Fremsat den 5. oktober 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 5. oktober 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og
afskrivningsloven
(Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og
nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
§ 1
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1327 af 10. september 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 2197 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 2223 af 29.
december 2020, § 3 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, § 1 i lov
nr. 2610 af 28. december 2021 og senest ved § 7 i lov nr.
902 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 49 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Fradragsretten for udgifter til private arbejdsløs-
hedsforsikringer efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der i
indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab
af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasser med hjem-
sted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark skal
opfylde betingelserne for anerkendelse af en arbejdsløsheds-
kasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.«
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17.
august 2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2194 af
30. november 2021, lov nr. 376 af 28. marts 2022, § 6 i
lov nr. 902 af 21. juni 2022, § 4 i lov nr. 905 af 21. juni
2022 og senest ved § 2 i lov nr. 1268 af 13. september 2022,
foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »6.000 kr.« til: »7.000 kr.«.
§ 3
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18.
februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april
2021 og senest ved § 1 i lov nr. 2193 af 30. november 2021,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »4 pct.« til: »3 pct.«
2. I § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter »anskaffelses-
summen«: », jf. dog 3. pkt.«
3. I § 17, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Afskrivning efter 1. og 2. pkt. på bygninger og installati-
oner, der er erhvervet før den 1. januar 2023, kan foretages
med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.«
4. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte afskrivningssats
forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installatio-
nen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods
normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 33
år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats,
der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med
lige store årlige beløb over den antagelige levetid.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
5. I § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Den i stk. 1
nævnte« til: »Den i stk. 1, 3. pkt. nævnte«.
6. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »efter stk. 2, gælder
den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.« til:
»efter stk. 2 eller 3, gælder den forhøjede sats efter stk. 2
også for den tilknyttede bygning, jf. dog stk. 5.«
7. I § 17 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Såfremt en bygning, der er erhvervet før den 1.
januar 2023, og hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk.
3, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen
forhøjes efter bestemmelsen, gælder den forhøjede sats også
for den tilknyttede bygning.
Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2022-23
Skattemin., j.nr. 2022-921
AN015707
Stk. 6. Ved afståelse af en ideel andel af en bygning eller
installation, hvor den skattepligtige ejer en ideel andel, der
er erhvervet før den 1. januar 2023, og en ideel andel, der
er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, anses den først
erhvervede ideelle andel for den først afståede.«
8. I § 44 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »4 pct.« til: »3 pct.«
9. I § 44 A, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis den kunstneriske udsmykning er anskaffet før den
1. januar 2023, kan afskrivning efter 1. pkt. dog ske med
indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.«
10. I § 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt., og stk. 10, ændres »stk. 1,
2. pkt.« til: »stk. 1, 3. pkt.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning fra og med indkomståret
2024.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
3.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter
3.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
3.4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne
har den 21. januar 2022 indgået Aftale om en ny reformpak-
ke for dansk økonomi. En aftale, der skal gøre Danmark
stærkere, styrke den grønne omstilling og skabe flere ar-
bejdspladser.
Lovforslaget udmønter tre tiltag i aftalens del om Hurtige-
re i job og et stærkere arbejdsmarked. Tiltagene skal bidra-
ge til bl.a. at styrke sammenhængskraften på det danske
arbejdsmarked gennem stærkere organisering.
Det er således aftalt, at fra og med indkomståret 2023
gøres fradragsretten for private lønforsikringer betinget af,
at der er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr. i løbet
af indkomståret. Fradragsret for indbetaling af bidraget til
a-kassen vil ikke være omfattet af beløbsgrænsen på 1.300
kr.
Herudover er aftalepartierne enige om at forhøje det mak-
simale fradrag for fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. til
7.000 kr. fra og med indkomståret 2023.
I lyset af, at forligskredsen bag Aftale om et tryggere dag-
pengesystem ikke støtter gennemførelse af de aftalte tiltag
på dimittenddagpengeområdet, har det været nødvendigt at
genbesøge aftaleøkonomien.
Den opdaterede aftaleøkonomi medfører bl.a., at den be-
tingede fradragsret for private lønforsikringer og forhøjelsen
af det maksimale fradrag for fagforeningskontingent udsky-
des med ét år i forhold til det aftalte i Aftale om en ny
reformpakke for dansk økonomi. Tiltagene får således virk-
ning fra og med indkomståret 2024.
Derudover er aftalepartierne i Aftale om en ny reformpak-
ke for dansk økonomi enige om at nedsætte afskrivningssat-
sen for bygninger m.v. til 3 pct. fra 2023 for nye investerin-
ger i bygninger og installation. En afskrivningssats på 3 pct.
svarer til, at bygninger og installationer er fuldt afskrevet
efter ca. 33 år.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af fradragsretten for private lønforsikrin-
ger
2.1.1. Gældende ret
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fra-
drages udgifter til arbejdsløshedsforsikringer. Den mest ud-
bredte arbejdsløshedsforsikring er igennem et medlemskab
af en arbejdsløshedskasse (a-kasse), hvorefter den forsikrede
efter ét års medlemskab kan modtage dagpenge ved ledig-
hed.
Forsikringsselskaber kan udbyde private arbejdsløsheds-
forsikringer (lønforsikringer), hvor udgifterne til forsikrin-
gen ligeledes er fradragsberettigede. Selvom de private løn-
forsikringer typisk supplerer medlemskabet i en a-kasse,
er det ikke en betingelse for fradragsretten, at den private
lønforsikring tegnes som supplement til en arbejdsløsheds-
forsikring i en a-kasse.
Fradragsretten er efter gældende regler ikke betinget af
3
formelle krav. Der skal alene være tale om en forsikring ved
arbejdsløshed.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økono-
mi foreslås det, at fradragsretten for private lønforsikringer
fra og med indkomståret 2024 gøres betinget af, at den
forsikrede i løbet af indkomståret indbetaler et bidrag på
mindst 1.300 kr. til en a-kasse. Beløbet svarer ca. til mindst
tre måneders indbetaling af bidrag til det billigste medlem-
skab af en a-kasse for en fuldtidsforsikret i 2022.
2.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagfor-
eningskontingenter
2.2.1. Gældende ret
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der
fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger,
fagforeninger, og andre faglige sammenslutninger, der har
som hovedformål at varetage de økonomiske interesser for
den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.
Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den
er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31,
stk. 1, har indberettet medlemmets kontingentbetalinger til
Skatteforvaltningen.
Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for løn-
modtagere begrænset til højst 6.000 kr. Fradraget gives ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er tale om et
ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et ligningsmæs-
sigt fradrag udgør ca. 25,0 pct. i 2022 i en kommune med en
skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.
Selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridi-
ske personer) har også mulighed for at fradrage udgifter
til kontingent til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger eller
andre faglige sammenslutninger ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst. Loftet over fradrag for faglige kontin-
genter gælder dog ikke for denne gruppe.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk øko-
nomi foreslås det at forhøje loftet over fagforeningskontin-
genter fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med indkomståret
2024. Det betyder, at en lønmodtager fra og med indkomst-
året 2024 kan få et fradrag på op til 7.000 kr. for sine
udgifter til fagforeningskontingent.
2.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
2.3.1. Gældende ret
Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsbe-
rettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer,
der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15,
stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1.
Der gælder en fælles ordinær afskrivningssats på indtil
4 pct. årligt af anskaffelsessummen for bygninger og for
installationer. Der gælder samme maksimale sats for afskriv-
ning på installationer i afskrivningsberettigede og ikkeaf-
skrivningsberettigede bygninger. Der er tale om lineære af-
skrivninger, dvs. samme maksimale afskrivning hvert år af
anskaffelsessummen. Hele anskaffelsessummen kan således
afskrives i løbet af 25 år.
Afskrivning påbegyndes i det indkomstår, hvor bygninger-
ne eller installationerne er færdige og anvendes erhvervs-
mæssigt.
Efter gældende regler kan en bygning eller installation,
der er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods
normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25
år efter opførelsen, afskrives med en forhøjet afskrivnings-
sats. Den maksimale afskrivningssats forhøjes til en sats lig
med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen
afskrives med lige store årlige beløb over den forventede
levetid. For eksempel kan en bygning, der har en forventet
levetid på 10 år, afskrives med 13 pct. pr. år (10+3).
Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsbe-
rettigede bygninger eller installationer afskrives særskilt
med samme maksimale afskrivningssats, der i øvrigt gælder
for selve bygningen eller installationen.
Efter gældende regler kan udgifter til ombygning eller
forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installa-
tioner, fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til
vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5
pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installa-
tion, som udgifterne vedrører, jf. afskrivningslovens § 18.
En bygning, der knytter sig accessorisk til en bygning,
som afskrives med en forhøjet afskrivningssats, kan efter
gældende regler også afskrives med forhøjet sats.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Lovforslaget er en udmøntning af Aftale om en ny re-
formpakke for dansk økonomi. Formålet med den del af
lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af afskrivningssat-
sen fra 4 pct. til 3 pct. for bygninger m.v., er at bringe de
skattemæssige afskrivninger bedre i overensstemmelse med
bygningernes og installationernes forventede økonomiske
levetid.
Med lovforslaget foreslås det, at afskrivningssatsen for
nyerhvervelser nedsættes fra 4 pct. til 3 pct. Det vil sige for
erhvervelser af afskrivningsberettigede bygninger og instal-
lationer, der sker efter lovens ikrafttræden, og for afholdelse
af udgifter til om- og tilbygninger og forbedringer, der sker
efter lovens ikrafttræden.
For allerede erhvervede afskrivningsberettigede bygninger
og installationer vil afskrivningssatsen fortsat være de gæl-
dende 4 pct.
Det vil indebære, at afskrivningsberettigede bygninger
og installationer, der er anskaffet før lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt, men forbedret, om- eller tilbygget efterfølgende,
fortsat vil kunne afskrives med 4 pct., mens udgifterne til
forbedring, om- eller tilbygning kun vil kunne afskrives med
3 pct.
4
Der vil således fremadrettet kunne forekomme bygninger,
hvor der er adgang til skattemæssige afskrivninger med to
forskellige afskrivningssatser, idet nedsættelsen af afskriv-
ningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. foreslås at få fremtidig virk-
ning på nyerhvervede bygninger m.v. Det gælder f.eks., hvis
en andel af bygningen er anskaffet før den 1. januar 2023
og dermed kan afskrives med 4 pct., mens en anden del er
anskaffet den 1. januar 2023 eller senere, som dermed efter
forslaget vil kunne afskrives med 3 pct.
Derfor foreslås det at indføre en FIFO-regel (First-In-
First-Out), der fastsætter, at såfremt en skattepligtig ejer
ideelle andele af en bygning, hvoraf nogle andele er anskaf-
fet før den 1. januar 2023, og andre andele er anskaffet
senere, så anses de først erhvervede ideelle andele for de
først afståede.
Endvidere foreslås det at justere den gældende særregel
for bygninger og installationer med kort levetid, så de skat-
temæssige afskrivninger kommer i bedre overensstemmelse
med den faktiske levetid. Det foreslås for nyerhvervelser
at udvide særreglen, så ordningen fremadrettet vil omfatte
bygninger og installationer med en forventet levetid kortere
end 33 år, mens det særlige tillæg til afskrivningssatsen på 3
procentpoint foreslås fjernet.
Endvidere foreslås afskrivningssatsen for kunstnerisk ud-
smykning i visse afskrivningsberettigede bygninger ligele-
des nedsat fra 4 pct. til 3 pct. for kunstnerisk udsmykning,
som den skattepligtige erhverver den 1. januar 2023 eller
senere.
Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vurde-
res at indebære, at de skattemæssige afskrivninger bringes
i bedre overensstemmelse med bygningernes og installatio-
nernes forventede økonomiske levetid.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1 Ændring af fradragsretten for private lønforsikrin-
ger
Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af fradrags-
retten for private lønforsikringer, skønnes med nogen usik-
kerhed at vedrøre ca. 27.000 personer med fritstående priva-
te lønforsikringer med en gennemsnitlig årlig indbetaling på
6.000 kr.
En ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
skønnes på den baggrund at medføre et umiddelbart merpro-
venu på ca. 40 mio. kr. og ca. 30 mio. kr. efter tilbageløb, jf.
tabel 1, som følge af, at der ikke længere kan opnås fradrag
for fritstående private lønforsikringer.
Forslaget om at gøre fradragsretten for private lønforsik-
ringer betinget af, at der i løbet af året er betalt et a-kas-
sebidrag på mindst 1.300 kr., skønnes at medføre, at det
ikke længere vil være attraktivt at tegne fritstående private
lønforsikringer, hvilket med usikkerhed skønnes at medføre
et mindreprovenu som følge af mistede skatteindtægter fra
udbetalinger af private lønforsikringer på ca. 65 mio. kr.
efter tilbageløb.
Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at halvdelen af de
personer, som hidtil har tegnet fritstående private lønforsik-
ringer, i stedet bliver medlem af a-kassesystemet og tegner
en supplerende privat lønforsikring, hvilket samlet skønnes
at medføre en merindtægt på ca. 25 mio. kr. efter tilbageløb.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget dermed med
væsentlig usikkerhed at medføre et årligt mindreprovenu
på ca. 6 mio. kr. Den varige virkning af forslaget skønnes
tilsvarende at udgøre et mindreprovenu på ca. 6 mio. kr.
årligt efter tilbageløb og adfærd.
For finansåret 2024 skønnes et merprovenu på ca. 40 mio.
kr. svarende til den umiddelbare virkning.
Den umiddelbare virkning for kommuneskatten skønnes at
udgøre et merprovenu på ca. 40 mio. kr.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
Mio. kr. (2023-niveau) 2022 2023 2024 2025 2030 Varigt Finansår
2024
Umiddelbar virkning - - 40 40 40 40 40
Virkning efter tilbageløb - - 30 30 30 30 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd - - -6 -6 -6 -6 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten - - 40 40 40 - -
3.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagfor-
eningskontingenter
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af det
maksimale fradrag for fagforeningskontingenter fra 6.000
kr. til 7.000 kr., skønnes at medføre, at fradragene for
fagforeningskontingenter stiger med ca. 400 mio. kr. i
2024. Det umiddelbare mindreprovenu herved skønnes at
udgøre ca. 110 mio. kr., jf. tabel 2. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 80 mio. kr.
Mindreprovenuet skønnes at stige i en årrække, frem til alle
har kontingenter over loftet, hvorefter mindreprovenuet vil
falde i takt med, at den reale værdi af fradraget falder. På
den baggrund skønnes den varige virkning af forslaget at
udgøre et mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. årligt efter tilba-
geløb og adfærd.
For finansåret 2024 skønnes mindreprovenuet at udgøre
ca. 110 mio. kr., svarende til den umiddelbare virkning.
Da fradraget for fagforeningskontingenter indgår i den
5
skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommune-
skatten og kirkeskatten, kan hovedparten af den umiddelbare
virkning, ca. 100 mio. kr. i 2024, henføres til kommuneskat-
ten.
Det eksisterende loft over fagforeningskontingenter be-
tragtes som en skattesanktion. I forbindelse med forslaget
skønnes den eksisterende skattesanktion at blive reduceret
svarende til ca. 110 mio. kr. i 2024.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter
Mio. kr. (2023-niveau) 2022 2023 2024 2025 2030 Varigt Finansår
2024
Umiddelbar virkning - - -110 -120 -160 -60 -110
Virkning efter tilbageløb - - -80 -90 -130 -40 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd - - -80 -90 -120 -40 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten - - -100 -120 -160 - -
3.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
Med lovforslaget nedsættes afskrivningssatsen for bygnin-
ger mv. fra 4 til 3 pct. af anskaffelsessummen for nye inve-
steringer. Desuden forlænges den særlig adgang til forhøjede
afskrivninger for bygninger og installationer fra 25 til 33 år,
mens tillægget på 3 pct. fjernes.
På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik skøn-
nes det med stor usikkerhed, at bygningerne m.v. for skøns-
mæssigt ca. 40 mia. kr. vil være omfattet af satsændrin-
gen. Efter gældende regler kan disse investeringer afskrives
lineært over 25 år, svarende til årlige afskrivninger på ca.
1,7 mia. kr. (skatteværdi på ca. 350 mio. kr.). Ved den
foreslåede satsnedsættelse vil de årlige afskrivninger udgøre
ca. 1,2 mia. kr. (skatteværdi på ca. 270 mio. kr.). På dette
grundlag skønnes satsnedsættelsen i 2023 at medføre umid-
delbart merprovenu på ca. 90 mio. kr., hvilket svarer til et
merprovenu på ca. 70 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
I de efterfølgende år vil merprovenuet være gradvist sti-
gende i takt med, at flere investeringer omfattes af den
lavere afskrivningssats. I takt med at de afskrivninger, der
udskydes pga. satsnedsættelsen, realiseres, vil merprovenuet
dog gradvist aftage, og på sigt vil der alene være tale om
en rentegevinst for staten, fordi afskrivningerne udskydes,
og skatten dermed fremrykkes. Opgjort i varig virkning
skønnes ændringen af afskrivningsreglerne at medføre et
umiddelbart merprovenu på ca. 720 mio. kr. årligt, hvilket
svarer til ca. 540 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
Med hensyn til tilbageløb og adfærd antages samme effekt
som på investeringerne ved en nedsættelse af selskabsskat-
ten. I de efterfølgende år vil merprovenuet være gradvist
stigende i takt med, at flere investeringer omfattes af den
lavere afskrivningssats.
Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for
kulbrinteområdet på 14,24 pct. med afregning tre år efter
indkomståret. Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssat-
sen for bygninger mv. skønnes at medføre et umiddelbart
merprovenu for kommunerne på ca. 15 mio. kr. for 2023
med afregning i 2026. Provenuvirkningen for kommunerne
i efterfølgende år følger proportionalt udviklingen i det sam-
lede umiddelbare merprovenu med tre års forsinkelse.
De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne for byg-
ninger og installationer må forventes at ville reducere inci-
tamentet til at investere i disse aktiver. Der vil dog fortsat
være fuldt fradrag for investeringerne, men over en længere
periode, hvorfor effekten vurderes at være beskeden.
Samtidig vurderes ændringerne at ville indebære, at de skat-
temæssige afskrivninger på området i højere grad svarer til
den faktiske økonomiske levetid. Dette vil trække i retning
af, at afskrivningsreglerne generelt bliver mere neutrale i
forhold til, hvilke typer aktiver der investeres i, hvilket vil
trække i retning af en samfundsøkonomisk mere hensigts-
mæssig investeringssammensætning.
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser ved nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
Mio. kr. (2023-niveau) 2022 2023 2024 2025 2030 Varigt Finansår
2023
Umiddelbar virkning - 90 170 260 640 720 90
Virkning efter tilbageløb - 80 150 220 540 620 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd - 70 130 190 480 540 -
3.4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrati-
ve udgifter for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2022,
0,2 mio. kr. i 2023, 0,8 mio. kr. i 2024, 1,1 mio. kr. i 2025,
1,0 mio. kr. i 2026, 0,9 mio. kr. i 2027, 0,9 mio. kr. i 2028,
0,8 mio. kr. i 2029 og 0,6 mio. kr. fra 2030 og frem. Udgif-
terne kan primært henføres til sagsbehandling, vejledning og
systemtilpasninger.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementerings-
konsekvenser for kommuner og regioner.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning.
