Fremsat den 5. oktober 2022 af transportministeren (Trine Bramsen)

Fremsat den 5. oktober 2022 af transportministeren (Trine Bramsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om private fællesveje
(Etablering af en tilladelsesordning for kabler m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet i private fællesveje på landet)
§ 1
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234
af 4. november 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21.
februar 2017, lov nr. 2082 af 21. december 2021 og lov nr.
480 af 26. april 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 ændres »§§ 11-24« til: »§§ 11-24 b«.
2. Efter kapitel 7 indsættes i afsnit II:
»Kapitel 7 a
Gravearbejder m.m. i forbindelse med kabler for
elektroniske kommunikationsnet
§ 24 a. Kan der ikke opnås enighed mellem vejarealets
ejer og ledningsejer om vilkårene for placering af kabler til
brug for elektroniske kommunikationsnet i det areal, der er
taget i brug for en privat fællesvej eller privat fællessti, kan
kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til, at de omhandle-
de kabler og eventuelt tilbehør placeres i den private fælles-
vej eller den private fællessti til forsyning af tilgrænsende
eller nærliggende ejendomme på gæsteprincippets vilkår, jf.
§ 70.
Stk. 2. En ansøgning kan tidligst indgives til kommunal-
bestyrelsen, når det kan sandsynliggøres, at der ikke er enig-
hed og heller ikke udsigt til enighed, eller når arealejeren
ikke har besvaret ledningsejerens anmodning senest 2 måne-
der efter modtagelse af anmodningen, medmindre særlige
årsager gør sig gældende.
Stk. 3. § 70 a finder anvendelse ved en ansøgning efter
dette kapitel. Endvidere finder §§ 74-76 i lov om offentlige
veje m.v. tilsvarende anvendelse i forbindelse med ansøg-
ningen og tilladelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal betinge en tilladelse
efter stk. 1 af, at ledningsejeren
1) yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel
skade ved anbringelse eller tilstedeværelse samt ved
eftersyn og istandsættelse af de omhandlede kabler og
eventuelt tilbehør,
2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde og
3) skriftligt underretter kommunen om, at retableringsar-
bejderne er gennemført.
Stk. 5. Arbejder på kabler m.v. skal ske med mindst 3
ugers varsel. Ledningsejeren kan dog udføre uopsættelige
reparationer af de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør
uden underretning af vejarealets ejer.
Stk. 6. Grundejerne kan ikke modsætte sig udførelsen af
arbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter stk. 1, og
varslede arbejder eller uopsættelige reparationer efter stk. 5.
§ 24 b. Ledningsejeren skal tinglyse en ledningsdeklarati-
on om anlæggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller
stiarealet. Ledningsdeklarationen kan tinglyses uden areale-
jerens samtykke.
Stk. 2. Ledningsejeren afholder udgifterne til tinglysning
efter stk. 1. Ledningsejeren afholder endvidere udgifterne i
forbindelse med en aflysning af en ledningsdeklaration som
nævnt i stk. 1.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslag nr. L 19 Folketinget 2022-23
Transportmin., j.nr. 2021-1120
DG000507
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
Som et led i aftale af 21. december 2021 om ”En mar-
kedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået mellem
regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socia-
listisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternati-
vet indgår et initiativ om, at der indføres bedre graveadgang
på private fællesveje.
I modsætning til de særlige regler om private fællesveje i
byer og bymæssige områder i afsnit III i lov om private
fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november
2015, indeholder de særlige bestemmelser i lov om private
fællesveje på landet, lovens afsnit II, ikke bestemmelser om,
at kommunalbestyrelsen som vejmyndighed for de private
fællesveje kan bestemme, at der skal placeres anden infra-
struktur i de private fællesveje på landet.
Placeringen af denne anden type infrastruktur sker således
på grundlag af aftaler mellem de respektive ledningsejere og
ejeren af det areal, hvori infrastrukturen ønskes placeret.
For så vidt angår en række ledningstyper findes landsaftaler
indgået mellem ledningsejerne og landbrugsorganisationer-
ne.
Det er Transportministeriets opfattelse, at disse landsaftaler
ikke har kunnet løse op for en række vanskelige forhand-
lingssituationer vedrørende etablering af bredbånd m.m.,
hvilket har medført, at en række husstande på landet ikke
har kunnet serviceres med bredbånd og lignende og der-
med har vanskeliggjort beboernes muligheder for at arbejde
hjemmefra eller deltage i digital undervisning.
