Fremsat den 5. oktober 2022 af transportministeren (Trine Bramsen)

Tilhører sager:

Aktører:


    DG507

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/lovforslag/l19/20221_l19_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. oktober 2022 af transportministeren (Trine Bramsen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om private fællesveje
    (Etablering af en tilladelsesordning for kabler m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet i private fællesveje på landet)
    § 1
    I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234
    af 4. november 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21.
    februar 2017, lov nr. 2082 af 21. december 2021 og lov nr.
    480 af 26. april 2022, foretages følgende ændringer:
    1. I § 4 ændres »§§ 11-24« til: »§§ 11-24 b«.
    2. Efter kapitel 7 indsættes i afsnit II:
    »Kapitel 7 a
    Gravearbejder m.m. i forbindelse med kabler for
    elektroniske kommunikationsnet
    § 24 a. Kan der ikke opnås enighed mellem vejarealets
    ejer og ledningsejer om vilkårene for placering af kabler til
    brug for elektroniske kommunikationsnet i det areal, der er
    taget i brug for en privat fællesvej eller privat fællessti, kan
    kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til, at de omhandle-
    de kabler og eventuelt tilbehør placeres i den private fælles-
    vej eller den private fællessti til forsyning af tilgrænsende
    eller nærliggende ejendomme på gæsteprincippets vilkår, jf.
    § 70.
    Stk. 2. En ansøgning kan tidligst indgives til kommunal-
    bestyrelsen, når det kan sandsynliggøres, at der ikke er enig-
    hed og heller ikke udsigt til enighed, eller når arealejeren
    ikke har besvaret ledningsejerens anmodning senest 2 måne-
    der efter modtagelse af anmodningen, medmindre særlige
    årsager gør sig gældende.
    Stk. 3. § 70 a finder anvendelse ved en ansøgning efter
    dette kapitel. Endvidere finder §§ 74-76 i lov om offentlige
    veje m.v. tilsvarende anvendelse i forbindelse med ansøg-
    ningen og tilladelsen.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal betinge en tilladelse
    efter stk. 1 af, at ledningsejeren
    1) yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel
    skade ved anbringelse eller tilstedeværelse samt ved
    eftersyn og istandsættelse af de omhandlede kabler og
    eventuelt tilbehør,
    2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde og
    3) skriftligt underretter kommunen om, at retableringsar-
    bejderne er gennemført.
    Stk. 5. Arbejder på kabler m.v. skal ske med mindst 3
    ugers varsel. Ledningsejeren kan dog udføre uopsættelige
    reparationer af de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør
    uden underretning af vejarealets ejer.
    Stk. 6. Grundejerne kan ikke modsætte sig udførelsen af
    arbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter stk. 1, og
    varslede arbejder eller uopsættelige reparationer efter stk. 5.
    § 24 b. Ledningsejeren skal tinglyse en ledningsdeklarati-
    on om anlæggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller
    stiarealet. Ledningsdeklarationen kan tinglyses uden areale-
    jerens samtykke.
    Stk. 2. Ledningsejeren afholder udgifterne til tinglysning
    efter stk. 1. Ledningsejeren afholder endvidere udgifterne i
    forbindelse med en aflysning af en ledningsdeklaration som
    nævnt i stk. 1.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
    Lovforslag nr. L 19 Folketinget 2022-23
    Transportmin., j.nr. 2021-1120
    DG000507
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Lovforslagets baggrund
    Som et led i aftale af 21. december 2021 om ”En mar-
    kedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået mellem
    regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socia-
    listisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative
    Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternati-
    vet indgår et initiativ om, at der indføres bedre graveadgang
    på private fællesveje.
    I modsætning til de særlige regler om private fællesveje i
    byer og bymæssige områder i afsnit III i lov om private
    fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november
    2015, indeholder de særlige bestemmelser i lov om private
    fællesveje på landet, lovens afsnit II, ikke bestemmelser om,
    at kommunalbestyrelsen som vejmyndighed for de private
    fællesveje kan bestemme, at der skal placeres anden infra-
    struktur i de private fællesveje på landet.
    Placeringen af denne anden type infrastruktur sker således
    på grundlag af aftaler mellem de respektive ledningsejere og
    ejeren af det areal, hvori infrastrukturen ønskes placeret.
    For så vidt angår en række ledningstyper findes landsaftaler
    indgået mellem ledningsejerne og landbrugsorganisationer-
    ne.
    Det er Transportministeriets opfattelse, at disse landsaftaler
    ikke har kunnet løse op for en række vanskelige forhand-
    lingssituationer vedrørende etablering af bredbånd m.m.,
    hvilket har medført, at en række husstande på landet ikke
    har kunnet serviceres med bredbånd og lignende og der-
    med har vanskeliggjort beboernes muligheder for at arbejde
    hjemmefra eller deltage i digital undervisning.
