Fremsat den 5. oktober 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 5. oktober 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. og lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse
(Etablering af mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for
fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen, m.v.)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1182 af 17. august 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 33 a, 2. pkt., ændres »Tilskuddet« til: »Tilskud« og
»og gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil
Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden fi-
nansiering, herunder tilskud fra EU« udgår.
2. I § 58, stk. 1, indsættes efter »i tilknytning til Sankt Annæ
Gymnasium«: »eller som en særskilt institution«.
3. I § 58, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »bestyrelsen for den
samlede institution«: », den enkelte institutions bestyrelse,
hvis der er tale om organisatorisk adskilte institutioner, jf.
stk. 1,«.
4. I § 58 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan efter hø-
ring af Københavns Kommune fastlægge et kapacitetsloft
for europaskolens sidste tre klassetrin.«
§ 2
I lov nr. 1562 af 27 december 2019 om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af
lokale elevfordelingsregler), som ændret ved lov nr. 1714
af 30. november 2020, § 1 i lov nr. 2532 af 22. december
2021 og § 5 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
1. § 3, stk. 3, ophæves.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. december 2022.
Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2022-23
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 20/17410
DA000986
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for organisatorisk adskillelse af Europa-
skolen fra Sankt Annæ Gymnasium
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.2. Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapaci-
tetsloft på Europaskolen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås justeringer for så vidt angår de
institutionelle rammer for Europaskolen, der drives af Kø-
benhavns Kommune som en del af Sankt Annæ Gymna-
sium. Lovforslaget vil indebære, at Københavns Kommune
får mulighed for organisatorisk at adskille Europaskolen fra
Sankt Annæ Gymnasium, hvorved Europaskolen bliver en
særskilt kommunal institution i kommunen. Som følge af
dette foreslås det samtidigt ud fra et hensyn til styringen
af kapaciteten af gymnasiale ungdomsuddannelser, at bør-
ne- og undervisningsministeren efter høring af Københavns
Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens
sidste tre klassetrin (gymnasiedelen).
Herudover foreslås det, at tekstanmærkning nr. 231 på Fi-
nansloven for 2022, vedrørende særtilskud til Europaskolen,
bliver indarbejdet i loven.
Endelig foreslås det af lovtekniske grunde at ophæve en
bestemmelse i lov nr. 1562 af 27. december 2019.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen
fra Sankt Annæ Gymnasium
2.1.1. Gældende ret
Af § 33 a i lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det,
at børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til
Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på
Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på
grundlag af takster på de årlige finanslove og gives alene
på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kom-
mune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder
tilskud fra EU. Børne- og undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetnin-
ger og opgørelse af aktivitet.
I tillæg hertil fremgår det af tekstanmærkning nr. 231 på
finansloven for 2022, at børne- og undervisningsministeren
kan yde et årligt EB-tilskud samt et særtilskud til Køben-
havns Kommune, hvis der udbydes European Baccalaurea-
te-uddannelsen (EB) på Europaskolen. European Baccalau-
reate-uddannelsen (EB) på Europaskolen er de sidste tre
klassetrin på Europaskolen. EB-tilskuddet ydes, fordi der er
højere enhedsudgifter forbundet med EB end med uddannel-
sen til almen studentereksamen (stx). Særtilskuddet udgør
2,4 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio. kr. fra
2024 og frem.
Af § 58, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasia-
le uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår
det, at børne- og undervisningsministeren kan tillade, at
Københavns Kommune kan drive gymnasieafdelingen på
Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i
tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en
Europaskole.
Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det, at bestemmel-
serne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymna-
sieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieaf-
delingen drives af Københavns Kommune.
For Europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8,
§§ 50-55, § 56, stk. 1, og § 57 i denne lov og for så vidt
angår ordensregler, § 43 i lov om de gymnasiale uddannelser
tilsvarende anvendelse. For Europaskolens første ti klasse-
trin finder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, § 50, stk. 1, nr. 1,
og stk. 2-9, og § 52 i lov om folkeskolen tilsvarende anven-
delse. Dette følger af bestemmelsens stk. 3 og 4 respektivt.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at for hver elev, der
er på de første ti klassetrin på Europaskolen, betaler bo-
pælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens
undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever, der
den 5. september i et givet skoleår er optaget på Europasko-
len, og som har folkeregisteradresse i en anden kommune
end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalings-
forpligtelse udløses alene for elever, hvortil Københavns
Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Beta-
lingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret.
Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at afgørelser og be-
2
slutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institu-
tion eller af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti
klassetrin på Europaskolen, ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning til eller
afslag på specialundervisning kan dog efter bestemmelserne
i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Spe-
cialundervisning. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for
ministeren.
Af bestemmelsens stk. 7 fremgår det, at børne- og undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasie-
afdelingen på Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen,
herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
I 2013 blev det retlige grundlag for, at børne- og undervis-
ningsministeren kunne give tilladelse til Københavns Kom-
mune til at kunne oprette og drive en Europaskole i tilknyt-
ning til Sankt Annæ Gymnasium, etableret. Dette skete ved
lov nr. 455 af 7. maj 2013. Københavns Kommune modtog
på den baggrund i august 2013 godkendelse fra den davæ-
rende minister for børn og undervisning til i tilknytning til
Sankt Annæ Gymnasium at oprette og drive en Europaskole
med to sprogsektioner (dansk og engelsk).
Oprettelsen af en Europaskole i Danmark var et led i ud-
møntningen af den daværende S-R-SF-regerings regerings-
grundlag ”Et Danmark der står sammen”, hvoraf fremgår en
målsætning om at ”styrke den internationale rekruttering og
blandt andet forbedre modtagelsen af medrejsende familier
og ægtefæller samt sikre bedre rammevilkår for familiernes
liv, mens de er her. Blandt andet ved at fremme muligheden
for etablering af internationale skoler. ”
Den nye fælles organisation med Sankt Annæ Gymnasium
og Europaskolen blev etableret fra og med den 1. august
2014 med en fælles campusbestyrelse og to afdelingsbesty-
relser.
Det var på daværende tidspunkt Københavns Kommunes
ønske, at Europaskolen skulle etableres på Carlsberggrunden
i organisatorisk tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium, der
med sit unikke musikalske miljø, sit internationale arbejde
og sin stærke faglige position har erfaring med at drive
folkeskole og gymnasium under ét. Det var ambitionen, at
Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen begge på sigt
skulle lokaliseres på Carlsberggrunden.
Europaskolen var indledningsvist lokaliseret på Skolen i
Sydhavnen, sidenhen på Kirsebærhavens Skole i Valby og
nu i Carlsberg Byen.
Det var således den oprindelige plan fra Københavns Kom-
munes side at samlokalisere Europaskolen og Sankt Annæ
Gymnasium i Carlsberg Byen. Disse planer blev imidlertid
opgivet i 2015. Således er alene Europaskolen flyttet til
Carlsberg Byen. Da de to skoler således ikke kommer til
at ligge på samme matrikel, er der ikke mange problem-
stillinger, der går på tværs, der er ikke de forventede fagli-
ge synergier, og budgetterne til folkeskole, gymnasium og
Europaskole holdes i praksis adskilt. Europaskolen og Sankt
Annæ Gymnasium udbyder forskellige uddannelser og de
to skoler besidder hver for sig en betydelig størrelse. Kø-
benhavns Kommune finder på den baggrund ikke, at den
organisatoriske tilknytning skolerne imellem med en fælles
ledelse og bestyrelsen giver mening. Kommunen ønsker, at
Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen bliver adskilt i to
særskilte institutioner med hver sin selvstændige bestyrelse
og ledelse. Børne- og Undervisningsministeriet ønsker at
imødekomme Københavns Kommune.
Børne- og Undervisningsministeriet har været i dialog med
sekretariatet for Europaskolernes Øverste Råd, der ikke har
indsigelser mod en adskillelse af Europaskolen fra Sankt
Annæ Gymnasium.
På den baggrund foreslås det at give Københavns Kommu-
ne mulighed for organisatorisk at adskille Europaskolen fra
Sankt Annæ Gymnasium, således at Europaskolen kan blive
en særskilt kommunal institution. Københavns Kommunes
ansvar for driften og den organisatoriske organisering af
Europaskolen, herunder i forhold til økonomien, forbliver
uændret.
Det foreslås ved samme lejlighed, at tekstanmærkning nr.
231 vedr. særtilskud, der ydes til Europaskolen, hvis der
udbydes European Baccalaureate-uddannelsen (EB), bliver
indarbejdet i loven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og be-
mærkningerne hertil.
