Fremsat den 5. oktober 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 5. oktober 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser
(Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1182 af 17. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 880 af
21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. Efter § 62 b indsættes:
Ȥ 62 c. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer
har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk-
somhed over for eleverne på institutionerne mindst en
gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg,
valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og
folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-
domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres
retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.«
§ 2
I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, foretages
følgende ændring:
1. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Ungdomsorganisationers adgang til institutionerne
§ 25 a. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer har
efter anmodning adgang til at udøve oplysende virksomhed
over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert
skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kom-
munalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemnin-
ger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. In-
stitutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer
herom på institutionens hjemmeside.«
§ 3
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022, som ændret
ved § 2 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 37 c indsættes:
Ȥ 37 d. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer
har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk-
somhed over for eleverne på institutionerne mindst en
gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg,
valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og
folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-
domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres
retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.«
§ 4
I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 17. august 2022, foretages
følgende ændring:
1. I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Samfundsengagerende ungdomsorganisationer skal ef-
ter anmodning have adgang til at udøve oplysende virk-
somhed over for eleverne på institutionerne mindst en
gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketings-
valg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-
Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2022-23
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/17847
DA000984
valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands-
dækkende ungdomsvalg. Institutionerne fastsætter og
offentliggør deres retningslinjer herom på institutionens
hjemmeside.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. august 2023.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelses-
institutioner
2.1. Gældende ret
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ungdomsuddannelserne er en vigtig arena, når det gælder
om at skabe en demokratisk kultur hos unge og motivere de
unge til at deltage i demokratiet. Et element i at styrke en
nærværende, åben og demokratisk debat blandt de unge på
ungdomsuddannelsesinstitutionerne er at sikre, at samfunds-
engagerende ungdomsorganisationer har gode adgangsvilkår
til uddannelsesstederne. For at skabe en mangfoldig og alsi-
dig debat er det desuden vigtigt, at organisationerne sikres
lige adgang til de enkelte institutioner.
Regeringen ønsker derfor at sikre, at samfundsengagerende
ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til at
udøve oplysende virksomhed over for eleverne på ungdoms-
uddannelsesinstitutioner mindst en gang hvert skoleår samt
i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbesty-
relser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i
forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg.
Det er ikke intentionen med lovforslaget at ændre på eksi-
sterende ordninger såsom Operation Dagsværk.
2. Ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannel-
sesinstitutioner m.v.
2.1. Gældende ret
Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser indeholder i dag ingen bestemmel-
ser om ungdomsorganisationers adgang til at udøve oplysen-
de virksomhed over for eleverne på ungdomsuddannelsesin-
stitutioner.
Offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksen-
uddannelsescentre er selvejende institutioner inden for den
offentlige forvaltning, jf. § 1, stk. 5, i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v. Institutionerne skal som følge heraf udøve deres
virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige regler,
herunder bl.a. principperne om saglighed og lighed.
Institutioner for forberedende grunduddannelse er selvejen-
de institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf. §
2, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grundud-
dannelse. Institutionerne skal som følge heraf udøve deres
virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige regler,
herunder principperne om saglighed og lighed.
Efter § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse er institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der
tidligere var amtskommunale, eller som er resultatet af en
eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejen-
de uddannelsesinstitutioner, der tidligere var amtskommuna-
le, selvejende institutioner inden for den offentlige forvalt-
ning. Det følger videre af § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, at institutioner, der forud for
den 1. januar 2007 var godkendt efter § 1, stk. 1, kan beslut-
te at være selvejende institutioner inden for den offentlige
forvaltning. Dette skal fremgå af institutionens vedtægt. In-
stitutioner for erhvervsrettede uddannelser, der er selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning, skal udøve
deres virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige
regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og lighed.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser, at skolen eller kurset skal være
en selvejende institution. Skoler og kurser, som ved lovens
ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde
deres status, jf. lovens § 33.
