Uddrag af regeringens lovprogram 2022-23

1
Statsministerens åbningsredegørelse i Folketinget -
Skriftlig del
Lovgivning - folketingsåret 2022/23
Tirsdag den 4. oktober 2022
Offentligt
SAU Alm.del - Bilag 2
Skatteudvalget 2022-23
2
Forord – Ansvarligt gennem usikre tider
I februar 2022 vendte krigen tilbage til Europa. Ruslands brutale angreb på Ukraine viser, at vi
ikke kan tage freden og friheden for givet. Vi skal vedvarende forsvare den.
Krigen påvirker også vores hjemlige forhold. Vores energiforsyning er under pres. Og inflatio-
nen og de kraftigt stigende priser på alt fra fødevarer til benzin udfordrer mange danskere.
Dansk økonomi er stærk. Arbejdsløsheden er lav. Eksporten vokser. Og beskæftigelsen er hø-
jere end nogensinde. Derfor er Danmark godt rustet til at håndtere den usikkerhed, som møder
os nu.
Vi skal hjælpe de danskere, der er hårdt ramt af prisstigningerne – på en økonomisk ansvarlig
måde. Regeringen har præsenteret et forslag til en stram finanslov. Vi vil prioritere sundhed,
psykiatri og ældre og sætte penge af til at håndtere de udfordringer, som inflationen skaber.
Regeringen vil fortsætte arbejdet med reformprogrammet Danmark kan mere. Vi skal styrke
dansk økonomi, få flere i arbejde og fremtidssikre velfærden. Med velfærdsaftaler med alle lan-
dets kommuner vil vi tage livtag med bureaukratiet og skabe mere plads til nærvær og faglighed.
Og vi vil klæde de næste generationer bedre på til fremtiden med uddannelsesreformer – et nyt
optagesystem og en ny struktur for universitetsuddannelserne.
Samtidig skal vi fortsætte den ambitiøse grønne omstilling. Med mere grøn strøm – havvind og
landvind – og grøn varme til de danske husholdninger. Vigtige skridt fremad, der sammen med
de øvrige grønne beslutninger, vi har truffet, bringer os næsten tre fjerdedele af vejen til 70
procent i 2030.
Endelig vil regeringen fortsætte arbejdet med at øge trygheden i Danmark. Med en ny bande-
pakke vil vi slå hårdt ned på de kriminelles forretningsmodel, bryde fødekæderne til banderne
og give politiet bedre redskaber til efterforskning.
Siden regeringen kom til, har ni ud af ti aftaler været brede aftaler hen over midten. Det brede
samarbejde ønsker regeringen at fortsætte i det nye folketingsår.
Regeringen ser frem til et godt samarbejde med Folketingets partier.
[Underskrift og evt. billede indsættes]
Mette Frederiksen
Statsminister
3
Skatteministeren
Ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, investorfra-
dragsloven og forskellige andre love (Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
og fastholdelse af loft over investorfradraget) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre en lagerbeskatning for selskabers ejendomsavancer, så
selskaber ikke kan undgå ejendomsavancebeskatning via selskabsretlige konstruktioner, og at
sikre fastholdelse af loftet over investorfradraget for direkte og indirekte investeringer. Lov-
forslaget er en opfølgning på aftalen om en ny ret til tidlig pension mellem regeringen (Social-
demokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra oktober 2020.
Ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpel-
sesmidler og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for
erhverv efter aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesti-
cidafgiften efter aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at forhøje energiafgifterne ved anvendelse af fossile brændsler og
omstrukturere afgiftssatserne i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven. Lovforslaget har endvidere til
formål at ophæve en afgiftsfritagelse i NOX-afgiftsloven samt indsætte manglende afgiftssatser
i CO2-afgiftsloven. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om grøn skattereform mellem re-
geringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konser-
vative Folkeparti fra december 2020 og på aftalen om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne fra februar 2022.
Ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af
fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fag-
foreningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skabe et stærkere organiseret arbejdsmarked ved bl.a. at ændre
fradragsretten for private lønforsikringer og forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskon-
tingenter. Formålet er endvidere at bringe de skattemæssige afskrivninger bedre i overensstem-
melse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi mellem regeringen (Socialde-
mokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne
fra januar 2022.
4
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberet-
ningsloven, lov omfuldbyrdelse af straf m.v.og lov omDen InternationaleStraffedomstol
og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivel-
sen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige og at vende
udviklingen i restancerne til det offentlige. Lovforslaget omfatter bl.a. tiltag om styrket løninde-
holdelse, nedsættelse af inddrivelsesrenten og en ny eftergivelsesordning (ret og pligtordning).
