FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 5 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2022 Yderligere foranstaltninger til håndtering af konsekvenserne af Ruslands krig mod Ukraine Styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen Nedsættelse af betalingsbevillinger og ajourføring af indtægter Andre tilpasninger og tekniske ajourføringer

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 5.10.2022
COM(2022) 522 final
2022/0323 (NLE)
Proposal for a
COUNCIL DECISION
on the position to be taken on behalf of Euratom in the 33rd meeting of the Energy
Charter Conference
Offentligt
KOM (2022) 0522 - Forslag til afgørelse/beslutning
Europaudvalget 2022
EN 1 EN
EXPLANATORY MEMORANDUM
1. CONTEXT OF THE PROPOSAL
• Reasons for and objectives of the proposal
This proposal concerns the decision establishing the position to be taken on behalf of the
European Atomic Energy Community (hereinafter the “Euratom”), as regards matters falling
under the Euratom Treaty, in the 33rd meeting of the Energy Charter Conference in
connection with the envisaged adoption of proposed amendments to the Energy Charter
Treaty (CC 760) and the approval of (i) proposed modifications and changes to the Annexes
to the Energy Charter Treaty (CC 761), (ii) proposed changes to Understandings, Declarations
and Decisions (CC 762), and (iii) a decision regarding the entry into force and provisional
application of amendments to the Energy Charter Treaty and changes/modifications to its
Annexes (CC 763). The adoption of the amendments to the Energy Charter Treaty and the
additional approvals are to be passed simultaneously by the Energy Charter Conference.
The Energy Charter Treaty
The Energy Charter Treaty (ECT) is a multilateral trade and investment agreement applicable
to the energy sector that was signed in 1994 and entered into force in 1998. The ECT contains
provisions on investment protection, trade and transit in energy materials and products, and
dispute settlement mechanisms. The ECT also sets up a framework for international
cooperation in the energy field between its 54 Contracting Parties. The European Union is a
party to the ECT, together with Euratom1
, 26 EU Member States2
, as well as Japan,
Switzerland, Turkey and most countries from the Western Balkans and the former USSR,
with the exceptions of Russia3
and Belarus4
.
The Energy Charter Conference
The Energy Charter Conference is the governing and decision-making body for the Energy
Charter process and was established by the ECT. All states or Regional Economic Integration
Organisations (such as the EU and Euratom) who have signed or acceded to the ECT are
members of the Conference, which meets on a regular basis to discuss issues affecting energy
cooperation among the ECT's signatories, to review the implementation of the provisions of
the ECT and the Protocol on Energy Efficiency and Related Environmental Aspects, and to
consider possible new instruments and joint activities within the Energy Charter framework.
In particular, the Energy Charter Conference adopts texts of amendments to the ECT and
approves modifications of, and technical changes to, the Annexes to the ECT. When voting on
proposed amendments to the text of the ECT, the Energy Charter Conference passes a
decision to adopt the amendments by unanimity vote of the Contracting Parties present and
voting. The EU and Euratom have a number of votes equal to the number of their Member
States that are Contracting Parties to the ECT, provided that the EU and Euratom shall not
exercise their right to vote if their Member States exercise theirs, and vice versa.
1
Council and Commission Decision 98/181/EC, ECSC, Euratom of 23 September 1997 on the
conclusion, by the European Communities, of the Energy Charter Treaty and the Energy Charter
Protocol on energy efficiency and related environmental aspects (OJ L 69, 9.3.1998, pp. 1-116).
2
All but Italy that unilaterally withdrew in 2015.
3
The extraordinary Energy Charter Conference of 24 June 2022 withdrew the observer status of the
Russian Federation.
4
The extraordinary Energy Charter Conference of 24 June 2022 withdrew the observer status of Belarus
and the provisional application of the ECT by Belarus.
EN 2 EN
Decisions to be taken at the Energy Charter Conference
On 22 November 2022, during its 33rd meeting, the Energy Charter Conference is to take four
decisions related to the modernisation of the ECT. These decisions will be taken
simultaneously and their purpose is to:
– adopt the proposed amendments to the text of the ECT (CC 760);
– approve the proposed modifications and changes to the Annexes to the ECT (CC
761);
– approve the proposed changes to Understandings, Declarations and Decisions (CC
762); and
– approve the decision regarding the entry into force and provisional application of
amendments to the text of the ECT and changes/modifications to its Annexes (CC
763).
In the absence of any substantial update of the ECT since the 1990s, the ECT became
increasingly outdated. It also became one of the most litigated investment treaties in the
world, with EU Member States being the principle target of claims by investors, most of them
based in other EU countries. As a result, a modernisation process was initiated in November
2018. The Energy Charter Conference first approved a list of topics for discussion, chiefly
concerning provisions related to investment protection. The EU then proposed the removal of
protections for investments in fossil fuels, in order to bring the ECT in line with the Paris
Agreement.
After 15 rounds of multilateral negotiations held between July 2019 and June 2022, an
“agreement in principle” to close negotiations was reached at the extraordinary Energy
Charter Conference of 24 June 2022 in Brussels. The revised text of the ECT and its Annexes
then underwent a legal revision until mid-August. Thereafter, the final draft decisions (CC
760, CC 761, CC 762 and CC 763) containing the revised texts were shared on 19 August
2022 with all Contracting Parties, including the EU, Euratom, and all EU Member States that
are Contracting Parties to the ECT.
At the 33rd meeting of the Energy Charter Conference on 22 November 2022, the decisions
related to the modernisation of the ECT will be subject to a unanimity vote. If the vote is
successful, i.e. if no Contracting Party raises an objection, the decisions for the modernisation
of the ECT will be considered “adopted” by the Energy Charter Conference. This adoption
will trigger subsequent processes for the ratification, provisional application, and eventual
entry into force of the various elements of the reform package.
The provisional application of the amendments to the ECT and the other elements of the
modernisation will be governed by the decision regarding the entry into force and provisional
application of amendments to the text of the ECT and changes/modifications to its Annexes
(CC 763). In line with this decision, the modernisation will be provisionally applied by all
Contracting Parties automatically as of 15 August 2023. However, any Contracting Party may
deliver to the depositary (Portugal) before 23 February 2023 a declaration that it is not able to
accept the provisional application of the amendments to the ECT, effectively allowing each
Contracting Party to opt out from provisional application. The ECT Secretariat will make
such declarations public. Even if a Contracting Party initially makes such a declaration, it may
at any time withdraw the declaration again, allowing it to apply the modernisation of the ECT
provisionally at a later point in time.
The present proposal for a decision under Article 101 of the Euratom Treaty seeks to establish
the position to be adopted on behalf of Euratom as regards matters falling under the Euratom
EN 3 EN
Treaty, at the 33rd meeting of the Energy Charter Conference regarding the decisions (CC
760, CC 761, CC 762 and CC 763) described above.
At the same time, the Commission is proposing the adoption of a subsequent agreement,
within the meaning of Article 31(3)(a) of the Vienna Convention on the Law of Treaties
(VCLT), between the European Union, Euratom, and the Member States on the interpretation
of the ECT. That agreement should include, in particular, a confirmation that the ECT has
never, does not and will not apply intra-EU, that the ECT cannot serve as a basis for intra-EU
arbitration proceedings, and that the sunset clause does not apply intra-EU. It should also set
out the obligations of the Member States in the event that they are involved in arbitration
proceedings pursuant to a request based on Article 26 ECT.
It has been the consistent interpretation of the EU that the ECT does not apply to disputes
between a Member State and an investor of another Member State concerning an investment
made by the latter in the first Member State. This interpretation was specifically confirmed by
the Court of Justice of the European Union (CJEU) in its Komstroy judgment5
. Yet, arbitral
tribunals have held and continue to hold, that they are not bound by the judgments of the
CJEU. In order to prevent tribunals from continuing to accept jurisdiction in such disputes, it
is necessary to reiterate, expressly and unambiguously, the authentic interpretation of the
ECT. The most appropriate way to do so is by means of an agreement within the meaning of
Article 31(3)(a) VCLT.
