Fremsat den 5. oktober 2022 af transportministeren (Trine Bramsen)

Tilhører sager:

Aktører:


    DG502

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/lovforslag/l20/20221_l20_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. oktober 2022 af transportministeren (Trine Bramsen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af færdselsloven
    (Undtagelse til hegningspligt i områder med udsatte dyr og ophævelse af særlige regler om sluttet optog m.v.)
    § 1
    I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13.
    august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2396 af 14.
    december 2021, § 22 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, §
    1 i lov nr. 480 af 26. april 2022 og ved § 3 i lov nr. 897 af
    21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
    1. § 7, stk. 6, ophæves.
    2. I § 88, stk. 1, 3. pkt., ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog
    stk. 3-5«.
    3. § 88, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder ikke for
    vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet af en tilladel-
    se efter lov om naturbeskyttelse og vejstrækninger i andre
    områder, hvis der ikke er adgang for kørsel med motordrev-
    ne køretøjer for andre end ejer eller forpagter, herunder kør-
    sel, der foregår på ejerens eller forpagterens foranledning,
    og personer med gyldigt parkeringskort og institutionskort
    udstedt i medfør af bekendtgørelse om parkeringskort for
    personer med handicap og institutionskort.«
    4. I § 88 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
    »Stk. 4. For vejstrækninger med adgang for kørsel med
    motordrevne køretøjer for andre personer end de i stk. 3
    nævnte gælder kravet til indhegning efter stk. 1 endvidere
    ikke, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig
    færdselsåre.
    Stk. 5. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder ikke dy-
    reparker omfattet af bekendtgørelse om zoologiske haver
    m.v.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
    5. I § 88, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes efter »naturnati-
    onalparker«: »og andre områder«, »stk. 3« ændres til: »stk.
    4« og efter »lov om naturbeskyttelse« indsættes: »og forud
    for udsættelse af dyr omfattet af stk. 1 i andre områder«.
    6. Bilag 1 ophæves.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
    Stk. 2 Regler, der er fastsat i henhold til § 88, stk. 4, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, forbliver i
    kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med
    hjemmel i § 88, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
    Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2022-23
    Transportmin., j.nr. 2022-4168
    DG000502
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Ophævelse af særlige regler om sluttede optog m.v.
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Undtagelse til hegningspligt i områder med udsatte dyr
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Ifølge den gældende færdselslov skal større dyr, der udsæt-
    tes, indhegnes, hvis der i områderne er det, der efter færd-
    selsloven defineres som ”vej”. Færdselslovens definition af
    vej er meget bred og omfatter både offentlige og private veje
    og stier. Det er derfor ikke muligt at lade større dyr gå frit
    rundt i sammenhængende områder, hvor der samtidig via
    veje og stier er adgang for almindelig færdsel, medmindre
    der er tale om naturnationalparker omfattet af en tilladelse
    efter lov om naturbeskyttelse.
    Den adgang, der er til at undtage vejstrækninger i naturnati-
    onalparker, som ikke fungerer som væsentlige færdselsårer,
    fra færdselslovens hegningspligt, bør også være gældende
    for andre områder, hvor der er udsat dyr.
    Samtidig kan der også findes områder, hvor der som ud-
    gangspunkt slet ikke er adgang for motordrevne køretøjer,
    men hvor der alene er adgang for gående og cyklister. I
    sådanne tilfælde tilsiger færdselssikkerhedsmæssige hensyn
    ikke, at udsatte dyr skal indhegnes, ligesom der ikke vil væ-
    re behov for, at der foretages trafiksikkerhedsrevision som
    betingelse for den manglende hegning.
    Formålet med lovforslaget er derfor at ensrette færdselslo-
    vens hegningsregler for alle områder med udsatte dyr. For-
    målet er endvidere at indføre en undtagelsesbestemmelse
    til færdselslovens hegningspligt uden krav om trafiksikker-
    hedsrevision for områder, hvor der som udgangspunkt ikke
    er adgang for motordrevne køretøjer.
    Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af færd-
    selslovens regler for sluttede optog m.v., idet lovens § 7,
    stk. 6, foreslås ophævet, for at undgå tvivl om, hvorvidt for-
    svarets og redningsberedskabets kolonner, grupper af børn
    under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog skal ef-
    terleve færdselslovens almindelige bestemmelser om blandt
    andet vigepligter og anvisninger, som gives ved signalan-
    læg.
    Endeligt foreslås bilag 1 til færdselsloven ophævet, da bi-
    laget, som er en indholdsfortegnelse over færdselslovens
    kapitler og undertitler m.v., har mistet sin anvendelighed.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Ophævelse af særlige regler om sluttede optog m.v.
    2.1.1. Gældende ret
    Det følger af færdselslovens § 7, stk. 6, at trafikanter skal
    give fri passage for forsvarets og redningsberedskabets ko-
    lonner, grupper af børn under opsyn af leder, ligtog eller
    andet sluttet optog.
    2
    Bestemmelsen blev indført i færdselsloven ved lov nr. 153
    af 24. maj 1955, som § 26. Her var den suppleret af en
    bestemmelse i den tidligere gældende færdselslovs § 37,
    der fritog sluttede optog m.v. fra at iagttage færdselslovens
    vigepligtsregler med undtagelse af første led i et optog. Det
    har således tidligere fulgt af færdselsloven, at første led i
    et sluttet optog m.v. skulle iagttage de sædvanlige vigepligt-
    sregler, men at de øvrige led derefter frit kunne køre eller
    gå frem, jf. bemærkningerne i betænkning nr. 91 angående
    revision af færdselsloven og loven om motorkøretøjer 1954,
    side 69 og Folketingstidende 1954-55, tillæg A, L 93 som
    fremsat, spalte 276.
    Bestemmelsen i § 26 om sluttede optog m.v. blev ved lov
    nr. 287 af 10. juni 1976 flyttet til færdselslovens § 7, stk.
    6. Samtidig udgik den særlige vigepligtsbestemmelse i den
    tidligere gældende færdselslovs § 37.
    Færdselslovens § 7, stk. 6, fastsætter i sig selv hverken en
    fortrinsret for sluttede optog m.v., eller en forpligtigelse for
    øvrige trafikanter til at holde tilbage eller på anden vis give
    plads for sluttede optog m.v. Den fortrinsret, der tidligere
    gjaldt for sluttede optog m.v. har således kun eksisteret i
    kraft af den særlige vigepligtsbestemmelse i den tidligere
    gældende færdselslovs § 37, om at vigepligter kun skulle
    iagttages af første led i et sluttet optog m.v.
    Sluttede optog m.v. har derfor ikke i medfør af færdselslo-
    ven været fritaget for at efterkomme færdselslovens bestem-
    melser, herunder bestemmelsen i færdselslovens § 4, stk. 1,
    om at trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færds-
    len, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane
    eller cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jf. færdsels-
    lovens § 95, siden 1976, hvor vigepligtsbestemmelsen blev
    ophævet.
    Sluttede optog m.v. skal således overholde alle færdselslo-
    vens regler, herunder vigepligtsbestemmelserne og bestem-
    melsen i § 4, stk. 1, om at trafikanter skal efterkomme
    anvisninger for færdsel, som gives ved signalanlæg. Færd-
    selslovens § 7, stk. 6, indeholder ikke hjemmel til at fravige
    færdselslovens øvrige bestemmelser.
    Der kan herved også henvises til Østre Landsrets dom af 6.
    oktober 2003, hvor landsretten fandt, at færdselslovens § 7,
    stk. 6, ikke fritog deltagere i et sluttet optog for at overholde
    færdselslovens almindelige bestemmelser, herunder bestem-
    melsen i færdselslovens § 4, stk. 1, om at trafikanter skal
    efterkomme anvisninger for færdsel, som gives ved signal-
    anlæg.
    Det følger af færdselslovens § 3, stk. 1, at trafikanter skal
    optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke
    opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og
    således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.