Af § 17, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser følger det, at der ydes tilskud til skoler eller
kurser, som opfylder en række betingelser, herunder bl.a. om
årselevtal, løn- og ansættelsesvilkår, bestyrelsens habilitet
og skolen eller kursets indtægter.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Dansk Ungdoms Fællesråd har senest i efteråret 2019 oplyst
over for Børne- og Undervisningsministeriet, at de politiske
ungdomsorganisationer på baggrund af en rundspørge havde
oplevet at blive afvist på 21 institutioner (i hvilket tidsrum
var ikke nærmere angivet). Af dem var der to institutioner,
der afviste politiske ungdomsorganisationer af princip. Den
givne begrundelse for afvisning på de resterende institutio-
3
ner var, at de kun ønskede besøg op til et valg, eller når
institutionerne selv arrangerede debatten.
Med forslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, foreslås det
at indføre en ret for samfundsengagerende ungdomsorgani-
sationer til efter anmodning at få adgang til at udøve oplys-
ende virksomhed over for eleverne på offentlige gymnasiale
uddannelsesinstitutioner og voksenuddannelsescentre, insti-
tutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner
for erhvervsrettet uddannelse samt en pligt for institutioner-
ne til at fastsætte og offentliggøre retningslinjer for, hvornår
og i hvilken form ungdomsorganisationer efter anmodning
kan få adgang til institutionerne. Retningslinjerne vil skulle
sikre, at det er tydeligt hvilke typer af ungdomsorganisati-
oner, der efter anmodning får adgang til ungdomsuddannel-
sesinstitutionen og hvilke budskaber, de må formidle, samt
at besøgene sker under hensyntagen til de enkelte institutio-
ners undervisning og øvrige aktiviteter.
Med forslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre en ny
tilskudsbetingelse, således at tilskud til private institutioner
for gymnasiale uddannelser betinges af, at samfundsengage-
rende ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til
at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institu-
tioner for private gymnasiale uddannelser samt en pligt for
institutionerne til at fastsætte og offentliggøre retningslinjer
for, hvornår og i hvilken form ungdomsorganisationer efter
anmodning kan få adgang til institutionerne. Retningslinjer-
ne vil skulle sikre, at det er tydeligt hvilke typer af ung-
domsorganisationer, der efter anmodning får ret til adgang
til ungdomsuddannelsesinstitutionen og hvilke budskaber,
de må formidle, samt at besøgene sker under hensyntagen til
de enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter.
De nye bestemmelser vil skulle sikre, at samfundsengage-
rende ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang
til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på ung-
domsuddannelsesinstitutioner mindst en gang hvert skoleår
samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil-
lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med
folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,
EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands-
dækkende ungdomsvalg. Ungdomsorganisationer fra opstil-
lingsberettigede partier i Danmark vil til hver en tid skulle
omfattes af retten til adgang efter anmodning til ungdoms-
uddannelsesinstitutionerne. Ungdomsorganisationer med et
religiøst forkyndende og/eller kommercielt formål vil ikke
skulle sikres adgang efter anmodning til ungdomsuddannel-
sesinstitutionerne.
Den foreslåede ændring vil indebære, at uddannelsesinsti-
tutionerne vil skulle fastsætte og offentliggøre retningslin-
jer for, hvornår og i hvilken form ungdomsorganisationer-
ne efter anmodning vil kunne få adgang til institutioner-
ne. Retningslinjerne vil skulle offentliggøres på institutio-
nens hjemmeside.
For så vidt angår private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser vil den foreslåede ændring også indebære, at tilskud
til private institutioner for gymnasiale uddannelser betinges
af, at det bliver gjort muligt for ungdomsorganisationer efter
anmodning at få adgang til at udøve oplysende virksomhed
overfor eleverne mindst en gang hvert skoleår samt i for-
bindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser
og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindel-
se med landsdækkende ungdomsvalg, samt fastsætter og of-
fentliggør retningslinjer herom på deres hjemmeside.