While that agreement will codify the interpretation of the EU and its Member States in a
separate treaty (something that is possible because of the bilateral nature of the obligations),
the ECT modernisation will embed in the text itself and via a “for greater certainty” clause,
the understanding of all Contracting Parties that its Article 26 does not apply intra-EU. Both
elements will help to remove any ambiguity and eliminate present or future risks of intra-EU
arbitration under the ECT with the necessary degree of legal certainty.
Position to be taken on Euratom’s behalf
The Commission proposes to take, on behalf of Euratom, as regards matters falling under the
Euratom Treaty, at the 33rd meeting of the Energy Charter Conference on 22 November
2022, the positions described in points 1 to 4 below.
Regarding the adoption of the proposed amendments to the text of the ECT (CC 760)
The proposed amendments to the text of the ECT (CC 760) consist of substantial
improvements that will effectively bring the ECT in line with modern standards of investment
protection and EU positions in other fora (e.g. UNCITRAL6
). The amendments will also bring
the ECT in line with the EU’s approach to investment protection in its recently agreed free
trade and investment agreements, as well as with EU energy and climate objectives, including
the Paris Agreement.
In particular, the amended ECT contains:
– New investment protection provisions, in line with modern standards and EU
positions, reaffirming the right of Contracting Parties to take measures to achieve
legitimate policy objectives (“right to regulate”), including as regards the fight
5
Case C-741/19 Republic of Moldova v. Komstroy LLC, 2 September 2021.
6
United Nations Commission on International Trade Law.
EN 4 EN
against climate change; Only investors with real economic interest will be protected,
with no protection being afforded to mailbox companies7
;
– New provisions on dispute settlement, protecting Contracting Parties from
frivolous claims, foreseeing security for costs, and introducing a high level of
transparency to the proceedings;
– New provisions on sustainable development, in particular on climate change, the
clean energy transition and the Paris Agreement, effectively incorporating the
commitments of the Paris Agreement into the ECT, and providing an actionable
mechanism in case of misalignment, in a way that was never achieved before in a
multilateral investment treaty;
– In addition, the EU secured provisions for regional economic integration
organisations (such as the EU), expressly confirming that it is not possible to bring
intra-EU investment arbitration under the ECT8
, in line with the case law of the
Court of Justice of the EU9
;
– Substantial clarifications regarding to transit-related provisions to factor in the
requirements of integrated energy markets with third party access rights, such as in
the EU, without creating new obligations for the EU10
;
– An updated definition of economic activity in the energy sector, which, together
with Annexes EM/EM I, EQ/EQ I and NI (see point 2 below), allows the EU to align
investment protection in the EU with the EU’s energy and climate objectives.
The adoption of the amendments to the text of the ECT does not, in principle, have legal
effects. Under international law, it is not equivalent to a signature but to the initialling of the
negotiated text.
As a result, the Commission proposes to take a position on behalf of Euratom, as regards
matters falling under the Euratom Treaty, at the Energy Charter Conference, supporting the
adoption of the proposed amendments to the ECT (CC 760).
Regarding the approval of the proposed modifications and changes to the Annexes (CC 761)
Article 34(3)(m) of the ECT provides for a simplified procedure empowering the Conference
to adopt modifications to the Annexes of the ECT. The proposed changes to the Annexes to
the ECT (CC 761) bring about an essential change to the current Treaty: the exclusion,
through Annex NI, of certain Energy Materials and Products and activities from the
scope of investment protection under Part III of the ECT. As a result, the EU obtained the
right to carve out investment protection in the EU as follows:
Exclusion of protection for all new investments in fossil fuels in the EU as of 15 August
2023, with a transition period for hydrogen/low-carbon gas-ready gas power plants and
7
Mailbox companies are companies that have a business address in an ECT Contracting Party without
having any actual economic activity in such a Contracting Party, only seeking protection under the
ECT.
8
Such claims represented the overwhelming majority of claims against EU countries in the last decade,
despite the position of the Commission, confirmed by the Court of Justice of the EU, that EU law
precludes intra-EU investment arbitration.
9
Case C‑284/16 Slovak Republic v. Achmea BV, 6 March 2018, and C-741/19 Republic of Moldova v.
Komstroy LLC, 2 September 2021.
10
Importantly, new commitments related to third-party access, capacity allocation mechanisms and tariffs
are “best endeavour” commitments, which are “subject to” the laws and regulations of the EU, and thus
would only have to be respected if they do not impinge upon the EU legal framework and the EU’s
international commitments.
EN 5 EN
infrastructure emitting less than 380 gCO2/kWh – until 31 December 2030 by default or until
15 August 2033 if they replace a coal, peat or oil shale-fired facility;
Exclusion of protection for all existing investments in fossil fuels in the EU as of 10 years
after the entry into force (or entry into provisional application) of the amendments to
the ECT, and by 31 December 2040 at the very latest;
Protection for renewable and low-carbon hydrogen and synthetic fuels only;
Exclusion of protection for activities in carbon capture, utilisation and storage.
The proposed changes also bring the scope of the ECT into line with the new landscape of
renewable and low-carbon technologies required for the green energy transition. This
will be achieved through changes to Annex EM/EMI (adding new energy materials and
products, e.g., hydrogen and derivative fuels such as ammonia and methanol, biomass, biogas
and synthetic fuels) and Annex EQ/EQ I (adding new energy equipment, e.g., various
insulation materials, as well as multiple-walled insulating glass).
In addition, new Annexes have been created to implement the principle of reciprocity,
according to which Contracting Parties cannot be forced to protect investments from other
Contracting Parties if such investments have been excluded by the latter in Annex NI, either
by not applying the investor-state dispute settlement mechanism in Article 26 of the ECT
(new Annex IA-NI) or the entirety of Part III on investment protection (new Annex NPT).
Nuclear energy, which is included in the current scope of the Treaty, remains so after changes
to the Annexes, in particular Annex NI, without any modification or change.
As a result, the Commission proposes to take a position on behalf of Euratom at the Energy
Charter Conference that approves the adoption of the proposed changes and modifications to
the Annexes to the ECT (CC 761).
Regarding the approval of the proposed changes to Understandings, Declarations and
Decisions (CC 762)
Changes introduced to Understandings, Declarations and Decisions (CC 762) concern
corrections of obsolete provisions (e.g., replacing “European Communities” with “European
Union, the European Atomic Energy Community”), as well as additional clarifications for the
text of the ECT (e.g., the clarification that “subsidy” includes “State aid” as defined in EU
law). The approval of such changes to Understandings, Declarations and Decisions will bring
further clarity and precision to the text of the ECT.
As a result, the Commission proposes that the position to be taken on behalf of Euratom at the
Energy Charter Conference on this matter is to approve the proposed changes to
Understandings, Declarations and Decisions (CC 762).
Regarding the approval of the decision on the entry into force and provisional application of
amendments to the text of the ECT and changes/modifications to its Annexes (CC 763)
The Conference will approve a decision that provides for the following modalities of entry
into force and provisional application of the proposed amendments to the ECT and the
changes to its Annexes (CC 763):
– The amendments to the text of the ECT will enter into force in accordance with
Article 42(4) of the ECT. This means that the amendments will enter into force once
three-fourths of Contracting Parties have ratified them. In addition, the decision
provides that the amendments will be provisionally applied by default by all
Contracting Parties as of 15 August 2023, unless they lodge a declaration by 23
February 2023 that they are not able to do so;
EN 6 EN
– Changes to Section C of Annex NI, which notably contains the rules providing for
the transition period of 10 years to phase out the protection of existing investments in
fossil fuels in the EU, and changes to other Annexes: these changes will enter into
force when the amendments to the ECT enter into force (see above). Section C of
Annex NI and changes to other Annexes will be provisionally applied by default by
all Contracting Parties unless they make a contrary declaration by 23 February 2023
(see above);
– Changes to Section B of Annex NI, which notably contains the rules providing for
the exclusion of new investments in fossil fuels from protection in the EU, will enter
into force automatically on 15 August 2023 without any further ratification;
– Changes to Understandings, Declarations and Decisions will enter into force on
22 November 2022 as far as they concern corrections of obsolete references. The
remaining changes will enter into force when the amendments to the ECT enter into
force. In the meantime, they will apply provisionally in the same way as the
amendments to the ECT.