6
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om at gøre fradragsretten for private lønforsik-
ringer betinget af, at der i løbet af året er betalt et a-kas-
sebidrag på mindst 1.300 kr., skønnes at medføre, at det
ikke længere vil være attraktivt at tegne fritstående private
lønforsikringer. Derfor vurderes det, at flere af de personer,
som hidtil har tegnet fritstående private lønforsikringer, i
stedet vil blive medlem af a-kassesystemet og tegne en sup-
plerende privat lønforsikring.
Forslaget om at forhøje det maksimale fradrag for fagfor-
eningskontingenter har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om at nedsætte afskrivningssatsen for bygninger
og installationer foreslås i overensstemmelse med den politi-
ske aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi alene
at skulle gælde for nye investeringer, der foretages den 1.
januar 2023 eller senere.
De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne for byg-
ninger m.v. vil medføre, at disse aktiver vil skulle afskrives
over en længere årrække end i dag, hvilket vil trække i
retning af et rentetab for virksomhederne. Isoleret set vil det
reducere virksomhedernes incitament til at foretage investe-
ringer på området. Der vil dog fortsat være fuldt fradrag
for investeringerne, men over en længere periode, hvorfor
effekten vurderes at være beskeden.
Derudover vil de foreslåede ændringer indebære, at der
fremover vil gælde forskellige afskrivningssatser for den
samme bygning. Den del af bygningerne, der er erhvervet
før den 1. januar 2023, vil fortsat kunne afskrives med den
hidtidige sats på 4 pct., mens fremtidige forbedringer af den
samme bygning, foretaget den 1. januar 2023 eller senere,
efter forslaget kun vil kunne afskrives med den foreslåede
lavere sats på 3 pct.
Den omstændighed, at nedsættelsen af afskrivningssatsen
kun skal have virkning for fremtidige investeringer indebæ-
rer, at virksomhederne – f.eks. ved ændret anvendelse og
forbedringer af bygningen – skal holde styr på, hvilke dele
der fremover kan afskrives med den høje sats, og hvilke dele
der fremover kun kan afskrives med den foreslåede lavere
sats.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, der vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. juni
2022 til den 19. august 2022 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skat-
teforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Dan-
mark, BUPL, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dan-
marks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Dan-
marks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Jour-
nalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal,
Dansk PersonTransport, Dansk Skovforening, Dansk Social-
rådgiverforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Teknisk
Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-
vokater, Danske A-Kasser, Danske Havne, Danske Produk-
tionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Vand-
værker, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening,
DI, Digitaliseringsstyrelsen, DTL, EjendomDanmark, Ener-
gy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen – Område for
Bedre Regulering, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen af Danske Revisorer,
Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring
& Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionæ-
rer, FSR – danske revisorer, Green Power Denmark, HK-
Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen i
Danmark, Investering Danmark, ISOBRO, Justitia, Kapi-
talmarked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fag-
forening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Ung-
domsskoleledere, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorgani-
sation, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Olie Gas
Danmak, Oxfam IBIS, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsre-
visionen, SEGES, Skatteankeforvaltningen, Skolelederfor-
eningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Statsad-
vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
7
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ændringen af afskrivningsreglerne for vis-
se bygninger mv. at skønnes at medføre et
umiddelbart merprovenu på ca. 720 mio.
kr. årligt, hvilket svarer til ca. 540 mio. kr.
årligt efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget om ændring af fradragsretten for
private lønforsikringer skønnes at medføre
et varigt mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 6 mio. kr., mens forslaget
om forhøjet loft over fradrag for fagfor-
eningskontingenter skønnes at medføre et
varigt mindreprovenu på ca. 40 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vurderes isoleret set at med-
føre administrative udgifter for Skattefor-
valtningen på 0,1 mio. kr. i 2022, 0,2
mio. kr. i 2023, 0,8 mio. kr. i 2024, 1,1
mio. kr. i 2025, 1,0 mio. kr. i 2026, 0,9
mio. kr. i 2027, 0,9 mio. kr. i 2028, 0,8
mio. kr. i 2029 og 0,6 mio. kr. fra 2030
og frem. Udgifterne kan primært henføres
til sagsbehandling, vejledning og system-
tilpasninger.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre im-
plementeringskonsekvenser for kommuner
og regioner.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ændringen af afskrivningsreglerne for vis-
se bygninger mv. vil indebære et rentetab
for investorerne på området.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have nævne-
værdige konsekvenser for erhvervslivet.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, 1.
pkt., at udgifter til arbejdsløshedsforsikringer kan fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradrags-
retten omfatter både arbejdsløshedsforsikringer, der tegnes
igennem et medlemskab af en a-kasse, men også private
arbejdsløshedsforsikringer (lønforsikringer), der udbydes af
forsikringsselskaber. De private lønforsikringer kan udbydes
som supplement til en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse,
men kan også udbydes uden at supplere en arbejdsløsheds-
forsikring i en a-kasse.
Det er forsikringsselskaber og a-kasser, der indberet-
ter forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen
8
til Skatteforvaltningen. Indberetningen sker én gang om
året. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/
EØS-land, skal den forsikrede selv indberette udgifterne til
Skatteforvaltningen, idet de udenlandske forsikringsselska-
ber og a-kasser ikke er pålagt indberetningspligt.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i pensionsbeskat-
ningslovens § 49, hvorefter, at fradragsretten for udgifter
til private arbejdsløshedsforsikringer efter stk. 1, 1. pkt., er
betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300
kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløs-
hedskasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS
end Danmark skal opfylde betingelserne for anerkendelse af
en arbejdsløshedskasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lovforslaget vil medføre at det ikke længere vil være mu-
ligt at få fradrag for udgifter til private lønforsikringer, hvis
man ikke i indkomståret har indbetalt mindst 1.300 kr. i bi-
drag til en a-kasse. Den foreslåede ordning vil alene omfatte
udgifter til private lønforsikringer. Udgifter til bidrag til en
a-kasse vil ikke være omfattet af den foreslåede ordning og
vil således være fradragsberettiget uanset størrelsen på det
indbetalte bidrag til a-kassen.