2.2. Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft
på Europaskolen
2.2.1. Gældende ret
Der er efter gældende regler ingen adgang til at fastlægge et
kapacitetsloft på Europaskolen.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Af bemærkningerne til det oprindelige forslag fra 2012, jf.
Folketingstidende 2012-13, A, L 170 som fremsat, side 5
(lov nr. 455 af 7. maj 2013) fremgår det, at Europaskolen
fuldt indfaset vil give 900 internationale skolepladser på
13 årgange og opdelt i tre sprogsektioner. Europaskolen vil
fuldt indfaset omfatte en etårig børnehaveklasse, en femårig
grundskole og en syvårig overbygning, der afsluttes med
den europæiske studentereksamen. Normalt vil der være tale
om en gymnasieklasse i den danske sprogsektion pr. år, dvs.
ét gymnasiespor (ca. 25 elever).
Den oprindelige plan var, at indfasningen af Europaskolen
3
skulle være gradvis. Europaskolen forventedes i udgangs-
punktet selv at bidrage med egne grundskoleelever til gym-
nasiedelen. Gymnasiedelen er dog startet op lidt før den
oprindelige indfasningsplan, hvilket betyder, at skolen i de
første år ikke vil være selvforsynende med elever til gymna-
siedelen.
For at undgå, at en eventuel organisatorisk adskillelse af
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium vil medføre util-
sigtede konsekvenser for den generelle optagelses- og forde-
lingsproces for de offentlige gymnasiale uddannelser, og for
at sikre en vis sammenlignelighed med øvrige offentlige ud-
dannelser, der er omfattet af kapacitetsstyring, foreslås det,
at der etableres mulighed for, at børne- og undervisningsmi-
nisteren efter høring af Københavns Kommune kan fastlæg-
ge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin
(gymnasiedel).
Dette vil bl.a. indebære mulighed for justering af den kapa-
citet, som Europaskolen i forbindelse med det oprindelige
lovforslag fra 2012 forventedes normeret til.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Med lovforslaget gives Københavns Kommune en vis flek-
sibilitet i forhold til organiseringen af Europaskolen, der in-
debærer, at de kan vælge at adskille Europaskolen fra Sankt
Annæ Gymnasium.
Københavns Kommune afholder i lighed med i dag og
uagtet en evt. adskillelse alle udgifter til driften af Europa-
skolens grundskoledel (de første ti klassetrin) inden for de
eksisterende rammer. Europaskolens gymnasiedel (de sidste
tre årgange) udløser ligeledes uagtet en evt. adskillelse som
udgangspunkt taxametertilskud på linje med elever i uddan-
nelsen til almen studentereksamen (stx). Samtidig har det
på intet tidspunkt været hensigten at skalere elevantallet på
Europaskolen op over den i forbindelse med det oprindelige
lovforslag forventede normering, jf. afsnit 2.2.
Lovforslaget vil på den baggrund ikke medføre økonomiske
mindre- eller merudgifter for stat, region eller kommune.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrati-
ve konsekvenser for stat, region og kommune.
Det bemærkes, at en eventuel organisatorisk adskillelse af
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium eller fastlæggel-
se af et kapacitetsloft ikke vurderes at skulle gøres til gen-
stand for automatisk sagsbehandling. Principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning vurderes således i så henseende
ikke relevante.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for
agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund
ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforsla-
get.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. juni 2022
til den 16. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –Bestyrel-
serne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,
Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,
Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske HF og VUC (Bestyrelserne), Danske HF og VUC (Le-
derne), Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SO-
SU-skoler, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Datatilsy-
net, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet,
Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne, Erhvervs-
skolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation (FH), FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske
og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Li-
geværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR – danske revisorer,
Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Læ-
rerforening, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder,
KL, Københavns Kommune, Landdistrikternes Fællesråd,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne,
Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Red Barnet,
Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
4
tede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skole
og Forældre, Skolelederforeningen, Studievalg Danmark og
Uddannelsesforbundet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommune og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Af § 33 a i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår, at
børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til Kø-
benhavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på
Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på
grundlag af takster på de årlige finanslove og gives alene
på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kom-
mune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder
tilskud fra EU. Børne- og Undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetnin-
ger og opgørelse af aktivitet.
