Fremsat den 5. oktober 2022 af Justitsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 5. oktober 2022 af Justitsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om indsamling m.v.
(Undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding, ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning, øgede kontrolmuligheder
m.v.)
§ 1
I lov om indsamling m.v., jf. lov nr. 511 af 26. maj 2014,
som ændret ved § 1 i lov nr. 81 af 30. januar 2019 og lov nr.
105 af 4. februar 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Indsamlinger med erhvervsmæssigt formål, når bidrag-
yder får en belønning til gengæld for bidraget (beløn-
ningsbaseret crowdfunding).«
2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Indsamlingsnævnet kan afslå en ansøgning om
tilladelse efter stk. 1, hvis forhold ved tidligere indsamlinger
giver anledning til at formode, at loven eller bestemmelser
udstedt i medfør af loven ikke vil blive fulgt. Indsamlings-
nævnet kan desuden tilbagekalde en tilladelse efter stk. 1,
hvis nævnet efter tilladelsen er givet, bliver bekendt med
forhold, som kan føre til afslag efter 1. pkt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3. § 9, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»1 af de yderligere medlemmer beskikkes efter indstil-
ling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation,
1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Erhverv, 1
medlem beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk,
1 medlem beskikkes efter indstilling fra Rigspolitiet, og 1
medlem beskikkes efter indstilling fra Erhvervsministeriet.«
4. I § 9, stk. 1, indsættes som 5. pkt.:
»Det medlem, der beskikkes efter indstilling fra Er-
hvervsministeriet, skal have særlig viden om IT og digital
udvikling.«
5. I § 10, stk. 5, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) hvorvidt en indsamling er omfattet af lovens anvendel-
sesområde,«
Nr. 1-4 bliver herefter nr. 2-5.
6. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »3« til: »4«.
7. Efter § 13 indsættes i kapitel 5:
»§ 13 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne
lov skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er
meddelt.«
8. § 15, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren fastsætter nærmere regler om frem-
gangsmåden ved indsamlinger og om den kontrol, som skal
udøves med anvendelsen af de indsamlede midler. Justitsmi-
nisteren fastsætter endvidere regler om, hvordan ansøgning
og indsendelse af regnskab skal ske. Justitsministeren fast-
sætter herudover nærmere regler om indhold og dokumenta-
tion i forbindelse med ansøgninger efter §§ 5 og 6.«
9. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler
om, at indgivelse af ansøgning om tilladelse til at foretage
indsamling samt indsendelse af regnskaber skal ske ved an-
vendelse af den digitale løsning, som Civilstyrelsen stiller til
rådighed (digital selvbetjening).«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
I lov nr. 81 af 30. januar 2019 om ændring af lov
om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger
foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 15, ophæves.
2. § 3, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
Lovforslag nr. L 6 Folketinget 2022-23
Justitsmin., j.nr. 2022-709-0351
AA013324
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Afslag på ansøgning om og tilbagekaldelse af tilladelse efter indsamlingslovens § 3
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning og opgaver
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.2.1. Indsamlingsnævnets sammensætning
2.3.2.2. Indsamlingsnævnets opgaver
2.3.2.3. Søgsmålsfrist for indbringelse af Indsamlingsnævnets afgørelser for domstolene
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.3.3.1. Indsamlingsnævnets sammensætning
2.3.3.2. Indsamlingsnævnets opgaver
2.3.3.3. Søgsmålsfrist for indbringelse af Indsamlingsnævnets afgørelser for domstolene
2.4. Digital indberetning af regnskaber
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Afskaffelse af krav om flere ansvarlige og medansvarlige
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
3
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den digitale udvikling ændrer løbende spillereglerne for
myndigheder, der skal navigere på områder, der konstant
påvirkes af de nye muligheder, fremgangsmåder m.v. På
indsamlingsområdet foregår en stor del af indsamlingerne
f.eks. nu på internettet. Udviklingen stiller nye krav, herun-
der i forhold til lovens anvendelsesområde og til Indsam-
lingsnævnets varetagelse af nævnets opgaver.
På denne baggrund foreslås en række ændringer af lov om
indsamling m.v. (herefter indsamlingsloven), som dels skal
tage højde for tilkomsten af en ny indsamlingsmetode, dels
skal understøtte kontrollen på indsamlingsområdet i lyset af
den teknologiske udvikling.
Lovforslaget har til formål at gennemføre den nødvendige
ændring af indsamlingsloven til implementering af medieaf-
talen for 2022-2025, som regeringen (Socialdemokratiet),
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie
Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne blev enige om
i foråret 2022. Aftalen indebærer bl.a., at det skal være
lettere for nye medieiværksættere og start-ups at benytte sig
af belønningsbaseret crowdfunding, og der lægges således
med lovforslaget op til at undtage belønningsbaseret crowd-
funding fra indsamlingslovens anvendelsesområde.
Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre en række
ændringer, der skal understøtte kontrollen og tilsynet på ind-
samlingsområdet.
For det første gives Indsamlingsnævnet mulighed for at
meddele afslag på en ansøgning om en etårig indsamlings-
tilladelse efter indsamlingslovens § 3, hvis forhold ved tidli-
gere indsamlinger giver anledning til at formode, at loven
eller bestemmelser udstedt i medfør af loven ikke vil blive
fulgt. Muligheden for at meddele afslag skal forhindre, at
den samme indsamler gentagne gange overtræder indsam-
lingsloven. Indsamlingsnævnet vil desuden kunne tilbage-
kalde allerede meddelte tilladelser under de samme omstæn-
digheder.
For det andet udvides Indsamlingsnævnets kompetence, så
nævnet kan træffe afgørelse om, hvorvidt en indsamling er
omfattet af indsamlingsloven, hvilket forventes at smidiggø-
re nævnets sagsbehandling til gavn for borgerne, ligesom
nævnet får mulighed for at fastlægge praksis for lovens
anvendelsesområde.
For det tredje ændres Indsamlingsnævnets sammensætning,
så nævnet tilføres særlig viden om IT og digital udvik-
ling. En meget stor del af indsamlingerne sker udelukkende
eller næsten udelukkende på internettet, f.eks. gennem soci-
ale medier, indsamlingsplatforme og streamingtjenester, og
der er behov for at tilpasse nævnets sammensætning, så den
afspejler denne udvikling og tager højde for, at nævnet er
sammensat af de rette kompetencer på indsamlingsområdet.
For det fjerde lettes Indsamlingsnævnets behandling af op-
lysninger. Det gøres således muligt at indføre regler om ob-
ligatorisk brug af en digital løsning til indsendelse af ansøg-
ninger og regnskaber. Muligheden for en øget automatiseret
behandling af oplysningerne i regnskabet vil kvalificere og
understøtte en risikobaseret efterfølgende manuel kontrol af
regnskaberne.
Endelig indeholder lovforslaget en ny bestemmelse om, at
søgsmål til prøvelse af afgørelser efter indsamlingsloven
skal være anlagt inden for en 6 måneders frist. Forslaget har
til formål at sikre hensynet til, at der efter en periode ikke
kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse truffet efter
indsamlingsloven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding
2.1.1. Gældende ret
Efter indsamlingslovens § 1, stk. 1, finder loven anvendelse
på indsamlinger, hvorved forstås enhver form for opfordring
til at yde bidrag til et forud angivet formål.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at begre-
bet bør fortolkes udvidende. En opfordring kan således fore-
ligge såvel i mundtlig som i skriftlig form, og der skal ved
vurderingen af, om der er tale om en opfordring til at yde
bidrag, lægges vægt på, hvad formålet med opfordringen er,
dvs. om der reelt er tale om en indsamling, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, A, L 142 som fremsat, side 31.
Den brede definition af indsamlingsbegrebet betyder i prak-
sis, at visse former for crowdfunding omfattes af indsam-
lingsloven, hvilket indebærer, at der skal ansøges om – og
betales for – en tilladelse, inden crowdfundingen kan iværk-
sættes, jf. indsamlingslovens § 3, stk. 1. Det er ligeledes
et krav, at der aflægges regnskab, når crowdfundingen er
afsluttet, jf. § 3, stk. 4.
Crowdfunding er en finansieringsform, hvor en række min-
dre bidrag samlet kan være med til at finansiere f.eks. op-
start af virksomheder eller projekter. Crowdfunding har i
praksis vist sig at være et vigtigt redskab for bl.a. iværk-
sættere og kunstnere, som ønsker et finansielt alternativ til
f.eks. at låne penge i banken.
Der findes flere forskellige former for crowdfunding, men
særligt belønningsbaseret crowdfunding og donationsbaseret
crowdfunding er relevante i relation til indsamlingsloven.
Belønningsbaseret crowdfunding er kendetegnet ved, at bi-
4
dragyderen får noget (en belønning) til gengæld for sit bi-
drag. Der stilles ikke krav til størrelse, værdi, karakter eller
egenskab af den belønning, som ydes for bidraget.
Efter Indsamlingsnævnets praksis er det ved vurderingen
af, om en konkret belønningsbaseret crowdfunding er om-
fattet af indsamlingsloven afgørende, om der er en vis rime-
lighed i forholdet mellem betalingen og det, der ydes til
gengæld. Hvis modydelsen er af ringe eller ingen værdi, vil
indsamlingen som udgangspunkt være omfattet af indsam-
lingsloven. Hvis der derimod er rimelighed i forholdet mel-
lem betalingen og modydelsen, vil betalingen ikke kunne
betragtes som et bidrag, og der vil i så fald ikke være tale
om en indsamling.
