Fremsat den 5. oktober 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 5. oktober 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven
(Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet)
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26.
september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1548
af 18. december 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 904 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændring:
1. § 13, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder
udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirk-
somhed eller kunstnerisk aktivitet. Fritagelsen omfat-
ter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt
patenter, varemærker og lignende rettigheder og med-
delelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og
lignende rettigheder.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Loven har virkning for betalinger, der vedrører
anvendelse fra og med den 1. juli 2023 af meddelte licenser.
Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2022-23
Skattemin. j.nr.2022-5339
AN015696
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 106 B fra folke-
tingssamlingen 2021/22. Lovforslaget var oprindelig en del
af lovforslag L 106 om ændring af momsloven (Ændring
af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet,
brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater
og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.),
som blev fremsat den 22. december 2021. L 106 blev
ved 2. behandlingen den 7. juni 2022, jf. Folketingstiden-
de 2021-22, tillæg F, side 22-24, delt således, at forslaget
vedrørende ændring af reglerne for forfattervirksomhed og
kunstnerisk aktivitet blev udskilt i L 106 B, mens resten af
forslagene i L 106 indgik i L 106 A. Ved 3. behandlingen
den 9. juni 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg F,
side 39-46, blev L 106 A vedtaget, jf. lov nr. 904 af 21. juni
2022, mens L 106 B blev forkastet, da der ikke var flertal
for denne del.
2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget har til formål at sikre, at dansk ret i relation
til den momsmæssige behandling af meddelelse af licenser
til forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder er i overens-
stemmelse med de bagvedliggende EU-regler samtidig med,
at den gældende momsfritagelse for forfattervirksomhed og
kunstnerisk aktivitet bevares.
Med forslaget vil det blive momspligtigt, når andre end
forfattere og kunstnere meddeler licens til disses ophavsret-
tigheder.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Efter Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006
om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter momssystem-
direktivet) kan EU-lande, der pr. 1. januar 1978 fritog ydel-
ser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende
kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv,
bortset fra lægegerningen og dertil knyttede erhverv, fort-
sætte hermed. Dog kan EU-landene ikke momsfritage ydel-
ser i form af overdragelse af patenter, varemærker og lignen-
de rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse
rettigheder, jf. momssystemdirektivets artikel 371, jf. bilag
X, del B.
Momsfritagelsen er en såkaldt stand-still, hvorefter med-
lemsstaterne kan opretholde en momsfritagelse. Det betyder,
at en medlemsstat, der har udnyttet muligheden for at op-
retholde en eksisterende momsfritagelse, men senere har be-
grænset momsfritagelsens anvendelsesområde ved lov eller
administrativ praksis, ikke efterfølgende kan udvide moms-
fritagelsen på ny.
Danmark udnytter ovennævnte mulighed for så vidt angår
forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, jf.
momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.
Momsfritagelsen omfatter blandt andet ydelser leveret af
forfattere, komponister og kunstnere såsom musikere, men
også foredragsvirksomhed kan være omfattet. Mundtlige
gengivelser (foredrag) er således efter praksis momsfritagne,
hvis artikler og andre skriftlige arbejder med samme indhold
ville have været omfattet af momsfritagelsen.
Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre
kunstnere gælder for ydelser leveret af kunstnere til arrangø-
rer af kulturelle aktiviteter m.v. Momsfritagelsen for arran-
gørernes kulturelle aktiviteter findes i momslovens § 13, stk.
1, nr. 6.
Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre
kunstnere finder også anvendelse på ydelser leveret til virk-
somheder, hvis aktiviteter ikke er momsfritagne. Det gælder
f.eks. koncertarrangører og teatre. Derimod finder fritagel-
sen i § 13, stk. 1, nr. 7, ikke anvendelse i tilfælde, hvor
kunstneren selv er arrangør af en kulturel aktivitet.
Efter gældende praksis anses hel/fuld overdragelse af ejer-
skab til ophavsrettigheder samt til patenter, varemærker og
lignende rettigheder ikke for omfattet af momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed. Denne indskrænkning af momsfri-
tagelsen gælder dog ikke i forbindelse med meddelelse af
licens vedrørende ophavsrettigheder leveret af forfattere og
kunstnere, der således efter praksis er momsfritaget for
meddelelse af licens til sådanne rettigheder. Der har heller
ikke på noget tidspunkt været betalt moms, når andre end
forfattere og kunstnere, f.eks. deres arvinger, forvaltningsor-
ganisationer eller forlag, har meddelt licens til ophavsrettig-
heder.
Meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder sker
f.eks., når en radiostation indgår aftale med en forvaltnings-
organisation om masseanvendelse af kunstneres musik. For-
valtningsorganisationen vil på vegne af kunstnerne meddele
licens til radio- og fjernsynsudsendelser. For administratio-
nen af ophavsrettighederne modtager forvaltningsorganisati-
onen et vederlag fra kunstnerne. Ingen af disse transaktioner
skal pålægges moms i henhold til praksis.
EU-Domstolen har i sin dom af 21. januar 2021 i sag
C-501/19, UCMR – ADA Asociaţia pentru Drepturi de Au-
tor a Compozitorilor mod Asociatia culturala »Suflet de Ro-
mân« ved likvidator Pro Management Insolv IPURL (heref-
ter C-501/19, UCMR) behandlet spørgsmålet om moms og
meddelelse af licenser vedrørende ophavsrettigheder. Dom-
men betyder, at ydelsen – at meddele licens til ophavsrettig-
heder – er økonomisk virksomhed og derfor som udgangs-
punkt momspligtig.
3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffat-
tes, således at fritagelsesbestemmelsens anvendelsesområde
tydeliggøres ved at ordlyden kommer i materiel og sprog-
lig overensstemmelse med momssystemdirektivet. Hermed
sikre, at dansk ret i relation til den momsmæssige behand-
2
ling af meddelelse af licenser til forfatteres og kunstneres
ophavsrettigheder er i overensstemmelse med de bagvedlig-
gende EU-regler samtidig med, at den gældende momsfrita-
gelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet beva-
res. Det foreslåede 1. pkt. i nr. 7 betyder, at det i overens-
stemmelse med direktivet gøres klart, at momsfritagelsen er
personlig og alene gælder for ydelser leveret af forfattere
og kunstnere, herunder udøvende kunstnere. Den foreslåe-
de ordlyd medfører ikke en ændring af gældende regler
og praksis vedrørende den kreds af personer (forfattere og
kunstnere, herunder udøvende kunstnere), der er omfattet
af fritagelsen. Momsfritagelsen omfatter også forfatteren
og kunstneren, herunder den udøvende kunstner, i selskabs-
form. Det bemærkes i den forbindelse, at momsfritagelsens
sigte er at fritage den konkrete aktivitet, der tilvejebringes
som følge af en intellektuel præstation, f.eks. at komponere
et stykke musik eller skrive en tekst eller bog. Den intel-
lektuelle præstation omfatter derimod ikke arbejde af mere
teknisk karakter. F.eks. anses litterære oversættelser som
omfattet af momsfritagelsen, men oversættelse af teknisk og
kommercielt materiale anses for momspligtig translatørvirk-
somhed.
Der har i praksis ikke været taget klart stilling til, om
den gældende affattelse af momsfritagelsen i momsloven,
som anvender udtrykket ”forfatter- og komponistvirksom-
hed samt anden kunstnerisk virksomhed”, ud over at omfat-
te forfatteres og kunstneres egne aktiviteter også omfatter
f.eks. ydelser, der består i, at foreninger og forvaltningsorga-
nisationer for egen regning på vegne af forfattere og kunst-
nere (dvs. for deres regning) meddeler licenser til anvendel-
se af forfatternes og kunstnernes værker til andre virksom-
heder m.v.
