Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)
Tilhører sager:
Aktører:
DA989
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/lovforslag/l30/20221_l30_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022) Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Permanentgørelse af Team Danmark ordning) (Lovforslag nr. L 30) Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Fol- keparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Kon- servative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 11. maj 2021 aftale om permanentgørelse af forsøgsordningen om særlige vilkår for elitesportsudøvere på erhvervsuddannel- serne. Det er formålet med aftalen, at det skal være mere attraktivt for elitesportsudøvere at tage en erhvervsuddan- nelse. Det skal således være muligt at uddanne sig som faglært, samtidig med at man udnytter sit potentiale som elitesportsudøver. Elitesportsudøvere skal således have lige så gode muligheder for at tage en erhvervsuddannelse som en gymnasial uddannelse, hvor der findes en tilsvarende permanent ordning. Det har siden 2017 som forsøgsordning været muligt for elitesportsudøvere at gennemføre erhvervsuddannelsen med særlige fleksible vilkår (Team Danmark-ordning). Forsøgs- ordningen indebærer, at elevens eller lærlingens uddannel- sestid i hhv. grundforløbet og hovedforløbet kan udstrækkes med op til 50 pct. i forhold til den fastsatte varighed af den valgte uddannelse og giver mulighed for supplerende skole- oplæring i perioder med særlig meget sportsudøvelse. For- søgsordningen udløber med udgangen af 2022. Det foreslås med lovforslaget, at forsøgsordningen gø- res permanent ved en ændring af lov om erhvervsuddannel- ser. Herudover foreslås det indsat i lov om erhvervsuddan- nelser, at muligheden for at oprette selvstændige hold endvi- dere omfatter elitesportsudøverne. Børne- og undervisningsministeren får med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de særligt tilrettelagte forløb og oprettelse af selvstændige hold i den forbindelse. Lovforslaget medfører samlet set statslige merudgifter på 0,6 mio. kr. fordelt på merudgifter på 0,5 mio. kr. til øgede SU-udgifter og 0,1 mio. kr. til taxameterudgifter til skoleoplæring. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 30 Folketinget 2022-23 Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/53 DA000989