Donationsbaseret crowdfunding er kendetegnet ved, at bi-
dragyder ikke får noget til gengæld for sit bidrag. Efter
Indsamlingsnævnets praksis vil denne form for crowdfun-
ding som udgangspunkt være omfattet af indsamlingsloven,
forudsat der foreligger en opfordring til at yde bidrag til et
forud angivet formål, og at indsamlingen ikke omfattes af
lovens undtagelser i § 2, stk. 1.
I indsamlingslovens § 2, stk. 1, opregnes en række former
for indsamlinger, der ikke er omfattet af loven. Bestemmel-
sen undtager ikke crowdfunding.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
De gældende regler betyder, at bl.a. iværksættere og kunst-
nere, som ønsker at benytte sig af belønningsbaseret crowd-
funding – som er kendetegnet ved, at bidragyderen får noget
(en belønning) til gengæld for sit bidrag – kan blive omfattet
af indsamlingsloven, hvis modydelsen ikke vurderes at stå
i rimeligt forhold til bidraget. Det indebærer, som anført
under pkt. 2.1.1, at der skal ansøges om – og betales for
– en tilladelse, inden crowdfundingen kan iværksættes. Der
skal ligeledes aflægges regnskab, når crowdfundingen er
afsluttet.
Den gældende retsstilling kan virke hæmmende for iværk-
sættere og kunstnere, som bliver underlagt de krav, der er
forbundet med at skulle indhente tilladelse, udarbejde regn-
skab m.v.
Det kan endvidere efter de gældende regler i praksis give
anledning til tvivl, hvornår en modydelse står i rimeligt for-
hold til bidraget, hvilket komplicerer brugen af belønnings-
baseret crowdfunding yderligere.
Kunstnere og iværksættere, som benytter sig af belønnings-
baseret crowdfunding, kan desuden efter omstændighederne
være undergivet anden regulering, herunder forbrugeraftale-
loven og markedsføringsloven.
Det fremgår af medieaftalen for 2022-2025, som regeringen
(Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemo-
kraterne er blevet enige om, at det skal være lettere for nye
medieiværksættere og start-ups at benytte sig af belønnings-
baseret crowdfunding.
På den baggrund finder Justitsministeriet, at indsamlingslo-
ven bør ændres, så belønningsbaseret crowdfunding med
et erhvervsmæssigt formål undtages fra lovens anvendelses-
område.
Justitsministeriet finder endvidere, at donationsbaseret
crowdfunding, hvor der ikke ydes en modydelse for bidra-
get, fortsat bør være omfattet af indsamlingslovens anven-
delsesområde. Hvis indsamlingsloven ikke skulle finde an-
vendelse ved donationsbaseret crowdfunding, ville enhver
kunne starte en sådan crowdfunding, uden at der ville blive
ført kontrol med, at de donerede penge rent faktisk bruges
på det oplyste projekt. En sådan undtagelse ville efter Ju-
stitsministeriets opfattelse medføre en øget risiko for omgå-
else af indsamlingslovens regler samt hensynene bag. En
donationsbaseret crowdfunding må sidestilles med enhver
anden indsamling, som omfattes af indsamlingsloven.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at undtagelserne i indsamlingslovens § 2, stk.
1, udvides til også at omfatte indsamlinger med erhvervs-
mæssigt formål, når bidragyderen får en belønning til gen-
gæld for sit bidrag.
Det foreslås, at begrebet »belønning« fortolkes udvidende,
hvilket indebærer, at der ikke stilles krav til størrelse, værdi,
karakter eller egenskab ved den belønning, der ydes til gen-
gæld for bidraget. Det indebærer f.eks., at det betragtes som
en belønning, når en podcast stilles til rådighed for brugerne
mod betalinger via abonnementsløsninger til udviklingen af
podcasten.
Det foreslås endvidere, at crowdfundingen skal have et
erhvervsmæssigt formål. Om et formål kan siges at være
erhvervsmæssigt, vil bero på en konkret vurdering. Ved vur-
deringen vil det bl.a. være relevant at se på, om indsamleren
har udsigt til at opnå et økonomisk afkast på baggrund af
det, der samles ind til. Det kan desuden indgå i vurderin-
gen, om indsamleren har uddannelsesmæssig baggrund eller
beskæftigelse, der knytter sig til formålet med crowdfundin-
gen. F.eks. vil aktiviteter, som kunstnere foretager sig for at
promovere udviklingen af en ny idé eller kunstværk, være
undtaget indsamlingsloven.
Der lægges ikke med den foreslåede ændring op til at
undtage donationsbaseret crowdfunding fra indsamlingslo-
vens anvendelsesområde. Ved donationsbaseret crowdfun-
ding modtager bidragyderen ikke noget til gengæld for bi-
draget, og crowdfundingen må derfor sidestilles med enhver
anden indsamling.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
5
2.2. Afslag på ansøgning om og tilbagekaldelse af tilla-
delse efter indsamlingslovens § 3
2.2.1. Gældende ret
Efter indsamlingslovens § 3, stk. 1, kan en indsamling først
iværksættes, når Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til
indsamlingen. Ved ansøgning om tilladelse skal formålet
med indsamlingen anføres. Ansøgningen skal desuden inde-
holde en række oplysninger, som er nærmere beskrevet i
bekendtgørelse nr. 160 af 26. februar 2020 om indsamling
m.v. (herefter indsamlingsbekendtgørelsen).
Indsamlingsnævnet kan hos en indsamler eller hjælpeorga-
nisation kræve yderligere oplysninger til belysning af en
ansøgning, jf. indsamlingslovens § 12.
I forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilladelse
til indsamling skal der betales et beløb på 1.200 kr. (2022-
niveau), jf. indsamlingslovens § 14, stk. 1, nr. 1. Beløbet
tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes, jf. stk.
2.
Indsamlingsnævnet foretager herefter en vurdering af, om
de formelle betingelser for meddelelse af tilladelse er op-
fyldt. Hvis betingelserne er opfyldt, meddeler Indsamlings-
nævnet indsamleren en tilladelse.
Indsamlingsnævnets tilladelse til en indsamling har gyldig-
hed i 1 år, medmindre det fremgår af tilladelsen, at den er
afgrænset til en kortere periode, jf. indsamlingslovens § 3,
stk. 2.
Indsamlingsloven regulerer ikke adgangen til at tilbagekalde
en allerede meddelt tilladelse til indsamling. Det følger af
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at en begun-
stigende afgørelse, f.eks. en tilladelse til indsamling, kan
tilbagekaldes uden udtrykkelig lovhjemmel. Om der i et
konkret tilfælde er grundlag for tilbagekaldelse til ugunst for
afgørelsens adressat, beror på en afvejning af henholdsvis
adressatens berettigede forventninger om, at den oprindelige
afgørelse (tilladelse, dispensation m.v.) står ved magt, og
modstående – almindeligvis offentlige – interesser i at få
afgørelsen tilbagekaldt.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Indsamlingsnævnet giver tilladelse til indsamling for 1 år el-
ler kortere, hvis det angivne formål er lovligt, og de formelle
betingelser, herunder betaling af gebyr efter lovens § 14, stk.
1, nr. 1, er opfyldt.
Indsamlingsnævnet har imidlertid ikke mulighed for at afslå
en ansøgning om tilladelse i situationer, hvor ansøgeren ved
tidligere indsamlinger har overtrådt indsamlingsloven eller
-bekendtgørelsen, f.eks. ved ikke at indsende regnskab eller
ved at anvende indsamlede midler i strid med det formål,
der er angivet i ansøgningen.
Indsamlere, der gentagne gange er politianmeldt for mang-
lende indsendelse af regnskab i forbindelse med tidligere
indsamlinger, kan derfor opnå ny indsamlingstilladelse, lige-
som en indsamler, der tidligere er blevet politianmeldt for
at have anvendt indsamlede midler i strid med det tilladte
indsamlingsformål, har mulighed for at få en ny tilladelse til
indsamling.
Indsamlingsnævnet bør have mulighed for at meddele afslag
på en ansøgning om tilladelse, når forhold vedrørende en
tidligere indsamling indikerer, at indsamlingslovgivningen
ikke vil blive overholdt i forbindelse med fremtidige ind-
samlinger.
Indsamlingsnævnet bør tilsvarende have en lovbestemt ad-
gang til at tilbagekalde allerede meddelte tilladelser i alle
tilfælde, hvor Indsamlingsnævnet efterfølgende bliver be-
kendt med sådanne forhold. Det bemærkes i den forbindel-
se, at Indsamlingsnævnet ofte først kan konstatere, at ind-
samlingslovgivningen er overtrådt, når regnskabet for den
pågældende indsamling modtages op til 6 måneder efter ind-
samlingens afslutning. Det betyder, at Indsamlingsnævnet
ikke nødvendigvis vil have kendskab til ansøgeren tidlige-
re overtrædelser af lovgivningen, når nævnet modtager en
ansøgning om tilladelse til en ny indsamling fra samme
ansøger.
Ændringerne skal samlet set bidrage til, at den samme ind-
samler – eller kreds af indsamlere – ikke gentagne gange
overtræder indsamlingslovgivningen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Indsamlingsnævnet kan afslå en ansøgning
om tilladelse, hvis forhold ved tidligere indsamlinger giver
anledning til at formode, at loven eller bestemmelser udstedt
i medfør af loven ikke vil blive fulgt.
