Fremsat den 5. oktober 2022 af transportministeren (Trine Bramsen)

Fremsat den 5. oktober 2022 af transportministeren (Trine Bramsen)
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Undtagelse til hegningspligt i områder med udsatte dyr og ophævelse af særlige regler om sluttet optog m.v.)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13.
august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2396 af 14.
december 2021, § 22 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, §
1 i lov nr. 480 af 26. april 2022 og ved § 3 i lov nr. 897 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 6, ophæves.
2. I § 88, stk. 1, 3. pkt., ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog
stk. 3-5«.
3. § 88, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder ikke for
vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet af en tilladel-
se efter lov om naturbeskyttelse og vejstrækninger i andre
områder, hvis der ikke er adgang for kørsel med motordrev-
ne køretøjer for andre end ejer eller forpagter, herunder kør-
sel, der foregår på ejerens eller forpagterens foranledning,
og personer med gyldigt parkeringskort og institutionskort
udstedt i medfør af bekendtgørelse om parkeringskort for
personer med handicap og institutionskort.«
4. I § 88 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. For vejstrækninger med adgang for kørsel med
motordrevne køretøjer for andre personer end de i stk. 3
nævnte gælder kravet til indhegning efter stk. 1 endvidere
ikke, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig
færdselsåre.
Stk. 5. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder ikke dy-
reparker omfattet af bekendtgørelse om zoologiske haver
m.v.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
5. I § 88, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes efter »naturnati-
onalparker«: »og andre områder«, »stk. 3« ændres til: »stk.
4« og efter »lov om naturbeskyttelse« indsættes: »og forud
for udsættelse af dyr omfattet af stk. 1 i andre områder«.
6. Bilag 1 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2 Regler, der er fastsat i henhold til § 88, stk. 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med
hjemmel i § 88, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2022-23
Transportmin., j.nr. 2022-4168
DG000502
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af særlige regler om sluttede optog m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Undtagelse til hegningspligt i områder med udsatte dyr
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ifølge den gældende færdselslov skal større dyr, der udsæt-
tes, indhegnes, hvis der i områderne er det, der efter færd-
selsloven defineres som ”vej”. Færdselslovens definition af
vej er meget bred og omfatter både offentlige og private veje
og stier. Det er derfor ikke muligt at lade større dyr gå frit
rundt i sammenhængende områder, hvor der samtidig via
veje og stier er adgang for almindelig færdsel, medmindre
der er tale om naturnationalparker omfattet af en tilladelse
efter lov om naturbeskyttelse.
Den adgang, der er til at undtage vejstrækninger i naturnati-
onalparker, som ikke fungerer som væsentlige færdselsårer,
fra færdselslovens hegningspligt, bør også være gældende
for andre områder, hvor der er udsat dyr.
Samtidig kan der også findes områder, hvor der som ud-
gangspunkt slet ikke er adgang for motordrevne køretøjer,
men hvor der alene er adgang for gående og cyklister. I
sådanne tilfælde tilsiger færdselssikkerhedsmæssige hensyn
ikke, at udsatte dyr skal indhegnes, ligesom der ikke vil væ-
re behov for, at der foretages trafiksikkerhedsrevision som
betingelse for den manglende hegning.
Formålet med lovforslaget er derfor at ensrette færdselslo-
vens hegningsregler for alle områder med udsatte dyr. For-
målet er endvidere at indføre en undtagelsesbestemmelse
til færdselslovens hegningspligt uden krav om trafiksikker-
hedsrevision for områder, hvor der som udgangspunkt ikke
er adgang for motordrevne køretøjer.
Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af færd-
selslovens regler for sluttede optog m.v., idet lovens § 7,
stk. 6, foreslås ophævet, for at undgå tvivl om, hvorvidt for-
svarets og redningsberedskabets kolonner, grupper af børn
under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog skal ef-
terleve færdselslovens almindelige bestemmelser om blandt
andet vigepligter og anvisninger, som gives ved signalan-
læg.
Endeligt foreslås bilag 1 til færdselsloven ophævet, da bi-
laget, som er en indholdsfortegnelse over færdselslovens
kapitler og undertitler m.v., har mistet sin anvendelighed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af særlige regler om sluttede optog m.v.
2.1.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 7, stk. 6, at trafikanter skal
give fri passage for forsvarets og redningsberedskabets ko-
lonner, grupper af børn under opsyn af leder, ligtog eller
andet sluttet optog.
2
Bestemmelsen blev indført i færdselsloven ved lov nr. 153
af 24. maj 1955, som § 26. Her var den suppleret af en
bestemmelse i den tidligere gældende færdselslovs § 37,
der fritog sluttede optog m.v. fra at iagttage færdselslovens
vigepligtsregler med undtagelse af første led i et optog. Det
har således tidligere fulgt af færdselsloven, at første led i
et sluttet optog m.v. skulle iagttage de sædvanlige vigepligt-
sregler, men at de øvrige led derefter frit kunne køre eller
gå frem, jf. bemærkningerne i betænkning nr. 91 angående
revision af færdselsloven og loven om motorkøretøjer 1954,
side 69 og Folketingstidende 1954-55, tillæg A, L 93 som
fremsat, spalte 276.
Bestemmelsen i § 26 om sluttede optog m.v. blev ved lov
nr. 287 af 10. juni 1976 flyttet til færdselslovens § 7, stk.
6. Samtidig udgik den særlige vigepligtsbestemmelse i den
tidligere gældende færdselslovs § 37.
Færdselslovens § 7, stk. 6, fastsætter i sig selv hverken en
fortrinsret for sluttede optog m.v., eller en forpligtigelse for
øvrige trafikanter til at holde tilbage eller på anden vis give
plads for sluttede optog m.v. Den fortrinsret, der tidligere
gjaldt for sluttede optog m.v. har således kun eksisteret i
kraft af den særlige vigepligtsbestemmelse i den tidligere
gældende færdselslovs § 37, om at vigepligter kun skulle
iagttages af første led i et sluttet optog m.v.
Sluttede optog m.v. har derfor ikke i medfør af færdselslo-
ven været fritaget for at efterkomme færdselslovens bestem-
melser, herunder bestemmelsen i færdselslovens § 4, stk. 1,
om at trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færds-
len, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane
eller cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jf. færdsels-
lovens § 95, siden 1976, hvor vigepligtsbestemmelsen blev
ophævet.
Sluttede optog m.v. skal således overholde alle færdselslo-
vens regler, herunder vigepligtsbestemmelserne og bestem-
melsen i § 4, stk. 1, om at trafikanter skal efterkomme
anvisninger for færdsel, som gives ved signalanlæg. Færd-
selslovens § 7, stk. 6, indeholder ikke hjemmel til at fravige
færdselslovens øvrige bestemmelser.
Der kan herved også henvises til Østre Landsrets dom af 6.
oktober 2003, hvor landsretten fandt, at færdselslovens § 7,
stk. 6, ikke fritog deltagere i et sluttet optog for at overholde
færdselslovens almindelige bestemmelser, herunder bestem-
melsen i færdselslovens § 4, stk. 1, om at trafikanter skal
efterkomme anvisninger for færdsel, som gives ved signal-
anlæg.
Det følger af færdselslovens § 3, stk. 1, at trafikanter skal
optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke
opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og
således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Færdselslovens § 7, stk. 6, har siden ophævelsen af den sær-
lige vigepligtsbestemmelse i den dagældende færdselslovs §
37 ved lov nr. 287 af 10. juni 1976 ikke haft et reelt indhold,
idet § 7, stk. 6, ikke fritager deltagere i sluttede optog m.v.
fra at overholde færdselsloven.
