Fremsat den 5. oktober 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 5. oktober 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddannelser
(Udmøntning af Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser)
§ 1
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni
2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni 2012,
lov nr. 217 af 5. marts 2013, lov nr. 1709 af 27. december
2018, og lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 4 og 6, og § 14, stk. 2, ændres »sexchikane« til:
»seksuel chikane«.
2. I § 4, stk. 2, ændres »sexchikane« til: »seksuel chikane,
herunder er arbejdsgiveren forpligtet til at stille et chikane-
frit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbej-
det og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane«.
3. I § 14, stk. 2, indsættes efter »godtgørelsen«: », jf. § 4,
stk. 2«.
4. I § 14 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Personer, der har været udsat for seksuel chikane
i forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes
en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået
krænkelsen.«
5. I § 16 a indsættes efter »§ 15, stk. 1,«: » herunder en
krænkelse i form af seksuel chikane,«.
§ 2
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af
16. november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28.
december 2021, lov nr. 566 af 10. maj 2022 og § 9 i lov nr.
893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres »fejl og mangler« til: »pro-
blemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø«.
2. I § 28, stk. 2, ændres »fejl og mangler« til: »problemer
i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø«, og »som de ikke
selv kan rette« ændres til: »som de ikke selv kan løse«.
§ 3
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af
27. november 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 35, stk. 1, nr. 15, ændres »godkendelsessager« til:
»godkendelses- og tilbagekaldelsessager«.
2. I § 46, stk. 1, indsættes efter »lærested«: », jf. § 31, stk. 1
og 2«.
3. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Godkendelse efter § 31, stk. 1 og 2, kan helt eller
delvist tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelsen
ikke længere er opfyldt.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 46, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »godkendelsessa-
ger« til: »godkendelses- og tilbagekaldelsessager«.
5. I § 47, stk. 1, indsættes efter »lærested,«: »eller afgørelse
om hel eller delvis tilbagekaldelse af virksomhedens god-
kendelse,«.
6. I § 47, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En afgørelse truffet af det faglige udvalg om ikke at
tilbagekalde en godkendelse helt eller delvist efter § 46,
stk. 3, kan tillige indbringes for Ankenævnet vedrørende
Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2022-23
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2022-7166
BE009388
Oplæringsvirksomheder af arbejdsgiver- eller arbejdstager-
repræsentanter i det faglige udvalg.«
7. I § 61, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»I sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen
hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra
fristen i 1. pkt.«
8. I § 66 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »tvistigheden«: »,
jf. dog stk. 5«.
9. I § 66 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 2, 3. pkt., finder ikke anvendelse i tvister om
seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnæv-
net. Tilsvarende gælder i tilfælde af, at Tvistighedsnævnets
afgørelse indbringes for domstolene, jf. § 65, stk. 4, med-
mindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten
om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.«
10. I § 66 e, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »§ 66 a, stk. 2, 2.
og 3. pkt.,«: »og stk. 5,«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på godtgørelse i
sager om overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane i
lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., hvor overtrædelsen har fundet sted inden
denne lovs ikrafttræden. Ved sådanne overtrædelser finder
de tidligere gældende regler anvendelse.
Stk. 3. § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på sager om
overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane i lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti-
gelse m.v., hvor overtrædelsen har fundet sted inden denne
lovs ikrafttræden.
Stk. 4. § 3, nr. 6, finder ikke anvendelse på afgørelser,
der er truffet inden denne lovs ikrafttræden. For sådanne
afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 3, nr. 8-10, finder ikke anvendelse på tvister, der
er indbragt for Tvistighedsnævnet inden denne lovs ikraft-
træden. For sådanne tvister finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tydeliggørelse af arbejdsgivers ansvar i sager om seksuel chikane
2.1.1. Ligebehandlingsloven
2.1.1.2. Gældende ret
2.1.1.3.
Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af arbejdsgiver selv eller af ledende medarbej-
dere
2.1.1.4. Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af menige medarbejdere
2.1.1.5. Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af tredjemand
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Præcisering af kriterier, der bør tillægges vægt ved udmåling af godtgørelse i sager om seksuel chikane og
forhøjelse af godtgørelsesniveau i grove sager
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane efter ligebehandlingslovens § 14
2.2.1.2. Retspraksis
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Mulighed for tortgodtgørelse fra krænkeren i ligebehandlingsloven
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane efter ligebehandlingsloven
2.3.1.2. Ansvar efter erstatningsansvarsloven
2.3.1.2.1. Tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven
2.3.1.2.2. Betingelser for tilkendelse af tortgodtgørelse
2.3.1.2.3. Bevisbyrde
2.3.1.2.5. Retspraksis
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Tydeliggørelse af, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel chikane kan påvises ved den krænkede persons
troværdige forklaring
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Tydeliggørelse af arbejdslederens og de ansattes pligt til at give meddelelse om arbejdsmiljøproblemer
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Lempelse af frist for ophævelse af uddannelsesaftale
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Adgang til skoleoplæring og skoledelen i sager om seksuel chikane
2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.
Tydeliggørelse af reglerne om tilbagekaldelse af godkendelse som oplæringsvirksomhed på grund af seksuel
chikane
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Udvidelse af klageadgang til Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
3
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
På baggrund af omfattende medieomtale af personlige hi-
storier om seksuel chikane i forskellige brancher indkaldte
regeringen i efteråret 2020 til trepartsforhandlinger om em-
net som ét af i alt 14 initiativer. Den 4. marts 2022 indgik
regeringen og arbejdsmarkedets parter ”Trepartsaftale om
initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser”.
Medarbejdere skal ikke udsættes for seksuel chikane på
arbejdspladsen. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er
enige om, at det kræver, at der gøres op med den kultur, der
findes på nogle arbejdspladser.
Med aftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter eni-
ge om 17 initiativer, der har til formål at bidrage til en
kulturforandring gennem bedre forebyggelse og håndtering
af seksuel chikane. Aftalen indeholder både initiativer, der
kræver lovændringer og øvrige initiativer, der på anden vis
skal bidrage til et øget fokus på forebyggelse og håndtering
af seksuel chikane på arbejdspladserne. Trepartsaftalens ini-
tiativer inddeler sig i følgende emner:
– Et klart regelgrundlag i sager om seksuel chikane og
højere godtgørelser i grove sager
– Fokus på seksuel chikane på den enkelte arbejdsplads
– Øget viden om seksuel chikane
– Indsats i forhold til unge – bedre retsstilling for elever
og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane
– Et fremadrettet fokus på at modgå seksuel chikane
Lovforslaget har til formål at udmønte de initiativer i tre-
partsaftalen, der kræver lovændringer. Det drejer sig om
ændringer i ligebehandlingsloven, arbejdsmiljøloven og lov
om erhvervsuddannelser. Formålet med lovændringerne er
at styrke indsatsen mod seksuel chikane og gøre op med den
kultur, der findes på nogle arbejdspladser.
Med ændringerne af ligebehandlingsloven foreslås for det
første at tydeliggøre arbejdsgiverens ansvar i sager om
seksuel chikane. Forslaget skal tydeliggøre arbejdsgiverens
pligter i henhold til lovgivningen direkte i lovens ordlyd og
kodificere den retspraksis, der er på området.
For det andet foreslås, at der gives retning til domstolene og
nævn i forhold til, hvilke kriterier, der bør tillægges vægt
i skærpende retning ved udmåling af godtgørelse i sager
om seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. Ligeledes
foreslås det, at der ved grove sager om seksuel chikane skal
kunne tildeles en højere godtgørelse end efter de gældende
regler. Forslaget skal understrege, at der med henvisning
til sagens omstændigheder bør være et større spænd ved
udmålingen af godtgørelsen.
For det tredje foreslås det, at der gives mulighed for, at der
kan søges tortgodtgørelse fra krænkeren i ligebehandlingslo-
ven. Forslaget skal sikre et øget fokus på, at den krænkede
ud over godtgørelse fra arbejdsgiver tillige kan søge godtgø-
relse fra den medarbejder, der har udøvet krænkelsen.
For det fjerde foreslås, at ændre § 16 a således, at det i lov-
bemærkningerne tydeliggøres, at faktiske omstændigheder
i sager om seksuel chikane kan påvises ved den krænkede
persons troværdige forklaring, der giver anledning til at for-
mode, at der er udøvet seksuel chikane. I nogle sager om
seksuel chikane er der ingen vidner eller andet bevismateria-
le, der underbygger, at seksuel chikane har fundet sted, og
partsforklaringer kommer derfor til at spille en central rolle
i domstolenes bevisbedømmelse. Formålet er at kodificere
den retspraksis, som i vidt omfang er gældende i dag.
I lovforslaget foreslås desuden en sproglig opdatering af
begrebet ”sexchikane” i ligebehandlingsloven.
Med lovændringen af arbejdsmiljøloven foreslås en moder-
nisering og tydeliggørelse af bestemmelserne om de ansattes
og arbejdslederens pligt til at give meddelelse om problemer
i arbejdsmiljøet, så det tydeligt fremgår, at pligten også
gælder i forhold til problemer i det psykiske arbejdsmiljø,
herunder seksuel chikane i arbejdet.
Med ændringerne af lov om erhvervsuddannelser foreslås,
at reglen om frist for ophævelse af uddannelsesaftaler i sag-
er om seksuel chikane lempes. Eleverne og lærlingene får
endvidere ret til at begynde i skoleoplæring eller alternativt
blive optaget i skoledelen, hvis uddannelsen ikke udbydes
med skoleoplæring, når der verserer en sag i Tvistigheds-
nævnet om seksuel chikane. Reglerne for tilbagekaldelse
af en virksomheds godkendelse som oplæringsvirksomhed
tydeliggøres, herunder i tilfælde af sager, hvor der er truffet
afgørelse om seksuel chikane i virksomheden. Endelig ud-
vides klageadgangen til Ankenævnet vedrørende Oplærings-
virksomheder.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tydeliggørelse af arbejdsgivers ansvar i sager om
seksuel chikane
2.1.1. Ligebehandlingsloven
2.1.1.2. Gældende ret
Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, betragtes sexchikane
som forskelsbehandling pga. køn og er derfor forbudt. En
persons afvisning af eller indvilligelse i en sådan adfærd
må ikke anvendes som begrundelse for en beslutning, der
vedrører den pågældende.
Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, foreligger der sex-
chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal,
ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner
med det formål eller den virkning at krænke en persons
værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, ned-
værdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
4
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, skal enhver arbejds-
giver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige
for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afske-
digelse.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, omfatter lige ar-
bejdsvilkår, jf. stk. 1, også forbud mod sexchikane.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, kan personer, hvis
rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilken-
des en godtgørelse.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, kan det tillægges
vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen, at der har været tale
om en krænkelse i form af sexchikane.
Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om
ændring af ligebehandlingsloven (Definitioner af forskelsbe-
handling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter
for godtgørelse m.v.) fremgår det, at ”det indfortolkes i
lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en
arbejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager
for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den
sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en
pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til
rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt om-
fang at sikre sine ansatte mod chikane. ” (Folketingstidende
2005-2006, tillæg A, L 17 som fremsat, side 304).
2.1.1.3. Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel
chikane udøvet af arbejdsgiver selv eller af ledende medar-
bejdere
En arbejdsgiver er efter retspraksis ansvarlig for egne og
lederes handlinger, hvor der også er fastslået såkaldt ”iden-
tifikation” mellem arbejdsgiver og lederen. Dette gælder
både i de situationer, hvor lederen er den direkte krænker
(medmindre der er tale om helt abnorme handlinger), og i
de situationer, hvor lederen burde have grebet ind over for
chikane mellem medarbejdere, som lederen er bevidst om
(U. 1993.331S og ØL B-2788-16).
Hvis lederen er den direkte krænker, lægges der vægt på, om
lederens handling var påregnelig for arbejdsgiveren. Vest-
re Landsrets dom fra 2015 (VL B-2116-13) fastslår, at de
handlinger, som en uddannelsesleder udsatte en elev for,
ikke var så abnorme, at arbejdsgiveren ikke kunne påreg-
ne dem. Landsretten tiltrådte, at uddannelseslederen ved
sine handlinger havde pådraget virksomheden ansvar som
arbejdsgiver (identifikation), og arbejdsgiveren blev idømt
ansvar efter ligebehandlingsloven.
Hvis der ikke fastslås identifikation mellem arbejdsgiver og
lederen, indebærer det, at arbejdsgiveren efter omstændig-
hederne kan blive ansvarlig for krænkelsen, som var den
begået af en menig medarbejder, jf. nedenfor under punkt
2.2.1.2.
2.1.1.4. Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel
chikane udøvet af menige medarbejdere
En arbejdsgiver kan efter omstændighederne være ansvarlig
for menige medarbejderes seksuelle chikane af en kollega.
Arbejdsgiveren kan desuden være forpligtet til at tage an-
sættelsesretlige skridt over for krænkeren. Forpligtelsen til
at reagere gælder også, hvis der er tale om en enkeltstående
handling.
I forhold til arbejdsgivers handlepligt beror omfanget af
denne på en konkret vurdering, som blandt andet er fast-
lagt i retspraksis. Fx har Østre Landsret i en dom i 2017
(ØL B-2788-16) fastslået, at en virksomhed havde iværk-
sat tilstrækkelige tiltag i form af mødeafholdelse, høring
af relevante parter, tildeling af advarsel, ændring af referen-
ceforhold, omrokering, forsøg på omplacering og psykolog-
bistand. Virksomheden blev ikke idømt ansvar efter ligebe-
handlingsloven.
I forhold til arbejdsgivers forpligtelse til at stille et chikane-
frit miljø til rådighed henvises der til Østre Landsrets dom
af 19. november 2021, BS-27359/2020-OLR. Landsretten
stadfæstede byrettens dom og fandt, at arbejdsgiveren ikke
havde overholdt sin pligt efter ligebehandlingslovens § 4
til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod den
chikane, som A udsatte hende for. Landsretten henviste til
byrettens begrundelse for resultatet. Byretten, Retten i Ny-
købing Falster (dom af 1. juli 2020 (BS-35803/2019-NYK)),
udtalte i begrundelsen bl.a., at det måtte lægges til grund,
at sagsøgte, hverken før eller efter ledelsen var kommet til
kendskab med, at A chikanerede B, havde iværksat nogen
foranstaltninger til at sikre de ansatte mod seksuel chikane
i form af eksempelvis en klar politik om forebyggelse og
håndtering af seksuel chikane. Herefter fandt byretten, at
arbejdsgiveren ikke havde overholdt sin pligt til, som ar-
bejdsgiver, i rimeligt omfang at sikre arbejdstageren mod
chikane.
2.1.1.5. Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel
chikane udøvet af tredjemand
I retspraksis er det fastslået, at pligten til at sikre et chikane-
frit miljø også kan omfatte den situation, hvor en person,
der ikke er ansat, udøver krænkende adfærd over for en
medarbejder, når der er tale om, at adfærden finder sted i
forbindelse med medarbejderens udførelse af sit arbejde.
Østre Landsret udtalte bl.a. i U 2019.3302 Ø, at det forhold,
at den person, der udøver krænkende adfærd over for en
medarbejder, ikke selv er ansat, ikke i sig selv fritager ar-
bejdsgiveren for dennes forpligtelser i medfør af ligebehand-
lingslovens § 4, når adfærden finder sted i forbindelse med
medarbejderens udførelse af sit arbejde. Sagen handlede om
en borger, der krænkede en ansat (handicaphjælper). I den
konkrete sag fandt Landsretten det godtgjort, at arbejdsgi-
veren havde opfyldt sin forpligtelse i medfør af ligebehand-
lingslovens § 4 ved iværksættelse af tilstrækkelige tiltag for
at hindre den seksuelle chikane.
Med dommen omfatter arbejdsgiverens pligt til at stille et
chikanefrit miljø til rådighed og til at sikre de ansatte mod
5
seksuel chikane i det konkrete tilfælde den situation, hvor
krænkelsen blev udøvet af en person, der ikke var ansat af
arbejdsgiveren, men hvor der var en særlig arbejdsmæssig
og situationsbestemt tilknytning mellem krænker og den an-
satte. I den situation havde arbejdsgiveren desuden samtidig
en reel mulighed for at håndtere den seksuelle chikane og
træffe foranstaltninger for at bringe den seksuelle chikane til
ophør.
Den konkrete situation i dommen er kendetegnet ved, at der
er tale om en offentlig serviceopgave, som den pågældende
arbejdsgiver ikke kan nægte at udføre, og hvor arbejdsgive-
ren ikke har arbejdsgiveransvar/ansættelseskompetence, og
dermed heller ikke kan sanktionere borgeren/patienten på
samme måde, som i tilfælde hvor en kollega/leder krænker
en ansat.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå
seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022, at afta-
leparterne er enige om, at der er behov for at tydeliggøre
arbejdsgivers ansvar i sager om seksuel chikane i ligebe-
handlingslovens § 4, stk. 2. Efter bemærkningerne til ligebe-
handlingsloven har arbejdsgiveren en pligt til at stille et chi-
kanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til
i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Denne
pligt fremgår således ikke direkte af ligebehandlingslovens
§ 4, stk. 2, efter de gældende regler, men af lovbemærknin-
gerne. Derfor er det relevant at tydeliggøre arbejdsgiverens
pligter i henhold til lovgivningen direkte i ligebehandlings-
lovens § 4, stk. 2.