    2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Færdselslovens § 7, stk. 6, har siden ophævelsen af den sær-
    lige vigepligtsbestemmelse i den dagældende færdselslovs §
    37 ved lov nr. 287 af 10. juni 1976 ikke haft et reelt indhold,
    idet § 7, stk. 6, ikke fritager deltagere i sluttede optog m.v.
    fra at overholde færdselsloven.
    Transportministeriet modtager løbende henvendelser, der vi-
    ser, at bestemmelsen i § 7, stk. 6, giver anledning til tvivl
    i forhold til, om sluttede optog m.v. er undtaget fra at efter-
    komme færdselslovens bestemmelser, herunder om øvrige
    trafikanter er forpligtiget til at holde tilbage for sluttede
    optog m.v.
    Transportministeriet bemærker i den forbindelse, at det er
    forbundet med væsentlige færdselssikkerhedsmæssige risici,
    når køretøjer undtages fra at efterkomme færdselslovens be-
    stemmelser, herunder bestemmelsen i færdselslovens § 4,
    stk. 1, om at trafikanter skal efterkomme anvisninger for
    færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kø-
    rebanen eller cykelsti, signalanlæg m.v. Det er blandt andet
    begrundet i, at trafikanter som udgangspunkt har en forvent-
    ning om, at krydsende trafikanter holder tilbage ved vige-
    pligter, og når der ved signalregulering vises rødt lys. Det
    vil derfor kunne medføre trafikfarlige situationer, såfremt et
    sluttet optogs øvrige led fortsætter frem i sådanne situatio-
    ner.
    Det er også forbundet med færdselssikkerhedsmæssige risi-
    ci, hvis der hersker tvivl om indholdet af færdselslovens
    adfærdsregler, eller hvis trafikanter er i en vildfarelse om
    specifikke reglers indhold. Af hensyn til sluttede optogs og
    øvrige trafikanters sikkerhed bør der derfor ikke være tvivl
    om, at sluttede optog m.v. skal overholde færdselslovens
    bestemmelser.
    På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i færdsels-
    lovens § 7, stk. 6, om at trafikanter skal give fri passage
    for forsvarets og redningsberedskabets kolonner, grupper af
    børn under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog,
    ophæves.
    Ophævelsen af § 7, stk. 6, ændre ikke ved de særlige regler,
    der gælder for forsvarets og redningsberedskabets køretøjer,
    herunder færdselslovens § 39, om at forsvarets og rednings-
    beredskabets køretøjer kan fravige færdselsreglerne, hvor
    dette er nødvendigt af hensyn til forsvars- og redningsbe-
    redskabets opgaver, herunder nødvendige funktioner under
    øvelser.
    Transportministeriet bemærker i den forbindelse, at hvis der
    foretages udrykningskørsel med forsvarets og redningsbe-
    redskabets køretøjer eller andet udrykningskøretøj, så gæl-
    der reglerne for udrykningskørsel fastsat i medfør af færd-
    selslovens § 7, herunder blandt andet, at trafikanter skal
    holde tilbage og give plads for udrykningskøretøjer.
    I øvrigt vil færdselslovens grundregel i § 3, stk. 1, om at tra-
    fikanter skal optræde hensynsfuldt og udvide agtpågivenhed
    over for andre trafikanter, fortsat være gældende.
    2.2. Undtagelse til hegningspligt i områder med udsatte dyr
    3
    2.2.1. Gældende ret
    Færdselsloven indeholder i § 2 en række definitioner, som
    har betydning for anvendelsen af loven. Efter færdselslovens
    § 2, nr. 28, defineres ”vej” som vej, gade, cykelsti, fortov,
    plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den
    er offentlig eller privat. Lovens definition af, hvad der anses
    for at være en vej, er således bred, og der lægges ved fast-
    læggelsen heraf ikke større vægt på det pågældende areals
    fysiske fremtræden, herunder kørebanens beskaffenhed.
    Færdselslovens regler om dyr på vej fremgår af lovens §
    88. Ifølge § 88, stk. 1, 1. pkt., skal heste, kreaturer m.v. være
    forsvarligt bevogtet, når de færdes på vej. Det fremgår af
    § 88, stk. 1, 2. pkt., at dyrene ikke må være tøjret således,
    at de kan nå ind på vejen. Ifølge § 88, stk. 1, 3. pkt., skal
    dyr, der ikke er tøjret, være adskilt fra vej ved en forsvarlig
    indhegning, jf. dog stk. 3.
    Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd heste, kreaturer
    m.v. Ifølge bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende
    1931-32, tillæg A, spalte 3643-44) skal ordet ”kreatur” for-
    stås i overensstemmelse med almindeligt sprogbrug og om-
    fatter de større husdyr, det vil sige hornkvæg, får, geder og
    svin. Fjerkræ falder således ikke ind under betegnelsen.
    Bestemmelsens angivelse af, hvilke dyr der er omfattet af
    hegnspligten, er ikke udtømmende. Under henvisning til be-
    stemmelsens formål om beskyttelse af færdselssikkerheden
    er det Transportministeriets vurdering, at større dyr, som
    ikke kan betragtes som husdyr i traditionel forstand, men
    som dog er undergivet tilsyn og med afgrænsede leveområ-
    der, er omfattet af færdselslovens § 88, stk. 1, og hermed
    undergivet kravet om hegnspligt. F.eks. er hjorte, elge og eu-
    ropæisk bison efter Transportministeriets vurdering omfattet
    af kravet om hegnspligt i færdselslovens § 88, stk. 1, i det
    omfang de udsættes i et afgrænset område og med jævne
    mellemrum tilses med henblik på at sikre, at dyrene klarer
    sig i det naturlige miljø, hvor de er blevet udsat.
    Overtrædelse af færdselslovens § 88, stk. 1, straffes med
    bøde, jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1.
    Det følger af færdselslovens § 88, stk. 3, at kravet til indheg-
    ning efter stk. 1 ikke gælder for vejstrækninger i naturnatio-
    nalparker omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyt-
    telse, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig
    færdselsåre.
    Med en væsentlig færdselsåre menes en vej, der er klassi-
    ficeret som en gennemfartsvej eller en fordelingsvej, og
    som har afvikling af gennemgående trafik som det primære
    formål. Derimod vil man ikke anse en vej, der er klassifi-
    ceret som en lokalvej, og som har til formål at sikre god
    tilgængelighed og betjene trafikken det sidste stykke frem til
    destinationen, for at være en væsentlig færdselsåre.
    Fastlæggelse af vejklassificering foretages af vejmyndighe-
    den. Det vil efter en konkret vurdering af lokale forhold væ-
    re muligt at nedklassificere en vej fra en fordelingsvej til en
    lokalvej. Nedklassificeringen sikres ved, at vejens udform-
    ning tilpasses en lav hastighed, og at der sker omlægning af
    gennemgående trafik til det omkringliggende vejnet, uden at
    dette medfører store gener.
    Efter færdselslovens § 88, stk. 4, kan transportministeren
    fastsætte nærmere regler om tiltag til at sikre færdselssikker-
    heden i naturnationalparker, hvor kravet til indhegning ikke
    gælder i medfør af stk. 3, herunder krav om trafiksikker-
    hedsrevision forud for meddelelse af tilladelse til etablering
    af en naturnationalpark efter lov om naturbeskyttelse.
    Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1728 af 27. au-
    gust 2021 om trafiksikkerhedsrevision af naturnationalpar-
    ker. Efter bekendtgørelsens § 1 skal der ved udsættelse af
    dyr omfattet af færdselslovens § 88, stk. 1, i naturnational-
    parker, forud for meddelelse af tilladelse til etablering af
    hver enkel naturnationalpark efter lov om naturbeskyttelse
    gennemføres en trafiksikkerhedsrevision af det pågældende
    projekt om etablering af en naturnationalpark.
    Trafiksikkerhedsrevisionen skal gennemføres med deltagel-
    se af mindst én uddannet trafiksikkerhedsrevisor, som er
    certificeret til at foretage trafiksikkerhedsrevisioner.