Med henblik på at understøtte den generelle digitalisering
af det danske samfund finder Transportministeriet, at der
bør indsættes en bestemmelse i lov om private fællesveje,
således at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der kan
etableres kabler til elektroniske kommunikationsnet i de
ibrugtagne vejarealer for private fællesveje eller private fæl-
lesstier på landet.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Gældende ret
Ved private fællesveje forstås i henhold til § 10, nr. 3, i lov
om private fællesveje (herefter privatvejsloven) veje, gader,
broer eller pladser, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og
som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den
ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene
ikke har samme ejer.
Ved private fællesstier forstås i henhold til privatvejslovens
§ 10, nr. 4, et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt
gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer
som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som
færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme
ejer.
Udgangspunktet i privatvejsloven er, at lovens bestemmelser
om private fællesveje tilsvarende finder anvendelse på pri-
vate fællesstier. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2.
I privatvejsloven sondres mellem private fællesveje på lan-
det og private fællesveje i byer og bymæssige områder.
De private fællesveje i byer og bymæssige områder admi-
nistreres efter lovens byregler i §§ 25-86. De er nærmere
geografisk afgrænset i lovens § 3, stk. 1, som private fælles-
veje i Københavns Kommune og i områder, der efter regler-
ne i lov om planlægning er beliggende i byzone eller som-
merhusområde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere med
hjemmel i privatvejslovens § 3, stk. 2, bestemme, at private
fællesveje i nærmere afgrænsede områder i landzone skal
administreres efter lovens byregler, når disse områder har
en bymæssig karakter eller er planlagt hertil. Sidstnævnte
bestemmelse finder således anvendelse på private fællesveje
i en række landsbyer.
Private fællesveje, der ikke er omfattet af overnævnte geo-
grafiske afgrænsning, administreres i henhold til privatvejs-
lovens § 4 som private fællesveje på landet, dvs. efter lovens
afsnit II, §§ 11-24.
Modsat bestemmelserne i lovens §§ 67-70 c, hvorefter op-
gravning og etablering m.v. af ledninger i private fællesveje
og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder
kræver vejmyndighedens tilladelse, som grundejerne ikke
kan modsætte sig, findes der ikke bestemmelser i lovens
afsnit II om private fællesveje på landet, hvorefter vejmyn-
digheden kan eller skal meddele tilladelse til etablering af
anden infrastruktur i de private fællesveje på landet.
Her beror placeringen af ledninger m.v. på privatretlige afta-
ler mellem vejarealets ejer og de respektive ledningsejere.
For så vidt angår en række ledningstyper er området delvist
reguleret i de såkaldte landsaftaler mellem landbrugsorgani-
sationerne og ledningsejerne. Med hensyn til den konkrete
problemstilling foreligger således aktuelt Landsaftalen om
el- og fiberanlæg i landbrugsjord 2022, indgået mellem SE-
GES (Landbrug & Fødevarer) og Dansk Energi (nu en del af
Green Power Denmark) samt Energinet.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan i medfør af
§ 9 n, stk. 1, nr. 5, jf. § 9 m, stk. 1, nr. 9, jf. § 9 j, stk. 2, i lov
om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur
på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 845 af 21. august 2019 (herefter graveloven), bestemme,
at ejeren af en ejendom skal give adgang til etablering af
2
et højhastighedsnet til elektronisk kommunikationsnet frem
til en bygnings adgangspunkt. Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur kan samtidig hermed fastsætte eventuelle
vilkår og betingelser, herunder eventuel pris m.v. Denne
bestemmelse har så vidt Transportministeriet er orienteret
kun været anvendt én gang til at placere ledninger i private
veje og private fællesveje på landet.
2.2. Transportministeriets overvejelser
Det er Transportministeriets opfattelse, at der indimellem
opstår vanskelige forhandlingssituationer vedrørende etable-
ring af bredbånd m.m., hvilket har medført, at en række
husstande på landet ikke har kunnet serviceres med bred-
bånd og lignende og dermed har vanskeliggjort beboernes
muligheder for at arbejde hjemmefra eller deltage i digital
undervisning.
Med henblik på at understøtte den generelle digitalisering
af det danske samfund finder Transportministeriet, at der
bør indsættes en bestemmelse i lov om private fællesveje,
således at kommunalbestyrelsen som vejmyndighed for de
private fællesveje og fællesstier på landet kan bestemme, at
der kan etableres kabler til elektroniske kommunikationsnet
i ibrugtagne vejarealer.
I lighed med forholdene for boliger langs med offentlige ve-
je og private fællesveje i byer og bymæssige områder finder
Transportministeriet, at den omhandlede type infrastruktur
mest hensigtsmæssigt placeres i vejarealerne. Det er Trans-
portministeriets vurdering, at tungtvejende samfundsøkono-
miske hensyn, herunder ønsket om så vidt muligt at fjerne
forhindringer for deltagelse i samfundslivet og arbejdsmar-
kedet for befolkningen bosiddende i landdistrikterne, taler
for, at der indføres en smidig problemløsning i vejlovgivnin-
gen for denne type infrastruktur.