På baggrund af trepartsaftalen foreslås det at ændre ligebe-
handlingslovens § 4, stk. 2, således, at det tydeliggøres i sel-
ve bestemmelsen, at arbejdsgiveren er forpligtet til at stille
et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen
af arbejdet, og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane.
Den foreslåede ændring af ligebehandlingslovens § 4, stk. 2,
betyder, at den retspraksis, der er på området, kodificeres,
for at skabe klarhed om arbejdsgiverens forpligtelse til at
stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med ud-
førelsen af arbejdet.
2.2. Præcisering af kriterier der bør tillægges vægt ved
udmåling af godtgørelse i sager om seksuel chikane og
forhøjelse af godtgørelsesniveau i grove sager
2.2.1. Gældende ret
I dansk ret er det et grundlæggende erstatningsretligt prin-
cip, at der alene kan ydes erstatning for skade, hvormed der
er lidt et økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde
fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. En
ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen
af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som
lidelse, tort, ubehag m.v., hvor der ikke uden videre kan op-
stilles en objektiv økonomisk målestok for skadens omfang
og tabets størrelse.
Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de
beløb, der fastsættes som erstatning for økonomiske tab, idet
disse erstatninger fastsættes på grundlag af dokumenterede
opgørelser af det økonomiske tab, som hændelsen har med-
ført for den skadelidte. Ofte udbetales der både en erstatning
for et økonomisk tab, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste
eller erhvervsevnetab, og en godtgørelse til ofre for forbr-
ydelser.
Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslo-
vens § 3 (godtgørelse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse
for varigt mén), § 26 (godtgørelse for tort), § 26 a (godtgø-
relse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebehandlings-
lovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og
retsplejelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig
forfølgning), jf. forarbejderne til lov nr. 1709 af 27. decem-
ber 2018 om forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for
seksuelle krænkelser m.v. (Folketingstidende 2018-2019, til-
læg A, L 93 som fremsat, side 4).
Godtgørelses- og erstatningskrav for personskade efter er-
statningsansvarsloven er omfattet af offererstatningsordnin-
gen, såfremt skaden er forvoldt ved overtrædelse af straf-
feloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-
ning. Skadelidte vil dermed kunne få udbetalt sit krav på
godtgørelse fra Erstatningsnævnet.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, skal enhver arbejds-
giver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige
for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afske-
digelse.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, omfatter lige ar-
bejdsvilkår, jf. stk. 1, også forbud mod sexchikane.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, kan personer, hvis
rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilken-
des en godtgørelse.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, kan det tillægges
vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen, at der har været tale
om en krænkelse i form af sexchikane.
2.2.1.1. Godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane efter
ligebehandlingslovens § 14
Ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, gennemfører artikel 18
i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv, hvorefter med-
lemsstaterne i deres nationale retsorden skal indføre de
nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv
erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse
for tab og skader, der er påført en person som følge af
forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en
præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab,
den pågældende har lidt.
Det følger af direktivet, at der ikke på nationalt niveau på
6
forhånd må fastsættes et maksimum, medmindre arbejdsgi-
veren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til
et job har lidt som følge af forskelsbehandling i direktivets
betydning er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet
behandlet.
Ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, blev indført ved lov
nr. 1709 af 27. december 2018 og trådte i kraft den 1.
januar 2019. Med lovændringen blev godtgørelsesniveauet
i sager om seksuel chikane forhøjet med en tredjedel i for-
hold til det dagældende gennemsnitlige godtgørelsesniveau
på 23.700 kr. Samtidig skulle lovændringen sikre, at dom-
stole og nævn ved fremtidige udmålinger af godtgørelse
efter ligebehandlingsloven tager hensyn til lønudviklingen,
så godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer på 2018-niveau.
Forhøjelsen af godtgørelsesniveauet med en tredjedel kom
i forlængelse af justitsministerens retfærdighedsudspil, der
bl.a. blev udmøntet ved en ændring af erstatningsansvarslo-
ven ved lov nr. 140 af 28. februar 2018. Lovændringen
trådte i kraft den 1. april 2018. Med lovændringen blev tort-
godtgørelsesniveauerne i alle sager om seksuelle krænkelser
forhøjet med 1/3, og niveauet for tortgodtgørelse i sager om
fuldbyrdet voldtægt blev forhøjet med yderligere 1/3.
2.2.1.2. Retspraksis
I retspraksis er der eksempler på, hvilke kriterier domstolene
tillægger vægt ved udmåling af godtgørelser i sager om
seksuel chikane efter ligebehandlingsloven.
I Østre Landsrets dom af 19. november 2021,
BS-27359/2020-OLR, fandt landsretten, at arbejdsgiveren
ikke havde overholdt sin pligt efter ligebehandlingslovens
§ 4 til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod
den chikane, som A udsatte hende for. På den baggrund
fandt landsretten, at B var berettiget til en godtgørelse efter
ligebehandlingslovens § 14. Landsretten fandt under hensyn
til omfanget, varigheden og karakteren af krænkelserne, at
godtgørelsen passende kunne fastsættes til 40.000 kr.
I Østre Landsrets dom af 3. februar 2006, B-400-05, tiltrådte
landsretten, at en landbrugselev havde været udsat for uøns-
ket seksuel adfærd, verbalt og fysisk af indehaveren ved
berøring af hendes bryster og bagdel, og at indehaveren hav-
de overtrådt ligebehandlingslovens § 4, jf. ligebehandlings-
lovens § 14. Af de grunde, der var anført af byretten om
størrelsen af godtgørelsen, fandt landsretten, at godtgørelsen
passende skulle fastsættes til 25.000 kr. Byretten, Retten i
Odense (dom af 27. januar 2005 (BS 2-1699/2004) havde
ved udmålingen af godtgørelsen lagt vægt på ansættelsesfor-
holdets længde, at der var tale om en elev, og at der var en
særdeles betydelig aldersforskel.
I en dom fra Sø- og Handelsretten, U 1993.331 S, fandt
retten, at en hovmester havde udøvet seksuel chikane over
for en stewardesse både verbalt og fysisk ved bl.a. gentag-
ne gange at have berørt hendes bryster og lår og at have
presset sig ind imod hende, hvilket var i strid med ligebe-
handlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et rederi,
hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var rederi-
ets repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet og
havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale, som
han ikke havde overholdt. Ved udmålingen af godtgørelsen
fandt retten, at stedet for det passerede var af skærpende
betydning, hvorimod forløbet var sket i et forholdsvist kort
tidsrum. Når der i øvrigt blev henset til beskaffenheden af
de beskrevne handlinger, fandt retten, at godtgørelsen skøns-
mæssigt kunne fastsættes til 25.000 kr.
Dommene illustrerer, hvilke kriterier retten lægger vægt på
ved udmåling af godtgørelser efter ligebehandlingslovens §
14. Det fremgår bl.a. af de nævnte domme, at retten tillæg-
ger forhold som handlingens beskaffenhed, omfang, varig-
hed og karakteren af krænkelserne vægt ved udmålingen af
godtgørelsens størrelse. Derudover lægger retten vægt på,
om der er tale om et elevforhold, og om der er betydelig
aldersforskel.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er særdeles vanskeligt at foretage en vurdering af, på
hvilket specifikt niveau godtgørelsesniveauet i sager om
seksuel chikane bør ligge, for at de opleves som rimeli-
ge. Det skyldes, at der ikke er lidt et tab, der kan opgøres i
et pengebeløb. I sidste ende er det således et politisk spørgs-
mål, hvilket generelt niveau godtgørelserne bør ligge på.
Det fremgår af ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå
seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022, at afta-
leparterne er enige om, at der er behov for at give retning til
domstole og nævn i forhold til, hvilke kriterier, der bør til-
lægges vægt ved udmåling af godtgørelse efter ligebehand-
lingsloven. Ligeledes er der enighed om, at der er behov
for, at der ved grove sager om seksuel chikane skal kunne
tildeles en højere godtgørelse end efter de gældende regler,
og at godtgørelsesniveauet skal hæves med en tredjedel i
grove sager.
Det fremgår ikke af de gældende regler efter ligebehand-
lingslovens § 14, stk. 2, hvilke konkrete kriterier retten kan
tillægge vægt ved udmåling af godtgørelse i sager om seksu-
el chikane. Der er i retspraksis eksempler på, hvilke kriterier
domstolene konkret har tillagt vægt. Selv om eksempler
fra retspraksis viser, hvilke kriterier domstole og nævn kan
lægge vægt på ved udmåling af godtgørelse, er det arbejds-
markedets parter og Beskæftigelsesministeriets opfattelse,
at det er hensigtsmæssigt at give retning til domstole og
nævn i forhold til, hvilke kriterier, der bør tillægges vægt
i skærpende retning ved udmåling af godtgørelse i sager
om seksuel chikane efter ligebehandlingslovens § 14, stk.
2. Godtgørelsesniveauet i grove sager om seksuel chikane
foreslås forhøjet med en tredjedel. Forslaget har til formål
at sikre, at arbejdsgivere, der ikke tager sager om seksuel
chikane alvorligt og håndterer sådanne sager ordentligt kan
idømmes en højere godtgørelse.
På baggrund af trepartsaftalen foreslås det at ændre ligebe-
7
handlingslovens § 14, stk. 2, således at der indsættes en
henvisning til ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, med hen-
blik på at åbne bestemmelsens bemærkninger og fastsætte
retningslinjer for godtgørelsesniveauet.
Krænkelsens grovhed og omstændighederne i øvrigt bør til-
lægges vægt. Disse omstændigheder vil fx være handlingens
beskaffenhed, varighed af chikanen, alder, om der foreligger
et over/underordnelsesforhold, om den krænkede tilhører en
udsat gruppe (fx elever eller lærlinge m.v.) eller har en
løsere tilknytning til arbejdspladsen (fx nogle vikarer og
freelancere). Desuden bør det tillægges vægt, om der eksi-
sterer et magtforhold. Arbejdsgiverens forebyggende indsats
og håndtering af sagen, herunder om arbejdsgiveren har for-
muleret en personalepolitik om seksuel chikane bør tillige
tillægges vægt. Kriterierne vil ikke være udtømmende.
Forslaget skal understrege, at der med henvisning til sagens
omstændigheder bør være et større spænd ved udmåling af
godtgørelsen, og at der i grove sager om seksuel chikane
bør lægges vægt på grovheden som en skærpende omstæn-
dighed ved udmåling af godtgørelser efter ligebehandlings-
lovens § 14, stk. 2.
Den foreslåede henvisning til ligebehandlingslovens § 4,
stk. 2, skal forhøje godtgørelsesniveauet i grove sager om
seksuel chikane med en tredjedel i forhold til de gældende
regler.
Forslaget om at hæve godtgørelsesniveauet med en tredjedel
i grove sager om seksuel chikane er udtryk for et politisk
ønske om at signalere, at seksuel chikane er uacceptabelt,
og at der skal gøres op med den kultur, der findes på nogle
arbejdspladser. Grove sager om seksuel chikane vil almin-
deligvis være de sager, hvori der efter de gældende regler
udløses godtgørelser i den høje ende af spektret. Det vil fx
være sager, hvor der er tale om grove krænkelser, eller hvor
den krænkede tilhører en udsat gruppe som fx elever. Forsla-
get har til formål at sikre, at der rettes fokus på, at seksuel
chikane skal tages alvorligt og håndteres ordentligt.
Forslaget ændrer ikke på, at fastsættelsen af godtgørelse
fortsat vil bero på domstolenes eller Ligebehandlingsnæv-
nets konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne godtgørelsesniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
For nærmere om den foreslåede ordning henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.
2.3. Mulighed for tortgodtgørelse fra krænkeren i ligebe-
handlingsloven
2.3.1. Gældende ret
I dansk ret er det et grundlæggende erstatningsretligt prin-
cip, at der alene kan ydes erstatning for skade, hvormed der
er lidt et økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde
fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. En
ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen
af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som
lidelse, tort, ubehag m.v., hvor der ikke uden videre kan op-
stilles en objektiv økonomisk målestok for skadens omfang
og tabets størrelse.
Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de
beløb, der fastsættes som erstatning for økonomiske tab, idet
disse erstatninger fastsættes på grundlag af dokumenterede
opgørelser af det økonomiske tab, som hændelsen har med-
ført for den skadelidte. Ofte udbetales der både en erstatning
for et økonomisk tab, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste
eller erhvervsevnetab, og en godtgørelse til ofre for forbr-
ydelser.
Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslo-
vens § 3 (godtgørelse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse
for varigt mén), § 26 (godtgørelse for tort), § 26 a (godtgø-
relse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebehandlings-
lovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og
retsplejelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig
forfølgning), jf. forarbejderne til lov nr. 140 af 28. februar
2018 om forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for sek-
suelle krænkelser m.v. (Folketingtidende 2017-2018, tillæg
A, L31, som fremsat, spalte 10)
Godtgørelseskrav for personskade efter erstatningsansvars-
loven er omfattet af offererstatningsordningen, såfremt ska-
den er forvoldt ved overtrædelse af straffeloven eller lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Skadelidte vil dermed
kunne få udbetalt sit krav på godtgørelse fra Erstatnings-
nævnet.
2.3.1.1. Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane efter lige-
behandlingsloven
Ligebehandlingsloven regulerer forholdet mellem en ar-
bejdsgiver og en lønmodtager i sager om seksuel chika-
ne. Der er ikke mulighed for at søge godtgørelse i medfør
af ligebehandlingsloven fra den medarbejder, der har udøvet
krænkelsen. Et krav mod krænkeren kan i dag alene rejses
efter erstatningsansvarsloven.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, skal enhver arbejds-
giver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige
for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afske-
digelse.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, omfatter lige ar-
bejdsvilkår, jf. stk. 1, også forbud mod sexchikane.
Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om
ændring af ligebehandlingsloven (Definitioner af forskelsbe-
handling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter
for godtgørelse m.v.) fremgår det, at ”det indfortolkes i
lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en
arbejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager
for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den
sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en
8
pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til
rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt om-
fang at sikre sine ansatte mod chikane. ” (Folketingstidende
2005-2006, tillæg A, L 17 som fremsat, side 304).
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, kan personer, hvis
rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilken-
des en godtgørelse.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, kan det tillægges
vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen, at der har været tale
om en krænkelse i form af sexchikane.
I sager om seksuel chikane er der delt bevisbyrde. Det følger
af ligebehandlingslovens § 16 a, at hvis en person, der anser
sig for krænket, jf. ligebehandlingslovens §§ 2-5, § 9 og
§ 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver
anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirek-
te forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at
ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin pligt efter ligebe-
handlingslovens § 4, stk. 2, til som arbejdsgiver i rimeligt
omfang at sikre sine ansatte mod seksuel chikane, kan den
ansatte således rejse et krav om godtgørelse mod arbejdsgi-
veren efter ligebehandlingslovens § 14.
2.3.1.2. Ansvar efter erstatningsansvarsloven
2.3.1.2.1. Tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven
Erstatningsansvarsloven regulerer bl.a. de erstatnings- og
godtgørelsesposter for personskade og retsstridig krænkelse
af en person, som en skadelidt eller krænket kan kræve
betalt, når skadevolderen er erstatningsansvarlig for person-
skaden eller har udsat den pågældende for en retsstridig
krænkelse.
Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den, der er
ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed,
fred, ære eller person, betale den forurettede godtgørelse for
tort.
Erstatningsansvarsloven indeholder derudover bestemmelser
om arbejdsgivers regresret over for arbejdstager ved erstat-
ning som følger af dennes uforsvarlig adfærd, jf. § 23, og
om flere erstatningsansvarlige og fordelingen af erstatnings-
byrden, jf. § 25.
Den, der udøver seksuel chikane, vil efter omstændigheder-
ne kunne pådrage sig et ansvar og skulle betale tortgodtgø-
relse herfor i medfør af bestemmelsen. Det kan fx være
en leder eller en kollega, der udøver seksuel chikane. Det
kan fx også være en borger, klient, kunde eller lign udøver
seksuel chikane overfor en medarbejder.
I sådanne tilfælde kan den person, der er udsat for chikane,
kræve godtgørelse fra den person, der har udøvet chikanen.
2.3.1.2.2. Betingelser for tilkendelse af tortgodtgørelse
Ved ”tort” forstås i almindelighed en retsstridig krænkelse,
som er egnet til at påvirke en persons selv- og æresfølel-
se. Det er således den ydmygelse, man som forurettet har
været udsat for, der bestemmer, om man har krav på tort-
godtgørelse.
For at blive tilkendt tortgodtgørelse skal der foreligge en
culpøs krænkelse af en vis grovhed. En skadevolder har
handlet culpøst, når skaden er indtrådt ved en handling eller
undladelse, der kan tilregnes skadevolderen som forsætlig
eller uagtsom. Det er ikke en betingelse, at krænkelsen er
strafbar. Selv om det ikke er en betingelse, at krænkelsen
er strafbar, vil betingelsen om en grov culpøs krænkelse
normalt være opfyldt, hvis krænkelsen ligeledes er strafbar.
Seksuel chikane betragtes efter omstændighederne som en
grov retsstridig krænkelse, som dermed kan berettige til tort-
godtgørelse. Den endelige afgørelse heraf beror dog på en
konkret vurdering af omstændighederne i det enkelte tilfæl-
de.