Den foreslåede nye affattelse af bestemmelsens 1. pkt.,
hvor momssystemdirektivets ordlyd ”forfattere og kunstne-
re, herudover udøvende kunstnere” anvendes, vil medføre,
at denne tvivl fjernes således, at der klart vil fremgå, at ydel-
ser leveret af andre end forfatterne og kunstnerne selv ikke
vil være omfattet af fritagelsen. Når forlag og medlemsor-
ganisationer eller -foreninger modtager indtægter fra Koda
eller lignende forvaltningsorganisationer, vil disse indtægter
derfor ikke være omfattet af momsfritagelsen. Ligeledes vil
forvaltningsorganisationerne ikke kunne undlade at opkræve
moms ved meddelelse af licens vedrørende ophavsret med
henvisning til momsfritagelsen for forfattere og kunstnere,
herunder udøvende kunstnere. Samtidig ændres den hidtidi-
ge praksis, hvorefter modtagelse af sådanne indtægter har
været anset for ikke at være økonomisk virksomhed og der-
for falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. be-
mærkningen til gældende ret og dommen ovenfor. Forslaget
betyder i overensstemmelse med dommen, at en indehaver
af ophavsrettigheder til musikværker foretager en levering af
ydelser mod vederlag til en arrangør af forestillinger, som
er den endelige bruger og som på grundlag af en licens
har tilladelse til at overføre disse værker til almenheden
mod betaling af et vederlag, som opkræves af en udpeget
kollektiv forvaltningsorganisation, der handler i sit navn,
men for denne indehaver af ophavsrettigheders regning. Når
en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en
andens regning, anses formidleren selv for at have modta-
get og leveret den pågældende ydelse. Samlet set betyder
forslaget, at meddelelse af licens til ophavsrettigheder er
momspligtig, når licensen meddeles af andre end forfatteren
eller kunstneren selv.
Desuden foreslås der i 2. pkt. indsat en ordlyd, der tydeligt
begrænser momsfritagelsen for forfattere og kunstnere, her-
under udøvende kunstnere. Det vil herefter fremgå af ord-
lyden, at overdragelse (endeligt salg) af ophavsrettigheder
leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunst-
nere, samt patenter, varemærker og lignende rettigheder le-
veret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstne-
re, ikke er omfattet af momsfritagelsen, og at meddelelse af
licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettig-
heder heller ikke er omfattet af momsfritagelsen. Dette er i
overensstemmelse med gældende praksis.
Baggrunden for, at overdragelse af ophavsrettigheder er
momspligtig, mens meddelelse af licenser er momsfritaget,
når disse meddeles af personer omfattet af momsfritagelsen,
er, at Danmarks såkaldte ”stand-still” er blevet begrænset
via praksis, hvorefter overdragelse af ophavsrettigheder er
blevet anset som momspligtig. En stand still-bestemmelse,
som er blevet indsnævret, kan ikke udvides igen, og da over-
dragelse af ophavsrettigheder i henhold til gældende praksis
er blevet anset som momspligtig, er muligheden for at gå
tilbage til en momsfritagelse bortfaldet.
Det bemærkes, at på baggrund af EU-Domstolens prak-
sis i sag C-51/18, Europa-Kommissionen mod Republikken
Østrig og sag C-37/16, SAWP, anses følgeretsvederlag, jf. §
38 i lov om ophavsret, og blankbåndsvederlag, jf. §§ 39-46
a i lov om ophavsret, ikke for vederlag i momslovens for-
stand. Disse vederlag er derfor ikke momspligtige.
Endelig bemærkes, at det følger af skatteindberetningslo-
vens § 44, at alle, der som led i deres virksomhed har ud-
betalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsret-
tigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lign. og
vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver
måned skal indberette om beløb m.v. til indkomstregiste-
ret. Der sondres i forhold til indberetningspligten ikke mel-
lem momsfrie og momspligtige betalinger. Dermed skal
betalingerne indberettes, uanset om der er momspligt eller
ej. Forslaget ændrer ikke herved.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu
på ca. 145 mio. kr. i 2023 og ca. 295 mio. kr. fra 2024
eksklusiv virkning for DR og lignende public service-kana-
ler. At provenuet regnes uden virkning for DR m.fl. skyldes,
at disse kanaler fra den 1. januar 2022 ikke længere bliver
delvist finansieret gennem momspligtig tv-licens. De æn-
drede momsforhold medfører, at kanalernes fradragsret for
købsmoms reduceres, og det er i den forbindelse besluttet, at
kanalernes merudgifter til købsmoms, der ikke er fradrags-
berettiget gennem momssystemet, bliver kompenseret. Efter
tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca.
3
110 mio. kr. i 2023 og ca. 225 mio. kr. fra 2024. Opgjort i
varig virkning skønnes forslaget at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 290 mio. kr. og ca. 220 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd. Den væsentlige forskel mellem virk-
ningen i 2023 og de efterfølgende år skyldes, at det foreslås,
at loven først træder i kraft den 1. juli 2023.