The modalities of entry into force and provisional application of the amendments to the ECT
and of Section C of Annex NI, as well as the changes to other Annexes, are in conformity
with the provisions of the original ECT as regards entry into force and provisional application.
In addition, the EU achieved that Section B of Annex NI enters into force automatically as of
15 August 2023, further securing the date of entry into force of the EU’s carve-out for
investments in fossil fuels regarding new investments.
As a result, the Commission proposes that the position to be taken on behalf of Euratom, as
regards matters falling under the Euratom Treaty, at the Energy Charter Conference on this
matter is to approve the decision regarding the entry into force and provisional application of
amendments to the text of the ECT and changes/modifications to its Annexes (CC 763).
2. LEGAL BASIS, SUBSIDIARITY AND PROPORTIONALITY
• Legal basis
Principles
The Euratom Treaty contains no provision equivalent to Article 218(9) TFEU for Council
decisions establishing the positions to be adopted on the Union’s behalf in a body set up by an
agreement, when that body is called upon to adopt acts having legal effects. When a body set
up by an agreement concluded by Euratom, such as the ECT, adopts acts having legal effects,
the procedures provided in Articles 101 of the Euratom Treaty apply.
Article 101 paragraph 1 of the Euratom Treaty provides that: ‘The Community may, within the
limits of its powers and jurisdiction, enter into obligations by concluding agreements or
contracts with a third State, an international organisation or a national of a third State’.
Article 101 paragraph 2 of the Euratom Treaty provides that: ‘Such agreements or contracts
shall be negotiated by the Commission in accordance with the directives of the Council; they
shall be concluded by the Commission with the approval of the Council, which shall act by a
qualified majority.’
Application to the present case
The Energy Charter Treaty is an international agreement to which, inter alia, Euratom is a
party.
EN 7 EN
On 22 November 2022, the Energy Charter Conference will be called upon to adopt acts
having legal effects. These acts will be binding under international law. As a result, pursuant
to Article 101 paragraph 2 of the Euratom Treaty, they shall be subject to the approval of the
Council under qualified majority.
The decisions to be adopted by the Energy Charter Conference to approve the proposed
modifications and changes to the Annexes to the ECT (CC 761), as well as to approve the
proposed changes to Understandings, Declarations and Decisions (CC 762), constitute acts
having binding legal effects under international law. This is because the ECT grants the
Energy Charter Conference the power to amend the Annexes, Understandings, Declarations
and Decisions to the ECT without the need for any subsequent ratification by the Contracting
Parties. Under Article 48 of the ECT, the Annexes and Decisions are an integral part of the
Treaty.
The decision to be adopted by the Energy Charter Conference to approve the decision
regarding the entry into force and provisional application of amendments to the text of the
ECT and changes/modifications to its Annexes (CC 763) constitutes an act having binding
legal effects under international law because it obliges the Contracting Parties to provisionally
apply the amended text of the ECT and the changes to certain sections of its Annexes as of 15
August 2023, if no contrary declaration is lodged before 23 February 2023.
The decision to be adopted by the Energy Charter Conference to adopt the proposed
amendments to the text of the ECT (CC 760) constitutes, in the particular circumstances of
the case, an act having binding legal effects under international law because it is to be adopted
simultaneously with the decision regarding the entry into force and provisional application of
amendments to the text of the ECT (CC 763 – see above), which obliges the Contracting
Parties to provisionally apply these amendments as of 15 August 2023, if no contrary
declaration is lodged before 23 February 2023.
Therefore, the procedural legal basis for the proposed decision is Article 101 paragraph 2 of
the Euratom Treaty as the Euratom Treaty contains no provision equivalent to Article 218(9)
TFEU for Council decisions establishing the positions to be adopted on the Union’s behalf in
a body set up by an agreement.
Publication of the envisaged acts
As the decisions of the Energy Charter Conference will amend the Annexes to the ECT, it is
appropriate to publish them in the Official Journal of the European Union after their adoption.
EN 8 EN
2022/0323 (NLE)
Proposal for a
COUNCIL DECISION
on the position to be taken on behalf of Euratom in the 33rd meeting of the Energy
Charter Conference
THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION,
Having regard to the Treaty establishing the European Atomic Energy Community, and in
particular Article 101 paragraph 2 thereof,
Having regard to the proposal from the European Commission,
Whereas:
(1) The Energy Charter Treaty (‘the Agreement’) was concluded by European Atomic
Energy Community (‘the Euratom’) by Council and Commission Decision 98/181/EC,
ECSC, Euratom of 23 September 1997 on the conclusion, by the European
Communities, of the Energy Charter Treaty and the Energy Charter Protocol on
energy efficiency and related environmental aspects (OJ L 69, 9.3.1998, pp. 1-116)
and entered into force on 16 April 1998.
(2) Pursuant to Article 34 of the Agreement, the Energy Charter Conference adopts texts
of amendments to the Agreement and approves modifications of, and technical
changes to, the Annexes to the Agreement.
(3) The Energy Charter Conference, during its 33rd meeting on 22 November 2022, is to
adopt the proposed amendments to the Energy Charter Treaty (CC 760) and to
approve (i) the proposed modifications and changes to the Annexes to the Energy
Charter Treaty (CC 761), (ii) the proposed changes to Understandings, Declarations
and Decisions (CC 762), and (iii) the decision regarding the entry into force and
provisional application of amendments to the Energy Charter Treaty and
changes/modifications to its Annexes (CC 763).
(4) It is appropriate to establish the position to be taken on Euratom’s behalf in the Energy
Charter Conference, as the abovementioned acts will be binding on Euratom, as
regards matters falling under the Euratom Treaty.
(5) In the absence of any substantial update of the Agreement since the 1990s, the
Agreement became increasingly outdated. It is appropriate to amend the Agreement to
bring it into alignment with the principles of the Paris Agreement, the requirements of
sustainable development and the fight against climate change, as well as with modern
standards of investment protection.
HAS ADOPTED THIS DECISION:
Article 1
The position to be taken on behalf of Euratom, as regards matters falling under the Euratom
Treaty, in the 33rd meeting of the Energy Charter Conference shall be the following:
EN 9 EN
(a) to support the adoption by the Conference of the proposed amendments to the
Energy Charter Treaty (CC 760);
(b) to approve the proposed modifications and changes to the Annexes to the
Energy Charter Treaty (CC 761);
(c) to approve the proposed changes to Understandings, Declarations and
Decisions (CC 762); and
(d) to approve the decision regarding the entry into force and provisional
application of amendments to the Energy Charter Treaty and
changes/modifications to its Annexes (CC 763).
Article 2
This Decision is addressed to the European Commission.
Done at Brussels,
For the Council
The President


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.10.2022
COM(2022) 351 final
2022/0318 (BUD)
FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 5
TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2022
Yderligere foranstaltninger til håndtering af konsekvenserne af Ruslands krig mod
Ukraine
Styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen
Nedsættelse af betalingsbevillinger og ajourføring af indtægter
Andre tilpasninger og tekniske ajourføringer
Offentligt
KOM (2022) 0351 - Andet
Europaudvalget 2022
1
Under henvisning til:
– traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314,
sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
særlig artikel 106a,
– Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for
Den Europæiske Unions egne indtægter1
, der trådte i kraft den 1. juni 2021,
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018
om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (…)2
, særlig artikel
44,
– Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022, der blev
vedtaget den 24. november 20213
,
– ændringsbudget nr. 1/20224
, der blev vedtaget den 5. april 2022,
– ændringsbudget nr. 2/20225
, der blev vedtaget den 23. juni 2022,
– ændringsbudget nr. 3/20226
, der blev vedtaget den 14. september 2022, og
– forslag til ændringsbudget nr. 4/20227
, der blev vedtaget den 1. juli 2022,
forelægger Europa-Kommissionen hermed Europa-Parlamentet og Rådet forslag til
ændringsbudget nr. 5 til budgettet for 2022.