Danske forsikringsselskaber og a-kasser vil som hidtil
skulle indberette forsikringstagers udgifter til arbejdsløs-
hedsforsikringen én gang om året til Skatteforvaltningen.
Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/
EØS-land, vil udgifter til private lønforsikringer være fra-
dragsberettigede, hvis der i løbet af indkomståret samlet
indbetales mindst 1.300 kr. i bidrag til a-kasser i Danmark
og andre EU/EØS-lande. A-kasser med hjemsted i et andet
land inden for EU/EØS end Danmark vil skulle opfylde
betingelserne for anerkendelse af en a-kasse i § 32, stk. 1,
nr. 1 og stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil
betyde, at a-kassen skal være tværfaglig eller fagligt afgræn-
set for lønmodtagere og/eller selvstændigt erhvervsdrivende,
og optage personer med tilknytning til de fagområder, der
er angivet i kassens vedtægt. Betingelserne for anerkendelse
af a-kasser i § 32 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
vil som hidtil også gælde for danske a-kasser. Udenlandske
a-kasser vil ikke blive pålagt at indberette forsikringstagers
udgifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltnin-
gen. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/
EØS-land, vil dokumentation herfor skulle sendes til Skatte-
forvaltningen. Behandlingen af fradraget for medlemskab af
en udenlandsk a-kasse vil være tilsvarende den, der gælder i
dag.
Udbetaling fra private lønforsikringer, der udbetales i for-
bindelse med ledighed, vil som hidtil være skattepligtig for
forsikringsmodtager, også selvom udgifterne til lønforsikrin-
gen ikke kan fradrages.
Til § 2
Det fremgår af ligningslovens § 13, stk. 1, at ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter
til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, og
andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at
varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe,
hvortil den skattepligtige hører.
Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den
er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31,
stk. 1, har indberettet medlemmets kontingentbetaling til
Skatteforvaltningen.
Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for løn-
modtagere begrænset til højst 6.000 kr. Fradraget gives ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er tale om et
ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et ligningsmæs-
sigt fradrag udgør ca. 25,0 pct. i 2022 i en kommune med en
skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.
Det foreslås, at i § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres 6.000 kr. til
7.000 kr.
Det foreslås således at loftet over fradrag for fagforenings-
kontingenter forhøjes. Forslaget vil betyde, at lønmodtagere
fra og med indkomståret 2024 vil kunne få fradrag for op til
7.000 kr. pr. år for udgifter til fagforeningskontingenter. Den
del af udgiften til fagforeningskontingenter, der overstiger
beløbsgrænsen på 7.000 kr. pr. år, vil ikke kunne fradrages.
Loftet over fradrag for fagforeningskontingenter vil som
hidtil ikke gælde for selvstændigt erhvervsdrivende og sel-
skaber m.v. (juridiske personer).
Der ændres ikke i øvrigt i betingelserne for at få fradrag
for fagforeningskontingenter. Som hidtil vil det således være
en betingelse, at kontingentbetalingen sker til en fagforening
eller anden faglig sammenslutning, der har til hovedformål
at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgrup-
pe, hvortil den skattepligtige hører.
Fradragsretten vil ligeledes som hidtil være betinget af, at
den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter
skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet kon-
tingentudgiften til Skatteforvaltningen.
Til § 3
Til nr. 1
Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsbe-
rettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer,
der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15,
stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1. Af-
skrivningssatsen udgør 4 pct. årligt.
Afskrivningerne for både bygninger og installationer er
ubundne. Den skattepligtige har således adgang til selv at
fastsætte afskrivningssatsen mellem 0 og 4 pct. Dette inde-
bærer, at den skattepligtige ikke mister afskrivningerne, selv
om den fulde afskrivningsadgang ikke benyttes i hvert ind-
komstår.
Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsbe-
rettigede bygninger eller installationer er ligeledes afskriv-
ningsberettigede med samme afskrivningssats, der i øvrigt
gælder for selve bygningen eller installationen.
Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, at nedsætte
afskrivningssatsen for nye investeringer fra 4 pct. til 3 pct.
Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil in-
9
debære, at de skattemæssige afskrivninger bringes i bedre
overensstemmelse med bygningernes og installationernes
forventede økonomiske levetid.
Til nr. 2
Efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., kan bygnin-
ger efter § 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, fra
og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 4 pct. årligt af
anskaffelsessummen.
Derudover kan afskrivning på installationer omfattet af §
15, stk. 3, beregnes med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen
efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
at indsætte en henvisning til § 17, stk. 1, 3. pkt.
Henvisningen sker som følge af, at nedsættelse af afskriv-
ningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. alene vil gælde for fremtidige
afskrivninger foretaget den 1. januar 2023 eller senere. Af-
skrivningssatsen på 4 pct. vil stadig finde anvendelse for
bygninger og installationer anskaffet før den 1. januar 2023.
Til nr. 3
Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsbe-
rettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer,
der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15,
stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1. Af-
skrivningssatsen udgør 4 pct. årligt.
Afskrivningerne for både bygninger og installationer er
ubundne. Den skattepligtige har således adgang til selv at
fastsætte afskrivningssatsen mellem 0 og 4 pct. Dette inde-
bærer, at den skattepligtige ikke mister afskrivningerne, selv
om den fulde afskrivningsadgang ikke benyttes i hvert ind-
komstår.
Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsbe-
rettigede bygninger eller installationer er ligeledes afskriv-
ningsberettigede med samme afskrivningssats, der i øvrigt
gælder for selve bygningen eller installationen.
Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, 3. pkt., at
afskrivning efter 1. og 2. pkt. på bygninger og installationer,
der er erhvervet før den 1. januar 2023, kan foretages med
indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.
Den foreslåede ændring indebærer, at nedsættelsen af af-
skrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. alene vil gælde for
nyerhvervelser, mens afskrivningsberettigede bygninger og
installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023, fortsat
vil kunne afskrives med 4 pct.
Hvis den skattepligtige har erhvervet en afskrivningsberet-
tiget bygning før den 1. januar 2023 og fra og med denne
dato har afholdt udgifter til forbedring af bygningen, vil den
skattepligtige således kunne foretage skattemæssige afskriv-
ninger på selve bygningen med 4 pct., mens udgifterne til
forbedringerne efter forslaget kun vil kunne afskrives med 3
pct.
Hvis den skattepligtige har erhvervet en andel på f.eks.
25 pct. af en afskrivningsberettiget bygning før den 1. janu-
ar 2023, vil bygningen kunne afskrives med 4 pct. årligt
af anskaffelsessummen. Hvis den skattepligtige erhverver
yderligere f.eks. 10 pct. af bygningen den 1. januar 2023
eller senere, vil denne del af bygningen efter forslaget kun
kunne afskrives med 3 pct.