Det foreslås endvidere, at Indsamlingsnævnet kan tilbage-
kalde en allerede tildelt tilladelse, når der foreligger sådanne
forhold, der vil kunne begrunde et afslag på en ansøgning
om tilladelse.
Det forudsættes i den forbindelse, at indsamlinger, hvis til-
ladelse er blevet tilbagekaldt, vil blive fjernet fra Indsam-
lingsnævnets offentlige tilgængelige liste over godkendte
indsamlinger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning og
opgaver
2.3.1. Gældende ret
6
Indsamlingsnævnets sammensætning og opgaver fremgår af
indsamlingslovens kapitel 5 (§§ 9-13) og bekendtgørelse nr.
895 af 18. juli 2014 med senere ændringer om forretnings-
orden for Indsamlingsnævnet (herefter Indsamlingsnævnets
forretningsorden).
Indsamlingsnævnet består af en formand, der skal være
jurist, og yderligere fem medlemmer. 2 af medlemmerne
beskikkes efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation (ISOBRO), 1 medlem beskikkes efter
indstilling fra Dansk Erhverv, 1 medlem beskikkes efter
indstilling fra Forbrugerrådet Tænk, og 1 medlem beskikkes
efter indstilling fra Rigspolitiet, jf. lovens § 9, stk. 1. Det
medlem, der beskikkes efter indstilling fra Rigspolitiet, skal
have særlig indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af hvid-
vask og terrorfinansiering. Medlemmerne og stedfortrædere
for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for 4
år. Genbeskikkelse kan finde sted, jf. stk. 2.
Indsamlingsnævnet blev oprettet ved indsamlingsloven fra
2014, hvor opgaverne på indsamlingsområdet blev overført
fra politiet til nævnet. Udvalget om revision af reglerne
om offentlige indsamlinger (herefter udvalget) fandt det på
baggrund af nævnets foreslåede arbejdsopgaver ikke nød-
vendigt, at formanden skulle være dommer. Udvalget lagde
herudover afgørende vægt på, at indsamlingsorganisationer-
ne selv blev repræsenteret i nævnet. Udvalget fandt det
endvidere af væsentlig betydning, at offentligheden og er-
hvervslivet blev repræsenteret på lige fod med indsamlings-
organisationerne, idet lovens ordning i høj grad er udtryk for
en afvejning af hensynene til indsamlingsorganisationerne,
befolkningen og erhvervslivet. Endelig fandt udvalget, at
nævnet burde have en begrænset størrelse for at sikre en
smidig sagsbehandling og undgå en for dyr drift, jf. betænk-
ning nr. 1532/2012 om indsamlinger, side 112-113.
På baggrund af kritik fra The Financial Action Task Force
(herefter FATF) blev Indsamlingsnævnets sammensætning
ændret i 2020, således at nævnet blev udvidet med et ekstra
medlem indstillet af Rigspolitiet. Ændringen blev gennem-
ført for at styrke nævnets kompetencer og gøre Indsamlings-
nævnet bedre i stand til at varetage opgaven med at identifi-
cere mulige tilfælde af hvidvask eller terrorfinansiering.
Indsamlingsnævnet fører tilsyn og træffer afgørelser i sager
om tilladelse til at foretage indsamlinger, tilladelse til anven-
delse af indsamlede midler til andre formål end angivet i an-
søgningen, overtrædelse af god indsamlingsskik, og ændring
af navnet på en indsamling eller angivelse af et andet navn
på den indsamler, der står bag indsamlingen, hvis navnet
giver anledning til forveksling med en eksisterende indsam-
ling, jf. lovens § 10, stk. 5.
De nærmere regler om Indsamlingsnævnets sammensætning
og opgaver er udmøntet i Indsamlingsnævnets forretningsor-
den, som er fastsat af justitsministeren efter forhandling med
nævnet i medfør lovens § 13, stk. 2.
Det fremgår af forretningsordenens § 11, stk. 3, at nævnet
er beslutningsdygtigt, når mindst 3 af dets medlemmer er til
stede. Nævnets beslutninger træffes efter stemmeflertal, og i
tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende,
jf. forretningsordenens § 11, stk. 4.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.2.1. Indsamlingsnævnets sammensætning
Den løbende digitale udvikling har medført, at indsamlinger
i et stort omfang foregår på internettet. Indsamlinger foregår
ofte gennem forskellige digitale tjenester som f.eks. sociale
medier, indsamlingsplatforme og streamingtjenester.
Den praktiske anvendelse af indsamlingslovgivningen for-
drer på den baggrund en mere indgående teknologisk forstå-
else. Anvendelsen af digitale tjenester til indsamlinger rejser
spørgsmål i forhold til f.eks. forståelsen af, hvordan opfor-
dringen til at yde bidrag fremsættes, af hvem opfordringen
fremsættes, samt hvordan indsamlingen foregår.
Indsamlingsnævnets behandling af sager, der kræver tekno-
logisk indsigt og forståelse, vil kunne lettes ved tilføjelse
af kompetencer på det teknologiske område, ligesom kom-
petencerne vil bidrage til kontrollen på området.
På den baggrund finder Justitsministeriet det hensigtsmæs-
sigt at styrke Indsamlingsnævnets kompetencer på det tek-
nologiske område.
Indsamlingsnævnet er i dag sammensat ud fra et hensyn
til en smidig sagsbehandling i nævnet, og at der skal være
en ligelig repræsentation af indsamlingsorganisationerne, of-
fentligheden og erhvervslivet henset til, at lovens ordning i
høj grad er udtryk for en afvejning af hensynene til indsam-
lingsorganisationerne, befolkningen og erhvervslivet. Der er
på nuværende tidspunkt en ubalance i nævnets sammensæt-
ning, idet indsamlingsorganisationerne er repræsenteret med
2 medlemmer, mens offentligheden og erhvervslivet alene
er repræsenteret med 1 medlem hver. Der er desuden et sam-
menfald mellem de interessenter, som repræsenteres af ind-
samlingsorganisationernes repræsentanter og erhvervslivets
repræsentant, idet en række af de indsamlingsorganisationer,
som repræsenteres af ISOBRO, også er medlemmer af Ci-
vilsamfundets Brancheforening, som er medlem af Dansk
Erhverv.
Justitsministeriet finder derfor, at der samtidig med styrkel-
sen af Indsamlingsnævnets kompetencer bør skabes en ba-
lance i nævnets sammensætning, der i højere grad tager
hensyn til den ligelige repræsentation af de forskellige inte-
resser. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse,
at et af de medlemmer, der er beskikket efter indstilling
fra ISOBRO, i stedet bør være et medlem, der er beskikket
efter indstilling fra Erhvervsministeriet, idet det samtidig
forudsættes, at medlemmet har særlig viden inden for IT og
teknologi.
2.3.2.2. Indsamlingsnævnets opgaver
7
Indsamlingsnævnet træffer afgørelser i bl.a. sager om tilla-
delse til at foretage indsamlinger, men nævnet har ikke kom-
petence til at træffe afgørelse om, hvorvidt indsamlinger er
omfattet af lovens anvendelsesområde. Indsamlingsnævnet
kan således alene vejlede om lovens anvendelsesområde.
Den generelle retssikkerhed for de borgere, organisationer
m.v., som foretager indsamlinger, kan dog styrkes, hvis Ind-
samlingsnævnet får afgørelseskompetence og med hjemmel
heri kan udmønte praksis for lovens anvendelsesområde. På
denne måde skabes der mulighed for, at der kan træffes bin-
dende (civilretlige) afgørelser om lovens anvendelsesområ-
de. Behovet for at fastlægge lovens anvendelsesområde gen-
nem straffesager ved domstolene bliver dermed mindsket.
Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at Indsamlings-
nævnet bør tillægges kompetence til at træffe afgørelse om,
hvorvidt en indsamling er omfattet af lovens anvendelses-
område.
2.3.2.3. Søgsmålsfrist for indbringelse af Indsamlingsnæv-
nets afgørelser for domstolene
Indsamlingsloven indeholder ikke i dag en søgsmålsfrist for
indbringelse af afgørelser truffet af Indsamlingsnævnet for
domstolene. Det er dog hensigtsmæssigt, at der efter en vis
periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse
truffet af Indsamlingsnævnet.
Justitsministeriet finder derfor, at der – sammen med ud-
videlsen af Indsamlingsnævnets kompetencer til at træffe
afgørelser – bør indsættes en søgsmålsfrist i indsamlingslo-
ven. Denne kan passende fastsættes til 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt. Dette vil være i overensstemmelse
med retstilstanden på en række andre områder, f.eks. miljø-
området, planområdet, byggereguleringen og skatteområdet.
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.3.3.1. Indsamlingsnævnets sammensætning
Det foreslås, at Indsamlingsnævnets sammensætning æn-
dres, så nævnets medlemmer – ud over formanden – beskik-
kes efter indstilling fra henholdsvis Indsamlingsorganisatio-
nernes Brancheorganisation, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet
Tænk, Rigspolitiet og Erhvervsministeriet. Det medlem, der
beskikkes efter indstilling fra Erhvervsministeriet, skal have
særlig viden inden for IT og digital udvikling.
Det nye medlem skal være sagkyndig inden for digital(e)
udvikling og tendenser, herunder eksempelvis digitale beta-
lingsløsninger og digital valuta, f.eks. kryptovaluta, samt
håndteringen af disse. Medlemmet kan også besidde teknisk
indsigt i opbygningen og funktionerne på forskellige typer
af internetplatforme, herunder særligt på sociale medier og
streamingtjenester.