Transportministeriet modtager løbende henvendelser, der vi-
ser, at bestemmelsen i § 7, stk. 6, giver anledning til tvivl
i forhold til, om sluttede optog m.v. er undtaget fra at efter-
komme færdselslovens bestemmelser, herunder om øvrige
trafikanter er forpligtiget til at holde tilbage for sluttede
optog m.v.
Transportministeriet bemærker i den forbindelse, at det er
forbundet med væsentlige færdselssikkerhedsmæssige risici,
når køretøjer undtages fra at efterkomme færdselslovens be-
stemmelser, herunder bestemmelsen i færdselslovens § 4,
stk. 1, om at trafikanter skal efterkomme anvisninger for
færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kø-
rebanen eller cykelsti, signalanlæg m.v. Det er blandt andet
begrundet i, at trafikanter som udgangspunkt har en forvent-
ning om, at krydsende trafikanter holder tilbage ved vige-
pligter, og når der ved signalregulering vises rødt lys. Det
vil derfor kunne medføre trafikfarlige situationer, såfremt et
sluttet optogs øvrige led fortsætter frem i sådanne situatio-
ner.
Det er også forbundet med færdselssikkerhedsmæssige risi-
ci, hvis der hersker tvivl om indholdet af færdselslovens
adfærdsregler, eller hvis trafikanter er i en vildfarelse om
specifikke reglers indhold. Af hensyn til sluttede optogs og
øvrige trafikanters sikkerhed bør der derfor ikke være tvivl
om, at sluttede optog m.v. skal overholde færdselslovens
bestemmelser.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i færdsels-
lovens § 7, stk. 6, om at trafikanter skal give fri passage
for forsvarets og redningsberedskabets kolonner, grupper af
børn under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog,
ophæves.
Ophævelsen af § 7, stk. 6, ændre ikke ved de særlige regler,
der gælder for forsvarets og redningsberedskabets køretøjer,
herunder færdselslovens § 39, om at forsvarets og rednings-
beredskabets køretøjer kan fravige færdselsreglerne, hvor
dette er nødvendigt af hensyn til forsvars- og redningsbe-
redskabets opgaver, herunder nødvendige funktioner under
øvelser.
Transportministeriet bemærker i den forbindelse, at hvis der
foretages udrykningskørsel med forsvarets og redningsbe-
redskabets køretøjer eller andet udrykningskøretøj, så gæl-
der reglerne for udrykningskørsel fastsat i medfør af færd-
selslovens § 7, herunder blandt andet, at trafikanter skal
holde tilbage og give plads for udrykningskøretøjer.
I øvrigt vil færdselslovens grundregel i § 3, stk. 1, om at tra-
fikanter skal optræde hensynsfuldt og udvide agtpågivenhed
over for andre trafikanter, fortsat være gældende.
2.2. Undtagelse til hegningspligt i områder med udsatte dyr
3
2.2.1. Gældende ret
Færdselsloven indeholder i § 2 en række definitioner, som
har betydning for anvendelsen af loven. Efter færdselslovens
§ 2, nr. 28, defineres ”vej” som vej, gade, cykelsti, fortov,
plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den
er offentlig eller privat. Lovens definition af, hvad der anses
for at være en vej, er således bred, og der lægges ved fast-
læggelsen heraf ikke større vægt på det pågældende areals
fysiske fremtræden, herunder kørebanens beskaffenhed.
Færdselslovens regler om dyr på vej fremgår af lovens §
88. Ifølge § 88, stk. 1, 1. pkt., skal heste, kreaturer m.v. være
forsvarligt bevogtet, når de færdes på vej. Det fremgår af
§ 88, stk. 1, 2. pkt., at dyrene ikke må være tøjret således,
at de kan nå ind på vejen. Ifølge § 88, stk. 1, 3. pkt., skal
dyr, der ikke er tøjret, være adskilt fra vej ved en forsvarlig
indhegning, jf. dog stk. 3.
Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd heste, kreaturer
m.v. Ifølge bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende
1931-32, tillæg A, spalte 3643-44) skal ordet ”kreatur” for-
stås i overensstemmelse med almindeligt sprogbrug og om-
fatter de større husdyr, det vil sige hornkvæg, får, geder og
svin. Fjerkræ falder således ikke ind under betegnelsen.
Bestemmelsens angivelse af, hvilke dyr der er omfattet af
hegnspligten, er ikke udtømmende. Under henvisning til be-
stemmelsens formål om beskyttelse af færdselssikkerheden
er det Transportministeriets vurdering, at større dyr, som
ikke kan betragtes som husdyr i traditionel forstand, men
som dog er undergivet tilsyn og med afgrænsede leveområ-
der, er omfattet af færdselslovens § 88, stk. 1, og hermed
undergivet kravet om hegnspligt. F.eks. er hjorte, elge og eu-
ropæisk bison efter Transportministeriets vurdering omfattet
af kravet om hegnspligt i færdselslovens § 88, stk. 1, i det
omfang de udsættes i et afgrænset område og med jævne
mellemrum tilses med henblik på at sikre, at dyrene klarer
sig i det naturlige miljø, hvor de er blevet udsat.
Overtrædelse af færdselslovens § 88, stk. 1, straffes med
bøde, jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1.
Det følger af færdselslovens § 88, stk. 3, at kravet til indheg-
ning efter stk. 1 ikke gælder for vejstrækninger i naturnatio-
nalparker omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyt-
telse, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig
færdselsåre.
Med en væsentlig færdselsåre menes en vej, der er klassi-
ficeret som en gennemfartsvej eller en fordelingsvej, og
som har afvikling af gennemgående trafik som det primære
formål. Derimod vil man ikke anse en vej, der er klassifi-
ceret som en lokalvej, og som har til formål at sikre god
tilgængelighed og betjene trafikken det sidste stykke frem til
destinationen, for at være en væsentlig færdselsåre.
Fastlæggelse af vejklassificering foretages af vejmyndighe-
den. Det vil efter en konkret vurdering af lokale forhold væ-
re muligt at nedklassificere en vej fra en fordelingsvej til en
lokalvej. Nedklassificeringen sikres ved, at vejens udform-
ning tilpasses en lav hastighed, og at der sker omlægning af
gennemgående trafik til det omkringliggende vejnet, uden at
dette medfører store gener.
Efter færdselslovens § 88, stk. 4, kan transportministeren
fastsætte nærmere regler om tiltag til at sikre færdselssikker-
heden i naturnationalparker, hvor kravet til indhegning ikke
gælder i medfør af stk. 3, herunder krav om trafiksikker-
hedsrevision forud for meddelelse af tilladelse til etablering
af en naturnationalpark efter lov om naturbeskyttelse.
Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1728 af 27. au-
gust 2021 om trafiksikkerhedsrevision af naturnationalpar-
ker. Efter bekendtgørelsens § 1 skal der ved udsættelse af
dyr omfattet af færdselslovens § 88, stk. 1, i naturnational-
parker, forud for meddelelse af tilladelse til etablering af
hver enkel naturnationalpark efter lov om naturbeskyttelse
gennemføres en trafiksikkerhedsrevision af det pågældende
projekt om etablering af en naturnationalpark.
Trafiksikkerhedsrevisionen skal gennemføres med deltagel-
se af mindst én uddannet trafiksikkerhedsrevisor, som er
certificeret til at foretage trafiksikkerhedsrevisioner.