    Ejeren af arealet er ansvarlig for, at trafiksikkerhedsrevisio-
    nen foretages forud for meddelelse af tilladelse til etablering
    af naturnationalparken.
    Ifølge bekendtgørelsens § 5 skal anmodningen om gennem-
    førelse af trafiksikkerhedsrevision indeholde en række nær-
    mere bestemte oplysninger, herunder blandt andet en pro-
    jektbeskrivelse af naturnationalparken, beskrivelse af de tra-
    fikale forhold, plantegning, tekniske skitse- eller detailteg-
    ninger og politiets eventuelle bemærkninger. Trafiksikker-
    hedsrevisor skal endvidere besigtige arealet, hvor der skal
    etableres naturnationalpark.
    På baggrund af oplysningerne om og besigtigelse af arealet
    udarbejder trafiksikkerhedsrevisor en skriftlig rapport, der
    skal indeholde en vurdering af de trafikale forhold og anbe-
    falinger til, hvordan eventuelle færdselssikkerhedsmæssige
    udfordringer kan afhjælpes. Rapporten fremsendes til ejeren
    af det areal, hvortil der ansøges om tilladelse til etablering af
    en naturnationalpark.
    Anbefalingerne i en trafiksikkerhedsrevision kan f.eks. være
    at nedsætte hastighedsgrænsen efter færdselslovens § 92 a,
    stk. 2, med tilhørende hastighedsdæmpende foranstaltninger
    eller etablering af færiste. Vejmyndigheden er ikke forpligtet
    til at følge trafiksikkerhedsrevisionens anbefalinger.
    De pågældende tiltag i anbefalingerne skal iværksættes af
    den relevante vejmyndighed, i det omfang vejmyndigheden
    vælger at følge anbefalingerne fra trafiksikkerhedsrevisio-
    nen. Tiltagene vil endvidere skulle fastsættes efter de regler,
    der i øvrigt måtte finde anvendelse herfor i den færdsels-
    og vejretlige lovgivning. F.eks. træffes afgørelse om fast-
    sættelse af lokale hastighedsgrænser efter færdselslovens §
    92 a, stk. 2, af politiet efter forhandling med vejmyndighe-
    4
    den. Etablering af vejbump og andre hastighedsdæmpende
    foranstaltninger vil endvidere skulle ske i overensstemmelse
    med reglerne herfor i bekendtgørelse nr. 620 af 17. juni
    2019 om vejbump og andre hastighedsdæmpende foranstalt-
    ninger, ligesom skiltning og andre former for vejafmærkning
    vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne herfor i bl.a.
    bekendtgørelse nr. 2510 af 9. december 2021 om anvendelse
    af vejafmærkning med senere ændringer.
    2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    De gældende undtagelsesbestemmelser til hegningspligten i
    § 88, stk. 3 og 4, blev indsat i færdselsloven ved lov nr.
    1177 af 8. juni 2021, hvor der ved ændringer af en række
    forskellige love blev indført mulighed for at etablere statsli-
    ge naturnationalparker efter lov om naturbeskyttelse.
    Undtagelsesbestemmelserne blev indført af hensyn til etab-
    leringen af naturnationalparkerne, hvor der var et ønske om
    at udsætte større fritgående dyr, og idet det var vurderingen,
    at det ville være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at
    ophæve færdselslovens hegningspligt i de kommende natur-
    nationalparker under visse betingelser.
    Der findes mange andre områder i Danmark, hvor der er
    udsat større dyr, og hvor trafikmængden på de vejstræknin-
    ger, der findes i områderne, er af en så begrænset karakter,
    at færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler for at opret-
    holde færdselslovens hegningspligt.
    Der bør derfor også for sådanne områder være mulighed for
    efter de samme betingelser, som gælder for naturnational-
    parker omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttel-
    se, at undtage fra færdselslovens hegningspligt. I det omfang
    der i de pågældende områder er vejstrækninger, som ikke
    fungerer som væsentlige færdselsårer, bør færdselslovens
    hegningspligt derfor efter Transportministeriets opfattelse
    ikke være gældende, hvis der samtidig foretages en trafik-
    sikkerhedsrevision med henblik på at sikre, at den manglen-
    de hegning sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
    Derudover kan der være områder, hvor der som udgangs-
    punkt slet ikke er adgang for motordrevne køretøjer, men
    hvor der alene er adgang for gående og cyklister. I sådanne
    områder er det Transportministeriets vurdering, at færdsels-
    lovens hegningspligt ikke bør finde anvendelse, og at der ik-
    ke er færdselssikkerhedsmæssige behov for, at der foretages
    en trafiksikkerhedsrevision som betingelse for, at hegnings-
    pligten ikke skal være gældende.
    Selv i områder, hvor der som udgangspunkt ikke er adgang
    for motordrevne køretøjer, vil der dog kunne forekomme
    nødvendig færdsel med motoriserede køretøjer, der foreta-
    ges af ejeren selv eller en eventuel forpagter, enten for
    at fragte ejeren eller forpagteren frem til en beboelsesejen-
    dom eller driftsbygninger, eller kørsel, der er nødvendig for
    at varetage arbejdsopgaver vedrørende pleje af eller tilsyn
    med f.eks. beplantning, vandløb eller de udsatte dyr. Det
    er Transportministeriets opfattelse, at færdsel i et sådant be-
    grænset omfang ikke af færdselssikkerhedsmæssige hensyn
    nødvendiggør hegning.
    For at sikre personer med handicap adgang til den danske
    natur, kan der samtidig i områder, hvor der ellers ikke er
    adgang for motordrevne køretøjer, være sikret mulighed for,
    at personer med handicap kan færdes i områderne ved hjælp
    af motordrevne køretøjer. Hvis der i områderne måtte være
    etableret en sådan adgang, er det Transportministeriets op-
    fattelse, at denne form for motoriseret kørsel heller ikke af
    færdselssikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør hegning.
    Som nævnt ovenfor er det Transportministeriets opfattelse,
    at der bør gælde de samme regler med hensyn til hegning
    i naturnationalparker omfattet af en tilladelse efter lov om
    naturbeskyttelse og i andre områder med udsatte dyr. Derfor
    bør der også være mulighed for i naturnationalparker med
    udsatte dyr at undlade hegning uden foretagelse af trafik-
    sikkerhedsrevision, hvis der i disse parker ikke er adgang
    for kørsel med motordrevne køretøjer med undtagelse af
    ejerens eller en eventuel forpagters arbejdskørsel og kørsel
    af personer med parkeringskort for personer med handicap
    og institutionskort.
    Det foreslås derfor, at undtagelsesmulighederne til heg-
    ningspligten i færdselslovens § 88 ændres, således at der
    indføres en ny undtagelsesbestemmelse, hvorefter det vil
    være muligt at undlade hegning, hvis der ikke er adgang for
    kørsel med motordrevne køretøjer for andre end ejer eller
    forpagter, herunder kørsel, der foregår på ejerens eller for-
    pagterens foranledning, og personer med gyldigt parkerings-
    kort og institutionskort udstedt i medfør af bekendtgørelse
    om parkeringskort for personer med handicap og instituti-
    onskort.
    Samtidig foreslås reglerne ændret, således at der vil gælde
    de samme undtagelsesmuligheder for naturnationalparker og
    andre områder.
    For såvel naturnationalparker som andre områder med ud-
    satte dyr vil hegningspligten i § 88, stk. 1, således ikke
    gælde, hvis der ikke er adgang for færdsel med motordrevne
    køretøjer med undtagelse af ejerens eller forpagterens egen
    kørsel, herunder kørsel, der foregår på ejerens eller forpag-
    terens foranledning, og med undtagelse af kørsel af person-
    er med gyldigt parkeringskort og institutionskort udstedt i
    medfør af bekendtgørelse om parkeringskort for personer
    med handicap og institutionskort.