    Med henblik på at understøtte den generelle digitalisering
    af det danske samfund finder Transportministeriet, at der
    bør indsættes en bestemmelse i lov om private fællesveje,
    således at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der kan
    etableres kabler til elektroniske kommunikationsnet i de
    ibrugtagne vejarealer for private fællesveje eller private fæl-
    lesstier på landet.
    2. Lovforslagets hovedpunkt
    2.1. Gældende ret
    Ved private fællesveje forstås i henhold til § 10, nr. 3, i lov
    om private fællesveje (herefter privatvejsloven) veje, gader,
    broer eller pladser, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og
    som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den
    ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene
    ikke har samme ejer.
    Ved private fællesstier forstås i henhold til privatvejslovens
    § 10, nr. 4, et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt
    gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer
    som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som
    færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme
    ejer.
    Udgangspunktet i privatvejsloven er, at lovens bestemmelser
    om private fællesveje tilsvarende finder anvendelse på pri-
    vate fællesstier. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2.
    I privatvejsloven sondres mellem private fællesveje på lan-
    det og private fællesveje i byer og bymæssige områder.
    De private fællesveje i byer og bymæssige områder admi-
    nistreres efter lovens byregler i §§ 25-86. De er nærmere
    geografisk afgrænset i lovens § 3, stk. 1, som private fælles-
    veje i Københavns Kommune og i områder, der efter regler-
    ne i lov om planlægning er beliggende i byzone eller som-
    merhusområde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere med
    hjemmel i privatvejslovens § 3, stk. 2, bestemme, at private
    fællesveje i nærmere afgrænsede områder i landzone skal
    administreres efter lovens byregler, når disse områder har
    en bymæssig karakter eller er planlagt hertil. Sidstnævnte
    bestemmelse finder således anvendelse på private fællesveje
    i en række landsbyer.
    Private fællesveje, der ikke er omfattet af overnævnte geo-
    grafiske afgrænsning, administreres i henhold til privatvejs-
    lovens § 4 som private fællesveje på landet, dvs. efter lovens
    afsnit II, §§ 11-24.
    Modsat bestemmelserne i lovens §§ 67-70 c, hvorefter op-
    gravning og etablering m.v. af ledninger i private fællesveje
    og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder
    kræver vejmyndighedens tilladelse, som grundejerne ikke
    kan modsætte sig, findes der ikke bestemmelser i lovens
    afsnit II om private fællesveje på landet, hvorefter vejmyn-
    digheden kan eller skal meddele tilladelse til etablering af
    anden infrastruktur i de private fællesveje på landet.
    Her beror placeringen af ledninger m.v. på privatretlige afta-
    ler mellem vejarealets ejer og de respektive ledningsejere.
    For så vidt angår en række ledningstyper er området delvist
    reguleret i de såkaldte landsaftaler mellem landbrugsorgani-
    sationerne og ledningsejerne. Med hensyn til den konkrete
    problemstilling foreligger således aktuelt Landsaftalen om
    el- og fiberanlæg i landbrugsjord 2022, indgået mellem SE-
    GES (Landbrug & Fødevarer) og Dansk Energi (nu en del af
    Green Power Denmark) samt Energinet.
    Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan i medfør af
    § 9 n, stk. 1, nr. 5, jf. § 9 m, stk. 1, nr. 9, jf. § 9 j, stk. 2, i lov
    om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
    telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur
    på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse
    nr. 845 af 21. august 2019 (herefter graveloven), bestemme,
    at ejeren af en ejendom skal give adgang til etablering af
    2
    et højhastighedsnet til elektronisk kommunikationsnet frem
    til en bygnings adgangspunkt. Styrelsen for Dataforsyning
    og Infrastruktur kan samtidig hermed fastsætte eventuelle
    vilkår og betingelser, herunder eventuel pris m.v. Denne
    bestemmelse har så vidt Transportministeriet er orienteret
    kun været anvendt én gang til at placere ledninger i private
    veje og private fællesveje på landet.
    2.2. Transportministeriets overvejelser
    Det er Transportministeriets opfattelse, at der indimellem
    opstår vanskelige forhandlingssituationer vedrørende etable-
    ring af bredbånd m.m., hvilket har medført, at en række
    husstande på landet ikke har kunnet serviceres med bred-
    bånd og lignende og dermed har vanskeliggjort beboernes
    muligheder for at arbejde hjemmefra eller deltage i digital
    undervisning.
    Med henblik på at understøtte den generelle digitalisering
    af det danske samfund finder Transportministeriet, at der
    bør indsættes en bestemmelse i lov om private fællesveje,
    således at kommunalbestyrelsen som vejmyndighed for de
    private fællesveje og fællesstier på landet kan bestemme, at
    der kan etableres kabler til elektroniske kommunikationsnet
    i ibrugtagne vejarealer.
    I lighed med forholdene for boliger langs med offentlige ve-
    je og private fællesveje i byer og bymæssige områder finder
    Transportministeriet, at den omhandlede type infrastruktur
    mest hensigtsmæssigt placeres i vejarealerne. Det er Trans-
    portministeriets vurdering, at tungtvejende samfundsøkono-
    miske hensyn, herunder ønsket om så vidt muligt at fjerne
    forhindringer for deltagelse i samfundslivet og arbejdsmar-
    kedet for befolkningen bosiddende i landdistrikterne, taler
    for, at der indføres en smidig problemløsning i vejlovgivnin-
    gen for denne type infrastruktur.
