at bringe lejeforholdet
til ophør.
Det følger af lejelovens § 16, stk. 4, at overtrædelse af
stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det følger således af lejelovens § 21, stk. 2, nr. 6, at ud-
lejer ved dom kan frakendes retten til at administrere ejen-
domme med udlejede beboelseslejligheder og til at bestem-
me, hvem der skal administrere ejerens ejendomme med
udlejede beboelseslejligheder, hvis udlejer er idømt bøde
efter lejelovens § 16, stk. 4, for overtrædelse af lejelovens §
16, stk. 1.
Det foreslås i § 21, stk. 2, nr. 6, at frakendelse efter §
20 kan ske, når en ejer inden for en periode på 2 år både
er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af § 15 i lov
om leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige husleje-
nævnsafgørelser.
Det følger af lejelovens § 15, stk. 1, at ved udlejning
til beboelse eller ved formidling eller bytning af sådanne
lejeforhold er det ikke tilladt at modtage eller kræve veder-
lag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden
retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen.
Overtrædelse af lejelovens § 15, stk. 1, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, jf. lejelovens § 15, stk. 4.
Ændringen vil medføre, at udlejer ved dom kan frakendes
retten til at administrere ejendomme med udlejede beboel-
seslejligheder og til at bestemme, hvem der skal administre-
re ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder,
hvis udlejer er idømt bøde for overtrædelse af lejelovens §
15, stk. 1.
Ændringen foreslås, idet henvisningen til lejelovens § 16
er en fejlhenvisning. Henvisningen skulle rettelig have været
til lejelovens § 15, idet det ikke var hensigten med sammen-
skrivningen af lejelovgivningen at ændre gældende ret.
Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 342 om
boligforhold af 22. marts 2022: ”Formålet med sammen-
skrivningen er alene at skabe bedre overblik over lejelov-
givningen. Der er således som det klare udgangspunkt for
nærværende lovforslag alene tale om en teknisk sammen-
skrivning af lejelovgivningens regelsæt, som de i dag findes
i henholdsvis lejeloven og boligreguleringsloven. Som et
led i sammenskrivningen er der foreslået enkelte indholds-
mæssige ændringer, som fortrinsvist har til formål at sam-
ordne lovgivningen på områder, hvor der i dag er mindre
betydende forskelle imellem lejeloven og boligregulerings-
loven. Der er for disse ændringers vedkommende tale om
ændringer af meget begrænset betydning, som medtages
for at fremme forenklingen. Disse ændringer er fremhæ-
vet i lovforslagets bemærkninger. ”, jf. Folketingstidende,
2021-22, L 48 som fremsat, s. 20.
Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til § 21,
stk. 2, nr. 6: ”Hensigten med bestemmelsen er at nedbringe
antallet af udlejere, der opkræver dusør i strid med § 16
i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje. Efter
dette lovforslags § 16 er det ved udlejning til beboelse,
ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af
beboelseslejligheder ikke tilladt at modtage eller kræve ve-
derlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden
retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen. Overtrædelse
af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning. Det følger af bestemmelsen, at hvis en ejer
inden for en periode på 2 år er dømt for overtrædelse af
§ 16 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje,
og inden for samme periode ikke har overholdt én eller
flere endelige huslejenævnsafgørelser, kan ejeren frakendes
retten til at administrere egne udlejningsejendomme og til
at bestemme, hvem der skal administrere dem. Én dom for
overtrædelse af § 16 i det samtidigt fremsatte lovforslag til
12
lov om leje omfatter efter reglerne i lejelovgivningen ikke
i sig selv sanktioner, der forhindrer den dømte i at udleje
til beboelse efterfølgende. Dommen kan dog medvirke til,
at ejeren efter ovennævnte nr. 1, frakendes retten til at ad-
ministrere egne udlejningsejendomme og til at bestemme,
hvem der skal administrere dem. Det fremgår af nr. 1, at
frakendelse kan ske, hvor en ejer to gange er idømt bøde-
eller fængselsstraf i medfør af lejelovgivningen og byforny-
elseslovgivningen. Frakendelsesreglerne er således skærpet
i relation til overtrædelser af dusørbestemmelsen i § 16 i
det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje. Såfremt
en ejer er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af § 16
i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje, skal an-
klagemyndigheden indberette dette til Grundejernes Investe-
ringsfond. Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige
ændringer den gældende lejelovs § 113 a, stk. 2 og 3. ”, jf.
Folketingstidende, 2021-22, L 48 som fremsat, s. 88.
Den omtalte dusørbestemmelse findes imidlertid i lejelo-
vens § 15.