2.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget til ny § 24 a i privatvejsloven udstyres kom-
munalbestyrelsen med en hjemmel til at løse problemet med
fremføring i den omhandlede infrastruktur, i de tilfælde hvor
det ikke har været muligt at opnå en aftale om etableringen
og vilkårene herfor.
Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at træffe bestem-
melse efter den foreslåede § 24 a. Kommunalbestyrelsens
afgørelse af en ansøgningssag vil således også kunne være
at henvise parterne, herunder modtageren af den ønskede
infrastruktur, til at genoptage forhandlingerne, hvor dette ef-
ter kommunalbestyrelsens vurdering vil være mest hensigts-
mæssigt.
Hvis kommunalbestyrelsen vælger at meddele tilladelse til,
at kabler m.v. til elektroniske kommunikationsnet anbringes
i arealer, der er taget i brug som privat fællesvej på landet,
indeholder forslagene til ny § 24 a og ny § 24 b bestem-
melser, der skal sikre, dels at arealejeren og de vedligehol-
delsespligtige grundejere ikke lider tab ved placeringen af
denne infrastruktur i vejen, dels at ledningsejerens interesse
i at beskytte sin ledning kan varetages.
Med henblik på at sikre, at den brede politiske aftale af 21.
december 2021 kan realiseres, foreslås det, at bestemmelsen
ikke begrænses til kabelføring m.v. til kontaktpunkter på
vejberettigede ejendomme, men at den finder anvendelse på
tilgrænsende og nærliggende ejendomme.
Transportministeriet har i denne forbindelse lagt vægt på
såvel økonomiske som drifts- og forsyningsmæssige hensyn,
at ordningen må antages at indebære færre potentielle sager
hos kommunalbestyrelsen, samt at de vedligeholdelsespligti-
ge grundejere ikke ses at lide et tab ved etablering, tilsyn
og andre arbejder på kabler m.v. henset til de foreslåede
erstatningsbestemmelser. Transportministeriet har endvidere
noteret sig, at det efter bestemmelsen i gravelovens § 9
j, stk. 2, allerede i dag er muligt at sikre, at kabler m.v.
til brug for elektroniske kommunikationsnet kan føres ad
privat ejendom, og dermed også privat fællesvej, frem til
nærliggende ejendomme.
3. Konsekvenser for FNs klimamål
En fortsat udrulning af højhastighedsnet til elektronisk kom-
munikation understøtter den fremadrettede indsats i forlæn-
gelse af delmålene 8.1 og 8.2 – en højere økonomisk pro-
duktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering
og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værdi-
tilførsel og arbejdskraftintensive sektorer, samt fremme af
udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive akti-
viteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og
innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling
af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a.
adgang til finansielle tjenesteydelser.
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Som omtalt under punkt 2.2., er det Transportministeriets
vurdering, at den manglende hjemmel for kommunalbesty-
relsen i de gældende regler for private fællesveje på landet
til at meddele tilladelser til etablering m.v. af kabler til brug
for elektroniske kommunikationsnet kan forsinke udrulnin-
gen af denne type infrastruktur i landdistrikterne.
Kabler m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet
spiller og forventes i de nærmeste mange år at spille en
stadig større rolle for borgernes muligheder for at kommu-
nikere med myndigheder og sociale netværk, modtage infor-
mation i form af radio og fjernsyn, deltage i samfundsdebat-
ten og bidrage til, at beboere i landdistrikterne kan deltage
aktivt i undervisningstilbud og arbejdslivet, der kan udføres
fra bopælen.
Forslaget kan således bidrage til en opbremsning i affolknin-
gen af landdistrikterne af økonomiske, arbejds- og uddan-
nelsesmæssige grunde.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3
Det er vanskeligt at estimere de direkte samfundsøkonomi-
ske konsekvenser af forslaget. Forslaget må, i det omfang
det bidrager positivt til udrulningen af elektroniske kommu-
nikationsnet i de tyndere befolkede dele af landet, antages
at smidiggøre en række administrative processer i samfunds-
livet, idet kommunalbestyrelserne vil få hjemmel til at be-
stemme, at udrulningen kan ske, selvom en grundejer måtte
modsætte sig dette. Det vurderes herudover også at kunne
bidrage til en opbremsning af affolkningen af landdistrikter-
ne samt at forbedre den danske konkurrenceevne inden for
videns- og informationstunge sektorer.