For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til offent-
lige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksenuddan-
nelsescentre henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til institu-
tioner for forberedende grunduddannelser henvises til lov-
forslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse henvises til lovforsla-
gets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til private
institutioner for gymnasiale uddannelser henvises til lovfor-
slagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at kunne bidrage til opfyldelsen af
FN’s verdensmål nr. 4.7. om, at alle elever inden 2030 skal
have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nød-
vendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a.
gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig
livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene,
fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt med-
borgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og
af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling, idet det fore-
slåede om efter anmodning at give ungdomsorganisationer
adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner vil kunne være
med til at give alle elever den viden og de færdigheder, som
er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder
bl.a. gennem undervisning i fremme af en fredelig og ikke-
voldelig kultur, globalt medborgerskab og anerkendelse af
kulturel mangfoldighed.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har mindre implementeringsmæssige konse-
kvenser, idet det vil medføre, at offentlige gymnasier, vok-
senuddannelsescentre, institutioner for forberedende grund-
uddannelse, institutioner for erhvervsuddannelse og private
gymnasier vil skulle fastsætte retningslinjer om ungdoms-
organisationers adgang til at udøve oplysende virksomhed
over for eleverne på institutionen samt offentliggøre deres
retningslinjer på institutionens hjemmeside.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
4
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. maj 2022
til den 20. juni 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
AK-Samvirke, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-
ordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sund-
hed, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Ce-
vea, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Er-
hverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk
Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og
-Gymnasier – Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske HF & VUC (lederne), Danske HF og VUC
– Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Professi-
onshøjskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dan-
ske SOSU-skoler –Bestyrelserne, Danske Underviserorgani-
sationers Samråd, Danske Universiteter, De private sociale
tilbud (LOS), DEA, Den uvildige konsulentordning på han-
dicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kri-
minalpræventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Engineer the Future, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regulering, EVA - Danmarks Evaluerings-
institut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles
Forbund, FGU Danmark, Folkehøjskolernes Forening i Dan-
mark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fag og Arbejde, For-
eningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge
(FADD), Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-
centrene, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, For-
eningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn
for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation
(FOLA), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasiesko-
lernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kraka, Kriminalforsor-
gen, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landselev-
bestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammen-
slutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Ledersamrådet,
LOF, Lærernes Centralorganisation, Modstrøm - Foreningen
for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center
for kompetenceudvikling, Naturvidenskabernes Hus, Net-
værket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ordblindeforenin-
gen, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionssko-
leforeningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime
Uddannelser, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-
nelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Ud-
satte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet),
Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Dan-
mark, Selvejende og private institutioners forening (Spi-
fo), Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannel-
sesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsringen, Ung-
domsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark og
VUC Bestyrelsesforeningen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
5
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/ Går vi-
dere end minimums-
krav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. indeholder i dag ingen
bestemmelser om ungdomsorganisationers adgang til at ud-
øve oplysende virksomhed over for eleverne på offentlige
gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksenuddannelses-
centre.
Offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og vok-
senuddannelsescentre er selvejende institutioner inden for
den offentlige forvaltning, jf. § 1, stk. 5, i lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v. Institutionerne skal som følge heraf udøve
deres virksomhed inden for forvaltningslovens almindeli-
ge regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og lig-
hed. Det følger bl.a. heraf, at væsentligt lige forhold skal
behandles lige i retlig henseende. Institutionerne må således
ikke foretage usaglig forskelsbehandling i deres behandling
af henvendelser fra ungdomsorganisationers om adgang til
offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksenud-
dannelsescentre.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 62 c, i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v., hvorefter samfundsengageren-
de ungdomsorganisationer efter anmodning har adgang til at
udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutio-
nerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med
folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,
EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands-
dækkende ungdomsvalg. Institutionerne fastsætter og offent-
liggør retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.
Det foreslåede § 62 c, 1. pkt., vil have den virkning, at
samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod-
ning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over
for eleverne på institutionen minimum en gang hvert skoleår
samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil-
lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med
folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,
EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med landsdæk-
kende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte valg-
handlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke ret-
ten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er
eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører.