I tillæg hertil fremgår det af tekstanmærkning nr. 231 på
finansloven for 2022 at børne- og undervisningsministeren
kan yde et årligt EB-tilskud samt et særtilskud til Køben-
havns Kommune, hvis der udbydes European Baccalaurea-
te-uddannelsen (EB) på Europaskolen. European Baccalau-
reate-uddannelsen (EB) på Europaskolen er de sidste tre
klassetrin på Europaskolen. EB-tilskuddet ydes, fordi der er
højere enhedsudgifter forbundet med EB end med uddannel-
sen til almen studentereksamen (stx). Særtilskuddet udgør
2,4 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio. kr. fra
2024 og frem.
Det foreslås, at "Tilskuddet" i § 33 a ændres til "Tilskud"
og at følgende led ”og gives alene på grundlag af antallet af
elever, hvortil Københavns kommune ikke i forvejen modta-
ger anden finansiering, herunder tilskud fra EU” udgår af
bestemmelsen.
Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen fremadrettet
kan rumme såvel det nuværende taxametertilskud svarende
til taxametertilskuddet til uddannelsen til almen studenterek-
samen (stx) som de til enhver tid på finansloven fastsatte
særtilskud. Bestemmelsen udvides herved til også at kunne
omfatte det ved tekstanmærkning nr. 231 fastsatte grund-
tilskud og særtilskud, som ydes til Københavns Kommu-
ne, hvis der udbydes European Baccalaureate-uddannelsen
(EB). Taxametertilskuddet svarende til taxametertilskuddet
til uddannelsen til almen studentereksamen (stx) vil fortsat
alene blive givet på grundlag af antallet af elever, hvortil
Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden fi-
nansiering, herunder tilskud fra EU.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og afsnit
2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Af § 58, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasi-
ale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår,
at børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Køben-
5
havns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ
Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til
Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole.
Det foreslås, at der i bestemmelsen efter ”i tilknytning til
Sankt Annæ Gymnasium” indsættes ”eller som en særskilt
institution”.
Københavns Kommune fik i august 2013 tilladelse til
at oprette og drive en Europaskole med to sprogsektioner
(dansk og engelsk) i tilknytning til Sankt Annæ Gymna-
sium. Det foreslåede vil indebære, at Københavns Kom-
mune kan træffe beslutning om organisatorisk at adskille
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, således at Euro-
paskolen fremadrettet kan blive en særskilt kommunal insti-
tution. Herved sikres en vis fleksibilitet i forhold til organi-
seringen af Europaskolen. Københavns Kommunes ansvar
for driften af Europaskolen forbliver uændret.
Beslutning om adskillelse kan ske uden fornyet godken-
delse fra Børne- og Undervisningsministeren.
Der henvises i øvrig til afsnit 2.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Af § 58, stk. 6, 1. pkt., i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
fremgår, at afgørelser og beslutninger, der træffes af besty-
relsen for den samlede institution eller af Borgerrepræsenta-
tionen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen,
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at der i bestemmelsen efter ”bestyrelsen for
den samlede institution” indsættes ”, den enkelte institutions
bestyrelse, hvis der er tale om organisatorisk adskilte institu-
tioner, jf. stk. 1,”.
Der er med det foreslåede tale om en konsekvens af lov-
forslagets § 1, nr. 2, hvorved muligheden for en organisa-
torisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymna-
sium etableres.
Det foreslåede vil, for det tilfælde, at Københavns Kom-
mune træffer beslutning om en organisatorisk adskillelse af
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, indebære, at de
afgørelser og beslutninger vedrørende de første ti klassetrin
på Europaskolen, der træffes af de kommende to instituti-
onsbestyrelser og således ikke af en bestyrelse for den sam-
lede institution, ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og afsnit
2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Der er efter gældende regler ingen adgang til at fastlægge
et kapacitetsloft på Europaskolen.
Det foreslås, at der i § 58 indsættes et nyt stk. 8, hvorefter
børne- og undervisningsministeren efter høring af Køben-
havns Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europa-
skolens sidste tre klassetrin.