    2.3. Den foreslåede ordning
    Med forslaget til ny § 24 a i privatvejsloven udstyres kom-
    munalbestyrelsen med en hjemmel til at løse problemet med
    fremføring i den omhandlede infrastruktur, i de tilfælde hvor
    det ikke har været muligt at opnå en aftale om etableringen
    og vilkårene herfor.
    Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at træffe bestem-
    melse efter den foreslåede § 24 a. Kommunalbestyrelsens
    afgørelse af en ansøgningssag vil således også kunne være
    at henvise parterne, herunder modtageren af den ønskede
    infrastruktur, til at genoptage forhandlingerne, hvor dette ef-
    ter kommunalbestyrelsens vurdering vil være mest hensigts-
    mæssigt.
    Hvis kommunalbestyrelsen vælger at meddele tilladelse til,
    at kabler m.v. til elektroniske kommunikationsnet anbringes
    i arealer, der er taget i brug som privat fællesvej på landet,
    indeholder forslagene til ny § 24 a og ny § 24 b bestem-
    melser, der skal sikre, dels at arealejeren og de vedligehol-
    delsespligtige grundejere ikke lider tab ved placeringen af
    denne infrastruktur i vejen, dels at ledningsejerens interesse
    i at beskytte sin ledning kan varetages.
    Med henblik på at sikre, at den brede politiske aftale af 21.
    december 2021 kan realiseres, foreslås det, at bestemmelsen
    ikke begrænses til kabelføring m.v. til kontaktpunkter på
    vejberettigede ejendomme, men at den finder anvendelse på
    tilgrænsende og nærliggende ejendomme.
    Transportministeriet har i denne forbindelse lagt vægt på
    såvel økonomiske som drifts- og forsyningsmæssige hensyn,
    at ordningen må antages at indebære færre potentielle sager
    hos kommunalbestyrelsen, samt at de vedligeholdelsespligti-
    ge grundejere ikke ses at lide et tab ved etablering, tilsyn
    og andre arbejder på kabler m.v. henset til de foreslåede
    erstatningsbestemmelser. Transportministeriet har endvidere
    noteret sig, at det efter bestemmelsen i gravelovens § 9
    j, stk. 2, allerede i dag er muligt at sikre, at kabler m.v.
    til brug for elektroniske kommunikationsnet kan føres ad
    privat ejendom, og dermed også privat fællesvej, frem til
    nærliggende ejendomme.
    3. Konsekvenser for FNs klimamål
    En fortsat udrulning af højhastighedsnet til elektronisk kom-
    munikation understøtter den fremadrettede indsats i forlæn-
    gelse af delmålene 8.1 og 8.2 – en højere økonomisk pro-
    duktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering
    og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værdi-
    tilførsel og arbejdskraftintensive sektorer, samt fremme af
    udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive akti-
    viteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og
    innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling
    af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a.
    adgang til finansielle tjenesteydelser.
    4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
    Som omtalt under punkt 2.2., er det Transportministeriets
    vurdering, at den manglende hjemmel for kommunalbesty-
    relsen i de gældende regler for private fællesveje på landet
    til at meddele tilladelser til etablering m.v. af kabler til brug
    for elektroniske kommunikationsnet kan forsinke udrulnin-
    gen af denne type infrastruktur i landdistrikterne.
    Kabler m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet
    spiller og forventes i de nærmeste mange år at spille en
    stadig større rolle for borgernes muligheder for at kommu-
    nikere med myndigheder og sociale netværk, modtage infor-
    mation i form af radio og fjernsyn, deltage i samfundsdebat-
    ten og bidrage til, at beboere i landdistrikterne kan deltage
    aktivt i undervisningstilbud og arbejdslivet, der kan udføres
    fra bopælen.
    Forslaget kan således bidrage til en opbremsning i affolknin-
    gen af landdistrikterne af økonomiske, arbejds- og uddan-
    nelsesmæssige grunde.
    5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    3
    Det er vanskeligt at estimere de direkte samfundsøkonomi-
    ske konsekvenser af forslaget. Forslaget må, i det omfang
    det bidrager positivt til udrulningen af elektroniske kommu-
    nikationsnet i de tyndere befolkede dele af landet, antages
    at smidiggøre en række administrative processer i samfunds-
    livet, idet kommunalbestyrelserne vil få hjemmel til at be-
    stemme, at udrulningen kan ske, selvom en grundejer måtte
    modsætte sig dette. Det vurderes herudover også at kunne
    bidrage til en opbremsning af affolkningen af landdistrikter-
    ne samt at forbedre den danske konkurrenceevne inden for
    videns- og informationstunge sektorer.