Foretager den skattepligtige forbedringer på den afskriv-
ningsberettigede bygning den 1. januar 2023 eller senere,
vil udgifterne til forbedringerne efter forslaget alene kunne
afskrives med 3 pct., selv om en andel af bygningerne er
erhvervet før den 1. januar 2023. Afskrivningssatsen på den
oprindelige ejerandel på 25 pct. af selve bygningen vil fort-
sat være 4 pct.
Til nr. 4
Efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, kan en bygning eller
installation, der må antages at være udsat for en sådan fysisk
forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have
mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen, afskrives med
en forhøjet afskrivningssats. Afskrivningssatsen forhøjes til
en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til,
at bygningen afskrives med lige store årlige beløb over den
forventede levetid. Hvis f.eks. den forventede levetid er 10
år, vil der kunne afskrives med op til 13 pct. pr. år (10+3).
Der gælder samme maksimale sats for afskrivning på
installationer i afskrivningsberettigede og ikke-afskrivnings-
berettigede bygninger.
Levetiden for bygninger skal regnes fra opførelsen. Leve-
tiden for installationer skal regnes fra installationens fuldfø-
relse.
Det foreslås, at der i afskrivningslovens § 17 efter stk.
1 indsættes et stk. 2, så særreglen med forhøjet afskrivnings-
sats for afskrivningsberettigede bygninger og installationer
med en forventet kortere levetid udvides, så ordningen frem-
adrettet for nye erhvervelser vil omfatte bygninger og instal-
lationer med en forventet levetid kortere end 33 år, mens
det særlige tillæg til afskrivningssatsen på 3 procentpoint
foreslås ophævet.
Den foreslåede ændring vurderes at indebære, at de skat-
temæssige afskrivninger for nyerhvervelser bringes i bedre
overensstemmelse med bygningernes og installationernes
forventede økonomiske levetid.
Til nr. 5
Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 2, at afskriv-
ningssatsen i stk. 1 forhøjes, når det må antages, at bygnin-
gen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forrin-
gelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet
sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen
forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats,
der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med
lige store årlige beløb over den antagelige levetid.
Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 2, 1. pk., der
bliver stk. 3, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 17, stk. 1,
så der i stedet henvises til § 17, stk. 1, 3. pkt.
Den foreslåede ændring er en følge af de foreslåede æn-
dringer i lovforslagets § 3, nr. 2 og 3.
Det indebærer, at de gældende højere afskrivningssatser
for bygninger og installationer med kort levetid fortsat vil
10
gælde for bygninger og installationer, der er erhvervet før
den 1. januar 2023.
Til nr. 6
Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 3, at såfremt
en bygning, hvorpå der kan afskrives efter afskrivningslo-
vens § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken
afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhøje-
de sats også for den tilknyttede bygning.
Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver
stk. 4, at ændre henvisningen til afskrivningslovens § 17,
stk. 2, så der i stedet henvises til § 17, stk. 2 eller 3. Det
foreslås endvidere i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bli-
ver stk. 4, at indsætte en henvisning til stk. 2.
Det indebærer, at en accessorisk bygning (f.eks. en kon-
torbygning), der er anskaffet den 1. januar 2023 eller sene-
re, vil være omfattet af den foreslåede reduktion af afskriv-
ningssatsen for bygninger med kort levetid, uanset om den
accessoriske bygning knytter sig til en bygning, der er an-
skaffet før den 1. januar 2023.
Til nr. 7
Efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, kan bygninger, der
ikke kan afskrives på efter afskrivningslovens § 14, stk.
2, nr. 1-3, alligevel afskrives, såfremt bygningen knytter
sig accessorisk til afskrivningsberettigede erhvervsmæssigt
benyttede bygninger og tjener til driften af den virksomhed,
som de afskrivningsberettigede bygninger anvendes til.
Det foreslås for det første at indsætte et nyt stk. 5 i af-
skrivningslovens § 17, der omhandler en bygning, der er
erhvervet før den 1. januar 2023, og som knytter sig acces-
sorisk til en bygning, der ligeledes er anskaffet før den 1.
januar 2023. Bestemmelsen er en undtagelse fra den foreslå-
ede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver
stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.
De foreslåede ændringer i afskrivningslovens § 17, stk.
3, der bliver stk. 4, vil indebære, at den foreslåede reduk-
tion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid,
jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17,
stk. 2, vil omfatte accessoriske bygninger, der er erhvervet
den 1. januar 2023 eller senere, og bygninger, der knytter
sig accessorisk til afskrivningsberettigede bygninger, der er
erhvervet den 1. januar 2023 eller senere.
Den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17,
stk. 5, vil derimod indebære, at bygninger, der er erhvervet
før den 1. januar 2023, og som knytter sig accessorisk til
afskrivningsberettigede bygninger med kort levetid, der li-
geledes er erhvervet før dette tidspunkt, fortsat vil kunne
afskrives efter den højere sats efter afskrivningslovens § 17,
stk. 2, der bliver stk. 3.
Der vil således efter forslaget fortsat kunne foretages af-
skrivning med en forhøjet afskrivningssats på eksempelvis
en kontorbygning, der knytter sig accessorisk til en afskriv-
ningsberettiget bygning med kort levetid. Den nugældende
høje afskrivningssats, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2, der
bliver stk. 3, vil efter forslaget dog alene kunne benyttes,
hvis både den accessoriske bygning og den bygning, den
knytter sig til, er anskaffet før den 1. januar 2023.
Hvis enten den accessoriske bygning eller den bygning,
den knytter sig til, er anskaffet senere, vil den accessoriske
bygning efter forslaget kun kunne afskrives med den lavere
afskrivningssats, jf. den foreslåede bestemmelse i afskriv-
ningslovens § 17, stk. 2.
Hvis en gammel kontorbygning knytter sig accessorisk
til en gammel produktionsbygning med kort levetid, vil kon-
torbygningen efter forslaget fortsat kunne afskrives med de
gældende høje satser, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2, der
bliver stk. 3. Hvis produktionsbygningen fra og med den
1. januar 2023 erstattes af en ny produktionsbygning, som
kontorbygningen knytter sig accessorisk til, vil det efter lov-
forslaget medføre, at kontorbygningen fremover omfattes af
den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygninger
med kort levetid, jf. den foreslåede bestemmelse i afskriv-
ningslovens § 17, stk. 2.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der frem-
over vil kunne forekomme forskellige afskrivningssatser af-
hængig af anskaffelsestidspunktet.