2.3.1.2.3. Bevisbyrde
Der er i sager om godtgørelse efter erstatningsansvarsloven
ikke fastsat særlige bevisbyrderegler. Bevisbyrden følger så-
ledes dansk rets almindelige udgangspunkt, hvorefter det på-
hviler den, der påstår at have et krav mod en anden person,
at godtgøre, at kravet er berettiget. Det indebærer, at det
påhviler den, der mener sig udsat for seksuel chikane fra en
anden person at godtgøre, at vedkommende har været udsat
for den pågældende adfærd, og at erstatningsbetingelserne i
øvrigt er opfyldt.
2.3.1.2.4. Tortgodtgørelsesniveau
Ved en ændring af erstatningsansvarsloven ved lov nr. 140
af 28. februar 2018 blev tortgodtgørelsesniveauerne i alle
sager om seksuelle krænkelser forhøjet med 1/3, og niveauet
for tortgodtgørelse i sager om fuldbyrdet voldtægt blev for-
højet med yderligere 1/3.
Det nuværende niveau for tortgodtgørelse efter erstat-
ningsansvarsloven er i dag ved forsøg på voldtægt ca.
40.000-53.000 kr., mens det for fuldbyrdet voldtægt er ca.
100.000 kr., hvilket kan stige til 116.000 kr. i grove tilfælde
og til ca. 133.000-150.000 kr. eller højere i ganske særli-
ge tilfælde. Niveauet for tortgodtgørelse ved blufærdigheds-
krænkelser er efter praksis i størrelsesordenen 5.000-20.000
kr. afhængig af grovheden.
2.3.1.2.5. Retspraksis
Fra retspraksis kan nævnes en række eksempler, hvor retten
har vurderet, at krænkelsen havde en sådan grovhed, at den
berettigede til tortgodtgørelse.
U 1993.331S angik, om en arbejdsgiver var ansvarlig for
seksuel chikane over for en stewardesse, der var udøvet af
en hovmester. Retten fandt, at det på baggrund af stewardes-
sens forklaring, der blev støttet af vidneforklaringer, måtte
9
lægges til grund, at hovmesteren havde udøvet seksuel chi-
kane over for stewardessen både verbalt og fysisk ved bl.a.
gentagne gange at have berørt hendes bryster og lår og at
have presset sig ind imod hende, hvilket var i strid med
ligebehandlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et
rederi, hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var
rederiets repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet
og havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale,
som han ikke havde overholdt. Hovmesteren hæftede efter
erstatningsansvarslovens § 26.
U 2004.916 V angik krænkelser af en kvindelig salgsassi-
stent i form af berøring af bl.a. hendes bryster, ligesom hun
i tre tilfælde var blevet taget om livet, da hun stod ved et
arkivskab. Endvidere blev det forklaret, at salgschefen i et
tilfælde bevidst havde siddet så tæt på salgsassistenten, at
hun ramte ham i skridtet, ligesom han i den forbindelse kør-
te sine fingerspidser op og ned ad hendes hånd og arm. Det
blev ikke tillagt afgørende betydning, at salgsassistenten
først på tydelig måde underrettede ledelsen, efter hun var
blevet opsagt. Tortgodtgørelsen blev under hensyn til kræn-
kelsernes karakter og omfang udmålt til 10.000 kr.
I U 2009.1309 V blev en blomsterdekoratør tilkendt 5.000
kr. i tortgodtgørelse efter krænkelser af en medhjælper i
forretningen. Krænkelserne bestod bl.a. i, at medhjælperen
tog fat i blomsterdekoratøren, da hun rejste sig op, ligesom
medhjælperen trak blomsterdekoratøren tæt ind til sig og
forsøgte at kysse hende, samtidig med at han tog hende
på bagdelen og rørte hendes bryst, da blomsterdekoratøren
forsøgte at komme fri.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå
seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022, at afta-
leparterne er enige om, at der er behov for at sikre et øget
fokus på, at den krænkede ud over godtgørelse fra arbejdsgi-
ver tillige kan søge tortgodtgørelse fra den medarbejder, der
har begået krænkelsen.
Efter de gældende regler skal et krav om godtgørelse rettes
mod arbejdsgiver og krænker efter to forskellige regelsæt
i sager om seksuel chikane. Et krav om godtgørelse mod
arbejdsgiver skal rejses efter ligebehandlingslovens § 14, jf.
ligebehandlingslovens § 4, hvorimod et krav om tortgodtgø-
relse mod krænkeren skal rejses efter erstatningsansvarslo-
vens § 26, stk. 1.
På baggrund af trepartsaftalen foreslås det således, at der
indsættes et nyt stk. 3 i ligebehandlingslovens § 14, hvor-
efter personer, der har været udsat for seksuel chikane i
forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes
en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået
krænkelsen.
Forslaget betyder, at der som noget nyt gives mulighed for,
at den krænkede ud over godtgørelse fra arbejdsgiver, tillige
kan søge tortgodtgørelse i medfør af ligebehandlingsloven
fra den medarbejder, der har begået krænkelsen. Der vil så-
ledes kunne rettes krav mod både arbejdsgiver og medarbej-
der efter forskellige bestemmelser i ligebehandlingsloven.
Forslaget skal sikre, at den krænkede ud over godtgørelse
fra arbejdsgiver tillige kan søge tortgodtgørelse i medfør af
ligebehandlingsloven fra den medarbejder, der har begået
krænkelsen. Med forslaget er der alene tiltænkt en processu-
el ændring i forhold til gældende ret. Der ændres således
ikke på de almindelige betingelser for at opnå tortgodtgø-
relse, herunder at krænkelsen skal have været egnet til at
påvirke skadelidtes selv- og æresfølelse, og at det kræves,
at krænkelsen har en vis grovhed. Den endelige afgørelse
heraf beror på en konkret vurdering af omstændighederne i
det enkelte tilfælde.
Den krænkede vil herefter efter ligebehandlingsloven kunne
søge tortgodtgørelse i forbindelse med en klage til Ligebe-
handlingsnævnet eller ved domstolene. Man vil derudover
også fortsat kunne rejse et krav for personskade efter er-
statningsansvarsloven, hvorved man omfattes af offererstat-
ningsordningen, såfremt skaden er forvoldt ved overtrædelse
af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bort-
visning. Skadelidte vil dermed kunne få udbetalt sit krav på
godtgørelse fra Erstatningsnævnet, forudsat at betingelserne
efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
herunder fx §§ 1, 7, 10 og 13 i øvrigt er opfyldt.
Med forslaget gives der således mulighed for, at den kræn-
kede kan vælge enten at søge tortgodtgørelse efter ligebe-
handlingsloven eller erstatningsansvarsloven. Den krænkede
kan således ikke tilkendes tortgodtgørelse efter både ligebe-
handlingsloven og erstatningsansvarsloven for samme kræn-
kelse.
Forslaget finder ikke anvendelse i sager seksuel chikane, der
har fundet sted inden lovens ikrafttræden.
For nærmere om den foreslåede ordning henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil.
2.4. Tydeliggørelse af, at faktiske omstændigheder i sag-
er om seksuel chikane kan påvises ved den krænkede
persons troværdige forklaring
2.4.1. Gældende ret
I civile retssager er det retten, som på grundlag af bevisfø-
relsen afgør, hvilke faktiske omstændigheder der skal læg-
ges til grund for en sags pådømmelse, jf. retsplejelovens §
344, stk. 1. Bestemmelsen fastslår princippet om fri bevis-
bedømmelse. Princippet indebærer, at rettens bedømmelse
af vægten af de enkelte beviser i en retssag er fri i den
forstand, at den ikke er bundet ved lovregler. Bevisbedøm-
melsen skal dog udøves på en objektiv måde.
Lovgivningen indeholder på flere områder særlige regler om
bevisbyrdefordelingen i retssager mellem private parter, dvs.
regler om, hvilken af parterne der bærer risikoen for en
10
eventuel tilbageværende tvivl, når alle beviser er fremlagt
for retten.
En sådan regel om fordelingen af bevisbyrden findes i lige-
behandlingslovens § 16 a. Det følger af ligebehandlingslo-
vens § 16 a, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf.
ligebehandlingslovens §§ 2-5, § 9 og § 15, stk. 1, påviser
faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formo-
de, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling,
påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincip-
pet ikke er blevet krænket. I sager om seksuel chikane er der
således delt bevisbyrde.
I nogle sager om seksuel chikane er der ingen vidner eller
andet bevismateriale, men alene en forklaring fra den per-
son, der anser sig for krænket, og en modstridende forkla-
ring fra den person, som beskyldningen rettes imod (påstand
mod påstand). I sådanne sager har det afgørende betydning,
om og i hvilket omfang retten finder forklaringen fra den
person, der anser sig for krænket troværdig, og dermed eg-
net til at påvise faktiske omstændigheder, som giver anled-
ning til at formode, at der er udøvet seksuel chikane, sådan
at bevisbyrden overgår til modparten.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå
seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022, at afta-
leparterne er enige om, at der er behov for at tydeliggøre i
lovgivningen, at retten kan lægge vægt på partsforklaringer
ved vurderingen af, om der er påvist faktiske omstændighe-
der, der giver anledning til at formode, at der er udøvet
seksuel chikane.
Beskæftigelsesministeriet finder, at dette kan ske ved at
ændre ligebehandlingslovens § 16 a, så sager om seksuel
chikane fremhæves eksplicit i bestemmelsen, mens det i
bemærkningerne til lovændringen udtrykkeligt anføres, at
domstolene kan lægge vægt på partsforklaringer ved vurde-
ringen af, om der er påvist faktiske omstændigheder, der
giver anledning til at formode, at der er udøvet seksuel
chikane. Tilføjelsen til lovteksten og bemærkningerne hertil
skal tilsammen tydeliggøre, at faktiske omstændigheder i
sager om seksuel chikane kan påvises gennem en troværdig
partsforklaring.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændring af gælden-
de ret, hvorefter partsforklaringer allerede indgår i bevisfø-
relsen og efter omstændighederne kan være tilstrækkeligt
til at skabe en formodning om forskelsbehandling, som det
efterfølgende er op til modparten at afkræfte. Men forslaget
vil tydeliggøre dette.
Med forslaget gribes der endvidere ikke ind i den fri bevis-
bedømmelse.
Rettens bevisbedømmelse vil altid være en konkret og indi-
viduel vurdering, der er baseret på, hvad der er kommet
frem under bevisførelsen, og tilføjelsen binder således ikke
retten i forhold til, hvordan beviserne skal vægtes i den
konkrete sag.
Der henvises desuden til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 5.
2.5. Tydeliggørelse af arbejdslederens og de ansattes
pligt til at give meddelelse om arbejdsmiljøproblemer
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 26, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 (arbejdsmiljø-
loven), at hvis arbejdslederen bliver bekendt med fejl eller
mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom,
skal arbejdslederen sørge for at afværge faren. Kan faren
ikke afværges ved arbejdslederens indgriben på stedet, skal
denne straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
Videre følger det af § 28, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at hvis
de ansatte bliver opmærksomme på fejl eller mangler, som
kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke
selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af arbejds-
miljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 1, nr. 1, at loven omfat-
ter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Bestemmelserne i § 26, stk. 2, og § 28, stk. 2, er indført med
arbejdsmiljøloven i 1977 og er ikke blevet ændret siden.
Da arbejdsmiljøloven omfatter både det fysiske og det psy-
kiske arbejdsmiljø, findes det hensigtsmæssigt, at det tyde-
ligt fremgår af lovens bestemmelser, at de vedrører både det
fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejds-
miljø dækker bl.a. seksuel chikane i arbejdet.
Formuleringerne i § 26, stk. 2, og § 28, stk. 2, om ”fejl
og mangler” viser ikke med tilstrækkelig tydelighed, at der
menes problemer i både det fysiske og det psykiske arbejds-
miljø. Derfor foreslås det, at dette bliver tydeliggjort ved
at modernisere sprogbrugen i bestemmelserne. Formålet er
at lette forståelsen af lovens bestemmelser og undgå mis-
forståelser, herunder om, hvorvidt bestemmelserne omfatter
seksuel chikane i arbejdet.
Det foreslås, at begrebet ”fejl og mangler” i § 26, stk. 2, og
§ 28, stk. 2, ændres til ”problemer i det fysiske eller psyki-
ske arbejdsmiljø”, så det tydeligt fremgår, at bestemmelsen
dækker både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Samtidig foreslås det, at ordene ”som de ikke selv kan ret-
te” i § 28, stk. 2, ændres til ”som de ikke selv kan løse”
så sprogbrugen passer til både det fysiske og det psykiske
arbejdsmiljø.
Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændringer i den
gældende retstilstand, og præciseringen af bestemmelsen
11
vil ikke ændre på, at arbejdsgiveren har ansvaret for, at
arbejdsmiljøet er i orden. Arbejdslederens og de ansattes
pligter og strafansvar ændres ikke med tydeliggørelsen og
moderniseringen af sprogbrugen, ligesom Arbejdstilsynets
tilsynspraksis på området heller ikke ændres.
2.6. Lempelse af frist for ophævelse af uddannelsesaftale
2.6.1. Gældende ret
Efter § 60, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan en
uddannelsesaftale ikke opsiges af aftalens parter.
Baggrunden for, at der ikke er en ensidig mulighed for at
opsige en uddannelsesaftale, er, at uddannelsesaftaler har
et videregående uddannelsesmæssigt formål sammenlignet
med øvrige ansættelsesforhold.
Selvom uddannelsesaftaler som udgangspunkt er uopsigeli-
ge, kan der være tilfælde, hvor det er nødvendigt at bringe
en aftale til ophør.
Det fremgår således af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsud-
dannelser, at den anden part kan hæve aftalen, hvis en af
parterne i uddannelsesaftalen væsentligt misligholder sine
forpligtelser.
En tvistighed mellem en elev eller lærling og oplæringsvirk-
somheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der
skal søge at tilvejebringe forlig, jf. § 63, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser. Hvis der ikke kan opnås forlig efter
stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf.
§ 63, stk. 2.
Tvistighedsnævnet tager stilling til, om der foreligger en
væsentlig misligholdelse, der kan begrunde, at uddannelses-
aftalen berettiget kan hæves af enten eleven eller lærlingen
på den ene side eller oplæringsvirksomheden på den anden
side, jf. § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan
sagen indbringes for domstolene af hver af parterne, jf. § 65,
stk. 4.
Det følger af Tvistighedsnævnets praksis, at seksuel chikane
som defineret i ligebehandlingsloven som udgangspunkt er
en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde ophævelse af
en uddannelsesaftale, jf. fx Tvistighedsnævnets afgørelse af
2. juli 2014 (sag 28.2013):
”Kendelse af 2. juli 2014 i sag 28.2013 Eleven ophævede
uddannelsesaftalen med den begrundelse, at hun havde ar-
bejdet alt for meget, og at hun var blevet udsat for sexchika-
ne. Tvistighedsnævnet fandt det godtgjort, at eleven havde
været udsat for grov seksuel chikane af såvel verbal som
fysisk karakter fra indehaverens side og tilkendte eleven
25.000 kroner i godtgørelse efter ligebehandlingsloven samt
50.000 kroner for tab af uddannelsesgode, idet forholdet
ansås for at udgøre en væsentlig misligholdelse af uddannel-
sesaftalen. Uanset at fristen efter erhvervsuddannelseslovens
§ 61, stk. 3, ikke var overholdt, fandtes eleven under hen-
syn til karakteren af krænkelsen og til den stærke psykiske
påvirkning, denne krænkelse havde på hende, ikke afskåret
fra at hæve uddannelsesaftalen. Eleven fik herudover erstat-
tet sine udgifter til psykologbistand. Eleven fik endvidere
tilkendt et skønsmæssigt beløb i løn for overarbejde samt en
godtgørelse efter ansættelsesbevisloven på 7.500 kroner, idet
uddannelsesaftalens pkt. 8 om referenceoverenskomst ikke
var udfyldt. ” (Fra nævnets årsberetning 2014).
Hæves uddannelsesaftalen på baggrund af påstand om sek-
suel chikane, kan eleven eller lærlingen optages til skoleop-
læring på baggrund af en vurdering fra skolen om, at uddan-
nelsesaftalen er mistet uforskyldt, hvis Tvistighedsnævnet
har afgjort, at ophævelsen var berettiget. Dette har tillige
betydning i forhold til elevens eller lærlingens mulighed for
at blive optaget i skoledelen, hvis uddannelsen ikke udbydes
med skoleoplæring.
Det fremgår således af § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsud-
dannelser, at en elev eller lærling, der uforskyldt har mistet
en uddannelsesaftale, skal tilbydes skoleoplæring, hvis ele-
ven eller lærlingen i øvrigt opfylder kriterierne om at være
egnet og lærepladssøgende. Tilsvarende gælder for adgang
til skoleundervisning, hvis uddannelsen ikke udbydes med
skoleoplæring, jf. § 66 e, stk. 2.
Det fremgår endvidere af § 61, stk. 3, at ophævelse af ud-
dannelsesaftalen skal ske inden for 1 måned efter, at den
hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af
almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den
omstændighed, der begrunder ophævelsen. Hvis ophævelsen
sker efter fristens udløb, vil ophævelsen blive anset for ube-
rettiget.