Det foreslåede § 62 c, 2. pkt., vil have den virkning,
at institutionerne forpligtes til at fastsætte og offentliggøre
retningslinjer, der vil skulle sikre, at samfundsengagerende
ungdomsorganisationer har lige adgang til ungdomsuddan-
nelsesinstitutionen samt tydeliggøre hvilke ungdomsorgani-
sationer, der efter anmodning vil få adgang til at udøve op-
lysende virksomhed over for eleverne på institutionerne og
hvilke budskaber, de må formidle. Endvidere vil retningslin-
jerne skulle sikre, at besøgene sker under hensyntagen til de
enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
6
adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage-
rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung-
domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op-
byggede organisationer, hvor medlemmerne selv vælger de-
res ledelse, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke
modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg-
gende friheds- og menneskerettigheder. Ungdomsorganisati-
oner fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver
en tid skulle være omfattet af retten til efter anmodning at få
adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Definitionen er enslydende med formuleringen i folkeop-
lysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål el-
ler adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan
ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysningslo-
ven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13. decem-
ber 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og ligningslo-
ven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller under-
minerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menne-
skerettigheder). Af de specielle bemærkninger i lovforslaget
til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad der ligger i
formuleringen.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-
ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne
i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden-
de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn-
sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø-
get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende
ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt,
men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for-
kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på
lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En
organisation må dermed efter det foreslåede gerne give
kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke
med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være
pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke
være muligt for religiøse organisationer uden forudgående
anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på
straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati-
onen.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-
ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i
et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul-
le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung-
domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam-
fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de-
res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del
af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne, vil
skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med
andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelvis vil
non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til efter
anmodning at få adgang til en ungdomsuddannelsesinstituti-
on, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlem-
mer eller anmode om bidrag.
Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor-
ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen
mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som in-
stitutionen har opstillet. Institutionen vil for eksempel kunne
leve op til denne del af bestemmelsen ved at tilbyde ung-
domsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat
tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en
gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et "ungdoms-
folkemøde" på institutionen en hverdag fra kl. 10-12 i kanti-
nen, hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille
en stand op.
Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende
ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår
ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø-
bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne på-
beråbe sig ret til at komme på institutionen uden institutio-
nens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retningslin-
jer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i oktober
hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter institu-
tionen i november, vil institutionen kunne henvise den på-
gældende ungdomsorganisation til at vente til arrangementet
i oktober det følgende år med efter anmodning at få adgang
til institutionen, medmindre andet fremgår af institutionens
retningslinjer eller – for organisationer, der er opstillingsbe-
rettigede i de pågældende valg – i tilfælde af folketingsvalg,
valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og
folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-
domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement
på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil
være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter
anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog
kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil
kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes,
eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste
dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand
på institutionen. Det står institutionerne frit for at vælge at
give adgang efter anmodning for ungdomsorganisationerne i
videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum,
hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det
i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen.
Såfremt ledelsen på et offentligt gymnasium eller et vok-
senuddannelsescenter afviser en anmodning om besøg fra
en samfundsengagerende ungdomsorganisation, vil ledelsen
som følge af forvaltningsloven have pligt til at angive en
begrundelse til ungdomsorganisationen for et eventuelt af-
slag på adgang. Begrundelsen vil skulle leve op til bl.a.
principperne om saglighed og lighed. Da der er tale om en
afgørelse i forvaltningsretlig forstand, finder reglerne om
partshøring anvendelse. Det vil desuden efter det foreslåede
være ledelsens pligt at oplyse den pågældende ungdomsor-
ganisation om, hvornår og hvordan den efter anmodning vil
kunne få adgang til institutionen.
Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skul-
le tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende
ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser”
udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskoler-
nes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og
Undervisningsministeriet.
7
Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre:
- at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i
rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan-
lægning, fx 10 dage før et arrangement.
- at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst
for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt
om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende
ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi-
ske beslutningsproces.
- at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis-
kriminerende budskaber er uacceptable.
- at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt.
- at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd-
de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement.
- at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio-
nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen
udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et
igangværende besøg afbrydes.
- frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
indeholder i dag ingen bestemmelser om ungdomsorganisa-
tioners adgang til at udøve oplysende virksomhed over for
eleverne på institutioner for forberedende grunduddannelse.
Institutioner for forberedende grunduddannelse er selve-
jende institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf.
§ 2, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grundud-
dannelse. Institutionerne skal som følge heraf udøve deres
virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige regler,
herunder bl.a. principperne om saglighed og lighed. Det føl-
ger bl.a. heraf, at væsentligt lige forhold skal behandles lige
i retlig henseende. Institutionerne må således ikke foretage
usaglig forskelsbehandling i deres behandling af henvendel-
ser fra ungdomsorganisationers om adgang til institutioner
for forberedende grunduddannelse.