    For så vidt angår kommunerne vil en vedtagelse af forslaget
    isoleret set medføre negative implementeringskonsekvenser
    for kommunerne. I og med at kommunerne ville skulle tage
    stilling til en type ansøgninger, som de før har kunnet afvise,
    vil der være tale om nye, ressourcekrævende administrative
    opgaver. Omvendt vil forslaget kunne bidrage til, at kom-
    munerne fastholder et godt beskatningsgrundlag og bremser
    affolkningen af landdistrikterne.
    En række usikkerhedsmomenter gør det vanskeligt at give et
    kvalitativt estimat over forslagets økonomiske konsekvenser
    for kommunerne. Der foreligger ikke valide oplysninger om
    længden af færdselsarealer i landzone, som er taget i brug
    som private fællesveje. Det er endvidere usikkert, hvor stor
    en del af dette vejnet, det foreliggende forslag er relevant
    for, i og med at ikke alle private fællesveje på landet har
    beboelse eller lignende, der potentielt ønskes forsynet med
    elektroniske kommunikationsnet. Der foreligger endvidere
    ikke valide oplysninger om, i hvor mange tilfælde det ikke
    lykkes at indgå aftaler, ligesom det er usikkert hvilke konse-
    kvenser eksistensen af en bestemmelse som den foreslåede §
    24 a vil have for lysten og viljen til at indgå aftaler.
    Det er intentionen, at der med hjemmel i privatvejslovens §
    89, stk. 2, vil blive fastsat regler, som skal give kommunal-
    bestyrelsen hjemmel til at kræve et gebyr, som kan dække
    omkostningerne ved behandlingen af en ansøgning.
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Forslaget vurderes ikke at have negative økonomiske konse-
    kvenser for erhvervslivet.
    Da der ikke foreligger oplysninger om erstatnings- og kom-
    pensationsniveauet i aftalerne mellem vejejeren og lednings-
    ejeren, vil et foreløbigt optimistisk estimat være, at forslaget
    til ny § 24 a vil have positive økonomiske konsekvenser
    for erhvervslivet, idet mulighederne for at udrulle kablerne
    i et konkurrencepræget marked fastholdes. Endvidere må
    den afsmittende virkning i form af mere effektive hjemme-
    arbejdspladser også antages at have positive virkninger for
    erhvervslivet.
    Lovforslaget vurderes at understøtte de 5 principper for agil
    erhvervslovgivning.
    7. Administrative konsekvenser for borgerne
    Spørgsmålet om etablering af ledninger, her kabler til
    elektroniske kommunikationsnet, er først og fremmest et
    mellemværende mellem vejarealets ejer og ledningseje-
    ren. Modtageren af den omhandlede infrastruktur vil ikke
    altid være direkte part i aftalen.
    For vejarealets ejer kan forslaget til § 24 a i privatvejsloven
    indebære, at dennes forhandlingsposition svækkes, i og med
    at kommunalbestyrelsen ville kunne meddele den tilladelse,
    som arealejeren ikke vil meddele.
    For slutbrugeren, ejeren af den ejendom, der forsynes med
    forbindelsen til et elektronisk kommunikationsnet, vil for-
    slaget indebære en større sikkerhed for, at pågældende kan
    få tilgang til elektroniske kommunikationsnet fra sin bolig
    og friere kunne vælge leverandøren af ydelsen.
    8. Klimamæssige konsekvenser
    En bedre sikring af, at der kan arbejdes hjemmefra ved
    hjælp af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, må
    antages at bidrage til en mindre CO2-belastning og dermed
    bidrage positivt til bestræbelserne på at begrænse klimabe-
    lastningen.
    9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    10. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget vurderes at være med til at understøtte
    målsætningen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2014/61/EU af 15. maj 2012 om foranstaltninger for at redu-
    cere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til
    elektronisk kommunikation.
    11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2022
    til den 17. august 2022 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevægelsens Erhvervs-
    råd, Atea A/S, Beredskabsstyrelsen, Bolignet A/S, Center
    for Beredskabskommunikation (CFB), Danish Cable Pro-
    tection Commitee DKCPC, Danmarks Naturfredningsfor-
    ening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
    Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund,
    Dansk Industri, Dansk Industri (DI - Byggeri), Dansk
    IT (DIT), Dansk Ledningsejerforum, Dansk Live, Dansk
    Metal, Dansk Net A/S, Dansk Vejforening, Danske Advo-
    kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
    Den danske Landinspektørforening, DI Digital, Energinet,
    Fagligt Fælles Forbund (3F), Fibia Forbrugerombudsman-
    den, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg,
    Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Greenpower
    Denmark, IT-Branchen, KL, Landbrug & Fødevarer, Land-
    4
    distrikternes Fællesråd, NRGi, Parcelhusejernes Landsfor-
    ening, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radius,
    Sammenslutning af Danske Småøer, SEAS-NVE, SEGES,
    Stofa A/S, TDC Net A/S, Tekniq, Teleindustrien, Telenor
    A/S og Telia Danmark A/S.
    12. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/min-
    dreudgifter (hvis ja, angiv om-
    fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Beskedne merudgifter til administration.
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Potentiel positive økonomiske
    konsekvenser.
    Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen I det omfang erhvervet gør brug af bestem-
    melsen, vil det medføre, at der skal indsen-
    des en ansøgning til kommunalbestyrelsen.
    Den afsmittende virkning i form af mulig-
    heden for mere effektive hjemmearbejds-
    pladser antages at have positive virkninger
    for erhvervslivet.
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser En bedre sikring af, at der kan
    arbejdes hjemmefra ved hjælp
    af højhastighedsnet til elektro-
    nisk kommunikation, må anta-
    ges at bidrage til en mindre
    CO2-belastning og dermed bi-
    drage positivt til bestræbelserne
    på at begrænse klimabelastnin-
    gen.
    Ingen
    Miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes at være med til at understøtte målsætningen i Europa-
    Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2012 om foranstalt-
    ninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til
    elektronisk kommunikation.
    Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervs-
    rettet EU-regulering/ Går videre
    end minimumskrav i EU-regule-
    ring (sæt X)
    Nej
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af privatvejslovens § 4, at reglerne i §§ 11-24
    finder anvendelse på de private fællesveje i landzone, jf. lov
    om planlægning, der ikke er omfattet af § 3, stk. 1 og 2.
    Det foreslås i § 4, at henvisningen ændres fra ”§§ 11-24” til
    ”§§ 11-24 b”.
    Forslaget til ændring af affattelsen af § 4 er en konsekvens-
    rettelse af lovforslagets § 1, nr. 2, således at der i § 4
    henvises til alle bestemmelser i privatvejsloven vedrørende
    private fællesveje på landet.
    Til nr. 2
    Ved private fællesveje forstås i henhold til § 10, nr. 3, i
    privatvejsloven, veje, gader, broer eller pladser, der ikke er
    5
    en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal
    for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet
    ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.
    Ved private fællesstier forstås i henhold til privatvejslovens
    § 10, nr. 4, færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gåen-
    de, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som
    færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som
    færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme
    ejer.
    Udgangspunktet i privatvejsloven er, at lovens bestemmelser
    om private fællesveje finder tilsvarende anvendelse på pri-
    vate fællesstier. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2.
    I privatvejsloven sondres mellem private fællesveje på lan-
    det og private fællesveje i byer og bymæssige områder.
    De private fællesveje i byer og bymæssige områder admi-
    nistreres efter lovens byregler, §§ 25-86. De er nærmere
    geografisk afgrænset i lovens § 3, stk. 1, som private fælles-
    veje i Københavns Kommune og i områder, der efter regler-
    ne i lov om planlægning er beliggende i byzone eller som-
    merhusområde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere med
    hjemmel i privatvejslovens § 3, stk. 2, bestemme, at private
    fællesveje i nærmere afgrænsede områder i landzone skal
    administreres efter lovens byregler, når disse områder har
    en bymæssig karakter eller er planlagt hertil. Sidstnævnte
    bestemmelse finder således anvendelse på private fællesveje
    i en række landsbyer.
    Private fællesveje, der ikke er omfattet af ovennævnte geo-
    grafiske afgrænsning, administreres i henhold til privatvejs-
    lovens § 4 som private fællesveje på landet, dvs. efter lovens
    afsnit II, §§ 11-24.
    For så vidt angår private fællesveje i byer og bymæssige
    områder indeholder privatvejsloven i §§ 67-70 c særlige be-
    stemmelser om opgravning m.m. af vejarealet og etablering
    m.v. af ledninger og deres tilbehør i private fællesveje og
    private fællesstier. Det kræver kommunalbestyrelsens tilla-
    delse, hvis en ledningsejer ønsker at placere ledninger m.m.
    i en privat fællesvej, og grundejerne kan ikke modsætte sig,
    at en tilladelse udnyttes. Til gengæld skal vejmyndigheden i
    forbindelse med fastsættelsen af vilkår for sin tilladelse også
    varetage de vedligeholdelsesforpligtede grundejeres interes-
    ser bedst muligt. Bestemmelsen i § 67 om gravetilladelser
    henviser til bestemmelserne i §§ 73-76 i lov nr. 1520 af
    27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved
    lov nr. 1895 af 29. december 2015, lov nr. 658 af 8. juni
    2016, ved § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, lov nr.
    2082 af 21. december 2020, lov nr. 434 af 16. marts 2021
    og ved § 19 i lov nr. 412 af 4. april 2022 (vejloven). Heraf
    fremgår bl.a., at ledningsejeren skal have afsøgt eventuelle
    koordinationsmuligheder mellem sit planlagte gravearbejde
    og andre mulige gravearbejder i vejarealet, jf. § 74, ligesom
    vejmyndigheden kan fastsætte relevante, saglige og propor-
    tionale vilkår, jf. § 76, for sin tilladelse.
    Der findes ikke bestemmelser for de private fællesveje på
    landet, der svarer til disse bestemmelser.