ÆNDRINGER I OVERSIGTEN OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER EFTER
SEKTION
Ændringerne i den almindelige oversigt over indtægter og i sektion III kan ses på EUR-Lex
(https://eur-lex.europa.eu/budget/www/index-da.htm).
1
Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske
Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af
15.12.2020).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU)
nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU)
nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018).
3
EUT L 45 af 24.2.2022.
4
EUT L 142 af 20.5.2022.
5
EUT L 230 af 5.9.2022.
6
EUT L XX af xx.x.2022.
7
COM(2022) 350 af 1.7.2022.
2
BEGRUNDELSE
1. INDLEDNING
Formålet med forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 for 2022 er at ajourføre udgifts- og
indtægtssiden af budgettet med følgende formål:
– at medtage finansieringen af det nye instrument til styrkelse af den europæiske
forsvarsindustri gennem fælles indkøb, der skal afhjælpe de mest presserende og
kritiske mangler på forsvarsområdet ved at fremme samarbejdet mellem
medlemsstaterne om fælles indkøb, idet der afsættes et beløb på 83 mio. EUR fra
margenen under udgiftsområde 5
– at styrke hasteforanstaltningerne under området fødevarekæde inden for rammerne af
programmet for det indre marked med henblik på at godtgøre medlemsstaterne et
beløb på 73,8 mio. EUR efter en række udbrud af højpatogen aviær influenza og
afrikansk svinepest
– at fremrykke og forhøje bevillingerne under EU-civilbeskyttelsesmekanismen med
henblik på fortsat at kanalisere ikkefinansiel bistand til Ukraine. Desuden vil Unionens
beredskab med hensyn til brandslukning fra luften i 2023 blive øget gennem leje af
helikoptere og lette fly og fremskyndelse af indkøbet af permanent udstyr til
brandslukning fra luften. Med henblik herpå foreslår Kommissionen at anvende hele
den resterende margen under underudgiftsområde 2b (130,8 mio. EUR) samt visse
uudnyttede bevillinger til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den
Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) (i alt 7,8 mio. EUR)
– at forhøje EU's bidrag til Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug (EMCDDA) med 0,7 mio. EUR fra margenen under udgiftsområde
5 for at undgå operationelle vanskeligheder
– at forhøje de administrative udgifter og pensioner under udgiftsområde 7 med
163 mio. EUR som følge af den høje inflation og de hastigt stigende energipriser
– at reducere betalingsbevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) og EU4Health med henholdsvis 775 mio. EUR og
129,2 mio. EUR. Disse beløb kunne ikke medtages i de omfordelinger, der blev
foreslået i "den samlede overførsel" (DEC 16/2022), som blev forelagt Parlamentet og
Rådet den 5. oktober
– at tilbageføre det beløb, der var afsat til det nye "ReFuelEU Aviation"-mandat for Det
Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), fra reserven på budgetposten
"Connecting Europe-faciliteten (CEF) — Transport", hvorfra det blev udlignet,
eftersom godkendelsen af mandatet er forsinket
– at ajourføre overslagene over traditionelle egne indtægter samt at tage hensyn til
virkningen af valutakursforskelle.
Samlet set svarer nettovirkningen af dette FÆB på udgifterne til en stigning på
447,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og et fald på 741,1 mio. EUR i betalingsbevillinger.
Den samlede virkning på indtægtssiden er et nettofald i de BNI-baserede bidrag på
3 779 mio. EUR.
3
2. INSTRUMENTET TIL STYRKELSE AF DEN EUROPÆISKE FORSVARSINDUSTRI GENNEM
FÆLLES INDKØB
Ruslands militære aggression mod Ukraine har på dramatisk vis understreget behovet for at
tilpasse den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) til de strukturelle
ændringer og at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne på området indkøb af
forsvarsmateriel. For at afhjælpe de mest presserende og kritiske mangler på forsvarsområdet
foreslog Kommissionen at oprette et særligt kortsigtet instrument — instrumentet til styrkelse
af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb — med en samlet
finansieringsramme på 500 mio. EUR i perioden 2022-20248
. EU's finansielle støtte, der skal
stilles til rådighed inden for rammerne af det nye instrument, skal fremme samarbejdsbaserede
indkøb af forsvarsmateriel, der involverer flere medlemsstater, gavne den europæiske
forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) og samtidig sikre manøvremulighed,
forsyningssikkerhed og øget interoperabilitet for medlemsstaternes væbnede styrker.
I overensstemmelse med den finansieringsoversigt, der ledsager Kommissionens forslag,
foreslås det i dette FÆB at oprette en særlig budgetpost for aktionsudgifter og at afsætte
83 mio. EUR i reserven fra den resterende uudnyttede margen i forpligtelsesbevillinger under
udgiftsloftet for udgiftsområde 5 (Sikkerhed og forsvar) i 2022. I forhold til den
finansieringsoversigt, der ledsager Kommissionens forslag, foreslås det at medtage et beløb på
ca. 0,7 mio. EUR i 2023, så der er råderum til en nødvendig forhøjelse af midlerne til
EMCDDA i 2022 fra den disponible margen under udgiftsområde 5. Under hensyntagen til
den tid, der er nødvendig for at iværksætte aktiviteterne, vil betalingsbehovet til det
kortfristede instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet opstå i 2023 og de følgende år.
De tilknyttede ændringer i budgetanmærkningerne fremgår af budgetbilaget.
EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
Sektion III — Kommissionen
13 06 01 Kortfristet instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet p.m. p.m.
30 02 02 Opdelte bevillinger (Reserve til budgetartikel 13 06 01) 82 972 301 p.m.
I alt 82 972 301 p.m.
3. FØDEVARER OG FODER
Under området fødevarekæde inden for rammerne af programmet for det indre marked
finansieres strukturelle udryddelsesforanstaltninger samt hasteforanstaltninger til bekæmpelse
af planteskadegørere og udbrud af dyresygdomme, idet de støtteberettigede omkostninger ved
de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger medfinansieres. Efter en række alvorlige udbrud
af højpatogen aviær influenza og afrikansk svinepest i medlemsstaterne skal Kommissionen
godtgøre medlemsstaterne de udgifter, de allerede har afholdt i 2019 og 2020. De samlede
omkostninger beløber sig til næsten 190 mio. EUR, hvoraf ca. halvdelen allerede er betalt
gennem forfinansiering. I betragtning af omfanget af behovet, herunder til de nylige udbrud,
er budgettet til hasteforanstaltninger for 2022 på 19 mio. EUR langt fra tilstrækkeligt.
På denne baggrund, og for at overholde de retlige forpligtelser over for medlemsstaterne, der
følger af allerede undertegnede tilskudsafgørelser, foreslås det at forhøje de midler, der i
8
COM(2022) 349 af 19.7.2022.
4
budgettet for 2022 er til rådighed til hasteforanstaltninger, med 73,8 mio. EUR. Der er
udpeget to kilder til omfordeling under udgiftsområde 1 (Det indre marked, innovation og det
digitale område) med et samlet beløb på 3,8 mio. EUR som følge af højere gebyrindtægter
end forventet for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og besparelser opnået af Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Kommissionen foreslår
derfor at finansiere 70 mio. EUR fra den uudnyttede margen under udgiftsloftet for
udgiftsområde 1. De betalingsbevillinger, der allerede er til rådighed på budgettet for 2022,
skønnes at være tilstrækkelige.
EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
Sektion III — Kommissionen
03 02 06 Bidrag til et højt niveau af sundhed og velfærd for mennesker, dyr og
planter
73 797 689 0
03 10 01 01 Det Europæiske Kemikalieagentur — lovgivning om kemikalier - 2 500 000 0
03 10 01 02 Det Europæiske Kemikalieagentur — aktiviteter inden for biocidlovgivning - 1 000 000 0
03 10 04 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) - 297 689 0
I alt 70 000 000 0
4. STYRKELSE AF EU-CIVILBESKYTTELSESMEKANISMENS BEREDSKABSKAPACITET
TIL BEKÆMPELSE AF SKOVBRANDE
EU-civilbeskyttelsesmekanismen finansierer vigtige civilbeskyttelsesforanstaltninger,
herunder bekæmpelse af skovbrande. I sommeren 2022 opstod skovbrande tidligere end i de
foregående år, og de var mere intensive. Risikoen for naturbrande spredte sig til områder, der
ikke tidligere havde været udsat, og forårsagede dødsfald blandt brandmænd samt store
ødelæggelser af ejendomme og omfattende tab af fredede naturområder. Alt efter naturmiljøet
havde skovbrandene forskellige karakteristika og omfang; for at brandslukningskapaciteten
skal være effektiv under forskellige omstændigheder er der ud over store luftfartøjer behov for
fleksibelt udstyr som f.eks. lette fly, helikoptere og jordbaseret materiel. Den begrænsede
tilgængelighed af dette specialiserede udstyr udgør fortsat en stor svaghed i EU's
kriseberedskab.
I dette års tale om Den Europæiske Unions tilstand bebudede Kommissionens formand Ursula
von der Leyen sin hensigt om at fordoble EU's kapacitet til brandslukning fra luften med
yderligere 10 lette vandflyvere og tre helikoptere. Luftflåden styrkes først gennem midlertidig
leje for at sikre, at dette ekstra udstyr er til rådighed i sommeren 2023 og 2024. Samtidig vil
udviklingen af en permanent flåde af luftfartøjer, hvortil indkøbet er begyndt, blive
fremskyndet for at øge beredskabet over for fremtidige naturbrande. Denne permanente
luftflåde vil gradvist stå til rådighed mellem 2024 og 2030.
Sideløbende hermed skal der inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen i årets
sidste måneder sikres fortsat bistand til flygtninge fra Ukraine. I betragtning af omfanget og
varigheden af behovet er de yderligere midler, der stilles til rådighed i år, utilstrækkelige.
Kommissionen foreslår derfor at finansiere disse foranstaltninger gennem forhøjelse og
fremrykning af budgetbehovene i dette FÆB nr. 5/2022 (138,6 mio. EUR) og i
ændringsskrivelse nr. 1/2023 til budgetforslaget for 2023 (41,4 mio. EUR), der begge blev
forelagt Parlamentet og Rådet den 5. oktober 2022. Det samlede beløb på 180 mio. EUR i
perioden 2022-2023 omfatter 10 mio. EUR til EU-civilbeskyttelsesmekanismens aktiviteter
og knudepunkter (i forbindelse med bistand til Ukraine), 55 mio. EUR til beredskab i
5
forbindelse med naturbrandsæsonen 2023-2024, navnlig leje af helikoptere og lette fly,
90 mio. EUR til indkøb af helikoptere samt 25 mio. EUR til indkøb af tunge luftfartøjer.
Indkøb af helikoptere og luftfartøjer var allerede planlagt i den oprindelige programmering,
men det foreslås at fremskynde udviklingen af den permanente rescEU-luftflåde, for hvilken
beløbet på 115 mio. EUR vil blive udlignet af en tilsvarende reduktion i 2026 og 2027.
Forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne i 2022 omfatter følgende komponenter:
 10 mio. EUR til at kanalisere ikkefinansiel bistand fra medlemsstaterne til Ukraine
samt til at sikre medicinsk evakuering
 28 mio. EUR til styrkelse af EU's beredskab i forbindelse med naturbrandsæsonen i
2023, navnlig ved at påbegynde leje af lette luftfartøjer og helikoptere. Dette vil også
dække behovet, indtil den permanente rescEU-luftflåde er fuldt operationel (se punktet
nedenfor)
 100,6 mio. EUR for at fremskynde udviklingen af en permanent rescEU-luftflåde
gennem medlemsstaternes indkøb af tunge luftfartøjer og helikoptere inden for
rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Ifølge den nuværende planlægning vil
luftflåden gradvist stå til rådighed mellem 2026 og 2030. Fremrykning af dette beløb
vil bidrage til at fremskynde indkøbsprocessen, således at de første helikoptere
allerede kan stilles til rådighed i 2024/2025, og de tunge luftfartøjer kan bestilles og
leveres hurtigere. Beløbet på 100,6 mio. EUR vil blive udlignet af en tilsvarende
reduktion i 2026 og 2027
Der er udpeget to kilder til omfordeling af forpligtelsesbevillinger i budgettet for 2022 under
underudgiftsområde 2b, hvoraf 6,2 mio. EUR kommer fra Det Europæiske
Lægemiddelagentur (EMA). Dette skyldes færre ansøgninger vedrørende lægemidler til
sjældne sygdomme end oprindeligt anslået, højere gebyrindtægter i forbindelse med andre
ansøgninger og en lidt udskudt gennemførelse af det udvidede mandat. Et yderligere beløb på
1,5 mio. EUR vedrører Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og skyldes lavere
udgifter til oversættelse i forbindelse med sagernes beskaffenhed samt lavere
efterforskningsomkostninger. For det resterende beløb på 130,8 mio. EUR foreslår
Kommissionen at anvende hele den uudnyttede margen under udgiftsloftet for
underudgiftsområde 2b (Resiliens og værdier). Der anmodes ikke om yderligere
betalingsbevillinger til EU-civilbeskyttelsesmekanismen i 2022, mens betalingsbevillingerne
vedrørende EMA og EPPO er medtaget i "den samlede overførsel" (DEC 16/2022).
EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
Sektion III — Kommissionen
06 05 01 EU-civilbeskyttelsesmekanismen (rescEU) 138 569 459 0
06 10 03 01 Unionens bidrag til Det Europæiske Lægemiddelagentur - 4 754 000 0
06 10 03 02 Særligt bidrag til lægemidler til sjældne sygdomme - 1 476 000 0
07 10 08 Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) - 1 525 000 0
I alt 130 814 459 0
5. DET EUROPÆISKE OVERVÅGNINGSCENTER FOR NARKOTIKA OG
NARKOTIKAMISBRUG (EMCDDA)
Kommissionen foreslår at øge EU's bidrag til EMCDDA med et beløb på 0,7 mio. EUR fra
den resterende uudnyttede margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 5 (Sikkerhed og
forsvar). Denne forhøjelse er nødvendig for i betragtning af de øgede lønomkostninger at
6
undgå yderligere nedskæringer i de vigtigste aktiviteter. Den ønskede budgetforhøjelse vil
ligeledes gøre det muligt for agenturet at foretage vigtige IKT-investeringer i cybersikkerhed.
Kommissionen har foreslået en tilsvarende forhøjelse af betalingsbevillingerne i "den samlede
overførsel" (DEC 16/2022).
EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
Sektion III — Kommissionen
12 10 03 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
(EMCDDA)
700 000 0
I alt 700 000 0
6. DET EUROPÆISKE LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTUR (EASA)
ReFuelEU Aviation-forslaget9
har til formål at sikre lige vilkår for bæredygtig lufttransport,
hvilket medfører yderligere opgaver for EASA, navnlig levering af data om
flybrændstofpåfyldning i Unionens lufthavne til de kompetente nationale myndigheder. Indtil
lovgivningsforslaget vedtages, omfatter budgettet for 2022 et specifikt beløb til dette formål
på 1,8 mio. EUR på reserveposten. I betragtning af forsinkelsen i lovgivningsprocessen
foreslås det at tilbageføre det tilsvarende beløb til budgetartikel 02 03 01 "Connecting
Europe-faciliteten (CEF) — Transport", hvorfra det blev udlignet.
EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevilli
nger
Betalingsbevillinge
r
02 03 01 Connecting Europe-faciliteten (CEF) — Transport 1 800 000 1 800 000
30 02 02 Opdelte bevillinger (Reserve til budgetartikel 02 10 01) -1 800 000 -1 800 000
I alt 0 0
7. EUROPÆISK OFFENTLIG FORVALTNING
Den høje inflation og de hastigt stigende energipriser har en stor indvirkning på
institutionernes administrative udgifter samt på pensioner og Europaskolerne. Kommissionen
har forsøgt at begrænse sine administrative udgifter ved at følge en stabil personalepolitik,
som det er stadigt mere udfordrende at opretholde, og ved i videst muligt omfang at foretage
betydelige nedskæringer i ikkelønrelaterede udgifter, f.eks. til møder og tjenesterejser.
De øvrige institutioner har ligeledes gjort deres yderste for at dække de yderligere behov ved
at omfordele de eksisterende ressourcer og udsætte de ikkeobligatoriske investeringer. Ikke
desto mindre er det nødvendigt at forhøje midlerne til institutionernes administrative udgifter
med undtagelse af Rådet, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Ombudsmand,
for hvilke der ikke er behov for yderligere midler.
Denne forhøjelse er især nødvendig for at tage hensyn til den forventede lønregulering for
2022. I overensstemmelse med artikel 64 og 65 i personalevedtægten ajourføres vederlagene
til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union hvert år på baggrund af en
rapport fra Kommissionen, der er baseret på statistiske oplysninger fra Eurostat i samråd med
de nationale statistikkontorer i medlemsstaterne, og som afspejler situationen i
9
COM(2021) 561 af 14.7.2021.
7
medlemsstaterne pr. 1. juli. Beregningen af ajourføringen er baseret på princippet om
parallelitet mellem udviklingen i realindkomsten (renset for inflation) for EU-tjenestemænd
og nationale tjenestemænd fra medlemsstaterne. Den afspejler den kombinerede virkning af to
variable faktorer:
 den årlige udvikling i reallønningerne til tjenestemænd i medlemsstaternes
centraladministrationer i en stikprøve på 10 medlemsstater, der repræsenterer mere
end 75 % af Unionens BNP
 den årlige inflation i Bruxelles og Luxembourg, der fastlægges på grundlag af
koefficienten for inflationen i de nationale forbrugerpriser som målt ved det
harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for Belgiens vedkommende og ved
forbrugerprisindekset (CPI) for Luxembourgs vedkommende, i forhold til fordelingen
af det EU-personale, der gør tjeneste i disse medlemsstater.
På budgettet for 2022 var den forventede lønregulering, der skulle anvendes med
tilbagevirkende kraft, dvs. fra den 1. juli 2022, fastsat til 2,5 % (med indvirkning på årets
sidste seks måneder). Denne procentsats blev beregnet af Kommissionens tjenestegrene i
november 2021 på baggrund af den forventede udvikling i købekraften og
leveomkostningerne for referenceperioden (1.7.2021-30.6.2022) i henhold til den metode, der
er beskrevet i personalevedtægten.
I overensstemmelse med bestemmelserne i bilag XI til personalevedtægten vil Eurostats
rapport for det aktuelle regnskabsår blive udsendt den 31. oktober, og heri fastlægges
justeringen af de nominelle nettovederlag til EU-tjenestemænd i Bruxelles og Luxembourg
med virkning fra juli 2022 for at sikre, at udviklingen følger udviklingen i købekraften for
tjenestemænd i medlemsstaterne. Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet10
vil blive vedtaget i november, men det er hensigtsmæssigt at tage situationen op til fornyet
vurdering allerede nu, og uden at det berører den endelige rapport, da der er stor
sandsynlighed for, at lønreguleringen bliver højere end den, der blev anvendt ved
udarbejdelsen af budgettet for 2022. De offentliggjorte officielle tal for inflationen i Belgien
og Luxembourg for den pågældende periode er betydeligt højere end oprindeligt forventet
(8,6 %). Samtidig anslås det, at købekraften i de 10 referencemedlemsstater vil falde med –
3,9 %. Ifølge de seneste økonomiske fremskrivninger anslås det desuden, at BNP i EU i 2022
vil ligge på niveauet fra 2019 før krisen, hvilket vil udløse frigørelsen af den "suspenderede"
ajourføring i 2020 af købekraften på 2,5 %, jf. artikel 11 i bilag XI til personalevedtægten.
Derudover førte den mellemliggende tilpasning af vederlag og pensioner på 2,4 % til
supplerende udgifter i de første seks måneder af 2022, som ikke var medtaget i budgettet for
2022.
Der vil i ændringsskrivelse nr. 1/2023 til budgetforslaget for 2023 blive taget hensyn til
virkningen af de reviderede antagelser på regnskabsåret 2023.
10
I henhold til artikel 65, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige
ansatte i Den Europæiske Union skal Kommissionen fremlægge oplysninger vedrørende de
budgetmæssige konsekvenser af EU-tjenestemændenes vederlag og pensioner set på baggrund af
ajourføringen for 2022 af EU-tjenestemændenes og de øvrige EU-ansattes vederlag og pensioner og de
gældende justeringskoefficienter.
8
Da det i bilag XI til vedtægten klart fastsættes, at rapporten skal foreligge ultimo oktober,
ville det være for sent formelt at foreslå et forslag til ændringsbudget, efter at satsen er
fastlagt. I overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og
nøjagtig budgetlægning er et forslag om at forhøje budgetbevillingerne til vederlag og
pensioner imidlertid berettiget.
Derudover fører de kraftigt stigende energipriser til uventede yderligere udgifter frem til
udgangen af 2022, hvilket for de fleste institutioners vedkommende kræver en forhøjelse af
budgettet, således at alle de dermed forbundne kontraktlige forpligtelser kan opfyldes.
Navnlig for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil udgør valutakursudsving, som den i
betydelig grad er eksponeret for, en yderligere byrde. Som følge heraf påvirkes
budgetgennemførelsen i vid udstrækning af euroens faldende værdi, hvorved der opstår et
yderligere uforudset behov.
Samlet set foreslås det at øge de ikkeopdelte udgifter under udgiftsområde 7 (Europæisk
offentlig forvaltning) med 163 mio. EUR i 2022, heraf 11,7 mio. EUR til Kommissionen,
78,2 mio. EUR til personalepensioner og medlemmernes pensioner i alle institutioner,
8,9 mio. EUR til Europaskolerne og 64,3 mio. EUR til alle andre deltagende institutioner.
9
De samlede virkninger for udgifterne er vist nedenfor:
Beløb i EUR
Budget for 2022
(inkl. ÆB nr. 1-
3/2022 og FÆB nr.
4/2022)
Forslag til
ændringsbudget
nr. 5/2022
Budget for 2022
(inkl. ÆB nr. 1-
3/2022 og FÆB nr.