Da den med lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022 ændrede
ordlyd i § § 21, stk. 2, nr. 6, ikke er beskrevet i forarbejderne
til lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022, og da de specielle
bemærkninger til § § 21, stk. 2, nr. 6, jf. Folketingstidende,
2021-22, L 47 som fremsat, s. 20, beskriver, at der ikke er
tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, er det Inden-
rigs- og Boligministeriets vurdering, at der er tale om en så
klar fejl, at retsstillingen må fortolkes i dette lys, og at der
derfor ikke er sket ændringer i retsstillingen ved denne fejl.
Det er således Indenrigs- og Boligministeriets vurdering,
at lov om boligforhold § 21, stk. 2, nr. 6, også inden denne
lovs ikrafttrædelse vil blive fortolket i overensstemmelse
med ovenstående, hvorefter der retteligt henvises til lejelo-
vens § 15.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.
Til nr. 2
Det fremgår af § 22, stk. 1, 3. pkt., i lov om boligforhold,
at når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning
om tre endelige afgørelser inden for 2 år, som en ejer ikke
har efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har
fået indberetning om, at en ejer inden for en periode på
2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 16 i
lov om leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige
huslejenævnsafgørelser, skal Grundejernes Investeringsfond
give meddelelse om dette til de involverede huslejenævn.
Det følger af lejelovens § 16, stk. 1, at det ikke er tilladt
for udlejere at tilbyde lejere betaling eller anden form for
ydelse med det formål at få lejeren til at bringe lejeforholdet
til ophør.
Det følger af lejelovens § 16, stk. 4, at overtrædelse af
stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det følger således af lejelovens § 22, stk. 1, 3. pkt., at
Grundejernes Investeringsfond skal give meddelelse til de
involverede huslejenævn, hvis Grundejernes Investerings-
fond har fået indberetning om, at en ejer inden for en perio-
de på 2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 16
i lov om leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige
huslejenævnsafgørelser.
Det foreslås i § 22, stk. 1, 3. pkt., at når Grundejernes
Investeringsfond har fået indberetning om tre endelige afgø-
relser inden for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller
når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om,
at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde
eller fængselsstraf efter § 15 i lov om leje og ikke har ef-
terlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal
Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om dette til
de involverede huslejenævn.
Det følger af lejelovens § 15, stk. 1, at ved udlejning
til beboelse eller ved formidling eller bytning af sådanne
lejeforhold er det ikke tilladt at modtage eller kræve veder-
lag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden
retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen.
Overtrædelse af lejelovens § 15, stk. 1 straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, jf. lejelovens § 15, stk. 4.
Ændringen vil medføre, at Grundejernes Investeringsfond
skal give meddelelse til de involverede huslejenævn, hvis
Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om, at
en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde eller
fængselsstraf efter § 15 i lov om leje og ikke har efterlevet
en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.
Ændringen foreslås, idet henvisningen til lejelovens § 16
er en fejlhenvisning. Henvisningen skulle rettelig have været
til lejelovens § 15, idet det ikke var hensigten med sammen-
skrivningen af lejelovgivningen at ændre gældende ret.
Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 342 om
boligforhold af 22. marts 2022: ”Formålet med sammen-
skrivningen er alene at skabe bedre overblik over lejelov-
givningen. Der er således som det klare udgangspunkt for
nærværende lovforslag alene tale om en teknisk sammen-
skrivning af lejelovgivningens regelsæt, som de i dag findes
i henholdsvis lejeloven og boligreguleringsloven. Som et
led i sammenskrivningen er der foreslået enkelte indholds-
mæssige ændringer, som fortrinsvist har til formål at sam-
ordne lovgivningen på områder, hvor der i dag er mindre
betydende forskelle imellem lejeloven og boligregulerings-
loven. Der er for disse ændringers vedkommende tale om
ændringer af meget begrænset betydning, som medtages
for at fremme forenklingen. Disse ændringer er fremhæ-
vet i lovforslagets bemærkninger. ”, jf. Folketingstidende,
2021-22, L 48 som fremsat, s. 20.
Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til § 22,
stk. 1, 3. pkt.: ”Når Grundejernes Investeringsfond har kon-
stateret, at den samme ejer inden for en 2-årig periode en-
ten ikke har efterlevet tre endelige huslejenævnsafgørelser
eller både er idømt bøde eller fængselsstraf efter dusørbe-
stemmelsen i § 16 i det samtidigt fremsatte lovforslag til
13
lov om leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige
huslejenævnsafgørelser, gives der underretning herom til det
eller de huslejenævn, der har indberettet sagerne. ”, jf. Fol-
ketingstidende, 2021-22, L 48 som fremsat, s. 89.