For så vidt angår kommunerne vil en vedtagelse af forslaget
isoleret set medføre negative implementeringskonsekvenser
for kommunerne. I og med at kommunerne ville skulle tage
stilling til en type ansøgninger, som de før har kunnet afvise,
vil der være tale om nye, ressourcekrævende administrative
opgaver. Omvendt vil forslaget kunne bidrage til, at kom-
munerne fastholder et godt beskatningsgrundlag og bremser
affolkningen af landdistrikterne.
En række usikkerhedsmomenter gør det vanskeligt at give et
kvalitativt estimat over forslagets økonomiske konsekvenser
for kommunerne. Der foreligger ikke valide oplysninger om
længden af færdselsarealer i landzone, som er taget i brug
som private fællesveje. Det er endvidere usikkert, hvor stor
en del af dette vejnet, det foreliggende forslag er relevant
for, i og med at ikke alle private fællesveje på landet har
beboelse eller lignende, der potentielt ønskes forsynet med
elektroniske kommunikationsnet. Der foreligger endvidere
ikke valide oplysninger om, i hvor mange tilfælde det ikke
lykkes at indgå aftaler, ligesom det er usikkert hvilke konse-
kvenser eksistensen af en bestemmelse som den foreslåede §
24 a vil have for lysten og viljen til at indgå aftaler.
Det er intentionen, at der med hjemmel i privatvejslovens §
89, stk. 2, vil blive fastsat regler, som skal give kommunal-
bestyrelsen hjemmel til at kræve et gebyr, som kan dække
omkostningerne ved behandlingen af en ansøgning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have negative økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Da der ikke foreligger oplysninger om erstatnings- og kom-
pensationsniveauet i aftalerne mellem vejejeren og lednings-
ejeren, vil et foreløbigt optimistisk estimat være, at forslaget
til ny § 24 a vil have positive økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, idet mulighederne for at udrulle kablerne
i et konkurrencepræget marked fastholdes. Endvidere må
den afsmittende virkning i form af mere effektive hjemme-
arbejdspladser også antages at have positive virkninger for
erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes at understøtte de 5 principper for agil
erhvervslovgivning.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Spørgsmålet om etablering af ledninger, her kabler til
elektroniske kommunikationsnet, er først og fremmest et
mellemværende mellem vejarealets ejer og ledningseje-
ren. Modtageren af den omhandlede infrastruktur vil ikke
altid være direkte part i aftalen.
For vejarealets ejer kan forslaget til § 24 a i privatvejsloven
indebære, at dennes forhandlingsposition svækkes, i og med
at kommunalbestyrelsen ville kunne meddele den tilladelse,
som arealejeren ikke vil meddele.
For slutbrugeren, ejeren af den ejendom, der forsynes med
forbindelsen til et elektronisk kommunikationsnet, vil for-
slaget indebære en større sikkerhed for, at pågældende kan
få tilgang til elektroniske kommunikationsnet fra sin bolig
og friere kunne vælge leverandøren af ydelsen.
8. Klimamæssige konsekvenser
En bedre sikring af, at der kan arbejdes hjemmefra ved
hjælp af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, må
antages at bidrage til en mindre CO2-belastning og dermed
bidrage positivt til bestræbelserne på at begrænse klimabe-
lastningen.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes at være med til at understøtte
målsætningen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/61/EU af 15. maj 2012 om foranstaltninger for at redu-
cere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til
elektronisk kommunikation.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2022
til den 17. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Atea A/S, Beredskabsstyrelsen, Bolignet A/S, Center
for Beredskabskommunikation (CFB), Danish Cable Pro-
tection Commitee DKCPC, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Industri (DI - Byggeri), Dansk
IT (DIT), Dansk Ledningsejerforum, Dansk Live, Dansk
Metal, Dansk Net A/S, Dansk Vejforening, Danske Advo-
kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Den danske Landinspektørforening, DI Digital, Energinet,
Fagligt Fælles Forbund (3F), Fibia Forbrugerombudsman-
den, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Greenpower
Denmark, IT-Branchen, KL, Landbrug & Fødevarer, Land-
4
distrikternes Fællesråd, NRGi, Parcelhusejernes Landsfor-
ening, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radius,
Sammenslutning af Danske Småøer, SEAS-NVE, SEGES,
Stofa A/S, TDC Net A/S, Tekniq, Teleindustrien, Telenor
A/S og Telia Danmark A/S.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/min-
dreudgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Beskedne merudgifter til administration.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Potentiel positive økonomiske
konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen I det omfang erhvervet gør brug af bestem-
melsen, vil det medføre, at der skal indsen-
des en ansøgning til kommunalbestyrelsen.
