Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)
Skatteministeren (Jeppe Bruus):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas
og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre
love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for
erhverv efter Aftale om grøn skattereform af 8. december
2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale
om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.).
(Lovforslag nr. L 8)
Lovforslaget har samlet set til formål at gøre Danmark
grønnere ved at bidrage til et bedre klima og miljø. Det
skal ske ved at reducere CO2-udledningen, mindske sprøjte-
midlers belastning af miljø og sundhed og reducere luftfor-
ureningen ved mindre udledning af NOx.
Dette lovforslag omfatter således de første skridt i retnin-
gen af en højere og mere ensartet afgift på CO2e-udlednin-
ger med udgangspunkt i det eksisterende afgiftssystem.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti har den 8. december 2020 indgået Aftale om grøn skat-
tereform. Lovforslaget udmønter et element heraf om forhø-
jelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med
6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Forhøjelsen indfases fra 2023 til
2025. Lovforslaget skal understøtte grøn omstilling af det
danske energiforbrug ved at gøre det dyrere for erhverv at
anvende fossile brændsler som en del af deres virksomhed.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Libe-
ral Alliance og Kristendemokraterne har den 10. februar
2022 indgået Politisk aftale om en sprøjtemiddelstrategi
2022-2026. Lovforslaget udmønter den del af strategien,
hvor pesticidafgiften omlægges for at gøre det mere attrak-
tivt at bruge sprøjtemidler med lav belastning af miljø og
sundhed.
Det foreslås at indføre CO2-afgift for en række varer,
der i dag ikke kan opkræves CO2-afgift af. Det er et vig-
tigt instrument i reduktionen af CO2-udledninger, at der fast-
sættes en CO2-afgiftssats for samtlige CO2-afgiftspligtige
varer. Endvidere foreslås det at ligestille konkurrenceforhol-
dene mellem de store og mindre energianlæg, der udleder
NOx til luften ved forbrænding. I dag er det udelukkende de
mindre energianlæg, der kan anvende afgiftsfritagelsen.
Endelig foreslås det at genindføre en bestemmelse om
afgiftspligt for overskudsvarme fra energiprodukter, der an-
vendes til at producere tilsvarende energiprodukter, i mine-
ralolieafgiftsloven, der ved en lovteknisk fejl i 2020 er ble-
vet ophævet. Elementet har ikke været i høring.
Lovforslaget skønnes samlet set at indebære et merprove-
nu efter tilbageløb og adfærd på ca. 240 mio. kr. i 2025. Va-
rigt skønnes et merprovenu på ca. 115 mio. kr.
Det foreslås, at loven med visse undtagelser træder i
kraft den 1. januar 2023. Afgiftsforhøjelsen for landbrug mv.
og mineralogiske processer træder dog først i kraft den 1.
januar 2025. Skatteministeren fastsætter desuden tidspunktet
for ikrafttræden af bestemmelsen vedrørende alternative op-
gørelsesmetoder af CO2-afgiften.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Til lovforslag nr. L 8 Folketinget 2022-23
Skattemin., j.nr. 2022-935
AN015699