Det skønnes, at skatteudgifterne reduceres tilsvarende det
umiddelbare merprovenu.
Tabel 4.1. Provenumæssige konsekvenser ved det samlede lovforslag
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 2026 Varigt Finansår
2023
Umiddelbar virkning 145 295 295 295 290 120
Virkning efter tilbageløb 115 230 230 230 230
Virkning efter tilbageløb og adfærd 110 225 225 225 220
Anm. : Da det er foreslået, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, er merprovenuet i 2023 halvt så stort som de efterfølgende år. Den senere ikrafttrædelsesdato i forhold til
den foreslået i L 106 af 22. december 2022, som var den 1. januar 2023, medfører ligeledes, at den varige virkning er lavere end det årlige provenu. Øvrige ændringer i de
provenumæssige konsekvenser i forhold til L 106 skyldes, at provenuet i nærværende lovforslag er opgjort i 2023-niveau og ikke i 2022-niveau, som var tilfældet i L 106. De
provenumæssige konsekvenser er skønnet eksklusiv virkning fra DR og lignende public service kanaler. Afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Finansårseffekten for 2023 er lavere grundet
periodeforskydning, som medfører, at betalingen for december 2023 først modtages i januar 2024.
Merprovenuet kan overvejende henføres til, at der lægges
moms på betaling for licens til rettigheder i forbindelse med
tv-abonnementer. En mindre andel af provenuet forventes
at komme fra momsfritagne virksomheders og foreningers
indkøb af rettigheder.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter
på 0,1 mio. kr. i 2023. Udgifterne kan primært henføres til
vejledning og registrering.
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekven-
ser for kommunerne eller regionerne.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med prin-
cipperne om digitaliseringsklar lovgivning og de syv prin-
cipper vurderes overholdt.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om at pålægge moms på meddelelse af licens til
ophavsrettigheder leveret af andre end forfatterne og kunst-
nerne selv, f.eks. af forlag og forvaltningsorganisationer,
vurderes at have økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet. Dog vil momsen som oftest blive overvæltet på forbru-
gerne i form af højere priser på virksomhedernes salg. For-
slaget forventes ikke at berøre momspligtige virksomheder,
der køber licenserne, da disse har fradragsret for moms.
Som nævnt ovenfor vil en pålæggelse af moms umiddel-
bart medføre højere priser for private forbrugere, herunder
på tv-abonnementer. Dette skyldes, at en del af prisen på
forbrugeres tv-abonnementer er momsfritaget, da det anses
som betaling for licens til anvendelse af ophavsretsbelagt
indhold, som tv-udbydere blot lægger ud for på forbruger-
nes vegne. Forslaget betyder imidlertid, at det alene er
forfatteres og kunstners levering af ophavsrettigheder, der
kan momsfritages, og ikke senere led. Til produktion af tv
anvendes rettigheder, hver gang der eksempelvis spilles en
intro til en tv-serie eller vises en film. Herved udgør produk-
tion af tv, hvor rettigheder i dag ikke er momsbelagte, en
stor del af merprovenuet som følge af momspålæggelsen.
Forslaget vil endvidere belaste momsfritagne virksomhe-
der og foreninger, der bruger sådanne rettigheder, når be-
talingen for at bruge det ophavsretsbelagte indhold sker
igennem f.eks. en forvaltningsorganisation. Som eksempler
kan nævnes tandlæger, der spiller musik under tandbehand-
ling, privatskoler der anvender tekst, museer der anvender
musik som en del af deres udstilling, samt kirker, festiva-
ler, almennyttige foreninger og ikkekommercielle lokale ra-
diostationer, der ligeledes anvender denne type af rettighe-
der. Her vil betalingerne fremover blive pålagt moms, og de
momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret for deres
købsmoms. For momsfri virksomheder og foreninger må det
forventes, at momsbetalingen for licens med enkelte undta-
gelser vil blive overvæltet i priserne og dermed i sidste ende
betales af forbrugerne.
Pålæggelsen af moms på rettigheder vil alt andet lige re-
ducere efterspørgslen efter de ophavsretsbelagte produkter
og dermed efterspørgslen efter kunstnernes ophavsrettighe-
der, når brugerne af rettigheder får højere priser i forbindelse
med brugen af f.eks. tv-abonnementer.