Det foreslås for det andet at indsætte en ny bestemmelse
som afskrivningslovens § 17, stk. 6, hvor det foreslås, at
hvis den skattepligtige afstår en ideel andel af en bygning
eller installation, hvor den skattepligtige ejer en ideel andel,
der er erhvervet før den 1. januar 2023, og en ideel andel,
der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, anses den
først erhvervede ideelle andel i bygningen eller installatio-
nen for den først afståede.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den skatte-
pligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved
afståelse af ideelle andele i en bygning eller installation,
hvor nogle er anskaffet før lovens ikrafttrædelse, og nogle
er anskaffet efter lovens ikrafttræden, vil skulle opgøre den
skattepligtige indkomst efter FIFO-princippet (First-In-First-
Out).
Hvis den skattepligtige f.eks. har erhvervet en ideel andel
på 10 pct. af en afskrivningsberettiget bygning i 2020 og
en yderligere andel på 15 pct. i 2024, vil den skattepligtige
efter forslaget i 2024 kunne afskrive med 4 pct. af anskaf-
felsessummen for 10-pct.-andelen og med 3 pct. af anskaf-
felsessummen for 15-pct-andelen. Hvis den skattepligtige
herefter i 2025 afstår en ideel andel på 10 pct. af bygningen,
anses hele den andel, der blev anskaffet i 2020, for afstå-
et. Den skattepligtige vil herefter efter forslaget i 2025 kun-
ne afskrive med 3 pct. af anskaffelsessummen for 15-pct.-
andelen. Beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger
vil ligeledes blive opgjort på baggrund af afskrivningerne på
den afståede andel på 10 pct.
Til nr. 8
Det fremgår af afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at udgif-
ter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt
benyttede bygninger fra og med anskaffelsesåret kan afskri-
ves med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for den
kunstneriske udsmykning.
11
Der kan ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning i en-
og tofamiliehuse eller i den del af en bygning, der anven-
des til beboelse. Det er en betingelse for afskrivningsretten,
at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller
dens nære omgivelser.
Skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til
kunstneren, og selskaber, som kunstneren selv eller kunstne-
rens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over,
jf. ligningslovens § 2, stk. 2, kan ikke benytte sig af afskriv-
ningsretten. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptiv-
forhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 1. pkt., at
ændre afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct.
Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil inde-
bære, at kunstnerisk udsmykning afskrives over en lidt læn-
gere afskrivningsperiode end efter gældende regler.
Til nr. 9
Det fremgår af afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at udgif-
ter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt
benyttede bygninger fra og med anskaffelsesåret kan afskri-
ves med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for den
kunstneriske udsmykning.
Der kan ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning i en-
og tofamiliehuse eller i den del af en bygning, der anven-
des til beboelse. Det er en betingelse for afskrivningsretten,
at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller
dens nære omgivelser.
Skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til
kunstneren, og selskaber, som kunstneren selv eller kunstne-
rens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over,
jf. ligningslovens § 2, stk. 2, kan ikke benytte sig af afskriv-
ningsretten. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptiv-
forhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at indsæt-
te et nyt 2. pkt. efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 1.
pkt., hvor det fastsættes, at afskrivninger dog kan foretages
med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for kunstne-
risk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger,
når den kunstneriske udsmykning er anskaffet før den 1.
januar 2023, og de øvrige betingelser for afskrivning er
opfyldt, jf. afskrivningslovens § 44 A.
Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil in-
debære, at kunstnerisk udsmykning, der erhverves den 1.
januar 2023 eller senere, kun vil kunne afskrives med 3
pct. årligt, mens kunstnerisk udsmykning, der er erhvervet
tidligere, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct. årligt.
Til nr. 10
Det følger af afskrivningslovens § 44 A, stk. 5, at såfremt
den kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den
er indføjet i eller knytter sig til efter afskrivningslovens § 44
A, stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette med salg efter stk. 9.
Efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 6, 2. pkt., bortfal-
der afskrivningsretten, såfremt bygningen, som den kunst-
neriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter
afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., ophører med ude-
lukkende at være anvendt erhvervsmæssigt. Afskrivningsret-
ten bortfalder fra og med det indkomstår, hvor den rent
erhvervsmæssige benyttelse ophører.
Efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 10, kan køber afskri-
ve på anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning
efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, såfremt den kunst-
neriske udsmykning købes sammen med den bygning, den
kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til
efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 5, stk. 6, 2.
pkt., og stk. 10, at ændre henvisningen i afskrivningslovens
§ 44 A, stk. 1, 2. pkt., så der i stedet henvises til § 44 A, stk.
1, 3. pkt.
De foreslåede ændringer er en følge af forslaget om at
indsætte et nyt 2. punktum i afskrivningslovens § 44 A, stk.
1, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2023
Lovens § 3 om nedsættelse af afskrivningssatsen gælder
efter sit indhold for bygninger og installationer m.v., der
erhverves den 1. januar 2023 eller senere, og for udgifter
til forbedringer m.v., der afholdes den 1. januar 2023 eller
senere.
For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil loven så-
ledes gælde fra og med indkomståret 2023 (kalenderåret
2023).
Et selskab, hvis indkomstår 2023 løber fra den 1. juli 2022
til den 30. juni 2023 (bagudforskudt indkomstår), og som
erhverver en afskrivningsberettiget bygning den 15. januar
2023, vil fra og med indkomståret 2023 efter forslaget alene
kunne afskrive på bygningen efter den foreslåede lavere sats
på 3 pct.
For skattepligtige med fremadforskudt indkomstår vil lo-
ven i visse tilfælde kunne gælde i indkomståret 2022. Det
vil f.eks. kunne lade sig gøre, hvis den skattepligtiges ind-
komstår 2022 starter den 1. februar 2022 og løber frem
til den 31. januar 2023, og den skattepligtige anskaffer en
afskrivningsberettiget bygning den 15. januar 2023. Den af-
skrivningsberettigede bygning er i dette eksempel erhvervet
i indkomståret 2022, men da bygningen er erhvervet efter
lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2023, vil den
efter forslaget alene kunne afskrives med 3 pct.
Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1 og 2 har virkning fra
og med indkomståret 2024.