Det foreslås, at indsætte et nyt kapitel efter kapitel 4, kapi-
tel 4 a, i lov om institutioner for forberedende grunduddan-
nelse, hvorefter samfundsengagerende ungdomsorganisatio-
ner efter anmodning har adgang til at udøve oplysende virk-
somhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang
hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg
til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeaf-
stemninger og i forbindelse med landsdækkende ungdoms-
valg. Institutionerne fastsætter og offentliggør retningslinjer
herom på institutionens hjemmeside.
Det foreslåede § 25 a, 1. pkt., vil have den virkning, at
samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod-
ning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over
for eleverne på institutionen minimum en gang hvert skoleår
samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil-
lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med
folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,
EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands-
dækkende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte
valghandlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke
retten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er
eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører.
Det foreslåede § 25 a, 2. pkt., vil have den virkning,
at institutionerne forpligtes til at fastsætte og offentliggøre
retningslinjer, der vil skulle sikre, at samfundsengagerende
ungdomsorganisationer har lige adgang til ungdomsuddan-
nelsesinstitutionen samt tydeliggøre hvilke ungdomsorgani-
sationer, der efter anmodning vil få adgang til at udøve
oplysende virksomhed over for eleverne på institutionerne,
og hvilke budskaber de må formidle. Endvidere vil retnings-
linjerne skulle sikre, at besøgene sker under hensyntagen til
de enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage-
rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung-
domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op-
byggede organisationer, hvor medlemmerne selv vælger de-
res ledelse, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke
modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg-
gende friheds- og menneskerettigheder. Ungdomsorganisati-
oner fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver
en tid skulle være omfattet af retten til efter anmodning at få
adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Definitionen er enslydende med formuleringen af folke-
oplysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål
eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati el-
ler grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke
kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysnings-
loven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13.
december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og
ligningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder
eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder). Af de specielle bemærkninger til
lovforslaget til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad
der ligger i formuleringen.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-
ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne
i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden-
de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn-
sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø-
get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende
ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt,
men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for-
kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på
lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En
organisation må dermed efter det foreslåede gerne give
kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke
med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være
pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke
være muligt for religiøse organisationer uden forudgående
anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på
8
straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati-
onen.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-
ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i
et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul-
le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung-
domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam-
fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de-
res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del
af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne,
vil skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod
med andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelt-
vis vil non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret
til efter anmodning at få adgang til en ungdomsuddannelses-
institution, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve
medlemmer eller anmode om bidrag.
Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor-
ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen
mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som
institutionen har opstillet. Institutionen vil fx kunne leve op
til denne del af bestemmelsen ved eksempelvis at tilbyde
ungdomsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat
tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en
gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et ”ungdoms-
folkemøde” på skolen en hverdag fra kl. 10-12 i kantinen,
hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en
stand op.
Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende
ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår
ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø-
bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne
påberåbe sig ret til at komme på institutionen uden institu-
tionens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retnings-
linjer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i ok-
tober hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter
institutionen i november, vil institutionen kunne henvise
den pågældende ungdomsorganisation til at vente til arran-
gementet i oktober det følgende år med efter anmodning
at få adgang til institutionen, medmindre andet fremgår af
institutionens retningslinjer eller i tilfælde af folketingsvalg,
valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og
folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-
domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement
på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil
være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter
anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog
kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil
kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes,
eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste
dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand
på institutionen. Det står institutionerne frit for at vælge at
give adgang efter anmodning for ungdomsorganisationerne i
videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum,
hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det
i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen.
Såfremt ledelsen på en institution for forberedende grund-
uddannelse afviser en anmodning om besøg fra en sam-
fundsengagerende ungdomsorganisation, vil ledelsen som
følge af forvaltningsloven skulle have pligt til at angive
en begrundelse til ungdomsorganisationen for et eventuelt
afslag på adgang. Begrundelsen vil skulle leve op til bl.a.
principperne om saglighed og lighed. Da der er tale om en
afgørelse i forvaltningsretlig forstand, finder reglerne om
partshøring anvendelse. Det vil desuden skulle være ledel-
sens pligt at oplyse den pågældende ungdomsorganisation
om, hvornår og hvordan den efter anmodning vil kunne få
adgang til institutionen.
Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skul-
le tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende
ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser”
udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskoler-
nes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og
Undervisningsministeriet.
Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre:
- at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i
rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan-
lægning, fx 10 dage før et arrangement.
- at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst
for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt
om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende
ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi-
ske beslutningsproces.
- at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis-
kriminerende budskaber er uacceptable.
- at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt.
- at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd-
de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement.
- at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio-
nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen
udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et
igangværende besøg afbrydes.
- frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse inde-
holder i dag ingen bestemmelser om ungdomsorganisatio-
ners adgang til at udøve oplysende virksomhed over for
eleverne på institutioner for erhvervsrettede uddannelser.
Efter § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse er institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der
tidligere var amtskommunale, eller som er resultatet af en
eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejende
uddannelsesinstitutioner, der tidligere var amtskommunale,
selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.
Det følger videre af § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, at institutioner, der forud for den
1. januar 2007 var godkendt efter § 1, stk. 1, kan beslutte
9
at være selvejende institutioner inden for den offentlige for-
valtning. Dette skal fremgå af institutionens vedtægt.
Institutioner for erhvervsrettede uddannelser, der er selve-
jende institutioner inden for den offentlige forvaltning, skal
udøve deres virksomhed inden for forvaltningslovens almin-
delige regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og
lighed. Det følger bl.a. heraf, at væsentligt lige forhold skal
behandles lige i retlig henseende. Institutionerne må således
ikke foretage usaglig forskelsbehandling i deres behandling
af henvendelser fra ungdomsorganisationers om adgang til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 37 d, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorefter
samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod-
ning har adgang til at udøve oplysende virksomhed over
for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår
samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbe-
styrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i
forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. Institutioner-
ne fastsætter og offentliggør retningslinjer herom på institu-
tionens hjemmeside.
Det foreslåede § 37 d, 1. pkt., vil have den virkning, at
samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod-
ning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over
for eleverne på institutionen minimum en gang hvert sko-
leår samt – for organisationer, der er eller repræsenterer
opstillingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse
med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser, regions-
råd, EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med lands-
dækkende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte
valghandlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke
retten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er
eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører.
Det foreslåede § 37 d, 2. pkt., vil have den virkning,
at institutionerne forpligtes til at fastsætte og offentliggøre
retningslinjer, der vil skulle sikre, at samfundsengagerende
ungdomsorganisationer har lige adgang til ungdomsuddan-
nelsesinstitutionen samt tydeliggøre hvilke ungdomsorgani-
sationer, der efter anmodning vil få adgang til at udøve op-
lysende virksomhed over for eleverne på institutionerne og
hvilke budskaber, de må formidle. Endvidere vil retningslin-
jerne skulle sikre, at besøgene sker under hensyntagen til de
enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage-
rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung-
domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op-
byggede organisationer, hvor medlemmerne selv vælger de-
res ledelse, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke
modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg-
gende friheds- og menneskerettigheder. Ungdomsorganisati-
oner fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver
en tid skulle være omfattet af retten til efter anmodning at få
adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Definitionen er enslydende med formuleringen af folke-
oplysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål
eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati el-
ler grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke
kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysnings-
loven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13.
december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og lig-
ningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller
underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder). Af de specielle bemærkninger i lov-
forslaget til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad der
ligger i formuleringen.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-
ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne
i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden-
de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn-
sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø-
get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende
ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt,
men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for-
kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på
lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En
organisation må dermed efter det foreslåede gerne give
kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke
med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være
pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke
være muligt for religiøse organisationer uden forudgående
anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på
straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati-
onen.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-
ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i
et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul-
le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung-
domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam-
fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de-
res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del
af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne, vil
skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med
andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelvis vil
non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til efter
anmodning at få adgang til en ungdomsuddannelsesinstituti-
on, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlem-
mer eller anmode om bidrag.
Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor-
ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen
mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som
institutionen har opstillet. Institutionen vil fx kunne leve op
til denne del af bestemmelsen ved eksempelvis at tilbyde
ungdomsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat
tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en
gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et ”ungdoms-
folkemøde” på skolen en hverdag fra kl. 10-12 i kantinen,
hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en
stand op.
Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende
ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår
10
ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø-
bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne på-
beråbe sig ret til at komme på institutionen uden institutio-
nens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retningslin-
jer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i oktober
hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter institu-
tionen i november, vil institutionen kunne henvise den på-
gældende ungdomsorganisation til at vente til arrangementet
i oktober det følgende år med efter anmodning at få adgang
til institutionen, medmindre andet fremgår af institutionens
retningslinjer eller – for organisationer, der er opstillingsbe-
rettigede i de pågældende valg – i tilfælde af folketingsvalg,
valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og
folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-
domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement
på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil
være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter
anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog
kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil
kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes,
eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste
dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand
på institutionen. Det står institutionerne frit for at vælge at
give adgang efter anmodning for ungdomsorganisationerne i
videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum,
hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det
i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen
Såfremt ledelsen på en offentlig institution for erhvervs-
rettede uddannelser afviser en anmodning om besøg fra
en samfundsengagerende ungdomsorganisation, vil ledelsen
som følge af forvaltningsloven have pligt til at angive en
begrundelse til ungdomsorganisationen for et eventuelt af-
slag på adgang. Begrundelsen vil skulle leve op til bl.a.
principperne om saglighed og lighed. Da der er tale om en
afgørelse i forvaltningsretlig forstand, finder reglerne om
partshøring anvendelse. Det vil desuden skulle være ledel-
sens pligt at oplyse den pågældende ungdomsorganisation
om, hvornår og hvordan den efter anmodning vil kunne få
adgang til institutionen.
Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skul-
le tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende
ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser”
udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskoler-
nes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og
Undervisningsministeriet.
Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre:
- at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i
rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan-
lægning, fx 10 dage før et arrangement.
- at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst
for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt
om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende
ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi-
ske beslutningsproces.
- at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis-
kriminerende budskaber er uacceptable.
- at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt.
- at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd-
de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement.
- at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio-
nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen
udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et
igangværende besøg afbrydes.
- frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
indeholder i dag ingen bestemmelser om ungdomsorganisa-
tioners adgang til at udøve oplysende virksomhed over for
eleverne på private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser, at skolen eller kurset skal være
en selvejende institution. Skoler og kurser, som ved lovens
ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde
deres status, jf. lovens § 33.
Af § 17, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasia-
le uddannelser følger det, at der ydes tilskud til skoler eller
kurser, som opfylder en række betingelser, herunder bl.a. om
årselevtal, løn- og ansættelsesvilkår, bestyrelsens habilitet
og skolen eller kursets indtægter.
Det foreslås at indsætte et nyt § 17, stk. 1, nr. 4, i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorefter
det vil blive en tilskudsbetingelse, at samfundsengagerende
ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til at
udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutio-
nerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med
folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,
EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands-
dækkende ungdomsvalg. Institutionerne fastsætter og offent-
liggør retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.
Det foreslåede § 17, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., vil have den
virkning, at tilskud til private institutioner for gymnasiale
uddannelser bliver betinget af, at det bliver gjort muligt for
samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod-
ning at få adgang til at udøve oplysende virksomhed overfor
eleverne på institutionen minimum en gang hvert skoleår
samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil-
lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med
folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,
EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med landsdæk-
kende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte valg-
handlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke ret-
ten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er
eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører.
Det foreslåede § 17, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., vil have den virk-
ning, at det bliver en tilskudsbetingelse, at institutionerne
fastsætter og offentliggør retningslinjer, der vil skulle sikre,
at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har lige ad-
11
gang til ungdomsuddannelsesinstitutionen samt tydeliggøre
hvilke ungdomsorganisationer, der efter anmodning vil få
adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne
på institutionerne og hvilke budskaber, de må formidle. End-
videre vil retningslinjerne skulle sikre, at besøgene sker
under hensyntagen til de enkelte institutioners undervisning
og øvrige aktiviteter.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage-
rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung-
domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op-
byggede organisationer, etableret af unge, hvis formål eller
adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Ungdoms-
organisationer fra opstillingsberettigede partier i Danmark
vil til hver en tid skulle være omfattet af retten til efter
anmodning at få adgang til ungdomsuddannelsesinstitutio-
nerne.