Public service radio- og tv-stationer, der fik nedsat deres
momsfradragsret på grund af bortfald af medielicensen fra
1. januar 2022, kompenseres fuldt ud for købsmoms, som de
ikke længere kan fradrage inden for momssystemet. Forsla-
get vil derfor ikke belaste disse radio- og tv-stationer.
Endelig bemærkes, at lovændringen vil kræve it-system-
ændringer hos forvaltningsorganisationerne m.v., der forval-
ter rettighederne på kunstnernes vegne. Systemændringerne
vil oftest medføre administrative engangsomkostninger for
forvaltningsorganisationerne. Hertil kommer løbende admi-
nistrative omkostninger som følge af momspligten f.eks. ved
udarbejdelse af momsregnskab m.v. Da organisationerne på
grund af momspligten vil få momsfradragsret for moms af
indkøb, mindskes nettoomkostningerne.
Området for Bedre Regulering – Erhvervsstyrelsen vurde-
rer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for
4
erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Det bemærkes, at Området for Bedre Regulering – Er-
hvervsstyrelsens skøn alene omfatter private danske virk-
somheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske
personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller
tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål
at generere profit til ejerkredsen. Området for Bedre Re-
gulering – Erhvervsstyrelsen antager, at forvaltningsorgani-
sationerne er non-profit foretagender, der falder uden for
dette virksomhedsbegreb. Forvaltningsorganisationernes ad-
ministrative omkostninger som følge af moms på salg af
licens til rettigheder indgår dermed ikke i Området for Bedre
Regulering – Erhvervsstyrelsens skøn. I skønnet ovenfor
indgår kunstneres arvinger, der efter forslaget bliver mom-
spligtige og skal momsregistreres, hvis den årlige indtægt
fra rettigheder overstiger 50.000 kr. årligt.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke havet have klimamæssige kon-
sekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Momssystemdirektivet fastsætter, at EU-lande, der pr. 1.
januar 1978 fritog ydelser leveret af forfattere og kunstnere,
herunder udøvende kunstnere, kan fortsætte hermed. Dog
kan EU-lande ikke momsfritage overdragelse af patenter,
varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af
licenser vedrørende disse rettigheder. Overdragelse og med-
delelse af licenser til patenter, varemærker og lignende ret-
tigheder kan derfor ikke momsfritages i henhold til moms-
systemdirektivet. Lovforslaget sikrer, at momsloven bringes
i overensstemmelse med EU-retten. Overdragelse af licen-
ser til ophavsrettigheder er efter gældende ret momsplig-
tig. Denne begrænsning af momsfritagelsen kan ikke gen-
indføres.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Da der er tale om en genfremsættelse af en del af lovfor-
slag L 106 fra folketingssamlingen 2021-22, hvor udkastet
til lovforslag var i høring fra og med den 17. september
2021 til og med den 15. oktober 2021 forud for fremsæt-
telsen af lovforslaget den 22. december 2021, er der ikke
foretaget fornyet høring.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Forslaget vurderes at medføre et merprovenu på
ca. 225 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd eks-
klusiv virkning for DR og andre public service
kanaler, dog kun ca. 110 mio. kr. i 2023. Mer-
provenuet kan overvejende henføres til, at der
lægges moms på betaling for licens til ophavs-
rettigheder i forbindelse med tv-abonnementer.
Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Skatteforvaltningen forventes at få omkostnin-
ger på ca. 0,1 mio. kr. i 2023 til vejledning og
registrering.
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Forslaget forventes at medføre højere priser især
på tv-abonnementer for private forbrugere, da en
andel af prisen på forbrugeres tv-abonnementer
fremover vil være momspligtig. Forslaget vil alt
andet lige reducere efterspørgslen for kunstner-
ne, når brugere af rettigheder får højere priser.
Forslaget vil kræve it-systemændringer hos
forvaltningsorganisationerne, der forvalter ret-
tighederne på kunstnernes vegne, og forvalt-
ningsorganisationerne vil få løbende omkostnin-
ger. På grund af momspligten vil organisatio-
nerne samtidig få momsfradragsret for moms
5
af indkøb, hvorved nettoomkostningerne ved
momspålæggelsen mindskes.