Det forudsættes som hidtil, at Indsamlingsnævnets sekreta-
riat sikrer, at der i sekretariatet er de fornødne faglige kom-
petencer, således at sekretariatets kontrol med indsamlinger
styrkes, herunder kontrol med, at indsamlede midler anven-
des i overensstemmelse med de angivne (lovlige) formål.
De nærmere regler for Indsamlingsnævnets opgaver, herun-
der afstemningsregler, forudsættes fortsat fastlagt i Indsam-
lingsnævnets forretningsorden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærknin-
gerne hertil.
2.3.3.2. Indsamlingsnævnets opgaver
Det foreslås endvidere at ændre Indsamlingsnævnets opga-
ver, så nævnet fremover kan træffe afgørelse om, hvorvidt
en indsamling er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Afgørelseskompetencen vil have den effekt, at den pågæl-
dende indsamler forpligtes til at søge en indsamlingstilladel-
se efter indsamlingsloven, når Indsamlingsnævnet har truffet
afgørelse om, at en indsamling er omfattet af lovens anven-
delsesområde. Hvis indsamleren ikke søger indsamlingstil-
ladelsen, eller hvis indsamleren ikke sender de relevante
oplysninger med indsamlingen, så der ikke kan meddeles
en tilladelse, kan Indsamlingsnævnet anmelde indsamleren
til politiet for overtrædelse af indsamlingslovens § 3, stk.
1, og § 4, stk. 1. Det vil herefter være op til domstolene
som led i straffesagen at vurdere, om indsamlingsloven er
overtrådt. Det forventes dog, at indsamlere i vidt omfang
vil følge Indsamlingsnævnets afgørelse, og at der som følge
heraf vil være færre straffesager om overtrædelse af indsam-
lingsloven.
Forslaget indebærer, at Indsamlingsnævnet vil have mulig-
hed for at fastlægge praksis for, hvilke indsamlinger der
vurderes at være omfattet af indsamlingsloven. Dette står
i modsætning til i dag, hvor praksis fastsættes af domsto-
lene som led i prøvelsen af straffesager. Dette skal ses i
sammenhæng med den foreslåede regel i lovforslagets § 1,
nr. 1, om undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding fra
indsamlingsloven, hvor Indsamlingsnævnet forudsættes at
skulle fastsætte kommende praksis.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne
hertil.
2.3.3.3. Søgsmålsfrist for indbringelse af Indsamlingsnæv-
nets afgørelser for domstolene
Det foreslås endvidere at indføre en søgsmålsfrist i indsam-
lingsloven således, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
loven skal være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen
er meddelt.
Søgsmålsfristen fastsættes til 6 måneder, da det forventes
at give borgere og virksomheder tilstrækkelig tid til at over-
veje, hvorvidt der er et ønske om at indbringe Indsamlings-
nævnets afgørelse for domstolene. Søgsmålsfristen vil gælde
for samtlige afgørelser, som Indsamlingsnævnet træffer efter
loven. Den foreslåede søgsmålsfrist skal særligt ses i lyset
8
af, at en indsamlingstilladelse efter indsamlingslovens § 3
maksimalt gælder i 1 år.
Søgsmålsfristen beregnes fra tidspunktet, hvor afgørelsen er
meddelt den pågældende borger eller virksomhed.
Indsamlingsnævnet skal oplyse i selve afgørelsen, hvis afgø-
relsen er omfattet af en søgsmålsfrist, jf. forvaltningslovens
§ 26. Dette gælder, uanset om afgørelsen meddeles mundt-
ligt eller skriftligt.
Overskridelse af søgsmålsfristen vil som udgangspunkt
medføre, at sagen afvises ved domstolene.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne
hertil.
2.4. Digital indberetning af regnskaber
2.4.1. Gældende ret
Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foreta-
ges i overensstemmelse med indsamlingsloven, og nævnet
fører en offentligt tilgængelig fortegnelse over godkendte
indsamlinger efter § 3, stk. 1, og de organisationer, der er
omfattet af § 4, stk. 1, samt godkendte hus- og gadeindsam-
linger, jf. indsamlingslovens § 10, stk. 1. Indsamlingsnævnet
fører tilsyn med, at de indsamlede midler er anvendt i over-
ensstemmelse med det formål, der er angivet i ansøgningen,
og at formålet er lovligt, jf. stk. 2.
Indsamlingsnævnet kan kræve yderligere oplysninger fra en
indsamler eller en indsamlende organisation i forbindelse
med kontrol af et regnskab, jf. indsamlingsbekendtgørelsens
§ 8, stk. 6, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 5.
Ved lov nr. 81 af 30. januar 2019 om ændring af lov om
indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger (Ind-
samlinger blandt juridiske personer, testamentariske disposi-
tioner m.v.) blev der indført mulighed for, at justitsministe-
ren kan fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse til
at foretage indsamling skal indgives ved anvendelse af den
digitale løsning, som Civilstyrelsen stiller til rådighed, jf.
lovens § 1, nr. 15. Bestemmelsen er ikke sat i kraft.
Efter bestemmelsen kan justitsministeren fastsætte regler om
obligatorisk brug af digital selvbetjening ved indgivelse af
ansøgning om tilladelse til at foretage indsamling. Reglerne
forudsættes at skulle gælde for både fysiske og juridiske
personer, der ansøger om tilladelse til at foretage indsam-
ling, og forudsættes desuden at gælde enhver form for ind-
samling. Den digitale løsning, som skal anvendes, vil skulle
stilles til rådighed af Civilstyrelsen.
Bemyndigelsen vil kunne blive udnyttet til at fastsætte nær-
mere regler for brugen af den digitale selvbetjening i lighed
med, hvad der kendes fra allerede eksisterende ordninger
om obligatorisk digital selvbetjening på andre forvaltnings-
områder. Som eksempel på sådanne ordninger henvises til
lov nr. 710 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven
(Vidneudelukkelse for patentrådgivere, obligatorisk digital
selvbetjening ved ansøgning om fri proces m.v.).
Det er forudsat, at der i medfør af bemyndigelsesbestem-
melsen eksempelvis vil kunne blive fastsat nærmere regler
om, at ansøgninger, som ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, afvises af Indsamlingsnævnet, og regler om, hvornår
Indsamlingsnævnet kan dispensere fra kravet om anvendelse
af digital selvbetjening.
Det er navnlig forudsat, at reglerne om dispensation vil skul-
le tage højde for de situationer, hvor en person som følge
af særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap
eller manglende it-kompetencer, ikke kan eller må forventes
at kunne anvende en digital selvbetjeningsløsning. Indsam-
lingsnævnet vil skulle foretage en konkret vurdering af, om
der foreligger sådanne særlige forhold i hvert enkelt tilfæl-
de, hvor en person anmoder om dispensation. Indsamlings-
nævnet vil i givet fald skulle informere vedkommende om
mulighederne for at indgive ansøgningen på anden vis eller
om muligheden for at lade andre ansøge via fuldmagt.
Det er desuden forudsat, at der vil skulle fastsættes regler
om, at Indsamlingsnævnet i andre ekstraordinære situationer
vil kunne beslutte at behandle en ansøgning, som ikke er
indgivet via den digitale selvbetjening. Hermed sigtes til
situationer, hvor det eksempelvis som følge af omstændighe-
derne ved ansøgningen, herunder beskaffenhed eller omfan-
get af materialet i ansøgningen, eller Indsamlingsnævnets
forhold efter en konkret vurdering findes mest hensigtsmæs-
sigt at fravige kravet om digital selvbetjening.
Endelig er det forudsat, at Indsamlingsnævnet i overens-
stemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen vil
være forpligtet til at stille en sikker digital løsning til rådig-
hed.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Muligheden for at fastsætte regler om obligatorisk brug af
digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgning om tilla-
delse til at foretage indsamling vil sikre en hurtigere og
mere effektiv sagsbehandling af ansøgningerne. Det samme
vil kunne opnås ved digital indsendelse af regnskaber.
Indførelse af en digital løsning forventes desuden at med-
føre, at flere af regnskaberne vil indeholde de påkrævede
oplysninger og derved lette administrationen hos Civilstyrel-
sen, der stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Indsam-
lingsnævnet. Ligeledes vil indsendelse af regnskaber via en
digital løsning kunne styrke den efterfølgende kontrol med
indsamlinger ved at give mulighed for en øget maskinel
behandling af oplysningerne i regnskabet, hvilket vil kva-
lificere og understøtte en risikobaseret manuel kontrol af
regnskaberne.
Indførelse af obligatorisk digital indberetning af regnskaber
vil også være i overensstemmelse med den fælles offentlige
digitaliseringsstrategi, som bl.a. indebærer, at skriftlig kom-
9
munikation mellem borgere og det offentlige som udgangs-
punkt skal overgå til digital kommunikation.
På den baggrund finder Justitsministeriet, at der bør kunne
fastsættes regler om obligatorisk brug af en digital tjeneste
til indberetning af regnskaber. Justitsministeriet finder end-
videre, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om obligato-
risk brug af digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgnin-
ger – som ikke er sat i kraft – bør videreføres.
Der er ikke ved den foreslåede bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om obligatorisk brug af digital løsning hjemmel
til at fravige grundlæggende forvaltningsretlige regler eller
principper om eksempelvis notatpligt, myndighedernes vej-
ledningspligt, pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt, adgang
til partsrepræsentation m.v.