Ejeren af arealet er ansvarlig for, at trafiksikkerhedsrevisio-
nen foretages forud for meddelelse af tilladelse til etablering
af naturnationalparken.
Ifølge bekendtgørelsens § 5 skal anmodningen om gennem-
førelse af trafiksikkerhedsrevision indeholde en række nær-
mere bestemte oplysninger, herunder blandt andet en pro-
jektbeskrivelse af naturnationalparken, beskrivelse af de tra-
fikale forhold, plantegning, tekniske skitse- eller detailteg-
ninger og politiets eventuelle bemærkninger. Trafiksikker-
hedsrevisor skal endvidere besigtige arealet, hvor der skal
etableres naturnationalpark.
På baggrund af oplysningerne om og besigtigelse af arealet
udarbejder trafiksikkerhedsrevisor en skriftlig rapport, der
skal indeholde en vurdering af de trafikale forhold og anbe-
falinger til, hvordan eventuelle færdselssikkerhedsmæssige
udfordringer kan afhjælpes. Rapporten fremsendes til ejeren
af det areal, hvortil der ansøges om tilladelse til etablering af
en naturnationalpark.
Anbefalingerne i en trafiksikkerhedsrevision kan f.eks. være
at nedsætte hastighedsgrænsen efter færdselslovens § 92 a,
stk. 2, med tilhørende hastighedsdæmpende foranstaltninger
eller etablering af færiste. Vejmyndigheden er ikke forpligtet
til at følge trafiksikkerhedsrevisionens anbefalinger.
De pågældende tiltag i anbefalingerne skal iværksættes af
den relevante vejmyndighed, i det omfang vejmyndigheden
vælger at følge anbefalingerne fra trafiksikkerhedsrevisio-
nen. Tiltagene vil endvidere skulle fastsættes efter de regler,
der i øvrigt måtte finde anvendelse herfor i den færdsels-
og vejretlige lovgivning. F.eks. træffes afgørelse om fast-
sættelse af lokale hastighedsgrænser efter færdselslovens §
92 a, stk. 2, af politiet efter forhandling med vejmyndighe-
4
den. Etablering af vejbump og andre hastighedsdæmpende
foranstaltninger vil endvidere skulle ske i overensstemmelse
med reglerne herfor i bekendtgørelse nr. 620 af 17. juni
2019 om vejbump og andre hastighedsdæmpende foranstalt-
ninger, ligesom skiltning og andre former for vejafmærkning
vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne herfor i bl.a.
bekendtgørelse nr. 2510 af 9. december 2021 om anvendelse
af vejafmærkning med senere ændringer.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
De gældende undtagelsesbestemmelser til hegningspligten i
§ 88, stk. 3 og 4, blev indsat i færdselsloven ved lov nr.
1177 af 8. juni 2021, hvor der ved ændringer af en række
forskellige love blev indført mulighed for at etablere statsli-
ge naturnationalparker efter lov om naturbeskyttelse.
Undtagelsesbestemmelserne blev indført af hensyn til etab-
leringen af naturnationalparkerne, hvor der var et ønske om
at udsætte større fritgående dyr, og idet det var vurderingen,
at det ville være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at
ophæve færdselslovens hegningspligt i de kommende natur-
nationalparker under visse betingelser.
Der findes mange andre områder i Danmark, hvor der er
udsat større dyr, og hvor trafikmængden på de vejstræknin-
ger, der findes i områderne, er af en så begrænset karakter,
at færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler for at opret-
holde færdselslovens hegningspligt.
Der bør derfor også for sådanne områder være mulighed for
efter de samme betingelser, som gælder for naturnational-
parker omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttel-
se, at undtage fra færdselslovens hegningspligt. I det omfang
der i de pågældende områder er vejstrækninger, som ikke
fungerer som væsentlige færdselsårer, bør færdselslovens
hegningspligt derfor efter Transportministeriets opfattelse
ikke være gældende, hvis der samtidig foretages en trafik-
sikkerhedsrevision med henblik på at sikre, at den manglen-
de hegning sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Derudover kan der være områder, hvor der som udgangs-
punkt slet ikke er adgang for motordrevne køretøjer, men
hvor der alene er adgang for gående og cyklister. I sådanne
områder er det Transportministeriets vurdering, at færdsels-
lovens hegningspligt ikke bør finde anvendelse, og at der ik-
ke er færdselssikkerhedsmæssige behov for, at der foretages
en trafiksikkerhedsrevision som betingelse for, at hegnings-
pligten ikke skal være gældende.
Selv i områder, hvor der som udgangspunkt ikke er adgang
for motordrevne køretøjer, vil der dog kunne forekomme
nødvendig færdsel med motoriserede køretøjer, der foreta-
ges af ejeren selv eller en eventuel forpagter, enten for
at fragte ejeren eller forpagteren frem til en beboelsesejen-
dom eller driftsbygninger, eller kørsel, der er nødvendig for
at varetage arbejdsopgaver vedrørende pleje af eller tilsyn
med f.eks. beplantning, vandløb eller de udsatte dyr. Det
er Transportministeriets opfattelse, at færdsel i et sådant be-
grænset omfang ikke af færdselssikkerhedsmæssige hensyn
nødvendiggør hegning.
For at sikre personer med handicap adgang til den danske
natur, kan der samtidig i områder, hvor der ellers ikke er
adgang for motordrevne køretøjer, være sikret mulighed for,
at personer med handicap kan færdes i områderne ved hjælp
af motordrevne køretøjer. Hvis der i områderne måtte være
etableret en sådan adgang, er det Transportministeriets op-
fattelse, at denne form for motoriseret kørsel heller ikke af
færdselssikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør hegning.
Som nævnt ovenfor er det Transportministeriets opfattelse,
at der bør gælde de samme regler med hensyn til hegning
i naturnationalparker omfattet af en tilladelse efter lov om
naturbeskyttelse og i andre områder med udsatte dyr. Derfor
bør der også være mulighed for i naturnationalparker med
udsatte dyr at undlade hegning uden foretagelse af trafik-
sikkerhedsrevision, hvis der i disse parker ikke er adgang
for kørsel med motordrevne køretøjer med undtagelse af
ejerens eller en eventuel forpagters arbejdskørsel og kørsel
af personer med parkeringskort for personer med handicap
og institutionskort.
Det foreslås derfor, at undtagelsesmulighederne til heg-
ningspligten i færdselslovens § 88 ændres, således at der
indføres en ny undtagelsesbestemmelse, hvorefter det vil
være muligt at undlade hegning, hvis der ikke er adgang for
kørsel med motordrevne køretøjer for andre end ejer eller
forpagter, herunder kørsel, der foregår på ejerens eller for-
pagterens foranledning, og personer med gyldigt parkerings-
kort og institutionskort udstedt i medfør af bekendtgørelse
om parkeringskort for personer med handicap og instituti-
onskort.
Samtidig foreslås reglerne ændret, således at der vil gælde
de samme undtagelsesmuligheder for naturnationalparker og
andre områder.
For såvel naturnationalparker som andre områder med ud-
satte dyr vil hegningspligten i § 88, stk. 1, således ikke
gælde, hvis der ikke er adgang for færdsel med motordrevne
køretøjer med undtagelse af ejerens eller forpagterens egen
kørsel, herunder kørsel, der foregår på ejerens eller forpag-
terens foranledning, og med undtagelse af kørsel af person-
er med gyldigt parkeringskort og institutionskort udstedt i
medfør af bekendtgørelse om parkeringskort for personer
med handicap og institutionskort.