I sager om seksuel chikane kan Tvistighedsnævnet under
hensyn til krænkelsens karakter og den psykiske påvirkning,
en krænkelse kan have på eleven eller lærlingen, konkret
vurdere, at fristen på 1 måned ikke finder anvendelse, jf.
Tvistighedsnævnets afgørelse af 2. juli 2014 (sag 28.2013).
Tvistighedsnævnets bedømmelse af fristen i andre sagstyper
er ikke beskrevet i ovenstående beskrivelse.
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
I forbindelse med ”Trepartsaftale om initiativer til at mod-
gå seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022
understreges det, at seksuel chikane som defineret i ligebe-
handlingsloven som udgangspunkt er en væsentlig mislig-
holdelse, der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaf-
tale. Dette er i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets
praksis på området. Hæves uddannelsesaftalen på baggrund
af seksuel chikane vurderes uddannelsesaftalen således at
være mistet uforskyldt. Understregningen i trepartsaftalen
heraf griber ikke ind i Tvistighedsnævnets kompetence til
at vurdere spørgsmålet konkret og indebærer heller ikke en
indskrænkning af hvilke øvrige forhold, der vil kunne inde-
bære en væsentlig misligholdelse, der berettiger ophævelse
af uddannelsesaftalen.
12
Der er ikke tilsigtet en ændring af elevens eller lærlingens
standpunktsrisiko i forhold til, om der foreligger seksuel
chikane.
Det følger endvidere af nævnets praksis, at fristen på 1
måned for ophævelse af uddannelsesaftalen efter en konkret
vurdering kan fraviges i sager om seksuel chikane. Baggrun-
den herfor er, at den psykiske påvirkning af krænkelsen på
eleven eller lærlingen kan gøre det vanskeligt at reagere
hurtigt i situationen.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 61, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser, således at der i sager om seksuel chi-
kane, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen,
efter en konkret vurdering kan ses bort fra fristen. Herefter
vil det udtrykkeligt fremgå af lov om erhvervsuddannelser,
at fristen i sager om seksuel chikane efter en konkret vurde-
ring kan lempes.
Der er tale om kodificering af gældende praksis på området.
Trepartsaftalens fokus, og dermed lovændringen i § 61, har
alene til formål at regulere seksuel chikane. Der tilsigtes
derfor ikke ændringer i Tvistighedsnævnets bedømmelse af
fristen i andre sagstyper.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne
hertil.
2.7. Adgang til skoleoplæring og skoledelen i sager om
seksuel chikane
2.7.1. Gældende ret
Det fremgår af § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannel-
ser, at en egnet lærepladssøgende elev eller lærling, der
uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, kan optages i
skoleoplæring.
Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige
udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen
ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse
eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden, jf. § 66 a,
stk. 2, 3. pkt.
Efter § 66 e, stk. 2, kan elever og lærlinge, der uforskyldt
har mistet deres uddannelsesaftale, blive optaget i skolede-
len af uddannelsen, hvis uddannelsen ikke udbydes med
skoleoplæring.
For elever og lærlinge i uddannelser uden skoleoplæring
finder bestemmelsen i § 66 a, stk. 2, 3. pkt., tilsvarende
anvendelse, jf. hertil § 66 e, stk. 2, 3. pkt. Dette indebærer,
at disse elever og lærlinge ikke kan blive optaget på skole-
delen, hvis der verserer en tvist om uddannelsesaftalen i
fagligt udvalg eller hos Tvistighedsnævnet.
Det følger i øvrigt af § 66, at skolen og eleven eller lærlin-
gen under hele skoleoplæringen skal søge at fremskaffe en
uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen. Dette
gælder også for elever og lærlinge optaget i skoleundervis-
ning, hvis der ikke er skoleoplæring i uddannelsen.
2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Seksuel chikane som defineret i ligebehandlingsloven er
som udgangspunkt en væsentlig misligholdelse af uddannel-
sesaftalen, der betyder, at eleven eller lærlingen er beretti-
get til at hæve uddannelsesaftalen efter § 61, stk. 1, i lov
om erhvervsuddannelser. Dette er i overensstemmelse med
Tvistighedsnævnets praksis på området. Uddannelsesaftalen
vil dermed også som udgangspunkt være mistet uforskyldt,
hvilket efter reglerne i lov om erhvervsuddannelser er en be-
tingelse for at blive optaget i skoleoplæring samt i skoleun-
dervisning, hvis der ikke for den konkrete uddannelse er ad-
gang til skoleoplæring. Forslaget indebærer ikke en ændring
af Tvistighedsnævnets kompetence til at vurdere spørgsmå-
let konkret og indebærer heller ikke en indskrænkning af
hvilke øvrige forhold, der vil kunne indebære væsentlig mis-
ligholdelse, der berettiger ophævelse af uddannelsesaftalen.
Der er et behov for, at elever og lærlinge, der har en verse-
rende sag ved Tvistighedsnævnet eller domstolene om sek-
suel chikane og ophævelse af uddannelsesaftalen som følge
heraf, får mulighed for at komme i skoleoplæring. Desuden
skal elever på uddannelser uden skoleoplæring have mulig-
hed for optagelse på uddannelsens skoledel. Dette vil sikre,
at de pågældende elever og lærlinge ikke skal afbryde deres
uddannelsesforløb, mens sagen verserer, men at de får mu-
lighed for at fortsætte i deres uddannelse, selvom de har
været nødsaget til at ophæve uddannelsesaftalen.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 66 a i lov om
erhvervsuddannelser, således at eleven eller lærlingen skal
kunne blive optaget i skoleoplæring, når der er en verseren-
de sag om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet. Muligheden
finder anvendelse, når der er indgivet et klageskrift til Tvi-
stighedsnævnet.
Eleven eller lærlingen får med det foreslåede også mulighed
for at fortsætte i skoleoplæring, hvis Tvistighedsnævnets
afgørelse indbringes for domstolene. Muligheden for at fort-
sætte i skoleoplæringen under domstolsbehandlingen gælder
dog kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i
sagen om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet. Eleven eller
lærlingen vil kunne indgå en ny uddannelsesaftale.
Det foreslås tillige at ændre § 66 e, således at der tilsvaren-
de vil blive adgang til at blive optaget på skoledelen, hvis
der ikke er skoleoplæring i den konkrete uddannelse. Også
her vil eleven eller lærlingen få mulighed for at fortsætte
i skoledelen, hvis Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes
for domstolene. Muligheden for at fortsætte i skoledelen
under domstolsbehandlingen gælder dog kun, hvis eleven
eller lærlingen har fået medhold i sagen om seksuel chikane
i Tvistighedsnævnet.
Den foreslåede bestemmelse forholder sig ikke til skoleop-
læring i andre tvister end tvister om seksuel chikane, og
13
ændrer ikke på § 66 a, stk. 2, eller praksis herom i forhold til
optagelse i skoleoplæring.
Optagelse i skoleoplæring og på skoledelen på uddannelser
uden skoleoplæring forudsætter som hidtil, at eleven eller
lærlingen i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse. Ele-
verne og lærlingene vil endvidere være forpligtet til at søge
at fremskaffe en ny uddannelsesaftale, der omfatter resten af
uddannelsen, jf. § 66 i, i lov om erhvervsuddannelser.
Det opgøres årligt, om antallet af sager indbragt for Tvistig-
hedsnævnet stiger som følge af den nye ordning.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8-10, og bemærknin-
gerne hertil.
2.8. Tydeliggørelse af reglerne om tilbagekaldelse af god-
kendelse som oplæringsvirksomhed på grund af seksuel
chikane
2.8.1. Gældende ret
Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at
en afgørelse om, at en virksomhed kan godkendes som lære-
sted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomhe-
den vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse
med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om
virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende
oplæringsforhold.
Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer
afgørelse om godkendelse af virksomheder, jf. § 31, stk. 1.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser regler om behandling af godkendelsessager, her-
under regler om frister vedrørende sagsbehandlingen, jf. §
46, stk. 3.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15.
januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om
godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever
i erhvervsuddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr.
1256 af 29. december 2003.
Efter § 1 i bekendtgørelsen træffer det faglige udvalg afgø-
relse om godkendelse af en virksomhed som lærested på
grundlag af en konkret vurdering af, om virksomheden vil
kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse med de
regler om oplæring, der er fastsat i vedkommende uddannel-
sesbekendtgørelse, og om virksomheden kan give eleven
eller lærlingen tilfredsstillende oplæringsforhold.
Det følger af § 2, at det faglige udvalgs afgørelse træffes
på grundlag af en ansøgning fra en virksomhed, og at det
faglige udvalg skal søge de oplysninger, der er nødvendige
for afgørelsen, tilvejebragt.
Det faglige udvalgs afgørelse efter § 1 skal i almindelighed
gå ud på, at virksomheden inden for en uddannelse godken-
des, godkendes for en bestemt periode, godkendes for et
eller flere nærmere angivne uddannelsesforhold, eller god-
kendes på betingelse af, at virksomheden foretager nærmere
angivne foranstaltninger, jf. § 5, stk. 1.
En godkendelse kan være begrænset til at angå bestemte de-
le af en erhvervsuddannelse eller et speciale, og godkendel-
sen kan være betinget af, at eleven eller lærlingen modtager
supplerende uddannelse på skole eller i en anden virksom-
hed. Udvalget skal da, eventuelt ved samarbejde med skole
eller lokalt uddannelsesudvalg, søge at formidle, at sådan
supplerende uddannelse, herunder ved kombinationsaftale,
kan etableres, jf. § 5, stk. 3.
Det fremgår videre af § 5, stk. 4, at en afgørelse, som ikke
fuldt ud imødekommer virksomhedens ansøgning, skal være
ledsaget af en begrundelse og en vejledning til virksomhe-
den om, hvilke foranstaltninger virksomheden skal gennem-
føre for at blive godkendt.
Efter § 6 kan de faglige udvalgs afgørelse indbringes
for Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder (nu: An-
kenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder), jf. § 47, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser.
Det følger tillige af § 6 a, at de faglige udvalg offentliggør
en liste over godkendte oplæringsvirksomheder. Det fremgår
af § 6 a, stk. 2, at såfremt de faglige udvalg tilbagekalder en
godkendelse, skal udvalget straks foranledige godkendelsen
fjernet fra den offentliggjorte fortegnelse.
En erhvervsskole kan endvidere efter § 31, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser godkende en virksomhed som lærested,
men alene for en konkret elev. Skolens afgørelse efter lo-
vens § 46, stk. 1, skal derfor bygge på en konkret vurdering
af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for en bestemt
elev eller lærling, jf. § 46, stk. 2.
Der er i bekendtgørelse nr. 50 af 21. januar 1997 om
erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder (nu:
oplæringsvirksomheder) fastsat regler om erhvervsskolers
godkendelse af oplæringsvirksomheder. Det følger bl.a. af
bekendtgørelsen, at skolens afgørelse træffes på grundlag
af principper for godkendelse, som skolen har fastsat efter
samråd med det lokale uddannelsesudvalg.
Det følger endvidere af § 42, stk. 1, i lov om erhvervs-
uddannelser, at de faglige udvalg skal virke for de bedst
mulige uddannelsesmæssige forhold i oplæringsvirksomhe-
derne. De faglige udvalg har i medfør af stk. 2, til enhver
tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang
til virksomheder, som har ansat elever og lærlinge, med
henblik på at tilvejebringe oplysninger om de uddannelses-
mæssige forhold i virksomheden.
Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler i lov
om erhvervsuddannelser eller i bekendtgørelser, at de fagli-
ge udvalg eller erhvervsskolen kan tilbagekalde en godken-
delse som oplæringsvirksomhed, hvis betingelserne for god-
kendelsen ikke længere er opfyldt.
14
Det følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger
om tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag, at en forvalt-
ningsmyndighed under visse omstændigheder har adgang
til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt efter en
konkret vurdering og med særlig begrundelse, fx hvis betin-
gelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
Oplysningerne om de oplæringsmæssige forhold kan fx væ-
re tilvejebragt i medfør af § 42 i lov om erhvervsuddannel-
ser som led i de faglige udvalgs tilsyn med virksomheder,
der er godkendt som oplæringsvirksomhed.
Det er således fast antaget i Ankenævnet vedr. Praktikvi-
rksomheders (nu: Oplæringsvirksomheder) praksis, at en
godkendelse som oplæringsvirksomhed efter lov om er-
hvervsuddannelser, kan tilbagekaldes af det faglige udvalg
(og tillige erhvervsskolen, hvis godkendelsen er meddelt af
erhvervsskolen), hvis godkendelsesbetingelserne ikke læn-
gere foreligger.
Se hertil eksempelvis Ankenævnet vedr. Praktikvirksomhe-
ders (nu: Oplæringsvirksomheder) afgørelse af 9. august
2018 i sag 03.2018, hvor ”Ankenævnet bemærkede, at
erhvervsuddannelseslovens § 46 giver det faglige udvalg
hjemmel til at tilbagekalde eller ændre en godkendelse,
hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er op-
fyldt…”. (Ankenævnet vedr. Praktikvirksomheders årsberet-
ning 2018.) Den konkrete sag vedrørte alene en ændring af
godkendelsen, men ikke en afgørelse om tilbagekaldelse.
Tilbagekaldelse vil fx være relevant, hvis virksomheden har
haft gentagne sager om seksuel chikane, som ikke er blevet
håndteret. Virksomheden kan på den baggrund ikke længere
anses at kunne give eleverne tilfredsstillende oplæringsfor-
hold, og derfor er betingelsen for godkendelsen af virksom-
heden som oplæringsvirksomhed ikke længere tilstede.
Godkendelsen kan også i andre sager tilbagekaldes, hvis
virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at
være godkendt.
Se hertil fx Ankenævnet vedr. Praktikvirksomheders (nu:
Oplæringsvirksomheder) afgørelse af 29. februar 2016 i sag
09.2015, som refereret i Ankenævnets årsberetning 2016:
”Metalindustriens Uddannelsesudvalg fratog en virksomhed
en tidligere meddelt godkendelse som praktiksted til uddan-
nelsen som finmekaniker med specialet våbenmekaniker,
idet udvalget fandt, at virksomheden ikke kunne give ele-
verne tilfredsstillende oplæringsforhold, og at betingelserne
for at være godkendt som praktiksted ikke længere var op-
fyldt. Udvalget henviste herved til, at virksomheden i perio-
den 2009 til 2015 havde haft tre elever, der alle havde fået
ophævet uddannelsesaftalen med begrundelse om psykisk
chikane fra virksomhedens side, at lederen af praktikstedet
tidligere havde nedlagt en elev fysisk, og at virksomheden
ikke havde færdiguddannet elever siden 2007. Virksomhe-
den klagede over afgørelsen til ankenævnet. Udvalget oplys-
te under ankenævnets behandling af sagen, at udvalget vur-
derede, at virksomheden fagligt levede op til uddannelsesbe-
kendtgørelsens bestemmelser, men at man ikke havde fundet
det muligt at iværksætte mindre indgribende foranstaltninger
end en tilbagekaldelse af godkendelsen. Ankenævnet fandt
ikke grundlag for at ændre udvalgets afgørelse og henviste
som begrundelse herfor til de samme forhold som udval-
get. ”
Der er hverken i loven eller i bekendtgørelse fastsat regler
om tilbagekaldelsen. Dette gælder ikke kun i forhold til
sager om seksuel chikane, men helt generelt.
2.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med trepartsdrøf-
telserne om seksuel chikane drøftet grundlaget for og mu-
lighederne for at tilbagekalde en godkendelse i tilfælde af
sager om seksuel chikane.
Der er som beskrevet i afsnit 2.8.1. ovenfor ikke fastsat
regler om de faglige udvalgs eller erhvervsskolernes mulig-
hed for at tilbagekalde en godkendelse som oplæringsvirk-
somhed, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere
er opfyldt. Det må antages, at når et fagligt udvalg kan
godkende en virksomhed som lærested, kan et fagligt udvalg
også tilbagekalde godkendelsen, hvis betingelserne for god-
kendelsen ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for
erhvervsskolens tilbagekaldelse af en godkendelse.
Tilbagekaldelse af en godkendelse sker derfor i dag med
hjemmel i almindelige forvaltningsretlige grundsætninger
om tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag.
Oplæringsvirksomhederne har en afgørende rolle i forhold
til elevers og lærlinges læring og trivsel og dermed for
erhvervsuddannelsernes kvalitet og evne til at tiltrække de
unge.
Det er i den forbindelse væsentligt, at rammerne for det fag-
lige udvalgs og erhvervsskolens afgørelse om tilbagekaldel-
se af godkendelsen er kendte og klare, hvis det konstateres,
at en virksomhed ikke længere lever op til betingelserne for
godkendelsen. Det sikrer opmærksomhed på muligheden for
at tilbagekalde en godkendelse og en ensrettet sagsbehand-
ling i tilbagekaldelsessager.
Det er på den baggrund Børne- og Undervisningsministeri-
ets vurdering, at reglerne om muligheden for at tilbagekalde
en godkendelse som lærested som følge af bl.a. sager om
seksuel chikane bør reguleres ved lov.