Public service radio- og tv-stationer kompen-
seres for købsmoms, der ikke kan fradrages
gennem momssystemer. Disse stationer belastes
derfor ikke af forslaget.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Området for Bedre Regulering – Erhvervssty-
relsen vurderer, at lovforslaget medfører admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.
Er i strid med de
principper for im-
plementering af
erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstne-
risk virksomhed er fritaget for moms, jf. momslovens § 13,
stk. 1, nr. 7.
Det foreslås at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffattes.
Det foreslås i 1. pkt. at ændre ordlyden af bestemmelse
fra at være ”Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden
kunstnerisk virksomhed” til at være ” Ydelser leveret af for-
fattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbin-
delse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet. ”
Forslaget har til hensigt at bringe momsfritagelsens ord-
lyd i momsloven tættere på de bagvedliggende EU-regler
i momssystemdirektivets bilag X, del B, og dermed sikre,
at det klart fremgår, at fritagelsen er personlig og således
kun omfatter forfatterne og kunstnerne, herunder udøven-
de kunstnere, samtidig med at det fremgår, at der kun
er tale om personernes forfattervirksomhed eller kunstneri-
ske virksomhed. Momsfritagelsen omfatter også forfatteren
og kunstneren, herunder den udøvende kunstner, i selskabs-
form.
Det forhold, at momsfritagelsen er personlig, indebærer, at
andre, herunder f.eks. forfatteres og kunstneres arvinger og
forvaltningsorganisationer, ikke er omfattet af fritagelsen.
Der foreslås ingen ændringer i, hvilke forfattere og kunst-
nere, herunder udøvende kunstnere, der er omfattet af frita-
gelsen, og som kan foretage momsfrie leveringer i forbin-
delse med deres kunstneriske aktivitet.
Det foreslås derudover indsat i 2. pkt., at momsfritagel-
sen ikke omfatter forfatternes og kunstnernes, herunder udø-
vende kunstneres, overdragelse af ophavsrettigheder samt
patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse
af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende ret-
tigheder. Ved overdragelse menes der hel/fuld overdragelse
af rettighederne.
Det nye 2. pkt. vil i overensstemmelse med direktivets
bilag X, del B, præcisere, at momsfritagelsen i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ikke omfatter overdragelse af
patenter, varemærker og lignende rettigheder. Uanset, at
6
ophavsrettigheder anses ikke for at være en ”lignende rettig-
hed”, fastsættes det desuden, at hel overdragelse af ophavs-
rettigheder i overensstemmelse med gældende praksis heller
ikke er omfattet af fritagelsen.
Endelig præciseres, at meddelelse af licenser vedrørende
patenter, varemærker og lignende rettigheder heller ikke er
omfattet af momsfritagelsen.
Forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres,
overdragelse (salg) af ophavsrettigheder og patenter, vare-
mærker og lignende rettigheder og meddelelse af licens til
patenter, varemærker og lignende rettigheder vil derfor være
momspligtige.
Forslagets virkning er, at momsfritagelsen begrænses til at
omfatte forfatteres og kunstners, herunder udøvende kunst-
neres, kunstneriske virksomhed og egne meddelelser af li-
censer til deres ophavsrettigheder.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2023.
Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning for betalinger,
der vedrører anvendelse af meddelte licenser fra og med
den 1. juli 2023. Baggrunden herfor er for det første, at det
forventes, at erhvervslivet, herunder særligt forvaltningsor-
ganisationer, har behov for tilpasning af deres it-systemer,
og desuden vil den foreslåede momspligt ikke gælde for
betalinger for anvendelse af meddelte licenser, der vedrører
perioden før 1. juli. Betaler en virksomhed eller forening
f.eks. i juli 2023 til en forvaltningsorganisation for anven-
delse af licensen i løbet af 1. halvår 2023, er dette vederlag
fortsat momsfrit.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i
kraft for Færøerne eller Grønland.
7
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. sep-
tember 2919, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1548 af 18.
december 2018 og senest ved lov nr. 904 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændring:
§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
1-6) ---
7) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunst-
nerisk virksomhed.
8-21) ---
Stk. 2-3. ---
1. § 13, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder
udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed
eller kunstnerisk aktivitet. Fritagelsen omfatter dog ikke
overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker
og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrøren-
de patenter, varemærker og lignende rettigheder.«
8