Den omtalte dusørbestemmelse findes imidlertid i lejelo-
vens § 15.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til
§ 22, stk. 1, 3. pkt., at bestemmelsen ”viderefører uden
indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 113 a,
stk. 4. ”, jf. Folketingstidende, 2021-22 L 48 som fremsat,
s. 90.
Da den med lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022 ændrede
ordlyd i § 22, stk. 1, 3. pkt., ikke er beskrevet i forarbejderne
til lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022, og da det fremgår
af de specielle bemærkninger til § 22, stk. 1, 3. pkt., at der
ikke er tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, jf.
Folketingstidende, 2021-22, L 47 som fremsat, s. 89-90, er
det Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at der er tale
om en så klar fejl, at retsstillingen må fortolkes i lyset heraf.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at lov
om boligforhold § 22, stk. 1, 3. pkt., også inden denne lovs
ikrafttrædelse vil blive fortolket i overensstemmelse med
ovenstående.
Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 51, stk. 4, 1. pkt., i lov om boligforhold giver
udnyttelse af anvisningsretten til en lejlighed kommunalbe-
styrelsen ret til senere anvisning af denne lejlighed, hver
gang den bliver ledig i 6-årsperioden efter § 53, stk. 1.
Det foreslås, at § 51, stk. 4, 1. pkt., i lov om boligforhold
affattes således, at udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed
giver kommunalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne
lejlighed, hver gang den bliver ledig i den aftalte periode, jf.
§ 53, stk. 1.
Den foreslåede ændring af § 51, stk. 4, 1. pkt., i lov
om boligforhold følger af, at varigheden af anvisningsretten
aftales frit mellem kommunalbestyrelsen og udlejeren, som
det fremgår af § 53, stk. 1, i lov om boligforhold.
Tidligere blev aftalen om anvisningsret indgået for en
tidsbegrænset periode på 6 år, hvilket senere er ændret ved
lov nr. 2157 af 27. november 2021, hvorefter varigheden
af anvisningsretten aftales frit mellem kommunalbestyrelsen
og udlejeren.
§ 51, stk. 4, 1. pkt., i lov om boligforhold foreslås derfor
ændret, således at bestemmelsen ikke længere henviser til 6-
årsperioden, men til den aftalte periode for anvisningsretten.
Der henvises til afsnit. 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Der findes ikke i lovgivningen hjemmel til, at huslejenæv-
net kan undlade at opkræve betaling ved indbringelse af
sager.
Det foreslås i § 82, stk. 2, i lov om boligforhold, at inden-
rigs- og boligministeren skal kunne fastsætte regler om for-
søg, hvorefter huslejenævnet vil kunne undlade at opkræve
de i stk. 1, 2. og 3. pkt., nævnte beløb for indbringelse af
sager for huslejenævnet, samt regler om tilladelse hertil.
Bestemmelsen giver indenrigs- og boligministeren befø-
jelser til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler
for et forsøg, hvorefter kommunerne kan få tilladelse til
som forsøg at undlade at opkræve beløb ved indbringelse af
sager for huslejenævnet.
§ 82, stk. 1, 2. pkt., omhandler beløbet, som generelt
skal betales ved indbringelse af sager for huslejenævnet, og
udgør 315 kr. (2021-niveau).
§ 82, stk. 1, 3. pkt., omhandler beløbet, som skal betales
ved indbringelse af sager om forhåndsgodkendelse af den
leje, som en ejer af en ejerbolig eller en andelshaver kan
tage, inden de træffer beslutning om at udleje boligen, jf.
lejelovens § 59 a, stk. 4, og udgør 526 kr. (2021-niveau).
Det forudsættes, at tilladelse til kommuner gives i en pe-
riode på op til 2 år til at undlade at opkræve betaling i
henhold til stk. 1, 2. og 3. pkt., for indbringelse af sager for
huslejenævnet. Perioden kan ikke forlænges.
Det foreslås, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at
kommunen har afsat tilstrækkelige midler til forsøget til, at
sagsbehandlingstiden ikke forøges som følge af forsøget.
Dette indebærer bl.a., at der er taget højde for tabt indtje-
ning som følge af den manglende indbetaling generelt, samt
at der tages højde for en forventet stigning i antallet af sager
indbragt for huslejenævnet og de medfølgende udgifter her-
til.
Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen fast-
sættes regler om kommunernes evaluering af forsøget.
Det bemærkes, at selvom en kommune har fået tilladelse
efter nærværende bestemmelse, er huslejenævnet stadig for-
pligtet til at opkræve betaling i henhold stk. 1, 4. pkt., som
vedrører betaling for huslejenævnets besigtigelse, inden der
foretages gennemgribende moderniseringer. Det er således
ikke hensigten, at huslejenævnet skal kunne undlade at op-
kræve et beløb i forbindelse med besigtigelse af boliger i
henhold til lov om leje § 19, stk. 3.
Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 89, stk. 4, i lov om boligforhold, jf. lov nr. 342 af
22. marts 2022, afkræves klageren et beløb på 166 kr. for
hver lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for
ankenævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet i 1. pkt.
er opgjort i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. §
100.
Det foreslås i § 89, stk. 4, 1. pkt., at der henvises til § 89,
stk. 5, hvorefter indenrigs- og boligministerens kan fastsætte
regler om tilladelse til kommuner til at undlade at opkræve
beløb ved indbringelse af sager for ankenævnet.
14
Ændringen er en konsekvens af den i lovforslagets § 2, nr.
6, foreslåede bestemmelse, der vedrører indenrigs- og bolig-
ministerens hjemmel til at fastsætte regler, hvorefter der kan
gives tilladelse til kommuner til at undlade at opkræve beløb
ved indbringelse af sager for ankenævnet.
Ændringen foreslås at gælde for både eksisterende og nye
lejeforhold.
Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Der findes ikke i lovgivningen hjemmel til, at ankenævnet
kan undlade at opkræve betaling ved indbringelse af sager.
Det foreslås i § 89, stk. 5, at indenrigs- og boligministeren
skal kunne fastsætte regler om forsøg, hvorefter ankenævnet
vil kunne undlade at opkræve beløb efter stk. 4 for indbrin-
gelse af sager for ankenævnet, samt regler om tilladelse
hertil.
Bestemmelsen giver indenrigs- og boligministeren befø-
jelser til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for
et forsøg, hvorefter kommunen kan få tilladelse til som for-
søg at undlade at opkræve beløb ved indbringelse af sager
for ankenævnet.
§ 89, stk. 4, omhandler beløbet, som generelt skal betales
ved indbringelse af huslejenævnsafgørelser for ankenævnet,
og udgør 166 kr. for hver lejlighed eller lokale, hvorom
afgørelse indbringes for ankenævnet (2021-niveau).
Det forudsættes, at tilladelse til kommunen gives i en
periode på op til 2 år til at undlade at opkræve betaling i
henhold til stk. 1, 2. og 3. pkt., for indbringelse af sager for
ankenævnet. Perioden kan ikke forlænges.
Det foreslås, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at
kommunen har afsat tilstrækkelige midler til forsøget til, at
sagsbehandlingstiden ikke forøges som følge af forsøget.
Dette indebærer bl.a., at der er taget højde for tabt indtje-
ning som følge af den manglende indbetaling generelt, samt
at der tages højde for en forventet stigning i antallet af sager
indbragt for ankenævnet og de medfølgende udgifter hertil.
Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen fast-
sættes regler om kommunens evaluering af forsøget.
Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 66 a i tidligere gældende lov nr. 929 af 4. sep-
tember 2019 om midlertidig regulering af boligforholdene
(boligreguleringsloven) kunne indenrigs- og boligministeren
fastsætte nærmere regler om beregning af boligers og er-
hvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.
Efter den gældende lejelovs § 206 fastsætter indenrigs- og
boligministeren nærmere regler om beregning af boligers og
erhvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.
Der er ikke i lov om boligforhold en hjemmel til, at in-
denrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler om
beregning af boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal i
henhold til denne lov.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt kapitel 12 a om
beregning af bruttoetageareal efter kapitel 12 om delegation
samt at indføre § 101 a.
I § 101 a foreslås, at indenrigs- og boligministeren fast-
sætter nærmere regler om beregning af boligers og erhvervs-
lokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.
Det foreslåede medfører, at indenrigs- og boligministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af
boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal med hjemmel i
lov om boligforhold.
Det forudsættes, at det fastsættes i en bekendtgørelse,
hvordan bruttoetagearealet for hver enkelt bolig eller er-
hvervslokale beregnes, herunder hvordan arealet afgrænses
mod ydervægge og mod omgivende boliger. Det er tillige
hensigten, at det i bekendtgørelsen fastsættes, hvordan ad-
gangs- og fællesarealer fordeles på hver enkelt bolig eller
erhvervslokale.
Det er tillige hensigten, at der i samme bekendtgørelse
fastsættes regler om, hvordan ejendommens bruttoetageareal
beregnes.
Der er i henhold til lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022
§ 206 og tidligere gældende boligreguleringslovs § 66 a ud-
stedt bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983 om beregning
af arealet af boliger og erhvervslokaler.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den tidligere gældende boligreguleringslovs 66 a, lige-
som det er hensigten, at bestemmelserne i den gældende
bekendtgørelse videreføres i en ny bekendtgørelse.
Ændringen foreslås, idet den tidligere gældende boligre-
guleringslovs § 66 a utilsigtet ikke blev videreført i lov nr.