Det foreslås, at det indsættes i § 46 i lov om erhvervsuddan-
nelser, at en godkendelse som lærested efter § 31, stk. 1 og
2, vil kunne tilbagekaldes helt eller delvist, hvis betingelser-
ne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
En godkendelse kan tilbagekaldes delvist, fx i form af en
afgrænsning af den meddelte godkendelse til fx en konkret
afdeling. Dette kan være aktuelt særligt i relation til større
virksomheder med flere godkendelser på samme adresse,
15
virksomheder med kædegodkendelser, virksomheder som
har samme cvr-nr. på flere adresser o.s.v.
Det vil endvidere blive præciseret i § 46, stk. 3, at børne- og
undervisningsministerens bemyndigelse til efter indstilling
fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser at fastsætte regler om godkendelsen endvidere vil omfat-
te en bemyndigelse til at fastsætte regler om tilbagekaldelse
af godkendelsen.
Hjemlen til at fastsætte regler om tilbagekaldelsessager for-
udsættes at blive udmøntet i form af regler, der præciserer,
hvornår parterne i det faglige udvalg eller erhvervsskolen
kan rejse en sag om tilbagekaldelse af en virksomheds god-
kendelse som oplæringsvirksomhed. Dette vil bl.a. være, når
virksomheden gentagne gange har haft sager om seksuel
chikane, som ikke er blevet håndteret. Det forudsættes, at
der i den forbindelse også vil blive fastsat nærmere regler
om, hvilke kriterier et fagligt udvalg eller en erhvervsskole
vil kunne lægge vægt på i vurderingen af tilbagekaldelses-
spørgsmålet, herunder om der er truffet en afgørelse om sek-
suel chikane i sagen af myndigheder, nævn eller domstole.
De forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at de faglige udvalg og erhvervsskolerne – som ved godken-
delsessager – skal sikre sagen om tilbagekaldelse oplyst i sin
helhed og på det grundlag træffe afgørelse ved inddragelse
af samtlige relevante momenter.
Det forudsættes herudover, at der vil blive fastsat regler om,
at hvis der foreligger en eller flere sager om seksuel chika-
ne, vil det faglige udvalg og erhvervsskolen i tilbagekaldel-
sesspørgsmålet skulle se på den eller de konkrete afgørelser
i sagen om seksuel chikane, omfanget af den seksuelle chi-
kane, virksomhedens størrelse, hvordan virksomheden har
håndteret sagerne, og hvilke tiltag, virksomheden har iværk-
sat for at undgå gentagelser m.v. Virksomhedens størrelse
forudsættes også at kunne være relevant i forhold til vur-
deringen af, om den eller de konkrete sager generelt for
virksomheden vil indebære, at elever og lærlinge ikke kan
tilbydes tilfredsstillende oplæringsforhold, jf. også nærmere
nedenfor.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at det faglige ud-
valg og erhvervsskolen i sager om seksuel chikane vil skulle
tage højde for, hvor i virksomheden sagerne er konstateret
med henblik på at vurdere, om en tilbagekaldelse af godken-
delsen som oplæringsvirksomhed er relevant i forhold til
det område, eleverne eller lærlingene er beskæftiget. Det
gælder særligt i relation til større virksomheder med flere
godkendelser på samme adresse, virksomheder med kæde-
godkendelser, virksomheder som har samme cvr-nr. på flere
adresser osv. Afgørelse om godkendelser af virksomheder
som lærested træffes af de faglige udvalg hhv. erhvervssko-
lerne i medfør af § 31, stk. 1 og 2.
Det foreslås derfor at indsætte en henvisning til § 31, stk. 1
og 2, i § 46, stk. 1, således at sammenhængen mellem de to
bestemmelser tydeliggøres.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-4, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.9. Udvidelse af klageadgang til Ankenævnet vedrøren-
de Oplæringsvirksomheder
2.9.1. Gældende ret
Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at
en afgørelse om, at en virksomhed kan godkendes som lære-
sted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomhe-
den vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse
med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om
virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende
oplæringsforhold.
Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer
afgørelse om godkendelse af virksomheder, jf. § 31, stk.
1. Tilsvarende kan de faglige udvalg træffe afgørelse om
tilbagekaldelse af godkendelsen, hvis betingelserne herfor
ikke længere er opfyldt.
En tilbagekaldelse af fagligt udvalgs godkendelse kræver –
lige som ved godkendelsen af en virksomhed – at der er
enighed herom i fagligt udvalg.
Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at en afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke
kan godkendes som lærested, af virksomheden kan indbrin-
ges for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder,
hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. Dette omfatter også en afgørelse om tilbagekal-
delse af godkendelsen, selvom det ikke udtrykkeligt fremgår
af bestemmelsen, jf. også Ankenævnet vedrørende Praktik-
virksomheders (nu: Oplæringsvirksomheder) sag 09.2015),
som refereret i afsnit 2.9.1.
Det er alene den pågældende virksomhed, der har mulighed
for at indbringe en klage for ankenævnet.
2.9.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
En afgørelse i fagligt udvalg om godkendelse af en virksom-
hed som lærested eller om tilbagekaldelse af godkendelsen
helt eller delvist efter § 46, jf. § 31, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser, kan kun træffes, hvis der er enighed i det
faglige udvalg herom.
Arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i udvalgene
har ikke efter de gældende regler mulighed for at få prøvet
en afgørelse efter § 46, jf. § 31, stk. 1, i Ankenævnet ved-
rørende Oplæringsvirksomheder, hvis der ikke er enighed i
fagligt udvalg om afgørelsens udfald, hverken i sager om
seksuel chikane eller i øvrige sager. Baggrunden herfor er, at
det alene er den pågældende virksomhed, der har mulighed
herfor efter § 47, stk. 1.
Det foreslås, at § 47 i lov om erhvervsuddannelser ændres,
således at en afgørelse truffet af det faglige udvalg om ik-
ke at tilbagekalde en godkendelse helt eller delvist, udover
16
af virksomheden selv, tillige vil kunne indbringes for Anke-
nævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder af arbejdsgiver-
eller arbejdstagerrepræsentanter i det faglige udvalg.
Forslaget indebærer ikke, at arbejdsgiver- eller arbejdstager-
repræsentanter i udvalgene får mulighed for at indbringe en
afgørelse om hel eller delvis godkendelse, herunder mang-
lende godkendelse, for Ankenævnet vedrørende Oplærings-
virksomheder. Dette vil som hidtil alene være muligt for den
pågældende virksomhed, der har ansøgt om godkendelsen.
Arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i udvalgene
vil heller ikke kunne indbringe en afgørelse om hel eller del-
vis tilbagekaldelse af godkendelsen, da en afgørelse herom
forudsætter enighed herom i fagligt udvalg.
Muligheden omfatter heller ikke afgørelser truffet af er-
hvervsskolerne, da afgørelsen, som der ønskes indbragt for
nævnet, skal være truffet i regi af et fagligt udvalg.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5 og 6, og bemærknin-
gerne hertil.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
For så vidt angår forslaget om at ændre ligebehandlingslo-
ven vurderes forslaget at have positive konsekvenser for
opfyldelse af FN’s verdensmål 5 om ligestilling mellem
kønnene, da de foreslåede ændringer af ligebehandlingslo-
ven sigter til at styrke efterlevelsen af ligebehandlingslovens
forbud mod seksuel chikane.
Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsuddannelser
får elever og lærlinge, der oplever seksuel chikane under
deres uddannelsesforløb en bedre retsstilling, herunder ad-
gang til skoleoplæring eller skoledelen ved uddannelser
uden skoleoplæring, mens der verserer en sag om seksuel
chikane. Det vil for den konkret elev eller lærling sikre,
at uddannelsesforløbet ikke afbrydes, og dermed bidrager
til, at uddannelsen gennemføres. Herudover vil de foreslåe-
de regler medvirke til at forbedre erhvervsuddannelsernes
renommé og dermed kunne øge rekrutteringen til uddannel-
sen, så flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannel-
se. Forslaget vurderes dermed at have positive konsekvenser
for Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, navnlig delmål
4.4 om at antallet af unge og voksne, der har relevante
færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdighe-
der og kompetencer for beskæftigelse, skal øges væsentligt
inden 2030.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget om at ændre ligebehandlingsloven, sådan at der
indføres mulighed for, at den krænkede ud over godtgørelse
fra arbejdsgiver tillige efter ligebehandlingsloven kan søge
tortgodtgørelse fra den medarbejder, der har begået krænkel-
sen, forventes at have meget begrænset betydning for antal-
let af klager til Ligebehandlingsnævnet. Det er vurderet på
baggrund af, at nævnet i dag behandler omkring 300-400
sager om året om forskelsbehandling på baggrund af alder,
køn, handicap eller etnicitet og national oprindelse.
De øvrige forslag til ændring af ligebehandlingsloven vurde-
res ikke at medføre merudgifter for det offentlige. Forslage-
ne har ingen implementeringskonsekvenser for det offentli-
ge.
For så vidt angår ændringerne i lov om erhvervsuddannel-
ser forventes det medføre merudgifter til skoleoplæringsta-
xameter. Da Børne- og Undervisningsministeriet har anslået,
at 15 elever og lærlinge med verserende sager vil tilgå sko-
leoplæring, og at varigheden i skoleoplæring for disse elever
og lærlinge vil svare til den gennemsnitlige behandlingstid
for afgjorte sager for 2018-2020 i Tvistighedsnævnet, for-
ventes merudgifterne til skoleoplæringstaxameter at udgøre
0,4 mio. kr. årligt. Skønnet er forbundet med væsentlige
usikkerheder, herunder blandt andet hvor mange elever og
lærlinge, der faktisk vil tilgå skoleoplæring, hvilke uddan-
nelser eleverne og lærlingene går på samt den faktiske va-
righed i skoleoplæring.
Det er vanskeligt at skønne over merudgifterne til skoleop-
læringstaxameter for sager, der går videre til domstolene,
fordi virksomheden vælger at indbringe Tvistighedsnævnets
afgørelse. Der ventes at blive tale om meget få sager, og det
må lægges til grund, at der er en behandlingstid på 6 måne-
der ved domstolene. På grund af de store økonomiske usik-
kerheder om konsekvenserne af forslaget skal arbejdsmarke-
dets parter og regeringen mødes for at drøfte situationen,
hvis udgifterne væsentligt overstiger det skønnede niveau.
Forslaget om ændring af arbejdsmiljøloven vurderes ikke at
have økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-
sekvenser for det offentlige, da der er tale om modernisering
af sprogbrugen i bestemmelserne.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning. Principperne for
digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være relevante i
forhold til de foreslåede ændringer i lov om erhvervsuddan-
nelser, hvor ændringerne særligt vurderes at være overens-
stemmelse med princip nr. 1 (enklere og klare regler), da
bl.a. de foreslåede regler om tilbagekaldelse af tilladelse
indebærer en tydeliggørelse af regelsættet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
For så vidt angår forslaget om ændring af ligebehandlingslo-
ven, vurderes forslaget ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
For så vidt angår ændringerne i arbejdsmiljøloven vurderes
de ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v., da der er tale om modernisering af
sprogbrugen i bestemmelserne.
17
For så vidt angår de foreslåede ændringer i lov om er-
hvervsuddannelser, for ventes det at medføre merudgifter i
Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag (AUB) til skoleoplæ-
ringsydelse. Merudgifterne til skoleoplæringsydelse afhol-
des af arbejdsgivernes AUB-bidrag. Såfremt virksomheder
mister deres godkendelse, vil de endvidere ikke kunne op-
fylde deres måltal i Læreplads-AUB. Hermed bliver de på-
lagt et merbidrag i denne ordning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om ændring af ligebehandlingsloven giver mulig-
hed for, at den krænkede kan vælge enten at søge tortgodt-
gørelse efter ligebehandlingsloven eller erstatningsansvars-
loven. Den krænkede kan således ikke tilkendes tortgodtgø-
relse efter både ligebehandlingsloven og erstatningsansvars-
loven for samme krænkelse.
Forslaget vurderes at have positive administrative konse-
kvenser for borgerne, da de nu får mulighed for at vælge
også at søge om tortgodtgørelse i forbindelse med en klage
til Ligebehandlingsnævnet over seksuel chikane, hvilket er
en smidigere proces end at indbringe en sag om tortgodtgø-
relse ved domstolene.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Ligebehandlingsloven gennemfører det omarbejdede ligebe-
handlingsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet
om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvin-
der i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejd-
ning)).
De foreslåede ændringer til §§ 1, 4, 14 og 16 a har ikke
betydning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold
til det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2022
til den 12. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Cen-
tralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen
ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Arbejds-
miljørådet, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Business Danmark, Centralorganisa-
tionernes Fællesudvalg (CFU), Danmarks Evalueringsin-
stitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation,
Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk El-
forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ),
Dansk Kvindesamfund, Dansk Metal, Dansk Musiker-for-
bund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Teater, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske
Erhvervsskoler- og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Er-
hvervsskoler- og Gymnasier – Lederne, Danske Forlag,
Danske Handicaporganisationer Danske HF og VUC, Dan-
ske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-sko-
ler, Danske SOSU-skoler – bestyrelserne, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,
Det faglige hus, Det Nationale Integrationsråd, Erhvervs-
skolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation (FH), Familieretshuset, FGU Danmark, Finansfor-
bundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), FOA,
Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd,
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet,
Frie Funktionærer, FSR- danske revisorer, Fødevareforbun-
det NFF, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere
(GLS-A), Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Ingeniør-
foreningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR),
Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiver-
forening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinde-
rådet, KVINFO, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen Spædbarnsdød, Landssammenslutningen
af Handelsskoleelever, Ledere af Ungdoms- og Voksenud-
dannelser i DJØF, Lederne LOF Producentforeningen, Red
Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og Ef-
teruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutning af Unge Med
Handicap, SMV Danmark, Studievalg Danmark, Sundheds-
kartellet, Tekniq Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet og
Uddannelseslederne.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Ingen Forslaget om at indføre mulighed for, at
den krænkede ud over godtgørelse fra ar-
bejdsgiver tillige kan søge godtgørelse fra
den medarbejder, der har begået krænkel-
sen forventes at have meget begrænset
betydning for antallet af klager til Ligebe-
18
handlingsnævnet. Det er vurderet på bag-
grund af, at nævnet i dag behandler om-
kring 300-400 sager om året om forskels-
behandling på baggrund af alder, køn, han-
dicap eller etnicitet og national oprindelse.
Merudgifter til skoleoplæringstaxameter
på 0,4 mio. kr. årligt.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Merudgifter til skoleoplæringsydelse i
AUB.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget giver mulighed for, at den
krænkede kan vælge enten at søge tortgodt-
gørelse efter ligebehandlingsloven eller er-
statningsansvarsloven. Den krænkede kan
således ikke tilkendes tortgodtgørelse efter
både ligebehandlingsloven og erstatnings-
ansvarsloven for samme krænkelse.
Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Ligebehandlingsloven gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af prin-
cippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)).
De foreslåede ændringer til §§ 1, 4, 14 og 16 a har ikke betydning for Danmarks
EU-retlige forpligtelser i henhold til det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.
Er i strid med de
principper for im-
plementering af er-
hvervsrettet EU-
regulering/ Går vi-
dere end mini-
mumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførel-
se af princippet om lige muligheder for og ligebehandling
af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og
erhverv (omarbejdning), herefter kaldet det omarbejdede li-
gebehandlingsdirektiv.
Ligebehandlingslovens definition i § 1, stk. 4 og 6 på seksu-
el chikane gennemfører definitionen i artikel 2, stk. 1, litra
d, i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. I den danske
oversættelse af direktivet er den engelske term ”sexual ha-
rassment” oversat til ”sexchikane”.
Det foreslås i § 1, stk. 4 og 6, og § 14, stk. 2, at ændre
sexchikane til seksuel chikane.
19
Ændringen er alene en ren sproglig opdatering af begrebet
”sexchikane”, og indebærer dermed ingen indholdsmæssige
ændringer i ligebehandlingslovens definition.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 4, stk. 1, at enhver arbejdsgiver, der beskæfti-
ger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt
angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 4, stk. 2, at lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, også
omfatter forbud mod sexchikane.
Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om
ændring af ligebehandlingsloven (Definitioner af forskelsbe-
handling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter
for godtgørelse m.v.) fremgår det, at ”det indfortolkes i
lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en
arbejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager
for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den
sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en
pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til
rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt om-
fang at sikre sine ansatte mod chikane. ” (Folketingstidende
2005-2006, tillæg A, L 17 som fremsat, side 304).
I forhold til arbejdsgivers handlepligt beror omfanget af
denne på en konkret vurdering, som blandt andet er fast-
lagt i retspraksis. Fx har Østre Landsret i en dom i 2017
(ØL B-2788-16) fastslået, at en virksomhed havde iværk-
sat tilstrækkelige tiltag i form af mødeafholdelse, høring
af relevante parter, tildeling af advarsel, ændring af referen-
ceforhold, omrokering, forsøg på omplacering og psykolog-
bistand. Virksomheden blev ikke idømt ansvar efter ligebe-
handlingsloven.