Virkningstidspunktet følger af den opdaterede aftaleøko-
nomi til Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
12
de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn- land og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft
for Færøerne eller Grønland.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020,
§ 1 i lov nr. 2223 af 29. december 2020, § 3 i lov
nr. 465 af 20. marts 2021, § 1 i lov nr. 2610 af 28.
december 2021 og senest ved § 7 i lov nr. 902 af
21. juni 2022, foretages følgende ændring:
§ 49. … 1. I § 49 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Fradragsretten for udgifter til private
arbejdsløshedsforsikringer efter stk. 1, 1. pkt., er
betinget af, at der i indkomståret er indbetalt
mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejds-
løshedskasse. Arbejdsløshedskasser med hjemsted
i et andet land inden for EU/EØS end Danmark
skal opfylde betingelserne for anerkendelse af en
arbejdsløshedskasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af
17. august 2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 2194 af 30. november 2021, lov nr. 376 af 28.
marts 2022, § 6 i lov nr. 902 af 21. juni 2022, § 4 i
lov nr. 905 af 21. juni 2022 og senest ved § 2 i lov
nr. 1268 af 13. september 2022, foretages følgende
ændring:
§ 13. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter
til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre
faglige sammenslutninger, der har til hovedformål
at varetage de økonomiske interesser for den er-
hvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Det
årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et
beløb på 6.000 kr. 2. pkt. finder dog ikke anven-
delse for selvstændigt erhvervsdrivende og selska-
ber m.v. (juridiske personer). Erstatninger eller
ydelser, der udbetales til medlemmerne af sam-
1. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »6.000 kr.« til:
»7.000 kr.«.
14
menslutninger som nævnt i 1. pkt., medregnes til
modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30
og 31.
Stk. 2 ---
§ 3
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
242 af 18. februar 2021, som ændret ved § 1 i lov
nr. 672 af 19. april 2021 og § 1 i lov nr. 2193 af
30. november 2021, foretages følgende ændringer:
§ 17. Afskrivning på bygninger efter § 14 og in-
stallationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan fra og med
anskaffelsesåret foretages med indtil 4 pct. årligt
af anskaffelsessummen. Afskrivning på installatio-
ner omfattet af § 15, stk. 3, beregnes med indtil 4
pct. af anskaffelsessummen.
1. I § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »4 pct.« til:
»3 pct.«.
2. I § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»anskaffelsessummen«: », jf. dog 3. pkt.«
3. I § 17, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Afskriv-
ning efter 1. og 2. pkt. kan dog foretages med
indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for byg-
ninger og installationer, der er erhvervet før den 1.
januar 2023.«
4. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte
afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at
bygningen eller installationen er udsat for en så-
dan fysisk forringelse, at den trods normal vedli-
geholdelse vil have mistet sin værdi senest 33 år
efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en
sats, der svarer til, at bygningen eller installatio-
nen afskrives med lige store årlige beløb over den
antagelige levetid.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afskrivningssats for-
højes, når det må antages, at bygningen eller in-
stallationen er udsat for en sådan fysisk forringel-
se, at den trods normal vedligeholdelse vil have
mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Af-
skrivningssatsen forhøjes til en sats lig med sum-
men af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygnin-
5. I § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Den i
stk. 1 nævnte« til: »Den i stk. 1, 3. pkt. nævnte«.
15
gen eller installationen afskrives med lige store
årlige beløb over den antagelige levetid.
Stk. 3. Såfremt en bygning, hvorpå der kan af-
skrives efter § 14, stk. 3, knytter sig til en byg-
ning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter
stk. 2, gælder den forhøjede sats også for den
tilknyttede bygning.
6. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »efter stk.
2, gælder den forhøjede sats også for den tilknyt-
tede bygning.« til: »efter stk. 2 eller 3, gælder den
forhøjede sats efter stk. 2 også for den tilknyttede
bygning, jf. dog stk. 5.«.
7. I § 17 indsættes som stk. 5 og stk. 6:
»Stk. 5. Såfremt en bygning, der er erhvervet før
den 1. januar 2023, og hvorpå der kan afskrives
efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for
hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 3,
gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede
bygning.
Stk. 6. Ved afståelse af en ideel andel af en byg-
ning eller installation, hvor den skattepligtige ejer
en ideel andel, der er erhvervet før den 1. januar
2023, og en ideel andel, der er erhvervet den 1. ja-
nuar 2023 eller senere, anses den først erhvervede
ideelle andel for den først afståede.«
§ 44 A. Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmyk-
ning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger,
bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra
den del af en bygning, der anvendes til beboel-
se, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan fra og med anskaf-
felsesåret afskrives med indtil 4 pct. årligt af an-
skaffelsessummen for den kunstneriske udsmyk-
ning. Det er en betingelse for afskrivningsretten,
at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygnin-
gen eller dens nære omgivelser. Afskrivningsret-
ten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på køb-
stidspunktet er nærtstående til kunstneren, eller af
selskaber, som kunstneren selv eller kunstnerens
nærtstående udøver en bestemmende indflydelse
over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstå-
ende anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adop-
tivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsfor-
hold.
Stk. 2-4. ---
8. I § 44 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »4 pct.« til: »3
pct.«
9. I § 44 A, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Hvis
den kunstneriske udsmykning er anskaffet før den
1. januar 2023, kan afskrivning efter 1. pkt. dog
ske med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessum-
men.«
Stk. 5. Såfremt den kunstneriske udsmykning
fjernes fra den bygning, den er indføjet i eller
16
knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette
med salg efter stk. 9.
Stk. 6. Afskrivninger kan ikke foretages i
det indkomstår, hvor den kunstneriske udsmyk-
ning sælges, nedrives eller bortskaffes på an-
den vis. Ophører bygningen, den kunstneriske ud-
smykning er indføjet i eller knytter sig til efter
stk. 1, 2. pkt., med udelukkende at være anvendt
erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten, fra
og med det indkomstår, hvor den rent erhvervs-
mæssige benyttelse ophører.
Stk. 7-9. ---
Stk. 10. Ved køb af en kunstnerisk udsmykning,
der kan afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive
på anskaffelsessummen for den kunstneriske ud-
smykning efter denne bestemmelse, såfremt den
kunstneriske udsmykning købes sammen med den
bygning, den kunstneriske udsmykning er indføjet
i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.
10. I § 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt., og stk. 10,
ændres »stk. 1, 2. pkt.« til: »stk. 1, 3. pkt.«
10. I § 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt., og stk. 10,
ændres »stk. 1, 2. pkt.« til: »stk. 1, 3. pkt.«
17