    Hvis der er almindelig adgang for kørsel med motordrevne
    køretøjer, vil hegningspligten endvidere ikke gælde i natur-
    nationalparker og andre områder med udsatte dyr, hvis de
    pågældende vejstrækninger ikke fungerer som væsentlige
    færdselsårer, og hvis der er foretaget en trafiksikkerhedsre-
    vision af området i medfør af bekendtgørelse om trafiksik-
    kerhedsrevision af naturnationalparker.
    Transportministeriet vil sørge for, at bekendtgørelsen om
    trafiksikkerhedsrevision af naturnationalparker ændres, såle-
    des at andre områder end naturnationalparker omfattes af
    5
    bekendtgørelsens regler med de nødvendige tilpasninger og
    behørig hensyntagen til, at der kan være tale om mindre
    arealer.
    Der findes endvidere en række dyreparker, også kaldet sa-
    fariparker, hvor besøgende enten i egen bil eller i parkens
    køretøjer kører rundt i parkens anlæg på veje og stier og
    betragter fritgående dyr. Som eksempler herpå kan nævnes
    Knuthenborg Safaripark, Ree Park Safari og Givskud Zoo.
    På trods af, at sådanne parker vil være omfattet af færdsels-
    lovens anvendelsesområde, og færdselslovens regler derfor
    i øvrigt er gældende, er det Transportministeriets opfattelse,
    at det ikke har været tiltænkt, at hegningspligten i færdsels-
    lovens §88, stk. 1, har skulle finde anvendelse i sådanne
    parker. Dyreparker af den pågældende karakter vil endvidere
    være omfattet af bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december
    2015 om zoologiske haver m.v., der blandt andet indeholder
    regler om indretning af dyreanlæggene. Samtidig vil de tra-
    fikale forhold i dyreparkerne generelt være indrettet netop
    under hensyntagen til samspillet mellem besøgstrafikken og
    de fritgående dyr, herunder navnlig at der alene må køres
    med meget lave hastigheder.
    Transportministeriet finder på den baggrund, at det bør
    fremgå udtrykkeligt af færdselsloven, at hegningspligten i
    § 88, stk. 1, ikke finder anvendelse i de nævnte tilfælde.
    Det foreslås på den baggrund, at der tilføjes et nyt stk. 5
    i § 88, hvoraf fremgår, at kravet til indhegning efter stk.
    1 ikke vil gælde dyreparker omfattet af bekendtgørelse om
    zoologiske haver m.v.
    Der vil med den foreslåede ændring ikke være krav om gen-
    nemførelse af trafiksikkerhedsrevision som betingelse for, at
    hegningspligten i § 88, stk. 1, ikke finder anvendelse for de
    pågældende dyreparker.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter områder uden almindelig
    adgang for færdsel med motordrevne køretøjer undtages fra
    hegningspligten, indeholder en besparelse for kommuner og
    stat, som offentlige ejere, idet der ikke med lovforslagets
    regler skal afholdes udgifter til hegning.
    For områder med almindelig adgang for færdsel med motor-
    drevne køretøjer, vil lovforslaget medføre udgifter til trafik-
    sikkerhedsrevision. Udgifterne til selve trafiksikkerhedsrevi-
    sionen vil påhvile ejeren af det areal, hvor der ikke ønskes
    hegning. I det omfang staten eller kommunerne måtte eje
    områder med udsatte dyr, eller hvor der ønskes udsat dyr, vil
    lovforslaget dermed medføre udgifter til trafiksikkerhedsre-
    vision, hvis der er almindelig adgang for færdsel med mo-
    tordrevne køretøjer. For så vidt angår naturnationalparker
    omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse følger
    kravet om trafiksikkerhedsrevision allerede af gældende ret.
    Udgifterne til trafiksikkerhedsrevision vil variere væsentligt
    afhængig af det enkelte områdes størrelse. Udgifterne til
    trafiksikkerhedsrevision af en større naturnationalpark er i
    forbindelse med den seneste ændring af færdselslovens heg-
    ningsregler ved § 5 i lov nr. 1177 af 8. juni 2021 skønsmæs-
    sigt vurderet til 225.000 kr. pr. naturnationalpark. Det må
    dog antages, at de områder, der med nærværende lovforslag,
    vil få mulighed for at blive undtaget fra færdselslovens heg-
    ningspligt på baggrund af en trafiksikkerhedsrevision, som
    udgangspunkt vil være mindre arealmæssigt og med betyde-
    ligt færre vejstrækninger.
    Udgifterne til trafiksikkerhedsrevision afholdes af den stats-
    lige ejers ressortministerium, og af den enkelte kommune,
    hvis ejer af arealet er kommunal. Det vurderes herved, at
    udgifterne til trafiksikkerhedsrevision vil være mindre end
    udgifterne til hegning, som ellers vil være et krav både
    efter lovforslagets regler og efter den gældende færdselslov,
    hvis der er udsatte dyr i et område omfattet af færdselslo-
    vens anvendelsesområde. Lovforslaget vurderes derfor også
    i denne sammenhæng at ville medføre mindre udgifter for
    det offentlige.
    De anbefalinger, som en eventuel trafiksikkerhedsrevision
    måtte indeholde, vil kunne indebære udgifter til nedskiltning
    og etablering af færdselskompenserende foranstaltninger
    samt udgifter til eventuel nedklassificering af veje. Udgifter-
    ne til sådanne kompenserende foranstaltninger afholdes af
    vejmyndigheden for de vejstrækninger, der løber igennem
    det pågældende område. Vejdirektoratet er vejmyndighed
    for statsveje og kommunalbestyrelsen for kommuneveje og
    private fællesveje. De potentielle udgifters størrelse vil af-
    hænge af de konkrete forhold på vejnettet i de enkelte områ-
    der, hvorfor det ikke er muligt at kvantificere dette nærmere.
    Lovforslaget indebærer ikke en udpegning af områder til
    særlige formål, ligesom lovforslaget ikke indebærer en pligt
    til at udsætte dyr i bestemte områder. Det er samtidig frivil-
    ligt om ejer af arealet vil følge de anbefalinger, som en
    eventuel trafiksikkerhedsrevision måtte munde ud i. Udgif-
    terne til eventuelle kompenserende foranstaltninger afholdes
    derfor af den enkelte statslige eller kommunale vejmyndig-
    hed inden for de eksisterende budgetmæssige rammer.
    Lovforslaget medfører ingen implementeringskonsekvenser
    for det offentlige.
    Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for
    digitaliseringsklar lovgivning.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter områder uden almindelig
    adgang for færdsel med motordrevne køretøjer undtages
    fra hegningspligten, indeholder en besparelse for private
    erhvervsdrivende ejere af områder, hvor der ikke ønskes
    hegning, idet der efter lovforslagets regler ikke skal afholdes
    udgifter til hegning.
    For områder med almindelig adgang for færdsel med motor-
    6
    drevne køretøjer, hvor der er udsat eller ønskes udsat dyr, vil
    lovforslaget medføre udgifter til trafiksikkerhedsrevision for
    ejeren af det areal, hvor der ikke ønskes hegning.
    Udgifterne til trafiksikkerhedsrevision vil variere væsentligt
    afhængig af det enkelte områdes størrelse. Udgifterne til
    trafiksikkerhedsrevision af en større naturnationalpark er i
    forbindelse med den seneste ændring af færdselslovens heg-
    ningsregler ved § 5 i lov nr. 1177 af 8. juni 2021 skønsmæs-
    sigt vurderet til 225.000 kr. pr. naturnationalpark. Det må
    dog antages, at de områder, der med nærværende lovforslag,
    vil få mulighed for at blive undtaget fra færdselslovens heg-
    ningspligt på baggrund af en trafiksikkerhedsrevision, som
    udgangspunkt vil være mindre arealmæssigt og med betyde-
    ligt færre vejstrækninger.
