Guide til udvalgsarbejdet

Tilhører sager:

Aktører:


    Skatteudvalgets arbejde (2022-23)

    https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/sau/bilag/1/2632767.pdf

    Side 1 | 6
    Skatteudvalget
    Dette er en guide om Skatteudvalgets arbejde. Guiden vil løbende blive justeret
    og udbygget, efterhånden som udvalget træffer beslutninger om
    udvalgsprocedurer og arbejdsformer m.m.
    Formand: Anne Paulin (S)
    Næstformand: Kenneth Mikkelsen (V)
    Mødetid: Onsdag kl. 10:15
    Alternativt mødetidspunkt: Torsdag kl. 10:15
    Lokale: 2-080
    Sekretariatet indkalder til udvalgsmøder via kalenderen i Outlook.
    Udvalgets sekretariat
    • Udvalgssekretær Thea Halse, tlf.: 33 37 31 94,
    e-mail: Thea.Halse@ft.dk
    • Udvalgssekretær Signe Øgendahl Beeck, tlf.: 33 37 31 95,
    e-mail: Signe.Beeck@ft.dk
    • Udvalgsassistent Jette Marlene Hansen, tlf.: 33 37 55 32,
    e-mail: Jette.Marlene.Hansen@ft.dk
    Herudover har Folketingssekretariatet tilknyttet et antal konsulenter, der kan
    bistå udvalgene med yderligere faglig bistand i form af f.eks. mundtlige
    orienteringer/uddybende skriftlige oplæg om juridiske og økonomiske
    problemstillinger, EU-sager, internationale forhold m.v.
    Udvalget har desuden tilknyttet en kontaktperson i biblioteket, der bl.a.
    udarbejder baggrundsmateriale til lov- og beslutningsforslag og forespørgsler,
    som sendes på mail til udvalget ugen før sagen behandles i folketingssalen.
    Biblioteket kan kontaktes på lokal nr. 3400 eller e-mail: biblioteket@ft.dk.
    Som udvalgsmedlem er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet om
    både faglige og praktiske spørgsmål, herunder om bistand fra de tilknyttede
    konsulenter.
    Udvalgets sagsområde
    Skatteudvalgets sagsområde er: Personskatter, ejendomsværdiskat, kommunal
    ejendomsskat og kommunal indkomstskat, bygnings- og boligregistrering, bo-
    og gaveafgift, børne- og ungeydelse, selskabsskatter, aktionærbeskatning,
    erhvervsbeskatning, dobbeltbeskatningsoverenskomster, pensionsafkastskat,
    pensionsbeskatning, tinglysningsafgift, moms, miljøafgifter, energiafgifter,
    5. oktober 2022
    J.nr.: 22-000829-1
    Folketinget
    Christiansborg
    1240 København K
    3337 5500
    ft@ft.dk
    www.ft.dk
    Offentligt
    SAU Alm.del - Bilag 1
    Skatteudvalget 2022-23
    Side 2 | 6
    afgifter vedrørende motorkøretøjer, punktafgifter, afgifter på spil,
    arbejdsmarkedsbidrag, told samt de offentlige ansattes
    overenskomstforhandlinger, løn, pension, ledelse og personale.
    Skatteministeriet er udvalgets primære ressortministerium.
    Finansministeriet er udvalgets ressortministerium, for så vidt angår EU-sager,
    der behandles på ECOFIN-rådsmøder.
    Procedurer og praksis m.v. for udvalget
    De stående fagudvalg følger i overvejende grad de samme procedurer for
    udvalgsarbejdet, hvilket er beskrevet uddybende i publikationerne:
    • ’Udvalgsvejledningen’, som kan findes her:
    https://nettinget.ft.dk/udvalgsarbejde og
    • ’Håndbog i Folketingsarbejdet’, kapitel 4, som kan findes her:
    https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-
    publikationer/publikationer/haandbog-i-folketingsarbejdet/haandbog-i-
    folketingsarbejdet/kapitel-4
    I nedenstående er oplistet særlige procedurer og praksis for Skatteudvalget.
    A. Behandling af lovforslag og beslutningsforslag
    Skatteudvalget er et af de udvalg, der behandler mange lovforslag.
    De lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i et folketingsår, fremgår
    af regeringens lovprogram. Lovprogrammet bliver sendt til Folketinget i starten
    af oktober. Lovprogrammet opdateres i december, februar og marts måned.
    Lovprogrammet (lovforslag inden for Skatteudvalgets ressort) bliver sat på
    dagsordenen på det første udvalgsmøde i hver folketingssamling. Udvalget