Et krav om obligatorisk brug af digital løsning ved indsen-
delse af regnskaber er derimod en fravigelse af det alminde-
lige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er frihed
for borgeren til at henvende sig til offentlige myndigheder
på den måde, som borgeren ønsker, og en sådan ordning
antages derfor at kræve en klar hjemmel.
Efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, skal en forvaltnings-
myndighed i fornødent omfang yde vejledning og bistand
til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for
myndighedens sagsområde. Den foreslåede bemyndigelse til
at fastsætte regler om obligatorisk brug af digital løsning
ændrer ikke denne pligt. Indsamlingsnævnets sekretariat vil
således have pligt til at informere om, at regnskaber skal
indsendes til Indsamlingsnævnet på en bestemt måde, og til
som hidtil i fornødent omfang at yde vejledning og bistand
til personer, der retter henvendelse til Indsamlingsnævnets
sekretariat herom. Det vil i den forbindelse påhvile sekreta-
riatet at hjælpe borgere, der ikke har mulighed for at kom-
munikere digitalt, herunder vejlede om mulighederne for
dispensation.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås endvidere, at justitsministeren skal kunne fast-
sætte regler om, at regnskaber skal indgives ved anvendelse
af den digitale løsning, som Civilstyrelsen stiller til rådighed
(digital selvbetjening).
Reglerne om obligatorisk brug af digital løsning ved indsen-
delse af regnskaber til Indsamlingsnævnet forudsættes at
gælde for både fysiske og juridiske personer, der er forplig-
tet til at indsende et regnskab i henhold til indsamlingsloven,
og forudsættes desuden at gælde enhver form for indsam-
ling.
Den digitale løsning, som skal anvendes til indsendelse af
regnskaber, vil skulle anvises af Civilstyrelsen. Der vil såle-
des være mulighed for, at Civilstyrelsen kan anvise allerede
eksisterende digitale løsninger, f.eks. virk.dk, såvel som ud-
vikle egne digitale løsninger. Det vil endvidere være muligt
at anvise forskellige løsninger til de forskellige typer af
regnskaber.
Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
udnyttet til at fastsætte nærmere regler for brugen af den
digitale løsning i lighed med, hvad der kendes fra allerede
eksisterende ordninger om obligatorisk digitale løsninger på
andre forvaltningsområder. Som eksempel på sådanne løs-
ninger henvises til lov nr. 1535 af 19. december 2017 (om-
skrivning og modernisering af skattekontrolloven, herunder
øget digitalisering og brug af digitale selvbetjeningsløsnin-
ger).
Det forudsættes således, at der i medfør af den foreslåede
bemyndigelse eksempelvis vil blive fastsat nærmere regler
om, at regnskaber, som ikke indgives via den digitale løs-
ning, ikke anses for korrekt indsendt i henhold til indsam-
lingsloven, og regler om, hvornår Indsamlingsnævnet kan
dispensere fra kravet om anvendelse af den digitale løsning.
Reglerne om dispensation forudsættes navnlig at skulle ta-
ge højde for de situationer, hvor en person som følge af
særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap eller
manglende it-kompetencer, ikke kan eller må forventes at
kunne anvende en digital løsning. Indsamlingsnævnet vil
skulle foretage en konkret vurdering af, om der foreligger
sådanne særlige forhold i hvert enkelt tilfælde, hvor en per-
son anmoder om dispensation. Indsamlingsnævnet vil i givet
fald skulle informere vedkommende om mulighederne for at
indsende regnskabet på anden vis eller om muligheden for at
lade andre indsende regnskabet via fuldmagt.
Det forudsættes desuden, at der vil skulle fastsættes regler
om, at Indsamlingsnævnet i andre ekstraordinære situationer
vil kunne beslutte at acceptere et regnskab, som ikke er ind-
givet via den digitale løsning. Hermed sigtes til situationer,
hvor det eksempelvis som følge af omstændighederne ved
regnskabet, herunder beskaffenhed eller omfanget af mate-
rialet, eller Indsamlingsnævnets forhold efter en konkret
vurdering findes mest hensigtsmæssigt af fravige kravet om
anvendelse af en digital løsning.
Endelig forudsættes det, at Indsamlingsnævnet i overens-
stemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen vil
være forpligtet til at anvise en sikker digital løsning.
Ændringen gennemføres ved en nyafattelse af § 1, nr. 15, i
lov nr. 81 af 30. januar 2019 om ændring af lov om indsam-
ling m.v. og lov om fonde og visse foreninger, således at
bestemmelsen udvides med bemyndigelsen til at fastsætte
regler om obligatorisk brug af digital selvbetjening ved ind-
sendelse af regnskaber.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
2.5. Afskaffelse af krav om flere ansvarlige og medan-
svarlige
2.5.1. Gældende ret
Det følger af indsamlingslovens § 15, stk. 1, at justitsmini-
steren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved
10
indsamlinger og om den kontrol, som skal udøves med
anvendelsen af de indsamlede midler. Justitsministeren fast-
sætter endvidere regler om, hvordan ansøgning og indsen-
delse af regnskab skal ske. Justitsministeren fastsætter her-
udover nærmere regler om indhold og dokumentation i for-
bindelse med ansøgninger efter §§ 5 og 6.
Reglerne er fastsat i indsamlingsbekendtgørelsen, hvorefter
en indsamling skal forestås af en juridisk person eller af
mindst 3 fysiske personer, hvoraf mindst en skal være myn-
dig. Når indsamlingen forestås af en juridisk person, skal
der angives mindst en myndig person, som skal være me-
dansvarlig for de forpligtelser, der påhviler arrangøren efter
indsamlingsloven og denne bekendtgørelse, jf. stk. 2. Angi-
velsen skal indeholde oplysning om personens navn, adresse
og personnummer.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Kravet om, at indsamlinger, der ikke forestås af en juridisk
person, skal forestås af mindst 3 fysiske personer, har eksi-
steret siden cirkulære nr. 83 af 23. maj 1934 om offentlige
indsamlinger. Da kravet er forudsat i bemærkningerne til
indsamlingsloven, forudsætter afskaffelsen en nyaffattelse af
bestemmelsen med nye bemærkninger.
Kravet blev videreført i forbindelse med udarbejdelsen af
den gældende indsamlingslov ud fra en antagelse om, at
risikoen for misbrug mindskes, hvis indsamlingen forestås
af mere end en enkelt person, jf. Folketingstidende 2013-14,
A, L 142 som fremsat, side 16.
Over for hensynet til at mindske risikoen for misbrug står
dog det forhold, at kravet kan virke som en barriere for at
opnå Indsamlingsnævnets tilladelse. Det kan være medvir-
kende til, at sådanne indsamlinger i et vist omfang iværksæt-
tes uden Indsamlingsnævnets tilladelse.
Dertil kommer, at udbredelsen af sociale medier, internetba-
serede indsamlingsplatforme og mobile betalingsløsninger
gør det enkelt at indsamle, dele betalingsoplysninger og ud-
brede kendskabet til en indsamling, og der kræves derfor ik-
ke samme fysiske indsats fra indsamleren som tidligere. Det
er således blevet nemmere at starte og drive en indsamling
som enkeltperson. Kravet kan desuden omgås ved, at der
indsættes ægtefæller, børn eller lignende som øvrige komité-
medlemmer.
På denne baggrund finder Justitsministeriet det hensigts-
mæssigt at afskaffe kravet om, at indsamlinger, der ikke
forestås af en juridisk person, skal forestås af mindst 3 fysi-
ske personer. Justitsministeriet har i den forbindelse afvejet
hensynet til at mindske risikoen for misbrug samt kravets
evne hertil over for hensynet til, at det skal være nemt
og enkelt at opnå en indsamlingstilladelse. Afskaffelsen af
kravet forventes også at indebære, at flere indsamlere vil
ansøge om tilladelse og dermed mindske risikoen for, at
visse indsamlere – bl.a. pga. kravet – forsøger at unddrage
sig Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at kravet om,
at der for indsamlinger, der forestås af juridiske personer
(selskaber, foreninger m.v.), skal angives mindst en myndig
person, som skal være medansvarlig for de forpligtelser,
der påhviler arrangørerne, bør afskaffes. Dette er begrundet
i, at den medansvarliges ansvar er afledt af den juridiske
persons ansvar. Hvis den juridiske persons ansvar bortfalder,
f.eks. hvis den juridiske person ophører, bortfalder den me-
dansvarliges ansvar også. Den medansvarlige har således
ikke noget selvstændigt ansvar og kravet, om at der skal
angives en medansvarlig, forekommer derfor overflødigt.
Hertil kommer, at det ofte er en ansat ved den juridiske
person, der angives som den medansvarlige, hvilket vil være
uhensigtsmæssigt, hvis den pågældendes ansættelsesforhold
ophører eller ændrer sig.
Justitsministeriet finder derfor, at det er hensigtsmæssigt at
afskaffe kravet, så det bliver klart, at den juridiske person,
der forestår indsamlingen, er fuldt ansvarlig for overholdel-
sen af lovgivningen.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen med samme ordlyd
for at ændre bemærkningerne til bestemmelsen, så det ikke
længere er forudsat, at der skal fastsættes krav om, at en
indsamling skal forestås af en juridisk person eller af mindst
3 fysiske personer, hvoraf mindst en skal være myndig.
Det forudsættes, at kravet i stedet erstattes med et krav om,
at en indsamling skal forestås af en juridisk person eller af
en fysisk person, som er myndig.