Hvis der er almindelig adgang for kørsel med motordrevne
køretøjer, vil hegningspligten endvidere ikke gælde i natur-
nationalparker og andre områder med udsatte dyr, hvis de
pågældende vejstrækninger ikke fungerer som væsentlige
færdselsårer, og hvis der er foretaget en trafiksikkerhedsre-
vision af området i medfør af bekendtgørelse om trafiksik-
kerhedsrevision af naturnationalparker.
Transportministeriet vil sørge for, at bekendtgørelsen om
trafiksikkerhedsrevision af naturnationalparker ændres, såle-
des at andre områder end naturnationalparker omfattes af
5
bekendtgørelsens regler med de nødvendige tilpasninger og
behørig hensyntagen til, at der kan være tale om mindre
arealer.
Der findes endvidere en række dyreparker, også kaldet sa-
fariparker, hvor besøgende enten i egen bil eller i parkens
køretøjer kører rundt i parkens anlæg på veje og stier og
betragter fritgående dyr. Som eksempler herpå kan nævnes
Knuthenborg Safaripark, Ree Park Safari og Givskud Zoo.
På trods af, at sådanne parker vil være omfattet af færdsels-
lovens anvendelsesområde, og færdselslovens regler derfor
i øvrigt er gældende, er det Transportministeriets opfattelse,
at det ikke har været tiltænkt, at hegningspligten i færdsels-
lovens §88, stk. 1, har skulle finde anvendelse i sådanne
parker. Dyreparker af den pågældende karakter vil endvidere
være omfattet af bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december
2015 om zoologiske haver m.v., der blandt andet indeholder
regler om indretning af dyreanlæggene. Samtidig vil de tra-
fikale forhold i dyreparkerne generelt være indrettet netop
under hensyntagen til samspillet mellem besøgstrafikken og
de fritgående dyr, herunder navnlig at der alene må køres
med meget lave hastigheder.
Transportministeriet finder på den baggrund, at det bør
fremgå udtrykkeligt af færdselsloven, at hegningspligten i
§ 88, stk. 1, ikke finder anvendelse i de nævnte tilfælde.
Det foreslås på den baggrund, at der tilføjes et nyt stk. 5
i § 88, hvoraf fremgår, at kravet til indhegning efter stk.
1 ikke vil gælde dyreparker omfattet af bekendtgørelse om
zoologiske haver m.v.
Der vil med den foreslåede ændring ikke være krav om gen-
nemførelse af trafiksikkerhedsrevision som betingelse for, at
hegningspligten i § 88, stk. 1, ikke finder anvendelse for de
pågældende dyreparker.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter områder uden almindelig
adgang for færdsel med motordrevne køretøjer undtages fra
hegningspligten, indeholder en besparelse for kommuner og
stat, som offentlige ejere, idet der ikke med lovforslagets
regler skal afholdes udgifter til hegning.
For områder med almindelig adgang for færdsel med motor-
drevne køretøjer, vil lovforslaget medføre udgifter til trafik-
sikkerhedsrevision. Udgifterne til selve trafiksikkerhedsrevi-
sionen vil påhvile ejeren af det areal, hvor der ikke ønskes
hegning. I det omfang staten eller kommunerne måtte eje
områder med udsatte dyr, eller hvor der ønskes udsat dyr, vil
lovforslaget dermed medføre udgifter til trafiksikkerhedsre-
vision, hvis der er almindelig adgang for færdsel med mo-
tordrevne køretøjer. For så vidt angår naturnationalparker
omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse følger
kravet om trafiksikkerhedsrevision allerede af gældende ret.
Udgifterne til trafiksikkerhedsrevision vil variere væsentligt
afhængig af det enkelte områdes størrelse. Udgifterne til
trafiksikkerhedsrevision af en større naturnationalpark er i
forbindelse med den seneste ændring af færdselslovens heg-
ningsregler ved § 5 i lov nr. 1177 af 8. juni 2021 skønsmæs-
sigt vurderet til 225.000 kr. pr. naturnationalpark. Det må
dog antages, at de områder, der med nærværende lovforslag,
vil få mulighed for at blive undtaget fra færdselslovens heg-
ningspligt på baggrund af en trafiksikkerhedsrevision, som
udgangspunkt vil være mindre arealmæssigt og med betyde-
ligt færre vejstrækninger.
Udgifterne til trafiksikkerhedsrevision afholdes af den stats-
lige ejers ressortministerium, og af den enkelte kommune,
hvis ejer af arealet er kommunal. Det vurderes herved, at
udgifterne til trafiksikkerhedsrevision vil være mindre end
udgifterne til hegning, som ellers vil være et krav både
efter lovforslagets regler og efter den gældende færdselslov,
hvis der er udsatte dyr i et område omfattet af færdselslo-
vens anvendelsesområde. Lovforslaget vurderes derfor også
i denne sammenhæng at ville medføre mindre udgifter for
det offentlige.
De anbefalinger, som en eventuel trafiksikkerhedsrevision
måtte indeholde, vil kunne indebære udgifter til nedskiltning
og etablering af færdselskompenserende foranstaltninger
samt udgifter til eventuel nedklassificering af veje. Udgifter-
ne til sådanne kompenserende foranstaltninger afholdes af
vejmyndigheden for de vejstrækninger, der løber igennem
det pågældende område. Vejdirektoratet er vejmyndighed
for statsveje og kommunalbestyrelsen for kommuneveje og
private fællesveje. De potentielle udgifters størrelse vil af-
hænge af de konkrete forhold på vejnettet i de enkelte områ-
der, hvorfor det ikke er muligt at kvantificere dette nærmere.
Lovforslaget indebærer ikke en udpegning af områder til
særlige formål, ligesom lovforslaget ikke indebærer en pligt
til at udsætte dyr i bestemte områder. Det er samtidig frivil-
ligt om ejer af arealet vil følge de anbefalinger, som en
eventuel trafiksikkerhedsrevision måtte munde ud i. Udgif-
terne til eventuelle kompenserende foranstaltninger afholdes
derfor af den enkelte statslige eller kommunale vejmyndig-
hed inden for de eksisterende budgetmæssige rammer.
Lovforslaget medfører ingen implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter områder uden almindelig
adgang for færdsel med motordrevne køretøjer undtages
fra hegningspligten, indeholder en besparelse for private
erhvervsdrivende ejere af områder, hvor der ikke ønskes
hegning, idet der efter lovforslagets regler ikke skal afholdes
udgifter til hegning.
For områder med almindelig adgang for færdsel med motor-
6
drevne køretøjer, hvor der er udsat eller ønskes udsat dyr, vil
lovforslaget medføre udgifter til trafiksikkerhedsrevision for
ejeren af det areal, hvor der ikke ønskes hegning.
Udgifterne til trafiksikkerhedsrevision vil variere væsentligt
afhængig af det enkelte områdes størrelse. Udgifterne til
trafiksikkerhedsrevision af en større naturnationalpark er i
forbindelse med den seneste ændring af færdselslovens heg-
ningsregler ved § 5 i lov nr. 1177 af 8. juni 2021 skønsmæs-
sigt vurderet til 225.000 kr. pr. naturnationalpark. Det må
dog antages, at de områder, der med nærværende lovforslag,
vil få mulighed for at blive undtaget fra færdselslovens heg-
ningspligt på baggrund af en trafiksikkerhedsrevision, som
udgangspunkt vil være mindre arealmæssigt og med betyde-
ligt færre vejstrækninger.