4-5/2022)
Pensioner og Europaskolerne 2 332 178 613 87 067 538 2 419 246 151
Pensioner 2 124 614 000 78 214 000 2 202 828 000
Europaskolerne 207 564 613 8 853 538 216 418 151
Institutionernes administrative udgifter 8 287 945 712 75 971 088 8 363 916 800
Kommissionen 3 868 129 450 11 700 000 3 879 829 450
Andre institutioner 4 419 816 262 64 271 088 4 484 087 350
Europa-Parlamentet 2 112 164 198 48 747 088 2 160 911 286
Det Europæiske Råd og Rådet 611 473 556 0 611 473 556
Den Europæiske Unions Domstol 464 774 000 3 080 000 467 854 000
Revisionsretten 162 141 175 0 162 141 175
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 150 871 643 1 580 000 152 451 643
Regionsudvalget 108 376 858 1 600 000 109 976 858
Den Europæiske Ombudsmand 12 097 411 0 12 097 411
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse 20 202 000 64 000 20 266 000
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil 777 715 420 9 200 000 786 915 420
I alt 10 620 124 325 163 038 626 10 783 162 951
De nærmere virkninger for hver sektion er vist nedenfor:
Sektion I — Europa-Parlamentet
Beløb i EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
1 0 2 Overgangsgodtgørelse 28 464 28 464
1 0 0 0 Vederlag 1 907 856 1 907 856
1 0 3 1 Invalidepension — (Omkostningsregulativet) 4 560 4 560
1 0 3 2 Efterladtepension — (Omkostningsregulativet) 46 656 46 656
1 2 0 0 Vederlag og godtgørelser 17 015 352 17 015 352
1 2 0 2 Betalt overarbejde 2 400 2 400
1 2 2 0 Godtgørelser ved fritagelse fra stillingen og tjenestefrihed af tjenstlige grunde 65 280 65 280
1 4 0 0 Øvrige ansatte — Generalsekretariatet og politiske grupper 1 639 056 1 639 056
1 4 0 1 Øvrige ansatte — sikkerhed 959 832 959 832
1 4 0 2 Øvrige ansatte — chauffører i Generalsekretariatet 182 400 182 400
1 4 0 4
Praktikophold, udstationerede nationale eksperter, udvekslinger af
embedsmænd og studiebesøg
240 288 240 288
1 4 0 5 Udgifter til tolkning: ekstern tolkning 1 153 080 1 153 080
2 0 2 4 Energiforbrug 20 320 000 20 320 000
4 2 2 Udgifter til parlamentarisk assistance 5 181 864 5 181 864
I alt 48 747 088 48 747 088
10
Sektion III — Kommissionen
Beløb i EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
20 01 02 01
Vederlag og godtgørelser — I hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer
11 700 000 11 700 000
21 01 01 Pensioner og godtgørelser
76 700 000
76 700 000
21 01 02 01 Pensioner for tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet
1 000 000 1 000 000
21 01 02 04 Pensioner for tidligere medlemmer af Den Europæiske Unions Domstol
514 000 514 000
21 02 01 01 Kontoret for Europaskolernes generalsekretær (Bruxelles)
362 059 362 059
21 02 01 02 Bruxelles I
1 249 985 1 249 985
21 02 01 03 Bruxelles II
2 024 297 2 024 297
21 02 01 04 Bruxelles III
1 029 839 1 029 839
21 02 01 05 Bruxelles IV
1 216 555 1 216 555
21 02 01 06 Luxembourg I
882 627 882 627
21 02 01 07 Luxembourg II
707 389 707 389
21 02 01 08 Mol
259 313 259 313
21 02 01 09 Frankfurt
329 414 329 414
21 02 01 10 Karlsruhe
97 376 97 376
21 02 01 11 München
4 759 4 759
21 02 01 12 Alicante
47 647 47 647
21 02 01 13 Varese
550 897 550 897
21 02 01 14 Bergen
91 381 91 381
I alt 98 767 538 98 767 538
Sektion IV — Den Europæiske Unions Domstol
Beløb i EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevilling
er
Betalingsbevillinger
1 2 0 0 Lønninger og godtgørelser 1 300 000 1 300 000
1 4 0 0 Øvrige ansatte 250 000 250 000
1 4 0 6 Eksterne ydelser på sprogområdet (konferencetolke) 280 000 280 000
2 0 2 4 Energiforbrug 1 250 000 1 250 000
I alt 3 080 000 3 080 000
Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Beløb i EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
1 2 0 0 Vederlag og godtgørelser 1 080 000 1 080 000
2 0 2 4 Energiforbrug 500 000 500 000
I alt 1 580 000 1 580 000
Sektion VII — Det Europæiske Regionsudvalg
Beløb i EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
1 2 0 0 Vederlag og godtgørelser 1 200 000 1 200 000
2 0 2 4 Energiforbrug 400 000 400 000
I alt 1 600 000 1 600 000
11
Sektion IX — Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
Beløb i EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
1 0 0 0 Vederlag og godtgørelser 9 000 9 000
1 1 1 0 Kontraktansatte 51 000 51 000
1 1 1 1 Omkostninger i forbindelse med praktikophold og udveksling af personale 4 000 4 000
I alt 64 000 64 000
Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
Beløb i EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
3 0 0 0 Vederlag og rettigheder for personale omfattet af vedtægten 6 300 000 6 300 000
3 0 0 3 Bygninger og tilhørende udgifter 2 900 000 2 900 000
I alt 9 200 000 9 200 000
8. REDUCEREDE BEHOV FOR BETALINGSBEVILLINGER
"Den samlede overførsel" er en årlig procedure på institutionsplan i Kommissionen, i
forbindelse med hvilken alle generaldirektorater og tjenester opfordres til senest i begyndelsen
af september at gennemgå deres respektive gennemførelse af det nuværende budget frem til
udgangen af det pågældende budgetår. Formålet er at sikre, at den størst mulige del af
betalingsbevillingerne gennemføres ved årets udgang, idet yderligere behov på den ene side
dækkes af en forventet underudnyttelse på den anden side. I forbindelse hermed forelægges
hvert år i begyndelsen af oktober en ad hoc-anmodning om overførsel (i henhold til
finansforordningens artikel 3111
) for Parlamentet og Rådet.
"Den samlede overførsel" viste en underudnyttelse af nogle programmer på næsten
2,9 mia. EUR, som delvis blev opvejet af anmodninger om forhøjelser på ca. 2 mia. EUR.
Den resterende saldo på 0,9 mia. EUR kan ikke absorberes i 2022 og skal reduceres for at
undgå en budgetoverskridelse ved årets udgang. Kommissionen foreslår derfor at reducere
betalingsbevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) og EU4Health med henholdsvis 775 mio. EUR og 129,2 mio. EUR.
Med hensyn til ELFUL har Kommissionen analyseret de hidtil modtagne udgiftsanmeldelser
og medlemsstaternes seneste overslag, der var indsendt ved udgangen af august 2022. Den
forventede underudnyttelse skyldes to forhold. For det første har nogle støttemodtagere
udskudt eller endda opgivet deres projekter på grund af øgede omkostninger som følge af den
høje inflation. For det andet viser de tilgængelige data, at tempoet for gennemførelsen af
NextGenerationEU-projekter i nogle medlemsstater er tiltaget, mens tempoet for
gennemførelsen af ELFUL-støttede projekter er aftaget.
Med hensyn til EU4Health skyldes underudnyttelsen EU FAB-projektet, som er et netværk af
indsatsklar produktionsanlæg til fremstilling af vacciner og lægemidler med et budget på
160 mio. EUR, der finansieres over EU4Health-programmet. Formålet er at sikre, at der
mellem folkesundhedskriser opretholdes en tilstrækkelig og fleksibel produktionskapacitet,
11
EUT L 193 af 30.7.2018.
12
således at der i den indledende fase af en folkesundhedskrise er tilstrækkelig
produktionskapacitet til rådighed, indtil industrien har forhøjet produktionen. På grund af
projektets store omfang og kompleksitet har udbudsproceduren imidlertid varet længere end
oprindeligt forventet, således at kontrakten først vil kunne indgås i slutningen af 2022. De
tilsvarende betalingsbehov opstår derfor i de følgende år. Anmodningen om
betalingsbevillinger i budgetforslaget for 2023 omfatter allerede den nødvendige tilpasning.
Den reduktion af betalingsbevillingerne, der anmodes om i dette FÆB, er anført nedenfor.
EUR
Budgetpost Betegnelse
Forpligtelsesbevi
llinger
Betalingsbevillin
ger
Sektion III — Kommissionen
06 06 01 EU4Health-programmet 0 -129 184 830
08 03 01 02 Interventionstyper til landdistriktsudvikling — programmer henhørende
under 2014-2022
0 -775 000 000
I alt 0 -904 184 830
9. AJOURFØRING AF INDTÆGTER
I FÆB nr. 5/2022 foreslås det, at der i budgettet for 2022 medtages en ajourføring af
overslagene over traditionelle egne indtægter, samt at der tages højde for den anslåede
virkning af valutakursforskelle. Det samlede indtægtsoverskud anslås til 3,0 mia. EUR,
hvorved medlemsstaternes BNI-baserede bidrag reduceres tilsvarende. I nedenstående tabel
vises en oversigt over de ajourførte overslag over indtægter for 2022, mens der gives nærmere
oplysninger herom i de følgende to afsnit.