    Det vurderes herved, at udgifterne til trafiksikkerhedsrevisi-
    on vil være mindre end udgifterne til hegning, som ellers vil
    være et krav både efter lovforslagets regler og efter den gæl-
    dende færdselslov, hvis der er udsatte dyr i et område om-
    fattet af lovens anvendelsesområde. Lovforslaget vurderes
    derfor også i denne sammenhæng at ville medføre mindre
    udgifter for erhvervslivet m.v.
    De anbefalinger, som en eventuel trafiksikkerhedsrevision
    måtte indeholde, vil kunne indebære udgifter for den private
    vejejer til nedskiltning og etablering af færdselskompense-
    rende foranstaltninger. De potentielle udgifters størrelse vil
    afhænge af de konkrete forhold på vejnettet i de enkelte
    områder, hvorfor det ikke er muligt at kvantificere dette
    nærmere.
    Lovforslaget indebærer ikke en udpegning af områder til
    særlige formål, ligesom lovforslaget ikke indebærer en pligt
    til at udsætte dyr i bestemte områder. Det er samtidig fri-
    villigt om ejer vil følge de anbefalinger, som en eventuel
    trafiksikkerhedsrevision måtte munde ud i.
    Lovforslagets § 1, nr. 3, vil kunne medføre mindre admini-
    strative konsekvenser for erhvervslivet m.v. til foranledning
    af foretagelse af trafiksikkerhedsrevision i visse tilfælde.
    Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke rele-
    vante for lovforslaget, da lovforslaget ikke omhandler for-
    retningsmodeller, innovation eller særlige teknologier.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konse-
    kvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæs-
    sige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. juli 2022
    til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    Aage V. Jensen Naturfond, Advokatsamfundet, Arbejder-
    bevægelsens Erhvervsråd, AUTIG - Autobranchens Han-
    dels- og Industriforening, AutoBranchen Danmark, Bered-
    skabsstyrelsen, BilsynsBranchen, Biologiforbundet, Cyklist-
    forbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfred-
    ningsforening, Danmarks Tekniske Universitet - Institut
    for Transport, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler
    Union, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International
    Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Handicap Forbund,
    Dansk Industri, Dansk Kyst og Natur Turisme, Dansk Kø-
    relærer-Union, Dansk Mobilitet, Dansk, PersonTransport,
    Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Ad-
    vokater, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motor-
    Cyklister, Danske Regioner, De Danske Bilimportører, Den
    Danske Dommerforening, Den Danske Naturfond, Det Cen-
    trale Handicapråd, De Unge Biodiversitetsambassadører, Di-
    gitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
    stolsstyrelsen, Dækbranchen Danmark, Falck Danmark A/S,
    Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede
    Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelære-
    re, Foreningen af Køretekniske Anlæg i Danmark, Forenin-
    gen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Vognimportø-
    rer i Danmark, Forsikring & Pension, Forsvarets Færdsels-
    center, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Friluftsrådet,
    Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Helsingør Køre-
    lærer Forening, Institut for Menneskerettigheder, Interna-
    tional Transport Danmark (ITD), Jægerforbundet, KLIKO
    – Kørelærere i Køge og omegn, KL, Kørelærerforeninge,
    Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-
    foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Landsby-
    erne i Danmark, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulyk-
    kesskadede, Midtsjællands Kørelærerforening, Motorcykel
    Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Motorsty-
    relsen, Nationalpark Kongens Nordsjælland, Nationalpark
    Mols bjerge, Nationalpark Skjoldungernes land, National-
    park Thy, Nationalpark Vadehavet, NOAH-Trafik, Politifor-
    bundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for bæredygtig
    trafik, Rådet for Sikker Trafik, Samtlige byretter, Sikre
    Veje, SKAD arbejdsgiver- og brancheforening, Skovdyr-
    kerforeningen, SLD, Småskovsforeningen, Trafikforbundet,
    Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trans-
    portens Arbejdsgivere (ATL), Transporterhvervets Uddan-
    nelser, UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret, Veteran-
    knallertklubben Aktiv, Østre Landsret, 15. juni fonden og
    92-gruppen.
    7
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
    gen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
    ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre fær-
    re udgifter til hegning i områder, hvor
    der ikke er almindelig adgang for kørsel
    med motordrevne køretøjer. Lovforslagets
    § 1, nr. 4, vil endvidere som udgangs-
    punkt medføre mindreudgifter i områder,
    hvor trafiksikkerhedsrevision er påkrævet,
    da udgifterne til selve trafiksikkerhedsrevi-
    sionen sammen med udgifter til eventuel-
    le kompenserende foranstaltninger skøns-
    mæssigt i mange tilfælde vurderes at være
    mindre end udgifterne til hegning.
    Det kan ikke udelukkes, at lovforslagets §
    1, nr. 4, i særlige tilfælde vil kunne medfø-
    re merudgifter i områder, hvor trafiksikker-
    hedsrevision er påkrævet, da udgifterne til
    selve trafiksikkerhedsrevisionen sammen
    med udgifter til eventuelle kompenserende
    foranstaltninger i konkrete tilfælde vil kun-
    ne overstige udgifterne til hegning. De po-
    tentielle udgifters størrelse kan ikke kvan-
    tificeres nærmere. Udgifterne til trafiksik-
    kerhedsrevisionen afholdes af arealejer,
    men udgifterne til eventuel kompenserende
    færdselsmæssige foranstaltninger afholdes
    af den enkelte statslige eller kommunale
    vejmyndighed inden for de eksisterende
    budgetmæssige rammer
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslagets § 1, nr. 3, vil medfører be-
    sparelser på udgifter til hegning i områder,
    hvor der ikke er almindelig adgang for kør-
    sel med motordrevne køretøjer. Lovforsla-
    gets § 1, nr. 4, vil endvidere som udgangs-
    punkt medføre mindreudgifter i områder,
    hvor trafiksikkerhedsrevision er påkrævet,
    da udgifterne til selve trafiksikkerhedsrevi-
    sionen sammen med udgifter til eventuel-
    le kompenserende foranstaltninger skøns-
    mæssigt i mange tilfælde vurderes at være
    mindre end udgifterne til hegning.
    Det kan ikke udelukkes, at lovforslagets §
    1, nr. 4, i særlige tilfælde vil kunne medfø-
    re merudgifter i områder, hvor trafiksikker-
    hedsrevision er påkrævet, da udgifterne til
    selve trafiksikkerhedsrevisionen sammen
    med udgifter til eventuelle kompenserende
    foranstaltninger i konkrete tilfælde vil kun-
    ne overstige udgifterne til hegning. De po-
    tentielle udgifters størrelse vil afhænge af
    de konkrete forhold på vejnettet i de enkel-
    te områder, hvorfor det ikke er muligt at
    kvantificere dette nærmere.
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Ingen Lovforslagets § 1, nr. 4, vil kunne medfø-
    rer mindre administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v. til foranledning af fore-
    tagelse af trafiksikkerhedsrevision i visse
    tilfælde.
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervsrettet
    EU-regulering/ Går videre end mini-
    mumskrav i EU-regulering (sæt X)
    Ja Nej
    X
    8
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af færdselslovens § 7, stk. 6, at trafikanter skal
    give fri passage for forsvarets og redningsberedskabets ko-
    lonner, grupper af børn under opsyn af leder, ligtog eller
    andet sluttet optog.
    Færdselslovens § 7, stk. 6, fritager ikke deltagere i sluttede
    optog m.v. for at efterkomme færdselslovens almindelige
    bestemmelser, herunder anvisninger for færdsel, som gives
    ved signalanlæg, vigepligter m.v.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Det foreslås, at bestemmelsen i § 7, stk. 6, ophæves.
    Da færdselslovens § 7, stk. 6, ikke har et reelt indhold, idet
    bestemmelsen ikke fritager sluttede optog m.v. fra at over-
    holde færdselslovens almindelige bestemmelser, indebærer
    ophævelsen af § 7, stk. 6, ikke ændringer i den gældende
    retstilstand.