341 om boligforhold af 22. marts 2022. Den foreslåede æn-
dring har således ikke til hensigt at medføre ændringer i den
gældende retsstilling, og det er Indenrigs- og Boligministeri-
ets opfattelse, at retsstillingen er uændret, idet det tydeligt
fremgår, at der er tale om en utilsigtet fejl.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 52, stk. 2, i almenlejeloven, at udgifter-
ne opgøres i et forbrugsregnskab. For så vidt angår varme
og varmt vand kan udlejeren i regnskabet kun medtage
udgiften til brændselsforbruget, herunder el og gas til op-
varmning. For så vidt angår køling, kan udlejeren kun med-
tage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden. Sker
leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg, skal udlejeren
dog medtage den samlede udgift. Endvidere skal udgifter
til energimærkning og udgifter til kontrol, eftersyn og vedli-
geholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibe-
sparelser i bygninger, medregnes i regnskabet. Udgifter til
betaling af de ydelser, der er nævnt i § 129, stk. 4, i lov
om almene boliger m.v., skal medtages i regnskabet. Ligele-
des kan samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand,
15
herunder vand- og afledningsafgift, medtages. Rabatydelser
og lignende skal godskrives i regnskabet
Det fremgår af § 15, stk. 2, i energioplysningsbekendt-
gørelsen, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere
eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, leveres forbrugs-
oplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug eller
aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og slut-
brugere mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden for
fyringssæsonen.
Det fremgår af § 18, stk. 3, i energioplysningsbekendt-
gørelsen, at omkostninger som følge af overdragelsen af
opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som
omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske
individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres
til slutkunder og slutbrugere i det omfang sådanne omkost-
ninger er rimelige.
Det fremgår af § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgø-
relsen, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller
fjernaflæste fordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger,
jf. stk. 1, baseret på faktisk køleforbrug eller aflæsninger
af fjernkølingsfordelingsmålere til slutbrugeren mindst hver
måned. Dette gælder dog ikke uden for kølingssæsonen.
Det fremgår af § 23, stk. 3, i energioplysningsbekendt-
gørelsen, at omkostninger som følge af overdragelsen af
opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som
omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske
individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres
til slutkunder og slutbrugere i det omfang sådanne omkost-
ninger er rimelige.
Det foreslås i § 52, stk. 2, 5. pkt., at indsætte, at rimelige
udgifter til tredjemand til månedlige leverancer af forbrugs-
oplysninger, der er pålagt udlejeren i henhold til § 15, stk.
2, eller § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgørelsen, kan
medtages i regnskabet, når omkostningerne er omfattet af
bekendtgørelsens § 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre, at udlejeren
i varme- eller køleregnskabet kan medtage omkostninger
som følge af overdragelsen af opgaven med fordeling af
omkostningerne ved faktureringsoplysninger om individuelt
forbrug af varme, køling og varmt brugsvand i ejendomme
med flere lejligheder og bygninger til flere formål til tredje-
part, såsom tjenesteleverandører, som omfatter måling og
fordeling samt opgørelse af det faktiske individuelle forbrug
i sådanne ejendomme, når det sker som følge af § 15, stk. 2,
eller § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgørelsen.
Det foreslås, at omkostningerne skal være rimelige. Det
forudsættes navnlig, at omkostningerne skal stå i rimeligt
forhold til hhv. varme- eller køleudgifterne generelt. Opstår
der mistanke om, at der i de medtagne udgifter til tredje-
mand er indeholdt udgifter til udarbejdelsen af det årlige
regnskab, vil det kunne bevirke, at beløbet ved en prøvelse
reduceres.
Som rimelige omkostninger anses f.eks. omkostninger,
som betales til udbydere af tjenesterne, og der ses derfor
bort fra aftaler om omkostninger, som ikke anses for at være
indgået på markedsvilkår.
Det vil være en betingelse for, at der kan medtages om-
kostninger i regnskabet, at opgaven er overdraget til tredje-
mand. Udlejer kan således ikke selv forestå opgaven med
at levere månedlige oplysninger til lejerne, og medtage en
beregnet økonomisk kompensation for sin tid i regnskabet.
Det vil tillige være en betingelse for, at omkostninger
kan medtages i regnskabet, at omkostningerne knytter sig
til de månedlige leverancer af forbrugsoplysninger. Der kan
således ikke medtages omkostninger i regnskabet, som ikke
knytter sig til de månedlige leverancer af forbrugsoplysnin-
ger. Omkostninger til f.eks., levering af det årlige regnskab
og medfølgende forbrugsoplysninger kan således ikke med-
tages i regnskabet.