    opfordres til at drøfte lovprogrammet og overveje, om der er behov for at bede
    ministeren om en teknisk gennemgang af hele lovprogrammet eller af enkelte
    lovforslag.
    For uddybende beskrivelse af udvalgets behandling af forslag henvises der til
    Udvalgsvejledningens kapitel 6 – Udvalgsbehandling af lov- og
    beslutningsforslag (s. 14).
    B. Skriftlige orienteringer, som skatteministeren/Skatteministeriet efter aftale
    med udvalget af egen drift skal oversende til udvalget
    Udvalget har en aftale med skatteministeren om faste oversendelser af
    orienteringer, rapporter og andre redegørelser.
    Side 3 | 6
    Den seneste liste over faste orienteringer findes på SAU alm. del – bilag 86
    (folketingsåret 2021-22): SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: Oversigt over faste
    publikationer og afrapporteringer på Skatteministeriets område / Folketinget
    (ft.dk)
    C. Spørgsmål til skatteministeren
    Spørgsmål, som sekretariatet automatisk stiller
    • Årligt spørgsmål om lovovervågningsoversigt (stilles i
    september/oktober)
    • Halvårlige spørgsmål om den aktuelle status for arbejdet med
    dobbeltbeskatningsoverenskomster (stilles i oktober og april)
    Rykker for ubesvarede spørgsmål
    Sekretariatet følger jævnligt op på ministerens tilbagemeldinger på ubesvarede
    spørgsmål, hvor spørgsmålsfristen er overskredet. Sekretariatet kan også rykke
    særskilt efter anmodning fra et medlem.
    D. Teknisk gennemgang
    Udvalget kan bede ministeren om en teknisk gennemgang af et konkret
    lovforslag, afgrænsede politikområder m.v.
    Faste tekniske gennemgange
    • Teknisk gennemgang af finanslovsforslaget (normalt) i
    august/september
    • Teknisk gennemgang af skatteudgifter (afholdes samme dag som
    teknisk gennemgang af finanslovsforslaget)
    E. Internationale sager
    EU
    Europaudvalget giver mandat til regeringen forud for rådsmøder.
    Europaudvalget anmoder dog med jævne mellemrum de(t) relevante fagudvalg
    om at afgive indstilling om nye politiske udspil eller høringsdokumenter. Det
    gælder bl.a. grøn- og hvidbøger og forslag til større reformer. Skatteudvalget
    har i forbindelse med afgivelse af sådanne indstillinger til Europaudvalget
    benyttet sig af muligheden for at holde et møde med en af Folketingets EU-
    konsulenter og for at bede Skatteministeriet om en teknisk gennemgang af den
    pågældende EU-sag forud for udfærdigelse af indstillingen. På baggrund af
    fagudvalgets indstilling udarbejder Europaudvalget herefter en fælles udtalelse
    til Kommissionen.
    Skatteudvalget besluttede i folketingsåret 2020-21, at der afholdes samråd med
    finansministeren forud for hver enkelt ECOFIN-rådsmøde, hvor der er punkter
    på dagsordenen med relevans for Skatteudvalget.
    Side 4 | 6
    Der henvises endvidere til Udvalgsvejledningens kapitel 9 – Udvalgenes
    arbejde med EU-politik (s. 30)
    OECD
    Udvalget har med jævne mellemrum besøgt OECD for at høre nærmere om
    aktuelle internationale skattetendenser, grænseoverskridende
    skattesamarbejde m.v.
    I folketingsåret 2021-22 besluttede udvalget, at repræsentanter fra OECD årligt
    eller minimum hvert andet år skal inviteres til et møde, hvor OECD – og evt.
    andre internationale organisationer – kan præsentere aktuelle internationale
    skattetendenser m.v.
    F. Ministerkommentar til henvendelser
    Sekretariatet stiller af egen drift spørgsmål til henvendelser vedrørende lov- og
    beslutningsforslag og i forbindelse med foretræder.
    Der stilles kun spørgsmål til henvendelser på alm. del efter anmodning fra et
    medlem.
    G. Studierejser
    Udvalget har mulighed for at foretage studierejser i ind- og udland for at
    indhente viden om bestemte emner inden for udvalgets område til brug for det