Den afsmittende virkning i form af mulig-
heden for mere effektive hjemmearbejds-
pladser antages at have positive virkninger
for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser En bedre sikring af, at der kan
arbejdes hjemmefra ved hjælp
af højhastighedsnet til elektro-
nisk kommunikation, må anta-
ges at bidrage til en mindre
CO2-belastning og dermed bi-
drage positivt til bestræbelserne
på at begrænse klimabelastnin-
gen.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes at være med til at understøtte målsætningen i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2012 om foranstalt-
ninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til
elektronisk kommunikation.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af privatvejslovens § 4, at reglerne i §§ 11-24
finder anvendelse på de private fællesveje i landzone, jf. lov
om planlægning, der ikke er omfattet af § 3, stk. 1 og 2.
Det foreslås i § 4, at henvisningen ændres fra ”§§ 11-24” til
”§§ 11-24 b”.
Forslaget til ændring af affattelsen af § 4 er en konsekvens-
rettelse af lovforslagets § 1, nr. 2, således at der i § 4
henvises til alle bestemmelser i privatvejsloven vedrørende
private fællesveje på landet.
Til nr. 2
Ved private fællesveje forstås i henhold til § 10, nr. 3, i
privatvejsloven, veje, gader, broer eller pladser, der ikke er
5
en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal
for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet
ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.
Ved private fællesstier forstås i henhold til privatvejslovens
§ 10, nr. 4, færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gåen-
de, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som
færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som
færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme
ejer.
Udgangspunktet i privatvejsloven er, at lovens bestemmelser
om private fællesveje finder tilsvarende anvendelse på pri-
vate fællesstier. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2.
I privatvejsloven sondres mellem private fællesveje på lan-
det og private fællesveje i byer og bymæssige områder.
De private fællesveje i byer og bymæssige områder admi-
nistreres efter lovens byregler, §§ 25-86. De er nærmere
geografisk afgrænset i lovens § 3, stk. 1, som private fælles-
veje i Københavns Kommune og i områder, der efter regler-
ne i lov om planlægning er beliggende i byzone eller som-
merhusområde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere med
hjemmel i privatvejslovens § 3, stk. 2, bestemme, at private
fællesveje i nærmere afgrænsede områder i landzone skal
administreres efter lovens byregler, når disse områder har
en bymæssig karakter eller er planlagt hertil. Sidstnævnte
bestemmelse finder således anvendelse på private fællesveje
i en række landsbyer.
Private fællesveje, der ikke er omfattet af ovennævnte geo-
grafiske afgrænsning, administreres i henhold til privatvejs-
lovens § 4 som private fællesveje på landet, dvs. efter lovens
afsnit II, §§ 11-24.
For så vidt angår private fællesveje i byer og bymæssige
områder indeholder privatvejsloven i §§ 67-70 c særlige be-
stemmelser om opgravning m.m. af vejarealet og etablering
m.v. af ledninger og deres tilbehør i private fællesveje og
private fællesstier. Det kræver kommunalbestyrelsens tilla-
delse, hvis en ledningsejer ønsker at placere ledninger m.m.
i en privat fællesvej, og grundejerne kan ikke modsætte sig,
at en tilladelse udnyttes. Til gengæld skal vejmyndigheden i
forbindelse med fastsættelsen af vilkår for sin tilladelse også
varetage de vedligeholdelsesforpligtede grundejeres interes-
ser bedst muligt. Bestemmelsen i § 67 om gravetilladelser
henviser til bestemmelserne i §§ 73-76 i lov nr. 1520 af
27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved
lov nr. 1895 af 29. december 2015, lov nr. 658 af 8. juni
2016, ved § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, lov nr.
2082 af 21. december 2020, lov nr. 434 af 16. marts 2021
og ved § 19 i lov nr. 412 af 4. april 2022 (vejloven). Heraf
fremgår bl.a., at ledningsejeren skal have afsøgt eventuelle
koordinationsmuligheder mellem sit planlagte gravearbejde
og andre mulige gravearbejder i vejarealet, jf. § 74, ligesom
vejmyndigheden kan fastsætte relevante, saglige og propor-
tionale vilkår, jf. § 76, for sin tilladelse.
Der findes ikke bestemmelser for de private fællesveje på
landet, der svarer til disse bestemmelser.
Her beror placeringen af ledninger m.v. på privatretlige afta-
ler mellem vejarealets ejer og de respektive ledningsejere.
Det foreslås i § 24 a, stk. 1, at kan der ikke opnås enighed
mellem vejarealets ejer og ledningsejer om vilkårene for
placering af kabler til brug for elektroniske kommunikati-
onsnet i det areal, der er taget i brug for en privat fællesvej
eller privat fællessti, kan kommunalbestyrelsen meddele til-
ladelse til, at de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør
placeres i den private fællesvej eller den private fællessti til
forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme på
gæsteprincippets vilkår, jf. § 70.