Det vil i øvrigt være en betingelse, at omkostningerne
er omfattet af § 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3, i bekendtgø-
relse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og
bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder
om energiforbrug og fakturering m.v.
Ændringen vurderes ikke at være en implementering af
EU-ret, idet det som følge af energieffektivitetsdirektivet
er frivilligt for medlemslandene at implementere adgangen
til at videreføre udgifter til slutkunder og slutbrugere, og
medlemslandene er således ikke pålagt implementering som
følge af EU-ret.
Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 98, stk. 2, i lov om leje af almene boliger finder
bestemmelserne i § 109, stk. 3, i lov om leje tilsvarende
anvendelse.
Det foreslås, at § 98, stk. 2, i lov om leje af almene boliger
ændres, således at bestemmelserne i § 95, stk. 3, i lov om
boligforhold finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring af § 98, stk. 2, i lov om leje af
almene boliger følger af, at henvisningen til lejeloven ved
en fejl ikke blev opdateret ved L 344 2022 således som
henvisningen i § 98, stk. 1. Der burde i stk. 2 være henvist
til § 95, stk. 3, i lov om boligforhold.
Den foreslåede ændring har således ikke til hensigt at
medføre ændringer i den gældende retsstilling, og det er
Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at retsstillingen
er uændret, da det tydeligt fremgår, at der er tale om en
utilsigtet fejl.
Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. ju-
li 2022, samtidig med at lov nr. 341 om boligforhold af
22. marts 2022 træder i kraft, jf. lovforslagets § 4, stk.
2. Bestemmelsen kan dog først håndhæves efter dennes lovs
vedtagelse, stadfæstelse og ikrafttrædelse.
Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende almenlejelovs § 102, stk. 1, gælder, at
16
indbringelse af sager for beboerklagenævnet skal ske skrift-
ligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved
indbringelse af sager skal betales et beløb på 100 kr. for
hver sag. Beløbet er fastsat i 1998-niveau og reguleres en
gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettopris-
indeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året
før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i § 102, stk. 1, 3. pkt., at der henvises til §
102, stk. 2, hvorefter indenrigs- og boligministeren kan fast-
sætte regler om tilladelse til kommuner til at undlade at op-
kræve beløb ved indbringelse af sager for beboerklagenæv-
net.
Ændringen er en konsekvens af den i lovforslagets § 3, nr.
4, foreslåede bestemmelse, der vedrører indenrigs- og bolig-
ministerens hjemmel til at fastsætte regler, hvorefter der kan
gives tilladelse til kommuner til at undlade at opkræve beløb
ved indbringelse af sager for beboerklagenævnet.
Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Der findes ikke i lovgivningen hjemmel til, at beboerkla-
genævnet kan undlade at opkræve betaling ved indbringelse
af sager.
Det foreslås i § 102, at der efter stk. 1, som et nyt styk-
ke indsættes, at indenrigs- og boligministeren skal kunne
fastsætte regler om forsøg, hvorefter beboerklagenævnet vil
kunne undlade at opkræve beløb efter stk. 1 for indbringelse
af sager for beboerklagenævnet, samt regler om tilladelse
hertil.
Bestemmelsen giver indenrigs- og boligministeren befø-
jelser til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler
for et forsøg, hvorefter kommunerne kan få tilladelse til
som forsøg at undlade at opkræve beløb ved indbringelse af
sager for beboerklagenævnet.
§ 102, stk. 1, omhandler beløbet, som generelt skal betales
ved indbringelse af sager for beboerklagenævnet, og udgør
149 kr. (2022-niveau).
Det forudsættes, at tilladelse til kommuner til at undlade
at opkræve betaling i henhold til stk. 1, 2. og 3. pkt., for ind-
bringelse af sager for beboerklagenævnet gives i en periode
på op til 2 år. Perioden kan ikke forlænges.
Det foreslås, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at
kommunen har afsat tilstrækkelige midler til forsøget til, at
sagsbehandlingstiden ikke forøges som følge af forsøget.
Dette indebærer bl.a., at der er taget højde for tabt indtje-
ning som følge af den manglende indbetaling generelt, samt
at der tages højde for en forventet stigning i antallet af sager
indbragt for beboerklagenævnet og de medfølgende udgifter
hertil.
Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen fast-
sættes regler om kommunernes evaluering af forsøget.
Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2023, jf. dog stk. 2, da loven har konsekvenser for
erhvervslivet.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1 og 4, samt § 3, nr. 2,
finder anvendelse fra den 1. juli 2022 for at imødekomme
negative konsekvenser af de utilsigtede ændringer i retsstil-
lingen, som blev indført ved lov nr. lov nr. 341 om leje af
22. marts 2022 og lov nr. 342 om boligforhold af 22. marts
2022. Herved foreslås det, at ændringerne, som retter op på
disse utilsigtede ændringer, skal finde anvendelse samtidig
med ikrafttrædelsen af lov nr. 341 om leje af 22. marts
2022 og lov nr. 342 om boligforhold af 22. marts 2022. Be-
stemmelserne kan dog først håndhæves efter dennes lovs
vedtagelse, stadfæstelse og ikrafttrædelse.