I forhold til arbejdsgivers forpligtelse til at stille et chikane-
frit miljø til rådighed henvises der til Østre Landsrets dom
af 19. november 2021, BS-27359/2020-OLR. Landsretten
stadfæstede byrettens dom og fandt, at arbejdsgiveren ikke
havde overholdt sin pligt efter ligebehandlingslovens § 4
til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod den
chikane, som A udsatte hende for. Landsretten henviste til
byrettens begrundelse for resultatet. Byretten, Retten i Ny-
købing Falster (dom af 1. juli 2020 (BS-35803/2019-NYK)),
udtalte i begrundelsen bl.a., at det måtte lægges til grund,
at sagsøgte, hverken før eller efter ledelsen var kommet til
kendskab med, at A chikanerede B, havde iværksat nogen
foranstaltninger til at sikre de ansatte mod seksuel chikane
i form af eksempelvis en klar politik om forebyggelse og
håndtering af seksuel chikane. Herefter fandt byretten, at
arbejdsgiveren ikke havde overholdt sin pligt til, som ar-
bejdsgiver, i rimeligt omfang at sikre arbejdstageren mod
chikane.
I forhold til arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet
af en ikke-ansat person over for en af arbejdsgiverens med-
arbejdere, vil arbejdsgiverens ansvar forudsætte, at der er
tale om, at en medarbejder udsættes for seksuel chikane i
forbindelse med udførelsen af sine opgaver for arbejdsgive-
ren, og at arbejdsgiveren i den konkrete situation har reel
mulighed for at træffe foranstaltninger, der kan bringe den
seksuelle chikane til ophør eller undgå, at chikanen sker.
Forpligtelsen kan fx være relevant i situationer, hvor en
medarbejder har en vedvarende kontakt med fx en borger
eller en bestemt kunde, men det vil altid bero på en konkret
vurdering i hver enkelt sag, om der vil være en pligt efter
ligebehandlingslovens § 4 til at stille et chikanefrit miljø til
rådighed.
Østre Landsret udtalte således bl.a. i U 2019.3302 Ø, at det
forhold, at den person, der udøver krænkende adfærd over
for en medarbejder, ikke selv er ansat, ikke i sig selv fritager
arbejdsgiveren for forpligtelserne i medfør af ligebehand-
lingslovens § 4, når adfærden finder sted i forbindelse med
medarbejderens udførelse af sit arbejde. Sagen handlede om
en borger, der krænkede en ansat (handicaphjælper). I den
konkrete sag fandt Landsretten det godtgjort, at arbejdsgi-
veren havde opfyldt sin forpligtelse i medfør af ligebehand-
lingslovens § 4 ved iværksættelse af tilstrækkelige tiltag for
at hindre den seksuelle chikane.
Arbejdsgiverens pligt til at stille et chikanefrit miljø til rå-
dighed og til at sikre de ansatte mod seksuel chikane er med
dommen i den konkrete situation blevet udvidet til en situa-
tion, hvor krænkelsen blev udført af en person, der ikke var
ansat af arbejdsgiveren, men hvor det var en særlig arbejds-
mæssig og situationsbestemt tilknytning mellem krænker og
den ansatte. I den situation havde arbejdsgiveren desuden
en reel mulighed for at håndtere den seksuelle chikane og
træffe foranstaltninger til at bringe den seksuelle chikane til
ophør.
Den konkrete situation i dommen er kendetegnet ved, at der
er tale om en offentlig serviceopgave, som den pågældende
arbejdsgiver ikke kan nægte at udføre, og hvor arbejdsgi-
veren ikke har arbejdsgiveransvar/ansættelseskompetence,
og derfor heller ikke kan sanktionere borgeren/patienten på
samme måde, som i tilfælde, hvor en kollega/leder krænker
en ansat.
Pligten til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til at
sikre de ansatte mod seksuel chikane, hvor krænkelsen blev
udøvet af en person, der ikke er ansat af arbejdsgiveren,
vil således skulle vurderes ud fra, om en sådan pligt står i
rimeligt forhold til de handlemuligheder arbejdsgiveren har
til, at krænkelser undgås og i forhold til at kunne stoppe
krænkelsen.
Seksuel chikane er også reguleret i arbejdsmiljøloven. Ifølge
reglerne i arbejdsmiljølovgivningen har arbejdsgiveren en
forpligtelse til at sikre, at den ansatte udfører arbejde i et
sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det betyder, at arbejdsgiveren
efter arbejdsmiljøloven har en generel forebyggelsespligt og
er forpligtet til at sørge for, at medarbejderen hverken fysisk
eller mentalt bliver syg af at udføre arbejdet.
20
Tiltag, som iværksættes med henblik på at undgå seksuel
chikane, vil kunne være ulige behandling på grund af køn
mht. arbejdsvilkår. Det vil fx være tilfældet, hvis kvindelige
ansatte henvises til at udføre ikke kunderelateret arbejde. I
disse situationer bør rækkevidden af en arbejdsgivers pligt
til at stille et chikanefrit miljø til rådighed efter reglerne i
ligebehandlingsloven afgrænses til at sørge for, at medarbej-
derne har de tilstrækkelige redskaber til at kunne håndtere
en situation, der måtte opstå i forbindelse med udførelsen af
arbejdet. Efter arbejdsmiljøloven vil der samtidig gælde en
forpligtelse til at forebygge, at der sker krænkelser i arbejdet
i form af seksuel chikane.
Såfremt arbejdsgiver ikke overholder sine forpligtelser i § 4,
stk. 2, vil der kunne rejses og ske udbetaling af en godtgø-
relse efter § 14. Efter § 14, stk. 2, kan det tillægges vægt,
om der er tale om en krænkelse i form af seksuel chikane.
Det foreslås, at ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, ændres
ved dels at ændre sexchikane til seksuel chikane og indsæt-
te i selve bestemmelsen, at arbejdsgiveren er forpligtet til
at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med
udførelsen af arbejdet og til at håndtere tilfælde af seksuel
chikane.
Forslaget vil kodificere den retspraksis, der er på området og
skabe klarhed om arbejdsgivernes forpligtelse til at stille et
chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af
arbejdet.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 4, stk. 1, at enhver arbejdsgiver, der beskæfti-
ger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt
angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 4, stk. 2, at lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1 også
omfatter forbud mod sexchikane.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 14, stk. 1, at personer, hvis rettigheder er
krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, kan tilkendes en godt-
gørelse.
Det fremgår af den gældende bestemmelse § 14, stk. 2, at
det kan tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen, at
der har været tale om en krænkelse i form af sexchikane.
I retspraksis er der eksempler på, hvilke kriterier domstolene
tillægger vægt ved udmåling af godtgørelser i sager om
seksuel chikane efter ligebehandlingsloven.
I Østre Landsrets dom af 19. november 2021,
BS-27359/2020-OLR, fandt landsretten, at arbejdsgiveren
ikke havde overholdt sin pligt efter ligebehandlingslovens
§ 4 til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod
den chikane, som A udsatte hende for. På den baggrund
fandt landsretten, at B var berettiget til en godtgørelse efter
ligebehandlingslovens § 14. Landsretten fandt under hensyn
til omfanget, varigheden og karakteren af krænkelserne, at
godtgørelsen passende kunne fastsættes til 40.000 kr.
I Østre Landsrets dom af 3. februar 2006, B-400-05, tiltrådte
landsretten, at en landbrugselev havde været udsat for uøns-
ket seksuel adfærd, verbalt og fysisk af indehaveren ved be-
røring af hendes bryster og bagdel, og at indehaveren havde
overtrådt ligebehandlingslovens § 4. Af de grunde, der var
anført byretten om størrelsen af godtgørelsen, fandt lands-
retten, at godtgørelsen passende burde fastsættes til 25.000
kr. Byretten, Retten i Odense (dom af 27. januar 2005 (BS
2-1699/2004) havde ved udmålingen af godtgørelsen lagt
vægt på ansættelsesforholdets længde, at der var tale om en
elev, og at der var en særdeles betydelig aldersforskel.
Det foreslås, at ligebehandlingslovens § 14, stk. 2 ændres
således, at der indsættes en henvisning til § 4, stk. 2.
Forslaget har til formål at åbne bestemmelsens bemærknin-
ger således at, der heri kan indsættes bemærkninger om,
at der med henvisning til sagernes omstændigheder bør
være et større spænd ved udmåling af godtgørelsen, og at
krænkelser i form af seksuel chikane bør være en skærpen-
de omstændighed ved udmåling af godtgørelse efter ligebe-
handlingslovens § 14, stk. 2.
Forslaget skal tydeliggøre, hvilke kriterier der kan indgå ved
udmåling af godtgørelse efter bestemmelsen. Kriterierne vil
ikke være udtømmende. Krænkelsens grovhed og omstæn-
dighederne i øvrigt bør tillige tillægges vægt, idet krænkel-
sens grovhed bør være en skærpende omstændighed.
Sagens omstændigheder i øvrigt vil også indgå som en skær-
pende omstændighed ved udmålingen af godtgørelsen. Det
vil fx være handlingens beskaffenhed og varighed af chi-
kanen. Tilsvarende vil alder kunne være en skærpende om-
stændighed, og relationen mellem den krænkede og krænke-
ren, fx om der foreligger et over/underordnelsesforhold, om
den krænkede tilhører en udsat gruppe (fx elever, lærlinge,
m.v.) eller har en løsere tilknytning til arbejdspladsen (fx
nogle vikarer og freelancere).
Desuden bør det tillægges vægt, om der eksisterer et magt-
forhold. Herved forstås både den situation, hvor der eksiste-
rer et over-underordnelsesforhold, og hvor der er en uformel
magtbalance på arbejdspladsen.
Arbejdsgiverens forebyggende indsats og håndtering af sag-
en, herunder om arbejdsgiveren har formuleret en persona-
lepolitik om seksuel chikane bør også tillægges vægt ved
fastsættelsen af godtgørelsen.
Den foreslåede ændring skal herudover forhøje godtgørel-
sesniveauet i grove sager om seksuel chikane på arbejds-
pladsen med en tredjedel i forhold til godtgørelsesniveauet
efter de gældende regler. Grove sager om seksuel chikane
vil almindeligvis være de sager, hvori der efter de gældende
regler udløses godtgørelse i den høje ende af spektret. Det
21
vil fx være sager, hvor der er tale om grove krænkelser, eller
hvor den krænkede tilhører en udsat gruppe som fx elever.
Med forslaget vil godtgørelse som hidtil skulle fastsættes af
domstole og nævn ud fra et samlet skøn over den konkrete
sags omstændigheder, og niveauerne vil som hidtil skulle
udvikle sig gennem praksis. Fastsættelsen af godtgørelsen
vil således fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og
det angivne godtgørelsesniveau vil kunne fraviges i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Ved vurderingen af om ligebehandlingslovens forbud mod
seksuel chikane er overtrådt, vil der ikke kunne lægges vægt
på, at der har været tale om mindre krænkelser. Seksuel
chikane er uacceptabelt uanset grovhed, og mindre krænkel-
ser vil også kunne udløse en godtgørelse efter bestemmel-
sen. Der vil således ikke eksistere nogen bagatelgrænse.
Til nr. 4
Efter de gældende regler kan den ansatte rejse et krav om
godtgørelse mod arbejdsgiveren efter ligebehandlingslovens
§ 14, hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin pligt til i
rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod seksuel chikane,
jf. ligebehandlingslovens § 4, stk. 2.
Efter de gældende regler i ligebehandlingsloven kan en an-
sat imidlertid ikke rejse et krav om tortgodtgørelse mod
den medarbejder, der har begået krænkelsen. Et krav mod
den medarbejder, der har begået krænkelsen skal rejses efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den,
der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens
frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede
godtgørelse for tort.
Det nuværende niveau for tortgodtgørelse efter erstat-
ningsansvarsloven er i dag ved forsøg på voldtægt ca.
40.000-53.000 kr., mens det for fuldbyrdet voldtægt er ca.
100.000 kr., hvilket kan stige til 116.000 kr. i grove tilfælde
og til ca. 133.000-150.000 kr. eller højere i ganske særli-
ge tilfælde. Niveauet for tortgodtgørelse ved blufærdigheds-
krænkelser er efter praksis i størrelsesordenen 5.000-20.000
kr. afhængig af grovheden. I retspraksis er der eksempler
på, at retten har vurderet, at krænkelsen havde en sådan
grovhed, at den berettigede til en tortgodtgørelse efter erstat-
ningsansvarsloven.
U 1993.331 S Sagen angik, om en arbejdsgiver var ansvarlig
for seksuel chikane over for en stewardesse, der var udøvet
af en hovmester. Retten fandt, at det på baggrund af ste-
wardessens forklaring, der blev støttet af vidneforklaringer,
måtte lægges til grund, at hovmesteren havde udøvet seksuel
chikane over for stewardessen både verbalt og fysisk ved
bl.a. gentagne gange at have berørt hendes bryster og lår og
at have presset sig ind imod hende, hvilket var i strid med
ligebehandlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et
rederi, hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var
rederiets repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet
og havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale,
som han ikke havde overholdt. Hovmesteren hæftede efter
erstatningsansvarslovens § 26.
U 2004.916 V Sagen angik krænkelser af en kvindelig salgs-
assistent i form af berøring af bl.a. hendes bryster, ligesom
hun i tre tilfælde var blevet taget om livet, da hun stod ved
et arkivskab. Endvidere blev det forklaret, at salgschefen i
et tilfælde bevidst havde siddet så tæt på salgsassistenten,
at hun ramte ham i skridtet, ligesom han i den forbindel-
se kørte sine fingerspidser op og ned ad hendes hånd og
arm. Det blev ikke tillagt afgørende betydning, at salgsassi-
stenten først på tydelig måde underrettede ledelsen, efter
hun var blevet opsagt. Tortgodtgørelsen blev under hensyn
til krænkelsernes karakter og omfang udmålt til 10.000 kr.
I U 2009.1309 V blev en blomsterdekoratør blev tilkendt
5.000 kr. i tortgodtgørelse efter krænkelser af en medhjælper
i forretningen. Krænkelserne bestod bl.a. i, at medhjælperen
tog fat i blomsterdekoratøren, da hun rejste sig op, ligesom
medhjælperen trak blomsterdekoratøren tæt ind til sig og
forsøgte at kysse hende, samtidig med at han tog hende
på bagdelen og rørte hendes bryst, da blomsterdekoratøren
forsøgte at komme fri.
Krav for personskade der er forvoldt ved overtrædelse af
straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-
ning, og som rejses efter erstatningsansvarsloven er omfattet
af offererstatningsordningen. Skadelidte vil dermed kunne få
udbetalt sit krav på godtgørelse fra Erstatningsnævnet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i ligebehandlings-
lovens § 14, hvorefter personer, der har været udsat for sek-
suel chikane i forbindelse med udførelse af deres arbejde,
kan tilkendes en godtgørelse for tort fra den medarbejder,
der har begået krænkelsen.
Formålet med indsættelsen af et nyt stk. 3, er at sikre, at
den krænkede ud over godtgørelse fra arbejdsgiver kan søge
tortgodtgørelse fra den medarbejder, der har begået krænkel-
sen. Der er ikke tilstrækkelig fokus på, at medarbejdere
også har et ansvar for seksuel chikane, hvorfor dette tilføjes
i ligebehandlingsloven. Dermed tydeliggøres det, at både
arbejdsgivere og medarbejdere har et ansvar.
Forslaget betyder således, at den krænkede ud over godtgø-
relse fra arbejdsgiver tillige kan søge tortgodtgørelse i med-
før af ligebehandlingsloven fra den medarbejder, der har be-
gået krænkelsen. Med forslaget vil der således kunne rettes
krav mod både arbejdsgiver og medarbejder efter forskellige
bestemmelser i ligebehandlingsloven.
Med forslaget er der alene tiltænkt en processuel ændring
i forhold til gældende ret. Den krænkede vil herefter efter li-
gebehandlingsloven kunne søge tortgodtgørelse i forbindel-
se med en klage til Ligebehandlingsnævnet eller ved dom-
stolene.
22
Det påhviler den, der mener sig udsat for seksuel chikane
fra en anden medarbejder i virksomheden at godtgøre, at
vedkommende har været udsat for den pågældende adfærd,
og at erstatningsbetingelserne i øvrigt er opfyldt. Der vil
således gælde en almindelig ligefrem bevisbyrde i denne
type af sager.
Hvorvidt en godtgørelse vil skulle tilkendes eller ej, vil skul-
le afgøres ved domstolene eller i Ligebehandlingsnævnet
og vil bl.a. afhænge af grovheden af overtrædelsen og de
nærmere omstændigheder omkring krænkelsen, fx om der
har været tale om et længere forløb eller en enkeltstående
hændelse.
Der vil med forslaget ikke ændres på de almindelige betin-
gelser for at opnå tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslo-
ven, herunder at krænkelsen skal være egnet til at påvirke
skadelidtes selv- og æresfølelse. Det vil således være den
ydmygelse, man som forurettet har været udsat for, der
bestemmer, om man vil have krav på tortgodtgørelse efter
bestemmelsen. For at kunne opnå godtgørelse kræves det
fortsat, at krænkelsen har en vis grovhed. Den endelige
afgørelse heraf vil bero på en konkret vurdering af omstæn-
dighederne i det enkelte tilfælde.
Med lovforslaget er der ikke tilsigtet en ændring i forhold
til det nugældende godtgørelsesniveau i sager om seksuel
chikane efter erstatningsansvarsloven.