Det vurderes herved, at udgifterne til trafiksikkerhedsrevisi-
on vil være mindre end udgifterne til hegning, som ellers vil
være et krav både efter lovforslagets regler og efter den gæl-
dende færdselslov, hvis der er udsatte dyr i et område om-
fattet af lovens anvendelsesområde. Lovforslaget vurderes
derfor også i denne sammenhæng at ville medføre mindre
udgifter for erhvervslivet m.v.
De anbefalinger, som en eventuel trafiksikkerhedsrevision
måtte indeholde, vil kunne indebære udgifter for den private
vejejer til nedskiltning og etablering af færdselskompense-
rende foranstaltninger. De potentielle udgifters størrelse vil
afhænge af de konkrete forhold på vejnettet i de enkelte
områder, hvorfor det ikke er muligt at kvantificere dette
nærmere.
Lovforslaget indebærer ikke en udpegning af områder til
særlige formål, ligesom lovforslaget ikke indebærer en pligt
til at udsætte dyr i bestemte områder. Det er samtidig fri-
villigt om ejer vil følge de anbefalinger, som en eventuel
trafiksikkerhedsrevision måtte munde ud i.
Lovforslagets § 1, nr. 3, vil kunne medføre mindre admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v. til foranledning
af foretagelse af trafiksikkerhedsrevision i visse tilfælde.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke rele-
vante for lovforslaget, da lovforslaget ikke omhandler for-
retningsmodeller, innovation eller særlige teknologier.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. juli 2022
til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Aage V. Jensen Naturfond, Advokatsamfundet, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, AUTIG - Autobranchens Han-
dels- og Industriforening, AutoBranchen Danmark, Bered-
skabsstyrelsen, BilsynsBranchen, Biologiforbundet, Cyklist-
forbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Tekniske Universitet - Institut
for Transport, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler
Union, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Kyst og Natur Turisme, Dansk Kø-
relærer-Union, Dansk Mobilitet, Dansk, PersonTransport,
Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Ad-
vokater, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motor-
Cyklister, Danske Regioner, De Danske Bilimportører, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Naturfond, Det Cen-
trale Handicapråd, De Unge Biodiversitetsambassadører, Di-
gitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Dækbranchen Danmark, Falck Danmark A/S,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede
Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelære-
re, Foreningen af Køretekniske Anlæg i Danmark, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Vognimportø-
rer i Danmark, Forsikring & Pension, Forsvarets Færdsels-
center, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Friluftsrådet,
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Helsingør Køre-
lærer Forening, Institut for Menneskerettigheder, Interna-
tional Transport Danmark (ITD), Jægerforbundet, KLIKO
– Kørelærere i Køge og omegn, KL, Kørelærerforeninge,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-
foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Landsby-
erne i Danmark, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulyk-
kesskadede, Midtsjællands Kørelærerforening, Motorcykel
Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Motorsty-
relsen, Nationalpark Kongens Nordsjælland, Nationalpark
Mols bjerge, Nationalpark Skjoldungernes land, National-
park Thy, Nationalpark Vadehavet, NOAH-Trafik, Politifor-
bundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for bæredygtig
trafik, Rådet for Sikker Trafik, Samtlige byretter, Sikre
Veje, SKAD arbejdsgiver- og brancheforening, Skovdyr-
kerforeningen, SLD, Småskovsforeningen, Trafikforbundet,
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trans-
portens Arbejdsgivere (ATL), Transporterhvervets Uddan-
nelser, UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret, Veteran-
knallertklubben Aktiv, Østre Landsret, 15. juni fonden og
92-gruppen.
7
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre fær-
re udgifter til hegning i områder, hvor
der ikke er almindelig adgang for kørsel
med motordrevne køretøjer. Lovforslagets
§ 1, nr. 4, vil endvidere som udgangs-
punkt medføre mindreudgifter i områder,
hvor trafiksikkerhedsrevision er påkrævet,
da udgifterne til selve trafiksikkerhedsrevi-
sionen sammen med udgifter til eventuel-
le kompenserende foranstaltninger skøns-
mæssigt i mange tilfælde vurderes at være
mindre end udgifterne til hegning.
Det kan ikke udelukkes, at lovforslagets §
1, nr. 4, i særlige tilfælde vil kunne medfø-
re merudgifter i områder, hvor trafiksikker-
hedsrevision er påkrævet, da udgifterne til
selve trafiksikkerhedsrevisionen sammen
med udgifter til eventuelle kompenserende
foranstaltninger i konkrete tilfælde vil kun-
ne overstige udgifterne til hegning. De po-
tentielle udgifters størrelse kan ikke kvan-
tificeres nærmere. Udgifterne til trafiksik-
kerhedsrevisionen afholdes af arealejer,
men udgifterne til eventuel kompenserende
færdselsmæssige foranstaltninger afholdes
af den enkelte statslige eller kommunale
vejmyndighed inden for de eksisterende
budgetmæssige rammer
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets § 1, nr. 3, vil medfører be-
sparelser på udgifter til hegning i områder,
hvor der ikke er almindelig adgang for kør-
sel med motordrevne køretøjer. Lovforsla-
gets § 1, nr. 4, vil endvidere som udgangs-
punkt medføre mindreudgifter i områder,
hvor trafiksikkerhedsrevision er påkrævet,
da udgifterne til selve trafiksikkerhedsrevi-
sionen sammen med udgifter til eventuel-
le kompenserende foranstaltninger skøns-
mæssigt i mange tilfælde vurderes at være
mindre end udgifterne til hegning.
Det kan ikke udelukkes, at lovforslagets §
1, nr. 4, i særlige tilfælde vil kunne medfø-
re merudgifter i områder, hvor trafiksikker-
hedsrevision er påkrævet, da udgifterne til
selve trafiksikkerhedsrevisionen sammen
med udgifter til eventuelle kompenserende
foranstaltninger i konkrete tilfælde vil kun-
ne overstige udgifterne til hegning. De po-
tentielle udgifters størrelse vil afhænge af
de konkrete forhold på vejnettet i de enkel-
te områder, hvorfor det ikke er muligt at
kvantificere dette nærmere.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslagets § 1, nr. 4, vil kunne medfø-
rer mindre administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. til foranledning af fore-
tagelse af trafiksikkerhedsrevision i visse
tilfælde.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af færdselslovens § 7, stk. 6, at trafikanter skal
give fri passage for forsvarets og redningsberedskabets ko-
lonner, grupper af børn under opsyn af leder, ligtog eller
andet sluttet optog.
Færdselslovens § 7, stk. 6, fritager ikke deltagere i sluttede
optog m.v. for at efterkomme færdselslovens almindelige
bestemmelser, herunder anvisninger for færdsel, som gives
ved signalanlæg, vigepligter m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 7, stk. 6, ophæves.
Da færdselslovens § 7, stk. 6, ikke har et reelt indhold, idet
bestemmelsen ikke fritager sluttede optog m.v. fra at over-
holde færdselslovens almindelige bestemmelser, indebærer
ophævelsen af § 7, stk. 6, ikke ændringer i den gældende
retstilstand.