Elektroniske kommunikationsnet skal forstås i overensstem-
melse med definitionen i § 2, stk. 4, i lovbekendtgørelse
955 af 17. juni 2022 om elektroniske kommunikationsnet og
–tjenester (herefter teleloven), hvoraf det følger, at det om-
fatter: Transmissionssystemer, uanset om de bygger på en
permanent infrastruktur eller centraliseret administrationska-
pacitet, og, hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsud-
styr og andre ressourcer, herunder net-elementer, der ikke er
aktive, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp
af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre
elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede
fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet)
og mobilnet, elkabelsystemer, i det omfang de anvendes til
transmission af signaler, net, som anvendes til radio- og tv.
Forslaget til ny § 24 a, stk. 1, adskiller sig på to henseender
markant fra de gældende regler i §§ 67 til 70 c.
For det første vil kommunalbestyrelsen ikke altid skulle
træffe afgørelse/meddele tilladelse i sager efter den foreslå-
ede § 24 a, således som tilfældet er for private fællesveje
i byer og bymæssige områder. Det teoretiske og praktiske
udgangspunkt er, at kommunalbestyrelsen og dermed forsla-
get til ny § 24 a, stk. 1, først vil komme i spil, når en af
aftaleparterne, formentlig oftest ledningsejeren, retter hen-
vendelse til kommunen og forelægger den sammenbrudte
forhandlingssituation.
For det andet vil forslaget i § 24 a, stk. 1, kun finde anven-
delse på et areal, der er taget i brug som privat fællesvej. Det
vil sige, at kommunalbestyrelsen modsat bestemmelsen i
lovens § 69 om ledninger m.v. i arealer, der er udlagt til brug
for (senere) private fællesveje, ikke kan træffe beslutninger
om de arealer, der blot henligger som en reservation til sene-
re brug som privat fællesvej eller privat fællessti på landet.
En eventuel tilladelse fra kommunalbestyrelsen til at etable-
re m.m. kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet
skal efter forslaget meddeles på gæsteprincippets vilkår, jf.
det lovfæstede gæsteprincip i privatvejslovens § 70, for såle-
des grundlæggende at respektere vejejerens ejendomsret. En
eventuel fravigelse af gæsteprincippet vil kunne aftales sam-
tidigt eller efterfølgende mellem arealets ejer og ledningse-
jeren.
6
Forslaget adskiller sig også på et andet punkt fra det almin-
delige udgangspunkt vedrørende vejmyndighedens admini-
stration af private fællesveje på landet.
Private fællesveje på landet skal først og fremmest tjene
som færdselsareal for ejerne af de vejberettigede ejendom-
me, og vejmyndigheden kan med få undtagelser ikke ind-
drage hensynet til andre brugere af vejen, når den træffer
afgørelser efter privatvejslovens regler i lovens afsnit II.
Med henblik på at sikre, at den brede politiske aftale af 21.
december 2021 kan realiseres, foreslås det, at bestemmelsen
ikke begrænses til kabelføring m.v. til kontaktpunkter på
vejberettigede ejendomme, men at den finder anvendelse på
tilgrænsende og nærliggende ejendomme.
Det foreslås i § 24 a, stk. 2, at en ansøgning tidligst kan ind-
gives til kommunalbestyrelsen, når det kan sandsynliggøres,
at der ikke er enighed og heller ikke udsigt til enighed, eller
når arealejeren ikke har besvaret ledningsejerens anmodning
senest 2 måneder efter modtagelse af anmodningen, med-
mindre særlige årsager gør sig gældende.
Konstateringen af eller dokumentationen for, at der har
være en forudgående dialog, og at der ikke har kunnet op-
nås enighed mellem arealejeren og ledningsejeren, vil efter
Transportministeriets vurdering f.eks. kunne dokumenteres
eller sandsynliggøres af ledningsejeren ved fremlæggelse af
skriftlige henvendelser, der ikke er besvaret eller er afslået,
ved fremlæggelse af mailkorrespondance m.v.
Skulle en grundejer omgående afvise en anmodning fra en
ledningsejer på sådan vis, at der ikke kan forventes opnået
enighed, kan ledningsejeren omgående anmode vejmyndig-
heden om en tilladelse. I den situation vil ledningsejeren
ikke skulle afvente 2 måneder før en ansøgning kan sendes
til vejmyndigheden. Det afgørende er, at ledningsejeren på
almindelig privatretligt grundlag har forsøgt at indgå en af-
tale med vejejeren.