    Her beror placeringen af ledninger m.v. på privatretlige afta-
    ler mellem vejarealets ejer og de respektive ledningsejere.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 1, at kan der ikke opnås enighed
    mellem vejarealets ejer og ledningsejer om vilkårene for
    placering af kabler til brug for elektroniske kommunikati-
    onsnet i det areal, der er taget i brug for en privat fællesvej
    eller privat fællessti, kan kommunalbestyrelsen meddele til-
    ladelse til, at de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør
    placeres i den private fællesvej eller den private fællessti til
    forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme på
    gæsteprincippets vilkår, jf. § 70.
    Elektroniske kommunikationsnet skal forstås i overensstem-
    melse med definitionen i § 2, stk. 4, i lovbekendtgørelse
    955 af 17. juni 2022 om elektroniske kommunikationsnet og
    –tjenester (herefter teleloven), hvoraf det følger, at det om-
    fatter: Transmissionssystemer, uanset om de bygger på en
    permanent infrastruktur eller centraliseret administrationska-
    pacitet, og, hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsud-
    styr og andre ressourcer, herunder net-elementer, der ikke er
    aktive, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp
    af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre
    elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede
    fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet)
    og mobilnet, elkabelsystemer, i det omfang de anvendes til
    transmission af signaler, net, som anvendes til radio- og tv.
    Forslaget til ny § 24 a, stk. 1, adskiller sig på to henseender
    markant fra de gældende regler i §§ 67 til 70 c.
    For det første vil kommunalbestyrelsen ikke altid skulle
    træffe afgørelse/meddele tilladelse i sager efter den foreslå-
    ede § 24 a, således som tilfældet er for private fællesveje
    i byer og bymæssige områder. Det teoretiske og praktiske
    udgangspunkt er, at kommunalbestyrelsen og dermed forsla-
    get til ny § 24 a, stk. 1, først vil komme i spil, når en af
    aftaleparterne, formentlig oftest ledningsejeren, retter hen-
    vendelse til kommunen og forelægger den sammenbrudte
    forhandlingssituation.
    For det andet vil forslaget i § 24 a, stk. 1, kun finde anven-
    delse på et areal, der er taget i brug som privat fællesvej. Det
    vil sige, at kommunalbestyrelsen modsat bestemmelsen i
    lovens § 69 om ledninger m.v. i arealer, der er udlagt til brug
    for (senere) private fællesveje, ikke kan træffe beslutninger
    om de arealer, der blot henligger som en reservation til sene-
    re brug som privat fællesvej eller privat fællessti på landet.
    En eventuel tilladelse fra kommunalbestyrelsen til at etable-
    re m.m. kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet
    skal efter forslaget meddeles på gæsteprincippets vilkår, jf.
    det lovfæstede gæsteprincip i privatvejslovens § 70, for såle-
    des grundlæggende at respektere vejejerens ejendomsret. En
    eventuel fravigelse af gæsteprincippet vil kunne aftales sam-
    tidigt eller efterfølgende mellem arealets ejer og ledningse-
    jeren.
    6
    Forslaget adskiller sig også på et andet punkt fra det almin-
    delige udgangspunkt vedrørende vejmyndighedens admini-
    stration af private fællesveje på landet.
    Private fællesveje på landet skal først og fremmest tjene
    som færdselsareal for ejerne af de vejberettigede ejendom-
    me, og vejmyndigheden kan med få undtagelser ikke ind-
    drage hensynet til andre brugere af vejen, når den træffer
    afgørelser efter privatvejslovens regler i lovens afsnit II.
    Med henblik på at sikre, at den brede politiske aftale af 21.
    december 2021 kan realiseres, foreslås det, at bestemmelsen
    ikke begrænses til kabelføring m.v. til kontaktpunkter på
    vejberettigede ejendomme, men at den finder anvendelse på
    tilgrænsende og nærliggende ejendomme.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 2, at en ansøgning tidligst kan ind-
    gives til kommunalbestyrelsen, når det kan sandsynliggøres,
    at der ikke er enighed og heller ikke udsigt til enighed, eller
    når arealejeren ikke har besvaret ledningsejerens anmodning
    senest 2 måneder efter modtagelse af anmodningen, med-
    mindre særlige årsager gør sig gældende.
    Konstateringen af eller dokumentationen for, at der har
    være en forudgående dialog, og at der ikke har kunnet op-
    nås enighed mellem arealejeren og ledningsejeren, vil efter
    Transportministeriets vurdering f.eks. kunne dokumenteres
    eller sandsynliggøres af ledningsejeren ved fremlæggelse af
    skriftlige henvendelser, der ikke er besvaret eller er afslået,
    ved fremlæggelse af mailkorrespondance m.v.
    Skulle en grundejer omgående afvise en anmodning fra en
    ledningsejer på sådan vis, at der ikke kan forventes opnået
    enighed, kan ledningsejeren omgående anmode vejmyndig-
    heden om en tilladelse. I den situation vil ledningsejeren
    ikke skulle afvente 2 måneder før en ansøgning kan sendes
    til vejmyndigheden. Det afgørende er, at ledningsejeren på
    almindelig privatretligt grundlag har forsøgt at indgå en af-
    tale med vejejeren.