Ophævelse af bestemmelsen har således en præciserende
karakter. Ophævelse af § 7, stk. 6, ændrer ikke ved de regler,
der i øvrigt gælder i medfør af færdselsloven, herunder de
særlige regler i lovens §§ 30, 39, 55a og 68 for forsvarets og
redningsbredskabets køretøjer, regler for udrykningskørsel i
§ 7 og andre trafikanters forpligtelser ved udrykningskørsel
i § 7, stk. 2 og 5, og færdselslovens grundregler, herunder
bestemmelsen i færdselslovens § 3, om at trafikanter skal
optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for an-
dre trafikanter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter færdselslovens § 88, stk. 1, 1. pkt., skal heste, kreatu-
rer m.v. være forsvarligt bevogtet, når de færdes på vej. Dy-
rene må ikke være tøjret således, at de kan nå ind på vejen,
jf. § 88, stk. 1, 2. pkt. Ifølge § 88, stk. 1, 3. pkt., skal
dyr, der ikke er tøjret, være adskilt fra vej ved en forsvarlig
indhegning, jf. dog stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås § 88, stk. 3, ændret, hvilket
blandt andet vil indebærer en opdeling af det gældende stk.
3 i et stk. 3 og et nyt stk. 4. Med bestemmelsen foreslås
endvidere indsat et nyt stk. 5, hvorefter kravet til indhegning
efter stk. 1, ikke gælder for dyreparker omfattet af bekendt-
gørelse om zoologiske haver m.v.
Der henvises nærmere til lovforslagets bemærkninger til § 1,
nr. 3 og 4.
For at sikre, at opmærksomheden henledes på de foreslåede
undtagelsesregler i færdselslovens § 88, stk. 4, foreslås det,
at henvisningen til stk. 3 i § 88, stk. 1, 3. pkt., erstattes med
en henvisning til stk. 3-5.
Til nr. 3
Ifølge § 88, stk. 1, 1. pkt., skal heste, kreaturer m.v. være
forsvarligt bevogtet, når de færdes på vej. Det fremgår af
§ 88, stk. 1, 2. pkt., at dyrene ikke må være tøjret således,
at de kan nå ind på vejen. Ifølge § 88, stk. 1, 3. pkt., skal
dyr, der ikke er tøjret, være adskilt fra vej ved en forsvarlig
indhegning, jf. dog stk. 3.
Bestemmelsens angivelse af, hvilke dyr der er omfattet
af hegnspligten, er ikke udtømmende, jf. brug af ordet
”m.v.”. Større husdyr, det vil sige hornkvæg, får, geder og
svin anses for omfattet. Derudover er større dyr, som f.eks.
hjorte, elge og europæisk bison omfattet af kravet om heg-
ning i § 88, stk. 1, idet omfang de udsættes i et afgrænset
område og med jævne mellemrum tilses med henblik på at
sikre dyrenes velbefindende.
Det følger af færdselslovens § 88, stk. 3, at kravet til indheg-
ning efter stk. 1 ikke gælder for vejstrækninger i naturnatio-
nalparker omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyt-
telse, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig
færdselsåre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås, at § 88, stk. 3, affattes, således at kravet til
hegning efter stk. 1 ifølge den foreslåede bestemmelse ikke
vil gælde for vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet
af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse og vejstræknin-
ger i andre områder, hvis der ikke er adgang for kørsel med
motordrevne køretøjer for andre end ejer eller forpagter,
herunder kørsel der foregår på ejerens eller forpagterens
foranledning, og personer med gyldigt parkeringskort og
institutionskort udstedt i medfør af bekendtgørelse om par-
keringskort for personer med handicap og institutionskort.
Motordrevet køretøj skal forstås i overensstemmelse med
definitionen i den gældende færdselslovs § 2, nr. 14. Det
følger heraf, at et motordrevet køretøj er et køretøj, der
er forsynet med motor som drivkraft. En kørestol, som er
konstrueret til en hastighed af højest 15 km i timen, og som
kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til
større hastighed, betragtes efter bestemmelsen som cykel,
hvor intet andet er bestemt.
Motordrevet køretøj omfatter således efter den foreslåede
bestemmelse motorkøretøj, det vil sige bil, lastbil, bus, va-
revogn, motorcykel, traktor, motorredskab og knallert. Små
motoriserede køretøjer, herunder blandt andet motoriseret
løbehjul, speedpedelec, selvbalancerende køretøj og motori-
9
seret skateboard betragtes også som motordrevet køretøj i
henhold til færdselslovens § 2, nr. 14. En almindelig el-cy-
kel, der er omfattet af reglerne om el-cykler i bekendtgørelse
nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr
m.v. med senere ændringer betragtes som en cykel i færd-
selslovens forstand og er dermed ikke omfattet af definitio-
nen motordrevet køretøj.
Kørsel med motordrevet køretøj vil kunne foretages af det
pågældende areals ejer eller en eventuel forpagter. Kørslen
vil enten kunne være for at fragte ejeren eller forpagteren
frem til en beboelsesejendom på arealet eller mellem drifts-
bygninger, eller kørsel, der er nødvendig for at varetage
arbejdsopgaver vedrørende pleje af eller tilsyn med f.eks.
beplantning, vandløb eller de udsatte dyr eller reparation og
vedligeholdelsesopgaver på arealets bygninger.
Kørsel med motordrevet køretøj vil ifølge den foreslåede be-
stemmelse også kunne foretages med de nævnte formål, hvis
kørslen sker på ejers eller forpagters foranledning. Dette vil
f.eks. kunne være ansattes eller andre tredjemænds kørsel
ved varetagelse af arbejdsopgaver med tilknytning til arealet
eller bygninger herpå, eller levering af varer, så længe kørs-
len sker på ejers eller forpagters foranledning. Dette gælder
også politiets og det øvrige beredskabs nødvendige kørsel
samt renovation, forsyningstjenesters og postbefordringens
nødvendige arbejdsmæssige kørsel.
Kørsel, der foretages af selvskovere eller sankere – det vil
sige personer, som efter aftale med ejeren og mod betaling
foretager naturpleje, f.eks. ved at fælde træer eller indsamle
produkter, som ellers skulle have været udført af ejeren –
vil også skulle anses for kørsel, der foretages på ejerens
foranledning.
Som kørsel, der foretages af ejer eller forpagter, anses også
kørsel, der foretages af ejers eller forpagteres gæster i privat
social anledning. Kørsel, der foretages af gæster eller andre
personer uden en privat relation til ejer eller forpagter, som
f.eks. kunder til kommercielle aktiviteter eller besøgende,
der benytter vederlagsfrie opholds- og rekreationsmulighe-
der, anses derimod ikke som kørsel, der foretages af ejer
eller forpagter eller på disses foranledning.
Kørsel med motordrevet køretøj vil også kunne foretages af
personer med gyldigt parkeringskort for personer med han-
dicap og institutionskort udstedt i medfør af bekendtgørelse
nr. 782 af 7. august 2019 om parkeringskort for personer
med handicap og institutionskort.
Hvis betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 88,
stk. 3, er opfyldte, vil vejstrækninger i en naturnationalpark
omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse eller
i andre områder uden videre være undtaget fra hegningsplig-
ten i § 88, stk. 1. Dette vil også være gældende, hvis der til
sådanne områder af ejeren lejlighedsvist meddeles tilladelse
til offentlig kørsel med motordrevne køretøjer i anledning
af særlige arrangementer, som f.eks. orienteringsløb, hvis
der alene er tale om lejlighedsvise særskilte arrangementer,
og den tilladte kørsel alene relaterer sig til det pågældende
arrangement.
Der vil i de ovennævnte tilfælde ikke i medfør af bemyn-
digelsesbestemmelsen i § 88, stk. 4, der med lovforslaget
bliver stk. 6, kunne fastsættes regler om foretagelse af tra-
fiksikkerhedsrevision som betingelse for undtagelse fra heg-
ningspligten.