Loven finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland,
da lov om leje, lov om boligforhold og lov om leje af al-
mene boliger ikke finder anvendelse for Færøerne og Grøn-
land og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland
ved kongelig anordning.
17
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om leje, jf. lov nr. 341 af 22. marts 2022, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 6. § 9, kapitel 3, § 62, §§ 105-107, § 109, § 113, §
115, stk. 2, §§ 119-123, § 127, stk. 3, og § 135 gælder alene
for lejeforhold i ejendomme, der er beliggende i regulerede
kommuner, jf. dog stk. 2-4 og § 7, stk. 3. §§ 42-45, 49-51
og 53 gælder ikke for lejeforhold i ejendomme omfattet af 1.
pkt.
Stk. 2-4…
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »53« til: »§ 53, stk. 1 og 4,«.
§ 17.
Stk. 1-2…
Stk. 3. En lejer, der ved aftale har erhvervet videregående
rettigheder, f.eks. aftalt uopsigelighed eller afståelsesret, kan
kræve aftalen tinglyst efter tinglysningsloven.
2. I § 17, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Den tinglyste aftale respekterer det størst mulige offent-
lige lån samt øvrige pantehæftelser og byrder, som var tin-
glyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.«
§ 72. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. I regnskabet for varme og opvarmning af vand samt
i kølingsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til
energiforbruget i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et
kollektivt forsyningsanlæg eller fra et naturgasanlæg, skal
udlejeren dog medtage den samlede udgift. Udgifter til kon-
trol, eftersyn og vedligeholdelse af varmeanlæg henholdsvis
kølingsanlæg, der er pålagt udlejeren i henhold til lov om
fremme af energibesparelser i bygninger, skal medtages i
regnskabet.
Stk. 5-7. …
3. I § 72, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »der er pålagt ud-
lejeren i henhold til lov om fremme af energibesparelser
i bygninger,«: »samt rimelige udgifter til tredjemand til må-
nedlige leverancer af forbrugsoplysninger, der er pålagt ud-
lejeren i henhold til § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 2, i bekendt-
gørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og
bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder
om energiforbrug og fakturering m.v., når omkostningerne
er omfattet af bekendtgørelsens § 18, stk. 3, eller § 23, stk.
3,«.
§ 132.
Stk. 1-4....
Stk. 5. Huslejenævnets afgørelse om forhånds-godkendel-
se skal træffes, senest 2 måneder efter at huslejenævnet har
modtaget bemærkninger efter § 83, stk. 3, i lov om boligfor-
hold eller svar efter § 84, stk. 4, i lov om boligforhold, eller
når fristen for svar efter bestemmelserne er udløbet.
4. I § 132, stk. 5, ændres »§ 83, stk. 3« til: »§ 82, stk. 3«, og
»§ 84, stk. 4« ændres til: »§ 83, stk. 4«.
§ 2
I lov om boligforhold, jf. lov nr. 342 af 22. marts 2022,
som ændret ved § 2 i lov nr. 889 af 21. juni 2022 og §
2 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, foretages følgende
ændringer:
18
§ 21. …
Stk. 2....
1-5) ...
6)En ejer er inden for en periode på 2 år både idømt bøde-
eller fængselsstraf i medfør af § 16 i lov om leje og har
ikke efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgø-
relser.
1. I § 21, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 16« til: »§ 15«.
§ 22.
Sager om rettighedsfrakendelse efter § 21 og generhver-
velse efter § 23 føres i strafferetsplejens former. Til brug
for sager om rettighedsfrakendelse, jf. § 21, stk. 2, nr. 4 og
6, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærk-
somme herpå, til Grundejernes Investeringsfond oplysning
om endelige afgørelser, som en ejer ikke har efterlevet. Når
Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om tre
endelige afgørelser inden for 2 år, som en ejer ikke har
efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har fået
indberetning om, at en ejer inden for en periode på 2 år
både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 16 i lov om
leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige husleje-
nævnsafgørelser, skal Grundejernes Investeringsfond give
meddelelse om dette til de involverede huslejenævn. Det
eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering af,
om betingelserne for rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der
blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er
grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der
politianmeldelse.
Stk. 2....