Ændringen udmøntes gennem en ændring af indsamlingsbe-
kendtgørelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter
for staten i forbindelse med fastlæggelse af den nærmere
praksis for den foreslåede undtagelse af belønningsbaseret
crowdfunding. Der lægges op til at afholde lovforslagets
økonomiske konsekvenser inden for Justitsministeriets eksi-
sterende økonomiske ramme. Lovforslaget forventes ikke at
have økonomiske konsekvenser for regionerne og kommu-
nerne.
Lovforslaget vurderes i øvrigt at være i overensstemmelse
med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Med lovforslaget foreslås bl.a., at undtagelserne i indsam-
lingsloven udvides til også at omfatte indsamlinger med
erhvervsmæssigt formål, når bidragyderen får en beløn-
ning til gengæld for sit bidrag (belønningsbaseret crowdfun-
11
ding). Lovforslaget indebærer således, at der ikke i fremti-
den skal søges om tilladelse til iværksættelse af sådanne
indsamlinger, aflægges regnskab m.v. Lovforslaget vurderes
på den baggrund at medføre positive økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifi-
ceres nærmere.
Den foreslåede undtagelse af belønningsbaseret crowdfun-
ding fra indsamlingslovens anvendelsesområde vil gøre det
nemmere at anvende denne finansieringsform. Belønnings-
baseret crowdfunding kan f.eks. anvendes som finansie-
ringsform ved udarbejdelsen af nye produkter, og lovforsla-
get understøtter dermed realiseringen af nye forretningsmo-
deller, herunder ved at skabe bedre muligheder for test og
forsøg samt for brug af nye teknologier. Lovforslaget vurde-
res derfor at være i overensstemmelse med principperne for
agil erhvervsrettet lovgivning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli 2022
til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,
samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akade-
mikerne, Alzheimerforeningen, Amnesty International Dan-
mark, BetterNow, Børnenes Kontor, Børns Vilkår, Care
Danmark, Caremaker, Center for Podcast, Centralmissio-
nen, Civilstyrelsen, Copenhagen Business School (Juridisk
Institut), Danish Muslim Aid, Danmarks-samfundet, Dan-
marks Idrætsforbund (DIF), Dansk Crowdfunding Forening,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp,
Dansk Industri, Dansk Revisorforening, Dansk Røde Kors,
Dansk Sømands- og Udlandskirker (DSUK), Danske Advo-
kater, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd, Den
Danske Dommerforening, De samvirkende menighedsple-
jer, DGI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,
Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsen,
Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Folke-
kirkens Nødhjælp, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring &
Pension, Frelsens Hær, FSR – danske revisorer, Gigtforenin-
gen, Grænseforeningen, Grønlands Selvstyre via Rigsom-
budsmanden i Grønland, Hjerteforeningen, HK-Landsklub-
ben Danmarks Domstole, HK-Landsklubben for Politiet,
Indsamlingsnævnet, Indsamlingsorganisationernes Branche-
organisation ISOBRO, Justitia, Kirkens Korshær, Kommu-
nernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet
(Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Evnesvages vel
(Landsforeningen LEV), Landsforeningen for sukkersyge
(Diabetesforeningen), Landsforeningen til kræftens bekæm-
pelse (Kræftens Bekæmpelse), Landsorganisationen Red
Barnet (Red Barnet), Læger uden Grænser (MSF), Mellem-
folkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Politiets Efterretningstje-
neste (PET), Politiforbundet, Realkreditrådet, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt
Udsatte, Scleroseforeningen, SOS Børnebyerne, Spillemyn-
digheden, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Udlæn-
dingestyrelsen, Ældre Sagen, Aarhus Retshjælp, Aalborg
Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk
Institut).
Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 1 (Undtagelse af
belønningsbaseret crowdfunding), var i høring i perioden fra
den 2. juli 2021 til den 13. august 2021.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre begrænse-
de merudgifter for staten i forbindelse med
fastlæggelse af den nærmere praksis for den
foreslåede undtagelse af belønningsbaseret
crowdfunding. Der lægges op til at afholde
lovforslagets økonomiske konsekvenser in-
12
den for Justitsministeriets eksisterende øko-
nomiske ramme.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ja, undtagelsen af belønningsbaseret
crowdfunding forventes at medføre po-
sitive økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, men disse vurderes at være
under 4 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ja, undtagelsen af belønningsbaseret
crowdfunding forventes at medføre posi-
tive administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, men disse vurderes at være
under 4 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af indsamlingslovens § 1, stk. 1, at loven finder
anvendelse på indsamlinger, hvorved forstås enhver form for
opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formål.
I indsamlingslovens § 2, stk. 1, opregnes en række former
for indsamlinger, der ikke er omfattet af loven. Bestemmel-
sen undtager ikke crowdfunding.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 6 i indsamlingslovens § 2,
stk. 1, så loven ikke finder anvendelse på indsamlinger med
erhvervsmæssigt formål, når bidragyder får en belønning til
gengæld for bidraget (belønningsbaseret crowdfunding).
Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at der
ydes en belønning til gengæld for bidraget. Begrebet »be-
lønning« skal fortolkes udvidende, og der stilles derfor ikke
i loven krav til størrelse, værdi, karakter eller egenskab ved
den belønning, der ydes som modydelse til bidraget. Den
udvidende fortolkning af begrebet indebærer f.eks., at det
betragtes som en belønning, når en podcast stilles til rådig-
hed for brugerne mod betalinger via abonnementsløsninger
til udviklingen af podcasten.
Det er endvidere en betingelse, at indsamlingen har et er-
hvervsmæssigt formål. Om et formål kan siges at være
erhvervsmæssigt, vil bero på en konkret vurdering. Ved vur-
deringen vil det bl.a. være relevant at se på, om indsamleren
har udsigt til at opnå et økonomisk afkast på baggrund af
det, der samles ind til. Det kan desuden indgå i vurderin-
gen, om indsamleren har uddannelsesmæssig baggrund eller
beskæftigelse, der knytter sig til formålet med crowdfundin-
gen. F.eks. vil aktiviteter, som kunstnere foretager sig for at
promovere udviklingen af en ny idé eller et kunstværk, være
undtaget fra indsamlingsloven.
Donationsbaseret crowdfunding omfattes ikke af den fore-
slåede undtagelsesbestemmelse, da denne form for crowd-
funding netop er kendetegnet ved, at der ikke ydes en mod-
ydelse til gengæld for bidraget.
Hvis der i et konkret tilfælde er tvivl om, hvorvidt en på-
tænkt indsamling er omfattet af undtagelsen, kan man rette
henvendelse til Indsamlingsnævnet, der efter den foreslåede
§ 10, stk. 5, nr. 1, kan træffe afgørelse om indsamlingslo-
vens anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 2
Det følger af indsamlingslovens § 3, stk. 1, at en indsamling
først kan iværksættes, når Indsamlingsnævnet har givet tilla-
delse til indsamlingen, jf. dog § 4, stk. 1. Indsamlingsnævnet
foretager i forbindelse med ansøgningen en kontrol af det
oplyste formål med indsamlingen, jf. § 10.
Det foreslås at tilføje et nyt stk. 2, således at Indsamlings-
13
nævnet kan afslå en ansøgning om tilladelse efter stk. 1,
hvis forhold ved tidligere indsamlinger giver anledning til
at formode, at loven eller bestemmelser udstedt i medfør af
loven ikke vil blive fulgt. Nævnet kan desuden tilbagekalde
en tilladelse, hvis nævnet, efter at tilladelsen er givet, bliver
bekendt med forhold, som kan føre til afslag efter bestem-
melsens 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Indsamlingsnævnet
fremover kan afslå en ansøgning om tilladelse, når der på
baggrund af forhold ved tidligere indsamlinger er en for-
modning for, at indsamleren – eller indsamlerne – ikke vil
overholde indsamlingslovgivningen.
Indsamlingsnævnet vil desuden kunne tilbagekalde en alle-
rede meddelt tilladelse, hvis nævnet efter meddelelsen af
tilladelsen bliver bekendt med sådanne forhold. For at kunne
tilbagekalde en tilladelse efter forslaget, skal der således
foreligge nye faktiske oplysninger, der ikke forelå på det
tidspunkt, hvor tilladelsen blev meddelt.
De forhold, der kan indikere, at indsamleren ikke formodes
at ville overholde loven eller bestemmelser udstedt i med-
før af loven, kan f.eks. være, at indsamleren tidligere ikke
har indsendt behørigt regnskab til Indsamlingsnævnet, at
indsamleren gentagne gange ikke efterkommer Indsamlings-
nævnets anmodning om yderligere oplysninger, at indsamle-
ren anvender midlerne i strid med formålet, eller at indsam-
leren er dømt for at have forestået indsamlinger uden den
fornødne tilladelse eller i øvrigt i strid med loven.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være en betingelse
for afslag eller tilbagekaldelse, at der er anledning til at
formode, at indsamlingslovgivningen ikke vil blive fulgt i
forbindelse med en ny eller igangværende indsamling.