    Ophævelse af bestemmelsen har således en præciserende
    karakter. Ophævelse af § 7, stk. 6, ændrer ikke ved de regler,
    der i øvrigt gælder i medfør af færdselsloven, herunder de
    særlige regler i lovens §§ 30, 39, 55a og 68 for forsvarets og
    redningsbredskabets køretøjer, regler for udrykningskørsel i
    § 7 og andre trafikanters forpligtelser ved udrykningskørsel
    i § 7, stk. 2 og 5, og færdselslovens grundregler, herunder
    bestemmelsen i færdselslovens § 3, om at trafikanter skal
    optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for an-
    dre trafikanter.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 2
    Efter færdselslovens § 88, stk. 1, 1. pkt., skal heste, kreatu-
    rer m.v. være forsvarligt bevogtet, når de færdes på vej. Dy-
    rene må ikke være tøjret således, at de kan nå ind på vejen,
    jf. § 88, stk. 1, 2. pkt. Ifølge § 88, stk. 1, 3. pkt., skal
    dyr, der ikke er tøjret, være adskilt fra vej ved en forsvarlig
    indhegning, jf. dog stk. 3.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås § 88, stk. 3, ændret, hvilket
    blandt andet vil indebærer en opdeling af det gældende stk.
    3 i et stk. 3 og et nyt stk. 4. Med bestemmelsen foreslås
    endvidere indsat et nyt stk. 5, hvorefter kravet til indhegning
    efter stk. 1, ikke gælder for dyreparker omfattet af bekendt-
    gørelse om zoologiske haver m.v.
    Der henvises nærmere til lovforslagets bemærkninger til § 1,
    nr. 3 og 4.
    For at sikre, at opmærksomheden henledes på de foreslåede
    undtagelsesregler i færdselslovens § 88, stk. 4, foreslås det,
    at henvisningen til stk. 3 i § 88, stk. 1, 3. pkt., erstattes med
    en henvisning til stk. 3-5.
    Til nr. 3
    Ifølge § 88, stk. 1, 1. pkt., skal heste, kreaturer m.v. være
    forsvarligt bevogtet, når de færdes på vej. Det fremgår af
    § 88, stk. 1, 2. pkt., at dyrene ikke må være tøjret således,
    at de kan nå ind på vejen. Ifølge § 88, stk. 1, 3. pkt., skal
    dyr, der ikke er tøjret, være adskilt fra vej ved en forsvarlig
    indhegning, jf. dog stk. 3.
    Bestemmelsens angivelse af, hvilke dyr der er omfattet
    af hegnspligten, er ikke udtømmende, jf. brug af ordet
    ”m.v.”. Større husdyr, det vil sige hornkvæg, får, geder og
    svin anses for omfattet. Derudover er større dyr, som f.eks.
    hjorte, elge og europæisk bison omfattet af kravet om heg-
    ning i § 88, stk. 1, idet omfang de udsættes i et afgrænset
    område og med jævne mellemrum tilses med henblik på at
    sikre dyrenes velbefindende.
    Det følger af færdselslovens § 88, stk. 3, at kravet til indheg-
    ning efter stk. 1 ikke gælder for vejstrækninger i naturnatio-
    nalparker omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyt-
    telse, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig
    færdselsåre.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Det foreslås, at § 88, stk. 3, affattes, således at kravet til
    hegning efter stk. 1 ifølge den foreslåede bestemmelse ikke
    vil gælde for vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet
    af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse og vejstræknin-
    ger i andre områder, hvis der ikke er adgang for kørsel med
    motordrevne køretøjer for andre end ejer eller forpagter,
    herunder kørsel der foregår på ejerens eller forpagterens
    foranledning, og personer med gyldigt parkeringskort og
    institutionskort udstedt i medfør af bekendtgørelse om par-
    keringskort for personer med handicap og institutionskort.
    Motordrevet køretøj skal forstås i overensstemmelse med
    definitionen i den gældende færdselslovs § 2, nr. 14. Det
    følger heraf, at et motordrevet køretøj er et køretøj, der
    er forsynet med motor som drivkraft. En kørestol, som er
    konstrueret til en hastighed af højest 15 km i timen, og som
    kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til
    større hastighed, betragtes efter bestemmelsen som cykel,
    hvor intet andet er bestemt.
    Motordrevet køretøj omfatter således efter den foreslåede
    bestemmelse motorkøretøj, det vil sige bil, lastbil, bus, va-
    revogn, motorcykel, traktor, motorredskab og knallert. Små
    motoriserede køretøjer, herunder blandt andet motoriseret
    løbehjul, speedpedelec, selvbalancerende køretøj og motori-
    9
    seret skateboard betragtes også som motordrevet køretøj i
    henhold til færdselslovens § 2, nr. 14. En almindelig el-cy-
    kel, der er omfattet af reglerne om el-cykler i bekendtgørelse
    nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr
    m.v. med senere ændringer betragtes som en cykel i færd-
    selslovens forstand og er dermed ikke omfattet af definitio-
    nen motordrevet køretøj.
    Kørsel med motordrevet køretøj vil kunne foretages af det
    pågældende areals ejer eller en eventuel forpagter. Kørslen
    vil enten kunne være for at fragte ejeren eller forpagteren
    frem til en beboelsesejendom på arealet eller mellem drifts-
    bygninger, eller kørsel, der er nødvendig for at varetage
    arbejdsopgaver vedrørende pleje af eller tilsyn med f.eks.
    beplantning, vandløb eller de udsatte dyr eller reparation og
    vedligeholdelsesopgaver på arealets bygninger.
    Kørsel med motordrevet køretøj vil ifølge den foreslåede be-
    stemmelse også kunne foretages med de nævnte formål, hvis
    kørslen sker på ejers eller forpagters foranledning. Dette vil
    f.eks. kunne være ansattes eller andre tredjemænds kørsel
    ved varetagelse af arbejdsopgaver med tilknytning til arealet
    eller bygninger herpå, eller levering af varer, så længe kørs-
    len sker på ejers eller forpagters foranledning. Dette gælder
    også politiets og det øvrige beredskabs nødvendige kørsel
    samt renovation, forsyningstjenesters og postbefordringens
    nødvendige arbejdsmæssige kørsel.
    Kørsel, der foretages af selvskovere eller sankere – det vil
    sige personer, som efter aftale med ejeren og mod betaling
    foretager naturpleje, f.eks. ved at fælde træer eller indsamle
    produkter, som ellers skulle have været udført af ejeren –
    vil også skulle anses for kørsel, der foretages på ejerens
    foranledning.
    Som kørsel, der foretages af ejer eller forpagter, anses også
    kørsel, der foretages af ejers eller forpagteres gæster i privat
    social anledning. Kørsel, der foretages af gæster eller andre
    personer uden en privat relation til ejer eller forpagter, som
    f.eks. kunder til kommercielle aktiviteter eller besøgende,
    der benytter vederlagsfrie opholds- og rekreationsmulighe-
    der, anses derimod ikke som kørsel, der foretages af ejer
    eller forpagter eller på disses foranledning.
    Kørsel med motordrevet køretøj vil også kunne foretages af
    personer med gyldigt parkeringskort for personer med han-
    dicap og institutionskort udstedt i medfør af bekendtgørelse
    nr. 782 af 7. august 2019 om parkeringskort for personer
    med handicap og institutionskort.
    Hvis betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 88,
    stk. 3, er opfyldte, vil vejstrækninger i en naturnationalpark
    omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse eller
    i andre områder uden videre være undtaget fra hegningsplig-
    ten i § 88, stk. 1. Dette vil også være gældende, hvis der til
    sådanne områder af ejeren lejlighedsvist meddeles tilladelse
    til offentlig kørsel med motordrevne køretøjer i anledning
    af særlige arrangementer, som f.eks. orienteringsløb, hvis
    der alene er tale om lejlighedsvise særskilte arrangementer,
    og den tilladte kørsel alene relaterer sig til det pågældende
    arrangement.