I forhold til spørgsmålet om fravigelsen af fristen på 2 må-
neder på grund af særlige årsager gør sig gældende, vil dette
bero på en konkret vurdering. Der er tale om en undtagelse
til hovedreglen, som derfor også medfører, at der skal ligge
tungtvejende grunde til, at en grundejer ikke har reageret
inden for 2 måneder. Et eksempel herpå vil kunne være en
længerevarende indlæggelse på grund af et sygdomsforløb.
Det foreslås i 24 a, stk. 3, 1. pkt., at § 70 a finder anvendelse
ved en ansøgning efter dette kapitel.
Det følger af § 70 a, stk. 1, i privatvejsloven, at en ansøg-
ning efter § 66, stk. 1, og §§ 67-69 skal indgives til kommu-
nalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som
kommunen stiller til rådighed.
Forslaget vil indebære, at ansøgninger om tilladelse efter
stk. 1 fortrinsvis indgives digitalt til kommunalbestyrelsen i
overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 70 a.
Det foreslås i 24 a, stk. 3, 2. pkt., at §§ 74-76 i lov om
offentlige veje m.v. Endvidere finder tilsvarende anvendelse
i forbindelse med ansøgningen og tilladelsen.
§ 74 i lov om offentlige veje m.v., indeholder en pligt til,
at den, der planlægger at ansøge om tilladelse til at foretage
forandringer på et vejareal, så tidligt som muligt skal drøfte
det planlagte arbejde med andre graveaktører med henblik
på at undersøge, om flere gravearbejder kan koordineres.
Det følger af § 75 i lov om offentlige veje m.v., at en ansøg-
ning skal indeholde oplysning om resultatet af de drøftelser
og undersøgelser, som fremgår af § 74.
I § 76, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v., fremgår det,
at vejmyndigheden kan lade tilladelser være betinget af vil-
kår. I § 76, stk. 2, er opregnet, hvad der bl.a. kan fastsættes
vilkår om.
Forslaget vil bl.a. bidrage til, at eventuelle gravearbejder i
forbindelse med etablering og eftersyn af kabler til brug for
elektroniske kommunikationsnet så vidt muligt koordineres
med andre grave- og vedligeholdelsesarbejder på vejen.
Det foreslås i § 24 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal
betinge en tilladelse efter stk. 1 af, at ledningsejeren 1)
yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade
ved anbringelse eller tilstedeværelse samt ved eftersyn og
istandsættelse af de omhandlede kabler og eventuelt tilbe-
hør, 2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde
og 3) skriftligt underretter kommunen om, at retableringsar-
bejderne er gennemført.
Forslaget vil give kommunalbestyrelsen udtrykkelig hjem-
mel til at fastsætte saglige vilkår for sin tilladelse, hvorved
kommunen får mulighed for dels at beskytte de vedligehol-
delsesforpligtede grundejeres interesser, dels at sikre en ri-
melig fremdrift i ledningsarbejdet og dermed at vejen kan
tjene sit primære formål som adgangsvej til ejendomme eller
deres lodder.
Dette svarer til de hensyn til de vedligeholdelsesforpligtede
grundejere, som kommunalbestyrelsen efter de gældende
regler i §§ 67 og 68 skal varetage på private fællesveje i
byer og bymæssige områder i forbindelse med tilladelser til
opgravning m.m. og arbejder på ledninger m.m. i eksister-
ende private fællesveje. Der er dels tale om obligatoriske
vilkår dels om konkrete fakultative vilkår.
Det foreslås i § 24 a, stk. 5, at arbejder på kabler m.v.
skal ske med mindst 3 ugers varsel. Ledningsejeren kan dog
udføre uopsættelige reparationer af de omhandlede kabler
og eventuelt tilbehør uden underretning af vejarealets ejer.
Forslaget vil i overensstemmelse med det almindelige ud-
gangspunkt, som bl.a. er gentaget i bekendtgørelse n. 802
af 18. juni 2018 om gravearbejder i offentlige vejarealer og
private fællesveje i byer og bymæssige områder, indebære,
at det ikke kræver særskilt tilladelse at udføre uopsættelige
reparationer af ledninger, der lovligt er placeret i vejarea-
7
let. Øvrige arbejder på kabler m.v., fx i forbindelse med
løbende vedligeholdelse eller tilsyn med kablerne, skal ske
med mindst 3 ugers varsel.
Det foreslås i § 24 a, stk. 6, at grundejerne ikke kan modsæt-
te sig udførelsen af arbejder, hvortil der er meddelt tilladelse
efter stk. 1, og varslede arbejder eller uopsættelige reparatio-
ner efter stk. 5.
Det vil betyde, at grundejerne ikke kan modsætte sig de
ledningsarbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter stk.
1, ledningsejeren løbende vedligeholdelse og forbedringer af
de ledninger, der er placeret i og på vejarealet i henhold til
en tilladelse efter § 24 a, stk. 1, eller som er uopsættelige
reparationsarbejder, fx ledningsbrud.
