Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)

Tilhører sager:

Aktører:


    DA983

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/lovforslag/l28/20221_l28_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)
    Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om
    institutioner for almengymnasiale uddannelser og
    almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
    forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for
    erhvervsrettet uddannelse og lov om private institutioner for
    gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang
    på ungdomsuddannelsesinstitutioner)
    (Lovforslag nr. L 28)
    Ungdomsuddannelserne er en vigtig arena, når det gælder
    om at skabe en demokratisk kultur hos unge og motivere
    de unge til deltagelse i demokratiet. Et element i at styr-
    ke en nærværende, åben og demokratisk debat blandt de
    unge på ungdomsuddannelsesinstitutionerne er at sikre, at
    sam-fundsengagerende ungdomsorganisationer har gode ad-
    gangsvilkår til uddannelsesstederne. For at skabe en mang-
    foldig og alsidig debat er det desuden vigtigt, at organisatio-
    nerne sikres lige adgang til de enkelte institutioner.
    Det foreslås derfor at give samfundsengagerende ung-
    domsorganisationer ret til efter anmodning at få adgang til
    at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på ung-
    domsuddannelsesinstitutioner mindst en gang hvert skoleår
    samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbe-
    styrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i
    forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. Institutioner-
    ne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer herom på
    institutionens hjemmeside.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2022-23
    Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/17847
    DA000983