Da den foreslåede undtagelsesbestemmelse alene finder an-
vendelse i områder, hvor der ikke er almindelig adgang for
kørsel med motordrevet køretøj, vil bestemmelsen imidlertid
medføre, at det vil være nødvendigt at sikre, at udsatte dyr
ikke bevæger sig uden for det pågældende område, idet der
her vil kunne være vejstrækninger med almindelig adgang
for kørsel med motordrevet køretøj. Det er derfor afgørende,
at det ydre hegn, som anvendes i den enkelte naturnational-
park eller andet område, er af en type, som kan holde de
konkret udsatte dyr inden for det pågældende område. I
tilfælde af, at en naturnationalpark eller andet område helt
eller delvist ikke hegnes med ydre hegn, fordi der i området
er naturlige barrierer i form af kyststrækninger eller ferske
vande, er det endvidere afgørende, at disse er tilstrækkelig
omfangsrige til, at de udsatte dyr ikke kan forcere barrierer-
ne.
Det følger af den foreslåede § 88, stk. 4, at for vejstræknin-
ger med adgang for kørsel med motordrevne køretøjer for
andre personer end de i stk. 3 nævnte vil kravet til hegning
efter stk. 1 endvidere ikke gælde, hvis vejstrækningen ikke
fungerer som en væsentlig færdselsåre.
Med en væsentlig færdselsåre menes en vej, der er klassi-
ficeret som en gennemfartsvej eller en fordelingsvej, og
som har afvikling af gennemgående trafik som det primære
formål. Derimod vil man ikke anse en vej, der er klassifi-
ceret som en lokalvej, og som har til formål at sikre god
tilgængelighed og betjene trafikken det sidste stykke frem til
destinationen, for at være en væsentlig færdselsåre.
Fastlæggelse af vejklassificering foretages af vejmyndighe-
den. Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene, mens
kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommuneveje
og private fællesveje.
Det vil efter en konkret vurdering af lokale forhold være
muligt at nedklassificere en vej fra en fordelingsvej til en
lokalvej. Nedklassificeringen sikres ved, at vejens udform-
ning tilpasses en lav hastighed, og at der sker omlægning af
gennemgående trafik til det omkringliggende vejnet, uden at
dette medfører store gener.
Privatveje, det vil sige veje, der ikke administreres af staten
eller en kommune efter lov om offentlige veje, er ikke åben
for offentlig færdsel, og det er derfor vejejeren selv, som be-
stemmer, hvem der har adgang. Privatveje vil derfor som det
klare udgangspunkt ikke anses for væsentlige færdselsåre.
Hvis en vej anses for at være en væsentlig færdselsåre, vil
strækningen ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen
10
i det foreslåede stk. 4, Det betyder, at hegningspligten i
færdselslovens § 88, stk. 1, i så fald vil gælde, og der vil
ikke kunne udsættes større dyr op til en sådan vejstrækning,
uden at dyrene indhegnes.
Da den foreslåede undtagelsesbestemmelse alene finder an-
vendelse i områder, hvis vejstrækninger ikke fungerer som
væsentlige færdselsåre, vil bestemmelsen medføre, at det vil
være nødvendigt at sikre, at udsatte dyr ikke bevæger sig
uden for det pågældende område, idet der her vil kunne
være vejstrækninger, der er væsentlige færdselsåre. Det er
derfor afgørende, at det ydre hegn, som anvendes i den
enkelte naturnationalpark eller andet område, er af en type,
som kan holde de konkret udsatte dyr inden for det pågæl-
dende område. I tilfælde af, at en naturnationalpark eller
andet område helt eller delvist ikke hegnes med ydre hegn,
fordi der i området er naturlige barrierer i form af kyststræk-
ninger eller ferske vande, er det endvidere afgørende, at
disse er tilstrækkelig omfangsrige til, at de udsatte dyr ikke
kan forcere barriererne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 5, for så vidt angår spørgsmålet om trafiksikkerhedsre-
vision.
Til nr. 4
Efter færdselslovens § 88, stk. 1, 1. pkt., skal heste, kreatu-
rer m.v. være forsvarligt bevogtet, når de færdes på vej. Dy-
rene må ikke være tøjret således, at de kan nå ind på vejen,
jf. § 88, stk. 1, 2. pkt. Ifølge § 88, stk. 1, 3. pkt., skal
dyr, der ikke er tøjret, være adskilt fra vej ved en forsvarlig
indhegning, jf. dog stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 88, hvorefter
kravet til indhegning efter stk. 1 ikke gælder for dyreparker
omfattet af bekendtgørelse om zoologiske haver m.v.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at hegningspligten
i færdselslovens § 88, stk. 1, uden videre ikke vil være
gældende for dyreparker omfattet af bekendtgørelse om zo-
ologiske haver m.v. Dette gælder uanset arten og mængde
af trafik i de enkelte parker. Det vil endvidere ikke være et
krav, at der er foretaget en trafiksikkerhedsrevision i medfør
af de administrative regler udstedt i medfør af § 88, stk. 4,
der med lovforslaget bliver stk. 6.
Til nr. 5
Efter færdselslovens § 88, stk. 4, kan transportministeren
fastsætte nærmere regler om tiltag til at sikre færdselssikker-
heden i naturnationalparker, hvor kravet til indhegning ikke
gælder i medfør af stk. 3, herunder krav om trafiksikker-
hedsrevision forud for meddelelse af tilladelse til etablering
af en naturnationalpark efter lov om naturbeskyttelse.
Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1728 af 27. au-
gust 2021 om trafiksikkerhedsrevision af naturnationalpar-
ker.
I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås en nyaffattelse af § 88,
stk. 3, hvorefter kravet til indhegning efter stk. 1 ikke vil
gælde for vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet af
en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse og vejstrækninger
i andre områder, hvis der ikke er adgang for kørsel med
motordrevne køretøjer for andre end ejer eller forpagter,
herunder kørsel, der foregår på ejerens eller forpagterens
foranledning, og personer med gyldigt parkeringskort og
institutionskort udstedt i medfør af bekendtgørelse om par-
keringskort for personer med handicap og institutionskort.
I lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 4, hvorefter kravet til indhegning efter stk. 1 endvidere
ikke gælder for vejstrækninger med adgang for kørsel med
motordrevne køretøjer for andre end de i stk. 3 nævnte, hvis
vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig færdselsåre.
Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i lovfor-
slagets § 1, nr. 3, at kravet om trafiksikkerhedsrevision efter
regler udstedt i medfør af § 88, stk. 4, der med lovforslagets
bliver stk. 6, som betingelse for undtagelse fra hegningsplig-
ten i § 88, stk. 1, alene skal gælde for de naturnationalparker
og andre områder, hvor der er adgang for almindelig færdsel
med motordrevne køretøjer, det vil sige vejstrækninger i
naturnationalparker og andre områder, der er omfattet af den
foreslåede § 88, stk. 4.
Der henvises nærmere til lovforslagets bemærkninger til § 1,
nr. 3.
Det foreslås derfor, at der i § 88, stk. 4, der med lovforsla-
get bliver stk. 6, efter »naturnationalparker« indsættes: »og
andre områder«, at »stk. 3« ændres til: »stk. 4«, og at der
efter »lov om naturbeskyttelse« indsættes: »og forud for
udsættelse af dyr omfattet af stk. 1 i andre områder«.