    I forhold til spørgsmålet om fravigelsen af fristen på 2 må-
    neder på grund af særlige årsager gør sig gældende, vil dette
    bero på en konkret vurdering. Der er tale om en undtagelse
    til hovedreglen, som derfor også medfører, at der skal ligge
    tungtvejende grunde til, at en grundejer ikke har reageret
    inden for 2 måneder. Et eksempel herpå vil kunne være en
    længerevarende indlæggelse på grund af et sygdomsforløb.
    Det foreslås i 24 a, stk. 3, 1. pkt., at § 70 a finder anvendelse
    ved en ansøgning efter dette kapitel.
    Det følger af § 70 a, stk. 1, i privatvejsloven, at en ansøg-
    ning efter § 66, stk. 1, og §§ 67-69 skal indgives til kommu-
    nalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som
    kommunen stiller til rådighed.
    Forslaget vil indebære, at ansøgninger om tilladelse efter
    stk. 1 fortrinsvis indgives digitalt til kommunalbestyrelsen i
    overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 70 a.
    Det foreslås i 24 a, stk. 3, 2. pkt., at §§ 74-76 i lov om
    offentlige veje m.v. Endvidere finder tilsvarende anvendelse
    i forbindelse med ansøgningen og tilladelsen.
    § 74 i lov om offentlige veje m.v., indeholder en pligt til,
    at den, der planlægger at ansøge om tilladelse til at foretage
    forandringer på et vejareal, så tidligt som muligt skal drøfte
    det planlagte arbejde med andre graveaktører med henblik
    på at undersøge, om flere gravearbejder kan koordineres.
    Det følger af § 75 i lov om offentlige veje m.v., at en ansøg-
    ning skal indeholde oplysning om resultatet af de drøftelser
    og undersøgelser, som fremgår af § 74.
    I § 76, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v., fremgår det,
    at vejmyndigheden kan lade tilladelser være betinget af vil-
    kår. I § 76, stk. 2, er opregnet, hvad der bl.a. kan fastsættes
    vilkår om.
    Forslaget vil bl.a. bidrage til, at eventuelle gravearbejder i
    forbindelse med etablering og eftersyn af kabler til brug for
    elektroniske kommunikationsnet så vidt muligt koordineres
    med andre grave- og vedligeholdelsesarbejder på vejen.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal
    betinge en tilladelse efter stk. 1 af, at ledningsejeren 1)
    yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade
    ved anbringelse eller tilstedeværelse samt ved eftersyn og
    istandsættelse af de omhandlede kabler og eventuelt tilbe-
    hør, 2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde
    og 3) skriftligt underretter kommunen om, at retableringsar-
    bejderne er gennemført.
    Forslaget vil give kommunalbestyrelsen udtrykkelig hjem-
    mel til at fastsætte saglige vilkår for sin tilladelse, hvorved
    kommunen får mulighed for dels at beskytte de vedligehol-
    delsesforpligtede grundejeres interesser, dels at sikre en ri-
    melig fremdrift i ledningsarbejdet og dermed at vejen kan
    tjene sit primære formål som adgangsvej til ejendomme eller
    deres lodder.
    Dette svarer til de hensyn til de vedligeholdelsesforpligtede
    grundejere, som kommunalbestyrelsen efter de gældende
    regler i §§ 67 og 68 skal varetage på private fællesveje i
    byer og bymæssige områder i forbindelse med tilladelser til
    opgravning m.m. og arbejder på ledninger m.m. i eksister-
    ende private fællesveje. Der er dels tale om obligatoriske
    vilkår dels om konkrete fakultative vilkår.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 5, at arbejder på kabler m.v.
    skal ske med mindst 3 ugers varsel. Ledningsejeren kan dog
    udføre uopsættelige reparationer af de omhandlede kabler
    og eventuelt tilbehør uden underretning af vejarealets ejer.
    Forslaget vil i overensstemmelse med det almindelige ud-
    gangspunkt, som bl.a. er gentaget i bekendtgørelse n. 802
    af 18. juni 2018 om gravearbejder i offentlige vejarealer og
    private fællesveje i byer og bymæssige områder, indebære,
    at det ikke kræver særskilt tilladelse at udføre uopsættelige
    reparationer af ledninger, der lovligt er placeret i vejarea-
    7
    let. Øvrige arbejder på kabler m.v., fx i forbindelse med
    løbende vedligeholdelse eller tilsyn med kablerne, skal ske
    med mindst 3 ugers varsel.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 6, at grundejerne ikke kan modsæt-
    te sig udførelsen af arbejder, hvortil der er meddelt tilladelse
    efter stk. 1, og varslede arbejder eller uopsættelige reparatio-
    ner efter stk. 5.
    Det vil betyde, at grundejerne ikke kan modsætte sig de
    ledningsarbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter stk.
    1, ledningsejeren løbende vedligeholdelse og forbedringer af
    de ledninger, der er placeret i og på vejarealet i henhold til
    en tilladelse efter § 24 a, stk. 1, eller som er uopsættelige
    reparationsarbejder, fx ledningsbrud.