På samme måde vil ændringen ikke påvirke sager, der
rejses mod arbejdsgiver. Ligeledes tilsigter forslaget ingen
ændring af de nugældende regler i erstatningsansvarsloven,
herunder § 23 om arbejdsgivers regresret over for arbejdsta-
ger ved erstatning som følger af dennes uforsvarlig adfærd
og § 25 om flere erstatningsansvarlige og fordelingen af
erstatningsbyrden.
Man vil derudover også fortsat kunne rejse et krav om
tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, hvorved
man for så vidt angår personskade forvoldt ved overtrædel-
se af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud elle
bortvisning omfattes af offererstatningsordningen og dermed
kan få udbetalt sit krav på godtgørelse fra Erstatningsnæv-
net.
Med forslaget gives der således mulighed for, at den kræn-
kede kan vælge enten at søge tortgodtgørelse efter ligebe-
handlingsloven eller erstatningsansvarsloven. Den krænkede
kan således ikke tilkendes tortgodtgørelse efter både ligebe-
handlingsloven og erstatningsansvarsloven for samme kræn-
kelse.
Krav om tortgodtgørelse mod andre end den medarbejder,
der har begået krænkelsen, vil ikke kunne rejses efter be-
stemmelsen i ligebehandlingsloven. Sådanne krav mod fx
borger, klient, kunde eller lignende, kan alene rettes efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger for en nærmere gennemgang af gældende ret.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 16 a, at hvis en person, der anser sig for
krænket, jf. ligebehandlingslovens §§ 2-5, § 9 og § 15, stk.
1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning
til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskels-
behandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehand-
lingsprincippet ikke er blevet krænket.
De forklaringer, parterne kommer med i en sag om seksuel
chikane, indgår blandt de beviser, som danner grundlag for
rettens afgørelse af, om der er påvist faktiske omstændighe-
der, som giver anledning til at formode, at der er udøvet
direkte eller indirekte forskelsbehandling.
Det foreslås i § 16 a, efter ”§ 15, stk. 1,”: at indsætte ”her-
under en krænkelse i form af seksuel chikane”.
Henvisningen indsættes, så sager om seksuel chikane frem-
hæves eksplicit i bestemmelsen, og for at kunne åbne lov-
bemærkningerne for at indsætte bemærkninger, hvori det
tydeliggøres, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel
chikane kan påvises ved den krænkede persons troværdige
forklaring, der giver anledning til at formode, at der er udø-
vet seksuel chikane.
Tilføjelsen til lovteksten skal sammen med nærværende be-
mærkninger tydeliggøre, at faktiske omstændigheder kan
påvises ved en troværdig partsforklaring i sager om seksuel
chikane, og at domstolene således, som det allerede gælder
i dag, kan lægge vægt på partsforklaringer ved vurderingen
af, om der er påvist faktiske omstændigheder, der giver an-
ledning til at formode, at der er udøvet seksuel chikane
Den foreslåede tydeliggørelse i lovbemærkningerne kan
navnlig være relevant for sager om seksuel chikane, hvor
der ikke foreligger beviser i form af fx vidneforklaringer
m.v., men alene en forklaring fra den person, der anser sig
for krænket, og en modstridende forklaring fra den person,
som beskyldningen rettes imod (påstand mod påstand).
Med den foreslåede ændring og nærværende bemærkninger
skabes der klarhed om, at en person, der anser sig for kræn-
ket ved seksuel chikane, ved en troværdig partsforklaring
kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning
til at formode, at der er udøvet seksuel chikane. Herefter på-
hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet
ikke er blevet krænket.
Der er således ikke med forslaget tilsigtet nogen ændring
af gældende ret, hvorefter partsforklaringer allerede indgår i
bevisførelsen og efter omstændighederne kan være tilstræk-
keligt til at skabe en formodning om forskelsbehandling,
som det efterfølgende er op til modparten at afkræfte.
Med forslaget gribes der endvidere ikke ind i den fri bevis-
bedømmelse.
Rettens bevisbedømmelse vil altid være en konkret og indi-
23
viduel vurdering, der er baseret på, hvad der er kommet
frem under bevisførelsen, og tilføjelsen binder således ikke
retten i forhold til, hvordan beviserne skal vægtes i den
konkrete sag.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 26, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at hvis
arbejdslederen bliver bekendt med fejl eller mangler, som
kan medføre fare for ulykker og sygdom, skal arbejdslede-
ren sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved
arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne straks gøre
arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
Det foreslås i § 26, stk. 2, at ændre ”fejl og mangler” til
”problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø”.
Det betyder, at det vil blive tydeliggjort, at arbejdslederens
pligt til at afværge en fare – eller gøre arbejdsgiveren be-
kendt med faren – gælder både ved problemer i det fysiske
arbejdsmiljø og ved problemer i det psykiske arbejdsmil-
jø. Problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. være
seksuel chikane i arbejdet.
Der er tale om en modernisering af sprogbrugen i bestem-
melsen, idet arbejdsmiljøloven dækker både det fysiske og
det psykiske arbejdsmiljø.
Formålet er at gøre bestemmelsen mere forståelig. Der er
ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer i
arbejdslederens pligter eller strafansvar, ligesom Arbejdstil-
synets tilsynspraksis på området heller ikke ændres.
Til nr. 2
Det fremgår af § 26, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at hvis
arbejdslederen bliver bekendt med fejl eller mangler, som
kan medføre fare for ulykker og sygdom, skal arbejdslede-
ren sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved
arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne straks gøre
arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
Det foreslås i § 26, stk. 2, at ændre ”fejl og mangler” til
”problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø”.
Det betyder, at det vil blive tydeliggjort, at arbejdslederens
pligt til at afværge en fare – eller gøre arbejdsgiveren be-
kendt med faren - gælder både ved problemer i det fysiske
arbejdsmiljø og ved problemer i det psykiske arbejdsmil-
jø. Problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. være
seksuel chikane i arbejdet.
Der er tale om en modernisering af sprogbrugen i bestem-
melsen, idet arbejdsmiljøloven dækker både det fysiske og
det psykiske arbejdsmiljø.
Formålet er at gøre bestemmelsen mere forståelig. Der er
ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer i
arbejdslederens pligter eller strafansvar, ligesom Arbejdstil-
synets tilsynspraksis på området heller ikke ændres.
Til § 3
Til nr. 1
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers
opgaver er fastsat i § 35 i lov om erhvervsuddannelser. Efter
lovens § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau børne-
og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervs-
rettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens
område. Rådet afgiver i den forbindelse bl.a. indstilling
til ministeren om reglerne på erhvervsuddannelsesområdet,
herunder regler om behandling af godkendelsessager og re-
degørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af
virksomheder efter § 46.
Det foreslås, at i § 35, stk. 1, nr. 15, i lov om erhvervsuddan-
nelser, ændres ordet »godkendelsessager« til »godkendelses-
og tilbagekaldelsessager«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvor
det i § 46, stk. 3, foreslås at børne- og undervisningsmi-
nisteren endvidere efter indstilling fra Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere
regler om tilbagekaldelsessager.
Der er således tale om en konsekvensændring, som ikke ud
over det, som følger af lovforslagets § 3, nr. 4, indebærer
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 2
Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at afgørelse om en virksomhed kan godkendes som lærested,
træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden
vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse med
de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om
virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende
oplæringsforhold.
Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer
afgørelse om godkendelse af virksomheder, jf. § 31, stk.
1. En erhvervsskole kan tillige efter § 31, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser godkende en virksomhed som oplærings-
virksomhed, men alene for en konkret elev.
Det foreslås, at der i § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannel-
ser indsættes en henvisning til § 31, stk. 1 og 2.
Med forslaget vil det blive tydeliggjort, at afgørelserne bli-
ver truffet af de faglige udvalg hhv. erhvervsskolerne, hvil-
ket fremgår af § 31, stk. 1 og 2.
Formålet er således at tydeliggøre sammenhængen mellem
24
de to bestemmelser. Der er ikke med forslaget tilsigtet en
indholdsmæssig ændring.
Til nr. 3
Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at afgørelse om en virksomhed kan godkendes som lærested,
træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden
vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse med
de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om
virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende
oplæringsforhold.
Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer
afgørelse om godkendelse af virksomheder, jf. § 31, stk. 1,
i lov om erhvervsuddannelser. En erhvervsskole kan tillige
efter § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser godkende
en virksomhed som oplæringsvirksomhed, men alene for en
konkret elev.
Det fremgår af § 46, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser,
at skolens afgørelse § 46 stk. 1, skal bygge på en konkret
vurdering af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for
en bestemt elev eller lærling.
Efter stk. 3 kan børne- og undervisningsministeren efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser fastsætte regler om behandling af godkendel-
sessager, herunder regler om frister for sagsbehandlingen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15.
januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om
godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever
i erhvervsuddannelser som ændret ved bekendtgørelse nr.
1256 af 29. december 2003. Bemyndigelsen er endvidere
udmøntet i bekendtgørelse nr. 50 af 21. januar 1997 om
erhvervsskolers godkendelse af oplæringsvirksomheder.
For en nærmere beskrivelse af reglerne i bekendtgørelserne
henvises til pkt. 2.9.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler i lov
om erhvervsuddannelser eller i bekendtgørelser udstedt i
medfør heraf, at de faglige udvalg eller erhvervsskolen kan
tilbagekalde en godkendelse som oplæringsvirksomhed, hvis
betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger
om tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag, at en forvalt-
ningsmyndighed under visse omstændigheder har adgang
til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt efter en
konkret vurdering og med særlig begrundelse, fx hvis betin-
gelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
Det er således fast antaget i Ankenævnet vedrørende Prak-
tikvirksomheders (nu: Oplæringsvirksomheder) praksis, at
en godkendelse som oplæringsvirksomhed efter lov om er-
hvervsuddannelser, kan tilbagekaldes af det faglige udvalg
(og tillige erhvervsskolen, hvis godkendelsen er meddelt af
erhvervsskolen), hvis godkendelsesbetingelserne ikke læn-
gere foreligger.
Det foreslås, at der i § 46 i lov om erhvervsuddannelser efter
stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, om at godkendelse efter § 31,
1 og 2, helt eller delvis kan tilbagekaldes, hvis betingelserne
for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
Formålet med ændringen er at tydeliggøre den gældende
ulovbestemte adgang til at tilbagekalde en godkendelse som
oplæringsvirksomhed i lov om erhvervsuddannelser.
Adgangen til at tilbagekalde gælder ikke kun afgørelser truf-
fet af de faglige udvalg, men også afgørelser om godkendel-
se truffet af en erhvervsskole.
Med delvis tilbagekaldelse skal forstås en afgørelse om, at
godkendelsen til oplæringsvirksomhed fx afgrænses til en
bestemt del af virksomheden, hvis dette vil være muligt på
grund af virksomhedens størrelse eller karakter.
En afgørelse om tilbagekaldelse kan træffes, hvis det efter
en konkret vurdering fastslås, at virksomheden ikke længere
opfylder betingelserne for at være godkendt som oplærings-
virksomhed. De betingelser, som skal være opfyldt, fremgår
af § 46, stk. 1.
Det følger heraf, at virksomheden skal være i stand til at
gennemføre oplæringen i overensstemmelse med de regler
om oplæring, der er fastsat efter § 32, og at virksomheden
kan give elever og lærlinge tilfredsstillende oplæringsfor-
hold.
Det kan også være betingelser, som er fastsat konkret i
forbindelse med godkendelsen. Sager i en oplæringsvirk-
somhed om seksuel chikane kan være et eksempel på, at
virksomheden ikke kan anses at give elever og lærlinge
tilfredsstillende oplæringsforhold.
Der forventes fastsat regler om adgangen til at tilbagekalde
godkendelsen, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lov-
forslagets § 3, nr. 4. Den foreslåede bestemmelse i § 46 vil
medføre, at adgangen til at tilbagekalde en godkendelse helt
eller delvist tydeliggøres i lov om erhvervsuddannelser. Der
er med forslaget ikke tale om ændring af materiel karakter.
Hvis der ikke er enighed i fagligt udvalg om at tilbagekalde
eller afgrænse en godkendelse, kan denne ikke tilbagekal-
des, hvilket følger af § 37, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser, hvorefter de faglige udvalg består af et lige stort antal
arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Arbejdsgiver-
og arbejdstagerrepræsentanter vil kunne indbringe dette for
Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder, jf. lovfor-
slagets § 3, nr. 6.
Til nr. 4
Det fremgår af § 46 i lov om erhvervsuddannelser, at børne-
og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan fastsætte
25
regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler
om frister for sagsbehandlingen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15.
januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager
om godkendelse af virksomheder som praktiksteder (nu be-
nævnt oplæringsvirksomheder) for elever i erhvervsuddan-
nelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1256 af 29.
december 2003. Bemyndigelsen er endvidere udmøntet i
bekendtgørelse nr. 50 af 21. januar 1997 om erhvervssko-
lers godkendelse af praktikvirksomheder (nu benævnt oplæ-
ringsvirksomheder).
Det foreslås, at i § 46, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser,
der med lovforslagets § 3, nr. 2, bliver stk. 4, ændres ordet
”godkendelsessager” til ”godkendelses- og tilbagekaldelses-
sager”.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3,
hvor adgangen til at tilbagekalde en godkendelse som oplæ-
ringsvirksomhed foreslås reguleret i lov om erhvervsuddan-
nelser som nyt § 46, stk. 3.
Som en konsekvens af denne tilføjelse foreslås børne- og
undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler udvidet, således at bemyndigelsen også vil omfatte be-
myndigelse til at fastsætte regler om behandling af sager om
tilbagekaldelse af godkendelser.
Den ændrede bemyndigelse forventes udmøntet i regler her-
om i de ovenfor omtalte bekendtgørelser om de faglige ud-
valgs hhv. erhvervsskolernes godkendelse af oplæringsvirk-
somheder.
Det vil heri blive fastsat, hvornår parterne i det faglige ud-
valg kan rejse en sag om tilbagekaldelse af godkendelse
af en virksomhed som oplæringsvirksomhed. Det vil bl.a.
kunne være, når virksomheden har haft gentagne sager om
seksuel chikane, som ikke er blevet håndteret.
Når fagligt udvalg vurderer anmodninger om inddragelse
af godkendelser på baggrund af gentagne sager om seksuel
chikane i oplæringsvirksomheden, kan det ske på baggrund
af relevante afgørelser truffet af myndigheder samt nævn
eller domstole.
Det faglige udvalg skal sikre sagen om tilbagekaldelse op-
lyst i sin helhed, og på det grundlag træffe afgørelse ved
inddragelse af samtlige relevante momenter som fx konkrete
sager om seksuel chikane, omfanget af den seksuelle chi-
kane, virksomhedens størrelse, hvordan virksomheden har
håndteret sagerne, og hvilke tiltag, virksomheden har iværk-
sat for at undgå gentagelser m.v.
Børne-og Undervisningsministeriet udarbejder i samarbejde
med Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter
en vejledning til de faglige udvalg om vilkårene for tilba-
gekaldelse af virksomheders godkendelse som læresteder i
forbindelse med sager om seksuel chikane.
Til nr. 5
Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at en afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke
kan godkendes som lærested, af virksomheden kan indbrin-
ges for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder,
hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Det foreslås, at der i § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser, tilføjes, at også afgørelser om hel eller delvis tilbage-
kaldelse af virksomhedens godkendelse kan indbringes for
Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder.
Forslaget vil medføre, at det vil blive tydeliggjort i lov om
erhvervsuddannelser, at også afgørelser om hel eller delvis
tilbagekaldelse af en godkendelse som lærested efter § 46,
vil kunne indbringes af virksomheden for Ankenævnet ved-
rørende Oplæringsvirksomheder.
Forslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til
gældende retstilstand, da sådanne afgørelser også i dag kan
indbringes for ankenævnet.
Til nr. 6
Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at en afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke
kan godkendes som lærested, af virksomheden kan indbrin-
ges for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder,
hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Det foreslås, at der i § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser, som 2. pkt. indsættes, at en afgørelse truffet af det
faglige udvalg om ikke at tilbagekalde en godkendelse efter
§ 46, stk. 3, helt eller delvist, tillige af arbejdsgiver- eller ar-
bejdstagerrepræsentanter i det faglige udvalg kan indbringes
for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder.
Med den foreslåede ændring udvides kredsen af klageberet-
tigede til Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder i
sager om manglende tilbagekaldelse af en godkendelse som
oplæringsvirksomhed til ud over den virksomhed, der har
modtaget afgørelsen, til også at omfatte arbejdsgiver- og
arbejdstagerrepræsentanterne i det faglige udvalg. Det vil
således i sager, hvor der ikke i det faglige udvalg er enig-
hed om en afgørelse i tilbagekaldelsessager, med forslaget
blive mulighed for, at sagen kan indbringes af arbejdsgiver-
og arbejdstagerorganisationerne og behandles i Ankenævnet
vedrørende Oplæringsvirksomheder. Arbejdsgiver- eller ar-
bejdstagerrepræsentanter i udvalget vil ikke kunne indbringe
en afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse af godken-
delsen for Ankenævnet, da en afgørelse herom forudsætter
enighed herom i det faglige udvalg.
Det følger af § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsud-
dannelser, at arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne
nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal ar-
bejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne er også
26
repræsenteret i fagligt udvalg men uden stemmeret, jf. § 37,
stk. 1, 2. og 3. pkt.