Transportministeriet vil sørger for, at bekendtgørelsen om
trafiksikkerhedsrevision af naturnationalparker ændres, såle-
des at andre områder end naturnationalparker omfattes af
bekendtgørelsens regler med de nødvendige tilpasninger og
behørig hensyntagen til, at der kan være tale om mindre
arealer.
De foreslåede tilføjelser og ændring af § 88, stk. 4, der
med lovforslaget bliver stk. 6, samt den ovennævnte æn-
dring af bekendtgørelse om trafiksikkerhedsrevision af na-
turnationalparker vil medfører, at der i tilfælde, hvor der er
almindelig adgang for færdsel med motordrevne køretøjer i
naturnationalparker og i andre områder vil skulle foretages
trafiksikkerhedsrevision af arealernes vejstrækninger som
betingelse for undtagelse fra hegningspligten i § 88, stk.
1. Det er fortsat en betingelse, at der alene er tale om
vejstrækninger, der ikke fungere som væsentlige færdselså-
rer. Vejstrækninger i naturnationalparker og i andre områder
med udsatte dyr, der fungerer som væsentlige færdselsårer,
vil fortsat ikke kunne undtages fra færdselslovens hegnings-
pligt i § 88, stk. 1.
11
De foreslåede ændringer vil endvidere medføre, at der ikke
er krav om trafiksikkerhedsrevision af arealernes vejstræk-
ninger som betingelse for undtagelse fra hegningspligten i §
88, stk. 1, hvis der er tale om vejstrækninger på arealer om-
fattet af den foreslåede § 88, stk. 3, det vil sige arealer, hvor
der ikke er adgang for kørsel med motordrevne køretøjer for
andre end ejer eller forpagter, herunder kørsel, der foregår
på ejerens eller forpagterens foranledning, og personer med
gyldigt parkeringskort og institutionskort udstedt i medfør af
bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handi-
cap og institutionskort. Dette gælder både for vejstrækninger
i naturnationalparker omfattet af en tilladelse efter lov om
naturbeskyttelse og andre områder med udsatte dyr.
Da de andre områder, der med lovforslagets § 1, nr. 3,
bliver omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 88, stk. 3,
ikke vil være områder omfattet af en tilladelse efter lov
om naturbeskyttelse, følger det af de foreslåede ændringer
af § 88, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 6, at be-
myndigelsesbestemmelsen giver mulighed for at fastsætte
regler om trafiksikkerhedsrevision forud for udsættelsen af
dyr. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke ændringer
i bemyndigelsesbestemmelsens indhold i forhold til natur-
nationalparker omfattet af en tilladelse efter lov om natur-
beskyttelse. Bestemmelsen vil derfor fortsat give mulighed
for at fastsætte regler om trafiksikkerhedsrevision forud for
meddelelse af tilladelse til etablering af en naturnationalpark
omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse.
Det er endvidere ikke hensigten med den foreslåede bestem-
melse, at der skal ske ændringer i de regler, der er udstedt
i medfør af den gældende bestemmelse i § 88, stk. 4, for
så vidt angår trafiksikkerhedsrevision af naturnationalparker
omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse.
Til nr. 6
Ved lov nr. 287 af 10. juni 1976 blev der indsat en indholds-
fortegnelse i færdselsloven. Indholdsfortegnelsen fremgår
af bilag 1 til den gældende færdselslov, og indeholder en
fortegnelse over færdselslovens kapiteloverskrifter, inklusiv
underafsnit, og de herunder hørende paragraffer. Ved senere
ændringer af færdselsloven, som har medført ændringer i
lovens kapiteloverskrifter, underafsnit og placeringen af de
herunder hørende paragraffer, er indholdsfortegnelsen ikke
blevet opdateret. Indholdsfortegnelsen i bilag 1 har derfor
mistet sin anvendelighed.
Det foreslås derfor, at bilag 1 til færdselsloven ophæves. Da
bilag 1 alene er en indholdsfortegnelse, har ophævelse af
bilaget ikke materiel betydning for færdselslovens indhold.
Transportministeriet har i forbindelse med udstedelse af lov-
bekendtgørelser, der er en administrativ sammenskrivning
af færdselsloven med senere ændringer, løbende ajourført
indholdsfortegnelsen over færdselslovens kapiteloverskrifter
og tilhørende underafsnit og paragrafhenvisninger, som et
bilag til lovbekendtgørelsen. Transportministeriet vil som
hidtil fortsætte denne praksis.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Det foreslås endvidere, at regler, der er fastsat i henhold til §
88, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat med hjemmel i § 88, stk. 6, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5. Dette betyder at bekendtgørelse nr. 1728
af 27. august 2021 om trafiksikkerhedsrevision af naturnati-
onalparker forbliver i kraft indtil den ophæves eller erstattes
af andre regler.
Ifølge § 143 i færdselsloven gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbe-
stemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland. De foreslåede lovændringer vil derfor ikke
finde anvendelse eller ved kongelig anordning kunne sættes
i kraft for Færøerne eller Grønland.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13.
august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2396 af 14.
december 2021, § 22 i lov nr. 2601 af 28. december
2021, § 1 i lov nr. 480 af 26. april 2022 og ved §
3 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 7. --
Stk. 2-5. --
Stk. 6. Trafikanter skal give fri passage for forsvarets og
redningsberedskabets kolonner, grupper af børn under opsyn
af leder, ligtog eller andet sluttet optog.
1. § 7, stk. 6, ophæves.
§ 88. Ingen må lade heste, kreaturer m.v. færdes på vej, uden
at de er forsvarligt bevogtet. De må ikke tøjres således, at de
kan nå ind på vejen. Såfremt de ikke er tøjret, skal de være
adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning, jf. dog stk. 3.
2. I § 88, stk. 1, 3. pkt., ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf.
dog stk. 3-5«.
Stk. 2. --
Stk. 3. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder ikke for
vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet af en tilladel-
se efter lov om naturbeskyttelse, hvis vejstrækningen ikke
fungerer som en væsentlig færdselsåre.
3. § 88, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder
ikke for vejstrækninger i en naturnationalpark omfat-
tet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse og
vejstrækninger i andre områder, hvis der ikke er ad-
gang for kørsel med motordrevne køretøjer for andre
end ejer eller forpagter, herunder kørsel der foregår
på ejerens eller forpagterens foranledning, og personer
med gyldigt parkeringskort og institutionskort udstedt
i medfør af bekendtgørelse om parkeringskort for per-
soner med handicap og institutionskort.
Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
om tiltag til at sikre færdselssikkerheden i naturnationalpar-
ker, hvor kravet til indhegning ikke gælder i medfør af stk.
3, herunder krav om trafiksikkerhedsrevision forud for med-
delelse af tilladelse til etablering af en naturnationalpark
efter lov om naturbeskyttelse.
4. I § 88 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. For vejstrækninger med adgang for kørsel
med motordrevne køretøjer for andre personer end de
i stk. 3. nævnte gælder kravet til indhegning efter stk.
1 endvidere ikke, hvis vejstrækningen ikke fungerer
som en væsentlig færdselsåre.
Stk. 5. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder ikke
dyreparker omfattet af bekendtgørelse om zoologiske
haver m.v.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
5. I § 88, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes efter
»naturnationalparker«: »og andre områder«, »stk. 3«
ændres til: »stk. 4« og efter »lov om naturbeskyttelse«
indsættes: »og forud for udsættelse af dyr omfattet af
stk. 1 i andre områder«.
13