EUR
Indtægts
post
Betegnelse
Budget for 2022
(inkl. FÆB nr. 4)
Forslag til
ændringsbudget
nr. 5/2022
Nyt beløb
1 2 0 Told og andre afgifter 20 479 800 000 3 285 000 000 23 764 800 000
2 4 0 Justering for valutakursforskelle vedrørende egne indtægter p.m. -247 000 000 -247 000 000
I alt 20 479 800 000 3 038 000 000 23 517 800 000
9.1 Traditionelle egne indtægter
FÆB nr. 4/2022 omfatter de reviderede overslag for 2022 vedrørende budgettets indtægtsside,
som blev vedtaget på det 185. møde i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter den 23. maj
2022. På grundlag af en højere opkrævning af told på import end forventet i perioden januar-
august samt opkrævningen af beløb, der navnlig er knyttet til sagerne om undervurdering
(herunder opkrævningen af Det Forenede Kongeriges tilsvarende betaling i juni 2022), er det
imidlertid hensigtsmæssigt at ajourføre overslagene over traditionelle egne indtægter med et
samlet beløb på 3 285 mio. EUR.
9.2 Indvirkningen af valutakursforskelle på de egne indtægter
Budgettet udfærdiges i euro, mens medlemsstaternes bidrag fastsættes i den nationale valuta.
Medlemsstaternes årlige bidrag betales i 12 månedlige rater ("tolvtedele"). Hver rate, der
betales i en anden valuta end euro, opføres i regnskabet til den månedlige omvekslingskurs for
den måned, hvori betalingen sker.
For medlemsstater uden for euroområdet omregnes budgettet til national valuta ved hjælp af
omvekslingskursen på den sidste noteringsdag i det kalenderår, der går forud for det
13
pågældende regnskabsår12
. I 2022 anvendes omvekslingskursen pr. 31. december 2021 til at
omregne budgettet fra euro til valutaer uden for euroområdet. Som følge heraf fører forskelle
mellem de omvekslingskurser, der anvendes til at beregne de månedlige "tolvtedele" i
national valuta, og de gældende omvekslingskurser i måneden for betaling af "tolvtedelene"
nødvendigvis til forskelle mellem de på budgettet opførte egne indtægter i euro og de faktisk
opkrævede beløb.
Udsving i den månedlige omvekslingskurs kan udligne hinanden i løbet af et regnskabsår.
Men i 2022 har udviklingen i omvekslingskursen dog hidtil generelt været negativ. I perioden
januar-september er der registreret et samlet beløb på -150 mio. EUR i valutakursforskelle for
egne indtægter. For resten af året anslås der et yderligere beløb på -97 mio. EUR. For at
mindske risikoen for et budgetunderskud ved udgangen af 2022 foreslås det derfor at opføre
et beløb på minus 247 mio. EUR på budgettet for at udligne valutakursforskellene indtil årets
udgang.
10. FINANSIERING
I alt anmodes der inden for rammerne af budgettet for 2022 om en forhøjelse på
447,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og en reduktion på 741,1 mio. EUR i
betalingsbevillinger.
Som følge af reduktionen af betalingsbevillinger og forhøjelsen af de traditionelle egne
indtægter opstår der en reduktion af de BNI-baserede bidrag på 3 779,1 mio. EUR.
12
Artikel 10a, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og
proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om
foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav.
14
11. SAMMENFATTENDE OVERSIGT OPDELT EFTER UDGIFTSOMRÅDE I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME
Budget for 2022 (inkl. ÆB nr. 1-3/2022 og
FÆB nr. 4/2022)
Forslag til ændringsbudget nr. 5/2022
Budget for 2022 (inkl. ÆB nr. 1-3/2022 og
FÆB nr. 4-5/2022)
Forpligtelsesbevillinger Betalingsbevillinger Forpligtelsesbevillinger Betalingsbevillinger Forpligtelsesbevillinger Betalingsbevillinger
1.
Det indre marked,
innovation og det
digitale område
21 775 079 340 21 473 535 651 70 000 000 21 845 079 340 21 473 535 651
Heraf under
fleksibilitetsinstrumentet
Loft 21 878 000 000 21 878 000 000
Margen 102 920 660 -70 000 000 32 920 660
2.
Samhørighed, resiliens
og værdier
67 644 377 865 62 052 771 658 130 814 459 -129 184 830 67 775 192 324 61 923 586 828
Heraf under
fleksibilitetsinstrumentet
Loft 67 806 000 000 67 806 000 000
Margen 161 622 135 -130 814 459 30 807 676
2a.
Økonomisk, social og
territorial samhørighed
61 314 192 324 56 350 922 710 61 314 192 324 56 350 922 710
Heraf under
fleksibilitetsinstrumentet
Loft 61 345 000 000 61 345 000 000
Margen 30 807 676 30 807 676
2b. Resiliens og værdier 6 330 185 541 5 701 848 948 130 814 459 -129 184 830 6 461 000 000 5 572 664 118
Heraf under
fleksibilitetsinstrumentet
Loft 6 461 000 000 6 461 000 000
Margen 130 814 459 -130 814 459 0
3.
Naturressourcer og
miljø
56 681 112 059 56 601 766 838 -775 000 000 56 681 112 059 55 826 766 838
Heraf under
fleksibilitetsinstrumentet
Loft 56 965 000 000 56 965 000 000
Margen 283 887 941 283 887 941
Heraf
markedsrelaterede
udgifter og direkte
betalinger
40 368 859 305 40 393 039 132 40 368 859 305 40 393 039 132
Delloft for EGFL 41 257 000 000 41 257 000 000
15
Afrundingsforskel, der
ikke er medtaget i
beregningen af
delmargenen
800 000 800 000
Nettooverførsler mellem
EGFL og ELFUL
-618 000 000 -618 000 000
Nettosaldo til rådighed
for EGFL-udgifter
(delloft korrigeret ved
overførsler mellem
EGFL og ELFUL)
40 639 000 000 40 639 000 000
Delmargen for EGFL 270 140 695 270 140 695
4.
Migration og
grænseforvaltning
3 360 000 000 3 254 270 962 3 360 000 000 3 254 270 962
Heraf under
fleksibilitetsinstrumentet
Loft 3 360 000 000 3 360 000 000
Margen 0 0
5. Sikkerhed og forsvar 1 812 327 699 1 237 861 185 83 672 301 1 896 000 000 1 237 861 185
Heraf under
fleksibilitetsinstrumentet
Loft 1 896 000 000 1 896 000 000
Margen 83 672 301 -83 672 301 0
6.
Naboområder og
verden
17 170 442 918 12 916 051 937 17 170 442 918 12 916 051 937
Heraf under
fleksibilitetsinstrumentet
368 442 918 368 442 918
Loft 16 802 000 000 16 802 000 000
Margen 0 0
7.
Europæisk offentlig
forvaltning
10 620 124 324 10 620 224 324 163 038 626 163 038 626 10 783 162 950 10 783 262 950
Heraf under
fleksibilitetsinstrumentet
Loft 11 058 000 000 11 058 000 000
Margen 437 875 676 -163 038 626 274 837 050
Heraf Institutionernes
administrative udgifter
8 287 945 711 8 288 045 711 75 971 088 75 971 088 8 363 916 799 8 364 016 799
Delloft 8 528 000 000 8 528 000 000
Delmargen 240 054 289 -75 971 088 164 083 201
Bevillinger til udgiftsområder 179 063 464 205 168 156 482 555 447 525 386 -741 146 204 179 510 989 591 167 415 336 351
Loft 179 765 000 000 170 558 000 000 179 765 000 000 170 558 000 000
Heraf under
fleksibilitetsinstrumentet
368 442 918 467 248 692 368 442 918 467 248 692
16
Margen 1 069 978 713 2 868 766 137 -447 525 386 741 146 204 622 453 327 3 609 912 341
Tematiske særlige
instrumenter
2 799 170 382 2 622 838 000 2 799 170 382 2 622 838 000
Bevillinger i alt 181 862 634 587 170 779 320 555 447 525 386 -741 146 204 182 310 159 973 170 038 174 351