Det foreslås i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., at ledningsejeren skal
tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværel-
se i eller på vejarealet eller stiarealet.
Forslaget skal sikre ledningsejerens ledninger ved tinglys-
ning af en deklaration om kablets tilstedeværelse.
Formålet er at forebygge graveskader og ledningsbrud, også
i de tilfælde hvor den private fællesvej efterfølgende ned-
lægges og måske overgår til almindelig markdrift.
En lignende bestemmelse finde i gravelovens § 6, hvoraf
det følger, at kabler til brug for elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester, der nedlægges i privat ejendom, og i
offentlig ejendom, i det omfang disse er optaget i matriklen,
med tilhørende faciliteter til brug for elektroniske kommu-
nikationsnet eller -tjenester skal tinglyses med tilhørende
tinglysningsrids på de berørte ejendomme.
Det foreslås i § 24 b, stk. 1, 2. pkt., at ledningsdeklarationen
kan tinglyses uden arealejerens samtykke.
Bestemmelsen skal sikre, at der kan ske tinglysning selvom
en arealejer ikke måtte ønske at give sit samtykke.
Det foreslås i § 24 b, stk. 2, 1. pkt., at ledningsejeren afhol-
der udgifterne til tinglysning efter stk. 1.
Det foreslås i § 24 b, stk. 2, 2. pkt., at ledningsejeren endvi-
dere afholder udgifterne i forbindelse med en aflysning af en
ledningsdeklaration som nævnt i stk. 1.
Selvom bestemmelserne i privatvejslovens §§ 68 og 69 om
etablering af ledninger m.m. i private fællesveje og udlagte
private fællesveje i byer og bymæssige områder ikke inde-
holder en tilsvarende udtrykkelig regel, er den udtryk for det
almindelige princip, at den, der har interessen i at beskytte
sit formuegode eller rettighed ved en deklaration, afholder
udgifterne hertil. Princippet har også fundet udtryk i vejlov-
ens § 127, stk. 3.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Det følger af privatvejslovens § 108, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, hvorfor de foreslåede ændringer
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
8
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af
4. november 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21.
februar 2017, lov nr. 2082 af 21. december 2021 og lov nr.
480 af 26. april 2022, foretages følgende ændringer.
§ 4. Reglerne i §§ 11-24 finder anvendelse på de private
fællesveje i landzone, jf. lov om planlægning, der ikke er
omfattet af § 3, stk. 1 og 2.
1. I § 4 ændres »§§ 11-24« til: »§§ 11-24 b«
2. Efter kapitel 7 indsættes i afsnit II:
»Kapitel 7 a
Gravearbejder m.m. i forbindelse med kabler for elektroni­
ske kommunikationsnet
§ 24 a. Kan der ikke opnås enighed mellem vejarealets ejer
og ledningsejer om vilkårene for placering af kabler til brug
for elektroniske kommunikationsnet i det areal, der er taget
i brug for en privat fællesvej eller privat fællessti, kan kom-
munalbestyrelsen meddele tilladelse til, at de omhandlede
kabler og eventuelt tilbehør placeres i den private fællesvej
eller den private fællessti til forsyning af tilgrænsende eller
nærliggende ejendomme på gæsteprincippets vilkår, jf. § 70.
Stk. 2. En ansøgning kan tidligst indgives til kommunalbe-
styrelsen, når det kan sandsynliggøres, at der ikke er enighed
og heller ikke udsigt til enighed, eller når arealejeren ikke
har besvaret ledningsejerens anmodning senest 2 måneder
efter modtagelse af anmodningen, medmindre særlige årsa-
ger gør sig gældende.
Stk. 3. § 70 a finder anvendelse ved en ansøgning efter dette
kapitel. Endvidere finder §§ 74-76 i lov om offentlige veje
m.v. tilsvarende anvendelse i forbindelse med ansøgningen
og tilladelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal betinge en tilladelse efter
stk. 1 af, at ledningsejeren
1) yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel
skade ved anbringelse eller tilstedeværelse samt ved
eftersyn og istandsættelse af de omhandlede kabler
og eventuelt tilbehør,
2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde
og
3) skriftligt underretter kommunen om, at retableringsar-
bejderne er gennemført.
Stk. 5. Arbejder på kabler m.v. skal ske med mindst 3 ugers
varsel. Ledningsejeren kan dog udføre uopsættelige repara-
tioner af de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør uden
underretning af vejarealets ejer.
9
Stk. 6. Grundejerne kan ikke modsætte sig udførelsen af
arbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter stk. 1, og
varslede arbejder eller uopsættelige reparationer efter stk. 5.
10