    Der vil i de ovennævnte tilfælde ikke i medfør af bemyn-
    digelsesbestemmelsen i § 88, stk. 4, der med lovforslaget
    bliver stk. 6, kunne fastsættes regler om foretagelse af tra-
    fiksikkerhedsrevision som betingelse for undtagelse fra heg-
    ningspligten.
    Da den foreslåede undtagelsesbestemmelse alene finder an-
    vendelse i områder, hvor der ikke er almindelig adgang for
    kørsel med motordrevet køretøj, vil bestemmelsen imidlertid
    medføre, at det vil være nødvendigt at sikre, at udsatte dyr
    ikke bevæger sig uden for det pågældende område, idet der
    her vil kunne være vejstrækninger med almindelig adgang
    for kørsel med motordrevet køretøj. Det er derfor afgørende,
    at det ydre hegn, som anvendes i den enkelte naturnational-
    park eller andet område, er af en type, som kan holde de
    konkret udsatte dyr inden for det pågældende område. I
    tilfælde af, at en naturnationalpark eller andet område helt
    eller delvist ikke hegnes med ydre hegn, fordi der i området
    er naturlige barrierer i form af kyststrækninger eller ferske
    vande, er det endvidere afgørende, at disse er tilstrækkelig
    omfangsrige til, at de udsatte dyr ikke kan forcere barrierer-
    ne.
    Det følger af den foreslåede § 88, stk. 4, at for vejstræknin-
    ger med adgang for kørsel med motordrevne køretøjer for
    andre personer end de i stk. 3 nævnte vil kravet til hegning
    efter stk. 1 endvidere ikke gælde, hvis vejstrækningen ikke
    fungerer som en væsentlig færdselsåre.
    Med en væsentlig færdselsåre menes en vej, der er klassi-
    ficeret som en gennemfartsvej eller en fordelingsvej, og
    som har afvikling af gennemgående trafik som det primære
    formål. Derimod vil man ikke anse en vej, der er klassifi-
    ceret som en lokalvej, og som har til formål at sikre god
    tilgængelighed og betjene trafikken det sidste stykke frem til
    destinationen, for at være en væsentlig færdselsåre.
    Fastlæggelse af vejklassificering foretages af vejmyndighe-
    den. Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene, mens
    kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommuneveje
    og private fællesveje.
    Det vil efter en konkret vurdering af lokale forhold være
    muligt at nedklassificere en vej fra en fordelingsvej til en
    lokalvej. Nedklassificeringen sikres ved, at vejens udform-
    ning tilpasses en lav hastighed, og at der sker omlægning af
    gennemgående trafik til det omkringliggende vejnet, uden at
    dette medfører store gener.
    Privatveje, det vil sige veje, der ikke administreres af staten
    eller en kommune efter lov om offentlige veje, er ikke åben
    for offentlig færdsel, og det er derfor vejejeren selv, som be-
    stemmer, hvem der har adgang. Privatveje vil derfor som det
    klare udgangspunkt ikke anses for væsentlige færdselsåre.
    Hvis en vej anses for at være en væsentlig færdselsåre, vil
    strækningen ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen
    10
    i det foreslåede stk. 4, Det betyder, at hegningspligten i
    færdselslovens § 88, stk. 1, i så fald vil gælde, og der vil
    ikke kunne udsættes større dyr op til en sådan vejstrækning,
    uden at dyrene indhegnes.
    Da den foreslåede undtagelsesbestemmelse alene finder an-
    vendelse i områder, hvis vejstrækninger ikke fungerer som
    væsentlige færdselsåre, vil bestemmelsen medføre, at det vil
    være nødvendigt at sikre, at udsatte dyr ikke bevæger sig
    uden for det pågældende område, idet der her vil kunne
    være vejstrækninger, der er væsentlige færdselsåre. Det er
    derfor afgørende, at det ydre hegn, som anvendes i den
    enkelte naturnationalpark eller andet område, er af en type,
    som kan holde de konkret udsatte dyr inden for det pågæl-
    dende område. I tilfælde af, at en naturnationalpark eller
    andet område helt eller delvist ikke hegnes med ydre hegn,
    fordi der i området er naturlige barrierer i form af kyststræk-
    ninger eller ferske vande, er det endvidere afgørende, at
    disse er tilstrækkelig omfangsrige til, at de udsatte dyr ikke
    kan forcere barriererne.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
    1, nr. 5, for så vidt angår spørgsmålet om trafiksikkerhedsre-
    vision.
    Til nr. 4
    Efter færdselslovens § 88, stk. 1, 1. pkt., skal heste, kreatu-
    rer m.v. være forsvarligt bevogtet, når de færdes på vej. Dy-
    rene må ikke være tøjret således, at de kan nå ind på vejen,
    jf. § 88, stk. 1, 2. pkt. Ifølge § 88, stk. 1, 3. pkt., skal
    dyr, der ikke er tøjret, være adskilt fra vej ved en forsvarlig
    indhegning, jf. dog stk. 3.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 88, hvorefter
    kravet til indhegning efter stk. 1 ikke gælder for dyreparker
    omfattet af bekendtgørelse om zoologiske haver m.v.
    Den foreslåede bestemmelse medfører, at hegningspligten
    i færdselslovens § 88, stk. 1, uden videre ikke vil være
    gældende for dyreparker omfattet af bekendtgørelse om zo-
    ologiske haver m.v. Dette gælder uanset arten og mængde
    af trafik i de enkelte parker. Det vil endvidere ikke være et
    krav, at der er foretaget en trafiksikkerhedsrevision i medfør
    af de administrative regler udstedt i medfør af § 88, stk. 4,
    der med lovforslaget bliver stk. 6.
    Til nr. 5
    Efter færdselslovens § 88, stk. 4, kan transportministeren
    fastsætte nærmere regler om tiltag til at sikre færdselssikker-
    heden i naturnationalparker, hvor kravet til indhegning ikke
    gælder i medfør af stk. 3, herunder krav om trafiksikker-
    hedsrevision forud for meddelelse af tilladelse til etablering
    af en naturnationalpark efter lov om naturbeskyttelse.
    Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1728 af 27. au-
    gust 2021 om trafiksikkerhedsrevision af naturnationalpar-
    ker.
    I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås en nyaffattelse af § 88,
    stk. 3, hvorefter kravet til indhegning efter stk. 1 ikke vil
    gælde for vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet af
    en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse og vejstrækninger
    i andre områder, hvis der ikke er adgang for kørsel med
    motordrevne køretøjer for andre end ejer eller forpagter,
    herunder kørsel, der foregår på ejerens eller forpagterens
    foranledning, og personer med gyldigt parkeringskort og
    institutionskort udstedt i medfør af bekendtgørelse om par-
    keringskort for personer med handicap og institutionskort.
    I lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at der indsættes et nyt
    stk. 4, hvorefter kravet til indhegning efter stk. 1 endvidere
    ikke gælder for vejstrækninger med adgang for kørsel med
    motordrevne køretøjer for andre end de i stk. 3 nævnte, hvis
    vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig færdselsåre.
    Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i lovfor-
    slagets § 1, nr. 3, at kravet om trafiksikkerhedsrevision efter
    regler udstedt i medfør af § 88, stk. 4, der med lovforslagets
    bliver stk. 6, som betingelse for undtagelse fra hegningsplig-
    ten i § 88, stk. 1, alene skal gælde for de naturnationalparker
    og andre områder, hvor der er adgang for almindelig færdsel
    med motordrevne køretøjer, det vil sige vejstrækninger i
    naturnationalparker og andre områder, der er omfattet af den
    foreslåede § 88, stk. 4.
    Der henvises nærmere til lovforslagets bemærkninger til § 1,
    nr. 3.
    Det foreslås derfor, at der i § 88, stk. 4, der med lovforsla-
    get bliver stk. 6, efter »naturnationalparker« indsættes: »og
    andre områder«, at »stk. 3« ændres til: »stk. 4«, og at der
    efter »lov om naturbeskyttelse« indsættes: »og forud for
    udsættelse af dyr omfattet af stk. 1 i andre områder«.