En beslutning om at afslå en ansøgning om eller tilbagekal-
de en allerede meddelt tilladelse forudsætter herudover, at
der foretages en konkret afvejning af hensynet til indsamle-
rens interesse i at opnå eller opretholde en tilladelse over
for hensynet til at undgå gentagne overtrædelser af indsam-
lingslovgivningen. I hensynsafvejningen vil omfanget og
karakteren af den eller de tidligere overtrædelser skulle ind-
gå. Det vil ikke være enhver tidligere overtrædelse af ind-
samlingslovgivningen, der vil skabe en formodning for, at
indsamlingsloven eller bestemmelser udstedt i medfør af lo-
ven ikke vil blive fulgt, og dermed for, at der skal meddeles
et afslag eller ske tilbagekaldelse efter bestemmelsen. Det
vil tale for et afslag, at der er sket gentagne overtrædelser
af indsamlingslovgivningen – også selvom disse er af min-
dre karakter. En enkeltstående overtrædelse vil også kunne
medføre afslag eller tilbagekaldelse, såfremt overtrædelsens
karakter taler herfor. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
indsamleren har anvendt de indsamlede midler i strid med
formålet.
Det forudsættes, at indsamlinger, hvis tilladelse er blevet til-
bagekaldt, vil blive fjernet fra Indsamlingsnævnets offentlig
tilgængelige liste over godkendte indsamlinger.
Til nr. 3 og 4
Det følger af indsamlingslovens § 9, stk. 1, at Indsamlings-
nævnet består af en formand, der skal være jurist, og yder-
ligere 5 medlemmer. 2 af medlemmerne beskikkes efter
indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorgani-
sation (ISOBRO), 1 medlem beskikkes efter indstilling fra
Dansk Erhverv, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra For-
brugerrådet Tænk, og 1 medlem beskikkes efter indstilling
fra Rigspolitiet, jf. lovens § 9, stk. 1. Medlemmerne og
stedfortrædere for disse, der udpeges efter samme regler,
beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted, jf. stk. 2.
Det foreslås at ændre § 9, stk. 1, 3. pkt., således at Indsam-
lingsnævnets medlemmer – ud over formanden – beskikkes
efter indstilling fra henholdsvis Indsamlingsorganisationer-
nes Brancheorganisation (ISOBRO), Dansk Erhverv, For-
brugerrådet Tænk, Rigspolitiet og Erhvervsministeriet. Det
foreslås, at det medlem, der beskikkes efter indstilling fra
Erhvervsministeriet, skal have særlig viden om IT og digital
udvikling.
De foreslåede ændringer vil medføre, at Indsamlingsnævnet
fremover fortsat vil bestå af en formand og yderligere 5
medlemmer. ISOBRO vil fremover alene indstille et med-
lem, idet nævnet i stedet vil blive tilføjet kompetencer inden
for IT og digital udvikling. Indsamlingsnævnet vil herefter
have bedre forudsætninger for at håndtere problemstillinger
relateret til den digitale udvikling.
Til nr. 5 og 6
Det følger af indsamlingslovens § 10, stk. 5, nr. 1-4, at
Indsamlingsnævnet træffer afgørelse i sager om tilladelse
til at foretage indsamlinger, tilladelse til anvendelse af ind-
samlede midler til andre formål end angivet i ansøgningen,
overtrædelse af god indsamlingsskik, og ændring af navnet
på en indsamling eller angivelse af et andet navn på den
indsamler, der står bag indsamlingen, hvis navnet giver an-
ledning til forveksling med en eksisterende indsamling.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 1 i § 10, stk. 5. Ifølge det
foreslåede nr. 1 kan Indsamlingsnævnet træffe afgørelse, om
en indsamling er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Indsamlingsnæv-
net vil kunne træffe afgørelser om indsamlingslovens anven-
delsesområde. Indsamlingsnævnet vil således kunne træffe
afgørelse, om en indsamling er omfattet af lovens anven-
delsesområde, herunder om den pågældende indsamling er
omfattet af undtagelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-5, samt
den i lovforslaget foreslåede undtagelse af belønningsbase-
ret crowdfunding i § 2, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets §
1, nr. 1. Det vil derfor med den foreslåede ændring være
Indsamlingsnævnet, der i første instans fastlægger, hvorvidt
en indsamling er omfattet af indsamlingsloven.
Vedrørende borgernes mulighed for at indbringe Indsam-
lingsnævnets afgørelser for domstolene henvises også til den
foreslåede søgsmålsfrist i lovforslagets § 1, nr. 7.
14
Til nr. 7
Indsamlingsloven indeholder ikke nogen regler om, hvornår
søgsmål til prøvelse af afgørelser efter indsamlingsloven
senest skal være anlagt.
Der foreslås at indsætte en ny § 13 a. Efter den foreslåede
bestemmelse skal søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
indsamlingsloven være anlagt inden 6 måneder efter, at af-
gørelsen er meddelt.
Fristen beregnes fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt
den pågældende borger eller virksomhed.
Indsamlingsnævnet skal oplyse i selve afgørelsen, at afgø-
relsen er omfattet af en søgsmålsfrist, jf. forvaltningslovens
§ 26. Dette gælder uanset om afgørelsen meddeles mundtligt
eller skriftligt.
Overskridelse af søgsmålsfristen vil som udgangspunkt
medføre, at sagen afvises ved domstolene.
Til nr. 8
Det følger af indsamlingslovens § 15, stk. 1, at justitsmini-
steren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved
indsamlinger og om den kontrol, som skal udøves med
anvendelsen af de indsamlede midler. Justitsministeren fast-
sætter endvidere regler om, hvordan ansøgning og indsen-
delse af regnskab skal ske. Justitsministeren fastsætter her-
udover nærmere regler om indhold og dokumentation i for-
bindelse med ansøgninger efter §§ 5 og 6.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at der
i medfør af bestemmelsen bl.a. kan fastsættes regler om,
hvem der kan forestå en indsamling, herunder at en indsam-
ling skal forestås af en juridisk person med et CVR-nummer
eller mindst 3 fysiske personer i forening. Der skal angives
mindst én her i landet boende myndig person, som skal være
medansvarlig for de forpligtelser, der påhviler arrangørerne.
Reglerne er udmøntet i indsamlingsbekendtgørelsens § 1,
stk. 1.
Det foreslås, at § 15, stk. 1, nyaffattes med samme ord-
lyd, så der rent lovteknisk gives mulighed for at ændre i
bemærkningerne. Nyaffattelsen sker således for, at kravet
i bemærkningerne om, at en indsamling, der ikke forestås
af en juridisk person, skal forestås af tre personer, kan af-
skaffes. Kravet om, at der skal angives mindst en myndig
person, som skal være medansvarlig for de forpligtelser, der
påhviler arrangøren efter indsamlingsloven og indsamlings-
bekendtgørelsen, når en indsamling forestås af en juridisk
person, afskaffes ligeledes.
Med nyaffattelsen er det således forudsat, at der fremover
alene vil være krav om, at en indsamling skal forestås af en
juridisk person eller af en fysisk person, som er myndig.
Det er forudsat, at gældende ret i øvrigt videreføres.
Det er derfor forudsat, at den gældende indsamlingsbekendt-
gørelse i vidt omfang vil blive videreført, så den fortsat
indeholder nærmere regler om bl.a. kravene til indsamlinger,
herunder således at de krav, der stilles til en indsamling, vil
afhænge af, hvilken type af indsamling, der er tale om. Det
forudsættes, at der fortsat i den forbindelse er fastsat lempe-
ligere krav, herunder regnskabskrav, til indsamlinger, som
foretages af organisationer, som er godkendt af skattemini-
steren og omfattet af loven efter den foreslåede § 4, stk. 1.
Der vil fortsat kunne fastsættes regler om krav til regnskab
og revision. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes
regler om, at de ansvarlige for indsamlingen i tilknytning til
underskriften af regnskabet skal erklære, at indsamlingen er
foretaget i overensstemmelse med denne lov, herunder at det
tydeligt skal fremgå af revisors påtegning, hvis regnskabet
ikke indeholder en sådan erklæring. Endvidere forventes der
som hidtil fastsat krav om, at revisor skal afgive erklæring i
forhold til dokumentation for overskuddets anvendelse.
Justitsministeren er ligeledes fortsat bemyndiget til at fast-
sætte nærmere regler om indhold og dokumentation i forbin-
delse med ansøgninger efter §§ 5 og 6. Der vil i den forbin-
delse kunne fastsættes krav til bl.a. ansøgningens indhold
og dokumentation herfor. Desuden vil der kunne fastsættes
regler om husindsamlinger i geografisk afgrænsede områder
samt om de særlige tilfælde, hvor der kan meddeles tilladel-
se til gadeindsamlinger efter lovens § 6, stk. 2.
Herudover forventes reglerne om kravene til indsamlingsan-
meldelser, bagatelgrænser, årsregnskaber og årsberetning,
offentliggørelse m.v., videreført.
Til nr. 9
Det følger af § 1, nr. 15, i lov nr. 81 af 30. januar 2019
om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde
og visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer,
testamentariske dispositioner m.v.), at justitsministeren kan
fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse til at foreta-
ge indsamling skal indgives ved anvendelse af den digitale
løsning, som Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital selv-
betjening). Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 15, hvorefter justits-
ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om tilladel-
se til at foretage indsamling skal indgives samt regnskaber
skal indsendes ved anvendelse af den digitale løsning, som
Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Med den foreslåede ændring udvides den endnu ikke ikraft-
satte bemyndigelse til at fastsætte regler om obligatorisk
brug af digital selvbetjening til også at omfatte indgivelse af
regnskaber.