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige
mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2022.
Ændring af momsloven (Ændring af momsreglerne om forfattervirksomhed og kunstne-
risk aktivitet) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ændre momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk
aktivitet, så meddelelse af licens til ophavsrettigheder ikke længere kan sælges uden moms af
andre end den oprindelige forfatter eller kunstner. Lovforslaget er en genfremsættelse af lov-
forslag nr. L 106 B fra folketingsåret 2021/22.
Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem
Danmark og Frankrig (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre dobbeltbeskatningsoverenskomst af 4. februar 2022
mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Franske Republiks regering til ophævelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse og om-
gåelse samt den dertilhørende protokol.
Ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Indførelse af begrænset skattepligt
ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til beskatning af aktiviteter, der udføres af virk-
somheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark, når disse aktiviteter udøves på den danske
kontinentalsokkel uden for 12-sømilegrænsen. Formålet er endvidere at sikre, at der kan ske
beskatning af løn udbetalt til ansatte i sådanne virksomheder, når de ansatte ikke er skattemæs-
sigt hjemmehørende i Danmark.
Lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Dan-
mark og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet (Nov I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre dobbeltbeskatningsoverenskomst af 30. september
2021 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets re-
gering til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og formueskatter
og forhindring af skatteunddragelse og omgåelse.
Ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven
(Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af regeringens reform af skattekontrollen) (Nov
I)
5
Lovforslaget har til formål at gennemføre sanktionstiltag omfattet af tredje etape af regeringens
reform af skattekontrollen. Tiltagene omfatter regler om nægtelse eller inddragelse af registre-
ring for svigvirksomheder, skærpede regler om genregistrering, skærpet ledelsesansvar ved sel-
skabsopløsning og ny praksis for tvangsbøder til tredjepartsindberettere. Lovforslaget er en op-
følgning på aftalen om en styrket skattekontrol – etape 3 mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra december 2021.
Ændring af ligningsloven (Midlertidig justering af beskatning af elbiler og pluginhybrid-
biler, der anvendes som fri bil, og midlertidig skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt el til
opladning på arbejdspladsen) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at gøre eldrevne biler og andre nulemissionsbiler mere attraktive som
firmabil samt at styrke incitament til flere ladestandere på arbejdspladserne. Lovforslaget ud-
mønter aftalen om justering af beskatningen af elbiler og plug-in hybridbiler, der anvendes som
fri bil, skattefri el til opladning på arbejdspladsen samt medfinansiering af ladestandere i bolig-
foreninger m.v. mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten fra juni 2022.
Ændring af tinglysningsafgiftsloven (Indførelse af fritagelse for tinglysningsafgift ved
udskiftning af olie- og gasfyr m.v.) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at fritage pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- og gasfyr i
perioden 2023-2028 for tinglysningsafgift – såvel den faste afgift som den variable afgift. Lov-
forslaget er en opfølgning på klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022 – et grønnere og
sikrere Danmark (Danmark kan mere II) mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2022.
Lov om vejafgift (Nov II)
Lovforslaget har til formål indføre en vejafgift for lastbiler og lastvogne m.v. Lovforslaget skal
bidrage til at sikre den grønne omstilling af den tunge vejtransport og reducere CO2-udledningen
fra vejgodstransporten. Vejafgiften træder i stedet for Eurovignetten, som er implementeret ved
den gældende lov om afgift af vejbenyttelse. Lovforslaget udmønter delvist aftalen om kilome-
terbaseret vejafgift for lastbiler mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2022.
Ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejen-
domsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurde-
ringen for 2020 af ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025
og udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at skabe den størst mulige tryghed om ejendomsskatterne for borgere
og virksomheder i de kommende år. Med henblik på at følge den samlede tidsplan for udsen-
delse af ejendomsvurderinger indeholder lovforslaget nødvendige forenklinger. Det foreslås så-
ledes, at den skattemæssige virkning af 2020-vurderingen for ejerboliger forlænges til også at
gælde for ejendomsskatterne for 2023, og vurderingerne for 2024 og 2025 forenkles og foretages
som indekseringer af 2022- eller 2023-vurderingen. Det foreslås desuden, at Landsskatteretten
6
udvides med fire dommere for at mindske risikoen for øgede sagsbehandlingstider ved Lands-
skatteretten.
Ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Forhøjelse af det maksimale beskæfti-
gelsesfradrag og forhøjet fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed) (Dec
I)
Lovforslaget har til formål at øge gevinsten ved at arbejde ved at øge det maksimale beskæfti-
gelsesfradrag. Derudover er formålet at understøtte stærke og innovative virksomheder i Dan-
mark ved bl.a. at gøre det midlertidigt forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forsknings-
virksomhed på 130 pct. permanent. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en ny reform-
pakke for dansk økonomi mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne fra januar 2022.
Ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre
love (Imødegåelse af afgiftssvig og omgåelse af afgiftsregler, klare og rimelige ansvars-
regler, m.v.) (Dec I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre en ændring af EU’s momsdirektiv med henblik
på bekæmpelse af momssvig gennem oplysninger fra udbydere af betalingstjenester, at indføre
omvendt betalingspligt for teleydelser, at justere reglen om ansvarsfrihed angående visse oplys-
ninger fra tredjemand og at ændre hæftelsesbestemmelserne på tværs af afgiftslovene. Derud-
over har lovforslaget til formål at lovfæste praksis vedrørende skærpede ordensbøder ved ind-
førsel af beskattede varer, og at justere momslovens regler om udtagning.
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven,
selskabsskatteloven og forskellige andre love (Ændret status for visse unoterede aktier,
underskud ved skattefri fusion af fonde og efterbeskatning af ubenyttede hensættelser,
uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet, betalingsfrist
for aktiesparekontoskatten, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsin-
stitutter og adgang til lagerbeskatning ved investering i transparente enheder) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at ændre status for personers aktier optaget til handel på en multila-
teral handelsfacilitet fra unoterede til noterede, at fjerne uhensigtsmæssigheder i fondsbeskat-
ningsreglerne vedrørende fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fonde og efterbeskat-
ning af ubenyttede hensættelser, at hindre utilsigtede skattemæssige virkninger for almennyttige
fonde, der anvender realisationsprincippet og beskattes efter CFC-reglerne, at gøre de forlæn-
gede betalingsfrister i aktiesparekontoloven permanente, at justere reglerne for investeringsin-
stitutter med minimumsbeskatning, herunder lempe behandlingen af institutternes investering i
hybrid kapital og at indføre en adgang til lagerbeskatning ved investering i transparente enheder.
Ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og lov om opkræv-
ning af underholdsbidrag (Ændring af reglerne for afgiftsberigtigelse for autocampere,
stramning af reglerne vedrørende registrerede virksomheders sikkerhedsstillelse,
stramning af reglerne vedrørende registrerede virksomheders månedsangivelse, æn-
dringer af reglerne om prøvemærker, ændring af regler om kompetence til opkrævning
af visse underholdsbidrag m.v.) (Jan II)
7
Lovforslaget har til formål at indføre en række tilpasninger af reglerne på motorområdet, som
blandt andet skal fremme og styrke regelefterlevelsen på motorområdet. Derudover foreslås en
række ændringer af mere teknisk karakter, der vurderes at være hensigtsmæssige for administra-
tionen af motorområdet. Lovforslaget har desuden til formål at overføre kompetencen til op-
krævning af visse underholdsbidrag fra Gældsstyrelsen til Udbetaling Danmark.
Ejendomsskattelov (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre nye regler om bl.a. en permanent skatterabat i ejendoms-
værdiskat og grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer. Derudover foreslås der indført
en moderniseret stigningsbegrænsning for grundskyld af andre ejendomme end ejerboliger ejet
af fysiske personer samt en permanent indefrysningsordning for stigninger i ejendomsværdiskat
og grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer. Lovforslaget er en opfølgning på forlig om
tryghed om boligbeskatningen mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj
2017 og aftalen om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen mel-
lem samme partier fra maj 2020.
Ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingslo-
ven og forskellige andre love (Overflytning af opkrævning af grundskyld af ejerboliger
ejet af fysiske personer til Skatteforvaltningen, afregning af grundskyld og dækningsaf-
gift til kommunerne, foreløbige vurderinger for opkrævning af ejendomsskatter i 2024
og konsekvensændringer som følge af ophævelse af ejendomsværdiskatteloven og lov
om kommunal ejendomsskat m.v.) (Feb II)
Lovforslaget er et følgelovforslag til en ny hovedlov om ejendomsskatter. Lovforslaget omfatter
tiltag, der skal overflytte opgaven om opkrævning af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske
personer til Skatteforvaltningen, indføre en model for afregning af grundskyld og dækningsafgift
til kommunerne samt indføre regler om foreløbige vurderinger for opkrævning af ejendoms-
skatter i 2024. Herudover omfatter lovforslaget konsekvensændringer af øvrig lovgivning på
området som følge af forslaget til den nye hovedlov. Lovforslaget er en opfølgning på forlig om
tryghed om boligbeskatningen mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj
2017 og aftalen om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen mel-
lem samme partier fra maj 2020.