    fremtidige parlamentariske arbejde.
    H. Invitationer til besøg, konferencer etc.
    Skatteudvalget modtager en række invitationer til at deltage i høringer og
    konferencer. Når udvalget modtager en invitation, omdeles denne i udvalget.
    Hvis deltagelse er gratis, kan interesserede medlemmer tilmelde sig direkte til
    arrangøren (medmindre det er aftalt med arrangøren, at udvalgssekretariatet
    samler tilmeldinger sammen og sender en samlet tilmelding).
    Hvis der er tale om et arrangement, hvor der opkræves deltagerbetaling, eller
    som indebærer rejseudgifter, som ønskes dækket af udvalget, skal udvalget
    formelt godkende dette på et udvalgsmøde.
    Udvalget har følgende regler for deltagelse i konferencer i Danmark:
    • Hvis konferenceinvitationen er stilet til og omdelt til hele udvalget, og
    • udgifterne til deltagergebyr, evt. overnatning, kost m.v., ikke overstiger
    1.000 kr., og
    • kun et mindre antal medlemmer fra udvalget ønsker at tilmelde sig
    Side 5 | 6
    behøver udvalgsmedlemmerne ikke forelægge deres ønske om deltagelse til
    udvalgets godkendelse, men kan tilmelde sig direkte hos udvalgssekretæren.
    Ved konferencer, som ligger uden for de tre nævnte betingelser, eller hvor der
    er tvivl om, hvorvidt det er en konference, der har relevans for Skatteudvalget,
    forelægges ønske om deltagelse for udvalget til godkendelse.
    I. Retningslinjer for virtuel deltagelse i udvalgets møder.
    Udvalget lægger vægt på, at der fortsat er mulighed for virtuel deltagelse i
    udvalgsmøder.
    Virtuel deltagelse eller delvis virtuel deltagelse er særlig oplagt, når
    dagsordenen alene indeholder punkter med formelle beslutninger, f.eks.
    afgivelse af betænkninger eller rene orienteringspunkter. Sådanne møder kan
    derfor afvikles virtuelt eller delvist virtuelt som såkaldte kombi-møder.
    Derimod bør der være et vist fysisk fremmøde, når der er deputationer i
    foretræde, åbne samråd, åbne ekspertmøder, møder med Statsrevisorerne m.v.
    eller andre udadrettede udvalgsaktiviteter, da vi har et ansvar for at vise
    synlighed, når vi er i kontakt med borgere og virksomheder. Udvalget ser derfor
    gerne, at udvalgsmedlemmerne prioriterer fysisk fremmøde højt i disse tilfælde
    og kun i begrænset omfang benytter sig af muligheden for virtuel deltagelse.
    Hvis deputationer ønsker virtuelt foretræde, er der større rum for, at vi selv er
    på digitalt.
    Ved tekniske gennemgange med regeringens ministre opfordres der også til
    fysisk fremmøde, men her vil det i højere grad være op til det enkelte
    udvalgsmedlem at foretage afvejningen af hensynene bag virtuel eller fysisk
    deltagelse.
    J. Partiansattes, erhvervspraktikanters m.v. deltagelse i udvalgsmøder
    Udvalgsmøder er i udgangspunktet lukkede, hvorfor kun medlemmer eller
    inviterede kan deltage i møderne.
    Udvalget har dog besluttet:
    • at partiansatte kan deltage ved tekniske gennemgange ifølge med et
    medlem, og
    • at erhvervspraktikanter kun kan deltage ved åbne møder.
    K. Underudvalg
    I forbindelse med udvalgenes aktiviteter såsom rejser, høringer, ekspertmøder
    m.v. nedsættes et ad hoc-underudvalg, så snart der er truffet beslutning om at
    igangsætte en given aktivitet. Underudvalget bistår i planlægningsprocessen og
    Side 6 | 6
    træffer løbende beslutninger om de praktiske forhold. Underudvalget søges
    sammensat således, at begge valggrupper er repræsenteret.
    Det er praksis, at medlemmer, som stiller forslag om en aktivitet i udvalget, er til
    stede på udvalgsmødet, hvor forslaget drøftes. Herudover bør udvalget i
    forbindelse med forslag til aktiviteter og lign. involveres fra starten, dvs. allerede
    når en aktivitet er på idéstadiet, så udvalget kan tage stilling til forslaget, og
    interesserede kan melde sig til at sidde i underudvalg.