    Det foreslås i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., at ledningsejeren skal
    tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværel-
    se i eller på vejarealet eller stiarealet.
    Forslaget skal sikre ledningsejerens ledninger ved tinglys-
    ning af en deklaration om kablets tilstedeværelse.
    Formålet er at forebygge graveskader og ledningsbrud, også
    i de tilfælde hvor den private fællesvej efterfølgende ned-
    lægges og måske overgår til almindelig markdrift.
    En lignende bestemmelse finde i gravelovens § 6, hvoraf
    det følger, at kabler til brug for elektroniske kommunikati-
    onsnet eller -tjenester, der nedlægges i privat ejendom, og i
    offentlig ejendom, i det omfang disse er optaget i matriklen,
    med tilhørende faciliteter til brug for elektroniske kommu-
    nikationsnet eller -tjenester skal tinglyses med tilhørende
    tinglysningsrids på de berørte ejendomme.
    Det foreslås i § 24 b, stk. 1, 2. pkt., at ledningsdeklarationen
    kan tinglyses uden arealejerens samtykke.
    Bestemmelsen skal sikre, at der kan ske tinglysning selvom
    en arealejer ikke måtte ønske at give sit samtykke.
    Det foreslås i § 24 b, stk. 2, 1. pkt., at ledningsejeren afhol-
    der udgifterne til tinglysning efter stk. 1.
    Det foreslås i § 24 b, stk. 2, 2. pkt., at ledningsejeren endvi-
    dere afholder udgifterne i forbindelse med en aflysning af en
    ledningsdeklaration som nævnt i stk. 1.
    Selvom bestemmelserne i privatvejslovens §§ 68 og 69 om
    etablering af ledninger m.m. i private fællesveje og udlagte
    private fællesveje i byer og bymæssige områder ikke inde-
    holder en tilsvarende udtrykkelig regel, er den udtryk for det
    almindelige princip, at den, der har interessen i at beskytte
    sit formuegode eller rettighed ved en deklaration, afholder
    udgifterne hertil. Princippet har også fundet udtryk i vejlov-
    ens § 127, stk. 3.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
    Det følger af privatvejslovens § 108, at loven ikke gælder
    for Færøerne og Grønland, hvorfor de foreslåede ændringer
    ikke gælder for Færøerne og Grønland.
    8
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af
    4. november 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21.
    februar 2017, lov nr. 2082 af 21. december 2021 og lov nr.
    480 af 26. april 2022, foretages følgende ændringer.
    § 4. Reglerne i §§ 11-24 finder anvendelse på de private
    fællesveje i landzone, jf. lov om planlægning, der ikke er
    omfattet af § 3, stk. 1 og 2.
    1. I § 4 ændres »§§ 11-24« til: »§§ 11-24 b«
    2. Efter kapitel 7 indsættes i afsnit II:
    »Kapitel 7 a
    Gravearbejder m.m. i forbindelse med kabler for elektroni­
    ske kommunikationsnet
    § 24 a. Kan der ikke opnås enighed mellem vejarealets ejer
    og ledningsejer om vilkårene for placering af kabler til brug
    for elektroniske kommunikationsnet i det areal, der er taget
    i brug for en privat fællesvej eller privat fællessti, kan kom-
    munalbestyrelsen meddele tilladelse til, at de omhandlede
    kabler og eventuelt tilbehør placeres i den private fællesvej
    eller den private fællessti til forsyning af tilgrænsende eller
    nærliggende ejendomme på gæsteprincippets vilkår, jf. § 70.
    Stk. 2. En ansøgning kan tidligst indgives til kommunalbe-
    styrelsen, når det kan sandsynliggøres, at der ikke er enighed
    og heller ikke udsigt til enighed, eller når arealejeren ikke
    har besvaret ledningsejerens anmodning senest 2 måneder
    efter modtagelse af anmodningen, medmindre særlige årsa-
    ger gør sig gældende.
    Stk. 3. § 70 a finder anvendelse ved en ansøgning efter dette
    kapitel. Endvidere finder §§ 74-76 i lov om offentlige veje
    m.v. tilsvarende anvendelse i forbindelse med ansøgningen
    og tilladelsen.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal betinge en tilladelse efter
    stk. 1 af, at ledningsejeren
    1) yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel
    skade ved anbringelse eller tilstedeværelse samt ved
    eftersyn og istandsættelse af de omhandlede kabler
    og eventuelt tilbehør,
    2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde
    og
    3) skriftligt underretter kommunen om, at retableringsar-
    bejderne er gennemført.
    Stk. 5. Arbejder på kabler m.v. skal ske med mindst 3 ugers
    varsel. Ledningsejeren kan dog udføre uopsættelige repara-
    tioner af de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør uden
    underretning af vejarealets ejer.
    9
    Stk. 6. Grundejerne kan ikke modsætte sig udførelsen af
    arbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter stk. 1, og
    varslede arbejder eller uopsættelige reparationer efter stk. 5.
    10