Definitionen er enslydende med formuleringen af folke-
oplysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål
eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati el-
ler grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke
kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysnings-
loven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13.
december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og lig-
ningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller
underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder). Af de specielle bemærkninger i lov-
forslaget til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad der
ligger i formuleringen.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-
ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne
i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden-
de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn-
sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø-
get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende
ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt,
men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for-
kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på
lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En
organisation må dermed efter det foreslåede gerne give
kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke
med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være
pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke
være muligt for religiøse organisationer uden forudgående
anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på
straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati-
onen.
Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få
adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-
ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i
et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul-
le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung-
domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam-
fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de-
res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del
af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne, vil
skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med
andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelvis vil
non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til efter
anmodning at få adgang til en ungdomsinstitution, såfremt
de ikke ved besøget forsøger at hverve medlemmer eller
anmode om bidrag.
Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor-
ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen
mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som
institutionen har opstillet. Institutionen vil fx kunne leve op
til denne del af bestemmelsen ved eksempelvis at tilbyde
ungdomsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat
tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en
gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et ”ungdoms-
folkemøde” på skolen en hverdag fra kl. 10-12 i kantinen,
hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en
stand op.
Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende
ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår
ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø-
bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne
påberåbe sig ret til at komme på institutionen uden institu-
tionens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retnings-
linjer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i ok-
tober hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter
institutionen i november, vil institutionen kunne henvise
den pågældende ungdomsorganisation til at vente til arran-
gementet i oktober det følgende år med efter anmodning
at få adgang til institutionen, medmindre andet fremgår af
institutionens retningslinjer eller i tilfælde af folketingsvalg,
valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og
folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-
domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement
på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil
være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter
anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog
kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil
kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes,
eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste
dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand
på institutionen. Hvis der forekommer en sådan undskylde-
lig omstændighed, der gør, at et arrangement bliver udskudt,
vil det ikke få tilskudsmæssige konsekvenser. Det står insti-
tutionerne frit for at vælge at give adgang efter anmodning
for ungdomsorganisationerne i videre omfang end det ved
lovforslaget fastsatte minimum, hvis det vurderes at være
sagligt og hensigtsmæssigt, og det i øvrigt ikke forstyrrer
undervisningen
Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skulle
tage udgangspunkt i ”kodeks for samfundsengagerende ung-
domsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser”.
Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre:
- at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i
rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan-
lægning, fx 10 dage før et arrangement.
12
- at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst
for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt
om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende
ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi-
ske beslutningsproces.
- at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis-
kriminerende budskaber er uacceptable.
- at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt.
- at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd-
de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement.
- at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio-
nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen
udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et
igangværende besøg afbrydes.
- frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke vil gælde
for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret,
ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan
sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordning.
13
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1182 af 17. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 880 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 62 b indsættes:
Ȥ 62 c. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer
har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk-
somhed over for eleverne på institutionerne mindst en
gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg,
valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og
folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-
domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres
retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.«
§ 2
I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Ungdomsorganisationers adgang til institutionerne
§ 25 a. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer har
efter anmodning adgang til at udøve oplysende virksomhed
over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert
skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kom-
munalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemnin-
ger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. In-
stitutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer
herom på institutionens hjemmeside.«
§ 3
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022, som ændret
ved § 2 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 37 c indsættes:
Ȥ 37 d. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer
har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk-
somhed over for eleverne på institutionerne mindst en
gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg,
valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og
folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-
domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres
retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.«
14
§ 4
I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1183 af 17. august 2022, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 17. ---
1) ---
2) ---
3) ---
4) Skolen eller kurset skal have andre indtægter end stats-
tilskuddene. Børne- og undervisningsministeren kan fastsæt-
te regler herom, herunder om opkrævning af fuld deltager-
betaling for kursister med en videregående uddannelse på
hf-enkeltfag samt om tilmelding til disse uddannelser. Ved
fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxa-
metertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling. På de
årlige finanslove fastsættes en minimumsgrænse for egen-
dækningen.
1. I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Samfundsengagerende ungdomsorganisationer skal ef-
ter anmodning have adgang til at udøve oplysende virk-
somhed over for eleverne på institutionerne mindst en
gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg,
valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og
folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-
domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres
retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
15