Det forudsættes, at der i medfør af den foreslåede bemyndi-
gelse vil blive fastsat nærmere regler om, at en indsamler
ved indgivelse af en ansøgning om og betaling for tilladelse
til at foretage indsamling samt ved indsendelse af regnska-
ber, skal anvende den digitale løsning, som Civilstyrelsen
15
anviser. Det forudsættes desuden, at der i medfør af den
foreslåede bemyndigelse eksempelvis vil blive fastsat nær-
mere regler om, at ansøgninger og regnskaber, som ikke ind-
gives ved digital selvbetjening, afvises af Indsamlingsnæv-
net, og regler om, hvornår Indsamlingsnævnet kan dispense-
re fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening. Regler-
ne om dispensation forudsættes navnlig at ville skulle tage
højde for de situationer, hvor en person som følge af særlige
forhold, f.eks. handicap eller manglende it-kompetencer, ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende en digital
løsning. Indsamlingsnævnet vil skulle foretage en konkret
vurdering af, om der foreligger sådanne særlige forhold i
hvert enkelt tilfælde, hvor en person anmoder om dispensa-
tion.
Det forudsættes derudover, at der i medfør af den foreslåe-
de bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at Indsamlings-
nævnet også i andre ekstraordinære situationer vil kunne
undlade at afvise en ansøgning eller et regnskab, der ikke er
indgivet via den digitale løsning, hvis det ud fra en samlet
vurdering findes at være mest hensigtsmæssigt.
En ansøgning om tilladelse til at foretage indsamling og
et regnskab, som indgives efter de regler, som udstedes i
medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil skulle anses for
at være kommet frem, når regnskabet er tilgængeligt for
Indsamlingsnævnet, uanset på hvilket tidspunkt af døgnet
det måtte være.
For så vidt angår personer, som vil blive undtaget fra kravet
om anvendelse af digital selvbetjening, finder de gældende
regler i indsamlingsbekendtgørelsens § 2 anvendelse. Det
indebærer, at en ansøgning om tilladelse til at foretage ind-
samling skal indgives skriftligt til Indsamlingsnævnet, jf.
bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Ansøgningen vil i disse tilfælde
skulle anses for at være kommet frem til Indsamlingsnævnet
på det tidspunkt, hvor Indsamlingsnævnet modtager ansøg-
ningen fysisk.
Det forudsættes, at der i forbindelse med indgivelse af en
ansøgning om tilladelse til at foretage indsamling samtidig
sker betaling i overensstemmelse med indsamlingslovens §
14, stk. 1.
Til § 2
Det følger af § 1, nr. 15, i lov nr. 81 af 30. januar 2019
om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde
og visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer,
testamentariske dispositioner m.v.), at justitsministeren kan
fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse til at foreta-
ge indsamling skal indgives ved anvendelse af den digitale
løsning, som Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital selv-
betjening). Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen og i stedet affatte
denne på ny med henblik på at udvide bemyndigelsen til
også at omfatte indgivelse af regnskaber.
Det foreslås desuden at ophæve § 3, stk. 2, i lov nr. 81 af 30.
januar 2019 om ændring af lov om indsamling m.v. og lov
om fonde og visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske
personer, testamentariske dispositioner m.v.), hvorefter ju-
stitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af §
1, nr. 15. Ændringen er en konsekvensrettelse af ophævelsen
af § 1, nr. 15.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Fra lovens ikrafttræden skal indsamlinger, der er omfat-
tet af den nye undtagelsesbestemmelse om belønningsbase-
ret crowdfunding, ikke længere opfylde indsamlingslovens
krav, herunder til forudgående tilladelse og regnskabsaflæg-
gelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af straffelo-
vens § 3, at hvis den gældende straffelovgivning på tids-
punktet for en handlings pådømmelse er forskellig fra den,
der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmå-
let om strafbarhed og straf som udgangspunkt efter den
senere lov. Det følger heraf, at der ikke efter denne lovs
ikrafttræden vil kunne idømmes strafansvar for manglende
overholdelse af indsamlingslovens krav i forbindelse med
belønningsbaseret crowdfunding, uanset at gerningsindhol-
det i den relevante bestemmelse i indsamlingsloven blev
realiseret forud for denne lovs ikrafttræden.
Fra lovens ikrafttræden skal afgørelser truffet efter loven
indbringes for domstolene inden 6 måneder efter, at afgørel-
sen er meddelt den pågældende. Søgsmålsfristen vil således
ikke gælde for afgørelser, som Indsamlingsnævnet træffer
inden lovens ikrafttræden.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis
kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Færøerne har overtaget indsamlingsområdet. Loven skal
derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.
Lov nr. 287 af 9. juni 1971 om offentlige indsamlinger med
senere ændringer er sat i kraft for Grønland med ændringer
ved anordning nr. 99 af 22. marts 1982 og anordning nr. 275
af 1. maj 1995. Lov om indsamling m.v. kan sættes i kraft
for Grønland, men er det ikke. Det foreslås derfor, at loven
ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om indsamling m.v., jf. lov nr. 511 af 26.
maj 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 81 af 30.
januar 2019 og lov nr. 105 af 4. februar 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 2. Loven gælder ikke for følgende:
1-5) --- 1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Indsamlinger med erhvervsmæssigt formål,
når bidragyder får en belønning til gengæld for
bidraget (belønningsbaseret crowdfunding).«
Stk. 2. ---
§ 3. --- 2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Indsamlingsnævnet kan afslå en ansøg-
ning om tilladelse efter stk. 1, hvis forhold
ved tidligere indsamlinger giver anledning til
at formode, at loven eller bestemmelser udstedt
i medfør af loven ikke vil blive fulgt. Indsam-
lingsnævnet kan desuden tilbagekalde en tilla-
delse efter stk. 1, hvis nævnet efter tilladelsen er
givet, bliver bekendt med forhold, som kan føre
til afslag efter 1. pkt.«
Stk. 2-4. --- Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 9. Til varetagelse af opgaver efter denne lov
oprettes der et indsamlingsnævn bestående af 1
formand og yderligere 5 medlemmer, som udpe-
ges af justitsministeren. Formanden skal være
jurist. 2 af de yderligere medlemmer beskikkes
efter indstilling fra Indsamlingsorganisationer-
nes Brancheorganisation, 1 medlem beskikkes
efter indstilling fra Dansk Erhverv, 1 medlem
beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet
Tænk, og 1 medlem beskikkes efter indstilling
3. § 9, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»1 af de yderligere medlemmer beskikkes ef-
ter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation, 1 medlem beskikkes efter
indstilling fra Dansk Erhverv, 1 medlem beskik-
kes efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk, 1
medlem beskikkes efter indstilling fra Rigspoli-
tiet, og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra
Erhvervsministeriet.«
17
fra Rigspolitiet. Det medlem, der beskikkes efter
indstilling fra Rigspolitiet, skal have særlig ind-
sigt i forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering.
4. I § 9, stk. 1, indsættes som 5. pkt.:
»Det medlem, der beskikkes efter indstilling fra
Erhvervsministeriet, skal have særlig viden om
IT og digital udvikling.«
Stk. 2-4. ---
§ 10. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Indsamlingsnævnet træffer afgørelse i
sager om
1-4) ---
5. I § 10, stk. 5, indsættes før nr. 1 som nyt
nummer:
»1) hvorvidt en indsamling er omfattet af lovens
anvendelsesområde,«
Nr. 1-4 bliver herefter nr. 2-5.
Stk. 6. ---
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis Indsamlingsnævnet træffer afgø-
relse om, at en indsamler har overtrådt god ind-
samlingsskik, jf. § 10, stk. 5, nr. 3, udtaler næv-
net kritik. Indsamlingsnævnet offentliggør udta-
lelser af kritik på nævnets hjemmeside og pålæg-
ger indsamleren snarest muligt at offentliggøre
udtalelsen.
6. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »3« til: »4«.
Stk. 4. ---
7. Efter § 13 indsættes i kapitel 5:
18
»§ 13 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
denne lov skal være anlagt inden 6 måneder ef-
ter, at afgørelsen er meddelt.«
§ 15. Justitsministeren fastsætter nærmere regler
om fremgangsmåden ved indsamlinger og om
den kontrol, som skal udøves med anvendelsen
af de indsamlede midler. Justitsministeren fast-
sætter endvidere regler om, hvordan anmeldelse
og indsendelse af regnskab skal ske. Justitsmini-
steren fastsætter herudover nærmere regler om
indhold og dokumentation i forbindelse med an-
søgninger efter §§ 5 og 6
8. § 15, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
fremgangsmåden ved indsamlinger og om den
kontrol, som skal udøves med anvendelsen af
de indsamlede midler. Justitsministeren fastsæt-
ter endvidere regler om, hvordan anmeldelse og
indsendelse af regnskab skal ske. Justitsministe-
ren fastsætter herudover nærmere regler om ind-
hold og dokumentation i forbindelse med ansøg-
ninger efter §§ 5 og 6.«
9. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at ansøgning om tilladelse til at fore-
tage indsamling skal indgives samt regnskaber
skal indsendes ved anvendelse af den digitale
løsning, som Civilstyrelsen stiller til rådighed
(digital selvbetjening).«
Stk. 2. --- Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
I lov nr. 81 af 30. januar 2019 om ændring af lov
om indsamling m.v. og lov om fonde og visse
foreninger foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
1-14. ---
15. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at ansøgning om tilladelse til at fore-
tage indsamling skal indgives ved anvendelse af
den digitale løsning, som Civilstyrelsen stiller til
rådighed (digital selvbetjening).«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
1. § 1, nr. 15, ophæves.
16. ---
§ 3. ---
19
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 15.
2. § 3, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4. --- Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
20