Det vil på den baggrund alene være arbejdsgiver- eller ar-
bejdstagerrepræsentanterne i det faglige udvalg, der vil blive
klageberettigede efter forslaget til ændring af § 47, stk. 1.
Muligheden omfatter heller ikke afgørelser truffet af er-
hvervsskolerne, da det er forudsat, at afgørelsen, som der
ønskes indbragt for nævnet, er truffet i regi af et fagligt
udvalg.
Til nr. 7
Det fremgår af § 60, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at
en uddannelsesaftale ikke kan opsiges af aftalens parter.
Det fremgår dog af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsuddannel-
ser, at den anden part kan hæve aftalen, hvis en af parterne
i uddannelsesaftalen væsentligt misligholder sine forpligtel-
ser.
Tvistighedsnævnet tager konkret stilling til, hvorvidt der
forelægger en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde,
at uddannelsesaftalen berettiget kan hæves af enten eleven
eller lærlingen på den ene side eller oplæringsvirksomheden
på den anden side, jf. § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser.
Det følger af Tvistighedsnævnets praksis, at seksuel chikane
som defineret i ligebehandlingsloven som udgangspunkt er
en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde ophævelse
af en uddannelsesaftale, jf. fx Tvistighedsnævnets afgørelse
af 2. juli 2014 (sag 28.2013). Der vil dog være tale om en
konkret vurdering i den enkelte sag.
Hæves uddannelsesaftalen på baggrund af påstand om sek-
suel chikane, vurderes uddannelsesaftalen således at være
mistet uforskyldt, hvilket tillige har betydning i forhold til
elevens eller lærlingens mulighed for at komme i skoleoplæ-
ring efter § 66 a eller i skoleundervisning efter § 66 e.
Det fremgår endvidere af § 61, stk. 3, 1. pkt., i lov om er-
hvervsuddannelser, at ophævelse af uddannelsesaftalen skal
ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået
kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågiven-
de burde have fået kendskab til den omstændighed, der be-
grunder ophævelsen.
I sager om seksuel chikane kan Tvistighedsnævnet under
hensyn til krænkelsens karakter og den psykiske påvirkning
en krænkelse kan have på eleven eller lærlingen konkret
vurdere, at fristen på 1 måned ikke finder anvendelse, jf.
Tvistighedsnævnets afgørelse af 2. juli 2014 (sag 28.2013).
Det foreslås, at der i § 61, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser som 2. pkt. indsættes, at i sager om seksuel chikane,
hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter
stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt.
Tvistighedsnævnet vil således med den foreslåede ændring
efter en konkret vurdering kunne fravige fristen på 1 måned
i sager om seksuel chikane.
Der er med den foreslåede ændring tale om kodificering af
allerede gældende praksis i sager om seksuel chikane, hvor
det efter sagens omstændigheder kan kræve længere tid for
den berørte elev eller lærling at reagere. Trepartsaftalens
fokus og dermed den foreslåede ændring af § 61, stk. 3, har
alene til formål at regulere seksuel chikane. Der er ikke til-
sigtet ændringer i Tvistighedsnævnets bedømmelse af fristen
i andre sagstyper.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at en sag om
ophævelse af en uddannelsesaftale i sager om seksuel chika-
ne ikke vil kunne føre til, at Tvistighedsnævnet alene med
den begrundelse, at fristen for indbringelse af sager om op-
hævelse på 1 måned er overskredet, kan anse ophævelsen
for uberettiget. Tvistighedsnævnet vil derimod konkret skul-
le foretage en vurdering af, om der bør ses bort fra fristen
for indbringelse af sagen i den konkrete sag.
Til nr. 8
Det fremgår af § 66 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at skoleoplæring skal tilbydes egnede lærepladsøgende ele-
ver, som umiddelbart efter at have afsluttet grundforløbet
ikke har eller har haft en uddannelsesaftale.
Det fremgår af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., at skoleoplæring
desuden skal tilbydes egnede lærepladssøgende elever og
lærlinge, der uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale.
Det fremgår endvidere af stk. 2, 3. pkt., at hvis en tvistighed
i henhold til § 63 er indbragt for det faglige udvalg eller
Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages
til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået
forlig om afslutning på tvistigheden.
Baggrunden for, at en elev eller lærling efter gældende reg-
ler ikke har adgang til skoleoplæring under en verserende
sag er, at sagen vil vedrøre spørgsmålet om, hvorvidt op-
hævelse af uddannelsesaftalen er berettiget. Hvis dette er
tilfældet, vil eleven eller lærlingen dermed også have mistet
uddannelsesaftalen uforskyldt, jf. betingelsen herom i § 66
a.
Det foreslås, at der i § 66 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser indsættes en henvisning til stk. 5.
Der er tale om et nyt stk. 5 som foreslås indsat med lovfor-
slagets § 3, nr. 8, og som indebærer en fravigelse af § 66,
a, stk. 2, 3. pkt., i sager om seksuel chikane, og når der er
anlagt sag ved Tvistighedsnævnet.
Der henvises hertil til lovforslagets § 3, nr. 9.
Til nr. 9
Det fremgår af § 66 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at skoleoplæring skal tilbydes egnede lærepladsøgende ele-
27
ver, som umiddelbart efter at have afsluttet grundforløbet
ikke har eller har haft en uddannelsesaftale.
Det fremgår af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., at skoleoplæring
desuden skal tilbydes egnede lærepladssøgende elever og
lærlinge, der uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale.
Det fremgår endvidere af stk. 2, 3. pkt., at hvis en tvistighed
i henhold til § 63 er indbragt for det faglige udvalg eller
Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages
til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået
forlig om afslutning på tvistigheden.
Det foreslås, at der i § 66 a i lov om erhvervsuddannelser
indsættes et stk. 5, hvorefter § 66 a, stk. 2, 3. pkt., ikke
finder anvendelse i tvister om seksuel chikane, når tvisten er
indbragt for Tvistighedsnævnet.
Eleven eller lærlingen får med den foreslåede ordning mu-
lighed for at fortsætte i skoleoplæring, hvis Tvistighedsnæv-
nets afgørelse indbringes for domstolene. Muligheden for at
fortsætte i skoleoplæring under domstolsbehandlingen gæl-
der dog kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i
Tvistighedsnævnet. Eleven vil kunne indgå en ny uddannel-
sesaftale.
Ændringen indebærer, at en elev eller lærling, der har en
verserende sag ved Tvistighedsnævnet om seksuel chikane,
og som af den årsag ikke længere er i et uddannelsesforløb,
vil kunne optages til skoleoplæring. Muligheden for at blive
optaget i skoleoplæring finder anvendelse, når der er indgi-
vet et klageskrift til Tvistighedsnævnet. Muligheden finder
derimod ikke anvendelse, mens sagen behandles i fagligt
udvalg med henblik på eventuelt forlig.
Optagelse i skoleoplæring forudsætter, at eleven eller lærlin-
gen i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse og vil være
forpligtet til at søge at fremskaffe en ny uddannelsesaftale,
der omfatter resten af uddannelsen, jf. § 66 i, i lov om
erhvervsuddannelser.
Hvis eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i Tvistig-
hedsnævnet, og dermed ikke har fået medhold i, at ophæ-
velse af uddannelsesaftalen var berettiget, vil eleven eller
lærlingen ikke kunne fortsætte i skoleoplæring eller i skole-
delen, hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring.
Til nr. 10
Efter § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan elever
og lærlinge, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaf-
tale, blive optaget i skoledelen af uddannelsen, hvis der
ikke udbydes skoleoplæring i den konkrete uddannelse. For
elever og lærlinge i uddannelser uden skoleoplæring, finder
bl.a. bestemmelsen i § 66 a, stk. 2, 3. pkt., tilsvarende an-
vendelse, jf. hertil § 66 e, stk. 2, 3. pkt. Dette indebærer, at
disse elever og lærlinge ikke kan blive optaget på skolede-
len, hvis der verserer en tvist om uddannelsesaftalen i fagligt
udvalg eller hos Tvistighedsnævnet.
Det foreslås, at der i § 66 e, stk. 2, 3. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser indsættes en henvisning til det nye stk. 5 i § 66
a, som der foreslås indsat med lovforslagets § 3, nr. 9.
Forslaget indebærer, at elever og lærlinge, der er på en er-
hvervsuddannelse uden skoleoplæring, fremover vil kunne
blive optaget på skoledelen, hvis der er anlagt en sag med
påstand om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet eller
ved domstolene. Dermed får elever på uddannelser uden
skoleoplæring samme muligheder for at fortsætte i uddan-
nelsesforløbet, som elever og lærlinge på uddannelser der
udbydes med skoleoplæring.
Eleven eller lærlingen får med den foreslåede mulighed for
at fortsætte i uddannelsesforløbet, hvis Tvistighedsnævnets
afgørelse indbringes for domstolene. Muligheden for at fort-
sætte i skoledelen under domstolsbehandling gælder dog
kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i Tvistig-
hedsnævnet.
De pågældende elever og lærlinge vil herudover uændret
være omfattet af de øvrige krav for at blive optaget på
skoledelen og vil være tilsvarende forpligtet til at søge at
fremskaffe en ny uddannelsesaftale, der omfatter resten af
uddannelsen.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft 1. januar
2023.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 3, ikke skal finde anvendelse
på godtgørelse i sager om overtrædelse af forbuddet mod
seksuel chikane i lov om ligebehandling af mænd og kvin-
der med hensyn til beskæftigelse m.v., hvor overtrædelsen
har fundet sted inden denne lovs ikrafttræden.
Forslaget betyder, at det forhøjede godtgørelsesniveau i gro-
ve sager om seksuel chikane på arbejdspladsen ikke finder
anvendelse på sager om overtrædelse af ligebehandlingslo-
vens forbud mod seksuel chikane, hvor overtrædelsen har
fundet sted før lovens ikrafttræden, selvom sagen afgøres
efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 4, ikke skal finde anvendelse
på sager om overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane
i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., hvor overtrædelsen har fundet sted inden
denne lovs ikrafttræden.
Forslaget betyder, at muligheden for at fremsætte krav om
tortgodtgørelse efter ligebehandlingsloven mod den medar-
bejder, der har udarbejdet den seksuelle chikane, ikke finder
anvendelse på sager, hvor overtrædelsen har fundet sted
før lovens ikrafttræden, selvom sagen afgøres efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 6, ikke finder anvendelse på
afgørelser, der er truffet inden denne lovs ikrafttræden. For
28
sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Forslaget vil indebære, at afgørelser om manglende tilbage-
kaldelse af en godkendelse som oplæringsvirksomhed vil
kunne indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplærings-
virksomheder af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter
i det faglige udvalg, hvis afgørelsen er truffet den 1. januar
2023 eller senere. Bestemmelsen finder således ikke anven-
delse for sager, hvor der er truffet afgørelse i det faglige
udvalg før lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 8-10, om adgang til skole-
oplæring eller skoleundervisning, ikke finder anvendelse på
tvister, der er indbragt for Tvistighedsnævnet inden denne
lovs ikrafttræden.
For sådanne tvister finder de hidtil gældende regler anven-
delse. Forslaget indebærer, at det afgørende for anvendelses-
tidspunktet for bestemmelsen vil være tidspunktet for ind-
bringelse af tvisten for Tvistighedsnævnet og dermed ikke
tidspunktet for fx behandling i fagligt udvalg eller sagens
opståen.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det
fremgår hovedlovene, at disse ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
29
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§1
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni
2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni 2012,
lov nr. 217 af 5. marts 2013, lov nr. 1709 af 27. december
2018, og lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Chikane som defineret i stk. 5 og sexchikane som
defineret i stk. 6 betragtes som forskelsbehandling på grund
af køn og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller
indvilligelse i en sådan adfærd må ikke anvendes som be-
grundelse for en beslutning, der vedrører den pågældende.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver
form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med
seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at
krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truen-
de, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt
klima.
Stk. 7-9 ---
§ 4. ---
Stk. 2. Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud
mod sexchikane.
§ 14. ---
Stk. 2. Har der været tale om en krænkelse i form af sexchi-
kane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgø-
relsen.
1. I § 1, stk. 4 og 6, og § 14, stk. 2, ændres »sexchikane« til:
»seksuel chikane«.
§ 4. ---
Stk. 2. Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud
mod sexchikane.
2. I § 4, stk. 2, ændres »sexchikane« til: »seksuel chikane,
herunder er arbejdsgiveren forpligtet til at stille et chikane-
frit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbej-
det og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane«.
§ 14. ---
Stk. 2. Har der været tale om en krænkelse i form af sexchi-
kane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgø-
relsen. 3. I § 14, stk. 2, indsættes efter »godtgørelsen«: », jf. § 4,
stk. 2«.
4. I § 14 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Personer, der har været udsat for seksuel chikane
i forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes
en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået
krænkelsen.«
§ 16 a. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§
2-5, 9 og § 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder,
som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte
5. I § 16 a, indsættes efter »§ 15, stk. 1,«: »herunder en
krænkelse i form af seksuel chikane«.
30
eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at
bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
§ 2
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16.
november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28.
december 2021, lov nr. 566 af 10. maj 2022 og § 9 i lov nr.
893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 26. ---
Stk. 2. Bliver arbejdslederen bekendt med fejl eller mang-
ler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal
arbejdslederen sørge for at afværge faren. Kan faren ikke
afværges ved arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne
straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
1. I § 26, stk. 2, ændres »fejl eller mangler« til: »problemer i
det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø«.
§ 28. ---
Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mang-
ler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som
de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem
af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejds-
giveren.
2. I § 28, stk. 2, ændres »fejl eller mangler« til: »problemer
i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø«, og »som de ikke
selv kan rette« til: »som de ikke selv kan løse«.
§ 3
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956
af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27.
november 2021, foretages følgende ændringer:
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser rådgiver på overordnet niveau børne- og undervis-
ningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede ud-
dannelser på børne- og undervisningsministerens område. På
erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til bør-
ne- og undervisningsministeren om:
1)-14) ---
15) regler om behandling af godkendelsessager og redegø-
relsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af
virksomheder, jf. § 46.
16)-26) ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 35, stk. 1, nr. 15, ændres »godkendelsessager« til:
»godkendelses- og tilbagekaldelsessager«.
§ 46. Afgørelse om en virksomhed kan godkendes som lære-
sted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomhe-
den vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse
med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om
virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende
oplæringsforhold
Stk. 2. Skolens afgørelse, jf. stk. 1, skal bygge på en konkret
vurdering af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for
en bestemt elev eller lærling.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser regler om behandling af godkendelsessager,
herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.
2. I § 46 stk. 1, indsættes efter »lærested«: », jf. § 31, stk. 1
og 2«.
3. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Godkendelse efter § 31, stk. 1 og 2, kan helt eller
delvist tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelsen
ikke længere er opfyldt.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
31
Stk. 4. De faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over
godkendte virksomheder på internettet og skal over for Bør-
ne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats
for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken ud-
strækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt læreplads-
potentiale. Redegørelsen fremsendes til Børne- og Undervis-
ningsministeriet til orientering. Børne- og undervisningsmi-
nisteren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler
herom.
Stk. 4. ---
4. I § 46, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »godkendelsessa-
ger« til: »godkendelses- og tilbagekaldelsessager«.
§ 47. Afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke
kan godkendes som lærested, kan af virksomheden indbrin-
ges for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder,
hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2-4.
5. I § 47, stk. 1, indsættes efter »lærested,«: »eller afgørelse
om hel eller delvis tilbagekaldelse af virksomhedens god-
kendelse,«.
6. I § 47, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En afgørelse truffet af det faglige udvalg om ikke at tilba-
gekalde en godkendelse helt eller delvist efter § 46, stk.
3, kan tillige indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplæ-
ringsvirksomheder af arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræ-
sentanter i det faglige udvalg.«
§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væ-
sentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.
Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen
viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve
aftalen.
Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l
måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller
ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået
kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.
Stk. 4-5. ---
7. I § 61, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
» sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen
hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra
fristen i 1. pkt.«
§ 66 a. ---
Stk. 2. Skoleoplæring skal desuden tilbydes egnede lære-
pladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet
en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller
som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af §
48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter
uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til §
63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet,
kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før
der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på
tvistigheden.
Stk. 3-4. ---
8. I § 66 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »tvistigheden«: »,
jf. dog stk. 5«.
9. I § 66 a, indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 2, 3. pkt., finder ikke anvendelse i tvister om
seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnæv-
net. Tilsvarende gælder i tilfælde af, at Tvistighedsnævnets
afgørelse indbringes for domstolene, jf. § 65, stk. 4, med-
mindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten
om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.«
32
§ 66 e. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for elever og
lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf.
§ 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse, der ikke
udbydes med skoleoplæring i henhold til § 66 b, stk. 3. Den
skole, som eleven eller lærlingen er tilmeldt, jf. § 66 b, stk.
4, optager eleven eller lærlingen efter ansøgning. § 66 a, stk.
2, 2. og 3. pkt., § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j
og § 66 k, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse for disse
elever og lærlinge.
10. I § 66 e, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »§ 66 a, stk. 2, 2.
og 3. pkt.,«: » og stk. 5,«.
33