    Transportministeriet vil sørger for, at bekendtgørelsen om
    trafiksikkerhedsrevision af naturnationalparker ændres, såle-
    des at andre områder end naturnationalparker omfattes af
    bekendtgørelsens regler med de nødvendige tilpasninger og
    behørig hensyntagen til, at der kan være tale om mindre
    arealer.
    De foreslåede tilføjelser og ændring af § 88, stk. 4, der
    med lovforslaget bliver stk. 6, samt den ovennævnte æn-
    dring af bekendtgørelse om trafiksikkerhedsrevision af na-
    turnationalparker vil medfører, at der i tilfælde, hvor der er
    almindelig adgang for færdsel med motordrevne køretøjer i
    naturnationalparker og i andre områder vil skulle foretages
    trafiksikkerhedsrevision af arealernes vejstrækninger som
    betingelse for undtagelse fra hegningspligten i § 88, stk.
    1. Det er fortsat en betingelse, at der alene er tale om
    vejstrækninger, der ikke fungere som væsentlige færdselså-
    rer. Vejstrækninger i naturnationalparker og i andre områder
    med udsatte dyr, der fungerer som væsentlige færdselsårer,
    vil fortsat ikke kunne undtages fra færdselslovens hegnings-
    pligt i § 88, stk. 1.
    11
    De foreslåede ændringer vil endvidere medføre, at der ikke
    er krav om trafiksikkerhedsrevision af arealernes vejstræk-
    ninger som betingelse for undtagelse fra hegningspligten i §
    88, stk. 1, hvis der er tale om vejstrækninger på arealer om-
    fattet af den foreslåede § 88, stk. 3, det vil sige arealer, hvor
    der ikke er adgang for kørsel med motordrevne køretøjer for
    andre end ejer eller forpagter, herunder kørsel, der foregår
    på ejerens eller forpagterens foranledning, og personer med
    gyldigt parkeringskort og institutionskort udstedt i medfør af
    bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handi-
    cap og institutionskort. Dette gælder både for vejstrækninger
    i naturnationalparker omfattet af en tilladelse efter lov om
    naturbeskyttelse og andre områder med udsatte dyr.
    Da de andre områder, der med lovforslagets § 1, nr. 3,
    bliver omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 88, stk. 3,
    ikke vil være områder omfattet af en tilladelse efter lov
    om naturbeskyttelse, følger det af de foreslåede ændringer
    af § 88, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 6, at be-
    myndigelsesbestemmelsen giver mulighed for at fastsætte
    regler om trafiksikkerhedsrevision forud for udsættelsen af
    dyr. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke ændringer
    i bemyndigelsesbestemmelsens indhold i forhold til natur-
    nationalparker omfattet af en tilladelse efter lov om natur-
    beskyttelse. Bestemmelsen vil derfor fortsat give mulighed
    for at fastsætte regler om trafiksikkerhedsrevision forud for
    meddelelse af tilladelse til etablering af en naturnationalpark
    omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse.
    Det er endvidere ikke hensigten med den foreslåede bestem-
    melse, at der skal ske ændringer i de regler, der er udstedt
    i medfør af den gældende bestemmelse i § 88, stk. 4, for
    så vidt angår trafiksikkerhedsrevision af naturnationalparker
    omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse.
    Til nr. 6
    Ved lov nr. 287 af 10. juni 1976 blev der indsat en indholds-
    fortegnelse i færdselsloven. Indholdsfortegnelsen fremgår
    af bilag 1 til den gældende færdselslov, og indeholder en
    fortegnelse over færdselslovens kapiteloverskrifter, inklusiv
    underafsnit, og de herunder hørende paragraffer. Ved senere
    ændringer af færdselsloven, som har medført ændringer i
    lovens kapiteloverskrifter, underafsnit og placeringen af de
    herunder hørende paragraffer, er indholdsfortegnelsen ikke
    blevet opdateret. Indholdsfortegnelsen i bilag 1 har derfor
    mistet sin anvendelighed.
    Det foreslås derfor, at bilag 1 til færdselsloven ophæves. Da
    bilag 1 alene er en indholdsfortegnelse, har ophævelse af
    bilaget ikke materiel betydning for færdselslovens indhold.
    Transportministeriet har i forbindelse med udstedelse af lov-
    bekendtgørelser, der er en administrativ sammenskrivning
    af færdselsloven med senere ændringer, løbende ajourført
    indholdsfortegnelsen over færdselslovens kapiteloverskrifter
    og tilhørende underafsnit og paragrafhenvisninger, som et
    bilag til lovbekendtgørelsen. Transportministeriet vil som
    hidtil fortsætte denne praksis.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
    Det foreslås endvidere, at regler, der er fastsat i henhold til §
    88, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021,
    forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
    fastsat med hjemmel i § 88, stk. 6, som affattet ved denne
    lovs § 1, nr. 5. Dette betyder at bekendtgørelse nr. 1728
    af 27. august 2021 om trafiksikkerhedsrevision af naturnati-
    onalparker forbliver i kraft indtil den ophæves eller erstattes
    af andre regler.
    Ifølge § 143 i færdselsloven gælder loven ikke for Færøer-
    ne og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbe-
    stemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøer-
    ne og Grønland. De foreslåede lovændringer vil derfor ikke
    finde anvendelse eller ved kongelig anordning kunne sættes
    i kraft for Færøerne eller Grønland.
    12
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13.
    august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2396 af 14.
    december 2021, § 22 i lov nr. 2601 af 28. december
    2021, § 1 i lov nr. 480 af 26. april 2022 og ved §
    3 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, foretages følgende
    ændringer:
    § 7. --
    Stk. 2-5. --
    Stk. 6. Trafikanter skal give fri passage for forsvarets og
    redningsberedskabets kolonner, grupper af børn under opsyn
    af leder, ligtog eller andet sluttet optog.
    1. § 7, stk. 6, ophæves.
    § 88. Ingen må lade heste, kreaturer m.v. færdes på vej, uden
    at de er forsvarligt bevogtet. De må ikke tøjres således, at de
    kan nå ind på vejen. Såfremt de ikke er tøjret, skal de være
    adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning, jf. dog stk. 3.
    2. I § 88, stk. 1, 3. pkt., ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf.
    dog stk. 3-5«.
    Stk. 2. --
    Stk. 3. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder ikke for
    vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet af en tilladel-
    se efter lov om naturbeskyttelse, hvis vejstrækningen ikke
    fungerer som en væsentlig færdselsåre.
    3. § 88, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder
    ikke for vejstrækninger i en naturnationalpark omfat-
    tet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse og
    vejstrækninger i andre områder, hvis der ikke er ad-
    gang for kørsel med motordrevne køretøjer for andre
    end ejer eller forpagter, herunder kørsel der foregår
    på ejerens eller forpagterens foranledning, og personer
    med gyldigt parkeringskort og institutionskort udstedt
    i medfør af bekendtgørelse om parkeringskort for per-
    soner med handicap og institutionskort.
    Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om tiltag til at sikre færdselssikkerheden i naturnationalpar-
    ker, hvor kravet til indhegning ikke gælder i medfør af stk.
    3, herunder krav om trafiksikkerhedsrevision forud for med-
    delelse af tilladelse til etablering af en naturnationalpark
    efter lov om naturbeskyttelse.
    4. I § 88 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
    »Stk. 4. For vejstrækninger med adgang for kørsel
    med motordrevne køretøjer for andre personer end de
    i stk. 3. nævnte gælder kravet til indhegning efter stk.
    1 endvidere ikke, hvis vejstrækningen ikke fungerer
    som en væsentlig færdselsåre.
    Stk. 5. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder ikke
    dyreparker omfattet af bekendtgørelse om zoologiske
    haver m.v.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
    5. I § 88, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes efter
    »naturnationalparker«: »og andre områder«, »stk. 3«
    ændres til: »stk. 4« og efter »lov om naturbeskyttelse«
    indsættes: »og forud for udsættelse af dyr omfattet af
    stk. 1 i andre områder«.
    13