Forslaget vil indebære, at børne- og undervisningsministe-
ren kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sids-
te tre klassetrin og således derved over for Københavns
Kommune blandt andet vil kunne justere den kapacitet, som
Europaskolen i forbindelse med etableringen af den retlige
ramme for etablering af en europaskole i Danmark tilbage
i 2012 var forventet normeret til, jf. det oprindelige lovfor-
slag fra 2012, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 170, som
fremsat, side 5 (lov nr. 455 af 7. maj 2013). Børne- og
undervisningsministeren vil således ikke være bundet af den
i 2012 forventede fastsatte normering. Kapacitetsloftet kan
fastsættes for en årrække ad gangen, vil kunne forlænges
og justeres alt afhængigt af det aktuelle behov for internati-
onale skolepladser, men under hensyntagen til øvrige offent-
lige gymnasiale udbud. Herved vil det kunne undgås, at
en eventuel organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra
Sankt Annæ Gymnasium vil medføre utilsigtede konsekven-
ser for den generelle optagelses- og fordelingsproces for
de offentlige gymnasiale uddannelser, og der sikres en vis
sammenlignelighed med øvrige offentlige uddannelser, der
er omfattet af kapacitetsstyring.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Det følger af § 3, stk. 3, i lov nr. 1562 af 27. december
2019 som affattet ved § 1, nr. 2, i lov nr. 2532 af 22.
december 2021, at § 12, stk. 2, 3. pkt., og § 12 a i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., som affattet ved § 1, nr. 1 og 6, i lov
nr. 1562 af 27. december 2019, ophæves den 1. januar 2023.
Ved § 1, nr. 8, i lov nr. 880 af 21. juni 2022 blev oven-
nævnte § 12 nyaffattet. Endvidere blev § 12 a ophævet ved
lovens § 1, nr. 9.
Det foreslås, at § 3, stk. 3, i lov nr. 1562 af 27. december
2019, ophæves.
Den foreslåede ændring vil indebære, at § 12, stk. 2, 3.
pkt., som affattet i § 1, nr. 8, i lov nr. 880 af 21. juni 2022,
bliver videreført.
Med den foreslåede ophævelse, er der tale om rettelse af
§ 5, nr. 4, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, således at tvivl om
denne bestemmelses betydning ryddes af vejen.
Af § 5, nr. 4, i lov nr. 880 af 21. juni 2022 om ændring
af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannel-
ser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasia-
le ungdomsuddannelser) fremgår det, at § 3, nr. 3, ophæves.
Det burde retteligt være § 3, stk. 3.
§ 5, nr. 4, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, var således
tiltænkt at skulle indebære, at den omtalte § 3, stk. 3, ikke
skulle ophæves den 1. januar 2023, men i stedet skulle op-
hæves den 1. juli 2022.
6
Det foreslåede vil indebære, at § 3, stk. 3, ophæves den 1.
december 2022.
Til § 3
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft
den 1. december 2022.
Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for
disse dele af riget ved kongelig anordning.
7
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1182 af 17. august 2022, foretages følgende ændringer:
§ 33 a. Undervisningsministeren kan yde tilskud til Kø-
benhavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på
europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på
grundlag af takster på de årlige finanslove og gives alene
på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kom-
mune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder
tilskud fra EU. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgø-
relse af aktivitet.
1. I § 33 a, 2. pkt., ændres »Tilskuddet« til: »Tilskud« og
»og gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil
Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden fi-
nansiering, herunder tilskud fra EU« udgår.
§ 58. Undervisningsministeren kan tillade, at Københavns
Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gym-
nasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt
Annæ Gymnasium opretter og driver en europaskole.
Stk. 2-5. ---
2. I § 58, stk. 1, indsættes efter »i tilknytning til Sankt Annæ
Gymnasium«: »eller som en særskilt institution«.
Stk. 6. Afgørelser og beslutninger, der træffes af bestyrelsen
for den samlede institution eller af Borgerrepræsentationen
vedrørende de første ti klassetrin på europaskolen, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser
om henvisning til eller afslag på specialundervisning kan
dog efter bestemmelserne i lov om folkeskolen indbringes
for Klagenævnet for Specialundervisning. Undervisningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan
indbringes for ministeren.
Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ
Gymnasium og europaskolen, herunder regler, som fraviger
bestemmelserne i denne lov.
3. I § 58, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »bestyrelsen for den
samlede institution«: », den enkelte institutions bestyrelse,
hvis der er tale om organisatorisk adskilte institutioner, jf.
stk. 1,«.
4. I § 58 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan efter høring
af Københavns Kommune fastlægge et kapacitetsloft for
europaskolens sidste tre klassetrin.«
§ 2
I lov nr. 1562 af 27 december 2019 om ændring af lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse Mulighed for fastsættelse af lokale elevfor-
delingsregler), som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november
2020, § 1 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og § 5 i lov nr.
880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
8
1. § 3, stk. 3, ophæves.
9