2. I § 22, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 16« til: »§ 15«.
§ 51. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed giver
kommunalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lej-
lighed, hver gang den bliver ledig i 6-årsperioden efter § 53,
stk. 1. Udlejeren kan dog stille en anden lejlighed til samme
pris og af samme kvalitet med hensyn til størrelse, udstyr og
beliggenhed til rådighed for kommunalbestyrelsen, såfremt
der ikke herved sker en udskydelse af det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen ellers kunne have anvist en lejer.
Stk. 5 …
3. § 51, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed giver kommu-
nalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lejlighed,
hver gang den bliver ledig i den aftalte periode, jf. § 53, stk.
1.«
§ 82. Indbringelse af sager for huslejenævnet skal
ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlæg-
ges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet skal der
betales et beløb på 315 kr. for hver sag. Ved indbringelse
af sager efter § 132, stk. 2, i lov om leje, betales et beløb
på 526 kr. Ved indbringelse af sager efter § 19, stk. 3, i lov
om leje, betales et beløb på 4.016 kr. Beløbene i 3.-5. pkt.
er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. §
100. Stk. 2. Udlejeren skal betale et beløb på 6.024 kr. til
huslejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Be-
løbet er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt,
jf. § 100. Stk. 3. Senest 1 uge efter sagens indbringelse
giver nævnet den anden part i lejeforholdet underretning om
indbringelsen med angivelse af, at denne må fremsætte sine
4. I § 82 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om forsøg, hvorefter huslejenævnet kan undlade at opkræve
de i stk. 1, 2. og 3. pkt., nævnte beløb for indbringelse af
sager for huslejenævnet, samt regler om tilladelse hertil.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
19
ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af
nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
§ 89. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Klageren afkræves et beløb på 166 kr. for hver
lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for anke-
nævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet i 1. pkt. er
opgjort i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 100.
Stk. 5. Reglerne i §§ 81-86 finder anvendelse.
Stk. 6. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligret-
ten efter reglerne i § 88. Fristen på 1 år, jf. § 88, stk. 1,
regnes fra ankenævnets afgørelse.
5. I § 89, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »ankenævnet«: », jf.
dog stk. 5«.
6. I § 89 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om forsøg, hvorefter ankenævnet kan undlade at opkræve
beløb efter stk. 4 for indbringelse af sager for ankenævnet,
samt regler om tilladelse hertil.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
7. Efter kapitel 12 indsættes:
»Kapitel 12 a
Beregning af bruttoetageareal
§ 101 a. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om beregning af boligers og erhvervslokalers brutto-
etageareal i henhold til denne lov.«
§ 3
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 om lov om leje af almene boliger af 4. september 2019,
som senest ændret ved § 1 i lov nr. 890 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 52. …
Stk. 2. Udgifterne opgøres i et forbrugsregnskab. For så
vidt angår varme og varmt vand, kan udlejeren i regnskabet
kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder el og
gas til opvarmning, og for så vidt angår køling, kan udleje-
ren kun medtage udgiften til energiforbruget i regnskabspe-
rioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg,
skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Endvide-
re skal udgifter til energimærkning og udgifter til kontrol,
eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om
fremme af energibesparelser i bygninger, medregnes i regn-
skabet. Udgifter til betaling af de ydelser, der er nævnt i §
129, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., skal medtages i
regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter vedrørende for-
syning med vand, herunder vand- og afledningsafgift, med-
tages. Rabatydelser og lignende skal godskrives regnskabet.
Stk. 3-5. …
1. I § 52, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »§ 129, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.,«: »samt rimelige udgifter til
tredjemand til månedlige leverancer af forbrugsoplysninger,
der er pålagt udlejeren i henhold til § 15, stk. 2, eller §
20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om
energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtel-
ser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering
m.v., når omkostningerne er omfattet af bekendtgørelsens
§ 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3,«.
§ 98. …
Stk. 2. Bestemmelserne i § 109, stk. 3, i lov om leje finder
tilsvarende anvendelse.
2. I § 98, stk. 2, ændres »§ 109, stk. 3, i lov om leje« til: »§
95, stk. 3, i lov om boligforhold«.
§ 102. Indbringelse af sager for beboerklagenævnet skal
ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlæg-
ges. Ved indbringelse af sager skal betales et beløb på 100
kr. for hver sag. Beløbet er fastsat i 1998-niveau og regule-
res en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
3. I § 102, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »sag«: », jf. dog stk.
2«.
20
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni
måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2. …
§ 102. …
Stk. 2. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver næv-
net den anden part i sagen underretning om indbringelsen
med angivelse af, at parten må fremsætte sine synspunkter
i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet,
såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
4. I § 102 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om forsøg, hvorefter beboerklagenævnet kan undlade at op-
kræve beløb efter stk. 1 for indbringelse af sager for beboer-
klagenævnet, samt regler om tilladelse hertil.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
21